Fremsat den 16. marts 2018 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Karina Adsbøl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX21174
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B96/20171_B96_som_fremsat.pdf
Fremsat den 16. marts 2018 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Karina Adsbøl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til uddannelsen Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at fremsætte de nødvendige lovforslag og gennemføre de nødven- dige administrative ændringer, der kan forbedre og kvalitetssikre den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu), og oprette en tilhørende overbygning til uddannelsen. Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2017-18 AX021174 Bemærkninger til forslaget Formålet med dette beslutningsforslag er at målrette og kvalitetssikre de stu-tilbud, som de berørte unge tilbydes i kommunalt regi, og at sikre kontinuitet og gennemskuelig- hed af uddannelsestilbuddene for de implicerede unge og deres forældre. Endvidere er hensigten med beslutningsfor- slaget at give de unge, der gennemfører en stu, og som kan få udbytte af videre uddannelse, en adgang til erhvervsrette- de uddannelsestilbud i form af en overbygning til stu’en. stu’en blev indført i 2007 og giver unge med særlige be- hov et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er til- passet deres særlige forudsætninger og behov, efter under- visningspligtens ophør. Undervisningsministeriets evalue- ring af uddannelsen fra september 2017 har dog vist, at der er en række udfordringer med uddannelsen, som Dansk Fol- keparti ønsker skal forbedres. Evalueringen peger bl.a. på, at der er forskel i kommuner- nes praksis med hensyn til udbuddet af stu-tilbud, da eleve- rne i omkring en tredjedel af kommunerne ikke får mulighed for at vælge mellem forskellige stu-udbydere (»Evaluering af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse«, Undervisnings- ministeriet, september 2017, side 16.). I flere tilfælde er stu- tilbuddet identisk med kommunerns eget tilbud. I forlængelse af dette peger evalueringen på, at en stor del af forældrene har vanskeligt ved at få overblik over mulig- hederne med stu’en. Det fremgår f.eks., at »…en stor del af forældrene finder det svært at overskue deres børns uddan- nelsesmuligheder.« (»Evaluering af særlig tilrettelagt ung- domsuddannelse«, Undervisningsministeriet, september 2017, side 68). I henhold til vejledningsloven skal kommu- nerne sørge for, at forældrene modtager almen orientering om den unges uddannelsesmuligheder, ligesom kommuner- ne ifølge stu-loven skal orientere unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov om de forskellige uddan- nelsestilbud (lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, § 1, stk. 3, og lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, § 1, stk. 3). For at sikre det rigtige stu-tilbud til den enkelte unge for- slår Dansk Folkeparti med dette beslutningsforslag, at det over for kommunerne indskærpes, at den enkelte stu-elev skal have de tilbud, der imødekommer den enkelte unges ønsker og muligheder både på kort og længere sigt. Kom- munerne skal også pålægges at skulle orientere og vejlede borgerne om stu’en. Dansk Folkeparti ønsker, at ministeren tager initiativ til at etablere et system, som skal bidrage til en kvalitetssikring af stu-udbydere, da der med den nuvæ- rende praksis hverken er tilsyn med de enkelte stu-institutio- ner eller regler for, hvem der kan udbyde stu’en (»Evalue- ring af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse«, Undervis- ningsministeriet, september 2017, side 33). Endvidere ønsker Dansk Folkeparti, at der bliver taget ini- tiativ til at løse de vanskeligheder, der er for elever i over- gangen fra stu til det videre voksenliv (»Evaluering af særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse«, Undervisningsministeriet, september 2017, side 93-98). En stor del af de unge bliver efter afslutningen af stu’en overført til en usikker og uforbe- redt jobcentervirkelighed. Her er udsigterne til ressourcefor- løb og/eller førtidspension en realitet for mange unge, hvil- ket ikke burde være virkeligheden for unge, der kan og vil videreuddanne sig (»Tilknytning til arbejde og uddannelse efter stu-forløb fuldført i 2012-2015«, Kim Madsen/analy- ze!, april 2017). Derudover ønsker Dansk Folkeparti med det foreliggende beslutningsforslag at sikre, at uddannelsesplanen for stu-ele- ven indeholder en mere målrettet og langsigtet plan, som er tilpasset den enkelte elev. Alle stu-elever skal gøres parate til en tilværelse med et for den enkelte berørte stu-elev me- ningsfuldt og selvstændigt voksen- og arbejdsliv i det om- fang, som vedkommende kan klare. Hensigten er at sikre, at udslusningen af elever fra stu’en foregår så gnidningsfrit og harmonisk som muligt med henblik på en inklusion på ar- bejdsmarkedet i et omfang, der er tilpasset den enkelte elev. Endelig ønsker Dansk Folkeparti, at der oprettes en 2-årig erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse som overbyg- ning på stu’en for at imødekomme de unge, der gennemfører stu’en, og som kan profitere af videre uddannelse. Det kun- ne f.eks. foregå inden for rammerne af Gladfondens tre skit- serede uddannelsesmodeller, hvor der er gode erfaringer med at kombinere praktik med undervisning afstemt til den enkelte elevs situation (»Glad flex uddannelse – forsøg med kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår 2013 – 2016«, Gladfonden, [2016]). Omkostnings- og finansieringsbehovet for kvalitetssik- ringssystemet og stu-overbygningen tages op forud for fi- nanslovsforhandlingerne for 2019 og fremadrettet. 2 Skriftlig fremsættelse Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetssikring af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) og oprettelse af en tilhørende overbygning til uddannelsen. (Beslutningsforslag nr. B 96) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3