Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 158 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Øget beskyttelse af vidner) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1216 København K
Dato: 27. februar 2018
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Pernille Bjørnholk
Sagsnr.: 2017-0090-0278
Dok.: 652054
Retsudvalget 2017-18
L 158 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Øget beskyttelse af vidner)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af
vidner) har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 væ-
ret sendt i høring hos de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af
pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstat-
ningsnævnet, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Politiforbundet, Fængselsforbundet, Advokatrådet, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive Råd, Gadejuristen,
Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Offerrådgivningen og
Retspolitisk Forening.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Dato: 12. februar 2018
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Pernille Bjørnholk
Sagsnr.: 2017-0090-0278
Dok.: 635817
Retsudvalget 2017-18
L 158 Bilag 1
Offentligt
2
II. Høringssvarene
1. Generelt
Østre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Er-
statningsnævnet og Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærk-
ninger til lovudkastet.
Rigspolitiet bemærker, at lovforslaget medfører behov for visse ændringer
af politiets elektroniske sagsstyringssystem, og at arbejdet hermed er iværk-
sat.
Foreningen af Offentlige Anklagere er generelt positivt indstillet over for
forslaget.
Politiforbundet er enig i, at der er behov for at styrke trygheden for perso-
ner, der afgiver forklaring i retten som vidner, og at de foreslåede initiativer
vil være egnede til at forfølge formålet.
Fængselsforbundet bakker ligeledes op om forslaget.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at det er helt afgørende for retssy-
stemet, at vidner til forbrydelser trygt kan afgive forklaring til politiet og
retten. Rådet støtter derfor forslaget om at forbedre og tydeliggøre mulighe-
derne for at anvende foranstaltninger, som kan øge vidners tryghed, når det
skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring fra vidnet eller par-
ten. Rådet giver desuden udtryk for, at man med forslaget har fundet den
rette balance mellem hensynet til vidner og hensynet til den tiltalte, idet de
mulige foranstaltninger for at øge vidners tryghed ikke vurderes at reducere
den tiltaltes retssikkerhed væsentligt.
Gadejuristen velkommer, at regeringen har fokus på beskyttelse af perso-
ner, der skal vidne i retten, og anfører bl.a., at det alt for ofte forekommer,
at ofre for alvorlig voldskriminalitet og vidner hertil afstår fra at anmelde
overfald eller at vidne, fordi de frygter for egen eller andres sikkerhed, eller
fordi de ikke mener, at politiet kan eller vil hjælpe dem.
Hjælp Voldsofre udtrykker tilfredshed med, at beskyttelsen af vidner styr-
kes.
3
Retspolitisk Forening er principielt er af den opfattelse, at der ikke bør
kunne ske fuldstændig anonymisering af vidner, idet det er foreningens op-
fattelse, at dette kun uhyre sjældent vil kunne ske, uden at det har betydning
for tiltaltes forsvar. Foreningen giver i forlængelse heraf udtryk for, at ret-
stilstanden, der var gældende efter lov nr. 273 af 13. maj 1987, bør genska-
bes. Foreningen finder ikke, at lovudkastet tilvejebringer en væsentligt
bedre beskyttelse af vidner eller deres pårørende med undtagelse af de fore-
slåede regler om vidneførsel af fængselsbetjente.
Fuldstændig anonymisering af vidner er og skal være en klar undtagelse,
der kun bringes i anvendelse, når det er nødvendigt og forsvarligt i forhold
til den tiltaltes forsvar og retssikkerhed. Lovforslaget vil ikke ændre herved.
Der er imidlertid særlige tilfælde, hvor bl.a. hensynet til vidnets sikkerhed
gør anonym vidneførsel påkrævet. Muligheden herfor bør derfor bevares og
anvendes, når der er grundlag for det. På den baggrund sigter lovforslaget
også til at øge fokus på, at sagerne behandles på en sådan måde, at mulig-
heden for at vidne anonymt ikke forspildes, når betingelserne herfor er op-
fyldt, jf. pkt. 3 nedenfor.
2. Udelukkelse af bestemte personer eller grupper af personer fra rets-
møder
Vestre Landsret bemærker, at det ikke forekommer velbegrundet, at det i
udkastet til lovforslaget er anført, at § 28 b, stk. 3, kan tænkes anvendt i sa-
ger om ægteskab, forældremyndighed, faderskab eller medmoderskab, idet
hovedforhandlingen i sådanne sager holdes for lukkede døre, jf. retspleje-
lovens §§ 453 og 456 m.
Justitsministeriet kan tilslutte sig landsrettens bemærkninger og har juste-
ret bemærkningerne til lovforslaget i overensstemmelse hermed, jf. pkt.
2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet bemærker, at der som udgangspunkt er offentlig retspleje,
og at forslaget vedrørende udelukkelse af bestemte personer eller grupper af
personer fra et retsmøde må frygtes at kunne medføre, at et stort antal per-
soner fremover med urette vil blive udelukket fra at overvære retsmøder.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker på linje hermed, at for-
eningen finder det betænkeligt, at der i lovudkastet lægges op til, at retsfor-
manden fremover »skal« udelukke bestemte personer eller grupper af per-
soner fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfær-
4
dig forklaring af et vidne eller en part. Landsforeningen henviser i den for-
bindelse til, at der er en grundlovssikret ret til offentlighed i retsplejen, og
anfører, at der er en betydelig risiko for, at forslaget rammer for bredt.
Lovforslaget indebærer, at det fremover vil være obligatorisk for retsfor-
manden at gøre brug af muligheden for at udelukke bestemte personer eller
grupper af personer fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå
en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Forslaget ændrer deri-
mod ikke ved grundlaget for retsformandens skønsmæssige vurdering af, om
en sådan foranstaltning er nødvendig. Justitsministeriet har justeret be-
mærkningerne til lovforslaget for at tydeliggøre dette, jf. pkt. 2.1.2 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet finder det ligeledes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis
retten skal kunne træffe forhåndsafgørelse om udelukkelse af bestemte per-
soner eller grupper af personer fra et retsmøde, idet den eller de udelukkede
personer ikke vil have mulighed for at blive hørt vedrørende beslutningen.
Advokatrådet anfører i den forbindelse, at den eller de udelukkede personer
som minimum bør have mulighed for at få afgørelsen gentaget ved frem-
møde i retten, da en beslutning herom antages at kunne påkæres af enhver,
der berøres af afgørelsen, jf. retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6, og Østre
Landsrets kendelse af 20. februar 2014, refereret i UfR 2014.1616Ø.
Kendelser afsagt af byretten, hvorved bestemte personer eller grupper af
personer nægtes adgang til et offentligt retsmøde, kan, som Advokatrådet
anfører, kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens § 968. For-
håndsafgørelser herom kan f.eks. vedrøre udelukkelse af alle personer med
tilknytning til en bestemt bandegruppering. Det er ikke hensigten, at så-
danne kendelser vil skulle forkyndes for samtlige relevante personer, der
potentielt kan tænkes at møde op i retten.
Hjælp Voldsofre vurderer, at forslaget om, at der skal kunne træffes afgø-
relse om udelukkelse af bestemte personer eller grupper af personer forud
for retsmødet, er et væsentligt skridt i retning af en reelt forbedret retsstil-
ling for vidnet/forurettede, idet det vil være en stor lettelse for vidnet/foru-
rettede, hvis der er taget stilling til spørgsmålet i god tid inden hovedfor-
handlingen.
Hjælp Voldsofre bemærker, at anmodninger på vegne af forurettede om ude-
lukkelse af bestemte personer eller grupper af personer fra et retsmøde, ofte
mødes med det synspunkt, at bestemmelsen kun kan anvendes i sager om
5
banderelateret kriminalitet. Hjælp Voldsofre giver i den forbindelse udtryk
for tilfredshed med, at der i lovudkastet lægges op til, at bestemmelsen skal
kunne anvendes i alle tilfælde, hvor de pågældendes tilstedeværelse kan
være til hinder for, at der opnås en sandfærdig forklaring.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, forventes bestemmelsen navnlig anvendt i straffesager relateret til ban-
demiljøet eller anden organiseret kriminalitet. Dog er det samtidig forud-
sat, at bestemmelsen også kan tænkes anvendt i andre sagstyper, f.eks. i
visse sager om mere alvorlig personfarlig kriminalitet.
Offerrådgivningen støtter forslaget om, at der skal kunne træffes forhånds-
afgørelse om nægtelse af adgang til retsmøder for bestemte personer eller
grupper af personer. Offerrådgivningen stiller sig imidlertid tvivlende over
for den praktiske betydning af den foreslåede ændring af retsplejelovens §
28 b, stk. 3, hvorved det bliver obligatorisk for retsformanden at gøre brug
af muligheden for at udelukke bestemte personer eller grupper af personer
fra et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig for-
klaring af et vidne eller en part.
Retspolitisk Forening bemærker på linje hermed, at forslaget om obligato-
risk udelukkelse af bestemte personer og grupper af personer fra retsmøder
forekommer overflødigt, idet der fortsat er overladt retterne et skøn over,
hvorvidt en udelukkelse er nødvendig for at opnå en sandfærdig forklaring
fra et vidne.
Formålet med forslaget er at understrege, at rettens formand altid skal ude-
lukke bestemte personer eller grupper af personer fra et retsmøde, hvis det
skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en
part.
3. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under efterforskningen
Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer til, at politiet sørger for,
at det tydeligt fremgår, hvor i sagsmaterialet identitetsoplysninger, som for-
svareren er pålagt ikke at videregive til sigtede, er anført, f.eks. ved angi-
velse af disse oplysninger i et særskilt ark.
Rigspolitiet har igangsat et arbejde med tilretning af politiets elektroniske
sagsstyringssystem, som bl.a. har til formål at gøre det muligt at anonymi-
sere identitetsoplysninger om vidner i politirapporter i de tilfælde, hvor an-
6
klagemyndigheden agter under hovedforhandlingen at anmode retten om at
bestemme, at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte.
Hjælp Voldsofre tilslutter sig, at der er behov for en tydeliggørelse af poli-
tiets mulighed for allerede på et tidligt tidspunkt i efterforskningen at be-
skytte vidnet og vidnets identitet gennem forsvarerpålæg. Hjælp Voldsofre
ser derfor den foreslåede ændring som en væsentlig forbedring af vid-
nets/forurettedes retsstilling.
Offerrådgivningen er enig i forslaget om ændring af retsplejelovens § 729
a, stk. 4, hvorved det udtrykkeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen,
at hensynet til et vidnes sikkerhed kan danne grundlag for meddelelse af på-
læg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger om vidnets bopæl el-
ler navn, stilling og bopæl.
Retspolitisk Forening bemærker, at det næppe vil kunne afgøres, om op-
lysninger fra politirapporter skal fremlægges i retten, før ved slutningen af
efterforskningen, hvor anklagemyndigheden har et tilstrækkeligt overblik til
at anmode retten om anonymisering. Foreningen anfører videre, at politiet
med bestemmelsen om forsvarerpålæg vil blive tilskyndet til at udstede flere
og tidligere forsvarerpålæg end nødvendigt, hvilket efter foreningens opfat-
telse vil vanskeliggøre forsvarets arbejde under efterforskningen samt med-
føre, at flere forsvarerpålæg indbringes for retten.
Som anført i pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get har den foreslåede ændring af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, til formål
at tydeliggøre politiets mulighed for allerede på efterforskningsstadiet at
meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes
bopæl mv. til den sigtede af hensyn til vidnets sikkerhed. Det er hensigten,
at politiet skal gøre brug af denne mulighed i tilfælde, hvor anklagemyndig-
heden agter under hovedforhandlingen at anmode retten om at bestemme,
at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte. Formålet er at sikre, at
retten har en reel mulighed for at træffe bestemmelse om hemmeligholdelse
af et vidnes bopæl mv., idet denne mulighed ville blive illusorisk, hvis den
sigtede havde fået kendskab til oplysningerne, længe før retten fik lejlighed
til at tage stilling til spørgsmålet.
4. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente
7
Direktoratet for Kriminalforsorgen giver udtryk for, at de nye regler om
delvis anonymisering bør finde anvendelse for hele kriminalforsorgens uni-
formerede medarbejdergruppe – ikke kun fængselsbetjente og værkmestre.
I de seneste år har der været flere episoder, hvor fængselsbetjente uden for
arbejdstiden er blevet opsøgt på deres bopæl, truet og i de alvorligste til-
fælde udsat for vold. Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er be-
hov for en øget beskyttelse af særligt udsatte medarbejdere i kriminalforsor-
gen. Dette gælder efter Justitsministeriets opfattelse for de medarbejdere,
der udøver kontrol over de indsatte og har beføjelse til at udøve magt over
for dem, idet det må antages, at de indsatte vil være særligt tilbøjelige til at
rette deres vrede og frustrationer mod netop disse medarbejdere. Justitsmi-
nisteriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget i overensstemmelse
hermed, således at det nu fremgår, at betegnelsen »fængselsbetjent« i lov-
forslaget forudsættes at omfatte personer med denne stillingsbetegnelse så-
vel som andet uniformeret personale i kriminalforsorgen, der indgår i sik-
kerheden i institutionen og har tilsvarende magtbeføjelser i forhold til de
indsatte, jf. pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Politiforbundet har noteret sig forslaget om, at fængselsbetjente på bevis-
fortegnelsen skal kunne betegnes med fornavn, tjenestested og identifika-
tionsnummer, og forbundet er enig i, at der for fængselsbetjente gælder et
særligt beskyttelsesbehov.
Politiforbundet anfører dog, at det samme kan gøre sig gældende for andre
offentligt ansatte, herunder ansatte i politiet, og at det også bør overvejes,
om der kan være behov for at iværksætte foranstaltninger for at beskytte de
pågældendes identitet i anden sammenhæng end ved afgivelse af vidnefor-
klaring i retten, f.eks. hvis der indgår identitetsoplysninger i politirapporter,
forvaltningsakter mv. Politiforbundet anfører i den forbindelse, at der f.eks.
kan være behov for at beskytte polititjenestemænds identitet i dokumenter,
der udarbejdes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
De foreslåede ændringer indebærer, at fængselsbetjente kan opføres på en
bevisfortegnelse samt afgive forklaring i retten uden angivelse af efternavn
og bopæl, medmindre oplysningerne må antages at have betydning for til-
taltes forsvar.
I sager, hvor en fængselsbetjent skal afgive vidneforklaring, vil den tiltalte
typisk kende fængselsbetjenten i forvejen fra opholdet i fængslet eller arre-
8
sthuset. Derfor må det antages, at det i de fleste tilfælde vil være muligt for
den tiltalte at identificere fængselsbetjenten tilstrækkeligt på grundlag af
oplysninger om fornavn, tjenestested og identifikationsnummer samt efter-
følgende ved den pågældendes fremmøde i retten. Der henvises nærmere til
pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
I sager, hvor det er en polititjenestemand, der skal afgive vidneforklaring,
vil den tiltalte typisk ikke have et tilsvarende forudgående kendskab til poli-
titjenestemanden, og den tiltalte vil derfor ikke have samme mulighed for at
identificere vidnet på grundlag af andet end den pågældendes navn. Oplys-
ninger om en polititjenestemands navn kan derfor ikke generelt antages at
være uden betydning for den tiltaltes forsvar på samme måde, som det er til-
fældet for fængselsbetjente.
I relation til forslaget om hemmeligholdelse af oplysninger om fængselsbe-
tjentes bopæl bemærkes det, at noget tilsvarende allerede gælder for poli-
titjenestemænd, idet disse efter fast praksis opføres på bevisfortegnelsen
med angivelse af tjenestested i stedet for privat bopæl.
Særligt i forhold til det anførte om, at der er behov for at beskytte polititje-
nestemænds identitet i dokumenter, der udarbejdes af Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed, bemærkes det, at der med lovforslaget lægges op til, at
bistandsadvokaters adgang til en sags materiale skal kunne fraviges på
samme måde som forsvarsadvokaters, bl.a. i forbindelse med straffesager
mod politipersonale, som efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
Det Kriminalpræventive Råd støtter, at fængselsbetjente, som skal vidne,
som udgangspunkt kun behøver at oplyse fornavn, tjenestested og medar-
bejdernummer, idet forsvaret fortsat vil kunne få adgang til oplysninger om
den pågældendes fulde navn og bopælsadresse, hvis det har betydning for
den tiltaltes forsvar.
Hjælp Voldsofre oplyser, at foreningen har været i kontakt med fængsels-
personale, der har været udsat for trusler og overfald, og at foreningen der-
for ser med stor tilfredshed på forslaget om en specifik beskyttelse af netop
denne udsatte persongruppe.
Retspolitisk Forening finder det væsentligt, at såvel politi- som fængsels-
personale beskyttes bedst muligt. Foreningen tilslutter sig derfor den fore-
slåede ordning for fængselspersonale, men bemærker samtidig, at anonymi-
9
sering af politi- og fængselspersonale forekommer illusorisk, da den tiltalte
må formodes at have stiftet bekendtskab med de pågældende og er i stand
til at identificere dem på anden vis.
Hensigten med den foreslåede ordning med delvis anonymisering af
fængselsbetjente mv. er netop, at den tiltalte skal have mulighed for at iden-
tificere de pågældende i kraft af deres funktion i fængslet eller arresthuset,
hvorimod den tiltalte som udgangspunkt ikke skal have adgang til oplysnin-
ger om de pågældendes efternavn og bopæl, idet disse oplysninger kun sjæl-
dent kan antages at være af betydning for den tiltaltes forsvar. Baggrunden
for forslaget er, at der i de seneste år har været en række episoder, hvor
fængselsbetjente er blevet opsøgt på deres bopæl eller overfaldet på vej til
eller fra arbejde. Forslaget skal være med til at forebygge sådanne episo-
der gennem hemmeligholdelse af bopælsoplysninger og oplysninger om ef-
ternavne, som i en del tilfælde kan benyttes til at fremskaffe oplysninger om
bopælen.
5. Afhøring via telekommunikation med billede
Byretterne bemærker, at øget brug af video ved fremstillinger, vidneførsel
mv. på sigt vil medføre behov for flere retssale med videoudstyr.
Den Danske Dommerforening bemærker, at det i praksis kan være van-
skeligt at imødekomme ønsker om videoafhøring, idet relativt få retssale er
forsynet med det fornødne tekniske udstyr.
Det er ikke hensigten med forslaget, at videoafhøring skal benyttes i en hvil-
ken som helst straffesag, men at ordningen udvides kvalitativt, således at
retterne – når særlige hensyn til vidnet taler for det – kan lade hensynet til
vidnets tryghed indgå i vurderingen af, om det i det enkelte tilfælde er hen-
sigtsmæssigt og forsvarligt at anvende videoafhøring.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der er etableret videoforbindelser i
samtlige byretter, ved landsretternes hovedtingsted og på hovedpolitistatio-
nerne, og at det derfor vil være muligt at gøre brug af videoafhøring i rele-
vante tilfælde.
Den Danske Dommerforening bemærker, at forslaget om ændring af reg-
lerne om videoafhøring ikke som sådant giver foreningen anledning til at
komme med bemærkninger, navnlig fordi det fremgår af bemærkningerne
til lovudkastet, at det forudsættes, at der er tale om mindre centrale vidner,
10
og at der stadig skal ske en konkret afvejning af fordele og ulemper ved, at
vidnet afhøres via video. Foreningen understreger samtidig, at der af rets-
sikkerhedsmæssige årsager bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse
af videoafhøring, når der er tale om mere centrale vidner i straffesager.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater er af den opfattelse, at vidner al-
tid skal møde frem til selve hovedforhandlingen i retten, medmindre det er
helt ubetænkeligt i forhold til tiltaltes forsvar. Landsforeningen henviser i
den forbindelse til, at retten har et bedre grundlag for at bedømme sandfær-
digheden af et vidnes forklaring, når vidnet er til stede i retten. Landsfore-
ningen finder på den baggrund ikke, at afhøring via telekommunikation bør
kunne tillades med udgangspunkt i vidnets forhold.
Som anført i pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
Justitsministeriets opfattelse, at princippet om bevisumiddelbarhed tilsiger,
at vidner som udgangspunkt bør møde i retten og afgive forklaring umiddel-
bart for den dømmende ret. Det gælder særligt, hvis der er tale om centrale
vidner, hvis tilstedeværelse i retten kan være afgørende for rettens mulighe-
der for at bedømme sagen og nå frem til den materielt rigtige afgørelse. Ju-
stitsministeriet finder dog, at der i praksis kan forekomme tilfælde, hvor det
vil være relevant at gennemføre vidneafhøring ved brug af telekommunika-
tion med billede af hensyn til vidnets tryghed og for at undgå, at vidnet af-
holder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.
Justitsministeriet finder i den forbindelse særligt, at der kan være anledning
til at gøre brug af telekommunikation i straffesager relateret til bandemil-
jøet eller anden organiseret kriminalitet, men muligheden kan i særlige til-
fælde også tænkes anvendt i andre sagstyper, f.eks. i visse sager om mere
alvorlig personfarlig kriminalitet.
Gadejuristen støtter forslaget om øget anvendelse af videoafhøringer og
bemærker bl.a., at det i visse tilfælde kan være utrygt for et vidne at møde
op i retten, eksempelvis i mindre byer, hvor vidnets tilstedeværelse hurtigt
kan blive kendt i kriminelle miljøer.
Hjælp Voldsofre stiller sig positivt over for forslaget vedrørende brug af
videoafhøringer, men bemærker samtidig, at mange vidners frygt bl.a. be-
ror på, at de er bange for at blive genkendt, hvilket også kan ske ved en vi-
deoafhøring. Foreningen understreger på den baggrund, at der altid må fo-
retages en konkret vurdering af, hvad der giver den bedste beskyttelse af
vidnet, hvilket også kan være, at vidnet møder i retten, mens tiltalte og/eller
bestemte personer udelukkes fra at overvære forklaringen.
11
Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at be-
skytte vidner, der skal afgive forklaring i retten, herunder regler om, at til-
talte skal forlade retslokalet under en vidneafhøring, og regler om udeluk-
kelse af bestemte personer eller grupper af personer fra retsmøder. Forsla-
get om udvidet adgang til anvendelse af videoafhøring skal supplere de ek-
sisterende regler, og det forudsættes således, at der foretages en konkret
vurdering af, hvilket middel der i det enkelte tilfælde er bedst egnet til at be-
skytte vidnet, samtidig med at der tages hensyn til den tiltaltes retssikker-
hed.
6. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager
Hjælp Voldsofre ser ingen problemer i forslaget om, at bistandsadvokater
ligesom forsvarsadvokater skal kunne pålægges ikke at videregive visse dele
af sagens materiale til den sigtede, men bemærker, at bistandsadvokaters ad-
gang til at dele sagens materiale i forvejen er begrænset.
Offerrådgivningen tilslutter sig forslaget om, at retsplejelovens § 729 c,
der vedrører fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§
729 a og 729 b, skal finde tilsvarende anvendelse for bistandsadvokater.
7. Fjernelse af tiltalte under en vidneafhøring
Gadejuristen giver udtryk for, at det kan være vanskeligt for et vidne at
skulle udtale sig i retten, mens den tiltalte er til stede. Gadejuristen finder
derfor, at der i højere grad bør være mulighed for at træffe forhåndsafgørel-
ser om at udelukke den tiltalte fra retten under vidneforklaringen.
Det følger allerede i dag af retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 5 (fremover nr.
6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8), at retten efter anmodning fra anklagemyndig-
heden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe
afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, hvis
betingelserne for en sådan foranstaltning i øvrigt er opfyldt, jf. § 856, stk.
1, 4 og 7 (fremover stk. 1, 4 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 13).
Hjælp Voldsofre anfører ligeledes, at det ville være ønskeligt, hvis anven-
delsesområdet for retsplejelovens § 856 om udelukkelse af tiltalte fra at
overvære forurettedes forklaring blev ændret, således at bestemmelsen
kunne anvendes i alle tilfælde, hvor tiltaltes forklaring kan være til hinder
12
for, at der opnås en sandfærdig forklaring – ikke kun i sager om banderela-
teret kriminalitet.
Anvendelsesområdet for retsplejelovens § 856 er ikke begrænset til sager
om banderelateret kriminalitet, men det må antages, at bestemmelsen er
særligt relevant i sådanne sager, fordi der her vil være en særlig risiko for,
at vidner vil afholde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring som følge af
utryghed og frygt for repressalier.
Offerrådgivningen giver udtryk for, at der bør være udvidet adgang til af-
høring ved anvendelse af telekommunikation af hensyn til vidnets sikker-
hed. Offerrådgivningen finder imidlertid ikke, at forslaget herom er tilstræk-
keligt, men opfordrer til, at der ligeledes gennemføres en ændring af rets-
plejelovens § 856, hvorved betingelserne for at pålægge den tiltalte at for-
lade retslokalet under en vidneafhøring lempes, mens der til gengæld åbnes
mulighed for, at den tiltalte kan overvære afhøringen fra et andet lokale via
videoforbindelse.
Reglerne giver allerede i dag i vid udstrækning mulighed for at pålægge den
tiltalte at forlade retslokalet i forbindelse med afhøring af vidner. Derud-
over har Vidnepakken, som blev præsenteret den 27. november 2017, også
fokus på, at der ydes fornøden vejledning om disse regler og på retternes
muligheder for at træffe afgørelse herom forud for hovedforhandlingen.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring, indeholder lovfor-
slaget følgende indholdsmæssige ændringer:
- Der er tilføjet et forslag til en ny bestemmelse i retsplejelovens § 845,
stk. 1, nr. 9, vedrørende forhåndsafgørelser om delvis anonymitet for
fængselsbetjente, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
- De foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 856, stk. 7 og 9 (frem-
over stk. 7 og 10), er ændret, således at kompetencen til at bestemme,
om en fængselsbetjents fulde navn og/eller bopæl skal oplyses, henlæg-
ges til rettens formand, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 16.
- I pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er definitio-
nen af en »fængselsbetjent« udvidet, således at betegnelsen vil omfatte
personer med denne stillingsbetegnelse såvel som andet uniformeret
13
personale i kriminalforsorgen, der indgår i sikkerheden i institutionen og
har tilsvarende magtbeføjelser i forhold til de indsatte.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.