Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendoms-
vurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for
2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift og ejendomsværdiskat m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
28. februar 2018
J.nr. 2017 - 2517
.
Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet anfører, at det bør
overvejes at inkludere samlevende
personer i forslagets § 9 b, stk. 1
(som defineret eksempelvis i boaf-
giftslovens § 1, stk. 2., litra d).
Der findes ikke på samme måde
som for ægtefæller en registrering
af samlevende. At to personer bor
samme sted er f.eks. ikke ensbety-
dende med, at der er tale om et
samlevende par. Det er derfor
ikke enkelt at finde en løsning, der
kan sikre tilstrækkelige oplysnin-
ger i forbindelse med en ordning,
hvorefter lån ikke skulle forfalde
ved overdragelse af ejendomme
mellem samlevende.
På den baggrund er den midlerti-
dige indefrysningsordning i forsla-
get udformet på en sådan måde, at
indefrosne beløb vedrørende stig-
ninger i grundskylden kun kan vi-
dereføres, hvis ejendommen over-
tages af en ægtefælle, jf. også forli-
get Tryghed om boligbeskatningen,
hvorefter indefrosne beløb skal
kunne videreføres, hvis ejendom-
men overtages af en ægtefælle,
hvilket svarer til reglerne i ejen-
domsværdiskatteloven om videre-
førelse af nedslag i ejendomsvær-
diskatten ved ejerskifte, der også
kun gælder for ejerskifte mellem
ægtefæller.
Det bemærkes i øvrigt, at bestem-
melsen i boafgiftslovens § 1, stk.
2, litra d, omfatter alle personer,
der har haft fælles bopæl med af-
døde i 2 år før dødsfaldet, og per-
soner, der tidligere har haft fælles
bopæl med afdøde i en sammen-
hængende periode på mindst 2 år,
når den fælles bopæl er ophørt
alene pga. institutionsanbringelse,
eller en person, der på tidspunktet
for dødsfaldet levede sammen på
Side 3 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fælles bopæl med afdøde og ven-
ter, har eller har haft et barn sam-
men med afdøde. Afgrænsningen
omfatter således ikke kun ugifte
samlevende, og ses desuden heller
ikke at kunne understøttes system-
mæssigt.
Advokatrådet mener, at det bør
overvejes at lade sætningen ”for-
faldne lånebeløb hæfter på den på-
gældende ejendom i dens helhed
og har gyldighed mod enhver uden
tinglysning” udgå af forslagets § 9
b, stk. 3.
Advokatrådet mener ikke, at der er
redegjort for, hvorfor kommunens
personlige lån til boligejeren yder-
ligere skal sikres ved en lovbe-
stemt hæftelse på den faste ejen-
dom. Advokatrådet er af den op-
fattelse, at ejendomshandler bu-
reaukratiseres med bestemmelsen,
og at køber af en fast ejendom gø-
res uforvarende til tvangskautio-
nist for sælgers personlige gæld til
det offentlige.
Efter forslaget skal der – i mod-
sætning til, hvad der efter bolig-
forliget vil skulle gælde efter den
permanente indefrysningsordning
– ikke stilles sikkerhed ved tinglys-
ning af pant i ejendommen. Udlæg
vil således skulle ske efter den
sidst sikrede krone. Desuden vil
der kunne være låntagere, der ikke
har aktiver eller lønindkomst, der
kan foretages udlæg eller ske løn-
indeholdelse i. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor ejeren bor i udlandet
og hverken har lønindkomst eller
aktiver i Danmark, og hvor det
heller ikke vil være muligt at fore-
tage udlæg i aktiver i udlandet, idet
der ikke foreligger det tilstrække-
lige grundlag herfor.
For at sikre bedre mulighed for at
inddrive forfaldne lån foreslås det
derfor, at forfaldne lånebeløb og
påløbne renter skal hæfte på ejen-
dommen og have gyldighed mod
enhver uden tinglysning. Dette
svarer i øvrigt til de gældende reg-
ler for grundskyld, idet grundskyld
dog yderligere hæfter på ejendom-
men med en fortrinsret, hvilket
ikke er tilfældet for lån ydet i med-
før af den foreslåede midlertidige
indefrysningsordning.
Side 4 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I forbindelse med et ejerskifte vil
køber skulle tage højde for, at sæl-
gers lån og påløbne renter vil
hæfte på ejendommen, ligesom
køber i dag skal tage højde for
grundskyld, som sælger ikke har
betalt.
Forslaget er ændret, således at
tinglysning af et betinget skøde i
forbindelse med en ejendomshan-
del vil medføre, at lån forfalder til
betaling. Tinglyses et betinget
skøde, vil køber således i skødet
kunne betinge den endelige afslut-
ning af ejendomshandlen af, at
sælger betaler det lån, sælger er
ydet til betaling af stigninger i
grundskylden for den pågældende
ejendom, ligesom sælger i perio-
den mellem tinglysning af betinget
skøde og en eventuel endelig af-
slutning af ejendomshandlen vil
have mulighed for at betale dette
lån, da det er forfaldet ved tinglys-
ningen af det betingede skøde.
Advokatrådet savner en angivelse
af SKATs nuværende praksis for,
hvornår en udstykning medfører
en væsentlig værdiforringelse, og
om det foreslåede beløbsmæssige
grænse på mere en 20 pct. udtryk-
ker en væsentlig skærpelse af prak-
sis. Endvidere mener Advokatrå-
det, at det er uklart, om SKATs er-
klæring herom fremover skal være
baseret på samme kriterier, som
ejendomsvurderingsloven er base-
ret på.
Bemærkningerne er udbygget i
forhold til gældende ret vedrø-
rende udstedelse af værdiforrin-
gelseserklæringer.
Det er endvidere præciseret, at der
alene er tilsigtet den ændring af
kriterierne for udstedelse af værdi-
forringelseserklæringer, at det skal
normeres, at værdiforringelser, der
skønnes at udgøre 20 pct. eller
derunder, ikke vil kunne anses
som væsentlige. Det er således i
bemærkningerne præciseret, at det
Side 5 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
uændret vil bero på et skøn ud fra
en samlet vurdering af alle rele-
vante oplysninger, om forudsæt-
ningen er opfyldt.
Det kan ikke udelukkes, at en vær-
diforringelse, der ikke skønnes at
overstige 20 pct., efter gældende
ret og praksis ville kunne anses
som væsentlig, f.eks. under hen-
visning til værdiforringelsens
skønnede nominelle væsentlighed,
og at ændringen således i visse til-
fælde kan føre til en skærpelse.
Det kan dog heller ikke udelukkes,
at den foreslåede ændring vil
kunne føre til, at der i visse situati-
oner vil blive udstedt værdiforrin-
gelseserklæringer, der ikke ville
blive udstedt efter gældende ret og
praksis, hvormed ændringen kan
føre til en lempelse.
Den foreslåede ændring vil skabe
den nødvendige sammenhæng til
spændet omkring ejendomsvurde-
ringerne og normeringen af væ-
sentlighedskriteriet, der er indført
med det nye regelsæt om ejen-
domsvurderinger. Forslaget vil
endvidere føre til en højere grad af
forudsigelighed for ejendoms-
ejerne og samtidig tilvejebringe et
mere klart lovgrundlag end efter
gældende regler.
På denne baggrund er forslaget
fastholdt med de nævnte præcise-
ringer.
Bygningsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Side 6 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater Danske Advokater anbefaler, at
det overvejes at lade de indefrosne
beløb fremgå af ejendomsdatarap-
porten, så der ikke under den mid-
lertidige indefrysningsordning er
usikkerhed om, hvorvidt der er in-
defrosne beløb, og hvor store
disse beløb er.
Der henvises til kommentarerne
til høringssvaret fra Advokatrådet.
Det bemærkes desuden, at oplys-
ninger om indholdet af ejendoms-
skattebilletten og forfalden gæld til
kommunen på ejendomsdatarap-
porten i dag er forbeholdt ejeren af
ejendommen og personer, ejeren
har givet fuldmagt.
Dansk Ejendomsmæg-
lerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
foreslår, at ordningen ikke gøres
obligatorisk, men at den skal til-
vælges aktivt, hvis man ønsker at
indefryse grundskyldsstigninger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
er opmærksom på forliget om
Tryghed i Boligbeskatningen og bifal-
der selvsagt det arbejde, der er ble-
vet lagt både på politisk og mini-
sterielt niveau for at bringe orden,
gennemsigtighed og tryghed på
boligbeskatningsområdet.
Foreningen henleder dog opmærk-
somheden på de administrative
uhensigtsmæssigheder for borgere
samt offentlige og private aktører,
som en tvungen ordning medfø-
rer, og foreningen anbefaler, at der
på ny overvejes mulighed for en
tilvalgsordning fsva. indefrysnings-
ordning 2018-2020, således at pro-
portionerne bibeholdes i udmønt-
ningen af de politiske visioner.
Ifølge forliget Tryghed om boligbe-
skatningen, skal fravalg af den mid-
lertidige indefrysningsordning
som udgangspunkt først kunne
ske på ”bagkant” i 2021. Det
fremgår desuden, at det skal un-
dersøges, om der kan gives adgang
til at fravælge indefrysning i perio-
den, og om beløbet kan forfalde
til betaling ved ejerskifte i perio-
den.
Indefrysning af stigninger i grund-
skylden vil ifølge forslaget ske au-
tomatisk for alle boligejere, der så-
ledes ikke skal tilvælge ordningen.
Samtidig vil der ikke ske forret-
ning af de indefrosne beløb i
2018-2020.
Af hensyn til at sikre en enkel og
administrerbar ordning i perioden
2018-2020 vil der ikke være mulig-
hed for fravalg.
Det skal ses i lyset af, at der kun
er tale om indefrysning af stignin-
ger i grundskylden, og der derfor
som regel vil være tale om inde-
frysning af relativt små beløb, der
Side 7 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
desuden som nævnt ikke forren-
tes.
Det vil desuden i 2021 blive mu-
ligt at fravælge, at beløb indefros-
set i medfør af den midlertidige
ordning videreføres i den perma-
nente ordning. Hvis ejeren fravæl-
ger videreførelse i den permanente
ordning, vil indefrosne beløb for-
falde til betaling. De nærmere reg-
ler herfor vil indgå i det kom-
mende lovforslag om den perma-
nente indefrysningsordning m.v.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at det ikke er hensigts-
mæssigt, at forfaldne lånebeløb og
påløbne renter fortsat hæfter på
den pågældende ejendom efter et
ejerskifte, hvis sælger ikke kan ind-
fri det. Set fra foreningens side er
det en uheldig sammenblanding
mellem købers og sælgers øko-
nomi, som ikke giver tryghed for
kommende boligejere.
Foreningen er af den opfattelse, at
den foreslåede ordning medfører,
at sælgers oplysningsforpligt i for-
bindelse med en handel af en ejen-
dom bliver uforholdsmæssigt be-
sværlig, og at køberen, hvis denne
ikke har detaljerede oplysninger
om sælgers økonomi, ikke har mu-
lighed for at afdække risikoens
størrelse.
Der henvises til kommentarerne
til høringssvaret fra Advokatrådet.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at ved salg af ejendom,
omfattet af ejendomsavancebe-
Der henvises til kommentarerne
til høringssvaret fra Advokatrådet.
Side 8 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skatningslovens § 8, er det gæl-
dende, at der kan udstedes værdi-
forringelseserklæring, såfremt
ejendommen ikke kunne omfattes
af arealbetingelsen eller betingel-
sen om udstykningsmulighed.
Værdiforringelseserklæring udste-
des efter konkret vurdering af rest-
ejendommens værditab. Dansk
Ejendomsmæglerforening anfører
videre, at dem bekendt sker der
ikke en decideret prissætning af
værdiforringelsen ved en udarbej-
delse af værdiforringelseserklæring.
Der foretages altså en kvalitativ
vurdering af en potentiel værdifor-
ringelse, som ikke uden syn og
skøn af en ejendomsmægler lader
sig kvantificere.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører desuden, at hvis der indfø-
res en procentuel fastlæggelse af
en væsentlig værdiforringelse, risi-
kerer sælger at miste den sidste
mulighed for, at en kvalitativ rime-
ligheds-/væsentlighedsbetragtning
kan spille ind på afgørelsen om
avancebeskatning ved ejendom-
mens salg. En væsentlig værdifor-
ringelse kan have forskellig karak-
ter og størrelse, afhængigt af den
enkelte ejendom.
Foreningen bemærker herudover,
at en fastlæggelse af værdiforrin-
gelse for at afgøre, hvorvidt det
procentuelle kriterie opfyldes,
nødvendiggør en konkret prissæt-
ning i hver enkelt vurdering af
værdiforringelse. En forudsætning
for, at dette rimeligt lader sig gøre,
må være en vurdering fra en dertil
Side 9 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kvalificeret. Foreslås dette at for-
udsætte en ejendomsmæglervurde-
ring i hver enkelt sag, kan forenin-
gen tilslutte sig dette.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at det kan foreslås, at en
ejer ved deklarationsproceduren
vejledes til at videregive deklarati-
onsmuligheden til en eventuel kø-
ber, da denne vil have den pri-
mære interesse i den fremtidige
vurdering. Herunder at vejlede eje-
ren om konsekvenserne heraf.
Herunder også, at det bliver tek-
nisk muligt for en ejer at lade en
køber, der endnu ikke er registre-
ret ejer af en ejendom, deklarere
overfor vurderingsmyndigheden.
Således kan partsstatus videregi-
ves, og vurderingsmyndigheden
skal ikke nødvendigvis vurdere
partsstatus i den aktuelle sag.
De rettigheder, der tilkommer en
ikke-registreret fremtidig ejer af en
ejendom, afhænger ikke af, om
den aktuelt registrerede ejer af
ejendommen samtidig har parts-
rettidigheder i vurderingssagen.
En ikke-registreret køber af en
ejendom kan derfor efter forslaget
rette henvendelse til vurderings-
myndigheden og dokumentere
sine partsrettigheder, uanset om
den aktuelt registrerede ejer bibe-
holder sine partsrettigheder.
På denne baggrund har bemærk-
ningerne ikke givet anledning til
ændring af forslaget.
Datatilsynet Datatilsynet forudsætter, at enhver
behandling af personoplysninger i
forbindelse med de i lovforslagene
beskrevne aktiviteter skal ske un-
der behørig iagttagelse af den til
enhver tid gældende lovgivning
om behandling af personoplysnin-
ger. Datatilsynet forudsætter desu-
den, at tilsynet bliver hørt over
eventuelle bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, i
det omfang disse har betydning
for beskyttelse af privatlivet i for-
bindelse med behandling af per-
sonoplysninger.
Det kan bekræftes, at behandling
af personoplysninger vil ske under
iagttagelse af den til enhver tid
gældende lovgivning om behand-
ling af personoplysninger.
Side 10 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Deloitte Deloitte ønsker bekræftet, at den
mulighed, ejendomsvurderingslo-
vens § 11 giver til ”en anden med
interesse i den pågældende ejen-
dom”, også omfatter en aktionær i
et selskab, hvor selskabet ejer den
omhandlede ejendom, hvis aktio-
næren eller boet efter aktionæren
ved gaveoverdragelse eller ved ar-
veudlæg vil overdrage aktierne til
en person (gavemodtager eller ar-
ving), når gaven eller arven vil ud-
løse gave- eller arveafgift. Herud-
over ønsker Deloitte bekræftet, at
muligheden i ejendomsvurderings-
lovens § 11 kan anvendes ved vær-
diansættelse i forbindelse med
gave- eller boafgift ved overdra-
gelse af aktier uanset, om det om-
handlede selskab selv direkte ejer
den faste ejendom, eller ejer fast
ejendom indirekte via ejerandele i
andre selskaber.
Hvis ovenstående ikke kan be-
kræftes, opfordrer Deloitte til, at
dette medtages i lovændringen.
Lovforslaget er ændret, således at
der også kan indhentes en vurde-
ring efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11, hvis værdiansættelsen af
en ejendom har betydning for
værdiansættelsen af aktierne i det
selskab, der direkte eller indirekte
ejer ejendommen. Muligheden vil
gælde, hvor værdiansættelsen af
aktierne er nødvendig for ansæt-
telse af bo- eller gaveafgift efter
boafgiftsloven.
Ændringen indebærer, at der efter
ejendomsvurderingslovens § 11
åbnes mulighed for at indhente en
ejendomsvurdering til brug ved
værdiansættelsen af aktiernes
værdi efter hjælpereglen i cirku-
lære 2000-9 om værdiansættelse af
aktier til brug ved beregning af
bo- og gaveafgift. Ejer selskabet
ejendommen indirekte følger det
af cirkulæret, at den offentlige
vurdering af ejendommen anven-
des ved værdiansættelsen af aktier
eller anparter i associerede selska-
ber og tilknyttede virksomheder. I
disse tilfælde kan der således ind-
hentes en § 11-vurdering af ejen-
dommen.
Der kan alternativt indhentes bin-
dende svar om værdien ved en ga-
veoverdragelse af ejendommen.
Det gælder uanset, om selskabet
ejer ejendommen direkte eller in-
direkte via andre selskaber.
Deloitte anfører, at da TSS Cirku-
lære 2000-9 også anvendes ved
værdiansættelse ved handel mellem
Er værdiansættelsen af aktierne i
det selskab, der ejer ejendommen,
ikke nødvendig for ansættelse af
Side 11 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
andre interesseforbundne parter,
end de, som er omfattet af gave-
og boafgiftsreglerne, så bør det
være muligt i sådanne interessefor-
bundne sammenhænge at anmode
om en vurdering – f.eks. ved over-
dragelse af aktier i et koncernfor-
bundet selskab til et andet kon-
cernforbundet selskab, eller ved
overdragelse af fast ejendom mel-
lem to interesseforbundne selska-
ber. Her anvendes værdiansættel-
sesvejledningen i TSS Cirkulære
2000-9 også, herunder bestemmel-
serne om værdiansættelse af fast
ejendom.
bo- og gaveafgift, kan der ikke
indhentes vurdering af ejendom-
men efter § 11 i ejendomsvurde-
ringsloven, men der kan anmodes
om bindende svar om aktiernes
værdi.
DI Dansk Industri hilser det velkom-
ment, at forsigtighedsprincippet
også gælder erhvervsejendomme-
nes betaling af dækningsafgift.
Dansk Industri ønsker imidlertid at
understrege, at såfremt kommu-
nerne sigter mod et givent pro-
venu, så vil forsigtighedsprincippet
ikke have nogen praktisk betyd-
ning for den gennemsnitlige beta-
ling af dækningsafgiften. Det skyl-
des blandt andet, at forliget om
Tryghed for boligejerne fastlægger det
maksimale provenu fra dæknings-
afgiften helt uafhængigt af udvik-
lingen i skattegrundlaget.
Dansk Industri vil beklage, at forli-
get Tryghed om boligbeskatningen ikke
indeholder en mekanisme, der be-
grænser år-til-år stigningen i dæk-
ningsafgiften. I forliget indgår der
alene mekanismer, der holder hån-
den over den enkelte skatteyders
år-til-år stigning i grundskyld og
Forsigtighedsprincippet skal ifølge
forslaget finde anvendelse for be-
skatningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme
(erhvervsdækningsafgift). Forsig-
tighedsprincippet foreslås at træde
i kraft i takt med, at de nye vurde-
ringer danner grundlag for beskat-
ningen.
Beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgiften for erhvervsejen-
domme er forskelsværdien pr. 1.
september i kalenderåret forud for
skatteåret korrigeret for forsigtig-
hedsprincippet. Erhvervsejen-
domme vurderes i ulige år. Det vil
sige, at erhvervsejendomme første
gang skal vurderes efter ejen-
domsvurderingsloven pr. 1. sep-
tember 2019 til brug for fastsæt-
telsen af beskatningsgrundlaget
for skatteåret 2020.
Side 12 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ejendomsværdiskat. Uden et loft
over år-til-år-stigningen i dæk-
ningsafgiften kan overgangen til
det nye ejendomsskattesystem få
store negative konsekvenser for
enkelte virksomheder. Det skyldes
ikke mindst, at dækningsafgiften
også skal betales i de år, hvor virk-
somheden giver underskud.
I 2019 vil der ved lovgivning blive
fastsat en ny erhvervsdækningsaf-
giftssats for skatteåret 2020 for
hver enkelt kommune, der i skat-
teåret 2019 opkræver erhvervs-
dækningsafgift. Satserne fastsæt-
tes, så det samlede provenu fra er-
hvervsdækningsafgiften i 2020
svarer til provenuet i 2014 (2017-
niveau) justeret for ændringer i er-
hvervsdækningsafgiftssatserne fra
og med skatteåret 2017. Dermed
bliver de virksomheder, der skal
betale erhvervsdækningsafgift, un-
der ét sikret mod virkningen af de
nye beskatningsgrundlag for dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme.
Fordelingen pr. kommune vil ske
på baggrund af den enkelte kom-
munes andel af det forventede
samlede provenu fra erhvervsdæk-
ningsafgiften i 2020, hvis de nye
beskatningsgrundlag havde slået
fuldt igennem i 2020. De er-
hvervsdækningsafgiftssatser, der
bliver fastsat ved lov, vil herved
udgøre et loft for skatteårene
2020-2025. Kommunalbestyrelsen
vil dog kunne nedsætte satsen i
perioden.
Fastlåsningen af erhvervsdæk-
ningsafgiftssatserne for skatte-
årene 2020-2025 indebærer, at der
sker en afkobling mellem satser og
beskatningsgrundlag i perioden,
idet kommunalbestyrelsen uanset
udviklingen i beskatningsgrundla-
get kun vil kunne sætte promillen
ned i løbet af perioden.
Endelig bemærkes, at den gæl-
dende stigningsbegrænsning i den
Side 13 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kommunale ejendomsskattelov
ikke omfatter erhvervsdækningsaf-
giften. Virksomhederne er dermed
ikke i dag sikret mod, at dæknings-
afgiften af erhvervsejendomme vil
kunne stige med mere end 7 pct.
årligt. Forliget Tryghed om boligbe-
skatningen ændrer ikke på dette
forhold.
Dansk Industri noterer sig, at det
af lovforslagets økonomiske be-
mærkninger tabel 1 fremgår, at
Skatteministeriet forventer, at det
samlede provenu fra dækningsaf-
giften i 2020 vil falde som følge af
de mere retvisende vurderinger in-
klusive forsigtighedsprincippet.
Faldet vil alene fremkomme, så-
fremt de gældende dækningsaf-
giftssatser videreføres, og den poli-
tisk aftalte stigning i provenuet fra
dækningsafgiften dermed aflyses.
Skatteministeriet har konsolideret
afsnittet om provenumæssige kon-
sekvenser vedr. erhvervsdæk-
ningsafgiften i forlængelse af DI’s
høringssvar. Det er således i be-
mærkningerne til lovforslaget ty-
deliggjort, at de provenumæssige
konsekvenser vedr. erhvervsdæk-
ningsafgiften fremkommer som
følge af forsigtighedsprincippet.
Endvidere fremgår det, at det med
boligforliget er aftalt, at disse pro-
venumæssige konsekvenser skal
neutraliseres, når der ved efterføl-
gende lov fastsættes nye satser for
erhvervsdækningsafgiften.
Herudover anfører Dansk Industri,
at lovforslaget indeholder forslag
til ændringer af den særlige parts-
høring (en såkaldt deklarationspro-
cedure), som også indgår som en
del af den samlede boligskattere-
form. Ændringerne skal rette op
på, at vurderingsmyndigheden med
de nuværende regler fra juni 2017
først kan igangsætte afgørelsesperi-
oden den 31. december i vurde-
ringsåret, såfremt vurderingsmyn-
digheden ønsker at anvende den
særlige partshøring. Det vil reelt
betyde, at vurderingsmyndigheden
Side 14 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ville skulle foretage samtlige afgø-
relser efter den 31. december i vur-
deringsåret. Med nærværende lov-
forslag rettes op på dette. Dermed
sikres, at vurderingsmyndigheden
vil have mulighed for at sprede
vurderingsarbejdet over en længere
periode. Dansk Industri hilser
dette velkomment, idet det må for-
ventes at højne kvaliteten af den
enkelte vurdering, når SKAT ikke
skal foretage samtlige vurderinger
på samme tidspunkt.
Digitaliseringsstyrelsen Ingen bemærkninger
Ejendomsforeningen
Danmark
Ejendomsforeningen Danmark ser
generelt positivt på en implemente-
ring af Grunddataprogrammet
samt udmøntningen af politiske af-
taler på området.
Ejendomsforeningen Danmark vil
igen gerne understrege, at det er til
stor skade for erhvervslivet, at der
ikke er fundet en passende over-
gangsordning for dækningsafgiften.
Der henvises til kommentaren til
DI’s høringssvar.
Ejendomsforeningen Danmark un-
derstreger, at dækningsafgiften hel-
ler ikke er omfattet af en tilbagebe-
talingsordning af for meget betalte
ejendomsskatter som følge af for
høje vurderinger. Dette må være
en fejl, når der er tilbagebetalings-
ordning for grundskyld og ejen-
domsværdiskat.
Der henvises til høringsskemaet til
forslaget til ejendomsvurderings-
loven (L 211, Folketinget 2016-
17), hvoraf følgende fremgår:
”Kommunerne kan opkræve en
dækningsafgift af forskelsværdien
(forskellen mellem ejendomsværdi
og grundværdi) for ejendomme,
der anvendes til kontor, forret-
ning, hotel, fabrik, værksted og
lignende formål, jf. § 23 A i lov
Side 15 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
om kommunal ejendomsskat. An-
vendes kun en del af en ejendom
til dækningsafgiftspligtige formål,
betales der kun dækningsafgift af
denne del. Der betales kun dæk-
ningsafgift af en ejendom, hvis
mere end halvdelen af ejendom-
mens samlede forskelsværdi kan
henføres til formål, hvoraf der
skal betales afgift. Dækningsafgif-
ten kan udgøre op til 10 promille
af forskelsværdien.
Dækningsafgiftspligten beror såle-
des ikke alene på, om kommunen
har valgt at opkræve denne afgift.
Dækningsafgiftspligten beror også
på, hvordan den enkelte ejendom
over tid er blevet anvendt.
Det vil ikke være praktisk muligt
at indrette tilbagebetalingsordnin-
gen sådan, at der automatisk vil
kunne foretages udbetaling af
dækningsafgift. Dertil kommer, at
dækningsafgiften primært opkræ-
ves i bykommuner. Det forventes
ikke, at vurderingerne i disse om-
råder generelt vil være lavere i den
kommende vurderingsordning,
end de var under den hidtidige.
De lavere vurderinger vil primært
forekomme i kommunerne uden
for de større byer, hvor der ikke
opkræves dækningsafgift.
Det vil selvfølgelig fortsat være
muligt at klage over vurderingen,
så der samlet bliver set på både
grundskylden og dækningsafgif-
ten.”
Side 16 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ejendomsforeningen Danmark
henstiller til, at beskatningen af er-
hvervsejendomme prioriteres. Ud-
viklingen af et nyt system tager tid,
og der mangler endnu meget ar-
bejde for erhvervsejendomme,
som endnu ikke er præsenteret for
erhvervsejendomsbranchens par-
ter.
Ejendomsvurderinger af erhvervs-
ejendomme udgør et væsentligt
element i udviklingen af et nyt
ejendomsvurderingssystem over
de kommende år. Det er i den for-
bindelse den klare ambition, at der
udsendes nye og mere gennemsig-
tige ejendomsvurderinger af er-
hvervsejendomme, hvilket også er
et væsentligt element i forliget
Tryghed om boligbeskatningen.
Der er siden efteråret 2014 arbej-
det på at udvikle et nyt ejendoms-
vurderingssystem. Som det tidli-
gere Ekspertudvalg om ejendoms-
vurderinger (Engbergudvalget)
også påpegede, er forudsætningen
for nye og mere gennemsigtige
vurderinger af erhvervsejen-
domme nye og bedre data.
Arbejdet med at tilvejebringe nye
og bedre data er vel undervejs,
blandt andet i et tæt samarbejde
med erhvervet og erhvervsorgani-
sationerne. Tilsvarende er udvik-
lingen af metoder og systemun-
derstøttelse i vel undervejs, om
end de endelige modeller og ar-
bejdsgange forudsætter endelig
modtagelse af data og bidrag fra
eksterne, herunder fra branchen
og fra andre offentlige myndighe-
der.
Branchen vil løbende blive inddra-
get i forbindelse med dataprojek-
ter og udvikling af modelunder-
støttelse.
Side 17 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regule-
ring
Ingen bemærkninger.
Finans Danmark Det er Finans Danmarks opfat-
telse, at det bør være muligt at fra-
vælge indefrysning (lån) af stignin-
gerne i grundskyld for 2018-2020
på samme måde, som det vil kunne
fravælges i 2021. På det tidspunkt
forfalder skattestigningerne (lånet)
for de tre år på én gang, i stedet for
at de kunne være betalt løbende i
tre mere overkommelige rater. Det
kan frygtes, at mange på det tids-
punkt bliver tvunget til indefrys-
ning, allerede fordi det ellers vil ko-
ste tre års skattestigninger på én
gang, som skatteyderen måske ikke
har mulighed for at betale.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Ejen-
domsmæglerforening.
Finans Danmark opfatter lov-
forslagets ”Kapitel II lån til beta-
ling af stigninger i grundskyld for
skatteårene 2018-2020” således, at
de ydede lån ikke er en hæftelse
med sikkerhed i ejendommen bort-
set fra i en ejerskiftesituation, jf. §
9 b, stk. 3. Derimod er disse for-
dringer en personlig usikret for-
dring på ejeren af ejendommen i
lighed med anden usikret gæld.
Reglen indebærer dermed, at lånet
på intet tidspunkt kommer i priori-
tetskonflikt med hæftelser, der på-
hviler ejendommen. Finans Dan-
mark kan støtte dette element i
lovudkastet.
Side 18 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark har noteret sig, at
hæftelsen for det forfaldne beløb i
forslaget ikke har en egentlig prio-
ritetsplads i ejendommen.
Endvidere fremgår det, at sælger af
ejendommen hæfter personligt for
lånet, mens køber af ejendommen
ikke hæfter for lånet på trods af, at
det påhviler ejendommen. Konse-
kvensen af hæftelsen på ejendom-
men synes dog at være, at hvis sæl-
ger ikke betaler lånet, kan SKAT
begære udlæg i den nu solgte ejen-
dom.
Udlægget vil i givet fald få den
bedst mulige prioritet i ejendom-
men, som er efter de eksisterende
tinglyste hæftelser. Udlægget vil
dermed kunne danne grundlag for
tvangsauktion over ejendommen.
Det vil i praksis indebære, at købe-
ren af ejendommen forpligtes til at
betale sælgers gæld, selvom køber
ikke hæfter for denne.
Endvidere anføres det, at en køber
”vil skulle tage højde for dette ved
køb af ejendommen”. Det forud-
sætter, at køber på købstidspunktet
kender sælgers intention om at be-
tale skatten, hvilket ofte vil være
vanskeligt. Det er efter Finans
Danmarks opfattelse principielt
forkert at lægge SKAT’s kreditri-
siko over på køber af en ejendom,
når køber ingen indflydelse har
haft på sælgers beslutning om at
udskyde skatten. Et sådant tvunget
debitorskifte mellem uafhængige
parter i relation til en skattegæld er
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet
Side 19 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hidtil uset og anses for urimelig i
forhold til køber.
Hvis konsekvenserne er som be-
skrevet, er det afgørende, at stør-
relsen på gælden til enhver tid er
let og præcist tilgængelig for tredje-
mand, herunder finansieringsinsti-
tutter, ejendomsmæglere og lig-
nende, og ikke mindst for købere
af de pågældende ejendomme.
Køber af en ejendom bør ikke risi-
kere at hæfte indirekte for sælgers
udskudte skattestigninger, da det
ikke er rimeligt, at man på den
måde kan komme til at hæfte for
andre personers skat.
For at imødekomme problemstil-
lingen er det Finans Danmarks
holdning, at det kan være sælgers
repræsentant og sælger selv, der er
ansvarlige for at oplyse køber om
eventuelt indefrosne beløb. I mod-
sat fald vil der ikke kunne udarbej-
des en korrekt provenuberegning
til sælger, og køber sikres derved
også mod efterfølgende at blive
mødt med ukendte krav om beta-
ling af indefrosne skattebeløb.
I disse tilfælde bør ejendomsmæg-
ler instruere sælgers bank om, at
beløbet skal indfris i forbindelse
med salget. På den måde vil køber
efterfølgende have et krav mod
sælger, såfremt sælger eller dennes
repræsentant ikke har oplyst køber
om eksistensen og størrelsen af det
indefrosne lånebeløb.
Side 20 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Der er behov for, at der redegøres
nærmere for denne problemstilling
i bemærkningerne til lovforslaget.
Finans Danmark mener ikke, at det
er rimeligt, at hvis en grund lovligt
anvendes eller udnyttes til andre
formål end fastsat i planloven m.v.,
skal den faktiske anvendelse/ud-
nyttelse ikke lægges til grund for
skatteberegningen, hvis det medfø-
rer en lavere skat.
Det er et grundprincip for grund-
værdiansættelse, at værdien skal
ansættes ud fra grundens bedst
mulige anvendelse og udnyttelse i
økonomisk henseende. Den bedst
mulige anvendelse og udnyttelse
af en grund fastlægges som ud-
gangspunkt efter plangrundlaget,
da dette driver den forventelige
handelspris. Hvis en grund lovligt
anvendes til andre formål og/eller
udnyttes i videre omfang, og
denne faktiske anvendelse og/eller
udnyttelse fører til, at grundens
forventelige handelsværdi er hø-
jere end den værdiansættelse, der
følger af plangrundlaget, skal
grundværdiansættelsen imidlertid
tilsvarende foretages ud fra denne
faktiske anvendelse og/eller ud-
nyttelse. Den forventelige han-
delsværdi af en grund påvirkes
derimod ikke af, at grunden ikke
anvendes og udnyttes optimalt i
økonomisk henseende. Grund-
værdiansættelsen skal derfor heller
ikke påvirkes heraf.
Bemærkningerne giver derfor ikke
anledning til ændringer af lov-
forslaget.
Kommunernes Landsfor-
ening
KL mener, at der er behov for at
få formaliseret, at de indefrosne
beløb skal være kommunale tilgo-
dehavender, som kommunerne kan
finansiere gennem genbelåning af
For så vidt angår genbelåning og
efterfølgende statslig overtagelse
af lånene, fremgår det af bemærk-
ningerne til lovforslaget, at ”kom-
munerne vil kunne genbelåne lån,
Side 21 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
de indefrosne summer hos Kom-
munekredit, at kommunerne skal
opkræve indefrosne beløb hos
ejerne ved salg, at kommunerne i
tilfælde af manglende betaling skal
oversende kravet til inddrivelse hos
SKAT, og at staten køber de sam-
lede kommunale tilgodehavender
på grundlag af et systemtræk hos
KMD, når staten overtager inde-
frysningsordningen og opkrævnin-
gen af grundskyld i 2021.
KL opfordrer derfor til, at den
likviditetsmæssige håndtering af
lovforslagets effekter for kommu-
nerne, både under ordningens vir-
keperiode og når den ophører, her-
under også ansvarsplaceringen
m.v. for inddrivelsesopgaven skri-
ves ind i uddybningen af lovforsla-
get, så de kommunale rammer for
opgaven bliver klare.
der er ydet i medfør af den fore-
slåede indefrysningsordning. Der-
med vil kommunernes likviditets-
mæssige påvirkning svare til mo-
dellen fra den nuværende inde-
frysningsordning for pensionister.
Indefrysningsordningen vil således
ikke påvirke den enkelte kommu-
nes likviditet. Den indefrosne
grundskyld opsamles fra 2021 i
den statslige, permanente inde-
frysningsordning, som vil være et
element i det kommende lov-
forslag til en ny ejendomsskatte-
lov.”
KL forudsætter, at Skatteministe-
riet i samarbejde med Økonomi-
og Indenrigsministeriet sikrer til-
retning af lånebekendtgørelsen og
øvrige relevante regler ifm. kom-
munal genbelåning samt fuld kom-
pensation for de kommunale ren-
teudgifter. KL bemærker hertil, at
renteudgifterne tilsvarende inde-
frysningsbeløbene må forventes at
være skævt fordelt mellem kom-
muner.
Det fremgår af forliget Tryghed om
boligbeskatningen, at indefrysnings-
ordningen som udgangspunkt ikke
vil påvirke kommunernes øko-
nomi sammenlignet med de for-
hold, der gælder i dag. Staten vil
således skulle kompensere kom-
munerne for de forligselementer,
der indebærer et mindreprovenu
for kommunerne under ét, herun-
der renteudgifter som følge af nul-
forrentningen.
Af det fremsatte lovforslag frem-
går, at kommunerne vil kunne
genbelåne lån, der er ydet i med-
før af den foreslåede indefrys-
ningsordning, jf. ovenfor. Dermed
Side 22 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil kommunernes likviditetsmæs-
sige påvirkning svare til modellen i
den nuværende indefrysningsord-
ning for pensionister. Indefrys-
ningsordningen vil således ikke
påvirke den enkelte kommunes li-
kviditet.
I lyset af KL’s høringssvar er det
tilføjet i bemærkningerne til lov-
forslaget, at konsekvenserne af
genbelåningen vil skulle indarbej-
des i lånebekendtgørelsen.
KL bemærker, at staten bør sikre
kommunerne fuld dækning for lån
til indfrielse, der ikke betales. Det
kan eksempelvis ske ved, at staten
køber tilgodehavendet af kommu-
nen, når denne oversender restan-
cen til statslig inddrivelse. På den
måde er borgerens eventuelle beta-
ling herefter alene en sag mellem
borger og SKAT. Dette skal ses i
lyset af, at lånene i den nye inde-
frysningsordning skal ydes automa-
tisk og uden krav om friværdi i
ejendommen, hvorfor sikkerheden
for lånene er ringere end f.eks. i
den eksisterende indefrysningsord-
ning. Samtidig er det naturligt, at
kommunens provenu ikke skal af-
hænge af effektiviteten i den stats-
lige inddrivelse.
Det fremgår af forliget Tryghed om
boligbeskatningen, at kommunernes
likviditet ikke påvirkes af den mid-
lertidige indefrysningsordning.
Kommunerne vil således heller
ikke skulle bære risikoen for re-
stancer, der ikke kan inddrives.
Ved overgangen til den perma-
nente indefrysningsordning i
2021, hvor staten samtidig overta-
ger opkrævningen af grundskyld,
vil alle udestående lån og alle for-
faldne, ikke-betalte lån blive gjort
op på grundlag af et systemtræk
hos KMD med henblik på statens
overtagelse heraf til kurs 100. Det
vil sige, at det fulde beløb afregnes
til kommunerne, og staten overta-
ger den fulde risiko for lånene.
KL anfører, at det er afgørende for
kommunerne, at den statslige over-
tagelse af indefrosne beløb ved ud-
gangen af 2020 sker til den fulde
pålydende værdi og uden yderligere
kommunal dokumentation, end
Dokumentationskravet ventes at
være opfyldt med den systemmæs-
sige oprettelse og drift af lånene,
som kommunernes it-leverandør
udvikler.
Side 23 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
den løbende systemmæssige opret-
telse og drift m.v. af lånene. Der
bør være klarhed om denne afgø-
rende forudsætning fra ordningens
start, hvorfor det bør skrives ind i
lovforslagets bemærkninger.
Det fremgår af lovforslaget, at der
er kommunale merudgifter til ud-
vikling og drift af it-løsningen for
indefrysningsordningen. KL be-
mærker, at der herudover også vil
være administrative merudgifter i
kommunerne ved ordningen, idet
nogle arbejdsgange vil involvere
manuel sagsbehandling, idet kom-
munerne allerede mærker en bety-
delig interesse fra borgerne, som
har mange spørgsmål til ordningen,
og i lyset af at kommunerne her-
med skal sætte sig ind i ny lovgiv-
ning, som de imidlertid kun skal
administrere i tre år. I forlængelse
heraf bemærker KL, at indefrys-
ningsordningen yderligere kompli-
cerer en allerede meget kompleks
lovgivning for beregning af ejen-
domsskat. Det kan ikke udelukkes,
at dette fremadrettet vil give anled-
ning til nye tilbagebetalingssager på
grund af fejlfortolkning af lovgiv-
ningen, hvorfor KL også har lagt
vægt på, at KMD afklarer ordnin-
gens tekniske udmøntning direkte
med Skatteministeriet. KL forud-
sætter, at kommunerne kompense-
res for de almindelige merudgifter
via DUT og om nødvendigt, at sta-
ten også på den længere bane tager
ansvar for de økonomiske konse-
kvenser af sin lovgivning.
Skatteministeriet og KL er enige
om merudgifterne til udvikling og
drift af it-løsningen for indefrys-
ningsordningen. For så vidt angår
KL’s bemærkning vedr. yderligere
administrative merudgifter, har
Skatteministeriet bedt KL opgøre
de af KL skønnede merudgifter til
bl.a. manuel sagsbehandling i for-
bindelse med implementeringen af
indefrysningsordningen mhp. vi-
dere dialog herom mellem Skatte-
ministeriet og KL.
Side 24 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL bemærker, at eventuelle forde-
lingsmæssige effekter mellem kom-
munerne som følge af forsigtig-
hedsprincippet bør indgå sammen
med Finansieringsudvalgets hånd-
tering af de nye ejendomsvurderin-
ger, og at administrative konse-
kvenser for kommunerne bør drøf-
tes sammen med it-håndteringen af
nye ejendomsvurderinger og frem-
rykket beskatningsgrundlag.
Det er i forliget Tryghed om boligbe-
skatningen aftalt, at der frem til
2025 skal ske fuld neutralisering af
de byrdefordelingsmæssige konse-
kvenser, der opstår som følge af
ændringen i beskatningsgrundlaget
for grundskylden mellem kommu-
nerne. Indførelse af forsigtigheds-
princippet ændrer beskatnings-
grundlaget, og de byrdefordelings-
mæssige konsekvenser heraf skal
således neutraliseres.
Det er med forliget aftalt, at den
konkrete udformning af neutrali-
seringen skal analyseres i regi af
Økonomi- og Indenrigsministeri-
ets Finansieringsudvalg.
De administrative konsekvenser
ventes behandlet, jf. de alminde-
lige DUT-processer.
KL bemærker, at der i kraft af nye
ejendomsvurderinger og indførsel
af forsigtighedsprincip, fremrykket
beskatningsgrundlag og indefrys-
ningsordning er betydelig usikker-
hed om de kommunale grund-
skyldsindtægter i 2019 og 2020,
samlet for kommunerne og i sær-
deleshed for den enkelte kom-
mune. Denne problemstilling er
ikke nævnt i lovforslaget. KL vil
tage initiativ til en snarlig dialog
herom med Finansministeriet,
Skatteministeriet og Økonomi- og
Indenrigsministeriet med det mål,
at budgetordningerne indrettes så-
dan, at kommunerne sikres den
fornødne budgetsikkerhed.
Det fremgår af forliget Tryghed om
boligbeskatningen, at der etableres en
overgangsordning, som indebærer,
at kommunerne for budgetårene
2019 og 2020 budgetterer deres
grundskyldsindtægter på baggrund
af det på budgetteringstidspunktet
senest kendte grundlag for hhv.
ejerboliger og erhvervsejen-
domme. I overgangsårene 2019 og
2020 garanterer staten grundlaget
for hver enkelt kommune.
Dermed er kommunerne sikret
den ønskede sikkerhed om grund-
skyldsindtægterne i 2019 og 2020.
Side 25 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Landbrug og Fødevarer Landbrug & Fødevarer kvitterer for,
at der med lovforslaget lægges op til
forskellige justeringer af lovgivnin-
gen, som vil sikre en større grad af
rimelighed for borgere og virksom-
heder. Der henvises til, at en ejen-
dom ikke skal falde ud af over-
gangsordningen, fordi den ene ægte-
fælle dør eller på grund af ændringer
på ejendommen, der skyldes for-
hold, som ejeren ikke har kontrol
over.
Landbrug og Fødevarer anfører, at
lovforslaget lægger op til en juste-
ring af ”parcelhusreglen”, der har
stor betydning for alle danske bolig-
ejere, da den sikrer skattefrihed af
ejendomsavance ved afståelse af
ejendommen. Af ”parcelhusreglen”
følger det, at en bolig kan afstås
skattefrit, selv hvis der kan udstyk-
kes fra ejendommen, hvis udstyk-
ningen vil medføre en ”væsentlig
værdiforringelse”. Med lovforslaget
foreslås dette ændret, så en bolig
kan afstås skattefrit, hvis en udstyk-
ning vil medføre en værdiforringelse
på mere end 20 pct.
Landbrug & Fødevarer har, som det
også blev påpeget under høringen af
ejendomsvurderingsloven fra 2017,
påpeget, at en skønsmargin på 20
pct. for visse større landbrugsejen-
domme vil medføre, at selv ret store
nominelle afvigelser ikke bliver ta-
Som det ligeledes fremgår af kom-
mentarerne til høringssvaret fra
Advokatrådet, er det i lovforslaget
præciseret, at der alene er tilsigtet
den ændring af kriterierne for ud-
stedelse af værdiforringelseserklæ-
ringer, at det skal normeres, at
værdiforringelser, der skønnes at
udgøre 20 pct. eller derunder, ikke
vil kunne anses som væsentlige.
Den foreslåede ændring vil skabe
den nødvendige sammenhæng til
spændet omkring ejendomsvurde-
ringerne og normeringen af væ-
sentlighedskriteriet, der er indført
med det nye regelsæt om ejen-
domsvurderinger. Forslaget vil
endvidere føre til en højere grad af
forudsigelighed for ejendoms-
ejerne og samtidig tilvejebringe et
mere klart lovgrundlag end efter
gældende regler.
Side 26 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
get i betragtning. For større ejen-
domme medfører ændringen, at en
udstykning kan reducere værdien
med et anseeligt millionbeløb, uden
at det opfylder betingelsen om vær-
diforringelse på mere end 20 pct.
Her vil ejendomsejeren altså være
nødsaget til at foretage en større ud-
stykning, før selve boligen kan sæl-
ges skattefrit.
Landbrug & Fødevarer foreslår der-
for, at man indfører en nominel mi-
nimumsgrænse for væsentlighed,
som kan gælde sideløbende med
den generelle regel om værdiforrin-
gelse på 20 pct.
Der er ikke i det nævnte regelsæt
om ejendomsvurderinger en no-
minel begrænsning af væsentlig-
hedskriteriet. Der er under hensyn
til den nødvendige sammenhæng
heller ikke belæg for at indføre en
sådan i normeringen af væsentlig-
hedskriteriet i ejendomsavancebe-
skatningsloven.
Det er efter forslaget værdien af
restarealet eller den bestående be-
byggelse, der skal skønnes at blive
forringet med mere end 20 pct.,
for at værdiforringelseserklæring
kan udstedes. Vurderingen af vær-
diforringelsen, der vil opstå ved
udstykning, skal uændret bero på
et skøn ud fra en samlet vurdering
af alle relevante oplysninger.
Miljøstyrelsen Ingen bemærkninger
SEGES SEGES anfører, at forslaget om, at
ejendomsavancebeskatningslovens §
8, stk. 1, nr. 3, skal ændres, så ud-
stykningen skal medføre en værdi-
forringelse på mere end 20 pct. for,
at fortjeneste ved afståelse ikke skal
medregnes under henvisning til
ejendomsavancebeskatningslovens §
9, stk. 1, også vil blive gældende for
stuehuse på landbrugs- og skovejen-
domme.
SEGES bemærker, at det ikke frem-
går af bemærkningerne til forslaget,
om det forventes, at der med æn-
dringen til en 20 pct.-regel vil ske en
indskrænkning i skatteydernes mu-
lighed for at opnå skattefrihed ved
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at forslaget
tillige vil omfatte stuehuse på
landbrugs- og skovejendomme.
Der er, som det er anført i svaret
til Advokatrådet og Landbrug og
Fødevarer, alene tilsigtet den æn-
dring af kriterierne for udstedelse
af værdiforringelseserklæringer, at
det skal normeres, at værdiforrin-
gelser, der skønnes at udgøre 20
pct. eller derunder, ikke vil kunne
anses som væsentlige.
Som det ligeledes fremgår af kom-
mentarerne til høringsvaret fra
Landsbrug og Fødevarer, er det
Side 27 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
salg af boligen/stuehuset. Det øn-
skes belyst, hvorvidt dette er tilfæl-
det. Hvis det er tilfældet, vil det ef-
ter SEGES’ opfattelse ikke være i
overensstemmelse med intentio-
nerne bag det indgåede forlig Tryg-
hed om boligbeskatningen.
SEGES anfører, at da værdiforrin-
gelsesreglen efter forslaget skal æn-
dres fra en skønsregel til en mere
teknisk regel, hvor værdiforringel-
sen skal beregnes som 20 pct. af et
beløb, vil det være ønskeligt via tal-
eksempler at få beskrevet, hvordan
beregningen af værdiforringelsen
skal ske.
SEGES anfører endvidere, at der
foreligger nogle domme fra Lands-
retten og fra Højesteret, hvor dom-
stolene har taget stilling til fortolk-
ningen af § 8, stk. 1, nr. 3, og at
SKAT i Juridisk Vejledning anfører,
at fortolkningen i dommene kan
føre til et uhensigtsmæssigt resultat,
da en sammenligning af værdierne
før og efter en udstykning i nogle
tilfælde kan føre til et uhensigts-
mæssigt resultat. Selv om summen
af værdierne før og efter udstyknin-
gen er uændret, bliver der efter Den
Juridiske Vejledning tale om en væ-
sentlig værdiforringelse af restarea-
let og/eller den bestående bebyg-
gelse.
SEGES finder det uheldigt, at der i
den foreslåede regel alene opereres
med en værdiforringelse på over 20
pct., uden at der tages hensyn til, at
der ved høje værdier skal meget til
beløbsmæssigt, for at man kommer
over en værdiforringelse på over 20
efter forslaget værdien af restarea-
let eller den bestående bebyggelse,
der skal skønnes at blive forringet
med mere end 20 pct., for at vær-
diforringelseserklæring kan udste-
des. Vurderingen af værdiforrin-
gelsen, der vil opstå ved udstyk-
ning, skal uændret bero på et skøn
ud fra en samlet vurdering af alle
relevante oplysninger.
Et taleksempel giver derfor ikke et
retvisende billede af det skøn, der
skal udøves, når det skal vurderes,
om der er grundlag for at udstede
værdiforringelseserklæring. Forud-
sættes det imidlertid hypotetisk, at
det kan lægges til grund, at rest-
arealet eller den bestående bebyg-
gelse efter en udstykning vil have
en værdi af 3.000.000 kr., vil der
dermed kun kunne opnås en vær-
diansættelseserklæring, hvis der er
grundlag for at antage, at værdien
af samme uden udstykning over-
steg denne værdi med mere end
20 pct., dvs. var højere end
3.600.000 kr.
Der henvises til kommentarerne
til høringssvaret fra Landbrug og
Fødevarer.
Side 28 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
pct. Den foreslåede regel burde der-
for suppleres med en regel, hvoref-
ter værdiforringelser, der overstiger
et bestemt beløb, altid anses for at
udgøre en væsentlig værdiforrin-
gelse, selv om værdiforringelsen
procentuelt er mindre end 20 pct.
SEGES bemærker, at forslagets § 3,
nr. 9, hvorefter grundarealet for an-
dre boliger, som er beliggende på
landbrugs- eller skovejendomme, og
som ikke har karakter af en fritlig-
gende bolig, anses for at udgøre et
areal, svarende til en bebyggelses-
procent på 30 for boligarealet, anses
for at rette op på en uhensigtsmæs-
sighed i de regler, der blev vedtaget
i 2017.
SEGES bemærker også, at forsla-
gets § 3, nr. 21, hvorefter at over-
dragelser til efterlevende ægtefælle
(heller) ikke anses som ejerskifte i
relation til overgangsordningen, til-
svarende retter op på en uhensigts-
mæssighed i gældende regler.
SEGES ønsker dog præciseret, at
det er den person/de personer eller
det aktie-/anpartsselskab mv., der
på vurderingstidspunktet (1. sep-
tember 2018 for ejerboliger og 1.
september 2019 for landbrugs- og
skovejendommen) er registreret
som ejer/ejere af ejerboligen/land-
brugs-og skovejendommen, der ef-
ter reglerne i lovens § 83, stk. 2 og
3, kan vælge overgangsordningen
anvendt. SEGES ønsker endvidere
oplyst, om ejerskabet i relation til
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at det er de
ejere, der i perioden fra vurderin-
gen modtages, til fristen for at
klage over vurderingen udløber, er
registreret som aktuelle ejere af
ejendommen i Det Fælleskommu-
nale Ejendomsstamregister (ESR)
eller Ejerfortegnelsen, der skal
være enige om valg af overgangs-
ordning.
Side 29 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vurderingslovens § 83, stk. 2 og stk.
3, afgøres ud fra, hvem der på vur-
deringstidspunktet står registreret
som tinglyst ejer af ejendommen
Det er i den forbindelse anført, at
det skal afklares, om det er den nye
ejer, der skal anses som ejer, hvis
der på vurderingstidspunktet er ind-
gået en endelig og bindende aftale
om overdragelse af ejendommen,
uden at dette endnu har medført
tingsretlige ændringer.
SEGES bemærker, for så vidt angår
forslagets § 3, nr. 22, om, at eje-
ren/ejerne skal have mulighed for
at benytte sig af overgangsordnin-
gen i ejendomsvurderingslovens §
83, stk. 2 og 3 i de tilfælde, hvor æn-
dringen af ejendommen ikke sker
på ejerens/ejernes foranledning, og
hvor ejeren/ejerne har været uden
indflydelse på ændringen af ejen-
dommen, at der med den foreslåede
præcisering rettes op på en uhen-
sigtsmæssighed i de regler, der blev
vedtaget i foråret 2017, som tidli-
gere er påpeget.
SEGES ønsker bekræftet, at fradrag
for grundforbedringer og fritagelser
også kan anses at vedrøre den del af
grundværdien, der er produktions-
jord, jf. vurderingslovens § 22.
Det kan bekræftes, at fradrag for
grundforbedringer og fritagelser
også kan gives i den del af grund-
værdien, der er produktionsjord.
Skatteankestyrelsen Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten bemærker, at det, som det
fremgår af udkastet til bemærknin-
ger til forslagets § 3, nr. 25 og 26,
hele tiden har været forudsat, at kla-
Lovforslaget er justeret i overens-
stemmelse med det anførte, idet
det i forslagets § 3, nr. 25 og 26,
og § 10, stk. 10, er præciseret, at
påklage tidligst kan ske fra den 1.
januar 2019.
Side 30 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ger over de nye og videreførte vur-
deringer skal indgå i den nye klage-
struktur. Dette er af væsentlig be-
tydning. De foreslåede præciserin-
ger forekommer derfor hensigts-
mæssige. Skatteankestyrelsen og
Landsskatteretten bemærker, at lov-
forslagets § 3, nr. 25 og 26, dog
med fordel kan suppleres med di-
rekte angivelse i selve lovteksten af,
at påklage tidligst kan ske fra den 1.
januar 2019. Den samme præcise-
ring bør foretages i forslagets § 10,
stk. 10.
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten anfører, at forslagets § 6, nr.
2, hvorefter den tidsmæssige place-
ring af afgørelsesperioden gøres
mere fleksibel, forekommer umid-
delbart hensigtsmæssig. Den fore-
slåede ændring vil også kunne med-
virke til at sprede klageindgangen.
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten foreslår, at den foreslåede
ændring for alle tilfældes skyld sup-
pleres med en tidsmæssig grænse
for, hvornår afgørelsesperioden se-
nest skal indtræde.
En frist for, hvornår afgørelsespe-
rioden senest kan indtræde, vil
alene have den konsekvens, at af-
gørelse om ejendomsvurdering,
der træffes efter udløbet af fristen,
ikke kan afgøres efter reglerne i
skatteforvaltningslovens kapitel 7
a. Dette vurderes ikke at være
hensigtsmæssigt, da de nævnte
regler netop er tilrettelagt for, at
alle ejendomsejere og ejendoms-
vurderinger får en ensartet be-
handling af vurderingsmyndighe-
den. Bemærkningerne giver såle-
des ikke anledning til justeringer
af lovforslaget.
Side 31 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten bemærker, at forslaget endvi-
dere potentielt vil have ganske store
administrative konsekvenser for kla-
gemyndighederne. Den tidsmæssige
placering af afgørelsesperioder vil
være bestemmende for, hvornår
Vurderingsstyrelsen træffer afgørel-
ser, der kan påklages, og vil dermed
være egnet til at påvirke f.eks. klage-
myndighedernes organisering og til-
rettelæggelse af arbejdet med at be-
handle det forventede store antal
klager. Forslaget vil også kunne på-
virke ressourcetrækkets tidsmæssige
profil, og kan endvidere gøre det
vanskeligt at træffe afgørelse i klage-
sager inden næste ejendomsvurde-
ring. Disse aspekter bør klarlægges
nærmere.
Skønnet over antallet af klager og
de afledte klageprocesser er for-
bundet med stor usikkerhed, og
der skal derfor gennemføres en
evaluering af klagegebyrets stør-
relse, dimensioneringen af klage-
strukturen samt klagesagsbehand-
lingen generelt, herunder reglerne
for fremmøde, når antallet af de
første faktiske klager over ejerbo-
liger foreligger.
Såfremt antallet af klager afviger
væsentligt i forhold til det forud-
satte, har aftalepartierne forpligtet
sig til at forhandle om håndterin-
gen heraf.
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten anfører, at forslagets § 6, nr.
3, forudsættes at have det overord-
nede formål, at oplysninger, som
måtte indgå i en afgørelsesperiode,
og som ikke kan medtages i afgørel-
sen, skal behandles på samme
måde, som hvis oplysningerne var
indgået før afgørelsesperioden.
Dette forekommer rigtigt og hen-
sigtsmæssigt.
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten anfører, at den foreslåede
model dog ikke i alle tilfælde fore-
kommer helt at realisere dette for-
mål. I situationer omfattet af udka-
stet til § 20 b, stk. 3, 2. pkt., sidste
led, og 3. pkt., ses ejeren ikke at få
adgang til en sådan behandling hos
Den i lovforslaget foreslåede mo-
del har netop til formål at give
ejendomsejerne de bedste mulig-
heder for på den hurtigste og bed-
ste måde at kunne opnå en ende-
lige afgørelse om deres ejendoms-
vurdering. Hensynet til instans-
rækkefølgeprincippet vurderes at
blive tilstrækkeligt tilgodeset ved,
Side 32 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og afgørelse fra Vurderingsstyrel-
sen. Ejeren får kun adgang til en
klagebehandling. Det synes ikke at
være i overensstemmelse med in-
stansrækkefølgeprincippet. Samtidig
bør en sag finde sin rigtige afgørelse
på det tidligst mulige tidspunkt i
sagsforløbet. En klagebehandling er
mere omfattende, tids- og ressour-
cekrævende end en behandling i
første instans. Vurderingsstyrelsen
bør derfor også i situationer omfat-
tet af udkastet til § 20 b, stk. 3, 2.
pkt., sidste led, og 3. pkt., få adgang
til i første omgang at forholde sig til
ejerens oplysninger og betydningen
heraf. Skatteankestyrelsen og
Landsskatteretten opfordrer derfor
til, at genbehandling hos Vurde-
ringsstyrelsen træder i stedet for en
klage i første omgang.
at alle klagesager efter gældende
regler skal indledes med en re-
monstrationslignende behandling i
vurderingsmyndigheden. Bemærk-
ningen giver således ikke anled-
ning til ændring af lovforslaget.
Der er endvidere forskel på genop-
tagelsesadgangen efter den foreslå-
ede § 20 b, stk. 3, og efter skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 5. Alle-
rede fordi sidstnævnte bestemmelse
kræver enighed mellem klageren og
Vurderingsstyrelsen, hvis Vurde-
ringsstyrelsen skal genoptage sagen.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt
at medtage en nærmere beskrivelse
af denne adgang til genoptagelse,
herunder eventuelt eksempler på,
hvornår der skal ske genoptagelse.
Den foreslåede sammenhæng mel-
lem reglerne om genbehandling
og klage er præciseret nærmere i
bemærkningerne til lovforslaget.
Den foreslåede § 20 b, stk. 3, vil i
sin nuværende form alt andet lige
være egnet til at øge antallet klager.
Den vil dermed være egnet til at øge
ressourceforbruget hos klagemyn-
dighederne. Dette kan dog ikke på
Der skal som ovenfor anført gen-
nemføres en evaluering af bl.a. di-
mensioneringen af klagestrukturen
samt klagesagsbehandlingen gene-
relt. Konsekvenserne af eventuelle
Side 33 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
det foreliggende grundlag kvantifi-
ceres nærmere.
Skatteankestyrelsen og Landsskatte-
retten finder det herefter på det fo-
religgende grundlag vanskeligt at
sige noget sikkert om de administra-
tive konsekvenser af de foreslåede
ændringer i øvrigt.
ændringer i klageandele og forven-
tet ressourceforbrug må klarlæg-
ges ved evalueringen.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger.
Styrelsen for Dataforsy-
ning og Effektivisering
Ingen bemærkninger.
Tinglysningsretten Ingen bemærkninger.
Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark anfører til § 1,
pkt. 4, (forslaget til ny § 9), at det er
en betingelse for at yde boligstøtte
til ejere efter lov om individuel bo-
ligstøtte (ydes som lån), at den på-
gældende ikke inden for samme ka-
lenderår modtager lån til betaling af
ejendomsskatter efter den omhand-
lede lov.
Hvis der inden for samme år er ydet
lån til betaling af ejendomsskatter,
vil der blive givet afslag på en an-
søgning om lån efter boligstøttelo-
ven. Hvis der i en løbende sag med
udbetaling af boligstøttelån til en
ejer optages lån efter den omhand-
lede lov, skal udbetaling af bolig-
støtte ophøre fra det tidspunkt,
hvorfra der optages lån efter den
omhandlede lov.
Lov om individuel boligstøtte hø-
rer under Beskæftigelsesministe-
riet, der bemærker følgende til
forslaget:
Beskæftigelsesministeriet er enig i
den beskrevne problemstilling.
Lovforslaget vil derfor også om-
fatte en ændring af lov om indivi-
duel boligstøtte, således at der ved
lån til betaling af stigninger i
grundskylden for skatteårene
2018-2020 samtidig kan ydes bo-
ligstøtte til beboere i boligen.
Side 34 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Da det ifl. bemærkningerne til lov-
forslagets pkt. 2.1.2. er hensigten at
yde lån efter den omhandlede lov
automatisk uden ansøgning og uden
tinglysning til sikkerhed for lånet,
vil det være forbundet med usikker-
hed, når ansøger skal give oplysnin-
ger om de aktuelle forhold. Dette
gælder såvel ved ansøgning som i
forbindelse med en løbende udbeta-
ling af boligstøtte.
Uanset om den nye regel om auto-
matisk lån til betaling af ejendoms-
skatter/stigning i grundskyld skal
have samme virkning som de lån,
der optages efter allerede gældende
regler eller ej, bør dette præciseres i
lov om individuel boligstøtte.
Da de nye regler er båret af automa-
tisk bevilling af lån uden tinglys-
ning, vil Udbetaling Danmark ikke
have mulighed for at undersøge el-
ler kontrollere nye ansøgninger om
boligstøtte eller løbende boligstøtte-
sager. Da de berettigede boligejere
tillige som følge af automatikken
ikke frit kan fravælge lån efter de
nye regler og i stedet vælge lån efter
boligstøttereglerne, finder Udbeta-
ling Danmark det mest hensigts-
mæssigt, at de nye regler ikke får
konsekvenser for retten til lån efter
lov om individuel boligstøtte.
Vurderingsankenævns-
foreningen
Ingen bemærkninger.
Side 35 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældre Sagen Ældre Sagen noterer sig med til-
fredshed, at den midlertidige rente-
fri indefrysning af stigninger i ejen-
domsbeskatningen er udformet, så
pensionister, der benytter sig af de
særlige regler for pensionisters inde-
frysning af ejendomsskat, har
samme adgang til den midlertidige
indefrysning som andre boligejere.
Ældre Sagen opfordrer til, at den
permanente indfrysningsordning for
stigninger i ejendomsbeskatningen,
der skal gælde fra 2021, på tilsva-
rende vis vil blive udformet, så pen-
sionister har mulighed for at an-
vende denne ordning parallelt med
de særlige regler for pensionisters
indefrysning af ejendomsskat.
Det er hensigten at udforme den
permanente indefrysningsordning
på en sådan måde, at pensionister
har mulighed for at anvende ord-
ningen parallelt med de særlige
regler for pensionisters indefrys-
nings af ejendomsskat.
Ældre Sagen bemærker, at det ikke
er muligt at vælge at betale den
ejendomsskat, der bliver indefrosset
under den midlertidige ordning, før
i 2021. Ejere, der ikke ønsker lån,
kan opspare et tilsvarende beløb i et
pengeinstitut eller i kontanter uden
at lide tab.
Folkepensionister, der modtager æl-
drecheck, og som har en likvid for-
mue tæt på grænsen for at modtage
ældrecheck, kan imidlertid ikke
spare op, uden at opsparingen ind-
går i den likvide formue og dermed
potentielt kan medføre tab af ældre-
check, da såvel indestående i et pen-
geinstitut som kontanter indgår i
den likvide formue.
Lov om social pension hører un-
der Beskæftigelsesministeriets res-
sort.
Skatteministeriet og Beskæftigel-
sesministeriet undersøger mulig-
heden for at sikre, at formuegræn-
sen for ældrechecken ikke påvir-
kes af forslaget om den midlerti-
dige indefrysningsordning vedr.
grundskyld. Eventuelle forslag til
lovændringer fremsættes enten
som et ændringsforslag til lov-
forslaget eller som et selvstændigt
lovforslag.
Side 36 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ældre Sagen foreslår derfor, at lov
om social pension ændres, så den li-
kvide formue ved beregning af æl-
drecheck kan reduceres med et be-
løb svarende til den ejendomsskat,
der automatisk bliver indefrosset i
årene 2018-20.
Efter Ældre Sagens opfattelse har
forsigtighedsprincippet først og
fremmest den virkning, at det i vid
udstrækning afskærer boligejerne fra
at klage over fremtidige vurderin-
ger, fordi en vurdering fremover
ikke kan ændres, medmindre æn-
dringen udgør mere end 20 pct. af
vurderingen. Det nye vurderingssy-
stem tilsigter at ramme den ”sande
værdi” med en usikkerhed på +/-
20 pct. Det betyder imidlertid, at en
boligejer, hvis ejendom er ansat 20
pct. over den korrekte værdi, kan
komme til at betale 50 pct. mere i
ejendomsskat end anden boligejer,
hvis ejendom er ansat 20 pct. under
den korrekte værdi, uden at ejeren
med den høje vurdering har mulig-
hed for at få ændret sin vurdering.
Forsigtighedsprincippet ændrer ikke
på, at der kan være en forskel på op
til 50 pct. i beskatningen af bolig-
ejere med ejendomme af samme
værdi.
Det fremgår af forliget om boligbe-
skatning, at de fremtidige skattesat-
ser skal fastsættes, så provenuet af
ejendomsbeskatningen bliver det
samme som efter gældende regler.
Derfor betyder ”forsigtighedsprin-
cippet” reelt blot, at grundlaget for
beskatning nedsættes med 20 pct.,
mens skatteprocenten tilsvarende
Forsigtighedsprincippet skal ses i
lyset af, at der altid vil være en vis
usikkerhed forbundet med værdi-
ansættelse af fast ejendom. På
grund af denne usikkerhed er det
derfor valgt at indføre et forsigtig-
hedsprincip, så det grundlag, som
boligejerne skal betale ejendoms-
værdiskat og grundskyld af, sættes
20 pct. lavere end ejendomsvær-
dien og grundværdien.
Blev beskatningsgrundlaget ikke
nedsat til 80 pct. af ejendomsvær-
dien og grundværdien, ville sat-
serne for ejendomsværdiskatten
og grundskylden ved samme pro-
venu skulle være lavere.
Forsigtighedsprincippet indføres i
takt med, at vurderingerne efter
det nye ejendomsvurderingssy-
stem anvendes som beskatnings-
grundlag for e ejendomsværdiskat
og grundskyld.
For ejerboliger anvendes forsigtig-
hedsprincippet for ejendomsvær-
diskat fra og med indkomståret
2018 og for grundskylden fra og
med skatteåret 2019.
For ejerboliger anvendes forsigtig-
hedsprincippet således for 2021,
hvor skatterabatten skal beregnes.
Side 37 af 37
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bliver 25 pct. højere, jf. Skatteøko-
nomisk Redegørelse 2017, hvoraf
det fremgår, at ”på langt sigt har
forsigtighedsprincippet ikke betyd-
ning for provenuet fra ejendomsbe-
skatningen, da de nye skattesatser i
2021 fastsættes, så provenuet (før
skatterabat) tager udgangspunkt i
skatteprovenuerne under gældende
regler ekskl. forsigtighedsprincip-
pet.”
Beløbet for skatterabatten vil
imidlertid være uafhængigt af, om
der anvendes et forsigtighedsprin-
cip ved fastsættelsen af beskat-
ningsgrundlaget. Uden forsigtig-
hedsprincippet ville beskatnings-
grundlaget blot være højere og
satserne lavere. Selve skattebelø-
bet ville være det samme som un-
der forsigtighedsprincippet.
Ældre Sagen bemærker, at forsigtig-
hedsprincippet på kort sigt har be-
tydning i forhold til tilbagebetalings-
ordningen for de boligejere, der har
betalt for meget ejendomsskat, og
for skatterabatten ved overgangen
til de nye regler fra 2021.
Det kan bekræftes, at tilbud om
tilbagebetaling vil blive beregnet
på grundlag af de nye vurderinger
reduceret med 20 pct. ud fra et
forsigtighedsprincip. For så vidt
angår skatterabatten henvises til
kommentaren ovenfor.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed fremsendes til Skatteudvalgets orientering høringssvar vedrørende L 171 -
Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for
2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld,
dækningsafgift og ejendomsværdiskat m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
28. februar 2018
J.nr. 2017 - 2517
Skatteudvalget 2017-18
L 171 Bilag 1
Offentligt