Fremsat den 28. februar 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CX356

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L153/20171_L153_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af byggeloven
    (Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af
    byggesagsgebyr m.v.)
    § 1
    I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
    september 2016, foretages følgende ændringer:
    1. I § 16 C, indsættes som nye stykker:
    »Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser
    og pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles
    beredskabskommission til på stedet at træffe afgørelser om
    brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning
    udgør et ulovligt forhold efter denne lov, og der er en kon-
    kret risiko for personskade.
    Stk. 7. Beføjelser og pligter kan alene henlægges, såfremt
    kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer,
    at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træf-
    fe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige for-
    hold.
    Stk. 8. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser
    og pligter skal fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller
    i et bilag hertil. Ansvarsfordelingen mellem aftaleparterne,
    samt hvilke beføjelser og pligter, der henlægges, skal frem-
    gå af vedtægterne.«
    Stk. 6. bliver herefter stk. 9.
    2. § 28, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør maksi-
    malt 1.038 kr.«
    3. I § 28, indsættes som stk. 6 og stk. 7:
    »Stk. 6. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, reguleres en
    gang årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris-
    og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport-,
    bygnings- og boligministeren offentliggør årligt det regule-
    rede beløb.
    Stk. 7 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for kommu-
    nalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til den-
    ne lov.«
    4. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
    fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af
    De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om
    byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende
    bygningsrelaterede bestemmelser.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 16 C, stk. 6, jf. nr.
    1178 af 23. september 2016, forbliver i kraft, indtil de op-
    hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne
    lov.
    Lovforslag nr. L 153 Folketinget 2017-18
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-2881
    CX000356
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    Med initiativ 106 i Aftale om en vækstpakke fra 2014 blev
    det besluttet at samle de daværende 87 kommunale enheder
    i større enheder. Den daværende regering (Socialdemokrati-
    et og Radikale Venstre), Venstre og Dansk Folkeparti indgik
    en aftale om initiativet, som blandt andet blev udmøntet ved
    at gennemføre en strukturreform for redningsberedskaberne,
    som ultimo 2015 samlede de fleste af landets beredskaber i
    § 60-selskaber. Et § 60-selskab er et samarbejde mellem
    kommuner, som medfører en indskrænkning i de deltagende
    kommunalbestyrelsers beføjelser. Denne strukturelle æn-
    dring har betydet, at de beredskaber, der i dag er organiseret
    i § 60-selskaber, ikke længere er en integreret del af kom-
    munen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke på samme
    måde som tidligere, henlægge myndighedsopgaver til bered-
    skaberne på områder, hvor der ikke er en eksplicit hjemmel i
    lovgivningen til det.
    Med lovforslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbe-
    styrelsen kan give beredskaberne mulighed for at træffe af-
    gørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brand-
    sikkerhedsmæssig henseende. Ved at kunne henlægge en del
    af kommunalbestyrelsens beføjelser og pligter til de kom-
    munale beredskaber, som efterfølgende i deres virke vil
    kunne træffe afgørelser om disse ulovlige forhold, kan sags-
    behandlingen af konkrete ulovlige brandmæssige forhold ef-
    ter denne lov smidiggøres samtidig med, at denne lovs hen-
    syn til personsikkerheden tilgodeses.
    Lovforslaget præciserer derudover hjemlen til årligt at pris-
    talsregulere gebyrsatsen for kommunernes opkrævning af et
    mindre, fast gebyr for byggesagsbehandling samtidig med,
    at det konkrete beløb, der reguleres, indskrives i byggelo-
    ven.
    Endelig gives der med lovforslaget mulighed for at fastsætte
    bestemmelser om straf for overtrædelse af byggevareforord-
    ningen.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1 Overførsel af myndighedskompetence til beredskabs-
    kommissioner
    2.1.1 Gældende ret
    Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed efter byggelo-
    vens § 16 C, og det er kommunalbestyrelsen, der som byg-
    ningsmyndighed udsteder byggetilladelser og dispensatio-
    ner, jf. byggelovens § 16, stk. 1, ligesom det er kommunal-
    bestyrelsen, der påser, at byggelovgivningen overholdes, og
    som udsteder påbud eller forbud ved ulovlige forhold efter
    byggeloven, jf. byggelovens § 16 C, stk. 2.
    Ved udstedelse af en byggetilladelse påser kommunalbesty-
    relsen, at de relevante krav i bygningsreglementet er over-
    holdt, ligesom kommunalbestyrelsen ved meddelelse af dis-
    pensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal vur-
    dere, om dispensationen vil være forenelig med de hensyn,
    der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Der
    kan ikke dispenseres fra de formelle regler som f.eks. be-
    stemmelser om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling.
    Dispensation kan efter almindelige forvaltningsretlige regler
    meddeles på nærmere angivne betingelser. Udnyttes en
    meddelt dispensation er betingelserne deri bindende. Bliver
    kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt byggeri,
    skal den som bygningsmyndighed søge det ulovlige byggeri
    lovliggjort, jf. byggelovens § 16 C, stk. 3.
    Som led i redningsberedskabernes strukturreform blev det
    besluttet, at der skulle oprettes fælles kommunale enheder
    efter kommunestyrelseslovens § 60, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 2 af 4. januar 2018. De fleste lokale beredskaber er i dag
    organiseret i såkaldte § 60-selskaber. Beredskaber, der er or-
    ganiseret i § 60-selskaber, er ikke en direkte del af kommu-
    nen, selvom de er ejet af de tilhørende kommuner, og selv-
    om der er indgået konkrete aftaler vedrørende beredskabets
    arbejdsopgaver.
    Ved etablering af et sådant samarbejde, som kan være nød-
    vendigt eller hensigtsmæssigt for at løse kommunale opga-
    ver, fraviges kommunernes stedlige og saglige forvaltnings-
    område, som ellers er fastlagt i lovgivningen. Samarbejdet
    kan bestå i, at en eller flere kommuner overfører kompeten-
    ce til en anden kommune. Hvis der imidlertid efter aftalen
    skal oprettes et selvstændigt styrelsesorgan, hvortil kompe-
    tence overføres, betegnes det kommunale samarbejde som et
    kommunalt fællesskab.
    De kommunale fællesskaber er selvstændige kommunale en-
    heder, hvis kompetence i modsætning til de almindelige
    kommuners er begrænset til løsning af de opgaver, som fæl-
    lesskabet omfatter.
    De kommunale fællesskaber har selvstændig kompetence og
    udøver ikke funktioner på kommunernes vegne i henhold til
    delegation. De opgaver, som ved aftalen om etablering af et
    kommunalt fællesskab er overført, skal varetages selvstæn-
    digt af fællesskabet. Hvis et kommunalt fællesskab skal op-
    træde på en kommunes vegne, må det ske ved en overførsel
    af selve kompetencen i overensstemmelse med kommune-
    styrelseslovens § 60. Kommunale samarbejder, der alene in-
    deholder delegation fra en eller flere kommuner til en anden
    kommune, er således ikke omfattet af kommunestyrelseslo-
    vens § 60.
    De kommunale fællesskaber er selvstændige, offentligretlige
    organer og er en del af den offentlige forvaltning. Det bety-
    der bl.a., at de forvaltningsretlige principper og regler, her-
    under forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder direk-
    te anvendelse på fællesskaberne og deres virksomhed.
    2
    Tilsynet med kommunale fællesskaber er – på samme måde
    som tilsynet med kommunerne - rettet mod den virksomhed,
    for hvilken fællesskabets styrelsesorgan er den øverst an-
    svarlige, dvs. den virksomhed, der udøves på det ledende or-
    gans vegne. Derfor skal eventuelle sanktioner i sager vedrø-
    rende kommunale fællesskaber rettes mod fællesskabets sty-
    relsesorgan, jf. kommunestyrelsesloven § 50 a, stk. 2, sidste
    pkt., § 50 b, stk. 3, sidste pkt., og § 50 c, stk. 4, sidste pkt.
    Fastlæggelsen af hvilket organ, der er det kommunale fæl-
    lesskabs styrelsesorgan, vil bero på fællesskabets vedtægter.
    Når beredskaberne er organiseret som § 60-selskaber, kan
    kommunalbestyrelsen ikke henlægge myndighedsopgaver til
    beredskaberne på områder, hvor der ikke findes en eksplicit
    hjemmel hertil i lovgivningen. Det er således ikke i dag mu-
    ligt at henlægge myndighedsopgaver, som efter byggeloven
    tilfalder kommunalbestyrelsen, til de beredskaber, der er or-
    ganiseret som § 60-selskaber. Dette gælder uanset, at bered-
    skaberne inden sammenlægningen af de kommunale bered-
    skaber i § 60-selskaber kan have varetaget disse opgaver.
    Denne strukturelle ændring betyder, at der i praksis kan væ-
    re en række situationer, hvor beredskaberne i deres virke
    som brandmyndighed, ikke har hjemmel til at håndtere aku-
    tte problemstillinger og ulovlige forhold, når det konkrete
    forhold er reguleret af byggeloven.
    Der er i dag i beredskabslovgivningen hjemmel til, at kom-
    munalbestyrelsen kan henlægge en række forvaltningsopga-
    ver til beredskaberne, som efter lovbekendtgørelse nr. 314 af
    3. april 2017 (herefter beredskabsloven) tilfalder kommunal-
    bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. henlægge
    brandsynsopgaven i nærmere beskrevne typer af bygninger
    til beredskaberne, jf. beredskabsloven § 10, stk. 2, jf. § 36.
    Der findes derimod ikke en hjemmel i byggeloven, der giver
    kommunalbestyrelsen mulighed for at henlægge myndig-
    hedsopgaver som f.eks. at udstede påbud, forbud eller med-
    dele dispensation efter byggeloven til beredskaberne, så-
    fremt de ikke er en direkte del af kommunen.
    Fordi de fleste af landets lokale beredskaber ikke længere er
    en del af den pågældende kommune, kan de ikke agere som
    myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på
    ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et beredskab ek-
    sempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarman-
    læg, kan beredskabet ikke på egen hånd i dag træffe afgørel-
    se på stedet om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygnin-
    gen, der er ulovlige efter byggeloven. Hvis det f.eks. viser
    sig, at der er en fejl i brandalarmanlægget i en bygning, der
    efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådan an-
    læg, og det af byggetilladelsen fremgår, at der i bygningen
    skal være en funktionsdygtig brandalarm, vil beredskabet ik-
    ke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav
    efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt,
    indtil brandalarmanlægget virker igen. I stedet skal der ret-
    tes henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som her-
    efter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold.
    At beredskabet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde,
    og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation kan medfø-
    re, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en
    afgørelse om det ulovlige forhold og det ulovlige forhold
    bringes til ophør.
    2.1.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at der er
    et behov for at indføre en hjemmel i byggeloven, der gør det
    muligt for kommunalbestyrelsen formelt at henlægge afgø-
    relseskompetencer, der efter byggeloven tilfalder kommu-
    nalbestyrelsen, til de lokale beredskaber. Behovet for æn-
    dringen er blevet påpeget af KL og Danske Beredskaber. De
    anfører, at behovet for hjemlen udspringer af sammenlæg-
    ningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber, der
    blev gennemført ultimo 2015 som et led i redningsberedska-
    bernes strukturreform. Behovet er endvidere blevet forstær-
    ket ved overflytningen af en række reguleringsområder ved-
    rørende drift af bygninger fra beredskabslovgivningen, hvor
    en mulighed for henlæggelse er hjemlet, jf. beredskabslo-
    vens § 10, stk. 2, til byggeloven.
    Overflytningen af reguleringsområder fra beredskabslovgiv-
    ningen til byggeloven blev besluttet i forbindelse med
    vækstpakken fra 2015 og omfatter en række krav vedrøren-
    de brandregulering af højlagre og lignende lagerbygninger,
    krav til driften af transportable telte og konstruktioner samt
    drift af bygninger, hvor der er et særligt hensyn til person-
    sikkerheden, f.eks. hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsam-
    lingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker
    og større forsamlingstelte.
    Årsagen til denne beslutning var uhensigtsmæssigheden af,
    at brandsikringen af en bygning blev varetaget efter to for-
    skellige lovgivninger, hvilket gjorde byggesagsbehandlin-
    gen unødig kompleks.
    For at muliggøre denne overflytning af reguleringsområder
    fra beredskabslovgivningen til byggeloven blev der med lov
    nr. 386 af 27. april 2016 med ikrafttrædelse 1. juli 2016 ind-
    ført en hjemmel i byggeloven til regulering af driftsmæssige
    forhold i brandmæssig henseende.
    KL og Danske Beredskaber har derfor opfordret til, at der
    indføres en hjemmel i byggeloven, der giver de kommuner,
    der har oprettet et fælles beredskab i et § 60-selskab, mulig-
    hed for at henlægge en nærmere beskrevet afgørelseskompe-
    tence vedrørende brandsikkerhedsmæssige forhold til det re-
    levante lokale beredskab. Danske Beredskaber havde på
    tidspunktet for overflytningen vurderet det unødvendigt med
    en hjemmel i byggeloven. Denne blev derfor ikke indsat
    samtidig med overflytningen af ovennævnte områder.
    For at give kommunerne mulighed for selv at tilrettelægge
    sit arbejde på dette område, foreslås det, at det med en æn-
    dring af byggelovens § 16 C gøres muligt, at kommunalbe-
    styrelsen med hjemmel i byggeloven kan henlægge nærmere
    definerede forvaltningsopgaver til kommunens tilknyttede
    beredskab.
    3
    Med henlæggelse af visse beføjelser og pligter som byg-
    ningsmyndighed til beredskabskommissionen eller til den
    fælles beredskabskommission henvises der til beredskabs-
    kommissionen eller den fælles beredskabskommission som
    defineret i henholdsvis §§ 9, stk. 2 og 10, stk. 2 i bered-
    skabsloven. En beredskabskommission er det organ, som
    kommunalbestyrelsen nedsætter til at varetage den umiddel-
    bare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbesty-
    relsen udpeger beredskabskommissionens medlemmer, jf.
    beredskabsloven § 10.
    Formålet med den foreslåede ændring er, at beredskabet i
    deres virke, når de går brandsyn eller bliver tilkaldt i deres
    virke på anden vis, skal kunne træffe en retlig og øjeblikke-
    lig bindende afgørelse for at forhindre ulovlig, farlig eller
    uforsvarlig brug i brandsikkerhedsmæssig henseende efter
    byggeloven ved, på samme måde som kommunalbestyrelsen
    som bygningsmyndighed efter byggelovens § 16 C kan i
    dag, at nedlægge forbud eller påbud eventuelt med vilkår
    rettet mod ejeren eller brugeren af den ulovlige situation.
    Endvidere vil beredskabet kunne udstede dispensation efter
    byggelovens § 22.
    Med forslaget til ændringen skabes der mulighed for, at be-
    redskabet ved en brandsikkerhedsmæssig ulovlig- og risiko-
    fyldt situation kan handle på stedet. Dette forslag til ændring
    af beredskabets kompetence vil derfor, udover at styrke per-
    sonsikkerheden, ligeledes understøtte erhvervslivets ønske
    om fortsat drift, da denne mulighed for henlæggelse af myn-
    dighedskompetence vil være en hensigtsmæssig og tidsbe-
    sparende fordel i praksis. Beredskabet vil i sit virke f.eks.
    kunne udstede en dispensation til et givent forhold med op-
    fyldelse af særlige vilkår i stedet for at være nødt til at lukke
    et arrangement. Denne dispensationsvurdering vil beredska-
    bet skulle foretage på baggrund af sin praktiske erfaring og
    faglige baggrund som brandmyndighed. Det kan eksempel-
    vis være tilfældet med et telt, der er opstillet i strid med byg-
    getilladelsen. I en sådan situation vil beredskabet med den
    foreslåede bestemmelse på stedet kunne tillade en fortsat
    midlertidig brug af det i brandsikkerhedsmæssigt henseende
    ulovligt opstillede telt, hvis det efter beredskabets konkrete
    vurdering, vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, evt. ved
    opfyldelse af særlige vilkår eller ved udstedelse af en dis-
    pensation.
    Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen med hjem-
    mel i byggeloven bemyndiges til at henlægge visse nærmere
    bestemte myndighedsopgaver, der i praksis varetages af det
    kommunale redningsberedskab, til beredskabskommissionen
    eller til den fælles beredskabskommission, der er nedsat ef-
    ter reglerne i beredskabsloven. Der er tale om en frivillig
    mulighed for at henlægge en nærmere bestemt afgørelses-
    kompetence således, at beredskabet på stedet kan træffe af-
    gørelse om det brandsikkerhedsmæssige forhold, herunder
    eventuelle nødvendige vilkår for at kunne tillade den fortsat-
    te brug af bygningen. Det er op til kommunen selv at vælge,
    om den vil benytte sig af denne henlæggelsesmulighed.
    Såfremt kommunen vælger at udnytte denne mulighed for at
    henlægge myndighedskompetence til beredskaberne, skal
    henlæggelsen fastlægges i en skriftlig aftale parterne mel-
    lem. Aftalen skal tilføjes til beredskabernes vedtægter til
    den indgåede aftale om § 60-samarbejdet, hvilket er almin-
    delig praksis ved oprettelse af § 60-selskaber.
    Formålet med, at kommunalbestyrelsen og beredskabet ned-
    skriver henlæggelsen af myndighedskompetencen i en
    skriftlig aftale, er blandt andet, at der i tilfælde af tvivls-
    spørgsmål kan findes en løsning ud fra fortolkning af den
    indgåede aftale. Der kan eksempelvis i konkrete tilfælde op-
    stå tvivl om, hvad den henlagte myndighedskompetence om-
    fatter, hvem der kan holdes ansvarlig ved udstedelse af en
    forkert afgørelse, foranstaltninger ved aftalens eventuelle
    ophør mv.
    Derudover vil en skriftlig aftale om henlæggelse af den af-
    grænsede myndighedskompetence tjene et retssikkerheds-
    mæssigt hensyn i tilfælde, hvor modtageren af en konkret
    afgørelse måtte være i tvivl om, hvorvidt beredskabet over-
    skrider en henlagt myndighedskompetence.
    2.2 Pristalsregulering af det faste gebyr for kommunens
    byggesagsbehandling
    2.2.1 Gældende ret
    Kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve gebyr for be-
    handling af byggesager. I medfør af byggelovens § 28, stk.
    1, kan kommunalbestyrelsen vælge at opkræve gebyr efter
    tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast gebyr. Kommuner-
    ne må ikke opkræve gebyrer, der overstiger omkostningerne
    til byggesagsbehandlingen. Det mindre, faste gebyr er derfor
    ikke omkostningsdækkende. Kommunalbestyrelsen kan li-
    geledes beslutte at lade udgifterne i forbindelse med vareta-
    gelsen af byggesagsområdet helt eller delvist finansiere gen-
    nem opkrævning af skat.
    Bestemmelsen om det mindre, faste gebyr har bl.a. til formål
    at modvirke ufuldstændige ansøgninger om byggetilladelser
    og skal således understøtte, at borgere og virksomheder har
    incitament til at indsende så komplet et ansøgningsgrundlag
    til kommunen som muligt.
    Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr,
    skal der opkræves det samme faste gebyr i alle de omfattede
    typer af byggesager.
    Ved ændringen af byggeloven, jf. lov nr. 386 af 27. april
    2016 med ikrafttræden den 1. juli 2016, blev kommunernes
    adgang til at opkræve et mindre, fast gebyr for småbygnin-
    ger udvidet til at omfatte alle typer af byggesager, hvor der
    ikke samtidig opkræves gebyr efter tidsforbrug. Her fik
    transport-, bygnings- og boligministeren bemyndigelse til i
    bygningsreglementet at fastsætte nærmere regler for det
    mindre, faste gebyr for ansøgninger efter byggeloven, her-
    under at fastsætte størrelsen af det faste gebyr. For at sikre
    ensartethed i kommunernes gebyropkrævning blev det med
    lovændringen besluttet, at det fastsatte gebyr udgør et loft
    4
    for, hvor meget kommunerne må opkræve som fast gebyr,
    samt at det mindre, faste gebyr årligt pristalsreguleres efter
    Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstignin-
    ger.
    I dag fremgår pristalsreguleringen af det mindre, faste gebyr
    af bemærkningerne til byggelovens § 28, jf. Folketingstiden-
    de 2015-16, tillæg A, side 7 og af vejledningsteksten til ge-
    byrbestemmelsen som udmøntet i bygningsreglementet. Det
    maksimale beløb, der kan opkræves som det mindre, faste
    gebyr, fremgår ligeledes af bygningsreglementets gebyrbe-
    stemmelser.
    I bygningsreglementet 2015, kap. 1.12, stk. 6, er loftet for
    det faste gebyr i dag fastsat til 1. 011 kr. Som det fremgår af
    bemærkningerne til lovens § 28, reguleres loftet for dette
    fastsatte gebyr årligt efter Finansministeriets generelle in-
    deks for løn- og prisstigninger.
    2.2.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
    ring, at der ikke uden direkte lovhjemmel bør reguleres ge-
    byrer, der ikke er omkostningsdækkende. Det foreslås der-
    for, at selve beløbssatsen for det mindre, faste gebyr samt
    pristalsreguleringen indføres direkte i byggelovens gebyrbe-
    stemmelse og dermed tydeligt fremgår.
    Der er med den foreslåede ændring alene tale om henholds-
    vis at tydeliggøre hjemlen til årligt at pristalsregulere gebyr-
    satsen og at tydeliggøre det konkrete beløb, der reguleres.
    På baggrund heraf foreslås det, at det i byggelovens gebyr-
    bestemmelse indføres, at loftet for det mindre, faste gebyr
    reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Ligeledes foreslås det,
    at selve beløbssatsen indskrives i bestemmelsen (udgør i
    2018 1.038 kr.).
    Der gennemføres ikke med dette lovforslag en indholds-
    mæssig ændring af de gældende regler for kommunernes ge-
    byropkrævning.
    2.3 Indførelse af hjemmel til at fastsætte regler om straf for
    overtrædelse af byggevareforordningen
    2.3.1 Gældende ret
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305 af
    9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser
    for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets
    direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordningen) fast-
    sætter blandt andet regler om markedsføring og salg af byg-
    gevarer og om markedskontrol heraf.
    Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til
    akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
    markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
    ordning (EØF) nr. 339/93 (herefter forordningen om krave-
    ne til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse
    med markedsføring af produkter), der fastsætter horisontale
    EU-regler for bl.a. markedskontrol og herunder også krav til
    medlemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reg-
    lerne.
    Bekendtgørelse nr. 688 af 17. juni 2013 om markedsføring,
    salg og markedskontrol af byggevarer (herefter markedskon-
    trolbekendtgørelsen) fastsætter blandt andet, at byggevarer
    skal opfylde byggevareforordningens krav til markedsføring
    og salg af byggevarer.
    Sagsbehandling og sanktionering af markedskontrolsager
    sker i dag efter markedskontrolbekendtgørelsen og ikke di-
    rekte efter byggevareforordningen, hvilket har vist sig ikke
    at være en hensigtsmæssig proces og fremgangsmåde, når
    der er tale om en forordning.
    Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan
    der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller
    straffes med bøde.
    2.3.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Ved det foreslåede 2. pkt. i § 30, stk. 2, bemyndiges trans-
    port-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om
    straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesska-
    bers forordninger og direktiver om byggevarer og om byg-
    ningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede be-
    stemmelser.
    Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om straf
    for overtrædelse af bestemmelser i byggevareforordningen
    vil blive udmøntet i markedskontrolbekendtgørelsen med en
    strafbestemmelse, der henviser direkte til byggevareforord-
    ningen.
    Modsat gældende ret vil man med den planlagte udmøntning
    af det foreslåede 2. pkt. kunne henvise direkte til en overtræ-
    delse af byggevareforordningen ved pålæggelse af straf for
    overtrædelse af byggevareforordningens bestemmelser. I
    dag vil der ved overtrædelse af byggevareforordningens be-
    stemmelser blive henvist til en overtrædelse af markedskon-
    trolbekendtgørelsen, som foreskriver, at byggevarer skal op-
    fylde byggevareforordningens krav til markedsføring og
    salg af byggevarer.
    Ved overtrædelse af en bestemmelse i byggevareforordnin-
    gen, som henviser til forordningen om kravene til akkredite-
    ring og markedsovervågning i forbindelse med markedsfø-
    ring af produkter, vil man ligeledes med den planlagte ud-
    møntning af den foreslåede ændring ikke skulle pålægge
    straf, med henvisning til en overtrædelse af markedskontrol-
    bekendtgørelsen.
    Fastsættelsen af regler om straf for overtrædelse af De Euro-
    pæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om bygge-
    varer og om bygningers energiforhold og lignende byg-
    ningsrelaterede bestemmelser vil dermed gøre det mere gen-
    5
    nemskueligt med henblik på hvilke regler der straffes for en
    overtrædelse.
    Bemyndigelsens brede formulering skønnes hensigtsmæs-
    sig, således at der tages højde for en eventuel udstedelse af
    nye EU-regler på området.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Udnyttelsen af hjemlen til at overføre myndighedskompe-
    tence fra kommunalbestyrelsen til beredskaberne er frivillig
    for kommunerne. Denne ændring vurderes derfor ikke at ha-
    ve økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-
    fentlige.
    For kommunernes gebyr for byggesagsbehandlingen er der
    med den foreslåede ændring alene tale om at tydeliggøre
    hjemlen til pristalsregulering af gebyrsatsen samt at tydelig-
    gøre det konkrete beløb, der reguleres, hvorfor der hverken
    er økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-
    fentlige.
    Forslag til indførelse af hjemmel til at straffe for overtrædel-
    se af byggevareforordningen er af lovteknisk karakter og vil
    ikke betyde en ændring af anvendelsen af strafbestemmel-
    serne i praksis.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Overførslen af myndighedskompetence til de lokale bered-
    skaber vurderes ikke at medføre økonomiske eller admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en
    kodificering af gældende praksis.
    For kommunernes gebyr for byggesagsbehandlingen er der
    med den foreslåede ændring alene tale om at tydeliggøre
    hjemlen til pristalsregulering af gebyrsatsen samt at tydelig-
    gøre det konkrete beløb, der reguleres, hvorfor der hverken
    er økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslag til indførelse af hjemmel til at fastsætte regler om
    straf for overtrædelse af byggevareforordningen er af lov-
    teknisk karakter og vil ikke betyde en ændring af anvendel-
    sen af strafbestemmelserne i praksis.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Med lovforslaget bemyndiges transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren til at fastsætte regler om straf for overtrædelse
    af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305
    af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingel-
    ser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af
    Rådets direktiv 89/106/EØF (byggevareforordningen) med
    direkte henvisning til byggevareforordningens bestemmel-
    ser.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december
    2017 til den 10. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomhe-
    der, DI Byg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Kom-
    munernes Landsforening, Københavns Kommune, Lands-
    byggefonden, Statsforvaltningen, Tekniq Installatørernes
    Organisation, Aalborg Universitet, Banedanmark, Bygherre-
    foreningen, Danske Kloakmestre, Finanstilsynet, Konkur-
    rence- og Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, SKAT, Advo-
    katrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening,
    Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes Fælles
    Repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejdsgi-
    verne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Byg-
    geri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde,
    Boligselskabernes Landsforening, BOSAM - Boligforenin-
    gernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen
    Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Bygningssag-
    kyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Stor-
    køkkenudstyr (BFS), Byggefagenes Kooperative Landssam-
    menslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskade-
    fonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse , Byg-
    gesocietet , Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Center
    for Indeklima og Sundhed i Boliger, Dabyfo – Forum for
    Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert – Tekno-
    logisk Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for
    Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks
    Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
    Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys,
    Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
    Fjernvarme, Dansk Forening for Automatforplejning (DA-
    FA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Me-
    tal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening,
    Dansk Standard, Dansk Varme Service, DVS, Dansk Venti-
    lation, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske
    Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Udleje-
    re, DANVA, Datatilsynet, Debra - Energibranchen, Den
    Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forsknings-
    center for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Digital, DI
    Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgi-
    verne, DONG Energy, E. On Denmark A/S, Ejendomsfor-
    eningen Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Dan-
    mark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes
    Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA,
    FEHA, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet
    Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i
    Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Danske
    Kraftvarmemærker, Foreningen af Slutbrugere af Energi,
    Forsikring og Pension, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrel-
    se, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang,
    6
    Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Hofor, Horesta,
    Hovedstadens Beredskab, Håndværksrådet, Ingeniørforenin-
    gen Danmark, Konstruktørforeningen, KTC - Kommunal-
    teknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi, Land-
    brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bygnings og Land-
    skabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinme-
    strenes Foreningen, Molio – Byggeriets Videncenter, NGF
    Nature Energy, Parcelhusejernes Landsforening, Plan Ener-
    gi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Fore-
    ning, Realdania, Rørforeningen, SBS Byfornyelsesselskabet,
    Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfejerlauget, Statens
    Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudvalget,
    Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjyl-
    land, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen
    Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcentrum,
    SYD Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut,
    Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyndige og Ener-
    gikonsulenter, Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK,
    Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien, Aarhus Universi-
    tet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bygningsstyrel-
    sen, Domstolsstyrelsen, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
    Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen, Fødeva-
    restyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Ligestillingsaf-
    delingen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Naturstyrelsen,
    Sikkerhedsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Styrelsen for
    Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sundhedsstyrelsen.
    9. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Ingen Ingen
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndig-
    hed efter byggelovens § 16 C, udsteder byggetilladelser og
    dispensationer efter byggelovens § 16 C og § 22, ligesom
    det er kommunalbestyrelsen, der påser, at byggelovgivnin-
    gen overholdes, og som udsteder påbud eller forbud ved
    ulovlige forhold efter byggeloven.
    De fleste lokale beredskaber er i dag organiseret i såkaldte
    § 60-selskaber. Et § 60-selskab er et samarbejde mellem
    kommuner, som medfører en indskrænkning i de deltagende
    kommunalbestyrelsers beføjelser. For uddybning af regule-
    ringen af § 60-selskaber henvises til afsnit 2.1.1.
    Der gælder som udgangspunkt ikke nogen begrænsninger
    med hensyn til, hvilke kommunale opgaver og hvilken kom-
    petence kommunalbestyrelser kan tillægge kommunale fæl-
    lesskaber, medmindre andet følger af lovgivningen. For så
    vidt angår myndighedsudøvelse, dvs. den virksomhed, der
    består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af
    meddelelse af forbud, påbud og tilladelser, kræves som ud-
    gangspunkt hjemmel i lovgivningen for, at myndighedsud-
    øvelse kan overføres til et kommunalt fællesskab.
    Beredskaber, der er organiseret i sådanne § 60-selskaber,
    er ikke en direkte del af kommunen. Når beredskaberne er
    organiseret som § 60-selskaber, kan kommunalbestyrelsen
    ikke henlægge myndighedsopgaver til beredskaberne på om-
    råder, hvor der ikke findes en eksplicit hjemmel hertil i lov-
    givningen. Det er således ikke i dag muligt at henlægge
    myndighedsopgaver, som efter byggeloven tilfalder kommu-
    nalbestyrelsen, til beredskaberne.
    Det betyder, at der i praksis kan være en række situatio-
    ner, hvor beredskaberne i deres virke som brandmyndighed,
    7
    ikke har hjemmel til at håndtere akutte problemstillinger og
    ulovlige forhold, når det konkrete forhold er reguleret af
    byggeloven.
    Der er i dag i beredskabslovgivningen hjemmel til, at
    kommunalbestyrelsen kan henlægge en række forvaltnings-
    opgaver til beredskaberne, som efter beredskabsloven tilfal-
    der kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan f.eks.
    henlægge brandsynsopgaven i nærmere beskrevne typer af
    bygninger til beredskaberne. Der findes derimod ikke en
    hjemmel i byggeloven, der giver kommunalbestyrelsen mu-
    lighed for at henlægge myndighedsopgaver som f.eks. at ud-
    stede påbud, forbud eller meddele dispensation efter bygge-
    loven til beredskaberne, såfremt de ikke er en direkte del af
    kommunen.
    Idet mange af landets lokale beredskaber ikke er en del af
    den pågældende kommune, kan de ikke agere som myndig-
    hed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige for-
    hold efter byggeloven. Bliver et beredskab eksempelvis til-
    kaldt på grund af en alarm fra et brandalarmanlæg, kan be-
    redskabet ikke på egen hånd i dag træffe afgørelse på stedet
    om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen, der er
    ulovlige efter byggeloven. Hvis det f.eks. viser sig, at der er
    en fejl på brandalarmanlægget, og hvis der i medfør af byg-
    getilladelsen er krav om en funktionsdygtig brandalarm, vil
    beredskabet ikke som reglerne er i dag kunne dispensere fra
    dette krav, ved f.eks. at stille krav om en brandvagt indtil
    brandalarmanlægget virker igen. I stedet skal der rettes hen-
    vendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter
    træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At be-
    redskabet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ik-
    ke selv kan håndtere den ulovlige situation kan medføre, at
    der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgø-
    relse om det ulovlige forhold og det ulovlige forhold bringes
    til ophør.
    Kravene til opgavebestemmelser i § 60-selskaber og mu-
    ligheden for senere at udvide opgaveporteføljen samt
    spørgsmål om ændringer af vedtægterne for sådanne samar-
    bejder, er nærmere omtalt i Økonomi- og Indenrigsministe-
    riets vejledning nr. 10464 af 7. april 2016 om kommunale
    fællesskaber afsnit 6.2, 6.3 og 12.1.
    Med den foreslåede indførelse af stk. 6, indføres der hjem-
    mel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser og
    pligter til beredskabskommissionen eller den fælles bered-
    skabskommission til på stedet at træffe afgørelser om brand-
    sikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning ud-
    gør et ulovligt forhold efter denne lov, og hvor der er en
    konkret risiko for personskade.
    Kommunalbestyrelsen, som er bygningsmyndighed efter
    byggeloven, får med ændringen mulighed for ved brandsik-
    kerhedsmæssige forhold, hvor den ulovlige brug af en byg-
    ning efter byggelovens § 2, udgør en konkret risiko for per-
    sonskade, at henlægge de af kommunalbestyrelsens beføjel-
    ser og pligter, der er nødvendige for på stedet at træffe afgø-
    relse om de brandsikkerhedsmæssige forhold, herunder de
    nødvendige vilkår for at kunne tillade den fortsatte brug af
    bygningen, til beredskabskommissionen, jf. beredskabslo-
    vens § 9, stk. 2, eller til den fælles beredskabskommission,
    jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.
    Ved brandsikkerhedsmæssige forhold skal der i den fore-
    slåede bestemmelse forstås forhold vedrørende forebyggelse
    og begrænsning af brand, der er reguleret i bygningsregle-
    mentet. Disse regler varetager byggelovens grundlæggende
    formål om at sikre tilfredsstillende tryghed i byggeri i
    brandmæssig henseende, jf. byggelovens § 1, stk. 1.
    Et ulovligt forhold efter byggeloven er forhold, der er i
    strid med den byggetilladelse, der er gældende for den på-
    gældende bygning, eller hvor der ikke er givet en byggetilla-
    delse til et forhold, der ellers i medfør af byggeloven, er un-
    derlagt krav om en sådan tilladelse.
    Konkret risiko for personskade skal i den foreslåede æn-
    dring forstås som en risiko for, at personer, der opholder sig
    i eller ved en bygning på grund af et konkret ulovligt for-
    hold vil kunne komme til skade, hvis der opstår en brand.
    Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at udnytte denne
    mulighed for at henlægge kompetence, kan beredskaberne
    efter skriftligt indgået aftale parterne imellem, tillægges
    kompetence til at forvalte den i aftalen definerede afgørel-
    sesvirksomhed, der henhører under kommunalbestyrelsens
    kompetence som bygningsmyndighed. Kommunalbestyrel-
    sen kan alene henlægge myndighedskompetencen til et § 60-
    selskab, som kommunalbestyrelsen selv deltager i.
    Ændringsforslagets formål er at skabe større fleksibilitet i
    forhold til på hvilke tidspunkter, der kan træffes afgørelse
    om brandsikkerhedsmæssige forhold samt at nedbringe
    sagsbehandlingstiden heraf. Med denne ændring kan de lo-
    kale beredskaber for at forhindre ulovlig, farlig og uforsvar-
    lig brug af en bygning efter byggelovens § 2 i brandsikker-
    hedsmæssig henseende tildeles kompetence til i deres virke
    at kunne træffe en retlig og øjeblikkelig bindende afgørelse.
    Ændringen skal give kommunalbestyrelsen mulighed for
    at henlægge opgaver ved brandsikkerhedsmæssige forhold,
    som er reguleret af byggeloven, til den fælles beredskabs-
    kommission i situationer, som kommunalbestyrelsen på for-
    hånd i den skriftlige aftale om henlæggelsen har vurderet,
    bør kunne håndteres af det lokale beredskab som led i dets
    øvrige virke. Vurderer kommunalbestyrelsen eksempelvis,
    at det lokale beredskab uden for byggesagskontorets åb-
    ningstid bør kunne træffe afgørelse i tilfælde, hvor brugen af
    en bygning eller et arrangement i brandsikkerhedsmæssig
    henseende udgør en konkret personsikkerhedsmæssig risiko
    efter byggeloven, kan kommunalbestyrelsen vælge at tillæg-
    ge det lokale beredskab kompetence til at træffe afgørelse i
    dets virke. Beredskabet vil herefter eksempelvis kunne give
    dispensation til at bibeholde et ulovligt etableret forhold ved
    at tillade den fortsatte brug af den pågældende bygning eller
    det pågældende arrangement i en i dispensationen nævnt be-
    grænset periode, hvis det efter beredskabets konkrete vurde-
    ring på stedet vil være brandsikkerhedsmæssigt forsvarligt,
    og om nødvendigt ved opfyldelse af nærmere angivne vil-
    kår. Udnyttes en meddelt dispensation, er de opstillede vil-
    kår bindende i den omfattede periode.
    8
    Den overførte afgørelseskompetence kan omfatte tilfælde,
    hvor et ulovligt brandsikkerhedsmæssigt forhold af bered-
    skabet i deres virke som brandmyndighed vurderes til at ud-
    gøre en konkret risiko for personskade ved fortsat brug af en
    given bygning, et festival-, salgs- eller campingområde eller
    en transportabel konstruktion omfattet af byggeloven og
    bygningsreglementet. I disse særlige situationer, hvor det er
    nødvendigt med øjeblikkelig indgriben, vil beredskabet på
    stedet kunne udstede forbud om øjeblikkeligt ophør af en
    konkret ulovlig brug efter byggeloven.
    Ændringsforslaget har ydermere til hensigt at skabe mu-
    lighed for, at de lokale beredskaber kan få tildelt kompeten-
    ce til at godkende en brug eller en fortsat brug af en ellers
    ulovlig bygning, en transportabel konstruktion eller et festi-
    val-, salgs- eller campingområde omfattet af byggeloven,
    hvis beredskabet vurderer, at brugen er forsvarlig i brandsik-
    kerhedsmæssig forstand. I en sådan situation kan beredska-
    bet give påbud om efterlevelse af vilkår for at sikre en
    brandsikkerhedsmæssig forsvarlig brug.
    Denne godkendelse kan alene gives, såfremt de konkrete
    omstændigheder medfører, at der ikke er blevet eller kan bli-
    ve foretaget en egentlig byggesagsbehandling af kommunal-
    bestyrelsen, inden konstruktionen eller området skal bruges,
    ligesom denne godkendelse efter byggeloven til den midler-
    tidige fortsatte brug alene kan gives, såfremt beredskabet
    konkret vurderer, at helt særlige omstændigheder kræver
    det, samt brugen efter byggeloven i den i godkendelsen defi-
    nerede midlertidige periode vil være forsvarlig i brandsik-
    kerhedsmæssig henseende. Af denne godkendelse skal det
    fremgå, hvor lang tid beredskabets godkendelse til brugen af
    bygningen gælder, ligesom eventuelle vilkår også skal frem-
    gå heraf.
    Kompetencen til at kunne godkende en midlertidig brug
    vil også betyde, at beredskabet får mulighed for efter en
    konkret vurdering at give en betinget godkendelse frem for
    at nedlægge totalt forbud mod afholdelsen af et givent arran-
    gement eller brugen af en bygning. Denne mulighed skal ik-
    ke ses som alternativ til den traditionelle byggesagsbehand-
    ling, som fortsat foretages af kommunalbestyrelsen som
    bygningsmyndighed efter byggeloven. I tilfælde, hvor be-
    redskabet har givet en godkendelse, som den i eksemplet
    oven over anførte, og hvor brugen af den pågældende plads
    eller konstruktion skal fortsætte over en periode, hvori der
    med rimelighed kan forventes, at der reelt vil kunne gen-
    nemføres en egentlig byggesagsbehandling, vil der forsat
    skulle søges om byggetilladelse hos kommunalbestyrelsen
    efter byggelovens gældende regler. Her vil beredskabet ikke
    kunne påtage sig en rolle som afgørelsesmyndighed i brand-
    sikkerhedsmæssig henseende, eftersom situationen ikke
    kræver øjeblikkelig handling. Ændringsforslaget skal
    samtidig muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan tildele det
    lokale beredskab kompetence inden for rammerne af den
    skriftlige aftale til i konkrete tilfælde at dispensere fra en ek-
    sisterende byggetilladelse, for så vidt angår de brandsikker-
    hedsmæssige forhold i en bygning eller transportabel kon-
    struktion, såfremt beredskabet vurderer, at en dispensation
    efter byggeloven vil være brandsikkerhedsmæssigt forsvar-
    lig.
    Dette kan eksempelvis være aktuelt i en situation, hvor et
    brandalarmanlæg på et hospital afgiver en fejlalarm til be-
    redskabet, og hvor beredskabet ved ankomst til hospitalet
    konstaterer, at anlægget ikke fungerer korrekt og ikke umid-
    delbart kan reetableres. I sådan en situation kan beredskabet
    i dag være tvunget til helt at forbyde den videre brug af ho-
    spitalet, jf. § 13 i bekendtgørelsen nr. 1000 af 29. juni 2016
    om brandsyn, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden for
    et kort tidsrum kan udstede en dispensation fra den eksister-
    ende byggetilladelse vedrørende de brandsikkerhedsmæssi-
    ge forhold. Med den foreslåede nye hjemmel vil beredskabet
    herefter kunne tildeles kompetence til eksempelvis at god-
    kende den fortsatte brug af hospitalet under betingelse af, at
    det på anden måde sikres, f.eks. ved indsættelse af en brand-
    vagt, at den fortsatte brug af bygningen er brandsikkerheds-
    mæssig forsvarlig efter byggeloven.
    Et andet eksempel på, at beredskabet efter at have fået til-
    delt den foreslåede kompetence vil kunne udstede en dispen-
    sation til fortsat brug af en bygning, er situationen, hvor be-
    redskabet kort forinden opstart af en tilladt festival, på stedet
    bliver opmærksom på, at den til arrangementet udstedte
    byggetilladelse ikke er overholdt. Her vil beredskabet frem-
    adrettet have hjemmel til på stedet at dispensere fra de
    brandsikkerhedsmæssige krav i byggetilladelsen, hvis de
    ulovlige forhold efter beredskabets konkrete vurdering fort-
    sat anses for at være brandsikkerhedsmæssigt forsvarlige, el-
    ler såfremt et brandsikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau vil
    kunne opnås på anden vis.
    En anden situation, hvor beredskabet med den foreslåede
    ændring vil kunne udstede dispensation til fortsat brug af en
    bygning, er situationen med en sammenbrændt skorsten, og
    hvor den fortsatte brug af bygningen vil udgøre en konkret
    brandfare. I et sådan tilfælde vil beredskabet med den fore-
    slåede hjemmel efter en konkret og brandmæssig faglig vur-
    dering kunne beslutte at give dispensation til fortsat brug af
    bygningen under betingelse af, at den sammenbrændte skor-
    sten ikke må anvendes.
    Den foreslåede ændring har til hensigt at afhjælpe en ræk-
    ke praktiske udfordringer, som kommunerne og de lokale
    beredskaber oplever, når beredskaberne i deres daglige virke
    bliver konfronteret med brandsikkerhedsmæssigt ulovlige
    situationer, hvor der er behov for øjeblikkeligt at kunne
    træffe afgørelser om forhold, der er reguleret af byggeloven.
    I praksis vil ændringen betyde, at der ikke skal ventes på en
    afgørelse fra kommunalbestyrelsen som bygningsmyndig-
    hed, men at beredskaberne på stedet vil kunne træffe afgø-
    relser, for så vidt angår de brandsikkerhedsmæssige forhold
    efter byggeloven. Det betyder, at der kan træffes afgørelser i
    konkrete situationer, selv om kommunens byggesagsafde-
    ling ikke kan kontaktes. Samtidig vil dette forslag til æn-
    dring sikre, at den praksis, der har været opbygget i kommu-
    nerne med at tildele beredskaberne denne type af opgaver,
    vil kunne videreføres samtidig med, at der fortsat er fokus
    på brandsikkerheden i den enkelte bygning.
    9
    Beredskabet vil ved udøvelse af de henlagte kompetencer
    skulle leve op til de almindeligt gældende forvaltningsretli-
    ge regler og principper for offentlige myndigheders afgørel-
    sesvirksomhed, herunder reglerne for skriftlig afgørelse,
    partshøring, begrundelse, klagevejledning, god forvaltnings-
    skik, proportionalitetsprincippet mv., hvorfor en aftale om
    overførsel af myndighedskompetencer skal udfærdiges
    skriftligt. Beredskabet udøver myndighedsudøvelse i form
    af afgørelsesvirksomhed på kommunalbestyrelsens vegne.
    Klage over beredskabets afgørelse følger af byggelovens
    §§§ 23, 24 og 25 på samme måde som ved klager over kom-
    munalbestyrelsens afgørelser.
    Der foretages med denne ændring ikke nogen ændring af
    kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse som bygnings-
    myndighed efter byggeloven.
    Med den foreslåede indførelse af stk. 7 anføres det, at be-
    føjelser og pligter kun kan henlægges, hvis kommunalbesty-
    relsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv
    indenfor et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om
    de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.
    Muligheden for kommunalbestyrelsen til at overføre kom-
    petence jf. det foreslåede stk. 6, afgrænses nærmere i det
    foreslåede stk. 7, som anfører, at muligheden for at henlæg-
    ge kompetencer alene er rettet mod situationer, hvor bered-
    skabet i dets virke bliver opmærksom på det ulovlige brand-
    sikkerhedsmæssige forhold, og hvor kommunalbestyrelsen
    på henlæggelsestidspunktet har vurderet, at den ikke selv in-
    denfor et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de
    ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.
    I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvad der vil være et
    rimeligt tidsrum, vil hensyn til personsikkerheden samt hen-
    syn til muligheden for fortsat brug af en bygning eller arran-
    gement være relevante kriterier. I forbindelse med kommu-
    nalbestyrelsens vurdering af, hvad der vil være et rimeligt
    tidsrum, bør der udarbejdes en overordnet beskrivelse af,
    hvornår der er tale om forhold, der udgør en konkret risiko
    for personskade. Der bør derudover udarbejdes en overord-
    net beskrivelse af, i hvilke situationer hensynet til mulighe-
    den for fortsat brug af bygningen eller arrangementet kan
    retfærdiggøre, at beredskabet i dets virke kan træffe afgørel-
    se om det konkrete ulovlige forhold efter byggeloven på ste-
    det.
    Den foreslåede ændring giver ikke hjemmel til, at kom-
    munalbestyrelsen kan henlægge afgørelseskompetence i den
    traditionelle byggesagsbehandling til beredskaberne. Denne
    del af byggesagen henhører fortsat under kommunalbesty-
    relsens kompetence. Beredskabet kan derfor ikke træffe af-
    gørelser i den generelle byggesagsbehandling, heller ikke
    selvom dele af byggesagsbehandlingen vedrører brandsik-
    kerhedsmæssige eller indsatstaktiske forhold. Byggesagsbe-
    handlingen henhører fortsat alene under kommunalbestyrel-
    sens kompetence som bygningsmyndighed og kan ikke med
    dette forslag til lovændring henlægges.
    En lovligt opført bygning eller et arrangement, som bru-
    ges i henhold til den meddelte byggetilladelse, kan bered-
    skabet ikke med denne kompetencehenlæggelse erklære
    ulovlig. Det er alene ved de nævnte ulovlige og farlige
    brandsikkerhedsmæssige forhold, at beredskabet i dets virke
    kan træffe afgørelse. Disse afgørelser kan beredskabet alene
    træffe i situationer, hvorom det i aftalen om kompetence-
    henlæggelsen fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke vil
    kunne træffe afgørelse om det brandsikkerhedsmæssige for-
    hold inden for rimelig tid. Beredskabet kan alene træffe dis-
    se afgørelser på vegne af kommunalbestyrelsen, såfremt den
    konkrete situation er omfattet af aftalen om henlæggelse af
    kompetencer.
    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreslår med
    stk. 8, at kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser
    og pligter, skal fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller
    i et bilag hertil. Ansvarsfordelingen mellem aftaleparterne,
    samt hvilke beføjelser og pligter, der henlægges, skal frem-
    gå af vedtægterne. Henlæggelsen af myndighedskompetence
    skal således fremgå af en skriftlig aftale, der udarbejdes af
    de deltagende parter i samarbejdet. Denne aftale kan enten
    gøres til en del af vedtægterne for samarbejdet for det på-
    gældende § 60-selskab, dvs. udgøre en vedtægtsændring for
    samarbejdet, der skal godkendes af de deltagende kommu-
    nalbestyrelser eller være et bilag hertil, hvis henlæggelsen af
    de pågældende opgaver allerede er hjemlet i vedtægterne for
    samarbejdet.
    Reglerne for kommunernes styre fremgår som udgangs-
    punkt af lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018 (kommu-
    nestyrelsesloven). Her fremgår det, at aftaler om samarbejde
    mellem kommuner, som vil medføre en indskrænkning i de
    enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter
    kommunestyrelsesloven, kræver godkendelse fra Ankesty-
    relsen, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.
    De fælleskommunale redningsberedskaber udarbejder der-
    for i dag enten vedtægter eller aftaler om samarbejde (samo-
    rdningsaftaler) som grundlag for denne godkendelse. Den
    skriftlige overførsel af kompetencer efter den foreslåede §
    16 C, stk. 7, skal fremadrettet fremgå af disse vedtægter el-
    ler samordningsaftaler, så overførslen af kompetencer frem-
    går af beredskabernes vedtægter, og så redningsberedska-
    bernes opgavebeskrivelse er samlet ét sted. Herved godken-
    des overførslen af kompetencer samtidig af den kommunale
    tilsynsmyndighed. En sådan aftale om samarbejde kan op-
    hæves, såfremt deltagerne er enige herom samt efter en del-
    tagers anmodning, når Ankestyrelsen finder rimelig grund
    dertil. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af
    Ankestyrelsen og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenig-
    hed mellem deltagerne.
    Der skal gøres opmærksom på økonomi-, og indenrigsmi-
    nisteren den 8. november 2017 fremsatte lovforslag nr. L 78
    om ændring af lov kommuners styrelse og forskellige andre
    love (ophævelse af godkendelseskravet for små kommunale
    fællesskaber), der efter sit indhold skal træde i kraft den 1.
    juli 2018. Lovforslaget foreslår ophævelse af kravet om An-
    kestyrelsens godkendelse for kommunale fællesskaber efter
    § 60 i lov om kommuners styrelse, der overholder revisorlo-
    vens kriterier for at være små virksomheder. Det nævnte
    lovforslag vil også fritage kommunale fællesskaber på be-
    10
    redskabsområdet, der opfylder de økonomiske kriterier, der
    følger af lovforslaget, for Ankestyrelsens godkendelse.
    Hvad en aftale om henlæggelse af myndighedskompeten-
    ce, som efter dette lovforslag, skal indeholde, fremgår dog
    ikke af kommunestyrelsesloven. Det skal fremgå klart af
    vedtægterne for et samarbejde efter § 60 i lov om kommu-
    nernes styrelse, hvilke opgaver samarbejdet skal varetage.
    Som minimum bør aftalen indeholde datomærkning, en
    angivelse af aftaleparterne og en ansvarsfordeling aftalepar-
    terne imellem samt en klar angivelse af, hvilke af de med
    lovforslaget angivne myndighedskompetencer, der med afta-
    len henlægges. I aftalen skal de situationer, som kommunal-
    bestyrelsen på henlæggelsestidspunktet har vurderet, at be-
    redskabet bør varetage rollen som bygningsmyndighed med
    hensyn til brandsikkerhedsmæssige forhold, fremgå. Bered-
    skabet vil eksempelvis kunne tillægges kompetence til, uden
    for kommunens åbningstid i forbindelse med deres virke, at
    kunne træffe afgørelse om de brandsikkerhedsmæssige for-
    hold, f.eks. for at muliggøre fortsat brug af en bygning, eller
    f.eks. ved et arrangementsbrandsyn umiddelbart inden arran-
    gementets opstart. Kravet om klarhed over, hvilke opgaver
    beredskabet får beføjelse til at varetage, betyder ikke nød-
    vendigvis, at alle dele af opgaverne skal være detaljeret be-
    skrevet i aftalen. Det skal til enhver tid ud fra en fortolkning
    af aftalens ordlyd være muligt at afgøre, hvilke konkrete op-
    gaver der kan varetages af det fælles beredskab samt i hvilke
    situationer.
    Til nr. 2
    Kommunalbestyrelsen kan efter byggelovens § 28, stk. 1,
    vælge at opkræve gebyr for dens byggesagsbehandling efter
    tidsforbrug, eller den kan vælge at opkræve et mindre, fast
    gebyr. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at lade
    udgifterne i forbindelse med varetagelsen af byggesagsom-
    rådet finansiere gennem opkrævning af skat. Kommunerne
    må dog ikke opkræve gebyrer, der overstiger omkostninger-
    ne til byggesagsbehandlingen. Det mindre, faste gebyr er ik-
    ke omkostningsdækkende.
    Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr,
    skal der opkræves det samme faste gebyr i alle de omfattede
    typer af byggesager. Det fastsatte beløb for det faste, mindre
    gebyr er et loft for, hvor meget kommunerne må opkræve
    som fast gebyr, og beløbet pristalsreguleres årligt efter Fi-
    nansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.
    I dag fremgår pristalsreguleringen af det mindre, faste ge-
    byr af bemærkningerne til byggelovens § 28, jf. Folketings-
    tidende 2015-16, tillæg A, side 7 og af vejledningsteksten til
    gebyrbestemmelsen som udmøntet i bygningsreglementet.
    Det maksimale beløb, der kan opkræves som det mindre,
    faste gebyr, fremgår ligeledes af bygningsreglementets ge-
    byrbestemmelser. I bygningsreglementet kap. 1.12, stk. 6, er
    loftet for det faste gebyr i dag fastsat til 1. 011 kr. Som det
    fremgår af bemærkningerne til lovens § 28, reguleres loftet
    for dette fastsatte gebyr årligt efter Finansministeriets gene-
    relle indeks for løn- og prisstigninger.
    Der henvises til afsnit 2.2.1 for uddybende redegørelse af
    de gældende gebyrregler efter byggeloven.
    Med den foreslåede affattelse af § 28, stk. 5, udgør det
    mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, maksimalt 1.038 kr. Med den-
    ne ændring fastlægges det, at loftet for det mindre, faste ge-
    byr udgør 1.038 kr. i år 2018, som kommunalbestyrelsen ef-
    ter byggelovens § 28, stk. 1, kan opkræve for dens bygge-
    sagsbehandling, indskrives som en direkte del af byggelo-
    vens gebyrbestemmelse.
    Med den foreslåede ændring tydeliggøres den konkrete
    gebyrsats, og der gennemføres dermed ikke en indholds-
    mæssig ændring af de gældende regler for kommunernes ge-
    byropkrævning med dette lovforslag.
    Til nr. 3
    For en redegørelse af de i øvrigt gældende gebyrregler ef-
    ter byggeloven henvises til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Pristalsreguleringen af det mindre, faste gebyr, som kom-
    munalbestyrelsen kan vælge at opkræve for byggesagsbe-
    handlingen, fremgår i dag af bemærkningerne til byggelo-
    vens § 28, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, side 7 og
    af vejledningsteksten til gebyrbestemmelsen som udmøntet i
    bygningsreglementet. Det maksimale beløb, der kan opkræ-
    ves som det mindre, faste gebyr, fremgår ligeledes af byg-
    ningsreglementets gebyrbestemmelser.
    I bygningsreglementet 2015, kap. 1.12, stk. 6, er loftet for
    det faste gebyr fastsat til 1. 011 kr. Som det fremgår af be-
    mærkningerne til lovens § 28, reguleres loftet for dette fast-
    satte gebyr årligt efter Finansministeriets generelle indeks
    for løn- og prisstigninger.
    Med den foreslåede stk. 6, fastsættes det, at det mindre,
    faste gebyr, jf. stk. 1, reguleres en gang årligt pr. 1. januar
    med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fast-
    sat af Finansministeriet. Transport-, bygnings- og boligmini-
    steren offentliggør årligt det regulerede beløb.
    Transport-, bygnings-, og boligministeren offentliggør år-
    ligt det regulerede beløb i bekendtgørelse om Trafik-, Byg-
    ge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet, som der i
    § 39, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017
    om bygningsreglementet, henvises til.
    Ved dette forslag til ændring ændres der ikke indholds-
    mæssigt i kommunalbestyrelsens mulighed for at opkræve
    gebyr for dens behandling af ansøgninger efter denne lov.
    Der er alene tale om at præcisere hjemlen til årligt at pris-
    talsregulere gebyrsatsen.
    Med det foreslåede stk. 7, kan transport-, bygnings- og bo-
    ligministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning af
    gebyr for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger
    i henhold til denne lov.
    Det foreslåede stk. 7 har samme ordlyd som det gældende
    stk. 5. Bestemmelsen flyttes som følge af den foreslåede ny-
    affattelse af stk. 5
    Med bemyndigelsen har transport-, og bygnings- og bolig-
    ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for op-
    krævning af gebyrer i forbindelse med kommunalbestyrel-
    sernes behandling af ansøgninger om byggetilladelse efter
    lovens § 16, stk. 1, jf. § 2. Endvidere har transport-, og byg-
    11
    nings- og boligministeren adgang til at fastsætte størrelsen
    på det mindre, faste gebyr, der kan opkræves efter § 28, stk.
    1.
    Til nr. 4
    Efter markedskontrolbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 3, jf.
    bekendtgørelse nr. 688 af 17. juni 2013 om markedsføring,
    salg og markedskontrol af byggevarer skal byggevarer op-
    fylde byggevareforordningens krav til markedsføring og
    salg af byggevarer. Det fremgår endvidere af markedskon-
    trolbekendtgørelsen, at overtrædelser af §§ 3-6 i bekendtgø-
    relsen kan straffes med bøde.
    Med den gældende regulering skal der derfor, ved pålæg-
    gelse af straf for overtrædelse af byggevareforordningens
    bestemmelser, henvises til markedskontrolbekendtgørelsen,
    som bestemmer at reglerne i byggevareforordningen skal
    overholdes. Der kan således alene straffes for overtrædelse
    af markedskontrolbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, som
    henviser til byggevareforordningens bestemmelser. I praksis
    straffes der oftest for overtrædelse af dennes bestemmelser.
    Der er i dag ikke en direkte hjemmel til at kunne straffe for
    overtrædelse af byggevareforordningen, herunder de be-
    stemmelser i byggevareforordningen som henviser til for-
    ordningen om kravene til akkreditering og markedsovervåg-
    ning i forbindelse med markedsføring af produkter.
    Ved det foreslåede 2. pkt. i § 30, stk. 2, bemyndiges trans-
    port-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om
    straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesska-
    bers forordninger og direktiver om byggevarer og om byg-
    ningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede be-
    stemmelser.
    Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
    straf for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers for-
    ordninger og direktiver om byggevarer og om bygningers
    energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser
    vil for tiden blive udmøntet i markedskontrolbekendtgørel-
    sen med en strafbestemmelse, der henviser direkte til bygge-
    vareforordningen.
    Der henvises til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærknin-
    ger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Lovforslaget kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
    land, da byggeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
    jf. lovens § 34.
    12
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 16 C.
    ---
    Stk. 2-6
    ---
    Stk. 6.
    1. I § 16 C, indsættes som nye stykker:
    »Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser og
    pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles be-
    redskabskommission til på stedet at træffe afgørelser om
    brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning
    udgør et ulovligt forhold efter denne lov, og der er en kon-
    kret risiko for personskade.
    Stk. 7. Beføjelser og pligter kan alene henlægges, såfremt
    kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer,
    at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træf-
    fe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige for-
    hold.
    Stk. 8. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og
    pligter, skal fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller i
    et bilag hertil. Ansvarsfordelingen mellem aftaleparterne,
    samt hvilke beføjelser og pligter, der henlægges, skal fremgå
    af vedtægterne. «
    Stk. 6. bliver herefter stk. 9.
    § 28.
    ---
    Stk. 2-5
    ---
    Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om opkrævning af gebyrer, herunder fastsæt-
    te størrelsen af det mindre, faste gebyr efter stk. 1, for kom-
    munalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til
    loven.
    2. § 28, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør maksimalt
    1.038 kr.«
    3. I § 28, indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1,reguleres en gang
    årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og
    lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport, -
    bygnings- og boligministeren offentliggør årligt det regule-
    rede beløb.
    Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
    te nærmere regler om opkrævning af gebyr for kommunalbe-
    styrelsens behandling af ansøgninger i henhold til denne
    lov.«
    13
    § 30.
    Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af transport- og
    bygningsministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af
    bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
    4. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere
    fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af
    De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om
    byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende
    bygningsrelaterede bestemmelser.«
    14