Henvendelse af 28/2-18 fra Landsforeningen Social Anstændighed

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra Landsforeningen Social Anstændighed

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L120/bilag/4/1861945.pdf

    Landsforeningen Social Anstændighed - DK-4760 Vordingborg
    CVR.:38559893 – Tlf.: 91 99 07 91 – info@fsoa.dk www.fsoa.dk
    Side 1/ 1
    Vordingborg 28. februar 2018
    Til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalgsmedlemmer
    Angående Lovforslag L120 Folketingsår 2017-2018
    Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.
    (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg).
    Da Integrationsydelsen blev indført med L2 2. Folketingssamling 2014-15 og siden ændret med L111
    Folketingssamling 2015-16, blev der ved begge tilfælde ikke undersøgt i hvilket omfang EU-rettens
    påvirkning af de 2 lovforslag, ville sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den ønskede indførelse.
    Ved presseomtale og et svar fra Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til Kenneth Kristensen Bernth (DF),
    medførte det at Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) på åbent samråd 25 oktober 2016,
    måtte erkende, at EU-retten ikke var overholdt, da man straffede danske statsborgere for at benytte retten
    til fri bevægelighed. Dette medførte at der blev lavet en ny vejledning til de kommunale forvaltninger og
    Ankestyrelsen, så de efter planen skulle overholde gældende EU-ret, hvilket ledte til Ankestyrelsens
    principafgørelse 103-16.
    Man antager fra ministeriets og Ankestyrelsens side, at præmis 38 i de forenede sager Prinz og Seebergers
    (C-523/11 & C-585/11) dom finder umiddelbar anvendelse, dette er dog ikke tilfældet, da Lov om aktiv
    socialpolitik § 11 stk. 3 alene indeholder et bopælskrav, kan der ikke administrativt gøres andet end at
    ophæve det retsstridige krav.
    Det bemærkes derudover, at flygtninges retsstilling også indgår i EU-retten. Da traktater og forordninger
    altid forsøges formuleret, indenfor rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention.
    Desuden bemærkes at Danmark i sagen BIAO v Denmark, er blevet dømt for at forskelsbehandle en
    national statsborger jf. EMK artikel 14. (Indirekte medfører dette, at man heller ikke må straffe en dansk
    statsborger for at have haft ophold udenfor EU.)
    Vi opfordre derfor Folketingets UUI-udvalg til at få klarlagt EU-rettens påvirkning til fulde, da vi har noteret
    os, at der under forarbejderne til lovforslaget står at der ikke er nogle EU-retslige aspekter, og i det
    mindste få rettet lovgivningen, så det administrativt indførte tilknytningskrav, reelt fremgår af gældende
    lov.
    Derudover skal det også påtales, at en hjemvendt dansk statsborger, der går i arbejde heller ikke kan få
    anerkendt sin arbejdstagerstatus, og ved ufrivillig arbejdsløshed dermed igen straffes for at have benyttet
    retten til fri bevægelighed.
    Med venlig hilsen
    Landsforeningen Social Anstændighed
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    L 120 Bilag 4
    Offentligt