Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CI436
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l190/20171_l190_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018) Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Chr. Lilleholt): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.) (Lovforslag nr. L 190) Lovforslaget skaber grundlag for afholdelse teknologi- neutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller i 2018 og 2019. Beslutningen om afholdelse af teknologineu- trale udbud blev truffet med Stemmeaftale mellem regerin- gen og Dansk Folkepart om en ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Med de kommende teknologineutrale ud- bud i 2018 og 2019 tager regeringen første skridt væk fra håndholdte støtteordninger og imod en mere harmoniseret og markedsbaseret tilgang til støtten af vedvarende energi, der skal sikre mest mulig grøn energi til de danske forbruge- re. Herudover indeholder lovforslaget udvidelse af værdi- tabs- og køberetsordningen, således at solceller, der vinder ret til pristillæg i teknologineutrale udbud, ligesom vindmøl- ler også omfattes. Desuden foreslås garantifonden udvidet til at omfatte alle solprojekter, der opfylder betingelserne i ord- ningen. Med justeringerne pejles mod en harmonisering af vilkårene for vind og sol i de teknologineutrale udbud. Derudover foreslås indført to særordninger for forsøgs- møller, en særordning for mindre landvindprojekter samt en overgangsordning for landvind. I den ene særordning for forsøgsvindmøller er der afsat 100 mio. kr. til forsøgsmøller, der opstilles på de nationale testcentre. Den anden særord- ning omfatter forsøgsmøller uden for testcentrene, hvor der er afsat henholdsvis 10 MW i 2018 og 25 MW i 2019. De to ordninger for landvind foreslås indført af hensyn til projek- ter, der risikerer at komme i klemme ved overgangen fra ét støtteregime til et andet. Der er til særordningen for mindre landvindprojekter afsat 39 mio. kr., mens overgangsordnin- gen for landvind er afgrænset til en pulje på i alt 37 MW. De endelige rammer for ordningerne udarbejdes i overensstem- melse med Europa-Kommissionens godkendelse og fastsæt- tes herefter i bekendtgørelser. Lovforslaget indeholder endvidere ændring af en bemyn- digelse til at fastsætte regler om nettilslutning af vindmøller og solceller til det kollektive elnet på bekendtgørelsesni- veau, så der kan skabes lige vilkår på tværs af teknologierne. Endeligt indeholder lovforslaget enkelte præciseringer i lov om fremme af vedvarende energi og lov om Energinet. Lovforslaget vil træde i kraft 1. juli 2018. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 190 Folketinget 2017-18 CI000436