Fremsat den 28. februar 2018 af Torsten Gejl (ALT), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21124

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B79/20171_B79_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2018 af Torsten Gejl (ALT), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ret til hjemmedyrkning af cannabis til eget forbrug
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer
    og initiativer, således at det lovliggøres for personer over 18 år at dyrke cannabis i deres bolig eller have til privat forbrug.
    Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2017-18
    AX021124
    Bemærkninger til forslaget
    Uagtet den nuværende lovgivning kan cannabis sælges og
    købes stort set alle steder i Danmark. Markedet er især styret
    af rockere og bander, som omsætter for milliarder af kroner
    på handel med cannabis. Det betyder, at de mange tusinde
    danskere, der anvender cannabis, er nødt til at købe det af
    kriminelle netværk i et marked, hvor der ikke er kontrol med
    produkternes indhold og sundhedsmæssige kvalitet. Det er
    muligt for sælgere af cannabis og hash undertiden at tilsætte
    andre narkotiske stoffer eller tilsætningsstoffer til produktet
    for at skabe afhængighed eller øge volumen og dermed ind-
    tægten fra salget.
    Med forslaget om ret til hjemmedyrkning til eget forbrug
    for danskere over 18 år ønsker Alternativet at skabe et lov-
    ligt alternativ til det ulovlige marked. Som supplement til
    ovenstående bemærker forslagsstillerne, at flere undersøgel-
    ser viser, at et flertal i befolkningen ønsker at legalisere can-
    nabis. Ifølge en gallupundersøgelse fra juni 2016 mener 45
    pct. af danskerne, at det skal være tilladt at indtage hash,
    mens 41 pct. ønsker at bevare et forbud (»De fleste danskere
    vil have fri hash - men regeringen siger nej«, b.dk, 26. juni
    2016). En nyere undersøgelse fra oktober 2017 foretaget af
    Epinion viser, at 53 pct. af de adspurgte synes, at man bør
    legalisere cannabis, mens 27 pct. er imod (»Halvdelen af
    danskerne vil gøre cannabis lovligt«, dr.dk, 1. oktober
    2017).
    Alternativet ønsker at legalisere cannabis fuldt ud, således
    at både hjemmedyrkning, brug og salg af cannabis lovliggø-
    res under statslig regulering. Men på nuværende tidspunkt
    synes der dog ikke at være opbakning til dette fra et flertal
    af partierne i Folketinget. Derfor vil dette forslag kun gøre
    det lovligt for personer over 18 år at dyrke cannabis til eget
    forbrug på egen bopæl eller i egen have. En sådan tilladelse
    til at dyrke cannabis til eget forbrug vil som minimum med-
    føre:
    – At danskere over 18 år lovligt kan dyrke cannabis til
    eget forbrug i stedet for at skulle købe det i kriminelle
    miljøer.
    – At brugerne af cannabis selv kan fremstille ren cannabis-
    blomst i stedet for at skulle købe cannabis i form af hash
    eller andre produkter, hvor man ikke nødvendigvis kan
    være sikker på produktets indhold og kvalitet.
    – At cannabisplanten afkriminaliseres, så det bliver lettere
    at gå i dialog med misbrugere – ikke mindst yngre mis-
    brugere – om, hvordan man undgår misbrug.
    – At de kriminelle miljøer mister en væsentlig indtægt fra
    salget af cannabis.
    Forslagsstillerne er indstillet på, at den nærmere udform-
    ning af lovgivningen skal ske i dialog med de relevante mi-
    nistre og de partier, der støtter forslaget. Alternativet peger
    dog allerede nu på, at der i det lovforberedende arbejde, som
    skal iværksættes med henblik på at lovliggøre hjemmedyrk-
    ning af cannabis, er en række punkter, der bør afklares,
    f.eks.:
    1) Hvor mange planter må den enkelte person dyrke, og
    hvor mange af disse må samtidig være i blomst, herun-
    der om det opgøres både for eventuelle indendørs og
    udendørs planter.
    2) Hvor mange høstede planter må man opbevare i sit
    hjem?
    3) Hvor meget cannabis må man besidde i det offentlige
    rum?
    4) Må man forære hjemmedyrket cannabis væk, og i så
    fald hvor meget?
    Under det lovforberedende arbejde kan man med fordel
    lade sig inspirere af modeller fra udlandet, f.eks. den kon-
    krete model for ret til hjemmedyrkning, der kendes fra Ala-
    ska. I Alaska har brug af cannabis været tilladt siden 24. fe-
    bruar 2015 for borgere over 21 år. Her er det derfor tilladt at
    besidde op til en ounce (28 gram) marihuana (Alaska Statu-
    tes Title 17. Food and Drugs, § 17.37.040. Restrictions on
    medical use of marijuana). Desuden er det tilladt at dyrke op
    til 6 planter på sin bopæl, men det er dog kun tilladt at have
    3 planter, som er modne og blomstrer på samme tid. Sidst,
    men ikke mindst, er det ikke tilladt at have mere end 12
    planter – hvoraf 6 eller færre af dem er modne eller blom-
    strer – på en ejendom/bolig uanset antallet af personer over
    21 år (Alaska Statutes Title 17. Food and Drugs, §
    17.38.020. Personal use of marijuana). Forslagsstillerne er
    endvidere indstillet på, i samarbejde med de relevante mini-
    stre og de partier, der støtter forslaget, at finde en eventuel
    finansiering, afhængigt af om forslaget udmøntes på en må-
    de, der medfører udgifter. Eventuelle udgifter kan f.eks.
    dækkes af de besparelser, som ret til hjemmedyrkning med-
    fører hos politiet, i og med at ret til hjemmedyrkning vil re-
    ducere det illegale salg af cannabis.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Torsten Gejl (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til
    hjemmedyrkning af cannabis til eget forbrug.
    (Beslutningsforslag nr. B 79)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3