Fremsat den 15. marts 2018 af Mikkel Dencker (DF), Henrik Brodersen (DF), Jan Rytkjær Callesen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21169

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B95/20171_B95_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. marts 2018 af Mikkel Dencker (DF), Henrik Brodersen (DF), Jan Rytkjær Callesen (DF),
    René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF),
    Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelse af nummerplader med Dannebrog
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det fremover bli-
    ver muligt at vælge en nummerpladetype med Dannebrog.
    Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2017-18
    AX021169
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en opdateret genfremsættelse af beslutnings-
    forslag nr. B 31 fremsat den 22. november 2012, Folketings-
    tidende 2012-13, sektion A, B 31 som fremsat, sektion B,
    betænkning over B 31, og sektion F, møde 47 kl. 12.15 og
    møde 75 kl. 11.08.
    Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at der
    indføres mulighed for at kunne vælge nummerplade med et
    dannebrogsflag i stedet for et EU-flag. Det blev besluttet
    med lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretø-
    jer, at nummerpladen med EU-flaget kunne indføres som en
    frivillig ordning i Danmark. Ordningen trådte i kraft således,
    at det fra den 12. oktober 2009 har været muligt at vælge,
    om man vil have en EU-nummerplade eller en dansk num-
    merplade uden EU-flaget.
    I Skatteministeriets »Orientering om genbrug af registre-
    ringsnumre og indførelse af EU-nummerpladen« af 11. maj
    2006 redegøres der for baggrunden for beslutningen om at
    indføre EU-nummerplader:
    »Efter Den Internationale Færdselskonvention (Wiener-
    konventionen af 8. november 1968) stilles der krav om, at
    køretøjer skal føre nationalitetsmærke ved kørsel i udlandet.
    Der er ikke i EU-retten krav om et fælles mærke for køre-
    tøjer, der er registreret i medlemsstaterne. Men efter »Rådets
    forordning (EF) nr. 2411/98 af 3. november 1998 om gensi-
    dig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver
    for motorkøretøjer og påhængsvogne dertil ved kørsel inden
    for Fællesskabet«, skal medlemsstaterne anerkende brug af
    EU-nummerpladen som nationalitetsmærke.
    Det er således efter EU-retten frivilligt, om en medlems-
    stat vil bruge en EU-nummerplade, og hvorledes medlems-
    staten vil udforme en EU-nummerplade. Men en EU-num-
    merplade skal kun anerkendes af de øvrige medlemsstater,
    hvis visse tekniske krav overholdes. Nummerpladen skal så-
    ledes bl.a. have det europæiske flag yderst til venstre. Flaget
    skal være med tolv stjerner, mindst 98 mm højt og fra 40 til
    50 mm bredt.«
    Ovenstående redegørelse ledte frem til, at det blev beslut-
    tet, at EU-nummerpladen skulle indføres her i landet som en
    frivillig ordning fra 2008. I praksis skete dette dog først pr.
    12. oktober 2009.
    I praksis sker valget af nummerplade, ved at man på ind-
    registreringsattesten sætter et kryds ved, at man ønsker en
    nummerplade med eller uden EU-flaget. Forslagsstillerne
    forestiller sig, at denne valgmulighed blot ændres, så man i
    stedet skal vælge mellem Dannebrog og EU-flaget. I dag
    vælger mange EU-nummerpladen. Årsagen til, at mange
    EU-skeptikere vælger denne mulighed, er, at denne indehol-
    der de nationale kendingsbogstaver og derfor fritager bili-
    sten fra at skulle sætte et DK-klistermærke på bilen eller
    motorcyklen, hvis ejeren ønsker at køre i udlandet. EU-num-
    merpladerne tjener dermed et praktisk formål for bilisten,
    som nummerpladen uden EU-flag ikke gør. Dermed kører
    mange EU-skeptikere i dag rundt og er reklamesøjle for EU.
    EU-flaget er et politisk symbol, og det ligger lige for at be-
    tragte beslutningen om at påtrykke EU-flaget på danske
    nummerplader som en politisk manifestation og som et for-
    søg på at liste EU-symboler ind i danskernes hverdag ad
    bagdøren, som slet skjult EU-propaganda med andre ord.
    Det er urimeligt, at danskernes nummerplader på denne må-
    de skal bruges som reklamesøjler for et politisk projekt, især
    i betragtning af at en stor del af den danske befolkning, bl.a.
    ved flere folkeafstemninger, har givet udtryk for stor skepsis
    over for EU. Dette erkendte daværende skatteminister Kri-
    stian Jensen. Eksempelvis udtalte ministeren i artiklen
    »Nummerplader: Nye nummerplader mødes med skepsis«
    den 11. maj 2006 i Jyllands-Posten, at »Vi ved, at netop EU
    kan bringe sindene i kog i befolkningen, og derfor har vi la-
    det det være frivilligt«.
    Forslagsstillerne så helst, at EU-nummerpladen helt blev
    opgivet. Men da det næppe sker, ønsker Dansk Folkeparti at
    sikre, at folk, der ikke vil køre rundt og reklamere for EU,
    får mulighed for at vælge en nummerplade med et Danne-
    brog. Ved indførelse af en nummerpladetype med danne-
    brogsflag med samme placering, som EU-flaget har i dag,
    kan favoriseringen af EU-nummerpladerne neutraliseres.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mikkel Dencker (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af
    nummerplader med Dannebrog.
    (Beslutningsforslag nr. B 95)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3