Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end edb som omhandlet i EU-toldkodeksen

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.3.2018
COM(2018) 85 final
2018/0040 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den
midlertidige anvendelse af andre midler end edb som omhandlet i EU-toldkodeksen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0085
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Bestemmelserne i EU-toldkodeksen1
(kodeksen) er blevet anvendt siden den 1. maj 2016. En
vigtig målsætning i kodeksen er den fuldstændige overgang til brug af elektroniske systemer i
kontakten mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder og blandt toldmyndigheder
indbyrdes og ophør af papirbaserede toldprocedurer.
I henhold til kodeksen skal forskellige toldprocedurer omfattes af elektroniske systemer, og de
nærmere oplysninger om og planlægningen af sådanne systemer skal nedfældes i et særskilt
arbejdsprogram. I arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen2
er der udarbejdet planlægning for
i alt 17 elektroniske systemer i henhold til EU-toldkodeksen på grundlag af den flerårige
strategiplan (MASP) for alle elektroniske toldprojekter, der udarbejdes og ajourføres
regelmæssigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning fra 20083
. Disse
systemer kan inddeles i to kategorier:
(a) 14 transeuropæiske systemer, herunder en række systemer med nationale
komponenter, som skal udvikles af medlemsstaterne, og
(b) tre nationale systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle eller opgradere.
I henhold til kodeksens artikel 278 kan eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer
fortsat anvendes i forbindelse med toldprocedurer, indtil alle de nye elektroniske systemer,
der er omhandlet i kodeksen, er operationelle, og fristen for anvendelse af disse
overgangsordninger er fastsat til udgangen af 2020. I overensstemmelse med denne frist
fastsættes der i arbejdsprogrammet trinvise planer for afslutningen af arbejdet med de
elektroniske systemer senest i 2020.
Kommissionen og medlemsstaterne forventes at afslutte hovedparten af arbejdet med de
elektroniske systemer til tiden. I 2017 blev tre af de 17 systemer gennemført, og første fase af
et andet system blev afsluttet, og begge dele skete på de planlagte datoer. Næsten 80 % af
Kommissionens arbejde med de transeuropæiske systemer, der er omhandlet i
arbejdsprogrammet, vil rent faktisk blive afsluttet inden udløbet af denne frist. De sidste faser
af udviklingen af IT-systemer er imidlertid ofte de længste, og selv om de fleste systemer vil
være gennemført senest i 2020, vil nogle systemer kun være delvis gennemført. Der er mange
udfordringer for både Kommissionen og medlemsstaterne i dette arbejde med gennemførelsen
af 17 elektroniske systemer. Disse udfordringer, der var umulige at forudse på tidspunktet for
fastsættelsen af fristen, omfatter følgende:
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
(omarbejdning) (EUT L 56 af 10.10.2013, s. 1).
2
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af
arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er
omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).
3
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for
told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).
DA 2 DA
 De uundgåelige forsinkelser i forbindelse med den endelige udformning af de
elektroniske systemer. Ved fastsættelsen af fristen i 2020 blev det forventet, at de
regler, der supplerer og gennemfører EU-toldkodeksen (den delegerede forordning til
EU-toldkodeksen4
, gennemførelsesforordningen til EU-toldkodeksen5
og den
delegerede overgangsforordning til EU-toldkodeksen6
), ville blive vedtaget meget
hurtigt efter vedtagelsen af EU-toldkodeksen i 2013, således at bestemmelserne heri
kunne tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af IT-systemer. Drøftelserne
tog imidlertid meget længere tid end forventet, og retsakterne blev først vedtaget i
deres endelige form i slutningen af 2015 og starten af 2016. Denne forsinkelse
resulterede i forsinkelser i udarbejdelsen af de funktionelle og tekniske
specifikationer for mange af de elektroniske systemer.
 Det kolossale arbejde med at forbinde 17 elektroniske systemer i hele EU og nogle af
de elektroniske systemers særlige kompleksitet. Disse aspekter blev først tydelige, da
arbejdet med de funktionelle og tekniske specifikationer for systemerne blev
påbegyndt. På baggrund af det samlede billede, der tegnede sig efter arbejdet med
specifikationerne, har Kommissionen og medlemsstaterne vurderet, at det er
nødvendigt at revidere måldatoen for gennemførelsen af systemerne i nogle tilfælde.
Dette gælder især for de elektroniske systemer, for hvilke specifikationerne først vil
være klar i 2018.
 Problemer med harmonisering af data. Siden vedtagelsen af den delegerede
forordning og gennemførelsesforordningen er der ligeledes blevet arbejdet intenst på
at harmonisere de data, der modtages fra de økonomiske operatører. Dette element er
afgørende for interoperabiliteten af de forskellige elektroniske systemer, der er
omhandlet i EU-toldkodeksen, for en harmoniseret anvendelse af de retlige
bestemmelser og for samarbejdet med andre offentlige tjenester, der er aktive ved
grænsen. Harmonisering af dataene i henhold til internationale datamodeller såsom
Verdenstoldorganisationens datamodel sikrer ligeledes bedre forbindelser med
tredjelandes IT-systemer og letter således i høj grad samhandelen. Dette arbejde
kræver imidlertid en langt større investering end forventet – både i tidsmæssig og
økonomisk henseende – i hele omprogrammeringen af en række af de eksisterende
elektroniske systemer.
 Sekvensering. Ved planlægningen af realistiske tidsplaner og omkostninger skal der
være stor fokus på de foreslåede elektroniske ændringers indvirkning på told- og
handelsøkosystemet. Da de elektroniske systemer er tæt forbundne, er det vigtigt at
gennemføre dem i den rigtige rækkefølge (sekvensering), således at den indbyrdes
afhængighed respekteres, og således at de ændringer, der berører myndighederne og
de erhvervsdrivende, indføres på en struktureret og sammenhængende måde.
4
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 med nærmere regler
angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 58 af 29.12.2015, s. 1).
5
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 58 af 29.12.2015, s. 558).
6
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse
bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle,
og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s.
1).
DA 3 DA
Alt dette betyder, at det er nødvendigt at fastsætte en senere dato (senest 2025) for den
fuldstændige afslutning af arbejdet med nogle af systemerne. Denne måldato vil sikre en
gnidningsløs gennemførelse senest i 2020 af de fleste af systemerne og en senere
gennemførelse af de resterende systemer i den rigtige rækkefølge på forskellige datoer i
perioden 2021-2025. Halvdelen af de systemer, hvor gennemførelsen er forsinket, findes
allerede og er blot ved at blive opgraderet i henhold til EU-toldkodeksen, hvorimod den anden
halvdel er nye systemer.
Gennemførelsen af følgende systemer udskydes:
 Opgraderinger, hvor den største tekniske udfordring er harmoniseringen af data, dvs.
opgraderingerne af importkontrolsystemet (ICS), det nye edb-baserede
forsendelsessystem (NCTS), det automatiserede eksportsystem (AES) og det
nationale eksportsystem (herunder eksportkomponenten i det nationale system til
særlige procedurer).
 Tre nye systemer, som integrerer anvendelsen af innovative elementer i kodeksen,
dvs. centraliseret toldbehandling for import (CCI), bevis for EU-status (PoUS) og
forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM).
Udsættelsen af fristen for levering af disse elektroniske systemer til senest i 2025 er i strid
med kodeksens artikel 278, som kun tillader anvendelsen af andre midler til udveksling og
lagring af oplysninger end de planlagte elektroniske systemer indtil 2020. Fristen i artikel 278
skal derfor forlænges for de forsinkede systemer. Der skal desuden sættes hurtigt ind for at
sikre retssikkerheden, da erhvervslivet og toldmyndighederne ville få alvorlige problemer,
hvis nogle af de elektroniske systemer ikke blev gennemført senest i 2020, og lovgivningen
samtidig forbød den fortsatte anvendelse af alternative overgangsordninger.
Da medlemsstaterne og virksomhederne i gennemsnit skal bruge to år til at udvikle de enkelte
elektroniske systemer, skal Kommissionen senest i 2018 skabe sikkerhed omkring den
ændrede planlægning for en række af systemerne og omkring den dermed forbundne
forlængelse af anvendelsen af overgangsordninger efter 2020 frem til 2025.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Ændringen af kodeksens artikel 278 er i overensstemmelse med tidsplanen for IT-
planlægningen i den flerårige strategiplan (MASP), og arbejdsprogrammet for kodeksen vil
inden længe blive ajourført på dette grundlag gennem en ny gennemførelsesafgørelse fra
Kommissionen.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget er artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
(toldsamarbejde og den fælles handelspolitik).
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget hører under EU's enekompetence ifølge artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF. •
Proportionalitetsprincippet
Forslaget indebærer ikke nye politiske tiltag i forhold til den retsakt, det har til formål at
ændre, da det blot ændrer en enkelt bestemmelse i den pågældende lovgivningsmæssige
retsakt for at forlænge fristen for anvendelse af midlertidige foranstaltninger i forbindelse med
DA 4 DA
et mindre antal toldprocedurer, således at et eksisterende politisk valg (gradvis overgang til et
elektronisk miljø) i højere grad kan sikres. Da kodeksen er en EU-retsakt, kan den kun ændres
ved en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle alene på dette område.
• Valg af retsakt
For at løse ovennævnte problem foreslår Kommissionen at ændre kodeksens artikel 278,
således at overgangsordningerne for udveksling og lagring af toldoplysninger (dvs.
eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer) fortsat kan anvendes efter 2020 for de
toldprocedurer, der er omfattet af elektroniske systemer, som ikke vil blive gennemført senest
i 2020.
Med den foreslåede ændring fastholdes fristen i 2020 i artikel 278, men fristen for
toldprocedurer, der er omfattet af ovennævnte elektroniske systemer, som ikke bliver
operationelle inden udgangen af 2020, forlænges til 2025.
3. HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Kommissionen har i vidt omfang hørt medlemsstaterne og lyttet til deres betænkeligheder ved
behovet for en mere realistisk tidsplan for udviklingen af de elektroniske systemer, der er
omhandlet i EU-toldkodeksen, og det tilsvarende behov for fortsat at anvende
overgangsordningerne for udveksling og lagring af oplysninger efter den nuværende frist i
2020. Ud over en række skriftlige og bilaterale høringer blev disse spørgsmål drøftet
indgående på Kommissionens møder med medlemsstaterne den 31. marts 2017 og den 29.-30.
juni 2017. Kommissionen har ligeledes fremsendt et detaljeret spørgeskema til
medlemsstaterne for at indhente oplysninger om deres præferencer angående, hvilke systemer
der eventuelt skulle udsættes. Ved fastlæggelsen af den foreslåede nye frist og nye tidsplan
for de elektroniske systemer er der taget hensyn til medlemsstaternes svar på dette
spørgeskema.
Kommissionen har desuden hørt repræsentanter for erhvervslivet i en ekspertgruppe, som
samler repræsentanter fra forskellige erhvervsorganisationer, Erhvervskontaktgruppen, på
plenarmøder den 27. april 2017 og 12. juli 2017. Virksomhederne har brug for realistiske
tidsplaner og er enige i, at fristen for anvendelse af overgangsordningerne for udveksling og
lagring af toldoplysninger skal forlænges for elektroniske systemer, som først er klar efter
2020.
Konsekvensanalyse
Dette initiativ kræver ikke en konsekvensanalyse, da det ikke vedrører et politisk valg. Det
foreslås blot at forlænge fristen for anvendelse af de overgangsordninger, som allerede er
fastsat i EU-toldkodeksen. Denne forlængelse vil i realiteten sikre en mere gnidningsløs og
mindre forstyrrende gennemførelse af det politiske valg i kodeksen om en gradvis fuldstændig
overgang til brug af elektroniske systemer i kontakten mellem økonomiske operatører og
toldmyndigheder og blandt toldmyndigheder indbyrdes og ophør af papirbaserede
toldprocedurer.
DA 5 DA
Kommissionen har vedtaget en rapport7
om gennemførelsen og virkningen af EU-
toldkodeksen, herunder de elektroniske systemer, som indeholder nærmere oplysninger om
baggrunden for den forsinkede gennemførelse af en række elektroniske systemer.
Målrettet regulering og forenkling
Kodeksens formål er at sikre overgangen til et fuldstændig elektronisk miljø for alle
toldprocedurer med henblik på at sikre en ramme for EU's toldmyndigheder, der er tilpasset
moderne handelsvilkår, og dermed øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne og
samtidig sikre en bedre beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle og
økonomiske interesser og beskyttelsen af EU-forbrugernes sikkerhed. Fristen for
gennemførelse af alle 17 relevante elektroniske systemer i 2020 lægger imidlertid et stort pres
på alle berørte parter – medlemsstaterne, Kommissionen og erhvervslivet. Den foreslåede
udsættelse af gennemførelsen af et mindre antal systemer vil gøre det nemmere at fokusere på
at sikre en effektiv levering af andre systemer senest i 2020. Med denne ændring af den retlige
ramme bliver det desuden muligt fortsat at anvende de eksisterende overgangsordninger efter
2020 i forbindelse med toldspørgsmål, der skal behandles ved brug af elektroniske systemer,
som er forsinket. Disse eksisterende ordninger omfatter rent faktisk allerede i nogle tilfælde
elektroniske systemer, der blot skal opgraderes i henhold til kodeksens bestemmelser.
Udsættelsen af fristen for levering af en række IT-systemer vil derfor ikke bringe opnåelsen af
målene i EU-toldkodeksen i fare.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Muligheden for at anvende andre midler til udveksling og lagring af toldoplysningerne i
forbindelse med nogle af de elektroniske systemer, der er omfattet af EU-toldkodeksen, har
ingen virkninger for budgettet på kort sigt. Ved at skabe et retligt sikkerhedsnet for et mindre
antal elektroniske systemer, der skal indføres efter 2020, gør dette initiativ det muligt i de
næste to år at fokusere fuldt ud på at sikre, at de fleste systemer er klar senest i 2020. Det
bidrager således til opnåelsen af målene i EU-toldkodeksen, herunder målet om en bedre
beskyttelse af EU's finansielle ressourcer.
Finansiering vil være påkrævet under den næste generation af EU-finansieringsprogrammer
for perioden efter 2020 på toldområdet for at sikre, at arbejdet med udviklingen af de
elektroniske systemer i henhold til EU-toldkodeksen kan fortsætte indtil 2025.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil senest i 2021 foretage en foreløbig evaluering af EU-toldkodeksrammen og
af de elektroniske systemer, der er gennemført på dette tidspunkt. Den vil iværksætte en mere
omfattende kvalitetskontrol efter 2025, når alle de elektroniske systemer er blevet gennemført,
for at vurdere, om der er mangler eller fejl i kodeksen, der skal afhjælpes gennem et mere
omfattende ændringsforslag.
7
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af EU-toldkodeksen og
om udøvelsen af delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til kodeksens
artikel 284 (COM(2018) 39).
DA 6 DA
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I overensstemmelse med den lovgivningsmæssige tilgang til den nuværende ordlyd i
artikel 278 og i kodeksen som helhed foreslår Kommissionen, at der ikke henvises specifikt til
de elektroniske systemer, som bliver forsinket, i den ændrede artikel 278. I ændringen vil der i
stedet blive henvist til følgende grupper af lovgivningsmæssige bestemmelser, med henblik på
hvilke de pågældende elektroniske systemer er udformet:
 Forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM) benævnes det elektroniske system, der er
udformet med henblik på anvendelse af kodeksens artikel 89-98 (sikkerhedsstillelse
for en potentiel eller eksisterende toldskyld).
 Importkontrolsystemet (ICS) benævnes det elektroniske system, der er udformet med
henblik på anvendelse af kodeksens artikel 127-130 (summarisk
indpassageangivelse).
 Bevis for EU-status (PoUS) benævnes det elektroniske system, der er udformet med
henblik på anvendelse af kodeksens artikel 153-155 (varers toldmæssige status).
 Centraliseret toldbehandling for import (CCI) benævnes det elektroniske system, der
er udformet med henblik på anvendelse af kodeksens artikel 179.
 Det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) benævnes det elektroniske system,
der er udformet med henblik på anvendelse af kodeksens artikel 210, litra a), artikel
215, stk. 2, artikel 226-230 og 233-234 (forsendelse).
 Det automatiserede eksportsystem (AES) og opgraderingen af det nationale
eksportsystem (herunder eksportkomponenten i det nationale system til særlige
procedurer) benævnes de elektroniske systemer, der er udformet med henblik på
anvendelse af kodeksens artikel 210, litra d), artikel 215, stk. 1, og artikel 263, 264,
267, 269-272, 274 og 275 (der gælder for varer, som føres ud af Unionens
toldområde).
Det automatiserede eksportsystem (AES) er også udformet med henblik på centraliseret
toldbehandling ved eksport (artikel 179), men hvis både centraliseret toldbehandling (CCI) og
AES skal leveres efter 2020, er det ikke nødvendigt at henvise udtrykkeligt til forbindelsen
mellem artikel 179 og AES i det foreslåede nye stykke i kodeksens artikel 278.
Hvis ændringen vedtages, vil den ændrede tekst sikre en glidende overgang fra de
eksisterende, primært papirbaserede, systemer til det nye elektroniske miljø som omhandlet i
kodeksen. Der redegøres nærmere for overgangsordningerne for de enkelte elektroniske
systemer under udvikling i den delegerede overgangsforordning til EU-toldkodeksen, og det
vil således også fortsat være muligt at anvende disse ordninger, hvis systemerne er forsinkede.
Den retlige konsekvens af en ændring af kodeksens artikel 278 i den ovenfor beskrevne
forstand vil være, at nogle af disse overgangsforanstaltninger kommer til at gælde i en
længere periode. De vigtigste foranstaltninger er følgende:
 Det elektroniske system til behandling af den summariske indpassageangivelse,
forsendelsesproceduren og eksportkontrollen vil fortsat være de eksisterende
versioner af ICS, NCTS og eksportkontrolsystemet.
 Det papirbaserede TL2-skema vil fortsat blive godkendt af toldmyndighederne som
bevis for EU-status.
 De gældende datakrav vedrørende angivelser og meddelelser i ovennævnte IT-
systemer, som indføres efter 2020, vil blive fastlagt i bilag 9 til den delegerede
overgangsforordning i stedet for i bilag B til den delegerede forordning.
DA 7 DA
 Eksisterende papirbaserede EU-forsendelsesprocedurer med jernbane eller ad luft-
eller søvejen vil fortsat finde anvendelse.
 Papirbaserede dokumenter kan fortsat anvendes til at underrette om varernes afgang
fra toldområdet.
 Selv om de medlemsstater, der er involveret i en bevilling til centraliseret
toldbehandling, bør samarbejde, vil de også være berettiget til at give afslag på en
ansøgning om bevilling, hvis bevillingen ville indebære en uforholdsmæssig stor
administrativ byrde.
 De oplysninger om sikkerhedsstillelse, der anvendes i en række medlemsstater til
andre formål end forsendelse, skal udveksles mellem medlemsstaterne pr. e-mail og
opbevares i medlemsstaternes nationale systemer.
DA 8 DA
2018/0040 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den
midlertidige anvendelse af andre midler end edb som omhandlet i EU-toldkodeksen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og
207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-
toldkodeksen8
(kodeksen), skal al udveksling af oplysninger blandt toldmyndigheder
indbyrdes og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse
oplysninger foretages ved hjælp af edb.
(2) I henhold til kodeksen er det tilladt at anvende andre midler til udveksling og lagring
af oplysninger end edb i en overgangsperiode, hvis de elektroniske systemer, der er
nødvendige for anvendelse af kodeksens bestemmelser, endnu ikke er operationelle,
men kun indtil senest den 31. december 2020.
(3) I overensstemmelse med kodeksen skal medlemsstaterne samarbejde med
Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og benytte elektroniske systemer til
udveksling og lagring af toldoplysninger, og Kommissionen skal udarbejde et
arbejdsprogram vedrørende udviklingen og indførelsen af disse elektroniske systemer.
(4) Arbejdsprogrammet er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2016/5789
. Det indeholder en liste over 17 elektroniske systemer, der skal udvikles
med henblik på anvendelse af kodeksen, enten af medlemsstaterne alene (systemer, der
skal forvaltes på nationalt plan – "nationale systemer") eller af medlemsstaterne og
Kommissionen i tæt samarbejde (EU-dækkende systemer, hvoraf nogle både
indeholder EU-dækkende komponenter og nationale komponenter – "transeuropæiske
systemer").
(5) I arbejdsprogrammet fastsættes tidsplanen for gennemførelsen af disse nationale og
transeuropæiske systemer.
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
(EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
9
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af
arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er
omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).
DA 9 DA
(6) Der er mange udfordringer i forbindelse med udviklingen af de nødvendige
elektroniske systemer senest i 2020 for både Kommissionen og for medlemsstaterne.
For det første indebærer en harmonisering af dataelementerne på grundlag af
internationalt anerkendte datamodeller som krævet i kodeksen en fuldstændig
omprogrammering af eksisterende elektroniske systemer og investeringer – både i
tidsmæssig og økonomisk henseende – der er større end forudset på tidspunktet for
vedtagelsen af kodeksen. For det andet er de elektroniske systemer tæt forbundet, og
det er derfor vigtigt at indføre dem i den rigtige rækkefølge. Forsinkelser i udviklingen
af et system vil derfor uundgåeligt føre til forsinkelser i udviklingen af andre systemer.
For det tredje blev kodeksen (herunder slutdatoen for overgangsforanstaltningerne den
31. december 2020) vedtaget i 2013, hvorimod de regler, der supplerer og
gennemfører kodeksen, nemlig Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/244610
, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/244711
og
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/34112
først blev vedtaget i 2015 og
2016. Drøftelserne om disse regler tog meget længere tid end forventet, og dette har
medført forsinkelser i fastlæggelsen af de funktionelle og tekniske specifikationer, der
er nødvendige for udviklingen af de elektroniske systemer.
(7) Det står nu klart, at selv om de fleste systemer vil blive indført senest i 2020, vil andre
kun være delvist gennemført inden denne frist.
(8) På baggrund af høringen af medlemsstaterne og de økonomiske aktører foreslår
Kommissionen derfor at videreføre arbejdet med to grupper af systemer efter den 31.
december 2020. Den første gruppe består af eksisterende elektroniske systemer, der
skal opgraderes for at opfylde visse krav i kodeksen såsom harmoniseringen af
kravene vedrørende data, der indlæses i systemerne. Denne gruppe består af tre
transeuropæiske systemer (systemet vedrørende summariske indpassageangivelser,
systemet vedrørende ekstern og intern forsendelse og systemet vedrørende varer, som
føres ud af Unionens toldområde) samt det nationale eksportsystem (herunder
eksportkomponenten i det nationale system til særlige procedurer). Den anden gruppe
består af tre nye transeuropæiske elektroniske systemer (systemerne vedrørende
sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld, varers toldmæssige
status og centraliseret toldbehandling). Kommissionen har i partnerskab med
medlemsstaterne udarbejdet en detaljeret tidsplan for indførelse af disse systemer over
en periode frem til udgangen af 2025.
(9) I overensstemmelse med den nye planlægning for udviklingen af elektroniske
systemer bør den periode, der er fastsat i kodeksen, hvor andre midler til udveksling
og lagring af oplysninger end edb som omhandlet i kodeksens artikel 6, stk. 1, kan
anvendes midlertidigt, ligeledes forlænges til 2025 for disse to grupper af elektroniske
systemer.
10
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse
bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).
11
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om
gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
12
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse
bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle,
og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s.
1).
DA 10 DA
(10) Med hensyn til de andre systemer, der skal udvikles med henblik på gennemførelse af
kodeksen, bør den generelle slutdato den 31. december 2020 for anvendelsen af andre
midler til udveksling og lagring af oplysninger end edb som omhandlet i kodeksens
artikel 6, stk. 1, fortsat gælde.
(11) Kodeksen bør således ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 952/2013 foretages følgende ændringer:
(1) Artikel 278 affattes således:
"Artikel 278
Overgangsforanstaltninger
1. Andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end edb som omhandlet i
artikel 6, stk. 1, kan anvendes midlertidigt indtil senest den 31. december 2020, hvis
de elektroniske systemer, der er nødvendige for anvendelse af kodeksens
bestemmelser, bortset fra de i stk. 2 omhandlede bestemmelser, endnu ikke er
operationelle.
2. Andre midler end edb som omhandlet i artikel 6, stk. 1, kan anvendes midlertidigt
indtil senest den 31. december 2025, hvis de elektroniske systemer, der er
nødvendige for anvendelse af kodeksens bestemmelser, endnu ikke er operationelle:
(a) bestemmelserne om sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende
toldskyld i artikel 89-98
(b) bestemmelserne om summariske indpassageangivelser i artikel 127-130
(c) bestemmelserne om varers toldmæssige status i artikel 153-155
(d) bestemmelserne om centraliseret toldbehandling i artikel 179
(e) bestemmelserne om forsendelse i artikel 210, litra a), artikel 215, stk. 2, og
artikel 226-230 og 233-234
(f) bestemmelserne om varer, der føres ud af Unionens toldområde, i artikel 210,
litra d), artikel 215, stk. 1, artikel 263-264, 267, 269-272 og 274-275."
(2) I artikel 279 erstattes "i den i [...] omhandlede situation" med ordene "i de i [...]
omhandlede situationer".
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
DA 11 DA
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand