Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringsliste
Organisationer:
Advokatrådet
Akademisk Arkitektforening
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Arbejdsskadestyrelsen
Børsmæglerforeningen
Intertrust (Denmark)
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Pantebrevsforening
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Finanstilsynet
8. november 2017
J.nr. 1911-0015/BJJ
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt
2/4
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Ejendomsforeningen
Energi og Olieforum
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Christensen
Foreningen Danske Revisorer
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter
Frivilligrådet
FSR – danske revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Garantiformuen
Garban-Intercapital Scandinavia
Horesta
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Investeringsfondsbranchen
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Kuratorforeningen
KøbmandStandens OplysningsBureau
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
3/4
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets
Parcelhusejernes Landsforening
Postnords Juridiske afdeling
Regionale Bankers Forening
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Socialministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Skatteministeriet
Statsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
4/4
Styrelser, tilsyn m.v.
Civilstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Den Europæiske Centralbank
Den Europæiske Centralbank


14. marts 2018
Notat
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod
hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alter-
native investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt, m.v.)
1. Indledning
Med lovforslaget gennemføres en række ændringer i den finansielle lov-
givning, herunder særligt med det formål at styrke de finansielle virk-
somheders fokus på efterlevelsen af reglerne på hvidvaskområdet som
opfølgning på den politiske aftale om styrket indsats mod hvidvask m.v.
i den finansielle sektor fra den 21. juni 2017.
Forslagets første del er sendt i høring den 8. november 2017 med frist
for høringssvar den 8. december 2017, forslagets anden del er sendt i
høring 15. december 2017 med frist for høringssvar den 12. januar 2018
og forslagets tredje del er sendt i høring den 2. februar 2018 med frist
for høringssvar den 16. februar 2018.
På forslagets første del der er modtaget høringssvar fra 21 af de 121 hør-
te myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 7 haft bemærkninger.
På forslagets anden del, som vedrører ændring af lov om betalinger, så
både fysiske og juridiske personer kan få tilladelse til at udbyde konto-
oplysningstjenester, er der modtaget høringssvar fra 14 af de 121 hørte
myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 1 haft bemærkninger.
På forslagets tredje del, som vedrører ændring af niveauet for gældsbuf-
feren, indførelse af en definition af struktureret indlån og ændringer i
lov om kreditaftaler, er der modtaget høringssvar fra 23 af de 121 hørte
myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 5 haft bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt
2/20
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og
præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved
substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i
dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne ge-
nerelt er positive over for lovforslaget.
Det fremhæves blandt andet, at tiltag og forholdsregler til bekæmpelse af
hvidvask af penge og terrorfinansiering støttes. Derudover fremhæver
flere, at det er positivt, at flere selskabstyper kan anvendes under lov om
alternative investeringsfonde m.v., og at grænsen for hvornår et prospekt
skal anmeldes til Finanstilsynet hæves fra 5 til 8 millioner kroner.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarerne vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1 Hjemmel til at inddrage en tilladelse ved overtrædelse af hvidvask-
loven
3.2 Påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige og ledelsesmed-
lemmer
3.3 Inddragelse af en tilladelse som følge af, at påbud om at afsætte den
hvidvaskansvarlige eller et ledelsesmedlem ikke efterleves
3.4 Hjemmel for erhvervsministeren til at fastsætte regler om dokumen-
tation og om opbevaring af dokumentation i forbindelse med inve-
steringsrådgivning
3.5 Lov om alternative investeringsfonde
3.6 Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU eller lande som
EU har aftaler med på det finansielle område
3.7 Ny kategori af gældsforpligtigelser
3.8 Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af kontooplys-
nigstjenester
3.9 Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse eksponeringer fra
forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer
3.10 Regulering af strukturerede indlån
3.11 Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter
3.12 Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag
3.13 Krav til nedskrivningsegnede passiver
3.1. Hjemmel til at inddrage en tilladelse ved overtrædelse af hvid-
vaskloven
3/20
Finans Danmark støtter en styrket indsats på hvidvaskområdet, men på-
peger, at lovforslaget lægger op til en uens praksis i forhold til, hvornår
Finanstilsynet kan trække en virksomheds tilladelse eller inddrage en re-
gistrering. Finans Danmark er usikker på hvorvidt det er bevidst, og un-
derstreger, at betingelserne for, hvornår der kan inddrages en tilladelse
som følge af overtrædelse af hvidvaskloven, bør være ens på tværs af de
finansielle love.
Den danske Fondsmæglerforening tilslutter sig generelt, at tilskyndelse til
efterlevelse af regler på hvidvaskområdet understøttes af en løbende rele-
vant tilpasning af den finansielle lovgivning. Fondsmæglerforeningen
bemærker, at det forventes, at Finanstilsynets nye mulighed for at inddra-
ge en tilladelse forvaltes proportionalt og at inddragelse af en tilladelse
alene bør ske som sidste udvej i de situationer, hvor virksomheden be-
vidst undlader at følge et eller flere væsentlige påbud fra Finanstilsynet.
Samtidig bør det præciseres i lovbemærkningerne, at reglerne skal forval-
tes lige for såvel store som små virksomheder, og der bør gælde de sam-
me kriterier uagtet en virksomheds betydning for samfundet i øvrigt.
Kommentar
For at sikre efterlevelse af hvidvaskloven er det vigtigt at have effektive
sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har
en afskrækkende effekt. Finanstilsynet får derfor med lovforslaget mulig-
hed for at kunne inddrage en virksomheds tilladelse. Der er tale om en
vidtrækkende reaktionsmulighed, idet en virksomhed ved inddragelse af
en tilladelse ikke længere kan udøve den virksomhed, som er omfattet af
hvidvaskloven.
Der forudsættes en høj grad af væsentlighed, hvis en virksomheds tilla-
delse inddrages. Forholdet skal således være af væsentlig og grov karak-
ter og inddragelse af tilladelse vil typisk blive aktuel efter, at der har væ-
ret givet frist til berigtigelse af forholdet, og at det ikke er sket.
Det vil derefter bero på en konkret vurdering af virksomhedens forhold, i
hvilket omfang en eventuel manglende efterlevelse skal føre til inddragel-
se af tilladelse eller anvendelse af bøde og/eller dagbøder.
Lovforslagets § 1, nr. 19 og § 3, nr. 3, fastsætter, at der skal være tale om
en grov eller gentagen overtrædelse af hvidvaskloven, før en tilladelse
4/20
inddrages. I lovforslagets § 5, nr. 3, § 6, nr. 5 og § 7, nr. 3 fremgår det, at
Finanstilsynet kan trække virksomhedens tilladelse, hvis virksomheden
ikke overholder hvidvaskloven. Denne uoverensstemmelse på tværs af den
finansielle lovgivning er ikke tilsigtet.
For at sikre, at betingelserne for inddragelse af en tilladelse er ens på
tværs af den finansielle lovgivning, ændres ordlyden i lovforslagets § 5,
nr. 3, § 6, nr. 5 og § 7, nr. 3, til følgende: ”gør sig skyldig i grove eller
gentagne overtrædelser af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme”.
I lyset af ovestående ændring af lovteksterne vurderes der ikke at være
behov for at præcisere nærmere i lovbemærkningerne, at reglerne skal
forvaltes lige for såvel store som små virksomheder.
3.2. Påbud om afsættelse af ledelsesmedlemmer eller den hvidvaskan-
svarlige
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og FTF bemær-
ker, at lovforslagets § 3, nr. 4, er for vidtrækkende og at lovforslaget læg-
ger op til et brud med det almindelige princip om, at arbejdsgiveren har
ledelsesretten. Bestemmelsen er derved et brud med ”den danske model”.
Det bør som minimum præciseres, at der ikke alene på baggrund af et
påbud fra Finanstilsynet kan træffes saglige afgørelser, der har ansættel-
sesretlige konsekvenser, som f.eks. afskedigelse af berørte medarbejder,
men at kompetencen hertil stadig henhører arbejdsmarkedets parter.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker videre bl.a., at anvendel-
se af påbud om at afsætte den hvidvaskansvarlige bør være en af de sidste
reaktionsmuligheder for Finanstilsynet og foreslår, at Finanstilsynet først
tilkendegiver over for virksomheden, at Finanstilsynet overvejer et ind-
greb, så virksomheden får mulighed for at rette for sig. Finanssektorens
Arbejdsgiverforening opfordrer til, at det præciseres, hvem påbuddet om
at afsætte den hvidvaskansvarlige skal rettes til.
Den danske Fondsmæglerforening tilslutter sig generelt, at tilskyndelse til
efterlevelse af regler på hvidvaskområdet understøttes af en løbende rele-
vant tilpasning af den finansielle lovgivning og bemærker, at det er afgø-
rende, at Finanstilsynets nye muligheder for at afsætte ledelsesmedlem-
mer eller den hvidvaskansvarlige som følge af en virksomheds manglende
5/20
efterlevelse af et påbud om at afsætte de pågældende personer forvaltes
proportionalt.
Kommentar
Virksomheder inden for den finansielle sektor har en væsentlig sam-
fundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det finansielle system ikke mis-
bruges til hvidvask af penge eller til terrorfinansiering, og at tilliden til
det finansielle system derved skades. Der påhviler således de finansielle
virksomheder en samfundsmæssig forpligtelse til at begrænse risikoen for,
at virksomhederne deltager i eller bliver misbrugt til hvidvask af ulovlige
midler, herunder også skatteunddragelse.
Som led i den styrkede indsats mod hvidvask er der behov for at sikre, at
der er effektive indgrebsmuligheder. Et væsentligt element i at sikre efter-
levelse af hvidvaskloven er bl.a. effektive sanktioner, der står i rimeligt
forhold til overtrædelsernes grovhed og har en afskrækkende effekt. Der
er derfor behov for at skærpe egnetheds- og hæderlighedskravene for
ledelsesmedlemmerne og den hvidvaskansvarlige i den finansielle sektor
således at overtrædelse af hvidvasklovgivningen indgår i egnethedsvurde-
ringen.
Finanstilsynet bør derfor bl.a. kunne påbyde en virksomhed at afsætte en
hvidvaskansvarlig, der ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme eller som
har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil
varetage stillingen på forsvarlig måde.
Det er forventningen, at en virksomhed selv griber ind over for den hvid-
vaskansvarlige, når det er nødvendigt. Indgrebsmuligheden skal derfor
alene anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden mod forventning ikke selv
har afsat den hvidvaskansvarlige.
Finanstilsynet påbyder ikke virksomheden at afskedige den hvidvaskan-
svarlige. Den hvidvaskansvarlige vil kunne varetage andre stillinger i
virksomheden efter at være blevet afsat som hvidvaskansvarlig. Om den
hvidvaskansvarliges omdømme eller adfærd kan og skal have ansættel-
sesretlige konsekvenser, vil således fortsat bero på en arbejdsretlig vur-
dering, der henhører under den enkelte virksomhed.
For så vidt angår afsættelse af ledelsesmedlemmer på baggrund af mang-
lende overholdelse af hvidvasklovgivningen, så indgår det som element i
Finanstilsynets vurdering af medlemmernes egnethed og hæderlighed.
Det samme gør det forhold, at tilliden til sektoren kan svækkes uanset
størrelsen på virksomheden.
6/20
Afsættelse af et ledelsesmedlem i store såvel som små virksomheder for-
udsætter, at ledelsesmedlemmet har udvist en kritisabel adfærd, der kan
kobles til virksomhedens alvorlige eller gentagne overtrædelse af hvid-
vasklovgivningen.
Både virksomheden og den ansatte vil være part i en afgørelsessag om et
sådan påbud. Virksomheden såvel som den ansatte vil derfor have ret-
tigheder som part i alle relevante sagsbehandlingsskridt under sagens
behandling, herunder mulighed for at få foretræde for Finanstilsynets
bestyrelse, hvis de ønsker det. Ligeledes vil den ansatte få tilsendt den
endelige afgørelse samtidig med virksomheden. Adressaten for selve af-
gørelsen vil dog være virksomheden i henhold til § 51 a i lov om finansiel
virksomhed.
3.3 Inddragelse af en tilladelse som følge af, at påbud om at afsætte
den hvidvaskansvarlige eller et ledelsesmedlem ikke efterleves
Den danske fondsmæglerforening bemærker, at inddragelse af en tilladel-
se alene bør ske som sidste udvej i de situationer hvor virksomheden be-
vidst undlader at følge et eller flere væsentlige påbud fra Finanstilsynet.
Samtidig bør det præciseres i reglerne, at de forvaltes lige for såvel store
som små virksomheder, og der bør gælde de samme kriterier uagtet en
virksomheds betydning for samfundet i øvrigt.
Kommentar
Sanktionen i tilfælde af et påbud ikke efterleves vil bero på en konkret
vurdering af virksomhedens forhold set i forhold til hensynet til oprethol-
delsen af tilliden til den finansielle sektor og proportionaliteten i indgre-
bet. Ud fra denne vurdering vil det blive vurderet i hvilket omfang om et
påbud, der ikke efterleves skal føre til inddragelse af tilladelse eller an-
vendelse af bøde og/eller dagbøder. I den vurdering vil størrelsen af den
konkrete virksomhed som udgangspunkt ikke indgå.
3.4 Hjemmel for erhvervsministeren til at fastsætte regler om doku-
mentation og om opbevaring af dokumentation i forbindelse med in-
vesteringsrådgivning
Datatilsynet bemærker, at det bør fremgå af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 4, nr. 5, at databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om
de registreredes rettigheder, som udgangspunkt finder anvendelse for den
behandling af personoplysninger, der finder sted.
Kommentar
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige de generelle databe-
skyttelsesregler i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen. Det
7/20
præciseres derfor i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 5,
at databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om de registreredes ret-
tigheder, som udgangspunkt finder anvendelse for den behandling af per-
sonoplysninger, der finder sted som led i finansielle rådgiveres og inve-
steringsrådgiveres dokumentation og opbevaring af dokumentation i for-
bindelse med investeringsrådgivning.
3.5 Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
Finans Danmark er meget tilfreds med, at lovforslaget giver mulighed for
at etablere to nye typer alternative investeringsfonde (AIF’er) under dansk
lovgivningen. Det vil være med til at sikre en mere lige konkurrence mel-
lem branchen i Danmark og AIF’ere fra andre europæiske lande. Finans
Danmark anfører, at betegnelsen ”alternativ værdipapirfond” kan være i
konflikt med § 3, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v., som giver
værdipapirfonde eneret og pligt til at benytte betegnelsen ”værdipapir-
fond”. Finans Danmark foreslår derfor at anvende betegnelsen ”AIF-
værdipapirfond”, så AIF-betegnelsen integreres i navnet, og det dermed
tydeliggøres, at der er tale om en AIF og ikke en UCITS. Tilsvarende
foreslås, at ”AIF-VK’er” betegnes ”AIF-SIKAV’er”.
Finans Danmark foreslår endvidere, at lovforslaget og bemærkningerne
tilpasses, så begge tydeligt beskriver, at AIF-VK’er er selskaber ligesom
SIKAV’er i lov om investeringsforeninger m.v.
Finans Danmark foreslår yderligere, at begrænsningen for kapitalforenin-
ger til kun at investere i aktiver omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virk-
somhed fjernes.
Kommentar
For at sikre en tydelig betegnelse af de enkelte investeringsfonde, er det
bedre at benytte betegnelserne ”AIF-værdipapirfond” og betegnelsen
”AIF- SIKAV”, hvorved der også undgås en konflikt med § 3, stk. 8, i lov
om investeringsforeninger m.v. Det skal i den forbindelse også bemærkes,
at AIF-VK’er er selskaber, som svarer til SIKAV’er efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Der er ingen begrænsninger på hvilke aktiver alternative investeringsfon-
de kan investere i. Ved bl.a. at indføre en SIKAV-lignende foreningstype,
der kan supplere kapitalforeningerne, skabes der mulighed for at investe-
8/20
re i alle aktivklasser, dvs. i finansielle instrumenter, lån, fast ejendom og i
andre fysiske aktiver og ikke kun finansielle instrumenter omfattet af bilag
5 i lov om finansiel virksomhed. Kategorien kapitalforeninger blev efter
sektorens ønske indført i dansk ret specielt til kun at investere i værdipa-
pirer. Set i sammenhæng med indførelsen af de nye organisationsformer
vurderes der ikke aktuelt grundlag for at ophæve begrænsningen for kapi-
talforeningers investeringer.
3.6 Finansieringsinstitutters etablering af filialer i EU eller lande som
EU har aftaler med på det finansielle område
Finans Danmark bemærker, at der i forbindelse med indførelsen af en
oplysningspligt for finansieringsinstitutter, som er datterselskab af et pen-
geinstitut eller af et realkreditinstitut, eller som er et fællesejet selskab af
flere af disse, ikke er taget stilling til behovet for implementering af øvri-
ge bestemmelser om finansieringsinstitutter i CRD IV. Finans Danmark
bemærker endvidere, at definitionen af finansieringsinstitutter i § 5, stk. 1,
nr. 6, i lov om finansiel virksomhed ikke fuldt ud er i overensstemmelse
med definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Kommentar
De bestemmelser, som Finans Danmark henviser til omhandler gensidig
anerkendelse af og fri etableringsret for finansieringsinstitutter, som er
datterselskab af et pengeinstitut eller af et realkreditinstitut eller som er
et fællesejet selskab af flere af disse.
Det kræver ikke en særlig tilladelse at oprette et finansieringsinstitut i
Danmark. Disse virksomheders etablering er således omfattet af den ge-
nerelle frie etableringsret, som gælder inden for EU.
Ved implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRD IV) blev der taget stilling til, hvorvidt bestemmelserne om finansie-
ringsinstitutter, som er datterselskab af et pengeinstitut eller af et real-
kreditinstitut eller som er et fællesejet selskab af flere af disse, skulle im-
plementeres. Der findes fortsat ikke anledning til at implementere de øv-
rige bestemmelser i CRD IV vedrørende regulering af finansieringsinsti-
tutter, fordi deres aktiviteter ikke kræver tilladelse i Danmark. Finanstil-
synet er imidlertid blevet opmærksomt på en forpligtelse over for andre
EU-lande, som ikke kan opfyldes uden at indføre en oplysningsforpligtel-
se som foreslået.
9/20
Definitionen af finansieringsinstitutter i lov om finansiel virksomhed blev
ændret ved lov nr. 1171 af 19. december 2003 og lov nr. 1553 af 21. de-
cember 2010. Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev fondsmæglerselskab
I undtaget fra definitionen af finansieringsinstitutter, hvilket var en kon-
sekvens af, at reguleringen af fondsmæglerselskab I følger reguleringen
af kreditinstitutter. Ændringen er en implementering af CRD IV, der hen-
viser til definitionen af finansieringsinstitutter i CRR. Det er vurderingen,
at definitionen af finansieringsinstitutter i lov om finansiel virksomhed er
i overensstemmelse med definitionen i art. 4, stk. 1, nr. 26, i CRR.
3.7 Ny kategori af gældsforpligtelser
Finans Danmark støtter den førtidige implementering af de forventede
ændringer af BRRD artikel 108, som indebærer et nyt kreditorhierarki.
Ændringen medfører, at danske institutter allerede fra 1. januar 2018 kan
udstede en ny kategori af gældsforpligtelser, der opfylder kravene til ned-
skrivningsegnende passiver (NEP-passiver). Den tidlige implementering
sikrer, at danske finansielle virksomheder har så lang tid som muligt til at
finansiere sig med gældsforpligtelser, der opfylder de nye krav til NEP-
passiver.
Finans Danmark bemærker dog, at den nye kategori af gældsforpligtelser
ikke bør være efterstillet krav omfattet af konkurslovens § 98, men bør
placeres mellem krav omfattet af henholdsvis § 97 og § 98 i konkurslo-
ven. Det vil ifølge Finans Danmark sikre, at de danske gældsforpligteler i
international sammenhæng vil blive betragtet som ikke-efterstillede for-
pligtelser, hvilket vil sikre danske banker samme muligheder for at udste-
de gældsforpligtelser til opfyldelse af kravene til nedskrivningsegnede
passiver, som banker i andre EU-lande.
Kommentar
Direktivforslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsræk-
kefølge ved insolvens har til formål, at sikre ensartede muligheder på
tværs af EU for at pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt visse
fondsmæglere mv. kan udstede forpligtelser, der kan benyttes som ned-
skrivningsegnede passiver.
10/20
Den nye kategori af forpligtelser skal absorbere tab eller medvirke til
rekapitalisering af et institut, før de simple kreditorer i medfør af § 97 i
konkursloven. Kategorien af forpligtelser skal medvirke til at sikre, at der
kan foretages en hurtig og effektiv restrukturering eller afvikling af et
institut i en krisesituation.
Ved at skabe sikkerhed om de pågældende udstedelsers placering i den
nationale konkursorden, vil lovforslaget potentielt nedbringe virksomhe-
dernes omkostninger ved udstedelserne.
Den nye kategori af gældsforpligtelser skal være kategoriseret som ikke-
efterstillede gældsforpligtelser, hvilket betyder, at udstedelserne i katego-
rien bærer tab før almindelig seniorgæld, men efter øvrige efterstillede
forpligtelser.
Med Finans Danmarks forslag vil øvrige krav omfattet af konkurslovens §
98 blive efterstillet den nye kategori af gældsforpligtelser, hvilket kan
vanskeliggøre nedskrivningen eller konverteringen, da de skal nedskrives
til tabsabsorbering eller konverteres til kapitalinstrumenter, før den nye
kategori af gældsforpligtelser kan anvendes. Det er imidlertid vurderin-
gen, at for pengeinstitutter er mængden af § 98-krav begrænset, og vurde-
res at kunne håndteres i en afviklingssituation.
Det er en forudsætning for anvendelse af den nye kategori af gældsfor-
pligtelser til tabsabsorbering og rekapitalisering i en afviklingssituation i
et realkreditinstitut, at gældsforpligtelserne kan anvendes hertil uden an-
vendelse af bail-in, som realkreditinstitutter er undtaget fra. Dette kan ske
ved at gældforpligtelserne indeholder kontraktuel mulighed for nedskriv-
ning eller konvertering.
For at undgå tvivl herom vil lovforslaget blive justeret, således at den
foreslåede nye kategori af gældsforpligtelser placeres mellem § 97 og §
98 i konkursloven.
3.8 Ophævelse af kravet om selskabsform for udbydere af kontoop-
lysningstjenester
Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslagets § 12,
nr. 7, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kon-
tooplysningstjenester at afsætte en direktør, er et vidtrækkende indgreb i
forhold til det almindelige princip om, at arbejdsgiveren har ledelsesret-
11/20
ten. Bestemmelsen er derved et brud med ”den danske model”. De påpe-
ger endvidere at det er uklart hvilke ansættelsesretlige konsekvenser, et
påbud har.
Kommentar
Når Finanstilsynet giver en virksomhed et påbud om at afsætte en direk-
tør er det ikke et påbud om at afskedige den pågældende direktør. Den
pågældende direktør vil fortsat kunne være ansat i virksomheden, og va-
retage andre stillinger i virksomheden. Hvilke ansættelsesretlige konse-
kvenser et påbud skal have vil således fortsat bero på en arbejdsretlig
vurdering, der henhører under den enkelte virksomhed.
Den pågældende bestemmelse er i øvrigt en videreførelse af allerede gæl-
dende ret.
3.9 Bemyndigelse til Finanstilsynet til at fritage visse eksponeringer
fra forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer
Finans Danmark hilser forslaget om at videreføre undtagelser til reglerne
om store eksponeringer velkomment, men finder, at den foreslåede lov-
hjemmel er overflødig. Finans Danmark anfører, at Finanstilsynet allerede
er bemyndiget til at fritage visse eksponeringer med hjemmel direkte i
artikel 400, stk. 2, i CRR. Finans Danmark anfører, at Finanstilsynet i
stedet skal have hjemmel til at udnytte overgangsordningen i artikel 493,
stk. 3. Finans Danmark foreslår derfor, at henvisningen i den foreslåede
hjemmelsbestemmelse ændres fra artikel 400, stk. 2, til artikel 493, stk. 3.
Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at reglerne om store ekspo-
neringer er udarbejdet primært med anden virksomhed end fondsmægler-
selskaber for øje. Fondsmæglerforeningen opfordrer til, at Finanstilsynet
undersøger, om eksponeringer i form af tilgodehavender fra kunder for et
fondsmæglerselskabs vedkommende kan undtages fra reglerne.
Kommentar
CRR fastsætter regler om begrænsninger for store eksponeringer for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det følger
af CRR, at de omfattede institutter ikke må påtage sig en eksponering mod
en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som overstiger 25
pct. af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Nogle eksponeringer med særlig lav risiko er undtaget fra begrænsningen
på 25 pct. af instituttets justerede kapitalgrundlag i reglerne om store
12/20
eksponeringer. Endvidere kan den kompetente myndighed, dvs. Finanstil-
synet, fritage en række andre eksponeringer med lav risiko fra at være
omfattet af begrænsningen i reglerne om store eksponeringer, jf. CRR
artikel 400, stk. 2. De nærmere betingelser for at blive undtaget fremgår
af CRR, herunder at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal
høres.
CRR indeholder en overgangsordning, jf. CRR artikel 493, stk. 3, som
indebærer, at medlemsstaterne indtil den 2. januar 2029 kan fritage ek-
sponeringer nævnt i artikel 400, stk. 2, uden at iagttage nærmere angivne
betingelser i CRR.
Finans Danmark synspunkt om, at anvendelsen af overgangsordningen i
CRR artikel 493, stk. 3, kræver en lovhjemmel, kan støttes. Hjemmelsbe-
stemmelsen i lovforslaget udgør den fornødne hjemmel i relation til an-
vendelsen af overgangsordningen. Indtil udløbet af overgangsperioden
kan udnyttelsen ske i overensstemmelse med overgangsordningen.
Det vurderes, at det er overflødigt at henvise til overgangsordningen i
CRR artikel 493, stk. 3, i selve lovteksten til hjemmelsbestemmelsen. Dette
skyldes, at de eksponeringer, som er omfattet af overgangsordningen i
CRR artikel 493, stk. 3, fuldstændigt svarer til de eksponeringer, som Fi-
nanstilsynet i medfør af CRR artikel 400, stk. 2, kan fritage fra at være
omfattet af reglerne om store eksponeringer. En henvisning til ekspone-
ringerne nævnt i CRR artikel 400, stk. 2, er derfor tilstrækkelig og sikrer
endvidere, at der ikke skal tilrettes i den danske regulering, når over-
gangsordningen er udløbet.
Forslaget justeres, så det klart fremgår af både de almindelige og speciel-
le bemærkninger, at hjemmelsbestemmelsen også omfatter anvendelsen af
overgangsordningen i CRR artikel 493, stk. 3.
En eksponering er defineret som et aktiv eller en ikke-balanceført post.
En eksponering mod en kunde, der har form af f.eks. et performance fee,
vil ikke kunne undtages fra reglerne om store eksponeringer i en senere
bekendtgørelse.
13/20
3.10 Regulering af strukturerede indlån
Den danske Fondsmæglerforening støtter de foreslåede ændringer til §§ 9
a, 46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed.
Finans Danmark støtter de foreslåede ændringer til § 9 a og foreslår en
præcisering af ordlyden af § 9 a, stk. 2, nr. 1, i forhold til hvilke ydelser
tilknyttede agenter kan levere, så der henvises til bilag 4 i lov om finan-
siel virksomhed.
Kommentar
Det følger af bestemmelsen i MiFID II, at en tilknyttet agent bl.a. kan
forestå markedsføring af investeringsservice og accessoriske tjenesteydel-
ser på vegne af den virksomhed, som agenten er blevet udpeget af.
Finans Danmarks forslag om at henvise til bilag 4 vil ikke være helt kor-
rekt, idet bilag 4 foruden investeringsservice og accessoriske tjeneste-
ydelser omhandler investeringsaktiviteter, som dækker over handel for
egen regning, som i sagens natur ikke skal markedsføres, og som således
heller ikke er medtaget i bestemmelsen i MiFID II.
Anvendelsesområdet for § 9 a, stk. 2, nr. 1, bør dog præciseres, således at
en tilknyttet agent kan markedsføre et fondsmæglerselskabs, et pengeinsti-
tuts eller et realkreditinstituts investeringsservice og accessoriske tjene-
steydelser.
3.11 Gældsbufferkravet til realkreditinstitutter
Finans Danmark bemærker indledningsvist, at det med lovforslaget er
fastholdt at undtage danske realkreditinstitutter fra et NEP-krav og afvik-
ling ved brug af bail-in værktøjet. Disse principper er fuldt ud anerkendt i
EU-reglerne om krisehåndtering, og det skal der efter Finans Danmarks
opfattelse holdes fast i for at sikre fortsat finansiel stabilitet i realkredit-
ten.
Finans Danmark anfører videre, at der er brug for, at det eksplicit i til-
knytning til § 125 i, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fremgår, at der
menes ”krav til det samlede kapitalgrundlag” og ikke kun kapitalgrundla-
get.
Finans Danmark finder desuden, at det for kreditinstitutkoncerner, hvor
modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut, ikke er hensigtsmæssigt,
14/20
at behovet for tilpasning til det nye 8 pct.’s krav i § 125 i, stk. 2, foretages
via gældsbufferen, således at gældsbufferkravet hæves over 2 pct. i et
realkreditdatterselskab. Finans Danmark finder derfor, at der i lovforsla-
get skal skelnes mellem behandling af kreditinstitutkoncerner, hvor mo-
derselskabet er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinsti-
tut. Der er ikke fastsat et gældsbufferkrav for kreditinstitutkoncerner, hvor
moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, hvorfor det ikke er menings-
fyldt at foretage justering heraf. De mener derfor at for disse kreditinsti-
tutkoncerner må en eventuel tilpasning foretages via NEP-kravet.
Finans Danmark bemærker ydermere, at det af udkastet til lovforslaget
ikke fremgår, hvornår det nye samlede 8 pct.’s krav skal være opfyldt og
at dette bør fremgå eksplicit af loven. Konkret foreslår Finans Danmark
en lineær indfasning frem til den 1. januar 2022. Denne dato ligger i na-
turlig forlængelse af den foreslåede evaluering senest i 2021 samt den
forventede indfasning af Finanstilsynets krav om fuld subordinering på
NEP-midler også i 2022.
Finans Danmark bemærker, at formuleringen i § 125 i, stk. 1, og den nye
§ 125 i, stk. 2, vil blive læst således, at der ikke længere er krav om, at
gældsbufferen i et realkreditinstitut altid som minimum skal være 2 pct.,
men at det i bemærkningen i sidste afsnit på side 17 i lovforslaget frem-
går, at gældsbufferen for et realkreditinstitut ikke kan falde under 2 pct.
De vil anbefale en præcisering af, om der er et minimumsniveau for
gældsbufferen eller ej.
Finans Danmark bemærker til sidst at, nr. 5 i § 125 i, stk. 5 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som refererer til Basel I gulvkravet, bør udgå, da
gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.
Finans Danmark og Nationalbanken bemærker, at der skal sikres level
playing field mellem realkreditinstitutter, der indgår i koncerner med
hjemland i Danmark og realkreditinstitutter, der indgår i koncerner, der
har hjemland i øvrige EU lande. Lovforslaget bør derfor præcisere, at for
realkreditinstitutter, der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU
lande, er kravet til gældsbufferens niveau parallelt med det krav, der stil-
les til realkreditinstitutter, der indgår i koncerner med hjemland i Dan-
mark.
15/20
Nationalbanken anfører endvidere, at som situationen er lige nu for SIFI-
realkreditinstiuttterne og SIFI-koncernerne, gør lovforslaget det muligt at
fastsætte krav til nedskrivningsegnede passiver, som er tilstrækkelige til
at understøtte en afviklingsstrategi med rekapitalisering og videreførelse.
Nationalbanken støtter en sådan afviklingsstrategi.
Nationalbanken anfører dog videre, at gældsbuffertillægget alene kan
løfte summen af gældsbuffer, kapitalgrundlag og evt. nedskrivningsegne-
de passiver til maksimalt 8 pct. Nationalbanken mener derfor ikke at kra-
vet tillader, at gældsbufferen kan reflektere SIFI-realkreditinstitutter og
SIFI-koncernernes faktiske risici.
Nationalbanken mener således, at konsekvensen af forslaget er, at kravet
til realkreditinstitutter ikke vil være tilstrækkeligt følsomt over for udvik-
lingen i institutternes risici. Kravet risikerer derfor at ville være for lavt
for et realkreditinstitut på tidspunkter, hvor dets risici er høje. Det vil
ifølge Natonalbanken betyde, at det ikke altid vil være muligt at udarbej-
de troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutter eller blandede kon-
cerner.
Kommentar
Lovforslaget skal sikre, at summen af systemisk vigtige koncerners og
realkreditinstitutters kapitalkrav, gældsbufferkrav og krav til nedskriv-
ningsegnede passiver altid udgør mindst 8 pct. af de samlede passiver.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med kapitalgrundlag menes
krav til det samlede kapitalgrundlag inklusiv solvensbehov og kapitalbuf-
ferkrav. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
For at skabe en øget fleksibilitet i opfyldelsen af det eventuelt øgede krav
og samtidig imødegå bekymringen om, hvorvidt der skal skelnes mellem
behandlingen af kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet er et real-
kreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut, tilføjes det i lov-
forslaget, at Finanstilsynet kan tillade, at hvis kravet til gældsbufferen i
lovforslagets § 125 i, stk. 2, bliver større end minimumskravet på 2 pct.,
kan differencen fra de 2 pct. til det højere gældsbufferkrav opfyldes med
udstedelser fra moderselskabet.
Der tilsigtes med lovforslag at sikre level playing field blandt samtlige
relevante aktører. For at tydeliggøre dette, indføres et nyt 3. pkt. til § 125
i, stk. 2, hvoraf det fremgår, at for et realkreditinstitut i Danmark, der
indgår i en international koncern, skal realkreditinstituttet minimum have
16/20
et gældsbufferkrav på 2 pct. af instituttets samlede uvægtede udlån, hvis
den internationale koncerns samlede krav til koncernen er tilstrækkelige
til at sikre, at koncernens nedskrivningsegnede passiver udgør mindst 8
pct. af koncernens samlede passiver. Såfremt den internationale koncern
ikke opfylder kravet på de 8 pct., skal realkreditinstituttet selvstændigt
opfylde er gældsbufferkrav, der sikrer, at summen af instituttets kapital-
og gældsbufferkrav udgør 8 pct. af de samlede passiver.
For så vidt angår indfasning af kravene forventer afviklingsmyndigheder-
ne at stille krav om at institutterne skal opfylde kravet til nedskrivning-
segnede passiver (NEP-kravet) den 1. juli 2019. Kravet til nedskrivning-
segnede passiver opgøres årligt af Finanstilsynet og kan opfyldes med
kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der i afvikling og konkurs ned-
skrives og konverteres før simple krav og i øvrigt opfylder betingelserne
for NEP-midler. Gældsinstrumenter udstedt før 1. januar 2018, som i
afvikling og konkurs ikke nedskrives og konverteres før simple krav, men i
øvrigt opfylder betingelserne for NEP-midler, kan indtil 1. januar 2022
medregnes i opfyldelsen af NEP-kravet. Endvidere følger det af de gæl-
dende regler, at gældsbufferkravet skal være opfyldt i 2020. Det foreslås
desuden, at der i lovforslaget indføres en overgangsordning, hvorefter
kravet på de 8 pct. af de samlede passiver i §125 i, skal være opfyldt fra
1. januar 2022. Dermed skal det eksisterende 2 pct. krav til gældsbufferen
opfyldes som hidtil, mens en eventuel difference fra minimumskravet til
gældbufferen på 2 pct. til et evt. højere gældsbufferkrav indfases frem
mod 1. januar 2022 .
Det er vurderingen at lovforslaget sikrer, at en koncern, hvor der indgår
både pengeinstitut(ter) og realkreditinstitut(ter), har de fornødne midler
til at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi. Endvidere sikres det,
at der for et realkreditinstitut, der er udpeget som SIFI, også vil gælde et
krav til gældsbufferen, der sikrer at det samlede kapital- og gældsbuffer-
krav vil udgøre mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver. Dette skal
sikre ensartethed i forhold til det niveau for kapitalsikkerhed, der stilles
for koncerner og realkreditinstitutter, der er udpeget som SIFI’er.
Lovændringen indebærer fortsat mindre konjunkturfølsomme krav til re-
alkreditinstitutterne. Et mindstekrav på 8 pct. af koncernens samlede pas-
siver begrænser kravenes konjunkturfølsomhed, så denne ikke øges i for-
hold til, hvad der allerede gælder for de eksisterende kapitalkrav.
Kravet er i overensstemmelse med europæiske standarder. Den fælles
europæiske afviklingsmyndighed (SRB) beregner generelt et krav til ned-
skrivningsegnede passiver på mindst 8 pct. af de samlede passiver for de
større koncerner i bankunionen. Det sker for at sikre, at der er tilstrække-
lige med midler til at yde et bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering
17/20
af et institut fra aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumen-
ter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og andre nedskrivning-
segnede passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden
vis. Det betyder, at en koncern skal have tilstrækelige passiver til, at disse
i en afviklingssituation kan bidrage med mindst 8 pct. af koncernens sam-
lede passiver.
For at sikre at lovgivningen er klar, præciseres det i lovforslagets §125 i,
stk. 2, at realkreditinstitutter altid som minimum skal have et gældsbuf-
ferkrav på minimum 2 pct. i overenstemmelse med det anførte i bemærk-
ningerne.
Endelig indsættes der en ny bestemmelse i lovforslaget, der indebærer, at
den eksisterende bestemmelse i § 125 i, stk. 5, nr. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som refererer til Basel I gulvkravet, udgår. Det er således
korrekt, at gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.
Endvidere indstilles, at det i §125 i, stk. 2, specificeres at gældsbufferkra-
vet som minimum altid skal være 2 pct.
Slutteligt indstilles, at det evt. øgede krav på 8 pct. af de samlede passi-
ver i § 125 i, indfases frem til 1. januar 2022, samt at nr. 5 i § 125 i, stk. 5,
i lov om finansiel virksomhed udgår.
3.12 Kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grund-
lag
Nationalbanken bemærker, at lovforslaget gennemfører en del af det æn-
dringsdirektiv til krisehåndteringsdirektivet, der p.t. forhandles i EU, jf.
ændringsdirektivets art. 45 a, stk. 2. Det sker dog uden at forholde sig til,
om betingelserne for at gennemføre den del af direktivet er mulig efter en
evt. vedtagelse af ændringsdirektivet, jf. art. 45 a, stk. 1.
Nationalbanken mener, at Finanstilsynet burde undersøge, hvorvidt betin-
gelserne for at fastholde undtagelsen fra NEP-krav og bail-in er opfyldt,
når ændringsdirektivet skal gennemføres. Nationalbanken foreslår, at lov-
forslaget allerede nu forholder sig hertil.
Nationalbanken mener, at når sigtet med lovforslaget er at kunne under-
støtte en rekapitalisering og videreførelsesstrategi for realkreditinstitutter
og koncerner, hvor der indgår realkreditinstitutter, så forekommer det
18/20
vanskeligt at forstå begrundelsen for at undtage realkreditinstitutter, der
indgår i en koncern, fra et konsolideret NEP-krav
Kommentar
Det er vurderingen, at hensigten med den særlige ordning vedrørende
gældsbufferen tilsiger, at realkreditselskabers forpligtelser og kapital-
grundlag ikke medregnes ved fastsættelse af et NEP-krav på konsolideret
niveau. Undtagelsen fra NEP-krav for realkreditinstitutter ville blive om-
gået, hvis det konsoliderede NEP-kravet skulle opgøres uden hensyntagen
til denne undtagelse.
Med lovforslaget præciseres bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår,
at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsæt-
tes NEP-krav på konsolideret niveau. Herved undgås usikkerhed om for-
tolkningen af reglerne om fastsættelse af NEP-kravet på konsolideret ni-
veau. I forbindelse med implementeringen af realkreditundtagelsen i
dansk ret blev der ikke eksplicit anført, hvordan der skulle tages højde for
undtagelsen i forbindelse med fastsættelse af det konsoliderede krav.
Præciseringen sikrer endvidere, at den undtagelse for realkreditinstitut-
ter, som Danmark opnåede i forbindelse med EU-forhandlingerne om
direktivet om afvikling og genopretning af finansielle institutter ikke risi-
kere at blive illusorisk.
Lovforslaget flugter også med den præcisering af EU’s krisehåndterings-
direktivet, som i øjeblikket forhandles og hvor det præciseres, at realkre-
ditinstitutter ikke indgår i det konsoliderede NEP-krav, som moderselska-
bet skal opfylde, hvis realkreditinstituttet er undtaget fra NEP-krav, jf.
kommissionens forslag til artikel 45 og 45 a i forslaget til ændring af Eu-
ropa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) (BRRD II,
COM(2016) 852 final).
3.13 Krav til nedskrivningsegnede passiver
Nationalbanken bemærker at det ikke er konsistent, hvis et realkreditinsti-
tut, der er undtaget fra NEP-krav, får mulighed for at udstede de passiver,
der skal opfylde koncernens NEP-krav. Derudover bemærker National-
banken, at de kontraktuelle bestemmelser, der skal muliggøre en ned-
skrivning og konvertering af instrumenterne, ikke er beskrevet nærmere i
lovforslaget.
19/20
Kommentar
Det er vurderingen, at for at sikre institutterne den størst mulige fleksibi-
litet i forhold til, hvor i koncernen de udsteder passiver til opfyldelsen af
det konsoliderede NEP-krav, bør det være muligt for koncernerne at op-
fylde deres NEP-krav ved udstedelser fra realkreditinstitutterne, i det
omfang det ikke er en hindring i forhold til afviklingsstrategien.
Det bør samtidig sikres, at de nedskrivningsegnede passiver, der anven-
des til at opfylde NEP-kravet på konsolideret niveau, ikke samtidig an-
vendes til at opfylde eller finansiere gældbufferkravet eller kapitalgrund-
laget for et realkreditinstitut, der indgår i koncernen, og omvendt, at de
instrumenter, som realkreditinstituttet anvender til opfyldelse af gælds-
bufferkravet og kapitalgrundlagskravet, ikke samtidig må anvendes til
opfyldelse af det konsoliderede NEP-krav.
Det er endvidere vurderingen, at de kontraktuelle bestemmelser, der skal
muliggøre en nedskrivning og konvertering af instrumenterne er tilstræk-
keligt beskrevet i lovforslaget.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelskassen. Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,
Børsmæglerforeningen, Intertrust (Denmark), Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-
stri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske For-
sikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,
Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA – Foreningen af Dan-
ske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for
Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finans-
forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssek-
20/20
torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske
Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Ane Marie Chri-
stensen, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, For-
valtningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter, Frivilligrådet, FSR – dan-
ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværks-
rådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO),
Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen,
KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, Postnords Juridiske afdeling,
Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og
Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, Udbetaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union,
Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands
Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening
Datatilsynet
Den Danske Fondsmæglerforening
Finans Danmark
Finansforbundet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FTF.
Nationalbanken
LR Realkredit A/S


ERHVERVSMINISTEREN
14. marts 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L xx Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og
forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansiel-
le sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, æn-
dring af grænsen for prospektpligt, m.v.).
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt


2
Bestemmelsen giver således erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker.
at databeskyttelsesreglerne. herunder reglerne om registreredes rettigheder.
som udgangspunkt finder anvendelse for denne behandling af personoplys­
ninger. Efter Datatilsynets opfattelse bør dette fremgå af de specielle be­
mærkninger til udkastets § 4. nr. 5.
Eftersom nærværende lovforslag skal træde i kraft den I. juli 2018. jf. udka­
stets § 22. stk. I. henleder Datatilsynet særligt opmærksomheden på. at data­
beskyttelsesforordningen2
som træder i stedet for persondataloven - får
virkning fra den 25. maj 2018.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Mikkel B. Stenalt
! Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EL') 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse afdirektiv 95146/EF.
Til Finanstilsynet
Att.: Benjamin Juul Johansen
Pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk; bjj@ftnet.dk
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvid-
vaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og for-
skellige andre love (del Ill)
Det er en helt central lære af finanskrisen, at problemer hos banker og
realkreditinstitutter skal kunne håndteres uden brug af statslige midler.
De store, systemisk vigtige institutter udfører samfundskritiske funktio-
ner, som er afgørende for den finansielle stabilitet, og som skal kunne
videreføres i tilfælde af problemer. Disseto forhold indebærer, at der
skal være tilstrækkelig med midler fra ejere og kreditorer, såkaldte ned-
skrivningsegnede passiver.
Lovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et mindstekrav
på 8 pct. af de samlede passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering
for systemisk vigtige koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, og
for systemiskvigtige realkreditinstitutter.
Nationalbanken støtter, at lovforslaget baseres på, at afviklingsstrategien
for systemiskvigtige realkreditinstitutter bør være rekapitalisering og vi-
dereførelse, fordi konkurs/likvidation ikke vil være i offentlighedens inte-
resse.
Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin-
gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:
Efter lovforslaget vil det ikke altid være muligt for Finanstilsynet at
understøtte den foretrukne afviklingsstrategi med et tilstrækkeligt
krav til nedskrivningsegnede passiver, fordi kravet ikke er risikoføl-
somt.
Det er ubegrundet at fastholde en ikke-risikobaseret tilgang til real-
kreditinstitutters rekapitalisering sideløbende med den generelle
danske holdning om netop risikobaseret regulering af finansielle virk-
somheders kapital.
Et skattefinansieret indgreb, bail-out, i et kriseramt realkreditinstitut
fortsat vil være et muligt udfald i en krisesituation, når der ikke kan
P • DANMARKS
~ NATIONALBANK
DIREKTIONEN
Havnegade 5
1093 København K
Telefon: 33636363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
national banken.dk
Sagsnr.: 171958
Dokumentnr.: 1708715
19. februar 2018
Sidelaf6
stilles tilstrækkelige krav til nedskrivningsegnede passiver og laves
troværdige afviklingsplaner.
Det er med den foreslåede lovændring ikke klart, hvilket krav der kan
stilles til et systemisk vigtigt realkreditinstitut, som er en del af en
udenlandsk koncern.
Nationalbanken anerkender, at som situationen er lige nu for SIFl-
realkreditinstitutterne og SIFl-koncernerne, gør lovforslaget det muligt at
fastsætte krav til nedskrivningsegnede passiver, som er tilstrækkelige til
at understøtte en afviklingsstrategi med rekapitalisering og videreførelse.
Stiger SIFl-realkreditinstitutternes risici, risikerer myndighederne, at der
ikke er penge nok, og at det ikke er muligt at stille et højere krav om
nedskrivningsegnede passiver uden en ny lovændring.
Nationalbanken anbefaler derfor fortsat, at den danske undtagelse for
realkreditinstitutter til at opfylde et NEP-kravophæves. Af den grund fin-
der vi det også positivt, at der i lovforslaget er indsat en evalueringsklau-
sul af den danske særlovgivning senest i 2021.
Forslagets§ 1, nr. 3 - realkreditinstitutter omfattes af et samlet mindste-
krav til passiver, der kan tabsabsorbere og rekapitalisere
Finanstilsynets fastsætte/se af størrelsen på mindstekravet
Med lovforslaget foreslås et samlet mindstekrav til Sl Fl-koncerners og 51-
Fl-realkreditinstitutters gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivning-
segnede passiver på 8 pct. af de samlede passiver. Det fremgårendvide-
re, at det betyder, at den gældende gældsbuffer kan justeres opad, hvis
det er nødvendigt, for at opfylde et mindstekrav på 8 pct. Nationalban-
ken læser lovforslaget sådan, at gældsbuffertillægget alene kan løfte
summen af gældsbuffer, kapitalgrundlag og evt. nedskrivningsegnede
passiver til maksimalt 8 pct. Kravet tillader dermed ikke, at gældsbufferen
kan reflektere Sl Fl-realkreditinstitutter og SIFl-koncernernes faktiske risici.
Fastholdelsen af en ikke risikobaseret tilgang til realkreditinstitutters re-
kapitalisering er i modstrid med udviklingen inden for risikostyring gen-
nem mange år og imod den danske tilgang til finansiel regulering\ som
ellers fremføres i internationale fora. Det giver incitamenter til at øge risl-
kotagningen og øger dermed risikoen for, at staten må træde til og ga-
rantere realkreditinstitutterne i en situation, hvor samfundsøkonomien i
forvejen er presset.
1
Jf. fx rapporternefra ekspertgruppenom gearingskravfor kreditinstitutterog om effekteraf Baselkomiteens
anbefalingerom kapitalkravtil kreditinstitutter.
Side 2 af 6
Konsekvensen af forslaget er, at kravet til realkreditinstitutter ikke vil væ-
re tilstrækkeligt følsomt over for udviklingen i institutternes risici. Kravet
vil derfor være for lavt for et realkreditinstitut på tidspunkter, hvor dets
risici er høje. Det betyder, at det ikke altid vil være muligt at udarbejde
troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutter eller blandede kon-
cerner.
Nationalbanken mener, at den hidtidige danske tilgang til reguleringen af
finansielle virksomheder om, at kravene til et konkret institut bør udmåles
i forhold til instituttets risici, skal fastholdes. Et risikobaseret krav vil be-
tyde, at realkreditinstitutter, som generelt yder meget sikre udlån, skal
leve op til et lavere krav end pengeinstitutter, hvor udlånet ikke er tilsva-
rende sikkert. Samtidig vil et risikobaseret krav stige, hvis instituttet på-
tager sig yderligere risici. Dermed vil et risikobaseret krav være med til at
understøtte, dels at institutterne har incitament til sund risikostyring, dels
en målsætning om ensartethed mellem virksomhederne, uanset organi-
sering.
Det fremgår af lovforslaget, at de NEP-krav,den europæiske afviklings-
myndighed, SRB, har fastsat for de større koncerner i bankunionen gene-
relt har en størrelse, der svarer til 8 pct. af koncernernes samlede passiver.
Lovforslaget omtaler dog ikke, hvordan SRB fastsætter NEP-krav.
Af SRBs politikker for fastsættelse af NEP-kravfremgår det, at udgangs-
punktet for fastsættelsen er reglerne i Europa-Kommissionens delegere-
de forordning om NEP, 2016/1450. Heraf følger det, at NEP-kravet som
udgangspunkt fastsættes i forhold til instituttets risikovægtede aktiver
som to gange de samlede kapitalkrav, inklusive solvensbehov og regula-
toriske kapitalbuffere. Derudover er der mulighed for at foretage institut-
specifikke tillæg eller fradrag.
SRB oplyser endvidere, at myndigheden tager højde for den harmonise-
rede afviklingsregulering, der bestemmer, at afviklingsmulighederne for
en SIFI ikke må afhænge af offentlig finansiel støtte. Med et risikobaseret
NEP-krav,der samtidig er fastsat til mindst 8 pct. af passiverne, fastsætter
SRB et niveau, som er tilstrækkeligt forsigtigt til at få adgang til, at Afvik-
lingsformuen vil kunne bidrage til tabsabsorbering/rekapitalisering af et
nødlidende institut. Det fremgår således af de harmoniserede afviklings-
regler, at når tabene ikke kan videregives til andre kreditorer, kan Afvik-
lingsformuen yde bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering til det
institut, der er under afvikling. Der er imidlertid krav om overholdelse af
en række strenge betingelser, herunder at tab, der i alt udgør mindst 8
pct. af de samlede passiver, allerede skal have været genstand for ned-
skrivning/konvertering og afviklingsværktøjet bail-in. Konsekvensen af
Side3af6
den særlige danske realkredit-undtagelse fra NEP-kravog bail-in er, at
myndighederne ikke kan anvende Afviklingsformuen som en backstop for
realkreditinstitutter.
Den foreslåede danske tilgang til fastsættelse af krav til nedskrivningseg-
nede passiver for SIFl-realkreditinstitutter og Sl Fl-koncerner med realkre-
ditinstitutter adskiller sig dermed fra den europæiske tilgang ved ikke at
basere sig på instituttets risici. Samtidig giver den særlige danske regule-
ring ikke adgang til, at Afviklingsformuen vil kunne anvendes til at frihol-
de realkreditobligationerne fra tab, uanset at det foreslåede krav udgør 8
pct. af passiverne. Dette skyldes lovgivningens krav om, at afviklings-
værktøjet bail-in skal finde anvendelse før end Afviklingsformuen kan an-
vendes.
Samspillet med krisehåndteringsdirektivet og krav til grænseoverskridende
koncerner
Lovforslaget gennemfører alene regler for nationale SIFl'er. Det giver en
udfordring i relation til danske realkredit-SIFl'er, der indgår i grænse-
overskridende koncerner.
Lovforslaget tager således ikke stilling til, om fx Nordea Kredit skal opfyl-
de et mindstekrav på 8 pct. på konsolideret niveau Uf. forslagets§ 125 i,
stk. 2, 1. pkt.) eller på individuelt niveau Uf. forslagets§ 125 i, stk. 2, 2.
pkt.). Det er Nationalbankens forståelse af den gældende danske real-
kreditundtagelse fra NEP-kravog bail-in, at den hindrer Finanstilsynet i at
fastsætte et internt NEP-kravtil Nordea Kredit til evt. at understøtte en
afviklingsstrategi om videreførelse for hele Nordeakoncernen, hvor kon-
cernafviklingsmyndigheden stiller et konsolideret NEP-kravtil Nordea-
koncernen inklusiv Nordea Kredit.
Nordeakoncernen er udpeget som en global SIFI efter international regu-
lering og har et svensk moderselskab. Dermed er afviklingsmyndigheden
placeret i Sverige (og med flytningen til Finland hos den europæiske af-
viklingsmyndighed). Den særlige danske regulering for danske SIFl-
realkreditinstitutter vil her krydse de europæiske regler, som koncernaf-
viklingsmyndigheden i Sverige anvender ved fastsættelsen af et NEP-krav
til koncernen. Da det alene er Nordea Kredit, der er udpeget som en na-
tional SIFI,mens koncernen er udpeget som en global SIFI og underlagt
hjemlandets koncernafviklingsmyndighed og regulering, er det uklart, om
lovforslaget vil medføre, at Nordea Kredit skal opfylde et særligt dansk
minimumskrav på 8 pct. på individuelt niveau, eller om minimumskravet
skal opfyldes på konsolideret niveau.
Side 4 af 6
Lovforslaget forholder sig ikke til, efter hvilke principper Finanstilsynet
skal fastsætte mindstekravet til et herværende datterselskab af en uden-
landsk koncern som fx Nordea koncernen, der allerede skal opfylde et
konsolideret NEP-kravinklusive realkreditinstituttet efter de europæiske
regler.
Nationalbanken opfordrer til, at der med lovforslaget bliver taget stilling til
samspillet mellem de danske særregler for NEP til realkreditinstitutter og
krisehåndteringsdirektivets regler for grænseoverskridende koncerner.
Samtidig bemærkes, at problemstillingen ville forsvinde, hvis den særlige
danske undtagelse blev ophævet.
Forslagets § 1, nr. 8 - realkreditinstitutter undtages fra et konsolideret
NEP-krav
Forslaget synes at gennemføre en del af det ændringsdirektiv til krisehånd-
teringsdirektivet, der p.t. forhandles i EU, jf. ændringsdirektivets art. 45a,
stk. 2. Det sker dog uden at forholde sig til, om betingelserne for at gen-
nemføre den del af direktivet er mulig efter en evt. vedtagelse af æn-
dringsdirektivet, jf. art. 45a, stk. 1.
I stedet for først at foretage vurderingen af, om betingelserne for at fast-
holde undtagelsen fra NEP-kravog bail-in er opfyldt, når ændringsdirek-
tivet skal gennemføres, så foreslår Nationalbanken, at lovforslaget allere-
de nu forholder sig hertil.
Når sigtet med lovforslaget er at kunne understøtte en rekapitalisering
og videreførelsesstrategi for realkreditinstitutter og koncerner, hvor der
indgår realkreditinstitutter, så forekommer det vanskeligt at forstå be-
grundelsen for at undtage realkreditinstitutter, der indgår i en koncern,
fra et konsolideret NEP-krav.
Af Erhvervsministeriets overvejelser til ændringen af forslaget til § 266
fremgår det, at ændringen begrundes med, at der ellers ville være tale
om at omgå den gældende realkreditundtagelse fra NEP-krav,samt at
forslaget er i overensstemmelse med det ændringsdirektiv til krisehånd-
teringsdirektivet, der p.t. forhandles i Europa-Kommissionen.
Nationalbanken gør opmærksom på, at det med de kommende ændrin-
ger til direktivet om afvikling og genopretning mv. eksplicit fremgår, at
kun realkreditinstitutter, der bl.a. opfylder kravet om at blive likvideret i
en afvikling, kan undtages fra at indgå i en konsolidering.
Forslagets§ 1, nr. 9 - realkreditinstitutter kan udstede NEP-passiver
Endelig giver lovforslaget realkreditinstitutter, der indgår i en koncern, mu-
lighed for at udstede de passiver, der skal opfylde koncernens NEP-krav.At
Side5af6
det i en koncern, hvor realkreditinstituttet er undtaget fra NEP-krav, netop
kan være realkreditinstituttet, der udsteder koncernens NEP-passiver, er
ikke konsistent. Derudover bemærker Nationalbanken, at de kontraktuelle
bestemmelser, der skal muliggøre en nedskrivning og konvertering af in-
strumenterne, ikke er beskrevet nærmere i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Rohde
Side 6 af 6
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk
Evaluering af gældsbufferen i et real-
kreditinstitut
Resumé
Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne om krisehåndtering
undtaget for kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) og kan ikke af-
vikles ved aktivering af bail-in værktøjet. I stedet for et NEP-krav blev realkreditin-
stitutterne i 2015 omfattet af et dansk gældsbufferkrav i lov om finansiel virksom-
hed. Disse regler er begrundet i, at danske realkreditinstitutter i forvejen har en
meget sikker forretningsmodel og ikke tager imod indlån samtidig med, at de
øvrige afviklingsværktøjer, herunder garantier og brug af broinstitut, fortsat kan
aktiveres i en eventuel afviklingssituation.
Ved indførelsen af gældsbufferen, som tilsigter, at der er tilstrækkelig kapital til at
kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut, blev der bebudet en evalue-
ring i 2018. Denne evaluering er foretaget nu med en ændring af niveauet for
gældsbufferen for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller
som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt.
Da niveauet hæves, bør kravet indfases frem til 2022. Det vil give realkreditinstitut-
terne mulighed for at rejse den fornødne finansiering med en passende løbetids-
profil.
Det er væsentligt, at det i evalueringen er fastholdt at undtage danske realkre-
ditinstitutter fra et NEP-krav og afvikling ved brug af bail-in værktøjet. Disse prin-
cipper er fuldt ud anerkendt i EU-reglerne om krisehåndtering, og det skal der
holdes fast i for at sikre fortsat finansiel stabilitet i realkreditten.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Finans Danmarks bemærkninger til hø-
ringen
Tak for muligheden for at give bemærkninger til høringen fra 2. februar 2018 om
udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om
kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love
(del III).
Med lovudkastet er der lagt op til en ændring af niveauet for gældsbufferen for
realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller som indgår i konso-
lideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. Dernæst præcise-
res, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes
NEP-krav på konsolideret niveau, og endelig åbnes mulighed for, at Finanstilsynet
kan give godkendelse til, at en koncern kan opfylde NEP-krav på konsolideret
niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter.
Til udformningen og indførelsen af et ændret niveau for gældsbufferen har vi
principielle bemærkninger på følgende punkter:
 Præcisering af ”det samlede krav til kapitalgrundlag”
 Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet
er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut
 Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande
 Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen.
Bemærkningerne er uddybet nedenfor suppleret af bemærkninger af mere tek-
nisk karakter til lovudkastet.
I tilknytning til evalueringen af gældsbufferen skal vi bemærke, at gældsbufferen
i visse tilfælde har en omkostningsmæssig effekt. Vi skal opfordre til, at der ses
nærmere herpå, og resultatet heraf bør fremgå af afsnittet ”4. Økonomiske og
administrative konsekvenser”. I den forbindelse beder vi om, at der i analysen
specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have for de nye statsga-
ranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et
rimeligt forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng be-
tragtes som værende risikofrie.
Præcisering af krav til det samlede kapitalgrundlag
For at der er fuld klarhed over den foreslåede ændring af niveauet for gældsbuf-
feren, er der brug for, at det eksplicit i tilknytning til § 125 i, stk. 2 i lov om finansiel
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
virksomhed fremgår, at der menes ”krav til det samlede kapitalgrundlag” og ikke
kun kapitalgrundlaget (lovudkastets §1, nr. 3).
Vi forstår kravet til det samlede kapitalgrundlag som kapitalen, der er nødvendig
for at opfylde:
1) kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (8 pct. krav)
2) det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,
3) det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3,
4) det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
Det fremgår tilsvarende af det nye § 125, i, stk. 5, nr. 1-4, at gældsbufferen ikke
kan opfyldes med kapital- og gældsinstrumenterne nævnt i opregningen oven-
for. Hvis der ikke foretages en præcisering i loven, kan det alternativt ske ved en
præcisering i lovbemærkningerne.
Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet er et
realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut
For kreditinstitutkoncerner, hvor modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut, er
det efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at behovet for tilpasning til det
nye 8 pct.’s krav i § 125 i, stk. 2 (lovudkastets § 1, nr. 3) foretages via gældsbuffe-
ren, således at gældsbufferkravet hæves over 2 pct. i et realkreditdatterselskab.
Vi finder derfor, at der i lovforslaget skal skelnes mellem behandling af kreditinsti-
tutkoncerner, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et
realkreditinstitut. Der er ikke fastsat et gældsbufferkrav for kreditinstitutkoncerner,
hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, hvorfor det ikke er meningsfyldt
at foretage justering heraf. For disse kreditinstitutkoncerner må en eventuel til-
pasning foretages via NEP-kravet.
For kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, går vi
ud fra, at Finanstilsynet i fastsættelsen af NEP-kravet tager med i betragtning, om
koncernen samlet set lever op til, at de samlede nedskrivningsegnede passiver
overstiger 8 pct. af de samlede passiver på konsolideret niveau.
Det skal bemærkes, at ovenstående specificering af tilpasning af krav for de to
koncernformer, også kræver en konsekvensrettelse af lovbemærkninger mv. I
tilknytning hertil bør det fremgår, at det som udgangspunkt ikke forventes, at det
vil blive relevant at hæve gældsbufferen over 2 pct. for realkreditinstitutter, der
indgår i konsolideringen med moderselskaber omfattet af § 266, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, eller tilsvarende NEP-krav på konsolideret niveau fastsat for
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
et moderselskab i et andet EU-land efter dette lands lovgivning. Det er begrun-
det i, at det forventes, at NEP-kravet for sådanne moderselskaber vil være så
højt, at de samlede krav til gældsbufferen og NEP overstiger 8 pct. af passiverne
på konsolideret niveau.
Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande
Det er vigtigt, at der i lovudkastet sikres level playing field mellem realkreditinsti-
tutter, der indgår i koncerner med hjemland i Danmark og realkreditinstitutter,
der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande. Vi lægger vægt på,
at koncernstukturer på tværs af landegrænserne tages i betragtning i lovforsla-
get med henblik på at opnå ens regler.
Derfor er der brug for, at det i lovforslaget præciseres, at for realkreditinstitutter,
der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande, er kravet til gældsbuf-
ferens niveau parallelt til det krav, der stilles til realkreditinstitutter, der indgår i
koncerner med hjemland i Danmark. Således bør kravet til realkreditinstitutter, der
indgår i koncerner beliggende i et andet EU land, betinges af, at kun i tilfælde,
hvor NEP kravet i forhold til de samlede passiver ikke opfyldes på konsolideret
niveau i koncernen, overgår kravet til at være institutspecifikt. Dog skal det
gældsbufferkrav, der stilles til øvrige realkreditinstitutter, der indgår i en koncern
beliggende i Danmark, naturligvis efterleves af realkreditinstitutter, hvis modersel-
skab er beliggende i et andet EU land.
Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen
Det fremgår ikke af udkastet til lovforslaget, hvornår det nye samlede 8 pct.’s
krav skal være opfyldt. Det bør fremgå eksplicit af loven.
Det nuværende krav i lov om finansiel virksomhed (§ 125 i) til gældsbufferen på 2
pct. af det uvægtede realkreditudlån indfases frem til 2020. Med lovforslaget
hæves kravet til gældsbufferen for visse institutter, og vi lægger derfor vægt på
en længere indfasning, som giver den fornødne tid til tilpasning. Konkret vil vi fo-
reslå en lineær indfasning frem til den 1. januar 2022. Denne dato ligger i naturlig
forlængelse af den foreslåede evaluering senest i 2021 samt den forventede ind-
fasning af Finanstilsynets krav om fuld subordinering på NEP-midler også i 2022.
Øvrige bemærkninger til lovudkastet
§ 1, nr. 1
Det er vores vurdering, at læsevenligheden af definitionen af struktureret indlån
kan forbedres ved at anvende den systematiske oplistning af teksten i litra a) til
d) i artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der er ikke tale om en materiel ændring, men
alene en mere læsevenlig tekst.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 5
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
§ 1, nr. 3
Udpegning af SIFI’er
Til formuleringen omkring udpegede SIFI’er i forslaget til nyt § 125 i, stk. 2, skal det
bemærkes, at §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed ikke indeholder hjem-
mel til at udpege ”koncerner” som SIFI’er. Det er pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller fondsmæglerselskaber I, der udpeges på individuelt, delkonsolideret
eller konsolideret grundlag. § 125 i, stk. 2, bør tilpasses i formulering til dette.
Krav på konsolideret niveau
NEP-kravet i § 266, stk. 3, gælder på konsolideret niveau, hvorimod det foreslåe-
de § 125 i, stk. 2, gælder for hele koncernens passiver. Vi går ud fra, at der ikke
bør være denne forskel, og derfor bør det præciseres, at kravet i det foreslåede
§ 125 i, stk. 2, også kun gælder på konsolideret niveau.
Præcisering af bestemmelsen
Formuleringen af 2. punktum i § 125 i, stk. 2 kan give indtryk af, at alle realkreditin-
stitutter, der er en del af en koncern er undtaget. Bestemmelsen bør præciseres.
Der skal bl.a. sondres mellem, om realkreditinstituttet er – eller ikke er – underlagt
konsolideret tilsyn, herunder om der indgår et institut omfattet af NEP-krav i det
konsoliderede tilsyn (eksempelvis et institut omfattet af § 266, stk. 1 og 2 i lov om
finansiel virksomhed). Såfremt et institut omfattet af NEP-krav indgår i det konsoli-
derede tilsyn, bør det fremgå, om det pågældende instituts NEP-krav indgår i
beregningen af 8 pct.-kravet.
Endelig kan også være nyttigt med en præcisering af, om niveauet for gælds-
bufferen i det nye forslag til § 125 i, stk. 2, fastsættes af Finanstilsynet, eller om det
er en løbende residual, som realkreditinstituttet skal sørge for er opfyldt.
Minimumsniveau for gældsbufferen
Den ændrede formulering af § 125 i, stk. 1 og den nye § 125 i, stk. 2 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, vil under normale omstændig-
heder blive læst således, at der ikke længere er krav om, at gældsbufferen i et
realkreditinstitut altid som minimum skal være 2 pct. Dermed vil niveauet for
gældsbufferen i realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller
som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt,
alene afhænge af, at minimumskravet på 8 pct. af henholdsvis instituttets eller
koncernens samlede passiver er opfyldt. Vi har samtidig bemærket, at det i be-
mærkningen i sidste afsnit på side 17 i lovforslaget fremgår, at gældsbufferen for
et realkreditinstitut ikke kan falde under 2 pct.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 6
Høringssvar
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Det vil derfor være nyttigt med en præcisering af, om der er et minimumsniveau
for gældsbufferen eller ej.
Desuden fremgår det i bemærkningerne i næstsidste afsnit på side 17, at det
med de nye krav sikres, at niveauet for nedskrivningsegnede passiver sammen-
holdt med gældsbuffer er internationalt konformt. Hvis der er et minimumsniveau
for gældsbufferen for danske realkreditinstitutter, ses denne konformitet ikke at
være til stede for realkreditinstitutter.
§1, nr. 9
I forslaget til ny § 267, stk. 3 bør betingelse 1 formuleres således ”De pågældende
instrumenter skal senest i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives
og/eller konverteres uden brug af bail-in værktøjet.”
§ 125 i, stk. 5, nr. 5 i Lov om finansiel virksomhed
Nr. 5 i § 125 i, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed, som refererer til Basel I gulvkra-
vet, bør udgå, da gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.
Vi står til rådighed for en uddybning af vores samlede bemærkninger og delta-
ger også gerne i et møde herom.
Med venlig hilsen
Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør
Finans Danmark
Til Finanstilsynet.
FinansDanmark har afgivet høringssvar i forhold til udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
hvidvaskloven, lov om kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Lovudkastet bestemmelser
omhandler bl.a. gældsbufferkravet for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller som indgår
i konsolidering med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. FinansDanmarks høringssvar omhandler
primært de i lovudkastet omtalte bestemmelser, men det påpeges også på side 2, at FinansDanmark anmoder
om, at det i analysen af økonomisk konsekvenser specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have
for de nye statsgaranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et rimeligt
forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng betragtes som værende risikofrie.
LR Realkredit vil gerne, som eneste ikke SIFI realkreditinstitut, og derfor ikke omfattet af lovforslaget foreslå, at
der i forbindelse med hele evalueringen af gældsbufferkravet for både SIFI-institutter og ikke SIFI-institutter
foretages en konkret evaluering af, om der er mulighed for at ændre på gældsbufferkravet for udlån, der er ydet
efter den nye model for finansiering af almene boliger, hvor staten stiller garanti for 100 pct. af udlånene og 100
pct. garanti for de tilhørende realkreditobligationer, som udstedes fra et særligt kapitalcenter.
Vi finder, at det er et unødigt hårdt krav at fastholde en gældsbuffer opgjort ud fra det uvægtede realkreditlån for
dette specielle udlånsområde.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående på et møde.
Venlig hilsen
Claus Boholm
Underdirektør
Direkte: +45 33 42 08 31
cb@lr-realkredit.dk
LR Realkredit A/S
Nyropsgade 21
1780 København V
+45 33 12 75 00