Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatnings-
loven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvi-
delse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, af-
skaffelse af registreringsafgiften for visse skibe, ændret forrentning ved opkrævning af
personers skat m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
8. marts 2018
J.nr. 2017 - 5221
Skatteudvalget 2017-18
L 174 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til høringsmaterialet.
CO-Søfart Ifølge CO-Søfart vil en fjernelse af
sømandsfradraget for søfolk på
skibe registreret udenfor EU/EØS
betyde en indskrænkning af Dan-
marks beskatningsgrundlag, efter-
som de søfarende da vil kunne
kompenseres efter Ligningslovens
§ 33A.
CO-Søfart gør herudover opmærk-
som på, at der bl.a. i Mærsk Supply
er rigtigt mange søfolk ansat under
Engelsk/Guernsey flag, der der-
med bliver omfattet af et Brexit.
Ifølge CO-Søfart vil en begræns-
ning af det forhøjede sømandsfra-
drag være et brud med de aftaler,
som lå til grund for, at arbejdsmar-
kedets parter og partierne bag lov-
forslaget om en ændring af natio-
nalitetskravet til skibsførere L 189
(2010-2011) kunne støtte dette
forslag.
Det vurderes, at de søfolk, der al-
lerede opfylder betingelserne for at
kunne få lempelse efter ligningslo-
vens § 33 A, allerede benytter sig
af denne mulighed, da det er mere
fordelagtigt for den søfarende at
blive fritaget for dansk beskatning
af lønnen frem for at kunne få et
forhøjet sømandsfradrag.
Det er for tidligt at vurdere konse-
kvenserne af Brexit for sømands-
fradraget. Det vil afhænge af den
endelige udformning af Brexit-af-
talen mellem EU og Storbritan-
nien.
Det fremgik af det lovforslag, der
indførte det forhøjede sømands-
fradrag, at det var en underlig-
gende forudsætning for forslaget,
at reglerne om det forhøjede sø-
mandsfradrag kunne godkendes af
EU-Kommissionen.
En begrænsning af sømandsfradra-
get til søfolk på skibe indregistreret
i Danmark og andre EU/EØS-
lande for at bringe de danske reg-
ler i overensstemmelse med stats-
støttereglerne, vurderes derfor ikke
at skulle medføre en ændring af
nationalitetskravet for skibsførere
på DIS-skibe.
Side 3 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danish Venture Capital
& Private Equity Asso-
ciation (DVCA)
DVCA roser initiativet med at for-
bedre de skattemæssige mulighe-
der i Danmark for at aflønne med-
arbejdere med aktier og aktiein-
strumenter.
DVCA er ikke tilhænger af en mo-
del, som begrænser selskabernes
adgang til selv at vurdere, hvem
der mest meningsfuldt skal deltage
i en ordning med aflønning i aktier
eller aktieinstrumenter og med
hvor meget.
DVCA frygter, at den foreslåede
ordning, som tvinger virksomhe-
den til at tilbyde samme ordning til
80 pct. af de ansatte vil indebære,
at ordningen ikke vinder udbre-
delse, fordi udvidelsen rejser nye
usikkerheds- og afgrænsnings-
spørgsmål sammenholdt med de
eksisterende regler, og fordi fleksi-
biliteten for virksomhederne i at
tilrettelægge deres ordninger
mangler.
DVCA beder Skatteministeriet om
at bekræfte, at ud af en gruppe på
10 ansatte, som er den gruppe, der
fremkommer efter der er taget
højde for begrænsninger fastsat ef-
ter almene kriterier, kan selskabet
diskretionært vælge alene at tilbyde
ordningen til 8 af de 10 ansatte og
diskretionært vælge, hvilke 8, der
skal have ordningen tilbudt.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
De fastsatte betingelser for udnyt-
telse er resultatet af en politisk for-
handling. Det forventes, at ordnin-
gen vil blive anvendt af en række
virksomheder, selv om det er kor-
rekt, at 80-procentsreglen alt andet
lige vil begrænse udbredelsen i for-
hold til en situation uden en sådan
regel.
Det kan bekræftes, at når den rele-
vante gruppe af ansatte (afgrænset
efter almene kriterier) er fastsat, er
der ikke krav til, hvordan selskabet
udvælger de ansatte, dvs. de 80
pct., der skal have tilbuddet.
Dette kan ikke bekræftes.
Hensigten med forslaget er, at de
mindst 80 pct. af selskabets an-
satte, der skal have tilbud om at
kunne erhverve medarbejderaktier,
skal have samme tilbud. I modsat
fald ville den ønskede effekt af be-
tingelsen ikke kunne sikres. Fx
kunne enkelte medarbejdere tilby-
des medarbejderaktier til en værdi
Side 4 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DVCA beder Skatteministeriet om
at bekræfte, at tilbuddet om tilde-
ling af aktieløn til 80 pct. af medar-
bejderne efter ligningslovens § 7 P
ikke forudsætter, at de enkelte til-
deles samme procentandel af deres
årsløn for at blive omfattet af den
foreslåede ordning, men at ar-
bejdsgiverselskabet kan differenti-
ere ved tildelingen af aktier m.v.
under ordningen, så længe adgan-
gen til at erhverve aktier m.v. står
åben for 80 pct. af de ansatte i den
afgrænsede gruppe.
af 20 pct. af lønnen, mens hoved-
parten af de ansatte tilbydes med-
arbejderaktier til en værdi af 10,01
pct. af lønnen. Det er præciseret i
lovforslaget, at adgangen til at er-
hverve aktier, køberetter til aktier
eller tegningsretter til aktier skal
stå åben for de pågældende ansatte
på lige vilkår.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA oplyser, at sagen falder uden
for DAs virkefelt. DA ønsker un-
der henvisning hertil ikke at afgive
bemærkninger.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri støtter lovforslagets
bedre muligheder for aflønning
med medarbejderaktier, bl.a. fordi
det i virksomheders opstartsperio-
der giver mulighed for at tiltrække
medarbejdere, som man måske el-
lers ikke kan aflønne tilfredsstil-
lende.
Dansk Byggeri støtter forslaget om
ændret forrentning ved opkræv-
ning af personskat. Dels er det en
naturlig konsekvens af det aktuelle
pengepolitiske baggrundstæppe, og
dels bidrager det til finansiering af
erhvervsvenlige tiltag i forbindelse
med erhvervs- og iværksætterpak-
ken fra november 2017.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det positivt,
at der gives virksomheder bedre
Side 5 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
muligheder for at tildele medarbej-
deraktier.
Dansk Erhverv kunne dog godt
have ønsket, at det var frivilligt,
hvilke medarbejdere som virksom-
heden ønsker at tildele den højere
andel til.
Kravet om, at mindst 80 pct. af de
ansatte skal have tilbudt medarbej-
deraktier er resultatet af en politisk
forhandling mellem parterne bag
Aftale om erhvervs- og iværksæt-
terinitiativer.
Dansk Industri (DI) DI hilser forbedringen af medar-
bejderaktiereglerne velkommen.
Dog ser DI ikke behov for at ind-
føre en begrænsning, hvorefter til-
deling af medarbejderaktier på
over 10 procent af årslønnen er
betinget af, at adgangen hertil skal
stå åben for mindst 80 pct. af de
ansatte i selskabet. Efter DI’s op-
fattelse bør selskabet selv kunne
beslutte sammensætningen af den
enkelte medarbejders lønpakke,
herunder eventuel tildeling af med-
arbejderaktier m.v.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Dansk Metal Bedre vilkår for tildeling af
medarbejderaktier
Dansk Metal anfører, at der ikke er
er tvivl om, at et bredere ejerskab
til virksomhederne kan have posi-
tive effekter på samfundsøkono-
mien. Dansk Metal finder forslaget
positivt.
For Dansk Metal er det helt afgø-
rende, at det sikres, at loven har-
monerer med den kollektive aftale-
model og a-kassesystemet.
Forslaget er en skattemæssig gun-
stig ordning for selskaber og deres
ansatte. Reglerne har ikke direkte
sammenhæng med overenskom-
ster m.v., men det forventes natur-
ligvis, at tildelingen af medarbej-
deraktier m.v. sker under respekt
af anden lovgivning og kollektive
overenskomster.
Side 6 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Udvidelse af DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder om
bord på en række specialskibe
Dansk Metal støtter de konkrete
elementer i lovforslaget.
For Dansk Metal er det dog afgø-
rende, at retten til at tegne danske
overenskomster i både Nordsøen
og Østersøen fastholdes. Støtten
er derfor betinget af, at man lever
op til ordlyden fra aftalen om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer
om, at ”Det skal sikres, at udvidelsen
af DIS-ordningen ligger i forlængelse af
arbejdsmarkedets parters arbejde, så der
laves en aftalemodel for skibe, som pri-
mært udfører de nu omfattede aktiviteter
på dansk sokkel. Aftalen skal sikre
overenskomstdækning og ordnede forhold
på arbejdsmarkedet.”.
Overenskomstreguleringen på om-
rådet er ikke en del af lovforslaget,
men Dansk Metals synspunkt er
noteret.
Danske Rederier Danske Rederier bakker op om de
i erhvervs- og iværksætteraftalen
aftalte forbedringer for Det Blå
Danmark og støtter derfor såvel
udvidelsen af DIS-ordningen som
afskaffelsen af registreringsafgiften
og pantafgiften for handelsskibe.
Ændring af tinglysningsafgifts-
loven
Lovforslagets § 4 vedrører afskaf-
felse af registreringsafgiften for
handelsskibe i Dansk Internatio-
nalt Skibsregister (DIS). Det fore-
slås, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af
ændringen.
Side 7 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Rederier opfordrer til, at
forslaget ændres således, at det
også omfatter skibe i Det Almin-
delige Skibsregister (DAS). Ifølge
Danske Rederier er disse skibe (li-
gesom skibe i DIS) udsat for inter-
national konkurrence.
Danske Rederier foreslår, at æn-
dringen træder i kraft den 1. januar
2018, da det vil sikre størst mulig
umiddelbar effekt i forhold til an-
tallet af indflagede skibe og der-
med være til gavn for Det Blå
Danmark.
Ændring af sømandsbeskat-
ningsloven
Danske Rederier opfordrer til at
prioritere dialogen med Europa-
Kommissionen, både hvad angår
udvidelsen af DIS-ordningen med
specialskibe og udvidelsen af ton-
nageskatteordningen med special-
skibe, så ændringerne kan træde i
kraft hurtigst muligt. En smidig
proces vil understøtte regeringens
ambition om at fastholde og ud-
bygge Danmarks globale, maritime
styrkeposition.
Destinationskravet:
Danske Rederier noterer sig, at re-
geringen i forbindelse med udvi-
delsen af DIS-ordningen har an-
nonceret en præcisering af den
særlige danske fortolkning af desti-
nationskravet, som ikke finder an-
vendelse i øvrige EU-lande. EU-li-
gestillingen af destinationskravet er
imidlertid ikke nævnt eksplicit i
lovforslaget.
Lovforslaget er justeret efter hø-
ringen, idet det nu foreslås, at af-
giftsfritagelsen omfatter alle skibe i
de danske skibsregistre. Dette be-
tyder, at skibe i DAS ligeledes vil
blive omfattet lovforslaget.
Lovforslaget er justeret efter hø-
ringen, idet det nu foreslås, at for-
slaget gives tilbagevirkende kraft til
den 1. januar 2018. Der er i den
forbindelse fastsat en mulighed for
at søge betalt afgift tilbage, såfremt
det tilbagebetalingsberettigede be-
løb udgør mere end 200 kr.
Skatteministeriet er i løbende dia-
log med EU-kommissionen om
udvidelserne af henholdsvis tonna-
geskatteordningen og DIS-ordnin-
gen med henblik på hurtigst muligt
at få godkendt udvidelsen af ton-
nageskatteordningen og DIS-ord-
ningen med specialskibe.
Det kan bekræftes, at udvidelsen
af tonnageskatteordningen ved lov
nr. 1886 af 29. december 2015
med en række specialskibe og den
foreslåede tilsvarende udvidelse af
DIS-ordningen, vil medføre, at de-
stinationskravet fremadrettet ikke
finder anvendelse for de aktivite-
ter, som tonnageskatteordningen
og DIS-ordningen udvides med.
Side 8 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det fremgår dog af bemærknin-
gerne til § 3, nr. 2, at ”For aktiviteter
omfattet af tonnageskattelovens § 8 a,
nr. 1-6, er det ikke en betingelse, at ski-
bet udfører erhvervsmæssig befordring af
passagerer eller gods, ligesom det heller
ikke er en betingelse, at aktiviteten ud-
øves mellem forskellige destinationer”.
Dette tolker Danske Rederier som
en de facto udfasning af destinati-
onskravet for disse nye aktiviteter
og dermed en tilbagejustering til
retstilstanden før den ved admini-
strativ praksis gennemførte ind-
skrænkning af sømandsbeskat-
ningsloven.
Kvalificerede fartøjer
Danske Rederier tolker lovforsla-
get således, at ASVfartøjer (uanset
om de er selvsejlende eller ej), der
anvendes til midlertidig husning af
mandskab, reservedele og værk-
stedsfaciliteter i forbindelse med
offshore arbejder, og i øvrigt ikke
er permanent opankret, fremadret-
tet vil kvalificere til DIS-ordnin-
gen. Skatteministeriet bedes be-
kræfte dette, og Danske Rederier
opfordrer Skatteministeriet til at
justere bemærkningerne, således at
de giver klarhed for disse ASV-far-
tøjer.
Da konstruktionsopgaver de facto
tillige kan udføres af specialskibe,
der ikke er selvsejlende, tolkes lov-
bemærkningerne også således, at
sådanne fartøjer også vil kunne
omfattes af DIS-ordningen. Dette
vil øge sandsynligheden for ind-
flagning af fartøjer, der i dag sejler
Lovforslaget indeholder en udvi-
delse af DIS-ordningen med sø-
folk, der arbejder om bord på
skibe, der udfører de aktiviteter,
som tonnageskatteordningen udvi-
des med, når lov nr. 1886 af 29.
december 2015 træder i kraft.
Som det fremgik af bemærknin-
gerne til udvidelsen af tonnage-
skatteordningen finder kravet om
rederivirksomhed og destinations-
kravet ikke anvendelse på de akti-
viteter, som tonnageskatteordnin-
gen er udvidet med. De øvrige be-
tingelser for, at indkomst kan om-
fattes af tonnageskatteordningen,
vil derimod fortsat gælde for de
nævnte aktiviteter.
Hverken udvidelsen af tonnage-
skatteordningen eller den foreslå-
ede udvidelse af DIS-ordningen
ændrer således på afgrænsningen
Side 9 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
under udenlandsk flag, og dermed
realisere regeringens ambition med
lovforslaget om at fastholde og ud-
bygge Danmarks maritime styrke-
position.
Danske Rederier opfordrer desu-
den Skatteministeriet til eksplicit at
adressere spørgsmålet om kryds-
togtaktivitet, som i dag af skatte-
myndighederne hverken betragtes
som kvalificerende aktivitet inden
for tonnageskatteordningen eller
DIS-ordningen – i modsætning til
tolkningen i lande som Tyskland,
Holland, Malta, Cypern, UK m.fl.
For at sikre retlig klarhed foreslår
Danske Rederier derfor, at kryds-
togtaktivitet adresseres selvstæn-
digt i lovbestemmelsen eller lovbe-
mærkningerne - eller i form af en
særbestemmelse i tonnageskattelo-
ven.
Følgende fremgår af bemærknin-
gerne afsnit 2.2.1 ”et skib, der f.eks.
sejler ingeniører ud til en havvindmølle-
park for at udføre arbejde i 4 dage fra
skibet, hvorefter ingeniørerne sejles til-
bage igen, kan f.eks. ikke deles op i 3
opgaver, med den konsekvens at DIS-
ordningen finder anvendelse for transport-
opgaverne”.
Danske Rederier bemærker, at
transport til og fra vindmøllepar-
ker jf. SKM2007.774.SR allerede i
dag er omfattet af tonnageskatte-
ordningen. Skatteministeriet kan
overveje at understrege med
endnu større tydelighed, at trans-
port af ingeniører utvetydigt må
af de fartøjstyper, der kan omfattes
af tonnageskatteordningen og der-
med også af DIS-ordningen.
I bemærkningerne til lovforslaget
er dette blevet tydeliggjort i for-
hold til høringsudgaven.
Spørgsmålet om, hvorvidt kryds-
togtsejlads er en kvalificerende ak-
tivitet inden for tonnageskatteord-
ningen og dermed og også i DIS-
ordningen, er afgjort i
SKM2017.561.BR, der er indbragt
for Landsretten. Retsstillingen vil
blive afklaret, når domstolen har
taget endelig stilling til spørgsmå-
let.
Skatteministeriet er enig med Dan-
ske Rederier i, at søfolk, der arbej-
der om bord på et skib, der ude-
lukkende transporterer fx ingeniø-
rer ud til en havvindmøllepark og
tilbage igen, efter gældende regler
opfylder betingelserne til at være
omfattet af DIS-ordningen.
Skatteministeriet er endvidere enig
med Danske Rederier i, at det
samme gør sig gældende for sø-
folk, der arbejder på skibe, der
udelukkende foretager erhvervs-
mæssig transport af personer eller
gods til og fra olieinstallationer i
dag.
Side 10 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
betragtes som kvalificerende akti-
vitet, således at det pågældende af-
snit ikke fører til indskrænkning af
aktiviteter, som allerede i dag må
betragtes som kvalificerende.
Endvidere hæfter Danske Rederier
sig ved formuleringen i bemærk-
ningernes afsnit 2.2.2: ”For det tredje
udvides DIS-ordningen med specialskibe,
der udfører visse konstruktionsopgaver til
søs bestående af bygning, reparation og
nedtagning af vindmøller, havanlæg og
olieinstallationer, samt evt. erhvervsmæs-
sig transport af personer eller gods mel-
lem forskellige destinationer.”.
Erhvervsmæssig transport af per-
soner eller gods til og fra olieinstal-
lationer er i dag omfattet af DIS-
ordningen, og Danske Rederier
lægger derfor til grund, at ovenstå-
ende formulering ikke indskrænker
adgangen for denne på nuværende
tidspunkt kvalificerende aktivitet
til DIS-ordningen. Skatteministe-
riet bedes bekræfte dette i lovbe-
mærkningerne.
Dette fremgår allerede af følgende
eksempel i bemærkningernes afsnit
2.2.1 om gældende ret ”I det omfang
et vindmøllefartøj eller andet konstrukti-
onsfartøj i en afgrænset periode udeluk-
kende udfører transport af passagerer el-
ler gods, vil søfolkene dog for denne peri-
ode efter omstændighederne kunne omfat-
tes af DIS-ordningen.”.
Det citat fra bemærkningernes af-
snit 2.2.1 om gældende ret for
vindmølleskibe, som Danske Re-
derier henviser til, vedrører den
anden situation, hvor vindmølle-
fartøjets hovedopgave er at være
konstruktionsskib, og hvor trans-
porten af ingeniørerne til arbejds-
stedet indgår som en integreret un-
derordnet del af hovedopgaven. I
den situation vil søfolkene på ski-
bet efter gældende praksis ikke
kunne omfattes af DIS-ordningen.
Det er bl.a. denne praksis, der
fremadrettet foreslås ændret med
udvidelsen af DIS-ordningen, og
som beskrives i den citerede tekst
fra bemærkningernes afsnit 2.2.2
om indholdet af lovforslaget.
Bemærkningerne til denne del af
lovforslaget er udbygget i forhold
til høringsudgaven, så det tydeli-
gere fremgår, at lovforslaget med-
fører, at DIS-ordningen udvides
med søfolk, der arbejder om bord
på skibe, der foretager bygning, re-
paration og nedtagning af vind-
mølleparker, olieinstallationer
(udenfor dansk søterritorium eller
kontinentalsokkel) og andre hav-
anlæg til søs, samt skibe, der for-
Side 11 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Rederier forstår nærvæ-
rende lovforslag som indehol-
dende vindmølleparker, ligesom i
tonnageskattelovens § 8a. Skatte-
ministeriet bedes bekræfte dette.
Danske Rederier forstår lovforsla-
get således, at når alle former for
supplyopgaver, inklusive under-
vandsoperationer, fremover om-
fattes af DIS-ordningen, gælder
det ligeledes surveyaktivitet, der
opfattes som værende dækket af
kategorien ”undervandsoperatio-
ner”. Skatteministeriet bedes be-
kræfte dette i lovbemærkningerne.
Danske Rederier er ikke enige i be-
hovet for at begrænse udvidelsen
af tonnageskatteordningen så den
ikke omfatter bygning, reparation
og nedtagning af olieinstallationer
til søs, foretaget inden for dansk
søterritorium eller kontinentalsok-
kel, da værnsregler for overførsel
af denne indkomst allerede eksiste-
rer, så begrænsningen i praksis blot
indskrænker tonnageskatteordnin-
gen unødigt.
uden disse aktiviteter også foreta-
ger transport af personer eller gods
i forbindelse hermed. Det gentages
i den forbindelse, at søfolk på
skibe, der udelukkende udfører
transport af personer eller gods ef-
ter omstændighederne allerede ef-
ter gældende regler vil kunne om-
fattet af DIS-ordningen.
Det følger af lovteksten og kan be-
kræftes. I det fremsatte lovforslag
er dette præciseret i bemærknin-
gerne.
I det omfang surveyaktiviteter er
omfattet af begrebet supplyaktivi-
teter, som bl.a. eksemplificeret i
bemærkningerne til lovforslaget,
og surveyaktiviteterne opfylder de
andre betingelser for, at indkomst
kan omfattes af tonnageskatteord-
ningen, herunder ikke er omfattet
af tonnageskattelovens § 8, vil akti-
viteterne være omfattet af den fo-
reslåede udvidelse af DIS-ordnin-
gen.
Som beskrevet ovenfor udmønter
lovforslaget en del af Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer
samt foretager nødvendige tilpas-
ninger af sømandsfradraget for at
sikre overensstemmelse med stats-
støttereglerne. Det indgår ikke i
Aftale om erhvervs- og iværksæt-
terinitiativer, at der skal ske en ud-
videlse af tonnageskatteordningen
eller DIS-ordningen med bygning,
reparation og nedtagning af oliein-
stallationer til søs, foretaget inden
Side 12 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Skulle Skatteministeriet alligevel
fastholde ovenstående begræns-
ning af tonnageskatteordningen,
giver det efter Danske Rederiers
opfattelse ikke nogen mening at
fastholde samme begrænsning for
DIS-ordningen, da det ikke er mu-
ligt at overføre indkomst fra kul-
brintebeskatning til DIS-beskat-
ning. Derfor lægger Danske Rede-
rier vægt på, at Skatteministeriet
afskaffer denne begrænsning af
DIS-ordningen ellers risikerer de
ovenfor nævnte aktiviteter at blive
udført af skibe under fremmed
flag i fremtiden.
Sømandsfradraget
Danske Rederier noterer sig, at re-
geringen med lovforslaget ønsker
at justere reglerne om sømandsfra-
draget. I forbindelse med at rege-
ringen genåbner sømandsfradraget
finder Danske Rederier det oplagt
at genoprette ligestillingen mellem
stenfiskerfartøjer og øvrige han-
delsskibe i forhold til sømandsfra-
draget.
Efter gældende regler er sømands-
fradraget på sten- og sandsugere
begrænset til 56.900 kr., mens sø-
mænd på øvrige handelsskibe kan
fradrage 105.000 kr., når skibet er
over en vis størrelse. Danske Re-
derier foreslår, at reglerne for
sandsugere ligestilles med reglerne
for øvrige handelsskibe.
for dansk søterritorium eller konti-
nentalsokkel. En sådan udvidelse
indgår derfor ikke i lovforslaget.
Som beskrevet ovenfor udmønter
lovforslaget en del af Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer
samt foretager nødvendige tilpas-
ninger af sømandsfradraget for at
sikre overensstemmelse med stats-
støttereglerne.
Et forslag om en forhøjelse af sø-
mandsfradraget for sten- og sand-
sugere indgår ikke i Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer og
er heller ikke nødvendigt af hensyn
til at bringe danske regler i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Den foreslåede udvidelse af sø-
mandsfradraget indgår derfor ikke
i lovforslaget.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærknin-
ger.
Side 13 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA)
FA har ikke bemærkninger til hø-
ringen og henviser til Finans Dan-
marks og Forsikring & Pensions
eventuelle bemærkninger.
FSR – Danske Reviso-
rer
Forrentning ved opkrævning af
personers skat
FSR har forståelse for, at man fra
politisk side ønsker at tilskynde
skatteyderne til at få en så korrekt
som mulig forskudsopgørelse.
Men i tilfælde af, at SKAT rejser
en sag overfor skatteyderen, risike-
rer skatteyderen en forholdsvis høj
rente af forhøjelsen – navnlig hvis
der er tale om indkomstår, der lig-
ger langt tilbage i tid. Der er i øv-
rigt tale om en ikke fradragsberet-
tiget rente.
FSR foreslår, at rentereglerne ge-
nerelt tilpasses, således at der alene
pålægges renter fra det tidspunkt,
hvor SKAT sender deres afgørelse
til skatteyderen og altså ikke til-
bage i tid, hvor skatteyderen ikke
havde mulighed for at vide, at
SKAT ville rejse krav om yderli-
gere beskatning.
Bedre vilkår for tildeling af
medarbejderaktier
FSR bemærker, at medarbejderak-
tier kan være et nyttigt instrument
til at knytte medarbejderne tættere
til virksomheden.
Efter FSRs opfattelse kunne reg-
lerne dog være lidt mere fleksible,
således at valget af ligningslovens §
En justering af de øvrige rentesat-
ser i skattesystemet ligger uden for
rammerne af dette lovforslag, men
Skatteministeriet er i gang med at
analysere, om der er grundlag for
andre ændringer af reglerne vedrø-
rende forrentningen ved opkræv-
ningen af skatter og afgifter mv.,
hvor spørgsmålet om bl.a. forrent-
ningen ved ansættelsesændringer
også vil indgå.
Det bemærkes, at renten ved an-
sættelsesændringer i dag er den
samme som opkrævningsrenten i
øvrigt, så det ikke kan betale sig at
spekulere i en fremtidig skattefor-
højelse. Hvis der først skulle ske
forrentning fra tidspunktet, hvor
SKAT sender en afgørelse om æn-
dring af skatteansættelsen, ville det
således umiddelbart kunne give et
incitament til at selvangive for lavt.
Det er en betingelse i den gæl-
dende ordning, at den ansatte og
det selskab, hvor den pågældende
er ansat, har aftalt, at ligningslo-
vens § 7 P skal anvendes. Med af-
taletidspunktet menes tidspunktet
for indgåelse af aftalen om medar-
bejderaktier.
Side 14 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
7 P først skal foretages i forbin-
delse med, at arbejdsgiverselskabet
skal indberette ordningen til
SKAT (dvs. på udnyttelsestids-
punktet vedrørende ligningslovens
§ 28 ordninger (optioner og war-
rants) og på retserhvervelsestids-
punktet vedr. ligningslovens § 16
ordninger (aktier og RSU m.v).
FSR beder Skatteministeriet op-
lyse, hvorledes virksomheder og
medarbejdere, der inden lovens
vedtagelse ønsker at indgå aftaler
under de gunstigere regler, der føl-
ger af lovforslaget, skal forholde
sig med hensyn til kravet om, at
det af aftalen skal fremgå at reg-
lerne i ligningslovens § 7 P skal an-
vendes. Foreningen spørger, om
det er et krav, at det i en aftale ind-
gået i eksempelvis januar 2018 an-
føres, at aftalen skal omfattes af
reglerne i ligningsloves § 7 P, uag-
tet at værdien af aftalen overstiger
den maksimumgrænse på 10 pct.,
der er gældende ved aftalens ind-
gåelse. FSR spørger, om det i givet
fald har andre konsekvenser, hvis
der indgås en sådan aftale, og lov-
forslaget ikke vedtages, end at den
del af ordningen, der overstiger 10
pct. af årslønnen, ikke kan beskat-
tes efter ligningslovens § 7 P.
En ændring af indberetningstids-
punktet er ikke en del af Aftale om
erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Det vurderes endvidere hensigts-
mæssigt og naturligt, at der tages
stilling til den skattemæssige be-
handling, når arbejdsgiver indgår
aftale med den ansatte om, at en
del af aflønningen skal være aktier,
købe- eller tegningsretter. Den
skattemæssige behandling vil alt
andet lige have væsentlig betyd-
ning for aftalens øvrige indhold.
Det skal fremgå af den aftale, som
selskabet og den ansatte skal indgå,
at reglerne i ligningslovens § 7 P
skal finde anvendelse for et veder-
lag. Indgår et selskab og en ansat
en aftale før lovens ikrafttræden
om anvendelse af ligningslovens §
7 P om, at den ansatte skal mod-
tage 20 pct. af lønnen i form af
medarbejderaktier, vil parterne
kunne indsætte det vilkår i aftalen,
at den del af vederlaget, der udgør
mellem 10 og 20 pct. af lønnen,
omfattes af ligningslovens § 7 P,
såfremt nærværende lovforslag
vedtages af Folketinget med virk-
ning fra den 1. januar 2018.
Det bemærkes, at efter kildeskatte-
lovens § 49 a, stk. 2, nr. 5, skal ar-
bejdsgiver indeholde arbejdsmar-
kedsbidrag af vederlag i form af
medarbejderaktier omfattet af lig-
ningslovens §§ 16 og 28, men ikke
vederlag i form af medarbejderak-
tier omfattet af ligningslovens § 7
P. Arbejdsgiver vil derfor skulle in-
deholde arbejdsmarkedsbidrag af
Side 15 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ændringer i Sømandsbeskat-
ningsloven
FSR bifalder de foreslåede udvi-
delser af DIS-ordningen, men
fremhæver, at der efter deres op-
fattelse er nogle uklarheder m.v. i
høringsudkastet.
Vedr. sømandsfradraget anføres, at
det fremgår af bemærkningerne, at
søfolk med arbejde om bord på de
specialskibe, der omfattes af udvi-
delsen, får samme adgang til sø-
mandsfradrag, som andre søfolk
omfattet af DIS-ordningen.
Reglerne omfatter imidlertid kun
lønindkomst ved arbejde ombord
på danske eller udenlandske skibe,
jf. lovens § 2, nr. 1 og 2. I begge
tilfælde er det en forudsætning, at
skibet udelukkende anvendes til
transport af passagerer eller gods.
Denne definition foreslås ikke æn-
dret. Dette synes derfor at inde-
bære, at lønindkomst ved arbejde
ombord på specialskibe - i mod-
strid med det i bemærkningerne
anførte - ikke vil berettige til sø-
mandsfradrag, idet sådanne skibe
vanligvis ikke er beskæftiget med
transportopgaver. Skatteministeriet
vederlaget, indtil loven træder i
kraft, selv om vederlaget vil blive
omfattet af de nye regler.
Hvis lovforslaget ikke vedtages, er
de skattemæssige konsekvenser,
hvis der tildeles medarbejderaktier
til en værdi af mere end 10 pct. af
lønnen, uændrede i forhold til i
dag.
Der er flere tekniske måder,
hvorpå man kan udvide sømands-
fradraget og DIS-ordningen med
søfolk, der arbejder om bord på en
række specialskibe.
Den tekniske løsning, der er valgt i
lovforslaget er at regulere arbejde
udført om bord på skibe, der ude-
lukkende foretager en række nær-
mere definerede aktiviteter, i en
specialbestemmelse i sømandsbe-
skatningsloven.
Det er tydeliggjort i bemærknin-
gerne til specialbestemmelsen i det
fremsatte lovforslag, at bestem-
melsen medfører, at søfolk, der ar-
bejder om bord på skibe, der udfø-
rer de nævnte aktiviteter, kan få
sømandsfradrag og omfattes af
DIS-ordningen, selvom skibe, der
udfører de nævnte aktiviteter ofte,
ikke vil opfylde det generelle krav i
sømandsfradragsreglerne og i DIS-
ordningen om at være et dansk
skib, dvs. kravet om udelukkende
at udføre transport at passagerer
eller gods m.v.
Side 16 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bedes derfor bekræfte, at der er
tale om en lapsus.
Vedr. DIS-ordningen bemærkes, at
det efter den gældende lov er et
krav, at arbejdet udføres ombord
på et ”dansk skib”, jf. lovens § 2,
nr. 1. Ift. udvidelsen med special-
skibe synes dette ikke at være et
krav. Skatteministeriet bedes op-
lyse hvilken – om nogen – praktisk
betydning dette har.
FSR foreslår at udvide definitionen
af et ”dansk skib” til at omfatte
alle skibe med hjemsted i Dan-
mark, som udelukkende anvendes
til formål, der vil kunne omfattes
af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8
a. Samtidig vil kravet i § 5, stk. 1
og 2 om, at skibet anvendes til for-
mål, som vil kunne omfattes af
tonnageskatteloven, kunne slettes.
FSR anmoder endvidere Skattemi-
nisteriet om at oplyse, om en even-
tuel vedtagelse af et lovforslag sva-
rende til høringsudkastet vil kunne
medføre tilfælde, hvor et rederi be-
skattes efter tonnageskatteloven af
indkomst vedrørende et skib regi-
streret i DIS, mens sømændene
ikke kan omfattes af DIS-ordnin-
gen, samt i givet fald at anføre ek-
sempler på sådanne tilfælde.
De øvrige betingelser i sømands-
fradragsreglerne og DIS-ordningen
finder fortsat anvendelse. Det vil
således f.eks. fortsat være en betin-
gelse for at få sømandsfradrag, at
forhyringsvilkårene svarer til, hvad
der sædvanligvis gælder for søfolk,
ligesom det f.eks. fortsat er en be-
tingelse for at blive omfattet af
DIS-ordningen, at lønnen er fast-
sat under hensyn til skattefritagel-
sen.
En udvidelse af DIS-ordningen
svarende til høringsudgaven vil
medføre, at søfolk, der arbejder
om bord på skibe, der kun anven-
des til formål, der vil kunne omfat-
tes af tonnageskatteordningen,
også vil kunne omfattes af DIS-
ordningen, hvis de øvrige betingel-
ser i DIS-ordningen er opfyldt.
For så vidt angår skibe, der også
anvendes til formål, der ikke vil
kunne omfattes af tonnageskatte-
ordningen, vil det bero på en kon-
kret vurdering, om de perioder,
skibet kan være i tonnageskatte-
ordningen er tilstrækkeligt afgræn-
set fra de andre perioder, til at op-
fylde kravet i DIS-ordningen til at
Side 17 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
være et dansk skib, dvs. til udeluk-
kende at udføre transport af passa-
gerer eller gods m.v., eller kravet i
specialbestemmelsen til udeluk-
kende at udføre aktiviteter, der vil
kunne omfattes af tonnageskatte-
lovens § 6 eller 8 a.
FTF FTF mener generelt ikke, at der er
behov for skattelettelser, der redu-
cerer provenuet og det økonomi-
ske råderum, men at der derimod
bør satses på forbedring af velfær-
den, så den offentlige velfærd kan
matche både demografiudviklingen
og velstandseffekten.
Herudover har FTF ikke speci-
fikke kommentarer
Der henvises til Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer,
hvor det fremgår, at aftaleparterne
med de foreslåede initiativer dels
ønsker at forbedre virksomheder-
nes muligheder for at benytte
medarbejderaktier til at motivere,
aflønne og dele ejerskabet af virk-
somheden med medarbejderne,
dels ønsker at styrke rammevilkå-
rene for Det Blå Danmark og her-
ved medvirke til at fastholde og
udvikle Danmarks position som
førende søfartsnation.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
KL har ikke bemærkninger til lov-
forslaget.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at man politisk ser på mulighe-
derne for at indføre incitaments-
ordninger, der også kommer de
selvstændigt erhvervsdrivende til
gode. Efter Landbrug & Fødeva-
rers opfattelse kunne man med
fordel vælge at genindføre en tidli-
gere ordning, der vil kunne anven-
des af selvstændige, nemlig medar-
bejderobligationsordningen, der
desværre blev ophævet med skatte-
reformen i 2009. En genindførelse
af medarbejderobligationsordnin-
gen vil give de personligt ejede
Den tidligere skattemæssige be-
gunstigelse af medarbejderobligati-
oner (ligningslovens § 7 A) blev
som led i Forårspakke 2.0 ophævet
med virkning fra den 1. januar
2010. Ophævelsen blev begrundet
med, at ordningen er uhensigts-
mæssig. Tildeling af medarbejder-
obligationer har ikke de samme in-
citamenter som tildeling af købe-
og tegningsretter til aktier og ak-
tier. Ved tildeling af en medarbej-
derobligation opnår den ansatte in-
gen indflydelse på virksomheden i
kraft af obligationen og kan heller
Side 18 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomheder mulighed for at til-
byde konkurrencedygtige og flek-
sible lønpakker.
Landbrug & Fødevarer anfører, at
forslaget om ændring af rentesat-
serne for opkrævning af personers
skat m.v., vil indebære økonomi-
ske og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Der henvises
til, at forslaget vil medføre en hø-
jere rentebetaling for selvstændigt
erhvervsdrivende, der har indtil 1.
juli i året efter indkomstårets udløb
til at indsende deres selvangivelse,
idet rentebetalingen kun kan und-
gås ved at betale den korrekte skat
senest ved indkomstårets udløb,
hvilket i praksis er umuligt, da et
fyldestgørende regnskab først kan
laves efter indkomstårets udløb.
Selvstændige må derfor ved ind-
komstårets udløb indbetale et esti-
meret beløb i foreløbig skat, hvil-
ket enten vil medføre betaling af
dag-til-dag-rente eller tab af likvi-
ditet. Det anføres, at selvstændige
på denne måde presses til at betale
højere priser til revisorer og andre
rådgivere for hurtigst muligt at få
udarbejdet fyldestgørende regn-
skab, samt at selvstændige dermed
er i en anderledes situation end al-
mindelige lønmodtagere, hvis op-
lysninger og skatteforhold i vidt
omfang ordnes automatisk.
Landbrug & Fødevarer foreslår
derfor, at dag-til-dag-renten først
ikke påvirke afkastet af obligatio-
nen ved sin arbejdsindsats i virk-
somheden.
Regeringen har på den baggrund
ikke planer om på ny at indføre en
skattemæssig begunstigelse af
medarbejderobligationer.
Ændringen af rentesatserne ved
opkrævning af personers skat ind-
går som led i finansieringen af af-
talen om erhvervs- og iværksætter-
initiativer indgået mellem regerin-
gen, DF og RV den 12. november
2017 og aftalen om styrket kontrol
og vejledning indgået mellem rege-
ringen DF, S, RV, SF og ALT den
28. november 2017.
Nedsættelsen af renten ved udbe-
taling af overskydende skat vil
medføre, at renten i højere grad af-
spejler personers typiske alterna-
tive låne- og placeringsmuligheder
i f.eks. pengeinstitutter. Dette vil –
sammen med den parallelle forhø-
jelse af dag-til-dag-renten og rests-
kattetillægget – bidrage til, at der
forskudsregistreres så korrekt som
muligt inden indkomstårets udløb
og derudover tilskynde til, at ind-
komstskatten afregnes tidligst mu-
ligt efter indkomstårets udløb.
Med de nuværende regler, der blev
indført som led i Forårspakke 2.0
med virkning fra indkomståret
2009, blev det gjort muligt frit at
indbetale ubegrænset ekstra for-
skudsskat frem til 1. juli i året efter
indkomståret mod betaling af en
dag-til-dag-rente. Fristen for skat-
teyder til at korrigere for en for lav
Side 19 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
pålægges selvstændigt erhvervsdri-
vende efter udløbet af fristen for
selvangivelse den 1. juli i året efter
indkomstårets udløb.
forskudsregistrering blev herved
forlænget samtidig med, at skatte-
yderen kun skal betale rente for
det antal dage, skattebeløbet er til
rådighed for skatteyderen.
En ændring som foreslået, hvoref-
ter selvstændigt erhvervsdrivende
først skal betale dag-til-dag rente
efter udløbet af selvangivelsesfri-
sten vil medføre, at der slet ikke
skal betales rente fra 1. januar til
og indtil 1. juli efter indkomstårets
udløb, selvom skatteyderen i peri-
oden har haft rådighed over skat-
tebeløbet. En sådan ændring vil
desuden indebære et væsentligt
mindreprovenu og falder dermed
uden for rammerne af aftalen om
henholdsvis erhvervs- og kontrol-
pakken.
LO Bedre vilkår for tildeling af
medarbejderaktier
LO finder forslaget positivt. Et
bredere distribueret ejerskab kan
have fordelagtige effekter på sam-
fundsøkonomien og reducere ulig-
heden i samfundet.
Det bør sikres, at forslagene har-
monerer med den kollektive aftale-
model og a-kassesystemet.
Udvidelse af DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder om
bord på en række specialskibe
LO støtter op om at styrke ram-
mevilkårene for Det Blå Danmark
for at fastholde og udvikle Dan-
marks position som førende sø-
fartsnation, herunder de konkrete
elementer i lovforslaget.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Metal.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Metal.
Side 20 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Støtten er dog betinget af, at man
lever op til ordlyden fra aftalen om
erhvervs- og iværksætterinitiativer
om, at ”Det skal sikres, at udvidelsen
af DIS-ordningen ligger i forlængelse af
arbejdsmarkedets parters arbejde, så der
laves en aftalemodel for skibe, som pri-
mært udfører de nu omfattede aktiviteter
på dansk sokkel. Aftalen skal sikre
overenskomstdækning og ordnede forhold
på arbejdsmarkedet.”.
Ændring af renten ved opkræv-
ning af personers skat
LO støtter ændring af renten ved
opkrævning af personers skat, så
dag-til-dag-renten og restskattetil-
lægget forhøjes, da dette vil øge in-
citamentet til at betale rettidig skat.
Maskinmestrenes For-
ening
Ifølge Maskinmestrenes Forening
vil en fjernelse af sømandsfradra-
get for søfolk på skibe registreret
udenfor EU/EØS begrænse mu-
lighederne for, at danske søfarende
maskinmestre og øvrige søfarende
kan sejle på fremmede flag (bortset
fra EU/EØS-flag), da det vil redu-
cere mulighederne for at opnå en
fornuftig indtægt efter skat. Der-
med begrænses jobmuligheder og
heraf følgende mobilitet.
Ifølge Maskinmestrenes Forening
kan det betyde, at de danske søfa-
rende ikke på samme måde som
nu, vil være i stand til at opnå øget
know-how og anden ikke ubetyde-
lig viden, som man senere kan få
gavn af i Danmark.
Det er ikke regeringens ønske at
fjerne sømandsfradraget for søfolk
på skibe registreret uden for
EU/EØS. EU-Kommissionens
har imidlertid påpeget, at det er i
strid med de maritime statsstøtte-
retningslinjer at give sømandsfra-
drag til søfolk, der arbejder om
bord på skibe indregistreret i 3.
lande.
I 2012 godkendte EU-Kommissio-
nen kun det forhøjede sømands-
fradrag for en periode på 5 år. Pe-
rioden udløb den 31. december
2016. Ordningen udgør derfor
ulovlig statsstøtte, medmindre EU-
Kommissionen godkender ordnin-
gen for en ny 5-årig periode.
En ændring af sømandsfradraget,
der bringer det i overensstemmelse
Side 21 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Maskinmestrenes Forening oplyser
i den forbindelse, at bl.a. Mærsk
Supply Service A/S har mange sø-
farende maskinmestre ansat under
Engelsk/Guernsey flag, der der-
med bliver omfattet af et Brexit.
Ifølge Maskinmestrenes Forening
synes forslaget om en reduktion af
”sømandsfradraget” at være di-
rekte modsat ønskerne om øget re-
kruttering til søfartserhvervet, og
kan desværre medvirke til, at der
fremover vil være færre, der arbej-
der som søfarende maskinmestre,
hvilket kan have en negativ betyd-
ning til rekrutteringen af seniorof-
ficerer til danske skibe.
Maskinmestrenes Forening fore-
slår, at ”det forhøjede sømandsfra-
drag” fastholdes i sin nuværende
form til gavn for rederierhvervet
og den løbende rekruttering hertil
samt den samlede beskæftigelse.
med de maritime statsstøtteret-
ningslinjer er således nødvendig,
dels for at sikre, at ordningen fort-
sat lovligt kan finde anvendelse for
danske søfolk på skibe indregistre-
ret i EU/EØS-lande, dels for at
forhindre at bl.a. danske rederier
risikerer at skulle tilbagebetale
ulovlig statsstøtte for danske sø-
folk på skibe, der er indregistreret i
tredjelande.
For så vidt angår Brexit henvises
der til kommentaren til hørings-
svaret til CO-Søfart.
SEGES Grænserne på henholdsvis 10
pct. og 20 pct.
SEGES opfordrer til, at det i hø-
jere grad klargøres, hvorledes for-
holdet mellem 10 pct. grænsen og
20 pct. grænsen skal forstås. Et ek-
sempel til illustration heraf kunne
være følgende:
Primo et indkomstår tilbydes visse
udvalgte ansatte aktier til 10 pct. af
årslønnen. Betingelserne efter de
eksisterende regler i ligningslovens
§ 7 P, opfyldes. Senere samme år
tilbydes alle ansatte aktier svarende
til 8 pct. af lønnen. SEGES spør-
Hvis et selskab ønsker at give ak-
tier m.v. til en ansat således, at
denne i samme år får mere end 10
pct. af årslønnen, f. eks. 18 pct.,
skal mindst 80 pct. af selskabets
ansatte have tilbud om at erhverve
medarbejderaktier til en værdi af
18 pct. af årslønnen og ikke kun 8
pct.
Dette svarer til konsekvensen så-
fremt selskabet ikke i første om-
gang har tilbudt nogle ansatte ak-
tier til 10 pct. af årslønnen, men
Side 22 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ger, om det kun er den del, der lig-
ger mellem 10 pct. og 20 pct., der
skal tilbydes mindst 80 pct. af
medarbejderne, eller det i givet
fald er helt op til 18 pct. i eksem-
plet.
Værdiansættelse af købe- og
tegningsrettigheder
SEGES henviser til lovforslagets
bemærkninger, hvoraf det fremgår,
at Ligningsrådet og Skatterådet har
godkendt flere metoder til værdi-
ansættelse. SEGES opfordrer kraf-
tigt til, at det lovfæstes, hvordan
værdiansættelsen af købe- og teg-
ningsretter skal ske, idet der ellers
er risiko for, at der opstår retsusik-
kerhed.
gerne vil give aktier m.v. til en
værdi af 18 pct. af årslønnen til en
eller flere ansatte. Så skal mindst
80 pct. af selskabets ansatte have
samme tilbud.
Bemærkningerne i det fremsatte
lovforslag er på dette punkt tyde-
liggjort.
Det ligger uden for rammerne for
udmøntning af Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer at
lovfæste, hvordan værdiansættel-
sen af købe- og tegningsretter skal
ske.
Værdiansættelse af købe- og teg-
ningsretter til aktier skal ske til
markedspris. Lignings- og Skatte-
rådet har gennem tiden godkendt
flere forskellige metoder til værdi-
ansættelse af købe- og tegningsret-
ter til aktier. Disse metoder er
hjælpemodeller, der ud fra de kon-
krete omstændigheder i de forskel-
lige ordninger er de bedst egnede
til at fastslå handelsværdien.
Det vil efter Skatteministeriets op-
fattelse hverken være hensigtsmæs-
sigt eller muligt i loven udtøm-
mende og entydigt at angive, hvil-
ken værdiansættelsesmetodeme-
tode der skal anvendes i alle prak-
tisk forekommende situationer.
Side 23 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Begrænsninger efter almene
kriterier
SEGES anfører, at der for så vidt
angår begrænsning efter ancienni-
tet i lovforslagets bemærkninger er
angivet, at op til 3 år er godkendt,
mens 4 ½ år ikke er godkendt. Det
giver så usikkerhed om de 1 ½ år,
der ligger ind imellem. Det kunne
af hensyn til retssikkerheden med
fordel præciseres, hvor grænsen
går i relation til dette.
SEGES anfører, at det i lovforsla-
gets bemærkninger vedrørende ar-
bejdstid er angivet, at et minimum
på 8 timer ugentligt er godkendt.
Det kunne af hensyn til retssikker-
heden med fordel præciseres, hvor
grænsen går i relation til dette.
SEGES anfører, at det med fordel
kunne beskrives noget om forhol-
dene, hvor der anvendes flere kri-
terier samtidig.
Renter ved personers skattebe-
taling
Samme bemærkninger angående
ændret forrentning ved opkræv-
ning af personers skat mv., som
ovenfor anført af Landbrug & Fø-
devarer.
Begrænsninger efter almene krite-
rier følger praksis efter den dagæl-
dende ligningslovens § 7 A. Det
vurderes ikke hensigtsmæssigt at
justere praksis på udvalgte områ-
der i bemærkningerne til lovforsla-
get. Fastlæggelsen af rækkevidden
af almene kriterier sker mest hen-
sigtsmæssigt på baggrund af kon-
krete medarbejderaktieordninger.
Når der sker begrænsning af an-
satte efter almene kriterier, inde-
bærer dette, at de ikke indgår i den
gruppe af ansatte, hvoraf 80 pct.
skal have tilbud om at erhverve
medarbejderaktier. Det er således
ikke et krav, at der skal anvendes
ét kriterie. Der kan anvendes flere
kriterier, så længe afgrænsningen
samlet set kan betegnes som al-
men.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer.
Side 24 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SFR Skattefaglig For-
ening
SFR Skattefaglig forening har in-
gen bemærkninger.
Søfartens Ledere Udvidelse af DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder på en
række specialskibe
Søfartens Ledere deler og støtter
regeringens ambition om, at fast-
holde og udbygge Danmarks glo-
bale position som maritim nation.
Søfartens Ledere ser de maritime
kompetencer, herunder sømands-
mæssig viden om drift og opera-
tion af skibe, som en yderst vigtig
del. Søfartens ledere mener også,
at særligt specialskibe er en del af
fremtidens skibsfart. Ifølge Søfar-
tens Ledere er det derfor vigtigt, at
sådanne skibe kommer ind i DIS
og kan være arbejdspladser og
kompetenceudvikling af danske
skibsofficerer og øvrige søfarende,
ligesom de kan være uddannelses-
pladser for fremtidens danske sø-
farende.
Herudover understreger Søfartens
Ledere ligesom tidligere et stærkt
ønske om, at uddybningsskibe
også omfattes DIS.
Et forslag om en udvidelse af DIS-
ordningen med uddybningsskibe
indgår ikke i Aftale om erhvervs-
og iværksætterinitiativer og er hel-
ler ikke nødvendigt af hensyn til at
bringe danske regler i overens-
stemmelse med EU-retten. Den
foreslåede udvidelse af DIS-ord-
ningen indgår derfor ikke i lov-
forslaget.
Side 25 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Sikring af rettigheder og sam-
menhæng til samfundet for be-
skæftigede i DIS.
Søfartens Ledere refererer tre Hø-
jesteretsdomme fra 2016 vedrø-
rende DIS-ordningen.
To af dommene drejede sig om,
hvorvidt Skatteministeriet havde
en forpligtelse til at påse, at den af-
talte nettoløn mellem Søfartens
Ledere og Danmarks Rederifor-
ening blev reguleret ved Forårs-
pakke 2.0.
Den tredje dom drejede sig om,
hvorvidt pensionsudbetalinger sva-
rende til pensionsindbetalinger fra
DIS-indkomst på en arbejdsgiver-
administreret pensionsordning, er
skatte- og afgiftsfrie efter pensi-
onsbeskatningsloven. I alle tre sa-
ger fik Skatteministeriet medhold.
Ifølge Søfartens Ledere strider
dommene mod hinanden. De op-
fordrer derfor på det kraftigste til,
at reglerne ændres, så pensionsud-
betalinger, der stammer fra pensi-
onsindbetalinger fra DIS-løn ikke
beskattes. I modsat fald er det Sø-
fartens Lederes opfattelse at DIS
nettolønssystemet ikke understøt-
ter pensionsopsparing og ikke be-
handler de søfarende i DIS lige
med lønmodtagere i almindelige
brutto ansættelsesforhold med
bortseelsesret ved beskatning af
pensionsbidrag.
For at DIS-ordningen finder an-
vendelse, er det et krav, at løn og
godtgørelser mv. er fastsat under
hensyn til skattefritagelsen. Netto-
lønnen fastsættes efter aftale mel-
lem søfolkenes faglige organisatio-
ner og rederierne. Herved er der
bl.a. også taget hensyn til uudnyt-
tede fradrag for indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger.
Herudover har rederierne og sø-
folkenes organisationer aftalt, at
søfolk, der er fuldt skattepligtige til
Danmark og har personlige indivi-
duelle fradrag, kan få udbetalt et
kompensationsbeløb svarende til
skatteværdien af de uudnyttede in-
dividuelle fradrag.
Udbetalingerne, der foregår i pri-
vat regi og er finansieret af de dan-
ske rederier, medfører bl.a., at sø-
folk, der indbetaler på privatteg-
nede skattebegunstigede pensions-
ordninger, vil blive kompenseret
for det individuelle fradrag, der
ikke kan udnyttes som følge af net-
toaflønningen.
Der er således allerede et system,
der sikrer, at søfolkene kompense-
res for den bortseelsesret og de
fradrag, som de ikke kan udnytte
som følge af nettoaflønningen ef-
ter DIS-ordningen. Regeringen har
derfor ingen planer om at indføre
en skattefritagelse for pensionsud-
betalinger til søfolk omfattet af
DIS-ordningen.
Side 26 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Søfartens Ledere gør i den forbin-
delse også opmærksom på, at DIS
på andre områder heller ikke be-
handler DIS ansatte lige med det
øvrige samfund. Fx har søfarende
ikke adgang til skattefri præmie,
hvis man som andre lønmodtagere
bliver længere på arbejdsmarkedet.
Fjernelse af registreringsafgif-
ten for skibe i DIS
Søfartens Ledere har ingen be-
mærkninger hertil.
Begrænsning af sømands fra-
draget
Søfartens Ledere kan ikke støtte,
at sømandsskattefradraget ændres,
til kun at omfatte danske søfolk
ansat i danske eller EU/EØS regi-
strerede skibe. Søfartens Ledere
mener, at forslaget skal trækkes til-
bage, og at Danmark i stedet må
tage en fornyet dialog med EU.
I det fremsendte høringsmateriale
på side 19-20 gengives det, at
kommissionen har påpeget ”at det
ikke er i overensstemmelse med de
reviderede maritime statsstøtteret-
ningslinjer fra 2004 at give stats-
støtte for arbejde på skibe, der er
indregistreret i tredjelande som
f.eks. Singapore”.
Søfartens Ledere er uenig med
EU-kommissionen heri og henvi-
ser til, at Højesteret ifølge Søfar-
tens Ledere i en af de tre oven-
nævnte Højesteretsdomme, udtaler
at statsstøtten i DIS ikke gives til
arbejdsgiveren men til den søfa-
rende. Søfartens Ledere mener på
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra CO-Søfart og
Maskinmestrenes Forening.
Det skal hertil bemærkes, at en be-
gunstigelse af søfolk i form af et
højere fradrag end andre lønmod-
tagere indirekte vil komme deres
arbejdsgivere til gode, da det for-
højede fradrag medfører, at ar-
bejdsgiveren vil kunne give disse
medarbejdere en lavere løn. Det
forhøjede sømandsfradrag var der-
for en ordning, der både skulle no-
tificeres og godkendes af Kommis-
sionen for at kunne træde i kraft i
2012, og som vil skulle renotifice-
res og godkendes af Kommissio-
nen hvert 5. år for fortsat lovligt at
kunne finde anvendelse.
Side 27 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
den baggrund, at det er den søfa-
rende, der er støttesubjektet og
ikke rederiet – også selvom den
søfarende arbejder på et skib ind-
registreret i Singapore.
Søfartens Ledere anfører, at hvis
sømandsskattefradraget fjernes for
danske søfolk i fri international
konkurrence om jobs, skaber det
en betydelige favorisering af søfolk
fra tredjeverdenslande, som i dag i
DIS statsstøttes af Danmark (god-
kendt af EU) med skattefritaget
nettoløn. I DIS er halvdelen af de
søfarende hverken danskere eller
EU/EØS borgere, jfr. Søfartssty-
relsens opgørelser for 2017.
Ifølge Søfartens Ledere burde
DIS-ordningen i stedet udvides,
således at danske søfolk fritages
for skat og kan arbejde på nettoløn
i hele verden. Den arbejdskraft
danske søfolk kæmper med om
beskæftigelse med internationalt
har næsten uden undtagelse skatte-
frihed i deres hjemlande, uanset ar-
bejdsgiverens nationalitet og hvil-
ket land skibene er indregistreret i.
I forlængelse heraf anfører Søfar-
tens ledere, at hvis ikke danske og
europæiske søfolk sidestilles med
resten af verden, vil Danmark og
EU tabe kampen om at have de
nødvendige maritime kompeten-
cer, og Danmark vil have svært
ved at indfri målet at fastholde og
udbygge Danmarks globale posi-
tion som maritim nation.
Ifølge Søfartens Ledere er udvidel-
sen af sømandsfradraget for dan-
ske søfolk i international fart, som
Der henvises til kommentaren til
CO-Søfart.
Side 28 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Kommissionen godkendte i 2012,
en del af en politisk aftale, hvor
man samtidig tillod at op til 40 pct.
af skibsførere i danske DIS skibe
ikke behøvede at opfylde nationali-
tetskravet om at have dansk eller
EU/EØS indfødsret. Søfartens
Ledere finder det naturligt, at dette
ændres tilbage til, at kun danskere
og EU borgere kan være skibsfø-
rere i danske skibe, hvis lovæn-
dringen gennemføres og begræn-
ser danske skibsførere og søfaren-
des konkurrencemuligheder glo-
balt.
Tinglysningsretten Tinglysningsretten har ingen be-
mærkninger til forslaget.