L 145 - svar på spm. 3, om ministeren er enig i, at det giver bedre mulighed for at kontrollere hvor asylansøgere er, hvis de opholder sig på asylcentre frem for i privatindkvartering, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Kodificering af praksis for privat indkvartering hos herboende forældre og justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige asylansøgere). (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Bendixen
L 145 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L145/spm/3/svar/1471913/1866529.pdf
Ministeren Side 1/2 12. marts 2018 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 3390 Akt-id 377853 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 145 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til L 145: Er ministeren enig i, at det giver bedre mulighed for at kontrollere hvor asylansø- gere er, hvis de opholder sig på asylcentre frem for i privatindkvartering? Svar: Med lovforslaget foreslås for så vidt angår mindreårige asylansøgeres private ind- kvartering en kodificering af den praksis, der allerede følges i Udlændingestyrel- sen. En vedtagelse af lovforslaget vil således principielt ikke indebære, at flere mindreårige asylansøgere end i dag kan søge og opnå tilladelse til privat indkvar- tering hos herboende forældre. Endvidere kan jeg henvise til, at asylansøgere ikke er frihedsberøvede under ind- kvarteringen på et asylcenter. For så vidt angår spørgsmålet om kontrol er det en forudsætning for en tilladelse til privat indkvartering, at den pågældende fortsat er tilknyttet et asylcenter. Endvidere sikres med indgåelsen af en kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og asylansøgeren, at myndighederne har kendskab til den pågældendes opholdssted. Dette indebærer, at myndighederne kan sende post til udlændingen på den på- gældende adresse, og at manglende reaktion på f.eks. en mødeindkaldelse sendt til denne adresse kan have processuel skadevirkning for asylansøgeren og efter omstændighederne betragtes som manglende medvirken. Der kan i den forbin- delse henvises til afsnit 4.2.3 og 4.2.5 i lovbemærkningerne til ordningen om mu- lighed for at flytte ud af asylcentrene, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 130 som fremsat, side 16 f. Yderligere er en udlænding, der er privat indkvarteret i medfør af udlændingelo- vens § 42 l, fortsat omfattet af udlændingelovens regler om undervisning og akti- Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio L 145 , L 145 A , L 145 B Offentligt Side 2/2 vering, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 7, jf. §§ 42 c-42 g, og der er således også inden for rammerne af disse aktiviteter en kontakt til den enkelte asylansøger. Inger Støjberg / Moya-Louise Lindsay-Poulsen