Svar på spm. nr. S 594: Kan ministeren bekræfte, at Danmarks modstand mod allokeringsprincip 8 ikke er begrundet i en videnskabelig dokumentation, men alene er et ønske om at skabe »miljømæssigt råderum« til forurening fra havbrug og landbrug?

Folketingets Lovsekretariat Den 7. marts 2018
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 594 stillet den 2. marts 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. S 594
Kan ministeren bekræfte, at Danmarks modstand mod allokeringsprincip 8 ikke er begrundet i en
videnskabelig dokumentation, men alene er et ønske om at skabe »miljømæssigt råderum« til
forurening fra havbrug og landbrug?
(Spm. nr. S 594).
Begrundelse
Der henvises til blandt andet omtalen i Ingeniøren den 1. marts 2018 »Bombe under
landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø« og til ministerens
besvarelse af spørgsmål MOF 435 og 436, hvor ministeren blandt andet svarer: »Jeg vil af
principielle årsager ikke godkende dette princip, da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge
begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået
nationalt.«
Svar
Allokeringsmekanismen er en mulighed HELCOM-landene har besluttet at kunne anvende, hvis
de ønsker at "flytte" en merrreduktion fra et havområde til et nabohavområde. I HELCOM har
man udarbejdet en række principper for hvordan og til hvad, muligheden for allokering kan
benyttes. Udkast til allokeringsprincip 8 fastslår, at man ikke må benytte denne mulighed, hvis
hensigten er at øge udledningerne i et nabohavområde.
Det er min klare holdning, at man ikke i regi af HELCOM skal bestemme, hvordan Danmark
vælger at udnytte en merreduktion, som vi nationalt har opnået. Beslutningen om ikke at tilslutte
sig allokeringsprincip 8 er således af principiel karakter.
./. Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. S593, hvori jeg redegør for forholdet mellem
opnåede merreduktioner – eller råderum - og mulighed for at øge udledningerne.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
2017-18
S 594 endeligt svar
Offentligt


Folketingets Lovsekretariat Den 7. marts 2018
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 593 stillet den 2. marts 2018 af Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. S 593
Vil Danmark fortsat insistere på retten til at øge forureningen med næringsstoffer i Østersøen på
trods af modstand fra de andre Østersølande, eller vil Danmark som det sidste land nu tilslutte
sig det såkaldte »allokeringsprincip 8« i HELCOM og opgive det selvopfundne »miljømæssige
råderum«? (Spm. nr. S 593).
Begrundelse
Der henvises til blandt andet omtalen i Ingeniøren den 1. marts 2018 »Bombe under
landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø« og til ministerens
besvarelse af spørgsmål MOF 435 og 436, hvor ministeren blandt andet svarer: »Jeg vil af
principielle årsager ikke godkende dette princip, da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge
begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået
nationalt.«
Svar
Indledningsvist skal jeg bemærke, at de fleste lande i HELCOM – men ikke alle - har nedbragt
deres udledninger til Østersøområdet siden referenceperioden fra 1997-2003. Danmark er det
land, der er tættest på at have opfyldt reduktionsmålene. Danmark har som det eneste land
opfyldt reduktionsmålene for kvælstof i alle havområder. Dertil kommer, at Danmark med
nuværende status alene har et reduktionsbehov for fosfor i Den Centrale Østersø (området
omkring Bornholm).
Danmark har således et miljømæssigt råderum i Kattegat uafhængigt af allokeringsprincippet.
Begrebet ”råderum” er en praktisk betegnelse, der benyttes til at karakterisere differencen
mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning – også kaldet loftet for udledninger - og
den aktuelle udledning. Det vil sige, at såfremt næringsstofudledningerne holdes under loftet for
udledninger, vil der ifølge vurderingerne i HELCOM på sigt opnås en god miljøtilstand for det
pågældende havområde.
I Kattegat er de danske udledninger under loftet. Det vil altså sige, at der er et råderum, hvor det
er muligt i et vist omfang at øge udledningerne og samtidig opnå god miljøtilstand.
./. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. S 594, hvori der redegøres nærmere for
det såkaldte ”allokeringsprincip 8”.
Esben Lunde Larsen / Katrine Nissen
2017-18
S 594 endeligt svar
Offentligt