ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.3.2018
SWD(2018) 59 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige
Middelhav
{COM(2018) 115 final} - {SWD(2018) 60 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0115
Offentligt
1
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskeriet, der
udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Der er to store problemer i fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, nemlig de høje
niveauer af overfiskeri og den ineffektive lovgivningsramme. Den overdrevne brug af fiskerikapacitet (et
stort antal fartøjer og en stor fiskeriindsats) er blevet identificeret som den vigtigste årsag til overfiskeri. Den
nuværende lovgivningsramme er desuden ineffektiv på grund af dens begrænsede anvendelsesområde, den langsomme og utilstrækkelige gennemførelse og
interessenternes manglende ejerskab. Disse to problemer er den direkte eller indirekte årsag til de demersale bestandes
alarmerende tilstand (over 80 % af de vurderede bestande overfiskes, og en række af bestandenes biomasse er
meget lav, hvilket indikerer, at der er en stor sandsynlighed for kollaps) og til de socioøkonomiske konsekvenser
for fiskerne og fiskeriet og indvirkningerne på havmiljøet.
De ovenfor beskrevne problemer påvirker først og fremmest fiskere, der fisker efter demersale bestande i det
vestlige Middelhav, dvs. EU-flåder fra Italien, Frankrig og Spanien. Ifølge data indrapporteret i henhold til
rammen for indsamling af data om fiskeri kan omkring 13 000 fartøjer potentielt blive berørt af dette initiativ.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
De generelle mål er som følger: at nå målsætningerne i forordningen om den fælles fiskeripolitik (artikel 2) for
demersalt fiskeri i det vestlige Middelhav, navnlig med hensyn til at sikre, at fiskeriaktiviteterne er miljømæssigt
bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der sikrer økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige
fordele, og at forbedre lovgivningsrammen for forvaltningen af dette fiskeri.
De specifikke mål er som følger: i) at opnå og opretholde fiskeridødeligheden på niveauer, der giver maksimalt
bæredygtigt udbytte for alle demersale bestande senest i 2020, ii) at øge selektiviteten af bundtrawl, navnlig for
at undgå fangst af ungfisk, iii) at sikre en bæredygtig fiskerisektor og iv) at sikre en effektiv forvaltningsramme,
der er enklere, mere stabil og giver interessenterne en højere grad af ejerskab.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Demersale fiskebestande og fiskerfartøjer krydser grænserne, hvilket betyder, at foranstaltninger, der alene
træffes på medlemsstatsniveau, sandsynligvis ikke kan bidrage effektivt til opfyldelsen af målene. Hvis
foranstaltningerne skal være effektive, bør de koordineres og anvendes på hele bestandens udbredelsesområde
og på alle berørte flåder, og der er derfor behov for en indsats på europæisk plan.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Der blev overvejet tre politiske løsningsmodeller: Løsningsmodel 1 "Ingen politikændring" – Den første
løsningsmodel er status quo eller ingen politikændring (den eksisterende lovgivningsramme er fortsat
gældende). Den anvendes som benchmark, som de andre løsningsmodeller sammenlignes med.
Løsningsmodel 2 "Ændring af den nuværende forvaltningsramme" – Ved brug af denne løsningsmodel
revideres de nuværende forvaltningsinstrumenter, dvs. de nationale forvaltningsplaner, med henblik på at
integrere målene for den fælles fiskeripolitik. De vigtigste aspekter, der skal overvejes i forbindelse med
revisionen, er: ændringer af det nuværende anvendelsesområde (med hensyn til omfattede bestande, fiskerier
og områder), nye bevaringsmål, som f.eks. MSY, kvantificerbare mål og tidsrammer og nye
beskyttelsesforanstaltninger. Løsningsmodel 3 "Vedtagelse af en flerårig EU-plan" – Formålet med denne
løsningsmodel er at sikre, at EU-fiskerflåder, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav, er
omfattet af et enkelt og integreret regelsæt på EU-plan.
Den foretrukne løsningsmodel er løsningsmodel 3dvs. en flerårig EU-plan, da den giver de bedste resultater
med hensyn til at nå alle de miljømæssige og socioøkonomiske mål. Den hænger ligeledes bedre sammen med
forordningen om den fælles fiskeripolitik efter reformen, og den er strømlinet (én enkelt central
2
lovgivningsramme), mere stabil (fokus på det langsigtede perspektiv) og mere gennemsigtig (de tre berørte
medlemsstater går sammen om at bringe den nuværende fiskeridødelighed ned på bæredygtige niveauer
gennem en rådsforordning) end løsningsmodel 1 og 2.
Hvem støtter hvilken løsning?
Alle de hørte interessenter var enige i, at den nuværende forvaltningsramme (løsningsmodel 1 eller
referencescenariet) ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde målene for den fælles fiskeripolitik. Høringen viste også,
at de fleste interessenter ikke støttede en ændring af den nuværende forvaltningsramme (løsningsmodel 2), da
de tidligere beskrevne problemer ikke ville blive løst. Langt størstedelen af interessenterne (MEDAC, offentlige
myndigheder, NGO'er og videnskabelige kredse) anser derimod en flerårig EU-plan (løsningsmodel 3) som den
bedst mulige løsning på lang sigt. Efter deres opfattelse er denne tilgang begrundet i fiskeriets mangeartede
karakter, de forskellige involverede medlemsstater og samspillet mellem de forskellige redskaber og
fiskeriformer.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele giver den foretrukne løsning (hvis tilfældet – ellers de vigtigste løsningers fordele)?
Ud fra et miljøsynspunkt tyder modelleringen på, at omkring 70 % af de vurderede bestande vil blive
genoprettet til SSB-niveauer, der ligger over BPA-forsigtighedsreferencepunktet, senest i 2025. Sandsynligheden
for at nå målene for fiskeridødelighed for alle bestande vil imidlertid fortsat være lav og ligge på omkring 36 %.
Simuleringerne tyder på, at indikatoren heller ikke vil blive opfyldt fuldt ud i den nye flerårige plan. Denne
løsningsmodel giver imidlertid betydeligt bedre resultater end referencescenariet og løsningsmodel 2 i forhold til
at ændre FMSY. Ud fra et socioøkonomisk synspunkt vil blot én fartøjskategori være eksponeret for en finansiel
risiko i 2025 (otte fartøjskategorier mindre end i referencescenariet). Den berørte fartøjskategori (spanske
garnfartøjer med en længde overalt på 12-18 m) omfatter 52 fartøjer.
Den flerårige plan vil også blive strømlinet (én enkelt central lovgivningsramme) og være mere stabil (fokus på
det langsigtede perspektiv) og mere gennemsigtig (de tre berørte medlemsstater går sammen om at bringe den
nuværende fiskeridødelighed ned på bæredygtige niveauer gennem en rådsforordning) end en ændret ramme.
Hvilke fordele giver den foretrukne løsning (hvis tilfældet – ellers de vigtigste løsningers fordele)?
Den flerårige plan indebærer større beskæftigelses- og fortjenstrelaterede omkostninger i en overgangsperiode
som følge af de betydelige reduktioner, der er nødvendige for at nå fiskeridødelighedsmålene. Denne løsning
eksponerer otte fartøjskategorier for en finansiel risiko i 2022 (tre fartøjskategorier mere end i
referencescenariet). De franske, spanske og italienske bundtrawlere med en længde overalt på 10-40 m og en
række spanske passive redskaber (f.eks. langliner mellem 6 og 12 m). De otte fartøjskategorier omfatter 1 415
fartøjer, 6 193 fiskere i fuldtidsækvivalenter og 3 100 job inden for tilknyttede aktiviteter, der eksponeres for en
risiko. I henhold til den flerårige plan forventes alle fartøjernes socioøkonomiske resultater imidlertid at blive
forbedret senest i 2025, hvor 25 af de 26 fartøjer forventes at være overskudsgivende.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Samtlige virkninger som beskrevet ovenfor forventes at være særlig relevante for SMV'er, da langt de fleste af
de fiskerivirksomheder, der deltager i udnyttelsen af demersale bestande i det vestlige Middelhav, er
mikrovirksomheder (i gennemsnit 89 % af de franske, italienske og spanske virksomheder i fiskerisektoren har
kun et fartøj). Der er derfor ingen grund til at udelukke dem fra initiativets anvendelsesområde, da der i modsat
fald ikke vil være noget formål med initiativet. Den flerårige plan vil derfor sandsynligvis i varierende grad berøre
alle virksomheder, herunder SMV'er, afhængigt af, hvordan medlemsstaterne beslutter at fordele de fornødne
reduktioner på de forskellige fartøjskategorier.
Vil der være væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Indførelsen af den flerårige plan og den nye indsatsforvaltningsordning kan indebære en række yderligere
administrative omkostninger for medlemsstaterne, men der kan i denne forbindelse ydes EHFF-støtte (artikel 36
i EHFF-forordningen). Det forventes, at de administrative omkostninger (svarende til opretholdelsen af den
nuværende lovgivningsramme) efter en overgangsperiode vil falde og i højere grad modsvare fordelene ved at
nå de fastsatte mål.
Vil der være andre væsentlige virkninger?
3
Nej
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderer planen og dens virkninger
fem år efter dens ikrafttræden. Kommissionen aflægger derefter rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
resultaterne.