Skriftlig fremsættelse (28. februar 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ440
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l176/20171_l176_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (28. februar 2018) Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel virksomhed (Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) for udenlandske direkte tegnende skadesforsikringsselskaber og ændring af Fondens dækningsområde m.v.) (Lovforslag nr. L 176) Lovforslaget bygger på erfaringerne fra det liechtenstein- ske skadesforsikringsselskab Gable Insurance AG’s konkurs i november 2016 og har generelt til formål at sikre forsik- ringstagere og sikrede i Danmark en betryggende retstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Med lovforslaget foreslås der fastsat et krav om, at direk- te tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i an- dre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirk- somhed tegner eller ønsker at tegne skadesforsikringsaftaler i Danmark, skal være medlem af og yde bidrag til Garanti- fonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden). Det fore- slås, at de udenlandske skadesforsikringsselskaber, der med lovforslaget bliver medlemmer af Fonden, skal yde et en- gangsbidrag til Fonden for at sikre Fonden en hensigtsmæs- sig formue. Engangsbidraget foreslås fastsat til 50 kr. pr. po- lice for en række forbrugerforsikringer, som de udenlandske forsikringsselskaber har tegnet i Danmark, og som er i kraft ved selskabernes indtræden i Fonden. Det foreslås endvide- re, at engangsbidraget ikke kan være mindre end 100.000 kr. Samtidig foreslås Fondens dækningsområde ændret, så Fonden kun dækker den virksomhed, som forsikringsselska- berne har i Danmark for risici i Danmark. Ændringen bety- der, at Fonden ikke længere dækker den virksomhed, som danske direkte tegnende skadesforsikringsselskaber via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed har i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område Endelig foreslås dækningsperioden ændret for visse ska- desforsikringsaftaler, der ikke kan gentegnes i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Ændringen medfører, at Fonden dækker krav i henhold til en ejerskifteforsikring, en byggeskadeforsikring og en sælgeransvarsforsikring i hele forsikringens løbetid for at undgå, at forsikringstagere og si- krede står uden forsikringsdækning ved et forsikringssel- skabs konkurs. Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 176 Folketinget 2017-18 Erhvervsmin., Finanstilsynet j.nr. 1069-0001 CQ000440