Fremsat den 15. marts 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 15. marts 2018 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte i forbindelse med
afgift til drikkevandsbeskyttelse1)
§ 1. Støttemodtagere omfattet af artikel 6, stk. 1, i Euro-
pa-Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2017 i sag SA.
32874 skal tilbagebetale ulovlig og uforenelig statsstøtte til
Miljø- og Fødevareministeriet.
§ 2. Den ulovlige og uforenelige statsstøtte, som skal til-
bagebetales, opgøres i overensstemmelse med artikel 5 i af-
gørelsen nævnt i § 1.
Stk. 2. Den ulovlige og uforenelige statsstøtte, der skal til-
bagebetales, tillægges renter og renters rente i overensstem-
melse med artikel 6, stk. 2 og 3, i afgørelsen nævnt i § 1 fra
det tidspunkt, hvor statsstøtten var til rådighed for støtte-
modtageren.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig og ufore-
nelig statsstøtte, administration, frister m.v.
§ 3. Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om
tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte efter den-
ne lov og regler fastsat i medfør heraf.
§ 4. Støttemodtagere omfattet af afgørelsen nævnt i § 1
skal efter anmodning stille enhver nødvendig oplysning om
støttemodtageren og dennes aktiviteter til rådighed for mil-
jø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation om forhold omfattet af den-
ne lov eller af regler udstedt i medfør heraf skal foregå digi-
talt.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signa-
tur, opfyldelse af underskriftskrav, at digitale meddelelser
anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for
modtageren, klage, og om undtagelse fra kravet om digital
kommunikation.
§ 5. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet efter denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf skal være anlagt inden
3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt støttemodtageren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en
statslig myndighed under ministeriet til at udøve de beføjel-
ser, der i denne lov er tillagt miljø- og fødevareministeren.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 2, herunder om at afgørelserne ikke
skal kunne påklages.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1) Loven gennemfører Europa-Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA. 32874.
Lovforslag nr. L 186 Folketinget 2017-18
Miljø- og Fødevaremin.,
Miljøstyrelsen, j.nr. MST-020-00068
CK001631
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og formål
2. Baggrund
3. Lovforslagets nærmere indhold
3.1. Tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kommissionens afgørelse
3.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3.2. Opgørelse af tilbagebetalingskravet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kommissionens afgørelse
3.2.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3.3. Praktisk gennemførelse af tilbagebetalingen
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kommissionens afgørelse
3.3.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og formål
Denne lov har til formål at gennemføre den tilbagesøgnings-
pligt, som Europa-Kommissionen har pålagt den danske stat
ved Kommissionens afgørelse af 16. oktober 2017 om støt-
teforanstaltning SA. 32874 (2012/C) [ex SA. 32874
(2011/NN] iværksat af Danmark (’Kommissionens afgørel-
se’).
Kommissionens afgørelse har fastslået, at lov nr. 1402 af 27.
december 2008 om ændring af lov om vandforsyning m.v.
og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internatio-
nale naturbeskyttelsesområder (Regulering af afgift til drik-
kevandsbeskyttelse m.v.) indebar statsstøtte, som var ulovlig
og uforenelig med det indre marked. Kommissionens afgø-
relse er optaget som bilag til dette lovforslag.
Med ’tilbagesøgning’ forstås i dette lovforslag de admini-
strative handlinger, som foretages fra myndighedernes side i
forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens afgørel-
se, hvorimod der med ’tilbagebetaling’ forstås betaling, som
foretages af støttemodtagerne. Det skal hertil bemærkes, at
begrebet tilbagebetaling anvendes, uanset at den ulovlige og
2
uforenelige statsstøtte omfattet af Kommissionens afgørelse
havde karakter af en afgiftsfritagelse.
2. Baggrund
Ved lov nr. 1402 af 27. december 2008 blev der indført en
afgift på tilladelser til indvinding af grundvand med henblik
på at bruge provenuet herfra til at finansiere kortlægningen
af og indsatsplanlægningen for områder, der er særligt vigti-
ge for drikkevandsforsyningen.
Afgiften, som blev beregnet på grundlag af den mængde
vand, der årligt måtte indvindes inden for rammerne af tilla-
delsen, udgjorde 0,305 kr. pr. m3 i 2009, 0,315 kr. i 2010 og
0,310 kr. i 2011.
Afgiftsordningen skulle oprindeligt vare frem til 2017, og
afgiften skulle ifølge lovens § 24 a opkræves i sin helhed af
ejere af almene forsyningsanlæg. Indehavere af tilladelser til
indvinding fra egne anlæg skulle kun betale en tredjedel af
afgiften beregnet på grundlag af den årlige tilladte indvin-
dingsmængde. Hvis tilladelsen gjaldt for en mængde på over
25.000 m3, betalte ejeren ifølge § 24 b alene afgift af en
tredjedel af 25.000 m3. Tilladelser til indvinding på over
25.000 m3 var således fritaget fra afgift for den mængde, der
oversteg 25.000 m3. Ifølge § 24 c var indehavere af indvin-
dingstilladelser på højst 6.000 m3 om året også fuldstændig
fritaget for afgiften.
Afgiftsordningen blev ikke anmeldt til Kommissionen i hen-
hold til statsstøttereglerne forud for vedtagelsen af lov nr.
1402 af 27. december 2008.
Kommissionen har siden 17. marts 2011 undersøgt, om af-
giftsordningen indebar ulovlig og uforenelig statsstøtte. Den
21. marts 2012 traf Kommissionen afgørelse om at indlede
den formelle undersøgelsesprocedure i sagen (offentliggjort
i EU-Tidende 2002, C 114, s. 4).
Den 16. oktober 2017 traf Kommissionen endelig afgørelse i
sagen. Kommissionen fandt, at afgiftsordningen indebar
ulovlig statsstøtte, da den ikke var anmeldt og godkendt for-
ud for vedtagelsen af lov nr. 1402 af 27. december 2008, og
fandt endvidere, at loftet i afgiftsordningen var uforenelig
statsstøtte.
Kommissionens afgørelse pålægger den danske stat at tilba-
gesøge den statsstøtte, som er ydet som følge af, at lovens §
24 b fastsatte et loft over drikkevandsafgiften for indehavere
af private vandindvindingstilladelser i perioden 2009-2011.
Den danske regering har besluttet ikke at indbringe Kom-
missionens afgørelse for EU-Domstolen.
3. Lovforslagets nærmere indhold
3.1. Tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte
3.1.1. Gældende ret
Der er ikke i dansk ret fastsat særlige regler for, hvordan
kommissionsafgørelser, der fastslår, at statsstøtte, der er
ydet af danske myndigheder, er ulovlig og uforenelig med
det indre marked og derfor skal tilbagesøges, skal gennem-
føres i dansk ret.
3.1.2. Kommissionens afgørelse
Artikel 4 i Kommissionens afgørelse fastslår, at den støtte,
der følger af loftet over afgiftens beregningsgrundlag på
25.000 m³ vand, jf. § 24 b i lovbekendtgørelse nr. 935 af 24.
september 2009, er blevet indført ulovligt af Danmark i strid
med artikel 108, stk. 3, TEUF, da den ikke forudgående blev
anmeldt til og godkendt af Kommissionen, og er støtte, der
er uforenelig med det indre marked. Ifølge afgørelsens arti-
kel 6, stk. 1, skal Danmark tilbagesøge den omhandlede
støtte fra støttemodtagerne.
Hjemlen for Kommissionens afgørelse er artikel 108, stk. 2,
TEUF, hvoraf fremgår, at Kommissionen i tilfælde af, at den
finder, at en støtte ydet af en stat eller med statsmidler ifølge
artikel 107 TEUF er uforenelig med det indre marked, træf-
fer afgørelse om, at den pågældende stat skal ophæve eller
ændre støtteforanstaltningen inden for en nærmere fastsat
tidsfrist.
Af artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af
13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af
artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (’procedureforordningen’) fremgår det, at Kom-
missionen, når den træffer en negativ afgørelse i sager, hvor
der er tildelt ulovlig statsstøtte, bestemmer, at medlemssta-
ten skal tilbagesøge den ulovlige og uforenelige statsstøtte,
medmindre det vil være i modstrid med et generelt princip i
EU-lovgivningen.
Kommissionens afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark
og er bindende for den danske stat, jf. artikel 288, stk. 4,
TEUF. Af EU-Domstolens faste praksis følger, at en afgø-
relse fra Kommissionen, som pålægger en medlemsstat at
tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte, ikke er direkte
bindende for støttemodtagerne, men at tilbagesøgningen
skal gennemføres i overensstemmelse med nationale proce-
durer ved, at medlemsstaten vedtager bindende foranstalt-
ninger over for støttemodtagerne, jf. bl.a. EU-Domstolens
dom af 19. december 2013 i sag C-274/12 P, Telefónica,
EU:C:2013:852, præmis 33-35. Denne praksis er kodificeret
i artikel 16, stk. 3, i procedureforordningen, hvorefter tilba-
gebetaling af ulovlig og uforenelig støtte skal ske i overens-
stemmelse med gældende procedurer i den pågældende
3
medlemsstats nationale ret, jf. EU-Domstolens dom af 11.
september 2014 i sag C-527/12, Kommissionen mod Tysk-
land, EU:C:2014:2193.
3.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets udformning
Den danske stat er efter Kommissionens afgørelse forpligtet
til at tilbagesøge den ulovlige statsstøtte, som er ydet ved
loftet over vandindvindingsafgiften i 2009-2011.
Tilbagesøgningen skal foregå i overensstemmelse med nati-
onale procedurer.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår på den baggrund, at
det fastslås ved lov, at støttemodtagere omfattet af Kommis-
sionens afgørelse er forpligtede til at tilbagebetale ulovlig og
uforenelig statsstøtte til Miljø- og Fødevareministeriet, jf.
lovforslagets § 1.
Miljø- og Fødevareministeriet er fortsat i dialog med Kom-
missionen med henblik på at afklare, hvilke støttemodtagere
afgørelsen vedrører. Det vurderes på nuværende tidspunkt
og på baggrund af de hidtidige drøftelser med Kommissio-
nen, at afgørelsen som udgangspunkt vedrører landbrugs- og
fødevareforarbejdende virksomheder med indvindingstilla-
delser på over 25.000 m3.
Efter udmøntning af bekendtgørelsen som opfølgning på
lovforslaget vil det være op til Miljø- og Fødevareministeri-
et at identificere de pågældende støttemodtagere på bag-
grund af afgørelsens indhold og oplysninger om indvin-
dingstilladelser og opkrævninger af vandindvindingsafgifter
i den relevante periode. De pågældende støttemodtagere vil
herefter modtage et afgørelsesgrundlag og have mulighed
for at blive hørt om oplysningsgrundlaget og opgørelsen af
tilbagebetalingskravet.
3.2. Opgørelse af tilbagebetalingskravet
3.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dansk ret regler, som fastlægger, hvordan
statsstøtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig med det in-
dre marked, skal opgøres og forrentes.
3.2.2. Kommissionens afgørelse
Det beløb, der skal tilbagesøges, og forrentningen heraf er
reguleret i Kommissionens afgørelse.
Kommissionens afgørelse fastslår i artikel 5, at den støtte,
der følger af loftet over afgiftens beregningsgrundlag på
25.000 m³ vand, jf. § 24 b i lovbekendtgørelse nr. 935 af 24.
september 2009, ikke udgør statsstøtte, hvis den på det tids-
punkt, den blev ydet, opfylder betingelserne i en forordning
vedtaget i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr.
994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på
visse former for horisontal statsstøtte, som finder anvendelse
på tidspunktet for ydelsen af støtten.
Ifølge artikel 2 i forordning nr. 994/98 kan Kommissionen
udstede forordninger om, at en støttetildeling til en enkelt
virksomhed i en given periode, som ikke overstiger et be-
stemt fast beløb, er fritaget for underretningspligten i artikel
108, stk. 3, TEUF.
Kommissionen har i den forbindelse bekræftet over for den
danske regering, at artikel 5 i Kommissionens afgørelse
blandt andet omfatter støtte, der er under tærskelværdierne i
artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte i landbrugssektoren (’de minimis-forordnin-
gen for landbrug’) og artikel 3 i Kommissionens forordning
(EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte (’den generelle de mini-
mis-forordning’). Dette indebærer, at såfremt hele det beløb,
en virksomhed skylder i vandindvindingsafgift som følge af
afgiftsloftet ved 25.000 m3, kan holdes under støtteloftet i
de respektive de minimis-forordninger, kan det skyldige be-
løb tildeles som de minimis-støtte med tilbagevirkende kraft
altså med virkning for perioden 2009-2011.
Artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse fastslår derudo-
ver i overensstemmelse med procedureforordningens artikel
16, stk. 2, at den støtte, der skal tilbagesøges, skal pålægges
renter fra det tidspunkt, hvor den blev udbetalt til støttemod-
tagerne, og indtil den er blevet tilbagebetalt.
Beløbet beregnes ifølge afgørelsens artikel 6, stk. 3, med
renters rente i overensstemmelse med kapitel V i Kommis-
sionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om
gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om
fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens arti-
kel 93 (herefter ’gennemførelsesforordningen’). Det bety-
der, at tilbagebetalingskravene skal tillægges renter i over-
ensstemmelse med gennemførelsesforordningen svarende til
den sats, som Kommissionen har offentliggjort for hvert af
de år, hvor støtten i form af loftet over vandindvindingsaf-
giften er ydet.
3.2.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets udformning
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår, at der optages en be-
stemmelse i loven, som fastslår, at den ulovlige og uforene-
lige statsstøtte, som skal tilbagesøges, opgøres i overens-
4
stemmelse med Kommissionens afgørelse, jf. lovforslagets §
2.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at muligheden for at
reducere tilbagesøgningsbeløbet mest muligt ved anvendelse
af de minimis-reglerne bør benyttes fuldt ud, og at miljø- og
fødevareministeren derfor bør bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler herfor.
Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den forbindelse, at
der fastsættes regler om, at tilbagebetalingen sker med fra-
drag af eventuel de minimis-støtte, således at støttemodtage-
re alene er forpligtet til at tilbagebetale støttebeløb i det om-
fang, sådanne støttebeløb ikke kan omfattes af de minimis-
forordningen for landbrug eller den generelle de minimis-
forordning.
Miljø- og Fødevareministeriet finder endvidere, at der skal
indsættes en bestemmelse i loven om, at tilbagebetalingskra-
vet opgøres med renter, som beregnes fra den dag, hvor
statsstøtten var til rådighed for den pågældende støttemodta-
ger, hvilket ifølge Kommissionens praksis om statsstøtte i
form af særlige skattefordele, er den dag i det pågældende
skatteår, hvor den højere skat skulle have været betalt i fra-
vær af den ulovlige og uforenelige statsstøtte.
3.3. Praktisk gennemførelse af tilbagebetalingen
3.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler, som fastlægger, hvordan den
statsstøtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig af Kommis-
sionen, rent praktisk skal tilbagesøges.
3.3.2. Kommissionens afgørelse
Kommissionens afgørelse fastslår i artikel 7, at tilbagesøg-
ningen skal iværksættes øjeblikkeligt og effektivt, og at den
danske stat skal efterkomme afgørelsen senest fire måneder
efter meddelelsen deraf. Hvis Kommissionens afgørelse ik-
ke efterleves inden for den givne tidsfrist, kan Kommissio-
nen indbringe den danske stat for EU-Domstolen efter pro-
ceduren i artikel 108, stk. 2, 2. pkt., TEUF. Generelt har
Kommissionen i praksis accepteret, at den nævnte frist på fi-
re måneder forlænges.
Procedureforordningens artikel 16, stk. 3, bestemmer tilsva-
rende, at tilbagebetalingen skal ske omgående og i overens-
stemmelse med gældende procedurer i den pågældende
medlemsstats nationale ret, forudsat at disse giver mulighed
for omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens
afgørelse. Til det formål skal medlemsstaterne træffe alle
nødvendige foranstaltninger, som er til rådighed i deres re-
spektive retssystemer, dog med forbehold for EU-lovgivnin-
gen.
3.3.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets udformning
Miljø- og Fødevareministeriet har løbende været i dialog
med Kommissionen om gennemførelsen af afgørelsen, her-
under om behovet for fristudsættelse.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at den administrative
proces for gennemførelsen af Kommissionens afgørelse bør
være så enkel som mulig, samtidig med at den sikrer, at støt-
temodtagerne inden for rammerne af Kommissionens afgø-
relse er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler
og principper.
Da tilbagesøgningsprocessen tilrettelægges i dialog med
Kommissionen, og da der kan opstå løbende behov for til-
pasninger i den måde, hvorpå Danmark gennemfører afgø-
relsen, foreslås de nærmere regler herom fastsat i en be-
kendtgørelse.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at pro-
cessen i videst muligt omfang skal understøttes af de digita-
le løsninger, som det er muligt at tilvejebringe inden for kort
tid. Det betyder, at henvendelser til støttemodtagerne skal
kunne ske digitalt, og at miljø- og fødevareministeren i øv-
rigt bør kunne udstede nærmere regler om digital behand-
ling, herunder at støttemodtagernes besvarelser og erklærin-
ger skal afgives digitalt ved hjælp af selvbetjeningsløsnin-
ger. Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren be-
myndiges til at udstede forskellige typer af regler om digital
kommunikation.
Afgørelserne vil som udgangspunkt ikke bero på en kompli-
ceret juridisk vurdering, idet det afgørende for selve tilbage-
betalingsforpligtelsen er, om støttemodtageren er omfattet af
Kommissionens afgørelse. Dette forhold kan konstateres en-
kelt på baggrund af registerdata m.v. Det forudsættes, at
støttemodtagerne får lejlighed til at blive hørt om opgørelsen
af det støttebeløb, der kræves tilbagebetalt, inden der træffes
afgørelse. Endelig er det forventningen, at der for langt stør-
stedelen af støttemodtagernes vedkommende slet ikke vil
være noget tilbagebetalingskrav som følge af anvendelsen af
de minimis-reglerne.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at en effektiv gennem-
førelse af Kommissionens afgørelse understøttes bedst ved
dels at gøre det muligt at afskære rekursbehandling af afgø-
relser om tilbagebetaling, og dels at betinge domstolsprøvel-
se af, at sagerne indbringes inden for en nærmere fastsat
frist.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konse-
kvenser for staten i form af tilbagebetaling af ulovlig og
uforenelig statsstøtte. Der findes på nuværende tidspunkt ik-
ke en præcis opgørelse over, hvor stort et beløb, der samlet
vil skulle tilbagebetales med renter, og det er i den forbin-
delse usikkert, hvor stort et beløb der vil kunne ydes som
forenelig de minimis-støtte. Det er dog på nuværende tids-
punkt forventningen, at der vil være tale om et beløb på
samlet set ca. 1,6 mio. kr., som skal tilbagebetales.
Lovforslaget vil have negative økonomiske konsekvenser
for staten i form af udgifter til etableringen af de digitale
løsninger, som skal understøtte administrationen i forbindel-
se med den praktiske gennemførelse af Kommissionens af-
gørelse. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis
opgørelse over, hvor stor en udgift, der vil være tale om,
men det er forventningen, at denne vil udgøre et samlet be-
løb på ca. 0,5 - 1,5 mio. kr.
Der vil samtidigt være negative administrative konsekvenser
i form af den praktiske administration af tilbagesøgningen.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en præcis opgørelse
over, hvor mange ressourcer der skal anvendes hertil, men
det er forventningen, at der i 2018 vil være tale om ca. 3 års-
værk samlet set i Miljø- og Fødevareministeriet.
De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er ikke
indarbejdet på finansloven for 2018. Hjemlen til at dispone-
re over udgifter som følge af lovforslaget i 2018 tilvejebrin-
ges i medfør af finanslovens § 45.
Tabel 1. De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er vist i tabellen
Konto (Mio. kr.) Bevillingsmæssige konsekvenser (optages på TB18)
§ 24.51.01.10 Miljøstyrelsen (Drifts-
bev.)
Udgift 1,5
Indtægt -1,6
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet i form af tilbagebetaling af ulovlig
og uforenelig statsstøtte. Der findes på nuværende tidspunkt
ikke en præcis opgørelse over, hvor stort et beløb der samlet
vil skulle tilbagebetales med renter, og det er i den forbin-
delse usikkert, hvor stort et beløb der vil kunne ydes som
forenelig de minimis-støtte. Det er dog på nuværende tids-
punkt forventningen, at der vil være tale om et beløb på
samlet set under 4 mio. kr.
Lovforslagets vurderes at have negative administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet i form af administration i forbin-
delse med gennemførelsen af Kommissionens afgørelse om
tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte. Miljøsty-
relsen er i fortsat dialog med Kommissionen med henblik på
at afklare, hvilke støttemodtagere der er omfattet af Kom-
missionens afgørelse. Tilbagesøgningen vurderes på det
foreliggende grundlag at indebære, at ca. 7.500 berørte land-
brugs- og fødevareforarbejdende virksomheder bl.a. skal be-
svare spørgsmål om, hvorvidt de har modtaget anden støtte,
der kan bringe deres samlede støtte op over loftet for de mi-
nimis-støtte. Det kan f.eks. ske ved, at de tilbagesender en
udfyldt erklæring. Der arbejdes på at gennemføre tilbage-
søgningen ved en digital løsning og en eventuel opkrævning
gennem Virk.dk. Det skønnes, at en sådan proces vil reduce-
re de administrative konsekvenser for erhvervslivet til et mi-
nimum.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. år-
ligt, hvorefter der ikke er behov for en nærmere kvantifice-
ring.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Loven har til formål at gennemføre Kommissionens afgørel-
se om tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte i
forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
6
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. februar
2018 til 16. februar 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet/Advokatrådet, Bæredygtig Landbrug,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartne-
ri, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Ad-
vokater, DANVA, Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Dan-
mark, GEUS, HOFOR, KL, Københavns Universitet, Land-
brug & Fødevarer, SEGES og Økologisk Landsforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at have positive økono-
miske konsekvenser for staten i form af tilba-
gebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte
på forventet ca. 1,6 mio. kr.
Lovforslaget vil have negative økonomiske
konsekvenser for staten i form af udgifter til
etableringen af de digitale løsninger på ca.
0,5 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil have negative administrati-
ve konsekvenser for staten i form af den
praktiske administration af tilbagesøgningen
i 2018 på 3 årsværk i Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes at have negative øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet i
form af tilbagebetaling af ulovlig og ufore-
nelig statsstøtte på under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes at have ubetydelige
negative administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i form af administration i forbin-
delse med gennemførelsen af Kommissio-
nens afgørelse.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Loven har til formål at gennemføre Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af ulovlig
og uforenelig statsstøtte i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med bestemmelsen, at støttemodtagere omfattet
af artikel 6, stk. 1, i Europa-Kommissionens afgørelse af 16.
oktober 2017 i sag SA. 32874 skal tilbagebetale ulovlig og
uforenelig statsstøtte til Miljø- og Fødevareministeriet
Denne bestemmelse gennemfører artikel. 6, stk. 1, i Kom-
missionens afgørelse, efter hvilken Danmark skal tilbagesø-
ge den ulovlige og uforenelige statsstøtte, der er omfattet af
artikel 4 i afgørelsen. Pligten til at tilbagebetale efter loven
påhviler den virksomhed, der har modtaget statsstøtten. Hvis
denne virksomhed ikke længere eksisterer eller ikke kan be-
tale, afgøres det efter almindelige formueretlige regler, i
hvilket omfang andre juridiske eller fysiske personer hæfter
eller kan gøres ansvarlige.
Miljø- og Fødevareministeriet er fortsat i dialog med Kom-
missionen med henblik på at afklare, hvilke støttemodtagere
afgørelsen vedrører. Det vurderes på nuværende tidspunkt
og på baggrund af de hidtidige drøftelser med Kommissio-
nen, at afgørelsen som udgangspunkt vedrører landbrugs- og
fødevareforarbejdende virksomheder med indvindingstilla-
delser på over 25.000 m3.
Ud over den pligt, der fremgår af procedureforordningens
artikel 16, stk. 1, for medlemsstaterne til at tilbagesøge ulov-
7
lig statsstøtte, bemærkes, at det generelt følger af opbygnin-
gen af artikel 107, stk. 1, TEUF, at statsstøtte er konkurren-
cefordrejende. Det følger derfor af EU-Domstolens praksis,
eksempelvis sag C-5/89, Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland, EU:C:
1990:320, at en støttemodtager principielt ikke kan have no-
gen berettiget forventning om, at en modtaget statsstøtte har
været lovlig, medmindre statsstøtten er blevet ydet efter pro-
ceduren i artikel 108 TEUF og Rådets forordning (EU)
2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for an-
vendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (eller tidligere forordninger, herun-
der forordning nr. 994/98). Det ændrer ikke herpå, at støtte-
foranstaltningen følger af en utvetydig national retsregel, el-
ler at fejlen ene og alene må tilskrives medlemsstaten.
Det foreslås samtidig med bestemmelsen, at den ulovlige og
uforenelige statsstøtte skal tilbagebetales til Miljø- og Føde-
vareministeriet.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at den ulovlige og uforenelige statsstøt-
te, som skal tilbagebetales, opgøres i overensstemmelse med
artikel 5 i afgørelsen nævnt i § 1.
Af den nu ophævede § 24 b, stk. 1, i lov om vandforsyning
m.v., som blev indført ved lov nr. 1402 af 27. december
2008, fremgik, at ejere af andre vandindvindingsanlæg end
almene vandforsyningsanlæg alene skulle betale afgift af en
tredjedel af den tilladte årlige indvindingsmængde, der i til-
knytning til anlægget pr. 1. januar i opkrævningsåret frem-
gik af vandindvindingstilladelsen. Af den nu ophævede §
24, stk. 2, fremgik desuden, at hvis et eller flere vandindvin-
dingsanlæg omfattet af § 24 b, stk. 1, havde samme ejer og
den samlede tilladte årlige indvindingsmængde i opkræv-
ningsåret oversteg 25.000 m3, skulle der alene betales afgift
af en tredjedel af 25.000 m3.
Da beskatning blev foretaget på grundlag af den tilladte ind-
vindingsmængde, uden at der blev taget hensyn til deres fak-
tiske forbrug, er det er således den tilladte indvindings-
mængde og ikke den faktisk indvundne mængde vand, der
danner grundlag for beregningen af tilbagebetalingskravet.
Da indehavere af tilladelser til indvinding fra andre anlæg
end almene vandindvindingsanlæg kun skulle betale en tred-
jedel af afgiften, beregnet på grundlag af den årlige tilladte
indvindingsmængde, vil den beregnede støtte skulle reduce-
res tilsvarende.
Af Kommissionens afgørelse fremgår, at afgiften, som blev
beregnet på grundlag af den mængde vand, der årligt måtte
indvindes inden for rammerne af tilladelsen, udgjorde 0,305
kr. pr. m3 i 2009, 0,315 kr. i 2010 og 0,310 kr. i 2011, altså
et gennemsnit på 0,310 kr. pr. m3. Dermed kan støtten opgø-
res til et beløb på i gennemsnit 0,310 kr. pr. m3 af vandind-
vindingstilladelser på mere end 25.000 m3 vand.
Kommissionens afgørelse fastslår samtidig i artikel 5, at den
støtte, der følger af loftet over afgiftens beregningsgrundlag
på 25.000 m³ vand, ikke udgør statsstøtte, hvis den på det
tidspunkt, den blev ydet, opfylder betingelserne i en forord-
ning vedtaget i henhold til artikel 2 i forordning nr. 994/98,
som finder anvendelse på tidspunktet for ydelsen af støtten.
Kommissionen har i den forbindelse bekræftet over for den
danske regering, at artikel 5 i Kommissionens afgørelse
blandt andet omfatter støtte, der er under tærskelværdierne i
artikel 3 i de minimis-forordningen for landbrug på 15.000
EUR og i artikel 3 i den generelle de minimis-forordning på
200.000 EUR.
De nævnte forordninger indeholder en række yderligere ma-
terielle og formelle betingelser, som inden for rammerne af
Kommissionens afgørelse vil skulle påses og overholdes ved
tildeling af de minimis-støtte i forbindelse med tilbagesøg-
ningen af den ulovlige og uforenelige statsstøtte. Dette inde-
bærer bl.a., at de berørte virksomheder skal indsende erklæ-
ringer om tidligere modtaget de minimis-støtte i årene
2007-2013, at den udbetalende myndighed skal registrere
udbetalingen og gemme oplysningerne i 10 år, og at myn-
digheden på baggrund af virksomhedens erklæring skal kon-
trollere, om støtteloftet overskrides. De nærmere forudsæt-
ninger for overholdelsen af disse retningslinjer fastsættes i
regler udstedt i medfør af lovforslagets § 2, stk. 3, og der
henvises til bemærkningerne hertil nedenfor.
Efter afgørelse om tilbagebetaling efter dette lovforslag er
truffet, vil beløbet blive opkrævet og eventuelt inddrevet ef-
ter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændrin-
ger. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren be-
myndiger hertil, forestår beregning og opgørelse af fordrin-
ger og udsendelse af opkrævninger efter § 2, stk. 2, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Herudover kan miljø-
og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger her-
til, på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling el-
ler henstand med betalingen efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige i overensstemmelse
med almindelig praksis efter bestemmelsen. Når betalings-
fristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæ-
ves er gennemført, overdrages fordringen til restanceinddri-
velsesmyndigheden, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at den ulovlige og uforenelige statsstøt-
te, der skal tilbagebetales, tillægges renter og renters rente i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 3, i afgørelsen
nævnt i § 1 fra det tidspunkt, hvor statsstøtten var til rådig-
hed for støttemodtageren.
8
Formålet med tilbagebetaling er ifølge gennemførelsesfor-
ordningen at genskabe den situation, der bestod, før den
ulovlige og uforenelige statsstøtte blev ydet. For at sikre en
ensartet behandling af støttemodtagere bør fordelen måles
objektivt fra det tidspunkt, hvor støtten blev stillet til rådig-
hed for den støttemodtagende virksomhed, således at der ik-
ke tages hensyn til resultatet af eventuelle forretningsmæssi-
ge beslutninger, virksomheden efterfølgende måtte have
truffet.
For så vidt angår skattefordele følger det af Kommissionens
praksis, at denne har været til rådighed fra den dag i det på-
gældende skatteår, hvor den højere skat skulle have været
betalt i fravær af den ulovlige og uforenelige statsstøtte, jf.
eksempelvis Kommissionens afgørelse overfor Belgien af
11. januar 2016 i sag SA. 37667, pkt. 207.
Kommissionen offentliggør ifølge gennemførelsesforordnin-
gens artikel 10 de aktuelle og relevante tidligere rentesatser
for tilbagebetaling af statsstøtte i Den Europæiske Unions
Tidende og til orientering på internettet.
Det fremgår af gennemførelsesforordningens artikel 11, stk.
1, at den rentesats, der skal anvendes, er den gældende sats
på den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet
til rådighed for støttemodtageren.
Det fremgår endvidere af gennemførelsesforordningens arti-
kel 11, stk. 3, at den omhandlede rentesats anvendes i hele
perioden, indtil tilbagebetaling sker. Hvis der er gået mere
end et år mellem den dato, hvor den ulovlige støtte første
gang blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og datoen
for tilbagebetalingen af støtten, beregnes rentesatsen imid-
lertid på ny med årlige intervaller, idet der tages udgangs-
punkt i den gældende sats på tidspunktet for den nye bereg-
ning.
Det foreslås i stk. 3, at miljø- og fødevareministeren fastsæt-
ter nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulov-
lig og uforenelig statsstøtte, administration, frister m.v.
Den foreslåede bestemmelse udgør en bemyndigelse til mil-
jø- og fødevareministeren til at fastsætte de nærmere regler
om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig
statsstøtte efter denne lov. Da tilbagesøgningsprocessen til-
rettelægges i dialog med Kommissionen, og da der kan op-
stå behov for løbende tilpasninger i den måde, hvorpå Dan-
mark gennemfører afgørelsen, foreslås de nærmere regler
herom fastsat i en bekendtgørelse.
I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler om
de minimis-støtte, som i overensstemmelse med de minimis-
forordningen for landbrug og den generelle de minimis-for-
ordning og inden for rammerne af Kommissionens afgørelse
fastslår, at der gives støttemodtageren en skriftlig meddelel-
se om det potentielle støttebeløb og om, at støtten har karak-
ter af de minimis-støtte, samt at der inden støtten ydes, ind-
hentes en erklæring fra støttemodtageren om eventuel anden
de minimis-støtte, som støttemodtageren har modtaget i pe-
rioden 2007-2013.
Det forudsættes samtidig, at der fastsættes regler om den
praktiske administration af tilbagebetalingen, som supplerer
den foreslåede § 4, efter hvilken miljø- og fødevareministe-
ren fastsætter regler om digital kommunikation, samt at der i
den forbindelse fastsættes frister for kommunikationen mel-
lem parterne. Den administrative og digitale model for sags-
behandlingen er under fortsat overvejelse, men det er forud-
sætningen, at denne skal understøtte en smidig og effektiv
gennemførelse af Kommissionens afgørelse samtidig med,
at den skal være så lidt byrdefuld som muligt over for støtte-
modtagerne samt sikre overholdelsen af de almindelige for-
valtningsretlige regler og principper.
Til § 3
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren træffer afgørel-
se om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte ef-
ter denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Med den foreslåede bestemmelse lægges kompetencen til at
træffe afgørelse om tilbagebetaling af den ulovlige og ufor-
enelige statsstøtte hos miljø- og fødevareministeren, eller
den som ministeren bemyndiger hertil efter den foreslåede §
5, stk. 2.
Det vil med den foreslåede bestemmelse således være op til
miljø- og fødevareministeren, eller den som ministeren be-
myndiger hertil efter den foreslåede § 5, stk. 2, at udpege
støttemodtagerne på baggrund af indholdet af Kommissio-
nens afgørelse, oplysninger om indvindingstilladelser og op-
krævninger af vandindvindingsafgifter i den relevante perio-
de, samt at opgøre tilbagebetalingskravet, se hertil bemærk-
ningerne til den foreslåede § 1.
Det følger af forvaltningsloven og forvaltningsretlige prin-
cipper, at de pågældende støttemodtagere vil blive hørt over
et udkast til afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse i
sagen.
Sagsbehandlingen vil i den forbindelse være underlagt de al-
mindelige forvaltningsretlige regler og principper bortset
fra, at miljø- og fødevareministeren efter den foreslåede § 5,
stk. 3, vil kunne fastsætte regler om, at afgørelser, der er
truffet efter bemyndigelse i henhold til den foreslåede § 5,
stk. 2, ikke skal kunne påklages til miljø- og fødevaremini-
steren.
9
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at støttemodtagere omfattet af afgørel-
sen nævnt i § 1 skal efter anmodning stille enhver nødven-
dig oplysning om støttemodtageren og dennes aktiviteter til
rådighed for miljø- og fødevareministeren
Bestemmelsen skal sikre, at miljø- og fødevareministeren
kan gennemføre en effektiv administration af tilbagebetaling
af ulovlig og uforenelig statsstøtte efter denne lov og i den
forbindelse have adgang til alle relevante oplysninger fra
støttemodtagere omfattet af Kommissionens afgørelse. Dette
kan eksempelvis være regnskaber og bilag, dokumentation
for anden de minimis-støtte, oplysninger om ejerforhold
m.v. Retsvirkningen af manglende dokumentation fra støtte-
modtageren vil være, at miljø- og fødevareministeren må
træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, som forelig-
ger. Udgangspunktet vil her være, at der skal ske tilbagebe-
taling af det fulde opgjorte tilbagebetalingspligtige beløb,
om nødvendigt ved inddrivelse efter reglerne om lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf
skal foregå digitalt, herunder at de i stk. 1 nævnte oplysnin-
ger skal indgives digitalt.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at
kommunikere digitalt i forbindelse med denne lov eller af
regler udstedt i medfør heraf også omfatter kommunikation
med en rådgiver, partsrepræsentant eller bisidder, som f.eks.
en konsulent, advokat eller lignende, der optræder på støtte-
modtagerens vegne i forbindelse med tilbagesøgningen.
Kravet indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser
m.v. om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reg-
ler, som er udstedt i medfør af denne lov, ikke anses for
modtaget, hvis de afsendes på anden vis end den foreskrev-
ne digitale måde.
Det foreslås i stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,
digital signatur, opfyldelse af underskriftskrav, at digitale
meddelelser anses for at være kommet frem, når de er til-
gængelige for modtageren, klage, og om undtagelse fra kra-
vet om digital kommunikation.
Af den bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsen, vil det
fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere di-
gitalt og om hvilke forhold og på hvilken måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at støttemodta-
gere oplyser en e-mailadresse, som ministerierne kan anven-
de til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret
sag eller henvendelse.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital sig-
natur eller lignende i forbindelse med andre former for digi-
tal kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjenings-
løsninger, så der er sikkerhed for, at afsenderen er den, som
vedkommende giver sig ud for at være.
Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om,
at støttemodtagerne skal anvende bestemte it-systemer og
særlige digitale formater for at sikre, at de modtagne oplys-
ninger kan håndteres.
Herudover vil det være muligt for støttemodtagere efter an-
søgning at opnå dispensation fra kravet om digital kommu-
nikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet,
f.eks. til støttemodtagere, der bor i områder, hvor det er tek-
nisk problematisk at koble sig på internettet, eller hvis støt-
temodtageren i anden forbindelse er undtaget fra kravet om
digital kommunikation. Der vil efter forslaget endvidere
kunne fastsættes regler om klage over afgørelser om dispen-
sation, herunder at klageadgangen afskæres.
Det foreslås endvidere fastlagt, hvornår en digital meddelel-
se må anses for at være kommet frem til adressaten for med-
delelsen. Det er i den forbindelse forudsætningen, at medde-
lelsen i overensstemmelse med almindelig praksis anses for
at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den
er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være
tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten
har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af med-
delelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår
adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der
anses for at være kommet frem, når den pågældende medde-
lelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. Det er i
denne forbindelse uden betydning, om adressaten har bragt
sig i stand til at tilgå meddelelsen.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må
meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-
punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-
skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade,
at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette
skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at støttemodtagere
kan opfylde underskriftskravet på anden måde end ved per-
sonlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestem-
10
melse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at under-
skriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifika-
tion af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Til § 5
Det foreslås i stk.1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf skal være anlagt
inden 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt støttemodta-
geren.
Fristen på 3 måneder for at indbringe søgsmål til prøvelse af
afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf
foreslås indsat for at understøtte en effektiv gennemførelse
af Kommissionens afgørelse, således at der ikke efter fri-
stens udløb kan rejses tvivl om det beløb, der skal tilbagebe-
tales. Fristen beregnes fra den dag, hvor afgørelsen om tilba-
gebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte er meddelt
støttemodtageren, og et søgsmål til prøvelse heraf skal såle-
des være anlagt senest 3 måneder efter dette tidspunkt.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de foreslåede regler
ikke afskærer adgangen til at få sager genoptaget efter al-
mindelige forvaltningsretlige principper, ligesom de ikke af-
skærer muligheden for klage til Folketingets Ombudsmand.
Der er desuden ikke tale om en indholdsmæssig indskrænk-
ning i domstolsprøvelsen, men alene en tidsmæssig.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af EU-retten,
at danske domstole ikke har kompetence til at prøve gyldig-
heden af en EU-retsakt, herunder Kommissionens afgørelse
af 16. oktober 2017, jf. herved bl.a. EU-Domstolens dom af
22. oktober 1987 i sag 314/85, Foto-Frost, EU:C:1987:452.
Det foreslås efter stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan
bemyndige en statslig myndighed under ministeriet til at ud-
øve de beføjelser, der er tillagt miljø- og fødevareministeren
i denne lov. Denne delegationsadgang foreslås til enhver
myndighed uanset myndighedens placering i Miljø- og Fø-
devareministeriets ressortområde.
Bestemmelsen forventes at blive brugt til at bemyndige Mil-
jøstyrelsen til at varetage opgaven med at tilbagesøge ulov-
lig og uforenelig statsstøtte efter Kommissionens afgørelse.
Efter det foreslåede stk. 3, fastsætter miljø- og fødevaremi-
nisteren regler om adgangen til at klage over afgørelser, der
er truffet efter bemyndigelse i henhold til stk. 2, herunder
om at afgørelserne ikke skal kunne påklages til miljø- og fø-
devareministeren.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at af-
skære klageadgang til miljø- og fødevareministeren. Dette
skyldes, at der er tale om et stort antal ensartede afgørelser,
som ikke vil bero på en kompliceret retlig eller skønsmæssig
vurdering, idet det afgørende for selve tilbagebetalingsfor-
pligtelsen er, om støttemodtageren er omfattet af Kommis-
sionens afgørelse. Dette forhold kan konstateres enkelt på
baggrund af registerdata m.v., ligesom det forudsættes, at
støttemodtagerne vil blive hørt om opgørelsen af det støtte-
beløb, der kræves tilbagebetalt, inden afgørelserne træffes.
Den foreslåede bestemmelse understøtter samtidig en hurtig
og effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelse i
overensstemmelse med procedureforordningens artikel 16,
stk. 3.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2018.
Til § 7
Det følger af lovforslaget, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland. Dette skyldes, at Kommissionens afgørelse ve-
drører bekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om af-
gift af ledningsført vand med senere ændringer, som jf. den-
nes § 28 ikke gælder for Færøerne og Grønland.
11
Bilag 1
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46