Vil ministeren opfordre borgerne til at indsende oplysninger om deponering af affald, som de har en mistanke om, at kommunen eller regionen ikke har kendskab til eller ikke har handlet på?

Tilhører sager:

Aktører:


Vil ministeren opfordre borgerne til at indsende oplysninger om deponering af affald, som de har en mistanke om, at kommunen eller regionen ikke har kendskab til eller ikke har handlet på?

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S622/spm/1866884.pdf

SPØRGSMÅL NR. S 622
§ 20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE
Til: Miljø- og fødevareministeren
Dato: 13. marts 2018
Stillet af: Pia Olsen Dyhr (SF)
Vil ministeren opfordre borgerne til at indsende oplysninger om deponering af
affald, som de har en mistanke om, at kommunen eller regionen ikke har
kendskab til eller ikke har handlet på?
(Spm. nr. S 622).
Begrundelse
I forbindelse med den nye opmærksomhed om den historiske forurening fra
Grindstedværket har folk, der har udtalt sig offentligt, lokalt modtaget
oplysninger om hændelser om bortskaffelse af kemisk affald i naturen, som
måske ikke er kendt af regionen eller kommunen. Så vidt det er spørgeren
bekendt findes der i dag ikke en adgang til at rapportere sådanne sager til
kommunen (evt. anonymt) eller regionen, og der findes ikke en let tilgængelig
oversigt over kendte affaldsdepoter og deres status. Det er i alles interesse
at få manet ubegrundet frygt i jorden og få afvist rygter, som ikke har hold i
virkeligheden. Det er også i alles interesse at få registreret eventuelt ukendt
deponering af gifte, ikke mindst herreløse forureninger, som kan give
anledning til forurening af grundvand eller overfladevand, eller som borgere
uforvarende kan komme i kontakt med.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 13. marts 2018
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på sfpiod@ft.dk,
sfjahi@ft.dk og til Lovsekretariatet på
lov@ft.dk.
2017-18
S 622
Offentligt