ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.3.2018
SWD(2018) 51 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv
2014/59/EU
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
{COM(2018) 94 final} - {COM(2018) 93 final} - {SWD(2018) 50 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0093
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse af et forslag til initiativ om en integreret ramme for særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Investeringer og jobskabelse er EU's vigtigste mål. Som en del af kapitalmarkedsunionen (CMU) har EU
iværksat en række initiativer, der skal frigøre midler til Europas vækst og stimulere markedsfinansiering.
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er en vigtig kilde til billig og
langfristet finansiering for banker. De letter finansieringen af realkreditlån og offentlige lån og fremmer
derved udlån mere bredt.
Men markederne for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er udviklet
uens i hele det indre marked. De er meget store i nogle medlemsstater og mindre i andre. Selv om særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer nyder godt af tilsynsmæssig
særbehandling i lyset af deres lavere risiko, er særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer kun delvist defineret i EU-retten.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Initiativet tager først og fremmest sigte på at udnytte de finansielle aktørers kapacitet til at investere i den
bredere økonomi ved at lette kreditinstitutternes anvendelse af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer. Det vil søge at skabe markeder for særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer i de medlemsstater, hvor sådanne markeder ikke allerede findes eller er
underudviklede, som et middel til at bidrage til finansieringen af realøkonomien i overensstemmelse med
målene for kapitalmarkedsunionen. Det vil også søge at diversificere investorgrundlaget (i dag købes de
fleste særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer af banker), fremme
investeringer i EU yderligere og tiltrække flere investorer fra tredjelande.
For det andet vil det tage højde for de tilsynsmæssige betænkeligheder, som skyldes den nuværende
mangel på en tilstrækkeligt fyldestgørende definition i EU-retten af de vigtigste elementer ved særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. En højere grad af harmonisering af disse
elementer burde sikre, at den særbehandling, der er omhandlet i flere EU-retsakter, indrømmes særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, der har et minimum af fælles centrale
kendetegn, hvorved der sikres en sund tilsynsmæssig praksis og en høj grad af investorbeskyttelse.
Initiativet vil også omfatte målrettede ændringer af de betingelser, hvorunder kreditinstitutter, som
investerer i særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, indrømmes
særbehandling i henhold til kapitalkravsforordningen.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
For så vidt angår kapitalmarkedsunionens potentiale håndteres betydelige forskelle mellem nationale
reguleringsrammer, divergerende praksis på markedet og i reguleringsmæssig henseende i
medlemsstaterne, fragmentering af det indre marked og manglende harmonisering, som hindrer
investeringer på tværs af grænser, mest effektivt på EU-plan.
Desuden skyldes tilsynsmæssige betænkeligheder den omstændighed, at EU-lovgivningen ikke giver et
samlet svar på spørgsmålet om, hvad der udgør en særligt dækket obligation og særligt dækket
realkreditobligation. Det er nødvendigt med EU-tiltag, som præciserer særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer nærmere, for at sikre, at den nuværende særbehandling, som
indrømmes i henhold til gældende EU-ret, er forsvarlig i tilsynsmæssig henseende.
En sådan foranstaltning bør dog bevare eksisterende velfungerende markeder og begrænse sig til, hvad
der er strengt nødvendigt for at udarbejde en fælles definition af de vigtigste karakteristika ved særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.
B. Løsninger
2
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Kommissionen har overvejet en række politiske løsningsmodeller for at nå ovennævnte mål i forskelligt
omfang. Grundscenariet består af den nuværende status quo (dvs. ingen foranstaltning). Der findes også
en række forskellige valgmuligheder med hensyn til omfanget af harmonisering, der strækker sig fra en
ikke-lovgivningsmæssig løsning til muligheder, som indebærer en fuldstændig harmonisering. Mere
specifikt er der tale om:
 Grundscenarie: undlad at gøre noget
 Løsning 1: ikke-lovgivningsmæssig løsning
 Løsning 2: minimal harmonisering baseret på nationale ordninger
 Løsning 3: fuldstændig harmonisering til erstatning for nationale ordninger or
 Løsning 4: "29. ordning", der fungerer parallelt med de nationale ordninger.
Den foretrukne løsningsmodel er minimal harmonisering baseret på nationale ordninger. Løsning 2 gør det
muligt at nå de fleste af målene for initiativet med rimelige omkostninger til følge. Med denne løsning
afvejes endvidere den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage højde for medlemsstaternes særlige forhold,
i rimeligt omfang med den ensartethed, der er nødvendig for at skabe sammenhæng på EU-plan. Den vil
sandsynligvis være den mest virkningsfulde i forhold til at nå målene og samtidig være effektiv og minimere
forstyrrelser og overgangsomkostninger. Den er også blandt de mest ambitiøse af modellerne i
lovgivningsmæssig forstand, og samtidig får den størst opbakning fra interessenterne.
Hvem støtter hvilken løsning?
Interessenterne går mest ind for løsning 2. De omfatter institutionelle investorer, tilsynsmyndigheder,
medlemsstater og repræsentanter for den industri, der beskæftiger sig med særligt dækkede obligationer
og særligt dækkede realkreditobligationer. EBA (rapport fra 2016), ECB, Europa-Parlamentet (rapport fra
juli 2017) samt nationale og europæiske tilsynsmyndigheder har slået til lyd for initiativer af stort set samme
art og med stort set samme indhold. Et flertal af medlemsstaterne går også ind for denne løsning, herunder
dem, der repræsenterer de største markeder. European Covered Bond Council, som repræsenterer
industrien, går også ind for denne løsning.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning?
Gennemførelsen af denne løsningsmodel vil stimulere udviklingen af markeder for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer på steder, hvor disse ikke eksisterer eller er
underudviklede, og øge udstedelsen med mellem 50 % og 75 % af benchmarket på 342 mia. EUR. Dette
ville også mindske finansieringsomkostningerne for udstederne. Samlet set vil der kunne opnås besparelser
i finansieringsomkostningerne på mellem 50 % og 75 % af benchmarket på 2,2-2,7 mia. EUR pr. år. Dette
ville bidrage til at diversificere investorgrundlaget (60 % andre investorer end banker), lette investeringer på
tværs af grænser og tiltrække investorer fra tredjelande (16,5 % af investeringerne fra tredjelande med
yderligere 80 mia. EUR pr. år fra lande uden for EU). Overordnet set ville dette bidrage til at opnå
besparelser i låneomkostningerne for realøkonomien på mellem 50 % og 75 % af benchmarket på 1,5-1,9
mia. EUR pr. år. Denne løsningsmodel vil tage højde for tilsynsmæssige betænkeligheder, også i relation til
markedsinnovation, og sikre den tilsynsmæssige fordel, der ligger i at tilpasse de strukturelle træk ved
produktet til tilsynsmæssig særbehandling på EU-plan. Endelig vil den også styrke investorbeskyttelsen og
mindske investorernes omkostninger i forbindelse med due diligence.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning?
Den foretrukne løsningsmodel opfylder de fleste af målsætningerne for initiativet med rimelige
omkostninger til følge ved at kombinere tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tage hensyn til
medlemsstaternes særlige forhold med det formål at skabe sammenhæng på EU-plan for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. De direkte administrative omkostninger, både
engangsomkostninger og tilbagevendende omkostninger, under den foretrukne løsningsmodel forventes at
stige for udstedere i lande med et lavt omkostningsniveau. Omkostningerne ville også stige for
tilsynsmyndighederne, navnlig i lande med lempelige regler, hvor de forventes at nærme sig niveauet i
lande med et højt omkostningsniveau. Investorernes omkostninger vil derimod ikke stige. De
kreditbefordrende træk ved reglerne vil mindske investorernes omkostninger i forbindelse med due
3
diligence.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Den valgte løsningsmodel vil få direkte og indirekte positive virkninger for SMV'ernes finansiering. Den
største fordel for SMV'erne vil dog ligge i initiativet vedrørende "European Secured Note" (ESN), der som
anført i begyndelsen af denne konsekvensanalyse er et parallelt særskilt initiativ.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Nej
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
En første gennemgang af de nye rammer kunne finde sted 2-3 år efter deres ikrafttræden.