Fremsat den 13. marts 2018 af Trine Torp (SF), Maria Gjerding (EL), Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21149

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B87/20171_B87_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. marts 2018 af Trine Torp (SF), Maria Gjerding (EL), Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura
    2000-områder
    Folketinget pålægger regeringen at tilvejebringe hjemmel
    til, at kommunerne får formel adgang til over for regeringen
    at fremsætte forslag om udpegning af Natura 2000-områder.
    Opfylder forslagene de formelle krav om tilstedeværelse af
    naturtyper og arter, der, jf. habitatdirektivets og fuglebeskyt-
    telsesdirektivets bilag, kan udgøre områdets »udpegnings-
    grundlag«, forpligtes regeringen til at viderebringe kommu-
    nernes forslag til EU.
    Beslutningsforslag nr. B 87 Folketinget 2017-18
    AX021149
    Bemærkninger til forslaget
    Kommunerne er i planloven forpligtet til at udarbejde et
    Grønt Danmarkskort. Natura 2000-områderne er automatisk
    en del af det grønne danmarkskort. Når kommunerne skal
    udpege øvrige relevante områder til Grønt Danmarkskort,
    skal de tage udgangspunkt i følgende tre nationale kriterier i
    prioriteret rækkefølge:
    1) Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden-
    for Natura 2000-områderne.
    2) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe
    sammenhæng mellem eksisterende værdifulde natu-
    rområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura
    2000-områder.
    3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål,
    herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bed-
    re vandmiljø eller rekreation.
    Det foreslås, at kommunerne får formel adgang til over for
    regeringen at fremsætte forslag om udpegning af nye Natura
    2000-områder inden for områder, der opfylder kriterie 1 og
    2. Derudover skal kommunernes forslag opfylde de formelle
    krav om tilstedeværelse af naturtyper og arter, der, jf. habi-
    tatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag, kan ud-
    gøre områdets »udpegningsgrundlag«.
    Kommunerne har i forvejen ansvaret for at udmønte Natu-
    ra 2000-planernes konkrete målsætninger, med henblik på at
    Danmark kan opfylde habitatdirektivets overordnede mål-
    sætning om opnåelse af »gunstig bevaringsstatus«. Kommu-
    nernes udmøntning vanskeliggøres i dag af, at de nuværende
    ordninger rummer begrænsede positive incitamenter, selv
    om visse af ordningerne dog i nogen grad er gjort mere at-
    traktive.
    Det grønne danmarkskort skal være mere end registrering
    af eksisterende natur. Der er behov for at udmønte målet om
    sammenhængende natur, som findes i EU-lovgivningen og
    formålet med Grønt Danmarkskort. Der er i særdeleshed be-
    hov for en indsats for at beskytte truede arter.
    Kommunerne hører naturligvis berørte lodsejere om udar-
    bejdelse af forslag, herunder som led i orienteringen om, at
    man som jordejer med jord i Natura 2000-områder vil have
    adgang til efter ønske at benytte de støtteordninger, der føl-
    ger med Natura 2000.
    Regeringen fremsender kommunernes forslag til Kommis-
    sionen mindst en gang årligt.
    Status for dansk natur, truede arter og biodiversitet
    Ifølge førende forskere ved DCE under Aarhus Universi-
    tet er der alarmerende tendenser i naturens tilstand, jf. artik-
    len »Forsker om Novana-rapport: Alarmerende tendenser
    for naturen« fra Altinget den 27. februar 2018. For 11 ud af
    de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden
    2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden.
    Ifølge den nationale »Rødliste« er 2.262 danske arter rød-
    listede og dermed i fare for på sigt at forsvinde.
    Den danske natur er fragmenteret. Der mangler sammen-
    hæng mellem de i dag isolerede små »øer« af natur og i sær-
    deleshed arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3,
    men også forbindelse mellem Natura 2000-områderne.
    Aktualitet
    Den aktuelle baggrund er, at regeringen er i færd med at
    reducere omfanget af danske Natura 2000-arealer med netto
    230 km2. Reduktionen planlægges gennemført i 2018 efter
    offentlig høring. I forhold til arealer af Natura 2000-områ-
    derne, som åbenlyst og dokumenterbart ikke rummer natur-
    typer eller arter, der kan udgøre et udpegningsgrundlag, kan
    det være velbegrundet, hvis der ikke er et reelt potentiale for
    naturgenopretning. Regeringen har ikke offentligt fremlagt
    dokumentation for dette for de arealer, der er udtaget i for-
    bindelse med den netop gennemførte offentlige høring, på
    trods af at dokumentationen må forventes at skulle være til-
    gængelig i de forestående drøftelser med Kommissionen om
    den danske reduktion af Natura 2000-områderne.
    Danmark ligger med 8,3 pct. i den europæiske bund i for-
    hold til andel af landareal udpeget som Natura 2000 og der-
    med også i bund i forhold til den andel af landarealet, hvor
    støtte til natur, herunder via EU’s »LIFE-midler«, kan finde
    anvendelse. Regeringen har valgt ikke at benytte revisionen
    til en nettoudvidelse af det danske Natura 2000-areal og har
    helt afvist at udpege nye områder, jf. (folketingsåret
    2017-18) MOF alm. del – svar på spørgsmål 42, herunder
    for naturtyper, hvor Danmark har udpeget en meget beske-
    den andel, jf. notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
    Energi, Aarhus Universitet »Arealberegninger af terrestriske
    habitattyper« af 15. marts 2017.
    Det er uvist, om Kommissionen vil godkende regeringens
    omfattende reduktion af Natura 2000-områdernes areal.
    Drøftelserne med EU bør derfor kunne ledsages af en tilken-
    degivelse af, at Danmark agter at supplere udpegningerne
    såvel ved udvidelser af eksisterende som ved udpegning af
    nye områder for arter og naturtyper, hvor Danmark har ud-
    peget beskedne andele. Det bør bl.a. ske gennem forslag ud-
    arbejdet af den udmøntende myndighed, kommunerne, i
    samarbejde med berørte ejere, som vil få adgang til afta-
    leordninger.
    Særligt om Grønt Danmarkskort
    Grønt Danmarkskort er en del af S-RV-SF-regeringens
    »Naturplan Danmark« fra oktober 2014, hvor hensigten var
    at sikre mere naturareal og højere naturkvalitet (biodiversi-
    tet) frem mod 2050. Den første udpegning af det grønne
    danmarkskort er derfor starten på en proces og ikke en af-
    slutning.
    Grønt Danmarkskort har ophæng i planloven og skal inte-
    greres i de respektive kommuneplaner. Der er i dag ikke
    knyttet et nationalt økonomisk råderum til kommunernes
    2
    opgave med at udmønte Grønt Danmarkskort i form af f.eks.
    konvertering af landbrugsarealer til natur igennem indgåelse
    af aftaler med jordejerne. Natura 2000-områder er omfattede
    af særlige aftalemuligheder. Udpeges arealer til Natura
    2000-områder, vil disse dels skulle optages i kommunepla-
    nen som en del af Grønt Danmarkskort (hvis de ikke allere-
    de indgår i Grønt Danmarkskort), dels som Natura 2000-
    områder blive omfattet af de særlige aftalemuligheder.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Grønt Danmarkskort
    og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-
    områder.
    (Beslutningsforslag nr. B 87)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4