Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (Det nordiske samarbejde, det nordiske forsvarssamarbejde, OSCE, Østersøsamarbejdet og Europarådet).

Redegørelse nr. R 8 (14/3 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 14/3 18 om udvalgte internationale organisa-
tioner (Det nordiske samarbejde, det nordiske forsvarssam-
arbejde, OSCE, Østersøsamarbejdet og Europarådet).
(Redegørelse nr. R 8).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
RESUMÉ AF REDEGØRELSE OM UDVALGTE
INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Efter aftale med Folketinget er de tidligere separate redegø-
relser om hhv. Nordisk Ministerråd, OSCE, Østersørådet,
Europarådet og det nordiske forsvarssamarbejde samlet i én
redegørelse om udvalgte internationale organisationer. Rede-
gørelsen er gjort fremadrettet og indeholder følgende hove-
delementer:
– Nordisk Ministerråd: Regeringen arbejder for et aktuelt og
relevant samarbejde i Norden bl.a. med fokus på mobilitet,
så Ministerrådet arbejder mere systematisk med målsæt-
ningen om, at Norden skal være verdens bedst integrerede
region. Andre fokusområder er branding med henblik på
at understøtte danske virksomheder på eksportmarkeder-
ne og den værdi-politiske dagsorden, nordens internatio-
nale arbejde, Arktis samt FN’s Verdensmål. Redegørelsen
beskriver desuden de forskellige ministerrådsformationers
vigtigste resultater i 2017 og planerne for 2018.
– OSCE: Ukraine-konflikten forventes i 2018 fortsat at domi-
nere dagsordenen i OSCE, som har en nøglerolle ved såvel
forhandlingsbordet som på jorden i Øst-Ukraine. Regerin-
gens fokus under det italienske OSCE-formandskab i 2018
er bl.a. på Ukraine-konflikten, arbejdet i den menneskelige
dimension, herunder torturbekæmpelse, og inden for den
politisk militære dimension, herunder våbenkontrol. I
2017 under det østrigske formandskab var samarbejdet i
organisationen vanskeliggjort af de fortsatte spændinger i
Europa, herunder Ukraine-konflikten og tillidskrisen med
Rusland.
– Østersørådet: Regeringen ønsker en reel genoptagelse af
den politiske dialog i Østersørådsregi, og at arbejdet i
Østersørådet fremover målrettes og fokuserer på få, cen-
trale områder samt målbare resultater og synlighed. Rege-
ringen vil arbejde for disse prioriteter i forbindelse med
udformningen af en vision for Østersøregionen og Øster-
sørådets fremtidige rolle. På udenrigsministermødet i juni
2017 blev det således besluttet at nedsætte en uafhængig
visionsgruppe, der i juni 2018 skal præsentere en rapport
med anbefalinger for medlemslandene. Det vil herefter
være op til medlemslandene at nå frem til konklusioner in-
den udgangen af juni 2019.
– Europarådet: Hovedprioriteten for Danmarks formandskab
for Europarådets Ministerkomité, der løber frem til 18. maj
2018, er reform af det europæiske menneskerettighedssy-
stem. Danmark har en klar interesse i en stærk internatio-
nal retsorden – herunder respekt for menneskerettigheder-
ne. Men der er behov for et menneskerettighedssystem,
der er mere effektivt, fokuseret og afbalanceret – et mere ri-
meligt system. I 2017 har Europarådets aktiviteter været
præget af Rusland og landets tilbageholdelse af budgetbi-
drag, udviklingen i Tyrkiet samt menneskerettighedssitua-
tionen i Aserbajdsjan.
– Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde: Danmark
har stor glæde af det nordiske samarbejde på forsvarsom-
rådet, som primært finder sted inden for rammerne af
NORDEFCO, og på beredskabsområdet. Regeringen øn-
sker i 2018 at bygge videre på bl.a. indgåelsen af en aftale
om radardatadeling i den nordiske region og fortsat imple-
mentering af aftalen om at sikre lettere militær adgang til
hinandens sø-, luft- og landterritorier ved bl.a. at forenkle
og smidiggøre administrative procedurer. Herudover er
fokus på nordiske bidrag til FN-missionen MINUSMA i
Mali, kapacitetsopbygning, styrkelse af Haga-samarbejdet
og det nordiske hjemmeværnssamarbejde.
1. INDLEDNING
I henhold til aftale mellem regeringen og et flertal af Folketin-
gets partier har regeringen udarbejdet en skriftlig redegørelse
om samarbejdet i Nordisk Ministerråd, OSCE, Østersørådet,
Europarådet samt det nordiske forsvarssamarbejde. Redegø-
relsen belyser regeringens fremadrettede prioriter og forvent-
ninger til udviklingen i de forskellige fora og de seneste akti-
viteter i dem.
2. DET NORDISKE SAMARBEJDE (NORDISK
MINISTERRÅD)
Det nordiske samarbejde, herunder det formelle samarbejde
der foregår i regi af Nordisk Ministerråd, skal gøre Danmark
stærkere. Derfor arbejder regeringen for, at det nordiske sam-
arbejde er aktuelt, relevant for udviklingen og integrationen
af regionen, og understøtter de nordiske landes eksport til og
indflydelse på verden omkring os. Samtidig skal det nordiske
samarbejde, særligt med indsatserne vedr. sprog, kultur og
undervisning, understøtte regionens stærke identitet. Det er
vigtigt for at bevare det folkelige kit, der skal sikre, at det nor-
diske samarbejde består, trives og udvikles mange år frem.
Regeringen virker derfor for et smidigt og effektivt nor-
disk samarbejde, der er fokuseret på de områder, der giver
nordisk merværdi. I dag er EU med sin fælles lovgivning den
primære drivkraft bag integrationen af de nordiske lande.
Den kontekst skal det nordiske samarbejde tænkes ind i. Re-
geringen arbejder derfor for, at det nordiske samarbejdes po-
tentiale udnyttes på de områder, hvor fælles indspil i bredere
internationale sammenhænge giver Norden større indflydel-
2
se end, hvad de nordiske lande kunne have opnået tilsam-
men hver for sig.
I 2018 vil regeringen have særligt fokus på arbejdet med
mobilitet, så Ministerrådet fremover kommer til at arbejde
mere systematisk med opfyldelsen af målsætningen om,
at Norden skal være verdens bedst integreret region. På
dansk initiativ besluttede samarbejdsministrene på møde
den 31. oktober 2017, at der skal udarbejdes en egentlig hand-
lingsplan for mobilitet, som skal sikre, at de indsatser, der
fremmer mobiliteten i Norden, synliggøres og prioriteres i
fagministerrådene. Regeringen vil prioritere dette arbejde
højt og aktivt spille ind til udformningen af denne handlings-
plan for at sikre, at der skabes større klarhed over de mange
forskelligartede indsatser på området. Her vil Grænsehin-
dringsrådets arbejde fortsat være ét af flere vigtige bidrag.
Mandatet for Grænsehindringsrådet blev styrket, da det blev
fornyet for perioden 2018-2021, og Grænsehindringsrådet har
fremover ikke mindst mulighed for at iværksætte studier af
løsningsmodeller for prioriterede grænsehindringer med fi-
nansiering via Nordiske Ministerråds budget. Regeringen
har udpeget tidligere minister, Bertel Haarder (MF, V), som
dansk medlem af det nye, styrkede Grænsehindringsråd. Ud
over den nye handlingsplan for mobilitet vil der i 2018 også
være fokus på mulighederne for et styrket nordisk lovsamar-
bejde.
Regeringen vil også i 2018 prioritere arbejdet med
branding. I 2017 blev det nye koncept for branding af Norden
– Traces of the North – færdigudviklet, og i februar 2018 er en
række digitale værktøjer nu blevet klar til brug for alle, der
ønsker at udbrede kendskabet til Norden, vores styrker og
vores kendetegn. Regeringen vil arbejde for, at disse værktø-
jer udbredes og benyttes af alle vores ambassader for at ud-
nytte den gevinst, dette kan give danske virksomheder på de-
res eksportmarkeder, og for at understøtte den værdipolitiske
dagsorden, Norden står fælles om i større internationale sam-
menhænge. Dette vil også kunne understøtte det nordiske
statsministerinitiativ »Nordiske løsninger på globale sam-
fundsudfordringer«, der løber fra 2017 til 2019 med tre over-
ordnede temaer: Nordic Green, Nordic Food and Welfare og
Nordic Gender Effect.
I 2018 skal Nordisk Ministerråd endvidere vedtage en ny
kommunikationsstrategi. Regeringen har i den forbindelse op-
nået tilslutning fra de øvrige nordiske lande til, at der udar-
bejdes en kommunikationskampagne, der fokuserer på de
konkrete fordele, den enkelte borger eller virksomhed har af
det nordiske samarbejde, med særlig fokus på unge. Ambi-
tionen er at langtidssikre den store interesse for det nordiske
samarbejde, som en spørgeskemaundersøgelse op til Nordisk
Råds session i Helsinki i 2017 viste eksisterede hos et stort
flertal af de nordiske befolkninger, samtidig med at skabe op-
mærksomhed i Ministerrådet på, at det nordiske samarbejde
kun forbliver relevant og troværdigt, hvis det skaber reelle
fordele for vores borgere.
Nordisk Ministerråd arbejder også aktivt internationalt. I
de baltiske lande vil Nordisk Ministerråd i 2018 fortsætte ar-
bejdet med uafhængige russisksprogede medier og misinfor-
mation. Fsva. Kina, som udviser stor interesse i Norden, af-
holdes i 2018 en nordisk-kinesisk konference, og i forhold til
Rusland fastholdes fokus på civilsamfund, menneskerettighe-
der og samarbejde inden for forskning. Fsva. Arktis vil 2018
være det første år i det nye samarbejdsprogram »Nordisk
partnerskab for Arktis«, der løber indtil 2021 og vedrører bæ-
redygtig udvikling med fokus på de fire P’er: Peoples, Planet,
Prosperity og Partnership. I 2018 ventes Nordisk Ministerråd
også at vedtage en implementeringsplan for Generation 2030-
programmet, som blev vedtaget af samarbejdsministrene i
september 2017, og som med særlig vægt på inddragelse af
børn og unge skal understøtte de nordiske landes implemen-
tering af FN’s verdensmål. Frem til 2020 vil der være særligt fo-
kus på bæredygtigt forbrug og produktion.
For de enkelte fagministerråd kan følgende fremhæves om
udviklingen i 2017 og perspektiverne for 2018:
På beskæftigelsesområdet blev Forskningsprojektet »Fremti-
dens arbejdsliv« igangsat i efteråret 2017. Det skal gennemfø-
res frem til 2020. Ministerrådet for Arbejdsliv vedtog i no-
vember 2017 et nyt samarbejdsprogram for perioden 2018–21.
Fokus vil bl.a. være på beskæftigelsen blandt udsatte grup-
per, arbejdsmiljø, den nordisk trepartsbaserede arbejdslivs-
politik samt integration, lige muligheder og mobilitet på det
nordiske arbejdsmarked.
På justitsområdet blev der i juni 2017 bl.a. sat fokus på be-
kæmpelse af terrorisme. Desuden blev der på dansk foran-
ledning sat fokus på det europæiske menneskerettighedssy-
stem, i hvilken forbindelse de nordiske justitsministre ud-
trykte støtte til videre reformarbejde under det danske for-
mandskab for Europarådets Ministerkomité. Under det sven-
ske formandskab i 2018 forventes fortsat fokus på bl.a. be-
kæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.
På ligestillingsområdet fortsatte i 2017 den nordiske indsats
mod sexisme og digitale krænkelser, ligesom der var fokus på
bekæmpelse af vold mod kvinder og etniske minoritetskvin-
ders deltagelse på arbejdsmarkedet. I 2018 vil der være sær-
ligt fokus på at involvere mænd i ligestillingsarbejdet, herun-
der med en større international konference, og man vil un-
dersøge unge kvinders og mænds prostitutionsmønstre. End-
videre fortsætter arbejdet med at dele erfaringer om bekæm-
pelse af vold og menneskehandel.
På integrationsområdet drøftedes på et uformelt minister-
møde i september 2017, hvordan flygtninge og indvandrere
sikres hurtig og fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og op-
mærksomhed blev rettet mod Nordisk Ministerråds samar-
bejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere,
der omfatter erfaringsudveksling og udvikling af ny viden.
På kulturområdet bød 2017 på den nyeste fællesnordiske
kultursatsning, Nordic Matters, som blev afholdt i Southbank
Centre i London. I 2017 prioriteredes også nordisk børne- og
ungekultur, som bl.a. blev afspejlet i det nye Kultur- og
sprogprogram Volt samt den fortsatte støtte til Lyftet for bør-
ne- og ungdomslitteratur. Man foretog en policy-udredning
om forandringerne på det nordiske mediemarked, og proble-
matiseringen af fremtidens nordiske medievirkelighed vil
forblive et vigtigt emne på kulturområdet i 2018.
På miljøområdet har de nordiske lande vedtaget et toårigt
plast-program, der adresserer plast og mikroplast i forhold til
effekter, forebyggelse og genanvendelse. Programmet har
desuden fungeret som de nordiske landes bidrag til FNs
Clean Seas# kampagne. Miljøområdet har desuden fået fore-
taget en strategisk gennemlysning i 2017, som forventes præ-
senteret i marts 2018. Resultatet skal indgå i udarbejdelsen af
områdets nye samarbejdsprogram for 2019-24.
På klimaområdet var der i 2017 særligt fokus på at reducere
udledningerne af drivhusgasudslip fra transportsektoren. De
nordiske klima- og transportministre sendte i juni 2017 et fæl-
les brev til Europa-Kommissionen, hvor man opfordrede til
at accelerere den grønne omstilling af transporten, og man
genmemførte en kortlægning af nordiske styrkepositioner på
området.
3
På energiområdet vedtoges i november 2017 et nyt samar-
bejdsprogram for 2018-21 med fortsat samarbejde om el-mar-
kedet, vedvarende energi og energieffektivitet. Derudover
har energiministrene i lyset af anbefalingerne fra den strategi-
ske gennemlysning bl.a. vedtaget, at der skal etableres et nor-
disk el-markedsforum. Yderligere opfølgning på gennemlys-
ningen vil stå centralt i 2018 og 2019. Nordisk Ministerråd vil
sammen med Europa-Kommissionen i maj 2018 være vært
for CEM9 (Clean Energy Ministerial) /MI3 (Mission Innova-
tion) i København og Malmø, der vil være en unik mulighed
for at fremvise nordiske energiløsninger.
Ministerrådet for Erhvervs-, Energi- og Regionalpolitik har
vedtaget et nyt samarbejdsprogram for erhvervs- og innova-
tionsområdet for 2018-21, der skal fremme hurtig omstilling
hos virksomhederne, styrke virksomhedernes innovation,
konkurrenceevne og globale markedsmuligheder samt styrke
samarbejdet om EU-sager. En gennemgående dimension i
programmet er digitalisering, hvor initiativer vil finde sted i
samspil med det nye, midlertidige Ministerråd for Digitalise-
ring. Ministerrådet for Erhvervs-, Energi- og Regionalpolitik
har desuden vedtaget et samarbejdsprogram for regional ud-
vikling og planlægning for 2017-20, med fokus på bæredygtig
landdistriktsudvikling, innovative regioner og bæredygtig
byudvikling. Der ventes i 2018 særlig fokus på grænseregio-
ner og kløften mellem land og by.
På fødevareområdet fortsatte arbejdet med antimikrobiel re-
sistens, bl.a. med offentliggørelse af en hvidbog om en nor-
disk indsats på området. Danmark deltager i et veterinært
nordisk-baltisk beredskabssamarbejde for at forebygge
spredning af alvorlige husdyrsygdomme og har desuden ta-
get initiativ til et arktisk beredskabssamarbejde inden for dy-
resundhed og dyrevelfærd. Samarbejdet om at fremme sunde
spisevaner fortsætter de kommende år, ligesom det også er
besluttet at fortsætte det succesfulde nordiske privat-offentli-
ge partnerskabssamarbejde om præ-planteforædling. I 2017
igangsattes endvidere et arbejde med at øge det nordiske
kundskabsgrundlag for kulstofbinding i jordbrugsarealer. På
fiskeriområdet er samarbejdet fortsat fokuseret på »Blå Bioøko-
nomi« som bidrag til vækst og arbejdspladser i kystområder-
ne.
Ministerrådet for Uddannelse og Forskning vil i 2018 følge på
anbefalingerne fra en højniveaugruppe om fremtidens nordi-
ske uddannelsessamarbejde om, hvordan samarbejdet kan få
større politisk relevans og skabe ’nordisk merværdi’. Endvi-
dere har ministerrådet i 2017 udarbejdet en nordisk forsk-
ningspolitisk redegørelse til Nordisk Råd og modtaget ad hoc
gruppen om nordisk forskningssamarbejdes anbefalinger til
samarbejdets fremtidige udformning. I 2018 vil fokus være
på opfølgning heraf.
For Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik stod opfølg-
ning på Könberg-rapporten om det fremtidige nordiske sam-
arbejde på sundhedsområdet fortsat centralt i 2017, og man
besluttede bl.a. at etablere en arbejdsgruppe om lægemiddel-
priser og tilskud. Der arbejdes videre med revision af den
nordiske overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked
for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet
(»Arjeplog-aftalen«) og med etablering af en nordisk hygiej-
neuddannelse. I 2018 vil Ministerrådet bl.a. have fokus på æl-
drepleje, sund aldring og e-sundhed, og der ventes en strate-
gisk gennemlysning af socialområdet.
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat fokus
på økonomiske og finansielle udfordringer i de nordiske lan-
de, fx i lyset af Storbritanniens kommende udtræden af EU.
Ministrene har desuden drøftet det nordiske bankmarked og
international finansiel regulering.
Det midlertidige Ministerråd på Digitalisering holdt sit før-
ste møde i december 2017 med deltagelse af de baltiske lande.
Formålet med rådet er at skabe en sammenhængende tilgang
til digitaliseringens udfordringer på tværs af sektorer som led
i opfølgningen på nordisk-baltisk ministererklæring om digi-
talisering af 25. april 2017. Der vil i 2018 blive arbejdet med
bl.a. et initiativ om tidlig udrulning af næste generation mo-
biltelefonsystem (5G) samt et initiativ om mulig praktisk im-
plementering af grænseoverskridende brug af elektroniske
identiteter (eID) som led i den kommende efterlevelse af en
EU-forordning på området.
3. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE
I EUROPA (OSCE)
OSCE har de seneste år oplevet en renæssance i kraft af sin
hovedrolle i håndteringen af konflikten i Ukraine. Dertil ud-
gør OSCE en central platform for dialog og tillidsskabelse i
forholdet til Rusland. Med feltmissioner i Østeuropa, Kauka-
sus, Balkan og Centralasien og sine uafhængige institutioner
har organisationen mange redskaber til at værne om og frem-
me frihedsrettigheder og demokrati i OSCE-regionen. OSCE
er dog også udfordret, fordi spændingerne i Europa og tilba-
geskridt på menneskerettighedsområdet vanskeliggør det
konsensusbaserede samarbejde i OSCE, hvor bl.a. Rusland
ikke viger tilbage for egenhændigt at blokere beslutninger og
udfordre eksisterende forpligtelser.
Den 1. januar 2018 overtog Italien formandskabet fra Østrig
under mottoet »Dialog, ejerskab og ansvar«. Der forventes i
2018 især fokus på 1) Ukraine-konflikten og de langstrakte
konflikter i Georgien, Moldova og Nagorno-Karabakh; 2) mi-
grationsrelaterede udfordringer og styrkelse af OSCE’s enga-
gement i Middelhavsområdet; og 3) transnationale udfor-
dringer så som terrorisme, voldelig ekstremisme, radikalise-
ring og menneskehandel.
Ukraine-konflikten forventes fortsat at dominere dagsorde-
nen for OSCE, som har en nøglerolle ved såvel forhandlings-
bordet som på jorden i Øst-Ukraine. Ved forhandlingsbordet
vil OSCE-formandskabets Særlige Repræsentant, Martin
Sajdik, facilitere forhandlingerne i Minsk i Den Trilaterale
Kontaktgruppe (OSCE, Rusland, Ukraine) om implemente-
ringen af Minsk-aftalerne. På jorden vil SMM i Ukraine fort-
sætte sin monitorering og verificering af parternes efterlevel-
se af Minsk-aftalens krav om en våbenhvile og tilbagetræk-
ning under fortsat vanskelige betingelser. Med et frivilligt
kernebidrag på ca. € 1,2 mio. for 2018-19 til SMMs budget vi-
ser Danmark endnu engang sin robuste støtte til denne ind-
sats. Danmark vil som tidligere år også have en central rolle i
forhold til at fastholde en klar EU-linje i forhold til Ukraine-
konflikten. Endelig planlægger Danmark i 2018 at deltage i
en såkaldt Wien-dokument-mission til Ukraine, hvorved
danske inspektører bidrager til at synliggøre det internatio-
nale samfunds støtte til Ukraine og tage bestik af det ukrain-
ske forsvars udvikling og situationen i den ukrainsk-kontrol-
lerede del af konfliktområdet.
I den menneskelige dimension vil tilbageskridt på mennes-
kerettighedsområdet i OSCE-regionen også fremadrettet van-
skeliggøre det konsensusbaserede samarbejde i OSCE. Den
bekymrende udvikling inden for menneskerettigheds- og
retsstatsområdet i Tyrkiet må ventes at have OSCE’s bevå-
genhed. En yderligere udfordring består i Tyrkiets krav om at
4
stramme reglerne for NGO-deltagelse i OSCE’s aktiviteter. I
det lys ventes 2018 at blive et år, hvor nogle af OSCE’s
kerneværdier igen vil blive udfordret samtidig med, at
presset på de uafhængige institutioner øges. Regeringen vil
aktivt arbejde for at værne om og styrke OSCE’s arbejde på
det værdipolitiske område. Dette vil også indebære en fortsat
stærk støtte til de uafhængige institutioner, herunder eksem-
pelvis bidrag til ODIHR’s valgobservationsmissioner, som
medlemmer af OSCE PA også deltager i og bidrager aktivt til
gennemførelsen af.
I 2017 bidrog Danmark bl.a. til at fastholde torturbekæm-
pelse højt på OSCE’s dagsorden. Temaet var eksempelvis i
centrum på et større arrangement den 28. marts 2017 i Køben-
havn organiseret i samarbejde med Convention Against
Torture-Initiativet og ODIHR. Danmark har også arbejdet
målrettet for at øge OSCE’s fokus på at bekæmpe propagan-
da og misinformation i OSCE-regionen. I 2017 afholdt Dan-
mark en række arrangementer om emnet, herunder en panel-
debat om mediefrihed i Ukraine i oktober og et arrangement
om statsorkestrerede NGO’ere under det årlige implemente-
ringsmøde for menneskerettighedsforpligtelserne (Human
Dimension Implementation Meeting, HDIM) i Warszawa i sep-
tember. Danmark påtog sig uformelt rollen som EU’s vagt-
hund angående krænkelser af LGBTI-personers rettigheder i
OSCE-regionen. I løbet af 2017 er den bekymrende udvikling
i Tjetjenien, Rusland, blevet sat på dagsordenen gentagne
gange på dansk initiativ, mens også situationen for LGBTI-
personer i Tyrkiet, Aserbajdsjan og Tadsjikistan er blevet
drøftet. LGBTI-personers rettigheder i Tjetjenien, Rusland,
var endvidere temaet for et danskstøttet arrangement under
HDIM. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med bl.a.
Russian LGBT Network, den russiske avis Novaya Gazeta og
Human Rights Watch.
Regeringen vil i 2018 fortsætte arbejdet for at fastholde
dialogen om danske kerneprioriteter, herunder torturbekæm-
pelse, demokratifremme, LGBTI-personers rettigheder og re-
ligions- og trosfrihed. Fundamentale frihedsrettigheder bør
ikke nedprioriteres til fordel for sociale og økonomiske rettig-
heder, som formandskabet særligt i lyset af migrationsudfor-
dringen i Middelhavsregionen forventes at have fokus på.
Som pennefører på våbenkontrol fastholder Danmark en
vigtig rolle på et område, hvor transatlantisk enighed er afgø-
rende for at fremme øget militær transparens. Det giver lige-
ledes Danmark en god platform til at indgå i forhandlingerne
om modernisering af Wien-dokumentet, der er en hjørnesten
i OSCE’s samlede våbenkontrolregime. Danmark støtter ak-
tivt det på polsk initiativ fremlagte forslag om militær risiko-
reduktion – f.eks. ved flyvninger i Østersøområdet – ligesom
Danmark co-sponsorerer flere andre moderniseringsforslag
fremsat af bl.a. Tyskland og USA.
Der kan også i 2018 forventes at være fokus på implemen-
tering og styrkelse af OSCE’s våbenkontrolaftaler. De fælles for-
pligtelser, der skal fremme indbyrdes militær transparens og
reducere spændinger i OSCE-området, vil dominere arbejdet
i den politisk-militære dimension.
Struktureret Dialog – et OSCE-dialogforum med fokus på
bl.a. trusselsopfattelser, militære troppeplaceringer og
øvelsesmønstre – fyldte meget i 2017 og vil også stå centralt i
2018. Det forventes endvidere, at cyber området vil blive prio-
riteret i 2018. Cyber er et af de få områder, hvor man har kun-
net nærme sig konsensus i OSCE-regi, bl.a. illustreret ved
vedtagelsen af en tekst på ministerrådsmødet i Wien i decem-
ber 2017, og et område, hvor OSCE de seneste år har ønsket at
indtage en førende rolle.
I 2017 fik transnationale udfordringer som terrorisme og
migration en tiltagende opmærksomhed i OSCE, hvilket også
havde OSCE Parlamentariske Forsamlings (OSCE PA) store be-
vågenhed (der redegøres for OSCE PA’s omfattende arbejde i
2017 i annex 1 (ikke optrykt her)). OSCE PA bidrager gennem
et parallelt spor og som en integreret del af OSCE til bestræ-
belserne for at genopbygge tillid og styrke samarbejdet mel-
lem OSCE-landene med det formål at sikre fred og sikkerhed
i OSCE-regionen. I dette forum mødes OSCE-landenes folke-
valgte parlamentarikere til drøftelser af vigtige internationale
emner.
I 2017 lå OSCE-formandskabet i hænderne på værtslandet
Østrig, som det ikke lykkedes at skabe konsensus om mini-
sterrådserklæringer og -beslutninger om centrale emner som
Ukraine-konflikten og OSCE’s værdipolitiske arbejde grun-
det den overordnede uenighed om grundlæggende OSCE-
principper og det generelt svækkede dialogklima i Wien.
Derimod kom Østrig – efter en kompliceret og langstrakt pro-
ces – i hus med udnævnelsen af en ny generalsekretær og nye
ledere af de tre uafhængige institutioner, ODIHR, RFOM og
HCNM. Stillingerne blev besat med schweiziske Thomas
Greminger (tidligere OSCE-ambassadør) som generalsekre-
tær, franske Harlem Désir (tidligere europaminister) som
RFOM, islandske Ingibjörg Sólrun Gisladóttir (tidligere uden-
rigsminister) som ODIHR-direktør og italienske Lamberto
Zannier (tidligere OSCE-generalsekretær) som HCNM.
4. ØSTERSØRÅDET
I 2018 vil man i Østersørådet skulle drøfte en række anbefa-
linger fra en uafhængig visionsgruppe om Østersørådets
fremtidige rolle, herunder hvordan dets betydning som fo-
rum for politisk dialog og praktisk samarbejde i regionen kan
forøges. Nedsættelsen af arbejdsgruppen var et resultat af det
møde mellem udenrigsministrene for Østersørådets 11 med-
lemslande og EU, der fandt sted i Reykjavik i juni 2017 i an-
ledning af 25-året for rådets oprettelse. Det var første gang si-
den 2013, at den kreds mødtes på politisk niveau, idet de bal-
tiske lande indtil da havde blokeret for sådanne møder som
følge af Ukraine-krisen.
Under mødesessionen fremhævede flertallet af medlems-
lande den tilspidsede situation i Østersøregionen og de ud-
fordringer, regionen står overfor, og understregede at det net-
op i vanskelige tider var nødvendigt at holde dialogen åben
og samarbejdet kørende. De fandt, at Østersørådet med sin
sammensætning af medlemmer udgjorde en unik platform
for politisk dialog, samarbejde og tillidsskabelse i regionen,
og at dette skulle udnyttes mere aktivt.
Visionsgruppen skal fremlægge sin rapport inden 1. juli
2018, og det er hensigten at nå til enighed om et samlet bud
på en vision for Østersøregionen og Østersørådets fremtid in-
den udgangen af juni 2019. I dette arbejde vil regeringen i
samarbejde med like-mindede lande, herunder Tyskland, vir-
ke for, at Østersørådet fremover målrettes og i sit virke især
tilstræber øget fokusering af arbejdet på få, centrale områder;
skabelse af målbare resultater og større synlighed; en betyde-
lig effektivisering af sekretariatets arbejde; og en reel genop-
tagelse af den politiske dialog i Østersørådsregi, som er orga-
nisationens væsentligste eksistensberettigelse.
Specialgruppen vedrørende menneskehandel (TF-THB) blev i
2017 forlænget og der vedtoges en strategi for 2018-2020. TF-
THB fortsatte i 2017 arbejdet med projekter som f.eks.
STROM II (Strengthen the Role of Municipalities in the Work
5
against Trafficking in Human Beings in the Baltic Sea Region)
og målrettet træning af ambassade- og diplomatpersonale.
Primo 2017 lancerede TF-THB awareness-kampagnen ’Hu-
man Trafficking – A Crime that is all of our Responsibility’. I
maj blev konferencen ‘Soft Security and Migration in the Bal-
tic Sea Region’ afholdt i Helsinki med fokus på det stigende
antal migranter, de enkelte landes håndtering af situationen,
udnyttelse- og tvangsaspekter m.v. Konferencen blev fulgt op
med en rapport med analyser og anbefalinger. TF-THB’s ny-
stiftede pris, ’Baltic Sea Region Counter Trafficking Award’
blev uddelt for første gang i november 2017.
Ekspertgruppen vedrørende udsatte børn og unge har bl.a. fo-
kus på at forebygge vold mod og af børn og unge med ad-
færdsproblemer samt på virksomme indsatser over for unge
med misbrug. Det ventes, at der under det svenske formand-
skab i 2018 vil være fokus på tidlige og koordinerede indsat-
ser over for vold, overgreb og misbrugsproblemer, støtte og
uddannelse til plejefamilier og personale på døgninstitutio-
ner samt sikringen af børnevenlige retssystemer.
Med erklæringen »Baltic 2030: Renewing the Commitment to
Sustainable Development in the Baltic Sea Region« fastlagde
Østersørådet et nyt mandat for Ekspertgruppen for Bæredygtig
Udvikling (EGSD). I opfølgning herpå blev handlingsplanen
»Realizing the Vision: The Baltic 2030 Action Plan« vedtaget
på udenrigsministermødet i Reykjavik i juni 2017. Implemen-
teringen af »Baltic 2030« er et af prioritetsområderne for det
nuværende svenske formandskab. Som første trin heri har
EGSD igangsat aktiviteter inden for kapacitetsopbygning og
engagement af unge. Der er etableret et Lederskabsprogram
på 2030 Dagsordenen med henblik på at udvikle lederskab-
sevner hos koordinatorer for implementeringen af bæredyg-
tig udvikling.
Østersørådets regionale forskningsnetværk »Baltic Science
Network« (BSN) går i 2018 ind i sit tredje og sidste år, og der
skal bl.a. udarbejdes fælles strategier for 2-3 excellente forsk-
ningsområder af særlig relevans for Østersølandene og regio-
nen som sådan. Danmark har holdt en række BSN-works-
hops, som førte til det første BSN-produkt: Et fælles arbejds-
papir om udfordringer, barrierer, løsninger og anbefalinger
til øget og bedre forskningssamarbejde i regionen. Her peges
bl.a. på, at regionalt forskningssamarbejde bør bygge på ex-
cellence, og at der fortsat er behov for administrative lettelser
og bedre strategisk koordination på tværs af projekter og fag-
områder.
Herudover har BSN bl.a. offentliggjort en række rapporter,
der redegør for det eksisterende forskningssamarbejde i regi-
onen, udfordringer vedrørende forskermobilitet mellem lan-
dene, samt muligheder for øget deltagelse for regionens aktø-
rer i EU’s rammeprogram, Horizon 2020. Der blev afholdt en
BSN-konference om disse emner i Tallinn i oktober 2017. Pro-
jektet er optaget som flagskibsprojekt i EU’s Østersøstrategi.
5. EUROPARÅDET
Danmark overtog den 15. november 2017 formandskabet for
Europarådets Ministerkomité. Det giver Danmark en særlig mu-
lighed for at præge Europarådets arbejde. Til brug for arbej-
det har regeringen fastlagt fem prioriteter for det danske for-
mandskab. Hovedprioriteten er reform af det europæiske
menneskerettighedssystem. Danmark har en klar interesse i
en stærk international retsorden – herunder respekt for men-
neskerettighederne. Men der er behov for et menneskerettig-
hedssystem, der er mere effektivt, fokuseret og afbalanceret
– et mere rimeligt system. For at indlede reformprocessen
afholdtes allerede i november 2017 en ekspertkonference i
Kokkedal. Med afsæt i resultaterne herfra vil der blive holdt
et ministermøde i København den 12.-13. april 2018. Formålet
er at vedtage en politisk erklæring, som gør status for den nu-
værende reformproces, foreslår målrettede tiltag og udstikker
retningslinjer for det videre reformarbejde vedrørende kon-
ventionssystemet.
Derudover har regeringen valgt fire vigtige prioriteter, der
alle relaterer sig til områder, hvor Danmark er et foregangs-
land, og hvor formandskabet kan bruges til at styrke og pro-
movere Europarådets arbejde på områderne: 1) Ligestilling,
herunder LGBTI-området, 2) Inddragelse af børn og unge i
demokratiet, 3) Flytning af holdninger og fordomme om per-
soner med handicap og 4) Bekæmpelse af tortur. I tilknytning
til disse prioriteter afholdes en række seminarer og konferen-
cer i Danmark og ved Europarådet i Strasbourg i løbet af det
danske formandskab. De arrangeres i samarbejde med Folke-
tinget, civilsamfundet og Europarådets institutioner. Den
største begivenhed for formandskabet bliver det årlige mini-
stermøde, der finder sted i Helsingør den 17.- 18. maj 2018.
Ved siden af formandskabets eget program og prioriteter
er det den primære opgave for Danmark at lede møderne i
Ministerkomitéen og håndtere de politiske sager, som opta-
ger Ministerkomitéens dagsorden. Ikke mindst Rusland må
forventes at give anledning til en del drøftelser efter udmel-
dingen den 30. juni 2017 om, at man tilbageholder 2/3 af
landets økonomiske bidrag til Europarådet for 2017, svaren-
de til 7 pct. af det samlede budget. Tilbageholdelsen sker som
reaktion på, at Europarådets Parlamentariske Forsamling
(PACE) i 2014 fratog de russiske parlamentarikere stemmer-
etten som sanktion for Ruslands ulovlige annektering af
Krim. Helt afgørende for løsning af denne konflikt er, hvor-
vidt den russiske delegation i 2018 vender tilbage til arbejdet
i PACE. PACE og Ministerkomitéen har i oktober 2017 in-
dledt en dialog om, hvorvidt der skal nedsættes en særlig ar-
bejdsgruppe for at overveje forslag, som kan medvirke til en
harmonisering af reglerne for medlemsstaternes deltagelse
og repræsentation i disse organer. Den russiske tilbageholdel-
se af budgetbidraget kan på kort sigt håndteres uden større
indvirkning på Europarådets programmer, men hvis tilbage-
holdelsen gentages for 2018, vil der være behov for markante
prioriteringer i organisationens arbejde.
Udviklingen i Tyrkiet følges tæt af Europarådet, særligt for
at sikre at Tyrkiet efterlever sine forpligtelser under Europa-
rådets konventioner. Danmark gav i den forbindelse i decem-
ber 2017 et frivilligt bidrag på 4,1 mio. kr. til to Europaråds-
projekter, der bl.a. skal forbedre de tyrkiske myndigheders
kapacitet til at arbejde efter internatonale menneskerettig-
hedsstandarder, herunder ift. undersøgelse af beskyldninger
om umenneskelig behandling i fængsler eller i forhold til at
beskytte flygtninge og migranters rettigheder. PACE har som
konsekvens af situationen sat Tyrkiet under såkaldt fuld
monitorering. Tyrkiet besluttede den 31. oktober 2017 at re-
ducere sit årlige bidrag til Europarådets budgetter med ca.
20 mio. euro årligt, svarende til 6 pct. af det samlede budget.
Samtidigheden med den russiske beslutning om tilbagehold-
else af bidrag medfører behov for revurdering af budgetterne
for 2018.
Situationen i Ukraine var også i 2017 et fremtrædende tema
på Europarådets dagsorden, og organisationen har været in-
volveret i en bred vifte af tiltag, som strækker sig fra overord-
nede, politiske tilkendegivelser til praktisk-operativ ekspert-
bistand. I forbindelse med vedtagelsen af den nye ukrainske
6
uddannelseslov har Venedigkommissionen i december 2017
konkluderet, at loven har diskriminerende elementer, hvorfor
det anbefales, at den revideres. Ministerkomitéen vedtog den
8. november en omnibus-resolution, der bl.a. fordømmer
Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol. Euro-
parådets handlingsplan for Ukraine blev i februar afløst af en
ny for perioden 2018-2021. Målet er at bistå Ukraine med at
bringe landets lovgivning, institutioner og praksis i overens-
stemmelse med Europarådets standarder.
For Ukraine og Georgien er Europarådet en værdsat part-
ner i de reformer, som de to lande har påtaget sig bl.a. som
led i associeringsaftalerne med EU. Danmark støtter i 2018
Georgiens konsolidering af de demokratiske reformer ift. anti-
diskrimination, hadforbrydelser og -tale med særligt fokus
på minoriteters rettigheder. Bidraget på 15 mio. kr. gives til
Europarådet, som bl.a. vil arbejde med lovreformer, kapaci-
tetsopbygning hos myndighederne samt informationsarbej-
de.
Menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan er fortsat be-
kymrende og ventes at ville optage Europarådet i 2018. Det
gælder ikke mindst den fortsatte fængsling af menneskeret-
tighedsforkæmper og politisk aktivist Ilgar Mammadov. Et
flertal i Ministerkomitéen besluttede i december 2017 for før-
ste gang i Europarådets historie at iværksætte en mekanisme,
hvorefter Menneskerettighedsdomstolen skal vurdere, hvor-
vidt Aserbajdsjan har levet op til sine forpligtelser under
Menneskerettighedskonventionen. Denne vurdering ventes
at foreligge i 2018. Processen kan ultimativt føre til, at Aser-
bajdsjan ekskluderes af Europarådet.
Venedigkommissionen opfordrede i december 2017 Polen
til at genoverveje et nyligt lovudkast vedrørende reform af
retssystemet, som i følge Venedigkommissionen udgør en
fare for det polske retssystem.
Arbejdet i PACE har været præget af korruptionsanklager
mod bl.a. den tidligere formand for forsamlingen, Pedro
Agramunt. Efter Agramunts tilbagetræden fra formandspo-
sten før tid, valgte PACE i oktober Stella Kyriakides (Cypern)
til midlertidig formand. Hun afløstes i januar 2018 af Michel
Nicholetti (Italien) som ny formand for en etårig periode.
Mandatet for Europarådets nuværende menneskerettigheds-
kommissær, Nils Muiznieks (Letland), udløber ultimo marts
2018 og kan ikke forlænges. Han efterfølges af Dunja Mijato-
vic (Bosnien Hercegovina) for perioden 2018-2024. Endvidere
udløber mandatet for Europarådets nuværende generalsekre-
tær Thorbjørn Jagland i september 2019. Mulige kandidaturer
må forventes præsenteret i løbet af 2018. Fristen for formel
indstilling er i januar 2019.
Ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan der kon-
stateres et generelt fald i antallet af verserende sager, om end
der fra enkelte lande er sket en stigning i antallet af sager. Det
samlede antal verserende sager pr. 30. november 2017 var
62.800, hvilket er 21 pct. lavere end ved starten af 2017. Det
har i den forbindelse haft væsentlig betydning, at Domstolen
i en enkelt sag har behandlet 12.000 sager.
6. DET NORDISKE FORSVARS- OG
BEREDSKABSSAMARBEJDE
Danmark har stor glæde af det nordiske samarbejde både på
forsvarsområdet, som primært finder sted inden for rammer-
ne af NORDEFCO, og beredskabsområdet. Der er på begge
områder i 2017 opnået en række gode fremskridt og resulta-
ter, som regeringen ønsker at bygge videre på i 2018.
Således var indgåelse mellem forsvarsministrene af en
aftale om radardatadeling, NORECAS, (Nordic Enhanced
Cooperation on Air Surveillance) i den nordiske region af
væsentlig betydning. Aftalen sigter på gennem bedre deling
af radardata mellem de nordiske lande, at bidrage til et for-
bedret situationsbillede i Norden og Østersøregionen.
I 2017 er arbejdet med implementering af den indgåede af-
tale om »Easy Access« fortsat. Aftalen, der blev underskrevet
under det danske formandskab i 2016, har til formål at sikre
lettere militær adgang til hinandens sø-, luft og landterrito-
rier ved bl.a. at forenkle og smidiggøre administrative proce-
durer. Derigennem vil der kunne skabes mulighed for et end-
nu tættere og operativt mere effektivt militært nordisk samar-
bejde i fredstid.
Under det finske formandskab for NORDEFCO i 2017 ene-
des man blandt de nordiske lande og USA om hensigten om
trinvist at udvikle en eksisterende norsk øvelse, »Arctic Chal-
lenge Exercise«, til en højintensiv flyøvelse (flag level) i det
nordiske område. Endvidere gennemførtes for første gang i
NORDEFCO-regi, en såkaldt »table top discussion«, som vi-
ste betydningen af NORDEFCO som forum for konsultatio-
ner, også i en krisesituation.
På det operative område har Danmark i 2017 haft et af For-
svarets C-130J Hercules transportfly udsendt i et halvt år til
FN-missionen MINUSMA i Mali. Flybidraget indgår i en nor-
disk initieret rotationsordning, hvor Norge og Sverige samt
Belgien og Portugal også bidrager. Ordningen forventes ind-
til videre opretholdt ind til november 2020 med forbehold for
parlamentarisk godkendelse i respektive nationer. Der pågår
desuden undersøgelser af muligheden for, at de nordiske lan-
de også kan bidrage med mobile træningshold til MINUSMA
med henblik på at yde uddannelsesstøtte til missionens øvri-
ge bidragydende lande.
På kapacitetsopbygningsområdet samarbejder de nordiske
lande også fortsat med trænings- og uddannelsesaktiviteter i
Østafrika. Desuden har de nordiske lande videreført et sam-
arbejde med de baltiske lande i Georgien.
Foruden arbejdet med implementering af allerede indgåe-
de aftaler og tiltag, herunder bl.a. om fælles indkøb af nye
kampuniformer, vil en væsentlig prioritet under det norske
NORDEFCO formandskab i 2018, være at forny den såkaldte
Vision 2020 fra 2013. Visionen omfatter de overordnede poli-
tiske prioriteter for samarbejdet og har sammen med aftalen
for NORDEFCO-samarbejdet (Memorandum of Understan-
ding) fra 2009 bidraget til at skabe retning og fremdrift i det
hidtidige samarbejde. Det er således ambitionen, at et nyt po-
litisk rammedokument kan fremlægges på ministermødet i
efteråret 2018. Forinden planlægges der afholdt en konferen-
ce, som vil kunne give input til udviklingen af det nye visi-
onspapir.
I lyset af et ændret risikobillede har de nordiske ministre
med ansvar for beredskab betonet væsentligheden af, at det
nordiske samarbejde på beredskabsområdet, »Haga-samarbejdet«,
fortsat bidrager til at styrke robustheden i Norden. Særligt fo-
kus er rettet mod den sikkerhedspolitiske situation, terror,
ekstremt vejr, migration, hybride trusler samt cyberterroris-
me. Udvikling af fælles indsatskapaciteter styrker beredska-
bet i de nordiske lande. Samtidigt bidrager en samordning af
beredskabspolicy til at adressere risici, der er særegne for de
nordiske lande, i det internationale beredskabssamarbejde.
I håndteringen af internationale katastrofer samarbejder
de nordiske lande tæt i regi af IHP (International Humanitari-
an Partnership), hvor Danmark (Beredskabsstyrelsen) vareta-
ger formandskabet 1. januar 2018 – medio 2019. Et mål er at
7
fastholde og udvikle strukturen således, at IHP fortsat kan
understøtte FN-organisationer i håndteringen af akutte og
længerevarende komplekse humanitære indsatser. I 2017 har
Danmark og øvrige nordiske lande bidraget med støtte til FN
til håndtering af flygtninge i henholdsvis Irak, Uganda og
Bangladesh.
Hjemmeværnet har igennem mere end 50 år haft et indgå-
ende samarbejde om udvikling af det frivillige Hjemmeværn i
Danmark, Norge og Sverige. Cheferne for de tre landes hjem-
meværn mødes en gang årligt til en konference, »SKAN-
DIA«, som er rammesættende for samarbejdet. I 2017 var
Danmark vært for konferencen. I rammen af SKANDIA sam-
arbejder de tre landes hjemmeværnsskoler også om bl.a. ud-
vikling af specialkurser samt udveksling af elever. Samarbej-
det bidrager til ressourceoptimering på uddannelsesområdet,
erfaringsudveksling samt udvikling og fornyelse af uddan-
nelses- og kursusvirksomhed.
Herudover har der været møder mellem nordiske hjem-
meværnschefer og cheferne for de frivillige militære organi-
sationer i Estland, Letland og Litauen i regi af dialogforum-
met, SCANBAL, hvor et af de væsentligste temaer har om-
handlet fælles sikkerhedspolitiske udfordringer og betyd-
ningen heraf for frivillige.
Hermed slutter redegørelsen.