Fremsat den 14. marts 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Fremsat den 14. marts 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love1)
(Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring
af grænsen for prospektpligt, m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 667 af 8. juni 2017, § 1 i
lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 34 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og senest ved § 45 i lov nr. 41 af 22. januar
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 6« til: »§ 64, stk.
3«.
2. I § 1, stk. 6, ændres »§§ 6, 6 a, 6 b, 33 og 43, § 347, stk.
1, og § 348« til: »§§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, 46 a, 46 b, § 347,
stk. 1, § 348 og § 373, stk. 3 og 5,«.
3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 67:
»67) Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2,
stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/49/EF om indskudsgarantiordninger,
som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under an-
vendelse af bestemmelser om, at en eventuel rente el-
ler præmie betales eller er i fare efter en formel, der
omfatter faktorer såsom et indeks eller en kombina-
tion af indekser, bortset fra indlån med variabel rente,
hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller
en kombination af finansielle instrumenter, en råvare
eller en kombination af råvarer eller andre materielle
eller immaterielle ikke-omsættelige aktiver eller en
valutakurs eller en kombination af valutakurser.«
4. § 6, stk. 3, ophæves.
5. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
6. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således:
1) Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets/Kommissionens direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-tidende 2008, nr. L 133, side 66, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/2011/EU af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014/EU, EU-tidende
2016, nr. L 171, side. 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning nr. 1093/2010/EU og nr. 648/2012/EU,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/2365/EU af 25. november 2015 om
gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning nr. 648/2012/EU, EU-tidende, nr.
L 337, side 1, Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2017 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af
direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning nr. 1093/2010/EU og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF, EU-tidende 2015, nr. L 337,
side 35, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF, EU-tidende 2017, nr. L 168, side 12.
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0015
CQ000457
»1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets
eller realkreditinstituttets investeringsservice og acces-
soriske tjenesteydelser.«
7. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En agent tilknyttet et fondsmæglerselskab eller et
pengeinstitut, jf. stk. 1, der er formidler af, kan sælge eller
rådgive om strukturerede indlån.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
8. I § 33 a, stk. 3, nr. 7 ændres »§ 72, stk. 1, 2 og 5,« til: »§
72, stk. 1, 2 og 6«.
9. I overskriften før § 38 indsættes efter »Danske finansielle
virksomheders«: »og visse finansieringsinstitutters«.
10. Efter § 38 a indsættes:
Ȥ 38 b. Et finansieringsinstitut, som er datterselskab af et
pengeinstitut eller realkreditinstitut eller er et fællesejet sel-
skab af flere pengeinstitutter eller af flere realkreditinstitut-
ter, skal give meddelelse til Finanstilsynet forud for, at fi-
nansieringsinstituttet etablerer en filial i et andet medlems-
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Finansieringsinstituttet skal sammen med meddelelsen give
Finanstilsynet de oplysninger, som er nævnt i § 38, stk. 1,
og oplyse størrelsen og sammensætningen af finansierings-
instituttets kapitalgrundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet sender oplysninger som nævnt i stk.
1 og oplysninger om moderselskabernes risikoeksponerings-
beløb til værtslandets tilsynsmyndigheder senest tre måne-
der efter modtagelsen af oplysningerne.«
11. I § 46 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anven-
delse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der råd-
giver om eller er formidlere af strukturerede indlån.«
12. I § 46 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anven-
delse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der råd-
giver om eller er formidlere af strukturerede indlån.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13. § 64, stk. 1-4 ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel
virksomhed
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvi-
se hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring,
5) må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via
et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af el-
ler har en væsentlig indflydelse på, have påført eller på-
føre den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab,
og
6) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5.
14. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 1, nr. 2-6«.
15. I § 64, stk. 6, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1 og 2, stk.
3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4 og 5« til: »Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og
stk. 2«.
16. I § 64, stk. 7, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1-5« til:
»Stk. 1-2«.
17. I § 64, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»Stk. 1-5« til: »Stk. 1-2«, og i stk. 8, 2. pkt., der bliver stk.
5, 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.
18. I § 72 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse
på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der sælger,
rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
19. I § 84, stk. 1, ændres »§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 100
a,« til: »§ 96, stk. 1, §§ 98, 100 a,«, og »og §§ 136-138 og
140-143« ændres til: »§§ 136-138 og 140-143 og § 160, stk.
1, 1. og 2. pkt.«
20. I § 88, stk. 1, ændres »§ 80, stk. 1-4« til: »§ 80, stk.
1-3«, »§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 100 a,« ændres til: »§ 96,
stk. 1, §§ 98, 100 a,«, og »og §§ 136-138 og 140-143« æn-
dres til: »§§ 136-138 og 140-143 og § 160, stk. 1, 1. og 2.
pkt.«
21. I § 125 i indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. For et realkreditinstitut, der på institutniveau er
udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut, jf. §§ 308
og 310, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, dog mi-
nimum 2 pct., jf. stk. 1, der sikrer, at instituttets krav til ka-
pitalgrundlag og gældsbuffer tilsammen udgør mindst 8 pct.
af instituttets samlede passiver, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der på
konsolideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, jf. §§
308 og 310, og hvor der for koncernen skal fastsættes et
krav til størrelsen af koncernens nedskrivningsegnede passi-
ver på konsolideret niveau, jf. § 266, stk. 3, skal gældsbuffe-
ren fastsættes til et niveau, dog minimum 2 pct., jf. stk. 1,
der sikrer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer,
2
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver udgør
mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.
Stk. 4. For et realkreditinstitut, der på institutniveau er ud-
peget som systemisk vigtigt realkreditinstitut, jf. §§ 308 og
310, der indgår i en international koncern, udgør gældsbuf-
ferkravet 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis
den internationale koncerns samlede krav er tilstrækkelige
til at sikre, at koncernen har nedskrivningsegnede passiver
der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passiver.
Hvis den internationale koncerns samlede krav ikke er til-
strækkelige til at sikre, at koncernen har nedskrivningsegne-
de passiver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede
passiver, fastsættes gældsbufferkravet for realkreditinstitut-
tet til minimum 2 pct., dog således, at det samlede krav til
realkreditinstituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag udgør
mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samlede passiver.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
22. I § 125 i, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3« til:
»stk. 6«.
23. § 125 i, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 7, nr. 5, affattes såle-
des:
»5) kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.«
24. I § 125 i, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3,« til:
»stk. 6,«.
25. § 125 i, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Finanstilsynet kan bestemme, at:
1) Gældsbufferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes
helt eller delvis med kapital- og gældsinstrumenter med
kontraktuel mulighed for nedskrivning og konvertering.
2) Gældsbufferkravet opgjort efter stk. 3, kan for den del
der er over 2 pct., opfyldes med udstedelser, jf. stk. 6-8,
fra modervirksomheden, hvis denne er et pengeinsti-
tut.«
26. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 3, nr. 1,
2 og 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6«.
27. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »denne lov,«: »hvid-
vaskloven,«.
28. I § 224 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 224, stk. 1, nr. 2,« til:
»§ 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
29. I § 266, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved fastsættelsen af kravet i stk. 1 på konsolideret ni-
veau er koncernens realkreditinstitut ikke omfattet af konso-
lideringen. Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til
at opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau, må ikke
samtidig anvendes til at opfylde eller finansiere passiver, der
indgår i opfyldelsen af kravene i § 125 i, stk. 1-4, eller de
krav der følger af § 125 i, stk. 8, nr. 1-5.«
30. I § 267 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I en koncern, hvor der indgår et realkreditinstitut,
og hvor der er fastsat et krav til størrelsen af koncernens
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. §
266, stk. 3, kan Finanstilsynet tillade, at passiver udstedt fra
et realkreditinstitut i koncernen anvendes til at opfylde kra-
vet til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni-
veau, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De pågældende instrumenter skal i afviklingssituatio-
nen kontraktuelt kunne nedskrives og konverteres uden
brug af bail-in værktøjet.
2) De pågældende instrumenter må ikke samtidig anven-
des til opfyldelse af gældsbufferkravet i § 125 i, stk. 7.
3) Det må ikke udgøre en afviklingshindring, at det kon-
soliderede krav til nedskrivningsegnede passiver opfyl-
des af passiver udstedt fra realkreditinstituttet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
31. I § 313 a ændres »§ 64, stk. 1-5« til: »§ 64, stk. 1-2«.
32. I § 348, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 43,«: »46 a, 46
b,«.
33. I § 351, stk. 1, 2 og 5, ændres »§ 64, stk. 2 eller 3,« til:
»§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«.
34. I § 351, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 2 og 3,« til: »§ 64, stk.
1, nr. 2-6,«.
35. I § 351, stk. 6, 1. pkt., ændres tre steder »§ 64, stk. 3, nr.
1« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3«
36. I § 351 stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 8« til: »§ 64,
stk. 5«.
37. I § 351, stk. 7, ændres »§ 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6«.
38. I § 354, stk. 6, nr. 22, indsættes efter »clearingen«: », jf.
dog stk. 15«.
39. I § 354, stk. 15, indsættes efter »20«: », 22«.
40. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 1-3« til: »§ 64, stk.
1«.
41. I § 363, stk. 1, ændres », andre sparevirksomheder end
de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte og Forvaltningsinstituttet for
Lokale Pengeinstitutter« til: »og andre sparevirksomheder
end dem nævnt i § 361, stk. 1, nr. 5,«.
42. Efter § 372 a indsættes i kapitel 23:
ȯvrige bemyndigelsesbestemmelser
§ 372 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om fritagelse
af de eksponeringer, som er omfattet af artikel 400, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, fra forordningens regler om be-
grænsninger for store eksponeringer.«
3
43. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2«
til: »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, og efter »§ 248 b, stk.
1,« indsættes: »§ 313 b,«.
44. I § 373, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 64,
stk. 5, 2. pkt.«
§ 2
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af
8. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2014, nr. L173, side 1,«: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2365/2015/EU af 25. november 2015, nr. L
337, side 1,«.
2. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016, EU-
Tidende 2016, nr. L 171, side 1« til: »Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016, EU-
Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-
Tidende 2017, nr. 168, side 12«.
3. I § 1, stk. 2, 1. pkt., udgår »over 5 mio. euro«, og 2. pkt.
ophæves.
4. I § 11, stk. 1, indsættes som nye numre:
»1) Udbud af omsættelige værdipapirer under 1 mio. euro
beregnet over en periode på 12 måneder.
2) Udbud af omsættelige værdipapirer under 8 mio. euro
beregnet over en periode på 12 måneder, hvis der ikke
anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf.
§ 14, stk. 3.«
Nr. 1-8 bliver herefter nr. 3-10.
5. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En udsteder, udbyder eller fysisk eller juridisk
person, der anmoder om optagelse til handel af omsættelige
værdipapirer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 5, 7 og 10, kan
dog udforme et prospekt i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 3.«
6. Efter § 58 indsættes før afsnit V:
»Oplysningspligt for revisorer for operatører af et reguleret
marked eller udbydere af en dataindberetningstjeneste
§ 58 a. En ekstern revisor for en operatør af et reguleret
marked eller en udbyder af en dataindberetningstjeneste skal
straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og enhver
afgørelse vedrørende selskabet, som revisor bliver vidende
om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan
1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser
eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for med-
delelse af tilladelse, eller som særlig vedrører operatø-
ren af et reguleret marked eller udbyderen af en data-
indberetningstjenestes virksomhed,
2) påvirke operatøren af et reguleret marked eller udbyde-
ren af en dataindberetningstjenestes fortsatte aktivitet,
eller
3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at
konklusionen modificeres.
Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold
og enhver afgørelse omfattet af stk. 1, som den eksterne re-
visor bliver vidende om som revisor for et selskab, der har
snævre forbindelser med operatøren af et reguleret marked
eller udbyderen af en dataindberetningstjeneste.«
7. I § 105 indsættes efter »fastsætter regler om«: »generelle
principper om investorbeskyttelse, oplysninger til kunder,«.
8. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2365/2015/EU af 25. november 2015 om gennemsig-
tighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og ved-
rørende genanvendelse.«
9. § 244, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
10. Efter § 244 indsættes:
»§ 244 a. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
11. I § 247 indsættes efter »§58, stk. 1,«: »§ 58 a,«.
12. Efter 253 a indsættes:
»§ 253 b. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel
4, stk. 1 og 4-6, og artikel 15, stk. 1 og 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2365/2015/EU af 25. no-
vember 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansie-
ringstransaktioner og vedrørende genanvendelse. Endvidere
straffes med bøde overtrædelse af forskrifter udstedt i med-
før af artikel 4, stk. 9 og 10, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 2365/2015/EU af 25. november 2015 om
gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og
vedrørende genanvendelse, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder overtrædelse af artikel 13, stk. 1 og 2, og artikel 14,
stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2365/2015/EU af 25. november 2015 om gennemsigtighed
af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende gen-
anvendelse. Endvidere straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af ar-
tikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2365/2015/EU af 25. november
2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstrans-
aktioner og vedrørende genanvendelse, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«
4
§ 3
I hvidvaskloven, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1547 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »Forsikringsmæglere« til: »For-
sikringsformidlere«.
2. I § 7, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Personen skal endvidere have et tilstrækkeligt godt om-
dømme og må ikke have udvist en adfærd, der giver grund
til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på for-
svarlig måde.«
3. I § 48 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan inddrage registreringen af en
virksomhed eller en person efter stk. 1, hvis virksomheden
eller personen gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af denne lov.«
4. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfat-
tet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, at afsætte den person,
der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden for en frist fast-
sat af Finanstilsynet, hvis personen ikke har tilstrækkeligt
godt omdømme eller personens adfærd giver grund til at an-
tage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig
måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.
Stk. 2. Påbud meddelt efter stk. 1 kan af virksomheden og
den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgi-
ves til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er med-
delt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning
herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«
§ 4
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5.
juli 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 665 af 8. juni
2017, § 5 i lov nr. 666 af 8. juni 2017, og senest ved § 5 i
1547 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 3, indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog stk. 4«,
og i nr. 1 ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
2. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder, der udøver investeringsrådgiv-
ning, skal endvidere opfylde følgende betingelser for, at Fi-
nanstilsynet kan give tilladelse, jf. stk. 3:
1) Kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, når virksomheder er ejere af en kvalificeret ejeran-
del, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
2) Der må ikke foreligge snævre forbindelser, jf. § 5, stk.
1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed, mellem ansø-
geren og andre virksomheder og personer, der vil kun-
ne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opga-
ver.
3) Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået et samarbejde med
på det finaniselle område, vedrørende en virksomhed
eller en person, ansøgeren har snævre forbindelser
med, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom-
hed, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Fi-
nanstilsynets opgaver.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »en finansiel rådgiver«: », en
investeringsrådgiver«.
4. I § 4 a, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Oplysninger om, hvorvidt boligkreditformidleren er
bundet eller ej.«
5. I § 7 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
finansielle rådgiveres og investeringsrådgiveres dokumenta-
tion og opbevaring af dokumentation i forbindelse med in-
vesteringsrådgivning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, som en finansiel rådgiver, en investerings-
rådgiver og en boligkreditformidler skal træffe for at have
effektive procedurer for udvikling og distribution af produk-
ter og tjenester.«
6. I § 11, stk. 6, ændres »den finansielle rådgiver eller bolig-
kreditformidleren« til: »virksomheden«.
7. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. § 62, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed
finder tilsvarende anvendelse på investeringsrådgivere.«
8. I § 15, stk. 1, indsættes efter »en finansiel rådgivers«: »,
en investeringsrådgivers«.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finansielle råd-
givers«: », investeringsrådgivers«.
10. § 23, stk. 3, ophæves.
11. § 24 affattes således:
»§ 24. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 2 i lov
nr. 1549 af 13. december 2016, § 46 i lov nr. 426 af 3. maj
2017 og senest ved § 3 i lov nr. 1547 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
5
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af
13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-di-
rektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af
23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om
samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunk-
tioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet), Kom-
missionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af be-
stemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side
11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 42-61, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse be-
stemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-struk-
turer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 28-41, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF
samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvid-
vaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73. I
Loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser
fra Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central in-
vestorinformation og de betingelser, der skal opfyldes,
når central investorinformation eller prospektet udleve-
res på et andet varigt medium end papir eller via et
websted, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 1-15, Kom-
missionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og
erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk
kommunikation mellem kompetente myndigheder i for-
bindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller
og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplys-
ninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16-27, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L
169, side 8-45. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gæl-
der en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
2. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
3. § 3, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 6.
4. § 3, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
5. I § 110, stk. 1, nr. 4, ændres »måneder eller« til »måne-
der,«.
6. I § 110, stk. 1, nr. 5, ændres »loven.« til »loven, eller«.
7. I § 110, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
hvidvaskloven.«
8. § 146, nr. 3 ophæves.
9. I § 161 indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 2017/1131 af
14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger og regler fastsat i
medfør heraf.«
10. I § 170, stk. 1, 2. pkt., ændres »Markedsføringslovens §
20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, § 27 a og § 28« til:
»Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32,
stk. 1, § 33 og § 34«.
11. § 185, stk. 3, ophæves.
12. § 186 affattes således:
»§ 186. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
13. I § 190, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1-9« til »§ 3, stk. 1-6.«
14. I § 190 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Overtrædelse af artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel
7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, ar-
tikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6,
artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel
19-21, artikel 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel
26, artikel 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk.
7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4,
artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36,
artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger, straffes med bøde.«
6
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, som ændret
bl.a. ved § 9 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 4 i lov nr.
1549 af 13. december 2016, § 5 i lov nr. 665 af 8. juni 2017
og senest ved § 35 i lov nr. 1547 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011,
nr. L 174, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om op-
hævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF
(4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, si-
de 73. I Loven er der endvidere medtaget visse bestem-
melser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale
iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side
18, og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkeds-
foreninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8-45.
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet
i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nye numre:
»12) AIF-SIKAV: En alternativ investeringsfond, jf. nr. 1,
stiftet efter reglerne i afsnit VIII, som et selskab med
en eller flere investorer, hvis vedtægterne angiver, at
selskabet er en alternativ investeringsfond med
variabel kapital, og som har udpeget en forvalter, der
har tilladelse til at administrere alternative investe-
ringsfonde, og som har ansvaret for at forvalte AIF-
SIKAV’en.
13) AIF-værdipapirfond: En alternativ investeringsfond,
jf. nr. 1, som er etableret af en forvalter af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere
alternative investeringsfonde, og hvis fondsbestem-
melser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.«
Nr. 12-48 bliver herefter nr. 14-50.
3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 27« til: »§ 3, stk.1, nr.
29«.
4. I § 11, stk. 6, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 38« til: »§ 3, stk.1,
nr. 40«.
5. I § 17, nr. 7, udgår »eller«.
6. I § 17 indsættes efter nr. 7 som nyt nr.:
»8) ikke overholder hvidvaskloven, eller«
Nr. 8 bliver herefter nr. 9.
7. I § 28, stk. 4, ændres »§ 3, stk.1, nr. 27« til: »§ 3, stk.1,
nr. 29«.
8. I overskriften til afsnit VIII indsættes efter »kapitalfor-
eninger«: », AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde«.
9. I § 133, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En kapitalfor-
ening«: » eller en AIF-SIKAV«.
10. I § 133, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitalforenin-
gens«: »eller AIF-SIKAV’ens«, og i 2. pkt. indsættes efter
»kapitalforeningen«: »eller AIF-SIKAV’en«.
11. I § 133 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En AIF-værdipapirfond kan alene etableres af en
forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at administrere alternative investeringsfonde.«
12. § 134, stk. 1 og 2, affattes således:
»En kapitalforening eller AIF-SIKAV skal have en for-
enings- eller selskabskapital, der kan variere efter de vilkår,
som er fastsat i vedtægterne. En AIF-værdipapirfond skal
have en fondskapital, der kan variere efter de vilkår, som er
fastsat i AIF-værdipapirfondens fondsbestemmelser. En-
hver, der ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, en
AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, betegnes som in-
vestor i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdi-
papirfonden og afdelingen.
Stk. 2. En kapitalforening, AIF-SIKAV og AIF-værdipa-
pirfond skal organiseres med en eller flere afdelinger hver
baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes el-
ler fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. Bestyrelsen
for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV kan etablere nye
afdelinger og foretage hermed forbundne vedtægtsændrin-
ger, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Bestyrelsen
for en AIF-værdipapirfonds forvalter af alternative investe-
ringsfonde kan etablere nye afdelinger, medmindre andet
fremgår af fondsbestemmelserne.«
13. I § 134, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kapitalforening«:
», en AIF-SIKAV eller i en AIF-værdipapirfond«.
14. I § 134, stk. 4, indsættes efter »vedtægternes«: »eller
fondsbestemmelsernes«.
7
15. I § 134, stk. 5, 1, pkt., indsættes efter »kapitalforenin-
gens«: », AIF-SIKAV’ens, AIF-værdipapirfondens«.
16. § 134, stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Alle investorer i en kapitalforening, AIF-SIKAV
eller alternativ AIF-værdipapirfond skal have de samme ret-
tigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle inve-
storerne i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-vær-
dipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de
samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene ve-
drører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser,
udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af
regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor i en
kapitalforening eller AIF-SIKAV dog mindst skal have én
stemme.
Stk. 7. Det skal fremgå af en kapitalforenings eller AIF-
SIKAV’s vedtægter eller af AIF-værdipapirfonds fondsbe-
stemmelser, efter hvilke regnskabsregler kapitalforeningen,
AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden vil aflægge års-
rapport.«
17. § 135 affattes således:
Ȥ 135. En kapitalforening har eneret og er pligtig til i sit
navn at benytte betegnelsen kapitalforening.
Stk. 2. En AIF-SIKAV har eneret og er pligtig til i sit
navn at benytte betegnelsen AIF-SIKAV eller alternativ in-
vesteringsfond med variabel kapital.
Stk. 3. En AIF-værdipapirfond har eneret og er pligtig til i
sit navn at benytte betegnelsen AIF-værdipapirfond.
Stk. 4. En kapitalforenings, AIF-SIKAV’s eller AIF-vær-
dipapirfonds forvalter udgør foreningens eller fondens dag-
lige ledelse.«
18. § 136, stk. 1, affattes således:
»Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er stiftet eller
AIF-værdipapirfond etableret, skal forvalteren foretage an-
meldelse til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen af en kapital-
forening eller en AIF-SIKAV skal vedlægges et eksemplar
af kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens stiftelsesdoku-
ment og vedtægter.«
19. I § 136, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitalforening«:
»eller en AIF-SIKAV«, og i 2. pkt. ændres »Kapitalforenin-
gen« til: »En kapitalforening eller AIF-SIKAV«.
20. I § 136, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en kapitalfor-
ening«: », eller AIF-SIKAV«, og i 2. pkt. indsættes efter
»kapitalforeningen«: »eller AIF-SIKAV’en«.
21. § 136, stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV har ænd-
ret sine vedtægter, skal kapitalforeningens eller AIF-SI-
KAV’ens forvalter anmelde ændringerne til Erhvervsstyrel-
sen, der foretager de nødvendige registreringer.
Stk. 5. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i sel-
skabsloven finder med de nødvendige tilpasninger anvendel-
se på kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er eller AIF-værdipa-
pirfonde. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, i selskabsloven
skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Er-
hvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutningen om æn-
dringen er truffet.«
22. I § 136, stk. 6, indsættes to steder efter »kapitalforenin-
ger«: »eller AIF-SIKAV’er«.
23. I § 137, stk. 1, ændres »Når vedtægterne i en kapitalfor-
ening« til: »Når vedtægterne i en kapitalforening eller AIF-
SIKAV«.
24. I § 137 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er der tale om en AIF-værdipapirfond, er det be-
styrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, der træffer
beslutninger som nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
25. I § 138 indsættes efter »En kapitalforening«: », AIF-SI-
KAV eller AIF-værdipapirfond«.
26. I § 139, stk. 1, indsættes efter »en kapitalforening«: »el-
ler AIF-SIKAV«, og efter »kapitalforeningen«: indsættes:
»eller AIF-SIKAV’en«.
27. § 139, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en kapitalforening eller AIF-SIKAV udpeget
en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i
et andet land, skal kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en
indgå aftale med en repræsentant om repræsentation af kapi-
talforeningen eller AIF-SIKAV’en her i landet. Kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en har hjemsted der, hvor repræ-
sentanten har hjemsted, og hovedkontor der, hvor forvalte-
ren har hovedkontor.«
28. § 140, affattes således:
Ȥ 140. Beslutning om likvidation af en afdeling i en ka-
pitalforening eller AIF-SIKAV træffes af generalforsamlin-
gen. Beslutning om likvidation af en afdeling i en AIF-vær-
dipapirfond træffes af bestyrelsen for AIF-værdipapirfon-
dens forvalter.
Stk. 2. En beslutning om likvidation skal indeholde en be-
stemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator
træder i bestyrelsens og forvalterens sted.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af kapitalfor-
eningens eller AIF-SIKAV’ens generalforsamling eller af
bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter.«
29. I § 141, stk. 5, ændres »generalforsamlingen« til: »kapi-
talforeningens eller AIF-SIKAV’ens generalforsamling eller
af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter«.
30. § 141, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-
værdipapirfond anses for afviklet, når likvidation af kapital-
foreningens eller fondens eneste eller sidste afdeling er gen-
nemført. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er afviklet
i henhold til 1. pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til
Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det likvida-
8
tionsregnskab, der er godkendt af generalforsamlingen eller
af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, og en
erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvi-
dationen er gennemført i overensstemmelse med bestemmel-
serne om likvidation i denne lov.«
31. Overskriften før § 142 affattes således:
»Afvikling af kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er, AIF-
værdipapirfonde og afdelinger uden investorer«.
32. § 142 affattes således:
Ȥ 142. Har en kapitalforening, AIF-SIKAV, eller en af-
deling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslut-
ning om afvikling af foreningen, selskabet eller afdelingen.
Stk. 2. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er afvik-
let i henhold til stk. 1, skal foreningens forvalter anmelde af-
viklingen til Erhvervsstyrelsen.«
33. I § 143, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en kapitalfor-
ening«: »eller en AIF-SIKAV«.
34. I § 143, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2.«: »Beslut-
ning om afvikling af en andelsklasse i en AIF-værdipapir-
fond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter.«
35. I § 143, stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen«: »for for-
eningen eller forvalteren for AIF-værdipapirfonden«.
36. I § 144 indsættes efter »kapitalforeninger«: », AIF-SI-
KAV’er, AIF-værdipapirfonde«.
37. § 145, stk. 1, ændres »på kapitalselskabets hjemsted om
at opløse en kapitalforening, hvis kapitalforeningen« til: »på
kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens hjemsted om at op-
løse en kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvis foreningen
eller selskabet«.
38. I § 145, stk. 2, indsættes efter »kapitalforeningen«: »el-
ler AIF-SIKAV’en«.
39. I § 145, stk. 3, indsættes efter » en kapitalforening«: »el-
ler AIF-SIKAV«.
40. I § 145, stk. 4, indsættes efter »Kapitalforeningen«: »el-
ler AIF-SIKAV’en«.
41. I § 145, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, indsættes efter »kapital-
foreningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
42. § 145, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. I perioden fra kapitalforeningens eller AIF-SI-
KAV’ens oversendelse til skifteretten og til der er udpeget
en likvidator, må bestyrelsen alene foretage dispositioner,
der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for
foreningen, selskabet og deres kreditorer.«
43. I § 145, stk. 8, indsættes tre steder efter »kapitalforenin-
gens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
44. I § 145, stk. 9, indsættes efter »medlemmer af kapitalfor-
eningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«, og efter »ledelsen i ka-
pitalforeningens« indsættes: »eller AIF-SIKAV’ens«.
45. § 146, stk. 1 og 2, affattes således:
»En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapir-
fond kan fusionere med en anden kapitalforening, AIF-SI-
KAV eller AIF-værdipapirfond. En afdeling i en kapitalfor-
ening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond kan fusionere
med en anden afdeling i en kapitalforening, AIF-SIKAV el-
ler AIF-værdipapirfond. Forud for fusionen skal de fusione-
rende enheder offentliggøre en fusionsplan.
Stk. 2. En fusion af kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er el-
ler AIF-værdipapirfonde gennemføres ved, at den ophøren-
de kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond
overdrager sine afdelinger til den fortsættende kapitalfor-
ening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.«
46. I § 147, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For en AIF-værdipapirfond træffes beslutningen af for-
valterens bestyrelse.«
47. § 148, stk. 1, affattes således:
»En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapir-
fond, som ophører ved fusion, anses for afviklet, når kapital-
foreningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden har
overdraget sine afdelinger til den fortsættende enhed og in-
vestorerne i den ophørende enhed har fået ombyttet deres
andele med andele i den fortsættende enhed.«
48. § 148, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond anses for afviklet, når foreningens, selskabets el-
ler fondens eneste eller sidste afdeling er fusioneret med en
afdeling fra en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller
AIF-værdipapirfond, og denne afdeling er den fortsættende
enhed.«
49. I § 148, stk. 4, indsættes efter »en kapitalforening«: »el-
ler en AIF-SIKAV«, og efter »skal kapitalforeningens«: »el-
ler AIF-SIKAV’ens«.
50. I § 149, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i en kapitalfor-
ening«: », AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond««, og efter
»skal kapitalforeningen« indsættes: », AIF-SIKAV’en eller
AIF-værdipapirfonden«.
51. § 150, stk. 1, affattes således:
»Beslutning om spaltning af en afdeling i en kapitalfor-
ening eller AIF-SIKAV træffes af afdelingens investorer på
generalforsamlingen. Beslutning om spaltning af en afdeling
i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens
forvalter.«
52. I § 150, stk. 2, indsættes efter »af bestyrelsen«: »for ka-
pitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller af forvalteren af
AIF-værdipapirfonden«.
53. § 152, stk. 2, affattes således:
9
»Stk. 2. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond anses for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SI-
KAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste af-
deling ved en spaltning har overdraget alle afdelingens akti-
ver og forpligtelser til afdelinger i en eller flere andre enhe-
der.«
54. I § 152, stk. 3, indsættes efter »en kapitalforening«: »el-
ler AIF-SIKAV« og efter »skal kapitalforeningens«: »eller
AIF-SIKAV’ens«.
55. I § 153, stk. 1, indsættes efter »i en kapitalforening«: »,
AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond«, og efter »en anden
kapitalforening« indsættes: », AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond«.
56. I § 153, stk. 2, indsættes efter »kapitalforening«: », AIF-
SIKAV eller AIF-værdipapirfond«.
57. § 154 affattes således:
»§ 154. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes
i den kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvor afdelingen
overflyttes fra, af afdelingens investorer på generalforsam-
lingen. Beslutning om overflytning af en afdeling i en AIF-
værdipapirfond, træffes af bestyrelsen for forvalteren af den
fond, som afdelingen kommer fra.
Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i
den kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond,
hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen for kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en eller af forvalteren af en AIF-
værdipapirfond.
Stk. 3. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond anses for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SI-
KAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste af-
deling er overflyttet til en anden kapitalforening, AIF-SI-
KAV eller AIF-værdipapirfond.
Stk. 4. Når en kapitalforening eller en AIF-SIKAV er af-
viklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningens eller AIF-
SIKAV’ens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervssty-
relsen.«
58. I § 155, stk. 1, 2.pkt., indsættes efter »om europæiske
venturekapitalfonde«: »og Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om penge-
markedsforeninger og regler fastsat i medfør heraf.«
59. § 185, stk. 3, ophæves.
60. § 186 affattes således:
»§ 186. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
61. I § 190, stk. 2, indsættes efter »stk. 3, 1.-7. pkt.,«: »samt
artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel
10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk.
1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk.
8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24,
stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28, stk.
1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31,
stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3,
artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44,
stk. 1 i Europaparlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger,«.
§ 7
I lov om forsikringsformidling, jf. lov nr. 41 af 22. januar
2018 foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 3, eller« til: »§
9, stk. 1, nr. 3,«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 7, ændres »forsikringsdistribution.« til
»forsikringsdistribution, eller«.
3. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 8:
»8) gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
hvidvaskloven.«
4. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan ophæve lov nr. 362 af 19.
maj 2004 om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1065 af 22. august 2013.«
§ 8
I lov om betalingskonti, jf. lov nr. 375 af 27. april 2016,
som ændret bl.a. ved § 49 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, § 156
i lov nr. 652 af 8. juni 2017 og senest ved 1547 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 3, ophæves.
2. § 23 affattes således:
»§ 23. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 9
I lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september 2009, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 21 i
lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 52 i lov nr. 1231 af
18. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 13 a, stk. 3, ophæves.
2. § 13 b affattes således:
»§ 13 b. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 10
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
10
senest ved § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 d, stk. 3, ophæves.
2. § 9 e affattes således:
»§ 9 e. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret
senest ved § 10 i 1547 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 36 a, stk. 3, ophæves.
2. § 36 b affattes således:
»§ 36 b. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 12
I lov om betalinger, jf. lov nr. 652 af 8. juni 2017, som
senest ændret ved § 8 i 1547 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 60, stk. 2, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.
2. I § 60, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes efter »direk-
tion«: », indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, eller
den eller de ledelsesansvarlige for en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion,«.
3. § 60, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) Oplysninger om virksomhedens retlige form.«
4. § 60, stk. 3, nr. 11, affattes således:
»11) Oplysninger i henhold til § 30 om bestyrelsesmedlem-
mer, direktøren, indehaveren af udbyder, der er en en-
keltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesan-
svarlige, hvis virksomheden drives som en juridisk
person uden en bestyrelse eller en direktion.«
5. I § 60, stk. 5, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
6. I § 60 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 30,
finder tilsvarende anvendelse på bestyrelsen eller direktio-
nen i en udbyder af kontooplysningstjenester, indehaveren
af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis
en udbyder af kontooplysningstjenester drives som en jurid-
isk person uden en bestyrelse eller en direktion.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
7. Efter § 134 indsættes:
»§ 134 a. Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kon-
tooplysningstjenester at afsætte en direktør i virksomheden
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7, ikke kan varetage stillin-
gen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel-
sen i en udbyder af kontooplysningstjenester at nedlægge sit
hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis besty-
relsesmedlemmet efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7,
ikke kan varetage hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kontoo-
plysningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tilta-
le mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffe-
loven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf.
§ 60, stk. 7. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse
af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser
som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en udbyder
af kontooplysningstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstil-
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag-
grund af § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, jf. § 60, stk. 7, skal
fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af udbyde-
ren af kontooplysningstjenester og den person, som påbud-
det vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet ind-
bringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøg-
ning tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelsesmedlem ef-
ter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning
om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finans-
tilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågæl-
dende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun frem-
sættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forlø-
bet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller
mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har udbyderen af kontooplysningstjenester ikke af-
sat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5. Fi-
nanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladel-
se, jf. § 135, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke ef-
terkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 8. Drives en udbyder af kontooplysningstjenester som
en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, fin-
der stk. 1-7 tilsvarende anvendelse på den eller de for udby-
deren ledelsesansvarlige.«
8. To steder i § 135, stk. 1, ændres »eller betalingsinstitut«
til: », betalingsinstitut eller udbyder af kontooplysningstje-
neste«.
11
9. I § 135, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage en virk-
somheds tilladelse som udbyder af kontooplysningstjeneste,
hvis der er rejst tiltale mod indehaveren af en udbyder af
kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed,
for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finan-
siel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 135, stk. 2, der bliver stk. 3 ændres »nr. 4-7« til: »nr.
4-7 og stk. 2«.
11. I § 135 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5,
som følge af manglende opfyldelse af kravene om egnethed
og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1, nr. 2-5, og inddragelse i hen-
hold til stk. 2, kan af indehaveren af en udbyder af kontoo-
plysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, for-
langes indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelsen
af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet ind-
bringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.«
12. I § 142, stk. 1, ændres »alene virksomheder« til: »virk-
somheder eller personer«.
13. § 142, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt
angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses
desuden følgende:
1) En virksomhed eller person, der udbyder elektroniske
penge, betalingstjenester eller kontooplysningstjenester
uden tilladelse, jf. §§ 8, 9, 50, 51 og 60.
2) En virksomhed eller person, som ansøger om tilladelse
til at udstede elektroniske penge, udbyde betalingstje-
nester eller udbyde kontooplysningstjenester, jf. §§ 8,
9, 50, 51 og 60.
3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse, direktion, den
eller de ledelsesansvarlige eller den eller de personer i
virksomheden, der er ansvarlig for at udstede elektroni-
ske penge eller udbyde betalingstjenester, når tilsynet
giver en virksomhed afslag på tilladelse til at udøve
virksomhed som e-pengeinstitut, betalingsinstitut, ud-
byder af kontooplysningstjenester eller virksomhed
med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske
penge eller udbud af betalingstjenester eller inddrager
en sådan tilladelse, jf. § 135.
4) En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver
oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af
bestemmelserne i denne lov, jf. § 132, stk. 4.
5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgø-
relse truffet i henhold til denne lovs §§ 23 og 24.«
14. I § 142 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Som part i Finanstilsynets afgørelse om egnethed
og hæderlighed anses både det berørte e-pengeinstitut, beta-
lingsinstitut eller den berørte udbyder af kontooplysningstje-
nester og det bestyrelsesmedlem eller den direktør eller den
ledelsesansvarlige, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 134 og 134 a.«
15. § 149, stk. 3, ophæves.
16. § 150 affattes således:
»§ 150. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
17. I § 152, stk. 2, indsættes efter »§ 45, stk. 1 og 5 og stk. 8,
4. pkt.,«: »§ 60, stk. 7,«.
18. I § 152, stk. 3, ændres »§ 134, § 141, § 144« til: »§§
134, 134 a, 141, 144«.
§ 13
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 14
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved § 6 i 1547 af
19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 20, stk. 3, ophæves.
2. § 20 a affattes således:
»§ 20 a. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 15
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved § 12 i 1547 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 27 h, stk. 3, ophæves.
2. § 27 i affattes således:
12
»§ 27 i. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 16
I lov om Lønmodtagernes dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
senest ved § 11 i 1547 af 19. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. § 10 h, stk. 3, ophæves.
2. § 10 i affattes således:
»§ 10 i. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 17
I arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 216
af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017 og § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. § 76 c, stk. 3, ophæves.
2. § 76 d affattes således:
»§ 76 d. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 18
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 950 af 14. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 18 c, stk. 3, ophæves.
2. § 18 d affattes således:
»§ 18 d. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 19
I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september 2017 foretages
følgende ændringer:
1. § 15 a, stk. 3, ophæves.
2. § 15 b affattes således:
»§ 15 b. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 20
I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015, som ændret
ved § 5 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 18 i lov nr.
665 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 666 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Gældsforpligtelser omfattet af denne bestemmelse
betales umiddelbart efter simple fordringer i medfør af kon-
kurslovens § 97, men er foranstillet øvrige fordringer i med-
før af konkurslovens § 98 samt relevante kapitalinstrumen-
ter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Gældsforpligtelserne har en oprindelig kontraktmæssig
løbetid på mindst 1 år.
2) Gældsforpligtelserne er ikke derivater og har ingen ind-
byggede afledte finansielle instrumenter.
3) Aftalegrundlaget og i givet fald prospektet for udste-
delsen henviser til placeringen i prioritetsordenen ved
konkurs.«
2. Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 a. Indledes der rekonstruktionsbehandling eller
konkursbehandling mod virksomheder eller enheder, der er
eller har været under restrukturering eller afvikling af Finan-
siel Stabilitet, finder konkurslovens regler om omstødelse
ikke anvendelse på afviklingsforanstaltninger, som er foreta-
get af Finansiel Stabilitet.«
§ 21
I lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige
andre love foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48, 51-62, 64,
65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84 og 86, ophæves.
§ 22
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love
foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 3-5, ophæves.
§ 23
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af
26. november 2015, som ændret ved lov nr. 637 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
13
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om op-
hævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende
2008, nr. L 133, side 66 som ændret ved Kommissio-
nens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om
ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/48/EF for så vidt angår suppleren-
de antagelser til brug ved beregningen af de årlige om-
kostninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditafta-
ler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og for-
ordning 1093/2010/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 60, si-
de 34, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i fi-
nansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller
med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2014/17/EU samt forordning 596/2014/EU, EU-tidende
2016, nr. L 171, side 1.«
2. I § 7 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis kreditaftalen benytter et benchmark som de-
fineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om in-
deks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter
og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle inve-
steringsfondes økonomiske resultater, oplyser kreditgiveren
eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på
benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger
for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan til-
knyttes formularen i lovens bilag 2.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
3. I § 7 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
4. I § 7 a, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres to steder »stk.
1-8« til: »stk. 1-9«.
5. I § 7 b, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 10, 2. pkt.« til:
»§ 7 a, stk. 11, 2. pkt.«
§ 24
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 2-5, træder i kraft den 21. juli 2018.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter ikrafttræden af § 7.
Stk. 4. Det samlede krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag
og nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct., jf. § 125
i, stk. 2-4, som affattet ved § 1, nr. 21, skal senest være op-
fyldt den 1. januar 2022.
Stk. 5. § 20, nr. 1, finder anvendelse for gældsforpligtel-
ser, der er udstedt den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, i lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, for-
bliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 3, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret ved denne
lovs § 4, nr. 2.
§ 25
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-19 og 21-44, §§ 2-6, 8, 12-14 og 20 kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tids-
punkter.
Stk. 3. § 1, nr. 1-18 og 21-44, §§ 2-8, 10-14, 19, 20 og 23
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
14
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Gennemførelse af regler for ejere af kvalificerede andele i et investeringsrådgivningsselskab
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Ændring af grænsen for prospektpligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Digital kommunikation i den finansielle lovgivning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Meddelelsespligt for ekstern revisor for en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af en dataindbe-
retningstjeneste
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter for tredjelandsselskaber, der udøver tjenesteydelser med
værdipapirhandel her i landet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Ændring som følge af SFTR
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændringer som følge af forordningen om pengemarkedsforeninger
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Lov om alternative investeringsfonde m.v.
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU eller lande, som EU har aftaler med på det finansielle om-
råde
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskaber I
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
2.12. Konkurslovens regler om omstødelse i relation til afviklingsforanstaltninger foretaget af Finansiel Stabilitet
2.12.1. Gældende ret
15
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.12.3. Lovforslagets indhold
2.13. Ny kategori af gældsforpligtigelser
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.13.3. Lovforslagets indhold
2.14. Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.14.3. Lovforslagets indhold
2.15. Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.15.3. Lovforslagets indhold
2.16. Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.16.3. Lovforslagets indhold
2.17. Krav til nedskrivningsegnede passiver
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.17.3. Lovforslagets indhold
2.18. Øvrige ændringer af den finansielle regulering
2.18.1. Oplysninger om hvorvidt boligkreditformidleren er bundet eller ej
2.18.1.1. Gældende ret
2.18.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.1.3. Lovforslagets indhold
2.18.2. Selskabsretlige regler for spare- og andelskasser
2.18.2.1. Gældende ret
2.18.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.2.3. Lovforslagets indhold
2.18.3. Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter
2.18.3.1. Gældende ret
2.18.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.3.3. Lovforslagets indhold
2.18.4. Krav om samtykke ved videregivelse af fortrolige oplysninger til clearinginstitutioner m.v.
2.18.4.1. Gældende ret
2.18.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.4.3. Lovforslagets indhold
2.18.5. Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse eksponeringer fra forordningens regler om
begrænsninger for store eksponeringer
2.18.5.1. Gældende ret
2.18.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.5.3. Lovforslagets indhold
2.18.6. Regulering af strukturerede indlån
2.18.6.1. Gældende ret
2.18.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.6.3. Lovforslagets indhold
2.18.7. Ophævelse af bestemmelser om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
2.18.7.1. Gældende ret
2.18.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.7.3. Lovforslagets indhold
2.18.8. Tilknyttede agenters aktiviteter
2.18.8.1. Gældende ret
2.18.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.8.3. Lovforslagets indhold
2.18.9. Ændringer i kreditaftaleloven som følge af benchmarkforordningen
16
2.18.9.1. Gældende ret
2.18.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.18.9.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema
1 Indledning
Med lovforslaget gennemføres dele af den politiske aftale
om styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sek-
tor fra den 21. juni 2017, som har til formål at styrke de fi-
nansielle virksomheders fokus på efterlevelsen af reglerne
på hvidvaskområdet. Med lovforslaget skærpes ansvaret
over for ledelserne i danske pengeinstitutter for at sikre og
tilskynde til, at der er den nødvendige fokus på området.
Skærpelsen består bl.a. i at stille krav til den hvidvaskan-
svarliges omdømme og adfærd, og i at give Finanstilsynet
bedre mulighed for at gribe ind over for ledelsesmedlemmer
og hvidvaskansvarlige, der ikke lever op til deres ansvar.
Lovforslaget indebærer desuden, at Finanstilsynet ved sær-
ligt grove overtrædelser af hvidvaskreglerne får mulighed
for at inddrage en virksomheds tilladelse.
Endvidere indeholder lovforslaget enkelte forslag, der har til
formål at gennemføre dele af MiFID II (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter), vedrørende betingelser,
som en investeringsrådgiver skal opfylde. Betingelserne be-
står bl.a. i, at ejere af kvalificerede ejerandele i virksomhe-
der, der yder investeringsrådgivning, skal leve op til krav,
der skal sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virk-
somheden. Lovforslaget indeholder endvidere forslag til den
eksterne revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet. Pligten
omfatter situationer, hvor den eksterne revisor for en opera-
tør af et reguleret marked eller en udbyder af en dataindbe-
retningstjeneste opdager forhold, som kan påvirker selska-
bets fremtidige aktivitet. Den eksterne revisor skal straks
meddele dette til Finanstilsynet. Revisors meddelelsespligt
medvirker til at sikre et effektiv tilsyn og bidrager til at op-
retholde den finansielle stabilitet i markedet. Yderligere in-
deholder lovforslaget regler om strukturerede indlån. Reg-
lerne har til formål at sikre, at de omhandlede regler finder
samme anvendelse på strukturerede indlån som på andre
strukturerede produkter og den måde sikre en ensartet inve-
storbeskyttelse på såvel produktniveau som på EU-plan.
Yderligere sikres der med lovforslaget en lettelse af de ad-
ministrative byrder, som erhvervslivet er underlagt i forbin-
delse med udbud af omsættelige værdipapirer. Der foreslås
indført en ændring i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 12 af 8. januar 2018 (lov om kapitalmarkeder) af
den nuværende grænse for, hvornår et prospekt skal godken-
des af Finanstilsynet (prospektgrænse), på 5 mio. euro til en
ny grænse, der som udgangspunkt er 8 mio. euro.
Ligeledes gennemfører lovforslaget ændringer i lov om ka-
pitalmarkeder, der er nødvendige som følge af SFTR (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/2365/EU af
25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfi-
nansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse).
Forordningen har til formål at øge gennemsigtigheden ved-
rørende genanvendelse af sikkerhedsstillelse. Hidtil har den
komplekse og uigennemsigtige karakter af værdipapirfinan-
sieringstransaktioner i form af bl.a. genkøbstransaktioner,
udlån eller indlån af værdipapirer, råvarer eller buy/sell-
back-forretning gjort det vanskeligt at identificere modparter
og overvåge risikokoncentrationen, hvilket også har medført
opbygning af overdreven gearing i det finansielle system.
Forordningen fastsætter bindende gennemsigtighedskrav og
indberetningskrav vedrørende værdipapirfinansieringstrans-
aktioner.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at indføre to nye
former for alternative investeringsfonde (AIF), henholdsvis
en alternativ investeringsfond med variabel kapital (AIF-SI-
KAV) og en alternativ værdipapirfond (AIF-værdipapir-
fond). Ved at indføre disse retlige former for AIF’er forbed-
res danske udbyderes muligheder for at tiltrække kapital til
investeringer, der kan bidrage til vækst og øget beskæftigel-
se i Danmark og de øvrige EU-medlemslande.
Den finansielle regulering indeholder regler om, hvornår et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende. At
et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende er den
første betingelse for, at instituttet kan tages under afvikling
af Finansiel Stabilitet. I dag anses et institut for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, hvis instituttet ikke opfylder
kravene til at få en tilladelse. Med lovforslaget vil et institut
også blive anset for at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende i de tilfælde, hvor instituttet gør sig skyldig i
gentagne eller grove overtrædelser af den finansielle lovgiv-
ning, da Finanstilsynet i sådanne tilfælde kan inddrage insti-
tuttets tilladelse. For at sikre en effektiv krisehåndtering af
et nødlidende eller forventeligt nødlidende institut sikres der
endvidere med lovforslaget, at afviklingsforanstaltninger
foretaget af Finansiel Stabilitet ikke efterfølgende kan om-
17
stødes efter konkurslovens regler, hvis et institut, efter det
har været under afvikling i Finansiel Stabilitet, tages under
rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.
Endvidere gennemfører lovforslaget artikel 1 i ændringsdi-
rektivet til BRRD (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/2399/EU af 12. december 2017) for så vidt angår usi-
krede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insol-
vens, der bl.a. har til hensigt at sikre en mere effektiv hånd-
tering af nødlidende kreditinstitutter m.v., ved at sikre til-
strækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet.
Med lovforslaget indføres en ny kreditorklasse, der betales
umiddelbart efter simple fordringer, jf. § 97 i konkursloven.
Ændringen vil skabe yderligere klarhed over, i hvilken ræk-
kefølge kreditorer bærer tab ved en restrukturering, afvik-
ling eller konkurs, og samtidig medvirke til at sænke risiko-
en for, at øvrige kreditorer lider tab ved restrukturering, af-
vikling eller konkurs i et institut.
Herudover gennemfører lovforslaget bestemmelser i CRD
IV (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber) om, hvilke oplysninger et finansieringsinstitut,
som er datterselskab af et pengeinstitut eller realkreditinsti-
tut eller som er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter
eller af flere realkreditinstitutter, skal sende til Finanstilsy-
net, når instituttet etablerer en filial i et andet medlemsland
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område. Reg-
len understøtter Finanstilsynets direktivfastsatte forpligtelse
til at udveksle oplysninger med andre tilsynsmyndigheder.
Udveksling af disse oplysninger sikrer, at Finanstilsynet og
medlemslandene i EU er notificeret om alle aktiviteter, som
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og disses datterselska-
ber udøver af finansielle aktiviteter i de forskellige lande in-
den for EU. Endvidere gennemføres bestemmelser om krav
vedrørende samtykke til Finanstilsynets videregivelse af for-
trolige oplysninger, som er indhentet fra andre kompetente
tilsynsmyndigheder i EU til clearinginstitutioner m.v. Med
lovforslaget tydeliggøres det, at Finanstilsynet ikke kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til clearinginstitutioner m.v.,
medmindre der er meddelt samtykke til videregivelse fra de
kompetente tilsynsmyndigheder i EU, som har afgivet op-
lysningerne til Finanstilsynet. De fortrolige oplysninger bli-
ver dermed underlagt et krav om samtykke forud for videre-
givelse.
Med lovforslaget foreslås der indført en bemyndigelse til Fi-
nanstilsynet til at fastsætte regler om fritagelse af visse eks-
poneringer fra de regler om begrænsninger for store ekspo-
neringer, som er fastsat i CRR (Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber). Ifølge CRR kan de kompetente myndigheder fritage
visse eksponeringer fra disse regler. Finanstilsynet, som i
henhold til CRR er den kompetente myndighed, vil med den
foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte sådanne regler om
fritagelse i en bekendtgørelse. Endvidere indeholder CRR en
overgangsordning, som indebærer, at medlemsstaterne i en
nærmere fastsat periode kan fritage disse eksponeringer
uden iagttagelse af de fastsatte betingelser herfor, herunder
høring af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).
Med den foreslåede bemyndigelse bemyndiges Finanstilsy-
net endvidere til at fritage eksponeringer i overensstemmel-
se med overgangsordningen. Fritagelse af visse eksponerin-
ger fra CRR’s regler om begrænsninger for store ekspone-
ringer bidrager til, at danske institutter fortsat kan placere li-
kviditet i realkredit- og realkreditlignende obligationer i
uændret omfang, at realkreditinstitutterne kan gennemføre
terminsbetalinger gennem institutterne som hidtil, og at fi-
nansielle koncerner under tilsyn kan have koncerninterne
mellemværender i samme omfang som hidtil. Reglerne ve-
drører alene eksponeringer, som erfaringsmæssigt har meget
lille risiko.
Det følger af de gældende regler om krisehåndtering af nød-
lidende kreditinstitutter m.v., at der skal udformes afvik-
lingsplaner og fastsættes krav for de nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) for alle kreditinstitutter, herunder de
systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er).
Et centralt element i reglerne om restrukturering af afvikling
af visse finansielle virksomheder er, at Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet skal udforme afviklingsplaner, der bl.a. in-
deholder foretrukne afviklingsstrategier med henblik på at
kunne gribe ind tilstrækkeligt effektivt over for en nødliden-
de eller forventeligt nødlidende finansiel virksomhed. Det
skal sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle
og økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliseren-
de finansielle markeder. Formålet med reglerne er desuden i
videst muligt omfang at undgå omkostninger for skatteyder-
ne i forbindelse med håndteringen af nødlidende finansielle
virksomheder. Det er således vigtigt at kunne gribe tilstræk-
keligt tidligt ind over for en nødlidende eller forventeligt
nødlidende finansiel virksomhed med henblik på at kunne
genoprette virksomhedens finansielle situation samt at virk-
somheden har tilstrækkeligt med midler til at kunne håndte-
res i en krise.
Det er Finanstilsynet, der i samarbejde med Finansiel Stabi-
litet og efter høring af Nationalbanken, udarbejder planerne
for SIFI’erne. Det er afgørende, at disse planer er effektive
og gennemførlige, hvilket bl.a. forudsætter, at der er til-
strækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere
tab og eventuelt rekapitalisere et institut eller en koncern i
en krise.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række æn-
dringer af lov om finansiel virksomhed, som skal sikre at
der kan fastsættes et krav på konsolideret niveau til de ned-
skrivningsegnede, som muliggør at der udformes effektive
18
og gennemførlige afviklingsplaner for SIFI’er, hvori der
indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter). Det
er sigtet, at en SIFI-koncern i videst muligt omfang holdes
samlet i en afviklingssituation med det formål at sende den
tilbage på markedet som levedygtig koncern, idet denne
strategi bedst opfylder afviklingsmålene, herunder sikre vi-
dereførelsen af instituttets kritiske funktioner, og samtidig
bevarer mest muligt af koncernens værdi. Tilsvarende har
lovforslaget til formål at indføre en yderligere supplerende
grænse for den gældsbuffer, som et systemisk vigtigt real-
kreditinstitut skal have.
Lovændringen skal således muliggøre, at Finanstilsynet har
de nødvendige beføjelser til dels at kunne stille et samlet
krav til SIFI’ers kapitalgrundlag, gældsbuffer og nedskriv-
ningsegnede passiver, så summen heraf altid udgør mindst 8
pct. af koncernens samlede passiver, dels for systemisk vig-
tige realkreditinstitutter at sikre, at summen af deres kapital-
og gældsbufferkrav altid vil udgøre mindst 8 pct. af institut-
tets samlede passiver.
Lovforslaget præciserer endvidere, at realkreditinstitutter
ved fastsættelsen af NEP-kravet for en koncern ikke skal
indgå i den konsolidering, der ligger til grund for fastsættel-
sen af det konsoliderede NEP-krav. Det sikres desuden, at
de instrumenter, der anvendes til at opfylde NEP-kravet, ik-
ke samtidig anvendes til opfyldelse af de krav, der gælder til
realkreditinstitutternes kapitalgrundlag og gældsbuffer. En-
delig giver lovforslaget Finanstilsynet mulighed for at tilla-
de, at et realkreditinstitut, der indgår i en koncern, hvor der
skal fastsættes et NEP-krav på konsolideret niveau, under
visse betingelser kan udstede passiver fra realkreditinstitut-
tet til opfyldelse af koncernens konsolidererede NEP-krav,
forudsat at dette bl.a. ikke udgør en hindring i forhold til af-
viklingsstrategien.
Lovforslaget indeholder herudover en ændring af lov om
kreditaftaler som følge af Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) 2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der
bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finan-
sielle kontrakter eller med henblik på at måle investerings-
fondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr.
596/2014 (herefter benchmarkforordningen).
De øvrige ændringer i den finansielle regulering, der er nød-
vendige som følge af benchmarkforordningen er gennemført
ved lov nr. 1547 af 19. december 2017 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om
investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (For-
handlede retningslinjer på det finansielle område, sikring af
vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensi-
onsrettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af
benchmarkforordningen og PRIIP-forordningen, udpegning
af systematisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.).
Endelig gennemfører lovforslaget ændringer i lov om inve-
steringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
25. august 2015 og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli
2016, som er nødvendige som følge af pengemarkedsfor-
eningsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forord-
ning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemar-
kedsforeninger). Pengemarkedsforeningsforordningen har til
formål at regulere pengemarkedsforeninger og styrke inve-
storbeskyttelsen ved at fastsætte investerings- og spred-
ningsregler og ved at sikre investorerne adgang til centrale
oplysninger om den pågældende pengemarkedsforening, så-
ledes at investorerne har mulighed for at træffe informerede
beslutninger om deres investeringer i disse produkter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sek-
tor
2.1.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at medlem-
mer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed
skal være tilstrækkelig egnede og hæderlige (fit and proper)
til at varetage hvervet eller stillingen i virksomheden. Kra-
vet om egnethed og hæderlighed følger af § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26.
september 2017 (lov om finansiel virksomhed), hvorefter
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at bestride stillingen eller hver-
vet. Derudover skal et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og
udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed i forbindel-
se med udførelsen af sit arbejde.
Endvidere må et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at personen ikke
kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende måde.
Det følger også, at samme personer ikke må have indgivet
begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller
gældssanering eller være under sådanne former for insol-
vensbehandling. Det følger endvidere af bestemmelsen, at et
medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke på grund sin
økonomiske situation eller via et selskab, som
vedkommende ejer eller har væsentlig indflydelse på, må
have påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for
tab.
Endelig gælder det, at medlemmer af bestyrelsen og direkti-
onen ikke må have udvist en adfærd, der giver grundlag for
at antage, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller
stillingen på betryggende vis. Det følger af § 64, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed, at der ved vurderingen af, om et
19
medlem af bestyrelsen eller direktionen lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed, skal lægges vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene, jf.
§ 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Egnetheds- og hæderlighedsreglerne giver ikke i dag Fi-
nanstilsynet mulighed for at afsætte en direktør eller et be-
styrelsesmedlem i en finansiel virksomhed alene på bag-
grund af virksomhedens overtrædelse af regler på hvidva-
skområdet. Det fremgår af de specielle bemærkninger til den
gældende § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed,
at der i vurderingen af adfærd skal lægges vægt på tilliden
til den finansielle sektor, og hermed at der er en ikke uvæ-
sentlig risiko for, at virksomheden inden for 2-3 år ikke vil
kunne fortsætte sin drift, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L
175 som fremsat, side 50-51. Virksomhedens overtrædelse
af regler på hvidvaskområdet fører ikke nødvendigvis til fa-
re for virksomhedens fortsatte drift, og der er således efter
gældende ret ikke den fornødne sammenhæng mellem egne-
theds- og hæderlighedsreglerne og kravet om, at den finan-
sielle virksomhed efterlever reglerne på hvidvaskområdet.
Bestemmelsen i § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, jf. lov nr. 651
af 8. juni 2017 (hvidvaskloven), stiller krav til en række
virksomheder om, at de skal udpege en hvidvaskansvarlig.
Den hvidvaskansvarlige har ifølge hvidvaskloven fuldmagt
til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i forhold
til godkendelse af politikker, kontroller og procedurer til fo-
rebyggelse af hvidvask, godkendelse af forretningsforbin-
delser med politisk eksponerede personer og godkendelse af
etablering af korrespondentforbindelser med respondenter
fra visse lande uden for Den Europæiske Union. Det er et
krav, at den hvidvaskansvarlige har et tilstrækkeligt kend-
skab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansie-
ring til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virk-
somhedens risikoeksponering.
Kravet om udpegning af en hvidvaskansvarlig gælder for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, spare-
virksomheder, udbydere af betalingstjenester, udstedere af
elektroniske penge, virksomheder og personer, der erhvervs-
mæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i
hvidvasklovens bilag 1, visse investeringsforvaltningssel-
skaber og forvaltere af alternative investeringsfonde samt
visse danske UCITS og alternative investeringsfonde.
Efter hvidvaskloven stilles der ikke krav til den hvidvaskan-
svarliges omdømme eller adfærd. Såfremt den hvidvaskan-
svarlige er en del af ledelsen eller en nøgleperson i virksom-
heden vil den hvidvaskansvarlige være underlagt et krav om
egnethed og hæderlighed i medfør af anden lovgivning.
Finanstilsynet kan ikke afsætte den hvidvaskansvarlige,
medmindre den hvidvaskansvarlige er underlagt et egne-
theds- og hæderlighedskrav i medfør af anden lovgivning i
kraft af dennes samtidig stilling som direktør eller nøgleper-
son i virksomheden.
Finanstilsynet kan ifølge § 135, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 652 af
8. juni 2017 om betalinger (lov om betalinger) inddrage en
virksomheds tilladelse som e-pengeinstitut eller som beta-
lingsinstitut. Inddragelsen kan ske som følge af flere grunde,
herunder virksomhedens manglende overholdelse af hvid-
vaskloven.
Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse til va-
lutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke overhol-
der bestemmelserne i hvidvaskloven, jf. § 46, nr. 4.
En afgørelse om inddragelse af en virksomheds tilladelse er
meget indgribende for virksomheden, hvorfor der, medmin-
dre inddragelsen sker efter anmodning fra virksomheden
selv, skal være tale om forhold af grov karakter. Inddragelse
af tilladelse vil derfor typisk kun blive aktuel efter, at der
har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og dette ik-
ke er sket.
Ifølge § 224 i lov om finansiel virksomhed, § 110 i lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051
af 25. august 2015 (lov om investeringsforeninger), § 17 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juni 2016 (FAIF-loven) og
§ 29 i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling
(forsikringsformidlingsloven) er der mulighed for at inddra-
ge en virksomheds tilladelse efter nærmere definerede krite-
rier. Der er imidlertid ikke i dag mulighed for at inddrage
tilladelsen for virksomheder omfattet af disse love alene
som følge af virksomhedens manglende overholdelse af
hvidvaskloven.
For virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven §
1, stk. 1, nr. 8, er der ikke mulighed for at inddrage registre-
ringen af virksomheden som følge af dennes manglende
overholdelse af hvidvaskloven, jf. § 48 i hvidvaskloven.
2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 21. juni
2017 indgået en aftale om styrket indsats mod hvidvask m.v.
i den finansielle sektor. Aftalen lægger op til en række skær-
pelser af de eksisterende regler om hvidvask i den finansiel-
le lovgivning.
20
Baggrunden for aftalen er bl.a., at der igennem den seneste
tid er konstateret flere tilfælde, hvor danske og udenlandske
banker har været involveret i større internationale hvidvask-
sager. Finanstilsynets undersøgelse i sagen om ”Panama-pa-
pers” efterlader bl.a. et indtryk af, at hvidvaskområdet og
dets betydning ikke har været tilstrækkeligt forankret i de fi-
nansielle virksomhedernes ledelser og ikke har været priori-
teret tilstrækkeligt højt i den daglige drift af de finansielle
virksomheder. Det er den enkelte direktions og bestyrelses
ansvar at sikre, at der i den finansielle virksomhed er en
sund kultur, hvor den finansielle virksomheds samfundsan-
svar for at det finansielle system ikke misbruges til hvid-
vask, er fremherskende.
Finansielle virksomheder har således en væsentlig sam-
fundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det finansielle sy-
stem ikke misbruges til hvidvask af penge eller til terrorfi-
nansiering, og at tilliden til det finansielle system derved
skades. Der påhviler således de finansielle virksomheder en
stor samfundsmæssig forpligtelse til at sikre og begrænse ri-
sikoen for, at virksomhederne ikke deltager i eller bliver
misbrugt til hvidvask af ulovlige midler, herunder også skat-
teunddragelse. Aftalens overordnede formål er at styrke de
finansielle virksomheders fokus på efterlevelsen af reglerne
på hvidvaskområdet.
Som led i den styrkede indsats mod hvidvask er der behov
for at sikre, at der er effektive indgrebsmuligheder. Et væ-
sentligt element i at sikre efterlevelse af hvidvaskloven er
bl.a. effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til over-
trædelsernes grovhed og har en afskrækkende effekt. Der er
derfor behov for at skærpe egnetheds- og hæderlighedskra-
vene for ledelsesmedlemmerne og den hvidvaskansvarlige i
den finansielle sektor således at overtrædelse af hvidvas-
klovgivningen indgår i egnethedsvurderingen. Dermed bør
Finanstilsynets muligheder for at kunne gribe ind over for et
ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed, i tilfælde af at
den finansielle virksomhed groft har tilsidesat sine sam-
fundsmæssige forpligtelser på hvidvaskområdet, udvides.
Finanstilsynet bør desuden kunne påbyde en virksomhed at
afsætte den hvidvaskansvarlige, der ikke har et tilstrækkelig
godt omdømme, eller som har udvist en adfærd, der giver
grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne vareta-
ge stillingen som hvidvaskansvarlig på en forsvarlig måde.
Endelig bør Finanstilsynet ved grove overtrædelse af regler
på hvidvaskområdet kunne inddrage en virksomheds tilla-
delse eller slette en virksomheds registrering, hvorefter virk-
somheden ikke længere kan fortsætte.
2.1.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at nyaffatte kravene til egnethed og hæderlig-
hed i lov om finansiel virksomhed, således at manglende ef-
terlevelse af regler på hvidvaskområdet fremover skal indgå
i egnetheds- og hæderlighedsvurderingen af ledelsesmed-
lemmer i finansielle virksomheder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 13-17, 26, 27, 31,
33-37, 40, 43 og 44 samt bemærkningerne hertil.
Endvidere foreslås det at indføre et krav i hvidvaskloven
om, at den hvidvaskansvarlige skal have et tilstrækkeligt
godt omdømme og ikke må have udvist en adfærd, der giver
grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen
på forsvarlig måde.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at give Finanstilsynet mulighed for at
påbyde de af hvidvaskloven omfattede virksomheder at af-
sætte den hvidvaskansvarlige, som ikke lever op til kravene
om et tilstrækkeligt godt omdømme eller har udvist en ad-
færd, der giver grund til at antage at personen ikke vil vare-
tage stillingen på forsvarlig vis. De omfattede virksomheder
er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser,
sparevirksomheder, udbydere af betalingstjenester og udste-
dere af elektroniske penge, virksomheder og personer, der
erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som
nævnt i hvidvasklovens bilag 1, visse investeringsforvalt-
ningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde
samt visse danske UCITS og alternative investeringsfonde.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, samt bemærkninger-
ne hertil.
Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for at ind-
drage tilladelsen eller registreringen for de af hvidvaskloven
omfattede virksomheder i tilfælde af særlige grove eller ved
gentagne overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Særligt
grove overtrædelser kan f.eks. være, at virksomheden for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke har indhentet oplysninger
om kunderne, forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at
overvåge kunder, som kan udgøre en særlig risiko i forhold
til hvidvask eller terrorfinansiering, eller forsætligt eller
groft uagtsomt har undladt at underrette Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om
mistanker om hvidvask eller terrorfinansiering hos kunder,
hvor det var oplagt, at en transaktion havde en sådan karak-
ter, at virksomheden havde pligt til at foretage underretning
til SØIK. Ud over overtrædelsens karakter vil der samtidig
skulle lægges vægt på forholdets omfang, idet der vil skulle
være tale om et større omfang, f.eks. mange og/eller store
kunder eller gentagelsestilfælde. Bestemmelsen vil desuden
kunne bringes i anvendelse, hvis virksomheden på trods af
påbud fra Finanstilsynet undlader at rette op på forhold af
særlig grov karakter, eller hvor virksomhedens manglende
foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og terrorfinan-
siering er så omfattende og mangelfuld, at virksomheden ik-
ke kan anses for at have etableret et værn mod at blive mis-
brugt til hvidvask og terrorfinansiering.
21
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og § 3, nr. 3, § 5,
nr. 5-7, § 6 nr. 3 og 4, og § 7, nr. 1-3, samt bemærkningerne
hertil.
2.2 Gennemførsel af regler for ejere af kvalificerede andele
i et investeringsrådgivningsselskab
2.2.1 Gældende ret
Med lov nr. 665 af 8. juni 2017 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere og forskellige andre love blev reglerne i kapitel
20 a i lov om finansiel virksomhed om investeringsrådgivere
flyttet til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere, der i forbindelse med gennemførelsen af MiFID II
samtidig ændrede titel til lov om finansielle rådgivere, inve-
steringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Investeringsrådgivere er investeringsselskaber, der har tilla-
delse til at udøve investeringsrådgivning i form af personli-
ge anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning
til et eller flere finansielle instrumenter. Virksomhed som
investeringsrådgiver kan udøves i alle virksomhedsformer,
herunder som enkeltmandsvirksomhed. Der stilles således
ikke krav om, at virksomheden f.eks. skal drives i aktiesel-
skabsform.
Ligeledes stilles der ikke et kapitalkrav til virksomheden,
men krav om, at denne har tegnet en ansvarsforsikring. Be-
tingelserne for at opnå en tilladelse som investeringsrådgiv-
er er herudover, at virksomhedens ledelse opfylder krav om
egnethed og hæderlighed, at virksomheden opfylder visse
organisatoriske krav, og at virksomheden efterlever reglerne
om investorbeskyttelse i bekendtgørelse nr. 747 af 7. juni
2017 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
2.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I henhold til MiFID II er udgangspunktet, at alle investe-
ringsselskaber skal drives i aktieselskabsform og opfylde
visse kapitalkrav.
MiFID II giver dog medlemslandene mulighed for ikke at
anvende direktivet på fysiske eller juridiske personer, som
kun yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer
vedrørende omsættelige værdipapirer og kollektive investe-
ringsordninger til virksomheder, der efter direktivet har tilla-
delse til at handle værdipapirer. Det forudsætter dog, at virk-
somheder, der alene udbyder disse ydelser, skal have en na-
tional tilladelse og være underlagt visse af direktivets krav,
herunder krav til ledelse, organisation, medarbejderes kom-
petencer og investorbeskyttelse. Desuden skal virksomheden
enten opfylde et kapitalkrav eller have en ansvarsforsikring.
Ved gennemførelsen af MiFID II med lov nr. 665 af 8. juni
2017 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige
andre love, blev det besluttet at anvende denne undtagelses-
mulighed. Reglerne om tilladelse til investeringsrådgivere
blev i den forbindelse flyttet fra lov om finansiel virksom-
hed til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidle-
re, der samtidig ændrede titel til lov om finansielle rådgive-
re, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Med lovforslaget foreslås enkelte regler i MiFID II, som
endnu ikke er implementeret, gennemført. Reglerne finder
anvendelse på investeringsrådgivere.
2.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at ejere af kvalificerede ejerandele i en virk-
somhed, der yder investeringsrådgivning, skal opfylde krite-
rierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der
skal sikre, at hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvalt-
ning af virksomheden kan varetages under hensyntagen til
ejerens sandsynlige indflydelse på virksomheden. Ved den-
ne vurdering skal der bl.a. tages hensyn til ejerens omdøm-
me, og om der er grund til at formode, at der vil kunne ske
hvidvask af penge eller terrorfinansiering.
Såfremt en ejer af kvalificerede ejerandele ikke efterlever
disse krav, foreslås det, at Finanstilsynet skal kunne påbyde
virksomheden at følge bestemte retningslinjer eller ophæve
den stemmeret, der er knyttet til den kapitalandel, der tilhø-
rer ejeren af en kvalificeret ejerandel.
Der må endvidere ikke foreligge snævre forbindelser mel-
lem ansøgeren om en tilladelse til at drive virksomhed som
investeringsrådgiver og andre virksomheder og personer,
der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets
opgaver. Det vil i hvert enkelt tilfælde være en konkret vur-
dering, hvori bl.a. indgår en vurdering af ejerstrukturen, den
formelle og den reelle ledelsesstruktur, hvorvidt forbindel-
sen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulig-
hed for at øve indflydelse på virksomheden, risikoen ved
den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke den
finansielle virksomhed har snævre forbindelser, og selska-
bernes geografiske placering. F.eks. kan visse former for
krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionærove-
renskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.
Ligeledes må lovgivningen i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået et samarbejde
med på det finaniselle område, vedrørende en virksomhed
eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med,
ikke kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets
opgaver. Såfremt en sådan lovgivning eksisterer, er betin-
gelserne for at give en tilladelse som investeringsrådgiver
ikke opfyldt.
22
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, 2, 7 og 9, og § 2, nr.
7, samt bemærkningerne hertil.
Det præciseres endvidere i lovforslaget, at reglerne om eg-
nethed og hæderlighed for direktions- og bestyrelsesmed-
lemmer, svarende til hvad der gælder i den øvrige finansielle
sektor, også finder anvendelse på virksomheder, der yder in-
vesteringsrådgivning.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3 og 6, samt bemærk-
ningerne hertil.
Med lovforslaget indføres der endvidere hjemmel for er-
hvervsministeren til at fastsætte regler om dokumentation og
om opbevaring af dokumentation i forbindelse med investe-
ringsrådgivning. Finanstilsynet får desuden hjemmel til at
udstede regler om effektive procedurer for distribution af
produkter og tjenester.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, samt bemærkninger-
ne hertil.
Yderligere sikrer lovforslaget, at reglerne om inddragelse af
tilladelse for finansielle rådgivere og boligkreditformidlere
også finder anvendelse for investeringsrådgivere.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 8, samt bemærkninger-
ne hertil.
Endelig sikrer lovforslaget, at der i forbindelse med offent-
liggørelse af en reaktion til en investeringsrådgiver skal ske
offentliggørelse af investeringsrådgiverens navn. Dette gæl-
der allerede i dag for finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksom-
hed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offent-
liggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår
fysiske personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at
et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne
om egnethed og hæderlighed eller en afgørelse, der vedrører
en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt
regi, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 9, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Ændring af grænsen for prospektpligt
2.3.1 Gældende ret
Lov om kapitalmarkeder fastlægger i § 10, stk. 1, en pligt
for en udsteder eller andre fysiske eller juridiske personer til
at offentliggøre et godkendt prospekt, inden omsættelige
værdipapirer optages til handel på et reguleret marked. Det
følger videre af § 10, stk. 2, at en udbyder ikke må foretage
udbud af omsættelige værdipapirer over 5 mio. euro, før der
er offentliggjort et godkendt prospekt. Udbuddets beløbs-
mæssige størrelse beregnes over en periode på 12 måneder.
Formålet med prospektpligten er at sikre investorbeskyttel-
sen og et velfungerende kapitalmarked via fyldestgørende
oplysninger om udsteder og de omsættelige værdipapirer.
Prospektpligt omfatter både optagelse til handel på et regu-
leret marked og alle udbud af omsættelige værdipapirer over
5 mio. euro i EU/EØS- landene m.v.
Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 247 i lov
om kapitalmarkeder. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af
bestemmelsen er den fysiske eller juridiske person, der ud-
byder omsættelige værdipapir eller anmoder om optagelse
til handel heraf uden et godkendt prospekt. Den strafbare
handling består i, at en person foranlediger optagelse til han-
del på et reguleret marked eller foretager et udbud over 5
mio. euro uden et godkendt prospekt.
2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Prospektforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlighe-
den eller optages til handel på et reguleret marked) blev ved-
taget i juni 2017. Forordningen erstatter prospektreglerne i
lov om kapitalmarkeder og finder i sin helhed anvendelse
fra 21. juli 2019. Der gives dog mulighed for, at de enkelte
medlemslande ændrer grænsen for prospektpligt fra den 21.
juli 2018.
Det følger af forordningen, at hovedreglen er, at den finder
anvendelse for optagelse til handel på et reguleret marked
og for alle udbud til offentligheden af værdipapirer med en
samlet værdi på mere end 1 mio. euro. En medlemsstat kan
dog beslutte at fritage udbud af værdipapirer til offentlighe-
den fra prospektpligten, hvis den samlede værdi af ethvert
sådant udbud i Unionen er mindre end et pengebeløb på 8
mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder, forudsat
prospektet ikke også skal anvendes i et andet medlemsland.
Dermed får den enkelte medlemsstat mulighed for at fravige
forordningens udgangspunkt om en grænse på 1 mio. euro.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at mulighe-
den for at hæve grænsen for prospektpligt udnyttes fuldt ud
for at sikre, at erhvervslivet ikke pålægges unødige byrder.
Derved gives der mulighed for at hente kapital op til 8 mio.
euro, uden at der skal udarbejdes et godkendt prospekt.
2.3.3 Lovforslagets indhold
23
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at anvendelsesom-
rådet for prospektpligt i § 1, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder
ændres, så reglerne som udgangspunkt omfatter alle omsæt-
telige værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller op-
tages til handel på et reguleret marked, der er beliggende i
eller er aktivt i en medlemsstat, jf. artikel 1, stk. 1, i pro-
spektforordningen. Ændringen foreslås for at bringe opbyg-
ningen af reglerne i lov om kapitalmarkeder i overensstem-
melse med opbygningen af reglerne i prospektforordningen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at der med lovforslagets § 2, nr. 4,
indsættes to undtagelser i § 11, stk. 1, i lov om kapitalmar-
keder til den nye hovedregel om, at alle udbud af omsætteli-
ge værdipapirer kræver et prospekt. Undtagelserne vedrører
alene udbud, og er dermed ikke relevante i relation til pro-
spektkravet i forbindelse med optagelse til handel.
Første undtagelse gælder alle udbud under 1 mio. euro, jf.
artikel 1, stk. 3, i prospektforordningen. Det betyder, at der
aldrig er prospektpligt for udbud under 1 mio. euro.
Anden undtagelse gælder alle udbud under 8 mio. euro, for-
udsat at udstederen eller udbyderen ikke ønsker, at udbuddet
skal rettes til investorer i andre EU/EØS-lande m.v., hvor
der er prospektpligt, jf. artikel 3, stk. 2, i prospektforordnin-
gen. Undtagelsen vil derfor i de fleste tilfælde blive den re-
elle hovedregel for, hvornår der ifaldes prospektpligt, idet de
fleste udbud i Danmark ikke er rettet til investorer i andre
EU/EØS-lande m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.4 Digital kommunikation i den finansielle lovgivning
2.4.1 Gældende ret
Flere steder i den finansielle lovgivning er erhvervsministe-
ren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om udstedelse
af afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, dog
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-
skrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-
mentet.
Erhvervsministeren har endvidere i den finansielle lovgiv-
ning hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og an-
dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen er ikke udnyttet af erhvervsministeren.
Der er imidlertid fastsat bestemmelser om kommunikation,
herunder personlig underskrift, i den finansielle lovgivning
med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommuni-
kation m.v. Der er efterfølgende indført øvrige bestemmel-
ser om kommunikation og personlig underskrift i den øvrige
finansielle lovgivning i takt med, at nye love er blevet ved-
taget.
Bestemmelserne om kommunikation, herunder personlig un-
derskrift, blev indsat i den finansielle lovgivning, fordi der
på det tidspunkt ikke i forvaltningsloven var en bestemmel-
se, der regulerede en generel fravigelse af underskriftskra-
vet. Det følger af de almindelige bemærkninger til lov om
ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk
kommunikation m.v., jf. Folketingstidende 2012-12, A, L 16
som fremsat, side 43, at det eventuelt senere kunne blive
nødvendigt at ændre eller ophæve de pågældende bestem-
melser som følge af vedtagelsen af en bestemmelse om en
generel fravigelse af underskriftskravet.
En generel fravigelse af underskriftskravet blev imidlertid
indført i 2013 i forvaltningslovens § 32 b. Efter forvalt-
ningslovens § 32 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014 (forvaltningsloven), skal de dokumenter, der udgår fra
en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder m.v. i
en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, være for-
synet med en personlig underskrift eller være udformet på
en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den,
som er afsender af dokumentet. Endvidere skal dokumentet
være endeligt.
Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32 b, stk. 2
og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk
sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der kvitteres,
rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke
er væsentlige.
I forvaltningslovens § 32 b er der foretaget en generel regu-
lering af spørgsmålet om underskriftskrav, det vil sige, i
hvilket omfang der skal anvendes personlig underskrift i ud-
gående dokumenter m.v. i afgørelsessager og i dokumenter
indeholdende sagsbehandlingsskridt af væsentlig betydning.
Formålet med bestemmelsen i forvaltningsloven er at sikre
en smidig og tidssvarende regulering af underskriftskravet
samtidig med, at de retssikkerhedsmæssige, bevismæssige
og ordensmæssige hensyn, der ligger bag underskriftskravet,
tilgodeses.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, er således
afgrænset til at gælde for de dokumenter, hvor de retssikker-
hedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn, der
ligger bag bestemmelsen, navnlig gør sig gældende. Det
gælder, ud over det dokument hvori selve afgørelsen medde-
24
les, også dokumenter, der sendes, som led i partshøring, og
andre væsentlige sagsbehandlingsskridt som f.eks. beslut-
ning om kompetence- og habilitetsspørgsmål.
Endvidere kan vedkommende minister efter forhandling
med finansministeren og justitsministeren fastsætte nærmere
regler om, hvornår de anførte krav til udgående dokumenter
i afgørelsessager skal anses for opfyldt.
Det følger af de almindelige bemærkninger til lov om æn-
dring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstje-
neste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 13 som fremsat, side
3, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b ikke griber
ind i de ordninger, som allerede er indført på forskellige lov-
områder, og disse ordninger vil således fortsat finde anven-
delse uafhængigt af den generelle regulering, som indføres
med lovforslaget. En sådan ordning er indført i bekendtgø-
relse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation og
vil fortsat finde anvendelse.
2.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer det
samme område som reglerne om personlig underskrift i den
finansielle lovgivning. Det er Erhvervsministeriets vurde-
ring, at der kan foretages en ophævelse af bestemmelserne i
samtlige de finansielle love, der bemyndig erhvervsministe-
ren til at fastsætte de nærmere regler om udstedelse af afgø-
relser og andre dokumenter uden underskrift, idet dette er
reguleret i forvaltningsloven.
2.4.3 Lovforslagets indhold
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer det
samme område som reglerne om personlig underskrift i den
finansielle lovgivning.
Der foreslås derfor en ophævelse af de bestemmelser i samt-
lige finansielle love, der bemyndiger erhvervsministeren til
at fastsætte de nærmere regler om udstedelse af afgørelser
og andre dokumenter uden underskrift, dog med anvendelse
af maskinel underskrift eller lignende, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-
mentet.
Bestemmelsen om, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen videreføres i den finansielle lovgivning. Bestem-
melsen flyttes til sin egen paragraf. Flytningen er alene af
lovteknisk karakter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, § 2, nr. 9 og
10, § 4, nr. 10 og 11, § 5, nr. 12 og 13, § 6, nr. 59 og 60, § 8,
nr. 1 og 2, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 1 og 2, § 11, nr. 1 og 2, §
12, nr. 15 og 16, § 13, nr. 1 og 2, § 14, nr. 1 og 2, § 15, nr. 1
og 2, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1 og 2, § 18, nr. 1 og 2, og §
19, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
2.5 Meddelelsespligt for ekstern revisor for en operatør af et
reguleret marked eller en udbyder af en dataindberetnings-
tjeneste
2.5.1 Gældende ret
Meddelelsespligten for investeringsselskabers interne revisi-
onschef og eksterne revisor, jf. artikel 77 i MiFID II, er re-
guleret i § 200 i lov om finansiel virksomhed. Det skyldes,
at investeringsselskaber betragtes som fondsmæglerselska-
ber og dermed er omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Ifølge bestemmelsen i § 200 i lov om finansiel virksomhed
skal et investeringsselskabs interne revisionschef eller eks-
terne revisor straks meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens
fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte
være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virk-
somheder, som virksomheden har snævre forbindelser med.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan
udføre et effektivt tilsyn og opretholde et velfungerende ka-
pitalmarked.
For så vidt angår operatører af et reguleret marked og udby-
dere af en dataindberetningstjeneste, er oplysningspligten
for disse selskabers revisorer ikke reguleret i dag.
2.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den eks-
terne revisor for operatører af et reguleret marked og udby-
dere af dataindberetningstjenester også omfattes af en med-
delelsespligt til Finanstilsynet.
Det er centralt for Finanstilsynets muligheder for at kunne
føre et effektivt tilsyn, at tilsynet modtager meddelelser om
forhold, der er af afgørende betydning for disse selskaber,
da Finanstilsynet derved kan reagere hurtigst muligt over for
selskaberne. Bestemmelsen medvirker således til at sikre et
effektiv tilsyn og bidrager til at opretholde et velfungerende
kapitalmarked.
I lighed med hvad der gælder i dag for bl.a. investeringssel-
skabers revisorer foreslås det, at meddelelsespligten omfat-
tes af en straffebestemmelse. En manglende meddelelse kan
herefter straffes med påbud eller bøde. I praksis vil Finans-
tilsynet straffe førstegangsforseelser, der ikke er grove, med
påbud. Ved gentagne eller grove overtrædelser af bestem-
melsen kan bødestraf anvendes.
25
Med forslaget gennemføres reglen i artikel 77, stk. 1 i Mi-
FID II fsva. operatører af et reguleret marked eller udbyder
af en dataindberetningstjeneste.
2.5.3 Lovforslagets indhold
Lovforslaget gennemfører artikel 77, stk. 1, i MiFID II di-
rektivnært i lov om kapitalmarkeder. Lovforslaget indehol-
der krav om, at en operatør af et reguleret marked eller en
udbyder af en dataindberetningstjenestes eksterne revisor,
har pligt til at meddele Finanstilsynet om forhold og afgørel-
ser af afgørende betydning for selskabets aktivitet, som den
eksterne revisor er blevet vidende om under udøvelsen af sit
hverv.
Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og en-
hver afgørelse, som vedkommende bliver vidende om som
revisor for et selskab, der har snævre forbindelser med ope-
ratøren af et reguleret marked eller udbyderen af en dataind-
beretningstjeneste. Der foreligger en snæver forbindelse i de
tilfælde, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er
knyttet til hinanden gennem kapitalinteresser (besiddelser af
mindst 20 procent af stemmerettighederne eller kapitalen i
en virksomhed direkte eller gennem kontrol), koncernfor-
hold (moder- og dattervirksomheder) eller en situation, hvor
de fysiske eller juridiske personer er fast knyttet til samme
person i et kontrolforhold.
Formålet med bestemmelsen er at pålægge en operatør af et
reguleret marked eller en udbyder af en dataindberetnings-
tjenestes eksterne revisor pligt til at indberette forhold, der
kan have afgørende betydning for selskabets aktivitet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, samt bemærkninger-
ne hertil.
Bestemmelsen foreslås strafbelagt med bøde. I praksis vil
Finanstilsynet straffe førstegangsforseelser, der ikke er gro-
ve, med et påbud. Ved gentagne eller grove overtrædelser af
bestemmelsen kan bødestraf anvendes. Ansvarssubjektet for
bestemmelsen er den eksterne revisor, da meddelelsesplig-
ten påhviler denne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.6 Regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter for
tredjelandsselskaber, der udøver tjenesteydelser med værdi-
papirhandel her i landet
2.6.1 Gældende ret
Det følger bl.a. af § 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed,
at virksomheder omfattet af bestemmelsen skal have tilla-
delse i medfør af § 33 for at kunne udøve tjenesteydelser
med værdipapirhandel. Det følger endvidere af bestemmel-
sen, at § 43, der indeholder regler om god skik, også finder
anvendelse på de pågældende virksomheder. Bestemmelsen
gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et tredjeland (et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område) og for hvilket Kommissionen ikke
har vedtaget en ækvivalensafgørelse i medfør af artikel 47,
stk. 1, i MiFIR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 600/2014/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansiel-
le virksomheder), eller hvor en sådan afgørelse ikke længere
er gyldig.
Artikel 24, stk. 7 og 8, i MiFID II indeholder et forbud mod
at modtage og beholde tredjepartsbetalinger for værdipapir-
handlere, der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt
grundlag, og værdipapirhandlere, der har indgået en aftale
med en kunde om en porteføljeplejeordning.
Ifølge betragtning nr. 109 i præamblen til MiFID II, er tred-
jelandsselskabers levering af tjenesteydelser i Unionen som
udgangspunkt underlagt nationale ordninger og krav.
Disse krav er en del af de gældende regler om god skik.
Reglerne øger investorbeskyttelsen med henblik på at fore-
bygge interessekonflikter og beskytte investorerne imod, at
rådgivere anbefaler produkter, der ikke er til investorernes
bedste. Derudover skaber reglerne en bedre gennemsigtig-
hed i forhold til de betalinger, som ikke kommer direkte fra
kunden til værdipapirhandleren.
Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger
for værdipapirhandlere, der yder uafhængig investeringsråd-
givning og skønsmæssig porteføljepleje, er implementeret i
dansk ret i §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed og
gælder for værdipapirhandlere med en dansk tilladelse og
for værdipapirhandlere, der udøver deres services via en fili-
al etableret her i landet.
Mens § 46 a i lov om finansiel virksomhed indeholder nær-
mere regler for, hvornår en værdipapirhandler må meddele
sin kunde, at værdipapirhandlerens investeringsrådgivning
sker på uafhængigt grundlag, indeholder § 46 b i lov om fi-
nansiel virksomhed forbud for en værdipapirhandler mod at
modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge-
og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en per-
son, som handler på tredjemands vegne, ved uafhængig in-
vesteringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje.
2.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser
De krav, der stilles for sådanne tredjelandsselskaber, er at de
skal overholde reglerne om god skik for tjenesteydelser med
værdipapirhandel ydet her i landet.
26
Reglerne om provisionsforbud i §§ 46 a og 46 b i lov om fi-
nansiel virksomhed er en del af reglerne om god skik. De
gælder dog ikke i dag for tredjelandsselskabers levering af
tjenesteydelser med værdipapirhandel, når et tredjelandssel-
skab opsøger kunder eller potentielle kunder i Danmark eller
markedsfører investeringsservice eller –aktiviteter sammen
med accessoriske tjenesteydelser i Danmark. Sådanne sel-
skaber kan således modtage og beholde provisioner fra an-
dre end kunden selv, når de yder uafhængig investeringsråd-
givning eller skønsmæssig porteføljepleje. Derved nyder
kunden ikke den samme investorbeskyttelse, som når
vedkommende modtager sådanne tjenesteydelser hos selska-
ber, der har en dansk tilladelse, eller udøver deres tjeneste-
ydelser gennem en filial her i landet.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at reglerne om provi-
sionsforbud også skal gælde for selskaber, der er meddelt
tilladelse til værdipapirhandel i tredjelande, og som også har
tilladelse til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel
her i landet i medfør af § 33 i lov af finansiel virksomhed,
for at sikre investorbeskyttelsen og skabe level playing field
ved, at sådanne tredjelandsselskaber sidestilles med selska-
ber, der har en dansk tilladelse, eller udøver deres tjeneste-
ydelser gennem en filial her i landet.
2.6.3 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at §§ 46 a og 46 b i lov om
finansiel virksomhed også skal gælde for tredjelandsselska-
ber, der har tilladelse til at udøve tjenesteydelser med værdi-
papirhandel her i landet i medfør af § 33 i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås desuden, at Finanstilsynet kan give
sådanne selskaber påbud i tilfælde af, at de overtræder pro-
visionsforbuddet. Endelig foreslås det, at selskaberne kan
straffes med bøde, hvis de ikke efterkommer Finanstilsynets
påbud givet i medfør af lovens § 348, stk. 2, 1. pkt.
Med lovforslaget vil der dermed blive stillet de samme krav
til sådanne tredjelandsselskaber, der yder uafhængig rådgiv-
ning og skønsmæssig porteføljepleje her i landet, som der i
dag stilles til værdipapirhandlere, der udøver de pågældende
investeringsservices på baggrund af en dansk tilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 11, 12 og 32, samt
bemærkningerne hertil.
2.7 Ændring som følge af SFTR
2.7.1 Gældende ret
Finansielle og ikke-finansielle virksomheder er i dag under-
lagt et krav om indberetning af derivathandler efter reglerne
i EMIR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre). EMIR finder direkte an-
vendelse i dansk ret.
SFTR, supplerer reglerne i EMIR ved yderligere at stille
krav om gennemsigtighed og indberetning af værdipapirfi-
nansieringstransaktioner. Værdipapirfinansieringstransaktio-
ner omfatter bl.a. genkøbstransaktioner (repo-transaktioner)
og værdipapirudlån. En genkøbstransaktion er en transak-
tion, hvor der aftales salg af et værdipapir, og hvor der ved
aftalens indgåelse aftales en genkøbspris og en genkøbsdato.
Et værdipapirudlån er en transaktion, hvor en modpart låner
et værdipapir til en anden modpart med aftale om, at mod-
parten returnerer et tilsvarende værdipapir på en fremtidig
dato, eller når parten, som har udlånt værdipapiret, anmoder
om det. Forordningen pålægger parter i værdipapirfinansie-
ringstransaktioner at indberette oplysninger om enhver vær-
dipapirfinansieringstransaktion, som de har indgået og en-
hver ændring eller ophævelse heraf for derigennem at sikre
øget gennemsigtighed vedrørende genanvendelse.
Endvidere fastsætter forordningen krav til registrering af og
tilsyn med transaktionsregistre. I medfør af forordningen
skal der ske indberetning af værdipapirfinansieringstransak-
tioner til et transaktionsregister, der er underlagt tilsyn i hen-
hold til reglerne i EMIR. Transaktionsregistrene skal bl.a.
regelmæssigt foretage offentliggørelse, på en lettilgængelig
måde, af de samlede indberettede transaktioner opdelt på
værdipapirfinansieringstransaktionstype, og give Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsvirksomhed (ESMA),
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) og natio-
nale kompetente myndigheder adgang til de indberettede op-
lysninger.
Forordningen indeholder endvidere krav om, at UCITS (Un-
dertaking for Collective Investments in Transferable Securi-
ties) og FAIF’er (forvaltere af alternative investeringsfonde)
skal medtage oplysninger om brugen af værdipapirfinansie-
ringstransaktioner i halv- og helårsrapporterne for UCITS
og helårsrapporten for FAIF’er. UCITS skal også oplyse om
brugen af værdipapirfinansieringstransaktioner i deres pro-
spekter.
Derudover indeholder forordningen et krav om, at genbrug
af sikkerhedsstillelse ifm. en værdipapirfinansieringstrans-
aktion kræver en godkendelse fra modparten, der har stillet
sikkerheden. Har et institut som led i eksempelvis en gen-
købstransaktion modtaget et værdipapir som sikkerhedsstil-
lelse, og ønsker instituttet at videreudlåne sikkerheden i en
ny genkøbstransaktion, kræver det forudgående godkendelse
fra modparten. Formålet er at hindre, at det samme værdipa-
pir er krediteret flere steder i det finansielle system, uden at
de relevante modparter er bevidste herom.
SFTR forordningen indeholder en række regler om tilsynet
med virksomheder omfattet af forordningen, herunder
UCITS og FAIF’er samt parter i en værdipapirtransaktion.
27
For at sikre et effektivt tilsyn fastsætter artikel 16, stk. 1, i
forordningen, hvem der skal udpeges som kompetent myn-
dighed. Da det er Finanstilsynet, som er udpeget som kom-
petent myndighed i medfør af de forordninger og direktiver,
som bestemmelsen henviser til, som eksempelvis EMIR og
UCITS-direktivet (direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om vis-
se institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter)) er det ligeledes Finanstilsynet, der som
kompetent myndighed skal føre tilsyn med, at kravene i
SFTR overholdes.
Derudover fastsætter artikel 16, stk. 2, at de kompetente
myndigheder til udførelse af deres tilsyn skal have de befø-
jelser, som er foreskrevet i de forordninger og direktiver,
som der henvises til under artikel 16, stk. 1. Dette betyder
eksempelvis, at Finanstilsynet skal have mulighed for at ind-
hente al nødvendig information til brug for sit tilsynsarbejde
og udføre kontrolundersøgelser på stedet hos en virksom-
hed.
Videre fastsætter artikel 22, stk. 1, at medlemslandene skal
sikre, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at
pålægge administrative sanktioner og foranstaltninger for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen. I
medfør af artikel 22, stk. 6, kan medlemslandene i stedet for
indførelsen af administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger vælge at indføre strafferetlige sank-
tioner.
2.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Formålet med SFTR er at øge gennemsigtigheden i skygge-
banksektoren ved at fastsætte krav om gennemsigtighed og
indberetning i forbindelse med værdipapirfinansieringstrans-
aktioner. Skyggebanksektoren er karakteriseret ved, at aktø-
rer driver banklignende virksomhed, men er underlagt min-
dre regulering end banker i øvrigt. Forordningens krav om
gennemsigtighed er koncentreret specifikt omkring værdipa-
pirfinansieringstransaktioner. Dette omfatter bl.a. genkøb-
stransaktioner og værdipapirudlån. Ved disse transaktioner
er der tale om anvendelse af finansielle instrumenter som
sikkerhed for finansiering.
Den finansielle krise har understreget behovet for at forbed-
re gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot af den
traditionelle banksektor, men også af områder, hvor banklig-
nende kreditformidling finder sted, såkaldt skyggebankakti-
viteter.
For at sikre et effektivt tilsyn med SFTR er det vurderingen,
at det er vigtigt, at Finanstilsynet som kompetent myndighed
får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse overholdelsen
heraf. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for
at indhente oplysninger hos virksomheder omfattet af for-
ordningen. Det er også vigtigt, at Finanstilsynet får mulig-
hed for give påbud til virksomheder, der ikke overholder
forordningen og efterfølgende får mulighed for med navns
nævnelse at offentliggøre et sådant påbud. Endelig skal det
være muligt, at strafsanktionere overtrædelse af en række
nærmere bestemmelser i SFTR.
2.7.3 Lovforslagets indhold
SFTR gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke
gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt,
at der med lovforslaget indføres regler i lov om kapitalmar-
keder, som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt til-
syn med overholdelsen af forordningen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslås, at Finanstilsynet som kompetent myndighed
får mulighed for at påse overholdelsen af forordningen. Med
lovforslaget vil Finanstilsynet få tillagt de beføjelser, der
kræves efter forordningen for at kunne føre et effektivt til-
syn, herunder indhente oplysninger fra virksomheder og føre
tilsyn uden retskendelse mod behørig legitimation på stedet
hos en virksomhed omfattet af forordningen, jf. §§ 214 og
215 i lov om kapitalmarkeder.
Lovforslaget vil give Finanstilsynet mulighed for at påbyde
en virksomhed at ændre en bestemt adfærd eller handling,
hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af for-
ordningen, jf. § 220, stk. 1, jf. § 211 i lov om kapitalmarke-
der. Finanstilsynet vil også efterfølgende kunne offentliggø-
re det givne påbud, jf. § 234, stk. 1, i lov om kapitalmarke-
der.
Med lovforslaget foreslås det, at gøre det muligt på Finans-
tilsynets hjemmeside at offentliggøre administrative sanktio-
ner, dvs. påtaler og påbud, givet til både juridiske og fysiske
personer, som er ansvarlige for overtrædelse af SFTR.
Ved offentliggørelse gælder der en pligt for Finanstilsynet
til, såfremt afgørelsen indbringes for Erhvervsankenævnet
eller domstolene, at offentliggøre status samt det efterføl-
gende resultat af anken.
I tilfælde, hvor der er tale om overtrædelse af SFTR og hvor
en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for virksomheden, efterforsknings-
mæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller offentlig-
gørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet
kun offentliggøre i anonymiseret form. Dette gælder også,
hvis der er tale fysiske personer, og hvis de samfundsmæssi-
ge hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse vurderes
ikke at være proportionale i forhold til hensynet til personen.
28
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, samt bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslås desuden, at de bestemmelser, der som minimum
skal kunne sanktioneres i medfør af forordningen, dvs. arti-
kel 4 og 15, jf. artikel 22, stk. 1, og artikel 13 og 14, jf. arti-
kel 28, bliver strafbelagt. Det foreslås, at bestemmelserne i
både artikel 4 og artikel 15 straffes med bøde.
Det følger af artikel 28, stk. 1, i SFTR, at sanktioner og an-
dre foranstaltninger, der er indført i henhold til UCITS-di-
rektivet og FAIF-direktivet, skal finde anvendelse på over-
trædelse af artikel 13 og 14 i SFTR.
UCITS-direktivet er implementeret i lov om finansiel virk-
somhed for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber
og i lov om investeringsforeninger m.v. for så vidt angår
danske UCITS. Straffebestemmelserne fremgår af § 373,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter straffen er
bøde eller fængsel indtil 4 måneder og af § 190, stk. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v. hvorefter straffen er bøde.
FAIF-direktivet er implementeret i FAIF-loven. Straffebe-
stemmelsen er § 190, stk. 1, i denne lov, hvor straffen er bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder. På den baggrund lægges
der med forslaget op til at strafbelægge artikel 13 og 14 i
SFTR med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Da det ikke er muligt at indføre administrative bøder i Dan-
mark, foreslå det i § 253 b, stk. 1, at fastsætte hjemmel til
straf i form af bøde for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, 4-6
og 9-10, og artikel 15, stk. 1-2, i SFTR. I § 253 b, stk. 2,
foreslås det at fastsætte hjemmel til straf i form af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelser artikel 13 og 14.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 12, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.8 Ændringer som følge af forordningen om pengemar-
kedsforeninger
2.8.1 Gældende ret
En dansk UCITS, en investeringsforening, SIKAV eller
værdipapirfond, kan være enten en pengemarkedsforening,
pengemarkeds-SIKAV, en pengemarkedsværdipapirfond el-
ler en kort pengemarkedsforening, kort pengemarkeds-SI-
KAV, eller en kort pengemarkedsværdipapirfond. Der er ik-
ke tilsvarende regler om betegnelser for pengemarkedsfonde
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Finanstilsynet påser efterlevelsen af lov om investeringsfor-
eninger m.v. og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 161 i lov
om investeringsforeninger m.v. Bliver Finanstilsynet be-
kendt med, at der kan være sket en overtrædelse af bestem-
melser i de to love, anmelder Finanstilsynet dette til politiet,
medmindre Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen alene
bør medføre en tilsynsmæssig reaktion i form af påtale eller
påbud.
En UCITS er forpligtet til at benytte betegnelserne penge-
markedsforening, kort pengemarkedsforening, pengemar-
keds- SIKAV, kort pengemarkeds-SIKAV eller pengemar-
kedsværdipapirfond, kort pengemarkedsforening, jf. § 3, stk.
5, 7 og 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Overtrædelse
af forpligtelsen for UCITS til at benytte en af betegnelserne
straffes med bøde, jf. lov om investeringsforeninger § 190,
stk. 1. Forvaltere af alternative investeringsfonde har ikke en
tilsvarende forpligtelse til at sørge for, at alternative investe-
ringsfonde, der investerer i pengemarkedsinstrumenter be-
nytter bestemte navne.
Forordningen om pengemarkedsforeninger indeholder krav
om godkendelse af pengemarkedsforeninger, og krav om at
pengemarkedsforeninger skal benytte et navn, som afspejler
den type og varigheden af pengemarkedsinstrumenter, som
pengemarkedsforeningen investerer i. Forordningen inde-
holder endvidere regler for, hvilke typer pengemarkedsin-
strumenter de forskellige pengemarkedsforeninger kan inve-
stere i og spredning af investeringer.
I henhold til artikel 39 i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger skal de kompetente myndigheder i overensstemmel-
se med national ret tillægges alle de tilsyns- og undersøgel-
sesbeføjelser, der er nødvendige, for at de kan udøve deres
funktioner i henhold til forordningen.
Det følger af artikel 40, stk. 1, at medlemsstaterne skal fast-
sætte regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der
skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forordningen, og
træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de an-
vendes. Sanktionerne og foranstaltningerne skal være effek-
tive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-
kende virkning.
2.8.2 Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre et ordentligt og effektivt tilsyn med opfyldelsen
af kravene i forordningen om pengemarkedsforeninger, skal
medlemsstaterne udpege de kompetente myndigheder, der
skal have ansvaret for tilsynet med forordningen. Det fore-
slås, at den kompetente myndighed i Danmark skal være Fi-
nanstilsynet.
For at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter
forordningen, skal der fastsættes regler om foranstaltninger
og sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet påse, at be-
stemmelserne i forordningen om pengemarkedsforeninger
efterleves.
29
2.8.3 Lovforslagets indhold
Pengemarkedsforeningsforordningen gælder umiddelbart i
Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national lovgiv-
ning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indfø-
res regler i lov om investeringsforeninger, som sikrer, at Fi-
nanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelsen af
forordningen.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1.
Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myn-
dighed i forhold til forordningen om pengemarkedsforenin-
ger. Som kompetent myndighed fører Finanstilsynet tilsyn
med opfyldelsen af kravene til de forskellige kategorier af
pengemarkedsforeninger.
Der henvises til lovforslagets § 5 nr. 2-4, 8 og 9 og § 6, nr.
58.
Det foreslås desuden, at der foretages ændringer i sanktions-
bestemmelserne i lov om investeringsforeninger m.v. og i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der
gør det muligt at sanktionere overtrædelse af f.eks. et forbud
mod at markedsføre pengemarkedsforeninger, der ikke er
godkendte som pengemarkedsforeninger eller en begræns-
ning af, hvilke pengemarkedsinstrumenter en bestemt kate-
gori af pengemarkedsforeninger må investere i.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 13 og 14 og § 6, nr.
61.
2.9 Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
2.9.1 Gældende ret
FAIF-loven indeholder regler, der regulerer forvaltere af alle
andre fonde end fonde omfattet af UCITS-direktivet.
FAIF-loven indeholder bestemmelser, der stiller krav til for-
valterne om, hvordan de alternative investeringsfonde skal
indrettes og drives. Finanstilsynet skal ikke godkende selve
AIF’erne og fører ikke tilsyn med AIF’erne, som alene er
undergivet en form for tilsyn ved, at Finanstilsynet fører til-
syn med, at FAIF’erne opfylder de krav, der stilles til dem
om, hvorledes AIF’er skal indrettes og drives.
Loven indeholder i afsnit VIII regler om kapitalforeninger.
Kapitalforeninger er en særlig selskabstype, som AIF’er kan
antage. En kapitalforening er en forening, som kun må inve-
stere i finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om
finansiel virksomhed. Det er endvidere et krav, at forenin-
gen har udpeget en FAIF, der har tilladelse til at forvalte
AIF’er, som ansvarlig for at forvalte foreningen. Kapitalfor-
eningen kan opdeles i afdelinger, og afdelingerne kan opde-
les i andelsklasser. Derudover indeholder loven regler om
kapitalforeningers stiftelse, anmeldelse til Erhvervsstyrel-
sen, ophør og overflytning af afdelinger.
2.9.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Hverken FAIF-direktivet eller FAIF-loven foreskriver, at en
AIF skal organiseres i nogen bestemt selskabs- eller virk-
somhedsform. Ud over de almindelige selskabs- og virk-
somhedsformer er der i FAIF-loven indsat hjemmel til, at en
AIF kan stiftes som en kapitalforening. Reglerne i FAIF-lo-
ven suppleres af de almindelige regler i selskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 (selska-
bsloven). En kapitalforening må kun investere i finansielle
instrumenter, som er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed.
På UCITS området er der de senere år blevet åbnet mulig-
hed for at anvende to særlige selskabsformer - selskaber for
investering med kapital der er variabel (SIKAV) og værdi-
papirfonde. Ved at indføre en SIKAV lignende selskabsty-
pe, der kan supplere kapitalforeningerne, vil der kunne ska-
bes mulighed for at investere i alle aktivklasser, dvs. i finan-
sielle instrumenter, lån, fast ejendom og i andre fysiske akti-
ver og ikke kun finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 i
lov om finansiel virksomhed. Derved vil en sådan ny sel-
skabsform kunne anvendes som platform for European Long
Term Investment Funds (ELTIF), som er særlige investe-
ringsfonde til investeringer i langsigtede infrastrukturprojek-
ter. Ligeledes vurderes det hensigtsmæssigt at skabe en type
AIF’er med en forenklet og dermed også billig administra-
tion, hvilket kan opnås ved at indføre en ny selskabstype,
der svarer til værdipapirfonde.
Forslaget skal også ses i lyset af, at fonde af typerne SIKAV
og værdipapirfonde er velkendte i udlandet og at udenland-
ske investorer er trygge ved dem. Derfor kan de to nye sel-
skabstyper også være med til at øge eksporten af dansk kapi-
talforvaltning.
2.9.3 Lovforslagets indhold
Lovforslagets væsentligste indhold er at indføre to nye sel-
skabstyper, som AIF’er kan benytte sig af. Det foreslås, at
der i overvejende grad skal gælde de samme strukturbestem-
melser for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde, som der
gælder for kapitalforeninger.
Det foreslås, at AIF’er skal kunne benytte en ny selskabsty-
pe »AIF-SIKAV«. AIF-SIKAV er en alternative investe-
ringsfond med variabel kapital. AIF-SIKAV’er er selvstæn-
dige juridiske personer med egen bestyrelse, valgt af inve-
storerne på en generalforsamling.
30
AIF-SIKAV’er har en formue, der er variabel, idet selskabet
løbende kan udstede og indløse andele. En AIF-SIKAV kan
opdeles i afdelinger, og de enkelte afdelinger kan opdeles i
andelsklasser.
AIF-SIKAV’er er inspireret af selskabsformen SIKAV. Der
er dog nogle forskelle i reguleringsniveauet, som skyldes, at
SIKAV’er skal godkendes og er under direkte tilsyn af Fi-
nanstilsynet. AIF-SIKAV’er skal ikke godkendes og er ikke
under direkte tilsyn af Finanstilsynet. Der er i lovforslaget
ingen krav til kompetencefordelingen mellem AIF-SI-
KAV’ens bestyrelse og forvalteren om den daglige ledelse.
Der er heller ingen krav til, hvad AIF-SIKAV’ens vedtægter
skal indeholde eller opstillet særlige investeringsregler. Det
betyder, at AIF-SIKAV’er i sine vedtægter ligesom andre
AIF’er selv skal tage stilling til, hvilke instrumenter den vil
investere i og hvilken strategi den vil anvende.
Det foreslås endvidere, at AIF’er skal kunne benytte en ny
selskabstype »AIF-værdipapirfond«. AIF-værdipapirfonde
er ikke juridiske personer men økonomiske enheder, og de
har ikke en bestyrelse. Værdipapirfonde etableres af den
FAIF, der forvalter dem. Da de ikke selv er juridiske perso-
ner er det FAIF’ens bestyrelse, der fastsætter fondsbestem-
melser og det er FAIF’ernes bestyrelse og direktion eller an-
dre ansatte, der træffer beslutning om AIF-værdipapirfonde.
Investorerne har ingen direkte indflydelse på driften af en
AIF-værdipapirfond.
AIF-værdipapirfonde har en formue, der er variabel, idet de
løbende kan udstede og afhænde andele. AIF-værdipapir-
fonde kan opdeles i afdelinger, og de enkelte afdelinger kan
opdeles i andelsklasser.
AIF-værdipapirfonde er inspireret af selskabstypen værdipa-
pirfonde. Der er dog nogle forskelle i reguleringsniveauet,
som skyldes, at værdipapirfonde skal godkendes og er under
direkte tilsyn af Finanstilsynet. AIF-værdipapirfonde skal
ikke godkendes og er ikke under direkte tilsyn af Finanstil-
synet. Der er i lovforslaget ingen krav til, hvad en AIF-vær-
dipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde eller opstil-
let særlige investeringsregler. Det betyder, at der i de AIF-
værdipapirfondes fondsbestemmelser skal tages stilling til,
hvilke instrumenter den vil investere i og hvilken strategi
den vil anvende.
Begge former for alternative investeringsfonde kan admini-
streres af såvel danske forvaltere af alternative investerings-
fonde (FAIF) som investeringsforvaltningsselskaber, der har
fået tilladelse til at forvalte AIF’er. En AIF-SIKAV kan tilli-
ge oprettes af en FAIF med hjemsted i et andet EU-land el-
ler et EØS-land. En AIF-værdipapirfond kan derimod ikke
oprettes af en FAIF med hjemsted i et andet EU-land eller et
EØS-land. Dette skyldes, at en AIF-værdipapirfond ikke er
en selvstændig juridisk enhed men derimod en økonomisk
selvstændig enhed af den pågældende FAIF.
Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 2-57, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.10 Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU el-
ler lande som EU har aftaler med på det finansielle område
2.10.1 Gældende ret
Finansieringsinstitutter kan frit etablere sig i Danmark uden
tilladelse efter lov om finansiel virksomhed, da institutterne
ikke er omfattet af lovens krav om tilladelse for at kunne ud-
øve virksomhed.
Finansieringsinstitutter kan i dag etablere en filial i et andet
land under hensyntagen til gældende national regulering.
Dette gælder også finansieringsinstitutter, som er dattersel-
skab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut, eller som
er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter eller af flere
realkreditinstitutter.
Der er ikke et rapporteringskrav over for Finanstilsynet, når
et finansieringsinstitut etablerer en filial i et andet medlems-
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
2.10.2 Erhvervsministeriets overvejelser
CRD IV indeholder krav om udveksling af oplysninger mel-
lem tilsynsmyndigheder, når et finansieringsinstitut, som er
datterselskab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut,
eller som er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter el-
ler af flere realkreditinstitutter, ønsker at etablere en filial i
et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller
i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, jf. artikel 35, stk. 3, 3. afsnit.
Finansieringsinstitutter skal ikke have tilladelse efter lov om
finansiel virksomhed til at drive virksomhed. Finansierings-
institutter er derfor ikke underlagt et direkte tilsyn af Finans-
tilsynet. Finansieringsinstitutter kan, hvis disse er i samme
koncern som et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, være underlagt et indirekte tilsyn af
Finanstilsynet, da Finanstilsynet fører tilsyn med det pågæl-
dende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I.
Fordi finansieringsinstitutter ikke er underlagt Finanstilsy-
nets direkte tilsyn modtager Finanstilsynet ikke løbende de
oplysninger, som er nævnt i artikel 35, stk. 3, 3. afsnit, i
CRD IV.
31
Det vurderes derfor nødvendigt at indsætte et krav om ind-
rapportering til Finanstilsynet for et finansieringsinstitut,
som er datterselskab af et pengeinstitut eller af et realkredit-
institut, eller som er et fællesejet selskab af flere pengeinsti-
tutter eller af flere realkreditinstitutter, i forbindelse med
etablering af en filial i et andet medlemsland inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med.
2.10.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om finan-
siel virksomhed, hvorefter et finansieringsinstitut, som er
datterselskab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut,
eller som er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter el-
ler af flere realkreditinstitutter, skal indsende de oplysnin-
ger, som fremgår af § 38, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed til Finanstilsynet. Det drejer sig om oplysninger om, i
hvilket land filialen ønskes etableret, en beskrivelse af filia-
lens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og
de planlagte aktiviteter, filialens adresse og navnene på filia-
lens ledelse. Endvidere skal finansieringsinstituttet indsende
oplysninger om størrelsen og sammensætningen af finansie-
ringsinstituttets kapitalgrundlag til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal modtage de nævnte oplysninger, så op-
lysningerne kan videresendes til de kompetente myndighe-
der i værtslandet.
Oplysningskravet gælder alene de nævnte finansieringsinsti-
tutter og vedrører således ikke disses moderselskaber. Der
skal ikke indsendes oplysninger om moderselskaberne, da
Finanstilsynet allerede modtager disse oplysninger gennem
moderselskabernes løbende rapportering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.11 Et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
2.11.1 Gældende ret
§ 224 a i lov om finansiel virksomhed angiver, hvornår et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I anses for at være nødlidende eller forventeligt nødli-
dende. Det er den første betingelse for, at et institut kan tag-
es under afvikling af Finansiel Stabilitet.
Et institut anses for at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende i tre tilfælde: når instituttet ikke kan opretholde
sin tilladelse, herunder ikke opfylder sit kapitalkrav, når in-
stituttet har alvorlige likviditetsproblemer, eller når institut-
tet modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.
De nævnte regler implementerer BRRD (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber).
2.11.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har i medfør
af BRRD udstedt retningslinjer om, hvornår et institut kan
anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Ifølge retningslinjerne er dette bl.a. tilfældet, når instituttet
overtræder, eller hvis der er objektive indikatorer til støtte
for, at virksomheden i nær fremtid vil overtræde, kravene til
at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at den
kompetente myndighed kan inddrage tilladelsen.
På den baggrund vurderes det nødvendigt at justere de gæl-
dende regler om, hvornår et institut anses for nødlidende el-
ler forventeligt nødlidende, således at dette også er tilfældet
i situationer, hvor instituttet gør sig skyldig i gentagne eller
grove overtrædelser af den finansielle lovgivning. Der vil
således ved gentagende overtrædelser skulle foretages en
konkret vurdering af, om selskabets overtrædelser i sig selv
ikke er tilstrækkeligt til at kunne inddrage et instituts tilla-
delse, men at der samlet er en tilstrækkelig risiko for kun-
dernes midler til, at tilladelsen bør inddrages. Det kan nem-
lig også medføre, at Finanstilsynet kan inddrage instituttets
tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 1.
2.11.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet kan vurdere, om et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I skal
anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis in-
stituttets tilladelse kan inddrages som følge af, at instituttet
gør sig skyldig i gentagne eller grove overtrædelser af den
finansielle lovgivning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.12 Konkurslovens regler om omstødelse i relation til af-
viklingsforanstaltninger foretaget af Finansiel Stabilitet
2.12.1 Gældende ret
Der er ikke i de gældende regler fastsat en beskyttelse af Fi-
nansiel Stabilitets afviklingsforanstaltninger, herunder fra-
salg af virksomhedens aktiver og passiver, hvorfor det er
konkurslovens regler om omstødelse, der finder anvendelse.
2.12.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I henhold til BRRD skal medlemsstaterne sikre, at insol-
vensretlige regler om omstødelse eller anfægtelighed af rets-
32
akter, der er til skade for kreditorer, ikke finder anvendelse
på overførsel af aktiver, rettigheder eller passiver fra et insti-
tut under afvikling til en anden enhed ved anvendelse af af-
viklingsværktøjer eller anvendelsen af offentlige finansielle
stabiliseringsværktøjer.
Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis afviklingsforanstaltnin-
ger foretaget af Finansiel Stabilitet kan omstødes i henhold
til konkurslovens regler om omstødelse, når en virksomhed
eller en enhed tages under insolvensbehandling, efter at Fi-
nansiel Stabilitet har foretaget afviklingsforanstaltninger.
Anvendelse af omstødelsesreglerne på de af Finansiel Stabi-
litet foretagne afviklingsforanstaltninger, vil således kunne
have væsentlige negative konsekvenser for Finansiel Stabili-
tets mulighed for at afvikle virksomheder eller enheder på
den bedst mulige måde, idet det bl.a. kan have negative kon-
sekvenser for den pris, Finansiel Stabilitet vil kunne opnå
for aktiver og passiver i en afviklingssituation, hvorved kre-
ditorernes dividende ligeledes vil kunne blive forringet.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at afviklingsforan-
staltninger, som Finansiel Stabilitet foretager, sker i henhold
til lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder (lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder), samt
bekendtgørelse nr. 822 af 3. juli 2015 om afviklingsforan-
staltninger. Herved er det sikret, at afviklingsforanstaltnin-
ger foretages på en måde, så tab dækkes i overensstemmelse
med konkursordenen, ingen kreditor påføres større tab, end
kreditoren ville være blevet påført, hvis virksomheden eller
enheden var taget under konkursbehandling, jf. § 49, og kre-
ditorer i samme klasse behandles ens, med mindre andet er
fastsat ved lov. Denne vurdering foretages på grundlag af en
værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og
passiver udarbejdet af en uafhængig vurderingsperson.
2.12.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at konkursretlig omstødelse ikke vil kunne fin-
de sted, såfremt en virksomhed eller enhed overgår til re-
konstruktions- eller konkursbehandling, efter at Finansiel
Stabilitet har overtaget kontrollen og foretaget afviklingsfor-
anstaltninger.
Omstødelse kan således ikke finde sted for så vidt angår af-
viklingsforanstaltninger foretaget af Finansiel Stabilitet eller
et broinstitut oprettet af Finansiel Stabilitet, herunder på
overførsler af aktiver, rettigheder eller passiver til porteføl-
jeadministrationsselskaber. Det samme gør sig gældende,
hvis der er anvendt offentlige finansielle stabiliseringsværk-
tøjer på enheden eller virksomheden.
Bestemmelsen berører derimod ikke kurators ret til at for-
lange dispositioner omstødt, som er foretaget af andre end
Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber. Overgår et insti-
tut til insolvensbehandling ved rekonstruktion eller konkurs,
har kurator således som hidtil adgang til at begære omstø-
delse af dispositioner, som er foretaget af andre end Finan-
siel Stabilitet eller dets datterselskaber.
Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 2, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.13 Ny kategori af gældsforpligtigelser
2.13.1 Gældende ret
Der er ikke i de gældende regler en kategori af gældsforplig-
telser, der betales efter simple fordringer i henhold til kon-
kurslovens § 97, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2014 (konkursloven). Derfor er gældsforpligtelsernes place-
ring i prioritetsordenen ved konkurs i dag kun reguleret kon-
traktuelt, hvor en aftalt efterstillelse vil skulle respekteres af
Finansiel Stabilitet eller ved konkurs.
Når pengeinstitutter efter de gældende regler udsteder gæld-
forpligtelser finder § 13 i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder og konkurslovens ka-
pitel 10 anvendelse. Det betyder, at de pågældende gælds-
forpligtelser behandles som simple krav, jf. § 97 i konkurs-
loven, medmindre de er kontraktuelt efterstillede. Det er så-
ledes alene kontrakten, der regulerer en eventuel efterstillel-
se.
2.13.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I medfør af § 266 i lov om finansiel virksomhed skal penge-
institutter og fondsmæglerselskaber I have et krav til ned-
skrivningsegnede passiver (NEP-krav). NEP-kravet skal
medvirke til at sikre, at virksomhederne har tilstrækkeligt
med passiver, til at der kan gennemføres en hensigtsmæssig
restrukturering eller afvikling af virksomheden, hvis den bli-
ver nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Tilstrækkeligt med passiver af rette kvalitet medvirker såle-
des til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og reka-
pitalisering af virksomheden med minimal indvirkning på
den finansielle stabilitet og skatteyderne, således at kritiske
funktioner ved og umiddelbart efter en afvikling, kan vide-
reføres uden anvendelse af skatteydernes midler og uden at
bringe den finansielle stabilitet i fare. Kritiske funktioner er
aktiviteter i virksomheden, hvis ophør kan forventes at føre
til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for
realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af den finansielle
stabilitet.
Af hensyn til en restrukturerings- og afviklingsproces er det
i mange tilfælde mest hensigtsmæssigt, at NEP-kravet opfyl-
des med passiver, der betales efter øvrige simple usikrede
forpligtelser, jf. § 97 i konkursloven, således at tab kan ab-
sorberes, og at en eventuel rekapitalisering kan foretages,
uden at de øvrige simple kreditorer berøres. For at sikre
33
klarhed om sådanne gældsforpligtelsers placering i priori-
tetsordenen ved en restrukturering eller afvikling og ved
konkurs, foreslås der indsat en bestemmelse herom i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der.
2.13.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre en ny kategori af gældsforpligtelser,
der betales efter simple fordringer, jf. § 97 i konkursloven,
men før øvrige fordringer i medfør af § 98 i konkursloven.
Med forslaget får institutterne mulighed for at udstede en ny
type seniorgældsinstrumenter, der i konkursordenen skal be-
tales umiddelbart efter fordringer i medfør af § 97 i konkurs-
loven.
Den foreslåede kategori af gældsforpligtelser skal have en
oprindelig kontraktmæssig løbetid på mindst et år og kan ik-
ke være et derivat eller have indbyggede afledte finansielle
instrumenter. Endelig skal forpligtelsens placering i kon-
kursordenen udtrykkeligt anføres i aftalen samt i et eventuelt
prospekt.
Den foreslåede kategori af forpligtelser vil kunne indregnes
til opfyldelse af NEP-kravet, og betales efter øvrige simple
krav i henhold til lovgivningen og kontraktbestemmelserne.
Ved den foreslåede ændring sikres det således, at de omfat-
tede virksomheder kan opfylde kravet til nedskrivningsegne-
de passiver ved at udstede sådanne gældsforpligtelser.
Realkreditinstitutter vil ligeledes efter omstændighederne
kunne anvende udstedelser omfattet af forslaget til opfyldel-
se af kravet om gældsbuffer. Finanstilsynet kan stille krav
om, at forpligtelser, der anvendes til opfyldelse af gældsbuf-
ferkravet, skal indeholde kontraktuel mulighed for nedskriv-
ning og konvertering. Dette skal medvirke til at sikre, at in-
strumentet kan anvendes til tabsabsorbering eller rekapitali-
sering i en krisesituation uden anvendelse af reglerne om
bail-in, som realkreditinstitutter er undtaget fra. Såfremt
gældsforpligtelserne skal kunne anvendes uden brug af bail-
in, må der ikke være passiver, der i henhold til konkursorde-
nen skal bære tab eller konverteres før den nye kategori af
forpligtelser, men som kræver, at der kan gennemføres bail-
in for at kunne nedskrives eller konverteres.
Lovforslaget har endvidere til formål at modvirke, at inve-
storer kræver et risikotillæg for usikkerheden om de enkelte
udstedelsers placering i den nationale konkursorden, og kan
dermed potentielt nedbringe virksomhedernes omkostninger
ved udstedelserne.
Med forslaget foretages en førtidig implementering af arti-
kel 1 i ændringsdirektivet til BRRD for så vidt angår usikre-
de gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens.
Forslaget berører ikke muligheden for at udstede almindeli-
ge ikke-efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er omfattet
af den foreslåede bestemmelse.
Forslaget forudsætter, at bekendtgørelse nr. 821 af 03. juli
2015 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab skal
opdateres.
Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.14 Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af
kontooplysningstjenester
2.14.1 Gældende ret
En udbyder af kontooplysningstjenester skal ifølge § 60, stk.
2, nr. 1, i lov om betalinger, drive sin virksomhed i et aktie-
selskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset
ansvar eller en forening med begrænset ansvar. Der stilles
desuden krav om, at virksomhederne har en bestyrelse og en
direktion.
Formålet med at stille krav til indretningen af virksomheden
beror på et krav i 2. betalingstjenestedirektiv (Europa-Parla-
ments og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november
2017 om betalingstjenester i det indre marked) om, at de
omfattede selskaber skal have en sund og forsigtig ledelse.
2.14.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I dag skal en udbyder af kontooplysningstjenester drive sin
virksomhed i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelssel-
skab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset
ansvar. Der stilles desuden krav om, at virksomhederne har
en bestyrelse og en direktion.
Det følger af artikel 33 i 2. betalingstjenestedirektiv, at både
fysiske og juridiske personer kan få tilladelse som udbyder
af kontooplysningstjenester. Der er således i direktivet ikke
et krav om selskabsform for så vidt angår udbydere af kon-
tooplysningstjenester. Erhvervsministeriet ønsker, at dette
reflekteres i dansk lovgivning. Erhvervsministeriet foreslår
derfor, at kravet om, at en udbyder af kontooplysningstjene-
ster skal organiseres i selskabsform ophæves.
2.14.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at kravet om selskabsform i 60, stk. 2, nr. 1,
ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 1, samt bemærknin-
gerne hertil.
34
Samtidigt foretages rettelser, der sikrer, at virksomhederne,
uanset selskabsform, har en sund og forsigtig ledelse. Dette
indebærer bl.a., at der stilles krav til egnethed og hæderlig-
hed til indehavere af udbydere af kontooplysningstjenester,
der er enkeltmandsvirksomheder, og til den eller de ledel-
sesansvarlige, hvor udbydere af kontooplysningstjenester
drives som juridiske personer uden en bestyrelse eller en di-
rektion.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 2-6, samt bemærknin-
gerne hertil.
Som konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform,
og justeringen af kravene, der sikrer en sund og forsigtig le-
delse af kontooplysningstjenester, foretages der tillige æn-
dringer af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser, herunder mulig-
heden for at inddrage en virksomheds tilladelse og mulighe-
den for at udstede påbud om at afsætte ledelsesmedlemmer.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 7-11, samt bemærk-
ningerne hertil.
Som konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform,
er der foretaget lovtekniske justeringer af lovens parts og
straffebestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 12 nr. 12-14 og 17-18, samt
bemærkningerne hertil.
2.15. Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter
2.15.1 Gældende ret
Realkreditinstitutter er efter gældende ret undtaget fra kravet
om nedskrivningsegnede passiver, og er i stedet omfattet af
et krav om en gældsbuffer. Gældsbufferkravet er reguleret i
§ 125 i i lov om finansiel virksomhed. Gældsbufferkravet er
et krav til yderligere kapital for realkreditinstitutter ud over
de krav, der gælder til instituttets kapitalgrundlag, og tilsig-
ter, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne restrukturere
eller afvikle et realkreditinstitut.
Efter bestemmelsen skal et realkreditinstitut til enhver tid
have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samle-
de uvægtede udlån. Gældsbufferkravet på 2 pct. af et real-
kreditinstituts samlede udlån skal indfases frem til 2020, jf.
§ 6, stk. 7, i Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som frem-
sat, side 22. Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder
for krisehåndtering af et realkreditinstitut, hvor den væsent-
ligste solvensmæssige risiko som følge af balanceprincippet
er kreditrisikoen på udlån.
Af de specielle bemærkninger fremgår, at gældsbufferkravet
skal sikre bedre muligheder for krisehåndtering af et realkre-
ditinstitut, Folketingstidende 2014-15, A, L 105 som frem-
sat, side 52. Kravet skal endvidere sikre, at der løbende er et
vist niveau af midler til rådighed for instituttet til at leve op
til kravene om at stille supplerende sikkerhed, hvilket for det
første mindsker behovet for at hente kapital til at stille sup-
plerende sikkerhed, og for det andet gør det nemmere at
hente en sådan kapital, hvis behovet opstår.
Det følger videre af bemærkningerne, at det er helt centralt,
at et realkreditinstitut bevarer gældsbufferen intakt i en peri-
ode, hvor instituttet lider tab, og egenkapitalen formindskes.
En intakt gældsbuffer vil således væsentligt styrke sandsyn-
ligheden for, at det vil være muligt at håndtere et nødlidende
eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut uden at påføre
den finansielle stabilitet unødig skade. Det vil samtidig styr-
ke investorernes tillid til, at de selv i en situation, hvor real-
kreditinstituttet er solvensmæssigt udfordret, har en meget
lille risiko for tab eller at blive bundet i en langvarig afvik-
ling ved investering i specielt Junior Covered Bonds
(JCB’er).
Gældsbufferen skal således medvirke til at give den størst
mulige sikkerhed for, at et realkreditinstitut kan absorbere
tab på en måde, som understøtter den finansielle stabilitet
ved at sikre, at de systemiske funktioner kan videreføres.
Med indførelsen af gældsbufferkravet blev det i de specielle
bemærkninger til § 125 i ligeledes forudsat, at der frem mod
2018 skulle foretages en evaluering af gældsbufferkravet i
lyset af udviklingen på markedet for gældsinstrumenter i
Europa og de krav til nedskrivningsegnede passiver til dan-
ske SIFI-pengeinstitutter, som forventedes stillet. Det blev i
den forbindelse anført, at en sådan evaluering vil kunne
medføre et behov for en forøgelse af gældsbufferkravet.
2.15.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Det følger af reglerne om krisehåndtering af nødlidende kre-
ditinstitutter m.v., at der skal udformes afviklingsplaner og
fastsættes NEP-krav for SIFI-koncerner med moderselskab i
Danmark. Afviklingsplanerne er et væsentligt element i en
eventuel afviklingssituation, idet de skal gøre det muligt at
håndtere en finansiel virksomhed på bedste vis med mindst
mulig skade for det offentlige og kreditorerne til følge. For
koncerner skal der ligeledes udarbejdes koncernafviklings-
planer.
For institutter, som er beliggende i medlemsstater i EU, der
er omfattet af det styrkede banksamarbejde (bankunionen),
er det den fælles afviklingsmyndighed (herefter SRB), der
beregner kravet. SRB beregner generelt et krav til nedskriv-
ningsegnede passiver på mindst 8 pct. af de samlede passi-
ver for de større koncerner i bankunionen. Det sker for at
sikre, at der er tilstrækkelige med midler til at yde et bidrag
til tabsabsorbering og rekapitalisering af et institut fra aktio-
nærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indeha-
35
vere af relevante kapitalinstrumenter og andre nedskriv-
ningsegnede passiver ved hjælp af nedskrivning, konverte-
ring eller på anden vis. Det betyder, at en koncern skal have
nok passiver til, at disse i en afviklingssituation kan bidrage
med mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.
Med de gældende regler for beregning af kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver kan der for SIFI-koncerner, hvor der
indgår et dominerende realkreditinstitut, ikke fastsættes et
krav til mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver.
For at sikre at afviklingsplanerne er effektive og gennemfør-
lige vurderes der at være behov for, at Finanstilsynet har
mulighed for at stille et samlet krav til koncernens kapital-
grundlag, gældsbuffer- og NEP-krav, så summen heraf altid
udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passiver. Dette
skal sikre, at en koncern, hvor der indgår både pengeinsti-
tut(ter) og realkreditinstitut(ter), har de fornødne midler til
at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi. Endvidere
skal det sikres, at der for et realkreditinstitut, der er udpeget
som SIFI, også vil gælde et krav til gældsbufferen, der sikrer
at det samlede kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre
mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Dette skal sik-
re ensartethed i forhold til det niveau for kapitalsikkerhed,
der stilles for koncerner og realkreditinstitutter, der er udpe-
get som SIFI’er.
Denne del af lovforslaget udgør samtidig den forudsatte eva-
luering af gældsbufferkravet. Forøgelsen af gældsbufferen
sker som et led i den planlagte evaluering af gældsbufferkra-
vet frem mod 2018. Erfaringerne for fastsættelse af NEP-
krav for de danske SIFI’er viser, at de generelt vil få krav,
der overstiger 8 pct. af koncernens samlede passiver, med-
mindre de er meget realkreditdominerede. Yderligere har af-
viklingsmyndigheden i bankunionen valgt at sætte et gene-
relt krav til koncernerne på mindst 8 pct. af de samlede pas-
siver. I lyset heraf er det vurderingen, at gældsbufferen bør
kunne øges i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt for, at en
SIFI-koncern eller et SIFI-realkreditinstitut, der ikke indgår
i en koncern, vil få et samlet krav på mindst 8 pct. af kon-
cernens eller instituttets samlede passiver.
Med forslaget fastholdes det, at realkreditinstitutter er un-
derlagt et andet regelsæt end pengeinstitutter. Kravene vil
således fortsat være lidt lempeligere end for f.eks. pengein-
stitutter, hvilket afspejler at kreditrisikoen generelt set er
mindre på realkreditudlån end for pengeinstitutters udlån.
Dertil kommer, at realkreditinstitutter er underlagt lidt
strammere lovgivning, idet de ikke må tage imod indskud og
skal overholde det såkaldte balanceprincip.
Desuden vil lovændringen fortsat sikre mindre konjunktur-
følsomme krav til realkreditinstitutterne. Et mindstekrav på
8 pct. af koncernens samlede passiver begrænser kravenes
konjunkturfølsomhed, så denne ikke øges i forhold til, hvad
der allerede gælder for de eksisterende kapitalkrav. Det
skyldes, at de risikovægtede eksponeringer i en krisesituati-
on typisk vil stige kraftigt, hvorimod størrelsen af de samle-
de passiver vil være mere konstant. Dermed vil et krav i pro-
cent af de samlede passiver i en krise stige mindre end et
krav i procent af de risikovægtede eksponeringer.
2.15.3 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foretages en ændring af niveauet for
gældsbufferen i § 125 i, så det sikres, at gældsbufferen for
realkreditinstitutter altid vil være minimum 2 pct. og at sum-
men af koncernens kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til
nedskrivningsegnede passiver altid vil udgøre mindst 8 pct.
af koncernens samlede passiver.
For systemisk vigtige realkreditinstitutter, der ikke indgår i
en koncern, indføres der ligeledes et krav om, at summen af
instituttets kapital- og gældsbufferkrav vil udgøre 8 pct. af
instituttets samlede passiver.
For et realkreditinstitut, der indgår i en international kon-
cern, udgør gældsbufferkravet 2 pct. af instituttets samlede
uvægtede udlån, hvis den internationale koncerns samlede
krav er tilstrækkelige til at sikre, at koncernen har nedskriv-
ningsegnede passiver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens
samlede passiver. Hvis den internationale koncerns samlede
krav ikke er tilstrækkelige, fastsættes gældsbufferkravet for
realkreditinstituttet til minimum 2 pct., dog således, at det
samlede krav til realkreditinstituttets gældsbuffer og kapital-
grundlag udgør mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samle-
de passiver.
Med lovforslaget tilføjes ydermere, at hvis gældsbufferkra-
vet for et realkreditinstitut i en systemisk vigtig koncern op-
gøres til over 2 pct., kan Finanstilsynet beslutte at den del
der er over 2 pct., opfyldes med udstedelser, fra modervirk-
somheden, hvis denne er et pengeinstitut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21-25, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.16 Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolide-
ret grundlag
2.16.1 Gældende ret
Det følger af § 266 i lov om finansiel virksomhed, at Finans-
tilsynet kan fastsætte kravet til størrelsen af nedskrivnings-
egnede passiver for bl.a. pengeinstitutter. Bestemmelsen gi-
ver ikke mulighed for et individuelt krav til nedskrivnings-
egnede passiver for et realkreditinstitut, jf. § 266, stk. 1. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2, kan Finanstilsynet konkret beslut-
te, at bl.a. finansielle holdingselskaber skal opfylde et indi-
viduelt krav til nedskrivningsegnede passiver.
36
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at modervirk-
somheder omfattet af stk. 1 og 2, der er underlagt konsolide-
ret tilsyn, tillige skal opfylde kravet om nedskrivningsegne-
de passiver på konsolideret niveau. Det fremgår ikke af §
266, stk. 3, hvorvidt opfyldelse af kravet om nedskrivnings-
egnede passiver på konsolideret niveau omfatter koncernfor-
bundne realkreditinstitutter.
For realkreditinstitutter, som er undtaget kravet om NEP,
gælder der i stedet et gældsbufferkrav, jf. § 125 i i lov om
finansiel virksomhed.
2.16.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Af den gældende lovgivning fremgår det ikke, hvordan und-
tagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter påvirker fast-
sættelsen af NEP-krav på konsolideret niveau for koncerner,
hvori der indgår både pengeinstitut(ter) og realkreditinsti-
tut(ter).
Hensigten med den særlige ordning vedrørende gældsbuffe-
ren tilsiger, at realkreditselskabers forpligtelser og kapital-
grundlag ikke medregnes ved fastsættelse af et NEP-krav på
konsolideret niveau. Undtagelsen fra NEP-krav for realkre-
ditinstitutter ville blive omgået, hvis det konsoliderede NEP-
kravet skulle opgøres uden hensyntagen til denne undtagel-
se.
Det er vurderingen, at bestemmelsen bør præciseres, så det
fremover udtrykkeligt fremgår, at realkreditinstitutter ikke
skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på
konsolideret niveau. For at undgå usikkerhed om fortolknin-
gen af reglerne om fastsættelse af NEP-kravet på konsolide-
ret niveau foreslås det derfor at præcisere, at realkreditinsti-
tutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der sættes NEP-
krav på konsolideret niveau. Det sikrer endvidere, at den
undtagelse for realkreditinstitutter, som Danmark opnåede i
forbindelse med EU-forhandlingerne om BRRD ikke risike-
re at blive gjort illusorisk.
Præciseringen skal ses i lyset af den forventede ændring af
BRRD, som for øjeblikket forhandles. I forslaget præciseres,
at hvis et realkreditinstitut opfylder direktivets betingelser
for at være undtaget fra at skulle opfylde NEP-kravet, skal
realkreditinstituttet ikke indgå i det konsoliderede NEP-
krav, som moderselskabet skal opfylde, jf. kommissionens
forslag til artikel 45 og 45 a i forslaget til ændring af Euro-
pa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (BRRD) (BRRD II, COM (2016) 852 final).
2.16.3 Lovforslagets indhold
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet ved fastsættelse af
et konsolideret NEP-krav for en koncern, som indeholder et
eller flere realkreditinstitutter, ikke skal medregne realkre-
ditinstitutterne i konsolideringen. Realkreditinstitutter er i
stedet underlagt gældsbufferkravet, jf. lovforslagets § 1, nr.
21. Præciseringen lægger desuden ikke begrænsninger på
valget af den foretrukne afviklingsstrategi i afviklingsplan-
lægningen eller i en afviklingssituation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.17 Krav til nedskrivningsegnede passiver
2.17.1 Gældende ret
Den nærmere regulering af, hvilke passiver der kan medreg-
nes til opfyldelse af NEP-kravet fremgår af § 267, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Med nedskrivningsegnede
passiver forstås bl.a. kapitalinstrumenter samt de forpligtel-
ser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentli-
ge eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf.
25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, og som ikke er undtaget bail-in, jf.
§ 25 stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Herudover skal passiverne opfylde
en række krav til restløbetid og forpligtelsestype.
Af § 25, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder fastslås det, at der ikke kan anven-
des bail-in ved afvikling og restrukturering af realkreditin-
stitutter. Bestemmelsen sammenholdt med § 267, stk. 2, be-
tyder, at passiver udstedt af et realkreditinstitut ikke kan an-
vendes til opfyldelsen af et krav til nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret niveau, selv hvis passiverne kan
nedskrives og konverteres uden brug af bail-in og overhol-
der de andre betingelser for nedskrivningsegnede passiver i
§ 267 i lov om finansiel virksomhed.
Efter gældende ret er det således ikke muligt, at passiver ud-
stedt fra et realkreditinstitut kan tælle med ved koncernens
opfyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver, idet
de instrumenter, der udstedes af realkreditinstituttet, ikke
kan opfylde betingelserne i relation til bail-in.
I § 125 i, stk. 4, er der foretaget en nærmere regulering af, at
kapital- og gældsinstrumenter, der anvendes til at opfylde
gældsbufferkravet, ikke samtidig må anvendes til at opfylde
en række af de øvrige kapitalkrav, der stilles til selskabet i
form af bl.a. kapitalgrundlaget, det individuelle solvensbe-
hov, det individuelle solvenskrav, og det kombinerede kapi-
talbufferkrav. Det fremgår imidlertid ikke, hvorvidt midler
udstedt til opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav
samtidig kan anvendes til opfyldelse af eller finansieringen
af passiver, der anvendes til opfyldelsen af de krav til kapi-
talgrundlag og gældsbuffer, der gælder for koncernens real-
kreditinstitut(ter).
37
2.17.2 Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre institutterne den størst mulige fleksibilitet i for-
hold til, hvor i koncernen de udsteder passiver til opfyldel-
sen af det konsoliderede NEP-krav, bør det være muligt for
koncernerne at opfylde deres NEP-krav ved udstedelser fra
realkreditinstitutterne, i det omfang det ikke er en hindring i
forhold til afviklingsstrategien.
Det bør dog samtidig sikres, at de nedskrivningsegnede pas-
siver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet på konsolide-
ret niveau, ikke samtidig anvendes til at opfylde eller finan-
siere gældbufferkravene eller kapitalgrundlaget for et real-
kreditinstitut, der indgår i koncernen og omvendt, at de in-
strumenter, som realkreditinstituttet anvender til opfyldelse
af gældsbufferkravet og kapitalgrundlagskravet, ikke
samtidig må anvendes til opfyldelse af det konsoliderede
NEP-krav. En sådan dobbelt anvendelse af instrumenterne
ville udhule deres værdi og ikke sikre, at der i en afviklings-
situation ville være de tilstrækkelige midler til rådighed som
forudsat i afviklingsplanen.
2.17.3 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det, at Finanstilsynet kan give mu-
lighed for, at koncernerne kan opfylde deres krav til ned-
skrivningsegnede passiver på konsolideret niveau ved udste-
delser fra realkreditinstitutter, såfremt dette ikke er en hin-
dring i forhold til den foretrukne afviklingsstrategi og opfyl-
der de i lovændringen specificerede øvrige betingelser og
betingelserne for nedskrivningsegnede passiver. Hermed åb-
nes der mulighed for at tage højde for, at de danske SIFI-
koncerner til dels er forskelligt indrettede i forhold til, om
det er et penge- eller realkreditinstitut, der er modervirksom-
hed.
Som konsekvens af ændringen fastslås det endvidere, at pas-
siver, der anvendes til opfyldelse af det konsoliderede NEP-
krav, ikke samtidig kan anvendes til opfyldelse af finansie-
ring af passiver til opfyldelse af kapital- og gældsbufferkra-
vene i koncernens realkreditinstitutter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.18 Øvrige ændringer af den finansielle regulering
2.18.1 Oplysninger om hvorvidt boligkreditformidleren er
bundet eller ej
2.18.1.1 gældende ret
§ 4 a i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5.
juli 2016 som ændret i lov nr. 665 af 8. juni 2017, pålægger
Finanstilsynet at oprette og føre et offentligt register over fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere. Registeret skal indeholde oplysninger om navne på
personer i ledelsen for den finansielle rådgivningsvirksom-
hed, investeringsrådgivervirksomheden eller for boligkredit-
formidleren, som er ansvarlige for formidlingsforretninger-
ne.
Derudover skal registret indeholde oplysninger om, hvilke
andre lande ud over Danmark, der ydes boligkreditformid-
ling i, inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
2.18.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Det fremgår af artikel 29, stk. 4, litra c, i EU-Parlamentets
og Rådets Direktiv 2014/17/EU om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse, at det af med-
lemsstaterne etablerede register over boligkreditformidlere
tillige skal indeholde oplysninger om, hvorvidt den enkelte
boligkreditformidler handler på vegne af kun én eller flere
kreditgivere.
Direktiv 2014/17/EU stiller derfor krav om flere oplysninger
i registeret, end hvad der fremgår af dansk ret.
2.18.1.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i § 4 a i lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere tilføjes et nyt
nr. 3, der udvider det offentlige register over finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere med
oplysninger om, hvorvidt boligkreditformidleren er bundet
eller ej.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.18.2 Selskabsretlige regler for spare- og andelskasser
2.18.2.1 Gældende ret
En række af selskabslovens bestemmelser finder med de
nødvendige tilpasninger og afvigelser i dag anvendelse for
henholdsvis sparekasser og andelskasser, jf. § 84, stk. 1, og
§ 88, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelserne
i selskabsloven, der finder anvendelse for henholdsvis spare-
kasser og andelskasser, omfatter bl.a. regler om afholdelse
af generalforsamling og selskabets ledelse.
Størstedelen af den nye selskabslov trådte i kraft i 2010. I
den forbindelse blev henvisningerne i §§ 84, stk. 1, og 88,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til den dagældende ak-
tieselskabslov opdateret med paragrafhenvisninger til sel-
skabsloven.
38
Henvisningerne i §§ 84, stk. 1, og 88, stk. 1 i lov om finan-
siel virksomhed til de regler i selskabsloven, der med de
nødvendige tilpasninger og afvigelser finder anvendelse for
spare- og andelskasser, omfatter ikke selskabslovens § 160,
stk. 1, 1. og 2. pkt., der indeholder krav om udarbejdelse af
vurderingsberetning ved indbetaling af kapitalandele i andre
værdier end kontanter. Der er dermed i dag ikke krav om, at
der skal udarbejdes en vurderingsberetning ved indbetaling i
andre midler end kontanter ved erhvervelse af garantkapital
i en sparekasse eller andelskapital i en andelskasse.
2.18.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Givet at der ikke i dag er et krav om, at der skal udarbejdes
en vurderingsberetning ved indbetaling i andre midler end
kontanter ved erhvervelse af garantkapital i en sparekasse
eller andelskapital i en andelskasse, kan der opstå tvivl om
den reelle værdi af de aktiver, der indbetales ved erhvervelse
af garantkapital eller andelskapital. Det vurderes derfor hen-
sigtsmæssigt, at selskabslovens regler om vurderingsberet-
ning skal finde tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af
garantkapital eller andelskapital, når erhvervelsen sker ved
indbetaling i andre værdier end kontanter.
2.18.2.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås, at selskabslovens § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
som omhandler krav til vurderingsberetning ved indbetaling
af kapital i andre midler end kontanter, også skal finde an-
vendelse for spare- og andelskasser.
Med lovforslaget foretages endvidere en række redaktionelle
ændringer af henvisningerne til selskabsloven i §§ 84 og 88
i lov om finansiel virksomhed, således at henvisningerne er
fuldt opdaterede.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, samt be-
mærkningerne hertil.
2.18.3 Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter
2.18.3.1 Gældende ret
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter skal betale
en årlig afgift til Finanstilsynet i henhold til § 363, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Den årlige afgift er 49,9 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften
betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og 362 i lov om finan-
siel virksomhed.
2.18.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er en god-
kendt forvaltningsafdeling, som er underlagt delt tilsyn af
Civilstyrelsen og Finanstilsynet. Civilstyrelsens tilsyn inde-
bærer, at styrelsen efter praksis kan behandle konkrete kla-
ger over f.eks. størrelsen af forvaltningsgebyrer, klager over
en forvaltningsafdelings rådgivning samt om forvaltningsaf-
delingerne overholder de regler, der er fastsat om anbringel-
sen og bestyrelsen af midler, der er omfattet af værgemål, jf.
kapital 3 og 4 i værgemålsbekendtgørelsen og i den forbin-
delse påtale eventuelle kritisable forhold over for forvalt-
ningsafdelingerne.
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter blev ved
sin oprettelse i 1966 underlagt et delt tilsyn af det daværen-
de tilsyn med Banker og Sparekasser, som i dag er Finanstil-
synet, og Justitsministeriet. Henset til at alle andre forvalt-
ningsafdelinger var del af et pengeinstitut, blev Forvalt-
ningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter også underlagt
det finansielle tilsyn. I praksis har Finanstilsynet årligt mod-
taget Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutters års-
regnskab og er blevet hørt om vedtægtsændringer. Finanstil-
synet fører ikke et aktivt tilsyn med Forvaltningsinstituttet
for Lokale Pengeinstitutters placering af deres kunders mid-
ler, da den relevante regulering hører under Civilstyrelsen,
som fører tilsyn med dette.
Igennem årene har Finanstilsynet hovedsagelig bidraget i
forhold til Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitut-
ters ændring af sine vedtægter for kapitalbeholdningen.
Finanstilsynet fører ikke et separat tilsyn med andre forvalt-
ningsafdelinger, som er en del af et pengeinstitut. Finanstil-
synets begrænsede tilsyn med Forvaltningsinstituttet for Lo-
kale Pengeinstitutter vurderes ikke at tilføre yderligere sik-
kerhed for indskydernes midler, end Civilstyrelsens tilsyn
allerede medfører. Byrden for Forvaltningsinstituttet for Lo-
kale pengeinstitutter ved at være underlagt to tilsynsmyndig-
heder opvejes således ikke af et hensyn om øget sikkerhed
for indskyderne.
Civilstyrelsen vil fortsat kunne kontakte Finanstilsynet, hvis
tilsynet med Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitut-
ter kræver Finanstilsynets særlige ekspertise. Dette kan
f.eks. være en vedtægtsændring, som ændrer på Forvalt-
ningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutters kapitalgrundlag.
2.18.3.3 Lovforslagets indhold
Med lovforslaget udgår Forvaltningsinstituttet for Lokale
Pengeinstitutter af afgiftsbestemmelsen i § 363, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter skal ikke
længere indsende årsregnskab til Finanstilsynet. Civilstyrel-
sen modtager og gennemgår ikke årsregnskaber for de god-
kendte forvaltningsafdelinger, herunder Forvaltningsinstitut-
tet for Lokale Pengeinstitutter.
39
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.18.4 Krav om samtykke ved videregivelse af fortrolige op-
lysninger til clearinginstitutioner m.v.
2.18.4.1 Gældende ret
Ansatte i Finanstilsynet må ifølge § 354, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed ikke videregive fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsyns- og afviklingsvirk-
somheden eller fra Finansiel Stabilitet. Ligeledes er perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets
drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne, un-
derlagt samme tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Et samtyk-
ke fra den, som tavshedspligten har til hensigt at beskytte,
berettiger heller ikke de i stk. 1, nævnte personer til at vide-
regive de fortrolige oplysninger, jf. § 354, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en
institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
hvis det er nødvendigt for at sikre, at institutioner reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser
på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,
jf. § 354, stk. 6, nr. 22.
Alle, der modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet,
er underlagt den samme tavshedspligt, som gælder for Fi-
nanstilsynets ansatte.
2.18.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Det findes hensigtsmæssigt, at der kan ske udveksling af
fortrolige oplysninger mellem de kompetente tilsynsmyn-
digheder i EU. Dette kan være med til at sikre det finansielle
systems stabilitet. Der bør dog fastsættes nogle nærmere be-
tingelser for, i hvilke situationer de fortrolige oplysninger
kan videregives til andre myndigheder eller organer. Af den
grund stiller den finansielle regulering krav om samtykke til
videregivelse, når fortrolige oplysninger skal videregives til
f.eks. vedkommende minister, en parlamentarisk kommis-
sion nedsat af Folketinget eller forskellige interessenter, jf. §
354, stk. 15, i lov om finansiel virksomhed.
CRD-IV artikel 61, stk. 2, stiller krav om, at fortrolige op-
lysninger modtaget fra andre kompetente tilsynsmyndighe-
der i EU alene kan videregives til clearinginstitutioner m.v.,
hvis de kompetente tilsynsmyndigheder har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil. Et tilsvarende krav om samtykke
til videregivelse af fortrolige oplysninger til clearinginstitu-
tioner m.v. følger ikke af den finansielle regulering.
2.18.4.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre § 354, stk. 6, nr. 22, og § 354, stk. 15,
i lov om finansiel virksomhed, så der fremover vil gælde et
krav om samtykke fra de kompetente tilsynsmyndigheder i
EU til videregivelse af fortrolige oplysninger, som er ind-
hentet fra tilsynsmyndighederne, hvis Finanstilsynet skal
kunne videregive de fortrolige oplysninger til clearinginsti-
tutioner m.v.
Med lovforslaget tydeliggøres det, at Finanstilsynet ikke kan
videregive fortrolige oplysninger modtaget fra de kompeten-
te tilsynsmyndigheder i EU til clearinginstitutioner m.v.,
medmindre der er meddelt samtykke til videregivelse fra
den tilsynsmyndighed, som har afgivet oplysningerne til Fi-
nanstilsynet. De fortrolige oplysninger bliver dermed under-
lagt et krav om samtykke, før der kan ske videregivelse.
Kravet stilles med henblik på at sikre oplysningernes fortro-
lige karakter.
Der er tale om en direktivnær implementering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, samt be-
mærkningerne hertil.
2.18.5 Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse
eksponeringer fra forordningens regler om begrænsninger
for store eksponeringer
2.18.5.1 Gældende ret
Regler om store eksponeringer er fastsat i CRR. Reglerne
gælder for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I.
Reglerne indebærer bl.a., at et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut og et fondsmæglerselskab I ikke må påtage sig en ek-
sponering mod en kunde eller gruppe af indbyrdes forbund-
ne kunder, som overstiger 25 pct. af instituttets justerede ka-
pitalgrundlag, jf. artikel 395, stk. 1, i CRR. I beregningen af
eksponeringens størrelse kan der være mulighed for visse
fradrag (kreditrisikoreduktion), jf. artikel 399-403 i CRR. Er
kunden et institut, eller omfatter gruppen af kunder et eller
flere institutter, er der mulighed for, at eksponeringen kan
udgøre op til 150 mio. EUR, selvom 25 pct.-grænsen over-
skrides, jf. artikel 395, stk. 1, i CRR.
Artikel 400, stk. 1, i CRR oplister en række eksponeringer,
som er undtaget fra artikel 395, stk. 1, i CRR, om kravet om
at eksponeringen ikke må overstige 25 pct. af instituttets ju-
sterede kapitalgrundlag. Det følger af artikel 400, stk. 2, i
CRR, at den kompetente myndighed endvidere helt eller
delvist kan fritage en række eksponeringer, efter en række
nærmere angivet kriterier, angivet i bestemmelsens litra a-k.
Det giver navnlig mulighed for, at visse eksponeringer med
særlig lille risiko kan fritages fra den generelle begrænsning.
40
Artikel 400, stk. 3, i CRR fastsætter betingelser for, at mu-
ligheden for fritagelse i stk. 2, kan udnyttes, ligesom be-
stemmelsen fastsætter, at den kompetente myndighed skal
underrette EBA ved udnyttelsen af muligheden for fritagelse
i stk. 2, og høre EBA om dette valg.
Artikel 493, stk. 3, i CRR indeholder en overgangsordning,
som indebærer, at medlemsstaterne uanset artikel 400, stk. 2
og 3, kan fritage eksponeringerne nævnt i artikel 400, stk. 2,
i en nærmere angivet periode, dog ikke efter 2. januar 2029.
Før CRR trådte i kraft fandtes reglerne om store eksponerin-
ger i § 145 i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet
havde fastsat regler om opgørelse af og fradrag i engage-
menter i en bekendtgørelse om store engagementer. Regel-
sættet blev ophævet i forbindelse med, at forholdene siden
2014 har været reguleret i CRR.
2.18.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Det er vigtigt, at det danske finansielle marked kan fungere
effektivt og hensigtsmæssigt.
Reglerne om store eksponeringer er vigtige, fordi de er med
til at modvirke, at institutterne påtager sig store koncentrati-
onsrisici. Formålet med reglerne er således at sikre tilstræk-
kelig risikospredning i institutternes eksponeringer.
Navnlig for det danske finansmarked og realkreditinstitutter-
ne er det af stor betydning, at visse eksponeringer med lav
risiko kan fritages for den generelle begrænsning af størrel-
sen for en eksponering mod en kunde eller gruppe af indbyr-
des forbundne kunder. Det danske finansmarkeds behov for,
at institutter har store eksponeringer i særligt dækkede obli-
gationer og realkreditobligationer, skyldes bl.a., at udstedel-
ser af dansk statsgæld er af meget beskeden størrelse sam-
menholdt med de krav til likvide placeringer, som institut-
terne er underlagt. Hertil kommer, at transaktioner i forbin-
delse med kunders terminsbetaling indebærer meget store
kortvarige eksponeringer. Endelig har danske finansielle
koncerner i nogle tilfælde behov for store koncerninterne
eksponeringer, hvilket også er et område, som ifølge CRR’s
bestemmelser kræver en særlig national fritagelse.
Fritagelse af visse eksponeringer fra CRR’s regler om be-
grænsninger for store eksponeringer bidrager til, at danske
institutter fortsat kan placere likviditet i realkredit- og real-
kreditlignende obligationer i uændret omfang, at realkredit-
institutterne kan gennemføre terminsbetalinger gennem in-
stitutterne som hidtil, og at finansielle koncerner under til-
syn kan have koncerninterne mellemværender i samme om-
fang som hidtil. Reglerne vedrører alene eksponeringer, som
erfaringsmæssigt har meget lille risiko.
Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes
en lovhjemmel til fritagelsen. Finanstilsynet vil på baggrund
af den foreslåede lovhjemmel udstede en bekendtgørelse.
2.18.5.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås ved en bestemmelse i lov om finansiel virksom-
hed at bemyndige Finanstilsynet til at udnytte den mulighed,
som følger af artikel 400, stk. 2, i CRR, til at fritage ekspo-
neringer nævnt i bestemmelsen fra forordningens regler om
begrænsninger for store eksponeringer. Med bemyndigelsen
kan Finanstilsynet endvidere fritage de eksponeringer, som
er omfattet af artikel 400, stk. 2, i CRR, i medfør af den
overgangsordning, som følger af artikel 493, stk. 3, i CRR.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udstede en bekendt-
gørelse.
De nationale myndigheder kan fritage nogle specifikke eks-
poneringer med særlig lav risiko fra den generelle begræns-
ning for store eksponeringer på 25 pct. af instituttets kapital-
grundlag. Denne fritagelsesmulighed følger af artikel 400,
stk. 2, i CRR-forordningen og forudsætter, at risikoen ved
eksponeringen er fritaget eller reduceret, og at EBA er un-
derrettet om fritagelsen, jf. artikel 400, stk. 3.
Bekendtgørelsen vil i al væsentlighed afspejle den tidligere
gældende bekendtgørelse om store engagementer, ifølge
hvilken bl.a. særligt dækkede obligationer og særligt dække-
de realkreditobligationer, jf. artikel 400, stk. 2, litra a, visse
koncerninterne eksponeringer, dvs. eksponeringer, som et
institut har mod sit moderselskab, med moderselskabets øv-
rige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, jf.
artikel 400, stk. 2, litra c, fordringer på og andre eksponerin-
ger mod institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke ud-
gør instituttets egenkapital, ikke har længere varighed end til
den følgende handelsdag og ikke er denomineret i en større
handelsvaluta, jf. artikel 400, stk. 2, litra f, og lovbestemte
garantier, som anvendes, når realkreditlån udbetales inden
endelig registrering i tingbogen, jf. artikel 400, stk. 2, litra j,
var undtaget for den generelle begrænsning.
Indholdet forventes dermed som udgangspunkt at indebære,
at de nævnte eksponeringer fremadrettet er fritaget for be-
grænsningen, ligesom det var tilfældet i medfør af i den tid-
ligere gældende bekendtgørelse om store engagementer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.18.6 Regulering af strukturerede indlån
2.18.6.1 Gældende ret
I dag er det kun pengeinstitutter, der kan sælge eller rådgive
om strukturerede indlån. Pengeinstitutters salg af eller råd-
givning om strukturerede indlån er omfattet af reglerne om
41
redelig forretningsskik og god praksis i § 43 i lov om finan-
siel virksomhed, reglerne i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april
2016 om god skik for finansielle virksomheder og reglerne i
bekendtgørelse nr. 747 af 7. juni 2017 om investorbeskyttel-
se ved værdipapirhandel.
2.18.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Strukturerede indlån er et struktureret investeringsprodukt,
som i modsætning til andre strukturerede investeringer,
f.eks. strukturerede obligationer, ikke tidligere har været
omfattet af investorbeskyttelseslovgivningen på EU-plan.
Investorbeskyttelsesreglerne bør dog være de samme for alle
investeringsprodukter, og reglerne vedrørende distributionen
af forskellige pakkeprodukter til detailinvestorer bør derfor
gøres mere ensartede for at sikre en tilstrækkelig grad af in-
vestorbeskyttelse på EU-plan. Strukturerede indlån er derfor
medtaget under MiFID II’s anvendelsesområde.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at artikel 1, stk. 4, i
MiFID II skal finde anvendelse på pengeinstitutters og
fondsmæglerselskabers salg af eller rådgivning om struktu-
rerede indlån, i det omfang de opfattes som formidlere af de
strukturerede indlån. Reglerne indføres med henblik på at
styrke investorbeskyttelsen.
I forhold til realkreditinstitutter er det Erhvervsministeriets
vurdering, at realkreditinstitutters afgrænsede virksomheds-
område indebærer, at artikel 1, stk. 4, i MiFID II ikke skal
gennemføres for realkreditinstitutter. Realkreditinstitutters
afgrænsede virksomhedsområde er således med til at øge
sikkerheden bag de af realkreditinstituttet udstedte obligatio-
ner og andre værdipapirer.
2.18.6.3 Lovforslagets indhold
Lovforslaget gennemfører en direktivnær implementering af
artikel 1, stk. 4, i MiFID II for pengeinstitutter og fonds-
mæglerselskaber for så vidt angår følgende af de i artiklen
nævnte regler i MiFID II: Artikel 16, stk. 2, 3, 1. afsnit, og
6, og artikel 23 om organisatoriske krav til værdipapirhand-
lere, artikel 24, stk. 7, litra a, om uafhængig rådgivning, arti-
kel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, om provisionsfor-
bud ved uafhængig rådgivning og skønsmæssig portefølje-
pleje samt artikel 29, bortset fra stk. 2, andet afsnit, om til-
knyttede agenter.
Forslaget indebærer, at reglerne om tilknyttede agenter i § 9
a i lov om finansiel virksomhed udvides således, at agenter
tilknyttet et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab vil
kunne sælge eller rådgive om strukturerede indlån.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 7, samt bemærk-
ningerne hertil.
Forslaget indebærer desuden, at investorbeskyttelsesreglerne
i §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed udvides til
også at finde anvendelse på pengeinstitutters og fondsmæg-
lerselskabers rådgivning om strukturerede indlån, ligesom
de organisatoriske krav til værdipapirhandlere i § 72, stk. 2,
nr. 1, 2 og 5, i lov om finansiel virksomhed udvides til også
at finde anvendelse på pengeinstitutters og fondsmæglersel-
skabers salg af eller rådgivning om strukturerede indlån.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, 12, og 18, samt be-
mærkningerne hertil.
Forslaget forudsætter, at fondsmæglerselskaber samtidig får
tilladelse til at formidle og rådgive om strukturerede indlån.
Denne ændring gennemføres ved en samtidig ændring af Fi-
nanstilsynets bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017 om
hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt
i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med.
Samtidig foretages konsekvensændringer i bekendtgørelse
nr. 921 af 26. juni 2017 om de organisatoriske krav til vær-
dipapirhandlere samt bekendtgørelse nr. 738 af 13. juni
2017 om tredjepartsbetalinger m.v.
2.18.7 Ophævelse af bestemmelser om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v.
2.18.7.1 Gældende ret
Ved lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov
om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige
andre love blev der bl.a. vedtaget en række ændringer til lov
om værdipapirhandel m.v. Ændringerne blev indsat med
henblik på at foretage de fornødne ændringer som følge af
CSDR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapir-
afviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircen-
traler). Ændringerne skulle sættes i kraft ved bekendtgørelse
af erhvervsministeren, når den danske værdipapircentral
(CSD) fik tilladelse i medfør af CSDR. Denne tilladelse er
givet pr. 3. januar 2018. Lov om værdipapirhandel m.v. er
ophævet pr. 3. januar 2018 og afløst af lov om kapitalmarke-
der. Ændringerne har derfor ikke været sat i kraft.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pante-
brevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. og forskellige andre blev der bl.a. vedtaget tre æn-
dringer til § 14 i lov om værdipapirhandel m.v., der vedrører
regulerede markeders indsendelse af årsrapporter m.v. Æn-
dringerne skulle sættes i kraft ved bekendtgørelse af er-
hvervsministeren, når Erhvervsstyrelsens it-system var klar
til at videresende årsrapporterne til Finanstilsynet. Lov om
42
værdipapirhandel m.v. er ophævet pr. 3. januar 2018 uden at
ændringerne har været sat i kraft.
2.18.7.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at de to loves ændringer til lov
om værdipapirhandel m.v., som ikke har været sat i kraft,
bør ophæves, da lov om værdipapirhandel m.v. er ophævet.
Erhvervsministeriet bemærker, at reglerne i de to loves æn-
dringer til lov om værdipapirhandel m.v. er afspejlet i lov
om kapitalmarkeder, som den 3. januar 2018 har afløst lov
om værdipapirhandel m.v.
2.18.7.3 Lovforslagets indhold
Lovforslaget ophæver to vedtagne ændringer til lov om vær-
dipapirhandel m.v., der ikke har været sat i kraft, inden lo-
ven blev afløst af lov om kapitalmarkeder. Ændringerne, der
er nødvendige som følge af CSDR, og ændringerne vedrø-
rende indsendelse af årsrapporter er indarbejdet i lov om ka-
pitalmarkeder, der finder anvendelse fra den 3. januar 2018.
Der henvises til lovforslagets §§ 21 og 22 samt bemærknin-
gerne hertil.
2.18.8 Tilknyttede agenters aktiviteter
2.18.8.1 Gældende ret
Det fremgår af § 9 a, stk. 2, nr. 1, at en tilknyttet agent må
markedsføre fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets eller
realkreditinstituttets ydelser.
Der er efter bestemmelsens ordlyd ingen begrænsninger i
hvilke af fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets eller real-
kreditinstituttets ydelser, som en tilknyttet agent må mar-
kedsføre.
2.18.8.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Definitionen af en tilknyttet agent følger af Artikel 4, nr. 29,
i MiFID II. Definitionen indeholder samtidig en beskrivelse
af de opgaver, som en tilknyttet agent må varetage. I forhold
til markedsføring fremgår det af bestemmelsen, at en til-
knyttet agent kan markedsføre investeringsservice og acces-
soriske tjenesteydelser.
Det fremgår af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, at en tilknyttet agent kan markedsføre fondsmæg-
lerselskabets, pengeinstituttets eller realkreditinstituttets
ydelser.
I forbindelse med implementeringen af MiFID II har be-
stemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed utilsigtet fået et bredere anvendelsesområde, fordi be-
stemmelsen efter sin ordlyd også omfatter en adgang for en
tilknyttet agent til at markedsføre andre ydelser end investe-
ringsservice og accessoriske tjenesteydelser, f.eks. et penge-
instituts billån.
2.18.8.3 Lovforslagets indhold
Det foreslås at nyaffatte § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed, således at det fremgår af bestemmelsen, at en
tilknyttet agent kan markedsføre fondsmæglerselskabets,
pengeinstituttets eller realkreditinstituttets investeringsser-
vice og accessoriske tjenesteydelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.18.9 Ændringer i kreditaftaleloven som følge af ben-
chmarkforordningen
2.18.9.1 Gældende ret
Efter kreditaftalelovens § 7 a skal en kreditgiver, inden en
forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en ræk-
ke oplysninger, der er nødvendige for at kunne sammenligne
forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om ind-
gåelse af en kreditaftale.
Kreditaftalelovens § 7 a gennemfører artikel 5 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008
om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 87/102/EF (herefter forbrugerkreditdirektivet). Forbru-
gerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv.
Forbrugerkreditdirektivet blev gennemført i dansk ret ved
lov nr. 535 af 26. maj 2010 om ændring af lov om kreditaf-
taler og lov om markedsføring (Ændringer som følge af for-
brugerkreditdirektivet), der trådte i kraft den 1. november
2010.
2.18.9.2 Justitsministeriets overvejelser
Benchmarkforordningen, der finder anvendelse fra 1. januar
2018, indfører en retlig ramme for benchmarks på EU-plan
for at sikre det indre markeds funktionsdygtighed og forbed-
re dets funktionsbetingelser, navnlig med hensyn til de fi-
nansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbru-
ger- og investorbeskyttelse, jf. forordningens præambelbe-
tragtning nr. 6.
Ifølge EUF-traktatens artikel 288 gælder forordninger umid-
delbart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke
gennemføres i national ret.
43
I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1, ind-
sættes imidlertid et nyt afsnit i forbrugerkreditdirektivets ar-
tikel 5, stk. 1, efter andet afsnit.
På den baggrund følger det nu af forbrugerkreditdirektivets
artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, at hvis kreditaftalen benytter et
benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3, i ben-
chmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller i givet fald
kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og
administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren
i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til formu-
laren ”standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysnin-
ger”.
I medfør af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 2, skal
medlemsstaterne senest den 1. juli 2018 have vedtaget og
offentliggjort de ændringer, der er nødvendige som følge af
forordningens artikel 57, stk. 1.
Om baggrunden for ændringen af forbrugerkreditdirektivet
fremgår bl.a. af forordningens præambelbetragtning nr. 10,
at mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig
forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom,
der som reference benytter benchmarks, som er underlagt
samme risici, og at forordningen derfor bør omfatte kreditaf-
taler som defineret i bl.a. forbrugerkreditdirektivet.
Det fremgår endvidere af forordningens præambelbetragt-
ning nr. 71, at forbrugere kan indgå finansielle kontrakter,
navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et
benchmark som reference, men ulige forhandlingsstyrke og
anvendelsen af standardvilkår betyder, at de kan have et be-
grænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det
bør derfor sikres, at forbrugerne i det mindste modtager fyl-
destgørende information fra kreditgivere eller kreditformid-
lere. Direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) og
2014/17/EU (boligkreditdirektivet) bør derfor ændres med
henblik herpå.
2.18.9.3 Lovforslagets indhold
Som anført under pkt. 2.18.9.2. medfører benchmarkforord-
ningens artikel 57, stk. 1, at der indsættes et nyt afsnit i for-
brugerkreditdirektivets artikel 5, stk. 1, efter andet afsnit.
Med henblik på at gennemføre denne ændring, foreslås det,
at der indsættes et nyt stykke i kreditaftalelovens § 7 a, såle-
des at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis
kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i ben-
chmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller i givet fald
kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og
administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren
i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formula-
ren i kreditaftalelovens bilag 2.
Begreberne ”kreditaftale”, ”kreditgiver”, ”kreditformidler”
og ”forbruger” skal efter den foreslåede ændring forstås i
overensstemmelse med definitionerne heraf i kreditaftalelo-
vens § 4, nr. 1 (”forbruger”), nr. 2 (”kreditgiver”), nr. 3
(”kreditaftale”) og nr. 6 (”kreditformidler”).
Et benchmark defineres i benchmarkforordningens artikel 3,
stk. 1, nr. 3, som ethvert indeks, der bruges som en reference
ved fastlæggelsen af det beløb, som skal betales i henhold til
et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller et in-
deks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økono-
miske resultater med det formål at spore udbyttet af et så-
dant indeks, fastsætte allokeringen af aktiver for en porteføl-
je eller beregne de resultatbetingede gebyrer.
En administrator defineres i benchmarkforordningens artikel
3, stk. 1, nr. 6, som en fysisk eller juridisk person, der har
kontrol med leveringen af et benchmark.
Den foreslåede ændring medfører således, at hvis en kredit-
aftale benytter et benchmark, oplyser kreditgiveren eller kre-
ditformidleren om navnet på benchmarket og administrato-
ren heraf og om de potentielle virkninger for forbrugeren i et
særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i
lovens bilag 2.
Der henvises til lovforslagets § 23 samt bemærkningerne
hertil.
3 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-
lige
Ændringen af reglen om prospektpligt forventes at medføre
en mindre lettelse af de økonomiske og administrative kon-
sekvenser for staten, fordi ændringen alene vil påvirke antal-
let af prospekter, der sendes til Finanstilsynet til godkendel-
se, i mindre omfang.
Forslagene om, at Finanstilsynet kan afsætte en hvidvaskan-
svarlig og inddrage en finansiel virksomheds tilladelse som
følge af overtrædelse af hvidvaskloven, forventes at medføre
merarbejde for Finanstilsynet. Merarbejdet forventes at be-
stå i vurdering af, om en virksomheds overtrædelse af hvid-
vasklovgivningen, ud over påbud eller påtale for selve over-
trædelsen, bør føre til påbud om afsættelse af den hvidva-
skansvarlige eller inddragelse af tilladelse. Vurderingen for-
ventes udført som led i Finanstilsynets løbende tilsyn og
medfører ikke behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Forslaget om digital underskrift vil medføre en administrativ
lettelse for Finanstilsynet idet Finanstilsynet vil kunne spare
udgifter ved at sende breve og afgørelser digitalt frem for at
skulle anvende almindelig post. Forslaget vil derfor medføre
en besparelse på Finanstilsynets omkostninger til porto og
konvolutter m.v.
44
SFTR medfører nye forpligtelser til indberetning med hen-
blik på at skabe transparens omkring værdipapirfinansie-
ringstransaktioner. Finanstilsynet skal som et led i det øvri-
ge tilsyn også påse, at forpligtelserne efter SFTR overhol-
des. Opgaverne forventes håndteret inden for Finanstilsynets
eksisterende ressourcer.
Lovforslaget vedrørende AIF-SIKAV og AIF-værdipapir-
fonde vil medføre omkostninger i Erhvervsstyrelsen til lø-
bende registreringsopgaver m.v., udgifter til ændring af it-
systemer i Erhvervsstyrelsen og i SKAT samt årlige it-
drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i Erhvervsstyrelsen
og SKAT. Det forventes, at dette kan dækkes inden for de
eksisterende rammer.
Forslaget indebærer, at fondsmæglerselskaber, som måtte
ønske at formidle eller rådgive om strukturerede indlån, vil
skulle ansøge om en udvidelse af fondsmæglerselskabets til-
ladelse i henhold til § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
heder i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis her-
for. Forslaget indebærer desuden, at pengeinstitutters og
fondsmæglerselskabers salg af eller rådgivning om struktu-
rerede indlån skal ske under iagttagelse af de regler i MiFID
II, som finder anvendelse på pengeinstitutters og fondsmæg-
lerselskabers salg af eller rådgivning om strukturerede ind-
lån, og som de er implementeret i dansk ret. Finanstilsynet
skal meddele tilladelse til fondsmæglerselskaber, der måtte
ønske at formidle eller rådgive om strukturerede indlån, li-
gesom Finanstilsynet som led i sin tilsynsvirksomhed skal
påse fondsmæglerselskabers og pengeinstitutters iagttagelse
af regler i MiFID II, som finder anvendelse på salg af eller
rådgivning om strukturerede indlån, og som de er imple-
menteret i dansk ret. Opgaverne forventes håndteret inden
for Finanstilsynets eksisterende ressourcer.
4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget samlet medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bli-
ver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Den foreslåede ændring af grænsen for prospektpligt forven-
tes at medføre en byrdelettelse for de selskaber, der efter
ændringen ikke længere vil være omfattet af prospektplig-
ten. Det forventes, at ændringen umiddelbart vil omfatte ca.
et selskab årligt. Lettelsen omfatter både sparede omkostnin-
ger til rådgivere m.v. i forbindelse med udarbejdelse af pro-
spekt, sparede arbejdstimer internt i selskabet i forbindelse
med udarbejdelse af et prospekt og afgift til Finanstilsynet i
forbindelse med godkendelse af et prospekt.
Reglerne om kvalificerede ejerandele og snævre forbindel-
ser vil have mindre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i forbindelse med ansøgning om tilladelse som
investeringsrådgiver, fordi der i forbindelse med ansøgnin-
gen skal indgives oplysninger om, hvorvidt der forekommer
kvalificerede ejerandele og snævre forbindelser.
Forslaget om, at den hvidvaskansvarlige skal have et til-
strækkeligt godt omdømme og ikke må have udvist en uan-
svarlig adfærd vil indebære mindre løbende administrative
konsekvenser for de af loven omfattede virksomheder, idet
virksomhederne i forbindelse med udpegning af den hvidva-
skansvarlige skal inddrage dette forhold i vurderingen af,
om den ansatte opfylder kravene til godt omdømme og an-
svarlig adfærd.
Den eksterne revisors meddelelsespligt vil medføre, at revi-
sor skal være opmærksom på, hvornår der skal ske oplys-
ning til Finanstilsynet. Revisor kan opfylde meddelelses-
pligten ved at sende en e-mail eller tage telefonisk kontakt
til Finanstilsynet. Opfyldelsen af meddelelsespligten forven-
tes derfor kun at udgøre en begrænset konsekvens for er-
hvervslivet.
SFTR vurderes at få administrative konsekvenser for de
virksomheder, der er omfattet af de nye forpligtelser til ind-
beretning af værdipapirfinansieringstransaktioner. Der skal
etableres forbindelse til et handelsregister med henblik på
rapportering. Dog vurderes det, at denne forbindelse allere-
de er etableret i en lang række tilfælde, da det også er til
handelsregistre, at derivattransaktioner i forvejen skal indbe-
rettes i henhold til EMIR-forordningen. Der vil dog under
alle omstændigheder være løbende byrder i form af en øget
indberetningsaktivitet. Der vil endvidere være byrder for-
bundet med opfyldelse af kravet til offentliggørelses af data
vedrørende transaktioner. Endelig kan det ikke udelukkes, at
begrænsningerne i adgangen til genanvendelse af sikker-
hedsstillelse kan have en indvirkning på likviditeten.
Med lovforslaget skal finansieringsinstitutter, som er datter-
selskab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut, eller
som er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter eller af
flere realkreditinstitutter, meddele Finanstilsynet en række
oplysninger i forbindelse med etablering af en filial i andre
lande i den Europæiske Union og i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Dette vil med-
føre administrative konsekvenser for de omfattede finansie-
ringsinstitutter. Oplysningsforpligtelsen er af begrænset om-
fang, og oplysningsforpligtelsen forventes at finde anven-
delse i et begrænset antal tilfælde, hvorfor de administrative
konsekvenser ved forslaget vurderes at være minimale.
Forslaget om at der skal udarbejdes en vurderingsberetning
ved indbetaling af garant- eller andelskapital, når indbetalin-
gen sker i andre midler end kontanter, kan medføre en min-
dre administrativ byrde for de pågældende sparekasser og
andelskasser, da de skal have denne vurderingsberetning ud-
arbejdet. Det vurderes, at indbetaling af garant- eller andels-
45
kapital, hvor indbetalingen sker i andre midler end kontan-
ter, kun vil ske i et begrænset omfang, hvorfor de økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vurde-
res at være minimale.
Ændringen af kreditorhierakiet vil medføre, at bekendtgørel-
se om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab skal
opdateres, hvorved institutterne vil skulle foretage en opda-
tering af de systemer, de har til opfyldelse af reglerne om af-
viklingsberedskab. Lovforslaget indebærer imidlertid ikke i
sig selv nye forpligtelser for institutterne, i det det er frivil-
ligt, om der udstedes forpligtelser i den pågældende kredit-
orklasse.
Lovforslaget forventes at have visse begrænsede økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet for de koncerner, hvori
der indgår et realkreditinstitut, eller hvor der er tale om et
SIFI realkreditinstitut. Det supplerende gældsbufferkrav,
som vil sikre et mindsteniveau i forhold til det samlede krav,
der vil blive stillet til henholdsvis kapitalgrundlaget, gælds-
bufferen og de nedskrivningsegnede passiver, vil i de fleste
tilfælde ikke betyde, at institutterne vil opleve, at de samlet
set vil få øget krav. For enkelte kan det dog betyde et øget
samlet krav. For disse vil de øgede krav imidlertid også ha-
ve en positiv effekt i form af en øget sikkerhed og tiltro til
institutternes evne til at håndtere en krisesituation. Dette må
forventes at afspejle sig i institutternes rating. Endvidere
forventes lovændringen, at medføre mindre konjunkturføl-
somme krav og lavere refinansieringsrisiko, og en deraf føl-
gende positiv økonomisk konsekvens for de omfattede insti-
tutter. Endvidere vil muligheden for at kunne foretage udste-
delse af NEP-midler gennem realkreditinstituttet i nogle til-
fælde kunne give en økonomisk fordel, da udstedelser gen-
nem realkreditinstitutterne i lyset af deres rating m.v. vil
kunne ske mere økonomisk fordelagtigt for koncernen.
5 Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6 Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7 Forholdet til EU-retten
Prospektforordningen indeholder i artikel 3, stk. 2, en mu-
lighed for at undtage udbud af omsættelige værdipapirer
under 8 mio. euro fra prospektpligten, forudsat at der ikke
anmodes om et godkendelsescertifikat til brug for udbud i
andre EU/EØS lande m.v. Med lovforslaget gennemføres
denne mulighed i dansk ret. Det følger af forordningens arti-
kel 49, stk. 2, at artikel 3, stk. 2, finder anvendelse fra den
21. juli 2018. Med lovforslaget foreslås det, at anvende und-
tagelsen fra prospektpligten fra samme dato. De foreslåede
ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som
følge af forordningen.
Lovforslaget indeholder en direktivnær implementering af
dele af MiFID II.
Hvidvaskdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme) fastlægger ikke
nærmere regler om den hvidvaskansvarliges omdømme eller
adfærd. I lovforslaget foreslås det at stille krav til den hvid-
vaskningsansvarliges omdømme og adfærd. Lovforslaget
går derfor videre end direktivet. De øvrige foreslåede æn-
dringer på hvidvaskområdet som følge af aftalen mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket indsats
mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor af 21. juni 2017
ligger inden for rammerne af hvidvaskdirektivets artikel 59,
som fastlægger de administrative foranstaltninger og sankti-
oner, som medlemsstaterne skal implementere for overtræ-
delse af regler i direktivet.
Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2015/2365/EU om gennemsigtighed af værdipapirfinansie-
ringstransaktioner og vedrørende genanvendelsen. Med de
foreslåede ændringer sikres det, at overtrædelse af reglerne i
forordningen kan sanktioneres i Danmark. De foreslåede
ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som
følge af forordningen.
Lovforslaget implementerer artikel 35, stk. 3, 3. afsnit og ar-
tikel 61, stk. 2, i CRD IV (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber).
Lovforslaget gennemfører en ændring med henblik på at sik-
re, at den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslin-
jer for fortolkning af de forskellige situationer, hvor et insti-
tut anses for at være nødlidende eller forventeligt nødliden-
de i medfør af artikel 32, stk. 6 i direktiv 2014/59/EU
(EBA/GL/2015/07). Artikel 32, stk. 6 i BRRD bemyndiger
EBA til at udstede disse retningslinjer.
Med lovforslaget gennemføres artikel 1 i ændringsdirektivet
til BRRD. Lovforslaget implementerer direktivændringerne
førtidigt i forhold til direktivets implementeringsfrist. Den
førtidige implementering sker efter ønske fra branchen, der
har efterspurgt muligheden for at udstede sådanne forpligtel-
ser.
46
Med lovforslaget indføres en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at udnytte den mulighed, som følger af artikel 400, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), til at fritage
eksponeringer nævnt i bestemmelsen fra forordningens reg-
ler om begrænsninger for store eksponeringer. Med bemyn-
digelsen kan Finanstilsynet endvidere fritage de nævnte eks-
poneringer i medfør af den overgangsordning, som følger af
artikel 493, stk. 3, i CRR.
Definitionen af struktureret indlån, der indføres i § 5, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 4, stk.
1, nr. 43, i MiFID II. Der gås ikke videre end hvad der på-
kræves af direktivet.
For så vidt angår lovforslagets § 23 om ændring af kreditaf-
taleloven er der tale om en nødvendig ændring, som har til
formål at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2015/1011 af 8. juni 2016 om indeks,
der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og fi-
nansielle kontrakter eller med henblik på at måle investe-
ringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direk-
tiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr.
596/2014) (benchmarkforordningen).
Med lovforslaget gennemføres de fornødne ændringer som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger. De
foreslåede ændringer indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpe-
ges som kompetent myndighed i forhold til at påse overhol-
delsen af forordningen om pengemarkedsforeninger i Dan-
mark. Med de foreslåede ændringer sikres det endvidere, at
overtrædelser af reglerne i forordningen om pengemarkeds-
foreninger kan sanktioneres i Danmark. Disse forhold følger
af forordningen om pengemarkedsforeninger. De foreslåede
ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som
følge af forordningen.
Endelig gennemfører lovforslaget artikel 33 i 2. Betalings-
tjenestedirektiv hvorefter både fysiske og juridiske personer
kan få tilladelse som udbyder af kontooplysningstjenester.
8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. november
2017 til den 8. december 2017 været sendt i høring.
Tilføjelser til lovforslaget vedrørende ophævelse af kravet
om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester,
jf. § 13, nr. 1-14 og 17-18, og ophævelser af bestemmelser
om lov om ændring af lov om værdipapir, jf. § 21 og 22 har
i perioden fra den 15. december 2017 til den 12. januar 2018
ligeledes været sendt i høring.
Yderligere tilføjelser til lovforslaget vedrørende definition
af struktureret indlån, jf. § 1, nr. 3, gældsbufferkravet til re-
alkreditinstitutter, kravet til nedskrivningsegnede passiver
på konsolideret grundlag, krav til nedskrivningsegnede pas-
siver, jf. § 1 nr. 21-26 og 30-31, og ændringer i kreditaftale-
loven som følge af benchmarkforordningen, jf. § 23 har i pe-
rioden fra den 2. februar 2018 til den 16. februar 2018 lige-
ledes været sendt i høring.
Alle dele af lovforslaget har været i høring hos følgende or-
ganisationer og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Civilstyrelsen, Danish Venture
Capital and Private Equity Association, Danmarks National-
bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-
funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
– DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk
Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH –
Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – For-
eningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgen-
turer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi-
nansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet –
Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-
sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Forenin-
gen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen for Lokale Pen-
geinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
eningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifon-
den for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scan-
dinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisatio-
nernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfonds-
branchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter,
IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen,
KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-
eningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets,
Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisio-
nen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP
Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre
via Rigsombudsmanden i Grønland.
47
9 Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter (Hvis ja angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Forslaget om digital underskrift vil
medføre en lettelse for Finanstilsy-
net, idet Finanstilsynet vil kunne
spare udgifter ved at sende breve og
afgørelser digitalt frem for med al-
mindelig post.
Lovforslaget vedrørende AIF-SIKAV og AIF-værdi-
papirfonde vil kunne medføre omkostninger for Er-
hvervsstyrelsen og SKAT til ændring af IT-systemer
og løbende drift og vedligeholdelse heraf som følge
af etableringen af nye selskabsformer.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Prospektforordningen forventes at
medføre, at ca. et selskab årligt und-
tages prospektpligten.
Forslaget om, at Finanstilsynet vil kunne afsætte en
hvidvaskansvarlig og inddrage en finansiel virksom-
heds tilladelse som følge af overtrædelse af hvidvas-
kloven, forventes at medføre merarbejde for Finans-
tilsynet, når en virksomhed overtræder hvidvaskreg-
lerne, herunder om dette skal føre til påbud om af-
sættelse af den hvidvaskansvarlige.
Lovforslaget vedrørende AIF-SIKAV og AIF-værdi-
papirfonde vil kunne medføre omkostninger for Er-
hvervsstyrelsen til løbende registreringsopgaver.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Reglerne om ændret grænse for pro-
spektpligt forventes at udgøre en let-
telse for selskaber, der efter ændrin-
gen ikke længere vil være underlagt
en pligt til at sende prospekt til Fi-
nanstilsynet. Selskaberne vil heref-
ter spare penge til rådgivere m.v.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Reglerne om kvalificerede ejerandele og snævre for-
bindelser vil have mindre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet i forbindelse med ansøgning om
tilladelse som investeringsrådgiver, fordi det i for-
bindelse med ansøgningen skal indgives oplysninger
om, hvorvidt der forekommer kvalificerede ejeran-
dele og snævre forbindelser.
Forslaget om, at den hvidvaskansvarlige skal have et
tilstrækkeligt godt omdømme og ikke må have ud-
vist en uansvarlig adfærd vil indebære mindre løben-
de administrative konsekvenser for de af loven om-
fattede virksomheder, idet virksomhederne i forbin-
delse med udpegning af den hvidvaskansvarlige skal
inddrage dette forhold i vurderingen af, om den an-
satte opfylder kravene til godt omdømme og ansvar-
lig adfærd.
Den eksterne revisors meddelelsespligt i lovforsla-
gets vil medføre, at revisor skal være opmærksom
på, hvornår der skal ske oplysning til Finanstilsynet.
Revisor kan opfylde meddelelsespligten ved at sen-
de en e-mail eller tage telefonisk kontakt til Finans-
tilsynet.
SFTR vurderes at få administrative konsekvenser i
form af en løbende øget indberetningsaktivitet.
Administrative konsekvenser
for
Ingen. Ingen.
48
borgerne
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget gennemføres artikel 3, stk. 2, i Prospektforordningen. De foreslåede
ændringer går ikke videre end det, der er nødvendigt som følge af forordningen.
Lovforslaget indeholder en direktivnær implementering af dele af MiFID II, herunder ar-
tikel 24, stk. 7 og 8 og § 77 m.v.
Med lovforslaget foretages også de fornødne ændringer som følge af SFTR.
Yderligere foretages der med lovforslaget implementering af artikel 59 i Hvidvaskdirekti-
vet. Endelig foreslås det i lovforslaget, at stille krav til den hvidvaskningsansvarliges om-
dømme og adfærd. Lovforslaget går derfor videre end hvidvaskdirektivet, idet direktivet
ikke fastlægger nærmere regler om den hvidvaskansvarliges omdømme eller adfærd. Den
foreslåede ændring følger af en aftale af 21. juni 2017 mellem regeringen, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket ind-
sats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor.
Lovforslaget implementerer artikel 35, stk. 3, 3. afsnit og art. 61, stk. 2, i CRD IV.
Med lovforslaget foretages også de fornødne ændringer som følge af Europa-Parlamen-
tets og Rådets Forordning (EU) nr. 20175/1131 om pengemarkedsforeninger.
Lovforslaget gennemfører en ændring med henblik på at sikre, at den finansielle lovgiv-
ning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) ret-
ningslinjer for fortolkning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være
nødlidende eller forventeligt nødlidende i medfør af artikel 32, stk. 6 i direktiv
2014/59/EU (EBA/GL/2015/07).
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 1, stk. 2, 1. pkt., at for finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder finder §§
6, 6 a og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70 og 71,
§ 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181, kapitel 13, §§ 344,
345, 346, 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§
355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2
og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a
og 374 anvendelse. For finansielle holdingvirksomheder fin-
der §§ 77 a-77 d, §§ 170-175, §§ 176-178, § 266, stk. 2, §
274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a og 313-313 b desuden an-
vendelse. For forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175
b og 175 c desuden anvendelse. For finansielle holdingvirk-
somheder og blandede holdingvirksomheder finder §§ 71 b,
177 a og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271,
§ 274, stk. 4, og § 344 d desuden anvendelse. For blandede
holdingvirksomheder finder § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og
345, § 347, stk. 1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendel-
se.
.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås at ophæve de gældende § 64, stk.
1-4 og samle kravene til egnethed og hæderlighed i et nyt §
64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 13. Som
konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til §
64, stk. 6, til § 64, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed § 1,
stk. 2.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge § 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed gælder §§ 6,
6 a, 6 b, 33, 43, 77e, § 347, stk. 1, og § 348 for tjenesteydel-
ser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket
land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som om-
handlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan af-
gørelse ikke længere er gyldig.
Det følger af bestemmelsen i § 1, stk. 6, at bl.a. § 33, der in-
deholder krav om tilladelse for sådanne tredjelandsselska-
49
ber, der ønsker at udøve tjenesteydelser med værdipapirhan-
del her i landet, og § 43 der indeholder regler om god skik,
gælder for de pågældende virksomheder.
Med lovforslaget foreslås § 1, stk. 6, ændret, så for tjeneste-
ydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i
et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§
6, 6a, 6b, 33, 43, 46 a og 46 b, § 347, stk. 1, § 348 og § 373,
stk. 3 og 5 anvendelse.
§ 46 a i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører arti-
kel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, indeholder nærmere regler
for, hvornår en værdipapirhandler må meddele sin kunde, at
værdipapirhandlerens investeringsrådgivning sker på uaf-
hængigt grundlag. Dette er tilfældet, hvis der rådgives om et
bredt udsnit af finansielle instrumenter, som er på markedet,
og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller
produktudbydere. De finansielle instrumenter, der rådgives
om, må desuden ikke være begrænset til finansielle instru-
menter, der er udstedt eller udbudt af værdipapirhandleren
selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre
forbindelser med værdipapirhandleren eller har så tætte juri-
diske eller økonomiske forbindelser med værdipapirhandle-
ren, at dette kan indebære en risiko for at svække det uaf-
hængige grundlag for den ydede rådgivning.
Bestemmelsens formål er at sikre, at kundens investering-
smål imødekommes på passende vis.
§ 46 b i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører arti-
kel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II, inde-
holder et forbud for en værdipapirhandler mod at modtage
og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og natu-
ralieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som
handler på tredjemands vegne, ved uafhængig investerings-
rådgivning og skønsmæssig porteføljepleje.
Bestemmelsens formål er at hindre interessekonflikter og
skabe en bedre gennemsigtighed i forhold til de betalinger,
som ikke kommer direkte fra kunden til værdipapirhandle-
ren.
Om baggrunden for de pågældende bestemmelser og en
nærmere beskrivelse af disse henvises til de specielle be-
mærkninger til § 2, nr. 3, i lovforslag nr. L 159 af 30. marts
2016 om ændring af om ændring af lov om værdipapirhan-
del m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retspleje-
loven (Ændringer som følge af forordningen om markeds-
misbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalin-
ger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger
m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II)), Folketingstidende A 2015-16, L 159 som frem-
sat, s. 50-53.
Ifølge § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed straffes
bl.a. en finansiel virksomhed, der ikke efterkommer et på-
bud, der er givet i medfør af bl.a. § 348, stk. 2, 1. pkt., med
bøde.
Det følger af § 27 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
977 af 9. august 2017 (straffeloven), at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvars-
subjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virk-
somheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale
mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og
en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og
endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med de foreslåede ændringer stilles der samme krav ved
uafhængig rådgivning og skønsmæssig porteføljepleje, uan-
set om værdipapirhandleren udøver de pågældende investe-
ringsservice her i landet på baggrund af en dansk tilladelse
hertil eller om virksomheden er et tredjelandsselskab, der
har tilladelse til at udøve tjenesteydelser med værdipapir-
handel her i landet i medfør af § 33 i lov om finansiel virk-
somhed.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 67, i lov om finansiel virksomhed)
I dag er det kun pengeinstitutter, der kan sælge eller rådgive
om strukturerede indlån. Strukturerede indlån er et struktu-
reret investeringsprodukt, som i modsætning til andre struk-
turerede investeringer, f.eks. strukturerede obligationer, ikke
tidligere har været omfattet af investorbeskyttelseslovgiv-
ningen på EU-plan. Strukturerede indlån er ikke i dag defi-
neret i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at indføre en definition af strukturerede indlån i
lov om finansiel virksomhed, hvorefter der ved struktureret
indlån forstås indlån, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3,
50
litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF
om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt
ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser om, at en
eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare) efter en
formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller en kom-
bination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente,
hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom EURI-
BOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombi-
nation af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombi-
nation af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ik-
ke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombina-
tion af valutakurser.
Definitionen implementerer artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID
II. Der foretages en direktivnær implementering.
Til nr. 4 (§ 6, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 6 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 6, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 1, nr.
4, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 6 a i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Til nr. 5 (§ 6 a i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 6 a i lov om finansiel virksomhed kan erhvervsmini-
steren fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrige
myndigheder, jf. § 6, stk. 1, kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af
loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og doku-
menter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 6 a er ikke udnyttet af
erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed § 6 a.
Det foreslås i § 6 a, at en digital meddelelse anses for at væ-
re kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
51
Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår for-
valtningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de
tilsigtede retsvirkninger. Det antages f.eks., at afgørelser i
almindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de
tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når afgø-
relsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til nr. 6 (§ 9 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
En tilknyttet agent må markedsføre fondsmæglerselskabets,
pengeinstituttets eller realkreditinstituttets ydelser. Der er
efter bestemmelsens ordlyd ingen begrænsninger i hvilke
ydelser, som en tilknyttet agent må markedsføre.
Med lovforslaget nyaffattes bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr.
1, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås, at en tilknyt-
tet agent, jf. stk. 1, kan Markedsføre fondsmæglerselskabets,
pengeinstituttets eller realkreditinstituttets investeringsser-
vice og accessoriske tjenesteydelser.
Det vil efter lovændringen alene være muligt for en tilknyt-
tet agent at markedsføre investeringsservice og accessoriske
tjenesteydelser, som er udbudt af fondsmæglerselskabets,
pengeinstituttets eller realkreditinstituttet.
Ved begrebet investeringsservice forstås de aktiviteter, der
er nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed,
dog bortset fra nr. 3, handel for egen regning med ethvert af
de i bilag 5 nævnte instrumenter.
Begrebet accessoriske tjenesteydelser er defineret i § 5, stk.
1, nr. 53, som tjenesteydelser, der er nævnt i bilag 4, afsnit
B i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer art. 4, nr. 29, i MiFID II.
Til nr. 7 (§ 9a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
kan i henhold til § 9 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
udpege fysiske eller juridiske personer som tilknyttede
agenter. En tilknyttet agent kan udføre en eller flere aktivite-
ter på vegne af den virksomhed, som agenten er blevet ud-
peget af, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Med lovforslaget indsættes et nyt stykke 3, hvorefter agenter
tilknyttet et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab kan
sælge eller rådgive om strukturerede indlån. Den foreslåede
52
bestemmelse finder anvendelse i det omfang, pengeinstitut-
tet eller fondsmæglerselskabet opfattes som formidler af det
strukturerede indlån, jf. betragtning nr. 40 til præamblen i
MiFID II. Forslaget gennemfører dele af artikel 1, stk. 4, li-
tra b, MiFID II, hvorefter artikel 29, bortset fra stk. 2, andet
afsnit, i MiFID II om agenter finder tilsvarende anvendelse
på strukturerede indlån.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for realkreditinstitut-
ter.
Ved strukturerede indlån forstås indlån som skal tilbagebe-
tales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare)
efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller
en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel
rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en
kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en
kombination af råvarer eller andre materielle eller immateri-
elle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 67 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
For nærmere information om § 9 a i lov om finansiel virk-
somhed og baggrunden for bestemmelsen henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 28, i lov om ændring af
lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere og forskellige andre love, jf. Folke-
tingstidende 2017-2018, A, L 156 som fremsat, side 46.
Til nr. 8 (§ 33 a, stk. 3, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde in-
vesterings-service eller udføre investeringsaktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem
en filial. Finanstilsynet giver tilladelse, når det bl.a. er godt-
gjort, at filialen vil være i stand til at opfylde kravene i bl.a.
§ 72, stk. 1, 2 og 5.
Med lovforslaget forslås indsat et nyt stk. 4 i § 72. Som føl-
ge heraf bliver § 72, stk. 5 til § 72, stk. 6, hvorfor henvisnin-
gen i § 33 a, stk. 3, nr. 7, ændres i overensstemmelse her-
med.
Til nr. 9 (overskriften før § 38 i lov om finansiel virksom-
hed)
Overskriften før § 38 i lov om finansiel virksomhed omfat-
ter danske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet.
Der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 10, en ny § 38 b.
Den foreslåede bestemmelse omhandler finansieringsinsti-
tutter, som er datterselskab af et pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut eller er et fællesejet selskab af flere pengeinstitut-
ter eller af flere realkreditinstitutter.
Et finansieringsinstitut er ikke en finansiel virksomhed og
derfor ikke omfattet af den eksisterende overskrift før § 38 i
lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at ændre overskriften så det fremgår, at afsnittet
vedrører regler for Danske finansielle virksomheders og vis-
se finansieringsinstitutters virksomhed i udlandet.
Til nr. 10 (§ 38 b, i lov om finansiel virksomhed)
Finansieringsinstitutter kan frit etablere sig i Danmark uden
tilladelse efter lov om finansiel virksomhed, da institutterne
ikke er omfattet af lovens krav om tilladelse for at kunne ud-
øve virksomhed. Ligeledes kan finansieringsinstitutter i dag
etablere en filial i et andet land under hensyntagen til gæl-
dende national regulering.
Finansieringsinstitutter er defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås at indsætte en ny § 38 b i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås med § 38 b, stk. 1, 1. pkt., at et finansieringsin-
stitut, som er datterselskab af et pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut eller er et fællesejet selskab af flere pengeinstitut-
ter eller af flere realkreditinstitutter, skal give meddelelse til
Finanstilsynet forud for, at finansieringsinstituttet påbegyn-
der aktiviteter gennem en filial i et andet medlemsland inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Begrebet filial er defineret i § 5, stk. 1, nr. 21, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Det foreslås med § 38 b, stk. 1, 2. pkt., at finansieringsinsti-
tuttet sammen med meddelelsen til Finanstilsynet skal sende
de oplysninger, som er nævnt i § 38, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, og oplyse størrelsen og sammensætningen
af finansieringsinstituttets kapitalgrundlag.
Oplysningerne i § 38, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
er hvilket land filialen ønskes etableret i, en beskrivelse af
filialens virksomhed, filialens adresse, og navnene på filia-
lens ledelse.
53
Med kapitalgrundlagets sammensætning menes andelen af
henholdsvis egentlig kernekapital og supplerende kapital.
Ved indsendelse af oplysning til Finanstilsynet efter § 38 b,
stk. 1, nr. 2, skal finansieringsinstituttet anvende oplysnin-
gerne fra det seneste årsregnskab.
Endelig foreslås det med § 38 b, stk. 2, at Finanstilsynet for-
pligtes til at videresende de modtagne oplysninger og oplys-
ninger om moderselskabernes risikoeksponeringsbeløb til
værtslandets tilsynsmyndigheder senest 3 måneder efter
modtagelsen af alle disse oplysninger. Ved værtsland forstås
det land, som filialen etableres i.
Finanstilsynet modtager oplysninger om moderselskabets ri-
sikoeksponering, jf. § 5, stk. 6, nr. 18 i lov om finansiel
virksomhed, gennem moderselskabets løbende rapportering.
Den foreslåede § 38 b implementerer artikel 35, stk. 3, 3. af-
snit, i CRD IV.
Til nr. 11 (§ 46 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 46 a regulerer, hvornår en
værdipapirhandler, der yder investeringsrådgivning, må op-
lyse over for sine kunder, at investeringsrådgivningen sker
på et uafhængigt grundlag. Værdipapirhandleren må oplyse
dette, hvis værdipapirhandleren rådgiver om et bredt udsnit
af finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er
forskellige med hensyn til type og udstedere eller produkt-
udbydere. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må
desuden ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der
er udstedt eller udbudt af værdipapirhandleren selv eller af
andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser
med værdipapirhandleren eller har så tætte juridiske eller
økonomiske forbindelser med værdipapirhandleren, at dette
kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grund-
lag for den ydede rådgivning.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i § 46 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, hvorefter bestemmelserne også finder
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der
rådgiver om strukturerede indlån. Bestemmelsen finder an-
vendelse i det omfang, pengeinstituttet eller fondsmægler-
selskabet opfattes som formidler af strukturerede indlån, jf.
betragtning nr. 40 til præamblen i MiFID II.
Formålet med forslaget er at sikre, at bestemmelserne finder
samme anvendelse på strukturerede indlån som på andre
strukturerede produkter og på den måde sikre en ensartet in-
vestorbeskyttelse på såvel produktniveau som på EU-plan.
Forslaget gennemfører dele af artikel 1, stk. 4, litra b, Mi-
FID II, hvorefter bl.a. artikel 24 i MiFID II tillige finder an-
vendelse på strukturerede indlån.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for realkreditinstitut-
ter.
Ved strukturerede indlån forstås indlån som skal tilbagebe-
tales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare)
efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller
en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel
rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en
kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en
kombination af råvarer eller andre materielle eller immateri-
elle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 67 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
For nærmere information om § 46 a i lov om finansiel virk-
somhed og baggrunden for bestemmelserne henvises til de
specielle bemærkninger til § 2, nr. 3, i lov om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed,
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
straffeloven og retsplejeloven, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 159 som fremsat, side 50-53.
Til nr. 12 (§ 46 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Lov om finansiel virksomhed § 46 b indeholder et forbud
for en værdipapirhandler mod at modtage og beholde geby-
rer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der
betales af tredjemand eller en person, som handler på tredje-
mands vegne, når værdipapirhandleren yder uafhængig in-
vesteringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2, hvorefter bestem-
melserne også finder anvendelse på pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der rådgiver om strukturerede ind-
lån. De foreslåede bestemmelser finder anvendelse i det om-
fang, pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet opfattes
som formidler af strukturerede indlån, jf. betragtning nr. 40
til præamblen i MiFID II.
Formålet med forslaget er at sikre, at bestemmelserne finder
samme anvendelse på strukturerede indlån som på andre
strukturerede produkter og på den måde sikre en ensartet in-
vestorbeskyttelse på såvel produktniveau som på EU-plan.
Forslaget gennemfører dele af artikel 1, stk. 4, litra b, Mi-
FID II, hvorefter bl.a. artikel 24 i MiFID II tillige finder an-
vendelse på strukturerede indlån.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for realkreditinstitut-
ter.
Ved strukturerede indlån forstås indlån som skal tilbagebe-
tales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare)
54
efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller
en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel
rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en
kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en
kombination af råvarer eller andre materielle eller immateri-
elle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 67 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
For nærmere information om § 46 b i lov om finansiel virk-
somhed og baggrunden for bestemmelserne henvises til de
specielle bemærkninger til § 2, nr. 3, i lov om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed,
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
straffeloven og retsplejeloven, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 159 som fremsat, side 50-53.
Til nr. 13 (§ 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 64, stk. 1-4, i den gældende lov om finansiel virksomhed
fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksom-
hed.
Ifølge den gældende bestemmelse om kravene til bestyrel-
sesmedlemmers og direktørers egnethed og hæderlighed
skal medlemmer af en finansiel virksomheds bestyrelse og
direktion på tidspunktet for meddelelse af tilladelse eller på
tidspunktet for indtræden i ledelsen for en eksisterende fi-
nansiel virksomhed, opfylde visse krav til egnethed og hæ-
derlighed. Til opfyldelse af regelsættet skal personer, der
indtræder som bestyrelsesmedlem eller direktør i en finan-
siel virksomhed, afgive nogle oplysninger til Finanstilsynet.
Oplysningerne indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om
vedkommende er egnet og hæderlig i den finansielle lovgiv-
nings forstand.
Efter § 64, stk. 1, skal et ledelsesmedlem i en finansiel virk-
somhed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kom-
petence og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet.
Efter § 64, stk. 2, skal ledelsesmedlemmet derudover til en-
hver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæ-
derlighed, integritet og uafhængighed i forbindelse med ud-
førelsen af sit arbejde.
Efter § 64, stk. 3, nr. 1, må et ledelsesmedlem ikke være på-
lagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis over-
trædelsen indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ik-
ke kan varetages på betryggende måde.
Et ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring
om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbe-
handling eller gældssanering, jf. § 64, stk. 3, nr. 2.
Et ledelsesmedlem må endvidere ikke på grund af sin øko-
nomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, ha-
ve påført eller påføre den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab, jf. § 64, stk. 3, nr. 3.
Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist eller udvise
en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4.
Det følger af § 64, stk. 4, at der ved vurderingen af, om et
ledelsesmedlem lever op til kravene i stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3
og 4, skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden
til den finansielle sektor.
Opfylder et medlem af en ansøgende finansiel virksomheds
bestyrelse eller direktion ikke kravene til egnethed og hæ-
derlighed, kan Finanstilsynet nægte at give tilladelse til drift
af finansiel virksomhed, jf. 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finan-
siel virksomhed. For så vidt angår eksisterende finansielle
virksomheder kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at
afsætte direktøren eller bestyrelsesmedlemmet at nedlægge
sit hverv, jf. § 351, stk. 1. og 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Efterleves et sådant påbud ikke, kan Finanstilsynet ind-
drage den finansielle virksomheds tilladelse i medfør af §
351, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve det gældende § 64, stk. 1-4, således
at kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed
samles i et nyt § 64, stk. 1.
Det foreslås i nr. 1, at et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet
eller stillingen. Det foreslåede nr. 1 svarer til egnethedskra-
vet i § 64, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksom-
hed.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer,
at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelses-
medlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen
i den finansielle virksomhed og i hele den periode, hvori den
pågældende person varetager hvervet eller stillingen. Når en
person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en
stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser Fi-
nanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller va-
retage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågæl-
dende opfylder kravene.
55
Som hidtil opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængigt af, om der er tale om en direktørpost eller
et bestyrelseshverv samt hvilken type virksomhed, der er ta-
le om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en re-
levant uddannelse, om vedkommende har haft relevant an-
sættelse inden for den finansielle sektor, og om
vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til et bestyrel-
sesmedlem end til en direktør, ligesom kravene er skærpede,
hvis der er tale om en stor og kompleks finansiel virksom-
hed. Vurderingen af, om en person opfylder kravene i det
foreslåede nr. 1, skal foretages med udgangspunkt i hvervet
eller stillingen i den konkrete virksomhed. Det er således
muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelses-
mæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at lede et mindre, lokalt pengeinstitut, men at den pågæl-
dende ikke vil kunne opfylde kravet i forhold til en direktør-
post i et stort landsdækkende pengeinstitut.
Som hidtil stilles der ikke et ubetinget krav om, at et besty-
relsesmedlem skal have særlig indsigt i finansielle virksom-
heders forhold. I visse tilfælde kan særlig indsigt i en anden
branche eller i lokale forhold, som er relevante for den fi-
nansielle virksomhed, således være tilstrækkelig.
De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen ind-
drages ikke i forbindelse med vurderingen af, om et besty-
relsesmedlem eller en direktør opfylder kravene i det fore-
slåede nr. 1.
Det foreslås i nr. 2, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed skal have tilstrækkeligt godt
omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og til-
strækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller
stillingen. Det foreslåede nr. 2 svarer til hæderlighedskrav i
§ 64, stk. 2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Kravene i nr. 2 skal til enhver tid være opfyldt. Det indebæ-
rer, at kravene skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor be-
styrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller
stillingen og i hele den periode, hvori den pågældende per-
son varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræ-
der som ledelsesmedlem, påser Finanstilsynet, om personen
har et tilstrækkeligt godt omdømme, og om personen vil
kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen. Fi-
nanstilsynet tager hensyn til, i hvilken type af virksomhed
den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelses-
post.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en finansiel virksomhed, har en høj stan-
dard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige
kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er
derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj
grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelse af hvervet eller stillingen. Kravet inde-
bærer, at ledelsesmedlemmet skal udvise den fornødne uaf-
hængighed set i forhold til den konkrete stilling eller det
konkrete hverv i virksomheden. For bestyrelsesmedlemmer
betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i
tilstrækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den dag-
lige ledelse i den finansielle virksomhed og således i til-
strækkelig grad kunne udfordre og overvåge direktionens ar-
bejde. Tilsvarende betyder det for direktionsmedlemmer, at
det enkelte medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne
overvåge, udfordre og føre tilsyn med ledende medarbejde-
res arbejde.
Et ledelsesmedlem anses for at have et godt omdømme, hvis
andet ikke er påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at
nære begrundet tvivl om vedkommendes gode omdømme.
Finanstilsynet lægger alle relevante oplysninger til grund for
vurderingen af, om ledelsesmedlemmet har et godt omdøm-
me. Ledelsesmedlemmet anses ikke for at have et godt om-
dømme, hvis vedkommendes personlige eller forretnings-
mæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl om ved-
kommendes evner til at sikre en sund og sikker ledelse af
virksomheden.
Ved denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på alle
strafbare og administrative overtrædelser, inddragelse af tid-
ligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedigel-
ser og baggrunden herfor. I vurderingen af ledelsesmedlem-
mets omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af
overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen, per-
sonens opførsel siden en eventuel strafbar overtrædelse af
loven og om der er tale om gentagelsestilfælde. Specielt i
forhold til direktører vil det være vanskeligt at opretholde
tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed, som
vedkommende leder, har modtaget gentagne påbud for
samme overtrædelser af den finansielle lovgivning eller reg-
lerne på hvidvaskområdet. Reglerne på hvidvaskområdet
omfatter hvidvaskloven, de regler, der er udstedt i medfør
heraf, og Europa-Parlamentets og Rådets forordninger inde-
holdende regler om finansielle sanktioner mod lande, perso-
ner, grupper, juridiske enheder eller organer.
Ved vurderingen af om et ledelsesmedlem lever op til krave-
ne i det foreslåede nr. 2, skal der lægges vægt på hensynet til
at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Det er vigtigt
at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgi-
vende samfunds tillid til sektoren. Manglende tillid til enkel-
te ledelsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil
kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle
sektors omdømme og tilliden til den samlede branche. Med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
56
hed skal derfor have et tilstrækkeligt godt omdømme i sam-
fundet.
Som noget nyt skal der i forbindelse med afvejningen af det-
te tillidshensyn lægges vægt på ledelsesmedlemmets forstå-
else for den finansielle sektors særlige samfundsmæssige
ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og terrorfinan-
siering. Har ledelsesmedlemmet eksempelvis før sin indtræ-
den i ledelsen for den finansielle virksomhed været en del af
ledelsen, complianceansvarlig eller udpeget som hvidva-
skansvarlig i medfør af § 7, stk. 2, i hvidvaskloven i en virk-
somhed, der har overtrådt regler på hvidvaskområdet, skal
denne overtrædelse og personens ansvar og adfærd i den
forbindelse indgå i Finanstilsynets vurdering af personens
hæderlighed i relation til den finansielle virksomhed, som
personen ønsker at indtræde i ledelsen for.
En person har været en del af ledelsen, hvis personen har
været bestyrelsesmedlem eller direktør i virksomheden eller
har været øverst ansvarlig for det forretningsområde, hvor
den adfærd, der førte til overtrædelse af regler på hvidva-
skområdet, fandt sted. Ved Finanstilsynets afvejning af til-
lidshensynet skal der lægges vægt på karakteren og omfan-
get af overtrædelser af regler på hvidvaskområdet, og om
der var tale om gentagne overtrædelser. Inddragelse af hen-
synet er som udgangspunkt ikke relevant ved vurderingen
af, om et ledelsesmedlem i et skadesforsikringsselskab lever
op til hæderlighedskravet, da skadesforsikringsselskaber ik-
ke er omfattet af regler på hvidvaskområdet. Det foreslåede
nr. 2 medfører ikke andre materielle ændringer i forhold til §
64, stk. 2, i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i nr. 3, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed ikke må være pålagt strafan-
svar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgiv-
ning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen in-
debærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan være
bestyrelsesmedlem eller direktør for en finansiel virksom-
hed, hvis personen er pålagt strafansvar for en overtrædelse
af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle om-
råde, ligesom personen som udgangspunkt må forlade sin
stilling eller sit hverv, hvis personen bliver pålagt strafan-
svar for sådanne overtrædelser, efter at personen er indtrådt i
ledelsen for den finansielle virksomhed. Sker det ikke, kan
Finanstilsynet i medfør af § 351, stk. 1 og 2, påbyde den fi-
nansielle virksomhed at afsætte en direktør eller give et be-
styrelsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at
den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal udtræ-
de af ledelsen, vil det indgå, om det udviste forhold begrun-
der en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet
eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en
så retsstridig og uetisk måde, at der er grundlag for at anta-
ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillin-
gen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på
betryggende vis. Herudover vil hensynet til at opretholde til-
liden til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en
strafbar overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledel-
sesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stillingen. Som
noget nyt vil også hensynet til at opretholde tilliden til det
finansielle system, herunder særligt ledelsesmedlemmets
forståelse for den finansielle sektors særlige samfundsmæs-
sige ansvar i relation til forebyggelse af hvidvask og terror-
finansiering, indgå i vurderingen. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til § 64, stk. 1, nr. 2, ovenfor. Det fore-
slåede nr. 3 medfører ikke andre materielle ændringer i for-
hold til § 64, stk. 3, nr. 1, i den gældende lov om finansiel
virksomhed.
Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivnin-
gen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Efter
Finanstilsynets praksis har bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse
af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesforbr-
ydelser og andre strafbare formuekrænkelser eller overtræ-
delse af markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014
om markedsmisbrug). Også andre overtrædelser af lovgiv-
ning af relevans for den finansielle sektor kan være omfattet
af oplysningspligten. Det kan eksempelvis være overtrædel-
ser af strafbelagte bestemmelser i hvidvask, skatte- og sel-
skabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en konkret vur-
dering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke
anses for at leve op til hæderlighedskravet i det foreslåede
nr. 3.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
anses for en overtrædelse af anden relevant lovgivning, som
vil kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter det fore-
slåede nr. 3.
Det strafbare forhold skal være fastslået ved endelig dom el-
ler ved, at bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har vedta-
get et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
Finanstilsynet har i medfør af § 351, stk. 6, i lov om finan-
siel virksomhed mulighed for at kræve, at en person midler-
tidigt fjernes fra ledelsen eller som nøgleperson, allerede når
der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil
sagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at den
pågældende ikke længere opfylder kravene i nr. 3.
Det foreslås i nr. 4, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed ikke må have indgivet begæ-
ring om eller være under rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering.
57
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem ikke kan varetage
hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direk-
tør, hvis den pågældende har indgivet begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er
under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe
ind, uanset på hvilket stadie i rekonstruktionsbehandlingen
eller de respektive insolvensbehandlinger vedkommende
befinder sig.
Det foreslåede nr. 4 medfører ikke materielle ændringer i
forhold til § 64, stk. 3, nr. 2, i den gældende lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i nr. 5, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed ikke må have påført eller på-
føre den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab på
grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som
medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig
indflydelse på.
Finanstilsynet kan nægte en person at indtræde i ledelsen af
en virksomhed eller gribe ind over for et ledelsesmedlem,
dersom den pågældendes økonomiske situation eller selska-
ber, som den pågældende ejer, eller hvori den pågældende
deltager i driften, har påført den finansielle virksomhed tab
eller risiko for tab. Det samme gør sig gældende, hvis en
person, uden direkte at eje eller deltage i den formelle ledel-
se af en virksomhed, har væsentlig indflydelse på denne, og
virksomheden har påført den finansielle virksomhed tab el-
ler risiko for tab. Væsentlig indflydelse kan foreligge i de si-
tuationer, hvor en person ikke personligt ejer virksomheden,
men har et nært forhold til ejeren og indflydelse på virksom-
heden qua denne forbindelse, f.eks. hvis det formelt er en
ægtefælle, som ejer virksomheden. Der vil være tale om en
konkret vurdering.
Det vil således være problematisk, hvis en person, hvis en-
gagement har påført en finansiel virksomhed tab eller bragt
virksomheden i risiko for at lide tab, samtidig deltager i le-
delsen af denne virksomhed, idet det antages, at den pågæl-
dende ikke vil være i stand til at foretage tilstrækkelig ob-
jektive vurderinger. Der skal være tale om engagementer,
som vedrører personen selv eller selskaber, som
vedkommende har en personlig økonomiske interesse i. Det
forhold, at eksempelvis et bestyrelsesmedlem også har en
bestyrelsespost i en anden virksomhed, som den finansielle
virksomhed har et forretningsmæssigt mellemværende med,
og som har medført tab for den finansielle virksomhed, er
som udgangspunkt i sig selv ikke nok til, at vedkommende
vurderes ikke at være egnet og hæderlig.
Bestemmelsen omfatter f.eks. situationer, hvor et bestyrel-
sesmedlem eller en direktør ikke er i stand til at opfylde sine
økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og
herved påfører den finansielle virksomhed tab eller udsætter
virksomheden for en tabsrisiko. Der anlægges i disse tilfæl-
de en konkret vurdering af årsagen til, at engagementet blev
nødlidende.
Hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor
vil fortsat skulle indgå i vurderingen af, om ledelsesmed-
lemmets økonomiske situation skal medføre, at det pågæl-
dende ledelsesmedlem ikke kan varetage hvervet eller stil-
lingen. Manglende tillid til et ledelsesmedlem, eksempelvis
som følge af at det er offentlig kendt, at personen har rod i
privatøkonomien, vil kunne have en afsmittende effekt på
den finansielle sektors omdømme og tilliden til denne.
Det foreslåede nr. 5 medfører ikke materielle ændringer i
forhold til § 64, stk. 3, nr. 3, i den gældende lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i nr. 6, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed ikke må have udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem ikke kan varetage
hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direk-
tør, hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen
af, om den pågældende har udvist en adfærd, hvor der er
grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hver-
vet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt
på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sek-
tor. Ved afvejning af dette tillidshensyn skal ledelsesmed-
lemmets adfærd i forhold til efterlevelse af regler på hvidva-
skområdet indgå. Der henvises til de specielle bemærknin-
ger til § 64, stk. 1, nr. 2, ovenfor.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor le-
delsesmedlemmets private økonomi er i en sådan uorden, at
selve det forhold må anses for særdeles belastende for vare-
tagelsen af den overordnede ledelse af i en finansiel virk-
somhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes,
at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig be-
taler eller lignende. Endvidere kan viden om, at den pågæl-
dende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virk-
somheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finans-
tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den pågælden-
de person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder,
der er gået konkurs. Der vil således være personer, f.eks. ad-
vokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der
ikke har været med til at drive virksomheden, men som ale-
ne er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse
58
med det formål at lukke virksomheden på en så hensigts-
mæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke
komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i
ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer har været årsag
til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidli-
gere har deltaget i ledelsen af. Uforsvarlig adfærd kan tillige
være et ledelsesmedlems meget mangelfulde styring af virk-
somheden generelt, ledelsesmedlemmets manglende forank-
ring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets påbud
eller manglende evne til at rette op på disse forhold eller
gentagne overtrædelser af regler om inhabilitet eller passivi-
tet. Også medvirken til beslutninger truffet af den samlede
bestyrelse, som f.eks. medvirken til uforsvarlig kreditgiv-
ning på utilstrækkeligt bevillingsgrundlag eller manglende
kompetencer og forståelse for den finansielle lovgivning vil
efter Finanstilsynets praksis efter konkret vurdering kunne
føre til, at et ledelsesmedlemmet ikke anses for at leve op til
kravet i det foreslåede nr. 6.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen
af en finansiel virksomhed sker på betryggende vis og gribe
ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade
for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis
den finansielle virksomheds ledelse ikke har sikret en or-
dentlig styring, har undladt at efterleve krav om god admini-
strativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at
iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kom-
mer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller
passivitet har skadet den finansielle virksomhed, eller der er
risiko for, at dette vil ske.
Svigt fra ledelsens side og heraf følgende økonomiske van-
skeligheder i en virksomhed under tilsyn har en afsmittende
effekt på den finansielle sektors omdømme og derfor også
på samfundets tillid til sektoren. Det gør sig gældende uan-
set størrelsen og typen af virksomhed. Det er derfor vigtigt,
at Finanstilsynet har mulighed for at gribe ind på et tids-
punkt, hvor Finanstilsynet på grund af sin erfaring og kend-
skab til den konkrete virksomhed og markedsforholdene kan
se, at der er behov herfor, jf. § 351, stk. 1 og 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Svigt fra ledelsens side kan også føre til omdømmetab,
f.eks. i tilfælde hvor virksomhedens grove overtrædelse af
regler på hvidvaskområdet har ført til, at virksomheden er
blevet misbrugt til hvidvask af ulovlige midler eller skatte-
unddragelse. Har ledelsen ikke afsat tilstrækkelige ressour-
cer til hvidvaskforebyggelse, herunder ikke formået at for-
ankre og prioritere hvidvaskområdet i ledelsen og den dag-
lige drift i tilstrækkelig grad, skal Finanstilsynet kunne gribe
ind og afsætte de ansvarlige ledelsesmedlemmer, jf. § 351,
stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 64, stk. 1, implementerer artikel 91, stk. 1,
1. pkt., og stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, artikel 42, stk. 1, i Kommissionens
delegerede forordning 2015/35/EU af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), artikel 9, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og arti-
kel 23, stk. 2, litra g i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/65/EF om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depo-
sitarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Med den foreslåede nyaffattelse af kravene til egnethed og
hæderlighed sikres en sammenhæng mellem egnetheds- og
hæderlighedsreglerne og kravene til finansielle virksomhe-
ders efterlevelse af hvidvasklovens regler. Hensynet til at
opretholde tilliden til den finansielle sektor videreføres, lige-
som nyaffattelsen ikke i øvrigt fører til materielle ændringer
i kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.
Det kan bemærkes, at der også gælder krav til egnethed og
hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, jf. det gældende § 64, stk. 6, der med dette lov-
forslag bliver stk. 3, for generalagenter, jf. det gældende §
64, stk. 7, der med dette lovforslag bliver stk. 4, for nøgle-
personer i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. det gældende §
64, stk. 8, der med dette lovforslag bliver stk. 5, og for nøg-
lepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter og glo-
balt systemisk vigtige finansielle institutter, jf. det gældende
§ 313 a. For denne personkreds fører den foreslåede nyaffat-
telse af § 64, stk. 1, til, at hvor dette er relevant, skal hensy-
net til at opretholde tilliden til den finansielle sektor også
omfatte eventuelle overtrædelser af regler på hvidvaskområ-
det, når Finanstilsynet skal vurdere, om personen lever op til
egnetheds- og hæderlighedskravene.
Til nr. 14-17 (§ 64, stk. 5-8, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 64, stk. 5 skal medlemmerne af bestyrelsen og direk-
tionen i en finansiel virksomhed meddele Finanstilsynet om
forhold som nævnt i § 64, stk. 1 og 3 i lov om finansiel virk-
somhed i forbindelse med deres indtræden i den finansielle
virksomhedsledelses og om forhold som nævnt i § 64, stk. 2
og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres
59
Efter § 64, stk. 6, finder § 64, stk. 1, 2, og 3 nr. 1, 2 og 4,
tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen i finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Efter § 64, stk. 7, finder § 64, stk. 1-5, tilsvarende anvendel-
se for generalagenter jf. § 35 i lov om finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 8, finder § 64, stk. 1-5, anvendelse for ansat-
te i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3. Et gruppe 1-forsik-
ringsselskab skal underrette Finanstilsynet, hvis en nøgle-
person ikke længere varetager sin stilling eller ikke længere
opfylder kravene i stk. 1-3.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre en ræk-
ke henvisninger til § 64 i § 64, stk. 5-8, der med dette lov-
forslag bliver stk. 2-5.
Til nr. 18 (§ 72, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
I henhold til § 72, stk. 2, nr. 1 og 5, skal en finansiel virk-
somhed, der har tilladelse som værdipapirhandler have pas-
sende regler og procedurer for transaktioner med de i bilag 5
nævnte finansielle instrumenter, som omfatter virksomhe-
dens ledelse og ansatte, og skal føre og opbevare fyldestgø-
rende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner
i mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er udført, henholdsvis
transaktionen er gennemført. Værdipapirhandleren skal end-
videre i henhold til § 72, stk. stk. 2, nr. 2, kunne påvise inte-
ressekonflikter, som kan skade kundernes interesser, både
mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem
kunderne og værdipapirhandleren og begrænse disse interes-
sekonflikter mest muligt, samt, hvor der er risiko for, at kun-
dernes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere
kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden
der indgås aftale med kunden. Bestemmelsen gennemfører
artikel 16, stk. 2, 3, 1. afsnit, og 6, og artikel 23 i MiFID II.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i § 72 i lov om finan-
siel virksomhed, hvorefter pengeinstitutter og fondsmægler-
selskaber, der sælger eller rådgiver om strukturerede indlån,
også skal opfylde bestemmelsens stk. 2, nr. 1, 2 og 5, på de-
res salg eller rådgivning om strukturerede indlån. Bestem-
melsen finder anvendelse i det omfang, pengeinstituttet eller
fondsmæglerselskabet opfattes som formidler af strukturere-
de indlån, jf. betragtning nr. 40 til præamblen i MiFID II.
Formålet med forslaget er at sikre, at bestemmelserne finder
samme anvendelse på strukturerede indlån som på andre
strukturerede produkter og på den måde sikre en ensartet in-
vestorbeskyttelse på såvel produktniveau som på EU-plan.
Forslaget gennemfører dele af artikel 1, stk. 4, litra a og b,
MiFID II, hvorefter bl.a. artikel 16, stk. 2, 3, 1. afsnit, og 6,
og artikel 23 i MiFID II tillige finder anvendelse på struktu-
rerede indlån.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for realkreditinstitut-
ter.
Ved strukturerede indlån forstås indlån som skal tilbagebe-
tales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare)
efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks eller
en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel
rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en
kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en
kombination af råvarer eller andre materielle eller immateri-
elle ikke-omsættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 67 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
For nærmere information om § 72, stk. 2, nr. 1, 2 og 5, i lov
om finansiel virksomhed og baggrunden for bestemmelserne
henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 30, i lov
om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finan-
siel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven,
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-
bytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling
og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2006-2007,
tillæg A, s. 443.
Til nr. 19 (§ 84, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med § 84, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder en
række af selskabslovens bestemmelser med de nødvendige
tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af lov om fi-
nansiel virksomhed, tilsvarende anvendelse på sparekasser.
Bestemmelserne i selskabsloven, omfatter bl.a. regler om af-
holdelse af generalforsamling og selskabets ledelse.
Det foreslås, at § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., i selskabsloven
også skal finde anvendelse på sparekasser på samme måde,
som de øvrige bestemmelser nævnt i § 84, stk. 1. Forslaget
indebærer således, at § 84, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed ændres, således at § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på sparekasser, med de nødvendige
tilpasninger og de afvigelser, der fremgår af lov om finansiel
virksomhed.
60
§ 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., i selskabsloven indeholder krav
om en vurderingsberetning, hvis kapitalandele indbetales i
andre værdier end kontanter.
Med forslaget indføres et krav om, at sparekasser skal udar-
bejde en vurderingsberetning for det aktiv, der indbetales
som betaling for den udstedte garantkapital, når garantkapi-
talen ikke erhverves kontant. Hvis der indskydes aktiver
som nævnt i § 38, stk. 1, i selskabsloven, er der ikke pligt til
at udarbejde en vurderingsberetning, såfremt sparekassens
bestyrelse udarbejder en erklæring efter reglerne i § 38, stk.
2, i selskabsloven.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 84, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed til selskabslovens § 96, stk. 2, ret-
tes til § 96, stk. 1, og at henvisningen til selskabslovens §
97, stk. 3, rettes til § 98. Disse to ændringer er ikke af ind-
holdsmæssig karakter. Ændringerne skyldes alene det for-
hold, at der ved en tidligere opdatering af henvisningerne i §
84, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved en fejl blev
indført forkerte paragrafhenvisninger til selskabsloven. Med
dette forslag rettes der op på dette. § 84, stk. 1, vil således
herefter rettelig henvise til § 96, stk. 1, i selskabsloven, som
vedrører indkaldelse til generalforsamling og til § 98 i sel-
skabsloven, som vedrører det materiale, der skal gøres til-
gængeligt for aktionærerne inden afholdelse af generalfor-
samling.
Til nr. 20 (§ 88, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med § 88, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder en
række af selskabslovens bestemmelser med de nødvendige
tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af lov om fi-
nansiel virksomhed, tilsvarende anvendelse på andelskasser.
Bestemmelserne i selskabsloven, omfatter bl.a. regler om af-
holdelse af generalforsamling og selskabets ledelse.
Det foreslås, at § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., i selskabsloven
også skal finde anvendelse på andelskasser på samme måde,
som de øvrige bestemmelser nævnt i § 88, stk. 1. Forslaget
indebærer således, at § 88, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed ændres, således at § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på andelskasser, med de nødvendige
tilpasninger og de afvigelser, der fremgår af lov om finansiel
virksomhed.
§ 160, stk. 1, 1. og 2. pkt., i selskabsloven indeholder krav
om en vurderingsberetning, hvis kapitalandele indbetales i
andre værdier end kontanter.
Med forslaget indføres et krav om, at andelskasser skal ud-
arbejde en vurderingsberetning for det aktiv, der indbetales
som betaling for den udstedte andelskapital, når andelskapi-
talen ikke erhverves kontant. Hvis der indskydes aktiver
som nævnt i § 38, stk. 1, i selskabsloven, er der ikke pligt til
at udarbejde en vurderingsberetning, såfremt andelskassens
bestyrelse udarbejder en erklæring efter reglerne i § 38, stk.
2, i selskabsloven.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 84, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed til selskabslovens § 96, stk. 2, ret-
tes til § 96, stk. 1, og at henvisningen til selskabslovens §
97, stk. 3, rettes til § 98. Disse to ændringer er ikke af ind-
holdsmæssig karakter. Ændringerne skyldes alene det for-
hold, at der ved en tidligere opdatering af henvisningerne i §
84, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved en fejl blev
indført forkerte paragrafhenvisninger til selskabsloven. Med
dette forslag rettes der op på dette. § 84, stk. 1, vil således
herefter rettelig henvise til § 96, stk. 1, i selskabsloven, som
vedrører indkaldelse til generalforsamling og til § 98 i sel-
skabsloven, som vedrører det materiale, der skal gøres til-
gængeligt for aktionærerne inden afholdelse af generalfor-
samling.
Med lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af selskabslo-
ven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregn-
skabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister
blev selskabslovens § 80, stk. 4, ophævet. Der er ikke efter-
følgende foretaget en konsekvensrettelse af henvisningen i
lov om finansiel virksomhed. Det foreslås derfor, at henvis-
ning til § 80, stk. 1-4, rettes til § 80, stk. 1-3.
Til nr. 21 (§ 125 i, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed)
Af gældende ret fremgår, at et realkreditinstitut til enhver tid
skal have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån.
Det foreslås i stk. 2, at et realkreditinstitut der er udpeget
som et systemisk vigtigt realkreditinstitut, jf. §§ 308 og 310,
skal have et gældsbufferkrav, der har et niveau, dog mini-
mum 2 pct., der sikrer at det samlede krav til instituttets ka-
pitalgrundlag og gældsbuffer udgør mindst 8 pct. af institut-
tets samlede passiver, jf. dog det forslåede stk. 4.
Med bestemmelsen foreslås supplerende regler i forhold til
fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne finder
anvendelse på systemisk vigtigt realkreditinstitutter og sik-
rer, at det samlede krav til instituttets gældsbufferkrav og
kapitalkrav mindst udgør 8 procent af instituttets samlede
passiver.
Ved kapitalgrundlag forstås det samlede kapitalkrav inklusiv
solvensbehov og kapitalbufferkrav, jf. § 125 i, stk. 4, nr.
1-4, der bliver stk. 7, nr. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Lovændringen er med til at understøtte og øge sikkerheden
for, at den foretrukne afviklingsstrategi for de danske syste-
misk vigtige finansielle institutter kan gennemføres.
61
Det bemærkes, at gældsbufferen for realkreditinstitutter altid
skal udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstituttets samlede
uvægtede udlån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en
ændring heraf. Gældsbufferen kan således i medfør af lov-
forslaget kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for at
opfylde kravet i stk. 2.
Ydermere bemærkes det, at det samlede krav for gældsbuf-
fer og kapitalgrundlag passiver på mindst 8 pct. senest skal
være opfyldt den 1. januar 2022. Dette ændrer ikke ved ind-
fasningen af gældsbufferen, som indfases frem til 2020, jf. §
6, stk. 7, i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indsky-
dere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og lig-
ningsloven.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring for gældsbuffe-
ren for systemisk vigtige realkreditinstitutter skal evalueres
senest i 2021. Evalueringen skal ske i lyset af bl.a. udviklin-
gen af NEP-krav i europæisk regi, herunder også i lyset af
effekterne af Basel IV standarderne m.v.
Det forslås i stk. 3, at et realkreditinstitut der indgår i en
koncern, der på konsolideret niveau er udpeget som syste-
misk vigtig, jf. §§ 308 og 310, og hvor der for koncernen
skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens nedskriv-
ningsegnede passiver på konsolideret niveau, jf. § 266, stk.
3, skal gældsbufferen fastsættes til et niveau, dog minimum
2 pct., der sikrer at det samlede krav til koncernens gælds-
buffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver ud-
gør mindst 8 pct. af koncernens passiver.
Med bestemmelsen foreslås supplerende regler i forhold til
fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne finder
anvendelse på et realkreditinstitut i en koncern, der på kon-
solideret niveau er udpeget som systemisk vigtig, jf. §§ 308
og 310, hvor der skal fastsættes et krav til størrelsen af kon-
cernens nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni-
veau, jf. § 266, stk. 3.
Bestemmelsen sikrer, at det samlede krav til koncernens el-
ler instituttets gældsbufferkrav, kapitalkrav og krav til ned-
skrivningsegnede passiver mindst udgør 8 procent af kon-
cernens samlede passiver.
Ved kapitalgrundlag forstås det samlede kapitalkrav inklusiv
solvensbehov og kapitalbufferkrav, jf. § 125 i, stk. 4, nr.
1-4, der bliver stk. 7, nr. 1-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Ved samlede krav i stk. 3, forstås at kravet til koncernens
gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passi-
ver tilsammen udgøre mindst 8 pct. af koncernens passiver.
Lovændringen er med til at understøtte og øge sikkerheden
for, at den foretrukne afviklingsstrategi for de danske syste-
misk vigtige finansielle institutter kan gennemføres. Med
det nye krav sikres endvidere, at niveauet for nedskrivnings-
egnede passiver sammenholdt med gældsbufferkravet er in-
ternationalt konformt, da det vil svare til det krav til ned-
skrivningsegnede passiver, der generelt som minimum be-
regnes for større pengeinstitutkoncerner i det styrkede bank-
samarbejde.
Det bemærkes, at gældsbufferen for realkreditinstitutter altid
skal udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstituttets samlede
uvægtede udlån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en
ændring heraf. Gældsbufferen kan således i medfør af lov-
forslaget kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for at
opfylde kravet i stk. 3.
Ydermere bemærkes det, at det samlede krav for gældsbuf-
fer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på
mindst 8 pct. senest skal være opfyldt den 1. januar 2022.
Dette ændrer ikke ved indfasningen af gældsbufferen, som
indfases frem til 2020, jf. § 6, stk. 7 i lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring for gældsbuffe-
ren for systemisk vigtige koncerner, hvori der indgår et real-
kreditinstitut skal evalueres senest i 2021. Evalueringen skal
ske i lyset af bl.a. udviklingen af NEP-krav i europæisk regi,
herunder også i lyset af effekterne af Basel IV standarderne
m.v.
Det forslås i stk. 4, at for et realkreditinstitut, der er udpeget
som et systemisk vigtigt realkreditinstitut, jf. §§ 308 og 310,
der indgår i en international koncern, udgør gældsbufferkra-
vet 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis den
internationale koncerns samlede krav er tilstrækkelige til at
sikre, at koncernen har nedskrivningsegnede passiver der
mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passiver. Hvis
den internationale koncerns samlede krav ikke er tilstrække-
lige til at sikre, at koncernen har nedskrivningsegnede passi-
ver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passiver,
fastsættes gældsbufferkravet for realkreditinstituttet til mini-
mum 2 pct., dog således, at det samlede krav til realkreditin-
stituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag udgør mindst 8 pct.
af realkreditinstituttets samlede passiver.
Med bestemmelserne foreslås supplerende regler i forhold
til fastsættelsen af gældsbufferkravet. Bestemmelserne fin-
der anvendelse på systemisk vigtige realkreditinstitutter, jf.
§§ 308 og 310, der indgår i en international koncern.
For at fastslå, om det samlede krav er tilstrækkeligt til at sik-
re, at koncernen har nedskrivningsegnede passiver, der
62
mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passiver, skal Fi-
nanstilsynet undersøge, hvilket samlet krav af nedskriv-
ningsegnede passiver koncernen de facto har. I den forbin-
delse vil Finanstilsynet vurdere koncernens nationale til-
syns- og afviklingsmyndigheds metoder til at fastsætte det
samlede krav.
Hvis den internationale koncerns samlede krav ikke er til-
strækkelige til at sikre, at koncernen har nedskrivningsegne-
de passiver, der mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede
passiver, fastsættes gældsbufferkravet for realkreditinstitut-
tet i stedet for til et niveau, minimum 2 pct., dog således, at
det samlede krav til realkreditinstituttets gældsbuffer og ka-
pitalgrundlag udgør mindst 8 pct. af realkreditinstituttets
samlede passiver.
Det bemærkes, at gældsbufferen for realkreditinstitutter altid
skal udgøre mindst 2 pct. af realkreditinstituttets samlede
uvægtede udlån. Der lægges ikke med lovforslaget op til en
ændring heraf. Gældsbufferen kan således i medfør af lov-
forslaget kun justeres opad, såfremt det er nødvendigt for at
opfylde kravet i stk. 4.
Ydermere bemærkes det, at det samlede krav for gældsbuf-
fer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på
mindst 8 pct. senest skal være opfyldt den 1. januar 2022.
Dette ændrer ikke ved indfasningen af gældsbufferen, som
indfases frem til 2020, jf. § 6, stk. 7 i lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring for gældsbuffe-
ren for både for systemisk vigtige realkreditinstitutter, syste-
misk vigtige koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut,
og for systemisk vigtige realkreditinstitutter der indgår i en
international koncern skal evalueres senest i 2021. Evalue-
ringen skal ske i lyset af bl.a. udviklingen af NEP-krav i eu-
ropæisk regi, herunder også i lyset af effekterne af Basel IV
standarderne m.v.
Stk. 2-6 bliver som følge af lovforslaget herefter til stk. 5-9.
Der henvises nærmere herom til pkt. 2.15. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 125 i, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 125 i, stk. 4, at kapital- og gældsinstrumen-
terne, som nævnt i § 125 i, stk. 3, ikke samtidig må anven-
des til at opfylde kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, det individuelle solvens-
behov, jf. § 124, stk. 2, det individuelle solvenskrav, jf. §
124, stk. 3, det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a,
eller kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 500, stk. 1-4, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 2-4, i § 125 i. Som
følge heraf ændres henvisningen til stk. 3 i § 125 i, stk. 4,
som bliver stk. 7, til stk. 6.
Til nr. 23 (§ 125 i, stk. 7, nr. 5, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af § 125 i, stk. 4, at kapital- og gældsinstrumen-
ter, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, ikke
samtidig må anvendes til at opfylde en række af de øvrige
kapitalkrav, der stilles til et realkreditinstitut i form af bl.a.
kapitalgrundlaget, det individuelle solvensbehov, det indivi-
duelle solvenskrav, og det kombinerede kapitalbufferkrav.
Det foreslås, at kapital og gældsinstrumenter som nævnt i
stk. 6 ikke samtidig må anvendes til at opfylde kravet ned
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Som følge af, at Basel I gulvkravet ophørte ved udgangen af
2017, udgår § 125 i, stk. 5, nr. 5. I stedet indsættes der et nyt
nr. nr. 5, hvorefter kapital- og gældsinstrumenter, der anven-
des til at opfylde gældsbufferkravet, ikke samtidig må an-
vendes til at opfylde kravet til nedskrivningsegnede passi-
ver, jf. § 266.
Nedskrivningsegnede passiver, der anvendes til at opfylde
gældsbufferkravet i § 125 i, stk. 1-4, må ikke samtidig an-
vendes til at opfylde eller finansiere passiver, jf. § 125 i, stk.
7, nr. 1-5.
Med tilføjelsen af et nyt nr. 5 sikres det at de kapital- og
gældsinstrumenter, der anvendes til opfyldelse af gældsbuf-
ferkravet, endvidere ikke må anvendes til at opfylde kravet
til nedskrivningsegnede passiver, som fastsættes i overens-
stemmelsen med § 266.
Der henvises nærmere herom til pkt. 2.15. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24 (§ 125 i, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge § 125 i, stk. 5 gælder der for kapital- og gældsinstru-
menter omfattet af § 125 i, stk. 3, nr. 2-4, at kapital- og
gældsinstrumenterne skal have en oprindelig løbetid på
mindst 2 år og at der skal være en hensigtsmæssig spredning
i kapital- og gældsinstrumenternes forfaldstid.
63
Med lovforslagets § 1, nr. 21 indsættes nyt stk. 2-4. Som
følge heraf ændres henvisningen i § 125 i, stk. 5, der bliver
stk. 8, fra § 125 i, stk. 3, nr. 2-4 til § 125 i, stk. 6, nr. 2-4.
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 25 (§ 125 i, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge § 125 i, stk. 6, kan Finanstilsynet bestemme, at gælds-
bufferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes helt eller
delvis med kapital- og gældsinstrumenter med kontraktuel
mulighed for nedskrivning og konvertering.
Bestemmelsen § 125 i, stk. 6, der bliver stk. 9 nyaffattes.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbuf-
ferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes helt eller del-
vis med kapital- og gældsinstrumenter med kontraktuel mu-
lighed for nedskrivning og konvertering, og at gældsbuffer-
kravet opgjort efter stk. 3, kan for den del der er over 2 pct.,
opfyldes med udstedelser, jf. stk. 6-8, fra modervirksomhe-
den, hvis denne er et pengeinstitut.
Lovforsalgets stk. 9, nr. 1, fastslår, at Finanstilsynet har mu-
lighed for ved konkret afgørelse at bestemme, at et realkre-
ditinstitut skal opfylde gældsbufferkravet helt eller delvist
med kapitalinstrumenter, hvor det skal fremgå af vilkårene
for kapitalinstrumenterne, at disse kan konverteres eller ned-
skrives, såfremt Finanstilsynet vurderer, at instituttet er nød-
lidende eller forventeligt nødlidende, enten ved at Finanstil-
synet selv påbyder konvertering eller nedskrivning, eller
hvor realkreditinstituttet overgår til afvikling i regi af Finan-
siel Stabilitet efter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Et sådant krav vil alene blive
stillet, hvis det konkret viser sig nødvendigt at udstede den-
ne type kapitalinstrumenter, eller hvis det på europæisk plan
bliver standard.
Lovforslagets stk. 9, nr. 2, fastslår at Finanstilsynet har mu-
lighed for, i det tilfælde hvor gældsbufferkravet, som følge
af forslagets stk. 3, vil være opgjort til at være større end
2%, at give et moderselskab i en koncern lov til at opfylde
differencen med udstedelser, jf. stk. 6-8, hvis moderselska-
bet er et pengeinstitut. Dette sikrer at forøgelsen af kravet
ligger i modervirksomheden, hvilket vil være mere hensigts-
mæssigt i en potentiel afviklingssituation.
Til nr. 26 (§ 179, nr. 2 og § 180, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 179, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan påby-
de en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle
virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og fi-
nansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, så-
fremt et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller di-
rektion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 3, nr. 1, 2 og
4.
Ligeledes kan Finanstilsynet ifølge § 180, stk. 1, nr. 2, påby-
de en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed at afhænde kapitalandele i en finansiel virk-
somhed, såfremt et medlem af holdingvirksomhedens besty-
relse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at
udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forhol-
dene i § 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvis-
ninger til § 64 i § 179, stk. 1, nr. 2, og § 180, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 27 (§ 224, stk. 1, nr. 1 i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 224, stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet kan ind-
drage tilladelsen til at drive pengeinstitut, realkreditinstitut,
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab og for-
sikringsselskab, hvis den finansielle virksomhed gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov,
lov om kapitalmarkeder eller lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v., regler udstedt i medfør af disse love,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II), Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordnin-
ger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for sparevirk-
somheder, jf. § 342, stk. 2.
Det foreslås, at hvidvaskloven indsættes i § 224, stk. 1, nr.
1.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at
inddrage en virksomheds tilladelse som pengeinstitut, real-
kreditinstitut, forsikringsselskab, fondsmæglerselskab eller
64
investeringsforvaltningsselskab som følge af virksomhedens
gentagne eller grove overtrædelser af hvidvaskloven.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i til-
fælde, hvor virksomheden systematisk har undladt at identi-
ficere og kontrollere kunder i overensstemmelse med hvid-
vasklovens bestemmelser om kundekendskabsprocedurer
Ændringen skal styrke Finanstilsynets mulighed for at sikre,
at hvidvaskloven overholdes af finansielle virksomheder.
Finansielle virksomheder har en væsentlig samfundsmæssig
rolle i forhold til at sikre, at det finansielle system ikke mis-
bruges til hvidvask af penge eller til terrorfinansiering, og at
tilliden til det finansielle system derved skades.
Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning,
idet virksomheden ved en inddragelse af sin tilladelse mister
muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse
til, og for finansielle virksomheder vil det som regel betyde,
at virksomheden helt må ophøre med at eksistere.
Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om gro-
ve eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil
typisk først være aktuel efter, at der har været givet frist til
berigtigelse af forholdet og dette ikke er sket.
Det forudsættes som udgangspunkt, at en mindre indgriben-
de reaktion er anvendt over for den finansielle virksomhed,
før tilladelsen inddrages, eller at forholdene i den finansielle
virksomhed indebærer, at virksomheden ikke har mulighed
for at rette op på overtrædelserne inden for en tilpas kort
tidshorisont. Kan forholdene i virksomheden rettes op ved
en mindre indgribende reaktion end at trække virksomhe-
dens tilladelse, skal den mindre reaktion vælges. En mildere
reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at
virksomheden retter op på de kritisable forhold i virksomhe-
den, at forholdet anmeldes til politiet eller at Finanstilsynet
giver påbud om afsættelse af virksomhedens hvidvaskan-
svarlige eller direktør eller påbud om nedlægges af bestyrel-
seshverv.
En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsæt-
telse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvid-vaskloven § 51 a,
som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som ud-
gangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der
kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
En afgørelse om inddragelse af en finansiel virksomheds til-
ladelse træffes af Finanstilsynets bestyrelse i medfør af §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og kan på-
klages til Erhvervsankenævnet, jf. § 372, stk. 1, i samme
lov.
Til nr. 28 (§ 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 224 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed an-
ses et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende,
hvis det ikke opfylder eller i nær fremtid forventes ikke at
opfylde kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde,
som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold
til § 224, stk. 1, nr. 2, eller § 225, stk. 1.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 224 a, stk. 1, nr. 1,
således at denne også omfatter § 224, stk. 1, nr. 1.
Efter § 224, stk. 1, nr. 1, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen til at drive bl.a. pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I, hvis virksomheden gør sig skyldig i
grove eller gentagne overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., regler ud-
stedt i medfør af disse love, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II), Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Med forslaget vil et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I således også anses for nødlidende
eller forventeligt nødlidende i tilfælde omfattet af § 224, stk.
1, nr. 1, dvs. hvor Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen på
baggrund af grove eller gentagne overtrædelser af den finan-
sielle lovgivning. Med forslag til ændring af § 224, stk. 1,
nr. 1 omfatter bestemmelsen endvidere grove eller gentagne
overtrædelser af hvidvaskloven.
At et institut anses for at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende er den første betingelse for, at et institut kan tag-
es under afvikling af Finansiel Stabilitet. Hvis Finanstilsynet
inddrager et instituts tilladelse, uden at det opfylder betin-
gelserne for afvikling gennem Finansiel Stabilitet, vil insti-
tuttet skulle afvikles ved likvidation, konkurs, sammenlæg-
ning eller på anden måde, jf. § 227 i lov om finansiel virk-
somhed. Finansiel Stabilitet har afviklingsværktøjer, som
gør, at eventuelle velfungerende dele af forretningen kan fø-
65
res videre, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for § 224 a, stk. 1, nr. 1,
er i overensstemmelse med EBA’s retningslinjer af 6. august
2015 for fortolkning af de forskellige situationer, hvor et in-
stitut anses for at være nødlidende eller forventeligt nødli-
dende i medfør af artikel 32, stk. 6, i BRRD.
Til nr. 29 (§ 266, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed)
Af gældende ret fremgår det, at realkreditinstitutter er undta-
get fra det individuelle krav til nedskrivningsegnede passi-
ver, der følger af § 266, stk. 1. I forhold til kravet til et kon-
solideret NEP-krav på koncernniveau, der følger af § 266,
stk. 3, er der med den eksisterende formulering af bestem-
melsen uklarhed om, hvorvidt det konsoliderede NEP-krav
skal opgøres uden hensyntagen til de forpligtelser og det ka-
pitalgrundlag, der vedrører et realkreditinstitut, der indgår i
koncernen.
Med forslaget til et nyt 2. pkt. i § 266, stk. 3, præciseres det,
at koncernens realkreditinstitut(ter) ved fastsættelsen af kra-
vet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau
ikke er omfattet af konsolideringen.
Lovændringen slår dermed fast, at Finanstilsynet ved fast-
sættelse af et konsolideret krav til nedskrivningsegnede pas-
siver for en koncern, som indeholder et eller flere realkrid-
tinstitutter, ikke skal medregne dem i konsolideringen. Det
betyder, at realkreditinstituttets forpligtelser og kapital-
grundlag ikke skal indgå i beregningen af det NEP-krav, der
på konsolideret niveau stilles til koncernen. For realkreditin-
stitutter gælder derimod gældsbufferkravet, herunder den
nye supplerende regel i § 125 i, stk. 2, der indsættes med
lovforslagets § 1, nr. 21, og som sikrer et niveau på mindst 8
pct. af koncernens samlede passiver.
Dette gælder uanset om den foretrukne afviklingsstrategi for
koncernen er en koncernspecifik afviklingsstrategi (”single-
point-of-entry”) eller en selskabsspecifik afviklingsstrategi
(”multiple-points-of-entry”).
Der er i dag ikke nogen regulering af, om de nedskrivnings-
egnede passiver, der anvendes til at opfylde NEP-kravet,
samtidig kan anvendes til at opfylde eller finansiere passi-
ver, der indgår i opfyldelsen af gældsbufferkravet eller de
kapitalgrundlagskrav, der gælder for et realkreditinstitut i
koncernen. Det hænger sammen med, at der efter gældende
ret ikke er adgang til, at NEP-midlerne kan udstedes gennem
realkreditinstituttet. Der henvises til pkt. 2.16 i de almindeli-
ge bemærkninger. Henset til at det med lovforslaget § 1, nr.
8, bliver muligt, at lade passiver, der udstedes af realkredit-
instituttet, indgå i opfyldelse af koncernens NEP-krav, ind-
sættes der et nyt 3. pkt. i § 266, stk. 3, der skal sikre, at det
samme instrument ikke både benyttes til at opfylde kravet til
nedskrivningsegnede passiver og henholdsvis gældsbufferen
og realkreditinstituttets kapitalgrundlagskrav. Ændringen
skal ses sammen med det krav, der følger af forslaget til det
nye § 125 i, stk. 7, nr. 5 og § 267, stk. 3, nr. 2.
Til nr. 30 (§ 267, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 267 i lov om finansiel virksomhed, at ned-
skrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlag og ned-
skrivningsegnede forpligtelser. Det følger af stk. 2, at der
ved nedskrivningsegnede forpligtelser forstås de forpligtel-
ser og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificeres som egentli-
ge eller hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, som der kan gennemføres bail-in på, jf.
§ 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, som ikke er undtaget bail-in, jf. §
25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, hvis forpligtelsen har en restløbetid
på mindst 1 år, hvis forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat,
hvis gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med
midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pen-
geinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, hvis forpligtelsen
er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller fondsmæg-
lerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller garanti for for-
pligtelsen og hvis forpligtelsen ikke hidrører fra indskud,
som er foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen, jf.
§ 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og kapitel 10 i konkursloven.
Med ændringen foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 267 i lov
om finansiel virksomhed. Med bestemmelsen får Finanstil-
synet mulighed for at tillade, at passiver udstedt fra et real-
kreditinstitut i koncernen kan anvendes til at opfylde kravet
til de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau.
For at Finanstilsynet kan give en sådan tilladelse, skal en
række forudsætninger være opfyldt.
Det følger af forslaget til bestemmelsens nr. 1, at det er en
forudsætning for tilladelsen kan gives, at de det fremgår ek-
splicit i kontrakten for det pågældende instrumenter, at dette
i afviklingssituationen skal kunne nedskrives og konverteres
uden brug af bail-in værktøjet. Med reglen sikres det, at af-
viklingsmyndigheden kan nedskrive og konvertere de ud-
stedte instrumenter, således at instrumenterne kan bruges til
at tabsabsorbere og rekapitalisere instituttet eller koncernen.
Ved bail-in forstås nedskrivning af forpligtelser eller kon-
vertering af forpligtelser til egenkapital. Det følger af be-
mærkningerne til § 24 til lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, at der ved bail-in forstås,
at ikke-efterstillede kreditorer samt efterstillede gældsfor-
pligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør
af §§ 17 og 18, pålægges at bære en del af en virksomheds
66
eller enheds tab, ved at disse kreditorers krav på virksomhe-
den eller enheden helt eller delvist nedskrives og/eller kon-
verteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, jf. Fol-
ketingstidende 2014-15, A, L 100 som fremsat, side 58.
Det følger af bestemmelsens nr. 2, at de pågældende instru-
menter ikke samtidig må anvendes til opfyldelse af gælds-
bufferkravet i § 125, stk. 4. Med kravet sikres det, at de
samme instrumenter ikke bruges til opfyldelse af flere krav.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,
nr. 23, og § 1, nr. 29. Der henvises i øvrigt til punkt 2.17 i
de almindelige bemærkninger.
Endeligt følger det af bestemmelsens nr. 3, at passiver ikke
må udgøre en afviklingshindring, jf. § 262 i lov om finansiel
virksomhed. Med bestemmelsen sikres det, at det er Finans-
tilsynet og Finansiel Stabilitet, der ud fra instituttets eller
koncernens afviklingsplan, jf. § 259 i lov om finansiel virk-
somhed, vurderer, om udstedelserne vil udgøre en afvik-
lingshindring, jf. §§ 262 og 263 i lov om finansiel virksom-
hed.
Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og trovær-
digt for Finansiel Stabilitet enten at opløse instituttet eller
koncernen via konkurslovgivningen eller via de særlige af-
viklingsværktøjer, jf. kapitel 4 i lov nr. 333 af 31. marts
2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, uden at skabe betydelige negative effekter for
det finansielle system. Et institut eller en koncern anses for
at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at Finan-
siel Stabilitet kan afvikle eller restrukturere instituttet eller
koncernen ved at anvende de forskellige afviklingstiltag op-
listet i lov om restrukturering og afvikling af visse finansiel-
le virksomheder, eller ved konkursbehandling. I vurderingen
ligger bl.a., om instituttet eller koncernen er indrettet til at
kunne levere de nødvendige oplysninger og gennemføre de
nødvendige handlinger i forbindelse med afviklingen, og om
den planlagte afvikling rent faktisk kan gennemføres. Der-
udover skal de i afsnit C i bilaget til BRRD oplistede aspek-
ter tages i betragtning ved vurderingen. Ydermere, oplister
den delegerede forordning (EU) 2016/1075 i artikel 26-31
de kategorier, som afviklingshindringer kan indgå i, bl.a. fi-
nansielle ressourcer, struktur og operationelle forhold, juri-
diske forhold osv.
Der er således tale om en konkret vurdering, hvor Finanstil-
synet og Finansiel Stabilitet tager stilling til om udstedelser-
ne vil udgøre en afviklingshindring i forhold til instituttets
eller koncernens fortrukne afviklingsstrategi.
Det kan f.eks. være hvis realkreditinstituttet har udstedt pas-
siver, som kræver brug af bail-in værktøjet for at kunne ned-
skrives eller konverteres og som i henhold til konkursorde-
nen skal bære tab eller konverteres før eller samtidig med de
passiver, der er udstedt af realkreditinstituttet til opfyldelsen
af det konsoliderede NEP-krav.
Lovændringen sikrer dermed, at Finanstilsynet under visse
betingelser kan tillade, at koncernerne kan opfylde deres
krav til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni-
veau ved udstedelser fra realkreditinstitutter.
Til nr. 31 (§ 313 a, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 313 a, at § 64, stk. 1-5, omhandlende kravene
til egnethed og hæderlighed, finder tilsvarende anvendelse
for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre en ræk-
ke henvisninger til § 64 i § 313 a, stk. 1.
Til nr. 32 (§ 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ifølge § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed
kan Finanstilsynet give påbud om berigtigelse af forhold,
der er i strid med bestemmelserne i §§ 43, 57 og 72.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet frem-
over også kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i
strid med §§ 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet vil således kunne give påbud om, at en værdi-
papirhandler skal ophøre med at meddele sine kunder, at
værdipapirhandlerens investeringsrådgivning sker på uaf-
hængigt grundlag, hvis dette ikke er tilfældet. Et påbud vil
ligeledes kunne meddeles et selskab der yder skønsmæssig
porteføljepleje og som uretmæssigt modtager og beholder
betalinger fra andre end kunden selv.
Med den foreslåede ændring har Finanstilsynet mulighed for
at gribe ind over for sådanne tredjelandsselskaber, der yder
uafhængig rådgivning og skønsmæssig porteføljepleje her i
landet.
For en nærmere beskrivelse af §§ 46 a og 46 b i lov om fi-
nansiel virksomhed henvises der til bemærkningerne til be-
stemmelserne i forslag til lov om ændring af lov om værdi-
papirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og
67
retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 159 som
fremsat, side 50.
Til nr. 33-37 (§351, stk. 1, 2 og 4-7 i lov om finansiel virk-
somhed)
Finanstilsynet kan efter § 351, stk. 1, påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør, der efter de gældende §
64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a, ikke kan bestride stillingen.
Efter § 351, stk. 2, kan Finanstilsynet påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv,
dersom at personen efter de gældende § 64, stk. 2 eller 3, el-
ler § 64 a, ikke kan bestride hvervet. For bestyrelsesmed-
lemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber tillige, dersom personen ikke efter § 64 b, stk.
1, kan bestride hvervet.
Efter § 351, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en nøgleperson i et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identifi-
ceret som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, hvis den-
ne efter § 64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride stil-
lingen.
Efter § 351, stk. 5, kan Finanstilsynet påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, hvis denne efter §
64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride stillingen.
Efter § 351, stk. 6, kan Finanstilsynet påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat, der er udpe-
get som nøgleperson jf. § 71, stk. 3, eller § 312 a, stk. 1, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at
nøglepersonen i et gruppe 1-forskringsselskab ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller at nøgleper-
sonen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, jf. § 313 a. Finanstilsynet
kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et med-
lem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit
hverv.
Efter § 351, stk. 7, fastsætter Finanstilsynet varigheden af
påbud meddelt efter stk. 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre en ræk-
ke henvisninger til § 64 i §§ 351, stk. 1-2 og 4-7.
Til nr. 38 (§ 354, stk. 6, nr. 22, i lov om finansiel virksom-
hed)
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §
152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem tilsyns- og afvik-
lingsvirksomheden eller fra Finansiel Stabilitet, jf. § 354,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Personer, der udfører
serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter,
der handler på Finanstilsynets vegne, er underlagt samme
tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. Et samtykke fra den,
som tavshedspligten har til hensigt at beskytte, berettiger
heller ikke de førnævnte personer at videregive de fortrolige
oplysninger.
Fortrolige oplysninger kan dog videregives i en række særli-
ge tilfælde. Det følger bl.a. af § 354, stk. 6, nr. 22, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan videregive for-
trolige oplysninger til en institution, der forestår clearing af
værdipapirer eller penge, hvis det er er nødvendigt for at
sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institu-
tionen er ansvarlig for clearingen.
Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr.
3, 7, 8, 11, 16, 20 og 27, kan ifølge § 354, stk. 15, alene ske,
såfremt de myndigheder eller organer, som har afgivet op-
lysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor
kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet de-
res udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget
enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Til-
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt
i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af
denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af
24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det fi-
nansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for sy-
stemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i
forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæ-
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder, der har
ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-
68
ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbu-
reauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems
stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den
finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, institutioner, der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger
er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter §
346, stk. 4.
Tavshedspligten følger de fortrolige oplysninger. Modtage-
ren af de fortrolige oplysninger er underlagt en tavsheds-
pligt, der svarer til den lovbestemte tavshedspligt i § 354,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den pågældende clea-
ringinstitution, der har modtaget de fortrolige oplysninger,
vil dermed være underlagt den samme tavshedspligt, som
gælder for Finanstilsynets ansatte, jf. § 354, stk. 8, i lov om
finansiel virksomhed.
Med lovforslaget indsættes en henvisning i § 354, stk. 6, nr.
22, til § 354, stk. 15, hvorefter der vil gælde et krav om
samtykke, før der kan ske videregivelse af fortrolige oplys-
ninger, som er indhentet fra andre kompetente tilsynsmyn-
digheder i EU til clearinginstitutioner m.v. Forslaget inde-
bærer, at Finanstilsynet skal indhente en udtrykkelig tilladel-
se til videregivelse af fortrolige oplysninger fra de kompe-
tente tilsynsmyndigheder, som Finanstilsynet har modtaget
oplysningerne fra, hvis Finanstilsynet skal kunne videregive
de fortrolige oplysninger til clearinginstitutioner m.v., jf. be-
mærkningerne til § 1, nr. 39.
Med bestemmelsen foretages en direktivnær implementering
af artikel 61, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 39 (§ 354, stk. 15, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde for-
trolige oplysninger. Det gælder også for personer, der udfø-
rer serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksper-
ter, der handler på Finanstilsynets vegne.
Fortrolige oplysninger kan dog videregives i en række særli-
ge tilfælde. Det følger bl.a. af § 354, stk. 6, nr. 22, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan videregive for-
trolige oplysninger til en institution, der forestår clearing af
værdipapirer eller penge, hvis det er er nødvendigt for at
sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser
eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institu-
tionen er ansvarlig for clearingen.
Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr.
3, 7, 8, 11, 16, 20 og 27, kan ifølge § 354, stk. 15, alene ske,
såfremt de myndigheder eller organer, som har afgivet op-
lysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor
kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet de-
res udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget
enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Til-
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt
i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af
denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af
24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det fi-
nansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for sy-
stemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i
forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæ-
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder, der har
ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-
ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbu-
reauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems
stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den
finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, institutioner, der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger
er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter §
346, stk. 4.
Med forslaget vil videregivelse af fortrolige oplysninger i
medfør af stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 20, 22 og 27, alene kun-
ne ske, såfremt de myndigheder eller organer, som har afgi-
vet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat,
hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet
deres udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modta-
get enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Til-
69
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt
i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af
denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af
24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det fi-
nansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for sy-
stemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november
2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i
forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæ-
isk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) eller fra myndigheder, der har
ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-
ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbu-
reauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems
stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den
finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, institutioner, der forval-
ter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den
finansielle virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger
er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter §
346, stk. 4.
Med lovforslaget ændres § 354, stk. 15, i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter Finanstilsynet skal indhente et sam-
tykke til videregivelse af fortrolige oplysninger fra de kom-
petente tilsynsmyndigheder i EU, som Finanstilsynet har
modtaget oplysningerne fra, hvis Finanstilsynet skal kunne
videregive de fortrolige oplysninger til clearinginstitutioner
m.v.
Samtykket skal udgøre en frivillig, specifik og informeret
viljetilkendegivelse, hvorved den pågældende tilsynsmyn-
dighed giver udtrykkelig tilladelse til, at oplysningerne vide-
regives til clearinginstitutioner m.v.
Med bestemmelsen foretages en direktivnær implementering
af artikel 61, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 40 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 e, stk. 2, offentliggør Finanstilsynet påtaler, på-
bud eller tvangsbøder i sager om overtrædelse af § 7, stk. 1,
§ 61, stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1,
§ 71 a, stk. 1, § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, §
125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og arti-
kel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 99, stk. 1,
artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel
405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel
430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk.
1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre 354 e,
stk. 2.
Til nr. 41 (§363, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 363 i lov om finansiel virksomhed, at For-
valtningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter årligt betaler
en afgift til Finanstilsynet. Afgiften udgør 49,4 pct. af diffe-
rencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgifter betalt ef-
ter §§ 361 og 362 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at ændre § 363 i lov om finansiel virksomhed,
således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at For-
valtningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler en af-
gift til Finanstilsynet.
Finanstilsynets tilsyn med Forvaltningsinstituttet for Lokale
Pengeinstitutter har i praksis været begrænset til løbende
indberetning af Forvaltningsinstituttets årsregnskab, herun-
der revisionen af samme, og høring ved vedtægtsændringer.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.18.3 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Med forslaget udgår Forvaltningsinstituttet for Lokale Pen-
geinstitutter af afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virk-
somhed. Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter
kan herefter ikke opkræves og er ikke forpligtet til at betale
afgift til Finanstilsynet.
Til nr. 42 (§ 372 b i lov om finansiel virksomhed)
Reglerne om begrænsninger for store eksponeringer er fast-
sat i CRR.
70
Reglerne indebærer bl.a., at et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut og et fondsmæglerselskab I ikke må påtage sig en ek-
sponering mod en kunde eller gruppe af indbyrdes forbund-
ne kunder, som overstiger 25 pct. af instituttets justerede ka-
pitalgrundlag, jf. artikel 395, stk. 1, i CRR.
Fondsmæglerselskaber I er nærmere defineret i § 5, stk. 1,
nr. 35, i lov om finansiel virksomhed.
En række eksponeringer er undtaget fra reglerne om be-
grænsninger for store eksponeringer i artikel 395, stk. 1, i
CRR. Disse eksponeringer er oplistet i artikel 400, stk. 1, i
CRR.
Den kompetente myndighed kan endvidere helt eller delvist
fritage de eksponeringer, som er nævnt i artikel 400, stk. 2,
litra a-k, jf. artikel 400, stk. 2, i CRR.
I relation til CRR er det Finanstilsynet, som er udpeget som
den kompetente myndighed, jf. § 344, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed.
Der foreslås indført en bestemmelse som en ny § 372 b i lov
om finansiel virksomhed, der bemyndiger Finanstilsynet til
at fastsætte regler om fritagelse af de eksponeringer, som er
omfattet af artikel 400, stk. 2, i CRR, fra forordningens reg-
ler om begrænsninger for store eksponeringer. Med den
foreslåede § 372 b bemyndiges Finanstilsynet endvidere til
at fritage de nævnte eksponeringer i medfør af den over-
gangsordning, som følger af artikel 493, stk. 3, i CRR. Det
er de samme eksponeringer, som er omfattet af artikel 400,
stk. 2, og artikel 493, stk. 3, i CRR.
Det giver navnlig mulighed for, at visse eksponeringer med
særlig lille risiko kan fritages for den generelle begræns-
ning.
Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse
vælge helt eller delvist at fritage de eksponeringer, som er
omfattet af artikel 400, stk. 2, i CRR. Det vil sige, at Finans-
tilsynet kan fritage en eller flere af de eksponeringer, som er
oplistet i artikel 400, stk. 2, i CRR.
Finanstilsynet vil i medfør af den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse udstede en bekendtgørelse om, hvilke ekspo-
neringer der er fritaget.
Det primære indhold i en sådan bekendtgørelse forventes at
være en videreførelse af de fritagelsesmuligheder, som
fremgik af bekendtgørelse om store engagementer inden
ikrafttrædelsen af CRR. Bekendtgørelsen blev ophævet som
følge af, at området i stedet blev reguleret i CRR.
Finanstilsynet vil udnytte den foreslåede bemyndigelse i
overensstemmelse med forordningen. Efter udløb af den
overgangsordning, som følger af artikel 493, stk. 3, i CRR,
vil udnyttelsen ske i overensstemmelse med de betingelser,
der fremgår af artikel 400, stk. 3, i CRR, herunder ved un-
derretning af EBA om udnyttelsen.
Den bekendtgørelse, som udstedes i medfør af den foreslåe-
de bemyndigelse, vil forventeligt i al væsentlighed afspejle
Finanstilsynets hidtidige administration af reglerne og vil i
al væsentlighed afspejle den tidligere gældende bekendtgø-
relse om store engagementer, ifølge hvilken bl.a. særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligati-
oner, jf. artikel 400, stk. 2, litra a, visse koncerninterne eks-
poneringer, dvs. eksponeringer, som et institut har mod sit
moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber
eller med sine egne datterselskaber, jf. artikel 400, stk. 2, li-
tra c, fordringer på og andre eksponeringer mod institutter,
forudsat at disse eksponeringer ikke udgør instituttets egen-
kapital, ikke har længere varighed end til den følgende han-
delsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta, jf.
artikel 400, stk. 2, litra f, og lovbestemte garantier, som an-
vendes, når realkreditlån udbetales inden endelig registre-
ring i tingbogen, jf. artikel 400, stk. 2, litra j, var undtaget
for den generelle begrænsning.
Indholdet forventes dermed som udgangspunkt at indebære,
at de nævnte eksponeringer fremadrettet er fritaget for be-
grænsningen, ligesom det var tilfældet i medfør af i den tid-
ligere gældende bekendtgørelse om store engagementer.
Der forventes således ikke en ændring af praksis på områ-
det.
Til nr. 43 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
64, stk. 1-4 og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisnin-
gen til § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, til § 64, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 3 og 4, i § 373, stk. 1.
Det foreslås desuden at indsætte en henvisning til § 313 b i
lov om finansiel virksomhed i § 373, stk. 1, hvorefter over-
trædelse af bestemmelsen i § 313 b kan straffes med bøde
71
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 313 b i lov om finansiel virksomhed er efter gældende ret
ikke strafbelagt.
Ved en fejl er § 313 b i lov om finansiel virksomhed ikke
blevet strafbelagt i forbindelse med bestemmelsens indførel-
se i lov om finansiel virksomhed. § 313 b, foreslås derfor
strafbelagt med nærværende lovforslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 313 b i lov
om finansiel virksomheder er et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk finansielt institut (G-
SIFI).
Dette betyder, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SI-
FI) og et globalt systemisk finansielt institut (G-SIFI) kan
straffes med bøde, hvis instituttet bevilger eksponering mod
eller modtager sikkerhedsstillelse fra ansatte i instituttet, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, uden at eksponeringen er godkendt af direktionen. Det
samme gælder, hvis virksomheder, hvor nøglepersoner er
direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller
er bestyrelsesmedlem eller direktør. Tilsvarende gælder og-
så eksponeringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør af 312 a,
stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindste 2 år eller slægtskab i
ret op- eller nedstigende linje eller som søskende og mod
virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Det fremgår af
§ 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en jurid-
isk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er
begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen.
Dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af dis-
se personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet ka-
rakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte. Muligheden for bøde forudsættes an-
vendt i særligt grove tilfælde, eksempelvis hvor Finanstilsy-
net har givet påbud til instituttet for overtrædelse af § 312 a,
og at instituttet uagtet påbuddet fortsætter bevilling af eks-
poneringer mod nøglepersoner uden direktionens godken-
delse.
Til nr. 44 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 2, at overtrædelse af § 16 c, § 16 d,
stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 23, stk. 4 og 5, § 54, stk. 2, § 57,
stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71,
stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, §
71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, §
77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1
og 2, § 77 g, stk. 1 og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og §
80 c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk. 2 og 3, § 85 b, stk. 2 og 3, §
108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, §
126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152
c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og
3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller
stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk.
1-3 og 5, § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk. 2
og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5,
§ 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og
187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og
190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk.
1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 283, stk. 1 og 2,
§ 264, stk. 2, §§ 312-312 b, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og
6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk.
4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regnskabsstandar-
der og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, artikel
41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. arti-
kel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73,
stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel
101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit,
artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2,
artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1
og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel
431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel
438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442
og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel
433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit
2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel
499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, straffes med bøde. På samme måde straffes overtræ-
delse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Med dette lovforslags § 1, nr. 13, nyaffattes kravene til eg-
nethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-4, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslås således at ophæve de gældende §
72
64, stk. 1-4, og samle kravene til egnethed og hæderlighed i
et nyt § 64, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
13. Det betyder samtidig, at § 64, stk. 5-8, bliver til § 64,
stk. 2-5. Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvis-
ningen til § 64, stk. 8, 2. pkt. til § 64, stk. 5, 2. pkt., i § 373,
stk. 2.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om kapitalmarkeder)
Den foreslåede tilføjelse til fodnoten til lov om kapitalmar-
keders titel er en konsekvens af, at lovforslaget indeholder
ændringer som følge af SFTR.
SFTR gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke
gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt,
at der med lovforslaget indføres regler i lov om kapitalmar-
keder, som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt til-
syn med overholdelsen af forordningen.
Til nr. 2 (fodnoten i lov om kapitalmarkeder)
Den foreslåede tilføjelse til fodnoten til lov om kapitalmar-
keders titel er en konsekvens af, at lovforslaget indeholder
ændringer som følge af prospektforordningen.
Artikel 3, stk. 2, i prospektforordningen giver de enkelte
medlemslande mulighed for at fritage udbud af omsættelige
værdipapirer under 8 mio. euro fra prospektpligt, forudsat at
der ikke samtidig eller senere anmodes om et godkendelses-
certifikat for udbuddet. Den mulighed foreslås udnyttet med
lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om kapital-
markeder angiver anvendelsesområdet for prospektreglerne i
kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår af bestem-
melsen, at reglerne i kapitalmarkedslovens kapitel 3 gælder
for optagelse af omsættelige værdipapirer til handel på et re-
guleret marked og offentlige udbud af omsættelige værdipa-
pirer over 5 mio. euro i Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Grænsen på 5 mio. euro beregnes over en periode på 12
måneder.
Det følger af artikel 1, stk. 1, i prospektforordningen og arti-
kel 1, stk. 1, i prospektdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel) at reguleringen
fastsætter kravene til udarbejdelse, godkendelse og udsen-
delse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapi-
rer udbydes til offentligheden. Bestemmelserne er enslyden-
de. Artikel 1, stk. 1, i prospektforordningen finder anvendel-
se fra den 21. juli 2019, ligesom størstedelen af forordnin-
gen gør. Frem til 21. juli 2019 fremgår anvendelsesområdet
for prospektreglerne af prospektdirektivet, som er gennem-
ført i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for prospektreglerne i
kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder ændres således, at ud-
gangspunktet herefter er, at der er prospektpligt for alle ud-
bud til offentligheden af omsættelige værdipapirer. Ændrin-
gen foreslås for at bringe opbygningen af reglerne i kapital-
markedsloven i overensstemmelse med opbygningen af reg-
lerne i prospektforordningen. Dermed muliggøres anvendel-
se af de undtagelser forordningen giver allerede pr. 21. juli
2018. Der foreslås ingen ændringer i relation til prospekt-
kravet i forbindelse med optagelse til handel af omsættelige
værdipapirer på et reguleret marked.
Ændringen betyder, at der som udgangspunkt skal anmodes
Finanstilsynet om godkendelse af et prospekt til optagelse af
omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret marked
og ved offentlige udbud af omsættelige værdipapirer i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, medmindre prospektet er
undtaget som følge af reglerne i lovens § 11, stk. 1.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forsla-
gene til ændring af undtagelserne for prospektpligt i § 11,
stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 1, nr. 1-2, i lov om kapitalmarkeder)
§ 11, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder angiver en række und-
tagelser fra pligten til at få godkendt et prospekt forud for et
udbud til offentligheden, jf. § 10, stk. 2, i lov om kapital-
markeder. Undtagelsen omfatter en række aktører. De om-
handlede aktører er f.eks. medlemslande, centralbanker
m.v., hvorfor prospekter ikke anses nødvendige henset til
den sikkerhed, der vurderes at være forbundet med sådanne
udstedelser. For så vidt angår institutter for kollektiv inve-
stering, så er disse omfattet af anden regulering, jf. lov om
investeringsforeninger m.v. og FAIF-loven.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 2 og 3, artikel 2,
stk. 1, litra a, artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 1 og 2, i pro-
spektdirektivet.
For en nærmere gennemgang af de enkelte undtagelser i
gældende ret henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L
155 som fremsat, side 101-103.
Det følger af artikel 1, stk. 3, i prospektforordningen, at der
ikke efter forordningen er prospektpligt for udbud til offent-
ligheden af værdipapirer med en samlet værdi i Unionen på
mindre end 1 mio. euro. Grænsen på 1 mio. euro beregnes
over en periode på 12 måneder.
73
Det følger af artikel 3, stk. 2, i prospektforordningen, at de
enkelte medlemslande, forudsat at udbuddet ikke er omfattet
af kravet om meddelelse efter forordningens artikel 25 og
den samlede værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er
mindre end et pengebeløb på 8 mio. euro beregnet over en
periode på 12 måneder, kan beslutte at fritage udbud af om-
sættelige værdipapirer til offentligheden fra prospektpligt.
Bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, og artikel 3, stk. 2, finder
anvendelse fra den 21. juli 2018, jf. bestemmelsen i artikel
49, stk. 2, i prospektforordningen. Forordningen som helhed
finder anvendelse fra 21. juli 2019.
Det foreslås, at der tilføjes to undtagelser til § 11, stk. 1, i
lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt nr. 1 i § 11, stk. 1, om und-
tagelse af udbud af omsættelige værdipapirer under 1 mio.
euro fra prospektpligt i overensstemmelse med artikel 1, stk.
3, i prospektforordningen. Grænsen på 1 mio. euro beregnes
over en periode på 12 måneder. De enkelte medlemslande
må ikke i medfør af artikel 1, stk. 3, sætte forordningens
regler om prospekter i kraft for udbud under 1 mio. euro. De
enkelte medlemslande kan dog fastsætte særlige nationale
krav i det omfang, at kravene ikke udgør en uforholdsmæs-
sig eller unødvendig byrde.
Da der ikke i dansk ret er særlige regler for prospekter ud
over de EU-retlige regler, betyder det, at der aldrig er pro-
spektpligt for udbud af omsættelige værdipapirer til offent-
ligheden under 1 mio. euro. Grænsen på 1 mio. euro bereg-
nes over en periode på 12 måneder. Det betyder eksempel-
vis, at hvis en udbyder foretager flere udbud i en given aktie
over en løbende periode på 12 måneder, skal udbuddene ku-
muleres ved beregningen af, om grænsen på 1 mio. euro er
nået.
Det er kursværdien af det offentlige udbud og eventuelle
omkostninger (eksempelvis gebyrer), der pålægges investo-
rerne, der skal lægges til grund ved beregningen af, om
grænsen på 1 mio. euro er nået. Endvidere er det den af
Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurs ved ud-
buddets start, der skal lægges til grund ved beregningen af,
om udbuddet er over eller under 1 mio. euro, hvis udbuddet
er i danske kroner.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt nr. 2 i § 11, stk. 1, om und-
tagelse af udbud af omsættelige værdipapirer under 8 mio.
euro fra prospektpligt. Undtagelsen finder kun anvendelse,
hvis der ikke samtidig eller senere anmodes om et godken-
delsescertifikat for udbuddet, jf. § 14, stk. 3, jf. § 36 i be-
kendtgørelse nr. 1176 af 31. oktober 2017 om prospekter.
Grænsen på 8 mio. euro beregnes over en periode på 12 må-
neder. Det betyder eksempelvis, at hvis en udsteder foreta-
ger flere udbud over en løbende periode på 12 måneder, skal
udbuddene kumuleres ved beregningen af, om grænsen på 8
mio. euro er nået.
Med den foreslåede bestemmelse udnyttes muligheden i
prospektforordningens artikel 3, stk. 2, til at fritage udbud
under 8 mio. euro fra prospektpligten. Undtagelsen er betin-
get af, at der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for
udbuddet. Bestemmelsen medfører, at der for en stor del af
de udbud, der er rettet mod danske investorer og foretaget af
udstedere med hjemland i Danmark, der kræver et prospekt,
vil være en reel prospektgrænse for udbud til offentligheden
ved 8 mio. euro.
Udstedere og udbydere kan efter § 36 i bekendtgørelse om
prospekter anmode om et godkendelsescertifikat. Certifika-
tet medfører, at det godkendte prospekt også kan anvendes
ved udbud i de lande certifikatet er rettet til. Hvis der ikke
var mulighed for et certifikat, ville udbyderen skulle have et
prospekt godkendt i hvert af de lande, hvor der foretages et
udbud. Certifikaterne letter derfor muligheden for udbud i
flere EU/EØS-lande m.v.
Undtagelsen vil medføre, at grænsen for prospektpligt ved et
offentligt udbud af omsættelige værdipapirer, der kun er ret-
tet mod danske investorer, er 8 mio. euro. Hvis udbuddet til
offentligheden af omsættelige værdipapirer er rettet mod in-
vestorer i både Danmark og et eller flere andre EU/EØS-lan-
de m.v., hvor grænsen i alle lande er hævet til 8 mio. euro,
vil der heller ikke være prospektpligt, hvis udbuddet er
under 8 mio. euro. Det skyldes, at der i det pågældende til-
fælde ikke er behov for et certifikat for udbuddet af omsæt-
telige værdipapirer, idet det pågældende udbud er undtaget i
samtlige de lande, hvori det udbydes offentligt.
For udbud foretaget af udstedere med hjemland i Danmark
rettet mod investorer i Danmark og investorer i et EU/EØS-
land m.v., hvor grænsen for prospektpligt er 1 mio. euro, vil
der være prospektpligt for udbud over 1 mio. euro. I det til-
fælde skal Finanstilsynet godkende prospektet for udbuddet
af omsættelige værdipapirer. Finanstilsynet kan i forlængel-
se af godkendelsen udstede et certifikat til den kompetente
myndighed i det EU/EØS-land m.v., hvor udbuddet af om-
sættelige værdipapirer også ønskes foretaget.
Til nr. 5 (§ 11, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende bestemmelse i lov om kapitalmarkeder § 11,
stk. 2, giver mulighed for at en udsteder, udbyder eller fy-
sisk eller juridisk person, der anmoder om optagelse til han-
del af omsættelige værdipapirer, der er nævnt i den gælden-
de lovs § 11, stk. 1, nr. 3, 5 og 8, kan udforme et prospekt i
overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 3 og regler
udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen gælder også for of-
fentlige udbud af omsættelige værdipapirer, hvor udbuddet i
et eller flere EU/EØS-lande er under 5 mio. euro.
74
Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 3, i prospektdirek-
tivet og er i overensstemmelse med artikel 4 i prospektfor-
ordningen.
Det foreslås, at stk. 2 nyaffattes. Med nyaffattelsen vil en
udsteder, udbyder eller fysisk eller juridisk person, der an-
moder om optagelse til handel, af omsættelige værdipapirer,
der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 5, 7 og 10, kunne udforme og
få godkendt et prospekt for et udbud, der ikke er omfattet af
kravet om prospektpligt. Prospektet skal være udarbejdet i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om kapital-
markeder og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 3.
Den nyaffattende bestemmelse viderefører muligheden i den
eksisterende lovs § 11, stk. 2, til i visse tilfælde at kunne få
godkendt et prospekt, selvom der ikke er pligt til det.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse udvides til også
at omfatte de nye undtagelser, der foreslås indsat med lov-
forslagets § 2, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse har til for-
mål at sikre, at en udsteder eller en udbyder vil kunne få
godkendt et prospekt for et udbud, der ikke er omfattet af
reglerne.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en valgfri mulighed
for udstedere og udbydere af omsættelige værdipapirer. Der
kan være forskellige årsager til, at en udsteder m.v. ønsker
et prospekt godkendt, selvom der ikke er prospektpligt. Be-
stemmelsen sikrer denne mulighed. Muligheden kan eksem-
pelvis anvendes, hvis en udsteder ønsker at foretage flere
udbud under 1 mio. euro i forskellige EU/EØS-lande m.v.
Der er mulighed for, at de enkelte lande har fastsat nationale
regler for disse udbud. For ikke at skulle opfylde de forskel-
lige (mulige) nationale regler kan udstederen i stedet vælge
at få godkendt et prospekt efter de fælles europæiske regler.
Herefter kan prospektet anvendes i alle de lande, hvor ud-
buddet skal foretages.
Ændringen af bestemmelsen medfører, at den gældende be-
stemmelse i § 11, stk. 2, 2. pkt. bliver overflødig. Det skyl-
des, at muligheden i det gældende 2. pkt. for at få godkendt
et prospekt for et udbud, der falder under grænsen for pro-
spektpligt, er indsat i den nye bestemmelses 1. led.
Begrebet udbyder skal forstås i overensstemmelse med gæl-
dende ret, hvorefter der ved udbyder forstås den fysiske eller
juridiske person, der udbyder de pågældende omsættelige
værdipapirer, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 155 som
fremsat, side 100.
Til nr. 6 (§ 58 a i lov om kapitalmarkeder)
Meddelelsespligten for operatører af et reguleret marked og
udbydere af en dataindberetningstjenestes eksterne revisor
er ikke reguleret i dag.
Det foreslås, at pålægge en pligt for en ekstern revisor for en
operatør af et reguleret marked eller en udbyder af en data-
indberetningstjeneste om straks at meddele Finanstilsynet
om ethvert forhold og enhver afgørelse vedrørende selska-
bet, som revisor bliver vidende om under udøvelsen af hver-
vet som revisor, og som kan udgøre en væsentlig overtræ-
delse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter be-
tingelserne for meddelelse af tilladelse eller som særlig ve-
drører selskabets virksomhed, jf. § 58 a, stk. 1, nr. 1.
Ifølge den foreslåede § 58 a, stk. 1, nr. 2 indtræder pligten
tillige ved forhold, som påvirker selskabets fortsatte aktivi-
tet.
Endelig foreslås det i § 58 a, stk. 1, nr. 3 at pligten tillige
indtræder hvis revisor bliver vidende om forhold der kan fø-
re til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusi-
onen modificeres. Betingelserne finder anvendelse alterna-
tivt.
Lovforslaget gennemfører artikel 77, stk. 1, i MiFID II i lov
om kapitalmarkeder. Bestemmelsen omhandler krav til eks-
tern revisors meddelelsespligt.
I praksis vil der straks skulle gives meddelelse fra den eks-
terne revisor til Finanstilsynet, hvis den eksterne revisor for
en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af en da-
taindberetningstjeneste eksempelvis opdager alvorlige pro-
blemer med - eller væsentlig risiko for alvorlige problemer
med - tekniske funktioner, IT-sikkerhed eller manglende
styring af væsentlige processer, jf. § 58 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Endvidere skal den eksterne revisor straks meddele Finans-
tilsynet, hvis revisor vil nægte at påtegne regnskabet eller
modificere konklusionen i revisionspåtegningen på regnska-
bet for en operatør af et reguleret marked eller en udbyder af
en dataindberetningstjeneste, jf. § 58 a, stk. 1, nr. 3.
Straks betyder, at den eksterne revisor skal give meddelelse
til Finanstilsynet med det samme, den pågældende har den
fornødne viden om forhold omfattet af bestemmelsen. Den
eksterne revisor kan således ikke vente til der er bedre tid el-
ler på udarbejdelse af dokumenter m.v.
Det foreslås i stk. 2, at udstrække meddelelsespligten til tilli-
ge at omfatte ethvert forhold og enhver afgørelse, omfattet
af stk. 1, som den eksterne revisor bliver vidende om som
ekstern revisor for et selskab, der har snævre forbindelser
med operatøren af et reguleret marked eller udbyderen af en
dataindberetningstjeneste.
75
Det betyder, at hvis en revisor for et selskab, der eksempel-
vis besidder 20 procent af kapitalen i en operatør af et regu-
leret marked eller en udbyder af en dataindberetningstjene-
ste, ved revisionen af selskabet opdager, at der er forhold
hos operatøren af det regulerede marked eller udbyderen af
dataindberetningstjenesten, som kan udgøre en væsentlig
overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fast-
sætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som
særlig vedrører operatøren af det regulerede marked eller
udbyderen af en dataindberetningstjenestes virksomhed, jf. §
58 a, stk. 1, nr. 1, eller der er forhold, som kan påvirke ope-
ratøren af det regulerede marked eller udbyder af en data-
indberetningstjenestes fortsatte virksomhed, jf. § 58 a, stk.
1, nr. 2, eller forhold, som kan føre til nægtelse af at påtegne
regnskabet eller til, at konklusionen modificeres for operatø-
ren af det regulerede marked eller udbyderen af dataindbe-
retningstjenesten, jf. § 58 a, stk. 1, nr. 3, så skal revisor
straks give meddelelse herom til Finanstilsynet, jf. § 58 a,
stk. 2.
Ved snævre forbindelser forstås en situation, hvor to eller
flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden
gennem kapitalinteresser (besiddelser af mindst 20 procent
af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed di-
rekte eller gennem kontrol), koncernforhold (moder- og dat-
tervirksomheder), eller en situation, hvor de fysiske eller ju-
ridiske personer er fast knyttet til samme person i et kontrol-
forhold.
En operatør af et reguleret marked er defineret i lovens § 3,
stk. 1, nr. 7, som en fysisk eller juridisk person, der er med-
delt tilladelse efter §§ 59 eller 127, og hvis virksomhed be-
står i at drive et reguleret marked.
En udbyder af dataindberetningstjenester er defineret i lo-
vens § 3, stk. 1, nr. 13, som en godkendt offentliggørelses-
ordning (APA), en udbyder af konsolideret løbende handels-
information (CTP) eller en godkendt indberetningsmekanis-
me (ARM).
Til nr. 7 (§ 105 i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af den gældende § 105 i lov om kapitalmarkeder,
at erhvervsministeren fastsætter regler om egnetheds- og
hensigtsmæssighedsvurderinger, pligt til at udføre ordrer på
de for kunden mest gunstige betingelser og øvrige regler for
behandling af kundeordrer, der gennemføres via en organi-
seret handelsfacilitet (OHF). Bestemmelsen er endnu ikke
anvendt.
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 105 udvides, så bemyndi-
gelsen også kan anvendes af erhvervsministeren til at udste-
de regler om generelle principper om investorbeskyttelse og
oplysninger til kunder. Herved sikres det, at reglerne i be-
kendtgørelse nr. 747 af 7. juni 2017 om investorbeskyttelse
ved værdipapirhandel, der fastsætter de grundlæggende reg-
ler om investorbeskyttelse på værdipapirhandelsområdet,
kan udvides til at omfatte ordrer, der gennemføres via en or-
ganiseret handelsfacilitet.
Den foreslåede ændring gennemfører art. 20, stk. 8, i MiFID
II.
Til nr. 8 (§ 211, stk. 2, nr. 9, i lov om kapitalmarkeder)
§ 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder angiver de direktiver
og forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der foreslås indført et nyt nr. i § 211, stk. 2, hvoraf følger, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af SFTR.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 16, stk. 1, arti-
kel 22, 26 og 28 i SFTR. Artikel 16, stk. 1, fastsætter ved
henvisning til en række forordninger og direktiver på det fi-
nansielle område, hvem der skal være kompetent myndighed
til at påse overholdelsen af SFTR. I Danmark vil det i med-
før af henvisningerne være Finanstilsynet, der skal udpeges
som kompetent myndighed. Artikel 22 fastsætter, at de kom-
petente myndigheder skal have mulighed for at pålægge ad-
ministrative sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse
af SFTR, herunder mulighed for med navns nævnelse at of-
fentliggøre en overtrædelse af forordningen, jf. nærmere
herom i artikel 26. Artikel 28 indeholder sanktioner og an-
dre foranstaltninger for overtrædelser af artikel 13 og 14.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet kompe-
tence til at påse, om fysiske og juridiske personer, for hvem
forordningen finder anvendelse, jf. artikel 2 i SFTR, over-
holder de forpligtelser, der følger af SFTR.
I forbindelse med udførelsen af sit tilsyn får Finanstilsynet
også mulighed for at anvende de beføjelser, der eksempelvis
er nævnt i §§ 214 og 215, i lov om kapitalmarkeder. § 214
vedrører Finanstilsynets mulighed for at kræve alle oplys-
ninger m.v., som Finanstilsynet skønner nødvendige for Fi-
nanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om der er
sket en overtrædelse af reglerne i SFTR. § 215 omhandler
Finanstilsynets mulighed for uden retskendelse at kunne fo-
retage tilsyns- og kontrolundersøgelser på forretningssteder
hos virksomheder omfattet af SFTR. Se nærmere herom i
bemærkningerne til § 215, jf. Folketingstidende 2016-2017,
A, L 155 som fremsat, side 308 ff.
Finanstilsynet får med bestemmelsen bl.a. også mulighed
for at give påbud for overtrædelser af forordningen, jf. §
220, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, og efterfølgende at of-
fentliggøre et påbud til en virksomhed eller en fysisk person,
jf. § 234, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Se nærmere om
Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af reaktioner i
medfør af kapitalmarkedsloven i bemærkningerne til §§ 234
76
-240, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 155 som frem-
sat, side 339 ff.
Til nr. 9 (§ 244, stk. 1 i lov om kapitalmarkeder)
Med bestemmelsen ophæves § 244, stk. 1. i lov om kapital-
markeder.
Bestemmelsen i stk. 1, fastlægger bl.a., at en digital medde-
lelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede § 244 a, fastlægger, at en digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen. Bestemmelsen viderefører den
gældende § 244, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer og
er alene af lovtekniske hensyn flyttet til den foreslåede be-
stemmelse i § 244 a.
Til nr. 10 (§ 244 a i lov om kapitalmarkeder)
Med § 244 a videreføres den gældende § 244, stk. 1, jf. de
særlige bemærkninger til lovforslagets § 2 nr. 9.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i § 244
a i lov om kapitalmarkeder hvorfor den nuværende udgår af
loven.
I den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvornår en di-
gital meddelelse anses for at være kommet frem til adressa-
ten, dvs. til modtageren af meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår for-
valtningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de
tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgø-
relser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at
få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når
afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig
til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
77
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til nr. 11 (§ 247 i lov om kapitalmarkeder)
Meddelelsespligten for ekstern revisor for operatører af et
reguleret marked og udbydere af en dataindberetningstjene-
ste, er ikke reguleret i dag.
§ 247 i lov om kapitalmarkeder er en straffebestemmelse, og
det er i bestemmelsen angivet, hvilke overtrædelser af lov
om kapitalmarkeder, der kan straffes med bøde.
Med lovforslaget, foreslås at tilføje en henvisning til den
foreslåede § 58 a, hvorefter den eksterne revisors tilsidesæt-
telse af meddelelsespligten kan straffes med bøde. I praksis
vil Finanstilsynet straffe førstegangsforseelser, der ikke er
grove, med påbud. Ved gentagne, eller grove overtrædelser,
af bestemmelsen kan bødestraf anvendes.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 58 a, er den
eksterne revisor, da meddelelsespligten i medfør af lovfor-
slagets § 2, nr. 6 påhviler den enkelte eksterne revisor.
Ved ekstern revisor forstås den revisor, som er valgt på sel-
skabets generalforsamling til at forestå revisionen, eller som
er udpeget af det valgte revisionsfirma, og som underskriver
revisionspåtegningen på selskabets årsregnskab. Det bety-
der, at det er den valgte/udpegede eksterne revisor, og ikke
det revisionsfirma revisoren repræsenterer, der kan straffes
med bøde, hvis revisor tilsidesætter sin meddelelsespligt.
Det følger af § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår af § 27,
stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er be-
gået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan.
Til nr. 12 (§ 253 b, i lov om kapitalmarkeder)
Den foreslåede bestemmelse i § 253 b, stk. 1, fastlægger,
hvilke overtrædelser af reglerne i SFTR der straffes med bø-
de.
§ 253 b, stk. 2, fastlægger, hvilke overtrædelser af reglerne i
SFTR der kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 må-
neder.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 22, stk. 6, i
SFTR, hvorefter medlemslandene kan beslutte ikke at fast-
sætte regler om administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger for overtrædelse af bestemmelser,
der i forvejen er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold
til national ret. Derudover gennemfører bestemmelsen arti-
kel 28, hvorefter sanktioner og andre foranstaltninger, der er
indført i henhold til UCITS-direktivet og FAIF-direktivet
skal finde anvendelse på overtrædelser af artikel 13 og 14.
Det følger af § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter 5. kapitel i straffeloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straf-
feloven fremgår, at strafansvar for en juridisk person forud-
sætter, at der inden for dens virksomhed er begået en over-
trædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske per-
son knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige ansvars-
subjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med
tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet,
at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en ræk-
78
ke tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den ju-
ridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysi-
ske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
En fysisk person kan endvidere gøres ansvarlig, i det om-
fang en strafbar handling er udført på vegne af og til gavn
for den juridiske person.
Ved udmåling af bøder efter § 253 b, skal der lægges vægt
på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomi-
ske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer
lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske
forhold vægt på virksomhedens nettoomsætning på ger-
ningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske perso-
ner lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstidspunktet. Dette følger af § 255, stk. 5, i lov om
kapitalmarkeder.
For en nærmere beskrivelse af udmålingen af bøder henvises
i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 255, stk. 5, i lov
om kapitalmarkeder, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L
155 som fremsat, side 380ff.
Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af artikel 4, stk. 1, 4-6
og 9-10, og artikel 15, stk. 1-2, i SFTR straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af
de enkelte artikler, herunder forpligtelser vedrørende de en-
kelte artikler i SFTR, der strafbelægges med lovforslaget:
Artikel 4, stk. 1, i SFTR indeholder en indberetningspligt for
modparter i værdipapirfinansieringstransaktioner. Oplysnin-
gerne skal omfatte oplysninger om enhver værdipapirfinan-
sieringstransaktion, som de har indgået, og enhver ændring
eller ophævelse heraf og skal gives til et transaktionsregi-
ster, der er registeret i henhold til artikel 5 eller anerkendt i
henhold til artikel 19 i SFTR. Oplysningerne skal indberet-
tes senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåel-
se, ændring eller ophævelse. Artikel 4, stk. 1, 2. afsnit, angi-
ver, hvornår indberetningspligten, som fastsat i første afsnit,
gælder for værdipapirfinansieringstransaktioner.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, er iføl-
ge artikel 4, stk. 3, 1. pkt., den finansielle modpart, når den
finansielle modpart indgår en værdipapirfinansieringstrans-
aktion med en ikkefinansiel modpart, som på balancetids-
punktet ikke overskrider grænserne for mindst to af de tre
kriterier i artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/34/EU. Den finansielle modpart er i dette til-
fælde ansvarlig for indberetning på vegne af begge modpar-
ter.
Da der i artikel 4, stk. 1, er tale om en indberetningspligt, vil
det være objektivt konstaterbart, om pligten er overholdt.
Ifølge artikel 4, stk. 3, 2. pkt., er ansvarssubjektet admini-
strationsselskabet på vegne af investeringsinstituttet, hvis in-
vesteringsinstituttet, der administreres af administrationssel-
skabet, er modpart i værdipapirfinansieringstransaktioner.
Afslutningsvist er ansvarssubjektet ifølge artikel 4, stk. 3, 3.
pkt., den FAIF, der forvalter en alternativ investeringsfond
(AIF) som er modpart i værdipapirfinansieringstransaktio-
nen. Det vil eksempelvis udgøre en overtrædelse af bestem-
melsen, hvis ansvarssubjektet ikke foretager en indberetning
eller foretager en mangelfuld eller fejlagtig indberetning.
Artikel 4, stk. 4, i SFTR indeholder en pligt for modparter til
at føre en fortegnelse indeholdende oplysninger om enhver
værdipapirfinansieringstransaktion, de har indgået, ændret
eller ophævet, i mindst fem år efter transaktionens ophævel-
se.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 4, stk. 4, er
modparter som forstået efter artikel 3, stk. 1, nr. 2), i SFTR.
Det vil eksempelvis udgøre en overtrædelse af bestemmel-
sen, hvis ansvarssubjektet ikke fører eller fører en mangel-
fuld fortegnelse indeholdende oplysninger om værdipapirfi-
nansieringstransaktioner. Det vil endvidere udgøre en over-
trædelse af bestemmelsen, hvis fortegnelsen ikke opbevares
i fem år.
Artikel 4, stk. 4, indeholder en pligt til at føre en fortegnelse
og opbevare informationer. Det vil være objektivt konstater-
bart, om pligten er overholdt.
Artikel 4, stk. 5, i SFTR indeholder en pligt for modparterne
til at sikre, at oplysninger om værdipapirfinansieringstrans-
aktioner indberettes til ESMA, i de tilfælde hvor der ikke
findes et transaktionsregister, der kan registrere disse oplys-
ninger.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er mod-
parter som forstået efter artikel 3, stk. 1, nr. 2), i SFTR. Det
vil eksempelvis udgøre en overtrædelse af bestemmelsen,
hvis ansvarssubjektet ikke indberetter oplysningerne til ES-
MA.
Artikel 4, stk. 5, indeholder en indberetningspligt og det vil
være objektivt konstaterbart, om pligten er overholdt.
Artikel 4, stk. 6, i SFTR indeholder en pligt for transaktions-
registre til bl.a. at overholde de relevante bestemmelser om
fortrolighed, integritet og beskyttelse af oplysninger, for så
79
vidt angår de oplysninger, der modtages i henhold til denne
artikel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er trans-
aktionsregistre. Det vil eksempelvis udgøre en overtrædelse
af bestemmelsen, hvis ansvarssubjektet ikke sikrer oplysnin-
gernes fortrolighed.
Artikel 4, stk. 6, indeholder en pligt til bl.a. at sikre overhol-
delse af de relevante bestemmelser om fortrolighed, integri-
tet og beskyttelse af oplysninger. Det vil være muligt at kon-
statere overtrædelse af bestemmelsen, ved at vurdere hvor-
vidt transaktionsregisteret er indrettet sådan, at disse forplig-
telser overholdes. Der er dermed også her tale om objektivt
konstaterbare forhold.
Artikel 4, stk. 9, i SFTR pålægger ESMA at udarbejde ud-
kast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på
at sikre en ensartet anvendelse af artikel 4 og sikre overens-
stemmelse med den indberetning, der foretages i henhold til
artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 og internationalt
vedtagne standarder. Dette har foreløbigt udmøntet sig i ud-
formningen af ”Udkast til teknisk gennemførelsesstandarder
om indhold af indberetninger til transaktionsregistre efter
SFTR” (Draft RTS on the details of reports to be reported to
TRs under SFTR), som blev offentliggjort af ESMA den 31.
marts 2017 i ”Final Report – Technical standards under
SFTR and certain amendments to EMIR”. Udkastet indehol-
der krav til indholdet af de indberetninger til transaktionsre-
gistre, som skal foretages efter SFTR. For at sikre ensartet
anvendelse af forordningens artikel 4 indeholder udkastet et
bilag med et skema, som skal anvendes ved indberetning til
transaktionsregistre.
Artikel 4, stk. 10, i SFTR pålægger ESMA at udarbejde ud-
kast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på
at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 4,
stk. 1, og så vidt muligt sikre overensstemmelse med den
indberetning, der foretages i henhold til artikel 9 i forord-
ning (EU) nr. 648/2012, og for at sikre harmonisering af for-
mater mellem transaktionsregistre. Dette har foreløbig ud-
møntet sig i udformningen af ”Udkast til teknisk gennemfø-
relsesstandarder om format og hyppighed af indberetninger
til transaktionsregistre efter SFTR” (Draft ITS on format
and frequency of the reports to TRs under SFTR), som blev
offentliggjort af ESMA den 31. marts 2017 i ”Final Report –
Technical standards under SFTR and certain amendments to
EMIR”. Udkastet indeholder krav til format og hyppighed af
indberetninger til transaktionsregistre. Udkastet indeholder i
bilaget skemaer, som skal anvendes ved indberetninger.
Artikel 15, stk. 1, i SFTR angiver de betingelser, der skal
være opfyldt, før en modpart har ret til at genanvende et fi-
nansielt instrument, der er modtaget som sikkerhed. Artikel
15, stk. 1, 2. pkt., angiver, at den modtagende modpart
mindst skriftligt skal underrette modparten om de risici og
konsekvenser, der kan opstå i tilfælde af den modtagende
parts misligholdelse.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den
modtagende modpart, som forstået efter artikel 3, stk. 1, nr.
2), i SFTR. Det vil eksempelvis udgøre en overtrædelse af
bestemmelsen, hvis den modtagende modpart ikke skriftligt
underretter modparten om de risici og konsekvenser, der kan
være forbundet med at give samtykke til ret til anvendelse af
sikkerhed, der er stillet i henhold til en aftale om sikkerheds-
stillelse i form af pantsætning, jf. artikel 15, stk. 1, litra a.
Artikel 15, stk. 2, i SFTR angiver to betingelser, der mindst
begge skal være opfyldt, for at en modpart kan udøve sin ret
til at genanvende et finansielt instrument. Betingelserne er,
at genanvendelsen skal finde sted i overensstemmelse med
betingelserne i aftalen om sikkerhedsstillelse, jf. artikel 15,
stk. 1, litra b, i SFTR og at de finansielle instrumenter, der
modtages i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse, over-
føres fra kontoen tilhørende den modpart, der stiller sikker-
heden.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er mod-
parter som forstået efter artikel 3, stk. 1, nr. 2), i SFTR. Det
vil eksempelvis udgøre en overtrædelse af bestemmelsen,
hvis modparten ikke sikrer, at genanvendelsen finder sted i
overensstemmelse med betingelserne i aftalen om sikker-
hedsstillelse, jf. stk. 1, litra b), i bestemmelsen.
Med forslaget indføres mulighed for at give bødestraf for
overtrædelser af de forpligtelser, der følger af artikel 4, stk.
1, 4-6 og 9-10, og artikel 15, stk. 1-2, og som påhviler juri-
diske og fysiske personer i henhold til SFTR.
Det foreslås i stk. 2 at fastsætte en hjemmel til straf for over-
trædelse af artikel 13 og 14 i SFTR.
Bestemmelsen gennemfører artikel 28 i forordningen, hvor-
efter medlemslandene skal fastsætte sanktioner og foran-
staltninger for overtrædelse af artikel 13 og 14 tilsvarende
dem, der er fastsat for overtrædelse af UCITS-direktivet og
FAIF-direktivet.
UCITS-direktivet er implementeret i lov om finansiel virk-
somhed for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber
og lov om investeringsforeninger m.v. for så vidt angår. in-
vesteringsselskaber. Straffebestemmelserne er § 373 i lov
om finansiel virksomhed, hvor straffen er bøde eller fængsel
i indtil 4 måneder, og § 190 i lov om investeringsforeninger
m.v., hvor straffen er bøde. FAIF-direktivet er implemente-
ret i FAIF-loven. Straffebestemmelsen er § 190 i denne lov,
hvor straffen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder. På den
baggrund lægges der med forslaget op til at strafbelægge ar-
80
tikel 13 og 14 i SFTR med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af
de enkelte artikler, herunder forpligtelser vedrørende de en-
kelte artikler i SFTR, der strafbelægges med lovforslaget:
Artikel 13, stk. 1, i SFTR indeholder et oplysningskrav til
investeringsinstitutters administrationsselskaber, investe-
ringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF’er. Oplys-
ningskravet indbefatter, at de skal oplyse deres investorer
om deres brug af værdipapirfinansieringstransaktioner og to-
tal return swapspå en måde, som er nærmere defineret i ar-
tiklens litra a) og b). En total return swap er en swap, hvor
den ene part betaler foruddefinerede betalinger baseret på en
fast eller variabel rente, og den anden part foretager betalin-
ger, som baserer sig på et underliggende aktivs cashflow og
værdiændringer.
For investeringsinstitutters administrationsselskaber og in-
vesteringsinstitutters investeringsselskaber gælder det, at op-
lysningerne skal gives i halvårs- og årsberetninger, jf. artikel
68 i direktiv 2009/65/EF. For FAIF’er gælder det, at oplys-
ningerne skal gives i årsrapporten, jf. artikel 22 i direktiv
2011/61/EU.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er inve-
steringsinstitutters administrationsselskaber, investeringsin-
stitutters investeringsselskaber og FAIF’er. Det vil eksem-
pelvis udgøre en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et in-
vesteringsinstituts administrationsselskab, et investeringsin-
stituts investeringsselskaber eller en FAIF undlader at give
de oplysninger til deres investorer, som kræves efter be-
stemmelsen.
Artikel 13, stk. 2, i SFTR indeholder krav til, hvilke data op-
lysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner og to-
tal return swaps skal indeholde. Oplysningerne skal indehol-
de de data, der er anført i afdeling A i bilaget til SFTR.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er inve-
steringsinstitutters administrationsselskaber, investeringsin-
stitutters investeringsselskaber og FAIF’er. Det vil eksem-
pelvis udgøre en overtrædelse, hvis et investeringsinstituts
administrationsselskab, et investeringsinstituts investerings-
selskaber eller en FAIF ikke giver de oplysninger, der kræ-
ves efter bestemmelsen til deres investorer.
Artikel 13, stk. 3, i SFTR giver ESMA mulighed for at udar-
bejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med
henblik på at sikre ensartet offentliggørelse af data. Heri kan
der tages hensyn til de særlige karakteristika ved forskellige
typer af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return
swaps samt udviklingen inden for markedspraksis. I mod-
sætning til andre beføjelser til at udarbejde tekniske gen-
nemførelsesstandarder i SFTR er denne bemyndigelsen fri-
villig. ESMA har vurderet, at offentliggørelseskravene i bi-
laget til SFTR giver en tilstrækkelig tydelig basis for anven-
delse af UCITS og AIF’er. Ydermere vurderer ESMA, at
der ikke er nogen markedspraksis angående offentliggørel-
seskravene, som kan begrunde, at der udarbejdes udkast til
tekniske gennemførelsesstandarder. ESMA er af denne
grund af den opfattelse, at yderligere specificering af offent-
liggørelseskravene i bilaget til SFTR ikke vil være hensigts-
mæssig på nuværende tidspunkt. ESMA vil dog overvåge
udviklingen i markedspraksis såvel som kvaliteten af de ind-
berettede data for at fastslå, hvorvidt bemyndigelsen skal
anvendes fremadrettet. Disse overvejelser fremgår af s.
16-17 i ”Final Report – Technical standards under SFTR
and certain amendments to EMIR” som offentliggjort af ES-
MA den 31. marts 2017.
Artikel 14, stk. 1, i SFTR indeholder et indholdskrav til in-
vesteringsinstitutters prospekt. Indholdskravet betyder, at
det i prospektet skal oplyses, hvilke værdipapirfinansie-
ringstransaktioner og total return swaps henholdsvis investe-
ringsinstitutters administrationsselskab eller investeringsin-
stitutters investeringsselskaber og FAIF’er har tilladelse til
at bruge, og det skal klart fremgå, at disse transaktioner og
instrumenter anvendes.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er inve-
steringsinstitutter. Det vil eksempelvis udgøre en overtræ-
delse, hvis et investeringsinstituts prospekt ikke indeholder
oplysninger om, hvilke værdipapirfinansieringstransaktioner
og total return swaps som henholdsvis investeringsinstitut-
ters administrationsselskab eller investeringsinstitutters in-
vesteringsselskaber og FAIF’er har tilladelse til at bruge.
Artikel 14, stk. 2, i SFTR indeholder krav til, hvilke infor-
mationer prospekter og oplysninger til investorer, jf. stk. 1,
skal omfatte. Prospekterne og oplysningerne til investorerne
skal indeholde de informationer, der er anført i afdeling B i
bilaget til SFTR.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er inve-
steringsinstitutter. Det vil eksempelvis udgøre en overtræ-
delse af bestemmelsen, hvis prospekter og oplysninger til in-
vestorer, jf. artikel 14, stk. 1, ikke omfatter de informatio-
ner, der er anført i afdeling B i bilaget til SFTR.
Artikel 14, stk. 3, i SFTR giver ESMA mulighed for at udar-
bejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder. Dette
kan ske for at afspejle udviklingen inden for markedspraksis
eller for at sikre ensartet offentliggørelse af data. I modsæt-
ning til andre beføjelser til at udarbejde tekniske gennemfø-
relsesstandarder i SFTR er denne bemyndigelse frivillig.
ESMA har vurderet, at offentliggørelseskravene i bilaget til
SFTR giver en tilstrækkelig tydelig base for anvendelse af
81
UCITS og AIF’er. Ydermere vurderer ESMA, at der ikke er
nogen markedspraksis angående offentliggørelseskravene,
som kan begrunde, at der udarbejdes udkast til tekniske gen-
nemførelsesstandarder. ESMA er af denne grund af den op-
fattelse, at yderligere specificering af offentliggørelseskra-
vene i bilaget til SFTR ikke vil være hensigtsmæssig på nu-
værende tidspunkt. ESMA vil dog overvåge udviklingen i
markedspraksis såvel som kvaliteten af de indberettede data
for at fastslå, hvorvidt bemyndigelsen skal anvendes frem-
adrettet. Disse overvejelser fremgår af s. 16-17 i ”Final Re-
port – Technical standards under SFTR and certain amend-
ments to EMIR” som offentliggjort af ESMA den 31. marts
2017.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 7, i hvidvaskloven)
Forsikringsmæglere skal have tilladelse for at måtte udøve
forsikringsmæglervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013 om forsikringsformidling. Lovbe-
kendtgørelsen bliver erstattet af lov nr. 41 af 22. januar 2018
om forsikringsformidling når erhvervsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Med denne lov udgår
begrebet forsikringsmægler og erstattes i stedet af forsik-
ringsformidler.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre § 1, stk. 1, nr. 7,
således, at den omfatter forsikringsformidlere i stedet for
forsikringsmæglere.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, 4. pkt., i hvidvaskloven)
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, at
den daglige ledelse i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-8, 10, 11 og 19, skal udpege en ansat, der har fuldmagt til
at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold
til § 8, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3. Personen
skal have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko
for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslut-
ninger, der kan påvirke virksomhedens risikoeksponering og
kan være medlem af virksomhedens daglige ledelse. Den
person, som er udpeget i medfør af § 7, stk. 2, kaldes i dag-
lig tale den hvidvaskansvarlige. Det er en vigtig forudsæt-
ning for at varetage rollen som hvidvaskansvarlig, at perso-
nen har de nødvendige kompetencer til at sikre virksomhe-
dens overholdelse af lovgivningen og har tilstrækkelig ind-
flydelse på virksomhedens ledelse og (øvrige) ansatte i for-
hold til at sikre forankring af procedurer, processer og be-
slutninger med henblik på overholdelse af lovgivningen.
De omfattede virksomheder er pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber,
tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udbydere af
betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, forsik-
ringsformidlere, når de formidler livsforsikringer eller andre
investeringsrelaterede forsikringer, øvrige virksomheder og
personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af akti-
viteterne som nævnt i lovens bilag 1 samt danske UCITS,
alternative investeringsfonde, investeringsforvaltningssel-
skaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis
disse virksomheder har direkte kundekontakt, og valuta-
vekslingsvirksomheder.
Den hvidvaskansvarlige har en særlig rolle i forhold til at
sikre, at virksomheden lever op til hvidvaskloven, herunder
at virksomheden udøver et effektivt forsvar mod eventuelle
forsøg på at misbruge virksomheden til hvidvask af udbytte
fra kriminelle handlinger eller finansiering af terrorisme. De
hvidvaskansvarlige skal påse, at virksomheden skal have in-
terne regler herom, som tager udgangspunkt i virksomhe-
dens egne forhold, dvs. risikoanalyse af virksomheden for-
retningsmodel, kundetyper, produkter m.v. og at der forelig-
ger beskrivelser for hvordan risici kan imødegås og hvilke
krav virksomheden er underlagt i forhold til hvidvaskloven.
Ligeledes skal den hvidvaskansvarlige godkende politikker,
kontroller og procedurer, forretningsforbindelser med poli-
tisk eksponerede personer og korrespondentforbindelser
uden for EU.
Det er væsentligt, at den hvidvaskansvarlige er i stand til at
sikre tilstrækkelig forankring i virksomheden af foranstalt-
ninger, som virksomheden skal træffe for at sikre overhol-
delse af lovgivningen.
Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i § 7, stk. 2, hvorefter
personen, der ansættes som hvidvaskansvarlig, skal have et
tilstrækkeligt godt omdømme og ikke må have udvist en ad-
færd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil vare-
tage stillingen på forsvarlig måde.
Forslaget indebærer, at virksomheden inden udpegningen af
en ansat som hvidvaskansvarlig skal vurdere, om den ansat-
te har et tilstrækkeligt godt omdømme eller har udvist en ad-
færd, der giver grund til at antage, at den ansatte ikke vil va-
retage stillingen som hvidvaskansvarlig på forsvarlig måde.
Har den ansatte ikke et godt omdømme eller har den ansatte
udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at den ansatte
ikke vil varetage stillingen som hvidvaskansvarlig på for-
svarlig måde, kan virksomheden ikke udpege den pågælden-
de ansatte til hvidvaskansvarlig.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at ansatte, der er hvid-
vaskansvarlige, har et godt omdømme i offentligheden og en
høj standard for personlig adfærd. Bestemmelsen skal desu-
den sikre til, at virksomheden har fokus på, at den hvidva-
skansvarlige, udover faglige kompetencer, jf. § 7, stk. 2, 3.
pkt., i hvidvaskloven, også har de rette personlige kompe-
tencer til at varetage stillingen på forsvarlig måde.
Vurderingen skal foretages af virksomheden. Finanstilsynet
skal således ikke egnetheds- og hæder-lighedsvurdere den
82
ansatte ved tiltræden som hvidvaskansvarlig, med mindre
den ansatte samtidig tiltræder en stilling som direktør eller
nøgleperson i virksomhed og underlægges krav til egnethed
og hæderlighed i medfør af § 45 i hvidvaskloven eller anden
finansiel lovgivning.
Som eksempler på en udvist adfærd, der giver grund til at
antage, at en ansat ikke vil varetage stillingen som hvidva-
skansvarlig på forsvarlig måde kan nævnes, situationer, hvor
den ansatte eller en virksomhed, som personen har været an-
sat i som hvidvaskansvarlig eller ledelsesmedlem, har fået
alvorlige reaktioner fra en offentlig myndighed enten i for-
bindelse med udøvelsen af sin rolle eller for virksomhedens
foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og terrorfinan-
siering.
Virksomheden skal som hidtil vurdere, om den ansatte har
tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvid-
vask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger,
der kan påvirke
virksomhedens risikoeksponering og dermed være hvidva-
skansvarlig, jf. § 7, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 3 (§ 48, stk. 6, i hvidvaskloven)
Finanstilsynet har i dag mulighed for at inddrage en virk-
somheds tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virk-
somheden ikke overholder bestemmelserne i hvidvaskloven,
jf. § 46, nr. 4. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at
inddrage en hvidvaskregistrering for en virksomhed eller en
anden juridisk person omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1,
nr. 8, hvis virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen,
jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller hvis en reel ejer er dømt
for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af den pågældendes kontrollerede indflydelse.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan inddrage registreringen af
en virksomhed eller en person omfattet af hvidvasklovens §
1, stk. 1, nr. 8, hvis virksomheden eller personen gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvasklo-
ven. Inddrages en virksomheds eller en persons registrering,
skal virksomheden eller personen indstille sin drift inden for
den af Finanstilsynet fastsatte frist herfor.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i til-
fælde, hvor virksomheden eller personen systematisk har
undladt at identificere og kontrollere kunder i overensstem-
melse med hvidvasklovens bestemmelser om kundekend-
skabsprocedurer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indgribende reak-
tionsmulighed for Finanstilsynet, idet virksomheden eller
personen omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 8, ved en
inddragelse af registreringen mister muligheden for at udøve
de aktiviteter i hvidvasklovens bilag 1, som registreringen
vedrører.
Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om gro-
ve eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af registrering
vil typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til be-
rigtigelse af forholdet og dette ikke er sket. Det forudsættes
som udgangspunkt, at en mindre indgribende reaktion er an-
vendt over for den pågældende virksomhed eller person, før
registrering inddrages, eller at forholdene indebærer, at virk-
somheden eller personen ikke har mulighed for at rette op på
overtrædelserne inden for en tilpas kort tidshorisont. Kan
forholdene rettes op ved en mindre indgribende reaktion,
end at trække registreringen, skal den mindre reaktion væl-
ges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet gi-
ver påbud om, at virksomheden retter op på de kritisable
forhold, at forholdet anmeldes til politiet eller at Finanstilsy-
net giver påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige.
En afgørelse om inddragelse af en registrering vil skulle
træffes af Finanstilsynets bestyrelse i medfør af hvidvasklo-
vens § 47, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed.
En afgørelse om inddragelse af registrering vil kunne ind-
bringes for Erhvervsankenævnet i medfør af § 76 i hvidvas-
kloven.
Til nr. 4 (§ 51 a i hvidvaskloven)
Finanstilsynet har ikke i dag mulighed for at påbyde en virk-
somhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, i hvid-
vaskloven at afsætte den person, der er udpeget i henhold til
§ 7, stk. 2, i samme lov, med mindre personen samtidig er
direktør eller nøgleperson og dermed underlagt krav til eg-
nethed og hæderlighed i medfør af § 45, stk. 1, i hvidvasklo-
ven eller anden finansiel lovgivning. Der henvises til de spe-
cielle bemærkninger til § 3, nr. 2.
Det foreslås at indsætte en ny § 51 a i hvidvaskloven. Det
foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19,
at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2,
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis personen ik-
ke har et tilstrækkeligt godt omdømme, eller hvis personens
adfærd giver grund til at antage, at personen ikke vil vareta-
ge stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.
Virksomheden skal selv gribe ind over for en hvidvaskan-
svarlig, der ikke længere har et godt omdømme, eller som
har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at perso-
nen ikke længere vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene an-
vendes i de tilfælde, hvor virksomheden mod forventning
83
ikke selv har afsat den hvidvaskansvarlige. I det tilfælde vil
den pågældende virksomhed modtage et påbud om at afsæt-
te den hvidvaskansvarlige inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist.
Efterlever en virksomhed ikke påbuddet, vil Finanstilsynet
kunne inddrage virksomhedens tilladelse eller registrering
som følge af manglende overholdelse af hvidvaskloven.
Finanstilsynet vil desuden i henhold til § 80 i hvidvaskloven
kunne pålægge ugentlige bøder eller dagsbøder, hvis virk-
somheden ikke efterlever påbuddet. Bøderne anses for at
være et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt, effektivt og
mindre indgribende indgreb end muligheden for at inddrage
en virksomheds tilladelse. Muligheden for at inddrage en til-
ladelse vil som udgangspunkt kun finde anvendelse i særlige
situationer, hvor alle andre indgrebsmuligheder er udtømte.
En anden indgrebsmulighed vil være påbud om afsættelse af
direktøren i en finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at påbud meddelt efter stk. 1
kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet, af
virksomheden og af den person, som påbuddet vedrører.
Dette betyder, at såfremt den virksomhed eller den person,
som påbuddet vedrører, ønsker at Finanstilsynet skal ind-
bringe sagen for domstolene, da skal virksomheden eller
personen anmode Finanstilsynet herom.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede
bestemmelse afskærer ikke virksomheden eller den person,
som påbuddet retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved
domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje el-
ler fra at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene til-
lægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet
det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv
håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog
har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodning herom skal indgi-
ves til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er med-
delt den pågældende.
Forslaget indebærer, at fristen for indgivelse af anmodning
til Finanstilsynet starter fra den dato, den pågældende mod-
tager Finanstilsynets påbud. Fristen udløber senest 4 uger
efter, at den pågældende er blevet meddelt påbuddet. Udlø-
ber 4 ugers fristen på en helligdag, forlænges fristen til
førstkommende hverdag efter helligdagen.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet skal indbringe
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af an-
modning herom.
Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at sagen skal anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Til § 4
Til nr. 1 og 2 (§ 3, stk. 3 og 4 i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i den gældende lov om finansiel-
le rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere
fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt, for at Fi-
nanstilsynet kan give tilladelse til at drive virksomhed som
finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditfor-
midler. Bestemmelsen indeholder ikke krav til ejere af kva-
lificerede ejerandele eller en regulering af snævre forbindel-
ser.
Der foreslås en ny bestemmelse, hvorefter virksomheder,
der udøver investeringsrådgivning, ud over de krav der alle-
rede gælder i medfør af lovens § 3, stk. 3, skal opfylde yder-
ligere betingelser, for at opnå tilladelse som investeringsråd-
giver. Det foreslås, at ejere af kvalificerede ejerandele, jf. §
5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal opfylde de kri-
terier, der er oplistet i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed. Det er endvidere en betingelse, at der ikke må fore-
ligge snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om fi-
nansiel virksomhed mellem ansøgeren og andre virksomhe-
der og personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af
Finanstilsynets opgaver. Yderligere er det en betingelse, at
lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået et samarbejde med på det finanis-
elle område, vedrørende en virksomhed eller en person, an-
søgeren har snævre forbindelser med ikke må kunne vanske-
liggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Bestemmelsen gennemfører artikel 10, jf. artikel 3, stk. 2, li-
tra a, i MiFID II.
De nye betingelser skal være opfyldt for, at Finanstilsynet
kan give en virksomhed tilladelse som investeringsrådgiver.
Det er ikke en betingelse, at virksomheden opfylder betin-
gelserne for at opnå en tilladelse som finansiel rådgiver eller
boligkreditformidler. For at tydeliggøre, at betingelserne i
den foreslåede stk. 4 udgør et supplement til kravene i stk. 3,
når en virksomhed søger om tilladelse som investeringsråd-
giver, forslås det, at der indsættes en henvisning til stk. 4 i
stk. 3.
Ved investeringsrådgiver forstås, jf. § 2, nr. 3, i lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere, en virksomhed, der udøver investeringsrådgivning
84
vedrørende finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1
og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at ejere af kvalificerede ejerande-
le, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal opfylde
kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om
erhvervelse af en kvalificeret andel. Bestemmelsen fastsæt-
ter, at Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af en
ansøgning, skal sikre, at hensynet til en fornuftig og forsvar-
lig forvaltning af virksomheden kan varetages under hen-
syntagen til ejerens sandsynlige indflydelse på virksomhe-
den.
Ved en kvalificeret andel forstås, jf. § 5, stk. 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed direkte eller indirekte besiddelse af
mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller
en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig ind-
flydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed, den fi-
nansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirk-
somheden.
Bestemmelsen medfører, at en eneejer af en investeringsråd-
givningsvirksomhed i selskabsform vil være omfattet af be-
stemmelsen. Det samme gælder øvrige ejere, der har en kva-
lificeret ejerandel i virksomheden eller som besidder en an-
del, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse
på ledelsen af investeringsrådgivningsvirksomheden.
Samtlige ejere af kvalificerede ejerandele skal opfylde krite-
rierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Det
følger af denne bestemmelse, at Finanstilsynet skal sikre, at
hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virk-
somheden kan varetages under hensyntagen til ejeren af en
kvalificeret ejerandels sandsynlige indflydelse på virksom-
heden. Ved vurderingen indgår bl.a. ejerens omdømme og
økonomiske forhold samt hensynet til, at virksomheden fort-
sat kan overholde tilsynskravene i lovgivningen. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lov om ændring af lov om finan-
siel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder
inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og for-
skellige andre love, jf. folketingstidende 2008-09, tillæg A,
L 91, side 2753.
I stk. 4, nr. 2, foreslås det, at der ikke må foreligge snævre
forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virk-
somhed, mellem ansøgeren og andre virksomheder og per-
soner, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstil-
synets opgaver. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Fi-
nanstilsynet kan undersøge, om den pågældende virksomhed
efterlever de regler, den er underlagt, og at tilstedeværelsen
af snævre forbindelser ikke vanskeliggør tilsynets opgaver.
Snævre forbindelser er defineret i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om
finansiel virksomhed og vil foreligge ved direkte eller indi-
rekte forbindelser inden for en koncern, kapitalinteresser,
hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besid-
delse af 20 pct. eller mere af stemmerettighedernes eller ka-
pitalen i en virksomhed, eller flere virksomheders eller per-
soners fælles forbindelse med en virksomhed.
Det må i hvert enkelt tilfælde være en konkret vurdering,
hvornår en snævre forbindelse er tilstrækkelig til at vanske-
liggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, hvori bl.a. indgår
en vurdering af: ejerstrukturen, den formelle og den reelle
ledelsesstruktur, hvorvidt forbindelsen er af varig karakter
eller alene midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse
på virksomheden, risikoen ved den virksomhed, som drives i
virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed har
snævre forbindelser, og selskabernes geografiske placering.
F.eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebe-
siddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt
tilsyn vanskeliggøres
Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at lovgivningen i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået et
samarbejde med på det finaniselle område, vedrørende en
virksomhed eller en person, ansøgeren har snævre forbindel-
ser med, ikke må kunne vanskeliggøre varetagelsen af Fi-
nanstilsynets opgaver. Snævre forbindelser skal forstås i
overensstemmelse med i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finan-
siel virksomhed, jf. nærmere herom ovenfor.
Til nr. 3 (§ 4, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere)
§ 4 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere fastsætter krav om egnethed og hæ-
derlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
hos en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler.
Det følger af bestemmelsen, at et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen hos en finansiel rådgiver eller boligkreditfor-
midler skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksom-
hed.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke være på-
lagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffe-
loven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på betryggende måde.
Den pågældende må ikke have indgivet begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være
under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller
gældssanering.
85
Den pågældende må endvidere ikke have udvist eller udvise
en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Bestemmelsen gælder derimod ikke de pågældende med-
lemmer af ledelsen hos en investeringsrådgiver.
Det foreslås, for at gennemføre art 9, stk. 4, jf. art. 3, stk. 2,
litra a, i MiFID II, at også medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen hos en investeringsrådgiver skal være omfattet
af denne bestemmelse.
Bestemmelsen medfører, at direktions- og bestyrelsesmed-
lemmer, der ikke lever op til bestemmelsens krav ikke kan
være medlem af bestyrelsen hos en investeringsrådgiver. Di-
rektions- og bestyrelsesmedlemmer, der efter indtrædelsen i
bestyrelsen, bliver pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven og når overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på betryggende måde, vil af Finanstilsynet kunne bliver på-
lagt at fratræde deres hverv, jf. § 14 i lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Til nr. 4 (§ 4 a, stk. 2, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Den gældende § 4 a pålægger Finanstilsynet at oprette og
føre et offentligt register over finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere. Registeret skal, jf.
4a, stk. 2, indeholde oplysninger om navne på personer i le-
delsen for den finansielle rådgivningsvirksomhed, investe-
ringsrådgivervirksomheden eller for boligkreditformidleren,
som er ansvarlige for formidlingsforretningerne.
Derudover skal registret indeholde oplysninger om, hvilke
andre lande ud over Danmark, der ydes boligkreditformid-
ling i, inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
I praksis anses alle boligkreditformidlere i Danmark som ik-
ke-bundne formidlere, idet de ikke handler på vegne af kun
én kreditgiver, en gruppe af kreditgivere eller et antal kredit-
givere eller grupper, der ikke præsenterer en flertal af mar-
kedet og på deres fulde og ubetingede ansvar.
Det foreslås, at der i bestemmelsen tilføjes et nyt nr. 3, der
udvider det offentlige register over finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere med oplysnin-
ger om hvorvidt boligkreditformidleren er bundet eller ej.
Dermed bringes bestemmelsen i lov om finansielle rådgive-
re, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere § 4 a i
overensstemmelse med ordlyden i artikel 29, stk. 4, litra c, i
EU-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/17/EU om for-
brugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else, hvoraf det fremgår, at det af medlemsstaterne etablere-
de register over boligkreditformidlere tillige skal indeholde
oplysninger om, hvorvidt den enkelte boligkreditformidler
er bundet eller ej.
Den foreslåede ændring betyder, at det fremover også skal
fremgå af registret, hvorvidt boligkreditformidlere er bund-
ne eller ej.
Pengeinstitutter, der i medfør af lov om finansiel virksom-
hed § 7 har tilladelse som kreditinstitut, er undtaget fra an-
vendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. § 1, stk. 3, nr. 4.
Bunden kreditformidler skal forstås i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 7, i EU-Parlamentets og Rådets Direktiv
2014/17/EU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse, som enhver kreditformidler, der hand-
ler på vegne af kun én kreditgiver, kun én gruppe eller et an-
tal kreditgivere eller grupper, der ikke repræsenterer et fler-
tal af markedet og på deres fulde og ubetingede ansvar:
Artiklen er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.
332 af 7. april 2016 om god skik for boligkredit, § 3, nr. 6,
hvor der imidlertid anvendes betegnelsen ”tilknyttet bolig-
kreditformidler” i stedet for direktivets betegnelse ”bunden
boligkreditformidler”. Denne betegnelse vil blive ændret i
en kommende ændringsbekendtgørelse, sådan at der opnås
sproglig konsistens med direktivteksten.
Til nr. 5 (§ 7, stk. 5 og 6 i lov om finansielle rådgivere, inve-
steringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det foreslås med denne bestemmelse, at der indsættes to be-
myndigelsesbestemmelser i lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om finansielle rådgiveres og inve-
steringsrådgiveres dokumentation og opbevaring af doku-
mentation i forbindelse med investeringsrådgivning.
Bestemmelsen er ny og indeholder en hjemmel for erhvervs-
ministeren til at fastsætte regler, der gennemfører bestem-
melsen i art. 16, stk. 6 og 7, jf. art. 3, stk. 2, litra c, i MiFID
II om sikring og opbevaring af dokumentation for udførte
tjenesteydelser og aktiviteter.
Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler for in-
vesteringsrådgivere og finansielle rådgivere, der svarer til §
10 i bekendtgørelse nr. 921 af 26. juni 2017 om organisato-
riske krav til værdipapirhandlere. Denne bestemmelse fast-
sætter en forpligtelse til at opbevare fyldestgørende doku-
86
mentation for udførte tjenesteydelser og aktiviteter i forbin-
delse med virksomhed som værdipapirhandler. Dette omfat-
ter bl.a. optagelse af telefonsamtaler og opbevaring af elek-
troniske meddelelser vedrørende levering af tjenesteydelser i
forbindelse med kundeordrer, der vedrører modtagelse, for-
midling og udførelse af sådanne ordrer.
Databeskyttelsesreglerne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/679/EU af 27. april 2016, herunder regler-
ne om de registreredes rettigheder, finder som udgangspunkt
anvendelse for den behandling af personoplysninger, der
finder sted som led i finansielle rådgiveres og investerings-
rådgiveres dokumentation og opbevaring af dokumentation i
forbindelse med investeringsrådgivning.
Det foreslås i stk. 6, at bemyndige Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finan-
siel rådgiver, en investeringsrådgiver og en boligkreditfor-
midler skal træffe for at have effektive procedurer for distri-
bution af produkter og tjenester.
Bestemmelsen er ny og skal anvendes til at implementere de
krav til virksomhedernes produktudvikling og distribution,
der følger af artikel 16, stk. 3, i MiFID II og den tilhørende
regulering, som er udstedt i Kommissionens delegerede di-
rektiv 2017/593/EU af 7. april 2016 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for
så vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumenter
og midler, produktstyringsforpligtelser og de regler, der fin-
der anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer, pro-
visioner eller andre penge- eller naturalieydelser. Disse reg-
ler finder også anvendelse på investeringsrådgivere, jf. art.
3, stk. 2, litra c.
Reglerne er allerede gennemført for værdipapirhandlere
m.v., jf. bekendtgørelse nr. 922 af 6. juli 2017 om produkt-
godkendelsesprocesser. Denne bekendtgørelse vil blive
ændret, så den også omfatter investeringsrådgivere og finan-
sielle rådgivere.
Den foreslåede ændring vil ligeledes blive anvendt til at im-
plementere tilsvarende krav fra retningslinjer udstedt af den
europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) (EBA-
GL-2015-18 Retningslinjer for produktudviklings- og pro-
duktstyringsprocesser for detailbankprodukter).
Fælles for MiFID II og EBA’s retningslinjer er, at de vil fo-
reskrive, at virksomhederne skal etablere retningslinjer for
udvikling og godkendelse af produkter samt have processer
for løbende overvågning af produkterne og deres distribu-
tion. Tilsvarende forpligtelser skal gælde for distributører af
finansielle produkter.
Finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkredit-
formidlere vil som udgangspunkt være omfattet af reglerne
for distributører, med mindre de er involveret i udformnin-
gen af produktet. I så fald vil de være omfattet af reglerne
for produktudviklere.
Reglerne for distributører vil bl.a. omfatte krav om etable-
ring af produktudvikling og produktstyringsprocesser, ind-
hentelse af relevante oplysninger om de produkter, de distri-
buerer, de pågældende produkters målgruppe og karakteri-
stika, ligesom en distributør vil blive forpligtet til at kunne
indestå for, at de distribuerede produkter er egnede til en på
forhånd defineret målgruppes behov.
Til nr. 6 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det følger af § 11, stk. 6, at Finanstilsynet skal underrette
Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver be-
kendt med, at kunder hos en virksomhed omfattet af loven
kan have lidt tab som følge af, at den finansielle rådgiver el-
ler boligkreditformidleren har overtrådt regler om god skik.
Ved god skik forstås både den generelle bestemmelse herom
i § 7, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere, samt regler udstedt i med-
før af § 7, stk. 2.
Da investeringsrådgivere også er omfattet af loven, forslås
det at udvide, Finanstilsynets underretningspligt, så den og-
så finder anvendelse ved en investeringsrådgivers overtræ-
delse af regler om god skik.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 7 (§ 14 a i lov om finansielle rådgivere, investerings-
rådgivere og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at § 62, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksom-
hed skal finde tilsvarende anvendelse for investeringsrådgi-
vere.
Ifølge § 62, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan Fi-
nanstilsynet påbyde virksomheden at følge bestemte ret-
ningslinjer eller ophæve den stemmeret, der er knyttet til
den kapitalandel, der tilhører ejeren af en kvalificeret ejeran-
del, såfremt kapitalejeren ikke opfylder kravene i § 61 a, stk.
1. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk.
1 kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapi-
tal, jf. § 62, stk. 4 i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
Finanstilsynet skal sikre, at hensynet til en fornuftig og for-
svarlig forvaltning af virksomheden kan varetages under
hensyntagen til ejeren af en kvalificeret ejerandels sandsyn-
87
lige indflydelse på virksomheden. Ved vurderingen indgår
bl.a. ejerens omdømme og økonomiske forhold samt hensy-
net til, at virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene
i lovgivningen. Der henvises til bemærkningerne til L 91
som fremsat, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side
2753 for en mere udførlig beskrivelse af forarbejderne til §
61 a, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er ny og skal sikre gennemfø-
relsen af MiFID II art. 10, jf. art. 3, stk. 2, litra a.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere)
§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere fastsætter betingelserne for,
at Finanstilsynet kan inddrage en finansiel rådgivers eller
boligkreditformidlers tilladelse. Dette kan ske, hvis virk-
somheden ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på
12 måneder, udtrykkeligt anmoder herom, ikke har udøvet
virksomhed i en periode på over 6 måneder, har opnået tilla-
delsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden
uredelig vis eller ikke længere opfylder betingelserne for til-
ladelse efter kapitel 2.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på investeringsrådgi-
vere.
Med den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, vil Finanstilsy-
net også kunne inddrage en investeringsrådgivers tilladelse i
de tilfælde, der følger af bestemmelsen. Herved gennemfø-
res art. 8, jf. § 3, stk. 2, litra a, i MiFID II.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at reaktioner givet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet efter delega-
tion fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler under
tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den finansielle
rådgivers eller boligkreditformidlers navn.
Det beror på en fejl, at det ikke udtrykkeligt fremgår af be-
stemmelsen, at der i forbindelse med offentliggørelse af en
reaktion til en investeringsrådgiver skal ske offentliggørelse
af investeringsrådgiverens navn.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, så det tydeligt
fremgår, at der i forbindelse med offentliggørelse af en reak-
tion til en investeringsrådgiver skal ske offentliggørelse af
investeringsrådgiverens navn.
Til nr. 10 (§ 23, stk. 3, i lov om finansiel rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere)
§ 23 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 23, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 4, nr.
11, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 24 i lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Til nr. 11 (§ 24 i lov om finansielle rådgivere, investerings-
rådgivere og boligkreditformidlere)
Efter § 24 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgi-
vere og boligkreditformidlere kan erhvervsministeren fast-
sætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og
andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i
medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på til-
svarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 24 er ikke udnyttet af
erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
88
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkre-
ditformidlere § 24.
Det foreslås i § 24, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår for-
valtningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de
tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgø-
relser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at
få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når
afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig
til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
89
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 5
Til nr. 1 (fodnoten til lov om investeringsforeninger m.v.)
Med lovforslaget nyaffattes fodnoten til lov om investe-
ringsforeninger.
Pengemarkedsforeningsforordningen gælder umiddelbart i
Danmark og skal ikke gennemføres i national lovgivning.
Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres reg-
ler i lov om investeringsforeninger m.v., som sikrer, at Fi-
nanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af
forordningen, jf. bl.a. pkt. 2.8. i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget.
Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte fodnoten til
lov om finansiel virksomhed. Med nyaffattelsen foretages en
redaktionel ændring af fodnoten.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Ifølge § 3, stk. 5, skal investeringsforeninger, der udeluk-
kende investerer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pen-
gemarkedsforening)” efter deres navn. Afdelinger, der ude-
lukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilfø-
je”(pengemarkedsafdeling)” efter deres navn. Hvis investe-
ringsforeningen tilføjer ”(kort pengemarkedsforening)” eller
hvis en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter,
tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen
opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet ud-
steder efter § 146, nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt
hjemlen i § 146, nr. 3 om placering af midler.
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 5, fordi pengemarkedsfor-
eninger fremadrettet reguleres i pengemarkedsforordningen.
Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark og
overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om
investeringsforeninger.
Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder med-
lemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der
er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger.
Det hidtidige stk. 6, bliver herefter stk. 5.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Ifølge § 3, stk. 7, skal SIKAV’er, der udelukkende investe-
rer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pengemarkeds-SI-
KAV)” efter deres navn. Afdelinger, der udelukkende inve-
sterer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje”(pengemar-
kedsafdeling)” efter deres navn. Hvis SIKAV’en tilføjer
”(kort pengemarkeds-SIKAV)” eller hvis en afdeling, der
investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til
sit navn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingel-
serne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146,
nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt hjemlen i § 146, nr. 3
om placering af midler.
Det foreslås, at ophæve § 3, stk. 7, fordi pengemarkeds-SI-
KAV’er fremadrettet reguleres i forordningen om penge-
markedsforeninger. Reglerne i forordningen gælder umid-
delbart i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende na-
tionale regler i lov om investeringsforeninger m.v.
Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder med-
lemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der
er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger.
Det hidtidige stk. 8, bliver herefter stk. 6.
Til nr. 4 (§ 3, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Ifølge § 3, stk. 9, skal værdipapirfonde, der udelukkende in-
vesterer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pengemar-
kedsfond)” efter deres navn. Afdelinger, der udelukkende
investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje ”(penge-
markedsafdeling)” efter deres navn. Hvis værdipapirfonden
tilføjer ”(kort pengemarkedsfond)” eller hvis en afdeling,
der investerer i penge-markedsinstrumenter, tilføjer »(kort)«
til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde
betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder ef-
ter § 146, nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt hjemlen i §
146, nr. 3 om placering af midler.
Det foreslås, at ophæve bestemmelsen fordi pengemarkeds-
fonde fremadrettet reguleres i forordningen om pengemar-
kedsforeninger. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart
i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale
regler i lov om investeringsforeninger m.v.
Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder med-
lemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der
er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger.
Det hidtidige stk. 10, bliver herefter stk. 7.
Til nr. 5 og 6 (§ 110, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om investerings-
foreninger)
Ifølge § 110, stk. 1., kan Finanstilsynet bl.a. inddrage en
dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis den danske
UCITS eller afdeling ikke udøver virksomhed i en periode
90
på over 6 måneder, eller gør sig skyldig i grov eller genta-
gen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt
i medfør af loven.
Med dette lovforslags § 5, nr. 7, indsættes et nyt nummer i §
110, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse for en dansk
UCITS, der har direkte kundekontakt, hvis den pågældende
UCITS ikke overholder reglerne i hvidvaskloven.
Som følge heraf foreslås to mindre konsekvensændringer i
lov om investeringsforeninger m.v. § 110, stk. 1, nr. 4 og 5.
Ændringen er af lovteknisk karakter. Der tiltænkes ingen
ændring i den gældende retstilstand.
Til nr. 7 (§ 110, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforenin-
ger)
Efter § 110, stk. 1, kan Finanstilsynet inddrage eller suspen-
dere en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis den
danske UCITS eller afdeling anmoder herom, ikke længere
opfylder betingelserne for at få tilladelse, ikke påbegynder
virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,
ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder el-
ler gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reg-
ler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. hvorefter Finanstilsynet
kan inddrage en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse hvis
den danske UCITS eller afdeling gør sig skyldig i grove el-
ler gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at
inddrage en virksomheds tilladelse som UCITS eller afde-
ling som følge af virksomhedens grove eller gentagne over-
trædelse af hvidvaskloven. Virksomheden skal indstille sin
drift inden for den frist, som Finanstilsynet fastsætter i sin
afgørelse om inddragelsen af tilladelsen.
Muligheden for at inddrage en UCITS eller afdelings tilla-
delse, foreslås indført for at styrke Finanstilsynets mulighed
for at sikre, at hvidvaskloven overholdes af virksomheder,
der er under tilsyn af Finanstilsynet.
UCITS har således ligesom finansielle virksomheder en væ-
sentlig samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det fi-
nansielle system ikke misbruges til hvidvask af penge eller
til terrorfinansiering, og at tilliden til det finansielle system
derved skades.
Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning,
idet UCITS’en eller afdelingen ved en inddragelse af sin til-
ladelse mister muligheden for at udøve de aktiviteter, der
kræves tilladelse til.
Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om gro-
ve eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil
typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til berig-
tigelse af forholdet, og dette ikke er sket.
Det må som udgangspunkt forudsættes, at en mindre indgri-
bende reaktion anvendes over for UCITS’en eller afdelin-
gen, før tilladelsen inddrages, Kan forholdene i UCITS’en
eller afdelingen rettes op ved en mindre indgribende reak-
tion end at trække tilladelsen og kan tilliden til den finan-
sielle sektor opretholdes, skal den mindre reaktion vælges.
En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver
påbud om, at UCITS’en retter op på de kritisable forhold i
virksomheden, eller at Finanstilsynet giver påbud om afsæt-
telse af virksomhedens hvidvaskansvarlige eller direktør el-
ler påbud om nedlæggelse af bestyrelseshverv.
En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsæt-
telse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvidvaskloven § 51 a,
som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som ud-
gangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der
kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for
Erhvervsankenævnet i medfør af § 189 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Til nr. 8 (§ 146, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 146, nr. 3, giver Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede
nærmere regler om korte pengemarkedsforeningers, korte
pengemarkeds-SIKAV’ers og pengemarkedsfondes afdelin-
gers placering af deres midler.
Det foreslås at ophæve § 146, nr. 3, idet danske UCITS, der
udelukkende investerer i penge-markedsinstrumenter frem-
adrettet reguleres i. forordningen om pengemarkedsforenin-
ger. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark
og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov
om investeringsforeninger m.v.
Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder med-
lemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der
er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger.
Til nr. 9 (§ 161, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver
den regulering, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det er regler udstedt i medfør af UCITS-direktivet, overhol-
delse af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af lo-
91
ven, undtagen § 60, stk. 1 og 2, og § 63 b. Finanstilsynet på-
ser endvidere overholdelsen af danske UCITS’ vedtægter el-
ler fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har godkendt ved-
tægterne eller fondsbestemmelserne. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31,
stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser dog overhol-
delsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrollerer, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af § 95 er
overholdt for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer,
der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83
b i lov om værdipapirhandel m.v.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet skal påse over-
holdelsen af forordningen om pengemarkedsforening og
regler udstedt i medfør heraf.
Forordningen om pengemarkedsforeninger fastsætter en
række nye krav til investeringsinstitutter, der investerer i
kortfristede pengemarkedsinstrumenter. Der er bl.a. krav
om, hvordan de skal organisere sig og navnepligt, hvilke in-
strumenter, som de må investere i, sprednings-regler og om
indberetning af oplysninger om pengemarkedsforeningernes
investeringer.
Det betyder, at Finanstilsynet som en del af sit løbende til-
syn og på undersøgelser tillige skal føre tilsyn med, at dan-
ske UCITS overholder forordningen om pengemarkedsfor-
eningers regler.
Til nr. 10 (§ 170, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Ved § 2, nr. 25, i lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdi-
papirhandel m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 1549
af 13. december 2016, blev der i § 170, stk. 1, i lov om inve-
steringsforeninger indsat en henvisning til markedsførings-
lovens § 27 a. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2017.
Ved § 46 i lov om markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj
2017 blev der ligeledes ændret i § 170, stk. 1, 2. pkt., i lov
om investeringsforeninger. Ved ændringen blev der foreta-
get en justering af alle henvisninger til markedsføringsloven
som følge af den nye markedsføringslov. Ændringen tog ik-
ke højde for den før omtalte ændring af § 170, stk. 1 i lov
om investeringsforeninger, hvorfor ændringen lovteknisk ik-
ke er korrekt foretaget.
Med nærværende forslag til ændring af § 170, stk. 1, 2. pkt.,
bliver fejlen i lov nr. 426 af 3. maj 2017 rettet.
Til nr. 11 (§ 185, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 185 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 185, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 5, nr.
12, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 186 i lov om
investeringsforeninger m.v.
Til nr. 12 (§ 186 i lov om investeringsforeninger)
Efter § 186, stk. 1 i lov om investeringsforeninger m.v. kan
erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 186 er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
92
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om investeringsforeninger m.v. § 186.
Det foreslås i § 186, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår for-
valtningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de
tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgø-
relser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at
få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når
afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig
til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til nr. 13 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
93
I den gældende § 190, stk. 1, strafbelægges § 3, stk. 1-9,
med bøde eller fængsel. § 3, stk. 1-9 indeholder regler om,
hvilke virksomheder, der skal have tilladelse som danske
UCITS, om masterinstitutter, om eneret til at drive virksom-
hed som UCITS, om navnepligt og navnebeskyttelse for de
forskellige typer af UCITS. Overtrædelse af disse regler kan
straffes med bøde eller fængsel.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 190, stk. 1, til lovens
§ 3, stk. 1-9 til § 3, stk. 1-6. Forslaget er en konsekvensret-
telse som følge af, at det i forslagets § 5, nr. 2-4 foreslås at
ophæve § 3, stk. 5, 7 og 9.
Til nr. 14 (§ 190, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190 i lov om investeringsforeninger m. v. er en straffebe-
stemmelse. Det følger af bestemmelsen, at overtrædelser af
lov om investeringsforeningen kan straffes med enten bøde
eller fængsel. Forældelsesfristen for straffeansvar for over-
trædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i med-
før af loven er 5 år.
Det følger af artikel 40, stk. 1, i forordningen om pengemar-
kedsforeningers, at de kompetente myndigheder skal fast-
sætte regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der
skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen.
Disse sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå
i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Det foreslås derfor at indsætte en hjemmel i § 190 til at
straffe overtrædelse af forordningen om pengemarkedsfor-
eningers artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel
9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel
15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6
og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel
24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28,
stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, arti-
kel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk.
1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og
artikel 44, stk. 1, med bøde.
Med forslaget indføres mulighed for at give bødestraf for
overtrædelser af forordningen om pengemarkedsforeninger
for en række forpligtelser, der påhviler en pengemarkedsfor-
ening og de personer, der leder den.
En pengemarkedsforening er et investeringsinstitut, som kun
investerer i kortfristede penge-markedsinstrumenter. I Dan-
mark kan et investeringsinstitut, som reguleres af forordnin-
gen, antage andre juridiske former end en forening. En pen-
gemarkedsforening efter forordningen kan også være en
pengemarkeds-SIKAV, en pengemarkeds fond eller en pen-
gemarkeds alternativ investeringsfond.
Traditionelt er det den danske UCITS’s ledelse, der har an-
svaret for at overholde en række pligter. Det er derfor også
som hovedregel ledelsen, der kan pålægges ansvar og straf
for overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforenin-
ger. Der kan dog forekomme situationer, hvor overtrædelsen
er begået af en anden person, som ikke indgår i UCITS’ens
ledelse, og hvor ledelsen ikke har eller burde have haft
kendskab til lovovertrædelsen. I sådanne situationer vil også
andre ansatte kunne straffes efter bestemmelsen. Selve
UCITS’en kan ikke pålægges straf.
Langt de fleste af de bestemmelser, der er strafsanktioneret
efter § 190, er indsat i loven med henblik på at beskytte
UCITS’ens medlemmers eller investorers interesser. Over-
trædelse af disse regler vil typisk ikke berige medlemmerne
eller investorerne, men påføre dem tab eller risiko for tab.
Pålægges UCITS’en straf i form af bøde, vil medlemmerne
eller investorerne, men ikke ledelsen, de facto betale bøden
for, at UCITS’ens ledelse har overtrådt de regler, som skulle
tjene til medlemmernes eller investorernes beskyttelse. Der-
med vil truslen om straf ikke virke afskrækkende på de, som
begår lovovertrædelsen.
En investeringsforenings ledelse består af foreningens besty-
relse og dens direktør eller medlemmer af direktionen. Så-
fremt foreningen ikke har ansat en direktør, men har over-
ladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningssel-
skab, vil det være investeringsforvaltningsforvaltningssel-
skabets direktør, der vil ifalde straf, jf. § 48, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger m.v.
En SIKAV’s ledelse består af SIKAV’ens bestyrelse og di-
rektøren for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab,
som varetager den daglige ledelse af SIKAV’en, jf. § 49,
stk. 1 og 2 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved en SIKAV forstås en UCITS, der er organiseret i sel-
skabsform. SIKAV’ers egenskaber er reguleret i § 7 i lov
om investeringsforeninger m.v.
En værdipapirfonds ledelse består af bestyrelsen og direktio-
nen for værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab,
jf. § 53 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved en værdipapirfond forstås en UCITS, der er organiseret
som en fond. Værdipapirfondes nærmere egenskaber er re-
guleret i § 8 i lov om investeringsforeninger m.v.
Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en inve-
steringsforening eller en SIKAV er det alle medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller
SIKAV, der er strafsubjekter ved overtrædelse af forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger artikel 4, stk. 1, artikel 6,
artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk.
94
1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og
stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, arti-
kel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 28, stk.
1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 35, stk. 1, artikel 36,
og artikel 44, stk. 1.
Ved overtrædelse af artikel 19-21, artikel 23, artikel 27, arti-
kel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel
33, artikel 34, stk. 1 og 3 og artikel 37, stk. 1-3, er strafsub-
jektet direktøren for investeringsforeningen eller dens eller
SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.
Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en værdi-
papirfond er det alle medlemmer af bestyrelsen for og direk-
tionen i investeringsforvaltningsselskabet for den pågælden-
de værdipapirfond, der er strafsubjekter ved overtrædelse af
forordningen om pengemarkedsforeninger artikel 4, stk. 1,
artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, arti-
kel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16,
stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18,
stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel
28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 35, stk. 1,
artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1.
Ved overtrædelse af artikel 19-21, artikel 23, artikel 27, arti-
kel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel
33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 37, stk. 1-3, er strafsubjek-
tet direktøren i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal der lægges vægt på
størrelsen af den risiko, som overtrædelsen har udsat inve-
storerne for, overtrædelsens grovhed og om der er sket gen-
tagne overskridelser.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af
de enkelte artikler, herunder forpligtigelser vedrørende de
enkelte artikler i pengemarkedsforeningsforordningen, der
strafbelægges med lovforslaget:
Artikel 4, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger
bestemmer, at et institut for kollektiv investering ikke kan
etableres, markedsføres eller forvaltes i Den Europæiske
Union som en pengemarkedsforening, medmindre det er
blevet godkendt i overensstemmelse med forordningen.
Bestemmelsen indeholder en godkendelsespligt og det vil
være objektivt konstaterbart om der er opnået en godkendel-
se.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende investeringsforening eller SIKAV el-
ler i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er
ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 6 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at de UCITS, der investerer efter en pengemar-
kedsstrategi kan og skal anvende betegnelsen pengemar-
kedsforening.
Bestemmelsen er f.eks. overtrådt, hvis en forening, der inve-
sterer i pengemarkedsinstrumenter ud fra en strategi om at
opnå pengemarkedsrenten, ikke benytter ordet pengemar-
kedsforening som en del af foreningens navn. Det vil være
objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening an-
vender ordet pengemarkedsforening som en del af forenin-
gens navn
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirsfonde er ansvars-
subjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 7, stk. 1-4, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at en pengemarkedsforening og en forvalter
af en pengemarkedsforening til enhver tid skal overholde re-
guleringen for pengemarkedsforeninger.
Det betyder f.eks. at forvalteren som daglig ledelse skal sør-
ge for at pengemarkedsforeningens formue til enhver tid
overholder de investerings- og spredningsregler der gælder
for den pågældende type af pengemarkedsforening. Det vil
være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening
overholder disse grænser.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV i investerings-
forvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsfor-
valtningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 9 i forordningen om pengemarkedsforeninger regu-
lerer, hvilke typer finansielle aktiver en pengemarkedsfor-
ening må investere i.
Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen f.eks. ikke må
investere i aktier, fordi aktier ikke er et pengemarkedsinstru-
ment. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemar-
kedsforening har investeret i ikke investerbare aktiver som
f.eks. aktier.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
95
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 10, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger stiller nærmere krav, som de finansielle instrumenter
skal opfylde for, at en pengemarkedsforening må investere i
dem.
Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen f.eks. ikke må
investere i pengemarkedsinstrumenter, der har en restløbetid
på mere end 397 dage. Det vil være objektivt konstaterbart,
om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse
investeringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 11, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, hvilke gældsbreve og securitiseringer
med sikkerhed i konkrete aktiver, som de forskellige typer
af pengemarkedsforeninger må investere i.
Det betyder f.eks. at en pengemarkedsforening med kort lø-
betid f.eks. kun må investere i sådanne gældsbreve, der har
en restløbetid på 397 dage eller mindre. Det vil være objek-
tivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investe-
ret i strid med disse investeringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 12-14 i forordningen om pengemarkedsforeninger
bestemmer, hvilke indlån i kreditinstitutter, afledte finansiel-
le instrumenter og genkøbsaftaler, som pengemarkedsfor-
eninger må investere i.
Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen kun må pla-
cere deres midler i indlån i pengeinstitutter, der til enhver tid
kan hæves. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pen-
gemarkedsforening har investeret i strid med disse investe-
ringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 15, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger regulerer de krav, som omvendte genkøbsaftaler
skal opfylde som betingelse for at pengemarkedsforeninger
har adgang til at indgå sådanne aftaler. En omvendt gen-
købsaftale er en aftale, hvorved en part modtager værdipapi-
rer eller rettigheder knyttet til et værdipapir fra en modpart
og samtidig forpligter sig til at sælge dem tilbage til en nær-
mere angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere
angivet, eller som skal angives nærmere.
Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen kun må pla-
cere deres midler i en omvendt genkøbsaftale, der til enhver
tid kan opsiges med et varsel på højst to arbejdsdage. Det vil
være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening
har investeret i strid med en sådan investeringsrestriktion.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, i forordningen om pengemar-
kedsforeninger fastsætter grænser for, hvor stor en andel af
formuen en pengemarkedsforening må investere i andele el-
ler kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger.
F.eks. må en pengemarkedsforening ikke placere sine midler
i andele i en anden pengemarkedsforening, der kan placere
mere end 10 pct. af sine aktiver i andele i andre pengemar-
kedsforeninger, eller som besidder andele i den erhvervende
pengemarkedsforening. Det vil være objektivt konstaterbart,
om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse
investeringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 17, stk. 1-6, og 8-9, og artikel 18, stk. 1, i forordnin-
gen om pengemarkedsforeninger stiller krav til den risiko-
spredning, som en pengemarkedsforening skal iagttage i for-
bindelse med sin investering af formuen.
F.eks. må en pengemarkedsforening ikke placere mere end
10 pct. af sine midler i pengemarkedsinstrumenter, securiti-
seringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver,
som en enkelt enhed har udstedt. Det vil være objektivt kon-
staterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid
med disse investeringsrestriktioner.
96
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 19-21 i forordningen om pengemarkedsforeninger
stiller krav om, at en pengemarkedsforening skal indføre,
implementere og konsekvent anvende en forsvarlig intern
procedure for kreditkvalitetsvurdering. Der stilles krav til,
hvordan denne procedure for intern kreditkvalitetsvurdering
skal indrettes, hvilke faktorer, der skal medtages i vurderin-
gen og hvorledes en pengemarkedsforening skal kunne do-
kumentere dens interne procedure for kreditkvalitetsvurde-
ring.
F.eks. må en pengemarkedsforening ikke alene basere sin
kreditvurdering på et eksternt kreditvurderingsbureaus kre-
ditvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om en
pengemarkedsforening har en intern kreditvurderingspro-
cedure, fordi foreningen skal have forretningsgange og ar-
bejdsbeskrivelser herfor, og foreningen skal dokumentere
anvendelsen af den interne kreditvurdering.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV i investeringsforvaltningssel-
skabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af
direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipa-
pirfonden.
Artikel 23 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller
krav til ledelsen om, hvordan de forskellige ledelsesniveauer
skal føre kontrol med den interne procedure for kreditkvali-
tets-vurderingen. F.eks. skal den daglige ledelse og bestyrel-
sen for en pengemarkedsforening godkende den interne pro-
cedure for kreditkvalitetsvurdering.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Det vil f.eks. være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
den daglige ledelse eller bestyrelsen for en pengemarkeds-
foreninger ikke har godkendt foreningens interne procedure
for kreditkvalitetsvurdering. Det vil være objektivt konsta-
terbart, om den daglige ledelse og bestyrelsen for en penge-
markedsforening har godkendt foreningens interne procedu-
re for kreditkvalitetsvurdering, fordi disse godkendelser skal
dokumenteres.
Artikel 24, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i pen-
gemarkedsforeninger med kort løbetid. F.eks. må porteføl-
jen i en pengemarkedsforening med kort løbetid højst have
en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på 60 dage.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porte-
føljen i en pengemarkedsforening med kort løbetid har en
vægtet gennemsnitlig renteløbetid på over 60 dage. Det vil
være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening
har investeret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi
man på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtede
gennemsnitlig renteløbetid.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 25, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i stan-
dard pengemarkedsforeninger. F.eks. må porteføljen i en
standard pengemarkedsforening højst have en vægtet gen-
nemsnitlig renteløbetid på 6 måneder.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porte-
føljen i en standardpengemarkedsforening har en vægtet
gennemsnitlig renteløbetid på over 6 måneder. Det vil være
objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har in-
vesteret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man
på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gen-
nemsnitlig renteløbetid.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 26 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at hvis en pengemarkedsforening anmoder om el-
ler finansierer en ekstern kreditvurdering af pengemarkeds-
foreningen, så skal foreningen eller dens forvalter klart angi-
ve dette i pengemarkedsforeningens prospekt og i alle med-
delelser til investorerne.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening undlader at angive i sit prospekt, at den
finansierer en ekstern kreditvurdering af foreningen. En så-
dan overtrædelse vil ikke være objektiv konstaterbart i alle
tilfælde. I så tilfælde vil det være op til myndighederne at
løfte bevisbyrden for overtrædelse.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
97
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 27 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at forvalteren af en pengemarkedsforening skal
indføre, implementere og anvende procedurer for at forudsi-
ge effekten af samtidig indløsninger fra flere investorer.
Hvis forvalteren af en pengemarkedsforening ikke har og
anvender en sådan procedure vil det være en overtrædelse af
bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den
daglige ledelse for en pengemarkedsforening har og anven-
der en sådan, fordi disse procedurer og deres anvendelse
skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 28, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at alle pengemarkedsforeninger skal
indføre solide stresstestprocesser, der giver mulighed for at
identificere mulige hændelser eller fremtidige ændringer i
de økonomiske forhold, som kan have ugunstige konsekven-
ser for pengemarkedsforeningen. Bestemmelsen stiller lige-
ledes krav om hvilke faktorer, som stresstesten skal baseres
på. Det kan f.eks. være hypotetiske ændringer i likviditetsni-
veauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin
portefølje, og hypotetiske ændringer i kreditrisikoniveauet
for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin porte-
følje, herunder kredithændelser og ratinghændelser
Hvis forvalteren af en pengemarkedsforening ikke har og ik-
ke anvender en sådan stresstestproces vil det være en over-
trædelse af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstater-
bart, om den daglige ledelse for en pengemarkedsforening
har og anvender en sådan stresstestproces, fordi den og dens
anvendelse skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, i forordningen om pengemar-
kedsforeninger stiller krav til, hvor ofte og hvorledes en
pengemarkedsforenings aktiver skal værdiansættes. F.eks.
skal en pengemarkedsforenings aktiver værdiansættes
mindst dagligt.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markedsforeningens aktiver ikke værdiansættes dagligt. Det
vil være objektivt konstaterbart, om aktiverne værdiansættes
dagligt, fordi værdiansættelsen skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 30, stk. 3, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at nettoaktivværdien af en pengemarkeds-
forenings formue skal beregnes og offentliggøres mindst
dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markedsforeningen undlader at beregne nettoaktivværdien
af en pengemarkedsforenings formue og offentliggøre den
mindst dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.
Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi
beregningen af nettoaktivværdien og offentliggørelsen skal
dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 31, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at en statsgældsbaseret pengemarkeds-
forening med konstant nettoaktivværdi, jf. forordningens ar-
tikel 2, nr. 11, skal beregne den konstante nettoaktivværdi
pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og, at forskellen
mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapita-
landel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal
beregnes, overvåges løbende og offentliggøres dagligt på
pengemarkedsforeningens hjemmeside.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markedsforeningen undlader at beregne den konstante netto-
aktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og of-
fentliggøre den mindst dagligt på pengemarkedsforeningens
hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette
er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi
pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal doku-
menteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
98
Artikel 32, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at en pengemarkedsforening med netto-
aktivværdi med lav volatilitet skal beregne den konstante
nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt
og, at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr.
andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller
kapitalandel skal beregnes, overvåges løbende og offentlig-
gøres dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markedsforeningen undlader at beregne den konstante netto-
aktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og of-
fentliggøre den mindst dagligt på pengemarkedsforeningens
hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette
er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi
pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal doku-
menteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 33 i forordningen om pengemarkedsforeninger fore-
skriver, hvorledes pengemarkedsforeninger skal fastsætte
kurserne for udstedelser og indløsninger af andele i deres
forening.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening fastsætter en udstedelses- eller indløs-
ningskurs, der ikke opfylder kravene i bestemmelsen. Det
vil være objektivt konstaterbart, om udstedelses- eller ind-
løsningskursen opfylder kravene, fordi beregningen skal do-
kumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 34, stk. 1 og 3, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at forvalteren af en statsgældsbaseret
pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller
af en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav
volatilitet skal indføre, implementere og konsekvent anven-
de forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsproce-
durer til kontrol af de ugentlige likviditetstærskler, der gæl-
der for sådanne pengemarkedsforeninger samt hvilke hand-
linger pengemarkedsforeningerne skal foretage sig, hvis li-
kviditetstærsklerne overskrides.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis forvalte-
ren af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med kon-
stant nettoaktivværdi ikke har og ikke anvender en forsvar-
lig og omhyggelig likviditetsforvaltningsprocedure. Det vil
være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en
sådan pengemarkedsforening har og anvender en sådan li-
kviditetsforvaltningsprocedure, fordi den og dens anvendel-
se skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 35, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger forbyder en pengemarkedsforening at modtage ekstern
støtte.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening modtager støtte fra f.eks. en tilknyttet
distributør. En sådan overtrædelse vil ikke altid være objek-
tiv konstaterbar i alle tilfælde. I så tilfælde vil det være op til
myndighederne at løfte bevisbyrden for overtrædelse.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 36 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at en pengemarkedsforening regelmæssigt skal of-
fentliggøre en række oplysninger om foreningen, dens inve-
steringer og om risikoen ved investering i pengemarkedsfor-
eningen. Det er bl.a. oplysning om hvilken type pengemar-
kedsforening, den er ifølge forordningens artikel 3, stk. 1.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening undlader at offentliggøre f.eks., hvilken
type pengemarkedsforening, den er ifølge forordningens ar-
tikel 3, stk. 1. En sådan overtrædelse vil være objektiv kon-
staterbar, fordi offentliggørelsen skal kunne dokumenteres.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Artikel 37, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at forvalteren af pengemarkedsforenin-
ger for hver pengemarkedsforening, som den pågældende
forvalter, skal indberette nærmere angivne oplysninger til
99
pengemarkedsforeningens kompetente myndighed mindst
hvert kvartal. Det kan f.eks. være resultaterne af stressteste-
ne.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening undlader at indberette f.eks., resultaterne
af stresstestene til myndighederne. En sådan overtrædelse
vil være objektiv konstaterbar, fordi myndighederne ikke vil
have modtaget indberetningerne.
Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågæl-
dende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltnings-
selskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer
af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdi-
papirfonden.
Artikel 44, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at eksisterende investeringsinstitutter, der
investerer i aktiver med kort løbetid, og som har som særligt
eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemar-
kedsrenten eller at bevare værdien af investeringen, senest
den 21. januar 2019 skal indgive en ansøgning til pengemar-
kedsforeningens kompetente myndighed vedlagt al doku-
mentation, der er nødvendig for at dokumentere, at de over-
holder bestemmelserne i forordningen.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et eksi-
sterende investeringsinstitut, undlader at indgive en ansøg-
ning til Finanstilsynet senest den 21. januar 2019, om god-
kendelse som pengemarkedsforening i overensstemmelse
med forordningen. En sådan overtrædelse vil være objektiv
konstaterbar, når Finanstilsynet konstaterer, at investerings-
instituttet ikke har indgivet en sådan ansøgning.
Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktio-
nen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investe-
ringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssub-
jektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investe-
ringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.
Til § 6
Til nr. 1 (fodnoten til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.’s titel)
Med lovforslaget nyaffattes fodnoten til lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m. v.
Pengemarkedsforeningsforordningen gælder umiddelbart i
Danmark og skal ikke gennemføres i national lovgivning.
Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres reg-
ler i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, som
sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med over-
holdelse af forordningen, jf. bl.a. pkt. 2.8. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte fodnoten til
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m. v.)
§ 3 i FAIF-loven indeholder definitioner af begreber, som
bruges i loven.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 med definition af en al-
ternativ investeringsfond med variabel kapital (AIF-SI-
KAV), hvorved forstås en alternativ investeringsfond stiftet
i medfør af afsnit VIII, som et selskab med en eller flere in-
vestorer, hvis vedtægter angiver, at foreningen er en AIF-SI-
KAV, og som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til
at administrere alternative investeringsfonde, som har an-
svaret for at forvalte AIF-SIKAV’en.
Selskabstypen AIF-SIKAV svarer til selskabstypen SI-
KAV’er i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til §
3, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. må SIKAV’er
alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og
pligt til at bruge betegnelsen SIKAV, hvorfor det er nødven-
digt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype,
når den anvendes til brug for etableringen af en alternativ in-
vesteringsfond.
Afsnit VIII indeholder strukturbestemmelser for kapitalfor-
eninger. En kapitalforening defineres i § 3, nr. 11, i FAIF-
loven som en alternativ investeringsfond stiftet i medfør af
lovens afsnit VIII, som en forening med en eller flere inve-
storer, hvis formål er at skabe et afkast til foreningens inve-
storer i likvide midler, herunder valuta, eller finansielle in-
strumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed
og som forvaltes af en forvalter, der har tilladelse til at ad-
ministrere alternative investeringsfonde.
Kravet om, at en AIF-SIKAV skal udpege en forvalter til
administration af AIF-SIKAV’en, svarer til, at en SIKAV
omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. skal udpege
et investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-
skab til administration af SIKAV’en. En forvalter kan få til-
ladelse til at administrere alternative investeringsfonde i
medfør af § 11 i FAIF-loven. Ifølge § 10 a i lov om finansiel
virksomhed kan et investeringsforvaltningsselskab desuden
forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, hvis sel-
skabet får tilladelse hertil i medfør af § 11 i FAIF-loven.
En AIF-SIKAV har alene en bestyrelse og ingen direktion.
Der er ingen begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-SIKAV
må investere i. Investorerne kan derfor i vedtægterne for for-
eningen selv fastsætte hvilke typer af aktiver fonden må in-
vestere i.
100
En vigtig forskel mellem en AIF-SIKAV og en kapitalfor-
ening er, at en kapitalforening kun må investere i finansiel-
ler instrumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virk-
somhed samt likvide midler herunder valuta, hvorimod der
ikke foreslås begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-SIKAV
kan investere i. Det kan således fastsættes i vedtægterne for
en AIF-SIKAV, hvilke aktiver den kan investere i. Dermed
kan selskabstypen AIF-SIKAV anvendes til at etablere en
europæisk langsigtet investeringsfond (ELTIF), som skal
kunne investere både i ejerandele og fysiske aktiver samt fo-
retage udlån.
Det foreslås desuden at indsætte et nyt nr. 13 med definition
af en AIF-værdipapirfond, hvorved forstås en alternativ in-
vesteringsfond som er en økonomisk enhed, der ikke er en
juridisk enhed, som er etableret af en forvalter af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alter-
native investeringsfonde og hvis fondsbestemmelser angi-
ver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.
Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfon-
de i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens
§ 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for
danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen
værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en an-
den betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til
brug for etableringen af en alternativ investeringsfond.
En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk
enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-
værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan væ-
re part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledel-
se. Rent juridisk bliver en AIF-værdipapirfond en del af den
FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den
en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en AIF-
værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for inve-
storerne og, de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige
midler.
En AIF-værdipapirfond vil kun kunne etableres af bestyrel-
sen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der har til-
ladelse til at administrere alternative investeringsfonde i
medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde eller af et investeringsselskab, der har en sådan
tilladelse, jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed.
Forvalterens bestyrelse vil som den øverste myndighed skul-
le træffe beslutninger om en AIF-værdipapirfonds forhold
f.eks. ændring af fondsbestemmelserne og ophør. Forvalte-
ren vil udgøre den daglige ledelse i en AIF-værdipapirfond,
da den ikke vil kunne have sin egen direktion. Et særligt
kendetegn ved en AIF-værdipapirfond vil være, at investo-
rerne ikke får nogen indflydelse på ledelsen af AIF-værdipa-
pirfonden, således som de har i både kapitalforeninger og i
AIF-SIKAV’er.
Der er ingen begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-værdi-
papirfond må investere i, men der vil ikke være noget til
hindre for, at det i vedtægterne for fonden fastsættes hvilke
typer af aktiver fonden må investere i. Dermed kan en AIF-
værdipapirfond anvendes til at etablere en europæisk lang-
sigtet investeringsfond (ELTIF), som skal kunne investere
både i ejerandele og fysiske aktiver samt foretage udlån.
Til nr. 3 (§ 6, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde)
I § 6, stk. 2 henvises til § 3, stk. 1, nr. 27.
Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3,
stk. 1, ændres henvisningen i § 6, stk. 2, fra § 3, stk. 1, nr. 27
til § 3, stk. 1, nr. 29.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde)
I § 11, stk. 6, henvises til § 3, stk. 1, nr. 38.
Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3,
stk. 1, ændres henvisningen i § 11, stk. 6, fra § 3, stk. 1, nr.
38 til § 3, stk. 1, nr. 40.
Til nr. 5 (§ 17, nr. 7 i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde)
Finanstilsynet vil inddrage en tilladelse for en forvalter af
alternative investeringsfonde, helt eller delvis, herunder for-
byde markedsføring af de alternative investeringsfonde, hvis
en forvalter f.eks. ikke længere overholder betingelserne for
at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra
a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller hvis forvalte-
ren ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af an-
den lovgivning.
Med dette lovforslags § 6, nr. 6, indsættes et nyt nummer i §
17 i FAIF-loven, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en
tilladelse for en forvalter af alternative investeringsfonde,
der har direkte kundekontakt, hvis forvalteren ikke overhol-
der reglerne i hvidvaskloven.
Som følge heraf foreslås en mindre konsekvensændring i §
17, stk. 1, nr. 7, i FAIF-loven.
Ændringen er af lovteknisk karakter. Der tiltænkes ingen
ændring i den gældende retstilstand.
Til nr. 6 (§ 17, nr. 8 i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde)
101
Det følger af § 17 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., at Finanstilsynet inddrager en forvalter af
alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt
eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternati-
ve investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en for-
valter anmoder om dette, har opnået tilladelsen på baggrund
af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis, ikke læn-
gere opfylder betingelserne for at få en tilladelse, gør sig
skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne
lov eller af regler, der er udstedt i medfør af loven, ikke gør
brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens
meddelelse, ikke udøver aktiviteter omfattet af tilladelsen til
at forvalte alternative investeringsfonde i en periode på over
6 måneder, ikke længere overholder betingelserne for at ud-
øve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, så-
fremt forvalteren har tilladelse hertil, eller ikke længere kan
opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.
Det foreslås med tilføjelsen af et nyt nr. 8, at Finanstilsynet
kan inddrage en forvalter af alternative investeringsfondes
tilladelse, hvis forvalteren gør sig skyldig i grove eller gen-
tagne overtrædelser af hvidvaskloven.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at
inddrage en virksomheds tilladelse som forvalter af alterna-
tive investeringsfonde som følge af virksomhedens grove el-
ler gentagne overtrædelse af hvidvaskloven. Virksomheden
skal indstille sin drift inden for den frist, som Finanstilsynet
fastsætter i sin afgørelse om inddragelse af tilladelsen.
Muligheden for at inddrage en forvalter af alternative inve-
steringsfondes tilladelse, foreslås indført for at styrke Fi-
nanstilsynets mulighed for at sikre, at hvidvaskloven over-
holdes af virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.
Virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet har således en
væsentlig samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det
finansielle system ikke misbruges til hvidvask af penge eller
til terrorfinansiering, og at tilliden til det finansielle system
derved skades.
Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning,
idet virksomheden ved en inddragelse af sin tilladelse mister
muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse
til.
Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om gro-
ve eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil
typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til berig-
tigelse af forholdet, og dette ikke er sket.
Det må som udgangspunkt forudsættes, at en mindre indgri-
bende reaktion anvendes over for virksomheden, før tilladel-
sen inddrages. Kan forholdene i virksomheden rettes op ved
en mindre indgribende reaktion, end at trække virksomhe-
dens tilladelse og kan tilliden til den finansielle sektor opret-
holdes, skal den mindre reaktion vælges. En mildere reak-
tion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at
virksomheden retter op på de kritisable forhold i virksomhe-
den, eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af
virksomhedens hvidvaskansvarlige eller direktør eller påbud
om nedlæggelse af bestyrelseshverv.
En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsæt-
telse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvid-vaskloven § 51 a,
som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som ud-
gangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der
kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for
Erhvervsankenævnet i medfør af § 189 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Til nr. 7 ( §28, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde)
I § 28, stk. 4, henvises til § 3, stk. 1, nr. 27.
Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3,
stk. 1, ændres henvisningerne i § 28, stk. 4, fra § 3, stk. 1,
nr. 27 til § 3, stk. 1, nr. 29.
Til nr. 8 (Overskriften til afsnit VIII, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m. v.)
Overskriften til det gældende afsnit VIII i FAIF-loven er
”Strukturbestemmelser for kapitalforeninger”.
Det foreslås at ændre overskriften til ”Afsnit VIII. Struktur-
bestemmelser for kapitalforeninger« til »Strukturbestemmel-
ser for kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er og AIF-værdipa-
pirfonde”.
Den foreslåede ændring er en følge af at der indføres en ad-
gang til også at etablere alternative investeringsfonde som
AIF-SIKAV’ER og AIF-værdipapirfonde. Disse nye selska-
bstyper foreslås omfattet af strukturbestemmelserne i afsnit
VIII. Formålet med ændringen er således at præcisere, at
reglerne i afsnit VIII tillige gælder for de nye selskabstyper.
Til nr. 9 (§ 133, stk. 1,1. pkt., i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m. v.)
I henhold til § 133, stk. 1, i FAIF-loven kan en kapitalfor-
ening stiftes af en eller flere stiftere. Både fysiske og juridi-
ske personer og offentlige myndigheder, som har den for-
nødne handleevne og retsevne, kan stifte en kapitalforening.
Personligt drevne virksomheder kan således ikke stifte en
102
kapitalforening. Der stilles ikke særlige krav til en stifters
nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs. Kravet om retsevne in-
debærer eksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som
selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået rets-
evne, ikke kan være stifter af en kapitalforening. Et kapital-
selskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftel-
sen er registreret i Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås at ændre § 133, stk. 1, 1. pkt., så det fremgår, at
bestemmelsen tillige finder anvendelse på en AIF-SIKAV.
Forslaget betyder, at der vil være de samme krav til stiftere
af AIF-SIKAV’er, som der er til stiftere af kapitalforenin-
ger. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det
foreslås, at alternative investeringsfonde også skal kunne
etableres som AIF-SIKAV’er.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133 stk. 1, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 164.
Til nr. 10 (§ 133, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m. v.)
I henhold til § 133, stk. 2, i FAIF-loven skal kapitalforenin-
gens stifterne underskrive et stiftelsesdokument, som skal
indeholde foreningens vedtægter. Der er ikke andre krav til
indholdet af stiftelsesdokumentet og vedtægterne end hvad
der følger af lovens § 134, stk. 1 og 2, og § 137, stk. 1. I
henhold til § 134, stk. 1, skal vedtægterne indeholde vilkår
om, at foreningens kapital kan variere. Efter § 134, stk. 2,
skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, hvordan for-
eningen kan opdeles i afdelinger baseret på en bestemt del af
aktiverne. Efter § 137, stk. 1, skal vedtægterne indeholde
bestemmelser om, at når afdelingerne kan opdeles i andels-
klasser så kan bestyrelsen opdele nyetablerede afdelinger i
andelsklasser, og at bestyrelsen kan opdele en eksisterende
afdeling i andelsklasser efter investorernes beslutning herom
på en generalforsamling. Stiftelsesdokumentet skal som mi-
nimum udtrykke stifternes vilje til stiftelse af kapitalforenin-
gen.
Der er som udgangspunkt ikke krav om afholdelse af stiften-
de generalforsamling. Hvis stifterne ikke i forbindelse med
stiftelsen har foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal
stifterne dog senest to uger fra underskrivelsen af stiftelses-
dokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse
og revisor.
Det foreslås at ændre § 133, stk. 2, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige finder anvendelse på en AIF-SIKAV.
Forslaget betyder, at der vil være samme krav til stiftelses-
dokumentet, valg af bestyrelse og afholdelse af generalfor-
samling for en AIF-SIKAV, som der er til stiftelsesdoku-
mentet for en kapitalforening.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 132 stk. 2, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 164.
Til nr. 11 (§ 133, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter en AIF-vær-
dipapirfond alene kan etableres af en forvalter af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alter-
native investeringsfonde.
Da en AIF-værdipapirfond ikke er en juridisk enhed, skal
den ikke stiftes som en kapitalforening eller en AIF-SIKAV.
Den etableres i stedet ved, at forvalterens bestyrelse træffer
beslutning herom. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ik-
ke er en juridisk person, der kan være part i retssager og, at
den ikke har en selvstændig ledelse. Rent juridisk er en AIF-
værdipapirfond en del af den FAIF, der har oprettet den.
Økonomisk derimod er den en selvstændig enhed, og de
midler, som tilhørere en AIF-værdipapirfond, skal alene an-
vendes til fordel for investorerne og, de skal holdes adskilte
fra FAIF’ens øvrige midler.
En forvalter kan få tilladelse til at administrere alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i FAIF-loven. Ifølge § 10
a i lov om finansiel virksomhed kan et investeringsforvalt-
ningsselskab desuden forvalte en eller flere alternative inve-
steringsfonde, hvis selskabet får tilladelse hertil i medfør af
§ 11 i FAIF-loven.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås,
at alternative investeringsfonde også skal kunne etableres
som AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Til nr. 12 (§ 134, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m. v.)
Ifølge den gældende § 134, stk.1, i FAIF-loven kan en kapi-
talforenings foreningskapital variere på de vilkår, der er
fastsat i foreningens vedtægter. Enhver, der ejer en andel i
en afdeling i en kapitalforening, er investor i kapitalforenin-
gen og i afdelingen.
Lovens § 134, stk. 2, indeholder et krav om, at kapitalfor-
eninger skal organiseres med en eller flere afdelinger. Hver
afdeling skal være baseret på en bestemt del af aktiverne.
Det betyder, at man altid ved hvilke aktiver der tilhører en
afdeling. Medmindre andet fremgår af vedtægterne, er det
bestyrelsen, der kan etablere nye afdelinger og foretage de
hermed forbundne ændringer af vedtægterne.
Det foreslås at nyaffatte § 134, stk. 1, hvorefter en kapital-
forening eller en AIF-SIKAV efter § 134, stk. 1, 1. pkt. skal
have en forenings- eller selskabskapital. Kapitalen kan vari-
103
ere i henhold til de nærmere bestemmelser, som er fastsat
herom i vedtægterne.
I § 134, stk. 1, 2. pkt. foreslås, at en AIF-værdipapirfond
skal have en fondskapital. Fondskapitalen kan variere i hen-
hold til de nærmere bestemmelser, som er fastsat herom i
fondsbestemmelserne.
I § 134, stk. 1, 3. pkt. foreslås, at enhver, der ejer en andel i
en afdeling i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en
AIF-værdipapirfond, er investor i kapitalforeningen, AIF-
SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden og afdelingen.
Vedtægterne for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV og
fondsbestemmelserne for en AIF-værdipapirfond skal angi-
ve de vilkår, hvorpå forenings-, selskabs- eller fondskapita-
len kan variere. Denne variation fremkommer ved, at der
udstedes nye andele eller indløses andele fra investorerne.
Der vil således komme til at gælde de samme regler for
AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde om kapital og om,
hvem der er investor, som der i dag gælder for kapitalfor-
eninger.
Med forslaget bliver AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfon-
de omfattet af § 134, stk. 1.
Det foreslås desuden at nyaffatte § 134, stk. 2, hvorefter ka-
pitalforeninger, AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde
skal organiseres med en eller flere afdelinger. Hvis der etab-
leres flere afdelinger skal hver afdeling være basere på en
bestemt del af aktiverne efter vedtægternes eller fondsbe-
stemmelsernes bestemmelser herom. Bestyrelsen for en ka-
pitalforening eller en AIF-SIKAV kan etablere nye afdelin-
ger og foretage hermed forbundne vedtægtsændringer, med-
mindre andet fremgår af vedtægterne. Bestyrelsen for en
AIF-værdipapirfonds forvalter kan etablere nye afdelinger,
medmindre andet fremgår af fondsbestemmelserne.
Vedtægterne for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV og
fondsbestemmelserne for en AIF-værdipapirfond skal inde-
holde bestemmelser om, hvordan foreningen eller fonden
kan opdeles i afdelinger baseret på en bestemt del af aktiver-
ne. Der vil således komme til at gælde de samme regler for
AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde om opdeling i og
etablering af afdelinger, som der i dag gælder for kapitalfor-
eninger.
Hver afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, men ikke
en juridisk enhed. Det betyder, at en afdeling ikke er en ju-
ridisk person, der kan være part i retssager og, at den ikke
har en selvstændig ledelse. Rent juridisk er afdelingen en del
af den kapitalforening, AIF-SIKAV eller for AIF-værdipa-
pirfondes vedkommende den FAIF, hvori den er oprettet.
Økonomisk derimod er afdelingen en selvstændig enhed, og
de midler, som tilhørere en afdeling, skal alene anvendes til
fordel for investorerne i den pågældende afdeling og, de skal
holdes adskilte fra kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller
AIF-værdipapirfondens øvrige midler.
Investorer i en afdeling af en kapitalforening, AIF-SIKAV
eller AIF-værdipapirfond har derfor ikke nogen økonomisk
interesse i afdelinger, som de ikke har investeret i.
Til nr. 13 (§ 134, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m. v.)
Den gældende § 134, stk. 3, i FAIF-loven regulerer de en-
kelte afdelingers hæftelse. Hver afdeling hæfter kun for de-
res egne forpligtelser og sin andel af de omkostninger, der er
fælles for alle afdelingerne i en kapitalforening. En afdeling
hæfter dog også subsidiært og solidarisk for andre afdelin-
gers andele af fællesomkostninger, hvis der ved en retslig
opfølgning er konstateret, at de pågældende afdelinger ikke
kan opfylde deres forpligtelser til at betale deres andel af
fællesomkostningerne.
Det foreslås, at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-
værdipapirfond. Forslaget betyder, at reglerne om hæftelse
mellem afdelingerne i en kapitalforeningen også vil gælde
mellem afdelingerne i AIF-SIKAV’er og mellem afdelinger-
ne i AIF-værdipapirfonde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133, stk. 3, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 164.
Til nr. 14 (§ 134, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Ifølge den gældende § 134, stk. 4, i FAIF-loven kan en afde-
ling opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser
herom.
Det foreslås, at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige finder anvendelse, hvis muligheden for
opdelingen i andelsklasser fremgår af fondsbestemmelserne
for en AIF-værdipapirfond. AIF-SIKAV’er har vedtægter li-
gesom kapitalforeninger. De er derfor omfattet af ordlyden
af bestemmelsen som den er affattet i dag.
Herefter vil der gælde de samme regler for opdeling i an-
delsklasser af afdelinger i kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er
og AIF-værdipapirfonde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133 stk. 4, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 164.
104
Til nr. 15 (§ 134, stk. 5, 1. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
I henhold til § 134, stk. 5, i FAIF-loven hæfter en investor i
en afdeling ikke personligt for kapitalforeningens eller afde-
lingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit ind-
skud.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige finder anvendelse på AIF-SIKAV’er og
AIF-værdipapirfonde. Derved udvides de regler, der gælder
for investorernes hæftelse i kapitalforeninger, til også at
gælde for hæftelsen i AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfon-
de.
Til nr. 16 (§ 134, stk. 6 og 7, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
I henhold til den gældende § 134, stk. 6, i FAIF-loven skal
alle investorer i en kapitalforening have samme rettigheder,
for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i
kapitalforeningen. Alle investorer i en afdeling skal have de
samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene ve-
drører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2.
pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser,
udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af
regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor dog
skal have mindst én stemme.
Det følger desuden af den gældende § 134, stk. 7, at det skal
fremgå af en kapitalforenings vedtægter, efter hvilke regn-
skabsregler kapitalforeningen vil aflægge årsrapport.
Det foreslås at nyaffatte § 134, stk. 6. I § 134, stk. 6, 1. pkt.
foreslås, at alle investorer i en kapitalforening, en AIF-SI-
KAV eller en AIF-værdipapirfond skal have de samme ret-
tigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle inve-
storerne i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-vær-
dipapirfonden.
I § 134, stk. 6, 2. pkt. foreslås, at alle investorer i en afdeling
skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold,
som alene vedrører investorerne i afdelingen.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af eta-
blering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til ud-
bytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning,
idet enhver investor i en kapitalforening eller en AIF-SI-
KAV dog skal have mindst én stemme.
Bestemmelsen sikrer, at alle investorer i en kapitalforening
eller en AIF-SIKAV, uanset hvilken eller hvilke afdelinger
investoren har investeret i, har de samme rettigheder for så
vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som
vedrører alle investorerne i en kapitalforening eller en AIF-
SIKAV, f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrel-
sesmedlemmer. Det foreslås endvidere, at alle investorer i
en afdeling skal have de samme rettigheder for så vidt angår
forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen.
Forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrører
alle investorerne i en kapitalforening eller AIF-SIKAV er
f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmed-
lemmer.
Forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen kunne
f.eks. være udbytteprocenten i den pågældende afdeling.
Som udgangspunkt skal principperne om samme rettigheder
på henholdsvis foreningsniveau og afdelingsniveau forstås
som samme rettigheder pr. andel. Har en investor således
dobbelt så mange andele som en anden investorer, har først-
nævnte også dobbelt så mange stemmer. Udgangspunktet
kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udste-
delse af andele uden ret til udbytte (f.eks. kupon) og fastsæt-
telse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver inve-
stor dog skal have mindst én stemme.
Investorerne i AIF-værdipapirfonde har ikke stemmeret i
spørgsmål om AIF-værdipapirfondens forhold, fordi der ik-
ke er nogen medlemsindflydelse i AIF-værdipapirfonde, så-
ledes som der er i både kapitalforeninger og i AIF-SI-
KAV’er. Fonden ledes af fondens forvalter og investorerne
har ingen indflydelse på dens drift.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af eta-
blering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til ud-
bytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning,
idet enhver investor i en kapitalforening eller en AIF-SI-
KAV dog skal have mindst én stemme. Det vil f.eks. kom-
me til at betyde, at det kun er investorerne i en andelsklasse,
der kan stemme om forhold der er specifikke for den pågæl-
dende andelsklasse.
Hensigten med nyaffattelsen har været at udvide anvendel-
sesområdet for bestemmelsen, så den også gælder for AIF-
SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Det foreslås desuden at nyaffatte § 134, stk. 7, hvorefter det
skal fremgå af en kapitalforenings eller en AIF-SIKAV’s
vedtægter eller af en AIF-værdipapirfonds fondsbestemmel-
ser, efter hvilke regnskabsregler kapitalforeningen, AIF-SI-
KAV’en eller AIF-værdipapirfonden vil aflægge årsrapport.
Hovedreglen er at selskaber m.v. aflægger årsrapport i hen-
hold til årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af
10. december 2015 (årsregnskabsloven). Finansielle virk-
somheder under tilsyn af Finanstilsynet skal dog som hoved-
regel aflægge årsregnskab efter Finanstilsynets bekendtgø-
105
relse om finansielle rapporter for den relevante type virk-
somhed. F.eks. skal pengeinstitutter aflægge regnskab efter
Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Der stilles ikke særlige krav til, hvilke regler en alternativ
investeringsfond skal aflægge regnskab efter. Det vil afhæn-
ge af, hvilken juridisk form fonden har. Er den f.eks. et ak-
tieselskab, skal den aflægge regnskab efter årsregnskabslo-
ven. For kapitalforeningers, AIF-SIKAV’ers og AIF-værdi-
papirfondes vedkommende er der mulighed for at aflægge
regnskab efter årsregnskabsloven eller efter Finanstilsynets
regnskabsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 281 af 26.
marts 2014.
Det vil være generalforsamlingen i en kapitalforening eller i
en AIF-SIKAV, der som øverste myndighed træffer beslut-
ning om, hvilke regler en alternativ investeringsfond skal af-
lægge regnskab efter. Tilsvarende vil det være bestyrelsen
for forvalteren for en AIF-værdipapirfond, der som øverste
myndighed træffer beslutning om, hvilke regler AIF-værdi-
papirfonden skal aflægge regnskab efter.
Ligesom det er gældende for kapitalforeninger, skal der ikke
ske indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.
Til nr. 17 (§ 135 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
I henhold til den gældende § 135, stk. 1, i FAIF-loven har
kapitalforeninger eneret til at benytte betegnelsen kapitalfor-
ening i deres navn. En kapitalforenings forvalter udgør kapi-
talforeningens daglige ledelse, jf. § 135, stk. 2, i loven.
Det foreslås at nyaffatte § 135, så bestemmelsen udvides til
også at gælde for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Det foreslås i stk. 1, at en kapitalforening har eneret og pligt
til i deres navn at benytte begrebet kapitalforening.
Det foreslås i stk. 2, at en AIF-SIKAV har eneret og pligt til
i deres navn at benytte begrebet AIF-SIKAV eller alternativ
investeringsfond med variabel kapital.
Det foreslås i stk. 3, at en AIF-værdipapirfond har eneret og
har pligt til i deres navn at benytte begrebet AIF-værdipapir-
fond.
Bestemmelserne i stk. 1-3 skal sikre, at en kapitalforening,
AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond entydigt kan identi-
ficeres som en sådan, ikke mindst af hensyn til Erhvervssty-
relsens registrering af kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er,
men også af hensyn til deres andre interessenter. Bestem-
melserne er ikke til hinder for, at en kapitalforening, AIF-
SIKAV eller en AIF-værdipapirfond i sit navn f.eks. også
angiver, at den er en hedgeforening eller en hedgefond, idet
denne betegnelse frit kan anvendes efter ophævelse af enere-
tten til denne betegnelse i lov om investeringsforeninger
m.v.
Det foreslås i stk. 4, at en kapitalforenings, AIF-SIKAV’s
eller AIF-værdipapirfonds forvalter udgør foreningens eller
fondens daglige ledelse.
Det betyder, at der for disse selskabsformer skal udpeges en
forvalter eller et investeringsforvaltningsselskab, der har til-
ladelse til at administrere sådanne alternative investerings-
fonde. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller en AIF-værdi-
papirfond kan ikke selv ansætte personale til at forvalte for-
eningen.
Til nr. 18 (§ 136, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Ifølge den gældende § 136, stk. 1, i FAIF-loven skal en ka-
pitalforenings forvalter, når kapitalforeningen er stiftet, an-
melde den til registrering i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen
skal vedlægges et eksemplar af kapitalforeningens stiftelses-
dokument og vedtægter.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.
I § 136, stk. 1, 1. pkt. foreslås, at når en kapitalforening eller
AIF-SIKAV er stiftet eller AIF-værdipapirfond etableret,
skal forvalteren foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.
I § 136, stk. 1, 2. pkt. foreslås, at, anmeldelsen af en kapital-
forening eller en AIF-SIKAV skal vedlægges et eksemplar
af kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens stiftelsesdoku-
ment og vedtægter.
Derved udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen, så
den også gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfon-
de.
Det kan bemærkes, at Erhvervsstyrelsen herefter vil registre-
re kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en og tildele forenin-
gen et CVR-nr. Ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen inde-
står forvalteren for, at kapitalforeningen eller AIF-SI-
KAV’en lever op til kravene for kapitalforeninger eller AIF-
SIKAV’er på anmeldelsestidspunktet, herunder at forenin-
gens eller fondens formål er at skabe et afkast til sine inve-
storer ved investering i de aktiver som den må investere i, at
kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens vedtægter angiver,
de er en kapitalforening henholdsvis en AIF-SIKAV, at ka-
pitalforeningen eller AIF-SIKAV’ene har udpeget en forval-
ter, der har tilladelse til at administrere alternative investe-
ringsfonde, og at kapitalforeningen har angivet »kapitalfor-
106
ening« i kapitalforeningens navn, at AIF-SIKAV’en har an-
givet »AIF-SIKAV« i AIF-SIKAV’ens navn.
Til nr. 19 (§ 136, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
I henhold til § 136, stk. 2, i FAIF-loven kan en kapitalfor-
ening, som endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, ik-
ke erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Kapitalfor-
eningen kan heller ikke være part i retssager bortset fra
søgsmål om stiftelsen og har således ikke retsevne, før den
bliver registreret i Erhvervsstyrelsen. Det er en følge af, at
kapitalforeningen ikke bliver en selvstændig juridisk eller
økonomisk enhed før den er registreret.
Det foreslås at ændre stk. 2, 1. pkt., så tidspunktet for, hvor-
når kapitalforeningen kan erhverve retsevne, er det samme
for AIF-SIKAV’er.
Det bemærkes, at en AIF-værdipapirfond alene bliver en
selvstændig økonomisk enhed efter stiftelsen, og at den ikke
skal registreres i Erhvervsstyrelsen, fordi den ikke er en ju-
ridisk enhed. Juridisk er den en del af den FAIF, som admi-
nistrerer den, derfor får de ikke retsevne.
Det foreslås desuden at ændre stk. 2, 2. pkt., så tidspunktet
for, hvornår kapitalforeningen kan være part i retssager bort-
set fra søgsmål om stiftelsen, tillige gælder for en AIF-SI-
KAV.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 2, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 166.
Til nr. 20 (§ 136, stk. 3, 1.pkt., i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det følger af § 136, stk. 3, i FAIF-loven, at de, der har ind-
gået eller som har et medansvar for en forpligtigelse, der er
indgået på vegne af kapitalforeningen inden den er registre-
ret, hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk her-
for. Ved registreringen overtager kapitalforeningen disse
forpligtelser.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 3, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 166.
Til nr. 21 (§ 136, stk. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
I henhold til den gældende § 136, stk. 4, i FAIF-loven skal
en kapitalforenings forvalter anmelde ændringer i kapitalfor-
eningens vedtægter til Erhvervsstyrelsen, der foretager de
fornødne registreringer.
Det følger af § 136, stk. 5, i loven, at selskabslovens kapitel
2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 finder anvendelse på
kapitalforeninger med de fornødne tilpasninger. Uanset be-
stemmelsen i § 9, stk. 1, i selskabsloven skal anmeldelse af
vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen, se-
nest 4 uger efter at beslutningen om at ændre vedtægterne er
truffet.
Det foreslås at nyaffatte § 136, stk. 4, således at når en kapi-
talforening eller en AIF-SIKAV har ændret sine vedtægter,
skal kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter an-
melde ændringerne til Erhvervsstyrelsen, der foretager de
nødvendige registreringer. Herved udvides bestemmelsen til
også at gælde for AIF-SIKAV’er.
Erhvervsstyrelsen gør vedtægterne offentligt tilgængelige i
styrelsens it-system, og det sikres derfor, at det løbende er
de seneste vedtægter, der er tilgængelige.
Det foreslås desuden at nyaffatte § 136, stk. 5, hvorefter sel-
skabslovens kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371
finder anvendelse på kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er med
de fornødne tilpasninger. Uanset bestemmelsen i selskabslo-
vens § 9, stk. 1, skal anmeldelse af vedtægtsændringer være
modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslut-
ningen om ændringen er truffet. Derved udvides den gæl-
dende regel til også at omfatte AIF-SIKAV’er.
Selskabslovens regler finder anvendelse med de fornødne
tilpasninger, fordi kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er ikke er
aktieselskaber eller anpartsselskaber. Når reglerne i selska-
bsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det cen-
trale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis kapi-
talforening eller AIF-SIKAV’en og kapitalforeningens, AIF-
SIKAV’ens bestyrelse. Bestemmelsen fastsætter en hjemmel
til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere f.eks. til- og afgang af
medlemmer af ledelsen og revisionen vedrørende disse for-
mer for AIF’er efter de regler, der gælder for registrering af
kapitalselskaber. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter gene-
relle regler for Erhvervsstyrelsens registrering og frister,
mens henvisningerne til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, vedrø-
rer straffebestemmelser og henvisningen i § 371 vedrører
klageadgang. Efter § 366 og § 367, stk. 1 og 4, i selskabslo-
ven kan undladelse af at anmelde forhold til Erhvervsstyrel-
sen straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Der henvises til bemærkningerne til
§§ 9-23, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven,
jf. Folketingstidende 2008-2009, L 170, tillæg A, side 5279.
107
Det foreslås at fristen på fire uger for anmeldelse til registre-
ring kun omfatter vedtægtsændringer, mens andre anmeldel-
ser er omfattet af de almindelige regler for anmeldelse. Det
medfører, at andre anmeldelser til registrering, f.eks. af nye
medlemmer af ledelsen eller en ny revisor, skal anmeldes til
registrering senest to uger efter, at den retsstiftende beslut-
ning er truffet, jf. § 9, stk. 1, i selskabsloven, idet kapitalfor-
eninger og AIF-SIKAV’er her skal følge de almindelige reg-
ler. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforenin-
ger.
Til nr. 22 (§ 136, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 136, stk. 6, i FAIF-loven skal enhver anmel-
delse til Erhvervsstyrelsen, som en forvalter foretager efter
bestemmelserne om kapitalforeninger i denne lov, vedlæg-
ges en erklæring afgivet af forvalteren, hvoraf det fremgår,
at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med bestem-
melserne om kapitalforeninger i denne lov.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
stemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV.
Forslaget betyder, at kravet om, at en anmeldelse til Er-
hvervsstyrelsen skal vedlægges en erklæring om, at de an-
meldte forhold er i overensstemmelse med de gældende reg-
ler på området, også vil gælde for AIF-SIKAV’ere.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 6, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 166.
Til nr. 23 (§ 137, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 137, stk. 1, i FAIF-loven kan bestyrelsen, når
vedtægterne i en kapitalforening indeholder bestemmelser
om, at afdelingerne kan opdeles i andelsklasser, uden videre
opdele afdelingen i andelsklasser ved etableringen af en ny
afdeling uden videre eller opdele en eksisterende afdeling i
andelsklasser efter investorernes beslutning herom på en ge-
neralforsamling.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den
tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at afde-
linger i AIF-SIKAV’er tillige kan opdeles i andelsklasser,
hvis denne mulighed fremgår af AIF-SIKAV’ens vedtægter.
Til nr. 24 (§ 137, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m. v.)
Efter § 137, stk. 1, kan bestyrelsen, når vedtægterne i en ka-
pitalforening indeholder bestemmelser om, at afdelingerne
kan opdeles i andelsklasser, ved etablering af en ny afdeling
uden videre opdele afdelingen i andelsklasser og opdele en
eksisterende afdeling i andelsklasser efter investorernes be-
slutning herom på en generalforsamling.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2. Ifølge den foreslå-
ede bestemmelse vil det være bestyrelsen for AIF-værdipa-
pirfondens forvalter, der træffer beslutninger som nævnt i
stk. 1. Forslaget skyldes, at det er bestyrelsen for en AIF-
værdipapirfonds forvalter, der træffer alle beslutninger ved-
rørende fondens forhold. Det vil herefter være bestyrelsen
for forvalteren af AIF-værdipapirfonden, som træffer beslut-
ning om nye afdelinger skal opdeles i andelsklasser. Det
samme gælder for opdeling af eksisterende afdelinger i an-
delsklasser, fordi der i en AIF-værdipapirfond ikke er nogen
generalforsamling, hvor investorer kan træffe beslutninger
om fondens forhold.
Til nr. 25 (§ 138 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
I henhold til § 138 i FAIF-loven skal en kapitalforening, der
modtager midler fra detailinvestorer, på sin egen eller sin
forvalters hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er
oprettet, og give oplysninger om de karakteristika, der gæl-
der for hver andelsklasse samt om principperne for fordeling
af omkostninger mellem andelsklasserne.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den
tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.
Forslaget betyder, at AIF-SIKAV’ere og AIF-værdipapir-
fonde får en tilsvarende forpligtelse til at offentliggøre op-
lysninger om oprettede andelsklasser, hvis de modtager mid-
ler fra detailinvestorer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 137, i lov nr.
598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175
som fremsat, side 166.
Til nr. 26 (§ 139, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 139, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsforvaltere m.v. har kapitalforeningen hjemsted
det samme sted som forvalteren, hvis en kapitalforening har
udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med
hjemsted (hovedkontor) i Danmark.
Det foreslås, at indsætte ordene »eller AIF – SIKAV« efter
ordet »kapitalforening« og »AIF-SIKAV’en « efter ordet
»kapitalforeningen«. Dermed ændres § 139, stk. 1, så det
fremgår, at bestemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV.
AIF-værdipapirfonde foreslås ikke omfattet af bestemmel-
sen, fordi de juridisk er en del, af den forvalter, som har op-
rettet dem. De har derfor automatisk samme hjemsted som
deres forvalter.
108
Til nr. 27 (§ 139, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Det følger af § 139, stk. 2, i loven, at hvis kapitalforeningen
har udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde
med hjemsted (hovedkontor) i et andet land end Danmark,
skal kapitalforeningen indgå aftale med en repræsentant om
repræsentation af kapitalforeningen her i landet. Kapitalfor-
eningen har hjemsted der, hvor repræsentanten har hjemsted
(hovedkontor), og hovedkontor der, hvor forvalteren har ho-
vedkontor.
Der foreslås at ny affatte § 139, stk. 2, således at, hvis en ka-
pitalforening eller en AIF-SIKAV har udpeget en forvalter
af alternative investeringsfonde med hjemsted i et andet
land, skal kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en indgå afta-
le med en repræsentant om repræsentation af kapitalforenin-
gen eller AIF-SIKAV’en her i landet. Kapitalforeningen el-
ler AIF-SIKAV’en har hjemsted der, hvor repræsentanten
har hjemsted, og hovedkontor der, hvor forvalteren har ho-
vedkontor.
Ved hovedkontor forstås det sted, hvor ledelsen har sæde el-
ler hvor størstedelen af de administrative funktioner udføres.
Forslaget indebærer alene at den gældende regel udvides til
at omfatte AIF-SIKAV’er.
En kapitalforening eller en AIF-SIKAV, der er stiftet i Dan-
mark men som administreres i udlandet, kan ikke have
hjemsted i udlandet, fordi den stadig er en dansk kapitalfor-
ening henholdsvis en dansk AIF-SIKAV, der er reguleret af
denne lov. Det er usædvanligt, at hovedkontoret ikke er be-
liggende der, hvor kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en
har sit hjemsted, men det kan være en konsekvens af den
grænseoverskridende administration.
Repræsentanten kan være en advokat m.v. Forslaget skal ses
på baggrund af selskabsretlige principper om, at et selskab
er dansk, når det har hjemsted her i landet. Repræsentanten
repræsenterer kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en i Dan-
mark således, at myndighederne kan kontakte kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en hos repræsentanten.
AIF-værdipapirfonde foreslås ikke omfattet af bestemmel-
sen, fordi de juridisk er en del af den forvalter, som har op-
rettet dem. AIF-værdipapirfonde, der er oprettet af en for-
valter i et andet land kan derfor ikke være en dansk AIF-
værdipapirfond omfattet af denne lov.
Til nr. 28 (§ 140, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Det foreslås at nyaffatte § 140.
Efter den gældende § 140, stk. 1, træffes en beslutning om
likvidation af en afdeling i en kapitalforening af generalfor-
samlingen.
Det foreslås i § 140, stk. 1, at beslutning om likvidation af
en afdeling i en kapitalforening eller AIF-SIKAV træffes af
generalforsamlingen. Beslutning om likvidation af en afde-
ling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for AIF-
værdipapirfondens forvalter, hvorefter også AIF-SIKAV’er
og AIF-værdipapirfonde bliver omfattet af den regel der er
gældende for kapitalforeninger.
Da en AIF-værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk
person udøves de kompetencer, som i en forening er tillagt
generalforsamlingen af værdipapirfondens forvalter. Har en
afdeling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslut-
ning om afvikling i henhold til den foreslåede § 142.
Efter den gældende § 140, stk. 2, skal generalforsamlingens
beslutning om likvidation indeholde en bestemmelse om,
hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrel-
sens og forvalterens sted.
Der foreslås i § 140, stk. 2, at en beslutning om likvidation
skal indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være li-
kvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens
sted.
Det foreslås endvidere, at skifte ordet generalforsamling ud
med begrebet en beslutning. Hermed opnås, at bestemmel-
sen vil kunne finde anvendelse for både kapitalforeninger og
AIF-SIKAV’er, hvor det er generalforsamlingen, der træffer
beslutningen, og AIF-værdipapirfonde, hvor det er forvalte-
rens bestyrelse, der træffer beslutningen.
Efter den gældende § 140, stk. 3, kan likvidator kan til en-
hver tid afsættes af generalforsamlingen.
Der foreslås en nyaffattelse af § 140, stk. 3, for, at den også
skal kunne dække AIF-værdipapirfonde, som ikke har en
generalforsamling. Det foreslås, at likvidator til enhver tid
kan afsættes af kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller af bestyrelsen for AIF-værdipapirfon-
dens forvalter.
Til nr. 29 (§ 141, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 141, stk. 5, i FAIF-loven skal likvidator fore-
stå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, som godken-
des af generalforsamlingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det for kapitalfor-
eningens eller AIF-SIKAV’ens vedkommende er general-
109
forsamlingen og for AIF-værdipapirfondens forvalters
vedkommende er bestyrelsen, der skal godkende likvidati-
onsregnskabet.
Forslaget indebærer alene, at den gældende regel udvides til
at omfatte likvidatorer af AIF-SIKAV’er og AIF-værdipa-
pirfonde.
Til nr. 30 (§ 141, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 141, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsforeninger m.v. anses en kapitalforening for af-
viklet, når likvidation af kapitalforeningens eneste eller sids-
te afdeling er gennemført. Når en kapitalforening er afviklet
i henhold til 1. pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til
Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det af gene-
ralforsamlingen godkendte likvidationsregnskab og en er-
klæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvida-
tionen er gennemført i overensstemmelse med bestemmel-
serne om likvidation i denne lov.
Det foreslås at en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en
AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når likvidation af
foreningens eller fondens eneste eller sidste afdeling er gen-
nemført. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er afviklet
i henhold til 1. pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til
Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det likvida-
tionsregnskab, der er godkendt af generalforsamlingen eller
af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, og en
erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvi-
dationen er gennemført i overensstemmelse med bestemmel-
serne om likvidation i denne lov.
Når kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en er slettet fra Er-
hvervsstyrelsens register, ophører dens juridiske proces og
partsevne. En likvidator pålægges ikke pligt til at anmelde
afviklingen af en AIF-værdipapirfond til Erhvervsstyrelsen,
fordi denne ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen. Når AIF-
værdipapirfonden er slettet fra Erhvervsstyrelsens register,
ophører det som en økonomisk enhed.
Forslaget indebærer alene, at den gældende regel udvides til
at omfatte AIF-SIKAV’er.
Bestemmelsen er nødvendig, da Erhvervsstyrelsen ved be-
handling af anmeldelse om afvikling alene forestår registre-
ring af afviklingen og ikke foretager en materiel prøvelse af
afviklingen.
Til nr. 31 (Overskriften før § 142 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Overskriften før § 142 i FAIF-loven er ”Afvikling af kapi-
talforeninger og afdelinger uden investorer”.
Det foreslås at ændre overskriften til ”Afvikling af kapital-
foreninger, AIF-SIKAV’er, AIF-værdipapirfonde og afde-
linger uden investorer”.
Den foreslåede ændring er en følge af at der indføres en ad-
gang til også at etablere alternative investeringsfonde som
AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde. Disse nye former
foreslås omfattet af muligheden for afvikling i lovens § 142,
når der ikke er investorer i AIF-SIKAV’en eller fonden.
Formålet med ændringen af overskriften er således at præci-
sere, at denne regel tillige gælder for de nye selskabstyper.
Til nr. 32 (§ 142 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Ifølge § 142, stk. 1, i FAIF-loven kan bestyrelsen træffe be-
slutning om afvikling af kapitalforeningen eller afdelingen,
hvis en kapitalforening eller en afdeling aldrig har haft inve-
storer. Når en kapitalforening eller afdeling er afviklet i hen-
hold til stk. 1, skal kapitalforeningens forvalter anmelde af-
viklingen til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte § 142. Forslaget indebærer alene, at
den gældende bestemmelse tillige omfatter AIF-SIKAV’er.
Det foreslås i stk. 1, at hvis en kapitalforening, AIF-SIKAV
eller en afdeling aldrig har haft investorer, kan bestyrelsen
træffe beslutning om afvikling af foreningen, selskabet eller
afdelingen.
En kapitalforening, AIF-SIKAV eller en af deres afdelinger,
der ikke har haft nogen investorer, har ikke nogen investorer
at tage hensyn til ved afvikling af foreningen eller afdelin-
gen, hvorfor likvidationsformen er unødvendig. I øvrigt kan
en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en af deres afdelin-
ger uden investorer ikke afholde en generalforsamling, fordi
der ikke er nogen investorer til at møde op for at træffe be-
slutning om afvikling. Det er derfor naturligt, at det er besty-
relsen, der træffer beslutning om afvikling når en AIF-SI-
KAV eller en afdeling ikke har nogen investorer.
Det foreslås i stk. 2, at når en kapitalforening, en AIF-SI-
KAV eller en afdeling er afviklet i henhold til stk. 1, skal
foreningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde afvik-
lingen til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen skal derefter
afregistrere kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en.
Til nr. 33 (§ 143, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
I henhold til § 143, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. træffes beslutningen om af-
vikling af en andelsklasse i en kapitalforening af andelsklas-
sens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2.
110
Det foreslås at indsætte »en kapitalforening« efter »eller en
AIF-SIKAV« i § 143, stk. 1, 1. pkt.
Efter forslaget skal beslutningen om afvikling af en andels-
klasse i en AIF-SIKAV ligeledes træffes af andelsklassens
investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2.
Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele
overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen,
ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i
andelsklassen.
Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, 1. pkt. så det for kapital-
foreningens eller AIF-SIKAV’ens vedkommende er gene-
ralforsamlingen og for AIF-værdipapirfondens forvalters
vedkommende er bestyrelsen, der træffer beslutningen om
afviklingen af en andelsklasse.
Det er kun de investorer, der har andele i en andelsklasse i
en kapitalforening eller en AIF-SIKAV, som har stemmeret
ved afstemning om, hvorvidt en andelsklasse skal afvikles.
For AIF-værdipapirfonde er det bestyrelsen for forvalteren
af AIF-værdipapirfonden, der beslutter om en andelsklasse
skal afvikles. Afvikling af en andelsklasse gennemføres
formløst ved, at kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller
AIF-værdipapirfonden overfører investorernes andele til en
anden andelsklasse i samme afdeling. Ønsker investorerne
ikke, at deres andele overføres til en anden andelsklasse,
indløser foreningen, selskabet eller fonden de andele, der er
udstedt i den pågældende andelsklasse, og afdelingen sælger
de hertil svarende aktiver. Hvis investorerne i en andelsklas-
se eller forvalterens bestyrelse har truffet beslutning om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse i afdelingen,
kan en investor, der ikke ønsker overførsel af sine andele til
en anden andelsklasse kræve sig indløst på almindelig vis
mod at betale de dertil knyttede omkostninger. Hvis investo-
rerne i en andelsklasse på en generalforsamling eller forval-
terens bestyrelse derimod har truffet beslutning om, at inve-
storenes andele skal indløses, skal en investor, der ønsker
overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette sig
efter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette er dog
ikke til hinder for, at en kapitalforening, en AIF-SIKAV el-
ler en AIF-værdipapirfond kan tilbyde en sådan mindretals-
investor at få overført sin andel til en anden andelsklasse i
afdelingen, men investoren har ikke krav på et sådant tilbud
i forbindelse med afvikling.
Forslaget indebærer alene, at den gældende bestemmelse til-
lige omfatter AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Til nr. 34 (§ 143, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
I henhold til § 143, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. træffes beslutningen om afvikling af
en andelsklasse i en kapitalforening af andelsklassens inve-
storer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andels-
klassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en
anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved, at afde-
lingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklas-
sen.
I § 143, stk. 1 foreslås det at indsætte efter 1. pkt. som nyt
pkt., at beslutning om afvikling af en andelsklasse i en AIF-
værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter.
Det skyldes, at investorerne i en AIF-værdipapirfond ikke
har indflydelse på fondens forhold.
Til nr. 35 (§ 143, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I henhold til § 143, stk. 2, kan bestyrelsen træffe beslutning
om afvikling af en andelsklasse, der aldrig har haft investo-
rer.
Det foreslås at ændre § 143, stk. 2, så det præciseres, at det
er bestyrelsen for foreningen AIF-SIKAV’en eller forvalte-
ren for AIF-værdipapirfonden, der træffer beslutning om af-
vikling af en andelsklasse, der aldrig har haft investorer.
Den foreslåede stk. 2, omhandler den situation, hvor en an-
delsklasse ikke har nogen investorer. I disse situationer er
der ikke nogen investorer at tage hensyn til ved afvikling af
andelsklassen og i øvrigt er der ikke nogen investorer, der
på en generalforsamling i en kapitalforening eller en AIF-
SIKAV kan træffe beslutning om afvikling. Beslutning her-
om ligger derfor naturligt hos bestyrelsen for kapitalforenin-
gen eller AIF-SIKAV’en.
Forslaget indebærer alene, at den gældende bestemmelse til-
lige omfatter AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Til nr. 36 (§ 144 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Ifølge § 144 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. finder selskabslovens §§ 233 og 234 anvendelse
på kapitalforeninger og afdelinger heraf med de fornødne
tilpasninger. Reglerne i selskabslovens omhandler bl.a.,
hvem der kan indgive begæring om rekonstruktionsbehand-
ling og konkurs samt om ændring af et selskabs navn, når
det er under rekonstruktion eller konkursbehandling.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den
tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
111
Med de fornødne tilpasninger menes, at »selskabets« skal
forstås som »kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-
værdipapirfondens«, at »det centrale ledelsesorgan« skal
forstås som »bestyrelsen« for kapitalforeningen, AIF-SI-
KAV’en eller for forvalteren af en AIF-værdipapirfond, at
»kapitalselskabet« og »selskabet« skal forstås som »kapital-
foreningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden«.
Endvidere skal henvisningen i § 233, stk. 3, til § 226 forstås
som § 145 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. Endelig finder § 233, stk. 5, og § 234, stk. 1, ikke
anvendelse på kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er eller AIF-
værdipapirfonde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, i lov nr.
598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175
som fremsat, side 168.
Til nr. 37 (§ 145, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 145, stk. 1, kan Finanstilsynet anmode skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted om at opløse en kapitalforening,
hvis kapitalforeningen ikke har en forvalter, der har tilladel-
se til at administrere alternative investeringsfonde.
Det foreslås, at ændre »på kapitalselskabets hjemsted om at
opløse en kapitalforening, hvis kapitalforeningen« til: »på
kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens hjemsted om at op-
løse en kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvis foreningen
eller selskabet«.
Til nr. 38-41, (§ 145, stk. 2-6, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
§ 145 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
fastlægger de nærmere regler for tvangsopløsning af en ka-
pitalforening, hvis den ikke har en forvalter, der har tilladel-
se til at administrere alternative investeringsfonde.
Efter § 145, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, in-
den for hvilken kapitalforeningen kan udpege en forvalter,
der har tilladelse til at administrere alternative investerings-
fonde.
Ifølge stk. 3, skal Finanstilsynets beslutning om at oversen-
de en kapitalforening til tvangsopløsning i skifteretten of-
fentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system
Ifølge stk. 4, skal kapitalforeningen beholde sit navn med
tilføjelsen ”under tvangsopløsning.
Ifølge stk. 5 kan skifteretten udnævne en eller flere likvida-
torer og en revisor. Skifteretten eller den, som retten har be-
myndiget hertil, træffer afgørelser om kapitalforeningens
forhold og omkostningerne ved opløsningen betales om for-
nødent af statskassen.
Ifølge stk. 6, skal skifteretten når bobehandlingen er afslut-
tet, meddele dette til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen,
som registrerer kapitalforeningens opløsning i styrelsens it-
system.
Det foreslås at ændre de pågældende bestemmelser, så det
fremgår, at de tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget
betyder, at AIF-SIKAV’er vil blive tvangsopløst på samme
måde som en kapitalforening, hvis de ikke har en forvalter,
der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, stk. 1-6, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 168 og169.
Til nr. 42 (§ 145, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
I perioden fra kapitalforeningens oversendelse til skifteret-
ten og til der er udpeget en likvidator, må bestyrelsen i kapi-
talforeningen alene foretage dispositioner, der er nødvendi-
ge, og som kan gennemføres uden skade for kapitalforenin-
gen og dens kreditorer, jf. § 145, stk. 7 i FAIF-loven.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen. Det foreslås i § 145,
stk. 7, 1. pkt., at bestyrelsen i kapitalforeningen eller AIF-
SIKAV’en alene må foretage dispositioner, der er nødvendi-
ge, og som kan gennemføres uden skade for kapitalforenin-
gen eller AIF-SIKAV’en og deres kreditorer, i perioden fra
kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens oversendelse til
skifteretten og til der er udpeget en likvidator.
Udpegelsen af likvidator skal være endelig
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen skal være tilbage-
holdende med, hvilke dispositioner, de træffer.
Den foreslåede formulering indebærer alene, at den gælden-
de bestemmelse også omfatter AIF-SIKAV’er.
Til nr. 43 og 44 (§ 145, stk. 8 og 9, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
§ 145, stk. 8 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde bestemmer, at tidligere medlemmer af bestyrelsen og
ledelsen i kapitalforeningens tidligere forvalter er forpligtet
til at bistå likvidator efter likvidators tiltræden i fornødent
omfang med oplysninger om kapitalforeningens virke frem
til likvidationens indtræden. Bestyrelsen og ledelsen i kapi-
talforeningens forvalter skal herunder give likvidator de op-
112
lysninger, som måtte være nødvendige for likvidators vurde-
ring af bestående og fremtidige krav.
I § 145, stk. 9, bestemmes, at likvidator kan anmode skifte-
retten om at indkalde tidligere medlemmer af kapitalforenin-
gens bestyrelse og ledelsen i kapitalforeningens forvalter til
møde i skifteretten med henblik på indhentelse af oplysnin-
ger i henhold til stk. 8.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den
tillige gælder for AIF-SIKAV’er.
Tidligere medlemmer af bestyrelsen og ledelsen i kapitalfor-
eningens tidligere forvalter skal efter likvidators tiltræden
bistå likvidator med oplysninger om kapitalforeningens
virke frem til likvidationens indtræden, herunder oplysnin-
ger, der er nødvendige for likvidators vurdering af bestående
og fremtidige krav. Likvidator kan anmode skifteretten om
at indkalde tidligere medlemmer af kapitalforeningens be-
styrelse og ledelsen i kapitalforeningens forvalter til at møde
i skifteretten med at indhente sådanne oplysninger, jf. stk. 8
og 9.
Det foreslås at ændre de pågældende bestemmelser, så det
fremgår, at de tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget
betyder, at AIF-SIKAV’er får en tilsvarende proces for
tvangsopløsningen af disse selskabsformer, hvis de ikke har
en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, stk. 8-9, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 168.
Til nr. 45 (§ 146, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m. v.)
§ 146 i FAIF-loven fastsætter regler om fusioner af to kapi-
talforeninger eller to afdelinger i en kapitalforening.
Ifølge § 146, stk. 1, kan en kapitalforening fusionere med en
anden kapitalforening, og en afdeling i en kapitalforening
kan fusionere med en anden afdeling i en kapitalforening.
Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentlig-
gøre en fusionsplan. En fusion af kapitalforeninger gennem-
føres ved, at den ophørende kapitalforening overdrager sine
afdelinger til den fortsættende kapitalforening, jf. stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte § 146, stk. 1 og 2, som følge af, at
bestemmelsen om fusioner tillige skal omfatte AIF-SI-
KAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Det foreslås i § 146, stk. 1, 1. pkt., at en kapitalforening, en
AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan fusionere med
en anden kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-vær-
dipapirfond.
Det foreslås i § 146, stk. 1, 2. pkt., at en afdeling i en kapi-
talforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond
kan fusionere med en anden afdeling i en kapitalforening, en
AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond. Forud for fusio-
nen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusions-
plan. Der er ikke fastsat nærmere regler om fusionsplanens
indhold.
Bestemmelsen indebærer, at afdelinger i de tre former for
AIF’er kan fusionere med hinanden selv om de kommer fra
forskellige former.
Det foreslås i § 146, stk. 2, at en fusion af kapitalforeninger,
AIF-SIKAV’er eller AIF-værdipapirfonde gennemføres ved
at den ophørende kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond overdrager sine afdelinger til den fortsætten-
de kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.
Til nr. 46 (§ 147, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Ifølge § 147, stk. 1, i FAIF-loven træffes en beslutning om
fusion i den ophørende enhed af generalforsamlingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at be-
slutning i den ophørende enhed også kan træffes af bestyrel-
sen for en alternativ værdipapirfonds forvalter. Forslaget be-
tyder, at den gældende bestemmelse tillige gælder for en
AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.
Til nr. 47 (§ 148, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 148, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. fastsætter regler for, hvornår en kapitalforening
anses for afviklet i tilfælde af en fusion.
Det følger af § 148, stk. 1, at en kapitalforening, som ophø-
rer ved fusion, anses for afviklet, når kapitalforeningen har
overdraget sine afdelinger til den fortsættende kapitalfor-
ening og investorerne i den ophørende kapitalforening har
fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende ka-
pitalforening.
Det foreslås at nyaffatte § 148, stk. 1, hvorefter en kapital-
forening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, som
ophører ved fusion, anses for afviklet, når kapitalforeningen,
AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden har overdraget
sine afdelinger til den fortsættende enhed og investorerne i
den ophørende enhed har fået ombyttet deres andele med
andele i den forsættende enhed.
113
Når en enhed er afviklet er den ophørt med at eksistere. Det-
te sker når alle afdelinger i overensstemmelse med aftale-
grundlaget er overført til den fortsættende enhed.
Til nr. 48 (§ 148, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 148, stk. 3, anses en kapitalforening for afviklet, når
foreningens eneste eller sidste afdeling er fusioneret med en
afdeling fra en anden kapitalforening og denne afdeling er
den fortsættende enhed.
Det foreslås at nyaffatte § 148, stk. 3, hvorefter en kapital-
forening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, anses
for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller
AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste afdeling er fusio-
neret med en afdeling fra en anden kapitalforening, AIF-SI-
KAV eller en AIF-værdipapirfond, og denne afdeling er den
fortsættende enhed
Med forslaget bliver AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfon-
de omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 49 (§ 148, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 148, stk. 4, skal en kapitalforenings forvalteranmelde
afviklingen til Erhvervsstyrelsen når kapitalforeningen er af-
viklet.
Det foreslås at der i § 148, stk. 4, efter »en kapitalforening«
indsættes »eller en AIF-SIKAV «, og efter »skal kapitalfor-
eningens« indsættes »eller AIF-SIKAV’ens «.
Forslaget indebærer, at forvalteren af en AIF-SIKAV’er og-
så skal anmelde afviklingen af AIF-SIKAV’en, og at regler-
ne om afvikling i tilfælde af en fusion tillige gælder for AIF-
SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Forslaget sikrer, at der ikke bliver en »tom skal« tilbage, når
alle afdelinger i en kapitalforening, en AIF-SIKAV er fusio-
neret ud af foreningen eller selskabet. Når alle afdelinger fu-
sioneres ud, behøver man således ikke en selvstændig afvik-
ling af disse enheder.
Til nr. 50 (§ 149, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
§ 149 i FAIF-loven fastlægger regler for spaltningen af en
afdeling i en kapitalforening.
Ifølge § 149, stk. 1, kan en afdeling i en kapitalforening
spaltes. Forud for spaltningen skal kapitalforeningen offent-
liggøre en spaltningsplan.
Det foreslås at ændre § 149, stk. 1, så det fremgår, at der og-
så kan ske spaltning af en afdeling i en AIF-SIKAV og en
AIF-værdipapirfond.
Forslaget betyder, at reglerne i § 149 om spaltning af en af-
deling tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipa-
pirfond.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 148, stk. 1, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 169.
Til nr. 51 og 52 (§ 150, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
I henhold til § 150, stk. 1, i FAIF-loven træffes beslutning
om spaltning af en afdeling i en kapitalforening af afdelin-
gens investorer på generalforsamlingen. Beslutning om
modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og for-
pligtelser som led i en spaltning træffes i den modtagende
afdeling af bestyrelsen, jf. stk. 2.
Det foreslås at nyaffatte stk. 1, således, at beslutning om
spaltning af en afdeling i en kapitalforening eller en AIF-SI-
KAV træffes af afdelingens investorer på generalforsamlin-
gen. Beslutning om spaltning af en afdeling i en AIF-værdi-
papirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter. Den
foreslåede nye affattelse indebærer alene, at den nuværende
bestemmelse udvides til at omfatte AIF-SIKAV’er og AIF-
værdipapirfonde.
Det foreslås desuden at ændre stk. 2, så det er bestyrelsen
for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller bestyrelsen i
forvalteren af AIF-værdipapirfonden, der kan træffe beslut-
ning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver
og forpligtelser som led i en spaltning.
Forslaget betyder, at det er investorerne i en afdeling, der
træffer beslutning om spaltning af en afdeling af en kapital-
forening eller en AIF-SIKAV, mens det er bestyrelsen for en
forvalter af en AIF-værdipapirfond, der træffer beslutning
om spaltning af en afdeling af en AIF-værdipapirfond.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 152 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. fastsætter regler for, hvornår en kapitalforening eller en
afdeling heraf anses for afviklet som følge af en spaltning.
I henhold til § 152, stk. 2, anses en kapitalforening for afvik-
let, når kapitalforeningens eneste eller sidste afdeling ved en
spaltning har overdraget alle afdelingens aktiver og forplig-
telser til afdelinger i en eller flere andre kapitalforeninger.
114
Når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 2, skal
kapitalforeningens forvalter anmelde afviklingen til Er-
hvervsstyrelsen, jf. stk. 3.
Det foreslås at nyaffatte stk. 2, så en kapitalforening, en
AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond anses for afviklet,
når kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipa-
pirfondens eneste eller sidste afdeling ved en spaltning har
overdraget alle afdelingens aktiver og forpligtelser til afde-
linger i en eller flere andre enheder.
Forslaget indebærer, at reglerne om afvikling i tilfælde af en
spaltning tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipa-
pirfonde. Forslaget sikrer, at der ikke bliver en »tom skal«
tilbage, når alle afdelinger i en kapitalforening, en AIF-SI-
KAV eller en AIF-værdipapirfond er spaltet ud af forenin-
gen eller fonden. Når alle afdelinger spaltes ud, behøver
man således ikke en selvstændig afvikling af disse enheder.
Det samme gælder for afdelingers vedkommende når afde-
lingen har overdraget samtlige sine aktiver og forpligtelser
til en modtagende afdeling.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter stk. 3, skal en kapitalforenings forvalter anmelde af-
viklingen til Erhvervsstyrelsen, når en kapitalforening er af-
viklet i henhold til stk. 2.
Det foreslås efter »en kapitalforening« at indsætte ordene
»eller AIF-SIKAV« og efter »skal kapitalforeningens« at
indsætte »eller AIF-SIKAV’ens«.
Dermed skal forvalteren af en AIF-SIKAV anmelde afvik-
lingen af AIF-SIKAV’en til Erhvervsstyrelsen.
Forslagene indebærer, at reglerne om afvikling i tilfælde af
en spaltning tillige gælder for AIF-SIKAV’er. Forslaget sik-
rer, at der ikke bliver en »tom skal« tilbage, når alle afdelin-
ger i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV er spaltet ud af
foreningen eller selskabet. Når alle afdelinger spaltes ud, be-
høver man således ikke en selvstændig afvikling af disse en-
heder. Det samme gælder for afdelingers vedkommende når
afdelingen har overdraget samtlige sine aktiver og forplig-
telser til en modtagende afdeling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 151, stk. 3, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
A, L175 som fremsat, side 170.
Til nr. 55 og 56 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
§ 153 i FAIF-loven regulerer muligheden for at flytte en af-
deling fra en kapitalforening til bl.a. en anden kapitalfor-
ening.
I henhold til § 153, stk. 1, kan en afdeling i en kapitalfor-
ening overflyttes til en anden kapitalforening. Ved overflyt-
ning bliver investorerne i den overflyttede afdeling investo-
rer i den kapitalforening, som afdelingen overflyttes til, jf.
stk. 2.
Det foreslås at ændre stk. 1, så en afdeling i en AIF-SIKAV
eller en AIF-værdipapirfond kan overflyttes til en anden
AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.
Det foreslås desuden at ændre stk. 2, så betegnelsen kapital-
forening ændres til en kapitalforening, en AIF-SIKAV og en
AIF-værdipapirfond.
Forslagene indebærer, at reglerne om overflytning af en af-
deling tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapir-
fonde.
Formålet med reglen er at gøre det let og ubureaukratisk at
overflytte en afdeling i sin helhed fra en enhed til en anden
enhed.
Bemærkningerne til § 152, stk. 1-2, i lov nr. 598 af 12. juni
2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat,
side 150.
Til nr. 57 (§ 154 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
I henhold til § 154, stk. 1 og 2, i FAIF-loven træffes en be-
slutning om overflytning af en afdeling i den kapitalfor-
ening, hvor afdelingen overflyttes fra, af afdelingens inve-
storer på generalforsamlingen, mens en beslutning om over-
flytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, hvor af-
delingen overflyttes til, af bestyrelsen. En kapitalforening
anses for afviklet, når foreningens eneste eller sidste afde-
ling er overflyttet til en anden kapitalforening, og kapitalfor-
eningens forvalter skal anmelde afviklingen til Erhvervssty-
relsen, jf. stk. 3 og 4.
Det foreslås at nyaffatte § 154, så reglerne om, hvem der har
kompetencen til at træffe beslutning om overflytning af en
afdeling og afviklingen af en kapitalforening i den forbin-
delse, også gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipa-
pirfond.
Det foreslås i stk. 1, at beslutning om overflytning af en af-
deling i den kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvor afdelin-
gen overflyttes fra, træffes af afdelingens investorer på ge-
neralforsamlingen. Beslutning om overflytning af en afde-
115
ling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fon-
dens forvalter.
I kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er er det kun afdelingens
investorer, der kan deltage i en sådan beslutning. I AIF-vær-
dipapirfonde har investorerne ingen beslutningskompetencer
i fonden. Beslutninger vedrørende fondens forhold træffes
alene af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter.
Det foreslås i stk. 2, at beslutning om overflytning af en af-
deling træffes i den kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrel-
sen for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller af for-
valteren af en AIF-værdipapirfond.
Det vil sige, at hvis investorerne i en AIF-værdipapirfond er
utilfredse med forvalterens bestyrelses beslutninger, så har
de ingen mulighed for at omgøre den. De må sælge deres
andele og dermed forlade fonden.
Det foreslås i stk. 3, at en kapitalforening, AIF-SIKAV eller
AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når foreningens eller
fondens eneste eller sidste afdeling er overflyttet til en an-
den kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.
Det foreslås i stk. 4, at når en kapitalforening, AIF-SIKAV
er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningens eller
AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervs-
styrelsen.
Nyaffattelsen indebærer alene at de gældende regler om
hvem, der er kompetent til at træffe beslutning om overflyt-
ning af afdelinger også kommer til at omfatte AIF-SI-
KAV’er og AIF-værdipapirfonde.
Til nr. 58 (§ 155, stk. 1, 2. pkt., i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v.)
Ifølge § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. påser Finanstilsynet overholdelsen af
regler udstedt i medfør af FAIF-direktivet, lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. og de regler, der er ud-
stedt i medfør af loven, undtagen § 27 b.
Finanstilsynet kontrollerer endvidere, at reglerne for finan-
siel information i årsrapporter og i delårsrapporter udstedt i
medfør af § 131 er overholdt for forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som har udstedt værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8,
i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet påser yderligere overholdelsen af regler ud-
stedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrel-
sen påser dog overholdelsen af § 136.
Finanstilsynet påser endelig overholdelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17.
april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet også skal påse over-
holdelsen af Europa-Parlamentets og Rå-dets Forordning
(EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsfor-
eninger og regler udstedt i medfør heraf.
Forordningen om pengemarkedsforeninger fastsætter en
række nye krav til investeringsinstitutter, der investerer i
kortfristede pengemarkedsinstrumenter. Der er krav om,
hvordan de skal organisere sig og navnepligt, hvilke instru-
menter, som de må investere i, spredningsregler og om ind-
beretning af oplysninger om pengemarkedsforeningernes in-
vesteringer.
Det betyder, at Finanstilsynet som en del af sit løbende til-
syn og på undersøgelser tillige skal føre tilsyn med, at dan-
ske forvaltere af alternative investeringsfonde overholder
reglerne i forordningen om pengemarkedsforeninger.
Til nr. 59 (§ 185, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 185 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 185, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 6, nr.
60, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 186 i FAIF-lo-
ven.
Til nr. 60 (§ 186 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde)
Efter § 186, stk. 1, i FAIF-loven kan erhvervsministeren
fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller
efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
116
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 186 er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 186.
Det foreslås i § 186. at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
117
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til nr. 61 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.
v. er en straffebestemmelse. Det følger af bestemmelsen, at
overtrædelser af lov om alternative investeringsfonde m.v.,
kan straffes med bøde eller fængsel. Forældelsesfristen for
straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller
regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Det følger af forordningen om pengemarkedsforeningers ar-
tikel 40, stk. 1, at de kompetente myndigheder skal fastsætte
regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der skal an-
vendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen. Disse
sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i et ri-
meligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
ning.
Det foreslås derfor at indsætte en hjemmel i § 190, stk. 1, til
at straffe overtrædelse af forordningen om pengemarkeds-
foreningers artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, arti-
kel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, ar-
tikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk.
1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23,
artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, arti-
kel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk.
3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel
34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk.
1-3 og artikel 44, stk. 1, med bøde.
Med forslaget indføres mulighed for at give bødestraf for
overtrædelser af forordningen om pengemarkedsforeninger
for en række forpligtelser, der påhviler en pengemarkedsfor-
ening og de personer, der leder den.
En pengemarkedsforening er et investeringsinstitut, som kun
investerer i kortfristede pengemarkeds-instrumenter. I Dan-
mark kan et investeringsinstitut, som reguleres af forordnin-
gen, antage andre juridiske former end en alternativ investe-
ringsfond. En pengemarkedsforening efter forordningen kan
også være en pengemarkeds-SIKAV, en pengemarkedsfond
eller en pengemarkeds investeringsforening.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. re-
gulerer forvalteren af AIF’en. Det er derfor forvalteren, der
har ansvaret for at overholde en række pligter vedrørende
indretning og drift af AIF’en. Det er derfor også forvalteren,
der kan pålægges ansvar og straf efter stk. 1.
Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en AIF, er
det forvalteren af den pågældende AIF, der er strafsubjekt
ved overtrædelse af pengemarkedsforordningens artikel 4,
stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1,
artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel
16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel
18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24, stk. 1, artikel
25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel
29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4,
artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel
35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1.
Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal der lægges vægt på
størrelsen af den risiko, som overtrædelsen har udsat inve-
storerne for, overtrædelsens grovhed og, om der er sket gen-
tagne overskridelser.
Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af
de enkelte artikler, herunder forpligtigelser vedrørende de
enkelte artikler i pengemarkedsforeningsforordningen, der
strafbelægges med lovforslaget:
Artikel 4, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger
bestemmer, at et institut for kollektiv investering ikke kan
etableres, markedsføres eller forvaltes i Den Europæiske
Union som en penge-markedsforening, medmindre det er
blevet godkendt i overensstemmelse med forordningen.
Bestemmelsen indeholder en godkendelsespligt og det vil
være objektivt konstaterbart om der er opnået en godkendel-
se.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 4, stk. 1, er forvalteren.
118
Artikel 6 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at de AIF’er, der investerer efter en pengemar-
kedsstrategi kan og skal anvende betegnelsen pengemar-
keds- AIF.
Bestemmelsen er f.eks. overtrådt, hvis en AIF, der investerer
i pengemarkedsinstrumenter ud fra en strategi om at opnå
pengemarkedsrenten, ikke benytter ordet pengemarkeds-AIF
som en del af foreningens navn. Det vil være objektivt kon-
staterbart, om en pengemarkeds-AIF anvender ordet penge-
markeds-AIF som en del af AIF’ens navn
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 6 er forvalteren.
Artikel 7, stk. 1-4, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at en pengemarkedsforening og en forvalter
af en pengemarkedsforening til enhver tid skal overholde re-
guleringen for pengemarkedsforeninger.
Det betyder f.eks. at forvalteren som daglig ledelse skal sør-
ge for at pengemarkeds-AIF’ens formue til enhver tid over-
holder de investerings- og spredningsregler, der gælder for
den pågældende type af pengemarkeds-AIF. Det vil være
objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF overhol-
der disse grænser.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 7, stk. 1-4, er forvalteren.
Artikel 9 i forordningen om pengemarkedsforeninger regu-
lerer, hvilke typer finansielle instrumenter en pengemar-
kedsforening må investere i og, hvilke aktiviteter de ikke må
beskæftige sig med.
Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’en f.eks. ikke må
investere i aktier, fordi aktier ikke er et pengemarkedsinstru-
ment. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemar-
keds-AIF har investeret i ikke investerbare aktiver som
f.eks. aktier.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 9 er forvalteren.
Artikel 10, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger stiller nærmere krav, som de finansielle instrumenter
skal opfylde for, at en pengemarkedsforening må investere i
dem.
Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’en f.eks. ikke må
investere i pengemarkedsinstrumenter, der har en restløbetid
på mere end 397 dage. Det vil være objektivt konstaterbart,
om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse in-
vesteringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 10, stk. 1, er forvalteren.
Artikel 11, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, hvilke gældsbreve og securitiseringer
med sikkerhed i konkrete aktiver, som de forskellige typer
af pengemarkeds-AIF’er må investere i.
Det betyder f.eks. at en pengemarkeds-AIF med kort løbetid
f.eks. kun må investere i sådanne gældsbreve, der har en
restløbetid på 397 dage eller mindre. Det vil være objektivt
konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i
strid med disse investeringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 11, stk. 1-3, er forvalteren.
Artikel 12-14 i forordningen om pengemarkedsforeninger
bestemmer, hvilke indlån i kreditinstitutter, afledte finansiel-
le instrumenter og genkøbsaftaler, som pengemarkedsfor-
eninger må investere i.
Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’er kun må placere
deres midler i indlån i pengeinstitutter, der til enhver tid kan
hæves. Det vil være objektivt konstaterbart, om en penge-
markeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsre-
striktioner.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 12-14 er forvalteren.
Artikel 15, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger regulerer de krav, som omvendte genkøbsaftaler
skal opfylde som betingelse for at pengemarkeds-AIF’er har
adgang til at indgå sådanne aftaler. En omvendt genkøbsaf-
tale er en aftale, hvorved en part modtager værdipapirer eller
rettigheder knyttet til et værdipapir fra en modpart og
samtidig forpligter sig til at sælge dem tilbage til en nærme-
re angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere an-
givet, eller som skal angives nærmere.
Det betyder f.eks., at pengemarkeds-AIF’en kun må placere
deres midler i en omvendt genkøbsaftale, der til enhver tid
kan opsiges med et varsel på højst to arbejdsdage. Det vil
være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har
investeret i strid med en sådan investeringsrestriktion.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 15, stk. 1-5, er forvalteren.
119
Artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, i forordningen om pengemar-
kedsforeninger regulerer pengemarkeds-AIF’ers adgang til
at erhverve andele eller kapitalandele i andre pengemarkeds-
foreninger.
F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke placere sine midler i
andele i en anden pengemarkedsforening, der kan placere
mere end 10 pct. af sine aktiver i andele i andre pengemar-
kedsforeninger, eller som besidder andele i den erhvervende
pengemarkeds-AIF. Det vil være objektivt konstaterbart, om
en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse inve-
steringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, er forvalteren.
Artikel 17, stk. 1-6, og stk. 8-9, samt artikel 18, stk. 1, i for-
ordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til den ri-
sikospredning, som en pengemarkedsforening skal iagttage i
forbindelse med sin investering af formuen.
F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke placere mere end 10
pct. af sine midler i pengemarkedsinstrumenter, securitise-
ringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som
en enkelt enhed har udstedt. Det vil være objektivt konsta-
terbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med
disse investeringsrestriktioner.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 17, stk. 1-6, og stk. 8-9, samt artikel 18, stk. 1, er for-
valteren.
Artikel 19-21 i forordningen om pengemarkedsforeninger
stiller krav om, at en pengemarkeds-AIF skal indføre, imple-
mentere og konsekvent anvende en forsvarlig intern proce-
dure for kreditkvalitetsvurdering. Der stilles krav til, hvor-
dan denne procedure for intern kreditkvalitetsvurdering skal
indrettes, hvilke faktorer, der skal medtages i vurderingen
og, hvorledes en pengemarkeds-AIF skal kunne dokumente-
re dens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering.
F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke alene basere sin kre-
ditvurdering på et eksternt kreditvurderingsbureaus kredit-
vurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pen-
gemarkeds-AIF har en intern kreditvurderingsprocedure,
fordi AIF’en skal have forretningsgange og arbejdsbeskri-
velser herfor, og AIF’en skal dokumentere anvendelsen af
den interne kreditvurdering.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 19-21 er forvalteren.
Artikel 23 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller
krav til ledelsen om, hvordan de forskellige ledelsesniveauer
skal føre kontrol med den interne procedure for kreditkvali-
tetsvurderingen. F.eks. skal den daglige ledelse og bestyrel-
sen for en pengemarkeds-AIF godkende den interne proce-
dure for kreditkvalitetsvurdering.
Det vil f.eks. være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
den daglige ledelse eller bestyrelsen for en pengemarkeds-
AIF ikke har godkendt AIF’ens interne procedure for kredit-
kvalitetsvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om
den daglige ledelse og bestyrelsen for en pengemarkeds-AIF
har godkendt AIF’ens interne procedure for kreditkvalitets-
vurdering, fordi disse godkendelser skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 23 er forvalteren.
Artikel 24, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i pen-
gemarkeds-AIF’er med kort løbetid. F.eks. må porteføljen i
en pengemarkeds-AIF med kort løbetid højst have en vægtet
gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porte-
føljen i en pengemarkeds-AIF med kort løbetid har en væg-
tet gennemsnitlig renteløbetid på over 60 dage. Det vil være
objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har inve-
steret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på
en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gennem-
snitlig renteløbetid.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 24, stk. 1, er forvalteren.
Artikel 25, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i stan-
dard pengemarkedsAIF’er. F.eks. må porteføljen i en stan-
dard pengemarkeds-AIF højst have en vægtet gennemsnitlig
renteløbetid på højst 6 måneder.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porte-
føljen i en standardpengemarkeds-AIF har en vægtet gen-
nemsnitlig renteløbetid på over 6 måneder. Det vil være ob-
jektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investe-
ret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på en
undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gennemsnitlig
renteløbetid.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 25, stk. 1, er forvalteren.
120
Artikel 26 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at hvis en pengemarkeds-AIF anmoder om eller fi-
nansierer en ekstern kreditvurdering af pengemarkeds-
AIF’en, så skal AIF’en eller dens forvalter klart angive dette
i pengemarkeds-AIF’ens prospekt og i alle meddelelser til
investorerne.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 26 er forvalteren.
Artikel 27 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at forvalteren af en pengemarkeds-AIF skal indfø-
re, implementere og anvende procedurer for at forudsige ef-
fekten af samtidig indløsninger fra flere investorer.
Hvis forvalteren af en pengemarkeds-AIF ikke har og ikke
anvender en sådan procedure vil det være en overtrædelse af
bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den
daglige ledelse for en pengemarkeds-AIF har og anvender
en sådan, fordi disse procedurer og deres anvendelse skal
dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 27er forvalteren.
Artikel 28, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at alle pengemarkeds-AIF’er skal indfø-
re solide stresstestprocesser, der giver mulighed for at iden-
tificere mulige hændelser eller fremtidige ændringer i de
økonomiske forhold, som kan have ugunstige konsekvenser
for pengemarkeds-AIF’en. Bestemmelsen stiller ligeledes
krav om hvilke faktorer, som stresstesten skal baseres på.
Det kan f.eks. være hypotetiske ændringer i likviditetsni-
veauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin
portefølje, og hypotetiske ændringer i kreditrisikoniveauet
for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin porte-
følje, herunder kredithændelser og ratinghændelser.
Hvis forvalteren af en pengemarkeds-AIF ikke har og an-
vender en sådan stresstestproces vil det være en overtrædel-
se af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om
den daglige ledelse for en pengemarkeds-AIF har og anven-
der en sådan stresstestproces, fordi den og dens anvendelse
skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 28, stk. 1-5, er forvalteren.
Artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, i forordningen om pengemar-
kedsforeninger stiller krav til, hvor ofte og hvorledes en
pengemarkedsforenings aktiver skal værdiansættes. F.eks.
skal en pengemarkeds-AIF’s aktiver værdiansættes mindst
dagligt.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markeds-AIF’ens aktiver ikke værdiansættes dagligt. Det vil
være objektivt konstaterbart, om aktiverne værdiansættes
dagligt, fordi værdiansættelsen skal dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, er forvalteren.
Artikel 30, stk. 3, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at nettoaktivværdien af en pengemarkeds-
AIF’s formue skal beregnes og offentliggøres mindst dagligt
og offentliggøres på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markeds-AIF’en undlader at beregne nettoaktivværdien af
en pengemarkeds-AIF’s formue og offentliggøre den mindst
dagligt på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside. Det vil være
objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen
af nettoaktivværdien og offentliggørelsen skal dokumente-
res.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 30, stk. 3, er forvalteren.
Artikel 31, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at en statsgældsbaseret pengemarkeds-
AIF med konstant nettoaktivværdi, jf. forordningens artikel
2, nr. 11, skal beregne den konstante nettoaktivværdi pr. an-
del eller kapitalandel mindst dagligt og at forskellen mellem
den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og
nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal beregnes
og overvåges løbende og offentliggøres dagligt på penge-
markeds-AIF’ens hjemmeside.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markeds-AIF’en undlader at beregne den konstante nettoak-
tivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og of-
fentliggøre den mindst dagligt på pengemarkeds-AIF’ens
hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette
er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi
pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal doku-
menteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 31, stk. 3-4, er forvalteren.
Artikel 32, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at en pengemarkedsforening med netto-
aktivværdi med lav volatilitet skal beregne den konstante
nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt
og at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr.
andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller
kapitalandel skal beregnes, overvåges løbende og offentlig-
gøres dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.
121
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis penge-
markeds-AIF’en undlader at beregne den konstante nettoak-
tivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og of-
fentliggøre den mindst dagligt på pengemarkeds-AIF’ens
hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette
er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi
pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal doku-
menteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 32, stk. 3-4, er forvalteren.
Artikel 33 i forordningen om pengemarkedsforeninger fore-
skriver, hvorledes pengemarkedsforeninger skal fastsætte
kurserne for udstedelser og indløsninger af andele i deres
foreninger.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkeds-AIF fastsætter en udstedelses- eller indløsnings-
kurs, der ikke opfylder kravene i bestemmelsen. Det vil væ-
re objektivt konstaterbart, om udstedelses- eller indløsnings-
kursen opfylder kravene, fordi beregningen skal dokumente-
res.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 33 er forvalteren.
Artikel 34, stk. 1 og 3, i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at forvalteren af en statsgældsbaseret
pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller
af en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav
volatilitet skal indføre, implementere og konsekvent anven-
de forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsproce-
durer til kontrol af de ugentlige likviditetstærskler, der gæl-
der for sådanne pengemarkedsforeninger samt hvilke hand-
linger pengemarkedsforeningerne skal foretage sig, hvis li-
kviditetstærsklerne overskrides.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis forvalte-
ren af en statsgældsbaseret pengemarkeds-AIF med konstant
nettoaktivværdi ikke har og anvender en forsvarlige og om-
hyggelige likviditetsforvaltningsprocedure. Det vil være ob-
jektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en sådan
pengemarkedsforening har og anvender en sådan likviditets-
forvaltnings-procedure, fordi den og dens anvendelse skal
dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 34, stk. 1 og 3, er forvalteren.
Artikel 35, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger forbyder en pengemarkedsforening at modtage ekstern
støtte.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkeds-AIF modtager støtte fra f.eks. en tilknyttet distri-
butør. En sådan overtrædelse vil ikke altid være objektiv
konstaterbar i alle tilfælde.
I så tilfælde vil det være op til myndighederne at løfte bevis-
byrden for overtrædelse.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 35, stk. 1, er forvalteren.
Artikel 36 i forordningen om pengemarkedsforeninger be-
stemmer, at en pengemarkedsforening regelmæssigt skal of-
fentliggøre en række oplysninger om foreningen, dens inve-
steringer og om risikoen ved investering i pengemarkedsfor-
eningen.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkedsforening undlader at offentliggøre f.eks. hvilken
type pengemarkedsforening, den er ifølge forordningens ar-
tikel 3, stk. 1. En sådan overtrædelse vil være objektiv kon-
staterbar, fordi offentliggørelsen skal kunne dokumenteres.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 36 er forvalteren.
Artikel 37, stk. 1-3 i forordningen om pengemarkedsfor-
eninger bestemmer, at forvalteren af pengemarkedsforenin-
ger for hver pengemarkedsforening, som den pågældende
forvalter, skal indberette nærmere angivne oplysninger til
pengemarkedsforeningens kompetente myndighed mindst
hvert kvartal. Det kan f.eks. være resultaterne af stressteste-
ne.
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pen-
gemarkeds-AIF undlader at indberette f.eks. resultaterne af
stresstesterne til myndighederne. En sådan overtrædelse vil
være objektiv konstaterbar, fordi myndighederne ikke vil
have modtaget indberetningerne.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 37, stk. 1-3, er forvalteren.
Artikel 44, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforenin-
ger bestemmer, at eksisterende investeringsinstitutter, der
investerer i aktiver med kort løbetid, og som har som særligt
eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemar-
kedsrenten eller at bevare værdien af investeringen, senest
den 21. januar 2019 skal indgive en ansøgning til pengemar-
kedsforeningens kompetente myndighed vedlagt al doku-
mentation, der er nødvendig for at dokumentere, at de over-
holder bestemmelserne i denne forordning.
122
Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et eksi-
sterende investeringsinstitut, undlader at indgive en ansøg-
ning til Finanstilsynet senest den 21. januar 2019 om god-
kendelse som pengemarkeds-AIF, -forening, -SIKAV eller -
fond i overensstemmelse med forordningen. En sådan over-
trædelse vil være objektiv konstaterbar, når Finanstilsynet
konstaterer, at investeringsinstituttet ikke har indgivet en så-
dan ansøgning.
Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af ar-
tikel 44, stk. 1, er forvalteren.
Til § 7
Til nr. 1 og 2 (§ 29, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om forsikrings-
formidling)
Efter § 28, stk. 1 kan Finanstilsynet inddrage en forsikrings-
formidlers tilladelse, hvis virksomheden anmoder herom,
virksomheden ikke gør brug af tilladelsen, senest 12 måne-
der efter at Finanstilsynet har meddelt tilladelse, virksomhe-
den ikke har udøvet virksomhed som forsikringsformidler
eller genforsikringsformidler i en samlet periode på over 6
måneder, har opnået tilladelse på baggrund af urigtige eller
vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis, virk-
somheden ikke længere opfylder betingelserne for meddelel-
se af tilladelse efter kapitel 2, der er rejst tiltale mod indeha-
veren af en forsikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 3,
eller virksomheden groft eller gentagne gange tilsidesætter
sine pligter efter denne lov eller regler udstedt i medfør her-
af eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om for-
sikringsdistribution.
Med dette lovforslags § 7, nr. 3, indsættes et nyt nummer i §
29, stk. 1, i forsikringsformidlingsloven, hvorefter Finanstil-
synet kan inddrage en tilladelse for en forsikringsformidler,
når denne formidler livsforsikringer eller andre investerings-
relaterede forsikringer, hvis forsikringsformidleren gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvasklo-
ven.
Som følge heraf foreslås to mindre konsekvensændringer i
lov om forsikringsformidling § 29, stk. 1, nr. 6 og 7.
Til nr. 3 (§ 29, stk. 1, nr. 8 i lov om forsikringsformidling)
Med lovforslaget indføres hjemmel til at Finanstilsynet kan
inddrage tilladelse for en forsikringsformidler, når denne
formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede
forsikringer, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en indgribende reak-
tionsmulighed for Finanstilsynet, idet en forsikringsformid-
ler ved en inddragelse af tilladelse ikke længere kan distri-
buere forsikringer, som er omfattet af hvidvaskloven.
Det må som udgangspunkt forudsættes, at en mindre indgri-
bende reaktion anvendes over for virksomheden, før tilladel-
sen inddrages. Kan forholdene i virksomheden rettes op ved
en mindre indgribende reaktion, end at trække virksomhe-
dens tilladelse og kan tilliden til den finansielle sektor opret-
holdes, skal den mindre reaktion vælges. En mildere reak-
tion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at
virksomheden retter op på de kritisable forhold i virksomhe-
den, eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af
virksomhedens hvidvaskansvarlige eller direktør eller påbud
om nedlæggelse af bestyrelseshverv.
En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsæt-
telse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvidvaskloven § 51 a,
som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som ud-
gangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der
kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lov-
forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for
Erhvervsankenævnet i medfør af § 37 i lov om forsikrings-
formidling.
Til nr. 4 (§ 44, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)
§ 44 i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling
vedrører lovens ikrafttræden m.v. Det fremgår af bestem-
melsen, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden. Det skyldes, at en række medlemslande
havde anmodet Kommissionen om at fremsætte et forslag,
der ændrer ikrafttrædelsesdatoen for gennemførelsen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution (herefter forsikrings-
distributionsdirektivet). Kommissionen har på tidspunktet
for nærværende lovforslag fremsættelse fremsat forslag om
at udsætte ikrafttrædelsesdatoen for forsikringsdistributions-
direktivet til den 1. oktober 2018. Dette afventer endelig be-
handling i Europa-Parlamentet. Et ændringsdirektiv forven-
tes tidligst vedtaget ultimo marts 2018.
Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 2 hvorefter erhvervs-
ministeren kan ophæve lov nr. 362 af 19. maj 2004 om for-
sikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. au-
gust 2013.
Ved lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling
er der foretaget en nyaffattelse af den i dag gældende lov om
forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22.
123
august 2013. Den nugældende lov skal derfor ophæves
samtidig med, at lov nr. 41 af 22. januar 2018 sættes i kraft.
Da det fortsat ikke er endeligt, hvorvidt ikrafttrædelsesda-
toen for forsikringsdistributionsdirektivet udsættes til den 1.
oktober 2018, er der ligeledes fortsat usikkerhed om ikraft-
trædelsesdatoen for loven. Det betyder, at der dermed også
er usikkerhed om, hvornår den i dag gældende lov om for-
sikringsformidling skal ophæves.
Det foreslås derfor at indsætte et stk. 2 i den nye lovs ikraft-
trædelsesbestemmelse, som bemyndiger erhvervsministeren
til at ophæve den nugældende lov ved bekendtgørelse.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 22, stk. 3 i lov om betalingskonti)
§ 22, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 22, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 8, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 23 i lov om beta-
lingskonti, jf. lov nr. 375 af 27. april 2016.
Til nr. 2 (§ 23 i lov om betalingskonti)
Efter § 23 i lov om betalingskonti kan erhvervsministeren
fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i
medfør af loven eller efter forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23.
juli 2014 om sammenligning af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-
lingskonti med basale funktioner uden underskrift, med ma-
skinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika-
tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 23 er ikke udnyttet af
erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om betalingskonti § 23.
Det foreslås i § 23 at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
124
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 13 a, stk. 3 i lov om kapitalindskud i kreditinsti-
tutter)
§ 13 a, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 13 a, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 9, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 13 b i lov om
kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr.
976 af 15. september 2009.
Til nr. 2 (§ 13 b i lov om kapitalindskud i kreditinstitutter)
Efter § 13 b, stk. 1, i lov om kapitalindskud i kreditinstitutter
kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at myndigheder
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller
efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 13 b er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
125
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om kapitalindskud i kreditinstitutter § 13 b.
Det foreslås i § 13 b, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
126
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 9 d, stk. 3 i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser)
§ 9 d, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 9 d, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 10, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 9 e i lov om til-
syn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953
af 14. august 2015.
Til nr. 2 (§ 9 e i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Efter § 9 e, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser
kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet
og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 9 e er ikke udnyttet af
erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om tilsyn med firmapensionskasser § 9 e.
Det foreslås i § 9 e, at en digital meddelelse anses for at væ-
re kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
127
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 36 a, stk. 3 i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v.)
§ 36 a, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 36 a, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 11, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 36 b i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 959 af 21. august 2015.
Til nr. 2 (§ 36 b i lov om realkreditlån og realkreditobligati-
oner m.v.)
Efter § 36 b, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v. kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at
Finanstilsynet og Erhvervsministeren kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i
medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på til-
svarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
128
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 36 b er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 36 b.
Det foreslås i § 36 b, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
129
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 60, stk. 2, nr. 1, i lov om betalinger)
§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og
drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstje-
nester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om be-
talinger.
Efter § 60, stk. 2, nr. 1 skal en udbyder af kontooplysning-
stjenester drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et an-
delsselskab med begrænset ansvar eller en forening med be-
grænset ansvar, og virksomheden har en bestyrelse og en di-
rektion.
Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 2, nr. 1, at ophæve
kravet om, at udbydere af kontooplysningstjenester skal dri-
ves i et aktieselskab, et anpartsselskab, et anpartsselskab
med begrænset ansvar eller en forening med begrænset an-
svar, og virksomheden har en bestyrelse og direktion. Det
indebærer, at udbydere af kontooplysningstjenester fremo-
ver ikke skal drives i en særlig selskabsform, lige som at det
ikke længere er et krav, at virksomheden har en bestyrelse
og direktion.
Artikel 33, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv giver udby-
dere af kontooplysningstjenester mulighed for at drive virk-
somheden som både fysisk og juridisk person.
Bestemmelsen implementerer artikel 33, stk. 1, i 2. beta-
lingstjenestedirektiv. Der er tale om direktivnær implemen-
tering.
Til nr. 2 (§ 60, stk. 2, nr. 3, i lov om betalinger)
§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og
drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstje-
nester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov om betalinger.
Efter § 60, stk. 2, nr. 3 skal medlemmerne af bestyrelsen og
direktionen i en udbyder af kontooplysningstjenester opfyl-
de kravene til egnethed og hæderlighed, jf. den gældende §
30.
Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 2, nr. 3, der bliver
nr. 2, at indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjene-
ster, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de le-
delsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk
person uden en bestyrelse eller en direktion, skal opfylde
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 30 i lov om beta-
linger, for at kunne opnå tilladelse som udbyder af kontoo-
plysningstjenester, jf. § 60, stk. 1.
Drives en kontooplysningstjeneste som en enkeltmandsvirk-
somhed uden en bestyrelse eller en direktion, skal kravene
til egnethed og hæderlighed opfyldes af henholdsvis indeha-
veren og den eller de ledelsesansvarlige.
Om baggrunden for kravene til egnethed og hæderlighed, jf.
§ 30, stk. 1, og oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, og en
nærmere beskrivelse af disse, henvises til de specielle be-
mærkninger til § 30, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L
157 som fremsat, side 139ff.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om
selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1.
For at sikre en sund og forsigtig ledelse af udbydere af kon-
tooplysningstjenester uanset selskabsform, skal kravene til
ledelsens egnethed og hæderlighed også gælde for henholds-
vis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester,
der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelses-
ansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion.
Tidligere blev der udelukkende stillet krav til virksomheder-
nes bestyrelse og direktion. Dette var tilstrækkeligt, da loven
ikke gav mulighed for andre selskabsformer end aktie- og
anpartsselskaber, samt fonde med begrænset ansvar, og det
var et krav, at udbyderne havde en bestyrelse og direktion.
Med lovforslaget ophæves kravet om selskabsform og kra-
vet om, at udbyderen skal have en bestyrelse og direktion.
Kravene om egnethed og hæderlighed vil finde anvendelse
for alle udbydere af kontooplysningstjenester.
Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra n, jf. arti-
kel 33, stk. 1, i PSD2
130
Til nr. 3 (§ 60, stk. 3, nr. 1, i lov om betalinger)
Det følger af § 60, stk. 3, hvilke oplysningskrav, der skal
opfyldes for at få en tilladelse til at udbyde kontooplysning-
stjenester, og hvilke af lov om betalingers regler, der gælder
for udbydere kontooplysningstjenester.
Efter § 60, stk. 3, nr. 1, skal en udbyder af kontooplysning-
stjenester i sin ansøgning om tilladelse komme med oplys-
ninger om virksomhedens retlige form med kopi af stiftel-
sesdokument og vedtægter.
Det foreslås, at det ubetingede krav i § 60, stk. 3, nr. 1, om
at oplysninger om retlig form skal ledsages af en kopi af
stiftelsesdokument og vedtægter skal ophæves.
Ophævelsen indebærer, at det ikke længere er et ubetinget
krav, at stiftelsesdokumenter og vedtægter skal følge en an-
søgning. Kravet foreslås opretholdt i praksis for virksomhe-
der, der af andre regler kræves at udfærdige pågældende do-
kumenter. Oplysninger om retlig form dokumenteres natur-
ligt ved stiftelsesdokumenter og vedtægter i de virksomhe-
der, hvor der ved anden lov eller kutyme er krav om, at den
type dokumenter udfærdiges.
Hvis en udbyder af kontooplysningstjenester ikke drives i en
selskabsform, hvor lovgivningen i øvrigt stiller krav om
vedtægter og stiftelsesdokument, vil der ikke gælde noget
krav om, at kopi af stiftelsesdokument og vedtægter skal
ledsage oplysninger om udbyderens retlige form.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om
selskabsform, jf. dette lovforslags § 13, nr. 1. Det præciseres
hermed, at der hvor lovgivningen i øvrigt ikke stiller krav
om stiftelsesdokument og vedtægter, er disse dokumenter
ikke nødvendige for at opfylde oplysningskravene i § 60,
stk. 3, i lov om betalinger.
Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra p, jf. arti-
kel 33, stk. 1 i 2. betalingstjenestedirektiv.
Til nr. 4 (§ 60, stk. 3, nr. 11, i lov om betalinger)
§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og
drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstje-
nester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om be-
talinger. Det følger af § 60, stk. 3, hvilke oplysningskrav der
skal opfyldes for at få en tilladelse til at udbyde kontooply-
sningstjenester, og hvilke af lov om betalingers regler, der
gælder for udbydere kontooplysningstjenester.
Efter § 60, stk. 3, nr. 11, skal en udbyder af kontooplysning-
stjenester i sin ansøgning om tilladelse komme med oplys-
ninger om bestyrelsesmedlemmer, direktører og, hvor det er
relevant, indehaveren eller den ledelsesansvarlige for insti-
tuttets e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, der doku-
menterer, at kravene i henhold til § 30 er opfyldt.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 60, stk. 3, nr. 11, at kra-
vet om, at oplysninger om bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører, til brug for vurderingen af personernes egnethed og
hæderlighed i § 30, også skal gælde for indehaveren af en
enkeltmandsvirksomhed eller den eller de ledelsesansvarli-
ge, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden
en bestyrelse eller en direktion.
Ændringen betyder, at en ansøgning om tilladelse til at ud-
byde kontooplysningstjeneste skal indeholde oplysninger, til
brug for vurdering af om kravene til egnethed og hæderlig-
hed opfyldes af henholdsvis indehaveren og den eller de le-
delsesansvarlige hvis kontooplysningstjenesten udbydes i en
virksomhed, der drives som en enkeltmandsvirksomhed el-
ler som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direk-
tion.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om
selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1.
Kravene til oplysninger om ledelsens egnethed og hæderlig-
hed skal, for at Finanstilsynet kan give tilladelse efter § 60,
også gælde for henholdsvis indehaveren af en udbyder af
kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed,
og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives
som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.
Samtidigt ophæves kravet om, at ansøgningen skal indehol-
de oplysninger, der dokumenterer, at den ledelsesansvarlige
for instituttets e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed. Udfører virk-
somheden e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, kan de
ikke få tilladelse efter § 60 i lov om betalinger. I disse tilfæl-
de henvises der til lov om betalingers øvrige tilladelsesbe-
stemmelser i §§ 8, 9, 50, og 51.
Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra n, jf. arti-
kel 33, stk. 1, i PSD2.
Til nr. 5 (§ 60, stk. 5, i lov om betalinger)
§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og
drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstje-
nester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om be-
talinger.
Efter § 60, stk. 5, kan Finanstilsynet undlade at give en tilla-
delse i henhold til stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at
virksomheden ikke opfylder kravene i denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov, hvis oplysningerne i henhold
131
til stk. 2 er ufuldstændige, eller hvis ansvarsforsikringen ik-
ke lever op til kravene i stk. 4 eller reglerne udstedt i medfør
af stk. 7.
Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 5, at henvisningen
til stk. 7 ændres til stk. 8. Ændringen er en konsekvensæn-
dring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 7, jf. dette for-
slags § 13, nr. 6.
Til nr. 6 (§ 60, stk. 7 i lov om betalinger)
§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og
drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstje-
nester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om be-
talinger.
Det foreslås, at indsætte en ny § 60, stk. 7. Det foreslås, at
kravene til egnethed og hæderlighed i § 30, stk. 1, og oplys-
ningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, i lov om betalinger til hver
en tid skal gælde for medlemmer af bestyrelsen eller direkti-
onen i en udbyder af kontooplysningstjenester, indehaveren
af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkelt-
mandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis
en udbyder af kontooplysningstjenester drives som en jurid-
isk person uden en bestyrelse eller en direktion.
Om baggrunden for kravene til egnethed og hæderlighed, jf.
§ 30, stk. 1 og oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, og en
nærmere beskrivelse af disse, henvises til de specielle be-
mærkninger til § 30, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L
157 som fremsat, side 139 ff.
I de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af en bestyrelse
eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæder-
lighed, er Finanstilsynets sanktionsmuligheder herudover at
nægte en udbyder af kontooplysningstjenesters tilladelse ef-
ter den foreslåede § 60, stk. 2, nr. 2, eller inddrage en eksi-
sterende tilladelse til at drive virksomhed i henhold til §
135, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger. Dog forudsætter ind-
dragelse efter § 134 a, stk. 7, på baggrund af manglende op-
fyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed, manglende
efterlevelse af påbud om henholdsvis afsættelse af en direk-
tør eller et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv.
I henhold til den foreslåede § 152, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af § 30, stk. 2, jf. den foreslåede § 60, stk. 7,
straffes med bøde. Overtrædelse af § 30, stk. 2, jf. den fore-
slåede § 60, stk. 7, vil omfatte den situation, hvor et medlem
af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af kontooply-
sningstjenester ikke har meddelt Finanstilsynet oplysninger
om forhold som nævnt i § 30, stk. 1 i forbindelse med ind-
træden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i
§ 30, stk. 1 nr. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er det
medlem af bestyrelsen eller direktionen, som undlader at
meddele oplysninger efter § 30, stk. 2, jf. den foreslåede §
60, stk. 7.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at reglerne om
egnethed og hæderlighed til hver en tid skal være opfyldt af
ledelsesmedlemmer i udbydere af kontooplysningstjenester
eller indehavere af udbydere af kontooplysningstjenester,
der er en enkeltmandsvirksomhed. Dette følger allerede, for
virksomheder der drives som kapitalselskab, implicit af Fi-
nanstilsynets mulighed for at inddrage de pågældende virk-
somhederes tilladelser, hvis de ikke længere opfylder krave-
ne for at meddele dem tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5, i lov
om betalinger.
For at sikre en sund og forsigtig ledelse af udbydere af kon-
tooplysningstjenester uanset selskabsform, skal kravene til
ledelsens egnethed og hæderlighed også gælde for henholds-
vis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester,
der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelses-
ansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion.
Tidligere blev der udelukkende stillet krav til virksomheder-
nes bestyrelse og direktion. Dette var tilstrækkeligt, da loven
ikke før gav mulighed for andre selskabsformer end aktie-
og anpartsselskaber, samt fonde med begrænset ansvar, og
der var krav om, at udbydere havde en bestyrelse og direk-
tion.
Da andre virksomhedstyper, der ikke nødvendigvis har en
bestyrelse og direktion, nu er tilladt, skal der også til disse
virksomheder stilles krav om egnethed og hæderlighed for at
sikre sund og forsigtig ledelse.
Bestemmelsen implementerer artikel 33 i 2. betalingstjene-
stedirektiv.
Til nr. 7 (§ 134 a i lov om betalinger)
Finanstilsynet kan efter § 134 i lov om betalinger påbyde e-
pengeinstitutter og betalingsinstitutter, at afsætte et ledelses-
medlem på baggrund af manglende overholdelse af reglerne
om egnethed og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1, i lov om beta-
linger.
Den foreslåede bestemmelse i § 134 a fastlægger reglerne
om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmed-
lem hos en udbyder af kontooplysningstjenester.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en udbyder
af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør i virksom-
heden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, ikke
kan varetage stillingen som direktør.
132
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde
en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direk-
tør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæ-
derlighed i § 30, stk. 1, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Fristen
for overholdelse af påbuddet sættes under hensyntagen til
sagens konkrete omstændigheder. Fristen er typisk 14 dage
fra meddelelsen af påbuddet.
Efterkommer operatøren eller udbyderen ikke påbuddet, har
Finanstilsynet muligheden for at inddrage udbyderens tilla-
delse.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et medlem
af bestyrelsen i en udbyder af kontooplysningstjenester at
nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis denne § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60,
stk. 7, ikke kan varetage hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind di-
rekte over for bestyrelsesmedlemmer i udbydere af kontoo-
plysningstjenester, som ikke opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge
sit hverv. Det vil være mindre indgribende over for udbyde-
ren og dennes fortsatte drift end at inddrage virksomhedens
tilladelse. Fristen for overholdelse af påbuddet sættes under
hensyntagen til sagens konkrete omstændigheder. Fristen er
typisk 14 dage fra meddelelsen af påbuddet.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anven-
des i de ganske særlige tilfælde, hvor udbyderen mod for-
ventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller
det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit
hverv.
Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, at nedlægge
sit hverv.
Det foreslås i 1. pkt. i stk. 3, at Finanstilsynet kan påbyde en
udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtræ-
delse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30,
stk. 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Finanstilsynet
fastsætter efter 2. pkt. en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan i 3. pkt. under samme betingelser som i 1.
pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en udbyder af kon-
tooplysningstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet
fastsætter efter 3. pkt. en frist for efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får
mulighed for at påbyde en udbyder af kontooplysningstjene-
ster midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et besty-
relsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra
det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er
afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud
efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den på-
gældende.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at pla-
cere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hensynet til udbyderen
af kontooplysningstjenester, kunderne og de almene sam-
fundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæ-
derlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind
over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at af-
værge risikoen for, at vedkommende påfører en udbyder af
kontooplysningstjenester skade. Finanstilsynets reaktion vil
derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mis-
tanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et
strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjer-
ne vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betin-
gelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en
udbyder af kontooplysningstjenester, i tilfælde hvor denne
midlertidigt er fjernet fra virksomhedens ledelse, forudsæt-
tes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen,
jf. § 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at
man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling
ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv,
som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse.
Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med
retsfølgerne af en lovovertrædelse.
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte
ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i §
30, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, men der ved en fejl ikke
sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes
gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af
spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet
efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a.
ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til virksomhe-
den, jf. det foreslåede stk. 1, eller et påbud direkte til perso-
nen, jf. det foreslåede stk. 2, og den, som påbuddet retter sig
imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf.
det foreslåede stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsy-
nets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf,
således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og ret-
tighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af
straffesagen.
Inden Finanstilsynet påbyder en udbyder af kontooplysning-
stjenester at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af
den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrel-
sen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet,
forelægges spørgsmålet bestyrelsen i Finanstilsynet, jf. §
130, stk. 2.
133
Det foreslås i stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. det foreslåede § 60,
stk. 7, skal fremgå af påbuddet.
Det kan ikke forventes, at en person straks efter afslutningen
af dennes konkurs eller en gældssanering på ny kan anses
for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil
bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal
gælde.
Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsanke-
nævnet af den udbyder af kontooplysningstjenester eller det
bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 143.
Det foreslås i stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3
til udbyderen af kontooplysningstjenester og af den person,
som påbuddet vedrører, kan forlanges indbragt for domsto-
lene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den
pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede
bestemmelse afskærer ikke den pågældende udbyder og den
person, som påbuddet retter sig mod, fra selv at anlægge sag
ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retsple-
je.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene til-
lægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet
det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv
håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog
har retten efter gældende praksis mulighed for ved kendelse
at bestemme, at den pågældende under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens
sagen verserer for retten.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet af egen drift eller efter
ansøgning kan tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelses-
medlem efter stk. 2 og 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en an-
søgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget
indbragt for domstolene af Finanstilsynet, da Finanstilsynets
afgørelser om egnethed og hæderlighed er særligt byrdeful-
de for ansøgeren. Anmodning herom skal indgives til Fi-
nanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun
fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet
eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbage-
kaldelse er stadfæstet ved dom.
Bestemmelsen vil især være relevant i forhold til påbud,
som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge
sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbud-
det tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne an-
søgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed
for at kunne forlange et afslag på ansøgning om tilbagekal-
delse indbragt for domstolene af Finanstilsynet som efter det
foreslåede stk. 6, hvor der gives mulighed for at kunne for-
lange et påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at
vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsy-
net.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tids-
begrænset påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekal-
delse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene,
før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har
stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Tidsbegrænsningen
for, hvornår et afslag kan forlanges indbragt for domstolene,
foreslås indført for at sikre, at ikke ethvert afslag på tilbage-
kaldelse af et påbud vil kunne forlanges indbragt for dom-
stolene af Finanstilsynet. Dette skyldes, at der må forventes
at forløbe en tilstrækkelig tidsperiode fra påbuddet er ud-
stedt, til forholdene, der har dannet grundlag for det af Fi-
nanstilsynet udstedte påbud eller har dannet grundlag for at
en domstol har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse, har
ændret sig.
De foreslåede begrænsninger har kun betydning for mulig-
heden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finans-
tilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøg-
ning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag
ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retsple-
je.
Det foreslås i stk. 7, at har en udbyder af kontooplysning-
stjenester ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist,
kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. §
135, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan endvidere inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5, hvis et be-
styrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i med-
før af stk. 2-3.
Derved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil
kunne benyttes i de situationer, hvor udbyder af kontooply-
sningstjenester eller en person ignorerer et påbud.
Det foreslås i stk. 8, at drives en udbyder af kontooplysning-
stjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en
direktion, finder stk. 1-7 tilsvarende anvendelse på den eller
de for udbyderen ledelsesansvarlige.
Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en udbyder af kon-
tooplysningstjenester drives som en juridisk person uden en
bestyrelse eller en direktion, får Finanstilsynet de samme
muligheder for at kunne gribe ind over for de ledelsesan-
svarlige i udbyderen som i de tilfælde, hvor udbyderen dri-
ves som en juridisk person med en egentlig direktion og/
eller bestyrelse. På den måde sikres en effektiv håndhævelse
af lovens § 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7, for så vidt angår
udbydere af kontooplysningstjenester, der drives som en ju-
ridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.
134
Med den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige forstås
den eller de personer, der er ansvarlige for den overordnede
henholdsvis daglige ledelse af udbyderen. Den formelle stil-
lingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en person anses
for at være den for udbyderen ledelsesansvarlige.
Et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud ud-
stedt af Finanstilsynet i medfør af det foreslåede stk. 1-3,
foreslås straffet med bøde, jf. den foreslåede § 152, stk. 3.
Med den foreslåede ændring præciseres Finanstilsynets mu-
lighed for udstede påbud i forbindelse med manglende over-
holdelse af reglerne om egnethed og hæderlighed i udbydere
af kontooplysningstjenester.
Ændringen er desuden en konsekvens af, at kravet om sel-
skabsform for udbydere af kontooplysningstjenester ophæ-
ves, jf. forslagets § 12, nr. 1.
For at sikre en sund og forsigtig ledelse, kan der udstedes
påbud for manglende overholdelse af reglerne om egnethed
og hæderlighed, til udbydere af kontooplysningstjenester.
Der skal derfor kunne udstedes påbud til henholdsvis inde-
haveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en
enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige,
hvis virksomheden drives som juridisk person uden en be-
styrelse eller en direktion i forbindelse med manglende
overholdelses af reglerne om egnethed og hæderlighed.
Til nr. 8-11 (§ 135 i lov om betalinger)
Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse som
e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. Finanstilsynet kan og-
så inddrage en begrænset tilladelse til udstedelse af elektro-
niske penge eller udbud af betalingstjenester, hvis virksom-
heden ikke længere opfylder nogle nærmere bestemte krav.
Heriblandt hvis den ikke har udøvet virksomhed som e-pen-
geinstitut eller betalingsinstitut eller virksomhed med be-
grænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller
udbud af betalingstjenester i en periode på over 6 måneder.
Med forslaget til ændringen af stk. 1, tilføjes udbydere af
kontooplysningstjenester til opremsningen af virksomheder,
for hvilke Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive
virksomhed.
Med ændringen præciseres det, at udbydere af kontooply-
sningstjenester også er omfattet af bestemmelsen. Ændrin-
gen tydeliggør dette, da en tilladelse til at udbyde af kontoo-
plysningstjenester efter lovens systematik er en begrænset
tilladelse til at udbyde betalingstjenester. Finanstilsynet kan
således fortsat inddrage tilladelsen for en udbyder af kontoo-
plysningstjenester.
Ændringen har ikke indflydelse på gældende ret.
For udbydere af kontooplysningstjenester implementerer be-
stemmelsen artikel 33, jf. artikel 5 i 2. betalingstjenestedi-
rektiv.
Det foreslås med indsættelsen af § 135, stk. 2, at Finanstilsy-
net kan inddrage en tilladelse, hvor der er rejst tiltale mod
indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der
er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffelo-
ven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straf-
fesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr., 3, jf.
det foreslåede § 60, stk. 7.
Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at udbyde kontoo-
plysningstjenester, når udbyderen er en enkeltmandsvirk-
somhed, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst mod
indehaveren i en sag om overtrædelse af straffeloven, denne
lov eller anden finansiel lovgivning, og indtil straffesagen er
afsluttet, hvis en domfældelse vil indebære, at indehaveren
ikke længere vil opfylde kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. det
foreslåede § 60, stk. 7. Det er en forudsætning for at kunne
inddrage tilladelsen efter stk. 1, nr. 6, at der er rejst tiltale
mod den pågældende indehaver.
Den foreslåede bestemmelse svarer til det foreslåede § 134
a, stk. 3, som giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en
udbyder af kontooplysningstjenester, der ikke er en enkelt-
mandsvirksomhed, midlertidigt at afsætte en direktør eller
en ledelsesansvarlig eller påbyde et bestyrelsesmedlem mid-
lertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt,
hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet.
Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform
for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet,
jf. forslagets § 12, nr. 1.
En indehaver af en udbyder af kontooplysningstjenester kan
ikke på tilsvarende måde som en direktør, en ledelsesansvar-
lig eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller pålægges at
nedlægge sit hverv, i tilfælde af at der er rejst tiltale mod
den pågældende. Konsekvensen af, at der rejses tiltale mod
en indehaver af en udbyder af kontooplysningstjenester, der
er en enkeltmandsvirksomhed, er derfor, at Finanstilsynet i
medfør af den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6, kan inddrage
tilladelsen til at udbyde kontooplysningstjenester.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at pla-
cere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hensynet til udbyderen
af kontooplysningstjenester, kunderne og de almene sam-
fundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæ-
derlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind
over for en ejer på et tidligere tidspunkt for at afværge risi-
koen for, at vedkommende påfører en udbyder af kontooply-
sningstjenesters kunder skade. Finanstilsynets reaktion vil
derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mis-
135
tanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et
strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om tilladelsen midlertidigt skal inddra-
ges i medfør af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet af-
veje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at ind-
drage tilladelsen over for hensynet til den pågældendes rets-
sikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betin-
gelserne for at være ejer af en udbyder af kontooplysning-
stjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, forudsættes at
finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. §
79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i
forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved
dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som
er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed
sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne
af en lovovertrædelse.
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte
ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i §
30, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, men der ved en fejl ikke
sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes
gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af
spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet
efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a.
ske ved, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladel-
se, jf. stk. 1, og den, som får inddraget sin tilladelse, forlan-
ger, at inddragelsen indbringes for domstolene, jf. det fore-
slåede stk. 4. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets ind-
dragelse af tilladelse kunne tages hensyn til den allerede ud-
målte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmå-
lingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med af-
gørelse af straffesagen.
Bestemmelsen implementerer artikel 33, jf. artikel 5 i 2. be-
talingstjenestedirektiv.
Det foreslås med ændringen, at henvisningen til nr. 4-7 æn-
dres til nr. 4-8 i § 135, stk. 2. Ændringen er en konsekvens-
ændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 6.
Det foreslås med indførslen af § 135 stk. 4, 1. pkt., at inddra-
gelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af
manglende opfyldelse af kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, og
inddragelse i henhold til stk. 2, kan forlanges indbragt for
domstolene af indehaveren en udbyder af kontooplysning-
stjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, da Finanstilsy-
nets afgørelser om egnethed og hæderlighed er særligt byr-
defulde for ansøgeren.
Det foreslås i § 135, stk. 4, 2. pkt., at anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse
af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet ind-
bringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse
af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.
Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågældende
indehaver, som en afgørelse om inddragelse af tilladelse ret-
ter sig mod, fra selv at anlægge sag ved domstolene gennem
den almindelige borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene til-
lægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet
det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv
håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog
har retten efter gældende praksis mulighed for ved kendelse
at bestemme, at den pågældende under sagens behandling
kan opretholde tilladelsen, mens sagen verserer for retten.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede § 134
a, stk. 5, som giver mulighed for at prøve påbud om, at en
udbyder af kontooplysningstjenester skal afsætte en direk-
tør, eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge
sit hverv, ved domstolene.
Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform
for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet,
jf. forslagets § 12, nr. 1.
Med ophævelsen skal også personer kunne være parter i Fi-
nanstilsynets afgørelser. Ophævelsen indebærer, at det er
muligt, at drive udbydere af kontooplysningstjenester i form
af en enkeltmandsvirksomhed. For denne type virksomhed
er der identitet mellem virksomheden og indehaveren. Det
er således indehaveren, der er adressat for Finanstilsynets
afgørelser rettet mod virksomheden.
Det betyder, at indehaveren af en udbyder af kontooply-
sningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed ikke kan
afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, når indehave-
ren ikke opfylder kravene om hæderlighed i lovens § 30, stk.
1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Det samme gælder i
de tilfælde hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en ud-
byder af kontooplysningstjenester i en straffesag om over-
trædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lov-
givning, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i lovens § 30, stk. 1,
nr. 3, jf. den foreslåede § 60, stk. 7.
Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravene i lovens
§ 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, eller af at
der rejses tiltale mod indehaveren, er derfor, at Finanstilsy-
net kan inddrage indehaverens tilladelse til at udbyde kon-
tooplysningstjenester jf. den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6.
136
Af retssikkerhedsmæssige årsager foreslås det med lovfor-
slagets § 135, stk. 4, at Finanstilsynets inddragelse af tilla-
delse i henhold til den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6, kan
forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Bestemmelsen implementerer artikel 33, jf. artikel 5 i 2. be-
talingstjenestedirektiv.
Til nr. 12-14 (§ 142 i lov om betalinger)
§ 142 i lov om betalinger indeholder en opregning af, hvem
der er part i forhold til Finanstilsynet i sager omfattet af lov
om betalinger eller regler udstedt i medfør af loven. Opreg-
ningen er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en
afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.
Som part betragtes ifølge § 142, stk. 1, virksomheder, som
Finanstilsynets afgørelser truffet i medfør af lov om betalin-
ger eller regler udstedt i medfør af loven retter sig mod.
Med ændringen af § 142, stk. 1, vil den virksomhed og den
person, som Finanstilsynets har truffet eller vil træffe afgø-
relse over for, anses som part i forhold til Finanstilsynet.
Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform
for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 12, nr. 1.
Med ændringen skal også personer kunne være parter i Fi-
nanstilsynets afgørelser. Ophævelsen indebærer, at det er
muligt at drive udbydere af kontooplysningstjenester i form
af en enkeltmandsvirksomhed. For denne type virksomhed
er der identitet mellem virksomheden og indehaveren. Det
er således indehaveren, der er adressat for Finanstilsynets
afgørelser rettet mod virksomheden.
Ændringen indebærer, at alle virksomheder, uanset selskabs-
form, bliver omfattet af partsbestemmelsen. Opregningen er
udtømmende, og bestemmelsen udgør således en afvigelse
fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende, anses den virksomhed el-
ler person, der udbyder elektroniske penge, betalingstjene-
ster, eller kontooplysningstjenester uden tilladelse, jf. lovens
§§ 8, 9, 50, 51 og 60, som part i forhold til Finanstilsynet.
Dette vil typisk være i en sag, hvor Finanstilsynet udsteder
et påbud til en virksomhed uden tilladelse om at ophøre med
at udbyde elektroniske penge, betalingstjenester eller kon-
tooplysningstjenester.
Med ændringen præciseres det, at også virksomheder og
personer, der udbyder kontooplysningstjenester uden tilla-
delse, er omfattet af partsbegrebet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører en virksomhed eller en person, som ansø-
ger om tilladelse til at udbyde elektroniske penge, betalings-
tjenester eller kontooplysningstjenester, jf. §§ 8, 9, 50, 51 og
§ 60, som part i forhold til Finanstilsynet.
Med nyaffattelsen udgår henvisningen til §§ 61-62, da der
ikke gives tilladelses efter disse bestemmelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende, anses som part i forhold
til Finanstilsynet, et medlem af en virksomheds bestyrelse
eller direktion eller den eller de ledelsesansvarlige eller den
eller de personer i virksomheden, der er ansvarlige for at ud-
stede elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester, når
tilsynet giver en virksomhed afslag på tilladelse til at udøve
virksomhed som e-pengeinstitut, betalingsinstitut, udbyder
af kontooplysningstjenester eller virksomhed med begrænset
tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af
betalingstjenester eller inddrager en sådan tilladelse, jf. §
135. Dette vil eksempelvis være i det tilfælde, hvor Finans-
tilsynet nægter en virksomhed tilladelse til at udøve virk-
somhed bl.a. på grund af, at Finanstilsynet ikke kan godken-
de et medlem af virksomhedens bestyrelse. I dette tilfælde
vil bestyrelsesmedlemmet være at anse som part i forhold til
denne del af Finanstilsynets afgørelse om afslag på tilladel-
se.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at for så vidt angår den del af sag-
en, som vedrører den pågældende, anses som part i forhold
til Finanstilsynet, en virksomhed eller person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er
omfattet af bestemmelserne i denne lov. Forud for, at en
virksomhed opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet,
jf. § 131, stk. 4, indhente oplysninger til bedømmelse af om
virksomheden er omfattet af lovens krav om tilladelse til at
udøve virksomhed som udbyder. En virksomhed eller per-
son, der modtager en sådan henvendelse, vil have partsstatus
efter forslaget til nr. 4.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at en virksomhed eller person,
som Finanstilsynet træffer afgørelse om i henhold til denne
lovs § 23 og § 24, er part for så vidt angår denne afgørelse.
Med bestemmelsen tilsigtes, at virksomheder eller personer,
der ansøger om godkendelse af erhvervelse af kvalificerede
andele, jf. § 21, er part for så vidt angår afgørelsen herom i
henhold til § 23. Det tilsigtes ligeledes, at kapitalejere, der
mister stemmeretten knyttet til deres kapitalandele, jf. § 24,
er part for så vidt angår denne afgørelse.
På baggrund af ændringerne af reglerne om kontooplysning-
stjenester, ændres stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og stk. 1, nr. 3, ud-
går. Af lovtekniske årsager nyaffattes bestemmelsen. For så
137
vidt angår de foreslåede nr. 3-5, er der tale om en ændring
uden materiel betydning.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, der angiver, at dem, der
er part i Finanstilsynets sager om egnethed og hæderlighed,
er det berørte e-pengeinstitut, betalingsinstitut eller den be-
rørte udbyder af kontooplysningstjenester og det bestyrel-
sesmedlem eller den direktør eller ledelsesansvarlige, som
afgørelsen omhandler. Det foreslås endvidere, at det i
samme bestemmelse angives, at virksomheder også er part i
Finanstilsynets påbud efter henholdsvis § 134 og den fore-
slåede § 134 a.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør, et bestyrelses-
medlem, eller en ledelsesansvarlig i et e-pengeinstitut, en
udbyder af betalingstjenester eller en udbyder af kontooply-
sningstjenester opfylder krav til egnethed og hæderlighed,
jf. § 30 og § 60, stk. 7. Med afgørelser om egnethed og hæ-
derlighed forstås endvidere Finanstilsynets påbud efter hen-
holdsvis § 134 og den foreslåede § 134 a i lov om betalinger
om afsættelse af en direktør eller en ledelsesansvarlig eller
om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv som føl-
ge af, at den pågældende ikke længere opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed.
Med det berørte e-pengeinstitut, den berørte udbyder af be-
talingstjenester eller kontooplysningstjenester forstås den
virksomhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som
afgørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virk-
somhed, hvori den pågældende direktør eller ledelsesansvar-
lige, som afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen hand-
ler om hvervet eller stillingen i det berørte e-pengeinstitut,
den berørte udbyder af betalingstjenester eller kontooply-
sningstjenester.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Er der tale om en udbyder af kontooplysningstjenester, der
er en enkeltmandsvirksomhed, vil der være identitet mellem
virksomheden, og den person, som afgørelsen omhandler.
Indehaveren af en udbyder, der er en enkeltmandsvirksom-
hed, vil derfor være part efter det foreslåede 142, stk. 1.
Finanstilsynets påbud efter henholdsvis § 134 og den fore-
slåede § 134 a omfatter påbud til virksomheder om afsættel-
se af direktører eller de ledelsesansvarlige, der ikke længere
lever op til reglerne om hæderlighed og påbud til bestyrel-
sesmedlemmer om nedlæggelse af bestyrelseshvervet som
følge af, at den pågældende ikke længere lever op til regler-
ne om hæderlighed og egnethed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den ledelsesansvarlige, som afgørelsen omhandler,
er part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Bestemmelsen
er en tilføjelse (et supplement) til partsbegrebet i § 142, stk.
2.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af de gælden-
de bestemmelser om partsstatus i lov om betalinger for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed. Præciseringen bringer formuleringen i overensstem-
melse med § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 15 (§ 149, stk. 3 i lov om betalinger)
§ 149, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 149, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 12, nr.
16, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 150 i lov om
betalinger.
Til nr. 16 (§ 150 i lov om betalinger)
Efter § 150, stk. 1, i lov om betalinger kan erhvervsministe-
ren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgø-
relser og andre dokumenter efter loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anven-
delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 150 er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
138
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om betalinger § 150.
Det foreslås i § 150, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til nr. 17-18 (§ 152 i lov om betalinger)
139
Bestemmelsen i § 152 fastsætter, hvilke overtrædelser af lov
om betalinger, der kan straffes.
Med ændringen af stk. 2, foreslås det, at overtrædelse af den
foreslåede § 60, stk. 7, jf. § 30 stk. 2, i lov om betalinger
straffes med bøde.
Ændringen betyder, at overtrædelse af oplysningsforpligtel-
sen i § 30, stk. 2, jf. § 60, stk. 7, om forhold, der har indfly-
delse på Finanstilsynets vurdering af en persons egnethed og
hæderlighed, for ledelsesmedlemmer i udbydere af kontoo-
plysningstjenester, eller indehavere af udbydere af kontoo-
plysningstjenester, der er enkeltmandsvirksomheder, kan
straffes med bøde.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om
selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1. Den foretages
for at sikre at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen kan
straffes uanset selskabsform og tilladelsestype. Ændringen
sikrer desuden, at reglerne er i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynet øvrige regler om oplysningsforpligtelse vedrø-
rende forhold, der har indflydelse på Finanstilsynets vurde-
ring af en persons egnethed og hæderlighed.
Med ændringen af stk. 3, foreslås det, at overtrædelse af den
foreslåede § 134 a straffes med bøde.
Ændringen betyder, at en virksomhed eller en person, der
ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede § 134 a
straffes med bøde. Den foreslåede § 134 a omfatter påbud til
udbydere af kontooplysningstjenester om afsættelse af di-
rektører eller de ledelsesansvarlige, der ikke længere lever
op til reglerne om hæderlighed og påbud til bestyrelsesmed-
lemmer om nedlæggelse af bestyrelseshvervet som følge af,
at den pågældende ikke længere lever op til reglerne om hæ-
derlighed og egnethed.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om
selskabsform jf. dette lovforslags § 12, nr. 1. Den foretages
for at sikre at manglende efterlevelse af påbud kan straffes
uanset selskabsform og tilladelsestype. Reglerne kommer
dermed i overensstemmelse med Finanstilsynet øvrige regler
om påbud vedrørende Finanstilsynets vurdering af en per-
sons egnethed og hæderlighed.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelserne,
at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller
undladelsen efter bestemmelser i straffeloven.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 5 a, stk. 3 i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
§ 5 a, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 5 a, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 13, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 5 b i lov om et
skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af
25. juni 2014.
Til nr. 2 (§ 5 b i lov om et skibsfinansieringsinstitut)
Efter § 5 b, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut kan
erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet og
erhvervsministeren kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 5 b er ikke udnyttet af
erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
140
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om et skibsfinansieringsinstitut § 5 b.
Det foreslås i § 5 b, at en digital meddelelse anses for at væ-
re kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 20, stk. 3 i lov om ejendomskreditselskaber)
141
§ 20, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 20, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 14, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 20 a i lov om
ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af
30. august 2017.
Til nr. 2 (§ 20 a i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 20 a, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber kan
erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan
udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller ef-
ter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 20 a er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om ejendomskreditselskaber § 20 a.
Det foreslås i § 20 a, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
142
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 27 h, stk. 3 i lov om arbejdsmarkedets tillægs-
pension)
§ 27 h, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 27 h, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 15, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 27, i lov om ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1110 af 10. oktober 2014.
Til nr. 2 (§ 27 i i lov om arbejdsmarkedets tillægspension)
Efter § 27 i, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedets tillægspension
kan erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan ud-
stede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter
regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med ma-
skinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller
under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika-
tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 27 i er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
143
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om arbejdsmarkedets tillægspension § 27.
Det foreslås i § 27, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
144
Til § 16
Til nr. 1 (§ 10 h, stk. 3 i lov om lønmodtagernes dyrtidsfond)
§ 10 h, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 10 h, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 16, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 10, i lov om løn-
modtagernes dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af
9. oktober 2014.
Til nr. 2 (§ 10 i i lov om lønmodtagernes dyrtidsfond)
Efter § 10 i, stk. 1, i lov om lønmodtagernes dyrtidsfond kan
erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede
afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do-
kumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 10 i er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om lønmodtagernes dyrtidsfond § 10 i.
Det foreslås i § 10, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for med-
delelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
145
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 17
Til nr. 1 (§ 76 c, stk. 3 i lov om arbejdsskadesikring)
§ 76 c, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 76 c, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 17, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 76 d i arbejds-
skadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. fe-
bruar 2017.
Til nr. 2 (§ 76 d i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 d, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring kan er-
hvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede af-
gørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do-
kumenter med personlig underskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 76 d er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
146
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om arbejdsskadesikring § 76 d.
Det foreslås i § 76 d, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
147
Til § 18
Til nr. 1 (§ 18 c, stk. 3 i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-
nansielle ydelser)
§ 18 c, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 18 c, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 18, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 18 d i lov om li-
gebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsik-
ring, pension og lignende finansielle ydelser, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 950 af 14. august 2015.
Til nr. 2 (§ 18 d, i lov om ligebehandling af mænd og kvin-
der i forbindelse med forsikring, pension og lignende finan-
sielle ydelser)
Efter § 18 d, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-
nansielle ydelser kan erhvervsministeren fastsætte regler
om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 18 d er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 18 d.
Det foreslås i § 18 d, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
148
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 19
Til nr. 1 (§ 15 a, stk. 3, i lov om en garantifond for skade-
sforsikringsselskaber)
§ 15 a, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Det foreslås at ophæve § 15 a, stk. 3.
Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 19, nr.
2, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 15 b i lov om en
garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1050 af 8. september 2017.
Til nr. 2 (§ 15 b i lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber)
Efter § 15 b i lov om en garantifond for skadesforsikrings-
selskaber kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Fi-
nanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter ef-
ter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven uden un-
derskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen el-
ler dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestil-
les med afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk.
2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af
den pågældende myndighed som afsender.
Bemyndigelsen i den gældende lovs § 15 b er ikke udnyttet
af erhvervsministeren.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at ind-
sætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på
daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en
generel fravigelse af underskriftskravet.
Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev ind-
ført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december
149
2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE).
Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der ud-
går fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder
m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse,
være forsynet med en personlig underskrift eller være udfor-
met på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation
af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32
b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes auto-
matisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der
kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlings-
skridt, der ikke er væsentlige.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således
det samme område som den nuværende bestemmelse i lov
om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 15 b.
Det foreslås i § 15 b, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågæl-
dende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For med-
delelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågælden-
de virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken
som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt,
herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den of-
fentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette sva-
rer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når
det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgænge-
lig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig ad-
gang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som
det er op til den pågældende at overvinde.
Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvor-
når forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed,
får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at
afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat
for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er
sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen
retter sig til.
Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en
indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-
dig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndig-
heden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil nor-
malt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning
eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,
meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en
myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer
(sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle
strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens
internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være
kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev af-
sendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af medde-
lelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelig-
hed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være
kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for
myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen
er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade,
at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksom-
heden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almin-
deligt fungerende computer tilsluttet internettet med almin-
deligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt
med meddelelsens indhold.
Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for
myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå
meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som
myndigheden har sendt til den pågældende via den offentli-
ge digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne of-
fentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elek-
troniske system har installeret anordninger (spamfiltre, fire-
walls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at
vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at
vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde.
150
En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selv-
om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelel-
sen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes,
at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den
pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 20
Til nr. 1 (§ 13, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Der er ikke i de gældende regler en sådan kategori af gælds-
forpligtelser, der betales efter simple forpligtelser i henhold
til konkurslovens § 97. Derfor er forpligtelsernes placering i
prioritetsordenen ved konkurs i dag kun reguleret kontraktu-
elt, hvor en aftalt efterstillelse vil skulle respekteres af Fi-
nansiel Stabilitet eller ved konkurs.
Det forslås, at der i loven indføres en ny kreditorklasse, der
vil finde anvendelse ved restrukturering eller afvikling af en
virksomhed og ved insolvensbehandling i medfør af kon-
kursloven.
Med den foreslåede bestemmelse indføres en ny kategori af
gældsforpligtelser, der i henhold til konkursordenen betales
efter simple fordringer, jf. § 97 i konkursloven, men før øv-
rige fordringer i medfør af § 98 i konkursloven og før rele-
vante kapitalinstrumenter. Relevante kapitalinstrumenter
omfatter hybrid kernekapital og supplerende kapital, jf. defi-
nitionen i § 2, nr. 20, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Hvis Finansiel Stabilitet restrukturerer eller afvikler en virk-
somhed, der har udstedt forpligtelser omfattet af den foreslå-
ede § 13, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder, vil nedskrivning eller konverte-
ring som udgangspunkt ske i medfør af reglerne om bail-in,
jf. lovens §§ 24-28. Aftalegrundlaget for forpligtelserne kan
imidlertid også selvstændigt indeholde bestemmelser, der
udløser en nedskrivning eller konvertering i nærmere angiv-
ne situationer (”triggere”), hvorved nedskrivning og konver-
tering sker uden Finansiel Stabilitets formelle anvendelse af
bail-in-reglerne. Herved vil realkreditinstitutter, som er und-
taget for reglerne om bail-in, også kunne udstede forpligtel-
ser omfattet af den foreslåede § 13, stk. 3.
Gældsforpligtelser der er udstedt før lovens ikrafttræden og
kontraktuelt er placeret efter simple fordringer, jf. § 97 i
konkursloven, men før øvrige fordringer i medfør af § 98 i
konkursloven og før relevante kapitalinstrumenter, vil med
forbehold for det specifikke aftalegrundlag være ligestillet i
prioritetsordenen med den foreslåede nye kategori af gælds-
forpligtelser.
Hvis realkreditinstitutter udsteder gældsforpligtelser omfat-
tet af den foreslåede kategori, som i henhold til afviklings-
plan og krav fra Finanstilsynet i en afviklingssituation skal
kunne nedskrives eller konverteres, er det nødvendigt, at af-
talegrundlaget for forpligtelserne indeholder bestemmelser
om kontraktuel nedskrivning eller konvertering. Det skyl-
des, at realkreditinstitutter er undtaget fra bail-in, hvorfor
forpligtelserne skal kunne nedskrives eller konverteres uden
anvendelse af bail-in. Såfremt forpligtelser skal kunne an-
vendes uden brug af bail-in, må der heller ikke være passi-
ver, der i henhold til konkursordenen skal bære tab eller
konverteres før den nye kategori af forpligtelser, men som
kræver, at der kan gennemføres bail-in for at kunne nedskri-
ves eller konverteres.
Idet den nye kategori af simple gældsforpligtelser først skal
absorbere tab efter eventuelle øvrige fordringer i medfør af
§ 98 i konkursloven har absorberet tab, kan sådanne fordrin-
ger efter omstændighederne potentielt udgøre en afviklings-
hindring i realkreditinstitutter, hvor Finansiel Stabilitet er af-
skåret fra anvendelse af bail-in-reglerne til tabsabsorbering
for fordringer omfattet af § 98 i konkursloven. Der vil derfor
i afviklingsplanlægningen for realkreditinstitutter skulle tag-
es højde for håndteringen af eventuelle fordringer i medfør
af konkurslovens § 98, idet den nye kategori af simple
gældsforpligtelser først kan anvendes til tabsabsorbering ef-
ter eventuelle § 98 fordringer har absorberet tab.
Ved den foreslåede lovændring, fastsættes det i § 13, stk. 3,
hvilke krav, der stilles til den nye kategori af gældsforplig-
telser. I medfør af nr. 1 skal gældsforpligtelserne have en
oprindelig kontraktmæssig løbetid på mindst 1 år. Forplig-
telser med mindre end 1 år til udløb kan stadig anvendes til
tabsabsorbering og rekapitalisering. Det er derfor blot et
krav, at forpligtelserne har en oprindelig løbetid på mini-
mum 1 år. Kravet skal ses i sammenhæng med kravene til,
hvilke forpligtelser der kan anvendes til opfyldelse af NEP-
kravet, jf. § 267 i lov om finansiel virksomhed, hvor forplig-
telserne skal have en restløbetid på mindst 1 år for at kunne
medgå i opgørelsen af NEP-kravet.
Det foreslås i § 13, stk. 3, nr. 2, at gældsforpligtelserne ikke
må være derivater eller have indbyggede afledte finansielle
instrumenter (indeholde integrerede derivater). Kravet skal
sikre, at gældsforpligtelsens hovedstol og dermed tabsabsor-
beringsevne er kendt, og ikke afhængig af underliggende
forhold. En henvisning i gældsforpligtelsen til en reference-
rente bør ikke i sig selv betyde at forpligtelsen anses for at
være et instrument med et integreret derivat. Men der må ik-
ke til forpligtelsen være tilknyttet et derivat-lignende ele-
ment. Kravet skal endvidere sikre, at gældsforpligtelsen
reelt kan benyttes til tabsabsorbering i en afvikling eller
konkurs. Forpligtelser der har en fast hovedstol, der kan ind-
fries i henhold til kontraktbestemmelserne eller der skal til-
bagebetales ved forfald, kan anses for at være tilstrækkeligt
tabsabsorberende selvom afkastet er bundet op på et referen-
151
ceaktiv. Det afgørende er således, at hovedstolen er kendt på
forhånd, således at der kan foretages bail-in heraf.
Endeligt følger det af den foreslåede § 13, stk. 3, nr. 3, at der
i den relevante kontraktmæssige dokumentation for udste-
delsen udtrykkeligt skal henvises til udstedelsens placering i
prioritetsordenen ved konkurs. Hvis der er tale om en udste-
delse, hvor der udarbejdes prospekt, skal prospektet ligele-
des udtrykkeligt angive forpligtelsens placering i prioritets-
ordenen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 1 i ændringsdirektivet til
BRRD.
Til nr. 2 (§ 14 a, i lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder)
Bestemmelsen gennemfører artikel 37, stk. 8, i BRRD, som
ikke var medtaget i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Bestemmelsen sikrer, at hvis
der indledes rekonstruktionsbehandling eller konkursbe-
handling mod virksomheder eller enheder, der er eller har
været under restrukturering eller afvikling af Finansiel Sta-
bilitet, finder konkurslovens regler om omstødelse ikke an-
vendelse på afviklingsforanstaltninger, som er foretaget af
Finansiel Stabilitet.
I henhold til artikel 37, stk. 8, i BRRD er medlemsstaterne
forpligtet til at sikre, at insolvensretlige regler om omstødel-
se eller anfægtelighed af retsakter, der er til skade for kre-
ditorer, ikke finder anvendelse på overførsel af aktiver, ret-
tigheder eller passiver fra et institut under afvikling til en
anden enhed ved anvendelse af afviklingsværktøjer eller an-
vendelsen af offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer.
I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der ikke kan
ske omstødelse i henhold til konkurslovens regler herom,
hvis en virksomhed eller enhed, efter at have været under af-
vikling under Finansiel Stabilitet, overgår til rekonstruktion-
eller konkursbehandling.
Bestemmelsen finder alene anvendelse på afviklingsforan-
staltninger foretaget af Finansiel Stabilitet, jf. § 2, stk. 2, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, herunder overdragelse af aktiver, rettigheder eller
passiver fra virksomheder eller enheder, samt anvendte of-
fentlige finansielle stabiliseringsværktøjer.
Dette sikrer, at afviklingsforanstaltninger foretaget af Finan-
siel Stabilitet ikke kan omstødes, hvis en virksomhed eller
enhed tages under insolvensbehandling. Dette skal sikre en
endelighed i Finansiel Stabilitets afviklingsforanstaltninger
med henblik på at kunne restrukturere eller afvikle virksom-
heden på den bedst mulige måde, idet muligheden for at
kunne rejse krav om omstødelse kan give en usikkerhed,
som potentielt kan afspejles i den pris, Finansiel Stabilitet
kan opnå ved salg af aktiver og passiver i en afviklingssitua-
tion.
Finansiel Stabilitets afviklingsforanstaltninger sker i hen-
hold til en uafhængig vurderingspersons værdiansættelse, li-
gesom den foreslåede bestemmelse ikke ændrer på princip-
pet om, at ingen kreditorer må stilles økonomisk dårligere,
end de ville have været, hvis virksomheden var taget under
konkursbehandling.
Andre dispositioner, herunder dispositioner foretaget inden
Finansiel Stabilitet har iværksat restrukturering eller afvik-
ling, omfattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 21
Til nr. 1 (§ 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84 og 86 i
lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om vær-
dipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge og forskellige andre lov)
De nævnte bestemmelser vedrører de nødvendige tilpasnin-
ger som følge af CSDR. CSDR har til formål at harmonisere
værdipapirafviklingen i EU. Forordningen trådte i kraft den
18. september 2014, men har først skulle finde anvendelse
for de enkelte værdipapircentraler (CSD’er), når de har fået
tilladelse i medfør af forordningen.
Med bestemmelsen ophæves § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23,
26-41, 47, 48, 51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81,
83, 84 og 86 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge
og forskellige andre love. Loven er en ændringslov til bl.a.
lov om værdipapirhandel m.v., og de nævnte bestemmelser
vedrører ændringer til lov om værdipapirhandel m.v.
Lov om kapitalmarkeder trådte i kraft den 3. januar 2018.
Samtidig blev lov om værdipapirhandel m.v. ophævet. De
nævnte bestemmelser er ikke blevet sat i kraft. De nævnte
bestemmelser ophæves derfor som konsekvens heraf.
Bestemmelserne er afspejlet i lov om kapitalmarkeder.
Til § 22
Til nr. 1 (§ 1, nr. 3-5, i lov om ændring af lov om værdipa-
pirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kredit-
aftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsel-
skaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
og forskellige andre love)
152
De nævnte bestemmelser er ændringer til § 14 i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som omhandler krav til årsrapporter for
regulerede markeder. De nævnte bestemmelser har ikke væ-
ret sat i kraft, fordi de har afventet, at Erhvervsstyrelsens it-
systemer blev klar til at kunne håndtere indberetninger af
års- og halvårsrapporter og videreformidle disse til Finans-
tilsynet.
Med bestemmelsen ophæves § 1, nr. 3-5, i lov nr. 532 af 29.
april 2015 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre
love.
Lov om kapitalmarkeder trådte i kraft den 3. januar 2018.
Samtidig blev lov om værdipapirhandel m.v. ophævet. De
nævnte bestemmelser er ikke blevet sat i kraft. De nævnte
bestemmelser ophæves derfor som konsekvens heraf.
Til § 23
Til nr. 1 (Fodnoten til lov om kreditaftaler)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konse-
kvens af, at der med lovforslagets § 23, nr. 2, foreslås gen-
nemført den nødvendige ændring af kreditaftalelovens § 7 a
som følge af, at forbrugerkreditdirektivets § 5 ændres i med-
før af benchmarkforordningens artikel 57, stk. 1.
Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 3, i lov om kreditaftaler)
Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, in-
den en forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren
en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne
forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om ind-
gåelse af en kreditaftale. Kreditaftalelovens § 7 a gennemfø-
rer forbrugerkreditdirektivet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i kreditaftalelo-
vens § 7 a, således at det kommer til at fremgå af bestem-
melsen, at hvis kreditaftalen benytter et benchmark som de-
fineret i benchmarkforordningen, oplyser kreditgiveren eller
i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på ben-
chmarket og administratoren og de potentielle virkninger for
forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan til-
knyttes formularen i kreditaftalelovens bilag 2.
Den foreslåede ændring medfører, at hvis en kreditaftale be-
nytter et benchmark, skal kreditgiveren eller kreditformidle-
ren oplyse navnet på benchmarket og administratoren heraf
og om de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt
dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i kredit-
aftalelovens bilag 2.
Begreberne ”kreditaftale”, ”kreditgiver”, ”kreditformidler”
og ”forbruger” skal efter den foreslåede ændring forstås i
overensstemmelse med definitionerne heraf i kreditaftalelo-
vens § 4, nr. 1 (”forbruger”), nr. 2 (”kreditgiver”), nr. 3
(”kreditaftale”) og nr. 6 (”kreditformidler).
Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 1, forstås der ved en forbru-
ger en person, der i forbindelse med transaktioner, der er
omfattet af loven, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 2, forstås ved en kreditgiver
en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn
om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige
virksomhed.
Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 3, forstås der ved en kredit-
aftale en aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver til-
sagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med
betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel
ordning undtagen aftaler om løbende levering af tjeneste-
ydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for
ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.
Efter kreditaftalelovens § 4, nr. 6, forstås der ved en kredit-
formidler en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder
som kreditgiver, og som mod betaling af et honorar, der kan
antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel
modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige
virksomhed præsenterer kreditaftaler for forbrugere eller til-
byder kreditaftaler til forbrugere (§ 4, nr. 6, litra a), bistår
forbrugere ved at udføre andet forberedende arbejde med
henblik på kreditaftaler end det, der er omfattet i litra a (§ 4,
nr. 6, litra b), eller indgår kreditaftaler med forbrugere på
kreditgiverens vegne (§ 4, nr. 6, litra c).
Et benchmark defineres i benchmarkforordningens artikel 3,
stk. 1, nr. 3, som ethvert indeks, der bruges som en reference
ved fastlæggelsen af det beløb, som skal betales i henhold til
et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller et in-
deks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økono-
miske resultater med det formål at spore udbyttet af et så-
dant indeks, fastsætte allokeringen af aktiver for en porteføl-
je eller beregne de resultatbetingede gebyrer.
En administrator defineres i benchmarkforordningens artikel
3, stk. 1, nr. 6, som en fysisk eller juridisk person, der har
kontrol med leveringen af et benchmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.18.9 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 6 i lov om kreditaftaler)
153
Det følger af kreditaftalelovens § 7 a, stk. 5, at hvis aftalen
på forbrugerens anmodning er indgået ved anvendelse af en
fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give
oplysningerne i overensstemmelse med bestemmelsens stk.
1 og 2, navnlig i det tilfælde, der er omhandlet i bestemmel-
sens stk. 4, skal kreditgiveren give forbrugeren de pågæl-
dende oplysninger i komplet form ved brug af formularen i
lovens bilag 2 umiddelbart efter kreditaftalens indgåelse.
Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til kreditaftale-
lovens § 7 a, stk. stk. 4, ændres til kreditaftalelovens § 7 a,
stk. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i
lovforslagets § 23, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt stykke i
kreditaftalelovens § 7 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.18.9 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10 i lov om kreditaftaler)
Det følger af kreditaftalelovens § 7 a, stk. 9, at bestemmel-
sens stk. 1-8 ikke finder anvendelse på leverandører af varer
eller tjenesteydelser, der accessorisk optræder som kredit-
formidlere. I disse tilfælde skal kreditgiveren sikre, at for-
brugeren forud for aftaleindgåelsen modtager oplysningerne
efter stk. 1-8.
Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til kreditaftale-
lovens § 7 a, stk. 1-8, ændres til kreditaftalelovens § 7 a, stk.
1-9.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i
lovforslagets § 23, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt stykke i
kreditaftalelovens § 7 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.18.9 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 4. pkt. i lov om kreditaftaler)
Efter kreditaftalelovens § 7 b, stk. 3, skal oplysningerne ef-
ter bestemmelsens stk. 1 og 2 gives på papir eller på et andet
varigt medium, og alle oplysningerne skal være lige frem-
trædende. Oplysningerne skal kan gives ved hjælp af formu-
laren i lovens bilag 3. For så vidt angår kreditaftaler, der sik-
res ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren dog
anvende oplysningsskemaet i ESIS i lovens bilag 5. § 7 a,
stk. 10, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsens 4. pkt., til
kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10, 2. pkt., ændres til kreditaf-
talelovens § 7 a, stk. 11, 2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i
lovforslagets § 23, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt stykke i
kreditaftalelovens § 7 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.18.9 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 24
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 2, nr. 2-5, som ændrer
lov om kapitalmarkeder, træder i kraft den 21. juli 2018. Det
følger af artikel 49, stk. 2, at forordningens artikel 1, stk. 3,
og artikel 3, stk. 2, finder anvendelse fra den 21. juli 2018.
Ikrafttrædelsestidspunktet vil herefter svare til ikrafttrædel-
sestidspunktet for de artikler i prospektforordningen, som
lovforslaget vedrører.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 7, som ændre lov om
forsikringsformidling træder i kraft når erhvervsministeren
fastsætter tidspunkt herfor. Det følger af § 44 i lov om for-
sikringsformidling, at erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3. Er-
hvervsministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele
af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter og fastsætte
overgangsregler.
Det foreslås i stk. 4 at indføre en overgangsordning, hvorved
det samlede krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag og ned-
skrivningsegnede passiver på mindst 8 pct., jf. § 125 i, stk.
2-4, som affattet ved § 1, nr. 21, senest skal være opfyldt
den 1. januar 2022. Bestemmelsen sikrer at systemisk vigti-
ge realkreditinstitutter, jf. §§ 308 og 310, systemisk vigtige
koncerner der indeholder et realkreditinstitut, jf. §§ 308 og
310, og systemisk vigtige realkreditinstitutter, som indgår i
en international koncern, har tid nok til at udstede gældsin-
strumenter og opbygge kapital, så de den 1. januar 2022 skal
opfylde det fulde samlede krav for gældsbuffer, kapital-
grundlag og nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct.,
jf. § 125 i, stk. 2-4, som affattet ved § 1, nr. 21.
Det foreslås i stk. 5 indført en overgangsordning, hvorved
den foreslåede ændring i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, der indfører en ny katego-
ri af gældsforpligtelser, der betales efter simple forpligtelser
i henhold til konkurslovens § 97, finder anvendelse på
gældsforpligtelser, der er udstedt den 1. januar 2018 eller se-
nere. Bestemmelsen skal sikre, at udstedelser, som de om-
fattede virksomheder udsteder efter dette tidspunkt kan blive
omfattet af den foreslåede placering i prioritetsordenen ved
154
konkurs, hvis de i øvrigt opfylde kravene i den foreslåede
bestemmelse. Ved den foreslåede ændring sikres det såle-
des, at de omfattede virksomheder kan opfylde kravet til
nedskrivningsegnede passiver ved at udstede sådanne gælds-
forpligtelser allerede den 1. januar 2018 eller senere, hvilket
efterkommer et ønske herom fra sektoren. Sektorens ønske
skyldes, at sikkerhed om udstedelsernes placering i den nati-
onale konkursorden potentielt kan nedbringe virksomheder-
nes omkostninger ved udstedelserne. Gældsforpligtelser der
er udstedt før den 1. januar 2018, og kontraktuelt er placeret
samme sted i konkursordenen som den foreslåede nye kate-
gori af gældsforpligtelser, er ligestillet i prioritetsordenen
med den nye kategori af gældsforpligtelser.
Der foreslås i stk. 6 indsat en ordensbestemmelse, så regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, forbliver i
kraft indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 3, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere, som ændret ved
denne lovs § 4, nr. 2.
Der er med hjemmel i den gældende § 3, stk. 6, lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere, udstedt bekendtgørelse nr. 1255 af 1. november
2013 om finansielle rådgiveres ansvarsforsikring, garanti-
stillelse og behandling af betroede midler.
Til § 25
Forslagets § 25 angiver lovforslagets territoriale gyldigheds-
område.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1, nr. 1-19 og 21-44,
§§ 2-6, 8, 12-14 og 20, som ændrer i lov om finansiel virk-
somhed, lov om kapitalmarkeder, hvidvaskloven, lov om fi-
nansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-
midlere, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., lov om betalings-
konti, lov om indskyder og investorgarantiordning, lov om
betalinger, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om ejen-
domskreditselskaber, lov om ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-
nansielle ydelser, lov om en garantifond for skadesforsik-
ringsselskaber og lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder kan sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 1-18 og 21-44,
§§ 2-8, 10-14, 19, 20 og 23, som ændrer i lov om finansiel
virksomhed, lov om kapitalmarkeder, hvidvaskloven, lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkre-
ditformidlere, lov om investeringsforeninger m.v., lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om for-
sikringsformidling, lov om betalingskonti, lov om tilsyn
med firmapensionskasser, lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., lov om indskyder og investorgaranti-
ordning, lov om betalinger, lov om et skibsfinansieringsin-
stitut, lov om ejendomskreditselskaber, lov om ligebehand-
ling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pen-
sion og lignende finansielle ydelser, lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber, lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder og lov om kreditaf-
taler kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland ved
kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
155
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr.
667 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1547 af 19. de-
cember 2017, § 34 i lov nr. 1555 af 19. december
2017 og senest ved § 45 i lov nr. 41 af 22. januar
2018, foretages følgende ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a og 6
b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70 og 71,
§ 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181, kapitel 13,
§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a,
§ 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 3 og
9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk.
5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374 anven-
delse. For finansielle holdingvirksomheder finder
§§ 77 a-77 d, §§ 170-175, §§ 176-178, § 266, stk.
2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a og 313-313
b desuden anvendelse. For forsikringsholdingvirk-
somheder finder §§ 175 b og 175 c desuden an-
vendelse. For finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177
a og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anvendelse.
For blandede holdingvirksomheder finder § 264,
stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 6« til: »§
64, stk. 3«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel
ydet her i landet af kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, og for hvilket land Kommissionen ikke har
2. I § 1, stk. 6, ændres »§§ 6, 6 a, 6 b, 33 og 43, §
347, stk. 1, og § 348« til: »§§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43, 46
a, 46 b, § 347, stk. 1, § 348 og § 373, stk. 3 og 5,«.
156
vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan af-
gørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 6, 6 a, 6
b, 33 og 43, § 347, stk. 1, og § 348 anvendelse.
Stk. 7-16. ---
§ 5 ---
Nr. 1-66) ---
3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 67:
»
67) Struktureret indlån: Indlån som defineret i ar-
tikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/49/EF om
indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebe-
tales fuldt ud ved forfald under anvendelse af
bestemmelser om, at en eventuel rente eller
præmie betales eller er i fare efter en formel,
der omfatter faktorer såsom et indeks eller en
kombination af indekser, bortset fra indlån
med variabel rente, hvis afkast er direkte
knyttet til et renteindeks såsom EURIBOR el-
ler LIBOR, et finansielt instrument eller en
kombination af finansielle instrumenter, en
råvare eller en kombination af råvarer eller
andre materielle eller immaterielle ikke-om-
sættelige aktiver eller en valutakurs eller en
kombination af valutakurser.«
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
4. § 6, stk. 3, ophæves.
§ 6 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at Finanstilsynet og de øvrige myndigheder, jf. §
6, stk. 1, kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter denne lov eller efter regler udstedt i
5. § 6 a affattes således:
157
medfør af denne lov uden underskrift, med ma-
skinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-
skrift eller under anvendelse af en teknik, der sik-
rer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift.
»§ 6 a. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at afgørelser og andre dokumenter, der udelukken-
de er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angi-
velse af den pågældende myndighed som afsender.
§ 9 a. ---
Stk. 2. En tilknyttet agent, jf. stk. 1, kan udføre føl-
gende:
6. § 9 a, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, penge-
instituttets eller realkreditinstituts ydelser.
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, penge-
instituttets eller realkreditinstituttets investe-
ringsservice og accessoriske tjenesteydelser.«
Nr. 2-5) ---
Stk. 2. ---
7. I § 9 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Agenter tilknyttet et fondsmæglerselskab
eller et pengeinstitut, jf. stk. 1, der er formidler af,
kan sælge eller rådgive om strukturerede indlån.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3-6. ---
§ 33 a. ---
Stk. 2. ---
158
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når
det er godtgjort, at
Nr. 1-6) ---
7) filialen vil være i stand til at opfylde kravene i
§§ 43, 46 a, 46 b og 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og
§ 77 e i denne lov, §§ 88-95, 98-109, 114 og
135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov
om kapitalmarkeder samt artikel 3-26 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og i foranstaltninger
vedtaget i medfør heraf.
8. I § 33 a, stk. 3, nr. 7 ændres »§ 72, stk. 1, 2 og
5,« til: »§ 72, stk. 1, 2 og 6«.
Stk. 4-5. ---
Danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet
9. I overskriften før § 38 indsættes efter »Danske
finansielle virksomheders«: »og visse finansie-
ringsinstitutters«.
10. Efter § 38 a indsættes:
Ȥ 38 b. Et finansieringsinstitut, som er dattersel-
skab af et pengeinstitut eller realkreditinstitut eller
er et fællesejet selskab af flere pengeinstitutter eller
af flere realkreditinstitutter, skal give meddelelse
til Finanstilsynet forud for, at finansieringsinstitut-
tet etablerer en filial i et andet medlemsland inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde. Finansieringsinstituttet skal sammen med
meddelelsen give Finanstilsynet de oplysninger,
som er nævnt i § 38, stk. 1, og oplyse størrelsen og
sammensætningen af finansieringsinstituttets kapi-
talgrundlag.
Stk. 2. Finanstilsynet sender oplysninger som
nævnt i stk. 1 og oplysninger om moderselskaber-
nes risikoeksponeringsbeløb til værtslandets til-
synsmyndigheder senest tre måneder efter modta-
gelsen af oplysningerne.«
§ 46 a. ---
11. I § 46 a indsættes som stk. 2:
159
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglersel-
skaber, der rådgiver om eller er formidlere af struk-
turerede indlån.«
§ 46 b. ---
12. I § 46 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglersel-
skaber, der rådgiver om eller er formidlere af struk-
turerede indlån.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ---
§ 64. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
en finansiel virksomhed skal til enhver tid have til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling
i den pågældende virksomhed.
13. § 64, stk. 1-4 ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
en finansiel virksomhed skal til enhver tid have et
tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed for effektivt at
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den
daglige ledelse
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne varetage hvervet
eller stillingen,
Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
skal opfylde følgende:
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og
kunne udvise hæderlighed, integritet og til-
strækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen,
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt straf-
ansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri-
siko for, at vedkommende ikke kan varetage
sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtræ-
delse af straffeloven, den finansielle lovgiv-
ning eller anden relevant lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv el-
ler sin stilling på betryggende måde,
160
2) Må ikke have indgivet begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssa-
nering eller være under rekonstruktionsbe-
handling, konkursbehandling eller gældssa-
nering.
4) må ikke have indgivet begæring om eller væ-
re under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering,
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situa-
tion eller via et selskab, som vedkommende
ejer, deltager i driften af eller har en væsent-
lig indflydelse på, have påført eller påføre
den finansielle virksomhed tab eller risiko
for tab.
5) må ikke på grund af sin økonomiske situation
eller via et selskab, som medlemmet ejer, del-
tager i driften af eller har en væsentlig indfly-
delse på, have påført eller påføre den finan-
sielle virksomhed tab eller risiko for tab, og
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd,
hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
6 må ikke have udvist en sådan adfærd, at der
er grund til at antage, at medlemmet ikke vil
varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig
måde.«
Stk. 4. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen lever op til kravene i
stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt
på hensynet til at opretholde tilliden til den finan-
sielle sektor.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 2-5.
Stk. 5. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktio-
nen i en finansiel virksomhed skal meddele Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i
stk. 1 og 3 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse og om forhold
som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene efterføl-
gende ændres.
14. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1
og 3« til: »stk. 1,« og »stk. 2 og 3« til: »stk. 1, nr.
2-6«.
Stk. 6. Stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4 og
5 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksom-
hed.
15. I § 64, stk. 6, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1
og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4 og 5« til: »Stk.
1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2«.
Stk. 7. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for
generalagenter, jf. § 35.
16. I § 64, stk. 7, der bliver stk. 4, ændres »Stk.
1-5« til: »Stk. 1-2«.
Stk. 8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71,
stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal under-
rette Finanstilsynet, hvis en nøgleperson ikke læn-
17. I § 64, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-2«, og i stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1«.
161
gere varetager sin stilling eller ikke længere opfyl-
der kravene i stk. 1-3.
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
18. I § 72 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende an-
vendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselska-
ber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere af
strukturerede indlån.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 84. Selskabslovens §§ 87 og 88, § 89, stk. 1 og
3, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93, § 94, stk. 1, § 96,
stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 100 a, 101, 102, 105, 108 og
109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§
112-115, § 117, stk. 1, §§ 118, 119, 121, 124, 127,
131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og §§ 136-138
og 140-143 finder med de nødvendige tilpasninger
og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs
bestemmelser, tilsvarende anvendelse på sparekas-
ser.
19. I § 84, stk. 1, ændres »§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3,
§§ 100 a,« til: »§ 96, stk. 1, §§ 98, 100 a,«, og »og
§§ 136-138 og 140-143« ændres til: »§§ 136-138
og 140-143 og § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt.«
Stk. 2. ---
§ 88. Selskabslovens § 80, stk. 1-4, §§ 81, 87 og
88, § 89, stk. 1 og 3, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93,
§ 94, stk. 1, § 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 100 a,
101, 102, 105, 108 og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2 og 4, §§ 112-115, § 117, stk. 1, §§ 118, 119,
121, 124, 127, 131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5,
og §§ 136-138 og 140-143 finder med de nødven-
dige tilpasninger og med de afvigelser, der frem-
går af denne lovs bestemmelser, tilsvarende an-
vendelse på andelskasser.
20. I § 88, stk. 1, ændres »§ 80, stk. 1-4« til: »§ 80,
stk. 1-3«, »§ 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 100 a,« æn-
dres til: »§ 96, stk. 1, §§ 98, 100 a,«, og »og §§
136-138 og 140-143« ændres til: »§§ 136-138 og
140-143 og § 160, stk. 1, 1. og 2. pkt.«
Stk. 2. ---
§ 125 i. ---
162
21. I § 125 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der på institutniveau
er udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut,
jf. §§ 308 og 310, skal gældsbufferen fastsættes til
et niveau, dog minimum 2 pct., jf. stk. 1, der sikrer,
at instituttets krav til kapitalgrundlag og gældsbuf-
fer tilsammen udgør mindst 8 pct. af instituttets
samlede passiver, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Indgår et realkreditinstitut i en koncern, der
på konsolideret niveau er udpeget som systemisk
vigtig, jf. §§ 308 og 310, og hvor der for koncernen
skal fastsættes et krav til størrelsen af koncernens
nedskrivningsegnede passiver på konsolideret ni-
veau, jf. § 266, stk. 3, skal gældsbufferen fastsættes
til et niveau, dog minimum 2 pct., jf. stk. 1, der sik-
rer, at det samlede krav til koncernens gældsbuffer,
kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver
udgør mindst 8 pct. af koncernens samlede passi-
ver.
Stk. 4. For et realkreditinstitut, der på institutniveau
er udpeget som systemisk vigtigt realkreditinstitut,
jf. §§ 308 og 310, der indgår i en international kon-
cern, udgør gældsbufferkravet 2 pct. af instituttets
samlede uvægtede udlån, hvis den internationale
koncerns samlede krav er tilstrækkelige til at sikre,
at koncernen har nedskrivningsegnede passiver der
mindst udgør 8 pct. af koncernens samlede passi-
ver. Hvis den internationale koncerns samlede krav
ikke er tilstrækkelige til at sikre, at koncernen har
nedskrivningsegnede passiver, der mindst udgør 8
pct. af koncernens samlede passiver, fastsættes
gældsbufferkravet for realkreditinstituttet til mini-
mum 2 pct., dog således, at det samlede krav til re-
alkreditinstituttets gældsbuffer og kapitalgrundlag
udgør mindst 8 pct. af realkreditinstituttets samlede
passiver.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
Stk. 3. ---
163
Stk. 4. Kapital- og gældsinstrumenterne som
nævnt i stk. 3 må ikke samtidig anvendes til at op-
fylde
22. I § 125 i, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk.
3« til: »stk. 6«.
Nr. 1-4) ---
23. § 125 i, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 7, nr. 5, af-
fattes således:
»
5) kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 500, stk.
1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber
5) kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266.«
Stk. 5. For gældsbufferkrav, der opfyldes med ka-
pital- og gældsinstrumenter omfattet af stk. 3, nr.
2-4, gælder følgende:
24. I § 125 i, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk.
3,« til: »stk. 6,«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbuf-
ferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes helt
eller delvis med kapital- og gældsinstrumenter
med kontraktuel mulighed for nedskrivning eller
konvertering.
25. § 125 i, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Finanstilsynet kan bestemme, at:
1) Gældsbufferkravet for et realkreditinstitut
skal opfyldes helt eller delvis med kapital-og
gældsinstrumenter med kontraktuel mulighed
for nedskrivning og konvertering.
2) Gældsbufferkravet opgjort efter stk. 3, kan for
den del der er over 2 pct., opfyldes med ud-
stedelser, jf. stk. 6-8, fra modervirksomheden,
hvis denne er et pengeinstitut.«
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikrings-
holdingvirksomhed, såfremt
Nr. 1) ---
164
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrel-
se eller direktion omfattes af et af forholdene
i § 64, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, eller
26. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64,
stk. 3, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6«.
Nr. 3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
Nr. 1) ---
2) et medlem af holdingvirksomhedens besty-
relse eller direktion ikke har fyldestgørende
erfaring til at udøve hvervet eller stillingen
eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk.
3, nr. 1, 2 og 4, eller
26. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64,
stk. 3, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6«.
Nr. 3) ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilla-
delsen til at drive virksomhed som pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe-
ringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af
denne lov, lov om kapitalmarkeder eller lov
om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., regler udstedt i medfør af disse love,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvel-
se af forsikrings- og genforsikringsvirksom-
hed (Solvens II), Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, forord-
ninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og
27. I § 224, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »denne
lov,«: »hvidvaskloven,«.
165
om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter,
Nr. 2-4) ---
Stk. 2-8. ---
§ 224 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller
forventeligt nødlidende, hvis
1) virksomheden overtræder, eller hvis der er
objektive indikatorer til støtte for, at virk-
somheden i nær fremtid vil overtræde, kra-
vene til at opretholde sin tilladelse på en må-
de, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 2,
eller § 225, stk. 1,
28. I § 224 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 224, stk. 1, nr.
2,« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 eller 2,«.
Nr. 2-3) ---
Stk. 2-3. ---
§ 266 ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2,
der er underlagt konsolideret tilsyn, skal tilsvaren-
de opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau.
29. I § 266, stk. 3, fastsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved fastsættelsen af kravet i stk. 1 på konsolideret
niveau er koncernens realkreditinstitut ikke omfat-
tet af konsolideringen. Nedskrivningsegnede passi-
ver, der anvendes til at opfylde kravet i stk. 1 på
konsolideret niveau, må ikke samtidig anvendes til
at opfylde eller finansiere passiver, der indgår i op-
fyldelsen af kravene i § 125 i, stk. 1-4, eller de krav
der følger af § 125 i, stk. 8, nr. 1-5.«
Stk. 4-6. ---
§ 267. ---
Stk. 2. ---
31. I § 267 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
166
»Stk. 3. I en koncern, hvor der indgår et realkredit-
institut, og hvor der er fastsat et krav til størrelsen
af koncernens nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret niveau, jf. § 266, stk. 3, kan Finanstil-
synet tillade, at passiver udstedt fra et realkreditin-
stitut i koncernen anvendes til at opfylde kravet til
de nedskrivningsegnede passiver på konsolideret
niveau, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) De pågældende instrumenter skal i afvik-
lingssituationen kontraktuelt kunne nedskri-
ves og konverteres uden brug af bail-in
værktøjet.
2) De pågældende instrumenter må ikke
samtidig anvendes til opfyldelse af gælds-
bufferkravet i § 125 i, stk. 7.
3) Det må ikke udgøre en afviklingshindring,
at det konsoliderede krav til nedskrivnings-
egnede passiver opfyldes af passiver udstedt
fra realkreditinstituttet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. ---
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI), der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
31. I § 313 a, ændres »§ 64, stk. 1-5« til: »§ 64,
stk. 1-2«.
§ 348. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigti-
gelse af forhold, der er i strid med §§ 43, 57 og 72.
Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage in-
spektionsbesøg i filialer af administrationsselska-
ber og investeringsselskaber.
32. I § 348, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 43,«:
»46 a, 46 b,«.
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virk-
somhed at afsætte en direktør i den finansielle
virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, eller § 64
a, ikke kan bestride stillingen.
33. I § 351, stk. 1, 2 og 5, ændres »§ 64, stk. 2 eller
3,« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«.
167
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af be-
styrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit
hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a,
eller for et medlem af bestyrelsen i et pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab også
§ 64 b, stk. 1, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt syste-
misk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte
en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af Finanstil-
synet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og
3, jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.
34. I § 351, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 2 og 3,« til:
»§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-for-
sikringsselskab at afsætte en ansat, der er identifi-
ceret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 2, in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride stillin-
gen.
33. I § 351, stk. 1, 2 og 5, ændres »§ 64, stk. 2 og
3,« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2-6,«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virk-
somhed at afsætte en direktør eller en ansat, der er
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 2, eller § 312 a,
stk. 1, når der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller
den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktø-
ren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at
nøglepersonen i et gruppe 1-forskringsselskab ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, jf. § 64, stk.
8, eller at nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, jf. § 313 a. Finanstil-
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbud-
det. Finanstilsynet kan under samme betingelser
som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
35. I § 351, stk. 6, 1. pkt., ændres tre steder »§ 64,
stk. 3, nr. 1« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3«
36. I § 351 stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 8« til:
»§ 64, stk. 5«.
Stk. 7. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,
37. I § 351, stk. 7, ændres »§ 64, stk. 2 eller stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4« til: »§ 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6«.
168
eller § 64 b, stk. 1, eller efter stk. 3 på baggrund af
§ 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 8-10. ---
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
Nr. 1-21) ---
22) En institution, der forestår clearing af finan-
sielle instrumenter eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen rea-
gerer behørigt på misligholdelser eller poten-
tielle misligholdelser på det marked, hvor in-
stitutionen er ansvarlig for clearingen.
38. I § 354, stk. 6, nr. 22, indsættes efter »clearin-
gen«: », jf. dog stk. 15«.
Nr. 23-43) ---
Stk. 7-14. ---
Stk. 15. Videregivelse af fortrolige oplysninger i
medfør af stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 20 og 27, kan
alene ske, såfremt de myndigheder eller organer,
som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller
inspektionen er foretaget, har givet deres udtryk-
kelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget
enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici,
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensions- ordninger eller
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed og organer etableret under disse samt i
henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i
medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende
kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udø-
ve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel
15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om ma-
krotilsyn på EU-plan med det finansielle system
39. I § 354, stk. 15, indsættes efter »20«: », 22«.
169
og om oprettelse af et europæisk Udvalg for sy-
stemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i
forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en
europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) eller
fra myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter,
investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer
og de finansielle markeder, myndigheder og orga-
ner, som er ansvarlige for at opretholde det finan-
sielle systems stabilitet gennem anvendelse af ma-
kroprudentielle regler, myndigheder eller organer,
som har til formål at sikre den finansielle stabilitet,
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsik-
ringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
institutioner, der forvalter indskyder-, investor- el-
ler forsikringsgarantiordninger, organer, der med-
virker ved finansielle virksomheders likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige re-
vision af den finansielle virksomheds regnskaber,
eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrol-
besøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.
Stk. 16. ---
354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61 b,
§ 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71 a,
stk. 1, § 77 d, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125
d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313,
stk. 1, og artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92,
stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, ar-
tikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, ar-
tikel 412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel
430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel
431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
40. I § 354 e, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 1-3« til: »§
64, stk. 1«.
170
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ligeledes ske i sag-
er om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 3-5. ---
§ 363. Pengeinstitutter, virksomheder omfattet af
lov om et skibsfinansieringsinstitut, andre spare-
virksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 4, nævnte
og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitut-
ter betaler årligt 49,4 pct. af differencen mellem
Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§
361 og 362.
41. I § 363, stk. 1, ændres », andre sparevirksomhe-
der end de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte og Forvalt-
ningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter« til: »og
andre sparevirksomheder end dem nævnt i § 361,
stk. 1, nr. 5,«.
Stk. 2. ----
42. Efter § 372 a indsættes i kapitel 23:
ȯvrige bemyndigelsesbestemmelser
§ 372 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om fri-
tagelse af de eksponeringer, som er omfattet af arti-
kel 400, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, fra forordningens regler om be-
grænsninger for store eksponeringer.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2-5, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10 , § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, §
31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 33 a, stk. 1, § 36,
§ 38, stk. 1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3
og 4, §§ 40 og 44-46 a, § 46 b, stk. 1, § 49, stk. 1
og 2, § 50, stk. 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk.
1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 5,
jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66, § 67,
stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78, § 101, §
102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§ 103-106, § 106 a, stk.
1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107 a og
§ 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1 og 2, §
125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1,
43. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 5, jf. stk. 3,
nr. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«,
og efter »§ 248 b, stk. 1,« indsættes: »§ 313 b,«.
171
jf. § 125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4,
§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126
d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g,
stk. 1, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og
3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§
154, 156 og 170-175 a, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194,
195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, §
204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1,
§ 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334, § 343 v,
stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,
samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1,
litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel
93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1,
artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 23, stk. 4 og 5, § 38 a, § 54, stk. 2, §
57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 64, stk. 8, 2. pkt., § 70,
stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1 og stk. 2,
1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77
a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 e,
stk. 1, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3, § 79
a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk.
1 og 2, § 81 b, stk. 2 og 3, § 85 b, stk. 2 og 3, §
108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126
b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1.
pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk.
1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk.
2-5 og stk. 7, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller
stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §
167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182
d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, §
183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og
190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., §
198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk.
1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a,
44. I § 373, stk. 2, ændres »§ 64, stk. 8, 2. pkt.« til:
»§ 64, stk. 5, 2. pkt.«
172
stk. 9 og 10, § 283, stk. 1 og 2, § 264, stk. 2, §§
312-312 b, § 336 a, stk. 2 og 3, § 347 b, stk. 3 og
6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kreditvurderingsbureauer samt artikel 28, artikel
41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel
51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, arti-
kel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel
77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, arti-
kel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7,
artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2,
2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393,
artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412,
stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk.
1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1,
jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel
438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1,
artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel
431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1.
afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471,
stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og
artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og artikel 5, stk. 1, artikel 6 og
7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, ar-
tikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter
med central information om sammensatte og for-
sikringsbaserede investeringsprodukter til detailin-
vestorer (PRIIP’er), straffes med bøde. På samme
måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i
§ 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3-12. ---
§ 2
I lov om kapitalmarkeder, lovbekendtgørelse nr. 12
af 8. januar 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
173
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998, EF-Tidende
1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-
Tidende 2001, nr. L 184, side 1, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni
2002, EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/71/EF af 4. november 2003, EU-Tidende
2003, nr. L 345, side 64, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tidende
2004, nr. L 390, side 38, dele af Kommissionens
direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennem-
førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i di-
rektiv 2004/109/EF, EU-Tidende, nr. L 69, side
27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/44/EF af 6. maj 2009, EU-Tidende 2009, nr.
L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november
2010, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13, og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014,
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349. I loven er
der medtaget visse bestemmelser fra Kommissio-
nens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. novem-
ber 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012/EU af 14. marts 2012, EU-Tidende
2012, nr. L 86, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli
2012, EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
600/2014 af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 84, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014, EU-Ti-
dende, nr. L 257, side 1, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april
2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 1 og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1011/2016 af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016, nr.
L 171, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Ti-
dende 2014, nr. L173, side 1,«: »Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 2365/2015/EU af 25.
november 2015, nr. L 337, side 1,«.
2. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
1011/2016/EU af 8. juni 2016, EU-Tidende 2016,
nr. L 171, side 1« til: »Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 1011/2016/EU af 8. juni 2016,
EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1, og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
2017/1129/EU af 14. juni 2017, EU-Tidende 2017,
nr. 168, side 12«.
174
gælder en forordning umiddelbart i hver medlems-
stat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og be-
rører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed
i Danmark.
§ 1. ---
Stk. 2. Reglerne i kapitel 3 gælder for optagelse af
omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret
marked og offentlige udbud af omsættelige værdi-
papirer over 5 mio. euro i Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. Grænsen på 5 mio. euro
beregnes over en periode på 12 måneder.
3. I § 1, stk. 2, 1. pkt., udgår »over 5 mio. euro«, og
2. pkt. ophæves.
Stk. 3-12. ---
§ 11. § 10 gælder ikke for:
4. I § 11, stk. 1, indsættes som nye numre:
»
1) Udbud af omsættelige værdipapirer under 1
mio. euro beregnet over en periode på 12 må-
neder.
2) Udbud af omsættelige værdipapirer under 8
mio. euro beregnet over en periode på 12 må-
neder, hvis der ikke anmodes om et godken-
delsescertifikat for udbuddet, jf. § 14, stk. 3.«
Nr. 1-8 bliver herefter nr. 3-10.
Nr. 1-8) ---
Stk. 2. En udsteder, udbyder eller fysisk eller jurid-
isk person, der anmoder om optagelse til handel,
der er nævnt i stk. 1, nr. 3, 5 og 8, kan dog udfor-
me et prospekt i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 12,
stk. 3. 1. pkt. gælder også for offentlige udbud,
hvor udbuddet i et eller flere lande inden for Den
Europæiske Union eller i et eller flere lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, er under 5 mio. euro.
5. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En udsteder, udbyder eller fysisk eller ju-
ridisk person, der anmoder om optagelse til handel
af omsættelige værdipapirer, der er nævnt i stk. 1,
nr. 1, 2, 5, 7 og 10, kan dog udforme et prospekt i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og
regler udstedt i medfør af § 12, stk. 3.«
175
Stk. 3. ---
6. Efter § 58 indsættes før afsnit V:
»Oplysningspligt for revisorer for operatører af et
reguleret marked eller udbydere af en dataindbe-
retningstjeneste
§ 58 a. En ekstern revisor for en operatør af et re-
guleret marked eller en udbyder af en dataindberet-
ningstjeneste skal straks meddele Finanstilsynet
om ethvert forhold og enhver afgørelse vedrørende
selskabet, som revisor bliver vidende om under
udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan
1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbe-
stemmelser eller forskrifter, som fastsætter
betingelserne for meddelelse af tilladelse, el-
ler som særlig vedrører operatøren af et regu-
leret marked eller udbyderen af en dataindbe-
retningstjenestes virksomhed,
2) påvirke operatøren af et reguleret marked el-
ler udbyderen af en dataindberetningstjene-
stes fortsatte aktivitet, eller
3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller
til, at konklusionen modificeres.
Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert
forhold og enhver afgørelse omfattet af stk. 1, som
den eksterne revisor bliver vidende om som revisor
for et selskab, der har snævre forbindelser med
operatøren af et reguleret marked eller udbyderen
af en dataindberetningstjeneste.«
§ 105. Erhvervsministeren fastsætter regler om eg-
netheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger, pligt
til at udføre ordrer på de for kunden mest gunstige
betingelser og øvrige regler for behandling af kun-
deordrer, der gennemføres via en organiseret han-
delsfacilitet (OHF).
7. I § 105 indsættes efter »fastsætter regler om«:
»generelle principper om investorbeskyttelse, op-
lysninger til kunder,«.
§ 211. ---
176
Stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdel-
sen af:
Nr. 1-8) ---
8. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2365/2015/EU af 25. november 2015 om gen-
nemsigtighed af værdipapirfinansieringstrans-
aktioner og vedrørende genanvendelse.«
§ 244. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
9. § 244, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2-3. ---
10. Efter § 244 indsættes:
»§ 244 a. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
§ 247. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtræ-
delse af § 10, § 12, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, § 25,
1. pkt., § 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1 og 3, § 29,
stk. 1 og 3, §§ 30-33, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1
og 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40, 45 og 47, §
51, stk. 1, § 53, § 56, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, § 59,
stk. 1, § 61, stk. 3, § 63, § 64, stk. 1 og 3, § 65,
stk. 1-6, § 66, stk. 1 og 2, § 67, § 68, stk. 2 og 3,
jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71, 73, 75 og 76, § 77, stk.
2, § 78, stk. 1-3, §§ 79-82, § 86, stk. 1, § 88, stk.
2, §§ 90-93, 95 og 98-101, § 102, stk. 1, § 103,
stk. 1, §§ 104, 106 og 107, § 108, stk. 1-3, § 109,
§ 110, stk. 1, § 111, stk. 1, § 114, § 115, stk. 1-4, §
116, § 117, stk. 2-4, §§ 118-120, § 121, stk. 1, §§
122 og 123, § 124, stk. 1, § 125, § 127 a, § 129,
stk. 1, § 130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 131, § 132,
stk. 1 og 4, §§ 133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5, §
137, stk. 1, § 139, stk. 1, 3-5 og 7, § 140, § 140 a,
§ 142, stk. 1, § 145, § 146, stk. 1 og 2, § 147, stk.
11. I § 247 indsættes efter »§58, stk. 1,«: »§ 58 a,«.
177
2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 147, stk. 4, jf. stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 149-162 og § 241.
12. Efter 253 a indsættes:
»§ 253 b. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtræ-
delse af artikel 4, stk. 1 og 4-6, og artikel 15, stk. 1
og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2365/2015/EU af 25. november 2015 om gen-
nemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktio-
ner og vedrørende genanvendelse. Endvidere straf-
fes med bøde overtrædelse af forskrifter udstedt i
medfør af artikel 4, stk. 9 og 10, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2365/2015/EU af
25. november 2015 om gennemsigtighed af værdi-
papirfinansieringstransaktioner og vedrørende gen-
anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder overtrædelse af artikel 13,
stk. 1 og 2, og artikel 14, stk. 1 og 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 2365/2015/EU
af 25. november 2015 om gennemsigtighed af vær-
dipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende
genanvendelse. Endvidere straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder overtrædelse af forskrifter
udstedt i medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2365/2015/EU af 25. november 2015 om gen-
nemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktio-
ner og vedrørende genanvendelse, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«
§ 3
I hvidvaskloven, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017, som
ændret ved § 9 i lov nr. 1547 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
Hvidvaskloven
§ 1. Denne lov finder anvendelse på følgende virk-
somheder og personer:
178
Nr. 1-6) ---
7) Forsikringsmæglere, når de formidler livs-
forsikringer eller andre investeringsrelatere-
de forsikringer.
1. I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »Forsikringsmæglere«
til: »Forsikringsformidlere«.
Nr. 8-21) ---
Stk. 2-5. ---
§ 7. ---
Stk. 2. Den daglige ledelse i virksomheder omfat-
tet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, skal udpege
en ansat, der har fuldmagt til at træffe beslutninger
på vegne af virksomheden i henhold til § 8, stk. 2,
§ 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3. Personen kan
være medlem af virksomhedens daglige ledelse.
Personen skal have tilstrækkeligt kendskab til
virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinan-
siering til at kunne træffe beslutninger, der kan på-
virke virksomhedens risikoeksponering.
2. I § 7, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Personen skal endvidere have et tilstrækkeligt
godt omdømme og må ikke have udvist en adfærd,
der giver grund til at antage, at personen ikke vil
varetage stillingen på forsvarlig måde.«
Stk. 3. ---
§ 48. ---
Stk. 2-5. ---
3. I § 48 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan inddrage registreringen
af en virksomhed eller en person efter stk. 1, hvis
virksomheden eller personen gør sig skyldig i gro-
ve eller gentagne overtrædelser af denne lov.«
4. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, at af-
sætte den person, der er udpeget i henhold til § 7,
stk. 2, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet,
hvis personen ikke har tilstrækkeligt godt omdøm-
me eller personens adfærd giver grund til at antage,
179
at personen ikke vil varetage stillingen på forsvar-
lig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.
Stk. 2. Påbud meddelt efter stk. 1 kan af virksom-
heden og den person, som påbuddet vedrører, for-
langes indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den på-
gældende. Finanstilsynet indbringer sagen for dom-
stolene inden 4 uger efter modtagelse af anmod-
ning herom. Sagen anlægges i den borgerlige rets-
plejes former.«
§ 4
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgive-
re og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 5 i lov nr. 666 af 8.
juni 2017, og senest ved § 5 i 1547 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgive-
re og boligkreditformidlere
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende
betingelser er opfyldt:
1. I § 3, stk. 3, indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog
stk. 4«, og i nr. 1 ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 4-6. ---
§ 3. ---
St. 2-3. ---
2. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder, der udøver investeringsråd-
givning, skal endvidere opfylde følgende betingel-
ser for, at Finanstilsynet kan give tilladelse, jf. stk.
3:
180
1) Kriterierne i § 61 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed , når virksomheder er ejere af en
kvalificeret ejerandel, jf. § 5, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed
2) Der må ikke foreligge snævre forbindelser, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom-
hed, mellem ansøgeren og andre virksomhe-
der og personer, der vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
3) Lovgivningen i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået et
samarbejde med på det finaniselle område,
vedrørende en virksomhed eller en person,
ansøgeren har snævre forbindelser med, jf. §
5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom-
hed, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagel-
sen af Finanstilsynets opgaver.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 4. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos
en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler
skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende
virksomhed.
3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »en finansiel rådgi-
ver«: », en investeringsrådgiver«.
St. 2-4. ---
§ 4 a. ---
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgen-
de oplysninger:
Nr. 1-2) ---
4. I § 4 a, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»
3) Oplysninger om, hvorvidt boligkreditformid-
leren er bundet eller ej.«
§ 7. ---
181
Stk. 2-4. ---
5. I § 7 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om finansielle rådgiveres og investeringsråd-
giveres dokumentation og opbevaring af dokumen-
tation i forbindelse med investeringsrådgivning.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om de foranstaltninger, som en finansiel rådgiver,
en investeringsrådgiver og en boligkreditformidler
skal træffe for at have effektive procedurer for ud-
vikling og distribution af produkter og tjenester.«
§ 11. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at kunder hos en virksomhed omfattet af lo-
ven kan have lidt tab, som følge af at den finan-
sielle rådgiver eller boligkreditformidleren har
overtrådt § 7, stk. 1, eller regler udstedt i medfør
af § 7, stk. 2.
6. I § 11, stk. 6, ændres »den finansielle rådgiver
eller boligkreditformidleren« til: »virksomheden«.
Stk. 7. ---
7. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. § 62, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virk-
somhed finder tilsvarende anvendelse på investe-
ringsrådgivere.«
§ 15. Finanstilsynet kan inddrage en finansiel råd-
givers eller boligkreditformidlers tilladelse, hvis
virksomheden
8. I § 15, stk. 1, indsættes efter »en finansiel rådgi-
vers«: », en investeringsrådgivers«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2-3. ---
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 4, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den finan-
sielle rådgivers«: », investeringsrådgivers«.
182
fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgi-
ver, en investeringsrådgiver eller en boligkredit-
formidler under tilsyn skal offentliggøres med an-
givelse af den finansielle rådgivers eller boligkre-
ditformidlers navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden
skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmesi-
de på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hur-
tigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksom-
heden har modtaget underretning om reaktionen,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse på-
krævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomhe-
den indsætte et link, som giver direkte adgang til
reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemme-
side på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske
i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af lin-
ket på forsiden og informationerne fra virksomhe-
dens hjemmeside skal finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informatio-
nerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og
tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt
til at offentliggøre oplysningerne på virksomhe-
dens hjemmeside gælder kun for oplysninger om
juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggø-
re oplysningerne på Finanstilsynets hjemmeside.
Reaktioner givet i henhold til § 11, stk. 4, jf. §
345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed,
og Finanstilsynets beslutninger om at overgive
sager til politimæssig efterforskning skal offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivel-
se af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 2-6. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
10. § 23, stk. 3, ophæves.
183
§ 24. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden person-
lig underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
11. § 24 affattes således:
»§ 24. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af den pågældende myndighed som
afsender.
§ 5
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1563 af 15. december
2015, § 2 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 46
i lov nr. 426 af 3. maj 2017 og senest ved § 3 i lov
nr. 1547 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
Lov om investeringsforeninger m.v.
Fodnoten. 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning
af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-
Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og
sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet), Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014
om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning
af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(in-vesteringsinstitutter) for så vidt angår deposi-
tarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-
184
af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse in-
stitutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af
bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79,
side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-
går organisatoriske krav, interessekonflikter, god
forretningsskik, risikostyring og indholdet af afta-
len mellem en depositar og et administrationssel-
skab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61,
Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-
feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-
Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73. Loven gengiver dele af
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af
1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt
angår central investorinformation og de betingel-
ser, der skal opfyldes, når central investorinforma-
tion eller prospektet udleveres på et andet varigt
medium end papir eller via et websted, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens
forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og
procedurer ved kontroller og undersøgelser på ste-
det samt udveksling af oplysninger mellem kom-
petente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 16-27. Ifølge artikel 288 i EUF-Trakta-
ten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-di-
rektivet), Kommissionens direktiv 2007/16/EF af
19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direk-
tiv 85/611/EØF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) med hensyn til afklaring af bestemte defini-
tioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kom-
missionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatori-
ske krav, interessekonflikter, god forretningsskik,
risikostyring og indholdet af aftalen mellem en de-
positar og et administrationsselskab, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42-61, Kommissionens direk-
tiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser
om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 28-41, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv),
EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73. I Loven er
der endvidere medtaget visse bestemmelser fra
Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1.
juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-
går central investorinformation og de betingelser,
der skal opfyldes, når central investorinformation
eller prospektet udleveres på et andet varigt me-
dium end papir eller via et websted, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 1-15, Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af
standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og er-
klæring om investeringsinstituttet, brug af elektro-
nisk kommunikation mellem kompetente myndig-
heder i forbindelse med anmeldelser og procedurer
ved kontroller og undersøgelser på stedet samt ud-
veksling af oplysninger mellem kompetente myn-
185
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddel-
bare gyldighed i Danmark.
digheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16-27,
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkeds-
foreninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8-45.
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en for-
ordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivel-
sen af disse bestemmelser i loven er således ude-
lukkende begrundet i praktiske hensyn og berører
ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
§ 3. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Investeringsforeninger, der udelukkende in-
vesterer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje
»(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og af-
delinger, der udelukkende investerer i pengemar-
kedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsaf-
deling)« efter deres navn. Hvis investeringsfor-
eningen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)« el-
ler en afdeling, der investerer i pengemarkedsin-
strumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal for-
eningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de
bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146.
2. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. ---
Stk. 7. SIKAV’er, der udelukkende investerer i
pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(penge-
markeds-SIKAV)« efter deres navn, og afdelinger,
der udelukkende investerer i pengemarkedsinstru-
menter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« ef-
ter deres navn. Hvis SIKAV’en tilføjer »(kort pen-
gemarkeds-SIKAV)« eller en afdeling, der inve-
sterer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer
»(kort)« til sit navn, skal SIKAV’en eller afdelin-
gen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som
Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.
3. § 3, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver stk. 6.
Stk. 8. ---
Stk. 9. Værdipapirfonde, der udelukkende investe-
rer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pen-
gemarkedsfond)« efter deres navn, og afdelinger,
der udelukkende investerer i pengemarkedsinstru-
menter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« ef-
4. § 3, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver stk. 7.
186
ter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer
»(kort pengemarkedsfond)« eller en afdeling, der
investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer
»(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller
afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmel-
ser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 146.
Stk. 10. ---
§ 110. Finanstilsynet kan inddrage eller suspende-
re en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis
den danske UCITS eller afdeling
Nr. 1-3) ---
4) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6
måneder eller
5. I § 110, stk. 1, nr. 4, ændres »måneder eller« til
»måneder,«.
5) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtræ-
delse af regler i denne lov eller af regler ud-
stedt i medfør af loven.
6. I § 110, stk. 1, nr. 5, ændres »loven.« til »loven,
eller«.
7. I § 110, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»
6) gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af hvidvaskloven.«
stk. 2-3. ---
§ 146. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om
Nr. 1-2) ---
3) korte pengemarkedsforeningers, pengemar-
keds-SIKAV’ers og pengemarkedsfondes af-
delingers placering af deres midler.
8. § 146, nr. 3 ophæves.
§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet), af loven og af de regler, der er udstedt i med-
9. I § 161 indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
”Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkeds-
foreninger og regler fastsat i medfør heraf. ”
187
før af loven, undtagen § 60, stk. 1 og 2, og § 63 b.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmel-
ser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne
eller fondsbestemmelserne. Erhvervsstyrelsen på-
ser dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finans-
tilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel infor-
mation i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 82-92
og i regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt
for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer,
der handles på et reguleret marked, jf. § 213, stk.
1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2-4. ---
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
vedrørende handlinger, der strider mod redelig for-
retningsskik og god praksis, jf. § 29, herunder sag
om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af
uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslo-
vens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, §
27 a2) og § 28 finder tilsvarende anvendelse på
sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at an-
lægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerom-
budsmanden kan udpeges som grupperepræsentant
i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejelo-
ven.
10. I § 170, stk. 1, 2. pkt., ændres »Markedsførings-
lovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, §
27 a og § 28« til: »Markedsføringslovens § 24, §
25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, § 33 og § 34«.
Stk. 2. ---
§ 185. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
11. § 185, stk. 3, ophæves.
§ 186. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af
denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-
fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
12. § 186 affattes således:
»§ 186. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
188
destilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervssty-
relsen som afsender.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4, §
5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4
og 5, § 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, §
49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk. 1-6,
§ 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, §
56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 58,
stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1-4, § 65,
§ 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, § 73,
stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, § 82,
stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2, og stk.
3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1. pkt.,
§ 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk. 1, 1.
pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99 og
100, § 102, stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 103 a, §
104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109,
stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132,
stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, §
144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, §
149, stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§
152, 154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1.
pkt., og § 160, stk. 1, straffes med bøde eller fæng-
sel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædel-
se af § 14 a, stk. 2 og 3, §§ 38 og 46, § 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, § 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1,
nr. 6, § 59, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, §
63, stk. 1 og 2, § 63 a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176,
stk. 1, 1.-5. pkt., stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og §
199, stk. 1, straffes med bøde.
13. I § 190, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1-9« til »§ 3,
stk. 1-6.«
Stk. 2. ---
14. I § 190 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
189
»Stk. 3. Overtrædelse af artikel 4, stk. 1, artikel 6,
artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel
11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, arti-
kel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk.
8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, arti-
kel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel
27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7,
artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk.
3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35,
stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44,
stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemar-
kedsforeninger, straffes med bøde.«
Stk. 3–6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016,
som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 4 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 5 i
lov nr. 665 af 8. juni 2017 og senest ved § 35 i lov
nr. 1547 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
Fodnoten. 1) Loven gennemfører Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de og om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1,dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter og om ændring af di-
rektiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-
Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophæ-
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr.
1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter og om ændring af direktiv
2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 349, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod an-
vendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme, om ændring
190
velse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende
2015, nr. L 141, side 73. Loven indeholder desu-
den bestemmelser, som er nødvendige for anven-
delsen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om euro-
pæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1.
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kom-
missionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirek-
tiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73. I Loven
er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske so-
ciale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L
115, side 18, og Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017,
nr. L 169, side 8-45. Ifølge artikel 288 i EUF-trak-
taten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddelba-
re gyldighed i Danmark.«
§ 3. I denne lov forstås ved:
Nr. 1-11) ---
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 11 som nye num-
re:
»
12) AIF-SIKAV: En alternativ investeringsfond,
jf. nr. 1, stiftet efter reglerne i afsnit VIII, som
et selskab med en eller flere investorer, hvis
vedtægterne angiver, at selskabet er en alter-
nativ investeringsfond med variabel kapital,
og som har udpeget en forvalter, der har tilla-
delse til at administrere alternative investe-
ringsfonde, og som har ansvaret for at forval-
te AIF-SIKAV’en.
13) AIF-værdipapirfond: En alternativ investe-
ringsfond, jf. nr. 1, som er etableret af en for-
valter af alternative investeringsfonde, der har
tilladelse til at administrere alternative inve-
steringsfonde, og hvis fondsbestemmelser an-
giver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.«
191
Nr. 12-48 bliver herefter nr. 14-50.
Nr. 12-48) ---
§ 6. ---
Stk. 2. Aktiver, der er erhvervet via gearing, jf. §
3, stk. 1, nr. 27, skal medregnes i opgørelsen over
aktiverne i henhold til stk. 1, nr. 1.
3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 27« til: »§ 3,
stk.1, nr. 29«.
Stk. 3-6. ---
§ 11. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Enhver fysisk eller juridisk person eller fy-
siske og juridiske personer, som handler i forståel-
se med hinanden, der påtænker direkte eller indi-
rekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 3, stk.
1, nr. 38, i en forvalter, skal på forhånd ansøge Fi-
nanstilsynet om godkendelse af den påtænkte er-
hvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne efter
erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse
på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af ka-
pitalen eller stemmerettighederne, eller medfører,
at forvalteren bliver en dattervirksomhed.
4. I § 11, stk. 6, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 38« til: »§
3, stk.1, nr. 40«.
Stk. 7. ---
§ 17. Finanstilsynet inddrager en forvalter af alter-
native investeringsfondes tilladelser efter denne
lov helt eller delvis, herunder forbyder markedsfø-
ring af de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, hvis en forvalter
Nr. 1-6) ---
7) ikke længere overholder betingelserne for at
udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag
1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilla-
delse hertil, eller
5. I § 17, nr. 7, udgår »eller«.
6. I § 17 indsættes efter nr. 7 som nyt nr.:
192
»
8) ikke overholder hvidvaskloven, eller«
Nr. 8 bliver herefter nr. 9.
Nr. 8) ---
§ 28. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Aktiver, som den alternative investerings-
fond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr.
27, skal medregnes i opgørelsen over fondens akti-
ver i henhold til stk. 3.
7. I § 28, stk. 4, ændres »§ 3, stk.1, nr. 27« til: »§ 3,
stk.1, nr. 29«.
Stk. 5-9. ---
Afsnit VIII
Strukturbestemmelser for kapitalforeninger
8. I overskriften til afsnit VIII indsættes efter »ka-
pitalforeninger«: », AIF-SIKAV’er og AIF-værdi-
papirfonde«.
§ 133. En kapitalforening kan stiftes af en eller
flere stiftere. En stifter må ikke være under kon-
kurs eller rekonstruktionsbehandling. Hvis en stif-
ter er en fysisk person, skal personen være myn-
dig, og personen må ikke være under værgemål ef-
ter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål
efter § 7 i værgemålsloven. Hvis en stifter er en ju-
ridisk person, skal denne være beføjet til at erhver-
ve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i
retssager.
9. I § 133, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »En kapi-
talforening«: » eller en AIF-SIKAV«.
Stk. 2. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdoku-
ment, der skal indeholde kapitalforeningens ved-
tægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen
af kapitalforeningen er foretaget valg af bestyrelse
og revisor, skal stifterne senest 2 uger fra under-
skrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde general-
forsamling til valg af bestyrelse og revisor.
10. I § 133, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapital-
foreningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«, og i 2. pkt.
indsættes efter »kapitalforeningen«: »eller AIF-SI-
KAV’en«.
11. I § 133 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En AIF-værdipapirfond kan alene etableres
af en forvalter af alternative investeringsfonde, der
193
har tilladelse til at administrere alternative investe-
ringsfonde.«
§ 134. En kapitalforening skal have en forenings-
kapital, der kan variere efter de vilkår, som er fast-
sat i kapitalforeningens vedtægter. Enhver, der
ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, er
investor i kapitalforeningen og afdelingen.
12. § 134, stk. 1 og 2, affattes således:
»En kapitalforening eller AIF-SIKAV skal have en
forenings- eller selskabskapital, der kan variere ef-
ter de vilkår, som er fastsat i vedtægterne. En AIF-
værdipapirfond skal have en fondskapital, der kan
variere efter de vilkår, som er fastsat i AIF-værdi-
papirfondens fondsbestemmelser. Enhver, der ejer
en andel i en afdeling i en kapitalforening, en AIF-
SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, betegnes som
investor i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller
AIF-værdipapirfonden og afdelingen.
Stk. 2. Kapitalforeninger skal organiseres med en
eller flere afdelinger hver baseret på en bestemt
del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser
herom. Bestyrelsen kan etablere nye afdelinger og
foretage hermed forbundne vedtægtsændringer,
medmindre andet fremgår af vedtægterne.
Stk. 2. En kapitalforening, AIF-SIKAV og AIF-
værdipapirfond skal organiseres med en eller flere
afdelinger hver baseret på en bestemt del af akti-
verne efter vedtægternes eller fondsbestemmelser-
nes bestemmelser herom. Bestyrelsen for en kapi-
talforening eller en AIF-SIKAV kan etablere nye
afdelinger og foretage hermed forbundne vedtægt-
sændringer, medmindre andet fremgår af vedtæg-
terne. Bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds for-
valter af alternative investeringsfonde kan etablere
nye afdelinger, medmindre andet fremgår af fonds-
bestemmelserne.«
Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne for-
pligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin
andel af de omkostninger, der er fælles for afdelin-
gerne i en kapitalforening. Er der forgæves foreta-
get retsforfølgning, eller er det på anden måde
godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine for-
pligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger
solidarisk for afdelingens andel af de fælles om-
kostninger.
13. I § 134, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kapital-
forening«: », en AIF-SIKAV eller i en AIF-værdi-
papirfond«.
Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser ef-
ter vedtægternes bestemmelser herom.
14. I § 134, stk. 4, indsættes efter »vedtægternes«:
»eller fondsbestemmelsernes«.
Stk. 5. En investor i en afdeling hæfter ikke per-
sonligt for kapitalforeningens eller afdelingens
forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit ind-
skud.
15. I § 134, stk. 5, 1, pkt., indsættes efter »kapital-
foreningens«: », AIF-SIKAV’ens, AIF-værdipapir-
fondens«.
194
Stk. 6. Alle investorer i en kapitalforening skal ha-
ve de samme rettigheder, for så vidt angår forhold,
som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen.
Alle investorer i en afdeling skal have de samme
rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene
vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelser-
ne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etable-
ring af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret
til udbytte og fastsættelse af regler om stemme-
retsbegrænsning, idet enhver investor dog skal ha-
ve mindst én stemme.
16. § 134, stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Alle investorer i en kapitalforening, AIF-
SIKAV eller alternativ AIF-værdipapirfond skal
have de samme rettigheder, for så vidt angår for-
hold, som vedrører alle investorerne i kapitalfor-
eningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfon-
den. Alle investorer i en afdeling skal have de
samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som
alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestem-
melserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af
etablering af andelsklasser, udstedelse af andele
uden ret til udbytte og fastsættelse af regler om
stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor i en
kapitalforening eller AIF-SIKAV dog mindst skal
have én stemme.
Stk. 7. Det skal fremgå af en kapitalforenings ved-
tægter, efter hvilke regnskabsregler kapitalforenin-
gen vil aflægge årsrapport.
Stk. 7. Det skal fremgå af en kapitalforenings eller
AIF-SIKAV’s vedtægter eller af AIF-værdipapir-
fonds fondsbestemmelser, efter hvilke regnskabs-
regler kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-
værdipapirfonden vil aflægge årsrapport.«
§ 135. Kun kapitalforeninger kan og skal i deres
navn benytte betegnelsen kapitalforening.
17. § 135 affattes således:
Ȥ 135. En kapitalforening har eneret og er pligtig
til i sit navn at benytte betegnelsen kapitalforening.
Stk. 2. En kapitalforenings forvalter udgør kapital-
foreningens daglige ledelse.
Stk. 2. En AIF-SIKAV har eneret og er pligtig til i
sit navn at benytte betegnelsen AIF-SIKAV eller
alternativ investeringsfond med variabel kapital.
Stk. 3. En AIF-værdipapirfond har eneret og er
pligtig til i sit navn at benytte betegnelsen AIF-
værdipapirfond.
Stk. 4. En kapitalforenings, AIF-SIKAV’s eller
AIF-værdipapirfonds forvalter udgør foreningens
eller fondens daglige ledelse.«
§ 136. Når en kapitalforening er stiftet, skal kapi-
talforeningens forvalter anmelde den til registre-
ring i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal ved-
lægges et eksemplar af kapitalforeningens stiftel-
sesdokument og vedtægter.
18. § 136, stk. 1, affattes således:
»Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er stiftet
eller AIF-værdipapirfond etableret, skal forvalteren
foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Anmel-
195
delsen af en kapitalforening eller en AIF-SIKAV
skal vedlægges et eksemplar af kapitalforeningens
eller AIF-SIKAV’ens stiftelsesdokument og ved-
tægter.«
Stk. 2. En kapitalforening, som endnu ikke er regi-
streret i Erhvervsstyrelsen, kan ikke som sådan er-
hverve rettigheder og indgå forpligtelser. Kapital-
foreningen kan heller ikke være part i retssager
bortset fra søgsmål om stiftelsen.
19. I § 136, stk. 2, 1. pkt.., indsættes efter »kapital-
forening«: »eller en AIF-SIKAV«, og i 2. pkt. æn-
dres »Kapitalforeningen« til: »En kapitalforening
eller AIF-SIKAV«.
Stk. 3. For en forpligtelse, der før registreringen
indgås på vegne af en kapitalforening, hæfter de,
der har indgået forpligtelsen eller har medansvar
herfor, personligt, uden begrænsning og solidarisk.
Ved registreringen overtager kapitalforeningen
disse forpligtelser.
20. I § 136, stk. 3, 1. pkt.., indsættes efter »en kapi-
talforening«: », eller AIF-SIKAV«, og i 2. pkt. ind-
sættes efter »kapitalforeningen«: »eller AIF-SI-
KAV’en«.
Stk. 4. Når en kapitalforening har ændret sine ved-
tægter, skal kapitalforeningens forvalter anmelde
ændringerne til Erhvervsstyrelsen, der foretager de
nødvendige registreringer.
21. § 136, stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV
har ændret sine vedtægter, skal kapitalforeningens
eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde ændringer-
ne til Erhvervsstyrelsen, der foretager de nødvendi-
ge registreringer.
Stk. 5. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og §
371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpas-
ninger anvendelse på kapitalforeninger. Uanset be-
stemmelsen i § 9, stk. 1, i selskabsloven skal an-
meldelse af vedtægtsændringer være modtaget i
Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutnin-
gen om at ændre vedtægterne er truffet.
Stk. 5. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371
i selskabsloven finder med de nødvendige tilpas-
ninger anvendelse på kapitalforeninger, AIF-SI-
KAV’er eller AIF-værdipapirfonde. Uanset be-
stemmelsen i § 9, stk. 1, i selskabsloven skal an-
meldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Er-
hvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutningen
om ændringen er truffet.«
Stk. 6. Enhver anmeldelse til Erhvervsstyrelsen,
som en forvalter foretager efter bestemmelserne
om kapitalforeninger i denne lov, skal vedlægges
en erklæring afgivet af forvalteren, hvoraf det
fremgår, at de anmeldte forhold er i overensstem-
melse med bestemmelserne om kapitalforeninger i
denne lov.
22. I § 136, stk. 6, indsættes to steder efter »kapi-
talforeninger«: »eller AIF-SIKAV’er«.
Stk. 7. ---
196
§ 137. Når vedtægterne i en kapitalforening inde-
holder bestemmelser om, at afdelingerne kan op-
deles i andelsklasser, kan bestyrelsen
23. I § 137, stk. 1, ændres »Når vedtægterne i en
kapitalforening« til: »Når vedtægterne i en kapital-
forening eller AIF-SIKAV«.
Nr. 1-2) ---
24. I § 137 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er der tale om en AIF-værdipapirfond, er
det bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forval-
ter, der træffer beslutninger som nævnt i stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2-4. ---
§ 138. En kapitalforening, der modtager midler fra
detailinvestorer, skal på sin eller sin forvalters
hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er op-
rettet, herunder give oplysninger om de karakteri-
stika, der gælder for hver andelsklasse, og om
principperne for fordeling af omkostninger mellem
andelsklasserne.
25. I § 138 indsættes efter »En kapitalforening«: »,
AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond«.
§ 139. Har en kapitalforening udpeget en forvalter
af alternative investeringsfonde med hjemsted (ho-
vedkontor) i Danmark, har kapitalforeningen
hjemsted det samme sted som forvalteren, jf. dog
stk. 2.
26. I § 139, stk. 1, indsættes efter »en kapitalfor-
ening«: »eller AIF-SIKAV«, og efter »kapitalfor-
eningen«: indsættes: »eller AIF-SIKAV’en«.
Stk. 2. Har en kapitalforening udpeget en forvalter
af alternative investeringsfonde med hjemsted (ho-
vedkontor) i et andet land, skal kapitalforeningen
indgå aftale med en repræsentant om repræsenta-
tion af kapitalforeningen her i landet. Kapitalfor-
eningen har hjemsted der, hvor repræsentanten har
hjemsted (hovedkontor), og hovedkontor der, hvor
forvalteren har hovedkontor.
27. § 139, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Har en kapitalforening eller AIF-SIKAV
udpeget en forvalter af alternative investeringsfon-
de med hjemsted i et andet land, skal kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en indgå aftale med en
repræsentant om repræsentation af kapitalforenin-
gen eller AIF-SIKAV’en her i landet. Kapitalfor-
eningen eller AIF-SIKAV’en har hjemsted der,
hvor repræsentanten har hjemsted, og hovedkontor
der, hvor forvalteren har hovedkontor.«
§ 140. Beslutning om likvidation af en afdeling i
en kapitalforening træffes af generalforsamlingen.
28. § 140, affattes således:
197
Ȥ 140. Beslutning om likvidation af en afdeling i
en kapitalforening eller AIF-SIKAV træffes af ge-
neralforsamlingen. Beslutning om likvidation af en
afdeling i en AIF-værdipapirfond træffes af besty-
relsen for AIF-værdipapirfondens forvalter.
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om likvi-
dation skal indeholde en bestemmelse om, hvem
der skal være likvidator. Likvidator træder i besty-
relsens og forvalterens sted.
Stk. 2. En beslutning om likvidation skal indeholde
en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator.
Likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens
sted.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af ge-
neralforsamlingen.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af ka-
pitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens generalfor-
samling eller af bestyrelsen for AIF-værdipapirfon-
dens forvalter.«
§ 141. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et
likvidationsregnskab, som godkendes af general-
forsamlingen.
29. I § 141, stk. 5, ændres »generalforsamlingen«
til: »kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens ge-
neralforsamling eller af bestyrelsen for AIF-værdi-
papirfondens forvalter«.
Stk. 6. En kapitalforening anses for afviklet, når li-
kvidation af kapitalforeningens eneste eller sidste
afdeling er gennemført. Når en kapitalforening er
afviklet i henhold til 1. pkt., skal likvidator anmel-
de afviklingen til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen
skal vedlægges det af generalforsamlingen god-
kendte likvidationsregnskab og en erklæring afgi-
vet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvidatio-
nen er gennemført i overensstemmelse med be-
stemmelserne om likvidation i denne lov.
30. § 141, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en
AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når likvida-
tion af kapitalforeningens eller fondens eneste eller
sidste afdeling er gennemført. Når en kapitalfor-
ening eller AIF-SIKAV er afviklet i henhold til 1.
pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til Er-
hvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det
likvidationsregnskab, der er godkendt af general-
forsamlingen eller af bestyrelsen for AIF-værdipa-
pirfondens forvalter, og en erklæring afgivet af li-
kvidator, hvoraf det fremgår, at likvidationen er
gennemført i overensstemmelse med bestemmel-
serne om likvidation i denne lov.«
Afvikling af kapitalforeninger og afdelinger uden
investorer
31. Overskriften før § 142 affattes således:
»Afvikling af kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er,
AIF-værdipapirfonde og afdelinger uden investo-
rer«
198
§ 142. Har en kapitalforening eller en afdeling al-
drig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslut-
ning om afvikling af kapitalforeningen eller afde-
lingen.
32. § 142 affattes således:
Ȥ 142. Har en kapitalforening, AIF-SIKAV, eller
en afdeling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen
træffe beslutning om afvikling af foreningen, sel-
skabet eller afdelingen.
Stk. 2. Når en kapitalforening eller afdeling er af-
viklet i henhold til stk. 1, skal kapitalforeningens
forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrel-
sen.
Stk. 2. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er
afviklet i henhold til stk. 1, skal foreningens forval-
ter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.«
§ 143. Beslutning om afvikling af en andelsklasse
i en kapitalforening træffes af andelsklassens inve-
storer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis
andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele
overført til en anden andelsklasse, gennemføres af-
viklingen, ved at afdelingen indløser samtlige an-
dele, som er udstedt i andelsklassen.
33. I § 143, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en kapi-
talforening«: »eller en AIF-SIKAV«.
34. I § 143, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2.«:
»Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en
AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fon-
dens forvalter.«
Stk. 2. Har en andelsklasse aldrig haft investorer,
kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af
andelsklassen.
35. I § 143, stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen«:
»for foreningen eller forvalteren for AIF-værdipa-
pirfonden«.
§ 144. De for selskaber gældende regler om kon-
kurs i §§ 233 og 234 i selskabsloven finder med de
fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på
kapitalforeninger og afdelinger heraf.
36. I § 144 indsættes efter »kapitalforeninger«: »,
AIF-SIKAV’er, AIF-værdipapirfonde«.
§ 145. Finanstilsynet kan anmode skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted om at opløse en kapi-
talforening, hvis kapitalforeningen ikke har en for-
valter, der har tilladelse til at administrere alterna-
tive investeringsfonde.
37. § 145, stk. 1, ændres »på kapitalselskabets
hjemsted om at opløse en kapitalforening, hvis ka-
pitalforeningen« til: »på kapitalforeningens eller
AIF-SIKAV’ens hjemsted om at opløse en kapital-
forening eller AIF-SIKAV, hvis foreningen EL-
LER selskabet«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden
for hvilken kapitalforeningen kan udpege en for-
valter, der har tilladelse til at administrere alterna-
tive investeringsfonde
38. I § 145, stk. 2, indsættes efter »kapitalforenin-
gen«: »eller AIF-SIKAV’en«.
Stk. 3. Finanstilsynets beslutning om at oversende
en kapitalforening til tvangsopløsning i skifteret-
ten offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
39. I § 145, stk. 3, indsættes efter » en kapitalfor-
ening«: »eller AIF-SIKAV«.
199
Stk. 4. Kapitalforeningen skal beholde sit navn
med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
40. I § 145, stk. 4, indsættes efter »Kapitalforenin-
gen«: »eller AIF-SIKAV’en«.
Stk. 5. Skifteretten kan udnævne en eller flere li-
kvidatorer. Skifteretten kan tillige udnævne en re-
visor. For tvangsopløsningen gælder i øvrigt be-
stemmelserne om likvidation i § 141, således at
skifteretten eller den, som retten har bemyndiget
hertil, træffer afgørelser i kapitalforeningens for-
hold. Omkostningerne ved opløsningen betales om
fornødent af statskassen.
41. I § 145, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, indsættes efter
»kapitalforeningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
Stk. 6. ---
Stk. 7. I perioden fra kapitalforeningens oversen-
delse til skifteretten og til der er udpeget en likvi-
dator, må bestyrelsen i kapitalforeningen foretage
dispositioner, der er nødvendige, og som kan gen-
nemføres uden skade for kapitalforeningen og
dens kreditorer.
42. § 145, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. I perioden fra kapitalforeningens eller AIF-
SIKAV’ens oversendelse til skifteretten og til der
er udpeget en likvidator, må bestyrelsen alene fore-
tage dispositioner, der er nødvendige, og som kan
gennemføres uden skade for foreningen, selskabet
og deres kreditorer.«
Stk. 8. Efter likvidators tiltræden er tidligere med-
lemmer af bestyrelsen og ledelsen i kapitalforenin-
gens tidligere forvalter forpligtet til at bistå likvi-
dator i fornødent omfang med oplysninger om ka-
pitalforeningens virke frem til likvidationens ind-
træden. Bestyrelsen og ledelsen i kapitalforenin-
gens forvalter skal herunder give likvidator de op-
lysninger, som måtte være nødvendige for likvida-
tors vurdering af bestående og fremtidige krav.
43. I § 145, stk. 8, indsættes tre steder efter »kapi-
talforeningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
Stk. 9. Likvidator kan anmode skifteretten om at
indkalde tidligere medlemmer af kapitalforenin-
gens bestyrelse og ledelsen i kapitalforeningens
forvalter til møde i skifteretten med henblik på
indhentelse af oplysninger i henhold til stk. 8.
44. I § 145, stk. 9, indsættes efter »medlemmer af
kapitalforeningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«, og
efter »ledelsen i kapitalforeningens« indsættes: »el-
ler AIF-SIKAV’ens«.
§ 146. En kapitalforening kan fusionere med en
anden kapitalforening, og en afdeling i en kapital-
forening kan fusionere med en anden afdeling i en
kapitalforening. Forud for fusionen skal de fusio-
nerende enheder offentliggøre en fusionsplan.
45. § 146, stk. 1 og 2, affattes således:
»En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond kan fusionere med en anden kapitalfor-
ening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond. En
afdeling i en kapitalforening, AIF-SIKAV eller
AIF-værdipapirfond kan fusionere med en anden
200
afdeling i en kapitalforening, AIF-SIKAV eller
AIF-værdipapirfond. Forud for fusionen skal de fu-
sionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.
Stk. 2. En fusion af kapitalforeninger gennemføres,
ved at den ophørende kapitalforening overdrager
sine afdelinger til den fortsættende kapitalfor-
ening.
Stk. 2. En fusion af kapitalforeninger, AIF-SI-
KAV’er eller AIF-værdipapirfonde gennemføres
ved, at den ophørende kapitalforening, AIF-SI-
KAV eller AIF-værdipapirfond overdrager sine af-
delinger til den fortsættende kapitalforening, AIF-
SIKAV eller AIF-værdipapirfond.«
Stk. 3-6. ---
§ 147. Beslutning om fusion træffes i den ophø-
rende enhed af generalforsamlingen.
46. I § 147, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For en AIF-værdipapirfond træffes beslutningen
af forvalterens bestyrelse.«
Stk. 2. ---
§ 148. En kapitalforening, som ophører ved fu-
sion, anses for afviklet, når kapitalforeningen har
overdraget sine afdelinger til den fortsættende ka-
pitalforening og investorerne i den ophørende ka-
pitalforening har fået ombyttet deres andele med
andele i den forsættende kapitalforening.
47. § 148, stk. 1, affattes således:
»En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdi-
papirfond, som ophører ved fusion, anses for afvik-
let, når kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller
AIF-værdipapirfonden har overdraget sine afdelin-
ger til den fortsættende enhed og investorerne i den
ophørende enhed har fået ombyttet deres andele
med andele i den fortsættende enhed.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kapitalforening anses for afviklet, når
foreningens eneste eller sidste afdeling er fusione-
ret med en afdeling fra en anden kapitalforening
og denne afdeling er den fortsættende enhed.
48. § 148, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond anses for afviklet, når foreningens,
selskabets eller fondens eneste eller sidste afdeling
er fusioneret med en afdeling fra en anden kapital-
forening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond,
og denne afdeling er den fortsættende enhed.«
Stk. 4. Når en kapitalforening er afviklet i henhold
til stk. 1 eller stk. 3, skal kapitalforeningens for-
valter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.
49. I § 148, stk. 4, indsættes efter »en kapitalfor-
ening«: »eller en AIF-SIKAV«, og efter »skal ka-
pitalforeningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
Stk. 5. ---
201
§ 149. En afdeling i en kapitalforening kan spaltes.
Forud for spaltningen skal kapitalforeningen of-
fentliggøre en spaltningsplan.
50. I § 149, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i en ka-
pitalforening«: », AIF-SIKAV eller AIF-værdipa-
pirfond««, og efter »skal kapitalforeningen« ind-
sættes: », AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfon-
den««.
Stk. 2-5. ---
§ 150. Beslutning om spaltning af en afdeling i en
kapitalforening træffes af afdelingens investorer
på generalforsamlingen.
51. § 150, stk. 1, affattes således:
»Beslutning om spaltning af en afdeling i en kapi-
talforening eller AIF-SIKAV træffes af afdelingens
investorer på generalforsamlingen. Beslutning om
spaltning af en afdeling i en AIF-værdipapirfond
træffes af bestyrelsen for fondens forvalter.«
Stk. 2. Beslutning om modtagelse af en del af en
anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i
en spaltning træffes i den modtagende afdeling af
bestyrelsen.
52. I § 150, stk. 2, indsættes efter »af bestyrelsen«:
»for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller af
forvalteren af AIF-værdipapirfonden«.
§ 152. ---
Stk. 2. En kapitalforening anses for afviklet, når
kapitalforeningens eneste eller sidste afdeling ved
en spaltning har overdraget alle afdelingens akti-
ver og forpligtelser til afdelinger i en eller flere an-
dre kapitalforeninger.
53. § 152, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond anses for afviklet, når kapitalfor-
eningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapir-
fondens eneste eller sidste afdeling ved en spalt-
ning har overdraget alle afdelingens aktiver og for-
pligtelser til afdelinger i en eller flere andre enhe-
der.« AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond anses
for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SI-
KAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller
sidste afdeling ved en spaltning har overdraget alle
afdelingens aktiver og forpligtelser til afdelinger i
en eller flere andre enheder.«
Stk. 3. Når en kapitalforening er afviklet i henhold
til stk. 2, skal kapitalforeningens forvalter anmelde
afviklingen til Erhvervsstyrelsen.
54. I § 152, stk. 3, indsættes efter »en kapitalfor-
ening«: »eller AIF-SIKAV« og efter »skal kapital-
foreningens«: »eller AIF-SIKAV’ens«.
Stk. 4. ---
202
§ 153. En afdeling i en kapitalforening kan over-
flyttes til en anden kapitalforening.
55. I § 153, stk. 1, indsættes efter »i en kapitalfor-
ening«: », AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond«,
og efter »en anden kapitalforening« indsættes: »,
AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond«.
Stk. 2. Ved overflytning bliver investorerne i den
overflyttede afdeling investorer i den kapitalfor-
ening, som afdelingen overflyttes til.
56. I § 153, stk. 2, indsættes efter »kapitalfor-
ening«: », AIF-SIKAV eller AIF-værdipapir-
fond««.
Stk. 3. ---
§ 154. Beslutning om overflytning af en afdeling
træffes i den kapitalforening, hvor afdelingen
overflyttes fra, af afdelingens investorer på gene-
ralforsamlingen.
57. § 154 affattes således:
Ȥ 154. Beslutning om overflytning af en afdeling
træffes i den kapitalforening eller AIF-SIKAV,
hvor afdelingen overflyttes fra, af afdelingens inve-
storer på generalforsamlingen. Beslutning om over-
flytning af en afdeling i en AIF-værdipapirfond,
træffes af bestyrelsen for forvalteren af den fond,
som afdelingen kommer fra.
Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling
træffes i den kapitalforening, hvor afdelingen
overflyttes til, af bestyrelsen.
Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling
træffes i den kapitalforening, AIF-SIKAV eller
AIF-værdipapirfond, hvor afdelingen overflyttes
til, af bestyrelsen for kapitalforeningen eller AIF-
SIKAV’en eller af forvalteren af en AIF-værdipa-
pirfond.
Stk. 3. En kapitalforening anses for afviklet, når
foreningens eneste eller sidste afdeling er overflyt-
tet til en anden kapitalforening.
Stk. 3. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond anses for afviklet, når kapitalfor-
eningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapir-
fondens eneste eller sidste afdeling er overflyttet til
en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-
værdipapirfond.
Stk. 4. Når en kapitalforening er afviklet i henhold
til stk. 3, skal kapitalforeningens forvalter anmelde
afviklingen til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Når en kapitalforening eller en AIF-SIKAV
er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforenin-
gens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde af-
viklingen til Erhvervsstyrelsen.«
§ 155. Finanstilsynet påser overholdelsen af regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde, og af den-
ne lov og de regler, der er udstedt i medfør af lo-
ven, undtagen § 27 b. Finanstilsynet kontrollerer,
at reglerne for finansiel information i årsrapporter
58. I § 155, stk. 1, 2.pkt., indsættes efter »om euro-
pæiske venturekapitalfonde«: »og Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) nr. 2017/1131
af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger og
regler fastsat i medfør heraf.«
203
og delårsrapporter udstedt i medfør af § 131 er
overholdt for forvaltere af alternative investerings-
fonde, som har udstedt værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk.
1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder. Finanstilsynet
påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i
medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervssty-
relsen påser dog overholdelsen af § 136. Finanstil-
synet påser desuden overholdelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU
af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksæt-
terfonde og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske venturekapitalfonde.
Stk. 2-6. ---
§ 185. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
59. § 185, stk. 3, ophæves.
§ 186. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af
denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-
fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
60. § 186 affattes således:
»§ 186. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervssty-
relsen som afsender.
§ 190. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk. 1-8,
§ 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, § 22, stk.
61. I § 190, stk. 2, indsættes efter »stk. 3, 1.-7.
pkt.,«: »samt artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7,
204
1-3, § 22 a, stk. 1, § 27 a, stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, nr. 1, § 28 a, § 136 a, stk. 2 og 3, § 163,
stk. 3, 5 og 6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt., straffes med bøde.
stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk.
1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16,
stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, ar-
tikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24,
stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, arti-
kel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel
30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4,
artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1,
artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1 i
Europaparlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.
2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsfor-
eninger,«.
Stk. 3-9. ---
§ 7
I lov om forsikringsformidling, lov nr. 41 af 22. ja-
nuar 2018 foretages følgende ændringer:
Lov om forsikringsformidling
§ 29. Finanstilsynet kan inddrage en forsikrings-
formidlers og en genforsikringsformidlers tilladel-
se efter § 3, når
Nr. 1-5) ---
6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en for-
sikringsformidler eller en genforsikringsfor-
midler, der er en enkeltmandsvirksomhed,
for overtrædelse af straffeloven, denne lov
eller anden finansiel lovgivning, indtil straf-
fesagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at vedkommende ikke opfylder kra-
vene i § 9, stk. 1, nr. 3, eller
1. I § 29, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 3, el-
ler« til: »§ 9, stk. 1, nr. 3,«.
7) virksomheden groft eller gentagne gange til-
sidesætter sine pligter efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf eller forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. janu-
ar 2016 om forsikringsdistribution.
2. I § 29, stk. 1, nr. 7, ændres »forsikringsdistribu-
tion.« til »forsikringsdistribution, eller«.
3. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 8:
205
»
8) gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af hvidvaskloven.«
Stk. 2-4. ---
§ 44. ---
4. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan ophæve lov nr.
362 af 19. maj 2004 om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013.«
§ 8
I lov om betalingskonti, jf. lov nr. 375 af 27. april
2016, som ændret bl.a. ved § 49 i lov nr. 426 af 3.
maj 2017, § 156 i lov nr. 652 af 8. juni 2017 og se-
nest ved 1547 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
Lov om betalingskonti
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 22, stk. 3, ophæves.
§ 23. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov eller efter forordnin-
ger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om
sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og ad-
gang til betalingskonti med basale funktioner uden
underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende må-
de gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
2. § 23 affattes således:
»§ 23. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
206
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af den pågældende myndighed som
afsender.
§ 9
I lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september
2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 1273 af 16. de-
cember 2009, § 21 i lov nr. 1556 af 21. december
2010 og § 52 i lov nr. 1231 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter
§ 13 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 13 a, stk. 3, ophæves.
§ 13 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at myndighederne kan udstede afgø-
relser og andre dokumenter efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov uden un-
derskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
2. § 13 b affattes således:
»§ 13 b. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af de pågældende myndigheder
som afsender.
207
§ 10
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ænd-
ret senest ved § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, fore-
tages følgende ændringer:
Lov om tilsyn med firmapensionskasser
§ 9 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 9 d, stk. 3, ophæves.
§ 9 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af
denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-
fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
2. § 9 e affattes således:
»§ 9 e. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-
sen som afsender.
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, som ændret senest ved § 10 i 1547 af 19. de-
cember 2017, foretages følgende ændringer:
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer
mv.
§ 36 a. ---
208
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 36 a, stk. 3, ophæves.
§ 36 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at Finanstilsynet og erhvervs- og
vækstministeren kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-
stedt i medfør af denne lov uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet un-
derskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
2. § 36 b affattes således:
»§ 36 b. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet eller erhvervs- og
vækstministeren som afsender.
§ 12
I lov om betalinger, jf. lov nr. 652 af 8. juni 2017,
som senest ændret ved § 8 i 1547 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
Lov om betalinger
§ 60. ---
Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse som udbyder
af kontooplysningstjenester, når følgende krav er
opfyldt:
1) Virksomheden drives i et aktieselskab, et an-
partsselskab, et andelsselskab med begræn-
set ansvar eller en forening med begrænset
ansvar, og virksomheden har en bestyrelse
og en direktion.
1. § 60, stk. 2, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1-5.
Nr. 2) ---
209
3) Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse
og direktion opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed, jf. § 30.
2. I § 60, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2, indsættes ef-
ter »direktion«: », indehaveren af en enkeltmands-
virksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige
for en juridisk person uden en bestyrelse eller en
direktion,«.
Nr. 4-6) ---
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse i henhold til stk.
1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendi-
ge til brug for Finanstilsynets vurdering af, om
kravene i stk. 2 er opfyldt. Ansøgningen skal som
minimum indeholde:
3. § 60, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»
1) Virksomheden drives i et aktieselskab, et an-
partsselskab, et andelsselskab med begræn-
set ansvar eller en forening med begrænset
ansvar, og virksomheden har en bestyrelse
og en direktion.
1) Oplysninger om virksomhedens retlige
form.«
Nr. 2-10) ---
4. § 60, stk. 3, nr. 11, affattes således:
»
11) Oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, di-
rektører og, hvor det er relevant, indehave-
ren eller den ledelsesansvarlige for institut-
tets e-penge- eller betalingstjenesteaktivite-
ter, der dokumenterer, at kravene i henhold
til § 30 er opfyldt.
11) Oplysninger i henhold til § 30 om bestyrel-
sesmedlemmer, direktøren, indehaveren af
udbyder, der er en enkeltmandsvirksomhed,
eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis
virksomheden drives som en juridisk person
uden en bestyrelse eller en direktion.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at give en tilla-
delse i henhold til stk. 1, hvis Finanstilsynet vur-
derer, at virksomheden ikke opfylder kravene i
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov, hvis oplysningerne i henhold til stk. 2 er
ufuldstændige, eller hvis ansvarsforsikringen ikke
5. I § 60, stk. 5, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
210
lever op til kravene i stk. 4 eller reglerne udstedt i
medfør af stk. 7.
Stk. 6. ---
6. I § 60 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Reglerne om egnethed og hæderlighed, jf.
§ 30, finder tilsvarende anvendelse på bestyrelsen
eller direktionen i en udbyder af kontooplysning-
stjenester, indehaveren af en udbyder af kontooply-
sningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed,
eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis en udby-
der af kontooplysningstjenester drives som en ju-
ridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Stk. 7. ---
7. Efter § 134 indsættes:
»§ 134 a. Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af
kontooplysningstjenester at afsætte en direktør i
virksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis denne efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60,
stk. 7, ikke kan varetage stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af be-
styrelsen i en udbyder af kontooplysningstjenester
at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet, hvis bestyrelsesmedlemmet efter §
30, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 60, stk. 7, ikke kan varetage
hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af
kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, når
der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden
finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1,
nr. 3, jf. § 60, stk. 7. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan
under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et
211
medlem af bestyrelsen i en udbyder af kontooply-
sningstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstilsy-
net fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 30, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, jf. § 60,
stk. 7, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af
udbyderen af kontooplysningstjenester og den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer
sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagel-
se af anmodning herom. Sagen anlægges i den bor-
gerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt et besty-
relsesmedlem efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår
Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for dom-
stolene. Anmodning herom skal indgives til Fi-
nanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er med-
delt den pågældende. Anmodning om domstolspr-
øvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke
er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra
datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har udbyderen af kontooplysningstjenester
ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist,
kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilla-
delse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan
endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. §
135, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og
3.
Stk. 8. Drives en udbyder af kontooplysningstjene-
ster som en juridisk person uden en bestyrelse eller
en direktion, finder stk. 1-7 tilsvarende anvendelse
på den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige.«
212
§ 135. Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds
tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut
eller en begrænset tilladelse til udstedelse af elek-
troniske penge eller udbud af betalingstjenester,
hvis virksomheden
8. To steder i § 135, stk. 1, ændres »eller betalings-
institut« til: », betalingsinstitut eller udbyder af
kontooplysningstjeneste«.
Nr. 1-5) ---
9. I § 135, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 Finanstilsynet kan endvidere inddrage en
virksomheds tilladelse som udbyder af kontooply-
sningstjeneste, hvis der er rejst tiltale mod indeha-
veren af en udbyder af kontooplysningstjenester,
der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lov-
givning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Nr. 6-7) ---
Stk. 2. Inddragelse af en tilladelse, jf. stk. 1, nr.
4-7, offentliggøres af Finanstilsynet.
10. I § 135, stk. 2, ændres »nr. 4-7« til: »nr. 4-7 og
stk. 2«.
11. I § 135 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1,
nr. 5, som følge af manglende opfyldelse af krave-
ne om egnethed og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1, nr.
2-5, og inddragelse i henhold til stk. 2, kan af inde-
haveren af en udbyder af kontooplysningstjenester,
der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges ind-
bragt for domstolene. Anmodningen herom skal
indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at
inddragelsen af tilladelse er meddelt den pågælden-
de. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter modtagelse af anmodning her-
om. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes for-
mer.«
§ 142. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
alene virksomheder, som Finanstilsynet har truffet
12. I § 142, stk. 1, ændres »alene virksomheder«
til: »virksomheder eller personer«.
213
eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden følgende:
13. § 142, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den på-
gældende, anses desuden følgende:
1) En virksomhed eller person, der udbyder
elektroniske penge eller betalingstjenester
uden tilladelse, jf. §§ 8, 9, 50 og 51.
1) En virksomhed eller person, der udbyder
elektroniske penge, betalingstjenester eller
kontooplysningstjenester uden tilladelse, jf.
§§ 8, 9, 50, 51 og 60.
2) En virksomhed eller person, som ansøger om
tilladelse til at udstede elektroniske penge el-
ler udbyde betalingstjenester, jf. §§ 8, 9, 50,
51 og 60-62.
2) En virksomhed eller person, som ansøger
om tilladelse til at udstede elektroniske pen-
ge, udbyde betalingstjenester eller udbyde
kontooplysningstjenester, jf. §§ 8, 9, 50, 51
og 60.
3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse el-
ler direktion eller den eller de personer i
virksomheden, der er ansvarlig for at udstede
elektroniske penge eller udbyde betalingstje-
nester, når tilsynet giver en virksomhed af-
slag på tilladelse til at udøve virksomhed
som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut el-
ler virksomhed med begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge eller udbud
af betalingstjenester eller inddrager en sådan
tilladelse, jf. § 135.
3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse, di-
rektion, den eller de ledelsesansvarlige eller
den eller de personer i virksomheden, der er
ansvarlig for at udstede elektroniske penge
eller udbyde betalingstjenester, når tilsynet
giver en virksomhed afslag på tilladelse til
at udøve virksomhed som e-pengeinstitut,
betalingsinstitut, udbyder af kontooply-
sningstjenester eller virksomhed med be-
grænset tilladelse til udstedelse af elektroni-
ske penge eller udbud af betalingstjenester
eller inddrager en sådan tilladelse, jf. § 135..
4) En virksomhed eller person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger af til afgørelse af,
om denne er omfattet af bestemmelserne i
denne lov, jf. § 132, stk. 4.
4) En virksomhed eller person, som Finanstil-
synet kræver oplysninger af til afgørelse af,
om denne er omfattet af bestemmelserne i
denne lov, jf. § 132, stk. 4.
5) En virksomhed eller person, som omfattes af
en afgørelse afsagt af Finanstilsynet om den-
ne persons egnethed eller hæderlighed i hen-
hold til § 10, stk. 1, nr. 4, jf. § 30, i henhold
til § 53 eller i henhold til § 134.
5) En virksomhed eller person, som omfattes af
en afgørelse truffet i henhold til denne lovs
§§ 23 og 24.«
214
6) En virksomhed eller person, som omfattes af
en afgørelse truffet i henhold til denne lovs §
23 og § 24.
14. I § 142 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Som part i Finanstilsynets afgørelse om eg-
nethed og hæderlighed anses både det berørte e-
pengeinstitut, betalingsinstitut eller den berørte ud-
byder af kontooplysningstjenester og det bestyrel-
sesmedlem eller den direktør eller den ledelsesan-
svarlige, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 134 og
134 a.«
§ 149. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
15. § 149, stk. 3, ophæves.
§ 150. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-
stedt i medfør af denne lov uden personlig under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
16. § 150 affattes således:
»§ 150. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at afgørelser og andre dokumenter, der udelukken-
de er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angi-
velse af den pågældende myndighed som afsender.
§ 152. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 21, stk. 1, §§ 22 og 25, §
26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1, nr. 1, §
30, stk. 2, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, 3. pkt., § 38,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 40, § 43, stk. 1 og stk. 7,
17. I § 152, stk. 2, indsættes efter »§ 45, stk. 1 og 5
og stk. 8, 4. pkt.,«: »§ 60, stk. 7,«.
215
4. pkt., og stk. 10, § 44, § 45, stk. 1 og 5 og stk. 8,
4. pkt., § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1
og 2, § 64, stk. 1, 3 og 4, § 66, stk. 1, § 67, stk.
1-6, §§ 68, 69, 70, 71 og 72, § 75, stk. 3, §§ 76-78
og 80, § 81, stk. 1, § 83, stk. 2, §§ 84, 85, 86, 87,
88 og 89, § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 1-4, § 92, stk. 2
og 3, § 94, stk. 1 og 2, § 95, § 96, stk. 1-3, § 101,
stk. 1, § 110, stk. 1, § 117, § 118, stk. 1 og 2, §
120, stk. 1, § 121, stk. 2, 1. pkt., § 122, stk. 1, §
123, stk. 1 og 2, § 124, stk. 2 og 4, § 125, stk. 2-6,
§ 126, stk. 1, § 127, stk. 1-3, og § 128, stk. 1 og 5,
samt artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, arti-
kel 6 og 7 og artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 924/2009 om græn-
seoverskridende betalinger i Unionen og om op-
hævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001, artikel
3-6 og 8-9 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om
tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-
overførsler og direkte debiteringer i euro og om
ændring af forordning nr. 924/2009/EF om græn-
seoverskridende betalinger i euro (SEPA-forord-
ningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner straffes med
bøde.
Stk. 3. En virksomhed eller person, der ikke efter-
kommer et påbud, som er givet i medfør af § 134,
§ 141, § 144 eller § 145, stk. 2, eller undlader at
meddele oplysninger efter § 132, § 144, stk. 2, el-
ler § 145, stk. 3, straffes med bøde.
18. I § 152, stk. 3, ændres »§ 134, § 141, § 144« til:
»§§ 134, 134 a, 141, 144«.
§ 13
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, som ændret
ved § 8 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages føl-
gende ændringer:
Lov om et skibsfinansieringsinstitut
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
216
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 5 a, stk. 3, ophæves.
§ 5 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finanstilsynet og erhvervs- og vækst-
ministeren kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov uden underskrift, med ma-
skinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-
skrift eller under anvendelse af en teknik, der sik-
rer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav.
Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-
kumenter.
§ 14
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret
ved § 6 i 1547 af 19. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
Lov om ejendomskreditselskaber
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 20, stk. 3, ophæves.
§ 20 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørel-
ser og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
2. § 20 a affattes således:
»§ 20 a. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
217
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet som afsender.
§ 15
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som
ændret senest ved § 12 i 1547 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 27 h. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 27 h, stk. 3, ophæves.
§ 27 i. Erhvervs- og vækstministeren kan efter for-
handling med beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
2. § 27 i affattes således:
»§ 27 i. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter for-
handling med beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet som afsender
218
§ 16
I lov om Lønmodtagernes dyrtidsfond, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som
ændret senest ved § 11 i 1547 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
Lov om Lønmodtagernes dyrtidsfond
§ 10 h. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 10 h, stk. 3, ophæves.
§ 10 i. Erhvervs- og vækstministeren kan efter for-
handling med beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
2. § 10 i affattes således:
»§ 10 i. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter for-
handling med beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet som afsender
§ 17
I arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i
lov nr. 285 af 29. marts 2017 og § 8 i lov nr. 1669
af 26. december 2017, foretages følgende ændrin-
ger:
Arbejdsskadesikringsloven
219
§ 76 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 76 c, stk. 3, ophæves.
§ 76 d. Erhvervsministeren kan efter forhandling
med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-
stedt i medfør af denne lov uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet un-
derskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
2. § 76 d affattes således:
»§ 76 d. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling
med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
at afgørelser og andre dokumenter, der udelukken-
de er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
nisk databehandling, kan udstedes alene med angi-
velse af Finanstilsynet som afsender.
§ 18
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i for-
bindelse med forsikring, pension og lignende fi-
nansielle ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af
14. august 2015, foretages følgende ændringer:
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i for-
bindelse med forsikring, pension og lignende fi-
nansielle ydelser
§ 18 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 18 c, stk. 3, ophæves.
220
§ 18 d. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørel-
ser og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Så-
danne afgørelser og dokumenter sidestilles med
afgørelser og dokumenter med personlig under-
skrift.
2. § 18 d affattes således:
»§ 18 d. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet som afsender.
§ 19
I lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. septem-
ber 2017 foretages følgende ændringer:
§ 15 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
1. § 18 c, stk. 3, ophæves.
§ 15 b. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og an-
dre dokumenter efter denne lov eller efter regler
udstedt i medfør af denne lov uden underskrift,
med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
2. § 15 b affattes således:
»§ 15 b. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at afgørelser og andre dokumenter, der udelukken-
de er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
221
nisk databehandling, kan udstedes alene med angi-
velse af Finanstilsynet som afsender.
§ 20
I lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts
2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015, § 18 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og
senest ved § 2 i lov nr. 666 af 8. juni 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
Lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder
§ 13. ---
Stk. 2. ---
1. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Gældsforpligtelser omfattet af denne be-
stemmelse betales umiddelbart efter simple for-
dringer i medfør af konkurslovens § 97, men er for-
anstillet øvrige fordringer i medfør af konkurslo-
vens § 98 samt relevante kapitalinstrumenter, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Gældsforpligtelserne har en oprindelig kon-
traktmæssig løbetid på mindst 1 år.
2) Gældsforpligtelserne er ikke derivater og
har ingen indbyggede afledte finansielle in-
strumenter.
3) Aftalegrundlaget og i givet fald prospektet
for udstedelsen henviser udtrykkeligt til pla-
ceringen i prioritetsordenen ved konkurs.«
2. Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:
Ȥ 14 a. Indledes der rekonstruktionsbehandling el
eller konkursbehandling mod virksomheder eller
enheder, der er eller har været under restrukture-
ring eller afvikling af Finansiel Stabilitet, finder
222
konkurslovens regler om omstødelse ikke anven-
delse på afviklingsforanstaltninger, som er foreta-
get af Finansiel Stabilitet.«
ler konkursbehandling mod virksomheder eller en-
heder, der er eller har været under restrukturering
eller afvikling af Finansiel Stabilitet, finder kon-
kurslovens regler om omstødelse ikke anvendelse
på afviklingsforanstaltninger, som er foretaget af
Finansiel Stabilitet.«
§ 21
I lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af
lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
lov nr. 1490 af 23. december 2014 om ændring af
lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 831 af 12. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
Nr. 1. ---
2. § 7, stk. 1, affattes således:
»I denne lov forstås ved en operatør af et reguleret
marked et aktieselskab, hvis virksomhed består i at
drive et reguleret markeds forretninger.«
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
3. I § 7, stk. 2, ændres »De virksomheder, der er
nævnt i stk. 1,« til: »En virksomhed som nævnt i
stk. 1«.
4. I § 7, stk. 4, udgår »§ 60, stk. 4,«.
5. I § 7 a indsættes som stk. 3 og 4:
223
»Stk. 3. I denne lov forstås ved en central modpart
(CCP) en virksomhed med tilladelse i henhold til
afsnit I, III, IV og V i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transak-
tionsregistre (EMIR-forordningen).
Stk. 4. I denne lov forstås ved en værdipapircentral
(CSD) en virksomhed med tilladelse i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i EU og værdipapircentraler
(CSD’er).«
6. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
7. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) at selskabet har en aktiekapital, der mindst ud-
gør 8 mio. kr.,«.
8. § 8, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
9. I § 8 b, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 5,« til: »§ 8, stk.
3,«.
Nr. 10-14. ---
15. I § 11 udgår », af en clearingcentral, af en vær-
dipapircentral«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
16. I § 12, stk. 2, udgår », værdipapirclearingvirk-
somhed« og »registreringsvirksomhed samt«.
Nr. 17-19. ----
20. I § 12 f, stk. 1, udgår »clearingcentraler og
værdipapircentraler,«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
Nr. 21. ---
22. I § 13, stk. 1 og 2, og to steder i § 13, stk. 3,
udgår »nr. 1 og 2,«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
224
23. § 13, stk. 4, ophæves.
Nr. 24-25. ---
26. I § 50, stk. 7, ændres »clearingcentral« til:
»central modpart (CCP) eller en værdipapircentral
(CSD)«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
27. §§ 51-53 ophæves.
28. I overskriften til kapitel 16 ændres »en clea-
ringcentral« til: »en central modpart (CCP) og en
værdipapircentral (CSD)«.
29. § 54, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
30. I § 54, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »clea-
ringcentraler« til: »centrale modparter (CCP’er),
værdipapircentraler (CSD’er)«.
31. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »clearingcentralen« til: »værdipapircentra-
len (CSD’en)«, og »betingelserne i stk. 4.« ændres
til: »værdipapircentralens (CSDʼens) regler.«
32. I § 54, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Clearingcentralen« til: »Værdipapircen-
tralen (CSD’en)«.
33. § 54, stk. 4 og 5, ophæves.
34. I § 55, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., og to steder i stk.
7, 1. pkt., og i § 56, stk. 2, ændres »clearingcen-
tral« til: »værdipapircentral (CSD)«.
35. I § 55, stk. 1, ændres »clearingcentralen« til:
»værdipapircentralen (CSD’en)«.
36. To steder i § 56, stk. 2, ændres »clearingcen-
tralens« til: »værdipapircentralens (CSD’ens)«.
37. I § 57, stk. 1, § 57 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §
57 c, stk. 1 og 2, § 57 d, stk. 3, 1. pkt., og § 57 e,
stk. 1, 2 og 3, ændres »clearingcentral« til: »cen-
tral modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD)«.
225
38. To steder i § 57, stk. 2, ændres »clearingcen-
tralen« til: »den centrale modpart (CCP’en), vær-
dipapircentralen (CSD’en)«.
39. I § 57, stk. 3 og 4, § 57 b, stk. 4, og § 57 d, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »clearingcentra-
ler« til: »centrale modparter (CCP’er), værdipapir-
centraler (CSD’er)«.
40. I § 57, stk. 3, ændres »Kommissionen i medfør
af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF« til: »Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
med senere ændringer,«.
41. I § 57 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »clearingcentra-
ler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kom-
missionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis
sikkerheden er stillet i overensstemmelse med
clearingcentralens eller betalingssystemets regler«
til: »centrale modparter (CCP’er), værdipapircen-
traler (CSD’er) og betalingssystemer, der er an-
meldt til Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed i medfør af artikel 10, 1. af-
snit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF med senere ændringer, hvis sikkerheden
er stillet i overensstemmelse med den centrale
modparts (CCP’ens), værdipapircentralens
(CSD’ens) eller betalingssystemets regler«.
Nr. 42-46. ---
47. I § 59, stk. 2, der bliver stk. 1, § 59, stk. 3, 1.
og 2. pkt., der bliver § 59, stk. 2, 1. og 2. pkt., to
steder i § 62, stk. 1, to steder i § 62, stk. 5, i § 64,
stk. 1-3 og stk. 4. 1. pkt., § 65, stk. 1, § 66, stk. 1
og 4, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 4, § 69, 1. pkt., § 70, §
71, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 74, § 75, stk. 1, to ste-
der i § 75, stk. 2, 1. pkt., i § 77, stk. 1 og stk. 3, 1.
pkt., § 78, nr. 3, to steder i § 80, stk. 1, 1. pkt., i §
80, stk. 2, § 81, stk. 1 og 4, og § 82, stk. 3, ændres
»værdipapircentral« til: »værdipapircentral
(CSD)«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
226
48. I § 59, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»værdipapircentralen«: »(CSDʼen)«.
Nr. 49-50. ---
51. Kapitel 20 ophæves. 1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
52. I overskriften til kapitel 21 indsættes efter
»værdipapircentral«: »(CSD)«.
53. I § 62, stk. 1, nr. 6, og stk. 4, ændres »clearing-
centraler« til: »centrale modparter (CCP’er) og
værdipapircentraler (CSD’er)«.
54. I § 62, stk. 5, ændres »clearingcentral« til:
»central modpart (CCP)«.
55. § 63 ophæves.
56. I § 64, stk. 1, ændres »central« til: »værdipa-
pircentral (CSD)«.
57. I § 64, stk. 4, 2. pkt., § 66, stk. 3, to steder i §
68, stk. 2, i § 71, stk. 2, § 75, stk. 2, 3. pkt., og §
77, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »værdipapircen-
tralen«: »(CSD’en)«.
58. I § 65, stk. 2, indsættes efter »værdipapircen-
tralers«: »(CSD’ers)«.
59. I § 68, stk. 3, indsættes efter »værdipapircen-
tralens«: »(CSD’ens)«.
60. I § 68, stk. 5, § 76, stk. 2, § 78, nr. 2, § 82, stk.
1, og § 82 a indsættes efter »værdipapircentrals«:
»(CSD’s)«.
61. § 82 ophæves.
62. I § 82 a udgår », og for statens bidrag til en
værdipapircentrals samlede kapitalberedskab, jf. §
82«.
Nr. 63. ---
64. I § 83, stk. 11, udgår »§ 52, stk. 1 og 2, § 54,
stk. 4,«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
227
65. I § 83, stk. 12, ændres »clearingcentral« til:
»central modpart (CCP) og en værdipapircentral
(CSD)«, og »clearingcentralen« ændres til: »den
centrale modpart (CCP’en) eller værdipapircentra-
len (CSD’en)«.
Nr. 66-67. ---
68. I § 84 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret
betalingssystem,«: »en central modpart (CCP), en
værdipapircentral (CSD),«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
Nr. 69-70. ---
71. I § 86, stk. 1, 1. pkt., og § 87, stk. 1, udgår »,
clearingcentraler, værdipapircentraler«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
72. I § 87, stk. 5, udgår », en clearingcentral, en
værdipapircentral«.
Nr. 73. ---
74. I § 88, stk. 3, 1. pkt., ændres »markeder,« til:
»markeder eller«, og »clearingcentraler eller vær-
dipapircentraler« udgår.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
Nr. 75. ---
76. I § 91, stk. 1, udgår »§ 60, stk. 2-4,«. 1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
77. I § 91, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 60, stk. 2-4,«
til: »lov om behandling af personoplysninger og
bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, jf. stk.
1,«.
78. I § 92, stk. 1, udgår »en clearingcentral og en
værdipapircentral,«.
Nr. 79. ---
80. I § 92, stk. 3, 1. pkt., udgår », en clearingcen-
tral eller en værdipapircentral«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
81. § 92, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Nr. 82. ---
228
83. I § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 51,«, »§ 52, stk.
1, 2. pkt.,« og »§ 60, stk. 1, 2. pkt.,«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
84. I § 93, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 52, stk. 1. 1.
pkt.,« og »§ 60, stk. 1, 1. pkt.,«.
Nr. 85. ---
86. I § 95, stk. 1, ændres »Undlader en direktion,
bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhandler,
en operatør af et reguleret marked, en clearingcen-
tral, en værdipapircentral,« til: »Undlader en di-
rektion, bestyrelse eller revisor hos en værdipapir-
handler, en operatør af et reguleret marked, en
central modpart, (CCP), en værdipapircentral
(CSD),«, og efter »i medfør heraf« indsættes: »el-
ler efter afsnit III, IV og V i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) eller afsnit III og IV i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen)«.
1. § 2, nr. 2-9, 15, 16, 20, 22, 23, 26-41, 47, 48,
51-62, 64, 65, 68, 71, 72, 74, 76-78, 80, 81, 83, 84
og 86, ophæves.
§ 22
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov
om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virk-
somhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle
rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. og for-
skellige andre love foretages følgende ændring:
lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksom-
hed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgi-
vere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige
andre love
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 4 i lov nr.
334 af 31. marts 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
229
Nr. 1-2. ---
3. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den godkendte årsrapport for et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal indsendes til Erhvervsstyrelsen
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslut-
ning.
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten samt for selskaber med
intern revision tillige den interne revisionschefs
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter
stk. 1.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
1. § 1, nr. 3-5, ophæves.
4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres to steder
»stk. 4« til: »stk. 5«.
5. § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporterne skal indsendes digitalt til Erhvervssty-
relsen, og at kommunikation i forbindelse hermed
skal foregå digitalt.«
Nr. 6-43. ---
§ 23
I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr.
1336 af 26. november 2015, som ændret senest ved
lov nr. 637 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dringer:
Lov om kreditaftaler
230
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
Fodnoten. 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om for-
brugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133,
side 66, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af
14. november 2011 om ændring af del II i bilag I
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagel-
ser til brug ved beregningen af de årlige omkost-
ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side
35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkre-
ditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66
som ændret ved Kommissionens direktiv
2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af
del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF for så vidt angår supplerende
antagelser til brug ved beregningen af de årlige
omkostninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L
296, side 35 og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
1093/2010/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1011/EU om indeks, der bruges som ben-
chmarks i finansielle instrumenter og finansielle
kontrakter eller med henblik på at måle investe-
ringsfondes økonomiske resultater, og om ændring
af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt for-
ordning 596/2014/EU, EU-tidende 2016, nr. L 171,
side 1. «
§ 7 a. ---
Stk. 2. ---
2. I § 7 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis kreditaftalen benytter et benchmark
som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indeks, der bruges som benchmarks i
finansielle instrumenter og finansielle kontrakter
eller med henblik på at måle investeringsfondes
økonomiske resultater, oplyser kreditgiveren eller i
givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet
på benchmarket og administratoren og de potentiel-
le virkninger for forbrugeren i et særskilt doku-
ment, der som bilag kan tilknyttes formularen i lo-
vens bilag 2.«
231
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Hvis aftalen på forbrugerens anmodning er
indgået ved anvendelse af en fjernkommunikati-
onsteknik, som ikke gør det muligt at give oplys-
ningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2,
navnlig i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 4,
skal kreditgiveren give forbrugeren de pågældende
oplysninger i komplet form ved brug af formula-
ren i lovens bilag 2 umiddelbart efter kreditafta-
lens indgåelse
3. I § 7 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
Stk. 6-8. ---
Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på leveran-
dører af varer eller tjenesteydelser, der accessorisk
optræder som kreditformidlere. I disse tilfælde
skal kreditgiveren sikre, at forbrugeren forud for
aftaleindgåelsen modtager oplysningerne efter stk.
1-8.
4. I § 7 a, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres to steder
»stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
Stk. 10. ---
§ 7 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på pa-
pir eller på et andet varigt medium, og alle oplys-
ningerne skal være lige fremtrædende. Oplysnin-
gerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens
bilag 3. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres
ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejen-
dom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditfor-
midleren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i
denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder til-
svarende anvendelse.
5. I § 7 b, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 10, 2.
pkt.« til: »§ 7 a, stk. 11, 2. pkt.«
Stk. 4-8. ---
§ 24
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog
stk. 2 og 4.
232
Stk. 2. § 2, nr. 2-5, træder i kraft den 21. juli 2018.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter ikrafttræden
af § 7.
Stk. 4. Det samlede krav for gældsbuffer, kapital-
grundlag og nedskrivningsegnede passiver på
mindst 8 pct., jf. § 125 i, stk. 2-4, som affattet ved
§ 1, nr. 21, skal senest være opfyldt den 1. januar
2022.
Stk. 5. § 20, nr. 1, finder anvendelse for gældsfor-
pligtelser, der er udstedt den 1. januar 2018 eller
senere
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr.
1079 af 5. juli 2016, forbliver i kraft indtil de op-
hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 3, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere, inve-
steringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret
ved denne lovs § 4, nr. 2.
§ 25
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-16 og 18-34, §§ 2-6, 8, 12-14 og
20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere
sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. §§ 1, nr. 1-15 og 18-34, §§ 2-8, 10-14, 19 og
20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvi-
dere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
233
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/2365
af 25. november 2015
om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget3),
efter den almindelige lovgivningsprocedure4), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den verdensomspændende finanskrise, der opstod i 2007-2008, har afsløret overdrevent spekulative
aktiviteter, alvorlige huller i lovgivningen, ineffektivt tilsyn, uigennemsigtige markeder og alt for kom-
plekse produkter i det finansielle system. Unionen har vedtaget en række foranstaltninger for at gøre
banksystemet mere solidt og stabilt, herunder skærpede kapitalkrav, regler om bedre governance og tilsyn
og afviklingsordninger, og for at sikre, at det finansielle system udfylder sin rolle, der er at anvende kapi-
talen til finansiering af realøkonomien. De fremskridt, der er gjort med etableringen af bankunionen, er
også af afgørende betydning i denne sammenhæng. Krisen har imidlertid også understreget behovet for at
forbedre gennemsigtigheden og overvågningen ikke blot i den traditionelle banksektor, men også på om-
råder, hvor banklignende kreditformidling finder sted, såkaldte skyggebankaktiviteter, hvis omfang er
alarmerende og allerede er blevet anslået at udgøre næsten halvdelen af det regulerede banksystem. Even-
tuelle mangler i forbindelse med disse aktiviteter, der er sammenlignelige med de aktiviteter, som kredit-
institutter udfører, vil kunne påvirke resten af den finansielle sektor.
(2) Som led i deres arbejde med at lægge rammer for skyggebankaktiviteter har Rådet for Finansiel Stabi-
litet (FSB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der er oprettet ved Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/20105), identificeret de risici, som værdipapirfinansierings-
transaktioner indebærer. I forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner kan der opstå gearing,
procyklikalitet og indbyrdes afhængighed på de finansielle markeder. Navnlig har manglen på gennem-
sigtighed i forbindelse med anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner forhindret regulerings-
og tilsynsmyndighederne samt investorerne i at foretage en korrekt vurdering og overvågning af de re-
spektive banklignende risici og graden af indbyrdes afhængighed i det finansielle system i perioden før og
under finanskrisen. Den 29. august 2013 vedtog FSB på denne baggrund en politikramme med titlen
»Styrkelse af tilsynet med og reguleringen af skyggebankaktiviteter« (»FSB᾽s politikramme«) vedrørende
234
skyggebankrisici inden for værdipapirudlånsforretninger og genkøbsaftaler (repoer), som blev godkendt i
september 2013 af G20-lederne.
(3) FSB offentliggjorde den 14. oktober 2014 en lovgivningsramme for haircuts i forbindelse med ikke-
centralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner. I mangel af clearing er der store risici forbundet
med sådanne operationer, hvis der ikke stilles passende sikkerhed for dem. Mens øget gennemsigtighed
vedrørende genanvendelse af kundeaktiver vil være et første skridt i retning af at gøre det lettere for mod-
parter at analysere og forebygge risici, forventes FSB senest i 2016 at afslutte sit arbejde med en række
anbefalinger om haircuts i forbindelse med ikkecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner for
at forebygge overdreven gearing og mindske koncentrationsrisikoen og misligholdelsesrisikoen.
(4) Den 19. marts 2012 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om skyggebankaktiviteter. På grund-
lag af den omfattende feedback, der blev modtaget, og under hensyn til den internationale udvikling ud-
stedte Kommissionen den 4. september 2013 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen
»Skyggebanker — Hvordan tackle nye kilder til risici i den finansielle sektor«. I meddelelsen blev det
understreget, at den komplekse og uigennemsigtige karakter af værdipapirfinansieringstransaktioner gør
det vanskeligt at identificere modparter og overvåge risikokoncentrationen og også medfører opbygning
af overdreven gearing i det finansielle system.
(5) I oktober 2012 vedtog en højtstående ekspertgruppe med Erkki Liikanen som formand en rapport om
en reform af strukturen af Unionens banksektor. I rapporten behandles bl.a. samspillet mellem det tradi-
tionelle banksystem og skyggebanksystemet. Der peges i rapporten på risiciene ved skyggebankaktivite-
ter, f.eks. høj gearing og procyklikalitet, og der opfordres til at begrænse den indbyrdes afhængighed mel-
lem bankerne og skyggebanksystemet, som var en kilde til afsmitning i den systemomfattende bankkrise.
Der stilles i rapporten også forslag om visse strukturelle foranstaltninger, der skal afhjælpe de resterende
svagheder i Unionens banksektor.
(6) Strukturreformerne i Unionens banksystem behandles i et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i
EU. Hvis bankerne pålægges strukturelle foranstaltninger, kan det imidlertid medføre, at nogle aktiviteter
flyttes til mindre regulerede områder som f.eks. skyggebanksektoren. Forslaget bør derfor ledsages af bin-
dende gennemsigtigheds- og indberetningskrav vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner som
fastsættes i nærværende forordning. Gennemsigtighedsbestemmelserne i nærværende forordning supple-
rer således nævnte forslag.
(7) Denne forordning opfylder behovet for at forbedre gennemsigtigheden af markederne for værdipapir-
finansieringstransaktioner og dermed af det finansielle system. For at sikre lige konkurrencevilkår og in-
ternational konvergens følger denne forordning FSB᾽s politikramme. Den skaber en EU-ramme, inden for
hvilken detaljerede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner effektivt kan indberettes til
transaktionsregistre, og oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner samt total return swaps
meddeles investorerne i institutter for kollektiv investering. Definitionen af værdipapirfinansieringstrans-
aktioner i nærværende forordning omfatter ikke derivataftaler som defineret i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 648/20126). Den omfatter dog transaktioner, der sædvanligvis benævnes likvidi-
tetsswaps og sikrede swaptransaktioner, som ikke falder ind under definitionen af derivataftaler i forord-
ning (EU) nr. 648/2012. Behovet for international konvergens forstærkes af, at aktiviteter, der i øjeblikket
udøves af traditionelle banker, som følge af reformen af strukturen i Unionens banksektor kan tænkes at
blive flyttet til skyggebanksektoren og omfatte finansielle og ikkefinansielle enheder. Der kan derfor op-
stå endnu mindre gennemsigtighed for regulerings- og tilsynsmyndighederne med hensyn til disse aktivi-
teter, hvilket kan forhindre dem i at få et tilfredsstillende overblik over risiciene i forbindelse med værdi-
235
papirfinansieringstransaktioner. Dette vil yderligere forstærke de allerede veletablerede forbindelser mel-
lem den regulerede banksektor og skyggebanksektoren på bestemte markeder.
(8) Udviklingen i markedspraksis og den teknologiske udvikling gør det muligt for markedsdeltagere at
anvende andre transaktioner end værdipapirfinansieringstransaktioner som finansieringskilde, til styring
af likviditet og forvaltning af sikkerhedsstillelse, som strategi til afkastforbedring, til dækning af shortsel-
ling eller til udbytteskattearbitrage. Sådanne transaktioner kan have en tilsvarende økonomisk virkning og
medføre lignende risici som værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder procyklikalitet forårsaget af
udsving i aktivernes værdi og volatilitet, løbetidsændring eller omdannelse af likviditet som følge af fi-
nansiering af langfristede eller illikvide aktiver med kortfristede eller likvide aktiver og finansiel afsmit-
ning, der hidrører fra den indbyrdes afhængighed mellem transaktionskæder, hvor sikkerhedsstillelse gen-
anvendes.
(9) Som reaktion på de spørgsmål, som rejses i FSB᾽s politikramme, og på den udvikling, der forventes
som følge af reformen af strukturen i Unionens banksektor, må medlemsstaterne påregnes at vedtage di-
vergerende nationale foranstaltninger, som vil kunne skabe hindringer for et velfungerende indre marked
og være skadelige for markedsdeltagerne og den finansielle stabilitet. Manglen på harmoniserede gen-
nemsigtighedsbestemmelser gør det desuden vanskeligt for de nationale myndigheder at sammenligne da-
taene på mikroniveau fra forskellige medlemsstater og dermed at forstå de risici, som de enkelte markeds-
deltagere i realiteten udgør for systemet. Det er derfor nødvendigt at forhindre, at der opstår sådanne for-
vridninger og forhindringer i Unionen. Retsgrundlaget for denne forordning bør derfor være artikel 114 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med Den
Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.
(10) De nye bestemmelser om gennemsigtighed bør derfor fastsætte, at der skal indberettes oplysninger
om værdipapirfinansieringstransaktioner, der foretages af alle markedsdeltagere, uanset om de er finan-
sielle eller ikkefinansielle enheder, herunder om sammensætningen af sikkerhedsstillelsen, hvorvidt sik-
kerhedsstillelsen står til rådighed med henblik på genanvendelse eller er blevet genanvendt, om substitue-
ring af sikkerhedsstillelsen ved dagens afslutning og om de anvendte haircuts. For at minimere yderligere
driftsomkostninger for markedsdeltagerne bør de nye bestemmelser og standarder være baseret på eksi-
sterende infrastrukturer, operationelle processer og formater, som er blevet indført i forbindelse med ind-
beretning af derivataftaler til transaktionsregistre. I den forbindelse bør Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«), der er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20107), i det omfang det er muligt og relevant, minime-
re overlapninger og undgå uoverensstemmelser mellem de tekniske standarder, der er vedtaget i henhold
til nærværende forordning, og dem, der er vedtaget i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012.
Den retlige ramme, der er fastlagt ved nærværende forordning, bør i videst muligt omfang være den
samme som rammen i forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår indberetning af derivataftaler til
transaktionsregistre, der er registreret med henblik herpå. Dette bør også gøre det muligt for transaktions-
registre, der er registreret eller anerkendt i henhold til nævnte forordning, at udføre den funktion som
transaktionsregister, der pålægges med nærværende forordning, hvis de opfylder visse yderligere kriterier,
med forbehold af gennemførelsen af en forenklet registreringsproces.
(11) Med henblik på at sikre konsekvens og effektivitet i forhold til ESMA᾽s beføjelser til at pålægge
sanktioner, bør de markedsdeltagere, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, med
henvisning til forordning (EU) nr. 648/2012 være underlagt bestemmelserne i nævnte forordning vedrø-
rende ESMA᾽s beføjelser som specificeret for så vidt angår procedurereglerne ved de delegerede retsak-
ter, der er vedtaget i henhold til artikel 64, stk. 7, i nævnte forordning.
236
(12) Transaktioner med medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) bør undtages fra
pligten til at indberette værdipapirfinansieringstransaktioner til transaktionsregistre. Med henblik på at
sikre, at regulerings- og tilsynsmyndighederne får et tilfredsstillende overblik over risiciene i forbindelse
med værdipapirfinansieringstransaktioner, der foretages af de enheder, som de regulerer eller fører tilsyn
med, bør de relevante myndigheder og medlemmerne af ESCB dog arbejde tæt sammen. Et sådant samar-
bejde bør gøre det muligt for regulerings- og tilsynsmyndighederne at opfylde deres respektive forpligtel-
ser og mandater. Et sådant samarbejde bør være fortroligt og betinget af en begrundet anmodning fra de
relevante kompetente myndigheder og bør kun finde sted med henblik på at gøre det muligt for disse
myndigheder at opfylde deres respektive forpligtelser under behørig hensyntagen til principperne og kra-
vene om centralbankernes uafhængighed og udførelsen af deres funktioner som pengepolitiske myndighe-
der, herunder udførelsen af operationer vedrørende penge- og valutapolitikken samt politikken for finan-
siel stabilitet, som medlemmerne af ESCB har retlig beføjelse til at udføre. Medlemmerne af ESCB bør
kunne afvise at udlevere oplysninger, hvis transaktionerne indgås af dem under udførelsen af deres funkti-
oner som pengepolitiske myndigheder. De bør give den myndighed, der fremsætter anmodningen, medde-
lelse om enhver sådan afvisning sammen med begrundelsen herfor.
(13) Oplysninger om de iboende risici på værdipapirfinansieringsmarkederne bør lagres centralt og være
let og direkte tilgængelige for bl.a. ESMA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed) (»EBA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/20108), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1094/20109), de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante centralbanker i
ESCB, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden
for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/201310), med henblik på
identificering og overvågning af risici for den finansielle stabilitet som følge af skyggebankaktiviteter
foretaget af regulerede og ikkeregulerede enheder. ESMA bør tage hensyn til de tekniske standarder, der
er vedtaget i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende transaktionsregistre for de-
rivataftaler, og videreudviklingen af disse tekniske standarder, når ESMA udarbejder eller foreslår at revi-
dere de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning. ES-
MA bør desuden bestræbe sig på at sikre, at de relevante kompetente myndigheder, ESRB og de relevante
centralbanker i ESCB, herunder ECB, har direkte og øjeblikkelig adgang til de oplysninger, der er nød-
vendige for, at de kan udføre deres opgaver, herunder at definere og gennemføre pengepolitikken samt
overvåge de finansielle markeders infrastrukturer. For at sikre dette bør ESMA fastsætte vilkårene og be-
tingelserne for adgang til sådanne oplysninger i udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.
(14) Det er nødvendigt at indføre bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder og skærpe deres forpligtelse til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af
den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de oplysninger, der er
relevante for udøvelsen af deres funktioner, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af denne
forordning, herunder i situationer, hvor overtrædelser eller mistanke om overtrædelser af forordningen
eventuelt berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. En streng tavshedspligt er nødvendig for
at sikre, at udvekslingen af oplysninger fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres.
Uden at dette berører national straffe- eller skattelovgivning, bør de kompetente myndigheder, ESMA, or-
ganer eller andre fysiske eller juridiske personer end de kompetente myndigheder, der modtager fortrolige
oplysninger, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af
deres funktioner. Dette bør imidlertid ikke hindre, at nationale organer med ansvar for bekæmpelse, efter-
forskning eller korrektion af tilfælde af dårlig forvaltning udøver deres funktioner i overensstemmelse
med national ret.
237
(15) Værdipapirfinansieringstransaktioner anvendes i vidt omfang af forvaltere af institutter for kollektiv
investering med henblik på effektiv porteføljeforvaltning. Sådan anvendelse kan have betydelig indvirk-
ning på resultaterne i disse institutter for kollektiv investering. Værdipapirfinansieringstransaktioner kan
anvendes enten til at opfylde investeringsmålsætninger eller til at forbedre afkastet. Forvalterne anvender
også total return swaps, som har virkninger, der svarer til værdipapirfinansieringstransaktioners. Værdipa-
pirfinansieringstransaktioner og total return swaps anvendes i vidt omfang af forvaltere af institutter for
kollektiv investering med henblik på eksponering over for bestemte strategier eller for at forbedre deres
afkast. Anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps kan øge den generelle
risikoprofil i instituttet for kollektiv investering, samtidig med at investorerne ikke i tilstrækkelig grad bli-
ver informeret om anvendelsen af dem. Det er af afgørende betydning at sikre, at investorerne i sådanne
institutter for kollektiv investering kan træffe informerede valg og vurdere den samlede risiko- og afkast-
profil i institutter for kollektiv investering. Ved vurderingen af værdipapirfinansieringstransaktioner og
total return swaps bør instituttet for kollektiv investering vurdere transaktionens indhold ud over dens ju-
ridiske form.
(16) Investeringer, der foretages på grundlag af ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om investe-
ringsstrategien i et institut for kollektiv investering, kan medføre store tab for investorerne. Det er derfor
afgørende, at institutter for kollektiv investering offentliggør alle relevante detaljerede oplysninger i til-
knytning til deres anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps. Fuldstændig
gennemsigtighed er desuden særlig vigtig inden for institutter for kollektiv investering, idet de samlede
aktiver, der er omfattet af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, ikke ejes af forval-
terne af institutter for kollektiv investering, men af deres investorer. Fyldestgørende information om vær-
dipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps er derfor et vigtigt redskab til at skabe sikkerhed
mod mulige interessekonflikter.
(17) De nye bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner
og total return swaps hænger nøje sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF11) og
2011/61/EU12), idet nævnte direktiver danner den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsfø-
ring af institutter for kollektiv investering.
(18) Institutter for kollektiv investering kan drives som institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) forvaltet af administrationsselskaber for investeringsinstitutter eller af investe-
ringsselskaber for investeringsinstitutter, som er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2009/65/EF, eller
som alternative investeringsfonde (AIF᾽er) forvaltet af forvaltere af alternative investeringsfonde
(FAIF᾽er), som er meddelt tilladelse eller er registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU. De nye bestem-
melser om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, der indføres
ved denne forordning, supplerer og bør finde anvendelse i tillæg til bestemmelserne i de nævnte direkti-
ver.
(19) For at gøre investorerne opmærksomme på de risici, der er forbundet med anvendelsen af værdipa-
pirfinansieringstransaktioner og total return swaps, bør forvaltere af institutter for kollektiv investering i
periodiske rapporter fremlægge oplysninger om den brug, de måtte have gjort af disse teknikker. De eksi-
sterende periodiske rapporter, som investeringsinstitutters administrationsselskaber eller investeringsinsti-
tutters investeringsselskaber og FAIF᾽er skal udarbejde, bør suppleres med de yderligere oplysninger om
anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps. ESMA bør i forbindelse med
yderligere præcisering af indholdet af disse periodiske rapporter tage hensyn til den administrative byrde
og de særlige karakteristika ved forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og total return
swaps.
238
(20) Investeringspolitikken i et institut for kollektiv investering med hensyn til værdipapirfinansierings-
transaktioner og total return swaps bør klart fremgå af de dokumenter, der forelægges forud for aftaleind-
gåelsen, f.eks. prospektet for investeringsinstitutters vedkommende og de oplysninger, som skal gives in-
vestorerne forud for indgåelse af en aftale, for AIF᾽ers vedkommende. Dette bør sikre, at investorerne for-
står og kan vurdere de iboende risici, før de beslutter at investere i et givet investeringsinstitut eller en
given AIF.
(21) Genanvendelse af sikkerhedsstillelse skaber likviditet og gør det muligt for modparter at begrænse
finansieringsomkostningerne. Det har imidlertid en tendens til at skabe komplekse sikkerhedskæder mel-
lem traditionelle bankaktiviteter og skyggebankaktiviteter, hvilket medfører risici for den finansielle sta-
bilitet. Den manglende gennemsigtighed vedrørende det omfang, i hvilket finansielle instrumenter, der er
stillet som sikkerhed, er blevet genanvendt, og de respektive risici i tilfælde af konkurs kan undergrave
tilliden til modparter og forøge risiciene for den finansielle stabilitet.
(22) For at øge gennemsigtigheden vedrørende genanvendelse bør der indføres minimumsoplysningskrav.
Genanvendelse bør kun finde sted, hvis den modpart, der stiller sikkerhed, har fuldt kendskab og udtryk-
keligt har givet sit samtykke hertil. Udøvelse af retten til genanvendelse bør derfor fremgå af den værdi-
papirkonto, der tilhører den modpart, som stiller sikkerhed, medmindre denne konto er omfattet af et tred-
jelands lovgivning, der kan indeholde andre passende midler til at afspejle genanvendelsen.
(23) Selv om anvendelsesområdet for reglerne om genanvendelse i nærværende forordning er bredere end
det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF13) fastsatte, ændrer denne forordning ikke an-
vendelsesområdet for nævnte direktiv, men bør snarere ses som et supplement til nævnte direktiv. De be-
tingelser, hvorpå modparter har ret til at genanvende og til at udøve denne ret, bør på ingen måde begræn-
se beskyttelsen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret i hen-
hold til direktiv 2002/47/EF. På baggrund heraf bør eventuelle overtrædelser af gennemsigtighedskravene
vedrørende genanvendelse ikke berøre national ret om en transaktions gyldighed eller virkning.
(24) I denne forordning fastsættes der strenge bestemmelser om information til modparter om genanven-
delse, som ikke bør berøre anvendelsen af sektorspecifikke bestemmelser, der er tilpasset bestemte aktø-
rer, strukturer og situationer. Bestemmelserne om genanvendelse i denne forordning bør derfor f.eks. kun
anvendes på institutter for kollektiv investering og depoter eller kunder i investeringsselskaber, i det om-
fang der ikke i de retlige rammer for institutter for kollektiv investering eller for beskyttelse af kundeakti-
ver findes strengere bestemmelser om genanvendelse, da disse udgør en lex specialis og har forrang frem
for bestemmelserne i denne forordning. Denne forordning bør navnlig ikke berøre eventuelle bestemmel-
ser i EU-retten eller national lovgivning, der begrænser modparters mulighed for at foretage genanvendel-
se af finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhed af modparter eller andre personer end modparter.
Anvendelsen af kravene vedrørende genanvendelse bør udskydes til seks måneder efter datoen for denne
forordnings ikrafttræden for at give modparter tilstrækkelig tid til at tilpasse deres udestående aftaler om
sikkerhedsstillelse, herunder masteraftaler, og sikre, at nye aftaler om sikkerhedsstillelse er i overensstem-
melse med denne forordning.
(25) For at sikre konsekvent terminologi internationalt anvender denne forordning udtrykket »genanven-
delse« i tråd med FSB᾽s politikramme. Dette bør dog ikke føre til manglende konsekvens i gældende EU-
ret, og det bør navnlig ikke berøre betydningen af udtrykket »genanvendelse« i direktiv 2009/65/EF og
2011/61/EU.
(26) For at sikre, at modparter overholder de i denne forordning fastsatte forpligtelser, og at de får samme
behandling i hele Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at
pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive og forholds-
239
mæssige, og som har afskrækkende virkning. Derfor bør de administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger, som fastsættes i denne forordning, opfylde en række væsentlige krav vedrørende
adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en sanktion eller foranstaltning,
offentliggørelsen af sanktioner eller foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og niveauet af admi-
nistrative bøder. Det er hensigtsmæssigt, at sanktioner og andre foranstaltninger, der er fastsat i henhold
til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, anvendes på overtrædelser af de forpligtelser vedrørende gennem-
sigtighed vedrørende institutter for kollektiv investering, der er fastsat i denne forordning.
(27) De sanktionsbeføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder, bør ikke berøre ECB᾽s enekompe-
tence i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1024/2013 til at inddrage kreditinstitut-
ters tilladelser med henblik på tilsyn.
(28) Bestemmelser i denne forordning vedrørende ansøgningen om registrering af transaktionsregistre og
tilbagetrækning af registreringen påvirker ikke de retsmidler, der er fastsat i kapitel V i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
(29) Tekniske standarder i sektoren for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og
passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA er i besiddelse af
særdeles specialiseret viden, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at denne myndighed udarbejder udkast
til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i de tilfælde, der ikke kræver poli-
tikvalg. ESMA bør sikre effektive administrative procedurer og indberetningsprocedurer i forbindelse
med udarbejdelsen af tekniske standarder. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage regule-
ringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 på følgende områder: de detaljerede
oplysninger, der skal indberettes vedrørende de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner,
specifikationer vedrørende ansøgningen om registrering af et transaktionsregister eller om udvidelse af
dets registrering, specifikationer vedrørende de procedurer, som transaktionsregistre skal anvende til at
kontrollere de detaljerede oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der indberettes til dem,
hyppigheden af og specifikationer vedrørende offentliggørelse af samt krav og adgang til transaktionsre-
gisterdata og om nødvendigt nærmere angivelse af indholdet af bilaget.
(30) Kommissionen bør tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel
291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 at vedtage gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA vedrørende formatet for og hyppigheden af rap-
porterne, formatet for ansøgningen om registrering af et transaktionsregister eller om udvidelse af dets
registrering samt procedurerne for og formen af udveksling af oplysninger om sanktioner og andre foran-
staltninger med ESMA.
(31) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel
290 i TEUF for så vidt angår ændringer af listen over enheder, der er undtaget fra denne forordnings an-
vendelsesområde, og for så vidt angår typen af gebyrer, de tilfælde, hvor der kræves gebyr, gebyrernes
størrelse og den måde, hvorpå transaktionsregistrene skal betale dem. Det er navnlig vigtigt, at Kommissi-
onen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kom-
missionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for
samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rå-
det.
(32) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillæg-
ges gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelser om vurderingen af bestemmelser fra tredjelande med
henblik på anerkendelse af tredjelandes transaktionsregistre og for at undgå potentielt overlappende eller
240
modstridende krav. Vurderingen, der danner grundlaget for afgørelser om ækvivalensen af indberetnings-
kravene i et tredjeland, bør ikke berøre den ret, som et transaktionsregister, der er etableret i det pågæl-
dende tredjeland og anerkendt af ESMA, har til at levere indberetningstjenester til enheder, der er etable-
ret i Unionen, idet en afgørelse om anerkendelse bør være uafhængig af en sådan vurdering med henblik
på en afgørelse om ækvivalens.
(33) Trækkes en gennemførelsesretsakt om ækvivalens tilbage, bør modparter automatisk på ny være om-
fattet af alle kravene i denne forordning.
(34) Hvis det er relevant, bør Kommissionen samarbejde med myndigheder i tredjelande med henblik på
at undersøge gensidigt understøttende løsninger for at sikre konsekvens mellem denne forordning og de
krav, der er fastsat af disse tredjelande, og derved undgå eventuelle overlapninger i den forbindelse.
(35) Målene for denne forordning, nemlig at øge gennemsigtigheden af visse aktiviteter på de finansielle
markeder, såsom anvendelse af værdipapirfinansieringstransaktioner og genanvendelse af sikkerhedsstil-
lelse, med henblik på at muliggøre overvågning og identifikation af de dermed forbundne risici, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virk-
ninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål.
(36) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplys-
ninger, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til et forsvar, retten til ikke at blive retsforfulgt
eller straffet to gange for samme lovovertrædelse, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten
samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning skal anvendes i overens-
stemmelse med disse rettigheder og principper.
(37) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200114) og afgav udtalelse den 11. juli
201415).
(38) Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysninger, som kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne eller transaktionsregistre foretager, bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregi-
velse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF16). Enhver ud-
veksling eller videregivelse af personoplysninger, som ESMA, EBA eller EIOPA foretager, bør ske i
overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.
(39) Med bistand fra ESMA bør Kommissionen overvåge og udarbejde rapporter til Europa-Parlamentet
og Rådet om den internationale anvendelse af indberetningspligten i denne forordning. Fristen for fore-
læggelse af Kommissionens rapporter bør tage den forudgående effektive anvendelse af denne forordning
i betragtning.
(40) På grundlag af resultatet af det arbejde, der er udført i de relevante internationale fora, og med bi-
stand fra ESMA, EBA og ESRB, bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rå-
det om de fremskridt, der er gjort i de internationale bestræbelser på at mindske de risici, der er forbundet
med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder FSB’s anbefalinger om haircuts i forbindelse med ik-
kecentralt clearede værdipapirfinansieringstransaktioner, og om disse anbefalingers hensigtsmæssighed
for EU-markeder.
241
(41) Anvendelsen af gennemsigtighedskravene i denne forordning bør udskydes for at give transaktions-
registre tilstrækkelig tid til at søge om tilladelse til og anerkendelse af deres aktiviteter som fastsat i denne
forordning og modparter og institutter for kollektiv investering tilstrækkelig tid til at overholde disse
krav. Det er navnlig hensigtsmæssigt at udskyde anvendelsen af de yderligere gennemsigtighedskrav for
institutter for kollektiv investering under hensyntagen til de retningslinjer for kompetente myndigheder og
investeringsinstitutters administrationsselskaber, som ESMA udstedte den 18. december 2012, og som
fastlægger en fakultativ ramme for investeringsinstitutters administrationsselskaber vedrørende oplys-
ningspligt, og behovet for at mindske den administrative byrde for forvaltere af institutter for kollektiv
investering. For at sikre en effektiv gennemførelse af indberetningen af værdipapirfinansieringstransaktio-
ner er det nødvendigt med en gradvis anvendelse af kravene efter modpartstype. En sådan tilgang bør tage
hensyn til modpartens reelle evne til at overholde indberetningsforpligtelserne i denne forordning.
(42) De nye ensartede bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransaktioner og
visse over-the-counter-derivater (OTC-derivater), nemlig total return swaps, som er fastsat i denne forord-
ning, hænger nøje sammen med reglerne i forordning (EU) nr. 648/2012, da disse OTC-derivater er om-
fattet af indberetningskravene i nævnte forordning. For at sikre et sammenhængende anvendelsesområde
for begge sæt gennemsigtigheds- og indberetningskrav, er det nødvendigt med en klar afgrænsning mel-
lem OTC-derivater og børshandlede derivater, uanset om disse aftaler handles i Unionen eller på marke-
der i tredjelande. Definitionen af OTC-derivater i forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres for at
sikre, at den samme type derivataftaler identificeres som enten OTC-derivater eller børshandlede deriva-
ter, uanset om disse aftaler handles i Unionen eller på markeder i tredjelande.
(43) Forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes der bestemmelser om gennemsigtigheden af værdipapirfinansieringstransak-
tioner og vedrørende genanvendelse.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på:
a) en modpart i en værdipapirfinansieringstransaktion, hvis denne modpart er etableret:
i) i Unionen, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende
ii) i et tredjeland, hvis værdipapirfinansieringstransaktionen indgås som led i aktiviteter under en filial i
Unionen af den pågældende modpart
b) administrationsselskaber for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
samt investeringsinstitutters investeringsselskaber, jf. direktiv 2009/65/EF
242
c) forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF᾽er), der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv
2011/61/EU
d) en modpart, der anvender genanvendelse, hvis denne modpart er etableret:
i) i Unionen, herunder alle dens filialer, uanset hvor de er beliggende
ii) i et tredjeland, hvis genanvendelsen enten:
— finder sted som led i aktiviteter under en filial i Unionen af den pågældende modpart eller
— vedrører finansielle instrumenter, der er tilvejebragt som led i en aftale om sikkerhedsstillelse af en
modpart, der er etableret i Unionen, eller en filial i Unionen af en modpart, der er etableret i et tredjeland.
2. Artikel 4 og 15 finder ikke anvendelse på:
a) medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), andre af medlemsstaternes organer
med lignende funktioner og andre offentlige organer i Unionen, der har ansvar for forvaltningen af den
offentlige gæld, eller som deltager heri
b) Den Internationale Betalingsbank.
3. Artikel 4 finder ikke anvendelse på transaktioner, hvor et medlem af ESCB er modpart.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
30 for at ændre listen i nærværende artikels stk. 2.
Kommissionen forelægger med henblik herpå og inden vedtagelsen af sådanne delegerede retsakter Euro-
pa-Parlamentet og Rådet en rapport, der vurderer den internationale behandling af centralbanker og of-
fentlige organer, der har ansvar for eller som deltager i forvaltningen af den offentlige gæld.
Nævnte rapport skal indeholde en sammenlignende analyse af behandlingen af centralbanker og de på-
gældende organer inden for de retlige rammer i et antal tredjelande. Konkluderes det i rapporten, at det,
navnlig henset til den sammenlignende analyse og potentielle virkninger, er nødvendigt at fritage disse
tredjelandes centralbankers og organers pengepolitiske forpligtelser for artikel 15, vedtager Kommissio-
nen en delegeret retsakt, der tilføjer dem til listen i denne artikels stk. 2.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »transaktionsregister«: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser
over værdipapirfinansieringstransaktioner
2) »modpart«: en finansiel eller en ikkefinansiel modpart
3) »finansiel modpart«:
a) et investeringsselskab, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU17)
b) et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU18) eller forordning (EU) nr. 1024/2013
243
c) et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF19)
d) et investeringsinstitut og, hvor dette er relevant, dets administrationsselskab, som er meddelt tilladelse i
henhold til direktiv 2009/65/EF
e) en AIF administreret af FAIF᾽er, som er meddelt tilladelse, eller som er registreret i henhold til direktiv
2011/61/EU
f) en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, som er meddelt tilladelse, eller som er registreret i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF20)
g) en central modpart, som er meddelt tilladelse i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012
h) en værdipapircentral, som er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/201421)
i) en enhed i et tredjeland, der ville kræve tilladelse eller registrering i henhold til de lovgivningsmæssige
retsakter, der er omhandlet i litra a)-h), hvis den var etableret i Unionen
4) »ikkefinansiel modpart«: andre selskaber end de i nr. 3) omhandlede enheder, der er etableret i Uni-
onen eller et tredjeland
5) »etableret«:
a) hvis modparten er en fysisk person: som har sit hovedkontor
b) hvis modparten er en juridisk person: som har sit vedtægtsmæssige hjemsted
c) hvis modparten i henhold til national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted: som har sit
hovedkontor
6) »filial«: et forretningssted, som ikke er hovedkontor, og som er del af en modpart, og som ikke har
status som juridisk person
7) »udlån af værdipapirer eller råvarer« eller »indlån af værdipapirer eller råvarer«: en transaktion, hvor-
ved en modpart overdrager værdipapirer eller råvarer betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipa-
pirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette er
udlån af værdipapirer eller råvarer for den modpart, der overdrager værdipapirer eller råvarer, og indlån af
værdipapirer eller råvarer for den modpart, til hvilken de overdrages
8) »buy/sell-back-forretning« eller »sell/buy-back-forretning«: en transaktion, hvorved en modpart køber
eller sælger værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer
med aftale om henholdsvis at sælge eller købe værdipapirer, råvarer eller sådanne garanterede rettigheder
af samme type tilbage til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, idet denne transaktion udgør en
buy/sell-back-forretning for den modpart, der køber værdipapirerne, råvarerne eller de garanterede rettig-
heder, og en sell/buy-back-forretning for den modpart, der sælger disse, forudsat at en sådan buy/sell-
back- eller sell/buy-back-forretning ikke er omfattet af en genkøbsaftale eller af en omvendt genkøbsafta-
le som omhandlet i nr. 9)
9) »genkøbstransaktion«: en transaktion, der er omfattet af en aftale, hvorved en modpart overdrager vær-
dipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer, når denne garanti
gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når af-
talen ikke giver en modpart mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en be-
244
stemt råvare til mere end en modpart ad gangen med forbehold af forpligtelse til at tilbagekøbe dem, eller
andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er
eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale for den modpart, der
sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for den modpart, der køber dem
10) »margenlån«: en transaktion, hvorved en modpart yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel
af eller handel med værdipapirer; dette omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillelse i
form af værdipapirer
11) »værdipapirfinansieringstransaktion«:
a) en genkøbstransaktion
b) udlån af værdipapirer eller råvarer og indlån af værdipapirer eller råvarer
c) en buy/sell-back-forretning eller en sell/buy-back-forretning
d) et margenlån
12) »genanvendelse«: en modtagende modparts anvendelse i eget navn og for egen regning eller for en
anden modparts, herunder eventuelt en fysisk persons, regning af finansielle instrumenter modtaget i hen-
hold til en aftale om sikkerhedsstillelse; en sådan anvendelse omfatter overdragelse af ejendomsret eller
udøvelse af en brugsret i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/47/EF, men omfatter ikke likvidation af et
finansielt instrument i tilfælde af misligholdelse ved den modpart, der stiller sikkerheden
13) »aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale om finansiel sikker-
hedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv
2002/47/EF, der er indgået mellem modparter med henblik på at sikre en forpligtelse
14) »aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning«: en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form
af pantsætning som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2002/47/EF, der er indgået mellem mod-
parter med henblik på at sikre en forpligtelse
15) »aftale om sikkerhedsstillelse«: en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret
og en aftale om sikkerhedsstillelse i form af pantsætning
16) »finansielt instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv
2014/65/EU
17) »råvare«: en råvare som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr.
1287/200622)
18) »total return swap«: en derivataftale som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) nr. 648/2012,
hvorved en modpart overdrager det samlede økonomiske resultat, herunder indtægter fra renter og geby-
rer, gevinster og tab som følge af prisudsving og kredittab, af en referenceforpligtelse til en anden mod-
part.
245
KAPITEL II
VÆRDIPAPIRFINANSIERINGSTRANSAKTIONERS GENNEMSIGTIGHED
Artikel 4
Indberetningspligt vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner og beskyttelse af oplysninger
1. Modparter i værdipapirfinansieringstransaktioner skal indberette oplysninger om enhver værdipapirfi-
nansieringstransaktion, som de har indgået, og enhver ændring eller ophævelse heraf, til et transaktionsre-
gister, der er registreret i henhold til artikel 5 eller anerkendt i henhold til artikel 19. Oplysningerne skal
indberettes senest den første arbejdsdag efter transaktionens indgåelse, ændring eller ophævelse.
Indberetningspligten fastsat i første afsnit gælder for værdipapir-finansieringstransaktioner, der:
a) var indgået inden den i artikel 33, stk. 2, litra a), omhandlede relevante anvendelsesdato, og som ude-
står på denne dato, hvis:
i) disse værdipapirfinansieringstransaktioners restløbetid på denne dato overstiger 180 dage, eller
ii) disse værdipapirfinansieringstransaktioner er uden fast løbetid og udestår 180 dage efter denne dato
b) indgås på eller efter den i artikel 33, stk. 2, litra a), omhandlede relevante anvendelsesdato.
De værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), skal indberettes senest
190 dage efter den relevante anvendelsesdato, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra a).
2. En modpart, der er omfattet af indberetningspligten, kan overlade det til en anden at indberette oplys-
ningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner.
3. Indgår en finansiel modpart en værdipapirfinansieringstransaktion med en ikkefinansiel modpart, som
på balancetidspunktet ikke overskrider grænserne for mindst to af de tre kriterier i artikel 3, stk. 3, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU23), er den finansielle modpart ansvarlig for indberetnin-
gen på vegne af begge modparter.
Er et investeringsinstitut, der administreres af et administrationsselskab, modpart i værdipapirfinansie-
ringstransaktioner, er administrationsselskabet ansvarlig for indberetningen på vegne af det pågældende
investeringsinstitut.
Er en AIF modpart i værdipapirfinansieringstransaktioner, er dens FAIF ansvarlig for indberetningen på
vegne af den pågældende AIF.
4. Modparter skal føre en fortegnelse indeholdende oplysninger om enhver værdipapirfinansieringstrans-
aktion, de har indgået, ændret eller ophævet, i mindst fem år efter transaktionens ophævelse.
5. Hvis der ikke findes et transaktionsregister, der kan registrere oplysninger om værdipapirfinansierings-
transaktioner, skal modparterne sikre, at disse oplysninger indberettes til Den Europæiske Tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«).
I så fald sikrer ESMA, at alle de relevante enheder, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, har adgang til alle de
oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres re-
spektive forpligtelser og mandater.
246
6. Transaktionsregistre og ESMA skal for så vidt angår de oplysninger, der modtages i henhold til denne
artikel, overholde de relevante bestemmelser om fortrolighed, integritet og beskyttelse af oplysninger og
skal overholde de forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 80 i forordning (EU) nr. 648/2012. I forbin-
delse med nærværende artikel forstås henvisninger i artikel 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 til artikel 9
i nævnte forordning og til »derivataftaler« som henvisninger til henholdsvis nærværende artikel og »vær-
dipapirfinansieringstransaktioner«.
7. En modpart, der indberetter oplysninger om en værdipapirfinansieringstransaktion til et transaktionsre-
gister eller ESMA, eller en enhed, som indberetter disse oplysninger på vegne af en modpart, anses ikke
for at have overtrådt en eventuel begrænsning med hensyn til videregivelse af oplysninger, som gælder i
henhold til en aftale eller en lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ bestemmelse.
8. Denne videregivelse er ikke ansvarspådragende for den indberettende enhed eller dens ledelse eller per-
sonale.
9. For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel og sikre overensstemmelse med den indberetning,
der foretages i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 og internationalt vedtagne standarder,
udarbejder ESMA i snævert samarbejde med og under hensyn til ESCB᾽s behov udkast til regulerings-
mæssige tekniske standarder med specifikationer af oplysningerne i de i nærværende artikels stk. 1 og 5
omhandlede indberetninger for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner, der som mini-
mum omfatter:
a) værdipapirfinansieringstransaktionens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede mod-
tager af rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen
b) nominelt beløb, valuta, aktiver anvendt til sikkerhedsstillelse og deres type, kvalitet og værdi, den me-
tode, der er anvendt til at stille sikkerheden, hvorvidt sikkerhedsstillelsen kan genanvendes, hvorvidt sik-
kerhedsstillelsen er blevet genanvendt, hvis den kan skelnes fra andre aktiver, eventuel substituering af
sikkerhedsstillelsen, reporenten, vederlaget eller margenlånesatsen, haircut, valørdatoen, løbetiden, den
første mulige opsigelsesfrist og markedssegmentet
c) afhængig af værdipapirfinansieringstransaktionen oplysninger om følgende:
i) geninvestering af kontanter anvendt som sikkerhedsstillelse
ii) værdipapirer eller råvarer, som udlånes eller indlånes.
ESMA skal ved udarbejdelsen af disse udkast til tekniske standarder tage højde for særlige tekniske for-
hold i forbindelse med aktivporteføljer og skal give mulighed for indberetning af positionsdata vedrøren-
de sikkerhedsstillelse, hvis det er relevant.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af nærværende artikels stk. 1 og så vidt muligt sikre
overensstemmelse med den indberetning, der foretages i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr.
648/2012, og for at sikre harmonisering af formater mellem transaktionsregistre udarbejder ESMA i snæ-
vert samarbejde med og under hensyn til ESCB᾽s behov udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder med specifikationer af formatet og hyppigheden af de indberetninger, der er omhandlet i nærvæ-
rende artikels stk. 1 og 5, for de forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner.
247
Formatet skal navnlig omfatte:
a) globale identifikatorer for juridiske enheder (LEI-koder) eller midlertidige LEI-koder, indtil systemet
vedrørende globale identifikatorer for juridiske enheder er fuldt gennemført
b) internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN-koder) og
c) unikke handelsidentifikatorer.
ESMA tager ved udviklingen af disse udkast til tekniske standarder hensyn til den internationale udvik-
ling og de standarder, der er vedtaget på EU-plan eller globalt plan.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL III
REGISTRERING AF OG TILSYN MED ET TRANSAKTIONSREGISTER
Artikel 5
Registrering af et transaktionsregister
1. Et transaktionsregistre skal med henblik på artikel 4 registreres hos ESMA på de vilkår og efter den
procedure, der er fastsat i nævnte artikel.
2. For at være berettiget til at blive registreret i henhold til denne artikel skal et transaktionsregister være
en juridisk person, der er etableret i Unionen, anvende procedurer til at kontrollere, at de oplysninger, der
indberettes til det i henhold til artikel 4, stk. 1, er fuldstændige og korrekte, og opfylde de krav, der er
fastsat i artikel 78, 79 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012. I forbindelse med denne artikel forstås hen-
visninger i artikel 78 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 til artikel 9 i nævnte forordning som henvis-
ninger til artikel 4 i nærværende forordning.
3. Registreringen af et transaktionsregister gælder for hele Unionens område.
4. Et registreret transaktionsregister skal til enhver tid overholde betingelserne for registrering. Et transak-
tionsregister skal omgående underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for re-
gistrering.
5. Et transaktionsregister indgiver en af følgende til ESMA:
a) en ansøgning om registrering
b) en ansøgning om en udvidelse af registreringen med henblik på denne forordnings artikel 4 i tilfælde af
et transaktionsregister, der allerede er registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) nr.
648/2012.
6. Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er
fuldstændig.
248
Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken transaktionsregistret
skal fremlægge supplerende oplysninger.
Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA transaktionsregistret herom.
7. For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder, som præciserer indholdet af samtlige følgende:
a) de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede procedurer, som transaktionsregistre skal anvende for at
kontrollere, at de oplysninger, der indberettes til dem i henhold til artikel 4, stk. 1, er fuldstændige og
korrekte
b) den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)
c) en forenklet ansøgning om en udvidelse af registreringen, jf. stk. 5, litra b), for at undgå overlappende
krav.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 og 2 udarbejder ESMA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder med specifikationer af formatet af begge følgende:
a) den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)
b) den ansøgning om en udvidelse af registreringen, der er omhandlet i stk. 5., litra b)
For så vidt angår første afsnit, litra b), udarbejder ESMA et forenklet format for at undgå overlappende
procedurer.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 6
Underretning af og samråd med de kompetente myndigheder inden registreringen eller udvidelsen
af registreringen
1. Er et transaktionsregister, der ansøger om registrering eller en udvidelse af registreringen, en enhed,
som er meddelt tilladelse eller er registreret af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor den er
etableret, underretter og hører ESMA hurtigst muligt denne kompetente myndighed, inden transaktionsre-
gistret registreres.
2. ESMA og den relevante kompetente myndighed udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for
transaktionsregistrets registrering eller udvidelsen af registreringen, og for tilsynet med, at enheden opfyl-
der betingelserne for dets registrering eller tilladelse i den medlemsstat, hvor den er etableret.
249
Artikel 7
Behandling af ansøgningen
1. ESMA skal senest 40 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 5, stk. 6, behandle ansøg-
ningen om registrering på grundlag af transaktionsregistrets opfyldelse af dette kapitel og vedtager en
fuldt begrundet afgørelse om registrering eller en afgørelse om nægtelse af registrering.
2. En afgørelse, som ESMA har truffet i henhold til stk. 1, får virkning på den femte arbejdsdag efter
vedtagelsen.
Artikel 8
Underretning om ESMA᾽s afgørelser om registrering eller udvidelse af registreringen
1. Vedtager ESMA en afgørelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, eller trækker registreringen tilbage, jf.
artikel 10, stk. 1, underretter ESMA transaktionsregistret herom inden for fem arbejdsdage med en fuld-
stændig begrundelse for afgørelsen.
ESMA underretter hurtigst muligt den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om sin afgø-
relse.
2. ESMA underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1.
3. ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er registreret i henhold til
denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i hen-
hold til stk. 1.
Artikel 9
ESMA᾽s beføjelser
1. De beføjelser, der er tillagt ESMA i henhold til artikel 61-68, 73 og 74 i forordning (EU) nr. 648/2012
sammenholdt med bilag I og II dertil, udøves også med hensyn til nærværende forordning. Henvisninger i
nævnte forordnings bilag I til artikel 81, stk. 1 og 2, i nævnte forordning forstås som henvisninger til hen-
holdsvis artikel 12, stk. 1 og 2, i nærværende forordning.
2. De beføjelser, som i medfør af artikel 61, 62 og 63 i forordning (EU) nr. 648/2012 er tillagt ESMA, en
embedsmand derfra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve videregivelse
af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed.
Artikel 10
Tilbagetrækning af registreringen
1. Med forbehold af artikel 73 i forordning (EU) nr. 648/2012 trækker ESMA registreringen af et transak-
tionsregister tilbage, hvis transaktionsregistret:
a) udtrykkeligt giver afkald på registreringen eller ikke har leveret tjenester i de seks forudgående måne-
der
b) har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering.
250
2. ESMA underretter uden unødig forsinkelse den i artikel 6, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed
om enhver afgørelse om at trække registreringen af et transaktionsregister tilbage.
3. Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor transaktionsregistret leverer tjenester og udø-
ver aktiviteter, finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan den anmode ESMA om at undersøge,
om betingelserne for tilbagetrækning af registreringen af det pågældende transaktionsregister er opfyldt.
Hvis ESMA beslutter sig for ikke at trække registreringen af det pågældende transaktionsregister tilbage,
giver ESMA en fuldstændig begrundelse for sin afgørelse.
4. Den i denne artikels stk. 3 nævnte kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget i henhold
til artikel 16, stk. 1, litra a) og b), i nærværende forordning.
Artikel 11
Tilsynsgebyrer
1. ESMA pålægger transaktionsregistrene gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i over-
ensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gebyrer
skal stå i rimeligt forhold det pågældende transaktionsregisters omsætning og fuldt ud dække ESMA᾽s
nødvendige omkostninger i forbindelse med registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsre-
gistre samt godtgørelse af omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte pådrage sig som følge af
en eventuel delegering af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1, i denne forordning. I det omfang artikel 9,
stk. 1, i denne forordning henviser til artikel 74 i forordning (EU) nr. 648/2012, forstås henvisninger til
artikel 72, stk. 3, i nævnte forordning som henvisninger til stk. 2 i nærværende artikel.
Er et transaktionsregister allerede registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) 648/2012,
tilpasses de gebyrer, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kun for at afspejle yderligere
nødvendige udgifter og omkostninger i forbindelse med registrering og anerkendelse af og tilsyn med
transaktionsregistre i henhold til nærværende forordning.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 30
for yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse
og betalingsmåden.
Artikel 12
Gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger i transaktionsregistre
1. Transaktionsregistre offentliggør regelmæssigt og på en lettilgængelig måde de samlede indberettede
positioner opdelt på værdipapirfinansieringstransaktionstyper.
2. Transaktionsregistre indsamler og opbevarer oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner og
sikrer, at følgende enheder har direkte og øjeblikkelig adgang til disse oplysninger, således at de kan op-
fylde deres respektive forpligtelser og mandater:
a) ESMA
b) Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«)
c) Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger) (»EIOPA«)
d) ESRB
251
e) den kompetente myndighed, som fører tilsyn med handelspladserne for de indberettede transaktioner
f) de relevante medlemmer af ESCB, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med ud-
førelsen af dens opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til forordning (EU) nr.
1024/2013
g) de relevante myndigheder i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold
til artikel 19, stk. 1
h) de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/25/EF24)
i) de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, hvis respektive tilsynsmæssige forplig-
telser og mandater omfatter transaktioner, markeder, deltagere og aktiver, som falder ind under denne for-
ordnings anvendelsesområde
j) Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 713/200925)
k) de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/59/EU26)
l) Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
806/201427)
m) de myndigheder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.
3. For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA i snævert samarbejde med ESCB
og under hensyn til de i stk. 2 omhandlede enheders behov udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, som præciserer:
a) hyppigheden og indholdet af de aggregerede positioner, der er omhandlet i stk. 1, og de nærmere oplys-
ninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der er omhandlet i stk. 2
b) de operationelle standarder, der er nødvendige, for at muliggøre rettidig, struktureret og omfattende:
i) indsamling af data af transaktionsregistre
ii) aggregering og sammenligning af data imellem transaktionsregistre
c) indholdet af de oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede enheder skal have adgang til, under hensynta-
gen til deres mandat og deres specifikke behov
d) de betingelser og vilkår, på hvilke de i stk. 2 omhandlede enheder skal have direkte og øjeblikkelig
adgang til oplysninger i transaktionsregistre.
Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal sikre, at de oplysninger, som offentliggøres i
henhold til stk. 1, ikke gør det muligt at identificere nogen part i en værdipapirfinansieringstransaktion.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
252
KAPITEL IV
GENNEMSIGTIGHED OVER FOR INVESTORER
Artikel 13
Gennemsigtighed for institutter for kollektiv investering i periodiske rapporter
1. Investeringsinstitutters administrationsselskaber, investeringsinstitutters investeringsselskaber og
FAIF᾽er oplyser investorer om deres brug af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps på
følgende måde:
a) for investeringsinstitutters administrationsselskaber og investeringsinstitutters investeringsselskaber
vedkommende: i halvårs- og årsberetningerne, jf. artikel 68 i direktiv 2009/65/EF.
b) for FAIF᾽ers vedkommende: i årsrapporten, jf. artikel 22 i direktiv 2011/61/EU.
2. Oplysningerne om værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps skal omfatte de data, der
er anført i afdeling A i bilaget.
3. Med henblik på at sikre ensartet offentliggørelse af data, men også for at tage hensyn til de særlige
karakteristika ved forskellige typer værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps kan ESMA
under hensyntagen til kravene i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU samt udviklingen inden for markeds-
praksis udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere angiver indholdet af af-
deling A i bilaget.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 14
Gennemsigtighed for institutter for kollektiv investering i dokumenter, der forelægges forud for af-
taleindgåelse
1. Det skal fremgå af investeringsinstitutters prospekt, jf. artikel 69 i direktiv 2009/65/EF, og af de oplys-
ninger, som FAIF᾽er forelægger investorer, jf. artikel 23, stk. 1 og 3, i direktiv 2011/61/EU, hvilke værdi-
papirfinansieringstransaktioner og total return swaps henholdsvis investeringsinstitutters administrations-
selskaber eller investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF᾽er har tilladelse til at bruge, og det
skal klart fremgå, at disse transaktioner og instrumenter anvendes.
2. Prospektet og oplysningerne til investorer, jf. stk. 1, skal omfatte de data, der er anført i afdeling B i
bilaget.
3. Med henblik på at afspejle udviklingen inden for markedspraksis eller sikre ensartet offentliggørelse af
data kan ESMA under hensyntagen til kravene i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU udarbejde udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere angiver indholdet af afdeling B i bilaget.
ESMA tager i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, jf.
første afsnit, hensyn til behovet for at give tilstrækkelig tid, før standarderne anvendes.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
253
KAPITEL V
GENNEMSIGTIGHED VEDRØRENDE GENANVENDELSE
Artikel 15
Genanvendelse af finansielle instrumenter, der er modtaget i henhold til en aftale om sikkerheds-
stillelse
1. Modparters ret til at genanvende finansielle instrumenter, der er modtaget som sikkerhed, er underlagt
mindst begge følgende betingelser:
a) Den modpart, der stiller sikkerheden, er af den modtagende modpart skriftligt blevet behørigt underret-
tet om de risici og konsekvenser, der kan være forbundet med en af følgende:
i) at give samtykke til ret til anvendelse af sikkerhed, der er stillet i henhold til en aftale om sikkerheds-
stillelse i form af pantsætning, jf. artikel 5 i direktiv 2002/47/EF
ii) at indgå en aftale om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.
b) Den modpart, der stiller sikkerheden, har på forhånd udtrykkeligt givet samtykke i form af sin under-
skrift, skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til en aftale om sikkerhedsstillelse i
form af pantsætning, hvis betingelser giver ret til anvendelse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv
2002/47/EF, eller har udtrykkeligt accepteret at stille sikkerhed gennem en aftale om sikkerhedsstillelse i
form af overdragelse af ejendomsret.
For så vidt angår første afsnit, litra a), skal den modpart, der stiller sikkerheden, mindst skriftligt underret-
tes om de risici og konsekvenser, der kan opstå i tilfælde af den modtagende parts misligholdelse.
2. Modparters udøvelse af deres ret til genanvendelse er underlagt mindst begge følgende betingelser:
a) Genanvendelsen finder sted i overensstemmelse med betingelserne i aftalen om sikkerhedsstillelse, jf.
stk. 1, litra b).
b) De finansielle instrumenter, der modtages i henhold til en aftale om sikkerhedsstillelse, overføres fra
kontoen tilhørende den modpart, der stiller sikkerheden.
Uanset første afsnit, litra b), skal genanvendelsen, når en modpart i en aftale om sikkerhedsstillelse er
etableret i et tredjeland, og den konto, der tilhører den modpart, som stiller sikkerheden, føres i og er om-
fattet af et tredjelands lovgivning, dokumenteres enten ved en overførsel fra den konto, der tilhører den
modpart, som stiller sikkerheden, eller ved andre passende midler.
3. Denne artikel berører ikke strengere sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF og
2014/65/EU, og national lovgivning, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for modparter,
der stiller sikkerhed.
4. Denne artikel berører ikke national ret vedrørende en transaktions gyldighed eller virkning.
254
KAPITEL VI
TILSYN OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 16
Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser
1. I forbindelse med denne forordning omfatter de kompetente myndigheder følgende:
a) for finansielle modparter: kompetente myndigheder eller nationale kompetente myndigheder som om-
handlet i forordning (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 1024/2013 og (EU) nr. 909/2014 og i direktiv
2003/41/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU og 2014/65/EU og tilsynsmyndigheder som omhand-
let i direktiv 2009/138/EF
b) for ikkefinansielle modparter: de kompetente myndigheder udpeget i henhold til artikel 10, stk. 5, i
forordning (EU) nr. 648/2012
c) med henblik på denne forordnings artikel 13 og 14 for så vidt angår investeringsinstitutters administra-
tionsselskaber og investeringsinstitutters investeringsselskaber: de kompetente myndigheder udpeget i
henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF
d) med henblik på denne forordnings artikel 13 og 14 for så vidt angår FAIF᾽er: de kompetente myndig-
heder udpeget i henhold til artikel 44 i direktiv 2011/61/EU.
2. De kompetente myndigheder udøver de beføjelser, som de er blevet tillagt ved de i stk. 1 nævnte be-
stemmelser, og fører tilsyn med, at forpligtelserne fastsat i denne forordning opfyldes.
3. De kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), overvåger investeringsinstitutters
administrationsselskaber, investeringsinstitutters investeringsselskaber og FAIF᾽er, der er etableret på de-
res område, for at kontrollere, at de kun anvender værdipapirfinansieringstransaktioner og total return
swaps, hvis de overholder artikel 13 og 14.
Artikel 17
Samarbejde mellem kompetente myndigheder
1. De i artikel 16 omhandlede kompetente myndigheder og ESMA samarbejder tæt med hinanden og ud-
veksler oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, navnlig for at
afdække og afhjælpe overtrædelser af denne forordning.
2. En kompetent myndighed må kun afvise en anmodning om samarbejde og udveksling af oplysninger i
overensstemmelse med stk. 1 under en af følgende særlige omstændigheder:
a) hvis der allerede er indledt retslige procedurer med hensyn til samme forhold og mod de samme perso-
ner ved myndighederne i medlemsstaten for den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, el-
ler
b) hvis disse personer allerede har fået endelig dom for samme forhold i medlemsstaten for den kompe-
tente myndighed, der modtager anmodningen.
I tilfælde af en sådan afvisning giver den kompetente myndighed den anmodende myndighed og ESMA
meddelelse herom og giver så detaljerede oplysninger som muligt.
255
3. De enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og de relevante medlemmer af ESCB arbejder tæt
sammen i overensstemmelse med de i nærværende stykke fastsatte betingelser.
Et sådant samarbejde skal være fortroligt og betinget af en begrundet anmodning fra de relevante kompe-
tente myndigheder og kun med henblik på at gøre det muligt for disse myndigheder at opfylde deres re-
spektive forpligtelser.
Uanset første og andet afsnit kan medlemmer af ESCB dog afvise at give oplysninger, hvis de pågælden-
de transaktioner indgås af dem som led i udførelsen af deres funktioner som pengepolitiske myndigheder.
I tilfælde af en afvisning som omhandlet i tredje afsnit giver det relevante medlem af ESCB den anmo-
dende myndighed meddelelse om afvisningen sammen med en begrundelse herfor.
Artikel 18
Tavshedspligt
1. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i henhold til denne forordning, er
underlagt de betingelser om tavshedspligt, der er fastsat i stk. 2 og 3.
2. Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de enheder, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og de
kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 16, for ESMA, EBA og EIOPA eller for revisorer og
eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA᾽s, EBA᾽s eller EIOPA᾽s vegne, er på-
lagt tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, som disse personer modtager i forbindelse med de-
res hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet
form, således at enkelte modparter, transaktionsregistre og andre personer ikke kan identificeres, med for-
behold af national straffe- eller skattelovgivning eller denne forordning.
3. Med forbehold af national straffe- eller skattelovgivning må de kompetente myndigheder, ESMA,
EBA, EIOPA, organer eller fysiske eller juridiske personer ud over de kompetente myndigheder, som
modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, kun anvende dem i forbindelse med udfø-
relsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner, for de kompetente myndigheders
vedkommende, inden for denne forordnings anvendelsesområde og, for andre myndigheders, organers el-
ler fysiske eller juridiske personers vedkommende, til det formål, hvortil de fik disse oplysninger, eller i
forbindelse med administrative eller retslige procedurer, der specifikt er knyttet til udøvelsen af disse
funktioner, eller begge. Den myndighed, der modtager oplysningerne, må dog anvende dem til ikkekom-
mercielle formål, hvis ESMA, EBA, EIOPA, den kompetente myndighed eller en anden myndighed, et
andet organ eller en anden person, der har meddelt oplysningerne, giver samtykke hertil.
4. Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at ESMA, EBA, EIOPA, de kompetente myndigheder eller de relevan-
te centralbanker udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger i overensstemmelse med denne forord-
ning og anden lovgivning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskas-
ser, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markeds-
operatører, eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller en anden myndighed
eller et organ eller en fysisk eller juridisk person, som har meddelt oplysningerne.
5. Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lov-
givning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, der ikke er modtaget fra en kompetent myndig-
hed i en anden medlemsstat.
256
KAPITEL VII
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 19
Ækvivalens og anerkendelse af transaktionsregistre
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelands retlige og tilsyns-
mæssige rammer sikrer, at:
a) transaktionsregistre, som er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende
krav, som er ækvivalente med dem, der er fastsat i denne forordning
b) der i det pågældende tredjeland løbende føres effektivt tilsyn med transaktionsregistre og foretages ef-
fektiv håndhævelse af deres forpligtelser
c) der garanteres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne
deler med tredjeparter, og at denne tavshedspligt mindst svarer til den i denne forordning fastsatte tavs-
hedspligt, og
d) transaktionsregistre, som er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, er underlagt en retligt bin-
dende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give direkte og øjeblikkelig adgang til oplysningerne for de
enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal også angive de relevante myndigheder i
et tredjeland, som har ret til at få adgang til oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der op-
bevares i transaktionsregistre, som er etableret i Unionen.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelses-
proceduren i artikel 31, stk. 2.
2. Er transaktionsregistre, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, ikke i henhold til lovgivningen i det
pågældende tredjeland underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give direkte
og øjeblikkelig adgang til oplysninger for de enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, forelægger
Kommissionen henstillinger til Rådet med henblik på forhandling af internationale aftaler med dette tred-
jeland om gensidig adgang til og udveksling af oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der
opbevares i transaktionsregistre, som er etableret i det pågældende tredjeland, for at sikre, at alle de i arti-
kel 12, stk. 2, omhandlede enheder har direkte og øjeblikkelig adgang til alle de oplysninger, der er nød-
vendige for udførelsen af deres opgaver.
3. Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, må først levere tjenester og aktiviteter til enhe-
der, der er etableret i Unionen, med henblik på artikel 4, efter at ESMA har anerkendt det i overensstem-
melse med kravene i nærværende artikels stk. 4.
4. Et transaktionsregister som omhandlet i stk. 3 skal indgive en af følgende til ESMA:
a) en ansøgning om anerkendelse
b) en ansøgning om udvidelse af registreringen med henblik på artikel 4 i denne forordning i tilfælde af et
transaktionsregister, der allerede er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012.
257
5. En ansøgning som omhandlet i stk. 4 skal ledsages af alle nødvendige oplysninger, herunder mindst de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere, at transaktionsregistret er meddelt tilladelse og
underlagt effektivt tilsyn i et tredjeland, som opfylder alle følgende kriterier:
a) Kommissionen har ved en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 1 fastslået, at tredjelandet har en
ækvivalent regulerings- og tilsynsramme, der kan håndhæves.
b) De relevante myndigheder i tredjelandet har indgået en samarbejdsordning med ESMA, som mindst
indeholder bestemmelser om:
i) en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem ESMA og enhver anden EU-myndighed, der opfyl-
der forpligtelser som følge af en eventuel delegation af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1, på den ene
side og de relevante kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland på den anden side og
ii) procedurer for samordning af tilsynsaktiviteter.
ESMA anvender forordning (EF) nr. 45/2001 for så vidt angår videregivelse af personoplysninger til et
tredjeland.
6. Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstæn-
dig. Hvis ESMA fastslår, at ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken
det ansøgende transaktionsregister skal give supplerende oplysninger.
7. ESMA underretter senest 180 arbejdsdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning skriftligt det
ansøgende transaktionsregister, om anerkendelse er givet eller afvises, med en fyldestgørende begrundel-
se herfor.
8. ESMA offentliggør på sit websted en liste over transaktionsregistre, der er anerkendt i overensstem-
melse med denne artikel.
Artikel 20
Indirekte adgang til oplysninger for myndigheder
ESMA kan indgå samarbejdsordninger med relevante myndigheder i tredjelande, der skal opfylde deres
respektive forpligtelser og mandater vedrørende gensidig udveksling af oplysninger om værdipapirfinan-
sieringstransaktioner, som stilles til rådighed for ESMA af EU-transaktionsregistre i overensstemmelse
med artikel 12, stk. 2, og oplysninger om værdipapirfinansieringstransaktioner, der indsamles og opbeva-
res af myndigheder i et tredjeland, forudsat at der garanteres tavshedspligt, herunder beskyttelse af forret-
ningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter.
Artikel 21
Ækvivalens af indberetning
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelands retlige, tilsynsmæs-
sige og håndhævelsesmæssige rammer:
a) er ækvivalente med de krav, der er fastsat i artikel 4
b) sikrer beskyttelse af tavshedspligte, som er ækvivalent med den, der er fastsat i denne forordning
c) effektivt anvendes og håndhæves på en retfærdig og ikkeforvridende måde, således at de sikrer effek-
tivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland, og
258
d) sikrer, at de enheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, enten har direkte adgang til oplysninger om
værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til artikel 19, stk. 1, eller har indirekte adgang til oplysnin-
ger om værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til artikel 20.
2. Har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens vedrørende et tredjeland som
omhandlet i denne artikels stk. 1, anses modparter, der indgår en transaktion, som er omfattet af denne
forordning, for at have opfyldt kravene fastsat i artikel 4, hvis mindst en af modparterne er etableret i det
pågældende tredjeland, og modparterne har opfyldt de relevante forpligtelser i dette tredjeland for så vidt
angår den pågældende transaktion.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
Kommissionen overvåger i samarbejde med ESMA, om de tredjelande, for hvilke der er vedtaget en gen-
nemførelsesretsakt om ækvivalens, effektivt gennemfører de krav, der er ækvivalente med de i artikel 4
fastsatte krav, og aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Afslører rapporten util-
strækkelig eller usammenhængende anvendelse af ækvivalenskravene fra tredjelandets myndigheders si-
de, overvejer Kommissionen inden for 30 kalenderdage efter forelæggelsen af rapporten, om anerkendel-
sen af, at tredjelandets retlige rammer er ækvivalente, skal trækkes tilbage.
KAPITEL VIII
ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER
Artikel 22
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører artikel 28 og medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktio-
ner, sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning, at de kompetente myndigheder
har beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger for mindst
overtrædelser af artikel 4 og 15.
Hvis de i første afsnit omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, bemyndiger
medlemsstaterne de kompetente myndigheder til i tilfælde af en overtrædelse at anvende sanktioner i
overensstemmelse med betingelserne i national lovgivning over for medlemmer af ledelsesorganet og
over for andre enkeltpersoner, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen.
2. Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til stk. 1 skal være effekti-
ve og forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
3. Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 har valgt at indføre strafferetlige
sanktioner for overtrædelse af de i nævnte stykke omhandlede bestemmelser, sikrer de, at der er truffet
passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at
tage kontakt til de retslige, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion for
at indhente specifikke oplysninger om strafferetlige efterforskninger eller straffesager, der er indledt for
mulige overtrædelser af artikel 4 og 15, og til at give andre kompetente myndigheder og ESMA sådanne
oplysninger, således at disse kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og, hvis det er
relevant, med ESMA i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.
De kompetente myndigheder kan samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder og re-
levante myndigheder i tredjelande om udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser.
259
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
om at lette inddrivelse af bøder.
4. Medlemsstaterne giver i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder befø-
jelse til at anvende mindst følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i
tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1:
a) et påbud, som pålægger den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, at bringe den pågældende ad-
færd til ophør og at afholde sig fra at gentage den
b) en offentlig meddelelse, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art i overensstemmelse
med artikel 26
c) inddragelse eller suspendering af tilladelsen
d) et midlertidigt forbud for personer, der har ledelsesmæssigt ansvar, eller fysiske personer, der anses for
at være ansvarlige for en sådan overtrædelse, mod at varetage ledelsesfunktioner
e) pålæggelse af administrative bøder inden for et loft på mindst tre gange den fortjeneste, der er opnået,
eller det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes af den relevante
myndighed, selv hvis disse sanktioner overstiger de i litra f) og g) omhandlede beløb
f) for fysiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst 5 000 000 EUR eller i medlems-
stater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta den 12. januar 2016
g) for juridiske personer: administrative bøder inden for et loft på mindst:
i) 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta
den 12. januar 2016 eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årlige omsætning ifølge det seneste
foreliggende regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet, for overtrædelser af artikel 4
ii) 15 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euro, den tilsvarende værdi i national valuta
den 12. januar 2016 eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årlige omsætning ifølge det seneste
foreliggende regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet, for overtrædelser af artikel 15.
Hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab, der skal udarbej-
de et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante årlige omsætning med
henblik på første stykkes litra g), nr. i) og ii), den samlede årlige omsætning eller den tilsvarende type
indtægter i overensstemmelse med den relevante regnskabsordning ifølge det seneste foreliggende konso-
liderede regnskab, der er godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab.
Medlemsstaterne kan bestemme, at de kompetente myndigheder har yderligere beføjelser end dem, der er
omhandlet i dette stykke, og medlemsstaterne kan også fastsætte et bredere omfang af sanktioner og et
højere niveau for sanktionerne end dem, der er fastsat i dette stykke.
5. En overtrædelse af artikel 4 berører ikke gyldigheden af betingelserne for en værdipapirfinansierings-
transaktion eller parternes mulighed for at håndhæve betingelserne for en værdipapirfinansieringstransak-
tion. En overtrædelse af artikel 4 medfører ikke erstatningskrav over for en part i en værdipapirfinansie-
ringstransaktion.
6. Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner og andre ad-
ministrative foranstaltninger, jf. stk. 1, hvis de i nævnte stykke omhandlede overtrædelser allerede er un-
derlagt strafferetlige sanktioner i henhold til national lovgivning inden den 13. januar 2018. Hvis med-
260
lemsstaterne beslutter sig for at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger, giver de Kommissionen og ESMA detaljeret meddelelse om de relevante dele af
deres strafferet.
7. Medlemsstaterne giver senest den 13. juli 2017 Kommissionen og ESMA meddelelse om bestemmel-
serne vedrørende stk. 1, 3 og 4. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle
senere ændringer heraf.
Artikel 23
Fastlæggelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de fastlægger typen af og niveauet for admi-
nistrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, tager hensyn til alle relevante forhold, her-
under, hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og dens varighed
b) graden af ansvar for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen
c) den finansielle styrke for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, under hensyn til faktorer som
f.eks. en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst
d) størrelsen af opnået fortjeneste eller undgået tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, for
så vidt disse beløb kan beregnes
e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden
at det berører kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab
f) overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået.
De kompetente myndigheder kan tage hensyn til yderligere faktorer foruden dem, der er omhandlet i stk.
1, i forbindelse med fastlæggelse af typen af og niveauet for administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger.
Artikel 24
Indberetning af overtrædelser
1. De kompetente myndigheder indfører effektive ordninger for at muliggøre indberetning af faktiske el-
ler potentielle overtrædelser af artikel 4 og 15 til de andre kompetente myndigheder.
2. De ordninger, der er omhandlet i stk. 1, skal mindst omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger af overtrædelser af artikel 4 eller 15 og opfølgning
heraf, herunder etablering af sikre kommunikationskanaler for sådanne indberetninger
b) hensigtsmæssig beskyttelse af kontraktansatte, der indberetter overtrædelser af artikel 4 eller 15, eller
som beskyldes for overtrædelser af disse artikler, mod gengældelsesforanstaltninger, forskelsbehandling
eller andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af personoplysninger både vedrørende den person, der indberetter overtrædelsen af artikel 4
eller 15, og den person, der hævdes at have begået overtrædelsen, herunder beskyttelse af deres identitet, i
261
alle faser af proceduren, idet der dog må gives oplysninger, hvis dette kræves i henhold til national lov-
givning som led i efterforskning eller efterfølgende retslige procedurer.
3. Modparter skal have passende interne procedurer for deres ansatte, således at disse kan indberette over-
trædelser af artikel 4 og 15.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger med ESMA
1. De kompetente myndigheder giver årligt ESMA sammenfattede og detaljerede oplysninger om alle de
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de har pålagt i henhold til artikel
22. ESMA offentliggør sammenfattede oplysninger i en årlig rapport.
2. Hvis medlemsstaterne har valgt at indføre strafferetlige sanktioner for overtrædelser af de i artikel 22
omhandlede bestemmelser, skal deres kompetente myndigheder årligt til ESMA indberette anonymisere-
de og sammenfattede oplysninger om al strafferetlig efterforskning, der er foretaget, og alle strafferetlige
sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig
rapport.
3. Hvis den kompetente myndighed har offentliggjort oplysninger om en administrativ sanktion eller an-
den administrativ foranstaltning eller en strafferetlig sanktion, underretter den på samme tid ESMA her-
om.
4. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
procedurerne og formatet for udveksling af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 13. januar 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 26
Offentliggørelse af afgørelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres websted offentliggør afgørelser om
pålæggelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning for overtrædelse af artikel
4 eller 15, umiddelbart efter at den person, der er omfattet af den pågældende afgørelse, er blevet under-
rettet om afgørelsen, jf. dog nærværende artikels stk. 4.
2. De oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte, hvilken type og art overtræ-
delse der er tale om, og identiteten af den person, der er omfattet af afgørelsen.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på afgørelser, der pålægger foranstaltninger af efterforskningsmæs-
sig art.
Finder en kompetent myndighed efter en vurdering i det enkelte tilfælde, at offentliggørelse af identiteten
på den juridisk person, der er omfattet af afgørelsen, eller af personoplysninger om en fysisk person ville
være uforholdsmæssig, eller ville en sådan offentliggørelse bringe en igangværende efterforskning eller
de finansielle markeders stabilitet i fare, skal den forholde sig på en af følgende måder:
262
a) udsætte offentliggørelsen af afgørelsen, indtil årsagerne til udsættelsen ikke længere gør sig gældende
b) offentliggøre afgørelsen i anonym form i overensstemmelse med national lovgivning, hvis det ved en
sådan offentliggørelse sikres, at de pågældende personoplysninger beskyttes effektivt, og i givet fald ud-
sætte offentliggørelsen af de relevante oplysninger i en rimelig periode, hvis det må forventes, at årsager-
ne til offentliggørelse i anonym form ikke længere vil gøre sig gældende i løbet af den pågældende perio-
de
c) undlade at offentliggøre afgørelsen, hvis den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse i over-
ensstemmelse med litra a) eller b) ikke i tilstrækkelig grad vil sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) forholdsmæssighed af offentliggørelse af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes
at være af mindre betydning.
4. Hvis afgørelsen appelleres til en national retslig, administrativ eller anden myndighed, offentliggør de
kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres websted sammen med efterfølgende
oplysninger om resultatet af denne appel. Desuden offentliggøres enhver afgørelse om at annullere en af-
gørelse, der er appelleret.
5. De kompetente myndigheder underretter ESMA om alle de administrative sanktioner eller andre admi-
nistrative foranstaltninger, der er pålagt, men ikke offentliggjort, jf. stk. 3, litra c), herunder eventuelle
appelsager i denne forbindelse og resultatet heraf. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder
modtager oplysninger og den endelige dom vedrørende strafferetlige sanktioner, der er pålagt, og videre-
giver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over de administrative sanktioner, andre
administrative foranstaltninger og strafferetlige sanktioner, der meddeles den, udelukkende med henblik
på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Databasen må kun være tilgængelig for
kompetente myndigheder, og den skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som de kompetente myn-
digheder giver.
6. De kompetente myndigheder sikrer, at afgørelser, der offentliggøres i overensstemmelse med denne ar-
tikel, forbliver tilgængelige på deres websted mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i
disse afgørelser forbliver på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig i hen-
hold til de gældende databeskyttelsesregler.
Artikel 27
Klageret
Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne forordning, er
behørigt begrundet og kan prøves ved en domstol. Retten til at indbringe en afgørelse gælder også, hvis
der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, som
indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.
Artikel 28
Sanktioner og andre foranstaltninger i forbindelse med artikel 13 og 14
Sanktioner og andre foranstaltninger, der er indført i henhold til direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, fin-
der anvendelse på overtrædelser af artikel 13 og 14 i denne forordning.
263
KAPITEL IX
REVISION
Artikel 29
Rapporter og revision
1. Kommissionen forelægger efter høring af ESMA senest 36 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af
den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, en rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om virkningen, effektiviteten og forholdsmæssigheden af forpligtelserne i denne
forordning sammen med eventuelle hensigtsmæssige forslag. Denne rapport skal navnlig omfatte en over-
sigt over lignende indberetningspligter fastsat i tredjelande under hensyntagen til arbejdet på internatio-
nalt plan. Den skal også fokusere på indberetning af eventuelle relevante transaktioner, der ikke er omfat-
tet af denne forordnings anvendelsesområde, under hensyntagen til en eventuel væsentlig udvikling inden
for markedspraksis, og på den mulige indvirkning på niveauet af gennemsigtighed i værdipapirsfinansie-
ringstransaktioner.
ESMA forelægger med henblik på den i første afsnit omhandlede rapport senest 24 måneder efter datoen
for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9,
og efterfølgende hvert tredje år, eller oftere hvis der opstår en væsentlig udvikling inden for markedsprak-
sis, en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om effektiviteten af indberetningen
under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af enkeltsidet indberetning, navnlig for så vidt angår indbe-
retningens omfang og kvalitet samt en reduktion af indberetninger til transaktionsregistre, og om en væ-
sentlig udvikling inden for markedspraksis med fokus på transaktioner, der har et formål eller en virkning,
som svarer til værdipapirfinansieringstransaktioner.
2. Efter afslutning af og under hensyntagen til arbejdet på internationalt plan skal de i stk. 1 omhandlede
rapporter også identificere væsentlige risici ved kreditinstitutters og børsnoterede selskabers anvendelse
af værdipapirfinansieringstransaktioner og analysere, om det er hensigtsmæssigt, at disse enheder giver
yderligere oplysninger i deres periodiske rapporter.
3. Kommissionen forelægger senest den 13. oktober 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
fremskridtene i de internationale bestræbelser på at begrænse de risici, der er forbundet med værdipapirfi-
nansieringstransaktioner, herunder FSB᾽s anbefalinger om haircuts i forbindelse med ikkecentralt cleare-
de værdipapirfinansieringstransaktioner, og om disse anbefalingers hensigtsmæssighed for EU- markeder.
Kommissionen forelægger denne rapport sammen med eventuelle hensigtsmæssige forslag.
Med henblik herpå forelægger ESMA senest den 13. oktober 2016 i samarbejde med EBA og ESRB og
under behørig hensyntagen til de internationale bestræbelser en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen, der indeholder en vurdering af:
a) hvorvidt anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner fører til opbygning af en betydelig gea-
ring, som den gældende lovgivning ikke tager højde for,
b) hvis det er relevant, de foreliggende muligheder for at imødegå en sådan opbygning
c) hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger for at mindske procyklikaliteten af denne gearing.
ESMA’s rapport skal desuden indeholde en vurdering af den kvantitative indvirkning af FSB’s anbefalin-
ger.
264
4. Kommissionen forelægger efter høring af ESMA senest 39 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af
den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 9, og senest seks måne-
der efter ESMA᾽s forelæggelse af hver af de rapporter som er omhandlet i nærværende stykkes andet af-
snit, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 11, navnlig hvorvidt de geby-
rer, der er blevet pålagt transaktionsregistre, står i et rimeligt forhold til det pågældende transaktionsregi-
sters omsætning og er begrænset til fuldt ud at dække ESMA’s nødvendige udgifter til registrering og an-
erkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre samt godtgørelse af eventuelle omkostninger, som de
kompetente myndigheder måtte pådrage sig under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning,
navnlig som følge af en eventuel delegation af opgaver i henhold til artikel 9, stk. 1.
Med henblik på Kommissionens rapporter som omhandlet i første afsnit forelægger ESMA senest 33 må-
neder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissionen i henhold
til artikel 4, stk. 9, og efterfølgende hvert tredje år, eller oftere hvis der opstår en væsentlig udvikling in-
den for markedspraksis, en rapport for Kommissionen om de gebyrer, der er pålagt transaktionsregistre i
overensstemmelse med denne forordning. Disse rapporter skal som minimum fastsætte ESMA’s nødven-
dige udgifter til registrering og anerkendelse af og tilsyn med transaktionsregistre, de omkostninger, som
de kompetente myndigheder har pådraget sig under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning,
navnlig som følge af en eventuel delegation af opgaver, samt de gebyrer, der er pålagt transaktionsregi-
stre, og om de står i rimeligt forhold til transaktionsregistrenes omsætning.
5. ESMA offentliggør efter høring af ESRB en årlig rapport om de samlede mængder værdipapirfinansie-
ringstransaktioner efter modparts- og transaktionstype på grundlag af de oplysninger, der er indberettet i
henhold til artikel 4.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 30
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kom-
missionen for en ubegrænset periode fra den 12. januar 2016.
3. Den i artikel 2, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilba-
gekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggø-
relsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørel-
sen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 4, eller artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelel-
sen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet
265
inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 31
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF28). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 182/201129).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 32
Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, nr. 7), affattes således:
»7)
»OTC-derivat« eller »OTC-derivataftale«: derivataftale, hvis gennemførelse ikke finder sted på et regule-
ret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller på et tredjelandsmarked,
der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til denne forordnings artikel 2a«.
2) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 2a
Afgørelser om ækvivalens med henblik på definitionen af OTC-derivat
1. Med henblik på denne forordnings artikel 2, nr. 7), anses et tredjelandsmarked for at svare til et regule-
ret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, hvis det opfylder retligt binden-
de krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i nævnte direktiv, og er underlagt effektivt løbende
tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland som fastslået af Kommissionen efter
proceduren i nærværende artikels stk. 2.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at et tredjelandsmarked opfylder ret-
ligt bindende krav, som er ækvivalente med kravene i afsnit III i direktiv 2004/39/EF, og er underlagt
effektivt løbende tilsyn og effektiv løbende håndhævelse i det pågældende tredjeland med henblik på an-
vendelse af stk. 1.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2.
3. Kommissionen og ESMA offentliggør på deres websteder en liste over de markeder, der anses for at
være ækvivalente i henhold til de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2. Denne liste ajourfø-
res regelmæssigt.«
3) Artikel 81, stk. 3, affattes således:
»3. Et transaktionsregister gør de nødvendige oplysninger tilgængelige for følgende enheder, for at de kan
opfylde deres respektive forpligtelser og mandater:
266
a) ESMA
b) EBA
c) EIOPA
d) ESRB
e) den kompetente myndighed, som fører tilsyn med CCP᾽er, der har adgang til transaktionsregistre
f) den kompetente myndighed, som fører tilsyn med handelspladserne for de indberettede kontrakter
g) de relevante medlemmer af ESCB, herunder ECB i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden
for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/201330)
h) de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en international aftale med Unionen, jf. artikel
75
i) de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/25/EF31)
j) de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder, hvis respektive tilsynsmæssige forplig-
telser og mandater omfatter aftaler, markeder, deltagere og underliggende aktiver, som falder ind under
denne forordnings anvendelsesområde
k) de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en samarbejdsordning med ESMA, jf. artikel
76
l) Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 713/200932)
m) de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/59/EU33)
n) Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 806/2014
o) kompetente myndigheder eller nationale kompetente myndigheder som omhandlet i forordning (EU)
nr. 1024/2013 og (EU) nr. 909/2014, og direktiv 2003/41/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU og
2014/65/EU, og tilsynsmyndigheder som omhandlet i direktiv 2009/138/EF
p) de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordnings artikel 10, stk. 5.
Artikel 33
Ikrafttrædelse og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-
dende.
2. Denne forordning anvendes fra den 12. januar 2016, bortset fra:
a) artikel 4, stk. 1, der finder anvendelse:
i) 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), og
267
enheder i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra i), og som ville kræve tilladelse eller regi-
strering i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra a) og b), hvis de
var etableret i Unionen
ii) 15 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra g) og h), og
enheder i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra j), og som ville kræve tilladelse eller regi-
strering i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra g) og h), hvis de
var etableret i Unionen
iii) 18 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 9, for finansielle modparter som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra c)-f), og enhe-
der i et tredjeland som omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra i), og som ville kræve tilladelse eller registrering
i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 3), litra c)-f), hvis de var etable-
ret i Unionen, og
iv) 21 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, som Kommissionen vedtager i
henhold til artikel 4, stk. 9, for ikkefinansielle modparter
b) artikel 13, der finder anvendelse fra den 13. januar 2017
c) artikel 14, der finder anvendelse fra den 13. juli 2017 for så vidt angår institutter for kollektiv investe-
ring, som er omfattet af direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU, og som er oprettet inden den 12. januar
2016
d) artikel 15, der finder anvendelse fra den 13. juli 2016,herunder for aftaler om sikkerhedsstillelse, som
er gældende på denne dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 25. november 2015.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
N. SCHMIT
Formand
BILAG
Afdeling A — Oplysninger, der skal fremgå af investeringsinstitutters halvårs- og årsberetninger
og af AIF᾽ers årsberetninger
Generelle data:
— omfanget af værdipapirer og råvarer, der er udlånt, i forhold til den samlede mængde aktiver, der kan
udlånes, defineret som fraregnet kontanter og likvide midler
268
— omfanget af aktiver, der indgår i hver type værdipapirfinansieringstransaktion og total return swap, ud-
trykt som et absolut beløb (i instituttet for kollektiv investerings valuta) og som en andel af de aktiver,
som instituttet for kollektiv investering forvalter.
Koncentrationsdata:
— de ti største udstedere af sikkerhedsstillelse blandt alle værdipapirfinansieringstransaktioner og total
return swaps (opdeling af omfanget af sikkerhedsstillelse og råvarer, der er modtaget, efter udsteders
navn)
— de ti vigtigste modparter for hver type værdipapirfinansieringstransaktion og total return swap (mod-
partens navn og udestående transaktioners bruttomængde).
Aggregerede transaktionsdata for hver type værdipapirfinansieringstransaktion og total return
swap opdelt i følgende kategorier:
— sikkerhedens art og kvalitet
— sikkerhedens løbetid fordelt efter følgende løbetidsgrupper: under en dag, en dag til en uge, en uge til
en måned, en til tre måneder, tre måneder til et år, over et år, uden fast løbetid
— sikkerhedens valuta
— værdipapirfinansieringstransaktioners og total return swaps᾽ løbetid fordelt efter følgende løbetids-
grupper: under en dag, en dag til en uge, en uge til en måned, en til tre måneder, tre måneder til et år, over
et år, uden fast løbetid
— land, som modparterne er etableret i
— afregning og clearing (f.eks. treparts-, med central modpart, bilateralt).
Data om genanvendelse af sikkerhedsstillelse:
— andelen af modtaget sikkerhed, der er genanvendt, i forhold til det maksimumsbeløb, der fremgår af
prospektet eller oplysningerne til investorerne
— afkast til instituttet for kollektiv investering af geninvestering af kontant sikkerhedsstillelse.
Opbevaring af sikkerhed, som instituttet for kollektiv investering har modtaget som led i værdipa-
pirfinansieringstransaktioner og total return swaps:
Antal depotforvaltere og deres navne samt omfanget af aktiver stillet som sikkerhed, der opbevares af
hver depotforvalter.
Opbevaring af sikkerhed, som instituttet for kollektiv investering har stillet som led i værdipapirfi-
nansieringstransaktioner og total return swaps:
Andel sikkerhed på særskilte konti eller samlekonti eller på andre konti.
Data om afkast og omkostninger for hver type værdipapirfinansieringstransaktion og total return
swaps opdelt mellem instituttet for kollektiv investering, forvalteren af instituttet for kollektiv investering
og tredjeparter (f.eks. låneagenten) i absolutte tal og som en procentdel af det samlede afkast af den på-
gældende type værdipapirfinansieringstransaktion og total return swap.
269
Afdeling B — Oplysninger, der skal indgå i investeringsinstitutters prospekt og i AIF᾽ers oplysnin-
ger til investorerne
— Generel beskrivelse af de værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, der anvendes af
instituttet for kollektiv investering, og baggrunden for anvendelse af dem.
— Generelle oplysninger, der skal indberettes for hver type værdipapirfinansieringstransaktion og total
return swap:
— typer af aktiver, der kan være omfattet heraf
— maksimumsandel af forvaltede aktiver, der kan være omfattet heraf
— forventet andel af forvaltede aktiver, der vil være omfattet af hver af disse.
— Kriterier, der anvendes til at udvælge modparter (herunder retlig status, oprindelsesland og minimums-
kreditvurdering).
— Acceptabel sikkerhed: beskrivelse af acceptabel sikkerhed med hensyn til aktivtyper, udsteder, løbetid
og likviditet samt politik for sikkerhedens diversificering og korrelation.
— Værdiansættelse af sikkerheden: beskrivelse af den anvendte metode til værdiansættelse af sikkerhe-
den og begrundelsen herfor og af, om der anvendes daglig markedsværdiansættelse og daglige variations-
marginer.
— Risikoforvaltning: beskrivelse af risiciene ved værdipapirfinansieringstransaktioner og total return
swaps samt risiciene ved forvaltning af sikkerhed, f.eks. operationelle og likviditetsmæssige risici, mod-
parts- og opbevaringsrisici, retlige risici og eventuelt risici som følge af genanvendelse heraf.
— Nærmere redegørelse for, hvordan aktiver, der er omfattet af værdipapirfinansieringstransaktioner og
total return swaps, og modtaget sikkerhed opbevares (f.eks. hos en depotforvalter).
— Nærmere redegørelse for eventuelle restriktioner (lovmæssige eller selvvalgte) vedrørende genanven-
delse af sikkerhedsstillelse.
— Politik for deling af afkast af værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps: beskrivelse af
andelene af indtægten fra værdipapirfinansieringstransaktioner og total return swaps, der returneres til in-
stituttet for kollektiv investering, og af de omkostninger og gebyrer, der afsættes til forvalteren eller tred-
jeparter (f.eks. låneagenten). Det skal også fremgå af prospektet eller oplysningerne til investorerne, hvor-
vidt disse parter er tilknyttet forvalteren.
270
1) EUT C 336 af 26.9.2014, s. 5.
2) EUT C 451 af 16.12.2014, s. 59.
3) EUT C 271 af 19.8.2014, s. 87.
4) Europa-Parlamentets holdning af 29.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.11.2015.
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
10) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med
politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
15) EUT C 328 af 20.9.2014, s. 3.
16) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU EØS-relevant tekst (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L
235 af 23.9.2003, s. 10).
21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
22) Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til
handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyn-
digheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).
26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitut-
ter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
28) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).
29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
30) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med
politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyn-
digheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).
33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«.
271
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/2399
af 12. december 2017
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters
prioritetsrækkefølge ved insolvens
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) term sheet for den samlede
tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC) (»TLAC-standarden«), der blev god-
kendt af G20 i november 2015. Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige
banker (G-SIB᾽er), kaldet globale systemisk vigtige institutter (G-SII᾽er) i EU-regelsættet, har den tabsab-
sorberings- og rekapitaliseringskapacitet, der er nødvendig for at hjælpe med at sikre, at kritiske funktio-
ner ved og umiddelbart efter en afvikling kan videreføres uden skatteydernes midler (offentlige midler)
eller uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen
»Hen imod fuldførelsen af bankunionen« gav Kommissionen tilsagn om, at den inden udgangen af 2016
ville fremsætte et lovgivningsforslag, som ville gøre det muligt at gennemføre TLAC-standarden i EU-
retten inden den internationalt fastsatte tidsfrist i 2019.
(2) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende insti-
tutspecifikke minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (»MREL«), der fin-
der anvendelse på alle institutter i Unionen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU4). Da TLAC og MREL har samme mål om at sikre, at institutter i Unionen har en tilstrække-
lig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et
fælles regelsæt. Konkret foreslog Kommissionen, at det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-stan-
darden for G-SII᾽er (»TLAC-minimumskravet«) og kriterierne for passiver, der anvendes til at efterkom-
me den pågældende standard, bør indføres i EU-retten gennem ændringer til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/20135), mens det institutspecifikke tillæg for G-SII᾽er og det institutspecifik-
ke krav til ikke-G-SII᾽er samt relevante kriterier bør indføres gennem målrettede ændringer til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
806/20146).
Dette direktiv, der vedrører usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens, supplerer
ovennævnte retsakter, som foreslået ændret, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU7).
272
(3) På baggrund af disse forslag og for at sikre retssikkerhed for markederne og for de enheder, der er
omfattet af MREL og TLAC, er det vigtigt at sikre rettidig klarhed om kriterierne for de passiver, der
anvendes for at efterleve MREL-kravet og den EU-ret, der gennemfører TLAC, og at indføre passende
overgangsbestemmelser for nedskrivningsrelevansen af passiver udstedt inden det reviderede kriterium
træder i kraft.
(4) Medlemsstaterne bør sikre, at institutter har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringska-
pacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering med minimal indvirkning på
den finansielle stabilitet, samtidig med at en indvirkning på skatteyderne søges undgået. Dette bør opnås,
ved at institutterne til stadighed overholder et TLAC-minimumskrav, der skal gennemføres i EU-retten
ved en ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, og med et krav om kapitalgrundlag og nedskrivningsre-
levante passiver, jf. direktiv 2014/59/EU.
(5) I henhold til TLAC-standarden skal G-SII᾽er med visse undtagelser opfylde TLAC-minimumskravet
med efterstillede forpligtelser, der ved insolvens er efterstillet forpligtelser, som er udelukket fra TLAC
(»krav om efterstillelse«). Ifølge TLAC-standarden skal efterstillelse opnås gennem retsvirkningerne af
en kontrakt (kendt som kontraktmæssig efterstillelse), lovgivningen i en given jurisdiktion (kendt som
lovbestemt efterstillelse) eller en given selskabsstruktur (kendt som strukturel efterstillelse). Når det kræ-
ves i henhold til direktiv 2014/59/EU, bør institutter, der falder inden for nævnte direktivs anvendelses-
område, opfylde deres selskabsspecifikke krav med efterstillede forpligtelser for at minimere risikoen for
et sagsanlæg fra kreditorer, fordi kreditorernes tab ved afvikling er større end de tab, de ville have lidt ved
almindelig insolvensbehandling (princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere).
(6) En række medlemsstater har ændret eller er i gang med at ændre prioritetsrækkefølgen ved insolvens
for usikret ikke-efterstillet gæld i deres nationale insolvensret, således at deres institutter på en mere ef-
fektiv måde kan opfylde kravet om efterstillelse og dermed lette afvikling.
(7) De nationale regler, som er blevet vedtaget indtil videre, er meget forskellige. Det forhold, at der ikke
er nogen ensartede EU-regler, skaber usikkerhed for både udstedende institutter og investorer og vil sand-
synligvis gøre det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter. Fraværet
af harmoniserede EU lovgivning vil sandsynligvis ligeledes fordreje konkurrencevilkårene på det indre
marked, da institutternes omkostninger ved at opfylde kravet om efterstillelse og investorernes omkost-
ninger, når de køber gældsinstrumenter udstedt af institutter, kan være meget forskellige i Unionen.
(8) Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 10. marts 2016 om bankunionen8) Kommissionen
til at fremlægge forslag om yderligere reduktion af de retlige risici for fordringer ud fra princippet om, at
ingen kreditorer må stilles ringere, og i sine konklusioner af 17. juni 2016 opfordrede Rådet Kommissio-
nen til at fremsætte et forslag til en fælles tilgang til bankkreditorrækkefølgen for at forbedre retssikkerhe-
den i tilfælde af afvikling.
(9) Det er derfor nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for det indre markeds funktion og undgå kon-
kurrencefordrejninger som følge af manglende harmonisering af reglerne i EU om bankkreditorrækkeføl-
gen og for at undgå sådanne hindringer og fordrejninger i fremtiden. Det passende retsgrundlag for dette
direktiv er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(10) For mest muligt at reducere omkostningerne til overholdelse af kravet om efterstillelse og enhver ne-
gativ indvirkning på finansieringsomkostningerne bør dette direktiv give medlemsstaterne mulighed for i
givet fald at opretholde den eksisterende klasse af almindelig usikret ikke-efterstillet gæld, der er billigere
for institutter at udstede end andre efterstillede forpligtelser. For at forbedre institutters afviklingsmulig-
heder bør dette direktiv imidlertid pålægge medlemsstaterne at etablere en ny klasse af »ikkeprivilegeret«
seniorgæld, der ved insolvens bør stilles før kapitalgrundlagsinstrumenter og efterstillede forpligtelser,
273
der ikke anses for kapitalgrundlag, men efter andre ikke-efterstillede forpligtelser. Institutter bør fortsat
frit kunne udstede gæld i både klassen af seniorgæld og klassen af »ikkeprivilegeret« seniorgæld. Med
forbehold af andre valgmuligheder og undtagelser, som TLAC-standarden fastsætter for opfyldelse af kra-
vet om efterstillelse, bør det af disse to klasser kun være »ikkeprivilegeret« seniorgæld, der skal kunne
opfylde kravet om efterstillelse. Dette har henblik på at gøre det muligt for institutter at anvende den billi-
gere almindelige seniorgæld til finansieringsmæssige eller andre operationelle formål og udstede gæld i
den nye klasse af »ikkeprivilegeret« seniorgæld for at opnå finansiering og samtidig opfylde kravet om
efterstillelse. Medlemsstaterne bør have mulighed for at oprette flere klasser af andre almindelige usikre-
de forpligtelser, forudsat at de med forbehold af andre valgmuligheder og undtagelser fastsat i TLAC-
standarden sikrer, at kun klassen af »ikkeprivilegerede« seniorgældsinstrumenter kan opfylde kravet om
efterstillelse.
(11) For at sikre, at den nye klasse af »ikkeprivilegerede« seniorgældsinstrumenter opfylder kriterierne
som beskrevet i TLAC-standarden og som fastsat i direktiv 2014/59/EU og dermed forbedrer retssikker-
heden, bør medlemsstaterne sikre, at disse gældsinstrumenter har en oprindelig kontraktmæssig løbetid på
mindst et år, at de ikke indeholder indbyggede derivater og ikke selv er derivater, og at der i den relevante
kontraktmæssige dokumentation for udstedelsen, og såfremt relevant i prospektet, henvises udtrykkeligt
til deres lavere prioritet ved almindelig insolvensbehandling. Gældsinstrumenter med variabel rente, der
er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, og gældsinstrumenter, der ikke
er denomineret i udstederens nationale valuta, bør, forudsat at tilbagebetaling af hovedstolen og renter er
denomineret i samme valuta, ikke alene på grund af disse træk anses for at være gældsinstrumenter med
indbyggede derivater. Dette direktiv bør ikke berøre eventuelle krav i national lovgivning om at registrere
gældsinstrumenter i udstederens virksomheds register for forpligtelser, for at de opfylder betingelserne for
klassen af ikkeprivilegerede seniorgældsinstrumenter som fastsat i dette direktiv.
(12) For at forbedre investorernes retssikkerhed bør medlemsstaterne sikre, at almindelige usikrede
gældsinstrumenter og andre almindelige usikrede forpligtelser, der ikke er gældsinstrumenter, har en hø-
jere prioritet i henhold til national insolvensret end den nye klasse af »ikkeprivilegerede« seniorgældsin-
strumenter. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre, at den nye klasse af »ikkeprivilegerede« seniorgældsin-
strumenter har en højere prioritet end kapitalgrundlagsinstrumenter og har en højere prioritet end eventu-
elle efterstillede forpligtelser, der ikke anses for kapitalgrundlag.
(13) Målene for dette direktiv, nemlig at fastsætte harmoniserede regler om prioritetsrækkefølgen ved in-
solvens for usikrede gældsinstrumenter i EU᾽s regelsæt for genopretning og afvikling og navnlig at øge
bail-in-ordningens effektivitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre andre valgmuligheder og undta-
gelser, som TLAC-standarden fastsætter for opfyldelse af kravet om efterstillelse.
(14) Nærværende direktivs ændringer til direktiv 2014/59/EU bør finde anvendelse på usikrede fordringer
vedrørende gældsinstrumenter udstedt på eller efter nærværende direktivs anvendelsesdato. Af hensyn til
retssikkerheden, og for at reducere overgangsomkostningerne så meget som muligt, er det imidlertid nød-
vendigt at indføre passende garantier for så vidt angår prioritetsrækkefølgen ved insolvens for fordringer
vedrørende gældsinstrumenter, der er udstedt før denne dato. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at priori-
tetsrækkefølgen ved insolvens for alle udestående usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, som
institutter har udstedt inden denne dato, er underlagt medlemsstaternes love som vedtaget pr. 31. decem-
ber 2016. I det omfang visse nationale love som vedtaget pr. 31. december 2016 allerede forfølger målet
om at gøre det muligt for institutter at udstede efterstillede forpligtelser, bør en del af eller alle udestående
274
usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, der er udstedt inden nærværende direktivs anvendel-
sesdato, kunne have samme prioritetsrækkefølge ved insolvens som de »ikkeprivilegerede« seniorgælds-
instrumenter, der er udstedt på nærværende direktivs betingelser. Desuden bør medlemsstaterne efter den
31. december 2016 og inden nærværende direktivs ikrafttrædelsesdato være i stand til at tilpasse deres
nationale lovgivning om prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling for usikrede fordrin-
ger vedrørende gældsinstrumenter udstedt efter datoen for anvendelsen af den pågældende lovgivning
med henblik på at opfylde betingelserne i nærværende direktiv. I så fald bør kun usikrede fordringer ved-
rørende gældsinstrumenter udstedt inden anvendelsen af den pågældende nye nationale lovgivning fortsat
være underlagt medlemsstaternes love som vedtaget pr. 31. december 2016.
(15) Dette direktiv bør ikke hindre medlemsstaterne i at fastsætte, at dette direktiv fortsat bør finde anven-
delse, når de udstedende enheder ikke længere er omfattet af EU-regelsættet for genopretning og afvik-
ling, navnlig fordi de har afhændet deres kredit- eller investeringsaktiviteter til tredjemand.
(16) Dette direktiv harmoniserer prioritet ved almindelig insolvensbehandling for usikrede fordringer ved-
rørende gældsinstrumenter og omfatter ikke prioritetsrækkefølgen ved insolvens for indskud ud over de
eksisterende gældende bestemmelser i direktiv 2014/59/EU. Dette direktiv berører derfor ikke medlems-
staternes nuværende eller fremtidige nationale lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling,
som omfatter prioritetsrækkefølgen ved insolvens for indskud, for så vidt at denne prioritetsrækkefølge
ikke er harmoniseret ved direktiv 2014/59/EU, uanset hvornår indskuddene er foretaget. Senest den 29.
december 2020 bør Kommissionen gennemgå anvendelsen af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår prio-
ritetsrækkefølgen for indskud ved insolvens og navnlig vurdere behovet for eventuelle yderligere ændrin-
ger heraf.
(17) For at sikre retssikkerhed for markederne og for de enkelte institutter og for at fremme en effektiv
anvendelse af bail-in-værktøjet bør dette direktiv træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2014/59/EU
I direktiv 2014/59/EU foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, stk. 1, nr. 48), affattes således:
»48)
»gældsinstrumenter«:
i) med henblik på anvendelsen af artikel 63, stk. 1, litra g) og j), obligationer og andre former for omsæt-
telig gæld, instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld, og instrumenter, der giver ret til at erhverve
gældsinstrumenter, og
ii) med henblik på anvendelsen af artikel 108 obligationer og andre former for omsættelig gæld og instru-
menter, der skaber eller anerkender en gæld.«
2) Artikel 108 affattes således:
275
»Artikel 108
Prioritetsrækkefølge ved insolvens
1. Medlemsstaterne sikrer i deres nationale lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling:
a) at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten for almindelige usikrede kreditorers
fordringer:
i) den del af berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-
somheder, som overskrider dækningsniveauet i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU
ii) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små eller mel-
lemstore virksomheder, hvis ikke de var foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institut-
ter, der er etableret inden for Unionen
b) at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten efter litra a):
i) dækkede indskud
ii) indskudsgarantiordninger, der indtræder i dækkede indskyderes rettigheder og forpligtelser ved insol-
vens.
2. Medlemsstaterne sikrer, at almindelige usikrede fordringer for enheder som omhandlet i artikel 1, stk.
1, første afsnit, litra a)-d), i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbehandling har
en højere prioritet end usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, der opfylder følgende betingel-
ser:
a) gældsinstrumenternes oprindelige kontraktmæssige løbetid er mindst et år
b) gældsinstrumenterne indeholder ikke indbyggede derivater og er ikke selv derivater
c) i den relevante kontraktmæssige dokumentation og i givet fald prospektet for udstedelsen henvises ud-
trykkeligt til den lavere prioritet i nærværende stykke.
3. Medlemsstaterne sikrer, at usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, der opfylder betingelser-
ne i nærværende artikels stk. 2, litra a), b) og c), har en højere prioritet i henhold til deres nationale rets-
regler om almindelig insolvensbehandling end fordringer vedrørende instrumenter som omhandlet i arti-
kel 48, stk. 1, litra a)-d).
4. Medlemsstaterne sikrer, uden at det berører stk. 5 og 7, at deres nationale lovgivning om almindelig
insolvensbehandling som vedtaget pr. 31. december 2016 finder anvendelse på prioritetsrækkefølgen ved
almindelig insolvensbehandling for usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter udstedt af enheder
som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a)-d), inden datoen for ikrafttræ-
delsen af foranstaltninger i henhold til national lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2017/2399 (*1).
5. Såfremt en medlemsstat efter den 31. december 2016 og inden den 28. december 2017 har vedtaget en
national lov vedrørende prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling for usikrede fordringer
vedrørende gældsinstrumenter udstedt efter datoen for den pågældende nationale lovs anvendelse, finder
stk. 4 ikke anvendelse på fordringer vedrørende gældsinstrumenter udstedt efter datoen for den pågælden-
de nationale lovs anvendelse, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:
276
a) i henhold til den pågældende nationale lov og for enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, første af-
snit, litra a)-d), har almindelige usikrede fordringer ved almindelig insolvensbehandling en højere priori-
tet end usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, der opfylder følgende betingelser:
i) gældsinstrumenternes oprindelige kontraktmæssige løbetid er mindst et år
ii) gældsinstrumenterne indeholder ikke indbyggede derivater og er ikke selv derivater, og
iii) i den relevante kontraktmæssige dokumentation og i givet fald prospektet for udstedelsen henvises ud-
trykkeligt til den lavere prioritet i henhold til den pågældende nationale lov
b) i henhold til den pågældende nationale lov har usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter, der
opfylder betingelserne i litra a), en højere prioritet ved almindelig insolvensbehandling end fordringer
vedrørende instrumenter som omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra a)- d).
På datoen for ikrafttrædelsen af foranstaltninger i henhold til national lovgivning, der gennemfører direk-
tiv (EU) 2017/2399, har usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter som omhandlet i nærværende
stykkes første afsnit, litra b), den samme prioritet som den, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2,
litra a), b) og c), og stk. 3.
6. Med henblik på stk. 2, litra b), og stk. 5, første afsnit, litra a), nr. ii), anses gældsinstrumenter med
variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, og gældsinstrumenter, der ikke er denomi-
neret i udstederens nationale valuta, forudsat, at tilbagebetaling af hovedstolen og renter er denomineret i
samme valuta, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk.
7. Medlemsstater, der inden den 31. december 2016 vedtog en national lovgivning vedrørende almindelig
insolvensbehandling, hvorved almindelige usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter udstedt af
enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, første afsnit, litra a-d), opdeles i to eller flere forskellige priori-
tetsrækkefølger, eller hvorved prioritetsrækkefølgen for almindelige usikrede fordringer vedrørende så-
danne gældsinstrumenter ændres i forhold til alle andre almindelige usikrede fordringer med den samme
prioritet, kan fastsætte, at gældsinstrumenter med den laveste prioritet blandt disse almindelige usikrede
fordringer har den samme prioritet som fordringer, der opfylder betingelserne i nærværende artikels stk.
2, litra a), b) og c), og stk. 3.
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2399 af 12. december 2017 om ændring af direk-
tiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens (EUT L
345 af 27.12.2017, s. 96).«"
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 29. december 2018. De underretter straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra datoen for deres ikrafttrædelse i national lovgivning.
2. Disse bestemmelser, nævnt i stk. 1, skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsæt-
tes af medlemsstaterne.
277
3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis medlemsstaternes nationale bestemmelser gældende inden datoen
for dette direktivs ikrafttræden er i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne underretter i så
tilfælde Kommissionen herom.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed teksten til de
vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet
af dette direktiv.
Artikel 3
Gennemgang
Senest den 29. december 2020 gennemgår Kommissionen anvendelsen af artikel 108, stk. 1, i direktiv
2014/59/EU. Kommissionen skal navnlig vurdere behovet for eventuelle yderligere ændringer for så vidt
angår prioritetsrækkefølgen for indskud ved insolvens. Kommissionen forelægger en rapport herom for
Europa-Parlamentet og for Rådet.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
M. MAASIKAS
Formand
278
1) EUT C 132 af 26.4.2017, s. 1.
2) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 41.
3) Europa-Parlamentets holdning af 30.11.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.12.2017.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L
173 af 12.6.2014, s. 190).
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitut-
ter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
8) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
279
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1129
af 14. juni 2017
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages
til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Denne forordning udgør et afgørende skridt i oprettelsen af kapitalmarkedsunionen som beskrevet i
Kommissionens meddelelse af 30. september 2015 med titlen »Handlingsplan for etablering af en kapital-
markedsunion«. Formålet med kapitalmarkedsunionen er at gøre det lettere for virksomheder at få adgang
til mere diversificerede kapitalkilder i hele Den Europæiske Union (»Unionen«), at gøre markederne mere
effektive og give investorer og sparere yderligere muligheder for at få deres penge til at arbejde for at øge
væksten og skabe arbejdspladser.
(2) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF4) blev der fastlagt harmoniserede principper og
regler om det prospekt, der skal udarbejdes, godkendes og offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. I lyset af den lovgivningsmæssige og mar-
kedsmæssige udvikling siden direktivet trådte i kraft, bør direktivet ophæves og erstattes af denne forord-
ning.
(3) Videregivelse af oplysninger i forbindelse med udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagel-
se af værdipapirer til handel på et reguleret marked er af afgørende betydning for beskyttelsen af investo-
rerne, idet informationsasymmetrien mellem investorer og udstedere fjernes. Harmoniseringen af sådan
videregivelse af oplysninger gør det muligt at etablere en grænseoverskridende pasordning, der fremmer
et effektivt fungerende indre marked for en bred vifte af værdipapirer.
(4) Forskellige tilgange ville føre til en fragmentering af det indre marked, da udstedere, udbydere og per-
soner, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, ville være underlagt forskellige regler
i forskellige medlemsstater, og prospekter godkendtes i én medlemsstat, kunne forhindres i at blive an-
280
vendt i andre medlemsstater. Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme, som sikrer ensartet videregi-
velse og et emittentpas, der fungerer, i Unionen, vil forskelle i medlemsstaternes ret sandsynligvis skabe
hindringer for, at det indre marked for værdipapirer fungerer tilfredsstillende. For at sikre, at det indre
marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, navnlig med hensyn til kapi-
talmarkederne, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der derfor fastlægges
en retlig ramme for prospekter på EU-plan.
(5) Når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, er det hen-
sigtsmæssigt og nødvendigt, at oplysningsreglerne fastlægges i en forordning for at sikre, at bestemmel-
ser, hvorved personer, som er involveret i udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse af vær-
dipapirer til handel på et reguleret marked, pålægges direkte forpligtelser, anvendes på en ensartet måde i
hele Unionen. Da en retlig ramme for bestemmelserne om prospekter nødvendigvis involverer foranstalt-
ninger, der fastlægger præcise krav til alle de forskellige aspekter af prospekter, kan selv små afvigelser i
tilgangen til et af disse aspekter føre til væsentlige hindringer for grænseoverskridende udbud af værdipa-
pirer, for noteringer på flere regulerede markeder og for Unionens forbrugerbeskyttelsesregler. Derfor bør
anvendelsen af en forordning, som gælder umiddelbart, uden at nationale regler er fornødne, mindske mu-
ligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt plan, og sikre en ensartet tilgang og
større retssikkerhed samt forebygge sådanne væsentlige hindringer. Anvendelsen af en forordning vil li-
geledes styrke tilliden til markedsgennemsigtigheden i hele Unionen og mindske den reguleringsmæssige
kompleksitet og selskabernes søge- og overholdelsesomkostninger.
(6) Evalueringen af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2010/73/EU5) har vist, at visse ændringer ind-
ført ved dette direktiv ikke har opfyldt deres oprindelige mål, og at der er behov for yderligere ændringer
af prospektordningen i Unionen for at forenkle og forbedre dens anvendelse, øge dens effektivitet og styr-
ke Unionens internationale konkurrenceevne og således bidrage til at mindske de administrative byrder.
(7) Formålet med denne forordning er at sikre investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten og samtidig
styrke det indre marked for kapital. Investorbeskyttelsen sikres gennem fremlæggelse af de oplysninger,
som afhængigt af udstederens og værdipapirernes karakteristika er nødvendige for, at sætte investorerne i
stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning, og gennem regler om god forretningsskik. Desu-
den er sådanne oplysninger et effektivt middel til at styrke tilliden til værdipapirer, og de bidrager således
til at sikre, at værdipapirmarkederne fungerer tilfredsstillende, og til at fremme udviklingen af disse. Den
rette måde at gøre disse oplysninger tilgængelige på er ved at offentliggøre et prospekt.
(8) Oplysningskravene i denne forordning forhindrer ikke en medlemsstat eller en kompetent myndighed
eller en børs i via sine regler at pålægge andre særlige krav i forbindelse med værdipapirers optagelse til
handel på et reguleret marked, navnlig med hensyn til virksomhedskultur. Sådanne krav bør ikke direkte
eller indirekte begrænse udarbejdelsen, indholdet og udsendelsen af et prospekt, der er godkendt af en
kompetent myndighed.
(9) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, udstedt af en medlemsstat eller af en af dennes regionale eller
lokale myndigheder, af et offentligt internationalt organ, som en eller flere medlemsstater er medlem af,
af Den Europæiske Centralbank eller af medlemsstaternes centralbanker bør ikke omfattes af denne for-
ordning og bør således ikke berøres heraf.
(10) For at sikre investorbeskyttelse bør forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt finde anvendelse bå-
de på værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele, som udbydes til of-
fentligheden eller optages til handel på regulerede markeder. Visse værdipapirer omfattet af denne forord-
ning giver ihændehaveren ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller modtage et kontant beløb gen-
nem en kontant afregning, der er fastlagt under henvisning til andre instrumenter, navnlig omsættelige
281
værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvarer eller andre indekser eller målestokke. Denne forordning
omfatter navnlig warrants og covered warrants, beviser, aktiebeviser og konverterbare obligationer, sås-
om værdipapirer, der kan konverteres efter investors eget valg.
(11) For at sikre, at prospektet godkendes og kan anvendes under pasordningen, og at der føres tilsyn med
overholdelsen af denne forordning, er der behov for at udpege en kompetent myndighed for hvert pro-
spekt. Det bør således fastlægges klart i denne forordning, hvilket hjemland der er bedst placeret til at
godkende prospektet.
(12) Ved udbud af værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi i Unionen på mindre end 1 000
000 EUR vil omkostningerne til udarbejdelse af et prospekt i henhold til denne forordning sandsynligvis
være uforholdsmæssigt store i forhold til det forventede provenu fra udbuddet. Forpligtelsen til at udar-
bejde et prospekt i henhold til denne forordning bør således ikke finde anvendelse på så små udbud. Med-
lemsstaterne bør ikke udstrække forpligtelsen til udarbejdelse af et prospekt i henhold til denne forord-
ning på udbud af værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi, der ligger under denne tærskel.
Medlemsstaterne bør dog kunne opstille andre oplysningskrav på nationalt plan, i det omfang sådanne
krav ikke udgør en uforholdsmæssig eller unødvendig byrde i forhold til sådanne udbud af værdipapirer.
(13) Da de finansielle markeder i Unionen desuden varierer i størrelse, bør medlemsstaterne have mulig-
hed for at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden med en værdi på højst 8 000 000 EUR fra den-
ne forordnings krav om at offentliggøre et prospekt. Medlemsstaterne bør navnlig have mulighed for selv
at fastsætte en tærskel i deres nationale ret på mellem 1 000 000 EUR og 8 000 000 EUR for den samlede
værdi af udbuddet i Unionen beregnet over en periode på 12 måneder, hvorunder fritagelsen bør finde
anvendelse, idet der tages hensyn til det niveau for indenlandsk investorbeskyttelse, som de finder passen-
de. Sådanne fritagne udbud af værdipapirer til offentligheden bør dog ikke være omfattet af pasordningen
i denne forordning. Under denne tærskel bør medlemsstaterne have mulighed for at opstille andre oplys-
ningskrav på nationalt plan, i det omfang sådanne krav ikke udgør en uforholdsmæssig eller unødvendig
byrde i forhold til sådanne fritagne udbud af værdipapirer. Intet i denne forordning bør være til hinde for,
at disse medlemsstater indfører regler på nationalt plan, som giver operatørerne af multilaterale handelsfa-
ciliteter (»MHF᾽er«) mulighed for at fastlægge indholdet af det optagelsesdokument, som kræves frem-
lagt af udstederen ved den første optagelse af vedkommendes værdipapirer til handel, eller metoderne til
gennemgang heraf.
(14) Optagelse af værdipapirer til handel på en MHF eller offentliggørelse af købs- og salgspriser betrag-
tes ikke i sig selv som et udbud af værdipapirer til offentligheden og er derfor ikke omfattet af forpligtel-
sen til at udarbejde et prospekt i henhold til denne forordning. Der bør kun stilles krav om udarbejdelse af
et prospekt, hvis der i disse tilfælde foreligger en henvendelse, der udgør et »udbud af værdipapirer til
offentligheden« som defineret i denne forordning.
(15) Hvis udbuddet af værdipapirer kun er rettet mod en begrænset kreds af investorer, der ikke er kvalifi-
cerede investorer, er udarbejdelse af et prospekt en uforholdsmæssig stor byrde i lyset af det lille antal
personer, som udbuddet er rettet mod, og der bør derfor ikke stilles krav om udarbejdelse af et prospekt.
Det ville gælde f.eks. i forbindelse med et udbud rettet mod et begrænset antal slægtninge eller personligt
bekendt til et selskabs ledelsesmedlemmer.
(16) Denne forordning bør, hvor det er relevant, fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF6), i forbindelse med overtagelsestilbud, fusioner og
andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber.
(17) Tilskyndelse af direktører og ansatte til at erhverve værdipapirer i deres eget selskab kan have en
positiv indvirkning på selskabernes ledelse og bidrage til at skabe værdi på lang sigt ved at fremme de
282
ansattes engagement og følelse af ejerskab, afstemme aktionærernes og de ansattes respektive interesser
og give de ansatte investeringsmuligheder. De ansattes deltagelse i ejerskabet af deres selskab er navnlig
vigtig i små og mellemstore virksomheder (»SMV᾽er«), hvor enkelt ansatte ofte spiller en betydningsfuld
rolle for selskabets succes. Der bør derfor ikke være nogen forpligtelse til offentliggørelse af et prospekt i
forbindelse med udbhud inden for rammerne af en medarbejderaktieordning i Unionen, såfremt der for at
sikre investorbeskyttelsen gives adgang til et dokument med oplysninger om værdipapirernes antal og art
samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen. For at sikre, at alle di-
rektører og ansatte har lige adgang til medarbejderaktieordninger, uanset om deres abejdsgiver er etable-
ret i eller uden for Unionen, bør der ikke længere stilles krav om en ækvivalensafgørelse vedrørende tred-
jelandsmarkeder, forudsat at et dokument med sådanne oplysninger gøres tilgængeligt. Alle deltagere i
medarbejderaktieordninger vil således blive behandlet ens og få de samme oplysninger.
(18) Udstedelser ved udvanding af aktier eller værdipapirer, som giver adgang til aktier, er ofte tegn på
transaktioner med en væsentlig indvirkning på udstederens kapitalstruktur, forventede udvikling og finan-
sielle situation, hvor oplysningerne i et prospekt er nødvendige. Derimod bør der, når en udsteder allerede
har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ikke stilles krav om et prospekt i forbindelse med en
eventuel efterfølgende optagelse af aktier af samme klasse på det samme regulerede marked, herunder når
sådanne aktier udstedes som følge af konvertering eller ombytning af andre værdipapirer eller er en følge
af udøvelsen af rettigheder i henhold til andre værdipapirer, forudsat at de nyligt optagne aktier udgør en
begrænset del i forhold til aktierne af samme klasse, der allerede er optaget på det samme regulerede mar-
ked, medmindre en sådan optagelse er kombineret med et udbud af værdipapirer til offentligheden omfat-
tet af denne forordnings anvendelsesområde. Det samme princip bør mere generelt inde anvendelse på
værdipapirer, som er fungible med værdipapirer, der allerede er optaget til handel på et reguleret marked.
(19) Denne forordning berører ikke de love, forskrifter og administrative bestemmelser, som vedtages i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU7) i forbindelse med afvikling af kreditin-
stitutter, navnlig dets artikel 53, stk. 2, artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk. 1 og 2, i de tilfælde, hvor der
ikke er nogen forpligtelse til offentliggørelse af et prospekt.
(20) Fritagelser fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i henhold til denne forordning bør kunne
kombineresved udbud af værdipapirer til offentligheden og/eller optagelse til handel på et reguleret mar-
ked, hvis betingelserne for disse fritagelser er opfyldt samtidig. Hvis eksempelvis et udbud på én gang er
rettet til kvalificerede investorer, til ikkekvalificerede investorer, som forpligter sig til at investere mindst
100 000 EUR hver, til udstederens personale og derudover til et begrænset antal ikkekvalificerede inve-
storer, der ikke overstiger det antal, som er fastsat i denne forordning, bør dette udbud være fritaget fra
forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt.
(21) For at sikre et velfungerende engrosmarked for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og øge mar-
kedslikviditeten er det vigtigt at indføre en særskilt lempeligere behandling for værdipapirer, der ikke er
kapitalandele, som optages til handel på et reguleret marked og er beregnet til kvalificerede investorer. En
sådan lempeligere behandling bør indbefatte minimumsoplysningskrav, der er mindre byrdefulde end
dem, der finder anvendelse på værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som udbydes til private investo-
rer, at der ikke er krav om, at prospektet skal indeholde et resumé, og mere fleksible sprogkrav. Den lem-
peligere behandling bør for det første finde anvendelse på værdipapirer, der ikke er kapitalandele, uanset
deres pålydende værdi, som kun handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun
kvalificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, og for det
andet på værdipapirer, der ikke er kapitalandele, med en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100 000
EUR, som afspejler den større investeringskapacitet for de investorer, som prospektet vedrører. Videre-
salg til ikkekvalificerede investorer af værdipapirer, der ikke er kapitalandele og kun handles på et regule-
ret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kvalificerede investorer kan få adgang til med hen-
283
blik på handel med sådanne værdipapirer, bør ikke være tilladt, medmindre der i overensstemmelse med
denne forordning udarbejdes et prospekt, som er hensigtsmæssigt for ikkekvalificerede investorer. Det er i
den forbindelse afgørende, at markedsoperatørerne, når de etablerer sådanne regulerede markeder eller et
specifikt segment heraf, ikke giver ikkekvalificerede investorer direkte eller indirekte adgang til det på-
gældende regulerede marked eller specifikke segment.
(22) Hvis værdipapirer tildeles uden et element af individuelt valg for modtageren, herunder ved tildeling
af værdipapirer, der ikke kan ophæves, eller hvis tildelingen sker automatisk efter en retsafgørelse, såsom
tildeling af værdipapirer til eksisterende kreditorer under en indenretlig insolvensbehandling, bør en sådan
tildeling ikke anses som et udbud af værdipapirer til offentligheden.
(23) Udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om at få værdipapirer optaget til handel på et regu-
leret marked, som ikke er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, bør drage nytte af det
fælles emittentpas, når de frivilligt vælger at overholde denne forordnings bestemmelser.
(24) I lyset af de særlige forhold, der kendetegner de forskellige typer værdipapirer, udstedere, udbud og
optagelser, fastsætter denne forordning regler for forskellige former for prospekter — et standardpro-
spekt, et engrosprospekt for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, et basisprospekt, et forenklet prospekt
til brug ved sekundære udstedelser og et EU-vækstprospekt. Ved »prospekt« skal der i denne forordning
derfor forstås alle disse former for prospekter, medmindre andet udtrykkeligt er anført.
(25) Offentliggørelse af oplysninger i et prospekt bør ikke være nødvendigt for udbud af værdipapirer til
offentligheden, der er begrænset til kvalificerede investorer. Derimod bør ethvert videresalg til offentlig-
heden eller offentlig handel gennem optagelse til handel på et reguleret marked kræve offentliggørelse af
et prospekt.
(26) Et gyldigt prospekt, der er udarbejdet af udstederen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdel-
sen af prospektet, og som ved den endelige placering af værdipapirerne via finansielle formidlere eller
ved et eventuelt videresalg af værdipapirerne er tilgængeligt for offentligheden, indeholder tilstrækkelige
oplysninger til, at investorerne kan træffe informerede investeringsbeslutninger. Finansielle formidlere,
der placerer eller efterfølgende videresælger værdipapirerne, bør derfor kunne anvende det oprindelige
prospekt offentliggjort af udstederen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af prospektet, så
længe prospektet er gyldigt og behørigt ajourført, og udstederen eller den person, der er ansvarlig for ud-
arbejdelsen af prospektet, samtykker til anvendelsen heraf. Udstederen eller den person, der er ansvarlig
for udarbejdelsen af prospektet, bør have mulighed for at stille betingelser for sådant samtykke. Samtyk-
ket til at bruge prospektet, herunder de eventuelle betingelser hertil, bør gives i form af en skriftlig aftale,
som muliggør relevante parters bedømmelse af, hvorvidt videresalget eller den endelige placering af vær-
dipapirerne er i overensstemmelse med aftalen. I tilfælde af at der er givet samtykke til anvendelse af pro-
spektet, er det udstederen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det oprindelige prospekt,
der bør være ansvarlig for de heri anførte oplysninger og i tilfælde af et basisprospekt for at opstille og
indgive de endelige vilkår, og der bør ikke kræves noget nyt prospekt. Såfremt udstederen eller den per-
son, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det oprindelige prospekt, ikke samtykker til dets anvendelse, bør
der dog stilles krav om, at den finansielle formidler offentliggør et nyt prospekt. I sådanne tilfælde bør
den finansielle formidler være ansvarlig for oplysningerne i prospektet, herunder alle oplysninger, der er
integreret ved henvisning, og i forbindelse med basisprospekter i de endelige vilkår.
(27) En harmonisering af de oplysninger, der skal indgå i prospektet, bør yde ensartet investorbeskyttelse
på EU-plan. For at sætte investorer i stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning bør disse op-
lysninger være tilstrækkelige og objektive samt affattet og fremlagt i en let analyserbar, koncis og forståe-
lig form. De oplysninger, der medtages i prospektet, bør tilpasses prospekttypen, udstederens karakteri-
284
stika og forhold, værdipapirernes klasse og hvorvidt de investorer, som udbuddet er rettet til, udelukkende
er kvalificerede investorer. Et prospekt bør ikke indeholde oplysninger, der ikke er væsentlige eller speci-
fikke for den pågældende udsteder og de pågældende værdipapirer, da dette kunne sløre de oplysninger,
der er relevante for investeringsbeslutningen, og således underminere investorbeskyttelsen.
(28) Prospektresuméet bør være en nyttig informationskilde for investorer, navnlig private investorer. Det
bør være en selvstændig del af prospektet med fokus på de nøgleoplysninger, som investorer har brug for
til at kunne beslutte, hvilke udbud og optagelser til handel af værdipapirer de ønsker at undersøge nærme-
re ved at gennemgå prospektet som helhed for at træffe deres beslutning. Sådanne nøgleoplysninger bør
indeholde de væsentligste karakteristika ved og risici forbundet med udstederen, eventuelle garanter samt
de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel på et reguleret marked. Udbuddets generelle vilkår
og betingelser bør ligeledes anføres.
(29) De risikofaktorer, der anføres i resuméet, bør være begrænset til de specifikke risici, der efter ud-
stederens opfattelse er mest relevante for investoren, når investoren træffer en investeringsbeslutning. Be-
skrivelsen af risikofaktorerne i resuméet bør være relevant for det konkrete udbud og bør udelukkende
udarbejdes til gavn for investorer og hverken indeholde generelle erklæringer om investeringsrisici eller
begrænse ansvaret for udsteder, udbyder eller personer, der handler på deres vegne. De pågældende risi-
kofaktorer bør, hvor det er relevant, fremhæve de risici, navnlig for private investorer, der er ved værdipa-
pirer udstedt kreditinstitutter, som er omfattet af bail-in i henhold til direktiv 2014/59/EU.
(30) Prospektresuméet bør være kort, enkelt og letforståeligt for investorerne. Resuméet bør affattes i et
almindeligt, ikketeknisk sprog, således at oplysningerne præsenteres på en lettilgængelig måde. Der bør
ikke blot være tale om en række uddrag fra prospektet. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en maksimal
længde for resuméet for at sikre, at investorerne ikke afholder sig fra at læse det, og for at tilskynde udste-
derne til at udvælge de oplysninger, som er væsentlige for investorerne. Under visse omstændigheder,
som er fastsat i denne forordning, bør resuméets maksimale længde øges.
(31) For at sikre, at prospektresuméet har en ensartet struktur, bør det opdeles i hoved- og underoverskrif-
ter med vejledende indhold, som udstederen bør udfylde med korte, fortællende beskrivelser, herunder
med angivelse af tal, når det er relevant. Udstederne bør selv kunne udvælge de oplysninger, der efter
deres opfattelse er væsentlige og relevante, så længe oplysningerne fremlægges på en rimelig og afbalan-
ceret måde.
(32) Prospektresuméet bør i videst muligt omfang udformes efter det dokument med central information,
der skal udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/20148). Hvis
værdipapirerne er omfattet af både nærværende forordning og forordning (EU) nr. 1286/2014, ville fuld
genanvendelse af indholdet af dokumentet med central information i resuméet minimere udstedernes
overholdelsesomkostninger og administrative byrder, og nærværende forordning letter derfor sådan gen-
anvendelse. Kravet om udarbejdelse af et resumé bør imidlertid ikke opgives, når der er behov for et do-
kument med central information, da dette dokument ikke indeholder nøgleoplysninger om udstederen og
udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked af de pågældende værdipapi-
rer.
(33) Der bør ikke påhvile nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet,
herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, unøjagtigt eller uoverensstemmen-
de med de relevante dele af prospektet, eller ikke, når det læses sammen med prospektets øvrige dele,
indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de
pågældende værdipapirer. Resuméet bør indeholde en klar advarsel herom.
285
(34) Udstedere, der gentagne gange rejser kapital på kapitalmarkederne, bør have mulighed for at anven-
de særlige formater for registreringsdokumenter og prospekter samt særlige indgivelses- og godkendelses-
procedurer, således at de får større fleksibilitet og kan gribe mulighederne på markedet. Disse formater og
procedurer bør under alle omstændigheder være valgfri og efter udstedernes valg.
(35) Udstederne bør have mulighed for at udarbejde et prospekt i form af et basisprospekt i forbindelse
med alle værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder de, der udstedes løbende eller gentagne gange
eller som led i et udbudsprogram.
(36) Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at de endelige vilkår i basisprospekter udelukkende bør indehol-
de oplysninger vedrørende værdipapirnoten, der er specifikke for den enkelte udstedelse, og som kun kan
fastslås i forbindelse med hver enkelt udstedelse. Sådanne oplysninger kan for eksempel indeholde det
internationale identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN), pris ved udstedelse, udløbsdato, eventuel
kupon, udnyttelsesdato, udnyttelseskurs, indfrielseskurs samt andre betingelser, der ikke er kendt i forbin-
delse med udarbejdelsen af basisprospektet. Hvis de endelige vilkår ikke indgår i basisprospektet, bør de
ikke skulle godkendes af den kompetente myndighed, men kun indgives til denne. Andre nye oplysninger,
der kan påvirke vurderingen af udstederen og af værdipapirerne, bør være medtages et tillæg til basispro-
spektet. Hverken de endelige vilkår eller et tillæg bør anvendes til at medtage en type værdipapirer, som
ikke er beskrevet i basisprospektet i forvejen.
(37) I forbindelse med et basisprospekt bør udstederen kun udarbejde et resumé for den enkelte udstedelse
for at reducere de administrative byrder og gøre dokumentet mere læsevenligt for investorerne. Dette ud-
stedelsesspecifikke resumé bør vedlægges som bilag til de endelige vilkår og bør kun godkendes af den
kompetente myndighed, hvis de endelige vilkår indgår i basisprospektet eller i et tillæg hertil.
(38) For at gøre basisprospektet mere fleksibelt og omkostningseffektivt bør en udsteder have mulighed
for at udarbejde et basisprospekt som særskilte dokumenter.
(39) Løbende udstedere bør tilskyndes til at udarbejde deres prospekter som særskilte dokumenter, da det-
te kan reducere deres omkostninger til overholdelse af denne forordning og sætte dem i stand til at reagere
hurtigt på markedsmuligheder. Udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked
eller en MHF, bør således have mulighed for, men ikke pligt til, at hvert regnskabsår at udarbejde og of-
fentliggøre et universelt registreringsdokument med juridiske, forretningsmæssige og finansielle oplys-
ninger samt regnskabs- og aktionæroplysninger og en beskrivelse af udstederen det pågældende regn-
skabsår. På betingelse af, at udstederen opfylder kriterierne i denne forordning, bør udstederen anses for
at være en løbende udsteder fra det tidspunkt, hvor udstederen forelægger det universelle registreringsdo-
kument til godkendelse hos den kompetente myndighed. Udarbejdelsen af et universelt registreringsdoku-
ment bør give udstederen mulighed for at holde oplysningerne ajourført og at udarbejde et prospekt, når
markedsvilkårene bliver gunstige for et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til han-
del på et reguleret marked, ved at tilføje en værdipapirnote og et resumé. Det universelle registreringsdo-
kument bør tjene flere formål, for så vidt som indholdet bør være det samme, uanset om udstederen efter-
følgende anvender det i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til
handel på et reguleret marked af værdipapirer, der er kapitalandele, eller af værdipapirer, der ikke er kapi-
talandele. Oplysningskravene til det universelle registreringsdokument bør derfor baseres på oplysnings-
kravene til værdipapirer, der er kapitalandele. Det universelle registreringsdokument bør tjene som refe-
rencekilde vedrørende udstederen og sikre investorer og analytikere de nødvendige minimumoplysninger
til at foretage en informeret bedømmelse af selskabets forretningsaktiviteter, finansielle stilling, indtje-
ning og forventede udvikling samt ledelses- og ejerstruktur.
286
(40) En udsteder, der har indgivet og fået et universelt registreringsdokument godkendt i to år i træk, kan
betragtes som velkendt af den kompetente myndighed. Alle efterfølgende universelle registreringsdoku-
menter og eventuelle ændringer heraf bør derfor kunne indgives uden forudgående godkendelse og kon-
trolleres efterfølgende af den kompetente myndighed, hvis den pågældende kompetente myndighed finder
det nødvendigt. Den enkelte kompetente myndighed bør bestemme hyppigheden af denne kontrol under
hensyntagen til f.eks. myndighedens vurdering af udstederens risici, kvaliteten af udstederens tidligere
fremlæggelser af oplysninger eller til, hvor lang tid der er gået siden den sidste kontrol af et indgivet uni-
verselt registreringsdokument.
(41) Så længe det ikke er blevet en integreret del af et godkendt prospekt, bør det være muligt at ændre
det universelle registreringsdokument, enten frivilligt af udstederen — f.eks. i forbindelse med en væsent-
lig ændring af udstederens organisation eller finansielle situation — eller på den kompetente myndigheds
anmodning i forbindelse med en kontrol efter indgivelsen, hvor myndigheden finder, at standarderne for
fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng ikke er opfyldt. Sådanne ændringer bør offentliggøres i
henhold til samme ordninger som dem, der gælder for det universelle registreringsdokument. Navnlig bør
udstederen, når den kompetente myndighed identificerer en væsentlig undladelse, fejl eller unøjagtighed,
ændre sit universelle registreringsdokument og offentliggøre ændringen uden unødig forsinkelse. Da der
hverken er tale om et udbud til offentligheden eller om optagelse af værdipapirer til handel, bør procedu-
ren for ændring af et universelt registreringsdokument være forskellig fra proceduren for udarbejdelse af
tillæg til prospektet, der kun bør anvendes efter prospektets godkendelse.
(42) Når en udsteder udarbejder et prospekt som særskilte dokumenter, bør alle prospektets integrerede
dele være undergivet godkendelse, herunder, hvor det er relevant, det universelle registreringsdokument
og eventuelle ændringer heraf, hvis dokumenterne tidligere er blevet indgivet til den kompetente myndig-
hed, men ikke er blevet godkendt. Ændringer af det universelle registreringsdokument bør ikke skulle
godkendes af den kompetente myndighed ved indgivelsen, men bør først godkendes, når alle prospektets
integrerede dele indgives til godkendelse.
(43) For at fremskynde prospektudarbejdelsesprocessen og lette adgangen til kapitalmarkeder på en om-
kostningseffektiv måde bør løbende udstedere, der udarbejder et universelt registreringsdokument, kunne
drage fordel af en hurtigere godkendelsesproces, da prospektets hoveddokument allerede enten er god-
kendt eller til rådighed for den kompetente myndigheds kontrol. Fristen for godkendelse af prospektet bør
derfor forkortes, når registreringsdokumentet er et universelt registreringsdokument.
(44) Løbende udstedere bør have mulighed for at anvende et universelt registreringsdokument og eventu-
elle ændringer heraf som en integreret del af et basisprospekt. Hvis en løbende udsteder har ret til at udar-
bejde et EU-vækstprospekt, et forenklet prospekt efter den forenklede oplysningsordning for sekundære
udstedelser eller et engrosprospekt for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, bør den pågældende udste-
der kunne anvende sit universelle registreringsdokument og eventuelle ændringer heraf som en integreret
del af ethvert sådant prospekt i stedet for det specifikke registreringsdokument, der kræves i henhold til
disse oplysningsordninger.
(45) Hvis en udsteder overholder procedurerne for indgivelse, udbredelse og opbevaring af regulerede op-
lysninger og overholder fristerne i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF9),
bør udstederen have mulighed for at offentliggøre de års- og halvårsrapporter, der skal offentliggøres efter
direktiv 2004/109/EF, som en del af det universelle registreringsdokument, medmindre udstederens vært-
land er et andet med henblik på denne forordning og direktiv 2004/109/EF, og medmindre det sprog, som
det universelle registreringsdokument er affattet på, ikke opfylder betingelserne i artikel 20 i direktiv
2004/109/EF. Dette bør lette de administrative byrder, der er forbundet med indgivelse flere steder, uden
287
at det berører de oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, eller tilsynet med disse rapporter i
henhold til direktiv 2004/109/EF.
(46) For at undgå investeringsbeslutninger baseret på forældede oplysninger bør der fastlægges en tydelig
gyldighedsfrist for prospektet. For at forbedre retssikkerheden bør prospektet være gyldigt fra tidspunktet
for dets godkendelse, hvilket er et tidspunkt, som let kan kontrolleres af den kompetente myndighed. Et
udbud af værdipapirer til offentligheden på grundlag af et basisprospekt bør kun videreføres efter udløbet
af basisprospektets gyldighedsperiode, hvis et efterfølgende basisprospekt er godkendt og offentliggjort
før udløbet af denne gyldighedsperiode og dækker det videreførte udbud.
(47) Oplysninger i et prospekt om beskatning af indtægter fra værdipapirerne kan i sagens natur kun være
generiske og af begrænset informationsværdi for den enkelte investor. Da sådanne oplysninger ikke kun
skal dække det land, hvor udsteder har sit registrerede hjemsted, men også de lande, hvor værdipapirerne
udbydes eller søges optaget til handel på et reguleret marked ved hjælp af emittentpasset, er de omkost-
ningstunge at tilvejebringe og kan vanskeliggøre grænseoverskridende udbud. Et prospekt bør derfor kun
indeholde en advarsel om, at skattelovgivningen i investorens medlemsstat og i den medlemsstat, hvor
udsteder har sit hjemsted, eventuelt kan have indvirkning på indtægterne fra værdipapirerne. Prospektet
bør imidlertid stadig indeholde relevante oplysninger om beskatning, hvis den foreslåede investering in-
debærer en specifik beskatningsordning, f.eks. i forbindelse med investeringer i værdipapirer, hvor inve-
storer begunstiges skattemæssigt.
(48) Når en klasse af værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, får investorerne løbende
oplysninger fra udstederen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/201410)
og direktiv 2004/109/EF. Behovet for et fuldstændigt prospekt er derfor mindre presserende i forbindelse
med en sådan udsteders efterfølgende udbud til offentligheden eller optagelser til handel på et reguleret
marked. Der bør derfor være et særskilt, forenklet prospekt til rådighed, som kan anvendes ved sekundære
udstedelser, og kravene til prospektets indhold bør lempes i forhold til den normale ordning under hen-
syntagen til de allerede offentliggjorte oplysninger. Investorerne har dog stadig behov for konsoliderede
og velstrukturerede oplysninger, især når disse oplysninger ikke kræves offentliggjort løbende i henhold
til forordning (EU) nr. 596/2014 og direktiv 2004/109/EF.
(49) Den forenklede oplysningsordning for sekundære udstedelser bør være til rådighed for udbud til of-
fentligheden fra udstedere, hvis værdipapirer handles på SMV-vækstmarkeder, da operatørerne på disse
markeder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU11) er underlagt et krav om at
fastlægge og anvende regler, der sikrer, at der løbende videregives tilstrækkelige oplysninger.
(50) Den forenklede oplysningsordning for sekundære udstedelser bør kun være til rådighed efter udløbet
af en minimumsperiode efter den første optagelse af en udsteders klasse af værdipapirer til handel på et
reguleret marked eller et SMV-vækstmarked. En forsinkelse på 18 måneder bør sikre, at udstederen
mindst én gang har opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre en årsrapport i henhold til direktiv
2004/109/EF eller reglerne for en markedsoperatør på et SMV-vækstmarked.
(51) Et af de centrale mål for kapitalmarkedsunionen er at lette adgangen til finansiering på kapitalmarke-
der for SMV᾽er i Unionen. Det er hensigtsmæssigt at udvide definitionen af SMV᾽er til også at omfatte
SMV᾽er som defineret i direktiv 2014/65/EU for at sikre konsistens mellem denne forordning og direktiv
2014/65/EU. Da SMV᾽er normalt har behov for at rejse relativt mindre beløb end andre udstedere, kan
omkostningerne til udarbejdelse af et standardprospekt være uforholdsmæssigt høje og eventuelt afholde
dem fra at udbyde deres værdipapirer til offentligheden. På grund af deres størrelse og potentielt kortere
levetid kan der samtidig være en specifik investeringsrisiko forbundet med SMV᾽er sammenlignet med
større udstedere, og de bør videregive tilstrækkelige oplysninger til, at investorerne kan træffe deres inve-
288
steringsbeslutning. For at tilskynde SMV᾽er til at søge finansiering via kapitalmarkederne bør denne for-
ordning også sikre, at der tages særligt hensyn til SMV-vækstmarkeder, som er et lovende instrument, der
giver mindre selskaber i vækst mulighed for at rejse kapital. Sådanne markedspladsers succes afhænger
dog af deres evne til at imødekomme de finansieringsbehov, som SMV᾽er i vækst har. Tilsvarende vil
visse selskaber, der udbyder værdipapirer til offentligheden med en samlet værdi i Unionen på højst 20
000 000 EUR, have gavn af lettere adgang til kapitalmarkedsfinansiering for at kunne vokse og bør have
mulighed for at rejse midler, uden at omkostningerne herved bliver uforholdsmæssigt høje. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at der med denne forordning indføres en særskilt proportional ordning med et EU-
vækstprospekt, som er til rådighed for sådanne selskaber. Der bør skabes den rette balance mellem om-
kostningseffektiv adgang til finansielle markeder og investorbeskyttelse ved tilpasningen af indholdet af
et EU-vækstprospekt. Som det er tilfældet også for andre typer prospekter, der er omfattet af denne for-
ordning, bør et EU-vækstprospekt efter godkendelse være omfattet af pasordningen i denne forordning og
bør derfor være gyldigt til ethvert udbud af værdipapirer til offentligheden i hele Unionen.
(52) De mere begrænsede oplysninger, som skal være indeholdt i EU-vækstprospekter, bør tilpasses, såle-
des at der er fokus på oplysninger, der er væsentlige og relevante i forbindelse med investering i de ud-
budte værdipapirer, og på behovet for at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem selskabets størrelse og
finansieringsbehov på den ene side og prospektudarbejdelsesomkostningerne på den anden side.
(53) Den proportionale oplysningsordning for EU-vækstprospekter bør ikke kunne anvendes, hvis et sel-
skab allerede har værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder, så investorer på regulere-
de markeder har tillid til, at de udstedere, hvis værdipapirer de investerer i, er omfattet af et enkelt sæt
oplysningsregler. Der bør derfor ikke være to forskellige sæt oplysningskrav på regulerede markeder af-
hængigt af udstederens størrelse.
(54) Det primære formål med at inkludere risikofaktorer i et prospekt er at sikre, at investorerne foretager
en velbegrundet vurdering af disse risici og således træffer investeringsbeslutninger med fuldt kendskab
til de faktiske forhold. Risikofaktorerne bør derfor være begrænset til de risici, der er væsentlige og speci-
fikke for udstederen og dennes værdipapirer, og som underbygges af indholdet i prospektet. Et prospekt
bør ikke indeholde risikofaktorer, der er generiske og kun tjener som ansvarsfraskrivelser, da disse vil
kunne sløre mere specifikke risikofaktorer, som investorerne bør være opmærksom på, og således betyde,
at oplysningerne i prospektet ikke fremlægges i en let analyserbar, koncis og forståelig form. Blandt andet
kan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold også udgøre specifikke og væsentlige risici for ud-
stederen og dennes værdipapirer og bør i så fald oplyses. For at hjælpe investorerne med at identificere de
væsentligste risici bør udstederen give en passende beskrivelse af og anføre hver enkelt risikofaktor i pro-
spektet. Et begrænset antal risikofaktorer udvalgt af udstederen bør inkluderes i resuméet.
(55) En markedspraksis, som indebærer, at et godkendt prospekt ikke omfatter den endelige udbudspris
og/eller antallet af værdipapirer, der udbydes til offentligheden, enten angivet som antallet af værdipapirer
eller som en samlet nominel værdi, bør kunne accepteres, hvis det ikke er muligt at medtage en sådan
udbudspris og/eller et sådant antal i prospektet, forudsat at der i så fald ydes investorbeskyttelse. Investo-
rerne bør enten have en tilbagetrækningsret, når den endelige udbudspris eller det endelige antal af værdi-
papirer kendes, eller også bør det fremgå af prospektet, hvilken pris investorerne højst vil skulle betale for
værdipapirerne, eller hvor mange værdipapirer der højst udstedes, eller efter hvilke værdiansættelsesme-
toder og -kriterier og/eller betingelser værdipapirernes pris vil blive fastsat, og det bør indeholde en for-
klaring af de anvendte værdiansættelsesmetoder, såsom diskonteringsmetoden, en peergruppeanalyse eller
enhver anden almindeligt anerkendt værdiansættelsesmetode. Værdiansættelsesmetoderne og -kriterierne
bør være tilstrækkeligt præcise til, at prisen bliver forudsigelig, og til at sikre et investorbeskyttelsesni-
veau, der svarer til at oplyse den maksimale udbudspris. I den forbindelse ville en simpel henvisning til
289
metoden bookbuilding ikke være acceptabel som værdiansættelsesmetode eller -kriterium, hvis der ikke
er angivet nogen maksimumpris i prospektet.
(56) Det bør under visse omstændigheder tillades, at følsomme oplysninger udelades af prospektet eller
integrerede dele heraf gennem en dispensation givet af den kompetente myndighed for dermed at undgå
situationer med betydelig skade for en udsteder.
(57) Medlemsstaterne offentliggør omfattende oplysninger om deres finansielle situation, som i alminde-
lighed er tilgængelige for offentligheden. Hvis en medlemsstat garanterer et udbud af værdipapirer, bør
det derfor ikke være nødvendigt at angive sådanne oplysninger i prospektet.
(58) Uden at det går ud over investorbeskyttelsen, vil det kunne lette prospektudarbejdelsen og mindske
omkostningerne for udstederne, hvis udstederne får mulighed for at integrere oplysninger i et prospekt
ved at henvise til dokumenter indeholdende de oplysninger, der skal indgå i prospektet, på den betingelse
at de pågældende dokumenter er blevet offentliggjort elektronisk. Målet om at forenkle og mindske udgif-
terne ved at udarbejde prospekter bør dog ikke opnås på bekostning af de øvrige interesser, som skal be-
skyttes af prospektet, herunder oplysningers tilgængelighed. Det sprog, som de oplysninger, der integre-
res ved henvisning, gives på, bør følge sprogordningen for prospekter. Oplysninger, der integreres ved
henvisning, bør kunne omfatte historiske oplysninger. Hvis sådanne oplysninger ikke længere er relevante
som følge af væsentlige ændringer, bør dette dog klart angives i prospektet, og de opdaterede oplysninger
bør også fremgå.
(59) Alle regulerede oplysninger som defineret i artikel 2, stk. 1, litra k), i direktiv 2004/109/EF bør kun-
ne integreres ved henvisning i et prospekt. Udstedere, hvis værdipapirer handles på en MHF, og udstede-
re, der er fritaget fra at offentliggøre års- og halvårsrapporter i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direk-
tiv 2004/109/EF, bør ligeledes kunne integrere alle eller dele af deres årsregnskaber og delårsregnskaber,
revisionsberetninger, regnskaber, ledelsesberetninger eller redegørelser for virksomhedsledelse ved hen-
visning i et prospekt, forudsat at de er offentliggjort elektronisk.
(60) Det er ikke alle udstedere, som har adgang til tilstrækkelige oplysninger og vejledning om kontrol-
og godkendelsesprocessen og om de nødvendige skridt, der skal tages for at få et prospekt godkendt, da
medlemsstaternes kompetente myndigheder har forskellige tilgange. Denne forordning bør eliminere dis-
se forskelle ved at harmonisere kriterierne for kontrol af prospektet og harmonisere reglerne for de kom-
petente myndigheders godkendelsesprocesser ved at strømline dem. Det er vigtigt at sikre, at alle kompe-
tente myndigheder har en konvergent tilgang ved kontrollen af, om oplysningerne i prospektet er fuld-
stændige, sammenhængende og forståelige, under hensyntagen til behovet for en proportional tilgang ved
kontrol af prospekter baseret på udstederens forhold og på forholdene omkring udstedelsen. Vejledning i
at ansøge om godkendelse af et prospekt bør være offentligt tilgængelig på de kompetente myndigheders
websteder. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bør spille en central rolle
med hnsyn til at fremme tilsynskonvergens på dette område ved at gøre brug af sine beføjelser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201012). ESMA bør navnlig gennemføre
peerevalueringer af de kompetente myndigheders aktiviteter i henhold til nærværende forordning inden
for en rimelig tidsfrist forud for revisionen af nærværende forordning og i overensstemmelse med forord-
ning (EU) nr. 1095/2010.
(61) For at lette adgang til medlemsstaternes markeder er det vigtigt, at de gebyrer, som de kompetente
myndigheder opkræver for godkendelsen og indgivelsen af prospekter og tilknyttede dokumenter, er ri-
melige, forholdsmæssige og offentligt tilgængelige.
(62) Da internettet sikrer let adgang til oplysninger og for at sikre investorerne bedre adgang, bør god-
kendte prospekter altid offentliggøres elektronisk. Prospektet bør offentliggøres i et særligt afsnit på web-
290
stedet for udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret
marked, eller i givet fald på webstedet for de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapi-
rerne, herunder betalingsformidlere, eller på webstedet for det regulerede marked, hvor der søges om op-
tagelse til handel indgives, eller for operatøren af MHF᾽en.
(63) Alle godkendte prospekter eller alternativt en liste over disse prospekter med links til de relevante
websteders særskilte afsnit bør offentliggøres på webstedet for den kompetente myndighed i udstederens
hjemland, og det enkelte prospekt bør af den kompetente myndighed videregives til ESMA sammen med
de relevante klassificeringsoplysninger. ESMA bør oprette en central mekanisme til opbevaring af pro-
spekter med gratis adgang for offentligheden og passende søgeværktøjer. For at sikre, at investorer har
adgang til pålidelige oplysninger, der kan bruges og analyseres rettidigt og effektivt, bør visse oplysnin-
ger i prospekterne, såsom værdipapirers ISIN᾽er og udstederes, udbyderes og garanters identifikationsko-
de for juridiske enheder (»LEI-kode«), være maskinlæsbare, herunder når der gøres brug af metadata.
Prospekter bør forblive offentligt tilgængelige i mindst ti år efter offentliggørelsen for at sikre, at de er
offentligt tilgængelige lige så længe som de i direktiv 2004/109/EF omhandlede års- og halvårsrapprter.
Investorerne bør altid på anmodning kunne få prospekter udleveret gratis på et varigt medium. Hvis en
potentiel investor specifikt anmoder om et papireksemplar, bør den pågældende investor kunne modtage
en trykt udgave af prospektet. Dette medfører dog ikke noget krav om, at udstederen, udbyderen, den per-
son, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller den finansielle formidler opbevarer
trykte eksemplarer af prospektet for at imødekomme sådanne eventuelle anmodninger.
(64) For at undgå at underminere offentlighedens tillid og skade velfungerende finansielle markeder er
det også nødvendigt at harmonisere reglerne for annoncering. En fair og korrekt annoncering, som er i
overensstemmelse med prospektets indhold, er af største betydning for beskyttelsen af investorerne, her-
under private investorer. Uden at det berører pasordningen i denne forordning, er tilsynet med sådan an-
noncering en integreret del af de kompetente myndigheders opgaver. Denne forordnings krav til annonce-
ring bør ikke berøre andre relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig vedrørende forbrugerbeskyttelse
og urimelig handelspraksis.
(65) Enhver væsentlig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed, der kunne influere på vurderingen af in-
vesteringen, og som indtræffer efter prospektets offentliggørelse, men inden udbuddets endelige afslut-
ning eller handelens start på et reguleret marked, bør kunne vurderes ordentligt af investorerne og kræver
derfor, at der uden unødig forsinkelse godkendes og udsendes et tillæg til prospektet.
(66) For at forbedre retssikkerheden bør de respektive frister for udstederens offentliggørelse af et tillæg
til prospektet og for investorernes udøvelse af deres ret til at trække deres accept af udbuddet tilbage efter
tillæggets offentliggørelse præciseres. På den ene side bør forpligtelsen til at supplere et prospekt gælde,
hvis den væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed opstår inden udbudsperiodens udløb eller
påbegyndelsen af handelen med sådanne værdipapirer på et reguleret marked, hvad end der sker sidst. På
den anden side bør retten til at trække en accept tilbage kun gælde, når prospektet vedrører et udbud af
værdipapirer til offentligheden, og den væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed indtraf eller
blev konstateret inden udbudsperiodens udløb og værdipapiroverdragelsen. Tilbagetrækningsretten bør
derfor være forbundet med tidspunktet for den væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed, der
foranlediger et tillæg, og bør gælder under forudsætning af, at denne udløsende begivenhed er sket, mens
udbuddet er åbent, og inden værdipapirerne overdrages. Den tilbagetrækningsret, som investorer indrøm-
mes på grund af en væsentlig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed, der indtraf eller konstateredes i
løbet af et prospekts gyldighedsperiode, berøres ikke af det forhold, at det tilhørende tillæg offentliggøres
efter udløbet af det pågældende prospekts gyldighedsperiode. I det konkrete tilfælde, at et udbud videre-
føres under to på hinanden følgende basisprospekter, fjerner det forhold, at udstederen er ved at få god-
kendt et efterfølgende basisprospekt, ikke forpligtelsen til at supplere det tidligere basisprospekt indtil ud-
291
løbet af dets gyldighed og indrømme de dermed forbundne tilbagetrækningsrettigheder. For at forbedre
retssikkerheden bør tillægget til prospektet præcisere, hvornår tilbagetrækningsretten ophører. Finansielle
formidlere bør oplyse investorer om deres rettigheder og lette proceduren, når investorer benytter sig af
deres ret til at trække deres accept tilbage.
(67) Udstederens forpligtelse til at oversætte hele prospektet til alle relevante officielle sprog bremser
grænseoverskridende udbud eller handel flere steder. For at lette grænseoverskridende udbud bør kun re-
suméet være tilgængeligt på det officielle sprog eller mindst et af de officielle sprog i værtslandet eller på
et andet sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.
(68) Værtslandets kompetente myndighed bør være berettiget til at få tilsendt et certifikat fra hjemlandets
kompetente myndighed, hvoraf det fremgår, at prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med denne
forordning. Hjemlandets kompetente myndighed bør ligeledes give udstederen eller den person, der er an-
svarlig for udarbejdelsen af prospektet, meddelelse om det prospektgodkendelsescertifikat, der er sendt til
værtslandet, for at give udstederen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af prospektet, sik-
kerhed for, om og hvornår der rent faktisk er givet meddelelse. Enhver overførsel af dokumenter mellem
kompetente myndigheder med henblik på meddelelse bør ske via en meddelelsesportal, som oprettes af
ESMA.
(69) I de tilfælde, hvor denne forordning giver en udsteder mulighed for at vælge hjemland med henblik
på prospektgodkendelse, bør det sikres, at den pågældende udsteder kan benytte et registreringsdokument
eller et universelt registreringsdokument, som allerede er godkendt af den kompetente myndighed i en an-
den medlemsstat som en integreret del af sit prospekt. Der bør derfor indføres en indbyrdes meddelelses-
ordning mellem de kompetente myndigheder for at sikre, at sådanne registreringsdokumenter eller uni-
verselle registreringsdokumenter ikke kontrolleres eller godkendes af den kompetente myndighed, som
godkender prospektet, og at de kompetente myndigheder kun er ansvarlige for den integrerede del af pro-
spektet, som de har godkendt, herunder i tilfælde af at der efterfølgende udarbejdes et tillæg.
(70) For at sikre, at denne forordnings formål nås fuldt ud, bør anvendelsesområdet også omfatte værdipa-
pirer, som udstedes af udstedere, der er underlagt tredjelandes regler. Med henblik på at sikre udveksling
af oplysninger og samarbejde med myndigheder i tredjelande med hensyn til effektiv håndhævelse af den-
ne forordning, bør de kompetente myndigheder indgå samarbejdsordninger med de tilsvarende myndighe-
der i tredjelande. Enhver overførsel af personoplysninger, der sker på grundlag af disse ordninger, bør
være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67913) og med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200114).
(71) Mange forskellige slags kompetente myndigheder i medlemsstaterne med forskellige ansvarsområder
kan eventuelt skabe unødvendige omkostninger og overlappende ansvar, uden at det giver yderligere for-
dele. Der bør i hver medlemsstat udpeges én enkelt kompetent myndighed, som skal godkende prospekter
og have ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af denne forordning. Denne kompetente myndighed
bør være af administrativ karakter og sikret uafhængighed af økonomiske aktører, samtidig med at inte-
ressekonflikter undgås. Udpegelsen af en kompetent myndighed for godkendelse af prospekter bør ikke
udelukke samarbejde mellem den kompetente myndighed og tredjeparter, såsom bank- og forsikringsre-
guleringsmyndigheder eller noteringsmyndigheder, med henblik på at sikre effektiv kontrol og godken-
delse af prospekter til gavn for såvel udstedere, investorer og markedsdeltagere som selve markederne.
Den kompetente myndigheds uddelegering af opgaver til tredjeparter bør kun tillades, hvor uddelegerin-
gen vedrører offentliggørelsen af godkendte prospekter.
(72) Det vil sikre effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har effektive værktø-
jer og stærke beføjelser og ressourcer. Denne forordning bør derfor navnlig fastsatte et minimumssæt af
292
tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør tillægges i
overensstemmelse med national ret. Disse beføjelser bør, hvor national ret kræver det, udøves ved begæ-
ring til de kompetente judicielle myndigheder. Når de kompetente myndigheder og ESMA udøver deres
beføjelser i henhold til denne forordning, bør de handle objektivt og uvildigt og træffe uafhængige beslut-
ninger.
(73) Med henblik på at afsløre overtrædelser af denne forordning er det nødvendigt, at de kompetente
myndigheder har mulighed for at få adgang til lokaler med undtagelse af fysiske personers private boliger
for at beslaglægge dokumenter. Adgang til sådanne lokaler er nødvendig, når der er rimelig mistanke om,
at der findes dokumenter og andre oplysninger, som vedrører genstanden for en kontrol eller undersøgel-
se, og som eventuelt kan være relevant som bevis for overtrædelse af denne forordning. Desuden er ad-
gang til sådanne lokaler nødvendig, når den person, over for hvem der er anmodet om oplysninger, undla-
der at efterkomme anmodningen, eller hvor der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, hvis den
blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at de dokumenter eller oplysninger, som anmodningen
om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort.
(74) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af sankti-
onsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser og for at sikre, at kravene i denne forordning op-
fyldes, er det vigtigt, at medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at overtrædelser af denne
forordning er underlagt passende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger. Dis-
se sanktioner og foranstaltninger bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
afskrækkende virkning samt sikre en fælles tilgang i medlemsstaterne og en afskrækkende virkning. Den-
ne forordning bør ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at indføre strengere administrative
sanktioner.
(75) For at sikre, at de kompetente myndigheders afgørelser, der pålægger administrative sanktioner eller
andre administrative foranstaltninger, har afskrækkende virkning på offentligheden i almindelighed, bør
de normalt offentliggøres, medmindre den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forord-
ning anser det for nødvendigt at vælge anonym offentliggørelse, at udsætte offentliggørelsen eller ikke at
offentliggøre.
(76) Selv om medlemsstaterne bør have mulighed for at fastlægge regler om administrative og strafferetli-
ge sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at medlemsstaterne fastlægger
regler om administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning, der er undergivet strafferetlige
sanktioner i deres nationale ret senest den 21. juli 2018. I overensstemmelse med national ret er medlems-
staterne ikke forpligtede til at pålægge både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme
overtrædelse, men de bør have mulighed for at gøre det, hvis deres nationale ret giver mulighed herfor.
Opretholdelse af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af denne
forordning bør dog ikke begrænse eller på anden måde berøre de kompetente myndigheders mulighed for
at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i an-
dre medlemsstater med henblik på denne forordning, herunder efter at de pågældende overtrædeler måtte
være henvist til de kompetente judicielle myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.
(77) Informanter kan eventuelt gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på nye oplysninger, som
hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelser af denne forordning. Denne
forordning bør derfor sikre, at der er indført passende ordninger til at gøre det muligt for informanter at
advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller potentielle overtrædelser af denne forordning og til
at beskytte dem mod repressalier.
293
(78) For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres
til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF) for så vidt angår mindstekravene til oplysninger i visse dokumenter, der skal gøres tilgæn-
gelige for offentligheden i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud, en
fusion eller en spaltning, kontrollen, godkendelsen, indgivelsen og gennemgangen af det universelle regi-
streringsdokument og eventuelle ændringer heraf og de betingelser, hvorpå status som løbende udsteder
fortabes, formatet af prospektet, basisprospektet og de endelige vilkår og de specifikke oplysninger, der
skal indgå i prospektet, mindstekravene til oplysninger i det universelle registreringsdokument, de mere
begrænsede oplysninger indeholdt i det forenklede prospekt i forbindelse med sekundære udstedelser og
udstedelser foretaget af SMV᾽er, det mere begrænsede indhold, standardformatet og standardrækkefølgen
i EU-vækstprospektet samt det specifikke resumé heraf, kriterierne for udstederens vurdering og beskri-
velse af risikofaktorer, kontrol og godkendelse af prospekterne og de generelle ækvivalenskriterier for
prospekter udarbejdet af tredjelandsudstedere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører rele-
vante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemfø-
res i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lov-
givning15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksper-
ter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med for-
beredelse af delegerede retsakter.
(79) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til ækvivalen-
sen af tredjelandes regler om prospekter bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træf-
fe afgørelse om sådan ækvivalens. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201116).
(80) Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre passende beskyttelse af investorer
og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA er et organ med højt specialiseret viden, vil det være effektivt og
hensigtsmæssigt, at ESMA får til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder,
der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen.
(81) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udvik-
let af ESMA vedrørende indholdet af og formatet for fremlæggelsen af de vigtigste regnskabsoplysninger,
der skal indgå i resuméet, de tilfælde, hvor det er muligt at udelade visse oplysninger fra prospektet, de
oplysninger, der skal integreres ved henvisning, og yderligere dokumenttyper, der kræves i henhold til
EU-retten, offentliggørelsen af prospektet, de nødvendige oplysninger for klassificering af prospekter i
ESMA᾽s opbevaringsmekanisme, bestemmelserne om annoncering, de situationer, hvor en væsentlig ny
omstændighed, fejl eller unøjagtighed vedrørende oplysningerne i prospektet nødvendiggør, at der offent-
liggøres et tillæg til prospektet, de tekniske ordninger, der er nødvendige for, at ESMA᾽s meddelelses-
portal fungerer, minimumsindholdet i samarbejdsordningerne med tilsynsmyndigheder i tredjelande og de
modeller, der i den forbindelse skal anvendes, samt de oplysninger, der udveksles mellem de kompetente
myndigheder og ESMA som led i opfyldelsen af forpligtelsen til at samarbejde. Kommissionen bør vedta-
ge disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel
290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(82) Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der udviklet af ESMA for så vidt angår standardformularer, -modeller og -procedurer for meddelelse af
godkendelsescertifikatet, prospektet, registreringsdokumentet, det universelle registreringsdokument et
eventuelt tillæg hertil og oversættelsen heraf, tillægget til prospektet og oversættelsen af prospektet og/
eller resuméet samt standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplys-
294
ninger mellem de kompetente myndigheder og procedurer og formularer for udveksling af oplysninger
mellem de kompetente myndigheder og ESMA. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmel-
se med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(83) Kommissionen bør ved udøvelsen af sine delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser efter
denne forordning overholde følgende:
— behovet for at sikre de private investorers og SMV᾽ernes tillid til de finansielle markeder ved at frem-
me en høj gennemsigtighedsstandard på de finansielle markeder
— behovet for at tilpasse oplysningskravene til et prospekt under hensyntagen til udstederens størrelse og
de oplysninger, som udsteder allerede er pålagt at offentliggøre i henhold til direktiv 2004/109/EF og for-
ordning (EU) nr. 596/2014
— behovet for at lette SMV᾽ers adgang til kapitalmarkederne og samtidigt sikre, at investorerne har tillid
til investering i sådanne selskaber
— behovet for at give investorerne en bred vifte af konkurrerende investeringsmuligheder og et oplys-
nings- og beskyttelsesniveau, der er tilpasset omstændighederne
— behovet for at sikre, at reglerne håndhæves konsekvent af uafhængige regulerende myndigheder, sær-
ligt med hensyn til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet
— behovet for et højt gennemsigtighedsniveau og for høring af samtlige markedsdeltagere, Europa-Parla-
mentet og Rådet
— behovet for at fremme innovation på de finansielle markeder, hvis de skal være dynamiske og effekti-
ve
— behovet for at sikre systemisk stabilitet i finanssystemet gennem nøje og reaktiv overvågning af finan-
siel innovation
— betydningen af at mindske omkostningerne ved og øge adgangen til kapital
— behovet for på lang sigt at udligne omkostningerne og fordelene ved de enkelte gennemførelsesforan-
staltninger for alle markedsdeltagere
— behovet for at skabe internationalt konkurrencedygtige finansielle markeder i Unionen uden i øvrigt at
bremse den meget nødvendige udvidelse af internationalt samarbejde
— behovet for at stille samtlige markedsdeltagere på lige fod ved at indføre EU-regler, når det er hen-
sigtsmæssigt
— behovet for at sikre sammenhæng med den øvrige EU-ret på det samme område, da misforhold i op-
lysningsniveau og manglende gennemsigtighed kan bringe markedernes funktion i fare og først og frem-
mest skade forbrugere og småinvestorer.
(84) Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning, såsom udveksling eller vide-
regivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, bør ske i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/679, og enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af ESMA
bør ske i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
295
(85) Kommissionen bør senest den 21. juli 2022 gennemgå anvendelsen af denne forordning og navnlig
vurdere, om oplysningsreglerne for sekundære udstedelser og for EU-vækstprospektet, det universelle re-
gistreringsdokument og prospektresuméet fortsat er hensigtsmæssige i forhold til opfyldelsen af målene
for denne forordning. Rapporten bør navnlig indeholde en analyse af de relevante tal og tendenser vedrø-
rende EU-vækstprospektet og en vurdering af, hvorvidt den nye ordning har den rette balance mellem in-
vestorbeskyttelse og reducering af de administrative byrder for de selskaber, der har ret til at anvende ord-
ningen. Ved gennemgangen bør det også vurderes, om udstedere, navnlig SMV᾽er, kan opnå LEI-koder
og ISIN᾽er til en rimelig pris og inden for et rimeligt tidsrum.
(86) Anvendelsen af kravene i denne forordning bør udskydes, således at der kan vedtages delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter, og således at de kompetente myndigheder og markedsdeltagerne
kan tilpasse sig og lægge planer for anvendelsen af de nye foranstaltninger.
(87) Målene for denne forordning, nemlig at øge investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten og oprette
kapitalmarkedsunionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
forordningens virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmel-
se med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
(88) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes navn-
lig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning bør følgelig for-
tolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(89) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand, anvendelsesområde og fritagelser
1. Denne forordning fastsætter kravene til udarbejdelse, godkendelse og udsendelse af det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked, der er beliggende i eller er aktivt i en medlemsstat.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende former for værdipapirer:
a) andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type
b) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes af en medlemsstat eller en af dennes regionale eller
lokale myndigheder, af offentligretlige internationale organer, som en eller flere medlemsstater er med-
lem af, eller af Den Europæiske Centralbank eller medlemsstaternes centralbanker
c) kapitalandele i medlemsstaternes centralbanker
d) værdipapirer dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra en medlemsstat eller en af dennes re-
gionale eller lokale myndigheder
296
e) værdipapirer, der med henblik på at skaffe den nødvendige finansiering til deres almennyttige mål ud-
stedes af medlemsstaternes statsanerkendte foreninger med juridisk personlighed eller statsanerkendte
foreninger, som ikke arbejder med gevinst for øje
f) ikkefungible kapitalandele, hvis hovedformål er at give ihændehaveren ret til at opholde sig i en lejlig-
hed eller anden form for fast ejendom eller en del heraf, og som ikke kan sælges, uden at denne rettighed
fortabes.
3. Med forbehold af andet afsnit og artikel 4 finder denne forordning ikke anvendelse på udbud til offent-
ligheden af værdipapirer med en samlet værdi i Unionen på mindre end 1 000 000 EUR, som beregnes
over en periode på 12 måneder.
Medlemsstaterne udvider ikke forpligtelsen til udarbejdelse af et prospekt i overensstemmelse med denne
forordning på udbud til offentligheden af de i første afsnit omhandlede værdipapirer. Medlemsstaterne
kan dog i disse tilfælde opstille andre oplysningskrav på nationalt plan, i det omfang sådanne krav ikke
udgør en uforholdsmæssig eller unødvendig byrde.
4. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, jf. artikel 3, stk. 1, gælder ikke for følgende former for
udbud af værdipapirer til offentligheden:
a) udbud af værdipapirer, der udelukkende er rettet til kvalificerede investorer
b) udbud af værdipapirer, der er rettet til færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. medlemsstat,
som ikke er kvalificerede investorer
c) udbud af værdipapirer, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100 000 EUR
d) udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100 000
EUR pr. investor for hvert særskilt udbud
e) aktier udstedt med henblik på ombytning af allerede udstedte aktier af samme klasse, såfremt udstedel-
sen af sådanne nye aktier ikke indebærer en forhøjelse af den udstedte aktiekapital
f) værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud,
såfremt der i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2, gøres et dokument indeholdende op-
lysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen tilgængeligt for offentligheden
g) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion eller spaltning, så-
fremt der i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2, gøres et dokument indeholdende oplys-
ninger om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen tilgængeligt for offentligheden
h) udbytte, der udbetales til eksisterende aktionærer i form af aktier af samme klasse som de udbyttegi-
vende aktier, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og
klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet
i) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere direktører eller ansat-
te af deres arbejdsgiver eller et tilknyttet selskab, såfremt der gives adgang til et dokument indeholdende
oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsagerne til og de nærmere omstændigheder ved
udbuddet eller tildelingen.
j) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af et kreditinstitut,
hvor den samlede aggregerede værdi i Unionen for de udbudte værdipapirer er under 75 000 000 EUR pr.
kreditinstitut beregnet over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer:
297
i) ikke er underordnede, konverterbare eller ombyttelige og
ii) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et afledt
instrument.
5. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, jf. artikel 3, stk. 3, gælder ikke ved optagelse til handel på
et reguleret marked af:
a) værdipapirer, som er fungible med værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regule-
rede marked, forudsat at de over en periode på 12 måneder udgør mindre end 20 % af antallet af værdipa-
pirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked
b) aktier, der udstedes ved konvertering eller ombytning af andre værdipapirer eller som følge af udøvel-
sen af rettigheder i henhold til andre værdipapirer, såfremt de heraf følgende aktier er af samme klasse
som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og forudsat at de heraf
følgende aktier over en periode på 12 måneder udgør mindre end 20 % af antallet af aktier af samme klas-
se, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, jf. dog nærværende stykkes andet
afsnit.
c) værdipapirer, der udstedes af en afviklingsmyndighed ved konvertering eller ombytning af andre vær-
dipapirer, kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver som følge af udøvelsen af en beføjelse
som omhandlet i artikel 53, stk. 2, artikel 59, stk. 2, eller artikel 63, stk. 1 eller 2, i direktiv 2014/59/EU
d) aktier udstedt med henblik på ombytning af aktier af samme klasse, som allerede er optaget til handel
på det samme regulerede marked, såfremt udstedelsen af sådanne nye aktier ikke indebærer en forhøjelse
af den udstedte aktiekapital
e) værdipapirer, der udbydes i forbindelse med en overtagelsestransaktion gennem et ombytningstilbud,
såfremt der i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2, gøres et dokument indeholdende op-
lysninger om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen tilgængeligt for offentligheden
f) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles i forbindelse med en fusion eller spaltning, såfremt
der i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2, gøres et dokument indeholdende oplysninger
om transaktionen og dens konsekvenser for udstederen tilgængeligt for offentligheden
g) aktier, der udbydes, tildeles eller skal tildeles gratis til eksisterende aktionærer, og udbytte, der udbeta-
les i form af aktier af samme klasse som de udbyttegivende aktier, såfremt de nævnte aktier er af samme
klasse som de aktier, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og der gives ad-
gang til et dokument indeholdende oplysninger om aktiernes antal og klasse samt årsagerne til og de nær-
mere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen
h) værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere direktører eller an-
satte af deres arbejdsgiver eller et tilknyttet selskab, forudsat at de nævnte værdipapirer er af samme klas-
se som de værdipapirer, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked, og forudsat at
der gives adgang til et dokument indeholdende oplysninger om værdipapirernes antal og klasse samt årsa-
gerne til og de nærmere omstændigheder ved udbuddet eller tildelingen
i) værdipapirer, der ikke er kapitalandele og udstedes løbende eller ad gentagne gange af et kreditinstitut,
hvor den samlede aggregerede værdi i Unionen for de udbudte værdipapirer er under 75 000 000 EUR pr.
kreditinstitut beregnet over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer:
i) ikke er underordnede, konverterbare eller ombyttelige og
298
ii) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et afledt
instrument.
j) værdipapirer, der allerede er optaget til handel på et andet reguleret marked, på følgende betingelser:
i) at disse værdipapirer eller værdipapirer af samme klasse har været optaget til handel på dette andet re-
gulerede marked i mere end 18 måneder
ii) at optagelsen til handel på dette andet regulerede marked, for så vidt angår værdipapirer, der første
gang blev optaget til handel på et reguleret marked efter den 1. juli 2005, var tilknyttet et prospekt, der
blev godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF
iii) at prospektet for værdipapirer, der første gang blev optaget til notering efter den 30. juni 1983, undta-
gen i tilfælde henhørende under nr. ii), blev godkendt i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv
80/390/EØF17) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF18)
iv) at de faste forpligtelser i forbindelse med handel på dette andet regulerede marked er opfyldt
v) at den person, der anmoder om at få optaget et værdipapir til handel på et reguleret marked under hen-
visning til fritagelsen i litra j), i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2, gør et dokument
tilgængeligt for offentligheden i den medlemsstat, hvor det regulerede marked, som der søges om optagel-
se på, er etableret, hvis indhold er i overensstemmelse med artikel 7, bortset fra at resuméets maksimale
længde, jf. artikel 7, stk. 3, øges med yderligere to A4-sider, og som er udarbejdet på et sprog, der er
accepteret af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det regulerede marked, som der søges
om optagelse på, er etableret, og
vi) det angives i dokumentet omhandlet i nr. v), hvor det seneste prospekt kan rekvireres, og hvor de fi-
nansielle oplysninger, som udstederen har offentliggjort i overensstemmelse med den faste oplysnings-
pligt, findes.
Kravet om, at de heraf følgende aktier over en periode på 12 måneder skal udgøre mindre end 20 % af
antallet af aktier af samme klasse, der allerede er optaget til handel på det samme regulerede marked som
omhandlet i første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a) når et prospekt er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning eller direktiv 2003/71/EF i for-
bindelse med udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked af de værdipa-
pirer, der giver adgang til aktierne
b) når de værdipapirer, der giver adgang til aktierne, blev udstedt inden den 20. juli 2017
c) når aktierne kan klassificeres som egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 26 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/201319), udstedt af et institut som defineret i nævnte forordnings artikel 4,
stk. 1, nr. 3), som følge af konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter udstedt af det pågældende
institut som følge af indtrædelsen af en udløsende hændelse som fastsat i nævnte forordnings artikel 54,
stk. 1, litra a)
d) når aktierne kan klassificeres som anerkendt egenkapital eller anerkendt kernekapital som defineret i
afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF20) og er udstedt ved
konvertering af andre værdipapirer for at opfylde forpligtelsen til at overholde det solvenskapitalkrav eller
det minimumskapitalkrav, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4 og 5, i direktiv 2009/138/EF,
eller det koncernsolvenskrav, der er fastlagt i afsnit III i direktiv 2009/138/EF.
299
6. De fritagelser fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, der er fastsat i stk. 4 og 5, kan kombine-
res med hinanden. Fritagelserne i stk. 5, første afsnit, litra a) og b), må dog ikke kombineres med hinan-
den, hvis dette kunne indebære en øjeblikkelig eller senere optagelse til handel på et reguleret marked
over en periode på 12 måneder af over 20 % af det antal aktier af samme klasse, der allerede er optaget til
handel på det samme regulerede marked, uden at et prospekt er blevet offentliggjort.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
44 med henblik på supplering af denne forordning ved fastlæggelse af mindstekravene til oplysninger i de
dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra f) og g), og stk. 5, første afsnit, litra d) og
e).
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »værdipapirer«: omsættelige værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv
2014/65/EU, med undtagelse af pengemarkedsinstrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i di-
rektiv 2014/65/EU med en løbetid på mindre end 12 måneder
b) »værdipapirer, der er kapitalandele«: aktier og andre omsættelige værdipapirer svarende til aktier i sel-
skaber samt enhver anden form for omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte
værdipapirer som følge af en konvertering eller udøvelse af de dertil knyttede rettigheder, forudsat at
sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de underliggende aktier eller af en enhed,
der tilhører samme koncern som nævnte udsteder
c) »værdipapirer, der ikke er kapitalandele«: alle værdipapirer, der ikke er kapitalandele
d) »udbud af værdipapirer til offentligheden«: henvendelse til personer i enhver form og ved ethvert mid-
del med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer, således at en in-
vestor bliver i stand til at træffe beslutning om køb eller tegning af disse værdipapirer. Denne definition
finder også anvendelse ved placering af værdipapirer gennem finansielle formidlere
e) »kvalificerede investorer«: personer eller enheder, der er opført i bilag II, afsnit I, punkt 1-4, til direktiv
2014/65/EU, og personer eller enheder, der på anmodning behandles som professionelle kunder i henhold
til nævnte bilags afsnit II eller er anerkendt som godkendte modparter i henhold til artikel 30 i direktiv
2014/65/EU, medmindre de har indgået en aftale om at blive behandlet som ikkeprofessionelle kunder i
henhold til nævnte bilags afsnit I, stk. 4. Med henblik på anvendelsen af nærværende litras første punktum
meddeler investeringsselskaber og kreditinstitutter på udstederens anmodning deres kunders klassifikation
til udstederen, forudsat at den relevante databeskyttelseslovgivning er overholdt
f) »små og mellemstore virksomheder« eller »SMV᾽er« enhver af følgende:
i) selskaber, der ifølge de seneste årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber opfylder mindst to af føl-
gende tre kriterier: et gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på mindre end 250, en samlet
balance, der ikke overstiger 43 000 000 EUR, og en årlig nettoomsætning, der ikke overstiger 50 000 000
EUR
ii) små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i direktiv 2014/65/EU
g) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
300
h) »udsteder«: en juridisk enhed, der udsteder eller tilbyder at udstede værdipapirer
i) »udbyder«: en juridisk enhed eller fysisk person, der udbyder værdipapirer til offentligheden
j) »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
k) »annoncering«: henvendelser med begge følgende karakteristika:
i) henvendelsen vedrører et specifikt udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på
et reguleret marked
ii) henvendelsen har specifikt til formål at fremme den potentielle tegning eller anskaffelse af værdipapi-
rer
l) »regulerede oplysninger«: regulerede oplysninger som defineret i artikel 2, stk. 1, litra k), i direktiv
2004/109/EF
m) »hjemland«:
i) for alle udstedere af værdipapirer etableret i Unionen, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlemsstat,
hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemsted
ii) for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og hvis pålydende pr. enhed
beløber sig til mindst 1 000 EUR, samt for så vidt angår udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalan-
dele, og som giver ret til at erhverve omsættelige værdipapirer eller til at modtage et kontant beløb som
følge af, at de konverteres, eller af, at de rettigheder, de giver, udøves, forudsat at udstederen af de værdi-
papirer, der ikke er kapitalandele, ikke er udsteder af de underliggende værdipapirer eller en enhed, der
tilhører samme koncern som sidstnævnte udsteder, den medlemsstat, hvor udstederen har sit vedtægts-
mæssige hjemsted, eller hvor værdipapirerne skulle eller skal optages til handel på et reguleret marked,
eller hvor værdipapirerne udbydes til offentligheden efter valg foretaget af udstederen, udbyderen eller
den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked. Det samme gælder for værdipa-
pirer, der ikke er kapitalandele, og som udstedes i en anden valuta end euroen, forudsat at den mindste
pålydende værdi er næsten lig med 1 000 EUR
iii) for alle udstedere af værdipapirer etableret i tredjelande, der ikke er omhandlet i nr. ii), den medlems-
stat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang, eller hvor den
første anmodning om optagelse til handel på et reguleret marked indgives, efter valg foretaget af udstede-
ren, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, med forbe-
hold af efterfølgende valg foretaget af udstedere etableret i et tredjeland under en af følgende omstændig-
heder:
— hvis hjemlandet ikke var bestemt efter disse udstederes valg
— i henhold til artikel 2, stk. 1, litra i), nr. iii), i direktiv 2004/109/EF
n) »værtsland«: den medlemsstat, hvor der foretages et udbud af værdipapirer til offentligheden eller an-
søges om optagelse til handel på et reguleret marked, når denne er forskellig fra hjemlandet
o) »kompetent myndighed«: den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med
artikel 31, medmindre andet er fastsat i denne forordning
p) »institutter for kollektiv investering bortset fra institutter af den lukkede type«: investeringsfonde og
investeringsselskaber med begge følgende karakteristika:
301
i) de rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en
defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer
ii) deres andele tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte over disse institutters aktiver på ihænde-
havers begæring
q) »andele i et institut for kollektiv investering«: værdipapirer, som udstedes af institutter for kollektiv
investering, og som repræsenterer deltagernes rettigheder i disse institutters aktiver
r) »godkendelse«: det positive udfald af hjemlandets kompetente myndigheds kontrol af, om oplysninger-
ne i prospektet er fuldstændige, sammenhængende og forståelige
s) »basisprospekt«: et prospekt, som er i overensstemmelse med artikel 8 og efter udstederens valg de
endelige vilkår for udbuddet
t) »arbejdsdage«: den relevante kompetente myndigheds arbejdsdage, uden lørdage, søndage og helligda-
ge, som defineret i den nationale ret, der gælder for den pågældende kompetente myndighed
u) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU
v) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF«: en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU
w) »SMV-vækstmarked«: et SMV-vækstmarked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i direktiv
2014/65/EU
x) »tredjelandsudsteder«: en udsteder, der er etableret i et tredjeland
y) »udbudsperiode«: det tidsrum, hvor potentielle investorer kan købe eller tegne de pågældende værdipa-
pirer
z) »varigt medium«: ethvert instrument, der:
i) sætter en kunde i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til den pågældende kunde, på en
måde, der giver mulighed for fremover at tilgå dem igen, og i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt i for-
hold til oplysningernes formål, og
ii) giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger.
Artikel 3
Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt og fritagelse
1. Med forbehold af artikel 1, stk. 4, må værdipapirer først udbydes til offentligheden i Unionen, når der
forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse med denne forordning.
2. Med forbehold af artikel 4 kan en medlemsstat beslutte at fritage udbud af værdipapirer til offentlighe-
den fra forpligtelsen i stk. 1 til at offentliggøre et prospekt, forudsat at:
a) disse udbud ikke er omfattet af kravet om meddelelse efter artikel 25, og
b) den samlede værdi af ethvert sådant udbud i Unionen er mindre end et pengebeløb på 8 000 000 EUR
beregnet over en periode på 12 måneder.
302
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og ESMA, om og hvordan de beslutter at anvende fritagelsen i
henhold til første afsnit, herunder det pengebeløb, under hvilket fritagelsen for udbud i den pågældende
medlemsstat finder anvendelse. De meddeler også Kommissionen og ESMA eventuelle efterfølgende æn-
dringer af dette pengebeløb.
3. Med forbehold af artikel 1, stk. 5, må værdipapirer kun optages til handel på et reguleret marked, der er
beliggende i eller er aktivt i Unionen, når der forinden er offentliggjort et prospekt i overensstemmelse
med denne forordning.
Artikel 4
Frivilligt prospekt
1. Såfremt et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse af værdipapirer til handel på et
reguleret marked ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, jf. artikel 1, stk. 3, eller er
fritaget fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, jf. artikel 1, stk. 4 eller 5, eller artikel 3, stk. 2, har
en udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, ret til fri-
villigt at udarbejde et prospekt i overensstemmelse med denne forordning.
2. Et sådant frivilligt udarbejdet prospekt, der er godkendt af hjemlandets kompetente myndighed som
fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, litra m), er forbundet med de samme rettigheder og forpligtel-
ser som et prospekt, der er påkrævet i henhold til denne forordning, og er omfattet af alle denne forord-
nings bestemmelser under den pågældende kompetente myndigheds tilsyn.
Artikel 5
Efterfølgende videresalg af værdipapirer
1. Ethvert videresalg af værdipapirer, der tidligere var omfattet af en eller flere af de i artikel 1, stk. 4,
litra a)-d), omhandlede former for udbud af værdipapirer til offentligheden, betragtes som et særskilt ud-
bud, og definitionen i artikel 2, litra d), finder anvendelse for at afgøre, hvorvidt der er tale om et udbud
af værdipapirer til offentligheden. Placering af værdipapirer gennem finansielle formidlere er betinget af
offentliggørelse af et prospekt, medmindre en af de i artikel 1, stk. 4, litra a)-d), omhandlede fritagelser
gælder med hensyn til den endelige placering.
Der stilles ikke krav om et yderligere prospekt ved videresalg af værdipapirer eller endelig placering af
værdipapirer gennem finansielle formidlere, når der foreligger et gyldigt prospekt i overensstemmelse
med artikel 12, og udstederen eller den person, som er ansvarlig for udarbejdelsen af dette prospekt, på
grundlag af en skriftlig aftale erklærer sig indforstået med anvendelsen heraf.
2. Når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapita-
landele, og som kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kvalifi-
cerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, må værdipapirerne
ikke videresælges til ikkekvalificerede investorer, medmindre der udarbejdes et prospekt i overensstem-
melse med denne forordning, som er beregnet for ikkekvalificerede investorer.
303
KAPITEL II
UDARBEJDELSE AF PROSPEKTET
Artikel 6
Prospektet
1. Med forbehold af artikel 14, stk. 2, og artikel 18, stk. 1, skal et prospekt indeholde de nødvendige op-
lysninger, der er væsentlige for, at en investor kan foretage en velbegrundet vurdering af:
a) udstederens og en eventuel garants aktiver og passiver, fortjeneste og tab, finansielle stilling og forven-
tede udvikling
b) de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, og
c) årsagerne til udstedelsen og dens konsekvenser for udstederen.
Oplysningerne kan variere afhængigt af følgende:
a) de karakteristiske træk ved udstederen
b) værdipapirernes klasse
c) udstederens forhold
d) hvis det er relevant, om de værdipapirer, der ikke er kapitalandele, har en pålydende værdi på mindst
100 000 EUR eller kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kva-
lificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med værdipapirerne.
2. Oplysningerne i et prospekt skal være skriftlige og fremlægges i en let analyserbar, koncis og forståelig
form under hensyntagen til faktorerne i stk. 1, andet afsnit.
3. Udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
kan udarbejde prospektet som et enkelt dokument eller særskilte dokumenter.
Med forbehold af artikel 8, stk. 8, og artikel 7, stk. 1, andet afsnit, skal et prospekt, der består af særskilte
dokumenter, inddele de påkrævede oplysninger i et registreringsdokument, en værdipapirnote og et resu-
mé. Registreringsdokumentet skal indeholde oplysninger om udstederen. Værdipapirnoten skal indeholde
oplysninger om de værdipapirer, der udbydes til offentligheden, eller som skal optages til handel på et
reguleret marked.
Artikel 7
Prospektresuméet
1. Prospektet skal indeholde et resumé med de nøgleoplysninger, som investorer har brug for til at forstå
karakteren af og risiciene ved udstederen, garanten og de værdipapirer, der udbydes eller optages til han-
del på et reguleret marked, og som læses sammen med prospektets andre dele for at gøre det lettere for
investorerne at tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer.
Som en undtagelse fra første afsnit kræves der intet resumé, når prospektet vedrører optagelse til handel
på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, hvis:
304
a) disse værdipapirer kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun
kvalificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, eller
b) disse værdipapirer har en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100 000 EUR.
2. Resuméets indhold skal være nøjagtigt, redeligt og klart og må ikke være ikke vildledende. Det læses
som en indledning til prospektet og skal være i overensstemmelse med prospektets øvrige dele.
3. Resuméet udfærdiges som et kortfattet dokument skrevet på en koncis måde og med et omfang på højst
syv A4-sider i trykt udgave. Resuméet skal:
a) udformes og opstilles således, at det er letlæseligt, med brug af en læsbar skriftstørrelse
b) skrives i et sprog og en stil, som fremmer forståelsen af oplysningerne, navnlig i et sprog, der er klart,
ikketeknisk, koncist og forståeligt for investorer.
4. Resuméet opdeles i følgende fire afsnit:
a) en indledning, der indeholder advarsler
b) nøgleoplysninger om udstederen
c) nøgleoplysninger om værdipapirerne
d) nøgleoplysninger om udbuddet af værdipapirer til offentligheden og/eller optagelsen til handel på et
reguleret marked.
5. Det i stk. 4, litra a), omhandlede afsnit skal indeholde:
a) værdipapirernes betegnelse og internationale identifikationsnummer (ISIN)
b) identitet og kontaktoplysninger for udstederen, herunder dennes identifikationskode for juridiske enhe-
der (LEI-kode)
c) hvis det er relevant, identitet og kontaktoplysninger for udbyderen, herunder dennes LEI-kode, hvis ud-
byderen har status som juridisk person, eller for den person, der anmoder om optagelse til handel på et
reguleret marked
d) identitet og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, der godkender prospektet, og, hvis
denne er forskellig herfra, den kompetente myndighed, der godkendte registreringsdokumentet eller det
universelle registreringsdokument
e) datoen for godkendelse af prospektet.
Afsnittet skal indeholde følgende advarsler:
a) at resuméet bør læses som en indledning til prospektet
b) at enhver beslutning om investering i værdipapirerne af investoren bør træffes på baggrund af prospek-
tet som helhed
c) såfremt det er relevant, at investor kan tabe hele eller en del af den investerede kapital, og hvor inve-
stors ansvar ikke er begrænset til det investerede beløb, en advarsel om, at investor kan tabe mere end den
investerede kapital, og omfanget af et sådant potentielt tab
305
d) at den sagsøgende investor, hvis en sag vedrørende oplysningerne i prospektet indbringes for en dom-
stol, eventuelt kan være forpligtet efter national ret til at betale omkostningerne i forbindelse med over-
sættelse af prospektet, inden sagen indledes
e) at kun de personer, som har indgivet resuméet og eventuelle oversættelser heraf, kan ifalde et civilret-
ligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, unøjagtigt eller uoverensstemmende, når
det læses sammen med prospektets øvrige dele, eller ikke, når det læses sammen med prospektets øvrige
dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i
de pågældende værdipapirer
f) hvis det er relevant, den advarsel, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr.
1286/2014.
6. Det i stk. 4, litra b), omhandlede afsnit skal indeholde følgende oplysninger:
a) I et underafsnit med overskriften »Hvem er udstederen af værdipapirerne? « — en kort beskrivelse af
udstederen af værdipapirerne, herunder mindst følgende:
i) udsteders domicil og retlige form, dennes LEI-kode, de regler, som udsteder er underlagt, samt indregi-
streringsland
ii) udsteders hovedvirksomhed
iii) udsteders større aktionærer, herunder om udsteder direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af an-
dre og af hvem
iv) de centrale administrerende direktørers identitet
v) revisorernes identitet.
b) I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtige regnskabsoplysninger om udsteder? « — udvalg-
te vigtige historiske regnskabsoplysninger, angivet for hvert regnskabsår i den periode, som de historiske
regnskabsoplysninger vedrører, og eventuelle efterfølgende midlertidige regnskabsperioder ledsaget af
sammenlignelige oplysninger for den samme periode i det foregående regnskabsår. Kravet om sammen-
lignelige balanceoplysninger opfyldes ved fremlæggelse af balanceoplysninger fra årets udgang. Vigtige
regnskabsoplysninger omfatter, hvor det er relevant:
i) proforma regnskabsoplysninger
ii) en kort beskrivelse af eventuelle forbehold i revisionsrapporten om de historiske regnskabsoplysninger.
c) I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for udstederen? « — en
kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer i prospektet, der er specifikke for udstederen, uden at
dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.
7. Det i stk. 4, litra c), omhandlede afsnit skal indeholde følgende oplysninger:
a) I et underafsnit med overskriften »Hvad er værdipapirernes vigtigste karakteristika? « — en kort be-
skrivelse af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden og/eller optages til handel på et reguleret mar-
ked, herunder som minimum en beskrivelse af:
i) deres type, klasse og ISIN
306
ii) hvis det er relevant, deres valuta, pålydende værdi, antal udstedte værdipapirer samt værdipapirernes
vilkår
iii) de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne
iv) værdipapirernes relative anciennitet i udstederens kapitalstruktur i tilfælde af insolvens, herunder,
hvor det er relevant, oplysninger om deres placering i rangordenen og den potentielle indvirkning på inve-
steringen i tilfælde af en afvikling inden for rammerne af direktiv 2014/59/EU
v) eventuelle indskrænkninger i værdipapirernes omsættelighed
vi) udbytte- eller udbetalingspolitik, hvis det er relevant.
b) I et underafsnit med overskriften »Hvor vil værdipapirerne blive handlet? « — en indikation af, om
værdipapirerne er eller vil blive genstand for en ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked
eller til handel på en MHF, og angivelse af alle de markeder, hvor værdipapirerne handles eller vil blive
handlet.
c) I et underafsnit med overskriften »Er der en garanti knyttet til værdipapirerne? «, hvis der er knyttet en
garanti til værdipapirerne, følgende oplysninger:
i) en kort beskrivelse af garantiens art og omfang
ii) en kort beskrivelse af garanten, herunder dennes LEI-kode
iii) relevante vigtige regnskabsoplysninger med henblik på at vurdere garantens evne til at opfylde sine
forpligtelser efter garantien og
iv) en kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer vedrørende garanten, som efter artikel 16, stk. 3,
er medtaget i prospektet, uden at dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.
d) I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for værdipapirerne? «
— en kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer i prospektet, der er specifikke for værdipapirerne,
uden at dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.
Hvis der skal udarbejdes et dokument med central information efter forordning (EU) nr. 1286/2014, kan
udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, er-
statte indholdet i dette stykke med oplysningerne i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr.
1286/2014. Når forordning (EU) nr. 1286/2014 finder anvendelse, kan hver medlemsstat, der med henblik
på nærværende forordning fungerer som hjemland, kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der an-
moder om optagelse til handel på et reguleret marked, skal erstatte indholdet i dette stykke med oplysnin-
gerne i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014 i prospekter, der er godkendt af dens
kompetente myndighed.
Når indhold erstattes i henhold til andet afsnit, øges resuméets maksimale længde i stk. 3 med yderligere
tre A4-sider. Indholdet af dokumentet med central information skal medtages i et særskilt afsnit af resu-
méet. Det skal fremgå tydeligt af dette afsnits sideopsætning, at det drejer sig om indholdet af dokumentet
med central information i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014.
Hvis et enkelt resumé i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, tredje afsnit, dækker flere værdipapirer,
som kun er forskellige med hensyn til visse yderst begrænsede detaljer, såsom prisen ved udstedelse eller
forfaldsdatoen, øges resuméets maksimale længde i stk. 3 med to A4-sider. Såfremt der i henhold til for-
ordning (EU) nr. 1286/2014 kræves udarbejdet et dokument med central information for disse værdipapi-
307
rer, og udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret mar-
ked, erstatter indhold som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, øges resuméets maksimale læng-
de dog med yderligere tre A4-sider for hvert yderligere værdipapir.
Hvis resuméet indeholder de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra c), øges resuméets maksi-
male længde i stk. 3 med yderligere én A4-side.
8. Det i stk. 4, litra d), omhandlede afsnit skal indeholde følgende oplysninger:
a) I et underafsnit med overskriften »På hvilke betingelser og i henhold til hvilken tidsplan kan jeg inve-
stere i dette værdipapir? « — hvor det er relevant, de generelle vilkår, betingelserne og den forventede
tidsplan for udbuddet, de nærmere oplysninger om optagelsen til handel på et reguleret marked, forde-
lingsplanen, beløb og procentdel for umiddelbar udvanding som følge af udbuddet og et estimat over de
samlede udgifter ved udstedelsen og/eller udbuddet, herunder anslåede udgifter, som investor pålægges af
udstederen eller udbyderen.
b) Hvis udbyderen ikke er udstederen, i et underafsnit med overskriften »Hvem er udbyder og/eller den
person, der anmoder om optagelse til handel? « — en kort beskrivelse af udbyderen af værdipapirerne og/
eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, herunder udbyderens domi-
cil og retlige form, de regler, som udstederen er underlagt, samt udbyderens indregistreringsland.
c) I et underafsnit med overskriften »Hvorfor udarbejdes dette prospekt? « — en kort beskrivelse af årsa-
gerne til udbuddet eller til optagelsen til handel på et reguleret marked samt, hvis det er relevant
i) det samlede forventede nettoprovenu og anvendelsen heraf
ii) en angivelse af, om udbuddet er omfattet af en garantiaftale på grundlag af en fast forpligtelse, med
angivelse af en eventuel del, der ikke er dækket
iii) en angivelse af de væsentligste interessekonflikter vedrørende udbuddet eller optagelsen til handel.
9. Udstederen kan tilføje underoverskrifter under de enkelte afsnit beskrevet i stk. 6, 7 og 8, hvis det
skønnes nødvendigt.
10. Det samlede antal risikofaktorer i de afsnit af resuméet, der er omhandlet i stk. 6, litra c), og stk. 7,
litra c), nr. iv), og stk. 7, første afsnit, litra d), må ikke overstige 15.
11. Resuméet må ikke indeholde krydshenvisninger til andre dele af prospektet eller indeholde oplysnin-
ger via henvisning.
12. Hvis der i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014 skal udarbejdes et dokument med central infor-
mation for værdipapirer, der udbydes til offentligheden, og et hjemland kræver, at udstederen, udbyderen
eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, erstatter indholdet af doku-
mentet med central information i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, andet afsnit, andet punk-
tum, anses de personer, der rådgiver om eller sælger værdipapirerne på vegne af udstederen, udbyderen
eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, for i udbudsperioden at ha-
ve opfyldt forpligtelsen til at levere dokumentet med central information i overensstemmelse med artikel
13 i forordning (EU) nr. 1286/2014, forudsat at de i stedet leverer resuméet af prospektet til de pågælden-
de investorer i henhold til de frister og på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 13 og
14.
13. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere ind-
holdet af og formatet for fremlæggelsen af de vigtige regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 6, litra
308
b), og de relevante vigtige regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 7, litra c), nr. iii), idet der tages
hensyn til de forskellige former for værdipapirer og udstedere og sikres, at de fremlagte oplysninger er
koncise og forståelige.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
21. juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 8
Basisprospektet
1. For værdipapirer, der ikke er kapitalandele, herunder alle former for warrants, kan prospektet efter valg
foretaget af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret
marked, bestå af et basisprospekt, der indeholder de nødvendige oplysninger om udstederen og de værdi-
papirer, der udbydes til offentligheden, eller som skal optages til handel på et reguleret marked.
2. Et basisprospekt skal indeholde følgende oplysninger:
a) en »skabelon for de endelige vilkår«, som skal udfyldes i forbindelse med hver udstedelse, og som an-
giver de valgmuligheder, der er til rådighed med hensyn til de oplysninger, der vil blive fastsat i de ende-
lige vilkår for udbuddet
b) adressen på det websted, hvor de endelige vilkår vil blive offentliggjort.
3. Hvis et basisprospekt indeholder valgmuligheder med hensyn til de oplysninger, der kræves i den rele-
vante værdipapirnote, skal det fastsættes i de endelige vilkår, hvilke af valgmulighederne der er relevante
for den pågældende udstedelse ved en henvisning til de relevante afsnit i basisprospektet eller ved en gen-
tagelse af disse oplysninger.
4. De endelige vilkår udformes som et separat dokument eller indgår i basisprospektet eller i et tillæg her-
til. De endelige vilkår udarbejdes i en let analyserbar og forståelig form.
De endelige vilkår indeholder kun oplysninger om værdipapirnoten og anvendes ikke til at supplere basi-
sprospektet. I sådanne tilfælde finder artikel 17, stk. 1, litra b), anvendelse.
5. Er de endelige vilkår hverken inkluderet i basisprospektet eller i et tillæg, skal udsteder gøre dem til-
gængelige for offentligheden i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21 og indgive dem til hjem-
landets kompetente myndighed så hurtigt som praktisk muligt efter udbuddet af værdipapirer til offentlig-
heden og om muligt inden påbegyndelsen af udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller optagelsen
til handel på et reguleret marked.
I de endelige vilkår indsættes en klar og tydelig erklæring, som angiver:
a) at de endelige vilkår er udarbejdet med henblik på denne forordning og skal læses i sammenhæng med
basisprospektet og et eventuelt tillæg hertil for at få alle de relevante oplysninger
b) hvor basisprospektet og et eventuelt tillæg hertil er offentliggjort i overensstemmelse med ordningerne
i artikel 21
c) at et resumé af den konkrete udstedelse er knyttet som bilag til de endelige vilkår.
309
6. Et basisprospekt kan udarbejdes som et enkelt dokument eller særskilte dokumenter.
Hvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
har indgivet et registreringsdokument for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, eller et universelt regi-
streringsdokument i henhold til artikel 9 og vælger at udarbejde et basisprospekt, skal basisprospektet be-
stå af følgende:
a) de oplysninger, der indgår i registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument
b) de oplysninger, som ellers ville indgå i den relevante værdipapirnote med undtagelse af de endelige
vilkår, hvis de endelige vilkår ikke indgår i basisprospektet.
7. De specifikke oplysninger om de forskellige værdipapirer i basisprospektet skal være klart adskilt.
8. Der udarbejdes først et resumé, når de endelige vilkår indgår i basisprospektet eller et tillæg hertil eller
er indgivet, og dette resumé skal være specifikt for den konkrete udstedelse.
9. Resuméet af den konkrete udstedelse er undergivet samme krav som de endelige vilkår som fastsat i
denne artikel og knyttes som bilag til dem.
Resuméet af den konkrete udstedelse skal overholde artikel 7 og indeholde følgende:
a) nøgleoplysningerne i basisprospektet, herunder nøgleoplysningerne om udstederen
b) nøgleoplysningerne i de relevante endelige vilkår, herunder de nøgleoplysninger, der ikke indgik i ba-
sisprospektet.
Hvis de endelige vilkår vedrører flere værdipapirer, som kun er forskellige med hensyn til visse yderst
begrænsede detaljer, såsom prisen ved udstedelse eller forfaldsdatoen, kan der vedlægges et enkelt resu-
mé af den konkrete udstedelse for alle disse værdipapirer, forudsat at de oplysninger, der henviser til de
forskellige værdipapirer, er klart adskilt.
10. Oplysningerne i basisprospektet suppleres om nødvendigt i overensstemmelse med artikel 23.
11. Et udbud af værdipapirer til offentligheden kan videreføres efter udløbet af det basisprospekt, der dan-
nede grundlag for udbuddet, forudsat at et efterfølgende basisprospekt godkendes og offentliggøres senest
på det tidligere basisprospekts sidste gyldighedsdato. I de endelige vilkår for et sådant udbud skal der væ-
re en tydelig advarsel på den første side, hvor den sidste gyldighedsdato for det tidligere basisprospekt
angives, og hvor det ligeledes angives, hvor det efterfølgende basisprospekt vil blive offentliggjort. Det
efterfølgende basisprospekt skal indeholde eller via henvisning integrere skabelonen for de endelige vil-
kår for det første basisprospekt og henvise til de endelige vilkår, der er relevante for det videreførte ud-
bud.
En tilbagetrækningsret i henhold til artikel 23, stk. 2, finder ligeledes anvendelse på investorer, der har
indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer i det tidligere basisprospekts gyldighedsperiode, medmindre
de allerede har fået leveret værdipapirerne.
Artikel 9
Det universelle registreringsdokument
1. Enhver udsteder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF, kan hvert
regnskabsår udarbejde et registreringsdokument i form af et universelt registreringsdokument, der beskri-
310
ver selskabets organisation, forretningsaktiviteter, finansielle stilling, indtjening og forventede udvikling
samt ledelses- og ejerstruktur.
2. Enhver udsteder, der vælger at udarbejde et universelt registreringsdokument hvert regnskabsår, fore-
lægger dokumentet for den kompetente myndighed i hjemlandet til godkendelse i overensstemmelse med
proceduren i artikel 20, stk. 2 og 4.
Når udsteder har fået et universelt registreringsdokument godkendt af den kompetente myndighed i to på
hinanden følgende regnskabsår, kan efterfølgende universelle registreringsdokumenter indgives til den
kompetente myndighed uden forudgående godkendelse.
Hvis udsteder herefter ikke indgiver et universelt registreringsdokument for et regnskabsår, fortabes retten
til at indgive uden forudgående godkendelse, og alle efterfølgende universelle registreringsdokumenter
forelægges den kompetente myndighed til godkendelse, indtil betingelsen i andet afsnit er opfyldt på ny.
Udstederen skal i sin ansøgning til den kompetente myndighed angive, om det universelle registrerings-
dokument forelægges med henblik på godkendelse eller indgives uden forudgående godkendelse.
Hvis den udsteder, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, anmoder om meddelelse af sit universelle
registreringsdokument i henhold til artikel 26, forelægger udstederen sit universelle registreringsdoku-
ment til godkendelse, herunder eventuelle ændringer heraf, som er indgivet tidligere.
3. Udstedere, der inden den 21. juli 2019 har fået et registreringsdokument, der er udarbejdet i overens-
stemmelse med bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 809/200421), godkendt af en kompetent
myndighed i mindst to på hinanden følgende regnskabsår og derefter i overensstemmelse med artikel 12,
stk. 3, i direktiv 2003/71/EF har indgivet eller fået godkendt et sådant registreringsdokument hvert år, kan
indgive et universelt registreringsdokument uden forudgående godkendelse i overensstemmelse med nær-
værende artikels stk. 2, andet afsnit, fra den 21. juli 2019.
4. Efter godkendelse eller indgivelse uden forudgående godkendelse gøres registreringsdokumentet og de
i denne artikels stk. 7 og 9 omhandlede ændringer heraf tilgængelige for offentligheden uden unødig for-
sinkelse i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21.
5. Det universelle registreringsdokument skal opfylde sprogkravene i artikel 27.
6. Oplysninger kan ved henvisning integreres i et universelt registreringsdokument på de betingelser, der
er fastsat i artikel 19.
7. Efter indgivelsen eller godkendelsen af et universelt registreringsdokument kan udstederen til enhver
tid ajourføre oplysningerne i dokumentet ved at indgive en ændring heraf til den kompetente myndighed.
Med forbehold af artikel 10, stk. 3, første og andet afsnit, kræver indgivelsen af ændringen til den kompe-
tente myndighed ikke godkendelse.
8. Den kompetente myndighed kan til enhver tid gennemgå indholdet af ethvert universelt registrerings-
dokument, der er blevet indgivet uden forudgående godkendelse, samt indholdet af eventuelle ændringer
heraf.
Den kompetente myndigheds gennemgang består af en kontrol af, om oplysningerne i det universelle re-
gistreringsdokument og eventuelle ændringer heraf er fuldstændige, sammenhængende og forståelige.
9. Hvis den kompetente myndighed under gennemgangen konstaterer, at det universelle registreringsdo-
kument ikke opfylder standarderne for fuldstændighed, forståelighed og sammenhæng, eller at der er be-
hov for ændringer eller yderligere oplysninger, meddeler den det til udstederen.
311
Udstederen skal først tage hensyn til en anmodning om ændring eller yderligere oplysninger fra den kom-
petente myndighed til udstederen i det næste universelle registreringsdokument, der indgives for det føl-
gende regnskabsår, medmindre udstederen ønsker at anvende det universelle registreringsdokument som
en del af et prospekt forelagt til godkendelse. I dette tilfælde indgiver udstederen en ændring til det uni-
verselle registreringsdokument senest ved indgivelsen af den i artikel 20, stk. 6, omhandlede ansøgning.
Når den kompetente myndighed meddeler udsteder, at myndighedens anmodning om ændring eller yderli-
gere oplysninger vedrører en væsentlig undladelse, fejl eller unøjagtighed, der kan formodes at vildlede
offentligheden med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en velbegrundet
vurdering af udstederen, skal udstederen uanset andet afsnit indgive en ændring til det universelle regi-
streringsdokument uden unødig forsinkelse.
Den kompetente myndighed kan anmode om, at udstederen udarbejder en konsolideret version af det æn-
drede universelle registreringsdokument, hvis en sådan konsolideret version er nødvendig for at sikre, at
oplysningerne i det pågældende dokument er forståelige. En udsteder kan frivilligt medtage en konsolide-
ret version af dennes ændrede universelle registreringsdokument i et bilag til ændringen.
10. Stk. 7 og 9 finder kun anvendelse, hvis det universelle registreringsdokument ikke anvendes som en
del af et prospekt. Når et universelt registreringsdokument anvendes som en del af et prospekt, finder ale-
ne artikel 23 om tillæg til prospektet anvendelse mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og
den endelige afslutning af udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller i givet fald påbegyndelsen af
handelen på et reguleret marked, alt efter hvad der sker sidst.
11. En udsteder, der opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, første eller andet afsnit, eller i
stk. 3, har status som løbende udsteder og drager i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6, fordel af den
hurtigere godkendelsesproces, forudsat at:
a) udstederen ved indgivelsen eller forelæggelsen til godkendelse af hvert universelt registreringsdoku-
ment skriftligt bekræfter over for den kompetente myndighed, at alle regulerede oplysninger, som ud-
stederen i henhold til direktiv 2004/109/EF skulle offentliggøre, hvis de var relevante, og i henhold til
forordning (EU) nr. 596/2014, efter dennes bedste overbevisning er blevet indgivet og offentliggjort i
overensstemmelse med disse retsakter igennem de seneste 18 måneder eller i løbet af perioden, siden for-
pligtelsen til at offentliggøre regulerede oplysninger begyndte, alt efter hvad der er kortest, og
b) udstederen, hvis den kompetente myndighed har foretaget en gennemgang som omhandlet i stk. 8, har
ændret sit universelle registreringsdokument i overensstemmelse med stk. 9.
Hvis udsteder ikke opfylder ovennævnte betingelser, fortabes status som løbende udsteder.
12. Hvis det universelle registreringsdokument indgivet til eller godkendt af den kompetente myndighed
offentliggøres senest fire måneder efter regnskabsårets udløb og indeholder de oplysninger, der skal of-
fentliggøres i årsrapporten som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2004/109/EF, anses udstederen for at have
opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre årsrapporten i henhold til nævnte artikel.
Hvis det universelle registreringsdokument eller en ændring heraf indgives til eller godkendes af den
kompetente myndighed og offentliggøres senest tre måneder efter udløbet af regnskabsårets første seks
måneder og indeholder de oplysninger, der skal offentliggøres i halvårsrapporten som omhandlet i artikel
5 i direktiv 2004/109/EF, anses udstederen for at have opfyldt sin forpligtelse til at offentliggøre halvårs-
rapporten i henhold til nævnte artikel.
I de tilfælde, der er omhandlet i første og andet afsnit, skal udstederen:
312
a) medtage en krydsreferenceliste i det universelle registreringsdokument, der viser, hvor de enkelte ele-
menter, der skal indgå i års- og halvårsrapporterne, fremgår i det universelle registreringsdokument
b) indgive det universelle registreringsdokument i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i direktiv
2004/109/EF og gøre det tilgængeligt for den officielt udpegede mekanisme, der er omhandlet i nævnte
direktivs artikel 21, stk. 2
c) medtage en ansvarserklæring i det universelle registreringsdokument, hvor betegnelserne i artikel 4,
stk. 2, litra c), og artikel 5, stk. 2, litra c), i direktiv 2004/109/EF anvendes.
13. Stk. 12 finder kun anvendelse, hvis udstederens hjemland med henblik på denne forordning ligeledes
er hjemlandet med henblik på direktiv 2004/109/EF, og hvis det sprog, som det universelle registrerings-
dokument er affattet på, opfylder betingelserne i nævnte direktivs artikel 20.
14. Kommissionen vedtager senest den 21. januar 2019 delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 44 med henblik på at supplere denne forordning gennem specificering af kriterierne for kontrol og
gennemgang af det universelle registreringsdokument og eventuelle ændringer heraf samt procedurerne
for godkendelse og indgivelse af disse dokumenter og de betingelser, hvorpå status som løbende udsteder
fortabes.
Artikel 10
Prospekter bestående af særskilte dokumenter
1. En udsteder, der allerede har fået et registreringsdokument godkendt af en kompetent myndighed, skal
kun udarbejde værdipapirnoten og i givet fald resuméet, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel på et reguleret marked. I dette tilfælde godkendes værdipapirnoten og resuméet sær-
skilt.
Hvis der efter godkendelsen af registreringsdokumentet er indtruffet en væsentlig ny omstændighed, fejl
eller unøjagtighed vedrørende oplysningerne i registreringsdokumentet, der kan påvirke vurderingen af
værdipapirerne, forelægges et tillæg til registreringsdokumentet til godkendelse senest samtidig med vær-
dipapirnoten og resuméet. Retten til at trække en accept tilbage i henhold til artikel 23, stk. 2, gælder ikke
i dette tilfælde.
Registreringsdokumentet og tillægget, i givet fald ledsaget af værdipapirnoten og resuméet, udgør et pro-
spekt, når det er blevet godkendt af den kompetente myndighed.
2. Efter godkendelse gøres registreringsdokumentet tilgængeligt for offentligheden uden unødig forsinkel-
se og i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21.
3. En udsteder, der allerede har fået et universelt registreringsdokument godkendt af den kompetente
myndighed eller indgivet et universelt registreringsdokument uden forudgående godkendelse i henhold til
artikel 9, stk. 2, andet afsnit, skal kun udarbejde værdipapirnoten og resuméet, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.
Hvis det universelle registreringsdokument allerede er blevet godkendt, godkendes værdipapirnoten, resu-
méet og alle ændringer af det universelle registreringsdokument indgivet efter godkendelsen af det uni-
verselle registreringsdokument særskilt.
Hvis en udsteder har indgivet et universelt registreringsdokument uden forudgående godkendelse, skal he-
le dokumentationen, herunder ændringer af det universelle registreringsdokument, godkendes, selv om
disse dokumenter fortsat udgør særskilte dokumenter.
313
Det universelle registreringsdokument ændret i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7 eller 9, ledsaget af
værdipapirnoten og resuméet, udgør et prospekt, når det er blevet godkendt af den kompetente myndig-
hed.
Artikel 11
Ansvar i tilknytning til prospektet
1. Medlemsstaterne sikrer, at ansvaret for de oplysninger, der gives i et prospekt og eventuelle tillæg her-
til, som minimum påhviler udstederen eller dennes administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, udby-
deren, den person, der anmoder om optagelsen til handel på et reguleret marked, eller garanten, alt efter
omstændighederne. De personer, der er ansvarlige for prospektet og eventuelle tillæg, angives tydeligt i
prospektet med navn og stillingsbetegnelse, eller, når det drejer sig om juridiske personer, deres navn og
vedtægtsmæssige hjemsted samt en erklæring fra dem om, at oplysningerne i prospektet efter deres bedste
overbevisning er i overensstemmelse med fakta, og at der i prospektet ikke er udeladt oplysninger, som
må forventes at kunne påvirke dets indhold.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, forskrifter og administrative bestemmelser om civilretligt ansvar
finder anvendelse på de personer, der er ansvarlige for oplysningerne i prospektet.
Medlemsstaterne sikrer dog, at der ikke påhviler nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på
grundlag af resuméet i henhold til artikel 7 eller det specifikke resumé af et EU-vækstprospekt i henhold
til artikel 15, stk. 1, andet afsnit, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre:
a) det er misvisende, unøjagtigt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med prospektets øvrige
dele, eller
b) det ikke, når det læses sammen med prospektets øvrige dele, giver nøgleoplysninger, således at inve-
storerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer.
3. Ansvaret for de oplysninger, der gives i et registreringsdokument eller i et universelt registreringsdoku-
ment, påhviler kun de personer, der er omhandlet i stk. 1, hvis registreringsdokumentet eller det universel-
le registreringsdokument anvendes som en del af et godkendt prospekt.
Første afsnit finder anvendelse med forbehold af artikel 4 og 5 i direktiv 2004/109/EF, hvis oplysningerne
i nævnte artikler er indeholdt i et universelt registreringsdokument.
Artikel 12
Prospektets, registreringsdokumentets og det universelle registreringsdokuments gyldighed
1. Et prospekt er, uanset om der er tale om et enkelt dokument eller et prospekt bestående af særskilte
dokumenter, gyldigt i 12 måneder efter godkendelsen til udbud til offentligheden eller optagelse til handel
på et reguleret marked, forudsat at det er suppleret med eventuelt nødvendige tillæg i henhold til artikel
23.
Er der tale om et prospekt, som består af særskilte dokumenter, løber gyldighedsperioden fra værdipapir-
notens godkendelse.
2. Et tidligere godkendt registreringsdokument er gyldigt til brug som en integreret del af et prospekt i 12
måneder efter godkendelsen.
314
Udløbet af gyldighedsperioden for et sådant registreringsdokument berører ikke gyldigheden af et pro-
spekt, som det udgør en integreret del af.
3. Et universelt registreringsdokument er gyldigt til brug som en integreret del af et prospekt i 12 måneder
efter godkendelsen som omhandlet i artikel 9, stk. 2, første afsnit, eller efter dets indgivelse som omhand-
let i artikel 9, stk. 2, andet afsnit.
Udløbet af gyldighedsperioden for et sådant universelt registreringsdokument berører ikke gyldigheden af
et prospekt, som det udgør en integreret del af.
KAPITEL III
PROSPEKTETS INDHOLD OG FORMAT
Artikel 13
Mindstekrav til oplysningerne og format
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at sup-
plere denne forordning vedrørende formatet af prospektet, basisprospektet og de endelige vilkår samt ske-
maerne, der angiver, hvilke specifikke oplysninger, der skal indgå i et prospekt, herunder LEI-koder og
ISIN᾽er, idet gentagelse af oplysninger undgås, når et prospekt består af særskilte dokumenter.
Der tages i fastlæggelsen af de forskellige prospektskemaer navnlig hensyn til følgende:
a) de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for vedrørende værdipapirer, der er
kapitalandele, i forhold til værdipapirer, der ikke er kapitalandele; der skal anvendes en ensartet frem-
gangsmåde for oplysninger, der skal indgå i prospektet for værdipapirer, som har et lignende økonomisk
rationale, navnlig afledte instrumenter
b) de forskellige former og karakteristika for udbud og optagelser til handel på et reguleret marked af
værdipapirer, der ikke er kapitalandele
c) det anvendte format og de oplysninger, der skal indgå i basisprospekter for værdipapirer, der ikke er
kapitalandele, herunder alle former for warrants
d) i givet fald udstederens karakter af offentlig
e) i givet fald den særlige karakter af udstederens aktiviteter.
Med henblik på andet afsnit, litra b), fastsætter Kommissionen ved fastlæggelsen af de forskellige pro-
spektskemaer specifikke oplysningskrav til prospekter, der vedrører optagelse til handel på et reguleret
marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og som:
a) kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kvalificerede investo-
rer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, eller
b) har en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100 000 EUR.
Disse oplysningskrav skal være hensigtsmæssige og tage hensyn til de pågældende investorers informati-
onsbehov.
315
2. Kommissionen vedtager senest den 21. januar 2019 delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 44 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelsen af skemaet over mindstekrav
til oplysninger, der skal indgå i det universelle registreringsdokument.
Dette skema skal sikre, at det universelle registreringsdokument indeholder alle de nødvendige oplysnin-
ger om udstederen, således at det samme universelle registreringsdokument ligeledes kan anvendes i for-
bindelse med efterfølgende udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked af
værdipapirer, der er kapitalandele, eller værdipapirer, der ikke er kapitalandele. Med hensyn til regn-
skabsoplysningerne, gennemgangen af drift og regnskaber samt den forventede udvikling og redegørelsen
for virksomhedsledelse tilpasses disse oplysninger så vidt muligt til de oplysninger, der skal offentliggø-
res i årsrapporterne og halvårsrapporterne som omhandlet i artikel 4 og 5 i direktiv 2004/109/EF, herun-
der ledelsesberetningen og redegørelsen for virksomhedsledelse.
3. De delegerede retsakter omhandlet i stk. 1 og 2 baseres på de standarder for regnskabsmæssige og an-
dre oplysninger, der fastlægges af internationale børstilsynsorganisationer, navnlig Den Internationale
Børstilsynsorganisation (IOSCO), og på bilag I, II og III til denne forordning.
Artikel 14
Forenklet oplysningsordning for sekundære udstedelser
1. Følgende personer kan vælge at udarbejde et forenklet prospekt i overensstemmelse med den forenkle-
de oplysningsordning for sekundære udstedelser i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentlig-
heden eller optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked:
a) udstedere, hvis værdipapirer vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked eller et
SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder, og som udsteder værdipapirer, som er fungible med
eksisterende værdipapirer, der tidligere er blevet udstedt
b) udstedere, hvis værdipapirer, der er kapitalandele, vedvarende har været optaget til handel på et regule-
ret marked eller et SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder, og som udsteder værdipapirer, der
ikke er kapitalandele
c) udbydere af værdipapirer, der vedvarende har været optaget til handel på et reguleret marked eller et
SMV-vækstmarked i mindst de seneste 18 måneder.
Det forenklede prospekt består af et resumé som omhandlet i artikel 7, et specifikt registreringsdokument,
der kan anvendes af de personer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), og en
specifik værdipapirnote, der kan anvendes af de personer, der er omhandlet i nævnte afsnits litra a) og c).
2. Uanset artikel 6, stk. 1, og med forbehold af artikel 18, stk. 1, skal det forenklede prospekt indeholde
de relevante mere begrænsede oplysninger, som er nødvendige for at sætte investorerne i stand til at for-
stå:
a) udstederens forventede udvikling og eventuelle betydelige ændringer i udstederens og garantens forret-
ningsaktiviteter og finansielle stilling, der er indtruffet siden udgangen af det sidste regnskabsår
b) de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne
c) årsagerne til udstedelsen og dens indvirkning på udstederen, herunder på udstederens generelle kapi-
talstruktur, og anvendelsen af provenuet.
316
Oplysningerne i det forenklede prospekt skal være skriftlige og fremlægges i en let analyserbar, koncis og
forståelig form og sætte investorer i stand til at træffe en informeret investeringsbeslutning. Der skal også
tages hensyn til de regulerede oplysninger, der allerede er blevet offentliggjort i henhold til direktiv
2004/109/EF, hvor det er relevant, og forordning (EU) nr. 596/2014.
3. Kommissionen vedtager senest den 21. januar 2019 delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 44 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de skemaer, som præciserer de mere
begrænsede oplysninger, der skal inkluderes under den forenklede oplysningsordning, der er omhandlet i
stk. 1.
Skemaerne skal navnlig omfatte:
a) de årlige og halvårlige regnskabsoplysninger, der er blevet offentliggjort i løbet af de 12 måneder forud
for godkendelsen af prospektet
b) resultatforventninger og -prognoser, hvor det er relevant
c) et koncist resumé af de relevante oplysninger, som er fremlagt efter forordning (EU) nr. 596/2014 i
løbet af de 12 måneder forud for godkendelsen af prospektet
d) risikofaktorer
e) for kapitalandele erklæringen om arbejdskapital, erklæringen om kapitalisering og gældssituation, op-
lysninger om relevante interessekonflikter og transaktioner med nærtstående parter, større aktionærer og,
hvor det er relevant, proforma-regnskabsoplysninger.
Kommissionen tager, når den præciserer de mere begrænsede oplysninger, der skal inkluderes under den
forenklede oplysningsordning, hensyn til behovet for at gøre det lettere at rejse kapital på kapitalmarke-
derne og vigtigheden af at mindske kapitalomkostningerne. For at undgå at pålægge udstederne unødven-
dige byrder tager Kommissionen, når den præciserer de mere begrænsede oplysninger, også hensyn til de
oplysninger, som en udsteder allerede er pålagt at offentliggøre i henhold til direktiv 2004/109/EF, hvis
det er relevant, og forordning (EU) nr. 596/2014. Kommissionen tilpasser også de mere begrænsede op-
lysninger, således at der fokuseres på de oplysninger, der er relevante for sekundære udstedelser og pro-
portionale.
Artikel 15
EU-vækstprospektet
1. Følgende fysiske eller juridiske personer kan vælge at udarbejde et EU-vækstprospekt efter den propor-
tionale oplysningsordning i denne artikel i forbindelse med et udbud af værdipapirer til offentligheden,
hvis de ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked:
a) SMV᾽er
b) udstedere, som ikke er SMV᾽er, når disses værdipapirer handles eller skal handles på et SMV-vækst-
marked, forudsat at disse udstedere havde en gennemsnitlig markedsværdi på under 500 000 000 EUR
baseret på kursværdien ved årets udgang i de foregående tre kalenderår
c) andre udstedere end dem, der er nævnt i litra a) og b), hvis den samlede værdi af udbuddet af værdipa-
pirer til offentligheden i Unionen ikke overstiger 20 000 000 EUR beregnet over en periode på 12 måne-
der, og forudsat at disse udstedere ikke har værdipapirer, der handles på en MHF, og at de i det foregåen-
de regnskabsår havde et gennemsnitligt antal ansatte på op til 499
317
d) udbydere af værdipapirer, der udstedes af de udstedere, der er omhandlet i litra a) og b).
Et EU-vækstprospekt under den proportionale oplysningsordning er et dokument i et standardformat, der
er affattet i et enkelt sprog, og som det er nemt for udstedere at udfylde. Det omfatter et specifikt resumé,
der er baseret på artikel 7, et specifikt registreringsdokument og en specifik værdipapirnote. Oplysninger-
ne i EU-vækstprospektet fremlægges i en standardrækkefølge i overensstemmelse med den delegerede
retsakt, som er omhandlet i stk. 2.
2. Kommissionen vedtager senest den 21. januar 2019 delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 44 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere det mere begrænsede indhold, stan-
dardformatet og standardrækkefølgen i EU-vækstprospektet samt det mere begrænsede indhold og stan-
dardformatet i det specifikke resumé.
Det specifikke resumé må ikke pålægge udstederne ekstra byrder eller omkostninger, da der alene stilles
krav om de relevante oplysninger, der allerede indgår i EU-vækstprospektet. Når Kommissionen præcise-
rer det specifikke resumés standardformat, tilpasser den kravene for at sikre, at det er kortere end resumé-
et efter artikel 7.
Når Kommissionen præciserer det mere begrænsede indhold, standardformatet og standardrækkefølgen i
EU-vækstprospektet, tilpasser den kravene for at fokusere på:
a) de oplysninger, som er væsentlige og relevante for investorerne, når de træffer en investeringsbeslut-
ning
b) behovet for at sikre proportionalitet mellem selskabets størrelse og omkostningerne ved at udarbejde et
prospekt.
Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til følgende:
a) behovet for at sikre, at EU-vækstprospektet er betydeligt lettere end standardprospektet for så vidt an-
går de administrative byrder og omkostningerne for udstederne
b) behovet for at lette SMV᾽ers adgang til kapitalmarkederne og minimere SMV᾽ernes omkostninger og
samtidigt sikre, at investorerne har tillid til investering i sådanne selskaber
c) de forskellige former for oplysninger, som investorerne har behov for i forbindelse med værdipapirer,
der er kapitalandele, og værdipapirer, der ikke er kapitalandele.
Disse delegerede retsakter baseres på bilag IV og V.
Artikel 16
Risikofaktorer
1. Risikofaktorerne i et prospekt skal være begrænset til risici, der er specifikke for udstederen og/eller
værdipapirerne og af væsentlig betydning for muligheden for at træffe en informeret investeringsbeslut-
ning, som underbygget af indholdet i registreringsdokumentet og værdipapirnoten.
Ved udarbejdelsen af prospektet skal udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse
til handel på et reguleret marked, vurdere risikofaktorernes væsentlighed baseret på sandsynligheden for,
at de indtræffer, og det forventede omfang af deres negative virkninger.
Hver enkelt risikofaktor skal beskrives tilstrækkelig udførligt med en forklaring om, hvordan den påvirker
udstederen eller de værdipapirer, der udbydes eller skal optages til handel. Der kan også gives oplysning
318
om vurderingen af de i andet afsnit omhandlede risikofaktorers væsentlighed ved at anvende en kvalitativ
skala med lav, middel eller høj.
Risikofaktorerne fremlægges i et begrænset antal kategorier afhængigt af deres art. Inden for hver katego-
ri skal de væsentligste risikofaktorer nævnes først i overensstemmelse med den vurdering, der er omhand-
let i andet afsnit.
2. Risikofaktorer skal også omfatte de risici, der følger af et værdipapirs placering i rangordenen, og ind-
virkningen på den forventede størrelse af eller det forventede tidspunkt for betalinger til indehaverne af
værdipapiret i tilfælde af konkursbehandling eller enhver anden lignende procedure, herunder, hvor det er
relevant, et kreditinstituts insolvens eller dets afvikling eller omstrukturering i henhold til direktiv
2014/59/EU.
3. Hvis der er knyttet en garanti til værdipapirerne, skal prospektet indeholde de specifikke og væsentlige
risikofaktorer vedrørende garanten, i det omfang de er relevante for garantens evne til at opfylde sine for-
pligtelser efter garantien.
4. Med henblik på at tilskynde til passende og fokuseret offentliggørelse af risikofaktorer udarbejder ES-
MA retningslinjer til brug for de kompetente myndigheder ved deres gennemgang af risikofaktorernes
særlige karakter og væsentlighed og af beskrivelsen af risikofaktorer på tværs af kategorier afhængigt af
deres art.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
44 med henblik på at supplere denne forordning gennem specificering af kriterier for vurderingen af risi-
kofaktorernes særlige karakter og væsentlighed og for beskrivelsen af risikofaktorer på tværs af kategorier
afhængigt af deres art.
Artikel 17
Endelig udbudspris og endeligt antal værdipapirer
1. Når den endelige udbudspris og/eller det endelige antal værdipapirer, der skal udbydes til offentlighe-
den, hvad end dette er udtrykt som antallet af værdipapirer eller en samlet nominel værdi, ikke kan indgå i
prospektet:
a) kan købs- eller tegningsaccepter for værdipapirerne trækkes tilbage i mindst to arbejdsdage, efter at
den endelige udbudspris og/eller det endelige antal af værdipapirer, der vil blive udbudt til offentligheden,
er indgivet, eller
b) skal følgende oplyses i prospektet:
i) maksimumsprisen og/eller det maksimale antal værdipapirer, i det omfang de er til rådighed, eller
ii) værdiansættelsesmetoderne og -kriterierne og/eller betingelserne, i henhold til hvilke den endelige ud-
budspris vil blive fastsat, og en forklaring på enhver anvendt værdiansættelsesmetode.
2. Den endelige udbudspris og det endelige antal værdipapirer indgives til hjemlandets kompetente myn-
dighed og gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med ordningerne i artikel 21, stk. 2.
319
Artikel 18
Udeladelse af oplysninger
1. Hjemlandets kompetente myndighed kan tillade, at visse af de oplysninger, der normalt skal indgå i
prospektet eller integrerede dele heraf, udelades, hvis den finder, at en af følgende betingelser er opfyldt:
a) videregivelsen af sådanne oplysninger ville stride mod den offentlige interesse
b) videregivelsen af sådanne oplysninger ville tilføje udstederen eller en eventuel garant betydelig skade,
forudsat at udeladelsen af sådanne oplysninger ikke kan formodes at medføre, at offentligheden vildledes
med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for en velbegrundet vurdering af
udstederen eller en eventuel garant og af de rettigheder, der er knyttet til de værdipapirer, som prospektet
vedrører
c) sådanne oplysninger er af mindre betydning for et specifikt udbud eller en specifik optagelse til handel
på et reguleret marked og vil ikke indvirke på vurderingen af udstederens, udbyderens eller den eventuel-
le garants finansielle stilling og forventede udvikling.
Den kompetente myndighed forelægger hvert år ESMA en rapport om de oplysninger, som den har givet
tilladelse til at udelade.
2. Med forbehold for, at der skal ske en hensigtsmæssig oplysning af investorerne, skal prospektet eller de
integrerede dele heraf, hvor visse af de oplysninger, der skal indgå i et prospekt eller de integrerede dele
heraf, undtagelsesvis ikke er relevante for udstederens eller en eventuel garants aktivitetsområde eller ret-
lige udformning eller for de værdipapirer, som prospektet vedrører, indeholde andre oplysninger, der sva-
rer til de krævede oplysninger, medmindre der ikke findes sådanne oplysninger.
3. Når værdipapirer er garanteret af en medlemsstat, har en udsteder, udbyder eller person, der anmoder
om optagelse til handel på et reguleret marked ret til at udelade oplysninger om den pågældende med-
lemsstat, ved udarbejdelsen af et prospekt i overensstemmelse med artikel 4.
4. ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere de tilfælde, hvor oplysninger kan udelades i overens-
stemmelse med stk. 1, og tager i den forbindelse hensyn til de i stk. 1 omhandlede rapporter fra de kom-
petente myndigheder til ESMA.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 19
Integrering ved henvisning
1. Oplysninger kan integreres ved henvisning i et prospekt til et eller flere tidligere eller samtidigt elektro-
nisk offentliggjorte dokumenter udarbejdet på et sprog, der opfylder kravene i artikel 27, og hvis de fin-
des i et af de følgende dokumenter:
a) dokumenter, der er godkendt af en kompetent myndighed eller indgivet til den i overensstemmelse med
denne forordning eller direktiv 2003/71/EF
b) dokumenter som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra f)-i), og artikel 1, stk. 5, litra e)-h), og artikel, 1, stk.
5, første afsnit, litra j), nr. v)
320
c) regulerede oplysninger
d) årsregnskaber og delårsregnskaber
e) revisionsberetninger og regnskaber
f) ledelsesberetninger som omhandlet i kapitel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU22)
g) redegørelser for virksomhedsledelse som omhandlet i artikel 20 i direktiv 2013/34/EU
h) rapporter om fastsættelsen af værdien af et aktiv eller selskab
i) aflønningsrapporter som omhandlet i artikel 9b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF23)
j) årsrapporter eller enhver af de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til artikel 22 og 23 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU24)
k) stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter.
Sådanne oplysninger skal være de senest tilgængelige for udstederen.
Hvis det kun er visse dele af et dokument, der er integreret ved henvisning, anføres det i prospektet, at de
dele, der ikke er integreret, enten ikke er relevante for investor eller er dækket i en anden del af prospek-
tet.
2. Når de integrerer oplysninger ved henvisning, skal udstedere, udbydere og personer, der anmoder om
optagelse til handel på et reguleret marked, sikre oplysningernes tilgængelighed. Der skal navnlig være en
krydsreferenceliste i prospektet, så investorerne let kan identificere specifikke oplysningselementer, og
prospektet skal indeholde hyperlinks til alle dokumenter, der indeholder oplysninger integreret ved hen-
visning.
3. Udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
forelægger, om muligt sammen med det første udkast af prospektet indgivet til den kompetente myndig-
hed og under alle omstændigheder i forbindelse med gennemgangen af prospektet, alle oplysninger, der er
integreret ved henvisning i prospektet, i søgbar elektronisk form, medmindre sådanne oplysninger allere-
de er blevet godkendt af eller indgivet til den kompetente myndighed, der skal godkende prospektet.
4. ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at opdatere den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede liste over
dokumenter ved at tilføje yderligere dokumenttyper, som efter EU-retten skal indgives til eller godkendes
af en offentlig myndighed.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede regu-
leringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.
321
KAPITEL IV
ORDNINGER FOR GODKENDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF PROSPEKTET
Artikel 20
Kontrol og godkendelse af prospektet
1. Et prospekt må ikke offentliggøres, medmindre den relevante kompetente myndighed har godkendt det
eller alle dets integrerede dele i overensstemmelse med artikel 10.
2. Den kompetente myndighed meddeler udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, sin afgørelse vedrørende prospektets godkendelse inden for ti ar-
bejdsdage efter indgivelsen af udkastet til prospekt.
Hvis den kompetente myndighed ikke træffer afgørelse om prospektet inden for den frist, der er fastlagt i
dette stykkes første afsnit og stk. 3 og 6, anses undladelse heraf ikke for en godkendelse af ansøgningen.
Den kompetente myndighed underretter ESMA om godkendelsen af prospektet og eventuelle tillæg hertil
hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest ved udgangen af den første arbejdsdag, efter at ud-
stederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, har fået
meddelelse om denne godkendelse.
3. Den i stk. 2, første afsnit, omhandlede frist forlænges til 20 arbejdsdage, hvis udbuddet til offentlighe-
den vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har nogen værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til offentligheden.
Fristen på 20 arbejdsdage gælder kun for den første indgivelse af udkastet til prospekt. Hvis der efter stk.
4 er behov for yderligere indsendelser, finder tidsfristen i stk. 2, første afsnit, anvendelse.
4. Hvis den kompetente myndighed vurderer, at udkastet til prospekt ikke opfylder de standarder for fuld-
stændighed, forståelighed og sammenhæng, der er nødvendige for dets godkendelse, og/eller at der er be-
hov for ændringer eller supplerende oplysninger:
a) underretter myndigheden udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel
på et reguleret marked, herom straks og senest inden for fristerne i stk. 2, første afsnit, eller i givet fald
stk. 3, regnet fra indgivelsen af udkastet til prospekt og/eller de supplerende oplysninger, og
b) præciserer myndigheden klart, hvilke ændringer eller supplerende oplysninger der er behov for.
I sådanne tilfælde finder fristerne i stk. 2, første afsnit, først anvendelse fra den dato, hvor et revideret
udkast til prospekt eller de yderligere oplysninger, der anmodes om, forelægges den kompetente myndig-
hed.
5. Hvis udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret mar-
ked, er ude af stand til eller ikke er villig til at foretage de nødvendige ændringer eller forelægge de sup-
plerende oplysninger, der anmodes om i henhold til stk. 4, har den kompetente myndighed ret til at afvise
godkendelse af prospektet og afslutte gennemgangen. I et sådant tilfælde giver den kompetente myndig-
hed udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
meddelelse om sin beslutning og angiver begrundelsen herfor.
6. Uanset stk. 2 og 4 reduceres fristerne i stk. 2, første afsnit, og stk. 4 til fem arbejdsdage for prospekter,
der består af særskilte dokumenter udarbejdet af de i artikel 9, stk. 11, omhandlede løbende udstedere,
322
herunder løbende udstedere, der benytter meddelelsesproceduren i artikel 26. Den løbende udsteder un-
derretter den kompetente myndighed mindst fem arbejdsdage inden den forventede dato for indgivelse af
en ansøgning om godkendelse.
En løbende udsteder indgiver en ansøgning til den kompetente myndighed med de nødvendige ændringer
af det universelle registreringsdokument, hvor det er relevant, den værdipapirnote og det resumé, der er
forelagt til godkendelse.
7. De kompetente myndigheder vejleder på deres websteder om kontrol- og godkendelsesprocessen for at
fremme en effektiv og rettidig godkendelse af prospekter. Sådan vejledning skal omfatte kontaktoplysnin-
ger med henblik på godkendelse. Udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til han-
del på et reguleret marked, eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, skal have mu-
lighed for at kommunikere og interagere direkte med personalet hos den kompetente myndighed under
hele prospektgodkendelsesprocessen.
8. Efter anmodning fra udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et
reguleret marked, kan hjemlandets kompetente myndighed henvise godkendelsen af et prospekt til den
kompetente myndighed i en anden medlemsstat, forudsat at det forinden meddeles ESMA, og at den på-
gældende kompetente myndighed er indforstået hermed. Hjemlandets kompetente myndighed videregiver
i elektronisk form den indgivne dokumentation sammen med beslutningen om henvisning til den kompe-
tente myndighed i den anden medlemsstat på dagen for dens afgørelse. En sådan henvisning meddeles
udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, in-
den for tre arbejdsdage efter datoen for hjemlandets kompetente myndigheds afgørelse. Fristen i stk. 2,
første afsnit, og stk. 3 finder anvendelse fra datoen for hjemlandets kompetente myndigheds afgørelse.
Artikel 28, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1095/2010 finder ikke anvendelse på henvisningen af godkendel-
sen af prospektet i henhold til nærværende stykke. Når henvisningen af godkendelsen af prospektet er af-
sluttet, anses den kompetente myndighed, som godkendelsen af prospektet er blevet henvist til, med hen-
blik på denne forordning for at være den kompetente myndighed i hjemlandet for det pågældende pro-
spekt.
9. Denne forordning berører ikke den kompetente myndigheds ansvar, som fortsat afgøres udelukkende
efter national ret.
Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale bestemmelser om den kompetente myndigheds ansvar kun fin-
der anvendelse på medlemsstatens egen kompetente myndigheds godkendelse af prospekter.
10. De gebyrer, som hjemlandets kompetente myndighed opkræver for godkendelsen af prospekter, af do-
kumenter, der er beregnet til at blive integrerede dele af prospekter i henhold til artikel 10, eller af tillæg
til prospekter samt for indgivelsen af universelle registreringsdokumenter, ændringer heraf og endelige
vilkår, skal være rimelige og proportionale og som minimum offentliggøres på den kompetente myndig-
heds websted.
11. Kommissionen vedtager senest den 21. januar 2019 delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 44 med henblik på at supplere denne forordning gennem præcisering af kriterierne for kontrol af pro-
spekter, navnlig af, om oplysningerne i prospektet er fuldstændige, forståelige og sammenhængende, og
procedurerne for godkendelse af prospektet.
12. ESMA anvender sine beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010 til at fremme tilsynsmæs-
sig konvergens af de kompetente myndigheders kontrol- og godkendelsesprocesser ved vurderingen af,
om oplysningerne i prospektet er fuldstændige, sammenhængende og forståelige. Med henblik herpå ud-
arbejder ESMA retningslinjer til de kompetente myndigheder om tilsyn med og håndhævelse af prospek-
323
ter, som omfatter undersøgelse af overholdelsen af nærværende forordning og af eventuelle delegerede
retsakter og gennemførelsesakter, der er vedtaget i henhold hertil. Navnlig fremmer ESMA konvergens
med hensyn til effektiviteten af og metoderne og tidspunktet for de kompetente myndigheders kontrol af
oplysningerne i et prospekt, idet der navnlig anvendes peerevalueringer i henhold til stk. 13.
13. Med forbehold af artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010 tilrettelægger og udfører ESMA som
minimum en peerevaluering af de kompetente myndigheders kontrol- og godkendelsesprocedurer, herun-
der de kompetente myndigheders indbyrdes meddelelser om godkendelse. Peerevalueringen omfatter lige-
ledes en vurdering af indvirkningen af de kompetente myndigheders forskellige tilgange til kontrol og
godkendelse på udstederes muligheder for at rejse kapital i Unionen. Rapporten om peerevalueringen of-
fentliggøres senest den 21. juli 2022. I forbindelse med peerevalueringen tager ESMA hensyn til udtalel-
ser eller rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder omhandlet i artikel 37 i forord-
ning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 21
Offentliggørelse af prospektet
1. Når prospektet er godkendt, gøres det tilgængeligt for offentligheden af udstederen, udbyderen eller
den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, i rimelig tid inden og senest ved
påbegyndelsen af udbuddet til offentligheden eller optagelsen til handel af de pågældende værdipapirer.
I tilfælde af et første udbud til offentligheden af aktier i en klasse, der optages til handel på et reguleret
marked for første gang, skal prospektet gøres tilgængeligt for offentligheden mindst seks arbejdsdage før
udbuddets afslutning.
2. Prospektet betragtes, uanset om der er tale om et enkelt dokument eller et prospekt bestående af sær-
skilte dokumenter, som tilgængeligt for offentligheden, når det er offentliggjort i elektronisk form på et af
følgende websteder:
a) webstedet for udsteder, udbyder eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret
marked
b) webstedet for de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne, herunder betalingsfor-
midlere
c) webstedet for det regulerede marked, hvor der søges optagelse til handel, eller, hvis der ikke søges op-
tagelse til handel på et reguleret marked, webstedet for operatøren af MHF᾽en.
3. Prospektet offentliggøres i et særligt afsnit på webstedet, der er let tilgængeligt. Resuméet skal kunne
downloades og udskrives og være i en søgbar elektronisk form, der ikke kan ændres.
Der skal i samme afsnit som prospektet, herunder om nødvendigt via hyperlinks, være adgang til doku-
menterne med oplysninger integreret ved henvisning i prospektet, tillæggene til og/eller de endelige vilkår
for prospektet samt en særskilt kopi af resuméet.
Det skal klart angives i den særskilte kopi af resuméet, hvilket prospekt den vedrører.
4. Adgang til prospektet må ikke være betinget af gennemførelsen af en registreringsproces, accept af en
ansvarsfraskrivelse, der begrænser det juridiske ansvar, eller betaling af et gebyr. Advarsler med angivel-
se af, i hvilken eller hvilke jurisdiktioner et udbud eller en optagelse til handel foretages, betragtes ikke
som en ansvarsfraskrivelse, der begrænser det juridiske ansvar.
324
5. Hjemlandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted alle godkendte prospekter eller som
minimum listen over godkendte prospekter, herunder et hyperlink til de i stk. 3 omhandlede særlige afsnit
på webstedet, og den anfører værtslandet eller værtslandene, hvis prospekterne meddeles i henhold til ar-
tikel 25. Den offentliggjorte liste, herunder hyperlinkene, ajourføres, og de enkelte elementer forbliver til-
gængelige på webstedet som minimum i det i stk. 7 omhandlede tidsrum.
Samtidig med at den kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om godkendelsen af et prospekt
eller af eventuelle tillæg hertil, sender den ESMA en elektronisk kopi af prospektet og af eventuelle tillæg
hertil samt de oplysninger, der er nødvendige, for ESMA᾽s klassificering i den i stk. 6 omhandlede opbe-
varingsmekanisme og for udarbejdelsen af den i artikel 47 omhandlede rapport.
Værtslandets kompetente myndighed offentliggør på sit websted oplysninger om alle meddelelser modta-
get i henhold til artikel 25.
6. ESMA offentliggør på sit websted uden unødig forsinkelse alle prospekter modtaget fra de kompetente
myndigheder, herunder eventuelle tillæg hertil, endelige vilkår og tilknyttede oversættelser, hvor det er
relevant, samt oplysninger om det eller de enkelte værtslande, hvis prospekterne meddeles i henhold til
artikel 25. Offentliggørelse sikres gennem en opbevaringsmekanisme, der giver offentligheden gratis ad-
gang og søgefunktioner.
7. Alle godkendte prospekter forbliver offentligt tilgængelige i elektronisk form i mindst ti år efter offent-
liggørelsen på de i stk. 2 og 6 omhandlede websteder.
Hvis der anvendes hyperlinks til oplysninger, der er integreret ved henvisning i prospektet, tillæggene til
og/eller de endelige vilkår for prospektet, skal sådanne hyperlinks være funktionelle i den periode, der er
omhandlet i første afsnit.
8. Et godkendt prospekt skal indeholde en tydelig advarsel om, hvornår prospektets gyldighed udløber.
Det skal også fremgå af advarslen, at forpligtelsen til at supplere et prospekt i tilfælde af væsentlige nye
omstændigheder, fejl eller unøjagtigheder ikke finder anvendelse, når et prospekt ikke længere er gyldigt.
9. I tilfælde af et prospekt, der omfatter flere særskilte dokumenter og/eller integrerer oplysninger ved
henvisning, kan de dokumenter og oplysninger, der udgør prospektet, offentliggøres og distribueres sær-
skilt, såfremt de pågældende dokumenter gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med
stk. 2. Hvis et prospekt omfatter flere særskilte dokumenter i henhold til artikel 10, anføres det i hvert af
disse integrerede dokumenter, med undtagelse af de dokumenter, der er integreret ved henvisning, at de
kun udgør en del af prospektet, og hvor de øvrige integrerede dokumenter er tilgængelige.
10. Den tekst og det format, som prospektet og eventuelle tillæg til prospektet består af, og som gøres
tilgængelige for offentligheden, skal til enhver tid være identisk med den originale udgave, der er god-
kendt af hjemlandets kompetente myndighed.
11. Enhver potentiel investor kan på anmodning få en kopi af prospektet udleveret vederlagsfrit på et va-
rigt medium fra udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret
marked, eller de finansielle formidlere, der placerer eller sælger værdipapirerne. Hvis en potentiel inve-
stor specifikt anmoder om en papirudgave, skal udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om opta-
gelse til handel på et reguleret marked, eller en finansiel formidler, der placerer eller sælger værdipapirer-
ne, udlevere en trykt udgave af prospektet. Udleveringen er begrænset til de jurisdiktioner, hvor udbuddet
af værdipapirerne til offentligheden foretages, eller hvor optagelsen til handel på et reguleret marked sker
i henhold til denne forordning.
325
12. ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere kravene vedrørende offentliggørelse af prospektet yderli-
gere.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
13. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
oplysninger, der er nødvendige, til klassificering af de prospekter, der er omhandlet i stk. 5, og de prakti-
ske ordninger til at sikre, at disse data, herunder værdipapirers ISIN og udstederes, udbyderes og garan-
ters LEI-koder, er maskinlæsbare.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 21.
juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 22
Annoncering
1. Enhver annoncering, der vedrører enten et udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til
handel på et reguleret marked, skal overholde de principper, der er indeholdt i stk. 2-5. Stk. 2-4 og stk. 5,
litra b), finder kun anvendelse i tilfælde, hvor udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om
optagelse til handel på et reguleret marked, er omfattet af forpligtelsen til at udarbejde et prospekt.
2. Det skal fremgå af annonceringen, at der er eller vil blive offentliggjort et prospekt, og angives, hvor
det er eller vil blive tilgængeligt for investorerne.
3. Det skal fremgå tydeligt af annonceringen, at det drejer sig om annoncering. De oplysninger, der indgår
i annonceringen, må ikke være unøjagtige eller misvisende og skal stemme overens med oplysningerne i
prospektet, hvis prospektet allerede er offentliggjort, eller med de oplysninger, der skal være i prospektet,
hvis prospektet endnu ikke er offentliggjort.
4. Alle oplysninger vedrørende udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et
reguleret marked, der fremlægges mundtligt eller skriftligt, skal stemme overens med oplysningerne i pro-
spektet, også selv om fremlæggelsen ikke sker i annonceringsøjemed.
5. I tilfælde af, at en udsteder eller udbyder mundtligt eller skriftligt fremlægger væsentlige oplysninger
rettet til en eller flere udvalgte investorer, skal sådanne oplysninger, alt efter hvad der er relevant, enten:
a) fremlægges for alle andre investorer, som udbuddet er rettet til, i de tilfælde, hvor der ikke kræves of-
fentliggjort et prospekt i henhold til artikel 1, stk. 4 eller 5, eller
b) medtages i prospektet eller et tillæg til prospektet i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i de tilfæl-
de, hvor et prospekt skal offentliggøres.
6. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted, skal have beføjelse til
at udøve kontrol med overholdelsen af stk. 2-4, når der annonceres i forbindelse med et udbud af værdipa-
pirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked.
326
Den kompetente myndighed i hjemlandet bistår om nødvendigt den kompetente myndighed i den med-
lemsstat, hvor annonceringen finder sted, med at vurdere, om annonceringen stemmer overens med oplys-
ningerne i prospektet.
Uden at dette berører artikel 32, stk. 1, udgør en kompetent myndigheds kontrol af annonceringen ikke en
forudsætning for, at udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret mar-
ked kan ske i et værtsland.
Brugen af enhver af de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i artikel 32, i forbindelse med et
værtslands kompetente myndigheds håndhævelse af nærværende artikel meddeles uden unødig forsinkel-
se til den kompetente myndighed i udstederens hjemland.
7. Værtslandenes kompetente myndigheder må kun opkræve gebyrer, der er forbundet med udførelsen af
deres tilsynsopgaver i henhold til denne artikel. Gebyrernes størrelse offentliggøres på de kompetente
myndigheders websteder. Gebyrerne skal være ikkediskriminerende, rimelige og forholdsmæssige i for-
hold til tilsynsopgaverne. Værtslandenes kompetente myndigheder må ikke pålægge yderligere krav eller
administrative procedurer end dem, der kræves til udførelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til denne
artikel.
8. Uanset stk. 6 kan to kompetente myndigheder indgå en aftale, hvorefter den kompetente myndighed i
hjemlandet med henblik på udøvelsen af kontrol med annonceringens overholdelse af kravene i grænseo-
verskridende situationer bevarer kontrollen med denne overholdelse. Enhver sådan aftale meddeles ES-
MA. ESMA offentliggør og ajourfører regelmæssigt en liste over sådanne aftaler.
9. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præ-
cisere bestemmelserne om annoncering i stk. 2- 4, herunder for at præcisere bestemmelserne om annonce-
ring og for at etablere procedurer for samarbejde mellem den kompetente myndighed i hjemlandet og den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor annonceringen finder sted.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
21. juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
10. ESMA udarbejder i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 retningslinjer og henstillin-
ger rettet til de kompetente myndigheder vedrørende den kontrol, de udøver i henhold til nærværende arti-
kels stk. 6. Disse retningslinjer og henstillinger skal tage hensyn til behovet for at sikre, at sådan kontrol
ikke vanskeliggør meddelelsesproceduren i artikel 25, samtidig med at de administrative byrder for udste-
dere, der foretager grænseoverskridende udbud i Unionen, minimeres.
11. Denne artikel berører ikke andre gældende bestemmelser i EU-retten.
Artikel 23
Tillæg til prospektet
1. Enhver væsentlig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed vedrørende oplysningerne i prospektet, der
kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, og som indtræffer eller konstateres mellem tidspunktet for
godkendelsen af prospektet og afslutningen af udbudsperioden eller starten af handlen på et reguleret
marked, alt efter hvad der sker sidst, skal angives i et tillæg til prospektet uden unødig forsinkelse.
327
Et sådant tillæg godkendes efter samme fremgangsmåde som et prospekt inden for fem arbejdsdage og
offentliggøres i overensstemmelse med ordninger, som mindst svarer til dem, der gjaldt på tidspunktet for
det oprindelige prospekts offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 21. Resuméet og eventuelle
oversættelser heraf skal også om nødvendigt suppleres for at tage højde for de nye oplysninger i tillægget.
2. Når prospektet vedrører et udbud af værdipapirer til offentligheden, har investorer, der allerede inden
offentliggørelsen af tillægget har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer, i to arbejdsdage efter til-
læggets offentliggørelse ret til at trække deres accept tilbage, såfremt den væsentlige nye omstændighed,
fejl eller unøjagtighed som omhandlet i stk. 1 indtraf eller blev konstateret inden afslutningen af udbuds-
perioden eller værdipapiroverdragelsen, alt efter hvad der sker først. Denne periode kan forlænges af ud-
stederen eller udbyderen. Sidste dato for tilbagetrækningsretten skal fremgå af tillægget.
Tillægget skal indeholde en tydelig erklæring om tilbagetrækningsretten, der klart angiver:
a) at en tilbagetrækningsret kun indrømmes de investorer, som allerede inden offentliggørelsen af tillæg-
get havde indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer, og hvor værdipapirerne endnu ikke var blevet le-
veret til investorerne på det tidspunkt, hvor den væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed ind-
traf eller blev konstateret
b) i hvilket tidsrum investorerne kan udøve deres tilbagetrækningsret, og
c) hvem investorerne kan kontakte, hvis de ønsker at udøve deres tilbagetrækningsret.
3. Hvis værdipapirerne købes eller tegnes gennem en finansiel formidler, skal den finansielle formidler
oplyse investorerne om muligheden for, at der offentliggøres et tillæg, hvor og hvornår det i givet fald vil
blive offentliggjort, og at den finansielle formidler i så fald vil bistå dem i at udøve deres ret til at trække
accepten tilbage.
Den finansielle formidler kontakter investorerne den dag, hvor tillægget offentliggøres.
Hvis værdipapirerne købes eller tegnes direkte fra udstederen, skal udstederen oplyse investorerne om
muligheden for, at der offentliggøres et tillæg, hvor det i givet fald vil blive offentliggjort, og at de i så
fald kan have ret til at trække accepten tilbage.
4. Hvis udstederen udarbejder et tillæg vedrørende oplysninger i basisprospektet, der kun vedrører en el-
ler flere individuelle udstedelser, gælder investorernes ret til i henhold til stk. 2 at trække deres accept
tilbage kun for den eller de relevante udstedelser og ikke for eventuelle andre udstedelser af værdipapirer,
der er omfattet af basisprospektet.
5. I tilfælde af, at den i stk. 1 omhandlede væsentlige nye omstændighed, fejl eller unøjagtighed kun ve-
drører oplysningerne i et registreringsdokument eller et universelt registreringsdokument, og dette regi-
streringsdokument eller universelle registreringsdokument samtidig anvendes som en integreret del af fle-
re prospekter, udarbejder og godkendes kun ét tillæg. I dette tilfælde nævnes alle de omfattede prospekter
i tillægget.
6. I forbindelse med kontrollen af et tillæg inden godkendelse kan den kompetente myndighed anmode
om, at tillægget i et bilag indeholder en konsolideret version af det således supplerede prospekt, registre-
ringsdokument eller universelle registreringsdokument, hvis en sådan konsolideret version er nødvendig
for at sikre, at oplysningerne i prospektet er forståelige. En sådan anmodning betragtes som en anmodning
om supplerende oplysninger efter artikel 20, stk. 4. En udsteder kan under alle omstændigheder frivilligt
medtage en konsolideret version af det således supplerede prospekt, registreringsdokument eller univers-
elle registreringsdokument i et bilag til tillægget.
328
7. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
situationer, hvor en væsentlig ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed vedrørende oplysningerne i pro-
spektet nødvendiggør, at der offentliggøres et tillæg til prospektet.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
21. juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL V
GRÆNSEOVERSKRIDENDE UDBUD OG OPTAGELSE TIL HANDEL PÅ ET REGULERET
MARKED SAMT SPROGORDNING
Artikel 24
Virkning i Unionen af prospektets godkendelse
1. Når et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked fin-
der sted i en eller flere medlemsstater eller i en anden medlemsstat end hjemlandet, er det prospekt, der er
godkendt i hjemlandet, samt eventuelle tillæg hertil gyldigt for udbud til offentligheden eller optagelse til
handel i et hvilket som helst antal værtslande, såfremt ESMA og den kompetente myndighed i hvert
værtsland har modtaget en meddelelse i overensstemmelse med artikel 25, jf. dog artikel 37. Værtslande-
nes kompetente myndigheder foretager ikke godkendelse eller anden administrativ behandling af prospek-
ter og tillæg, der er godkendt af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, eller af de endelige
vilkår.
2. Hvis der inden for den periode, der er anført i artikel 23, stk. 1, indtræffer eller konstateres en væsentlig
ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed, kræver hjemlandets kompetente myndighed, at offentliggørelse
af et tillæg godkendes i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. ESMA og værtslandets kompetente
myndighed kan underrette hjemlandets kompetente myndighed om behovet for nye oplysninger.
Artikel 25
Meddelelse af prospekter og tillæg og underretning om de endelige vilkår
1. På anmodning af udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et regule-
ret marked, eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, giver hjemlandets kompetente
myndighed senest en arbejdsdag efter modtagelse af denne anmodning eller, når anmodningen indgives
sammen med prospektudkastet, senest en arbejdsdag efter godkendelsen af prospektet den kompetente
myndighed i værtslandet meddelelse via et godkendelsescertifikat, hvoraf det fremgår, at prospektet er
udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning, samt en elektronisk kopi af nævnte prospekt.
Det i første afsnit omhandlede meddelelse ledsages i givet fald af en oversættelse af prospektet og et
eventuelt resumé, som udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et re-
guleret marked, eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, har ladet udarbejde.
Samme procedure følges for eventuelle tillæg til prospektet.
329
Udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller den
person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, får meddelelse om godkendelsescertifikatet samtidig
med den kompetente myndighed i værtslandet.
2. Såfremt bestemmelserne i artikel 18, stk. 1 og 2, har fundet anvendelse, anføres dette i certifikatet sam-
men med begrundelsen herfor.
3. Hjemlandets kompetente myndighed giver ESMA meddelelse om prospektets eller et eventuelt tillægs
godkendelsescertifikat, samtidig med at værtslandets kompetente myndighed får meddelelse herom.
4. Er de endelige vilkår i et tidligere meddelt basisprospekt hverken inkluderet i basisprospektet eller i et
tillæg, underretter hjemlandets kompetente myndighed elektronisk den kompetente myndighed i det eller
de relevante værtslande og ESMA herom så hurtigt som muligt efter indgivelsen.
5. De kompetente myndigheder opkræver ikke gebyr for meddelelsen eller modtagelsen af meddelelsen
om prospekter og tillæg hertil eller for eventuelle tilknyttede tilsynsaktiviteter, hverken i hjemlandet eller
i det eller de enkelte værtslande.
6. ESMA opretter en meddelelsesportal, hvortil hver kompetent myndighed uploader de godkendelsescer-
tifikater og elektroniske kopier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og i artikel 26, stk. 2, og de
endelige vilkår i basisprospekter, med henblik på de meddelelser og underretninger, der er omhandlet i
nærværende artikels stk. 1, 3 og 4 og i artikel 26.
Alle overførsler af de pågældende dokumenter mellem kompetente myndigheder finder sted gennem den-
ne meddelelsesportal.
7. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
tekniske ordninger, der er nødvendige for den i stk. 6 omhandlede meddelelsesportals funktion.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
21. juli 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af nærværende forordning og tage højde for den tek-
niske udvikling på de finansielle markeder kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for meddelelse
af godkendelsescertifikatet, prospektet, eventuelle tillæg hertil og oversættelsen af prospektet og/eller re-
suméet.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 26
Meddelelse af registreringsdokumenter eller universelle registreringsdokumenter
1. Denne artikel finder kun anvendelse på udstedelse af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, jf. artikel
2, litra m), nr. ii), og på udstedere, der er etableret i et tredjeland, jf. artikel 2, litra m), nr. iii), hvis det
hjemland, der er valgt med henblik på godkendelse af prospektet, i henhold til disse bestemmelser ikke er
den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har godkendt det registreringsdokument eller universelle
330
registreringsdokument, der er udarbejdet af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om op-
tagelse til handel på et reguleret marked.
2. En kompetent myndighed, der har godkendt et registreringsdokument eller et universelt registrerings-
dokument og eventuelle ændringer heraf, giver på anmodning af udstederen, udbyderen, den person, der
anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller den person, der er ansvarlig for et sådant
dokuments udarbejdelse, hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet meddelelse
via et godkendelsescertifikat, hvoraf det fremgår, at registreringsdokumentet eller det universelle registre-
ringsdokument og eventuelle ændringer heraf er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning,
samt en elektronisk kopi af nævnte dokument. Denne meddelelse foretages senest en arbejdsdag efter
modtagelsen af anmodningen eller, når anmodningen indgives sammen med udkastet til registreringsdo-
kument eller universelt registreringsdokument, senest en arbejdsdag efter godkendelsen af det pågælden-
de dokument.
Den i første afsnit omhandlede meddelelse ledsages, hvor det er relevant, af en oversættelse af det regi-
streringsdokument eller det universelle registreringsdokument og eventuelle ændringer heraf, som ud-
stederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller den
person, der er ansvarlig for sådanne dokumenters udarbejdelse, har ladet udarbejde.
Udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller den
person, der er ansvarlig for udarbejdelse af registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdo-
kument og eventuelle ændringer heraf, får meddelelse om godkendelsescertifikatet samtidig med hjem-
landets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet.
Såfremt bestemmelserne i artikel 18, stk. 1 og 2, har fundet anvendelse, anføres dette i certifikatet sam-
men med begrundelsen herfor.
Den kompetente myndighed, der har godkendt registreringsdokumentet eller det universelle registrerings-
dokument og eventuelle ændringer heraf, giver ESMA meddelelse om de pågældende dokumenters god-
kendelsescertifikat, samtidig med at hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet
får meddelelse herom.
De pågældende kompetente myndigheder opkræver ikke gebyr for meddelelsen eller modtagelsen af med-
delelsen af registreringsdokumenter eller universelle registreringsdokumenter og eventuelle ændringer
heraf eller for eventuelle tilknyttede tilsynsaktiviteter.
3. Et registreringsdokument eller et universelt registreringsdokument, som der er givet meddelelse om i
henhold til stk. 2, kan anvendes som en integreret del af et prospekt, der indgives til godkendelse til hjem-
landets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet.
Hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet foretager hverken kontrol af eller god-
kender det meddelte registreringsdokument eller universelle registreringsdokument og eventuelle ændrin-
ger hertil og godkender alene værdipapirnoten og resuméet, og det først efter at have modtaget meddelel-
sen.
4. Et registreringsdokument eller et universelt registreringsdokument, som der er givet meddelelse om i
henhold til stk. 2, skal indeholde et tillæg med nøgleoplysningerne om udstederen som omhandlet i artikel
7, stk. 6. Godkendelsen af registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument skal om-
fatte tillægget.
Meddelelsen ledsages, hvor det er relevant i henhold til artikel 27, stk. 2, andet afsnit, og artikel 27, stk. 3,
andet afsnit, af en oversættelse af tillægget til registreringsdokumentet eller det universelle registrerings-
331
dokument, som udstederen, udbyderen eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelse af registrerings-
dokumentet eller det universelle registreringsdokument, har ladet udarbejde.
Ved udarbejdelsen af resuméet gengiver udstederen, udbyderen eller den person, der er ansvarlig for pro-
spektets udarbejdelse, indholdet af tillægget uændret i den del, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b).
Hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse af prospektet kontrollerer ikke den pågældende del
af resuméet.
5. Hvis der inden for den periode, der er anført i artikel 23, stk. 1, indtræffer eller konstateres en væsentlig
ny omstændighed, fejl eller unøjagtighed som vedrører oplysningerne i registreringsdokumentet eller det
universelle registreringsdokument, skal det tillæg, der kræves i henhold til artikel 23, forelægges til god-
kendelse af den kompetente myndighed, der godkendte registreringsdokumentet eller det universelle regi-
streringsdokument. Det pågældende tillæg meddeles hjemlandets kompetente myndighed for godkendelse
af prospektet senest en arbejdsdag efter godkendelsen efter proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3.
Hvis et registreringsdokument eller universelt registreringsdokument samtidig anvendes som en integreret
del af flere prospekter, jf. artikel 23, stk. 5, skal tillægget meddeles hver af de kompetente myndigheder,
der har godkendt de pågældende prospekter.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne forordning og tage højde for den tekniske
udvikling på de finansielle markeder kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for meddelelse af
godkendelsescertifikatet vedrørende registreringsdokumentet, det universelle registreringsdokument,
eventuelle tillæg hertil og oversættelsen heraf.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 27
Sprogordning
1. Når der kun foretages udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på
et reguleret marked i hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af hjemlandets
kompetente myndighed.
2. Når der foretages udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et
reguleret marked i en eller flere medlemsstater, bortset fra hjemlandet, udarbejder udstederen, udbyderen
eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, efter eget valg prospektet
enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, eller på
et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.
Den kompetente myndighed i hvert værtsland kræver, at det i artikel 7 omhandlede resumé er tilgængeligt
på det officielle sprog eller mindst et af de officielle sprog i værtslandet eller på et andet sprog, som ac-
cepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, men stiller ikke krav om oversæt-
telse af andre dele af prospektet.
Med henblik på hjemlandets kompetente myndigheds kontrol og godkendelse udarbejder udstederen, ud-
byderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, efter eget valg pro-
spektet enten på et sprog, der accepteres af denne myndighed, eller på et sprog, der sædvanligvis anven-
des i de internationale finansielle kredse.
332
3. Når der foretages udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et
reguleret marked i mere end en medlemsstat, herunder hjemlandet, skal prospektet udarbejdes på et sprog,
der accepteres af den kompetente myndighed i hjemlandet, og udstederen, udbyderen eller den person, der
anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, gør det efter eget valg også tilgængeligt enten på
et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i hvert værtsland, eller på et sprog, der sædvanlig-
vis anvendes i de internationale finansielle kredse.
Den kompetente myndighed i hvert værtsland kræver, at det i artikel 7 omhandlede resumé er tilgængeligt
på det officielle sprog eller mindst et af de officielle sprog i værtslandet eller på et andet sprog, som ac-
cepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, men stiller ikke krav om oversæt-
telse af andre dele af prospektet.
4. De endelige vilkår for og resuméet af den konkrete udstedelse udfærdiges på samme sprog som det
godkendte basisprospekt.
Når de endelige vilkår i henhold til artikel 25, stk. 4, meddeles den kompetente myndighed i værtslandet
eller, hvis der er mere end et værtsland, de kompetente myndigheder i værtslandene, er de endelige vilkår
og resuméet, der er knyttet dertil som bilag, omfattet af følgende sprogkrav:
a) resuméet af den konkrete udstedelse, der er knyttet som bilag til de endelige vilkår, skal være tilgænge-
ligt på det officielle sprog eller i det mindste et af de officielle sprog i værtslandet eller på et andet sprog,
som værtslandets kompetente myndighed accepterer, i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, eller i
givet fald stk. 3, andet afsnit
b) hvis basisprospektet skal oversættes i henhold til stk. 2 eller i givet fald stk. 3, er de endelige vilkår og
resuméet af den konkrete udstedelse, der er knyttet som bilag dertil, undergivet de samme krav om over-
sættelse som basisprospektet.
5. Når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked for værdipapirer, der ikke er kapita-
landele, og der ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater, ud-
arbejder udstederen, udbyderen eller den person, der ansøger om optagelse til handel på et reguleret mar-
ked, efter eget valg prospektet enten på et sprog, der accepteres af hjem- og værtslandenes kompetente
myndigheder, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finanskredse, hvis:
a) disse værdipapirer kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun
kvalificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, eller
b) disse værdipapirer har en pålydende værdi på mindst 100 000 EUR pr. enhed.
KAPITEL VI
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM UDSTEDERE ETABLERET I TREDJELANDE
Artikel 28
Udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked på
grundlag af et prospekt udarbejdet i henhold til denne forordning
Hvis en tredjelandsudsteder agter at udbyde værdipapirer til offentligheden i Unionen eller at anmode om
optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked, der er etableret i Unionen, på grundlag af et
prospekt udarbejdet i henhold til denne forordning, skal vedkommende have sit prospekt godkendt i over-
ensstemmelse med artikel 20 af den kompetente myndighed i sit hjemland.
333
Når et prospekt er blevet godkendt i overensstemmelse med første afsnit, er det forbundet med de samme
rettigheder og forpligtelser som et prospekt under denne forordning, og prospektet og tredjelandsudstede-
ren er undergivet alle denne forordnings bestemmelser under tilsyn af hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Artikel 29
Udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked på
grundlag af et prospekt udarbejdet i henhold til reglerne i et tredjeland
1. Den kompetente myndighed i en tredjelandsudsteders hjemland kan godkende et prospekt, der er udar-
bejdet i overensstemmelse med og undergivet tredjelandsudstederens nationale regler, med henblik på ud-
bud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, hvis:
a) de oplysningskrav, der er fastlagt i det pågældende tredjelands regler, svarer til kravene efter denne
forordning, og
b) den kompetente myndighed i hjemlandet har indgået samarbejdsordninger med tredjelandsudstederens
relevante tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 30.
2. I tilfælde af et udbud til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer
udstedt af en tredjelandsudsteder i en anden medlemsstat end hjemlandet finder kravene i artikel 24, 25 og
27 anvendelse.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
44 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge generelle ækvivalenskriterier på grund-
lag af kravene i artikel 6, 7, 8 og 13.
På grundlag af ovennævnte kriterier kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastslår,
at oplysningskrav, som er indført ved et tredjelands nationale regler, svarer til kravene i denne forordning.
En sådan gennemførelsesafgørelse vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 2.
Artikel 30
Samarbejde med tredjelande
1. Med henblik på artikel 29 og, når det skønnes nødvendigt, med henblik på artikel 28 indgår medlems-
staternes kompetente myndigheder samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande om ud-
veksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder og håndhævelse i tredjelande af de forplig-
telser, der følger af denne forordning, medmindre tredjelandet i henhold til en gældende delegeret retsakt
vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/84925) er opført på den liste over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger
for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens
finansielle system. Disse samarbejdsordninger skal som minimum sikre en effektiv udveksling af oplys-
ninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at varetage deres opgaver i henhold til denne
forordning.
En kompetent myndighed skal underrette ESMA og de andre kompetente myndigheder, når den påtænker
at indgå en sådan ordning.
334
2. Med henblik på artikel 29 og, når det skønnes nødvendigt, med henblik på artikel 28 fremmer og koor-
dinerer ESMA udviklingen af samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder og de relevante
tilsynsmyndigheder i tredjelande.
Når det er nødvendigt, fremmer og koordinerer ESMA også udvekslingen mellem kompetente myndighe-
der af oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, og som kan være relevante, når
der skal træffes foranstaltninger efter artikel 38 og 39.
3. De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsordninger om udveksling af oplysninger med
tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, som
mindst svarer til den, der er fastsat i artikel 35. En sådan udveksling af oplysninger skal være beregnet på
de pågældende kompetente myndigheders udførelse af deres opgaver.
4. ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at fastlægge minimumsindholdet i samarbejdsordningerne omhandlet
i stk. 1 og det dertil hørende modeldokument.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL VII
ESMA OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 31
Kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger en enkelt kompetent administrativ myndighed med ansvar for at varetage de
opgaver, der følger af denne forordning, og for at sikre, at forordningens bestemmelser anvendes. Med-
lemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater
herom.
Den kompetente myndighed skal være uafhængig af markedsdeltagere.
2. Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndighed at uddelegere den elektroniske offentliggø-
relse af godkendte prospekter og dertil hørende dokumenter til tredjeparter.
Enhver sådan uddelegering af opgaver skal ske på grundlag af en specifik afgørelse, hvori følgende angi-
ves:
a) de opgaver, der skal varetages, og betingelserne for udførelsen af opgaverne,
b) en klausul, der forpligter den pågældende tredjepart til at handle og være organiseret således, at interes-
sekonflikter undgås, og det sikres, at oplysninger, der fremkommer i forbindelse med udførelsen af de
uddelegerede opgaver, ikke anvendes urimeligt eller til at forhindre konkurrence og
c) alle ordninger, der er truffet mellem den kompetente myndighed og den tredjepart, som opgaverne ud-
delegeres til.
Det endelige ansvar for at føre tilsyn med overholdelsen af denne forordning og for at godkende prospek-
tet påhviler den kompetente myndighed, der er udpeget i medfør af stk. 1.
335
Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA og de kompetente myndigheder i andre medlemssta-
ter om enhver afgørelse om at uddelegere opgaver som omhandlet i andet afsnit, herunder om de nøjagti-
ge betingelser, der gælder for uddelegeringen.
3. Stk. 1 og 2 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative
ordninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat
er ansvarlig.
Artikel 32
Kompetente myndigheders beføjelser
1. For at kunne varetage deres opgaver i henhold til denne forordning skal de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med national ret som minimum have følgende tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser:
a) at kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret
marked, inkluderer yderligere oplysninger i prospektet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til investorbe-
skyttelsen
b) at kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret
marked, og personer, der kontrollerer dem eller kontrolleres af dem, tilvejebringer oplysninger og doku-
menter
c) at kræve, at revisorer og medlemmer af udstederens ledelse, udbydere eller personer, der anmoder om
optagelse til handel på et reguleret marked, samt finansielle formidlere, der har til opgave at forestå ud-
buddet af værdipapirer til offentligheden eller søge om optagelse til handel på et reguleret marked, tilveje-
bringer oplysninger
d) at stille et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked i
bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om, at denne
forordning er blevet overtrådt
e) at forbyde eller stille annoncering i bero eller kræve, at udstedere, udbydere, personer, der anmoder om
optagelse til handel på et reguleret marked, eller relevante finansielle formidlere indstiller eller stiller an-
noncering i bero i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang der er begrundet mistanke om,
at denne forordning er blevet overtrådt
f) at forbyde et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret mar-
ked, hvis de finder, at denne forordning er blevet overtrådt, eller hvis der er begrundet mistanke om, at
den vil blive overtrådt
g) at stille handelen på et reguleret markeden MHF eller en OHF i bero eller kræve, at de relevante regu-
lerede markeder, MHF᾽er eller OHF᾽er gør det, i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, for hver gang
der er begrundet mistanke om, at denne forordning er blevet overtrådt
h) at forbyde handel på et reguleret marked, en MHF eller OHF, hvis de finder, at denne forordning er
blevet overtrådt
i) at offentliggøre det forhold, at en udsteder, en udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til
handel på et reguleret marked, ikke overholder sine forpligtelser
j) at stille kontrollen af et prospekt forelagt til godkendelse i bero eller stille et udbud af værdipapirer til
offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked i bero eller begrænse udbuddet eller opta-
336
gelsen, hvis den kompetente myndighed gør brug af sine beføjelser til at indføre et forbud eller en restrik-
tion i henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/201426), indtil for-
buddet eller restriktionen er ophørt
k) at nægte at godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, udbyder eller person, der anmoder
om optagelse til handel på et reguleret marked, i højst fem år, hvis udstederen, udbyderen, eller den per-
son, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, har overtrådt denne forordning gentagne
gange og alvorligt
l) at offentliggøre eller kræve, at udstederen offentliggør, alle væsentlige oplysninger, som kan påvirke
vurderingen af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret mar-
ked, for at sikre investorbeskyttelsen eller et velfungerende marked
m) at stille handelen med værdipapirerne i bero eller kræve, at det relevante regulerede marked eller den
relevante MHF eller OHF gør det, hvis den kompetente myndighed mener, at udstederens situation gør, at
handel ville være til skade for investorernes interesser
n) at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger og
med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i
enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger vedrørende genstan-
den for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for en overtrædelse af denne for-
ordning.
Den kompetente myndighed kan, hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, bede de relevante judi-
cielle myndigheder om at tage stilling til anvendelsen af de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit.
I tilfælde, hvor godkendelse af et prospekt nægtes i henhold til første afsnit, litra k), underretter den kom-
petente myndighed ESMA herom, hvorefter ESMA underretter de kompetente myndigheder i andre med-
lemsstater.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010 er ESMA berettiget til at deltage i de
i første afsnit, litra n), omhandlede kontrolbesøg på stedet, såfremt kontrolbesøgene udføres i fællesskab
af to eller flere kompetente myndigheder.
2. De kompetente myndigheder udøver deres i stk. 1 omhandlede funktioner og beføjelser på en af følgen-
de måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) på deres eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
d) ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført passende foranstaltninger, således at de kompetente myndig-
heder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres op-
gaver.
4. Denne forordning berører ikke love eller forskrifter vedrørende overtagelsestilbud, fusioner og andre
transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber, der gennemfører direktiv
2004/25/EF, og som indfører yderligere krav end kravene i denne forordning.
337
5. En person, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med
denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt
ved kontrakter, love, forskrifter eller administrative bestemmelser, og kan ikke på nogen måde drages til
ansvar for en sådan underretning.
6. Stk. 1-3 berører ikke en medlemsstats mulighed for at indføre særskilte retlige og administrative ord-
ninger for oversøiske europæiske områder, for hvis forbindelser udadtil den pågældende medlemsstat er
ansvarlig.
Artikel 33
Samarbejde mellem kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og ESMA med henblik på anvendelsen af
denne forordning. De udveksler oplysninger uden unødig forsinkelse og samarbejder om undersøgelses-,
tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter.
Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 38 har valgt at fastlægge strafferetlige sanktioner for overtræ-
delse af denne forordning, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente
myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de judicielle myndigheder inden
for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger
af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente
myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samar-
bejde med hinanden og med ESMA med henblik på anvendelsen af denne forordning.
2. En kompetent myndighed kan kun nægte at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmod-
ning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder:
a) når efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egen
undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller en strafferetlig efterforskning
b) når der allerede er indledt retsforfølgning for de samme handlinger og mod de samme personer ved den
anmodede medlemsstats myndigheder
c) når der i forhold til disse personer allerede er afsagt en endelig dom for de samme handlinger i den
anmodede medlemsstat.
3. De kompetente myndigheder leverer efter anmodning omgående alle oplysninger, der er nødvendige
med henblik på denne forordning.
4. Den kompetente myndighed kan anmode om bistand fra den kompetente myndighed i en anden med-
lemsstat med henblik på kontrolbesøg eller undersøgelser på stedet.
En anmodende kompetent myndighed underretter ESMA om enhver anmodning som omhandlet i første
afsnit. I tilfælde af et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet med grænseoverskridende virkninger
koordinerer ESMA besøget eller undersøgelsen, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.
Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlems-
stat om at gennemføre et kontrolbesøg eller en undersøgelse på stedet, kan den foretage følgende:
a) selv foretage kontrolbesøget eller undersøgelsen på stedet
338
b) tillade, at den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, deltager i et kontrolbesøg eller en
undersøgelse på stedet
c) tillade, at den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, selv gennemfører kontrolbesøget
eller undersøgelsen på stedet
d) udpege revisorer eller sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget eller undersøgelsen på stedet
e) dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.
5. De kompetente myndigheder kan indbringe situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig
med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist, eller hvor der ikke er reageret på anmodningen
inden for en rimelig frist, for ESMA. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan ESMA i de i dette styk-
kes første punktum omhandlede tilfælde handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i hen-
hold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
6. ESMA kan eller, hvis Kommissionen anmoder herom, skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles mellem de kompe-
tente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
7. ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlæg-
ge standardformularer, -modeller og -procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de
kompetente myndigheder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 34
Samarbejde med ESMA
1. De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA med henblik på anvendelsen af denne forord-
ning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at
den kan varetage sine opgaver, i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel kan ESMA udarbejde udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for ud-
vekslingen af oplysninger som omhandlet i stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 35
Tavshedspligt
1. Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning,
der vedrører forretnings- eller driftsmæssige vilkår og andre økonomiske eller personlige anliggender, be-
tragtes som værende fortrolige og er undergivet krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente
339
myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne meddeles, erklærer, at oplysningerne kan videregives,
eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retssag.
2. Tavshedspligten gælder enhver person, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed
eller for en tredjepart, hvortil den kompetente myndighed har delegeret sine beføjelser. Oplysninger, der
er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der
er hjemmel dertil i medfør af EU-ret eller national ret.
Artikel 36
Databeskyttelse
For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forord-
ning skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver med henblik på anvendelsen af denne forord-
ning i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
For så vidt angår ESMA᾽s behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning skal
den overholde forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 37
Forholdsregler
1. Når den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten har klare og påviselige grunde til at tro, at ud-
stederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller de
finansielle formidlere med ansvar for udbuddet af værdipapirer til offentligheden har begået uregelmæs-
sigheder eller overtrådt deres forpligtelser efter denne forordning, forelægger den dette for hjemlandets
kompetente myndighed og ESMA.
2. Hvis udstederen, udbyderen, den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked,
eller de finansielle formidlere med ansvar for udbuddet af værdipapirer til offentligheden på trods af de
foranstaltninger, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, fortsat overtræder denne forord-
ning, træffer værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myn-
dighed og ESMA alle passende foranstaltninger for at beskytte investorerne og underretter Kommissionen
og ESMA herom uden unødig forsinkelse.
3. Hvis en kompetent myndighed er uenig i en foranstaltning, der er truffet af en anden kompetent myn-
dighed i henhold til stk. 2, kan den indbringe sagen for ESMA. ESMA kan handle inden for rammerne af
de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL VIII
ADMINISTRATIVE SANKTIONER OG ANDRE ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER
Artikel 38
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser efter artikel 32 og
medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, skal medlemsstaterne i overens-
stemmelse med national ret sørge for, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge admini-
strative sanktioner og træffe passende andre administrative foranstaltninger, der er effektive, står i et ri-
340
meligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Sådanne administrative sanktioner og
andre administrative foranstaltninger skal som minimum ved gælde for:
a) overtrædelser af artikel 3, artikel 5, artikel 6, artikel 7, stk. 1-11, artikel 8, artikel 9, artikel 10, artikel
11, stk. 1 og 3, artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk. 1, 2 og 3, artikel 17, artikel 18,
artikel 19, stk. 1-3, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel 22, stk. 2-5, artikel 23, stk. 1, 2, 3
og 5, og artikel 27
b) manglende samarbejde eller imødekommenhed i forbindelse med en undersøgelse eller en kontrol eller
anmodning omfattet af artikel 32.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastlægge bestemmelser om administrative sanktioner som omhand-
let i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnits litra a) eller b) senest den 21. juli 2018
allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal med-
lemsstaterne i detaljer meddele Kommissionen og ESMA de relevante dele af deres strafferet.
Medlemsstaterne skal senest den 21. juli 2018 i detaljer meddele Kommissionen og ESMA de i første og
andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om
eventuelle senere ændringer af disse.
2. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har befø-
jelser til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstalt-
ninger i forbindelse med de i stk. 1, litra a), anførte overtrædelser:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed og overtrædelsens art
nævnes i overensstemmelse med artikel 42
b) en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed at bringe
den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør
c) administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab,
der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
d) for juridiske personer administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i medlemsstater,
hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta, den 20. juli 2017
eller 3 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regn-
skaber, som ledelsesorganet har godkendt.
Hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde
konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsom-
sætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de rele-
vante EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det en-
delige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt
e) for fysiske personer administrative maksimumbøder på mindst 700 000 EUR eller i medlemsstater,
hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta den 20. juli 2017.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere administrative
maksimumbøder end dem, der er omhandlet i denne forordning.
341
Artikel 39
Udøvelse af tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner
1. Ved fastsættelsen af arten og niveauet af administrative sanktioner og andre administrative foranstalt-
ninger tager de kompetente myndigheder hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen
c) den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den an-
svarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og netto-
aktiver
d) overtrædelsens indvirkning på private investorers interesser
e) størrelsen af den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab for den person, der er ansvarlig for over-
trædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
f) villigheden hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente
myndighed, uden at dette dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede
fortjeneste eller undgåede tab
g) overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået
h) foranstaltninger, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har truffet efter overtrædelsen for
at hindre gentagelse.
2. Ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative for-
anstaltninger efter artikel 38 samarbejder de kompetente myndigheder tæt for at sikre, at udøvelsen af de-
res tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser og de administrative sanktioner og andre administrative foranstalt-
ninger, som de pålægger, er effektive og hensigtsmæssige efter denne forordning. De samordner deres
indsats med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlapning ved udøvelsen af deres tilsyns- og under-
søgelsesbeføjelser, og når de pålægger administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
i grænseoverskridende sager.
Artikel 40
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der er truffet i medfør af denne forordning, er behørigt begrundet
og kan prøves ved en domstol.
Med henblik på artikel 20 gælder klageadgangen også, hvis den kompetente myndighed hverken har truf-
fet en afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om godkendelse eller har fremsat anmodning
om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen inden for fristerne i artikel 20,
stk. 2, 3 og 6.
342
Artikel 41
Indberetning af overtrædelser
1. De kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer for at fremme og muliggøre indberetning
til dem af faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning.
2. De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a) specifikke procedurer for modtagelse af indberetninger om faktiske eller mulige overtrædelser og op-
følgningen herpå, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger
b) passende beskyttelse af ansatte, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt og indberetter over-
trædelser, mod som minimum repressalier, diskrimination og andre former for urimelig behandling fra ar-
bejdsgivers eller tredjeparters side
c) beskyttelse af identiteten på og personoplysninger om både den person, som indberetter overtrædelser-
ne, og den fysiske person, som påstås at være ansvarlig for en overtrædelse, i alle procedurens faser, med-
mindre videregivelse af oplysninger herom er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med videre
efterforskning eller efterfølgende retsforfølgning.
3. Medlemsstaterne kan indføre økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger
om faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning, som tildeles i overensstemmelse med national
ret, hvis sådanne personer ikke har andre forud eksisterende retlige eller kontraktmæssige forpligtelser til
at indberette sådanne oplysninger, og forudsat at oplysningerne er nye, og at de fører til pålæg af en admi-
nistrativ eller strafferetlig sanktion eller til, at der træffes en anden administrativ foranstaltning, for en
overtrædelse af denne forordning.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at arbejdsgivere, der udøver aktiviteter, som er reguleret som finan-
sielle tjenesteydelser, har passende procedurer til, at deres ansatte kan indberette faktiske eller mulige
overtrædelser internt gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
Artikel 42
Offentliggørelse af afgørelser
1. En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning for over-
trædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted
umiddelbart efter, at den person, der er genstand for afgørelsen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggø-
relsen omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de personer,
som er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af under-
søgelsesmæssig karakter.
2. Når offentliggørelse af juridiske enheders identitet eller af fysiske personers identitet eller personoplys-
ninger af den kompetente myndighed anses for at være uforholdsmæssig efter en vurdering fra sag til sag
af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når sådan offentliggørelse ville
bringe de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning i fare, sikrer medlemssta-
terne, at de kompetente myndigheder gør et af følgende:
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere,
343
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning anonymt på en måde, der er i
overensstemmelse med den nationale ret, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttel-
se af de pågældende personoplysninger,
c) undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne
i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare
ii) proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne afgørelser for så vidt angår foranstaltninger, der an-
ses at være af mindre karakter.
Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller foranstaltning som omhandlet i første
afsnit, litra b), kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes i en rimelig periode, hvis det
forudses, at grundene til anonym offentliggørelse i det tidsrum vil ophøre med at eksistere.
3. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning kan indbringes for de relevante judiciel-
le eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på
deres officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om udfaldet af en sådan appel.
En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offent-
liggøres også.
4. De kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i overensstemmelse med denne artikel forbli-
ver tilgængelig på deres officielle websted i mindst fem år efter dens offentliggørelse. Personoplysninger
indeholdt i offentliggørelsen forbliver kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe
det er nødvendigt i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesregler.
Artikel 43
Indberetning af sanktioner til ESMA
1. Den kompetente myndighed giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger om alle administrative
sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 38. ES-
MA offentliggør oplysningerne i en årlig rapport.
Hvis en medlemsstat har valgt at fastlægge strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 38, stk. 1, for
overtrædelser af de i nævnte stykke omhandlede bestemmelser, forsyner dens kompetente myndigheder
årligt ESMA med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforsk-
ninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om på-
lagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.
2. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative sanktioner, andre administrative foran-
staltninger eller strafferetlige sanktioner, indberetter den dem samtidig til ESMA.
3. De kompetente myndigheder underretter ESMA om alle de administrative sanktioner eller andre admi-
nistrative foranstaltninger, der pålægges, men ikke offentliggøres i henhold til artikel 42, stk. 2, første af-
snit, litra c), herunder eventuelle klager i denne forbindelse og udfaldet af disse. Medlemsstaterne sikrer,
at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle
strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse til ESMA. ESMA fører en central database
over sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem
kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder må have adgang til denne database, og den skal
ajourføres på baggrund af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
344
KAPITEL IX
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 44
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 7, artikel 9, stk. 14, artikel 13, stk. 1 og
2, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 2, artikel 16, stk. 5, artikel 20, stk. 11, og artikel 29, stk. 3, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 20. juli 2017.
3. Den i artikel 1, stk. 7, artikel 9, stk. 14, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 2, artikel
16, stk. 5, artikel 20, stk. 11, og artikel 29, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgø-
relsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af
13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 7, artikel 9, stk. 14, artikel 13, stk. 1 og 2,
artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 2, artikel 16, stk. 5, artikel 20, stk. 11, og artikel 29, stk. 3, træder kun i
kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamen-
tet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 45
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg nedsat ved Kommissionens afgørelse
2001/528/EF27). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
345
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 46
Ophævelse
1. Direktiv 2003/71/EF ophæves med virkning fra den 21. juli 2019, undtagen:
a) artikel 4, stk. 2, litra a) og g), i direktiv 2003/71/EF, som ophæves med virkning fra den 20. juli 2017,
og
b) artikel 1, stk. 2, litra h), og artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/71/EF, som ophæves
med virkning fra den 21. juli 2018.
2. Henvisninger til direktiv 2003/71/EF betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter
sammenligningstabellen i bilag VI til denne forordning.
3. Prospekter godkendt i overensstemmelse med national lovgivning til gennemførelse af direktiv
2003/71/EF inden den 21. juli 2019 er fortsat omfattet af den pågældende nationale lovgivning indtil ud-
løbet af deres gyldighedsperiode, eller indtil der er forløbet tolv måneder efter den 21. juli 2019, alt efter
hvilken dato der indtræder først.
Artikel 47
ESMA-rapport om prospekter
1. ESMA offentliggør hvert år på grundlag af de dokumenter, der offentliggøres via den i artikel 21, stk.
6, omhandlede mekanisme, en rapport med statistikker over godkendte og meddelte prospekter i Unionen
og en analyse af tendenser under hensyntagen til:
a) de forskellige typer udstedere, navnlig de i artikel 15, stk. 1, litra a)-d), omhandlede kategorier af per-
soner, og
b) de forskellige typer udstedelser, navnlig den samlede værdi af udbuddene, typerne af omsættelige vær-
dipapirer, markedspladstyperne og de pålydende værdier.
2. Rapporten omhandlet i stk. 1 skal navnlig omfatte:
a) en analyse af, i hvilket omfang oplysningsordningerne i artikel 14 og 15 og det universelle registre-
ringsdokument omhandlet i artikel 9 anvendes i hele Unionen
b) statistikker over basisprospekter og endelige vilkår og over prospekter udarbejdet som særskilte doku-
menter eller som et enkelt dokument
c) statistikker over den gennemsnitlige og samlede værdi af udbud til offentligheden af værdipapirer om-
fattet af denne forordning, som er iværksat af unoterede selskaber, selskaber, hvis værdipapirer handles på
MHF᾽er, herunder SMV-vækstmarkeder, og selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på regulere-
de markeder. I sådanne statistikker foretages, hvor det er relevant, en opdeling mellem første udbud til
offentligheden og efterfølgende udbud og mellem værdipapirer, der er kapitalandele, og værdipapirer, der
ikke er kapitalandele
346
d) statistikker om anvendelsen af meddelelsesprocedurerne i artikel 25 og 26, herunder en fordeling pr.
medlemsstat af antallet af godkendelsescertifikater meddelt i forbindelse med prospekter, registreringsdo-
kumenter og universelle registreringsdokumenter.
Artikel 48
Revision
1. Inden den 21. juli 2022 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om an-
vendelsen af denne forordning, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. Rapporten skal vurdere bl.a., om prospektresuméet, oplysningsordningerne i artikel 14 og 15 og det
universelle registreringsdokument omhandlet i artikel 9 fortsat er hensigtsmæssige i lyset af de forfulgte
mål. Rapporten skal navnlig indeholde følgende:
a) antallet af personers EU-vækstprospekter i hver af de fire kategorier, der er omhandlet i artikel 15, stk.
1, litra a)-d), og en analyse af udviklingen af hvert antal og af tendenser i valget af markedspladser, som
de personer, der har ret til at anvende EU-vækstprospektet, vælger
b) en analyse af, om EU-vækstprospektet sikrer en passende balance mellem investorbeskyttelse og re-
duktion af de administrative byrder for de personer, der har ret til at anvende det.
3. På grundlag af analysen omhandlet i stk. 2 skal det i rapporten vurderes, om eventuelle ændringer af
denne forordning er nødvendige for at gøre det lettere for mindre selskaber at rejse kapital, samtidig med
at der sikres en tilstrækkelig grad af investorbeskyttelse, herunder om der er behov for at tilpasse de rele-
vante tærskler.
4. Desuden skal rapporten vurdere, om udstedere, navnlig SMV᾽er, kan opnå LEI-koder og ISIN᾽er til en
rimelig pris og inden for et rimeligt tidsrum. I rapporten tages hensyn til resultaterne af den i artikel 20,
stk. 13, omhandlede peerevaluering.
Artikel 49
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-
dende.
2. Med forbehold af artikel 44, stk. 2, finder denne forordning anvendelse fra den 21. juli 2019, undtagen
artikel 1, stk. 3, og artikel 3, stk. 2, som finder anvendelse fra den 21. juli 2018, og artikel 1, stk. 5, første
afsnit, litra a), b) og c, artikel 1, stk. 5, andet afsnit, som finder anvendelse fra den 20. juli 2017.
3. Medlemsstaterne træffer senest den 21. juli 2019 de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme arti-
kel 11, artikel 20, stk. 9, og artikel 31, 32 og 38-43.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. juli 2017.
347
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
H. DALLI
Formand
___________________________
BILAG I
PROSPEKT
I. Resumé
II. Navne på direktører, øverste ledelse, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre enkeltpersoner, der er involveret i selska-
bets udbud eller optagelse til handel; disse personer er de ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for
revision af regnskaberne.
III. Statistikker om udbuddet og forventet tidsplan
Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om udbuddets forløb og kortlægge vigtige datoer ved-
rørende udbuddet.
A. Statistikker om udbuddet
B. Metode og forventet tidsplan
IV. Væsentlige oplysninger
Formålet er at sammenfatte væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og
risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selska-
bets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Udvalgte finansielle oplysninger
B. Kapitalisering og gældssituation (kun for kapitalandele)
C. Årsager til udbuddet og anvendelse af provenuet
D. Risikofaktorer
V. Oplysninger om selskabet
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjene-
steydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Det er også hensigten at tilvejebringe oplysninger
348
om tilstrækkeligheden og egnetheden af selskabets materielle anlægsaktiver samt om dets planer for frem-
tidig udvidelse eller reducering af kapacitet.
A. Selskabets historie og udvikling
B. Forretningsoversigt
C. Organisationsstruktur
D. Materielle anlægsaktiver
VI. Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
Formålet er at tilvejebringe ledelsens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situa-
tion og driftsresultat for de hidtidige omfattede regnskabsperioder, og ledelsens vurdering af faktorer og
tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets fremtidige finansielle situation og drifts-
resultater.
A. Driftsresultater
B. Likviditet og kapitalressourcer
C. Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
D. Tendenser
VII. Direktører, øverste ledelse og ansatte
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets direktører og ledelse, som giver investorerne mu-
lighed for at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.
A. Direktører og øverste ledelse
B. Vederlag
C. Bestyrelsens arbejdspraksis
D. Ansatte
E. Aktionærforhold
VIII. Større aktionærer og transaktioner med nærtstående parter
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kan kontrollere eller have
indflydelse på selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med perso-
ner, der er tilknyttet selskabet, og hvorvidt vilkårene for sådanne transaktioner er rimelige for selskabet.
A. Større aktionærer
B. Transaktioner med nærtstående parter
C. Ekspert- og rådgiverinteresser
IX. Regnskabsoplysninger
Formålet er at specificere, hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder,
regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der
349
kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaberne, fastlægges i overensstemmelse med inter-
nationale regnskabs- og revisionsstandarder.
A. Konsoliderede regnskaber og andre regnskabsoplysninger
B. Betydelige ændringer
X. Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og værdipapirernes optagelse til handel, fordelings-
planen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.
A. Udbud og optagelse til handel
B. Fordelingsplan
C. Markeder
D. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge
E. Udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
F. Omkostninger ved udstedelsen
XI. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hvoraf de fleste har lovbestemt karakter, som ikke indgår i andre
af prospektets dele.
A. Aktiekapital
B. Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
C. Væsentlige kontrakter
D. Ombytningskontrol
E. Advarsel om skattemæssige konsekvenser
F. Dividender og betalingsformidlere
G. Ekspertudtalelser
H. Dokumentationsmateriale
I. Øvrige oplysninger
BILAG II
REGISTRERINGSDOKUMENT
I. Navne på direktører, øverste ledelse, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre enkeltpersoner, der er involveret i selska-
bets udbud eller optagelse til handel; disse personer er de ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for
revision af regnskaberne.
350
II. Væsentlige oplysninger om udstederen
Formålet er at sammenfatte væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og
risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selska-
bets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Udvalgte finansielle oplysninger
B. Kapitalisering og gældssituation (kun for kapitalandele)
C. Risikofaktorer i relation til udstederen
III. Oplysninger om selskabet
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjene-
steydelser samt faktorer, der påvirker forretningerne. Det er også hensigten at tilvejebringe oplysninger
om tilstrækkeligheden og egnetheden af selskabets materielle anlægsaktiver samt om dets planer for frem-
tidig udvidelse eller reducering af kapacitet.
A. Selskabets historie og udvikling
B. Forretningsoversigt
C. Organisationsstruktur
D. Materielle anlægsaktiver
IV. Gennemgang af drift og regnskaber samt forventet udvikling
Formålet er at tilvejebringe ledelsens forklaring på faktorer, der har påvirket selskabets finansielle situa-
tion og driftsresultat for de hidtidige omfattede regnskabsperioder, og ledelsens vurdering af faktorer og
tendenser, som forventes at få væsentlig betydning for selskabets fremtidige finansielle situation og drifts-
resultater.
A. Driftsresultater
B. Likviditet og kapitalressourcer
C. Forskning og udvikling, patenter og licenser osv.
D. Tendenser
V. Direktører, øverste ledelse og ansatte
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets direktører og ledelse, som kan sætte investorerne i
stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.
A. Direktører og øverste ledelse
B. Vederlag
C. Bestyrelsens arbejdspraksis
D. Ansatte
E. Aktionærforhold
351
VI. Større aktionærer og transaktioner med nærtstående parter
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om større aktionærer og andre, som kan kontrollere eller have
indflydelse på selskabet. Der skal også oplyses om de transaktioner, som selskabet har indgået med perso-
ner, der er tilknyttet selskabet, og hvorvidt vilkårene for sådanne transaktioner er rimelige for selskabet.
A. Større aktionærer
B. Transaktioner med nærtstående parter
C. Ekspert- og rådgiverinteresser
VII. Regnskabsoplysninger
Formålet er at specificere, hvilke regnskaber der skal indgå i dokumentet, samt de omhandlede perioder,
regnskabernes alder og andre oplysninger af finansiel karakter. De regnskabs- og revisionsprincipper, der
kan accepteres for udarbejdelse og revision af årsregnskaberne, fastlægges i overensstemmelse med inter-
nationale regnskabs- og revisionsstandarder.
A. Konsoliderede regnskaber og andre regnskabsoplysninger
B. Betydelige ændringer
VIII. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hvoraf de fleste har lovbestemt karakter, som ikke indgår i andre
af prospektets dele.
A. Aktiekapital
B. Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter
C. Væsentlige kontrakter
D. Ekspertudtalelser
E. Dokumentationsmateriale
F. Øvrige oplysninger
BILAG III
VÆRDIPAPIRNOTE
I. Navne på direktører, øverste ledelse, rådgivere og revisorer
Formålet er at identificere selskabets repræsentanter og andre enkeltpersoner, der er involveret i selska-
bets udbud eller optagelse til handel; disse personer er de ansvarlige for udarbejdelse af prospektet og for
revision af regnskaberne.
II. Statistikker om udbuddet og forventet tidsplan
Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om udbuddets forløb og kortlægge vigtige datoer ved-
rørende udbuddet.
A. Statistikker om udbuddet
352
B. Metode og forventet tidsplan
III. Væsentlige oplysninger om udstederen
Formålet er at sammenfatte væsentlige oplysninger om selskabets finansielle situation, kapitalisering og
risikofaktorer. Hvis årsregnskaberne i dokumentet berigtiges for at afspejle væsentlige ændringer i selska-
bets koncernstruktur eller regnskabspolitik, skal de udvalgte finansielle oplysninger også berigtiges.
A. Kapitalisering og gældssituation (kun for kapitalandele)
B. Oplysninger om arbejdskapital (kun for kapitalandele)
C. Årsager til udbuddet og anvendelse af provenuet
D. Risikofaktorer
IV. Væsentlige oplysninger om værdipapirerne
Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om de værdipapirer, der udbydes til offentligheden
og/eller optages til handel.
A. En beskrivelse af den type og klasse værdipapir, der udbydes til offentligheden og/eller optages til
handel
B. Den anvendte valuta ved udstedelsen
C. Den relative anciennitet af værdipapirerne i udstederens kapitalstruktur i tilfælde af udstederens insol-
vens, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om værdipapirernes placering i rangordenen og den po-
tentielle indvirkning på investeringen i tilfælde af en afvikling efter direktiv 2014/59/EU
D. Udbytteudbetalingspolitikken, bestemmelserne om rentebetaling eller en beskrivelse af de underlig-
gende værdipapirer, herunder den metode, der anvendes til at fastsætte forholdet mellem de underliggen-
de værdipapirer og kursen, samt en angivelse af, hvor der kan fås oplysninger om de underliggende vær-
dipapirers tidligere og fremtidige præstation og deres volatilitet
E. En beskrivelse af eventuelle rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, herunder eventuelle begræns-
ninger i rettighederne, og proceduren for at udøve disse rettigheder
V. Ekspertinteresser
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om de transaktioner, som selskabet har indgået med eksperter el-
ler rådgivere, der beskæftiges mod honorar.
VI. Nærmere oplysninger om udbuddet og optagelsen til handel
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og værdipapirernes optagelse til handel, fordelings-
planen for værdipapirerne og dertil knyttede spørgsmål.
A. Udbud og optagelse til handel
B. Fordelingsplan
C. Markeder
D. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge
353
E. Udvanding af ejerandele (kun for kapitalandele)
F. Omkostninger ved udstedelsen
VII. Yderligere oplysninger
Formålet er at tilvejebringe oplysninger, hvoraf de fleste har lovbestemt karakter, som ikke indgår i andre
af prospektets dele.
A. Ombytningskontrol
B. Advarsel om skattemæssige konsekvenser
C. Dividender og betalingsformidlere
D. Ekspertudtalelser
E. Dokumentationsmateriale
BILAG IV
REGISTRERINGSDOKUMENT FOR EU-VÆKSTPROSPEKTET
I. Ansvar for registreringsdokumentet
Formålet er at identificere udstederen og dennes repræsentanter og andre enkeltpersoner, der er involveret
i selskabets udbud; disse personer er de ansvarlige for udarbejdelse af registreringsdokumentet.
II. Strategi, resultater og erhvervsmiljø
Formålet er at oplyse om selskabets strategi og mål vedrørende udvikling og fremtidige resultater og til-
vejebringe oplysninger om selskabets forretningstransaktioner, produktudvalg eller tjenesteydelser, dets
investeringer og de faktorer, der påvirker forretningerne. Der skal desuden medtages de oplysninger om
risikofaktorer, der er specifikke for selskabet, og relevante oplysninger om tendenser.
III. Virksomhedsledelse
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om selskabets direktører og ledelse, som kan sætte investorerne i
stand til at vurdere deres erfaringer, kvalifikationer og vederlag samt deres forhold til selskabet.
IV. Årsregnskaber og centrale præstationsindikatorer
Formålet er at præcisere, hvilke årsregnskaber og centrale præstationsindikatorer der skal medtages i do-
kumentet for de to seneste regnskabsår (for værdipapirer, der er kapitalandele) eller det seneste regn-
skabsår (for værdipapirer, der ikke er kapitalandele) eller den kortere periode, hvori udsteder har drevet
virksomhed.
V. Gennemgang af drift og regnskaber (kun for værdipapirer, der er kapitalandele, udstedt af selskaber
med en markedsværdi på over 200 000 000 EUR).
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om den finansielle tilstand og driftsresultater, hvis de beretninger,
der er fremlagt og udarbejdet i henhold til artikel 19 og 29 i direktiv 2013/34/EU for de perioder, som de
historiske regnskabsoplysninger vedrører, ikke er medtaget i EU-vækstprospektet.
VI. Oplysninger om aktionærerne
354
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om rets- og voldgiftssager, interessekonflikter og transaktioner
med nærtstående parter samt oplysninger om aktiekapitalen.
BILAG V
VÆRDIPAPIRNOTE FOR EU-VÆKSTPROSPEKTET
I. Ansvar for værdipapirnoten
Formålet er at identificere udstederen og dennes repræsentanter og andre enkeltpersoner, der er involveret
i selskabets udbud eller optagelse til handel; disse personer er de ansvarlige for udarbejdelse af prospek-
tet.
II. Erklæring om arbejdskapital og erklæring om kapitalisering og gældssituationen (kun for værdipapirer
der er kapitalandele, udstedt af selskaber med en markedsværdi på over 200 000 000 EUR).
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udstederens kapitalisering og gældssituation og oplysninger
om, hvorvidt arbejdskapitalen er tilstrækkelig til at dække udsteders nuværende behov, eller hvordan ud-
steder i modsat fald agter at fremskaffe den nødvendige yderligere arbejdskapital.
III. Vilkår og betingelser for værdipapirerne
Formålet er at tilvejebringe væsentlige oplysninger om vilkårene og betingelserne for værdipapirerne og
en beskrivelse af eventuelle rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne. Der skal desuden medtages op-
lysninger om de risikofaktorer, der er specifikke for værdipapirerne.
IV. Nærmere oplysninger om udbuddet og den forventede tidsplan
Formålet er at tilvejebringe oplysninger om udbuddet og, hvis det er relevant, optagelsen til handel på en
MHF, herunder den endelige udbudspris og det endelige antal værdipapirer (enten angivet som antallet af
værdipapirer eller som deres samlede nominelle værdi), som vil blive udbudt, årsagerne til udbuddet, for-
delingsplanen for værdipapirerne, anvendelsen af provenuet fra udbuddet, udgifterne i forbindelse med
udstedelse og udbud og udvanding af ejerandele (kun for værdipapirer, der er kapitalandele).
V. Oplysninger om garanten
Formålet er i givet fald at tilvejebringe oplysninger om garanten for værdipapirerne, herunder væsentlige
oplysninger om den garanti, der er knyttet til værdipapirerne, risikofaktorerne og regnskabsoplysninger,
der er specifikke for garanten.
(jf. artikel 46)
Direktiv 2003/71/EF Denne forordning
Artikel 1, stk. 1 Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2, litra a) Artikel 1, stk. 2, litra a)
Artikel 1, stk. 2, litra b) Artikel 1, stk. 2, litra b)
Artikel 1, stk. 2, litra c) Artikel 1, stk. 2, litra c)
Artikel 1, stk. 2, litra d) Artikel 1, stk. 2, litra d)
Artikel 1, stk. 2, litra e) Artikel 1, stk. 2, litra e)
Artikel 1, stk. 2, litra f) —
Artikel 1, stk. 2, litra g) Artikel 1, stk. 2, litra f)
Artikel 1, stk. 2, litra h) Artikel 1, stk. 3
355
Artikel 1, stk. 2, litra i) —
Artikel 1, stk. 2, litra j) Artikel 1, stk. 4, litra j), og artikel 1, stk. 5, første
afsnit, litra i)
Artikel 1, stk. 3 Artikel 4
Artikel 1, stk. 4 —
Artikel 2, stk. 1, litra a) Artikel 2, litra a)
Artikel 2, stk. 1, litra b) Artikel 2, litra b)
Artikel 2, stk. 1, litra c) Artikel 2, litra c)
Artikel 2, stk. 1, litra d) Artikel 2, litra d)
Artikel 2, stk. 1, litra e) Artikel 2, litra e)
Artikel 2, stk. 1, litra f) Artikel 2, litra f)
Artikel 2, stk. 1, litra g) Artikel 2, litra g)
Artikel 2, stk. 1, litra h) Artikel 2, litra h)
Artikel 2, stk. 1, litra i) Artikel 2, litra i)
Artikel 2, stk. 1, litra j) Artikel 2, litra j)
Artikel 2, stk. 1, litra k) —
Artikel 2, stk. 1, litra l) —
Artikel 2, stk. 1, litra m) Artikel 2, litra m)
Artikel 2, stk. 1, litra n) Artikel 2, litra n)
Artikel 2, stk. 1, litra o) Artikel 2, litra p)
Artikel 2, stk. 1, litra p) Artikel 2, litra q)
Artikel 2, stk. 1, litra q) Artikel 2, litra r)
Artikel 2, stk. 1, litra r) Artikel 2, litra s)
Artikel 2, stk. 1, litra s) —
Artikel 2, stk. 1, litra t) —
Artikel 2, stk. 4 —
Artikel 3, stk. 1 Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2, litra a) Artikel 1, stk. 4, litra a)
Artikel 3, stk. 2, litra b) Artikel 1, stk. 4, litra b)
Artikel 3, stk. 2, litra c) Artikel 1, stk. 4, litra d)
Artikel 3, stk. 2, litra d) Artikel 1, stk. 4, litra c)
Artikel 3, stk. 2, litra e) —
Artikel 3, stk. 2, andet og tredje afsnit Artikel 5, stk. 1
Artikel 3, stk. 3 Artikel 3, stk. 3
Artikel 3, stk. 4 —
Artikel 4, stk. 1, litra a) Artikel 1, stk. 4, litra e)
Artikel 4, stk. 1, litra b) Artikel 1, stk. 4, litra f)
Artikel 4, stk. 1, litra c) Artikel 1, stk. 4, litra g)
Artikel 4, stk. 1, litra d) Artikel 1, stk. 4, litra h)
Artikel 4, stk. 1, litra e) Artikel 1, stk. 4, litra i)
Artikel 4, stk. 1, andet til femte afsnit —
Artikel 4, stk. 2, litra a) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra a)
Artikel 4, stk. 2, litra b) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra d)
Artikel 4, stk. 2, litra c) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra e)
Artikel 4, stk. 2, litra d) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra f)
Artikel 4, stk. 2, litra e) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra g)
Artikel 4, stk. 2, litra f) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra h)
Artikel 4, stk. 2, litra g) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra b) og c)
356
Artikel 4, stk. 2, litra h) Artikel 1, stk. 5, første afsnit, litra j)
Artikel 4, stk. 3 Artikel 1, stk. 7
Artikel 5, stk. 1 Artikel 6, stk. 1 og 2, og artikel 14, stk. 2
Artikel 5, stk. 2 Artikel 7
Artikel 5, stk. 3 Artikel 6, stk. 3
Artikel 5, stk. 4, første afsnit Artikel 8, stk. 1
Artikel 5, stk. 4, andet afsnit Artikel 8, stk. 10
Artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, første punktum Artikel 8, stk. 5, og artikel 25, stk. 4
Artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, andet punktum Artikel 8, stk. 4
Artikel 5, stk. 5 Artikel 13, stk. 1, og artikel 7, stk. 13
Artikel 6, stk. 1 Artikel 11, stk. 1
Artikel 6, stk. 2 Artikel 11, stk. 2
Artikel 7, stk. 1 Artikel 13, stk. 1, første afsnit
Artikel 7, stk. 2, litra a) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 7, stk. 2, litra b) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 7, stk. 2, litra c) Artikel 13, stk. 1), andet afsnit, litra c)
Artikel 7, stk. 2, litra d) Artikel 13, stk. 1), andet afsnit, litra c)
Artikel 7, stk. 2, litra e) Artikel 15, stk. 2
Artikel 7, stk. 2, litra f) Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra d)
Artikel 7, stk. 2, litra g) Artikel 14, stk. 3
Artikel 7, stk. 3 Artikel 13, stk. 3
Artikel 7, stk. 4 —
Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra a) Artikel 17, stk. 1, første afsnit, litra b)
Artikel 8, stk. 1, første afsnit, litra b) Artikel 17, stk. 1, første afsnit, litra a)
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit Artikel 17, stk. 2
Artikel 8, stk. 2 Artikel 18, stk. 1
Artikel 8, stk. 3 Artikel 18, stk. 2
Artikel 8, stk. 3a Artikel 18, stk. 3
Artikel 8, stk. 4 Artikel 18, stk. 4, første afsnit
Artikel 8, stk. 5, første afsnit —
Artikel 8, stk. 5, andet afsnit —
Artikel 9, stk. 1 Artikel 12, stk. 1
Artikel 9, stk. 2 Artikel 12, stk. 1
Artikel 9, stk. 3 Artikel 12, stk. 1
Artikel 9, stk. 4 Artikel 12, stk. 2
Artikel 11, stk. 1 Artikel 19, stk. 1
Artikel 11, stk. 2 Artikel 19, stk. 2
Artikel 11, stk. 3 Artikel 19, stk. 4
Artikel 12, stk. 1 Artikel 10, stk. 1, første afsnit
Artikel 12, stk. 2 Artikel 10, stk. 1, andet afsnit
Artikel 12, stk. 3 —
Artikel 13, stk. 1 Artikel 20, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 Artikel 20, stk. 2
Artikel 13, stk. 3 Artikel 20, stk. 3
Artikel 13, stk. 4 Artikel 20, stk. 4
Artikel 13, stk. 5 Artikel 20, stk. 8
Artikel 13, stk. 6 Artikel 20, stk. 9
Artikel 13, stk. 7 —
357
Artikel 14, stk. 1 Artikel 21, stk. 1
Artikel 14, stk. 2 Artikel 21, stk. 2
Artikel 14, stk. 3 —
Artikel 14, stk. 4 Artikel 21, stk. 5
Artikel 14, stk. 4a Artikel 21, stk. 6
Artikel 14, stk. 5 Artikel 21, stk. 9
Artikel 14, stk. 6 Artikel 21, stk. 10
Artikel 14, stk. 7 Artikel 21, stk. 11
Artikel 14, stk. 8 Artikel 21, stk. 12
Artikel 15, stk. 1 Artikel 22, stk. 1
Artikel 15, stk. 2 Artikel 22, stk. 2
Artikel 15, stk. 3 Artikel 22, stk. 3
Artikel 15, stk. 4 Artikel 22, stk. 4
Artikel 15, stk. 5 Artikel 22, stk. 5
Artikel 15, stk. 6 Artikel 22, stk. 6
Artikel 15, stk. 7 Artikel 22, stk. 9
Artikel 16, stk. 1 Artikel 23, stk. 1
Artikel 16, stk. 2 Artikel 23, stk. 2
Artikel 16, stk. 3 Artikel 23, stk. 7
Artikel 17, stk. 1 Artikel 24, stk. 1
Artikel 17, stk. 2 Artikel 24, stk. 2
Artikel 18, stk. 1 Artikel 25, stk. 1
Artikel 18, stk. 2 Artikel 25, stk. 2
Artikel 18, stk. 3, første afsnit Artikel 25, stk. 3
Artikel 18, stk. 3, andet afsnit Artikel 21, stk. 5
Artikel 18, stk. 4 Artikel 25, stk. 8
Artikel 19, stk. 1 Artikel 27, stk. 1
Artikel 19, stk. 2 Artikel 27, stk. 2
Artikel 19, stk. 3 Artikel 27, stk. 3
Artikel 19, stk. 4 Artikel 27, stk. 5
Artikel 20, stk. 1 Artikel 29, stk. 1
Artikel 20, stk. 2 Artikel 29, stk. 2
Artikel 20, stk. 3 Artikel 29, stk. 3
Artikel 21, stk. 1 Artikel 31, stk. 1
Artikel 21, stk. 1a Artikel 34, stk. 1
Artikel 21, stk. 1b Artikel 34, stk. 2
Artikel 21, stk. 2 Artikel 31, stk. 2
Artikel 21, stk. 3, litra a) Artikel 32, stk. 1, litra a)
Artikel 21, stk. 3, litra b) Artikel 32, stk. 1, litra b)
Artikel 21, stk. 3, litra c) Artikel 32, stk. 1, litra c)
Artikel 21, stk. 3, litra d) Artikel 32, stk. 1, litra d)
Artikel 21, stk. 3, litra e) Artikel 32, stk. 1, litra e)
Artikel 21, stk. 3, litra f) Artikel 32, stk. 1, litra f)
Artikel 21, stk. 3, litra g) Artikel 32, stk. 1, litra g)
Artikel 21, stk. 3, litra h) Artikel 32, stk. 1, litra h)
Artikel 21, stk. 3, litra i) Artikel 32, stk. 1, litra i)
Artikel 21, stk. 3, andet afsnit Artikel 32, stk. 1, andet afsnit
Artikel 21, stk. 4, litra a) Artikel 32, stk. 1, litra l)
358
Artikel 21, stk. 4, litra b) Artikel 32, stk. 1, litra m)
Artikel 21, stk. 4, litra c) —
Artikel 21, stk. 4, litra d) Artikel 32, stk. 1, litra n)
Artikel 21, stk. 4, andet afsnit Artikel 32, stk. 1, fjerde afsnit
Artikel 21, stk. 5 Artikel 31, stk. 3, og artikel 32, stk. 6
Artikel 22, stk. 1 Artikel 35, stk. 2
Artikel 22, stk. 2, første afsnit Artikel 33, stk. 1
Artikel 22, stk. 2, andet afsnit —
Artikel 22, stk. 2, tredje afsnit Artikel 33, stk. 5
Artikel 22, stk. 3 —
Artikel 22, stk. 4 Artikel 33, stk. 6 og 7
Artikel 23, stk. 1 Artikel 37, stk. 1
Artikel 23, stk. 2 Artikel 37, stk. 2
Artikel 24, stk. 1 Artikel 45, stk. 1
Artikel 24, stk. 2 Artikel 45, stk. 2
Artikel 24, stk. 2a —
Artikel 24, stk. 3 —
Artikel 24a Artikel 44
Artikel 24b Artikel 44
Artikel 24c Artikel 44
Artikel 25, stk. 1 Artikel 38, stk. 1
Artikel 25, stk. 2 Artikel 42
Artikel 26 Artikel 40
Artikel 27 —
Artikel 28 Artikel 46
Artikel 29 —
Artikel 30 —
Artikel 31 Artikel 48
Artikel 31a —
Artikel 32 Artikel 49
Artikel 33 —
359
1) EUT C 195 af 2.6.2016, s. 1.
2) EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.
3) Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.5.2017.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsik-
ringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s.
1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
15) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
17) Rådets direktiv 80/390/EØF af 17. marts 1980 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offent-
liggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en fondsbørs (EFT L 100 af 17.4.1980, s. 1).
18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en
fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
21) Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering
(EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1).
22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af
14.7.2007, s. 17).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
27) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).
360
Bilag 5
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1131
af 14. juni 2017
om pengemarkedsforeninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Pengemarkedsforeninger stiller kortfristet finansiering til rådighed for finansielle institutioner, virk-
somheder og den offentlige sektor. Ved at stille finansiering til rådighed for disse enheder bidrager penge-
markedsforeninger til at finansiere Unionens økonomi. Disse enheder bruger deres investeringer i penge-
markedsforeninger som en effektiv måde til at sprede deres kreditrisiko og -eksponering frem for udeluk-
kende at anvende bankindlån.
(2) På efterspørgselssiden er pengemarkedsforeninger forvaltningsværktøjer for kortfristet likviditet, der
giver en høj grad af likviditet, diversificering og værdistabilitet for den investerede kapital kombineret
med et markedsbaseret afkast. Pengemarkedsforeninger anvendes især af virksomheder, der ønsker at in-
vestere deres overskydende likvide midler med kort tidshorisont. Pengemarkedsforeninger udgør derfor et
vigtigt led mellem udbud af og efterspørgsel efter kortfristet likviditet.
(3) En række hændelser under finanskrisen viste, at bestemte træk ved pengemarkedsforeninger gør dem
sårbare, når der er vanskeligheder på finansmarkederne, i hvilket tilfælde pengemarkedsforeninger kan
sprede eller forværre risiciene i det finansielle system. Når prisen på de aktiver, som en pengemarkedsfor-
ening har investeret i, begynder at falde, navnlig i situationer med markedsstress, kan pengemarkedsfor-
eningerne ikke altid overholde løftet om straksindløsning og om at bevare kapitalværdien af en andel eller
kapitalandel, som pengemarkedsforeningen har udstedt til investorerne. Denne situation, som ifølge Rådet
for Finansiel Stabilitet (FSB) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) kan være særlig al-
vorlig for pengemarkedsforeninger med konstant eller stabil nettoaktivværdi, kunne udløse betragtelige
og pludselige indløsningskrav, der potentielt kan udløse bredere makroøkonomiske konsekvenser.
(4) Indløsningskrav i stort omfang kunne tvinge pengemarkedsforeninger til at sælge nogle af deres inve-
steringsaktiver i et faldende marked og dermed potentielt sætte gang i en likviditetskrise. Under disse for-
hold kan emittenterne stå over for alvorlige finansieringsvanskeligheder, hvis markederne for commercial
paper og andre pengemarkedsinstrumenter tørrer ud. Dette kan igen medføre, at markedet for kortfristet
361
finansiering smittes, og resultere i direkte og store vanskeligheder for finansieringen af finansielle institu-
tioner, virksomheder og den offentlige sektor og dermed for hele økonomien.
(5) Formueforvaltere kan med opbakning fra sponsorer beslutte at yde skønsmæssig støtte for at bevare
deres pengemarkedsforeningers likviditet og stabilitet. Sponsorer er ofte tvunget til at støtte de pengemar-
kedsforeninger, de sponsorerer, som mister værdi, på grund af risikoen for deres omdømme og frygten
for, at panikken kan brede sig til sponsorernes øvrige virksomheder. Afhængigt af pengemarkedsforenin-
gens størrelse og omfanget af indløsningspresset, kan sponsorstøtten nå et omfang, som overstiger deres
umiddelbart tilgængelige ressourcer. Derfor bør en pengemarkedsforening ikke modtage ekstern støtte.
(6) For at bevare det indre markeds integritet og stabilitet er det nødvendigt at fastsætte regler om penge-
markedsforeningers virksomhed, navnlig om sammensætningen af deres portefølje. Disse bestemmelser
har til formål at gøre pengemarkedsforeningerne mere modstandsdygtige og begrænse den afsmittende
virkning. Det er nødvendigt med fælles regler i Unionen for at sikre, at pengemarkedsforeningerne kan
imødekomme indløsningskrav fra investorerne, særlig i situationer med markedsstress. Det er også nød-
vendigt med fælles regler om pengemarkedsforeningers portefølje for at sikre, at pengemarkedsforeninger
kan efterkomme betragtelige og pludselige indløsningskrav fremsat af en stor gruppe investorer.
(7) Desuden er det nødvendigt med fælles regler om pengemarkedsforeninger for at sikre, at markedet for
kortfristet finansiering for finansielle institutioner, virksomheder, der udsteder kortfristede gældsværdipa-
pirer, og den offentlige sektor fungerer smidigt. De skal også sikre, at pengemarkedsforeningernes inve-
storer behandles lige, og undgå, at investorer, der indløser sent, stilles ringere, hvis indløsninger suspen-
deres midlertidigt, eller hvis pengemarkedsforeningen likvideres.
(8) Der bør ske harmonisering af tilsynskrav i tilknytning til pengemarkedsforeninger gennem fastlæggel-
se af klare regler, som pålægger pengemarkedsforeninger og deres forvaltere i hele Unionen direkte for-
pligtelser. En sådan harmonisering vil fremme pengemarkedsforeningers stabilitet som en kilde til kort-
fristet finansiering for offentlige sektorer og virksomhedssektoren i hele Unionen. Det vil også sikre, at
pengemarkedsforeninger forbliver et pålideligt værktøj i forbindelse med den europæiske industris likvi-
ditetsstyringsbehov.
(9) Retningslinjerne om en fælles definition af de europæiske pengemarkedsforeninger, vedtaget af Det
Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg den 19. maj 2010 med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår
for pengemarkedsforeninger i Unionen, blev ét år efter deres ikrafttræden kun anvendt af 12 medlemssta-
ter, hvilket viser, at der fortsat er forskellige nationale regler. Med forskellige nationale tilgange kan der
ikke rettes op på sårbarhederne på pengemarkederne i Unionen, og risikoen for afsmittende virkninger
kan ikke nedsættes, hvilket bringer det indre markeds funktionsmåde og stabilitet i fare, som det skete
under finanskrisen. Disse fælles regler for pengemarkedsforeninger bør derfor give et højt investorbeskyt-
telsesniveau og bør forebygge og mindske eventuelle risici for afsmittende virkninger forårsaget af et
massivt stormløb på pengemarkedsforeninger
(10) Hvis der ikke findes en forordning med regler for pengemarkedsforeninger, risikerer man, at der fort-
sat vedtages forskellige regler på nationalt plan. Sådanne regler kan fortsætte med at forårsage alvorlige
konkurrenceforvridninger som følge af store forskelle i vigtige investeringsbeskyttelsesstandarder. Diver-
gerende krav vedrørende porteføljesammensætning, investerbare aktiver, disses løbetid, likviditet og di-
versificering, samt vedrørende kreditkvaliteten for emittenter og pengemarkedsinstrumenter medfører for-
skellige investorbeskyttelsesniveauer på grund af de forskellige risikoniveauer, der er knyttet til investe-
ringsforslag i sammenhæng med pengemarkedsforeninger. Det er derfor af afgørende betydning, at der
vedtages et ensartet sæt regler for at undgå afsmittende virkninger på markedet for kortfristet finansiering,
idet sådanne virkninger ville bringe stabiliteten af Unionens finansielle marked i fare. For at afværge sy-
362
stemiske risici bør pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi kun operere i Unionen som
statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi.
(11) De nye regler om pengemarkedsforeninger er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF4), som udgør den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsføring af institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) i Unionen, og også på Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/61/EU5), som udgør den retlige ramme for oprettelse, forvaltning og markedsfø-
ring af alternative investeringsfonde (AIF᾽er) i Unionen.
(12) I Unionen kan institutter for kollektiv investering drives som institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) forvaltet af forvaltere af investeringsinstitutter eller investeringssel-
skaber, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, eller som alternative investeringsfonde (AIF᾽er)
forvaltet af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF᾽er), der har erhvervet tilladelse eller er regi-
streret i henhold til direktiv 2011/61/EU. De nye regler for pengemarkedsforeninger bygger på de gælden-
de retlige rammer, der er fastlagt ved disse direktiver, herunder de retsakter der er vedtaget med henblik
på deres gennemførelse, og bør derfor finde anvendelse som supplement til disse direktiver. Forvaltnings-
og markedsføringsreglerne i de gældende retlige rammer bør desuden anvendes på pengemarkedsforenin-
ger under hensyn til, om de er investeringsinstitutter eller AIF᾽er. På samme måde bør reglerne om græn-
seoverskridende levering af tjenesteydelser og etableringsret i direktiv 2009/65/EF og direktiv
2011/61/EU anvendes tilsvarende på pengemarkedsforeningers grænseoverskridende aktiviteter. Samtidig
bør en række regler om investeringsinstitutters investeringspolitik, der er fastsat i kapitel VII i direktiv
2009/65/EF, udtrykkelig ikke finde anvendelse.
(13) Der bør gælde harmoniserede regler for institutter for kollektiv investering, hvis kendetegn svarer til
pengemarkedsforeningers. For investeringsinstitutter og AIF᾽er, der som mål har at tilbyde afkast svaren-
de til pengemarkedsrenten eller bevare investeringens værdi, og som søger at opnå disse mål ved at inve-
stere i aktiver med kort løbetid som f.eks. pengemarkedsinstrumenter eller indlån, eller indgår omvendte
genkøbsaftaler eller visse derivataftaler udelukkende med det formål at afdække risici ved andre af deres
investeringer, bør overholdelse af de nye regler for pengemarkedsforeninger være obligatorisk.
(14) Det særegne ved pengemarkedsforeninger skyldes kombinationen af de aktiver, som de investerer i,
og de mål, de forfølger. Målet om at tilbyde et afkast svarende til pengemarkedsrenten og målet om at
bevare en investerings værdi udelukker ikke hinanden gensidigt. En pengemarkedsforening kan forfølge
et af disse mål eller begge samtidigt.
(15) Målet om at tilbyde afkast svarende til pengemarkedsrenten skal forstås i bred betydning. Det for-
ventede afkast behøver ikke at være fuldstændig i overensstemmelse med Eonia, Libor, Euribor eller en
anden relevant pengemarkedsrente. Hvis et investeringsinstitut eller en AIF har som mål at overgå penge-
markedsrenten med en lille margen, bør dette ikke medføre, at investeringsinstituttet eller AIF᾽en ikke er
omfattet af de i denne forordning omhandlede nye fælles regler.
(16) Målet om at bevare værdien af investeringen skal ikke forstås som en kapitalgaranti ydet af en pen-
gemarkedsforening. Det skal forstås som en målsætning, som et investeringsinstitut eller en AIF søger at
forfølge. Et fald i investeringernes værdi medfører ikke, at instituttet for kollektiv investering antages at
have ændret sit mål om at bevare en investerings værdi.
(17) Det er vigtigt, at investeringsinstitutter og AIF᾽er, der har pengemarkedsforeningers kendetegn, iden-
tificeres som pengemarkedsforeninger, og at deres evne til løbende at være i overensstemmelse med de
nye fælles regler for pengemarkedsforeninger konkret kontrolleres. Der bør derfor være kompetente myn-
digheder, der godkender pengemarkedsforeninger. For investeringsinstitutter bør godkendelsen som pen-
gemarkedsforening være en del af godkendelsen som investeringsinstitut i henhold til de harmoniserede
363
procedurer i direktiv 2009/65/EF. Da AIF᾽er ikke er omfattet af harmoniserede procedurer for erhvervelse
af tilladelse og tilsyn i henhold til direktiv 2011/61/EU, er det nødvendigt at indføre fælles grundlæggen-
de regler om godkendelse, der afspejler de gældende harmoniserede regler for investeringsinstitutter. Så-
danne procedurer bør sikre, at forvalteren af en AIF, der er godkendt som en pengemarkedsforening, er en
forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv
2011/61/EU.
(18) For at sikre, at alle institutter for kollektiv investering, hvis kendetegn svarer til pengemarkedsfor-
eningers, er omfattet af de nye fælles regler for pengemarkedsforeninger, bør anvendelsen af betegnelsen
»pengemarkedsforening« eller andre betegnelser, der peger i retning af, at et institut for kollektiv investe-
ring har samme kendetegn som en pengemarkedsforening, forbydes, medmindre det pågældende institut
er godkendt som en pengemarkedsforening i henhold til denne forordning. For at forhindre omgåelse af
reglerne i denne forordning bør de kompetente myndigheder overvåge den markedspraksis, som følges af
institutter for kollektiv investering, der er etableret eller markedsføres på deres område, for at kontrollere,
at de ikke misbruger betegnelsen pengemarkedsforening eller udgiver sig for at være en pengemarkeds-
forening uden at overholde den nye retlige ramme.
(19) Da investeringsinstitutter og AIF᾽er kan have forskellige retlige former, der ikke nødvendigvis giver
dem status som juridisk person, skal bestemmelserne i denne forordning om, at pengemarkedsforeninger
skal handle, forstås sådan, at de vedrører forvalteren af pengemarkedsforeningen i tilfælde, hvor penge-
markedsforeningen er oprettet som et investeringsinstitut eller som en AIF, der ikke selv kan handle, fordi
det eller den ikke har status som juridisk person.
(20) Regler om pengemarkedsforeningers portefølje bør klart fastlægge de kategorier af aktiver, der er
investerbare for pengemarkedsforeninger, og på hvilke betingelser de er investerbare. For at sikre penge-
markedsforeningers integritet bør det også forbydes pengemarkedsforeninger at indgå bestemte finansiel-
le transaktioner, der vil kunne udgøre en risiko for deres investeringsstrategi og mål.
(21) Pengemarkedsinstrumenter er omsættelige instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, og
omfatter skatkammerbeviser, kortfristede gældsbeviser udstedt af lokale myndigheder, indlånsbeviser,
commercial papers, bankaccepter samt andre værdipapirer med middel eller kort løbetid. Pengemarkeds-
instrumenter bør kun være investerbare for pengemarkedsforeninger, hvis de opfylder løbetidsgrænserne
og af en pengemarkedsforening anses for at være af høj kreditkvalitet.
(22) Ud over det tilfælde, hvor en pengemarkedsforening investerer i bankindskud i overensstemmelse
med dets fondsbestemmelser eller vedtægter, bør det være muligt at tillade en pengemarkedsforening at
besidde supplerende likvide aktiver, såsom et anfordringsindskud i en bank, som er tilgængeligt til enhver
tid. Besiddelsen af sådanne supplerende likvide aktiver kan være berettiget, bl.a. for at dække løbende
eller ekstraordinære betalinger og i tilfælde af salg for at få den nødvendige tid til at geninvestere i inve-
sterbare aktiver.
(23) Securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver (ABCP᾽er), bør anses for at være
investerbare, i det omfang de opfylder en række krav. Da visse securitiseringer under finanskrisen var
særligt ustabile, bør securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver pålægges visse kva-
litetskriterier, således at kun de securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som kla-
rer sig godt, bør være investerbare. Indtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning for simpel, transpa-
rent og standardiseret (STS) securitisering, som er foreslået (den foreslåede forordning om STS-securiti-
sering), er vedtaget og finder anvendelse med henblik på nærværende forordning, bør det tillades penge-
markedsforeninger at investere i securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver op til en
grænse på 15 % af deres aktiver. Kommissionen bør vedtage en delegeret retsakt for at sikre, at kriteriet
364
for identifikation af STS-securitiseringer finder anvendelse med henblik på nærværende forordning. Når
den nævnte delegerede retsakt finder anvendelse, bør pengemarkedsforeninger kunne investere i securiti-
seringer og gældsbreve op til en grænse på 20 % af deres aktiver, hvoraf op til 15 % bør kunne investeres
i securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som ikke er STS.
(24) Pengemarkedsforeninger bør kunne investere i indlån, i det omfang de til enhver tid kan trække deres
penge tilbage. De praktiske muligheder for at hæve pengene ville blive hæmmet, hvis den dekort, der an-
vendes ved hævning før tiden, er så høj, at den overstiger de renter, der er påløbet før hævningen. Penge-
markedsforeninger bør derfor sørge for ikke at foretage indlån i et kreditinstitut, der anvender dekort over
gennemsnittet, eller for lange indlån, hvis dette medfører for høj dekort.
(25) For at tage højde for forskellene i bankstrukturerne i Unionen, navnlig i mindre medlemsstater eller i
medlemsstater, hvor der er en stærkt koncentreret banksektor, og hvor det ville være uøkonomisk for en
pengemarkedsforening at benytte sig af tjenester fra et kreditinstitut i en anden medlemsstat, såsom hvis
dette ville nødvendiggøre en valutaomregning med alle de dermed forbundne omkostninger og risici, bør
en vis fleksibilitet i diversificeringskravene for indskud i det samme kreditinstitut være tilladt.
(26) Afledte finansielle instrumenter, der er investerbare for pengemarkedsforeninger, bør kun tjene det
formål at afdække rente- og valutarisiko og bør som underliggende instrument kun have rentesatser, valu-
takurser, valutaer eller indeks, der repræsenterer disse kategorier. Anvendelse af derivater til andre formål
eller med andre underliggende aktiver bør forbydes. Derivater bør kun anvendes som supplement til pen-
gemarkedsforeningens strategi og ikke som det vigtigste værktøj til at nå foreningens mål. Hvis en penge-
markedsforening investerer i aktiver, der er udstedt i en anden valuta end pengemarkedsforeningens valu-
ta, forventes det, at forvalteren af pengemarkedsforeningen afdækker hele valutarisikoen, herunder ved
hjælp af derivater. Pengemarkedsforeninger bør have ret til at investere i afledte finansielle instrumenter,
hvis instrumentet handles på et reguleret marked som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra a), b) eller c), i
direktiv 2009/65/EF eller over-the-counter (OTC), såfremt visse betingelser er opfyldt.
(27) Omvendte genkøbsaftaler bør kunne anvendes af pengemarkedsforeninger til at investere oversky-
dende likviditet på meget kort sigt, forudsat at der stilles fuld sikkerhed for positionen. For at beskytte
investorernes interesser er det nødvendigt at sikre, at sikkerhedsstillelsen i forbindelse med omvendte
genkøbsaftaler er af høj kvalitet og ikke viser en høj grad af korrelation med modpartens resultater med
henblik på at undgå negative indvirkninger, i tilfælde af at modparten ikke leverer resultaterne. Penge-
markedsforeninger bør desuden kunne investere i genkøbsaftaler op til en grænse på 10 % af deres akti-
ver. Ingen andre effektive porteføljeforvaltningsteknikker, herunder udlån og lån af værdipapirer, bør an-
vendes af pengemarkedsforeninger, da de kan have negativ indflydelse på pengemarkedsforeningernes
opnåelse af deres mål.
(28) For at sætte grænser for pengemarkedsforeningers risikotagning er det væsentligt at begrænse mod-
partsrisikoen ved at fastsætte klare diversificeringskrav for pengemarkedsforeningers portefølje. Med
henblik herpå bør der stilles fuld sikkerhed for de omvendte genkøbsaftaler, og der bør for at begrænse
den operationelle risiko indføres et krav om, at en enkelt omvendt genkøbsaftale ikke bør udgøre mere
end 15 % af pengemarkedsforeningens aktiver. Alle OTC-derivater bør være omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/20126).
(29) Af forsigtighedshensyn og for at undgå, at en pengemarkedsforening udøver en væsentlig indflydelse
på ledelsen af en udstedende enhed, bør det undgås, at pengemarkedsforeninger i for høj grad koncentre-
rer deres investeringer i emissioner fra samme udstedende enhed.
(30) Pengemarkedsforeninger, der udelukkende opererer som medarbejderopsparingsordninger, bør kun-
ne fravige visse betingelser, som finder anvendelse på investeringer i andre pengemarkedsforeninger, for
365
så vidt som deltagerne i sådanne ordninger, som er fysiske personer, er underlagt restriktive tilbagekøbs-
betingelser, der ikke er knyttet til markedsudviklingen, men i stedet knyttet til særlige og foruddefinerede
livsbegivenheder, såsom pensionering, og andre særlige omstændigheder, herunder, men ikke begrænset
til erhvervelse af en primær bolig, skilsmisse, sygdom eller arbejdsløshed. Det er vigtigt for arbejdstagere
at få lov til at investere i pengemarkedsforeninger, som anses for at være én af de sikreste kortsigtede
investeringer. En sådan undtagelse bringer ikke denne forordnings mål om at sikre finansiel stabilitet i
fare, eftersom arbejdstagere, der investerer i pengemarkedsforeninger via deres medarbejderopsparings-
ordninger, ikke kan indløse deres investering på anfordring. Indløsning kan kun finde sted i tilfælde af
visse foruddefinerede livsforhold. Derfor vil arbejdstagere selv i situationer med markedsstress ikke kun-
ne indløse deres investering i pengemarkedsforeninger.
(31) Pengemarkedsforeninger bør have som ansvar at investere i investerbare aktiver af høj kvalitet. Pen-
gemarkedsforeninger bør derfor have en forsvarlig kreditkvalitetsvurderingsprocedure til bedømmelse af
kreditkvaliteten af de pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkre-
te aktiver, som de har til hensigt at investere i. I overensstemmelse med EU-retten om begrænsning af
overdreven afhængighed af kreditvurderinger er det vigtigt, at pengemarkedsforeninger ikke på mekanisk
eller overdreven vis forlader sig på kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer. Pengemarkeds-
foreninger bør kunne anvende kreditvurderinger som et supplement til deres egen vurdering af kvaliteten
af de investerbare aktiver. Forvaltere af pengemarkedsforeninger bør foretage en ny vurdering af penge-
markedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, hver gang der sker
en væsentlig ændring, navnlig når forvalteren af en pengemarkedsforening bliver opmærksom på, at et
pengemarkedsinstrument, en securitisering eller et gældsbrev med sikkerhed i konkrete aktiver nedjuste-
res under de to højeste grader af kortfristet kreditværdighed af et kreditvurderingsbureau, som er reguleret
og certificeret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/20097). Med henblik
herpå bør forvalteren af en pengemarkedsforening kunne indføre en intern procedure for udvælgelse af
kreditvurderingsbureauer, som er afpasset efter pengemarkedsforeningens specifikke investeringsporte-
følje, samt for fastlæggelse af, hvor hyppigt pengemarkedsforeningen bør overvåge disse bureauers kre-
ditvurderinger. Udvælgelsen af kreditvurderingsbureauer bør være konsekvente over tid.
(32) På baggrund af det arbejde, der er udført med henblik på at reducere investorers overdrevne tillid til
internationale organers kreditvurderinger, såsom IOSCO og FSB, samt i EU-retten, herunder forordning
(EF) nr. 1060/2009 og Europa-Parlamentets og Rådes direktiv 2013/14/EU8), er det ikke hensigtsmæssigt
at forbyde enheder, herunder pengemarkedsforeninger, at anmode om eller finansiere en ekstern kredit-
vurdering.
(33) For at undgå, at forvaltere af pengemarkedsforeninger anvender forskellige vurderingskriterier ved
vurderingen af kreditrisikoen ved et pengemarkedsinstrument, en securitisering eller et gældsbrev med
sikkerhed i konkrete aktiver og dermed tildeler samme instrument forskellige risikokarakteristika, er det
væsentligt, at forvaltere af pengemarkedsforeninger går ud fra samme kriterier. Med henblik herpå bør
minimumskriteriet for vurderingen af et pengemarkedsinstrument, en securitisering og et gældsbrev med
sikkerhed i konkrete aktiver harmoniseres. Som eksempler på interne kriterier for kreditkvalitetsvurdering
kan nævnes kvantitative kendetegn vedrørende emittenten af instrumentet, f.eks. regnskabsnøgletal, ud-
viklingen i balancen og rentabilitetsmål, der hver især vurderes og sammenlignes med sammenlignelige
virksomheder og grupper i branchen, og kvalitative kendetegn vedrørende emittenten af instrumentet, sås-
om ledelseseffektivitet og selskabsstrategi, som hver især analyseres med henblik på at sikre, at emitten-
tens overordnede strategi ikke har negativ indflydelse på emittentens fremtidige kreditkvalitet. Et positivt
resultat af den interne kreditkvalitetsvurdering bør afspejle tilstrækkelig kreditværdighed for så vidt angår
emittenten af instrumenterne og tilstrækkelig kreditkvalitet for så vidt angår instrumenterne.
366
(34) For at udvikle en gennemsigtig og kohærent intern procedure for kreditkvalitetsvurdering bør forval-
teren af en pengemarkedsforening dokumentere proceduren og kreditkvalitetsvurderingerne. Dette krav
bør sikre, at proceduren følger et klart sæt regler, der kan overvåges, og at der efter anmodning gives op-
lysninger om den anvendte metodologi til investorerne og de kompetente myndigheder i overensstemmel-
se med denne forordning.
(35) For at begrænse pengemarkedsforeningers porteføljerisiko er det vigtigt at fastsætte løbetidsbegræns-
ninger i form af en højest tilladt vægtet gennemsnitlig renteløbetid (WAM) og vægtet gennemsnitlig rest-
levetid (WAL).
(36) WAM anvendes til at måle en pengemarkedsforenings følsomhed over for skiftende pengemarkeds-
renter. Når WAM bestemmes, bør forvaltere af pengemarkedsforeninger tage højde for indvirkningen af
afledte finansielle instrumenter, indlån, genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler og lade effekten heraf
afspejles i pengemarkedsforeningens renterisiko. Hvis en pengemarkedsforening indgår en swaptransakti-
on for at opnå eksponering for et fastrenteinstrument i stedet for en variabel rente, bør der tages hensyn
hertil, når WAM bestemmes.
(37) WAL anvendes til at måle kreditrisikoen ved en pengemarkedsforenings portefølje: jo længere tilba-
gebetalingen af hovedstolen udskydes, desto højere er kreditrisikoen. WAL anvendes også til at begrænse
likviditetsrisici ved en pengemarkedsforenings portefølje. I modsætning til beregningen af WAM er det
ved beregningen af WAL for variabelt forrentede værdipapirer og strukturerede finansielle instrumenter
ikke tilladt at bruge rentetilpasningstidspunkter, men kun den i det finansielle instrument fastsatte endeli-
ge dato for udløb. Den løbetid, der anvendes ved beregning af WAL, er restløbetiden indtil ubetinget ind-
løsning, idet dette er den eneste dato, hvor forvaltningsselskabet med rimelighed kan forvente, at instru-
mentet vil være indløst. På grund af den særlige karakter af de underliggende aktiver for visse securitise-
ringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, i tilfælde af amortiserende instrumenter, bør
WAL kunne baseres på beregningen af løbetiden for amortiserede instrumenter, enten på den kontraktlige
tilbagebetalingsprofil for sådanne instrumenter eller på tilbagebetalingsprofilen for de underliggende akti-
ver, hvorfra pengestrømmene for tilbagekøbet af disse instrumenter hidrører.
(38) For at styrke pengemarkedsforeningers evne til at efterkomme indløsningskrav og forhindre, at deres
aktiver likvideres til stærkt nedsatte priser, bør pengemarkedsforeninger løbende have en minimums-
mængde likvide aktiver med udløb inden for en dag eller en uge. Aktiver med udløb inden for en dag bør
omfatte aktiver som f.eks. kontanter, værdipapirer, der forfalder inden for én arbejdsdag, og omvendte
genkøbsaftaler. Aktiver med udløb inden for en uge bør omfatte aktiver som f.eks. kontanter, værdipapi-
rer, der forfalder inden for én uge, og omvendte genkøbsaftaler. I tilfælde af statsgældsbaserede penge-
markedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med
lav volatilitet bør en begrænset procentdel af offentlige værdipapirer med en restløbetid på 190 dage, som
kan afvikles inden for én arbejdsdag, også kunne medregnes i de ugentlige likviditetskrav. I tilfælde af
pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi bør en begrænset procentdel af pengemarkedsin-
strumenter eller investerbare pengemarkedsforeningers andele eller kapitalandele også kunne medregnes i
de ugentlige likviditetskrav, forudsat at de kan afvikles inden for fem arbejdsdage. For at beregne andelen
af aktiver med udløb inden for en dag og en uge bør den ubetingede indløsningsdato for aktivet anvendes.
Der kan tages hensyn til en pengemarkedsforenings forvalters mulighed for at opsige en kontrakt med
kort varsel. Hvis f.eks. en omvendt genkøbsaftale kan opsiges med et forudgående varsel på en arbejds-
dag, bør den tælle som et aktiv med udløb inden for en dag. Hvis forvalteren har mulighed for at hæve
penge på en indlånskonto med et forudgående varsel på en arbejdsdag, bør den tælle som et aktiv med
udløb inden for en dag. Når et finansielt instrument indbefatter en salgsoption, som frit kan udnyttes på
daglig basis eller inden for fem arbejdsdage, og aftalekursen ligger tæt på den forventede værdi af instru-
mentet, bør det pågældende instrument betragtes som et aktiv med udløb inden for en dag eller en uge.
367
(39) Da pengemarkedsforeninger kan investere i aktiver med forskellige løbetidsintervaller, er det vigtigt,
at investorerne kan skelne de forskellige kategorier af pengemarkedsforeninger fra hinanden. Pengemar-
kedsforeninger bør derfor klassificeres enten som pengemarkedsforeninger med kort løbetid eller som
standardpengemarkedsforeninger. Pengemarkedsforeninger med kort løbetid har som mål at tilbyde et af-
kast som pengemarkedsrenten og samtidig give det højest mulige sikkerhedsniveau for investorerne. Med
kort WAM og WAL holdes løbetidsrisikoen og kreditrisikoen ved pengemarkedsforeninger med kort lø-
betid på et lavt niveau.
(40) Standardpengemarkedsforeninger har som mål at give afkast, der er lidt højere end afkastet på pen-
gemarkedet, og derfor investerer de i aktiver, der har længere løbetid. For at opnå disse bedre resultater
bør standardpengemarkedsforeninger have lov til at anvende udvidede grænser for porteføljerisikoen,
f.eks. WAM og WAL.
(41) I henhold til artikel 84 i direktiv 2009/65/EF har forvaltere af pengemarkedsforeninger i form af in-
vesteringsinstitutter mulighed for midlertidigt at udsætte indløsning i undtagelsestilfælde, når omstændig-
hederne kræver det. I henhold til artikel 16 i direktiv 2011/61/EU og i artikel 47 i Kommissionens delege-
rede forordning (EU) nr. 231/20139) kan forvaltere af pengemarkedsforeninger i form af alternative inve-
steringsfonde anvende særlige foranstaltninger, hvis foreningens aktiver bliver illikvide.
(42) For at sikre en hensigtsmæssig likviditetsforvaltning bør pengemarkedsforeninger indføre sunde poli-
tikker og procedurer til at kende deres investorer. De politikker, som forvalteren af en pengemarkedsfor-
ening indfører, bør bidrage til en forståelse af pengemarkedsforeningens investorbasis, i det omfang der
kan forventes store indløsningskrav. For at undgå, at pengemarkedsforeningen udsættes for massive og
pludselige indløsningskrav, bør opmærksomheden særlig rettes mod store investorer, der udgør en væ-
sentlig andel af pengemarkedsforeningens aktiver, f.eks. hvis der er tale om en enkelt investor, der udgør
mere end den andel, som består i aktiver med udløb inden for en dag. Forvalteren af en pengemarkedsfor-
ening bør i videst muligt omfang være opmærksom på dens investorers identitet, også selv om de er re-
præsenteret ved klientkonti, portaler eller andre indirekte købere.
(43) Som led i forsigtighedsbaseret risikostyring bør pengemarkedsforeninger som minimum hvert halve
år foretage stresstestning. Forvalteren af en pengemarkedsforening forventes at handle for at styrke pen-
gemarkedsforeningens robusthed, når resultaterne af stresstestningen peger i retning af sårbarheder.
(44) For at afspejle den faktiske værdi af aktiverne bør opgørelse til markedsværdi være den foretrukne
værdiansættelsesmetode. Det bør ikke være tilladt for en forvalter af en pengemarkedsforening at anvende
opgørelse til modelværdi, hvis opgørelse til markedsværdi giver en pålidelig værdi af aktiverne, da opgø-
relse til modelværdi er tilbøjelig til at resultere i en mindre korrekt værdiansættelse. Aktiver som f.eks.
skatkammerbeviser og kortfristede gældsbeviser udstedt af lokale myndigheder samt andre værdipapirer
med middel eller kort løbetid forventes generelt at have en pålidelig værdiansættelse ved anvendelse af
metoden med opgørelse til markedsværdi. Ved værdiansættelse af commercial papers eller indlånsbeviser
bør forvalteren af en pengemarkedsforening kontrollere, om der findes en korrekt prisfastsættelse via et
sekundært marked. Den genkøbspris, som emittenten tilbyder, skal også anses for at udgøre et godt skøn
over værdien af et commercial paper. Visse aktiver kan være vanskelige at værdiansætte baseret på mar-
kedspriserne, f.eks. visse former for OTC-derivater, som handles i meget begrænset omfang. Hvis dette er
tilfældet, og hvis opgørelse til markedsværdi ikke giver en pålidelig værdi af aktiverne, bør forvalteren af
en pengemarkedsforening tildele aktivet en rimelig værdi ved at anvende opgørelse til modelværdi som
værdiansættelsesmetode, f.eks. bør forvalteren af en pengemarkedsforening anvende markedsdata, såsom
afkast på sammenlignelige emissioner og sammenlignelige emittenter, eller ved at tilbagediskontere akti-
vets pengestrømme. Opgørelse til modelværdi anvender finansielle modeller til at tildele et aktiv en rime-
368
lig værdi. Sådanne modeller kan f.eks. udarbejdes af pengemarkedsforeningen, eller også kan pengemar-
kedsforeningen bruge eksisterende modeller fra eksterne parter, såsom dataudbydere.
(45) Statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi har som formål at bevare
investeringens kapital og samtidig sikre en høj likviditetsgrad. De fleste statsgældsbaserede pengemar-
kedsforeninger med konstant nettoaktivværdi har en nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel, der er sat
til f.eks. 1 EUR, 1 USD eller 1 GBP, når de udlodder afkast til investorerne. Andre statsgældsbaserede
pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi akkumulerer afkast i foreningens nettoaktivværdi,
samtidig med at de fastholder aktivets indre værdi på et konstant niveau.
(46) For at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for statsgældsbaserede pengemarkeds-
foreninger med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav vola-
tilitet, bør de for så vidt angår visse aktiver også have tilladelse til at anvende den internationalt accepte-
rede metode med opgørelse til amortiseret kostpris som fastsat i de af Unionen vedtagne anerkendte inter-
nationale regnskabsstandarder. Med henblik på at sikre, at forskellen mellem den konstante nettoaktiv-
værdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel overvåges løbende, bør
statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger
med nettoaktivværdi med lav volatilitet imidlertid også beregne værdien af sine aktiver ved hjælp af op-
gørelse til markedsværdi eller opgørelse til modelværdi.
(47) Da en pengemarkedsforening bør offentliggøre en nettoaktivværdi, der afspejler alle bevægelser i
værdien af dens aktiver, bør den offentliggjorte nettoaktivværdi højst afrundes til det nærmeste basispoint,
eller modværdien hertil. Når nettoaktivværdien offentliggøres i en bestemt valuta, f.eks. 1 EUR, bør den
løbende værdiændring derfor finde sted for hver 0,0001 EUR. Hvis der er tale om en nettoaktivværdi på
100 EUR, bør den løbende værdiændring finde sted for hver 0,01 EUR. Dertil kommer, at pengemarkeds-
foreningen, såfremt den er en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller
en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet, bør kunne offentliggøre den konstante
nettoaktivværdi og forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi og nettoaktivværdien. I så fald be-
regnes den konstante nettoaktivværdi ved at afrunde nettoaktivværdien til nærmeste cent ved en nettoak-
tivværdi på 1 EUR (hver bevægelse på 0,01 EUR).
(48) For at kunne afbøde eventuelle investorindløsninger i situationer med alvorlig markedsstress bør
statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger
med nettoaktivværdi med lav volatilitet indføre bestemmelser for likviditetsafgifter og indløsningsgates
med det formål at sikre investorbeskyttelse og eliminere »first mover«-fordelen. Likviditetsafgiften bør i
tilstrækkelig grad afspejle pengemarkedsforeningens udgifter til at opnå likviditet og bør ikke udgøre et
strafgebyr for at modsvare de tab, som indløsningen påfører andre investorer som følge af omdannelsen.
(49) Ekstern støtte til en pengemarkedsforening, som ydes med henblik på at bevare enten likviditet eller
stabilitet, eller som i praksis har sådanne virkninger, øger risikoen for afsmittende virkninger mellem pen-
gemarkedsforeningssektoren og resten af den finansielle sektor. Tredjeparter, herunder kreditinstitutter,
andre finansielle institutioner eller juridiske enheder, som tilhører samme gruppe som pengemarkedsfor-
eningen, og som yder en sådan støtte, kan have en interesse i at gøre det, enten fordi de har en økonomisk
interesse i det forvaltningsselskab, der forvalter pengemarkedsforeningen, eller fordi de ønsker at undgå
skade på deres omdømme, hvis deres navn sættes i forbindelse med en nødlidende pengemarkedsfor-
ening. Da disse tredjeparter ikke altid udtrykkeligt forpligter sig til at yde eller garantere støtten, er det
ikke sikkert, at støtten vil blive ydet, når pengemarkedsforeningen har brug for den. Under disse omstæn-
digheder bidrager den skønsmæssige karakter af sponsorstøtten til usikkerhed blandt markedsdeltagerne
om, hvem der vil bære pengemarkedsforeningens tab, hvis sådanne opstår. Denne usikkerhed kan gøre
pengemarkedsforeninger endnu mere sårbare over for stormløb i perioder med finansiel ustabilitet, når
369
bredere finansielle risici er mere udtalte, og når der opstår tvivl om sponsorernes sundhed og deres evne
til at yde støtte til tilknyttede pengemarkedsforeninger. Af disse årsager bør ekstern støtte til pengemar-
kedsforeninger forbydes.
(50) Investorer bør, før de investerer i en pengemarkedsforening, have klar information om, hvorvidt pen-
gemarkedsforeningen er en pengemarkedsforening med kort løbetid eller en standardpengemarkedsfor-
ening, og om pengemarkedsforeningen er en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant net-
toaktivværdi, en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet eller en pengemarkeds-
forening med variabel nettoaktivværdi. For at undgå uberettigede forventninger fra investorernes side må
det også klart anføres i alt markedsføringsmateriale, at en pengemarkedsforening ikke er et garanteret in-
vesteringsinstrument. Pengemarkedsforeninger bør også stille visse andre oplysninger til rådighed for in-
vestorer på en ugentlig basis, herunder løbetidsopdelingen af porteføljen, kreditprofilen og nærmere op-
lysninger om de ti største kapitalbesiddelser i pengemarkedsforeningen.
(51) I tillæg til den indberetning, der allerede kræves i henhold til direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU
og for at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at opdage, overvåge og reagere på risici i pen-
gemarkedsforeningsmarkedet, bør pengemarkedsforeninger til deres kompetente myndigheder indberette
en detaljeret liste med oplysninger om pengemarkedsforeningen, herunder vedrørende pengemarkedsfor-
eningens type og kendetegn, porteføljeindikatorer og oplysninger om aktiverne i porteføljen. De kompe-
tente myndigheder bør indsamle disse data på en ensartet måde i hele Unionen for at få et indgående
kendskab til de vigtigste udviklingstendenser på pengemarkedsforeningsmarkedet. For at gøre det muligt
at foretage en kollektiv analyse af potentielle virkninger af pengemarkedsforeningsmarkedet i Unionen
bør sådanne data indberettes til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr.
1095/201010), som bør oprette en central database over pengemarkedsforeninger.
(52) Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed bør løbende kontrollere, om pengemarkedsfor-
eningen er i stand til at opfylde kravene i denne forordning. De kompetente myndigheder bør derfor til-
lægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, herunder muligheden for at pålægge visse sanktioner
og foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner i henhold til denne forord-
ning. Disse beføjelser bør ikke berøre eksisterende beføjelser efter direktiv 2009/65/EF og direktiv
2011/61/EU. De kompetente myndigheder for investeringsinstitutter eller AIF᾽er bør også kontrollere, at
alle institutter for kollektiv investering, hvis kendetegn svarer til pengemarkedsforeningers, og som findes
på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, opfylder kravene i denne forordning.
(53) Med henblik på at præcisere yderligere tekniske elementer i denne forordning bør beføjelsen til at
vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF) delegeres til Kommissionen for så vidt angår indførelsen af en krydshenvisning til kriterier
for STS-securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, fastsættelsen af de kvantitative
og kvalitative likviditets- og kreditkvalitetskrav for aktiver samt specificering af kriterierne for kreditkva-
litetsvurdering. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbe-
redende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning11). For at sikre lige del-
tagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle do-
kumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang
til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(54) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør få til opgave at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske
370
standarder, der skal forelægges for Kommissionen, vedrørende en indberetningsformular med oplysninger
om pengemarkedsforeninger til de kompetente myndigheder.
(55) ESMA bør kunne udøve alle de beføjelser, der er tillagt den i henhold til direktiv 2009/65/EF og
2011/61/EU, med hensyn til denne forordning. ESMA bør også få til opgave at udarbejde udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder.
(56) Kommissionen bør senest den 21. juli 2022 foretage en evaluering af denne forordning. Denne evalu-
ering bør tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning og analysere virkningerne på
de forskellige økonomiske aspekter vedrørende pengemarkedsforeningerne. Den bør også tage højde for
konsekvenserne for investorerne, pengemarkedsforeningerne og forvalterne af pengemarkedsforeninger i
Unionen. Den bør endvidere indeholde en vurdering af den rolle, som pengemarkedsforeninger spiller i
forbindelse med køb af gældsværdipapirer udstedt eller garanteret af medlemsstaterne, samtidig med at
der tages højde for de særlige karakteristika ved en sådan gæld, eftersom den spiller en afgørende rolle i
forbindelse med medlemsstaternes finansieringsmuligheder. Endvidere bør evalueringen tage hensyn til
den i artikel 509, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201312) omhandlede
rapport, nærværende forordnings indvirkning på kortfristede finansieringsmarkeder og den regulerings-
mæssige udvikling på internationalt plan. Endelig bør Kommissionen senest den 21. juli 2022 forelægge
en rapport om muligheden for at indføre en kvote på 80 % statsgæld i EU, da udstedelsen af kortfristede
EU-statsgældsinstrumenter er reguleret i EU-retten, som derfor ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt be-
grunder en fortrinsbehandling i forhold til anden ikke-EU-statsgæld. I betragtning af den aktuelle knaphed
på kortfristede EU-statsgældsinstrumenter og usikkerheden med hensyn til udviklingen af de nyligt opret-
tede pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet bør Kommissionen undersøge mu-
ligheden for at indføre en EU-kvote på 80 % offentlig gæld i EU senest den 21. juli 2022, herunder en
vurdering af, hvorvidt modellen med pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet er
blevet et passende alternativ til ikke-EU-statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant netto-
aktivværdi.
(57) De i denne forordning fastsatte nye fælles regler om pengemarkedsforeninger bør være i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF13) og med Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 45/200114).
(58) Målene for denne forordning, nemlig at sikre fælles tilsyns-, governance- og gennemsigtighedskrav,
der gælder for pengemarkedsforeninger i hele Unionen, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til be-
hovet for at skabe en balance mellem pengemarkedsforeningers sikkerhed og pålidelighed og velfunge-
rende pengemarkeder og omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Uni-
onen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten
om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(59) I de nye fælles regler om pengemarkedsforeninger i denne forordning overholdes de grundlæggende
rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggen-
de rettigheder, særlig for så vidt angår forbrugerbeskyttelse, friheden til at oprette og drive egen virksom-
hed og beskyttelse af personoplysninger. De nye fælles regler om pengemarkedsforeninger bør anvendes i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper —
371
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes bestemmelser for pengemarkedsforeninger, der er etableret, forvaltes eller
markedsføres i Unionen, om hvilke finansielle instrumenter der er investerbare for pengemarkedsforenin-
ger, pengemarkedsforeningers portefølje og værdiansættelse af pengemarkedsforeningers aktiver samt om
indberetningskravene vedrørende pengemarkedsforeninger.
Denne forordning finder anvendelse på institutter for kollektiv investering, der:
a) kræver godkendelse som investeringsinstitutter eller er godkendt som investeringsinstitutter i henhold
til direktiv 2009/65/EF eller er alternative investeringsfonde (AIF᾽er) i henhold til direktiv 2011/61/EU
b) investerer i aktiver med kort løbetid, og
c) har som særligt eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemarkedsrenten eller at bevare
værdien af investeringen.
2. Medlemsstaterne må ikke indføre supplerende krav på det område, der er omfattet af denne forordning.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »aktiver med kort løbetid«: finansielle aktiver med en restløbetid på ikke over to år
2) »pengemarkedsinstrumenter«: pengemarkedsinstrumenter som defineret i artikel 2, stk. 1, litra o), i
direktiv 2009/65/EF og instrumenter som omhandlet i artikel 3 i Kommissionens direktiv 2007/16/EF15)
3) »værdipapirer«: værdipapirer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra n), i direktiv 2009/65/EF og instru-
menter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2007/16/EF
4) »genkøbsaftale«: en aftale, hvorved en part overdrager værdipapirer eller rettigheder knyttet hertil til
en modpart og samtidig forpligter sig til at købe dem tilbage til en nærmere angiven pris og på et senere
tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere
5) »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorved en part modtager værdipapirer eller rettigheder knyttet
til et værdipapir fra en modpart og samtidig forpligter sig til at sælge dem tilbage til en nærmere angiven
pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere
6) »udlån af værdipapirer« og »lån af værdipapirer«: en transaktion, hvorved et institut eller dets
modpart overdrager værdipapirer, på betingelse af at låntageren tilbageleverer værdipapirer af samme ty-
pe på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom; dette betegnes »udlån af værdipapirer«
for et institut, der overdrager værdipapirer, og »lån af værdipapirer« for et institut, til hvilket de overdra-
ges
372
7) »securitisering«: securitisering som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013
8) »opgørelse til markedsværdi«: værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uaf-
hængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenom-
merede mæglere
9) »opgørelse til modelværdi«: en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden
vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput
10) »metode med opgørelse til amortiseret kostpris«: en værdiansættelsesmetode, hvor der tages ud-
gangspunkt i et aktivs erhvervelsesomkostninger, og hvor denne værdi justeres for amortisering af tillæg
eller fradrag indtil udløb
11) »statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi«: en pengemarkedsfor-
ening,
a) som forsøger at fastholde en uændret nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel
b) hvor indtægter i foreningen dagligt tilskrives og enten kan udbetales til investoren eller anvendes til at
opkøbe flere andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeningen
c) hvor aktiverne værdiansættes normalt efter metoden med opgørelse til amortiseret kostpris, og hvor
nettoaktivværdien afrundes til nærmeste procentpoint eller modværdien hertil i den pågældende valuta, og
d) som investerer mindst 99,5 % af sine aktiver i de i artikel 17, stk. 7, omhandlede instrumenter, i om-
vendte genkøbsaftaler sikret gennem statsgæld, jf. artikel 17, stk. 7, og i kontanter
12) »pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet«: en pengemarkedsforening,
som opfylder de specifikke krav i artikel 29, 30 og 32 samt i artikel 33, stk. 2, litra b)
13) »pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi«: en pengemarkedsforening, som opfyl-
der de specifikke krav i artikel 29 og 30 samt i artikel 33, stk. 1
14) »pengemarkedsforening med kort løbetid«: en pengemarkedsforening, der investerer i investerbare
pengemarkedsinstrumenter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og er omfattet af de i artikel 24 fastsatte
porteføljebestemmelser
15) »standardpengemarkedsforening«: en pengemarkedsforening, der investerer i investerbare penge-
markedsinstrumenter som omhandlet i artikel 10, stk. 1 og 2, og er omfattet af de i artikel 25 fastsatte
porteføljebestemmelser
16) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr.
575/2013
17) »pengemarkedsforeningens kompetente myndighed«:
a) for investeringsinstitutter: den kompetente myndighed for i investeringsinstituttets hjemland udpeget i
henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF
b) for EU-baserede alternative investeringsfonde (EU-AIF᾽er): den kompetente myndighed i den alternati-
ve investeringsfonds hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, litra p), i direktiv 2011/61/EU
c) for ikke EU-baserede alternative investeringsfonde (ikke-EU-AIF᾽er) én af følgende:
373
i) den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ikke-EU-AIF᾽en markedsføres i Unionen uden
markedsføringspas
ii) den kompetente myndighed for den EU-FAIF, der forvalter ikke-EU-AIF᾽en, hvis ikke-EU-AIF᾽en
markedsføres i Unionen med et markedsføringspas eller ikke markedsføres i Unionen
iii) den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten, hvis ikke-EU-AIF᾽en ikke forvaltes af en EU-
FAIF og markedsføres i Unionen med et markedsføringspas
18) »retligt forfald«: det tidspunkt, hvor et værdipapirs hovedstol forfalder i sin helhed, og som ikke er
omfattet af nogen optionalitet
19) »vægtet gennemsnitlig renteløbetid« eller »WAM«: den gennemsnitlige tid til retligt forfald eller,
hvis denne tid er kortere, til næste rentetilpasning til en pengemarkedsrente, for alle de underliggende ak-
tiver i pengemarkedsforeningen, der afspejler den relative beholdning af hvert aktiv
20) »vægtet gennemsnitlig restlevetid« eller »WAL«: den gennemsnitlige tid til retligt forfald for alle
de underliggende aktiver i pengemarkedsforeningen, der afspejler den relative beholdning af hvert aktiv
21) »restløbetid«: længden af den resterende periode indtil et værdipapirs retlige forfald
22) »shortselling«: ethvert salg fra en pengemarkedsforenings side af et instrument, som pengemarkeds-
foreningen ikke ejer på det tidspunkt, hvor salgsaftalen indgås, herunder et salg, hvor pengemarkedsfor-
eningen på tidspunktet for indgåelsen af aftalen har lånt eller aftalt at låne instrumentet til levering ved
afviklingen, bortset fra:
a) en af parternes salg i henhold til en genkøbsaftale, hvor den ene part har forpligtet sig til at sælge et
værdipapir til den anden part til en fastsat kurs, mens den anden part har forpligtet sig til at sælge værdi-
papiret tilbage på en senere dato til en anden fastsat kurs, eller
b) indgåelse af en future-kontrakt eller en anden derivatkontrakt, hvor det er aftalt at sælge værdipapirer
til en fastsat kurs på en senere dato
23) »forvalter af en pengemarkedsforening«: i tilfælde af en pengemarkedsforening, som er et investe-
ringsinstitut, administrationsselskabet for investeringsinstituttet eller investeringsselskabet for investe-
ringsinstituttet, hvis der er tale om selvadministrerede investeringsinstitutter, og, i tilfælde af at penge-
markedsforeningen er en AIF, en FAIF eller en internt forvaltet AIF.
Artikel 3
Typer af pengemarkedsforeninger
1. Pengemarkedsforeninger skal oprettes som én af følgende typer:
a) en pengemarkedsforening med variabel nettoaktivværdi
b) en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi
c) en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet.
2. Godkendelsen af en pengemarkedsforening skal udtrykkeligt angive, hvilken en af de i stk. 1 fastsatte
typer af pengemarkedsforening, der er tale om.
374
Artikel 4
Godkendelse af pengemarkedsforeninger
1. Et institut for kollektiv investering kan ikke etableres, markedsføres eller forvaltes i Unionen som en
pengemarkedsforening, medmindre det er blevet godkendt i overensstemmelse med denne forordning.
En sådan godkendelse har gyldighed i samtlige medlemsstater.
2. Et institut for kollektiv investering, for hvilket der kræves godkendelse som et investeringsinstitut i
henhold til direktiv 2009/65/EF og som en pengemarkedsforening i henhold til denne forordning for førs-
te gang, godkendes som en pengemarkedsforening som led i proceduren for godkendelse af investerings-
institutter i henhold til direktiv 2009/65/EF.
Et institut for kollektiv investering, som allerede er godkendt som investeringsinstitut i henhold til direk-
tiv 2009/65/EF, kan ansøge om godkendelse som en pengemarkedsforening efter den procedure, der er
fastsat i denne artikels stk. 4 og 5.
3. Et institut for kollektiv investering, der er en AIF, og som kræver godkendelse som en pengemarkeds-
forening i henhold til denne forordning, godkendes som en pengemarkedsforening efter godkendelsespro-
ceduren i artikel 5.
4. Et institut for kollektiv investering kan ikke godkendes som en pengemarkedsforening, medmindre
pengemarkedsforeningens kompetente myndighed finder det godtgjort, at pengemarkedsforeningen kan
opfylde alle kravene i denne forordning.
5. Med henblik på godkendelse som en pengemarkedsforening skal instituttet for kollektiv investering til
sin kompetente myndighed indgive følgende dokumentation:
a) pengemarkedsforeningens fondsbestemmelser eller vedtægter, herunder en angivelse af, hvilken en af
de i artikel 3, stk. 1, fastsatte typer af pengemarkedsforening, der er tale om
b) angivelse af forvalteren af pengemarkedsforeningen
c) angivelse af depotselskabet
d) en beskrivelse af eller oplysninger om pengemarkedsforeningen, der er tilgængelige for investorer
e) en beskrivelse af eller oplysninger om de ordninger og procedurer, der er nødvendige for at overholde
de i kapitel II til VII omhandlede krav
f) andre oplysninger eller anden dokumentation, som pengemarkedsforeningens kompetente myndighed
kræver for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt.
6. De kompetente myndigheder underretter kvartalsvis ESMA om, hvilke godkendelser der er meddelt el-
ler trukket tilbage i henhold til denne forordning.
7. ESMA fører et centralt offentligt register over alle pengemarkedsforeninger, der er godkendt i henhold
til denne forordning, med registrering af pengemarkedsforeningens type, jf. artikel 3, stk. 1, hvorvidt der
er tale om en pengemarkedsforening med kort løbetid eller en standardpengemarkedsforening, pengemar-
kedsforeningens forvalter og pengemarkedsforeningens kompetente myndighed. Registeret skal være til-
gængeligt i elektronisk form.
375
Artikel 5
Procedure for godkendelse af AIF᾽er som pengemarkedsforeninger
1. En AIF kan kun godkendes som en pengemarkedsforening, hvis pengemarkedsforeningens kompetente
myndighed godkender en i henhold til direktiv 2011/61/EU allerede godkendt FAIF᾽s ansøgning om at
forvalte en pengemarkedsforening, som er en AIF, og også godkender fondsbestemmelserne og valget af
depositar.
2. Ved indgivelse af ansøgningen om at forvalte pengemarkedsforeningen, som er en AIF, skal den god-
kendte FAIF fremlægge følgende for pengemarkedsforeningens kompetente myndighed:
a) den skriftlige aftale med depositaren
b) oplysninger om delegeringsaftaler for så vidt angår porteføljeforvaltning og risikostyring og admini-
stration vedrørende AIF᾽en
c) oplysninger om investeringsstrategierne, risikoprofilen og andre kendetegn for pengemarkedsforenin-
ger, som er AIF᾽er, og som FAIF᾽en forvalter eller agter at forvalte.
Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed kan anmode FAIF᾽ens kompetente myndighed om
præcisering og oplysninger hvad angår den i første afsnit omhandlede dokumentation eller om en erklæ-
ring om, hvorvidt pengemarkedsforeninger er omfattet af FAIF᾽ens forvaltningsgodkendelse. FAIF᾽ens
kompetente myndighed skal svare inden ti arbejdsdage efter denne anmodning.
3. FAIF᾽en underretter straks pengemarkedsforeningens kompetente myndighed om enhver eventuel ef-
terfølgende ændring i den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2.
4. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed afviser kun FAIF᾽ens ansøgning, i tilfælde af at et af
følgende gør sig gældende:
a) FAIF᾽en overholder ikke denne forordning
b) FAIF᾽en overholder ikke direktiv 2011/61/EU
c) FAIF᾽en er ikke godkendt af sin kompetente myndighed til at forvalte pengemarkedsforeninger
d) FAIF᾽en har ikke forelagt den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2.
Før en ansøgning afvises, skal pengemarkedsforeningens kompetente myndighed høre FAIF᾽ens kompe-
tente myndighed.
5. Godkendelse af en AIF som en pengemarkedsforening er ikke betinget af, at AIF᾽en forvaltes af en
FAIF, der er godkendt i AIF᾽ens hjemland, eller at FAIF᾽en har eller delegerer aktiviteter i AIF᾽ens hjem-
land.
6. FAIF᾽en skal inden for en frist på to måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning have medde-
lelse om, hvorvidt AIF᾽en er godkendt som pengemarkedsforening.
7. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed undlader at give godkendelse af en AIF som penge-
markedsforening, hvis AIF᾽en retligt er forhindret i at markedsføre sine andele eller kapitalandele i sit
hjemland.
376
Artikel 6
Anvendelse af betegnelsen pengemarkedsforening
1. Et investeringsinstitut eller en AIF må kun anvende betegnelsen »pengemarkedsforening« i tilknytning
til sig selv eller de andele eller kapitalandele, det udsteder, hvis investeringsinstituttet eller AIF᾽en er god-
kendt i henhold til denne forordning.
Et investeringsinstitut eller en AIF må ikke anvende en vildledende eller ukorrekt betegnelse, der kan gi-
ve formodning om, at der er tale om en pengemarkedsforening, medmindre investeringsinstituttet eller
AIF᾽en er godkendt som pengemarkedsforening i henhold til denne forordning.
Et investeringsinstitut eller en AIF må ikke have kendetegn, som i alt væsentligt svarer til de i artikel 1,
stk. 1, omhandlede kendetegn, medmindre investeringsinstituttet eller AIF᾽en er godkendt som pengemar-
kedsforening i henhold til denne forordning.
2. Anvendelsen af betegnelsen »pengemarkedsforening« eller af en anden betegnelse, der giver formod-
ning om, at et investeringsinstitut eller en AIF er en pengemarkedsforening omfatter anvendelse i alle
eksterne eller interne dokumenter, prospekter, rapporter, erklæringer, reklamer, meddelelser og breve og
andet materiale, der er henvendt til eller i skriftlig, mundtlig, elektronisk eller anden form påtænkes distri-
bueret til potentielle investorer eller indehavere af andele eller kapitalandele eller kompetente myndighe-
der.
Artikel 7
Gældende regler
1. En pengemarkedsforening og en forvalter af en pengemarkedsforening skal til enhver tid overholde
denne forordning.
2. En pengemarkedsforening, som er et investeringsinstitut, og forvalteren af pengemarkedsforeningen
skal til enhver tid opfylde kravene i direktiv 2009/65/EF, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
3. En pengemarkedsforening, som er en AIF, og forvalteren af pengemarkedsforeningen skal til enhver tid
opfylde kravene i direktiv 2011/61/EU, medmindre andet er fastsat i denne forordning.
4. Forvalteren af en pengemarkedsforening er ansvarlig for at sikre overholdelse af bestemmelserne i den-
ne forordning og hæfter for skade eller tab, der måtte opstå som følge af manglende overholdelse af be-
stemmelserne i denne forordning.
5. Denne forordning er ikke til hinder for, at pengemarkedsforeninger anvender investeringsgrænser, der
er mere restriktive end krævet i denne forordning.
377
KAPITEL II
Forpligtelser vedrørende pengemarkedsforeningers investeringspolitik
Afdeling I
Almindelige bestemmelser og investerbare aktiver
Artikel 8
Generelle principper
1. Består en pengemarkedsforening af flere investeringsafdelinger, betragtes hver afdeling som en separat
pengemarkedsforening i forbindelse med kapitel II-VII.
2. Pengemarkedsforeninger, der er godkendt som investeringsinstitutter, er ikke omfattet af forpligtelser-
ne vedrørende investeringsinstitutters investeringspolitik, jf. artikel 49, 50 og 50a, artikel 51, stk. 2, og
artikel 52-57 i direktiv 2009/65/EF, medmindre det udtrykkeligt fremgår af denne forordning.
Artikel 9
Investerbare aktiver
1. Pengemarkedsforeninger må kun investere i en eller flere af følgende kategorier af finansielle aktiver
og kun på de betingelser, der er fastsat i denne forordning:
a) pengemarkedsinstrumenter, herunder finansielle instrumenter, som udstedes eller garanteres særskilt
eller i fællesskab af Unionen, medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder eller deres
centralbanker, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Inve-
steringsfond, den europæiske stabilitetsmekanisme, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, en cen-
tral myndighed eller centralbank i et tredjeland, Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank
for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, Europarådets Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling, Den Internationale Betalingsbank eller enhver anden relevant international
finansiel institution eller organisation, som én eller flere medlemsstater tilhører.
b) investerbare securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver (ABCP)
c) indlån i kreditinstitutter
d) afledte finansielle instrumenter
e) genkøbsaftaler, som opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 14
f) omvendte genkøbsaftaler, som opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 15
g) andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger.
2. Pengemarkedsforeninger må ikke beskæftige sig med følgende aktiviteter:
a) investering i andre aktiver end dem, der er omhandlet i stk. 1
b) shortselling af et af følgende instrumenter: pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer, gældsbreve
med sikkerhed i konkrete aktiver og andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger
378
c) direkte eller indirekte eksponering i aktier eller råvarer, herunder via derivater, certifikater, der repræ-
senterer dem, indeks baseret på dem eller andre metoder eller instrumenter, som ville indebære ekspone-
ring for dem
d) indgåelse af aftaler om udlån eller lån af værdipapirer samt andre aftaler, der kan belaste pengemar-
kedsforeningens aktiver
e) indlån og udlån af likvide midler.
3. En pengemarkedsforening må besidde supplerende likvide aktiver i overensstemmelse med artikel 50,
stk. 2, i direktiv 2009/65/EF.
Artikel 10
Investerbare pengemarkedsinstrumenter
1. Pengemarkedsforeninger må kun investere i pengemarkedsinstrumenter, der opfylder samtlige følgende
krav:
a) de henhører under en af de kategorier af pengemarkedsinstrumenter, der er omhandlet i artikel 50, stk.
1, litra a), b), c) eller h), i direktiv 2009/65/EF
b) de har et af følgende alternative kendetegn:
i) de har ved udstedelsen et retligt forfald på 397 dage eller mindre
ii) de har en restløbetid på 397 dage eller mindre
c) emittenterne af pengemarkedsinstrumenterne og kvaliteten af pengemarkedsinstrumentet er blevet vur-
deret positivt i henhold til artikel 19-22
d) i forbindelse med en pengemarkedsforenings investering i securitisering eller gældsbreve med sikker-
hed i konkrete aktiver skal kravene i artikel 11 være opfyldt.
2. Uanset stk. 1, litra b), skal standardpengemarkedsforeninger også kunne investere i pengemarkedsin-
strumenter med en restløbetid indtil den ubetingede indløsningsdato på højst to år, forudsat at der er 397
dage eller mindre til næste rentetilpasningsdag. Derfor skal pengemarkedsinstrumenter med variabel rente
og pengemarkedsinstrumenter med fast rente sikret med en swapaftale ændres til en pengemarkedsrente
eller et pengemarkedsindeks.
3. Stk. 1, litra c), finder ikke anvendelse på pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af
Unionen, en statslig myndighed eller centralbanken i en medlemsstat, Den Europæiske Centralbank, Den
Europæiske Investeringsbank, den europæiske stabilitetsmekanisme eller den europæiske finansielle sta-
bilitetsfacilitet.
Artikel 11
Investerbare securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver
1. Pengemarkedsforeninger må investere i såvel securitiseringer som i gældsbreve med sikkerhed i kon-
krete aktiver, såfremt securitiseringen eller gældsbrevet med sikkerhed i konkrete aktiver er tilstrækkelig
likvidt, har fået en positiv bedømmelse i henhold til artikel 19-22 og er et af følgende:
a) en securitisering som omhandlet i artikel 13 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/6116)
379
b) et gældsbrev med sikkerhed i konkrete aktiver udstedt af et ABCP-program, som:
i) støttes fuldt ud af et reguleret kreditinstitut, der dækker alle likviditets-, kredit- og væsentlige udvan-
dingsrisici samt løbende transaktionsomkostninger og løbende programmæssige ABCP-omkostninger,
når dette er nødvendigt for at sikre investorerne fuld betaling af et beløb inden for rammerne af gældsbre-
ve med sikkerhed i konkrete aktiver
ii) ikke er en resecuritisering, og securitiseringens underliggende eksponeringer for hver ABCP-transak-
tion ikke omfatter en securitiseringsposition
iii) ikke omfatter en syntetisk securitisering som defineret i artikel 242, nr. 11), i forordning (EU) nr.
575/2013
c) en simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering eller gældsbreve med sikkerhed i konkrete
aktiver.
2. Pengemarkedsforeninger med kort løbetid kan investere i de i stk. 1 omhandlede securitiseringer eller
gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, hvis en af følgende betingelser efter omstændighederne er
opfyldt:
a) det retlige forfald ved udstedelsen af securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er på to år
eller mindre, og det resterende tidsforløb indtil den næste rentetilpasningsdato er 397 dage eller mindre
b) det retlige forfald ved udstedelsen eller restløbetiden af securitiseringerne eller gældsbreve med sikker-
hed i konkrete aktiver, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), er 397 dage eller mindre
c) securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er amortiserende instrumenter og har en
WAL på to år eller mindre.
3. Standardpengemarkedsforeninger kan investere i de i stk. 1 omhandlede securitiseringer eller gældsbre-
ve med sikkerhed i konkrete aktiver, hvis en af følgende betingelser efter omstændighederne er opfyldt:
a) det retlige forfald ved udstedelsen eller restløbetiden af securitiseringerne og gældsbrevene med sikker-
hed i konkrete aktiver, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), er på to år eller mindre, og det resteren-
de tidsforløb indtil den næste rentetilpasningsdato er 397 dage eller mindre
b) securitiseringerne, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og c), er amortiserende instrumenter og har en
WAL på to år eller mindre.
4. Kommissionen vedtager senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den foreslåede forord-
ning om STS-securitisering en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at
ændre nærværende artikel ved at indføre en krydshenvisning til kriteriet for identifikation af STS-securiti-
seringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver i de tilsvarende bestemmelser i nævnte forord-
ning. Ændringen får virkning senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede rets-
akt eller fra datoen for anvendelsen af de tilsvarende bestemmelser i den foreslåede forordning om STS-
securitisering, alt efter hvilken dato der er den seneste.
Med henblik på første afsnit skal kriteriet for identifikation af STS-securitiseringer og gældsbreve med
sikkerhed i konkrete aktiver mindst omfatte følgende:
a) krav vedrørende enkelhed hvad angår securitiseringen, herunder dens karakter af egentligt salg og
overholdelsen af standarder i relation til garantistillelsen for eksponeringerne
b) krav vedrørende standardisering af securitiseringen, herunder risikotilbageholdelseskrav
380
c) krav vedrørende gennemsigtighed i relation til securitiseringen, herunder tilvejebringelse af informa-
tion til potentielle investorer
d) for gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, ud over litra a), b) og c), krav vedrørende sponsoren
og dennes støtte til ABCP-programmet.
Artikel 12
Investerbare indlån i kreditinstitutter
Pengemarkedsforeninger må kun investere i indlån i kreditinstitutter, der opfylder samtlige følgende krav:
a) der er tale om indlån på anfordring eller indlån, der til enhver tid kan hæves
b) indlånet forfalder inden for højst 12 måneder
c) kreditinstituttet har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat eller, hvis kreditinstituttet har sit
vedtægtsmæssige hjemsted i et tredjeland, det er underkastet tilsynsregler, der efter en vurdering foretaget
i overensstemmelse med proceduren i artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses for at svare
til reglerne i EU-retten.
Artikel 13
Investerbare afledte finansielle instrumenter
Pengemarkedsforeninger må investere i afledte finansielle instrumenter, hvis disse er optaget til handel på
et reguleret marked som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra a), b) eller c), i direktiv 2009/65/EF eller
OTC, og hvis samtlige følgende krav er opfyldt:
a) det, der er underliggende i forhold til det afledte instrument, består af rentesatser, valutakurser eller
valutaer eller indeks, der repræsenterer en af disse kategorier
b) det afledte instrument tjener kun det formål at afdække rente- eller kursrisikoen ved andre af penge-
markedsforeningens investeringer
c) modparterne i OTC-derivattransaktionerne er institutioner, der er underkastet tilsynsmæssig regulering
og overvågning og tilhører de kategorier, som pengemarkedsforeningens kompetente myndighed har god-
kendt
d) OTC-derivaterne kan værdiansættes dagligt på en pålidelig og verificerbar måde og kan til enhver tid
sælges, realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på pengemarkedsfor-
eningens initiativ.
Artikel 14
Investerbare genkøbsaftaler
Pengemarkedsforeninger må kun indgå investerbare genkøbsaftaler, hvis samtlige følgende krav er op-
fyldt:
a) den anvendes midlertidigt i højst syv arbejdsdage udelukkende med henblik på likviditetsforvaltning og
ikke til andre end de i litra c) omhandlede investeringsformål
381
b) den modpart, der modtager aktiver overført af pengemarkedsforeningen som sikkerhed i forbindelse
med genkøbsaftalen må ikke sælge, investere, pantsætte eller på anden måde overdrage disse aktiver uden
pengemarkedsforeningens forudgående samtykke
c) det kontantbeløb, som pengemarkedsforeningen har modtaget som led i genkøbsaftalen, kan være:
i) indlån, jf. artikel 50, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/65/EF, eller
ii) investeret i aktiver, der er omhandlet i artikel 15, stk. 6, men må ikke investeres i investerbare aktiver
som omhandlet i artikel 9 eller på anden vis overdrages eller genanvendes
d) det kontantbeløb, som pengemarkedsforeningen har modtaget som led i genkøbsaftalen, må ikke over-
stige 10 % af pengemarkedsforeningens aktiver
e) pengemarkedsforeningen har ret til at opsige aftalen til enhver tid med et forudgående varsel på højst to
arbejdsdage.
Artikel 15
Investerbare omvendte genkøbsaftaler
1. Pengemarkedsforeninger må kun indgå omvendte genkøbsaftaler, hvis samtlige følgende krav er op-
fyldt:
a) pengemarkedsforeningen har ret til at opsige aftalen til enhver tid med et forudgående varsel på højst to
arbejdsdage
b) markedsværdien af de aktiver, der modtages som led i den omvendte genkøbsaftale, svarer til enhver
tid mindst til størrelsen af det udbetalte beløb.
2. De aktiver, der modtages af pengemarkedsforeningen som led i en omvendt genkøbsaftale, skal være
pengemarkedsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 10.
De aktiver, der modtages af pengemarkedsforeningen som led i en omvendt genkøbsaftale, må ikke sæl-
ges, geninvesteres, pantsættes eller på anden måde overdrages.
3. Securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver må ikke modtages af pengemarkeds-
foreningen som led i en omvendt genkøbsaftale.
4. De aktiver, der modtages af pengemarkedsforeningen som led i en omvendt genkøbsaftale, skal være
tilstrækkeligt diversificeret med en maksimal eksponering over for en given udsteder på 15 % af penge-
markedsforeningens nettoaktivværdi, medmindre disse aktiver har form af pengemarkedsinstrumenter,
der opfylder kravene i artikel 17, stk. 7. Endvidere skal de aktiver, der modtages af pengemarkedsforenin-
gen som led i en omvendt genkøbsaftale, være udstedt af en enhed, der er uafhængig af modparten og
ikke forventes at vise en høj grad af korrelation med modpartens resultater.
5. En pengemarkedsforening, der indgår en omvendt genkøbsaftale, skal sikre, at den kan tilbagekalde det
fulde kontantbeløb til enhver tid enten på et akkumuleret grundlag eller på grundlag af opgørelse til mar-
kedsværdien. Hvis kontantbeløbet til enhver tid kan tilbagekaldes på grundlag af en opgørelse til mar-
kedsværdien, skal den omvendte genkøbsaftales opgørelse til markedsværdi anvendes til beregning af
pengemarkedsforeningen nettoaktivværdi.
382
6. Uanset denne artikels stk. 2 kan en pengemarkedsforening som led i en omvendt genkøbsaftale modta-
ge andre likvide værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end dem, der opfylder betingelserne i arti-
kel 10, forudsat at disse aktiver opfylder et af følgende krav:
a) de er udstedt eller garanteret af Unionen, en statslig myndighed eller centralbanken i en medlemsstat,
Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, den europæiske stabilitetsmekanisme
eller den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, forudsat at der er givet en positiv vurdering i henhold
til artikel 19-22
b) de er udstedt eller garanteret af en statslig myndighed eller centralbanken i et tredjeland, forudsat at der
er givet en positiv vurdering i henhold til artikel 19-22.
Det skal i overensstemmelse med artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2015/236517) over for pengemarkedsforeningens investorer oplyses, hvilke aktiver der er modtaget som
led i en omvendt genkøbsaftale, jf. dette stykkes første afsnit.
De aktiver, der er modtaget som led i en omvendt genkøbsaftale, jf. dette stykkes første afsnit, skal over-
holde betingelserne i artikel 17, stk. 7.
7. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 45, tillægges Kommissionen med henblik på at
supplere denne forordning gennem specificering af kvantitative og kvalitative likviditetskrav for aktiver
som omhandlet i stk. 6 og kvantitative og kvalitative kreditkvalitetskrav for aktiver som omhandlet nær-
værende artikels stk. 6, litra a).
I den forbindelse skal Kommissionen tage hensyn til den rapport, der er omhandlet i artikel 509, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013.
Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt senest den 21. januar 2018.
Artikel 16
Investerbare andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeninger
1. En pengemarkedsforening kan erhverve andele eller kapitalandele i enhver anden pengemarkedsfor-
ening (»pengemarkedsforeningen, i hvilken der skal investeres«), forudsat at samtlige følgende krav er
opfyldt:
a) højst 10 % af aktiverne i den pengemarkedsforening, i hvilken der skal investeres, kan samlet set i hen-
hold til egne fondsbestemmelser eller vedtægter investeres i andele eller kapitalandele i andre pengemar-
kedsforeninger
b) den pengemarkedsforening, i hvilken der skal investeres, besidder ikke andele eller kapitalandele i den
erhvervende pengemarkedsforening.
En pengemarkedsforening, hvis andele eller kapitalandele er blevet erhvervet, må ikke investere i den er-
hvervende pengemarkedsforening i den periode, hvor den erhvervende pengemarkedsforening besidder
andele eller kapitalandele i den.
2. En pengemarkedsforening kan erhverve andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger,
forudsat at højst 5 % af dens aktiver investeres i en enkelt pengemarkedsforenings andele eller kapitalan-
dele.
383
3. En pengemarkedsforening må samlet set højst investere 17,5 % af sine aktiver i andre pengemarkeds-
foreningers andele eller kapitalandele.
4. Andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger er investerbare for en pengemarkedsfor-
ening, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) pengemarkedsforeningen, i hvilken der skal investeres, er godkendt i henhold til denne forordning
b) hvis pengemarkedsforeningen, i hvilken der skal investeres, forvaltes direkte eller ved uddelegering af
samme forvalter som den erhvervende pengemarkedsforening eller af ethvert andet selskab, som forvalte-
ren af den erhvervende pengemarkedsforening er tilknyttet i form af en fælles forvaltning eller kontrol
eller i form af en væsentlig direkte eller indirekte beholdning, må forvalteren af pengemarkedsforeningen,
i hvilken der skal investeres, eller det andet selskab ikke opkræve afgifter for tegninger eller indløsninger
på grundlag af den erhvervende pengemarkedsforenings investeringer i andele eller kapitalandele i den
pengemarkedsforening, i hvilken der skal investeres
c) hvis en pengemarkedsforening investerer 10 % eller mere af sine aktiver i andre pengemarkedsforenin-
gers andele eller kapitalandele skal
i) den pågældende pengemarkedsforenings prospekt oplyse det maksimale niveau for de forvaltningsge-
byrer, der kan opkræves af selve pengemarkedsforeningen og af de andre pengemarkedsforeninger, i hvil-
ke den investerer
ii) årsrapporten angive den maksimale andel af de forvaltningsgebyrer, der opkræves af selve pengemar-
kedsforeningen og af de andre pengemarkedsforeninger, i hvilke den investerer.
5. Denne artikels stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på en pengemarkedsforening, som er en AIF, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 5, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) pengemarkedsforeningen markedsføres udelukkende gennem en medarbejderopsparingsordning, der er
omfattet af national ret, og som har fysiske personer som investorer
b) medarbejderopsparingsordningen omhandlet i litra a) giver kun investorerne mulighed for at indløse
deres investering i henhold til restriktive indløsningsbetingelser, som er fastsat i national ret, hvilket inde-
bærer, at indløsning kun kan finde sted under bestemte omstændigheder, som ikke er knyttet til markeds-
udviklingen.
Som undtagelse fra denne artikels stk. 2 og 3 kan en pengemarkedsforening, som er et investeringsinsti-
tut, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, erhverve andele eller kapitalandele i andre
pengemarkedsforeninger i overensstemmelse med artikel 55 eller artikel 58 direktiv 2009/65/EF på føl-
gende betingelser:
a) pengemarkedsforeningen markedsføres udelukkende gennem en medarbejderopsparingsordning, der er
omfattet af national ret, og som kun har fysiske personer som investorer
b) den i litra a) omhandlede medarbejderopsparingsordningen giver kun investorerne mulighed for at ind-
løse deres investering i henhold til restriktive indløsningsbetingelser, som er fastsat i national ret, hvilket
indebærer, at indløsning kun kan finde sted under bestemte omstændigheder, som ikke er knyttet til mar-
kedsudviklingen.
6. Pengemarkedsforeninger med kort løbetid må kun investere i andele eller kapitalandele i andre penge-
markedsforeninger med kort løbetid.
384
7. Standardpengemarkedsforeninger må investere i andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeninger
med kort løbetid og i standardpengemarkedsforeninger.
Afdeling II
Bestemmelser om investeringspolitik
Artikel 17
Diversificering
1. En pengemarkedsforening må højst investere:
a) 5 % af sine aktiver i pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i kon-
krete aktiver, der er udstedt af samme enhed
b) 10 % af sine aktiver i indlån i samme kreditinstitut, medmindre banksektorens struktur i den medlems-
stat, hvor pengemarkedsforeningen er hjemmehørende, er af en sådan art, at der ikke findes et tilstrække-
ligt antal levedygtige kreditinstitutter til at opfylde dette krav, og det ikke er økonomisk rentabelt for pen-
gemarkedsforeningen at foretage indlån i en anden medlemsstat, i hvilket tilfælde den kan deponere op til
15 % af sine aktiver i samme kreditinstitut.
2. En pengemarkedsforening med variabel nettoaktivværdi kan uanset stk. 1, litra a), investere op til 10 %
af sine aktiver i pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete akti-
ver, der er udstedt af samme enhed, forudsat at den samlede værdi af sådanne pengemarkedsinstrumenter,
securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som pengemarkedsforeningen med
variabel nettoaktivværdi besidder i hvert udstedende organ, i hvilket den investerer mere end 5 % af sine
aktiver, ikke overstiger 40 % af værdien af dens aktiver.
3. Indtil datoen for anvendelsen af den i artikel 11, stk. 4, omhandlede delegerede retsakt må summen af
alle en pengemarkedsforenings eksponeringer for securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkre-
te aktiver ikke overstige 15 % af pengemarkedsforeningens aktiver.
Fra datoen for anvendelsen af den i artikel 11, stk. 4, omhandlede delegerede retsakt må summen af alle
en pengemarkedsforenings eksponeringer for securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete ak-
tiver ikke overstige 20 % af pengemarkedsforeningens aktiver, hvoraf op til 15 % af pengemarkedsfor-
eningens aktiver kan investeres i securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, der ik-
ke opfylder kriterierne for identifikation af STS-securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete
aktiver.
4. Den samlede risikoeksponering over for en enkelt modpart til en pengemarkedsforening stammende fra
OTC-derivattransaktioner, som opfylder betingelserne i artikel 13, må ikke overstige 5 % af pengemar-
kedsforeningens aktiver.
5. De samlede likvide midler, der stilles til rådighed for en enkelt modpart til en pengemarkedsforening
ved omvendte genkøbsaftaler, må ikke overstige 15 % af pengemarkedsforeningens aktiver.
6. Uanset de enkelte grænser i stk. 1 og 4 må pengemarkedsforeninger ikke kumulere følgende, hvis det
resulterer i, at over 15 % af pengemarkedsforeningens aktiver investeres i en enkelt enhed:
a) investeringer i pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete ak-
tiver udstedt af den pågældende enhed
385
b) indlån i den pågældende enhed
c) afledte finansielle OTC-instrumenter, der giver modpartsrisikoeksponering over for den pågældende
enhed.
Uanset det i første afsnit fastsatte krav om diversificering kan pengemarkedsforeningen, såfremt struktu-
ren i det finansielle marked i den medlemsstat, hvor pengemarkedsforeningen er hjemmehørende, er af en
sådan art, at der ikke findes et tilstrækkeligt antal rentable finansielle institutioner til at opfylde dette di-
versificeringskrav, og det ikke er økonomisk rentabelt for pengemarkedsforeningen at anvende finansielle
institutioner i en anden medlemsstat, kombinere de typer investeringer, der er omhandlet i litra a), b) og
c), dog op til et maksimum på højst 20 % af dens aktiver i en enkelt enhed.
7. Uanset stk. 1, litra a), kan en pengemarkedsforenings kompetente myndighed tillade, at en pengemar-
kedsforening, i overensstemmelse med princippet om risikospredning, investerer op til 100 % af sine akti-
ver i forskellige pengemarkedsinstrumenter, som særskilt eller i fællesskab er udstedt eller garanteret af
Unionen, medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder eller deres centralbanker, Den
Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, den euro-
pæiske stabilitetsmekanisme, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, en central myndighed eller
centralbank i et tredjeland, Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank for Genopbygning og
Økonomisk Udvikling, Europarådets Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Ud-
vikling, Den Internationale Betalingsbank eller enhver anden relevant international finansiel institution el-
ler organisation, som én eller flere medlemsstater tilhører.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis samtlige følgende krav er opfyldt:
a) pengemarkedsforeningen har pengemarkedsinstrumenter fra mindst seks forskellige emissioner fra den
pågældende emittent
b) pengemarkedsforeningen begrænser investeringen i pengemarkedsinstrumenter fra den samme emis-
sion til højst 30 % af sine aktiver
c) pengemarkedsforeningen henviser i sine fondsbestemmelser eller vedtægter udtrykkeligt til alle myn-
digheder, institutioner eller organisationer som omhandlet i første afsnit, der særskilt eller i fælleskab ud-
steder eller garanterer pengemarkedsinstrumenter, i hvilke den påtænker at investere over 5 % af sine ak-
tiver
d) pengemarkedsforeningen nævner på en fremtrædende plads i sit prospekt og markedsføringsmateriale,
at denne undtagelse anvendes, samt alle myndigheder, institutioner eller organisationer som omhandlet i
første afsnit, der særskilt eller i fælleskab udsteder eller garanterer pengemarkedsinstrumenter, i hvilke
den påtænker at investere over 5 % af sine aktiver.
8. Uanset de enkelte grænser i stk. 1 må en pengemarkedsforening højst investere 10 % af sine aktiver i
obligationer, som er udstedt af et enkelt kreditinstitut, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en med-
lemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at
beskytte indehaverne af disse obligationer. Navnlig investeres provenuet fra udstedelsen af disse obligati-
oner i overensstemmelse med lovgivningen i aktiver, som i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede
løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som i tilfælde af misligholdelse fra udstederens side
efter fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af påløbne renter.
I tilfælde, hvor en pengemarkedsforening investerer mere end 5 % af sine aktiver i de i første afsnit om-
handlede obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent, må den samlede værdi af disse investeringer
ikke overstige 40 % af pengemarkedsforeningens aktiver.
386
9. Uanset de enkelte grænser fastsat i stk. 1 må en pengemarkedsforening højst investere 20 % af sine
aktiver i obligationer udstedt af et enkelt kreditinstitut, hvis kravene i artikel 10, stk. 1, litra f), eller artikel
11, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) 2015/61 er opfyldt, herunder eventuelle investeringer i akti-
ver som omhandlet i nærværende artikels stk. 8.
I tilfælde, hvor en pengemarkedsforening investerer mere end 5 % af sine aktiver i de i første afsnit om-
handlede obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent, må den samlede værdi af disse investeringer
ikke overstige 60 % af pengemarkedsforeningens aktiver, herunder enhver eventuel investering i de akti-
ver, der er omhandlet i stk. 8, under overholdelse af de i dette stykke fastsatte grænser.
10. Selskaber, som indgår i samme koncern med henblik på konsoliderede regnskaber, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU18), eller i overensstemmelse med anerkendte internationale regn-
skabsregler, anses for at være en enkelt enhed ved beregning af de grænser, der er omhandlet i denne arti-
kels stk. 1-6.
Artikel 18
Koncentration
1. En pengemarkedsforening må højst besidde 10 % af de pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og
gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som en enkelt enhed har udstedt.
2. Den i stk. 1 fastsatte grænse finder ikke anvendelse på besiddelser af pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt eller garanteret af Unionen, medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder eller deres
centralbanker, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Inve-
steringsfond, den europæiske stabilitetsmekanisme, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, en cen-
tral myndighed eller centralbank i et tredjeland, Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank
for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, Europarådets Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling, Den Internationale Betalingsbank eller enhver anden relevant international
finansiel institution eller organisation, som én eller flere medlemsstater tilhører.
Afdeling III
Kreditkvaliteten af pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i
konkrete aktiver
Artikel 19
Intern procedure for kreditkvalitetsvurdering
1. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal indføre, implementere og konsekvent anvende en forsvar-
lig intern procedure for kreditkvalitetsvurdering til bedømmelse af kreditkvaliteten af pengemarkedsin-
strumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver under hensyn til instrumen-
tets emittent og selve instrumentets karakteristika.
2. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal sikre, at de oplysninger, der anvendes i forbindelse med
den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering er af tilstrækkelig god kvalitet, ajourførte og stammer
fra pålidelige kilder.
3. Den interne vurderingsprocedure skal være baseret på forsvarlige, systematiske og kontinuerlige vurde-
ringsmetoder. De anvendte metoder skal valideres af forvalteren af en pengemarkedsforening på grundlag
af historiske erfaringer og empirisk dokumentation, herunder backtestning.
387
4. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal sikre, at den interne procedure for kreditkvalitetsvurde-
ring overholder alle følgende generelle principper:
a) der skal indføres en effektiv procedure til at indhente og ajourføre relevante oplysninger om emitten-
tens og instrumentets karakteristika
b) der skal vedtages og implementeres passende foranstaltninger til at sikre, at den interne kreditkvalitets-
vurdering er baseret på en indgående analyse af alle tilgængelige og relevante oplysninger og tager hen-
syn til alle relevante faktorer, der påvirker emittentens kreditværdighed og instrumentets kreditkvalitet
c) den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering skal løbende overvåges, og alle kreditkvalitetsvurde-
ringer skal mindst en gang om året tages op til revision
d) eftersom der i overensstemmelse med artikel 5a i forordning (EF) nr. 1060/2009 ikke må være meka-
nisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger, skal forvalteren af en pengemarkedsforening gennemføre
en ny kreditkvalitetsvurdering for et pengemarkedsinstrument, securitiseringer og gældsbreve med sikker-
hed i konkrete aktiver, når der sker en væsentlig ændring, der kan påvirke den eksisterende vurdering af
instrumentet
e) kreditkvalitetsvurderingsmetoderne skal mindst en gang om året tages op til revision af forvalteren af
en pengemarkedsforening for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle
portefølje og de eksterne vilkår, og vurderingen skal fremsendes af forvalteren af pengemarkedsforenin-
gen til den kompetente myndighed. Hvis forvalteren af pengemarkedsforeningen får kendskab til fejl i
kreditkvalitetsvurderingsmetoden eller i anvendelsen af denne, skal disse fejl straks korrigeres
f) hvis metoder, modeller eller vigtige udgangshypoteser, der anvendes i de interne procedurer for kredit-
kvalitetsvurdering, ændres, skal forvalteren af en pengemarkedsforening hurtigst muligt tage alle berørte
interne kreditkvalitetsvurderinger op til revision.
Artikel 20
Intern kreditkvalitetsvurdering
1. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal anvende den i artikel 19 fastsatte procedure med henblik
på at afgøre, om kreditkvaliteten af et pengemarkedsinstrument, en securitisering eller et gældsbrev med
sikkerhed i konkrete aktiver får en positiv vurdering. Hvis et kreditvurderingsbureau, der er registreret og
godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009, har fremlagt en kreditvurdering af det
pågældende pengemarkedsinstrument, kan forvalteren af pengemarkedsforeningen tage hensyn til en så-
dan vurdering og til supplerende oplysninger og analyser i sin interne kreditkvalitetsvurdering, dog uden
udelukkende eller på mekanisk vis at forlade sig på sådanne vurderinger i overensstemmelse med artikel
5a i forordning (EF) nr. 1060/2009.
2. Kreditkvalitetsvurderingen skal som minimum tage følgende faktorer og generelle principper i betragt-
ning:
a) kvantificeringen af emittentens kreditrisiko og den relative risiko for misligholdelse fra emittentens el-
ler instrumentets side
b) kvalitative indikatorer om emittenten af instrumentet, herunder i lyset af den makroøkonomiske og fi-
nansmarkedsmæssige situation
c) pengemarkedsinstrumenters kortfristede natur
388
d) instrumentets aktivklasse
e) typen af emittent, hvor der som minimum skal sondres mellem følgende: nationale, regionale eller lo-
kale myndigheder, finansielle selskaber og ikke-finansielle selskaber
f) for strukturerede finansielle instrumenter, den iboende operative risiko og modpartsrisikoen i den struk-
turerede finansielle transaktion, og i tilfælde af eksponering for securitiseringer, kreditrisikoen ved emit-
tenten, strukturen af securitiseringen og kreditrisikoen ved de underliggende aktiver
g) instrumentets likviditetsprofil.
Forvalteren af en pengemarkedsforening kan i tillæg til de i dette stykke omhandlede faktorer og generel-
le principper tage hensyn til advarsler og indikatorer i forbindelse med vurderingen af et pengemarkedsin-
struments kreditkvalitet, jf. artikel 17, stk. 7.
Artikel 21
Dokumentation
1. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal dokumentere dens interne procedure for kreditkvalitets-
vurdering og kreditkvalitetsvurderingen. I denne dokumentation skal indgå:
a) udformningen og virkemåden af dens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering beskrevet på en
måde, der giver de kompetente myndigheder mulighed for at forstå og vurdere hensigtsmæssigheden af
kreditkvalitetsvurderingsproceduren
b) baggrunden for og analysen til støtte for kreditkvalitetsvurderingen og for pengemarkedsforeningens
forvalteres valg af kriteriet og revisionshyppigheden for kreditkvalitetsvurderingen
c) alle væsentlige ændringer af den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering, herunder angivelse af,
hvad der udløser sådanne ændringer
d) tilrettelæggelsen af den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering og strukturen af den interne kon-
trol
e) detaljerede oplysninger om tidligere interne kreditkvalitetsvurderinger af instrumenter, emittenter og,
hvor det er relevant, anerkendte garantistillere
f) oplysninger om den eller de personer, der har ansvaret for den interne procedure for kreditkvalitetsvur-
dering.
2. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal opbevare al den i stk. 1 omhandlede dokumentation i
mindst tre fuldstændige årlige regnskabsperioder.
3. Den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering skal være nærmere beskrevet i pengemarkedsfor-
eningens fondsbestemmelser eller vedtægter, og alle de i stk. 1 omhandlede dokumenter stilles på anmod-
ning til rådighed for pengemarkedsforeningens kompetente myndigheder og for pengemarkedsforenin-
gens forvalters kompetente myndigheder.
389
Artikel 22
Delegerede retsakter vedrørende kreditkvalitetsvurderingen
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at sup-
plere denne forordning, idet den præciserer følgende:
a) kriteriet vedrørende validering af kreditkvalitetsvurderingsmetoden, jf. artikel 19, stk. 3
b) kriteriet for kvantificeringen af kreditrisikoen og for den relative risiko for misligholdelse fra emitten-
tens eller instrumentet side, jf. artikel 20, stk. 2, litra a)
c) kriteriet for at fastsætte kvalitative indikatorer om emittenten af instrumentet, jf. artikel 20, stk. 2, litra
b)
d) betydningen af væsentlig ændring, jf. artikel 19, stk. 4, litra d).
Artikel 23
Governance i forbindelse med kreditkvalitetsvurdering
1. Den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering skal godkendes af den daglige ledelse, ledelsesorga-
net og, hvis en sådan findes, tilsynsfunktionen for en pengemarkedsforenings forvalter.
Disse parter skal have en god forståelse af den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering og de meto-
der, som forvalteren af en pengemarkedsforening anvender, samt et indgående kendskab til de dertil knyt-
tede rapporter.
2. Forvalteren af en pengemarkedsforening skal aflægge rapport om pengemarkedsforeningens kreditrisi-
koprofil baseret på en analyse af pengemarkedsforeningens interne kreditkvalitetsvurdering til de i stk. 1
omhandlede parter. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, og
hvor vigtige de er, idet der dog som minimum skal ske årlig rapportering.
3. Den daglige ledelse skal løbende sikre, at den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering fungerer
efter hensigten.
Den daglige ledelse skal løbende holdes orienteret om, hvordan den interne procedure for kreditkvalitets-
vurdering fungerer, de områder, hvor der er konstateret mangler, og fremskridt med hensyn til bestræbel-
ser og tiltag, der er gjort for at rette op på tidligere konstaterede mangler.
4. De interne kreditkvalitetsvurderinger og den jævnlige revision af disse, som forvalteren af en penge-
markedsforening skal foretage, må ikke foretages af personer, der udfører eller er ansvarlige for en penge-
markedsforenings porteføljeforvaltning.
KAPITEL III
Forpligtelser vedrørende pengemarkedsforeningers risikostyring
Artikel 24
Porteføljebestemmelser for pengemarkedsforeninger med kort løbetid
1. Pengemarkedsforeninger med kort løbetid skal løbende opfylde samtlige følgende porteføljekrav:
390
a) deres portefølje skal have en WAM på højst 60 dage
b) deres portefølje skal have en WAL på højst 120 dage, jf. dog andet og tredje afsnit
c) for pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet og statsgældsbaserede pengemar-
kedsforeninger med konstant nettoaktivværdi skal mindst 10 % af deres aktiver bestå af aktiver med ud-
løb inden for en dag, omvendte genkøbsaftaler, der kan opsiges med et forudgående varsel på én arbejds-
dag, eller kontanter, der kan hæves med et forudgående varsel på én arbejdsdag. Pengemarkedsforeninger
med nettoaktivværdi med lav volatilitet og statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant net-
toaktivværdi må ikke investere i andre aktiver end aktiver med udløb inden for en dag, hvis en sådan er-
hvervelse ville medføre, at den pågældende pengemarkedsforening ville have mindre end 10 % af sin por-
tefølje investeret i aktiver med udløb inden for en dag
d) for pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi med kort løbetid skal mindst 7,5 % af deres
aktiver bestå af aktiver med udløb inden for en dag, omvendte genkøbsaftaler, der kan opsiges med et
forudgående varsel på én arbejdsdag, eller kontanter, der kan hæves med et forudgående varsel på én ar-
bejdsdag. Pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi med kort løbetid må ikke investere i an-
dre aktiver end aktiver med udløb inden for en dag, hvis en sådan erhvervelse ville medføre, at den på-
gældende pengemarkedsforening ville have mindre end 7,5 % af sin portefølje investeret i aktiver med
udløb inden for en dag
e) for pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet og statsgældsbaserede pengemar-
kedsforeninger med konstant nettoaktivværdi skal mindst 30 % af deres aktiver bestå af aktiver med ud-
løb inden for en uge, omvendte genkøbsaftaler, der kan opsiges med et forudgående varsel på fem ar-
bejdsdage, eller kontanter, der kan hæves med et forudgående varsel på fem arbejdsdage. Pengemarkeds-
foreninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet eller statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med
konstant nettoaktivværdi må ikke investere i andre aktiver end aktiver med udløb inden for en uge, hvis
en sådan erhvervelse ville medføre, at den pågældende pengemarkedsforening ville have mindre end 30
% af sin portefølje investeret i aktiver med udløb inden for en uge
f) for pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi med kort løbetid skal mindst 15 % af deres
aktiver bestå af aktiver med udløb inden for en uge, omvendte genkøbsaftaler, der kan opsiges med et
forudgående varsel på fem arbejdsdage, eller kontanter, der kan hæves med et forudgående varsel på fem
arbejdsdage. Pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi med kort løbetid må ikke investere i
andre aktiver end aktiver med udløb inden for en uge, hvis en sådan erhvervelse ville medføre, at den
pågældende pengemarkedsforening ville have mindre end 15 % af sin portefølje investeret i aktiver med
udløb inden for en uge
g) ved beregningen omhandlet i litra e) kan de i artikel 17, stk. 7, omhandlede aktiver, som er meget likvi-
de og kan indløses og afvikles inden for én arbejdsdag og har en restløbetid på op til 190 dage, også op til
en grænse på 17,5 % af pengemarkedsforeningens aktiver medtages som aktiver med udløb inden for en
uge i en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet og i statsgældsbaserede penge-
markedsforeninger med konstant nettoaktivværdi
h) ved beregningen omhandlet i litra f) kan pengemarkedsinstrumenter eller andele eller kapitalandele i
andre pengemarkedsforeninger medtages som aktiver med udløb inden for en uge i et pengemarkedsfor-
eninger med variabel nettoaktivværdi med kort løbetid på op til en grænse på 7,5 % af dens aktiver, for-
udsat at de kan indløses og afvikles inden for fem arbejdsdage.
Med henblik på første afsnit, litra b), ved beregningen af WAL for værdipapirer, herunder strukturerede
finansielle instrumenter, baserer en pengemarkedsforening med kort løbetid beregningen af løbetiden på
391
restløbetiden indtil instrumentets ubetingede indløsning. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption,
kan en pengemarkedsforening med kort løbetid dog basere beregningen af løbetiden på salgsoptionens
udnyttelsesdato i stedet for restløbetiden, dog kun såfremt samtlige følgende betingelser til enhver tid er
opfyldt:
i) salgsoptionen kan frit udnyttes af pengemarkedsforeningen med kort løbetid på sin udnyttelsesdato
ii) salgsoptionens aftalekurs vedbliver med at ligge tæt på den forventede værdi af instrumentet på udnyt-
telsesdatoen
iii) investeringsstrategien for pengemarkedsforeningen med kort løbetid indebærer, at der er stor sandsyn-
lighed for, at optionen vil blive udnyttet på udnyttelsesdatoen.
Uanset andet afsnit kan en pengemarkedsforening med kort løbetid ved beregningen af WAL for securiti-
seringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver i stedet, i tilfælde af amortiserende instrumenter,
basere beregningen af løbetiden på et af følgende:
i) den kontraktlige tilbagebetalingsprofil for sådanne instrumenter
ii) tilbagebetalingsprofilen for de underliggende aktiver, hvorfra pengestrømmene for tilbagekøbet af dis-
se instrumenter hidrører.
2. Såfremt de i denne artikel omhandlede grænser overskrides af grunde, som pengemarkedsforeningen
ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegnings- eller indløsningsrettigheder, skal den på-
gældende pengemarkedsforening give prioritet til en normalisering af forholdene under hensyn til interes-
serne for indehaverne af andele eller kapitalandele.
3. Alle de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, omhandlede pengemarkedsforeninger kan være pengemar-
kedsforeninger med kort løbetid.
Artikel 25
Porteføljebestemmelser for standardpengemarkedsforeninger
1. Standardpengemarkedsforeninger skal løbende opfylde samtlige følgende porteføljekrav:
a) deres portefølje skal konstant have en WAM på højst seks måneder
b) deres portefølje skal konstant have en WAL på højst 12 måneder, jf. dog andet og tredje afsnit.
c) mindst 7,5 % af deres aktiver skal bestå af aktiver med udløb inden for en dag, omvendte genkøbsafta-
ler, der kan opsiges med et forudgående varsel på én arbejdsdag, eller kontanter, der kan hæves med et
forudgående varsel på én arbejdsdag. Standardpengemarkedsforeninger må ikke investere i andre aktiver
end aktiver med udløb inden for en dag, hvis en sådan erhvervelse ville medføre, at den pågældende pen-
gemarkedsforening ville have mindre end 7,5 % af sin portefølje investeret i aktiver med udløb inden for
en dag
d) mindst 15 % af deres aktiver skal bestå af aktiver med udløb inden for en uge, omvendte genkøbsafta-
ler, der kan opsiges med et forudgående varsel på fem arbejdsdage, eller kontanter, der kan hæves med et
forudgående varsel på fem arbejdsdage. Standardpengemarkedsforeninger må ikke investere i andre akti-
ver end aktiver med udløb inden for en uge, hvis en sådan erhvervelse ville medføre, at den pågældende
pengemarkedsforening ville have mindre end 15 % af sin portefølje investeret i aktiver med udløb inden
for en uge
392
e) ved beregningen omhandlet i litra d) kan pengemarkedsinstrumenter eller andele eller kapitalandele i
andre pengemarkedsforeninger medtages som aktiver med udløb inden for en uge på op til 7,5 % af dens
aktiver, forudsat at de kan indløses og afvikles inden for fem arbejdsdage.
Med henblik på første afsnit, litra b), ved beregningen af WAL for værdipapirer, herunder strukturerede
finansielle instrumenter, baserer en standardpengemarkedsforening beregningen af løbetiden på restløbe-
tiden, indtil instrumentets ubetingede indløsning. Omfatter et finansielt instrument en salgsoption, kan en
standardpengemarkedsforening dog basere beregningen af løbetiden på salgsoptionens udnyttelsesdato i
stedet for restløbetiden, dog kun såfremt samtlige følgende betingelser til enhver tid er opfyldt:
i) salgsoptionen kan frit udnyttes af standardpengemarkedsforeningen på sin udnyttelsesdato
ii) salgsoptionens aftalekurs vedbliver med at ligge tæt på den forventede værdi af instrumentet på udnyt-
telsesdatoen
iii) investeringsstrategien for standardpengemarkedsforeningen indebærer, at der er stor sandsynlighed
for, at optionen vil blive udnyttet på udnyttelsesdatoen.
Uanset andet afsnit kan en standardpengemarkedsforening ved beregningen af WAL for securitiseringer
og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver i stedet, i tilfælde af amortiserende instrumenter, basere
beregningen af løbetiden på et af følgende:
i) den kontraktlige tilbagebetalingsprofil for sådanne instrumenter
ii) tilbagebetalingsprofilen for de underliggende aktiver, hvorfra pengestrømmene for tilbagekøbet af dis-
se instrumenter hidrører.
2. Såfremt de i denne artikel omhandlede grænser overskrides af grunde, som standardpengemarkedsfor-
eningen ikke har indflydelse på, eller som følge af udøvelse af tegnings- eller indløsningsrettigheder, skal
den pågældende pengemarkedsforening give prioritet til en normalisering af forholdene under hensyn til
interesserne for indehaverne af andele eller kapitalandele.
3. En standardpengemarkedsforening må ikke have form af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening
med konstant nettoaktivværdi eller en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet.
Artikel 26
Kreditvurderinger af pengemarkedsforeninger
En pengemarkedsforening, som anmoder om eller finansierer en ekstern kreditvurdering skal gøre dette i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009. Pengemarkedsforeningen eller forvalteren af pen-
gemarkedsforeningen angiver klart i pengemarkedsforeningens prospekt og i alle meddelelser til investo-
rer, hvori den eksterne kreditvurdering nævnes, at kreditvurderingen fandt sted på opfordring af eller blev
finansieret af pengemarkedsforeningen eller af forvalteren af pengemarkedsforeningen.
Artikel 27
Kend din kunde-politik
1. Med forbehold af de mere restriktive krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/84919), skal forvalteren af en pengemarkedsforening indføre, implementere og anvende procedurer
og udvise rettidig omhu med henblik på at forudsige effekten af samtidig indløsning fra flere investorers
side, idet der som minimum skal tages højde for typen af investor, antallet af andele eller kapitalandele i
393
pengemarkedsforeningen, som ejes af en enkelt investor, samt udviklingen i ind- og udgående penge-
strømme.
2. Hvis værdien af andele eller kapitalandele, der indehaves af en enkelt investor, overstiger en pengemar-
kedsforenings tilsvarende daglige likviditetskrav, skal forvalteren i tillæg til de i stk. 1 omhandlede fakto-
rer overveje alle følgende faktorer:
a) identificerbare mønstre i investorers kontantbehov, herunder den cykliske udvikling i antallet af kapita-
landele i pengemarkedsforeningen
b) de forskellige investorers risikoaversion
c) graden af forbindelser eller nær tilknytning mellem forskellige investorer i pengemarkedsforeningen.
3. Når investorer kanaliserer deres investeringer via en mellemmand, skal en pengemarkedsforenings for-
valter kræve, at mellemmanden fremlægger de oplysninger, som kræves for at opfylde stk. 1 og 2, med
henblik på at forvalte pengemarkedsforeningens likviditet og koncentration af investorer på hensigtsmæs-
sig vis.
4. Forvaltere af en pengemarkedsforening skal sikre, at værdien af andele eller kapitalandele, der indeha-
ves af en enkelt investor, ikke har væsentlig indflydelse på pengemarkedsforeningens likviditetsprofil, når
den tegner sig for en væsentlig del af pengemarkedsforeningens samlede nettoaktivværdi.
Artikel 28
Stresstesting
1. Alle pengemarkedsforeninger skal indføre solide stresstestningsprocesser, der giver mulighed for at
identificere mulige hændelser eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, der kan have ugunstige
konsekvenser for pengemarkedsforeningen. Pengemarkedsforeningen eller forvalteren af en pengemar-
kedsforening skal vurdere de eventuelle indvirkninger, som disse hændelser eller ændringer kan få på
pengemarkedsforeningen. Pengemarkedsforeningen eller forvalteren af pengemarkedsforening skal jævn-
ligt gennemføre stresstestning for forskellige mulige scenarier.
Stresstestene skal være baseret på objektive kriterier og tage hensyn til konsekvenserne af alvorlige sand-
synlige scenarier. I stresstestscenarierne skal der som minimum tages hensyn til referenceparametre, som
omfatter følgende faktorer:
a) hypotetiske ændringer i likviditetsniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin porte-
følje
b) hypotetiske ændringer i kreditrisikoniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin por-
tefølje, herunder kredithændelser og ratinghændelser
c) hypotetiske bevægelser i rentesatserne og valutakurserne
d) hypotetiske indløsningsniveauer
e) hypotetiske udvidelser eller indsnævringer i spændet mellem de indekser, som rentesatserne for porte-
føljepapirerne er tilknyttet
f) hypotetiske makrosystemiske rystelser, der påvirker økonomien som helhed.
394
2. I tilfælde af statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og pengemar-
kedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal stresstestene for forskellige scenarier desuden
give et skøn over forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoak-
tivværdien pr. andel eller kapitalandel.
3. Der skal gennemføres stresstestning med en hyppighed, der fastsættes af bestyrelsen for pengemarkeds-
foreningen, hvor det er relevant, eller af bestyrelsen for en pengemarkedsforenings forvalter, under hen-
syn til hvad der er et passende og hensigtsmæssigt interval i lyset af markedsvilkårene, og under hensyn
til eventuelle påtænkte ændringer i pengemarkedsforeningens portefølje. Hyppigheden skal som mini-
mum være hvert halve år.
4. Hvis stresstesten viser, at pengemarkedsforeningen er sårbar, skal en pengemarkedsforenings forvalter
udarbejde en udførlig rapport med resultaterne af stresstesten sammen med et forslag til handlingsplan.
Hvor det er nødvendigt, træffer forvalteren af en pengemarkedsforening foranstaltninger til at styrke pen-
gemarkedsforeningens robusthed, herunder foranstaltninger, der forbedrer likviditeten eller kvaliteten af
pengemarkedsforeningens aktiver, og orienterer øjeblikkeligt pengemarkedsforeningens kompetente myn-
digheder om de foranstaltninger, der er truffet.
5. Den udførlige rapport med resultaterne af stresstesten og den foreslåede handlingsplan forelægges be-
styrelsen for pengemarkedsforeningen, hvor det er relevant, eller af bestyrelsen for en pengemarkedsfor-
enings forvalter. Bestyrelsen skal om nødvendigt ændre den foreslåede handlingsplan og godkende den
endelige handlingsplan. Den udførlige rapport og handlingsplanen arkiveres i mindst fem år.
Den udførlige rapport og handlingsplanen forelægges pengemarkedsforeningens kompetente myndighed
til vurdering.
6. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed fremsender den i stk. 5 omhandlede udførlige rap-
port til ESMA.
7. ESMA udsteder retningslinjer med henblik på at fastsætte fælles referenceparametre for stresstestsce-
narierne, der skal indgå i stresstestene, under hensyn til de faktorer, der er anført i stk. 1. Retningslinjerne
ajourføres mindst årligt under hensyn til den seneste markedsudvikling.
KAPITEL IV
Værdiansættelsesbestemmelser
Artikel 29
Værdiansættelse af pengemarkedsforeninger
1. En pengemarkedsforenings aktiver værdiansættes mindst dagligt.
2. En pengemarkedsforenings aktiver værdiansættes så vidt muligt ved en opgørelse til markedsværdi.
3. Ved anvendelse af opgørelse til markedsværdi:
a) værdisættes en pengemarkedsforenings aktiver under anvendelse af den mere forsigtighedsbaserede del
af købs- og salgsbuddet, medmindre aktivet kan handles til middelkurs
b) må der kun anvendes markedsdata af god kvalitet, som skal vurderes på grundlag af samtlige følgende
faktorer:
395
i) antallet af modparter og disses kvalitet
ii) volumen og omsætning i markedet for det pågældende aktiv
iii) emissionsstørrelsen og den andel af emissionen, som pengemarkedsforeningen påtænker at købe eller
sælge.
4. Hvis det ikke er muligt at anvende opgørelse til markedsværdi, eller hvis kvaliteten af markedsdataene
ikke er tilfredsstillende, værdiansættes en pengemarkedsforenings aktiv konservativt gennem opgørelse til
modelværdi.
Modellen skal give et præcist skøn over det pågældende aktivs indre værdi på grundlag af følgende ajour-
førte nøglefaktorer:
a) volumen og omsætning i markedet for det pågældende aktiv
b) emissionsstørrelsen og den andel af emissionen, som pengemarkedsforeningen påtænker at købe eller
sælge
c) markedsrisikoen, renterisikoen og kreditrisikoen i forbindelse med det pågældende aktiv.
Når opgørelse til modelværdi anvendes, må metoden medopgørelse til amortiseret kostpris ikke anvendes.
5. En værdiansættelse foretaget i overensstemmelse med stk. 2, 3, 4, 6 og 7 meddeles de kompetente
myndigheder.
6. Uagtet stk. 2, 3 og 4 kan aktiverne i en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoak-
tivværdi endvidere også værdiansættes under anvendelse af metoden med opgørelse til amortiseret kost-
pris.
7. Uanset stk. 2 og 4 kan aktiverne i en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet,
der har en restløbetid på op til 75 dage, ud over opgørelsen til markedsværdi, jf. stk. 2 og 3, og opgørelsen
til modelværdi, jf. stk. 4, undtagelsesvis værdiansættes under anvendelse af metoden med opgørelse til
amortiseret kostpris.
Metoden med opgørelse til amortiseret kostpris anvendes kun i forbindelse med værdiansættelsen af et
aktiv i en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet, når prisen på det pågældende
aktiv, som er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4, ikke afviger fra prisen på det pågældende
aktiv, som er beregnet i overensstemmelse med første afsnit i nærværende stykke, med mere end 10 basis-
point. I tilfælde af en sådan afvigelse beregnes prisen på det pågældende aktiv i overensstemmelse med
stk. 2, 3 og 4.
Artikel 30
Beregning af nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel
1. En pengemarkedsforening beregner en nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel som forskellen mel-
lem summen af alle en pengemarkedsforenings aktiver og summen af alle pengemarkedsforeningens pas-
siver gennem opgørelse til markedsværdi eller opgørelse til modelværdi eller begge divideret med antallet
af cirkulerende andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeningen.
2. Nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel afrundes til nærmeste basispoint eller modværdien hertil,
hvis nettoaktivværdien offentliggøres i en valutaenhed.
396
3. Nettoaktivværdien af en pengemarkedsforenings andel eller kapitalandel beregnes og offentliggøres
mindst dagligt på den offentlige del af pengemarkedsforeningens websted.
Artikel 31
Beregning af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en statsgældsbaseret
pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi
1. En statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi beregner den konstante net-
toaktivværdi pr. andel eller kapitalandel som forskellen mellem summen af alle sine aktiver, som er vær-
diansat efter metoden med opgørelse til amortiseret kostpris, jf. artikel 29, stk. 6, og summen af sine pas-
siver divideret med antallet af cirkulerende andele eller kapitalandele.
2. Den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en statsgældsbaseret pengemarkedsforening
med konstant nettoaktivværdi afrundes til nærmeste procentpoint eller modværdien hertil, hvis den kon-
stante nettoaktivværdi offentliggøres i en valutaenhed.
3. Den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en statsgældsbaseret pengemarkedsforening
med konstant nettoaktivværdi beregnes mindst dagligt.
4. Forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr.
andel eller kapitalandel beregnet i overensstemmelse med artikel 30 overvåges løbende og offentliggøres
dagligt på den offentlige del af pengemarkedsforeningens websted.
Artikel 32
Beregning af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en pengemarkedsforening
med nettoaktivværdi med lav volatilitet
1. En pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet beregner den konstante nettoaktiv-
værdi pr. andel eller kapitalandel som forskellen mellem summen af alle sine aktiver, som er værdiansat
efter metoden med opgørelse til amortiseret kostpris, jf. artikel 29, stk. 7, og summen af sine passiver di-
videret med antallet af cirkulerende andele eller kapitalandele.
2. Den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en pengemarkedsforening med nettoaktiv-
værdi med lav volatilitet afrundes til nærmeste procentpoint eller modværdien hertil, hvis den konstante
nettoaktivværdi offentliggøres i en valutaenhed.
3. Den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel i en pengemarkedsforening med nettoaktiv-
værdi med lav volatilitet beregnes mindst dagligt.
4. Forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr.
andel eller kapitalandel beregnet i overensstemmelse med artikel 30 overvåges løbende og offentliggøres
dagligt på den offentlige del af pengemarkedsforeningens websted.
Artikel 33
Emissions- og indløsningskurs
1. Andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeninger udstedes eller indløses til en kurs, der svarer til
nettoaktivværdien i pengemarkedsforeningen pr. andel eller kapitalandel, uanset tilladt gebyrer eller afgif-
ter som angivet i prospektet for pengemarkedsforeningen.
397
2. Uanset stk. 1:
a) kan andele eller kapitalandele i en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktiv-
værdi udstedes eller indløses til en kurs, der svarer til nettoaktivværdien i pengemarkedsforeningen pr.
andel eller kapitalandel
b) kan andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet udste-
des eller indløses til en kurs, der svarer til den pågældende pengemarkedsforenings konstante nettoaktiv-
værdi pr. andel eller kapitalandel, men kun når den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel,
som er beregnet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, 2 og 3, ikke afviger fra den nettoaktivværdi pr.
andel eller kapitalandel, der er beregnet i henhold til artikel 30, med mere end 20 basispoint.
For så vidt angår litra b), hvis den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel beregnet i hen-
hold til artikel 32, stk. 1, 2 og 3, afviger fra den nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel beregnet i
henhold til artikel 30 med mere end 20 basispoint, skal den deraf følgende indløsning eller tegning ske til
en pris, der svarer til nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel beregnet i overensstemmelse med arti-
kel 30.
Potentielle investorer orienteres klart og skriftligt forud for indgåelsen af kontrakten af en pengemarkeds-
forenings forvalter om de situationer, hvor pengemarkedsforeningen med nettoaktivværdi med lav volati-
litet ikke længere vil indløse eller optage til en konstant nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel.
KAPITEL V
Særlige krav for statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og
pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet
Artikel 34
Særlige krav for statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og
pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet
1. Forvalteren af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller af en
pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal indføre, implementere og konsekvent
anvende forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsprocedurer til kontrol af de ugentlige likvidi-
tetstærskler, der gælder for sådanne pengemarkedsforeninger. Likviditetsforvaltningsprocedurerne skal
beskrives klart i pengemarkedsforeningens bestemmelser eller vedtægter samt i prospektet.
Med henblik på at sikre overholdelse af de ugentlige likviditetstærskler gælder følgende:
a) når andelen af aktiver med udløb inden for en uge, jf. artikel 24, stk. 1, litra e), falder til under 30 % af
de samlede aktiver i en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller i en
pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet, og den daglige indløsning på en enkelt
arbejdsdag overstiger 10 % af de samlede aktiver, skal forvalteren af den statsgældsbaserede pengemar-
kedsforening med konstant nettoaktivværdi eller af pengemarkedsforeningen med nettoaktivværdi med
lav volatilitet straks underrette bestyrelsen herom, som derefter skal foretage en dokumenteret vurdering
af situationen med henblik på at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen til investorernes inte-
resser og træffe afgørelse om at anvende en eller flere af følgende foranstaltninger:
i) likviditetsafgifter på indløsningskravene, som på passende vis afspejler pengemarkedsforeningens ud-
gifter til at opnå likviditet og sikre, at de investorer, som forbliver i pengemarkedsforeningen, ikke stilles
urimeligt dårligt, når andre investorer indløser deres andele eller kapitalandele i perioden
398
ii) indløsningsgates, som begrænser mængden af andele eller kapitalandele, der skal indløses på en hvil-
ken som helst arbejdsdag, til maksimalt 10 % af andelene eller kapitalandelene i pengemarkedsforeningen
for perioder på op til 15 arbejdsdage
iii) suspension af indløsninger for perioder på op til 15 arbejdsdage, eller
iv) undlade at træffe nogen øjeblikkelige foranstaltninger bortset fra at opfylde den forpligtelse, der er
fastsat i artikel 24, stk. 2
b) når andelen af aktiver med udløb inden for en uge, jf. artikel 24, stk. 1, litra e), falder til under 10 % af
dens samlede aktiver, skal forvalteren af den statsgældsbaserede pengemarkedsforening med konstant
nettoaktivværdi eller af pengemarkedsforeningen med nettoaktivværdi med lav volatilitet straks underret-
te sin bestyrelse herom, som derefter skal foretage en dokumenteret vurdering af situationen og på basis
af denne vurdering og under hensyntagen til investorernes interesser træffe afgørelse om at anvende en
eller flere af følgende foranstaltninger:
i) likviditetsafgifter på indløsningskravene, som på passende vis afspejler pengemarkedsforeningens ud-
gifter til at opnå likviditet og sikre, at de investorer, som forbliver i pengemarkedsforeningen, ikke stilles
urimeligt dårligt, når andre investorer indløser deres andele eller kapitalandele i perioden
ii) suspension af indløsningerne for en periode på op til 15 arbejdsdage.
2. Hvis den samlede varighed af suspensionerne inden for en periode på 90 dage overstiger 15 arbejdsda-
ge, ophører en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller en pengemar-
kedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet automatisk med at være en statsgældsbaseret penge-
markedsforening med konstant nettoaktivværdi eller en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med
lav volatilitet. Den statsgældsbaserede pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller penge-
markedsforeningen med nettoaktivværdi med lav volatilitet orienterer straks alle investorer herom skrift-
ligt på en klar og forståelig måde.
3. Når bestyrelsen i den statsgældsbaserede pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller i
pengemarkedsforeningen med nettoaktivværdi med lav volatilitet har fastlagt sin handling i henhold til
stk. 1, litra a) og b), oplyser den omgående den kompetente myndighed for den pågældende pengemar-
kedsforening om enkelthederne i sin beslutning.
KAPITEL VI
Ekstern støtte
Artikel 35
Ekstern støtte
1. En pengemarkedsforening må ikke modtage ekstern støtte.
2. Ved ekstern støtte forstås direkte eller indirekte støtte tilbudt til en pengemarkedsforening af tredje-
mand, herunder pengemarkedsforeningens sponsor, med det formål eller med den faktisk virkning at ga-
rantere pengemarkedsforeningens likviditet eller stabilisere nettoaktivværdien af pengemarkedsforenin-
gens aktiver pr. andel eller kapitalandel.
Ekstern støtte omfatter:
a) likviditetstilførsel fra tredjemand
399
b) tredjemands erhvervelse af aktiver i pengemarkedsforeningen til en kunstigt høj kurs
c) tredjemands erhvervelse af andele eller kapitalandele i pengemarkedsforeningen for at tilføre forenin-
gen likviditet
d) tredjemands udstedelse af enhver form for eksplicitte eller implicitte garantier eller skriftlige støtteer-
klæringer til fordel for pengemarkedsforeningen
e) handlinger fra tredjemands side, der direkte eller indirekte har til formål at bevare pengemarkedsfor-
eningens likviditetsprofil og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel.
KAPITEL VII
Krav om gennemsigtighed
Artikel 36
Gennemsigtighed
1. En pengemarkedsforening skal klart angive, hvilken type pengemarkedsforening den er i henhold til
artikel 3, stk. 1, og om den er med kort løbetid eller en standardpengemarkedsforening, i eksterne doku-
menter, rapporter, erklæringer, reklamer, breve eller andre former for skriftlig dokumentation udstedt af
pengemarkedsforeningen selv eller af dens forvalter, der er henvendt til eller påtænkes distribueret til po-
tentielle investorer eller indehavere af andele eller kapitalandele.
2. Forvalteren af en pengemarkedsforening stiller mindst en gang om ugen alle følgende oplysninger til
rådighed for pengemarkedsforeningens investorer:
a) løbetidsopdelingen i pengemarkedsforeningens portefølje
b) pengemarkedsforeningens likviditetsprofil
c) pengemarkedsforeningens WAM og WAL
d) detaljer om de ti største kapitalandele i pengemarkedsforeningen, herunder navn, land, løbetid og aktiv-
type samt om modparten, hvis der er tale om genkøbsaftaler eller omvendte genkøbsaftaler
e) pengemarkedsforeningens samlede aktivværdi
f) pengemarkedsforeningens nettoafkast.
3. I dokumentation fra pengemarkedsforeninger i markedsføringsøjemed skal samtlige følgende oplysnin-
ger klart fremgå:
a) at pengemarkedsforeningen ikke er en garanteret investering
b) at en investering i pengemarkedsforeninger er forskellig fra en investering i indskud, med særlig hen-
visning til risikoen for, at den investerede kapital i en pengemarkedsforening kan svinge
c) at pengemarkedsforeningen ikke er afhængig af ekstern støtte til sikring af pengemarkedsforeningens
likviditet eller stabilisering af nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel
d) at risikoen for tab af kapitalen bæres af investoren.
400
4. Meddelelser fra pengemarkedsforeningen eller en pengemarkedsforenings forvalter til investorerne el-
ler potentielle investorer må ikke på nogen måde give formodning om, at en investering i pengemarkeds-
foreningens andele eller kapitalandele er garanteret.
5. Investorer i en pengemarkedsforening skal klart oplyses om den eller de metoder, som pengemarkeds-
foreningen anvender til at værdiansætte pengemarkedsforeningens aktiver og beregne nettoaktivværdien.
Statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger
med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal klart over for investorer og potentielle investorer forklare an-
vendelsen af metoden med opgørelse til amortiseret kostpris eller metoden med afrunding eller begge.
Artikel 37
Rapportering til de kompetente myndigheder
1. Forvalteren af pengemarkedsforeningen indberetter for hver pengemarkedsforening, som den pågæl-
dende forvalter, mindst kvartalsvis oplysninger til pengemarkedsforeningens kompetente myndighed.
Som undtagelse fra første afsnit foretager pengemarkedsforeningens forvalter for en pengemarkedsfor-
ening, hvis aktiver under forvaltning ikke overstiger 100 000 000 EUR, indberetning til pengemarkedsfor-
eningens kompetente myndighed mindst en gang om året.
Forvalteren af en pengemarkedsforening forelægger efter anmodning også oplysningerne, som er indbe-
rettet i henhold til første og andet afsnit, for den kompetente myndighed for forvalteren af en pengemar-
kedsforening, hvis denne er forskellig fra pengemarkedsforeningens kompetente myndighed.
2. De oplysninger, der indberettes i henhold til stk. 1, skal omfatte følgende punkter:
a) pengemarkedsforeningens type og kendetegn
b) porteføljeindikatorer som f.eks. den samlede aktivværdi, nettoaktivværdien, WAM, WAL, opdeling ef-
ter restløbetid samt likviditet og afkast
c) resultaterne af stresstestene og, hvor det er relevant, den foreslåede handlingsplan
d) oplysninger om aktiverne i pengemarkedsforeningens portefølje, herunder:
i) kendetegnene for hvert aktiv, såsom navn, land, emittentkategori, risiko eller løbetid og resultatet af
proceduren for den interne kreditkvalitetsvurdering
ii) aktivtype, herunder oplysninger om modparten, hvis der er tale om derivater, genkøbsaftaler eller om-
vendte genkøbsaftaler
e) oplysninger om pengemarkedsforeningens passiver, herunder:
i) det land, hvor investoren er etableret
ii) investorkategorien
iii) tegnings- og indløsningsaktivitet.
De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i begrundede tilfælde anmode om supplerende oplysnin-
ger.
401
3. I tillæg til de i stk. 2 omhandlede oplysninger indberetter forvalteren af en pengemarkedsforening for
hver forvaltet pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet følgende:
a) alle tilfælde, hvor prisen på et aktiv, der er værdiansat under anvendelse af metoden med opgørelse til
amortiseret kostpris i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, første afsnit, afviger fra prisen på det på-
gældende aktiv beregnet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, 3 og 4, med mere end 10 basispoint
b) alle tilfælde, hvor den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel, der er beregnet i overens-
stemmelse med artikel 32, stk. 1 og 2, afviger fra nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel beregnet i
overensstemmelse med artikel 30 med mere end 20 basispoint
c) alle tilfælde, hvor der opstår en situation som beskrevet i artikel 34, stk. 3, samt de foranstaltninger, der
er truffet af bestyrelsen i henhold til artikel 34, stk. 1, litra a) og b).
4. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende en rapporterings-
model, der indeholder samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 21. januar 2018.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. De kompetente myndigheder fremsender til ESMA alle oplysninger, de modtager i henhold til denne
artikel. Sådanne oplysninger fremsendes til ESMA senest 30 dage efter udgangen af rapporteringskvarta-
let.
ESMA samler oplysningerne med henblik på at oprette en central database over alle pengemarkedsfor-
eninger, der er etableret, forvaltes eller markedsføres i Unionen. Den Europæiske Centralbank skal have
adgangsret til denne database udelukkende til statistiske formål.
KAPITEL VIII
Tilsyn
Artikel 38
De kompetente myndigheders tilsyn
1. De kompetente myndigheder fører løbende tilsyn med, at denne forordning overholdes.
2. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed eller, hvor det er relevant, den kompetente myndig-
hed for forvalteren af en pengemarkedsforening er ansvarlig for at føre tilsyn med, at kapitel II-VII over-
holdes.
3. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med, at forpligtelserne
i fondsbestemmelserne eller vedtægterne og forpligtelserne i prospektet, som skal være i overensstemmel-
se med denne forordning, overholdes.
4. Den kompetente myndighed for forvalteren af en pengemarkedsforening er ansvarlig for at føre tilsyn
med, at ordningerne for og organiseringen af forvalteren af pengemarkedsforeningen er tilstrækkelige, så-
ledes at forvalteren af pengemarkedsforeningen er i stand til at overholde de forpligtelser og regler, der
vedrører oprettelse og drift af alle de pengemarkedsforeninger, som forvalteren forvalter.
402
5. De kompetente myndigheder skal føre tilsyn med investeringsinstitutter og AIF᾽er, der er etableret eller
markedsføres på deres områder, for at påse, at de ikke anvender betegnelsen pengemarkedsforening eller
udgiver sig for at være en pengemarkedsforening, medmindre de opfylder betingelserne i denne forord-
ning.
Artikel 39
De kompetente myndigheders beføjelser
Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til direktiv 2009/65/EF eller di-
rektiv 2011/61/EU, alt efter hvad der er relevant, tillægges de kompetente myndigheder i overensstem-
melse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at de kan udøve
deres funktioner i henhold til denne forordning. De har navnlig beføjelse til at:
a) anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og til at modtage eller tage en kopi deraf
b) kræve, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en pengemarkedsforening tilvejebringer oplys-
ninger uden forsinkelse
c) kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af en pengemarkedsfor-
ening eller af forvalteren af en pengemarkedsforening
d) aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg på stedet
e) træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en pengemarkedsforening eller forvalteren af en penge-
markedsforening fortsætter med at overholde kravene i denne forordning
f) udstede et påbud for at sikre, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en pengemarkedsfor-
ening overholder denne forordning og afholder sig fra at gentage enhver adfærd, som kunne være i strid
med denne forordning.
Artikel 40
Sanktioner og andre foranstaltninger
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der skal anvendes i tilfælde
af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anven-
des. Sanktionerne og foranstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og ha-
ve afskrækkende virkning.
2. Senest den 21. juli 2018 giver medlemsstaterne Kommissionen og ESMA meddelelse om de i stk. 1
omhandlede bestemmelser. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle se-
nere ændringer af disse.
Artikel 41
Særlige foranstaltninger
1. Uden at dette berører de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til direktiv 2009/65/EF eller
2011/61/EU, alt efter hvad der er relevant, skal den kompetente myndighed for en pengemarkedsforening
eller for forvalteren af en pengemarkedsforening under overholdelse af proportionalitetsprincippet træffe
passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis en pengemarkedsforening eller en forvalter af en pengemarkeds-
forening:
403
a) undlader at overholde ét eller flere af kravene vedrørende sammensætning af aktiver i strid med artikel
9-16
b) undlader at overholde ét eller flere af porteføljekravene i strid med artikel 17, 18, 24 eller 25
c) har opnået tilladelse gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler i strid med i artikel 4
eller 5
d) har anvendt betegnelsen »pengemarkedsforening« eller en anden betegnelse, der giver formodning om,
at et investeringsinstitut eller en AIF er en pengemarkedsforening, i strid med artikel 6
e) undlader at overholde ét eller flere af kravene vedrørende den interne kreditkvalitetsvurdering i strid
med artikel 19 eller 20
f) undlader at overholde ét eller flere af kravene vedrørende governance, dokumentation eller gennemsig-
tighed i strid med artikel 21, 23, 26, 27, 28 eller 36
g) undlader at overholde ét eller flere af kravene vedrørende værdiansættelse i strid med artikel 29, 30,
31, 32, 33 eller 34.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, skal pengemarkedsforeningens kompetente myndighed, hvis det
er relevant:
a) træffe foranstaltninger til at sikre, at pengemarkedsforeningen eller forvalteren af den pågældende pen-
gemarkedsforening overholder de relevante bestemmelser
b) inddrage en godkendelse, som er givet i overensstemmelse med artikel 4 eller 5.
Artikel 42
ESMA᾽s beføjelser og kompetence
1. ESMA tillægges de beføjelser, der er nødvendige for, at myndigheden kan udføre de opgaver, som på-
lægges den i henhold til denne forordning.
2. ESMA᾽s beføjelser i henhold til direktiv 2009/65/EF og direktiv 2011/61/EU udøves også med hensyn
til denne forordning og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
3. Med henblik på forordning (EU) nr. 1095/2010 henregnes nærværende forordning blandt yderligere ju-
ridisk bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Artikel 43
Samarbejde mellem myndigheder
1. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed og forvalterens kompetente myndighed, hvis disse
ikke er sammenfaldende, samarbejder med hinanden og udveksler oplysninger med henblik på at udføre
deres opgaver i henhold til denne forordning.
2. De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder med hinanden med henblik på at udføre deres re-
spektive opgaver i henhold til denne forordning, jf. forordning (EU) nr. 1095/2010.
404
3. De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, der er nødven-
dig for, at de kan udføre deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning, jf. forordning
(EU) nr. 1095/2010, navnlig for at identificere og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning. De
kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for at meddele tilladelse til eller føre til-
syn med pengemarkedsforeninger i henhold til nærværende forordning, videregiver oplysninger til de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis det er relevant for at kunne føre tilsyn med og rea-
gere på eventuelle konsekvenser af aktiviteter, som varetages af individuelle pengemarkedsforeninger el-
ler af pengemarkedsforeninger i fællesskab, for systemisk relevante finansielle institutioners stabilitet og
den korrekte funktion af de markeder, hvor pengemarkedsforeninger udøver deres aktiviteter. ESMA og
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) skal ligeledes underrettes samt videregive disse
oplysninger til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.
4. På grundlag af de af de nationale myndigheder fremsendte oplysninger, jf. artikel 37, stk. 5, udarbejder
ESMA i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den i henhold til forordning (EU) nr.
1095/2010, en rapport til Kommissionen på baggrund af den i nærværende forordnings artikel 46 om-
handlede evaluering.
KAPITEL IX
Afsluttende bestemmelser
Artikel 44
Behandling af eksisterende investeringsinstitutter og AIF᾽er
1. Senest den 21. januar 2019 skal eksisterende investeringsinstitutter og AIF᾽er, der investerer i aktiver
med kort løbetid, og som har som særligt eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemar-
kedsrenten eller at bevare værdien af investeringen, indgive en ansøgning til pengemarkedsforeningens
kompetente myndighed vedlagt al dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere, at de overholder
bestemmelserne i denne forordning.
2. Senest to måneder efter at have modtaget den fuldstændige ansøgning tager pengemarkedsforeningens
kompetente myndighed stilling til, hvorvidt investeringsinstituttet eller AIF᾽en opfylder bestemmelserne i
denne forordning, jf. artikel 4 og 5. Pengemarkedsforeningens kompetente myndighed vedtager en afgø-
relse og meddeler den straks til investeringsinstituttet eller AIF᾽en.
Artikel 45
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, 15 og 22, tillægges Kommissionen for en
ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Den i artikel 11, 15 og 22 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Euro-
pa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen
i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
405
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, 15 og 22 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågæl-
dende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 46
Evaluering
1. Senest den 21. juli 2022 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning ud fra et tilsyns-
mæssigt og økonomisk synspunkt efter samråd med ESMA og, hvis det er relevant, ESRB, herunder ved-
rørende spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages ændringer i ordningen for pengemarkedsforeninger
med konstant nettoaktivværdi og pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet.
2. Evalueringen skal navnlig:
a) indeholde en analyse af de erfaringer, der er indhøstet ved anvendelsen af denne forordning, konse-
kvenserne for investorerne, pengemarkedsforeningerne og forvalterne af pengemarkedsforeninger i Uni-
onen
b) indeholde en vurdering af den rolle, som pengemarkedsforeninger spiller ved køb af gældsværdipapirer
udstedt eller garanteret af medlemsstaterne
c) tage hensyn til de særlige kendetegn ved gældsværdipapirer udstedt eller garanteret af medlemsstaterne
og den rolle, som disse gældsværdipapirer spiller for medlemsstaternes finansieringsmuligheder
d) tage hensyn til indholdet af den rapport, der er omhandlet i artikel 509, stk. 3, i forordning (EU) nr.
575/2013
e) tage hensyn til denne forordnings indvirkning på de kortfristede finansieringsmarkeder
f) tage hensyn til udviklingen i reglerne på internationalt niveau.
Kommissionen forelægger senest den 21. juli 2022 en rapport om muligheden for at indføre en kvote på
80 % offentlig gæld i EU. Rapporten skal tage hensyn til tilgængeligheden af kortfristede EU-statsgælds-
instrumenter og vurdere, om pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet kan være et
passende alternativ til ikke-EU-statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivvær-
di. Hvis Kommissionen i rapporten konkluderer, at det ikke er muligt at indføre en kvote på 80 % offent-
lig gæld i EU og udfase statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi, som
omfatter et ubegrænset beløb af ikke-EU-statsgældsbaseret gæld, skal den forelægge grundene herfor.
Hvis Kommissionen konkluderer, at indførelsen af en kvote på 80 % offentlig gæld i EU er mulig, kan
Kommissionen fremsætte lovgivningsforslag til indførelsen af en sådan kvote, hvorved mindst 80 % af
aktiverne i statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi skal investeres i
EU-statsgældsinstrumenter. Hvis Kommissionen desuden konkluderer, at pengemarkedsforeninger med
nettoaktivværdi med lav volatilitet har vist sig at være et hensigtsmæssigt alternativ til ikke-EU-stats-
406
gældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi, kan den fremsætte passende for-
slag til fuldstændig fjernelse af undtagelsen for statsgældsbaserede pengemarkedsforeninger med konstant
nettoaktivværdi.
Resultaterne af evalueringen meddeleles Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af de re-
levante forslag til ændringer.
Artikel 47
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Den anvendes fra den 21. juli 2018 med undtagelse af artikel 11, stk. 4, artikel 15, stk. 7, artikel 22 og
artikel 37, stk. 4, som anvendes fra den 20. juli 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. juni 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
H. DALLI
Formand
407
1) EUT C 255 af 6.8.2014, s. 3.
2) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 50.
3) Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.5.2017.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/14/EU af 21. maj 2013 om ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers
aktiviteter og tilsynet hermed, direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af
kreditvurderinger (EUT L 145 af 31.5.2013, s. 1).
9) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU
for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
11) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
15) Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner (EUT L
79 af 20.3.2007, s. 11).
16) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likvidi-
tetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrø-
rende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).
18) Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-
hedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L
182 af 29.6.2013, s. 19).
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
408