L 140 - svar på spm. 3, om mindreårige børn udløser adgang til børne- og ungeydelser, når man nu ikke må modtage offentlige ydelser, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 140 - svar på spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L140/spm/3/svar/1471413/1866067.pdf

Ministeren
Side 1/1
12. marts 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 3377
Akt-id 377736
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 140 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Udløser mindreårige børn adgang til børne- og ungeydelser, når man nu ikke må
modtage offentlige ydelser?
Svar:
Der foreslås med lovforslaget en ny opholdsordning for udlændinge, der har ar-
bejdet ved en herværende international organisation mv. Ordningen omfatter
også udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever og mindreårige
børn.
Lovforslaget vedrører ikke muligheden for at modtage offentlige ydelser. Dette
afgøres efter den til enhver tid gældende sociallovgivning.
Noget andet er, at opholdstilladelse bl.a. er betinget af, at både udlændingen og
eventuelle familiemedlemmer ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet her i landet. Det gælder bl.a. børnetilskud.
Hvis udlændingen eller eventuelle familiemedlemmer modtager offentlig hjælp til
forsørgelse, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstil-
ladelse som udgangspunkt skulle inddrages.
Hertil kommer, at opholdstilladelse efter den foreslåede ordning også er betinget
af, at der stilles økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle offentlige udgifter
til forsørgelse, der ydes under opholdet her i landet.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 140 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt