Skriftlig fremsættelse (1. marts 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AS1757
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l179/20171_l179_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (1. marts 2018) Udenrigsministeren (Anders Samuelsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten (Implementering af direktiv 2015/637 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om obligatorisk digital kommunikation i forhold til tjeneste- handlinger i udenrigstjenesten) (Lovforslag nr. L 179) Vedlagte forslag til lov om ændring af lov om udenrigs- tjenesten har til formål at implementere Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om konsulær beskyttelse af ikke-repræsenterede unionsborgere i tredjelande. Direktivet indebærer, at en unionsborger kan modtage konsulær bi- stand fra et andet medlemslands repræsentation i et tredje- land, hvor vedkommendes eget land ikke er repræsenteret. Det er der ikke noget nyt i – EU-samarbejdet har fungeret på dette område i flere år, men nu er der behov for rent teknisk at implementere det i dansk lovgivning. Derudover indeholder forslaget en præcisering af person- kredsen, som udenrigstjenesten yder konsulær bistand til i udlandet. Med lovforslaget foreslås at lovfæste udenrigstje- nestens hidtidige praksis om at yde bistand til ikkerepræsen- terede EU-borgere, ikkerepræsenterede nordiske statsborge- re og udlændinge med fast bopæl i Danmark – udover til danske statsborgere. Vedlagte forslag indeholder endvidere et forslag om obli- gatorisk digital kommunikation i forbindelse med tjeneste- handlinger udbudt af udenrigstjenesten. Lovændringen inde- holder en teknisk hjemmel til, at udenrigstjenesten kan gøre det obligatorisk for borgere og virksomheder at benytte digi- tale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med ekspedering af udenrigstjenestens udbudte tjenestehandlinger. Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsa- ger lovforslaget, skal jeg tillade mig at anbefale det til Fol- ketingets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 179 Folketinget 2017-18 AS001757