L 99 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 13/3-18 fra Lisbeth Arbøl, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (L 99 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse
for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlings-
testamenteordning), til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. marts 2018 fra Lisbeth Arbøl, jf. L
99 – bilag 11.”
Svar:
Det er nødvendigt indledningsvist at bemærke, at lovforslaget (L 99) ikke vedrører
palliation og den generelle palliative indsats. Lovforslaget drejer sig om øget selvbe-
stemmelse i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling.
Baggrunden for lovforslaget er en politisk aftale fra september 2017, som blev ind-
gået af samtlige partier i Folketinget.
Aftalen fokuserede på to elementer. Et element om større selvbestemmelsesret i for-
hold til fravalg af behandling, som er det element, som lovforslaget udmønter. Og et
element vedrørende palliativ sedering, som ikke reguleres med lovforslaget, men ved
en revision af en faglig vejledning.
I henvendelsen fra Lisbeth Arbøl påpeges vigtigheden af at sikre en ordentlig lin-
drende behandling af patienter. Det anføres, at utilstrækkelig lindrende indsats aldrig
må blive årsag til, at døende patienter efterspørger palliativ sedering.
Det giver mig anledning til – som i mit svar på spørgsmål nr. 1 (SUU L 99) – at erklære
mig enig i, at palliativ sedering kun må anvendes til patienter, som både er uafvende-
ligt døende og svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer, der ikke
har kunnet lindres på anden måde.
Med den politiske aftale blev det besluttet at sikre, at der skabes klarhed om mulig-
heder for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at give de nødven-
dige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3.
Den faglige vejledning på området (Vejledning om medikamentel palliation i terminal-
fasen) er derfor nu under revision. Arbejdet med revisionen er blevet en smule forsin-
ket, da Styrelsen for Patientsikkerhed stræber efter at udarbejde en vejledning, som
ikke giver anledning til tvivl.
Hverken døende patienter eller sundhedspersonalet, som passer dem, kan være tjent
med, at der hersker tvivl om, hvornår og hvordan sådan medikamentel palliation kan
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMKFH
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 567890
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2
anvendes. Patienterne skal kunne stole på, at de får den nødvendige lindrende be-
handling, hvis de har stærke smerter. Og sundhedspersonalet skal vide, hvordan de
skal agere.
Det er regeringens mål, at enhver borger får en værdig afslutning på livet. En forud-
sætning herfor er bl.a. – som også anført af Lisbeth Arbøl – at patienter modtager
den pasning, pleje, omsorg og behandling, der er nødvendig for at lindre smerter.
Det er baggrunden for den politiske aftale fra september 2017, der som nævnt både
udmøntes ved lovforslaget (L 99) og ved den igangværende revision af Vejledning om
medikamentel palliation i terminalfasen.
Og det er i øvrigt også baggrunden for, at der med finanslovsaftalen for 2018 blev af-
sat 60 mio. kr. årligt, som skal understøtte kommunerne i deres opgave med at skabe
rammerne for, at døende på plejehjem og i eget hjem kan få en værdig afslutning på
deres liv.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Kirstine F. Hindsberger


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 99 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbe-
stemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november 201-17 fra Hans
Holmsgaard m.fl., jf. L 99 - bilag 2.”
Svar:
I henvendelsen giver Hans Holmgaard m.fl. bl.a. udtryk for, at de opfatter enhver ak-
tiv behandling – inklusiv indgift af medicin, herunder sovemedicin – som har til formål
at fremskynde dødensom aktiv dødshjælp. Det påpeges i den forbindelse, at palliativ
sedering kun bør anvendes i få udvalgte terminale tilfælde, hvor patienten er uafven-
deligt døende, og hvor det ikke har været muligt at smertedække tilstrækkeligt på an-
den vis.
Jeg opfatter det sådan, at Hans Holmgaard m.fl. er uenige i den politiske aftale, som
jeg indgik med Folketingets partier den 6. september 2017, der bl.a. omhandler palli-
ativ sedering.
Palliativ sedering er en form for medikamentel palliation, som kan anvendes i den sid-
ste tid af en patients liv. Formålet med brug af palliativ sedering er ikke at slå ihjel,
men derimod at lindre mod stærke smerter i livets afsluttende fase.
Jeg vil i denne forbindelse gerne erklære mig enig med Hans Holmgaard m.fl., når de
påpeger, at palliativ sedering kun må anvendes i forhold til patienter, som både er
uafvendeligt døende og svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer,
der ikke har kunnet lindres på anden måde.
Med den politiske aftale blev det besluttet at sikre, at der skabes klarhed om mulig-
hederne for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at give de nødven-
dige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3.
Den faglige vejledning på området (Vejledning om medikamentel palliation i terminal-
fasen) skal således revideres, så det står klart, at sundhedspersoner kan anvende me-
dikamentel palliation, herunder palliativ sedering, i det omfang det er nødvendigt for
at lindre en patients tilstand i den sidste tid. Tiltaget er således i tråd med regerin-
gens ønske om at skabe bedre rammer for, at patienter kan få en værdig død.
Hans Holmgaard m.fl. har ligeledes anmodet om, at Kristelig Lægeforening optages
på listen over de organisationer, der høres i sager om lægeetiske spørgsmål, og har i
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNBJ
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 495102
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2
den forbindelse bemærket, at lovforslaget har været sendt i høring direkte til to orga-
nisationer, som kæmper aktivt for at få indført aktiv dødshjælp, mens det ikke er
sendt til organisationer, som kæmper imod.
Jeg kan oplyse, at Kristelig Lægeforening – i lighed med alle andre – har adgang til at
kommentere på det udkast til lovforslag, som var i høring. Det har således været of-
fentligt tilgængeligt på Høringsportalen i høringsperioden (fra den 8. september til
den 10. oktober 2017).
Jeg har derudover den 10. oktober 2017 i et svar til Kristelig Lægeforening opfordret
foreningen til at afgive deres evt. bemærkninger til udkastet til lovforslag og lovet, at
disse ville blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige
lovforslag, som blev fremsat den 15. november 2017.
Sundheds- og Ældreministeriet vil under alle omstændigheder have in mente, at Kri-
stelig Lægeforening bør være egentlig høringspart, når der udsendes høringer om læ-
geetiske og sundhedsfaglige spørgsmål i fremtiden.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Nikolaj Bjorholm Jensen