Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CR694

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l191/20171_l191_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)
    Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes
    styrelse, lov om kommunale og regionale valg og
    regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger)
    (Lovforslag nr. L 191)
    Lovforslagets formål er at udmønte den politiske aftale,
    der blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
    ance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og
    Socialdemokratiet den 5. februar 2018, om bindende kom-
    munale folkeafstemninger.
    Efter lovforslaget får kommunalbestyrelserne ret til på et
    møde ved simpelt flertal i overensstemmelse med reglerne i
    den kommunale styrelseslov at træffe en beslutning om at
    afholde en bindende kommunal folkeafstemning. Med ved-
    tagelsen af lovforslaget skal der alene kunne afholdes bin-
    dende kommunale folkeafstemninger om en beslutning, som
    kommunalbestyrelsen lovligt har truffet om et spørgsmål,
    der lovligt kan gøres til genstand for forhandling i kommu-
    nalbestyrelsen, og vælgerne skal ved folkeafstemningen
    godkende eller forkaste beslutningen.
    Efter lovforslaget fastsættes det, at en række nærmere an-
    givne beslutninger ikke skal kunne undergives en bindende
    kommunal folkeafstemning. Det drejer sig om beslutninger
    om sager, der vedrører statslige eller regionale opgaver, til
    hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig el-
    ler har nær tilknytning, beslutninger i sager, hvor afholdelse
    af en folkeafstemning eller resultatet heraf kan medføre en
    tilsidesættelse af lovgivningen, beslutninger om kommunens
    budget, årsregnskab og økonomiske forvaltning, beslutnin-
    ger om kommunalt fastsatte skatter, afgifter og gebyrer samt
    beslutninger om afgørelser over for enkelte fysiske eller ju-
    ridiske personer, medmindre beslutningen afgør en sag over
    for kommunen selv eller over for et selskab, hvori kommu-
    nen har bestemmende indflydelse.
    Efter lovforslaget vil resultatet af en kommunal folkeaf-
    stemning være bindende for kommunalbestyrelsen indtil ud-
    gangen af valgperioden med den virkning, at kommunalbe-
    styrelsen ikke inden for valgperioden kan omgøre resultatet
    af en kommunal folkeafstemning uden at afholde en ny
    kommunal folkeafstemning.
    I lovforslaget fastsættes endvidere de nærmere valgtekni-
    ske regler for afholdelse af folkeafstemningen.
    Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2018.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 191 Folketinget 2017-18
    Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-2891
    CR000694