Fremsat den 14. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 14. marts 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
(Mærkning og registrering af skydevåben m.v.)
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1005 af 22. november 2012, som ændret senest ved lov
nr. 1681 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF
af 21. maj 2008 om ændring af Rådets direktiv
91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben,
EU-Tidende 2008, nr. L 179, side 5, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj
2009 om forenkling af vilkår og betingelser for over-
førsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fælles-
skabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/853/EU
af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv
91/477/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhver-
velse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2017, nr. L
137, side 22.«
2. § 3 a, stk. 1, affattes således:
»Skydevåben og genstande omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
skal i forbindelse med fremstillingen af våbnet m.v. forsynes
med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn eller
mærke, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår, serie-
nummer og, hvis det er muligt, model. Mærket skal placeres
på våbnets ramme eller låsestol.«
3. I § 3 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et skydevåbens løb eller pibe, ramme, låsestol,
slæde, tromle, bundstykke og lås skal i forbindelse med
fremstillingen forsynes med et unikt mærke, der angiver fa-
brikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted,
fremstillingsår, serienummer og, hvis det er muligt, model.
Er delen for lille til at blive mærket i overensstemmelse her-
med, skal den mærkes med et serienummer eller en alfanu-
merisk kode eller digital kode.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
4. I § 3 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
5. I § 3 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
6. I § 3 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »land«: »og den myndighed«.
7. I § 3 a, stk. 5-7, der bliver stk. 6-8, ændres »stk. 1-4« til
»stk. 1-5«.
8. I § 4 b, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: »og om registrering
af de erhvervsdrivende«.
9. I § 4 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
vilkår for godkendelse og registrering af våbenmæglere.«
10. § 6 d, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere udstedes
med en gyldighedstid på 10 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 14. september 2018.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3 a, stk. 6, i lov om
våben og eksplosivstoffer forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3 a, stk. 7, i lov
om våben og eksplosivstoffer.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2017-18
Justitsmin., j.nr. 2017-5000-0018
AA010579
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mærkning af skydevåben og væsentlige dele til
skydevåben mv.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Våbendirektiv III
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforsla-
gets udformning
2.2. Registrering af erhvervsdrivende
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Våbendirektiv III
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforsla-
gets udformning
2.3. Våbenmæglere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Våbendirektiv III
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforsla-
gets udformning
2.4. Gyldighedstid for meddelte våbentilladelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Våbendirektiv III
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforsla-
gets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af di-
rektiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
(våbendirektiv III) i dansk ret.
Lovforslaget indebærer en udvidelse af våbenlovens regler
om mærkning af skydevåben, bl.a. således at alle skydevå-
benets væsentlige dele, som defineret i våbendirektiv III,
omfattes af mærkningskravene. Mærkningen skal danne
grundlag for registrering af både skydevåben og væsentlige
dele til skydevåben i Politiets Våbenregister og Skyttefor-
eningernes Våbenregister og for udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Derudover foreslås det at give justitsministeren bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om registrering af våben-
handlere og våbenmæglere samt om våbenhandleres og vå-
benmægleres indberetning af transaktioner om køb og salg
af skydevåben mv.
Endelig indebærer lovforslaget en ændring af reglerne for
våbentilladelsers gyldighedsperiode, så tilladelser til våben-
samlere og tilladelser til signalvåben og kombinerede gas-
og signalvåben fremover kun gives for en 5-årig periode
modsat en 10-årig periode i dag.
1.1. Baggrund
Våbendirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv,
som på den ene side har til formål at fremme et velfungeren-
de indre marked for skydevåben i EU samt på den anden si-
de sikre et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne.
Våbendirektiv I (Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni
1991 om erhvervelse og besiddelse af våben) blev indført
som følge af ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser
i EU fra den 1. januar 1993. Med ophævelsen af kontrollen
med besiddelse af visse skydevåben ved EU᾽s indre grænser
anså man det således for påkrævet at indføre regler, der ville
gøre det muligt at udføre kontrol i medlemsstaterne. Direkti-
vet indeholder med henblik herpå regler om erhvervelse og
besiddelse af skydevåben samt om overførsel af skydevåben
mellem medlemsstaterne.
Våbendirektiv II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring af Rådets direktiv
91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben) havde
primært til formål at bringe våbendirektivet i overensstem-
melse med FN’s våbenprotokol (Protocol against the Illicit
Manufacturing of and Trafficking in Firearms, Their Parts
and Components and Ammunition, supplementing the Unit-
ed Nations Convention against Transnational Organized Cri-
me – resolution vedtaget af FN᾽s generalforsamling den 8.
december 2005), med henblik på EU’s ratifikation af våben-
protokollen. Våbenprotokollen har til formål at fremme, let-
te og styrke samarbejdet mellem de kontraherende stater
med henblik på at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig
fremstilling af og handel med skydevåben og dele, kompo-
nenter samt ammunition til skydevåben gennem bl.a. indfø-
relsen af et fælles begrebsapparat, så alle kontraherende sta-
ter opererer med den samme forståelse af begreberne skyde-
våben, dele til skydevåben og ammunition.
Våbenprotokollen stiller krav til mærkning og registrering af
skydevåben, udveksling af oplysninger og en pligt til at kri-
minalisere dels ulovlig fremstilling af og handel med skyde-
2
våben og dele, komponenter samt ammunition til skydevå-
ben, dels forfalskning, ødelæggelse, bortfjernelse og æn-
dring af de mærker, der kræves på skydevåben.
Mærkningskravene skal i øvrigt ses i sammenhæng med
FN’s våbenresolution (International Instrument to Enable
States to Identify and Trace, in a Timely and Reliable Man-
ner, Illicit Small Arms and Light Weapons), der skal sætte
staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og
spore ulovlige håndskydevåben og lette våben. Våbenreso-
lutionen skal efter sit indhold ses som et supplement til vå-
benprotokollen og fortolkes i overensstemmelse hermed.
FN᾽s våbenresolution er politisk forpligtende for Danmark.
Våbendirektiv III er vedtaget i medfør af traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 (indre
markedshjemmel), og er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Direktivet er vedtaget som led i opfølgningen på de terro-
rangreb, der fandt sted i Paris og København i 2015.
Med direktivet lægges der op til at øge fokus på at sikre
sporbarheden af skydevåben og væsentlige dele til skydevå-
ben gennem nye fælles mærkningsregler og nye regler om
registrering af både skydevåben og væsentlige dele til sky-
devåben i medlemsstaternes dataregistreringssystemer.
Derudover fastsætter direktivet krav om registrering af vå-
benhandlere og våbenmæglere, herunder regler om indberet-
ning af oplysninger for våbenhandlere og våbenmæglere til
medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Disse forpligtelser bliver gennemført med dette lovforslag
og senere ændringer af administrative forskrifter.
Direktivets regler om signal- og salutvåben, deaktiverede
våben, reglerne for udstedelse af tilladelser til visse skyde-
våben, herunder halvautomatiske skydevåben, forventes
gennemført i våbenlovgivningen ved en senere ændring af
bl.a. bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 med se-
nere ændringer (våbenbekendtgørelsen).
Endelig forpligtes medlemsstaterne til at indføre regler for
opbevaring af skydevåben mv., regler for køb og salg af vå-
ben via fjernkommunikationsteknik, f.eks. internettet og re-
gistrering af våbensamlere.
Disse krav vurderes at være i overensstemmelse med gæl-
dende dansk ret og medfører således ikke behov for ændrin-
ger.
Våbendirektiv III er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mærkning af skydevåben og væsentlige dele til sky-
devåben mv.
2.1.1. Gældende ret
Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben samt gen-
stande, der fremtræder som skydevåben og som følge af
konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges
hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet mv. forsy-
nes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,
fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer,
eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk
eller alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslan-
det. Mærket skal placeres på våbnets låsemekanisme og på
våbnets løb eller pibe.
Det følger af § 3 a, stk. 2, at mærket på skydevåben og gen-
stande omfattet af stk. 1, der indføres fra et land uden for
EU, tillige skal angive importland og importår. Er et skyde-
våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mær-
ket i overensstemmelse med stk. 1, skal skydevåbnet mv. af
importøren forsynes med et sådant mærke. Mærkningskra-
vene efter denne bestemmelse gælder ikke ved midlertidig
indførsel, herunder transit.
Desuden skal skydevåben og genstande omfattet af stk. 1,
der overgår fra statslig ejendom til permanent civil brug,
endvidere forsynes med et mærke, der angiver det land, der
foretager overdragelsen, jf. § 3 a, stk. 3. Mærkningen skal
forestås af den myndighed, der overdrager skydevåbnet mv.
Efter § 3 a, stk. 4, skal ammunition til et skydevåben i for-
bindelse med fremstillingen forsynes med et mærke, der an-
giver ammunitionstype og -kaliber, fabrikantens navn og
sendingens identifikationsnummer. Mærket skal placeres på
hver pakke færdig ammunition.
Derudover følger det af § 3 a, stk. 6, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser om den i stk. 1-4 nævnte
mærkning, herunder om udførelsen af denne mærkning.
I medfør af § 3 a, stk. 7, kan justitsministeren endvidere
fastsætte bestemmelser om, at der skal foretages mærkning
af de i våbenlovens § 1 nævnte våben mv. ud over de i stk.
1-4 nævnte tilfælde og om udførelsen af denne mærkning.
Våbenbekendtgørelsens §§ 54-56 fastsætter de nærmere reg-
ler for mærkningen af bl.a. skydevåben.
I medfør af våbenbekendtgørelsens § 55 skal mærkning af
skydevåben ske ved, at mærket indhugges eller indgraveres i
3
våbnets låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket
skal bl.a. indeholde oplysninger om fabrikantens navn eller
en numerisk kode til identifikation af fabrikanten, fremstil-
lingslandets officielle navn eller landekode, våbnets frem-
stillingsår og våbnets serienummer.
Politiet kan i medfør af våbenbekendtgørelsens § 56 pålæg-
ge indehavere af skydevåben samt genstande, der fremtræ-
der som skydevåben og som følge af konstruktionen eller
det anvendte materiale kan ombygges hertil, og indehavere
af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, som ik-
ke har et fabrikationsnummer, at forsyne disse med et identi-
fikationsnummer efter politiets nærmere bestemmelse.
Våbenlovens § 3 a, som implementerede mærkningskravene
i våbendirektiv II, blev indsat i våbenloven ved lov nr. 538
af 26. maj 2010. For en nærmere gennemgang af indholdet
og forpligtelserne i medfør af våbenprotokollen og våbendi-
rektiv II for så vidt angår mærkning af skydevåben mv. hen-
vises til pkt. 3.1. -3-5. i bemærkningerne til lov nr. 538 af
26. maj 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 147
som fremsat, side 15.
Efter våbenlovens § 3 b, er det forbudt at forvanske, ødelæg-
ge, ændre eller fjerne mærker, der er påført våben mv. i hen-
hold til § 3 a.
Overtrædelse af våbenlovens §§ 3 a og 3 b straffes med bø-
de, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstæn-
digheder fængsel indtil 2 år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1. Ef-
ter våbenlovens § 10, stk. 4, kan der pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
2.1.2. Våbendirektiv III
Det følger af direktivets art. 1, stk. 3, litra a, og præambelbe-
tragtning 6 og 8 til direktivet, at medlemsstaterne skal sikre,
at alle skydevåben eller alle væsentlige dele til skydevåben,
der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. septem-
ber 2018 eller derefter, er forsynet med en tydelig,
permanent og unik mærkning straks efter fremstillingen og
senest før markedsføringen heraf eller straks efter importen
til Unionen.
Med væsentlige dele til skydevåben forstås i medfør af di-
rektivets art. 1, stk. 1, nr. 2, løbet, rammen, låsestolen, her-
under i givet fald både øvre og nedre låsestol, slæden, trom-
len, bundstykket eller låsen, idet de som særskilte genstande
hører ind under den kategori, i hvilken det skydevåben, som
de er eller skal være en del af, er klassificeret.
Der stilles desuden i medfør af direktivets art. 1, stk. 3, litra
a, krav om, at den omhandlede unikke mærkning skal angi-
ve fabrikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -
sted, serienummer og fremstillingsår, hvis dette ikke allere-
de er en del af serienummeret, og model, hvor det er muligt.
Dette berører ikke en eventuel påsætning af fabrikantens va-
remærke. Hvis en væsentlig del er for lille til at blive mær-
ket i overensstemmelse med denne artikel, skal den i det
mindste mærkes med et serienummer eller en alfanumerisk
eller digital kode.
Bestemmelsen har til formål at øge sporbarheden af alle
skydevåben og væsentlige dele samt at lette deres frie bevæ-
gelighed. Desuden skal mærkningen sikre, at alle skydevå-
ben og væsentlige dele til skydevåben kan registreres i med-
lemsstaternes dataregistreringssystemer.
Bestemmelsen forpligter ligeledes medlemsstaterne til at
sikre, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes
med mærkning med angivelse af fabrikantens navn, sendin-
gens (partiets) identifikationsnummer samt kaliber og am-
munitionstype.
Desuden skal medlemsstaterne i medfør af bestemmelsen
sikre, at der ved overførsel af et skydevåben eller væsentlige
dele heraf fra deres statslige lagre med henblik på
permanent civil brug påsættes en unik mærkning, der gør det
muligt at identificere den overførende enhed.
Kravene til mærkning af skydevåben og væsentlige dele, der
er af særlig historisk betydning, fastlægges i medfør af be-
stemmelsen i overensstemmelse med national ret.
Det følger af våbendirektiv III’s art. 1, stk. 3 a, at det i med-
før af en ny art. 2 a i våbendirektivet overlades til Kommis-
sionen at vedtage gennemførelsesretsakter med tekniske
specifikationer for mærkningen.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben samt gen-
stande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af
konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges
hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet mv. forsy-
nes med et unikt mærke på våbnets låsemekanisme og på
våbnets løb eller pibe, der angiver fabrikantens navn, frem-
stillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, el-
ler et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk el-
ler alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslan-
det.
Våbendirektiv III’s krav til mærkning af skydevåben adskil-
ler sig fra kravene i våbenloven ved, at det i medfør af di-
rektivet er muligt enten at angive fabrikantens navn eller fa-
4
brikantens mærke. Mærkningen skal endvidere – hvis det er
muligt – angive modellen for skydevåbnet.
Producenter, importører mv. kan efter de gældende regler
vælge at mærke skydevåbenet med et andet unikt og bruger-
venligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til
identifikation af fremstillingslandet. Denne mulighed for al-
ternativ mærkning vil i medfør af direktivet fremover kun
kunne anvendes på væsentlige dele til skydevåben, hvis den
væsentlige del er for lille til at blive mærket i overensstem-
melse de nye mærkningskrav i direktivet.
Det foreslås derfor, at våbenlovens § 3 a, stk. 1, ændres i
overensstemmelse hermed.
Våbendirektivet stiller endvidere krav om, at alle væsentlige
dele til skydevåben i direktivets forstand skal mærkes sær-
skilt.
Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter
et skydevåbens væsentlige dele i direktivets forstand skal
mærkes særskilt, jf. forslaget til en ny bestemmelse i våben-
lovens § 3 a, stk. 2. Mærkningen vil efter bestemmelsen
skulle påføres et skydevåbens løb eller pibe, ramme, låse-
stol, slæde, tromle, bundstykke og lås. Kravet om mærkning
vil desuden finde anvendelse på væsentlige dele til skydevå-
ben, som er importeret til landet fra lande uden for EU, jf.
den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 2, som bliver stk. 3.
I overensstemmelse med direktivets art. 1, stk. 3, litra a,
foreslås desuden en præcisering af våbenlovens § 3 a, stk. 3,
som bliver stk. 4, som indebærer, at der ved overførsel af et
skydevåben eller væsentlige dele heraf fra statslige lagre
med henblik på permanent civil brug påsættes en unik
mærkning, der ud over et mærke, der angiver det land, der
foretager overdragelsen, også gør det muligt at identificere
den overførende myndighed.
De udvidede mærkningskrav har til formål at forbedre spor-
barheden af et skydevåbens enkelte dele. Direktivet indehol-
der som følge heraf en række krav til medlemsstaternes regi-
strering af skydevåben, jf. afsnit 2.1.2.
Direktivets krav til registrering af oplysninger om skydevå-
ben mv. vil blive gennemført ved en ændring af våbenbe-
kendtgørelsen og våbencirkulæret, da det forventes at med-
føre ændringer af Politiets Våbenregister og reglerne om
Skytteforeningernes Våbenregister, jf. våbenbekendtgørel-
sens § 17.
Kravene til registrering træder i kraft den 14. december
2019, jf. våbendirektiv III’s art. 2, stk. 2.
Det bemærkes, at reglerne om mærkning af ammunition i
medfør af § 3 a, stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse
med kravene til mærkning af ammunition i medfør af våben-
direktivet, og der lægges ikke op til ændringer heraf.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-7, og bemærkninger-
ne hertil.
2.2. Registrering af erhvervsdrivende
2.2.1. Gældende ret
I medfør af våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2, med-
deler justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben mv.
Tilladelse meddeles som udgangspunkt til et eller flere kon-
krete våben og ikke som en generel tilladelse til et ikke nær-
mere specificeret antal våben. En sådan generel tilladelse
kan dog i visse tilfælde meddeles erhvervsdrivende.
Det følger således af våbenlovens § 4 b, stk. 1, at justitsmi-
nisteren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøg-
ning kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til
med henblik på erhvervsmæssig handel eller anden er-
hvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde de i § 1,
stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 nævnte genstande.
I medfør af § 4 b, stk. 2, er justitsministeren bemyndiget til
at fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udste-
delse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1.
Efter våbenbekendtgørelsens §§ 42 og 43 kan politiet med-
dele erhvervsdrivende generel tilladelse til dels at erhverve
og besidde våben og ammunition mv. med henblik på vide-
resalg, dels at besidde våben mv. med henblik på reparation,
service og anden erhvervsmæssig virksomhed, så den er-
hvervsdrivende ikke i hvert enkelt tilfælde skal ansøge om
særskilt våbentilladelse.
Meddelelse af en generel tilladelse forudsætter, at den er-
hvervsdrivende og dennes ansatte opfylder vandelskravet i
våbenbekendtgørelsens § 48, dvs. de pågældendes personli-
ge forhold og hidtidige vandel ikke må gøre det betænkeligt
at imødekomme ansøgningen. Det er endvidere et krav, at
de pågældende har et rimeligt kendskab til våben (og våben-
handel) og har mulighed for at opbevare (og forhandle) våb-
nene på betryggende måde, samt at det i øvrigt efter en kon-
kret vurdering må anses for ubetænkeligt at give tilladelsen.
Politiet kan fastsætte yderligere vilkår for tilladelsen.
Erhvervsdrivende, der i medfør af våbenbekendtgørelsens
§§ 42 og 43 er meddelt en generel tilladelse til at erhverve
5
og/eller besidde skydevåben mv. med henblik på videresalg,
reparation, service mv., skal føre en såkaldt våbenbog, der
er godkendt af politiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 44.
I våbenbogen skal der gøres optegnelser over samtlige køb
og salg af skydevåben samt over samtlige skydevåben, der
er indleveret til reparation, opbevaring eller taget i kommis-
sion mv. Optegnelserne skal foretages på en sådan måde, at
der kan ske identifikation af de enkelte våben ved optegnel-
se af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer el-
ler identifikationsnummer.
Desuden skal optegnelserne kunne danne grundlag for iden-
tifikation af den erhvervsdrivendes leverandører, erhververe
og de, der indgår aftale om reparation mv.
Våbenbøgerne opbevares af den erhvervsdrivende. Ved op-
hør af den pågældendes erhvervsvirksomhed, eller når tilla-
delse efter § 42 eller § 43 ophører, overdrages våbenbøgerne
til politiet. En erhvervsdrivende skal desuden efter politiets
nærmere bestemmelse løbende indberette de oplysninger,
som er indført i våbenbogen, til politiet, jf. våbenbekendtgø-
relsens § 44, stk. 5, og politiet har til enhver tid adgang til at
kontrollere både våbenlagre og våbenbøger, jf. bekendtgø-
relsens § 44, stk. 2.
Derudover følger det af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, at
det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
han dertil bemyndiger, bl.a. at fremstille, herunder samle,
skydevåben mv., dele, der er specielt konstrueret eller modi-
ficeret til et skydevåben, og som er væsentlige for anvendel-
sen af våbnet, herunder aftagelige magasiner, bundstykker,
baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler
samt ammunition til skydevåben, derunder også patronhyl-
stre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler.
2.2.2. Våbendirektiv III
I direktivets art. 1, stk. 1, nr. 9, defineres en våbenhandler
som enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssi-
ge aktivitet helt eller delvis består i enten fremstilling, han-
del, ombytning, udlejning, reparation, ændring eller ombyg-
ning af skydevåben eller væsentlige dele heraf eller fremstil-
ling, handel, ombytning, ændring eller ombygning af ammu-
nition.
Det følger af præambelbetragtning 5, at rent private, ikke-
kommercielle aktiviteter såsom manuel ladning eller genlad-
ning af ammunition fra ammunitionsdele til eget brug eller
ændringer af skydevåben eller væsentlige dele, der ejes af
den pågældende person, såsom ændringer af kolber eller sig-
temidler eller vedligeholdelse for at afhjælpe nedslidning af
væsentlige dele, ikke i direktivets forstand bør betragtes som
aktiviteter, som det kun vil være tilladt for en våbenhandler
at foretage.
I medfør af direktivets art. 1, stk. 3, skal hver medlemsstat
etablere en ordning til regulering af våbenhandleres virk-
somhed. Sådanne ordninger skal mindst omfatte foranstalt-
ninger i form af registrering af våbenhandlere, der arbejder
på den pågældende medlemsstats område, godkendelse eller
autorisation for handelsvirksomhed på den pågældende
medlemsstats område, og en kontrol af den pågældende vå-
benhandlers personlige og faglige integritet og af den pågæl-
dendes relevante kvalifikationer. Når der er tale om en jurid-
isk person, skal kontrollen vedrøre både den juridiske per-
son og den eller de fysiske personer, der leder virksomhe-
den.
Derudover følger det af bestemmelsen, at våbenhandlere i
hele deres erhvervsaktive periode skal føre et register, hvori
ethvert skydevåben og enhver væsentlig del, der er omfattet
af direktivet, og som de modtager eller afgiver, opføres sam-
men med oplysninger, der gør det muligt, at det pågældende
skydevåben eller de pågældende væsentlige dele kan identi-
ficeres og spores, herunder navnlig type, mærke, model, ka-
liber og serienummer samt navn og adresse på den person,
der har leveret, og den person, der har erhvervet skydevåb-
net mv.
Ligeledes følger det af bestemmelsen, at våbenhandlere ved
virksomhedens ophør skal overdrage det pågældende regis-
ter til de kompetente nationale myndigheder.
Medlemsstaterne skal desuden i medfør af bestemmelsen
sikre, at våbenhandlere, der er etableret på deres område,
indberetter transaktioner, der involverer skydevåben eller
væsentlige dele, til de nationale kompetente myndigheder
uden unødig forsinkelse, at våbenhandlere har en elektronisk
forbindelse til disse myndigheder til sådanne indberetninger,
og at myndighedernes dataregistreringssystemer ajourføres
straks efter modtagelsen af oplysninger om sådanne transak-
tioner.
Det følger af præambelbetragtning 10, at effektiv udveksling
af oplysninger mellem på den ene side våbenhandlere og på
den anden side de nationale kompetente myndigheder er
vigtigt, for at dataregistreringssystemet kan fungere effek-
tivt. Våbenhandlere bør derfor give oplysninger til de natio-
nale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse. Med
henblik herpå bør de nationale kompetente myndigheder
etablere en elektronisk forbindelse for våbenhandlere, som
kan omfatte indgivelse af oplysningerne pr. e-mail eller di-
rekte gennem en database eller et andet register.
Endelig følger det af art. 1, stk. 9, i direktivet, at våbenhand-
lere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af
komplette patroner eller dele af ammunition, som de med ri-
6
melighed anser for mistænkelig som følge af arten eller om-
fanget, og at våbenhandlere skal indberette ethvert forsøg på
at gennemføre en sådan transaktion til de kompetente myn-
digheder. I præambelbetragtning 19 er det uddybet, at en
transaktion kan anses for mistænkelig, hvis den f.eks. omfat-
ter mængder, der er usædvanlige til privat brug, hvis købe-
ren forekommer ubekendt med anvendelsen af ammunitio-
nen, eller hvis køberen insisterer på at betale kontant og
samtidig er uvillig til at fremlægge identifikationsbevis.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Våbendirektiv III præciserer den gældende definition af
hvervet som våbenhandler og gør samtidig hvervet betinget
af en autorisation eller godkendelse og en kontrol af den på-
gældende våbenhandlers personlige og faglige integritet og
af den pågældendes relevante kvalifikationer.
Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder de allerede gæl-
dende krav til fremstillere og våbenhandlere i våbenlovens §
1 og våbenbekendtgørelsens §§ 42-45 og § 48 og fremstille-
re af skydevåben efter våbenlovens § 1 direktivets krav om
godkendelse eller autorisation som våbenhandler.
Våbendirektivet stiller som noget nyt krav til registrering af
våbenhandlere, herunder fremstillere, ligesom der stilles
krav om, at transaktioner, der involverer skydevåben eller
væsentlige dele til skydevåben i direktivets forstand samt
forsøg på mistænkelige transaktioner af ammunition, indbe-
rettes til myndighederne.
En gennemførelse af kravene til registrering af våbenhandle-
re og indberetning om transaktioner kan mest hensigtsmæs-
sigt ske ved en udvidelse af de gældende regler i våbenbe-
kendtgørelsen. Det foreslås derfor, at justitsministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser herom, jf.
forslaget til våbenlovens § 4 b, stk. 2.
Det vil i den forbindelse blive fastsat, at politiet er ansvarlig
for registreringen af våbenhandlere og fremstillere af skyde-
våben og for at modtage indberetninger om transaktioner,
der involverer skydevåben eller væsentlige dele til skydevå-
ben. Desuden vil indberetninger om mistænkelige transakti-
oner skulle foretages til politiet.
Kravene til registrering af våbenhandlere, herunder fremstil-
lere, og indberetning af transaktioner vil blive gennemført
senest den 14. december 2019, hvor forpligtelserne i direkti-
vet træder i kraft, jf. våbendirektiv III’s art. 2, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Våbenmæglere
2.3.1. Gældende ret
Efter våbenlovens § 7 b er det forbudt uden tilladelse fra ju-
stitsministeren, eller den, ministeren bemyndiger dertil, som
mellemmand at forhandle eller arrangere transaktioner, som
indebærer overførsel af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv.
mellem lande uden for EU. Det er endvidere forbudt at købe
og sælge disse våben mv. som led i en overførsel mellem
lande uden for EU eller i øvrigt arrangere en sådan overfør-
sel som ejer af de nævnte våben.
Efter våbenlovens § 7 b, stk. 2, gælder forbuddet ikke hand-
linger, som foretages i et andet EU-land, eller handlinger,
som foretages uden for EU af personer med fast ophold i ud-
landet. Det er således alene formidlingsaktiviteter (indgåelse
af købs- og salgsaftaler samt arrangering og forhandling af
overførsler), som foretages på dansk område, eller som fore-
tages uden for EU af personer med fast bopæl i Danmark,
som kræver dansk tilladelse.
Justitsministeren kan i henhold til lovens § 7 b, stk. 3, be-
stemme, at forbuddet i stk. 1 skal gælde overførsel af våben
og ammunition af enhver art. Bemyndigelsen er ikke udnyt-
tet.
Våbenlovens § 7 b blev indsat ved lov nr. 555 af 24. juni
2005 om ændring af våbenloven (Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 5714) med det formål at gennemføre
EU᾽s fælles holdning af 23. juni 2003 om kontrol med vå-
benmæglervirksomhed (2003/468/FUSP) samt de politiske
forpligtelser, som Danmark ved vedtagelser i FN, OSCE, og
Wassenaar Arrangementet har påtaget sig til at indføre kon-
trol med våbenformidling.
2.3.2. Våbendirektiv III
I medfør af direktivets art. 1, stk. 1, nr. 9, er en våbenmæg-
ler enhver anden fysisk eller juridisk person end en våben-
handler, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis be-
står i enten forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner
med henblik på køb, salg eller levering af skydevåben, væ-
sentlige dele heraf eller ammunition eller tilrettelæggelse af
overførsel af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition
inden for en medlemsstat, mellem to medlemsstater, fra en
medlemsstat til et tredjeland eller fra et tredjeland til en
medlemsstat.
Det følger af direktivets art. 1, stk. 3, at hver medlemsstat – i
lighed med kravene vedrørende våbenhandlere som gen-
nemgået under pkt. 2.2.2 – skal etablere en ordning til regu-
lering af våbenmægleres virksomhed, herunder registrering
af våbenmæglere, der arbejder på den pågældende medlems-
7
stats område, godkendelse eller autorisation, og en kontrol
af den pågældende våbenmæglers personlige og faglige inte-
gritet og af den pågældendes relevante kvalifikationer. Når
der er tale om en juridisk person, skal kontrollen på samme
vis vedrøre både den juridiske person og den eller de fysiske
personer, der leder virksomheden.
Derudover skal våbenmæglere i medfør af bestemmelsen –
som det også er tilfældet med våbenhandlere – i hele deres
erhvervsaktive periode føre et register, hvori ethvert skyde-
våben og enhver væsentlig del heraf, der er omfattet af di-
rektivet, og som de modtager eller afgiver, opføres sammen
med oplysninger, der gør det muligt, at det pågældende sky-
devåben eller de pågældende væsentlige dele kan identifice-
res og spores, herunder navnlig type, mærke, model, kaliber
og serienummer samt navn og adresse på den person, der
har leveret, og den person, der har erhvervet skydevåbnet
mv.
Ved virksomhedens ophør skal våbenmægleren efter be-
stemmelsen overdrage det pågældende register til de kompe-
tente nationale myndigheder.
Desuden skal også våbenmæglere indberette transaktioner,
der involverer skydevåben eller væsentlige dele, til de natio-
nale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse på
samme vis som våbenhandlere, jf. pkt. 2.2.2.
Det følger af præambelbetragtning 4, at våbenmæglere også
bør være omfattet af forpligtelserne for våbenhandlere, der
er relevante for våbenmægleres aktiviteter, for så vidt som
de er i stand til at opfylde de pågældende forpligtelser, og i
det omfang disse ikke opfyldes af en våbenhandler for så
vidt angår samme underliggende transaktion.
Endelig følger det af art. 1, stk. 9, i direktivet, at våbenmæg-
lere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af
komplette patroner eller dele af ammunition, som de med ri-
melighed anser for mistænkelig som følge af arten eller om-
fanget, og skal indberette ethvert forsøg på at gennemføre en
sådan transaktion til de kompetente myndigheder. I præam-
belbetragtning 19 er det uddybet, at en transaktion kan anses
for mistænkelig, hvis den f.eks. omfatter mængder, der er
usædvanlige til privat brug, hvis køberen forekommer ube-
kendt med anvendelsen af ammunitionen, eller hvis køberen
insisterer på at betale kontant og samtidig er uvillig til at
fremlægge identifikationsbevis.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Våbendirektiv III præciserer den gældende definition af
hvervet som våbenmægler og gør samtidig hvervet betinget
af en autorisation eller godkendelse samt kontrol af den på-
gældende våbenmæglers personlige og faglige integritet og
af den pågældendes relevante kvalifikationer.
Våbenmæglervirksomhed kan i medfør af våbendirektiv III
finde sted inden for en medlemsstat, mellem to medlemssta-
ter, fra en medlemsstat til et tredjeland eller fra et tredjeland
til en medlemsstat.
Direktivet stiller krav om, at der skal ske en registrering af
våbenmæglere, ligesom der stilles krav om, at våbenmægle-
re indberetter transaktioner, der involverer skydevåben eller
væsentlige dele til skydevåben i direktivets forstand uden
unødig forsinkelse samt forsøg på mistænkelige transaktio-
ner af ammunition, hvis ikke der sker indberetning vedrø-
rende transaktionerne ved en våbenhandler.
En gennemførelse af kravene til godkendelse og registrering
af våbenmæglere samt indberetning om transaktioner kan
mest hensigtsmæssigt ske ved udstedelse af regler herom i
våbenbekendtgørelsen.
Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i våbenlo-
ven, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nær-
mere bestemmelser om mæglervirksomhed samt om indbe-
retning af transaktioner, jf. forslaget til våbenlovens § 4 b,
stk. 3.
Justitsministeriet vil i den forbindelse indføre krav til god-
kendelse eller autorisation som våbenmægler i lighed med
de gældende regler for våbenhandlere, jf. våbenbekendtgø-
relsens §§ 42-45 og § 48.
Det vil blive fastsat, at politiet er ansvarlig for registreringen
af våbenmæglere og for at modtage indberetninger om trans-
aktioner, der involverer skydevåben eller væsentlige dele til
skydevåben. Desuden vil indberetninger om mistænkelige
transaktioner skulle foretages til politiet.
Kravene til registrering af våbenmæglere og indberetning af
transaktioner vil blive gennemført senest den 14. december
2019, hvor forpligtelserne i direktivet træder i kraft, jf. vå-
bendirektiv III’s art. 2, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Gyldighedstid for meddelte våbentilladelser
2.4.1. Gældende ret
8
Tilladelser til skydevåben meddeles som udgangspunkt for 5
år, jf. våbenlovens § 6 d, stk. 1. Dog er gyldighedstiden for
pistoler kun 2 år.
Det følger af våbenlovens § 6 d, stk. 2, at tilladelser til vå-
bensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes med
en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben er omfat-
tet af våbenlovens kontrolordning, jf. § 1, stk. 1, nr. 8. Efter
våbencirkulærets § 6 gives tilladelse til signalvåben og kom-
binerede gas- og signalvåben kun i særlige tilfælde, f.eks. til
personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-
afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering
mv.
Efter våbenbekendtgørelsens § 48 kan våbentilladelse, sam-
tykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser
eller godkendelser efter våbenloven og våbenbekendtgørel-
sen kun gives til personer, om hvis personlige forhold og
hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør
det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
Derudover kan tilladelser og samtykker efter våbenloven el-
ler efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven,
til enhver tid tilbagekaldes, jf. våbenlovens § 2 f.
2.4.2. Våbendirektiv III
Efter våbendirektivets art. 1, stk. 7, litra a, skal tilladelser til
at besidde et skydevåben tages op til regelmæssig revision
med højst fem års mellemrum. En tilladelse kan fornys eller
forlænges, hvis de betingelser, tilladelsen blev udstedt på
baggrund af, stadig er opfyldt.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
For at sikre, at våbenlovgivningens angivelse af tilladelsers
gyldighed fortolkes i overensstemmelse med våbendirekti-
vets krav om regelmæssig revision med højst fem års mel-
lemrum, foreslås det, at tilladelser til våbensamlere og til
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, som tidli-
gere havde en gyldighedstid på 10 år, fremover meddeles
med en gyldighedsperiode på fem år.
Der lægges ikke op til at ændre gyldighedstiden for tilladel-
ser til riflede jagtvåben, som derfor fortsat vil være 10 år.
Der lægges i den forbindelse vægt på, at det er en forudsæt-
ning for at få tilladelse til et riflet jagtvåben, at ansøgeren
har et gyldigt jagttegn. Et jagttegn kan kun udstedes med
samtykke fra politiet, og samtykket fra politiet skal fornys
årligt.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at kravet om, at
tilladelser til at besidde et skydevåben skal tages op til regel-
mæssig revision med højst fem års mellemrum særligt for så
vidt angår riflede jagtvåben er opfyldt i medfør af de gæl-
dende regler og praksis. Der lægges i den forbindelse særligt
vægt på, at politiet årligt skal meddele samtykke til fornyel-
se af jagttegn.
Våbentilladelse til pistoler vil fortsat blive meddelt for en
periode på to år. Det bemærkes i den forbindelse, at pistoler
i våbenlovgivningen betegnes som særligt farlige skydevå-
ben, som der kun under ganske særlige omstændigheder kan
meddeles tilladelse til, hvorfor der af sikkerhedsmæssige og
politifaglige årsager ikke lægges op til en ændring heraf.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil medføre udgifter til systemmæssige ændrin-
ger af Politiets Våbenregister, således at der blandt andet
kan ske registrering af de nye oplysninger, som følger af de
nye mærkningskrav, samt indberetninger af transaktioner.
Udgifterne afholdes inden for politiets eksisterende ramme.
Lovforslaget vil desuden indebære et øget ressourceforbrug
i politiet til blandt andet registrering af våbenhandlere og -
mæglere samt administrationen af indberetninger om trans-
aktioner. Udgifterne hertil afholdes inden for politiets eksi-
sterende ramme.
Kravene til registrering og indberetning om transaktioner
træder først i kraft den 14. december 2019.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslagets krav til
mærkning og registrering vil medføre visse begrænsede
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Der stilles allerede i dag i våbenlovgivningen krav om, at
skydevåben skal mærkes. De nye krav til mærkning af væ-
9
sentlige dele til skydevåben i direktivets forstand, jf. lovfor-
slagets pkt. 2-3, vil kunne medføre visse begrænsede økono-
miske og administrative konsekvenser for producenter og
importører af skydevåben og væsentlige dele til skydevåben.
Efter Rigspolitiets oplysninger er der ca. 300 våbenhandlere
i Danmark. Populationen omfatter også enkelte erhvervsdri-
vende, som er meddelt tilladelse til at fremstille skydevåben
(producenter).
Det er vanskeligt at vurdere de præcise økonomiske konse-
kvenser, som afhænger af den enkelte virksomheds størrel-
se, og hvordan den enkelte virksomhed indretter sine forret-
ningsgange.
Samlet set er det dog Justitsministeriets vurdering, at de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser er af begrænset omfang,
herunder set i forhold til antallet af berørte virksomheder.
Det bemærkes, at lovforslagets bemyndigelse til justitsmini-
steren til at fastsætte bestemmelser om indberetning om
transaktioner, hvor virksomhederne udover at skulle indføre
oplysningerne i våbenbogen også uden unødigt ophold skal
indberette oplysningerne til politiet, forventes at medføre
begrænsede administrative omkostninger for våbenhandlere
og evt. våbenmæglere.
Våbenhandlere skal allerede i dag føre en våbenbog, hvor
oplysninger om transaktioner skal indføres. Denne forplig-
telse vil fremover gælde for væsentlige dele til skydevåben i
direktivets forstand. Samlet set er det Justitsministeriets vur-
dering, at tidsforbruget til denne opgave vil være af begræn-
set omfang, idet der anslås 5-10 minutters yderligere regi-
streringstid per uge for den enkelte virksomhed.
Det forventede tidsforbrug til indberetning af oplysninger
vedrørende transaktioner, som f.eks. kan foregå per e-mail,
vurderes i vidt omfang at være begrænsede, og indberet-
ningsforpligtelsen vurderes således samlet ikke at overstige
5 minutter på daglig basis for den enkelte virksomhed.
Samlet set forventes lovforslaget således at påføre erhvervet
og de enkelte virksomheder visse begrænsede økonomiske
og administrative konsekvenser. Lovforslaget skønnes ikke
herudover at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser af betydning for erhvervslivet mv.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
modtaget lovforslaget i præhøring.
TER vurderer samlet set, at lovforslaget vil medføre admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet for under 4 mio. kr.
årligt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget kan medføre udgifter til systemmæssige æn-
dringer af Skytteforeningernes Våbenregister, således at der
blandt andet kan ske registrering af de oplysninger, som føl-
ger af de nye mærkningskrav.
Desuden vil lovforslaget kunne medføre øget administration
i forhold til løbende opdatering af Skytteforeningernes Vå-
benregister, som administreres af DGI, Dansk Skytte Union
og Dansk Firmaidrætsforbund.
Kravene til registrering træder først i kraft den 14. december
2019.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring
af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddel-
se af våben.
Direktivet skal gennemføres i dansk ret senest den 14. sep-
tember 2018. Direktivets art. 4, stk. 3 og 4, om registrering
af erhvervsdrivende og våbenmæglere samt registrering af
oplysninger i dataregistreringssystemerne skal være gen-
nemført senest den 14. december 2019, jf. direktivets art. 2,
stk. 2.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar
2018 til den 20. februar 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business
School, Juridisk Institut, Danmarks Jægerforbund, Dan-
marks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fir-
maidrætsforbund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater,
Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd,
DGI Skydning, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervssty-
relsen, Team Effektiv Regulering, Foreningen af Fængsels-
inspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrå-
det, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks Dom-
10
stole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklub-
ben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Jagttegnslæ-
rerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen
KRIM, Nordisk Våbenforum, Politidirektørforeningen, Poli-
tiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitiet, Samtlige byretter , Syddansk Universitet, Jurid-
isk Institut, Sø- og Handelsretten , Vestre Landsret, Vaaben-
historisk Selskab, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Ju-
ridisk Institut, og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Lovforslaget vil medføre udgifter til systemmæssige ændrin-
ger af Politiets Våbenregister, således at der blandt andet kan
ske registrering af de nye oplysninger, som følger af de nye
mærkningskrav samt indberetninger af transaktioner. Udgifter-
ne afholdes inden for politiets eksisterende ramme.
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et øget ressourceforbrug i politiet til
blandt andet registrering af våbenhandlere og -mæglere samt
administrationen af indberetninger om transaktioner. Udgifter-
ne hertil afholdes inden for politiets eksisterende ramme.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Lovforslaget kan medføre udgifter til systemmæssige ændrin-
ger af Skytteforeningernes Våbenregister, således at der blandt
andet kan ske registrering af de oplysninger, som følger af de
nye mærkningskrav. Desuden vil lovforslaget kunne medføre
øget administration i forhold til løbende opdatering af Skytte-
foreningernes Våbenregister.
Miljømæssige konsekvenserIngen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af
17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Ti-
dende 2017 nr. L 137, side 22.
Overholdelse af de fem
principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-
regulering
(sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der indsættes i fodnoten til lovens titel en henvisning for at
angive, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om æn-
dring af Rådets direktiv 91/477/EØF som ændret ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj
2008 om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende
2017 nr. L 137, side 22.
Til nr. 2
Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben og genstan-
de omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse
med fremstillingen af våbnet m.v. forsynes med et unikt
mærke, der angiver fabrikantens navn, fremstillingsland el-
ler -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet unikt
brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk
11
kode til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal
placeres på våbnets låsemekanisme og på våbnets løb eller
pibe.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen, så skydevåben og
genstande omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med
fremstillingen af våbnet mv. skal forsynes med et unikt
mærke, der angiver fabrikantens navn eller mærke, fremstil-
lingsland eller -sted, fremstillingsår, serienummer og, hvis
det er muligt, model. Mærket skal placeres på våbnets ram-
me eller låsestol.
Forslaget til ændring af våbenlovens § 3 a, stk. 1, giver mu-
lighed for, at mærkningen af skydevåben mv. enten kan an-
give fabrikantens navn eller mærke. Desuden stilles der krav
om, at mærkningen skal omfatte model, hvis det er muligt,
og at mærket skal placeres på våbnets ramme eller låsestol i
overensstemmelse med direktivet. Kravet gælder således ik-
ke i tilfælde, hvor det f.eks. på grund af våbendelens størrel-
se ikke er fysisk muligt at angive model i forbindelse med
mærkningen.
Ændringen af mærkets placering til våbnets ramme eller
låsestol skal ses i sammenhæng med, at dele til skydevåben,
som i våbendirektiv III’s forstand vurderes som væsentlige,
også skal mærkes jf. ændringen i § 1, nr. 3. Derfor vil sky-
devåbenets løb eller pibe i overensstemmelse med de gæl-
dende regler fortsat skulle mærkes, men mærkningsforplig-
telsen følger nu af den foreslåede bestemmelse i våbenlo-
vens § 3 a, stk. 2.
Mærkningsforpligtelsen vil alene omfatte skydevåben mv.,
der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, jf. lovens §
1, stk. 1, nr. 1. Våben, der er undtaget kontrolordningen, jf.
våbenlovens § 1, stk. 2 (luft- og fjederbøsser, kulsyredrevne
hardball- og paintballvåben, slagterapparater mv.), og lo-
vens § 1, stk. 3, jf. våbenbekendtgørelsens § 1 (visse våben
fremstillet før 1870), er således ikke omfattet af mærknings-
kravet.
Kravene til mærkning vil alene gælde skydevåben mv., der
fremstilles eller importeres fra lande uden for EU efter lo-
vens ikrafttræden.
Skydevåben mv., der fremstilles eller importeres inden den-
ne dato, vil fortsat være omfattet af de mærkningskrav, der
følger af de hidtil gældende regler.
Der lægges ikke op til at ændre mærkningskravene til sky-
devåben mv. af historisk betydning, der fortsat vil være om-
fattet af de generelle mærkningsregler.
Efter retsplejelovens og straffelovens bestemmelser om be-
slaglæggelse og konfiskation er der mulighed for at beslag-
lægge og konfiskere skydevåben mv., som har været gen-
stand for en ulovlig handling eller frygtes anvendt hertil. Be-
stemmelserne herom vil også finde anvendelse på forhold
omfattet af de foreslåede ændringer af våbenlovens § 3 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og de særlige bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben og genstan-
de omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse
med fremstillingen af våbnet m.v. forsynes med et unikt
mærke, der angiver fabrikantens navn, fremstillingsland el-
ler -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet unikt
brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk
kode til identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal
placeres på våbnets låsemekanisme og på våbnets løb eller
pibe.
Våbendirektiv III forpligter medlemsstaterne til at indføre et
krav om mærkning af væsentlige dele til skydevåben i direk-
tivets forstand.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at indsætte en bestemmelse (§ 3 a,
stk. 2) om mærkning af væsentlige dele til skydevåben i di-
rektivets forstand, som indebærer, at et skydevåbens løb,
ramme, låsestol, slæde, tromle, bundstykke eller lås fremo-
ver vil skulle mærkes med et unikt mærke, der angiver fabri-
kantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted,
fremstillingsår, serienummer og, hvis det er muligt, model.
Hvis en del er for lille til at blive mærket i overensstemmel-
se hermed, skal den i stedet mærkes med et serienummer el-
ler en alfanumerisk kode eller digital kode.
Mærkningsforpligtelsen vil alene omfatte dele til skydevå-
ben mv., som er omfattet af våbenlovens kontrolordning, jf.
lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dele til våben, der er undtaget kon-
trolordningen, jf. våbenlovens § 1, stk. 2 (luft- og fjederbøs-
ser, kulsyredrevne hardball- og paintballvåben, slagterappa-
rater mv.), og lovens § 1, stk. 3, jf. våbenbekendtgørelsens §
1 (visse våben fremstillet før 1870), er således ikke omfattet
af mærkningskravet.
Kravene til mærkning vil desuden alene gælde dele til sky-
devåben mv., der fremstilles efter lovens ikrafttræden.
Dele til skydevåben, som efter ordlyden er omfattet af be-
stemmelsen i § 3 a, stk. 2, men som er fremstillet inden lo-
vens ikrafttræden, vil derfor være omfattet af de hidtil gæl-
dende regler.
12
Efter retsplejelovens og straffelovens bestemmelser om be-
slaglæggelse og konfiskation er der mulighed for at beslag-
lægge og konfiskere skydevåben mv., som har været gen-
stand for en ulovlig handling eller frygtes anvendt hertil. Be-
stemmelserne herom vil også finde anvendelse på forhold
omfattet af den foreslåede ændring.
Mærkningskrav for væsentlige dele til skydevåben i direkti-
vets forstand vil – ligesom kravet til mærkning af skydevå-
ben – være omfattet af våbenlovens § 10, hvorfor overtræ-
delse heraf straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, lige-
som der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Derudover indebærer lovforslaget ikke ændring af forbuddet
i våbenlovens § 3 b eller reglerne om straf og konfiskation
mv. i medfør af bestemmelsen, jf. nærmere herom pkt. 6.-7.
i bemærkningerne til lov nr. 538 af 26. maj 2010.
Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det følger af våbenlovens § 3 a, stk. 2, der bliver stk. 3, at
mærket på skydevåben mv., der indføres fra et land uden for
EU, tillige skal angive importland og importår. Er et våben
m.v. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket i
overensstemmelse med stk. 1, skal våbnet m.v. af importø-
ren forsynes med et sådant mærke. Mærkningskravene efter
denne bestemmelse gælder ikke ved midlertidig indførsel,
herunder transit.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at henvisningen til de krav, der gæl-
der for skydevåben mv., som importeres fra lande uden for
EU, også omfatter den foreslåede § 3 a, stk. 2, således at
dette også gælder væsentlige dele til skydevåben i direkti-
vets forstand.
Det medfører, at der stilles krav til mærkning af væsentlige
dele til skydevåben i direktivets forstand, der indføres til
Danmark fra et land uden for EU. Skydevåben mv. med så-
dan oprindelse vil således – ud over det mærke der kræves
efter den foreslåede § 3 a, stk. 2 – tillige skulle mærkes med
importland og importår.
Hvis en sådan genstand ved indførslen fra et land uden for
EU ikke allerede er behørigt mærket, vil det påhvile impor-
tøren at sikre, at der ved indførslen sker mærkning som på-
krævet. Mærkningsforpligtelsen vil ikke gælde midlertidig
indførsel, herunder transit.
Kravene til mærkning vil alene gælde væsentlige dele til
skydevåben i direktivets forstand, der indføres fra et land
uden for EU efter lovens ikrafttræden.
Disse dele til skydevåben, der importeres fra et land uden
for EU inden denne dato, vil derfor være omfattet af de
mærkningskrav, der følger af de hidtil gældende regler.
Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det følger af våbenlovens § 3 a, stk. 3, der bliver stk. 4, at
skydevåben mv., der overgår fra statslig ejendom til
permanent civil brug, skal forsynes med et mærke, der angi-
ver det land, der foretager overdragelsen. Mærkningen skal
forestås af den myndighed, der overdrager våbnet m.v.
Forslagets § 1, nr. 5, indebærer, at væsentlige dele til skyde-
våben i direktivets forstand, som overgår fra statslig ejen-
dom til permanent civil brug, også omfattes af mærknings-
forpligtelserne.
Kravene til mærkning vil alene gælde væsentlige dele til
skydevåben i direktivets forstand, der overføres fra statslige
lagre med henblik på permanent civil brug efter lovens
ikrafttræden.
Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
I medfør af våbenlovens § 3 a, stk. 3, der bliver stk. 4, skal
skydevåben mv., der overgår fra statslig ejendom til
permanent civil brug, forsynes med et mærke, der angiver
det land, der foretager overdragelsen. Mærkningen skal
forestås af den myndighed, der overdrager våbnet m.v..
Våbendirektiv III forpligter medlemsstaterne til at indføre et
krav om, at skydevåben eller væsentlige dele heraf, der
overføres fra deres statslige lagre med henblik på permanent
civil brug påsættes en unik mærkning, der gør det muligt at
identificere den overførende enhed.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 6, at det tilføjes i § 3 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, at mærkningen – ud over det land, der fore-
tager overdragelsen – ligeledes skal gøre det muligt at iden-
tificere den myndighed, der foretager overdragelsen.
13
Kravene til mærkning vil alene gælde skydevåben og væ-
sentlige dele til skydevåben i direktivets forstand, der over-
føres fra statslige lagre med henblik på permanent civil brug
efter lovens ikrafttræden.
Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 7, er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 3, og indebærer, at bemyndigelsesbestem-
melserne i stk. 5-7, der bliver stk. 6-8, også finder anvendel-
se på den nye foreslåede bestemmelse, jf. § 1, nr. 3.
Der henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Det følger af våbenlovens § 4 b, stk. 1, at justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøgning kan
meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik
på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virk-
somhed at erhverve og besidde de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og
7-10, og § 4 nævnte genstande.
I medfør af § 4 b, stk. 2, er justitsministeren bemyndiget til
at fastsætte bestemmelser om vilkår og betingelser for udste-
delse og anvendelse af tilladelser efter stk. 1.
Våbendirektiv III stiller som noget nyt krav om, at der skal
ske en registrering af våbenhandlere, ligesom der stilles krav
om, at våbenhandlere indberetter transaktioner, der involve-
rer skydevåben eller væsentlige dele uden unødig forsinkel-
se, samt forsøg på transaktioner af ammunition, som fore-
kommer mistænkelige.
Våbenlovgivningen indeholder ikke i dag særskilte bestem-
melser om registrering af våbenhandlere.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 8, at justitsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte bestemmelser om vilkår for godkendelse
og registrering af erhvervsdrivende (våbenhandlere).
Der lægges op til, at kravene til registrering af våbenhandle-
re og indberetning om transaktioner vil blive gennemført
ved udstedelse af administrative forskrifter herom.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i våbenbekendtgørelsen.
Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om den prakti-
ske fremgangsmåde for registrering og indberetning af
transaktioner.
Desuden vil der fremadrettet ske registrering af våbenprodu-
center, ligesom det vil blive fastsat som vilkår for tilladel-
sen, at der sker registrering, samt at der skal ske indberet-
ning på samme vis som for erhvervsdrivende med en for-
handlertilladelse.
Kravene til registrering af våbenhandlere og indberetning
om transaktioner træder først i kraft den 14. december 2019,
jf. våbendirektiv III’s art. 2, stk. 2.
Justitsministeriet vil derfor inden 14. december 2019 gen-
nemføre disse forpligtelser ved udstedelse af administrative
forskrifter herom.
Som anført under pkt. 2.2.2. medfører direktivet ikke, at rent
private, ikke-kommercielle aktiviteter såsom manuel ladning
eller genladning af ammunition fra ammunitionsdele til eget
brug eller ændringer af skydevåben eller væsentlige dele
heraf, der ejes af den pågældende person, såsom ændringer
af kolber eller sigtemidler eller vedligeholdelse for at af-
hjælpe nedslidning af væsentlige dele skal omfattes af kra-
vene til våbenhandlere.
Derfor vil det fortsat være muligt som privatperson at blive
meddelt en tilladelse til genladning af ammunition uden at
blive omfattet af registrerings- og indberetningsreglerne.
Desuden vil det også fortsat være muligt, at et skydevåbens
pibe- eller låsedele eller dele af baskyler ved istandsættelse
fornys. Tilsvarende gælder aftagelige magasiner til skydevå-
ben, jf. våbenlovens § 2, stk. 3.
Der henvises til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Efter våbenlovens § 7 b er det forbudt uden tilladelse fra ju-
stitsministeren, eller den, ministeren bemyndiger dertil, som
mellemmand at forhandle eller arrangere transaktioner, som
indebærer overførsel af de i § 6, stk. 1, nævnte våben mv.
mellem lande uden for EU. Det er endvidere forbudt at købe
og sælge disse våben mv. som led i en overførsel mellem
lande uden for EU eller i øvrigt arrangere en sådan overfør-
sel som ejer af de nævnte våben.
Efter våbenlovens § 7 b, stk. 2, gælder forbuddet ikke hand-
linger, som foretages i et andet EU-land, eller handlinger,
som foretages uden for EU af personer med fast ophold i ud-
landet. Det er således alene formidlingsaktiviteter (indgåelse
14
af købs- og salgsaftaler samt arrangering og forhandling af
overførsler), som foretages på dansk område, eller som fore-
tages uden for EU af personer med fast bopæl i Danmark,
som kræver dansk tilladelse.
Justitsministeren kan i henhold til lovens § 7 b, stk. 3, be-
stemme, at forbuddet i stk. 1 skal gælde overførsel af våben
og ammunition af enhver art. Bemyndigelsen er ikke udnyt-
tet.
Våbendirektiv III stiller som noget nyt krav om, at våben-
mæglerhvervet betinges af en autorisation eller godkendelse
og en kontrol af den pågældende våbenmæglers personlige
og faglige integritet og af den pågældendes relevante kvali-
fikationer, ligesom der stilles krav om, at der skal ske en re-
gistrering af våbenmæglere.
Desuden stilles der også krav om, at våbenmæglere indbe-
retter transaktioner, der involverer skydevåben eller væsent-
lige dele uden unødig forsinkelse, hvis ikke der sker indbe-
retning vedrørende transaktionerne ved en våbenhandler.
Forsøg på transaktioner af ammunition, som forekommer
mistænkelige, skal desuden indberettes til myndighederne.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 9, at der indsættes et nyt stk. 3 i
våbenlovens § 4 b, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om vilkår for godkendelse og registrering af
våbenmæglere.
Justitsministeren vil herefter være bemyndiget til at fastsæt-
te bestemmelser om godkendelse og registrering af våben-
mæglere i relation til mæglervirksomhed vedrørende skyde-
våben, ammunition mv. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i
våbenbekendtgørelsen. Det vil i den forbindelse blive fastsat
som en betingelse for registrering og godkendelse, at der
foretages indberetning af transaktioner.
Det er derudover hensigten at fastsætte regler om den prakti-
ske fremgangsmåde for registrering og godkendelse af vå-
benmæglere. Det vil blive fastsat, at det er politiet, som skal
forestå registreringen af våbenmæglere og desuden modtage
indberetninger om transaktioner, der involverer skydevåben
eller væsentlige dele til skydevåben samt forsøg på transak-
tioner vedrørende ammunition mv., som forekommer mis-
tænkelige.
Kravene til registrering af våbenmæglere og indberetning af
transaktioner træder først i kraft den 14. december 2019, jf.
våbendirektiv III’s art. 2, stk. 2.
Justitsministeriet vil derfor inden 14. december 2019 fast-
sætte de administrative retningslinjer med henblik på gen-
nemførelse af disse forpligtelser.
Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 6 d, stk. 2,
meddeles tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben
til jægere med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder
tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvå-
ben.
Våbendirektiv III stiller krav om, at tilladelser til skydevå-
ben mv. omfattet af direktivet fremadrettet skal tages op til
regelmæssig revision med højst fem års mellemrum.
Det foreslås i § 1, nr. 10, at det fremover kun er tilladelser til
riflede jagtvåben til jægere, som udstedes med en gyldig-
hedstid på 10 år.
Det vil medføre, at tilladelser til våbensamlere og tilladelser
til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben fremad-
rettet vil blive meddelt for en periode på fem år.
Der tilsigtes i øvrigt ingen ændring af bestemmelsens anven-
delsesområde.
Generelt meddeler politiet i medfør af våbenbekendtgørel-
sens § 48 afslag på en ansøgning om våbentilladelse, herun-
der tilladelse til riflede jagtvåben og samtykke til jagttegn,
hvis politiet finder det betænkeligt, at en ansøger til en vå-
bentilladelse har adgang til våben, og der kan være en be-
grundet mistanke om, at våben vil kunne blive misbrugt.
Ved denne afgørelse undersøger politiet, hvorvidt den på-
gældende eksempelvis er straffet for personfarlig kriminali-
tet, besiddelse af euforiserende stoffer eller overtrædelse af
våbenloven, ligesom det tillige vil indgå i vurderingen, hvis
politiet er bekendt med, at den pågældende færdes i eksem-
pelvis bandemiljøer. På baggrund af en konkret vurdering i
medfør af disse oplysninger, vil politiet herefter træffe afgø-
relse om, hvorvidt våbenbesiddelse findes betænkeligt.
Det er en forudsætning for at få en tilladelse til riflede jag-
tvåben, at ansøger har et gyldigt jagttegn.
Et jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet og
skal fornys årligt. Dette indebærer, at politiet årligt undersø-
ger, om ansøgeren opfylder kravet i våbenbekendtgørelsens
§ 48. Opfylder ansøgeren ikke betingelsen i våbenbekendt-
gørelsens § 48, meddeles der afslag på samtykke til jagttegn,
og tilladelser i medfør af våbenlovgivningen vil blive tilba-
gekaldt, jf. våbenlovens § 2 f.
15
Personer, som ikke fornyer deres jagttegn, underrettes af po-
litiet om, at forholdet vedrørende den manglende fornyelse
af jagttegnet skal bringes i orden straks, idet der samtidig
gøres opmærksom på, at vedkommende er i ulovlig besid-
delse af våben for så vidt angår riflede jagtvåben.
Der henvises til pkt. 2.4.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 14. septem-
ber 2018, hvor våbendirektiv III senest skal være gennem-
ført, jf. direktivets art. 2, stk. 1.
Det følger af direktivets art. 2, stk. 2, at bl.a. reglerne om re-
gistrering af våbenhandlere og våbenmæglere samt indberet-
ningsforpligtelserne for våbenhandlere og våbenmæglere, jf.
pkt. pkt. 2.2.3. og 2.3.3., først træder i kraft den 14. decem-
ber 2019.
De administrative forskrifter, som skal udstedes i medfør af
lovforslagets § 1, nr. 8 og 9, vil derfor først træde i kraft den
14. december 2019.
Det forslås i stk. 2, at de nuværende regler om mærkning af
skydevåben mv. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller af-
løses af regler udstedt i medfør af § 3 a, stk. 7, i lov om vå-
ben og eksplosivstoffer.
Det indebærer, at skydevåben mv., der er fremstillet eller
importeret fra lande uden for EU før den 14. september
2018, vil være underlagt de hidtil gældende regler for mærk-
ning af skydevåben mv. Skydevåben og væsentlige dele til
skydevåben mv., der fremstilles eller importeres fra lande
uden for EU efter den 14. september 2018, vil være omfattet
af de nye regler om mærkning, jf. lovforslagets punkt 2.1.3.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1005 af 22. november 2012, som
ændret senest ved lov nr. 1681 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring
af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse
og besiddelse af våben, EU-Tidende 2008, nr.
L 179, side 5, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om
forenkling af vilkår og betingelser for overfør-
sel af forsvarsrelaterede produkter inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, si-
de 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/853/EU af 17. maj 2017 om æn-
dring af Rådets direktiv 91/477/EØF som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/51/EF af 21. maj 2008 om erhvervelse og
besiddelse af våben, EU-Tidende 2017, nr. L
137, side 22.«
§ 3 a. Skydevåben og genstande omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1, skal i forbindelse med fremstillingen
af våbnet m.v. forsynes med et unikt mærke, der
angiver fabrikantens navn, fremstillingsland eller -
sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet
unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller
alfanumerisk kode til identifikation af fremstil-
lingslandet. Mærket skal placeres på våbnets låse-
mekanisme og på våbnets løb eller pibe.
2. § 3 a, stk. 1, affattes således:
»Skydevåben og genstande omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1, skal i forbindelse med fremstillingen af
våbnet m.v. forsynes med et unikt mærke, der an-
giver fabrikantens navn eller mærke, fremstillings-
land eller -sted, fremstillingsår, serienummer og,
hvis det er muligt, model. Mærket skal placeres på
våbnets ramme eller låsestol.«
3. I § 3 a indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Et skydevåbens løb eller pibe, ramme,
låsestol, slæde, tromle, bundstykke og lås skal i
forbindelse med fremstillingen forsynes med et
unikt mærke, der angiver fabrikantens navn eller
mærke, fremstillingsland eller -sted, fremstillings-
år, serienummer og, hvis det er muligt, model. Er
delen for lille til at blive mærket i overensstem-
17
melse hermed, skal den mærkes med et serienum-
mer eller en alfanumerisk kode eller digital kode.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
Stk. 2. … 4. I § 3 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1.
og 2. pkt., ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
Stk. 3. Skydevåben og genstande omfattet af stk.
1, der overgår fra statslig ejendom til permanent
civil brug, skal endvidere forsynes med et mærke,
der angiver det land, der foretager overdragelsen.
Mærkningen skal forestås af den myndighed, der
overdrager våbnet m.v.
Stk. 4…
5. I § 3 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
6. I § 3 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »land«: »og den myndighed«.
Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren be-
myndiger dertil, kan meddele dispensation fra de i
stk. 1-4 nævnte bestemmelser.
7. I § 3 a, stk. 5-7, der bliver stk. 6-8, ændres »stk.
1-4« til »stk. 1-5«.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere be-
stemmelser om den i stk. 1-4 nævnte mærkning,
herunder om udførelsen af denne mærkning.
Stk. 7. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
bestemmelser om, at der skal foretages mærkning
af de i § 1 nævnte våben m.v. ud over de i stk. 1-4
nævnte tilfælde, og om udførelsen af denne mærk-
ning.
§ 4 b. …
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestem-
melser om vilkår og betingelser for udstedelse og
anvendelse af tilladelser efter stk. 1.
8. I § 4 b, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: »og om
registrering af de erhvervsdrivende«.
9. I § 4 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestem-
melser om vilkår for godkendelse og registrering
af våbenmæglere.«
§ 6 d. …
Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede
jagtvåben til jægere udstedes dog med en gyldig-
hedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 3-4...
10. § 6 d, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere
udstedes med en gyldighedstid på 10 år.«
18
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/853
af 17. maj 2017
om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 91/477/EØF (3) fastlagde en ledsageforanstaltning for det indre marked. Det
skabte ligevægt mellem dels forpligtelsen til at sikre en vis fri bevægelighed for visse skydevå-
ben og væsentlige dele heraf inden for Unionen og dels nødvendigheden af at regulere den fri-
hed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, som er egnede til disse produkter.
(2) Der er behov for yderligere forholdsmæssige forbedringer af visseaspekter af direktiv
91/477/EØF for at imødegå misbrug af skydevåben til kriminelle handlinger og i betragtning af
de seneste terrorhandlinger. I den forbindelse opfordrede Kommissionen i sin meddelelse af 28.
april 2015 om »Den europæiske dagsorden om sikkerhed« til, at der foretages en revision af
nævnte direktiv og fastlægges en fælles tilgang til deaktivering af skydevåben for at forhindre
reaktivering og kriminelles brug af dem.
(3) Når skydeåben erhverves og besiddes på lovlig vis i overensstemmelse med direktiv 94/477/
EØF, finder nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben eller om jagt eller konkurrence-
skydning anvendelse.
(4) I direktiv 91/477/EØF bør definitionen af våbenmægler forstås således, at den omfatter enhver
fysisk eller juridisk person, herunder partnerskaber, og udtrykket »levere« bør forstås således,
at det omfatter udlån og udlejning. Da våbenmæglere leverer tjenesteydelser, der svarer til de
tjenesteydelser, som våbenhandlernes leverer, bør de også være omfattet af direktiv
91/477/EØF med hensyn til de forpligtelser for våbenhandlere, der er relevante for våbenmæg-
leres aktiviteter, for så vidt som de er i stand til at opfylde de pågældende forpligtelser, og i det
19
omfang disse ikke opfyldes af en våbenhandler for så vidt angår samme underliggende transak-
tion.
(5) En våbenhandlers aktiviteter omfatter ikke blot fremstilling, men også en ændring eller ombyg-
ning af skydevåben, væsentlige dele heraf og ammunition, f.eks. afkortelse af et komplet skyde-
våben, der medfører, at de skifter kategori eller underkategori. Rent private, ikkekommercielle
aktiviteter såsom manuel ladning eller genladning af ammunition fra ammunitionsdele til egen
brug eller ændringer af skydevåben eller væsentlige dele, der ejes af den pågældende person,
såsom ændringer af kolber eller sigtemidler eller vedligeholdelse for at afhjælpe nedslidning af
væsentlige dele, bør ikke betragtes som aktiviteter, som det kun vil være tilladt for en våben-
handler at foretage.
(6) For at øge sporbarheden af alle skydevåben og væsentlige dele samt for at lette deres frie bevæ-
gelighed bør alle skydevåben eller væsentlige dele heraf påsættes en tydelig, permanent og unik
mærkning og registreres i medlemsstaternes dataregistreringssystemer.
(7) Optegnelserne i dataregistreringssystemerne bør indeholde alle oplysninger, som gør det muligt
at kæde et skydevåben sammen med dets ejer, og bør omfatte fabrikantens navn eller mærke,
fremstillingsland eller -sted, skydevåbnets type, mærke, model, kaliber og serienummer eller en
eventuel unik mærkning på skydevåbnets ramme eller låsestol. Andre væsentlige dele end ram-
men eller låsestolen bør registreres i dataregistreringssystemerne under samme reference som
det skydevåben, som de skal være en del af.
(8) For at undgå, at mærkning let slettes, og for at præcisere, hvilke væsentlige dele der bør bære
mærkningen, bør der indføres fælles EU-regler for mærkning. Disse regler bør kun gælde for
skydevåben eller væsentlige dele, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september
2018 eller derefter, når de markedsføres, mens skydevåben og dele, der fremstilles eller impor-
teres til Unionen inden denne dato, fortsat bør være omfattet af de mærknings- og registrerings-
krav i henhold til direktiv 91/477/EØF, der finder anvendelse indtil denne dato.
(9) I betragtning af skydevåbens og væsentlige deles farlige karakter og holdbarhed er det med
henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at spore skydevåben og væsent-
lige dele i forbindelse med administrative og strafferetlige procedurer, og under hensyntagen til
nationale procedureregler nødvendigt, at fortegnelser i dataregistreringssystemerne opbevares i
en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben og væsentlige dele. Ad-
gang til disse fortegnelser og alle relevante personoplysninger bør begrænses til kompetente
myndigheder og bør kun gives i op til ti år efter destruktionen af det pågældende skydevåben
eller de pågældende væsentlige dele med henblik på meddelelse eller inddragelse af tilladelser
eller med henblik på toldsager, herunder eventuel pålæggelse af administrative sanktioner, og i
op til 30 år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige
dele, hvis sådan adgang er nødvendig af hensyn til håndhævelsen af strafferetten.
(10) Det er vigtigt med en effektiv udveksling af oplysninger mellem på den ene side våbenhandlere
og -mæglere og på den anden side de nationale kompetente myndigheder, for at dataregistre-
ringssystemet kan fungere effektivt. Våbenhandlere og -mæglere bør derfor give oplysninger til
de nationale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse. Med henblik herpå bør de nati-
onale kompetente myndigheder etablere en elektronisk forbindelse for våbenhandlere og -mæg-
20
lere, som kan omfatte indgivelse af oplysningerne pr. e-mail eller direkte gennem en database
eller et andet register.
(11) Hvad angår medlemsstaternes pligt til at have et monitoreringssystem for at sikre, at betingel-
serne for en tilladelse til et skydevåben er opfyldt gennem hele dens varighed, bør medlemssta-
terne afgøre, om evalueringen skal omfatte en forudgående lægeundersøgelse eller psykologisk
vurdering.
(12) Med forbehold af national ret vedrørende erhvervsansvar bør evalueringen af relevante medi-
cinske eller psykologiske oplysninger ikke antages at pålægge lægen eller andre personer, der
giver sådanne oplysninger, ansvar, hvis skydevåben, der besiddes i overensstemmelse med di-
rektiv 91/477/EØF, misbruges.
(13) Skydevåben og ammunition bør opbevares sikkert, når de ikke er under umiddelbart opsyn.
Hvis skydevåben og ammunition ikke opbevares i et sikringsskab, bør de opbevares adskilt fra
hinanden. Når skydevåbenet og ammunitionen skal overdrages til en transportvirksomhed med
henblik på transport, bør transportvirksomheden være ansvarlig for korrekt tilsyn og opbeva-
ring. Kriterierne for korrekt opbevaring og sikker transport bør fastlægges i national lovgivning
under hensyntagen til antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende
ammunition.
(14) Direktiv 91/477/EØF bør ikke berøre medlemsstaters regler, som tillader lovlige transaktioner,
der involverer skydevåben, væsentlige dele samt ammunition gennem postordresalg, internet-
handel eller aftale om fjernsalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/83/EU (4), f.eks. ved hjælp af online-auktionskataloger eller rubrikannoncer, telefon eller
e-mail. Det er dog vigtigt, at identiteten af parterne i sådanne transaktioner og deres lovlige ad-
gang til at gennemføre sådanne transaktioner kan kontrolleres og faktisk bliver kontrolleret. For
så vidt angår køberne er det derfor hensigtsmæssigt at sikre, at deres identitet og eventuelt deres
tilladelse til erhvervelse af et skydevåben, væsentlige dele eller ammunition kontrolleres af en
godkendt eller autoriseret våbenhandler eller -mægler eller af en offentlig myndighed eller en
repræsentant for denne myndighed, senest ved leveringen.
(15) Der bør for de farligste skydevåben indføres strengere regler i direktiv 91/477/EØF for at sikre,
at det med nogle begrænsede og behørigt begrundede undtagelser ikke er tilladt at erhverve, be-
sidde eller handle med sådanne skydevåben. Hvis disse regler ikke overholdes, bør medlems-
staterne træffe alle passende foranstaltninger, som kan omfatte beslaglæggelse af sådanne sky-
devåben.
(16) Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at tillade erhvervelse og besiddelse af skyde-
våben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, når det er nødvendigt til ud-
dannelsesmæssige, kulturelle, herunder film- og teatermæssige, forskningsmæssige eller histo-
riske formål. De autoriserede personer kan bl.a. omfatte bøssemagere, afprøvningsfaciliteter,
fabrikanter, godkendte eksperter, retsmedicinere og i visse tilfælde personer involveret i film-
eller tv-optagelser. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at give enkeltpersoner tilladel-
se til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori
A med henblik på nationalt forsvar, såsom i forbindelse med frivillig militær uddannelse i hen-
hold til national lovgivning.
21
(17) Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at meddele anerkendte museer og samlere til-
ladelse til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i ka-
tegori A, hvor det er nødvendigt af historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannel-
sesmæssige eller kulturarvsmæssige hensyn, forudsat at sådanne museer og samlere forud for
tilladelsen dokumenterer, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger til at imødegå enhver
risiko for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, herunder ved korrekt opbevaring.
En sådan tilladelse bør tage hensyn til og afspejle den særlige situation, herunder samlingens art
og formål, og medlemsstaterne bør sørge for, at der er et system for monitorering af samlere og
samlinger.
(18) Våbenhandlere og -mæglere bør ikke forhindres i at håndtere skydevåben, væsentlige dele og
ammunition klassificeret i kategori A i tilfælde hvor det undtagelsesvis er tilladt at erhverve så-
danne skydevåben, væsentlige dele og ammunition, hvis håndtering heraf er nødvendig med
henblik på deaktivering eller ombygning, eller hvor det i øvrigt er tilladt efter direktiv
91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv. Våbenhandlere og -mæglere bør heller ikke
hindres i at håndtere sådanne skydevåben, væsentlige dele og ammunition i tilfælde, der ikke er
omfattet af direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv, såsom skydevåben, væ-
sentlige dele og ammunition, der skal eksportes ud af Unionen, eller våben, som de væbnede
styrker, politiet eller de offentlige myndigheder skal erhverve.
(19) Våbenhandlere og -mæglere bør kunne afvise at gennemføre enhver mistænkelig transaktion
vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller skarpe tændladninger til ammunition. En
transaktion kan anses for mistænkelig, hvis den f.eks. omfatter mængder, der er usædvanlige til
privat brug, hvis køberen forekommer ubekendt med anvendelsen af ammunitionen, eller hvis
køberen insisterer på at betale kontant og samtidig er uvillig til at fremlægge identifikationsbe-
vis. Våbenhandlere og -mæglere bør også kunne indberette sådanne mistænkelige transaktioner
til de kompetente myndigheder.
(20) Risikoen for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges
til rigtige skydevåben er stor. Det er derfor vigtigt at løse problemet med, at sådanne ombygge-
de skydevåben anvendes i forbindelse med udførelse af strafbare handlinger, navnlig ved at la-
de dem være omfattet af direktiv 91/477/EØF᾽s anvendelsesområde. For at undgå risikoen for,
at signalvåben og gas- og signalvåben fremstilles på en sådan måde, at de kan ombygges til at
udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, bør Kommissi-
onen endvidere vedtage tekniske specifikationer for at sikre, at de ikke kan ombygges på denne
måde.
(21) Under hensyntagen til den store risiko for reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben og
med henblik på at øge sikkerheden i hele Unionen bør sådanne skydevåben være omfattet af
direktiv 91/477/EØF. Der bør fastsættes en definition af deaktiverede skydevåben i overens-
stemmelse, der afspejler de generelle principper om deaktivering af skydevåben som fastsat i
protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, kom-
ponenter og ammunition hertil, der er knyttet til Rådets afgørelse 2014/164/EU (5), som gen-
nemfører den nævnte protokol i Unionens retlige ramme.
(22) Skydevåben konstrueret til militær anvendelse, såsom AK47 og M16, som er udstyret til at ope-
rere på grundlag af selektiv affyring, og som kan indstilles manuelt mellem fuldautomatisk og
22
halvautomatisk affyring, bør klassificeres i kategori A og bør derfor være forbudt til civil brug.
Hvis de ombygges til halvautomatiske skydevåben, bør de klassificeres i punkt 6 i kategori A.
(23) Nogle halvautomatiske skydevåben kan nemt ombygges til fuldautomatiske skydevåben og ud-
gør dermed en trussel mod sikkerheden. Selv uden en sådan ombygning kan visse halvautoma-
tiske skydevåben være meget farlige, når deres kapacitet med hensyn til antal patroner, de kan
indeholde, er høj. Derfor bør halvautomatiske skydevåben med fast/integreret magasin, der gi-
ver mulighed for affyring af et stort antal patroner, og halvautomatiske skydevåben kombineret
med et aftageligt magasin med høj kapacitet, være forbudt til civil brug. Den blotte mulighed
for at montere magasin med en kapacitet på over ti patroner for lange skydevåben og 20 patro-
ner for korte skydevåben afgør ikke klassificeringen af skydevåbnet i en bestemt kategori.
(24) Med forbehold af forlængelse af tilladelser i henhold til direktiv 91/477/EØF bør halvautomati-
ske våben med randantænding, herunder dem med en kaliber på . 22 eller derunder, ikke klassi-
ficeres i kategori A, medmindre de er blevet ombygget fra fuldautomatiske skydevåben.
(25) Bestemmelserne i direktiv 91/477/EØF vedrørende det europæiske skydevåbenpas som det pri-
mære dokument, som konkurrenceskytter og andre personer med tilladelse i henhold til nævnte
direktiv skal bruge til deres respektive aktiviteter, bør forbedres, ved at der i de relevante be-
stemmelser heri indsættes en henvisning til skydevåben i kategori A, uden at dette berører med-
lemsstaternes ret til at vælge at anvende strengere regler.
(26) Genstande, der har et skydevåbens fysiske udseende (»attrapvåben«), men som er fremstillet på
en sådan måde, at de ikke kan ombygges til at udsende et skud, en kugle eller et projektil ved
hjælp af et brændbart drivmiddel, bør ikke være omfattet af direktiv 91/477/EØF.
(27) Hvis medlemsstater har national lovgivning vedrørende antikke våben, er sådanne våben ikke
omfattet af direktiv 91/477/EØF. Dog har replikaer af antikke våben ikke den samme historiske
betydning eller interesse og kan konstrueres ved brug af moderne teknikker, som kan forbedre
deres holdbarhed og præcision. Derfor bør sådanne replikaer være omfattet af anvendelsesom-
rådet for direktiv 91/477/EØF. Direktiv 91/477/EØF finder ikke anvendelse på andre genstande
som f.eks. hardball-våben, som ikke svarer til definitionen af et skydevåben og derfor er ikke
reguleret af nævnte direktiv.
(28) For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne ville det være nyttigt,
hvis Kommissionen kunne vurdere, hvilke elementer der er nødvendige for et system til støtte
for udveksling af de oplysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i
medlemsstaterne, herunder mulighederne for, at alle medlemsstater får adgang til et sådant sy-
stem. Dette system kan anvende et modul fra informationssystemet for det indre marked
(»IMI«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (6), der er
specifikt tilpasset til skydevåben. Sådan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bør
finde sted i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2016/679 (7). Hvis den kompetente myndighed har behov for adgang til
strafferegisteroplysninger om en person, der ansøger om tilladelse til at erhverve eller besidde
et skydevåben, bør den pågældende myndighed kunne få disse oplysninger i henhold til Rådets
rammeafgørelse 2009/315/RIA (8). Kommissionens vurdering kunne om nødvendigt ledsages af
et lovgivningsforslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger.
23
(29) For at sikre en passende elektronisk informationsudveksling mellem medlemsstater vedrørende
meddelte tilladelser til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat og afslag på at med-
dele tilladelse til at erhverve eller besidde et skydevåben bør beføjelsen til at vedtage retsakter
delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser, der giver medlems-
staterne mulighed for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, her-
under på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principper-
ne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige
deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navn-
lig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har sy-
stematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forbere-
delse af delegerede retsakter.
(30) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen til-
lægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).
(31) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.
(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse på behandling
af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 91/477/EØF. Når personoplysninger, der
indsamles efter direktiv 91/477/EØF, behandles med henblik på at forebygge, efterforske, af-
sløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, bør de
myndigheder, der behandler disse data, overholde de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (11).
(33) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedta-
ge foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(34) Direktiv 91/477/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(35) For så vidt angår Island og Norge udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af
de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Uni-
on og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførel-
sen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under de områder, der
er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF (13).
(36) For så vidt angår Schweiz udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de be-
stemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennem-
førelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der henhører under de områder,
24
der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse
2008/146/EF (15).
(37) For så vidt angår Liechtenstein udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæ-
iske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendøm-
met Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fæl-
lesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførel-
sen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), der henhører under de områder, der
er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse
2011/350/EU (17) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 91/477/EØF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »skydevåben«: ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende
eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brænd-
bart drivmiddel, medmindre det er undtaget fra denne definition af en af de i bilag I, afsnit
III, anførte grunde. Skydevåben er klassificeret i bilag I, afsnit II.
En genstand anses for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil
ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:
a) fremtræder som et skydevåben, og
b) som følge af sin konstruktion eller det materiale, den er fremstillet af, kan ombygges
hertil
2) »væsentlige dele«: løbet, rammen, låsestolen, herunder i givet fald både øvre og nedre
låsestol, slæden, tromlen, bundstykket eller låsen, idet de som særskilte genstande hører
ind under den kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er
klassificeret
3) »ammunition«: patronen i sin helhed eller dele heraf, herunder patronhylstre, tændlad-
ning, drivladning, hagl eller projektiler, der anvendes i et skydevåben, forudsat at disse
dele selv er underlagt krav om tilladelse i den pågældende medlemsstat
4) »signalvåben og gas- og signalvåben«: anordninger med et patronkammer, som kun er be-
regnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk
25
ammunition, og som ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil
ved hjælp af et brændbart drivmiddel
5) »salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben«: skydevåben, som er specifikt
ombygget udelukkende til at affyre løse skud, såsom til brug i teaterforestillinger, ved fo-
tografiske optagelser, ved film- og fjernsynsoptagelser, ved genopførelse af historiske be-
givenheder, parader og sportsbegivenheder og i forbindelse med uddannelse
6) »deaktiverede skydevåben«: skydevåben, der er gjort permanent uegnede til brug ved en
deaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af det pågældende skydevåben er gjort
permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, og hvor skydevåbnet
under ingen omstændigheder kan reaktiveres
7) »museum«: en permanent institution, som tjener samfundet og dets udvikling, som er
åben for offentligheden, og som erhverver, bevarer, forsker i og udstiller skydevåben, væ-
sentlige dele heraf eller ammunition til historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, ud-
dannelsesmæssige, kulturarvsrelaterede eller rekreative formål, og som er anerkendt som
sådan af den pågældende medlemsstat
8) »samler«: enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger sig med indsamling og be-
varing af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition til historiske, kulturelle, viden-
skabelige, tekniske, uddannelsesmæssige eller kulturarvsrelaterede formål, og som er an-
erkendt som sådan af den pågældende medlemsstat
9) »våbenhandler«: enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt
eller delvis består i en af følgende:
a) fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparation, ændring eller ombygning af sky-
devåben eller væsentlige dele
b) fremstilling, handel, ombytning, ændring eller ombygning af ammunition
10) »våbenmægler«: enhver anden fysisk eller juridisk person end en våbenhandler, hvis er-
hvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i en af følgende:
a) forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller leve-
ring af skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition
b) tilrettelæggelse af overførsel af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition inden
for en medlemsstat, mellem to medlemsstater, fra en medlemsstat til et tredjeland eller
fra et tredjeland til en medlemsstat
11) »ulovlig fremstilling«: fremstilling eller samling af skydevåben, væsentlige dele hertil og
ammunition:
a) ved anvendelse i sådanne skydevåben af væsentlige dele, der har været genstand for
ulovlig handel
b) uden licens eller tilladelse udstedt i henhold til artikel 4 af en kompetent myndighed i
den medlemsstat, hvor fremstillingen eller samlingen finder sted, eller
c) uden mærkning af skydevåben ved fremstillingen i henhold til artikel 4
26
12) »ulovlig handel«: erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel af skydevåben, væ-
sentlige dele heraf eller ammunition fra eller gennem en medlemsstats område til en an-
den medlemsstats område, hvis en af de berørte medlemsstater ikke tillader det i henhold
til dette direktiv, eller hvis skydevåbnene, de væsentlige dele eller ammunitionen ikke er
mærket i overensstemmelse med artikel 4
13) »sporing«: systematisk sporing af skydevåben og, hvor det er muligt, af væsentlige dele
heraf og ammunition fra fabrikant til køber med henblik på at hjælpe de kompetente myn-
digheder i medlemsstaterne med at afsløre, undersøge og analysere ulovlig fremstilling og
ulovlig handel
2. I dette direktiv betragtes en person som værende bosiddende i det land, der angives med
adressen på et officielt dokument, der angiver den pågældendes bopæl, såsom et pas eller et
nationalt identitetskort, som forevises de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller for
en våbenhandler eller -mægler ved kontrol ved erhvervelsen eller besiddelsen. Hvis en per-
sons adresse ikke fremgår af den pågældendes pas eller nationale identitetskort, bestemmes
bopælslandet på grundlag af et andet officielt bevis for bopæl, som anerkendes af den pågæl-
dende medlemsstat.
3. Et »europæisk skydevåbenpas« udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
efter ansøgning til en person, der lovligt er i besiddelse af og bruger et skydevåben. Skydevå-
benpasset kan højst gælde fem år, dets gyldighedsperiode kan forlænges, og det skal indehol-
de de i bilag II fastsatte oplysninger. Det er et personligt dokument, hvori det eller de skyde-
våben, som passets indehaver besidder og bruger, opføres. Brugeren af skydevåbnet skal altid
bære passet på sig, og ændringer med hensyn til skydevåbenets kendetegn eller besiddelse
samt tab eller tyveri af skydevåbenet skal angives i passet.«
2) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
1. Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om bæretilladelse til
våben, jagt eller konkurrenceskydning, anvendelse af våben, der erhverves og besiddes på lovlig
vis, i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers, politiets eller de offentlige myn-
digheders erhvervelse eller besiddelse af våben og ammunition i overensstemmelse med national
lovgivning. Det gælder heller ikke for overførsel som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/43/EF (*).
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og
betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146
af 10.6.2009, s. 1).«
3) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
27
a) Stk. 1, 2 og 3, affattes således:
»1. Med hensyn til skydevåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september
2018 eller derefter, sikrer medlemsstaterne, at alle sådanne skydevåben eller alle væsentlige
dele, der markedsføres, er:
a) forsynet med en tydelig, permanent og unik mærkning straks efter fremstillingen og senest
før markedsføringen heraf eller straks efter importen til Unionen, og
b) registreret i overensstemmelse med dette direktiv straks efter fremstillingen og senest før
markedsføringen heraf eller straks efter importen til Unionen.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede unikke mærkning skal angive fabrikantens navn eller
mærke, fremstillingsland eller -sted, serienummer og fremstillingsår, hvis dette ikke allerede
er en del af serienummeret, og model, hvor det er muligt. Dette berører ikke en eventuel på-
sætning af fabrikantens varemærke. Hvis en væsentlig del er for lille til at blive mærket i
overensstemmelse med denne artikel, skal den i det mindste mærkes med et serienummer eller
en alfanumerisk eller digital kode.
Kravene til mærkning af skydevåben og væsentlige dele, der er af særlig historisk betydning,
fastlægges i overensstemmelse med national ret.
Medlemsstaterne sikrer, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes med mærkning
med angivelse af fabrikantens navn, sendingens (partiets) identifikationsnummer samt kaliber
og ammunitionstype.
Medlemsstaterne kan med henblik på stk. 1 og på nærværende stykke vælge at anvende be-
stemmelserne i konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af
håndskydevåben.
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der ved overførsel af et skydevåben eller væsentlige dele
heraf fra deres statslige lagre med henblik på permanent civil brug påsættes en unik mærkning
som fastsat i stk. 1, der gør det muligt at identificere den overførende enhed.
2a. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med tekniske specifikationer for mærk-
ningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b,
stk. 2.
3. Hver medlemsstat etablerer en ordning til regulering af våbenhandleres og -mægleres virk-
somhed. Sådanne ordninger skal omfatte mindst følgende foranstaltninger:
a) registrering af våbenhandlere og -mæglere, der arbejder på den pågældende medlemsstats
område
b) godkendelse eller autorisation for handels- og mæglervirksomhed på den pågældende med-
lemsstats område, og
c) en kontrol af den pågældende våbenhandlers eller -mæglers personlige og faglige integritet
og af den pågældendes relevante kvalifikationer. Når der er tale om en juridisk person, skal
28
kontrollen vedrøre både den juridiske person og den eller de fysiske personer, der leder
virksomheden.«
b) I stk. 4 foretages følgende ændringer:
i) første afsnit, andet punktum, affattes således:
»Dette dataregistreringssystem registrerer alle de oplysninger om skydevåben, som er
nødvendige for at kunne spore og identificere de pågældende skydevåben, herunder:
a) type, mærke, model, kaliber og serienummer for hvert skydevåben og det mærke, der er
påført dets låsestol eller ramme som en unik mærkning i overensstemmelse med stk. 1,
og som skal tjene som en unik identifikator for hvert enkelt skydevåben
b) serienummeret eller den unikke mærkning på de væsentlige dele, hvis dette er forskel-
ligt fra mærkningen på det enkelte skydevåbens låsestol eller ramme
c) navn og adresse på leverandører samt erhververe eller besiddere af skydevåbenet sam-
men med den eller de relevante datoer, og
d) eventuelle ombygninger eller ændringer af et skydevåben, der fører til en ændring i
dets kategori eller underkategori, herunder attesteret deaktivering eller destruktion og
den eller de relevante datoer.
Medlemsstaterne sikrer, at fortegnelsen over skydevåben og væsentlige dele, herunder re-
levante personoplysninger, opbevares i dataregistreringssystemerne af de kompetente
myndigheder i en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben eller
væsentlige dele.
Disse fortegnelser over skydevåben og væsentlige dele omhandlet i dette stykkes første
afsnit og hertil relaterede personoplysninger skal kunne være tilgængelige for:
a) de myndigheder, der er kompetente til at meddele eller inddrage de tilladelser, der er
omhandlet i artikel 6 eller 7, eller de myndigheder, der er kompetente i toldsager i en
periode på ti år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende
væsentlige dele, og
b) de myndigheder, der er kompetente til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforføl-
ge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner i en periode på 30
år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige
dele.
Medlemsstaterne sikrer, at personoplysningerne slettes fra dataregistreringssystemerne ef-
ter udløbet af de perioder, der er angivet i andet og tredje afsnit. Dette berører ikke tilfæl-
de, hvor specifikke personoplysninger er blevet overført til en myndighed med kompeten-
ce til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller
fuldbyrde strafferetlige sanktioner og anvendes i denne specifikke sammenhæng, eller til
andre kompetente myndigheder til et kompatibelt formål i henhold til national ret. I disse
tilfælde reguleres de kompetente myndigheders behandling af sådanne oplysninger af den
pågældende medlemsstats nationale ret i fuld overensstemmelse med EU-retten, særlig
vedrørende databeskyttelse.«
29
ii) andet afsnit affattes således:
»Våbenhandlere og -mæglere fører i hele deres erhvervsaktive periode et register, hvori
ethvert skydevåben og enhver væsentlig del, der er omfattet af dette direktiv, og som de
modtager eller afgiver, opføres sammen med oplysninger, der gør det muligt, at det på-
gældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele kan identificeres og spores,
herunder navnlig type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på
den person, der har leveret, og den person, der har erhvervet skydevåbnet.
Ved virksomhedens ophør overdrager våbenhandlere og -mæglere det pågældende regis-
ter til de nationale myndigheder med ansvar for det i første afsnit omhandlede dataregi-
streringssystem.
Medlemsstaterne sikrer, at våbenhandlere og -mæglere, der er etableret på deres område,
indberetter transaktioner, der involverer skydevåben eller væsentlige dele, til de nationale
kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse, at våbenhandlere og -mæglere har en
elektronisk forbindelse til disse myndigheder til sådanne indberetninger, og at dataregi-
streringssystemet ajourføres straks efter modtagelsen af oplysninger om sådanne transak-
tioner.«
c) Stk. 5 affattes således:
»5. Medlemsstaterne sikrer, at alle skydevåben til enhver tid kan tilbagespores til deres ejer.«
4) Artikel 4a affattes således:
»Artikel 4a
Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun personer, som har tilladelse hertil, eller
som, med hensyn til skydevåben klassificeret i kategori C, specifikt har mulighed herfor i henhold
til national ret, ret til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.«
5) Artikel 4b udgår.
6) Artikel 5 og 6 erstattes af følgende:
»Artikel 5
1. Med forbehold af artikel 3 meddeler medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddel-
se af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som
a) er fyldt 18 år, dog med undtagelse af erhvervelse, bortset fra køb, og besiddelse af skydevåben
til jagt og konkurrenceskydning, hvor personerne kan være under 18 år, forudsat at de har deres
forældres tilladelse eller vejledes af en af deres forældre eller af en anden voksen med en gyl-
dig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn, eller at de befinder sig på et autoriseret
30
eller på anden måde godkendt uddannelsessted, og at en af forældrene eller en voksen med en
gyldig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn påtager sig ansvaret for korrekt opbeva-
ring i medfør af artikel 5a, og
b) ikke formodes at være til fare for sig selv eller andre, den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed; det forhold, at en person er blevet dømt for en voldelig forsætlig lovovertrædelse,
anses for en indikation af, at den pågældende udgør en sådan fare.
2. Medlemsstaterne skal have et monitoreringssystem, som kan fungere løbende eller periodisk,
for at sikre, at betingelserne for tilladelse i henhold til national ret er opfyldt i hele tilladelsens
gyldighedsperiode, og bl.a. relevante medicinske og psykologiske oplysninger evalueres. De spe-
cifikke ordninger fastlægges i overensstemmelse med national ret.
Hvis nogen af betingelserne for tilladelse ikke længere er opfyldt, skal medlemsstaterne tilbage-
kalde tilladelsen.
Medlemsstaterne må kun forbyde personer, der er bosiddende på deres område, at besidde et sky-
devåben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme type skydevåben er
forbudt på deres eget område.
3. Medlemsstaterne sikrer, at en tilladelse til at erhverve og en tilladelse til at besidde et skydevå-
ben klassificeret i kategori A eller B inddrages, hvis den person, som har modtaget tilladelsen,
konstateres at være i besiddelse af et magasin, der er egnet til at sættes på halvautomatiske skyde-
våben med centraltænding eller skydevåben med repetermekanisme, og som:
a) kan indeholde over 20 patroner, eller
b) i tilfælde af lange skydevåben, kan indeholde over ti patroner, medmindre den pågældende per-
son er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet
eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.
Artikel 5a
Med henblik på at minimere risikoen for, at uvedkommende får adgang til skydevåben og ammu-
nition, fastsætter medlemsstaterne regler for passende tilsyn med skydevåben og ammunition og
regler for korrekt og sikker opbevaring. Skydevåben og ammunition hertil må ikke være umiddel-
bart tilgængelige sammen. I den forbindelse betyder passende tilsyn, at den person, der lovligt be-
sidder det pågældende skydevåben eller den pågældende ammunition, har kontrol herover under
transport og brug. Omfanget af kontrollen med sådanne korrekte opbevaringsordninger skal af-
spejle antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende ammunition.
Artikel 5b
Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med erhvervelse og salg af skydevåben, væsentlige dele eller
ammunition, der er klassificeret i kategori A, B eller C, ved hjælp af en »aftale om fjernsalg« som
defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (*), at identite-
ten på og, såfremt det er påkrævet, tilladelsen for erhververen af skydevåbnet, de væsentlige dele
eller ammunitionen kontrolleres før eller senest ved leveringen heraf til den pågældende person af:
a) en godkendt eller autoriseret våbenhandler eller -mægler eller
31
b) en offentlig myndighed eller en repræsentant for denne myndighed.
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettig-
heder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
Artikel 6
1. Uden at det berører artikel 2, stk. 2, træffer medlemsstaterne alle relevante foranstaltninger med
henblik på at forbyde erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og den ammuni-
tion, der er klassificeret i kategori A. De sikrer, at sådanne skydevåben og væsentlige dele og så-
dan ammunition, der besiddes ulovligt i strid med forbuddet, beslaglægges.
2. Til beskyttelse af sikkerheden for kritisk infrastruktur, kommerciel skibsfart, værdifulde konvo-
jer og følsomme bygninger, til nationalt forsvar og med uddannelsesmæssige, kulturelle, forsk-
ningsmæssige og historiske formål og med forbehold af stk. 1, kan de nationale kompetente myn-
digheder i enkeltstående tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis meddele tilladelse til
skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, såfremt det ikke er i mod-
strid med offentlig sikkerhed eller offentlig orden.
3. Medlemsstaterne kan vælge i enkeltstående særlige tilfælde undtagelsesvis og på behørigt be-
grundet vis at meddele tilladelser til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og am-
munition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser, herunder at det for
de nationale kompetente myndigheder dokumenteres, at der er truffet foranstaltninger til at afhjæl-
pe eventuelle risici for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og at de pågældende
skydevåben og væsentlige dele eller den pågældende ammunition opbevares med et sikkerhedsni-
veau, som står i forhold til de risici, der er forbundet med uautoriseret adgang til sådanne genstan-
de.
Medlemsstaterne sikrer, at samlere, der autoriseres i henhold til dette stykkes første afsnit, kan
identificeres i de i artikel 4 omhandlede dataregistreringssystemer. Disse autoriserede samlere har
pligt til at føre et register, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, over
alle våben klassificeret i kategori A i deres besiddelse. Medlemsstaterne indfører et hensigtsmæs-
sigt monitoreringssystem for sådanne autoriserede samlere under hensyntagen til alle relevante
faktorer.
4. Medlemsstaterne kan tillade våbenhandlere og -mæglere i deres respektive egenskaber af er-
hvervsdrivende at erhverve, fremstille, deaktivere, reparere, levere, overføre og besidde skydevå-
ben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betin-
gelser.
5. Medlemsstaterne kan tillade museer at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og am-
munition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.
6. Medlemsstaterne kan tillade konkurrenceskytter at erhverve og besidde halvautomatiske våben,
der er klassificeret i kategori A, punkt 6 eller 7, på betingelse af at der foreligger:
32
a) en tilfredsstillende vurdering af relevante oplysninger, der fremkommer som følge af anvendel-
sen af artikel 5, stk. 2
b) bevis for, at den pågældende konkurrenceskytte aktivt træner til eller deltager i skydekonkur-
rencer, der er anerkendt af en officielt anerkendt sportsskytteorganisation i den pågældende
medlemsstat eller af en internationalt og officielt anerkendt sportsskytteforening, og
c) en attest fra en officielt anerkendt sportsskytteorganisation, som bekræfter at
i) konkurrenceskytten er medlem af en skytteforening og regelmæssigt har praktiseret konkur-
renceskydning i denne forening i de seneste 12 måneder og
ii) det pågældende skydevåben opfylder de nødvendige specifikationer for en skydedisciplin,
der er anerkendt af en internationalt og officielt anerkendt sportsskytteforening.
Med hensyn til skydevåben i kategori A, punkt 6, kan medlemsstater, der har et militært system
baseret på almindelig værnepligt, og som i løbet af de sidste 50 år har haft en ordning for overfør-
sel af militære skydevåben til personer, der forlader hæren efter at have opfyldt deres militære op-
gaver, meddele sådanne personer tilladelse til i deres egenskab af konkurrenceskytte at beholde et
skydevåben, der har været anvendt under den obligatoriske militærtjeneste. Den relevante offentli-
ge myndighed omdanner disse skydevåben til halvautomatiske skydevåben og skal regelmæssigt
kontrollere, at de personer, der anvender sådanne skydevåben, ikke udgør en risiko for den offent-
lige sikkerhed. Bestemmelserne i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse.
7. Tilladelser meddelt efter denne artikel tages op til regelmæssig revision med højst fem års mel-
lemrum.«
7) Artikel 7 ændres således:
a) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
»Tilladelser til at besidde et skydevåben tages op til regelmæssig revision med højst fem års
mellemrum. En tilladelse kan fornys eller forlænges, hvis de betingelser, på grundlag af hvilke
den blev udstedt, stadig er opfyldt.«
b) Følgende stykke indsættes:
»4a. Medlemsstaterne kan beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautoma-
tiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et sky-
devåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret
inden den 13. juni 2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt.
Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at sådanne skydevåben erhverves af andre personer,
som har opnået en tilladelse fra medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 (*).
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af
Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (EUT L 137 af
24.5.2017, s. 22).«
8) Artikel 8, stk. 3, affattes således:
33
»3. Hvis en medlemsstat forbyder eller kræver tilladelse på sit område for erhvervelse og besid-
delse af et skydevåben i kategori B eller C, underretter denne medlemsstat de øvrige medlemssta-
ter, som udtrykkeligt foretager en påtegning herom, hvis de udsteder et europæisk skydevåbenpas
for et sådant skydevåben, jf. artikel 12, stk. 2.«
9) Artikel 10 affattes således:
»Artikel 10
1. Reglerne for erhvervelse og besiddelse af ammunition er de samme som dem, der gælder for de
skydevåben, som ammunitionen er beregnet til.
Erhvervelse af magasiner til halvautomatiske skydevåben med centraltænding, der kan indeholde
over 20 patroner og over ti patroner for i tilfælde af lange skydevåben, er kun tilladt for personer,
der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6 eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller
forlænget efter artikel 7, stk. 4a.
2. Våbenhandlere og -mæglere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af komplette
patroner eller dele af ammunition, som de med rimelighed anser for mistænkelig som følge af ar-
ten eller omfanget, og skal indberette ethvert forsøg på at gennemføre en sådan transaktion til de
kompetente myndigheder.«
10) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 10a
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at anordninger med et patronkammer, som
kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyrotek-
nisk ammunition, ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af
et brændbart drivmiddel.
2. Medlemsstaterne klassificerer anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at af-
fyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som
kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmid-
del, som skydevåben.
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske specifikationer for
signalvåben og gas- og signalvåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september
2018 eller derefter, for at sikre, at de ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et
projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2. Kommissionen vedtager den første af disse gennemfø-
relsesretsakter senest den 14. september 2018.
Artikel 10b
34
1. Medlemsstaterne sørger for at lade deaktiveringsforanstaltningerne kontrollere ved en kompe-
tent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør alle dets væsentlige
dele permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet
under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med
kontrollen udstedes en attest og et dokument, der bekræfter skydevåbnets deaktivering, og at der
med henblik herpå påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke.
2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter deaktiveringsstandarder og -
teknikker for at sikre, at alle væsentlige dele af et skydevåben er gjort permanent ubrugelige og
umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan
reaktiveres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b,
stk. 2.
3. De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter gælder ikke for skydevåben, der er deaktiveret
før datoen for disse gennemførelsesretsakters anvendelse, medmindre de pågældende skydevåben
overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter denne dato.
4. Medlemsstaterne kan inden for to måneder efter den 13. juni 2017 give Kommissionen medde-
lelse om deres nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8.
april 2016 med angivelse af grundene til, at det sikkerhedsniveau, der sikres med disse nationale
deaktiveringsstandarder og -teknikker svarer til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for
deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2015/2403 (*), og som var gældende den 8. april 2016.
5. Når medlemsstater giver meddelelser til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels
stk. 4, vedtager Kommissionen senest 12 måneder efter meddelelsen gennemførelsesretsakter,
hvorved det afgøres, om de meddelte nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker sikrede, at
skydevåben blev deaktiveret med et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske
specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU)
2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.
6. Indtil datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter skal alle skyde-
våben, der er deaktiveret i overensstemmelse med nationale deaktiveringsstandarder og -teknik-
ker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016, hvis de overføres til en anden medlemsstat eller
markedsføres, være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for deaktivering af skyde-
våben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403.
7. Skydevåben, der er deaktiveret inden den 8. april 2016 i overensstemmelse med de nationale
deaktiveringsstandarder og -teknikker, som er blevet anset for at sikre et sikkerhedsniveau svaren-
de til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I
til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april
2016, betragtes også som deaktiverede skydevåben, når de overføres til en anden medlemsstat el-
ler markedsføres efter datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.
(*) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles
retningslinjer for deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker med henblik på at sikre,
at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 62).«
35
11) I titlen på kapitel 3 erstattes ordet »Fællesskabet« med »Unionen«.
12) Artikel 11, stk. 1, affattes således:
»1. Med forbehold af artikel 12 kan skydevåben kun overføres fra én medlemsstat til en anden
efter proceduren fastsat i denne artikel. Denne procedure finder ligeledes anvendelse for så vidt
angår overførsel af skydevåben efter et salg i form af en aftale om fjernsalg som defineret i artikel
2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU.«
13) I artikel 12, stk. 2, foretages følgende ændringer:
a) Første afsnit affattes således:
»Uanset stk. 1 kan jægere og deltagere i genopførelser af historiske begivenheder, for så vidt
angår skydevåben klassificeret i kategori C, og konkurrenceskytter, for så vidt angår skydevå-
ben klassificeret i kategori B og C og skydevåben klassificeret i kategori A, for hvilke der er
meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræf-
tet, fornyet eller forlænget i henhold til artikel 7, stk. 4a, uden forudgående tilladelse som om-
handlet i artikel 11, stk. 2, besidde et eller flere skydevåben under en rejse gennem to eller
flere medlemsstater med henblik på at udøve deres aktiviteter, forudsat at:
a) de er i besiddelse af et europæisk skydevåbenpas, hvorpå dette eller disse våben er angivet,
og
b) de kan dokumentere begrundelsen for rejsen, blandt andet ved forelæggelse af en indbydel-
se eller andet bevis for deres aktiviteter vedrørende jagt, konkurrenceskydning eller genop-
førelse af historiske begivenheder i destinationsmedlemsstaten.«
b) Tredje afsnit affattes således:
»Denne undtagelse gælder dog ikke ved rejser til en medlemsstat, som i henhold til artikel 8,
stk. 3, enten forbyder erhvervelse og besiddelse af det pågældende våben eller kræver tilladel-
se hertil. I dette tilfælde anføres der en udtrykkelig påtegning herom på det europæiske skyde-
våbenpas. Medlemsstaterne kan også nægte at anvende denne undtagelse i tilfælde af skyde-
våben klassificeret i kategori A, for hvilke der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6,
stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræftet, fornyet eller forlænget i henhold til arti-
kel 7, stk. 4a.«
14) I artikel 13 tilføjes følgende stykker:
»4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler elektronisk oplysninger om tilladelser,
der gives til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, og oplysninger om afslag på tilla-
delser som fastsat i artikel 6 og 7 under henvisning til sikkerhedshensyn eller den pågældende per-
sons pålidelighed.
36
5. Kommissionen sørger for et system til udveksling af de i denne artikel omhandlede oplysninger.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på
at supplere dette direktiv ved at fastsætte nærmere bestemmelser for systematisk elektronisk ud-
veksling af oplysninger. Kommissionen vedtager den første sådanne delegerede retsakt senest den
14. september 2018.«
15) Artikel 13a affattes således:
»Artikel 13a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 5, tillægges Kommissionen for
en ubegrænset periode fra 13. juni 2017.
3. Den i artikel 13, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de befø-
jelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentlig-
gørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af
hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af
13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet
og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelel-
sen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«
16) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13b
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*).
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
37
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de ge-
nerelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«
17) I artikel 15, stk. 1, erstattes ordet »Fællesskabets« med »Unionens«.
18) Artikel 17 affattes således:
»Artikel 17
Senest den 14. september 2020 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, herunder en kvalitetskontrol af de
nye bestemmelser, eventuelt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag vedrørende navnlig kategori-
erne af skydevåben i bilag I og spørgsmål vedrørende gennemførelsen af systemet med det euro-
pæiske skydevåbenpas, mærkning og konsekvenserne af nye teknologier som f.eks. 3D-printning,
brug af QR-kode og brug af radiofrekvensidentifikation (RFID).«
19) I bilag I foretages følgende ændringer:
1) I afsnit II foretages følgende ændringer:
a) indledningen affattes således:
»I dette direktiv klassificeres skydevåben i følgende kategorier:«
b) i punkt A foretages følgende ændringer:
i) indledningen udgår
ii) i kategori A tilføjes følgende punkter:
»6. Fuldautomatiske skydevåben, som er blevet ombygget til halvautomatiske skyde-
våben, jf. dog artikel 7, stk. 4a.
7. Følgende halvautomatiske skydevåben med centraltænding:
a) korte skydevåben, der giver mulighed for affyring af over 21 patroner uden genlad-
ning, hvis:
i) et magasin med en kapacitet på over 20 patroner indgår i skydevåbnet, eller
ii) et aftageligt magasin med en kapacitet på over 20 patroner indsættes i det
b) lange skydevåben, der giver mulighed for affyring af over 11 patroner uden genlad-
ning, hvis:
i) et magasin med en kapacitet på over ti patroner indgår i skydevåbnet, eller
ii) et aftageligt magasin med en kapacitet på over ti patroner indsættes i det.
38
8. Halvautomatiske lange skydevåben (dvs. skydevåben, der oprindelig er beregnet til
at blive affyret fra skulderen), som kan afkortes til en længde på mindre end 60 cm
uden at miste funktionalitet ved hjælp af en folde- eller teleskopkolbe eller en kolbe,
der kan tages af uden brug af værktøj.
9. Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse
skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller
til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.«
iii) kategori B affattes således:
»Kategori B — Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse
1. Korte skydevåben med repetermekanisme.
2. Korte enkeltladeskydevåben med centraltænding ved fænghætte.
3. Korte enkeltladeskydevåben med randantændelse ved fænghætte med en samlet
længde på under 28 cm.
4. Lange halvautomatiske skydevåben, hvis magasin og kammer kan indeholde over
tre patroner, når der er tale om skydevåben med randantænding, og mere end tre, men
færre end 12 patroner, når der er tale om skydevåben med centraltænding.
5. Halvautomatiske korte skydevåben, bortset fra dem, der er opført i punkt 7, litra a),
i kategori A.
6. Lange halvautomatiske skydevåben, som er opført i punkt 7, litra b), i kategori A,
hvis magasin og kammer tilsammen ikke kan indeholde over tre patroner, hvor maga-
sinet er aftageligt, eller for hvilke der ikke er sikkerhed for, at de ikke ved hjælp af
almindeligt værktøj kan ombygges til våben, hvis magasin og kammer tilsammen kan
indeholde over tre patroner.
7. Lange skydevåben med repetermekanisme og halvautomatiske skydevåben med
glat løb, hvis løb højst måler 60 cm.
8. Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse
skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller
til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.
9. Halvautomatiske civile skydevåben, som ligner fuldautomatiske skydevåben, bort-
set fra dem, der er opført i punkt 6, 7 eller 8 i kategori A.«
iv) kategori C affattes således:
»Kategori C — Skydevåben og våben, der skal anmeldes
1. Lange skydevåben med repetermekanisme, der ikke er omfattet af kategori B,
punkt 7.
39
2. Lange enkeltladeskydevåben med riflet løb.
3. Halvautomatiske lange skydevåben, bortset fra dem, der er opført i kategori A eller
B.
4. Korte enkeltladeskydevåben med randantændelse ved perkussion, og med en sam-
let længde på mindst 28 cm.
5. Ethvert skydevåben i denne kategori, der er blevet ombygget til affyring af løse
skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller
til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.
6. Skydevåben klassificeret i kategori A eller B eller nærværende kategori, som er
blevet deaktiveret i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU)
2015/2403.
7. Lange glatløbede enkeltladeskydevåben, der markedsføres den 14. september 2018
eller derefter.«
v) kategori D udgår
c) punkt B udgår
2) Afsnit III affattes således:
»III. I dette bilag omfatter definitionen af skydevåben ikke genstande, der normalt ville svare
til definitionen, men som:
a) er bygget med henblik på alarmanlæg, signalering, redningsaktioner, slagtning, harpunfi-
skeri, eller som er beregnet til industrielle eller tekniske formål, under forudsætning af, at
de kun kan anvendes til dette præcise formål
b) betragtes som antikke våben, for så vidt de ikke indgår i kategorierne i afsnit II og er under-
lagt national lovgivning.
Indtil en koordination er gennemført på EU-niveau, kan medlemsstaterne anvende den natio-
nale lovgivning for de våben, der er omfattet af dette afsnit.«
20) Bilag II, litra f), affattes således:
»f) påtegninger:
»Dette pas giver kun ret til at foretage rejser til en anden medlemsstat med et eller flere skyde-
våben klassificeret i kategori A, B eller C, når denne medlemsstat har givet forudgående tilla-
delse hertil. Sådanne tilladelser kan angives på dette pas.
Ovennævnte forudgående tilladelse er i princippet ikke nødvendig for at foretage en rejse med
et skydevåben klassificeret i kategori C med henblik på aktiviteter vedrørende jagt eller gen-
opførelse af historiske begivenheder eller med et skydevåben klassificeret i kategori A, B eller
40
C med henblik på konkurrenceskydning på betingelse af besiddelse af våbenpasset og af at
kunne godtgøre rejsens formål.«
Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, har underrettet de øvrige med-
lemsstater om, at besiddelse af visse skydevåben klassificeret i kategori B eller C er forbudt
på dens område eller underkastet krav om tilladelse, tilføjes følgende påtegning:
»Indrejse i … [navnet på den eller de pågældende medlemsstater] med dette våben … [identi-
fikation af våbnet] er forbudt.«
»Indrejse i … [navnet på den eller de pågældende medlemsstater] med dette våben … [identi-
fikation af våbnet] er betinget af godkendelse.««
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkom-
me dette direktiv senest den 14. september 2018. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse
love og bestemmelser.
2. Uanset stk. 1 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme artikel 4, stk. 3 og 4, i direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv senest
den 14. december 2019. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
3. Lovene og bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette di-
rektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvis-
ningen fastsættes af medlemsstaterne.
4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for så vidt angår skydevåben, der er erhvervet inden den 14. sep-
tember 2018, suspendere kravet om at anmelde skydevåben, der er klassificeret i punkt 5, 6 eller 7 i
kategori C, indtil den 14. marts 2021.
5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 17. maj 2017.
41
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
C. ABELA
Formand
_______________________________________________________
(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 77.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
25.4.2017.
(3) Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af
13.9.1991, s. 51).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober
2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(5) Rådets afgørelse 2014/164/EU af 11. februar 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponen-
ter og ammunition hertil, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af græn-
seoverskridende organiseret kriminalitet (EUT L 89 af 25.3.2014, s. 7).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslut-
ning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
(8) Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af ud-
vekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).
(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gen-
nemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(12) EUT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(13) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenregler-
ne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(14) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
42
(15) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs veg-
ne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske For-
bund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(16) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(17) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
43