Skriftlig fremsættelse (14. marts 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AA10578
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l182/20171_l182_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (14. marts 2018) Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Mærkning og registrering af skydevåben m.v.) (Lovforslag nr. L 182) Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af Euro- pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/853/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektiv III) i dansk ret. Lovforslaget indebærer en udvidelse af våbenlovens reg- ler om mærkning af skydevåben, bl.a. således at alle skyde- våbenets væsentlige dele omfattes af mærkningskravene. Mærkningen skal danne grundlag for registrering af både skydevåben og væsentlige dele til skydevåben i Politiets Vå- benregister og Skytteforeningernes Våbenregister og for ud- veksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompe- tente myndigheder. Derudover foreslås det at give justitsministeren bemyndi- gelse til at fastsætte nærmere regler om registrering af vå- benhandlere og våbenmæglere samt om våbenhandleres og våbenmægleres indberetning af transaktioner om køb og salg af skydevåben mv. Endelig indebærer lovforslaget en ændring af reglerne for våbentilladelsers gyldighedsperiode, så tilladelser til våben- samlere og tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, fremover kun gives for en 5-årig periode modsat en 10-årig periode i dag. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 182 Folketinget 2017-18 Justitsmin., j.nr. 2017-5000-0018 AA010578