Udkast til lovforslag, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
København K
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2017 - 46081 FPK 12-03-2018
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til lov om ændring
af fiskeriloven (Opfølgning på ”fiskeripakken”, Bierhvervsfiskernævnets
sammensætning m.v.)
Udkastet blev sendt i offentlig høring den 12. december 2017.
Karen Ellemann
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 3
Offentligt


1
Version 12. december 2017
Forslag til lov om ændring af fiskeriloven
(Opfølgning af ”Fiskeripakken”, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. [764 af 19. juni 2017], foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, ophæves.
2. § 8 ophæves.
3. I § 11, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
4. I § 11, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 16 a« til: »16 a og«.
5. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør af §
16 b.«
6. § 13 ophæves.
7. § 15 affattes således:
»§ 15. Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen
har opfyldt betingelserne for A-statusregistrering i medfør af § 14, stk. 1, men ikke ved ansøgning
har opnået denne registrering, eller personer med A-status, der i mindst 1 år har frasagt sig A-status-
registrering, kan i op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning opnå registrering på dette grund-
lag.«
8. Overskriften til § 16 affattes således:
»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannelsesinstitutioner og frivillige kystfiskerforenin-
ger«.
9. Efter § 16 a indsættes før overskriften før § 17:
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 151 Bilag 3
Offentligt
2
Ȥ 16 b. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har
til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt
fiskeri. Fartøjet må kun fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.
Stk. 2. Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. 1 må udelukkende udøve selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri med et af ministeren godkendt foreningsfartøj.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter og at godken-
delsen kan bortfalde, når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 bortfalder ved salg af fartøjet.«
10. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nævnet består af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget af in-
teresseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interesseorganisa-
tioner for rekreativt fiskeri samt 1 repræsentant for detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal kunne
tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt,
jf. de i stk. 3 nævnte forhold. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virke, herunder
nævnets forretningsorden, og om indstillingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger næv-
nets formand og øvrige medlemmer.«
11. § 22 affattes således:
»§ 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at ægtefæller, samlevende el-
ler børn ved arv eller overtagelse af uskiftet bo kan overtage en igangværende fiskeribedrift eller
andel heraf og fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør
heraf ikke er opfyldt.«
12. § 35 ophæves.
13. § 39, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til
selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og til frivillige kystfisker-
foreninger, som er godkendt i medfør af § 16 b.«
14. I § 46 indsættes som nyt stk. 2.:
»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om anbringelse, udformning og
godkendelse af det i stk. 1 nævnte gitter.«
15. § 49 ophæves.
16. I § 130, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 13,«.
3
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
2. Lovforslagets indhold
2.1. Erhvervsfiskeri ved ”Frivillige kystfiskerforeninger”
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Opstramninger som følge af ”Fiskeripakken”
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Forenklinger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
4
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017.
Som en del af ”Fiskeripakken”, jf. ”Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri”,
som blev afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016 og tiltrådt af regeringen, fo-
reslås det, at det gøres muligt for ”frivillige kystfiskerforeninger” at drive erhvervsmæssigt fiskeri
med et mindre fartøj for at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kyst-
fiskeri. Der henvises til afsnit 2.1. under lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ifølge aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri indgået den 16. november 2017,
som fulgte op på ”Fiskeripakken”, blev det besluttet at skærpe kravene til at blive registreret som
erhvervsfisker med A-status. Som følge af aftalen indeholder lovforslaget derfor et forslag til en
stramning af lovens § 15, således at muligheden for genregistrering fremover kun skal være åben
for fiskere, der efter ansøgning har været helt ude af erhvervet i en periode. Der henvises til afsnit
2.2. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.
Herudover foreslås kredsen af arvinger, der i henhold til lovens § 22 kan overtage en eksisterende
fiskeribedrift eller andele heraf, indskrænket til efterlevende ægtefæller og samlevere samt nærtstå-
ende slægtninge, dvs. søn eller datter. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor under lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Endvidere foreslås den lovfastsatte sammensætning af Bierhvervsfiskernævnet ændret, således at
det bliver muligt at tilpasse nævnets sammensætning i overensstemmelse med udviklingen og der-
med repræsentere relevante, aktuelle organisationer og tidssvarende interesser. Der henvises til af-
snit 2.3. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk karakter. Ændringer er en følge af en
gennemgang af fiskeriloven i 2016, der blev gennemført som led i regeringens forenklingsinitiativer
med henblik på at mindske antallet af regler. Der henvises til afsnit 2.4. nedenfor under lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
1.1. Den overordnede baggrund for lovforslaget
5
”Fiskeripakken” er baggrund for forslaget om, at ”frivillige kystfiskerforeninger” i begrænset om-
fang skal kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksom-
hed omkring det lokale kystfiskeri.
De fortsatte forhandlinger om ”Fiskeripakken” har derudover medført, at der den 16. november
2017 er indgået aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri. Som led i aftalen pkt. 4 er
det besluttet, at bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes så-
ledes, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der dokumenterbart har været helt ude af selvstæn-
digt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode.
Herudover medfører aftalen af 16. november 2017 mellem regeringen og Folketingets øvrige partier
behov for at stramme fiskeriloven således, at en hel eller delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved
arv eller ved hensidden i uskiftet bo kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over
mindst 2 år eller nærtstående slægtninge, dvs. børn i første led (søn eller datter).
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af lovbestemmelsen om Bierhvervsfi-
skernævnets sammensætning, således at nævnets sammensætning kan tilpasses med udviklingen
gennem tiden og dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.
Endelig foreslås en række forenklingsmæssige og ordensmæssige ændringer.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Erhvervsfiskeri ved ”Frivillige kystfiskerforeninger”
2.1.1. Gældende ret
Den nationale fiskerilovgivning fungerer i sammenhæng med den fælles EU-fiskeripolitik. EU-re-
gelsættet fastlægger en række forpligtelser for medlemslandene med hensyn til administration og
gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og kontrol med overholdelsen af EU-regelsættet. Samti-
dig er det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken måde man i forhold til egne fiskere vil
administrere inden for de fælles rammer. F.eks. er det overladt til de enkelte medlemsstater at fast-
sætte regler for, hvordan og på hvilke vilkår de forskellige fiskekvoter, der i Unionen fordeles til
Danmark, viderefordeles blandt de danske fiskere og de registrerede erhvervsfiskerselskaber. Det
samme gælder for så vidt angår styringen inden for rammerne af de fælles retningslinjer for den
samlede flådekapacitet i medlemslandene.
Fiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en national fordeling af fangstrettigheder til det en-
kelte fartøj, jf. lovens kapitel 7 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, samt på styrin-
gen af fiskerflådens samlede kapacitet, jf. lovens kapitel 8.
Efter reguleringen med ophæng i kapitel 7 kan fartøjet få tildelt ret til et specifikt fiskeri i en speci-
fik periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingelser, jf. §§ 36-37 om
6
fiskeritilladelser og puljefiskeri (fangstrettigheder). Denne regulering styrer fordelingen af fangst-
rettigheder (kvoter) til de fiskeriressourcer, der er til rådighed for danske fiskere. Reguleringen
fremgår desuden af bekendtgørelse nr. [961 af 11. juli 2017 om regulering af fiskeriet (2014-2020)].
Lovens kapitel 8 vedrørende ”Fartøjer med fiskerilicens” regulerer styringen af fiskerflådens sam-
lede kapacitet gennem registreringskrav af selve fiskefartøjet. Fiskerilicensen er et officielt doku-
ment, der giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet (bruttotonnage og maskinef-
fekt). Kravene til fartøjet vedrørende bruttotonnage (BT) og maskineffekt (kW) fremgår af kapaci-
tetsbekendtgørelse, jf. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 886 af 28. juni 2017 om fartøjer der anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.
Fiskerilicensen, som er en betingelse for at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager der-
med til at styre størrelsen af EU’s samlede fiskerflåde og er afspejlet i fiskerilovens §§ 38-39 om
anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Herudover gælder EU-pointsystemet
knyttet til licenssystemet, jf. lovens §§ 39 a – 39 b, hvor point kan tildeles ved overtrædelse af EU’s
regler.
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må efter fiskerilovens § 11 alene drives af registre-
rede fiskeriberettigede. De fiskeriberettigede er efter den generelle bestemmelse i § 11, stk. 1, er-
hvervsfiskere, der er registreret med A-status, registrerede bierhvervsfiskere, erhvervsfiskerselska-
ber, registrerede partrederier og selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere
og er godkendt af ministeren. Hertil kommer efter lovens § 11, stk. 2, at selvstændigt erhvervsmæs-
sigt fiskeri desuden må drives i forbindelse med ålegårdsrettigheder og andre særlige fiskerirettighe-
der, jf. lovens § 24 og af visse landbrugere, jf. § 25.
Med ændring af fiskeriloven ved lov nr. 1148 af 11. december 2012 blev muligheden for at kunne
drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri således udvidet til at omfatte andet end erhvervsfiskere
med A-status og erhvervsfiskerselskaber. Herefter kan uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov
om maritime uddannelser tilbyder uddannelsen af erhvervsfiskere, blive godkendt som fiskeriberet-
tiget og eje eller på anden måde råde over fartøjer, der kan opnå status som erhvervsfiskerfartøj. Er-
hvervsfiskerfartøjer til uddannelsesbrug skal således både kunne opnå en fiskerilicens og fangstret-
tigheder til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i forbindelse med den indledende praktikperiode af
erhvervsfiskerfartøjer.
Tilladelse til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med erhvervsfiskerfartøjer forudsætter således
officiel godkendelse og registrering af den pågældende fysiske person (erhvervsfiskeren), det på-
gældende partrederi (f.eks. to erhvervsfiskere) eller af en juridisk person (et registreret erhvervsfi-
skerselskab eller en selvstændig uddannelsesinstitution) efter reglerne i lovens kapital 4 om fiskeri-
former og fiskeriberettigede, jf. således reglerne i §§ 11, 12, 14, 15, 16 og 16a. Her opstiller § 11 en
udtømmende opregning af, hvem der må drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
7
Lovens kapitel 4, B angiver, hvilke fysiske eller juridiske personer, herunder visse selvejende ud-
dannelsesinstitutioner, der kan registrere som fiskeriberettigede. En erhvervsfisker er efter § 14 re-
gistreret med A-status, og er en fysisk person, der dokumenterbart har fiskeriet som levevej. En er-
hvervsfisker er principielt berettiget til at eje eller på anden vis råde over et fiskerfartøj med fiskeri-
licens efter § 39. De selskabsformer, som er tilladt og afgrænset efter lovens § 16 om erhvervsfi-
skerselskaber, er overvejende ejet af registrerede erhvervsfiskere. Hertil kommer, at visse selv-
ejende uddannelsesinstitutioner i en kort, afgrænset periode kan godkendes som berettiget til at
drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 16 a. Der er dermed en klar afgrænsning af de rets-
subjekter, der kan opnå retten til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og få adgang til fi-
skerirettigheder.
Fiskerilicens i henhold til § 39 kan i øvrigt kun meddeles, når den fornødne kapacitet i form af ma-
skineffekt og bruttotonnage er til rådighed, jf. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 886 af 28. juni 2017 om
fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Bekendt-
gørelsen har hjemmel i fiskerilovens § 38, stk. 2, og er en udmøntning af kravet i grundforordnin-
gen, jf. art. 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 om den fælles fi-
skeripolitik (grundforordningen), der fastsætter, at medlemsstater skal træffe foranstaltninger til at
justere deres flåders kapacitet, så der skabes stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og
medlemsstaternes fiskerimuligheder. Desuden skal medlemsstaterne fastsætte referenceniveauer for
fiskerikapaciteten, udtrykt i BT og kW, som omhandlet i artikel 12 og i artikel 22, stk. 4, i oven-
nævnte forordning. Kapacitet følger ikke automatisk med et fartøj, men kan indkøbes og handles
særskilt. Det er derfor nødvendigt at skaffe sig disponibel kapacitet til et fartøj, hvis det ikke følger
med fartøjet, for at fartøjet kan registreres som erhvervsfiskerfartøjer, jf. kapacitetsbekendtgørelsens
§ 15. Herudover er der, jf. kapacitetsbekendtgørelsens § 20, mulighed for, at førstegangsetablerede
yngre fiskere at låne op til 30 BT og 200 kW i op til 8 år. Lånekapacitet udlånes fra kapacitetsfon-
den, jf. kapacitetsbekendtgørelsens § 19, som udgør en del af det råderum, som er forskellen mel-
lem ovennævnte referenceniveauer for den danske fiskerikapacitet til rådighed og den kapacitet der
faktisk er i anvendelse i erhvervet.
Fiskeriloven sondrer skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor kun fangster fra det
erhvervsmæssige fiskeri må afsættes mod vederlag. I henhold til artikel 55, stk. 2, i Rådets forord-
ning (EF) Nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overhol-
delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (kontrolforordningen), er det forbudt at afsætte fangster
fra rekreativt fiskeri. Udgangspunktet er, at det kun er fysiske eller juridiske personer, der er regi-
streret som fiskeriberettigede til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som må afsætte fang-
ster. Dette er reguleret i lovens § 12, der henviser til § 11. Med andre ord vil de fysiske eller juridi-
ske personer, der er omfattet af § 11, have ret til at afsætte fangster mod vederlag.
Efter lovens § 12 er der – ud over disse regler – dog enkelte, meget specifikke undtagelser. Ministe-
ren kan således tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål kan
overdrage fangsterne mod vederlag. Efter lovens motiver er denne dispensationsmulighed kun tænkt
anvendt i meget få tilfælde og vedrører derfor forudsætningsvist kun det rekreative fiskeri i henhold
til bemærkningerne til bestemmelsen, som indgik i lov nr. 281 af 12. maj 1999, jf. ændringsforslag
8
til lovforslaget og betænkningen afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21.
april 1999.
De fangstrettigheder, som der kan fiskes på, er som udgangspunkt knyttet til fartøjet. De såkaldte
kvoter er fordelt på arter og kan som udgangspunkt omsættes. Den såkaldte kystfiskerordningen er
en ordning, som er en særlig tidsbegrænset ordning, der gælder for henholdsvis kystfiskerfartøjer
med en maksimal længde på 17 meter og en tidsubegrænset ordning, der gælder for fartøjer med en
maksimal længde på 15 meter. Sidstnævnte tidsubegrænsede ordning, der også benævnes den luk-
kede eller beskyttede ordning, er den ordning, der er relevant for dette lovforslag. Den tidsubegræn-
sede kystfiskerordningen er reguleret i §§ 66-68 i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. [961 af 11. juli
2017] om regulering af fiskeriet i 2014-2020 (reguleringsbekendtgørelsen). Der er tale om en særlig
ordning for mindre fartøjer, hvor der bliver afsat kvoter på torsk, tunge, rødspætte og i særlige til-
fælde jomfruhummer, mørksej, pighvar, brisling og sild. Fartøjer som er tilmeldt ordningen, tildeles
hvert år forholdsmæssigt en ekstra årsmængde i forhold til fartøjets kvoteandele af torsk, tunge og
rødspætte. Fartøjets kvoteandele, som er tilmeldt ordningen, må udelukkende overføres til øvrige
fartøjer som er tilmeldt ordningen. Fartøjer kan blive tildelt ekstra tillægsmængder, såfremt de op-
fylder særlige betingelser i bekendtgørelsen.
Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til kontrolforordningen føre logbog, hvori en lang række
oplysninger omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres, jf. art. 14-15 i kontrolforordningen.
Fartøjer over 12 meter skal føre elektronisk logbog jf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer un-
der 12 kan vælge at føre logbog i papirformat. En medlemsstat kan dog fritage fiskefartøjer med en
længde op til 15 meter fra kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordningens art. 15, stk. 4, så-
fremt fartøjet udelukkende fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig op-
holder sig mere end 24 timer på havet fra afsejling til hjemkomsten i havn. Nærmere krav om log-
bog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af 31. maj 2016 om føring af logbog.
Etablering af muligheden for, at ”frivillige kystfiskerforeninger” skal kunne drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, har snitflader mellem fiskerilovgivningen og lovgivningen om det Centrale
Virksomhedsregister, skattelovgivningen samt søfartslovgivningen, hvorfor forholdet til anden lov-
givning beskrives nedenfor.
Foreninger, der sælger fangster til tredjemand, driver skattepligtig erhvervsmæssig virksomhed, og
dette vil som følge heraf være en aktivitet, som er selvangivelsespligtig efter § 1, stk. 1, nr. 6) i be-
kendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016 om selskabsskatteloven. Foreninger, der frivilligt har
ladet sig registrere i CVR i medfør af CVR-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, men som bliver registre-
ringspligtige i henhold til den skatte- og afgiftsmæssige lovgivning, skal lade sig omregistrere til en
almindelig forening efter reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 med
senere ændringer, jf. CVR-bekendtgørelsens § 9, stk. 1.
9
Enhver, der driver erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfartøj, som en frivillig kystfiskerforening
ejer eller råder over, vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om bl.a. sundhedsbevis, sikker-
hedskursus og sønæringsbevis, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og
udstyr finder anvendelse .
2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Idet fiskerilovgivningen sondrer meget skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor
kun fangster fra erhvervsmæssigt fiskeri må afsættes mod vederlag, er det nødvendigt med en ud-
trykkelig lovhjemmel til, at definerede ”frivillige kystfiskerforeninger” kan drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri.
Hermed vil ”frivillige kystfiskerforeninger” i overensstemmelse med aftalen om ”Fiskeripakken” få
mulighed for at drive erhvervsmæssigt fiskeri inden for gældende rammer med henblik på at skabe
opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Forslaget om at etablere en hjemmel til, at ”frivil-
lige kystfiskerforeninger” kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager til gennemførel-
sen af ”Fiskeripakkens pkt. 4”, hvorefter bl.a. afsættes en marginal kvoteandel til fartøjer, fortrins-
vis foreningsfartøjer, som skal bidrage til at udbrede fiskeriet på landingspladserne rundt omkring i
Danmark og kendskabet hertil. Kvotemarginalen tildeles ud af kvotetildelingen til kystfiskerordnin-
gen.
Udenrigsministeriet vurderer tillige, at størrelsen af de tildelte midler svarende til landingsværdier
på maksimalt 50.000 kr., gør, at fiskeriet ikke vil være konkurrenceforvridende i forhold til det øv-
rige fiskerierhverv.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Ifølge ”Fiskeripakken” er formålet med at give ”frivillige kystfiskerforeninger” adgang til at drive
selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri ”fremme af kommunal fiskeripolitik” ved gennem forenings-
fartøjer at bidrage til at skabe opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Det er dog forudsat, at
der ikke er tale om at drive egentlig erhvervsfiskeri med indtjening for øje. Samtidig skal forenin-
gerne dog have mulighed for at generere en begrænset indtægt fra fiskeri uden at være organiseret
som egentlige erhvervsfiskerselskaber, hvilket der ikke er hjemmel til i den nugældende fiskerilov.
Forpligtelsen til at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kystfiskeri
vil skulle fremgå af foreningens vedtægter.
Det foreslås, at ministeren kan godkende sådanne ”frivillige kystfiskerforeninger”, som kan fiske
med et godkendt foreningsfartøj med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, således at de kan
blive berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Dette fiskeri må alene ske med fi-
skerirettigheder fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning tildelt af ministeren. Det foreslås såle-
des, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter, om godken-
delse af ”frivillige kystfiskerforeninger” som berettiget til i et vist omfang at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri, og om bortfald af en sådan godkendelse.
10
Med lovforslaget åbnes mulighed for, at ”frivillige kystfiskerforeninger” kan blive godkendt til i et
begrænset omfang efter lovens § 11 at drive erhvervsmæssigt fiskeri med et registreret erhvervsfi-
skerfartøj, som foreningen ejer eller på anden måde råder over. Fartøjet optages dermed i Fartøjsre-
gisteret under Fiskeristyrelsen og i Fartøjsfortegnelsen og i Det Almindelige Skibsregister i Søfarts-
styrelsens Skibsregister og indgår derefter i flåden af danske fiskefartøjer. Herudover er der behov
for en konsekvensændring af lovens § 39, som angår de fartøjer, hvortil der i overensstemmelse
med EU-reglerne kan udstedes fiskerilicens til erhvervsmæssigt fiskeri. Med de foreslåede ændrin-
ger åbnes der mulighed for, at fiskerilicens kan tildeles fartøjer, som ”frivillige kystfiskerforenin-
ger” ejer eller på anden vis råder over, og som har til formål at skabe opmærksomhed omkring det
lokale kystfiskeri.
Fartøjerne skal ikke have tilknyttet kvoteandele, men skal kunne fiske på den årsmængde, der bliver
afsat til foreningsfartøjet med en maksimal årlig landingsværdi på 50.000 kr. Ved en tildeling af
fangstrettigheder fra kystfiskerordningen til det enkelte fartøj, jf. lovens kapitel 7, gives mulighed
for, at foreningerne med aktiv udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri kan oplyse og udbrede kendskab
til lokalt kystfiskeri. Mængderne under den tidsubegrænsede ordning tildeles efter ansøgning i be-
gyndelsen af hvert kalenderår.
Der foreslås afsat en andel af Danmarks kapacitetsreserve til foreningsfartøjerne. Kapaciteten vil
blive tildelt fra den såkaldte kapacitetsfond, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 886 af 28. juni 2017 om
fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Denne an-
del vil dermed gå fra den såkaldte Kapacitetsfond til yngre fiskere. Alternativt kan foreningsfartø-
jerne opkøbe kapacitet. Kapaciteten (BT og kW) til den frivillige forenings fartøj, jf. lovens §§ 38-
39, vil blive tildelt de frivillige kystfiskerforeninger i form af lånekapacitet. Lånekapaciteten vil
blive tildelt svarende til fartøjets størrelse, forudsat at fartøjet er under de højst tilladte 15 meter i
længde. Kapacitet tildeles fra Kapacitetsfonden i det omfang, der er ledig kapacitet.
Herudover er det forudsat, at den ansvarlige fartøjsfører på det pågældende fiskefartøj vil være an-
svarlig for fiskeriet, idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholde fiskerilovens bestemmelser for
erhvervsmæssigt fiskeri, herunder de gældende EU-regler på området. Dette gælder også for så vidt
angår kravene til overholdelsen af søfartsreglerne, sikkerhedsregler og anden lovgivning, som gæl-
der om bord. Fiskeriet med det pågældende fartøj skal i det hele udøves lovligt, dvs. at der stilles
nøjagtig samme krav som til det øvrige erhvervsmæssige fiskeri.
Føreren af fartøjet skal iagttage de gældende logbogs- og melderegler, satellitovervågningsregler og
forskrifter for landing af fangster m.m. Dette medfører også i kontrolmæssig sammenhæng gennem-
sigtighed af ”den frivillige kystfiskerforenings” anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri.
De materielle bestemmelser for fiskeriet vil kort sagt, hvis de skulle blive overtrådt under fiskeri
med fartøjet, kunne medføre de sædvanlige sanktioner mod fartøjets ejer og fartøjsføreren i form af
bøder og konfiskation af eventuelle ulovlige fangster om bord samt mulig pointtildeling, jf. lovens
§§ 39 a-b sammenholdt med gældende EU-regler.
11
Idet fiskeriloven og den bagvedliggende EU-regulering bygger på en forudsætning om en klar af-
grænsning af, hvem der er berettiget til at blive registreret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og
dermed være berettiget til at få udstedt en fiskerilicens for det pågældende fiskefartøj, er det nød-
vendigt at etablere en særlig hjemmel til, at ”frivillige kystfiskerforeninger” kan omfattes.
Ifølge forslaget skal der derfor søges om en særlig godkendelse efter en ny § 16 b, der etablerer en
hjemmel til at godkende ”Frivillige kystfiskerforeninger” med det formål at oplyse om lokalt kystfi-
skeri som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Sammenfattende forudsættes, at fartøjerne opfylder samme krav som øvrige erhvervsfiskefartøjer
vedrørende kapacitet og fiskerettigheder. Lovligt fiskeri kan således kun drives med foreningsfartø-
jer med gyldig fiskerilicens og med kapacitet svarende til fartøjets bruttotonnage og maskineffekt.
Der er tale om ”frivillige kystfiskerforeninger”, der kan drive fiskeri med fartøjer på maksimalt 15
meter, svarende til fartøjerne i den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Ifølge brev fra beretnings-
partierne til miljø- og fødevareministeren den 23. marts 2017, skal foreningsfartøjet kunne drives af
en ”Frivillig kystfiskerforening” med det formål at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive
viden om et lokalt kystfiskeri ved et af fiskerireguleringen nærmere bestemt omfang at udøve kyst-
fiskeri og afsætte fangsten, således at indtægter svarende til en landingsværdi på op til 50.000 kr.
kan anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Et for-
eningsfartøj, hvis vedtægter er godkendt af ministeren, og som har regnskabs- og tilmeldepligt, kan
få status som ”Forenings-kystfiskerfartøj”.
Godkendelsesproceduren, herunder gennemførelsen af målsætningen om at skulle skabe opmærk-
somhed omkring det lokale kystfiskeri, foreslås reguleret med den foreslåede nye § 16 b, herunder
med en bemyndigelse til ministeren om at kunne fastsætte regler om bl.a. hvordan vedtægterne skal
sikre formidlingsformålet.
2.2. Opstramninger som følge af ”Fiskeripakken”
2.2.1. Gældende ret
Ifølge lovens § 15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før an-
søgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af § 14, stk. 1, opnå registrering på
dette grundlag. Det betyder, at en person uden A-status, der inden for en 5 års periode ikke har ladet
sig registrere med A-status, men har opfyldt betingelserne for dette og kan dokumentere det, kan
lade sig registrere med A-status. Bestemmelsen giver desuden mulighed for, at en person med A-
status, som i en periode ikke har levet op til kravene, kan opnå genregistrering, hvis pågældende
kan dokumentere, at vedkommende inden for de sidste 5 år i en 12 måneders periode har opfyldt
betingelserne om indtægt, beskæftigelse m.v. i fiskeriet.
I henhold til lovens § 15, stk. 2, bortfalder registreringen efter stk. 1, hvis den pågældende ikke se-
nest 14 måneder efter genregistreringen kan dokumentere, at betingelserne for registrering med A-
12
status efter lovens § 14, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år
fra registreringen ikke på ny registreres efter § 15, stk. 1.
Ifølge lovens § 22 kan personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved
arv eller overtagelse af uskiftet bo efter tilladelse fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i lovens
§§ 14 eller 17 eller regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt. Bestemmelsen muliggør, at arvebe-
rettigede kan opnå tilladelse til at fortsætte fiskeriaktiviteter efter en afdød selvstændig erhvervsfi-
sker og åbner mulighed for, at alle arveberettigede kan opnå dispensation. Tilladelsen vil normalt
blive givet tidsbegrænset.
2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Under henvisning til pkt. 4 i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri er det besluttet at stramme reglerne for A-status. Herefter foreslås fiskerilovens § 15 at
blive strammet, således at en førstegangsregistrering som hidtil kan ske, men at en genregistrering
kun kan finde sted for personer, der aktivt har frasagt sig status som fisker med A-status i mindst 1
år. Samtidig gennemføres stramningen ved, at muligheden for inden for 14 måneder at kunne blive
genregistreret, hvis man dokumenterer at opfylde gældende betingelser for registrering som A-sta-
tus, fjernes.
Ifølge aftalen er det ligeledes besluttet at stramme muligheden for, hvem der helt eller delvist kan
overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i uskiftet bo. Som følge heraf fore-
slås, at det kun er ægtefæller, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter), der
kan være omfattet af muligheden.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en stramning af genregistreringskravene i lovens § 15. Det foreslås således, at § 15 ud-
formes på den måde, at personer, der som hidtil kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før
ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af § 14, stk. 1, kan opnå registre-
ring. Men en stramning gennemføres således, at fiskere aktivt skal frasige sig A-status, hvis de øn-
sker at være uden for selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode og senere ønsker genregi-
strering. Det foreslås, at de kun kan blive genregistreret, hvis de i mindst 1 år har frasagt sig denne
registrering. Herefter kan de inden for 5 år efter ansøgning opnå registrering på dette grundlag.
Der har tidligere været mulighed for at dokumentere, at man har levet op til kravene ved inden for
14 måneder at dokumentere, at betingelserne har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter
genregistreringen.
Derfor udgår § 15, stk. 2, med mulighed for at dokumentere, at man alligevel opfylder kravene og
dermed praktisk talt kan få en chance til.
13
Ved den foreslåede ændring af § 22 indskrænkes den personkreds, og ved dødsfald af erhvervsfi-
skere med A-status, er det således kun ægtefællen, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led,
der kan få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift eller en andel heraf.
2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning
2.3.1. Gældende ret
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag bl.a. udøves som bierhvervsfisker. Opdelingen i er-
hvervsfiskere og bierhvervsfiskere og rekreative fiskere (fritidsfiskere og lystfiskere) stammer til-
bage fra 1978. På dette tidspunkt skete omstillingen fra et i praksis frit fiskeri til et reguleret fiskeri.
Den fælles fiskeripolitik med kvotereguleringen var på det tidspunkt endnu ikke vedtaget, men man
var i Danmark allerede begyndt at benytte biologisk rådgivning på de vigtigste arter. Erhvervsfi-
skere med A-status kan i dag opnå status som bierhvervsfisker via ansøgning til Fiskeristyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1476 af 1. december 2016 om retten til at drive bierhvervsfiskeri m.v. Andre per-
soner kan under henvisning til lovens § 21 ud fra sociale og helbredsmæssige hensyn søge om at
blive registreret som bierhvervsfisker.
Bierhvervsfiskernævnet er et selvstændigt organ uden for det ministerielle hierarki og træffer efter
lovens § 19, stk. 1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt fritidsfiskere, jf.
lovens § 27, kan tillades at drive bierhvervsfiskeri, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 3. Nævnet træffer afgø-
relse efter kriterier fastsat i lovens § 19, stk. 3, f.eks. ud fra ønsket om at understøtte lokale forhold,
f.eks. ved brug af et eksisterende frysehus eller andet, der kan styrke omsætningen lokalt.
For at opretholde registreringen som bierhvervsfisker er udgangspunktet, at mindst 5 % af brutto-
indkomsten ved personlig virksomhed inden for 12 måneder skal stamme fra bierhvervsfiskeri.
Baggrunden herfor er, at der er tale om et erhvervsmæssigt fiskeri med retten til omsætning, hvorfor
der er sat en minimumsgrænse. Herudover skal bierhvervsfiskeri drives personligt og uden med-
hjælp, jf. § 18 i fiskeriloven.
Bierhvervsfiskernævnet kan i sine afgørelser fastsætte begrænsninger med hensyn til arten, antallet
af redskaber og områder. Herudover lægger nævnet bl.a. særlig vægt på, om en imødekommelse af
ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokal-
område og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori der indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de
dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der al-
lerede foregår i lokalområdet.
Af bemærkningerne til § 19 i lovforslaget, der ligger til grund for fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12.
maj 1999, jf. L106 Folketinget 1998-99, fremgår, at nævnet særligt skal lægge stor vægt på den
samlede fiskeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervsfiskeri skal finde sted.
Nævnet, der i praksis mødes 2 gange årligt, er nedsat med hjemmel i loven og med udtrykkelig an-
givelse af de organisationer, der kan være repræsenterede. Af den nuværende bestemmelse i lovens
14
§ 19, stk. 2, fremgår, at følgende organisationer er medlemmer af Bierhvervsfiskernævnet: 2 repræ-
sentanter for Danmarks Fiskeriforening samt en repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, Lands-
organisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfor-
eningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. Herudover be-
står nævnet af 2 repræsentanter for ministeriet, og ministeren fastsætter nævnets forretningsorden
og udpeger nævnets formand.
Ifølge gældende forretningsorden af 24. maj 2000 meddeler de pågældende foreninger, hvem der
repræsenterer den pågældende forening som medlem og som stedfortræder. Af forretningsordenen
fremgår tillige, at ministeriet stiller nævnets formand og ét medlem. Desuden yder ministeriet sekre-
tariatsbistand uden stemmeret. Forretningsordenen fastlægger desuden regler om nævnets mødeaf-
holdelse, beslutningsdygtighed, habilitet, mødeledelse og afstemning, den forberedende behandling,
sager, der forelægges for nævnet, nævnets afgørelse, tavshedspligt og rejseudgifter. Sidstnævnte af-
holdes af nævnets medlemmer.
Efter lovens § 19, stk. 3, kan tilladelse gives til personer, der kan dokumentere at have været fritids-
fiskere igennem 5 år. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse
af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lo-
kalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri
og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri,
der allerede foregår i lokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem
sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet.
Nævnet kan ifølge gældende forretningsorden træffe beslutning uanset antallet af fremmødte med-
lemmer, når rettidig indkaldelse har fundet sted. Dog skal formanden eller dennes stedfortræder
være til stede og deltage i afgørelsen. Afgørelser træffes efter stemmeflerhed, og i tilfælde af stem-
melighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende.
2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Bestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning foreslås opdateret således, at det ikke
udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet. Udenrigsministeriet ønsker ved
behov at kunne tilpasse nævnets sammensætning for at kunne sikre, at repræsentationen af interes-
seorganisationer kan være tidssvarende og repræsentativ.
Udenrigsministeriet finder derfor, at det er af væsentlig betydning, at der under henvisning til de
hensyn, som nævnet skal lægge til grund, jf. lovens § 19, stk. 3, kan sammensættes et Bierhvervsfi-
skernævn, der til enhver tid tilgodeser disse hensyn.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at nævnet skal bestå af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter ud-
peget af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri, 4 repræsentanter udpeget af interesse-
15
organisationer for rekreativt fiskeri og 1 medlem udpeget af en interesseorganisation, der repræsen-
terer detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som
ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3 nævnte forhold, som f.eks.
muligheden for at bidrage til aktiviteter i lokalområdet. Ministeren fastsætter nærmere regler om
nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden, og udpeger nævnets formand og medlemmer.
Nævnet foreslås således udvidet med et medlem, således at ministeren i første omgang kan fast-
holde den nuværende repræsentation og f.eks. supplere med et medlem, der repræsenterer erhvervs-
mæssigt fiskeri med fokus på kystfiskeriet. Ved en udvikling hen over tid kan ministeren bestemme,
hvilke organisationer der måtte findes repræsentative, hvorefter sammensætningen af nævnets med-
lemmer kan ændres.
Det foreslås således, at ministeren fastsætter forretningsorden og regler om nævnets sammensæt-
ning, herunder om, hvilke organisationer, der kan være indstillingsberettigede.
2.4. Forenklinger m.v.
2.4.1. Gældende ret
I henhold til § 4, stk. 2, og § 8 kan ministeren nedsætte et rådgivende udvalg for lokalområder med
henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde. Bestemmelsen i lo-
vens § 2, stk. 3, 1. pkt., fastslår, at regler kan udstedes for hele eller for nærmere angivne lokalom-
råder.
I henhold til lovens § 13 kan fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod
omladning uden tilladelse fremgår af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af 20. no-
vember 2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reg-
lerne i den fælles fiskeripolitik. Derudover giver lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., ministeren adgang til at
træffe bestemmelse til opfyldelse af Unionens forordninger.
Lovens § 35 giver hjemmel til at regler vedrørende erhvervsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan
udstedes for et år eller for en flerårig periode, og ændres på baggrund af fiskeriets udvikling, jf. lo-
vens § 34, stk. 2. Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter
i de nationale fiskerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en
længere gyldighedsperiode med henblik på at give reguleringerne et så langsigtet perspektiv som
muligt. Den reguleringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvote-
andele, er så dynamisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme.
Lovens §§ 46 og 49 vedrører krav om afgitring ved turbineanlæg og hjemmel til at fastsætte regler
herom.
2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser
16
Som led i regelforenklingsinitiativ i 2016 blev fiskeriloven gennemgået bl.a. for at mindske antallet
af regler. Der blev identificeret en række bestemmelser, som ikke er nødvendige lovbestemmelser
til administration af fiskeriområdet eller som allerede er dækket i anden sammenhæng. I lovforsla-
get indgår derfor en række forslag til forenkling af fiskeriloven.
Med hensyn til lovens § 13 fremgår kravet af Kontrolforordningen og hjemlen til at fastsætte regler
til gennemførelse af EU-reglerne fremgår af lovens § 10, hvorfor § 13 findes overflødig.
Særligt bemærkes for lovens § 35, at der skal være et sluttidspunkt for de regler, der udstedes. Re-
guleringsbekendtgørelsen, der efter lovens § 34, stk. 2, fastsætter regler om den erhvervsmæssige
udnyttelse af ressourcerne, har traditionelt været gældende for et kalenderår ad gangen, men udste-
des nu for en flerårig periode. Et sluttidspunkt vil efter Udenrigsministeriet ikke være nødvendigt
for reguleringen i overensstemmelse med fiskerilovens og Unionens regler.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Lovens § 4, stk. 2, og § 8 foreslås ophævet, da ministeren ad hoc kan nedsætte rådgivende udvalg,
og at den nødvendige hjemmel til at kunne fastsætte regler for geografiske afgrænsede områder er i
lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Lovens § 13 med krav om ministerens tilladelse til omladning af fisk findes overflødig, da den dels
fremgår af Kontrolforordningens artikel 20, dels med hjemmel i lovens § 10 er udmøntet i regule-
ringsbekendtgørelsens § 22, og foreslås derfor af forenklingshensyn ophævet.
Med hensyn til lovens § 35 er der ikke længere en fast reguleringsrytme, der spænder sig over et år
ad gangen, hvorfor bestemmelsen er forældet og foreslås ophævet.
Lovens § 46 og § 49 foreslås af forenklingshensyn sammenskrevet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil medføre yderligere administrative byrder for staten på estimeret mellem 0-0,1 mio. kr.
i forbindelse med godkendelse af ansøgninger fra frivillige kystfiskerforeninger om at blive god-
kendt til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, samt ansøgning om at blive tildelt fiskeriret-
tigheder samt kapacitet til låns. Desuden vil foreningerne blive afkrævet dokumentation for, at de
overholder kravene i henhold til CVR loven m.v. Det anslås umiddelbart, at der vil være tale om ca.
4 frivillige kystfiskerforeninger.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det anslås, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, hvorfor
konsekvenserne ikke kvantificeres yderligere.
17
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men medfører, at frivillige kystfiskerforeninger,
der kan godkendes til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri forpligtes til at leve op til EU-
reglerne på området.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [8. december 2017] til den [12. januar 2018] været i
høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:
[…]
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommune og regio-
ner
Ingen Lovforslaget forventes at
medføre merudgifter for sta-
ten på ca. 0-0,1 mio. kr. til
behandling af ansøgninger
fra frivillige kystfiskerfor-
eninger. Forslaget har ingen
økonomiske konsekvenser
for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget forventes at
medføre administrative kon-
sekvenser for staten i for-
bindelse med behandling af
ansøgninger fra frivillige
kystfiskerforeninger. Forsla-
get har ingen administrative
konsekvenser for regioner
og kommuner.
18
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes ikke
at medføre nævneværdige
merudgifter for erhvervsli-
vet.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes ikke
at medføre øgede admini-
strative byrder for erhvervs-
livet i nævneværdigt om-
fang.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Lovens § 4, stk. 2, fastlægger med henvisning til § 8, at ministeren kan nedsætte udvalg for lokal-
områder. Ifølge lovens § 8 kan ministeren nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på udar-
bejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde.
Det er ikke nødvendigt med særlig hjemmel til, at ministeren kan nedsætte udvalg for et nærmere
afgrænset lokalområde, og bestemmelserne foreslås derfor af forenklingshensyn ophævet. Lovens §
2, stk. 3, hjemler muligheden for en geografisk afgrænsning af reguleringen.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer af forslaget om frivillige foreningsfartøjers mulighed for at
drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. forslaget til § 1, nr. 9.
Til nr. 5
Lovens § 11 indeholder en udtømmende opregning af, under hvilke former det er tilladt bestemte
kategorier af fysiske og juridiske personer at drive erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Som konse-
kvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartøjers mulighed for at drive selvstændigt erhvervs-
mæssigt fiskeri, jf. forslaget til § 1, nr. 9, foreslås bestemmelsen i lovens § 11 udvidet.
19
Til nr. 6
I henhold til lovens § 13 må fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod
omladning uden tilladelse fremgår i forvejen af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af
20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse
af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Da lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., giver ministeren adgang til at
fastsætte regler til opfyldelse af Unionens forordninger, er hjemlen i § 13 overflødig og kan ud fra
et forenklingshensyn ophæves.
Til nr. 7
Efter lovens § 15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før an-
søgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af lovens § 14, stk. 1, opnå registrering
på dette grundlag. Efter lovens § 15, stk. 2, vil registreringen bortfalde, hvis den pågældende ikke
senest 14 måneder efter registreringen dokumenterer, at betingelserne for registrering med A-status
har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter genregistreringen. Ved bortfald af registreringen
kan den pågældende i 5 år fra registreringen ikke på ny registreres efter stk. 1.
Muligheden for, at personer, der ikke har opnået registrering, men inden for de seneste 5 år har op-
fyldt gældende krav, foreslås ikke ændret. For så vidt angår muligheden for at opnå genregistrering
foreslås derimod en opstramning af § 15, stk. 1, der foreslås som en ny § 15, ved en indsnævring af
personkredsen. Herefter kan kun de personer opnå genregistrering med A-status, når de aktivt i
mindst 1 år har frasagt sig registreringen med A-status. Fiskere, der frasiger sig registrering med A-
status skal, hvis de ejer fiskerfartøjer og fiskerirettigheder, afhænde disse, herunder promilleandele,
idet de i så fald ikke længere lever op til betingelserne for at eje hverken fiskerfartøjer eller fiskeri-
rettigheder.
Bestemmelsen kan betragtes som en form for orlov for fiskere med A-status, som i en periode ikke
ønsker at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på et senere at kunne blive genre-
gistreret, hvis det sker inden for 5 år. Bestemmelsen foreslås udmøntet i bekendtgørelsen om regi-
strering af erhvervsfiskere med A-status.
Herudover strammes bestemmelsen, idet lovens § 15, stk. 2, udgår, og der ikke vil være mulighed
for, inden for 14 måneder at få mulighed for en genregistrering, hvis man f.eks. som følge af kontrol
har mistet sin A-status, som en form for ekstra chance.
Til nr. 8
Som en konsekvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartøjer kan få mulighed for at drive selv-
stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 1, nr. 9, foreslås overskriften før § 16 ændret.
Til nr. 9
20
Den foreslåede bestemmelse i § 16 b er ny og indebærer, at frivillige kystfiskerforeninger, der har
til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, kan blive godkendt som berettiget til at drive selvstændigt
erhvervsmæssigt fiskeri.
Det foreslås efter § 16 b., stk. 1, at ministeren kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har
til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt
fiskeri. Fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med fiskerilovgivningens regler, jf. beskrivelsen af
gældende ret under pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Endvidere foreslås, at fartøjet kun
må fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.
Omsætningen fra fiskeri med et godkendt foreningsfartøj kan i henhold til aftalen i ”Fiskeripakken”
anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Herudover
kan en frivillig kystfiskerforening modtage private og offentlige tilskud, eksempelvis fra den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og medlemsbidrag.
Det er forudsat, at et ”Frivilligt Kystfiskerfartøj” er et kystfiskerfartøj på maksimalt 15 meter, og at
det godkendte fartøj får tildelt mængder på torsk, tunge og rødspætte (kvoter) svarende til en lan-
dingsværdi på maksimalt 50.000 kr. beregnet ud fra sidste kalenderårs registrerede landingsværdier.
Fangsterne skal afskrives på kvoten, lige så vel som uundgåelige bifangster, som er omfattet af lan-
dingsforpligtelsen.
Det antages, at der er kystfiskersamfund med foreninger eller sammenslutninger, som ejer eller rå-
der over et fartøj, der vil kunne komme ind under ordningen, og som efter ansøgning vil kunne
komme i betragtning som et ”Frivilligt Kystfiskerfartøj”.
Frivillige kystfiskerforeninger vil skulle registreres som almindelige foreninger i CVR, jf. hertil af-
snit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De frivillige kystfiskeriforeninger vil være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
men alene af den aktivitet, der vedrører det erhvervsmæssige fiskeri, f.eks. indtægter ved salg. Ind-
tægter ved salg til medlemmerne af de enkelte fiskeriforeninger vil dog være skattefri, jf. selskabs-
skattelovens § 1, stk. 5. Andre skattefrie indtægter vil endvidere hovedsageligt bestå af beløb, som
de frivillige fiskeriforeningerne får, f.eks. tilskud, gaver og medlemskontingenter. Det bemærkes
dog, at f.eks. tilskud vil være skattepligtige, hvis det ydes til de frivillige kystfiskeriforeningers er-
hvervsmæssige fiskerivirksomhed.
Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter de i selskabsskatteloven fastsatte regler, herunder
skattelovgivningens almindelige regler for så vidt de efter deres indhold er anvendelige for disse
foreninger. Det indebærer, at de frivillige kystfiskeriforeninger alene er skattepligtige ud fra et net-
toindkomstprincip, jf. statsskattelovens §§ 4-6, hvor den skattepligtige indkomst udgør summen af
skattepligtige indtægter reduceret med summen af samtlige fradragsberettigede udgifter. Derfor kan
bl.a. driftsomkostninger – det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten – der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, fradrages ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst.
21
De frivillige kystfiskeriforeninger vil endvidere skulle selvangive. Selvangivelse skal som udgangs-
punkt ske senest seks måneder efter udløbet af indkomståret. Har den frivillige fiskeriforeningen fx
kalenderåret som indkomstår, vil der skulle selvangives senest 1. juli året efter.
De frivillige fiskeriforeninger vil ligeledes være underlagt momsreglerne, såfremt foreningens
momspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. om året. Her vil foreningen være momsregistrerings-
pligtig, jf. momslovens §§ 47 og 48. Bestemte leverancer vil efter en konkret vurdering kunne være
momsfritaget i henhold til momslovens § 13.
I den foreslåede § 16 b, stk. 2, opstilles en forudsætning om, at selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri
kun må udøves med et af ministeren godkendt fartøj, dvs. et fartøj med fiskerilicens efter lovens §
39 og en af Fiskeristyrelsen tildelt kapacitet (lånekapacitet), jf. beskrivelsen af gældende ret i de al-
mindelige bemærkninger under afsnit 2.1.1. Den ”Frivillige Kystfiskerforening” må med dette fartøj
således fiske og lande tildelte rettigheder til en landingsværdi på ca. 50.000 kr. Det betyder samti-
dig, at et fartøj, der er registreret med fiskerilicens efter lovens § 39, herefter i henhold til § 3, stk. 2,
nr. 1), i bekendtgørelse af 28. juni 2017 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i salt-
vand (kapacitetsbekendtgørelsen) kun efter tilladelse må anvendes til andet formål end erhvervs-
mæssigt fiskeri, dog ikke til at fiske rekreativt.
Det foreslås efter den § 16 b, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om krav til
foreningens vedtægter og formål, om godkendelse af den ”frivillige kystfiskerforening” og be-
grænsning i fiskeri på tildelte rettigheder. Der foreslås tillige fastsat regler om, at lånekapacitet, der
kan uddeles for 8 år ad gangen, automatisk går tilbage til kapacitetsfonden, når godkendelsen efter
den foreslåede stk. 1 bortfalder.
Det foreslås, at regler fastsat af ministeren indeholder hjemmel til, at fangstrettighederne efter an-
søgning tildeles årligt fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Det betyder, at foreningen skal
ansøge om tildeling af fangstrettigheder for bestemte arter svarende til en årlig landingsværdi på
maksimalt 50.000 kr. Ansøgningstidspunktet vil svare til det for den tidsubegrænsede kystfiskerord-
ning, som er den 18. januar. Ved en indfasning allerede fra medio 2018 vil der dog kunne indgives
ansøgning fra ordningens ikrafttræden, hvorved tildelingen af kvoter vil skulle svare til den for-
holdsmæssige landingsværdi for resten af året. Dermed kan ordningen fra januar 2019 komme ind i
rytmen for de øvrige kystfiskerfartøjsansøgninger. Det er tillige hensigten, at de frivillige kystfi-
skerforeninger f.eks. medio oktober skal framelde kvoter, som de ikke kan udnytte.
Foreningens formål om at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om lokalt kystfi-
skeri skal afspejles i foreningens vedtægter, som skal godkendes af Fiskeristyrelsen.
Af kontrolhensyn vil det være nødvendigt at varsle fiskerikontrollen, når foreningerne udøver deres
begrænsede fiskerimuligheder. Det vil således være nødvendigt at varsle tidspunktet for påbegyn-
delse og afslutning for fiskeriet som følge af allerede gældende regler. Fiskeriet vil således skulle
22
anmeldes over for den ansvarlige myndighed under Udenrigsministeriet, hvilket i praksis vil være
Fiskeristyrelsens ”Fisheries Monitoring Center” (FMC).
Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til EU’s kontrolforordning føre logbog, hvori en lang
række oplysninger omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres, jf. art. 14-15 i rådets forord-
ning nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning. Fartøjer over 12 meter skal føre elektro-
nisk logbog jf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer under 12 kan vælge at føre logbog i papir-
format. Nærmere krav om logbog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af 31. maj 2016 om
føring af logbog m.v. En medlemsstat kan fritage fiskefartøjer med en længde op til 15 meter fra
kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordningens art. 15, stk. 4, såfremt fartøjet udelukkende
fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig opholder sig mere end 24 time på
havet fra afsejling til hjemkomsten i havn.
I henhold til den foreslåede § 16 b, stk. 4 bortfalder godkendelsen af foreningens mulighed for at
drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. stk. 1, ved frasalg af fartøjet.
Til nr. 10
Bierhvervsfiskernævnet kan efter lovens § 19, stk. 1, træffe endelig administrativ afgørelse om fri-
tidsfiskeres adgang til at drive bierhvervsfiskeri. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning fremgår
af lovens § 19, stk. 2, og de organisationer, der indgår i nævnet, er nævnt udtrykkeligt. I dag er føl-
gende organisationer repræsenterede: Danmarks Fiskeriforening (i dag benævnt Danmarks Fiskeri-
forening Producentorganisation) og Dansk Kystfiskerforening. Begge organisationer repræsenterer
erhvervsfiskeriet, og sidstnævnte bierhvervsfiskerne. Herudover er Danmarks Detailfiskehandlere
repræsenteret samt Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
som begge repræsenterer lystfiskere, og Dansk Amatørfiskerforbund og Dansk Fritidsfiskerforbund,
som begge repræsenterer fritidsfiskere.
Bestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning foreslås tilpasset. Det foreslås, at det
ikke udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet for at sikre, at nævnets sam-
mensætning kan tilpasses i overensstemmelse med udviklingen gennem tiden. En fast oplistning i
loven, som det ser ud nu, kan medføre, at nævnet ikke repræsenterer tidssvarende interesser.
Nævnet foreslås at omfatte de repræsentanter, der indgår i nævnet i dag samt muligheden for at ud-
pege en yderligere repræsentant udpeget af en interesseorganisation f.eks. for erhvervsmæssigt fi-
skeri med fokus på kystfiskeri. Det foreslås, at ministeren fastsætter nævnets forretningsorden og
regler om nævnets virke og om indstillingsberettigede organisationer. Organisationer, der indstilles,
skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, der ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges
særlig vægt, jf. § 19, stk. 3, eksempelvis for at kunne skabe et alsidigt havnemiljø, jf. afsnit 2.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
23
Med den foreslåede opstramning af lovens § 22 begrænses kredsen af personer, der som arveberetti-
gede kan komme i betragtning ved overtagelse af en eksisterende fiskeribedrift eller dele heraf, Der
har tidligere ikke været denne begrænsning i personkredsen. Det foreslås således kun muligt for æg-
tefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller
datter), at kunne få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i
uskiftet bo. Muligheden omfatter ikke arveforskud. I praksis vil sådanne tilladelser blive givet tids-
begrænset.
Indskrænkningen af personkredsen ved den foreslåede ændring af § 22 vil slå igennem på lovens §
39, stk. 3, hvorefter arveberettigede har mulighed for at eje et fiskerfartøj, som har tilhørt en afdød
erhvervsfisker eller bierhvervsfisker.
Til nr. 12
I henhold til lovens § 35 fastslås udtrykkeligt, at regler kan gælde for en flerårig periode. Tidsbe-
grænset gyldighed for især bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet er kutyme, men en udtrykke-
lig lovhjemmel er dog ikke nødvendig og foreslås af forenklingshensyn ophævet.
Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter i de nationale fi-
skerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en længere gyldig-
hedsperiode med henblik på at give reguleringerne et så langsigtet perspektiv som muligt. Den re-
guleringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvoteandele, er så dy-
namisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme med årlige eller periode-
vise reguleringer.
Til nr. 13
Lovens kapitel 8 vedrører regler om fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand og fartøjer med
fiskerilicens. Fiskerilicenser udgør en basisforudsætning for udøvelsen af lovligt erhvervsfiskeri i
Unionen, hvorefter et fiskerfartøj kun må anvendes til kommerciel udnyttelse af levende akvatiske
ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens. Fiskerilicenserne anvendes til styringen af fiskerflå-
dens samlede kapacitet gennem et registreringskrav knyttet til ejerskab af, henholdsvis den juridiske
rådighed over fartøjet. En konsekvensændring af lovens § 39 er nødvendigt ved indførelsen af mu-
ligheden for ”frivillige kystfiskerforeninger” at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Der foreslås derfor tilvejebragt hjemmel til, at fiskerilicenser også kan udstedes for ”Frivillige for-
eningsfartøjer”. Disse skal efter den foreslåede § 16 b være godkendt af ministeren for fiskeri og
ligestilling for efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 6, at kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt
fiskeri.
Det indebærer derfor, at den frivillige forening kan eje eller på anden måde har rådighed over et re-
gisteret fiskefartøj og dermed kan drive selvstændigt fiskeri. Denne fiskerilicens kan ligesom andet
erhvervsmæssigt fiskeri efter lovens § 38, stk. 2, 2. pkt. bortfalde, hvis betingelserne for udstedelsen
ikke længere er opfyldt, herved under sædvanlig iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
24
Pointsystemet, jf. lovens §§ 39 a og 39 b, er ligeledes knyttet til fiskerilicensen. For den godkendte
frivillige forening betyder det, at den, der fører fartøjet, vil skulle holdes ansvarlig i forhold til over-
holdelse af alle de gældende regler om bord, herunder navnlig logbogs- og melderegler, satellitover-
vågningsforskrifter og en række andre materielle regler, som gælder for fiskeriets lovlige udførelse,
jf. beskrivelsen ovenfor til § 1, nr. 9.
Med andre ord gælder sanktionsreglerne på fiskeriområdet, herunder pointsystemet, som gælder ved
alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Dette gælder både for den ansvarlige ejer af far-
tøjet, der som ansvarligt retssubjekt f.eks. også kan få konfiskeret ulovlige fangster, og for den an-
svarlige fartøjsfører.
Til nr. 14
Det fremgår af § 46, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at der ved de i §
43 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt et gitter, så alt vandet til og fra turbinen
passerer gitteret. Ministeren kan endvidere efter § 49 fastsætte regler om anbringelse, udformning
og godkendelse af det i § 46 nævnte gitter.
Det foreslås af forenklingshensyn, at bemyndigelserne i henholdsvis §§ 46 og 49, der vedrører an-
bringelse, udformningen og godkendelsen af gitter ved anlæg, der drives ved turbiner, samles. Det
foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 46, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om
anbringelse, udformning og godkendelse af det i stk. 1 nævnte gitter.
Til § 15
Efter § 49 kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om anbringelse, udformning og
godkendelse af det i § 46 nævnte gitter.
Som en konsekvens af forslaget om samling af §§ 46 og 49 ved indsættelse af et nyt stk. 2 i § 46, jf.
§ 1, nr. 14, foreslås § 49 ophævet.
Til nr. 16
Efter lovens § 130, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af § 13 straffes med
bøde.
Som en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås
bestemmelsen i lovens § 130, stk. 1, nr. 1, tilpasset således, at henvisningen til § 13 udgår.
Til § 2
Bestemmelserne foreslås sat i kraft den [1. juli 2018].
25
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de
EU-ordninger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og § 130, stk. 8, og som skal forebygge afværge og
standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af disse EU-forordninger, også
når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtrædelser af de pågæl-
dende EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er
begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet
havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne el-
ler i Grønland.
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§ 4. (…)
Stk. 2. Ministeren kan herudover nedsætte
udvalg for lokalområder, jf. § 8.
§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan ned-
sætte udvalg, der skal rådgive med henblik på
udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere af-
grænset lokalområde.
Stk. 2. (Ophævet)
§ 11. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i
saltvand må kun drives af
(…)
4) partrederier, som opfylder betingelserne
for at kunne eje et fiskerfartøj, jf. § 39, stk.
1, og
§ 11. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i
saltvand må kun drives af
(…)
5) selvejende uddannelsesinstitutioner, der
uddanner erhvervsfiskere, og som er god-
kendt af miljø- og fødevareministeren i
medfør af § 16 a.
Lovforslaget
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af
19. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, ophæves.
2. § 8 ophæves.
3. I § 11, stk. 1, nr. 4, udgår »og«.
4. I § 11, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 16 a« til: »16
a og«.
5. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 6:
27
§ 13. Fisk må kun omlades efter tilladelse fra
miljø- og fødevareministeren.
§ 15. Personer, der kan dokumentere, at de
inden for de seneste 5 år før ansøgningen har
opfyldt betingelserne for registrering i medfør
af § 14, stk. 1, kan opnå registrering på dette
grundlag.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 bortfalder,
hvis den pågældende ikke senest 14 måneder
efter registreringen over for miljø- og fødevare-
ministeren dokumenterer, at betingelserne i §
14, stk. 1, nr. 3, har været opfyldt i en periode
på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder
registreringen, kan den pågældende i 5 år fra
registreringen ikke på ny registreres efter stk. 1.
Erhvervsfiskerselskaber og visse selvejende ud-
dannelsesinstitutioner.
»6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til
formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør
af § 16 b.«
6. § 13 ophæves.
7. § 15 affattes således:
Ȥ 15. Personer uden A-status, der kan doku-
mentere, at de inden for de seneste 5 år før an-
søgningen har opfyldt betingelserne for A-sta-
tusregistrering i medfør af § 14, stk. 1, men
ikke ved ansøgning har opnået denne registre-
ring, eller personer med A-status, der i mindst
1 år har frasagt sig A-statusregistrering, kan i
op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning
opnå registrering på dette grundlag.«
8. Overskriften til § 16 affattes således:
»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende ud-
dannelsesinstitutioner og frivillige kystfisker-
foreninger«.
9. Efter § 16 a indsættes før overskriften før §
17:
Ȥ 16 b. Ministeren for fiskeri og ligestilling
kan godkende frivillige kystfiskeforeninger,
som har til formål at oplyse om lokalt kystfi-
28
§ 19. (…)
Stk. 2. Nævnet består af 2 repræsentanter for
Miljø- og Fødevareministeriet, 2 repræsentan-
ter for Danmarks Fiskeriforening samt en re-
præsentant for Dansk Kystfiskerforening,
Landsorganisationen af Danmarks Detailfiske-
handlere, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritids-
fiskerforbund. Ministeren fastsætter nævnets
forretningsorden og udpeger nævnets formand.
§ 22. Miljø- og fødevareministeren kan med-
dele tilladelse til, at personer, der overtager en
igangværende fiskeribedrift eller andel heraf
ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan
fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i §§
14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf
ikke er opfyldt.
skeri, som berettiget til at drive selvstændigt er-
hvervsmæssigt fiskeri. Fartøjet må kun fiske på
fiskerirettigheder tildelt af ministeren.
Stk. 2. Frivillige kystfiskerforeninger god-
kendt efter stk. 1 må udelukkende udøve selv-
stændigt erhvervsmæssigt fiskeri med et af mi-
nisteren godkendt foreningsfartøj.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler, herunder om foreningens vedtægter og at
godkendelsen kan bortfalde, når betingelserne
for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 bortfalder ved
salg af fartøjet.«
10. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nævnet består af 2 repræsentanter for
Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget
af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt
fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interes-
seorganisationer for rekreativt fiskeri samt 1 re-
præsentant for detailfiskehandlen. Repræsen-
tanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger
om forhold, som ved nævnets afgørelse skal
kunne tillægges særlig vægt, jf. de i stk. 3
nævnte forhold. Ministeren fastsætter nærmere
regler om nævnets virke, herunder nævnets for-
retningsorden, og om indstillingsberettigede or-
ganisationer. Ministeren udpeger nævnets for-
mand og øvrige medlemmer.«
11. § 22 affattes således:
Ȥ 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan
meddele tilladelse til, at ægtefæller, samle-
vende eller børn ved arv eller overtagelse af
29
§ 35. Regler efter § 34 kan udstedes for et år
eller for en flerårig periode. De udstedte regler
kan ændres på baggrund af fiskeriets udvikling,
jf. § 34, stk. 2.
§ 39. (…)Fiskerilicens kan endvidere udste-
des til selskaber, der er godkendt i medfør af §
16, stk. 1 og 2, og til selvejende uddannelsesin-
stitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a.
§ 49. Miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler om anbringelse, udformning og
godkendelse af det i § 46 nævnte gitter.
§ 130. Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der
1) overtræder eller forsøger at overtræde §
11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 18, § 28, stk.
2, § 32, stk. 4, § 33, stk. 1, § 38, stk. 1, § 44,
stk. 1, § 50, stk. 1, § 58, stk. 2, en fraken-
delse ved dom efter § 59 a, stk. 1, et vedta-
get forbud efter § 59 a, stk. 2, § 63, stk. 1, §
66, stk. 1, § 69, § 72, § 74, stk. 1, § 76, § 77,
stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, § 97, § 98, § 119, §
uskiftet bo kan overtage en igangværende fi-
skeribedrift eller andel heraf og fortsætte fiske-
riet, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i
regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.«
12. § 35 ophæves.
13. § 39, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Fiskerilicens kan endvidere udstedes til sel-
skaber, der er godkendt i medfør af § 16, stk. 1
og 2, til selvejende uddannelsesinstitutioner,
som er godkendt i medfør af § 16 a, og til fri-
villige kystfiskerforeninger, som er godkendt i
medfør af § 16 b.«
14. I § 46 indsættes som nyt stk. 2.:
»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling
kan fastsætte regler om anbringelse, udform-
ning og godkendelse af det i stk. 1 nævnte git-
ter.«
15. § 49 ophæves.
16. I § 130, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 13,«.
30
121, stk. 1, § 122, stk. 2, § 124, stk. 3, de i
medfør af § 10, stk. 1, trufne bestemmelser
og de i § 10 nævnte forordninger og beslut-
ninger,
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.