ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Udviklingen af sekundære markeder for misligholdte lån ved at fjerne uberettigede hindringer for tredjemands kreditservicering og for overførsel af kredit (Del 1/2) og Fremskyndet udenretslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse (Del 2/2) Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse {COM(2018) 135 final} - {SWD(2018) 75 final}

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.3.2018
SWD(2018) 76 final
PART 2/2
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Udviklingen af sekundære markeder for misligholdte lån ved at fjerne uberettigede
hindringer for tredjemands kreditservicering og for overførsel af kredit (Del 1/2)
og
Fremskyndet udenretslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse (Del 2/2)
Ledsagedokument til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse
{COM(2018) 135 final} - {SWD(2018) 75 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0135
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse om accelereret udenretslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse (AECE) for sikrede lån til
virksomheder og iværksættere
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Høje niveauer af misligholdte lån påvirker den finansielle stabilitet, da de tynger de berørte institutters
rentabilitet og levedygtighed og indvirker på den økonomiske vækst ved at reducere bankernes udlån. Som
følge heraf har misligholdte lån en negativ indvirkning på bankunionens funktionsmåde og på etableringen af
en kapitalmarkedsunion. For at tackle udfordringerne med store andele af misligholdte lån i Europa opfordres
forskellige institutioner og agenturer til at træffe passende foranstaltninger i Rådets handlingsplan for
behandling af misligholdte lån i Europa. Et af de vigtigste politikområder, navnlig med hensyn til at mindske
risikoen for problemer med nye misligholdte lån i fremtiden, er at give bankerne mulighed for at inddrive
værdien af sikkerhedsstillelsen hurtigt og effektivt, når låntagerne misligholder sikrede lån. Når procedurerne
for håndhævelse af sikkerhedsstillelse er langvarige og dyre, sker der i realiteten det, at de mikroøkonomiske
fordele ved brugen af sikkerhedsstillelse forringes (bankerne er som udgangspunkt tilbøjelige til at begrænse
deres udlån og/eller forhøje udlånsrenterne, og efterfølgende ophober bankerne en stor beholdning af
uerholdelige lån, hvor det er vanskeligt at inddrive værdien af sikkerhedsstillelsen).
Håndhævelsesprocedurerne i EU er normalt af retslig karakter. Ineffektive retssystemer er imidlertid en
udfordring for afviklingen af misligholdte lån i nogle medlemsstater, hovedsagelig på grund af den alt for lange
sagsbehandlingstid. Dette skyldes undertiden også ophobningen af sager ved domstolene, hvilket i praksis
betyder, at de inddrevne beløb til sikrede kreditorer bliver mindre. Der er ikke adgang til udenretslige
mekanismer til håndhævelse af sikkerhedsstillelse som et hurtigere og billigere alternativ til retsprocedurer i
alle medlemsstater. De udenretslige procedurer er meget forskelligartede i medlemsstaterne, idet der er store
forskelle både med hensyn til tilgang, anvendelsesområde og effektivitet, hvilket indvirker negativt på de lige
vilkår for banker og erhvervsdrivende låntagere.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Dette initiativ, som indgår i en mere omfattende pakke af foranstaltninger, der skal afhjælpe problemet med
misligholdte lån, har til formål at: i) sikre, at bankerne i alle medlemsstater har adgang til udenretslige
procedurer for håndhævelse af sikkerhedsstillelse, og ii) at styrke effektiviteten af eksisterende nationale
mekanismer ved at give sikrede kreditorer adgang til et effektivt redskab til at inddrive større værdier hurtigt,
når erhvervsdrivende låntagere misligholder deres lån. Dette vil være til gavn for banker ved at forhindre, at
store beholdninger af misligholdte lån hober sig op på deres balancer i fremtiden. Ved at styrke bankernes
evne til at inddrive værdier hurtigt og på en ensartet måde på tværs af medlemsstaterne bør dette initiativ
give bankerne mulighed for at yde flere lån til virksomheder, navnlig SMV'er. Et minimumssæt af
harmoniserede regler for udenretslige procedurer vil sikre lige vilkår for bankerne i alle medlemsstater,
herunder udvide adgangen til kredit på tværs af grænserne. Da tredjepartsinvestorer også får adgang til
udenretslig håndhævelse i tilfælde af afhændelse af en portefølje af misligholdte lån, vil initiativet endelig
have en positiv indvirkning på det sekundære marked for misligholdte lån. Det vil lette prisdannelsen og
transaktioner og skabe større likviditet på lånemarkederne for paneuropæiske investorer, som vil være i stand
til at operere på samme vilkår i hele EU som følge af stordriftsfordele.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Uden et politisk indgreb vil problemet med forskellen mellem medlemsstaterne med hensyn til deres
banksystems evne til at håndtere misligholdte lån og dermed sikre bedre adgang til finansiering ikke blive
løst, og forskellen kan blive større, og det vil kun være de banker, der opererer i medlemsstater, hvor der er
indført hurtige og effektive udenretslige håndhævelsesmekanismer, som vil få adgang til passende redskaber
til at afbøde den fremtidige akkumulering af misligholdte lån. I de medlemsstater, hvor disse mekanismer ikke
eksisterer eller ikke fungerer ordentligt, er der således en risiko for, at udlån til virksomheder begrænses eller
gøres dyrere, hvilket skete under den seneste finansielle krise i nogle medlemsstater. Banker, der opererer
på tværs af grænserne, vil fortsat opleve fragmenterede rammer for håndhævelse af sikkerhedsstillelse, og
de vil skulle forholde sig til de særlige forhold i forskellige retssystemer, hvilket medfører unødvendige
omkostninger og udgør en hindring for långivning på tværs af grænserne i det indre marked. Merværdien ved
at handle på EU-plan vil være at sikre mere lige vilkår for både banker og erhvervsdrivende låntagere og at
styrke det sekundære marked for misligholdte lån gennem stordriftsfordele. Dette vil være til gavn for hele
EU, da det vil begrænse følgevirkningerne, hvor problemer med misligholdte lån i en medlemsstat indvirker
2
negativt på långivningen og økonomien i andre medlemsstater som følge af den store indbyrdes afhængighed
i det finansielle system i EU (og især euroområdet).
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
I forbindelse med konsekvensanalysen er følgende løsningsmodeller blevet overvejet (ud over
referencescenariet, dvs. ingen EU-indsats):
 Løsningsmodel 1 – ikkelovgivningsmæssig foranstaltning baseret på eksisterende internationale
harmoniseringsinitiativer vedrørende procedurer for udenretslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse
(redskab: henstilling)
 Løsningsmodel 2 – minimumsharmonisering af procedurer for udenretslig håndhævelse af
sikkerhedsstillelse (redskab: direktiv)
 Løsning 3 – indførelse af en ny EU-sikkerhedsret med en fuldt harmoniseret procedure for
udenretslig håndhævelse (redskab: forordning)
Efter evaluering og vurdering af virkningerne blev løsningsmodel 2 anset for at være mest hensigtsmæssig,
da den opfylder politikmålene og samtidig maksimerer cost-benefit-forholdet. Løsningsmodel 2 skaber også
den rette balance mellem sikringen af sammenhæng på EU-plan, samtidig med at medlemsstaterne får
tilstrækkelig fleksibilitet til at gennemføre de nye regler på en måde, der minimerer indvirkningen på deres
nationale privatretlige bestemmelser (civilret, handelsret), bestemmelser om intellektuel ejendomsret og
offentligretlige bestemmelser, i betragtning af den tætte sammenhæng med medlemsstaternes privat- og
offentligretlige bestemmelser. Som følge heraf anses løsningsmodel 2 for at være den mest hensigtsmæssige
af de tre løsningsmodeller.
Hvem støtter hvilken løsning?
Alle interessenter var imod løsningsmodel 3 (med meget få undtagelser), primært da indførelsen af en ny EU-
sikkerhedsret vil være for kompliceret og gribe for meget ind i nationale retssystemer, dvs. civilretten,
overdragelse af ejendomsret, krav om offentliggørelse, insolvensbehandling, herunder konkursordenen, og
offentligretlige bestemmelser.
Løsningsmodel 2 blev primært støttet af banksektoren, tredjepartsinvestorer og nogle medlemsstater, der kan
se fordelene ved at indføre fælles bestemmelser om procedurer for udenretslig håndhævelse i hele EU. En
række interessenter gav imidlertid udtryk for visse forbehold med hensyn til samspillet mellem mekanismen
og rekonstruktions- og insolvensprocedurer (f.eks. suspension af mekanismen i forbindelse med
rekonstruktions- og insolvensprocedurer), hvilket vil gøre mekanismen mindre attraktiv og effektiv.
Erhvervssammenslutninger bakkede ligeledes delvis op om løsningsmodellen på grund af den forventede
reduktion af låneomkostningerne, navnlig for SMV'er. Erhvervssammenslutninger og en række
medlemsstater fremførte, at en ny ramme vil have større merværdi i de medlemsstater, der ikke har et sådant
system, eller som har et ineffektivt system. Endelig mente ekspertgruppen, at løsningsmodel 2 var den mindst
indgribende model, der samtidig sikrede et passende niveau af harmonisering i EU.
Der var en vis støtte til løsningsmodel 1 fra erhvervssammenslutninger og nogle medlemsstater, da denne
model vil gøre det muligt at anvende en målrettet tilgang for at tilskynde medlemsstater uden procedurer for
udenretslig håndhævelse til at fastlægge sådanne procedurer, og at undgå forstyrrelser i de medlemsstater,
som allerede har indført disse systemer. Der var imidlertid kun få interessenter, som angav denne
løsningsmodel som en mulig vej frem.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Sikkerhedens eller sikkerhedsstillelsens primære funktion er at reducere en långivers risiko for tab i
forbindelse med opfyldelse af gældsforpligtelser, dvs. låntagers tilbagebetaling af lånet. Det omfang, i hvilket
en lov om sikrede transaktioner kan reducere risikoen, afhænger hovedsageligt af retsvirkningen af
sikkerhedsstillelsen i henhold til en national lov og værdien af sikkerhedsstillelsen efter håndhævelsen.
Løsningsmodel 2 forventes at forbedre effektiviteten af de udenretslige sikkerhedsstillelsesmekanismer i hele
EU ved at forbedre begge aspekter og således mindske risikoen for kreditortab. Dette er klart en fordel for
3
kreditorerne. Inddrivelsesraterne i løsningsmodel 2 forventes således faktisk at stige i gennemsnit i EU til
78 % fra det nuværende anslåede niveau på 68 % (ifølge Verdensbanken – Doing Business-data). I et
forenklet fremtidigt recessionsscenarie med nye misligholdte lån for et hypotetisk bruttobeløb på
463 mia. EUR ville dette resultere i et højere inddrivelsesbeløb på 8 mia. EUR, dvs. 2,3 % sammenlignet med
referencescenariet. En forbedring af effektiviteten af de udenretslige sikkerhedsstillelsesmekanismer i EU ville
også indebære en række økonomiske fordele for låntageren, navnlig et større kreditudbud og bedre prisvilkår.
Virksomhedernes låneomkostninger vil ifølge et konservativt skøn blive reduceret med 10 basispoint af
udlånsrenten, og de langsigtede årlige besparelser for låntagere vil således være på over 500 mio. EUR.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den foretrukne løsningsmodel fastlægger en ramme for procedurer for udenretslig håndhævelse, og
omkostningerne forbundet med disse procedurer vil hovedsagelig blive dækket af banker/sikrede kreditorer
og virksomheder og ikke af skatteyderne, hvilket er tilfældet for retslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse. De
omkostninger, der skal afholdes af private parter, forventes ikke at være særlig store. Der vil være visse
omkostninger for de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med banker, forbundet med bankernes
påtænkte indsamling af oplysninger om antallet af sikrede lån, der håndhæves udenretsligt.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
SMV'er er mere afhængige af bankfinansiering til deres operationer end store virksomheder, som lettere kan
finansiere sig selv på offentlige kapitalmarkeder ved at udstede obligationer eller rejse
egenkapitalfinansiering. Da banker med en effektiv og hurtig procedure for håndhævelse af deres
sikkerhedsstillelse både kan forvente en lavere sandsynlighed for misligholdelse i forbindelse med deres
udlånsaktiviteter (da låntagers moralrisiko er formindsket) og et lavere tab i tilfælde af misligholdelse
(da værdien af sikkerhedsstillelsen ikke vil blive mindre på grund af langvarige retssager), vil de
sænke deres udlånsrenter. En forbedring af inddrivelsesraterne med 10 procentpoint reducerer rent
faktisk låneomkostningerne med 10-18 basispoint i gennemsnit (priseffekten er ca. 40 % større for
små låntagere). På grund af risikoreduktionen som beskrevet ovenfor (især lavere tab i tilfælde af
misligholdelse) forventes det endvidere, at der kan opnås banklån til finansiering af flere projekter,
der ellers tidligere ikke kunne blive finansieret. De SMV'er, der kan tilbyde aktiver som
sikkerhedsstillelse, forventes ligeledes at få øget adgang til sikker långivning og til
finansieringsmuligheder i al almindelighed.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Der forventes ikke væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder. Udenretslige
mekanismer vil om noget begrænse de offentlige myndigheders administrationsomkostninger, da en offentlig
myndigheds intervention i håndhævelsesproceduren, f.eks. via en notar eller foged, vil ske på parternes
bekostning. Den øgede brug af udenretslige mekanismer (når de ikke anfægtes) vil desuden reducere antallet
af sager, der kræver domstolenes intervention, og således frigøre deres kapacitet.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
I betragtning af de potentielle negative sociale virkninger ved en for bred anvendelse af fremskyndet
udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse (AECE) vil anvendelsesområdet være begrænset til
virksomheders finansielle transaktioner (dvs. lån mellem banker og virksomheder og iværksættere) for at
beskytte visse kategorier af sikkerhedsstillere såsom forbrugere. Forbrugerne vil blive udelukket fra
anvendelsesområdet på grund af de potentielle negative virkninger for deres velstand og formue. Selv for
erhvervsdrivende låntagere vil låntagerens primære bolig være udelukket fra anvendelsesområdet.
Løsningsmodel 2 forventes desuden at få en generel positiv indvirkning på beskæftigelsen og
iværksætterkulturen, da den vil lette adgangen til finansiering for virksomheder og iværksættere. I visse
tilfælde (f.eks. når sikkerhedsstillelsen er virksomhedens vigtigste maskiner), kan den udenretslige
håndhævelse imidlertid gøre det umuligt for den pågældende virksomhed eller iværksætter at fortsætte sine
aktiviteter, og dette kan føre til, at virksomheden eller iværksætteren er nødt til at afskedige medarbejdere.
Det forhold, at en virksomhed eller iværksætter har mulighed for at anmode retten om at indlede en
omstruktureringsprocedure på et hvilket som helst tidspunkt, vil sikre, at den pågældende virksomheds eller
iværksætters medarbejdere vil være omfattet af alle de rettigheder og beskyttelsesforanstaltninger, der findes
for arbejdstagerne i henhold til sådanne procedurer. Den foretrukne løsningsmodel vil ikke påvirke
4
arbejdstagernes rettigheder i henhold til den eksisterende lovgivning.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Fem år efter datoen for anvendelse af direktivet foretager Kommissionen en evaluering af dette initiativ.
Formålet med evalueringen vil bl.a. være at vurdere, hvor effektiv og produktiv foranstaltningen har været
med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er fastlagt i denne konsekvensanalyse, og at afgøre, om der
er behov for nye foranstaltninger eller ændringer.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.3.2018
SWD(2018) 76 final
PART 1/2
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Udviklingen af sekundære markeder for misligholdte lån ved at fjerne uberettigede
hindringer for tredjemands kreditservicering og for overførsel af kredit (Del 1/2)
og
Fremskyndet udenretslig håndhævelse af sikkerhedsstillelse (Del 2/2)
Ledsagedokument til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse
{COM(2018) 135 final} - {SWD(2018) 75 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0135
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse af udviklingen af sekundære markeder for misligholdte lån ved at fjerne unødige hindringer
for kreditservice ydet af tredjemand og for overførsel af lån
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Misligholdte lån har hobet sig op i dele af EU's banksektor i kølvandet på finans- og statsgældskriserne og de
efterfølgende recessioner. Høje niveauer af misligholdte lån påvirker den finansielle stabilitet, da de tynger de
berørte institutters rentabilitet og i sidste ende deres levedygtighed og indvirker på den økonomiske vækst ved at
reducere bankernes udlån. Som følge heraf har misligholdte lån en negativ indvirkning på bankunionens
funktionsmåde og på etableringen af en kapitalmarkedsunion. For at tackle udfordringerne med store andele af
misligholdte lån i Europa opfordres forskellige institutioner og agenturer til at træffe passende foranstaltninger i
handlingsplanen for behandling af misligholdte lån i Europa. Et af initiativets vigtigste politikområder er at udvikle
og forbedre funktionen af sekundære markeder for misligholdte lån, navnlig for at fjerne hindringer for bankers
overførsel af misligholdte lån til andre enheder og for at forenkle og harmonisere kravene til
kreditservicevirksomheder. Den begrænsede deltagelse af andre institutter end banker har resulteret i lav
efterspørgsel, lav konkurrence og lave budpriser på sekundære markeder, hvilket gør bankerne tilbageholdende
med at sælge misligholdte lån. En særlig faktor, der afskrækker investorer i misligholdte lån fra at gå ind på
markedet, er, at det er vanskeligt at få adgang til tredjepartsforvaltere af lån, som har været stort set fraværende
i de fleste EU-medlemsstater indtil for nylig, og at operere på segmenterede markeder.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Medlemsstaterne har meget forskellige regler for tredjemands erhvervelse af misligholdte lån fra banker samt for
udbud af kreditservice, der både begrænser den frie strøm af misligholdte lån og investeringsmulighederne for
investorer fra tredjelande. Det overordnede mål er at stimulere efterspørgslen efter misligholdte lån gennem
skabelse af et større investorgrundlag ved at mindske adgangsbarriererne og dermed også skabe større
konkurrence blandt investorer. Fremme af udbredelsen af kreditservicevirksomheder på tværs af grænserne vil
give dem mulighed for at udnytte stordriftsfordele, konkurrere om grænseoverskridende forretningstjenester og
tilbyde deres tjenester til lavere priser til ikkebankmæssige investorer i misligholdte lån. En større deltagelse af
virksomheder fra tredjelande vil øge indvirkningen af den øgede konkurrence på priserne på misligholdte lån og
kreditservicegebyrer. Det skal samtidig sikres, at låntageren bevarer sine rettigheder, hvis et lån overføres fra en
bank til et andet institut end en bank.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Uden foranstaltninger på EU-plan vil de nationale markeder for misligholdte lån og kreditservicevirksomheder
fortsat være fragmenterede og underudviklede. Selv om et indre marked ikke vil afhjælpe hele fragmenteringen,
vil EU-foranstaltninger fremme den grænseoverskridende udbredelse af både investorer og
kreditservicevirksomheder for at komme nærmere målet om et fælles investorgrundlag for alle EU-
medlemsstaterne. Merværdien ved at handle på EU-plan består også i at tilskynde medlemsstaterne til at gøre
en mere aktiv indsats for at reducere de lovgivningsmæssige hindringer for adgang, men ukoordinerede politiske
foranstaltninger på nationalt plan vil forværre den eksisterende fragmentering af markedet.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Fastlæggelsen af et sæt ikkebindende fælles principper, der er rettet mod de væsentligste hindringer for adgang
til markedet i lande med store beholdninger af misligholdte lån, kan reducere restriktionerne for overførsel af
misligholdte lån og kreditservice i de medlemsstater, hvor behovet er størst, men det vil ikke skabe et indre
marked. Et direktiv, der gør det muligt at anvende en pasordning, kunne øge investorgrundlaget for misligholdte
lån og konkurrencen på markederne for kreditservice, samtidig med at medlemsstaterne fortsat har mulighed for
at regulere særlige nationale forhold. En forordning med et fælles regelsæt, der gør det muligt at anvende en
pasordning og omfatter adgangs- og adfærdsregler for investorer og kreditservicevirksomheder, vil være den
2
bedste løsningsmodel til at sikre en hurtig stigning i investorgrundlaget for misligholdte lån og reducere den
nuværende store beholdning af misligholdte lån i EU, herunder navnlig i nogle af medlemsstaterne. Det fælles
regelsæt vil skabe det resultat, der er tættest på et indre marked, men kan betyde, at markedsadgangen bliver
dyrere i de medlemsstater, hvor der allerede er let adgang til markedet, og det bør formuleres på en sådan
måde, at det minimerer de yderligere hindringer. Den foretrukne løsningsmodel består i et retligt bindende
instrument, der harmoniserer adgangs- og adfærdsregler for købere og kreditservicevirksomheder. Hvorvidt
dette bør indføres ved en forordning eller et direktiv, vil afhænge af politiske præferencer, og om det prioriteres
at vælge en foranstaltning, der er meget effektiv, eller en foranstaltning, der giver mere plads til nationale
skønsbeføjelser.
Hvem støtter hvilken løsning?
Selv om langt de fleste svar på den offentlige høring bekræfter, at den nuværende størrelse og struktur af og
likviditet på de sekundære markeder for misligholdte lån i EU er en hindring for forvaltningen og afviklingen af
misligholdte lån i EU, og et flertal støtter en EU-ramme for investorer i misligholdte lån, er mindretallets andel
betydelig (næsten en tredjedel). Et stort flertal støtter en EU-ramme for kreditservicevirksomheder. Kun et lille
mindretal gør indsigelse eller afholder sig fra at udtale sig. Næsten alle de respondenter, der støtter en EU-
ramme for kreditservicevirksomheder, slår til lyd for, at rammen bør omfatte en licensordning, og omkring
halvdelen foreslår, at den regulerer tilsynet med dem. Flere respondenter slår til lyd for foranstaltninger, der
sikrer adgang til data og forbedrer datagennemsigtigheden.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Alle løsningsmodeller vil mindske adgangsomkostningerne for investorer i misligholdte lån og
kreditservicevirksomheder og tilskynde disse til at udvide deres aktiviteter til at omfatte underudviklede
markedssegmenter i EU. Hvis de gør det muligt for investorer i misligholdte lån og kreditservicevirksomheder at
operere i hele EU, vil konkurrencen blive styrket, hvilket fører til højere budpriser for misligholdte lån og lavere
kreditserviceomkostninger. Kreditservicevirksomheder vil drage fordel af mulighederne for at udnytte
stordriftsfordele i det indre marked. Kvantificeringen kan kun foretages efter bedste evne på grundlag af
utilfredsstillende data og en metode, hvor hvert trin kan anfægtes. Kvantificeringen viser, at der er en betydelig
indvirkning på salget af misligholdte lån, der potentielt kunne stige fra de nuværende ca. 100 mia. EUR
om året i EU som helhed til mellem 103 mia. EUR og 115 mia. EUR efter et år, afhængigt af hvilken
politisk foranstaltning der vælges. Foranstaltningerne kunne reducere andelen i nogle medlemsstater
med ca. 0,5 procentpoint. Da der i de forskellige løsningsmodeller er fokus på et begrænset antal
aktører, dvs. den sælgende bank, den potentielle køber, kreditservicevirksomheden og den endelige
låntager, vil den væsentligste indvirkning også berøre disse interessenter.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den krævede omarbejdning af lovgivningen og dens gennemførelse vil indebære engangsomkostninger på EU-
plan og på nationalt plan. Nogle medlemsstater kan modtage et stigende antal anmodninger om godkendelse og
licens fra investorer i misligholdte lån og/eller kreditservicevirksomheder, hvilket vil indebære højere
administrationsomkostninger, medmindre det gebyr, der opkræves for licenstildelingen, dækker disse
omkostninger fuldt ud. Da der mangler data, og da de få tilgængelige data er uhomogene, kan omkostningerne
ikke anslås. Der forventes ingen direkte miljømæssige virkninger.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Mindre investorer i misligholdte lån og kreditservicevirksomheder vil få en uforholdsmæssig fordel, da
reduktionen af deres omkostninger til efterlevelse af lovgivningen er større i forhold til deres samlede
omkostninger. Indvirkningen på stærkt forgældede SMV'er vil afhænge af de enkelte kreditservicevirksomheders
adfærd. Alt afhængigt af den enkelte operatør har kreditservicevirksomheder bedre muligheder end banker for at
hjælpe operatørerne med at nå frem til en mere passende tilbagebetalingsprofil for deres lån, og de kan også
anvende eksisterende låntagerrettigheder mere restriktivt end banker. Alt i alt bør det være positivt for SMV-
sektoren som helhed at skabe bedre vilkår for bankernes salg af lån, således at de kan komme af med
3
misligholdte lån på deres balancer, da det vil give bankerne mulighed for at udvide deres långivning til
levedygtige virksomheder.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Der forventes ikke væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder. Målet om en nedbringelse
af efterlevelsesomkostningerne vil kunne reducere den offentlige sektors administrative byrde.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Selv om retsforholdet mellem den endelige låntager og gældsindehaveren ikke ændres ved overførsel af et
misligholdt lån fra en bank til en ikkebankmæssig investor, mener et klart flertal af respondenterne i den
offentlige høring, at inddragelse af tredjepartsforvaltere af lån er en udfordring for de nuværende
beskyttelsesrettigheder for låntagere. Da nogle medlemsstater i øjeblikket anvender regler for
kreditservicevirksomheder til at beskytte forbrugerne i kreditforhold, vil en EU-ramme normalt også omfatte
garantier for låntagerrettigheder.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Kommissionen opstiller et program for overvågning af outputtet, resultaterne og virkningerne af dette initiativ. I
overvågningsprogrammet fastlægges de midler, der skal anvendes til indsamling af oplysninger og anden
nødvendig dokumentation. Fem år efter initiativets ikrafttræden foretager Kommissionen en evaluering af dette
initiativ på grundlag af en indsamling af relevante data og indikatorer.