Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side 1/1
15. marts 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/009180-01
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
 Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 183 til lov om ændring af
universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannel-
ser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige
andre love (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddan-
nelser m.v.)
 Høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/7
24. januar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Marianne Madsen
Tel. 72 31 79 73
MAM@ufm.dk
Ref.-nr.
Dokument nr.
Udkast til kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af uni-
versitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,
lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige an-
dre love (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannel-
ser m.v.)
1. Indledning
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i perioden fra den 14. december 2017
til den 17. januar 2018 haft udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutio-
ner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ministeriet har modtaget 29 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til
lovforslaget. I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Hovedelementerne i lovudkastet er bevaret, men der er foretaget enkelte justerin-
ger af det lovudkast, der var sendt i ekstern høring. De væsentligste ændringer er
sammenfattet under pkt. 4.
2. Generelle bemærkninger til det nye bevillingssystem
Der gives i høringssvarene udtryk for en generel tilslutning til den brede politiske
aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, som indebæ-
rer, at tilskudsberegningen og tilskuddenes størrelse fremover vil blive fastsat på
de årlige finanslove.
Mange af høringsparterne har med deres høringssvar benyttet lejligheden til at
fremføre synspunkter om det videre arbejde med implementeringen af det nye
bevillingssystem.
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
Det nye bevillingssystem
Syddansk Universitet (SDU) ser det som en forenkling, at fastsættelsen af tilskud
og tilskuddenes størrelse fremover sker på finansloven fremfor i de institutions-
specifikke love.
Efter Dansk Industris (DI) opfattelse vil det øge gennemsigtigheden, at både til-
skudsberegningerne og størrelsen af tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.
Akademikerne, Dansk Magisterforening, Århus Universitet (AU) og Djøf finder dog,
at det nye bevillingssystem er yderst komplekst, idet bevillingssystemet kommer til
at indeholde forskelligartede bevillingskomponenter, hvor nogle udløses efter akti-
viteter og nogle efter resultater.
Dansk Byggeri finder det dog afgørende, at de positive incitamenter ikke forsvin-
der i indviklede administrative processer og indberetninger.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 1
Offentligt
Side2/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeriet bemærker, at det nye bevillingssystem samlet set er mere enkelt end
det nuværende. Det nuværende bevillingssystem består af et meget højt antal
takster, et færdiggørelsestilskud og en række mindre tilskud. Herudover udmøntes
elementerne i det nuværende system forskelligt på henholdsvis universiteterne og
de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Med
det nye bevillingssystem vil der fremadrettet være tre grundelementer: 1) grundtil-
skud, 2) aktivitetstilskud og 3) resultattilskud. Samtidig vil der være færre takster
end i det nuværende og en ensartet udmøntning på tværs af de videregående
uddannelser.
Med det nye bevillingssystem etableres et fælles bevillingssystem for både univer-
siteterne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitu-
tioner. Antallet af takster for de erhvervsrettede videregående uddannelser redu-
ceres fra 49 til 10, og en række mindre tilskud afskaffes.
Det er Danske Universiteter, Københavns Universitet, Copenhagen Business
School (CBS) og MARTEC´s opfattelse, at det nye bevillingssystem, som indebæ-
rer, at tilskuddene fastsættes på finansloven, giver en større budgetusikkerhed
samt usikkerhed om, på hvilket grundlag tilskuddene udmøntes.
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Revisorer
vurderer, at det nye grundtilskud vil øge uddannelsesinstitutionernes økonomiske
stabilitet.
LO finder det umiddelbart positivt, at institutionerne gennem en markant øget
grundbevilling får en længere planlægningshorisont, som også understøtter ud-
dannelser i alle egne af landet.
Dansk Byggeri og FTF finder det væsentligt med en flerårig bevillingssikkerhed.
FTF og LO støtter intentionen om at øge kvaliteten i undervisningen, men vurde-
rer, at regeringens omprioriteringsbidrag, som indebærer store besparelser, er en
udfordring for uddannelseskvaliteten. Også Akademikerne og Dansk Magisterfor-
ening finder disse besparelser problematiske.
Ministeriet bemærker, at det nye bevillingssystem overordnet giver en større be-
villingssikkerhed, da aktivitetstilskuddet er reduceret sammenlignet med det nuvæ-
rende system.
Den nuværende færdiggørelsesbonus medfører f.eks. en bevillingsusikkerhed, da
det enkelte universitets bevilling er betinget af de øvrige universiteters præstatio-
ner. Med det nye system nedlægges den nuværende pulje til færdiggørelsesbo-
nus, og det vil det være den enkelte institutions egne præstationer, der vil blive
lagt til grund for beregningen af tilskud.
Det er samtidig allerede meldt ud, at de midler, der ikke udmøntes på baggrund af
færdiggørelse eller beskæftigelse, fordeles på baggrund af studenterårsværk i
2019 og 2020. Det fremgår endvidere af aftalen, at ”ministeren drøfter med parti-
erne inden for hvilke områder, midlerne skal anvendes og over hvilken årrække”.
Der er således lagt op til en udmøntning af midler i en længerevarende periode.
Side3/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
AU finder, at der er behov for mere fleksibilitet inden for udvalgte prioriterede ud-
dannelser som f.eks. ingeniør- og it-uddannelser, idet aktivitetsstigninger inden for
disse områder ikke udløser ekstra grundtilskud, hvilket vil give finansieringsudfor-
dringer. En øget fleksibilitet kunne sikres ved, at der åbnes for konkrete aftaler om
øget grundtilskud.
Akademikerne tilslutter sig, at der indsættes en udsvingsgrænse ved genfastsæt-
telsen af grundbevillingen, men er i tvivl om, hvorvidt grænsen er tilstrækkelig til at
sikre, at institutionerne øger optaget på uddannelser med stigende efterspørgsel.
AU finder det hensigtsmæssigt, at aftaler om puljemidler, der udmøntes politisk,
fastsættes for en længere periode og f.eks. prioriterer STEM-uddannelser.
Danske Regioner vurderer endvidere, at det nye resultattilskud vil øge incitamen-
tet til at optage studerende på områder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft,
herunder bl.a. STEM-uddannelserne. Også DI finder det væsentligt, at det nye
bevillingssystem giver mulighed for kapacitetsopbygning af STEM-uddannelserne.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af punkt 20 i aftalen om nyt bevillingssy-
stem, at ”partierne er enige om at genoverveje fastsættelsen grundtilskuddet eller
fordelingen af kvalitetsmidlerne, hvis der i perioden frem til genfastsættelsen af
grundtilskuddet sker markante ændringer (+/-15 pct.) i den samlede aktivitet på de
enkelte institutioner”.
Samtidig har aftalepartierne allerede besluttet, at de nye midler, der ikke benyttes
til kompensationer, skal prioriteres til STEM-uddannelser i perioden 2019-2022.
Akademikerne, AU, Djøf og Dansk Magisterforening finder det problematisk at
bruge studentersurveys som et redskab til at fastsætte bevillingernes størrelse.
DSF forholder sig kritisk til koblingen af kvalitetsmålinger til genfastsættelsen af
grundtilskuddet, da de frygter en negativ spiral for de institutioner, der oplever
kvalitetsudfordringer.
Ministeriet bemærker, at kvalitetsmålingen vil indeholde indikatorer, som mange-
årig forskning har vist, har betydning for læring og vil således ikke alene være et
udtryk for de studerendes tilfredshed. Der er i udviklingen af kvalitetsmålingen
fokus på at samtænke kvalitetsmålingen med de eksisterende spørgeskemaun-
dersøgelser, og der er endvidere nedsat en ekspertgruppe med deltagelse fra
sektoren til at kvalificere arbejdet.
Akademikerne, Dansk Magisterforening og Djøf giver udtryk for bekymring for, at
takstforhøjelsen for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ikke
videreføres efter 2019. Akademikerne, Dansk Magisterforening og Djøf opfordrer
til, at takstforhøjelsen gøres permanent.
Ministeriet bemærker, at regeringen vil tage stilling til takstforhøjelsen på de hu-
manistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser på et senere tids-
punkt.
Side4/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
LO og KL bakker op om de grundlæggende mål om øget kvalitet, relevans og
regional uddannelsesdækning.
Danske Revisorer, Danske Rederier, SIMAC og Dansk Byggeri er positive over for
det nye bevillingssystem, hvor uddannelsesinstitutionerne i højere grad belønnes
for kvalitet og tilskynder til bedre overgang fra studie til job. Danske Revisorer ser
dog gerne, at der med bevillingssystemet i endnu højere grad lægges vægt på
kvaliteten og match med arbejdsmarkedets behov.
Djøf og DSF finder, at det foreslåede resultattilskud, som bevirker, at institutioner-
nes bevillinger knyttes til den gennemsnitlige studietid og nyuddannedes beskæf-
tigelsesgrad, er problematisk.
Djøf og DSF bemærker, at beskæftigelse blandt nyuddannede allerede reguleres
gennem en række styringsværkstøjer såsom akkreditering, dimensionering, præ-
kvalifikation og kontrakterne mellem institutionerne og ministeriet.
DSF finder det positivt, at institutionerne vil modtage et tillæg i måltallet for studie-
tiden for studerende med handicap, alvorlig sygdom m.v.
AU vurderer, at den påtænkte kompensation for funktionsnedsættelser er util-
strækkelig.
Danske Professionshøjskoler anfører endvidere, at modellen for resultattilskuddet
og kvalitetstilskuddet er kompleks og risikabel at budgettere efter.
Ministeriet bemærker, at det har været en vigtig prioritet at udvikle et enkelt bevil-
lingssystem med få og relevante indikatorer, hvilket er afspejlet i resultattilskuddet,
der indeholder to indikatorer for henholdsvis de studerendes færdiggørelse og de
studerendes overgang til beskæftigelse. Med det nye bevillingssystem vil en min-
dre andel af uddannelsesbevillingerne være afhængig af de studerendes færdig-
gørelsestid end i dag.
Danske Professionshøjskoler ønsker at gøre opmærksom på uhensigtsmæssig-
heder i forhold til den konkrete udmøntning, herunder at uddannelsesinstitutioner,
der har en øget dimensionering, som ikke er fuldt implementeret i 2017, ikke kom-
penseres for reduktionen i taksterne via det øgede grundtilskud.
Ministeriet bemærker, at grundtilskuddet fastsættes på baggrund af den enkelte
institutions faktiske tilskud i 2017. Der tages ikke automatisk højde for efterfølgen-
de aktivitetsændringer.
Danske Professionshøjskoler finder det endvidere ikke oplyst, hvordan institutio-
nerne fremadrettet vil blive kompenseret for ikke-ressourceudløsende studerende,
som henvises fra kommunale jobcentre.
Ministeriet bemærker, at der i dag ikke gives taxametertilskud til ikke-
ressourceudløsende studerende, hvilket der ikke ændres på i det nye bevillingssy-
stem. Ikke-ressourceudløsende studerende håndteres fremadrettet som i dag.
Side5/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
AU bemærker endvidere risikoen forbundet med, at årets bevilling fastlægges sent
i regnskabsåret.
Ministeriet bemærker, at målopfyldelsen for beskæftigelse og studietid er kendt
på tidspunktet for finanslovsforslaget, og således er fastlagt inden bevillingsårets
begyndelse.
Aalborg Universitet (AAU) finder det uhensigtsmæssigt, at bevillingssystemet
fremover kan ændres som led i en finanslovsforhandling, dvs. uden en lovgiv-
ningsproces, hvor berørte parter inddrages og høres.
Danske Erhvervsakademier bemærker, at fastsættelsen af tilskud på de årlige
finanslove indebærer, at ændringer af betydning ikke har samme transparens som
hidtil, og det vil blive vanskeligere for institutionerne at ændre og få indsigt i egne
forhold.
Danske Professionshøjskoler, Danske Erhvervsakademier og Danske Universite-
ter udtrykker ønske om at blive inddraget i ændringer i indretningen af bevillings-
systemet på finansloven på samme måde, som de hidtil er blevet inddraget i for-
bindelse med høringer over ændringer i institutionslovene.
Djøf noterer sig, at en del midler fremover fordeles efter forhandlinger i henholds-
vis forligskredsen eller mellem ministeren og institutionsledelserne. Dette bevirker
dels, at den politiske armslængde bliver lidt kortere, og dels at graden af forudsi-
gelighed og gennemsigtighed formindskes.
Ministeriet bemærker, at der med det nye bevillingssystem etableres en mere
ensartet reguleringspraksis, hvor udmøntningen af midler til de videregående ud-
dannelser reguleres på de årlige finanslove, som det også kendes fra reguleringen
af tilskud på forskningsområdet.
De videregående uddannelsesinstitutioner vil fortsat blive inddraget i større juste-
ringer af regelgrundlaget, som det for eksempel også har været tilfældet ved for-
beredelsen af det nye bevillingssystem, hvor det skete i regi af en teknisk referen-
cegruppe.
EU-forsknings- og innovationssamarbejder
Danske Universiteter, SDU, CBS, AU, DI, KL og Danske Regioner støtter forslaget
om, at universiteterne får mulighed for at erhverve kapitalandele i selskaber, som
stiftes som led i EU- forsknings- og innovationssamarbejder – KIC-samarbejder.
SDU finder dog, at beløbsgrænsen på 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets basis-
forskningsmidler synes lav, og dermed ikke giver den tiltænkte fleksibilitet, da lof-
tet på 5 mio. kr. hurtigt rammes. Selvom der med forslaget indføres en dispensati-
onsmulighed, finder SDU det uhensigtsmæssigt med en så lav grænse som 5 mio.
kr. kumulativt.
Side6/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeriet skal i forhold til beløbsgrænserne bemærke, at for langt de fleste uni-
versiteter vil beløbsgrænsen på 3 pct. af universitetets basisforskningsmidler langt
overstige beløbsgrænsen på de 5 mio. kr. Beløbsgrænsen på 5 mio. kr. vil således
kun være aktuel i forhold til de universiteter, som har begrænsede basisforsk-
ningsmidler, og som derfor i givet fald vil skulle søge om dispensation, hvis de
ønsker en udvidelse af grænsen på de 5 mio. kr.
Det bemærkes samtidig, at der kun er tale om universiteternes erhvervelse af
ejerandele i EU-forsknings- og innovationssamarbejder, og universiteternes øvrige
EU-relaterede aktiviteter bliver ikke berørt af bestemmelsen.
Betaling for skoleophold på maritime uddannelsesinstitutioner
Danske Rederier, MARTEC og KL er positive over for forslaget, der giver mulig-
hed for at fastsætte regler om betaling for skoleophold på maritime uddannelses-
institutioner for elever på erhvervsuddannelser.
Ansatte på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår
FTF foreslår, at det tilføjes i lovbemærkningerne til de relevante bestemmelser, at
eventuelle ændringer i medfør af bemyndigelsen fastsættes efter aftale med den
forhandlingsberettigede organisation. LO forudsætter ligeledes, at ændringer fast-
sættes efter forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer.
Ministeriet bemærker, at det i konkrete sager er praksis, at den relevante faglige
organisation høres. Det vil også ske i fremtiden, selvom det ikke er udtrykkeligt
nævnt i lovgrundlaget.
AU foreslår, at der indsættes en tilsvarende hjemmel på universitetsområdet, idet
universiteterne tillige har tjenestemandslignende ansatte medarbejdere, hvor en
regulering/præcisering af ansættelsesvilkårene er ønskelig.
Ministeriet tager forslaget til efterretning, og indsætter en tilsvarende bemyndigel-
se i universitetsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitet, der er ansat
på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Deltagerbetaling for udenlandske studerende
FTF betragter det som en forringelse for både institutioner og studerende, at mini-
steren med den foreslåede bemyndigelse administrativt kan fastsætte regler om,
hvilke udenlandske studerende, der indgår i beregningen af tilskud til institutionen.
Ministeriet bemærker, at reglerne om deltagerbetaling for udenlandske studeren-
de på erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journa-
listhøjskole med forslaget harmoniseres med de regler, som allerede er gældende
på universitetsområdet og det maritime uddannelsesområde.
Det er ikke hensigten med forslaget at ændre den gældende retstilstand på Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område.
Side7/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med forslaget vil konsekvensændringer som følge af lovændringer på udlændin-
geområdet kunne foretages i en bekendtgørelse.
4. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til
høringsudkastet
 I lovforslagets § 1, der ændrer universitetsloven, indsættes et nyt ændrings-
punkt, hvorefter der i universitetslovens § 29, stk. 1, 3. pkt., indsættes en ny
bestemmelse, der bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at
fastsætte regler om ansættelsesvilkår for det personale ved universitet, der
er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
 I lovforslagets § 7, der indsætter et nyt § 8, stk. 7, i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., ændres ”fuld deltagerbetaling” til
”deltagerbetaling”, svarende til lovforslagets øvrige bestemmelser om delta-
gerbetaling.


Oversigt over indkomne høringssvar – udkast til lovforslag om opfølgning på nyt
bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.
Nummer Høringsparter Side Bemærkninger Ingen
bemærkninger
1 Akademikerne 1 X
2 Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 3 X
3 Danmarks Evalueringsinstitut 5 X
4 Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd 6 X
5 Danmarks Grundforskningsfond 7 X
6 Dansk Arbejdsgiverforening 8 X
7 Dansk Byggeri 9 X
8 Danske Erhvervsakademier 10 X
9 Danske Professionshøjskoler 11 X
10 Danske Rederier 13 X
11 Danske Regioner 14 X
12 Danske Revisorer 16 X
13 Danske Studerendes Fællesråd 17 X
14 Danske Universiteter 19 X
15 Dansk Industri 21 X
16 Dansk Magisterforening 23 X
17 Djøf 26 X
18 Finanstilsynet 28 X
19 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 29 X
20 Kommunernes Landsforening 32 X
21 Københavns Universitet 33 X
22 Landsorganisationen i Danmark 36 X
23 MARTEC 38 X
24 Rigsrevisionen 39 X
25 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser
40 X
26 SIMAC 41 X
27 Syddansk Universitet 42 X
28 Aalborg Universitet 44 X
29 Aarhus Universitet 46 X
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 183 Bilag 1
Offentligt