Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.3.2018
COM(2018) 115 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav
{SWD(2018) 59 final} - {SWD(2018) 60 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0115
Offentligt
DA 2 DA
BILAG I
Fiskeriindsatsordning
(som omhandlet i artikel 7)
Indsatsgrupper defineres som følger:
A) Fiskeri med trawl efter rød mulle, kulmule, dybvandsrosenreje og jomfruhummer på
kontinentalsoklen og den øvre skrænt
Redskabstype
Geografisk
område
Relevante bestande
Fartøjslængde
overalt
Indsatsgruppekod
e
Trawl
(TBB, OTB, PTB,
TBN, TBS, TB,
OTM, PTM, TMS,
TM, OTT, OT, PT,
TX, OTP, TSP)
GFCM-
underområde 1,
2, 5, 6 og 7
Rød mulle i GSA 1, 5, 6
og 7, kulmule i GSA 1, 5,
6 og 7,
dybvandsrosenreje i GSA
1, 5 og 6 og
jomfruhummer i GSA 5
og 6.
< 12 m EFF1/MED1_TR1
≥ 12 m og < 18 m EFF1/MED1_TR2
≥ 18 m og < 24 m EFF1/MED1_TR3
≥ 24 m EFF1/MED1_TR4
GFCM-
underområde 8,
9, 10 og 11
Rød mulle i GSA 9 og
10, kulmule i GSA 19, 10
og11, dybvandsrosenreje
i GSA 9,10 og 11 og
jomfruhummer i GSA 9
og 10.
< 12 m EFF1/MED2_TR1
≥ 12 m og < 18 m EFF1/MED2_TR2
≥ 18 m og < 24 m EFF1/MED2_TR3
≥ 24 m EFF1/MED1_TR4
B) Fiskeri med trawl efter blårød reje, rød kæmpereje i dybt vand
Redskabstype
Geografisk
område
Relevante bestande
Fartøjslængde
overalt
Indsatsgruppekod
e
Trawl
(TBB, OTB, PTB,
TBN, TBS, TB,
OTM, PTM, TMS,
TM, OTT, OT, PT,
TX, OTP, TSP)
GFCM-
underområde 1,
2, 5, 6 og 7
Blårød reje i
GSA 1, 5 og 6.
< 12 m EFF2/MED1_TR1
≥ 12 m og < 18 m EFF2/MED1_TR2
≥ 18 m og < 24 m EFF2/MED1_TR3
≥ 24 m EFF2/MED1_TR4
GFCM-
underområde 8,
9, 10 og 11
Kæmpe rødreje i
GSA 9, 10 og 11
< 12 m EFF2/MED2_TR1
≥ 12 m og < 18 m EFF2/MED2_TR2
≥ 18 m og < 24 m EFF2/MED2_TR3
≥ 24 m EFF2/MED1_TR4
DA 3 DA
BILAG II
Liste over oplysninger vedrørende indsatsdata
(som omhandlet i artikel 10)
Information Definition og bemærkninger
1) Medlemsstat Den rapporterende flagmedlemsstats alfa-3-ISO-kode
2) Indsatsgruppe Indsatsgruppekode som defineret i bilag I
3) Indsatsperiode Indberetningsmånedens startdato og slutdato
5) Indsatsmeddelelse Samlet antal fiskedage


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.3.2018
COM(2018) 115 final
2018/0050 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav
{SWD(2018) 59 final} - {SWD(2018) 60 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0115
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Det vestlige Middelhav er et af de mest udviklede subregionale områder for fiskeri i
Middelhavet. Det tegner sig for omkring 31 % af den samlede landing i området
(1,35 mia. EUR af i alt 4,76 mia. EUR) og for omkring 19 % af den officielt rapporterede
flåde, der fisker i Middelhav1
.
Selv om demersale arter ikke tegner sig for den største andel af landingerne, er de meget
efterspurgt af fiskere på grund af deres høje kommercielle værdi. Demersalt fiskeri i
Middelhavet er yderst komplekst og involverer mange fiske- og krebsdyrsarter. De vigtigste
demersale arter fanget i det vestlige Middelhav er kulmule (Merluccius merluccius), rød mulle
(Mullus barbatus), rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea), dybvandsrosenreje
(Parapenaeus longirostris), blårød reje (Aristeus antennatus) og jomfruhummer (Nephrops
norvegicus). Dette fiskeri er flerartsfiskeri, og nogle af fiskebestandene bevæger sig på tværs
af territorialfarvandene i mere end én medlemsstat. Det vigtigste redskab, der bruges til
demersale arter, er trawl, som har den største fangst- og flådekapacitet, men passive redskaber
såsom toggegarn, bundsatte garn, fælder og langliner er også vigtige.
Fiskeri efter demersale arter i det vestlige Middelhav forvaltes i øjeblikket gennem nationale
forvaltningsplaner vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 ("MedReg")2
.
Italien har tre forvaltningsplaner for fiskeri med trawl (vedtaget i én enkelt retsakt i 20113
),
Frankrig har en forvaltningsplan for fiskeri (vedtaget i 2013)4
, og det samme gælder Spanien
(Spaniens plan trådte i kraft i 2013)5
. Planerne er baseret på kontrol med input, dvs. på
begrænsning af fiskeriindsatsen. Denne forvaltningsstrategi indebærer typisk foranstaltninger
såsom begrænsninger med hensyn til fiskeredskaber og antallet af fiskeritilladelser og -
licenser, fastsættelse af et maksimalt antal fiskedage og varigt eller midlertidigt ophør. På EU-
plan blev der vedtaget en treårig udsmidsplan6,7
i 2016 til gennemførelse af den
landingsforpligtelse , der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/20138
(forordningen
1
Status for fiskeriet i Middelhavet og Sortehavet Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
(FAO 2016).
2
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).
3
"Decreto 20 maggio 2011 relativo all'adozione Piani di gestione della flotta a strascico in sostituzione
del decreto direttoriale n. 44 del 17 giugno 2010" (GU Serie Generale n.154 del 5-7-2011, s. 2).
4
"Arrêté du 28 janvier 2013 portant création d’un régime d’effort de pêche pour la pêche
professionnelle au chalut en mer Méditerranée par les navires battant pavillon français"
(TRAM1240482A, s. 3275).
5
"Orden AAA/2808/2012, de 21 de diciembre, por la que se establece un Plan de Gestión Integral para
la conservación de los recursos pesqueros en el Mediterráneo afectados por las pesquerías realizadas
con redes de cerco, redes de arrastre y artes fijos y menores, para el período 2013-2017" (No 313, s.
7).
6
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 af 20. oktober 2016 om fastsættelse af en
udsmidsplan for fiskeri efter visse demersale arter i Middelhavet (EUT L 14 af 18.1.2017, s. 4).
7
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/153 af 23. oktober 2017 om ændring af delegeret
forordning (EU) 2017/86 om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeri efter visse demersale arter i
Middelhavet (EUT L 29 af 1.2.2018, s. 1).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 3 DA
om den fælles fiskeripolitik) for de arter, som er underlagt bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser. På internationalt plan vedtog GFCM i 2009 en henstilling om
etablering af et område med fiskeribegrænsninger i Lionbugten (den nordlige del af det
vestlige Middelhav) for at beskytte gydestimer (navnlig for kulmule) og følsomme
dybhavslevesteder9
. Som det fremgår nedenfor, er disse foranstaltninger ikke restriktive nok
til at lede fiskeriet i retning af de bevaringsmål, der er fastsat i MedReg og i den fælles
fiskeripolitik.
De fleste kommercielle fiskebestande i det vestlige Middelhav udnyttes langt ud over de
målintervaller for fiskeridødelighed, som er forenelige med at nå målet om maksimalt
bæredygtigt udbytte (FMSY), idet over 80 % af de vurderede bestande overfiskes i dette
subregionale område10
. Biomassen for nogle af disse bestande ligger desuden tæt på
grænsereferencepunktet (BLIM)11
, hvilket indikerer, at der er en stor sandsynlighed for kollaps.
Kulmule og rød mulle er de mest overfiskede bestande, og den nuværende udnyttelsesgrad er
op til 10 gange større end de anslåede FMSY-mål. Selv om tilstanden for mange andre
fiskebestande er ukendt, er det højst sandsynligt, at de befinder sig i en tilsvarende situation. I
de forskellige høringer, der blev gennemført i 2015 og 2016, herunder som led i "Catania-
processen", var interessenterne i overvejende grad enige om, at fiskebestandene i Middelhavet
er stærkt overfiskede. Forskersamfundet på europæisk og internationalt plan har desuden
gentagne gange understreget behovet for at træffe hasteforanstaltninger for at få bragt de høje
niveauer af overfiskeri i hele Middelhavsområdet ned.
Dette forslag tager sigte på at løse problemet med de høje niveauer af overfiskeri og den
ineffektive lovgivningsramme ved at indføre den første flerårige plan på EU-niveau. Formålet
med forslaget er at nå målsætningerne i forordningen om den fælles fiskeripolitik (artikel 2)
for demersalt fiskeri i det vestlige Middelhav, navnlig med hensyn til at sikre, at
fiskeriaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der
sikrer økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele. Planen vil også lette
gennemførelsen af landingsforpligtelsen og muliggøre en regionaliseret tilgang, hvor de
berørte medlemsstater inddrages i udformningen af forvaltningsforanstaltninger.
I forordningen om den fælles fiskeripolitik fastsættes de generelle rammebestemmelser for
den fælles fiskeripolitik, og det fastsættes, i hvilke situationer Rådet og Europa-Parlamentet
skal vedtage flerårige planer. Mere specifikt:
– I artikel 9 opstilles principperne for og målene med flerårige planer. Der bør navnlig
træffes bevarelsesforanstaltninger for at genoprette fiskebestandene og opretholde
dem over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).
– I artikel 10 præciseres indholdet af de flerårige planer. Kvantificerbare mål for det
maksimale bæredygtige udbytte er udtrykt som FMSY-intervaller. Disse mål giver en
vis grad af fleksibilitet, således at der kan tages højde for det blandede fiskeri, og
sikrer en mere konsekvent fastsættelse af forvaltningsforanstaltninger for de
forskellige bestande, da de giver et vist spillerum. Disse mål skal suppleres med
beskyttelsesforanstaltninger, som udløses på grundlag af forsigtigheds- og
grænsereferencepunkter.
– I artikel 15 stilles krav om angivelse af de nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af landingsforpligtelsen, herunder specifikke bestemmelser for
fiskeri eller arter, der er omfattet af forpligtelsen, bestemmelser om undtagelser,
9
"Recommendation on the establishment of a fisheries restricted area in the Gulf of Lion to protect
spawning aggregations and deep sea sensitive habitats" (GFCM/33/2009/1).
10
Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy (STECF-17-04).
11
"Mediterranean assessments part 1" (STECF-15-18)).
DA 4 DA
herunder de minimis-undtagelser på op til 5 % af de samlede årlige fangster af alle
arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bestemmelser om fangstdokumentation
og, hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.
– I artikel 18 fastlægges en ramme for det regionale samarbejde om
bevarelsesforanstaltninger. Medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig
interesse kan fremsætte fælles henstillinger med henblik på at få vedtaget bestemte
foranstaltninger på områder, hvor Kommissionen har fået tillagt beføjelse til at
vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter med henblik på at nå
målene i den flerårige plan. Planen indeholder bestemmelser om et regionalt
samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på vedtagelse af bestemmelser om
landingsforpligtelsen og særlige bevarelsesforanstaltninger for visse bestande.
Afsnit 5 indeholder en oversigt over de specifikke bestemmelser i den flerårige plan.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag til en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav, er i overensstemmelse med forordningen om den fælles fiskeripolitik og med
tidligere flerårige planer for torsk, sild og brisling i Østersøen12
, demersale bestande i
Nordsøen13
og fiskeriet efter små pelagiske arter i Adriaterhavet14
.
I MedReg fastsættes tekniske bevarelsesforanstaltninger, f.eks. mindstemaskestørrelser,
mindsteafstand og -dybder for anvendelse af fiskeredskaber og mindstestørrelser for landing.
Mange af disse foranstaltninger vil blive erstattet, hvis Kommissionens forslag til forordning
om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske
foranstaltninger15
vedtages.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget og dets mål er i overensstemmelse med EU's øvrige politikker, navnlig
miljøpolitikken, f.eks. den, der er fastsat i havstrategirammedirektivet16
, og målet om at sikre
en god miljøtilstand i EU's havområder senest i 2020.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for
torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007
(EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).
13
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for demersale bestande i
Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og
Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 (COM/2016/0493 af 3.8.2016).
14
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for små pelagiske bestande i
Adriaterhavet og fiskeriet, der udnytter disse bestande (COM(2017)097 af 24.2.2017).
15
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse
af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (COM(2016)134 af 11.3.2016).
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19).
DA 5 DA
• Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører bevarelse af havets biologiske ressourcer, der falder ind under EU's
enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
• Proportionalitetsprincippet
De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,
eftersom de er hensigtsmæssige og nødvendige, og der ikke findes andre mindre restriktive
foranstaltninger til at opnå de ønskede politiske mål.
• Valg af retsakt
Det foreslåede instrument er en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Høringer af interesserede parter
Der blev gennemført en række intensive høringer af interesserede parter i 2016 og 2017 med
følgende formål: i) at sætte fokus på den alarmerende tilstand, der kendetegner langt de fleste
fiskebestande i Middelhavet, ii) at nå til enighed om behovet for en hurtig indsats på både
nationalt niveau, EU-niveau og internationalt niveau og iii) at indhente synspunkter og input
fra så mange interessenter som muligt om, hvordan situationen håndteres mest effektivt.
For nemheds skyld er høringsaktiviteterne opdelt i tre kontekster: Det Rådgivende Råd for
Middelhavet, "Catania-processen" og den offentlige høring.
Det Rådgivende Råd for Middelhavet (MEDAC)
MEDAC er den mest repræsentative interessentorganisation for fiskeriet i
Middelhavsområdet. Organisationen repræsenterer alle de parter, der er berørt af dette
initiativ, dvs. fiskerisektoren, herunder småfiskeriet, fagforeninger og andre interessegrupper,
som f.eks. miljøorganisationer, forbrugergrupper og sports-/fritidsfiskerorganisationer, der
udøver deres virksomhed i Middelhavet i henhold til den fælles fiskeripolitik.
I 2017 holdt MEDAC fire møder om den flerårige plan med deltagelse af repræsentanter for
fiskeindustrien, medlemsstaternes fiskeriforvaltninger, forskersamfundet, EU-
Fiskerikontrolagenturet og GD MARE. Arbejdet mundede ud i vedtagelsen af en udtalelse om
en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, i
november 201717
. De fleste af de elementer, som MEDAC anbefalede, er inkluderet i dette
forslag, nemlig:
– dets anvendelsesområde for så vidt angår geografisk dækning, bestande og
fiskeredskaber (herunder til rekreativt fiskeri)
– udnyttelse af fiskerimuligheder baseret på indsatsbegrænsninger (udtrykt i havdage
pr. fartøj pr. dag) i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning
– udvidelse af forbuddet mod bundtrukne redskaber fra 50 m til en passende dybde for
at øge beskyttelsen af vigtige fiskehabitater i kystområder
17
Opinion for a multiannual plan (MAP for the fisheries exploiting demersal stocks in the western
Mediterranean Sea. Rom (MEDAC(2017)270, 7.11.2017).
DA 6 DA
– brug af område- og sæsonlukninger for at beskytte gyde- og opvækstområder
– opdatering af mindstelandingsstørrelserne for de arter, der er opført i bilag III til
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006.
To elementer (indførelse af elektroniske overvågningssystemer for alle fartøjer, der er
omfattet af den flerårige plan, og den supplerende støtte fra EHFF) indgår ikke i forslaget, idet
horisontale retlige rammer blev anset for at være mere passende.
"Catania-processen"
På mødet på højt plan i februar 2016, som markerede indledningen af Catania-processen,
anerkendte deltagerne de fremskridt, der er gjort inden for videnskabelig rådgivning,
mellemstatsligt samarbejde gennem GFCM og (i mindre grad) med vedtagelsen af
forvaltningsforanstaltninger for visse fiskebestande. Det blev dog bemærket, at disse
fremskridt ikke havde forbedret fiskebestandenes tilstand. I Middelhavet udnyttes over 90 %
af de evaluerede kommercielle fiskebestande langt ud over sikre biologiske grænser, og
tilstanden for mange bestande er fortsat ukendt. Deltagerne opfordrede enstemmigt til, at der
blev afgivet et fornyet tilsagn om at træffe specifikke foranstaltninger til genoprettelse af
fiskeriet i Middelhavet med henblik på at rette op på denne situation.
På baggrund af dette politiske momentum mødtes fiskeridirektørerne fra de otte
medlemsstater i Middelhavsområdet i juni 2016 med det formål at sikre, at EU levede op til
sine forpligtelser ved at omsætte generelle tilsagn på papir i konkrete tiltag. De satte ligeledes
fokus på prioriterede områder, hvor der skulle træffes yderligere nationale foranstaltninger.
Frankrig og Spanien foreslog at indføre en fælles område- og sæsonlukning i Lionbugten i det
vestlige Middelhav for at reducere fiskeriindsatsen og forbedre selektiviteten for kulmule.
Høringsprocessen blev afsluttet i marts 2017 med undertegnelse af en ministererklæring om
bæredygtigheden af fiskeriet i Middelhavet18
, hvor der opstilles en ny strategisk ramme for
forvaltning af fiskeriet i regionen og fem foranstaltninger med målbare resultater for de
kommende 10 år. Dette initiativ indgår i de foranstaltninger, der træffes på EU-plan for at
genoprette fiskebestandene til et bæredygtigt niveau i det vestlige Middelhav.
Offentlig høring
GD MARE gennemførte en internetbaseret offentlig høring om "en flerårig plan for fiskeriet,
der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav", i perioden 30. maj – 30. september
2016. Det overordnede mål var at indhente synspunkter og input fra interessenter, navnlig i
den indledende udformningsfase.
Respondenterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål.
Seks spørgsmål vedrørte deres egen situation, og 18 spørgsmål vedrørte de biologiske,
tekniske og socioøkonomiske aspekter af fiskeri efter demersale arter i det vestlige
Middelhav. Emnerne omfattede opfattelsen af problemet, forvaltningsmuligheder og
anvendelsesområdet for og indholdet af en eventuel flerårig plan.
De vigtigste resultater19
:
(1) Et stort flertal af respondenterne var enige i, at den nuværende forvaltningsramme
(nationale forvaltningsplaner i henhold til MedReg) ikke var tilstrækkelig til at
opfylde målene for den fælles fiskeripolitik. Desuden mente 67 % ikke, at målene
18
Ministerkonference om bæredygtigheden af fiskeriet i Middelhavet. Maltas MedFish4Ever-
ministererklæring (Malta, 30 March 2017).
19
Offentlig høring om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav (DG MARE, 30. maj 2016 – 30. september 2016).
DA 7 DA
kunne opfyldes i tilstrækkelig grad ved at supplere den nuværende ramme med
kortsigtede foranstaltninger på nationalt eller europæisk plan.
(2) De fleste respondenter mente, at mange af aspekterne i den nuværende
forvaltningsramme var blevet gennemført på en utilstrækkelig og uensartet måde i de
enkelte lande og fiskerflåder. To vigtige faktorer havde bidraget til
forvaltningsrammens ineffektivitet: i) manglende inddragelse af interessenter
(herunder fiskeriet) i udformningen af foranstaltninger og ii) manglende effektiv
kontrol.
(3) De fleste respondenter anså en flerårig plan for fiskeri efter demersale arter i det
vestlige Middelhav på EU-plan for at være den bedste løsning på lang sigt. Denne
tilgang var begrundet i fiskeriets mangeartede karakter, antallet af involverede
medlemsstater og samspillet mellem de forskellige redskaber og fiskerformer.
(4) Et stort flertal støttede inkluderingen af følgende mål i den flerårige plan: i) opnåelse
af maksimalt bæredygtigt udbytte, ii) vedtagelse af en effektiv og gennemsigtig
forvaltningsramme, iii) styrkelse af kontrol- overvågnings- og tilsynssystemer og iv)
sikring af den socioøkonomiske stabilitet i fiskerisektoren.
(5) I den offentlige høring var der ligeledes fokus på identificering af alternative
foranstaltninger for demersalt fiskeri i Middelhavet, f.eks. fastsættelse af TAC’er.
Denne foranstaltning blev støttet af NGO'er og en række borgere. Ingen af
fiskeriforeningerne eller de offentlige myndigheder støttede imidlertid denne
foranstaltning under henvisning til den komplicerede gennemførelse af TAC'er i
blandede fiskerier.
(6) Næsten alle respondenterne støttede en indsatsordning kombineret med tekniske
bevarelsesforanstaltninger som den bedste tilgang til forvaltningen af fiskeriet efter
demersale arter i det vestlige Middelhav. De foranstaltninger, der hyppigst blev
støttet, var område- og sæsonlukninger, tekniske ændringer for at forbedre
selektiviteten, bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser og
samforvaltningsordninger.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
De videnskabelige og tekniske aspekter af dette initiativ er primært blevet behandlet af Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), GD MARE og Det
europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA). To
STECF-ekspertarbejdsgrupper mødtes i 2015 og 2016 for at udarbejde en biologisk vurdering
af de politiske løsningsmodeller og rådgivning om forskellige aspekter af den flerårige plan. I
2017 identificerede Kommissionens tjenestegrene de relevante interessenter og udarbejdede
en socioøkonomisk analyse. EUMOFA fremlagde supplerende oplysninger om
markedsdynamikken i det vestlige Middelhav.
Vurderingen af demersale bestandes tilstand i det vestlige Middelhav er baseret på de seneste
rapporter fra STECF og GFCM's Rådgivende Videnskabelige Udvalg (SAC).
Derudover indgår to undersøgelser i dette initiativ:
– En retrospektiv evaluering fra MedReg20
blev brugt til at gennemgå
medlemsstaternes gennemførelse af forordningen og til at vurdere, i hvilket omfang
den bidrog til at opfylde målene for den fælles fiskeripolitik. Casestudiet vedrørende
Lionbugten var af afgørende betydning for kortlægningen af problemets karakter, og
20
"Retrospective evaluation study of the Mediterranean Sea Regulation" – Endelig rapport, 230 sider.
(endnu ikke offentliggjort af Den Europæiske Unions Publikationskontor) (MRAG(2016)).
DA 8 DA
– STECF's grundige analyse af medlemsstaternes forvaltningsplaner21
, 22
bidrog til
kortlægningen af problemet, navnlig hvad angår grundene til, at planerne blev anset
for at være utilstrækkelige til at opnå et bæredygtigt fiskeri senest i 2020.
Der blev indsamlet supplerende dokumentation ved søgning i videnskabelige publikationer,
tekniske rapporter og bøger.
• Konsekvensanalyse
I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre lovgivning har Kommissionen foretaget en
konsekvensanalyse og indsamlet og analyseret hele den nødvendige dokumentation til støtte
for dette initiativ. Dette omfattede vurdering af, om der forelå et problem, beskrivelse af de
vigtigste politiske løsningsmodeller og analyse af deres potentielle miljømæssige, sociale og
økonomiske virkninger.
To store problemer påvirker demersale fiskerier i det vestlige Middelhav, nemlig de høje
niveauer af overfiskeri og den ineffektive lovgivningsramme. Den overdrevne brug af
fiskerikapacitet (for mange fartøjer og en for stor fiskeriindsats) er blevet identificeret som
den vigtigste årsag til overfiskeri. Den nuværende lovgivningsramme er desuden ineffektiv på
grund af dens begrænsede anvendelsesområde, den langsomme og utilstrækkelige
gennemførelse og interessenternes manglende ejerskab. Disse problemer er den direkte eller
indirekte årsag til de demersale bestandes alarmerende tilstand (over 80 % af de vurderede
bestande overfiskes, og en række af bestandenes biomasse er meget lav, hvilket indikerer, at
der er en stor sandsynlighed for kollaps) og til de socioøkonomiske konsekvenser for fiskerne
og fiskeriet og indvirkningerne på havmiljøet.
De ovenfor beskrevne problemer berører primært EU-flåder fra Frankrig, Italien og Spanien.
Ifølge data indberettet i henhold til rammen for indsamling af data om fiskeri kan omkring
13 000 fartøjer potentielt blive berørt af dette initiativ23
, hvoraf 76 % er fra Italien, 15 % fra
Spanien og 9 % fra Frankrig. De mindste fartøjskategorier er hovedsagelig passive redskaber
og langliner (næsten 10 400 fartøjer, der fanger omkring 1 500 t), og de største er
hovedsagelig bundtrawlere (næsten 2 800 fartøjer, der fanger omkring 13 500 t). Langt de
fleste fiskerivirksomheder er mikrovirksomheder (i gennemsnit 89 % af virksomhederne har
kun et fartøj).
På denne baggrund blev tre politiske løsningsmodeller overvejet:
– Løsningsmodel 1 "Ingen politikændring" eller status quo (den eksisterende
lovgivningsramme er fortsat gældende) – den anvendes som benchmark, som de
andre løsningsmodeller sammenlignes med.
– Løsningsmodel 2 "Ændring af den nuværende forvaltningsramme" – de nationale
forvaltningsplaner revideres med henblik på at integrere målene for den fælles
fiskeripolitik, især gennem ændringer af det nuværende anvendelsesområde (med
hensyn til de omfattede bestande, fiskerier og områder), nye bevaringsmål, som
f.eks. det maksimale bæredygtige udbytte, kvantificerbare mål og tidsrammer og nye
beskyttelsesforanstaltninger.
21
"Scientific advice on the conformity of management plans with the requirements of the common
fisheries policy in the Mediterranean Sea". Kontrakt nr. 9, opgave 4 (videnskabelig rådgivning på ad
hoc-basis til støtte for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik) – revideret rapport af 8.8.2014
(MAREA(2014)).
22
Rapport fra det 49. plenarmøde (PLEN-15-02).
23
Disse værdier forventes at blive lavere, da italienske officielle data omfatter det samlede antal fartøjer,
der opererer i hele Middelhavet. Ifølge STECF 16-11 fisker omkring 9 000 fartøjer udelukkende i det
vestlige Middelhav. I konsekvensanalysen er der imidlertid anvendt de officielle data indberettet af
medlemsstaterne i henhold til rammen for dataindsamling.
DA 9 DA
– Løsningsmodel 3 "Vedtagelse af en flerårig EU-plan" – målet er at sikre, at EU-
fiskerflåder, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav, er omfattet
af et strømlinet og integreret regelsæt på EU-plan.
På baggrund af den dokumentation, der blev indsamlet og analyseret i konsekvensanalysen, er
den foretrukne løsning løsningsmodel 3, dvs. en flerårig EU-plan. Grundene hertil er anført
nedenfor:
(1) Den flerårige plan vil få flere positive miljøvirkninger. Sandsynligheden for at nå
målene for fiskeridødelighed for alle bestande er omkring 36 %. Selv om denne
indikator fortsat er lav og langt fra MSY-målet, giver den bedre resultater end
løsningsmodel 1 (0 %) og løsningsmodel 2 (28 %).
(2) For omkring 70 % af de vurderede bestandes vedkommende genoprettes niveauerne
for bestandens gydebiomasse (SSB) til niveauer, som ligger over
forsigtighedsreferencepunktet (BPA), sammenlignet med 5 % for løsningsmodel 1 og
72 % for løsningsmodel 2. Planen omfatter ligeledes etablering af
beskyttelsesforanstaltninger for biomasse, der skal omfatte forud fastlagte
foranstaltninger til genopretning af bestande, som ligger uden for sikre biologiske
grænser, hvilket ligeledes øger sandsynligheden for bevarelse af bæredygtige
niveauer for biomasse. Derudover er det i sagens natur mere risikofyldt at nå FMSY-
målet ved brug af løsningsmodel 2 end ved brug af løsningsmodellen i planen af to
grundlæggende årsager: i) langt flere betingelser skal opfyldes for at sikre en effektiv
forvaltningsramme (f.eks. øget samarbejde, harmonisering, samordning mellem
medlemsstaterne) og ii) selv om den nuværende ramme ændres, er der ingen garanti
for, at hidtidige utilstrækkelige gennemførelse vil blive mere effektiv fremover.
(3) Selv om planen indebærer større beskæftigelses- og fortjenstrelaterede omkostninger
i en overgangsperiode som følge af reduktionerne af fiskeriindsatsen, forventes de
socioøkonomiske resultater at blive forbedret for alle fartøjer senest i 2025. Blot én
fartøjskategori være eksponeret for en finansiel risiko i 2025 (sammenlignet med ni
fartøjskategorier i løsningsmodel 1 og fire i løsningsmodel 2).
(4) Sammenlignet med de nuværende nationale forvaltningsplaner vil en flerårig plan
blive strømlinet (én enkelt central lovgivningsramme) og være stabil (fokus på det
langsigtede perspektiv) og gennemsigtig (de tre berørte medlemsstater går sammen
om at bringe den nuværende fiskeridødelighed ned på bæredygtige niveauer).
(5) Flerårige planer hænger bedre sammen med forordningen om den fælles
fiskeripolitik, navnlig artikel 2, efter reformen, da disse er langt de bedste redskaber
til forvaltning af en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene.
Endelig viste den brede høring, at de fleste interessenter (offentlige myndigheder,
fiskerisektoren, NGO'er og offentligheden) anså en flerårig EU-plan for at være den bedste
løsning til forvaltning af fiskeri efter demersale arter i det vestlige Middelhav.
• Målrettet regulering og forenkling
Selv om dette forslag ikke er et initiativ under Kommissionens program for målrettet og
effektiv regulering (Refitprogrammet), vil det indføre en enklere, mere stabil og mere
gennemsigtig forvaltningsramme. Der kan forventes en forenkling efter en overgangsperiode,
da den flerårige plan skal erstatte bestemmelser, som i dag er spredt over forskellige nationale
forvaltningsplaner, og sikre sammenhæng mellem de forskellige redskaber, der anvendes til
forvaltning af dette fiskeri.
DA 10 DA
Forslaget indeholder ligeledes et klarere system for indførelse af forvaltningsforanstaltninger
på grundlag af videnskabelig rådgivning. Videnskabsfolkene forelægger deres videnskabelige
rådgivning hvert år, herunder også rådgivning om, på hvilket niveau fangstbegrænsningerne
bør fastsættes for at sikre et bæredygtigt fiskeri, og denne rådgivning udmøntes efterfølgende
i et årligt kommissionsforslag til forordningen om fastsættelse fiskerimuligheder.
• Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Ingen virkninger for budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Overvågningen af en række af forvaltningsforanstaltningernes virkninger sker som led i det
rutinemæssige arbejde, der udføres i forbindelse med gennemførelsen af den fælles
fiskeripolitik. De data, der er nødvendige for at kunne overvåge de samfundsøkonomiske og
miljømæssige virkninger af den flerårige plan, indsamles allerede af medlemsstaterne i
henhold til EU-lovgivningen om dataindsamling. STECF yder allerede videnskabelig
rådgivning om de relevante demersale bestande (f.eks. kulmule, rød mulle, blårød reje,
dybvandsrosenreje, rød kæmpereje og jomfruhummer). Indvirkningen på markederne vil blive
overvåget gennem Det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og
akvakulturprodukter (EUMOFA).
I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordningen om den fælles fiskeripolitik fastsættes der i de
flerårige planer bestemmelser om revision efter en første efterfølgende evaluering, navnlig for
at tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning. STECF vurderer planen og dens
virkninger fem år efter dens ikrafttræden. Kommissionen aflægger derefter rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet. Det er ikke muligt at foretage en tidligere evaluering, da der vil være
en betydelig tidsforskel mellem gennemførelsen af planen og det tidspunkt, hvor de
nødvendige data for evalueringen foreligger. Den regelmæssige evaluering er imidlertid ikke
til hinder for, at lovgiverne ændrer planen på baggrund af udviklingen på det videnskabelige,
politiske eller samfundsøkonomiske område.
• Forklarende dokumenter
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Planens hovedelementer er i overensstemmelse med bestemmelserne om principperne og
målene for flerårige planer og deres indhold (artikel 9 og 10 i forordningen om den fælles
fiskeripolitik) som følger:
– Anvendelsesområde: Forslaget finder anvendelse på fiskeri efter demersale arter
(kulmule, rød mulle, dybvandsrosenreje, blårød reje, rød kæmpereje og
jomfruhummer), bifangstarter og andre demersale bestande, for hvilke der ikke
foreligger tilstrækkelige data. Det finder ligeledes anvendelse på erhvervsfiskeri og
rekreativt fiskeri efter disse bestande i det vestlige Middelhav (GFCM-underområde
1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11).
DA 11 DA
– Formål: Forslagets formål er at bidrage til at nå målsætningerne i artikel 2 i
forordningen om den fælles fiskeripolitik, herunder navnlig at opnå maksimalt
bæredygtigt udbytte, anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og
gennemføre den økosystembaserede tilgang. Forslaget skal også lette
gennemførelsen af landingsforpligtelsen.
– Kvantificerbare mål: De foreslåede fiskeridødelighedsmål er FMSY-intervaller
udtrykt som gydebiomasse, som skal nås senest i 2020. Intervallerne gør det muligt
at forvalte de relevante bestande med udgangspunkt i det maksimale bæredygtige
udbytte, samtidig med at der tilvejebringes en vis fleksibilitet i forbindelse med
blandet fiskeri.
– Bevarelsesreferencepunkter: De foreslåede bevarelsesreferencepunkter udtrykt
som gydebiomasse er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning
vedrørende Middelhavet. Med forslaget indføres for hver bestand et
grænsereferencepunkt (eller biomassegrænse, (BLIM), på hvilket bestanden er i
alvorlig fare for at bryde sammen, og et forsigtighedsreferencepunkt (eller
forsigtighedsniveau for biomasse, BPA) som en sikkerhedsmargen.
– Beskyttelsesforanstaltninger og afhjælpende foranstaltninger: Forslaget
indeholder beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt at genoprette en bestand i
tilfælde af overskridelse af forsigtigheds- eller grænsereferencepunkterne. Disse
foranstaltninger kan omfatte en bred vifte af foranstaltninger, herunder
medlemsstaternes eller Kommissionens hasteforanstaltninger.
– Fiskeriindsatsordning: Med forslaget indføres en fiskeriindsatsordning på EU-plan
for alle typer trawl i de områder, og fartøjslængdekategorier, der er anført i bilag I.
Hvert år fastsætter Rådet på grundlag af videnskabelig rådgivning den maksimale
tilladte fiskeriindsats (antal fiskedage) for hver indsatsgruppe og for hver
medlemsstat. Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om en væsentlig
reduktion af fiskeriindsatsen i det første gennemførelsesår i overensstemmelse med
den videnskabelige rådgivning.
– Lukkede områder: I forslaget indføres som en supplerende foranstaltning en
område- og sæsonlukning med forbud mod anvendelse af trawl inden for 100 meters
dybdekurven fra 1. maj til 31. juli hvert år. Kystzonen vil således blive forbeholdt
mere selektivt fiskeri for at beskytte opvækstområder og følsomme naturtyper og
forbedre småfiskeriets sociale bæredygtighed. I betragtning af den socioøkonomiske
betydning og det presserende behov for at reducere den høje fiskeridødelighed for
kulmule tilskyndes der til indførelsen af yderligere områdelukninger med henblik på
beskyttelse af gydefisk gennem regionalisering.
– Landingsforpligtelse: Forslaget indeholder detaljer om gennemførelsen af
landingsforpligtelsen på lang sigt. Der indføres navnlig nødvendige bestemmelser
om regionalisering med henblik på at forlænge og/eller ændre undtagelser for arter
med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater og de minimis-
undtagelser.
– Regionalt samarbejde: Forslaget indeholder bestemmelser om et regionalt
samarbejde medlemsstaterne imellem med henblik på vedtagelse af bestemmelser om
landingsforpligtelsen og særlige bevarelsesforanstaltninger, herunder tekniske
foranstaltninger, for visse bestande.
– Overvågning og evaluering: I forslaget indføres videnskabelig overvågning for at
vurdere fremskridt med hensyn til at nå det maksimale bæredygtige udbytte for
DA 12 DA
fiskeriet efter demersale bestande og, hvor det er muligt, bifangstarter. Dette er
afgørende i Middelhavet, da det vil sikre en regelmæssig evaluering af de bestande,
der er omfattet af planen. Planen skal evalueres fem år efter gennemførelsen.
DA 13 DA
2018/0050 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg24
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, som Unionen er
kontraherende part i, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at
bevare populationer af befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, som
giver det maksimale bæredygtige udbytte ("MSY").
(2) På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i New York i 2015 forpligtede Unionen
og medlemsstaterne sig til senest i 2020 at nå målet om en effektiv regulering af
fiskeriet og standse overfiskeri, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og
anvendelsen af ødelæggende fiskemetoder samt gennemføre videnskabeligt baserede
forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestandene så hurtigt som
praktisk muligt og mindst til det niveau, som kan frembringe MSY på grundlag af
bestandenes biologiske karakteristika.
(3) I Maltas MedFish4Ever-ministererklæring af 30. marts 201725
opstilles en ny ramme
for forvaltning af fiskeriet i Middelhavet og et arbejdsprogram med fem konkrete
foranstaltninger for de kommende 10 år. Der er bl.a. afgivet tilsagn om at opstille
flerårige planer.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/201326
fastsætter reglerne
for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale
forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik skal bidrage til at beskytte havmiljøet, til en
bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og især til at opnå en god
miljøtilstand senest i 2020.
24
EUT C […], […], s. […].
25
Maltas MedFish4Ever-ministererklæring. Ministerkonference om bæredygtigheden af fiskeriet i
Middelhavet (Malta, 30. marts 2017).
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 14 DA
(5) Den fælles fiskeripolitik har bl.a. til formål at sikre, at fiskeri- og
akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt, at der anvendes en
forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og at der gennemføres en økosystembaseret
fiskeriforvaltningstilgang.
(6) For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger bør der vedtages en række
bevarelsesforanstaltninger, som f.eks. flerårige planer og tekniske foranstaltninger, og
der skal fastsættes og tildeles fiskerimuligheder.
(7) Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være
baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I overensstemmelse med
disse bestemmelser bør den flerårige plan i denne forordning indeholde målsætninger,
kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter,
beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der har til formål at undgå og
reducere uønskede fangster.
(8) "Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning" er offentligt tilgængelig
videnskabelig rådgivning, der understøttes af de nyeste videnskabelige data og
metoder og enten er udstedt eller revideret af et uafhængigt videnskabeligt organ, som
er anerkendt på europæisk eller internationalt plan.
(9) Kommissionen bør søge den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning om de
bestande, der er omfattet af den flerårige plan. Med henblik herpå bør Kommissionen
navnlig høre Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri
("STECF"). Kommissionen bør navnlig indhente offentligt tilgængelig videnskabelig
rådgivning, herunder om blandet fiskeri, hvor der tages hensyn til den plan, der er
fastsat i denne forordning, med angivelse af intervaller af FMSY og
bevarelsesreferencepunkter (BPA og BLIM).
(10) I Rådets forordning (EF) nr. 1967/200627
fastlægges de forvaltningsmæssige rammer
for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, og
medlemsstaterne pålægges at vedtage forvaltningsplaner for fiskerier, der drives med
trawl, vod fra fartøj, strandvod, omslutningsnet eller skrabere i deres
territorialfarvande.
(11) Frankrig, Italien og Spanien har vedtaget forvaltningsplaner i henhold til forordning
(EF) nr. 1967/2006. Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem planerne, og der
tages ikke højde for alle de redskaber, der anvendes i fiskeriet efter demersale
bestande, og den geografiske udbredelse af visse fælles bestande og fiskeflåder. Disse
planer har desuden vist sig ineffektive med hensyn til at nå de mål, der er fastsat for
den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne og interessenterne har givet udtryk for deres
støtte til udviklingen og gennemførelsen af en flerårig EU-plan for de relevante
bestande.
(12) STECF har vist, at udnyttelsen af de fleste demersale bestande i det vestlige
Middelhav ligger langt over de niveauer, der kræves for at opnå MSY.
(13) Det er derfor hensigtsmæssigt at opstille en flerårig plan ("planen") for bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i det vestlige Middelhav.
(14) Der bør tages højde for det blandede fiskeri og dynamikken mellem bestandene, dvs.
kulmule (Merluccius merluccius), rød mulle (Mullus barbatus), dybvandsrosenreje
27
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).
DA 15 DA
(Parapenaeus longirostris), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), blårød reje
(Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea). Den bør også tage
højde for bifangstarter og demersale bestande, for hvilke der ikke foreligger
tilstrækkelige data. Den bør finde anvendelse på fiskeri efter demersale arter (navnlig
trawl, bundsatte garn, fælder og langliner), der udøves i EU-farvande eller af EU-
fiskerfartøjer uden for EU-farvande i det vestlige Middelhav.
(15) I betragtning af dette fiskeris betydning omfatter planen i denne forordning rekreativt
fiskeri efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. Hvis dette fiskeri har
betydelig indvirkning på bestandene, bør den flerårige plan i denne forordning give
mulighed for at fastlægge specifikke forvaltningsforanstaltninger.
(16) Den flerårige plans geografiske anvendelsesområde bør baseres på bestandenes
geografiske udbredelse som angivet i den bedste foreliggende videnskabelige
rådgivning. Fremtidige ændringer af bestandenes geografiske udbredelse som fastlagt i
den flerårige plan kan være nødvendige på baggrund af bedre videnskabelig
information. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter om tilpasning af bestandenes geografiske fordeling som fastlagt i den
flerårige plan, hvis den videnskabelige rådgivning indikerer en ændring af den
geografiske udbredelse af de relevante bestande.
(17) Formålet med planen i denne forordning bør være at bidrage til opfyldelsen af den
fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig målet om at nå og opretholde det
maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for de relevante bestande, gennemføre
landingsforpligtelsen for demersale bestande, som der er fastsat bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser for, bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en
rimelig levestandard under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de
socioøkonomiske aspekter. Planen bør også gennemføre den økosystembaserede
tilgang til fiskeriforvaltning, således at fiskeriets negative indvirkning på det marine
økosystem reduceres mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens
miljølovgivning, navnlig målet om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020 (i
henhold til direktiv 2008/56/EF28
) og målene i direktiv 2009/147/EC29
og Rådets
direktiv 92/43/EØF30
.
(18) Der bør fastsættes et mål for fiskeridødelighed (F), som er i overensstemmelse med
målet om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå
MSY (FMSY). Disse intervaller, der er baseret på den bedste foreliggende
videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for
at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til
gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for det blandede fiskeri. I denne
plan er de udledt, således at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 %
sammenlignet med MSY. FMSY-intervallets øvre grænse er desuden fastsat således, at
sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under grænsereferencepunktet for
biomasse (BLIM), højst er 5 %.
(19) Med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder bør der være FMSY-intervaller ved
"normal brug" og, forudsat at de relevante bestande er i god tilstand, mere fleksible
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19)
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle(EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
30
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L
206, 22.7.1992, s. 7).
DA 16 DA
FMSY-intervaller. Det bør kun være muligt at fastsætte fiskerimuligheder inden for
sidstnævnte intervaller, hvis det på grundlag af videnskabelig dokumentation er
nødvendigt for at opfylde de mål, der er fastsat i denne forordning for blandet fiskeri,
for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller
mellem bestande eller for at begrænse udsving fra år til år i fiskerimulighederne.
(20) For de bestande, hvor mål for MSY er til rådighed for, skal der med henblik på
anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger fastsættes bevarelsesreferencepunkter
udtrykt som forsigtighedsreferencepunkter (BPA) og grænsereferencepunkter (BLIM).
(21) Der bør indføres passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at målene nås, og
at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, bl.a. når bestandene ligger
under bevarelsesreferencepunkterne. Afhjælpende foranstaltninger bør omfatte
hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i forordning (EU)
nr. 1380/2013, fiskerimuligheder og andre specifikke bevaringsforanstaltninger.
(22) I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighedere stemme overens
med de mål, tidsplaner og margener, der er fastsat i de flerårige forvaltningsplaner. I
planen i denne forordning defineres fiskerimuligheder som en kvantificeret ret til at
fiske udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats.
(23) Med henblik på at sikre en gennemsigtig adgang til fiskeriet og opnåelsen af målet for
fiskeridødelighed bør der indføres en fiskeriindsatsordning for trawl, som er de
vigtigste redskaber, der anvendes til fiskeri efter demersale bestande i det vestlige
Middelhav. Det er derfor relevant at fastlægge indsatsgrupper, således at Rådet kan
fastlægge den maksimale tilladte fiskeriindsats udtrykt som antal fiskedage pr. år.
Indsatsordningen bør om nødvendigt integreres i andre fiskeredskaber.
(24) I betragtning af den bekymrende situation for næsten alle demersale bestande i det
vestlige Middelhav og for at sænke den nuværende høje fiskeridødelighed bør
fiskeriindsatsordningen medføre en betydelig reduktion af fiskeriindsatsen i det første
år af gennemførelsen af planen i denne forordning.
(25) Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at rekreativt fiskeri har betydelig
indvirkning på fiskeridødeligheden for de relevante bestande, bør Rådet tage højde for
dette fiskeri. Rådet kan således fastsætte fiskerimuligheder gennem
fiskeriindsatsordningen for kommercielle fangster, hvor der tages højde for omfanget
af fangster fra rekreativt fiskeri og/eller træffe andre foranstaltninger for at begrænse
rekreativt fiskeri.
(26) Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at fiskeriindsatsordningen ikke opfylder
målsætningerne eller målene i planen i denne forordning i tilstrækkelig grad, bør der
indføres forvaltningsforanstaltninger baseret på samlede tilladte fangstmængder for at
supplere indsatsordningen.
(27) Medlemsstaterne bør træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at
fiskeriindsatsordningen er effektiv og fungerer, ved at fastsætte en metode for tildeling
af indsatskvoter i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013, udarbejde en
fartøjsliste, udstede fiskeritilladelser og registrere og indsende relevante data om
fiskeriindsatsen
(28) For at beskytte opvækstområder og følsomme naturtyper og småfiskeriet bør dele af
kystzonen forbeholdes mere selektivt fiskeri. Planen i denne forordning bør derfor
indeholde et forbud mod anvendelse af trawl inden for 100 meters dybdekurven tre
måneder om året.
DA 17 DA
(29) Der bør træffes yderligere bevarelsesforanstaltninger for demersale bestande. I
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning er det navnlig hensigtsmæssigt
at indføre yderligere lukninger i områder med mange gydestimer for at beskytte et
alvorligt skadet voksenstadie af kulmule.
(30) Der bør ligeledes anvendes en forsigtighedstilgang til bifangstarter og demersale
bestande, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige data. Der bør vedtages
bevarelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU)
nr. 1380/2013, når den videnskabelige rådgivning indikerer, at afhjælpende
foranstaltninger er nødvendige.
(31) Planen i denne forordning bør også indeholde bestemmelser om, at der kan vedtages
yderligere tekniske bevarelsesforanstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter. Dette
er nødvendigt for at nå planens målsætninger, navnlig for bevarelse af demersale
bestande og forbedring af selektiviteten.
(32) For at opfylde den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1380/2013, bør planen i nærværende forordning indeholde yderligere
forvaltningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU)
nr. 1380/2013.
(33) For at muliggøre en hurtig tilpasning af planen i denne forordning til den tekniske og
videnskabelige udvikling bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om
afhjælpende og tekniske bevarelsesforanstaltninger, gennemføre landingsforpligtelsen
og ændre visse elementer i planen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning31
. For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter skal Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter skal have systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(34) Der bør som krævet i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes en frist for
forelæggelse af fælles henstillinger fra medlemsstater med en direkte
forvaltningsmæssig interesse.
(35) For at evaluere fremskridt hen imod MSY bør planen i denne forordning give
mulighed for regelmæssig videnskabelig overvågning af de relevante bestande og,
hvor det er muligt, af bifangstarter.
(36) I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør Kommissionen
med regelmæssige mellemrum evaluere nærværende forordnings anvendelse for at
undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Denne evaluering bør følge efter og
tage udgangspunkt i en regelmæssig evaluering af planen i denne forordning baseret
på videnskabelig rådgivning fra STECF efter de første fem år og derefter hvert femte
år. Dette giver mulighed for, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, og at
der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan med indvirkning
på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves
af de videnskabelige organer.
31
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
DA 18 DA
(37) Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at foranstaltninger til midlertidigt
ophør, der er vedtaget for at nå målsætningerne i planen i denne forordning, kan anses
for støtteberettigede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
508/201432
.
(38) Der er som krævet i artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 foretaget en
behørig evaluering af de mulige økonomiske og sociale konsekvenser af planen i
nærværende forordning, før den blev udarbejdet33
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning opstilles en flerårig plan ("planen") for bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i det vestlige Middelhav.
2. Denne forordning finder anvendelse på følgende bestande:
(a) blårød reje (Aristeus antennatus) i GFCM-underområde 1
(b) blårød reje (Aristeus antennatus) i GFCM-underområde 5
(c) blårød reje (Aristeus antennatus) i GFCM-underområde 6
(d) dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) i GFCM-underområde 1
(e) dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) i GFCM-underområde 5
(f) dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) i GFCM-underområde 6
(g) dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) i GFCM-underområde 9, 10 og
11
(h) kæmpe rødreje (Aristaeomorpha foliacea) i GFCM-underområde 9
(i) kæmpe rødreje (Aristaeomorpha foliacea) i GFCM-underområde 10
(j) kæmpe rødreje (Aristaeomorpha foliacea) i GFCM-underområde 11
(k) europæisk kulmule (Merluccius merluccius) i GFCM-underområde 1, 5, 6 og 7
(l) europæisk kulmule (Merluccius merluccius) i GFCM-underområde 9, 10 og 11
(m) jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i GFCM-underområde 5
(n) jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i GFCM-underområde 6
(o) jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i GFCM-underområde 9
(p) jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i GFCM-underområde 11
(q) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 1
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006,
(EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
33
Konsekvensanalyse [reference indsættes ved offentliggørelse].
DA 19 DA
(r) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 5
(s) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 6
(t) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 7
(u) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 9
(v) rød mulle (Mullus barbatus) i GFCM-underområde 10.
3. Denne forordning finder anvendelse på bifangstarter, der fanges i det vestlige
Middelhav i fiskeriet efter de bestande, der er omhandlet i stk. 1. Den finder ligeledes
anvendelse på enhver anden demersal bestand, der fanges i det vestlige Middelhav,
og for hvilken der ikke foreligger tilstrækkelige data.
4. Denne forordning finder anvendelse på erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter de
demersale bestande, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og som udøves i EU-farvande
eller af EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande i det vestlige Middelhav.
5. I denne forordning fastsættes ligeledes de nærmere bestemmelser om
gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvande i det vestlige Middelhav for
alle bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15,
stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder ud over definitionerne i artikel 4 i forordning
(EU) nr. 1380/2013, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/200934
og artikel 3 i Rådets
forordning (EF) nr. 1967/2006 følgende definitioner:
(1) "de relevante bestande": de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2
(2) "FMSY-interval": et værdiinterval fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige
rådgivning, navnlig fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for
Fiskeri ("STECF"), hvor alle fiskeridødelighedsniveauer inden for dette interval
giver det maksimale bæredygtige udbytte ("MSY") på lang sigt med et givent
fiskerimønster og under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden at påvirke
de relevante bestandes reproduktionsproces i betydelig grad. Intervallet er udledt,
således at det langsigtede udbytte ikke reduceres med mere end 5 % sammenlignet
med MSY. Der er lagt loft over intervallet, således at sandsynligheden for, at
bestanden mindskes til under grænsereferencepunktet (BLIM), ikke er mere end 5 %
(3) "FMSY-værdi": værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver det maksimale
bæredygtige udbytte på lang sigt med et givent fiskerimønster og under de
eksisterende gennemsnitlige miljøforhold
(4) "MSY FLOWER": den laveste værdi i FMSY-intervallet
(5) "MSY FUPPER": den højeste værdi i FMSY-intervallet
34
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning
(EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.
1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og
(EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
DA 20 DA
(6) "nedre FMSY-interval": et interval, der indeholder værdier fra MSY FLOWER op til
FMSY-værdien
(7) "øvre FMSY-interval": et interval, der indeholder værdier fra FMSY-værdien op til
MSY FUPPER
(8) "BLIM": grænsereferencepunktet udtrykt som bestandens gydebiomasse og fastsat i
den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, især fra STECF, under hvilken
der kan være reduceret reproduktionsevne
(9) "BPA": forsigtighedsreferencepunktet udtrykt som bestandens gydebiomasse og
fastsat i den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, især fra STECF, som
sikrer, at sandsynligheden for, at bestandens gydebiomasse er under BLIM, er mindre
end 5 %
(10) "indsatsgruppe": en flådeforvaltningsenhed i en medlemsstat, for hvilken der er
fastsat en maksimal tilladt fiskeriindsats
(11) "fiskedag": en kalenderdag fra kl. 00:00 til 24:00, hvor der udøves fiskeriaktiviteter
(12) "det vestlige Middelhav": de farvande i GFCM's geografiske underområde 1 (Det
nordlige Alboránhav), 2 (Isla de Alborán), 5 (Balearerne), 6 (Nordspanien), 7
(Lionbugten), 8 (Korsika), 9 (Det Liguriske Hav og det nordlige Tyrrhenske Hav), 10
(det sydlige Tyrrhenske Hav) og 11 (Sardinien) som defineret i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/201135
.
Artikel 3
Målsætninger
1. Planen skal bidrage til opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik,
der er anført i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig ved at anvende en
forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af
havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de
befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY.
2. Planen skal bidrage til elimineringen af udsmid, ved at uønskede fangster undgås og
reduceres i videst muligt omfang, og til gennemførelsen af den landingsforpligtelse,
der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de arter, som er
underlagt bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, og som nærværende
forordning finder anvendelse på.
3. Planen skal gennemføre den økosystembaserede fiskeriforvaltningstilgang for at
sikre, at fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem minimeres. Den
skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målet om at
opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og
målene i artikel 4 og 5 i direktiv 2009/147/EF såvel som artikel 6 og 12 i Rådets
direktiv 92/43/EØF.
4. Planen skal navnlig sigte mod at:
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse
bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger
til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
DA 21 DA
(a) sikre, at de betingelser, der er beskrevet i deskriptor 3 i bilag I til direktiv
2008/56/EF, opfyldes
(b) bidrage til opfyldelsen af andre relevante deskriptorer i bilag I til direktiv
2008/56/EF i det omfang fiskeriet spiller en rolle for opfyldelsen heraf.
5. Foranstaltningerne i planen skal træffes på grundlag af den bedste foreliggende
videnskabelige rådgivning. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data, skal der
træffes foranstaltninger, som sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de
relevante bestande.
KAPITEL II
MÅL, BEVARELSESREFERENCEPUNKTER OG
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 4
Mål
1. Målet for fiskeridødeligheden i overensstemmelse med de FMSY-intervaller, der er
defineret i artikel 2, skal være nået så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende
grundlag senest i 2020 for de relevante bestande, og det skal derefter opretholdes
inden for FMSY-intervallerne.
2. Der anmodes om FMSY-intervaller, især fra STECF, baseret på denne plan.
3. Ved fastsættelsen af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i
forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter Rådet disse fiskerimuligheder for gruppen
af relevante bestande, således at de ligger inden for FMSY-intervallet for den mest
sårbare bestand på det pågældende tidspunkt.
4. Uanset stk. 1 og 3 kan fiskerimulighederne fastsættes på niveauer, der er lavere end
FMSY-intervallerne.
5. Uanset stk. 3 og 4 kan fiskerimulighederne fastsættes på niveauer, der er højere end
FMSY-intervallet på det pågældende tidspunkt for den mest sårbare bestand, forudsat
at alle de relevante bestande ligger over BPA:
(a) hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er
nødvendigt for at opfylde målsætningerne i artikel 3 ved blandet fiskeri
(b) hvis det på grundlag af videnskabelig rådgivning eller dokumentation er
nødvendigt for at undgå alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet
inden for en bestand eller mellem bestande, eller
(c) for at begrænse udsving i fiskerimulighederne mellem på hinanden følgende år
til højst 20 %.
Artikel 5
Bevarelsesreferencepunkter
Med henblik på artikel 6 anmodes om følgende bevarelsesreferencepunkter, især fra STECF,
baseret på denne plan:
(a) forsigtighedsreferencepunkter udtrykt som bestandens gydebiomasse (BPA) og
DA 22 DA
(b) grænsereferencepunkter udtrykt som bestandens gydebiomasse (BLIM).
Artikel 6
Beskyttelsesforanstaltninger
1. Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at gydebiomassen for en af de
relevante bestande ligger under forsigtighedsreferencepunktet (BPA), træffes der
afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af de relevante
bestande til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Uanset artikel
4, stk. 3 og 5, fastsættes fiskerimulighederne på et niveau, der svarer til en
fiskeridødelighed, der ligger inden for FMSY-intervallet for den mest sårbare bestand,
idet der tages hensyn til nedgangen i biomassen.
2. Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at gydebiomassen for en af de
relevante bestande ligger under grænsereferencepunktet (BLIM), træffes der yderligere
afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til
niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Uanset artikel 4, stk. 3 og 5,
kan disse foranstaltninger navnlig inkludere midlertidig indstilling af det målrettede
fiskeri efter den pågældende bestand og en tilstrækkelig reduktion af
fiskerimulighederne.
3. De afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, kan omfatte:
(a) foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 7, 8, 11, 12, 13 og 14
(b) hasteforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i forordning
(EU) nr. 1380/2013.
4. Valget af foranstaltninger som omhandlet i denne artikel træffes på grundlag af arten,
alvoren, varigheden og hyppigheden af den situation, hvor bestandens gydebiomasse
er under de i artikel 5 omhandlede niveauer.
KAPITEL III
FISKERIMULIGHEDER
Artikel 7
Fiskeriindsatsordning
1. En fiskeriindsatsordning finder anvendelse på alle fartøjer, der fisker med trawl i de
områder og længdekategorier, som er defineret i bilag I.
2. Hvert år fastsætter Rådet i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning en
maksimal tilladt fiskeriindsats for hver indsatsgruppe og for hver medlemsstat.
3. I det første år af planens gennemførelse reduceres den maksimale tilladte
fiskeriindsats væsentligt i forhold til referenceværdien i stk. 4 i overensstemmelse
med den videnskabelige rådgivning.
4. Den referenceværdi, der er omhandlet i stk. 3, udregnes, som følger:
(a) For denne forordnings første anvendelsesår beregnes referenceværdien for hver
indsatsgruppe som den gennemsnitlige indsats udtrykt i antal fiskedage i
perioden 1. januar 2015 – 31. december 2017, og der tages kun hensyn til
fartøjer, der var aktive i denne periode.
DA 23 DA
(b) For denne forordnings følgende anvendelsesår er referenceværdien lig med den
maksimale tilladte fiskeriindsats året før.
5. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er taget betydelige fangster af en
bestemt bestand med andre fiskeredskaber end trawl, fastsættes niveauerne for
fiskeriindsatsen for dette eller disse specifikke fiskeredskaber på grundlag af denne
videnskabelige rådgivning.
6. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at rekreativt fiskeri har betydelig
indvirkning på fiskeridødeligheden for en bestemt bestand, kan Rådet i forbindelse
med fastsættelsen af fiskerimulighederne begrænse det rekreative fiskeri for at undgå
at overskride det samlede mål for fiskeridødeligheden.
Artikel 8
Samlede tilladte fangstmængder
Hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at fiskeriindsatsordningen ikke
opfylder de målsætninger eller mål, der er fastsat i artikel 3 og 4, i tilstrækkelig grad,
træffer Rådet supplerende forvaltningsforanstaltninger baseret på samlede tilladte
fangstmængder.
Artikel 9
Medlemsstaternes forpligtelser
1. Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse
med de betingelser, der er fastsat i artikel 26-34 i forordning (EF) nr. 1224/2009.
2. Hver medlemsstat fastlægger en metode for tildeling af den maksimale tilladte
fiskeriindsats til de enkelte fartøjer eller grupper af fartøjer, der fører dens flag, i
overensstemmelse med kriterierne i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013.
Medlemsstaterne skal navnlig:
(a) anvende gennemsigtige og objektive kriterier, herunder kriterier af
miljømæssig, social og økonomisk karakter
(b) fordele de nationale kvoter ligeligt mellem fartøjskategorier under hensyntagen
til traditionelt og ikkeindustrielt fiskeri
(c) sørge for incitamenter for EU-fiskerfartøjer, der anvender selektive
fiskeredskaber eller bruger fiskeriteknikker med nedsat indvirkning på miljøet.
3. Hvis en medlemsstat tillader fartøjer, der fører dens flag, at fiske med trawl, sikrer
den, at sådanne fiskeriaktiviteter er begrænset til højst 12 timer pr. fiskedag fem
fiskedage om ugen eller tilsvarende.
4. Hver medlemsstat udsteder fiskeritilladelser til de fartøjer, der fører dens flag, for de
i bilag I nævnte områder og i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF)
nr. 1224/2009.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den samlede kapacitet udtrykt i GT og kW, som svarer til
de fiskeritilladelser, der er udstedt i henhold til stk. 4, ikke forøges i planens
anvendelsesperiode.
6. Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer med fiskeritilladelser
udstedt i henhold til stk. 4 og stiller den til rådighed for Kommissionen og de øvrige
DA 24 DA
medlemsstater. Medlemsstaterne fremsender deres liste for første gang senest tre
måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert år senest den 30.
november.
7. Medlemsstaterne overvåger deres fiskeriindsatsordning og sikrer, at den maksimale
tilladte fiskeriindsats som omhandlet i artikel 7 ikke overstiger de fastsatte
begrænsninger.
Artikel 10
Indsendelse af relevante data
1. Medlemsstaterne registrerer og indsender data om fiskeriindsatsen til Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel
146c-146e i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/201136
.
2. Dataene om fiskeriindsatsen aggregeres for hver måned og indeholder de
oplysninger, der er fastsat i bilag II. Formatet for de aggregerede data skal være
XML-skemadefinitionen baseret på UN/CEFACT P1000-12.
3. Medlemsstaterne indsender de i stk. 1 omhandlede data om fiskeriindsatssen til
Kommissionen inden den 15. i hver måned.
KAPITEL IV
TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 11
Områdelukninger
1. Ud over, hvad der er fastsat i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, er
anvendelsen af trawl i det vestlige Middelhav inden for 100 meters dybdekurven
forbudt fra den1. maj til den 31. juli hvert år.
2. Senest to år efter vedtagelsen af denne forordning indfører medlemsstaterne på
grundlag af den videnskabelige rådgivning andre områdelukninger, hvis der er
dokumentation for en høj koncentration af ungfisk eller gydeområder for demersale
bestande, navnlig for de relevante bestande.
3. Hvis de områdelukninger, der er omhandlet i stk. 2, berører flere medlemsstaters
fiskerfartøjer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 18 i nærværende
forordning med henblik på at indføre de pågældende områdelukninger på grundlag af
den videnskabelige rådgivning.
36
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-
kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112
af 30.4.2011, s. 1).
DA 25 DA
Artikel 12
Forvaltning af bifangstarter og demersale bestande
for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige data
1. De bestande, der er nævnt i denne forordnings artikel 1, stk. 3, forvaltes på grundlag
af forsigtighedstilgangen til fiskeriforvaltning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i
forordning (EU) nr. 1380/2013.
2. Forvaltningsforanstaltninger for de bestande, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i
denne forordning, navnlig tekniske bevarelsesforanstaltninger såsom de
foranstaltninger, der er nævnt i artikel 13 i denne forordning, fastsættes under
hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.
Artikel 13
Andre tekniske bevarelsesforanstaltninger
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 18 med henblik på at supplere denne forordning ved at
indføre følgende tekniske bevarelsesforanstaltninger:
(a) specifikationer for fiskeredskaber, navnlig maskestørrelse, krogstørrelse, antal
kroge, redskabernes konstruktion, trådtykkelse, redskabets størrelse eller brug
af supplerende anordninger, der skal øge selektiviteten
(b) begrænsninger for brugen af fiskeredskaber, navnlig med hensyn til
redskabernes sættetid og -dybde, med henblik på at øge selektiviteten
(c) forbud mod eller begrænsning af fiskeriet i bestemte områder eller perioder
med henblik på at beskytte gyde- og ungfisk eller fisk, som er under den
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller ikkemålarter
(d) forbud mod eller begrænsning af fiskeriet i bestemte områder eller perioder
med henblik på at beskytte sårbare økosystemer og arter
(e) fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for enhver af de
bestande, som denne forordning finder anvendelse på, med henblik på at sikre
beskyttelsen af unge marine organismer
(f) foranstaltninger om rekreativt fiskeri
(g) andre specifikationer, der er knyttet til selektivitet.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal bidrage til opfyldelsen af
målsætningerne i artikel 3.
3. Såfremt der ikke er forelagt en fælles henstilling som omhandlet i artikel 15, stk. 2,
og efter udløbet af de frister, der er fastsat i samme artikel, tillægges Kommissionen
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 med
henblik på at supplere denne forordning ved at indføre de i stk. 1 omhandlede
foranstaltninger, hvis den videnskabelige rådgivning viser, at det er nødvendigt at
træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at alle de bestande, som denne
forordning finder anvendelse på, forvaltes i overensstemmelse med artikel 3.
DA 26 DA
KAPITEL V
LANDINGSFORPLIGTELSE
Artikel 14
Bestemmelser i tilknytning til landingsforpligtelsen
For alle bestande af arter i det vestlige Middelhav, der er omfattet af landingsforpligtelsen i
henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, tillægges Kommissionen beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 med henblik på at supplere
nærværende forordning ved at vedtage de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af
denne forpligtelse som omhandlet i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU)
nr. 1380/2013.
KAPITEL VI
REGIONALISERING
Artikel 15
Regionalt samarbejde
1. Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de
foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11, 12, 13 og 14.
2. Med henblik på stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig
interesse forelægge fælles henstillinger i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1380/2013:
(a) første gang senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter
12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal
foretages i henhold til artikel 17, stk. 2
(b) senest den 31. maj året før det år, der er omfattet af foranstaltningerne, og/eller
(c) når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i
situationen for enhver af de bestande, som denne forordning finder anvendelse
på.
3. De beføjelser, der tillægges i henhold til artikel 11, 12, 13 og 14 i denne forordning,
berører ikke de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til andre
bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder forordning (EU) nr. 1380/2013.
KAPITEL VII
ÆNDRINGER OG OPFØLGNING
Artikel 16
Ændringer af planen
1. Hvis den videnskabelige rådgivning viser en ændring i den geografiske udbredelse af
de bestande, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 med henblik på at
DA 27 DA
ændre denne forordning ved at justere de områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2,
og i bilag I for at afspejle denne ændring.
2. Hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for at ændre listen over
bestande, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, kan Kommissionen fremlægge et forslag til
ændring af denne liste.
Artikel 17
Overvågning og evaluering af planen
1. I forbindelse med den årsrapport, der er omhandlet i artikel 50 i forordning (EU)
nr. 1380/2013, omfatter de kvantificerbare indikatorer årlige skøn over F/FMSY og
SSB for de relevante bestande og, hvor det er muligt, for bifangstarter. De kan
suppleres med andre indikatorer på grundlag af den videnskabelige rådgivning.
2. Fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert femte år
aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om planens
resultater og indvirkning på de bestande, som denne forordning finder anvendelse på,
og på fiskeriet, der udnytter disse bestande, navnlig for så vidt angår opfyldelsen af
målsætningerne i artikel 3.
KAPITEL VIII
PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER
Artikel 18
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, 12, 13, 14 og 16,
tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings
ikrafttrædelsesdato. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne periode. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder på fem år, medmindre Europa-
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
forinden.
3. Den i artikel 11, 12, 13, 14 og 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
DA 28 DA
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, 12, 13, 14 og 16 træder kun i
kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet
og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge
har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
KAPITEL IX
DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND
Artikel 19
Støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Foranstaltninger til midlertidigt ophør, der er vedtaget for at opfylde målsætningerne for
planen, anses for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter med henblik på artikel 33, stk. 1,
litra a) og c), i forordning (EU) nr. 508/2014.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand