Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg om forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om
kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemnin-
ger).
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Sagsnr.
2017 - 2891
Doknr.
521797
Dato
21-03-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 1
Offentligt


 
  
            
             

            !     
              !      "#$ #  %&%'
   ()(**(' %%+*
  ,    !     -. ! -. -.

                      
                 
 



   
!"#$ %& 

    "
! '$  ' (
! )*+ *,-, +../
%  012

  
  


      





 
  

 

 

 !




"

# 
$% "&
 

 
   &
'
 " " 
''" 
     '" "& 
()*+
*
" 
!,


# & "  "
-'   &. '/

 

 

 !

01 2
0' " 3
4 . 43
0" 5  "3
4 . 43
6" " "
7  3
8"
   5" "&
'1
(8,3
' ."    " "&3
4 " ."  43
8"
*" 3
8"
9"&'
6 13
" " ." " 3
8" 
: & " 3
8 5" 3
 " . 3
+
8 &    "&5  "3
" "& 6  3
4  .  43
*" 
 
+ ""    &  3
8 ' ;  3
<2
''" " 
<"  " "&3
 "." "3




  3
4; .;43
4 . 43
4 . " 43
*" 
 
"
0
9"    3
4 . 43
7=>
7 " 
 
>   
 3
8"
0 ;&    " "&3
4." 43
4".&43
."    3
  . 3
;.3
 " .;   "&

$% "&
 

 
   &
'
 " " 
''" 
     '" "& 
()*+
*
" 
!,
         
  /          /       01      
       2     
3  !/ ! / "    #  /       !"#$ #!  !  
  

/  ! 1       
$  
% &' (
 /1   4   

5   & '% * %'
$  
 
  -6 5
"    #
   (
*) !  
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 1
Offentligt
  7* *' *& ((

 
  
    
     

  !
" #  $   %     $ % %
    !
" #  $   %     $ % % &'( ' " )*+),*
   *-.//.*, *-".0".0

  

             
         


! 
"#

   




 
     

 





  !  "
  #   
$#    #    %&
'(( '
$(( %&
 # )#
$# #  %&
' '
$ %&
*+ 
,
$(( %&
-#
./)# #
0 ! 
1-.02
$ # # %&
  # #  &
'  # '
$  # %&
-#
3 #  
$   %&
-#
4  #
.+#! 
$   %&
 # # &
-#
5 
$   %&
-  #)
$    #)  %&
  # &
' #  #  '
$ #  #  %&
.  #+##
$/#   ###  %&
'   '
$   %&
3#  

6#  
$    # %&
- *(7/8  
$(#   ( %&
9:"
9 #
: # 
$ %&
 &
9(7

.# )#
$# #  %&
'88 '
$88 %&
' '
$ %&
'##7  '
$##7
  %&
3#  

0  # #
 #
4 #  
$#  # # %&
'# #  '
$# #  %&
,;<=0
, 

< #
0  
$ (/# %&
-#
 8 #  
$-   %&
'  (/ '
$  (/ %&
'  '
$  %&
/#  # # &
/#(  # &
8 &
 8# 7  

>? 

 # 
 
#
 
   
 
#   
1@36
3 

2
         
!  1%   $  %     1 %    $ 23    $ 
         $ % %
4  1  1 &    '  1       !"#"    
  

1% %  3   $   % 
(  
$ %& '
5$13  $$  

6 % " +* ,) */ ),
("  
 
5  7 6
&    '
!   *.
*/*0   
8% " 9/ /, /+ ..
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8613 9839
E-mail: ps@au.dk
ps.au.dk/
Institut for Statskundskab
Peter Munk Christiansen
Professor
Dato: 20. Februar 2018
Direkte tlf.: 8716 5685
Fax: 86139839
E-mail: pmc@ps.au.dk
Web: au.dk/pmc@ps
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/6
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET

Økonomi- og Indenrigsministeriet
valg@oim.dk
Høringssvar: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse mv.
Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet vil hermed give udtryk
for sine synspunkter på det fremsendte Udkast til forslag til Lov om æn-
dring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale
valg og regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger).
Konklusionen på instituttets overvejelser er, at man – på baggrund af gen-
nemgangen af udkastet – må fraråde, at udkastet i den nu foreliggende
form kommer til at danne grundlag for en lov om bindende kommunale
folkeafstemninger.
I en tid med lave medlemstal i de politiske partier, øget udveksling af poli-
tiske synspunkter gennem de sociale medier samt påstande om en øget
kløft mellem borgerne og de folkevalgte er der gode grunde til at overveje
indførelse af nye politiske deltagelsesformer, der kan muliggøre og stimu-
lere borgernes inddragelse i det politiske liv.
Instituttet er således enig i Økonomi- og Indenrigsministeriets vurde-
ring, at borgernes deltagelse og engagement i lokaldemokratiet med fordel
kan styrkes i perioden mellem valgene af medlemmer til kommunalbesty-
relserne hvert fjerde år (udkastet, p. 10).
Spørgsmålet er imidlertid om forslaget om bindende kommunale folke-
afstemninger i sin nuværende udformning er velegnet til at supplere – og
øge – mulighederne for borgerinddragelse, eller om det måske snarere
rummer problematiske elementer ud fra hensynet til den stabilitet og legi-
timitet, der efter instituttets opfattelse bør præge det kommunale demo-
krati.
Side 2/6

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
1. Vil forslaget styrke borgernes deltagelse og engagement?
Udkastet lægger op til, at flertallet i kommunalbestyrelsen får ret til at ud-
skrive en bindende folkeafstemning om en i kommunalbestyrelsen vedta-
get beslutning (§ 9 b, stk. 1). Efter instituttets opfattelse vil denne udform-
ning af forslaget næppe bidrage væsentligt til at realisere det angivne for-
mål om styrket borgerdeltagelse og engagement.
Instituttet finder det yderst tvivlsomt, at flertallet i kommunalbestyrel-
serne vil pålægge sig selv ”den begrænsning af kommunalbestyrelsens be-
slutningsrum” (udkastets formulering p. 10), som en bindende folkeaf-
stemning medfører. Hvorfor skulle en kommunalbestyrelse risikere at få
en vedtaget beslutning forkastet af vælgerne?
En mulighed kunne være, at kommunalbestyrelsen ønsker folkelig op-
bakning markeret omkring en vigtig beslutning. Hvis beslutningen er
ukontroversiel og uden risiko for at blive forkastet af vælgerne, vil en folke-
afstemning om et sådant emne dog næppe bidrage til at styrke borgernes
engagement og deltagelse.
En anden – og i sammenhængen mere interessant – mulighed er mere
kontroversielle beslutninger, der vedtages med snævert flertal i kommu-
nalbestyrelsen, måske fordi flertalsdannelsen permanent er snæver på
grund af valgresultatet, eller måske fordi nogle af de valgte medlemmer i
en eller flere partigrupper ikke kan holde sammen om en bestemt sag.
Vil flertallet i den slags situationer risikere at få en vanskelig og kontro-
versiel beslutning forkastet af vælgerne? Vel kun, hvis et eller flere af fler-
tallets medlemmer betinger sig, at beslutningen skal sendes ud til vælgerne
til en bindende beslutning. Men hvor ofte vil dette scenario være reali-
stisk?
Er der udbredt konsensus om en beslutning, er en bindende folkeaf-
stemning i bedste fald unødvendig og i værste fald en narresut. Er der der-
imod konflikt om en væsentlig beslutning, vil flertallet næppe risikere at få
sin beslutning forkastet af vælgerne.
Efter Institut for Statskundskabs vurdering vil bindende folkeafstem-
ninger imidlertid med en anden udformning af forslaget kunne styrke bor-
gernes deltagelse og politiske engagement. Det kunne ske i forbindelse
med kontroversielle beslutninger, hvor andre end kommunalbestyrelsens
flertal får mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger.
Side 3/6

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
Ud fra hensynet til at bevare stabiliteten i det kommunale demokrati
kunne man overveje at give borgmesteren ret til at udskrive en bindende
folkeafstemning, hvis han/hun ikke kan acceptere flertallets beslutning i
en given sag. Denne mulighed findes i nogle europæiske lande, for eksem-
pel Østrig og Frankrig. Fordi borgmesteren ikke umiddelbart kan komme
til at stå til ansvar for en sådan beslutning – og næste kommunalvalg kan
være langt borte – er det dog nok ikke en god idé i en dansk kommunal
sammenhæng.
Ud fra et legitimitetshensyn kunne der imidlertid være et vist perspektiv
i forslaget om bindende kommunale folkeafstemninger, hvis det var tale
om at beskytte mindretallet i kommunalbestyrelsen (for eksempel et min-
dretal på 1/3 af medlemmerne, dvs. som i Folketinget, jf. grl. § 42) mod at
blive majoriseret af et snævert flertal.
Endelig kunne man ud fra samme hensyn overveje at give et antal væl-
gere mulighed for at begære afstemning om et forslag, hvor der muligvis er
en konflikt mellem kommunalbestyrelsens flertal og en betydelig del af
borgerne i kommunen.
Hvis der er konflikt om en sag, og hvis borgerne får en reel mulighed for
at øve bestemmende indflydelse på afgørelsen af denne sag, er der efter in-
stituttets opfattelse gode udsigter til at styrke engagementet og deltagelsen
i lokalbefolkningen.
Uanset hvilket hensyn et lovforslag om bindende kommunale folkeaf-
stemninger udarbejdes ud fra, bør betingelserne for vedtagelse og forka-
stelse imidlertid overvejes.
2. Betingelser for vedtagelse og forkastelse
Ifølge forslaget er kommunalbestyrelsens beslutning endeligt vedtaget, så-
fremt flere vælgere stemmer for end imod beslutningen, ellers er beslut-
ningen bortfaldet (§ 9 c). Der er med andre ord hverken bestemmelser om
valgdeltagelse eller om flertallets størrelse.
I udkastet til bemærkninger til forslaget siges det (p. 16), at der ikke fo-
reslås sådanne bestemmelser, fordi der i nogle sager kan blive meget be-
skeden deltagelse. Instituttet finder imidlertid, at det er vigtigt for at be-
Side 4/6

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
vare det politiske systems stabilitet og legitimitet – og dermed også bor-
gernes accept af de valgte myndigheders beslutninger – at der findes en
beslutningsregel, der hindrer mere eller mindre tilfældige beslutninger.
Det forekommer ganske problematisk, at man kan risikere, at et beske-
dent flertal (for eksempel i en mindre kommune 3461 nej mod 3299 ja)
kan forkaste en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens flertal. Man
kan også forestille sig en skolelukning i et lille distrikt, som kun få vælgere
har en interesse i, hvor beslutningskompetencen dermed reelt lægges ud til
disse relativt få vælgere, selv om beslutningen har væsentlige konsekven-
ser for hele kommunen.
Institut for Statskundskab skal derfor foreslå, at man anvender betingel-
serne i grl. § 42 også på det kommunale område, således at der skal være et
flertal imod kommunalbestyrelsens vedtagelse, og at dette flertal skal ud-
gøre mindst 30 pct. af de valgberettigede i kommunen.
Man kan selvfølgelig overveje et andet procentkrav for forkastelse, men
for ikke at gøre reglerne mere indviklede end nødvendigt, kan det være
hensigtsmæssigt at have samme bestemmelser for nationale og kommu-
nale folkeafstemninger. Med en valgdeltagelse på omkring 70 procent ved
kommunale valg, giver det desuden god mening, at flertallet til forkastelse
hverken skal være meget større eller mindre end 30 procent.
3. Andre kommentarer
Instituttet har herudover hæftet sig ved et par af de praktiske/valgadmini-
strative elementer i udkastet. De tre første bullet points vedrører forhold,
som instituttet ikke er overbevist om er nødvendige:
 § 109 g, stk. 4: Instituttet har vanskeligt ved at se behovet for særskilte
valglokaler til bindende kommunale afstemninger, specielt når man i
andre situationer ikke har haft problemer med at lade folkeafstemnin-
ger og almindelige valg foregå i de samme lokaler. I andre lande hånd-
terer man ofte mellem tre og seks forskellige valg og folkeafstemninger
under ét.
Side 5/6

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
 § 109 h, stk. 2: Det forekommer urimeligt at pålægge den enkelte kom-
mune at etablere de nødvendige aftaler med landets øvrige 97 kommu-
ner om at etablere brevafstemningsmuligheder. Det kan uden tvivl or-
ganiseres enklere.
 § 109 h, stk. 3-5: Indsnævringen til, at brevstemmeafgivning i de her
nævnte typer af institutioner kun kan ske i den region, kommunen er
beliggende i, forekommer urimeligt indskrænkende.
De tre næste vedrører forhold, som med fordel kunne inddrages i forslaget:
 § 9, stk. 3: Det forekommer at ville være yderst rimeligt, at der blev for-
muleret regler for en neutral oplysningskampagne omkring den beslut-
ning, der skal stemmes om. Som udkastet nu er udformet, har kommu-
nen overhovedet ingen informationspligt omkring flertallets beslutning
og begrundelserne herfor.
 § 109 h, stk. 8: Denne begrænsning forekommer rimelig, men det ville
her – og andre steder i udkastet – være en fordel, hvis der ikke kun var
henvist til §§, men at det også var nævnt, hvad der indholdsmæssigt
var tale om, i hvert fald i stikordsform.
 Kommentarerne under pkt. 3.2.2.4: Instituttet konstaterer med tilslut-
ning, at det understreges, at bindende kommunale folkeafstemninger
ikke kan gennemføres som digitale valg af den ene eller den anden
slags. Det kunne med fordel sættes ind i selve loven.
4. Sammenfatning
Der synes at være en modsætning mellem forslagsudkastets angivelige in-
tentioner og indhold. På den ene side er det risikofrit, fordi det sikkert
ikke vil blive brugt ret meget – hvorfor skulle et flertal, der har vedtaget er
forslag, udsætte sig for at få vedtagelsen forkastet ved at sende forslaget ud
til en bindende folkeafstemning? På den anden side er der en betydelig ri-
siko for, at et beskedent flertal blandt vælgerne kan forkaste noget, som
der er flertal for blandt de folkevalgte.
Uanset hvad motivationen for forslaget er, bør man have en beslut-
ningsregel i retning af grundlovens § 42. Det er i overensstemmelse med
Side 6/6

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
det grundlæggende princip i det repræsentative demokrati, at de folke-
valgte myndigheders beslutninger står ved magt, med mindre der er væg-
tige grunde imod det – vel primært massiv folkelig modstand efter en
grundig offentlig debat.
Der skal derfor være flertal blandt borgerne for at forkaste kommunal-
bestyrelsens vedtagelse, og det skal være af en betydelig størrelse, for ek-
sempel 30 procent af vælgerne (som i grundloven). Instituttet ser ingen
gode grunde at gå lavere end de 30 procent af alle kommunens valgberetti-
gede.
Samlet set er de betænkeligheder, som Institut for Statskundskab ved
Aarhus Universitet har anført over for det foreliggende udkast til forslag til
lov om bindende kommunale folkeafstemninger, på centrale områder så
betydelige, at instituttet må fraråde, at udkastet i sin nuværende form
kommer til at danne udgangspunkt for lovgivning om bindende kommu-
nale folkeafstemninger.
Instituttet indgår dog meget gerne i en fortsat dialog med Økonomi- og
Indenrigsministeriet om emnet.
Med venlig hilsen
Peter Munk Christiansen
Professor, institutleder
Ved e-mail af 6. februar 2018 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet skal under hensyn til, at persondataloven bliver afløst af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven foreslå, at Økonomi-
og Indenrigsministeriet laver følgende ændringer på side 77:
Efter det gældende § 106, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, der
efter § 109 o gælder for bindende kommunale folkeafstemninger, kan
valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med
reglerne i lov om behandling af personoplysninger erstattes med den
databeskyttelsesretlige lovgivning. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
der anvendes til forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet
ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.
I givet fald skal afstemningsmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke
længere er nødvendigt til de nævnte formål. Hvis afstemningsmaterialet ikke
anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres, når
klagefristen for er udløbet, jf. § 109 k, og eventuelle valgklager er endeligt af-
gjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som fortsat skal
opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. § 106 stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ved afgørelsen om at videregive
afstemningsmateriale eller medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at
forskeren har indhentet de nødvendige tilladelser fra Datatilsynet eller andre
relevante myndigheder.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til ori-
entering.
Med venlig hilsen
Karen Knudsen
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til: valg@oim.dk og jm@jm.dk
2. marts 2018 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regions-
loven (Bindende kommunale folkeafstemninger)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail dt@datatilsy-
net.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2018-112-0851
Dok.nr. 464855
Sagsbehandler
Karen Knudsen
Direkte 3319 3KK
2
5. marts 2018
J.nr. 18-8356
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til lovforslag om bindende kommunale
folkeafstemninger.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
[sendes til valg@oim.dk]
Den 6. marts 2018
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Att.: Anna Nystrup
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 6. februar 2018 anmodet Kommunernes
Lønningsnævn om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om
kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale
folkeafstemninger).
Indledningsvist bemærkes, at der vedr. løn- og ansættelsesforhold kan sondres mellem for det første
beslutninger og dispositioner, som kommunerne har afgivet bindende bemyndigelse til KL om at
indgå, herunder overenskomster og aftaler på ansættelsesområdet, og for det andet øvrige
beslutninger om løn- og ansættelsesforhold.
Lønningsnævnets kompetenceområde vedrører de førstnævnte beslutninger. Her foreslår
Lønningsnævnet, at der sker en præcisering i lovforslaget. Præciseringen bør slå fast, at disse
beslutninger, hvor Lønningsnævnet har godkendelseskompetence, ikke kan undergives bindende
folkeafstemning.
Det bør i den forbindelse også tages i betragtning, uanset at dette ikke er den aktuelle situation, at der
principielt er mulighed for, at en kommune ikke har afgivet bemyndigelse til KL om at forhandle
overenskomster mv., men selvstændigt tager beslutning om overenskomster og forelægger sagen i
Lønningsnævnet.
For en række øvrige beslutninger om løn- og ansættelsesforhold træffer kommunalbestyrelsen selv
afgørelse. Også for disse beslutninger finder Lønningsnævnet anledning til at fremføre, at det i
lovforslaget forudsættes at sådanne beslutninger ikke kan undergives bindende folkeafstemning.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Mau Pedersen
Sekretariatschef
KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3388 8050
www.lnaevn.dk
oo 6. marts 2018
Økonomi- og Indenrigsministeriet Dansk Industri
Slotsholmsgade 10 Confederation of Danish Industry
1216 København K
Sendt pr. e-mail til valg@oim.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring aflov om kommuner¬
nes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bin¬
dende kommunale folkeafstemninger)
DI har den 6. februar 2018 modtaget høring om udkast til et lovforslag, hvor der indføres
adgang til, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende
folkeafstemning om et kommunalt anliggende.
DI vil indledningsvist gerne kvittere for muligheden for at svare på denne høring.
Som udgangspunkt er det DI s opfattelse, at de folkevalgte byrådspolitikere fortsat skal
kunne træffe nødvendige beslutninger, som er til gavn for samfundet på længere sigt -
også selvom nogle af disse på kort sigt vil kunne medføre lokal modstand. Lovforslaget
kan imidlertid risikere at gøre det vanskeligere for byrådene at træffe den slags
beslutninger.
Desuden indebærer lovforslaget risiko for, at erhvervslivet kan blive tabere i bindende
folkeafstemninger, f.eks. i plansager, da samfundets bærende interesse i gode langsigtede
erhvervsvilkår ofte kan være utydelige for den almindelige borger på kort sigt.
DI kan således ikke på nuværende tidspunkt støtte lovforslaget. DI støtter dog ambitionen
om at arbejde for yderligere at engagere lokalsamfundene i de lokalpolitiske beslutninger,
men DI foreslår andre veje hertil.
Nærmere om DI s holdning til forslaget i afsnittene nedenfor.
Byrådet skal træffe nød endige beslutninger
Det kan være nødvendigt, at byråd i visse situationer træffer beslutninger og gennemfører
reformer, som er upopulære på kort sigt. Det kan f.eks. være i forhold til en ny
skolestruktur, som passer bedre til et lavere børnetal i kommunen. Modstand mod
sådanne svære - men nødvendige - beslutninger og reformer vil typisk kunne mobiliseres
relativt hurtigt. Såfremt lovforslaget vedtages, vil byråd f.eks. kunne føle sig presset til at
udskrive en folkeafstemning om større reformer, som vil kunne betyde, at nødvendige
tilpasninger skrinlægges eller udvandes.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
di@di.dk
di.dk CV : 16 07 75 93
Erhvervslivet kan blive tabere i folkeafstemninger i større plansager
Nogle virksomheder har brug for relativt meget plads på bestemte steder, hvor
infrastrukturen er fordelagtig. Ofte planlægger kommunerne nye erhvervsområder uden
for beboede områder, men en stor del af de danske arbejdspladser er fortsat placeret i
byområder f.eks. i havneområder. Stærke interesser i nye attraktive boligområder og
oplevelsestilbud kan medføre, at erhvervsvilkår bliver nedprioriteret til fordel for f.eks.
boliger.
Kommunalbestyrelsen har i dag et ansvar for at af eje modsatrettede interesser. I større
plansager kan der være tale om vanskelige beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen
således kunne have interesse i at skaffe ekstra legitimitet via en bindende folkeafstemning.
Plansager egner sig dog ikke til, at borgerne kan sige 5 ja eller nej , da de hviler på et
flerårigt forberedende arbejde, hvor kommunalbestyrelsen ofte får opbygget tilstrækkelig
viden til at kunne træffe en afbalanceret beslutning.
Det er positivt, at lovforslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse i forhold til enkelte
fysiske eller juridiske personer, men ofte kan større plansager dække over utilfredshed
med bestemte virksomheders virke. Derfor kan det i praksis blive vanskeligt at overholde
denne undtagelsesbestemmelse i plansager.
Folkeafstemninger vil kunne øge udgifterne til administration
Bindende folkeafstemninger risikerer at medføre flere udgifter til administration, dels
fordi folkeafstemninger er ressourcekrævende at gennemføre i sig selv, og dels fordi
folkeafstemninger kan medføre, at der bruges betydelige øgede ressourcer på at forberede
reformer, som efter en afstemning ikke bliver gennemført.
DI anbefaler, at kommunerne arbejder mere åbent og samskabende
DI ser lovforslaget som et forsøg på yderligere at engagere lokalsamfundene i de
lokalpolitiske beslutninger. Denne ambition kan DI støtte. Men DI finder ikke, at
bindende kommunale folkeafstemninger er den rigtige vej at gå. DI anbefaler i stedet, at
kommunerne i langt højere grad udnytter eksisterende muligheder for at tilrettelægge
åbne og samskabende processer i dialog med borgerne. F.eks. kan kommunalbestyrelsen
arbejde mere temabaseret, så borgere, foreninger, lokalt erhvervsliv m.fl. inviteres med i
temaudvalg, der kan sikre, at forskellige aspekter bliver belyst i større sager. De endelige
beslutninger bør dog fortsat træffes af folkevalgte politikere i byrådene.
DI står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Hanne Schou
Underdirektør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
06-03-2018
EMN-2018-00637
1127954
Morten Slabiak
Økonomi- og Indenrigsministeriet
valg@oim.dk
Høringssvar vedr. lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og
regionale valg og regionsloven
Danske Regioner har den 6. februar 2018 modtaget Økonomi- og Indenrigs-
ministeriets høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om kommu-
nernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven
(bindende kommunale folkeafstemninger). Med ændringen får kommunal-
bestyrelser mulighed for at afholde bindende folkeafstemning om et afgrænset
kommunalt anliggende.
Danske Regioner har det principielle synspunkt, at regionsrådene bør sidestilles
med kommunalbestyrelserne for så vidt angår muligheden for at afholde bin-
dende folkeafstemning om et afgrænset regionalt anliggende.
Der gøres opmærksom på, at dette høringssvar afsendes med forbehold for
Danske Regioners bestyrelses behandling af sagen.
Venlig hilsen
Bent Hansen Stephanie Lose
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
valg@oim.dk
H Ø R I N G O M Æ N D R I N G A F L O V O M K O M M U N E R N E S
S T Y R E L S E , L O V O M K O M M U N A L E O G R E G I O N A L E
V A L G O G R E G I O N S L O V E N ( B I N D E N D E K O M M U N A L E
F O L K E A F S T E M N I N G E R )
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 6. februar 2018
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til et udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og
regionsloven (Bindende kommunale folkeafstemninger).
Instituttet har ingen bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2017–2891.
Med venlig hilsen
Lise Garkier Hendriksen
CHEFKONSULENT
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5775
LGH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/00450-2
6. MARTS 2018
1
Anna Nystrup
Fra: Signe Esmann Andersen <sea@lo.dk>
Sendt: 6. marts 2018 11:14
Til: valg@oim.dk
Cc: Lise Johansen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse,
lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende kommunale
folkeafstemninger)
Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
For god ordens skyld, sender vi besked om, at LO ikke har bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (Bindende
kommunale
folkeafstemninger) – jeres sagsnummer 2017-2891.
Med venlig hilsen
Signe Esmann Andersen
Politisk/Økonomisk Afdeling – Arbejdsmarked- og Uddannelsesteamet
Direkte tlf.: 3524 6184 • Mail: sea@lo.dk
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D, 2300 København S. • www.lo.dk
Dato: 12. marts 2018
Sags ID: SAG-2018-01434
Dok. ID: 2491708
E-mail: RUHK@kl.dk
Direkte: 3370 3433
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Svar på høring om lovforslag om bindende kommunale folkeaf-
stemninger
KL har modtaget Økonomi- og Indenrigsministeriets høring af 6. februar
2018 over udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes sty-
relse, lov om kommunale og regionale valg og regionsloven (bindende
kommunale folkeafstemninger).
Det er KL's vurdering, at bindende kommunale folkeafstemninger kan
være et nyttigt redskab i kommunalbestyrelsens værktøjskasse i forhold
til borger- og brugerinddragelse.
Det bør præciseres, at kommunalbestyrelsen i sin beslutning, jf. § 9b skal
iagttage kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til at handle øko-
nomisk forsvarligt. Præciseringen skal understøtte, at de økonomiske
konsekvenser af udfaldet af en folkeafstemning indgår i overvejelserne
om at sætte en beslutning til folkeafstemning, herunder under hensyn til
grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.
KL har noteret sig, at der i lovforslaget lægges op til, at visse beslutnin-
ger ikke kan undergives bindende kommunale folkeafstemninger, jf. den
foreslåede § 9b stk. 2, i kommunestyrelsesloven.
KL bemærker i tilknytning hertil, at KL forudsætter, at der ikke vil kunne
afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om løn- og ansættel-
sesforhold.
KL forudsætter endvidere, at der ikke vil kunne afholdes bindende kom-
munale folkeafstemninger i spørgsmål vedrørende administrationens
opbygning og kompetencefordeling, herunder såvel på det administrative
plan (kompetencefordelingsplaner) som i forhold til hvilke beslutninger,
der – hvor det i øvrigt er muligt inden for lovgivningens rammer – skal
delegeres til udvalg/forvaltningen (delegationsplaner).
Endelig forudsættes, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale
folkeafstemninger i spørgsmål vedrørende kommunens udvalgsstruktur,
herunder fordelingen af sagsområder under de enkelte stående udvalg.
Ligesom beslutninger om vederlag forudsættes undtaget, fx vederlag til
udvalgsformænd og menige medlemmer af udvalgene.
Med hensyn til de foreslåede valgregler finder KL, at det bør overvejes at
fastsætte frister for hhv. kommunalbestyrelsens og Økonomi- og Inden-
Dato: 12. marts 2018
Sags ID: SAG-2018-01434
Dok. ID: 2491708
E-mail: RUHK@kl.dk
Direkte: 3370 3433
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
rigsministeriets behandling af klager (de foreslåede §§ 109 k og 109 l i
lov om kommunale og regionale valg). Hermed vil der være en tidshori-
sont for, hvornår resultatet af en bindende kommunal folkeafstemning vil
være endelig.
Det er op til Økonomi- og Indenrigsministeriet at vurdere, om der er be-
hov for en justering af lovteksten, som følge af KL's bemærkninger, eller
om der kan tages højde for disse i bemærkningerne.
Med venlig hilsen
Solvejg Schultz Jakobsen
Sekretariatschef


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om kommunale
og regionale valg og regionsloven
(Bindende kommunale folkeafstemninger)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget blev den 6. februar 2018 sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Af-
faldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Beredskaber, Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF), Danske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, DESA Dansk Er-
hvervssammenslutning, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Men-
neskerettigheder, ITU/Demtech, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og Institut for
Statskundskab), Landsorganisationen i Danmark (LO), Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Statskund-
skab).
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatil-
synet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes
Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Landsorganisationen i
Danmark (LO) har ingen bemærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lov-
forslaget.
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Anna Nystrup
Sagsnr.
2017-2891
Doknr.
459177
Dato
21-03-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 191 Bilag 1
Offentligt
2
Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, KL, Kommunernes Lønningsnævn og
Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) har afgivet bemærkninger til lovforsla-
get.
2.1. Formålet og anvendelsesområdet for lovforslaget
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet anfører bl.a. i sit høringssvar, at
en udformning, hvor flertallet i kommunalbestyrelsen får ret til at udskrive en bindende
folkeafstemning om en i kommunalbestyrelsen vedtaget beslutning, efter instituttets
opfattelse næppe vil bidrage væsentligt til at realisere formålet om styrket borgerdel-
tagelse og engagement.
Instituttet vurderer, at bindende folkeafstemninger imidlertid med en anden udformning
af forslaget vil kunne styrke borgernes deltagelse og politiske engagement. Det kunne
ske i forbindelse med kontroversielle beslutninger, hvor andre end kommunalbestyrel-
sens flertal får mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger.
Instituttet henviser til, at der ud fra et legitimitetshensyn kunne være et vist perspektiv i
forslaget om bindende kommunale folkeafstemninger, hvis der var tale om at beskytte
mindretallet i kommunalbestyrelsen (f.eks. et mindretal på 1/3 af medlemmerne, dvs.
som i Folketinget, jf. grundlovens § 42, stk. 1).
Endelig anfører instituttet, at man ud fra samme hensyn kunne overveje at give et
antal vælgere mulighed for at begære afstemning om et forslag, hvor der muligvis er
en konflikt mellem kommunalbestyrelsens flertal og en betydelig del af borgerne i
kommunen. Hvis der er konflikt om en sag, og hvis borgerne får en reel mulighed for
at øve bestemmende indflydelse på afgørelsen af denne sag, er der efter instituttets
opfattelse gode udsigter til at styrke engagementet og deltagelsen i lokalbefolkningen.
Dansk Industri anfører som sin opfattelse, at de folkevalgte byrådspolitikere fortsat
skal kunne træffe nødvendige beslutninger, som er til gavn for samfundet på længere
sigt - også selv om nogle af disse på kort sigt vil kunne medføre lokal modstand. Lov-
forslaget kan imidlertid risikere at gøre det vanskeligere for byrådene at træffe den
slags beslutninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået den 5. februar 2018 mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Fol-
keparti og Socialdemokratiet. Den politiske aftale fastsætter de centrale elementer i
lovforslaget, herunder betingelserne for udskrivelsen af folkeafstemninger. Det er
dermed fastsat i den politiske aftale, at det alene er et flertal i en kommunalbestyrelse,
der har adgang til at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning. Ordninger som
dem, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet foreslår, om, at et mindretal i
kommunalbestyrelsen eller kommunens borgere kan begære folkeafstemninger, ligger
dermed uden for rammerne af den politiske aftale. En sådan ordning ville i øvrigt rejse
principielle spørgsmål om effektiviteten i et kommunestyre, der ikke uden videre kan
sammenlignes med Folketinget.
Det er i øvrigt Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at muligheden for at ud-
skrive bindende kommunale folkeafstemninger er et godt supplement til de eksiste-
rende værktøjer, som kommunerne råder over i forhold til borger- og brugerinddragel-
se. Afholdelsen af en folkeafstemning om en konkret beslutning, som kommunalbesty-
3
relsen har truffet, kan være en god platform for lokalpolitikerne til at diskutere politik
med vælgerne og til i øvrigt at synliggøre kommunalbestyrelsens arbejde og beslut-
ninger. Det giver god mening at kunne spørge vælgerne til råds mere end hvert fjerde
år, men det vil være op til kommunalbestyrelserne, i hvilket omfang de vil benytte sig
af denne mulighed.
I forhold til det af Dansk Industri anførte er det Økonomi- og Indenrigsministeriets op-
fattelse, at når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at afholde en bindende
folkeafstemning om en beslutning, forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har over-
vejet den indskrænkning i kommunalbestyrelsens beslutningsrum, som en sådan af-
stemning vil indebære i forhold til den pågældende beslutning.
Danske Regioner har i sit høringssvar fremsat det principielle synspunkt, at regions-
rådene bør sidestilles med kommunalbestyrelserne for så vidt angår muligheden for at
afholde bindende folkeafstemning om et afgrænset regionalt anliggende.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har alene til formål at udmønte den politiske aftale, der blev indgået den
5. februar 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Aftalen angår alene muligheden
for, at kommunalbestyrelserne kan udskrive en bindende folkeafstemning, og ikke
regionsrådenes muligheder herfor. Som anført i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger (afsnit 3.1.2.2.) er baggrunden for, at regionerne ikke er medtaget i lovforslaget,
karakteren og omfanget af regionernes myndighedsopgaver, regionernes lovbestemte
finansiering gennem tilskud fra stat og kommuner på hvert af regionernes opgaveom-
råder og dermed regionernes manglende skatteudskrivningsret og det forhold, at en
folkeafstemning i givet fald vil skulle afholdes af kommunerne.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget.
2.2. Genstanden for bindende kommunale folkeafstemninger
KL anfører i sit høringssvar, at det bør præciseres, at når kommunalbestyrelsen træf-
fer beslutning om at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning efter det fore-
slåede § 9 b i lov om kommunernes styrelse, skal kommunalbestyrelsen iagttage den
generelle forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt. Præciseringen skal understøt-
te, at de økonomiske konsekvenser af udfaldet af en folkeafstemning indgår i overve-
jelserne om at sætte en beslutning til folkeafstemning, herunder under hensyn til
grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning.
Både KL og Kommunernes Lønningsnævn anfører i deres høringssvar, at de forud-
sætter, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om løn-
og ansættelsesforhold.
KL forudsætter endvidere, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folke-
afstemninger i spørgsmål vedrørende den kommunale administrations opbygning og
kompetencefordeling, herunder såvel på det administrative plan (kompetenceforde-
lingsplaner) som i forhold til, hvilke beslutninger der – hvor det i øvrigt er muligt inden
for lovgivningens rammer – skal delegeres til udvalg/forvaltningen (delegationsplaner).
4
Endelig forudsætter KL, at der ikke vil kunne afholdes bindende kommunale folkeaf-
stemninger om spørgsmål vedrørende kommunens udvalgsstruktur, herunder forde-
lingen af sagsområder under de enkelte stående udvalg, ligesom beslutninger om
vederlag forudsættes undtaget, f.eks. vederlag til udvalgsformænd og menige med-
lemmer af udvalgene.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har efterkommet KL’s anmodning om at præcisere i
lovforslaget, at når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udskrive en bin-
dende kommunal folkeafstemning, skal kommunalbestyrelsen iagttage den generelle
forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt. Ministeriet har endvidere præciseret, at
det vil være naturligt for kommunalbestyrelsen at inddrage de økonomiske konse-
kvenser af udfaldet af en folkeafstemning i forbindelse med overvejelserne om, hvor-
vidt der skal udskrives folkeafstemning om en given beslutning.
For så vidt angår vederlag, løn- og øvrige ansættelsesforhold skal Økonomi- og Inden-
rigsministeriet bemærke, at i det omfang, beslutninger om vederlag, løn- og ansættel-
sesforhold er en afgørelse over for en fysisk person, vil der ikke kunne afholdes folke-
afstemning om den pågældende beslutning i medfør af det foreslåede § 9 b, stk. 2, nr.
5, i lov om kommunernes styrelse. På baggrund af høringssvaret fra KL og Kommu-
nernes Lønningsnævn har ministeriet indsat en direkte henvisning til disse sagstyper i
den pågældende bestemmelse (§ 9 b, stk. 2, nr. 5), der lyder således ”… herunder om
vederlæggelse, løn- og øvrige ansættelsesforhold…”, således at det herefter klart
fremgår direkte af bestemmelsen, at afgørelser på disse områder er omfattet af be-
stemmelsen, dvs. undtaget fra muligheden for at afholde en bindende kommunal fol-
keafstemning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker derudover, at beslutninger, der vedrører
vederlag, løn- og ansættelsesmæssige forhold, som ikke har karakter af en afgørelse
over for en fysisk person, kan være genstand for en bindende kommunal folkeafstem-
ning, i det omfang beslutningen opfylder betingelserne herfor i det foreslåede § 9 b,
stk. 1, og ikke er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i § 9 b, stk. 2.
For så vidt angår beslutninger om administrationens opbygning og kompetenceforde-
ling, herunder både på det administrative plan (kompetencefordelingsplaner) og om
kommunens udvalgsstruktur, herunder fordelingen af sagsområder under de enkelte
stående udvalg, er der i lovforslaget ikke fastsat en undtagelse for disse områder.
Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse kan udskrive en bindende folkeafstem-
ning om en beslutning på disse områder, såfremt de øvrige betingelser i det foreslåe-
de § 9 b og § 9 d er opfyldt.
Økonomi- og Indenrigsministeriet henviser i den forbindelse til, at der som nævnt er
indgået en politisk aftale om bindende kommunale folkeafstemninger, og at denne
aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget, herunder hvilke beslutninger der
ikke skal kunne udskrives bindende kommunale folkeafstemninger om. Hertil kommer,
at der ikke ses inden for de nævnte sagsområder at være afgørende modhensyn, der
skulle være til hinder for at give et flertal i en kommunalbestyrelse adgang til at afhol-
de en bindende folkeafstemning om disse sagsområder.
Høringssvarene giver på de nævnte punkter ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
5
Kommunernes Lønningsnævn foreslår i sit høringssvar, at det præciseres i lov-
forslaget, at beslutninger, hvor Lønningsnævnet har godkendelseskompetence, ikke
kan undergives bindende folkeafstemning.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
På baggrund af forslaget i høringssvaret fra Kommunernes Lønningsnævn har Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet præciseret i de specielle bemærkninger til det foreslåede
§ 9 b i lov om kommunernes styrelse, at der ikke kan afholdes bindende kommunale
folkeafstemninger om de beslutninger, som Kommunernes Lønningsnævn træffer om
løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste m.v., jf. nærmere
§ 67 i lov om kommunernes styrelse. Dette skyldes, at lovforslaget alene giver kom-
munalbestyrelsen adgang til at afholde en bindende folkeafstemning om en beslut-
ning, kommunalbestyrelsen selv har truffet.
Dansk Industri anfører bl.a. i sit høringssvar, at der for så vidt angår større plansager
kan være tale om vanskelige beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen kan have inte-
resse i at skaffe ekstra legitimitet via en bindende folkeafstemning.
Dansk Industri vurderer, at plansager ikke egner sig til at inddrage borgerne direkte,
da de hviler på et flerårigt forberedende arbejde, hvor kommunalbestyrelsen ofte får
opbygget tilstrækkelig viden til at kunne træffe en afbalanceret beslutning.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Som nævnt er der den 5. februar 2018 indgået en politisk aftale om bindende kommu-
nale folkeafstemninger: Denne aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget,
herunder hvilke beslutninger der ikke skal kunne udskrives bindende kommunale fol-
keafstemninger om.
Lokalplaner kan være omfattet af de foreslåede undtagelser i § 9 b, stk. 2, nr. 1 eller 5,
i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsens nr. 1 vedrører beslutninger om sager,
der vedrører statslige eller regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens
medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning. Bestemmelsens nr. 5 vedrører be-
slutninger, der afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridiske personer, medmin-
dre beslutningen afgør en sag over for kommunen selv eller over for et selskab, hvori
kommunen har bestemmende indflydelse. Der henvises til de specielle bemærkninger
til de nævnte bestemmelser i lovforslaget. Lokalplaner, der ikke er omfattet af en af
undtagelsesbestemmelserne i det foreslåede § 9 b, stk. 2, kan dermed være genstand
for en kommunal folkeafstemning. Dette skyldes, at der ikke vedrørende de lokalpla-
ner, der ikke har karakter af gennemførelse af en statslig eller regional opgave eller af
at være en afgørelse over for enkelte fysiske eller juridiske personer, ses at være af-
gørende modhensyn, der skulle være til hinder for at give et flertal i en kommunalbe-
styrelse adgang til at afholde en bindende folkeafstemning herom.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget.
2.3. Betingelser for vedtagelse og forkastelse
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har anført i sit høringssvar, at det
er vigtigt for at bevare det politiske systems stabilitet og legitimitet – og dermed også
borgernes accept af de valgte myndigheders beslutninger – at der findes en beslut-
6
ningsregel, der hindrer mere eller mindre tilfældige beslutninger. Instituttet foreslår
derfor, at man anvender betingelserne i grundlovens § 42 også på det kommunale
område, således at der for at forkaste kommunalbestyrelsens beslutning ved en bin-
dende kommunal folkeafstemning skal være et flertal imod kommunalbestyrelsens
vedtagelse, og at dette flertal skal udgøre mindst 30 pct. af de stemmeberettigede i
kommunen.
Instituttet tilføjer, at man kan overveje et andet procentkrav for forkastelse, men for
ikke at gøre reglerne mere indviklede end nødvendigt, kan det være hensigtsmæssigt
at have samme bestemmelser for nationale og kommunale folkeafstemninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Som nævnt er der den 5. februar 2018 indgået en politisk aftale om bindende kommu-
nale folkeafstemninger. Denne aftale fastsætter de centrale elementer i lovforslaget,
herunder betingelserne for, hvornår en beslutning, der er udskrevet folkeafstemning
om, er vedtaget henholdsvis forkastet.
Det er i øvrigt Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at eftersom bindende
kommunale folkeafstemninger i lovforslaget kun kan udskrives af et flertal i kommu-
nalbestyrelsen, vil der ikke være behov for at stille krav om, at en vis andel af vælger-
ne skal stemme imod forslaget, for at forslaget bortfalder.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget.
2.4. Regler vedrørende afvikling af folkeafstemningen
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har for så vidt angår selve afvik-
lingen af folkeafstemningen bl.a. anført i sit høringssvar, at det forekommer urimeligt
at pålægge den enkelte kommune at etablere de nødvendige aftaler med landets øv-
rige 97 kommuner om at etablere brevstemmemuligheder, og at det i øvrigt forekom-
mer urimeligt indskrænkende, at brevstemmeafgivning på sygehuse og institutioner
under kriminalforsorgen kun kan ske i den region, kommunen er beliggende i.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Da afstemningen alene vedrører vælgerne i den kommune, hvis kommunalbestyrelse
har udskrevet en bindende folkeafstemning, har Økonomi- og Indenrigsministeriet
fundet det nødvendigt at tilpasse reglerne om brevstemmeafgivning i forhold til de
regler, der gælder ved kommunale og regionale valg. At anvende reglerne for kom-
munale og regionale valg fuldt ud, hvor der kan brevstemmes i enhver kommune og
på alle sygehuse og institutioner under kriminalforsorgen i alle regioner – henset til, at
afstemningen alene omfatter kommunens egne vælgere – anser ministeriet for at væ-
re uforholdsmæssigt omkostningsfyldt. En sådan ordning vil endvidere pålægge admi-
nistrationen i den kommune, der afholder folkeafstemningen, en stor administrativ
byrde, idet der til en bindende kommunal folkeafstemning skal tilvejebringes særligt
brevstemmemateriale, der dermed vil skulle være til rådighed alle de steder, der kan
brevstemmes.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund foreslået en aftalemodel, hvor
den kommunalbestyrelse, der beslutter at udskrive folkeafstemningen, selv kan vurde-
re, i hvilket omfang der bør kunne brevstemmes i andre kommuner og på sygehuse og
7
institutioner under kriminalforsorgen i andre regioner end den region, hvor kommunen
er beliggende. Dette forudsætter imidlertid, at de relevante myndigheder (kommuner-
ne, regionerne og kriminalforsorgen) er villige til at indgå en sådan aftale. En model
baseret på frivillige aftaler sikrer på den ene side, at kommunalbestyrelsen ikke på-
lægges en administrativ byrde, der er så omfattende, at den i praksis forhindrer, at en
folkeafstemning udskrives, samtidig med, at den på den anden side sikrer, at kommu-
nalbestyrelsen har mulighed for ved indgåelse af frivillige aftaler med de relevante
myndigheder at udvide mulighederne for brevstemmeafgivning.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget.
KL anfører i sit høringssvar, at det bør overvejes at fastsætte frister for henholdsvis
kommunalbestyrelsens og Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af valgkla-
ger. Hermed vil der være en tidshorisont for, hvornår resultatet af en bindende kom-
munal folkeafstemning vil være endelig.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår kommunalbestyrelsens behandling af valgklager, bemærker Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet, at afstemningen i sagens natur vil være geografisk af-
grænset til kun at angå den pågældende kommune, hvorfor det er i kommunens egen
interesse, at folkeafstemningens resultat er endeligt, og at der ikke hersker tvivl her-
om.
Til kommunale og regionale valg følger det af § 94 i lov om kommunale og regionale
valg, at kommunalbestyrelsens afgørelser af valgklager efter § 93, stk. 1, kan indbrin-
ges for økonomi- og indenrigsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis
regionen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Bestemmelsen
indeholder ingen frist for ministeriets behandling af klagen. På den baggrund har Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet ikke anset det for at være nødvendigt at fastsætte en
frist for ministeriets behandling af valgklager i forbindelse med bindende kommunale
folkeafstemninger.
På baggrund af høringssvaret fra KL har Økonomi- og Indenrigsministeriet anført i de
specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 105 l og 105 m i lov om kommunale og
regionale valg, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsens henholdsvis Økonomi-
og Indenrigsministeriets behandling af valgklager behandles med den fornødne hur-
tighed inden for rammerne af officialmaksimen.
2.5. Neutral oplysningskampagne om folkeafstemningen
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har anført i sit høringssvar, at det
vil være yderst rimeligt, at der blev formuleret regler for en neutral oplysningskampag-
ne om den beslutning, der skal stemmes om. Som udkastet nu er udformet, har kom-
munen ingen informationspligt om flertallets beslutning og begrundelserne herfor.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget foreslået flere bestemmelser, der har til formål at gøre vælgerne
opmærksomme på afholdelsen af folkeafstemningen og temaet herfor. Ifølge det fore-
slåede § 105 c i lov om kommunale og regionale valg skal kommunalbestyrelsen se-
nest 4 uger før dagen for folkeafstemningen på kommunens hjemmeside og i de sted-
lige dagblade eller lokalaviser bekendtgøre en meddelelse om det eller de spørgsmål,
8
der skal afholdes folkeafstemning om, samt dag og tid for afstemningen. Derudover
følger det af det foreslåede § 105 g, stk. 6, i lov om kommunale og regionale valg, at
der i stemmelokalerne skal være opslag om det eller de spørgsmål, der stemmes om
efter § 9 b i lov om kommunernes styrelse.
Derudover kan det anføres, at det er i kommunalbestyrelsens egen interesse at skabe
opmærksomhed om folkeafstemningen og temaet herfor, da formålet med afholdelsen
af folkeafstemningen ellers forspildes – henset til at det er frivilligt for kommunalbesty-
relsen at udskrive en folkeafstemning.
Endelig skal det bemærkes, at der for landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes
efter kapitel 12 i lov om valg til Folketinget, heller ikke er fastsat en forpligtelse for
regeringen til at iværksætte en oplysningskampagne.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget på dette punkt.
2.6. Persondataretlige aspekter
Datatilsynet har i sit høringssvar foreslået enkelte sproglige justeringer i afsnittet ved-
rørende behandling af personoplysninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet
indarbejdet de foreslåede ændringer i de relevante afsnit i lovforslaget.
3. Øvrige ændringer af lovforslaget
Ud over de ændringer, der er nævnt ovenfor, har Økonomi- og Indenrigsministeriet
fundet anledning til at foretage en række lovtekniske ændringer af lovforslaget efter
høringen.