Fremsat den 21. marts 2018 af energi-, forsynings- og kliministeren (Lars Christian Lilleholt)

Tilhører sager:

Aktører:


    CI435_1_0.png


    CI435

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L190/20171_L190_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. marts 2018 af energi-, forsynings- og kliministeren (Lars Christian Lilleholt)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning
    og lov om Energinet
    (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af
    værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)
    § 1
    I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, som ændret
    ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »først«: », jf. dog regler
    fastsat efter § 35 e, stk. 4«.
    2. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »vindmøller«:
    »og solcelleanlæg«.
    3. I overskriften før § 6 indsættes efter »vindmøller«: »og
    solcelleanlæg«.
    4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lysmarkeringsma-
    ster«: »eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet
    ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b,«.
    5. I § 6 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved monte-
    ring af det første solcellepanel i projektet.«
    6. I § 8, stk. 2, indsættes efter »vindmølleopstillere,«: »op-
    stillere af solcelleanlæg,«.
    7. I § 9, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
    »For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4
    uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.«
    8. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplacerin-
    ger«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de
    planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    9. I § 9, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »møllehøjden«: »for
    vindmølleprojekter eller i en afstand af op til 200 meter for
    solcelleanlæg«.
    10. I § 9, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplacerin-
    ger«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de
    planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    11. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleopstil-
    ling«: »eller opstilling af solcelleanlæg«.
    12. I § 9, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleplacerin-
    ger«: »eller inden for en afstand af op til 200 meter fra den
    eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    13. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det
    nærmeste solcelleanlæg.«
    14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »møllens«: »eller
    solcelleanlæggets«.
    15. I § 10, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllen«: »eller
    solcelleanlægget«.
    16. I overskriften før § 13 ændres »vindmølleandele« til:
    »andele i vindmølle- eller solcelleprojekter«.
    17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »25 m«: »eller solcellean-
    læg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b«.
    18. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »vindmølleprojekt« til:
    »projekt«.
    19. § 13, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
    Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2017-18
    Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2017-1188
    CI000435
    »En opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg
    kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller
    eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede
    projekt.«
    20. I § 13, stk. 4, ændres »vindmølleprojektets« til: »vind-
    mølle- eller solcelleprojektets«.
    21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Vindmøller«: »og
    solcelleanlæg«.
    22. I § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., indsættes efter »vindmøllen«:
    »eller solcelleanlægget«.
    23. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter der
    er indgået kontrakt om pristillæg og skal ske inden nettil-
    slutning af anlægget.«
    24. I § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, ændres »Vindmølleopstille-
    ren« til: »Opstilleren«.
    25. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »vindmøllen«: »eller
    solcelleanlægget«.
    26. I § 14, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »vindmøller på
    land«: »eller solcelleanlæg«, og to steder ændres »vindmøl-
    leprojekt« til: »projekt«.
    27. I § 14 a, stk. 1, ændres »vindmølleopstilleren« til: »op-
    stilleren«.
    28. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller
    ejer en fritidsbolig«.
    29. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have
    ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf.
    stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæs-
    sig udlejning.«
    30. I § 15, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
    »Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra
    nærmeste solcelleanlæg.«
    31. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller
    ejer en fritidsbolig«, og efter »vindmøllen« indsættes: »eller
    solcelleanlægget«.
    32. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have
    ejet fritidsboligen i mindst 2, år før udbuddet annonceres, jf.
    stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæs-
    sig udlejning.«
    33. § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ophæves.
    34. I § 15, stk. 3, ændres »vindmølleprojektet« til: »vind-
    mølle- eller solcelleprojektet«.
    35. § 15, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
    »Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som mi-
    nimum ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en
    regional avis i de købsberettigedes områder.«
    36. I § 15, stk. 8, 1. pkt., udgår »to lokale aviser eller«.
    37. I § 17, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »flere vindmøller«:
    »eller solcelleanlæg«, og efter »vindmøllerne« indsættes:
    »eller solcelleanlæggene«.
    38. § 18, stk. 4 og stk. 5, affattes således:
    »Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan ansøge energi-, for-
    synings- og klimaministeren om tilsagn om tilskud fra den
    grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i for-
    bindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af
    vindmøller i medfør af lov om planlægning eller på et senere
    tidspunkt. For havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøg-
    ningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduk-
    tionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.
    Stk. 5. På grundlag af ansøgningen kan energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren give tilsagn om tilskud til udgif-
    ter, som kommunalbestyrelsen afholder til
    1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller re-
    kreative værdier i kommunen og
    2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger
    m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen
    af vedvarende energikilder i kommunen.«
    39. I overskriften før § 21 ændres »vindmøllelavs« til:
    »vindmølle- eller solcellelavs«.
    40. § 21, stk. 1, affattes således:
    »Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgø-
    relse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcelle-
    lav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til
    finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse
    af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og for-
    beredelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at
    opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette
    gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-
    stallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen
    forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter
    udbud, jf. § 23.«
    41. I § 21, stk. 2, nr. 1, indsættes efter: »Vindmøllelavet« »,
    solcellelavet«.
    42. § 21, stk. 2, nr. 2, affattes således:
    »2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initia-
    tivgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en
    adresse i den kommune, hvor møllen eller solcellean-
    lægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i
    en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen el-
    ler solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvind-
    møller etableret uden for udbud skal bopælsregistrerin-
    gen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyst-
    strækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsste-
    det. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstan-
    2
    den fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcellean-
    læg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.«
    43. I § 21, stk. 2, nr. 4, ændres »vindmølleprojektet« til:
    »projektet«.
    44. I § 21, stk. 3, 2. pkt., ændres »nettilslutningen af møl-
    len,« til: »nettilslutningen af anlægget, ved møller«.
    45. I § 21, stk. 4, ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«,
    og »vindmølleprojektet« ændres til: »projektet«.
    46. I § 21, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllelavet«: »,
    solcellelavet«.
    47. I overskriften til kapitel 4 indsættes efter »vindmøller«:
    », solcelleanlæg«.
    48. I § 30, stk. 1, indsættes efter »vindmøllers«: »og solcel-
    leanlægs«.
    49. I § 30, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter »vindmølleeje-
    ren«: », solcelleejeren,«.
    50. Efter § 35 b indsættes:
    Ȥ 35 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet pro-
    duceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de na-
    tionale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig
    Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn
    om pristillæg senest den 31. december 2019.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
    om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1
    inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministe-
    ren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede
    støtte pr. virksomhed pr. projekt.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg
    og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lod-
    trækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet
    for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det
    maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.
    § 35 d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om
    pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vind-
    møller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. §
    41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for
    store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild
    i Thisted Kommune.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
    om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1
    inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i
    2019.
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg,
    regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lod-
    trækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden
    af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte
    regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.
    § 35 e. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3
    (overgangsordning for landvindmøller), og som nettilsluttes
    senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som
    er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
    ansøgning yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller om-
    fattet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.
    Stk. 3. Der kan alene ydes pristillæg til projekter, der op-
    fylder følgende kriterier:
    1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar
    2017.
    2) Støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på
    støtte inden den 1. januar 2017.
    3) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag
    vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø-
    og Fødevareklagenævnet.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem,
    der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.
    Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.
    Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbe-
    taling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på
    støtte inden den 1. januar 2017, fastsætter regler om nærme-
    re kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenæv-
    net eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og fastsæt-
    ter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,
    hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af mega-
    watt i puljen.
    § 35 f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3
    (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettil-
    sluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller,
    som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december
    2019 efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektrici-
    tet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39
    mio. kr. (2017-priser).
    Stk. 3. Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projek-
    ter, der opfylder følgende kriterier:
    1) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag
    vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og
    Fødevareklagenævnet.
    2) En lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den
    1. januar 2017.
    3) Projektet udgør maksimalt seks vindmøller.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.
    3
    Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg,
    fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af kla-
    gesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-
    genævnet i 2017, og fastsætter kriterier for udvælgelse, her-
    under eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger
    overstiger budgettet i puljen.«
    51. I § 43, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    52. Efter § 50 a indsættes før overskriften før § 51:
    »Udbud af pristillæg
    § 50 b. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil-
    læg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af
    § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg bortset
    fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren afholder
    maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.«
    53. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    54. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »35 b«: »-35 f«.
    55. I § 54, stk. 1, indsættes efter »vindmøller«: »og solcelle-
    anlæg«.
    56. I § 55, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    57. I § 56, stk. 1, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    § 2
    I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9.
    februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
    2011, foretages følgende ændring:
    1. I § 67, stk. 3, indsættes efter »vindmøller«: »og solcelle-
    anlæg«.
    § 3
    I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 20.
    februar 2018, foretages følgende ændring:
    1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår »bortset fra opgaver vedrørende
    tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i medfør af
    stk. 5«.
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 50-54, 56 og
    57. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
    træder i kraft på forskellige tidspunkter.
    Stk. 3. § 1, nr. 48 og 49 og § 2, nr. 1, finder ikke anven-
    delse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslut-
    ning inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de
    hidtil gældende regler anvendelse.
    4
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Udvidelse af værditabsordningen
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Udvidelse af køberetsordningen
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Udvidelse af garantifonden
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5. Særordninger for forsøgsvindmøller på land
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5.2.1 Særordning for forsøgsvindmøller inden for testcentrene
    2.5.2.2. Særordning for forsøgsvindmøller uden for testcentrene
    2.6. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for mindre landvindprojekter
    2.6.1. Gældende ret
    2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.6.2.1. Overgangsordning for landvindmøller
    2.6.2.2. Særordning for mindre landvindprojekter
    2.7. Ensretning af reglerne for nettilslutning
    2.7.1. Gældende ret
    2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om frem-
    me af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9.
    februar 2018 med senere ændringer (i det følgende benævnt
    VE-loven), lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
    114 af 9. februar 2018 med senere ændringer (i det følgende
    benævnt elforsyningsloven) og lov om Energinet, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 147 af 20. februar 2018.
    5
    Den 26. september 2017 blev der indgået Stemmeaftale mel-
    lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
    Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind
    og sol i 2018-2019 (herefter benævnt Stemmeaftalen). Bag-
    grunden for Stemmeaftalen var, at den nuværende støtteord-
    ning for landvindmøller, åben dør-havvindmøller og for-
    søgsvindmøller skulle udløbe den 21. februar 2018, og at
    den åbne støtteordning til solcelleanlæg blev ophævet i
    2016. Der blev her bl.a. indgået aftale om afholdelse af årli-
    ge teknologineutrale udbud for vind og sol i 2018 og 2019,
    indførelse af en særordning for forsøgsvindmøller og en
    overgangsordning for landvind. I februar 2018 ændrede par-
    terne Stemmeaftalen med en beslutning om, at der i stedet
    for en ny ordning for forsøgsvindmøller, som først aftalt,
    skulle indføres to nye ordninger for forsøgsvindmøller, at
    der skulle foretages en ændring af den aftalte overgangsord-
    ning for landvind, og at der skulle indføres en ny særordning
    for mindre landvindprojekter. Der afsættes med Stemmeaf-
    talen som ændret sammenlagt 1,165 mia. kr. (2017-priser)
    til støtte for vind og sol i 2018 og 2019.
    Lovforslaget indeholder en række ændringer af VE-loven og
    en ændring af elforsyningsloven, som udmønter Stemmeaf-
    talen.
    Lovforslaget skaber for det første grundlag for, at der kan
    afholdes udbud af pristillæg for elektricitet produceret på
    solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller
    (teknologineutrale udbud). Formålet med de teknologineu-
    trale udbud er at lade VE-teknologierne konkurrere imod
    hinanden og på den måde sikre, at Danmark får mest vedva-
    rende energi for pengene. Med de teknologineutrale udbud
    går man fra teknologispecifikke støttesystemer til en støtte-
    model med konkurrence mellem teknologierne, hvor man
    samtidig sikrer en tilnærmelsesvis harmonisering af vilkåre-
    ne. Dette skal gøre udbygningen med vedvarende energi
    mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den
    samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstil-
    ling.
    Det fremgår af Stemmeaftalen, at hensigten med udbuddene
    er, at den fortsatte udbygning med anlæg, der producerer
    vedvarende energi, herunder vindmøller og solceller, er ét af
    de centrale håndtag, der skal skrues på, hvis Danmark skal
    bevare sin globale førerposition i den grønne omstilling.
    Med forslaget forpligtes energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at afholde op til to udbud af pristillæg for elektrici-
    tet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller
    og solcelleanlæg, herunder til udbetaling af pristillæg. Ud-
    buddene forventes afholdt i 2018 og 2019.
    Det fremgår af Stemmeaftalen, at der skal sikres lige vilkår
    på tværs af teknologierne. Det foreslås derfor med dette for-
    slag at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der kan
    deltage i udbuddene, hvilket indebærer en udvidelse af vær-
    ditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden, som i
    dag kun gælder for vindmøller.
    Med forslaget sikres det, at naboer til solcelleanlæg, der del-
    tager i udbuddene, kan få erstatning for eventuelle værditab,
    som opsætning af solcelleanlæg medfører på deres beboel-
    sesejendom. Lovforslaget sikrer endvidere, at naboer til sol-
    celleanlæg, der deltager i udbuddene, får mulighed for at er-
    hverve ejerandele i anlæggene igennem køberetsordningen.
    Formålet med lovforslaget er desuden, at garantifonden ud-
    vides til også at omfatte solcellelav. Udvidelsen vil komme
    til at gælde alle solcellelav, der opfylder betingelserne, og er
    således ikke begrænset til solcelleanlæg, der vinder pristil-
    læg i de teknologineutrale udbud.
    Med lovforslaget foreslås det derudover at indføre to sær-
    ordninger for forsøgsvindmøller på land, en overgangsord-
    ning for landvindmøller og en særordning for mindre land-
    vindprojekter.
    Den ene særordning omfatter forsøgsvindmøller, der opstil-
    les på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre
    i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune (heref-
    ter benævnt testcentrene). Den anden særordning omfatter
    forsøgsvindmøller, der opstilles uden for testcentrene.
    I særordningen for forsøgsvindmøller på testcentrene er der
    afsat 100 mio. kr. (2017-priser) i en pulje, hvor midlerne
    skal søges efter ”først-til-mølle-princippet”. Det forventes,
    at støtteperioden for disse forsøgsvindmøller fastsættes til
    tre år.
    Den anden særordning for forsøgsvindmøller, omfatter for-
    søgsvindmøller opstillet uden for testcentrene. Der afsættes
    en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.
    Det forventes, at støtteperioden for denne ordning fastsættes
    til 20 år.
    Det foreslås med lovforslaget at indføre en overgangsord-
    ning for landvindmøller, hvor der samlet afsættes 37 MW
    samt en særordning for mindre landvindprojekter, hvor der
    samlet afsættes et budget på 39 mio. kr. (2017-priser). For
    begge ordninger gælder det bl.a., at for, at projekter kan om-
    fattes af ordningerne, skal der have været behandlet en kla-
    gesag i 2017 hos Planklagenævnet og/eller Miljø- og Føde-
    vareklagenævnet.
    Nettilslutning af solcelleanlæg er reguleret i elforsyningslo-
    ven hvorimod nettilslutning af vindmøller er reguleret i VE-
    loven. For at harmonisere reglerne foreslås det at ændre en
    bemyndigelse i VE-loven, der forpligter energi-, forsynings-
    og klimaministeren til at fastsætte regler om vindmøllers til-
    slutning til elforsyningsnettet, så denne bemyndigelse også
    omfatter solcelleanlæg. Dette sikrer, at reglerne for tilslut-
    ning til det kollektive elnet kan ensrettes. Energistyrelsen
    har inddraget aktørerne i arbejdet med ensretning af nettil-
    slutningsreglerne gennem en arbejdsgruppe med deltagelse
    af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Dan-
    marks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.
    Derudover indeholder lovforslaget en enkelt præcisering i
    lov om fremme af vedvarende energi.
    6
    Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensrettelse af lov
    om Energinet, idet Energinets varetagelse af administrative
    opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme overgik
    til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018
    i medfør af lov 1667 af 26. december 2017. Energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren har delegeret opgaven til Energi-
    styrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens
    opgaver og beføjelser og af bekendtgørelse nr. 1299 af 25.
    november 2011 om tilskud til elektricitet produceret i indu-
    strielle kraft-varme-værker, som ændret ved bekendtgørelse
    nr. 1740 af 26. december 2017.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2. 1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
    2.1.1. Gældende ret
    VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for elektrici-
    tet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energi-
    kilder.
    VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til land-
    vindmøller og åben dør-havvindmøller, der er nettilsluttet i
    perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20.
    februar 2018. Bestemmelsen omfatter ikke vindmøller, som
    er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsvindmøller)
    og havvindmøller etableret efter udbud.
    Der er ikke i VE-loven hjemmel til afholdelse af teknologi-
    neutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på
    landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg.
    For åben dør-havvindmøller, hvor der er indsendt ansøgning
    om forundersøgelsestilladelse efter den 1. januar 2017, gæl-
    der en betinget kommunal indsigelsesret. Den betingede
    kommunale indsigelsesret gælder således ikke for projekter,
    hvor der er indsendt ansøgning om forundersøgelsestilladel-
    se inden den 1. januar 2017.
    Den betingede kommunale indsigelsesret blev indført ved
    ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr.
    1705 af 23. december 2016. Med lovændringen blev det ind-
    ført, at kommunalbestyrelser kan gøre indsigelse mod, at der
    gives forundersøgelsestilladelse for åben dør-projekter.
    Kommuner, som kan gøre brug af indsigelsesretten, skal ha-
    ve kyststrækning inden for 8 km fra den ansøgte placering af
    åben dør-havvindmøller.
    Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer,
    at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hen-
    syn, herunder eksempelvis hensyn til at nedbringe afhængig-
    heden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i
    den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikker-
    heden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et
    projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.
    2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
    Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 26. september 2017
    indgået Stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i
    2018-2019. Det er besluttet, at der afholdeles årlige teknolo-
    gineutrale udbud med vind og sol fordelt på årene 2018 og
    2019 inden for et forventet budget på 829 mio. kr. (2017-
    priser).
    Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren bemyndiges til at afholde op til to udbud af pristillæg for
    elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og
    åben dør-havvindmøller, bortset fra anlæg installeret i egen
    forbrugsinstallation (teknologineutrale udbud) i medfør af
    den foreslåede § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Det for-
    ventes, at der afholdes et udbud i 2018 og et udbud i 2019.
    Afholdelse af udbuddene kræver godkendelse fra Europa-
    Kommissionen, og såfremt der ikke opnås godkendelse tids
    nok til afholdelse af udbud i 2018, forventes det, at der i ste-
    det vil blive afholdt enten et eller to udbud i 2019. Den fore-
    slåede bestemmelse vil medføre, at ministeren fastsætter be-
    tingelser for de teknologineutrale udbud i kommende ud-
    budsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgi-
    vere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i
    overensstemmelse med disse.
    Pristillægget vil blive tildelt som et fast pristillæg oven i
    markedsprisen på elektricitet pr. leveret kWh til det kollekti-
    ve elforsyningsnet. Det fremgår af Stemmeaftalen, at bud-
    loftet er 13,00 øre pr. kWh, og at pristillægget tildeles i 20
    år. Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er
    tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddene vil derfor
    alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsy-
    ningsnet, hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmar-
    kedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug
    ville kunne skævvride konkurrencen i udbuddene.
    Der vil bl.a. være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at de
    åben dør-havvindmølleprojekter, der ikke er underlagt kom-
    munal indsigelsesret i medfør af de gældende regler i VE-lo-
    ven, og som ønsker at deltage i udbuddet, skal sende doku-
    mentation for, at kommunen er positiv over for opstilling af
    projektet. Vilkåret er en udmøntning af Stemmeaftalen, hvor
    det fremgår, at åben dør-havvindmøller underlægges kom-
    munal indsigelsesret.
    De teknologineutrale udbud vil blive tilrettelagt i overens-
    stemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for
    statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og ud-
    buddene skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissio-
    nen. Reglerne vil derfor først kunne træde i kraft når og i det
    omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen.
    Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer
    til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover
    vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve
    proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennem-
    sigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle til-
    budsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med ud-
    budsprocessen og valg af tilbud.
    7
    Det forventes, at de betingelser, der stilles i de teknologi-
    neutrale udbud, vil have en overordnet hensigt om opnåelse
    af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisering
    af de projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud.
    Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke
    være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke
    må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået binden-
    de tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forplig-
    telser, som gør investeringen irreversibel.
    Da energi-, forsynings- og klimaministerens kompetencer
    efter VE-lovens § 70 er delegeret til Energistyrelsen, vil
    Energistyrelsen afholde de teknologineutrale udbud, herun-
    der evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsma-
    terialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere.
    Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås
    med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristil-
    læg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.
    De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
    fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
    afholdelse af de teknologineutrale udbud.
    Den 28. februar 2018 blev et lovforslag om ændring af lov
    om fremme af vedvarende energi, jf. lovforslag nr. 166,
    fremsat, ligeledes indeholdende et forslag til § 50 b under
    overskriften »Udbud af pristillæg«. Hvis dette lovforslag
    vedtages før nærværende lovforslag, ændres § 50 b, jf. dette
    lovforslags § 1, nr. 52, til § 50 c, og overskriften udgår i det-
    te lovforslag.
    2.2. Udvidelse af værditabsordningen
    2.2.1. Gældende ret
    Værditabsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som
    har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller ved at
    øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Værdi-
    tabsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf.
    lov nr. 1392 af 27. december 2008, og er reguleret i VE-lo-
    vens §§ 6-12.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kom-
    petencen til at administrere værditabsordningen, køberets-
    ordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor
    Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.
    Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1-4, at vindmølleopstille-
    re skal betale for det fulde værditab, som forårsages på en
    beboelsesejendom ved opstilling af vindmøller på 25 m eller
    derover, og hvor der ikke er tale om havvindmøller, der
    etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store
    havvindmølleparker. Kravet kan dog nedsættes eller bortfal-
    de, såfremt ejeren har medvirket til tabet. Kravet bortfalder
    endvidere, såfremt tabet udgør 1 pct. eller derunder af ejen-
    dommens værdi.
    Krav om værditab forfalder til betaling ved opstilling af
    vindmøllens tårn, og hvis der opstilles flere vindmøller om-
    fattet af samme projekt, forfalder kravet ved opstilling af det
    første mølletårn i projektet, jf. VE-lovens § 6, stk. 5.
    Afgørelsen om værditabets størrelse træffes af en taksations-
    myndighed på baggrund af en individuel vurdering, jf. VE-
    lovens § 7, stk. 1. Taksationsmyndigheden har mulighed for
    at pålægge opstilleren at fremskaffe nødvendige visualise-
    ringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vurde-
    ringen af værditabet, jf. VE-lovens § 7, stk. 2.
    Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den der ønsker at
    opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov
    om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
    projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden fire uger
    før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten
    afholde et offentligt møde om vindmølleopstillingens konse-
    kvenser for de omkringliggende ejendomme. Energistyrel-
    sen deltager på mødet og orienterer om både værditabs- og
    køberetsordningen. For vindmøller, der ikke kræver VVM-
    tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden fire uger efter,
    at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilla-
    delse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det of-
    fentlige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser,
    og senest otte uger efter udstedelse af etableringstilladelse.
    Indkaldelse og materiale skal forhåndsgodkendes af Energi-
    styrelsen.
    Mødet om værditabsordningen skal indkaldes med rimeligt
    varsel gennem annoncering i lokale aviser. Opstilleren skal
    samtidig med annonceringen med brev give individuel og
    skriftlig meddelelse om mødet til ejere af bygninger, som
    helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gan-
    ge møllehøjden fra den eller de planlagte placeringer af
    vindmøller, jf. VE-lovens § 9, stk. 2.
    Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere af beboelses-
    ejendomme, der ønsker at anmelde krav, skal gøre det inden
    otte uger efter mødets afholdelse, ellers bortfalder kravet.
    Der findes dog en undtagelse i § 10, hvoraf det fremgår, at
    ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen,
    kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden
    seks uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsy-
    ningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at
    anmelde krav om betaling for værditab.
    Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler
    sagsomkostninger for behandling af krav for værditab, hvis
    deres beboelsesejendom ligger helt eller delvis i en afstand
    af seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vind-
    mølleplaceringer. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, be-
    regnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Det følger
    endvidere af bestemmelsen, at enhver har ret til at anmelde
    krav, men ejere, der bor længere væk end 6 gange møllehøj-
    den, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebe-
    tales, såfremt der tilkendes værditabsbetaling.
    Parterne har også mulighed for at indgå aftale om værdita-
    bets størrelse i stedet for taksation. Har parterne indgået en
    8
    sådan aftale, kan spørgsmål herom ikke indbringes for tak-
    sationsmyndigheden, jf. VE-lovens § 9, stk. 7.
    I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sags-
    omkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekre-
    tariat af opstilleren. Hvor der gives afslag, betales omkost-
    ningerne af indkomne gebyrer og af Energistyrelsen, jf. VE-
    lovens § 11.
    Det fremgår af VE-lovens § 12, at taksationsmyndighedens
    afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndig-
    hed, og en sag mellem opstiller og ejer af en beboelsesejen-
    dom skal således anlægges ved domstolene. Har opstilleren
    betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyn-
    dighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om proces-
    suelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag
    på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for
    domstolene ske inden tre måneder fra henholdsvis betalings-
    tidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksati-
    onsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål ind-
    bringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyn-
    digheden.
    2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Det foreslås at harmonisere vilkårene for de tre teknologier,
    der har mulighed for at deltage i det teknologineutrale ud-
    bud, dvs. landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcel-
    leanlæg. Det foreslås derfor, at værditabsordningen udvides
    til også at omfatte de solcelleanlæg, der modtager pristillæg
    igennem teknologineutrale udbud.
    Værditabsordningen sikrer, at naboer til vindmølleprojekter
    kan få erstatning for eventuelle værditab, som opsætning af
    vindmøller forårsager på deres beboelsesejendom. Med den
    foreslåede udvidelse vil naboer til solcelleanlæg, der modta-
    ger pristillæg gennem et af de teknologineutrale udbud, få
    samme muligheder.
    Det foreslås, at naboer inden for en afstand af op til 200 me-
    ter fra solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen gebyr-
    frit kan anmelde krav om værditab. Afstanden på 200 meter
    er vurderet ud fra, at det må forventes at være de naboer
    med bopæl inden for 200 meters afstand til et solcelleanlæg,
    der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det
    skal bemærkes, at alle har mulighed for at deltage i oriente-
    ringsmødet, og alle i en afstand udover 200 meter kan an-
    melde krav om værditab, dog mod betaling af et gebyr på
    4.000 kr. Gebyret vil blive tilbagebetalt, såfremt der tilken-
    des værditabsbetaling. Det er alene naboer, der bor i en af-
    stand af op til 200 meter fra det planlagte solcelleanlæg,
    som modtager individuel skriftlig underretning om mødet,
    og som kan fremsætte krav gebyrfrit.
    Det foreslås, at mødet om værditabsordningen vedrørende
    solcelleanlæg afholdes inden fire uger efter, at der er indgået
    kontrakt om pristillæg. Det indebærer, at opstiller kan vente
    med at afholde mødet, til der er opnået sikkerhed for udbeta-
    ling af pristillæg. Dette foreslås for at minimere de omkost-
    ninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse med
    gennemførelse af værditabsordningen.
    Det er ikke intentionen med lovforslagets foreslåede udvi-
    delse af værditabsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-15,
    at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller, der en-
    ten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder ud-
    buddet. Det indebærer, at vindmøller der hidtil har været
    omfattet af værditabsordningen fortsat er omfattet, også
    selvom de enten ikke deltager eller ikke vinder ret til pristil-
    læg i et teknologineutralt udbud. For solcelleanlæg gælder
    det, at værditabsordningen ikke skal gennemføres, hvis sol-
    celleanlægget ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineu-
    tralt udbud.
    Opstiller kan lade de forventede udgifter til gennemførelse
    af værditabsordningen indgå i det samlede bud i udbuddet.
    2.3. Udvidelse af køberetsordningen
    2.3.1. Gældende ret
    Køberetsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som
    har til hensigt at fremme udbygningen af vind-møller ved at
    øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Køberets-
    ordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr.
    1392 af 27. december 2008, og er reguleret i VE-lovens §§
    13-17.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kom-
    petencen til at administrere værditabsordningen, køberets-
    ordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor
    Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.
    Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølle-
    projekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til loka-
    le borgere. Ordningen gælder for alle vindmøller på mindst
    25 meter med undtagelse af udbudte havvindmøller, der
    etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store
    havvindmølleparker, vindmøller, der indgår i en havvind-
    møllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen, for-
    søgsvindmøller og husstandsvindmøller (dvs. møller som er
    tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt
    på 25 kW), jf. VE-lovens § 13.
    Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejeran-
    dele skal ske i det samlede vindmølleprojekt. Det er dog
    muligt for opstillere af vindmøller på land i stedet at udskille
    vindmøller svarende til 20 pct. af det samlede vindmøllepro-
    jekt i en selvstændig juridisk enhed. Opstillere af havvind-
    mølleprojekter har ikke denne mulighed, da disse møller al-
    tid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfor-
    dele.
    De 20 pct. af vindmølleprojektet, som skal udbydes, bereg-
    nes på baggrund af den samlede beregnede gennemsnitlige
    elproduktion i en 20-årig periode, jf. VE-lovens § 13, stk. 4.
    Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6. at udbud efter købe-
    retsordningen af vindmølleandele på land tidligst kan finde
    9
    sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne
    lovligt kan opføres efter byggeloven, mens udbud efter kø-
    beretsordningen af havvindmølleandele tidligst kan finde
    sted, efter projektet har modtaget etableringstilladelse. Det
    fremgår endvidere af bestemmelsen, at for både havvind-
    møller og landvindmøller skal udbuddet ske inden nettilslut-
    ning af vindmøllen. Inden udbuddet efter køberetsordningen
    afholdes, skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter
    køberetsordningen på mødet om værditabsordningen, hvor
    opstilleren også deltager.
    Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at vindmølleopstille-
    ren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive
    projektet og bl.a. mindst indeholde oplysninger om et speci-
    ficeret anlægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering
    og hæftelse, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister
    og betingelser for afgivelse af købstilbud, m.v. Herudover
    skal udbudsmaterialet efter køberetsordningen være ledsaget
    af en revisorerklæring.
    Energistyrelsen skal efter VE-lovens § 13, stk. 8, godkende,
    at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet,
    og at udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med
    reglerne herom.
    Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på
    en sådan måde, at provenuet fra udbuddet efter køberetsord-
    ningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens om-
    kostninger til projektet, således at opstilleren og køberen
    indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel bereg-
    nes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel. Hvis
    opstilleren af vindmøllerne vælger at udskille de 20 procents
    ejerandele i en selvstændig juridisk enhed, må prisen på
    ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde
    valgt at udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt,
    jf. VE-lovens § 14, stk. 4.
    De personer, som har ret til at deltage i udbuddet af købe-
    retsandele, kan inddeles i to grupper. Den første gruppe, jf.
    VE-lovens § 15, stk. 1, omfatter enhver person, som er over
    18 år, og har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsste-
    det, på det tidspunkt hvor udbuddet af køberetsandele afhol-
    des. Denne persongruppe har, jf. VE-lovens § 15, stk. 4, for-
    trinsret til køb af op til 50 andele pr. person.
    Den anden persongruppe fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2,
    og omfatter personer, der har fast bopæl i den kommune,
    hvor vindmøllen eller vindmøllerne opstilles. For havvind-
    møller gælder det for personer, der har fast bopæl i en kom-
    mune, som har kyststrækning inden for 16 km fra opstil-
    lingsstedet. Denne persongruppe kan kun købe andele, efter
    at fortrinsretten for den første persongruppe er opfyldt.
    Det fremgår endvidere af VE-lovens § 15, stk. 1 og 2, at for
    udbud af køberetsandele i åben dør-havvindmøller gælder,
    at også personer, som ejer en fritidsbolig, og har ejet fritids-
    boligen i mindst to år forud for udbuddet, kan deltage i ud-
    buddet. Dette gælder i begge persongrupper.
    Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller
    dele af vindmølleprojektet, må ikke købe andele igennem
    køberetsordningen, jf. VE-lovens § 15, stk. 3.
    Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbuddet skal an-
    nonceres i enten to lokale aviser eller en lokal og en regional
    avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud efter købe-
    retsordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden
    for udbud (åben dør-havvindmøller) skal annoncering ske i
    mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes
    områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen
    som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de
    ejerandele, som skal udbydes.
    Ved overtegning er der i VE-lovens § 16 indført en særlig
    fordelingsmodel, som afsluttes med lodtrækning, hvis der er
    budt på flere andele, end der er indeholdt i udbuddet. Lod-
    trækningen foretages af Energistyrelsen. Hvis der er ejeran-
    dele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan vind-
    mølleopstilleren frit råde over disse. Fristen for at afgive
    købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor
    udbuddet annonceres.
    Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordnin-
    gen, må ikke stilles dårligere and andre andele i virksomhe-
    den og kan ikke tvangsindløses, jf. VE-lovens § 17, stk. 1.
    Det gælder desuden efter VE-lovens § 17, stk. 2, at den virk-
    somhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat
    andele gennem udbuddet, kun kan overdrage vindmøllerne
    efter forudgående godkendelse fra Energistyrelsen. En sådan
    godkendelse vil kun kunne gives under særlige omstændig-
    heder.
    2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    For at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, foreslås
    det at udvide køberetsordningen til at omfatte solcelleanlæg,
    der har vundet pristillæg igennem de teknologineutrale ud-
    bud, jf. forslaget til VE-lovens § 50 b, som affattet ved den-
    ne lovs § 1, nr. 52. Ejere af de omfattede solcelleanlæg for-
    pligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til personer, der har
    fast bopæl enten inden for en radius af 4,5 km fra opstil-
    lingsstedet eller i den kommune, hvor opstillingen finder
    sted. Dette svarer, til hvad der gælder for vindmølleejere i
    den nuværende køberetsordning.
    Derudover foreslås det, at ejere af fritidsboliger også får mu-
    lighed for at erhverve ejerandele i landvindmølleprojekter
    og solcelleanlæg. Det foreslås, at man skal have ejet sin fri-
    tidsbolig i minimum to år for at være berettiget til at købe
    andele i et lokalt landvindmølle- eller solcelleprojekt. Kra-
    vet om to års ejerskab gælder allerede for ejere af fritidsboli-
    ger, der kan erhverve andele i åben dør-havvindmølleprojek-
    ter. Det vurderes, at det er relevant at fremme accepten af
    opstilling af landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet
    blandt såvel ejere af fritidsboliger som de lokale fastboende.
    Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale fastboende være
    10
    generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller
    solcelleanlæggene opstilles nær fritidsboligen.
    Opstilleren afgør selv, hvorledes ejeren af fritidsboligen skal
    dokumentere, at fritidsboligen ligger inden for den fastsatte
    grænse, og at personen har ejet fritidsboligen i mindst to år
    forud for udbuddet. Dokumentation for ejerskab kan eksem-
    pelvis foreligge ved krav om, at ejeren med en tingbogsat-
    test skal dokumentere, at vedkommende ejer fritidsboligen
    og har ejet den i mindst to år. Opstilleren har f.eks. via
    hjemmesiderne boligejer.dk og tinglysning.dk mulighed for
    at undersøge, om oplysningerne er korrekte. Det er opstille-
    ren, som står for udbuddet af andelene. Kravene til doku-
    mentation er de samme, som allerede gælder i den nuværen-
    de ordning for åben dør-havvindmøller.
    Kravet om to års ejerskab skal sikre mod misbrug af ordnin-
    gen, hvor eksempelvis en eller flere personer køber en fri-
    tidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølle- eller
    solcelleprojekt. Personer, der alene køber en fritidsbolig for
    at erhverve ejerandele i et vindmølle- eller solcelleprojekt,
    vil savne tilknytning til lokalområdet. På samme baggrund
    foreslås det, at personer, der anvender deres fritidsbolig til
    erhvervs-mæssig udlejning i sommerhuslovens forstand,
    heller ikke er omfattet. Dette gælder allerede i den nuværen-
    de ordning for åben dør-havvindmøller.
    Det foreslås, at opstillere af solcelleanlæg omfattet af købe-
    retsordningen skal kunne vælge at udskille de 20 procents
    ejerandele i en særskilt juridisk enhed. Det svarer til, hvad
    der i dag gælder for landvindmølleprojekter. Det vurderes,
    at være muligt for opstillere af solcelleanlæg at udskille de
    20 procents ejerandele i en særskilt juridisk enhed på samme
    måde som landvindmølleprojekter, og det foreslås derfor, at
    opstillere af solcelleanlæg i medfør af lovforslaget får
    samme mulighed som opstillere af landvindmølleprojekter.
    Det foreslås, at udbuddet af køberetsandele til solcelleanlæg
    først kan finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristil-
    læg. Dette foreslås for at undgå at pålægge opstiller omkost-
    ninger til gennemførelse af køberetsordningen, hvis opstiller
    ikke bliver forpligtet til at gennemføre ordningen. Det er
    derudover også først på tidspunktet for kontrakt om pristil-
    læg, at den korrekte pris for andelene kan fastsættes.
    Endelig foreslås det at ændre kravene til annoncering, såle-
    des at det altid er et krav, at udbud af ejerandele skal annon-
    ceres i mindst en lokal og en regional avis. Formålet med
    ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af
    fritidsboliger kan gøre sig bekendt med udbuddet. Det for-
    ventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbud-
    det både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem
    for to lokale aviser. Annoncering vil fremover således være
    ens for alle teknologier.
    Det er ikke intentionen med lovforslagets foreslåede udvi-
    delse af køberetsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 17-37,
    at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller, der en-
    ten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder ud-
    buddet. Det indebærer, at vindmøller der hidtil har været
    omfattet af køberetsordningen fortsat er omfattet, også selv-
    om de enten ikke deltager eller ikke vinder ret til pristillæg i
    et teknologineutralt udbud. For solcelleanlæg gælder det, at
    køberetsordningen ikke skal gennemføres hvis solcellean-
    lægget ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt ud-
    bud.
    2.4. Udvidelse af garantifonden
    2.4.1. Gældende ret
    Garantifonden er en af tre ordninger i VE-loven, som har til
    hensigt at fremme udbygningen af vindmøller ved at øge
    den lokale interesse i nye vindmølleprojekter.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kom-
    petencen til at administrere værditabsordningen, køberets-
    ordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor
    Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.
    Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr.
    1392 af 27. december 2008. Formålet med garantifonden er
    at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav
    og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede
    vindmølleprojekter.
    Det fremgår af VE-lovens § 21, at fonden støtter finansie-
    ring af lokale møllelavs eller andre lokale initiativgruppers
    forundersøgelser, herunder undersøgelse af placeringer, tek-
    niske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøg-
    ninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller
    flere vindmøller.
    Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er
    betinget af en række krav. For at få en garanti skal initiativ-
    gruppen bl.a. bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal
    være bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor
    projektet planlægges etableret, eller uden for opstillings-
    kommunen, men i en afstand af højst 4,5 km fra opstillings-
    stedet. For projekter med havvindmøller etableret uden for
    udbud (åben dør-havvindmøller) skal bopælsregistreringen
    være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger
    inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i
    en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
    Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter
    hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår. Ga-
    rantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog
    senest tre måneder efter at vingerne er sat på møllen. Hvis et
    vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garanti-
    er ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt el-
    ler delvis overdrages til andre.
    Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en sam-
    let sum på 10 millioner kroner. Der stilles garanti inden for
    den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt stilles
    garanti på 500.000 kr. pr. projekt, jf. VE-lovens § 21, stk. 5.
    11
    Ordningen administreres i medfør af Europa-Kommissio-
    nens de minimis forordning (Kommissionens forordning
    (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
    artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
    Funktionsmåde på de minimis-støtte), hvilket blandt andet
    indebærer, at virksomheder højst kan blive tildelt støtte på
    op til 200.000 euro i en periode på tre regnskabsår.
    2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte lokale sol-
    cellelav eller andre lokale initiativgrupper, således at vilkå-
    rene for de tre teknologier, der kan indgå i udbuddene, ens-
    rettes.
    Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale
    solcellelav og andre lokale initiativgruppere får bedre mu-
    lighed for at deltage i de teknologineutrale udbud.
    Garantifonden udvides til at omfatte solcellelav, der lever op
    til kriterierne for at få stillet garanti igennem garantifonden.
    Udvidelsen omfatter dermed ikke kun anlæg, der deltager i
    teknologineutrale udbud. Dette skyldes, at garantien stilles
    på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at vide, om
    projektet ender med at deltage i et teknologineutralt udbud,
    og om projektet, hvis det deltager, ender med at vinde ret til
    pristillæg.
    2.5. Særordninger for forsøgsvindmøller på land
    2.5.1. Gældende ret
    VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elek-
    tricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende ener-
    gikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. land-
    vindmøller og åben dør-havvindmøller.
    VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektri-
    citet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med
    den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset
    fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation,
    havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lo-
    vens § 23 og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter
    på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.
    Forsøgsvindmøller kan modtage pristillæg efter bestemmel-
    sen i § 35 a, dog kun hvis vindmøllen nettilsluttes senest den
    20. februar 2018. Der er efter gældende ret ikke mulighed
    for pristillæg til forsøgsvindmøl-er, som nettilsluttes efter
    denne dato.
    2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Med Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Al-
    liance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
    om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 er der indgå-
    et aftale om at etablere to særordninger for forsøgsvindmøl-
    ler på land i årene 2018-2019.
    Den ene særordning omfatter forsøgsvindmøller inden for
    testcentrene og den anden særordning omfatter forsøgsvind-
    møller uden for testcentrene.
    De endelige rammer for de to særordninger for forsøgsvind-
    møller er endnu ikke endeligt fastlagt, da rammerne først af-
    klares endeligt i forbindelse med Europa-Kommissionens
    godkendelse af ordningerne. Det foreslås derfor med lovfor-
    slaget, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndi-
    ges til at fastlægge de nærmere vilkår i de to støtteordninger
    i en bekendtgørelse.
    2.5.2.1. Særordning for forsøgsvindmøller inden for testcen-
    trene
    I særordningen, der omfatter forsøgsvindmøller inden for
    testcentrene afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-priser). Midler-
    ne skal søges efter først-til-mølle-princippet. Det er endvide-
    re aftalt, at der kan modtages støtte i en treårig periode, sva-
    rende til den maksimale levetid for et prototypecertifikat, og
    at støtteperioden ikke forlænges ud over tre år, selv om møl-
    len recertificeres inden udløbet af det oprindelige prototype-
    certifikat.
    Forsøgsvindmøller omfattet af særordningen, der opnår til-
    sagn i 2018, modtager et pristillæg på 13,00 øre pr. kWh,
    svarende til budloftet i udbuddet, mens forsøgsvindmøller,
    der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til
    det højst accepterede bud i det teknologineutrale udbud, der
    forventes afholdt i 2018.
    Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de
    nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke ind-
    sættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendt-
    gørelse. Dette skyldes bl.a., at pristillægget skal ændres efter
    det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først
    sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest
    mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør
    fremgå ved bekendtgørelse. Endvidere vil der ved bekendt-
    gørelse bl.a. blive fastsat frist for nettilslutning og frist for
    ansøgning om udbetaling af pristillæg. De endelige rammer
    for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse
    med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen,
    hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kom-
    missionen må stille til ordningen.
    Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft,
    når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ord-
    ningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Eu-
    ropa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning
    af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes
    af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Så-
    fremt ordningen vil kunne omfattes af den generelle gruppe-
    fritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr.
    651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttefo-
    renelighed med det indre marked i henhold til traktatens ar-
    tikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordningen dog ikke
    skulle afvente Europa-Kommissionens godkendelse.
    12
    2.5.2.2. Særordning for forsøgsvindmøller på land uden for
    testcentre
    I særordningen uden for testcentrene, oprettes der puljer i
    årene 2018 og 2019. I 2018 indeholder puljen 10 MW, og i
    2019 indeholder puljen 25 MW.
    Forsøgsvindmøller omfattet af denne særordning, der opnår
    tilsagn om pristillæg i 2018, modtager et pristillæg på 11,00
    øre pr. kWh, mens forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn om
    pristillæg i 2019, modtager et pristillæg svarende til gen-
    nemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud,
    der forventes afholdt i 2018. Det forventes, at støtteperioden
    fastsættes til 20 år.
    Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de
    nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke ind-
    sættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendt-
    gørelse. Dette skyldes bl.a., at pristillægget skal ændres ef-
    ter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket
    først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe
    mest mulig overskuelighed vurderes det derfor, at begge
    pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse. Endvidere vil der
    ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for nettilslutning
    og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. De ende-
    lige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overens-
    stemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ord-
    ningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Euro-
    pa-Kommissionen må stille til ordningen.
    Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft,
    når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ord-
    ningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Eu-
    ropa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning
    af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes
    af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.
    2.6. Overgangsordning for landvindmøller og særordning
    for mindre landvindprojekter
    2.6.1. Gældende ret
    VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elek-
    tricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende ener-
    gikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. land-
    vindmøller og åben dør-havvindmøller.
    VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektri-
    citet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med
    den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset
    fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation,
    havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lo-
    vens § 23 og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter
    på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.
    Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning
    regler om pristillæg til landvindmøller, der nettilsluttes efter
    den 20. februar 2018.
    2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Med Stemmeaftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal
    Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
    om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 blev der af-
    talt en overgangsordning for landvindprojekter og en sær-
    ordning for mindre landvindprojekter. Aftalen om ordnin-
    gerne blev indgået for at tage hensyn til de landvindprojek-
    ter, der risikerer at komme i klemme ved overgangen fra ét
    støtteregime til et andet.
    Overgangsordningen omfatter projekter, der er påbegyndt
    inden den 1. januar 2017, mens særordningen omfatter pro-
    jekter, der endnu ikke er påbegyndt. Dertil skal en række
    yderligere betingelser desuden være opfyldt.
    De endelige rammer for overgangsordningen for landvind-
    møller og særordningen for mindre landvindmøller er endnu
    ikke endeligt fastlagt, da rammerne først afklares endeligt i
    forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af
    ordningerne. Det foreslås derfor med lovforslaget, at ener-
    gi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fast-
    lægge de nærmere vilkår i de to støtteordninger i en be-
    kendtgørelse.
    2.6.2.1. Overgangsordning for landvindmøller
    Det blev i Stemmeaftalen aftalt, at for at kunne modtage
    støtte gennem overgangsordningen, skal en lokalplan for
    projektet, inkl. VVM-redegørelse, være vedtaget inden den
    1. januar 2017. Derudover skal der have været behandlet en
    klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-
    genævnet eller begge steder i 2017, hvor landvindmøllepro-
    jektet ikke er ændret væsentligt, og hvor lokalplanen således
    er fastholdt. Derudover fremgår det af Stemmeaftalen, at
    vindmøllerne senest skal nettilsluttes den 31. december 2020
    for at modtage støtte igennem ordningen, og at projektet
    skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017. Overgangs-
    ordningen indeholder en pulje på i alt 37 MW, der fordeles
    efter først-til-mølle-princippet.
    Overgangsordningen for landvindmøller forventes at blive
    udarbejdet og anmeldt i henhold til note 66 i retningslinjerne
    for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
    (2014/C 200/01), hvoraf det fremgår, at projektet skal være
    påbegyndt, og støttemodtager skal have modtaget bekræftel-
    se på støtte inden den 1. januar 2017.
    Det foreslås, at ministeren med dette lovforslag får mulig-
    hed for at fastsætte nærmere regler om ansøgningskriterier
    og -procedure, at fastsætte bekræftelse på støtte inden den 1.
    januar 2017, at fastsætte nærmere kriterier for behandling af
    klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevare-
    klagenævnet og at fastsætte pristillæg, støtteperiode og kri-
    terier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis
    antallet af ansøgninger overstiger det afsatte antal megawatt.
    Det forventes, at støttesatsen i overgangsordningen fastsæt-
    tes efter det højeste accepterede bud i første udbudsrunde af
    13
    de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en
    afgørelse om støtte efter overgangsordningen inden udbud-
    det i 2018 er afgjort, opnår de en støttesats, der svarer til
    budloftet i udbuddet, som er 13,00 øre pr. kWh.
    Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de
    nærmere krav for at blive omfattet af overgangsordningen
    ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en
    bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres
    efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket
    først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe
    mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg
    bør fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for
    overgangsordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse
    med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen,
    hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kom-
    missionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved be-
    kendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for ansøgning om udbe-
    taling af pristillæg.
    Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft,
    når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ord-
    ningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Eu-
    ropa-Kommissionen kan stille andre vilkår i forhold til ind-
    retning af støtteordningen end dem, som fremgår af Stem-
    meaftalen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ord-
    ningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.
    2.6.2.2 Særordning for mindre landvindprojekter
    I forlængelse af Stemmeaftalen er det besluttet, at der indfø-
    res en særordning for mindre landvindprojekter, der endnu
    ikke er påbegyndte, men alligevel risikerer at komme i
    klemme i overgangen fra et støtteregime til et andet.
    For at blive omfattet af særordningen for mindre landvind-
    projekter, skal vindmøller nettilsluttes senest den 31. januar
    2020, og der skal have været behandlet en klagesag ved
    Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet eller
    begge steder i 2017, hvor landvindmølleprojektet ikke er
    ændret væsentligt, og hvor lokalplanen således er fastholdt.
    Derudover forventes det, at der stilles krav om, at tilsagn om
    støtte skal være opnået inden udgangen af 2019, og at en lo-
    kalplan for projektet skal være vedtaget inden 1. januar
    2017.
    Særordningen indeholder en pulje på i alt 39 mio. kr., der
    fordeles efter først-til-mølle-princippet.
    Særordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i
    medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer
    for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
    (2014/C 200/01).
    Det forventes, at støttesatsen i særordningen fastsættes efter
    det højest accepterede bud i første udbudsrunde af de tekno-
    logineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en afgørelse
    om støtte efter særordningen inden udbuddet i 2018 er af-
    gjort, opnår de en støttesats på 13,00 øre pr. kWh.
    Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de
    nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke ind-
    sættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendt-
    gørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter det
    første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker
    efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mu-
    lig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør
    fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for særord-
    ningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-
    Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tag-
    es forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må
    stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse
    bl.a. blive fastsat frist for ansøgning om udbetaling af pris-
    tillæg.
    Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft,
    når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ord-
    ningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Eu-
    ropa-Kommissionen kan stille andre vilkår i forhold til ind-
    retning af støtteordningen end dem, som fremgår af aftalen,
    herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og
    beregningsgrundlaget for støttesatsen.
    2.7. Ensretning af reglerne for nettilslutning
    2.7.1. Gældende ret
    Regler om nettilslutning og sikkerhedsmæssige krav til
    vindmøller fremgår af VE-lovens § 30, mens regler for net-
    tilslutning af solcelleanlæg fremgår af elforsyningslovens §
    67.
    Af VE-lovens § 30 fremgår det, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers
    tilslutning til elforsyningsnettet. Det er bl.a. regler om hvil-
    ke kategorier af anlæg og installationer, som det påhviler
    henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsynings-
    virksomheder at udføre. Ministeren fastsætter endvidere reg-
    ler om, hvordan omkostningerne ved etablering af nettilslut-
    ning skal fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive
    elforsyningsvirksomheder.
    Reglerne om nettilslutning er udmøntet i nettilslutningsbe-
    kendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017.
    Af elforsyningslovens § 67, stk. 1, fremgår det, at ejere af
    decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der
    anvender affald eller producerer VE-elektricitet, kun skal af-
    holde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig
    tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra
    objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis
    valget af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet,
    skal netvirksomheden indgå aftale om dette med transmissi-
    onsvirksomheden. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-
    stærkning og netudbygning, der vedrører distributionsnettet
    afholdes af netvirksomheden, mens omkostninger vedrøren-
    de transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomhe-
    den.
    14
    Det fremgår af § 67, stk. 2, at ejere af anlæg, der ønsker at
    levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20
    kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at la-
    de sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændings-
    niveau. Øvrige omkostninger vedrørene distributionsnettet,
    herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af
    netvirksomheden, mens omkostningerne vedrører transmis-
    sionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.
    2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    I forbindelse med afholdelse af teknologineutrale udbud for
    vindmøller og solceller skal reglerne for nettilslutning så
    vidt muligt harmoniseres. Det forventes derfor, at reglerne
    for nettilslutning indrettes, så der ved planlægning af nye
    anlæg tages højde for de samlede omkostninger ved opsæt-
    ning af anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den
    efterfølgende drift af nettet. Dermed sikres en mere sam-
    fundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning med vedvaren-
    de energi samt udvidelse af elnettet.
    Den foreslåede ændring indebærer, at solcelleanlæg også
    omfattes af VE-lovens § 30, i stedet for som hidtil af elfor-
    syningslovens § 67. Energi-, forsynings- og klimaministeren
    vil derfor skulle fastsætte regler om solcelleanlægs tilslut-
    ning til elforsyningsnettet i henhold til VE-lovens § 30.
    Dette indebærer, at der i bekendtgørelsen skal fastsættes
    regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, som
    det påhviler henholdsvis ejeren af solcelleanlægget og de
    kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre, hvorledes
    omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostnin-
    ger ved at være nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de
    kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkost-
    ninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder,
    indregnes i priserne for elektricitet.
    Med ændringen kan energi-, forsynings- og klimaministeren
    herudover fastsætte nærmere regler om betaling til dækning
    af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved
    behandling af ansøgning om nettilslutning for solcelleanlæg.
    Energistyrelsen har inddraget aktørerne i arbejdet med ens-
    retning af nettilslutningsreglerne gennem en arbejdsgruppe
    med deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelle-
    forening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindu-
    strien.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Bemyndigelsen til at afholde udbud af støtte til elproduktion
    fra solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havmøller
    med kommunal indsigelsesret vil øge de statslige udgifter til
    VE-støtte. Med Stemmeaftalen af 26. september 2017 mel-
    lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
    Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev det aftalt at afsætte i
    alt 829 mio. kr. (2017-priser) til afholdelse af teknologineu-
    trale udbud fordelt over 2018 og 2019. Støtten gives til den
    faktiske produktion i 20 år fra anlæg omfattet af de vindende
    bud. Den faktiske produktion fra de vindende anlæg i ud-
    buddet kendes ikke på forhånd, bl.a. pga. placering, tekniske
    specifikationer og vejrforhold, og de faktiske støtteudgifter
    kendes derfor ikke eksakt på forhånd.
    Udbuddene forventes afgjort i henholdsvis december 2018
    og 2019, og støtteudbetalingerne begynder ved nettilslutning
    af de vindende anlæg. Landvindmøller og solcelleanlæg skal
    i medfør af Stemmeaftalen være nettilsluttet senest to år ef-
    ter afgørelsen af udbuddet, mens åben dør-havmøller skal
    være nettilsluttet senest fire år efter afgørelsen af udbuddet.
    Der er betydelig usikkerhed omkring nettilslutningstids-
    punktet og dermed tidspunktet for støtteudbetalingen, der
    også afhænger af bl.a. lokale forhold omkring netudbygning.
    Der skønnes ikke nogen støtteudgifter i 2018, da det første
    udbud først forventes afgjort ultimo 2018. Det kan ikke ude-
    lukkes, at nogle anlæg vil kunne nå at nettilslutte inden for
    det første år efter afgørelsen af udbuddet, hvorfor der skøn-
    nes ca. 5 pct. indfasning i 2019 og derefter 2/3 i 2020 som
    følge af 2018-udbuddet og tilsvarende forskudt med et år for
    2019-udbuddet. De forventede årlige støtteudgifter fremgår
    af tabel 1. Bemærk, at udgifterne i tabel 1 er beregnet i
    2018-priser og derfor afviger fra værdierne i den politiske
    aftale, der er i 2017-priser.
    Med Stemmeaftalen afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-priser)
    til særordningen for forsøgsvindmøller inden for testcentre-
    ne. Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til tre år
    fra anlæggene nettilsluttes. Det forventes, at særordningen
    godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om
    tilsagn om støtte fra 2018. Det kan ikke udelukkes, at even-
    tuelle støttemodtagere vil kunne nå at nettilslutte og begyn-
    de at modtage støtte i 2018. De forventede årlige støtteud-
    gifter fremgår af tabel 1.
    Særordningen for forsøgsvindmøller, der omfatter forsøgs-
    vindmøller uden for testcentrene er opdelt i to puljer, 10
    MW i 2018 og 25 MW i 2019, svarende til forventede støt-
    teudgifter på ca. 197 mio. kr. (2017-priser). Støtten gives til
    den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunktet for
    nettilslutning. Det forventes, at særordningen godkendes af
    Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støt-
    te fra ultimo 2018. Tidspunktet for påbegyndelsen af støt-
    teudbetalinger via ordningen er behæftet med usikkerhed, da
    det afhænger af nettilslutningstidspunkt. De forventede årli-
    ge støtteudgifter fremgår af tabel 1.
    Det forventes, at den foreslåede særordning for mindre land-
    vindprojekter vil medføre støtteudgifter på 39 mio. kr.
    (2017-priser). Støtten gives til den faktiske elproduktion i op
    til 20 år fra tidspunkt for nettilslutning. Det forventes, at
    særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der
    kan søges om tilsagn om støtte fra ultimo 2018. Tidspunktet
    for påbegyndelsen af støtteudbetalinger via ordningen er be-
    hæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutnings-
    tidspunkt. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af ta-
    bel 1.
    15
    Støtteudgifterne til den foreslåede overgangsordning for
    landmøller, der er begrænset til 37 MW, skønnes under be-
    tydelig usikkerhed i alt at være ca. 249 mio. kr. (2018-pris-
    er). De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.
    Energistyrelsen forventes at få en forøgelse af opgaver i for-
    bindelse med administration, tilretning af it-systemer og ud-
    betaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold
    til de indgåede kontrakter i de teknologineutrale udbud,
    landvindmøller på overgangsordningen og særordningen og
    landvindmøller, der opnår pristillæg igennem særordninger-
    ne for forsøgsvindmøller.
    Udvidelsen af køberetsordningen, værditabsordningen og
    garantifonden til også at omfatte solceller i udbuddet forven-
    tes at medføre en forøgelse af sagsbehandlingen i forbindel-
    se med ordningerne, som bl.a. indebærer deltagelse i infor-
    mationsmøder om ordningerne, besigtigelse af ejendomme
    med taksationsmyndigheden, besvarelse af spørgsmål om
    ordningerne, m.v. Udvidelsen foreslås tilrettelagt, så kun
    evt. vindende solcelleopstillere vil være forpligtet til at ud-
    byde andele i køberetsordningen, betale værditab, afholde
    informationsmøder om ordningerne, m.v.
    Forøgelsen af Energistyrelsens opgaver forventes at kræve 3
    årsværk til administration af de foreslåede ordninger, og ca.
    500.000 kr. til tilretning af it-systemer under forudsætning
    af, at tilretningen kan ske som forventet. Disse omkostnin-
    ger forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.
    Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller admini-
    strative konsekvenser for regioner og kommuner.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    De foreslåede udbud af pristillæg træder i stedet for den ek-
    sisterende støtteordning til landvind og åben dør-havvind,
    som udløb i februar 2018, og genindfører mulighed for støt-
    te til nye solcelleanlæg. De virksomheder, der deltager i ud-
    buddene vil have administrative omkostninger ved at delta-
    ge i udbuddene. Alle bydere skal udarbejde tilbudsmateriale,
    og vindere af udbuddene vil derudover have administrative
    omkostninger i forbindelse med den efterfølgende håndte-
    ring af den kontrakt, som skal indgås, herunder vedrørende
    opfyldelse af vilkår i kontrakten.
    Vindere af udbuddene opnår pristillæg på op til 13,00 øre pr.
    produceret kWh elektricitet i 20 år. Hvor stort et beløb, der
    vil skulle udbetales i form af pristillæg til vindende tilbuds-
    givere, vil først være kendt efter afholdelse af de teknologi-
    neutrale udbud. Der kan udbetales pristillæg ud fra et samlet
    budget på 829 mio. kr. (2017-priser) i medfør af de teknolo-
    gineutrale udbud.
    Forslaget om udvidelse af køberetsordningen og værditabs-
    ordningen til også at omfatte solcelleanlæg i udbuddene,
    forventes at medføre administrative omkostninger for disse
    solcelleopstillere. Det foreslås, at forpligtelsen til at betale
    værditab og udbyde andele i projektet ikke omfatter de sol-
    celleopstillere, der ikke vinder udbuddet.
    16
    For køberetsordningen forventes solcelleopstillere, der by-
    der ind i udbuddene, ikke at have væsentlige administrative
    omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, for-
    ventes at have administrative omkostninger i forbindelse
    med udbud af ejerandele til salg (bl.a. udarbejdelse af ud-
    budsmateriale, der beskriver de økonomiske forhold ved
    projektet, afholdelse af informationsmøde, mv.). Udgifterne
    til udarbejdelse af informationsmateriale samt annoncering
    og afholdelse af informationsmøde skønnes under betydelig
    usikkerhed at være ca. 50.000 kr. pr. projekt, dog højere for
    større projekter.
    Det er opstillerens ansvar, at andele udbydes til købsberetti-
    gede i henhold til køberetsordningen. Det foreslås, at ejere
    af fritidsboliger omfattes af ordningen også ved landmølle-
    projekter, hvilket kan betyde, at opstillere af landmøller vil
    få ekstra administration af ordningen ved eksempelvis at
    skulle kontrollere, om et større antal potentielle købere er
    købsberettigede end efter gældende regler. Det vurderes ik-
    ke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for
    opstilleren.
    En forholdsmæssig del af omkostningerne til køberetsord-
    ningen kan dækkes gennem salg af ejerandelene. Yderligere
    omkostninger, som solcelleejeren forventer at have ved at
    være omfattet af køberetsordningen, forventes indregnet i
    budprisen.
    For værditabsordningen forventes solcelleopstillere, der by-
    der ind i udbuddene, ikke at have væsentlige administrative
    omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, for-
    ventes at have omkostninger til afholdelse af informations-
    møde om ordningen samt udarbejdelse af materiale til mødet
    i form af bl.a. visualiseringer af projektet. Derudover for-
    ventes de at have udgifter til udbetaling af evt. tilkendt vær-
    ditab og administrative omkostninger ved ordningen i form
    af deltagelse i besigtigelse af naboejendomme sammen med
    taksationsmyndigheden, udarbejdelse af materiale til brug
    for taksationsmyndighedens vurdering (bl.a. visualiseringer
    fra naboejendomme) m.v. Udgifterne til værditab vil bl.a.
    afhænge af, hvor tæt på beboelse anlægget placeres. Opstil-
    lerens forventede udgifter til værditab samt administrative
    omkostninger ved ordningen forventes indregnet i budpri-
    sen.
    Udvidelsen af garantifonden til også at omfatte solcellelav
    forventes ikke at have væsentlige administrative eller er-
    hvervsøkonomiske effekter. Solcellelav kan få stillet garanti
    op til 500.000 kr. for lån til bl.a. forundersøgelser.
    Der forventes at være en tilvænningsperiode for solcelleop-
    stillere ved udvidelsen af ordningerne. Nogle aktører kan
    have både vind- og solprojekter og kan derfor i forvejen ha-
    ve kendskab til administration af ordningerne.
    Etablering af vindmøller eller solcelleanlæg, der har vundet
    pristillæg i udbuddene, vil derudover have afledte effekter
    for leverandører af vindmøller og solcelleanlæg, men også
    for underleverandører. Efter anlægsfasen aftager den positi-
    ve effekt for underleverandører, der vil dog stadig i driftsfa-
    sen være en serviceaktivitet.
    De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser til at
    udforme regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for landvindmøller vil blive undersøgt i forbindelse med ud-
    arbejdelsen af bekendtgørelser, samt forelagt Erhvervssty-
    relsens Team Effektiv Regulering (TER). De økonomiske
    og administrative konsekvenser forventes udelukkende at
    berøre virksomheder, der søger støtte gennem ordningerne.
    Den foreslåede bemyndigelse til at ændre nettilslutningsvil-
    kår på bekendtgørelsesniveau forventes at have økonomiske
    og administrative konsekvenser for opstillere af vindmøller
    og solceller og netvirksomheder. Modellen for nettilslutning
    er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at reglerne bliver
    ændret, så omkostningerne til nettilslutning bliver sammen-
    lignelig på tværs af teknologier. Bekendtgørelsen vil blive
    forelagt TER for vurdering af de administrative konsekven-
    ser for erhvervslivet.
    De økonomiske og administrative konsekvenser berører
    udelukkende virksomheder, som selv vælger at deltage i ud-
    buddene. Hvis en virksomhed vinder i udbuddene, øges den-
    nes indtægter svarende til pristillægget og markedsværdien
    af elektricitet.
    TER har modtaget forslaget i præhøring. TER vurderer, at
    lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4
    mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes at have samme administrative konse-
    kvenser for borgere, der deltager i udbuddet, som for virk-
    somheder. Da udbuddet ikke omfatter anlæg, som er tilslut-
    tet i egen forbrugsinstallation, vurderes det dog, at borgere
    ikke vil deltage i udbuddet i samme omfang som virksomhe-
    der.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af
    regeringens målsætning om, at Danmark i 2030 får dækket
    mindst 50 pct. af sit energibehov af vedvarende energi.
    På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhus-
    gasudledningerne uden for kvotesektoren med 20 pct. i 2020
    sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimafor-
    pligtelser for 2030 er endnu ikke fastlagt, men forventes at
    udgøre en reduktion på 36-40 pct. uden for kvotesektoren
    som en del af EU’s målsætninger for 2030. Disse mål berø-
    res ikke umiddelbart af udbuddet af pristillæg til elektricitet
    produceret på vindmøller og solcelleanlæg, da elproduktion
    altovervejende er omfattet af kvotesystemet.
    Etablering af vindmøller og solcelleanlæg i forbindelse med
    udbud af pristillæg vil først og fremmest have betydning for
    17
    det nationale danske CO2-udslip inden for kvotesektoren,
    idet elektricitet produceret fra parkerne bl.a. vil erstatte elek-
    tricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede
    kraftværker. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at ud-
    bygningen som følge af de teknologineutrale udbud med en
    kapacitet svarende til ca. 140 MW landvind vil reducere den
    nationale danske CO2-udledning i 2030 med ca. 133.000
    tons pr. år inden for kvotesektoren. Den nationale CO2-ud-
    ledning vil dermed blive reduceret, men på grund af kvote-
    systemet vil en del af eller hele klimaeffekten på lang sigt
    kunne blive neutraliseret gennem øgede udledninger et an-
    det sted i EU.
    7. Forholdet til EU-retten
    7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud
    Lovforslaget etablerer hjemmel til, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren kan afholde teknologineutrale udbud af
    pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller eller sol-
    celleanlæg. Efter lovforslaget udbydes der et budget på 829
    mio. kr. (2017-priser).
    Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i
    medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for stats-
    støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
    200/01). De teknologineutrale udbud vil herefter først kunne
    afholdes, når og i det omfang Europa-Kommissionen god-
    kender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestem-
    melsens ikrafttræden.
    7.2. Værditabsordningen og køberetsordningen
    Den gældende køberetsordning udgør i EU-retlig henseende
    en restriktion for den frie etableringsret, jf. artikel 49 i Trak-
    taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
    En sådan restriktion er imidlertid tilladt, hvis den forfølger
    et formål af almen interesse og er i overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, det vil sige, at den er egnet til at
    sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, uden at
    det går ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet op-
    fyldes.
    Køberetsordningen har til formål at beskytte miljøet, idet
    opsætning af vindmøller reducerer anvendelsen af fossile
    brændstoffer. Et sådant hensyn er efter EU-Domstolens
    praksis anerkendt som et tvingende alment hensyn. Købe-
    retsordningen vurderes endvidere at være egnet til at nå det-
    te mål, idet ordningen gennem lokalbefolkningens ejerskab
    vil fremme dennes velvilje over for opstillingen af vindmøl-
    ler i lokalområdet. Ordningen vurderes samtidig ikke at gå
    ud over, hvad der er nødvendigt for, at miljøbeskyttelsesfor-
    målet opfyldes.
    Køberetsordningen foreslås med dette lovforslag udvidet på
    to punkter. For det første foreslås kredsen af købsberettigede
    udvidet for landvindmøller, så ejere af fritidsboliger får mu-
    lighed for at erhverve ejerandele på lige fod med personer,
    der har fast bopæl i nærheden af et landvindmølleprojekt.
    Dette svarer til hvad der allerede gælder for havvindmøller
    etableret uden for udbud. For det andet foreslås køberetsord-
    ningen udvidet til også at omfatte visse solcelleprojekter.
    Ejere af de omfattede solcelleprojekter forpligtes til at udby-
    de 20 pct. af et projekt til projektets naboer, både personer
    med fast bopæl og personer, der har ejet en fritidsbolig i 2
    år, med mindre de pågældende anvender deres fritidsbolig
    til erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand.
    Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være forenelig
    med TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således
    begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi
    i overensstemmelse med regeringens nationale og internatio-
    nale forpligtelser, og udvidelsen vurderes at være egnet til at
    fremme dette mål gennem en øget lokal velvilje over for op-
    stilling af solcelleanlæg. Kravet om to års forudgående ejer-
    skab for fritidsboligejere samt udelukkelsen af fritidsbolig-
    ejere, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
    lejning, sikrer, at forudsætningen om lokal forankring også
    for disse persongrupper er til stede.
    7.3. Garantifonden
    Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulig-
    hederne for lokale solcellelav og grupper og kan eventuelt
    reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lo-
    kale solcelleprojekter. Der er dog indført et loft for garantier
    på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens be-
    grænsede størrelse administreres ordningen inden for ram-
    merne af de minimis-forordningen (Kommissionens forord-
    ning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anven-
    delse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
    Unions funktionsmåde på de minimisstøtte). Dette indebæ-
    rer, at udvidelsen af ordningen til også at omfatte solcellean-
    læg ikke skal anmeldes til Europa-Kommissionen.
    7.4. Særordninger for forsøgsvindmøller på land
    Særordningerne for forsøgsvindmøller vil blive anmeldt til
    Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens
    retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
    2014-2020 (2014/C 200/01). Der vil herefter først kunne ud-
    betales pristillæg efter ordningerne, når og i det omfang Eu-
    ropa-Kommissionen godkender ordningerne, hvorfor det
    foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsæt-
    ter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Såfremt særordnin-
    gen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil kunne
    omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning
    (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni
    2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det in-
    dre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil
    ikrafttræden af ordningen dog ikke skulle afvente Europa-
    Kommissionens godkendelse.
    7.5. Overgangsordning for landvindmøller og særordning
    for mindre landvindprojekter
    Overgangsordningen for landvindmøller og særordningen
    for mindre landvindprojekter vil blive anmeldt til Europa-
    Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens ret-
    18
    ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
    2014-2020 (2014/C 200/01). Der vil herefter først kunne ud-
    betales pristillæg efter ordningerne, når og i det omfang Eu-
    ropa-Kommissionen godkender ordningerne, hvorfor det
    foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsæt-
    ter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der tages så-
    ledes blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen
    kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningerne,
    herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningerne og
    beregningsgrundlaget for støttesatsen.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den
    17. november til den 15. december 2017, og lovforslagets
    forslag om særordninger for forsøgsmøller, en overgangs-
    ordninger for landmøller og en særordning for mindre land-
    vindprojekter samt konsekvensrettelser i en række bestem-
    melser pga. af forslaget om fire nye ordninger, jf. lovforsla-
    gets § 1, nr. 50-51, nr. 53-54 og nr. 56-57 har været sendt i
    høring fra den 21. februar til den 26. februar, hos nedenstå-
    ende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
    ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
    Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas,
    Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
    eningen for Husstandsvindmøller, Bygge-, Anlægs- og Træ-
    kartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefon-
    den, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den
    Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RE-
    SOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan-
    marks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Univer-
    sitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejds-
    giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæg-
    lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvar-
    me, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk
    Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk
    Shell A/S, Dansk, Solcelleforening, Danske Advokater,
    Danske Regioner, DANVAK, De frie Energiselskaber, De-
    bra – Energibranchen, Det Økologiske Råd, DI – Organisa-
    tion for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU – Institut
    for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, Energi- og
    olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark,
    Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsy-
    net, Eniig, Eurowind Energy A/S, Fagligt Fælles Forbund
    (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
    Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-
    meværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiks-
    berg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network,
    Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, HOFOR
    Vind A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent
    Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes
    Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgi-
    ver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns
    Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
    Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Universi-
    tet, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Na-
    boer til Kæmpevindmøller, Miljøpartiet De Grønne, NEAS
    Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima,
    Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nævnenes
    Hus, Offshoreenergy.dk, Reel Energi Oplysning (REO), SE,
    Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Sole-
    nergi Danmark A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Sola-
    ropti, Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Syd Energi, Tekniq,
    Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Vestas
    Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindu-
    strien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Uni-
    versitet og Aarhus Universitet.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindre udgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Støtten til de teknologineutrale udbud
    udgør i alt 829 mio. kr. (2017-priser).
    Der er afsat i alt 100 mio. kr. (2017-
    priser) til særordningen for forsøgsvind-
    møller inden for testcentrene og 197
    mio. kr. for særordningen for forsøgs-
    møller uden for testcentrene.
    Støtteudgifterne til den foreslåede over-
    gangsordning for landmøller, skønnes
    under usikkerhed i alt at være ca. 249
    mio. kr. (2018-priser).
    Der forventes støtteudgifter på ca. 39
    mio. kr. (2017-priser) til særordningen
    for mindre landvindprojekter.
    19
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Energistyrelsen forventes at få en forø-
    gelse af opgaver i forbindelse med ad-
    ministration, tilretning af it-systemer og
    udbetaling af pristillæg til de vindende
    tilbudsgivere i henhold til de indgåede
    kontrakter.
    Forøgelsen af Energistyrelsens opgaver
    forventes at kræve tre årsværk til admi-
    nistration af de foreslåede ordninger, og
    ca. 500.000 kr. til tilretning af it-syste-
    mer under forudsætning af, at tilretnin-
    gen kan ske som forventet. Disse om-
    kostninger forventes afholdt inden for
    de eksisterende rammer.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Vindere af udbuddene opnår pristillæg
    på op til 13,00 øre pr. produceret kWh
    elektricitet i 20 år. Hvor stort et beløb,
    der vil skulle udbetales i form af pristil-
    læg til vindende tilbudsgivere, vil først
    være kendt efter afholdelse af de tekno-
    logineutrale udbud. Der kan udbetales
    pristillæg ud fra et samlet budget på 829
    mio. kr. (2017-priser).
    Ingen.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. De virksomheder der deltager i udbud-
    dene vil have administrative omkostnin-
    ger ved at deltage i udbuddene.
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen. Lovforslaget vurderes at have samme
    administrative konsekvenser for borge-
    re, der deltager i udbuddet, som for
    virksomheder. Da udbuddet ikke omfat-
    ter anlæg, som er tilsluttet i egen for-
    brugsinstallation, vurderes det dog, at
    borgere ikke vil deltage i udbuddet i
    samme omfang som virksomheder.
    Miljømæssige konsekvenser Det skønnes under betydelig usikker-
    hed, at udbygningen med en kapacitet
    svarende til ca. 140 MW landvind vil
    reducere den nationale danske CO2-ud-
    ledning med ca. 133.000 tons årligt i
    2030.
    Ingen.
    Forholdet til EU-retten Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
    Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
    2014-2020 (2014/C 200/01).
    Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være i overensstemmelse med
    TEUF artikel 49, idet udvidelse af ordningen vurderes at være egnet til at frem-
    me udbygningen med solcelleanlæg, og dermed øge andelen af vedvarende ener-
    gi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtelser.
    Særordningerne for forsøgsvindmøller, overgangsordningen for landvindmøller
    og særordningen for mindre landvindprojekter vil blive anmeldt til Europa-Kom-
    missionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
    miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
    20
    Såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil kunne
    omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forord-
    ning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelig-
    hed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ikraft-
    træden af ordningen dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens godkendel-
    se.
    Går videre end minimumskrav i EU-re-
    gulering (Sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, nr. 6, at projektets
    påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investe-
    ringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af ud-
    styr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investe-
    ringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.
    Det foreslås at, at der § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes », jf. dog
    regler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.
    Baggrunden for ændringen er, at der med lovforslaget fore-
    slås indført en bestemmelse i § 35 e, stk. 4, jf. lovforslagets
    § 1, nr. 50, hvoraf det fremgår, at energi-, forsynings- og kli-
    maministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets på-
    begyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6. Der
    henvises øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
    50.
    Til nr. 2
    Det følger af overskriften til kapitel 2 i lov om fremme af
    vedvarende energi (VE-loven), at kapitlet vedrører foran-
    staltninger til fremme af udbygningen med vindmøller.
    Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte
    solcelleanlæg.
    Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget fore-
    slås at udvide værditabs- og køberetsordningen til at omfatte
    solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter udbud af pristil-
    læg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvind-
    møller og åben dør-havvindmøller (teknologineutrale ud-
    bud), der afholdes efter forslaget til § 50 b i VE-loven, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 52. Garantifonden foreslås med lovfor-
    slaget udvidet til alle solcelleprojekter, der opfylder betin-
    gelserne i ordningen.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2, 2.3.2 og 2.4.2 i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger vedrørende udvidelse af
    værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden.
    Til nr. 3
    Det følger af overskriften før § 6, at dette afsnit i dag vedrø-
    rer værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vind-
    møller.
    Det foreslås at ændre overskriften til også at omfatte solcel-
    leanlæg.
    Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget fore-
    slås at udvide værditabsordningen til også at omfatte solcel-
    leanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale ud-
    bud, der afholdes efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets §
    1, nr. 52.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger vedrørende udvidelse af værditabsordnin-
    gen.
    Til nr. 4
    Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at den der ved op-
    stilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarker-
    ingsmaster forårsager et værditab på en beboelsesejendom,
    skal betale for værditabet. Dog kan beløbet nedsættes eller
    helt bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har
    medvirket til værditabet.
    Vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres
    efter udbud i områder, som er udpeget til store havvindmøl-
    leparker er ikke omfattet af værditabsordningen. Desuden
    gælder, at værditab der udgør 1 pct. eller derunder af bebo-
    elsesejendommens værdi, bortfalder.
    Det følger af den foreslåede ændring i § 6, stk. 1, at solcelle-
    anlæg der har vundet ret til pristillæg efter udbud afholdt ef-
    ter § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, også omfattes af vær-
    ditabsordningen.
    Værditabsordningen foreslås udvidet for at harmonisere vil-
    kårene for de tre teknologier (landvind, åben dør-havvind og
    sol), der kan deltage i de teknologineutrale udbud, hvor der
    udbydes pristillæg for produceret elektricitet.
    Den foreslåede ændring indebærer, at solcelleanlæg der har
    vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud bliver
    omfattet af værditabsordningen, der hidtil alene har været
    gældende for vindmøller. Det forventes, at der afholdes to
    teknologineutrale udbud, og at det første afholdes i 2018.
    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
    2.2.2 vedrørende udvidelse af værditabsordningen.
    21
    Det har ikke været intentionen med lovforslaget at ændre på
    gældende ret for vindmøller og solceller, der enten ikke del-
    tager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet.
    Værditabsordningen gælder derfor fortsat for de samme
    vindmøller som hidtil.
    Til nr. 5
    Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, at krav efter § 6,
    stk. 1, forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens
    tårn. Det fremgår endvidere, at opstilles flere vindmøller
    omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet
    ved opstilling af det første mølletårn i projektet.
    Det foreslås, at der efter stk. 5 indsættes som nyt stk. 6, at
    krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved montering af det
    første solcellepanel i projektet.
    Ændringen indebærer, at krav om værditab forfalder når det
    første solcellepanel i solcelleprojektet er blevet monteret.
    Det er forudsat, at kravet forfalder til betaling, når skaden
    indtræffer, men i praksis kan der opstå usikkerhed med hen-
    syn til, hvornår dette tidspunkt indtræder. Det er derfor fun-
    det hensigtsmæssigt at foreslå en bestemmelse, hvorefter
    krav på værditabsbetaling for solcelleanlæg, forfalder ved
    montering af det første solcellepanel i projektet, da solcelle-
    panelerne vurderes at være det mest synlige på et solcellean-
    læg, og bl.a. det der kan give genskin.
    Til nr. 6
    Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren giver vindmølleopstillere, ejere af
    beboelsesejendomme og andre vejledning om værditabsord-
    ningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som
    skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for
    at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.
    Det foreslås, at § 8, stk. 2, udvides til også at gælde for op-
    stillere af solcelleanlæg.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse sol-
    celleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk.
    1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren også skal vejlede de opstillere af solcelle-
    anlæg, der er omfattet af værditabsordningen, om ordningen,
    herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal
    anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at
    opnå betaling for værditab.
    Til nr. 7
    Af VE-lovens gældende § 9, stk. 1, fremgår det, at den der
    ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse
    efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
    konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden
    4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrap-
    porten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstille-
    ren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende
    beboelsesejendomme, og energi-, forsynings- og klimamini-
    steren redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. og-
    så § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse,
    afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommu-
    nen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke
    er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige mø-
    de på en lokalitet, som energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etablerings-
    tilladelse efter § 25. Tid og sted for møderne aftales med
    energi-, forsynings- og klimaministeren.
    Det foreslås at indsætte efter 4. pkt. som nyt punktum, at for
    solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger ef-
    ter der er indgået kontrakt om pristillæg.
    Opstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde,
    hvor der redegøres for projektets betydning for de omkring-
    liggende beboelsesejendomme. På mødet deltager Energi-
    styrelsen, og orienterer om værditabsordningen samt om kø-
    beretsordningen, som giver mulighed for at købe ejerandele
    i projektet.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at opstiller kan ven-
    te med at afholde mødet, til der er opnået sikkerhed for ud-
    betaling af pristillæg. Dette foreslås for at minimere de om-
    kostninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse
    med gennemførelse af værditabsordningen.
    Til nr. 8 og 9
    Det fremgår af den gældende § 9, stk. 2, at det offentlige
    møde, jf. stk. 1, skal indkaldes med rimeligt varsel gennem
    annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de
    oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om kø-
    beretsordningen. Af 3. pkt. fremgår det, at opstilleren
    samtidig med annonceringen med brev skal give individuel
    og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det
    offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v.,
    jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis
    er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden
    fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Meddelel-
    sen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Det fremgår
    af 5. pkt. at energi-, forsynings- og klimaministeren indhen-
    ter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller
    delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange mølle-
    højden og registreret i BBR, og videregiver disse til opstille-
    ren. Opstilleren afholder energi-, forsynings- og klimamini-
    steren udgifter hertil.
    Det foreslås at indsætte i § 9, stk. 2, 3. pkt., at dette skal gæl-
    de inden for en afstand af op til 200 meter fra den eller de
    planlagte placeringer af solcelleanlæg.
    § 9, stk. 2, 5. pkt. foreslås ændret til også at omfatte solcelle-
    anlæg. Det indebærer, at energi-, forsynings- og klimamini-
    steren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger,
    der helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200
    meter fra solcelleanlæg.
    22
    Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at væ-
    re de naboer med bopæl inden for en afstand af op til 200
    meter til et solcelleanlæg, der har størst sandsynlighed for at
    opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har
    mulighed for at deltage i orienteringsmødet, men at det ale-
    ne er naboer, der bor inden for en afstand af op til 200 meter
    fra det planlagte projekt, som modtager individuel skriftlig
    underretning om mødet.
    Ændringen indebærer, at visse solcelleanlæg også er omfat-
    tet af bestemmelsen, og således inden for en afstand af op til
    200 meter med brev skal orienteres om tidspunktet for af-
    holdelse af mødet om værditabsordningen m.v.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse sol-
    celleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk.
    1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 10
    Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren skal godkende annonceringens og
    den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for
    indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den
    skriftlige meddelelse udsendes. Energi-, forsynings- og kli-
    maministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale
    om køberets- og værditabsordningen, som skal anvendes på
    mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere
    materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nød-
    vendigt. Det følger af 3. pkt., at det af orienteringsmaterialet
    skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand
    af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vind-
    mølleplaceringer, jf. stk. 5.
    Det foreslås at indsætte i § 9, stk. 3, 3. pkt., at det af oriente-
    ringsmaterialet tillige skal fremgå, hvilke bygninger der lig-
    ger i en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte
    placeringer af solcelleanlæg.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelle-
    anlæg, der har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter §
    50 b, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 4.
    Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren skal påse, at det af orienteringsmaterialet
    fremgår hvilke bygninger, der er beliggende inden for en af-
    stand af op til 200 meter fra nærmeste planlagte solcellean-
    læg. Ejeren af beboelsesejendomme inden for denne afstand
    kan gebyrfrit anmelde eventuelle krav om værditabsbetaling
    for ejendommen, jf. forslaget til ændring af § 9, stk. 5, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.
    Til nr. 11
    Den gældende § 9, stk. 4, omhandler tidsfristen for at an-
    melde krav om værditab. Det fremgår af bestemmelsen, at
    ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres
    beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på beta-
    ling herfor til energi-, forsynings- og klimaministeren inden
    8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om
    orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldel-
    sesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse
    regler er opfyldt.
    Det foreslås at ændre § 9, stk. 4, til også at omfatte solcelle-
    anlæg. Ændringen indebærer, at også naboer til solcellean-
    læg omfattet af værditabsordningen, er omfattet af fristerne i
    bestemmelsen.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse sol-
    celleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk.
    1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
    Ændringen medfører, at ejere, der vurderer, at opstilling af
    solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom et værditab,
    skal anmelde krav på betaling herfor til energi-, forsynings-
    og klimaministeren inden 8 uger efter afholdelse af mødet
    om værditabsordningen. Er reglerne om orientering m.v. i
    stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først
    fra det tidspunkt, hvor kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
    Til nr. 12
    Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, 1. pkt., at ejere ikke
    betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4
    for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis
    er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den
    eller de planlagte vindmølleplaceringer. Det fremgår af 2.
    pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden
    fra den nærmeste vindmølle. Det fremgår endvidere af 3.
    pkt., at andre ejere samtidig med anmeldelsen af krav efter
    stk. 4 betaler et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Det fremgår
    af 4. pkt., at gebyret, der indbetales til energi-, forsynings-
    og klimaministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller
    tilkendes værditabsbetaling.
    § 9, stk. 5, foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg.
    Det foreslås dog, at fritagelsen for at betale gebyr, gælder
    inden for en afstand af op til 200 meter fra den eller de plan-
    lagte placeringer af solcelleanlæg.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelle-
    anlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud jf. § 50 b,
    jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 4.
    Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at væ-
    re de naboer med bopæl inden for 200 meters afstand til et
    solcelleprojekt, der har størst sandsynlighed for at opleve et
    værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed
    for at anmelde et krav, men at det alene er naboer, der bor i
    en afstand af op til 200 meter fra planlagte anlæg, der kan
    anmelde kravet gebyrfrit. Andre, der ønsker at anmelde et
    krav, skal samtidig med anmeldelsen indbetale et gebyr på
    4.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering
    23
    af kravet. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfø-
    rer udbetaling af erstatning for værditab, og opstillerens skal
    i så fald afholde sagsomkostningerne. Den der rejser et be-
    rettiget krav, skal således ikke betale sagsomkostninger,
    mens den der rejser et ikke berettiget krav, skal betale geby-
    ret på 4.000 kr. Gebyret anvendes til dækning af taksations-
    myndighedens og dettes sekretariats sagsomkostninger. Ge-
    byret på 4.000 kr. indbetales til energi-, forsynings- og kli-
    maministeren, som varetager det samlede regnskab for af-
    holdelse af sagsomkostningerne.
    For at blive fritaget for indbetaling af gebyr er det nok, at
    blot en del af beboelsesejendommen ligger inden for græn-
    sen på 200 meter.
    Til nr. 13
    Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, 1. pkt., at ejere ikke
    betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4
    for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis
    er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den
    eller de planlagte vindmølleplaceringer. Det fremgår af 2.
    pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden
    fra den nærmeste vindmølle. Det fremgår endvidere af 3.
    pkt., at andre ejere samtidig med anmeldelsen af krav efter
    stk. 4 betaler et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Det fremgår
    af 4. pkt., at gebyret, der indbetales til energi-, forsynings-
    og klimaministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller
    tilkendes værditabsbetaling.
    Det foreslås, at der som nyt 3. pkt. indsættes, at for solcelle-
    anlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.
    Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabs-
    ordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelle-
    anlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud jf. § 50 b,
    jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 14
    Det fremgår af den gældende § 9, stk. 4, at ejere, der vurde-
    rer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejen-
    dom et værditab, skal anmelde et krav herom inden for 8
    uger efter afholdelse af det offentlige møde.
    Den gældende § 10, stk. 1, omhandler undtagelser til frist-
    kravet i § 9, stk. 4. Det fremgår af bestemmelsen, at ejere,
    som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i
    § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor,
    inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elfor-
    syningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til
    at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse,
    behandles kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.
    Det foreslås at indsætte i § 10, stk. 1, at bestemmelsen også
    gælder for solcelleanlæg, således at også naboer til solcelle-
    anlæg omfattet af værditabsordningen kan få dispensation
    fra fristkravet i § 9, stk. 4, hvoraf det fremgår, at krav om
    værditab skal anmeldes inden 8 uger efter afholdelse af det
    offentlige møde om værditab.
    Ændringen medfører, at ejere, som ikke har anmeldt krav in-
    den udløbet af 8 ugers fristen, såfremt særlige omstændighe-
    der taler herfor, inden for 6 uger efter solcelleanlæggets til-
    slutning til det kollektive elforsyningsnet kan anmode taksa-
    tionsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om beta-
    ling for værditab.
    Til nr. 15
    Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, at såfremt opstil-
    ling af vindmøllen ikke har fundet sted inden 3 år efter af-
    holdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1,
    kan en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller anmo-
    de taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af
    værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstil-
    lingstidspunktet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
    § 9, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.
    Det foreslås, at § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til også at gælde
    for solcelleanlæg.
    Ændringen indebærer, at også naboer til solcelleanlæg om-
    fattet af værditabsordningen kan anmode taksationsmyndig-
    heden om en ny vurdering af værditabets størrelse, hvis sol-
    celleanlægget ikke er opstillet 3 år efter afholdelse af det of-
    fentlige møde.
    Til nr. 16
    Det følger af overskriften før § 13, at §§ 13-17 vedrører kø-
    beret til vindmølleandele for lokale borgere.
    Det foreslås at ændre overskriften til at omfatte solcellean-
    læg.
    Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget fore-
    slås at udvide køberetsordningen til også at omfatte solcelle-
    anlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale ud-
    bud, der afholdes efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets §
    1, nr. 52.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger om udvidelse af køberetsordningen.
    Til nr. 17
    Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, at den der opstiller
    en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde
    mindst 20 pct. af ejerandelene heri til personer, som efter §
    15 er berettiget til at afgive købstilbud.
    Det foreslås at ændre § 13, stk. 1, så solcelleanlæg, der har
    vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 50 b, omfattes
    af køberetsordningen.
    Ændringen indebærer, at de solcelleanlæg, som deltager i
    udbuddet, og herigennem vinder ret til pristillæg, er forplig-
    tet til at udbyde ejerandele i mindst 20 pct. af solcelleprojek-
    24
    tet. De personer, der får mulighed for at købe ejerandele via
    køberetsordningen, er beskrevet i VE-lovens § 15.
    Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren af-
    holder to teknologineutrale udbud efter forslaget til § 50 b,
    stk. 2. Udbuddet af ejerandele i køberetsordningen, kan jf.
    forslaget til ændring af § 13, stk. 6, vente med at finde sted
    til efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Dette sikrer, at
    opstillere af solcelleanlæg, der deltager i udbuddet om pris-
    tillæg, men ikke vinder, ikke alligevel er nødsaget til at gen-
    nemføre køberetsordningen. Det vil desuden først være på
    det tidspunkt, hvor opstilleren ved om anlægget kan modta-
    ge pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.
    Køberetsordningen foreslås udvidet for at de tre teknologier
    (landvind, havvind og sol) får de samme vilkår i de teknolo-
    gineutrale udbud, hvor der udbydes pristillæg for elektrici-
    tet.
    Til nr. 18
    Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at udbuddet af
    ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i det samlede
    vindmølleprojekt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen,
    at en opstiller af vindmøller på land i stedet kan vælge at ud-
    byde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af
    det samlede vindmølleprojekt.
    Det foreslås at § 13, stk. 3, ændres således, at udbuddet af
    ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i det samlede
    projekt, dvs. at bestemmelsen herefter også omfatter solcel-
    leanlæg.
    Ændringen indebærer, at også solcelleanlæg omfattes af kra-
    vet om, at udbuddet af ejerandele som udgangspunkt sker i
    det samlede projekt.
    Til nr. 19
    Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt.
    Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås
    omfattende ændringer af bestemmelsen.
    Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at
    ændre på gældende ret for så vidt angår vindmøller. Det
    foreslås derfor, at reglerne for vindmøller affattes som hidtil.
    I forhold til gældende ret ændres bestemmelsen til også at
    omfatte opstillere af solcelleanlæg.
    Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, 2. pkt., at en opstiller
    af vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan vælge i ste-
    det at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg,
    som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.
    Forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt. skal ses i
    sammenhæng med forslaget til ændring af § 13, stk. 3, 1.
    pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvoraf det fremgår, at ud-
    buddet af ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i
    det samlede projekt.
    § 13, stk. 3, 2. pkt. er således en undtagelse til § 13, stk. 3, 1.
    pkt.
    Forslaget til bestemmelsen indebærer, at opstillere af vind-
    møller på land eller af solcelleanlæg, har valget mellem at
    udbyde de 20 pct. ejerandele i det samlede projekt eller ud-
    skille de 20 pct. af projektet, der udbydes til de købsberetti-
    gede igennem køberetsordningen.
    Forslaget indebærer, at opstillere af landvindmøller og sol-
    celleanlæg, der er omfattet af køberetsordningen, kan opfyl-
    de kravet om udbud af mindst 20 pct. af ejerandelene i vind-
    møller eller solcelleanlæg ved enten at udbyde en del af det
    samlede projekt eller ved at udskille en del af projektet til
    udbud af ejerandele. Det vurderes, at være muligt for opstil-
    lere af solcelleanlæg uden af gå på kompromis med driften
    af anlæggene at udskille de 20 procent ejerandele i en sær-
    skilt juridisk enhed på samme måde som det hidtil har været
    gældende for landvindmølleprojekter.
    Det bemærkes, at denne valgmulighed er ikke til stede for så
    vidt angår opstillere af havvindmøller, da disse møller altid
    bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele
    og derved sikre køberne de lavest mulige driftsomkostnin-
    ger.
    § 13, stk. 3, 2. pkt. skal ses i sammenhæng med den gælden-
    de § 13, stk. 4, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr.
    20. Det fremgår af ændringen til stk. 4, at andelen på 20 pct.
    skal beregnes på baggrund af den beregnede elproduktion og
    ikke på baggrund af den installerede effekt. Dette gælder og-
    så, hvis en opstiller vælger at benytte muligheden for at ud-
    byde andele i vindmølle- eller solcelleprojektet, som mindst
    udgør 20 pct. af det samlede projekt.
    Til nr. 20
    Det fremgår af den gældende § 13, stk. 4, at ved beregnin-
    gen i § 13, stk. 3, anvendes vindmølleprojektets samlede be-
    regnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.
    Det foreslås at § 13, stk. 4, ændres til, at ved beregningen i §
    13, stk. 3, anvendes vindmølle- eller solcelleprojektets be-
    regnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget til æn-
    dring af § 13, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, hvor
    det foreslås, at opstillere af solcelleanlæg kan vælge at ud-
    byde de 20 pct. ejerandele i det samlede projekt eller i 20
    pct., der udskilles af det samlede projekt.
    Ændringen indebærer, at de 20 pct. ejerandele for solcelle-
    anlæg, ligesom det allerede gælder for vindmøller, skal be-
    regnes på baggrund af projektets samlede beregnede gen-
    nemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode. Dette gælder
    også, hvis opstiller vælger at udskille de 20 pct. fra det sam-
    lede projekt. Dette skyldes, at der kan være forskel på, hvor
    meget elektricitet de enkelte solcellepaneler producerer, alt
    efter deres placering, eksempelvis deres retning og hvorvidt
    de står på et plant eller kupperet terræn.
    25
    Den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion fast-
    sættes på baggrund af den forventede gennemsnitlige pro-
    duktion over en 20-årig periode.
    Til nr. 21 og 22
    Efter den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., skal vindmøller, der
    er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, drives i en selv-
    stændig juridisk enhed. Det fremgår af 2. pkt., at hvis vind-
    møllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økono-
    miske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til
    de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virk-
    somhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksom-
    hedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte
    gæld. Det fremgår af 3. pkt., at hvis vindmøllen skal drives i
    et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets ved-
    tægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.
    Det foreslås at ændre § 13, stk. 5, til også at omfatte solcel-
    leanlæg. Ændringen indebærer, at solcelleanlæg omfattet af
    køberetsordningen, skal drives i en selvstændig juridisk en-
    hed, jf. 1. pkt. Derudover indebærer det, at såfremt solcelle-
    anlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftel-
    se, skal det fremgå i hvilket omfang virksomheden kan stifte
    gæld, og hvis anlægget drives i et aktieselskab, skal det
    fremgå at aktierne ikke er omsætningspapirer.
    Kravet om at solcelleanlæg omfattet af udbudspligten skal
    drives i en selvstændig juridisk enhed er nødvendigt for at
    sikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, ud-
    bytte og risiko svarende til deres investering. Dette krav vil
    ikke kunne opfyldes, hvis andre aktiviteter også kunne indgå
    i den juridiske enhed.
    Kravet om at det skal fremgå af virksomhedens vedtægter, i
    hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld hvis anlægget
    drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal mini-
    mere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidste
    herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud.
    Hvis solcelleanlægget drives i et aktieselskab, skal det frem-
    gå af virksomhedens vedtægter, at aktierne ikke er omsæt-
    ningspapirer. Kravet skal hindre omgåelse af køberetsord-
    ningen i tilfælde, hvor der udbydes i aktieselskabsformen.
    Til nr. 23
    Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, 1. pkt., at udbud
    af vindmøller på land tidligst kan finde sted, efter at vind-
    mølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan
    opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf,
    og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne.
    Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er
    det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang le-
    verer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
    Det foreslås at ændre § 13, stk. 6, 1. pkt. til også at omfatte
    solcelleanlæg ved at indsætte som nyt 3. pkt., at udbud af
    solcelleanlæg tidligst kan finde sted, efter der er indgået
    kontrakt om pristillæg og skal ske inden nettilslutning af an-
    lægget.
    Ændringen skal minimere de udgifter, som opstillere af sol-
    celleanlæg, der deltager i udbuddet om pristillæg, men ikke
    vinder, har i forbindelse med køberetsordningen. Det vil
    desuden først være på tidspunktet for indgåelse af kontrakt
    om pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.
    Nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor anlægget
    første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsy-
    ningsnet.
    Til nr. 24
    Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, stilles der krav om, at
    vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som
    skal beskrive projektet og indeholde oplysninger om virk-
    somhedens vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbud-
    get, finansiering, hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris
    på de udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse
    af købstilbud, ansvarserklæring med oplysninger om de an-
    svarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2 og energi-, forsy-
    nings- og klimaministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.
    Efter den gældende § 16, stk. 3, i VE-loven, kan vindmøl-
    leopstilleren frit råde over ejerandele, som ikke afsættes
    gennem udbuddet.
    I begge ovenstående bestemmelser foreslås »Vindmølleop-
    stilleren« ændret til »Opstilleren«.
    Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, til, at der stilles krav om,
    at opstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal
    beskrive projektet og indeholde oplysninger om virksomhe-
    dens vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget, fi-
    nansiering, hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de
    udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse af
    købstilbud, ansvarserklæring med oplysninger om de an-
    svarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2 og energi-, forsy-
    nings- og klimaministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.
    Ændringen medfører, at også opstillere af solcelleanlæg om-
    fattet af køberetsordningen, skal udarbejde et udbudsmateri-
    ale, som skal beskrive projektet og indeholde en lang række
    oplysninger.
    Det foreslås at ændre § 16, stk. 3, til, at opstilleren frit kan
    råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.
    Ændringen indebærer, at VE-lovens § 16, stk. 3, gælder for
    alle opstillere omfattet af køberetsordningen, dvs. at også
    opstillere af solcelleanlæg, frit kan råde over ejerandele,
    som ikke afsættes gennem udbuddet.
    Ændringerne foreslås gennemført som en konsekvens af, at
    det i forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, jf. lovforslagets §
    1, nr. 17, foreslås, at solcelleanlæg, der har vundet ret til
    pristillæg i udbud afholdt efter § 51 b, omfattes af køberets-
    ordningen.
    26
    Til nr. 25
    Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, at i det § 14, stk.
    1, nævnte udbudsmateriale, skal de oplysninger, som frem-
    går af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Det fremgår også af
    bestemmelsen, at hvis vindmøllen drives i en virksomhed
    med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket
    omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld. De
    oplysninger, der særlig skal fremhæves er hæftelsens om-
    fang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele og
    frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
    § 14, stk. 3, foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg.
    Det foreslås derfor, at det fremgår af 2. pkt., at solcelleanlæg
    er omfattet.
    Ændringen indebærer, at VE-lovens § 14, stk. 3, også om-
    fatter udbudsmateriale vedr. andele i solcelleanlæg udbudt
    gennem køberetsordningen, og at oplysninger om hæftelsens
    omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele og
    frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, skal frem-
    hæves i udbudsmaterialet. Derudover medfører ændringen,
    at hvis solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med
    personlig hæftelse, skal det fremhæves, i hvilket omfang
    vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.
    Til nr. 26
    Af den gældende VE-lovs § 14, stk. 4, fremgår, at provenuet
    fra udbuddet af andele igennem køberetsordningen, skal
    dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostnin-
    ger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder
    samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udby-
    de ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct.
    af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må
    prisen på ejerandele ikke være højere, end hvis opstilleren
    havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølle-
    projekt. Ejerandele udbydes til en pris beregnet ud fra en
    produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Op-
    stilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal
    ejerandele.
    Det foreslås at ændre § 14, stk. 4, så solcelleanlæg omfattes
    af bestemmelsen. Dette indebærer, at det også gælder for
    ejerandele udbudt i solcelleanlæg, at provenuet fra udbuddet
    skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkost-
    ninger til projektet, således at opstilleren og køberen indsky-
    der samme beløb pr. ejerandel. Derudover indebærer det, at
    hvis ejerandelene udbydes i solcelleanlæg, der mindst udgør
    20 pct. af det samlede projekt, må prisen pr. ejerandel ikke
    være højere end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejer-
    andelene i det samlede projekt.
    Det gælder desuden, at ejerandelene udbydes til en pris be-
    regnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog tillade, at
    ejerandele udbydes efter en anden model. Opstilleren kan
    desuden ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejer-
    andele.
    Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at det i lovfor-
    slaget foreslås, at visse solcelleanlæg omfattes af køberets-
    ordningen, jf. forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, og at
    det bliver muligt at udbyde ejerandele i en del af projektet,
    der svarer til 20 pct. af det samlede solcelleprojekt, jf. for-
    slaget til ændring af § 14, stk. 4.
    Til nr. 27
    Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren vejleder vindmølleopstilleren,
    købsberettigede og andre interesserede om køberetsordnin-
    gen.
    Det foreslås at ændre bestemmelsen til, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren vejleder opstilleren, købsberetti-
    gede og andre interesserede om køberetsordningen.
    Dette indebærer, at solcelleanlæg, der vinder ret til pristillæg
    i teknologineutrale udbud, også vejledes af energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren, der herudover også vejleder an-
    dre interesserede om ordningen.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovfor-
    slaget foreslås at udvide køberetsordningen, jf. forslaget til
    ændring af § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
    Til nr. 28
    Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person
    over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på
    en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i
    den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgi-
    ve købstilbud. Ved havvindmøller etableret uden for udbud
    er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritids-
    bolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet, i den pe-
    riode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at af-
    give købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen,
    i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritids-
    boligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstil-
    les flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nær-
    meste mølle.
    Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller in-
    direkte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, ik-
    ke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har
    indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejer-
    andele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og
    disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe ande-
    le efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje an-
    dele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.
    Det foreslås, at § 15, stk. 1, 1. pkt. ændres således, at købe-
    retsordningen udvides til også at omfatte ejere af fritidsboli-
    ger, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den perio-
    de, hvor udbuddet afholdes.
    Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede bliver
    udvidet for landvindmøller og solcelleanlæg. Udvidelsen
    medfører, at ejere af fritidsboliger har mulighed for at er-
    27
    hverve ejerandele på lige fod med personer, der har fast bo-
    pæl i nærheden af et projekt. Dette svarer til, hvad der alle-
    rede gælder for havvindmøller etableret uden for udbud. Kø-
    beretsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale enga-
    gement i forhold til etablering af landvindmøller og solcelle-
    anlæg. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere
    med fast bopæl være generet af vindmøller eller solcellean-
    læg, hvis møllerne eller solcelleanlæggene opstilles nær fri-
    tidsboligen.
    Udvidelsen af køberetsordningen sikrer desuden at vilkårene
    for de tre teknologier, der kan deltage i teknologineutrale
    udbud afholdt jf. forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr.
    52, harmoniseres.
    Til nr. 29
    Efter VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt. gælder det for havvind-
    møller etableret uden for udbud, at enhver person over 18 år,
    jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km
    fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes,
    endvidere er berettiget til at afgive købstilbud, hvis den på-
    gældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet
    annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til er-
    hvervsmæssig udlejning.
    Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som di-
    rekte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-
    leprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.
    Af VE-lovens § 15, stk. 5, fremgår det hvor og hvordan ud-
    buddet skal annonceres.
    Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 15, stk. 1, 2. pkt.
    Det foreslås, at det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt.
    at ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have
    ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf.
    stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæs-
    sig udlejning.
    Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter
    omfattet af køberetsordningen gælder, at personer, der ejer
    en fritidsbolig inden for 4,5 km af opstillingsstedet, skal ha-
    ve ejet fritidsboligen i mindst 2 år for at kunne deltage i ud-
    buddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke an-
    vendes til erhvervsmæssig udlejning.
    Kravet om to års forudgående ejerskab er foreslået for at
    undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere per-
    soner køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et
    vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til
    lokalområdet. Udvidelse af køberetsordningen vurderes at
    være forenelig med EU’s indre markedsregler om den frie
    etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse
    er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedva-
    rende energi i overensstemmelse med regeringens nationale
    og internationale forpligtelser, og udvidelsen af ordningen
    vurderes at være egnet til at fremme dette mål gennem en
    øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg, og
    dermed øge andelen af vedvarende energi. Andele i solcelle-
    projekter og landvindmøller kan alene udbydes til personer,
    der enten har fast bopæl eller har ejet en fritidsbolig i nærhe-
    den af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af køberetsandele
    finder sted. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har op-
    købt ejendommen med henblik på køb af andele i solcelle-
    eller vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne
    lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for,
    at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.
    Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at perso-
    ner, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
    lejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de
    ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er
    en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med
    EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæs-
    sig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med
    sommerhuslovens regler herom, er dog omfattet af køberets-
    ordningen.
    Det følger af sommerhusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 949
    af 3. juli 2013, at private ejere af fritidsboliger skal have til-
    ladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det
    sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år.
    Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf bli-
    ve anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervs-
    mæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ik-
    ke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.
    Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-
    ter, anses derfor normalt ikke som erhvervsmæssig udlej-
    ning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer
    1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlej-
    ningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede
    til at erhverve køberetsandele i vindmølle- eller solcellepro-
    jekter efter denne bestemmelse.
    Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje de-
    res fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsan-
    dele efter denne bestemmelse.
    Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er
    samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fri-
    tidsboliger, der ligger inden for 4,5 km fra opstillingsstedet,
    får med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der
    bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb
    af op til 50 andele. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fri-
    tidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig,
    har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele
    hver.
    Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fri-
    tidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle
    sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse
    og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt an-
    vendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse
    til helårsbeboelse.
    Til nr. 30
    28
    Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, hvem der er beretti-
    get til at afgive købstilbud i medfør af køberetsordningen.
    Det fremgår bl.a. at personer over 18 år, som er bopælsregi-
    streret i CPR på en adresse, der ligger højst 4,5 km fra op-
    stillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er be-
    rettiget til at afgive købstilbud. Af bestemmelsen fremgår
    det endvidere, at afstanden beregnes fra den nærmeste møl-
    le, hvis der opstilles flere møller i en gruppe.
    Det foreslås at indsætte som nyt 4. pkt., at hvis der opstilles
    flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcel-
    leanlæg.
    Ændringen indebærer, at det for solcelleanlæg gælder, at af-
    standen på 4,5 km beregnes fra det solcelleanlæg i projektet,
    der ligger nærmest. Solcelleanlæg, der opsættes på terræn,
    består af paneler, der fastgøres på stativ. Solcelleanlægs
    bredde kan være meget varierende, og afstanden vil derfor
    altid gælde fra det punkt på solcelleanlægget, som er nær-
    mest. Dette sikrer, at naboer indenfor en afstand af 4,5 km
    omfattes, uanset hvor langt solcelleanlægget er.
    Til nr. 31
    I medfør af VE-lovens § 15, stk. 2, 1. pkt. er enhver person
    over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på
    en adresse i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i den
    periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at
    afgive købstilbud.
    Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som di-
    rekte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-
    leprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.
    Det forslås at udvide personkredsen i § 15, stk. 2, 1. pkt. til
    at omfatte personer, der ejer en fritidsbolig. Det foreslås
    endvidere, at det indsættes i bestemmelsen, at denne også
    omfatter de solcelleanlæg, der indgår i køberetsordningen.
    Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede udvides
    for landvindmøller og solcelleanlæg. Udvidelsen medfører,
    at ejere af fritidsboliger har mulighed for at erhverve ejeran-
    dele på lige fod med personer, der har fast bopæl i nærheden
    af et projekt. Dette svarer til hvad der allerede gælder for
    havvindmøller etableret uden for udbud. Køberetsordningen
    foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold
    til etablering af landvindmøller og solcelleanlæg. Ejere af
    fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl
    være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møller-
    ne eller solcelleanlægget opstilles nær fritidsboligen. Det
    vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også ind-
    går i lokalmiljøet, og samtidig har stor interesse i, hvorvidt
    der opstilles vindmøller eller solcelleanlæg i nærheden af
    deres ejendom.
    Til nr. 32
    Efter VE-lovens § 15, stk. 2, er personer over 18 år, der er
    bopælsregistreret i den kommune, hvori vindmøllen opstil-
    les, berettiget til at afgive købstilbud.
    Det foreslås at indsætte som nyt 2. pkt., at ved ejerskab af
    fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen i
    mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsbo-
    ligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.
    VE-lovens § 15, stk. 5, regulerer hvor og hvordan udbuddet
    af køberetsandele skal annonceres.
    Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-
    get til ændring af § 15, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,
    nr. 31.
    Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter
    omfattet af køberetsordningen gælder, at personer, der ejer
    en fritidsbolig i den kommune, hvor anlægget opstilles, skal
    have ejet fritidsboligen i mindst 2 år for at kunne deltage i
    udbuddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke
    anvendes til erhvervsmæssig udlejning.
    Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug
    af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en
    fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et solcelle- eller
    vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til
    lokalområdet. Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at
    være forenelig med EU’s indre markedsregler om den frie
    etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse
    er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedva-
    rende energi i overensstemmelse med regeringens nationale
    og internationale forpligtelser, og udvidelsen af ordningen
    vurderes at være egnet til at fremme dette mål gennem en
    øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg. An-
    dele i vindmølle- og solcelleprojekter kan alene udbydes til
    personer, der enten har fast bopæl eller har ejet en fritidsbo-
    lig i nærheden af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af kø-
    beretsandele. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har
    opkøbt med henblik på køb af andele i solcelle- eller vind-
    mølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale
    tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at for-
    udsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.
    Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at perso-
    ner, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
    lejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de
    ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er
    en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med
    EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæs-
    sig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med
    sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af købe-
    retsordningen.
    Det følger af sommerhusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 949
    af 3. juli 2013, at private ejere af fritidsboliger skal have til-
    ladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det
    sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år.
    Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf bli-
    ve anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervs-
    mæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ik-
    ke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.
    29
    Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-
    ter, anses derfor normalt ikke som erhvervsmæssig udlej-
    ning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer
    1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlej-
    ningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede
    til at erhverve køberetsandele i solcelle- eller vindmøllepro-
    jekter efter denne bestemmelse.
    Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje de-
    res fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsan-
    dele i solcelle- eller vindmølleprojekter efter denne bestem-
    melse.
    Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er
    samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fri-
    tidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får
    med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor
    inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af
    op til 50 andele i projektet hver, jf. den gældende § 15, stk.
    4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis
    to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer
    fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.
    Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fri-
    tidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle
    sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse
    og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt an-
    vendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse
    til helårsbeboelse.
    Til nr. 33
    Af den gældende § 15, stk. 2, 3. pkt. fremgår det, at for hav-
    vindmøller der etableres uden for udbud, er enhver person
    over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i
    en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16
    km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afhol-
    des, endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den
    pågældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet
    annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til er-
    hvervsmæssig udlejning.
    Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, 3. pkt. Forslaget skal ses
    i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyt 2. pkt. i VE-
    lovens § 15, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvor det
    foreslås at indsætte kravet om 2 års ejerskab samt forbuddet
    mod erhvervsmæssig udlejning.
    Til nr. 34
    Efter VE-lovens § 15, stk. 3, er personer, som direkte eller
    indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet,
    ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.
    Det foreslås at ændre bestemmelsen til, at personer, som di-
    rekte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-
    le- eller solcelleprojektet, ikke er berettiget til at afgive
    købstilbud efter stk. 1 og 2.
    Ændringen indebærer, at personer, som direkte eller indirek-
    te ejer andele i hele eller dele af et solcelleprojekt omfattet
    af køberetsordningen, ikke har mulighed for at erhverve an-
    dele i projektet i medfør af køberetsordningen.
    Til nr. 35
    Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejer-
    andele til de købsberettigede som minimum skal ske ved ty-
    delig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lo-
    kal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Ved
    udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for ud-
    bud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional
    avis i de købsberettigedes områder.
    Forslaget indeholder en ophævelse af § 15, stk. 5, 1. og 2.
    pkt. og i stedet indsættes et nyt 1. pkt.
    Ifølge forslaget til § 15, stk. 5, 1. pkt., skal udbud af ejeran-
    dele til de købsberettigede som minimum ske ved tydelig
    annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købs-
    berettigedes områder.
    Formålet med bestemmelsen er at skabe størst mulig sikker-
    hed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med
    annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større
    sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en
    lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det
    vil også være tilfældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalv-
    året, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i
    området og derfor ikke læser lokalavisen.
    Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at avisernes distri-
    butionsområde skal dække hele det købsberettigede område,
    dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden
    for en afstand af 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse
    tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.
    Nyaffattelsen foreslås gennemført som en konsekvens af
    forslaget til ændring § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1,
    nr. 28, 29, 31 og 32, således, at kredsen af købsberettigede i
    køberetsordningen udvides til at omfatte personer, der ejer
    en fritidsbolig inden for de fastsatte grænser fra opstillings-
    stedet. Dette gælder allerede for åben dør-havvindmøller,
    men foreslås med dette lovforslag udvidet til også at gælde
    ved udbud af ejerandele i landvindmøller og solcelleanlæg.
    Reglerne forhindrer ikke opstiller i at annoncere yderligere,
    eksempelvis på egen hjemmeside, relevante kommuners
    hjemmeside etc., for at sandsynliggøre, at ejere af fritidsbo-
    liger bliver bekendt med udbuddet af køberetsandele.
    Til nr. 36
    Efter VE-lovens § 15, stk. 8, kan energi-, forsynings- og kli-
    maministeren dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i
    mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis, så-
    fremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan væ-
    re ledsaget af vilkår om anden annoncering. Energi-, forsy-
    30
    nings- og klimaministerens afgørelse kan ikke indbringes
    for en administrativ myndighed.
    Det foreslås at § 15, stk. 8, ændres så det udgår, at der kan
    være tale om to lokale aviser. Dette skal ses i sammenhæng
    med forslaget til ændring af § 15, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
    nr. 35.
    Ændringen indebærer, at det fremgår af bestemmelsen, at
    energi-, forsynings- og klimaministeren kan dispensere fra
    kravet om annoncering i mindst en lokal og en regional avis.
    Til nr. 37
    I medfør af VE-lovens § 17, stk. 2, kan den virksomhed,
    som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat andele
    gennem udbuddet, jf. § 13, kun overdrage vindmøllerne ef-
    ter forudgående godkendelse fra energi-, forsynings- og kli-
    maministeren. En sådan godkendelse vil alene kunne gives
    under særlige omstændigheder.
    Det foreslås at ændre § 17, stk. 2, så solcelleanlæg også om-
    fattes af bestemmelsen.
    Ændringen indebærer, at den virksomhed, som ejer et sol-
    celleanlæg, hvor der er afsat andele gennem køberetsordnin-
    gen, ikke må overdrage solcelleanlægget uden at have hentet
    forudgående godkendelse fra energi-, forsynings- og klima-
    ministeren.
    Køberetskøberne har ikke nødvendigvis bestemmende ind-
    flydelse i virksomheden, og bestemmelsen skal sikre beskyt-
    telse af køberne under køberetsordningen mod omgåelse.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i forsla-
    get til ændring af § 13, stk. 1, jf. lovforslaget § 1, nr. 17,
    foreslås at udvide køberetsordningen til solcelleanlæg, der
    har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 50 b.
    Til nr. 38
    Det følger af VE-lovens § 18, stk. 4, 1. pkt., at en kommu-
    nalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud
    fra den grønne ordning, og af § 18, stk. 5, at Energinet.dk
    kan give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbe-
    styrelsen afholder til lokale landskabelige og rekreative vær-
    dier.
    De foreslåede nyaffattelser af § 18, stk. 4 og stk. 5, er en
    præcisering af den hidtidige retstilstand, hvorefter energi-,
    forsynings- og klimaministeren modtager ansøgninger og
    træffer afgørelse i sager vedrørende meddelelse af tilsagn
    om tilskud efter den grønne ordning.
    Myndighedsopgaverne vedrørende en lang række af VE-lo-
    vens støtte- og tilskudsordninger, herunder den grønne ord-
    ning, blev således overført fra Energinet til energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018 ved en omfat-
    tende lovændring, jfr. lov nr. 1667 af 26. december 2017,
    med virkning fra den 1. januar 2018. En lovteknisk fejl i for-
    bindelse med folketingsbehandling og -vedtagelse af loven
    indebar, at der ikke blev taget højde for konsekvenserne af
    en rykning af stk. 2 og 3 i § 18 i lov om fremme af vedva-
    rende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober
    2016 med senere ændringer, som følge af ikrafttræden den
    15. december 2017 af § 1, nr. 4, i lov nr. 1705 af 23. decem-
    ber 2016.
    Til nr. 39
    Det følger af overskriften til kapitel 3, at dette kapitel vedrø-
    rer en garantifond til støtte af lokale vindmøllelavs forun-
    dersøgelser m.v.
    Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte
    solcellelav.
    Ændringen indebærer, at kapitel 3 vedrørende garantifonden
    også omfatter solcellelav.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger vedrørende udvidelse af garantifonden.
    Til nr. 40
    Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om ydelse af
    garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativ-
    grupper for lån, som optages til finansiering af forundersø-
    gelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og
    økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til
    myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vind-
    møller, dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-
    stallation som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der etable-
    res efter udbud, jf. § 23.
    Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 21, stk. 1. Nyaffat-
    telsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås omfattende
    ændringer af bestemmelsen.
    Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at
    ændre på gældende ret for vindmøller. Baggrunden for den
    foreslåede ændring er, at forholdene for de tre teknologier
    (landvind, havvind og sol) der kan deltage i teknologineutra-
    le udbud afholdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets §
    1, nr. 52, så vidt muligt harmoniseres.
    Ifølge forslaget til § 21, stk. 1, kan energi-, forsynings- og
    klimaministeren træffe afgørelse om ydelse af garanti til lo-
    kale vindmøllelav- og solcellelav eller lokale initiativgrup-
    per for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser,
    herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økono-
    miske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myn-
    digheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller
    eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er til-
    sluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelle-
    anlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøl-
    ler, der etableres efter udbud, jf. § 23.
    31
    Hvis et anlæg er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, kan an-
    lægget levere strøm til husets eller ejendommens forbrug.
    På land omfattes alle vindmøller med undtagelse af hus-
    standsmøller og minimøller (møller med et rotorareal på
    under 5 m2), som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf.
    § 41. På havet omfattes havvindmøller uden for udbud, her-
    under de kystnære møller.
    Da udtrykket »vindmølle- eller solcellelav« ikke er et præ-
    cist begreb, fremgår det af lovforslaget, at der tillige kan
    stilles garanti for lån optaget af andre lokale initiativgrup-
    per. Vindmølle- og solcellelav og initiativgruppe er ikke
    yderligere defineret, da det under henvisning til bestemmel-
    sens formål vurderes, at der skal være brede rammer for,
    hvordan et lav eller en initiativgruppe kan organisere sig.
    Lavet eller gruppen skal dog være i en sådan form, at det
    kan opfylde kravene i § 21, stk. 2.
    Garantien kan stilles for lån til finansiering af aktiviteter,
    som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forun-
    dersøgelse om etablering af en vindmølle eller solcellean-
    læg. Der kan herunder stilles garanti for lån til undersøgelse
    af mulige egnede placeringer til vindmøller og solcelleanlæg
    og til gennemførelse af tekniske og økonomiske vurderinger
    af vindmøllens eller solcelleanlæggets placering og drift.
    Endvidere kan der stilles garanti for lån til dækning af kon-
    sulentbistand til forberedelse af ansøgninger til berørte myn-
    digheder.
    Til nr. 41
    I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti be-
    tinget af, at en række krav er opfyldt på ansøgningstidspunk-
    tet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 2,
    nr. 1, fremgår det, at vindmøllelavet eller initiativgruppen
    skal have mindst 10 deltagere.
    Det foreslås at ændre § 21, stk. 2, nr. 1, så også solcellelav
    omfattes af bestemmelsen.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets til æn-
    dring af § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40 hvoraf det
    fremgår, at solcellelav omfattes af garantifonden.
    Til nr. 42
    Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 2, at flertallet
    af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere er bo-
    pælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor
    møllen møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommu-
    nen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen
    eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etab-
    leret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt.
    være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger
    inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i
    en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
    Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 21, stk. 2, nr. 2 Ny-
    affattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås omfat-
    tende ændringer af bestemmelsen.
    Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at
    ændre på gældende ret. Baggrunden for den foreslåede æn-
    dring er, at forholdene for de tre teknologier (landvind, hav-
    vind og sol) der kan deltage i teknologineutrale udbud af-
    holdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, så
    vidt muligt harmoniseres.
    Det fremgår af forslaget til § 21, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at fler-
    tallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgrup-
    pens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i
    den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlæg-
    ges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest
    4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget plan-
    lægges opstillet. Det fremgår af 2. pkt., at ved havvindmøl-
    ler etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter
    1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der
    ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Det fremgår af
    3. pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstan-
    den fra den nærmeste mølle. Af 4. pkt., fremgår det, at op-
    stilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste
    solcelleanlæg.
    Bestemmelsen har både virkning for projekter, hvor der en-
    ten opstilles en vindmølle eller et solcelleanlæg og projekter
    hvor der opstilles flere vindmøller eller flere solcelleanlæg.
    Kravet om placering af bopæl efter stk. 2, nr. 2, skal være
    opfyldt på ansøgningstidspunktet og på det tidspunkt, hvor
    garantien stilles. Kravet er indsat under hensyn til, at formå-
    let med ordningen netop er at støtte det lokale engagement i
    udbygningen med vindmøller og solcelleanlæg.
    Til nr. 43
    I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti be-
    tinget af, at en række krav er opfyldt på ansøgningstidspunk-
    tet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 1,
    nr. 4, fremgår det at lavets eller initiativgruppens gennemfø-
    relse af vindmølleprojektet skal vurderes som realistisk.
    Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et vindmølleprojekt ikke
    gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
    medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages
    til andre.
    Det foreslås at § 21, stk. 2, ændres, så der ikke står vindmøl-
    leprojektet, men projektet. Dette indebærer, at solcellepro-
    jekter omfattes af bestemmelsen.
    Det foreslås at ændre § 21, stk. 4, til, at hvis et projekt ikke
    gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
    medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette
    lovforslag foreslås, at solcellelav også omfattes af garanti-
    32
    fonden, jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
    40.
    Til nr. 44
    Af VE-lovens § 21, stk. 3, fremgår det, at garantien omfatter
    hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til for-
    mål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslut-
    ningen af møllen, dog senest 3 måneder efter at vingerne er
    opsat på møllen.
    Det forslås at ændre § 21, stk. 3, så det fremgår, at garantien
    bortfalder ved nettilslutning af anlægget. Ændringen inde-
    bærer, at solcelleanlæg omfattes af bestemmelsen. Ændrin-
    gen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag
    foreslås, at solcellelav også skal omfattes af garantifonden,
    jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
    Til nr. 45
    Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et vindmølleprojekt ikke
    gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
    medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages
    til andre.
    Det foreslås at ændre § 21, stk. 4, til, at hvis et projekt ikke
    gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,
    medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.
    Ændringen indebærer, at også solcelleprojekter omfattes af
    bestemmelsen.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette
    lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfattes af ga-
    rantifonden, jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets §
    1, nr. 40.
    Til nr. 46
    Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren træffer afgørelse om ydelse af ga-
    ranti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgrup-
    pen inden for en ramme på 10 mio. kr. Der ydes garanti in-
    den for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksi-
    malt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.
    Det foreslås at ændre § 21, stk. 5, 1. pkt., så det fremgår, at
    ansøgninger også kan være indsendt af solcellelav.
    Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at det med dette
    lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfattes af ga-
    rantifonden.
    Til nr. 47
    Det følger af overskriften til kapitel 4, at dette kapitel vedrø-
    rer tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
    m.v.
    Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til at omfatte sol-
    celleanlæg.
    Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget fore-
    slås, at flytte reglerne vedrørende nettilslutning for solcelle-
    anlæg fra elforsyningsloven til VE-loven.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger vedrørende ensretning for reglerne for net-
    tilslutning.
    Til nr. 48 og 49
    Det fremgår af VE-lovens § 30, stk. 1, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om
    vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet. Det fremgår af
    stk. 1, nr. 1, at der fastsættes regler om, hvilke kategorier af
    anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra hav-
    vindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmøllee-
    jeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre.
    Af stk. 1, nr. 2, fremgår det, at der fastsættes regler om vind-
    mølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som
    er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager
    ilandføringen, og om betaling herfor. Af stk. 1, nr. 3, frem-
    går det, at der fastsættes regler om hvorledes omkostninger
    ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være
    nettilsluttet fordeles mellem og de kollektive elforsynings-
    virksomheder. Endelig fremgår det af stk. 1, nr. 4, at der
    fastsættes regler om hvorledes omkostninger, der påhviler
    de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne
    for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.
    Det foreslås at § 30, stk. 1, ændres til også at omfatte solcel-
    leanlæg, og at § 30, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ændres til at omfat-
    te solcelleejere.
    Baggrunden for forslaget til ændringerne er at sikre, at reg-
    lerne for tilslutning til det kollektive elnet så vidt muligt har-
    moniseres for vindmøller og solcelleanlæg.
    Ændringerne indebærer, at energi-, forsynings- og klimami-
    nisteren forpligtes til at fastsætte nærmere regler om solcel-
    leanlægs nettilslutning efter VE-loven, fremfor efter elforsy-
    ningslovens bestemmelser herom.
    De gældende regler om vindmøllers nettilslutning er udmøn-
    tet i bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017.
    Med lovændringen vil energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren udstede en ny bekendtgørelse, der både indeholder reger
    om vindmøller og solcelleanlægs nettilslutning.
    Til nr. 50
    Som nye bestemmelser foreslås indsat §§ 35 c, 35 d, 35 e og
    35 f i VE-loven.
    § 35 c
    Det fremgår af det foreslåede § 35 c, stk. 1, at § 35 c om-
    handler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land,
    33
    der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i
    Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommu-
    ne og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december
    2019.
    Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at
    udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af
    ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan
    forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vinde-
    nergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat
    efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der om-
    bygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en
    forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificer-
    ingsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25.
    januar 2013.
    Det fremgår af bestemmelsen, at der senest kan gives tilsagn
    om pristillæg den 31. december 2019.
    Det fremgår af stk. 2, at energi-, forsynings- og klimamini-
    steren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning
    kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller
    omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-
    priser).
    Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristil-
    læg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for
    projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg
    for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vind-
    møller.
    Det gælder for denne ordning, som for andre støtteordninger
    i VE-loven, at ordningen gælder for etablering af fabriksnye
    vindmøller, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pris-
    tillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investerin-
    gen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbe-
    gyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5,
    stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse
    enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet
    eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller ind-
    gåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irrever-
    sibel, alt efter hvad der indtræder først.
    Puljen vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Pul-
    jens samlede budget på 100 mio. kr. er i 2017-priser. For til-
    sagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til
    henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.
    Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at energi-, forsynings- og kli-
    maministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støttepe-
    riodens længde.
    Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3, 1. pkt., bemyndiger
    energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pris-
    tillæggets størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det
    forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil
    fastsætte pristillægget til 13,00 øre pr. kWh for forsøgsvind-
    møller, der opnår tilsagn om støtte i 2018, svarende til bud-
    loftet i det teknologineutrale udbud, afholdt i medfør af lov-
    forslaget § 1, nr. 52, der forventes afholdt i 2018. Forsøgs-
    vindmøller, der opnår tilsagn i 2019, forventes at kunne
    modtage et pristillæg svarende til højeste accepterede bud i
    første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der for-
    ventes afholdt i 2018. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at
    pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved ud-
    stedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget
    forventes at skulle ændres fra budloftet til højeste acceptere-
    de bud efter det første teknologineutrale udbud er afgjort,
    hvilket først vil ske efter vedtagelsen af dette lovforslag.
    Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren, i medfør af stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte støtteperio-
    den. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til tre år.
    Hvis der i 2018 gives tilsagn om pristillæg for hele beløbet i
    puljen, vil der ikke blive givet tilsagn om pristillæg i 2019.
    Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt. at ministeren får
    mulighed for at fastsætte regler om loft for den samlede støt-
    te pr. virksomhed pr. projekt. Bemyndigelsen skal anvendes,
    såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på test-
    centrene vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagel-
    sesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr.
    651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
    enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
    kel 107 og 108). Det følger af den generelle gruppefritagel-
    sesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. pro-
    jekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. eu-
    ro. Den foreslåede ændring indebærer, at udbetaling af støtte
    til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger et beløb sva-
    rende til 15 mio. euro.
    Det fremgår af stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og kli-
    maministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og
    udbetaling af pristillæg og om kriterier for udvælgelse, her-
    under eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger
    overstiger budgettet for puljen.
    Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 4, 1. pkt. vil
    fastsætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om til-
    sagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal inde-
    holde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøg-
    ningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der
    fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at an-
    søge om udbetaling. Der kan også fastsættes regler om krav
    til indsendelse af oplysninger og dokumentation til bereg-
    ning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vind-
    møllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der
    ikke bliver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimami-
    nisteren kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte
    regler om, at puljen enten skal fordeles løbende eller at pul-
    jen kun åbnes en gang.
    Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i
    henhold til stk. 4, 1. pkt. kriterier for udvælgelse, herunder
    eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger
    budgettet for puljen. Det forventes, at energi-, forsynings-
    og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes af-
    gørelse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den ræk-
    34
    kefølge, som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-
    mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes
    regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal
    træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger
    modtaget samme dag overstiger mængden af resterende
    midler i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at
    for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger
    den samlede resterende mængde midler i puljen, skal mini-
    steren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at
    den kan rummes inden for de resterende midler i puljen.
    Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag
    på ansøgningen.
    Af stk. 4, 2. pkt. fremgår det, at ministeren endvidere kan
    fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. an-
    søgt projekt.
    Det forventes at energi-, forsynings- og klimaministeren i
    medfør af stk. 4, 2. pkt. vil fastsætte en regel om at antallet
    af forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på nettet vil blive
    begrænset til 5, hvis ordningen anmeldes efter den generelle
    gruppefritagelsesforordning.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
    ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der inde-
    holder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særord-
    ningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.
    § 35 d
    Det fremgår af forslaget til § 35 d, stk. 1, at den foreslåede §
    35 d omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller
    på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. de-
    cember 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i
    egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstil-
    les på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre
    i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.
    Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at
    udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af
    ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan
    forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vinde-
    nergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat
    efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der om-
    bygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en
    forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificer-
    ingsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25.
    januar 2013.
    Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristil-
    læg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstalla-
    tion, og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder.
    Det skal dog bemærkes, at den foreslåede særordning i § 35
    d ikke omfatter vindmøller, der leverer elektricitet til ejerns
    eget forbrug uanset vindmøllens effekt.
    Det fremgår af bestemmelsen, at der alene kan gives tilsagn
    om pristillæg senest den 31. december 2019.
    Det følger af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren efter ansøgning forud for et projekts påbe-
    gyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra
    vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i
    2018 og en pulje på 25 MW i 2019.
    Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristil-
    læg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for
    projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg
    for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vind-
    møller.
    Det gælder for denne ordning, som for andre støtteordninger
    i VE-loven, at ordningen gælder for etablering af fabriksnye
    vindmøller, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pris-
    tillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investerin-
    gen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbe-
    gyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5,
    stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse
    enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet
    eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller ind-
    gåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irrever-
    sibel, alt efter hvad der indtræder først.
    Puljerne på hhv. 10 MW og 25 MW vil blive fordelt efter
    først-til-mølle-princippet.
    Det følger af forslaget til stk. 3, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtte-
    periodens længde.
    Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3 bemyndiger energi-, for-
    synings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets
    størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at
    energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte pristil-
    lægget til 11,00 øre pr. kWh for forsøgsvindmøller, der op-
    når tilsagn om støtte i 2018. Forsøgsvindmøller, der opnår
    tilsagn i 2019, forventes at kunne modtage et pristillæg sva-
    rende til gennemsnittet af de vindende bud i første udbuds-
    runde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i
    2018. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget
    ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en
    bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget forventes at
    skulle ændres fra 11 øre/kWh til gennemsnittet af de vinden-
    de bud efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort,
    hvilket først vil ske efter vedtagelsen af dette lovforslag.
    Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtte-
    perioden fastsættes til 20 år.
    Det fremgår af forslaget til stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning
    om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om tilsagn
    og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtræk-
    ning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af
    megawatt i puljen.
    Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 4, 1.pkt. vil fast-
    sætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn
    35
    og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde,
    herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne
    skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes
    frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om
    udbetaling. Det kan også fastsættes regler om krav til ind-
    sendelse af oplysninger og dokumentation til beregning af
    tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen
    eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bli-
    ver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren
    kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte regler
    om, at puljerne enten skal fordeles løbende eller at puljerne
    kun åbnes en gang årligt.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere
    i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herun-
    der eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger over-
    stiger mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at ener-
    gi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om,
    at der træffes afgørelse om tilsagn om pristillæg inden for
    puljen i den rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs.
    efter først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at
    der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den række-
    følge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere
    ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af
    resterende megawatt i puljen. Der kan endvidere fastsættes
    regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøg-
    ning overstiger den samlede resterende mængde midler i
    puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøg-
    ningen, således at den kan rummes inden for de resterende
    midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får an-
    søgeren afslag på ansøgningen.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af stk.
    4, 2. pkt. fastsætte regler om antallet af vindmøller pr. an-
    søgt projekt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte et
    maksimalt antal forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på
    nettet til 6. Dette er et krav i medfør af retningslinjerne for
    statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
    200/01).
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
    ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der inde-
    holder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særord-
    ningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.
    § 35 e
    Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 1, at bestemmelsen
    omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der
    opfylder kriterierne i stk. 3 (overgangsordning for landvind-
    møller), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020,
    bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsin-
    stallation, jf. § 41.
    For nærmere beskrivelse af overgangsordning for landvind-
    møller henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
    2.6.2.1.
    Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er
    det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang le-
    verer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
    Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristil-
    læg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstalla-
    tion og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Det
    skal dog bemærkes, at den foreslåede overgangsordning i §
    35 e ikke omfatter vindmøller, der leverer elektricitet til eje-
    rens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.
    Det fremgår af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren efter ansøgning kan yde pristillæg for elek-
    tricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på
    i alt 37 MW.
    Puljen på 37 MW fordeles efter først-til-mølle-princippet.
    Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 1, at projektet skal væ-
    re påbegyndt inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 2,
    fremgår det, at støttemodtager skal have modtaget bekræf-
    telse på støtte inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 3,
    fremgår det, at der i 2017 skal have været behandling af en
    klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Mil-
    jø- og Fødevareklagenævnet.
    Kravene om, at projektet skal være henholdsvis påbegyndt
    inden den 1. januar 2017 og have modtaget bekræftelse på
    støtten inden den 1. januar 2017 fremgår af note 66 i ret-
    ningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
    2014-2020 (2014/C 200/01), som overgangsordningen for
    landvindmøller forventes at blive udarbejdet og anmeldt i
    henhold til.
    Med Stemmeaftalen blev det aftalt, at for at kunne modtage
    støtte gennem overgangsordningen er det et krav, at der ved-
    rørende projektet i 2017, skal have været behandlet en kla-
    gesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagen-
    ævnet. Kravet om, at der i 2017 skal have været behandling
    af en klagesag vedrørende projektet indebærer, at lokalpla-
    nen fastholdes, således at projektet ikke er ændret væsent-
    ligt.
    Det fremgår af forslaget til stk. 4, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets
    påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.
    Det er først i forbindelse med Europa-Kommissionens god-
    kendelse af ordningen, at det vil være endeligt afklaret,
    hvordan projektets påbegyndelse skal defineres i henhold til
    note 66 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse
    og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor,
    at ministeren i medfør af stk. 4, kan fastsætte andre kriterier
    for projektets påbegyndelse end dem der fremgår af § 5, stk.
    1, nr. 6.
    Det fremgår af forslaget til stk. 5, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtte-
    periodens længde.
    36
    Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil
    fastsætte støttesatsen i overgangsordningen efter det højeste
    accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutra-
    le udbud. Hvis nogle projekter når at tilslutte, inden udbud-
    det er afgjort, forventes det, at de kan opnå en støttesats, der
    svarer til budloftet i det udbud, der forventes afholdt i 2018,
    som er 13,00 øre pr. kWh. Det vurderes mest hensigtsmæs-
    sigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes
    ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pris-
    tillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale ud-
    bud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette
    lovforslag.
    Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtte-
    perioden fastsættes til 20 år.
    Det fremgår af forslaget til stk. 6, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter regler om kriterier og procedurer
    for ansøgning om og udbetaling af pristillæg, fastsætter kri-
    terier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017,
    fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af kla-
    gesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-
    genævnet i 2017 og fastsætter kriterier for udvælgelse, her-
    under eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger
    overstiger mængden af megawatt i puljen.
    Bemyndigelsen i forslaget til stk. 6 giver energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler
    om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbetaling
    af pristillæg. Det forventes, at energi-, forsynings- og klima-
    ministeren vil fastsætte en regel om, at for at blive omfattet
    af overgangsordningen, skal en lokalplan for projektet være
    vedtaget inden den 1. januar 2017.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fast-
    sætte regler om ansøgningsprocedure, som f.eks. kan være
    regler om, hvilke oplysninger ansøgninger skal indeholde,
    herunder om og hvilken form for dokumentation ansøgnin-
    gen skal ledsages af.
    Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte kriterier for bekræftelse på støtte inden
    den 1. januar 2017. Den nærmere definition af bekræftelse
    på støtte vil blive fastlagt i forbindelse med Europa-Kom-
    missionens godkendelse af ordningen.
    Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte nærmere kriterier for behandling af
    klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevare-
    klagenævnet i 2017. Det forventes, at ministeren vil fastsæt-
    te krav om, at en klage anses for behandlet i 2017, hvis det
    fremgår af enten Planklagenævnets- eller Miljø- og Fødeva-
    reklagenævnets register, at klagesagen verserede som aktiv i
    2017.
    Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i
    henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder
    eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger
    mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-,
    forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at
    der træffes afgørelse om pristillæg inden for puljen i den
    rækkefølge, som ansøgningerne modtages i. Derudover for-
    ventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om
    den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger i,
    hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger
    mængden af resterende megawatt i puljen. Der kan endvide-
    re fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgø-
    rende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde
    midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reduce-
    re ansøgningen, således at den kan rummes inden for de re-
    sterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer det-
    te, får ansøgeren afslag på ansøgningen.
    Det bemærkes, at de endelige rammer for overgangsordnin-
    gen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-
    Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tag-
    es forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må
    stille til ordningen.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
    ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der inde-
    holder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for over-
    gangsordningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.
    § 35 f
    Det fremgår af forslaget til § 35 f, stk. 1, at bestemmelsen
    omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der
    opfylder kriterierne i stk. 3 (særordning for mindre land-
    vindprojekter), og som nettilsluttes senest den 31. december
    2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen for-
    brugsinstallation, jf. § 41.
    For nærmere beskrivelse af særordningen for mindre land-
    vindprojekter henvises til de almindelige bemærkninger af-
    snit 2.6.2.2.
    Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er
    det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang le-
    verer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
    Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristil-
    læg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstalla-
    tion og har en installeret effekt på "25 KW eller derunder.
    Det skal dog bemærkes, at den foreslåede særordning i § 35
    f ikke omfatter vindmøller, der leverer belektricitet til eje-
    rens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.
    Det fremgår af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og se-
    nest den 31. december 2019 kan give tilsagn om pristillæg
    for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en
    pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).
    Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristil-
    læg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for
    projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg
    37
    for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vind-
    møller.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordningen gælder
    for etablering af nye anlæg, og at der vil skulle ansøges om
    tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs.
    før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller
    er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger
    af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyn-
    delse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringspro-
    jektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller
    indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irre-
    versibel, alt efter hvad der indtræder først.
    Puljen på 39 mio. kr. fordeles efter først-til-mølle-princip-
    pet. For tilsagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive in-
    dekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.
    Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 1, at der alene ydes til-
    sagn om pristillæg til projekter, hvor der i 2017 har været
    behandling af en klagesag vedrørende projektet i Plankla-
    genævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår
    af forslaget til stk. 3, nr. 2, at en lokalplan for projektet skal
    være vedtaget inden den 1. januar 2017. Af forslaget til stk.
    3, nr. 3, fremgår det, at projektet udgør maksimalt seks
    vindmøller.
    Kravet om, at der i 2017 skal have været behandling af en
    klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Mil-
    jø- og Fødevareklagenævnet indebærer, at lokalplanen fast-
    holdes, således at projektet ikke er ændret væsentligt.
    Kravet om, at projektet maksimalt udgør seks vindmøller
    fremgår af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslin-
    jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
    (2014/C 200/01), som særordningen for mindre landvind-
    projekter anmeldes i medfør af.
    Det fremgår af forslaget til stk. 4, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtte-
    periodens længde.
    Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil
    fastsætte støttesatsen i særordningen efter højeste acceptere-
    de bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud.
    Hvis nogle projekter opnår tilsagn, inden udbuddet er af-
    gjort, forventes det, at de kan opnå en støttesats, på 13,00
    øre pr. kWh. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristil-
    lægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse
    af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal æn-
    dres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvil-
    ket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag.
    Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtte-
    perioden fastsættes til 20 år.
    Det fremgår af forslaget til stk. 5, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn
    og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere
    kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet
    eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og kriterier for
    udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af
    ansøgninger overstiger budgettet i puljen.
    Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5 giver energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler
    om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg. Det
    forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, hvilke oplys-
    ninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbeta-
    ling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form
    for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Det kan
    også være oplysninger og dokumentation til beregning af til-
    skyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen el-
    ler vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver
    ydet pristillæg. Det forventes, at energi-, forsynings- og kli-
    maministeren i henhold til bestemmelsen vil fastsætte regler
    om, at puljen skal fordeles løbende.
    Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimamini-
    steren til at fastsætte nærmere kriterier for behandling af
    klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevare-
    klagenævnet i 2017. Det forventes, at ministeren vil fastsæt-
    te krav om, at en klage anses for behandlet i 2017, hvis det
    fremgår af enten Planklagenævnets- eller Miljø- og Fødeva-
    reklagenævnets register, at klagesagen verserede som aktiv i
    2017.
    Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i
    henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder
    eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger
    mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-,
    forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at
    der træffes afgørelse om pristillæg inden for puljen, i den
    rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-
    til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsæt-
    tes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der
    skal træffes afgørelse om ansøgningern i, hvis flere ansøg-
    ninger modtaget samme dag overstiger mængden af rester-
    ende megawatt i puljen.
    Ordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i
    medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer
    for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020
    (2014/C 200/01).
    Det bemærkes hertil, at de endelige rammer for ordningen
    vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kom-
    missionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages for-
    behold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille
    til ordningen.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
    ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der inde-
    holder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særord-
    ningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.
    Til nr. 51
    38
    Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, at bestemmelsen
    indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter
    §§ 35 a, 35 b og 36-42.
    Af den gældende § 43, stk. 2, fremgår det, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om
    adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§
    35 a, 35 b og 36-42, om beregningen af vindmøllers installe-
    rede effekt og produktion og om andre forhold af betydning
    for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Energi-, for-
    synings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler
    om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion
    til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41 skal
    opgøres.
    Det foreslås, at § 43, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at §§
    35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
    med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyn-
    diger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
    nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristil-
    læg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag fore-
    slåede ordninger.
    Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund
    af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal
    være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og
    derfor fremgå af henvisningerne i §§ 43, stk. 1 og stk. 2.
    Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil
    fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristil-
    læg igennem de fire ordninger jf. forslaget til §§ 35 c-35 f,
    herunder frist for nettilslutning og frist for udbetaling af
    pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil der-
    udover i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte regler om,
    hvad der vil ske med uudnyttede tilsagn, herunder om de
    bortfalder eller tilbageføres til puljen
    Det forventes, at ministeren vil fastsætte nettilslutningsfri-
    sten til to år fra tidspunktet for afgørelse om tilsagn, for de
    to særordninger for forsøgsvindmøller, jf. forslaget til § 35 c
    og § 35 d. Den seneste dato for nettilslutning vil blive den
    31. december 2021, da seneste frist for afgørelse om tilsagn
    er 31. december 2019. Energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren har dog mulighed for at fastsætte regler om dispensation
    fra fristkravet, hvis forholdet ikke kan tilregnes ejeren af
    vindmøllen eller vindmøllerne. For særordningen for mindre
    landvindprojekter, jf. forslaget til § 35 f, vil ministeren fast-
    sætte nettilslutningsfristen til senest at være den 31. decem-
    ber 2020. Dette krav fremgår endvidere af § 35 f, stk. 1.
    Derudover vil energi-, forsynings- og klimaministeren i
    medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte frist for hvornår et
    anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg for elek-
    tricitet, skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg. Ener-
    gi-, forsynings- og klimaministeren forventes at fastsætte
    regler om, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg
    senest to år og tre måneder fra afgivelse af tilsagn om pris-
    tillæg.
    I medfør af forslaget til udvidelse af bemyndigelsen i § 43,
    stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren endvide-
    re fastsætte krav til de fire ordninger, der foreslås med for-
    slaget til §§ 35 c-35 f, som følge af mulige vilkår som Euro-
    pa-Kommisionen måtte stille i forbindelse med deres god-
    kendelse af ordningerne. Herunder kan der også fastsættes
    andre generelle EU-retlige krav, der måtte følge af EU᾽s
    statsstøtteregler, herunder bl.a. krav om, at en virksomhed
    for at modtage støtte ikke må være kriseramt.
    Endelig forventes det, at energi-, forsynings- og klimamini-
    steren i medfør af § 43, stk. 2, vil fastsætte regler om, at for
    overgangsordningen for landvindmøller, jf. forslaget til § 35
    e, kan udbetaling af støtte afslås, herunder kræves tilbagebe-
    talt, hvis en klagesag vedr. projektet medfører, at lokalpla-
    nen skal behandles på ny, og derfor ikke længere kan anses
    for vedtaget inden den 1. januar 2017.
    Til nr. 52
    VE-loven indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for
    elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af 25, jf. §
    23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg.
    Havvindmøller etableret uden for udbud, jf. VE-lovens 25,
    jf. § 23, stk. 4, er såkaldte åben dør-havvindmøller. Ved
    åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager
    initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt
    størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb star-
    ter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøg-
    ning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning
    om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte
    område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage
    forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilla-
    delse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i
    medfør af VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyt-
    telse af energien, der gives i medfør af VE-lovens § 29. Pro-
    jektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet
    skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsæt-
    ning for den næste.
    Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i § 50 b,
    stk. 1, der omhandler udbud af pristillæg for elektricitet på
    havvindmøller omfattet af 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller
    og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen
    forbrugsinstallation, under overskriften »Udbud af pristil-
    læg«.
    Det foreslås, at udbud efter forslaget til § 50 b ikke gælder
    for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Ud-
    bud efter bestemmelsen vil derfor alene omfatte anlæg, som
    tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæg-
    gets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet
    i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride kon-
    kurrencen i udbud efter bestemmelsen.
    39
    Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren afholder maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.
    Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i
    medfør af lovforslagets § 50 b, stk. 2, vil gennemføre to ud-
    bud. Det første udbud forventes afholdt i 2018 og det andet
    udbud i 2019. Gennemførelse af udbuddene er afhængige af,
    at Europa-Kommissionen godkender disse. På baggrund af
    udbuddene vil energi-, forsynings- og klimaministeren indgå
    kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kon-
    trakterne og udbetale pristillæg på baggrund af kontrakterne.
    Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af
    indkomne bud og udbetaling af pristillæg.
    Der er afsat 829 mio. kr. (2017-priser) til årlige teknologi-
    neutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019. For udbud
    afholdt i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til hen-
    holdsvis 2018-priser og 2019-priser.
    Det forventes, at der afholdes et udbud i 2018 og et udbud i
    2019. Såfremt Europa-Kommissionen ikke når at godkende
    det første udbud, således at det kan afholdes i 2018, forven-
    tes det, at energi-, forsynings- og klimaministeren i stedet
    enten afholder et eller to udbud i 2019.
    Udbuddene vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Eu-
    ropa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljø-
    beskyttelse og energi fra 2014-2020 (2014/C 200/01), og
    udbuddene skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissio-
    nen.
    Det forventes, at de betingelser, der stilles i de teknologi-
    neutrale udbud, vil have en overordnet hensigt om opnåelse
    af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisering
    af de projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud.
    Det forventes at fremgå af udbudsmaterialet, at udbuddet
    kun vil gælde for etablering af fabriksnye anlæg. Projekter,
    der deltager i de teknologineutrale udbud, må derfor ikke
    være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke
    må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået binden-
    de tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forplig-
    telser, som gør investeringen irreversibel.
    Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år
    fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbe-
    tingelserne vil indeholde regler om, at landvindmøller og
    solcelleanlæg omfattet af de vindende bud som udgangs-
    punkt skal være nettilsluttet senest to år fra underskrivelse af
    kontrakten, mens realiseringsperioden for åben dør-havvind-
    møller forventes fastsat til fire år fra underskrivelse af kon-
    trakten. Endvidere vil det i udbuddene blive forudsat, at an-
    læg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden
    støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-
    diskriminerende udbudsprocedure.
    Der forventes, at være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at
    åben dør-havvindmøller, der ikke er omfattet af de gældende
    regler om kommunalindsigelsesret i lov om fremme af ved-
    varende energi, og som ønsker at deltage i de teknologineu-
    trale udbud, skal underlægge sig kommunalindsigelsesret.
    Dette gøres ved at tilbudsgiver i sit tilbud skal medsende do-
    kumentation fra relevante kommuner om, at kommunerne er
    positive overfor opstilling af projektet.
    De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
    fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
    afholdelse af de teknologineutrale udbud.
    Efter § 70 i VE-loven kan energi-, forsynings- og klimami-
    nisterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter §
    3 i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Ener-
    gistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompeten-
    cer til bl.a. at afholde de teknologineutrale udbud, herunder
    evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmateria-
    let, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere dele-
    geret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere så-
    danne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere,
    herunder at udbetale pristillæg, vil desuden blive varetaget
    af Energistyrelsen.
    Information om udbuddet vil fremgå af Energistyrelsens
    hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed om udbud-
    det. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være
    gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed.
    Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med
    udbudsprocessen og valg af tilbud.
    Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fast-
    sætter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede § 50 b.
    Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kom-
    missionen i medfør af EU’s statsstøtteregler. Bestemmelsen
    vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at
    Europa-Kommissionen godkender ordningen.
    Til nr. 53
    Det fremgår af den gældende § 51, stk. 1, at netvirksomhe-
    derne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den
    elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a,
    35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Energinet fastsætter ret-
    ningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
    Det foreslås, at § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at §§ 35
    c - 35 f også omfattes af bestemmelsen.
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
    med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyn-
    diger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
    nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristil-
    læg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag fore-
    slåede ordninger.
    Pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af
    forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal
    omfattes af § 51, der vedrører netvirksomhedernes indberet-
    ning til Energinet om mængden af elektricitet.
    40
    Til nr. 54
    Det fremgår af den gældende § 51, stk. 2, nr. 1, at markeds-
    prisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35
    b, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og
    47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elek-
    tricitet i det pågældende område.
    Det foreslås, at § 51, stk. 2, nr. 1, ændres således, at også §§
    35 c-35 f omfattes af bestemmelsen.
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
    med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyn-
    diger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
    nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristil-
    læg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag fore-
    slåede ordninger.
    Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund
    af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal
    være omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1, der vedrører fastsættelsen
    af markedsprisen for elektricitet.
    Til nr. 55
    Det fremgår af den gældende § 54, stk. 1, at for vindmøller
    omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordnin-
    gen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydel-
    ser efter denne lov kun finde sted, såfremt energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren har godkendt annoncering og ma-
    teriale til brug for det offentlige møde om værditabsordnin-
    gen og opstilleren har gennemført det offentlige møde om
    værditabsordningen samt at energi-, forsynings- og klima-
    ministeren har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet
    og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §
    13, stk. 1-7, og §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler udstedt
    i medfør heraf. jf. § 13, stk. 8.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærk-
    ninger vedrørende den gældende køberetsordning.
    Det foreslås, at § 54, stk. 1, ændres til også at omfatte solcel-
    leanlæg.
    Der er tale om en ændring som følge af, at det med lovfor-
    slaget foreslås, at værditabs- og køberetsordningen udvides
    til også at omfatte de solcelleanlæg, som vinder ret til pris-
    tillæg i udbud afholdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforsla-
    gets § 1, nr. 52.
    Den foreslåede ændring skal sikre, at kun de opstillere af
    solcelleanlæg, som er omfattet af værditabs- og køberetsord-
    ningen, som overholder reglerne om indkaldelse og afhol-
    delse af møde vedrørende værditabsordningen og om udbud
    af ejerandele efter køberetsordningen, kan få udbetalt pristil-
    læg.
    Til nr. 56
    Det fremgår af den gældende § 55, stk. 1, at udbetaling af
    pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35
    a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50 og regler fastsat i med-
    før af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af
    elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elfor-
    syningsnet. Af § 55, stk. 2, fremgår det, at udbetaling af
    pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a,
    35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fast-
    sat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis
    elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat
    frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en af-
    gørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse el-
    ler tilsyn og kontrol med udbetalingen.
    Det foreslås, at § 55, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at §§
    35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
    med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyn-
    diger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
    nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristil-
    læg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag fore-
    slåede ordninger.
    Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund
    af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal
    være omfattet af § 55, der vedrører udbetaling af pristillæg
    og andre ydelser.
    Til nr. 57
    Det fremgår af den gældende § 56, stk. 1, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren udbetaler beløb til berigtigelse af
    for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og
    anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre
    ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43
    e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse
    bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget
    udbetalt pristillæg eller anden ydelse.
    Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at §§ 35 c-35 f
    også omfattes af bestemmelsen.
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
    med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyn-
    diger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
    nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller,
    en overgangsordning for landvindmøller og en særordning
    for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristil-
    læg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag fore-
    slåede ordninger.
    Begge pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på bag-
    grund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr.
    50, skal være omfattet af § 56, der vedrører regulering af ud-
    betaling af pristillæg bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for
    meget eller for lidt.
    41
    Til § 2
    Til nr. 1
    § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af
    25. april 2016 (elforsyningsloven), omhandler tilslutning
    m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.
    Det fremgår af stk. 1, at ejeren af decentrale kraft-varme-an-
    læg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller produ-
    cerer VE-elektricitet, ved tilslutning til elforsyningsnettet
    alene skal afholde den udgift, der ville være forbundet med
    at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksom-
    heden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutnings-
    punkt. Det fremgår endvidere, at hvis valg af andet tilslut-
    ningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomhe-
    den indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom,
    samt at øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning
    og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis om-
    kostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissi-
    onsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissi-
    onsnettet.
    Af § 67, stk. 2, fremgår det, at ejere af anlæg som nævnt i
    stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spæn-
    dingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der
    er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsva-
    rende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herun-
    der til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirk-
    somheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet,
    eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne
    vedrører transmissionsnettet.
    I § 67, stk. 3, fremgår det, at § 67, stk. 1 og 2, ikke gælder
    for vindmøller.
    Det foreslås, at det indsættes i § 67, stk. 3, at bestemmelser-
    ne i stk. 1 og stk. 2 heller ikke gælder for solcelleanlæg.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets for-
    slag til ændring af VE-lovens § 30, hvor det foreslås at ænd-
    re bestemmelsen, så nettilslutning af solcelleanlæg reguleres
    i VE-lovens § 30.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Det følger af lov om Energinet § 2, stk. 2, 2. pkt., sammen-
    holdt med § 2, stk. 5, at Energinet varetager administrative
    opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov
    om elforsyning, herunder opgaver vedrørende tilskud til in-
    dustriel kraftvarme.
    Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 2. pkt., er en konse-
    kvensrettelse, som foreslås af ordensmæssige hensyn. Det
    skyldes, at Energistyrelsen har overtaget administrationen af
    tilskud til industriel kraftvarme fra Energinet pr. 1. januar
    2018, jf. ændring af lov om elforsyning, jf. lov 1667 af 26.
    december 2017 og delegationsbekendtgørelsen om Energi-
    styrelsens opgaver og beføjelser samt bekendtgørelse nr.
    1299 af 25. november 2011 om tilskud til elektricitet produ-
    ceret i industrielle kraft-varme-værker, som ændret ved be-
    kendtgørelse nr. 1740 af 26. december 2017. Da Energinet
    ikke længere varetager opgaver vedrørende tilskud til indu-
    striel kraftvarme i medfør af § 58 c i lov om elforsyning, har
    bestemmelserne i § 2, stk. 2, som henviser til § 2, stk. 5, i
    lov om Energinet ikke længere nogen materiel betydning.
    Derfor foreslås det, at henvisningen til opgaver vedrørende
    tilskud til industriel kraftvarme udgår af § 2, stk. 2. Myndig-
    hedsopgaverne vedrørende en lang række af VE-lovens og
    elforsyningslovens støtte- og tilskudsordninger, herunder til-
    skud til industriel kraftvarme, blev således overført fra Ener-
    ginet til energi-, forsynings- og klimaministeren ved en om-
    fattende lovændring, jf. lov nr. 1667 af 26. december 2017,
    med virkning fra den 1. januar 2018.
    Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at det ikke
    længere fremgår af Energinet-loven, at Energinet varetager
    administrative opgaver vedrørende tilskud til industriel
    kraftvarme.
    Til § 4
    Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i
    kraft den 1. juli 2018 med henblik på at sikre overensstem-
    melse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsret-
    tet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1.
    juli eller den 1. januar.
    Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets §
    1, nr. 50-54, 56 og 57. § 1, nr. 50, vedrører en overgangs-
    ordning for landvindmøller, en særordning for mindre land-
    vindprojekter og to særordninger for forsøgsvindmøller,
    mens § 1, nr. 52, vedrører de teknologineutrale udbud. Be-
    stemmelsen i § 35 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal træde i
    kraft 1. juni eller hurtigst muligt herefter, ministeren fastsæt-
    ter derfor bestemmelsens ikrafttræden. Både de tre ordnin-
    ger, jf. forslaget til §§ 35 d, 35 e og 35 f og de teknologineu-
    trale udbud er betinget af, at ordningerne kan godkendes af
    Europa-Kommissionen. Reglerne kan derfor tidligst træde i
    kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til
    statsstøtteretningslinjerne foreligger.
    Bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 51, 53-54, 56 og 57,
    der alle er konsekvensrettelser på baggrund af forslaget om
    en overgangsordning for landvindmøller, en særordning for
    mindre landvindprojekter og to særordninger for forsøgs-
    vindmøller, skal ligeledes først sættes i kraft, når og hvis
    Europa-Kommissionen godkender ordningerne. Det foreslås
    endvidere i stk. 2, at ministeren kan fastsætte, at bestemmel-
    serne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Dette skyldes,
    at Europa-Kommissionens godkendelser af ordningerne og
    udbud af pristillæg i teknologineutrale udbud kan foreligge
    på forskellige tidspunkter, og det vil derfor kunne blive nød-
    42
    vendigt, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tids-
    punkter.
    Det foreslås i stk. 3, at VE-lovens § 30 og elforsyningslo-
    vens § 67, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 48-49 og § 2,
    nr. 1, ikke finder anvendelse for anlæg, hvor der er indgået
    en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2018. Den fore-
    slåede bestemmelse sikrer, at anlægsejere, der har indgået
    nettilslutningsaftaler inden den 1. juli 2018 i tiltro til de da-
    gældende regler, fortsat kan nettilslutte efter de hidtil gæl-
    dende regler.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette gælder
    også for hovedlovene, jf. lov om fremme af vedvarende
    energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.
    43
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    §1
    I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 119 af 9. februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
    1705 af 23. december 2016, foretages følgende ændringer:
    § 5. ---
    6) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbej-
    det på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn
    om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som
    gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder
    først.
    1. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »først«: », jf. dog reg-
    ler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.
    Kapitel 2.
    2. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »vindmøller«:
    »og solcelleanlæg«.
    Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vind-
    møller
    3. I overskriften før § 6 indsættes efter »vindmøller«: »og
    solcelleanlæg«.
    § 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og
    tilknyttede lysmarkeringsmaster forårsager et værditab på en
    beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3 og 4. Har
    ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan be-
    løbet nedsættes eller bortfalde.
    4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lysmarkeringsma-
    ster«: »eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet
    ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b,«.
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5. Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved opstilling
    af vindmøllens tårn. Opstilles flere vindmøller omfattet af
    samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling
    af det første mølletårn i projektet.
    5. I § 6 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved monte-
    ring af det første solcellepanel i projektet.«
    § 8. ---
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren giver vind-
    mølleopstillere, ejere af beboelsesejendomme og andre vej-
    ledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmå-
    den og det materiale, som skal anvendes til orientering af
    ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab,
    jf. §§ 9 og 10.
    6. I § 8, stk. 2, indsættes efter »vindmølleopstillere,«: »op-
    stillere af solcelleanlæg,«.
    § 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver
    VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og
    programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i hørings-
    perioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for
    miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde. På
    mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for
    de omkringliggende beboelsesejendomme, og energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren redegør for værditabs- og købe-
    retsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke
    44
    kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden
    4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at
    VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afhol-
    des det offentlige møde på en lokalitet, som energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren anviser, og senest 8 uger efter ud-
    stedelse af etableringstilladelse efter § 25. Tid og sted for
    møderne aftales med energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren.
    7. I § 9, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
    »For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4
    uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.«
    Stk. 2. Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem an-
    noncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de op-
    lysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om købe-
    retsordningen. Opstilleren skal samtidig med annonceringen
    med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tids-
    punktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen
    for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af
    bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af
    op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte
    vindmølleplaceringer. Meddelelsen skal sendes til ejerens
    bopælsadresse i CPR. energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der
    helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gan-
    ge møllehøjden og registreret i BBR, og videregiver disse til
    opstilleren. Opstilleren afholder energi-, forsynings- og kli-
    maministerens udgifter hertil.
    8. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplacerin-
    ger«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de
    planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    9. I § 9, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »møllehøjden«: »for
    vindmølleprojekter eller i en afstand af op til 200 meter for
    solcelleanlæg«.
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal god-
    kende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og
    indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen
    iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Energi-,
    forsynings- og klimaministeren skal tillige godkende det ori-
    enteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen,
    som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at
    udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer,
    hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet
    skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand
    af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vind-
    mølleplaceringer, jf. stk. 5.
    10. I § 9, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplacerin-
    ger«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de
    planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    Stk. 4. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfø-
    rer deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et
    krav på betaling herfor til energi-, forsynings- og klimamini-
    steren inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er
    reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber
    anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i
    disse regler er opfyldt.
    11. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleopstil-
    ling«: »eller opstilling af solcelleanlæg«.
    Stk. 5. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling
    af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme,
    som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks
    gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplacerin-
    ger. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden
    fra den nærmeste vindmølle. Andre ejere betaler samtidig
    med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr.
    ejendom. Gebyret, der indbetales til energi-, forsynings- og
    klimaministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller til-
    kendes værditabsbetaling.
    12. I § 9, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleplace-
    ringer«: »eller inden for en afstand af op til 200 meter fra
    den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg«.
    45
    13. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det
    nærmeste solcelleanlæg.«
    Stk. 6-7. ---
    § 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af
    fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændig-
    heder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til
    det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndighe-
    den om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værdi-
    tab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk.
    7, 2. pkt.
    14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »møllens«: »eller
    solcelleanlæggets«.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Har opstilling af vindmøllen ikke fundet sted inden
    for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde,
    jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller en
    opstiller anmode taksationsmyndigheden om at foretage en
    ny vurdering af værditabets størrelse på baggrund af forhol-
    dene på opstillingstidspunktet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsva-
    rende anvendelse.
    15. I § 10, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllen«:
    »eller solcelleanlægget«.
    Køberet til vindmølleandele for lokale borgere 16. I overskriften før § 13 ændres »vindmølleandele« til:
    »andele i vindmølle- eller solcelleprojekter«.
    § 13. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst
    25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de
    personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.
    17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »25 m«: »eller solcellean-
    læg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b«.
    Stk. 2. ---
    1 -6) ---
    Stk. 3. Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det
    samlede vindmølleprojekt. En opstiller af vindmøller på land
    kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller,
    som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.
    18. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »vindmølleprojekt« til:
    »projekt«.
    19. § 13, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
    »En opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg
    kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller
    eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede
    projekt.«
    Stk. 4. Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmøllepro-
    jektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en
    20-årig periode.
    20. I § 13, stk. 4, ændres »vindmølleprojektets« til: »vind-
    mølle- eller solcelleprojektets«.
    Stk. 5. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter
    stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vind-
    møllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økono-
    miske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til
    de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virk-
    somhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksom-
    hedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte
    gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det
    endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er
    omsætningspapirer.
    21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Vindmøller«:
    »og solcelleanlæg«.
    22. I § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., indsættes efter »vindmøl-
    len«: »eller solcelleanlægget«.
    Stk. 6. Udbud af vindmøller på land kan tidligst finde sted,
    efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne
    46
    lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i med-
    før heraf, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne.
    Udbud af havvindmøller kan tidligst finde sted, efter at pro-
    jektet har fået etableringstilladelse efter § 25, og skal ske in-
    den nettilslutning af vindmøllerne. Inden udbuddet afholdes,
    skal energi-, forsynings- og klimaministeren orientere om
    udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værdi-
    tab, hvor også opstilleren deltager.
    23. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter der
    er indgået kontrakt om pristillæg og skal ske inden nettilslut-
    ning af anlægget.«
    Stk. 7-8. ---
    § 14. Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmate-
    riale, som skal beskrive projektet og mindst indeholde føl-
    gende oplysninger:
    1) Virksomhedens vedtægter.
    2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.
    3) Finansiering.
    4) Hæftelsens omfang pr. andel.
    5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.
    6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.
    7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige
    for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.
    8) Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse, jf. §
    13, stk. 8.
    24. I § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, ændres »Vindmølleopstil-
    leren« til: »Opstilleren«.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de oplys-
    ninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves.
    Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig
    hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang ved-
    tægterne giver mulighed for at stifte gæld.
    25. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »vindmøllen«:
    »eller solcelleanlægget«.
    Stk. 4. Provenuet fra udbuddet skal dække en forholds-
    mæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, såle-
    des at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr.
    ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i
    vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct. af det samlede
    vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejer-
    andelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt
    at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt. Ejer-
    andelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion
    på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan
    ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.
    26. I § 14, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »vindmøller på
    land«: »eller solcelleanlæg«, og to steder ændres »vindmøl-
    leprojekt« til: »projekt«.
    Stk. 5-7. ---
    § 14 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren vejleder
    vindmølleopstilleren, købsberettigede og andre interesserede
    om køberetsordningen.
    27. I § 14 a, stk. 1, ændres »vindmølleopstilleren« til: »op-
    stilleren«.
    Stk. 2. ---
    § 15. Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bo-
    pælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km
    fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes,
    er berettiget til at afgive købstilbud. Ved havvindmøller
    etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog
    stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra op-
    28. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller
    ejer en fritidsbolig«.
    29. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have
    ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf.
    47
    stillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvi-
    dere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende
    har ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonce-
    res, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervs-
    mæssig udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, bereg-
    nes afstanden fra den nærmeste mølle.
    stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæs-
    sig udlejning.«
    30. I § 15, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
    »Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nær-
    meste solcelleanlæg.«
    Stk. 2. Berettiget til at afgive købstilbud er endvidere en-
    hver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistre-
    ret i CPR på en adresse i den kommune, hvori vindmøllen
    opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved hav-
    vindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etab-
    leret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære
    havvindmølleparker, skal bopælsregistreringen efter 1. pkt.
    være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger in-
    den for 16 km fra opstillingsstedet. Ved havvindmøller etab-
    leret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk.
    3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har
    kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsste-
    det, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere beret-
    tiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet
    fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk.
    5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlej-
    ning. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden
    fra den nærmeste mølle.
    31. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller
    ejer en fritidsbolig«, og efter »vindmøllen« indsættes: »eller
    solcelleanlægget«.
    32. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have
    ejet fritidsboligen i mindst 2, år før udbuddet annonceres, jf.
    stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæs-
    sig udlejning.«
    33. § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ophæves.
    Stk. 3. Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i
    hele eller dele af vindmølleprojektet, er ikke berettiget til at
    afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.
    34. I § 15, stk. 3, ændres »vindmølleprojektet« til: »vind-
    mølle- eller solcelleprojektet«.
    Stk. 4. ---
    Stk. 5. Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som
    minimum ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lo-
    kale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberetti-
    gedes områder. Ved udbud af ejerandele i havvindmøller
    etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst en
    lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. An-
    noncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde følgende oplys-
    ninger:
    35. § 15, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsæt-
    tes:
    »Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som mi-
    nimum ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en
    regional avis i de købsberettigedes områder.«
    1-6) ---
    Stk. 6-7. ---
    Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dis-
    pensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i mindst to lokale
    aviser eller en lokal og en regional avis, såfremt der forelig-
    ger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af vil-
    kår om anden annoncering. Energi-, forsynings- og klimami-
    nisterens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ
    myndighed.
    36. I § 15, stk. 8, 1. pkt., udgår »to lokale aviser eller«.
    § 16. ---
    Stk. 2. ---
    48
    Stk. 3. Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele,
    som ikke afsættes gennem udbuddet.
    § 17. ---
    Stk. 2. Den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller,
    hvori der er afsat andele gennem udbuddet, jf. § 13, kan kun
    overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra
    energi-, forsynings- og klimaministeren. En sådan godken-
    delse vil alene kunne gives under særlige omstændigheder.
    37. I § 17, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »flere vindmøl-
    ler«: »eller solcelleanlæg«, og efter »vindmøllerne« indsæt-
    tes: »eller solcelleanlæggene«.
    § 18. --- 38. § 18, stk. 4 og stk. 5, affattes således:
    Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om
    tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om
    tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af an-
    søgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om
    planlægning eller senere.
    »Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan ansøge energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren om tilsagn om tilskud fra den
    grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i for-
    bindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af
    vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere. For
    havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøgningen om tilskud
    indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er gi-
    vet efter § 29, stk. 1.
    Stk. 5. På grundlag af ansøgningen kan energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren give tilsagn om tilskud til udgif-
    ter, som kommunalbestyrelsen afholder til
    1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller re-
    kreative værdier i kommunen og
    2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger
    m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af
    vedvarende energikilder i kommunen.«
    Stk. 5. På grundlag af ansøgningen kan Energinet.dk give til-
    sagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen af-
    holder til
    1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekrea-
    tive værdier i kommunen og
    2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger
    m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af
    vedvarende energikilder i kommunen.
    Stk. 6. ---
    Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmølle-
    lavs forundersøgelser m.v.
    39. I overskriften før § 21 ændres »vindmøllelavs« til:
    »vindmølle- eller solcellelavs«.
    § 21. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe
    afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmøllelav eller
    andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finan-
    siering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af pla-
    ceringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedel-
    se af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstil-
    le en eller flere vindmøller, dog ikke møller, som er tilsluttet
    i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, eller havvind-
    møller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
    Stk. 2. Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående
    krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt,
    hvor garantien stilles:
    40. § 21, stk. 1, affattes således:
    »Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgø-
    relse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcelle-
    lav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til
    finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse
    af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og for-
    beredelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at
    opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette
    gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-
    stallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen
    forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter
    udbud, jf. § 23.«
    1) Vindmøllelavet eller initiativgruppen har mindst ti del-
    tagere.
    41. I § 21, stk. 2, nr. 1, indsættes efter: »Vindmøllelavet«
    », solcellelavet«.
    2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens del-
    tagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kom-
    mune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller
    uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det
    sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved
    havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistre-
    ringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyst-
    strækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet.
    Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra
    den nærmeste mølle.
    42. § 21, stk. 2, nr. 2, affattes således:
    »2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initia-
    tivgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en
    adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget
    planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand
    af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcellean-
    lægget planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret
    uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i
    en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for
    16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en grup-
    49
    pe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles
    flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcel-
    leanlæg.«
    3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i
    lavet eller i initiativgruppen.
    4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vind-
    mølleprojektet vurderes som realistisk.
    43. I § 21, stk. 2, nr. 4, ændres »vindmølleprojektet« til:
    »projektet«.
    Stk. 3. Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på
    markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garan-
    tien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog senest 3
    måneder efter at vingerne er opsat på møllen.
    44. I § 21, stk. 3, 2. pkt., ændres »nettilslutningen af møl-
    len,« til: »nettilslutningen af anlægget, ved møller«.
    Stk. 4. Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves
    udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølle-
    projektet helt eller delvis overdrages til andre.
    45. I § 21, stk. 4, ændres »vindmølleprojekt« til: »pro-
    jekt«, og »vindmølleprojektet« ændres til: »projektet«.
    Stk. 5. Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer Energi-,
    forsynings- og klimaministeren afgørelse om ydelse af ga-
    ranti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgrup-
    pen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible
    sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. pro-
    jekt.
    46. I § 21, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllelavet«:
    », solcellelavet«.
    Tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
    m.v.
    47. I overskriften til kapitel 4 indsættes efter »vindmøl-
    ler«: », solcelleanlæg«.
    § 30. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsynings-
    nettet, herunder regler om,
    48. I § 30, stk. 1, indsættes efter »vindmøllers«: »og sol-
    celleanlægs«.
    1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder
    ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler
    henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsynings-
    virksomheder at udføre,
    2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandførings-
    anlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som
    varetager ilandføringen, og om betaling herfor,
    3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning
    og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem
    vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder,
    og
    4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive el-
    forsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet,
    jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.
    49. I § 30, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter »vindmølleeje-
    ren«: », solcelleejeren,«.
    Stk. 2. ---
    50. Efter § 35 b indsættes:
    Ȥ 35 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de natio-
    nale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig
    Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn
    om pristillæg senest den 31. december 2019.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
    om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1
    inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministe-
    50
    ren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede
    støtte pr. virksomhed pr. projekt.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg
    og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lod-
    trækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet
    for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det
    maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.
    § 35 d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om
    pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vind-
    møller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. §
    41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for
    store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i
    Thisted Kommune.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn
    om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1
    inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i
    2019.
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg,
    regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lod-
    trækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden
    af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte
    regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.
    § 35 e. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3
    (overgangsordning for landvindmøller), og som nettilsluttes
    senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som
    er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
    ansøgning yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller om-
    fattet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.
    Stk. 3. Der kan alene ydes pristillæg til projekter, der op-
    fylder følgende kriterier:
    1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar
    2017.
    2) Støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støt-
    te inden den 1. januar 2017.
    3) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag
    vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fø-
    devareklagenævnet.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem,
    der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.
    Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.
    Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbe-
    taling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på
    støtte inden den 1. januar 2017, fastsætter regler om nærme-
    re kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenæv-
    51
    net eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og fastsæt-
    ter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,
    hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af mega-
    watt i puljen.
    § 35 f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produ-
    ceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3
    (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettil-
    sluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller,
    som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud
    for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december
    2019 efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektrici-
    tet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39
    mio. kr. (2017-priser).
    Stk. 3. Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projek-
    ter, der opfylder følgende kriterier:
    1) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag
    vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fø-
    devareklagenævnet.
    2) En lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den
    1. januar 2017.
    3) Projektet udgør maksimalt seks vindmøller.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.
    Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg,
    fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af kla-
    gesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-
    genævnet i 2017, og fastsætter kriterier for udvælgelse, her-
    under eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger
    overstiger budgettet i puljen.«
    § 43. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pris-
    tillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg
    og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42, om beregnin-
    gen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om
    andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og
    andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
    endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkost-
    ninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet
    af §§ 35 a, 35 b og 41 skal opgøres.
    51. I § 43, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    52. Efter § 50 a indsættes før overskriften før § 51:
    »Udbud af pristillæg
    § 50 b. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg
    for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25,
    jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg bortset fra
    anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. ¬Stk. 2.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren afholder maksimalt
    to udbud i perioden 2018-2019.«
    52
    § 51. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Ener-
    ginet mængden af den elektricitet, der er produceret på an-
    læg omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50.
    Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og ind-
    beretning af elproduktionen.
    53. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    Stk. 2. Energinet fastsætter markedsprisen for elektricitet
    produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
    54. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »35 b«: »-35 f«.
    1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg om-
    fattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk.
    2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf.
    stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
    2) ---
    Stk. 3. ---
    § 54. For vindmøller omfattet af værditabsordningen i §§
    6-12 og køberetsordningen i §§ 13-17 kan udbetaling af
    pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted,
    såfremt
    55. I § 54, stk. 1, indsættes efter »vindmøller«: »og solcel-
    leanlæg«.
    § 55. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektri-
    citet omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50
    og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på
    grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret
    til det kollektive elforsyningsnet.
    Stk. 2. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter be-
    stemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50
    og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan
    tilbageholdes, hvis elproducenten eller tilskudsmodtageren
    uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler
    fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om ud-
    betaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og
    kontrol med udbetalingen.
    56. I § 55, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    Stk. 3. ---
    § 56. Energi-, forsynings- og klimaministeren udbetaler
    beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre
    ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der
    ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§
    35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler
    fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til
    dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.
    57. I § 56, stk. 1, ændres », 35 b« til: »-35 f«.
    Stk. 2. ---
    § 2
    I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9.
    februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj
    2011 foretages følgende ændring:
    § 67. ---
    Stk. 2. ---
    53
    Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vind-
    møller.
    1. I § 67, stk. 3, indsættes efter »vindmøller«: »og solcel-
    leanlæg«.
    Stk. 4. ---
    § 3
    I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 20. fe-
    bruar 2018, foretages følgende ændring:
    § 2. ---
    Stk. 2. Energinet varetager efter reglerne i denne lov samt
    efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af ved-
    varende energi og lov om naturgasforsyning og med bag-
    grund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlæg-
    ning systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirk-
    somhed, herunder opgaven som uafhængig systemoperatør,
    og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Ener-
    ginet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektri-
    citet i medfør af lov om elforsyning bortset fra opgaver ved-
    rørende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i
    medfør af § 2, stk. 5, administrative opgaver vedrørende
    miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedva-
    rende energi og administrative opgaver i medfør af lov om
    pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcel-
    leanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributions-,
    gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømssy-
    stem-virksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg fra ener-
    gi-, forsynings- og klimaministeren varetage opgaver vedrø-
    rende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Ener-
    ginet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet
    separationsvirksomhed.
    1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår »bortset fra opgaver vedrø-
    rende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i med-
    før af stk. 5«.
    Stk. 3-5. ---
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 50-54, 56 og
    57. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne
    træder i kraft på forskellige tidspunkter.
    Stk. 3. § 1, nr. 48 og 49 og § 2, nr. 1, finder ikke anvendel-
    se for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning
    inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    54