Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 27. februar 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21164
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l99/20171_l99_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 27. februar 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning) [af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)] 1. Ændringsforslag Sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov- forslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var til 1. behandling den 24. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 8. septem- ber 2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 459 (folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 send- te sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Krista Lejbølle Eskesen, Herning, Hans Holmsgaard m.fl. og Kristendemokraterne. Sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil- lede ændringsforslag. Udvalget bemærker, at patientens autonomi og selvbe- stemmelsesret er helt fundamentale principper i sundheds- væsenet. Dette blev også understreget af partierne (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og K), som stemte for vedtagelsen af lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk be- handling af varigt inhabile (lovforslag nr. L 185), da det i kølvandet på vedtagelsen af denne lov blev fremhævet, at der skulle tages initiativ til at øge selvbestemmelsen for pa- tienter i forhold til fravalg af behandling, jf. betænkning over lovforslag nr. L 185, afgivet af Sundheds- og Ældreud- valget den 30. maj 2017. Partierne tilkendegav således, at det var afgørende, at der – sideløbende med etableringen af den lovgivningsmæssige ramme for anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile – skulle arbejdes med at styrke patienters selvbestemmelsesret inden for sundhedsvæsenet, jf. enighe- den herom blandt regeringen og satspuljepartierne i forbin- delse med forhandlingerne om den nationale demenshand- lingsplan. Partierne fremhævede ligeledes deres enighed om, at pa- tienter skal have øgede muligheder for at tilkendegive øn- sker om fravalg af behandling, herunder livsforlængende be- handling, ligesom partierne tilkendegav, at patienter – mens de er habile – skal kunne fravælge, at der kan anvendes tvang efter den nye lov om anvendelse af tvang ved soma- tisk behandling af varigt inhabile, hvis patienten en dag måt- te blive varigt inhabil. Med den politiske aftale af 6. september 2017 indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling, Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2017-18 AX021164 blev enigheden om at styrke patienters muligheder for fra- valg af behandling yderligere cementeret. Med det foreliggende lovforslag etableres det lovgiv- ningsmæssige fundament for de elementer i aftalen, som styrker patientens selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af behandling. Det gælder for det første retten til – som habil og ikke- uafvendeligt døende patient – i en aktuel behandlingssituati- on at fravælge en livsforlængende behandling. Det vil med lovforslaget og en planlagt ændring af de faglige vejlednin- ger blive slået fast, at en sådan patient i en aktuel behand- lingssituation på fyldestgørende informeret grundlag altid kan kræve en allerede påbegyndt livsnødvendig behandling afbrudt, også selv om det betyder, at patienten umiddelbart efter afbrydelsen af behandlingen vil afgå ved døden. Det slås samtidig fast, at en afbrydelse af behandlingen ikke vil være en overtrædelse af straffelovens drabsbestemmelser, selvom patienten umiddelbart efter afbrydelsen af behand- lingen afgår ved døden. Udvalget finder det særdeles tilfredsstillende, at loven vil betyde, at alle habile personer – uanset diagnose og hel- bredstilstand – kan afvise, at en behandling indledes, lige- som patienten kan forlange en igangværende behandling bragt til ophør, uanset om dette betyder, at patienten derved vil afgå ved døden. At der samtidig skabes klarhed om for- holdet til straffelovens drabsbestemmelser for de sundheds- personer, som måtte blive bedt om at afbryde en behandling, er efter udvalgets opfattelse ligeledes særdeles positivt. Udvalget skal fremhæve, at udvalget finder det relevant, at der med lovforslaget etableres en mulighed for, at sund- hedspersoner ikke er forpligtet til at afbryde en behandling af en habil og ikkeuafvendeligt døende patient, hvis dette måtte stride imod den sundhedspersonens etiske opfattelse af sundhedspersoners forpligtelse til at udvise omhu og sam- vittighedsfuldhed. Udvalget understreger i den forbindelse vigtigheden af, at en sådan sundhedsperson efter forslaget i givet fald vil være forpligtet til at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens selvbe- stemmelse. Udvalget er opmærksomt på, at høringsparter har påpeget vigtigheden af, at der sikres en fyldestgørende information og støtte til en patient i forbindelse med beslutninger om fra- valg af livsforlængende behandling, og at man kunne over- veje at fastsætte en aldersgrænse eller indføre betænknings- tid, ligesom det er påpeget, at der bør sikres en grundig vur- dering af patientens habilitet. Udvalget noterer sig derfor med tilfredshed, at regeringen i bemærkningerne til lovforslaget har fremhævet, at det vil være naturligt, at lægen i en sådan situation indgående spør- ger til baggrunden for patientens ønske, og at lægen sikrer sig, at patienten har fået relevant information om sin tilstand og konsekvenserne ved en afbrydelse af behandlingen. Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at det efter omstændighe- derne vil kunne være relevant at inddrage andre sundheds- personer i dialogen med patienten, give patienten betænk- ningstid, inddrage patientens pårørende (særlig – men ikke udelukkende – hvis patienten er under 18 år) eller foretage andre tiltag, der kan bidrage til at sikre, at patienten har for- stået og kan overskue konsekvenserne af sin anmodning. Med dette in mente finder udvalget det væsentligt at un- derstrege, at patientens selvbestemmelse i forhold til fravalg af livsforlængende behandling vejer tungest. Lovforslaget etablerer derudover en behandlingstesta- menteordning, som er en udbygning af livstestamenteord- ningen, og som giver patienter mulighed for i forhold til eventuelle fremtidige behandlingssituationer i et behand- lingstestamente at tilkendegive ønsker om henholdsvis fra- valg af livsforlængende behandling i tre specifikke situatio- ner, hvoraf den ene er ny, og et ønske om fravalg af behand- ling omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Et behandlingstestamente får kun betydning, hvis en pa- tient måtte komme i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at udøve sin selvbestemmelse i en konkret si- tuation, som er omfattet af behandlingstestamentet. En habil patients beslutning vil med andre ord altid gå forud for en eventuel tilkendegivelse i et behandlingstestamente, der så- ledes først vil kunne få betydning, hvis patienten ikke i si- tuationen selv kan udtrykke sine ønsker. Alle tilkendegivelser i et behandlingstestamente vil være bindende for sundhedspersonen, som således skal respektere patientens ønsker og dermed undlade at indlede eller fort- sætte behandling. En patient vil dog kunne beslutte i et behandlingstesta- mente at give sine pårørende eller sin værge eller fremtids- fuldmægtig det afgørende ord i forhold til fravalg af tvangs- mæssig somatisk behandling som varigt inhabil og fravalg af livsforlængende behandling som ikkeuafvendeligt døen- de. Udvalget er opmærksomt på, at en række høringsparter har udtalt sig kritisk om det forhold, at man som patient ved oprettelse af et behandlingstestamente skal kunne fravælge behandling i medfør af lov om anvendelse af tvang ved so- matisk behandling af varigt inhabile. Høringsparterne finder bl.a., at det vil stride imod formå- let med lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand- ling af varigt inhabile, dvs. at drage omsorg for den varigt inhabile og ikke udsætte ham eller hende for unødig smerte og lidelse. Det er ligeledes blevet påpeget, at det forhold, at tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonen, vil kunne få uønskede konsekvenser, herunder også fordi man, efter at man er blevet inhabil, ikke har mulighed for at ændre sit valg i et behandlingstestamen- te. Udvalget støtter formålet med lovforslaget, som er at styrke patientens selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af behandling. Det gælder også fravalg af tvangsmæssig soma- tisk behandling som varigt inhabil. Udvalget fremhæver i den forbindelse det element i lov- forslaget, der giver en patient mulighed for at give sine på- rørende eller sin værge eller fremtidsfuldmægtig det afgø- rende ord. Ved udnyttelse af denne nyskabelse, som ikke findes i dag i livstestamenteordningen, men som kendes fra organ- donationsområdet, vil man derfor som patient kunne overla- 2 de det til en person, som man har tillid til, at sikre, at ens be- slutning om fravalg af tvangsmæssig behandling kun effek- tueres i det omfang, som man har ønsket. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget: Til titlen 1) I titlen indsættes efter »sundhedsloven« »og lov om an- vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabi- le«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] Ny paragraf 2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile fortages følgende ændring: 1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »livstestamente«: »eller be- handlingstestamente«.« [Konsekvens som følge af den forslåede behandlingstesta- menteordning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvorved der foreslås en ændring af lov om anvendelse af tvang ved so- matisk behandling af varigt inhabile, foreslås en ændring af lovforslagets titel. Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at der med lovforslaget både foreslås ændringer af sundhedsloven og af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va- rigt inhabile. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor- slag nr. 2. Til nr. 2 Det følger af § 5, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, at beslutninger om tvangsbehandling efter denne lovs § 4 skal overholde tilken- degivelser i patientens livstestamente. Ved en vedtagelse af lovforslag nr. L 99 om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i for- hold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en be- handlingstestamenteordning) vil den nuværende livstesta- menteordning den 1. januar 2019 blive omlagt til en behand- lingstestamenteordning. Livstestamenter, som er oprettet inden den 1. januar 2019, vil dog fortsat være gyldige. Det foreslås på den baggrund, at det anføres i § 5, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va- rigt inhabile, at beslutninger om tvangsbehandling efter § 4 skal overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente eller behandlingstestamente, jf. sundhedslovens § 26. Den foreslåede ændring vil indebære, at beslutninger om tvangsbehandling skal overholde patientens tilkendegivel- ser, uanset om disse er tilkendegivet i et livstestamente eller i et behandlingstestamente. Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Mads Fuglede (V) Marianne Bredal (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Erik Christensen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Claus Larsen-Jensen (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 3 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 99 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren 2 Henvendelse af 3/11-17 fra Hans Holmsgaard m.fl. 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 3/1-18 fra Kristendemokraterne 6 Henvendelse af 22/1-18 fra Krista Lejbølle Eskesen, Herning 7 Ændringsforslag fra sundhedsministeren 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/11-17 fra Hans Holms- gaard m.fl., til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/1-18 fra Kristendemokra- terne, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-18 fra Krista Lejbølle Eskesen, Herning, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 5