Fremsat den 16. marts 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21177

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B99/20171_B99_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 16. marts 2018 af Peter Kofod Poulsen (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Per Nørhave (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om fratagelse af passet fra dømte pædofile
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at personer, der er dømt
    for seksuelt overgreb mod børn skal have inddraget deres pas. Passet skal først kunne udleveres igen, når det efter en lægelig
    vurdering ikke skønnes, at vedkommende vil fortsætte med at begå nye overgreb.
    Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2017-18
    AX021177
    Bemærkninger til forslaget
    Seksuelle overgreb mod børn er en frygtelig forbrydelse,
    som forfølger de børn, det går ud over resten af livet. På
    trods af at der i Danmark er massive indsatser for at få pæ-
    dofile til at stoppe med at begå overgreb mod børn, sker det
    alligevel, at dømte pædofile foretager rejser, primært til
    Sydøstasien, hvor de pædofile ikke længere er underlagt
    dansk lovgivning og normer og derved kan fortsætte deres
    seksuelle overgreb.
    Efter forslagsstillernes mening vil det derfor være nødven-
    digt at inddrage dømte pædofiles pas, indtil der foreligger en
    lægelig vurdering af, at vedkommende ikke længere vil væ-
    re til fare for børn gennem seksuel udnyttelse.
    Sexturismen i udlandet er for nogle landes vedkommende
    temmelig udviklet. Og denne sexturisme frister de pædofile.
    Ved at fratage visse dømte pædofile deres pas undgår man,
    at disse pædofile fortsætter med at udleve deres seksuelle
    tilbøjeligheder i lande langt væk fra Danmark.
    Forslagsstillerne mener, at vi som samfund skal have me-
    get bedre styr på de mennesker, der begår seksuelle over-
    greb, særlig mod børn, og at en fratagelse af passet vil være
    en ud af flere muligheder for at undgå, at dømte pædofile
    fortsætter med at udnytte børn seksuelt.
    Dømte pædofile skal ikke have mulighed for at udleve de-
    res seksuelle tilbøjeligheder ved at opsøge børn i udlandet. I
    stedet skal de i en eller anden form for behandling, og først,
    når det vurderes, at de ikke længere vil begå nye seksuelle
    overgreb, skal de kunne få udleveret deres pas.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Kofod Poulsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fratagelse af passet
    fra dømte pædofile.
    (Beslutningsforslag nr. B 99)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3