Fremsat den 14. marts 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 14. marts 2018 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser og forskellige andre love
(Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27.
februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 19, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud
af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, §§ 4 b og 5 fastsættes på de årlige finanslove.«
2. Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21 a. Universitetet kan erhverve kapitalandele i kapi-
talselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når
selskabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovations-
samarbejder.
Stk. 2. Universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele
i selskaber efter stk. 1 må på intet tidspunkt overstige 5,0
mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler,
jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til drift og admi-
nistration i forbindelse med deltagelse i de EU-forsknings-
og innovationssamarbejder, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2.«
3. I § 29 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om an-
sættelsesvilkår for det personale ved universitetet, der er an-
sat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27. februar
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »er«: »statsfinansierede«.
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde til-
skud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
3. I § 30 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke udenlandske studerende professionshøj-
skolen skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og
forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om ud-
arbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
4. I § 33 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til
tjenestemandsvilkår.«
§ 3
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »selvstændige« til: »statsfinansierede
selvejende«.
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde til-
skud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet.
Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2017-18
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 18/009180
CE000624
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
3. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademi-
et skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbej-
delse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
4. I § 32 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til
tjenestemandsvilkår.«
§ 4
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »en«: »statsfinansieret«.
2. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Uddannelses- og forskningsministeren kan yde til-
skud til opgaver, der varetages af højskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
3. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal op-
kræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsmi-
nisteren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
§ 5
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
164 af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til
opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 9 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale
ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende
til tjenestemandsvilkår.«
3. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler
om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på
maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser,
der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.«
§ 6
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
986 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.«
2. § 32, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til
uddannelser omfattet af denne lov.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. §§ 35 og 36 ophæves.
§ 7
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5.
april 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
2. I § 8 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående
uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræ-
ve deltagerbetaling for.«
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilskud til videregående uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. EU-forsknings- og innovationssamarbejder – hjemmel til erhvervelse af kapitalandele m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark har brug for fagligt stærke uddannelser, der
fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det
bedst mulige fundament for et virksomt liv.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti blev derfor ved aftale af 24. november 2017 eni-
ge om at gennemføre en reform af bevillingssystemet for de
videregående uddannelser.
Reformen indebærer, at der indføres et nyt bevillingssy-
stem. Det er et grundlæggende mål med det nye bevillings-
system at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledel-
sesmæssige fokus på god undervisning og en bedre over-
gang til job efter studierne. Det nye bevillingssystem skal
derfor ikke alene tilskynde til kvantitet, men også kvalitet.
Det er ligeledes et mål med det nye bevillingssystem at
skabe ensartede og klare rammer for tilskuddene til de vide-
regående uddannelser. Det nye bevillingssystem indebærer
derfor, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse til ordinære
heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige fi-
nanslove.
Med henblik på at implementere det nye bevillingssystem
for de taxameterstyrede videregående uddannelser på finans-
loven for finansåret 2019, foreslås det derfor med dette lov-
forslag at ændre en række tilskudsbestemmelser i instituti-
ons- og uddannelseslovene på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område.
Lovforslaget indeholder desuden følgende forslag til øvri-
ge ændringer i institutions- og uddannelseslovene på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område.
Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at
danske universiteter kan erhverve kapitalandele i kapitalsel-
skaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, når sel-
skabet oprettes som led i EU-forsknings- og innovations-
samarbejder. Dette sker med henblik på at give universite-
terne bedre mulighed for at drage nytte af de muligheder,
der er for et styrket samarbejde om forskning og innovation,
f.eks. gennem deltagelse i de såkaldte Knowledge and Inno-
vation Communities (KIC’er).
Det foreslås endvidere, at reglerne om, hvilke udenland-
ske studerende på professionshøjskoler, erhvervsakademier
og Medie- og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbe-
taling, fremover vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Dette svarer til den gældende ordning på universitetsområ-
det og det maritime uddannelsesområde.
Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler for personale ansat
3
på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår, regler om forbe-
redelseskurser for indvandrere og flygtninge samt efter for-
handling med undervisningsministeren at kunne fastsætte
regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe
m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på ud-
dannelser, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilskud til videregående uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til de
videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af de gæl-
dende bestemmelser i institutions- og uddannelseslovgivnin-
gen for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakade-
mier, Medie- og Journalisthøjskolen og maritime uddannel-
sesinstitutioner, at ministeren bl.a. yder tilskud til uddannel-
sesinstitutionernes udbud af videregående uddannelse, dvs.
universitetsuddannelser samt erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser.
Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til uddannelsesin-
stitutionernes udbud af videregående uddannelse er beskre-
vet i institutions- og uddannelseslovgivningen. Fastsættelsen
af tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannel-
ser sker primært efter et taxametertilskudsprincip, hvor til-
skuddets størrelse fastsættes ud fra antallet af studenterårs-
værk og de konkrete enhedstakster, der fastsættes på de årli-
ge finanslove.
Grundlaget for fastsættelsen af tilskud til universiteternes,
professionshøjskolernes, erhvervsakademiernes, Medie- og
Journalisthøjskolens og de maritime uddannelsesinstitutio-
ners udbud af videregående uddannelse er herudover nær-
mere beskrevet i anmærkningsteksten til de enkelte bevillin-
ger på de årlige finanslove. Grundlaget for fastsættelse af til-
skud er således reguleret dels i institutions- og uddannelses-
lovgivningen og dels i de årlige finanslove.
På universitetsområdet følger det af universitetslovens §
19, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren yder til-
skud til universiteternes undervisnings-, forsknings- og for-
midlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til
universiteterne.
Tilskud til universiteternes udbud af bl.a. godkendte ba-
chelor- og kandidatuddannelser i Danmark ydes ud fra tak-
ster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt
eventuelt afsluttede studieforløb, jf. universitetslovens § 19,
stk. 2, 1. pkt. Tilskud for afsluttede forløb – færdiggørelses-
bonus – udløses, når de studerende består en bacheloruddan-
nelse eller en kandidatuddannelse inden for normeret tid
plus henholdsvis 12 måneder og 3 måneder, jf. finanslovens
§ 19.22. Færdiggørelsesbonus består af en samlet pulje, der
fastsættes på finansloven og fordeles mellem universiteterne
på baggrund af antal studerende, der består inden for tids-
grænsen.
Tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser re-
guleres af lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser, lov om erhvervsakademier for videregående ud-
dannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
maritime uddannelser og lov om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser samt finansloven.
Uddannelserne udbydes primært af professionshøjskoler, er-
hvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen, men og-
så i et mindre omfang af universiteter, jf. universitetslovens
§ 7, og de maritime uddannelsesinstitutioner.
For så vidt angår professionshøjskoler, erhvervsakademier
og Medie- og Journalisthøjskolen yder uddannelses- og
forskningsministeren institutionstilskud, der fastsættes på de
årlige finanslove. Uddannelses- og forskningsministeren kan
yde tilskud til opgaver, der varetages af institutionerne, her-
under forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde
med forskningsinstitutioner.
Uddannelses- og forskningsministeren skal endvidere yde
tilskud til institutionernes administration, ledelse, bygnings-
drift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og
arealer. Tilskuddene til institutionernes administration, le-
delse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler,
bygninger og arealer fastlægges ud fra antallet af studenter-
årsværk, årselever, dimittender og takster for disse fastsat på
de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Der henvi-
ses til § 24, stk. 1-3, i lov om professionshøjskoler for vide-
regående uddannelser, § 24, stk. 1-3, i lov om erhvervsaka-
demier for videregående uddannelser og § 22, stk. 1-3, i lov
om medie- og journalisthøjskolen.
Efter § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og forsk-
ningsministeren endvidere tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter (taxametertilskud) for erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Tilskud-
det til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af
årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt til-
skud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend (årsstude-
rende) fastlagt i de årlige finanslove. Efter lovens § 36 yder
ministeren desuden et særligt tilskud til færdiggørelse af ud-
dannelse efter loven. Taksten fastsættes på de årlige finans-
love.
Endelig kan ministeren efter lovens § 37 fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud
fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at
bevare uddannelsen. Efter samme bestemmelse kan ministe-
ren yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværk-
sættelse af nye uddannelser, til forsøgs- og udviklingsarbej-
de samt til etablering af undervisningsmiljøer og til faglig
udvikling.
Uddannelses- og forskningsministeren yder inden for en
årlig ramme tilskud til de maritime uddannelsesinstitutioner.
Tilskuddet ydes til drift, bygninger, ledelse og administra-
tion af maritime uddannelser omfattet af lov om maritime
uddannelser. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Der henvises til § 5, stk. 1, i lov om mari-
time uddannelser.
I universitetsloven, lov om professionshøjskoler for vide-
regående uddannelser, lov om erhvervsakademier for vide-
4
regående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjsko-
len, lov om maritime uddannelser og lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der
endvidere fastsat regler om administrationen af tilskuddene.
Det drejer sig f.eks. om vilkårsregler, regnskabsregler og
regler om tilbagebetaling af tilskud. De nærmere regler om
administrationen af tilskuddene fremgår ligeledes af be-
kendtgørelser udstedt med hjemmel i de ovenfor nævnte lo-
ve.
I § 24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videre-
gående uddannelser, § 24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakade-
mier for videregående uddannelser, § 22, stk. 4-6, i lov om
medie- og journalisthøjskolen, § 35 i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 4,
stk. 2-5, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. er der fastsat en række enslydende bestem-
melser om, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på vi-
deregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud
til institutionen. I disse bestemmelser henvises der til be-
stemmelser i udlændingeloven. Det følger endvidere af be-
stemmelserne, at institutionernes udbud af videregående ud-
dannelse til andre udenlandske studerende end dem, der ind-
går i beregningen af tilskud til institutionerne, skal ske som
indtægtsdækket virksomhed.
På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområ-
de er der efter bemyndigelse fastsat tilsvarende regler på be-
kendtgørelsesniveau om, hvilke udenlandske studerende der
kan indgå i beregningen af tilskud til universiteterne og de
maritime uddannelsesinstitutioner, jf. universitetslovens §
19, stk. 7, og § 7, stk. 7, i lov om maritime uddannelser.
Det bemærkes, at administrationen af bevillingssystemet
for de videregående uddannelsesinstitutioner indebærer be-
hov for behandling af forskellige personoplysninger i for-
hold til de studerende på uddannelsesinstitutionerne. I dag
findes forskellige hjemler til at indhente oplysninger fra in-
stitutionerne. Det følger f.eks. af universitetslovens § 19,
stk. 8, at ministeren kan indhente oplysninger fra universite-
tet til budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte
krav til studieadministrative systemer. Det følger af § 45,
stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående ud-
dannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan ind-
hente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskoler-
ne om bl.a. uddannelserne, de studerende og medarbejderne
til brug for bl.a. fastlæggelse af tilskud. Der findes en tilsva-
rende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om erhvervsakademi-
er for videregående uddannelser, i § 39, stk. 1, i lov om me-
die- og journalisthøjskolen og i § 7, stk. 6, i lov om mariti-
me uddannelser.
Udover de oven for nævnte hjemler til at indhente oplys-
ninger giver persondataloven hjemmel til behandling af per-
sonoplysninger. Det følger bl.a. af lovens § 6, stk. 1, nr. 6, at
behandling, herunder videregivelse, må finde sted, når be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en op-
gave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-
ningerne videregives, har fået pålagt. Bestemmelsen giver
således mulighed for – under iagttagelse af persondatalo-
vens regler i øvrigt – at foretage behandlinger, herunder vi-
deregivelse, af personoplysninger, når behandlingerne er
nødvendige bl.a. med henblik på varetagelsen af opgaven
med at udbetale tilskud, som myndighederne er pålagt med
de love, der regulerer institutionerne, og finansloven.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre det mu-
ligt at implementere aftalen af 24. november 2017 om et nyt
bevillingssystem for de videregående uddannelser.
Det nye bevillingssystem indebærer, at sammensætningen
af tilskud og tilskuddenes størrelse til ordinære videregåen-
de heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige
finanslove. Med henblik på at implementere det nye bevil-
lingssystem foreslås det derfor at ændre henholdsvis nyaf-
fatte en række af de bestemmelser i institutions- og uddan-
nelseslovene, der vedrører fastsættelse af tilskud til de taxa-
meterstyrede videregående uddannelser på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
De bestemmelser, der foreslås ændret eller nyaffattet, er
universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om profes-
sionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov
om medie- og journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om mari-
time uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med den foreslåede ændring af universitetslovens § 19,
stk. 2, 1. pkt., vil det fremgå, at tilskud og tilskuddenes stør-
relse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i
Danmark efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 fast-
sættes på de årlige finanslove. Dermed ophæves den del af
bestemmelsen, der fastsætter, at tilskud fastsættes ud fra tak-
ster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt
eventuelt afsluttede studieforløb.
Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i lov om mariti-
me uddannelser vil det fremgå, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af
maritime uddannelsesinstitutioner, og at tilskud og tilskud-
denes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget, der nyaffatter § 24 i lov om professionshøj-
skoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser og § 22 i lov
om medie- og journalisthøjskolen, vil det fremgå, at uddan-
nelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver,
der varetages af institutionerne, og at tilskud og tilskuddenes
størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det dermed ikke fremover fremgå af
ovennævnte institutionslove, hvilke specifikke opgaver der
kan gives tilskud til, og at tilskuddene fastlægges ud fra an-
tal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster for
disse fastsat på de årlige finanslove. Sammensætningen af
tilskud – tilskuddenes art – til institutionernes opgavevareta-
gelse vil med de foreslåede bestemmelser fremover blive
fastsat på de årlige finanslove.
Med de foreslåede bestemmelser i § 32, stk. 1 og 2, i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
5
dannelser vil det fremgå, at uddannelses- og forskningsmini-
steren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af loven, og
at tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Med forslaget vil det ikke fremover fremgå af bestemmel-
sen, at uddannelses- og forskningsministeren yder tilskud til
dækning af de direkte undervisningsudgifter (taxametertil-
skud), og at tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes
ud fra antallet af årsstuderende ved uddannelserne og et gen-
nemsnitligt tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimit-
tend (årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.
Med de ovenfor beskrevne forslag til ændringer af univer-
sitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., § 24 i lov om professions-
højskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser, § 22 i lov
om medie- og journalisthøjskolen, § 5, stk. 1, i lov om mari-
time uddannelser og § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil til-
skuddene, som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem
for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på
de årlige finanslove.
Med forslaget ophæves endvidere § 36 i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
hvorefter uddannelses- og forskningsministeren yder et sær-
ligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse efter en takst, der
fastsættes på de årlige finanslove, og uddannelses- og forsk-
ningsministeren fastsætter regler om betingelser for og be-
regning af det særlige tilskud. Et eventuelt særligt tilskud i
forbindelse med færdiggørelse af uddannelse vil med lovfor-
slaget – som de øvrige tilskud til institutionerne – fremover
skulle fastsættes på finansloven.
De øvrige regler om tilskud – herunder om administratio-
nen af tilskudssystemet, f.eks. vilkårsregler, regler om opgø-
relse af studenterårsværk, regnskabsregler og regler om til-
bagebetaling af tilskud – vil som i dag fortsat fremgå af in-
stitutions- og uddannelseslovgivningen med tilhørende be-
kendtgørelser. Der kan f.eks. henvises til bekendtgørelse nr.
1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved
universiteterne.
Med henblik på en harmonisering med reglerne på univer-
sitetsområdet og det maritime uddannelsesområde vil der
med lovforslaget blive indsat bestemmelser i § 30, stk. 2, i
lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
§ 29, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, § 27, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøj-
skolen og § 8, stk. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsret-
tet voksenuddannelse) m.v., der bemyndiger ministeren til at
fastsætte regler om, hvilke udenlandske studerende institu-
tionerne skal opkræve deltagerbetaling for.
Ved at fastsætte reglerne om hvilke udenlandske studeren-
de institutionerne skal opkræve deltagerbetaling for på be-
kendtgørelsesniveau, vil konsekvensændringer, f.eks. som
følge af ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gen-
nemføres administrativt.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gæl-
dende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der
kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og som
dermed ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenland-
ske studerende der skal betale for uddannelse.
På universitetsområdet og det maritime uddannelsesområ-
de skal betaling for udenlandske studerende ske i form af
deltagerbetaling. Med henblik på yderligere at harmonisere
reglerne foreslås det, at betaling for udenlandske studerende
på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Medie- og
Journalisthøjskolen ligeledes skal ske i form af deltagerbeta-
ling. Dermed vil de gældende bestemmelser om, at institutio-
nernes udbud af videregående uddannelse til de udenlandske
studerende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske
som indtægtsdækket virksomhed, ikke blive videreført.
Ministeren kan med de foreslåede bemyndigelser endvide-
re fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag
for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at der i en be-
kendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at det er insti-
tutionerne, der udarbejder beregningsgrundlag og fastsætter
deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen
mindst vil skulle dække omkostningerne, og at institutioner-
ne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der overstiger
omkostningerne.
For så vidt angår udlandsstipendieordningen, der følger af
SU-lovens afsnit I a, er det ikke hensigten, at denne ordning
skal berøres af overgangen til et nyt bevillingssystem. Med
udlandsstipendieordningen kan studerende få tilskud til be-
taling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i
forbindelse med et studieophold i udlandet som led i en
dansk videregående uddannelse eller en hel videregående
uddannelse på kandidatniveau i udlandet.
Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog
højst et beløb, der ved studieophold svarer til det tilskud,
som den danske uddannelsesinstitution modtager for den ud-
dannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen. Ved hele
uddannelser i udlandet udgør udlandsstipendiet højst et be-
løb svarende til det tilskud, som ydes til tilsvarende uddan-
nelser i Danmark.
Med henblik på at opretholde de nuværende rammer for
udlandsstipendieordningen, vil der, inden for de gældende
bemyndigelser i SU-lovens § 46 c, stk. 3, og § 46 d, stk. 4,
blive foretaget de nødvendige tilpasninger af SU-bekendtgø-
relsens regler om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.
I forhold til behandling af personoplysninger bemærkes, at
der med aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregå-
ende uddannelser fortsat vil være behov for behandling af
personoplysninger i forbindelse med fastsættelse af tilskud.
Med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med
tilskudsberegning har der vist sig et tilsvarende behov for, at
universiteterne modtager oplysninger om de studerende fra
ministeriet, herunder oplysninger om de studerendes institu-
tion, uddannelse samt start- og sluttidspunkt for uddannel-
serne, i den form, som er lagt til grund for beregningen af
tilskud til det enkelte universitet. Universiteterne har ikke
hidtil modtaget sådanne oplysninger, men behovet opstår i
forhold til at kunne vurdere beregningsgrundlaget for til-
skudsudbetalingen samt fremadrettet at kunne budgettere i
6
henhold hertil. Dette skyldes, at der i visse tilfælde kan være
forskel på de oplysninger, som kommer fra universitetet, og
oplysningerne, der indgår i beregningsgrundlaget, f.eks.
hvor oplysninger om påbegyndelsestidspunkt for den stude-
rende justeres på baggrund af oplysninger om den pågæl-
dendes indskrivning på et andet universitet. I praksis over-
vejes en model for håndteringen af dette, hvor Danmarks
Statistik på baggrund af en databehandleraftale med Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet eller en styrelse under mi-
nisteriet indhenter oplysninger fra universiteterne, korrigerer
de nødvendige oplysninger og leverer de tilrettede oplysnin-
ger til henholdsvis ministeriet og universiteterne. Herefter
indgår de pågældende oplysninger til statistiske formål hos
Danmarks Statistik. Selvom problemstillingen indtil videre
har været rejst i forhold til universiteterne, så vurderes
spørgsmålet at blive relevant også for andre institutionsty-
per.
Ministeriet har overvejet, om der i forbindelse med æn-
dringerne vedrørende bevillingssystemet er behov for at
ændre bestemmelser med henblik på at kunne gennemføre
de nævnte behandlinger, herunder videregivelse af oplysnin-
ger, i relation til administrationen af bevillingssystemet. Mi-
nisteriet vurderer dog, at de nævnte behandlinger kan gen-
nemføres direkte med hjemmel i databeskyttelsesforordnin-
gens art. 6, stk. 1, litra e, som er gældende fra maj 2018, da
der vurderes at være tale om behandlinger, som er nødvendi-
ge af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Det bemærkes samtidig, at såfremt en institution
på baggrund af de modtagne oplysninger bliver opmærksom
på, at der i enkelte tilfælde er tale om fejlregistreringer i de
studieadministrative systemer, så bør sådanne oplysninger
rettes, jf. databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra d,
om bl.a. berigtigelse af oplysninger sammenholdt med data-
beskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Det bemærkes i øvrigt, at behandlinger, herunder videre-
givelse af oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen
af bevillingssystemet, skal tilrettelægges således, at behand-
lingerne lever op til databeskyttelsesforordningens øvrige
regler samt supplerende danske regler, herunder bl.a. i for-
hold til de registreredes rettigheder.
2.2. EU-forsknings- og innovationssamarbejder – hjemmel
til erhvervelse af kapitalandele m.v.
2.2.1. Gældende ret
Flere danske universiteter har siden 2013 deltaget i euro-
pæiske forsknings- og innovationssamarbejder i de såkaldte
Knowledge and Innovation Communities (KIC´er).
KIC´er støttes med EU-midler, der administreres af The
European Institute of Innovation and Technology (EIT) (Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi). EIT blev i
2008 etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
EIT´s formål er at bringe erhvervsliv, forskning og højere
uddannelse sammen og derved skabe den fornødne innova-
tion til at løse Europas store samfundsmæssige udfordringer.
Dette sker bl.a. gennem etablering af KIC´er. EIT finansie-
res gennem Horizon 2020 og har i perioden 2014-2020 et
samlet budget på 2,3 milliarder euro.
De enkelte KIC’er har til opgave at etablere uddannelses-
programmer, innovationsprojekter og business incubatorer,
der understøtter, at uddannelse og forskningsresultater om-
sættes til innovative produkter og skabelse af nye virksom-
heder.
Der er siden 2010 etableret seks KIC´er, og flere forventes
etableret. EIT har i januar 2018 indkaldt ansøgninger til eta-
blering af yderligere to KIC´er. Danske universiteter delta-
ger i tre af de eksisterende KIC´er og kan have interesse i at
deltage i såvel øvrige eksisterende som nye KIC´er.
I forbindelse med at EIT indkalder ansøgninger til nye
KIC´er, finder især universiteter og større virksomheder
sammen i europæiske ansøgningskonsortier. Hvert konsor-
tium må i ansøgningsfasen maksimalt bestå af 50 kernepart-
nere.
EIT vælger det ansøgningskonsortium, som får retten til at
oprette det nye KIC, og konsortiets kernepartnere skal som
led heri etablere en selvstændig juridisk enhed (juridisk per-
son) – KIC Legal Entity, der godkendes af EIT og EU-Kom-
missionen.
Den juridiske enhed kan eksempelvis være en forening el-
ler et kapitalselskab. De allerede etablerede KIC’er har ty-
pisk valgt at etablere sig som foreninger eller i anpartssel-
skabslignende selskaber med begrænset hæftelse. Det er li-
geledes kernepartnerne, der beslutter, i hvilket deltagerland
det administrative hovedkontor for KIC Legal Entity skal
være hjemmehørende. Den juridiske enhed indgår en kon-
trakt med EIT om etablering af KIC’et, herunder om aktivi-
teter, forventede resultater og om EIT´s finansieringsbidrag.
Kontrakten indgås for en syvårig periode, hvor EIT yder
medfinansiering. Efter kontraktens udløb kan der være mu-
lighed for at genforhandle kontrakten.
Kernepartnerne finansierer de udgifter, der er forbundet
med etableringen af det konkrete KIC. Udgifterne kan – af-
hængig af den valgte konstruktion – f.eks. være stiftelses-
omkostninger til en forening eller et kapitalselskab samt til
erhvervelse af kapitalandele i selskaberne. Deltagerne kan
ansøge om et særligt opstartsbidrag fra EIT på 2-4 millioner
euro over to år.
I driftsfasen bidrager EIT med op til 25 pct. af KIC’ets to-
tale budget, mens de resterende 75 pct. skal tilvejebringes af
KIC-partnerne. Egenfinansieringen kan tilvejebringes ved
hjælp af KIC’ets egne indtægter fra blandt andet intellektu-
elle rettigheder, kernepartnernes egne midler, herunder of-
fentlige tilskud, offentlig støtte fra EU (især Horizon 2020-
og Strukturfondsprojekter) samt midler fra internationale,
nationale og regionale fonde og organisationer. En betydelig
del af partnernes bidrag til driften kan erlægges som andet
end økonomiske bidrag (”in-kind contribution”). Der vil ty-
pisk være tale om arbejdstimer eller infrastruktur, der stilles
til rådighed. Partnerne i de enkelte KIC´er betaler herudover
7
årlige bidrag til at dække foreningens eller kapitalselskabets
omkostninger til administration.
Efter opstartsfasen på to år kan KIC’et optage yderligere
kernepartnere, som da skal bidrage økonomisk på samme
måde som de øvrige kernepartnere.
Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller
være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4
og § 4 a i lov om offentlige forskningsinstitutioners kom-
mercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-
loven).
Der er i dag ikke hjemmel – hverken i tech-trans-loven el-
ler i universitetsloven – til, at universiteterne kan erhverve
kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsva-
rende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og
innovationssamarbejder.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er forventningen, at EIT fremover vil lægge yderlige-
re vægt på, at partnerne i KIC-samarbejdskonstruktionerne
påtager sig både et økonomisk og et ledelsesmæssigt ansvar.
Det må derfor forventes, at der fremadrettet vil være flere
konsortier, der foreslår KIC´er oprettet som kapitalselska-
ber, hvilket vil indebære, at de enkelte partnere i konsortiet,
herunder eksempelvis de danske universiteter, vil skulle er-
hverve kapitalandele direkte i den juridiske enhed, hvormed
KIC´et etableres.
Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at
kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbej-
der, som indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås der
etableret en hjemmel til, at et dansk universitet vil kunne er-
hverve kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med
tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som led i EU-
forsknings- og innovationssamarbejder.
Det bemærkes, at der med ”EU-forsknings- og innovati-
onssamarbejder” menes såvel EU-forskningssamarbejder,
EU-innovationssamarbejder samt kombinationer af begge.
Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en
selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter
personligt for selskabets gæld, men alene med deres indskud
i selskabet.
Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universite-
tet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet
vil således ikke kunne indgå som komplementar i et kom-
manditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegræn-
set for selskabets forpligtelser.
Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med til-
svarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber
med en retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber
(kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfat-
tet af bestemmelsen. For en oversigt over de nationale be-
tegnelser for udenlandske selskaber med en tilsvarende rets-
form henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolidere-
de regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-
hedsformer (Regnskabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder
en liste over virksomhedsformer omhandlet i direktivets ar-
tikel 1, stk. 1, litra a.
Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget
fastsættes både en specifik og en variabel grænse for univer-
siteternes erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med
KIC-samarbejder og lignende.
Det er hensigten med den specifikke grænse på 5,0 mio.
kr. at give de mindre universiteter mulighed for at deltage i
EU-forsknings- og innovationssamarbejder samtidig med, at
det enkelte universitet kun påtager sig en lav risiko i forhold
til universitetets samlede økonomiske forhold. Hensigten
med den variable grænse på 3 pct. er at give de større uni-
versiteter den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne
deltage i flere samarbejder.
Med forslaget foreslås det således, at universitetets samle-
de erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber eller sel-
skaber med en tilsvarende retsform oprettet som led i EU-
forsknings- og innovationssamarbejder på intet tidspunkt må
overstige et samlet beløb på 5,0 mio. kr., eller 3 pct. af uni-
versitetets basisforskningsmidler. Der er tale om en samlet
ramme, og de beløb, som universitetet anvender til erhver-
velse af kapitalandele, akkumuleres over årene. Der er såle-
des ikke tale om en årlig fornyelse af rammen. Det vil sige,
at det akkumulerede beløb til erhvervelse af kapitalandele på
intet tidspunkt må overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af uni-
versitetets basisforskningsmidler.
Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved
erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter og ka-
pital under ét.
Der vil med forslaget kunne afholdes udgifter til kapital-
selskabets drift af de faglige aktiviteter i det pågældende
EU-forsknings- og innovationssamarbejde. Udgiften til fag-
lige aktiviteter vil f.eks. kunne erlægges som andet end øko-
nomisk bidrag (”in-kind contribution”) typisk i form af ar-
bejdstimer eller infrastruktur, der stilles til rådighed. Derud-
over vil der også være krav om betaling til kapitalselskabets
administration, såsom personale m.v.
Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme
for universiteternes afholdelse af udgifter til de faglige akti-
viteter og til administration. Det forudsættes, at de faglige
aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål for
de pågældende samarbejder. Det er endvidere forudsat, at fi-
nansieringen vil bidrage til at styrke universitetets undervis-
nings- og forskningsaktiviteter. Omfanget af udgifterne til
administration vil bero på en konkret vurdering. Det forud-
sættes dog, at der alene vil blive afholdt rimelige og nødven-
dige udgifter til administration.
I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en
forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapita-
landele, vil universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til
drift af de faglige aktiviteter samt administration.
Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse, hvor-
efter ministeren i særlige tilfælde kan fravige bestemmelser-
ne om, at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele
8
i de nævnte selskaber på intet tidspunkt må overstige 5,0
mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anven-
des i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrun-
de behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker
at udvide og prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-
forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte
grænser kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.
I tilfælde af, at et universitet ikke overholder de fastsatte
grænser, og ministeren ikke har godkendt en fravigelse af
disse, kan reglerne i universitetslovens § 11 om regulering
via tilskud eller indgriben over for universitetets ledelse fin-
de anvendelse.
Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC’er være
adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og in-
novationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende
ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsk-
nings- og innovationssamarbejder.
Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og
effekt vil eksempelvis oplysninger om resultater og om uni-
versiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsk-
nings- og innovationssamarbejder kunne fremgå af universi-
tetets årsrapport.
2.3. Forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge
2.3.1. Gældende ret
Forberedelseskurserne blev oprindeligt etableret med bag-
grund i det daværende Undervisningsministeriums aktstykke
nr. 301 tiltrådt af Finansudvalget den 25. maj 1994 om op-
rettelse af særlige ét-årige forberedelseskurser for indvan-
drere og flygtninge. Kurserne blev etableret med henblik på
at kvalificere deltagerne til at gennemføre lærer- eller pæda-
goguddannelsen eller eventuel anden videregående uddan-
nelse i Danmark.
Det følger af aktstykket, at forberedelseskurserne kan ud-
bydes af udvalgte pædagog- og lærerseminarier efter ansøg-
ning til ministeriet. Det er efter aktstykket ikke hensigten
med ordningen, at kurserne frit kan udbydes af institutioner-
ne (de daværende seminarier), og at ministeriet sørger for en
landsdækkende fordeling af uddannelsessteder.
Uddannelsesstederne kan tilrettelægge kurserne, så de sig-
ter mod optagelse på andre uddannelser på tilsvarende ni-
veau. Kurserne omfatter dansk sprog (mundtlig og skrift-
ligt), dansk kultur, danske samfundsforhold om kulturmøde-
problemer samt kreative fag. Efter bestået kursus kan kursi-
sten søge om optagelse på uddannelse gennem kvote 2 på li-
ge fod med andre ansøgere.
Uddannelses- og Forskningsministeriet godkender i dag
professionshøjskolernes udbud af forberedelseskurser, her-
under hvorvidt den enkelte professionshøjskole kan udbyde
kurser, der retter sig mod andre uddannelser end professi-
onsbacheloruddannelsen som pædagog og uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Ved behand-
lingen af ansøgninger om godkendelse af udbud lægges
vægt på en geografisk balance i udbuddet og et dokumente-
ret behov.
Der ydes tilskud til kurserne efter takster fastsat på finans-
lovens § 19.25.02. Forberedelseskurserne udbydes for tiden
af fire professionshøjskoler. Kurserne er gratis for kursister-
ne, og der er mulighed for at modtage SU, jf. bilag 1 i be-
kendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens ud-
dannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannel-
ses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannel-
serne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsud-
vikling, studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver
og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedøm-
melse og censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske
pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddan-
nelsesforløbet, kriterier for udvælgelse af talentfulde stude-
rende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7
a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres ud-
mærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og ad-
gangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tek-
niske uddannelser.
Med forslaget foreslås der indsat en bemyndigelse i § 22,
stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, der giver uddannelses- og forsknings-
ministeren mulighed for at kunne fastsætte regler om forbe-
redelseskurser for indvandrere og flygtninge. Der vil med
bemyndigelsen blive fastsat nærmere regler om adgangs-
krav, formål og udbud samt kursernes indhold, tilrettelæg-
gelse, afvikling m.v.
Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne
opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig bag-
grund for at kunne søge ind på professionsbacheloruddan-
nelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i
folkeskolen.
Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udby-
derne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse
på andre professionsbacheloruddannelser. Det er forventnin-
gen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser
målrettet indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af
professionshøjskolerne.
Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede
behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse
til nye kurser.
2.4. Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår
2.4.1. Gældende ret
Ansættelsen på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår an-
vendtes tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke
kunne ske ansættelse som tjenestemand, jf. bekendtgørelse
nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjeneste-
mandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, pri-
9
vate seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelin-
ger og teknika, som regulerede ansættelsesformen for insti-
tutionerne, som på daværende tidspunkt hørte under Under-
visningsministeriets ressort.
Ansættelsesformen anvendes ikke længere på de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, men der resterer en gruppe på ca. 600 med-
arbejdere, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemands-
vilkår. Disse er for størstedelens vedkommende ansat på
professionshøjskoler og erhvervsakademier. På professions-
højskoleområdet er der udstedt en bekendtgørelse, der speci-
fikt vedrører ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende
ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannel-
ser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8. december 2008.
Bekendtgørelse er udstedt i medfør § 33, stk. 1, jf. § 58, stk.
2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannel-
ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008,
der ikke giver mulighed for at fastsætte regler i en bekendt-
gørelse.
På det maritime område er reglerne i dag beskrevet i be-
kendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignen-
de ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedssko-
ler, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 19. november 1992. Be-
kendtgørelsen er udstedt i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 351
af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmester-
skoler og værkstedsskoler.
Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og
værkstedsskoler er efterfølgende ophævet ved lov om mari-
time uddannelser, jf. lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog føl-
ger det af lovens overgangsbestemmelser, at regler udstedt i
medfør af lov om statstilskud til godkendte maskinmester-
skoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller erstattes af nye.
Der er ikke udstedt en bekendtgørelse om ansættelsesvil-
kår for tjenestemandslignende ansatte ved universiteterne og
erhvervsakademierne.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at kunne udstede regler om ansættelse på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår for ansatte ved pro-
fessionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannel-
sesinstitutioner og universiteter foreslås der indsat en be-
myndigelse i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, lov om maritime uddannelser samt universi-
tetsloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærme-
re regler om ansættelsesvilkår for det personale ved institu-
tionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemands-
vilkår.
Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om an-
sættelsesvilkår for ansatte ved de uddannelsesinstitutioner,
der har medarbejdere med denne ansættelsesform, i overens-
stemmelse med den løbende udvikling af reglerne på det an-
sættelsesretlige område og i overensstemmelse med doms-
praksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af
personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
2.5. Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinsti-
tutioner
2.5.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov
om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for
skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter
uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime ud-
dannelser, og giver ministeren mulighed for at fastsætte reg-
ler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleop-
hold m.v.
Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til maritime ud-
dannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser,
f.eks. skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilby-
des også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der
kombinerer hf med en maritim uddannelse til ubefaren
skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassi-
stenter gennemføres med ophold på skolehjem.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med forslaget indsættes der en bemyndigelse i lov om ma-
ritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsmi-
nisteren efter forhandling med undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold
på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for
elever på uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsud-
dannelser.
Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministe-
rens adgang efter den gældende bestemmelse i lovens § 20
til at fastsætte regler om betaling for skoleophold m.v. til
også at kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der
som led i deres uddannelse opholder sig på en maritim ud-
dannelsesinstitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmeka-
nikeruddannelsen, der er omfattet af lov om erhvervsuddan-
nelser, kunne få samme vilkår for ophold som eleverne på
skibsassistentuddannelsen. Det vurderes at være hensigts-
mæssigt, da deres uddannelsesforløb på den maritime ud-
dannelsesinstitution ofte vil være fælles.
Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsud-
dannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på ma-
ritime uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan
sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke be-
hov for en tilsvarende adgang for elever eller studerende på
andre typer af uddannelser. Det er forventningen, at der pri-
mært vil blive tale om elever på skibsmekanikeruddannel-
sen.
Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling
med undervisningsministeren, da undervisningsministeren
har ansvaret for erhvervsuddannelserne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
10
Den del af lovforslaget, der gør det muligt at implemente-
re aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående
uddannelser, indebærer en række ændringer af de bestem-
melser i institutions- og uddannelseslovene, der vedrører
fastsættelse af tilskud. Sammensætningen af tilskud og til-
skuddenes størrelse til de videregående uddannelser vil
fremover blive fastsat på de årlige finanslove. Lovforslaget
har således i sig selv ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget vil reglerne om, hvilke udenlandske stu-
derende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og Me-
die- og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbetaling,
fremover blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Med for-
slaget vil de gældende regler om, hvilke EU/EØS-borgere
der har krav på at blive ligestillet med danske statsborgere
efter EU-retten, blive videreført uændret.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december
2017 til den 17. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediterin-
gsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business
School – Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinsti-
tution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforsk-
ningsfond, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Pro-
fessionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Dan-
ske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Dan-
ske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kol-
ding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-
Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-
Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copen-
hagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Er-
hvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund –
3F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Forbundet af Offentlige Ansatte – FOA, Fredericia Maskin-
mesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd – FTF, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, Innovations-
fonden, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeri-
ets Rektorer (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Køben-
havns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, LO,
Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Ny-
borg Søfartsskole, Professionshøjskolen Absalon, Professi-
onshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Rektor-
kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rek-
torkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
ser og Professionsbacheloruddannelser, SIMAC, Svendborg,
Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg
Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund,
University College Lillebælt, University College Nordjyl-
land, University College Syddanmark, VIA University Col-
lege, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole, Aar-
hus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Ingen Ingen
11
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget vil reglerne om, hvilke udenlandske studerende på professionshøjsko-
ler, erhvervsakademier og Medie- og Journalisthøjskolen der skal betale deltagerbetaling,
fremover blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Med forslaget vil de gældende regler
om, hvilke EU/EØS-borgere der har krav på at blive ligestillet med danske statsborgere
efter EU-retten, blive videreført uændret.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-ret-
lige forpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren til-
skud til universitetets undervisnings-, forsknings- og for-
midlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til
universitetet, jf. dog § 19, stk. 3, om universitetets udbud af
ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.
Efter universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., ydes tilskud
til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark
efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 b og § 5 ud fra takster på de
årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt af-
sluttede studieforløb.
Tilskuddet til uddannelse er aktivitetsafhængigt og bliver
beregnet efter de gældende taxameterprincipper, dvs. med et
tilskud pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finans-
love. Endvidere kan der ydes færdiggørelsestaxameter til det
enkelte universitet. Denne del af tilskuddet ydes på bag-
grund af afsluttede studieforløb, f.eks. en afsluttet bachelor-
uddannelse.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i universitetsloven og dels i de årlige finanslove.
Med forslaget nyaffattes § 19, stk. 2, 1. pkt., således at til-
skud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af
godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og
2, §§ 4 b og 5 fastsættes på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det fremover ikke fremgå af universi-
tetsloven, at tilskud fastsættes ud fra takster på de årlige fi-
nanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede
studieforløb.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til uni-
versiteternes udbud af videregående uddannelser vil med
den foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et
nyt bevillingssystem for de videregåede uddannelser, fremo-
ver blive fastsat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Universiteterne kan efter gældende ret stifte og eje eller
være medejere i et eller flere danske aktieselskaber, jf. § 4
og § 4 a i lov om offentlige forskningsinstitutioners kom-
mercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (tech-trans-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 1. juni 2014.
Der er i dag ikke hjemmel – hverken i tech-trans-loven el-
ler i universitetsloven – til, at universiteterne kan erhverve
kapitalandele i kapitalselskaber eller selskaber med tilsva-
rende retsform, der er oprettet som led i EU-forsknings- og
innovationssamarbejder, eksempelvis de såkaldte Knowled-
ge and Innovation Communities (KIC᾽er).
Med henblik på at universiteterne også får mulighed for at
kunne deltage i de EU-forsknings- og innovationssamarbej-
der, som indebærer erhvervelse af kapitalandele, foreslås det
med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsættes en § 21 a i uni-
versitetsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 1, kan uni-
versitetet erhverve kapitalandele i kapitalselskaber eller sel-
skaber med tilsvarende retsform, når selskabet oprettes som
led i EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Ved et kapitalselskab forstås en virksomhed, der udgør en
selvstændig juridisk enhed, hvor kapitalejerne ikke hæfter
personligt for selskabets gæld, men alene med deres indskud
i selskabet.
Kapitalselskaber er aktieselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber) og anpartsselskaber. For så vidt angår
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) kan universite-
tet alene eje kapitalandele som kommanditist. Universitetet
vil således ikke kunne indgå som komplementar i et kom-
12
manditaktieselskab og dermed hæfte personligt og ubegræn-
set for selskabets forpligtelser.
Omfattet af bestemmelsen er endvidere selskaber med til-
svarende retsform. Hermed vil også udenlandske selskaber
med en retsform tilsvarende aktieselskaber, partnerselskaber
(kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber blive omfat-
tet af bestemmelsen.
For en oversigt over de nationale betegnelser for uden-
landske selskaber med en tilsvarende retsform henvises til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26.
juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer (Regn-
skabsdirektivet), der i bilag 1 indeholder en liste over virk-
somhedsformer omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, litra
a.
Med ”EU-forsknings- og innovationssamarbejder” menes
såvel EU-forskningssamarbejder, EU-innovationssamarbej-
der samt kombinationer af begge.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, må uni-
versitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i selskaber
efter stk. 1, på intet tidspunkt overstige et samlet beløb på
5,0 mio. kr., eller 3 pct. af universitetets basisforsknings-
midler, jf. dog stk. 4.
Der er tale om en samlet ramme, og de beløb, som univer-
sitetet anvender til erhvervelse af kapitalandele, akkumule-
res over årene. Der er således ikke tale om en årlig fornyelse
af rammen. Det vil sige, at det akkumulerede beløb til er-
hvervelse af kapitalandele på intet tidspunkt må overstige
5,0 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmid-
ler.
Omfanget af investeringer i kapitalandele vil afhænge af
en række forskellige forhold, herunder den valgte kapitalsel-
skabsform. Som eksempel fremgår det af artikel 4 i Rådets
forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut
for det europæiske selskab (SE), at den tegnede kapital i et
SE-selskab skal være på mindst 120.000 euro. Omfanget af
investeringen i kapitalandele vil endvidere afhænge af antal-
let af partnere i det enkelte KIC.
Det anses for hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget
fastsættes både en specifik og en variabel grænse for univer-
siteternes erhvervelse af kapitalandele i forbindelse med
KIC-samarbejder og lignende. Det er hensigten med den
specifikke grænse på 5,0 mio. kr. at give de mindre universi-
teter mulighed for at deltage i EU-forsknings- og innovati-
onssamarbejder samtidig med, at det enkelte universitet kun
påtager sig en lav risiko i forhold til universitetets samlede
økonomiske forhold. Hensigten med den variable grænse på
3 pct. er at give de større universiteter den nødvendige flek-
sibilitet i forhold til at kunne deltage i flere samarbejder.
Det er forudsat, at universitetet anvender egne midler ved
erhvervelsen af kapitalandele, dvs. tilskud, indtægter og ka-
pital under ét.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 3, kan uni-
versitetet afholde udgifter til drift og administration i forbin-
delse med deltagelse i de EU-forsknings- og innovations-
samarbejder, der er nævnt i stk. 1. Der vil med forslaget
kunne afholdes udgifter til kapitalselskabets drift af de fagli-
ge aktiviteter i det pågældende forsknings- og innovations-
samarbejde. Udgiften til faglige aktiviteter kan f.eks. erlæg-
ges som andet end økonomisk bidrag (”in-kind contributi-
on”) typisk i form af arbejdstimer eller infrastruktur, der stil-
les til rådighed. Derudover vil der også være krav om beta-
ling til kapitalselskabets administration, såsom personale
m.v.
Med lovforslaget fastsættes der ikke en økonomisk ramme
for universiteternes afholdelse af udgifter til drift af de fagli-
ge aktiviteter og administration. Det forudsættes, at de fagli-
ge aktiviteter er relevante og inden for de fastsatte formål
for de pågældende samarbejder. Det er endvidere forudsat,
at finansieringen vil bidrage til at styrke universitetets un-
dervisnings- og forskningsaktiviteter. Omfanget af udgifter-
ne til administration vil bero på en konkret vurdering. Det
forudsættes dog, at der alene vil blive afholdt rimelige og
nødvendige udgifter til administration.
I de tilfælde, hvor den juridiske enhed etableres som en
forening, og der derfor ikke er tale om erhvervelse af kapita-
landele, vil universitetet ligeledes kunne afholde udgifter til
drift af de faglige aktiviteter samt administration.
Med lovforslaget vil der udover deltagelse i KIC´er være
adgang til at deltage i andre lignende EU-forsknings- og in-
novationssamarbejder med erhvervelse af kapitalandele. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den nuværende
ordning ændres eller erstattes af nye former for EU-forsk-
nings- og innovationssamarbejder.
Med den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 4, kan mi-
nisteren fravige det foreslåede § 21 a, stk. 2, hvoraf følger,
at universitetets samlede erhvervelse af kapitalandele i sel-
skaber efter stk. 1 på intet tidspunkt må overstige 5,0 mio.
kr. eller 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler.
Det er hensigten, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anven-
des i helt særlige situationer, hvor et universitet kan begrun-
de behovet for at overstige beløbsgrænserne. Dette kan ek-
sempelvis være tilfældet, hvor et mindre universitet ønsker
at udvide og prioritere deltagelsen i KIC´er og lignende EU-
forsknings- og innovationssamarbejder, og hvor de fastsatte
grænser kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig barriere.
Med henblik på at kunne følge ordningens anvendelse og
effekt vil eksempelvis oplysninger om resultater og om uni-
versiteternes samlede økonomiske engagement i EU-forsk-
nings- og innovationssamarbejder kunne fremgå af universi-
tetets årsrapport.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 3
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår ske-
te tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne
ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anven-
des ikke længere ved nyansættelser på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medar-
bejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svaren-
de til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
13
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervs-
akademier.
På universitetsområdet anvendes i dag bekendtgørelse nr.
522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjeneste-
mandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, pri-
vate seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelin-
ger og teknika.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 5 i universitetslovens §
29, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere reg-
ler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitetet,
der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Dette
vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om ansættelses-
vilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse med den
løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesretlige om-
råde og i overensstemmelse med domspraksis på området
m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af
personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, at professionshøjskoler er
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime
uddannelser, at professionshøjskoler er omfattet af budget-
vejledningens regler for statsfinansierede selvejende institu-
tioner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Bud-
getvejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selv-
ejende institution. Det følger allerede af universitetsloven og
lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis
maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selve-
jende institutioner.
Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om profes-
sionshøjskoler for videregående uddannelser vil det fremgå,
at professionshøjskoler er statsfinansierede selvejende insti-
tutioner inden for den offentlige forvaltning. Der er således
alene tale om en præcisering af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser skal ud-
dannelses- og forskningsministeren yde professionshøjsko-
len institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.
Efter stk. 2 kan ministeren yde tilskud til opgaver, der vare-
tages af professionshøjskolen, herunder forsknings- og ud-
viklingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutio-
ner. Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til professions-
højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervel-
se og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Til-
skuddene fastsættes ud fra antallet af studenterårsværk, årse-
lever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige fi-
nanslove for grupper af uddannelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk.
1-3, (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6727), at
professionshøjskolernes virksomhed primært finansieres
dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og
øvrige opgaver, dels af taxametertilskud. Taxametertilskud
er sammensat af undervisningstaxametre, bygningstaxame-
tre, færdiggørelsestaxametre samt tidligere også af fællesud-
giftstaxametre. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årli-
ge finanslove. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter
forudsættes hjemlet i lovgivningen om de pågældende ud-
dannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i lov om professionshøjskoler for videregående uddan-
nelser og dels i de årlige finanslove.
Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om professionshøjsko-
ler for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenland-
ske studerende på videregående uddannelser kan indgå i be-
regningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studeren-
de kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset op-
holdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels
er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet
med danske studerende efter aftale mellem institutionen og
en institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen
eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgen-
de børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at
forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a
ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på
uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens §
24, stk. 6, at professionshøjskolens udbud af videregående
uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der
er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed indgår i beregningen af til-
skud til professionshøjskolen, skal ske som indtægtsdækket
virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser.
Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om professionshøjsko-
ler for videregående uddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der
varetages af professionshøjskolen. Tilskud til professions-
højskolens udbud af videregående uddannelser vil fortsat
ydes med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, fastsættes
tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til pro-
fessionshøjskolernes opgavevaretagelse vil med den foreslå-
14
ede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevil-
lingssystem for de videregående uddannelser, fremover bli-
ve fastsat på de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om pro-
fessionshøjskoler for videregående uddannelser om, at ud-
dannelses- og forskningsministeren skal yde institutionstil-
skud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institu-
tionen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til
institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, er-
hvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer,
og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk,
årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de år-
lige finanslove for grupper af uddannelser, vil med forslaget
således ikke fremgå af loven.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i §
24, stk. 4-6, i lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på be-
kendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 2, nr. 3, hvoref-
ter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov om professi-
onshøjskoler for videregående uddannelser til uddannelses-
og forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke
udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve
deltagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende
der skal betale for at deltage i uddannelse på en professions-
højskole, fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.
Det følger af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke tilfælde
udenlandske studerende på videregående uddannelser kan
indgå i beregningen af tilskud efter stk. 1 og 3. Udenlandske
studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Dan-
mark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding,
som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den
Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3)
er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem in-
stitutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-ret-
ten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Dan-
mark har indgået, har krav på ligestilling med danske stats-
borgere. Medfølgende børn, som er meddelt opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen
af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den stu-
derendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig
følger det af lovens § 24, stk. 6, at professionshøjskolens ud-
bud af videregående uddannelse til andre udenlandske stu-
derende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, og dermed ind-
går i beregningen af tilskud til professionshøjskolen, skal
ske som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke blevet konsekvensrettet i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om pro-
fessionshøjskoler for videregående uddannelser, og det er
alene bestemmelser vedrørende tilskud til professionshøj-
skoler, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmel-
se, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 30 i lov om pro-
fessionshøjskoler for videregående uddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler
om, hvilke udenlandske studerende professionshøjskolen
skal opkræve deltagerbetaling for og om udarbejdelse af be-
regningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte
reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændrin-
ger, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, frem-
over kunne gennemføres administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med
hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke
udenlandske studerende professionshøjskolen skal opkræve
deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at
ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske
studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til profes-
sionshøjskolen, og som dermed ikke skal betale for uddan-
nelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale for
uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 30, stk. 2, vil
der blive fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til de
nugældende regler i lovens § 24, stk. 4 og 5. Det bemærkes,
at det som hidtil vil være professionshøjskolen, der i medfør
af de gældende regler træffer afgørelse om, hvilke udenland-
ske studerende der skal betale for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at professionshøjskolens
udbud af videregående uddannelse til de udenlandske stude-
rende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som
indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det
følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling
skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er til-
fældet på universitetsområdet og det maritime uddannelses-
område.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2,
2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af bereg-
ningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at
der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at
det er professionshøjskolen, der udarbejder beregnings-
grundlag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at
deltagerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne,
og at professionshøjskolen dermed også vil kunne fastsætte
en deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på professions-
højskoleområdet harmoniseres med reglerne på universitets-
området, idet uddannelses- og forskningsministeren med
hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler
om, hvilke studerende på universiteterne der skal betale for
deltagelse og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og
15
3 i bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud
og revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 4
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår ske-
te tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne
ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anven-
des ikke længere ved nyansættelser på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medar-
bejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svaren-
de til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervs-
akademier.
På professionshøjskoleområdet er der udstedt en bekendt-
gørelse, der specifikt vedrører ansættelsesvilkår for tjeneste-
mandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videre-
gående uddannelser m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 8.
december 2008. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør § 33,
stk. 1, jf. § 58, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for vide-
regående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18.
november 2008, der ikke giver mulighed for at fastsætte reg-
ler i en bekendtgørelse.
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 33, stk. 4, i
lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler
om ansættelsesvilkår for det personale ved professionshøj-
skolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvil-
kår. Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om
ansættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse
med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesret-
lige område og i overensstemmelse med domspraksis på
området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af
personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, at erhvervsakademier er selv-
stændige institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Det følger imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser samt maritime
uddannelser, at erhvervsakademier er omfattet af budgetvej-
ledningens regler for statsfinansierede selvejende institutio-
ner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budget-
vejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selve-
jende institution. Det følger allerede af universitetsloven og
lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis
maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selve-
jende institutioner.
Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser vil det frem-
gå, at erhvervsakademier er statsfinansierede selvejende in-
stitutioner inden for den offentlige forvaltning. Der er såle-
des alene tale om en præcisering af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, i lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser skal ud-
dannelses- og forskningsministeren yde erhvervsakademiet
institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Ef-
ter stk. 2 kan ministeren yde tilskud til opgaver, der vareta-
ges af erhvervsakademiet, herunder forsknings- og udvik-
lingsaktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutioner.
Efter stk. 3 skal ministeren yde tilskud til erhvervsakademi-
ets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og op-
retholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene
fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk, årselever og
takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 24, stk. 3,
(Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side
1877), at tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til
basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxa-
metertilskud. Taxametertilskud er sammensat af bygningsta-
xameter og tidligere også af fællesudgiftstaxameter. Til-
skuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Til-
skud til de direkte undervisningsudgifter og færdiggørelses-
taxameter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende ud-
dannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-
ser og dels i de årlige finanslove.
Det følger af § 24, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser, i hvilke tilfælde udenlandske
studerende på videregående uddannelser kan indgå i bereg-
ningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske studerende kan
efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsu-
begrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilla-
delse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er med-
delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
som medfølgende barn af en udlænding, som dels er stats-
borger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union
eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med dan-
ske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en
institution i udlandet eller 4) efter EU-retten, EØS-aftalen
eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgen-
de børn, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at
forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a
ophører efter tidspunktet for den studerendes optagelse på
uddannelsen, jf. § 24, stk. 5. Endelig følger det af lovens §
24, stk. 6, at erhvervsakademiets udbud af videregående ud-
dannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er
nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
16
ikke konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for vide-
regående uddannelser.
Med forslaget nyaffattes § 24 i lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der
varetages af erhvervsakademiet. Tilskud til erhvervsakade-
miets udbud af videregående uddannelser vil fortsat ydes
med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, fastsættes
tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til er-
hvervsakademiernes opgavevaretagelse vil med den foreslå-
ede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevil-
lingssystem for de videregående uddannelser, fremover bli-
ve fastsat på de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 24, stk. 1-3, i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser om, at ud-
dannelses- og forskningsministeren skal yde institutionstil-
skud, kan yde tilskud til de opgaver, der varetages af institu-
tionen, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og
samarbejde med forskningsinstitutioner samt yde tilskud til
institutionernes administration, ledelse, bygningsdrift, er-
hvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer,
og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk,
årselever og dimittender og takster for disse fastsat på de år-
lige finanslove for grupper af uddannelser, vil med forslaget
således ikke fremgå af loven.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i §
24, stk. 4-6, i lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, vil med forslaget i stedet blive fastsat på be-
kendtgørelsesniveau, jf. dette lovforslags § 3, nr. 3, hvoref-
ter der vil blive indsat en bemyndigelse i lov om erhvervs-
akademier for videregående uddannelser til uddannelses- og
forskningsministeren til at fastsætte regler om, hvilke uden-
landske studerende erhvervsakademiet skal opkræve delta-
gerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 3, nr. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende,
der skal betale for at deltage i uddannelse på et erhvervsaka-
demi, fremgår af lovens § 24, stk. 4-6.
Det følger således af lovens § 24, stk. 4 og 5, i hvilke til-
fælde udenlandske studerende på videregående uddannelser
kan indgå i beregningen af tilskud efter stk. 3. Udenlandske
studerende kan efter stk. 4 indgå i beregningen, hvis de 1) er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Dan-
mark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding,
som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den
Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, 3)
er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem er-
hvervsakademiet og en institution i udlandet eller 4) efter
EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler,
som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med dan-
ske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i
beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet
for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 24, stk.
5. Endelig følger det af lovens § 24, stk. 6, at erhvervsaka-
demiets udbud af videregående uddannelse til andre uden-
landske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker
som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke konsekvensrettet i lov om erhvervsakademier for vide-
regående uddannelser.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, nyaffattes § 24 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser, og det er
alene bestemmelser vedrørende tilskud til erhvervsakademi-
er, der vil blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 29 i lov om er-
hvervsakademier for videregående uddannelser, hvorefter
uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler
om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal
opkræve deltagerbetaling for og om udarbejdelse af bereg-
ningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Ved at fastsætte
reglerne herom i en bekendtgørelse vil konsekvensændrin-
ger, f.eks. som følge af ændringer i udlændingeloven, frem-
over kunne gennemføres administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med
hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke
udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve
deltagerbetaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at
ændre på den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske
studerende der kan indgå i beregningen af tilskud til er-
hvervsakademiet, og som dermed ikke skal betale for ud-
dannelse, og hvilke udenlandske studerende der skal betale
for uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede § 29, stk. 2,
vil der således blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau,
som indholdsmæssigt svarer til de nugældende regler i lo-
vens § 24, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som hidtil vil
være erhvervsakademiet, der i medfør af de gældende regler
træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der
skal betale for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at erhvervsakademiets
udbud af videregående uddannelse til de udenlandske stude-
rende, der ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som
indtægtsdækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det
følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling
skal ske som deltagerbetaling, sådan som det allerede er til-
fældet på universitetsområdet og det maritime uddannelses-
område.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2,
2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af bereg-
17
ningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at
der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at
det er erhvervsakademiet, der udarbejder beregningsgrund-
lag og fastsætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at delta-
gerbetalingen mindst vil skulle dække omkostningerne, og
at erhvervsakademiet dermed også vil kunne fastsætte en
deltagerbetaling, der overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på erhvervs-
akademiområdet harmoniseres med reglerne på universitets-
området, idet uddannelses- og forskningsministeren med
hjemmel i universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler
om, hvilke studerende på universiteterne der kan udløse til-
skud og om fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i
bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og
revision m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 4
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår ske-
te tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne
ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anven-
des ikke længere ved nyansættelser på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medar-
bejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svaren-
de til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervs-
akademier.
På erhvervsakademiområdet anvendes i dag bekendtgørel-
se nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjene-
stemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og kostafdelinger med senere ændringer for per-
sonale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Be-
kendtgørelsens hjemmel er angivet som § 23 i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter bemyndigelse
fra finansministeren.
Med forslaget indsættes en bemyndigelse i § 32, stk. 4, i
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler
om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakade-
miet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Dette vil bl.a. gøre det muligt at opdatere reglerne om an-
sættelsesvilkår for disse medarbejdere i overensstemmelse
med den løbende udvikling af reglerne på det ansættelsesret-
lige område og i overensstemmelse med domspraksis på
området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af
personale på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om medie- og journalist-
højskolen, at medie- og journalisthøjskolen er en selvejende
institution inden for den offentlige forvaltning. Det følger
imidlertid af finanslovens § 19.25 om erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser,
at Medie- og Journalisthøjskolen er omfattet af budgetvej-
ledningens regler for statsfinansierede selvejende institutio-
ner. Der henvises til afsnit 2.11 i Finansministeriets Budget-
vejledning 2016 om bevillingstypen statsfinansieret selve-
jende institution. Det følger allerede af universitetsloven og
lov om maritime uddannelser, at universiteter henholdsvis
maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selve-
jende institutioner.
Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om medie-
og journalisthøjskolen vil det fremgå, at medie- og journa-
listhøjskolen er en statsfinansieret selvejende instituion in-
den for den offentlige administration. Der er således alene
tale om en præcisering af institutionstypen.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i lov om
medie- og journalisthøjskolen skal uddannelses- og forsk-
ningsministeren yde højskolen et institutionstilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove. Efter stk. 2 kan ministeren
yde tilskud til andre opgaver, der varetages af højskolen,
herunder udviklings- og forskningsopgaver, videncenter-
funktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner. Efter
stk. 3 skal ministeren yde tilskud til højskolens administra-
tion, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af
lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra
antal studenterårsværk, årselever og dimittender og takster
for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af ud-
dannelser.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 22, stk. 3,
(Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side
902), at tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til
basisomkostninger, drift og øvrige opgaver og dels af taxa-
metertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervis-
ningstaxameter, bygningstaxameter, færdiggørelsestaxame-
ter samt tidligere også af fællesudgiftstaxameter. Tilskudde-
ne og satserne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til
de direkte undervisningsudgifter er hjemlet i lovgivningen
om de pågældende uddannelser.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i lov om medie- og journalisthøjskolen og dels i de årli-
ge finanslove.
Det følger af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og journa-
listhøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende på vi-
deregående uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud
efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk. 4
indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i
et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske
studerende efter aftale mellem institutionen og en institution
18
i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, el-
ler internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav
på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn,
som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælde-
rens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører
efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen, jf. stk. 5. Endelig følger det af lovens § 22, stk. 6, at
højskolens udbud af videregående uddannelse til andre
udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5,
sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjsko-
len.
Med forslaget nyaffattes § 22 i lov om medie- og journa-
listhøjskolen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der
varetages af højskolen. Tilskud til højskolens udbud af vide-
regående uddannelser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, fastsættes
tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til høj-
skolens opgavevaretagelse vil med den foreslåede bestem-
melse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssystem
for de videregående uddannelser, fremover blive fastsat på
de årlige finanslove.
De gældende bestemmelser i § 22, stk. 1-3, i lov om me-
die- og journalisthøjskolen om, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren skal yde institutionstilskud, kan yde tilskud
til de opgaver, der varetages af højskolen, herunder forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter og samarbejde med forsk-
ningsinstitutioner samt yde tilskud til højskolens administra-
tion, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af
lokaler, bygninger og arealer, og at tilskuddene fastlægges
ud fra antal studenterårsværk, årselever og dimittender og
takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af
uddannelser, vil med forslaget således ikke fremgå af loven.
De regler, der fremgår af de gældende bestemmelser i §
22, stk. 4-6, i lov om medie- og journalisthøjskolen, vil med
forslaget i stedet blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf.
dette lovforslags § 4, nr. 3, hvorefter der vil blive indsat en
bemyndigelse i lov om medie- og journalisthøjskolen til ud-
dannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om,
hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve del-
tagerbetaling for. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 4, nr. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende,
der skal betale for at deltage i uddannelse på Medie- og
Journalisthøjskolen, fremgår af lovens § 22, stk. 4-6.
Det følger således af § 22, stk. 4 og 5, i lov om medie- og
journalisthøjskolen, i hvilke tilfælde udenlandske studerende
på videregående uddannelser kan indgå i beregningen af til-
skud efter stk. 1 og 3. Udenlandske studerende kan efter stk.
4 indgå i beregningen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som
medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i
et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, 3) er udvekslet med danske
studerende efter aftale mellem institutionen og en institution
i udlandet eller 4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, el-
ler internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav
på ligestilling med danske statsborgere. Medfølgende børn,
som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, indgår i beregningen af tilskud, uanset at forælde-
rens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører
efter tidspunktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen, jf. § 22, stk. 5. Endelig følger det af lovens § 22, stk. 6,
at højskolens udbud af videregående uddannelse til andre
udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5,
sker som indtægtsdækket virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke konsekvensrettet i lov om medie- og journalisthøjsko-
len.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, nyaffattes § 22 i lov om me-
die- og journalisthøjskolen, og det er alene bestemmelser
vedrørende tilskud til Medie- og Journalisthøjskolen, der vil
blive videreført i den nyaffattede bestemmelse, jf. bemærk-
ningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.
Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 27 i lov om me-
die- og journalisthøjskolen, hvorefter uddannelses- og forsk-
ningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke udenlandske
studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for, og
om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling
m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med
hjemmel i det foreslåede stk. 2, 1. pkt. regler om, hvilke
udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbe-
taling for. Ved at fastsætte reglerne herom i en bekendtgø-
relse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af ændrin-
ger i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres admi-
nistrativt.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på den gæl-
dende retstilstand om, hvilke udenlandske studerende der
kan indgå i beregningen af tilskud til højskolen, og som der-
med ikke skal betale for uddannelse, og hvilke udenlandske
studerende der skal betale for at deltage i uddannelse. Med
hjemmel i det foreslåede § 27, stk. 2, vil der således blive
fastsat regler, som indholdsmæssigt svarer til de nugældende
regler i lovens § 22, stk. 4 og 5. Det bemærkes, at det som
hidtil vil være højskolen, der i medfør af de gældende regler
træffer afgørelse om, hvilke udenlandske studerende der
skal betale for deltagelse i uddannelse.
19
Den gældende bestemmelse om, at højskolens udbud af
videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der
ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægts-
dækket virksomhed, vil ikke blive videreført. Det følger i
stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling skal ske
som deltagerbetaling, sådan som det allerede er tilfældet på
universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2,
2. pkt. endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af bereg-
ningsgrundlag for deltagerbetaling m.v. Det er hensigten, at
der i en bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat regler om, at
det er højskolen, der udarbejder beregningsgrundlag og fast-
sætter deltagerbetaling. Det bemærkes, at deltagerbetalingen
mindst vil skulle dække omkostningerne, og at højskolen
dermed også vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der
overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på højskolens
område harmoniseres med reglerne på universitetsområdet,
idet uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i
universitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke
studerende på universiteterne der kan udløse tilskud og om
fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørel-
se nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision
m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser yder ud-
dannelses- og forskningsministeren inden for en årlig ram-
me tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration af
maritime uddannelser omfattet af loven. Det er en betingelse
for at få tilskud, at der efter ministerens skøn er behov for
vedkommende undervisning. De enkelte tilskuds størrelse
fastsættes på de årlige finanslove.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmel-
sen (Folketingstidende 2001-02 (1. samling), tillæg A, side
1452), at statstilskud generelt ydes i form af et grundtilskud
pr. uddannelsesinstitution samt et undervisningstilskud, et
bygningstilskud og tidligere også et fællesudgiftstilskud, der
ydes ud fra den enkelte uddannelsesinstitutions antal årsstu-
derende. Til korterevarende kurser kan der ydes tilskud i
form af ugetakster, der fastsættes til dækning af samtlige ud-
gifter forbundet med aktiviteten. Til uddannelsesinstitutio-
ner, der driver skolehjem i form af kostafdelinger, ydes
statstilskud i form af et grundtilskud pr. skolehjem samt et
kosttilskud, et bygningstilskud og et tilskud for studerende,
der ikke betaler for opholdet. Tilskuddene ydes ud fra det
enkelte skolehjems antal årsstuderende. De enkelte tilskuds
størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i lov om maritime uddannelser og dels i de årlige fi-
nanslove.
Med forslaget ophæves § 5, stk. 1, og i stedet foreslås ind-
sat et nyt stk. 1 og 2 i § 5.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren yde tilskud til opgaver, der
varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.
Tilskud til institutionens udbud af videregående uddannel-
ser vil fortsat ydes med hjemmel i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lov-
forslagets § 6, nr. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, fastsættes
tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Med forslaget vil det fremover ikke længere fremgå af lov
om maritime uddannelser, hvilke opgaver der kan gives til-
skud til, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal studenter-
årsværk, årselever og dimittender og takster for disse fastsat
på de årlige finanslove.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til insti-
tutionernes opgavevaretagelse vil med den foreslåede be-
stemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt bevillingssy-
stem for de videregående uddannelser, fremover blive fast-
sat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2
Ansættelse på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår ske-
te tidligere på selvejende institutioner, hvor der ikke kunne
ske ansættelse som tjenestemand. Ansættelsesformen anven-
des ikke længere ved nyansættelser på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet. Der resterer imidlertid en gruppe på ca. 600 medar-
bejdere ved disse institutioner, der er ansat på vilkår svaren-
de til tjenestemandsvilkår. Disse er for størstedelens
vedkommende ansat på professionshøjskoler og erhvervs-
akademier, men der findes også en mindre gruppe, der er an-
sat ved de maritime uddannelsesinstitutioner.
På det maritime uddannelsesområde er der i bekendtgørel-
se nr. 913 af 19. november 1992 om ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved godkendte maskinmes-
ter- og værkstedsskoler med senere ændring fastsat regler
for personale ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvil-
kår. Bekendtgørelsens hjemmel er angivet som § 1, stk. 2, i
lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og
værkstedsskoler efter finansministerens bemyndigelse og ef-
ter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september
1988.
Lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og
værkstedsskoler er ophævet ved lov om maritime uddannel-
ser, jf. § 25, stk. 2, i lov nr. 226 af 22. april 2002. Dog følger
det af sidstnævnte lovs § 25, stk. 3, at regler udstedt i med-
før af blandt andet lov om statstilskud til godkendte maskin-
mesterskoler og værkstedsskoler forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller i medfør af lov om maritime uddannelser er-
stattes af nye. Dette er ikke sket for så vidt angår nævnte be-
kendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignen-
de ansatte ved godkendte maskinmester- og værkstedssko-
ler.
20
Med forslaget indsættes en bestemmelse i § 9 e, stk. 2, i
lov om maritime uddannelser, der bemyndiger ministeren til
at fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det per-
sonale ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår
svarende til tjenestemandsvilkår. Dette vil bl.a. gøre det mu-
ligt at opdatere reglerne om ansættelsesvilkår for disse med-
arbejdere i overensstemmelse med den løbende udvikling af
reglerne på det ansættelsesretlige område og i overensstem-
melse med domspraksis på området m.v.
Der skal fortsat ikke være mulighed for nyansættelse af
personale på vilkår svarende til tjenestemandvilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.
Til nr. 3
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 20 i lov
om maritime uddannelser fastsætte regler om betaling for
skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. Hjemlen omfatter
uddannelser, der udbydes i henhold til lov om maritime ud-
dannelser, og giver ministeren mulighed for at fastsætte reg-
ler om betaling for blandt andet kost og logi under skoleop-
hold m.v.
Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til maritime ud-
dannelser, der kan sammenlignes med erhvervsuddannelser,
f.eks. skibsassistentuddannelserne. Skoleophold m.v. tilby-
des også på det særligt tilrettelagte forløb, HF-Søfart, der
kombinerer hf med en maritim uddannelse til ubefaren
skibsassistent. Derudover kan efteruddannelse for skibsassi-
stenter gennemføres med ophold på skolehjem.
Med forslaget indsættes der i § 20 et stk. 2, hvorefter ud-
dannelses- og forskningsministeren efter forhandling med
undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om beta-
ling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime
uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er
omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget vil udvide uddannelses- og forskningsministe-
rens adgang efter den gældende bestemmelse i § 20 til at
fastsætte regler om betaling for skoleophold m.v. til også at
kunne omfatte elever på erhvervsuddannelser, der som led i
deres uddannelse opholder sig på en maritim uddannelsesin-
stitution. Derved vil f.eks. elever på skibsmekanikeruddan-
nelsen, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, kun-
ne få samme vilkår for ophold som eleverne på skibsassi-
stentuddannelsen. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, da
deres uddannelsesforløb på den maritime uddannelsesinsti-
tution ofte vil være fælles.
Forslaget er begrænset til at omfatte elever på erhvervsud-
dannelser. Det skyldes, at ophold på skolehjem m.v. på ma-
ritime uddannelsesinstitutioner gælder uddannelser, der kan
sammenlignes med erhvervsuddannelser. Der ses ikke be-
hov for en tilsvarende adgang for elever eller studerende på
andre typer af uddannelser.
Efter forslaget vil uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte reglerne om betaling for ophold efter forhandling
med undervisningsministeren, da undervisningsministeren
har ansvaret for erhvervsuddannelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannel-
ses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannel-
serne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsud-
vikling, studieordninger, adgang, indskrivning, orlov, prøver
og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, bedøm-
melse og censorer, anvendelse af det fælleseuropæiske
pointsystem (ECTS), studerendes pligt til at deltage i uddan-
nelsesforløbet, kriterier for udvælgelse af talentfulde stude-
rende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7
a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres ud-
mærkelse og anerkendelse, og om adgangskursus og ad-
gangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tek-
niske uddannelser.
Med forslaget indsættes et nyt § 22, stk. 1, nr. 9, som in-
debærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne
fastsætte regler om forberedelseskurser for indvandrere og
flygtninge. Der vil med bemyndigelsen blive fastsat nærme-
re regler om adgangskrav, formål og udbud samt kursernes
indhold, tilrettelæggelse, afvikling m.v.
Formålet med kurserne vil som hidtil være, at kursisterne
opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig bag-
grund for at kunne søge ind på professionsbacheloruddan-
nelsen som pædagog eller professionsbachelor som lærer i
folkeskolen.
Ministeriet vil som hidtil kunne give tilladelse til, at udby-
derne skal kunne oprette lignende kurser målrettet optagelse
på andre professionsbacheloruddannelser. Det er forventnin-
gen, at der primært vil være tale om forberedelseskurser
målrettet indslusning til øvrige uddannelser, der udbydes af
professionshøjskolerne.
Den geografiske balance i udbuddet og dokumenterede
behov vil indgå i behandlingen af ansøgninger om tilladelse
til nye kurser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 2
Efter § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser yder uddannelses- og
forskningsministeren tilskud til dækning af de direkte under-
visningsudgifter (taxametertilskud). Tilskuddet til undervis-
ningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstuderende ved
uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. studenterårs-
værk, årselev eller dimittend (årsstuderende) fastlagt i de år-
lige finanslove.
Efter § 32, stk. 2, fastsætter uddannelses- og forsknings-
ministeren regler om tilskud efter stk. 1, herunder om for-
skudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmel-
sen i § 32, stk. 1 (Folketingstidende 2007-08 (2. samling),
tillæg A, side 833), at begrebet direkte undervisningsudgif-
ter eksempelvis omfatter lærerløn, visse materialer samt til-
21
skud til udgifter i forbindelse med praktikundervisning. Un-
dervisningsmidler i form af lærebøger m.v. er ikke omfattet.
Tilskuddet ydes som taxametertilskud, herunder er det også
muligt at yde et refusionstaxameter på uddannelser, hvor ud-
dannelsesinstitutionen er forpligtet til at afholde direkte ud-
gifter til praktikstedet i henhold til aftale mellem nu Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet og den myndighed m.v.,
der, jf. lovens § 26, skal stille praktikpladser til rådighed.
Øvrige tilskud end tilskud til de direkte undervisningsudgif-
ter følger reglerne i styrelseslovgivningen for de enkelte in-
stitutioner.
Grundlaget for fastsættelse af tilskud er således beskrevet
dels i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, institutionslovene og dels i de årlige
finanslove.
Med forslaget nyaffattes § 32 i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 1, kan uddan-
nelses- og forskningsministeren yde tilskud til uddannelser
omfattet af loven. Ministeren vil efter bestemmelsen således
kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutionernes udbud af
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser.
Med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, fastsættes
tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.
Med lovforslaget vil det fremover ikke fremgå af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, at der ydes tilskud til direkte undervisningsudgifter
(taxametertilskud), som er uddybet i bemærkningerne til be-
stemmelsen, og at tilskuddene fastlægges ud fra antal stu-
denterårsværk, årselever og dimittender og takster for disse
fastsat på de årlige finanslove.
Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til insti-
tutionens udbud af videregående uddannelser vil med den
foreslåede bestemmelse, og som forudsat i aftalen om et nyt
bevillingssystem for de videregående uddannelser, fremover
blive fastsat på de årlige finanslove.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 3
De gældende regler om, hvilke udenlandske studerende
der skal betale for at deltage i erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, fremgår af lovens § 35.
Det følger således af 35, stk. 1, at udenlandske studerende
kan indgå i beregningen af tilskud efter lovens §§ 32 og 36,
hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller
tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt op-
hold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en ud-
lænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilslut-
tet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,
dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem
institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-
retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler,
som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med dan-
ske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgår i
beregningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet
for den studerendes optagelse på uddannelsen, jf. § 35, stk.
2. Endelig følger det af lovens § 35, stk. 3, at institutionens
udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser til andre udenlandske studerende end dem,
der er nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virk-
somhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke blevet konsekvensrettet i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Som konsekvens af, at der i lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser og lov om medie- og journa-
listhøjskolen indsættes en bemyndigelse til, at uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
udenlandske studerende institutionerne skal opkræve delta-
gerbetaling for, jf. lovforslaget § 2, nr. 3, § 3, nr. 3, og § 4,
nr. 3, foreslås bestemmelsen i § 35 i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophævet.
Efter den gældende regel i § 36 yder uddannelses- og
forskningsministeren et særligt tilskud til færdiggørelse af
uddannelse efter loven. Taksten fastsættes på de årlige fi-
nanslove. Ministeren fastsætter regler om betingelser for og
beregning af det særlige tilskud. Som en konsekvens af at
grundlaget for beregningen af det tilskud, der ydes, foreslås
fastlagt på de årlige finanslove, jf. lovforslagets § 6, nr. 2,
foreslås bestemmelsen i § 36 ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af de gældende bestemmelser i § 4, stk. 2 og 3,
i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., i hvilke tilfælde udenlandske studerende på videregå-
ende uddannelser kan indgå i beregningen af tilskud efter §
6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10.
Udenlandske studerende kan efter stk. 2, indgå i beregnin-
gen, hvis de 1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for va-
rigt ophold i Danmark, 2) er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en ud-
lænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilslut-
tet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,
dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, 3) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem
institutionen og en institution i udlandet eller 4) efter EU-
retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler,
som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med dan-
ske statsborgere. Medfølgende børn, som er meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, indgår i bereg-
ningen af tilskud, uanset at forælderens opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for den
22
studerendes optagelse på uddannelsen, jf. stk. 3. Endelig føl-
ger det af lovens § 4, stk. 4, at institutionens udbud af vide-
regående uddannelse til andre udenlandske studerende end
dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket
virksomhed.
Udlændingeloven er ændret i flere omgange, herunder §§
9 a og 9 c. Disse ændringer i udlændingeloven er imidlertid
ikke blevet konsekvensrettet i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Med forslaget ophæves § 4, stk. 2-4.
Til nr. 2
Vedrørende institutionernes udbud af uddannelse til uden-
landske studerende, foreslås der indsat et nyt § 8, stk. 7,
hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte
regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående
uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse (erhvervs-
rettet voksenuddannelse) m.v. institutionen skal opkræve
deltagerbetaling for. Ved at fastsætte reglerne herom i en be-
kendtgørelse vil konsekvensændringer, f.eks. som følge af
ændringer i udlændingeloven, fremover kunne gennemføres
administrativt.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter med
hjemmel i det foreslåede § 8, stk. 7, 1. pkt., regler om, hvilke
udenlandske studerende institutionen skal opkræve deltager-
betaling for. Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på
den gældende retstilstand om, hvilke udenlandske studeren-
de der kan indgå i beregningen af tilskud til institutionen, og
som dermed kun skal betale en delvis deltagerbetaling, og
hvilke udenlandske studerende, der ikke kan indgå i bereg-
ningen af tilskud, og derfor skal betale fuld deltagerbetaling
for at deltage i uddannelse. Med hjemmel i det foreslåede §
8, stk. 7, 1. pkt., vil der således blive fastsat regler, som ind-
holdsmæssigt svarer til nugældende regler i lovens § 4, stk.
2 og 3. Det bemærkes, at det som hidtil vil være institutio-
nerne, der i medfør af de gældende regler træffer afgørelse
om, hvilke udenlandske studerende, der ikke kan indgå i be-
regningen af tilskud til institutionen, og derfor skal betale
den fulde deltagerbetaling for uddannelse.
Den gældende bestemmelse om, at institutionens udbud af
videregående uddannelse til de udenlandske studerende, der
ikke indgår i beregningen af tilskud, skal ske som indtægts-
dækket virksomhed, vil således ikke blive videreført. Det
følger i stedet af den foreslåede bemyndigelse, at betaling
skal ske i form af deltagerbetaling, sådan som det allerede er
tilfældet på universitetsområdet og det maritime uddannel-
sesområde.
De gældende regler i § 8, stk. 2, og stk. 5, i lov om åben
uddannelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om ud-
arbejdelse af et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse
af deltagerbetalingen, og om deltagerbetalingens størrelse
m.v., finder ligeledes anvendelse ved fastsættelsen af delta-
gerbetaling for udenlandske studerende. Det er udgangs-
punktet, at det er institutionen, der fastsætter deltagerbeta-
lingen. Det er i den forbindelse forudsat, at deltagerbetalin-
gen mindst skal dække omkostningerne. Det bemærkes, at
institutionerne vil kunne fastsætte en deltagerbetaling, der
overstiger omkostningerne.
Forslaget indebærer samlet set, at reglerne på området for
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. harmoniseres med reglerne på universitetsområdet, idet
uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i uni-
versitetslovens § 19, stk. 7, har fastsat regler om, hvilke stu-
derende på universiteterne der kan udløse tilskud og om
fastsættelse af deltagerbetaling, jf. §§ 2 og 3 i bekendtgørel-
se nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision
m.v. ved universiteterne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. januar 2019.
Universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videre-
gående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videre-
gående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen,
lov om maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172
af 27. februar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 19. --- 1. § 19, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af god-
kendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr.
1 og 2, § 4 b og § 5 ydes ud fra takster på de årlige
finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt
afsluttede studieforløb. Ved uddannelser, for hvil-
ke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for
tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b,
stk. 3, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse
hermed.
Stk. 3-11. ---
»Tilskud og tilskuddenes størrelse til universite-
tets udbud af godkendte uddannelser i Danmark
efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 fastsættes
på de årlige finanslove.«
2. Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21 a. Universitetet kan erhverve kapitalande-
le i kapitalselskaber eller selskaber med en tilsva-
rende retsform, når selskabet oprettes som led i
EU-forsknings- og innovationssamarbejder.
Stk. 2. Universitetets samlede erhvervelse af ka-
pitalandele i selskaber efter stk. 1 må på intet tids-
punkt overstige 5,0 mio. kr. eller 3 pct. af univer-
sitetets basisforskningsmidler, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til drift
og administration i forbindelse med deltagelse i de
EU-forsknings- og innovationssamarbejder, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige
stk. 2.«
§ 29. --- 3. I § 29 indsættes som stk. 5:
Stk. 2-4. --- »Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om ansættelsesvilkår for det personale ved univer-
sitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjeneste-
mandsvilkår.«
24
§ 2
I lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27.
februar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Professionshøjskoler er selvejende institu-
tioner inden for den offentlige forvaltning.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »er«: »statsfinan-
sierede«.
§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren skal
yde professionshøjskolen institutionstilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan
yde tilskud til opgaver, der varetages af professi-
onshøjskolen, herunder forsknings- og udviklings-
aktiviteter og samarbejde med forskningsinstitutio-
ner.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
skal yde tilskud til professionshøjskolens admini-
stration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og op-
retholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Til-
skuddene fastlægges ud fra antallet af studenterårs-
værk, årselever, dimittender og takster for disse
fastsat på de årlige finanslove for grupper af ud-
dannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk.
1 og 3, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ik-
ke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfat-
tet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter afta-
le mellem institutionen og en institution i udlandet
eller
4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre inter-
nationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren
kan yde tilskud til opgaver, der varetages af pro-
fessionshøjskolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes fastsættes på de
årlige finanslove.«
25
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af
stk. 4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-
punktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen.
Stk. 6. Professionshøjskolens udbud af videregå-
ende uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som ind-
tægtsdækket virksomhed.
§ 30. --- 3. I § 30 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studeren-
de professionshøjskolen skal opkræve deltagerbe-
taling for. Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
§ 33. --- 4. I § 33 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår
for det personale ved professionshøjskolen, der er
ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
§ 3
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27.
februar 2018, følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Erhvervsakademier er selvstændige insti-
tutioner inden for den offentlige forvaltning.
1. I § 1, stk. 2, ændres »selvstændige« til: »statsfi-
nansierede selvejende«.
§ 24. Uddannelses- og forskningsministeren skal
yde erhvervsakademiet institutionstilskud, der fast-
sættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan
yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervs-
akademiet, herunder forsknings- og udviklingsakti-
viteter og samarbejde med forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren
skal yde tilskud til erhvervsakademiets administra-
tion, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opret-
holdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskud-
dene fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk,
2. § 24 affattes således:
Ȥ 24. Uddannelses- og forskningsministeren
kan yde tilskud til opgaver, der varetages af er-
hvervsakademiet.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-
tes på de årlige finanslove.«
26
årselever og takster for disse fastsat på de årlige fi-
nanslove for grupper af uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk.
3, hvis de pågældende
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ik-
ke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfat-
tet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter afta-
le mellem erhvervsakademiet og en institution i
udlandet eller
4) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre inter-
nationale aftaler, som Danmark har indgået, har
krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af
stk. 4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-
punktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen.
Stk. 6. Erhvervsakademiets udbud af videregåen-
de uddannelse til andre udenlandske studerende
end dem, der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som ind-
tægtsdækket virksomhed.
§ 29. --- 3. I § 29 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studeren-
de erhvervsakademiet skal opkræve deltagerbeta-
ling for. Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af
beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
§ 32. --- 4. I § 32 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår
for det personale ved erhvervsakademiet, der er
ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.«
27
§ 4
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Medie- og journalisthøjskolen er en selve-
jende institution inden for den offentlige forvalt-
ning.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »en«: »statsfinansie-
ret«.
§ 22. Ministeren for forskning, innovation og vi-
deregående uddannelser skal yde højskolen et in-
stitutionstilskud, der fastsættes på de årlige finans-
love.
Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan yde tilskud til andre
opgaver, der varetages af højskolen, herunder ud-
viklings- og forskningsopgaver, videncenterfunkti-
oner og samarbejde med forskningsinstitutioner.
Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser skal yde tilskud til høj-
skolens administration, ledelse, bygningsdrift, er-
hvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og
arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antal stu-
denterårsværk, årselever og dimittender og takster
for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper
af uddannelser.
Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk.
1 og 3, hvis de pågældende
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ik-
ke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfat-
tet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 5,
3) er udvekslet med danske studerende efter afta-
le mellem institutionen og en institution i udlandet
eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere.
2. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Uddannelses- og forskningsministeren
kan yde tilskud til opgaver, der varetages af høj-
skolen.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-
tes på de årlige finanslove.«
28
Stk. 5. En udenlandsk studerende er omfattet af
stk. 4, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-
punktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen.
Stk. 6. Højskolens udbud af videregående uddan-
nelse til andre udenlandske studerende end dem,
der er nævnt i stk. 4 og 5, sker som indtægtsdækket
virksomhed.
§ 27. --- 3. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studeren-
de højskolen skal opkræve deltagerbetaling for.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om udarbejdelse af bereg-
ningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.«
§ 5
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 164 af 27. februar 2018, foretages føl-
gende ændringer:
§ 5. Uddannelses- og forskningsministeren yder
inden for en årlig ramme tilskud til drift, bygnin-
ger, ledelse og administration af maritime uddan-
nelser omfattet af denne lov. Det er en betingelse
for at få tilskud, at der efter ministerens skøn er be-
hov for vedkommende undervisning. De enkelte
tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2-4. ---
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til opgaver, der varetages af maritime ud-
dannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-
tes på de årlige finanslove.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 9 e. --- 2. I § 9 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår
for det personale ved uddannelsesinstitutionen, der
er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvil-
kår.«
§ 20. --- 3. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren
kan efter forhandling med undervisningsministe-
ren fastsætte regler om betaling for skoleophold,
ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannel-
sesinstitutioner for elever på uddannelser, der er
omfattet af lov om erhvervsuddannelser.«
29
§ 6
I lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 986 af 18. august 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 9:
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fast-
sætter regler om uddannelserne, herunder om:
1)-8)---
Stk. 2-4. ---
»9) Forberedelseskurser for indvandrere og
flygtninge.«
§ 32. Uddannelses- og forskningsministeren yder
tilskud til dækning af de direkte undervisningsud-
gifter (taxametertilskud). Tilskuddet til undervis-
ningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årsstu-
derende ved uddannelserne og et gennemsnitligt
tilskud pr. studenterårsværk, årselev eller dimittend
(årsstuderende) fastlagt i de årlige finanslove.
2. § 32, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Uddannelses- og forskningsministeren kan yde
tilskud til uddannelser omfattet af denne lov.
Stk. 2. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-
tes på de årlige finanslove.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ---
§ 35. Udenlandske studerende på erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser
kan kun indgå i beregningen efter § 32 og § 36,
hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ik-
ke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfat-
tet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 2,
3) er udvekslet med danske studerende efter afta-
le mellem institutionen og en institution i udlandet
eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere.
Stk. 2. En udenlandsk studerende er omfattet af
stk. 1, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-
3. §§ 35 og 36 ophæves.
30
punktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen.
Stk. 3. Institutionens udbud af erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser
til andre udenlandske studerende end dem, der er
nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virk-
somhed.
§ 36. Uddannelses- og forskningsministeren yder
et særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse
efter denne lov. Taksten fastsættes på de årlige fi-
nanslove. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om betingelser for og beregning af
det særlige tilskud.
§ 7
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315
af 5. april 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben
uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden
tilskud efter denne lov til virksomheder eller lig-
nende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges
efter aftale med den eller de pågældende virksom-
heder.
Stk. 2. Udenlandske studerende på videregående
uddannelser kan kun indgå i beregningen efter § 6,
stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10, hvis de
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold i Danmark,
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 m, som medfølgende barn af en ud-
lænding, som dels er statsborger i et land, der ikke
er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af
EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,
3) er udvekslet med danske studerende efter afta-
le mellem institutionen og en institution i udlandet
eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere.
1. § 4, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
31
Stk. 3. En udenlandsk studerende er omfattet af
stk. 2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-
punktet for den studerendes optagelse på uddannel-
sen.
Stk. 4. Institutionens udbud af videregående ud-
dannelse til andre udenlandske studerende end
dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægts-
dækket virksomhed.
Stk. 5. ---
§ 8. --- 2. I § 8 indsættes som stk. 7:
Stk. 2-6. --- »Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter regler om, hvilke udenlandske studeren-
de på videregående uddannelser udbudt efter den-
ne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling
for.«
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
32