Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 5. marts 2018
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag
til lov om ændring af lov om fødevarer (Strafskærpelse, administrative tvangsbøder og
virksomhedskarantæne).
Esben Lunde Larsen / Marie Louise Flach de Neergaard
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 167 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
Kontrol & Data
J.nr. 2017-34-30-00089
Ref. inajo
Den 30. januar 2018
Notat om høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
fødevareloven (Strafskærpelse, administrative tvangsbøder og
virksomhedskarantæne)
Udkast til forslag om lov om ændring af fødevareloven har været sendt i høring fra den 20. december
2017 til den 22. januar 2018.
Der er modtaget høringssvar fra:
Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S (Coop), Danish Seafood Association, Dansk Erhverv, DI
Fødevarer, DSK (De Samvirkende Købmænd), FødevareDanmark, Grønlands Selvstyre (Veterinær- og
Fødevaremyndigheden i Grønland), HORESTA, ITD og Landbrug & Fødevarer.
Heraf har Grønlands Selvstyre (Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland) anført, at de ikke har
bemærkninger til forslaget.
Desuden har enkelte virksomheder afgivet høringssvar, der delvist er dækket af de anførte høringssvar
i dette notat, men uden at det i øvrigt har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
På baggrund af høringssvarene er der foretaget enkelte ændringer i lovforslaget.
På baggrund af erhvervets bemærkninger er lovforslaget ændret således, at det nu tydeligt fremgår, at
initiativerne i udgangspunktet ikke kan anvendes over for virksomheder, der har daglige eller hyppige
kontroller grundet eksportkrav fra tredjelande m.v. For disse virksomheder kan definitionen på
brodne kar ikke anvendes. Derfor vil anvendelse af de foreslåede initiativer alene kunne ske ud fra en
konkret vurdering af virksomhedens regelefterlevelse, herunder antal overtrædelser og
overtrædelsernes karakter.
Desuden er lovforslaget blevet justeret således, at indsatsen om forhøjede bødestørrelser
(strafskærpelse) alene skal kunne anvendes over for de virksomheder, hvor der er forløbet mindst 12
måneder fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev kategoriseret som ”virksomhed med dårlig
regelefterlevelse” (broddent kar), eller som har begået grove overtrædelser af fødevarelovgivningen i
tiden efter kategoriseringen som broddent kar. Dertil kommer, at der er foretaget visse præciseringer i
bemærkningerne til lovforslaget.
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 167 Bilag 1
Offentligt
2
Generelle bemærkninger
Bryggeriforeningen, Coop, Danish Seafood Association, Dansk Erhverv, DI Fødevarer, DSK,
FødevareDanmark, HORESTA og ITD udtrykker generel tilslutning til en styrket indsats over for
fødevarevirksomheder, der konsekvent og over en længere periode overtræder fødevarelovgivningen.
Samtidig udtrykker Coop, Danish Seafood Association, Dansk Erhverv, DI Fødevarer, DSK,
FødevareDanmark, HORESTA og Landbrug & Fødevarer, bekymring for brugen af udtrykket brodne
kar, fordi denne sprogbrug risikerer at skade fødevareeksporten, og at lovforslagets indsatser vil kunne
ramme virksomheder, der almindeligvis har både evne og vilje til at overholde lovgivningen. Landbrug
& Fødevarer anfører desuden, at det bør fremgå direkte i lovforslaget, at det ikke kan bringes i
anvendelse over for virksomheder, der både har evnen og viljen til at overholde fødevarelovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig det anførte om, at det kan være uhensigtsmæssigt at
anvende betegnelsen brodne kar, fordi det kan give et negativt indtryk af virksomheden. I den
forbindelse bemærkes det, at definitionen af brodne kar har eksisteret siden Fødevareforlig 3, hvor
den skærpede indsats over for disse virksomheder blev aftalt.
Derfor fremgår det også udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at indsatserne omkring
administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæne alene kan anvendes over for de typer af
brodne kar virksomheder, der gennem en længere periode (min. 12 måneder efter kategoriseringen
som broddent kar), fortsat er et broddent kar (har haft dårlig regelefterlevelse) eller har begået
alvorlige og grove overtrædelser af fødevarelovgivningen. Dette indebærer således, at brodne kar,
dvs. virksomheder, der har fået anmærkninger på tre ud af de seneste fire kontrolbesøg, eller hvis
der er tale om en ny virksomhed, som har fået anmærkninger på de første tre kontrolbesøg, ikke vil
kunne blive berørt af lovforslagets indsatser, fordi der ikke er forløbet den nødvendige tid eller ikke
er begået de alvorlige eller grove overtrædelser af fødevarelovgivningen efter, at virksomheden er
kategoriseret som broddent kar. Fødevarestyrelsen skal fortsat ud fra proportionalitetsprincippet
anvende de sanktioner, der vurderes mindst indgribende i forhold til den konkrete overtrædelse, men
som samtidig er tilstrækkelige til at få virksomheden til at rette op på forholdet. Derfor vil
lovforslagets indsatser alene kunne anvendes, når det ikke længere vurderes muligt for
Fødevarestyrelsen at få den pågældende virksomhed til at rette varigt op på forholdene med mindre
indgribende indsatser og sanktionsmuligheder. Miljø- og Fødevareministeriet har efter drøftelser
med Justitsministeriet efterkommet erhvervets ønsker om præcisering af bemærkningerne til
lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer synes i udgangspunktet, at de eksisterende sanktionsmuligheder i form af
administrative bøder, politianmeldelser, fratagelse af autorisation og tiltag som rekvireret vejledning
og udvidet vejledning ved førstegangskontrol er rigeligt til at hjælpe regelefterlevelsen på vej. Dertil
anfører Coop og ITD, at det er de grove overtrædere, der skal rammes med de nye
sanktionsmuligheder. HORESTA påpeger, at der allerede i dag er mulighed for og bliver foretaget
eskalerende myndighedsudøvelse ved gentagne overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil langt de fleste fødevarevirksomheder og
dermed også brodne kar aldrig stifte bekendtskab med de foreslåede indsatser. Dette skyldes, at det
som i dag i langt de fleste tilfælde vil være muligt for Fødevarestyrelsen at få virksomhederne til at
rette varigt op på forholdene i virksomheden med mindre indgribende tiltag (proportionalitet).
Det, der kendetegner de virksomheder, der gennem en længere periode og med de
sanktionsmuligheder, som fødevaremyndighederne anvender i dag, ikke retter varigt op på
3
forholdene, er, at de retter op på de konkrete ulovlige forhold, men at der efterfølgende overtrædes
andre eller lignende regler. Det er denne konstante dårlige regelefterlevelse, der typisk kendetegner
de brodne kar og hvis denne tilgang fortsættes over tid, vil dette kunne begrunde anvendelse af
lovforslagets indsatser, hvis det ikke vurderes muligt at få virksomheden til at rette op med mindre
indgribende tiltag. Det behøver således ikke kun at være de brodne kar, der groft overtræder
lovgivningen, men kan også være i de tilfælde, hvor der er tale om en vedvarende dårlig
kontrolhistorik med varierende overtrædelser, men hvor indsatsen vurderes proportional med
virksomhedens dårlige regelefterlevelse over tid.
Bryggeriforeningen, Coop, Dansk Erhverv, DI Fødevarer, DSK, FødevareDanmark, HORESTA og
Landbrug & Fødevarer anfører, at indskærpelser ikke skal tælle med i kategoriseringen af brodne kar,
fordi det navnlig skal være de mere grove overtrædelser, der afgør om man er et broddent kar. DI
Fødevarer anfører endvidere, at forslaget ikke er skarpt nok til at sikre, at virksomheder, der har
anmærkninger på tre ud af de seneste fire kontrolbesøg, ikke rammes af forslaget. Coop og Landbrug &
Fødevarer finder det desuden mærkværdigt, at der ikke i forslaget skelnes til alvoren af de enkelte
typer anmærkninger, herunder overtrædelsens grovhed og hvorvidt overtrædelsen er sket forsætligt
eller er udtryk for en simpel fejl. HORESTA mener desuden, at indskærpelser vil medføre, at antallet af
brodne mangedobles i forhold til de relativt få virksomheder, som er genstand for lovens
anvendelsesområde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Definitionen af brodne kar har eksisteret siden Fødevareforlig 3 og er grundlaget for den indsats,
som Fødevarestyrelsen har iværksat for at få bragt virksomhederne tilbage på sporet og ud af
brodne kar kategorien. De foreslåede initiativer er derfor baseret på erfaringer fra denne definition.
Mere principielt kan bemærkes, at indskærpelser også anvendes over for overtrædelser, der har
betydning for fødevaresikkerheden og generelt kan indskærpelser meddeles for alvorlige
førstegangsovertrædelser. Indskærpelser kan således dække over forhold, som er mere alvorlige end
forhold sanktioneret med forbud eller påbud. Indskærpelser anvendes således ved klare
overtrædelser af klare regler, som eksempelvis manglende mærkning på dansk, medmindre
overtrædelsen er så alvorlig, at den sanktioneres med bødeforlæg. Forbud og påbud anvendes
derimod i situationer, hvor der er behov for at pålægge pligter, som ligger ud over lovgivningen.
Indskærpelser kan også anvendes som sanktioner for overtrædelser, der har betydning for
fødevaresikkerheden, fx dårlig rengøring eller andre hygiejnemæssige krav. Generelt kan
indskærpelser derfor også meddeles for alvorlige førstegangsovertrædelser og vil derfor også
bidrage til den generelle vurdering af en virksomheds regelefterlevelse og dermed også
virksomhedens evne og vilje til at overholde reglerne. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at
udelukke indskærpelser i vurderingen af et broddent kars kontrolhistorik. Desuden bidrager
indskærpelser også til den generelle vurdering af en virksomheds evne og vilje til at overholde
reglerne. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor, at indskærpelser også fortsat skal indgå i
vurderingen af om en virksomhed er et broddent kar. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
lovforslaget, at det er en forudsætning for anvendelse af forslagets indsatser, at der er tale om et
broddent kar, der gennem en længere periode (min. 12 måneder) efter kategoriseringen som
broddent kar, har haft dårlig regelefterlevelse eller har begået alvorlige og grove overtrædelser af
fødevarelovgivningen.
DI Fødevarer, FødevareDanmark og Landbrug & Fødevarer fremhæver også, at virksomheder, der er
tredjepartscertificerede, har veludbyggede kvalitetsstyringssystemer eller er godkendt til eksport
og/eller virksomheder med forhøjet kontrolfrekvens grundet krav fra tredjelandseksportmarkeder ikke
skal kunne omfattes af lovforslagets indsatser.
4
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig det anførte om, at virksomheder, der som følge af
daglige eller hyppige kontroller pga. krav fra eksportlande m.v. ikke skal kunne omfattes af
forslaget, fordi disse virksomheder med den hyppige kontrol hurtigt vil kunne blive et broddent kar,
der kan være omfattet af lovforslagets indsatser. Dette er derfor præciseret i bemærkningerne til
lovforslaget. I forhold til virksomheder, der er tredjepartscertificerede, er der efter Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering ikke grundlag for, at disse virksomheder skal undtages fra de
foreslåede nye regler, fordi disse virksomheders kontrolfrekvens netop tager positivt højde for
tredjepartscertificeringen. Selvom virksomheder har veludbyggede kvalitetsstyringssystemer, er det
ikke udelukket, at disse virksomheder kan have dårlig regelefterlevelse over tid, og derfor bør de
ifølge Miljø- og Fødevareministeriets vurdering ikke være undtaget for lovforslagets indsatser, hvis
de øvrige omstændigheder ellers er til stede.
DI Fødevarer, DSK og Landbrug & Fødevarer ønsker ikke, at det er den enkelte tilsynsførende, der
træffer beslutning om, hvorvidt en virksomhed skal omfattes af lovforslagets indsatser, fordi
virksomhederne skal gives en yderligere sikkerhed for, at sanktionerne bliver anvendt rigtigt, hver
gang. Derfor anføres det, at forslagets indsatser håndteres af Fødevarerejseholdet i samråd med
Fødevarestyrelsens direktør/direktion.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig det anførte om, at der er tale om meget indgribende
indsatser, som kræver grundige vurderinger m.v. i de konkrete situationer, hvor det kan blive
relevant at træffe afgørelse om fx virksomhedskarantæne, og at de tilsynsførende ikke skal stå med
denne afgørelse alene, men at det skal ske i samarbejde med relevante ledere.
Specifikke bemærkninger fra de enkelte høringsparter
Strafskærpelse
Der er ikke indkommet høringssvar, der specifikt vedrører strafskærpelse i form af forhøjede
bødestørrelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af de generelle bemærkninger i høringssvarene
vurderet, at det ikke vil være proportionalt at forhøje bødestørrelser for overtrædelser begået af alle
brodne kar virksomheder, men at denne indsats alene skal omfatte de brodne kar virksomheder, der
over tid (min. 12 måneder) efter kategoriseringen som broddent kar, fortsat er et broddent kar (har
haft dårlig regelefterlevelse) eller har begået alvorlige og grove overtrædelser af
fødevarelovgivningen. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer ikke, at det vil være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at der kan meddeles forhøjede bødestørrelser til
brodne virksomheder, som relativt hurtigt får genetableret en god regelefterlevelse, hvilket langt de
fleste brodne kar virksomheder gør. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor justeret
bemærkningerne til denne del af lovforslaget.
Administrative tvangsbøder
Dansk Erhverv anfører, at det skal fremgå af bestemmelsen om administrative tvangsbøder, at nye
virksomheder kan blive pålagt disse ved anmærkninger (påbud eller forbud) på de første tre
kontrolbesøg og at det skal fremgå, at administrative tvangsbøder først gives efter 12 måneder fra den
5
dag virksomheden bliver et broddent kar. Derudover anfører Dansk Erhverv, at det ikke fremstår klart,
hvordan virksomhederne er stillet, hvis de klager over Fødevarestyrelsens afgørelser, der udløser en
eventuel senere tvangsbøde, mens klagen fortsat er til behandling.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en virksomhed også er kategoriseret som et
broddent kar, hvis der er tale om en ny virksomhed, der har fået anmærkninger på de første tre
kontrolbesøg i virksomheden. Dette vurderes logisk, fordi en ny virksomhed, der har fået
anmærkninger på de første tre kontrolbesøg, vil være et broddent kar, selvom virksomheden ville få
en glad smiley på det fjerde kontrolbesøg, jf. definitionen på et broddent kar i bestemmelsen.
Derudover fremgår det af bemærkningerne, at administrative tvangsbøder først kan pålægges en
virksomhed, der ikke efterkommer et meddelt påbud eller forbud. Dette påbud eller forbud skal være
meddelt efter, at virksomheden har været karakteriseret som et broddent kar i mindst 12 måneder,
fortsat er et broddent kar (har haft dårlig regelefterlevelse) eller har begået alvorlige eller grove
overtrædelser af lovgivningen efter tidspunktet for kategoriseringen som broddent kar.
I forhold til det tilfælde, hvor en virksomhed ikke er enig i det meddelte påbud eller forbud, som vil
kunne medføre en administrativ tvangsbøde og har klaget over påbuddet eller forbuddet, vil
tvangsbøden godt kunne blive pålagt, hvis påbuddet eller forbuddet ikke efterkommes. Dog vil
tvangsbøden blive tilbagebetalt til klageren, såfremt denne får medhold i klagen om, at påbuddet
eller forbuddet ikke var berettiget.
Virksomhedskarantæne
Dansk Erhverv efterlyser en tydelig definition af, hvad der konkret menes med gentagne gange på en
sådan måde, at der er nærliggende risiko for, at virksomheden fortsat ikke vil blive drevet i
overensstemmelse med reglerne. Desuden er Dansk Erhverv i tvivl om, hvordan Fødevarestyrelsen i
praksis vil løfte bevisbyrden i forhold til et eventuelt proforma ejerskifte.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at virksomhedskarantæne alene kan anvendes over
for virksomheder, der enten over tid (min. 12 måneder efter kategoriseringen som broddent kar)
fortsætter den dårlige regelefterlevelse eller som begår grove overtrædelser af fødevarelovgivningen
i perioden efter kategoriseringen som broddent kar. I forhold til eventuelt proforma ejerskifte vil
Fødevarestyrelsen skulle sandsynliggøre, at ejeren alene har indsat en stråmand som ny ejer for at
omgå reglerne.
Danish Seafood Association anfører, at virksomhedskarantæne vil virke som en dobbelt sanktion i
deres medlemsvirksomheder, fordi en udelukkelse fra virksomhedsdrift i blot få uger vil betyde, at
virksomheden reelt lukkes ned for bestandigt, hvilket ikke på samme måde gør sig gældende for
detailbutikker, hvor kunderne indfinder sig hurtigt efter en genåbning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er indsatsen om virksomhedskarantæne et
økonomisk incitament for at få virksomhederne til at rette varigt op på forholdene, fordi
virksomhedskarantænen indskrænker virksomhedens økonomiske udbytte i en periode. En
virksomhed uanset branche må derfor forvente at lide et økonomisk tab, hvis der træffes afgørelse
om virksomhedskarantæne. Igen skal det bemærkes, at virksomhedskarantæne, som det også
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er en meget indgribende foranstaltning, hvorfor
Fødevarestyrelsen også gennem en længere periode skal have forsøgt at få virksomheden til generelt
og varigt at rette op på forholdene i virksomheden med sanktionsmuligheder, som er mindre
6
indgribende. Virksomhedskarantæne kan således ikke anvendes før, at virksomhedens
kontrolhistorik eller karakteren af de begåede overtrædelser er af en sådan karakter, at de ikke
længere vurderes at kunne håndteres med andet end virksomhedskarantæne.
HORESTA mener generelt, at afgørelser truffet over for brodne kar skal have opsættende virkning
uagtet sagsbehandlingstiden for klager.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har noteret sig det anførte om opsættende virkning. Som det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, gives afgørelse om virksomhedskarantæne i udgangspunktet
ikke opsættende virkning, fordi de virksomheder, som vil være mulig genstand for
virksomhedskarantæne, forventes at udnytte denne mulighed og dermed fortsætte den manglende
regelefterlevelse. Dette vil efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering kunne medføre risiko for
fødevaresikkerheden eller ulige konkurrencevilkår for de fødevarevirksomheder, som overholder
lovgivningen.
Andre bemærkninger
DI Fødevarer og Landbrug & Fødevarer er uforstående over for, hvorfor Fødevarerejseholdet
finansieres af engrosvirksomheder set i lyset af, at Rejseholdet gennemfører kontrol inden for alle
brancher, og at det er ulogisk, at de virksomheder, der ”opfører sig ordentligt”, finansierer en styrket
indsats over for dem, der ikke gør.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Da den årlige afgift til delvis finansiering af Fødevarekontrollens Rejsehold blev indført med
Fødevareforlig 1, udførte rejseholdet primært kontrol i engrosvirksomheder. En opkrævning i både
engrosvirksomheder og detailvirksomheder ville betyde, at der skulle opkræves et meget lille beløb
pr. virksomhed. Derfor blev der valgt en model, hvor det kun var engrosvirksomheder, der blev
opkrævet, fordi de administrative udgifter ved opkrævningen ville være uforholdsmæssigt store ved
at opkræve i både engros- og detailvirksomheder. Desuden kan det tilføjes, at den øgede tid, der
anvendes på håndteringen af brodne kar, er gebyrfinansieret, og opkræves af de enkelte
virksomheder. Omkostningen finansieres altså således ikke alene af det nuværende årlige gebyr, som
alle engrosvirksomheder opkræves.
Forslaget om at fordele betalingen til Fødevarerejseholdet mere bredt på brancherne vil indgå i
Fødevarestyrelsens fremadrettede overvejelser om finansieringen af kontrol.
HORESTA mener kun, at administrative bøder skal kunne medtages i vurderingen af om en
virksomhed er et broddent kar, hvis virksomhedens retssikkerhed sikres ved, at virksomhederne gives
en administrativ klagemulighed over meddelte administrative bøder. Desuden mener HORESTA
generelt, at sagsbehandlingstiden for klager er utilfredsstillende lang og at den skal forkortes
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som HORESTA også anfører, er et administrativt bødeforlæg ikke en afgørelse, og den kan derfor
ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Er en virksomhed ikke enig i de konkrete forhold,
som er lagt til grund for et administrativt bødeforlæg, kan virksomheden undlade at vedgå
bødeforlægget og få sagen indbragt for domstolene.


Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 167 Bilag 1
Offentligt