Fremsat den 1. marts 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 1. marts 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.)
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på
start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være
godkendt af undervisningsministeren, før undervisning på
skolen kan begynde.
Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 skal undervisningsmi-
nisteren påse om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville væ-
re i overensstemmelse med § 1, stk. 2, 2. pkt.,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har el-
ler har haft et virke, der ikke er forenelig med § 1, stk.
2, 2. pkt., og som konkret må skønnes at kunne få be-
tydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2.
pkt.,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne
opfylde kravet i § 5, stk. 2.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler ved behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen og frister herfor.«
2. I § 9 d, stk. 5, 3. pkt., udgår »og om størrelsen af hver en-
kel anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusive
moms«.
3. § 9 d, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning
om den samlede størrelse af alle donationer og om størrelsen
af hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr. eks-
klusive moms.«
4. I § 9 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan selvom der ikke har
været ført et skærpet tilsyn med en skole i særlige tilfælde
træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lo-
vens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan mod-
tage tilskud efter loven, hvis ministeren finder, at skolen
åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Eventuel
fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisnings-
pligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.«
5. I § 10, stk. 4, udgår »og fradrages de frie grundskolers
samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årsele-
ver, der er budgetteret med på finansloven«.
6. § 17, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
7. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En skole, der vil lade hovedparten af skole- og under-
visningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller
lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller
lokaler, skal forinden skolen indgår endelige salgs- og leje-
aftaler senest 4 uger før, skriftligt orientere undervisnings-
ministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænk-
te salgs- eller lejeaftaler.«
8. I § 20 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 1. Undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler, der modtager statstilskud efter denne lov, over-
holder lovens bestemmelser om skolernes økonomisk-admi-
nistrative forhold, herunder betingelserne for statstilskudde-
ne.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
9. I § 20 b, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »skolerne«: », herunder ved skolebesøg,«.
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2017-18
Undervisningsministeriet, j.nr. 17/15812
CU000280
10. I § 20 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn
med en skoles overholdelse af kravet i § 5, stk. 2, beslutte, at
Undervisningsministeriet deltager som observatør ved sko-
lens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og
forældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en ob-
servatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets veg-
ne. § 9 g, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 21 a indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer
en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,«
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
12. Efter § 21 c indsættes før overskriften for § 22:
»§ 22. Skolen må fra en donator ikke modtage anonyme
donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms.
Stk. 2. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1,
skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage
fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til do-
nator inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en
konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 3. En donator, hvis donation er overført til en konto
hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 2, kan, indtil 6 måne-
der efter, at donationen er overført, kræve donationen tilba-
gebetalt fra Undervisningsministeriet.
Stk. 4. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden
for fristen i stk. 3, tilfalder statskassen.«
13. I § 33, stk. 1, ændres »kapitel 4 bortset fra« til: »kapitel
4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og«.
14. I § 34, stk. 3, ændres »§ 32, stk. 6« til: »§ 32 a, stk. 1«.
15. Efter § 41 a indsættes i kapitel 9:
Ȥ 41 b. Undervisningsministeriet skal have et telefon-
nummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende
sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en fri grundskole. Undervisningsministeriet skal op-
lyse om ordningen på en hjemmeside på internettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysnin-
ger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil,
har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen
eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendel-
se omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsmini-
steriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse,
som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at
ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet
har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i,
at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på
den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller
delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre
videregiver henvendelsens indhold.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af
27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 5, ændres »offentlige trafikmidler« til: »kol-
lektiv trafik, taxikørsel m.v.«
2. I § 26, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af be-
fordringskort til elever videregive oplysninger om elevers
navn, adresse og CPR-nummer til private, der administrerer
befordringsordninger.«
3. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »anmeldt«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 2029.
Stk. 4. § 7 a, § 9 h, stk. 2, § 18, stk. 3, 2. pkt., § 20 b, stk.
3, § 22 og § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 1, 4, 7, 10, 12 og
15, ophæves den 31. juli 2029.
Stk. 5. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke an-
vendelse for frie grundskoler, der har indgivet anmeldelse
inden den 1. maj 2018 med henblik på at starte skolevirk-
somhed senest fra starten af skoleåret 2018/19.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie
grundskoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Mulighed for afgørelse om, at skolen ikke længere
kan være en fri grundskole, uden at skolen har været
placeret under skærpet tilsyn
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3. Styrkelse af tilsynet med kravet om uafhængighed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr.
ekskl. moms
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.6. Whistleblower-ordning
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7. Andre ændringer
2.7.1. Præcisering af oplysningsbestemmelse
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.2. Præcisering af sanktionshjemmel
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.3. Bestemmelse gældende for frie grundskoler,
der ikke modtager statstilskud
2.7.3.1. Gældende ret
2.7.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.4. Præcisering af regler om mulighed for befor-
dring af friskoleelever
2.7.4.1. Gældende ret
2.7.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.5. Finansieringsomlægning af Barselsfond
2.7.5.1 Gældende ret
2.7.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.6. Konsekvensændring
2.7.7. Ændring i folkeskoleloven – opfyldelse af un-
dervisningspligten
2.7.7.1. Gældende ret
2.7.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.8. Ændring i folkeskoleloven – videregivelse af
oplysninger til brug for befordringskort
2.7.8.1. Gældende ret
2.7.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er opfølgning på aftalen af 7. november 2017
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-
ti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket
tilsyn med de frie grundskoler.
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Med nærværende lovforslag ændres lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 30 af 12. januar 2018, ved at der foreslås et styrket tilsyn
med de frie grundskoler med en godkendelsesprocedure for
oprettelse af nye frie grundskoler, samt en række initiativer,
der skærper det statslige tilsyn med alle frie grundskoler.
Styrkelsen af tilsynet med de frie grundskoler skal sikre, at
alle frie grundskoler, herunder også nyoprettede, driver en
skole- og undervisningsvirksomhed, der lever op til kravene
i friskoleloven, om at forberede elever til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre og om sko-
lens uafhængighed.
3
Ved oprettelse af nye frie grundskoler suppleres den nuvæ-
rende anmeldelsesordning med en godkendelsesordning,
hvor undervisningsministeren ved godkendelsen skal påse
forhold omkring skolens opfyldelse af det gældende frihed
og folkestyre-krav, herunder i forhold til personkredsen bag
den nye skole og om åbenhed om en eventuel skolekreds, og
for skoler, der ønsker at modtage statstilskud, endvidere, at
den nye skole opfylder det gældende uafhængighedskrav.
I sager om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet fore-
slås det, at undervisningsministeren kan træffe afgørelse om,
at skolen ikke længere kan være en fri grundskole og der-
med også om fratagelse af statstilskud, uden en skole har
været under forudgående skærpet tilsyn. Ændringen skal
fremme en hurtig reaktion i de sager, hvor der er helt åben-
bare og tungtvejende grunde til at konkludere, at en fri
grundskole ikke har overholdt frihed og folkestyre-kravet el-
ler ikke har givet en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Med forslaget sker der en generel styrkelse af tilsynet med
det gældende uafhængighedskrav. Der bliver mulighed for,
at undervisningsministeren som led i tilsyn med uafhængig-
hedskravets overholdelse kan beslutte, at ministeriet skal
deltage som observatør på en fri grundskoles bestyrelsesmø-
der, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder som
led i tilsynet. Endvidere skal en fri grundskole, der vil flytte
hovedparten af sin skolevirksomhed til lejede bygninger for-
inden informere undervisningsministeren herom. Med lov-
forslaget foreslås desuden, at en fri grundskole ikke kan
modtage anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms
fra en donator. Forslaget indebærer endvidere en lovfæstelse
af undervisningsministerens tilsyn med de frie grundskolers
økonomisk-administrative forhold.
Endelig foreslås at etablere en whistleblower-ordning, hvor-
ved enhver har mulighed for at rette henvendelse til Under-
visningsministeriet, hvis de har kendskab til, at der foregår
mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri
grundskole, og have sikret deres anonymitet over for andre.
Lovforslaget indeholder i øvrigt seks mindre ændringer af
friskoleloven. For det første en ændring af regler om mulig-
hed for kommunal befordring af friskoleelever. For det an-
det præciseres det, at oplysninger fra frie grundskoler kan
indhentes ved skolebesøg. For det tredje en tydeliggørelse
af, at lejeforhold kan indgå i undervisningsministerens skøn
om en fri grundskole opfylder betingelserne for statstilskud.
For det fjerde en ændring så det fremgår, at undervisnings-
ministeren kan indhente oplysninger fra frie grundskoler,
der ikke modtager statstilskud. For det femte en konse-
kvensændring som følge af finansieringsomlægning pr. 1.
januar 2017 af Barselsfonden fra en bevillingsfinansieret
ordning til en bidragsfinansieret ordning. Og for det sjette en
konsekvensændring som følge af en ændring i lov om social
service.
Endvidere indeholder lovforslaget to konsekvensændringer
af folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august
2017. For det første en ændring af reglerne om kommunal
befordring af folkeskoleelever. For det andet en ændring af
bestemmelsen om, hvor undervisningspligten kan opfyldes
med hensyn til frie grundskoler.
1.2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen af 7. november
2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styr-
ket tilsyn med de frie grundskoler.
Aftalepartierne bakker op om den frie skoletradition som en
central mulighed i det danske uddannelsessystem og aner-
kender, at størstedelen af de frie grundskoler gør et godt
stykke arbejde.
Der blev ved lov nr. 1563 af 13. december 2016 om ændring
af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
efterskoler og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de
frie grundskoler m.v.), jf. lovforslag nr. L 36 (2012-13),
gennemført en styrkelse af det statslige tilsyn med de frie
grundskoler, hvorved der blev øget fokus på demokratisk
dannelse, styrket fokus på skoler med udfordringer i forhold
til frihed og folkestyre-kravet, og i forhold til det lokale til-
syn skete en styrkelse af forældrenes mulighed for at følge
kvaliteten på skolen. Denne lovændring var en opfølgning
på aftale af 18. marts 2016 mellem den daværende regering
(Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om styrkelse af kvaliteten på de frie
grundskoler, som senere er tiltrådt af Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Endvidere var lov-
ændringen er opfølgning på forståelsespapir om delaftale af
10. maj 2016 om frie skoler, som indgår i en samlet pakke,
der skal dæmme op for religiøse forkyndere, som søger at
undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle
retsopfattelser. Delaftalen er indgået mellem den daværende
regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti. Radikale Venstre har efterfølgende tiltrådt delaf-
talen. Delaftalen bygger ovenpå aftalen af 18. marts 2016
om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler.
Det har efterfølgende vist sig, at der er brug for yderligere at
styrke tilsynet med de frie grundskoler. Partierne bag aftalen
af 7. november 2017 ønsker derfor at skærpe tilsynsindsat-
sen med en række initiativer. Med en godkendelsesproced-
ure skal det sikres, at der kun oprettes nye frie grundskoler,
der fra første dag kan forventes at have et formål og virke,
der er i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet
og uafhængighedskravet i friskoleloven. Samtidig ønsker
partierne, at styrke tilsynets muligheder for at kontrollere, at
de frie grundskoler driver skole på fuldt demokratisk grund-
lag, hvorfor der skal ske skærpelse af tilsynet med de eksi-
sterende frie grundskoler. Nærværende lovforslag indehol-
der initiativer, der imødekommer behovet herfor med hen-
syn til mulighed for hurtig reaktion ved manglende overhol-
delse af frihed og folkestyre-kravet. Desuden indebærer lov-
4
forslaget en generel styrkelse af tilsynet med det gældende
uafhængighedskrav, herunder med mulighed for observatør
på en fri grundskoles bestyrelsesmøder m.v., forudgående
orientering om flytning af skolevirksomhed til lejede byg-
ninger og forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr.
ekskl. moms. Der indsættes hjemmel til, at undervisningsmi-
nisteren kan beslutte, at en fri grundskole ikke kan være en
fri grundskole, hvis der er bestyrelsesmedlemmer eller med-
arbejdere, der tidligere har været på skoler, hvor frihed og
folkestyre-kravet ikke er blevet overholdt og det skønnes at
have betydning for skolens egen overholdelse af kravet. En-
delig foreslås at etablere en whistleblower-ordning på frisk-
oleområdet.
Der vil endvidere som led i opfølgningen på aftalen om styr-
kelsen af tilsynet blive gennemført flere uanmeldte tilsyns-
besøg som led i skærpede tilsyn med overholdelsen af frihed
og folkestyre-kravet. Antallet af uanmeldte tilsynsbesøg for-
øges for at bidrage til afdækning af eventuelle uregelmæs-
sigheder på de udtagne frie grundskoler.
Der vil desuden blive gennemført undersøgelser af censor-
ordningen og ordningen for tilsynsførende på de frie grund-
skoler med henblik på drøftelse mellem aftalepartierne om
eventuelle yderligere tiltag. Endvidere skal det undersøges,
hvorvidt tilsynet med de frie grundskoler kan strammes, så
det bliver muligt at udelukke visse personer fra at virke på
en fri grundskole i en tidsbegrænset periode. Partierne vil
endvidere drøfte spørgsmålet om donationer fra udenlandske
donatorer yderligere på baggrund af en rapport fra en tvær-
ministeriel arbejdsgruppe om større gennemsigtighed med
udenlandske donationer til trossamfund m.v.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie grund-
skoler
2.1.1. Gældende ret
Der er efter den gældende ordning i friskoleloven ikke en
godkendelsesprocedure for nye frie grundskoler, men alene
en anmeldelsesordning.
Efter den gældende bestemmelse i friskolelovens § 8, stk. 1,
skal en fri grundskole ved oprettelsen anmeldes for kommu-
nalbestyrelsen i skolekommunen og for Undervisningsmini-
steriet. Det følger af friskolelovens § 8, stk. 2, at anmeldelse
af en ny skole, der ønsker statstilskud, skal indgives til Un-
dervisningsministeriet senest den 15. august året forud for
skoleårets start. Dvs. at en skole, der vil starte den 1. august
2018, skal være anmeldt senest den 15. august 2017 osv.
Der er ikke særlige tidsfrister for anmeldelse af en ny skole,
der ikke ønsker at modtage statstilskud. Der skal efter regler
fastsat i medfør af friskolelovens § 8, stk. 3, i forbindelse
med en anmeldelse af en skole, der ønsker at modtage stats-
tilskud, indbetales et depositum til Undervisningsministeri-
et. De nærmere regler er fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse
nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og
private grundskoler m.v.
Den gældende procedure ved oprettelsen af en fri grundsko-
le med statstilskud indebærer, at der senest den 15. august
året forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstil-
skud, til ministeriet skal være indbetalt 1. rate af depositum-
met på 20.000 kr. og fremsendt et anmeldelsesskema med
oplysninger om skolens navn, beliggenhed og initiativtagere
samt det forventede elevtal fordelt på klassetrin for de første
skoleår pr. 5. september og oplysninger om, hvorvidt skolen
skal have en kostafdeling. Senest den 1. februar forud for
det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstilskud, skal være
indbetalt 2. rate af depositummet på 10.000 kr. og fremsendt
vedtægt til ministeriet, hvis bestemmelser om skolens styrel-
se og om fremgangsmåde ved nedlæggelse skal godkendes
af undervisningsministeren. Senest den 1. juni forud for det
skoleår, for hvilket skolen ønsker statstilskud, skal skolen til
ministeriet fremsende et oplysningsskema med oplysninger
om skolens navn, skolelederen, klassetrin, lokaleforhold,
herunder omfang, skoleejendommens adresse og skolens re-
visor. Endvidere skal der være dokumentation for, at skolens
bygninger er godkendt af de stedlige bygnings- og brand-
myndigheder til skole- og undervisningsformål. Depositum-
met på samlet 30.000 kr. tilbagebetales, når det i forbindelse
med indberetningen til tilskudsberegningen i september må-
ned er konstateret, at den nye skole opfylder lovens mind-
steelevtalskrav. Hvis en ny skole ikke modtager tilskud, så
tilfalder depositummet statskassen, men hvis skolen genan-
meldes for det følgende skoleår efter reglerne herom, herun-
der fristerne, så kan det i forvejen indbetalte depositum gen-
anvendes, hvis begge rater var rettidigt indbetalt. Genanven-
delsen kan dog højest ske to gange.
Den nuværende anmeldelsesordning betyder, at en fri grund-
skole uden statstilskud alene skal anmeldes til skolekommu-
nen og Undervisningsministeriet. Der er ikke frister for an-
meldelsen og en fri grundskole uden statstilskud kan således
begynde sin skole- og undervisningsvirksomhed, når den er
anmeldt.
En fri grundskole, der ønsker statstilskud, skal opfylde en
række betingelse for at modtage statstilskud. Skolen skal
indsende de ovenfor angivende oplysninger til ministeriet,
betale et depositum og have en vedtægt, hvis bestemmelser
om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggelse
er godkendt af undervisningsministeren ved oprettelsen.
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på under-
visningsministerens vegne påser, at anmeldelsen af en fri
grundskole, der ønsker statstilskud, er ledsaget af de kræve-
de oplysninger og som godkender vedtægtsbestemmelser
om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggel-
se. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i forbindelse
med en anmeldelse om oprettelse af en ny fri grundskole,
der ønsker at modtage statstilskud, udelukkende påse, om
anmeldelsen indeholder de krævede oplysninger. Styrelsen
skal ikke påse, om oprettelsen af den pågældende skole i øv-
rigt skønnes hensigtsmæssig, eller om der er et konkret be-
hov for oprettelse af skolen, fx i tilfælde hvor der i forvejen
er en eller flere frie grundskoler i samme område.
5
Det følger af friskolelovens § 21 a, at undervisningsministe-
ren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til ny
skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i lovens § 5, stk. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der er i
§ 21 a en ikke udtømmende opregning af forhold, der kan
lægges vægt på ved beslutningen. De i bestemmelsen nævn-
te forhold er 1) om skolen indgår i et fællesskab eller et
samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder,
foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at
skolen styres af andre, 2) om skolens midler anvendes til
formål uden for skolen, 3) om skolens ledelse og lærere står
i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i 1)
nævnte institutioner m.fl. eller 4) om skolens elever udfører
arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en
måde, der er usædvanlig for skoleformen. Af bemærknin-
gerne til bestemmelsen i § 21 a, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, side 5240, fremgår, at opremsningen i lo-
ven ikke er udtømmende og det ikke kan udelukkes, at andre
forhold, fx vedrørende skolens administration, vil kunne
inddrages som moment i vurderingen af, om der er rimelig
sikkerhed for, at lovens krav er opfyldt.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal ind-
føres en godkendelsesordning, som skal sikre, at de opstille-
de betingelser for oprettelse af en fri grundskole er opfyldt.
Med godkendelsesordningen skal det påses, at en nyoprettet
fri grundskole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed,
så den lever op til frihed og folkestyre-kravet i friskolelo-
vens § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skolerne efter deres formål
og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Ved
ordningen skal det endvidere påses, at nye frie grundskoler,
der ønsker statstilskud, vil kunne opfylde uafhængigheds-
kravet i friskolelovens § 5, stk. 2, hvorefter skolen i sit virke
som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig,
og skolens midler må alene komme skolens skole- og under-
visningsvirksomhed til gode, samt evt. bruges til befor-
dringsordninger for skolens elever.
Det foreslås, at der indføres en midlertidig godkendelsesord-
ning for nye frie grundskoler, der bygger ovenpå den gæl-
dende anmeldelsesordning. Godkendelsesordningen er af
midlertidig karakter som følge af dens indgribende virkning
over for de frie grundskoler. Ordningen skal gælde frie
grundskoler, der anmeldes frem til den 1. august 2029, dvs.
indtil skoleåret 2028/29. Skoler, der ønsker statstilskud og
som er anmeldt med henblik på start pr. 1. august 2018 vil
ikke blive omfattet af den nye godkendelsesordning, idet
lovgivningen om ordningen først vedtages i foråret 2018.
Der henvises til den foreslåede § 3, stk. 5. Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i
2018/19 have særlig opmærksomhed på nye skolers forhold.
Godkendelsesordningen vil omfatte alle nye skoler, der an-
meldes frem til den 1. august 2029. Godkendelsesordningen
vil også omfatte skoler, hvor undervisningsministeren i
medfør af den gældende § 21 a i friskoleloven har besluttet,
at deres tilskud i sin helhed bortfalder, men som i medfør af
lovens § 21 b, 1. pkt., kan generhverve tilskudsretten i over-
ensstemmelse med reglerne for nye skoler. Det bemærkes, at
skolerne, hvor tilskud er bortfaldet i medfør af lovens § 21,
stk. 2, og som efter § 21 b, 2. pkt., kan generhverve tilskud-
sretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald
af tilskud er bragt i orden, ikke vil blive omfattet af godken-
delsesordningen og således ikke skal gennemgå en godken-
delsesproces i forbindelse med en generhvervelse af tilskud-
sretten.
Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af de gæl-
dende bestemmelser i friskoleloven er opfyldt ved oprettel-
sen af en ny fri grundskole.
Ordningen vil indebære, at nye skoler, der anmeldes med
henblik på at starte undervisningen inden den 1. august 2029
skal være godkendt af undervisningsministeren før undervis-
ningen kan begynde. Det vil betyde, at en fri grundskole
uden statstilskud først kan påbegynde undervisningen, når
den er godkendt af undervisningsministeren, selvom den er
anmeldt og således efter den gældende anmeldelsesordning
ville have kunnet påbegynde sin undervisningsvirksomhed
efter anmeldelsen til skolekommunen og Undervisningsmi-
nisteriet. Tilsvarende skal frie grundskoler, der ønsker stats-
tilskud, også være godkendt af undervisningsministeren før
undervisningen kan begynde. Det vil være Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet, der på undervisningsministerens
vegne forestår godkendelsesprocessen og som træffer afgø-
relse om en godkendelse.
Godkendelsesordningen vil alene indebære et krav om god-
kendelse for at drive skole- og undervisningsvirksomhed
omfattet af friskoleloven som fri grundskole, men vil ikke
berøre rammerne for at drive sådan skole- og undervisnings-
virksomhed som hjemmeundervisning omfattet af friskole-
lovens kapitel 8. Godkendelsesordningen ændrer ikke ved
den frie etableringsret for frie grundskoler inden for lovgiv-
ningens rammer. Der skal således fortsat ikke foretages en
hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkelte
nye frie grundskoler, men alene påses, at de opstillede krav
til skolens virksomhed er opfyldt. Undervisningspligten ef-
ter folkeskolelovens §§ 32-34 kan opfyldes både på frie
grundskoler, der ikke modtager statstilskud, og på frie
grundskoler, der ønsker statstilskud, hvorfor godkendelses-
ordningen omfatter alle frie grundskoler. Det bemærkes sær-
ligt, at godkendelsesordningen ikke indebærer en forudgåen-
de kontrol med kravet i § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., hvorefter frie grundskoler giver
en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen
Undervisningsministeren skal med forslaget ved godkendel-
se af en ny fri grundskole påse:
6
Om det kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil
være i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet i
friskoleloven § 1, stk. 2, 2. pkt. Undervisningsministeren
skal derfor ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret,
at det kan forventes, at den nye skole vil opfylde frihed og
folkestyre-kravet, hvis overholdelse er et krav for at være en
fri grundskole med statstilskud eller en fri grundskole, der
ikke modtager statstilskud. Det skal derfor som led i god-
kendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny fri grund-
skole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed, så den
lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at skolerne i hele
deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styr-
ker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til
og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der, herunder ligestilling mellem kønnene.
Om personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller
har haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og folke-
styre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betyd-
ning for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet. Undervisningsministeren skal ved godkendelsen på-
se, hvorvidt personkredsen bag den nye skole kan forventes
at påvirke skolen på en måde, så den ikke overholder frihed
og folkestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen
eller blandt skolens medarbejdere er personer, der har eller
tidligere har haft tilknytning til en fri grundskole, der ikke
længere er en fri grundskole eller som har fået påbud som
følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet el-
ler som lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev ta-
get stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være til-
fældet, hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til
en forening, hvis tilknytning til en fri grundskole har haft
betydning i en tilsynssag om opfyldelsen af frihed og folke-
styre-kravet, hvor der var grundlag for sanktioner overfor
den frie grundskole. Det vil derfor indgå i vurderingen,
hvorvidt personkredsen eller væsentlige dele deraf bag en ny
skole tidligere har været involveret i aktiviteter på en fri
grundskole, der har indebåret overtrædelse af frihed og fol-
kestyrekravet, hvorfor der kan være risiko for, at der vil
kunne opstå tilsvarende problemer på den nye skole. Hvis
der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere på en
ny skole er personer, der har haft sådan en tilknytning, skal
det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes at ha-
ve konkret betydning for den nye skoles overholdelse af fri-
hed- og folkestyrekravet. Elementer i sådan en vurdering vil
bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere skole,
herunder i forhold til det forhold, der gav anledning til, at
der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner på
den nye skole. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale om
nyere forhold eller ældre forhold. Som eksempler på for-
hold, der vil kunne give anledning til bekymring kan nævnes
ansættelse af en skoleleder eller lærer, der tidligere har væ-
ret skoleleder eller lærer på en anden skole, hvor fx ved-
kommendes udtalelser eller brug af undervisningsmateriale
har været et element i en tilsynssag om frihed og folkestyre-
kravet. Som eksempler på forhold, der normalt ikke vil give
anledning til bekymring, vil være en ny skoles ansættelse af
en lærer eller pedel, der tidligere har været lærer eller pedel
på en anden skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at
skolen ikke længere var omfattet af lovens regler om frie
grundskoler som følge af overtrædelse af frihed- og folke-
styrekravet, men hvor vedkommende ikke havde noget at
gøre med de forhold, der var baggrunden for afgørelsen her-
om.
Om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er
den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny skole
og som er enige i skolens idegrundlag og som har interesse
for at støtte det arbejde, der skal foregå på skolen. Sammen-
sætningen af en eventuel skolekreds er derfor af betydning
for Undervisningsministeriets vurdering af skolens forhold
til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. For
tilsynet med frihed og folkestyre-kravet og uafhængigheds-
kravet vil sammensætningen af skolekredsen kunne indgå i
vurderingen af, hvorvidt der i kredsen bag den nye skole er
personer, der tidligere har haft tilknytning til en fri grund-
skole, der ikke overholdt frihed og folkestyre-kravet eller
uafhængighedskravet eller foreninger, der havde tilknytning
til en sådan skole.
Om den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne
opfylde uafhængighedskravet i friskolelovens § 5, stk. 2.
Undervisningsministeren skal ved godkendelsen påse, hvor-
vidt den nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhæn-
gighedskravet. Det skal derfor som led i godkendelsespro-
cessen undersøges, hvorvidt en ny fri grundskole kan for-
ventes i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution at
være uafhængig, og dens midler alene komme dens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen her-
af må indgå om den nye fri grundskole vil indgå i fællesska-
ber eller samarbejder, hvor skolen vil kunne blive udsat for
en påvirkning, der ikke er forenelig med uafhængighedskra-
vet, herunder fx påvirkning i forhold til skolens pædagogi-
ske linjer eller dens forvaltning af sine midler. I vurderingen
heraf må også for en ny fri grundskole, der ønsker statstil-
skud, indgå, hvorvidt skolen vil indgå aftaler, herunder hus-
leje- og ejendomsaftaler, på vilkår, der er ringere for skolen
end sædvanlige markedsvilkår eller andre økonomiske ar-
rangementer, hvorved skolens midler kan bruges til formål
uden for skolen. Der kan også være tale om aftaler, der er
indgået på bedre vilkår end sædvanlige markedsvilkår, men
som kan sætte skolen i et økonomisk afhængighedsforhold,
der kan give anledning til tvivl om skolens uafhængighed.
Det vil også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den nye skole
påtænker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere har udle-
jet lokaler til en fri grundskole, hvor der blev truffet afgørel-
se om, at skolen som følge af manglende overholdelse af
uafhængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer
ikke længere kunne være en fri grundskole eller modtage
statstilskud som sådan. Endvidere kan skolens budgetter
indgå i vurderingen, fx hvis budgetterne forudsætter store
donationer, så kan det være et tegn på, at skolen ikke er uaf-
hængig.
7
En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes som fri
grundskole, forudsætter, at der er tale om væsentlige for-
hold, der har en ikke ubetydelig vægt i forhold til skolens
samlede virksomhed, således at der er proportionalitet mel-
lem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor
træffes på et velunderbygget grundlag og må bygge på en
helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger. En ny sko-
les undladelse af at fremsende dokumenter med de fastsatte
oplysninger til ministeriet vil imidlertid altid være et væ-
sentligt forhold. Fx hvis den nye skole ikke søger at afhjæl-
pe en manglende oplysning, vil det kunne være en tilstræk-
kelig grund for ministeren til at konkludere, at det ikke er
dokumenteret, at skolen kan forvente at overholde kravene i
loven.
Undervisningsministeren vil med forslaget kunne fastsætte
regler om fremgangsmåden ved behandlingen af en ansøg-
ning om godkendelse, herunder om kravene til materiale,
der skal indsendes til brug for behandlingen og frister for
indsendelse heraf. Det er hensigten at fastsætte fristerne så-
ledes, at en fri grundskole, der vil påbegynde sin virksom-
hed til starten af et nyt skoleår den 1. august, vil kunne have
en afgørelse om godkendelse med udgangen af april måned,
hvorfor det forventes, at det sidste materiale skal være frem-
sendt til ministeriet senest i februar måned.
Undervisningsministeriet har nedsat en ekstern arbejdsgrup-
pe, der skal give input og rådgivning til, hvilke grundlovssi-
krede rettigheders overholdelse en ny skole skal forholde sig
til i forbindelse med dens oprettelse. Arbejdsgruppens rap-
port vil efterfølgende blive forelagt aftalepartierne bag afta-
len af 7. november 2017 og sendt til Folketingets Undervis-
ningsudvalg. Rapporten vil indgå i grundlaget for udarbej-
delsen af en bekendtgørelse om, hvilket materiale en ny fri
grundskole skal indsende til brug for godkendelsesproces-
sen. De oplysninger, der gives, skal være relevante og så
ubureaukratiske som muligt. Det er hensigten, at reglerne
skal vedrøre krav til redegørelser fra den nye skole om dens
overvejelser i forhold til overholdelse af frihed og folkesty-
re-kravet og uafhængighedskravet samt minimumsoplysnin-
ger til brug for en godkendelse, hvorfor undervisningsmini-
steren kan bede en ny skole om yderligere oplysninger. Det
vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte materiale
giver anledning til, at der er yderligere forhold, der vurderes
at burde afklares som led i godkendelsesprocessen. Der vil
endvidere være en række faktuelle oplysninger udover dem,
der allerede indsendes under den gældende anmeldelsesord-
ning, der skal indsendes i forbindelse med godkendelsespro-
cessen. Kravene til disse oplysninger vil bl.a. kunne omfatte
det samme materiale, som skal indsendes til brug for god-
kendelse af nye efterskoler og frie fagskoler til tilskud, dvs.
fx referat af det stiftende møde for den nye skole og eventu-
elle efterfølgende møder i skolekreds eller lign., referater af
bestyrelsesmøder, i fald der er en skolekreds dokumentation
for, at alle skolekredsmedlemmer har betalt et evt. kontin-
gent, erklæring fra bestyrelsesmedlemmerne om deres op-
fyldelse af habilitetskravene i lovens § 5, stk. 8 og 9, oplys-
ninger om købs- eller lejeaftaler om skolens bygninger og
lokaler og et etableringsbudget og driftsbudget for de først-
kommende tre regnskabsår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ninger hertil.
2.2. Mulighed for afgørelse om, at skolen ikke længere kan
være en fri grundskole, uden at skolen har været placeret
under skærpet tilsyn
2.2.1. Gældende ret
Det følger af friskolelovens § 9 f, at undervisningsministe-
ren fører tilsyn med, at frie grundskoler overholder lovens §
1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt. Tilsynet omfatter såle-
des stå mål med-kravet, dvs. hvorvidt frie grundskoler giver
en undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klasse-
trin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-
keskolen, jf. lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og skolernes overhol-
delse af frihed og folkestyre-kravet, hvorefter skolerne efter
deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til
at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse
og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-
nene, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet omfatter også
skolernes fastsættelse af slutmål for undervisning, udarbej-
delsen af undervisningsplaner og fastsættelse af delmål for
undervisning i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi,
biologi og fysik/kemi, jf. lovens § 1 a. Endeligt omfatter til-
synet overholdelsen af, at undervisningssproget er dansk,
medmindre der er tale om en tysk mindretalsskole, hvor un-
dervisningssproget er tysk, eller en skole, der af ministeriet
har fået godkendt et andet undervisningssprog, jf. lovens §
2, stk. 3. Udover det lovbestemte tilsyn i § 9 f i loven føres
der endvidere et økonomisk - administrativt tilsyn, der føl-
ger op på, om statstilskuddet anvendes til skolernes kerne-
opgave og understøtter en effektiv drift af skolerne.
Tilsynet er af overordnet karakter og består både af stikprø-
vevis undersøgelser og screeninger og enkeltsagstilsyn, hvor
skolen er bedt om at redegøre for et eller flere forhold. Til-
synet varetages på undervisningsministerens vegne af Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet. Ved behandling af en
tilsynssag vil styrelsen bl.a. inddrage relevante oplysninger
som styrelsen har om skolen, herunder fx tidligere henven-
delser om skolen, tilsynssager, tilsynserklæringer, evaluerin-
ger, skolens hjemmeside og andre tilgængelige oplysninger
om skolen og dens bestyrelse, ledelse og ansatte.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af
tilsynet ikke i tilstrækkelig grad er betrygget i, at en skole
overholder stå mål med kravet og frihed og folkestyre-kra-
vet, fordi skolen ikke umiddelbart har formået at redegøre
for de rejste forhold, der har givet styrelsen anledning til
tvivl, kan styrelsen føre et skærpet tilsyn med skolen, jf. § 9
g, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Når
styrelsen har en skole under skærpet tilsyn overtager styrel-
sen de facto den lokale tilsynsførendes rolle med at vurdere
8
skolens efterlevelse af kravene. Styrelsens tilsyn med under-
visningen på en skole under skærpet tilsyn har styrket fokus
på, om undervisningen ikke alene opfylder stå mål med-kra-
vet, men også bidrager til skolens opfyldelse af frihed og
folkestyre-kravet i hele skolens virke.
De nærmere regler om processen ved et skærpet tilsyn er
fastsat i bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 2017 om Styrelsen
for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med under-
visningen på en fri grundskole.
Styrelsen beslutter inden for rammerne af loven og bekendt-
gørelsen, hvorledes det skærpede tilsyn skal gennemføres,
men i et skærpet tilsyn indgår altid både opfyldelse af stå
mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. En mere ind-
gående undersøgelse af frihed og folkestyre-kravet vil kun
ske i tilfælde, hvor det konkret vurderes relevant.
For så vidt angår tilsynet med, om en skole opfylder frihed
og folkestyre-kravet, fremgår det af bekendtgørelsens § 6, at
der i vurderingen heraf kan indgå alle dele af skolens virk-
somhed, herunder skolens undervisning og forholdene på
skolen i øvrigt. Når et skærpet tilsyn med frihed og folkesty-
re-kravet iværksættes, vil styrelsen altid deltage som obser-
vatør i skolens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsam-
linger og forældremøder, herunder undersøge om alle besty-
relsesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale, undersøge
skole-hjem-samarbejdet og gennemføre flere tilsynsbesøg,
hvoraf mindst ét er uanmeldt. Endvidere kan styrelsen fx
vælge at afholde samtaler med elever på skolen uden tilste-
deværelse af skolens lærere eller andet personale og inddra-
ge oplysninger fra kommunen eller andre myndigheder.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at et tilsynsforløb i
forbindelse med et skærpet tilsyn normalt gennemføres in-
den for en tre-måneders periode. Der gennemføres som led i
et skærpet tilsyn besøg på skolen og det kan ske med eller
uden forudgående varsel. Der skal som led i et skærpet til-
syn gennemføres mindst et uanmeldt tilsynsbesøg på skolen,
og hvis tilsynet forløber over en længere periode end tre må-
neder, aflægges der mindst et uanmeldt tilsynsbesøg pr.
kvartal.
Tilsynets hovedområder ved vurderingen af frihed og folke-
styre er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Heraf fremgår
bl.a., at bestemmelsen om, at skolen skal forberede eleverne
til at leve i et samfund med frihed og folkestyre m.v., går på
tværs af alle fag og fagområder og omfatter hele skolens
virke. Styrelsens undersøgelser omfatter bl.a. følgende ho-
vedområder: Skolens grundholdning, skolens mål og intenti-
oner, skolens undervisning og læreprocessen, udbytte af un-
dervisningen og skolens samlede virksomhed. Som en del af
skolens hele virke anses også skolens egen vægtning af sam-
arbejde mellem lærere, forældre og elever, og hvilken betyd-
ning skolen tillægger det at arbejde med elevernes medind-
flydelse på skolens dagligdag.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan afslutte et skær-
pet tilsyn uden bemærkninger. Endvidere kan der udstedes
et påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den
pågældende virksomhed, jf. friskolelovens § 24 a, stk. 1. Det
følger af lovens § 21, stk. 2, at undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfald helt eller delvist
eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Endelig er
det fastsat i lovens § 9 h, at finder undervisningsministeren
på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i lovens § 1, stk.
2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at sko-
len ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundsko-
ler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Even-
tuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervis-
ningspligtige alder vil herefter være omfattet af lovens kapi-
tel 8 om hjemmeundervisning.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I sager, hvor der er kendskab til overtrædelser af frihed og
folkestyre-kravet, skal der først med henblik på sagens op-
lysning gennemføres et skærpet tilsyn, der normalt tager tre
måneder at gennemføre, hvorfor selv i sager, hvor der er helt
åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at der ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole over-
holder frihed og folkestyre-kravet vil gå over 3 måneder fra
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bliver bekendt med
disse forhold til, at der kan træffes afgørelse om, at skolen
ikke længere kan være omfattet af reglerne om frie grund-
skoler og modtage statstilskud som sådan. Henset til formå-
let med frihed og folkestyre-kravet, der skal sikre, at en fri
grundskole ikke gør eleverne uegnede til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre, vurderes det,
at der i klare sager bør være mulighed for at træffe afgørelse
om, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole op-
fylder frihed og folkestyre-kravet.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at i de tilfælde, hvor
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har verserende til-
synssager om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet,
kan styrelsen træffe afgørelse om, at skolen ikke længere
kan omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at sko-
len ikke kan modtage tilskud efter loven, selvom styrelsen
ikke har ført et forudgående skærpet tilsyn med skolen hvis
der er helt åbenlyse og tungtvejende grunde til at konklude-
re, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grund-
skole overholder frihed og folkestyre-kravet. Den foreslåede
adgang vil også kunne bruges i tilfælde, hvor et skærpet til-
syn afbrydes.
Forslaget vil fremme en hurtigere sagsgang, hvor der er
åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at der ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole over-
holder frihed og folkestyre-kravet. Det vil eksempelvis være
i de tilfælde, hvor en eller flere af skolens bestyrelsesmed-
lemmer, ledere og lærere har ytret støtte til fx terror eller lig-
nende forhold, der efter dekorumkravet åbenbart og i alvor-
lig grad er uforeneligt med frihed og folkestyre-kravet. Det
kan også være i tilfælde, hvor donationer til en fri grundsko-
le fra fx fremmed magt eller organisationer ligeledes er ud-
tryk for en påvirkning, der er åbenbart og alvorligt uforene-
9
ligt med frihed og folkestyre-kravet. Det kan også være si-
tuationer, hvor en skole på trods af et påbud fra tilsynet har
indgået salgs- og lejeaftaler i forbindelse med flytning af
skolens undervisningsaktiviteter til lejede lokaler, hvor afta-
ler rummer vilkår, hvorefter der ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at skolen overholder frihed og folkestyre-kravet.
Endelig vil det samme kunne gøre sig gældende med hensyn
til indholdet af skolens undervisningsmateriale m.v. eller de-
le heraf.
Der skal af styrelsen have været igangsat en almindelig til-
synssag med skolen, forinden der træffes afgørelse om, at
der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole
overholder frihed og folkestyre-kravet, hvorfor skolen ikke
længere kan omfattes af lovens regler om frie grundskoler,
og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.
Forslaget vil alene indebære, at der ikke bliver krav om, at
styrelsen skal have gennemført et skærpet tilsyn, forinden
der træffes en afgørelse om, at en skole ikke længere kan
være en fri grundskole. De almindelige forvaltningsretlige
krav om sagsoplysning, partshøring m.v. skal stadig finde
anvendelse, forinden der træffes en afgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ninger hertil.
2.3. Styrkelse af tilsynet med kravet om uafhængighed
2.3.1. Gældende ret
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af un-
dervisningsministeren tilsyn med de frie grundskoler, der
modtager statstilskud. Tilsynet omfatter skolernes overhol-
delse af tilskudsbetingelserne i loven, herunder kravet i
friskolelovens § 5, stk. 2, hvorefter en fri grundskole i sit
virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uaf-
hængig, og skolens midler må alene komme skolens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode. Dette tilsyn med de
frie grundskolers uafhængighed er ikke lovfæstet i loven.
At skolen skal være uafhængig betyder, at den skal indrette
sin virksomhed alene med henblik på at varetage skolens eg-
ne interesser til gavn for eleverne og, at den ikke må indgå i
et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uved-
kommende eller udefrakommende interesser. Skolen skal
være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksom-
heder, selskaber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ik-
ke-erhvervsdrivende. Skolens midler må alene bruges til
gavn for den aktivitet, som skolen i henhold til vedtægten
må udføre, og midlerne skal anbringes i overensstemmelse
med reglerne i friskolelovens § 20 a.
Eksempler på overtrædelse af uafhængighedskravet kan
komme på tale fx i forhold til enkelte personer, foreninger
m.v. Det kan forekomme, at en skole har en så tæt tilknyt-
ning til en forening eller anden organisation (evt. en person),
der har været initiativtager til at oprette skolen, at skolen la-
der sig styre af denne forening og fremmer denne forenings
interesser på bekostning af skolens interesser, fx ved at skaf-
fe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for
skolen er urimelige (uøkonomiske), eller foreningen benyt-
ter skolens faciliteter vederlagsfrit eller skolen modtager
penge fra en person, forening eller anden organisation, der
indebærer et afhængighedsforhold for skolen. Et andet ek-
sempel kan være, at skolen afholder udgifter for en forening,
person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville have
påtaget sig, fx indkøb af bøger, materiale og varer, som for-
eningen benytter, afholder foreningens telefonudgifter og i
øvrigt betaler for foreningens aktiviteter. Ved skole- og ud-
dannelsesvirksomhed forstås, at skolens midler alene må an-
vendes til formål, der ligger inden for skolens formål inden
for rammerne af friskoleloven. Frie grundskoler kan, udover
til skole- og uddannelsesvirksomhed, anvende midler til be-
fordringstilskud til skolens elever, jf. friskolelovens § 17,
stk. 4.
Uafhængighedskravet blev lovfæstet for de frie grundskoler
ved lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af lov om fol-
kehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forbered-
elseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervis-
ning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser
om visse skoler), jf. lovforslag nr. L 268 fremsat den 8. maj
1996, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 5232ff.
Der er endvidere en nærmere beskrivelse af uafhængigheds-
kravets indhold i bemærkninger til lovforslag nr. L 204
fremsat den 23. februar 2000 (vedtaget som lov nr. 478 af
31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende
uddannelsesinstitutioner (Selvejekrav, habilitet m.v.)), jf.
bemærkningerne § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 204, jf. Folke-
tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 5718-5719.
Det følger af gældende friskolelovs § 20 b, 1. pkt., at under-
visningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skoler-
ne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, husle-
jeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om
skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og ud-
arbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan derfor i
forbindelse med tilsynssager om en fri grundskoles overhol-
delse af uafhængighedskravet indhente oplysninger til brug
for undersøgelse heraf.
Efter gældende friskolelovs § 9 g, stk. 2, deltager Undervis-
ningsministeriet i forbindelse med et skærpet tilsyn med fo-
kus på, hvorvidt en skole lever op til lovens frihed og folke-
styre-krav som observatør eller kan udpege en observatør til
at deltage på ministeriets vegne ved skolens bestyrelsesmø-
der og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
Der er ikke tilsvarende muligheder i forbindelse med et til-
syn med en skoles overholdelse af uafhængighedskravet,
hvor der således alene kan indhentes oplysninger fra skolen
i overensstemmelse med lovens § 20 b.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet retter efter gældende
tilsynspraksis for det økonomisk-administrative tilsyn med
uafhængighedskravet ikke henvendelse til forældrene eller
10
elever, medmindre de selv har henvendt sig til styrelsen med
oplysninger, eller der er særlig anledning dertil.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der ved tilsyn
med uafhængighedskravets overholdelse skal være de
samme værktøjer til rådighed, som blev indført ved lov nr.
1563 af 13. december 2016 om ændring af lov om friskoler
og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler
m.v.), jf. lovforslag nr. L 36, Folketingstidende 2016-2017,
A, side 1 ff, fremsat den 6. oktober 2016, folketingssamling
2016-17. I forbindelse med skærpet tilsyn med overholdelse
af både frihed og folkestyrekravet og skolens uafhængighed
er det allerede muligt at anvende de værktøjer, der blev ind-
ført ved lov nr. 1563 af 13. december 2016. Det foreslås der-
for, at Undervisningsministeriet får de samme muligheder i
forbindelse med tilsyn med en skoles overholdelse af uaf-
hængighedskravet, hvor der ikke samtidig føres et skærpet
tilsyn med overholdelse af frihed og folkestyre-kravet.
Det foreslås derfor, at Undervisningsministeriet for at vurde-
re, om en skole lever op til uafhængighedskravet kan deltage
som observatør på skolens bestyrelsesmøder samt eventuelle
generalforsamlinger og forældremøder. Det vil i modsæt-
ning til ved et skærpet tilsyn med frihed og folkestyre-kravet
bero på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i
tilsynsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som
observatør i møderne. I praksis vil det være Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, der på ministeriets vegne fører til-
synet, der eventuelt deltager som observatør. Styrelsen vil
kunne udpege en ekstern sagkyndig til at varetage observa-
tøropgaven for styrelsen. Hensigten med at indsætte en ob-
servatør er, at observatøren kan indsamle oplysninger m.v.
om drøftelser og beslutninger i forhold til skolens økono-
misk-administrative virke og evt. relationer til interessenter
mv. til brug for vurderingen af skolens overholdelse af uaf-
hængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre ind-
blik i skolens samlede virke, herunder indblik i hvordan sko-
lens bestyrelse forholder sig til uafhængighedskravet i for-
bindelse med driften af skolen. Den foreslåede bestemmelse
om observatører i tilsynssager om uafhængighed vil ikke
være relevant i situationer, hvor en skole er under skærpet
tilsyn med overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet,
hvor der allerede efter den gældende § 9 g, stk. 2, kan delta-
ge en observatør i møderne, og vedkommende vil i den for-
bindelse også kunne gøre iagttagelser i forhold til uafhæn-
gighedskravet.
Som led i et tilsyn med uafhængighedskravet vil Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet som udgangspunkt også gen-
nemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herun-
der eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder
med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen
har taget beslutninger af betydning for vurderingen af sko-
lens overholdelse af uafhængighedskravet. Indsættelsen af
en i forhold til skolen ekstern observatør på skolens besty-
relsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremø-
der vil være en del af det tilsyn, som Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet fører med en given skoles overholdelse af
uafhængighedskravet. Det vil sige, at observatørrollen ind-
går på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan til-
syn, og oplysninger fremkommet på baggrund af observatø-
rens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle general-
forsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundla-
get for skolens overholdelse af uafhængighedskravet.
Den eksterne observatør vil som udgangspunkt være en
medarbejder fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Herved vil styrelsen i kraft af observatørrollen og de øvrige
tilsynsaktiviteter kunne foretage en samlet faglig vurdering
af, om og i givet fald hvordan skolen lever op til uafhængig-
hedskravet. Styrelsen kan dog også vælge at udpege en per-
son som observatør, der ikke er ansat i ministeriet med tilhø-
rende styrelser. Observatøren virker for ministeriet, uanset
om denne er en medarbejder i ministeriet eller en ekstern
person uden ansættelse i ministeriet.
Som led i et tilsyn med uafhængighedskravets overholdelse
kan også indgå skole-hjem-samarbejdet ved gennemgang af
eventuelle dagsordener og referater fra forældremøder med
henblik på at vurdere om uafhængighedskravet overholdes. I
et tilsyn med overholdelsen af uafhængighedskravet vil end-
videre for at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vur-
deringen af skolens forhold kunne indgå samtaler med læ-
rerne, forældrene og eleverne. For så vidt angår samtaler
med eleverne kan de også foregå uden tilstedeværelse af
skoleleder eller lærere. Baggrunden herfor er, at lærernes,
forældrenes og elevernes oplevelse af undervisningen og
forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et
helhedsbillede af skolens virksomhed i forbindelse med vur-
deringen af overholdelse af uafhængighedskravet. Samtaler-
ne vil endvidere kunne give anledning til, at styrelsen under-
søger konkrete elementer nærmere i skolens virksomhed.
Udtalelser fra forældrene og eleverne vil aldrig kunne stå
alene i vurderingen af, om skolen lever op til uafhængig-
hedskravet og deltagelse i samtaler med tilsynet vil altid væ-
re frivillig for forældrene og eleverne.
De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem elever
og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem skolens
leder og tilsynsmedarbejderne. Spørgsmål om skolens over-
holdelse af uafhængighedskravet vil kunne indgå i de samta-
ler, der efter gældende tilsynspraksis kan finde sted i forbin-
delse med tilsyn med stå mål med-kravet og frihed og folke-
styre-kravet under styrelsens observation af undervisning i
forbindelse med pædagogiske tilsynssamtaler, fx med klas-
ser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med
styrelsens tilsynsbesøg. Det vil også i sager, hvor et tilsyn
alene vedrører skolens overholdelse af uafhængighedskravet
efter en konkret vurdering, kunne være relevant med pæda-
gogiske tilsynssamtaler med fx klasser, elevråd eller tilsva-
rende grupper i forbindelse med tilsynsbesøg. Samtalerne vil
have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og for-
men på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med
elevernes alder og modenhed og vedrøre uafhængighedskra-
vet i forhold til påvirkning af undervisning og skolens dag-
11
ligdag for eleverne. Styrelsen vil som altovervejende hoved-
regel tale med flere elever af gangen. Hvis en elev selv øn-
sker en samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det
er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i samtaler
med styrelsen.
Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er planlagt,
at der skal indgå samtaler med eleverne opfordre skolen til
at orientere eleverne og deres forældre herom og at det bety-
der, at eleverne kan møde tilsynsførende på skolen, som de
er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forven-
tes i et vist omfang at bede om samtaler med eleverne om
skolen. Det vil i den forbindelse blive understreget over for
forældre og elever, at det er frivilligt for eleverne, om de vil
tale med de tilsynsførende. Hvis forældrene modsætter sig,
at deres børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes
blive accepteret. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker
at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helheds-
billedet af skolen.
Forslaget indebærer endvidere en lovfæstelse af det økono-
misk-administrative tilsyn, så det kommer til at fremgå af
friskoleloven, at undervisningsministeren fører tilsyn med,
at frie grundskoler, der modtager statstilskud, overholder be-
stemmelserne i loven om skolernes økonomisk-administrati-
ve forhold, herunder betingelserne for statstilskuddene. For-
slaget indebærer ikke ændringer i forhold til undervisnings-
ministerens nuværende tilsyn med skolernes overholdelse
heraf eller af skolernes forpligtelser i denne forbindelse,
men er af ordensmæssig karakter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, og be-
mærkninger hertil.
2.4. Styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger
2.4.1. Gældende ret
Frie grundskoler, der modtager statstilskud, kan have deres
skole- og undervisningsvirksomhed i lokaler, som skolen
enten lejer eller ejer. Det følger af § 5, stk. 5, i lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v., at frie grundskoler med en
kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og sko-
ler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget til-
skud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens byg-
ninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger
sammen med andre.
En fri grundskole, der modtager statstilskud, kan derfor helt
være beliggende i bygninger og lokaler, som den lejer. En
fri grundskole, der ejer sine bygninger og lokaler kan vælge
at sælge disse og leje dem af køber eller flytte til andre byg-
ninger og lokaler. Der er ikke krav om, at en fri grundskole,
der sælger bygninger eller lokaler skal orientere undervis-
ningsministeren herom. Det er fastsat i § 18, stk. 7, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., at en skole kun kan
anvende bygninger til skolens skole- og undervisningsfor-
mål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige byg-
nings- og brandmyndigheder.
En fri grundskoles beslutninger om køb, salg eller leje af
bygninger og lokaler skal indgås på markedsvilkår eller bed-
re vilkår for skolen, jf. bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter aftaler, her-
under husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der
ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og
skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsi-
ger det. Efter lovens § 18, stk. 4, kan undervisningsministe-
ren fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i
særlige tilfælde bestemmelser, at huslejeaftaler skal indgås
på andre vilkår end dem, der følger af lovens § 18, stk. 3.
Bemyndigelsen i § 18, stk. 4, er ikke anvendt til fastsættelse
af regler. En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller le-
je af bygninger og lokaler skal endvidere vurderes på bag-
grund af uafhængighedskravet i lovens § 5, stk. 2, hvorefter
en fri grundskole i sit virke som selvejende uddannelsesin-
stitution skal være uafhængig, og dens midler alene må
komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Der henvises til afsnit 2.3.1. for en nærmere beskrivelse af
uafhængighedskravet.
En fri grundskole, der indgår aftaler om køb, salg eller leje
af bygninger og lokaler, der ikke er på markedsvilkår eller
bedre vilkår eller på vilkår, der betyder skolen ikke overhol-
der uafhængighedskravet kan af undervisningsministeren i
medfør af lovens § 24 a, stk. 1, få et påbud om at foretage
konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Under-
visningsministeren kan efter lovens § 21, stk. 2, tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger
bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder hus-
leje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er
ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal
søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger
det. Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke over-
holder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvidere vil ministeren,
hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministe-
rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen over-
holder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og for-
valtning af skolens midler kunne træffe beslutning om, at
der ikke ydes tilskud til skolen.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal ske
en styrkelse af tilsynet med frie grundskolers leje af bygnin-
ger. Det foreslås derfor, at der fastsættes krav om, at hvis en
fri grundskole har til hensigt at flytte hovedparten af sin un-
dervisnings- og skolevirksomhed fra bygninger eller lokaler,
som skolen ejer, til lejede bygninger eller lokaler, skal sko-
len skriftlig senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs- el-
ler lejeaftale, orientere undervisningsministeren herom, her-
under fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeafta-
ler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en skole foreta-
ger orienteringen mere end 4 uger før indgåelse af salgs- el-
ler lejeaftaler.
12
Forslaget skal på baggrund af ønsket om en styrkelse af til-
synet med frie grundskolers overholdelse af uafhængigheds-
kravet sikre, at der sker en forudgående orientering af Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager tilsynet
på vegne af undervisningsministeren, inden en skole indgår
aftale om leje af bygninger eller lokaler i situationer, hvor
en skole vil lade hovedparten af skole- og undervisnings-
virksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler,
som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler.
Det kan som led i tilsynet være hensigtsmæssigt, at der er
mulighed for at reagere på sådanne ændringer før skolen
iværksætter dem. Det skal ses i sammenhæng med, at der
kan være en vis risiko for, at skoler kan komme i et uhen-
sigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis skolen
har en svag økonomi, og udlejerens eventuelle interesse i at
styre eller påvirke skolen i forhold til fx et bestemt hold-
ningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse med
frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ordning vil der-
med indebære en styrkelse af det økonomiske tilsyn med de
frie grundskoler ved, at Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet får mulighed for at forholde sig til salgs- og lejeaftaler i
forbindelse med frie grundskolers overgang fra ejede byg-
ninger og lokaler til lejede bygninger og lokaler. Ordningen
vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bl.a.
lettere løbende kan påse, at de frie grundskoler overholder
uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller leje fast ejen-
dom på vilkår, der er ringere eller bedre end sædvanlige
markedsvilkår. Den foreslåede ændringer indebærer således
alene et nyt orienteringskrav til skolerne, men indebærer ik-
ke ændringer i rammerne for vilkårene for skolernes beslut-
ninger om salg eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke
allerede følger af lov om friskoler og private grundskoler
m.v.
Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles
skole- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste
del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egne-
de og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende
opholdsarealer for elever og medarbejdere. Ændringer ved-
rørende mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil
ikke være omfattet af kriteriet hovedparten af skole- og un-
dervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af
særlige faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en an-
neksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til
skolens kernefaciliteter.
Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole
ikke længere vil eje de bygninger eller lokaler, hvor hoved-
parten af skole- og undervisningsvirksomheden foregår,
men vil flytte den til andre lejede bygninger eller lokaler, og
desuden situationer, hvor skolen sælger sine bygninger og
lokaler og lejer dem af køber. Situationer, hvor en skole sæl-
ger fast ejendom i forbindelse med nybyggeri, som skolen
ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som skolen kø-
ber, vil således ikke være omfattet af ordningen om oriente-
ring af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at af-
talerne om salg og leje ikke er indgået på vilkår, der svarer
til markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan
rejse tvivl om skolens uafhængighed vil styrelsen i medfør
af den gældende § 24 a kunne give skolen et påbud om at
foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed.
Hvis skolen ikke ændrer den pågældende virksomhed vil det
kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 21,
stk. 2, hvorefter undervisningsministeren kan tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger
bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder hus-
leje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er
ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal
søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger
det. Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke over-
holder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvidere vil ministeren,
hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministe-
rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen over-
holder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og for-
valtning af skolens midler kunne træffe beslutning om, at
der ikke ydes tilskud til skolen.
Det bemærkes, at det forhold, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet ikke har bemærkninger til salgs- og lejeaftaler i
forbindelse med orientering efter den foreslåede ordning ik-
ke betyder, at styrelsen ikke efterfølgende kan inddrage dis-
se aftaler i vurderingen af en skoles overholdelse af uafhæn-
gighedskravet.
Den foreslåede ordning omfatter alle frie grundskoler, der
modtager statstilskud, herunder også skoler, der ikke er
under et økonomisk tilsyn af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk-
ninger hertil.
2.5. Forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl.
moms
2.5.1. Gældende ret
Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution
være uafhængig, og skolens midler må alene komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. § 5, stk.
2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolen skal
være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksom-
heder, institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdri-
vende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen må alene styres af
interessen for at drive den pågældende skole til gavn for
skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de of-
fentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål
(dvs. skoleformålet). Skolerne må ikke indgå i et styret fæl-
lesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende
elle udefra kommende interesser.
Endvidere følger det af § 21 a i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., at undervisningsministeren kan træffe be-
slutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder
13
en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan
herved navnlig lægges vægt på, om skolen indgår i et fælles-
kab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde,
virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggen-
de risiko for, at skolen styres af andre, skolens midler an-
vendes til formål uden for skolen, skolens ledelse og lærere
står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til
skoler, institutioner, fonde virksomheder, foreningen m.fl.,
eller skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er udsædvanlig for
skoleformen. I § 20 b i lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. er det endelig fastsat, at undervisningsministeren
kan indhente alle oplysninger fra skolerne om uddannelser-
ne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftale, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt
til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrap-
porter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. lovens § 9 a,
stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til skolen. Det
kan være relevant for den tilsynsførende at have kendskab
til evt. donationer til skolen i forbindelse med pædagogiske
tilsyn med overholdelse af frihed og folkestyre-kravet.
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, at den tilsynsføren-
de i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal oplyse om,
hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra samme do-
nator har modtaget en eller flere donationer, der tilsammen
overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Hvis det er tilfældet, skal
donatorens navn og adresse samt donationens størrelse op-
lyses i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal endvide-
re indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle do-
nationer, dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme
donatorer, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud
på mere end 20.000 kr. ekskl. moms. Idet tilsynserklærin-
gerne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte
oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af
skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens års-
rapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx hvis donatio-
nen gives som en refusion ved et indkøb). Kravet omfatter
både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også
donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme mv.,
der skal opgøres til markedsværdien. De nærmere regler
herom følger af bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november
2016 om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grund-
skoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v., kombinerede
skoler og produktionsskoler
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole som fx
medvirken ved rengøring, reparationsarbejde m.v. betragtes
ikke som donationer.
Det er uden betydning om donator er en fysisk person eller
en juridisk person som fx en forening, en fond eller et sel-
skab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
donationer fra fysiske personer skal persondatalovens regler
følges.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at reglerne for
donationer strammes, så frie grundskoler ikke længere kan
modtage anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms
fra en donator. Det er tilsvarende reglerne i lov om private
bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske
partiers regnskaber (partiregnskabsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 974 af 11. august 2017, hvorefter politiske partier,
herunder regionale og kommunale partilister, ikke må mod-
tage anonyme tilskud på over 20.000 kr. fra en tilskudsyder.
Med henblik på at sikre en bedre gennemsigtighed med,
hvem der støtter skolen og dermed overholdelse af frihed og
folkestyre-kravet og skolens uafhængighed, foreslås der ind-
ført en bestemmelse om forbud mod anonyme donationer på
over 20.000 kr. ekskl. moms fra en donator. Forslaget inde-
bærer, at frie grundskoler fremover ikke lovligt kan modtage
og beholde anonyme donationer på over 20.000 kr. ekskl.
moms. Det er alene anonyme donationer på over 20.000 kr.
ekskl. moms, der er omfattet af bestemmelsen. Det betyder,
at det således ikke vil være omfattet af bestemmelsen, hvis
en donator anonymt giver flere tilskud på under 20.000 kr.,
der samlet overstiger 20.000 kr. til en skole. Det vil desuden
i en sådan situation formentlig ikke være muligt at identifi-
cere, om de anonyme donationer er ydet af samme donator.
Hvis skolen modtager sådanne donationer skal de, hvis do-
nator kan identificeres, tilbageføres til donator eller alterna-
tivt overføres til statskassen.
Det er kun donationer, der ydes anonymt, som omfattes af
det foreslåede forbud. Ved anonyme donationer forstås i den
forbindelse donationer, hvor skolen reelt ikke er bekendt
med donators identitet. Der er således tale om situationer,
hvor donator ikke har givet sig til kende i forbindelse med
donationen, og hvor skolen heller ikke på anden måde efter-
følgende er blevet bekendt med identiteten med donatoren.
Desuden foreslås det, at, såfremt en skole modtager anony-
me donationer over 20.000 kr. ekskl. moms fra samme do-
14
nator, skal skolen inden 30 dage fra modtagelsen returnere
hele beløbet til donator. Det foreslås endvidere, at donatio-
ner, der ikke kan returneres til donator inden 30 dage fra
modtagelsen, skal overføres til en konto i Undervisningsmi-
nisteriet inden for samme frist. Dermed tages der højde for
den situation, hvor en skole trods det foreslåede forbud har
fået en donation på over 20.000 kr. fra en donator, som en-
ten er eller ønsker at være anonym.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anonyme donati-
oner på over 20.000 kr. som udgangspunkt skal returneres til
donatoren. Anonyme donationer på over 20.000 kr. vil såle-
des alene skulle overføres til en konto hos Undervisningsmi-
nisteriet, hvis det ikke er muligt at returnere donationen, fx
fordi skolen ikke er bekendt med identiteten på donator. Det
forudsættes i den forbindelse, at Undervisningsmisteriet til
brug herfor opretter en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor
donationen kan indsættes.
Hvis en skole modtager en anonym donation på over 20.000
kr., skal skolen således, hvis det er muligt, returnere hele do-
nationen til donator og alternativt overføre hele donationen
til en konto hos Undervisningsministeriet. Hvis der fx bliver
sat en pose penge med over 20.000 kr. foran hovedøren på
en skoles adresse, vil det formentlig ikke være muligt at
identificere donatoren og dermed returnere donationen til
donator. I dette tilfælde kan skolen vælge at indsætte penge-
ne fra posen på en konto, og skolen skal derefter overføre
beløbet til en konto hos Undervisningsministeriet. Hvis den
anonyme donation derimod er modtaget via en bankoverfør-
sel, vil skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp
af banken til at tilbageføre donationen til den konto, som do-
nationen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være be-
hjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres til
en konto hos Undervisningsministeriet.
Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i form
af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, compu-
tere etc., betalt af en anonym donator, og skolen ikke kan le-
vere det tilbage skal skolen søge at få donationen værdisat
eller sælge det, og herefter indsætte beløbet på en konto i
Undervisningsministeriet. Fristen for at returnere donationer
til donator eller for at overføre dem til Undervisningsmini-
steriet er efter den foreslåede bestemmelse 30 dage. Fristen
er absolut og kan ikke forlænges.
Endvidere foreslås det, at en donator, hvis donation er over-
ført til Undervisningsministeriet, indtil seks måneder efter,
at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebe-
talt fra Undervisningsministeriet. Bestemmelsen sikrer, at en
donator gives en rimelig mulighed for at kræve en donation
tilbagebetalt, selvom donationen er overført til Undervis-
ningsministeriet. Donationer, der ikke er krævet tilbagebe-
talt inden for fristen på de seks måneder tilfalder statskas-
sen.
Endelig foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede
ændring, hvorefter skoler ikke må modtage anonyme donati-
oner på over 20.000 kr. ekskl. moms fra samme donator, at
den tilsynsførende ikke længere i tilsynserklæringen skal
oplyse om eventuelle anonyme donationer, og om størrelsen
af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.
ekskl. moms. Tilsvarende oplysninger med hensyn til ano-
nyme donationer vil heller ikke længere skulle fremgå af
skolens årsrapport. Idet det forslåede forbud mod donationer
på over 20.000 kr. ekskl. moms er omfattet af en midlertidig
ordning som følge af dens indgribende virkning overfor de
frie grundskoler bortfalder det den 31. juli 2029, jf. forsla-
gets § 3, stk. 4. Forslaget indebærer dermed, at den nuvæ-
rende ordning med, at de tilsynsførende i tilsynserklæringen
skal oplyse om eventuelle anonyme donationer, og om stør-
relsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000
kr. ekskl. moms kommer til at gælde igen fra 2029.
Hvis en fri grundskole ikke overholder den foreslåede be-
stemmelse om, at modtagne anonyme donationer skal retur-
neres til donatoren eller overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet, vil skolen af undervisningsministeren i
medfør af lovens § 24 a, stk. 1, få et påbud om at foretage
konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs.
fremadrettet overholde bestemmelsen. Undervisningsmini-
steren vil endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion
efter lovens § 21, stk. 2, hvorefter ministeren kan tilbagehol-
de tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve
tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke føl-
ger bestemmelserne i loven. Tilsvarende kan undervisnings-
ministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis,
hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a.
Endvidere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en ka-
rakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler kunne
træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.
Undervisningsministeriet undersøger nærmere, hvorvidt det
er muligt at forbyde anonyme udenlandske donationer til
frie grundskoler, og muligheden for at stille krav om fuld
gennemsigtighed med udenlandske donationer. Når resulta-
tet af undersøgelsen foreligger, vil partierne bag aftalen af 7.
november 2017 få forelagt resultatet med henblik på drøftel-
se, og undersøgelsen vil blive sendt til Folketingets Under-
visningsudvalg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 12, og
bemærkninger hertil.
2.6. Whistleblower-ordning
2.6.1. Gældende ret
Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om mulighe-
den for, at borgere med bevarelse af anonymitet overfor an-
dre, kan rette henvendelse til Undervisningsministeriet om
mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en
fri grundskole. Undervisningsministeriet vil således, hvis en
person henvender sig til ministeriet og oplyser sit navn eller
anden identifikationsoplysning være forpligtet til at notere
15
det på sagen sammen med de oplysninger som
vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oply-
ser navn eller anden identifikationsoplysning, vil der ikke
kunne gøres notater om vedkommendes identitet.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal etab-
leres en whistleblower-ordning, således, at enhver, herunder
ansatte på frie grundskoler, forældre til elever på skolen og
andre, har mulighed at henvende sig til Undervisningsmini-
steriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende
forhold på en fri grundskole og bevare sin anonymitet over-
for andre end ministeriet. Det vil i praksis være Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, der varetager det statslige tilsyn
med de frie grundskoler, der vil etablere og modtage hen-
vendelser omfattet af den foreslåede whistleblower-ordning.
Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan
tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der el-
lers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse,
medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kun-
ne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet
med den konkrete skole.
Henvendelserne til styrelsen kan fx omhandle mistanke om
skolens manglende overholdelse af dansk lovgivning, mis-
tanke om kriminelle forhold, skolen er et samlingssted for
lukkede og evt. kriminelle miljøer, skolens samarbejde med
kommunale myndigheder og andre offentlige instanser bæ-
rer præg af lukkethed og afstandtagen, og der er begrænset
forældreindflydelse, herunder i bestyrelsesarbejde og gene-
ralforsamling. Derudover kan henvendelser også dreje sig
om bekymring for fx kvaliteten af skolens undervisningsma-
teriale, kvaliteten af undervisningen i flere eller enkelte fag,
herunder lærernes/lærerens danskkundskaber, og antallet af
undervisningstimer generelt eller i bestemte fag.
Personer, der henvender sig til styrelsen, vil med den fore-
slåede whistleblower-ordning kunne vælge at få sikret ano-
nymitet over for andre end styrelsen, uanset at deres identi-
tet er kendt af styrelsen. Styrelsen må i sådanne tilfælde ikke
oplyse over for skoler eller andre, at den har modtaget en så-
dan henvendelse. Det betyder, at den person, der henvender
sig, er sikret anonymitet, og at det ikke er tilladt for styrel-
sen at give oplysninger om henvendelsen videre til fx sko-
lens bestyrelse eller leder, herunder i forbindelse med part-
saktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestem-
melsen omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold,
oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger om,
at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en
tilsynssag iværksættes som følge af henvendelsen. I relation
til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at sty-
relsens medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag
iværksættes som følge af en henvendelse, eller at styrelsen
har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne
oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Bestem-
melsen udvider den almindelige tavshedspligt efter forvalt-
ningsloven og straffeloven. Særligt i forhold til anmodnin-
ger om aktindsigt efter offentlighedsloven bemærkes, at op-
lysninger som Undervisningsministeriet modtager via whist-
leblower-ordning, herunder identiteten på den person, der
giver oplysningerne, vil være omfattet af offentlighedslo-
vens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er be-
grænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat
ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i of-
fentlig tjeneste eller hverv.
Det foreslås endvidere, at myndigheder og personer, der
modtager oplysninger efter den foreslåede bestemmelse,
samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f.
Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven
gælder for styrelsens medarbejdere og andre i Undervis-
ningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab
til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de
nævnte personer ikke videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som de bliver bekendt med som led i deres arbej-
de. Der er ved overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f
fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.
Yderligere foreslås det, at personer, der har henvendt sig
under den foreslåede whistleblower-ordning til Undervis-
ningsministeriet (dvs. Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet) om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på skolen, over for styrelsen kan give samtykke til, at
ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet
har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i,
at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på
den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller
delvis samtykke i, at styrelsen over for skolen eller andre vi-
deregiver henvendelsens indhold.
Når styrelsen modtager en henvendelse om mulige lovover-
trædelser eller bekymrende forhold på en fri grundskole,
skal styrelsen tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen
giver anledning til. Åbenlyst grundløse henvendelser vil
skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse med andre
henvendelser igangsætter de tilsynsmæssige undersøgelser,
som sådanne henvendelser giver anledning til. Styrelsen skal
tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en henvendelse
på en måde, der sikrer anonymiteten for den person, som har
henvendt sig.
Der vil blive etableret et telefonnummer og e-mailadresse til
styrelsen, der er forbeholdt modtagelsen af anonyme hen-
vendelser.
Der henvises til i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og be-
mærkninger hertil.
2.7. Andre ændringer
Lovforslaget indeholder seks mindre ændringer af lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og to ændringer af fol-
keskoleloven.
2.7.1. Ændring af oplysningsbestemmelse
16
2.7.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, 1. pkt., i
lov om friskoler og private grundskoler m.v., at undervis-
ningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne
til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrap-
porter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af den øvrige instituti-
onslovgivning for selvejende institutioner på Undervisnings-
ministeriets område, dvs. § 54, stk. 1, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v., § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, § 52 a, 1. pkt., i
lov om efterskoler og frie fagskoler og § 8, stk. 2, i lov om
produktionsskoler.
Som led i lovgivningen om gennemførelsen af gymnasiere-
formen blev det i bestemmelserne i § 54, stk. 1, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse og § 26, stk. 1, 1. pkt., i
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
præciseret, at der kan foranstaltes besøg på institutionerne i
forbindelse med indhentelse af tilsyn og gennemførelse af
tilsyn, hvilket tidligere havde fremgået af de tre nu ophæve-
de gymnasiale uddannelseslove. Der henvises til § 1, nr. 42,
§ 2, nr. 11, og § 3, nr. 10, i lov nr. 1746 af 27. december
2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasi-
ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige an-
dre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, ad-
gangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som føl-
ge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold
m.v.), fremsat som lovforslag nr. L 59 den 9. november
2016.
Det er allerede i dag et element i Undervisningsministeriets
tilsyn med de frie grundskoler, at der i tilsyn m.v. kan indgå
besøg på skolerne. Skolebesøg, både anmeldte og uanmeld-
te, indgår således i ministeriets tilsynsvirksomhed med de
frie grundskoler, jf. herved senest bemærkningerne til lov-
forslag nr. L 36 om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.), som
fremsat den 6. oktober 2016, jf. Folketingstidende
2016-2017, tillæg A, L 36, side 1, vedtaget som lov nr. 1563
af 13. december 2016.
2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Undervisningsministeriet finder, at oplysningsbestemmel-
serne i ministeriets institutionslovgivning bør være formule-
ret ens, medmindre der er særlige hensyn, der begrunder en
forskel. Det foreslås på den baggrund, at § 20 b, 1. pkt., i lov
om friskoler og private grundskoler m.v. ændres, så det
kommer til direkte at fremgå, at oplysninger kan indhentes
ved besøg på skolerne. Der er ikke tale om en ændring af
bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til det hidtil
gældende.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.7.2. Præcisering af sanktionshjemmel
2.7.2.1. Gældende ret
Den følger af gældende § 21 a i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. indebærer, at undervisningsministeren kan
beslutte, at der ikke ydes tilskud til en fri grundskole, herun-
der en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i lovens
§ 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens mid-
ler.
Der er i § 21 a en ikke udtømmende opregning af forhold,
der kan lægges vægt på ved beslutningen. De i bestemmel-
sen nævnte forhold er 1) om skolen indgår i et fællesskab el-
ler et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksom-
heder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko
for, at skolen styres af andre, 2) om skolens midler anvendes
til formål uden for skolen, 3) om skolens ledelse og lærere
står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i 1) nævnte institutioner m.fl. eller 4) om skolens elever ud-
fører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende,
på en måde, der er usædvanlig for skoleformen. Af bemærk-
ningerne til bestemmelsen i § 21 a, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, side 5240, fremgår, at opremsningen i lo-
ven ikke er udtømmende, og det ikke kan udelukkes, at an-
dre forhold, fx vedrørende skolens administration, vil kunne
inddrages som moment i vurderingen af, om der er rimelig
sikkerhed for, at lovens krav er opfyldt.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af § 1, stk. 3, i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, § 47 i lov
om efterskoler og frie fagskoler og § 12, stk. 6, i lov om pro-
duktionsskoler.
2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår det, at
lejeforhold eller andre aftaler kan indgå blandt de forhold,
der kan indgå i grundlaget for undervisningsministerens be-
slutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder
en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhæn-
gighed og forvaltning af skolens midler. Af de almindelige
bemærkninger til denne bestemmelse i afsnit 2.2.2., i lovfor-
slag nr. L 50 af 5. oktober 2017, folketingssamling 2017-18,
jf. Folketingstidende A, side 8, som vedtaget ved lov nr.
1568 af 19. december 2017, fremgår, at tilsvarende præcise-
ring ved førstkommende lejlighed vil blive foreslået indar-
bejdet i de andre tilsvarende bestemmelser.
På den baggrund foreslås der en ændring af § 21 a i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., hvorved det præcise-
res, at lejeforhold eller andre aftaler er blandt de forhold, der
17
kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Forslaget indebærer, at lejeforhold og andre aftaler eksplicit
sammen med de forhold, der er nævnt i gældende § 21 a, nr.
1-4, vil indgå i undervisningsministerens samlede vurdering
af, om skolen ved sin adfærd har udvist forhold, der skaber
mistanke om overtrædelser i en grad, så der skønnes at være
behov for et indgreb, hvorved der ikke ydes tilskud til sko-
len.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.3. Bestemmelse gældende for frie grundskoler, der ikke
modtager statstilskud
2.7.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende § 33, stk. 1, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., at en række af lovens bestemmel-
ser ikke gælder for frie grundskoler, som ikke modtager
statstilskud efter loven. Det er lovens bestemmelser i § 5, §
7, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra §
31 og § 37, stk. 4-6, der ikke gælder for de frie grundskoler,
som ikke modtager statstilskud efter denne lov.
Det betyder bl.a., at lovens § 20 b, 1. pkt., der er placeret i
lovens kapitel 4, ikke gælder for de frie grundskoler, der ik-
ke modtager statstilskud. Bestemmelsen i § 20 b, 1. pkt., ve-
drører skolernes oplysningsforpligtelser overfor undervis-
ningsministeren, der kan indhente alle oplysninger fra sko-
lerne til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af års-
rapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af stati-
stik.
Der er således i gældende lov ikke en bestemmelse om op-
lysningsforpligtelser for frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud.
2.7.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås med forslaget, at bestemmelsen i § 20 b, 1. pkt.,
i lov om friskoler og private grundskoler m.v. udvides til og-
så at gælde for de frie grundskoler, der ikke modtager stats-
tilskud. Henset til, at frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud, i lighed med skolerne, der modtager statstil-
skud, er omfattet af det statslige tilsyn efter lovens §§ 9 f-h
findes det mest hensigtsmæssigt, at alle frie grundskoler om-
fattet af tilsynet er undergivet den samme oplysningsforplig-
telse overfor undervisningsministeren.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.4. Præcisering af regler om mulighed for befordring af
friskoleelever
2.7.4.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 5, 1.
pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en
kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folke-
skolen, har etableret befordring for folkeskoleelever med
skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan be-
nytte denne. Det fremgår af § 17, stk. 5, 2. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at elever på frie grundskoler kan benytte en skolebus,
som er etableret til elever i folkeskolen. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen kan udnytte ledig kapacitet i skole-
busser. Kommunalbestyrelsen beslutter selv vilkårene for
ordningen. Kommunalbestyrelsen beslutter ligeledes selv,
hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. Om bag-
grunden mv. henvises til bemærkningerne til forslag til lov
om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 740 ff, lov-
forslag nr. L 31 fremsat den 6. oktober 2005 (vedtaget som
lov nr. 1425 af 21. december 2005).
2.7.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af § 5, stk. 2, i lov om trafikselskaber fremgår det, at den
enkelte kommune for ruter, der oprettes til befordring af
børn i henhold til lov om folkeskolen, kan beslutte, at der
kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud
fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passa-
gererne for brug af ruten.
Bestemmelsen betyder, at kommunerne har mulighed for en
bedre kapacitetsudnyttelse af den skolebuskørsel, som de
selv varetager. Det er et krav, at den enkelte rute skal plan-
lægges ud fra skoleformål og der må ikke opkræves betaling
fra passageren for brug af ruten. Det sidste er begrundet i, at
det ikke skal være muligt for kommunerne med baggrund i
bestemmelsen at oprette ruter, som har et andet formål,
nemlig at fungere som offentlig servicetrafik. Om baggrun-
den for bestemmelsen henvises til bemærkningerne til for-
slag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. Folketingstidende
2013-2014, A, side 8, lovforslag nr. L 136 fremsat den 19.
februar 2014 (vedtaget ved lov nr. 745 af 25. juni 2014).
Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at be-
stemmelsen om mulighed for at medtage friskolebørn i sko-
lebusser, der er oprettet til befordring af børn i henhold til
lov om folkeskolen, bør være i overensstemmelse med den
generelle bestemmelse i lov om trafikselskaber § 5, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, således at der
ikke må opkræves betaling for brug af ruten.
På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 17, stk.
5, 2. pkt. ophæves. Dette betyder, at der kommer klarhed
om, at kommunalbestyrelsen heller ikke for friskoleelever er
berettiget til at opkræve betaling, hvis børnene medtages i
en skolebus etableret i henhold til folkeskolelovens § 26.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
18
2.7.5. Finansieringsomlægning af Barselsfond
2.7.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende § 10, stk. 4, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., at driftstilskudsbevillingen til de
frie grundskoler fradrages de frie grundskolers samlede bi-
drag til Barselsfonden. Baggrunden for den gældende be-
stemmelse er, at den statslige barselsfond er en bevillingsfi-
nansieret ordning. Fra 2017 er ordningen imidlertid omlagt
fra en bevillingsfinansieret ordning til en bidragsfinansieret
ordning, således at der fremover ikke skal ske fradrag for bi-
drag til Barselsfonden i driftstilskudsbevillingen. Til finan-
siering af barselsfondsordningen efter omlægningen opkræ-
ver Statens Administration fra 2017 bidrag direkte fra insti-
tutionerne omfattet af Barselsfonden, herunder de frie
grundskoler.
Ved tekstanmærkning 220 til § 20 til finanslov for 2018 er §
10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra-
veget, således at der ikke foretages fradrag for bidrag til
Barselsfonden ved fastsættelse af de frie grundskolers drifts-
tilskudsbevilling for 2018.
På finansloven for 2017 er der som hidtil sket fradrag for de
frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden i driftstil-
skudsbevillingen for 2017 til de frie grundskoler.
2.7.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., med virkning fra 1. januar 2019, så
det ikke længere vil fremgå af loven, at driftstilskudsbevil-
lingen skal reduceres med de frie grundskolers samlede bi-
drag til Barselsfonden som følge af finansieringsomlægnin-
gen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
2.7.6. Konsekvensændring
I § 34, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
foreslås en konsekvensændring af en paragrafhenvisning
som følge af en ændring af lov om social service ved lov nr.
379 af 27. april 2016 om ændring af lov om social service
(Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcise-
ring af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddra-
gelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reg-
lerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7.7. Ændring i folkeskoleloven – opfyldelse af undervis-
ningspligten
2.7.7.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 2, hvor undervis-
ningspligten kan opfyldes for børn, der ikke deltager i folke-
skolens undervisning. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole,
ikke skal deltage i folkeskolens undervisning.
2.7.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med indførelse af en godkendelsesordning for nye frie
grundskoler i perioden frem til 1. august 2029 vil nye frie
grundskoler i den periode både skulle være anmeldt og god-
kendt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i folkeskolelo-
vens § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres så det fremgår, at undervis-
ningspligten kan opfyldes i frie grundskoler, hvorved vil
forstås sådanne som er omfattet af friskoleloven. Ændringen
indebærer ingen realitetsændringer med hensyn til mulighe-
derne for at opfylde undervisningspligten i frie grundskoler.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
2.7.8. Ændring i folkeskoleloven – videregivelse af oplysnin-
ger til brug for befordringskort
2.7.8.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen i visse tilfælde skal sørge for befordring mellem
elevers skole eller institution og hjemmet eller dettes nær-
hed. Befordringsforpligtelsen kan efter folkeskolelovens §
26, stk. 5, opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige tra-
fikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befor-
dring. Folkeskoleloven tager ikke stilling til kommunernes
praktiske arrangementer omkring elevernes transport, herun-
der eventuel inddragelse af trafikselskaber til opgaven om-
kring udstedelse af befordringskort til eleverne.
2.7.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med tilføjelsen af »Kommunalbestyrelsen kan til brug for
udstedelse af befordringskort til elever videregive oplysnin-
ger om elevers navn, adresse og CPR-nummer til private,
der administrerer befordringsordninger« i folkeskolelovens
§ 26, stk. 5, foreslås det præciseret, at kommunalbestyrelsen
til brug for udstedelse af eventuelle befordringskort til ele-
ver som led i henvisning af elever til kollektive trafikmidler
kan videregive de fornødne oplysninger om elevernes navn,
adresse og CPR-nummer til private, der administrerer sådan-
ne kortordninger. Videregivelsen af personoplysninger skal
ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslov-
givningen.
Samtidig bringes afgrænsningen af kommunalbestyrelsens
opfyldelse af befordringsforpligtelsen i overensstemmelse
med de faktiske forhold ved en præcisering af, at befordrin-
gen af elever alt efter omstændighederne både kan ske ved
kollektive samfærdselsformer, der har til formål at befordre
et større antal passagerer ad gangen, og ved taxikørsel mv.
af enkelte elever.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
19
Lovforslaget indebærer merudgifter på 5 mio. kr. årligt fra
2018 og frem til løsning af de nye og mere omfattende til-
synsopgaver som led i et styrket tilsyn med de frie grund-
skoler, herunder 2 mio. kr. til flere uanmeldte tilsynsbesøg.
Med aftale af 7. november 2017 mellem regeringen, Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti om styrket tilsyn med de frie grundskoler
afsættes 5 mio. kr. årligt fra 2018 til finansiering af merud-
gifterne.
Med lovforslaget ophæves bestemmelsen i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., hvorefter kommunalbestyrelsen
kan opkræve betaling for elever ved frie grundskoler, hvis
børnene medtages i en skolebus etableret i henhold til folke-
skolelovens § 26. Dermed vil forslaget kunne indebære
kommunale mindreindtægter, som dog vurderes at være helt
marginale. Forslaget er derfor udgiftsneutralt for kommu-
nerne.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen om fradrag for bi-
drag til Barselsfonden ved fastsættelse af det gennemsnitlige
driftstilskud til de frie grundskoler har ingen økonomiske
konsekvenser for staten, idet bidraget til Barselsfonden i ste-
det opkræves direkte fra de frie grundskoler.
Ordningen med den statslige Barselsfond har samlet set væ-
ret underfinansieret, og der opkræves derfor fremadrettet
flere midler. Det er dog ikke en følge af dette lovforslag.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommunerne og regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede godkendelsesordning ved oprettelse af nye
skoler indebærer, at der stilles en række krav til udarbejdelse
af materiale til de borgere, der ansøger om at få en ny fri
grundskole godkendt. Ordningen får ikke konsekvenser for
frie grundskoler, der er anmeldt efter de gældende regler.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 29. november 2017 –
5. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.: Børne- og Ungdomspædagoger-
nes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og
gymnasier, Dansk Friskoleforening, Danske Skoleelever,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i
Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfælles-
skabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske
revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisati-
on, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etni-
ske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark og
UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget medfører statslige merud-
gifter på 5 mio. kr. årligt fra 2018 og
frem.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
20
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås med dette ændringspunkt indført en midlertidig
godkendelsesordning for nye frie grundskoler, der bygger
ovenpå den gældende anmeldelsesordning.
Efter gældende § 8, stk. 1, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. skal oprettelsen af en fri grundskole an-
meldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for
Undervisningsministeriet. Det sikres hermed, at såvel skole-
kommunen som Undervisningsministeriet har overblik over
de frie grundskoler, hvor undervisningspligten i henhold til
folkeskolelovens §§ 32-34 kan opfyldes.
Det følger af gældende § 8, stk. 2, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., at anmeldelse af en ny skole, der øn-
sker statstilskud, skal indgives til Undervisningsministeriet
senest den 15. august året forud for skoleårets start, dvs. en
skole, der vil starte den 1. august 2018 skal være anmeldt
senest den 15. august 2017 osv. Der skal ved anmeldelsen
indbetales et depositum til Undervisningsministeriet.
Der er i medfør af bemyndigelsen i gældende § 8, stk. 3, i
lov om friskoler og private grundskoler m.v. i kapitel 1 i be-
kendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v. fastsat regler om frem-
gangsmåden ved oprettelsen af frie grundskoler, der ønsker
statstilskud.
Proceduren ved oprettelsen af en fri grundskoler med stats-
tilskud indebærer således i dag, at der senest den 15. august
året forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstil-
skud, til ministeriet skal være indbetalt 1. rate af depositum
på 20.000 kr. og fremsendt et anmeldelsesskema med oplys-
ninger om skolens navn, beliggenhed og initiativtagere samt
det forventede elevtal fordelt på klassetrin for de første sko-
leår pr. 5. september og oplysninger om skolen skal have en
kostafdeling.
Senest den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket sko-
len ønsker statstilskud, skal der til ministeriet være indbetalt
2. rate af depositum på 10.000 kr. og fremsendt vedtægt,
hvis bestemmelser om skolens styrelse og om fremgangsmå-
de ved nedlæggelse skal godkendes af undervisningsmini-
steren, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18.
december 2015 om tilskud til friskoler og private grundsko-
ler m.v.. Vedtægtsbestemmelserne skal være i overensstem-
melse med de regler herom ministeren kan fastsætte efter §
5, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Senest den 1. juni forud for det skoleår, for hvilket skolen
ønsker statstilskud, skal skolen til ministeriet fremsende et
oplysningsskema med oplysninger om skolens navn, skole-
lederen, klassetrin, lokaleforhold, herunder omfang, skole-
ejendommens adresse og skolens revisor, jf. § 2, stk. 1, nr.
3, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om til-
skud til friskoler og private grundskoler m.v.. Endvidere
skal der være dokumentation for, at skolens bygninger er
godkendt af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder til
skole- og undervisningsformål. Det følger af § 2, stk. 2-4, i
bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v., at depositummet på
samlet 30.000 kr. tilbagebetales, når det i forbindelse med
indberetningen til tilskudsberegningen i september måned er
konstateret, at den nye skole opfylder lovens mindsteelev-
talskrav. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb.
Hvis en ny skole ikke modtager tilskud, så tilfalder deposi-
tummet statskassen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1833
af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private
grundskoler m.v. Hvis skolen genanmeldes for det følgende
skoleår efter reglerne herom, herunder fristerne, så kan det i
forvejen indbetalte depositum genanvendes, hvis begge rater
var rettidigt indbetalt. Genanvendelsen kan dog højest ske to
gange, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. decem-
ber 2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.
Det bemærkes, at den midlertidige godkendelsesordning ik-
ke ændrer ved reglerne om depositummet. Hvis en anmeldt
skole således ikke godkendes, vil depositummet kunne gen-
anvendes ved en genanmeldelse, hvor en ny godkendelses-
proces iværksættes.
Den nuværende anmeldelsesordning betyder, at en fri grund-
skole uden statstilskud alene skal anmeldes til skolekommu-
nen og Undervisningsministeriet. Der er fastsat frister for
anmeldelsen og en fri grundskole uden statstilskud kan såle-
des begynde sin skole- og undervisningsvirksomhed, når
den er anmeldt.
En fri grundskole, der ønsker statstilskud, skal opfylde en
række betingelse for at modtage statstilskud. Skolen skal
indsende de ovenfor angivende oplysninger til ministeriet,
betale et depositum og have en vedtægt, hvis bestemmelser
om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggelse
er godkendt af undervisningsministeren ved oprettelsen.
21
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på under-
visningsministerens vegne påser, at anmeldelsen af en fri
grundskole, der ønsker statstilskud, er ledsaget af de kræ-
vende oplysninger og som godkender vedtægtsbestemmelser
om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggel-
se. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i forbindelse
med en anmeldelse om oprettelse af en ny fri grundskole,
der ønsker at modtage statstilskud, udelukkende påse, om
anmeldelsen indeholder de krævede oplysninger. Styrelsen
skal ikke påse, om oprettelsen af den pågældende skole i øv-
rigt skønnes hensigtsmæssig, eller om der er et konkret be-
hov for oprettelse af skolen, fx i tilfælde hvor der i forvejen
er en eller flere frie grundskoler i samme område.
Med den foreslåede ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. ved indsættelse af en § 7 a foreslås det, at
den nuværende anmeldelsesordning frem til den 1. august
2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29, suppleres med en god-
kendelsesordning, hvorefter frie grundskoler, der anmeldes
efter § 8 skal være godkendt af undervisningsministeren in-
den de kan starte undervisningen. Ordningen vil alene om-
fatte skoler, der anmeldes efter den 1. maj 2018, jf. i øvrigt
bemærkninger til forslagets § 3, stk. 5.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, skal skoler,
der anmeldes efter den gældende § 8 med henblik på at star-
te undervisningen inden den 1. august 2029 være godkendt
af undervisningsministeren før undervisningen kan begynde.
Det foreslås således, at der indføres en midlertidig godken-
delsesordning for nye frie grundskoler, der bygger ovenpå
den gældende anmeldelsesordning. Godkendelsesordningen
er af midlertidig karakter som følge af dens indgribende
virkning over for de frie grundskoler. Ordningen skal gælde
frie grundskoler, der anmeldes frem til den 1. august 2029,
dvs. indtil skoleåret 2028/29, jf. den forslåede § 3, stk. 5.
Skoler, der ønsker statstilskud, og som er anmeldt med hen-
blik på start pr. 1. august 2018, vil ikke blive omfattet af den
nye godkendelsesordning, idet lovgivningen om ordningen
først vedtages i foråret 2018, men Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i 2018
have særlig opmærksomhed på nye skolers forhold.
Godkendelsesordningen vil omfatte alle nye skoler, der an-
meldes frem til den 1. august 2029. Godkendelsesordningen
vil også omfatte skoler, hvor undervisningsministeren i
medfør af den gældende § 21 a i friskoleloven har besluttet,
at deres tilskud i sin helhed bortfalder, men som i medfør af
lovens § 21 b, 1. pkt., kan generhverve tilskudsretten i over-
ensstemmelse med reglerne for nye skoler. Det bemærkes, at
skolerne, hvor tilskud er bortfaldet i medfør af lovens § 21,
stk. 2, og som efter § 21 b, 2. pkt., kan generhverve tilskud-
sretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald
af tilskud er bragt i orden, ikke vil blive omfattet af godken-
delsesordningen, og således ikke skal gennemgå en godken-
delsesproces i forbindelse med en generhvervelse af tilskud-
sretten.
Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af de gæl-
dende bestemmelser i lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v. er opfyldt ved oprettelsen af en ny fri grundskole.
Ordningen vil indebære, at nye skoler, der anmeldes med
henblik på at starte undervisningen inden den 1. august
2029, skal være godkendt af undervisningsministeren før
undervisningen kan begynde. Det vil betyde, at en fri grund-
skole uden statstilskud først kan påbegynde undervisningen,
når den er godkendt af undervisningsministeren, selvom den
er anmeldt efter den gældende anmeldelsesordning. Tilsva-
rende skal frie grundskoler, der ønsker statstilskud, også væ-
re godkendt af undervisningsministeren før undervisningen
kan begynde. Det vil være Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, der på undervisningsministerens vegne forestår
godkendelsesprocessen og som træffer afgørelse om en god-
kendelse. Det bemærkes, at den foreslåede § 3, stk. 5, bety-
der, at skoler, der inden den 1. maj 2018 har indgivet anmel-
delse med henblik på at starte skolevirksomhed senest fra
skoleåret 2018/19, ikke er omfattet af forslagets § 1, nr. 1.
Godkendelsesordningen vil alene indebære et krav om god-
kendelse for at drive skole- og undervisningsvirksomhed
omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
fri grundskole, men ikke berører rammerne for at drive så-
dan skole- og undervisningsvirksomhed som hjemmeunder-
visning omfattet af kapitel 8 i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. Godkendelsesordningen ændrer ikke ved
den frie etableringsret for frie grundskoler inden for lovgiv-
ningens rammer. Der skal således fortsat ikke foretages en
hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkelte
nye frie grundskoler, men alene påses, at de opstillede krav
til skolens virksomhed er opfyldt. Undervisningspligten ef-
ter folkeskolelovens §§ 32-34 kan opfyldes både på frie
grundskoler, der ikke modtager statstilskud, og på frie
grundskoler, der ønsker statstilskud, hvorfor godkendelses-
ordningen omfatter alle frie grundskoler. Det bemærkes sær-
ligt, at godkendelsesordningen ikke indebærer en forudgåen-
de kontrol med kravet i § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., hvorefter frie grundskoler giver
en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen.
En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes som fri
grundskole forudsætter, at der er tale om væsentlige forhold,
der har en ikke ubetydelig vægt i forhold til skolens samlede
virksomhed, således at der er proportionalitet mellem mang-
len og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor træffes på et
velunderbygget grundlag og må bygge på en helhedsvurde-
ring af de foreliggende oplysninger. En ny skoles undladelse
af at fremsende dokumenter med de fastsatte oplysninger til
ministeriet vil imidlertid altid være et væsentligt forhold. Fx
hvis den nye skole ikke søger at afhjælpe en manglende op-
lysning, vil det kunne være en tilstrækkelig grund for mini-
steren til at konkludere, at det ikke er dokumenteret, at sko-
len kan forvente at overholde kravene i loven.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, fastsættes
rammerne for undervisningsministerens godkendelse efter
22
den foreslåede § 7 a, stk. 1. Med godkendelsesordningen
skal det påses, at en nyoprettet fri grundskole kan forventes
at tilrettelægge sin virksomhed, så den lever op til frihed og
folkestyre-kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., hvorefter skolerne efter deres for-
mål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i
et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt
udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Ved
ordningen skal det endvidere påses, at nye frie grundskoler,
der ønsker statstilskud, vil kunne opfylde uafhængigheds-
kravet i lovens § 5, stk. 2, hvorefter skolen i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og
skolens midler må alene komme skolens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode, samt evt. bruges til befordrings-
ordninger for skolens elever. Ved godkendelsen skal den
nye frie grundskole derfor vurderes i forhold til de forhold,
der er nævnt i de foreslåede § 7 a, stk. 2, og en ny fri grund-
skole, der ønsker statstilskud desuden i forhold til det fore-
slåede nr. 4.
Det foreslåede nr. 1 fastsætter, at det skal påses om det kan
forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i over-
ensstemmelse med lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., dvs. frihed og
folkestyre-kravet. Undervisningsministeren skal derfor ved
godkendelsen påse, at der det er dokumenteret, at det kan
forventes, at den nye skole vil opfylde betingelserne i loven
for at være en fri grundskole med statstilskud eller en fri
grundskole, der ikke modtager statstilskud. Det skal derfor
som led i godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny
fri grundskole kan forventes at tilrettelægge sin virksomhed,
så den lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at skoler-
ne i hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler
og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kend-
skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Med den foreslåede nr. 2 skal undervisningsministeren påse,
om personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller
har haft et virke, der ikke er forenelig med frihed og folke-
styre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betyd-
ning for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet.
Undervisningsministeren skal ved godkendelsen påse, hvor-
vidt personkredsen bag den nye skole kan forventes at påvir-
ke skolen på en måde, så den ikke overholder frihed og fol-
kestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i bestyrelsen eller
blandt skolens medarbejdere er personer, der har eller tidli-
gere har haft tilknytning til en fri grundskole, der ikke læn-
gere er en fri grundskole eller som har fået påbud som følge
af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet eller som
lukkede under et tilsyn hermed, uden at der blev taget stil-
ling til overholdelsen af kravet. Det kan også være tilfældet,
hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til en fore-
ning, hvis tilknytning til fri grundskole har haft betydning i
en tilsynssag om opfyldelsen af frihed og folkestyre-kravet,
hvor der var sanktioner overfor den frie grundskole. Det vil
derfor indgå i vurderingen, hvorvidt personkredsen eller væ-
sentlige dele deraf bag en ny skole tidligere har været invol-
veret i aktiviteter på en fri grundskole, der har indebåret
overtrædelse af frihed og folkestyre-kravet, hvorfor der kan
være risiko for, at der vil kunne opstår tilsvarende problemer
på den nye skole.
Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere
på en ny skole er personer, der har haft sådan en tilknytning
skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes
at have konkret betydning for den nye skoles overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet. Elementer i sådan en vurde-
ring vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere
skole, herunder i forhold til det forhold, der gav anledning
til, at der blev indledt en tilsynssag med dens overholdelse
af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner
på den nye skole. Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale
om nyere forhold eller ældre forhold.
Som eksempler på forhold, der vil kunne give anledning til
bekymring kan nævnes ansættelse af en skoleleder eller læ-
rer, der tidligere har været skoleleder eller lærer på en anden
skole, hvor fx vedkommendes udtalelser eller brug af under-
visningsmateriale har været et element i en tilsynssag om
frihed og folkestyre-kravet. Som eksempler på forhold, der
normalt ikke vil give anledning til bekymring vil være en ny
skoles ansættelse af en lærer eller pedel, der tidligere har
været lærer eller pedel på en anden skole, hvor der blev truf-
fet afgørelse om, at skolen ikke længere var omfattet af lo-
vens regler om frie grundskoler som følge af overtrædelse af
frihed- og folkestyrekravet, men hvor vedkommende ikke
havde noget at gøre med de forhold, der var baggrunden for
afgørelsen herom.
Med den foreslåede nr. 3 skal undervisningsministeren påse,
om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af
en eventuel skolekreds el. lign. En eventuel skolekreds er
den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny skole
og som er enige i skolens idegrundlag og som har interesse
for at støtte det arbejde, der skal foregå på skolen. Sammen-
sætningen af en eventuel skolekreds er derfor af interesse
for Undervisningsministeriets vurdering af skolens forhold
til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet for
skoler, der ønsker at modtage statstilskud. For tilsynet med
frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil sam-
mensætningen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af,
hvorvidt der er personer, der tidligere har haft tilknytning til
en fri grundskole, der ikke overholdt frihed og folkestyre-
kravet eller uafhængighedskravet eller foreninger, der havde
tilknytning til en sådan skole.
Med den foreslåede nr. 4 skal undervisningsministeren påse,
om den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne
opfylde uafhængighedskravet i lovens § 5, stk. 2. Undervis-
ningsministeren skal ved godkendelsen påse, hvorvidt den
nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhængigheds-
kravet. Det skal derfor som led i godkendelsesprocessen un-
dersøges, hvorvidt en ny fri grundskole kan forventes i sit
23
virke som selvejende uddannelsesinstitution at være uafhæn-
gig, og dens midler alene komme dens skole- og undervis-
ningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf må indgå
om skolen vil indgå i fællesskaber eller samarbejder, hvor
skolen vil kunne blive udsat for en påvirkning, der ikke er
forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx påvirkning
i forhold til skolens pædagogiske linjer eller dens forvalt-
ning af sine midler. I vurderingen heraf må også for en ny
fri grundskole, der ønsker statstilskud, indgå, hvorvidt sko-
len vil indgå aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler,
på vilkår, der er ringere for skolen end sædvanlige markeds-
vilkår eller andre økonomiske arrangementer, hvorved sko-
lens midler kan bruges til formål uden for skolen. Det vil
også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den nye skole påtæn-
ker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere har udlejet lo-
kaler til en fri grundskole, hvor der blev truffet afgørelse
om, at skolen som følge af manglende overholdelse af uaf-
hængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke
længere kunne være en fri grundskole eller modtage statstil-
skud som sådan. Endvidere kan skolens budgetter indgår i
vurderingen, fx hvis budgetterne forudsætter store donatio-
ner, så kan det være et tegn på, at skolen ikke er uafhængig.
Med den foreslåede § 7 a, stk. 3, vil undervisningsministe-
ren kunne fastsætte nærmere regler ved behandlingen af en
ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materi-
ale, der skal indsendes til brug for behandlingen og frister
for indsendelse heraf. Det er hensigten at fastsætte fristerne
således, at en fri grundskole, der vil påbegynde sin virksom-
hed til starten af et nyt skoleår den 1. august vil kunne have
en afgørelse om godkendelse med udgangen af april måned,
hvorfor det forventes, at det sidste materiale skal være frem-
sendt til ministeriet senest i februar måned. Hvis der er
mangler ved det materiale en skole indsender til brug for
godkendelsesprocessen vil en godkendelse evt. først kunne
ske senere end udgangen af april måned.
Der er nedsat en ekstern arbejdsgruppe, der skal give input
og rådgivning til, hvilke grundlovssikrede rettigheders over-
holdelse en ny skole skal forholde sig til i forbindelse med
dens oprettelse. Arbejdsgruppens rapport vil efterfølgende
blive forelagt aftalepartierne bag aftalen af 7. november
2017 og indgå i grundlaget for udarbejdelsen af en bekendt-
gørelse om, hvilket materiale en ny fri grundskole skal ind-
sende til brug for godkendelsesprocessen. Det er hensigten,
at reglerne skal vedrøre krav til redegørelser fra den nye
skole om dens overvejelser i forhold til overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet samt mi-
nimumsoplysninger til brug for en godkendelse, hvorfor un-
dervisningsministeren kan bede en ny skole om yderligere
oplysninger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det
fremsendte materiale giver anledning til, at der er yderligere
forhold, der vurderes at burde afklares som led i godkendel-
sesprocessen. Der vil endvidere være en række faktuelle op-
lysninger udover dem, der allerede indsendes under den
gældende anmeldelsesordning, der skal indsendes i forbin-
delse med godkendelsesprocessen. Kravene til disse oplys-
ninger vil bl.a. kunne omfatte det samme materiale som skal
indsendes til brug for godkendelse af nye efterskoler og frie
fagskoler til tilskud, dvs. fx referat af det stiftende møde for
den nye skole og eventuelle efterfølgende møder i skole-
kreds eller lign., referater af bestyrelsesmøder, i fald der er
en skolekreds dokumentation for, at alle skolekredsmedlem-
mer har betalt et evt. kontingent, erklæring fra bestyrelses-
medlemmerne om deres opfyldelse af habilitetskravene i lo-
vens § 5, stk. 8 og 9, oplysninger om købs- eller lejeaftaler
om skolens bygninger og lokaler og et etableringsbudget og
driftsbudget for de førstkommende tre regnskabsår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.1.
Til nr. 2
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, at den tilsynsføren-
de i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal oplyse om,
hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra samme do-
nator har modtaget en eller flere donationer, der tilsammen
overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Hvis det er tilfældet, skal
donatorens navn og adresse samt donationens størrelse op-
lyses i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal endvide-
re indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle do-
nationer, dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme
donatorer, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud
på mere end 20.000 kr. ekskl. moms. Idet tilsynserklærin-
gerne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte
oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af
skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens års-
rapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx hvis donatio-
nen gives som en refusion ved et indkøb). Kravet omfatter
både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også
donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme mv.,
der skal opgøres til markedsværdien. De nærmere regler
herom følger af bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november
2016 om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grund-
skoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v., kombinerede
skoler og produktionsskoler
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Det foreslås, at i § 9 d, stk. 5, 3. pkt., udgår ”om størrelsen
af hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr. eks-
klusive moms” at udgå som en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 1, nr. 12, hvorefter frie grundskoler ikke må
modtage anonyme donationer på over 20.000 kr. ekskl.
moms fra en donator. Idet skolerne dermed ikke længere vil
kunne modtage anonyme donationer på over 20.000 kr.
ekskl. moms foreslås det, at den tilsynsførende derfor ikke
længere i tilsynserklæringen skal oplyse om sådanne anony-
24
me donationer, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt til-
skud på mere end 20.000 kr. ekskl. moms.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.5.
Til nr. 3
Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, at den tilsynsføren-
de i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal oplyse om,
hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra samme do-
nator har modtaget en eller flere donationer, der tilsammen
overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Hvis det er tilfældet, skal
donatorens navn og adresse samt donationens størrelse op-
lyses i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal endvide-
re indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle do-
nationer, dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme
donatorer, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud
på mere end 20.000 kr. ekskl. moms. Idet tilsynserklærin-
gerne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte
oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af
skolens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens års-
rapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx hvis donatio-
nen gives som en refusion ved et indkøb). Kravet omfatter
både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også
donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme mv.,
der skal opgøres til markedsværdien. De nærmere regler
herom følger af bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november
2016 om regnskab for efterskoler, frie fagskoler, frie grund-
skoler, private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) m.v., kombinerede
skoler og produktionsskoler
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Idet forbuddet mod anonyme donationer kun skal gælde i
perioden indtil 31. juli 2029, jf. den foreslåede § 3, stk. 4, så
foreslås det, at gældende ordning efter friskolelovens § 9 d,
stk. 5, 3. pkt., igen skal finde anvendelse fra 2029.
Det vil betyde, at den tilsynsførende i den årlige skriftlige
tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt skolen i det fore-
gående regnskabsår fra samme donator har modtaget en eller
flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl.
moms. Hvis det er tilfældet, skal donatorens navn og adresse
samt donationens størrelse oplyses i tilsynserklæringen. Til-
synserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den
samlede størrelse af alle donationer, dvs. fra såvel navngiv-
ne som eventuelle anonyme donatorer, og om størrelsen af
hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr. ekskl.
moms.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.5.
Til nr. 4
Det følger af § 9 f i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler overholder lovens § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk.
3, 1. pkt. Tilsynet omfatter således stå mål med-kravet, dvs.
hvorvidt frie grundskoler giver en undervisning inden for
børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. lovens § 1, stk. 2,
1. pkt., og skolernes overholdelse af frihed og folkestyre-
kravet, hvorefter skolerne efter deres formål og i hele deres
virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke ele-
vernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene, jf. lovens § 1, stk. 2,
2. pkt. Tilsynet omfatter også skolernes fastsættelse af slut-
mål for undervisning, udarbejdelsen af undervisningsplaner
og fastsættelse af delmål for undervisning i dansk, regning/
matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi, jf. lo-
vens § 1 a.
Endeligt omfatter det almindelige tilsyn overholdelsen af, at
undervisningssproget er dansk, medmindre der er tale om en
tysk mindretalsskole, hvor undervisningssproget er tysk, el-
ler en skole, der af ministeriet har fået godkendt et andet un-
dervisningssprog, jf. lovens § 2, stk. 3. Tilsynet er af over-
ordnet karakter og består både af stikprøvevis undersøgelser
og screeninger og enkeltsagstilsyn, hvor skolen er bedt om
at redegøre for et eller flere forhold. Tilsynet varetages af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ved behandling af
en tilsynssag vil styrelsen bl.a. inddrage relevante oplysnin-
ger, som styrelsen har om skolen, herunder fx tidligere hen-
vendelser om skolen, tilsynssager, tilsynserklæringer, eva-
lueringer, skolens hjemmeside og andre tilgængelige oplys-
ninger om skolen og dens bestyrelse, ledelse og ansatte.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af
det almindelige tilsyn ikke i tilstrækkelig grad er betrygget i,
at en skole overholder stå mål med-kravet og frihed og fol-
kestyre-kravet, fordi skolen ikke umiddelbart har formået at
redegøre for det rejste forhold, der har givet styrelsen anled-
ning til tvivl, kan styrelsen føre et skærpet tilsyn med sko-
len, jf. § 9 g, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler
m.v. Når styrelsen har en skole under skærpet tilsyn overta-
ger styrelsen de facto den lokale tilsynsførendes rolle med at
vurdere skolens efterlevelse af kravene. Styrelsens tilsyn
med undervisningen på en skole under skærpet tilsyn har
styrket fokus på, om undervisningen ikke alene opfylder stå
mål med-kravet, men også bidrager til skolens opfyldelse af
frihed og folkestyre-kravet i hele skolens virke.
De nærmere regler om processen ved et skærpet tilsyn er
fastsat i bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 2017 om Styrelsen
for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med under-
visningen på en fri grundskole.
Styrelsen beslutter inden for rammerne af loven og bekendt-
gørelsen, hvorledes det skærpede tilsyn skal gennemføres,
25
men i et skærpet tilsyn indgår altid både opfyldelse af stå
mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. En mere ind-
gående undersøgelse af frihed og folkestyre-kravet vil kun
ske i tilfælde, hvor det konkret vurderes relevant.
For så vidt angår tilsynet med om en skole opfylder frihed
og folkestyre-kravet fremgår det af bekendtgørelsens § 6, at
der i vurderingen heraf kan indgå alle dele af skolens virk-
somhed, herunder skolens undervisning og forholdene på
skolen i øvrigt. Når et skærpet tilsyn med frihed og folkesty-
re-kravet iværksættes vil styrelsen altid deltage som obser-
vatør i skolens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsam-
linger og forældremøder, herunder undersøge om alle besty-
relsesmedlemmer behersker dansk i skrift og tale, undersøge
skole-hjem-samarbejdet og gennemføre flere tilsynsbesøg,
hvoraf mindst ét er uanmeldt. Endvidere kan styrelsen fx
vælge at afholde samtaler med elever på skolen uden tilste-
deværelse af skolens lærere eller andet personale og inddra-
ge oplysninger fra kommunen eller andre myndigheder.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at et tilsynsforløb i
forbindelse med et skærpet tilsyn normalt gennemføres in-
den for en tre-måneders periode. Der gennemføres som led i
et skærpet tilsyn besøg på skolen og det kan ske med eller
uden forudgående varsel. Der skal som led i et skærpet til-
syn gennemføres mindst et uanmeldt tilsynsbesøg på skolen,
og hvis tilsynet forløber over en længere periode end tre må-
neder, aflægges der mindst et uanmeldt tilsynsbesøg pr.
kvartal.
Tilsynets hovedområder ved vurderingen af frihed og folke-
styre er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2. Heraf fremgår
bl.a., at bestemmelsen om, at skolen skal forberede eleverne
til at leve i et samfund med frihed og folkestyre m.v., går på
tværs af alle fag og fagområder og omfatter hele skolens
virke. Styrelsens undersøgelser omfatter bl.a. følgende ho-
vedområder: Skolens grundholdning, skolens mål og intenti-
oner, skolens undervisning og læreprocessen, udbytte af un-
dervisningen og skolens samlede virksomhed. Som en del af
skolens hele virke anses også skolens egen vægtning af sam-
arbejde mellem lærere, forældre og elever, og hvilken betyd-
ning skolen tillægger det at arbejde med elevernes medind-
flydelse på skolens dagligdag.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan afslutte et skær-
pet tilsyn uden bemærkninger. Endvidere kan der udstedes
et påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den
pågældende virksomhed, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. Det følger af lovens § 21, stk. 2,
at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade til-
skud bortfald helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebe-
talt helt eller delvis. Endelig er det fastsat i lovens § 9 h, at
finder undervisningsministeren på baggrund af et skærpet
tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole
opfylder kravene i lovens § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan mi-
nisteren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfat-
tes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke
kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervis-
ning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil
herefter være omfattet af lovens kapitel 8 om hjemmeunder-
visning.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, indebærer en
styrkelse af tilsynet, idet der kan træffes afgørelse om, at en
skole ikke længere omfattes af reglerne om frie grundskoler,
og dermed ikke længere kan modtage statstilskud som så-
dan, hvis der er helt åbenlyse og tungtvejende grunde til at
konkludere, at en fri grundskole åbenlyst ikke overholder
frihed og folkestyre-kravet.
Ændringen betyder, at der i sager, hvor der er kendskab til
overtrædelser af frihed og folkestyre-kravet ikke først skal
gennemføres et skærpet tilsyn, der normalt tager tre måne-
der at gennemføre, hvorfor der selv i sager, hvor der er helt
åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at der ik-
ke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole over-
holder frihed og folkestyre-kravet, vil gå over 3 måneder fra
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bliver bekendt med
disse forhold til, at der kan træffes afgørelse om, at skolen
ikke længere kan være omfattet af reglerne om frie grund-
skoler og modtage statstilskud som sådan. Henset til formå-
let med frihed og folkestyre-kravet, der skal sikre, at en fri
grundskole ikke gør eleverne uegnede til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre, vurderes det,
at der i klare sager bør være mulighed for at træffe afgørelse
om, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole op-
fylder frihed og folkestyre-kravet.
Forslaget indebærer således, at når Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet har tilsynssager om overholdelse af frihed
og folkestyrekravet, kan styrelsen træffe afgørelse om, at
skolen ikke længere kan omfattes af lovens regler om frie
grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter lo-
ven, selvom styrelsen ikke har ført et forudgående skærpet
tilsyn med skolen hvis der er helt åbenlyse og tungtvejende
grunde til at konkludere, at der ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at en fri grundskole overholder frihed og folkestyre-
kravet. Den foreslåede adgang vil også kunne bruges i til-
fælde, hvor et skærpet tilsyn afbrydes.
Forslaget vil fremme en hurtigere sagsgang, hvor der er
åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at en fri
grundskole åbenlyst ikke overholder frihed og folkestyre-
kravet. Det vil eksempelvis være i de tilfælde, hvor en eller
flere af skolens bestyrelsesmedlemmer, ledere og lærere har
ytret sig sin støtte til fx terror eller lignende forhold, der ef-
ter dekorumkravet åbenbart og i alvorlig grad er uforeneligt
med frihed og folkestyre-kravet. Det kan også være i tilfæl-
de, hvor donationer til en fri grundskole fra fx fremmed
magt eller organisationer ligeledes er udtryk for en påvirk-
ning, der er åbenbart og alvorligt uforeneligt med frihed og
folkestyre-kravet. Det kan også være situationer, hvor en
skole på trods af et påbud fra tilsynet har indgået salgs- og
lejeaftaler i forbindelse med flytning af skolens undervis-
ningsaktiviteter til lejede lokaler, hvor aftaler rummer vil-
kår, hvorefter der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at sko-
len overholder frihed og folkestyre-kravet. Endelig vil det
26
samme kunne gøre sig gældende med hensyn til indholdet af
skolens undervisningsmateriale m.v. eller dele heraf.
Der skal af styrelsen have været igangsat en almindelig til-
synssag med skolen, forinden der træffes afgørelse om, at
det er åbenlyst, at en fri grundskole ikke overholder frihed
og folkestyre-kravet, hvorfor skolen ikke længere kan om-
fattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke
kan modtage tilskud efter loven. Der vil også i tilfælde, hvor
der under et skærpet tilsyn kommer forhold frem, der inde-
bærer, at det må vurderes, at der ikke er tilstrækkelig sikker-
hed for, at en fri grundskole overholder frihed og folkestyre-
kravet kunne træffes sådan afgørelse, selvom det skærpede
tilsyn ikke er afsluttet.
Forslaget vil alene indebære, at der ikke bliver krav om, at
styrelsen skal have gennemført et skærpet tilsyn, forinden
der træffes en afgørelse om, at en skole ikke længere kan
være en fri grundskole. De almindelige forvaltningsretlige
krav om sagsoplysning, partshøring m.v. skal stadig finde
anvendelse, forinden der træffes en afgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.2.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 4, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. skal driftstilskudsbe-
villingen til de frie grundskoler fradrages de frie grundsko-
lers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af
årselever, der er budgetteret med på finansloven. Den gæl-
dende bestemmelse indebærer således, at Barselsfonden på
friskoleområdet er en bevillingsfinansieret ordning.
I forbindelse med omlægningen fra en bevillingsfinansieret
ordning til en bidragsfinansieret ordning med virkning fra
2017 har Statens Administration fra 2017 opkrævet bidrag
direkte hos de frie grundskoler.
På finansloven for 2017 er der som hidtil sket fradrag for de
frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden i driftstil-
skudsbevillingen for 2017 til de frie grundskoler. Som følge
af omlægningen får de frie grundskoler i 2017 tilbageført
midler svarende til fradraget i driftstilskuddet til finansiering
af Barselsfonden.
Ved tekstanmærkning 220 til § 20 i finanslov for 2018 er §
10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra-
veget, således at der ikke foretages fradrag for bidrag til
Barselsfonden ved fastsættelse af de frie grundskolers drifts-
tilskudsbevilling for 2018.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., så det ikke længere vil fremgå af lo-
ven, at driftstilskudsbevillingen skal reduceres med skoler-
nes bidrag til barselsfonden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.5. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, stk. 5, 1.
pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en
kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folke-
skolen har etableret befordring for folkeskoleelever med
skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan be-
nytte denne. Det fremgår af § 17, stk. 5, 2. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at elever på frie grundskoler kan benytte en skolebus,
som er etableret til elever i folkeskolen. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen kan udnytte ledig kapacitet i skole-
busser. Kommunalbestyrelsen beslutter selv vilkårene for
ordningen. Kommunalbestyrelsen beslutter ligeledes selv,
hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. Om bag-
grunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne til
forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A,
side 740 ff, lovforslag nr. L 31 fremsat den 6. oktober 2005
(vedtaget som lov nr. 1425 af 21. december 2005).
Af § 5, stk. 2, i lov om trafikselskaber fremgår det, at den
enkelte kommune for ruter, der oprettes til befordring af
børn i henhold til lov om folkeskolen, kan beslutte, at der
kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud
fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passa-
gererne for brug af ruten.
Bestemmelsen betyder, at kommunerne har mulighed for en
bedre kapacitetsudnyttelse af den skolebuskørsel, som de
selv varetager. Det er et krav, at den enkelte rute skal plan-
lægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves beta-
ling fra passageren for brug af ruten. Det sidste er begrundet
i, at det ikke skal være muligt for kommunerne med bag-
grund i bestemmelsen at oprette ruter, som har et andet for-
mål, nemlig at fungere som offentlig servicetrafik. Om bag-
grunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne til
forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., side 8, lovforslag nr.
L 136 fremsat den 19. februar 2014 (vedtaget ved lov nr.
745 af 25. juni 2014).
Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at be-
stemmelsen om mulighed for at medtage friskolebørn i sko-
lebusser, der er oprettet til befordring af børn i henhold til
lov om folkeskolen, bør være i overensstemmelse med den
generelle bestemmelse i lov om trafikselskaber § 5, stk. 2,
således at der ikke må opkræves betaling for brug af ruten.
På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 17, stk.
5, 2. pkt., ophæves. Dette betyder, at der kommer klarhed
om, at kommunalbestyrelsen heller ikke for friskoleelever er
berettiget til at opkræve betaling, hvis børnene medtages i
en skolebus etableret i henhold til folkeskolelovens § 26.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.4. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
27
Til nr. 7
Frie grundskoler, der modtager statstilskud, kan have deres
skole- og undervisningsvirksomhed i lokaler, som skolen
enten lejer eller ejer. Det følger af § 5, stk. 5, i lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v., at frie grundskoler med en
kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og sko-
ler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget til-
skud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens byg-
ninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger
sammen med andre.
En fri grundskole, der modtager statstilskud, kan derfor helt
være beliggende i bygninger og lokaler, som den lejer. En
fri grundskole, der ejer sine bygninger og lokaler kan vælge
at sælge disse og leje dem af køber eller flytte til andre byg-
ninger og lokaler. Der er ikke krav om, at en fri grundskole,
der sælger bygninger eller lokaler skal orientere undervis-
ningsministeren herom. Det er fastsat i § 18, stk. 7, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., at en skole kun kan
anvende bygninger til skolens skole- og undervisningsfor-
mål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige byg-
nings- og brandmyndigheder.
En fri grundskoles beslutninger om køb, salg eller leje af
bygninger og lokaler skal indgås på markedsvilkår eller bed-
re vilkår for skolen, jf. bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter aftaler, her-
under husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der
ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og
skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsi-
ger det. Efter lovens § 18, stk. 4, kan undervisningsministe-
ren fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i
særlige tilfælde bestemmelse, at huslejeaftaler skal indgås
andre vilkår end dem, der følger af lovens § 18, stk. 3. Be-
myndigelsen i § 18, stk. 4, er ikke anvendt til fastsættelse af
regler. En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje
af bygninger og lokaler skal endvidere vurderes på baggrund
af uafhængighedskravet i lovens § 5, stk. 2, hvorefter en fri
grundskole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution
skal være uafhængig, og dens midler alene må komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Der henvi-
ses til afsnit 2.3.1. for en nærmere beskrivelse af uafhængig-
hedskravet.
En fri grundskole, der indgår aftaler om køb, salg eller leje
af bygninger og lokaler, der ikke er på markedsvilkår eller
bedre vilkår eller på vilkår, der betyder skolen ikke overhol-
der uafhængighedskravet kan af undervisningsministeren i
medfør af lovens § 24 a, stk. 1, får et påbud om at foretage
konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Under-
visningsministeren efter lovens § 21, stk. 2, kan tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger
bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder hus-
leje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er
ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal
søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger
det. Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve til-
skud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke over-
holder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvidere vil ministeren,
hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministe-
rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen over-
holder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og for-
valtning af skolens midler kunne træffe beslutning om, at
der ikke ydes tilskud til skolen.
Med det foreslående 2. pkt. i § 18, stk. 3, sker en styrkelse af
tilsynet med frie grundskolers leje af bygninger. Forslaget
indebærer, at der fastsættes krav om, at hvis en fri grundsko-
le har til hensigt at flytte hovedparten af sin undervisnings-
og skolevirksomhed fra bygninger eller lokaler, som skolen
ejer, til lejede bygninger eller lokaler, skal skolen skriftlig
senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs- eller lejeaftale,
orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsen-
de udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. Der vil ikke
være noget til hinder for, at en skole foretager orienteringen
mere end 4 uger før indgåelse af salgs- eller lejeaftaler.
Forslaget indebærer en styrkelse af tilsynet med frie grund-
skolers overholdelse af uafhængighedskravet, hvor det kan
være hensigtsmæssigt for Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet, der varetager tilsynet på vegne af undervisningsmi-
nisteren, at blive orienteret, forinden en skole indgår aftale
om leje af bygninger. Det skal ses i sammenhæng med, at
der kan være en vis risiko for, at skoler kan komme i et
uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer, hvis
skolen har en svag økonomi, og udlejerens eventuelle inte-
resse i at styre eller påvirke skolen i forhold til fx et bestemt
holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse
med frihed og folkestyre-kravet. Den foreslående ordning
vil dermed indebærer en styrkelse af det økonomiske tilsyn
med de frie grundskoler ved, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet får mulighed for at forholde sig til salgs- og leje-
aftaler i forbindelse med frie grundskolers flytninger fra eje-
de bygninger og lokaler til lejede bygninger og lokaler. Ord-
ningen vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet bl.a. lettere løbende kan påse, at de frie grundskoler over-
holder uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller leje fast
ejendom på vilkår, der er ringere end sædvanlige markeds-
vilkår. Den foreslåede ændringer indebærer således alene et
nyt orienteringskrav til skolerne, men indebærer ikke æn-
dringer i rammerne for vilkårene for skolernes beslutninger
om salg eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke allere-
de følger af friskoleloven.
Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles
skole- og undervisningsvirksomhed forstås den væsentligste
del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egne-
de og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter og tilhørende
opholdsarealer for elever og medarbejdere. Ændringer ved-
rørende mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil
ikke være omfattet af kriteriet hovedparten af skole- og un-
dervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af
særlige faciliteter som fx en idrætshal eller lign eller en an-
neksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til
skolens kernefaciliteter.
28
Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole
ikke længere vil ejer de bygninger eller lokaler, hvor hoved-
parten af skole- og undervisningsvirksomheden foregå, men
vil flytte den til lejede bygninger eller lokaler. Situationer,
hvor en skole sælger fast ejendom i forbindelse med nybyg-
geri, som skolen ejer, eller flytning til en anden fast ejen-
dom, som skolen køber, vil således ikke være omfattet af
ordningen om orientering af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at af-
talerne om salg og leje i forbindelse med en flytning af sko-
le- og undervisningsvirksomhed ikke er indgået på vilkår,
der svarer til markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vil-
kår, der kan rejse tvivl om skolens uafhængighed vil styrel-
sen i medfør af den gældende § 24 a kunne give skole et på-
bud om at foretage konkrete ændringer af den pågældende
virksomhed. Hvis skolen ikke ændrer den pågældende virk-
somhed, vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser ef-
ter lovens § 21, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren
kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller del-
vis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for sko-
ler, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at af-
taler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige mar-
kedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i mar-
kedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan undervisningsmi-
nisteren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis
en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvi-
dere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at
der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler kunne træffe be-
slutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.
Det bemærkes, at det forhold, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet ikke har bemærkninger til salgs- og lejeaftaler i
forbindelse med orientering efter foreslåede ordning ikke
betyder, at styrelsen ikke efterfølgende kan inddrage disse
aftaler i vurderingen af en skoles overholdelse af uafhængig-
hedskravet.
Den foreslåede ordning omfatter alle frie grundskoler, der
modtager statstilskud, herunder også skoler, der ikke er
under et økonomisk tilsyn af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.4.
Til nr. 8
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af un-
dervisningsministeren et økonomisk-administrativt tilsyn
med de frie grundskoler, der modtager statstilskud. Tilsynet
omfatter skolernes overholdelse af tilskudsbetingelserne i
loven, herunder kravet i § 5, stk. 2, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., hvorefter en fri grundskole i sit virke
som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig,
og dens midler alene må komme til skolens skole- og under-
visningsvirksomhed til gode. Dette tilsyn med de frie grund-
skoler er ikke lovfæstet i loven.
Det foreslåede stk. 1 i § 20 b indebærer en lovfæstelse af det
økonomisk-administrative tilsyn, så det kommer til at frem-
gå af lov om friskoler og private grundskoler, at undervis-
ningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der
modtager statstilskud, overholder bestemmelserne i lov om
skolernes økonomisk-administrative forhold, herunder be-
tingelserne for statstilskuddene. Forslaget indebærer ikke
ændringer i forhold til undervisningsministerens nuværende
tilsyn med skolernes overholdelse heraf eller af skolernes
forpligtelser i denne forbindelse, men er af ordensmæssig
karakter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.3.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 20 b, 1. pkt., i
lov om friskoler og private grundskoler m.v., at undervis-
ningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne
om uddannelserne, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler,
aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes
drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang
af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af
statistik.
Med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, hvorefter »her-
under ved skolebesøg« indsættes, præciseres det, at ministe-
ren kan foranstalte besøg på skolerne i forbindelse med ind-
hentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Tilsva-
rende præcisering er sket i de tilsvarende bestemmelser i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
menvoksenuddannelse m.v., i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) i forbindelse med gymnasiereformen i 2016,
hvor besøg hidtil havde fremgået af de tidligere gældende
gymnasiale uddannelseslove.
Tilsynsbesøg er allerede i dag et element i Undervisningsmi-
nisteriets tilsyn med de frie grundskoler, hvor der i tilsyns-
virksomheden indgår både anmeldte og uanmeldte skolebe-
søg.
Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Skolebe-
søg kan aflægges på skolen og eventuelle finaler, og hvor
skolen i øvrigt måtte have aktivitet. Skolebesøg kan bl.a. be-
nyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at føl-
ge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn.
Skolebesøg indgår endvidere som et fast element, hvor en fri
grundskole er under skærpet tilsyn. Indhentelse af oplysnin-
ger ved skolebesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor op-
lysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. til-
fælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære un-
dervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes
29
at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebrin-
ge oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på
stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke
konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger
i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lo-
vens sanktionsbestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.1.
Til nr. 10
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører på vegne af un-
dervisningsministeren et økonomisk-administrativt tilsyn
med de frie grundskoler, der modtager statstilskud, der om-
fatter skolernes overholdelse af tilskudsbetingelserne i lo-
ven, herunder kravet i § 5, stk. 2, i lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v., hvorefter en fri grundskole i sit virke
som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig,
og dens midler alene må komme til skolens skole- og under-
visningsvirksomhed til gode.
At skolen skal være uafhængig betyder, at den skal indrette
sin virksomhed alene med henblik på at varetage skolens eg-
ne interesser til gavn for skolens elever, og at den ikke må
indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret
af uvedkommende eller udefrakommende interesser. Skolen
skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virk-
somheder, selskaber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som
ikke-erhvervsdrivende. Skolens midler må alene bruges til
gavn for den aktivitet, som skolen i henhold til vedtægten
må udføre, og midlerne skal anbringes i overensstemmelse
med reglerne i lovens § 20 a.
Det følger af gældende § 20 b, stk. 3, 1. pkt., i lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v., at undervisningsministeren
kan indhente alle oplysninger fra skolerne. Det omfatter ud-
dannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler,
aftaler om ejendomskøb og andre aftaler. Endvidere kan der
indhentes alle oplysninger om skolernes drift i øvrigt til
brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrappor-
ter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Be-
stemmelsen bliver med forslagets § 1, nr. 7, bliver § 20 b,
stk. 1, 1. pkt., og med forslagets § 1, nr. 8, tydeliggøres det i
bestemmelsens ordlyd, at tilsynsbesøg indgår blandt de må-
der, hvorpå oplysninger kan indhentes. Undervisningsmini-
steren kan derfor i forbindelse med tilsynssager om en fri
grundskoles overholdelse af uafhængighedskravet indhente
oplysninger til brug for undersøgelse heraf.
Efter gældende § 9 g, stk. 2, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. deltager Undervisningsministeriet i forbin-
delse med et skærpet tilsyn med fokus på, hvorvidt en skole
lever op til lovens frihed og folkestyre-krav som observatør
eller kan udpege en observatør til at deltage på ministeriets
vegne ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle general-
forsamlinger og forældremøder. Der er ikke tilsvarende mu-
ligheder i forbindelse med et tilsyn med en skoles overhol-
delse af uafhængighedskravet, hvor der således alene kan
indhentes oplysninger fra skolen i overensstemmelse med
lovens § 20 b.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet retter efter gældende
tilsynspraksis for det økonomisk-administrative tilsyn med
uafhængighedskravet ikke henvendelse til forældrene eller
elever, medmindre de selv har henvendt sig til styrelsen med
oplysninger eller der er særlig anledning dertil.
Med den foreslåede § 20 b, stk. 2, bliver der ved tilsyn med
uafhængighedskravets overholdelse mulighed for at bruge
de værktøjer til rådighed, som i sager om undersøgelse af
frihed og folkestyre-kravet blev indført ved lov nr. 1563 af
13. december 2016 om ændring af lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.), jf. lov-
forslag nr. L 36, Folketingstidende 2016-17, A, side 1 ff,
fremsat den 6. oktober 2016, folketingssamling 2016-2017. I
forbindelse med et skærpet tilsyn med overholdelse af både
frihed og folkestyre-kravet og skolens uafhængighed er det
allerede muligt at anvende de værktøjer, der blev indført ved
lov nr. 1563 af 13. december 2016. Med forslaget får Under-
visningsministeriet de samme værktøjer, når der kun føres et
tilsyn med en skoles overholdelse af uafhængighedskravet.
Undervisningsministeriet kan med forslaget, for at vurdere
om en skole lever op til uafhængighedskravet, deltage som
observatør på skolens bestyrelsesmøder samt eventuelle ge-
neralforsamlinger og forældremøder. Det vil i modsætning
til ved et skærpet tilsyn med frihed og folkestyre-kravet bero
på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i til-
synsprocessen vil bruge muligheden for at deltage som ob-
servatør i møderne. I praksis vil det være Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet, der på undervisningsministerens
vegne fører tilsynet, der eventuelt deltager som observatør.
Styrelsen vil kunne udpege en ekstern sagkyndig til at vare-
tage observatøropgaven for styrelsen. Hensigten med at ind-
sætte en observatør er, at observatøren kan indsamle oplys-
ninger m.v. om drøftelser og beslutninger i forhold til sko-
lens økonomisk-administrative virke og evt. relationer til in-
teressenter m.v. til brug for vurderingen af skolens overhol-
delse af uafhængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få
bedre indblik i skolens samlede virke, herunder indblik i
hvordan skolens bestyrelse forholder sig til uafhængigheds-
kravet i forbindelse med driften af skolen. Den foreslåede
bestemmelse om observatører i tilsynssager om uafhængig-
hed vil ikke være relevant i situationer, hvor en skole er
under skærpet tilsyn med overholdelsen af frihed og folke-
styre-kravet, hvor der allerede efter den gældende § 9 g, stk.
2, kan deltage en observatør i møderne, og vedkommende
vil i den forbindelse også kunne gøre iagttagelser i forhold
til uafhængighedskravet.
Som led i et tilsyn med uafhængighedskravet vil Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet som udgangspunkt også gen-
nemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herun-
der eventuelle dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder
med henblik på at identificere, om og hvordan bestyrelsen
har taget beslutninger af betydning for vurderingen af sko-
30
lens overholdelse af uafhængighedskravet. Indsættelsen af
en i forhold til skolen ekstern observatør på skolens besty-
relsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremø-
der vil være en del af det tilsyn, som Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet fører med en given skoles overholdelse af
uafhængighedskravet. Det vil sige, at observatørrollen ind-
går på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan til-
syn, og oplysninger fremkommet på baggrund af observatø-
rens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle general-
forsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundla-
get for skolens overholdelse af uafhængighedskravet.
Den eksterne observatør vil som udgangspunkt være en
medarbejder fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Herved vil styrelsen i kraft af observatørrollen og de øvrige
tilsynsaktiviteter kunne foretage en samlet faglig vurdering
af, om og i givet fald hvordan skolen lever op til uafhængig-
hedskravet. Styrelsen kan dog også vælge at udpege en per-
son som observatør, der ikke er ansat i ministeriet med tilhø-
rende styrelser. Observatøren virker for ministeriet, uanset
om denne er en medarbejder i ministeriet eller en ekstern
person uden ansættelse i ministeriet.
Som led i et tilsyn med uafhængighedskravets overholdelse
kan også indgå skole-hjem-samarbejdet ved gennemgang af
eventuelle dagsordener og referater fra forældremøder med
henblik på at vurdere om uafhængighedskravet overholdes. I
et tilsyn med overholdelsen af uafhængighedskravet vil end-
videre for at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vur-
deringen af skolens forhold kunne indgå samtaler med læ-
rerne, forældrene og eleverne. For så vidt angår samtaler
med eleverne kan de også foregå uden tilstedeværelse af
skoleleder eller lærere. Baggrunden herfor er, at lærerenes,
forældrenes og elevernes oplevelse af undervisningen og
forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et
helhedsbillede af skolens virksomhed i forbindelse med vur-
deringen af overholdelse af uafhængighedskravet. Samtaler-
ne vil endvidere kunne give anledning til, at styrelsen under-
søger konkrete elementer nærmere i skolens virksomhed.
Udtalelser fra forældrene og eleverne vil aldrig kunne stå
alene i vurderingen af, om skolen lever op til uafhængig-
hedskravet og deltagelse i samtaler med tilsynet vil altid væ-
re frivillig for forældrene og eleverne.
De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem elever
og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem skolens
leder og tilsynsmedarbejderne. Spørgsmål om skolens over-
holdelse af uafhængighedskravet vil kunne indgå i de samta-
ler, der efter gældende tilsynspraksis kan finde sted i forbin-
delse med tilsyn med stå mål med-kravet og frihed og folke-
styre-kravet under styrelsens observation af undervisning i
forbindelse med pædagogiske tilsynssamtaler, fx med klas-
ser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med
styrelsens tilsynsbesøg. Det vil også i sager, hvor et tilsyn
alene vedrører skolens overholdelse af uafhængighedskravet
efter en konkret vurdering kunne være relevant med pæda-
gogiske tilsynssamtaler med fx klasser, elevråd eller tilsva-
rende grupper i forbindelse med tilsynsbesøg. Samtalerne vil
have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og for-
men på samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med
elevernes alder og modenhed og vedrøre uafhængighedskra-
vet i forhold til påvirkning af undervisning og skolens dag-
ligdag for eleverne. Styrelsen vil som altovervejende hoved-
regel tale med flere elever ad gangen. Hvis en elev selv øn-
sker en samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det
er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i samtaler
med styrelsen.
Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er planlagt,
at der skal indgå samtaler med eleverne opfordre skolen til
at orientere eleverne og deres forældre herom og at det bety-
der, at eleverne kan møde tilsynsførende på skolen, som de
er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forven-
tes i et vist omfang at bede om samtaler med eleverne om
skolen. Det vil i den forbindelse blive understreget over for
forældre og elever, at det er frivilligt for eleverne, om de vil
tale med de tilsynsførende. Hvis forældrene modsætter sig,
at deres børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det ligeledes
blive accepteret. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker
at deltage i sådanne samtaler, vil det kunne indgå i helheds-
billedet af skolen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.3.
Til nr. 11
Den følger af gældende § 21 a i friskoleloven, at undervis-
ningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til en
fri grundskole, herunder en ny skole, hvis der efter ministe-
rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen op-
fylder kravene i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og for-
valtning af skolens midler. Bestemmelsen kan anvendes,
hvor der efter undervisningsministerens vurdering ikke på
tilstrækkelig måde kan sandsynliggøres, at lovens krav om
uafhængighed og forvaltning af skolens midler til gavn for
skolens elever og undervisning er opfyldt.
I § 21 a, nr. 1-4, er en ikke udtømmende oplistning af for-
hold, der kan navnlig kan lægges vægt på ved vurderingen.
De anførte forhold i oplistningen er, om skolen indgår i et
fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fon-
de, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærlig-
gende risiko for, at skolen styres af andre, om skolens mid-
ler anvendes til formål uden for skolen, om skolens ledelse
og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsfor-
hold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller om skolens
elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller
lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.
Undervisningsministerens beslutning kan efterfølgende ind-
bringes for Folketingets Ombudsmand samt prøves ved
domstolene.
Det foreslås at indføje et nyt nr. 2 i § 21 a, hvorefter under-
visningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til
en fri grundskole, hvis der efter ministerens skøn ikke er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uaf-
hængighed og forvaltning af skolens midler, idet der er en
31
nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved
at indgå gentagne lejemål eller aftaler med en udlejer, der
udlejer til flere skoler.
Forslaget indebærer en præcisering af den gældende bestem-
melse i § 21 a, så det eksplicit kommer til at fremgå, at leje-
forhold eller andre aftaler kan indgå blandt de forhold, der
kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Forslaget tilsigter at sikre, at staten ikke yder tilskud til frie
grundskoler, der ikke opfylder kravet om uafhængighed, og
afledt heraf værner forslaget skolerne mod uhensigtsmæssi-
ge lejeaftaler og andre aftaler, der kan skabe risiko for sko-
lens uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.2.
Til nr. 12
Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution
være uafhængig, og skolens midler må alene komme sko-
lens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. § 5, stk.
2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolen skal
være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksom-
heder, institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdri-
vende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen må alene styres af
interessen for at drive den pågældende skole til gavn for
skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de of-
fentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål
(dvs. skoleformålet). Skolerne må indgå i et styret fælles-
skab eller på anden måde være styret af uvedkommende elle
udefra kommende interesser.
Endvidere følger det af § 21 a i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., at undervisningsministeren kan træffe be-
slutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder
en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan
herved navnlig lægges vægt på, om skolen indgår i et fælles-
kab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde,
virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggen-
de risiko for, at skolen styres af andre, skolens midler an-
vendes til formål uden for skolen, skolens ledelse og lærere
står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til
skoler, institutioner, fonde virksomheder, foreningen m.fl.,
eller skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings-
arbejde eller lignende, på en måde, der er udsædvanlig for
skoleformen.
I gældende § 20 b, 1. pkt., i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. er det endelig fastsat, at undervisningsmi-
nisteren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om ud-
dannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftale, af-
taler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift
i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af
årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af sta-
tistik.
For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til
skolerne og dermed overholdelse af det fastsatte krav om
uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. lovens § 9 a,
stk. 1, til opgave at føre tilsyn med donationer til skolen. Det
kan være relevant for den tilsynsførende at have kendskab
til evt. donationer til skolen i forbindelse med pædagogiske
tilsyn med overholdelse af kravet om, at skolerne skal forbe-
rede eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demo-
kratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for
grundlæggende menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om frisk-
oler og private grundskoler m.v. (frihed og folkestyre-kra-
vet).
Det følger af lovens § 9 d, stk. 5, at den tilsynsførende i den
årlige skriftlige tilsynserklæring skal oplyse om, hvorvidt
skolen i det foregående regnskabsår fra samme donator har
modtaget en eller flere donationer, der tilsammen overstiger
20.000 kr. ekskl. moms. Hvis det er tilfældet, skal donato-
rens navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i
tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal endvidere inde-
holde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer,
dvs. fra såvel navngivne som eventuelle anonyme donatorer,
og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere
end 20.000 kr. ekskl. moms. Idet tilsynserklæringerne of-
fentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte oplys-
ninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af sko-
lens hjemmeside.
Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens års-
rapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx hvis donatio-
nen gives som en refusion ved et indkøb). Kravet omfatter
både donationer, der gives i form af kontantbeløb, men også
donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme mv.,
der skal opgøres til markedsværdien. De nærmere regler
herom følger af regnskabsbekendtgørelsen.
Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklærin-
gen, herunder også på skolens hjemmeside, og i årsrapporter
omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb,
og donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme
m.v., der skal opgøres til markedsværdien.
Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole betragtes
ikke som donationer.
Det er uden betydning om donator er en fysisk person eller
en juridisk person som fx en forening, en fond eller et sel-
skab.
Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donato-
rers navn, adresse og størrelsen af donationen indebærer, at
der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie
skoler og indgår i tilsynet med, at skolerne overholder uaf-
hængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om
32
donationer fra fysiske personer skal persondatalovens regler
følges.
Med § 22, stk. 1, foreslås det, at de frie grundskoler ikke
længere kan modtage anonyme donationer over 20.000 kr.
ekskl. moms fra en donator.
Forslaget skal bidrage til at sikre en bedre gennemsigtighed
med, hvem der støtter skolen og dermed overholdelse af fri-
hed og folkestyre-kravet samt skolens uafhængighed. For-
slaget indebærer, at skoler fremover ikke lovligt kan modta-
ge og beholde anonyme donationer på tilsammen over
20.000 kr. ekskl. moms fra samme donator.
Den foreslåede grænse på 20.000 kr. ekskl. moms er den
samme, som er fastsat i gældende § 9 d, stk. 5, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., hvor det er kun er ved
modtagelse af en eller flere donationer fra samme donator,
der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl. moms, at navn og
adresse på donator skal angives af den tilsynsførende i til-
synserklæringen. Ved donationer under 20.000 kr. vil en do-
nator normalt ikke have incitament til at yde tilskuddet ano-
nymt med henblik på at undgå offentlighed om, at
vedkommende har støttet en skole.
Ved anonyme donationer forstås i den forbindelse donatio-
ner, hvor skolen reelt ikke er bekendt med donators identi-
tet. Der er således tale om situationer, hvor donator ikke har
givet sig til kende med navn i forbindelse med donationen,
og hvor skolen heller ikke på anden måde efterfølgende er
blevet bekendt med donators identitet.
Endvidere foreslås det § 22, stk. 2, 1. pkt., at hvis skolen
modtager anonyme donationer, der tilsammen overstiger
20.000 kr. ekskl. moms fra samme donator, og pågældende
kan identificeres, skal beløbet som udgangspunkt tilbagefø-
res til donator inden 30 dage fra modtagelsen af donationen.
Med hensyn til at donator kan identificeres vil det typisk in-
debære, at det skal være muligt for den skole, der har mod-
taget donationen, at være bekendt med navn og andre kon-
taktoplysninger (fx adresse eller bankoplysninger) med hen-
blik på tilbageførsel af den anonyme donation. Hvis den
anonyme donation derimod er modtaget via en bankoverfør-
sel, vil skolen skulle kontakte banken og eventuelt få hjælp
af banken til at tilbageføre donationen til den konto, som do-
nationen er modtaget fra. Hvis banken ikke kan være be-
hjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres til
en konto hos Undervisningsministeriet.
Det foreslås endvidere i § 22, stk. 2, 2. pkt., at hvor det ikke
har været muligt at identificere den anonyme donator og
dermed returnere donationen til pågældende inden 30 dage
fra modtagelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk.
2, 1. pkt., skal skolen overføre donationen til en konto i Un-
dervisningsministeriet inden for samme frist. Dermed tages
der højde for den situation, hvor en skole trods det foreslåe-
de forbud har fået en donation på over 20.000 kr. fra en do-
nator, som skolen reelt ikke er bekendt med donators identi-
tet.
Anonyme tilskud på over 20.000 kr. vil således alene skulle
overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, hvis det
ikke er muligt at returnere donationen fordi skolen ikke er
bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes, at Un-
dervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt kon-
to i et pengeinstitut, hvor donationen kan indsættes.
Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr.
foran hovedøren på en skoles adresse, vil det formentlig ik-
ke være muligt at identificere donatoren og dermed returne-
re donationen til donator. I dette tilfælde kan skolen vælge
at indsætte pengene fra posen på en konto, og skolen skal
derefter overføre beløbet til en konto hos Undervisningsmi-
nisteriet.
Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i form
af andet end pengebeløb, fx undervisningsmateriale, compu-
tere etc., betalt af en anonym donator, skal skolen søge at få
donationen værdisat eller sælge den, og herefter indsætte be-
løbet på en konto i Undervisningsministeriet.
Fristen for at returnere donationer til donator eller for at
overføre dem til Undervisningsministeriet er efter den fore-
slåede bestemmelse i § 22, stk. 2, 2. pkt., 30 kalenderdage.
Fristen er absolut og kan ikke forlænges.
Hvis en fri grundskole ikke overholder den foreslåede be-
stemmelse om, at modtagne anonyme donationer skal retur-
neres til donatoren eller overføres til en konto hos Undervis-
ningsministeriet, vil skolen af undervisningsministeren i
medfør af lovens § 24 a, stk. 1, få et påbud om at foretage
konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs.
fremadrettet overholde bestemmelsen. Undervisningsmini-
steren vil endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion
efter lovens § 21, stk. 2, hvorefter ministeren kan tilbagehol-
de tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve
tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke føl-
ger bestemmelserne i loven. Tilsvarende kan undervisnings-
ministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis,
hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a.
Endvidere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en ka-
rakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sik-
kerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler kunne
træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.
Endvidere foreslås det i § 22, stk. 3, at en donator, hvis do-
nation er overført til Undervisningsministeriet, indtil seks
måneder efter, at donationen er overført, kan kræve donatio-
nen tilbagebetalt fra Undervisningsministeriet. Bestemmel-
sen sikrer, at en donator gives en rimelig mulighed for at
kræve en donation tilbagebetalt, selvom donationen er over-
ført til Undervisningsministeriet efter det foreslåede stk. 2.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen
på de seks måneder tilfalder statskassen.
Kræves en donation, der er overført til Undervisningsmini-
steriet, ikke tilbagebetalt inden for fristen i stk. 3, dvs. seks
33
måneder, foreslås det i § 22, stk. 4, at donationen tilfalder
statskassen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.5.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 33, stk. 1, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., at en række af lovens bestemmel-
ser ikke gælder for frie grundskoler, som ikke modtager
statstilskud efter loven. Det er lovens bestemmelser i § 5, §
7, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra §
31 og § 37, stk. 4-6, der ikke gælder for de frie grundskoler,
som ikke modtager statstilskud efter denne lov.
Det betyder bl.a., at lovens § 20 b, 1. pkt., der med forsla-
gets § 1, nr. 8, bliver § 20, stk. 2, 1. pkt., og som er placeret
i lovens kapitel 4 ikke gælder for de frie grundskoler, der ik-
ke modtager statstilskud. Bestemmelsen i den gældende §
20 b, 1. pkt., vedrører skolernes oplysningsforpligtelser
overfor undervisningsministeren, der kan indhente alle op-
lysninger fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og ud-
arbejdelse af statistik. Med forslagets § 1, nr. 9, kommer det
yderligere til at fremgå af bestemmelsen, at indhentelsen af
oplysninger kan ske ved tilsynsbesøg.
Der er således i gældende lov ikke en bestemmelse om op-
lysningsforpligtelser for frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud.
Det foreslås med forslaget, at bestemmelsen i § 20 b, 1. pkt.,
i lov om friskoler og private grundskoler m.v., der med for-
slagets § 1, nr. 7, bliver § 20 b, stk. 2, 1. pkt., udvides til og-
så at gælde for de frie grundskoler, der ikke modtager stats-
tilskud. Henset til, at frie grundskoler, der ikke modtager
statstilskud, i lighed med skolerne, der modtager statstil-
skud, er omfattet af det statslige tilsyn efter lovens §§ 9 f-h
findes det mest hensigtsmæssigt, at alle frie grundskoler om-
fattet af tilsynet er undergivet den samme oplysningsforplig-
telse overfor undervisningsministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.3.
Til nr. 14
Der henvises i den gældende § 34, stk. 3, i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. til § 32, stk. 6, i lov om social
service. Bestemmelsen § 34, stk. 3, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v. vedrører kommunalbestyrelsens pligt
til at tilbyde forældre, som kommunalbestyrelsen har god-
kendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til §
32, stk. 6, i lov om social service, vederlagsfri specialpæda-
gogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen i forbindel-
se med hjemmeundervisning.
Ved lov nr. 379 af 27. april 2016 om ændring af lov om so-
cial service (Revision af hjemmetræningsordningen, herun-
der præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav
om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcise-
ring af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) blev § 32,
stk. 6, imidlertid ophævet og erstattet af § 32 a, stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 34, stk. 3, er en konsekvensæn-
dring af paragrafhenvisningen som følge af ændringen i lov
om social service og indebærer ikke ændringer af bestem-
melsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.6. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om mulighe-
den for anonymt at kunne rette henvendelse til Undervis-
ningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre be-
kymrende forhold på en fri grundskole. Undervisningsmini-
steriet vil således, hvis en person henvender sig til ministeri-
et og oplyser sit navn eller anden identifikationsoplysning,
være forpligtet til at notere det på sagen sammen med de op-
lysninger som vedkommende fremkommer med. Hvis en
person ikke oplyser navn eller anden identifikationsoplys-
ning vil der ikke kunne gøres notater om vedkommendes
identitet.
Det foreslås derfor, at der etableres en whistleblower-ord-
ning, hvorved enhver anonymt kan henvende sig til Under-
visningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre
bekymrende forhold på den fri grundskole. Det vurderes, at
det kan omhandle henvendelser til styrelsen om fx mistanke
om skolens manglende overholdelse af dansk lovgivning,
mistanke om kriminelle forhold, skolen er et samlingssted
for lukkede og evt. kriminelle miljøer, skolens samarbejde
med kommunale myndigheder og andre offentlige instanser
bærer præg af lukkethed og afstandtagen, og der er begræn-
set forældreindflydelse, herunder i bestyrelsesarbejde og ge-
neralforsamling. Derudover kan henvendelser også dreje sig
om bekymring for fx kvaliteten af skolens undervisningsma-
teriale, kvaliteten af undervisningen i flere eller enkelte fag,
herunder lærernes/lærerens danskkundskaber, og antallet af
undervisningstimer generelt eller i bestemte fag.
Den foreslåede whistleblower-ordning kan bidrage til at gi-
ve et bedre grundlag for føre tilsyn med overholdelse af fx
kravet om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, jf. §
1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler
m.v. Endvidere kan ordningen også bidrage til fx tilsynet
med overholdelse af kravet om, at skolen giver en undervis-
ning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-
keskolen, jf. lovens § 1, stk. 2, 1. pkt.
34
Personer, der henvender sig til Undervisningsministeriet, vil
med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge at
få sikret anonymitet over for andre end ministeriet, uanset at
deres identitet er kendt af ministeriet. Undervisningsministe-
riet må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler eller
andre, at den har modtaget en sådan henvendelse. Det bety-
der, at den person, der henvender sig, er sikret anonymitet,
og at det ikke er tilladt for styrelsen at give oplysninger om
henvendelsen videre til fx skolens bestyrelse eller leder, her-
under i forbindelse med partsaktindsigt eller aktindsigt efter
offentlighedsloven. Bestemmelsen omfatter fx oplysninger
om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer
pågældende, oplysninger om, at der er modtaget en henven-
delse, og oplysninger om, at en tilsynssag iværksættes som
følge af henvendelsen. I relation til almindelige tilsynsopga-
ver betyder bestemmelsen, at ministeriets medarbejdere ikke
må oplyse, om en tilsynssag iværksættes som følge af en
henvendelse, eller at ministeriet har modtaget en henvendel-
se. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet
fald efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og
indtil 25. maj 2018 persondataloven og derefter databeskyt-
telsesforordningen. Bestemmelsen udvider den almindelige
tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt
i forhold til anmodninger om aktindsigt efter offentligheds-
loven bemærkes, at oplysninger som Undervisningsministe-
riet modtager via whistleblower-ordning, herunder identite-
ten på den person, der giver oplysningerne, vil være omfat-
tet af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at med-
dele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om
tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for
personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Det foreslås i § 41 b, stk. 1, at Undervisningsministeriet skal
have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver
kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre be-
kymrende forhold på en fri grundskole. Det foreslås endvi-
dere, at Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen
på en hjemmeside på internettet. Med ordningen vil enhver,
herunder ansatte på frie grundskoler, forældre til elever på
skolen og andre, have mulighed for at henvende sig ano-
nymt om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende for-
hold på en fri grundskole. Det vil i praksis være Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet, der varetager det statslige til-
syn med de frie grundskoler, der vil etablere og modtage
henvendelser omfattet af den foreslåede whistleblower-ord-
ning, samt oplyse om ordningen på sin hjemmeside.
Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan
tilskynde nogle til at rette henvendelse til styrelsen, der el-
lers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse,
medieomtale m.v. Samtidig vil den foreslåede ordning kun-
ne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet
med den konkrete skole.
Det foreslås endvidere i 41 b, stk. 2, at myndigheder og per-
soner, der modtager oplysninger efter den foreslåede § 41 b,
stk. 1, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e og har tavshedspligt
med hensyn til enhver oplysning omfattet af § 41 b, stk. 1,
som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelo-
vens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Bestemmelsen skal
sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for tilsyns-
medarbejderne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og
andre i Undervisningsministeriet, der som led i sagsbehand-
ling får kendskab til oplysningerne. Som for øvrige offent-
ligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller ud-
nytte fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med som
led i deres arbejde. Der er ved overtrædelse af straffelovens
§§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelser-
ne.
Det bemærkes, at hvis Undervisningsministeriet modtager
en henvendelse om et bekymrende forhold på en fri grund-
skole, der indeholder oplysninger, som ministeriet efter an-
den lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myn-
dighed, viger tavshedspligten og dermed anonymitetskravet
efter § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
for den videregivelsespligt, Undervisningsministeriet er på-
lagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver offentlig tje-
neste eller hverv, herunder tilsynsmedarbejderne i Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet og øvrige medarbejdere i Un-
dervisningsministeriet, er eksempelvis efter servicelovens §
153 forpligtet til at underrette vedkommende kommunalbe-
styrelse, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet
får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en
ung under 18 år har været udsat for overgreb eller kan have
behov for særlig støtte af de i bestemmelsen omhandlede
grunde. Hvis Undervisningsministeriet derimod modtager
oplysninger, som ministeriet har adgang til, men ikke pligt
til at videregive, er oplysningerne stadig omfattet af anony-
mitetskravet i § 41 b i lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v. Det bemærkes videre, at den foreslåede § 41 b, stk.
2, ikke er til hinder for, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet videregiver oplysninger modtaget som led i whist-
leblower-ordningen til Undervisningsministeriet eller under-
visningsministeren på hvis vegne styrelsen varetager tilsynet
med de frie grundskoler.
Den foreslåede § 41 b, stk. 3, indebærer, at Undervisnings-
ministeriet ikke overfor skolen eller andre må oplyse, at der
er modtaget en henvendelse i henhold til whistleblower-ord-
ningen.
Bestemmelsen skal sikre den, som henvender sig til Under-
visningsministeriet om forhold på en fri grundskole mod, at
ministeriet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet, videregiver oplysninger om henvendelsen til skolen, her-
under dens bestyrelse og leder. Bestemmelsen giver således
henvenderen anonymitet. Undervisningsministeriet må såle-
des som følge af den særlige tavshedspligtsregel ikke over
for skolen oplyse, at der er modtaget en henvendelse, jf. den
foreslåede § 41 b, stk. 3.
Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter
henvendelser, som kommer fra via det i den foreslåede § 41
b, stk. 1, nævnte telefonnummer eller e-postadresse. Be-
stemmelsen omfatter oplysninger om henvendelsens ind-
hold, oplysninger som identificerer pågældende, oplysninger
35
om, at de er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at
et tilsynsbesøg foretages som følge af henvendelsen.
I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmel-
sen, at Undervisningsministeriets medarbejdere ikke må op-
lyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en henven-
delse, eller at ministeriet har modtaget en henvendelse. En
anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald
efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og per-
sondataloven.
Hvis en skole anmoder om aktindsigt i en sag, hvori indgår
en whistleblower-henvendelse, afgøres skolens aktindsigts-
anmodning normalt efter forvaltningslovens § 9 og § 15 b,
idet en skole i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på
skolen, må være part i en evt. tilsynssag. Efter forvaltnings-
lovens § 9, stk. 5, begrænser bestemmelser om tavshedspligt
for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, ikke
pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I lighed
med arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må den foreslåede be-
stemmelses betydning ved en parts ønske om aktindsigt
imidlertid tillægges betydning ved afgørelsen efter forvalt-
ningslovens § 15 b, således at skolen m.v. efter omstændig-
hederne kan nægtes aktindsigt i den pågældende tilsynssag
for så vidt oplysninger om en henvendelse. Det bemærkes,
at den foreslåede whistleblower-ordning ikke i øvrigt ændrer
ved, at de almindelige forvaltningsretlige krav om sagsop-
lysning, partshøring m.v. stadig finder anvendelse, forinden
der træffes en afgørelse. Det betyder bl.a., at hvis den under-
søgelse, som en henvendelse giver anledning til, ikke afdæk-
ker forhold, hvorover skolen kan partshøres, kan der normalt
ikke træffes afgørelse om brug af sanktionsbestemmelser i
lov om friskoler og private grundskoler m.v.
En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan med
forslaget afvises umiddelbart på grundlag af offentlighedslo-
vens § 35, med henvisning til § 41 b i lov om friskoler og
private grundskoler m.v.
Frem til den 25. maj 2018 finder persondatalovens regler om
oplysningspligt efter § 29, stk. 1, og indsigtsret efter § 31,
stk. 1, anvendelse, når Undervisningsministeriet har regi-
streret en henvendelse med oplysninger om enkeltpersoner.
Persondatalovens § 30 og 32 indeholder en række undtagel-
ser til reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i § 29, stk.
1 og § 31, stk. 1. Der kan således undtages fra disse bestem-
melser, når den registreredes interesse i at få kendskab til
oplysninger efter en konkret vurdering findes at burde vige
for afgørende hensyn til private interesser eller kontrol-, til-
syns-, eller reguleringsopgaver. Det skal i den forbindelse
vurderes, om oplysningspligten og indsigtsretten viger helt
eller alene udskydes, indtil sagen er nærmere undersøgt. Det
vurderes i den forbindelse, at beskyttelsen af klagers anony-
mitet ofte er vanskelig at afgrænse tidsmæssig. Ved afgørel-
se efter § 30, stk. 1 og 2, må den foreslåede § 41 b i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., ligeledes tillægges be-
tydning.
Fra den 25. maj 2018 vil der i det omfang at der foretages
behandling af personoplysninger i medfør af den foreslåede
§ 41 b være de gældende databeskyttelsesregler, som finder
anvendelse. Området vil være reguleret af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), der sup-
pleres af lovforslag nr. L 68 Forslag til lov om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
loven), fremsat den 25. oktober 2017, jf. Folketingstidende,
A, 2017-2018, side 1 ff. Behandling af personoplysninger,
som Undervisningsministeriet modtager under den foreslåe-
de whistleblower-ordning, vil skulle ske inden for rammerne
i databeskyttelsesforordningen, herunder med hensyn til
principper for behandling af personoplysninger, jf. artikel 5,
om forudsætninger for lovlig behandling, jf. artikel 6, om
samtykke, jf. artikel 7 og nedenfor om § 41 b, stk. 4, og om
oplysning og indsigt i personoplysninger, jf. artikler 13-15.
Yderligere foreslås det i § 41 b, stk. 4, at den, der har hen-
vendt sig under den foreslående whistleblower-ordning til
Undervisningsministeriet, over for ministeriet kan give sam-
tykke til, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at
ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan
samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser
navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende
kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for sko-
len eller andre videregiver henvendelsens indhold.
Den person, som har henvendt sig under den foreslående
whistleblower-ordning til Undervisningsministeriet om et
bekymrende forhold på en fri grundskole, kan således give
samtykke til, at ministeriet kan oplyse vedkommendes navn
og/eller indholdet af henvendelsen over for skolen eller an-
dre i den udstrækning, vedkommende finder passende. Sam-
tykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan såle-
des begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse
til bestemte adressater.
Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt
sig under den foreslående whistleblower-ordning til Under-
visningsministeriet om et bekymrende forhold på en fri
grundskole, således mulighed for efter eget ønske helt eller
delvis at fravige anonymiteten. Der findes ikke specifikke
krav til formen for den vejledning, Undervisningsministeriet
kan give borgeren, og vejledningen kan således både være
mundtlig og skriftlig. Undervisningsministeriet kan, hvis det
findes formålstjenligt, udarbejde en blanket, hvor konse-
kvenserne af samtykket fremgår. Undervisningsministeriet
må ikke opfordre personen til at give samtykke til at fravige
anonymiteten, men alene vejlede neutralt om muligheden.
Vedrører samtykket personoplysninger om den person, der
har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-ord-
ning, skal betingelserne for samtykke i artikel 7 i personda-
taforordningen således være opfyldt.
36
Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper, at Undervisningsministeriet, hvis en person henven-
der sig om et bekymrende forhold på en fri grundskole, på
given foranledning skal vejlede neutralt og uden opfordring
om muligheden for at fravige anonymiteten.
Når Undervisningsministeriet modtager en henvendelse om
mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri
grundskole, skal Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der
fører tilsynet på ministeriets vegne, tage stilling til, hvilken
reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst grund-
løse henvendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i for-
bindelse med andre henvendelser igangsætter de tilsyns-
mæssige undersøgelser, som sådanne henvendelser giver an-
ledning til. Styrelsen skal tilrettelægge den nærmere under-
søgelse af en henvendelse på en måde, der sikrer anonymite-
ten for den person, som har henvendt sig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.6.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af § 26, stk. 5, i folkeskolelo-
ven med henblik på at bringe afgrænsningen af kommunens
muligheder for opfyldelse af befordringsforpligtelsen i over-
ensstemmelse med de faktiske forhold i kommunerne. Det
foreslås således præciseret, at kommunalbestyrelsens pligt
til at sørge for befordring af elever alt afhængig af omstæn-
dighederne både kan opfyldes ved at henvise eleverne til at
bruge samfærdselsformer, der har til formål at befordre et
større antal passagerer ad gangen, og ved taxikørsel m.v. af
enkelte elever. Befordringspligten kan fortsat tillige opfyl-
des ved at godtgøre eleverne udgifterne til egen befordring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.4.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 5, i folkeskole-
loven, kan kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
befordring af elever opfyldes ved at henvise eleverne til of-
fentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til
egen befordring.
Folkeskoleloven tager ikke stilling til kommunernes prakti-
ske arrangementer omkring elevernes transport, herunder
eventuel inddragelse af trafikselskaber til opgaven omkring
selve udstedelsen af befordringskort til eleverne. Det fore-
slås derfor præciseret, at kommunalbestyrelsen til brug for
udstedelse af eventuelle befordringskort til elever som led i
henvisning af elever til kollektiv trafik kan videregive de
fornødne oplysninger om elevernes navn, adresse og CPR-
nummer til private, der administrerer sådanne kortordninger.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger om ele-
vers navn, adresse og CPR-nummer og behandlingen af per-
sonoplysningerne i øvrigt skal ske i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven,
herunder princippet om dataminimering. En eventuel videre-
givelse af de anførte typer af personoplysninger skal således
bl.a. være relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til den aktuelle udstedelse af befordringskort til ele-
ver.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.8.
Til nr. 3
Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 2, hvor undervis-
ningspligten kan opfyldes for børn, der ikke deltager i folke-
skolens undervisning. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole
ikke skal deltage i folkeskolens undervisning.
Det foreslås i folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at »an-
meldt« udgår idet nye frie grundskoler i perioden indtil 2029
både skal være anmeldte og godkendte. Forslaget indebærer
en præcisering, så det fremgår, at undervisningspligten kan
opfyldes i frie grundskoler, hvorved vil forstås sådanne, som
er omfattet af friskoleloven. Ændringen indebærer ingen re-
alitetsændringer med hensyn til mulighederne for at opfylde
undervisningspligten i frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.7.7.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2018.
Med stk. 2 foreslås det, at ændringen i § 9 d, stk. 5, 3. pkt., i
lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter den
tilsynsførende i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal
oplyse om, hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra
samme donator har modtaget en eller flere donationer, der
tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl. moms, først skal træ-
de i kraft den 1. januar 2019. Forslaget skal ses på baggrund
af, at forslaget om et forbud mod anonyme donationer træ-
der i kraft den 1. maj 2018, hvorfor der i tilsynserklæringer,
der afgives i 2018 bør være oplysninger om eventuelle ano-
nyme donationer i 2018 inden 1. maj.
Med stk. 3 foreslås det, at § 9 d, stk. 5, 3. pkt., i friskolelo-
ven, der med den foreslåede § 1, nr. 4, nyaffattes, så bestem-
melsen svarer til det i dag gældende, træder i kraft den 1. au-
gust 2029, hvor forbuddet mod anonyme donationer ophæ-
ves, jf. den foreslåede stk. 4, hvorfor der i tilsynserklærin-
ger, der afgives fra den 1. august 2029 og frem bør være op-
lysninger om eventuelle anonyme donationer svarende til
den i dag gældende ordning.
37
Med den foreslåede stk. 4 foreslås, at de foreslåede bestem-
melser i lov om friskoler og private grundskoler m.v. til gen-
nemførelse af initiativerne i aftalen af 7. november 2017
med henblik på skærpede krav til dokumentation ved opret-
telse af nye frie grundskoler og styrkelse af tilsynet med nye
redskaber og sanktioner automatisk ophæves den 31. juli
2029. Herved understreges initiativernes særlige og midler-
tidig karakter som følge deres indgribende virkning overfor
de frie grundskoler. Det omfatter forslagene om en godken-
delsesordning, jf. forslaget § 1, nr. 1, om mulighed for afgø-
relse om, at skolen ikke længere kan være en fri grundskole,
uden at skolen har været placeret under skærpet tilsyn, jf.
forslagets § 1, nr. 4, om styrkelse af tilsynet med kravet med
uafhængighed ved mulighed for brug af observatører, jf. for-
slagets § 1, nr. 10, styrkelse af tilsynet med skolers leje af
bygninger, jf. forslagets § 1, nr. 7, forbud mod anonyme do-
nationer over 20.000 kr. ekskl. moms, jf. forslagets § 1, nr.
12, og whistleblower-ordningen, jf. forslagets § 1, nr. 15.
Med hensyn til forslagets § 1, nr. 2 og 3, henvises til be-
mærkningerne til stk. 2 og 3.
De øvrige forslag om lovfæstelse af det økonomisk-admini-
strative tilsyn, jf. forslagets § 1, nr. 8, om præcisering af op-
lysningsbestemmelse, jf. forslagets § 1, nr. 9, om præcise-
ring af sanktionshjemmel, jf. forslagets § 1, nr. 11, og om
præcisering af bestemmelser gældende for frie grundskoler,
der ikke modtager statstilskud, jf. forslagets § 1, nr. 13, er
ikke af midlertidig karakter. Det samme gælder præciserin-
gen af reglerne om mulighed for befordring af friskoleele-
ver, jf. forslagets § 1, nr. 6, ændringen i forbindelse med fi-
nansieringsomlægning af Barselsfonden, jf. forslagets § 1,
nr. 5, og konsekvensændringen, jf. forslagets § 1, nr. 13.
Med stk. 5 foreslås det, at frie grundskoler, der har indgivet
anmeldelse inden den 1. maj 2018 med henblik på at starte
skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret 2018/19 ikke
omfattes af den foreslåede godkendelsesordning i forslagets
§ 1, nr. 2. Frie grundskoler, der har indgivet anmeldelse med
henblik på senere start af skolevirksomheden eller indgiver
anmeldelse den 1. maj 2018 eller senere omfattes af godken-
delsesordningen. For skoler, der ønsker statstilskud og vil
starte i skoleåret 2029/30 vil der skulle indgives anmeldelse
senest den 15. august 2028, jf. den gældende § 8, stk. 2, og
disse skoler vil derfor være omfattet af godkendelsesordnin-
gen, idet den først ophæves den 31. juli 2029, jf. den fore-
slåede § 3, stk. 4.
Lov om friskoler og private grundskoler og folkeskoleloven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor ændringerne
ved dette forslag i de to love heller ikke vil gælde for Færø-
erne og Grønland.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start
af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være god-
kendt af undervisnings-ministeren, før undervisning på sko-
len kan begynde.
Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 skal undervisningsmini-
steren påse om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i
overensstemmelse med § 1, stk. 2, 2. pkt.,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller
har haft et virke, der ikke er forenelig med § 1, stk. 2, 2.
pkt., og som konkret må skønnes at kunne få betydning for
den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.,
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en
eventuel skolekreds el. lign., og
4) den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne op-
fylde kravet i § 5, stk. 2.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler ved behandling af en ansøgning om godkendelse efter
stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til
brug for behandlingen og frister herfor.«
§ 9 d. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. (…) Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde op-
lysning om den samlede størrelse af alle donationer og om
størrelsen af hver enkel anonym donation på mere end
20.000 kr. eksklusive moms.
2. I § 9 d, stk. 5, 3. pkt., udgår »og om størrelsen af hver en-
kel anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusive
moms«.
Stk. 6. (…)
§ 9 d. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. (…) Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde op-
lysning om den samlede størrelse af alle donationer og om
størrelsen af hver enkel anonym donation på mere end
20.000 kr. eksklusive moms.
3. § 9 d, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om
den samlede størrelse af alle donationer og om størrelsen af
hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklu-
sive moms«.
Stk. 6. (…)
4. I § 9 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan selvom der ikke har
været ført et skærpet tilsyn med en skole i særlige tilfælde
træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lo-
vens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan mod-
tage tilskud efter loven, hvis ministeren finder, at skolen
39
åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Eventuel
fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisnings-
pligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.«
§ 10. (…)
Stk. 2-3. (…)
Stk. 4. Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, pris- og lønreguleres
frem til det pågældende finansår og fradrages de frie grund-
skolers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af
årselever, der er budgetteret med på finansloven.
(…)
5. I § 10, stk. 4, udgår »og fradrages de frie grundskolers
samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årsele-
ver, der er budgetteret med på finansloven«.
§ 17. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. (…) Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling her-
for.
6. § 17, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 18. (…)
Stk. 2. (…)
Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanli-
ge markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i
markedsvilkårene tilsiger det.
7. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervis-
ningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lo-
kaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller
lokaler, skal forin-den skolen indgår endelige salgs- og leje-
aftaler senest 4 uger før, skriftligt orientere undervis-nings-
ministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænk-
te salgs- eller lejeaftaler.«
Stk. 4. (…)
Stk. 5. (…)
Stk. 6. (…)
Stk. 7. (…)
8. I § 20 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Undervis-
ningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der
modtager statstilskud efter denne lov, overholder lovens be-
stemmelser om skolernes økonomisk-administrative forhold,
herunder betingelserne for statstilskuddene.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 20 b.
Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra
skolerne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret,
huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og
om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af til-
skud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn
og udarbejdelse af statistik. (…)
9. I § 20 b, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »skolerne«: », herunder ved skolebesøg,«.
10. I § 20 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med
en skoles overholdelse af kravet i § 5, stk. 2, beslutte, at Un-
dervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens
bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og for-
ældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en obser-
vatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne.
§ 9 g, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 21 a indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
40
»2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer
en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
12. Efter § 21 c indsættes før overskriften for § 22:
»§ 22. Skolen må fra en donator ikke modtage anonyme do-
nationer på over 20.000 kr. eksklusive moms.
Stk. 2. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1, skal
skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra
modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donator
inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto
hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 3. En donator, hvis donation er overført til en konto hos
Undervisningsministeriet, jf. stk. 2, kan, indtil 6 måneder ef-
ter, at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt
fra Undervisningsministeriet.
Stk. 4. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for
fristen i stk. 3, tilfalder statskassen.«
§ 33. Bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 23,
kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, gælder
ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud ef-
ter denne lov.
13. I § 33, stk. 1, ændres »kapitel 4 bortset fra« til: »kapitel
4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og«.
Stk. 2. (…)
§ 34. (…)
Stk. 2. (…)
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre,
som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres
barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 61, i lov om
social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i
hjemmet om undervisningen.
14. I § 34, stk. 3, ændres »§ 32, stk. 6« til: »§ 32 a, stk. 1«.
Stk. 4. (…)
15. Efter § 41 a indsættes i kapitel 9:
Ȥ 41 b. Undervisningsministeriet skal have et telefonnum-
mer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig
om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold
på en fri grundskole. Undervisningsministeriet skal oplyse
om ordningen på en hjemmeside på internettet.
Stk. 2. Myndigheder og personer, der modtager oplysninger
efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt
med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de
under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens §
152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeriet må ikke over for skolen el-
ler andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse
omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Den, der har henvendt sig til Undervisningsministeri-
et gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som
er nævnt i stk. 1,kan over for ministeriet samtykke i, at mini-
steriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har
modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at
ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den,
der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller del-
41
vis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre vi-
deregiver henvendelsens indhold.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer:
§ 26. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1
kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmid-
ler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.
1. I § 26, stk. 5, ændres »offentlige trafikmidler« til: »kollek-
tiv trafik, taxikørsel m.v.«
Stk. 6-8 (…)
2. I § 26, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befor-
dringskort til elever videregive oplysninger om elevers navn,
adresse og CPR-nummer til private, der administrerer befor-
dringsordninger.«
§ 33. (…)
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri
grundskole, i en kommunal international grundskole, i et
kommunalt særligt tilbud om grundskoleundervisning til vis-
se udenlandske børn og unge2, i en statsskole, i en europa-
skole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemme-
undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervis-
ning. (…)
3. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »anmeldt«.
Stk. 3-9. (…)
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 2029.
Stk. 4. § 7 a, § 9 h, stk. 2, § 18, stk. 3, 2. pkt., § 20 b, stk. 3,
§ 22 og § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., som affattet ved den lovs § 1, nr. 1, nr. 4, 7, 10, 12 og
15, ophæves den 31. juli 2029.
Stk. 5. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse
for frie grundskoler, der har indgivet anmeldelse inden den
1. maj 2018 med henblik på at starte skolevirksomhed senest
fra starten af skoleåret 2018/19.
42