Henvendelse af 28/2-18 fra Landsforeningen Social Anstændighed
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse fra Landsforeningen Social Anstændighed
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L120/bilag/4/1861945.pdf
Landsforeningen Social Anstændighed - DK-4760 Vordingborg CVR.:38559893 – Tlf.: 91 99 07 91 – info@fsoa.dk www.fsoa.dk Side 1/ 1 Vordingborg 28. februar 2018 Til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalgsmedlemmer Angående Lovforslag L120 Folketingsår 2017-2018 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg). Da Integrationsydelsen blev indført med L2 2. Folketingssamling 2014-15 og siden ændret med L111 Folketingssamling 2015-16, blev der ved begge tilfælde ikke undersøgt i hvilket omfang EU-rettens påvirkning af de 2 lovforslag, ville sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den ønskede indførelse. Ved presseomtale og et svar fra Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til Kenneth Kristensen Bernth (DF), medførte det at Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) på åbent samråd 25 oktober 2016, måtte erkende, at EU-retten ikke var overholdt, da man straffede danske statsborgere for at benytte retten til fri bevægelighed. Dette medførte at der blev lavet en ny vejledning til de kommunale forvaltninger og Ankestyrelsen, så de efter planen skulle overholde gældende EU-ret, hvilket ledte til Ankestyrelsens principafgørelse 103-16. Man antager fra ministeriets og Ankestyrelsens side, at præmis 38 i de forenede sager Prinz og Seebergers (C-523/11 & C-585/11) dom finder umiddelbar anvendelse, dette er dog ikke tilfældet, da Lov om aktiv socialpolitik § 11 stk. 3 alene indeholder et bopælskrav, kan der ikke administrativt gøres andet end at ophæve det retsstridige krav. Det bemærkes derudover, at flygtninges retsstilling også indgår i EU-retten. Da traktater og forordninger altid forsøges formuleret, indenfor rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention. Desuden bemærkes at Danmark i sagen BIAO v Denmark, er blevet dømt for at forskelsbehandle en national statsborger jf. EMK artikel 14. (Indirekte medfører dette, at man heller ikke må straffe en dansk statsborger for at have haft ophold udenfor EU.) Vi opfordre derfor Folketingets UUI-udvalg til at få klarlagt EU-rettens påvirkning til fulde, da vi har noteret os, at der under forarbejderne til lovforslaget står at der ikke er nogle EU-retslige aspekter, og i det mindste få rettet lovgivningen, så det administrativt indførte tilknytningskrav, reelt fremgår af gældende lov. Derudover skal det også påtales, at en hjemvendt dansk statsborger, der går i arbejde heller ikke kan få anerkendt sin arbejdstagerstatus, og ved ufrivillig arbejdsløshed dermed igen straffes for at have benyttet retten til fri bevægelighed. Med venlig hilsen Landsforeningen Social Anstændighed Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 120 Bilag 4 Offentligt