L 145 - svar på spm. 7 om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Kodificering af praksis for privat indkvartering hos herboende forældre og justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige asylansøgere). (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Johanne Schmidt-Nielsen
L 145 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L145/spm/7/svar/1471924/1866548.pdf
Ministeren Side 1/3 12. marts 2018 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 3403 Akt-id 378059 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til L 145 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlæn- dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7 til L 145: Vil ministeren oversende ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, og den fore- slåede regel om, at forældre, der har deres børn indkvarteret hos sig, overtager ansvaret for at finansiere sundhedsydelser til børnene? Svar: 1. Det følger af artikel 2, stk. 1, i FN’s ko ve tio o bar ets rettigheder af . ove ber FN’s Bør eko ve tio , at deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til bar- nets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politi- ske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. Af artikel 24, stk. 1, følger det, at deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje. Der kan i øvrigt henvises til artikel 18, stk. 1, hvoraf det følger, at deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række. Efter artikel 23, stk. 2 og 3, skal deltagerstaterne anerkende det handicappede barns ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til rå- dighed, arbejde for at sikre det berettigede barn og dem, der er ansvarlige for dets omsorg, bistand, hvorom der er indgivet ansøgning, og som er rimelig under Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio L 145 , L 145 A , L 145 B Offentligt Side 2/3 hensyn til barnets tilstand og til omstændighederne for forældrene eller andre, der passer barnet. I erkendelse af et handicappet barns særlige behov skal bi- stand, der ydes i henhold hertil, være gratis, når dette er muligt, idet der tages hensyn til forældrenes økonomiske formåen eller den økonomiske formåen hos andre, der passer barnet, og skal udformes med henblik på at sikre, at det handi- cappede barn har fuld adgang til og modtager undervisning, uddannelse, sund- hedspleje, revalidering, forberedelse til arbejdslivet og muligheder for fritidsad- spredelse, alt på en måde, der bedst muligt fremmer barnets sociale tilpasning og personlige udvikling, herunder dets kulturelle og åndelige udvikling. 2. Lovforslaget indebærer ikke, at mindreårige asylansøgere, der gives tilladelse til privat indkvartering hos herboende forældre, afskæres fra eller forhindres i at modtage sundhedsydelser, som mindreårige asylansøgere, der indkvarteres på et asylcenter, kan modtage. Med lovforslaget justeres Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, således at Ud- lændingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansø- ger er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde foreligger. En mindreårig asylansøger vil således have ret til akut behandling i medfør af § 80 i sundhedsloven, mens asylansøgningen er under behandling, og forældrene vil som udgangspunkt skulle afholde udgifterne til anden sundhedsbehandling, når den mindreårige asylansøger er privat indkvarteret hos dem i overensstemmelse med forældres generelle forsørgelsespligt over for deres børn. Mener forældrene efterfølgende ikke selv at kunne opfylde forsørgelsespligten, vil forældrene kunne søge den relevante bopælskommune om hjælp til forsørgelse efter integrationsloven eller aktivloven. Det bemærkes, at forældrene vil have ret til børne- og ungeydelse efter de almin- delige regler i lov om en børne- og ungeydelse, samt, såfremt forældrene modta- ger ydelser i form af integrationsydelse eller kontanthjælp efter aktivloven, være berettiget til at modtage denne ydelse på forsørgersats, når den mindreårige asyl- ansøger opholder sig hos og forsørges i hjemmet af en eller begge forældre og uanset, at den mindreårige asylansøger ikke har opnået opholdstilladelse eller er registreret i Folkeregistret. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil genindtræde, når forældrenes forsør- gelsespligt ophører, dvs. ved det fyldte 18. år, eller hvis den mindreårige selv får ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, jf. aktivlovens § 2. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil endvidere kunne genindtræde, hvis den mindreårige asylansøger opgiver sin private indkvartering og lader sig indkvartere på et asylcenter, idet den mindreårige asylansøger da på ny vil være omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1. Side 3/3 På denne måde sikres mindreårige asylansøgere et forsørgelsesgrundlag, uanset om de er indkvarteret privat hos herboende forældre eller er indkvarteret på et asylcenter. Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen ligesom i dag i sager, hvor sær- lige grunde foreligger, skal kunne påtage sig at dække udgifterne til underhold og sundhedsmæssige ydelser, uanset at en mindreårig asylansøger indkvarteres pri- vat hos herboende forældre. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der foreligger oplysninger om, at den mindreårige asylansøger er særdeles plejekrævende på grund af handicap eller anden sygdom, og at en udgiftskrævende behandling allerede er iværksat under opholdet i asylcenterregi. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvorefter Udlæn- dingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansøger er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde fore- ligger, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herun- der FN’s bør ekonvention. Inger Støjberg / Moya-Louise Lindsay-Poulsen