Fremsat den 14. marts 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 14. marts 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)
Forslag til folketingsbeslutning
om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen gen-
nemfører en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive af-
fald med det formål at foretage en opgradering af Dansk De-
kommissionerings lagerfaciliteter på Risø-halvøen og forbe-
rede lokalisering og gennemførelse af et dybt geologisk slut-
depot til ibrugtagning senest i år 2073.
Beslutningsforslag nr. B 90 Folketinget 2017-18
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 18/012023
CE000626
Bemærkninger til forslaget
Indholdsfortegnelse
I. Formål med fremsættelse og baggrund
1. Formål med fremsættelse
2. Baggrund
II. Udformning af en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald
3. Samlet beskrivelse af forslag til langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald
4. Grundlag for forslag til langsigtet løsning for radioaktivt affald
5. Internationale forpligtelser
III. Opgradering af lagerfaciliteter på Risø
IV. Udvidelse af Dansk Dekommissionerings virksomhed
V. Undersøgelser af geologi ned til 500 meters dybde
VI. Lokalisering af slutdepot
VII. Etablering af dybt geologisk slutdepot
VIII. Plan for interessentinddragelse
IX. Fortsat sondering af international løsning for det særlige affald
X. Økonomiske forhold for en langsigtet løsning
Bilag A Oversigt over baggrundsmateriale
I. Formål med fremsættelse og baggrund
1. Formål med fremsættelse
Regeringen beder med fremsættelsen om Folketingets til-
slutning til at gennemføre en langsigtet løsning for Dan-
marks radioaktive affald med det formål at foretage en op-
gradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på
Risø-halvøen og sådan, at et slutdepot kan tages i brug se-
nest i 2073. Slutdepotet skal indrettes med henblik på, at det
kan modtage alle affaldstyper i den danske affaldssammen-
sætning, herunder også langlivede affaldsfraktioner fra ud-
brændingsforsøg på Forskningscenter Risø i form af bestrå-
let forsøgsbrændsel, som går under betegnelsen det særlige
affald.
Gennemførelsen af en langsigtet løsning skal skabe klar-
hed om håndteringen af det radioaktive affald i Danmark i
fremtiden og give sikkerhed for, at affaldet bliver behandlet
i overensstemmelse med internationale forpligtelser, som
Danmark har tilsluttet sig vedrørende radioaktivt affald, sær-
ligt Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om
fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker
håndtering brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
(affaldsdirektivet) samt Det Internationale Atomenergiagen-
turs Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Manage-
ment and on the Safety of Radioactive Waste Management
af 1997, som Danmark tilsluttede sig i 1999 (affaldskonven-
tionen).
Ved at påbegynde opgaven nu vil man kunne udnytte den
viden og kompetence, som Dansk Dekommissionering har
oparbejdet på området siden sin oprettelse i 2000 og dermed
undgå et tab af viden ved yderligere udskydelse af en lang-
sigtet løsning.
2. Baggrund
Ved sin tilslutning til beslutningsforslag B 48 om afviklin-
gen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø beslutte-
de Folketinget i 2003, at afviklingen af Risø-anlæggene
skulle være afsluttet inden for en tidshorisont på 20 år, og at
der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot
for lav- og mellemaktivt affald. Desuden ville regeringen
undersøge muligheden af en international løsning, herunder
eksport, for det særlige affald og efterfølgende forelægge
sagen for Folketinget.
Det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering vil
efter endt afvikling af Risø-anlæggene udgøre i alt ca.
10.000 m3 inklusive emballering og bestå af følgende kate-
gorier:
– Affald fra afviklingen af de nukleare anlæg på Forsk-
ningscenter Risø
– Fast affald, kasseret radioaktivt udstyr og kasserede ra-
dioaktive kilder fra brug i sundhedssektoren, forskning
og industri, indleveret til behandling på Dansk Dekom-
missionering
– Restprodukt fra rensning af vand på Dansk Dekommissi-
onerings behandlingsstation
– Særligt affald med lang henfaldstid, primært bestrålet
brændsel fra forsøgsvirksomheden på Forskningscenter
Risø
– Affaldsmateriale fra uranudvindingsforsøg samt ikke-an-
vendt uranmalm og NORM affald (affald med naturligt
optrædende radioaktivt materiale) fra udvindingsindustri
og andre kilder.
Et slutdepot kan overvejes også at skulle kunne modtage
NORM affald, som på nuværende tidspunkt oplagres af af-
faldets ejere, indtil deponering kan finde sted. De nukleare
tilsynsmyndigheder fører tilsyn med oplagringen hos af-
2
faldsejerne, der har ansvar for, at oplagringen kan finde sted
under sikre forhold.
I 2009 behandlede Folketinget redegørelse R 4 om et be-
slutningsgrundlag for et slutdepot og gav sin tilslutning til at
fortsætte med forstudier af mulige depottyper og studier af
mulig lokalisering af et slutdepot i Danmark.
I 2011 forelå forstudierne til slutdepot med indledende
sikkerhedsanalyser samt beskrivelse af forskellige mulige
overfladenære og mellemdybe depottyper i indtil 300 meters
dybde. Studierne af lokaliseringsmuligheder førte til anvis-
ning af seks mulige lokaliteter, som blev anbefalet til yderli-
gere geologiske studier.
I 2012 forelå der omegnsstudier af de seks mulige lokali-
teter for slutdepot. De politiske partier besluttede den 21.
november 2012, at der skulle gennemføres en miljøvurde-
ring af plangrundlaget for et slutdepot og vurdere lokalise-
ring på en eller flere af de seks mulige lokaliteter. Det blev
desuden besluttet at undersøge muligheden for at eksportere
alt dansk radioaktivt affald - og altså ikke kun det særlige
affald - til udlandet. Endelig blev det besluttet at undersøge
muligheden for at opbevare det radioaktive affald i et mel-
lemlager i op til 100 år, hvilket kendes fra Nederlandene,
hvor den lange mellemlagerperiode er betinget af fortsat
drift af et kernekraftværk indtil 2033, hvorefter dekommissi-
onering påbegyndes.
I 2014 blev der gennemført en miljøvurdering af plan-
grundlaget for et slutdepot, som konkluderede, at det ikke
var muligt at udpege en lokalitet ud af de seks mulige lokali-
teter uden nærmere undersøgelser.
I 2015 forelå et beslutningsgrundlag for et mellemlager,
hvor det blev konkluderet, at det ville være muligt at etable-
re et forsvarligt mellemlager til det radioaktive affald, hvor-
efter affaldet skulle placeres i et slutdepot. Samme år blev
det konkluderet efter sonderinger i 23 OECD-lande, at ek-
sport af den samlede affaldsmængde ikke var realistisk som
følge af juridiske, tekniske og/eller politiske hindringer for
en sådan løsning.
Herefter besluttede de politiske partier den 11. marts
2015, at der skulle ske yderligere studier af mellemlagerløs-
ningen for at belyse sikkerhed, økonomi og drift af et mel-
lemlager i 100 år med henblik på sammenligning med slut-
depotløsningen. Samtidig blev det besluttet at stille arbejdet
med slutdepotløsningen i bero for at afvente sammenlignin-
gen i de yderligere studier af mellemlagerløsningen. Desu-
den blev det besluttet at fortsætte sondering af mulighederne
for at afhænde det særlige affald med henblik på slutdepone-
ring i udlandet.
I 2016 forelå resultaterne af de nye mellemlagerstudier i
form af en rapport om sikkerhed, økonomi og drift, hvor sik-
kerhed og udgiftsniveau for et mellemlager og et slutdepot
blev sammenlignet. Mellemlagerstudierne omfattede også
en rapport om kriterier og proces for lokalisering af et mel-
lemlager. En sammenfatning af mellemlagerstudierne blev
udarbejdet på grundlag af det samlede rapportmateriale i
sagen siden beslutningsgrundlaget for slutdepot fra 2008 og
præsenterede en række anbefalinger til sagens videre be-
handling.
Den fortsatte sondering af mulighederne for at afhænde
det særlige affald til udlandet viste, at det fortsat ikke var re-
alistisk at operere med denne mulighed.
I 2017 udarbejdede en tværministeriel arbejdsgruppe en
afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren om
de samlede mellemlagerstudier. Arbejdsgruppen fastslog, at
såvel en slutdepotløsning som et langtidsmellemlager i op til
100 år vil kunne anlægges og drives på tilfredsstillende vis i
forhold til beskyttelse af mennesker, miljø og fysiske anlæg.
Arbejdsgruppen pointerede, at en eventuel beslutning om
et langtidsmellemlager skal være tydeligt forbundet med ef-
terfølgende planlægning og gennemførelse af et slutdepot
som endemål for en langsigtet løsning. Dette skyldes Dan-
marks internationale forpligtelser i forhold til håndtering,
opbevaring og slutdeponering af radioaktivt affald. Samtidig
er det afgørende for den mest hensigtsmæssige behandling
af det radioaktive affald i mellemlagerperioden, at der er et
tydeligt formål med lagringen, så tilstrækkelige ressourcer
og kompetencer kan knyttes til realiseringen af den langsig-
tede løsning.
Den 19. september 2017 offentliggjorde regeringen sit for-
slag til en langsigtet løsning med henblik på en ny folke-
tingsbeslutning i sagen.
II. Udformning af en langsigtet løsning for Danmarks
radioaktive affald
3. Samlet beskrivelse af forslag til langsigtet løsning for
Danmarks radioaktive affald
Regeringens forslag til en langsigtet løsning er tilrettelagt
ud fra en vurdering af nødvendige tiltag på kort, mellem-
langt og langt sigt.
På kort sigt foreslår regeringen, at der skal ske en opgra-
dering af lagerfaciliteterne på Dansk Dekommissionering
med det formål at kunne oplagre det radioaktive affald
under betryggende forhold i relation til højvandesikring, kli-
mastyring og øget affaldsvolumen i takt med afviklingen af
anlæggene på Risø. Samtidig skal der tages beslutning om
Dansk Dekommissionerings formål og opgaver i relation til
den langsigtede løsning, hvilket vil kræve en udvidelse af
Dansk Dekommissionerings hjemmelsgrundlag til også at
omfatte bidrag til processen frem mod en langsigtet løsning.
På mellemlangt sigt foreslår regeringen, at der skal gen-
nemføres undersøgelser af Danmarks geologi ned til 500
meters dybde med henblik på at identificere potentielle loka-
liteter til et dybt geologisk slutdepot. Herefter skal den
egentlige lokalisering finde sted ud fra nøje analyse af en
række kriterier af både geologisk, fysisk og socioøkonomisk
karakter ud fra vægtning af sikkerhed som væsentligste
komponent i den endelige lokalisering. Parallelt hermed vil
regeringen fortsat sondere mulighederne for en international
løsning for så vidt angår deponering af det særlige affald i
udlandet, enten ved eksport af affaldet gennem en bilateral
aftale eller gennem deltagelse i en international depone-
3
ringsløsning for langlivet radioaktivt affald. Hvis en interna-
tional løsning for det særlige affald ikke kan realiseres se-
nest på tidspunktet for beslutning om projektering af et dybt
geologisk slutdepot i Danmark, skal den videre planlægning
inkludere deponering af det særlige affald på dansk grund.
På langt sigt foreslår regeringen, at der skal etableres et
dybt geologisk slutdepot på dansk grund til ibrugtagning se-
nest i 2073. Regeringen foreslår, at der planlægges et dybt
geologisk depot i ned til 500 meters dybde, som er en løs-
ning, der kendes fra Sverige, Finland og Frankrig, hvor an-
læg er under forberedelse. Et dansk slutdepot af denne type
vil kunne drage nytte af erfaringerne fra disse lande og vil
imødekomme ønsker til sikkerhed og udførelse fra en lang
række interessenter i Danmark og udlandet.
4. Grundlag for forslag til langsigtet løsning for radioaktivt
affald
Regeringens forslag til en langsigtet løsning for radioak-
tivt affald er baseret på de yderligere studier af en mellemla-
gerløsning, som de politiske partier i 2015 besluttede at gen-
nemføre.
Studierne fandt sted i 2016 og omfattede studier af sikker-
hed, økonomi og drift ved et mellemlager i op til 100 år
sammenlignet med en slutdepotløsning. Desuden blev der
udarbejdet et særskilt studie af kriterier og proces for lokali-
sering af et mellemlager. På baggrund af diskussioner i et
kontaktforum for væsentlige interessenter i sagen, som blev
etableret i 2016, er der i tilknytning til mellemlagerstudierne
blevet udarbejdet en foreløbig redegørelse af geologiske for-
hold i Danmark i ned til 500 meters dybde. Der henvises til
Bilag A, nr. 2-6, for referencer til de enkelte delstudier. Der
henvises desuden til Bilag A, nr. 7-14, for referencer til de
væsentligste dokumenter i sagen siden folketingsbeslutning
B 48 i 2003 og frem til den seneste behandling blandt de po-
litiske partier den 11. marts 2015.
Mellemlagerstudierne er sammenfattet i en afrapportering
fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet., jf. Bilag A, nr. 1. Den
tværministerielle arbejdsgruppe påpegede følgende forhold
af betydning for en ny folketingsbeslutning i sagen, jf. Bilag
A, nr. 1:
1) Den langsigtede løsning skal kunne gennemføres under
iagttagelse af grundlæggende principper for strålebe-
skyttelse og sikkerhed, herunder beskyttelse af menne-
sker og af miljøet, beskyttelse uden for landets grænser
og beskyttelse af fremtidige generationer. Sundhedsef-
fekter på fremtidige generationer som følge af den
langsigtede løsning må ikke overstige aktuelle accept-
niveauer. Den langsigtede løsning skal give størst mu-
lig sikring mod utilsigtet indtrængen på grundlag af ri-
sikovurderinger fra alle relevante myndigheder
2) Den langsigtede løsning skal leve op til de internationa-
le forpligtelser, som Danmark har vedrørende radioak-
tivt affald
3) Den langsigtede løsning skal uanset art, i henhold til
Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM, tage hensyn til
en samlet hensigtsmæssig ressource-anvendelse over
tid, hvor den økonomiske byrde skal bæres af den nu-
værende generation for at undgå enhver urimelig byrde
på fremtidige generationer
4) Den langsigtede løsning skal muliggøre en gennemfø-
relsesproces, der i videst muligt omfang inddrager og
skaber dialog med centrale interessenter under lokalise-
ring, etablering og efterfølgende drift af løsningen.
Derudover lagde arbejdsgruppen en række andre forud-
sætninger til grund for sin afrapportering, som gengives ne-
denfor.
Såvel et langtidsmellemlager som et slutdepot vil kunne
anlægges og drives tilfredsstillende under iagttagelse af
grundlæggende principper for strålebeskyttelse af menne-
sker, miljøbeskyttelse samt sikring af fysiske anlæg.
En eventuel beslutning om en langtidsmellemlagerløsning
vil gøre det muligt for Danmark at leve op til sine internatio-
nale forpligtelser for ansvarlig og sikker håndtering af brugt
nukleart brændsel og radioaktivt affald, såfremt det i Natio-
nal politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af
brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark (jf.
Bilag A, nr. 7) beskrives, at beslutning om langtidsmellem-
lagring er tydeligt forbundet med en beslutning om planlæg-
ning og gennemførelse af en senere deponering som slutmål
for en langsigtet løsning.
Efter en eventuel beslutning af en langtidsmellemlagerløs-
ning vil der i det nationale program skulle argumenteres for,
at løsningen kan baseres på tilstrækkelige og konkrete orga-
nisatoriske, videns- og kompetencemæssige, samfundsmæs-
sige og økonomiske fordele, som kan begrunde en udsættel-
se af gennemførelsen af et slutdepot.
Det særlige affald i form af brugt forsøgsbrændsel, som
indeholder størstedelen af radioaktiviteten i den danske af-
faldsmængde, vil kunne håndteres som led i en langsigtet
løsning på dansk grund, og der er taget højde for dette sce-
narie i både studierne af slutdepot og studierne af langtids-
mellemlager. Dette har imidlertid ført til offentlig diskussion
om den bedst egnede slutdepottype.
Der har i kontaktforum og tidligere i forbindelse med hø-
ringer over det danske slutdepotkoncept været fremsat kritik
af, at konceptet ikke indeholdt en depottype for dyb geolo-
gisk deponering ned til 500 meters dybde, men kun beskrev
overfladenære eller mellemdybe depottyper. Kritikken har
taget udgangspunkt i, at det danske bestrålede forsøgs-
brændsel bør jævnføres med brugt brændsel fra kernekraft-
værker og placeres i et dybt geologisk depot i ca. 500 meters
dybde, hvilket er hensigten i bl.a. Sverige og Tyskland. Der
foreligger på nuværende tidspunkt ikke egentlige undersø-
gelser vedrørende et dybt geologisk depot i Danmark. Det
skal dog bemærkes, at de indledende sikkerhedsanalyser i
forstudierne til slutdepot har sandsynliggjort, at den samlede
affaldsmængde, inklusive det særlige affald, vil kunne opbe-
vares i et mellemdybt depot på sikker vis.
Som følge af kritikken er der i forbindelse med undersø-
gelserne af langtidsmellemlager gennemført en foreløbig re-
4
degørelse for Danmarks geologiske forhold ned til ca. 500
meters dybde på baggrund af eksisterende data.
Det er vurderingen fra De Nationale Geologiske Undersø-
gelser for Danmark og Grønland, at det formentligt vil være
muligt at finde lokaliteter, der er egnede til at gennemføre et
dybt geologisk depot. Det vil dog kræve yderligere undersø-
gelser i form af boringer og geofysiske undersøgelser for at
kunne påvise, hvor egnede lokaliteter måtte findes på dansk
grund. Sådanne undersøgelser vil skulle gennemføres under
iagttagelse af VVM-reglerne.
Det er relevant at overveje dyb geologisk deponering i
Danmark, da denne løsning vil kunne imødekomme den
ovenfor omtalte kritik af overflade-nært/mellemdybt slutde-
potkoncept for ikke at kunne omfatte den samlede danske
affaldsmængde.
Under alle omstændigheder vil der være behov for at ud-
vide de eksisterende lagerfaciliteter, da hverken et langtids-
mellemlager eller et slutdepot kan forventes at være klar til
ibrugtagning inden Dansk Dekommissionerings planlagte
lukning i 2023. Hertil kommer højvandesikringen af Dansk
Dekommissionering, som nødvendiggør investeringer inden
for de nærmeste år, så der kan ske fortsat oplagring af det
radioaktive affald i den periode, der vil gå, inden en langsig-
tet løsning gennemføres og tages i brug.
For så vidt angår mulighederne for eksport af det særlige
affald, som består af bestrålet forsøgsbrændsel fra Forsk-
ningscenter Risø, har Uddannelses- og Forskningsministeri-
et - i forlængelse af tidligere sonderinger - i 2016 anmodet
Udenrigsministeriet om at afklare mulighederne for at ek-
sportere det særlige affald. Udenrigsministeriet har den 2.
januar 2017 og igen den 31. januar 2018 rapporteret, at der
fortsat ikke kan peges på realistiske muligheder for at af-
hænde det særlige affald til andre OECD-lande og en min-
dre gruppe ikke-OECD lande. Dette skyldes en kombination
af juridiske, tekniske/kapacitetsmæssige og/eller politiske
hindringer i de lande i OECD-landekredsen, der har været
taget kontakt til. Det bemærkes, at der ikke for nærværende
er udsigt til en multilateral løsning for deponering af radio-
aktivt affald, men Dansk Dekommissionering vil fortsat del-
tage i samarbejdet om en eventuel fælleseuropæisk løsning i
regi af European Repository Development Organisation-ar-
bejdsgruppen (ERDO-WG).
5. Internationale forpligtelser
Danmark har flere internationale forpligtelser for så vidt
angår håndtering af radioaktivt affald. Det gælder bl.a. Rå-
dets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fast-
sættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker
håndtering af brugt nukeart brændsel og radioaktivt affald
og Det Internationale Atomenergiagenturs Joint Convention
on the Safety of Spent Fuel Management and on the Safety
of Radioactive Waste Management af 5. september 1997,
som Danmark tiltrådte i 1999.
Af Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM følger bl.a., at
Danmark selv skal deponere det radioaktive affald, som er
produceret her i landet, og at deponering skal forstås som
anbringelse på et anlæg uden hensigt om senere udtagning,
medmindre der indgås aftale med en anden medlemsstat el-
ler et tredjeland om anvendelse af deponeringsanlæg i det
pågældende land, jf. direktivets artikel 3, stk. 1, nr. 3) og ar-
tikel 4, stk. 4. En beslutning om at gennemføre en langtids-
mellemlagerløsning vil skulle indeholde en beslutning om
på et senere tidspunkt at deponere, og det vil skulle beskri-
ves, hvordan den proces skal forløbe, og hvordan alle nød-
vendige ressourcer vil være til stede for at implementere en-
delig deponering.
Af Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM artikel 1, stk. 1,
fremgår det, at håndtering af brugt nukleart brændsel og ra-
dioaktivt affald skal sikre, at det undgås at pålægge fremtidi-
ge generationer urimelige byrder. Ved beslutning af en lang-
tidsmellemlagerløsning bør det fremgå, hvad formålet med
langtidsmellemlagringen er, så det kan dokumenteres, at der
herved ikke efterlades urimelige byrder til fremtidige gene-
rationer.
En dansk langsigtet løsning for radioaktivt affald vil desu-
den bidrage til realiseringen af FN’s verdensmål for bære-
dygtig udvikling gennem tilvejebringelse af rammerne for
fortsat forsvarlig håndtering af affaldet i overensstemmelse
med de aftalte internationale rammer (delmål 12.4), gennem
opretholdelse af effektive institutioner (delmål 16.6) og in-
kluderende beslutningsprocesser (delmål 16.7) for så vidt
angår den langsigtede løsning.
III. Opgradering af lagerfaciliteter på Risø-halvøen
Regeringen ønsker at opnå Folketingets samtykke til, at
der bliver etableret en ny højvandesikret og klimastyret la-
gerfacilitet på Risø-halvøen med henblik på forsvarlig op-
lagring af radioaktivt affald indtil ibrugtagning af et dybt ge-
ologisk slutdepot, hvorefter Dansk Dekommissionerings an-
læg afvikles snarest muligt med henblik på de nukleare til-
synsmyndigheders frigivelse af arealerne til ny anvendelse
uden sikkerhedsmæssige begrænsninger.
Etablering af en ny lagerfacilitet på Risø-halvøen er anbe-
falet af følgende grunde:
– Den nuværende lagerkapacitet på Dansk Dekommissio-
nering er dimensioneret ud fra, at der i 2012 ville være
etableret et slutdepot. Som følge af fremdriften i dekom-
missioneringsarbejdet er denne kapacitet ikke tilstrække-
lig til at rumme den affaldsmængde, som den samlede
afvikling vil medføre.
– Det har vist sig, at to af de nuværende lagerbygninger er
i risiko for at blive berørt af højvandesituationer i Ros-
kilde Fjord. Dette blev klart i forbindelse med stormen
Bodil i 2013, hvor vandstanden nåede 2,06 meter over
dagligt vande. Dette har efterfølgende ført til et krav fra
de nukleare tilsynsmyndigheder om at sikre anlæggene
mod højvandstande indtil 3,06 meter over dagligt vande.
– De nuværende lagerbygninger er ikke etableret med det
formål at foretage længerevarende oplagring ud over
2023. Bygningernes konstruktion og indretning er derfor
ikke egnet til længerevarende opbevaring og håndtering
af affaldet.
5
– En ny lagerfacilitet på Risø-lokaliteten vil gøre det mu-
ligt at fastholde faglige kompetencer og overlevering af
viden på tilstrækkeligt niveau, indtil affaldet er endeligt
placeret i et slutdepot.
IV. Udvidelse af Dansk Dekommissionerings virksomhed
Regeringen ønsker at opnå Folketingets samtykke til, at
der bliver taget de nødvendige skridt til udvidelse af formå-
let med Dansk Dekommissionerings virksomhed til også at
omfatte bidrag til etablering af en langsigtet løsning for ra-
dioaktivt affald.
Dansk Dekommissionerings virksomhed er reguleret af
folketingsbeslutning B 48 af 13. marts 2003 og aktstykke
122 af 6. maj 2003, jf. Bilag A, nr. 14 og 15, hvorefter der
inden for en tidshorisont på op til 20 år kan afholdes udgif-
ter til dekommissioneringsaktiviteter, rådgivning ved uaf-
hængig rådgiver samt tilsyn med dekommissioneringen. Der
er behov for at tilvejebringe et grundlag for, at Dansk De-
kommissionering kan bidrage til den langsigtede løsning for
det radioaktive affald efter endt dekommissionering, herun-
der forberedelsen af et slutdepot.
Regeringen foreslår, at Dansk Dekommissionering opnår
den nødvendige hjemmel på finansloven til at kunne bidrage
til processen frem mod en langsigtet løsning, herunder
hjemmel til at kunne afholde udgifter til aktiviteter, der ind-
går i denne proces.
En udvidelse af grundlaget for Dansk Dekommissioner-
ings virksomhed vil herudover understøtte, at der fortsat kan
drives en effektiv organisation til udvikling og opretholdelse
af dansk kompetence vedrørende behandling og sikker op-
bevaring af radioaktivt affald. Bevarelse af et tilstrækkeligt
niveau af både teoretisk og praktisk viden er en afgørende
forudsætning for at løse opgaver i forhold til radioaktivt af-
fald.
I en situation hvor Dansk Dekommissionering nærmer sig
en afslutning på dekommissioneringsopgaverne på Risø, er
det afgørende, at der kan demonstreres et tydeligt fremtids-
perspektiv for organisationen med henblik på fortsat at kun-
ne rekruttere og fastholde den nødvendige kompetence.
Det er af disse grunde vigtigt, at Dansk Dekommissione-
ring får mulighed for at fremtræde som en attraktiv organi-
sation, der evner at indhente og anvende ny viden fra den
teknologiudvikling, der løbende finder sted på internationalt
niveau inden for håndtering af radioaktivt affald.
V. Undersøgelser af geologi ned til 500 meters dybde
Regeringen ønsker at opnå Folketingets samtykke til, at
regeringen iværksætter undersøgelser af Danmarks geologi
ned til 500 meters dybde med henblik på lokalisering af et
dybt geologisk slutdepot.
Formålet med undersøgelserne er at skabe klarhed over,
om det vil være muligt at finde geologisk egnede lokaliteter
for et slutdepot i større dybde end forudsat i forstudierne til
et slutdepot, jf. Bilag A, nr. 12. Høringen over Plan og mil-
jøvurdering for etablering af slutdepot for dansk lav- og
mellemaktivt affald i 2014 viste, at der blandt danske og
udenlandske høringsdeltagere var ønske om at få udvidet det
danske slutdepotkoncept til at omfatte deponering ned til
500 meters dybde for at sikre bedst mulig deponering af især
de langlivede affaldsfraktioner, jf. Bilag A, nr. 9. Emnet har
desuden været behandlet i kontaktforum, hvor relevansen af
nye geologiske undersøgelser er blevet diskuteret, blandt an-
det med inddragelse af udenlandsk ekspertise.
Den nærmere plan for udførelse af geologiske undersøgel-
ser ned til 500 meters dybde vil blive udarbejdet af De Nati-
onale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
og vil tage udgangspunkt i en gennemgang af eksisterende
data med det formål at identificere de mest relevante under-
søgelseslokaliteter ud fra geologiske kriterier. Det forudsæt-
tes, at der foretages undersøgelser på mindst to områder, og
at der foretages mindst tre boringer på hvert område. Under-
søgelsernes varighed forventes at være fire til fem år med
påbegyndelse af egentlig undersøgelsesaktivitet i 2019. Un-
dersøgelserne vil skulle gennemføres under iagttagelse af
reglerne for vurdering af virkning på miljøet (VVM-proces),
ligesom der forventeligt vil skulle udføres EU-udbud af de
geologiske boringer.
Undersøgelserne vil søge at påvise og kortlægge et bjerg-
artslegeme af lavpermeable bjergarter, som er tilstrækkeligt
tykt (mere end 100 meter), og som har horisontalt sammen-
hængende udstrækning (flere kilometer) over hele undersø-
gelsesområdet. Bjergarterne skal også være tilstrækkeligt
homogene uden betydende fysiske diskontinuiteter som
f.eks. sprækker og forkastninger. Desuden skal bjergarterne
være så mineralogisk homogene og ensartede som muligt.
De geologiske forhold skal være geologisk stabile på både
kort og langt sigt.
VI. Lokalisering af slutdepot
På grundlag af nye geologiske undersøgelser ned til 500
meters dybde skal der ske en revurdering af det bestående
grundlag for et dansk slutdepot med henblik på, at der bliver
iværksat en endelig lokalisering af et dybt geologisk slutde-
pot under iagttagelse af, at sikkerhedsmæssige hensyn skal
veje tungest i den endelige beslutning om lokalisering.
Sikkerheden omkring et slutdepot er baseret på, at depotet
består af en række fysiske og kemiske barrierer, som alle er
udvalgt, så de tilsammen i størst muligt omfang forhindrer,
hæmmer og forsinker udslip fra depotet til omgivelserne
uden yderligere menneskelig indgriben og sikrer, at man til
enhver tid ikke udsætter mennesker og miljø for en strå-
lingspåvirkning over de niveauer, som de nukleare tilsyns-
myndigheder har tilladt, jf. Bilag A, nr. 6.
Barriererne i et slutdepot består af:
– affaldsbeholderne med affald og fyldmateriale
– depotbygningen med affaldsbeholdere og fyldmateriale
– den omgivende geologi.
For at et slutdepot kan blive så sikkert som muligt, skal
det fyldes med et fyldmateriale, når alt affald er placeret i
depotet. Når et slutdepot er lukket, kan og skal der derfor ik-
6
ke færdes mennesker i depotet. Dog skal der stadig foretages
overvågning omkring slutdepotet, og der vil blive foretaget
kontrolforanstaltninger af de nukleare tilsynsmyndigheder.
Når relevante lokaliteter for geologiske undersøgelser ned
til 500 meters dybde er blevet identificeret, vil der blive
etableret en grundig dialog med de berørte kommuner. Dia-
logen vil give kommuner mulighed for at indmelde interesse
og ønsker. Dialogen vil angå forudsætninger og vilkår for
beslutning om lokalisering med henblik på at gennemføre en
proces under størst mulig hensyntagen til lokale forhold og
kommunernes interesser.
Som led i dialogen vil der blive gennemført en proces,
hvor kommuner med relevante undersøgelseslokaliteter vil
få mulighed for at tilkendegive interesse i at indgå i et part-
nerskab om undersøgelse af tekniske, miljømæssige og so-
cioøkonomiske forhold i forbindelse med lokalisering af et
slutdepot som beskrevet i Bilag A, nr. 3, 4 og 12.
VII. Etablering af dybt geologisk slutdepot
Regeringen vil søge Folketingets samtykke til, at regerin-
gen iværksætter forberedelsen af et dybt geologisk slutdepot
med henblik på deponering af langlivet radioaktivt affald.
Det forudsættes, at der på grundlag af nye geologiske under-
søgelser kan ske endelig lokalisering af et slutdepot.
Etableringen af slutdepotet vil tage udgangspunkt i den
proces, der blev skitseret i forstudierne til slutdepot, jf. Bilag
A, nr. 12, og som i punktform kan opsummeres som følger:
1. Vedtagelse af projekteringslov
2. VVM-proces og skitseprojektering
3. Forslag til og vedtagelse af anlægslov
4. Detailprojektering og udbud
5. Arealerhvervelse og udførelse
6. Ibrugtagning, drift og vedligeholdelse
7. Overvågning
Ved projekteringen vil der blive taget hensyn til mulighe-
den for separate løsninger for de enkelte affaldsfraktioner.
Det særlige affald vil på grund af den høje strålingsaktivitet
og indholdet af langlivede nuklider være definerende for
dette arbejde. I forstudierne til slutdepot, jf. Bilag A, nr. 12,
kapitel 4, er beskrevet løsningsmodeller, hvor en række de-
potkonstruktioner er kombineret i 18 mulige depottyper. I
kombination med de nye geologiske undersøgelser i ned til
500 meters dybde vil disse depottyper være udgangspunkt
for arbejdet med et forslag til projektering af et samlet depot-
anlæg.
Inden fremlæggelse af forslag om projekteringslov skal
der udarbejdes forslag til den konkrete slutdepottype, der
skal etableres. Slutdepotet projekteres, så der etableres et de-
potafsnit med henblik på opfyldning med det eksisterende
radioaktive affald, specielt det særlige affald og andre lang-
livede affaldstyper. Dette anlæg kan derefter lukkes og for-
segles, hvorved deponeringsprocessen vil være afsluttet for
de affaldsfraktioner, der har den højeste strålingsaktivitet.
Med henblik på modtagelse og deponering af fremtidigt
radioaktivt affald fra brugere af radioaktive stoffer (hospita-
ler, forskningslaboratorier og industri) skal slutdepotanlæg-
get omfatte en modtagestation i tilknytning til et depotafsnit,
som gradvist fyldes op, hvorefter det lukkes og forsegles.
Der kan ved projekteringen tages højde for et eventuelt be-
hov for fremtidig udvidelse af anlægget ved forslag om er-
hvervelse af ekstra areal til nye depotafsnit.
Den seneste vurdering af mængden af fremtidigt affald, jf.
Bilag A, nr. 6, s. 19, estimerer, at der årligt vil tilgå ca. 8 m3
affald fra sundhedssektoren, industri og forskningsinstitutio-
ner. Generelt forventes mængden af nyt radioaktivt affald
gradvist at blive mindre som følge af udviklingen af tekno-
logier, der muliggør erstatning af anvendelse af radioaktive
kilder med andre løsninger.
Slutdepotet planlægges med henblik på ibrugtagning se-
nest i 2073. Den lange tidshorisont er begrundet i usikker-
hed omkring det konkrete forløb af lokaliserings- og projek-
teringsprocessen, ligesom der fortsat udestår endelig karak-
terisering af det historiske affald på Dansk Dekommissione-
ring. Udarbejdelse af en sikkerhedsanalyse (safety case) for
slutdepotet inden tilladelse til ibrugtagning er med baggrund
i udenlandske erfaringer ligeledes tidkrævende. En mere de-
taljeret tidsplan vil kunne udarbejdes, når resultatet af de
geologiske undersøgelser af geologi ned til 500 meters dyb-
de foreligger.
VIII. Plan for interessentinddragelse
Regeringen vil søge Folketingets samtykke til, at den sam-
lede proces bliver gennemført med kontinuerlig inddragelse
af væsentlige interessenter i et dansk slutdepot for radioak-
tivt affald.
Ud over den lovpligtige inddragelse og høring af offent-
ligheden på forskellige stadier af processen frem mod reali-
sering af en langsigtet løsning vil interessentinddragelsen
omfatte videreførelse og tilpasning af et kontaktforum i sag-
en i takt med udviklingen i arbejdet, herunder som dialogfo-
rum og kommunikationsressource på den endelige lokalitet
for et slutdepot. Drift af en kommunikationsplatform med
adgang til alt relevant materiale i sagen og med en kontakt-
personfunktion vil ligeledes indgå i planen for interessent-
inddragelse.
IX. Fortsat sondering af international løsning for det
særlige affald
Regeringen vil søge Folketingets samtykke til, at regerin-
gen indtil påbegyndelse af anlæg af et dybt geologisk slutde-
pot fortsat sonderer muligheden for en international løsning
på deponering af Danmarks langlivede radioaktive affald.
Hidtidige bestræbelser på at afhænde det danske radioakti-
ve affald enten helt eller delvist til udlandet har ikke påvist
muligheder for en sådan løsning. Udenrigsministeriet har
foretaget sonderinger af mulighederne for at eksportere ra-
dioaktivt affald til udvalgte lande i perioden 2013-18, men
har måttet konkludere, at det indtil videre ikke har vist sig
realistisk at gennemføre eksport som følge af retlige, tekni-
ske og/eller politiske forhold i de enkelte lande.
7
Regeringen vil fortsætte med at afsøge mulighederne for
fælles internationale løsninger – herunder muligheder for
eksport af det mest radioaktive danske atomaffald til andre
lande med betydeligt større mængder af radioaktivt affald.
På anmodning af det ressortansvarlige ministerium vil
Udenrigsministeriet fortsætte sonderinger på området.
Dansk Dekommissionering vil fortsat deltage i samarbej-
det om en eventuel fælleseuropæisk løsning i regi af Euro-
pean Repository Development Organisation-arbejdsgruppen
(ERDO-WG), hvor der afsøges fælles løsninger på tekniske
og analytiske problemstillinger i relation til håndtering og
opbevaring af radioaktivt affald. En fælleseuropæisk løsning
vil i sidste instans kræve, at et land stiller sit territorium til
rådighed for et slutdepot, hvilket indtil videre ikke har vist
sig muligt.
I sammenhæng med Dansk Dekommissionerings engage-
ment i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde
vil en eventuel udvikling af fremtidige teknologiske alterna-
tiver til geologisk deponering blive fulgt nøje med henblik
på eventuel tilpasning af det danske koncept for langsigtet
løsning.
X. Økonomiske forhold for en langsigtet løsning
Den foreslåede model indebærer, at der afholdes udgifter
til et midlertidigt mellemlager beliggende på Risø, samt at
der opføres et slutdepot, som kan ibrugtages i 2073. De sam-
lede udgiftsposter fremgår af tabel 1 og de forventede årlige
udgifter i perioden fra 2018 til 2037 fremgår af tabel 2.
Tabel 1. Udgifter ved en langsigtet løsning for radioaktivt affald til og med 2122
(mio. kr., 2018-pl) Udgift
Slutdepot
Undersøgelser af dyb geologi ned til 500 meter 80,0
Lokalisering 29,0
Projektering og udbud 29,0
Arealerhvervelse 8,0
Flytning af radioaktivt affald 3,0
Opførelse og ibrugtagning af slutdepot (afskrivninger) 331,0
Renteudgifter til låneramme 441,0
Drift af slutdepot 250,0
Opgraderet lager på Risø
Planlægning og miljøvurdering 26,0
Projektering og udbud 26,0
Opførelse og ibrugtagning af opgraderet lager (afskrivninger) 171,0
Renteudgifter til låneramme 232,0
Drift af opgraderet lager 600,0
Dekommissionering og nedrivning 45,0
I alt udgifter frem til og med 2122 2.271,0
Udgiftsposterne er behæftet med en betydelig usikkerhed,
idet der ikke er danske erfaringer med lokalisering, projekte-
ring og opførelse af anlæg af denne karakter. Hertil kommer
tidshorisontens længde, som indebærer, at udgiftsprofilerne
kan ændre sig i forbindelse med det endelige projekt.
Ved estimeringen af de samlede udgifter er det forudsat, at
der i 2073 er taget et slutdepot i brug, og at depotet herefter
afskrives og forrentes over 50 år, hvilket indebærer, at slut-
depotet er fuldt afskrevet i 2122. Efter 2122 vil der fortsat
være udgifter til modtagelse og deponering af fremtidigt ra-
dioaktivt affald. De årlige udgifter til dette formål er skønnet
til ca. 5 mio. kr. (2018-pl). Det er endvidere forudsat, at den
opgraderede lagerfacilitet på Risø tages i brug i 2023.
Som nævnt under IV indebærer regeringens model, at
Dansk Dekommissionering fra 2018 kan afholde udgifter til
flytningen af det radioaktive affald og til etableringen af en
ny lagerfacilitet. Den estimerede udgift ved at flytte det mid-
lertidige lager op i terræn og etablere en ny lagerfacilitet er
baseret på en rapport udarbejdet af COWI-konsortiet jf. Bi-
lag A, nr. 16.
Udgifterne for 2018 jf. tabel 2 optages på lov om tillægs-
bevilling for finansåret 2018 og udgifterne vedrørende 2019
og frem indbudgetteres på de årlige finanslove.
8
Tabel 2. Årlige udgifter i perioden fra 2018 til 2037
(mio. kr., 2018-pl) 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037
Slutdepot
Dyb geologi 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0
Lokalisering 13,0 16,0
Projektering og udbud 5,0 5,0 6,0 4,0 4,0 5,0
Arealerhvervelse 8,0
Flytning af affald*
Opførelse*
Renteudgifter*
Driftsudgifter*
Opgraderet lager
Planlægning mm. 13,0 13,0
Projektering 13,0 6,0 3,0 2,0 2,0
Opførelse (afskrivninger) 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
Renteudgifter 1,3 3,5 4,0 5,3 8,6 8,4 8,2 8,0 7,9 7,7 7,5 7,4 7,2 7,0 6,8 6,7 6,5 6,3 6,2
Driftsudgifter 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0
Dekommissionering**
I alt 42,0 36,3 22,5 22,0 23,3 24,0 36,8 39,6 28,5 28,3 29,1 26,9 26,8 27,6 30,4 22,3 22,1 21,9 21,7 21,6
* Udgifter relateret til flytning af affald, opførelse af slutdepot, renter og drift afholdes efter 2037 og fremgår derfor ikke.
** Udgifter relateret til dekommissionering afholdes efter 2037 og fremgår derfor ikke.
9
10
Bilag A
Oversigt over baggrundsmateriale
1) Den tværministerielle arbejdsgruppes afrapportering vedrørende undersøgelser af en langtidsmel-
lemlagerløsning for radioaktivt affald i Danmark. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansmi-
nisteriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Strålebeskyttelse, Sund-
hedsstyrelsen (SIS), Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Dansk Dekommissionering og
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, april 2017.
2) De geologiske forhold i ca. 5oo m’s dybde. Foreløbig redegørelse udarbejdet på eksisterende data.
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, december 2016.
3) Supplerende langtidsmellemlagerstudier – sammenfatning. Dansk Dekommissionering og De Natio-
nale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, december 2016.
4) Kriterier og proces for lokalisering af et langtidsmellemlager for det lav- og mellemaktive affald fra
Risø. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, december 2016.
5) Anbefalinger til undersøgelse af sociale forhold ved lokalisering af et langtidsmellemlager for radio-
aktivt affald fra Risø. Det Danske Center for Miljøvurdering (Institut for Planlægning, Aalborg Uni-
versitet) for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, september 2016.
6) Rapport om sikkerhed, økonomi og drift for en dansk langtidsmellemlagerløsning for radioaktivt af-
fald. COWI A/S for Dansk Dekommissionering, august 2016.
7) National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radio-
aktivt affald i Danmark. (Meddelelse til Kommissionen i medfør af Rådets direktiv 2011/70/EURA-
TOM). Sundhedsstyrelsen, august 2015.
8) Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald. De Nationale Geolo-
giske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Dansk Dekommissionering, februar 2015.
9) Plan og miljøvurdering for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Rambøll, februar 2015.
10) Omegnsstudier af seks egnede områder til slutdepot (seks faglige rapporter). De Nationale Geologi-
ske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2012.
11) Rådets direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for an-
svarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Den Europæiske Uni-
ons Tidende 2. august 2011, L 199, s. 48-56.
12) Forstudier til slutdepot for radioaktivt affald. Hovedrapport. Dansk Dekommissionering (COWI A/S
i samarbejde med Studsvik AB og Hasløv & Kjærsgaard), maj 2011
13) Redegørelse af 15/1 09 om Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt af-
fald (Redegørelse R 4). Forhandlet i Folketinget den 29. januar 2009.
14) Aktstykke 122 - Overførelse af opgaver og medarbejdere fra Risø Dekommissionering til Dansk De-
kommissionering samt merbevilling til de nukleare tilsynsmyndigheder. Tiltrådt af Finansudvalget
den 21. maj 2003.
15) Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø (Be-
slutningsforslag B 48). Vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003.
16) Dansk Dekommissionering: ”Lagerløsning (30-50 år) til alt radioaktivt affald på Risø”. COWI A/S,
december 2017.
11