Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 26. februar 2018
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsnotat til lovforslag om
tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse.
Esben Lunde Larsen / Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 186 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Vandforsyning
Ref. torkil
Den 21. februar 2018
Høringsnotat vedrørende lovforslag om tilbagebetaling af
ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift
til drikkevandsbeskyttelse
Miljøstyrelsen sendte den 7. februar 2018 forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig og
uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse i høring med frist for
afgivelse af bemærkninger den 16. februar 2018.
Udkastet blev sendt i høring hos de relevante interessenter. Miljøstyrelsen har modtaget 7
høringssvar.
Følgende 6 interessenter har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget: Danske
Vandværker, DANVA, KL, FSR Danske Revisorer, Dansk Arbejdsgiverforening og
Forbrugerrådet Tænk, idet de to sidstnævnte har udtrykt, at forslaget hhv. ligger uden for
deres virkefelt eller at de ikke har haft mulighed for at forholde sig til det. KL har meddelt, at
man ikke har kunnet nå at komme med høringssvar.
Landbrug og Fødevarer (L&F) har følgende bemærkninger til forslaget:
L&F udtrykker tilfredshed med, at Miljø- og Fødevareministeriet har forsøgt at begrænse
tilbagebetalingen for landmænd og fødevarevirksomheder, men noterer samtidig, at et meget
begrænset antal virksomheder står over for et meget stort betalingskrav.
Miljø- og fødevareministeriets bemærkninger:
Begrænsningen muliggøres af, at EU Kommissionen åbner for muligheden af at modregne
støtte efter de minimis forordning. Hvis forventningen, om at der i de pågældende år stort
set ikke er givet anden støtte inden for de minimis loftet, holder, vil det fritage de allerfleste
landbrugsvirksomheder fra betaling. Ud fra det tilgængelige datagrundlag vil der kun
være en enkelt landbrugsvirksomhed, der med sikkerhed vil stå tilbage som betaler, men
med at relativt stort beløb (ca. 1,2 mio. kr.). Der vil imidlertid skulle indhentes erklæringer
fra ca. 7.500 landbrugs- og fødevareforarbejdende virksomheder på, at der ikke er
modtaget anden støtte, der kan få den samlede støtte til at overstige de minimis loftet.
L&F finder det beklageligt, at ministeriet ikke prænotificerede afgiften, før ordningen blev
etableret, idet virksomheder i en situation uden loft for betaling ved 25.000 m3 ville have
kunnet undgå betaling ved at få reduceret deres indvindingstilladelser til deres faktiske
forbrug. L&F finder, at der i lovforslaget bør indsættes en hjemmel til at reducere
tilbagebetalingen, hvis det kan dokumenteres, at der er forskel på indvindingstilladelsen og
det faktiske forbrug.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 186 Bilag 1
Offentligt
2
Miljø- og fødevareministeriets bemærkninger:
Mht. prænotificering kan det konstateres, at det af lovbemærkningerne til det oprindelige
lovforslag L47, FT 2008-09 fremgår, at lovforslaget skal anmeldes til EU-Kommissionen.
Dette er imidlertid først sket efter vedtagelsen af lovforslaget. Idet Kommissionens
afgørelse om tilbagebetaling forholder sig til de tilladte mængder i indvindingstilladelserne,
hvilket var fastlagt i loven som det oprindelige grundlag for opkrævningen af afgiften, er
det ikke muligt i stedet at tage udgangspunkt i det faktiske forbrug.
L&F opfordrer til, at der udsendes en udtømmende liste over typer af de minimis støtte i
perioden 2009-11, idet det ikke kan forventes, at de virksomheder, der skal undersøge om de
har modtaget anden støtte, opbevarer denne form for dokumentation længere end 5 år.
Miljø- og fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og fødevareministeriet har ikke mulighed for at udsende en udtømmende liste over
typer af de minimis i perioden 2007-2013, idet det vil kræve en omfattende dataindsamling
med høring af alle offentlige myndigheder i Danmark. Dvs. ministerier, styrelser,
direktorater, regioner, kommuner og andre offentligretlige organer (f.eks. vandværker og
selvejende institutioner). Der vil være en betydelig usikkerhed omkring resultatet af
høringen.
Det skønnes at den enkelte virksomhed er nærmest til at redegøre for, om den tidligere har
modtaget de minimis-støtte, og at dette er et mere sikkert udgangspunkt for afgivelse af
erklæringer i forhold til de minimis støtte. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at den
relevante de minimis-støtte vil være støtte, der er tildelt i perioden 2007-2013. Dette skyldes
reglen om, at man ikke må overskride det maksimale loft indenfor en løbende periode på tre
regnskabsår. Den relevante periode for f.eks. støtteåret 2009 er således 2007-2011.
L&F anfører, at Landbrugsstyrelsen bør oprette et centralt register med oplysninger om
hvilken støtte, der er ydet til støttemodtagere omfattet af en given ordning. Det nævnes, at
forordning 1407/2013 giver klar hjemmel til etablering af dette register, og at det i artikel 6,
2. om tilsyn angives, ”Når en medlemsstat har oprettet et centralt register over de minimis
støtte med fuldstændige oplysninger. . ." L&F finder, at bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med artikel 6.3, der fastlægger en kontrolforpligtelse for medlemsstaten med
henblik på at sikre overholdelse af det individuelle støtteloft i artikel 1.2.
De minimis forordningen skal forstås sådan, at medlemsstaterne kan oprette et centralt de
minimis register, alternativt kan man anvende erklæringsmodellen, hvor modtageren af
støtte erklærer sig om anden modtaget de minimis støtte, med henblik på at sikre at den
enkelte virksomhed ikke overskrider deminimis støtteloftet der er fastsat som et maksimum
over 3 regnskabsår. I Danmark anvendes erklæringsmodellen. Hvis man opretter et
register, skal registeret ikke kun dække støtte ydet i medfør af forordning 1408/2013 (som
er den forordning, der typisk anvendes på Landbrugsstyrelsens område) men alle de
minimis forordninger. En beslutning om oprettelsen af et centralt deminimis register kan
således ikke træffes af Miljø- og Fødevareministeriet, idet det er Erhvervsministeriet, der er
ressortmyndighed på statsstøtte og konkurrenceområdet. Det skal i den sammenhæng
bemærkes, at det er vurderingen, at erklæringsmodellen er den mest hensigtsmæssige for
Danmark. Miljø- og fødevareministeriet er enig i denne vurdering.
3
L&F anfører, at der i bilaget til Forordning 1408/2014 om de minimis støtte i
landbrugssektoren er fastsat et maksimalt samlet støtteloft pr. medlemsstat (EUR
105.750.000). Efter L&F’s opfattelse vil det være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at sikre
iagttagelse af denne grænse uden et register administreret af støttegiver.
Der findes allerede et register for de minimis-støtte ydet til landbrugssektoren på nationalt
plan. Registret er oprettet netop med henblik på at overvåge støtteloftet på 105.750.000 €.
Det kan findes her: http://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/indberet/indberetning-af-
statsstoette-de-minimis/