L 145 - svar på spm. 7 om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
12. marts 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 3403
Akt-id 378059
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 145 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 145:
Vil ministeren oversende ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks
internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, og den fore-
slåede regel om, at forældre, der har deres børn indkvarteret hos sig, overtager
ansvaret for at finansiere sundhedsydelser til børnene?
Svar:
1. Det følger af artikel 2, stk. 1, i FN’s ko ve tio o bar ets rettigheder af .
ove ber FN’s Bør eko ve tio , at deltagerstaterne skal respektere og
sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for
deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til bar-
nets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politi-
ske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold,
handicap, fødsel eller anden stilling.
Af artikel 24, stk. 1, følger det, at deltagerstaterne anerkender barnets ret til at
nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling
og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet
barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.
Der kan i øvrigt henvises til artikel 18, stk. 1, hvoraf det følger, at deltagerstaterne
skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har
fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald
værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal
for dem komme i første række.
Efter artikel 23, stk. 2 og 3, skal deltagerstaterne anerkende det handicappede
barns ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til rå-
dighed, arbejde for at sikre det berettigede barn og dem, der er ansvarlige for
dets omsorg, bistand, hvorom der er indgivet ansøgning, og som er rimelig under
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio
L 145 , L 145 A , L 145 B
Offentligt
Side 2/3
hensyn til barnets tilstand og til omstændighederne for forældrene eller andre,
der passer barnet. I erkendelse af et handicappet barns særlige behov skal bi-
stand, der ydes i henhold hertil, være gratis, når dette er muligt, idet der tages
hensyn til forældrenes økonomiske formåen eller den økonomiske formåen hos
andre, der passer barnet, og skal udformes med henblik på at sikre, at det handi-
cappede barn har fuld adgang til og modtager undervisning, uddannelse, sund-
hedspleje, revalidering, forberedelse til arbejdslivet og muligheder for fritidsad-
spredelse, alt på en måde, der bedst muligt fremmer barnets sociale tilpasning og
personlige udvikling, herunder dets kulturelle og åndelige udvikling.
2. Lovforslaget indebærer ikke, at mindreårige asylansøgere, der gives tilladelse til
privat indkvartering hos herboende forældre, afskæres fra eller forhindres i at
modtage sundhedsydelser, som mindreårige asylansøgere, der indkvarteres på et
asylcenter, kan modtage.
Med lovforslaget justeres Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, således at Ud-
lændingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansø-
ger er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde
foreligger.
En mindreårig asylansøger vil således have ret til akut behandling i medfør af § 80
i sundhedsloven, mens asylansøgningen er under behandling, og forældrene vil
som udgangspunkt skulle afholde udgifterne til anden sundhedsbehandling, når
den mindreårige asylansøger er privat indkvarteret hos dem i overensstemmelse
med forældres generelle forsørgelsespligt over for deres børn.
Mener forældrene efterfølgende ikke selv at kunne opfylde forsørgelsespligten, vil
forældrene kunne søge den relevante bopælskommune om hjælp til forsørgelse
efter integrationsloven eller aktivloven.
Det bemærkes, at forældrene vil have ret til børne- og ungeydelse efter de almin-
delige regler i lov om en børne- og ungeydelse, samt, såfremt forældrene modta-
ger ydelser i form af integrationsydelse eller kontanthjælp efter aktivloven, være
berettiget til at modtage denne ydelse på forsørgersats, når den mindreårige asyl-
ansøger opholder sig hos og forsørges i hjemmet af en eller begge forældre og
uanset, at den mindreårige asylansøger ikke har opnået opholdstilladelse eller er
registreret i Folkeregistret.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil genindtræde, når forældrenes forsør-
gelsespligt ophører, dvs. ved det fyldte 18. år, eller hvis den mindreårige selv får
ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, jf. aktivlovens § 2.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil endvidere kunne genindtræde, hvis den
mindreårige asylansøger opgiver sin private indkvartering og lader sig indkvartere
på et asylcenter, idet den mindreårige asylansøger da på ny vil være omfattet af
udlændingelovens § 42 a, stk. 1.
Side 3/3
På denne måde sikres mindreårige asylansøgere et forsørgelsesgrundlag, uanset
om de er indkvarteret privat hos herboende forældre eller er indkvarteret på et
asylcenter.
Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen ligesom i dag i sager, hvor sær-
lige grunde foreligger, skal kunne påtage sig at dække udgifterne til underhold og
sundhedsmæssige ydelser, uanset at en mindreårig asylansøger indkvarteres pri-
vat hos herboende forældre.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der foreligger oplysninger om, at den
mindreårige asylansøger er særdeles plejekrævende på grund af handicap eller
anden sygdom, og at en udgiftskrævende behandling allerede er iværksat under
opholdet i asylcenterregi.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den
foreslåede justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvorefter Udlæn-
dingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansøger
er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde fore-
ligger, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herun-
der FN’s bør ekonvention.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen