Grund- og nærhedsnotat om ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet

UDENRIGSMINISTERIET
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger
om en partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
KOM (2017) 763 final
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 12. december 2017 udsendt udkast til Rådets afgørelse, der bemyndiger Europa-
Kommissionen til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og gruppen
af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de såkaldte AVS-lande, til afløsning af den nugældende aftale -
Cotonou-aftalen – der udløber i 2020. Forhandlingerne om det fremtidige samarbejde skal indledes senest den 1.
september 2018.
2. Baggrund
EU’s samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) daterer sig
tilbage til umiddelbart efter oprettelsen af det Europæiske Fællesskab og har før Cotonou-
aftalen været forankret i Yaoundé - og Lomé-aftalerne. Cotonou-aftalen, der blev underskrevet
den 23. juni 2000, har overordnet tre dimensioner – én for det politiske samarbejde, én for det
økonomiske og handelsmæssige samarbejde og én for udviklingssamarbejdet. Samarbejdet er
retsligt bindende og med et fælles grundlag for dialog med de enkelte medlemslande. Gruppen
af AVS-lande består i dag af 79 lande.
Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste gennemførte i begyndelsen af 2016 en
evaluering, der viste, at det hidtidige samarbejde har bidraget positivt til fattigdomsbekæmpelse,
men ikke i samme grad til bæredygtig økonomisk udvikling. Handelssamarbejdet og indgåelsen
af økonomiske samarbejdsaftaler, de såkaldte EPA’er, evalueres ligeledes positivt, hvorimod
udviklingen af den private sektor, migration og særligt tilbagetagelse (artikel 13), samt
demokratisk regeringsførelse vurderes mere kritisk. Cotonou-aftalens juridisk bindende karakter
har ifølge Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste været medvirkende til dens
gennemførelse, men det er samtidigt også en udbredt opfattelse, at der fremadrettet bør tages
yderligere hensyn til eksisterende partnerskaber på kontinentalt, regionalt og sub-regionalt
niveau selvom der er divergerende opfattelser af, hvordan man sikrer synergi og koordination i
forhold til AVS-gruppen.
Med dette som bagtæppe udsendte Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste den 22.
november 2016 en fælles meddelelse ( JOIN (2016) 52 final) bilagt en konsekvensanalyse af
samarbejdet, der skulle bidrage med input til udarbejdelsen af det endelige mandat til brug for
forhandlingerne mellem EU og AVS-landene. Forhandlingerne skal ifølge Cotonou-aftalens
artikel 95iværksættes senest den 1. september 2018.
Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste gennemgår i meddelelsen en række udfordringer
for det fremtidige samarbejde, hvoraf de vigtigste er: 1) ujævne udviklingsmønstre på tværs af
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0763 Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
AVS-landene, navnlig i forbindelse med en kraftig befolkningstilvækst, 2) voksende
sikkerhedsudfordringer, som er knyttet til terrortrusler og ukontrollerede migrationsstrømme
samt uudnyttede økonomiske muligheder, 3) utilstrækkelig anerkendelse af den øgede regionale
dynamik i og uden for AVS-landene, 4) voksende globale udfordringer og 5) manglende
inklusive multilaterale partnerskaber til sikring af effektiv regeringsførelse.
Endvidere præsenteres en række mål for et fremtidigt samarbejde, der bl.a. kan bidrage til at
beskytte EU's interesser: 1) fremme af bæredygtig udvikling i AVS-landene, 2) styrkelse af EU's
sikkerhed og økonomiske velstand, 3) inddragelse af den øgede regionale dynamik i og uden for
AVS-landene, 4) at sikre stærkere alliancer for at tackle globale udfordringer og 5) styrkelse af
den inkluderende deltagelse af aktører på forskellige planer.
Slutteligt argumenterer Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste sig frem til, at man
foretrækker en model for det fremtidige samarbejde, der bygger på en fælles aftaleoverordnet
juridisk bindende og underliggende regionale aftaler for herigennem at bevare de værdifulde
elementer i den nugældende aftale samtidig med, at man sikrer de rette betingelser for, at EU
mere effektivt kan forfølge sine politiske og økonomiske interesser, øge indflydelsen på den
globale arena, gennemføre en regional differentiering med styrket fokus på Afrika og forbedre
mulighederne for at gennemføre 2030-dagsordenen.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med nærværende forslag er at sætte EU-Kommissionen i stand til med
bl.a. afsæt i verdensmålene, Paris-aftalen og EU Globale Strategi at forhandle om et politisk
samarbejde, der fokuserer på følgende målsætninger:
1) At opbygge fredelige, stabile, velstående og modstandsdygtige lande og samfund, og
sikre fuld respekt for internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder,
grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper.
2) At sikre fremskridt i forhold til opnåelsen af verdensmålene og klimaaftalen samt øge
investeringer og skabe anstændige job for alle.
3) At etablere effektive alliancer og fremme fælles interesser i internationale sammenhænge
med henblik på at drive den globale dagsorden frem.
Mere specifikt er det formålet fra EU’s side, at parterne forpligter sig til at iværksætte konkrete
tiltag, der sigter på:
 At sikre menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati,
retsstatsprincippet og god regeringsførelse.
 At efterstræbe bæredygtig og inklusiv vækst og anstændige job for alle.
 At beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme bæredygtig energi.
 At fremme fred, sikkerhed og retfærdighed.
 At vende mobilitet og migration til muligheder og adressere udfordringerne i relation
hertil.
 At fremme menneskelig udvikling og værdighed.
UDENRIGSMINISTERIET
I forslaget lægges der endvidere op til, at man skal søge at skabe enighed om en ny retsligt
bindende aftale uden tidsbegrænsning, der tilgodeser principper om ligeværdighed, ikke-
diskrimination, solidaritet og gensidig respekt og politisk dialog. Aftalen lægger op til etablering
af et fælles fundament og tre regionale partnerskaber. Tyngden vil ligge på de regionale
partnerskaber, der med afsæt i de fælles målsætninger og tiltag skal definere regionspecifikke
prioriteter og tage hensyn til de regionale organisationers øgede betydning. Konkret ville dette
ske gennem en opdatering af allerede eksisterende regionale aftaler, der udformes, så de let vil
kunne tilpasses ændrede forhold. Partnerskabet vil desuden i forskellig grad være åbent for
andre lande, som deler de samme værdier og ønsker at bidrage til at opnå ovenstående
målsætninger. Dertil lægges der op til, at civilsamfundets og den private sektors rolle skal
styrkes.
Fra EU’s side ønsker man endvidere at tilstræbe en forenkling af den institutionelle arkitektur
og sikre større sammenhæng med eksisterende organisatoriske strukturer, herunder regionale
organisationer som f.eks. den Afrikanske Union (AU), for at opnå mere tyngde i forvaltningen
af aftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for
forbindelserne mellem AVS-landene og EU post-2020 til, at 2030-dagsordenen og
verdensmålene sættes i centrum for det fremtidige samarbejde. Der opfordres til, at
samarbejdet fremadrettet bør udformes, så det fastholder de dele af det nuværende regelværk,
der er af universel karakter inden for en overordnet fælles retslig bindende ramme. Der lægges i
beslutningen op til, at det primære samarbejde forankres i regionale og sub-regionale aftaler,
ligesom der bør gives mulighed for at inddrage andre lande i samarbejdet. Europaparlamentet
gør sig endvidere til talsmand for en indlemmelse af den Europæiske Udviklingsfond i EU’s
generelle budget for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol,
ansvarligheden og synligheden samt sammenhængen i EU’s udviklingsfinansiering.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke for indeværende at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det fremtidige
samarbejde fra 2020 og fremefter vil dog indeholde konkrete initiativer, som kan få
statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vigtigste
finansielle instrument, der ligger til grund for den nuværende aftale er den Europæiske
Udviklingsfond, der vil blive håndteret i forbindelse med forhandlingerne om EU’s næste
flerårige finansielle ramme (MFF). Regeringen vil tage konkret stilling hertil i forbindelse med
forhandlingerne herom. Såfremt man i post-Cotonou forhandlingerne beslutter sig for en ny
juridisk bindende aftale, forventes det, at den ligeledes vil skulle ratificeres.
UDENRIGSMINISTERIET
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig indledende to overordnede tilgange i EU. Nogle medlemslande, der er Danmark
nærtstående i udviklingspolitiske spørgsmål, herunder bl.a. Tyskland, Holland, Sverige og
Finland, ønsker, at det fremtidige samarbejde: 1) gøres mere tidssvarende ved at interesserede
lande fra flere regioner og ikke alene AVS-landene inkluderes på lige fod, 2) er baseret på stærke
regionale partnerskaber og tematiske aftaler samt 3) er tidsbegrænset og forankret i de 17
verdensmål. Andre medlemslande, herunder bl.a. Frankrig, Spanien og Portugal, ønskede i
starten af Post-Cotonou drøftelserne, at et fremtidigt samarbejde fokuseres på AVS-landene og
en mindre revision af den eksisterende aftale.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkommen og er enig i de foreslåede målsætninger. De forestående
forhandlinger er efter regeringens opfattelse endvidere en naturlig lejlighed for EU og
medlemslandene til at søge mere tidsvarende måder at samarbejde på. Indgåelsen af stærke
regionale partnerskaber synes at være en effektiv måde at imødegå fremtidens udfordringer på,
herunder i forhold til vigtige spørgsmål såsom menneskerettigheder, demokrati og god
regeringsførelse samt ikke mindst migration og gensidig forpligtigelse i forhold til tilbagetagelse
af egne borgere.
At nøjes med enkelte mindre ændringer i den nuværende aftale ville være en forpasset mulighed
for at sikre et moderne, ligeværdigt og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et
fremtidigt samarbejde forankres i en juridisk bindende aftale, men at endelig stillingtagen hertil -
som det også nævnes i forslaget – må afhænge af den reelle mulighed herfor samt en ny aftales
indhold og struktur.
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at partnerskabet med Afrika, herunder Nordafrika,
vægtes tungt i aftalen, samt at det fremtidige samarbejde så vidt muligt inddrager alle andre
interesserede regioner og partnerlande på lige fod i samarbejdet fra begyndelsen fremfor at
fortsætte den differentierede tilgang. Aftalen bør således forankres i et bredt globalt partnerskab
om gennemførelsen af EU’s globale strategi, EU’s nye Konsensus for Udvikling, 2030-
dagsordenen og Paris-aftalen samt de 17 verdensmål. Partnerskabet må tage afsæt i de enkelte
landes udviklingsperspektiver og de interesser, som landene og EU har til fælles.
Regeringen lægger desuden vægt på, at aftalen skal være tidsbegrænset, samt at forhandlingerne
ikke foruddiskonterer den fremtidige finansiering. Regeringen vil tage konkret stilling hertil som
del af en tværgående prioritering i forbindelse med forhandlingerne af EU’s næste flerårige
finansielle ramme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 til orientering.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 9. marts 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og
Stillehavet
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til rådsbeslutning,
der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en ny
partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stilleha-
vet, KOM (2017) 0763.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0763 Bilag 1
Offentligt