Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. marts 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21168

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L129/20171_L129_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. marts 2018
    Forslag
    til
    Lov om ændring af landbrugsstøtteloven
    (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen)
    § 1
    I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af
    19. juni 2017, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 3 indsættes:
    »§ 3 a. Pant i betalingsrettigheder skal meddeles miljø- og
    fødevareministeren for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i
    god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning.
    Stk. 2. Pant i betalingsrettigheder efter stk. 1, der skal for-
    trænge en ikke meddelt panteret, skal selv være meddelt mi-
    nisteren, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
    Stk. 3. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
    den den 7. juli 2017 er fra tidspunktet for meddelelsen be-
    skyttet mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og
    mod retsforfølgning, jf. dog stk. 4.
    Stk. 4. Pant i betalingsrettigheder meddelt ministeren in-
    den den 7. juli 2017 fortrænges af aftaler, der i god tro ind-
    gås med pantets ejer, og af retsforfølgning, hvis aftalen er
    tinglyst eller retsforfølgningen er foretaget inden den 1. april
    2018.
    Stk. 5. Pant i betalingsrettigheder, der er tinglyst inden
    den 1. april 2018, er beskyttet mod aftaler og mod retsfor-
    følgning efter reglerne i tinglysningsloven indtil et tidspunkt
    fastsat af ministeren. Hvis tinglyst pant i betalingsrettighe-
    der meddeles ministeren inden tidspunktet fastsat af ministe-
    ren efter 1. pkt., er pantet omfattet af beskyttelsen efter stk.
    1 fra tidspunktet for tinglysningen.
    Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om pant i
    betalingsrettigheder, herunder grundlaget for meddelelse af
    pant til ministeren, de nødvendige oplysninger til registre-
    ring af meddelelser, hvornår pant anses for meddelt, og pligt
    til at give meddelelse om ophørt pant.
    § 3 b. Til hel eller delvis dækning af omkostningerne for-
    bundet med registrering af pant i betalingsrettigheder betaler
    panthaver et gebyr pr. meddelelse om pantsætning.
    Stk. 2. Ved meddelelse om tinglyst pant efter § 3 a, stk. 5,
    2. pkt., skal panthaver ikke betale gebyr efter stk. 1.
    Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-
    re regler om gebyrets størrelse og om opkrævning og beta-
    ling af gebyret.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. april 2018.
    Folketinget, den 15. marts 2018
    PIA KJÆRSGAARD
    / Benny Engelbrecht
    Til lovforslag nr. L 129 Folketinget 2017-18
    Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2017-7628
    AX021168