Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Fremsendelsesbrev til Retsudvalget - Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L182/bilag/1/1867747.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Mærkning og registrering af skydevåben m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar. Søren Pape Poulsen / Jessika Heltberg Auken Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. marts 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup Sagsnr.: 2017-5000-0018 Dok.: 677712 Retsudvalget 2017-18 L 182 Bilag 1 Offentligt
Høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L182/bilag/1/1867749.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Mærkning og registrering af skydevå- ben m.v.) I. Høringen Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2018 til den 20. fe- bruar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio- ner mv.: Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juri- disk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore- ning, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Krimi- nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er- hvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Foreningen af Fængselsinspek- tører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere, For- eningen af Statsadvokater, Friluftsrådet, Fængselsforbundet, HK Lands- klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslærerfor- eningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dato: 6. marts 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup Sagsnr.: 2017-5000-0018 Dok.: 674144 Retsudvalget 2017-18 L 182 Bilag 1 Offentligt 2 Landsforeningen KRIM, Nordisk Våbenforum, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Samtlige byret- ter , Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten , Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, og Aarhus Universitet, Juridisk Institut. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Danmarks Våben- handlerforening, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, DI, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Ankla- gere, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Samtlige by- retter, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv. II. Høringssvarene 1. Generelt om lovforslaget Dansk Firmaidrætsforbund, DI, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Er- hvervsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarsministe- riet, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Politifor- bundet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke bemærkninger til lovforslaget. Dansk Land- og Strandjagt ser lovforslaget som et nødvendigt led i kri- minalitetsbekæmpelse og noterer sig med tilfredshed, at der ikke sker en overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser. Det Kriminalpræventive Råd ser meget positivt på forslaget om at skærpe kontrollen med skydevåben ved, at væsentlige dele til skydevåben også skal registreres. Politimesteren i Grønland bemærker, at lovforslaget ikke medfører æn- dringer i den grønlandske våbenlov, som i øvrigt ikke indeholder krav om 3 mærkning og registrering af skydevåben. Der findes ingen producenter af våben i Grønland, som ville kunne blive berørt af reglerne. 2. Registrering og mærkning af skydevåben mv. Danmarks Våbenhandlerforening anfører, at der vil være særdeles store tekniske udfordringer forbundet med kravet om mærkning af visse våben- dele, idet våbendele ofte modtages færdige og derfor er hærdede og overfla- debehandlede. Den eneste mulighed for mærkning for importøren eller de- taillisten vil ofte være mærkning ved hjælp af lasergravering, som imidler- tid ofte kritiseres for ikke at være tilstrækkelig permanent. Efter foreningens opfattelse er det således uklart, hvad der menes med en permanent mærkning, og hvordan mærkningen skal udføres i praksis. På grund af de uklare krav kan det ikke forventes, at udenlandske producenter af våben vil kunne opfylde de nye krav til mærkning, og mærkningen vil derfor i stedet skulle foretages af danske importører af våben. Foreningen finder i den forbindelse også, at det er uklart, hvornår kravene til mærkning skal være opfyldt i forbindelse med import. Det er derfor foreningens opfattelse, at lovforslagets krav til mærkning og registrering af skydevåben vil medføre økonomiske og administrative kon- sekvenser for erhvervslivet af et større omfang. Det bemærkes endelig, at foreningen forventer at blive inddraget i forbin- delse med, at kravene til registrering af våbenhandlere og våbenmæglere og om indberetning af transaktioner vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Lovforslaget indeholder ikke en præcisering af de nærmere krav til mærk- ning af skydevåben. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 følger det således af direktivets artikel 1, stk. 3, litra a (2a), at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter, som indeholder de nærmere tekniske specifikationer for mærkningen af skydevåben efter direk- tivet. Justitsministeriet vil i den forbindelse inddrage bemærkningerne fra Danmarks Våbenhandlerforening i det videre arbejde i Kommissionen, som forventes tilendebragt senest samtidig med medlemsstaternes frist for gen- nemførelsen af direktivet den 14. september 2018. Justitsministeriet bemærker i forhold til spørgsmålet om opfyldelse af mærk- ningskravene i forbindelse med import, at det følger af lovforslagets almin- delige bemærkninger pkt. 2.1.2 og direktivets art. 1, stk. 3, litra a, samt 4 præambelbetragtning 6 og 8, at alle skydevåben eller alle væsentlige dele til skydevåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. septem- ber 2018 eller derefter, skal være forsynet med en tydelig, permanent og unik mærkning straks efter fremstillingen og senest før markedsføringen heraf eller straks efter importen til Unionen. Direktivet indebærer således, at våben, der er fremstillet i EU, allerede ved importen til Danmark vil skulle leve op til minimumskravene for mærkning i medfør af direktivet. Derudover forudsættes det med direktivet, at fastsæt- telsen af ensartede krav til mærkning vil give producenter af våben bedre mulighed for at indrette produktionen af skydevåben på en måde, som lever op til kravene inden for EU, således at forpligtelsen til at leve op til mærk- ningen ikke påhviler importøren alene. Formålet med direktivet er således bl.a. at fremme et velfungerende marked for skydevåben ved at sikre, at der fastsættes ensartede minimumsstandarder for mærkning og registrering af våben. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslagets krav til mærkning og registrering vil medføre visse begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere de præcise økonomiske konsekvenser, som afhænger af den en- kelte virksomheds størrelse, og hvordan den enkelte virksomhed indretter sine forretningsgange. Der er således tale om et skøn baseret på de forelig- gende oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede i dag i våbenlovgivningen stilles krav om, at skydevåben skal mærkes. Kravene gælder også allerede samlede skydevåben, hvor metaldele evt. kan være hærdede og overfladebehandlede. Justitsministeriet er opmærksom på, at de administrative forskrifter, som udstedes i medfør af lovforslaget, ikke skal pålægge erhvervslivet unødige byrder. Våbenhandlerforeningen og andre relevante organisationer vil der- for blive tæt inddraget i de videre overvejelser om gennemførelsen af direk- tivets krav, herunder kravene til registrering af våbenhandlere og våben- mæglere og om indberetning af transaktioner om våben, som skal være gen- nemført senest den 14. december 2019. DGI Skydning anfører, at organisationen forventer et samarbejde med po- litiet og Justitsministeriet i forbindelse med gennemførelsen af kravene til registrering af væsentlige dele til skydevåben i Skytteforeningernes Våben- register (SKV). Organisationen anfører i den forbindelse, at ikrafttrædelses- tidspunktet for kravene til registrering af skydevåben bør indføres direkte i 5 ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget og ikke kun fremgå af lovforsla- gets bemærkninger. Derudover bør det fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at kravet til mærkning af ammunition ikke gælder for hjemmeladet ammunition. Endelig påpeges det, at der i Skytteforeningernes Våbenregister (SKV) er registreret et stort antal skydevåben, som er omfattet af en tidsubegrænset tilladelse, hvilket ikke harmonerer med lovforslagets bemærkninger om, at tilladelser til pistoler kun udstedes med 2 års gyldighed. Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, pkt. 5 og pkt. 7 skal reglerne om registrering af oplysninger i dataregistreringssyste- merne være gennemført senest den 14. december 2019. Direktivets krav til registrering af oplysninger om skydevåben mv. vil blive gennemført ved en ændring af våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret, da det forventes at medføre ændringer af Politiets Våbenregister og reglerne om SKV, jf. vå- benbekendtgørelsens § 17. Hovedorganisationerne for skytteforeningerne vil blive inddraget i arbejdet hermed. Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, at reglerne om mærkning af ammunition i medfør af våbenlovens § 3 a, stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse med kravene til mærkning af ammunition i medfør af våbendirektivet. Lovforslaget indeholder således in- gen ændring af reglerne om mærkning af ammunition, herunder heller ikke i forhold til hjemmeladet ammunition. Endelig bemærkes i forhold til spørgsmålet om gyldighedstiden for udste- delse af våbentilladelser, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at tilla- delser til våbensamlere og tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben fremover vil blive meddelt for en periode på 5 år mod 10 år i dag. Lovforslaget indeholder ingen ændringer af reglerne for gyldigheden af våbentilladelser i øvrigt. Vaabenhistorisk Selskab konstaterer, at lovforslaget ikke lægger op til en ændring af mærkningskravene til skydevåben mv. af historisk betydning. Selskabet er i øvrigt positiv over for kravet om mærkning af skydevåben mv., der overgår fra statslige lagre til civil brug. 6 III. Lovforslaget 1. I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget visse ændringer af lov- teknisk karakter. Der er tilføjet et stk. 2 til lovforslagets § 2 med henblik på at tydeliggøre, at regler udstedt i medfør af § 3 a, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3 a, stk. 7, i lov om våben og eksplosivstoffer.