Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om fol-
keskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 444
Dato
28-02-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i
dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.)
Indholdsfortegnelse
1. Hørte myndigheder og organisationer .................................................................. 3
2. Modtagne høringssvar ............................................................................................ 3
3. Ændringer på baggrund af høring ......................................................................... 4
4. Bemærkninger til lovforslaget................................................................................ 5
4.1 Generelle bemærkninger ...................................................................................... 5
4.2 Styrket kvalitet i dagtilbud .................................................................................... 7
4.2.1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige (ansvar
og rammer for dagtilbud) ............................................................................................ 7
4.2.1.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og ophævelse af mål...................................... 7
4.2.1.2. Fastsættelse af retningslinjer.......................................................................... 11
4.2.1.3. Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet................................... 12
4.2.2. Justering af formålsbestemmelsen for dagtilbud ........................................ 12
4.2.3. En styrket pædagogisk læreplan ................................................................... 13
4.2.3.1. Generelt .......................................................................................................... 13
4.2.3.2. Brug af frivillige i dagtilbud.............................................................................. 17
4.2.3.3. Pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven........................... 18
4.2.3.4. Ledelse af dagtilbud med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan ......... 19
4.2.3.5. Kommunalbestyrelsens drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet ........ 20
4.2.3.6. Lederens ansvar for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan mv. .......... 21
4.2.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil
undervisningspligten indtræder............................................................................... 23
4.2.4.1. Generelle bemærkninger ................................................................................ 23
4.2.4.2. Valg af mål...................................................................................................... 24
4.2.4.3. Undervisernes kompetencer........................................................................... 25
4.2.4.4. Øvrige bemærkninger ..................................................................................... 25
4.2.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger................................................... 26
4.3. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre..................................................... 28
4.3.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser ....................................... 28
4.3.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov ................ 31
4.3.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud ........... 34
4.3.4. Bedre vilkår for private leverandører............................................................. 37
4.3.4.1. Generelt .......................................................................................................... 37
4.3.4.2. Ændrede godkendelseskriterier...................................................................... 38
4.3.4.3. Løbende godkendelse af privatinstitutioner.................................................... 40
4.3.4.4. Justeret driftstilskud til privatinstitutioner ........................................................ 41
4.3.4.5. Justeret bygningstilskud til privatinstitutioner ................................................. 42
4.3.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider ............................ 43
Enhed
Dagtilbud
Sagsbehandler
Charlotte Meibom
Thomas Rasmus-
sen
Sagsnr.
2018-444
Dato 14-02-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 1
Offentligt
2
4.3.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne
børn ............................................................................................................................. 45
4.4. Øvrige elementer................................................................................................. 45
4.4.1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille en plads til rådighed.................. 45
4.4.2. Midler fra puljer udmøntet af staten................................................................... 46
4.4.3. Administrative konsekvenser for kommunerne og institutioner ......................... 47
4.4.4. Økonomiske konsekvenser................................................................................ 48
3
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 21. september 2017 til 22. oktober 2017.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Bør-
ne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA), Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening (DLF), Danmarks
Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Dø-
ves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv,
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk
Musikpædagogisk Forening, Dansk Psykolog Forening, Danske A-kasser, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Regioner,
Danske Professionshøjskoler, Danske Skoleelever, Datatilsynet, De private sociale
tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Danske Døgninstitu-
tioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, For-
eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen
af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre
til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fæl-
lesråd, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Klagenæv-
net for specialundervisning (Ankestyrelsen), KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-
chefer, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Selveje Danmark,
Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdoms-
ringen og Ungdomsskoleforeningen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnesagens Fællesråd,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund
(DIF), Danmarks Privatskoleforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM),
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske Professi-
onshøjskoler, Datatilsynet, De private sociale tilbud (LOS), DGI, FOA - Fag og Arbej-
de, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF,
Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for specialundervisning (Ankestyrel-
4
sen), KL, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Selveje Danmark og Team Danmark.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: BUPL’s lederforening,
Danske Fysioterapeuter, Gentofte Kommune, HK/Privat og HK/Handel, LFS og spifo.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Alle høringssvar er gennemgået af Børne- og Socialministeriet samt Undervisningsmi-
nisteriet. Der er i notatet alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Høringssvarene er i det følgende behandlet under de overskrifter, som findes i lov-
forslaget, jf. ovenstående indholdsforholdsfortegnelse.
3. Ændringer på baggrund af høring
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i
forhold til det udkast, der har været i høring:
 Det vil i bemærkninger til § 8 om den pædagogiske læreplan blive præciseret, at:
o Den styrkede pædagogiske læreplan skal være igangsat ved lovens ikraft-
træden og implementeret senest to år efter, hvor læreplanen skal evalue-
res lokalt første gang.
o Det er lederen og det pædagogiske personale, der inden for lovens og
kommunalbestyrelsens rammer sætter den pædagogiske ramme for for-
løbene det sidste år, børnene er i dagtilbud, og at samarbejdet med even-
tuelle frivillige altid skal have børnenes læring, trivsel og udvikling for øje.
o Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste
børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, skal
tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
o Sætningen om ”lokale pædagogiske mål” (i den foreslåede § 8, stk. 9) vil
blive slettet.
 I lovtekst og bemærkninger til § 27 b, hvorefter forældre, der afholder fravær i
henhold til barselsloven, har mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om
ugen, vil det blive præciseret, at:
o Forældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en del-
tidsplads på 30 timer om ugen i én sammenhængende periode.
o Kommunens afgørelser om optagelse i deltidsplads 30 timer om ugen ikke
kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
 I lovtekst og bemærkninger til § 27 c om forældres mulighed for at ønske plads og
stå på venteliste til en plads vil det blive præciseret, at:
o Forældre har ret til at ønske og få tildelt den ønskede plads en gang på 0-
2-års-området og en gang på 3-5-års området.
o Kommuner, der ønsker det, kan med tydelige varsler høre forældrene, om
de fortsat ønsker at stå på venteliste til et konkret ønsketilbud.
5
 I lovtekst og bemærkninger til § 81 a om private pasningsordninger vil det blive
skrevet ind, at kommunens afgørelser om godkendelse af pasningsaftaler samt
tilbagetrækning af en allerede godkendt pasningsaftale ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
 I lovtekst og bemærkninger til § 85 a om kombinationstilbud til forældre med et
arbejdsbetinget behov for pasning, vil det blive skrevet ind, at:
o Kommunens afgørelser om optagelse i et kombinationstilbud ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
o Det påhviler forældrene at indsende dokumentation for det arbejdsbetin-
gende pasningsbehov.
 I bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 4 om ikrafttrædelsesbestemmelse vil
det blive præciseret, at kommunalbestyrelsen og privatinstitutioner, der er god-
kendt forud for lovens ikrafttræden, kan aftale, at institutionen efterlever kommu-
nens til en hver tid gældende godkendelseskriterier.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-
rakter i lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Generelle bemærkninger
KL er overordnet positiv over for det fremsendte lovforslag og deler ambitionen om at
styrke kvaliteten i dagtilbud.
BKF finder lovforslaget positivt og deler ambitionen om at styrke kvaliteten i dagtilbud
på alle niveauer. BKF finder, at lovudkastet med afsæt i kerneopgaven giver en tydelig
ramme at arbejde ud fra og et tydeligt afsæt for kommunalbestyrelsens, ledernes og
forældrebestyrelsernes roller og ansvar.
FOA hilser lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven velkomment og mener, at lo-
ven i sin helhed og især den styrkede pædagogiske læreplan bidrager til at styrke
kvaliteten i dagtilbuddene.
FOLA er rigtig glade for den rolle, legen har fået i lovforslaget. FOLA sætter pris på, at
læringsbegrebet er bredt, og at det netop er funderet i legen og udspringer af barnets
perspektiv. FOLA finder det afgørende, at dagplejen, vuggestuer og børnehaver ikke
bliver en lang forberedelse til skolen, men at den tidligere barndom anerkendes som
havende værdi i sig selv.
BUPL’s lederforening finder, at lovforslaget samlet lægger op til en styrkelse af dagtil-
budsområdet, som er meget positivt.
Fobu byder lovforslaget velkomment, idet det både har fokus på fleksibilitet for børne-
familier samt øget pædagogisk kvalitet i forhold til læringsmiljøerne i dagtilbud.
6
Selveje Danmark og Spifo vil gerne rette stor ros til initiativet og de politiske hensigter
bag lovforslaget, der både tænker i fleksibilitet for børnefamilierne, pædagogisk faglig
kvalitet i læringsmiljøer, styrkelse af forældreindflydelse og bedre vilkår for private
leverandører.
DLO kvitterer for de mange gode forslag i udkastet og for det arbejde, der har ført
frem til aftalen den 9. juni om ”Stærke Dagtilbud”.
Børnesagens Fællesråd hilser den indgåede dagtilbudsaftale velkommen og udtrykker
generel glæde og tilfredshed ved en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg.
FTF er positiv overfor, at kvaliteten i dagtilbud bliver styrket samt de forslag, der øger
fleksibiliteten for forældre med børn i dagtilbud.
Dansk Industri støtter op om aftalen ”Stærke dagtilbud”. Dansk Industri støtter et øget
fokus på faglighed i dagtilbuddene, som skal sikre børn et så godt og ensartet grund-
lag for at starte i skole som muligt.
LO ser positivt på forslaget om ændring af dagtilbudsloven og især ønsket om at styr-
ke kvaliteten i dagtilbuddene samt forslag om at forbedre pasningsmuligheder for bør-
nefamilier med skæve arbejdstider.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skriver, at de ser frem til at følge og bidrage til
implementeringen af de forskellige nye tiltag, der vil følge af lovændringer.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) forholder sig generelt positivt overfor
alle de tiltag, der er med til at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet og sikre, at alle
børn i dagtilbud trives, udvikles og lærer. DCUM bifalder endvidere, at der i lovforsla-
get arbejdes mere målrettet med de pædagogiske læreplaner, samt at der er iværksat
initiativer til at styrke forældreinddragelse i daginstitutionerne. DCUM finder det desu-
den positivt, at der stilles større krav til de private pasningsordningers pædagogiske
arbejde.
Danske Fysioterapeuter kvitterer for, at der med lovforslaget bl.a. sættes fokus på et
pædagogisk læringsmiljø, der skal understøtte børns bevægelse og kropslige udvik-
ling. De finder det overordnet positivt, at bevægelse indgår som et selvstændigt tema i
de pædagogiske læreplaner. Danske Fysioterapeuter ser dog også steder, hvor for-
målet med bevægelse kunne stå tydeligere.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI er meget tilfredse med den nye betoning af
bevægelse som tværgående tema og forslaget om det åbne dagtilbud. De peger på,
at øget fokus på bevægelse, motorik og involvering af det lokale foreningsliv kan have
langsigtede effekter på børnenes glæde ved at bevæge sig, ulighed i sundhed og
7
indlæring. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte udmøntningen af bevægelsesele-
menterne i dagtilbudsloven, læreplanerne og aftaleteksten.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet finder på baggrund af de generelle kommentarer ikke anledning til at ændre
i lovforslaget.
4.2 Styrket kvalitet i dagtilbud
4.2.1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige (ansvar og
rammer for dagtilbud)
4.2.1.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og ophævelse af mål
KL finder det bemærkelsesværdigt og stærkt bekymrende, at kommunalbestyrelserne
med lovforslaget udelukkende skal fastsætte rammer og eventuelle prioriterede ind-
satser for dagtilbud, mens kommunerne skal fastsætte mål og rammer for fritidshjem
og klubtilbud. KL bemærker, at dagtilbuddene er en kommunal kerneydelse, og at det
er centralt, at lovændringerne understøtter kommunalbestyrelsens ansvar for at lede
området og ikke indskrænker det kommunale råderum.
KL finder det i forlængelse heraf centralt, at det i bemærkningerne til loven præcise-
res, at det fortsat er et kommunalt ansvar og en kommunal opgave at sætte retning og
foretage præciseringer i overensstemmelse med lokale behov og hensyn, herunder at
sætte retning for kommunens prioriterede indsatser og skabe et fælles afsæt for ar-
bejdet med kvalitet stående på den pædagogiske læreplan.
BKF bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at ’det ikke er hensigten, at staten
og kommunerne skal pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål
eller koncepter, der ikke er i tråd med eller rækker ud over den pædagogiske lære-
plan, som dagtilbuddene lokalt udarbejder’. BKF bemærker, at såfremt dette ud-
gangspunkt fastholdes, vil kommunerne som ansvarlig myndighed ikke længere kunne
skabe sammenhæng i den kommunale indsats ved eksempelvis fælles sundhedspoli-
tiske mål eller ved mål, der særligt skal kendetegne kommunens samlede virksomhed.
BKF bemærker videre, at der i en række kommuner er vedtaget fælles børne- og un-
gepolitik og/eller fælles mål for overgangen fra dagtilbud til skole, som med lovforsla-
get ikke længere vil være gældende, hvilket virker uhensigtsmæssigt, da disse i dag
sikrer sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
BKF gør videre opmærksom på, at det fremstår lidt uklart, om en kommunalbestyrelse
vil have mulighed for at vedtage, at der skal anvendes samme dokumentationsmateri-
ale i alle daginstitutioner i kommunen. BKF gør således opmærksom på, at det frem-
går af lovforslaget, at der ikke skal indføres yderligere dokumentationskrav, registre-
ringer og procedurer mv., som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske
læreplan. Der står ligeledes, at ’det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken pæ-
dagogisk dokumentation der ønskes anvendt og hvordan’.
8
BKF er enig i intentionen om at begrænse antallet af koncepter, dokumentationskrav
mv., men kan ikke støtte, at den enkelte kommune ikke længere kan vedtage fælles
dokumentations- og kvalitetskrav i forhold til dagtilbudsområdet. BKF gør videre op-
mærksom på, at en meningsfuld tilsyns- og kvalitetsudviklingsproces kræver, at kom-
munen kan vedtage fælles rammer og krav. Som eksempel på et fælles materiale,
som mange kommuner anvender til at understøtte børnenes læring, kan nævnes an-
vendelse af fælles sprogvurderingsmateriale. I mange kommuner anvendes i dag
samme materiale til vurdering af de 3-årige børn, 5-årige børn samt børn i børnehave-
klassen, så det er muligt at overlevere relevant dokumentation fra mange daginstituti-
oner til én skole.
BKF bemærker videre, at mange kommuner anvender fælles dokumentationsmateria-
le som grundlag for, at institutionerne kan vurdere egen pædagogisk praksis, samt
hvor enkeltbørn skal støttes af forældre og ansatte for at sikre en fortsat trivsel og
udvikling. Resultaterne anvendes endvidere til refleksion og evaluering af institutio-
nerne i forhold til egen indsats og til at fastlægge fremtidige kommunale indsatser.
BKF gør endeligt opmærksom på, at det er afgørende for den samlede kommunale
indsats og udvikling, at dette kan fortsætte.
BUPL anbefaler, at det tydeliggøres, at de kommunale rammer har stor betydning for
ledernes mulighed for at kunne efterleve ansvaret om blandt andet en styrket evalue-
ringskultur i dagtilbuddene.
BUPL anbefaler, at den i lovforslaget foreslåede formulering strammes, så det skrives
direkte ind i lovteksten, at kommunalbestyrelsen ikke skal fastsætte mål for børn og
det pædagogiske arbejde.
Fobu konstaterer, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte mål for dagtil-
buddene ophæves, og fobu noterer, at kommunens tilsynsrolle og funktion dermed
ændres. Fobu imødeser, at det fremadrettede tilsyn på baggrund af den nye styrkede
læreplan må handle om en helhedstænkning og vurdering med de seks læreplanste-
maer og de pædagogiske mål som omdrejningspunkt. Fobu hilser en større ensartet-
hed i det pædagogiske tilsyn velkommen og ser en nødvendighed for lovgivning på
området. Fobu finder således, at der er stor forskel på kommunernes tilsyn, ligesom
lovgivning om tilsyn skal sikre, at den ønskede reduktion i de mange forskellige kom-
munale dokumentationskrav bliver en realitet. Fobu finder endvidere, at titlen på lære-
planstemaet ’Kultur, æstetik og fælleskab’ burde ændre navn til ’Kultur, kreativitet og
æstetik.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ophævelse af kravet om fastsættelse af mål for dagtilbud
Med lovforslaget foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for det pædagogiske ar-
bejde i dagtilbud med den pædagogiske læreplan. I tilknytning hertil foreslås det, at
den nye ramme for den pædagogiske læreplan afspejles i bl.a. dagtilbudslovens for-
målsbestemmelse for dagtilbud og § 3 a om kommunalbestyrelsens ansvar for dagtil-
9
buddene, så der skabes sammenhæng mellem formålet for dagtilbuddene, kommuna-
le rammer og det pædagogiske arbejde med børns trivsel og læring i dagtilbud.
Herudover følger det af den foreslåede § 8, stk. 9, at der på bekendtgørelsesniveau vil
blive fastsat to retningsgivende brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem
læringsmiljøet og børns læring for aldersgruppen 0-5 år for hvert af de seks lære-
planstemaer.
Den nuværende formålsbestemmelse for loven, den justerede formålsbestemmelse
for dagtilbud, de brede pædagogiske mål og de kommunale rammer skal tilsammen
sætte retningen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det er fortsat et kommunalt
ansvar at lede dagtilbudsområdet og foretage prioriteringer i overensstemmelse med
lokale behov og hensyn, men kommunalbestyrelsen skal ikke længere fastsætte sær-
skilte mål for dagtilbuddene.
I relation til BUPL’s bemærkning om, at det bør indskrives i loven, at kommunalbesty-
relsen ikke længere skal fastsætte mål for børn og det pædagogiske arbejde, følger
dette af den foreslåede § 3 a, stk. 2, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal
fastsætte rammer og eventuelle prioriterede indsatser på området, og dermed er kra-
vet om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål, ophævet. Ministeriet finder på
den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan sætte fælles mål for
samarbejdet mellem sundhedsområdet og dagtilbuddene eller mål, der særligt skal
kendetegne kommunens samlede virksomhed, herunder fastsætte mål, der følger af
anden lovgivning.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Kommunalbestyrelsens ansvar i relation til lederens ansvar
Ministeriet kan oplyse, at det følger af den gældende § 3, stk. 1, jf. også den foreslåe-
de § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene. Det følger
videre af den gældende § 6, stk. 1, at lederen af det enkelte kommunale dagtilbud har
den pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet og er ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen herfor.
Det følger videre af den foreslåede § 8, stk. 8, at den pædagogiske læreplan udgør
rammen for det pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-
tilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den
pædagogiske læreplan og dennes børnesyn og brede læringsforståelse.
Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved kommunalbestyrelsens an-
svar for dagtilbuddene herunder ansvaret for at lede området med henblik på at sikre
alle børns trivsel og udvikling. Det er i forlængelse heraf og inden for de lovgivnings-
mæssigt fastsatte rammer kommunalbestyrelsens ansvar at etablere rammer og
10
iværksætte eventuelle indsatser, som sikrer alle børns trivsel og udvikling i de enkelte
dagtilbud.
Lederen af det enkelte dagtilbud handler inden for lovgivningen og de rammer, ret-
ningslinjer og eventuelt prioriterede indsatser, som er besluttet af kommunalbestyrel-
sen.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte tiltag i relation til den pædagogiske opgave
under forudsætning af, at disse er i tråd med den pædagogiske læreplan og dennes
børnesyn og brede læringsforståelse og med opmærksomhed på, at disse er mindst
muligt bebyrdende for dagtilbuddene.
I den sammenhæng skal ministeriet understrege, at uagtet hvilket tiltag (dokumentati-
onskrav, programmer, mv), kommunalbestyrelsen i relation til den pædagogiske op-
gave evt. beslutter at iværksætte, skal dette være i overensstemmelse med den pæ-
dagogiske læreplan og dennes børnesyn og brede læringsforståelse, idet dette krav
følger af den foreslåede § 8, stk. 8.
Det fremgår således af aftalen om Stærke dagtilbud, at ”Det er magtpåliggende for
aftaleparterne, at både stat, kommuner og institutioner alle tager ansvar for, at dagtil-
buddene ikke pålægges en masse nye dokumentationskrav, skemaer, registreringer
og procedurer, der tager tid væk fra børnene. Aftalepartierne betragter den pædagogi-
ske læreplan som rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Derfor skal
staten og kommunerne som udgangspunkt ikke pålægge dagtilbuddene tiltag, som
lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske lære-
plan.”.
Ministeriet kan på den baggrund oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående
af relevante aktører, videnspersoner og eksperter fra sektoren, der konkret skal kom-
me med forslag til en bedre dokumentationspraksis. Arbejdsgruppen skal således
komme med forslag til, hvordan man sikrer, at dokumentationen af og i det pædagogi-
ske arbejde på dagtilbudsområdet er meningsfuld og har et begrænset ressourcetræk.
Konkret udarbejder arbejdsgruppen forslag til et katalog, der skal sikre, at man lokalt i
kommunerne gør sig konkrete overvejelser om formål, anvendelse, tidsforbrug og
lokal organisering og tilrettelæggelse af dokumentation i det pædagogiske arbejde.
Produkterne skal efterfølgende afprøves i en række kommuner og evalueres med
henblik på et samlet inspirationsmateriale til andre dagtilbud og kommuner inden ud-
gangen af 2018.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Kommunens tilsyn med dagtilbud
Det følger af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke skal føre tilsyn
med, om dagtilbuddene efterlever de mål, som kommunalbestyrelsen har fastsat i
11
medfør af § 3, idet kravet om fastsættelse af kommunale mål for dagtilbud foreslås
ophævet.
Kommunalbestyrelsen skal fortsat føre tilsyn med, at dagtilbuddene efterlever dagtil-
budslovens krav samt de rammer og, som noget nyt, de eventuelle indsatser, som er
besluttet af kommunalbestyrelsen. Det er inden for rammerne heraf og i tråd med
gældende ret den enkelte kommune, der beslutter, hvordan tilsynet med dagtilbudde-
ne konkret skal organiseres og tilrettelægges.
Forslaget fra fobu om at skabe større ensartethed i kommunernes pædagogiske tilsyn
ligger uden for den politiske aftale om dagtilbudspakken. Ministeriet kan oplyse, at den
foreslåede titel på læreplanstemaet ’Kultur, æstetik og fællesskab’ udspringer af et
forslag fra en række arbejdsgrupper, som i 2016 fik til opgave at udarbejde et forslag
til en ny styrket pædagogiske læreplan herunder foreslå nye titler på læreplanstema-
erne. Ministeriet kan tilslutte sig forslaget fra arbejdsgruppen.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.1.2. Fastsættelse af retningslinjer
BUPL anbefaler, at det skrives ind i loven, at kommunalbestyrelsens retningslinjer for
samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen skal være så overordnede, at der
er mulighed for at tilrettelægge samarbejdet lokalt under hensyntagen til de lokale
forhold.
FOA sætter stor pris på, at kommunernes ansvar med lovforslaget skærpes i forhold til
at sikre sammenhæng i et børneliv, og at der særligt er fokus på koordinering og ud-
veksling af viden mellem dagtilbud og andre aktører, som f.eks. sundhedsplejen.
Dansk Industri bemærker, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget pålægges at
udarbejde retningslinjer om videregivelse af information om børn fra blandt andet dag-
tilbud til skole. Dansk Industri opfordrer til, at disse retningslinjer også sikrer dialog
mellem skole og dagtilbud
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at forslaget om
fastsættelse af kommunale retningslinjer for samarbejdet mellem tilbud og for videre-
givelse af relevante oplysninger om børn ved overgange mellem tilbud har til formål at
sikre, at der politisk tages stilling til og udstikkes en fælles retning for, hvordan samar-
bejdet mellem forskellige dele af den kommunale forvaltning og øvrige tilbud samt
videregivelse af relevante oplysninger om børn finder sted i kommunen.
Det følger videre af bemærkningerne, at retningslinjerne skal sikre, at de fagprofessi-
onelle i sundhedsplejen, dagtilbud, fritidstilbud og skoler har viden om de krav, der er
til samarbejdet mv., så de på den baggrund kan tilrettelægge det konkrete samarbejde
i henhold hertil.
12
Ud fra ovenstående er det ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse gi-
ver mulighed for, at dagtilbud, fritidstilbud og skole inden for de retningslinjer, som er
fastsat af kommunalbestyrelsen, lokalt kan tilrettelægge samarbejdet under hensynta-
gen til de lokale forhold.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.1.3. Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet
BUPL finder, at der med forslaget om en politisk drøftelse af udviklingen på dagtil-
budsområdet hvert andet år er risiko for, at kommunerne pålægger dagtilbuddene nye
registreringskrav, dokumentation mv. som led i tilvejebringelsen af grundlaget for den
politiske drøftelse. BUPL anbefaler derfor, at det indskærpes i bemærkningerne, at
grundlaget for den politiske drøftelse alene må tage udgangspunkt i eksisterende data
og pædagogisk dokumentation.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene
samt ansvaret for at føre tilsyn med, at tilbuddene efterlever de lovgivningsmæssigt
fastsatte krav samt de kommunalt fastsatte rammer, retningslinjer og eventuelle kom-
munalt prioriterede indsatser. Det ændres der ikke på med lovforslaget.
Det skal videre bemærkes, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 8, stk. 8,
skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med
udgangspunkt i den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der inden for denne ramme vurderer, hvilken hensigts-
mæssig information, der eventuelt er nødvendig for at have en kvalificeret og oplyst
drøftelse i kommunalbestyrelsen. Informationen kan, som beskrevet i bemærkninger-
ne, være eksisterende registreringer, mundtlige overleveringer eller andre former for
information.
Ministeriet skal i forlængelse af ovenstående og som tidligere nævnt bemærke, at det
har været afgørende for aftalepartierne, at de tiltag, der måtte iværksættes på dagtil-
budsområdet, og som skal være i tråd med den pædagogiske læreplan, skal være
meningsfulde og medføre et begrænset ressourcetræk, hvilket også fremgår af lov-
forslaget.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.2. Justering af formålsbestemmelsen for dagtilbud
BKF mener, at det er en styrke og i tråd med ’Master for en styrket pædagogisk lære-
plan’, at dannelsesbegrebet med lovforslaget indgår i formålsbestemmelsen for dagtil-
bud.
13
BUPL finder det meget positivt, at den styrkede pædagogiske læreplan med lovforsla-
get foreslås afspejlet i formålsbestemmelsen for dagtilbud, herunder at legens betyd-
ning og børneperspektivet nu fremgår helt centralt i det pædagogiske arbejde i kraft
af, at disse nu er skrevet ind i formålsbestemmelsen.
Selveje Danmark finder det positivt, at det i formålsbestemmelsen tydeliggøres, at
legen er helt grundlæggende som en rettesnor for arbejdet med børn i dagtilbud.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI bemærker, at det er godt, at der med forslaget
er en tydeligere betoning af legen. De bemærker, at hvad enten legen er vokseninitie-
ret eller opstår mellem børnene, har de enkelte dagtilbud en vigtig opgave i at initiere
eller skabe rammerne for leg, der fordrer bevægelse og motorisk udvikling.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående bemærkninger ikke anledning til at æn-
dre i lovforslaget.
4.2.3. En styrket pædagogisk læreplan
4.2.3.1. Generelt
KL ser det som en unik situation, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet står
sammen om en styrket pædagogisk læreplan.
BKF vil gerne anerkende den proces, der har været omkring udarbejdelse af ’Master
for en styrket pædagogisk læreplan’. BKF er overbeviste om, at denne proces blandt
andet har været medvirkende til, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bak-
ker op og understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre
fundamentet inden for dagtilbudsområdet.
BKF mener, at det er en styrke, at lovforslaget om en styrket pædagogisk læreplan
lægger sig tæt op ad ’Master for en styrket pædagogisk læreplan’. BKF bemærker
videre, at der i beskrivelsen af de kommende centrale pædagogiske læringsmål er
taget udgangspunkt i ’Master for en styrket pædagogisk læreplan’ i forhold til lærings-
miljøer, børnesyn, læringsforståelse og etablering af evalueringskultur, og at BKF kan
tilslutte sig grundlaget. BKF bemærker, at der resterer en stor kommunal opgave med
kulturforandring, ændret tilrettelæggelse af hele dagen som et pædagogisk læringsmil-
jø, etablering af en løbende evalueringskultur, omlægning af det pædagogiske tilsyn
mv, og at processen i relation til implementering må forventes at tage mellem tre til
fem år, før lovændringerne er fuldt implementerede.
BUPL bemærker, at den styrkede pædagogiske læreplan og det nye pædagogiske
grundlag indeholder store ambitioner for udviklingen af kvaliteten i dagtilbud. BUPL
bemærker videre, at det er positivt, at dette tydeligt er skrevet frem i lovforslaget, lige-
som det er positivt med det brede læringsbegreb.
14
BUPL vil gerne rose partierne bag den politiske aftale for, at lovforslaget så tydeligt
tager afsæt i det store arbejde, som er lagt i mastergruppen og arbejdsgrupperne.
BUPL bemærker, at det er vigtigt at sikre en god realiseringsproces i praksis, hvis
intentionerne i dagtilbudsaftalen skal opfyldes. BUPL ser det i forlængelse heraf posi-
tivt, at der er nedsat et partnerskab med repræsentation af alle relevante parter, som i
fælleskab skal udarbejde pejlemærker for realiseringen.
BUPL ser, at lovforlaget i høj grad understøtter en udvikling af det pædagogiske ar-
bejde, hvor pædagogiske læringsmiljøer med legen og børneperspektivet i centrum vil
gøre en forskel for alle børn. BUPL hæfter sig ved, at det med lovforslaget slås fast, at
den styrkede pædagogiske læreplan er institutionernes værktøj til udvikling af det
pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen ikke kan pålægge institutionerne
yderligere koncepter, målinger, dokumentationskrav mv., som ikke er i overensstem-
melse med den pædagogiske læreplan.
BUPL finder det ligeledes positivt, at daginstitutionerne ikke længere kan pålægges
kommunale mål i relation til læreplanen, men at der alene skal arbejdes ud fra de få
brede pædagogiske mål, der fastsættes på nationalt niveau. Begge dele har afgøren-
de betydning for pædagogers og lederes muligheder for at sikre et tilstrækkeligt fagligt
råderum og lokal tilpasning til den enkelte institutions aktuelle børnegruppe. BUPL
anbefaler, at det skrives ind i lovforslaget, at loven evalueres efter to år med henblik
på at vurdere, om de politiske intentioner er opfyldt.
BUPL mener, at der bør være lovkrav om, at ledere i daginstitutioner har pædagogfag-
lig baggrund, ligesom der bør stilles krav om en pædagogandel på minimum 80 pro-
cent, samt en minimumsnormering på 1:3 for vuggestuebørn og 1:6 for børnehave-
børn.
FOA er glade for lovforslaget om en styrket pædagogisk læreplan og de signaler om
udvikling af kvalitet, der er i bestemmelserne om den pædagogiske læreplan. FOA er
optaget af, at læreplanen skal være et anvendeligt redskab til udvikling af kvalitet i
dagtilbud, og at læreplanen er et redskab, der igangsætter lokal refleksion og bidrager
til opbygning af en evalueringskultur, der sikrer løbende udvikling af pædagogisk ar-
bejde i dagtilbud. FOA gør opmærksom på, at dette forudsætter en meget ambitiøs og
tæt understøttelse af implementering af læreplanerne i kommuner og dagtilbud.
FOA gør videre opmærksom på, at der i implementeringsprocessen bør tages højde
for, at både daginstitutioner og dagpleje er forskellige steder henne i deres udvikling,
og at implementeringsprocessen er fleksibel, så der kan igangsættes forandringer i
det pædagogiske arbejde uanset udgangspunktet. FOA bemærker endvidere, at det
er afgørende for at sikre et kvalitetsløft, at der satses massivt på uddannelse.
FOLA er rigtig glade for den rolle, som legen har fået, ligesom de sætter stor pris på,
at læringsbegrebet er bredt. FOLA finder det vigtigt, at der værnes om legen og bør-
nefællesskaberne, så dagtilbud ikke bliver en lang forberedelse til skolen. FOLA fin-
15
der, at lovforslaget stiller skærpede krav til kvaliteten, som efter FOLA’s opfattelse kun
kan finde sted, hvis normeringerne øges via lovgivning.
Fobu noterer sig det omfattende revisionsarbejde, der er foregået i 2016 vedr. en styr-
ket pædagogisk læreplan. Revisionen af læreplanerne har været ønsket længe, og
grundigheden i arbejdet indikerer ifølge fobu et øget politisk fokus på barndommen i et
dagtilbud.
Fobu finder, at den styrkede pædagogiske læreplan rummer vigtige perspektiver på et
godt børneliv, og fobu hæfter sig ved, at legen for første gang er indskrevet som væ-
rende af central betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Fobu ser den styr-
kede pædagogiske læreplan som en god og brugbar rammesætning i forhold til dagtil-
buddenes kommende lokale revision af de eksisterende læreplaner. Fobu finder det
vigtigt, at der er tæt kobling til og fokus på, at pædagoguddannelserne tilpasses, så
uddannelserne kvalificerer de kommende pædagoger til de nye opgaver med etable-
ring af læringsmiljøer, øget didaktisk tænkning, metodik mv.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skriver, at der med den foreslåede § 9, stk. 2,
lægges op til, at lederen af det enkelte dagtilbud bliver ansvarlig for at etablere en
evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. De
bemærker i den forbindelse, at undersøgelser peger på, at samarbejdet mellem dag-
tilbud og kommunal forvaltning spiller en central rolle i forhold til at fremme en stærk
evalueringskultur og vidensbasering af praksis i det enkelte dagtilbud. I det fremtidige
arbejde med lokal evalueringskultur og vidensbasering kan der således med fordel
fastholdes opmærksomhed på potentialet i forvaltningens understøttende rolle, idet
forvaltningen også samtidigt er bindeleddet mellem praksis og det lokalpolitiske ni-
veau, der har det overordnede ansvar for at sikre og udvikle kvalitet i dagtilbud.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) bemærker bl.a., at lovforslaget i sin
helhed lægger kraftig vægt på den pædagogiske læreplan, mens børnemiljø står mere
tilbagetrukket. DCUM udtrykker at børnemiljø er fundamentet for børns læring og spil-
ler en central rolle, når det handler om at etablere positive og udviklende læringsmiljø-
er i dagtilbuddet.
Selveje Danmark finder, at en styrket pædagogisk læreplan er et hensigtsmæssigt
tiltag, der sikrer, at det ikke er postnummeret, der determinerer rammerne for læring
og trivsel i dagtilbud.
Spifo konstaterer, at det med lovforslaget slås fast, at barndommen har en værdi i sig
selv, at legen er barnets vigtigste læringsstrategi, og at det pædagogiske arbejde be-
står i at skabe gode læringsmiljøer for børnene.
DLO støtter op om den nye lovgivningsmæssige ramme for en styrket pædagogisk
læreplan og finder det afgørende, at der til stadighed gøres en indsats for at reducere
og kvalificere dokumentationskrav.
16
LFS er meget tilfreds med, at legen ses som grundlæggende for børns trivsel, læring
og udvikling, og at udgangspunktet er børnefællesskabet.
Danske Professionshøjskoler bifalder lovudkastets afsæt i masterens anbefalinger til
et pædagogisk grundlag for danske dagtilbud. De mener, at det kan danne ramme for
at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljøer med fokus på børneperspektiver, børnefæl-
lesskaber, leg, dannelse og forældresamarbejde. De skriver endvidere, at det pæda-
gogiske grundlag binder de seks velvalgte læreplanstemaer sammen, og det ses som
yderst positivt, at der lægges op til sammentænkning af læreplanstemaerne i den pæ-
dagogiske hverdag.
Danske Professionshøjskoler bemærker videre, at der i relation til målopstilling og
målopfyldelse gives et stort lokalt pædagogisk råde- og tolkningsrum. De skriver, at
det stiller høje faglige krav til pædagogisk ledelse og pædagogisk personale. Dette
gælder i såvel kommunalt som privat dagtilbudsregi. Herudover bemærker de bl.a., at
det kræver styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer at kunne handle og styre ud
fra de visioner og målsætninger, der ligger i det nye udkast til lov.
Dansk Industri støtter justeringerne i forhold til den pædagogiske læreplan. Dansk
Industri bemærker, at det er vigtigt, at kommunerne og dagtilbud er opmærksomme
på, at personalet har de rette faglige forudsætninger for at kunne arbejde med de en-
kelte temaer.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI bemærker, at det er meget positivt, at bevæ-
gelse ses som et vigtigt element på tværs af de fem andre temaer, som bør benyttes
mere. DIF og DGI bemærker, at bevægelse har en stor egenværdi, men at det pæda-
gogiske personale også bør være vidende om værdien af bevægelse som et virksomt
redskab til at understøtte læreplanstemaer som eksempelvis sociale kompetencer og
sproglig udvikling.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at det som en del af den politiske aftale om dagtilbudspakken er
aftalt, at der skal udvikles og igangsættes forskellige understøttende tiltag, der skal
sikre, at den nye styrkede læreplan og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer mv.
realiseres i alle dagtilbud.
Dette indebærer blandt andet, at den styrkede pædagogiske læreplan indarbejdes på
grunduddannelserne, at der igangsættes et kompetenceløft af ledere, faglige fyrtårne
og dagplejere, samt at der udvikles en forbedret praktikerportal på emu.dk. Herudover
indgår det som en del af dagtilbudsaftalen, at der skal udvikles en række forandrings-
pakker bestående af inspirationsmaterialer til praksis, herunder f.eks. videoer, dialog-
kort, publikationer, apps, e-læring mv., der kan inspirere til kortere eller længere pæ-
dagogiske forløb, faglig egenanalyse og refleksion samt udvikling af den pædagogiske
praksis.
17
De nævnte tiltag skal sikre, at ledere og medarbejdere rustes fagligt til at arbejde med
pædagogiske læringsmiljøer mv., der følger af den nye lovgivningsmæssige ramme
for en styrket pædagogisk læreplan, så loven bliver omsat og realiseret i alle dagtilbud
til gavn for alle børns trivsel og læring.
Ministeriet skal i relation til BKF’s bemærkning oplyse, at kommunernes og dagtilbud-
denes arbejde med en styrket pædagogisk læreplan skal igangsættes ved lovens
ikrafttrædelse, som forventes at være den 1. juli 2018. Det er i forlængelse heraf for-
ventningen, at det lokale arbejde med implementering af den styrkede pædagogiske
læreplan i dagtilbud afsluttes senest to år efter lovens ikrafttrædelse, hvor læreplanen
efter den foreslåede § 9, stk. 2, skal evalueres lokalt første gang. Sidstnævnte vil blive
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
I relation til DCUM’s bemærkning skal ministeriet bemærke, at lovforslaget ikke æn-
drer ved gældende regler om børnemiljø, hvorefter arbejdet med børnemiljøet fortsat
er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læ-
ringsmiljøer for børn, jf. den foreslåede § 8, stk. 7.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at forslaget om at indskrive i dagtilbudsloven, at
ledere af daginstitutioner skal have en pædagogfaglig baggrund, at der skal være en
pædagogandel på minimum 80 procent samt en minimumsnormering på 1:3 for vug-
gestuebørn og 1:6 for børnehavebørn, ligger uden for den politiske aftale om dagtil-
budspakken. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforsla-
get. Det bemærkes, at det er forventningen, at der foretages en evaluering af imple-
menteringen af den pædagogiske læreplan.
4.2.3.2. Brug af frivillige i dagtilbud
BUPL bemærker, at de sondrer mellem samspillet med lokalområdet og brug af frivilli-
ge, hvor BUPL støtter forslaget om, at dagtilbuddene skal indtænke ressourcer i lokal-
samfundet i arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer.
BUPL bemærker videre, at de er betænkelige ved brug af frivillige i det pædagogiske
arbejde, idet arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer er komplekst og forudsætter
en solid professionalisme og kendskab til børns udvikling. Brug af frivillige personer i
dagtilbud bør efter BUPL’s opfattelse altid ske på baggrund af grundige overvejelser
om, hvilke bidrag den frivillige kan bibringe det pædagogiske arbejde, ligesom der er
uafklarede spørgsmål omkring ansvar, forsikring mv. BUPL bemærker, at det har kon-
sekvenser for børns trivsel, hvis frivillige kommer og går uden en vis stabilitet. BUPL
anbefaler, at brug af frivillige i dagtilbud ikke indgår i lovforslaget, eller at det præcis-
res i loven, at frivillige som minimum skal have en særlig viden eller faglighed, der
understøtter det pædagogiske arbejde.
BUPL anbefaler videre, at de juridiske forhold i brugen af frivillige tydeliggøres i en
vejledning til kommunerne f.eks. i relation til erstatningsansvar.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
18
Ministeriet skal bemærke, at det følger af lovforslaget, at det skal fremgå af den pæ-
dagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med
etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Det kan videre oplyses, at det følger af bemærkningerne, at dagtilbuddene kan over-
veje, om et samarbejde med ældre medborgere, skolebørn fra mellem- eller udskolin-
gen eller andre frivillige i lokalsamfundet, der ønsker at bidrage med en særlig viden
eller interesse inden for eksempelvis natur, sport, musik, sundhed eller håndværk, kan
bidrage til at styrke arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer. Det fremgår videre af
lovforslaget, at frivillige, der har sin gang i dagtilbuddet, ikke skal indgå som en del af
normeringen, ligesom eventuelle frivillige ikke skal pålægges et ansvar for den pæda-
gogiske kerneopgave.
Det er op til den enkelte kommune eller det enkelte dagtilbud at beslutte, hvorvidt frivil-
lige i lokalområdet på en meningsfuld måde kan inddrages i arbejdet med pædagogi-
ske læringsmiljøer herunder at sikre, at frivillige inddrages på en måde, så der sikres
den fornødne stabilitet for børnene. Det er lederen og det pædagogiske personale, der
sætter den pædagogiske ramme for forløbene. Samarbejdet skal altid have børnenes
læring, udvikling og trivsel for øje.
Det er i forlængelse heraf kommunens ansvar at sikre, at de juridiske forhold omkring
ansvar og erstatning er afklaret, såfremt der inddrages frivillige i dagtilbuddet
Ministeriet vil præcisere i lovforslaget, at det er lederen og det pædagogiske persona-
le, der sætter den pædagogiske ramme for forløbene, og at samarbejdet med eventu-
elle frivillige altid skal have børnenes læring, udvikling og trivsel for øje.
4.2.3.3. Pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven
BUPL mener, at det bør fremgå af bemærkningerne, at arbejdet med et pædagogisk
læringsmiljø for de ældste børnehavebørn, der skaber sammenhæng til børnehave-
klassen, skal tage afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædago-
giske grundlag frem for i børnehaveklassens læreplan.
FOLA finder, at det er fint, at der skal skabes sammenhæng til skolen, men at det ikke
må kunne misforstås i retning af mere skoleforberedelse i børnehaven.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det ikke fremgår af lovforslaget, at arbejdet med at skabe
sammenhæng til børnehaveklassen i børnenes sidste år i dagtilbud skal tage afsæt i
børnehaveklassens læreplan.
Det fremgår således blandt andet af bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 6, at
kravet om, at det pædagogiske læringsmiljø skal skabe sammenhæng til børnehave-
klassen ikke er lig med, at indholdet i dagtilbud og skole skal være det samme. I be-
mærkningerne er det blandt andet eksemplificeret, at det at skabe sammenhæng ek-
sempelvis kan handle om arbejdet med børnenes trivsel i dagtilbuddet, at arbejde med
19
børnefællesskaber og at understøtte børnenes lærelyst og mod på nye oplevelser,
idet det er elemeter, der går på tværs af dagtilbud og skole.
Ministeriet vil præcisere i bemærkningerne, at arbejdet med at tilrettelægge et pæda-
gogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til
børnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
4.2.3.4. Ledelse af dagtilbud med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan
KL bemærker, at de er enige i, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for det
pædagogiske arbejde, og at ledelse af dagtilbudsområdet skal bygge på læreplanens
børnesyn og læringsforståelse. KL bemærker videre, at ledelse af dagtilbudsområdet
er kommunalbestyrelsens ansvar, og at der derfor skal være et kommunalpolitisk rå-
derum til ledelse af området.
KL gør opmærksom på, at de forventer, at det i bemærkningerne til bestemmelsen
præciseres, at det i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan er et kommu-
nalt ansvar at sætte retning og sikre alle børns trivsel og læring, og at det derfor kan
være hensigtsmæssigt med individuelle mål og opfølgning på arbejdet med børns
sproglige udfordringer, fælles tilgange på tværs af institutioner til sprogarbejde, doku-
mentation eller lignende.
BUPL finder det positivt, at det med forslaget understreges, at daginstitutioner i relati-
on til den pædagogiske opgave alene skal ledes med udgangspunkt i den pædagogi-
ske læreplan og i overensstemmelse med dennes børnesyn og brede læringsforståel-
se. BUPL finder det afgørende for opfyldelsen af intentionerne bag den politiske aftale
om dagtilbud, at institutionerne ikke pålægges yderligere koncepter, dokumentations-
krav mv. I den forbindelse anbefaler BUPL, at der fra national side iværksættes et
’mastertjek’ i de enkelte kommuner, hvor eksisterende dokumentationskrav, redskaber
mv. holdes op imod den styrkede pædagogiske læreplan.
BUPL undrer sig over, at det fremgår af bemærkningerne: ’så det pædagogiske læ-
ringsmiljø og de lokale pædagogiske mål afspejler de mindste børns behov og forud-
sætninger’, idet BUPL foreslår, at denne sætning slettes i loven.
FOLA er tilfredse med, at loven gør op med de mange forskelligartede kommunale
krav til dokumentation, og at kommunalbestyrelsen fremover ikke må pålægge dagtil-
buddene yderligere dokumentationskrav.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det følger af den gældende § 3 i dagtilbudsloven, at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene. Dette videreføres i lovforslaget med
den foreslåede § 3 a, stk. 1.
Ministeriet finder, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 8 stk. 8, om ledelse
af dagtilbuddene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan har det fornødne
kommunalpolitiske råderum til ledelse af området, herunder til at sætte retning for
kommunens prioriterede indsatser, skabe et fælles afsæt for tilsynet på området samt
20
arbejdet med kvalitet i dagtilbud og opfølgning herpå under forudsætning af, at de
tiltag, der sættes i gang i relation hertil er i overensstemmelse med den foreslåede nye
lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan.
I forlængelse heraf kan ministeriet oplyse, at den foreslåede § 8, stk. 8, ikke tilside-
sætter andre krav i dagtilbudsloven samt krav, der følger af anden lovgivning.
I relation til BUPL’s bemærkning om sætningen vedrørende ’lokale pædagogiske mål’
i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 9, kan ministeriet oplyse, at dette er en
fejl. Det vil på den baggrund blive præciseret i bemærkningerne, at ’dagplejen og vug-
gestuer, som typisk er tilbud målrettet 0-2 årige børn, skal operationalisere de fastsat-
te pædagogiske mål for aldersgruppen 0-5 år, så det pædagogiske læringsmiljø af-
spejler de mindste børns behov og forudsætninger’.
I relation til BUPL’s forslag om, at der fra national side iværksættes et ’mastertjek’ i de
enkelte kommuner, hvor eksisterende dokumentationskrav, redskaber mv. holdes op i
mod den styrkede pædagogiske læreplan, ligger dette uden for den politiske aftale om
dagtilbudspakken. Ministeriet finder i relation til BUPL’s forslag derfor ikke anledning til
at ændre i lovforslaget.
4.2.3.5. Kommunalbestyrelsens drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet
KL finder det bekymrende, at evalueringen af den pædagogiske læreplan med lov-
forslaget overlades til lederen af det enkelte dagtilbud. KL bemærker, at tydelig politisk
ledelse er helt afgørende for at indfri ambitionerne om at hæve kvaliteten på dagtil-
budsområdet til gavn for alle børn, og at det ikke mindst gælder i forhold til at skabe
helhed og sammenhæng på tværs af dagtilbud og med de øvrige indsatser på børne-
og ungeområdet.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra
2009 har vist, at det gældende krav om at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal
drøfte dagtilbuddets evalueringer af den pædagogiske læreplan er forbundet med
udfordringer. Undersøgelsen peger således på, at når dagtilbuddene formidler deres
evalueringsarbejde til forvaltningen, bliver det snarere til en fortælling om, at (eller
hvordan) dagtilbuddet har udarbejdet den pædagogiske læreplan og evalueret den og
ikke, hvad evalueringerne har vist rent indholdsmæssigt, og hvilke problemer de evt.
peger på.
På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen i stedet, jf. den foreslåede § 3
a, stk. 5, hvert andet år skal foretage en politisk drøftelse af udviklingen på dagtil-
budsområdet med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og
eventuelle prioriterede indsatsområder bidrager til, at dagtilbuddene kan efterleve
dagtilbudsloven. Det er vurderingen, at det er mere hensigtsmæssigt, at kommunalbe-
styrelsen drøfter den overordnede udvikling, mens de lokale evalueringer af det enkel-
te dagtilbuds læreplansarbejde danner udgangspunkt for konkrete drøftelser i dagtil-
buddet eller i tilsynsdialogen mellem kommune og dagtilbud. Dette hindrer ikke, at
21
evalueringerne i en evt. forkortet form kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrel-
sens drøftelser.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.3.6. Lederens ansvar for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan mv.
KL gør opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne, at det er op til den enkelte
leder at beslutte, hvordan evalueringen af den pædagogiske læreplan i dagtilbuddet
skal foregå samt beslutte hvilken pædagogisk dokumentation, der ønskes anvendt.
KL gør opmærksom på, at de finder dette yderst problematisk. KL bemærker, at der er
behov for lokalpolitisk råderum i forhold til at sætte retning for, styrke og udvikle et
tværgående samarbejde om kvalitet på kommunalt niveau. KL gør derfor opmærksom
på, at de har en klar forventning om, at det i den endelige udgave af bemærkningerne
vil fremgå, at der med afsæt i den pædagogiske læreplans børnesyn og læringsfor-
ståelse og på baggrund af tæt inddragelse af dagtilbuddenes ledelse og de fagprofes-
sionelle kan fastlægges kommunale principper og retningslinjer for evaluering byg-
gende på dokumentation.
BKF bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en udvidelse af lederens ansvar
for den pædagogiske kvalitet herunder den løbende evaluering. BKF anbefaler, at der
i regi af DIL/DOL udbydes en særlig tonet diplomuddannelse i ledelse målrettet dagtil-
budsområdet parallelt med den, som p.t. er under udarbejdelse vedrørende skolele-
derne.
BUPL hilser ambitionerne om sikring af en bæredygtig evalueringskultur i de enkle
daginstitutioner, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, vel-
komne. Det pædagogiske personales professionelle fælles refleksion og evaluering af
det pædagogiske læringsmiljø er afgørende for at sikre, at læringsmiljøet hele tiden
understøtter alle børns trivsel, dannelse, udvikling og læring i henhold til den styrkede
pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag.
BUPL beklager, at lovforslaget ikke gør op med det nuværende krav om, at den pæ-
dagogiske læreplan skal evalueres hvert andet år. BUPL finder, at dette er udtryk for
en dokumentationskultur, som betyder, at evalueringsrapporter for ofte lander i skuffen
uden at bibringe værdi i praksis.
BUPL gør opmærksom på, at det i den forbindelse er vigtigt at sikre, at det er lederen,
der i samarbejde med det pædagogiske personale har kompetencen til at beslutte,
hvilke redskaber, tilgange og pædagogisk dokumentation, der skal anvendes både i
den daglige evaluering af det pædagogiske arbejde og i evalueringen af den pædago-
giske læreplan, der skal udarbejdes minimum hvert 2. år. BUPL foreslår, at dette skri-
ves direkte ind i loven.
BUPL bemærker ligeledes, at det er vigtigt, at forvaltningerne understøtter arbejdet
med en styrket evalueringskultur gennem blandt andet et udviklende pædagogisk
22
tilsyn med fokus på at understøtte, at det fælles pædagogiske grundlag udfoldes i
praksis.
BUPL’s lederforening mener, at lovforslagets ambitioner og initiativer kalder på, at der
i dagtilbudsloven fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar for
hvert selvstændigt dagtilbud, idet det bør være tydeligt for alle, hvem der er dagtilbud-
dets øverste leder. BUPL’s lederforening bemærker videre, at lederens opgave og
ansvar bør beskrives tydeligt i loven.
FOLA finder, at evaluering og refleksion er fint, men at der skal være stor opmærk-
somhed omkring, at kravet om at etablere en evalueringskultur ikke bliver en tung
administrativ byrde, der tager tid væk fra børnene. FOLA mener, at der skal være
sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbyttet af evalueringen.
Fobu konstaterer, at ledelsesopgaven allerede i dag rummer stor kompleksitet, og at
de med lovforslaget nye krav til lederen fordrer, at uddannelsessektoren kan kvalifice-
re ledelserne til opgaven.
Fobu hilser velkomment, at evaluering og evalueringskultur er kommet tydeligt på
dagsordenen. Fobu bemærker, at evaluering på udsnit af den pædagogiske praksis
(dokumentation) er en forudsætning for både ledelse, pædagogiske praktikere samt
forældre i forhold til at blive klogere på barnets trivsel og læring. Fobu finder, at det vil
være hjælpsomt, hvis dagtilbuddene kan få ekstern sparring og input til både opbyg-
ning af evalueringskultur lokalt og til konkrete evalueringsmetoder – herunder doku-
mentationens mange muligheder. Fobu anbefaler, at der også er opmærksomhed på
dette forhold i de forskellige understøttende tiltag, der nævnes i lovforslaget.
LFS finder, at det er usikkert, hvorvidt der fra centralt hold vil komme krav til den do-
kumentation, som pædagogiske ledere skal lave, eller om dokumentationen besluttes
lokalt, så ledere og ansatte kan have indflydelse på dokumentationens udformning, så
det giver mening i den daglige praksis.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet henviser indledningsvis til ministeriets bemærkninger til pkt. 4.2.1.1 om
kommunens ansvar og ophævelse af kravet om fastsættelse af mål, hvor det fremgår,
at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene, og at lederen af dagtilbuddet
inden for de rammer, retningslinjer og eventuelt prioriterede indsatser, som er beslut-
tet af kommunalbestyrelsen, beslutter, hvilken pædagogisk dokumentation der ønskes
anvendt og hvordan.
Det er i forlængelse heraf og inden for de lovgivningsmæssige fastsatte rammer
kommunalbestyrelsens ansvar at etablere rammer og iværksætte eventuelle indsat-
ser, som sikrer børns trivsel og udvikling i dagtilbud samt foretage præciseringer i
overensstemmelse med de lokale behov og hensyn.
23
Ministeriet skal bemærke, at BUPL’s forslag om at ophæve kravet om, at den pæda-
gogiske læreplan skal evalueres hvert andet år, ligger uden for den politiske aftale om
dagtilbudspakken.
I relation til BUPL’s lederforenings bemærkning kan ministeriet oplyse, at det følger af
dagtilbudslovens § 6, at lederen af det enkelte dagtilbud har den pædagogiske og
administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig herfor over for kommunalbestyrel-
sen. Inden for lovens § 6 er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte den
lokale ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Forslaget fra BUPL’s lederforening om,
at der i dagtilbudsloven fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar
for hvert selvstændigt dagtilbud, ligger uden for den politiske aftale om dagtilbudspak-
ken.
I forhold til FOLA’s bemærkning om, at kravet om at etablere en evalueringskultur ikke
må blive en tung administrativ byrde, der tager tid væk fra børnene, gør ministeriet
opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at
’en bæredygtig evalueringskultur i dagtilbuddet bl.a. skal afspejle en balance mellem
de ressourcer, der bruges på at dokumentere og evaluere og det udbytte, som det
pædagogiske personale får ud af det’.
Endelig skal ministeriet bemærke, at det som en del af den politiske aftale om dagtil-
budspakken er aftalt, at der skal udvikles og igangsættes forskellige understøttende
tiltag. Dette indebærer blandt andet, at den styrkede pædagogiske læreplan indarbej-
des på grunduddannelserne, at der er afsat ca. 165 mio. kr. til et kompetenceløft af
ledere, faglige fyrtårne og dagplejere, samt at der er afsat 1 mio. kr. årligt til udvikling
af en forbedret praktikerportal på emu.dk. Herudover indgår det som en del af dagtil-
budsaftalen, at der skal udvikles en række inspirationsmaterialer til praksis, herunder
f.eks. videoer, dialogkort, publikationer, apps, e-læring mv., der kan inspirere til korte-
re eller længere pædagogiske forløb, faglig refleksion samt udvikling af den pædago-
giske praksis.
I relation til LFS’s bemærkning skal ministeriet bemærke, at lovforslaget ikke indehol-
der krav om brug af særlige dokumentationsmetoder eller redskaber i dagtilbud, idet
disse besluttes lokalt og ud fra de behov, der lokalt gør sig gældende.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.4. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil undervisningspligten
indtræder
4.2.4.1. Generelle bemærkninger
KL finder det positivt, at det indsættes i loven, at børn som benytter fritidshjem forud
for skoleårets begyndelse, skal arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes
med i børnehaveklassen eller temaerne i den pædagogiske læreplan. KL finder denne
tilføjelse til loven positiv, da det bidrager til at skabe en styrket sammenhæng mellem
dagtilbud og skole.
24
BKF anfører ligeledes, at det er en styrke, at der fremover skal arbejdes med temaer-
ne i læreplanstemaerne i børnehaveklassen.
FOA ser positivt på lovforslagets tilføjelser om krav til læringsindholdet i SFO og fri-
tidshjem og håber, at det vil betyde et styrket samarbejde mellem aktører og viderefø-
relse af arbejdet med den pædagogiske læreplan i SFO og fritidshjem.
Spifo bifalder, at der, med udgangspunkt i at børnene starter i SFO/fritidshjem 1. maj i
perioden frem til skolestart, skal arbejdes med de seks kompetenceområder fra den
pædagogiske læreplan, så der ikke opstår et læringshul.
4.2.4.2. Valg af mål
BKF anbefaler, at der ikke gives mulighed for at delegere kompetencen til skoleleder
eller skolebestyrelse til at afgøre, hvilke mål der skal arbejdes efter i SFO’en. Af hen-
syn til det samarbejde, der skal være mellem dagtilbud og skolens SFO, er det afgø-
rende, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der gælder for alle SFO’er. BKF
gør opmærksom på, at kommunerne generelt ikke skelner mellem SFO og skole, men
mellem SFO og undervisning. SFO og undervisning udgør tilsammen ”skolen” som
begreb.
DCUM bemærker, at børn tidligst kan optages i børnehaveklassen ved 4 år og 10
mdr., hvorfor børn under dette alderstrin ikke må kunne forventes at have tilstrækkeli-
ge forudsætninger for at kunne arbejde med kompetenceområderne for børnehave-
klassen eller opnå fuldt udbytte heraf. DCUM foreslår derfor, at der stilles krav om, at
SFO’er som optager børn under 4 år og 10 mdr. efter ordningen i folkeskolelovens §
3, stk. 7, skal arbejde med den pædagogiske læreplan.
Fobu anfører, at det er foreningens opfattelse, at de selvejende fritidshjem, også i
perioden indtil undervisningspligten indtræder, skal have mulighed for at fortsætte
arbejdet med ”læring i livsduelighed”. Foreningen håber derfor, at det kan besluttes
kommunalt og ikke fastsættes nationalt, at skolen kan bestemme, hvad der skal være
fokus på, at det vil give kommuner med selvejende fritidshjem mulighed for at bevare
et ligeværdigt samarbejde mellem skolen og selvstændige fritidshjem.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det er ministeriets vurdering, at øgede krav til indholdet i skolefritidsordningen og i
fritidshjem, hvor børn benytter skolefritidsordning/fritidshjem i perioden, indtil under-
visningspligten indtræder, vil kunne bidrage til at sikre, at børn oplever større kontinui-
tet i overgangen mellem dagtilbud og skole. Der vil derfor i denne periode skulle ar-
bejdes enten med de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklas-
sen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf.
dagtilbudslovens § 8, stk. 4. Ministeriet kan derfor ikke imødekomme ønsket om, at
det skal være op til lokal beslutning, om der skal arbejdes med disse mål eller f.eks.
”læring i livsduelighed”.
25
I henhold til lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, som beslutter, om der skal an-
vendes de seks kompetenceområder efter folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaer-
ne i den pædagogiske læreplan. Beslutningen herom kan delegeres til den enkelte
skoles ledelse (skoleleder og/eller skolebestyrelse).
Det er ministeriets opfattelse, at beslutningen om hvorvidt der skal ske delegation til
den enkelte skoleledelse bedst træffes lokalt. Der er således intet til hinder for, at en
kommunalbestyrelse beslutter, at målene fastsættes centralt for hele kommunen, eller
at delegationen til de enkelte skolers ledelse (skoleleder og skolebestyrelse) sker in-
den for nogle overordnede mål og rammer inden for hvilke, skolernes beslutninger
herom skal udmøntes.
Hvis der er tale om en skolefritidsordning, som optager børn i aldersgruppen 3-5 år, vil
det efter ministeriets opfattelse også bedst kunne besluttes lokalt, hvilke mål som
mest meningsfuldt kan anvendes. Ministeriet er enig i, at det ofte vil være mest hen-
sigtsmæssigt at benytte den pædagogiske læreplan.
4.2.4.3. Undervisernes kompetencer
FOA anfører, at arbejdet med den pædagogiske læreplan stiller store krav til persona-
lets kompetencer. FOA ønsker i den forbindelse, at der også i SFO og fritidshjem sat-
ses på uddannelse, således at de ikke-pædagogisk uddannede i SFO og fritidshjem
skal have adgang til de pædagogiske grunduddannelser, og at pædagoger og pæda-
gogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Skolefritidsordninger er en del af folkeskolens virksomhed. Det er kommunalbestyrel-
sen og de enkelte skolers ledelsers ansvar, at skolefritidsordningerne etableres på en
måde, der er fuldt betryggende for børnene, herunder at personalet har tilstrækkelig
pædagogisk uddannelse og kvalifikationer.
På denne baggrund finder ministeriet ikke behov for at fastsætte specifikke regler om
personalets uddannelsesmæssige baggrund.
4.2.4.4. Øvrige bemærkninger
Danmarks Private Skoler gør opmærksom på, at mange frie grundskoler optager børn
i tidlig SFO-start, ligesom det er praksis i mange kommunale skoler. Frie grundskoler
er dog ikke sikret et tilskud til disse børn forud for skolestart. Det er frivilligt for kom-
muner, om de vil yde et sådant tilskud til børn, der overgår til frie grundskoler. For-
eningen ønsker, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børneha-
ver til tidlig SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal
eller privat SFO.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Dette lovforslag omhandler ikke reglerne om tilskud til frie grundskoler, og et ønske
om, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børnehaver til tidlig
SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal eller privat
26
SFO, falder derfor uden for rammerne af lovforslaget. Ministeriet har noteret sig Dan-
marks Private Skolers ønsker.
4.2.5. Bedre kvalitet i private pasningsordninger
KL anerkender i deres høringssvar behovet for at skabe høj kvalitet i de private pas-
ningsordninger. KL vurderer, at forslaget indeholder en væsentlig stramning af det
kommunale tilsyn, som vil medføre en betydelig meropgave for kommunerne.
KL skriver endvidere, at de finder det positivt, at kravene til arbejdet med læringsmil-
jøer styrkes i de private pasningsordninger. De skriver i den forbindelse, at det er vig-
tigt, at kommunerne kan sætte rammerne for, hvilke krav til dokumentation der stilles
til de private pasningsordninger.
Herudover henviser KL til de krav om bl.a. dansk som hovedsprog og arbejdet med
medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. KL me-
ner, at det vil være en ny opgave for kommunerne at føre tilsyn med, at ordningerne
lever op til disse krav, hvilket vil være en betydelig meropgave.
BKF er meget tilfredse med forslaget om, at der skal arbejdes med læringsmiljøer i de
private pasningsordninger. De er endvidere tilfredse med, at det skal fremgå tydeligt,
at der er tale om en privat pasningsordning. BKF kan dog ikke tilslutte sig kravene om,
at det forud for godkendelsen af pasningsaftalen skal sikres, at alle forældre bliver
gjort bekendt med forskellen mellem en privat pasning og dagtilbud samt kommunens
retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskud til privat pasning bortfalder.
BKF mener, at kommunerne alene bør have en forpligtelse til at lægge oplysningerne
om de to forhold på den kommunale hjemmeside. BKF peger i den forbindelse på, at
der er tale om en ny administrativ opgave for kommunerne.
BKF anbefaler endvidere, at de nye krav til private pasningsordninger kommer til at
omfatte alle eksisterende pasningsordninger/passere. Dette begrundes bl.a. med, at
der vil være et betydeligt administrativt arbejde forbundet med at skelne godkendel-
serne fra hinanden.
BUPL skriver at det er positivt, at forskellen mellem private dagtilbud og private pas-
ningsordninger tydeliggøres med forslaget. De finder det ligeledes positivt, at kravene
til arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer skærpes. BUPL er dog usikre på, hvor-
dan det skal sikres, at de private passere lever op til de nye krav, når der ikke samtidig
stilles krav til et minimum af uddannelse hos den private passer. De mener endvidere,
at såfremt der ikke stilles krav om en pædagogisk uddannelse, så bør der stilles krav
om skærpet kommunalt tilsyn.
BUPL skriver videre, at de mener, at de nye krav også bør gælde for nuværende afta-
ler om tilskud til privat pasning. De mener, at dette f.eks. kan gøres på samme måde
som ved de ændrede godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Endelig har BUPL
27
foreslået en præcisering af de nuværende regler for institutionslignende private pas-
ningsordninger.
FOA angiver i deres høringsbrev, at de er glade for forslaget om styrkelse af krav til
læringsmiljøet i de private pasningsordninger, men de er dog bekymrede for, at der
ikke stilles krav om, at der skal arbejdes med en pædagogisk læreplan.
Herudover er FOA tilfredse med, at der lægges op til at tydeliggøre forskellene mellem
dagtilbud og private pasningsordninger.
FOA skriver også, at de ser meget positivt på, at der lægges op til at styrke tilsynet
med den private pasning. De bemærker dog, at der ikke som led i dagtilbudsaftalen er
afsat finansiering til denne del af forslaget. FOA mener i den forbindelse, at det er
afgørende, at det styrkede tilsyn med private pasningsordninger ikke må medføre, at
tilsynet med dagtilbuddene mindskes. I forlængelse heraf foreslår de, at det skrives
ind i loven, at tilsynet med de private pasningsordninger finansieres af driftsmidlerne til
ordningerne.
LFS skriver ligeledes, at de er glade for, at kravene øges, men er bekymrede for, om
tilsynet vil belaste de kommunale budgetter yderligere.
DLO finder det ligeledes positivt, at tilsynet med de private pasningsordninger styrkes.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) anbefaler, at såfremt de private børne-
passere indholdsmæssigt skal leve op til kravet om udarbejdelse af en pædagogisk
læreplan, så vil det være hensigtsmæssigt at stille krav om skriftlig udarbejdelse af en
pædagogisk læreplan.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at de foreslåede skærpede krav vil kunne medføre flere
klagesager på området til Ankestyrelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det fremgår af en række høringssvar, at det styrkede tilsyn med de private pasnings-
ordninger vil medføre meropgaver for kommunerne, og at der ikke er afsat finansiering
til opgaven. Ministeriet skal i den forbindelse henvise til, at der som led i lovforslaget
er afsat midler til det øgede kommunale tilsyn.
Herudover nævner KL, at det vil være en ny opgave for kommunerne at føre tilsyn
med, om de private pasningsordninger lever op til kravene om, at dansk skal være
hovedsprog, samt at pasningen skal sikre børn medbestemmelse, medansvar og for-
ståelse for og oplevelser med demokrati. Her kan ministeriet henvise til, at disse krav
ikke er nye, men blev indført med lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk
dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Kommunerne blev
via lovforslaget kompenseret med 1,7 mio. kr. i 2017 og 3,4 mio. kr. årligt i 2018 og
følgende år til øget tilsyn.
28
Endelig kan ministeriet til KL’s høringssvar oplyse, at kommunerne som led i tilsynet
med de private pasningsordninger kan beslutte, hvordan de private pasningsordninger
skal dokumentere, at de lever op til de nye krav. Her skal ministeriet henstille til, at
kommunerne i overensstemmelse med hensigten i lovforslaget ikke pålægger de pri-
vate pasningsordninger unødig dokumentation.
Enkelte af høringsparterne foreslår, at de nye krav kommer til at gælde for allerede
eksisterende private pasningsordninger/aftaler om tilskud til privat pasning, evt. med
en frist svarende til forslaget om ændrede godkendelseskriterier for privatinstitutioner.
I den forbindelse skal ministeriet henvise til, at eksisterende private pasningsordninger
vil blive omfattet af forslaget, når de efter lovens ikrafttræden indgår nye pasningsafta-
ler med forældre. De nye krav til private pasningsordninger vil således efter en periode
gælde for alle private pasningsordninger/private passere.
BKF bemærker, at kravene om, at kommunerne forud for godkendelsen af pasningsaf-
talen skal sikre, at alle forældre bliver gjort bekendt med forskellen mellem en privat
pasning og dagtilbud samt kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud,
når tilskud til privat pasning bortfalder, vil være en ny administrativ opgave for kom-
munerne. Hertil kan ministeriet oplyse, at kommunerne allerede efter gældende regler
er forpligtet til at fastsætte og offentligøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtil-
bud, når tilskud til privat pasning bortfalder. Herudover kan ministeriet henvise til be-
mærkningerne til den foreslåede § 81, stk. 2 og 4, hvor det bl.a. fremgår, at forældre-
ne kan gøres bekendte med både forskellene mellem dagtilbud og privat pasning samt
kommunens retningslinjer skriftligt, f.eks. via henvisning til relevant link eller lignende.
Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at det vil være tilstrækkeligt, at kom-
munerne sender et link til f.eks. de relevante steder på kommunens hjemmeside, hvor
oplysningerne findes.
Endelig kan ministeriet i relation til Ankestyrelsens bemærkninger oplyse, at det som
led i forslaget er forudsat, at kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsafta-
ler og eventuel tilbagekaldelse af godkendelse af en pasningsaftale, herunder passe-
rens personlige forudsætninger i relation til bl.a. kravet om arbejdet med læringsmiljø-
er samt de fysiske rammer ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Dermed svarer klageadgangen til gældende ret i forhold til klageadgang for privatinsti-
tutioner. Ministeriet vil indsætte en ny bestemmelse herom i lovforslaget.
Herudover finder ministeriet ikke, at høringssvarene giver anledning til ændring af
lovforslaget.
4.3. Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre
4.3.1. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser
KL og BKF angiver i deres høringssvar, at de er positive over for præciseringen af, at
der kan etableres fælles forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud. BKF
anbefaler dog, at det alene skal være en kommunal beslutning i de tilfælde, hvor dag-
plejen er lagt ind i en områdestruktur med vikarordning i daginstitutionerne.
29
BKF skriver endvidere, at de kan anbefale forslagene om udvidelse af minimumskom-
petencen, såfremt det klart fremgår af lovforslaget, at det fortsat er ledelsens og per-
sonalets ansvar at udføre opgaverne og følge op.
Herudover forudser KL, at det giver betydelige meropgaver for ledere og personale, at
forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan og
gode overgange.
BUPL er ligeledes positive over for forslaget om deltagelse af forældrerepræsentanter
fra alle enheder i forældrebestyrelsen, men angiver, at samme krav bør gælde for
medarbejdere fra de enkelte enheder.
FOA og FOLA anser ændringerne som prisværdige, men har begge forbehold ved de
konkrete forslag. FOA og FOLA udtrykker begge bekymring over forslaget om, at for-
ældrebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
Dette gælder særligt eksemplificeringen i lovforslagets bemærkninger, hvor det frem-
går, at principperne f.eks. kan vedrøre hente- og bringetidspunkter og håndtering af
forældres afholdelse af ferie med barnet. FOA mener ikke, at det er spørgsmål, der
bør lægges ud til drøftelse i forældrebestyrelsen, da der er tale om snitflader mellem
dagtilbud og hjem, der bør håndteres på baggrund af faglige refleksioner over, hvad
der er til barnets bedste. FOLA mener endvidere, at forslaget griber ind i privatsfæren.
FOLA angiver i høringssvaret, at hvis man oprigtigt ønsker at styrke forældrebestyrel-
sernes kompetencer, så bør man give den enkelte forældrebestyrelse mulighed for at
godkende budget og regnskaber. De mener, at dette vil give forældrebestyrelserne
mulighed for at kontrollere, om principperne for anvendelsen af budgetrammen bliver
fulgt. Herudover skriver både FOLA, BUPL og BUPL’s lederforening, at det bør lov-
fastsættes, at lederen skal være sekretær for forældrebestyrelsen.
FOLA foreslår endvidere i deres høringssvar, at dagtilbudsloven ændres, så der etab-
lereres obligatoriske forældrebestyrelser/forældreråd på enhedsniveau, hvor kompe-
tencen svarer til den minimumskompetence, som forældrebestyrelserne har efter dag-
tilbudsloven. I forlængelse heraf foreslår de, at ordlyden i dagtilbudsloven ændres, så
det fremgår, at ”der oprettes en forældrebestyrelse” i stedet for at ”forældre skal have
adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse” for at sikre den fortsatte demokratiske
forældreindflydelse. FOLA henviser i den forbindelse til, at de oplever, at forældreen-
gagementet forsvinder med overgangen til områdeledelse og dermed områdeforæl-
drebestyrelser.
Herudover angiver FOLA det som problematisk, at det tydeliggøres i loven, at der kan
etableres forældrebestyrelser på tværs af kommunale daginstitutioner og spørger i
den forbindelse til, hvordan der kan ske tilbagerulning, hvis nye forældre ikke ønsker
en fælles forældrebestyrelse.
30
FOLA giver endvidere udtryk for, at de ser det som en styrkelse af forældreindflydel-
sen, at afsnittet om forældrebestyrelsens ret til at blive inddrages i arbejdet med den
pædagogiske læreplan bliver en del af forældrebestyrelsens minimumskompetence.
De foreslår dog samtidig en ændring, hvor forældrebestyrelsen sammen med lederen
bliver ansvarlig for at udarbejde, evaluere og følge op på den pædagogiske læreplan.
DLO, Børnesagens Fællesråd og fobu udtrykker en generel tilfredshed med de for-
slag, som har til hensigt at styrke forældreindflydelsen i dagtilbuddene. Fobu nævner i
den forbindelse særligt forslaget om deltagelse af forældrerepræsentanter fra alle
enheder i forældrebestyrelsen.
Selveje Danmark finder det positivt, at forældreinddragelsen styrkes i relation til den
pædagogiske læreplan og overgangen mellem dagtilbud og skole.
Spifo oplyser, at en række af forslagene allerede fungerer og praktiseres i de selv-
ejende daginstitutioner.
DCUM anfører, at de finder det positivt, at minimumskompetencen for forældrebesty-
relser i dagtilbud og dagplejer bliver udvidet til også at omfatte arbejdet med pædago-
giske læreplaner og overgange. DCUM gør i den forbindelse opmærksom på værdien
og vigtigheden af, at der udarbejdes vejledninger og værktøjer til at understøtte ud-
møntningen af den pædagogiske læreplan. DCUM bemærker yderligere væsentlighe-
den af, at der bl.a. udvikles værktøjer og vejledninger til, hvordan dette kan understøt-
tes i den pædagogiske praksis.
Gentofte Kommune skriver bl.a., at de ser positivt på det fokus, der generelt er i lov-
forslaget i forhold til samarbejdet med og inddragelsen af forældrene. Både som det
afspejles i kravene til den nye pædagogiske læreplan og som i den udvidelse af for-
ældrebestyrelsernes kompetencer, som forslaget lægger op til. De henviser til, at dis-
se tanker ligger helt i tråd med eksisterende tanker og værdier i Gentofte Dagtilbuds
arbejde.
Danmarks Private Skoler bemærker, at det er vigtigt, at bestemmelser om forældre-
inddragelse i dagtilbudsloven både sikrer det relevante forældresamarbejde og ind-
dragelse i børneinstitutionen, men også fortsat respekterer lov om friskoler og private
grundskolers placering af det øverste institutionsansvar ved skolens bestyrelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Partierne bag dagtilbudsaftalen er blevet enige om at styrke forældrebestyrelsen på
en række områder, som er gengivet i lovforslaget. Dette indebærer bl.a. en øget ind-
flydelse på samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, hvor drøftelse af forældres afhol-
delse af ferie med deres børn har været særligt vigtigt.
I relation til BKF’s bemærkning om, at det skal være tydeligt, at det fortsat er ledelsens
og personalets ansvar at udføre opgaverne, kan der bl.a. henvises til lovforslagets
afsnit 3.2.1.3, hvor det bl.a. fremgår, der med de forslåede ændringer ikke ændres på,
31
at det er dagtilbudsledelsen, som er ansvarlig for den pædagogiske og administrative
ledelse af dagtilbuddene og dermed den daglige håndtering og tilrettelæggelse af
pædagogiske læringsmiljøer mv. inden for de rammer, kommunalbestyrelsen og dag-
tilbudsloven sætter.
I forhold til KL’s bekymring for meropgaver til ledelsen og personalet kan der henvises
til, at lederen allerede i dag er forpligtet til at inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet
med den pædagogiske læreplan. Herudover er det forudsat, at inddragelsen af foræl-
drebestyrelsen i arbejdet med at skabe gode overgange sker inden for de nuværende
rammer for forældrebestyrelsesarbejdet.
Herudover kan ministeriet oplyse, at de forskellige alternative forslag, som er skitseret
i flere af høringssvarene, ligger ud over, hvad der er aftalt som led i dagtilbudsaftalen.
Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4.3.2. Ret til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov
BUPL angiver i deres høringssvar, at kommunerne bør have mulighed for frit at tilret-
telægge organiseringen af deltidspladser, idet en deltidsplads ellers ikke vil medføre
en reel nedsat betaling for forældrene. BUPL nævner endvidere, at forslaget bør give
anledning til økonomisk kompensation, idet forældrene alternativt vil skulle afholde
den ekstra udgift.
KL skriver i relation til deltidspladser til forældre, som afholder fravær i medfør af bar-
selsloven, at de er enige i, at øget fleksibilitet til børnefamilier er et væsentligt fokus-
punkt. KL angiver samtidig, at det er vigtigt, at fleksibiliteten ikke går ud over kvaliteten
i det samlede tilbud. KL vurderer i den forbindelse, at forslaget om ret til deltidspladser
for forældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, vil være fordyrende og øge
administrationsopgaverne i daginstitutionerne.
Herudover er KL enig i, at kommunalbestyrelsen skal kunne fastsætte retningslinjer for
brugen af deltidspladser. I den forbindelse mener KL, at kommunerne skal kunne fast-
lægge, i hvilket tidsrum deltidspladserne kan anvendes, idet deltidspladsen alternativt
vil kunne belaste institutionernes kapacitet svarende til en fuldtidsplads.
BKF skriver, at det er afgørende, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for deltids-
pladser. Herudover henviser de til, at kommunerne med lovforslaget ikke kompense-
res for den udgift, der følger af, at barnet ikke længere besætter en fuldtidsplads.
FOA skriver i deres høringssvar, at de er bekymrede for forslaget i forhold til barnets
ret til samme dagtilbudsplads før, under og efter deltidspladsen. Herudover er de be-
kymrede for deltidspladsernes betydning for dagplejen. I den forbindelse mener de, at
det bør sikres, at kommunerne som følge af forslaget ikke beskærer det økonomiske
grundlag for dagplejen.
32
Fobu er positive overfor forslaget og skriver, at de generelt kan støtte bedre mulighe-
der for at få familielivet til at hænge sammen, herunder at familierne får mulighed for
at få mere tid med deres børn i hjemmemiljøet.
Selveje Danmark og spifo skriver, at de betragter forslaget som en god ide i forhold til
forældrenes valgfrihed. De angiver samtidig, at det kan blive svært for institutionerne
at styre økonomien med flere deltidspladser. De anbefaler i den forbindelse bl.a., at
der overvejes en kompensation eller opnormering til institutionerne.
DLO angiver i deres høringssvar, at de principielt er positive over for ordninger, der
giver øget fleksibilitet for forældrene, herunder forslaget om ret til en deltidsplads for
forældre, som afholder fravær efter barselsloven. DLO peger samtidig på, at forslaget
kan give betydelige budget- og styringsproblemer samt behov for særlige tiltag til at
sikre, at børn i deltidspladser kan indgå i dagsrytmen i det enkelte tilbud. DLO anbefa-
ler derfor en evaluering af ordningen efter to år.
Gentofte Kommune skriver, at forslaget vil blive en stor pædagogisk, faglig og økono-
misk udfordring i den kommunale hverdag. De bemærker i den forbindelse, at instituti-
oner og dagplejere skal kunne udvise stor fleksibilitet i forhold til indretning af hverda-
gen for at sikre, at alle børn kan deltage i de planlagte pædagogiske forløb, samtidig
med at institutionerne med kort varsel vil modtage færre ressourcer til at løfte opga-
ven. De anfører, at særligt små institutioner vil være sårbare.
Herudover bemærker Gentofte Kommune, at medarbejderne i den enkelte institution
vil kunne risikere at skulle bruge tid på at overvåge, om deltidspladsernes tidmæssige
begrænsninger bliver overholdt.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at der ikke i lovforslaget er beskrevet, om forældre kan
klage til Ankestyrelsen over optagelse i deltidspladser.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
I relation til KL’s og BKF’s bemærkninger kan ministeriet henvise til den foreslåede §
27 b, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer
for anvendelsen af deltidspladser. I forhold til fastlæggelsen af, hvornår forældrene
kan benytte deltidspladsen, kan der endvidere henvises til bemærkningerne til be-
stemmelsen, hvor det bl.a. fremgår, at deltidspladser på 30 timer om ugen er omfattet
af bl.a. lovens generelle formålsbestemmelse, formålet for dagtilbud og reglerne om
pædagogiske læreplaner. Det indebærer, at børn, der har en deltidsplads 30 timer om
ugen, også skal have mulighed for at deltage i de planlagte pædagogiske forløb og
aktiviteter, som foregår i løbet af dagen i dagtilbuddet.
Herudover kan ministeriet i relation til fastsættelsen af tilskud og forældrebetaling for
deltidspladser ligeledes henvise til bemærkningerne til bestemmelsen. Her fremgår
det bl.a., at kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling skal afspejle udgifterne
ved den benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke kan overstige den mak-
33
simale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det
fremgår endvidere, at der i beregningen skal tages højde for udgifter, som knytter sig
til opgaver, som er uafhængige af tidsforbruget som f.eks. udarbejdelse af pædago-
gisk læreplan, forældremøder mv. Det følger af reglerne, at forældrebetalingsandelen
af udgifterne ved pladsen skal være den samme for heltids- og deltidspladser. Kom-
munerne kan således ikke beslutte, at forældrebetalingsandelen for en deltidsplads
skal være højere eller lavere end forældrebetalingsandelen for en fuldtidsplads. Disse
regler anvendes i dag i de kommuner, der allerede indenfor de nuværende rammer af
dagtilbudsloven har besluttet at tilbyde deltidsplads.
Det er ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser antaget, at de forældre, der
ønsker at benytte deltidspladser i forbindelse med fravær efter barselsloven, allerede
efter gældende regler anvender dagtilbuddene i kortere tid end fuldtid. Forslaget vil
således ikke give anledning til ændring i de samlede udgifter for kommunerne, men
alene en fordeling af udgifterne på fuldtids- og deltidspladser. Forslaget forventes på
denne baggrund at medføre et fald i forældrebetalingen for forældre, der vælger at
benytte deltidsplads, og en mindre stigning i forældrebetalingen for forældre, der be-
nytter fuldtidsplads.
I forhold til de administrative konsekvenser af forslaget, kan ministeriet henvise til, at
der som led i lovforslaget er afsat midler til administration i forbindelse med ændringer
fra heltids- til deltidspladser og omvendt.
Det har været hensigten for aftaleparterne at skabe bedre mulighed for, at familien
kan tilbringe mere tid sammen under barsel, samtidig med at kommuner og dagtilbud
kan tilbyde gode sammenhængende forløb i dagtilbuddene. Det har derfor heller ikke
været aftaleparternes hensigt, at forslaget skal belaste kommuner og institutioner
unødigt, f.eks. fordi nogle forældre vælger deltidspladser til og fra flere gange i løbet af
den periode, de afholder fraværet. Det præciseres derfor i lovforslaget, at forældre,
som afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om
ugen i én sammenhængende periode pr. barn. Herudover er det tilføjet, at forældrene
på ansøgningstidspunktet skal angive den maksimale periode, de ønsker deltidsplad-
sen. Deltidspladsen skal forkortes, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end
fem uger, eller fraværet på anden vis ophører.
I relation til FOA’s bekymring skal det oplyses, at forældre, der afholder fravær efter
barselsloven, og som ønsker en deltidsplads til deres barn er omfattet af de almindeli-
ge regler i dagtilbudsloven, herunder regler vedrørende optagelse af børn i dagtilbud,
regler om pasningsgaranti, regler om opsigelse og flytning af børn i dagtilbud m.v.
Endelig skal det i relation til Ankestyrelsens bemærkning oplyses, at det ikke har væ-
ret forudsat, at forældre skal kunne klage over optagelse i deltidspladser. Dette skyl-
des, at optagelse i deltidspladser er sidestillet med optagelse i dagtilbud, hvor afgørel-
ser, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed. Ministeriet vil skrive ind i lovforslaget, at forældre ikke kan klage over optagel-
se i en deltidsplads 30 timer om ugen.
34
Udover de ovenfor skitserede justeringer finder Børne- og Socialministeriet ikke an-
ledning til at ændre i lovforslaget som følge af høringssvarene.
4.3.3. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud
KL gør opmærksom på, at forslaget om, at forældre får mulighed for at tilkendegive
ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste blandt alle
daginstitutioner, enheder i daginstitutioner samt alle dagplejehjem i opholdskommu-
nen og i anden kommune begrænser det kommunale råderum og kan medføre mindre
fleksibilitet, dårligere kapacitetsstyring og øget administration. KL påpeger ligeledes,
at det ikke klart fremgår, hvilken betydning der tillægges begrebet "enheder".
KL bemærker videre, at forældre med lovforslaget får mulighed for at blive stående
på en venteliste efter eget ønske, selvom barnet i medfør af pasningsgarantien har
fået plads i et andet dagtilbud. KL udtrykker bekymring for, at det kan skabe "sving-
dørsinstitutioner", hvor børnene kun går, indtil barnet får en plads i ønskeinstitutionen,
og at denne struktur vil være uhensigtsmæssig for den samlede kvalitet for alle børn.
KL anbefaler på den baggrund, at forældres mulighed for at komme på venteliste be-
grænses til et skifte på 0-2-års-området og et skifte på 3-5-års-området.
BKF gør opmærksom på, at det i relation til forslaget er afgørende, at der i lovforslaget
tages stilling til, at der i dag eksisterer digitale pladsanvisningsløsninger, og at der vil
komme digitale løsninger, hvor forældre selv kan søge og få en ledig plads. BKF be-
mærker, at såfremt lovforslaget skal forstås som et krav om individuel manuel plads-
anvisning med konkret vurdering af hvert enkelt forældres ret til en plads, herunder
fortrinsret, vil en række kommuner skulle afskaffe deres nuværende fuldt digitaliserede
pladsanvisningssystem og overgå til ’gammeldags’ pladsanvisning. BKF bemærker, at
dette vil fordyre den administrative opgave betydeligt, idet de gamle pladsanvisninger i
disse kommuner er sparet helt eller delvist væk. Derudover vil et krav om at have en
decideret venteliste, og ikke en generel mulighed for at kunne søge pladser på alle
ledige pladser, eller blive adviseret om ledige pladser - betyde, at en række kommuner
skal skifte til andet pladsanvisningssystem. BKF gør videre opmærksom på, at en
række kommuner, såfremt ovenstående er tilfældet, vil få betydelige udgifter til afskaf-
felse af et nuværende digitalt pladsanvisningssystem, udbud på et nyt system, etable-
ring af en pladsanvisning og nye arbejdsgange i forbindelse hermed. Dette må i så
fald medtages ved DUT-forhandlingerne.
BKF opfordrer til, at det skrives ind i loven, at kommunerne en gang om året kan høre
forældrene, om de fortsat ønsker at stå på venteliste til et dagtilbud. Hvis dette ikke
muliggøres, vil ventelisterne ret hurtigt sande til og ikke kunne anvendes af forældre til
at få viden om, hvilket nummer deres barn konkret står på en venteliste til et konkret
tilbud.
35
FOA er positiv over for forslaget om, at forældre får mulighed for at tilkendegive ønske
om specifikke dagtilbud samt komme på venteliste, hvor FOA gør opmærksom på, at
det er en forudsætning for anvendeligheden, at alle kommunens dagtilbud præsente-
res samlet og ligeværdigt.
FOLA finder, at forslaget er en klar forbedring, fordi forældrene i højere grad får mu-
lighed for at vælge den dagtilbudsplads, de ønsker. FOLA gør opmærksom på, at
forslaget styrker balancen mellem arbejdsliv og familieliv.
Selveje Danmark og spifo bemærker, at det vil forbedre forældres valgmulighed, at
forældrene nu får mulighed for at ønske en bestemt plads i stedet for at blive henvist
til en dagtilbudsplads med ledig kapacitet. Selveje Danmark finder, at der bør være
mulighed for, at de forældre som ikke har mulighed for at vente på ønskepladsen kan
forblive på ventelisten til ønskeinstitutionen, selvom barnet bliver optaget i en instituti-
on, så barnet dermed kan overflyttes til ønskeinstitutionen på et senere tidspunkt, hvis
det ønskes.
LFS bemærker, at der er usikkerhed omkring, hvordan enhedsbegrebet i loven skal
forstås i forhold til muligheden for at ønske og stå på venteliste til en enhed i en dag-
institution. LFS er desuden bekymrede over, at forældre med lovforslaget får mulighed
for at lade deres barn opskrive direkte til det enkelte dagplejehjem. Denne mulighed
fratager ifølge LFS dagplejepædagoger og ledere muligheden for at ’matche’ børnene
i det enkelte dagplejehjem herunder også i forhold til at sikre en fornuftig alderssam-
mensætning af børnene.
Gentofte Kommune bemærker, at forslaget kan bekymre. De anfører, at en gennemfø-
relse af forslaget reelt vil føre til en ”antidigitalisering” af den komplekse opgave, som
anvisning og visitation til dagtilbuddene er.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at aftalepartierne bag den politiske aftale om ”Stærke dagtil-
bud” har lagt stor vægt på at forbedre fleksibiliteten for børnefamilier, så de får mere
frit valg.
Med den foreslåede bestemmelse får forældre mulighed for at tilkendegive ønske om
plads i og komme på venteliste blandt alle daginstitutioner, enheder i en daginstitution
og konkrete dagplejehjem i kommunen.
Ministeriet skal bemærke, at det følger af gældende ret, at forældre skal have mulig-
hed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, hvor det følger af
forarbejder til loven, at kommunen så vidt muligt skal tage hensyn hertil ved anvisning
af en konkret plads. Det er ministeriets vurdering, at formålet med bestemmelsen har
været at give forældre mulighed for at ønske en plads blandt alle kommunens dagtil-
bud og ikke blot en mulighed for at vælge blandt de pladser, hvor der er ledig kapaci-
tet på det tidspunkt, hvor forældrene ansøger om en plads. Den foreslåede bestem-
36
melse er, for så vidt angår muligheden for at ønske en plads blandt alle kommunens
dagtilbud, således efter ministeriet vurdering i tråd med gældende ret.
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at forslaget ikke indebærer, at kommunerne skal
overgå til individuel manuel pladsanvisning i forbindelse med optagelse af et barn i
dagtilbud.
Det følger således af forslaget, at forældre skal have mulighed for at ønske plads
blandt alle kommunens daginstitutioner og dagplejere, uanset om der på ansøgnings-
tidspunktet er ledig kapacitet i det ønskede dagtilbud. Det følger videre af forslaget, og
som noget nyt, at forældre skal have mulighed for at komme på venteliste til konkrete
dagtilbud, herunder at blive stående på ventelisten, selvom forældre får en anden
plads til barnet i medfør af pasningsgarantien.
Ministeriet kan i relation til KL og LFS’ bemærkning om uklarhed i forhold til enheds-
begrebet oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den nye bestemmelse om en-
heder i den foreslåede § 19, stk. 6, at der i forbindelse med lov nr. 631 af 11. juni 2010
om fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv. som noget nyt blev indført begrebet
’daginstitutioner med flere enheder’ i dagtilbudsloven. Enhedsbegrebet har hidtil været
fastsat i dagtilbudsloven i relation til reglerne om fravalg af et sundt frokostmåltid, hvor
beslutningen om fravalg af frokost skal ske via flertalsafstemning blandt forældrene i
daginstitutioner, der består af flere enheder.
Det følger af bemærkningerne til den foreslåede § 27 c, at der med enheder lægges
samme retningslinjer til grund, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 631 af 11. juni
2010. Heraf følger, at der ved bestemmelsen af, hvorvidt en daginstitution består af
flere enheder, skal lægges til grund, at en daginstitution i dagtilbudslovens forstand
ikke er en fysisk afgrænset størrelse. Det, der afgrænser og definerer en daginstituti-
on, er som udgangspunkt, at der er etableret en forældrebestyrelse og en ledelse af
daginstitutionen, samt at der består et naturligt fællesskab og samarbejde omkring
børn og personale. Derfor kan en daginstitution bestå af flere fysisk adskilte enheder,
og ledelsen og forældrebestyrelsen i en daginstitution kan derfor i nogle tilfælde favne
store grupper af børn og forældre.
En daginstitution med flere enheder er som hovedregel kendetegnet ved, at daginsti-
tutionen har flere enheder, der er fysisk adskilt fra hinanden på en måde, så børn og
personale ikke i det daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andre enheder i dagin-
stitutionen. Samtidigt er der et samarbejde i den enkelte fysisk afgrænsede enhed
omkring den daglige opgavevaretagelse, der er afgrænset til den pågældende enheds
børnegruppe og personalegruppe. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for de
ovenfor beskrevne retningslinjer beslutter, hvilke daginstitutioner i kommunen, der
består af flere enheder.
Ministeriet vil præcisere enhedsbegrebet i bemærkningerne til den foreslåede § 27 c.
37
Det vil blive skrevet ind i loven, at forældre har ret til at komme på venteliste og få
tildelt et tilbud, som forældrene har ønsket, en gang på 0-2-års-området og en gang
på 3-5-års-området.
Herudover vil ministeriet præcisere, at kommuner der ønsker det, med tydelige varsler
har mulighed for at høre forældrene, om de fortsat ønsker at stå på venteliste til et
dagtilbud for i videst mulig grad at sikre, at kun de forældre, som reelt ønsker en plads
til den pågældende institution, står på ventelisten.
I relation til LFS’ bemærkning skal ministeriet bemærke, at forældrenes mulighed for
at ønske en plads og stå på venteliste skal ses i sammenhæng med kommunens øv-
rige retningslinjer for optagelse. Dette indebærer, at forældrenes mulighed for at øn-
ske en plads og stå på venteliste i konkrete dagtilbud ikke går forud for kommunens
øvrige retningslinjer for optagelse, men skal ses i sammenhæng hermed.
I relation til FOA’s bemærkning er det ministeriets forventning, at kommunerne vil
præsentere alle kommunens dagtilbud samlet og ligeværdigt, som FOA nævner som
en forudsætning for anvendelsen.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede æn-
dringer af dagtilbudsloven vil blive forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
Udover ovenfor nævnte ændringer, finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lov-
forslaget.
4.3.4. Bedre vilkår for private leverandører
4.3.4.1. Generelt
DLO er generelt positive over for forslagene, som skal sikre bedre vilkår for private
leverandører. Dog er de kritiske over for forslaget om ændrede godkendelseskriterier,
som de mener, strider mod dagtilbudsaftalen og de øvrige initiativer målrettet privatin-
stitutioner i lovforslaget.
Fobu nævner, at der er flere gode forslag og henviser bl.a. til forslaget om, at der skal-
fastsættes et retvisende loft over driftsgarantien. Fobu bemærker dog også, at forsla-
gene alene retter sig mod privatinstitutioner og ikke selvejende daginstitutioner. Både
fobu og spifo efterlyser initiativer, der skal forbedre mulighederne for etablering af
selvejende daginstitutioner samt sikre de selvejende institutioner, som allerede er
etableret. Fobu nævner bl.a., at de gerne ser, at der skal være en vis procentdel af
ikke-kommunale dagtilbud i kommunerne, ligesom spifo skriver, at et forslag kunne
være at give selvejende daginstitutioner, der bor i kommunale lejemål ret til at overgå
til privat drift.
Dansk Friskoleforening skriver, at de særligt støtter op om den del af lovforslaget, som
vedrører bedre vilkår for private leverandører. De mener, at det vil gøre det mere til-
gængeligt og overskueligt for friskolerne at etablere private dagtilbud. De er ligeledes
38
positive over for ambitionen om at sikre et friere valg på dagtilbudsområdet og appel-
lerer til, at de private tilbud tænkes ind på lige fod med de kommunale institutioner.
Dansk Industri kvitterer for, at regeringen og de øvrige aftalepartier har sikret en høje-
re grad af økonomisk ligestilling mellem kommunale, selvejende og private daginstitu-
tioner. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at et velfungerende frit valg forud-
sætter, at der er en fair og lige konkurrence, og at familierne er bekendte med mulig-
heden for at vælge et privat alternativ. Dansk Industri henviser bl.a. til regeringens
udspil Fair og lige konkurrence, hvor det bl.a. foreslås, at der etableres en tværgående
og uafhængig klagemyndighed, der skal vurdere lovligheden af offentlige erhvervsak-
tiviteter. Dansk Industri foreslår i den forbindelse, at klageinstansen også bliver klage-
instans for bl.a. fastsættelsen af tilskud til private daginstitutioner, ligesom de mener,
at vejledningen til kommunerne i forhold til beregningen af tilskud bør øges.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Børne- og Socialministeriet noterer sig de generelle bemærkninger til denne del af
lovforslaget.
I forhold til fobus bemærkninger om driftsgarantien, som en række øvrige høringspar-
ter også har nævnt i deres høringssvar, kan ministeriet oplyse, at dette initiativ ikke
indgår i lovforslaget, men udmøntes på bekendtgørelsesniveau. Bekendtgørelsesæn-
dringen forventes at træde i kraft parallelt med de initiativer i lovforslaget, som vedrø-
rer private leverandører, og vil efter planen blive sendt i høring i løbet af det første
halvår 2018.
Herudover bemærker ministeriet, at de alternative forslag fra høringsparterne, som er
beskrevet i dette afsnit, ligger ud over, hvad der er aftalt som led i dagtilbudsaftalen.
Ministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på denne bag-
grund.
4.3.4.2. Ændrede godkendelseskriterier
KL, BKF og BUPL er positive over for, at det foreslås, at privatinstitutioner fremadrettet
skal leve op til de til en hver tid gældende godkendelseskriterier. De foreslår dog,
sammen med FOLA, at forslaget justeres, så det også omfatter eksisterende privatin-
stitutioner og dermed ikke kun privatinstitutioner, der godkendes efter lovens ikraft-
træden.
BKF skriver i den forbindelse, at forslaget i sin nuværende form vil give yderligere
administrative opgaver for kommunerne, fordi de skal skelne mellem nuværende og
fremtidigt godkendte privatinstitutioner.
Selveje Danmark finder forslaget positivt i forhold til en lighedsbetragtning mellem de
forskellige driftsformer.
DLO og spifo er begge bekymrede for forslaget om ændrede godkendelseskriterier.
DLO mener, at det vil kunne gøre driften af privatinstitutioner usikker og potentielt
39
skabe usikkerhed for børn, forældre og personale. Det skyldes bl.a., at privatinstitutio-
nerne har andre driftsvilkår end kommunale institutioner, herunder i forhold til instituti-
onernes driftsbudget. Herudover nævner DLO bl.a., at det kan få alvorlige konsekven-
ser for en privatinstitution, hvis godkendelseskriterierne ændres på områder, hvor
privatinstitutionen ikke har mulighed for at leve op til de ændrede krav. DLO og spifo
nævner begge ændrede krav til pladsforhold som eksempler på godkendelseskriterier,
som en institution eventuelt ikke vil kunne opfylde i den bygning, de har til huse i.
DLO og Børnesagens Fællesråd foreslår, at forslaget justeres, så godkendelseskrite-
rierne for allerede godkendte privatinstitutioner, kun ændres, hvis der kan påvises
særligt tungtvejende grunde – f.eks. et afgørende hensyn til børnenes sikkerhed. Al-
ternativt foreslår de, at bestemmelsen suppleres med en dispensationsbestemmelse,
så institutioner, som ikke kan opfylde ændrede godkendelseskriterier, kan etablere
ændringer, som på anden vis kompenserer for opfyldelsen af det ændrede krav. En-
delig mener DLO, at ændrede godkendelseskriterier under alle omstændigheder bør
varsles med en frist på mere end seks måneder, så institutionerne har en reel mulig-
hed for at indrette sig på de nye krav.
Dansk Friskoleforening skriver, at de vil advare mod den usikkerhed, som forslaget vil
skabe. De henviser bl.a. til, at privatinstitutionerne ikke har en stor organisation i ryg-
gen, der kan rykke rundt på budgetter mv. Det vil derfor være en større økonomisk
byrde at leve op til ændrede godkendelseskriterier for en privatinstitution end for en
kommunal institution. Dansk Friskoleforening foreslår derfor også, at der indføres en
dispensationsmulighed for eksisterende privatinstitutioner, som ikke kan overholde
nye godkendelseskriterier, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger. Endelig skriver de, at hvis kravet fastholdes, så bør det overvejes at ændre fri-
sten, så institutionerne f.eks. skal leve op til kravene inden for seks måneder af det
følgende regnskabsår.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret de forskelligrettede kommentarer, som høringsparterne har
kommet med til dette forslag.
Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at lade forslaget omfatte privatinstitutioner,
som er godkendt inden lovens ikrafttræden. De pågældende privatinstitutioner er god-
kendt på et andet grundlag, hvor de ikke har været bekendte med, at der potentielt
kunne komme andre krav til institutionerne på et senere tidspunkt. Ministeriet skal
bemærke, at en kommune og en privatinstitution, som er etableret før lovens ikraft-
træden kan aftale, at privatinstitutionen skal leve op til den til en hver tid gældende
godkendelseskriterier, hvis begge parter ønsker det. Dette vil ministeriet tydeliggøre i
lovforslaget.
I relation til BKF’s bekymring for, at forslaget vil medføre øget administration, kan mi-
nisteriet henvise til, at privatinstitutionerne i den enkelte kommune i dag allerede kan
være godkendt efter forskellige godkendelseskriterier. Forslaget vil efter ministeriets
vurdering medføre mindre administration, idet kommunerne for de institutioner, som
40
etableres efter lovens ikrafttræden kun skal forholde sig til de til en hver tid gældende
godkendelseskriterier og dermed ikke de konkrete kriterier, som den enkelte institution
er godkendt efter.
Herudover vil ministeriet bemærke, at det ikke har været hensigten med forslaget at
gøre forholdene vanskeligere for privatinstitutionerne. I den forbindelse skal det be-
mærkes, at en kommune også kan ændre godkendelseskriterierne som følge af, at
kravene til de kommunale institutioner er blevet lempeligere, hvilket vil være til gavn
for privatinstitutionerne. Det skal ligeledes bemærkes, at kravene hænger tæt sam-
men med det tilskud, som privatinstitutionerne modtager.
Herudover kan ministeriet henvise til, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kra-
vene til godkendelse. Det følger af den foreslåede § 3 a, stk. 7, at godkendelseskrite-
rierne sammen med kommunalbestyrelsens øvrige fastsatte rammer, eventuelle priori-
terede indsatser, retningslinjer mv. skal offentliggøres et samlet sted på kommunens
hjemmeside eller andet lettilgængeligt sted for borgerne og dermed også privatinstitu-
tionerne.
4.3.4.3. Løbende godkendelse af privatinstitutioner
KL skriver i deres høringssvar, at de er enige i forslaget om, at privatinstitutioner skal
godkendes løbende og gør samtidig gældende, at almindelige sagsbehandlingsgange
i den pågældende kommune kan følges.
Fobu skriver, at forslaget om løbende godkendelse er godt og henviser til, at det nogle
gange kan tage lang tid at få behandlet sin ansøgning.
Selveje Danmark skriver ligeledes, at de ser det som et positivt tiltag, der vil fjerne
nogle af barriererne for etablering af privatinstitutioner.
Spifo er ligeledes positive, og henviser til, at nogle kommuner har en regel om kun at
godkende ansøgninger to gange om året.
Dansk Friskoleforening er også positive og skriver bl.a., at det vil smidiggøre og mu-
liggøre en større grad af planlægning og budgettering i forhold til etableringen af pri-
vatinstitutioner.
Dansk Industri kvitterer for forslaget. De mener, at det er afgørende, at kommunerne
ikke indfører en administrativ praksis, der kan skabe barrierer for etableringen af priva-
te daginstitutioner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Det skal bemærkes, at Justitsministeriet har gjort opmærksom på, at det følger af of-
fentligretlige retsgrundsætninger, at myndigheder skal træffe afgørelse i sager inden
for rimelig tid, ligesom det generelt er god forvaltningsskik, at ansøgninger behandles
hurtigst muligt, hvor sagsbehandlingen i den konkrete situation dog afhænger af sa-
gens kompleksitet m.v.
41
Bestemmelsen er på den baggrund flyttet fra lovtekst til lovforslagets bemærkninger.
4.3.4.4. Justeret driftstilskud til privatinstitutioner
BUPL skriver, at de principielt er imod, at privatinstitutioner stilles ringere end kommu-
nale daginstitutioner. De mener bl.a., at forslaget kan skabe uheldige incitaments-
strukturer, idet kommunerne kan spekulere i, hvilket grundlag de ønsker at beregne
driftstilskuddet på baggrund af. BUPL anbefaler derfor, at driftstilskud til privatinstituti-
oner, der er vuggestuer, alene beregnes på baggrund af udgiften til en vuggestue-
plads inden for den kommunale forsyning.
DLO er positive over for forslaget. De ser dog gerne, at der gennemføres en undersø-
gelse efter to år, som kan danne grundlag for en fremtidig drøftelse af, om tilskuddet
fremover skal fastsættes på niveau med kommunens udgifter til alderssvarende dag-
institutioner.
Fobu finder det rigtig positivt, at der gives mulighed for at justere drifts- og bygningstil-
skuddet. De skriver imidlertid, at det kan komme til at foregå vilkårligt, fordi der ikke er
tale om et krav.
Selveje Danmark byder ligeledes forslaget velkomment og angiver, at driftstilskuddet
bør afspejle fair og lige konkurrence. De angiver endvidere, at de finder det vigtigt, at
der er størst mulig gennemsigtighed i forhold til de kommunale daginstitutioners øko-
nomi.
Dansk Industri skriver, at de bakker op om forslaget, da de ikke mener, at familiernes
tilskud skal afhænge af institutionernes retlige grundlag. Dansk Industri foreslår dog,
at forslaget justeres, så det bliver en pligt og ikke en mulighed for kommunerne.
Dansk Friskoleforening er meget positiv over for forslaget. De anfører ligesom en
række øvrige høringsparter, at det bør overvejes at gøre det til et krav, at driftstilskud-
det skal være det samme som i et sammenligneligt kommunalt dagtilbud. Dansk Fri-
skoleforening henviser bl.a. til forslaget om ændrede godkendelseskriterier, hvor pri-
vatinstitutionerne fremadrettet skal leve op til de til en hver tid gældende krav til kom-
munale daginstitutioner.
Danmarks Private Skoler bemærker, at der er eksempler på, at private tilbud nogle
gange modtager et kommunalt fastsat tilskud, som ikke harmonerer med de faktiske
udgifter til tilsvarende børn i kommunale ordninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet noterer de positive tilkendegivelser i relation til forslaget om justering af
driftstilskuddet.
I forhold til de høringsparter, som ønsker, at forslaget justeres, så det bliver en pligt for
kommunerne i stedet for en mulighed, skal ministeriet henvise til, at reglerne om be-
regning af driftstilskuddet til privatinstitutioner er fastsat, så det giver kommunerne
mulighed for at styre udgiftsniveauet på området. De kan således ikke påtvinges eks-
42
traudgifter, fordi forældre vælger en privatinstitution fremfor et andet alderssvarende
dagtilbud i kommunen, hvor kommunens udgifter er lavere. Ved at gøre det til en
kommunal mulighed, om der skal ydes et højere driftstilskud, fastholdes kommuner-
nes mulighed for at styre udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.4.5. Justeret bygningstilskud til privatinstitutioner
BKF skriver i deres høringssvar, at der eksisterer privatinstitutioner, som får et byg-
ningstilskud, der er højere end deres bygningsudgifter. De foreslår på den baggrund,
at det også skal være muligt for kommuner at nedsætte bygningstilskuddet som følge
heraf.
Selveje Danmark er positive over for forslaget. Selveje Danmark og spifo peger dog
begge på, at forslaget ikke giver et reelt retsgrundlag, da det må bero på en politisk
forhandling og en aftale med den enkelte kommunalbestyrelse.
Dansk Industri skriver, at de mener, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at
yde et bygningstilskud, der svarer til kommunens gennemsnitlige ejendomsrelaterede
udgifter i de selvejende og udliciterede daginstitutioner. De mener derfor, at kommu-
ner, der stiller kommunale bygninger til rådighed for selvejende daginstitutioner uden
huslejebetaling, bør tage højde herfor i beregningen. De mener endvidere, at Børne-
og Socialministeriet bør sikre, at der ændres praksis i de kommuner, som ikke bereg-
ner bygningstilskuddet i overensstemmelse hermed. Dansk Industri ser dermed ikke et
behov for at ændre reglerne på dette punkt.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan i relation til BKF’s forslag om, at det med forslaget også skal være mu-
ligt at justere bygningstilskuddet i nedadgående retning, bemærke, at dette ikke har
været aftalepartiernes ønske. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i
lovforslaget på dette punkt.
I forhold til bemærkningerne fra Dansk Industri skal ministeriet bemærke, at bygnings-
tilskuddet efter gældende regler udgør et beløb pr. barn svarende til kommunens
ejendomsrelaterede udgifter i selvejende og udliciterede daginstitutioner for alders-
gruppen delt med det samlede antal børn i aldersgruppen i selvejende og udliciterede
daginstitutioner i kommunen, hvor kommunen yder tilskud til ejendomsrelaterede ud-
gifter. Hvis en selvejende institution f.eks. har til huse i en bygning med en meget lav
husleje, og kommunen derfor har begrænsede ejendomsrelaterede udgifter i forhold til
den selvejende institution, kan kommunen ikke med de nuværende regler forhøje
bygningstilskuddet til privatinstitutioner. Dette bliver til gengæld muligt med forslaget,
som dette fremgår af lovforslaget.
Ministeriet skal dog bemærke, at det uændret er kommunalbestyrelsen, der fastsætter
bygningstilskuddet på baggrund af de fastsatte regler, herunder er det frivilligt for
kommunerne at fastsætte et tilskud, der er højere end lovens mindstekrav. Herudover
43
skal det bemærkes, at hvis kommunen vælger at yde et højere bygningstilskud, så
skal det gælde for alle privatinstitutioner.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.5. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider
KL skriver i deres høringssvar, at de er enige i målet om at øge fleksibiliteten for bør-
nefamilierne. KL mener dog, at mulighederne for at få et kombinationstilbud er til-
strækkelig inden for den nuværende lovgivning. KL påpeger endvidere, at de nye reg-
ler vil medføre nye arbejdsgange i kommunerne, som skal indhente, vurdere og god-
kende dokumentation for pasningsbehov, passerens danskkundskaber mv. De angi-
ver, at det særligt vil gælde i kommuner med en arbejdsstruktur, hvor mange forældre
har skæve arbejdstider. Herudover angiver KL, at forslaget vil øge tilsynet, og endelig
finder de det centralt, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge rammen for
kombinationstilbuddet.
BKF angiver, at de ikke har kommentarer til forslaget. De knytter dog bemærkninger til
forslagets økonomiske konsekvenser. De skriver i den forbindelse, at et barn i kombi-
nationstilbud ofte vil komme senere på dagen, hvormed der vil være en særkilt opgave
forbundet med at modtage barnet, hvilket der skal afsættes personaleressourcer til.
Derudover mener de, at en kombinationsplads vil medføre, at kommunen får udgifter
til den del af en fuldtidsplads, som ikke kan besættes af andre børn. De angiver, at der
dermed mistes forældrebetaling, ligesom institutionen som hovedregel vil miste kom-
munal finansiering på 75 pct. af den tid, barnet ikke har en fuldtidsplads. Ifølge BKF
ser det ikke ud til, at kommunerne kompenseres for denne udgift til en ”tom” deltids-
plads.
BUPL angiver i deres høringssvar, at det bør indskrives i loven, at kommunerne kan
anvise en fuld plads i f.eks. et døgnåbent tilbud i stedet for en kombinationsplads,
såfremt barnet ikke på forhånd er optaget i et dagtilbud. Herudover skriver de, at det
er vigtigt at gøre opmærksom på, at brugen af kombinationstilbud både indebærer en
øget administrativ belastning og medfører et større ressourcetræk, fordi en deltids-
plads ikke nødvendigvis er billigere end en fuldtidsplads. Endelig angiver de, at de
principielt mener, at der fra politisk side bør være mere fokus på at udvikle daginstitu-
tioner med åbningstider, der matcher forældrenes behov, fremfor individuelle løsnin-
ger.
FOA skriver i deres høringssvar, at det skal sikres, at anvendelsen af kombinationstil-
buddet ikke medfører forringelser af dagtilbuddenes økonomi og normeringer.
Selveje Danmark og spifo angiver, at de på mange måder finder forslaget hensigts-
mæssigt. De skriver dog, at forslaget forudsætter, at forældrene kan finde en passer,
som de har tillid til. De anbefaler i den forbindelse, at selvejende daginstitutioner skal
have mulighed for at byde ind på opgaven, så det sikres, at der i hver kommune tilby-
44
des pasning uden for normal åbningstid af det samme personale, som passer barnet i
dagtimerne.
LO skriver, at de ser positivt på de forslag, som skal forbedre pasningsmulighederne
for familier med skæve arbejdstider. De mener dog ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig
grad lever op til de udfordringer, som eksisterer for mange børnefamilier og nævner i
den forbindelse bl.a. dagtilbuddenes åbningstider og lukkedage som et problem.
Endelig skriver Ankestyrelsen, at det ikke fremgår af lovforslaget, om forældre kan
klage over afgørelser op optagelse i kombinationstilbud til Ankestyrelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan i relation til de økonomiske konsekvenser af forslaget oplyse, at det i
vurderingen heraf indgår som en forudsætning, at kommunerne justerer driftstilskud-
dene til dagtilbud i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af dagtilbuddet.
Der er endvidere forudsat kompensation for administrativt merarbejde i forbindelse
med kombinationstilbud. Ministeriet kan samtidig oplyse, at de økonomiske konse-
kvenser af de foreslåede ændringer af dagtilbudsloven bliver forhandlet med de kom-
munale parter i henhold til reglerne for DUT.
Herudover kan ministeriet i relation til KL’s bemærkning om, at forslaget vil medføre
nye arbejdsgange i kommunerne, som skal indhente, vurdere og godkende dokumen-
tation for pasningsbehov, passerens danskkundskaber mv., oplyse, at det ikke vil væ-
re en kommunal opgave at indhente dokumentation for hverken forældrenes pas-
ningsbehov eller passerens danskkundskaber. Dokumentation for tilstrækkelige
danskkundskaber skal dokumenteres af den private passer og indsendes sammen
med pasningsaftalen. Dette fremgår bl.a. af lovforslagets afsnit 3.2.5.3. Herudover
påhviler det forældrene at indsende dokumentation for, at de har et arbejdsbetinget
behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider. Dette vil blive
tydeliggjort i bemærkningerne til bestemmelsen.
Det kan endvidere til KL’s høringssvar oplyses, at det fremgår af den foreslåede § 85
a, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, at det er kommunalbestyrelsen, som tilrette-
lægger kombinationstilbuddet ud fra forældrenes behov og inden for de rammer, som
fastsættes i lovforslaget.
Ministeriet kan til Selveje Danmarks og spifo’s bemærkning om selvejende daginstitu-
tioner henlede opmærksomheden på, at en selvejende daginstitution efter gældende
regler har mulighed for at indgå aftale med en kommune om, at institutionen har udvi-
dede åbningstider – f.eks. hvor institutionen har åbent om aftenen eller natten.
I relation til Ankestyrelsens bemærkning om klageadgang kan ministeriet oplyse, at
det ikke har været hensigten, at forældre skal kunne klage over optagelse i kombinati-
onstilbud. Ligesom det fremgår under afsnittet om deltidspladser for forældre, som
afholder fravær i medfør af barselsloven, skyldes dette, at optagelse i kombinationstil-
45
bud er at sidestille med optagelse i dagtilbud, hvor afgørelser, jf. dagtilbudslovens §
26, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil blive ind-
skrevet i lovforslaget.
Udover de to skitserede justeringer af lovforslaget, finder ministeriet ikke anledning til
at ændre yderligere i forslaget.
4.3.6. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn
LO skriver i deres høringssvar, at lovudkastet bør ligestillingsvurderes. De mener, at
hvis det bliver lettere og mere økonomisk attraktivt at passe egne børn i hjemmet, så
viser forskning, at det primært vil være kvinder, der påtager sig opgaven med en ræk-
ke konsekvenser til følge.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at forslaget ikke vurderes at have ligestillingsmæssige konse-
kvenser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at forslaget har til hensigt at gøre
tilskudsperioden mere fleksibel for de familier, som i forvejen har mulighed for at få et
tilskud til pasning af egne børn. Det følger således ikke af forslaget, at flere familier får
adgang til tilskuddet, eller at tilskuddet bliver mere økonomisk attraktivt. Med forslaget
åbnes der derimod netop op for, at forældrene som noget nyt kan dele tilskudsperio-
den mellem sig. Tidligere var tilskuddet forbeholdt den ene forælder.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4. Øvrige elementer
4.4.1. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at stille en plads til rådighed
BUPL mener, at det hidtil ikke har været lovbestemt, at dagtilbuddene kan holde luk-
ket den 24. december (juleaftensdag) og den 5. juni (Grundlovsdag) uden at stille
alternativ pasning til rådighed.
BUPL gør opmærksom på, at KL, BUPL og FOA i den centrale arbejdstidsaftale, der
gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner, SFO og klubber, har aftalt, at de
to nævnte helligdage er at betragte som almindelige arbejdsdage, hvor der gives et
ulempetillæg pr. time til pædagoger, der arbejder disse dage. Den foreslåede § 23,
stk. 2, er derfor i strid med den aftale. BUPL gør opmærksom på, at der lokalt i de
enkelte kommuner bør være mulighed for at tilpasse behovet for lukkedage, og at det
vil være en unødig indblanding i både forældre og pædagogers mulighed for at an-
vende ferie efter eget ønske.
HK/Privat og HK/Handel ser positivt på ministerens og aftalepartiernes interesse for
og forslag til at forbedre pasningsmulighederne for børnefamilier med skæve arbejds-
tider, men mener ikke, at lovforslaget helt lever op til de udfordringer, der er opstået i
takt med arbejdsmarkedets udvikling.
46
HK/privat og HK/Handel finder det problematisk, at hjemlen til, hvilke dage der kan
holdes lukket i dagtilbud, ikke er hjemlet i dagtilbudsloven. HK bemærker, at det frem-
går af forarbejder til loven, at der kan holdes lukket i dagtilbud den 24. december og
den 5. juni (Grundlovsdag), mens lukkedage på øvrige helligdage har status af en
fælles fortolkning blandt ministeriet og kommuner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det hidtil har fremgået af dagtilbudsloven, at kommunalbe-
styrelsen skal sikre det nødvendige antal pladser i dagtilbud inden for rammerne af
pasningsgarantien, hvor det følger af lovens bemærkninger, at kommunalbestyrelsen
er forpligtet til at stille en plads i et dagtilbud til alle børn i aldersgruppen 26 uger og
frem til skolestart til rådighed. Det følger videre af bemærkningerne, at lukkedage i et
dagtilbud ikke betragtes som et brud på pasningsgarantien, hvis kommunen stiller et
alternativt pasningstilbud til rådighed, hvor det i bemærkningerne er præciseret, at
kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at stille alternativ pasning til rådighed for foræl-
dre den 5. juni og den 24. december.
Ministeriet kan oplyse, at den foreslåede præcisering af dagtilbudsloven, hvorefter det
fastsættes i loven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille pasning til rådighed
på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december
(juleaftensdag) således baserer sig på lovforarbejderne til dagtilbudsloven og gælden-
de praksis.
I forhold til bemærkningen om, at den foreslåede bestemmelse ikke er i tråd med den
centrale arbejdstidsaftale, der gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner,
SFO og klubber har ministeriet ingen kommentarer, idet den foreslåede bestemmelse
er i tråd med gældende ret for så vidt angår bestemmelsen om, at dagtilbud ikke skal
stille alternativ pasning til rådighed den 5. juni og den 24. december.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4.2. Midler fra puljer udmøntet af staten
BUPL bemærker, at midler fra statslige puljer med lovforslaget ikke skal indgå i det
kommunale tilskud til privatinstitutioner.
BUPL vil anbefale, at det for alle fremtidige puljer bliver meget tydeligt, om de indgår i
det kommunale tilskud til privatinstitutioner. Kommunale og privatinstitutioner bør være
ligestillet i forbindelse med tildeling af statslige puljemidler i det omfang, de løser den
samme type opgave. Derfor anbefaler BUPL, at forslaget justeres således, at midler
fra statslige puljer skal indgå i tilskuddet til en privatinstitution, såfremt der er tale om
et generelt løft, og privatinstitutionerne også forventes at løfte den opgave, som mid-
lerne er målrettet. Ellers har privatinstitutioner ikke samme muligheder for at løfte op-
gaver, som kommunale institutioner.
47
BUPL anbefaler ligeledes, at der i loven tages højde for den situation, at sociale nor-
meringer indføres i og af den enkelte kommune. I dag vil en kommune, der prioriterer
ekstra ressourcer til sociale normeringer ud fra objektive kriterier i de daginstitutioner,
hvor der er flest udsatte og sårbare børn, være forpligtet til at lade disse midler indgå i
beregningen af tilskuddet til privatinstitutioner i kommunen. Det er uhensigtsmæssigt,
at kommunen ikke blot kan lade privatinstitutioner være omfattet af det ekstra tilskud til
sociale normeringer, såfremt privatinstitutionerne lever op til de objektive kriterier.
Som det er nu, skal kommunen levere et ekstra tilskud til også de privatinstitutioner,
som ikke har en særligt belastet børnegruppe.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det med den foreslåede bestemmelse bliver udgangspunk-
tet, at midler fra puljer udmøntet af børne- og socialministeren ikke skal indgå i de
budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, som ligger til grund for be-
regning af forældrenes egenbetaling, jf. dagtilbudslovens § 32.
Ministeriet vil i udmøntningen af de puljer, som indgår som en del af den politiske afta-
le om dagtilbudspakken, være opmærksomme på, at også privatinstitutioner får del i
midlerne.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.4.3. Administrative konsekvenser for kommunerne og institutioner
BKF gør opmærksom på, at der følger en betydelig ekstra administrativ arbejdsbyrde
med lovforslaget – og dermed vedligeholdelse af de forskellige retningslinjer og ram-
mer.
LFS finder, at det er svært at forstå, at der fra alle partier tales om mindre administra-
tion og bureaukrati, hvor der samtidig sendes et lovforslag i høring, som i sig selv vil
indebære mere administration og bureaukrati både på ’kontroldelen’ på kommuneni-
veau og på timetælleri og samtaler på institutionsniveau.
Gentofte Kommune bemærker, at en række forslag vurderes at kunne føre til yderlige-
re bureaukrati og betragtelige fordyrelser af administrationen af dagtilbudsområdet. De
nævner f.eks. bestemmelsen om, at fremtidige puljemidler ikke må indgå ved fastsæt-
telsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, forskellig administration af
nuværende og kommende privatinstitutioner, forpligtelse til vejledning af forældre der
vælger privat pasning mv.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændringer af
dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.
48
4.4.4. Økonomiske konsekvenser
KL bemærker, at flere af forslagene vil have økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne. Høringssvaret bygger derfor på en forudsætning om, at kommunerne kompen-
seres herfor.
BKF gør opmærksom på, at de af lovforslaget anslåede udgifter, som ligger til grund
for de kommende DUT forhandlinger med KL, på ingen måde vil kunne kompensere
for de nye administrative og tilsynsmæssige opgaver, der vil ligge fremover. En typisk
kommune vil efter indkøringsåret blive kompenseret med mellem 200.000 og 400.000
kroner årligt. Alene den varige udgift til godkendelse, udvidet pædagogisk tilsyn og
vejledning til forældre vil andrage en fuldtidskonsulentstilling. Hertil kommer udgifter til
den øvrige ekstra administration og eventuel genetablering af delvis manuel pladsan-
visning.
BUPL ser en risiko for, at dagtilbudsaftalen er underfinansieret og mener, at der skal
sikres tilstrækkelige rammer i den kommende økonomiaftale med kommunerne, idet
de afsatte 580 mio. kr. ikke rækker langt, hvis der skal sikres et varigt løft af daginsti-
tutionerne.
BUPL finder, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet som rene
administrative konsekvenser, f.eks. merarbejde i pladsanvisningen og flere godken-
delser af private leverandører. BUPL finder ikke, at der er taget højde for et øget tids-
forbrug i institutionerne og hos lederne. BUPL finder således, at de nye regler for for-
ældreindflydelse, kombinationstilbud, mulighed for at søge en bestemt plads samt
deltidstilbud til forældre på barselsorlov alle risikerer at have en afledt betydning for
tidsforbruget og ressourcerne i institutionerne. Derfor bør de økonomiske konsekven-
ser af lovforslaget også indtænke et afledt merforbrug i institutionerne.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændringer af
dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.


Dato: 10. november 2017
Sags ID: SAG-2017-04889
Dok. ID: 2414921
E-mail: LDPE@kl.dk
Direkte: 3370 3316
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Til
Børne- og Socialministeriet
Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen
Holmens Kanal 22
1060 København K
KL´s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet sep-
tember 2017
KL har den 21. september 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om
ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg til forældre mv) med høringsfrist den 22. oktober 2017.
Generelle bemærkninger
KL er overordnet positiv over for det fremsendte forslag. KL deler fuldt ud
ambitionen om at styrke kvaliteten i dagtilbud. Ligeledes er det KL og
kommunernes tilgang til opgaveløsningen, at der skal skabes mest mulig
fleksibilitet for forældre med børn i dagtilbud indenfor de givne rammer.
KL ser det som en unik situation, at alle væsentlige aktører på dagtil-
budsområdet står sammen om en styrket pædagogiske læreplan.
KL vil gerne slå fast, at det er helt afgørende, at dagtilbudslovgivningen
fastholder det kommunalpolitiske råderum til at foretage prioriteringer i
overensstemmelse med lokale behov og hensyn. Ligeledes vil KL påpege
nødvendigheden af en systematisk iagttagelse og vurdering af tegn på
børns udvikling, læring og trivsel for løbende at kunne justere praksis og
udvikle kvaliteten i den lokale praksis. Samtidigt er det helt centralt at
undgå unødvendige dokumentationskrav på dagtilbudsområdet.
KL vil også i dette høringssvar fastslå, at flere af forslagene vil have øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne. Høringssvaret bygger på en for-
udsætning om, at kommunerne kompenseres herfor.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud
I § 3a fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud.
Dagtilbud er en kommunal kerneydelse. Det er helt centralt, at lovændrin-
gerne understøtter kommunalbestyrelsens ansvar for at lede området og
ikke indskrænker det kommunale råderum. Derfor finder KL det bemær-
kelsesværdigt og bekymrende, at der i lovforslaget lægges op til, at kom-
munalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for fritids- og klubtilbud,
men udelukkende rammer og eventuelle prioriterede indsatser for dagtil-
bud. Derfor er det helt centralt, at det også i bemærkningerne til loven
præsiceres, at det fortsat er et kommunal ansvar og opgave at sætte ret-
ning og foretage prioriteringer i overensstemmelse med lokale behov og
hensyn.
-- AKT 515793 -- BILAG 1 -- [ KL´s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 ] --
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 1
Offentligt
Dato: 10. november 2017
Sags ID: SAG-2017-04889
Dok. ID: 2414921
E-mail: LDPE@kl.dk
Direkte: 3370 3316
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
Krav til en skriftlig pædagogisk læreplan
I § 8 er det nu præciseret, at kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan
gælder alle dagtilbud efter § 19, stk. 2-5 og § 21, stk. 2 og 3. KL er enig i
præciseringen af, at private dagtilbud dermed også skal udarbejde en
skriftlig pædagogisk læreplan.
I § 8 stk. 7 fremgår det, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for
det pædagogiske arbejde. KL er fuldt ud enig i dette. Det fremgår ligele-
des, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene ledes alene
med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse
med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.
KL er enig i, at ledelse af dagtilbudsområdet skal bygge på læreplanens
børnesyn og læringsforståelse. Ledelses af dagtilbuddene er kommunal-
bestyrelsens ansvar. Der skal derfor være et kommunalpolitisk råderum
til ledelse af området, herunder at sætte retning for kommunens priorite-
rede indsatser og skabe et fælles afsæt for arbejdet med kvalitet stående
på den pædagogiske læreplan. KL ser det som en naturlig tilgang for im-
plementering af læreplanerne, at dette sker på baggrund af tæt inddra-
gelse og samarbejde, hvor perspektiver fra dagtilbuddenes ledelse og
fagproffessionelle er afsættet.
I udkast til bemærkninger til § 8, stk 7 fremgår det, at kommunalbestyrel-
sen som udgangspunkt ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere doku-
mentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og individuelle mål
eller målinger for børn eller lignende i relation til den pædagogiske op-
gave, der ikke er i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan.
KL forventer, at det i bemærkningerne præciseres, at det i overensstem-
melse med den pædagogiske læreplan er et kommunalt ansvar at sætte
retning og sikre alle børns læring og trivsel, og at det derfor fx kan være
hensigtsmæssigt med individuelle mål og opfølgning på arbejdet med
børn med sproglige udfordringer, fælles tilgange på tværs af institutioner
til sprogarbejde, dokumentation el.lign.
KL bemærker, at § 10 i nuværende dagtilbudslov ophæves. Dermed stil-
les der ikke længere krav om, at kommunalbestyrelsen mindst hvert an-
det år skal drøfte evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Evaluerin-
gen af den pædagogiske læreplan er, jf. § 9 stk. 2 og 3 udelukkende
overladt til lederen af det enkelte dagtilbud. KL finder dette bekymrende.
Tydelig politisk ledelse er helt afgørende for at indfri ambitionerne om at
hæve kvaliteten på dagtilbudsområdet til gavn for alle børn. Det gælder
ikke mindst i forhold til opgaven med at skabe helhed og sammenhæng
på tværs af dagtilbuddene og med de øvrige indsatser på børne- og un-
geområdet.
I udkast til bemærkningerne til § 9 står der, at det er op til den enkelte le-
der at beslutte, hvordan evalueringen i dagtilbuddet konkret skal foregå
og udføres. Ligeledes fremgår det, at det er op til den enkelte leder at be-
slutte, hvilken pædagogiske dokumentation der ønskes anvendt. KL fin-
der dette yderst problematisk. Der er behov for et lokaltpolitisk råderum
ift. at sætte retning for, styrke og udvikle et tværgående samarbejde om
kvalitet på kommunalt niveau. KL har derfor en klar forventning om, at det
i den endelige udgave af bemærkningerne klart vil fremgå, at der med af-
sæt i den pædagogiske læreplans børnesyn og læringsforståelse og på
Dato: 10. november 2017
Sags ID: SAG-2017-04889
Dok. ID: 2414921
E-mail: LDPE@kl.dk
Direkte: 3370 3316
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
baggrund af tæt inddragelse af dagtilbuddenes ledelse og de fagprofessi-
onelle kan fastlægges kommunale principper og retningslinjer for evalue-
ring byggende på dokumentation.
Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser
I § 14 stk. 3 fremgår det, at der kan etableres forældrebestyrelser på
tværs af kommunale dagtilbud. KL er enig i denne ændring og præcise-
ring.
KL bemærker, at forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udlici-
terede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og op-
følgning af den pædagogiske læreplan og i arbejdet med at skabe god
sammenhæng i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og
fra dagtilbud til skole. KL forudser, at dette vil give betydelige meropga-
ver for de kommunale ledere og medarbejdere i bestyrelsesarbejdet.
Godkendelse af private institutioner
KL bemærker, at kommunalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse
med godkendelse af private institutioner skal ske i umiddelbar forlæn-
gelse af ansøgningen. KL er enig i denne tilgang, men vil gøre gældende
at almindelige sagsbehandlingsgange i den pågældende kommune kan
følges.
KL er enig i tilføjelsen i § 20, stk. 2, hvor det præciseres, at privatinstituti-
oner skal leve op til gældende kriterier senest seks måneder efter offent-
liggørelse. Dette uanset, hvilke kriterier der var gældende i kommunen på
det tidspunkt, hvor den private institution blev oprettet. KL foreslår, at
denne bestemmelse kommer til at gælde alle private instituioner og ikke
afgrænset til at gælde for private institutioner godkendt efter indevæ-
rende lovændring.
Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre med børn i dagtilbud
Jvf. § 27b har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde forældre, som af-
holder fravær i medfør af barselsloven, en deltidsplads på 30 timer om
ugen. KL er enig i, at øget fleksibilitet til børnefamilier er et væsentligt fo-
kuspunkt – også for kommunerne. Det er i den forbindelse vigtigt for KL
at bemærke, at fleksibiliteten for enkelte familier ikke må gå ud over kva-
liteten i det samlede tilbud. KL vurderer, at forslaget bliver fordyrende og
øger administrationsopgaverne i institutionerne, herunder opfølgning på
børnenes komme/gå tider, sikring af, at forældrene kun benytter tilbuddet
op til 30 timer, vanskeligere planlægningsvilkår, skemaplanlægning mv.
KL er enig i, at det er kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte og offent-
liggøre retningslinjer for deltidspladser. Herunder skal kommunalbestyrel-
sen kunne fastlægge, i hvilket tidsrum deltidspladsen kan anvendes. Det
vil være afgørende, at en deltidsplads til en reduceret pris ikke reelt bela-
ster institutionens kapacitet svarende til en fuldtidsplads.
Af § 27 c samt § 27 c, stk. fremgår, at forældre skal have mulighed for at
tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme
på venteliste blandt alle daginstitutioner og alle dagplejehjem i opholds-
kommunen og i anden kommune. KL bemærker, at dette begrænser det
Dato: 10. november 2017
Sags ID: SAG-2017-04889
Dok. ID: 2414921
E-mail: LDPE@kl.dk
Direkte: 3370 3316
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
kommunale råderum og kan medføre mindre fleksibilitet, dårligere kapa-
citetsstyring og øget administration. KL påpeger ligeledes, at det ikke
klart fremgår, hvilken betydninger der tillægges begrebet "enheder".
Samme uklarhed gør sig gældende ift § 14.
I § 27, stk. 4 fremgår, at forældre skal have mulighed for at blive stående
på en venteliste efter eget ønske, selvom barnet i medfør af pasningsga-
rantien har fået en plads i et andet dagtilbud. KL er bekymret for, at dette
kan skabe "svingdørsinstitutioner", hvor børn går indtil den ønskede insti-
tution får en ledig plads. En sådan struktur vil være uhensigtsmæssig for
den samlede kvalitet for alle børn. KL vil anbefale, at denne ret begræn-
ses til et skifte på 0-2 års-området og et skifte på 3-5 års-området.
Øgede krav til tilbud i fritidshjem inden skolestart
I § 45a fremgår, at børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets be-
gyndelse, skal arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i
børnehaveklassen, eller temaerne i den pædagogiske læreplan. KL finder
denne tilføjelse til loven positiv, da det bidrager til at skabe en styrket
sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
Krav til private pasningsordninger og kombinationstilbud
Af § 81 fremgår, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med privat pas-
ningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i
kommunen. KL anerkender behovet for at skabe høj kvalitet i de private
pasningsordninger. KL vurderer, at ændringer indeholder en væsentlig
stramning af det kommunale tilsyn med de private pasningsordninger,
som vil medføre en betydelig meropgave for kommunerne.
Med § 81a sættes der eksplicit krav til, at den private pasning tilrettelæg-
ges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Det
fremgår, at arbejdet med læringsmiljøer i privat pasning indholdsmæssigt
skal stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud med ud-
gangspunkt i børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætnin-
ger. KL finder det meget positivt, at kravene til læring og læringsmiljøerne
i det private pasningsordninger styrkes. Det bidrager til, at alle børns læ-
ring, trivsel og udvikling øges. Det er vigtigt, at kommunerne kan sætte
rammerne for, hvilke krav til dokumentation der stilles til de private pas-
ningsordninger. Det vil være en ny opgave for det kommunale tilsyn at
føre tilsyn med, at de private pasningsordninger står mål med disse krav.
KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne.
§ 81a, stk. 4-8 indeholder en række krav til sprog og barnets medbestem-
melse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati i den pri-
vate pasning. Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan tilba-
gekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis det løbende tilsyn
konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse
med den indgåede pasningsaftale og krav. Det vil være en ny opgave for
det kommunale tilsyn at føre tilsyn med, at de private pasningsordninger
står mål med disse krav. KL vurderer, at dette vil være en betydelig mer-
opgave for kommunerne.
§ 85 a, stk. 1-5 beskriver rammerne for det nye kombinationstilbud. KL er
enig i målet om at øge fleksibiliteten for børnefamilierne. KL finder dog, at
Dato: 10. november 2017
Sags ID: SAG-2017-04889
Dok. ID: 2414921
E-mail: LDPE@kl.dk
Direkte: 3370 3316
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
mulighederne for kombinationstilbud er fuldt ud tilstrækkelige indenfor
den gældende lovgivningen. KL påpeger, at ændringerne i kombinations-
ordningen vil kræve nye arbejdsgange for kommunerne, som skal ind-
hente, vurdere og godkende dokumentation af pasningsbehov, passers
danskkundskab og kendskab til danske værdier mv. Dette vil i særlig
grad belaste kommuner, der har en arbejdsmarkedsstruktur, hvor mange
forældre har skæve arbejdstider. Derudover øges kommunernes tilsyns-
opgave. Ligeledes vil retten til deltidspladser give en øget administrati-
onsopgave til institutioner og forvaltning. KL er bekymret for, at en øget
brug af deltidsplader vil skabe et pres på kapaciteten og en ringere kapa-
citetsudnyttelse, der kan have betydning for den generelle kvalitet. Det er
endvidere centralt, at bemærkningerne til loven giver den enkelte kom-
mune ret til at fastlægge rammen for kombinationstilbud og for forældre-
nes anvendelse af deltidspladser. KL vurderer, at dette vil være en bety-
delig meropgave for kommunerne.
Udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven
KL har en klar forventning om at blive inddraget i det videre arbejde med
udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven. Dette
gælder fx ift udvidelsen af forældrebestyrelsernes kompetence, den pæ-
dagogiske læreplan, eksempler på forløb mv.
Med venlig hilsen
Arne Eggert
Udviklingsdirektør
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
Til:
Børne og Socialministeriet
Dato: 20.10.2017
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudslove
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har den 21. september 2017 modtaget udkast til
forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg til forældre m.v.) med høringsfrist den 22. oktober 2017
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) skal indledningsvis takke for muligheden for at
kunne afgive høringssvar til ændringen af dagtilbudsloven.
Generelle bemærkninger
BKF finder det fremsendte lovforslag positivt. BKF deler Børne- og Socialministeriets
ambition om at styrke kvaliteten i dagtilbud på alle niveauer.
BKF er af den overbevisning, at med afsæt i kerneopgaven, giver lovudkastet en tydelig
ramme, at arbejde ud fra. Herunder et tydeligt afsæt for kommunalbestyrelsens, ledernes og
forældrebestyrelsernes roller og ansvar.
BKF vil gerne anerkende den proces der har været omkring udarbejdelse af Masteren til de
nye styrkede pædagogiske læreplaner. Vi er af den overbevisning, at denne proces bl.a. har
være medvirkende til, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bakker op og
understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre det pædagogiske
fundament inden for dagtilbudsområdet.
BKF er meget begejstret for, at læringsmiljøbegrebet og legen tydelig fremgår som
fundamental i tilgangen til børns læreprocesser. Men samtidig vækker det undring, at der
også skal arbejdes eksplicit med ’børnemiljøets fysiske, psykiske og æstetiske dimension, når
man har en så tydelig definition af begrebet ’læringsmiljø’ samt en tydelighed omkring
involvering af børns stemme m.v.
BKF mener, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med sammenhænge både
horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes principper herfor.
Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med temaerne i
børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.
Børne- og Socialministeriet lægger op til meget markante ændringer i forhold til den
nuværende lovgivning. Det er derfor væsentligt at pointere, at alle ændringer i forhold til den
-- AKT 515793 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar dagtilbudsloven BKF ] --
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
pædagogiske opgave ikke kan være fuldt implementeret pr. 1. juli 2018. Der vil blive
igangsat en proces, som vil være i gang i en del år fremover.
BKF har valgt at give tilbagemelding til udkastet i forhold til følgende temaer:
 Ændring af formål for dagtilbudsområdet
 De styrkede pædagogiske læreplaner
 Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for
at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde
 Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen
 Forældrebestyrelser
 Forældreinvolvering
 Forhold vedrørende privatinstitutioner
 Forhold vedrørende private pasningsordninger
 Kombinationstilbud og deltidspladser
 Optagelse og ventelisteforhold
 Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem
 Pædagogisk tilsyn
 De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal
 De økonomiske forhold

Ændring af formål for dagtilbudsområdet
BKF er enig i ændringen og tilføjelsen til lovens § 7 stk. 1 og stk. 2, som ligger helt i tråd
med Master for de styrkede pædagogiske læreplaner. BKF mener, at det er en styrke, at
dannelsesbegrebet indgår i formåls paragraffen.
De styrkede pædagogiske læreplaner
I beskrivelsen af de kommende centrale pædagogiske læreplansmål er der taget
udgangspunkt i Masterens grundlag i forhold til læringsmiljøer, børnesyn, læringsforståelse
og etablering af evalueringskultur. BKF kan tilslutte sig grundlaget.
BKF mener det er en styrke, at lovforslaget lægger sig tæt op af Masteren for den styrkede
læreplan, som fremover udgør fundamentet i dagtilbuddene.
BKF mener ligeledes, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med
sammenhænge både horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes
principper herfor. Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med
temaerne i børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.
Frem til 1. juli 2018 vil kommunerne kunne igangsætte opkvalificering af ledelse og
personale, arbejdet med at ændre den pædagogiske læreplan, ændring af pædagogisk tilsyn
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
mv. Herefter vil der restere en kommende stor opgave med kulturforandring, ændret
tilrettelæggelse af hele dagen som et pædagogisk læringsmiljø; etablering af en løbende
evalueringskultur, omlægning af det pædagogiske tilsyn osv.
Processen kan med erfaringerne fra ændringerne i folkeskoleloven in mente forventes at tage
mellem tre og fem år, før lovændringerne er fuldt implementerede.
Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for
at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde
Det fremgår af det fremsendte materiale, at de 12 centrale mål vil blive fastlagt i en senere
bekendtgørelse. BKF forventer at blive inddraget i udkastet til de 12 mål, inden
bekendtgørelsen udsendes til kommunerne.
Det fremgår, at ”det ikke er hensigten, at staten og kommunerne som udgangspunkt skal
pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål eller koncepter, der ikke er i
tråd med eller rækker ud over den pædagogiske læreplan, som dagtilbuddene lokalt
udarbejder etc.”.
Såfremt dette udgangspunkt fastholdes, vil kommunerne som ansvarlig myndighed ikke
længere kunne skabe sammenhæng i den kommunale indsats, ved eksempelvis fælles
sundhedspolitiske mål eller ved mål, der særligt skal kendetegne kommunens samlede
virksomhed.
I en række kommuner er der endvidere vedtaget fælles børn- og unge politik og/ eller fælles
mål for overgangen fra dagtilbud til skole. Disse mål vil med forslaget ikke længere være
gældende, hvilket virker stærkt uhensigtsmæssigt, da disse i dag sikrer sammenhæng mellem
dagtilbud og skole.
Derudover fremstår det pt. lidt uklart, om en kommunalbestyrelse vil have mulighed for at
vedtage, at der skal anvendes samme dokumentationsmateriale i alle daginstitutioner i
kommunen. Det ene sted står der, at der ”ikke skal indføres yderligere dokumentationskrav,
registreringer og procedurer mv., som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske
læreplan. Det andet sted står der, at ”det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken
pædagogisk dokumentation der ønskes anvendt og hvordan”.
BKF er enig i intentionen om at begrænse antallet af koncepter, dokumentationskrav m.v.,
men kan ikke støtte, at den enkelte kommune ikke længere kan vedtage fælles
dokumentations- og kvalitetskrav i forhold til dagtilbudsområdet. En meningsfuld tilsyns- og
kvalitetsudviklingsproces kræver, at kommunen kan vedtage fælles rammer og krav. ”
Som eksempel på et fælles materiale, som mange kommuner anvender til at understøtte
børnenes læring kan nævnes anvendelse af fælles sprogvurderingsmateriale. I mange
kommuner anvendes i dag samme materiale til vurdering af de treårige, de fem årige og i
børnehaveklassen, således at det er muligt at overlevere relevant dokumentation fra mange
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
daginstitutioner til én skole.
Endvidere anvender mange kommuner fælles dokumentationsmateriale som grundlag for, at
institutionerne kan vurdere egen pædagogisk praksis, samt hvor enkeltbørn skal støttes af
forældre og ansatte for at sikre en fortsat læring, trivsel og udvikling. Resultaterne anvendes
endvidere til refleksion og evaluering af institutionerne i forhold til egen indsats og til at
fastlægge fremtidige fælles kommunale indsatser. Det er afgørende for den samlede
kommunale indsats og udvikling, at dette kan fortsætte.
Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen
Med ændringen lægges der op til en udvidelse af lederens ansvar for den pædagogiske
kvalitet, herunder den løbende evaluering.
BKF er enig i, at det er et ledelsesansvar at sikre den pædagogiske kvalitet i institutionen i
forhold til etablering af læringsmiljøer hele dagen; løbende dokumentation og refleksion af
den pædagogiske indsats og udvikling af den pædagogiske praksis til gavn for alle børns
læring og trivsel.
For at kunne opfylde de nye ledelseskrav anbefaler BKF, at der i regi af DIL/DOL udbydes
en særligt tonet diplomuddannelse i ledelse målrettet dagtilbudsområdet parallelt med den,
som pt. er under udarbejdelse vedr. skolelederne. BKF vil igen pointere, at det er centralt at
væsentlige dele af denne uddannelse er ensartet på tværs af de forskellige diplomuddannelser
i ledelse for forskellige typer af offentlige ledere. BKF anbefaler endvidere, at udbyderne af
masteruddannelser i ledelse gøres opmærksom på behovet for lederuddannelse for ledere af
store daginstitutioner.
Forældrebestyrelser
I forhold til sammensætning af forældrebestyrelser i område- eller klyngestrukturer har BKF
ingen kommentarer til forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at minimumkompetencen for forældrebestyrelser udvides til
også at omfatte inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan ved at deltage aktivt i
drøftelsen af processen, herunder inddragelse af lokale ressourcer i lokalsamfundet samt
daginstitutionens arbejde med at skabe gode og sammenhængende overgange for børn fra
hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud og skole.
BKF kan anbefale ændringerne, såfremt det fremstår klart, at det er ledelsens og personalets
ansvar at sikre den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning, samt at ledelsens ansvar
for at arbejdet udføres og følges op står uantastet.
BKF ser positivt på forslaget om at kunne etablere fælles forældrebestyrelser for dagpleje og
dagtilbud. BKF anbefaler dog, at kommuner, hvor dagplejen er lagt helt eller delvist ind i en
områdestruktur med vikarordning i daginstitutionerne, selv afgør, om der skal etableres
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
fælles forældrebestyrelse, således at det ikke er de enkelte forældrebestyrelse, der afgør, om
en sammenlægning kan finde sted.
Forældreinvolvering
BKF er enig i den intention, der lægges ind i forhold til det stærkere forældresamarbejde om
både det enkelte barns læring og trivsel og understøttelsen af børnegruppens fællesskab. BKF
støtter understregningen af det gensidige fælles ansvar for at skabe et godt og udbytterigt
samarbejde til gavn for barnet og børnenes fællesskaber.
Forhold vedrørende privatinstitutioner
BKF støtter forslaget om, at en privat institution senest efter seks måneder skal have tilpasset
deres virksomhed til nye kommunale krav. BKF er dog af den opfattelse, at det bør gælde for
alle private institutioner, og ikke kun for de private institutioner, der fremover godkendes til
etablering. Det nuværende forslag vil give yderligere administrative opgaver for en
kommune, idet der skal skelnes mellem nuværende og fremtidigt godkendte private
institutioner.
I forhold til muligheden for at tildele ekstra bygningstilskud til private institutioner, skal BKF
henlede opmærksomheden på, at der eksisterer private institutioner med lavere
bygningsudgifter end det tildelte bygningstilskud. BKF anbefaler derfor, at det også bliver
muligt for en kommune at kunne sænke bygningstilskuddet til de faktiske udgifter, hvis der
er stor uoverensstemmelse.
Forhold vedrørende private pasningsordninger
BKF er meget tilfredse med, at der med forslaget lægges op til en tilpasning af pædagogiske
krav til en privat pasningsordning eller privat børnepasser.
BKF er endvidere tilfredse med, at det klart skal fremgå, at der er tale om en
pasningsordning.
BKF anbefaler, at de nye krav kommer til at omfatte alle former for eksisterende
pasningsordninger og passere. Der er ingen saglige begrundelser for, at børn i eksisterende
ordninger skal udsættes for dårligere pædagogisk kvalitet end i nye kommende ordninger.
Dertil kommer et betydeligt administrativt arbejde med at adskille de forskellige
godkendelsestidspunkter og dermed lovkrav til de enkelte pasningsordninger og passere.
BKF kan ikke tilslutte sig kravet om, at det, inden tilskud bevilges, er et kommunalt ansvar at
sikre, at alle forældre, der ønsker at bruge private ordninger, bliver gjort bekendt med
forskellen mellem en privat pasning og et kommunalt eller selvejende tilbud og på, hvornår
retten til en plads i et kommunalt eller selvejende tilbud indtræder, hvis man opsiger den
private pasningsordning. Kommunen bør have en forpligtelse til at lægge oplysninger om de
to forhold på den kommunale hjemmeside, men ikke yderligere forpligtelser til individuel
vejledning skriftligt eller mundtligt.
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
BKF konstaterer endvidere, at der også her er tale om en yderligere administrativ opgave,
som tilføres kommunerne.
Kombinationstilbud, deltidspladser og tilskud til pasning af eget barn
BKF har ingen kommentarer til lovforslagets del om at imødekomme forældre med behov
for udvidet pasningstilbud denne mulighed. BKF gør dog opmærksom på de økonomiske
konsekvenser af to forhold.
Det vil ofte være således, at et ”kombinationsbarn” vil komme senere på dagen, hvor mange
af dagens aktiviteter for børnene er i gang. Der ligger derfor en særskilt opgave i at modtage
et barn og få det draget ind i børnefællesskabet. Der skal afsættes særlige personaleressourcer
til denne opgave.
Derudover vil en kombinationsplads medføre, at kommunen får udgifter til den del af en
fuldtidsplads, som ikke kan besættes af andre børn. Der mistes forældrebetaling, og
institutionen vil som hovedregel miste kommunal finansiering på 75% af den tid, barnet ikke
har en fuldtidsplads. Det ser ikke umiddelbart ud til, at kommunerne kompenseres for denne
udgift til en ”tom” deltidsplads.
I forhold til deltidspladser for børn, hvis far eller mor er hjemme grundet barsel, er det
afgørende, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for disse pladser. BKF gør opmærksom
på, at problemstillingen med finansiering af den ”tomme” andel af en fuldtidsplads er
tilsvarende som for kombinationstilbud.
BKF har ingen kommentarer til forslaget om at kunne opdele tilskud til pasning af eget barn.
Optagelse og ventelisteforhold
Der beskrives i lovforslaget en ret til som forældre at kunne opskrive sit barn til alle
dagtilbud, også selvom de ikke umiddelbart har ledige pladser; en ret til at bibeholde en
ventelisteplads, selvom en forælder tager imod en garantiplads og endelig en ret til at blive
stående på en venteliste, selvom man har fået en plads.
For BKF er det afgørende, at loven tager stilling til, at der i dag eksisterer digitale løsninger –
og der vil komme digitale løsninger, hvor forældre selv kan søge og få en ledig plads. Dette
indgår som et led i de forudsætninger, der er for at anvende digitale løsninger for at
effektivisere administrative arbejdsgange.
Såfremt lovforslaget skal forstås som et krav om en individuel manuel pladsanvisning med
konkret vurdering af hver enkelt forældres ret til en plads – herunder fortrinsret – vil en
række kommuner skulle afskaffe deres nuværende fuldt digitale pladsanvisningssystem og
overgå til ”gammeldags” pladsanvisning. Dette vil fordyre den administrative opgave
betydeligt, idet de gamle pladsanvisninger i disse kommuner er sparet helt eller delvist væk.
Derudover vil krav om at have en decideret venteliste – og ikke en generel mulighed for at
kunne søge på alle ledige pladser eller blive adviseret om ledige pladser – betyde, at en række
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
kommuner skal skifte til andet pladsanvisningssystem.
BKF gør opmærksom på, at en række kommuner, såfremt ovenstående er tilfældet, vil få
betydelige udgifter til afskaffelse af et nuværende digitalt pladsanvisningssystem, udbud på et
nyt system, etablering af en pladsanvisning og nye arbejdsgange i forbindelse hermed. Dette
må i så fald medtages ved DUT forhandlingerne.
BKF opfordrer til, at det indskrives, at en kommune kan høre forældre en gang årligt, om de
fortsat ønsker at stå på venteliste til et dagtilbud. Hvis dette ikke muliggøres, vil ventelisterne
ret hurtigt blive tilsandet og ikke kunne anvendes af forældre til at få viden om, hvilket
nummer deres barn reelt står på en venteliste til et konkret tilbud.
Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem
BKF kan tilslutte sig forslagets intentioner. BKF anbefaler, at der ikke gives mulighed for at
delegere kompetencen til skoleleder eller skolebestyrelse til at afgøre, hvilke mål der skal
arbejdes efter i SFO’en. Af hensyn til det samarbejde, der skal være mellem dagtilbud og
skolens SFO, er det afgørende, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der gælder for
alle SFO’er.
BKF gør opmærksom på, at kommunerne generelt ikke skelner mellem SFO og skole, men
mellem SFO og undervisning. SFO og undervisning udgør tilsammen ”skolen” som begreb.
Pædagogisk tilsyn
Der ligger generelt en betydelig større tilsyns- og godkendelsesopgave end den, der eksisterer
i dag. BKF gør opmærksom på, at dette bør kompenseres økonomisk.
De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal
Der ligger en betydelig ekstra administrativ arbejdsbyrde i udkastet, herunder kravet om
fastlæggelse og offentliggørelse – og dermed vedligeholdelse - af:
 ”Kommunens rammer for dagtilbud, herunder prioriterede indsatser på området”
 ”Kommunens rammer for eksempelvis tværfaglige netværk og
kompetenceudvikling”
 ”Eventuelle prioriterede indsatser på området”
 Medvirken til ”kommunens sammenhængende børnepolitik”
 ”Fastsættelse af retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og
skolen”
 ”Fastsættelse af retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante
aktører, herunder sundhedsplejen, PPR mv”
 ”Videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til
dagtilbud og fra dagtilbud til SFO/fritidshjem og skole”
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
Tlf.: 4175 0660, E-mail: bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
 ”Samt øvrige retningslinjer efter lovens afsnit II og V”
 Forskellig administration og tilsyn af nuværende og kommende private institutioner
 Forskellig administration og tilsyn af nuværende, godkendte i perioden fra 1.juli
2017, samt kommende private pasningsordninger efter 1. juli 2018.
 Forpligtelse til vejledning til forældre, der vælger privat pasning inden godkendelse
af tilskud
 Krav om individuel dispensation fra pædagogiske kvalitetskrav for forældre, der
ønsker privat pasning i en periode på under et år
 Ændrede pladsanvisningsregler
Der ud over vil der være en stor administrativ opgave i at lægge information på en
kommende informationsportal. BKF anbefaler, at portalen skal kunne linke til de kommunale
hjemmesider, og at kommunerne får mindst muligt arbejde med at vedligeholde et system,
som den tidligere ”sammenlignelig brugerinformation” viste, at få forældre anvendte.
Økonomiske forhold
BKF gør opmærksom på, at de anslåede udgifter til kommende DUT forhandlinger med KL
på ingen måde vil kunne kompensere for de nye administrative og tilsynsmæssige opgaver,
der vil ligge fremover. En typisk kommune vil efter indkøringsåret blive kompenseret med
mellem 200.000 og 400.000 kroner årligt. Alene den varige udgift til godkendelse, udvidet
pædagogisk tilsyn og vejledning til forældre vil andrage en fuldtids konsulentstilling. Hertil
kommer udgifter til den øvrige ekstra administration og eventuel genetablering af delvis
manuel pladsanvisning.
Med venlig hilsen
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen Jan Henriksen , jan.henriksen@middelfart.dk
Formand for Dagtilbudsnetværket, Merete Villsen, mevil@ikast-brande.dk
Jan Henriksen,
formand for BKF
Merete Villsen
Formand for Dagtilbudsnetværket
BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
BLEGDAMSVEJ 124  2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35 46 50 00  CVR 26350514  E-MAIL: bupl@bupl.dk  www.bupl.dk
Dato: 13-10-2017
Deres ref.:
Vor ref.: 67/20093
Sagsbehandler: CHF/-
Analyse
Høring af forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre mv.)
BUPL takker for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven.
BUPL foreslår at Ministeriet i fremtidige tilfælde sætter BUPL’s Lederforening på høringslisten.
Kommentarer fra BUPL’s Lederforening er medtaget i slutningen af BUPL’s høringsvar.
Indledende bemærkninger til lovforslaget
Den styrkede pædagogiske læreplan og det nye fælles pædagogske grundlag indeholder store
ambitioner for udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Derfor er det meget positivt, at begge dele så
tydeligt er skrevet frem i lovforslaget ligesom det er positivt med det brede læringsbegreb – som vil
udfordre mange af de koncepter og redskaber, der bruges i kommunerne. BUPL vil derfor også gerne
rose partierne bag den politiske aftale for, at lovforslaget så tydeligt tager afsæt i det store arbejde,
som er lagt i både mastergruppen og arbejdsgrupperne i forhold til at udarbejde forslaget til den
styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Det er desuden meget positivt
at FN’s Børnekonvention også er nævnt i lovforslaget.
Realisering af dagtilbudsreformen
For at opfylde intentionerne bag dagtilbudsreformen er det vigtigt at sikre en god realiseringsproces
ude i praksis. Det er derfor positivt at der er nedsat et partnerskab med repræsentation af alle
relevante parter, som i fællesskab skal udarbejde pejlemærker for realiseringen. BUPL ser en risiko
for at der både kan ske en under- og en overimplementering af reformen. Underimplementering i
den forstand, at ’vi fortsætter som vi plejer’ ude i kommunerne. og overimplementering i den
forstand, at den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag bliver ekstra
lag, der lægges oveni alt det andet institutionerne gør i dag. Begge dele vil få konsekvenser ift.
mulighederne for at føre reformens intentioner ud i praksis. BUPL anbefaler derfor også, at der som
led i realiseringen af reformen gennemføres et ’mastertjek’ ude i alle kommunerne, hvor
eksisterende dokumentationskrav, redskaber mv. holdes op imod den styrkede pædagogiske
læreplan og det fælles pædagogiske grundlag.
BUPL ser også en risiko for underfinansiering af dagtilbudsreformen. Man bør lære af erfaringerne fra
skolereformen og sikre tilstrækkelige rammer i den kommende økonomiaftale med kommunerne. De
afsatte 580 mio. over fire år rækker ikke langt. Der er behov for et varigt løft af alle daginstitutioner.
-- AKT 515793 -- BILAG 3 -- [ 67_20093-1381 ] --
Større lokal frihed til det pædagogiske arbejde med pædagogiske læringsmiljøer for alle børn
Generelt er det BUPL’s opfattelse, at lovforslaget i høj grad understøtter en udvikling af det
pædagogiske arbejde, hvor pædagogiske læringsmiljøer med legen og børneperspektivet i centrum
vil gøre en positiv forskel for alle børn i de danske daginstitutioner.
BUPL hæfter sig især ved, at det med al tydelighed slås fast, at den styrkede pædagogiske læreplan er
institutionernes værktøj til udvikling af det pædagogiske arbejde, og at kommunalbestyrelsen ikke
kan pålægge institutionerne yderligere koncepter, målinger, dokumentationskrav mv., som ikke er i
overensstemmelse med læreplanen.
Ligeledes er det positivt, at daginstitutionerne ikke længere kan pålægges kommunale mål i relation
til læreplanen, men at der alene skal arbejdes ud fra de få brede pædagogiske mål, der fastsættes på
nationalt niveau. Begge dele har afgørende betydning for pædagogers og lederes muligheder for, at
sikre et tilstrækkeligt fagligt råderum g lokal tilpasning til den enkelte institutions aktuelle
børnegruppe.
BUPL vil i forlængelse heraf anbefale, at der i lovforslaget indskrives en passus om, at loven evalueres
to år efter dens ikrafttræden mhp. at vurdere, om de politiske intentioner er opfyldt.
En bæredygtig evalueringskultur som grundlag for udviklingen af det pædagogiske arbejde
BUPL hilser også ambitionerne om sikring af en bæredygtig evalueringskultur i de enkle
daginstitutioner, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, velkomne. Det
pædagogiske personales professionelle fælles refleksion og evaluering af det pædagogiske
læringsmiljø er afgørende for at sikre, at læringsmiljøet hele tiden understøtter alle børns trivsel,
dannelse, udvikling og læring i henhold til den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles
pædagogiske grundlag.
I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det er lederen, der i samarbejde med det pædagogiske
personale har kompetencen til at beslutte, hvilke redskaber og tilgange, der skal anvendes både i den
daglige evaluering af det pædagogiske arbejde, og i den evaluering af den pædagogiske læreplan, der
skal udarbejdes minimum hvert 2. år. Det er ligeledes vigtigt at forvaltningerne understøtter dette
arbejde gennem blandt andet et udviklende pædagogisk tilsyn med fokus på at understøtte, at det
fælles pædagogiske grundlag udfoldes i praksis. Derudover bør der fra nationalt niveau tilskyndes til
at kommunerne indgår lokalaftaler med alle dagtilbud, der sikrer pædagogerne dedikeret tid til at
planlægge og evaluere arbejdet med at sikre udviklende pædagogiske læringsmiljøer.
Se yderligere bemærkninger hertil i de konkrete bemærkninger til § 9 længere nede.
Vigtigt at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede
Med lovforslaget stilles større krav til både det pædagogiske personale og lederne, og derfor er det
vigtigt at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede i daginstitutionerne. Derfor mener BUPL, at der
bør være lovkrav om, at ledere i daginstitutioner har pædagogfaglig baggrund ligesom der bør stilles
krav om en pædagogandel på minimum 80 % samt en minimumsnormering på 1:3 vuggestuebørn og
1:6 børnehavebørn. Eller at der som minimum indføres en passus i loven om, at kommunerne skal
sætte mål for pædagogandel og normering.
Forbehold for brugen af frivillige
BUPL sondrer mellem samspillet med lokalområdet og brugen af frivillige.
Lovforslaget indeholder krav om, at institutionerne skal indtænke lokalsamfundet i arbejdet med det
pædagogiske læringsmiljø. Det syntes BUPL er en god ide.
Der gives eksempler på, at ældre medborgere, skoleelever eller andre kan fungere som frivillige i
daginstitutionerne. BUPL er generelt betænkelig ved brugen af frivillige i det pædagogiske arbejde.
Arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer er fagligt komplekst og forudsætter en solid
professionalisme og kendskab til børns udvikling. Brugen af frivillige bør derfor altid ske på baggrund
af grundige overvejelser om, hvilke bidrag den frivillige kan bibringe det pædagogiske arbejde. Det
har konsekvenser for børns trivsel, hvis frivillige kommer og går uden en vis stabilitet. De frivillige er
ikke ansat, de er ikke omfattet af lederens ledelsesret, der er uafklarede spørgsmål vedr. ansvar og
forsikring osv. Frivillige har desuden brug for kvalitativ indførelse og rådgivning i det pædagogiske
arbejde, hvilket medfører, at der går pædagogisk tid fra børnene. Alt dette skal overvejes og
indtænkes i brugen af frivillige. BUPL anbefaler derfor, at brugen af frivillige ikke indgår i lovforslaget.
Eller at frivillige som minimum skal have en særlig faglighed eller kompetence, som understøtter
arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Se yderligere bemærkninger hertil i de konkrete bemærkninger til § 8, stk. 5 længere nede.
Ulighed i godkendelseskriterier for privatinstitutioner
BUPL mener, at privatinstitutioner principielt bør ligestilles med kommunale institutioner. For så vidt
angår godkendelseskriterier indeholder lovforslaget en lovændring, der fastslår at privatinstitutioner
fremover altid skal opfylde de til enhver tid gældende kommunale godkendelseskriterier. Kravet
kommer dog ikke til at gælde eksisterende privatinstitutioner, hvilket BUPL stiller sig undrende
overfor og foreslår justeret.
Det er fx urimeligt, at en ambitiøs kommune, der har valgt - eller vælger at sætte mål for en bedre
pædagogandel eller normering - og også afsætter midler til dette - ikke kan forvente at den
privatinstitution, der får gavn af det øgede afledte driftstilskud, ikke også skal leve op til
kvalitetskravene.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
For BUPL ser det ud som om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet som rene
administrative konsekvenser, fx. merarbejde i pladsanvisningen og flere godkendelser af private
leverandører. Det fremgår ikke, at der skulle være taget højde for øget tidsforbrug i institutionerne
og ved institutionslederne.
De nye regler for forældreindflydelse, kombinationstilbud, mulighed for at søge en bestemt plads
samt deltidstilbud ved barsel, risikerer dog alle at have en afledt betydning for tidsforbruget og
ressourcerne i institutionerne - og for muligheden for at disponere ressourcerne fornuftigt i fht.
opgaven. Derfor bør de økonomiske konsekvenser af lovforslaget også indtænke afledt merforbrug
ude i institutionerne.
Konkrete bemærkninger til relevante paragraffer i lovforslaget
§ 3 a, stk. 2: Kommunens rammer for dagtilbud
Arbejdet med en bæredygtig evalueringskultur er et centralt element i arbejdet med den nye
styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Lederens ansvar for
evalueringskulturen er tydeliggjort i § 9, stk. 2. BUPL anbefaler derfor, at det også tydeliggøres, at de
kommunale rammer har stor betydning for lederens muligheder for at kunne efterleve det ansvar. Så
det tydeliggøres at kommunen har ansvar for at sikre rammer, der muliggør en styrket
evalueringskultur, herunder tid og kompetencer. Endvidere anbefaler BUPL, at man strammer
formuleringen af § 3 a, stk. 2 således at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal
fastsætte mål for det pædagogiske arbejde, så loven også her afspejler de politiske intentioner i
aftalen om Stærke Dagtilbud.
Forslag til konkret formulering, s. 73 i bemærkningerne (markeret med kursiv):
’Kommunens rammer skal understøtte, at dagtilbuddene i praksis kan efterleve lovens formål,
formålsbestemmelsen for dagtilbud, arbejdet med den pædagogiske læreplan og en bæredygtig
evalueringskultur samt og den sammenhængende børnepolitik efter lov om social service. Det
påhviler dermed ikke kommunalbestyrelsen at fastsætte mål for børn og det pædagogiske arbejde.’
§ 3 a, stk. 3: Retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og fritidstilbud samt skolen
Kommunalbestyrelsen skal ifølge lovforslaget fastsætte retningslinjer om samarbejdet mellem
dagtilbud og fritidstilbud samt skolen. BUPL anbefaler en tilføjelse om, at retningslinjerne skal være
tilstrækkeligt overordnede til, at der er reel mulighed for at tilrettelægge samarbejdet lokalt under
hensyntagen til lokale forhold. Fx overleverer visse daginstitutioner kun børn til en enkelt skole eller
to, mens andre overleverer børn til mange forskellige skoler. Sådanne forhold har naturligt
indflydelse på, hvordan samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler tilrettelægges.
§ 3 a, stk. 5: Politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet hvert 2. år
Af bemærkningerne fremgår, at den politiske drøftelse kan tage udgangspunkt i forskellige former for
informationer og beskrivelser, fx forældrenes tilfredshed, personalets sygefravær etc. BUPL ser en
risiko for, at kommunerne pålægger daginstitutionerne nye registreringskrav, dokumentation osv.
som led i tilvejebringelsen af grundlaget for den politiske drøftelse.
BUPL vil derfor anbefale, at det indskærpes i bemærkningerne, at grundlaget for den politiske
drøftelse alene må tage udgangspunkt i eksisterende data og den pædagogiske dokumentation,
institutionerne bruger i deres pædagogiske arbejde jf. § 9, stk. 3.
§ 7, stk. 1: Formål for dagtilbud
BUPL finder det meget positivt, at det fælles pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske
læreplan så tydeligt nu er afspejlet i formålsparagraffen. Særligt at legens betydning og
børneperspektivet er cementeret som det helt centrale i det pædagogiske arbejde. Det sætter en
klar og tydelig retning for det fremtidige pædagogiske arbejde, og understøtter den stærke nordiske
pædagogisk tradition, der hviler på at barndommen har en værdi i sig selv, som skal værnes om. Det
er et nødvendigt modtræk til en skolificering af daginstitutioner, hvor børn i en for tidlig alder sættes
’på skolebænken’ for at lære tal og bogstaver. Sådanne indsatser i tidlig læring har beviselig negativ
effekt for den senere læring og skolegang, jf. Dion Sommer.
§ 8, stk. 1: Den pædagogiske læreplan
Det er positivt, at det tydeliggøres at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes for hele
børnegruppen og ikke for det enkelte barn. Ligeledes er det positivt, at læreplanen skal udarbejdes
med afsæt i temaerne i den styrkede pædagogiske læreplan, det fælles pædagogiske grundlag og
brede pædagogiske mål. Bemærkningerne til lovforslaget er meget tydelige og uddybende herom,
hvilket er afgørende ift. institutionernes arbejde med at realisere loven i praksis.
§ 8, stk. 5, 1. pkt.: Inddragelse af lokalsamfundet i arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø
Jf. de indledende bemærkninger er BUPL generelt betænkelig ved brugen af frivillige i det
pædagogiske arbejde. Brugen af frivillige bør derfor heller ikke baseres på interesser, men derimod
alene på særlig viden eller faglighed hos den frivillige. BUPL anbefaler, at dette præciseres i
bemærkningerne.
Forslag til konkret ændring af formulering i bemærkningerne s. 99 (markeret med kursiv):
’Dagtilbuddene kan endvidere overveje, om et samarbejde med f.eks. ældre medborgere, skolebørn
fra mellem – og udskolingen eller andre frivillige i lokalsamfundet, der ønsker at bidrage med en
særlig viden eller interesse faglighed indenfor eksempelvis natur…’
BUPL anbefaler ydermere, at de juridiske forhold i brugen af frivillige tydeliggøres i en vejledning til
kommunerne, fx i forhold til erstatningsansvar ved personskader.
§ 8, stk. 5, 1. pkt.: Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen
Det bør fremgå af bemærkningerne på side 99, at arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø med
sammenhæng til børnehaveklassen for de ældste børnehavebørn også skal tage afsæt i den styrkede
pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag, frem for i børnehaveklassens læreplan.
Årsagen er, at der på skoleområdet er sket et skred, der betyder, at tidligere 9. klasses pensum nu er
8. klasses pensum. Den udvikling undergraver barndommen som værdi i sig selv. Man bør undgå et
lignende skred ift. at børnehaveklassens pensum rykker ned i ’forårs-SFO’erne.
§ 8, stk. 7: Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde
Det er positivt, at det med § 8, stk. 7 understreges, at daginstitutionerne alene skal ledes med
udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og det fælles pædagogiske grundlag. Det er en
afgørende forudsætning for opfyldelsen af intentionerne bag den politiske aftale om dagtilbud, at
institutionerne ikke pålægges yderligere koncepter, dokumentationskrav og redskaber, som fjerner
fokus fra arbejdet med udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø iht. den styrkede pædagogiske
læreplan og det fælles pædagogiske grundlag - og ikke mindst tager tid fra børnene. I den forbindelse
foreslår BUPL, at der fra national side iværksættes et ’mastertjek’ i de enkelte kommuner, så
kommunerne får sparring på, om de koncepter og retningslinjer for det pædagogiske arbejde, som de
pt. har, bør ophæves eller justeres. Opgaven kan fx løses af praksiskonsulenterne.
§ 8, stk. 8: Brede pædagogiske mål
Det er positivt, at der ikke laves aldersopdelte mål (det handler jo om læringsmiljøet), men oplagt
med inspirationsmaterialer rettet mod fx de mindste børn.
BUPL undrer sig dog over, at der øverst på side 104 i bemærkningerne står, ’…så det pædagogiske
læringsmiljø og de lokale pædagogiske mål afspejler de mindste børns behov og forudsætninger.’ Jf.
samme paragraf samt de politiske intentioner i ’Stærke Dagtilbud’ er pointen, at de brede
pædagogiske mål fastsat på nationalt niveau ikke skal suppleres af lokale mål. Derfor bør denne
passus om lokale pædagogiske mål slettes i bemærkningerne.
§ 9, stk. 2: Etablering af en evalueringskultur
BUPL beklager at der med kravet om evaluering mindst hvert andet år ikke gøres op med den
eksisterende dokumentationskultur, hvor evalueringsrapporter for ofte ’lander i skuffen’ uden at
bibringe praksis reel værdi.
BUPL finder det til gengæld meget positivt, at etablering af en bæredygtig evalueringskultur skrives
ind i loven. I den forbindelse er det vigtigt, at det tydeliggøres at ansvaret for at vælge metoder og
form i arbejdet med evaluering ligger hos lederen, i samarbejde med det pædagogiske personale.
Forvaltningen bør være forpligtet til at understøtte dette, blandt andet via det pædagogiske tilsyn.
Forslag til konkret ændring i § 9, stk. 2 (markeret med kursiv):
’Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, jf. § 8, stk. 8, herunder en vurdering af
sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring,
udvikling og dannelse. Valg af evalueringsmetode og form besluttes af lederen i samarbejde med det
pædagogiske personale. Evalueringen skal offentliggøres.’
Samme tydelighed bør gøre sig gældende i forhold til valget af pædagogisk dokumentation. Det
fremgår af bemærkningerne, at ansvaret herfor ligger hos lederen, men BUPL anbefaler at det også
skrives ind i selve lovteksten, da den pædagogiske dokumentation har stor betydning for
institutionernes arbejde med udvikling af det pædagogiske læringsmiljø og en evalueringskultur, der
understøtter det.
Forslag til konkret ændring i § 9, stk. 3 (markeret med kursiv):
’Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af
sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse. Det er op til den enkelte leder i samarbejde med det pædagogiske personale at beslutte,
hvilken pædagogisk dokumentation, der ønskes anvendt og hvordan. Den pædagogiske
dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.’
§14, stk. 2: Ret til repræsentation i forældrebestyrelser
BUPL er enig i forslaget om, at forældre med børn i daginstitutioner, som består af flere enheder, skal
have adgang til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse. BUPL mener, at samme krav
bør gøre sig gældende for medarbejderrepræsentanter således, at alle enheder er repræsenteret af
minimum én medarbejder i forældrebestyrelsen. Det er vigtigt, at alle enheder i en daginstitution er
repræsenteret i forældrebestyrelsen ved både forældre og medarbejdere for at sikre sammenhæng
og at alle enheder bliver ’hørt’ i det vigtige bestyrelsesarbejde.
§ 15, stk. 1: Forældrebestyrelsens kompetence
Lovforslaget medfører en udvidelse af forældrebestyrelsens minimumskompetence, som sætter nye
krav til forældrebestyrelsernes arbejde. BUPL anbefaler derfor, at det som konsekvens af den
udvidede minimumskompetence lovfastsættes, at lederen af dagtilbuddet har en sekretærfunktion
for bestyrelsen, så bestyrelsens muligheder for at varetage dens udvidede kompetencer understøttes
tilstrækkeligt. BUPL henviser i øvrigt til BUPL’s Lederforenings bemærkninger sidst i høringssvaret.
§ 20, stk. 2: Godkendelse af privatinstitutioner
BUPL finder det positivt, at privatinstitutioner fremover skal leve op til de enhver tid gældende
kriterier for godkendelse, så der sker en ligestilling mellem kommunale og privatinstitutioner. Det er
dog som nævnt i de indledende bemærkninger til høringssvaret problematisk, at kravet alene skal
gælde privatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden. Samme krav bør gælde alle
privatinstitutioner, uanset hvornår de er oprettet.
§ 23, stk. 2: Pasningsgaranti på alle hverdage med undtagelse af 5. juni og 24. december
Uagtet at det ifølge bemærkningerne har været gældende praksis, at pasningsgarantien ikke gælder
5. juni og 24. december, så har det ikke tidligere været lovbestemt, at de to dage er undtaget fra
pasningsgarantien.
BUPL skal hertil bemærke, at de centrale parter (KL og BUPL (og FOA)) i den centrale
arbejdstidsaftale, der gælder for pædagogisk personale i daginstitutioner, SFO og klubber, har aftalt,
at den 5. juni og den 24. december er at betragte som almindelige arbejdsdage, hvor de dog gives et
ulempetillæg pr. time til de pædagoger, der arbejder disse dage. § 23, stk. 2 er derfor i strid med den
gældende aftale.
Der bør lokalt i de enkelte kommuner være mulighed for at tilpasse behovet for lukkedage. Det vil
være en unødig indblanding i både forældres og pædagogers mulighed for at anvende fx ferie efter
eget ønske.
§ 27 b: Deltidsplads i forbindelse med barsel
BUPL mener, at kommunerne bør have mulighed for frit at tilrettelægge organiseringen af
deltidspladser, så en deltidsplads fx er 2 hele dage og en halv - eller så en deltidsplads ikke
nødvendigvis kun ligger i den mest belastede og attraktive tid midt på dagen. Alternativt vil en
deltidsplads ikke rumme den store mulighed for reel nedsat betaling for forældrene.
Den ordning, der foreslås indebærer både en øget administrativ belastning og en udhuling af
normeringerne, medmindre den samlede økonomi holdes intakt til opgaven. Det vil afledt betyde, at
forældre med en fuldtidsplads betaler mere - uden at de får mere for pengene. Forslaget bør derfor
medfølges af en kompensation, der sikrer at forældre med fuldtidsplads holdes skadesfri.
§ 31, stk. 3: Midler fra puljer udmøntet af staten i fastsættelsen af kommunale tilskud
Ifølge lovforslaget skal midler fra statslige puljer ikke indgå i det kommunale tilskud til
privatinstitutioner.
Et konkret eksempel er, at der som en del af den politiske aftale om stærke dagtilbud bliver satset på
sociale normeringer, som kommunerne får tildelt via en pulje. Puljen skal fordeles til de institutioner,
der har flest udsatte børn. Det er klart, at privatinstitutionernes tilskud til drift ikke pr. automatik skal
forøges, fordi kommunen har fået ekstra midler til nogle af de kommunale institutioner med mange
udsatte børn. Såfremt der er privatinstitutioner blandt den gruppe af institutioner med flest udsatte
børn, så bør de til gengæld tildeles midler på lige fod med kommunale institutioner, der er
kvalificeret til at modtage midler fra puljen.
BUPL vil anbefale, at det for alle fremtidige puljer bliver meget tydeligt om de indgår i det
kommunale tilskud til privatinstitutioner. Kommunale og privatinstitutioner bør være ligestillet i
forbindelse med tildeling af statslige puljemidler i det omfang de løser den samme type opgave.
Derfor anbefaler BUPL, at forslaget justeres således, at midler fra statslige puljer skal indgå i
tilskuddet til en privatinstitution, såfremt der er tale om et generelt løft og privatinstitutionerne også
forventes at løfte den opgave, som midlerne er målrettet. Ellers har privatinstitutioner ikke samme
muligheder for at løfte opgaver, som kommunale institutioner.
Sidst, men ikke mindst, så vil BUPL anbefale, at der i loven tages højde for den situation, at sociale
normeringer indføres i og af den enkelte kommune. I dag vil en kommune, der prioriterer ekstra
ressourcer til sociale normeringer ud fra objektive kriterier i de daginstitutioner hvor der er flest
udsatte og sårbare børn, være forpligtet til at lade disse midler indgå i beregningen af tilskuddet til
privatinstitutioner i kommunen. Det er uhensigtsmæssigt, at kommunen ikke blot kan lade
privatinstitutioner være omfattet af det ekstra tilskud til sociale normeringer, såfremt
privatinstitutionerne lever op til de objektive kriterier. Som det er nu skal kommunen levere et ekstra
tilskud til også de privatinstitutioner, som ikke har en særligt belastet børnegruppe.
§ 36, stk. 3: Fleksible rammer for fastsættelse af driftstilskud
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for, at vælge at fastsætte driftstilskuddet til
privatinstitutioner enten på baggrund af den gennemsnitlige bruttodriftsudgift til en vuggestue- og
dagplejeplads eller alene til en vuggestueplads.
BUPL er principielt imod, at privatinstitutioner stilles ringere end kommunale institutioner idet
kommunerne kan tildele dem et lavere tilskud end de kommunale ved at beregne tilskuddet på
baggrund af både en vuggestue- og en dagplejeplads. Denne nye fleksible mulighed giver endvidere
nogle uhensigtsmæssige incitatementsstrukturer idet kommunerne kan begynde at spekulere i,
hvilket grundlag de beregner tilskuddet ud fra. Desuden bliver det uigennemskueligt for borgere, der
gerne vil oprette en privatinstitution at vide, hvilket økonomisk grundlag de har at forholde sig til.
BUPL anbefaler derfor en lovændring således, at tilskud til privatinstitutioner med vuggestue alene
skal beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige udgift til en vuggestueplads. Det vil sikre
ligestilling mellem kommunale og privatinstitutioner.
§§ 78 og 81: Krav til private pasningsordninger
Det er positivt, at forskellen mellem en privat pasningsordning og et privat dagtilbud tydeliggøres.
Ligeledes er det positivt at kravene til tilsynet med private pasningsordninger skærpes og at private
pasningsordninger skal leve op til samme krav om arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer som i
dagtilbud.
Det er vigtigt at børn ikke stilles ringere ift. det pædagogiske arbejde med deres trivsel, læring,
dannelse og udvikling blot fordi de er i privat pasningsordning frem for i en daginstitution. BUPL kan
dog være usikker på hvordan det kan sikres, at de private pasningsordninger kan leve op til disse
krav, hvis der ikke samtidig stilles krav til et minimum af uddannelse hos den private passer. Såfremt
der ikke stilles kvalitative pædagogiske uddannelseskrav til private børnepassere, bør der derfor
stilles krav om kommunalt skærpet tilsyn.
BUPL mener ydermere, at de nye krav til private pasningsordninger skal finde anvendelse for alle
nuværende aftaler, der er indgået om private pasningsordninger, således også de ordninger, som er
indgået før de nye bestemmelser i dagtilbudsloven. Det kunne gøres med den samme fleksibilitet,
der gælder for nye godkendelseskriterier for privatinstitutioner, således at private pasningsordninger
senest seks måneder efter offentliggørelsen af lovændringerne af dagtilbudsloven, skal leve op til de
nye lovbestemmelser. Det vil stille ordningerne lige, og give alle forældre og børn i dagtilbud og
pasningstilbud lige rettigheder og muligheder, herunder sikre udviklende pædagogiske
læringsmiljøer.
Eksisterende § 79: Etablering af private pasningsordninger i ”institutionsform”
Jf. § 79 i den nuværende dagtilbudslov kan der gives tilladelse til pasning af op til fem børn i private
hjem. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan
passes op til 10 børn.
Af vejledningen til loven fremgår, at private pasningsordninger også kan drives som institution.
Således kan en privat pasningsordning både være etableret i dagpleje- eller institutionsform. I
vejledningen står endvidere, at hvis den private pasningsordning har institutionslignende form, skal
kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner. Desuden
afhænger antallet af børn, der kan passes, af de fysiske og personalemæssige rammer.
BUPL mangler en præcisering i selve Dagtilbudsloven, der beskriver at private pasningsordninger med
over 10 børn oprettes som privatinstitutioner eller kommunale institutioner, med den lovgivning og
de kriterier der knytter sig hertil. Det har vel aldrig været tilsigtet at private pasningsordninger, og
dermed private børnepassere, skulle drive daginstitutioner med færre kvalitetskrav end de krav, der
generelt er beskrevet til daginstitutioner i dagtilbudsloven.
Udgangspunktet for at indføre mulighed for private pasningsordninger og hermed private
børnepassere var at tilgodese forældrenes mulighed for at vælge et tilbud, som kunne tilgodese
forældrenes behov på en anden måde end de eksisterende tilbud, og var dermed ikke tænkt som en
institution.
§ 85: Kombinationstilbud
Det fremgår af bemærkningerne om gældende lovgivning, at kombinationstilbud også er målrettet
familier, der ikke ønsker at gøre brug af kommunens natpasning i et andet tilbud end det barnet
kender i forvejen. BUPL mener, at det bør indskrives, at kommunerne har ret til at anvise en fuld
plads i fx et døgnåbent tilbud i stedet for en kombinationsplads, såfremt barnet ikke på forhånd er
optaget i dagtilbud.
Det er ydermere vigtigt at være opmærksom på, at brugen af kombinationstilbud både indebærer en
øget administrativ belastning og betyder et større ressourcetræk, fordi en deltidsplads ikke
nødvendigvis er meget billigere i praksis end en fuldtidsplads pga. udnyttelsesgraden. Kommuner og
institutioner bør kompenseres herfor.
Principielt mener BUPL, at man fra politisk side i højere grad bør understøtte en udvikling af
daginstitutioner, som har åbningstider, der matcher forældres behov for større fleksibilitet. Frem for,
at løse udfordringerne ved brug af privat pasning, hvortil der ikke stilles krav om arbejde med børns
trivsel, læring og udvikling.
Bemærkninger til lovforslaget fra BUPL's Lederforening
Overordnede bemærkninger
BUPL's Lederforening finder, at lovforslaget samlet set lægger op til en styrkelse af
dagtilbudsområdet, som er meget positiv og Lederforeningen kan tilslutte sig BUPL's bemærkninger
ovenfor.
Med lovforslaget indføres en styrket pædagogisk læreplan og et stærkere fokus på evalueringskultur,
der stilles krav om høj pædagogfaglighed og den samfundsmæssige værdisættelse af arbejdet på 0-6
års området øges. Ligeledes er der et ønske om, at forældrebestyrelserne inddrages tættere i
processerne omkring det enkelte selvstændige dagtilbuds pædagogiske læreplan.
Det er Lederforeningens opfattelse, at lovforslagets ambitioner og initiativer kalder på, at der i
dagtilbudslovgivningen fastlægges et entydigt fagligt og administrativt ledelsesansvar for hver
selvstændig dagtilbud, som efter kommunalbestyrelsens beslutning kan være f.eks. en stor
områdeinstitution eller en traditionel "matrikelinstitution". Det bør være tydeligt for alle, hvem der
er dagtilbuddets øverst ansvarlige leder og der bør gøres op med det nuværende uklare billede af
ledelsesbegrebet. Dette vil i øvrigt ikke forhindre adgangen til at etablere fælles ledelse efter
folkeskolelovens nuværende § 24 a - en adgang som Lederforeningen dog bestemt ikke mener skal
udvides.
Èn overordnet faglig/pædagogisk leder, der matcher dagtilbuddets forældrebestyrelse og som
entydigt har det faglige og administrative ansvar vil danne et bedre grundlag for at indfri
lovforslagets faglige ambitioner. Det vil tillige indebære en større ligestilling af dagtilbudsområdet
med skoleområdet og vil derfor efter Lederforeningens opfattelse udgøre den klareste ramme for
den ønskede tværgående ledelse i kommunerne, hvor professionsfaglige ledere på fælles præmisser
arbejder sammen om udviklingen på det samlede 0-16 års område.
Lederforeningen har to yderligere bemærkninger som efter vores opfattelse vil bidrage til at realisere
formålene med lovforslaget.
Forældrebestyrelsen bør lovmæssigt være sikret en understøttende sekretærfunktion
Det er allerede i dag en væsentlig opgave for ledere af dagtilbud at understøtte forældrebestyrelsens
arbejde fagligt og administrativt. Med det foreliggende lovforslag udvides forældrebestyrelsens
minimumskompetence og der lægges på en række områder op til en øget formel inddragelse af
forældrebestyrelsen. Den nuværende dagtilbudslov beskriver imidlertid ikke lederens
opgaver/ansvar i forhold til sekretærfunktionen for forældrebestyrelsen.
BUPL's Lederforening foreslår, at udvidelsen af forældrebestyrelsens minimumskompetencer - ikke
mindst af hensyn til forældrebestyrelsen og de øvrige forældre - giver anledning til at indskrive
lederens sekretærfunktion for bestyrelsen i loven. Sekretærfunktionens indhold er beskrevet i
vejledningen til Dagtilbudsloven, men en lovfastsættelse vil formelt sikre bestyrelsen en
understøttende sekretærfunktion, give større klarhed og samtidig give en mere fyldestgørende
beskrivelse af lederens opgaver i loven.
Konkret foreslås, at der i dagtilbudslovens § 15 indskrives bestemmelser, hvor det fremgår, at
- dagtilbuddets leder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner, rådgiver i pædagogfaglige emner og
deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret
- kommunalbestyrelsen kan beslutte, at daglige ledere fra dagtilbuddets afdelinger, deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
En sådan lovfastsættelse vil tillige flugte med folkeskolelovens bestemmelser om sekretærfunktion
for skolebestyrelser.
Behov for en tydelig beskrivelse af lederens opgaver og ansvar
Lovforslaget bør så vidt muligt indeholde en tydelig beskrivelse af lederens opgaver og ansvar efter
loven. En større entydighed kan fremmes ved at indskrive ovennævnte sekretærfunktion og ved at
have stringente formuleringer af lederens opgaver i § 9. Efter Lederforeningens opfattelse er det
således uklart, hvorfor man med lovforslaget ændrer den nugældende formulering af første del af §
9, stk.1 fra en aktiv formulering om at lederen er ansvarlig for at udarbejde den pædagogiske
læreplan til en passiv formulering om at lederen er ansvarlig for at læreplanen udarbejdes.
Forslaget afviger fra den gennemgående sproglige formulering om lederens opgaver og ansvar.
Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
regel. For at undgå sproglig tvivl foreslås det, at den nugældende formulering i §9, stk. 1 om
: "Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde (... ) den pædagogiske
læreplan..." opretholdes.
Lederforeningen mener at det jf. almindelige delegationsprincipper, giver sig selv, at lederen af en
daginstitution kan delegere opgaver og ansvar der følger af læreplansarbejdet mm. til underordnede
ledere i et ledelsesteam og til pædagoger ansat i institutionen.
Med venlig hilsen
Elisa Bergmann
Formand BUPL
FOAs høringssvar til høring over forslag til lov om
ændring af dagtilbudsloven
FOA hilser forslaget til ændring af dagtilbudsloven velkomment, og mener, at
loven i sin helhed og især den styrkede læreplan bidrager til at styrke kvaliteten i
dagtilbuddene. Vi er glade for, at formålsparagraffen for dagtilbud § 7 er
udvidet, så det rammesættes at dagtilbud skal sikre trygge pædagogiske
læringsmiljøer, og hvor legen fremhæves som grundlæggende. Vi er ligeledes
begejstrede for, at børneperspektivet er skrevet ind i formålsparagraffen.
Styrket pædagogisk læreplan
I FOA er vi især glade for lovforslagets paragraf § 8 og 9, om den styrkede
pædagogiske læreplan, og de signaler om udvikling af kvalitet, der er i
paragrafferne om læreplanen.
Vi er meget optaget af, at læreplanen skal være et anvendeligt redskab til
udvikling af kvalitet i dagtilbud. En læreplan kan ikke alene skabe forandring,
eller øge chancelighed. For at sikre forandringer, der fører til et reelt
kvalitetsløft, skal læreplanen være et redskab, der igangsætter lokal refleksion
og bidrager til opbygning af en evalueringskultur, der sikrere løbende udvikling af
pædagogisk arbejde i dagtilbud. Det forudsætter en meget ambitiøs og tæt
understøttelse af læreplansimplementering i kommuner og dagtilbud.
Opgaven med at tage en pædagogisk læreplan til sig og skabe forandringer i
hverdagens pædagogiske arbejde er kompleks og meget krævende for
pædagogiske ledere og pædagogisk personale. Det så vi i 2004, og opgaven er
ikke blevet mindre kompleks og krævende i den styrkede læreplan. Det er vores
håb, at der i denne proces kommer massivt fokus på at understøtte
implementering, så det bliver tydeligt og levende for alle, der arbejder i og med
dagtilbud hvad opgaven er. Læreplansarbejdet er mere end noget andet en
forandringsproces baseret på et refleksions-, evaluerings- og udviklingsarbejde,
så dagtilbud hele tiden er i bevægelse mod bedre kvalitet og stærke
læringsmiljøer for den aktuelle børnegruppe.
I FOA er vi optagede af, at læreplansarbejdet kommer i gang i alle kommuner og
alle dagtilbud med det samme. Det forudsætter, at der i
implementeringsprocessen tages højde for at både daginstitutionerne og
dagplejen er vidt forskellige steder i deres udvikling.
Implementeringsunderstøttelsen skal være fleksibel, så der igangsættes
forandringer i det pædagogiske arbejde uanset udgangspunktet.
I forbindelse med krav om kvalitetsløft og rettidig implementering af læreplaner i
alle kommuner og dagtilbud, forslår FOA, at kommunerne i en periode styrker
det pædagogiske tilsyn i daginstitutioner ved at opnormere de pædagogiske
konsulenter, og i dagplejen ved at opnormere dagplejepædagoger. Et styrket
tilsyn i implementeringsperioden vil sikre, at kvalitetsløft og implementering af
-- AKT 515793 -- BILAG 4 -- [ FOAs høringssvar til høring over udkast til dagtilbudslov ] --
læreplanen tilpasses det enkelte dagtilbud og spiller sammen med den
eksisterende kvalitetsudvikling.
Ud over implementeringsstøtte er det afgørende for at sikre et kvalitetsløft, at
der satses massivt på uddannelse. De ikke-pædagogisk uddannede i dagtilbud
skal have adgang til de pædagogiske grunduddannelser og pædagoger og
pædagogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.
Udveksling af relevant viden om børnene
I FOA sætter vi stor pris på § 3 i lovforslaget, og dennes skærpelse af
kommunernes ansvar i forhold til at sikre sammenhæng i børneliv og samlet
efterlevelse af kommunernes børnepolitik. For os er det vigtigt, at især
koordinering og udveksling af viden mellem dagtilbud og andre aktører, som fx
sundhedsplejen, er i fokus. Vi har ofte hørt, at viden ikke er blevet overdraget fra
en aktør til en anden eller mellem dagtilbud, ud fra et hensyn til at ”starte på en
frisk”. I FOA mener vi at, børn skal have ret til beskyttelse og hjælp, så snart
professionelle omkring barnet har viden om bekymrende tilstande i barnets liv,
uanset hvilken arena den viden er genereret i.
Læringsfokus i SFO og fritidshjem
I forlængelse af de gode intentioner om sammenhængende børneliv og gode
overgange i børns liv, ser FOA positivt på lovforslagets tilføjelser om krav til
læringsindholdet i SFO og fritidshjem. Vi håber, at det vil betyde et styrket
samarbejde mellem aktører og videreførelse af arbejdet med den pædagogiske
læreplan i SFO og fritidshjem. Som nævnt tidligere stiller arbejdet med den
pædagogiske læreplan store krav til personalets kompetencer. FOA ønsker i den
forbindelse, at udtrykke et ønske om at der også i SFO og fritidshjem satses på
uddannelse, således at de ikke-pædagogisk uddannede i SFO og fritidshjem skal
have adgang til de pædagogiske grunduddannelser og pædagoger og
pædagogiske assistenter skal have adgang til relevant efteruddannelse.
Private pasningsordninger - kvalitetskrav
I FOA er vi glade for lovforslagets styrkelse af krav til læringsmiljøet i de private
pasningsordninger. Samtidig er vi fortsat bekymrede over, at der ikke stilles krav
om læreplaner for private pasningsordninger. Det er bekymrende, at 10.000
børn ikke er omfattet af en læreplan og det kvalitetsløft, der ligger i arbejdet
med den pædagogiske læreplan.
Vi er tilfredse med lovudkastets skærpelse af information om, og navngivning af
private pasningsordninger, så de ikke kan forveksles med andre dagtilbud med
højere kvalitetskrav til det pædagogiske arbejde.
Private pasningsordninger - tilsyn
Lovforslagets krav om styrket tilsyn for private pasningsordninger ser vi i FOA
meget positivt på. Der er dog et stort forbehold i forhold til finansiering af det
styrkede tilsyn. Aftalen ”Stærke dagtilbud – alle børn med i fællesskabet”
rummer ikke øget bloktilskud eller anden form for finansiering af det styrkede
tilsyn med de private pasningsordninger. Det er afgørende, at der sendes et klart
signal om, at det styrkede tilsyn med de private pasningsordninger ikke må
medføre, at den generelle standard for tilsyn med dagtilbud/dagpleje falder i
kommunerne.
Økonomien for kommunernes forskellige dagtilbudstyper skal holdes adskilt,
men vi kender til eksempler, hvor der ikke er adskillelse af økonomien i praksis.
FOA mener, at lovens § 83 bør specificere, at alt tilsyn med private
pasningsordninger skal finansieres af driftsmidlerne/driftstilskuddet til de private
pasningsordninger. Dette kunne gøres ved at den gældende dagtilbudslovs § 83
st. 2 ændres, således at udgifter til kommunalt tilsyn trækkes ud af grundlaget
for tilskudsberegning. Det betyder, at beregning af tilskud til privat pasning skal
beregnes på grundlag af den billigste budgetterede nettoudgift pr. plads
eksklusive udgifter til støttepædagog og tilsyn i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen. På denne måde fastholdes ressourcer til tilsyn i
kommunens forvaltning, som har tilsynspligten.
Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser
I FOA mener vi, som udgangspunkt, at det er prisværdigt at forældre sikres
mulighed for indflydelse og engagement i dagtilbud. Vi er dog bekymrede over
lovforslagets § 15 stk. 1 og 2, samt lovens bemærkninger om øget
forældreindflydelse i afsnit 3.2.1.3. Loven tilsiger, at forældrebestyrelsen skal
fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
Vi er bekymrede over at principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem i
bemærkningerne eksemplificeres med bla dagtilbud/hjem samtaler, håndtering
af forældres afholdelse af ferie med barnet og hente-bringetidspunkter. Disse
snitflader mellem dagtilbud og hjem bør håndteres på baggrund af faglige
refleksioner over hvad der er til barnets bedste. Eksempelvis kan det I perioder
være det bedste for barnet at være i dagtilbud uden ferie, hvis forældrene
gennemlever en livskrise eller på anden måde er ude af stand til at tilbyde barnet
gode rammer under fx en ferie. Ligeledes må spørgsmål om hente-bringe tider
og samtaler mellem hjem og dagtilbud afhænge af en faglig vurdering af hvad
der er bedst for barnets læring, trivsel og udvikling. Vi mener ikke, at det er
spørgsmål der bør lægges ud til drøftelse i en forældrebestyrelse.
Deltidsplads ved barsel
FOA ønsker at rejse en bekymring i forhold til lovforslagets § 27 b om forældres
ret til deltidspasning under barsel. I FOA er vi bekymrede for udmøntningen af
denne bestemmelse, i forhold til henholdsvis barnets ret til samme
dagtilbudsplads før, under og efter deltidspladsen, og betydningen af
deltidspladser for dagplejen.
Hvis bestemmelsen om deltidsplads ved barsel skal leve op til lovens § 7 stk. 1,
formål for dagtilbud, hvor det fremgår at ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel,
læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et
børneperspektiv.” så skal det sikres, at barnets ret til plads i dagtilbud forbliver i
det samme tilbud før, under og efter deltidspladsen.
FOA er bekymrede for konsekvenser af § 27 b for dagplejen, da en dagpleje, der i
en periode fx har et eller to børn på deltidsplads har et andet økonomisk
fundament end ved fuldtidspladser. Det bør sikres, at kommunerne ikke på
grund at lovforslagets § 27 b kan beskære det økonomiske grundlag for
dagplejen, endsige nedlægge eller omlægge dagplejen.
Blivende opskrivning til specifikt dagtilbud
Den nye § 27 c om forældres ret til at tilkendegive ønske om specifikke dagtilbud
og forblive opskrevet til det specifikke dagtilbud på trods af tildeling af andet
dagtilbud, ser FOA positivt på. Det er naturligvis en forudsætning for
anvendeligheden af denne paragraf, at alle kommunens dagtilbud præsenteres
samlet og ligeværdigt, som specificeret i § 3 stk. 7.
Kombinationstilbud
I forbindelse med lovforslagets § 85 a om kombinationstilbud ønsker FOA at
bemærke, at det skal sikres, at muligheden for kombinationstilbud, såfremt den
finder anvendelse, så forældre og børn i dagtilbud ikke oplever forringelse af
dagtilbuddenes økonomi og normeringer.
Mogens Bech Madsen, Sektorformand Pædagogisk sektor
Valby, den 20. oktober 2017
Høring om udkast til forslag til ændring af dagtilbudsloven
DLO takker for det ved mail af 21. september 2017 modtagne udkast til forslag til Lov om
ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for
forældre m.v.). DLO kvitterer for de mange gode forslag i udkastet og for det arbejde, der
har ført frem til aftalen af 9. juni om Stærke Dagtilbud. DLO støtter langt de fleste af
lovforslagets bestemmelser, men finder den foreslåede mulighed for løbende at ændre
godkendelseskriterier for private dagtilbud problematisk, i det den er egnet til markant at
vanskeliggøre driften af private dagtilbud. Dette uddybes nedenfor.
Frit valg forudsætter forskellige slags dagtilbud at vælge imellem
Generelt finder DLO det væsentligt, at de foreslåede ændringer i dagtilbudsloven i videst
muligt omfang understøtter hensigten i ’Stærke Dagtilbud’ om at skabe større fleksibilitet
for forældrene, så de får mere frit valg. DLO ser en mangfoldig og bred vifte af dagtilbud
som en forudsætning for et reelt frit valg.
Behov for at tydeliggøre at information også angår private dagtilbud
Netop hensynet til at sikre det frie valg og forudsætningsvist et bredt udvalg af dagtilbud
tilsiger, at det i den forslåede § 3a om kommunalbestyrelsens ansvar for at fastsætte og
offentliggøre kommunens rammer for dagtilbuddene tydeliggøres, at sådanne rammer også
skal indebære information om, hvorledes de private dagtilbud indgår i rammen og i det
beskrevne samarbejde med fx fritidstilbud og skoler samt i øvrigt, hvor det måtte være
relevant.
Den styrkede pædagogiske læreplan giver plads til forskellighed
DLO støtter op om den nye lovgivningsmæssige ramme for en styrket pædagogisk læreplan,
som det enkelte dagtilbud skal tage udgangspunkt i, herunder at lederen har ansvar for
etablering af en evalueringskultur, jf. de foreslåede ændringer til §§8-9. DLO finder det
væsentligt, at den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan på den ene
side giver klare og sammenhængende styringsredskaber for alle dagtilbud, og at den på den
anden side giver plads til en fleksibel implementering, som passer til det enkelte dagtilbud.
DLO finder det endvidere helt afgørende, at der til stadighed gøres en indsats for at
reducere og kvalificere dokumentationskrav.
Styrket forældreindflydelse og større fleksibilitet
En stærk forældreindflydelse er helt afgørende for sammenhæng mellem hjem og
institution samt for nærdemokrati og det frivillige initiativ. DLO finder det derfor positivt, at
forældrebestyrelserne styrkes i de foreslåede §§14-15.
Daginstitutionernes Lands-Organisation,
DLO
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf .70275520 - dlo@dlo.dk - www.dlo.dk
-- AKT 515793 -- BILAG 5 -- [ Stærke dagtilbud høringssvar DLO ] --
2
DLO er endvidere principielt positiv overfor ordninger, der giver øget fleksibilitet for
forældre, som eksempelvis retten til deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov
i den foreslåede § 27b. DLO peger dog på, at ordningen kan give ikke ubetydelige budget- og
styringsudfordringer samt behov for særlige tiltag for at sikre, at børn i deltidspladser kan
indgå i dagsrytmen i den enkelte institution. Det foreslås derfor, at der i bemærkningerne
indføjes en plan for evaluering af ordningen efter et eller to år.
DLO kvitterer endvidere for indførelsen af en ret for forældrene til at ønske et bestemt
dagtilbud i den foreslåede § 27c.
Løbende godkendelse vanskeliggør drift af private dagtilbud
En enkelt bestemmelse giver anledning til alvorlig bekymring i forhold til stabil og ordentlig
drift af private dagtilbud. Det gælder forslaget om, at privatinstitutioner, der godkendes
efter lovforslagets vedtagelse, skal opfylde de til enhver tid gældende godkendelseskriterier,
jf. den foreslåede § 20, stk. 2.
For det første har private dagtilbud grundlæggende andre driftsvilkår end kommunale
dagtilbud. Driftsbudgettet for de kommunale og selvejende institutioner er mere
sammensat end driftstilskuddet til private dagtilbud, og ændrede krav vil for de kommunale
og selvejende typisk medføre ændringer i driftsbudgettet. Når der i bemærkningerne
anføres, at forslaget om løbende godkendelse skal ses i lyset af forslaget om det ændrede
beregningsgrundlag for driftstilskud, kan dette derfor ikke med rimelighed være udtryk for
en opfattelse af, at driften af private dagtilbud sker under samme økonomiske
forudsætninger som kommunale eller selvejende institutioner.
For det andet ligger muligheden for at ændre de økonomiske rammer for driften af et privat
dagtilbud alene i en regulering af forældrebetalingen og er derfor i realiteten ganske
begrænset, hvis man skal sikre en tilstrækkelig børnetilgang. Såfremt et dagtilbud er
godkendt efter en række nærmere definerede kriterier og har indrettet sig på disse, kan
efterfølgende ændringer i kriterierne derfor ganske alvorligt vanskeliggøre dagtilbuddets
mulighed for at fortsætte som institution. Det kan fx være tilfældet, hvor krav til normering
og plads pr. barn har været opfyldt ved den oprindelige godkendelse, men hvor ændringer i
disse krav ikke kan opfyldes i den bygning, hvor dagtilbuddet har til huse.
Når der ses på praksis for de kommunale tilsyns mange og detaljerede krav til private
institutioner, er der grund til at tro, at kommunerne ganske aktivt vil anvende den nye
mulighed for løbende at indføre ændrede godkendelseskriterier. Indføres bestemmelsen i
sin nuværende form, vil driften af private dagtilbud af ovenstående grunde gøres usikker og
potentielt skabe ustabilitet for børn, forældre eller personale i mange af landets private
dagtilbud. Derfor synes bestemmelsen i sin nuværende form at stride mod såvel aftalen om
Stærke Dagtilbud som lovforslagets øvrige bestræbelser på at styrke forældrenes frie valg
mellem et mangfoldigt udbud af dagtilbud.
DLO foreslår derfor, at adgangen til at indføre efterfølgende godkendelseskriterier for
dagtilbud kvalificeres, således at der skal kunne påvises særligt tungtvejende grunde, fx helt
afgørende hensyn til børns sikkerhed, før godkendelseskriterierne for allerede godkendte
dagtilbud kan ændres. Alternativt bør bestemmelsen suppleres af en
dispensationsmulighed, hvis et i øvrigt velfungerende dagtilbud har uoverstigelige
vanskeligheder ved at opfylde de nye kriterier, og der kan etableres ændringer, der på
passende vis kompenserer for opfyldelsen af de nye krav. Ændrede godkendelseskriterier
bør under alle omstændigheder varsles med en længere frist end de foreslåede 6 måneder,
3
eksempelvis 24 måneder, således at det enkelte dagtilbud har reel mulighed for at indrette
sig på ændrede driftsvilkår.
Ændret beregning af driftstilskud bør være ens på tværs af kommunegrænser
DLO ser i øvrigt positivt på den foreslåede mulighed for at fastsætte driftstilskuddet til de
private daginstitutioner, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettoudgifter pr.
barn i en alderssvarende daginstitution. DLO så gerne indført i bemærkningerne, at Børne-
og Socialministeriet to år efter lovens vedtagelse vil undersøge, hvor mange kommuner, der
har anvendt denne mulighed. En sådan undersøgelse kan danne grundlag for en fremtidig
drøftelse af, om tilskuddet fremover i alle tilfælde skal fastsættes efter dette niveau.
Styrket tilsyn med private pasningstilbud er positivt
Endelig finder DLO det positivt, at der med lovforslaget indføres et styrket tilsyn og
mulighed for bedre kvalitet i de private pasningstilbud.
Med venlig hilsen
DAGINSTITUTIONERNES LANDS-ORGANISATION, DLO
Tanja Krabbe
Sekretariatschef
Høringssvar dagtilbudslov 2017
Tak for det tilsendte høringsmateriale vedr. udkast til lovforslag om dagtilbudsloven.
Her følger vores kommentarer
Generelle kommentarer
Kvalitet i dagtilbud, leg og det brede læringsbegreb.
Som udgangspunkt er vi rigtig glade for den rolle som legen har fået i lovforslaget. Vi sætter stor pris på at
læringsbegrebet er bredt og at det netop er funderet i legen og udspringer af barnets perspektiv. For os
spiller det en afgørende rolle, at der værnes om legen og børnefællesskaberne og at vores dagplejer,
vuggestuer og børnehaver ikke bliver en lang forberedelse til skolen, men at den tidlige barndom
anerkendes som havende en værdi i sig selv. At fokus er på omsorg, trivsel, dannelse og læring, men at
omsorg og trivsel er en forudsætning for læring.
Generelt stiller lovforslaget skærpede krav til kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Krav som vi anser for
vanskelige at gennemføre i en hverdag præget af få pædagogiske medarbejdere til mange børn. Er der et
oprigtigt politisk ønske om at styrke kvaliteten i vores dagtilbud – at skabe stærke dagtilbud og løfte alle
børn – så kræver det et betydeligt normeringsløft, som kun kan sikres på landsplan via lovgivning på
området.
Forældrebestyrelser
Det er prisværdigt at man ønsker at styrke forældrebestyrelsens kompetence jfr. Den foreslåede ændring i
§ 14 stk. 2. og vores kommentar til den specifikke paragraf.
Hvis man oprigtigt ønsker at styrke forældrebestyrelsernes kompetence, så bør man lade lovgivningen om
skolebestyrelser inspirere og give forældrebestyrelser ved dagtilbud en kompetence til at godkende budget
og regnskab. Dvs. at forældrebestyrelsen ud over at fastsætte principperne for anvendelse af en
budgetramme også skal godkende budget og regnskab. Jfr. bemærkningerne til den oprindelige lov om
forældrebestyrelser, så skal forældrebestyrelsen som minimum fastsætte principper for de børnerelaterede
konti, men da mange daginstitutioner ikke længere tildeles et opdelt budget, men en rammebevilling, som
prioriteres lokalt, fordrer det en lovændring.
At forældrebestyrelsen godkender budgetter og regnskaber medfører naturligt en ret til at få udleveret
budgetter og regnskabsbalancer, som giver mulighed for at følge op på, at forældrebestyrelsens
principbeslutninger udføres i praksis. Samtidig er det en naturlig del af den demokratiske kontrol med, at
prioriteringer i forbruget er i overensstemmelse med de fastlagte principper.
Også lederens rolle i forhold til forældrebestyrelsen vil det være fint at få sat på plads i lovteksten. Jfr.
Bemærkninger til tidligere lovgivning, så fungerer lederen som ’sekretær’ for forældrebestyrelsen. Det bør
fremgå af lovteksten og så bør det som minimum fremgå af bemærkningerne, at sekretærfunktionen
betyder at lederen er ansvarlig for at forældrebestyrelsen klædes på til arbejdet dvs. har pligt til at
orientere om lovgivning og lokal styrelsesvedtægt som er grundlaget for arbejdet, har pligt til at forberede
punkter til dagsordenen, så forældrebestyrelsen tager beslutninger på et oplyst grundlag.
-- AKT 515793 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar dagtilbudslov 2017 FOLA ] --
Kommentarer til udvalgte konkrete paragraffer.
§8 stk. 5.
Dagtilbud og forældre skal ikke kun samarbejde om børns læring, men om børns ’trivsel, udvikling,
dannelse og læring’, fordi trivsel er en forudsætning for læring. Der er gennemgående i forslaget et bredt
fokus på børns trivsel, udvikling, dannelse og læring, det skal selvfølgelig også gælde for samarbejdet med
forældrene. Det fremgår i øvrigt også at bemærkningerne til §8 stk.5, at samarbejdet ikke kun skal fokusere
på børns læring. Det foreslås derfor at sætningen ’Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan
dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns læring’ ændres til: ’Det skal fremgå af den pædagogiske
læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns trivsel, udvikling, dannelse og
læring.’
Ifg. §8 stk.5 skal det fremgå af den pædagogiske læreplan hvordan der i de ældste børns sidste år i
dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen. Det
er fint at der skabes sammenhæng, men det må ikke kunne misforstås i retningen af mere
skoleforberedelse i børnehaven. Det er vigtigt at det pointeres, at børnehaven netop ikke er en førskole,
men et dagtilbud med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvor legen er grundlæggende og
fundamentet for det pædagogiske læringsmiljø. Jfr. Den foreslåede formålsparagraf: ’Dagtilbud skal
fremme børns trivsel,læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor
legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv’. Børnehaveklassen bør
rettelig være det skoleforberedende led. Men vi har ændret børnehaveklassens funktion, så der stilles
lovgivningsmæssige krav om faglige kompetencemål i børnehaveklassen – et krav der har været gældende
siden 2014 – samtidig er børnehaveklassen blevet obligatorisk. Det betyder faktisk at en meget stor del af
barndommen bliver målrettet skolen og skolen læringsforståelse. Vi risikerer at børnehaven bliver en
forberedelse til børnehaveklassen, som bliver en forberedelse til skolen. Det er på ingen måde
hensigtsmæssigt og i direkte modstrid med intentionen i de styrkede pædagogiske læreplaner, som bygger
på legen og et bredt læringsbegreb. Når børnene ifg. Bemærkningerne skal tilbydes et skoleunderstøttende
pædagogisk læringsmiljø ca. ét år før, at de skal overgå til skoleregi, så kommer det skoleforberedende
fokus kommer til at dominere i en meget stor del af børnenes børnehavetid. Det er en farlig udvikling, fordi
vi presser børn og fordi vi risikerer at det netop bliver de mål- og testbare skolefaglige resultater der
kommer til at dominere frem for legen, fællesskabet og de sociale kompetencer. Jfr. Politiken og Danmarks
Lærerforenings undersøgelse blandt børnehaveklasseledere i august 2016, som viste at børnene var blevet
dårligere socialt, men bedre til det faglige http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5639427/Mange-
b%C3%B8rn-i-0.-er-blevet-d%C3%A5rligere-socialt og jfr. Professor i Psykologi Dion Sommers
forskningsopsamling, som konkluderer at det tidlige læringsfokus resulterer i forringede faglige
kompetencer https://www.folkeskolen.dk/555858/ny-bog-tidligt-laeringsfokus-forringer-udbyttet-for-
smaa-boern
§8 stk. 7
Vi er meget tilfredse med loven gør op med de mange forskelligartede kommunale krav til dokumentation
og at kommunalbestyrelsen ikke fremover må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav. Jfr.
Bemærkninger til §8 stk. 7: ’Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen derfor som udgangspunkt ikke
må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og
individuelle mål eller målinger for børn eller lignende i relation til den pædagogiske opgave, der ikke er i
overensstemmelse med den pædagogiske læreplan, og som frem for alt medfører unødigt bureaukrati, som
tager tid fra det pædagogiske personales arbejde med børnene’
§9 stk. 2.
Evaluering og refleksion er vigtig, men der skal være stor opmærksomhed på, at påbuddet om at etablere
en ’evalueringskultur’ ikke bliver en tung administrativ byrde der tager tid fra kerneydelsen dvs. tiden med
børnene. Det er vigtigt at der er sammenhæng mellem ressourceforbrug og udbyttet af evalueringen.
Og endelig, hvis der skal ændres kurs omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner, som følge af
evalueringen, så er det nødvendigt at evaluere hvert år frem for hvert andet. Det forslås derfor at
sætningen ’Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert
andet år med henblik på at udvikle arbejdet’ i § 9 stk. 2 udformes således ’Lederen er ansvarlig for, at
arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert år med henblik på at udvikle arbejdet’
§14. stk. 2
Vi sætter pris på styrkelsen af forældredemokratiet og nærdemokratiet, ved at alle enheder har krav på at
blive repræsenteret i forældrebestyrelsen. Vi ser det samtidig som en politisk erkendelse af, at den
nuværende struktur med store områdebestyrelser ikke fungerer optimalt, fordi forældre i høj grad mister
interessen, når arbejdet foregår i en forældrebestyrelse væk fra institutionen/enheden, hvor deres barn
tilbringer dagen. Ønsker man virkelig at styrke forældredemokratiet, så skal der genetableres obligatoriske
forældrebestyrelser eller forældreråd i alle institutioner/enheder og forældrebestyrelserne/
forældrerådene skal udstyres med kompetence svarende til forældrebestyrelsens minimumskompetence
ifg. Dagtilbudsloven
Derfor foreslås det at teksten forfattes som følger: ’Der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af
valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen i en kommunal, selvejende eller udliciteret
daginstitution eller i kommunal dagpleje En kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution
defineres som den enkelte fysiske enhed. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i
forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i
forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret’
Dvs. at hvis et dagtilbud består af flere fysiske enheder etableres der en forældrebestyrelse ved hver fysiske
enhed, dog med undtagelse af dagplejen. Forældrebestyrelsen i enheden tillægges minimumskompetence
jfr. Ifg. Dagtilbudsloven.
For dagplejen etableres der én eller flere forældrebestyrelser fx opdelt på distrikter.
Når vi ønsker ændringen fra ”at forældrene skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse” til at
”der oprettes en forældrebestyrelse”, skal det ses i et lidt mere langsigtet perspektiv, hvor vi risikerer, at
en værdifuld tradition om demokratisk forældreindflydelse forsvinder, fordi man ”kan” og ikke ”skal”. Med
den gældende formulering kræver en videreførelse på langt sigt, at fremtidens forældre er opmærksomme
på muligheden – og at nogle aktivt gør dem opmærksomme på muligheden. Ved ændringen sikrer vi den
fortsatte demokratiske forældreindflydelse, som er værdifuld for såvel børn og dagtilbud, som for
samfundet generelt. Og vi undgår, at spørgsmålet om hvorvidt der oprettelsen af en forældrebestyrelse,
bliver afhængig af ledelsens indstilling til forældreindflydelse og forældredemokrati.
Vi har gennem en årrække oplevet nye strukturer med større dagtilbud i områdeinstitutioner,
distriktsinstitutioner eller klynger, som så modsvares af områdebestyrelser, distriktsbestyrelser og
klyngebestyrelser. Senest har vi oplevet Bornholms Regionskommune omlægge strukturelt, så alle godt 20
daginstitutioner/fysiske enheder på Bornholm er at betragte som én institution, som derfor pr. definition
kun fordrer én forældrebestyrelse ifg. gældende lovgivning.
Med områdebestyrelserne oplever vi at nærheden og forældreengagementet forsvinder. Når der ikke
længere er tale om et samarbejde og en dialog med den fysiske enhed, hvor ens barn befinder sig, men
med en områdeledelse for en række fysiske enheder, så daler forældrenes interesse for at deltage i
bestyrelsesarbejdet. Med forslaget om, at der skal oprettes forældrebestyrelse ved hver
daginstitution/fysisk enhed, bevares den kommunale ret til selvstændigt, at fastsætte strukturen på
dagtilbudsområdet, mens et minimum af forældreindflydelse/kompetence sikres ude i den fysiske enhed.
Typisk vil der være ledelse (pædagogisk ledelse) ved hver daginstitution/fysisk enhed, og
forældreindflydelsen vil fortsat også med den foreslåede ændring matche ledelsesniveauet. Jfr.
Der kan fortsat være fordele ved at samarbejde på område- eller distriktsniveau, hvor en leder kan
varetage de mere overordnede administrative opgaver samt den overordnede ledelse, stå for vidensdeling
og pædagogisk sparring. Områdebestyrelsens arbejde vil have fokus på indsatsen på tværs af de fysiske
enheder og koordinere tilrettelæggelsen af fx åbningstider, lukkedage og ferielukning.
§14. stk. 3
I §14 stk. 2 styrkes forældredemokratiet – med forslaget i §14 stk. 3 om at forældrebestyrelser kan
etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis forældrebestyrelsen ønsker det, svækkes
forældredemokratiet. Det er et risikabelt tiltag, at forældrebestyrelser kan beslutte større
sammenlægninger, fordi man kan forestille sig at der på et givent tidspunkt kan være et forældreflertal for
en fælles forældrebestyrelse, men at dette flertal senere kan ændre sig. Hvordan sikres en tilbagerulning,
hvis nye forældre har et andet ønske?
§15.
Vi ser det som en styrkelse af forældrebestyrelsens kompetence, at afsnittet om forældrebestyrelsens
arbejde med de pædagogiske læreplaner placeres i § 15, som omhandler forældrebestyrelsens
minimumskompetence.
Vi foreslår konkret at ordlyden omkring forældrebestyrelsens arbejde med den pædagogiske læreplan
ændres til ’Ledelsen er i samarbejde med forældrebestyrelsen for kommunale, selvejende og udliciterede
dagtilbud samt dagplejen ansvarlig for at udarbejde, evaluere og følge op på den pædagogiske læreplan’
Ændringen foreslås for både kommunale, selvejende og udliciterede dagtilbud samt dagplejen. Det er
vigtigt at vi netop sikrer os at forældrebestyrelsen får en aktiv rolle i processen omkring den pædagogiske
læreplan, fordi den pædagogiske læreplan og ’principper for dagtilbuddets arbejde’ (som er en del af
forældrebestyrelsens minimumskompetence) er vanskeligt adskillelige og i særdeleshed bliver vanskeligt
adskillelige i takt med at de pædagogiske læreplaner styrkes og får en større rolle i det pædagogiske
arbejde.
Det nævnes i bemærkningerne på side 112, at samarbejdet mellem dagtilbud og hjem bliver et særskilt
fokusområde for forældrebestyrelsen og at samarbejdet fx kan vedrøre:
 Dagtilbud/hjem-samtaler
 Håndtering af børns ferieafholdelse
 Hente- og bringetidspunkter
 Gåhjemmøder om inddragelse af forældre i børns læring
 Fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag som fx en frivillig børneplan og
familiedeltagelse i dagtilbuddet
Det er prisværdigt at forældrebestyrelserne tillægges øget kompetence og eksempelvis kan beslutte at
dagtilbud/hjem-samtaler skal prioriteres. Men allerede i 1993 blev forældrebestyrelsens kompetence
omkring samarbejdet med forældrene slået fast i bemærkningerne til loven. Lovgivningen omkring
forældrebestyrelser blev i 1993 blev indføjet i den daværende bistandslov. Lovteksten hed
’Forældrebestyrelsen fastsætter principper for daginstitutionens virksomhed og for anvendelse af en
budgetramme for hver enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i
daginstitutionen’ (Bistandsloven §69a stk. 3).
Bemærkningerne til §69a stk. 3 angav hvilke kompetence forældrebestyrelsen blev tillagt bla. omkring
samarbejdet med forældrene:
’Forældrebestyrelsen skal sikres indflydelse på principperne for daginstitutionens virksomhed f.eks.
- De pædagogiske principper
- Daginstitutionens aktiviteter, herunder på hvilke typer aktiviteter, der skal prioriteres: Skal
daginstitutionen give børnene flere kunstneriske udtryksmåder, flere motoriske udfordringer, mere
ud i naturen etc.
- Samarbejde mellem daginstitutioner og forældrene (f.eks. forældremødernes indhold, antal etc.)
- Normer for forplejning, inventar og rengøring m.m….. (uddrag af bistandslovens §69a stk. 3 og
bemærkningerne)
Allerede her fremgik forældrebestyrelsens kompetence omkring samarbejdet med forældrene. I
sammenligning med den oprindelige lov, synes ovennævnte eksempler at være indskrænkende frem for
udvidende. Når der specifikt i lovforslaget omkring forældrebestyrelsens kompetence nævnes møder om
børns læring risikerer vi at det bliver opfattet som en begrænsning, at det udelukkende er gåhjemmøder
om dette specifikke emne, som forældrebestyrelsen kan tilrettelægge. Men forældrebestyrelsen kan
generelt tilrettelægge forældremøder om et hvilket som helst emne den finder relevant. Det bør fremgå af
lovteksten eller alternativt bemærkningerne.
Vi må på det kraftigste advare mod at forældrebestyrelsen eller for den sags skyld andre bemyndiges til at
træde ind i det vi vil betegne som privatsfæren. Hvordan og hvornår familien holder ferie er et anliggende
for den enkelte familie og ikke for forældrebestyrelsen. Opleves der eksempelvis problemer med at nogle
børn ikke holder ferie, så er det en opgave for det pædagogiske personale, at drøfte problematikken med
forældrene.
På samme måde er det ikke en opgave for forældrebestyrelsen at fastsætte hente-og bringe tidspunkter.
Den beslutning er udelukkende forældrenes og hente- og bringetidspunkterne er typisk afhængig af
forældrenes arbejdstider. Også her gælder de, at er der problemer med enkelte børn/forældre, så er det en
opgave for det pædagogiske personale, at gå i dialog med forældrene.
Både forslaget om forældrebestyrelsens beslutning omkring ’Håndtering af børns ferieafholdelse’ og ’Hente
og bringetidspunkter’ vil gøre samarbejdet mellem forældrebestyrelse og forældrene springfarligt og
konfliktfyldt. Områderne hører efter vores bedste overbevisning ikke hjemme i forældrebestyrelsen, men
er suverænt et anliggende for den enkelte familie. Og som sagt, skaber nogle familiers beslutninger
problemer, så er det en pædagogisk opgave at drøfte problematikken med forældrene.
Grundet ferie i ministeriet har vi ikke kunnet få belyst hvad begrebet ’en frivillig børneplan’ dækker over.
Derfor har vi ikke kommenteret på den del.
§21
Det foreslås i lovteksten at nye kommunale retningslinjer som fx krav til normeringer o.a. fremadrettet
kommer til at gælde for alle institutioner også de private institutioner som godkendes i fremtiden. Men at
det ikke vil gælde for allerede godkendte private institutioner. Det kan ikke være hensigtsmæssigt at
allerede godkende private institutioner ikke skal leve op til samme krav som kommunen til enhver tid stiller
til de øvrige daginstitutioner i kommunen – det være sig kommunale, selvejende eller private. Derfor
foreslås det at ændringen gælder for alle institutioner, så børn og forældre også i tidligere godkendte
private institutioner kan være sikre på at følge med udviklingen.
§27c
En klar forbedring fordi forældre med den foreslåede ændring i højere grad får mulighed for at vælge netop
det dagtilbud eller den enhed under dagtilbuddet, som passer dem bedst. Både den udvidede valgmulighed
og at barnet sikres en plads på ventelisten til det foretrukne dagtilbud på trods af tildeling af anden plads
efter pasningsgarantien, styrker balancen mellem familie- og arbejdsliv, fordi forældre eksempelvis i højere
grad kan vælge det dagtilbud, som er tæt på hjemmet og dermed dagligt spare tid, når der skal hentes og
bringes børn.
§81 stk. 2.
I bemærkningerne på side 110 listes en række regler som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §7-
44, men som ikke gælder for private pasningsordninger. Her bør tilføjes, at ’der ikke stilles krav om
alternativ pasning ved sygdom i private pasningsordninger’
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til chme@sm.dk og thor@sm.dk
Sagsnr. 17-2738
Vores ref. NHO/TSJ/snj
Deres ref. 2017 - 4758
Den 20. oktober 2017
LO’s bemærkninger til forslag til lov om ændring af dagtilbuds-
loven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg
for forældre m.v.)
LO ser positivt på forslaget til ændring af dagtilbudsloven og især ønsket om at styrke
kvaliteten i dagtilbuddene samt forslag til at forbedre pasningsmuligheder for børne-
familier med skæve arbejdstider. Vi mener dog ikke, at lovforslaget i tilpas grad lever
op til de udfordringer, der i dag eksisterer for de børnefamilier med behov for mere
fleksible pasningstilbud samt i tilstrækkelig grad adresserer problemet med et sti-
gende antal lukkedage og omskiftelige tilbud.
For at understøtte en fleksibel arbejdsstyrke, har vi brug for, at dagtilbud er tilpasset
lønmodtagernes og arbejdsmarkedets behov. Både for virksomheder, forældre og for
børnene selv. At sikre trygge rammer, fleksibilitet og høj kvalitet i dagtilbud er såle-
des afgørende for, at begge forældre kan passe fuldtidsjob, og at børnene får den
trygge og stimulerende dagligdag, der er nødvendig for deres trivsel og udvikling.
Med et arbejdsmarked der i stigende grad oplever mere omskiftelige og flydende ar-
bejdstider, er det således vigtigt at sikre ordentlige tilbud til de familier, som arbejder
uden for ”normal” åbningstid og/eller har pendlingsafstande, der nødvendiggør mere
fleksible åbningstider. I dag er det således kun et begrænset antal kommuner, der til-
byder pasning uden for normal åbningstid og i weekender.
LO er ligeledes bekymret over, at mange kommuner gør brug af lukkedage og/eller
begrænser åbningstiden for at spare på udgifter til børneområdet. Generelt set kan be-
sparelser på børneområdet få negative konsekvenser for vækst og beskæftigelse, for
børnenes trivsel og er med til at presse børnefamiliernes hverdag i endnu højere grad,
så fx flere kvinder søger mod deltidsstillinger.
LO opfordrer derfor til, at der generelt sikres mere gennemsigtighed på området i for-
hold til kommunernes brug af lukkedage, udviklingen i åbningstider, pasningstilbud
uden for normal åbningstid og personalenormeringer i institutionerne.
-- AKT 515793 -- BILAG 7 -- [ 171020 LO Høringssvar Dagtilbudsloven ] --
2
Endvidere opfordrer vi til, at udgifter til daginstitutionsområdet i højere grad indreg-
nes og synliggøres i forhold til positive dynamiske effekter af arbejdsudbud- og flek-
sibilitet men også i forhold til de længerevarende samfundsøkonomiske gevinster af
investeringer i børns trivsel og udvikling fra tidlig alder.
En analyse fra IMF, har med Tyskland som eksempel vist effekterne af dagtilbud
gennem en udvidelse af åbningstider og de fysiske rammer samt et løft i driftsmid-
lerne. Resultaterne var entydigt positive i form af højere velstand og øget beskæfti-
gelse, ikke mindst for kvinder med børn (Structural Reform in Germany, IMF Wor-
king Paper, April 2016).
Dertil bidrager gode daginstitutioner til opbygning af social kapital ved at styrke sam-
hørigheden i samfundet. På samme måde viser forskning, at børn, som har gået i dag-
institution, klarer sig bedre gennem uddannelsessystemnet, arbejdsmarkedet og i sam-
fundet som helhed (LO 2015: Danmark 2030).
Endvidere opfordrer LO til, at lovudkastet nøje ligestillingsvurderes. Hvis det bliver
lettere og mere økonomisk attraktivt at passe egne børn hjemme, viser al forskning at
det primært vil være kvinder der påtager sig opgaven, hvilket vil få ligestillingsmæs-
sige negative konsekvenser i form at svagere arbejdsmarkedstilknytning, øget løngab
og svækkede karriere- og indflydelsesmuligheder for kvinder.
LO henviser i øvrigt til høringssvarene fra henholdsvis HK Handel/HK Privat samt
FOA, som LO støtter op om.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. bf@boernesagen.dk. www.boernesagen.dk
Børne – og socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 20. oktober 2017
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i
dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Børnesagens Fællesråd(BF) takker for muligheden af at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.
Børnesagens Fællesråd hilser den indgåede dagtilbudsaftale velkommen og udtrykker generel
glæde og tilfredshed ved en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg.
Børnesagens Fællesråd er derfor positiv over for de udbyggede afsnit i lovforslaget om læreplaner
og forældres repræsentation i forældrebestyrelser.
Børnesagens Fællesråd tillægger lovforslaget stor betydning ift. mangfoldighed og en vifte af
tilbud, som forældre frit kan vælge imellem.
Børnesagens Fællesråd er derfor uforstående over for forslaget om den ændring i
godkendelsesproceduren for privatinstitutioner, som fremgår af bemærkningerne i 3.2.4.2. (s. 55 -),
punkt nr. 20 (s. 118 -) samt i lovudkastet § 20, stk. 2 (s. 169 -).
Fællesrådet finder, at ordningen med en godkendelse af privatinstitutioner som i den eksisterende
lovgivning fortsat skal være normen.
Hvis kommunen efterfølgende fastlægger ny kriterier for godkendelse, finder BF, at der skal være
ekstraordinære grunde som fx børnenes sikkerhed eller lign. til, at privatinstitutioner skal leve op til
løbende godkendelseskriterier.
BF foreslår ligeledes en dispensationsmulighed ift. løbende godkendelse som fx tilpassede
løsninger efter forhandling.
Endelig forslås det, at der gives længst muligt varsel dvs. en længere periode end seks måneder.
Børnesagens Fællesråd supplerer gerne ovennævnte.
Venlige hilsener
Sekretariatschef
-- AKT 515793 -- BILAG 8 -- [ Dagtilbudsloven (Styrket kvalitet, øget fleksibilitet, frit valg m.v.) Børnesagens Fællesr… --
1
Dansk Center for Undervisningsmijø, DCUM’s høringsvar til
udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet
i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM forholder sig generelt positivt overfor alle de tiltag der er med
at til løfte kvaliteten på dagtilbudområdet og sikre at alle børn i dagtilbud trivses, udvikles og lære.
DCUM bifalder at der i lovforslaget arbejdes mere målrettet med de pædagogiske læreplaner, samt at der er
iværksat initiativer til at styrke forældreinddragelse i daginstitutionerne. DCUM finder det desuden positivt,
at der stilles større krav til de private ordningers pædagogiske arbejde.
DCUM bemærker at lovforslaget i sin helhed lægger kraftig vægt på den pædagogiske læreplan, mens
børnemiljø står mere tilbagetrukket. Dette ses blandt andet ved, at børnemiljø er kort nævnt i lovforslagets §
7 stk. 3 og § 8 stk. 6 mens den pædagogiske læreplan udover at være hovedelementet i § 7 og 8 tillige er
fremhævet i §§ 3 a, 9 og 81 a. Samtidig står børnemiljøet også i bemærkningerne tilbagerykket i forhold til
den pædagogiske læreplan, hvor belysningen af børnemiljø kun udgør en mindre del af arbejdet.
Efter DCUMS opfattelse er børnemiljø et fundament for børns læring og spiller en central rolle, når det
handler om at etablere positive og udviklende læringsmiljøer i dagtilbuddet. Børnemiljø anvendes som et
samlet begreb for de fysiske, psykiske og æstetiske miljøer i børns hverdag i dagtilbuddet og fungerer i en
gensidig påvirkning mellem børnene og deres omgivelser. Børnemiljøet er derfor både afgørende og et fælles
anliggende i det daglige pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring. Derfor bør arbejdet med
at skabe og fastholde gode børnemiljøer fremhæves som et centralt element i den pædagogiske læreplan.
Gode og sunde fysiske, psykiske og æstetiske forhold øger børns muligheder for at trives, udvikles og lære. En
nedtoning eller fravær heraf er derfor uhensigtsmæssig, da et godt børnemiljø er en afgørende præmis for
børns læring. Envidere kan et så kraftigt fokus på den pædagogiske læreplan og børns læring som DCUM
læser der lægges op til, medføre en underkendelse af det betydningsfulde arbejde med børnemiljøer. Ved et
mindre fokus på børnemiljøarbejdet, gøres det vanskeliggere at fastholde arbejdet med børnemiljø som en
integreret del af den pædagogiske læreplan.
DCUM anbefaler derfor, at man både giver større plads i lovforslagets bestemmelser til børnemiljø, men at
man også skriver børnemiljø tydeligere frem i bemærkningerne, for at sikre at både børns læring og
børnemiljø fremgår tydeligt af bemærkningerne og at børnemiljø fremhæves som en forudsætning for børns
læring. Ydermere kan det udfoldes i bemærkningerne hvordan børnemiljø skal indgå som en integreret del af
den pædagogiske læreplan.
Blommevej 40, 1. sal
DK- 8930 Randers NØ
+45 72 26 54 00
dcum@dcum.dk
dcum.dk
CVR 26556805
30.september 2017
-- AKT 515793 -- BILAG 9 -- [ DCUMs høringssvar dagtilbudsloven ] --
2
Til § 15
DCUM finder det positivt at minimumskompetencen for forældrebestyrelser i dagtilbud og dagplejer bliver
udvidet til også at omfatte arbejdet med pædagogiske læreplaner og overgange. DCUM gør i den forbindelse
opmærksom på, værdien og vigtigheden af at der udarbejdes vejledninger og værktøjer til hvordan dette kan
udmøntes i den pædagogiske praksis.
Udvikling af praksisnære værktøjer og vejledninger kan yde en hjælp til at forberede dagtilbudets ledelse og
forældrebestyrelse til arbejdet med den pædagogiske læreplan og være med til at kvalitetssikre de faglige
overvejelser og motivere til relevante drøftelser.
Til § 20
DCUM finder det positivt at der bliver større fokus på pædagogisk læring i de private pasningsordninger,
samt at det bliver gjort mere tydeligt for forældre, hvad forskellen på de private institutioner og private
pasningsordninger er og derved sikre at forældrene vælger rigtigt fra start og børnene undgår unødige skift.
Til § 81 a
I lovforslaget stilles krav om at private pasningsordninger indholdsmæssigt skal leve op til kravene om
pædagogisk læreplan uden formelt set at skulle udarbejde en pædagogisk læreplan. DCUM gør opmærksom
på, at man derved kan risikere at der skabes tvivl om hvad der ligger i en indholdsmæssig efterlevelse og
hvordan dette kontrolleres og udmøntes i praksis. Det bliver desuden vanskeligere at undersøge og tilegne sig
viden om børnemiljø, læringsmiljø og de pædagogiske overvejelser i de private pasningsordninger i forhold
til andre ordninger. Dette kan særligt være en ulempe for forældre som overvejer disse ordninger men også
tilsynsførende myndigheder eller videns og forskningsinstitutioner som har interesse i at kvalitetssikre den
pædagogiske praksis på dagtilbudsområdet.
Det er DCUMs opfattelse, at værdien af den pædagogiske læreplan i høj grad også ligger i den
bevidsthedsskabelse og faglige refleksion der sker ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan.
Derudover er den pædagogiske læreplan med til at skabe og sikre den ønskede retning i pasningstilbuddet og
indeholder ikke omfattende dokumentationskrav og vil derfor ikke være en stor administrativ byrde for
børnepasserne.
Det er derfor DCUMs anbefaling, at såfremt de private børnepassere alligevel indholdsmæssigt skal leve op
til kravet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan, at det således er hensigtsmæssigt også at stille krav om
skriftlig udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. DCUM fremhæver at formålet med den pædagogiske
læreplan er at målrette og bevidstgøre den pædagogiske praksis, hvilket kan være særligt hensigtsmæssigt i
de private pasningsordninger, hvor der typisk stilles begrænsede uddannelsesmæssige krav til de ansatte. Det
er DCUM’s opfattelse at krav om skriftlig udformet pædagogisk læreplan kan være med til at sikre det
ønskede kvalitetsløft i private pasningsordninger.
Til § 45 a
DCUM bemærker, at det i § 45 a er valgfrit om børn i SFO inden skolestart skal arbejde med læringsmålene
for børnehaveklassen eller børnemiljø i dagtilbud. Der gøres i kommentarerne opmærksom på, at børn i visse
tilfælde kan overgå til SFO fra 3 år.
DCUM vurderer, at børn i aldersgruppen 3-5 år har stærkt behov for at der arbejdes med det pædagogiske
læringsmiljø og børnemiljø frem for børnehaveklassens læringsmål, da der stadig er stort behov for det
pædagogiske arbejde som udføres gennem den pædagogiske læreplan for børn fra 3 til 5 års alderen. DCUM
fremhæver vigtigheden af at læringsmiljøet i dagtilbuddene er tilrettelagt på alderssvarende niveau.
Læringsmiljøer kan defineres på mange forskellige måder, men henviser hos DCUM til børnenes muligheder
for at opbygge færdigheder og kompetencer gennem såvel hverdagsrutiner som børne- og vokseninitierede
lege og aktiviteter. Færdigheder og kompetencer kan være af personlig, emotionel, social eller kognitiv
karakter, og skal i samspil ruste de enkelte børn til at møde og begå sig meningsfuldt i den omkringliggende
verden nu og her og fremadrettet. Læring i dagtilbudssammenhænge handler i høj grad om leg, fantasi og
fordybelse. Det er afgørende at børn i dagtilbud får mulighed for at være nysgerrige, udforske og erfare
verden gennem leg og deltagelse, der enten spontant opstår og understøttes indenfor et trygt og stimulerende
børnemiljø.
3
Det bemærkes i den forbindelse, at børn i øvrigt tidligst kan optages i børnehaveklassen ved 4 år og 10 mdr,
hvorfor børn under dette alderstrin ikke må kunnet forventes at have tilstrækkelige forudsætninger for at
kunne arbejde med kompetenceområderne for børnehaveklassen eller opnå fuldt udbytte heraf.
DCUM foreslår derfor at der stilles krav om at SFO’er som optager børn under 4 år og 10 mdr. efter den
nævnte ordning i folkeskolelovens § 3 stk. 7 skal arbejde med den pædagogiske læreplan.
København, d. 13. oktober 2017
Til
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendt som e-post til chme@sm.dk og thor@sm.dk med følgende angivelse i emnefeltet:
"Høring. Ændring af Dagtilbudslov. Danmarks Private Skoler”.
Høringssvar vedrørende ændring af Dagtilbudsloven
I høringsbrev af 21. september 2017 anmoder Børne- og Socialministeriet om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for mu-
ligheden til at give vores synspunkter til kende. Vi har følgende bemærkninger:
Som forening for private skoler med daginstitutioner er vi optaget af, at regler med rimelighed tilgodeser
det frie initiativ, at de ikke skaber hindringer, men sammenlignelige vilkår.
Vi vil derfor henlede opmærksomheden på en generel problemstilling ift. private dagtilbuds økonomi. Det
kommunale tilskud til private tilbud beregnes på baggrund af kommunens budgetterede udgifter pr. barn.
Her er der eksempler på, at det private tilbud modtager et kommunalt fastsat tilskud, som ikke harmonerer
med de faktiske udgifter til tilsvarende børn i kommunale ordninger. Der er tilfælde, hvor kommunen i lø-
bet af budgetåret udbetaler ekstraordinære tilskud til kommunale ordninger, men ikke justerer tilskuddet
til private tilbud.
I forhold til mulighederne for forældreinddragelse er det væsentligt at fastholde det vilkår, at institutionens
øverste organ ved frie grundskoler og privatskoler, er skolens bestyrelse, som iht. Lov om friskoler og pri-
vate grundskoler er ansvarlig for den samlede virksomhed, herunder eventuelle tilknyttede vuggestuer og
børnehaver, som virker som afdelinger ved skolen. Det er altså vigtigt, at bestemmelser om forældreinddra-
gelse i dagtilbudsloven både sikrer det relevante forældresamarbejde og inddragelse i børneinstitutionen,
men også fortsat respekterer Lov om friskoler og private grundskolers placering af det øverste institutions-
ansvar ved skolens bestyrelse.
I forlængelse af høringen vil vi gøre opmærksom på, at mange frie grundskoler optager børn i tidlig SFO-
start, ligesom det er praksis i mange kommunale skoler. Frie grundskoler er dog ikke sikret et tilskud til
disse børn forud for skolestart. Det er frivilligt for kommuner, om de vil yde et sådant tilskud til børn, der
overgår til frie grundskoler. Vi ønsker, at det lovgivningsmæssigt sikres, at børn, der udskrives fra børneha-
ver til tidlig SFO-start, er tilskudsberettigede, uanset om de går ind i en kommunal eller privat SFO.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybende svar, såfremt det måtte ønskes.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
ks@privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
-- AKT 515793 -- BILAG 10 -- [ DP høringssvar. Ændring af Dagtilbudslov ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 13. oktober 2017
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Dansk Psykolog Forening takker for det tilsendte materiale samt muligheden for at afgive høringssvar.
DP ønsker ikke at kommentere på indholdet i hele høringssvaret, men vil blot knytte en overordnet kom-
mentar til vigtigheden af PPR til forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn i dagtilbud.
Børn og unges psykiske mistrivsel er ikke blot en nedsættelse af livskvaliteten her og nu, men også et
fremtidigt problem, da utilstrækkeligt behandlede psykiske lidelser ofte følger med ind i voksenlivet. PPR
har fokus på børn og unges trivsel, læring og udvikling. PPR er dermed et essentielt element i målsætnin-
gen i §7, stk. 2 om, at dagtilbud skal kunne understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dan-
nelse.
DP mener på denne baggrund, at det skal være lovpligtigt for kommuner at sikre forebyggende indsatser
til børn og unge med psykiske udfordringer.
Med venlig hilsen
Dansk Psykolog Forening
-- AKT 515793 -- BILAG 11 -- [ DP's høringssvar til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven ] --
-- AKT 515793 -- BILAG 12 -- [ fobu høringssvar i pdf ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til ændring af
dagtilbudsloven.
Vores høringssvar relaterer sig primært til de pædagogiske læreplaner.
Danske Fysioterapeuter kvitterer for, at der med lovforslaget bl.a. sættes fokus
på et pædagogisk læringsmiljø, der skal understøtte børns bevægelse og
kropslige udvikling. Overordnet er det positivt, at bevægelse indgår som et
selvstændigt tema i de pædagogiske læreplaner. Vi ser dog også steder, hvor
formålet med bevægelse kunne stå tydeligere.
Af formål for dagtilbud § 7 stk. 3 fremgår det, at børn i dagtilbud bl.a. skal have
et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres sundhed.
Der er for Danske Fysioterapeuter ingen tvivl om, at omgivelsernes
muligheder for bevægelse spiller en afgørende rolle for børns sundhed. I det
fremsendte høringsmateriale fremgår det imidlertid ikke, hvordan arbejdet med
børnemiljøet konkret skal understøtte børnenes sundhed. Danske
Fysioterapeuter ser derfor et behov for, at relationen mellem sundhedsfremme
og børnemiljøet uddybes. Hertil savner Danske Fysioterapeuter en
tydeliggørelse af den oplagte sammenhæng mellem læreplanstemaet ”krop,
sanser og bevægelse” og målet om at fremme børnenes sundhed. Vi ser
gerne, at det fremgår direkte, at de to elementer er indbyrdes afhængige.
I bemærkningerne til § 8 beskrives det brede pædagogiske mål for
læreplanstemaet ”krop, sanser og bevægelse”. Her ser vi et behov for, at
betydningen af motorisk udvikling italesættes. Forskning peger på en stærk
sammenhæng mellem motoriske færdigheder og læring og vi ved, at børn
med god motorik ofte klarer sig bedre i kognitive tests. Samtidig kan motoriske
udfordringer stå i vejen for børns deltagelse i lege og andre fysiske aktiviteter.
Det kan i sidste ende påvirke barnets sundhed, trivsel og selvværd. Danske
Fysioterapeuter må derfor opfordre til, at motorisk udvikling skrives ind i de
pædagogiske mål for læreplanstemaet ”krop, sanser og bevægelse”.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for uddybning af vores
høringssvar.
Med venlig hilsen
Dato:
22-10-2017
Email:
kgn@fysio.dk
Tlf. direkte:
3341 4633
-- AKT 515793 -- BILAG 13 -- [ Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrk-714986.8.… --
Tina Lambrecht
Formand
Til: chme@sm.dk (Charlotte Meibom), thor@sm.dk (Thomas Rasmussen)
Cc: ar@los.dk (Anne Rugholt)
Fra: Karina Hjermitslev (KH@los.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit
valg for forældre m.v.)
Sendt: 17-10-2017 13:55:25
Kære Charlotte og Thomas
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.).
LOS har ingen kommentarer til udkastet.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
-- AKT 515793 -- BILAG 14 -- [ Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i … --
Ved e-mail af 21. september 2017 har Børne- og Socialministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Datatilsynet skal generelt understrege, at behandling af personoplysninger
skal ske under behørig iagttagelse ad persondatalovens1
og sikkerhedsbe-
kendtgørelsens2
regler.
Datatilsynet kan navnlig pege på nedenstående regler i persondataloven:
 Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning
 Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-
sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt § 11
om personnumre
 Reglerne om de registrerede personers rettigheder i kapitel 8-10, her-
under den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling og modta-
gelse af oplysninger, samt den registreredes ret til indsigt i oplysnin-
ger, som behandles om den pågældende
 Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42, herunder kravet om fornød-
ne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlige databehandleraftaler og kon-
trol med databehandlerne
 Reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i
kapitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. §
10, stk. 3 og § 27, stk. 4.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
2
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til: chme@sm.dk, thor@sm.dk og da-
tabeskyttelse@jm.dk
12-10-2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtil-
budsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for
forældre m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0771
Dok.nr. 446612
Sagsbehandler
Amanda Lærke Vad
Direkte 3319 3221
-- AKT 515793 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar - 2017-112-0771 ] --
2
Udkastet giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til konkrete
bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets databeskyttel-
seskontor.
Med venlig hilsen
Amanda Lærke Vad
Høringssvar
Dato
17.10.2017
Ref.
DAB
Side
1/1
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
Østbanegade 55, 3.
2100 København Ø
T 3555 0101 E eva@eva.dk
F 3555 1011 H www.eva.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
Til rette vedkommende
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) takker for udkast til forslag til lov om ændring af dagtil-
budsloven, der er modtaget i høring den 21. september 2017.
Vi noterer os, at der med § 9, stk. 2 er lagt op til, at lederen af det enkelte dagtilbud bliver
ansvarlig for at etablere en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogi-
ske læringsmiljø. Vi bemærker i den forbindelse, at undersøgelser peger på, at samarbejdet
mellem dagtilbud og kommunal forvaltning spiller en central rolle i forhold til at fremme en
stærk evalueringskultur og vidensbasering af praksis i det enkelte dagtilbud. I det fremti-
dige arbejde med lokal evalueringskultur og vidensbasering kan der således med fordel
fastholdes opmærksomhed på potentialet i forvaltningens understøttende rolle, idet forvalt-
ningen også samtidigt er bindeleddet mellem praksis og det lokalpolitiske niveau, der har
det overordnede ansvar for at sikre og udvikle kvalitet i dagtilbud.
Lovudkastet har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Vi ser frem til at følge og
bidrage til implementeringen af de forskellige nye tiltag, der vil følge af lovændringen.
Med venlig hilsen
Signe Bohm
Områdechef
T +45 2949 4895
E sbo@eva.dk
-- AKT 515793 -- BILAG 16 -- [ høringssvar dagtilbudslov ok17 underskrevet EVA ] --
-- AKT 515793 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar Dagtilbudsloven - Børne- og Socialministeriet HK Privat og HK Handel ] --
*SAG*
*SAGDI-2017-13055*
Høringssvar over høring om dagtilbudsloven
Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring over
udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet, frit valg for forældre m.v.).
DI støtter op om aftalen Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet.
Børns deltagelse i dagtilbud har stor betydning for børnenes videre vej i skolen. DI støt-
ter derfor et øget fokus på faglighed i dagtilbuddene, som skal sikre børnene et så godt
og ensartet grundlag for skolestart som muligt. DI støtter justeringerne i forhold til den
pædagogiske læreplan.
EVAs undersøgelse fra 2012 om læreplanerne viste, at børnehaveklasselederne pegede
på temaet natur og naturfænomener som det tema, hvor færrest elever havde fået styrket
deres kompetencer efter indførelse af læreplaner. DI mener derfor, at det kræver et sær-
ligt fokus på temaet natur, udeliv og science, når det inspirationsmateriale, som blev be-
skrevet i aftalen, udarbejdes.
I forlængelse heraf vil DI understrege, at det er nødvendigt, at det pædagogiske persona-
le har indsigt i temaerne i læreplanerne. Det er derfor vigtigt, at kommunerne og institu-
tionslederne er opmærksomme på, at personalet har de rette faglige forudsætninger for
at kunne arbejde med de enkelte temaer.
DI ser frem til at følge arbejdet med læreplaner og ledernes arbejde med at etablere eva-
lueringskultur i dagtilbuddene.
Kommunalbestyrelserne pålægges med forslaget at udarbejde retningslinjer om videre-
givelse af informationer fra dagtilbuddene. DI mener, at adgangen til relevante oplys-
ninger er grundlæggende for at skabe sammenhæng i de overgange, som børn møder. DI
vil opfordre til, at disse retningslinjer også sikrer dialog mellem skolerne og dagtilbud-
dene om erfaringer med børnenes skolestart. Sådan information vil være central i dagtil-
budsledernes muligheder for at evaluere indsatsen.
Børne- og Socialministeriet
Att.: Charlotte Meibom (chme@sm.dk)
og Thomas Rasmussen (thor@sm.dk)
20. oktober 2017
RADA
DI-2017-13055
-- AKT 515793 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar DI ] --
DI støtter ændringerne, som skaber øget fleksibilitet for forældre med skæve arbejdsti-
der. DI er særligt optaget af mulighederne for at sikre dagtilbud, som skaber bedre ram-
mer for, at den enkelte kan påtage sig et job. DI mener, at de foreslåede ændringer bi-
drager hertil.
Et styrket og velfungerende frit valg
DI mener generelt, at det frie valg bidrager til at sikre, at flest muligt kan få leveret en
(delvist) skattefinansieret serviceydelse i overensstemmelse med deres ønsker og behov,
og at tilstedeværelsen af private alternativer skaber et mangfoldigt udbud til gavn for
borgerne. DI vil derfor kvittere for, at regeringen og de øvrige partier i aftalen om stærke
dagtilbud fra juni 2017 vil styrke det frie valg på dagtilbudsområdet og i højere grad sikre
en økonomi ligestilling mellem henholdsvis private og kommunale/selvejende instituti-
oner.
DI mener, at et velfungerende frit valg forudsætter, at konkurrencen mellem de forskel-
lige institutioner skal ske på et fair og lige grundlag, og at familierne er bekendt med mu-
ligheden for at vælge et privat alternativ. De skattefinansierede tilskud til pasning i pri-
vate institutioner bør svare til driftstilskuddet i tilsvarende kommunale og selvejende in-
stitutioner, og bygningstilskuddet bør svare til de reelle ejendomsrelaterede udgifter til
selvejende og udliciterede institutioner. I dag skævvrides konkurrencen til de kommuna-
le og selvejende institutioners fordel, da der ydes et lavere driftstilskud til pasning i pri-
vate institutioner på grund af lovgivningen, mens der i nogle kommuner ydes et lavere
bygningstilskud på grund af mangelfuld opgørelse af de reelle ejendomsrelaterede udgif-
ter, jf. de konkrete bemærkninger nedenfor. Det betyder konkret, at familier, der vælger
en privat institution i dag, ikke får samme skattefinansierede tilskud til pasning, som
hvis de havde valgt en kommunal/selvejende institution.
DI mener generelt, at der er behov for at styrke indsatsen for at sikre en korrekt prissæt-
ning på det kommunale område, herunder særligt inden for områder med frit valg, hvor
private og kommunale/selvejende burde have fair og lige vilkår. Regeringen har i sit ud-
spil Fair og lige konkurrence fra september 2017 foreslået, at der etableres en ny tvær-
gående og uafhængig klagemyndighed, der skal tage lovligheden af offentlige erhvervs-
aktiviteter op og vurdere, om priserne er fastsat korrekt og skaber grundlag for en fair og
lige konkurrence.
DI anbefaler, at den foreslåede klagemyndighed også skal være klageinstans ift. fastsæt-
telsen af tilskud til private alternativer på områder, hvor borgerne har frit valg, herunder
dagpasning. Derudover foreslår DI, at vejledningen af kommunerne i at fastsætte til-
skud, der korrekt afspejler omkostninger, øges, herunder gerne med et konkret redskab,
der sikrer, at alle omkostninger indgår korrekt.
Tilskud til pasning i private institutioner
Med lovforslaget indsættes som stk. 3 i § 31, at midler fra puljer udmøntet af staten ikke
indgår i forbindelse med fastsættelsen af det kommunale (skattefinansierede) driftstil-
skud til pasning i private institutioner. Det fremgår af bemærkningerne, at det alene
gælder puljer udmøntet af staten til specifikke formål og ikke tilskud til generelle formål.
For DI er det afgørende, at der er fair og lige vilkår for kommunale og private institutio-
ner, og at private institutioner ikke afskæres fra at få andel i puljer, der har til formål at
øge kvaliteten af dagtilbud. DI foreslår derfor, at det foreslåede stk. 3 justeres, så det ty-
deligt fremgår, at det alene er puljer til specifikke formål, og som private institutioner på
lige vilkår med kommunale institutioner kan få andel i, der ikke skal indgå i beregnings-
grundlaget for det skattefinansierede tilskud til pasning i private institutioner.
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at yde samme driftstilskud til pasning i
private institutioner som i kommunale og selvejende institutioner. Det fremgår af det fo-
reslåede stk. 3 i § 36, at kommunerne fremover kan fastsætte driftstilskuddet til pasning
i private institutioner, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgif-
ter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende kommunal institution,
når driftstilskuddet beregnet efter stk. 2 er lavere. DI mener ikke, at familiernes tilskud
til pasning skal afhænge af institutionens retlige grundlag og bakker derfor op om, at der
på dette punkt sker en ligestilling. DI ser dog gerne, at ligestillingen bliver en pligt og ik-
ke kun en mulighed for kommunerne. DI forslår derfor konkret, at ”kan” ændres til
”skal” i det foreslåede stk. 3 i § 36.
Lovforslaget vil desuden give kommunerne mulighed for at øge bygningstilskuddet til
private institutioner, så det reelt svarer til de ejendomsrelaterede udgifter i de selvejende
og udliciterede institutioner. DI mener, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til at
yde et bygningstilskud, der svarer til kommunens gennemsnitlige ejendomsrelaterede
udgifter i selvejende og udliciterede institutioner. Derfor bør kommuner, der i dag stiller
kommunale bygninger til rådighed for selvejende institutioner uden huslejebetaling efter
de gældende regler, tage højde for dette i fastsættelsen af de gennemsnitlige ejendomsre-
laterede udgifter. I det omfang, det ikke sker i dag, bør Børne- og Socialministeriet sikre,
at kommunerne snarest ændrer praksis og efterbetaler de private institutioner, der ikke
har fået det bygningstilskud, som de ifølge gældende lovgivning er berettiget til. DI ser
grundlæggende ikke et behov for at ændre lovgivning på dette område, men i stedet at
kommunerne yder et bygningstilskud, der reelt svarer til de gennemsnitlige ejendomsre-
laterede omkostninger, som de allerede i dag egentlig er forpligtet til.
Godkendelse af private institutioner
DI kvitterer for, at det med lovforslaget præciseres, at ansøgninger om oprettelse af pri-
vate institutioner skal behandles i umiddelbar forlængelse af ansøgningen. DI mener, at
det er afgørende, at kommuner ikke lokalt indfører administrativ praksis eller lign. for
skabe barrierer for etableringen af private institutioner som alternativ til kommunale/
selvejende institutioner.
Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof
Underdirektør Rasmus Dahl
Chefkonsulent
GENTOFTE KOMMUNE
Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid
Dagtilbudschef
Telefon: 39984010
sani@gentofte.dk
Bernstorffsvej 161, 2920
Charlottenlund
Hovedtlf.nr.: 3998 0000
www.gentofte.dk
Side 1 af 2
Børne- og Socialministeriet 18. oktober 2017
Sagsnr. EMN-2017-04975
Vedr.: Høring af bestyrelsesformænd over Lovforslag vedrørende ændring af
dagtilbudsloven
Børne- og Socialministeriet har den 21. september 2017 lagt høring over udkast til forslag til Lov
om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for
forældre m.v.) ud på høringsportalen. Selv om Gentofte Kommune ikke er på høringslisten,
betragter vi ny lovgivning på dette område som så vigtig, at vi hermed fra Dagtilbud fremsender
vores bemærkninger.
Da forslaget har direkte betydning for forældre og børn i Gentofte Kommunes dagtilbud, er
regeringens udspil og siden 9. juni 2017 regeringens aftale med en række forligspartier - ”Stærke
dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” – drøftet på møder med langt størstedelen af
bestyrelserne for de 50 dagtilbud, vi har. Som opfølgning på denne dialog har vi endvidere valgt
at bede dagtilbuddenes bestyrelser om deres eventuelle bemærkninger til lovforslaget. Vi har
trods den meget korte tidsfrist i den anledning modtaget 3 bemærkninger. Disse bemærkninger
vedlægges, og vi håber, at disse sammen med Dagtilbuds bemærkninger, vil blive inddraget i den
videre behandling af lovforslaget.
Forligsteksten blev også drøftet på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 14. august 2017.
På baggrund af ovenstående har Dagtilbud i Gentofte Kommune følgende kommentarer:
 Forslaget om forældres ret til deltidsplads under barsel- eller forældreorlov og
kombinationstilbud på samtlige dagtilbud og ikke alene på få udvalgte institutioner vil
blive en stor pædagogisk, faglig og økonomisk udfordring i den kommunale hverdag.
Med lovforslaget skal institutioner og dagpleje kunne udvise stor fleksibilitet i forhold til
indretningen af dagtilbuddets hverdag for at sikre at alle børn – også de børn der for en
kortere eller længere periode har et deltidstilbud – kan deltage i de planlagte pædagogiske
forløb, samtidig med at institutionerne med samme korte varsel vil modtage færre
ressourcer til at løfte opgaven. Især de små institutioner vil være sårbare. En række af
dagtilbuddene i Gentofte Kommune er efter borgernes ønske meget små og helt ned til 20
børn. Så små enheder vil i praksis have meget svært ved styringsmæssigt at håndtere de
ændringer, som forslaget lægger op til.
-- AKT 515793 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra Gentofte Kommune vedr. ændring af dagtilbudsloven ] --
GENTOFTE KOMMUNE
Børn og Skole
Sagsnr. EMN-2017-04975 Side 2 af 2
Derudover vil medarbejderne på den enkelte stue/institution kunne risikere at skulle
bruge tid på at overvåge, om deltidspladsernes tidmæssige begrænsninger bliver
overholdt. Endelig vil der også skulle bruges administrative kræfter på at håndtere disse
deltids- og kombinationsordninger på alle enheder.
 Vi ser positivt på det særlige fokus, der generelt er i lovforslaget om samarbejdet med og
inddragelsen af forældrene. Både som det afspejles i kravene til den nye pædagogiske
læreplan og som i den udvidelse af forældrebestyrelsernes kompetencer, som forslaget
lægger op til. Disse tanker ligger helt i tråd med eksisterende tanker og værdier i Gentofte
Dagtilbuds arbejde og ikke mindst i resultatet fra et netop afsluttet arbejde i et
opgaveudvalg (§ 17, stk. 4) for forældresamarbejde i Gentofte for børn på 0- 6 år.
Udvalget har netop afsluttet dets arbejde, og udvalgets forslag forventes vedtaget af
Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2017. I udvalget deltog 10 forældre og fem
politikere.
 Lovforslagets nye § 27 c om forældres mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse
på alle konkrete institutionsenheder og hos konkrete dagplejere, kombineret med
mulighed for at komme på venteliste blandt alle enheder, herunder den måde selve
anvisningen beskrives i bemærkningerne, kan bekymre. Der lægges på denne måde op til
at gennemføre en bestemmelse, der reelt vil føre til en ”antidigitalisering” af den
komplekse opgave, som anvisning og visitation til dagtilbuddene er. En opgave der før
den nuværende digitale pladsanvisningsløsning i Gentofte Kommune lagde beslag på
betydelige ressourcer, men som i dag med den nuværende § 27 for langt størsteparten af
anvisningerne sker digitalt.
 Også en række andre forslag vurderes at kunne føre til yderligere bureaukrati og
betragtelige fordyrelser af administrationen af dagtilbudsområdet. Dette gælder f.eks. i
forhold til bestemmelsen om, at fremtidige puljemidler ikke må indgå ved fastsættelsen af
kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, forskellig administration af nuværende
og kommende privat institutioner, forpligtelse til vejledning af forældre der vælger privat
pasning m.v.
 Endelig er lovforslagets bestemmelse om de nye lærerplaner - ikke mindst
bemærkningernes beskrivelse af det pædagogiske grundlag om at sikre et eksplicit fokus
på børn i udsatte positioner, betydningen af fællesskabet, dannelsesperspektivet,
inddragelse af børnene, samarbejde med lokalmiljø mv. - yderst positiv og helt i tråd med
den dagsorden og det fokus, der allerede er på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune.
Med venlig hilsen
Sanne Nielsen
Dagtilbudschef
1/1
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring over Lov om ændring af dagtilbudsloven 20 oktober 2017.
Rigsrevisionen modtog den 21 september høring over Lov om ændring af
dagtilbudsloven. Vi har gennemgået udkastet for bestemmelser om statslig
økonomistyring, regnskab og revision og har ikke bemærkninger hertil.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 86 64 eller
via e-mail til rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af vores journalnr., der står i
brevhovedet.
Med venlig hilsen
Peter K. M. Christensen
Fuldmægtig
1. kontor
J.nr.: 45332
-- AKT 515793 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar fra Rigsrevisionen ] --
Til: chme@sm.dk (Charlotte Meibom), thor@sm.dk (Thomas Rasmussen)
Cc: kiak@ftf.dk (Kirsten Kvist)
Fra: Jette Høy (jeho@ftf.dk)
Titel: Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
Sendt: 23-10-2017 09:38:01
FTF er positiv overfor at kvaliteten i dagtilbud bliver styrket og forslag, der øger fleksibiliteten for forældre med børn i
dagtilbud. I øvrigt henvises til BUPL`s selvstændige høringssvar.
Venlig hilsen
Jette Høy
Konsulent
Tlf: +45 33 36 88 45 - Mobil: +45 20 40 88 45 - E-mail: jeho@ftf.dk
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - CVR: 62557419 - E-mail: ftf@ftf.dk - www.ftf.dk
– – –
-- AKT 515793 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven FTF ] --
SIDE 1 AF 2
J.NR.: 2015-0073/148592
Ref.: SS
18. oktober 2017
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen
Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven. Vi har følgende bemærkninger:
Den styrkede pædagogiske læreplan og pædagogisk grundlag
Danske Professionshøjskoler bifalder lovudkastets afsæt i masterens anbefalinger til et pædagogisk grundlag
for danske dagtilbud. Det kan danne ramme for at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljøer med fokus på
børneperspektiver, børnefællesskaber, leg, dannelse og forældresamarbejde. Det pædagogiske grundlag
binder de seks velvalgte læreplanstemaer sammen, og det ses som yderst positivt, at der lægges op til
sammentænkning af læreplanstemaerne i den pædagogiske hverdag.
Danske Professionshøjskoler finder det endvidere positivt, at den styrkede pædagogiske læreplan indskrives i
lovudkastet. Den repræsenterer et bredt inkluderende læringssyn, hvor der er fokus på såvel kognitive som
emotionelle, kropslige og sociale sider af børnenes læring og udvikling. Ligeledes er der fokus på, at børn
skal betragtes som aktive medskabere af egen læring og udvikling.
Endelig bakker professionshøjskolerne op om det øgede fokus på forældreinvolvering i lovudkastet.
Meningsfuld dokumentation
Af lovforslaget fremgår det, at der skal være mindre, men meningsfuld dokumentation. Det skal læreplanen
understøtte ved, at blikket rettes mod evaluering af læringsmiljøet, og på hvordan læringsmiljøet understøtter
børnegruppens og det enkelte barns læring og udvikling.
Danske Professionshøjskoler anser det som meget positivt, at evalueringsfokus er på, hvordan og om
læringsmiljøet i dagtilbud fremmer alle børns alsidige trivsel, læring og udvikling.
Faglig ledelse
Det er ligeledes positivt, at den faglig ledelse af dagtilbuddene er nævnt som et område, der kræver en særlig
opmærksomhed. Ledelsen i dagtilbuddet er drivkraften for organisering af dagtilbuddets kerneopgaver. Det
kræver styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer at kunne handle og at styre ud fra de visioner og
målsætninger, der ligger i det nye udkast til lov.
Professionshøjskolerne finder, at der er fornuftige overvejelser i lovudkastet om en pædagogisk faglig
ledelse og en evalueringskultur tæt på den pædagogiske praksis og med inddragelse af børnene. Det er en
god ramme for både at styrke dagtilbuddenes udvikling og børnenes læring.
Målopstilling
Danske Professionshøjskoler bemærker, at der i relation til målopstilling og -opfyldelse i tilknytning til den
styrkede læreplan gives et stort lokalt pædagogisk råde- og tolkningsrum. Det stiller høje faglige krav til
pædagogisk ledelse og pædagogisk personale både ift. at skabe sammenhæng mellem læreplanstemaerne,
skabe og beskrive gode læringsmiljøer henover hele dagen og ift. at skabe rammer for systematisk evaluering
-- AKT 515793 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven-148592.2.0… --
SIDE 2 AF 2
Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K uc-dk@uc-dk.dk uc-dk.dk +45 3338 2200
J.NR.: 2015-0073/148592
af disse læringsmiljøer i relation til børnenes trivsel og læring. Dette gælder i såvel kommunalt som privat
dagtilbudsregi.
Børn i udsatte positioner
Der er i lovudkastet lagt et særligt fokus på, hvordan dagtilbuddet skal medvirke til at understøtte det
pædagogiske arbejde med børn og familier i udsatte positioner, og gode overgange mellem dagtilbud og
skole. Det stiller krav til udvikling af de professionelles kompetencer og til yderligere udvikling af det
tværprofessionelle samarbejde bl.a. mellem pædagoger og lærere.
I aftalegrundlaget er der et særligt fokus på børn i udsatte positioner og et ønske om, at børn i udsatte
positioner møder tryghed, støtte og de udfordringer, som de har behov for i forhold til læring og udvikling.
Personalet i dagtilbuddene kan være med til at gøre en vigtig forskel for børn i udsatte positioner. Ledelse og
pædagogisk personale skal derfor kunne arbejde på grundlag af nyeste pædagogiske viden og være i stand til
at omsætte dette i den daglige pædagogiske praksis, hvilket understøttes af den nye pædagoguddannelse fra
2014.
Konkrete bemærkninger
 Begrebet ’overgange’ fra hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til skole bør ændres til ’sammenhænge’. Det
drejer sig netop om samarbejde og sammenhænge. Legens betydning ophører ikke, fordi børn starter i
børnehaveklassen.
 s. 3, §8, stk. 1.: Her fremgår det, at den pædagogiske læreplan skal beskrive ’mål for sammenhængen
mellem læringsmiljø og læring’. Det er uklart, om der her er tale om en anden type mål end de øvrige
beskrevne.
 s. 26: ’Pædagogiske læringsmål’ bør ændres til fx ’pædagogiske pejlemærker’ eller konsekvent skrives
som ’pædagogiske mål’. Læringsmål knyttes som oftest til mål for børnenes eller barnets læring, og her
drejer det sig om mål for, hvad miljøerne skal understøtte.
 s. 89: ’Barnesyn’ ændres til ’børnesyn’, så begrebet ’børnesyn’ anvendes konsekvent.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F D A G T I L B U D S L O V E N ( S T Y R K E T
K V A L I T E T I D A G T I L B U D , Ø G E T F L E K S I B I L I T E T O G
F R I T V A L G F O R F O R Æ L D R E M . V . )
Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 25. september 2017
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg
for forældre m.v.).
Som led i at styrke kvaliteten i dagtilbud foreslås det blandt andet, at
der fastsættes en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske
læreplan i dagtilbud. Forslaget tager udgangspunkt i et forslag til en
styrket pædagogisk læreplan, som er udviklet i tæt samarbejde med
praktikere, forskere og de centrale interessenter, jf. udkastets afsnit
3.1.3.2.
Instituttet ønsker i den forbindelse at henlede opmærksomheden på, at
en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet i juni 2017 har
udgivet ’Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’.
Rapporten er baseret på et omfattende udvalgsarbejde med et stort
antal eksperter fra daginstitutionsområdet, folkeskolen,
erhvervsuddannelserne og vejledningsområdet.
Det er efter udvalgets opfattelse en udfordring, at børn i dagtilbud kan
”møde ubevidste kønsstereotype forestillinger, som kan påvirke deres
betingelser for at udfolde og udvikle sig.” Udvalget gennemgår i
rapporten baggrunden for at pege på denne udfordring og giver en
række anbefalinger, ligesom den styrkede pædagogiske læreplan i flere
sammenhænge omtales i rapportens analyse af ligestillingsforholdene
på dagtilbudsområdet.
Tilsvarende peger arbejdsgrupperne nedsat til at arbejde med den
styrkede pædagogiske læreplan på, at det pædagogiske personale i
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE
MOBIL 91325686
KIPR@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02021-2
20. OKTOBER 2017
-- AKT 515793 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af d.. - institut for menneskere… --
2/2
forhold til temaet ’Krop, sanser og bevægelse’ skal være
opmærksomme på at bryde med traditionelle kønsroller, så både
drenge og piger på en ligeværdig måde kan deltage i alle aktiviteter.1
Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse anbefaler blandt
andet, at der skal sikres understøttelse af implementeringen af
lovændringerne vedrørende den styrkede pædagogiske læreplan i
kommuner og dagtilbud, herunder med fokus på arbejdet med køn,
ligestilling og mangfoldighed.
Samtidig opfordrer udvalget til, at der foretages en yderligere
afdækning af den forskning og viden, der eksisterer om køn, ligestilling
og mangfoldighed i dagtilbud, samt at denne viden omsættes til
vejledningsmaterialer, der kan anvendes i dagtilbud og derved styrke
den pædagogiske læreplan.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2017 – 4758.
Med venlig hilsen
Bjarke Oxlund
TEAMLEDER
1 ”En styrket pædagogisk læreplan: Arbejdsgruppernes udkast til
temabeskrivelser, brede, pædagogiske læringsmål og punkter om det
gode læringsmiljø”, s. 17.
BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET
HOLMENS KANAL 22
1060 KØBENHAVN K
ATT. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI takker for muligheden for at et afgive høringssvar til forslag om ændring af
dagtilbudsloven.
Loven en grundlaget for kommunernes drift og udvikling af landets dagtilbud. De år, som børn tilbringer i
daginstitutionerne, er afgørende for deres motoriske udvikling og fortsatte fysiske aktivitet. Derfor vil DIF og DGI
gerne understøtte de dele af dagtilbudsloven, som har fokus på bevægelse og motorisk udvikling.
DIF og DGI er meget tilfredse med den nye betoning af bevægelse som tværgående tema og forslaget om det åbne
dagtilbud. Øget fokus på bevægelse, motorik og involvering af det lokale foreningsliv kan have langsigtede effekter på
børnenes glæde ved at bevæge sig, ulighed i sundhed og indlæring. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte
udmøntningen af bevægelseselementerne i dagtilbudsloven, læreplanerne og aftaleteksten.
Nedenfor er udvalgte elementer i udkastet til forslag om ændring af dagtilbudsloven kommenteret.
Lovudkastet
• § 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Den tydeligere betoning af legen er rigtig godt. Hvad enten legen er vokseninitieret eller opstår mellem børnene,
så har de enkelte dagtilbud en vigtig opgave i at initiere eller skabe rammerne for leg, der fordrer bevægelse og
motorisk udvikling.
• § 8. Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns
brede læring, herunder nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd, bevægelse m.v. inden for og på tværs af følgende temaer
Det er meget positivt, at bevægelse ses som et vigtigt element på tværs af de fem andre temaer, som bør
benyttes mere. Bevægelse har en stor egenværdi, men det pædagogiske personale bør også være vidende om
værdien af bevægelse som et virksomt redskab til at understøtte læreplanstemaer som eksempelvis sociale
kompetencer og sproglig udvikling. Hvis den praktiske værdi af bevægelse skal lykkes, så bør bevægelse derfor
også ses som et redskab fremfor blot et mål. Formålet med bevægelse er også at styrke motorisk udvikling,
hvilket bør fremgå tydeligere i loven og kommentarerne, hvis kommuner og de enkelte dagtilbud skal gøre en
større indsats for bevægelse. Der er eksempelvis behov for kompetenceløft for at klæde det pædagogiske
personale bedre på til opgaven.
Det er imidlertid positivt, at bevægelsen kobles til læring i kommentarerne. Ved at de enkelte dagtilbud skal
fremhæve, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af
temaerne, så skabes et større ejerskab til opgaven (3.1.3.3.).
-- AKT 515793 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven fra … --
• Det foreslås, at titlerne på læreplanstema nr. 2-6 revideres, så det gældende læreplanstema … nr. 4 ’Krop og bevægelse’
skifter navn til ’Krop, sanser og bevægelse’… (s. 94-95)
Tilføjelsen af sanser kan positivt betyde, at de fagligt funderede pædagoger får mere fokus på grundmotorisk
udvikling. Desværre kan det også betyde, at den motoriske udvikling afkobles, og at der i høj grad fokuseres på
for eksempel synssans, høresans, smagssans mm. Læreplanstemaet kan blive for bredt. Fremfor at tilføje sanser
kan motorisk udvikling med fordel tilføjes. Det ville indsnævre og fokusere temaet samt sætte en klar retning for
formålet med temaet.
Det åbne dagtilbud
DIF og DGI ser mange spændende perspektiver i involveringen af det lokale foreningsliv. Flere foreninger,
specialforbund og DGI’s landsdelsforeninger udvikler aktiviteter for børn i 1-6 års alderen, og dermed udbygges de
lokale tilbud og fællesskaber for børn og deres forældre. Derfor vil DIF og DGI gerne understøtte de nye lokale
samarbejdsrelationer. Det er imidlertid vigtigt at forstå de pædagogiske krav, der stilles til foreninger, der gerne vil
samarbejde med lokale dagtilbud. Kun få foreninger er vant til at lave aktiviteter for så unge børn, og for at sikre
kvalitet i samarbejdet, kræver det engagerede kommunale forvaltninger, der sætter retning for samarbejdet.
Det er desuden vigtigt at gøre brug af de erfaringer, Undervisningsministeriet og andre aktører har gjort sig i
forbindelse med åben skole, herunder kommunernes afgørende rolle for at rammesætte det lokale samarbejde.
Derfor vil DIF og DGI opfordre Børne- og Socialministeriet og ordførerne til at gøre en aktiv indsats for at realisere de
bagvedliggende mål.
Vi undrer os over,at det åbne dagtilbud kun indgår i aftaletekstenaf 17. juni 2017,men at det ikke indgår i selve udkastet
til dagtilbudsloven. Det er ikke tilsvarende på skoleområdet, hvor åben skole indgår i folkeskoleloven (§3. stk. 4). Vi vil
derfor foreslå, at det åbne dagtilbud bemærkes i loven.
Venlig hilsen Venlig hilsen
Lasse Bak Lyck Sune Friis Krarup
Public affairs konsulent Idrætspolitisk chef
lly@dif.dk Sune.Friis.Krarup@dgi.dk
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
att.: Charlotte Meiborn og Thomas Rasmussen
Til: chme@sm.dk og thor@sm.dk
12.10.2017
Emne: Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.
Dansk Friskoleforening vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggen-
de udkast.
Vi støtter op om intentionerne med forslaget, herunder naturligvis særligt hvad angår at skabe bedre vilkår
for private leverandører af dagtilbud. I Dansk friskoleforening går flere skoler og overvejer mulighederne for
dagsinstitutioner – dette enten ved oprettelse af egen institution, eller ved overtagelse af en kommunal insti-
tution der ellers ville lukke – dette for at sikre tilbud til børn i lokalområdet og for at sikre en større sammen-
hæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Vi tror på at intentionerne med tiltagene vil gøre det mere
tilgængeligt og overskueligt at gøre disse overvejelser til en realitet. Dog må vi se os nødsaget til at anbefale
en revurdering af det fremstillede forslag om at private institutioner til enhver tid skal leve op til gældende
godkendelseskrav som nedenfor argumenteret for.
Vi er ligeledes positive overfor ambitionen om at give forældre et friere valg ift. dagtilbud og ønsker i den
kontekst at sætte fokus på, at de mange private tilbud tænkes ind i dette på lige fod med Kommunale institu-
tioner bl.a. hvad angår synlighed og tilgængelighed af viden for forældrene.
Dansk Friskoleforening har bemærkninger til følgende punkter i ”udkast til forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven”
vedr. pkt. 3.2.4.1: ”løbende godkendelse af privatinstitutioner”:
Bemærkninger:
- Vi byder den foreslåede løsning om at sikre løbende sagsbehandling i relation til ansøg-
ninger om godkendelse af privatinstitutioner meget velkommen. Det vil, hvor løbende
sagsbehandling på nuværende tidspunkt ikke er tilfældet, smidiggøre og muliggøre en stør-
re grad af planlægning og budgettering ift. at få oprettet privatinstitutioner. Vilkårlighed i
forhold til hvornår en ansøgning bliver behandlet, kan have væsentlige negative konse-
kvenser og medføre usikkerheder for en oprettelsesproces.
Vedr. pkt. 3.2.4.2.: ”Ændrede godkendelseskriterier”
Bemærkning:
- Der henledes opmærksomhed på, at privatinstitutionerne, som udgangspunkt ikke har ind-
flydelse på de kriterier der bliver ændret – derfor må vi advare mod den usikkerhed, som
en sådan drastisk ændring af loven medfører.
- Privatinstitutioner vil skulle kæmpe med den udfordring, at de ikke har en større organisa-
tion som en kommune i ryggen der kan rykke rundt på budgetter og har tilsidesat buffere
til netop den slags ændringer – derfor vil den økonomiske byrde ift. at efterleve evt. stren-
gere krav potentielt være væsentlig mere byrdefuld for den private institution end for den
kommunale.
- Det bør overvejes om der ikke skal kunne gives dispensation til evt. en eksisterende og
velfungerende privatinstitution der ikke kan overholde nye godkendelsesbetingelser, uden
-- AKT 515793 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar_Ændring dagtilbudsloven Dansk Friskoleforening ] --
at skulle lide uforholdsmæssigt store omkostninger – eksempelvis, hvis en overholdelse
kun kan opnås hvis man ændrer de fysiske rammer med tilbygninger eller lign. Og der
dermed objektivt må kunne sluttes, at omkostningerne ikke er proportionelle med målet
med kravet.
- Kan man, hvis man fastholder kravet om at skulle overholde de til enhver tid gældende
godkendelseskriterier, overveje at udvide tidshorisonten fra 6 mdr. til eksempelvis at kra-
vene skal være overholdt inden for de første 6 mdr. af det næst kommende regnskabsår? –
på den vis kan der budgetteres, ændres evt. forældrebetaling m.v. ift. at leve op til ændrede
krav.
Vedr. pkt. 3.2.4.3.: ”Justering af driftstilskud”
Bemærkninger:
- Der ses meget positivt på denne mulighed for justering af driftstilskuddet hos den enkelte
kommune. Det burde dog overvejes om det ikke skulle gøres til et krav at tilskuddet skal
være det samme som i det sammenlignelige kommunale tilbud, for derigennem at undgå
vilkårlighed i Kommunernes tilgang til dette – dette særligt set i forhold til kravet om at
privatinstitutioner skal følge de til enhver tid gældende godkendelseskriterier for sammen-
lignelige institutioner i kommunen. Man kan derfor sidde med et tilskud pr. barn der er la-
vere end de sammenlignelige kommunale institutioners økonomi pr. barn selvom det er de
samme krav de skal leve op til.
Vi deltager gerne i det videre arbejde og står gerne til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen Søren Stein Brinck
Formand Sekretariatsleder
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 28 32
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Børne- og Socialministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 20. oktober 2017
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: MNS
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud,
øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
I det foreliggende høringssvar fokuserer Rådet for Etniske Minoriteter særligt på de forhold i
lovforslaget, som kan have en særlig betydning og relevans for etniske minoriteter. Dette er kravet
om, at hovedsproget i de private pasningsordninger skal være dansk og at kommunalbestyrelsen
kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis den konstaterer at den ikke praktiseres
i overensstemmelse med kravet om, at hovedsproget skal være dansk og kravet om, at den private
pasning skal bidrage til, at børn sikres medbestemmelse, medansvar og en forståelse for demokrati
ect. Sidst er det kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig i landet mindst 7 ud af de seneste
8 år.
I forhold til kravet om, at hovedsproget skal være dansk i den private pasning, er vi i tråd med
Børnerådet, kritiske over for den nedvurdering af barnets modersmål og det snævre fokus på
danskindlæring, som dette krav er baseret på. Hvor indlæringen af dansk er vigtig for barnets
skolegang og videre uddannelse og integration, kan man risikere at fokusere så ensidigt på
danskindlæring, at man sætter hindringer for den opdragelse og læring, der foregår i familierne. Det
vigtigste for barnets trivsel, udvikling og læring er, at barnet og de voksne omsorgspersoner kan
kommunikere utvungent og nuanceret og ikke er begrænset af for snævre krav. Dette gælder især,
hvis det er én af barnets forældre, der passer barnet, men også hvis det er en privat passer, der
deler modersmål med barnet. I stedet bør man lægge vægt på, at sprogbruget i de første år
understøtter og ikke modarbejder kommunikationen mellem barn og forældre, således at de
primære omsorgspersoner og opdragere af børn har et stærkt fælles sprog. Vi mener derfor, at et
-- AKT 515793 -- BILAG 26 -- [ HøringssvarDagtilbud - Rådet for etniske minoriteter ] --
- 2 -
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 28 32
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
sprogkrav om hovedsprog indskrænker de flersproglige ressourcer som opdragelse, læring og
omsorg kan benytte sig af.
I relation til muligheden for at tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis man
konstaterer, at den ikke praktiseres i overensstemmelse med kravene, er Rådet stærkt bekymret for
muligheden for diskrimination af etniske minoritetsforældre. Vi forstår, at man må stille betingelser
for at uddele tilskud, men er skeptiske over for, hvordan det på en rimelig vis skal vurderes, om
hovedsproget er dansk og især om børnene læres en forståelse for demokrati. Hvordan skal et
tilsyn udformes for at kunne få øje på dette og hvad er forældrenes klagemuligheder? Rådet er
stærkt kritiske over for, at denne regel giver mulighed for forskelsbehandling, således at en del
forældre med etnisk minoritetsbaggrund på et tyndt grundlag ikke godkendes eller fratages
muligheden for at passe deres børn privat, fordi man ikke har tiltro til den opdragelse, omsorg og
læring, der finder sted i etniske minoritetshjem, og ønsker at netop deres børn skal i vuggestue og
børnehave – medmindre man vælger at gøre vuggestue og børnehave obligatorisk for alle børn i
institutionsalderen.
Sidst er vi kritiske over for reglen om, at ansøgeren skal have opholdt sig i Danmark mindst 7 ud
af de seneste 8 år. Dette stiller mange forældre af både etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund
ringere, hvis de ønsker at arbejde uden for EU i en årrække og besværliggør således
internationaliseringen af Danmarks arbejdskraft. Men det synes også at være en regel, der i
særdeleshed er rettet mod etniske minoritetsforældre og ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund,
da det primært er disse der vil blive ramt af reglen. Når loven allerede omfatter danskkravet og
demokratikravet, kan vi ikke se anden årsag til dette krav end, at man forsøger at begrænse
denne befolkningsgruppe adgang til tilskuddet.
Samlet set er Rådet således stærkt bekymret for den forskelsbehandling og den mulighed for
forskelsbehandling af etniske minoritetsforældre, som ligger i disse krav.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Børne- og Socialministeriet
Høringssvar
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i
dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er
høringspart jf. udsendte høringsliste.
Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven.
Med venlig hilsen
Kari Rune Jakobsen
Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer
26. oktober 2017
PPR Chef
Kari Rune Jakobsen
Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning
Aalborg Kommune
Skoleforvaltningen
Godthåbsgade 8
9400 Aalborg
Telefon:
9352 0200
Mail:
Krja-skole@aalborg.dk
-- AKT 515793 -- BILAG 27 -- [ Landssamrådet af PPR-chefer ] --
Høringssvar til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) skal hermed afgive sit høringssvar til Lov om ændring af
dagtilbudsloven.
LFS er meget tilfreds med at legen ses som grundlæggende for børns udvikling, læring og dannelse, og
udgangspunktet er børneperspektivet. Det er i overensstemmelse med aftalen om ”Stærke dagtilbud – alle
børn skal med i fællesskabet”.
Men LFS kunne godt tænke sig at legen blev nævnt som det første og altid før læring. Der er nemlig læring i
al leg, men al læring er ikke en leg. Det kan ikke understreges nok, at legen er børns nærmeste zone for
videre udvikling.
F.eks. i §3, stk. 6, står der; ”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og
dannelse.” Der vil LFS foreslå at der kommer til at stå; ”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns leg,
trivsel, læring, udvikling og dannelse. Og leg bliver tilføjet konsekvent.
Kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd.
En forudsætning for at understøtte, udvikle og motivere til at børn får lige chancer er, at medarbejderne
har styr på tre kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd. Det er udelukkende
børn, der har en tryg base/tilknytning og udviser udforskningsadfærd, der kan deltage i fælles
opmærksomhed. Når institutionerne udvikler en praksis, der tager udgangspunkt i viden om den trygge
base og bevæger sig fra ”undervisningstonen” til ”udvekslingstonen”, så understøttes arbejdet med at
skabe lige chancer for alle børn.
LFS foreslå de tre kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd, bliver indskrevet i
ændring til dagtilbudsloven.
Børns kulturfællesskab – det brede kulturbegreb
Både børneperspektiv og børnefællesskaber, er nævnt i aftale om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i
fællesskabet” og ændring til dagtilbudsloven. Men hvad der menes med det, står ikke klart. Der findes to
kulturbegreber i relation til børn.
Det smalle kulturbegreb, hvor kultur er noget man har. Det er et produktorienteret perspektiv og der tales
om børnekultur. Det er skabt af voksne for børn.
Det brede kulturbegreb, er noget man er. Det er et procesorienteret perspektiv og der tales om børns
kultur. Det skabes børn og børn i mellem.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket børnesyn og børneperspektiv der indtages. Børn udvikler en
selvstændig toddlerkultur fra begyndelsen af vuggestuen. Gennem det børnene gør, konstruerer de aktivt
deres relationer, venskaber og fællesskab. Det at legehandlingerne dyrkes over tid og bliver til rutiner viser
at aktiviteterne hviler på udveksling af fælles følelser, forståelse og intentioner, børnene imellem.
-- AKT 515793 -- BILAG 28 -- [ LFS høringssvar dagtilbudsloven ] --
Toddlerkultur bliver senere til ungdomskultur. Denne kultiveringsproces er vital for alle børns udvikling og
dannelse. For at kunne indtage et reelt børneperspektiv, bliver alle pædagogiske medarbejdere og ledere,
nødt have styr på den nyere forskning, der giver indblik i børns kulturfællesskab. Ændring af
dagtilbudsloven, bør afspejle denne viden og indsigt.
Der er 2 steder i lovforslaget, hvor der kan være usikkerhed om, hvordan lovens tekst skal forstås.
Begge steder handler det om daginstitutioner med flere enheder. Det ene sted er det retten til at en (1)
forælder fra alle enheder skal have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen og det andet
sted handler det om retten til at lade sit barn opskrive på venteliste til den enkelte enhed i en
daginstitution.
Når ovenstående giver problemer er det fordi der i flere kommuner, eksempelvis København er sket en
samling af tidligere selvstændige institutioner til klynger og budgettildeling er på klyngeniveau. Såfremt
loven kan fortolkes således at begrebet daginstitution kan dække over såvel selvstændige budgetbærende
institutioner og klynger, så er vi enige i, at der fra hver enhed, i eksempelvis klyngen, skal være retten til at
en(1) forælder kan være repræsenteret i forældrebestyrelse og at der kan ske opskrivning til hver enhed i
klyngen.
Såfremt loven skal forstås således, at begrebet daginstitution ikke kan være en klynge, så er det rigtig
problematisk for så vil der skulle ske voldsomme omstruktureringer, således at ikke-selvstændige
”daginstitutioner” vil skulle have selvstændigt budget mv. for at kunne efterleve at der på hver enkelt
daginstitution skal være forældrebestyrelse. Og lige så galt vil det være såfremt en ikke-selvstændig
institution i en klynge, beliggende på flere matrikler skal have opskrivning på ”matrikel-niveau”.
Eksempelvis vil det kunne indebære at en institution med en udflytterdel, som bruges på skift af institutions
børn, vil skulle ændre dette, såfremt at forældre skal have ret til at kunne blive opskrevet til den matrikel
hvorpå udflytterdelen er beliggende.
Mere administration – både på kommuneniveau og på institutionsniveau?
Det er svært at forstå, at der fra partier, der alle taler om mindre administration og bureaukrati, sendes
lovforslag i høring som i sig selv vil indebære mere administration og bureaukrati. Såvel deltidspladser og
kombinationstilbud vil medføre øget administrativ byrde både på ”kontroldelen” på kommuneniveau og på
timetælleri og samtaler på institutionsniveau.
Dertil kommer at det er usikkert om det centralt fra (ministerie niveau) vil komme krav til den
dokumentation som pædagogiske ledere skal lave i henhold til §9 stk. 3 – eller om dokumentationen
besluttes lokalt, så ledere og ansatte kan have indflydelse på dokumentationens udformning, så det giver
menig i den daglige praksis.
Øgede udgifter til tilsyn?
LFS er selvfølgelig glade for at kravene til private tilbud øges, men er samtidig bekymrede over at tilsynet
med private tilbud samt tilsyn med den fleksible del af kombinationstilbuddene vil belaste de kommunale
budgetter yderligere. Så spørgsmålet er om det øgede tilsyn fradrages direkte i beregningen at tilskuddet til
private?
Slutteligt er vi bekymrede over at forældre skal kunne lade sig opskrive direkte til det enkelte dagplejehjem.
LFS er klar over at nogle kommuner i forvejen har denne mulighed, men ved en direkte opskrivning fratages
dagplejepædagoger og ledere muligheden for at ”matche” børnene i det enkelte dagplejehjem. I
dagplejehjemmene er børnegruppen lille og derfor vil eksempelvis alderssammensætning blandt de op til 4
børn have stor betydning for børnene.
Med venlig hilsen
Britt Petersen, formand, LFS og Jan Hoby, næstformand, LFS
LFS er Hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.300 medlemmer. LFS er en del af
FOA
1
København den 18. oktober 2017
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af Dagtilbudsloven
Selveje Danmark har den 21. september modtaget i høring over udkast til Lov om ændring af
Dagtilbudsloven.
Generelle bemærkninger
Selveje Danmark vil indledningsvist gerne rette stor ros til initiativet og de politiske hensigter bag
lovforslaget, der både tænker i fleksibilitet ift. børnefamilierne, pædagogisk faglig kvalitet i
læringsmiljøer, styrket forældreindflydelse og bedre vilkår for private leverandører. Samt et
kærkomment opgør med tidens belastende evaluerings- og dokumentationskrav, som med
lovforslaget skal begrænses til mere begavede målbare metoder, således at det pædagogiske
personale kan bruge deres arbejdstid på opgaver, der er relevante for kerneopgaven.
Specifikke bemærkninger
Den pædagogiske læringsplan
Selveje Danmark finder, at en styrket og fælles pædagogisk læringsplan er et hensigtsmæssigt
tiltag, der sikrer, at det ikke er postnummeret, der determinerer rammerne for læring og trivsel i
dagtilbud. Ligeledes finder Selveje Danmark det positivt, at der med lovforslaget sikres en
kontinuerlig dialog i kommunen med henblik på at sikre bedst mulige indsats i forhold til arbejdet
med læringsplanen.
Ligeledes finder Selveje Danmark det positivt, at det i formålsbestemmelsen tydeliggøres, at legen
er helt grundlæggende som en rettesnor for arbejdet med børn i dagtilbud.
Styrket inddragelse af bestyrelserne i den pædagogiske læreplan
Der lægges i forslaget op til, at forældrebestyrelserne i højere grad inddrages i arbejdet med den
pædagogiske læreplan.
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22,
1060 København K
Att: chme@sm.dk og thor@sm.dk
19. oktober 2017
-- AKT 515793 -- BILAG 29 -- [ Selveje Danmarks høringssvar vedr udkast til bekendtgørelsesændringer til lov om … --
2
Selveje Danmark finder dette positivt og finder, at det vil medvirke til at skabe større ejerskab og
synlighed omkring arbejdet. Og bidrage til refleksioner, der kan medvirke til at supplere faglige
input med et meget vigtigt forældreperspektiv.
Kombinationstilbud
Forslaget om kombinationstilbud indeholder et tilbud til forældre med skæve arbejdstider, der vil
kunne få en deltidsplads i en daginstitution (mindst 10 timer pr. uge) samtidigt med, at de kan
modtage et tilskud fra kommunen til at ansætte en fleksibel børnepasser til at passe deres børn om
aftenen, nat og weekend. Muligheden gives kun til forældre, der kan dokumentere behovet.
Selveje Danmark finder, at forslaget på mange måder er et hensigtsmæssigt tiltag, der dog
forudsætter at forældrene også kan finde en egnet børnepasser, som de kan have tillid til. Det
anbefales her, at lade selvejende dagtilbud byde ind på opgaven, således at der i hver kommune
sikres, at man kan tilbyde pasning udenfor normal arbejdstid af det selvsamme personale, der også
kan passe børnene nogle timer om dagen. Den løsning vil give tryghed for børn og forældre og sikre
at børneattester bliver indhentet osv. I fx København (Vartorv og Haraldsgården) og Esbjerg
(Troldehulen) er der pt. institutioner med døgnåbent. Gentofte Børnevenner er i den forbindelse i
gang med at lave en undersøgelse blandt vores medlemmer omkring behovet for døgnåbent.
Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud
Det forslås at, forældrenes ønske om en bestemt dagtilbudsplads skal respekteres, således at barnet
kan komme på venteliste i stedet for blive henvist til et dagtilbud med ledig kapacitet. Dette bliver
fastsat i lovændringen – uanset optagelse via pladsgaranti.
Dette tiltag vil forbedre forældrenes valgmulighed, for de forældre der kan vente på en plads. For
de andre, bør der være mulighed for at beholde pladsen på ventelisten i ønsketilbuddet – selvom
barnet vil blive optaget i et ledigt dagtilbud, således at det kan overflyttes senere, hvis det fortsat
ønskes. Det ville give mere frihed for forældrene.
Men lovforslaget nævner desværre ikke noget om, at man vil styrke en mangfoldig
institutionskultur, ved fx at bevare de små institutioner – eller noget om deres særlige berettigelse.
Eller at der skal sikres en vis %-del af selvejende daginstitutioner i kommunerne, således at
kommunerne ikke får et større og større monopol på området, ved både at være driftsherrer,
udbydere og tilsynsførende på egne daginstitutioner.
Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel
Selveje Danmark finder, at forslaget er en god idé i forhold til forældrenes valgfrihed. I forhold til
institutionerne, kan det dog blive vanskeligt at styre økonomien med flere deltidspladser og heraf
kommende reduceret tilskud fra kommunen, samt at et 30- timers barn fylde lige så meget i
3
normeringen, som et 40-timers. Det anbefales her at overveje en kompensation eller opnormering
til institutionerne. Eller i at gøre konkrete institutioner til deltidspladsinstitutioner.
Større indflydelse i forældrebestyrelser
Selveje Danmark finder det positivt, at forældreinddragelsen styrkes i forhold til den pædagogiske
læreplan og børns overgange til skoledelen.
Større gennemsigtighed og indflydelse for børnefamilier
Forældre skal have mere gennemsigtighed i forhold til deres valg af dagtilbud, ved at have en
lettere adgang til at sammenligne information om dagtilbuddene. Informationerne om alle landets
dagtilbud skal være samlet et sted, og være præsenteret på en lettilgængelig og overskuelig måde.
Derudover vil den enkelte kommune kunne vælge at supplere med yderligere data, som
eksempelvis pædagogisk profil, madordning, samarbejde med lokalsamfund m.v.
Selveje Danmark finder, at det bør retsikres, at de kommende portaler yde tilbuddenes
værdigrundlag og egenart retfærdighed. Det bør ikke være op til den enkelte kommune at
bestemme, hvilke data, der skal være tilgængelige. Hvis det frie valg skal styrkes, så vil det være
relevant at sikre information om både kvalitative og kvantitative aspekter ved tilbuddet. Og meget
gerne link til den enkelte institutions hjemmeside m.v.
Kampagne om muligheden for dagtilbud og forældrenes frie valg
Der skal iværksættes en informationskampagne, som skal oplyse forældrene om hvilke
dagtilbudsmuligheder forældrene har- både de nuværende og de kommende, som skal bidrage til et
bedre overblik og dermed en større reel valgfrihed. Fx hvilken forskel der er mellem et dagtilbud og
en privat pasningsordning.
Selveje Danmark hilser naturligvis en sådan kampagne meget velkommen og anbefaler, at den
bidrager til at sikre en fair og transparent synliggørelse af selvejende og private tilbud.
Driftstilskud
Der lægges ud udkastet op til, at driftstilskud til private daginstitutioner skal justeres. Her vil loven
åbne op for en anden beregning af driftstilskuddet end den nuværende, ved at tage udgangspunkt i
de gennemsnitlige udgifter i en alderssvarende institution.
Selveje Danmark hilser forslaget velkommen, da netop driftstilskuddene bør afspejle en fair og lige
konkurrence. Vigtigt her bliver dog også, at der tilstræbes størst mulig gennemsigtighed i forhold
til de kommunale daginstitutioners økonomi.
Bygningstilskud
Ifølge udkaster skal bygningstilskud justeres. Kommunerne får mulighed til at forhøje
bygningstilskuddet.
4
Selveje Danmark finder det positivt, at kommunerne gives mulighed for et forhøjet
bygningstilskud. Men muligheden giver ikke et reelt retsgrundlag for den private leverandør, da
dette må bero på en politisk forhandling og aftale med den enkelte kommunalbestyrelse.
Privatinstitutioner skal løbende godkendes
Den forslåede løbende godkendelse er et meget positivt tiltag, der vil fjerene nogle af barriererne
for etablering af nye private institutioner.
Ændrede godkendelseskriterier for godkendelse af private institutioner
Ifølge forslaget skal godkendelseskriterier for private institutioner ændre, så de fremadrettet skal
følge de til enhver tid gældende godkendelseskriterier for den enkelte kommune.
Selveje Danmark finder dette positivt i forhold til en lighedsbetragtning de enkelte driftsformer
imellem.
Driftsgarantien
Selveje Danmark noterer med glæde, at der arbejdes for en ny model omkring driftsgarantien. Det
anbefales her, at der i den kommende bekendtgørelse ændres forhold omkring driftsgarantien og
vil i denne forbindelse tillade os allerede her at fremføre følgende.
I forbindelse med etablering (eller omlægning fra driftsoverenskomst) af en institution som privat
selvejende stiller kommunen krav om, at der skal stilles en driftsgaranti på tre måneders drift i
tilfælde af konkurs. Kravet synes stillet uden nogen skelen til den faktiske risiko og medfører en
stor ekstra omkostning for den enkelte institution. Det kan anføres, at der i realiteten er tale om, at
kommunerne derved sætter skønnet under regel, hvilket strider mod god forvaltningsskik.
Paraplyerne har hidtil haft mulighed for at stille sikkerhed for driftsgarantien, men nu begynder
kommuner at stille krav om, at der skal være tale om en egentlig bankgaranti. Det krav gør
omkostningerne for institutionen endnu større, og begrundelsen er uklar.
Selveje Danmark foreslår:
1. Krav om driftsgaranti skal være begrundet i den konkrete risiko.
2. Kommuner kan ikke modsætte sig driftsgarantier stillet af paraplyer, med mindre der i det
konkrete tilfælde er vægtige økonomiske grunde, der taler imod.
Venlig hilsen
Gitte Landors
Chefkonsulent
Selveje Danmark
1
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
Til Børne- og Socialministeriet
chme@sm.dk
thor@sm.dk
Vanløse, den 19. oktober 2017
Spifos bemærkninger til Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
På Statens Høringsportal har vi i Spifo bemærket Børne- og Socialministeriets udkast til forslag til
Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for
forældre m.v.), som vi hermed fremsender vore bemærkninger til.
Som udgangspunkt har vi en tiltro til, at selve lovændringerne i forslaget er korrekt udformet og
formuleret. Vi vil derfor primært knytte nogle kommentarer til den politiske aftale, der ligger til
grund, og som er vedhæftet til udkastet til lovforslag.
Vi vil udtrykke stor ros til initiativet, og de politiske hensigter bag lovforslaget, der både tænker i
fleksibilitet ift. børnefamilierne, pædagogisk faglig kvalitet i læringsmiljøer, styrket
forældreindflydelse og bedre vilkår for private leverandører – og rummer et kærkomment opgør
med tidens belastende evaluerings- og dokumentationskrav, som med lovforslaget skal begrænses
til mere begavede målbare metoder, således at det pædagogiske personale kan bruge deres
arbejdstid på opgaver, der er relevante for kerneopgaven.
Vi vil i det følgende gennemgå og kommentere relevante forslag i de 3 hovedafsnit i aftalen bag
lovforslaget:
1. Vedr. afsnittet om øget fleksibilitet
Kombinationstilbud:
Forslaget om kombinationstilbud indeholder et tilbud til forældre med skæve arbejdstider, der vil
kunne få en deltidsplads i en daginstitution (mindst 10 timer pr. uge) samtidig med, at de kan
modtage et tilskud fra kommunen til at ansætte en fleksibel børnepasser til at passe deres børn
om aftenen, om natten og i weekender. Muligheden gives kun til forældre, der kan dokumentere
et behov.
Umiddelbart lyder forslaget som en god ide, men det forudsætter, at forældrene kan finde en
egnet børnepasser, som de kan have tillid til. Alternativt vil vi foreslå, at man lader nogle af de
-- AKT 515793 -- BILAG 30 -- [ Spifos høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af dagtilbudsloven ] --
2
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
selvejende daginstitutioner byde ind på opgaven, således at der i hver kommune sikres, at man
kan tilbyde forældrene pasning udenfor normal arbejdstid af det selvsamme personale, der også
kan passe børnene om dagen. Den løsning vil give tryghed for børn og forældre og sikre at
børneattester bliver indhentet osv. I forvejen findes der blandt de selvejende og private
daginstitutioner en række institutioner der har døgnåbent.
Styrket mulighed for at ønske og få et bestemt dagtilbud:
Forældrenes ønske om en bestemt dagtilbudsplads skal respekteres, således at barnet kan komme
på venteliste i stedet for blive henvist til et dagtilbud med ledigt kapacitet. Dette bliver fastsat i
lovændringen – uanset optagelse via pladsgaranti.
Forslaget vil forbedre valgmulighederne for de forældre, der kan vente på en plads. For de øvrige
bør der være mulighed for at beholde pladsen på ventelisten i ønsketilbuddet – selvom barnet vil
blive optaget i et ledigt dagtilbud, således at det kan overflyttes senere, hvis det fortsat ønskes.
Det ville give mere frihed for forældrene.
Vi savner i aftalen og lovforslaget en styrkelse af mangfoldigheden i institutionskulturen, f.eks. ved at
bevare de små institutioner og om deres særlige berettigelse. Det kunne eksempelvis udmøntes ved et krav
om, at en vis %-del af daginstitutioner i kommunerne skal være selvejende, således at kommunerne ikke får
et større og større monopol på området, og både er driftsherrer, udbydere og tilsynsførende.
Ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel:
Umiddelbart en rigtig god ide ift. forældrenes frihed til selv at bestemme. I forhold til
institutionerne, kan det dog blive vanskeligt at styre økonomien med flere deltidspladser og heraf
kommende reduceret tilskud fra kommunen, samt at et 30- timers barn fylder lige så meget i
normeringen, som et 40-timers. Der burde efter vores opfattelse tænkes i en eller anden form for
kompensation eller opnormering til institutionerne
Større gennemsigtighed og indflydelse for børnefamilier
Forældre skal have mere gennemsigtighed ift. deres valg af dagtilbud, ved at have en lettere adgang til at
sammenligne information om dagtilbuddene. Informationerne om alle landets dagtilbud skal være samlet
et sted, og være præsenteret på en lettilgængelig og overskuelig måde. Derudover vil den enkelte
kommune kunne vælge at supplere med yderligere data, som f.eks. pæd. profil, madordning, samarbejde
med lokalsamfund m.v.
Spifo bemærker, at det er vigtigt at essentielle oplysninger om: Daginstitutionens ejerforhold og driftsform
(selvejende, kommunal eller privat) og organiseringen af forældreindflydelsen kommer til at fremgå af
portalen. Ligeledes om institutionen kan tilbyde en særlig pædagogisk profil eller kulturtraditioner.
Desuden bør der linkes til institutionens egen hjemmeside.
3
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
Det vil være nødvendigt, at private og selvejende institutioner selv får adgang til at opdatere alle eller visse
af informationerne på portalen.
Kampagne om muligheden for dagtilbud og forældrenes frie valg:
Den skitserede kampagne kan fint gå hånd i hånd med informationsportalen, men det skal lovsikres, at
kommunen ikke stiller selvejende og private tilbud ringere end kommunens egne, så der undgås en
forskelsbehandling.
Bedre vilkår for private leverandører:
Spifo bemærker, og undres over, at der her alene tænkes på institutioner med privat drift og ikke på
selvejende institutioner med driftsaftale.
Et forslag kunne være, at selvejende institutioner, der bor i kommunale lejemål, får ret til at overgå til
privat drift.
Aftaleparterne bag lovforslaget er enige om følgende:
 Fastsættelse af loft over driftsgaranti.
Driftsgarantien er en klar konkurrenceforvridende barriere, som reelt hindre etableringen af
private institutioner, der ikke har økonomisk overskud til denne udgift oven i de andre
omkostninger, der ellers følger med i etableringen af private institutioner. Hvorfor skal en
privat leverandør betale for kommunens evt. udgifter ved at skulle etablere
institutionspladser, hvis den private institution skulle ophører driften, da kommunen under
alle omstændigheder er forpligtet til at sørge for pladserne?
Den private leverandør sparer i realiteten kommunen for at etablere de pladser, som
institutionen sørger for. Det er forståeligt, at kommunen har brug for et varsel ift. evt.
etabling af flere institutionspladser, men dette kan gøres ved fx at give indblik i
institutionens årsregnskab eller revisorerklæring, fremfor at skulle stille en stor
driftsgaranti på typisk mellem 1-2 millioner kroner, alt efter institutionens størrelse. Fakta
er, at selvom en lille andel af de private institutioner har måtte lukke, så er
driftsgarantierne os bekendt aldrig kommet til udbetaling til kommunen, da institutionerne
har lukket pga. faldende børnetal, og kommunerne har haft overskydende kapacitet til at
kunne absorbere børnene fra den private institution i kommunens egne institutioner.
I Spifo bemærker vi, at selve lovforslaget ikke indeholder noget om ovennævnte. Vi må
forudsætte, at der påtænkes at give ministeren en lovhjemlet beføjelse til at ændre i
bekendtgørelse og vejledning.
4
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
Vi bemærker også, at det heller ikke oplyses på ministeriets portal, hvordan processen
omkring fastsættelse af loft over driftsgarantien vil være.
Det er af vital betydning for de private leverandører, at kravet til driftsgaranti bortfalder,
og vi appellerer til at dette snarest udmøntes i loven, bekendtgørelsen og vejledning.
 Driftstilskud skal justeres. Her vil loven åbne op for en anden beregning af driftstilskuddet end den
nuværende, ved at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter i en alderssvarende institution.
Dette er særligt relevant for private institutioner med vuggestuepladser i kommuner, der har en
stor andel af dagplejere i forhold til vuggestuepladser. Forslaget er meget kærkomment, men giver
kun en mulighed for kommunerne til at yde et højere driftstilskud end hidtil. Efter Spifos opfattelse
burde kommunerne forpligtes til at yde samme tilskud som til vuggestuepladser i kommunale og
selvejende institutioner, for at styrke deres retsstilling og undgå retsvilkårlighed i kommunerne.
Bygningstilskud skal justeres. Kommunerne får mulighed til at forhøje bygningstilskuddet. Vi
bemærker at muligheden ikke giver et reelt retsgrundlag for de private leverandører, der
fremadrettet er afhængige af de enkelte kommuners gode vilje til at udbetale et bygningstilskud,
der er mere rimeligt end efter de nuværende regler. Dette for at styrke deres retsstilling og undgå
retsvilkårlighed i kommunerne.
 Privatinstitutioner skal løbende godkendes.
Dette er en god idé, da nogle kommuner har en regel om kun at godkende ansøgninger 2 gange om
året, hvilket giver unødig og urimelig ventetid.
 Godkendelseskriterier skal ændres. Privatinstitutioner skal fremadrettet følge de til enhver tid
gældende godkendelseskriterier for den enkelte kommune.
Forslaget er meget problematisk, da det ændrer på de nuværende principper, og potentielt kan
fjerne eksistensgrundlaget for en privat daginstitution, når godkendelseskriterier kan ændres med
tilbagevirkende kraft. Det gælder f.eks., hvis kommunen hæver kravet til kvadratmeter pr. barn.
Forslaget bør modificeres og specificeres efter dialog med de private institutioners foreninger og
organisationer.
Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser:
Forslaget giver kort fortalt forældre i institutioner, der bliver samlet til større fusionerede enheder ret til at
få en repræsentant med i den fælles forældrebestyrelse fra deres enhed.
Herudover skal der indføres endnu en kompetence til forældrebestyrelsen om at fastsætte principper for
”samarbejdet mellem dagtilbud og hjem”. Samt at forældrebestyrelsen skal inddrages i arbejdet med 1)
5
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
Den pædagogiske læreplan, 2) det åbne dagtilbud – samarbejde med lokalsamfund, og 3) overgange fra
hjem til dagtilbud og fra dagtilbud til skole.
Vi bemærker at meget af det ovennævnte allerede fungerer og praktiseres i de selvejende daginstitutioner.
2. Vedr. afsnittet om bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv
Kort fortalt, får man med lovforslaget slået fast at:
 Barndommen har værdi i sig selv (som der også står i FNs børnekonvention)
 Legen er småbarnets vigtigste læringsstrategi
 Det pædagogiske arbejde består i at have gode læringsmiljøer
Det betyder at vi i Danmark endelig har indset, at børn i dagtilbud ikke er førskolebørn, og den
pædagogiske metode ikke er formaliseret indlæring og, at der ikke skal sættes individuelle mål for det
enkelte barn.
Det nye er endvidere, at læreplanernes temaer skal indgå i det brede daglige pædagogiske arbejde og
tænkes sammen på tværs af temaerne, så man skaber mere brede og begavede læringsmiljøer på en anden
måde. Man ønsker at skabe gode, trygge og udviklende læringsmiljøer baseret på børnenes trivsel. En
pædagogisk læreplan er et arbejdsredskab, der skal styrke det daglige pædagogiske arbejde og ikke et
afrapporteringsredskab til kommunen eller staten.
Herudover vil der blive indsamlet viden om implementeringen af den styrkede læreplan i erkendelse af, at
der kan være lang fra forskningen til den daglige praksis ude i institutionerne. – Spifo bifalder dette tiltag.
Det foreslås at ophæve kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan i
institutionerne og at kravet om drøftelser om institutionernes evaluering af den pæd. læreplan ligeledes
ophæves. - Spifo bifalder denne ændring, der vil hindre en masse tungt bureaukrati, da det pædagogiske
tilsyn alligevel forholder sig til udformningen af pædagogikken og læringsmiljøerne i institutionerne.
Målrettet indsatser over for børn i udsatte positioner:
Udgangspunktet er flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 45 mio.kr. i 2018 og 83 mio. kr. i 2019 og frem, til en
ansøgningspulje til ansættelse af flere pædagoger m.v. i de daginstitutioner, som har flest børn i
udsatte institutioner. – Spifo bemærker, at det er vigtigt, at selvejende og private institutioner får
lige adgang til at ansøge og få del i disse puljemidler.
6
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem frem mod start i børnehaveklassen:
Med udgangspunkt i at børnene starter i SFO/Fritidshjem 1. maj, skal der i perioden frem til
skolestart sikres, at der arbejdes med børnenes selvhjulpenhed, tålmodighed og vedholdenhed –
så de bliver mere skoleparate, samt at der fortsat skal arbejdes med de 6 kompetenceområder fra
den pædagogiske læreplan – så der ikke opstår et læringshul. – Spifo bifalder denne ændring.
3. Vedr. afsnittet om høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse
Aftaleparterne ønsker at sikre, at den styrkede læreplan bliver implementeret og kommer til at
gøre en forskel for børn og medarbejdere i dagtilbud. Derfor er det aftalt, at der afsættes en pulje
med 165 mio.kr. til kompetenceudvikling af hhv. ledere, dagplejer og faglige fyrtårne i
daginstitutioner. Der vil blive udviklet et koncept til dette formål med udgangspunkt i korte og
længere kurser, hvor kommunerne får lov at tilpasse dele af kursusforløbene efter lokale behov.
Fordeling af puljemidlerne til kommunerne skal være således at:
 Ca. 30 % går til dagplejerne (se aftalens s. 14.)
 Ca. 70 % til pæd. ledere og fyrtårne m.v. og til dagpleje pædagoger/dagpejeledere
 Kommunerne skal ansøge om puljemidlerne – som fordeles på baggrund af antallet af 0-5-
årige i kommunen.
Spifo bemærker, at det er vigtigt at det sikres, at selvejende og private institutioner tilgodeses
med disse midler på lige fod med de kommunale dagtilbud.
Obligatoriske førstehjælpskurser for personalet i daginstitutioner:
Et godt forslag som Spifo hilser velkomment.
Afslutningsvist bemærker vi, at den politiske aftale/Lovforslaget ikke forholder sig til følgende:
 Små institutioners berettigelse og behov for beskyttelse i en sammenlægningstid
 Styrkelse af mangfoldighedsperspektivet på dagtilbudsområdet.
 Det selvejendes overlevelse eller etableringsret.
7
SPIFO – Selvejende og Private Institutioners Forening
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse
 Normeringer - generelt.
 At der bør tages mere individuelle hensyn til sårbare børn i oprykningsfasen – fra vuggestue til
børnehave – og fra børnehave til skole - så de endnu ikke modne eller handicappede - ikke skal lide
unødigt overlast og nederlag i et ensrettet og stift oprykningssystem.
Med venlig hilsen
Spifo – Selvejende og Private Institutioners Forening
Annette Foltmann / Morten Kyst
Bestyrelsesmedlem næstformand
Til: chme@sm.dk (Charlotte Meibom), thor@sm.dk (Thomas Rasmussen)
Cc: knsk@teamdanmark.dk (Knud Skadborg)
Fra: Anders Voigt Tinning (avti@teamdanmark.dk)
Titel: Vedr. Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg for forældre m.v.)
Sendt: 16-10-2017 10:55:51
Bilag: Udkast til ændring af dagtilbudsloven.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf;
Til Børne- og Socialministeriet
Team Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.).
Team Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Anders Voigt Tinning
Idrætspolitisk konsulent
Tlf.: (+45) 22 32 84 73 4326 2521
Email: avti@teamdanmark.dk
.
.
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 21. september 2017 14:41
Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <dpudsend@sm.dk>
Cc: Elsebeth Jensen <eje@sm.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,
E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2017 - 4758
Dato 21.09.2017
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget
fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)
Med venlig hilsen
-- AKT 515793 -- BILAG 31 -- [ Vedr. Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kv… --
Elsebeth Jensen
Til: chme@sm.dk (Charlotte Meibom), thor@sm.dk (Thomas Rasmussen)
Fra: Socialchefforeningen (fsd@socialchefforeningen.dk)
Titel: Vedr. høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet
og frit valg for forældre m.v.)
Sendt: 03-10-2017 09:59:33
Bilag: Udkast til ændring af dagtilbudsloven.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf;
Til Børne- og Socialministeriet
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD) takker for muligheden for at kommentere på udkastet.
FSD har ingen bemærkninger til udkastet.
På vegne af Landsformand, Helle Linnet
---
Med venlig hilsen
Lena Milo
FSD Sekretariatet
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
-------- Original besked --------
Emne: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og
frit valg for forældre m.v.)
Dato: 2017-09-21 14:41
Afsender: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Modtager: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <dpudsend@sm.dk>
Cc: Elsebeth Jensen <eje@sm.dk>
BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518,
E-mail sm@sm.dk
J.nr. 2017 - 4758
Dato 21.09.2017
Til parterne på vedlagte høringsliste
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DAGTILBUDSLOVEN
(STYRKET KVALITET I DAGTILBUD, ØGET FLEKSIBILITET OG FRIT VALG FOR
FORÆLDRE M.V.)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
-- AKT 515793 -- BILAG 32 -- [ Vedr. høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kv… --
19. oktober 2017
J.nr. 2017-0017-51538
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for
forældre m.v.) – Sagsnr. 2017-4758
Ankestyrelsen har den 22. september 2017 fået ovennævnte udkast til
lovforslag i høring. Vi har følgende bemærkninger:
Ankestyrelsen har overordnet en del udfordringer i forhold til spørgsmålet
om klageadgangen ved de enkelte bestemmelser i dagtilbudsloven.
Nærværende lovforslag rejser efter vores opfattelse også spørgsmål i den
retning, idet det ikke er tydeligt, hvorvidt enkelte af de nye bestemmelser
indeholder en klageadgang til Ankestyrelsen.
Vi bemærker i den forbindelse, at det af forslaget fremgår, at der kun for
kommunerne vil være forbundet udgifter med forslaget, men ikke for
staten.
Dagtilbudslovens § 97 fastslår, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
dagtilbudsloven kan indbringes for Ankestyrelsen medmindre andet er
fastsat i dagtilbudsloven eller i retssikkerhedsloven.
Dagtilbudsloven nævner tre konkrete undtagelser fra hovedreglen om
klageadgangen, nemlig:
 Afgørelser om optagelse i dag-, fritids-, og klubtilbud, jf.
dagtilbudslovens §§ 26, stk. 1, 53, stk. 1, og 67, stk. 1
 Afgørelser om udmeldelse af klubtilbud, jf. dagtilbudslovens § 70,
stk. 2
 Afgørelser, om godkendelse af privatinstitutioner efter § 20, jf.
dagtilbudslovens § 20, stk. 4
-- AKT 515793 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen [DOK8879467] ] --
2
Ovenstående afgørelser kan således ikke påklages til Ankestyrelsen.
Retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, sætter yderligere begrænsninger på
klageadgangen efter dagtilbudsloven. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk.
3, kan afgørelser om kommunens generelle serviceniveau, herunder hvilke
tilbud og pladser, der skal være til rådighed, og takster for tilbuddene, ikke
påklages.
Hertil kommer den generelle mål- og rammebestemmelse i den
nugældende dagtilbudslovs § 3, stk. 2 og 3, hvorefter kommunen skal
fastsætte mål og rammer for tilbuddene samt sikre, at de medvirker til
udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik.
Dette har i praksis konkret ført til følgende yderligere undtagelser fra
klageadgangen i dagtilbudsloven:
 Hvilke tilbud, kommunen vælger at oprette
 Kommunens fastsættelse/beregning af takster
 Generelle tilskudssatser til privat pasning
 Antallet af støttetimer i de enkelte institutioner
 Pædagogiske rammer/retningslinjer i/for tilbuddene
Endelig er der regler i folkeskoleloven, der fastslår, at afgørelser om
søskendetilskud og fripladstilskud kan påklages til Ankestyrelsen, jf.
folkeskolelovens § 51, stk. 6. Dette selvom udgangspunktet er, at
afgørelser om det kommunale skolevæsen ikke kan påklages, jf.
folkeskolelovens § 51, stk. 2.
Ovenstående opremsning viser, at dagtilbudslovens hovedregel om, at
afgørelser truffet efter dagtilbudsloven kan påklages følges af en lang
række undtagelser, der nærmere gør hovedreglen til en undtagelse fremfor
omvendt.
Ankestyrelsen har derfor til stadighed store udfordringer med at afgrænse
klageadgangen i dagtilbudsloven. Vi modtager løbende nye typer sager,
hvor vi skal tage stilling til, om vi har kompetence til at behandle klagen.
Uklarheden medfører en del dialog mellem Ankestyrelsen og såvel
kommunen som borgeren i de sager, der kompetenceafvises.
Vi finder det derfor hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om klageadgangen
blev præciseret i forbindelse med dette lovforslag fremfor, at Ankestyrelsen
senere hen gennem praksis skal tage stilling hertil.
3
Det drejer sig særligt om de nye bestemmelser i henholdsvis § 27 b om
deltidspladser, og § 85 a om kombinationstilbud.
Forslag om ny § 27 b i dagtilbudsloven om deltidspladser
Det fremgår af bemærkningerne til den nye § 27 b, at der ikke hidtil har
været regler, som giver forældrene ret til at vælge en deltidsplads.
Af den foreslåede § 27 b fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
forældre, som afholder barselsorlov en deltidsplads 30 timer om ugen i et
dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil
skolestart mod en reduceret forældrebetaling, hvis forældrene ønsker det.
Ankestyrelsen finder, at der med ovenstående er givet en ret til forældrene
om en deltidsplads, såfremt betingelserne er opfyldt, og at kommunen
hermed skal træffe en afgørelse over for forældrene.
Afgørelsen om optagelse i en deltidsplads kan herefter efter Ankestyrelsens
opfattelse påklages, da der ikke samtidigt er indsat en undtagelse fra
hovedreglen i dagtilbudslovens § 97 om klageadgang over kommunens
afgørelser efter dagtilbudsloven.
Dette adskiller sig imidlertid fra afgørelser om optagelse i de almindelige
dagtilbud efter § 26, stk. 1, hvoraf det specifikt fremgår, at disse afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En tilsvarende
begrænsning i klageadgangen fremgår ikke af den nye bestemmelse § 27
b.
Ankestyrelsen finder, at retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, om hvilke tilbud,
kommunen vælger at oprette, ikke umiddelbart kan anvendes til at
afskære klageadgangen ved deltidspladser. Det skyldes, at der ved § 27 b
er indsat en ret for forældrene til en deltidsplads, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt. Det er således ikke (længere) et valg for kommunen at
oprette deltidspladser.
Hvis ministeriet er af en anden opfattelse end ovenstående, finder
Ankestyrelsen det hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål omtales i
bestemmelsen og/eller bemærkningerne til bestemmelsen.
Forslag om ny § 85 a i dagtilbudsloven om kombinationstilbud
I den nugældende dagtilbudslov § 80, stk. 4, fremgår det, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til
forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud.
4
Med den nye § 85 a foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for
dagtilbuddenes almindelige åbningstid et kombinationstilbud. Hermed
forstås en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med et tilskud til
fleksibel pasning, hvis forældrene opfylder de nærmere fastsatte
betingelser.
Det er Ankestyrelsens vurdering, at den indførte ret for forældrene til et
kombinationstilbud under nærmere fastsatte betingelser vil medføre en
afgørelse over for forældrene, som vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Der er tale om en ret til en ny type tilbud, hvor den private pasningsdel
følger reglerne for privat pasning i øvrigt (med nærmere fastsatte
undtagelser som anført i bemærkningerne).
Ankestyrelsen behandler i forvejen sager om ”ren” privat pasning efter de
nugældende regler.
Retten til at klage over afgørelser om retten til den nye type
kombinationstilbud er ikke omtalt i hverken bestemmelsen eller i
bemærkningerne.
Det er derfor Ankestyrelsens opfattelse, at afgørelser om
kombinationstilbud efter den foreslåede § 85 a, følger hovedreglen i
dagtilbudslovens § 97 om klageadgang, og således vil kunne påklages til
Ankestyrelsen på linje med afgørelser om ”rene” private
pasningsordninger.
Hvis dette ikke er i overensstemmelse med ministeriets hensigter, bør
dette fremgå af bestemmelsen og/eller bemærkningerne.
Forslag om ny affattelse af § 81 og ny § 81 a i dagtilbudsloven om privat
pasning
Ankestyrelsen bemærker, at de foreslåede skærpede krav til de private
pasningsordninger vil kunne medføre flere klagesager på området i
Ankestyrelsen.
Forslagets øvrige indhold
Vi har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold, da det efter
vores vurdering primært vedrører de dele af loven, hvor Ankestyrelsen ikke
har kompetence i konkrete klagesager.
Økonomiske bemærkninger
5
Det er Ankestyrelsens vurdering, at den formodede klageadgang efter de
nye bestemmelser om deltidspladser og kombinationstilbud vil have
økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen i form af nye klagesager, som
vi ikke har haft hidtil.
Dernæst vil de skærpede krav til private pasningsordninger muligvis få
økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen i form af flere klagesager på
området end hidtil.
Ankestyrelsen henviser til de faglige bemærkninger ovenfor, hvor vi har
gjort opmærksom på uklarheden i forhold til klageadgangen.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at vurdere omfanget af
økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen.
Såfremt ministeriet er enig med Ankestyrelsen i, at der er klageadgang på
de nævnte områder, vil Ankestyrelsen regne på de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget. Til brug for de økonomiske beregninger skal
Ankestyrelsen bede ministeriet oplyse, hvor mange på landsplan, der
forventes at være omfattet af de nye tilbud.
Vi bemærker, at det også kan have økonomiske konsekvenser for
Ankestyrelsen, hvis ministeriet ikke finder de nye tilbud omfattet af den
generelle klageadgang i dagtilbudslovens § 97. Det skyldes, at der i det
tilfælde i stedet vil blive brugt ressourcer på at afvise sagerne i
Ankestyrelsen. Som bemærket oven for bruger vi allerede en del
ressourcer på at kompetenceafvise sager på dagtilbudsområdet.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen