Skriftlig fremsættelse (14. marts 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ449

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l185/20171_l185_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (14. marts 2018)
    Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse
    erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
    fonde (Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers
    selskabskapital og ændrede krav til ejerregistrering m.v.)
    (Lovforslag nr. L 185)
    Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti) samt Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
    indgik i november 2017 Aftale om Erhvervs- og iværksætte-
    rinitiativer, som indeholder 35 initiativer, som skal styrke
    grundlaget for den fremtidige vækst i Danmark. Et af initia-
    tiverne i aftalen er en sænkelse af kapitalkrav for aktiesel-
    skaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Det vil lette mulighe-
    den for at etablere aktieselskaber og til at omdanne anparts-
    selskaber til aktieselskaber, når de når et udviklingsstadie,
    hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab.
    Gode erhvervsvilkår handler også om at skabe gennem-
    sigtighed i virksomhederne og modvirke økonomiske krimi-
    nalitet. Dette sikres bl.a. ved en registrering af virksomhe-
    dens ejeroplysninger. Et af forslagets hovedpunkter er derfor
    at gøre registrering af reelle ejere til en betingelse for at dri-
    ve virksomhed. Formålet er således at kunne håndhæve kra-
    vet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde.
    I sammenhæng hermed foreslås det, at der indføres en
    mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksom-
    heder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er
    registreret i Erhvervsstyrelsens IT-systemer om virksomhe-
    dens reelle ejere.
    Desuden indeholder lovforslaget et forslag om bedre om-
    dannelsesmuligheder for de såkaldte virksomheder med be-
    grænset ansvar. Regeringen foreslår, at der indføres en
    hjemmel til at omdanne virksomheder med begrænset an-
    svar til aktieselskaber, idet dette vurderes at lette processen
    for de virksomheder, som ønsker at drive virksomhed i ak-
    tieselskabsform.
    Lovforslaget har til hovedformål at forbedre rammevilkå-
    rene for at drive virksomhed i Danmark.
    Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til
    lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg hermed
    anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2017-18
    CQ000449