Fremsat den 28. februar 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Fremsat den 28. februar 2018 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og søloven
(Skærpede regler for sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer m.v.)
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af
17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1384 af
23. december 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, § 2 i
lov nr. 400 af 2. maj 2016, § 38 i lov nr. 426 af 18. maj 2016
og senest ved § 2 i lov nr. 1546 af 19. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 153 og 168, § 169, stk.
4, og §§ 170, 186, 197, 198« til: »§§ 153, 154 a og 168, §
169, stk. 4, § 170, § 170 a, stk. 2 og 3, §§ 186, 197, 198, 403
a-403 c«.
2. I § 32 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Anses det for påkrævet for at forebygge yderlige-
re overtrædelser af loven eller regler udstedt i medfør heraf,
kan der ske konfiskation af en speedbåd med en skroglæng-
de under 15 meter, en vandscooter eller et lignende fartøj,
hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører
eller eventuelle styrmand, i tilfælde, hvor føreren flere gan-
ge har navigeret eller behandlet fartøjet i strid med godt sø-
mandsskab, eller hvor der ved fartøjets sejlads er sket en
grov overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør her-
af, som har medført skade på liv eller helbred eller frem-
kaldt fare herfor. Under tilsvarende betingelser kan der ske
konfiskation af et sådant fartøj, som ejes af den person, der
har foretaget overtrædelsen, selv om fartøjet ikke er anvendt
ved overtrædelsen. I øvrigt gælder straffelovens bestemmel-
ser om konfiskation.«
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
3. I § 32, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk.
9«.
§ 2
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1384 af 23. december
2012 og § 3 i lov nr. 400 af 2. maj 2016 og senest ved § 1 i
lov nr. 1548 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 152 indsættes i kapitel 7:
»§ 152 a. Den, der er ansvarlig for en speedbåd med en
skroglængde under 15 meter, en vandscooter eller et lignen-
de fartøj, hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav til fartø-
jets fører eller eventuelle styrmand, er uden hensyn til skyld
ansvarlig for personskade og tab af forsørger, som fartøjet
forvolder i forbindelse med en søulykke.
Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger
kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde
forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvi-
dere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelid-
te eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til ska-
den.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en
udenlandsk speedbåd med en skroglængde under 15 meter,
vandscooter eller lignende fartøj, hvis der ville have været
foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuel-
le styrmand, jf. stk. 1, hvis fartøjet havde været dansk.
Stk. 4. Erstatningsansvaret efter stk. 1 påhviler den, der
benytter fartøjet eller lader det benytte. Fartøjets fører og en
eventuel styrmand samt dets reder, hvis denne er en anden
end den, som er nævnt i 1. pkt., er erstatningsansvarlig efter
lovgivningens almindelige regler.«
2. Efter § 154 indsættes:
»§ 154 a. Et fartøj, som er omfattet af § 152 a, stk. 1, skal
være omfattet af en forsikring til dækning af krav om erstat-
ning for skader forvoldt af fartøjet i forbindelse med en sø-
ulykke. Forsikringen skal give mulighed for at opnå erstat-
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2017-18
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2017031864
CQ000431
ning inden for de ansvarsgrænser, der fremgår af § 175. For-
sikringspligten påhviler den, der benytter fartøjet eller lader
det benytte.
Stk. 2. For fartøjer, som en stat benytter eller lader benyt-
te, uden at fartøjet er omfattet af § 155, eller som en kom-
mune eller en region benytter eller lader benytte, sidestilles
selvforsikring med forsikring.
Stk. 3. Føreren skal under sejladsen være i besiddelse af et
certifikat, som bekræfter, at der foreligger en forsikring eller
bevis for selvforsikring, jf. stk. 1 og 2. Fartøjet må ikke be-
nyttes uden gyldigt certifikat eller bevis. Certifikatet eller
beviset skal på forlangende forevises for myndighederne.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
forsikringen, jf. stk. 1 og 2, herunder om kontraheringspligt
for forsikringsgiver, en garantiordning for erstatning, an-
svarsforsikring for udenlandske fartøjer og krav til udform-
ning og udstedelse af det certifikat eller bevis, som er nævnt
i stk. 3.«
»§ 154 b. Forsikringsgiveren hæfter umiddelbart over for
skadelidte for erstatning efter 154 a, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem forsikringsgiveren og forsikrings-
tageren om, at forsikringsgiveren skal have regres mod den,
der efter § 152 a, stk. 4, er ansvarlig for skaden, når forsik-
ringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagt-
somhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden
er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov
hensynsløshed.«
3. I § 155, stk. 3, indsættes efter »kapitel 11«: »og 15«.
4. I § 161 indsættes efter som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse for person-
skade og tab af forsørger, når mindst et involveret fartøj er
omfattet af § 152 a.«
5. I § 162 indsættes som 2. pkt:
»Dette gælder dog ikke for personskade og tab af forsør-
ger, når mindst et involveret fartøj er omfattet af § 152 a.«
6. I § 514, stk. 1, indsættes efter »§ 153, stk. 1, 3 eller 4,«:
»§ 154 a, stk. 1 eller 3,«.
7. § 515 b affattes således:
»§ 515 b. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov
om sikkerhed til søs føre tilsyn med overholdelsen af §§
153, 154 a og 168, § 169, stk. 4, § 170, § 170 a, stk. 2 og 3,
og §§ 186, 197, 198, 403 a-403 c, 440, 471 og 486 i denne
lov og regler, der udstedes i medfør heraf.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2018.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 32, stk. 8, i lov
om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. ja-
nuar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
nye regler.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Stk. 4. Loven kan endvidere sættes i kraft for Færøerne og
Grønland på forskellige tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Konfiskation af speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer ved visse overtræ-
delser af lov om sikkerhed til søs
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger i forbindelse med søulykker
ved sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Forsikringspligt ved sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter en alvorlig vandscooterulykke i Københavns Havn i
maj 2017 ønsker regeringen at iværksætte flere initiativer
med henblik på at styrke sikkerheden ved sejlads med vand-
scootere, ligesom regeringen ønsker at forbedre skadeslidtes
økonomiske stilling efter en ulykke.
Der er ved bekendtgørelse indført krav om vandscooterbevis
fra den 1. januar 2018. Med dette lovforslag lægges der op
til, at der endvidere indføres obligatorisk ansvarsforsikring
for skader forvoldt af speedbåde med en skroglængde under
15 meter, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der stil-
les uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styr-
mand, i forbindelse med søulykker. Ansvarsforsikringen
skal dække såvel personskade og tab af forsørger som tings-
skade. Herudover foreslås, at der indføres objektivt ansvar
for personskade og tab af forsørger, som skyldes skade for-
voldt af de nævnte fartøjer. Tingsskade vil fortsat blive er-
stattet efter lovgivningens almindelige regler.
Herudover lægger lovforslaget op til at øge muligheden for
konfiskation af de omhandlede fartøjer på grund af hensyns-
løs sejlads – såkaldt »vanvidssejlads«, eller hvor føreren
gentagne gange har navigeret eller behandlet fartøjet i strid
med godt sømandsskab. Herved skærpes konsekvenserne for
de personer, som udsætter andre for fare eller forvolder
skade på andre. Dette kendes også fra færdselslovsområdet i
forbindelse med vanvidskørsel.
Sejlads med andre typer af hurtige og planende motordrevne
fartøjer er ligesom sejlads med vandscootere forbundet med
betydelig ulykkesrisiko, hvorfor Erhvervsministeriet har
vurderet, at initiativerne vedrørende vandscootere bør udvi-
des til også at omfatte denne type fartøjer. Herved kommer
initiativerne til at omfatte de hurtigste fritidsfartøjer, hvor
der stilles størst krav til sejlernes agtpågivenhed, og hvor der
er størst risiko for at påføre andre skade. Det er Erhvervsmi-
nisteriets vurdering, at alene speedbåde med en skroglængde
under 15 meter bør omfattes af forslaget. Dette skyldes, at
lovforslaget sigter på hurtige planende fartøjer, som primært
anvendes til fritidssejlads. Afgrænsningen er endvidere i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1724 af 18. de-
cember 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speed-
bådsførerbekendtgørelsen), som indeholder beviskrav til fø-
rere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde
under 15 meter. For speedbåde med en skroglængde over 15
meter stilles yderligere uddannelseskrav.
Den, der benytter fartøjet eller lader det benytte har pligt til
at sikre, at der er tegnet en ansvarsforsikring inden for de
ansvarsgrænser, som følger af sølovens § 175. Desuden læg-
3
ges der op til, at fartøjerne ikke må benyttes uden, at der kan
forevises certifikat, som dokumenterer, at en sådan ansvars-
forsikring er tegnet eller bevis for selvforsikring. Lovforsla-
get indeholder endvidere en række ændringer som konse-
kvens af, at der indføres objektivt ansvar og pligt til at være
ansvarsforsikret. Dette inkluderer regler om direkte hæftel-
se, regres og tilpasninger i forhold til reglerne om sammen-
stød.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til justeringer af
tilsynsbestemmelser i forhold til Søfartsstyrelsens tilsyn
med bestemmelser i søloven i henhold til regler i lov om
sikkerhed til søs.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Konfiskation af speedbåde, vandscootere og lignende
fartøjer ved visse overtrædelser af lov om sikkerhed til søs
2.1.1. Gældende ret
Efter straffelovens §§ 75-77 a kan der bl.a. ske konfiskation
af genstande, som har været brugt ved en strafbar handling.
Der kan alternativt ske værdikonfiskation. Genstandskonfi-
skation anvendes navnlig, hvor der af præventive grunde er
særligt behov herfor, f.eks. på jagt- og fiskeriområdet.
Det følger af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, om genstands-
konfiskation, at såfremt det må anses for påkrævet for at fo-
rebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstæn-
digheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af
genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved
en strafbar handling.
Det følger endvidere af straffelovens § 77 a, at genstande,
som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre
foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive
brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt
det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare
handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation
af andre formuegoder, herunder penge.
Herudover kan der i stedet for konfiskation træffes bestem-
melse om foranstaltninger vedrørende genstandene til fore-
byggelse af yderligere lovovertrædelser.
Lov om sikkerhed til søs indeholder ikke hjemmel til at kon-
fiskere et fartøj eller en båd.
Det er alene forudsat i loven, at der ved visse overtrædelser
af loven kan ske værdikonfiskation. Det fremgår således af §
32, stk. 7, i lov om sikkerhed til søs, at hvis der ikke sker
konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen af
loven, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,
tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel.
Værdikonfiskation ved overtrædelser af lov om sikkerhed til
søs sker således efter reglerne i straffeloven.
2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder, at det er nødvendigt effektivt at
kunne forhindre fortsat sejlads for personer, der ved deres
sejlads har ladet hånt om hensynet til andres liv og sikker-
hed på søen, eller som ved deres sejlads har bragt andres liv
eller helbred i alvorlig fare eller forårsaget en egentlig sø-
ulykke. Muligheden for konfiskation af det fartøj, som har
været anvendt i forbindelse med en sådan sejlads, eller kon-
fiskation af et fartøj, som i øvrigt tilhører den person, som
har gjort sig skyldig i ovennævnte adfærd, vurderes at være
en effektiv måde at forhindre, at personen fortsætter denne
adfærd til søs. Derfor foreslås indsat en særlig bestemmelse
om adgang til at konfiskere fartøjer i lov om sikkerhed til
søs, hvorved adgangen til konfiskation udvides.
Formålet med at indsætte en særlig konfiskationsbestemmel-
se i lov om sikkerhed til søs, uagtet straffelovens konfiskati-
onsregler også omfatter nogle af de tilfælde, som lovforsla-
get tager sigte på, er at skabe mulighed for en udvidet ad-
gang til konfiskation af fartøjer, således at domstolene i vi-
dere omfang får mulighed for at anvende konfiskation end
efter gældende ret.
Efter Erhvervsministeriets opfattelse vil en udvidet anven-
delse af konfiskation af fartøjer have en ikke ringe præven-
tiv effekt, ikke blot gennem de mærkbare økonomiske føl-
ger, men i højere grad ved at sanktionen er direkte knyttet til
en manglende mulighed for fortsat at benytte den genstand,
som har været anvendt ved lovovertrædelsen. Det kan virke
stødende, at personer, som flere gange eller på grov måde
har tilsidesat hensynet til andres sikkerhed, kan beholde det
fartøj, der har muliggjort overtrædelsen, og som vil gøre det
muligt for gerningsmanden at fortsætte denne adfærd. Lige-
ledes må det anses for påkrævet effektivt at forhindre, at
personen fortsætter sin adfærd på et andet fartøj, som perso-
nen måtte være indehaver af.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den forhø-
jelse af strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sej-
lads i strid med godt sømandskab m.v., som blev gennem-
ført ved lov nr. 724 af 25. juni 2014 om ændring af lov om
sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker
til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love
og lov om søfarendes ansættelsesforhold.
4
Efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sikkerhed til søs skal det
herefter ved strafudmålingen betragtes som en skærpende
omstændighed, at der ved overtrædelsen, herunder i forbin-
delse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med
godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af § 31,
stk. 2. Efter § 31, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs kan straf-
fen for en overtrædelse af en række bestemmelser i loven,
hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig per-
sonskade eller dødsfald til følge stige til fængsel i indtil 2 år.
Ifølge de almindelige bemærkninger til lov nr. 724 af 25. ju-
ni 2014, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 176 som frem-
sat, side 6 og 12 var skærpelsen bl.a. en følge af udviklingen
i strafudmålingen på andre områder, herunder navnlig på
færdselsområdet og nærmere bestemt i forhold til såkaldt
»hensynsløs kørsel«. Det er således anført, at når »den på-
gældende med sin sejlads helt har ladet hånt om hensynet til
andres liv og sikkerhed på søen og bragt disse i alvorlig fare,
som udgangspunkt altid bør anvendes fængselsstraf. Dette
gælder såvel i forbindelse med erhvervs- som fritidssejlads.
Som eksempler på sådan helt uacceptabel og groft hensyns-
løs sejlads kan nævnes sejlads af chikanøs karakter med
speedbåde og vandscootere, der sejler med for høj hastighed
på steder med mange mindre både eller med badende i van-
det…«.
Forslaget lægger sig også tæt op ad den ordning, som findes
på færdselsområdet om fakultativ konfiskation, hvor konfi-
skation kan ske efter et nærmere skøn i forhold til den kon-
krete kørsel og den fare, som kørslen har forårsaget. Efter
færdselslovens § 133 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 38
af 5. januar 2017, kan der således ved grove overtrædelser af
færdselsloven, eller hvor føreren flere gange har gjort sig
skyldig i overtrædelse af færdselsloven, ske konfiskation af
det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil
der kræves kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at
forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under
tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motor-
drevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den
person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet
ikke er anvendt ved overtrædelsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget lægges der op til, at der skal kunne ske
konfiskation af en speedbåd med en skroglængde under 15
meter, en vandscooter eller et lignende fartøj, hvortil der er
foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuel-
le styrmand, i tilfælde hvor føreren flere gange har navigeret
eller behandlet fartøjet i strid med godt sømandskab, eller
hvor der ved fartøjets sejlads er sket en grov overtrædelse af
lov om sikkerhed til søs eller regler udstedt i medfør heraf,
som har medført skade på liv eller helbred eller fremkaldt
fare herfor. Endvidere skal der kunne ske konfiskation af et
fartøj, som ejes af den person, der har foretaget sådanne
overtrædelser af søloven, som kan begrunde konfiskation,
selv om fartøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.
Der lægges således med lovforslaget op til en regel om fa-
kultativ konfiskation, hvor konfiskation dels kan ske på bag-
grund af overtrædelsernes antal, dels når flere ens overtræ-
delser er til samtidig pådømmelse, uanset at fartøjets fører
ikke tidligere er straffet, såfremt konfiskation anses for på-
krævet for at forebygge yderligere overtrædelser.
De overtrædelser, som vil kunne medføre, at et fartøj konfi-
skeres ved flere ens overtrædelser, er overtrædelse af regler,
hvis overholdelse anses for at være i overensstemmelse med
godt sømandsskab, herunder navnlig de af søvejsreglerne,
som må anses for at være af afgørende betydning for sikker-
heden såsom eksempelvis reglerne om sikker fart, udkig el-
ler afstand. Der vil således eksempelvis kunne ske konfiska-
tion i sager, hvor en person flere gange har gjort sig skyldig
i at undlade at føre fartøjet med sikker fart, eller hvis perso-
nen ved flere lejligheder har undladt at holde behørig udkig.
Det er således forudsat i forbindelse med konfiskation som
følge af overtrædelsernes antal, at konfiskation alene vil fin-
de sted, når overtrædelserne er af direkte betydning for sej-
ladssikkerheden. Er der derimod alene tale om overtrædelse
af mere ordensmæssig karakter, vil der efter en almindelig
proportionalitetsvurdering ikke kunne ske konfiskation.
Der lægges endvidere med lovforslaget op til, at der vil kun-
ne ske konfiskation i sager, hvor der foreligger en særlig
hensynsløs sejlads, dvs. en grov overtrædelse af lov om sik-
kerhed til søs eller regler udstedt i medfør heraf, som har
medført skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare her-
for. Efter § 31, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs kan der
idømmes fængselsstraf i indtil 2 år, hvor en overtrædelse har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald
til følge, og efter § 32, stk. 1, nr. 1, skal det ved udmålingen
af straf anses for en skærpende omstændighed, at der ved
overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af sø-
ulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandsskab, er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2. Der henvises til
den skærpelse af straffen for vanvidssejlads, dvs. hvor den
pågældende med sin sejlads helt har ladet hånt om hensynet
til andres liv og sikkerhed på søen og bragt disse i alvorlig
fare, som er omtalt under afsnit 2.1.2.
Det må antages, at i de tilfælde, hvor der foreligger særlig
hensynsløs sejlads, vil der som udgangspunkt skulle ske
konfiskation, da forholdets alvor vil veje tungt i forhold til
vurderingen af rimeligheden af indgrebet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer straffelovens § 75,
stk. 2, nr. 1, om genstandskonfiskation, og det præciseres i
lovforslaget, at straffelovens bestemmelser om konfiskation
5
i øvrigt finder anvendelse. Dette indebærer bl.a., at straffelo-
vens regler om værdikonfiskation, om konfiskationens sub-
jekt og om konfiskationens retsvirkning med hensyn til sær-
ligt sikrede rettigheder, gælder ved konfiskation efter den
foreslåede bestemmelse. Særligt vedrørende værdikonfiska-
tion bemærkes, at de forebyggelseshensyn, som ligger til
grund for bestemmelsen, mest effektivt varetages ved gen-
standskonfiskation. Værdikonfiskation tænkes derfor kun
anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor en person, som
tidligere er dømt for hensynsløs sejlads, efter den seneste
overtrædelse – men før sagen kommer for retten – sælger
fartøjet. I dette tilfælde vil der efter omstændighederne kun-
ne ske konfiskation af fartøjets værdi, hvis det må forventes,
at personen vil anvende salgssummen til køb af et nyt fartøj.
Konfiskationsindgreb kan herudover rejse en række tvivls-
spørgsmål, som ikke umiddelbart kan løses efter straffelo-
vens almindelige regler, f.eks. indsigelse fra den tiltalte om,
at tiltalte kun formelt er registreret som ejer af fartøjet. Som
tilfældet har været i forhold til konfiskation af køretøjer med
hjemmel i færdselslovens § 133 a, lægges der med den fore-
slåede bestemmelse i lov om sikkerhed til søs op til, at så-
danne tvivlsspørgsmål afklares gennem domspraksis.
Det bemærkes, at retsplejelovens regler om beslaglæggelse
med henblik på konfiskation også gælder med hensyn til far-
tøjer, der kan konfiskeres efter den foreslåede bestemmelse.
2.2. Objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger i
forbindelse med søulykker ved sejlads med speedbåde, vand-
scootere og lignende fartøjer
2.2.1. Gældende ret
For at kunne pålægge en skadevolder erstatningsansvar, er
det en forudsætning, at der foreligger det fornødne ansvars-
grundlag. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er den så-
kaldte culparegel. Culpareglen beskrives traditionelt således,
at der indtræder ansvar for skade, som forvoldes ved en
handling, der kan tilregnes den, der handler, som forsætlig
eller uagtsom. Det almindelige culpaansvar er i en række til-
fælde fraveget i særlovgivningen. Et skærpet ansvarsgrund-
lag følger f.eks. af reglerne om objektivt ansvar i færdselslo-
ven, hundeloven og lov om hold af heste. Også søloven in-
deholder regler om objektivt ansvar for f.eks. forurenings-
skade forårsaget af bunkerolie, og for skade på passagerer
ved erhvervsmæssig passagersejlads. Der kan endvidere
henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatnings-
ansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (Athe-
nforordningen), som indeholder regler om skærpet ansvars-
grundlag, herunder objektivt ansvar.
De almindelige erstatningsretlige principper tager sigte på
dels at varetage genopretningshensyn – det vil sige hensynet
til at sikre skadelidtes muligheder for at få dækket sit tab –
dels præventive hensyn, idet risikoen for at ifalde erstat-
ningsansvar i almindelighed antages at være et incitament til
at handle ansvarligt og dermed undgå skade.
Objektivt ansvar er den mest vidtgående måde, hvorpå ska-
devolders ansvar skærpes, og indebærer, at skadevolder ifal-
der erstatningsansvar, uanset om der er noget at bebrejde
vedkommende selv, og uanset om andre, som
vedkommende er ansvarlig for, har handlet culpøst. Objek-
tivt ansvar findes på områder, hvor der er fundet behov for
et særligt strengt ansvarsgrundlag, bl.a. fordi der på området
er stor risiko for skade, eller fordi der, hvis en skade indtræ-
der, vil være tale om omfattende skadeforvoldelse.
Søloven indeholder som nævnt en række regler, der regule-
rer erstatningsansvar i forskellige situationer. Det skærpede
ansvarsgrundlag er primært rettet mod erhvervssejlads og
den risiko, som sejlads med større skibe og passagerfartøjer
kan udgøre for andre skibe, mennesker eller for miljøet. Det
skærpede ansvarsgrundlag kan udover objektivt ansvar også
være culpa med omvendt bevisbyrde. Reglerne om erstat-
ning for passagerskader i forbindelse med erhvervsmæssig
befordring af passagerer og rejsegods, som findes i sølovens
kapitel 15 og i Athenforordningen, indebærer objektivt an-
svar for skader på passagerer og rejsegods ved søulykker op
til en grænse på 250.000 SDR (ca. 2,2 mio. danske kr.) mul-
tipliceret med det antal passagerer, som skibet må sejle med.
For større skader i forbindelse med søulykker er ansvars-
grundlaget culpa med omvendt bevisbyrde op til en beløbs-
grænse på 400.000 SDR (ca. 3,5 mio. danske kr.) multiplice-
ret med det antal passagerer, som skibet må sejle med. Kom-
mer passagerer til skade, uden at dette sker i forbindelse
med en søulykke, er ansvarsgrundlaget culpa, således at den
tilskadekomne skal bevise, at rederiet eller nogen, der hand-
ler på dets vegne, har udvist forsømmelse.
Søloven indeholder ingen særlige regler om erstatningsan-
svar for personskade og tab af forsørger ved søulykker ved
fritidssejlads med speedbåde, vandscootere og lignede fartø-
jer. I disse tilfælde vil ansvarsgrundlaget være culpa.
Herudover vil fartøjets reder være ansvarlig for fejl og for-
sømmelser begået af besætningen, jf. § 151 i søloven.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Da speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende hurtige fartøjer kan indebære ganske
stor risiko for alvorlige personskader med betydelige erstat-
ningskrav til følge, vurderer Erhvervsministeriet, at hensy-
net til skadelidte tilsiger, at ansvarsgrundlaget skærpes i for-
hold til sejlads med sådanne fartøjer. Grænsen for speedbå-
de med en skroglængde under 15 meter skyldes, at lovfor-
slaget sigter på hurtige planende fartøjer, som primært an-
6
vendes til fritidssejlads. Afgrænsningen er endvidere i over-
ensstemmelse med speedbådsførerbekendtgørelsen, som in-
deholder beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfar-
tøjer med en skroglængde under 15 meter. For speedbåde
med en skroglængde over 15 meter stilles yderligere uddan-
nelseskrav.
Et erstatningsansvar baseret på uagtsomhed vurderes ikke at
udgøre en tilstrækkelig sikkerhed i forhold til de tilfælde,
hvor personer kommer til skade eller dør. Det skyldes, at det
skal kunne bebrejdes skadevolderen, at skaden er sket, dvs.
at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Kan der ikke op-
nås enighed herom, vil skadelidte skulle anlægge retssag.
Herved kan der opstå bevisspørgsmål i relation til fordelin-
gen af skyld.
Sker der således en søulykke med alvorlig skade til følge, og
kan det ikke bevises, at f.eks. føreren af en speedbåd med en
skroglængde under 15 meter, en vandscooter eller et lignen-
de fartøj har handlet ansvarspådragende, vil personer, som
er kommet til skade kunne risikere at stå tilbage med en stor
økonomisk byrde. Dette gælder også ved dødsfald, hvor en
forsørger er omkommet ved en søulykke.
Objektivt ansvar kendes også fra andre sammenhænge, hvor
der er større risiko for ulykker, og hvor der er ønske om at
sikre skadelidte. I sådanne situationer må den, der påfører
andre væsentlig risiko for skader ved sin virksomhed, accep-
tere at være ansvarlig på baggrund af en strengere ansvarsn-
orm end culpa. Der kan henvises til færdselsloven, hundelo-
ven og lov om hold af heste, som alle fastsætter objektivt
ansvar.
Objektivt ansvar er dog også en skærpelse af de ansvarsreg-
ler, som i øvrigt anvendes i forbindelse med søulykker ved
fritidssejlads, og det vil navnlig ved de mindre alvorlige
søulykker, der alene har medført materiel skade, kunne fore-
komme uheldigt, såfremt den ansvarlige for en speedbåd, en
vandscooter eller lignende fartøj skulle dække alle skader,
også i de tilfælde, hvor den pågældende intet har gjort for-
kert.
Efter en afvejning af de modstående hensyn er det fundet, at
hensynet til skadelidte tilgodeses tilstrækkeligt, såfremt det
objektive ansvar for speedbåde med en skroglængde under
15 meter, vandscootere og lignende fartøjer begrænses til
tilfælde, hvor andre personer kommer til skade eller om-
kommer. Det foreslås derfor, at det objektive ansvar be-
grænses til personskade og tab af forsørger. Ansvaret for
tingsskade bør fortsat fastlægges efter lovgivningens almin-
delige regler, herunder sølovens særlige bestemmelser her-
om.
Lovforslaget indeholder dog også forslag om en obligatorisk
ansvarsforsikring for de omfattede fartøjer, som både vil
omfatte personskade, tab af forsørger og tingsskade. Der
henvises til afsnit 2.3 nedenfor.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ny regel i søloven, hvorefter
der for sejlads med en speedbåd med en skroglængde under
15 meter, en vandscooter eller et lignende fartøj, hvortil der
er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller even-
tuelle styrmand, skal gælde objektivt ansvar for personskade
og tab af forsørger, som fartøjet forvolder i forbindelse med
en søulykke. Størrelsesgrænsen på 15 meter er valgt, fordi
det er speedbåde op til denne størrelse, der kan føres som
fritidsfartøj af personer, som alene har det såkaldte speed-
bådsbevis. For større speedbåde stilles yderligere uddannel-
seskrav.
Erstatningsansvaret foreslås at påhvile den, der benytter far-
tøjet eller lader det benytte. Det kan være en ejer eller en
bruger, og der vil ofte være sammenfald mellem ejer og bru-
ger. Det vurderes dog, at det er mest rimeligt, at ansvaret på-
lægges brugeren, hvis denne måtte være en anden end eje-
ren. Dette kendes også fra færdselsloven, hvor ansvar også
pålægges en bruger.
Forslaget vil således primært gælde for fritidsfartøjer, men
vil også omfatte anden sejlads med de pågældende fartøjer, i
det omfang der er foreskrevet uddannelseskrav for sådan
sejlads. Dette vil være tilfældet, såfremt der foretages er-
hvervsmæssig passagertransport med de pågældende fartø-
jer. Ved erhvervsmæssig passagertransport vil der ud over
det foreslåede objektive ansvar for personskade og tab af
forsørger tillige gælde et skærpet ansvarsgrundlag efter sø-
lovens kapitel 15 i forhold til passagerer. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.2.1.
Ansvarsreglerne foreslås også at gælde for en udenlandsk
speedbåd med en skroglængde under 15 meter, en vand-
scooter eller et lignende fartøj, hvis der ville have været
foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuel-
le styrmand, hvis fartøjet havde været dansk.
Forslaget indeholder endvidere regler om, at erstatning for
personskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte
eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden, eller hvis
skadelidte eller afdøde har handlet groft uagtsomt i forbin-
delse med skadens indtræden.
Erstatning for tingsskade vil følge lovgivningens almindeli-
ge regler, herunder sølovens særlige bestemmelser, dvs. at
der som udgangspunkt er handlet forsætligt eller uagtsomt
(culpa).
7
Endelig foreslås sølovens regler om sammenstød justeret for
at tage højde for, at der indføres regler om objektivt ansvar
for personskade og tab af forsørger ved søulykker, der invol-
verer speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende fartøjer, idet de gældende regler om
sammenstød er udarbejdet ud fra, at der skal være noget at
bebrejde den pågældende, hvis denne skal være erstatnings-
ansvarlig.
2.3. Forsikringspligt ved sejlads med speedbåde, vandscoo-
tere og lignende fartøjer
2.3.1. Gældende ret
Søfartslovgivningen stiller ikke krav om, at der skal tegnes
obligatorisk ansvarsforsikring i forbindelse med fritidssej-
lads med speedbåde med en skroglængde under 15 meter,
vandscootere og lignende fartøjer. Ved erhvervsmæssig sej-
lads med speedbåde og lignende fartøjer skal der derimod
tegnes forsikring, såfremt der sejles med passagerer, jf. ka-
pitel 15 i søloven. Fritidssejlere kan dog tegne ikke-lovplig-
tige ansvarsforsikringer, hvilket ofte er et krav i forbindelse
med leje af bådplads i havn.
Reglerne, som pålægger redere eller skibsejere at tegne for-
sikringer, udspringer ofte af konventioner, som Danmark
har indgået og ratificeret over årene, og findes især i sølo-
vens kapitel 7 a om søretlige krav, kapitel 8 a om vragfjer-
nelse, kapitel 9 a om bunkerolie, og kapitel 10 om olieska-
der.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det vurderes, at indførelse af et objektivt ansvar for person-
skade og tab af forsørger bør suppleres med en generel obli-
gatorisk ansvarsforsikring i forbindelse med sejlads med
speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscoote-
re og lignende fartøjer, hvortil der er foreskrevet uddannel-
seskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. En sådan
forsikringspligt vil omfatte såvel personskade og tab af for-
sørger, som tingsskade. Sejlads med hurtige og planende
motordrevne fartøjer er forbundet med betydelig risiko for
ulykker og kan også forvolde små og store materielle ska-
der.
Det skyldes, at selv om en skadelidt efter gældende ret måtte
få medhold i, at sejlads med f.eks. en speedbåd eller vand-
scooter har påført vedkommende en skade, vil dækningen af
skaden være afhængig af skadevolders betalingsevne. En
skadelidt vil derfor kunne risikere kun at få en mindre eller
ingen dækning for en skade, selv om skadelidte får medhold
i, at føreren af fartøjet er erstatningspligtig. Forslaget om ge-
nerel obligatorisk ansvarsforsikring har således sammen
med indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af
forsørger, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og afsnit 2 ovenfor, til
hensigt at sikre de skadelidte en bedre retsstilling.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder forslag om en obligatorisk ansvars-
forsikring for speedbåde med en skroglængde under 15 me-
ter, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der er fore-
skrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle
styrmand. Ansvarsforsikringen skal omfatte alle krav om er-
statning for skader forvoldt af fartøjet i forbindelse med en
søulykke, dvs. både personskader og tingsskader. Forsik-
ringspligten vil påhvile den, der benytter fartøjet eller lader
det benytte. Der er herved sikret overensstemmelse mellem
den, som det objektive ansvar for personskade og tab af for-
sørger foreslås at påhvile og den, som forsikringspligten på-
hviler. Det bemærkes, at det samtidig fastsættes, at for stat,
kommuner og regioner sidestilles selvforsikring med forsik-
ring, og det klargøres, at de foreslåede regler ikke berører
den forsikringspligt, som måtte gælde i medfør af andre reg-
ler.
Det foreslås endvidere, at føreren under sejladsen skal være
i besiddelse af et certifikat, som bekræfter, at der foreligger
en forsikring, eller bevis for selvforsikring. Fartøjet må ikke
benyttes uden gyldigt certifikat eller bevis for selvforsikring,
ligesom certifikatet eller beviset på forlangende skal forevi-
ses for myndighederne. Føreren har således pligt til at sikre
sig, at der er tegnet forsikring. Det gælder også, hvis føreren
ikke samtidig er bruger, f.eks. hvis der er tale om en ansat
skibsfører.
For så vidt angår forsikringsdækningens omfang lægges der
op til, at forsikringen skal give mulighed for at opnå en er-
statning inden for de ansvarsgrænser, der fremgår af § 175 i
søloven. Det vurderes, at disse grænser vil sikre fuld erstat-
ning i alle de i praksis forekommende ulykkestilfælde, som
involverer speedbåde med en skroglængde under 15 meter,
vandscootere og lignende fartøjer. Ansvarsbegrænsningsbe-
løbene i sølovens § 175 udgør omregnet til danske kroner
ca. 27 mio. kr. ved personskade og ca. 13,5 mio. kr. ved
tingsskade. Ved erhvervsmæssig transport af passagerer er
ansvarsgrænsen for, at skibets egne passagerer dør eller
kommer til skade, i øvrigt ca. 3,5 mio. kr. multipliceret med
det antal passagerer, som skibet må sejle med.
Der foreslås desuden, at der fastsættes regler om direkte
hæftelse for forsikringsgiverne samt begrænsning i adgan-
gen til regres. Således foreslås en bestemmelse, der indfører
direkte hæftelse for forsikringsgiveren over for skadelidte.
Bestemmelsen regulerer også forsikringsgiverens mulighed
for at aftale regres over for forsikringstageren eller den, der
som fører, styrmand eller reder for fartøjet er ansvarlig for
ulykken. Regresretten vil herefter være begrænset til tilfæl-
de, hvor skaden er forvoldt ved forsæt eller uagtsomhed, der
8
kan betegnes som grov hensynsløshed. Grov hensynsløshed
vil omfatte såkaldt vanvidssejlads, men kan også omfatte
andre tilfælde, hvor den pågældende har ladet hånt om hen-
synet til andres sikkerhed.
Det foreslås endvidere, at Søfartsstyrelsen bemyndiges til at
udstede de nærmere regler for forsikringsordningen, herun-
der om kontraheringspligt for forsikringsgiver, en garanti-
ordning for erstatning, ansvarsforsikring for udenlandske
fartøjer og krav til udformning og udstedelse af certifikater.
Efter lovforslaget vil Søfartsstyrelsen således kunne fastsæt-
te regler, som fastlægger, at forsikringsgivere, som udbyder
ansvarsforsikring for speedbåde, vandscootere og lignende
fartøjer, vil være forpligtet til at tegne ansvarsforsikringen
for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig selska-
bets forsikringsvilkår. En sådan ordning kendes allerede for
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer, hunde og heste, og
denne ordning forventes udformet, så den i vidt omfang sva-
rer til de eksisterende ordninger.
Søfartsstyrelsen bemyndiges desuden til at fastsætte regler
om en garantiordning, der sikrer betaling til den skadelidte i
tilfælde, hvor der i strid med lovens regler herom ikke er
tegnet forsikring for fartøjet, eller hvor det ikke er kendt,
hvem der har forvoldt skaden. Sådanne ordninger kendes al-
lerede for såvel uforsikrede og ukendte motorkøretøjer, hun-
de og heste. Søfartsstyrelsen vil efter konsultation med For-
sikring & Pension fastlægge, i hvilket omfang det er hen-
sigtsmæssigt at indføre den nævnte garantiordning. Det vil i
den forbindelse blive overvejet, om en sådan garantiordning
i lighed med de eksisterende ordninger for motorkøretøjer,
heste og hunde vil kunne blive administreret af Forsikring &
Pension.
Søfartsstyrelsen bemyndiges også til at fastsætte regler om,
hvornår der skal tegnes forsikring for udenlandske fartøjer,
således at de kan omfattes af reglerne i det omfang, det vur-
deres nødvendigt. Disse regler, som i givet fald vil blive
fastsat efter inddragelse af sejlerorganisationerne, vil skulle
respektere retten til uskadelig transitpassage, som også om-
fatter speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.
Forslaget indebærer også, at der ved bekendtgørelsen vil bli-
ve fastsat nærmere regler om det certifikat, som forsikrings-
giveren skal udstede.
Endelig foreslås, at sølovens bestemmelser om tilsyn og
straf tilpasses i overensstemmelse med forslaget om, at der
skal tegnes ansvarsforsikring for speedbåde med en skro-
glængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer.
Herefter vil sejlads uden forsikring eller certifikat kunne
straffes med bøde.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Indførelse af en obligatorisk ansvarsforsikring delvist base-
ret på objektivt ansvar for speedbåde med en skroglængde
under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer forventes
ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for sta-
ten. Konfiskation af fartøjer kan give en begrænset indtægt
til staten, som vil afhænge af antallet af konfiskationer og
det konfiskeredes værdi. Det er endvidere muligt, at konfi-
skation af fartøjer vil være neutral, hvad angår indtægter og
udgifter, da der må påregnes en række udgifter til opbeva-
ring, salg m.v. Politiet, Søfartsstyrelsen og Finanstilsynet (i
forhold til forsikringsbranchen) vil skulle tilpasse eller udvi-
de kontrolvirksomheden i overensstemmelse med de nye op-
gaver.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det vurderes, at forsikringsselskaberne vil prisfastsætte den
foreslåede ansvarsforsikring for speedbåde med en skro-
glængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer
således, at der kan opnås dækning for omkostningerne.
Forslaget om obligatorisk ansvarsforsikring delvist baseret
på objektivt ansvar kan medføre merudgifter for de virksom-
heder, der ejer eller bruger speedbåde med en skroglængde
under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer. Disse ud-
gifter skønnes imidlertid at være af begrænset omfang.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ikke specifikke opgørelser over antallet af speedbåde
og vandscootere, men det estimeres, at der er ca.
2.000-3.000 vandscootere i Danmark.
Der er formentligt væsentligt flere speedbåde end vandscoo-
tere. Søfartsstyrelsen har siden år 2000 udstedt mere end
100.000 speedbådsbeviser. Det formodes dog, at langt fra
alle indehavere af et speedbådsbevis ejer en speedbåd. Der
tegner sig dog alt andet lige et billede af, at speedbådsseg-
mentet er væsentligt større end vandscootersegmentet.
Indførelsen af en obligatorisk ansvarsforsikring delvist base-
ret på objektivt ansvar for speedbåde med en skroglængde
under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer vil have
økonomisk betydning for ejerne eller brugerne af disse far-
tøjer svarende til prisen for forsikringen. Endvidere vil kon-
fiskation af fartøjer også have administrativ betydning for
borgerne.
9
Indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af for-
sørger samt indførelse af en generel obligatorisk ansvarsfor-
sikring vil forbedre skadelidtes retsstilling.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag vedrørende skærpede regler for sej-
lads med speedbåde, vandscootere og lignende har i perio-
den fra den 27. oktober 2017 til den 24. november 2017 væ-
ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Amager Ro- og Kajak-
klub, Assuranceforeningen SKULD, Bornholms og Christi-
anøs Fiskeriforening, Brancheforeningen for Private Sejle-
rskoler, By & Havn, Bådklubben Valby, Center for Dyk-
ning, CO-SEA, Danboat, Danish Yacht Union, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idræts-
forbund, Danmarks Motor Union (DMU), Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dan-
marks Skibskredit A/S, Dansk Amatørfiskeforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fritidssejler Union,
Dansk Forening for Rosport, Dansk Industri, Dansk Kano
og Kajak Forbund, Dansk Rib Charterforening, Dansk Sejl-
union, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Svømmeunion,
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Tur-
sejlere, Duelighedsklubben, Dykkerfirmaernes Branchefor-
ening, Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sømændene, Fersk-
vandsfiskeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Fi-
nansrådet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiske-
ringen, Fiskernes Forbund, Fluxibox, FOA, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Danske Søas-
surandører, Foreningen af Langtursejladsens Fremme, For-
eningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen af rådgi-
vende ingeniører, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, For-
sikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Færgerederierne, Færøernes Hjemmestyre, Grøn-
lands Selvstyre, Handelsflådens Velfærdsråd, Havkajakroer-
ne, Horesta, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport, KL, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Dan-
mark, Maskinmestrenes Forening, Metals Maritime Afde-
ling, Multidyk, NORDIC Seaplanes A/S, Offentlige Ansat-
tes Organisationer, Rederiforeningen af 2010, Rigspolitiet,
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og
Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Søassurancen Dan-
mark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søspor-
tens Sikkerhedsråd, Tempo Bådsalg, Træskibssammenslut-
ningen, Visit Denmark og Watergames.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Konfiskation af fartøjer kan give
en begrænset indtægt til staten.
Konfiskation af fartøjer vil medføre udgifter i forbin-
delse med gennemførelse af konfiskation.
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Politi, Søfartsstyrelsen og Finanstilsynet vil skulle til-
passe eller udvide kontrolvirksomheden i overens-
stemmelse med de nye opgaver.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Pligten til at tegne ansvarsforsik-
ring for speedbåde med en skro-
glængde under 15 meter, vand-
scootere og lignende fartøjer vil
medføre indtjening til forsikrings-
selskaberne.
Lovforslaget vurderes ikke at få negative konsekven-
ser for forsikringsbranchen, da evt. udgift til udbeta-
ling af forsikring vil blive dækket af forsikringspræmi-
en.
10
Forslaget om obligatorisk ansvarsforsikring kan med-
føre merudgifter for de virksomheder, der ejer eller
bruger speedbåde med en skroglængde under 15 me-
ter, vandscootere og lignende fartøjer. Disse udgifter
skønnes imidlertid at være af meget begrænset om-
fang.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Indførelse af objektivt ansvar for
personskade og tab af forsørger
samt indførelse af en generel obli-
gatorisk ansvarsforsikring vil for-
bedre skadelidtes retsstilling.
Pligten til at tegne forsikringer samt adgangen til at
konfiskere speedbåde med en skroglængde under 15
meter, vandscootere og lignende fartøjer vil have øko-
nomiske konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs kan Søfartssty-
relsen som led i tilsynsvirksomheden efter lov om sikkerhed
til søs tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov om røgfri
miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. på
danske skibe og med overholdelsen af lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om
skibsmåling, §§ 153 og 168, § 169, stk. 4, og §§ 170, 186,
197, 198, 440, 471 og 486 i søloven og regler udstedt i med-
før heraf og EU-forordninger inden for lovenes anvendelses-
område. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider
mod de nævnte love eller regler, der er udstedt i medfør her-
af, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven
frist.
Det foreslås, at henvisningen i stk. 1, 1. pkt., til »§§ 153 og
168, § 169, stk. 4, og §§ 170, 186, 197, 198« ændres til: »§§
153, 154 a og 168, § 169, stk. 4, § 170 a, stk. 2 og 3, §§ 186,
197, 198, 403 a-403 c«. Dette indebærer, at det fremover og-
så vil fremgå af bestemmelsen, at Søfartsstyrelsen som led i
tilsynsvirksomheden efter lov om sikkerhed til søs tillige
kan føre tilsyn med overholdelsen af § 154 a, § 170 a, stk. 2
og 3, og §§ 403 a-403 c i søloven og regler udstedt i medfør
heraf. Fsva. § 170 a, stk. 2 og 3, og §§ 403 a-403 c i søloven
følger dette allerede af § 515 b i søloven, jf. nærmere herom
nedenfor.
Med lovforslaget indføres et krav om obligatorisk ansvars-
forsikring og certifikat herpå, jf. forslag til § 154 a i søloven,
som foreslås indsat ved lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås
på den baggrund, at der indsættes en henvisning til sølovens
§ 154 a i § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, således at
Søfartsstyrelsens tilsyn også vil kunne omfatte overholdel-
sen af de nye krav.
§ 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs skal ses i sammen-
hæng med § 515 b i søloven, som indeholder en parallel be-
stemmelse om tilsyn. § 515 b fastslår således, at Søfartssty-
relsen i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs kan føre
tilsyn med en række bestemmelser i søloven og regler, der
udstedes i medfør heraf. Ud fra et ordensmæssigt synspunkt
bør de to tilsynsbestemmelser henvise til de samme bestem-
melser i søloven. Ved lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås derfor
indsat en tilsvarende henvisning til sølovens § 154 a, i sølo-
vens § 515 b. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne her-
til.
Det fremgår endvidere af den gældende § 515 b i søloven, at
Søfartsstyrelsen i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til
søs bl.a. kan føre tilsyn med overholdelsen af § 170 a, stk. 2
og 3, og §§ 403 a-403 c i søloven og de regler, der udstedes
i medfør heraf.
Ved en fejl er disse bestemmelser imidlertid ikke nævnt i §
20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. For at sikre paralleli-
tet mellem de to tilsynsbestemmelser foreslås § 20 a i lov
om sikkerhed til søs justeret, således at bestemmelsen også
omfatter de pågældende bestemmelser. Sølovens § 170 a,
stk. 2 og 3, vedrører forsikringspligt ved bugsering og §§
403 a-403 c vedrører forsikringspligt og certifikater ved pas-
sagertransport.
11
Til nr. 2
Den gældende lov om sikkerhed til søs indeholder ikke
hjemmel til at konfiskere et fartøj. Det er alene forudsat i lo-
ven, at der ved visse overtrædelser af loven kan ske værdi-
konfiskation. Det fremgår således af § 32, stk. 7, i lov om
sikkerhed til søs, at hvis der ikke sker konfiskation af udbyt-
te, som er opnået ved overtrædelsen af loven, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hen-
syn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk for-
del.
Med forslaget til et nyt stk. 7 i § 32 i lov om sikkerhed til
søs skabes hjemmel til konfiskation ved gentagne eller gro-
ve overtrædelse af lov om sikkerhed til søs.
Det foreslås i stk. 7, 1, pkt., at anses det for påkrævet for at
forebygge yderligere overtrædelser af loven eller regler ud-
stedt i medfør heraf, kan der ske konfiskation af en speed-
båd med en skroglængde under 15 meter, en vandscooter el-
ler et lignende fartøj, hvortil der er foreskrevet uddannelses-
krav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, i tilfælde,
hvor føreren flere gange har navigeret eller behandlet fartø-
jet i strid med godt sømandsskab, eller hvor der ved fartøjets
sejlads er sket en grov overtrædelse af loven eller regler ud-
stedt i medfør heraf, som har medført skade på liv eller hel-
bred eller fremkaldt fare herfor.
Det fremgår af forslaget, at der er tale om fakultativ konfi-
skation. Det er således ikke et krav, at der skal ske konfiska-
tion i alle tilfælde. Efter forslaget forudsætter konfiskation,
at det anses for påkrævet for at forebygge yderligere over-
trædelser af loven eller regler udstedt i medfør heraf.
Konfiskation kan herefter ske, dels hvor en fører i flere ens
tilfælde har gjort sig skyldig i at have navigeret eller be-
handlet de omfattede fartøjer i strid med godt sømandsskab,
dels hvor der er tale om en grov overtrædelse af lov om sik-
kerhed til søs, som har medført skade på liv eller helbred el-
ler fremkaldt fare herfor.
Efter § 31, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs kan straffen for
en overtrædelse af en række bestemmelser i loven, hvor
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig person-
skade eller dødsfald til følge stige til fængsel i indtil 2 år.
Efter § 32, stk. 1, nr. 1, skal det ved strafudmålingen betrag-
tes som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædel-
sen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller
sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv el-
ler helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er
omfattet af § 31, stk. 2.
De overtrædelser, som vil kunne medføre, at et fartøj konfi-
skeres ved flere ens overtrædelser, er overtrædelse af regler,
hvis overholdelse anses for at være i overensstemmelse med
godt sømandsskab.
Ved godt sømandsskab forstås iagttagelse af alle de forhold,
som betinger, at sejladsen foregår trygt og sikkert, herunder
søvejsreglerne. Der vil således kunne ske konfiskation i sag-
er, hvor en person flere gange har gjort sig skyldig i eksem-
pelvis at undlade at føre fartøjet i overensstemmelse med sø-
vejsreglernes bestemmelser om sikker fart, eller hvis perso-
nen ved flere lejligheder har undladt at holde behørig udkig
eller afstand.
Det forudsættes, at konfiskation som udgangspunkt skal fin-
de anvendelse i forhold til særlig hensynsløs sejlads med en
speedbåd med en skroglængde under 15 meter, en vand-
scooter eller et lignende fartøj, som har medført skade på liv
eller helbred eller fremkaldt fare herfor.
Det er således tilsigtet, at der sker konfiskation af de fartø-
jer, der benyttes til sejlads, hvor skibsføreren med sin sej-
lads helt har ladet hånt om hensynet til andres liv og sikker-
hed. Som eksempler på sådan helt uacceptabel og groft hen-
synsløs sejlads kan nævnes sejlads af chikanøs karakter med
speedbåde og vandscootere, der sejler med for høj hastighed
på steder med mange mindre både eller med badende i van-
det.
Groft hensynsløs sejlads vil eksempelvis også foreligge,
hvor en person på en vandscooter eller et lignende fartøj har
forvoldt fare for andre ved at sejle for tæt på bemandede bå-
de med for høj hastighed, således at den unødige søgang
medfører, at andre personer mister herredømmet over deres
fartøj. Groft hensynsløs sejlads vil også foreligge, hvor per-
sonen på vandscooteren eller det lignende fartøj forvolder
fare, fordi han eller hun selv mister herredømmet over fartø-
jet som følge af for høj fart.
Det foreslås endvidere, at konfiskation kan ske af en speed-
båd med en skroglængde under 15 meter, en vandscooter el-
ler et lignende fartøj, hvortil der er foreskrevet uddannelses-
krav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Uddannel-
seskrav fremgår af bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december
2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfar-
tøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsfører-
bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1725 af 18. december
2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfar-
tøjer med en skroglængde under 4 meter (vandscooterfører-
bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 233 af 5. marts 2015
om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og
grønlandske fiskefartøjer, som medtager op til 12 passagerer
i indenrigsfart i Danmark og langs Grønlands kyster. Ved
den foreslåede afgrænsning vil større speedbåde, som f.eks.
anvendes til erhvervsmæssig passagersejlads, ikke blive om-
fattet af den foreslåede regel om konfiskation. Det er tilsig-
tet, at de speedbåde, der skal omfattes, er dem, som fremgår
12
af speedbådsførerbekendtgørelsen. Såfremt en speedbåd
imidlertid ikke anvendes til fritidssejlads, men til erhvervs-
mæssig transport af passagerer, vil denne sejlads også være
omfattet af de foreslåede regler. Det vil også gælde for
vandscootere og lignende fartøjer.
Endvidere henvises til definitionen af vandscootere, som
findes i bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om regule-
ring af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med
vandscootere m.v., som er fastsat i medfør af § 29, stk. 1, i
lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27.
juni 2027. Herefter forstås vandscootere som et fartøj med
en længde på under 4 m, der har indbygget forbrændingsmo-
tor med vandstrålepumpe som hovedfremdrivningsmiddel,
og som er beregnet til at skulle betjenes af en eller flere per-
soner, som sidder, står eller knæler på – snarere end i – skro-
get. Bekendtgørelsen gælder også for ikke-erhvervsmæssig
sejlads med luftpudefartøjer og andre motordrevne sports-
fartøjer af tilsvarende karakter, der er konstrueret til at blive
fremført af personer, som sidder, står eller knæler på – sna-
rere end i – skroget. Sådanne fartøjer vil også være omfattet
af forslagets bestemmelse om »eller lignende fartøj«.
Såfremt der sker ændringer i bekendtgørelserne, som inde-
bærer en udvidelse af, hvilke fartøjer, der omfattes af uddan-
nelseskravene, vil fartøjerne også blive omfattet af reglerne i
dette lovforslag, hvis der er tale om speedbåde med en skro-
glængde under 15 meter, vandscootere eller lignende fartø-
jer.
I det foreslåede stk. 7, 2. pkt., foreslås endvidere, at der vil
kunne ske konfiskation af en speedbåd med en skroglængde
under 15 meter, en vandscooter og et lignende fartøj, der
ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om
fartøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Konfiskation bør
således også anvendes i sådanne tilfælde, hvis dette må an-
ses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser.
Med det foreslåede stk. 7, 3. pkt., fastslås det, at straffelo-
vens regler om konfiskation i øvrigt finder anvendelse. Det
skyldes, at den foreslåede bestemmelse supplerer straffelo-
vens § 75, stk. 2, nr. 1, om genstandskonfiskation. Efter
straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, kan der ske konfiskation af
genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved
en strafbar handling, såfremt det må anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige om-
stændigheder i øvrigt taler derfor.
Ovennævnte indebærer bl.a., at straffelovens regler om vær-
dikonfiskation, om konfiskationens subjekt og om konfiska-
tionens retsvirkning med hensyn til særligt sikrede rettighe-
der, gælder ved konfiskation efter den foreslåede bestem-
melse.
Særligt vedrørende værdikonfiskation bemærkes, at de fore-
byggelseshensyn (hindring af fortsat sejlads med et fartøj),
som ligger til grund for bestemmelsen, mest effektivt vareta-
ges ved genstandskonfiskation. Værdikonfiskation tænkes
derfor kun anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor en
person, som tidligere er dømt for hensynsløs sejlads, efter
den seneste overtrædelse – men før sagen kommer for retten
– sælger fartøjet. I dette tilfælde vil der efter omstændighe-
derne kunne ske konfiskation af fartøjets værdi, hvis det må
forventes, at personen vil anvende salgssummen til køb af et
nyt fartøj.
Der foreligger i dag praksis vedrørende konfiskation af mo-
torkøretøjer efter både straffelovens bestemmelser og efter
færdselslovens bestemmelser. § 133 a, stk. 1, i færdselslo-
ven indeholder en parallel bestemmelse til den foreslåede.
Da omstændighederne ved sejlads, som foregår til vands, og
derfor må anses for væsentligt forskellige fra kørsel på land-
jord, kan det ikke anses for hensigtsmæssigt, at man uden
videre lægger praksis fra andre retsområder til grund i en
konkret retsafgørelse. Eventuelle tvivlsspørgsmål bør derfor
afklares gennem en domspraksis på det maritime område.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Efter § 32, stk. 11, i lov om sikkerhed til søs kan en juridisk
person, som godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for
at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, dog ikke straffes i
tilfælde, hvor en ansat overtræder § 12 eller bestemmelser
fastsat i medfør af § 3, nr. 6, og stk. 8, hvis overtrædelsen
vedrører anvendelse af personlige værnemidler, udsugnings-
foranstaltninger, beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforan-
staltninger, der alene tjener til beskyttelse af den pågælden-
de selv.
Det foreslås, at henvisningen i § 32, stk. 11, til stk. 8 ændres
til stk. 9, som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 2,
indsættes et nyt stk. 7, i § 32. Der er ikke tilsigtet realitets-
ændringer med ændringsforslaget.
Til § 2
Til nr. 1
Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er den såkaldte cul-
paregel. Culpareglen beskrives traditionelt således, at der
indtræder ansvar for skade, som forvoldes ved en handling,
der kan tilregnes den, der handler, som forsætlig eller uagt-
som. Det almindelige culpaansvar er i en række tilfælde fra-
veget i særlovgivningen, eksempelvis i tilfælde, hvor en
foretagen handling har så stor skadesrisiko, at det er vurde-
13
ret, at den, som handler, bør bære skadesrisikoen i alle til-
fælde.
De gældende regler i søloven for skærpet ansvar vedrører
primært erhvervsmæssig sejlads og tager sigte på specifikke
ulykkessituationer, såsom vragfjernelse (kap. 8 a), ansvar
for skade forvoldt af bunkerolie (kap. 9 a) og ansvar for
olieskade (kap. 10). Hertil kommer ansvarsregler vedrøren-
de forskellige erhvervsmæssige situationer, herunder eksem-
pelvis ansvar for passagerer og rejsegods (kap. 15). Endelig
findes der også regler for sidstnævnte i Athenforordningen.
Søloven indeholder ingen særlige regler om erstatningsan-
svar for personskade og tab af forsørger ved søulykker ved
fritidssejlads med speedbåde, vandscootere og lignede fartø-
jer. I disse tilfælde vil ansvarsgrundlaget være culpa.
Herudover vil fartøjets reder være ansvarlig for fejl og for-
sømmelser begået af besætningen, jf. § 151 i søloven.
Med forslaget til § 152 a foreslås indsat en bestemmelse om
objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger forvoldt
af visse nærmere angivne fartøjer ved søulykker.
Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at den, der er ansvarlig
for en speedbåd med en skroglængde under 15 meter, en
vandscooter eller et lignende fartøj, hvortil der er foreskre-
vet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styr-
mand, uden hensyn til skyld skal være ansvarlig for person-
skade og tab af forsørger, som fartøjet forvolder i forbindel-
se med en søulykke.
Forslaget tilsigter at skabe større sikkerhed for, at en person,
som kommer til skade eller mister en forsørger i forbindelse
med en søulykke, som skyldes sejlads med et omfattet far-
tøj, vil kunne opnå erstatning. Der henvises til afsnit 2.2.2 i
de almindelige bemærkninger.
For en nærmere definition af hvilke fartøjer, der omfattes af
forslaget, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Ansvaret vil efter forslaget blive pålagt den, der benytter
fartøjet eller lader det benytte. Dette kan være ejeren eller en
anden bruger. Dette fremgår af forslaget til stk. 4, 1. pkt.
Der henvises derfor til bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.
Det foreslås endvidere, at det objektive ansvar for person-
skade og tab af forsørger skal gælde, når fartøjet forvolder
sådanne skader i forbindelse med en søulykke. Ved skader,
som fartøjet forvolder, forstås skader, der påføres andre end
den, som er erstatningsansvarlig efter bestemmelsen.
Søloven indeholder ikke en generel definition af, hvad der
forstås ved søulykke, men begrebet omfatter eksempelvis
sammenstød, skibbrud, kæntring og stranding. Der kan også
være tale om en søulykke som følge af, at en person falder
over bord, eller som følge af skibsfejl, f.eks. manglende
overholdelse af gældende sikkerhedsregler vedrørende
skibsdele eller skibsudstyr. Søulykker omfatter ikke ulykker
med fartøjer på land.
Det bemærkes i øvrigt, at forslaget skal ses i sammenhæng
med reglerne i søloven i øvrigt, herunder reglerne om an-
svarsbegrænsning i sølovens kapitel 9, som også vil finde
anvendelse på ansvar for skader efter den foreslåede § 152
a.
Lovforslaget berører ikke erstatning for tingsskade, som for-
voldes i forbindelse med en søulykke. Her vil fortsat gælde
lovgivningens almindelige regler. Det kan f.eks. være culpa-
reglen og andre ansvarsregler i søloven.
Forslaget til stk. 1 skal ses i sammenhæng med forslaget til
stk. 2, som indeholder regler om mulighed for nedsættelse af
erstatning for personskade og tab af forsørger som følge af
skadelidtes eller afdødes medvirken.
Det fremgår således af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at erstat-
ningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes
eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har
medvirket til skaden. Det fremgår herudover det foreslåede
stk. 2, 2. pkt., at erstatningen endvidere kan nedsættes og i
særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved
grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Det betyder, at
simpel uagtsomhed fra skadelidtes eller afdødes side ikke
kan medføre nedsættelse eller bortfald af erstatning, ligesom
grov uagtsomhed fra skadelidtes eller afdødes side kun vil
kunne medføre bortfald i særlige tilfælde.
Bestemmelsen i stk. 2 vil også finde anvendelse på sammen-
stød mellem fartøjer, herunder sammenstød mellem fartøjer
omfattet af objektivt ansvar for personskade og tab af for-
sørger efter stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at sølovens kapitel 8 inde-
holder regler om ansvarsfordeling på baggrund af skyld ved
sammenstød mellem skibe. Disse regler kan ikke fuldt ud
finde anvendelse på fartøjer, som omfattes af det objektive
ansvar for personskade og tab af forsørger i stk. 1. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, som indeholder forslag
til justering af sølovens §§ 161 og 162 i forhold til fartøjer,
som omfattes af det objektive ansvar.
I tilfælde af flere solidarisk erstatningsansvarlige henvises
for så vidt angår den endelige fordeling af erstatningsansva-
ret for personskader og tab af forsørger i øvrigt til erstat-
14
ningsansvarslovens § 25, der fastsætter regler om den ind-
byrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solida-
risk erstatningsansvarlige. Efter denne bestemmelse foreta-
ges den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem
flere solidarisk erstatningsansvarlige efter, hvad der under
hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i
øvrigt må anses for rimeligt. Der kan ved den indbyrdes for-
deling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages
hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer. Det offentliges
selvforsikringsordninger sidestilles i denne forbindelse med
forsikringsdækning.
Efter det foreslåede stk. 3 vil de foreslåede ansvarsbestem-
melser i stk. 1 også gælde for en udenlandsk speedbåd med
en skroglængde under 15 meter, vandscooter eller lignende
fartøj, hvis der ville have været foreskrevet uddannelses-
krav, hvis det pågældende fartøj havde været dansk. I disse
tilfælde vil det være fartøjets kategorisering efter danske be-
stemmelser, der vil være afgørende for, om fartøjet omfattes
af de foreslåede regler om objektivt ansvar. Herved sikres
eksempelvis, at tyske speedbåde og vandscootere, som an-
vendes i Danmark, også undergives reglen om objektivt an-
svar.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, 1. pkt., at erstatningsan-
svaret efter stk. 1, påhviler den, der benytter fartøjet eller la-
der det benytte. Det kan være en ejer eller en bruger.
Ved bruger forstås en person, der har selvstændig rådighed
over fartøjet i egen interesse. Det kan f.eks. være en person,
som har lejet eller lånt fartøjet. Hvis et fartøj f.eks. er udlejet
til flere, men kun en person opfylder de uddannelseskrav,
som stilles til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, vil
denne blive anset som bruger. Det bemærkes, at en ejer ikke
vil være ansvarlig, hvis en anden retsstridigt benytter fartø-
jet, f.eks. i tilfælde af tyveri, hvor tyven så vil blive betragtet
som brugeren.
Efter forslaget til stk. 4, 2. pkt., fastslås, at fartøjets fører og
eventuelle styrmand samt dets reder, hvis denne er en anden
end den, som er nævnt i 1. pkt., er erstatningsansvarlige ef-
ter lovgivningens almindelige regler.
Er en fører eller styrmand omfattet af ansvarskredsen i 1.
pkt., dvs. ejeren eller brugeren, der benytter fartøjet eller la-
der det benytte, vil føreren eller styrmanden være omfattet
af det objektive ansvar for personskade og tab af forsørger.
En ansat fører af en speedbåd vil derimod ikke være omfat-
tet af det foreslåede objektive ansvar, men alene efter en
culpanorm.
Det foreslås endvidere fastslået, at rederen også vil være an-
svarlig efter lovgivningens almindelige regler, når denne ik-
ke er den, der benytter fartøjet eller lader det benytte. Dette
skyldes, at der kan opstå en situation, hvor rederen er en an-
den end den nævnte personkreds. Loven indeholder ingen
definition af, hvem det er, som er reder. Det afgøres efter en
konkret vurdering. Udgangspunktet er, at det er den, som
forestår driften af skibet, og i hvis økonomiske interesse det-
te sker, der anses som reder. Der henvises nærmere til be-
mærkningerne til lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af
lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmand-
skab, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 100 som frem-
sat, side 21 og 22.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Den gældende sølov indeholder en række bestemmelser,
hvorefter der er forsikringspligt for skibe, der benyttes til er-
hvervsmæssig sejlads. Ved erhvervsmæssig passagertrans-
port skal der således tegnes passageransvarsforsikring uan-
set størrelsen og arten af de fartøjer, som anvendes, jf. kapi-
tel 15 i søloven.
Den gældende sølov indeholder derimod ikke regler, som
pålægger ejeren eller brugeren at tegne forsikring for en
speedbåd med en skroglængde under 15 meter, vandscooter
eller lignende fartøj, der benyttes til fritidssejlads, til trods
for, at disse fartøjer bl.a. henset til deres fart udgør en særlig
risiko.
Der foreslås derfor indsat en ny bestemmelse i sølovens §
154 a, hvorefter speedbåde med en skroglængde under 15
meter, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der er fore-
skrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle
styrmand, skal være dækket af en generel ansvarsforsikring.
Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at et fartøj, som er om-
fattet af § 152 a, stk. 1, skal være omfattet af en forsikring til
dækning af krav om erstatning for skader forvoldt af fartøjet
i forbindelse med en søulykke.
§ 152 a, stk. 1, i søloven foreslås indsat ved lovforslagets §
2, nr. 1, og indeholder en regel om objektivt ansvar for per-
sonskade og tab af forsørger. Det fremgår således af forsla-
get, at den, der er ansvarlig for en speedbåd med en skro-
glængde under 15 meter, en vandscooter eller et lignende
fartøj, hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets
fører eller eventuelle styrmand uden hensyn til skyld er an-
svarlig for personskade og tab af forsørger, som fartøjet for-
volder i forbindelse med en søulykke. Den pågældende er
endvidere erstatningsansvarlig for tingsskader, som forvol-
des i forbindelse med en søulykke efter lovgivningens al-
mindelige regler. For forståelsen af hvilke fartøjer og ska-
15
der, der omfattes, henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1.
Det fremgår af forslaget, at forsikringen skal dække krav om
erstatning for skader forvoldt af fartøjet. Herved forstås alle
skader, dvs. både personskader, tab af forsørger og tingsska-
der.
Efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., skal forsikringen give mulig-
hed for at opnå erstatning inden for de ansvarsgrænser, der
fremgår af § 175 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af
17. januar 2014, som ændret ved bekendtgørelse nr. 13 af
13. januar 2015 om ændring af ansvarsgrænserne i sølovens
§ 175, stk. 2 og 3, og § 1, nr. 9-11, i lov nr. 1546 af 19. de-
cember 2017. Efter § 175, stk. 2, 1. pkt., udgør ansvarsgræn-
sen for andre krav i anledning af dødsfald eller personskade
3,02 mio. SDR for skibe med en tonnage på 2.000 tons og
derunder. Det fremgår endvidere af § 175, stk. 4, at ansvars-
grænsen for alle andre krav samt en eventuel udækket del af
krav som nævnt i stk. 2 er 1,51 mio. SDR for skibe med en
tonnage på 2.000 og derunder.
Omregnet til danske kroner udgør ansvarsbegrænsningsbe-
løbene ca. 27 mio. kr. ved personskade og ca. 13,5 mio. kr.
ved tingsskade. Ved erhvervsmæssig transport af passagerer
er ansvarsgrænsen for, at skibets egne passagerer dør eller
kommer til skade, i øvrigt ca. 3,5 mio. kr. multipliceret med
det antal passagerer, som skibet må sejle med, jf. § 175, stk.
1, som fastsætter ansvarsgrænsen til 400.000 SDR.
Det bemærkes, at der i medfør af sølovens § 175, stk. 6, 2.
pkt., ved bekendtgørelse nr. 1267 af 7. november 2013 er
indført en lavere ansvarsgrænse for skibe under 300 tons for
andre krav end krav, der følger af personskader eller døds-
fald. Det findes ikke hensigtsmæssigt med så lav en grænse i
forhold til tingsskade for fartøjer omfattet af § 152 a, hvor-
for den nævnte bekendtgørelse vil blive justeret, således at
de lavere grænser ikke omfatter ansvar efter den foreslåede
§ 152 a.
Det bemærkes yderligere, at erhvervsministeren i henhold til
§ 175, stk. 7, kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1, 2 og 4, i
overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til arti-
kel 8 i 1996-protokollen, sådan som det allerede er sket ved
bekendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2015, som er nævnt
ovenfor.
Forsikringspligten foreslås efter stk. 1, 3. pkt., pålagt den,
der bruger fartøjet eller lader det benytte. Samme principper
er anvendt i færdselslovens § 106, stk. 2, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 38 af 5. januar 2017, som omhandler forsikrings-
pligt for ikke registreringspligtige motorkøretøjer. Forslaget
skal også ses i lyset af, at der i praksis kan opstå vanskelig-
heder med at identificere den retmæssige ejer.
Det er sigtet, at forsikringen vil skulle dække alle skader,
som fartøjet forvolder ved søulykker, herunder materielle
skader, og uanset hvem der konkret har tegnet forsikringen,
og hvem der i det konkrete tilfælde anvender fartøjet. For-
sikringen vil således skulle også skulle dække det culpa an-
svar, som gælder efter lovgivningens almindelige regler for
tingskader samt det selvstændige ansvar, som påhviler fartø-
jets fører, styrmand eller reder, hvis denne er en anden end
brugeren. Herved undgås at der tegnes flere forsikringer.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til
stk. 3, hvorefter Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
regler om en garantiordning, bl.a. for at sikre skadelidte i det
tilfælde, at brugeren ikke måtte have tegnet forsikring.
Med forslaget til stk. 2 foreslås, at for fartøjer, som en stat
benytter eller lader benytte, uden at fartøjet er omfattet af §
155, eller som en kommune eller en region benytter eller la-
der benytte, sidestilles selvforsikring med forsikring. De på-
gældende er typisk selvforsikrede.
Forslaget skal ses i sammenhæng med søloven § 155, stk. 1,
hvoraf det fremgår at kapitel 7 a ikke finder anvendelse på
krigsskibe eller andre skibe, som ejes eller benyttes af en
stat, og som anvendes i statsligt, ikkekommercielt øjemed.
Undtagelsen i § 155, stk. 1, omfatter ikke kommuner og re-
gioner og fartøjer, som anvendes af staten i kommercielt
øjemed.
Det er vurderet, at fartøjer, som en kommune eller en region
benytter eller lader benytte, eller som en stat benytter eller
lader benytte uden for § 155, bør være omfattet af bestem-
melsen, i det omfang sådanne fartøjer eksisterer, dog således
at det vil være tilstrækkeligt, at fartøjerne omfattes af den
pågældendes selvforsikringsordning.
Af hensyn til politiets og Søfartsstyrelsens adgang til at kon-
trollere, at der er tegnet lovpligtig forsikring, følger det af
den forslåede bestemmelses stk. 3, at føreren under sejladsen
skal være i besiddelse af et certifikat, som bekræfter, at der
foreligger en forsikring, eller bevis for selvforsikring, jf. stk.
1 og 2. Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt fremgår,
at fartøjet ikke må benyttes uden gyldigt certifikat eller be-
vis, og at certifikatet eller beviset på forlangende skal fore-
vises for myndighederne.
En myndighed, som selvforsikrer, vil kunne udstede et bevis
herfor, som på tilsvarende vis som et certifikat skal med-
bringes under sejlads.
Det vil i henhold til forslagets § 2, nr. 6, være belagt med
bødestraf at sejle uden forsikring og certifikat. I tilknytning
til den kontrol, som politiet i øvrigt foretager til søs, vil poli-
tiet foretage kontrol af, at førere af speedbåde og vandscoo-
tere er i besiddelse af gyldigt forsikringscertifikat og i øvrigt
også speedbåds- eller vandscooterbevis.
16
Antræffer politiet fartøjer, uden at der er personer, som har
medbragt forsikringscertifikat eller speedbåds- eller vand-
scooterbevis, kan politiet pålægge fartøjet straks at sejle til
nærmeste kyst eller havn, såfremt dette skønnes forsvarligt.
Såfremt politiet nærer tvivl om et sådant pålæg vil blive ef-
terkommet, eller om den pågældende er i stand til at foreta-
ge sejladsen forsvarligt, kan politiet bugsere eller sejle fartø-
jet til land eller nærmeste havn; om fornødent kan politiet
søge bistand til bugseringen. Politiets direkte udgifter til så-
dan bugseringsbistand forudsættes at være en del af de sags-
omkostninger, den pågældende vil kunne pålægges i forbin-
delse med en straffesag for sejlads uden det foreskrevne be-
vis eller certifikat.
Såfremt der voldes skade med fartøjet under sejladsen til
nærmeste kyst eller havn, vil den foreslåede lovpligtige an-
svarsforsikring dække denne. Det gælder også, hvis skaden
sker under politiets sejlads med eller bugsering af fartøjet.
Hvis der ikke er tegnet forsikring for fartøjet, indeholder
lovforslaget mulighed for at fastsætte regler om en garanti-
ordning, som vil kunne dække skaden, jf. nærmere herom i
stk. 4 nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærme-
re regler om forsikringen, jf. stk. 1 og 2, herunder om kon-
traheringspligt for forsikringsgiver, en garantiordning for er-
statning, ansvarsforsikring for udenlandske fartøjer og krav
til udformning og udstedelse af det certifikat eller bevis,
som er nævnt i stk. 3.
Det forventes, at der i forhold til forsikringsordningen vil
blive fastsat regler, som i vidt omfang vil svare til de regler,
som allerede kendes fra regler om forsikring af motorkøretø-
jer, hunde eller heste, der er udmøntet i henholdsvis be-
kendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 om ansvarsforsikring
for motorkøretøjer mv., bekendtgørelse nr. 485 af 25. sep-
tember 1984 om ansvarsforsikring af hunde og bekendtgø-
relse nr. 634 af 25. juni 2008 om ansvarsforsikring af løsgå-
ende heste. Der vil således administrativt kunne fastlægges
en kontraheringspligt for forsikringsgivere til at tegne for-
sikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig
selskabets forsikringsvilkår.
Søfartsstyrelsen har også mulighed for at fastsætte regler om
en garantiordning for uforsikrede og ukendte speedbåde,
vandscootere og lignende fartøjer. En sådan ordning forven-
tes i vidt omfang at blive oprettet på tilsvarende vis som de
allerede eksisterende ordninger for motorkøretøjer, hunde
og heste, jf. ovenfor. Der vil dog skulle tages højde for, at
ikke alle skader er omfattet af det objektive ansvar.
Søfartsstyrelsen bemyndiges også til at udstede regler ved
bekendtgørelse for udenlandske fartøjer, således at de kan
omfattes af reglerne om forsikringspligt, i det omfang det
vurderes nødvendigt. Sådanne regler vil i givet fald blive
fastsat efter inddragelse af sejlerorganisationerne, således at
det sikres, at de ikke udgør unødige hindringer for det inter-
nationale samarbejde om sejladsstævner m.v. Reglerne vil
også skulle respektere retten til uskadelig transitpassage,
som også omfatter speedbåde, vandscootere og lignende far-
tøjer. Der vil også kunne fastsættes regler om, at skader for-
voldt af udenlandske fartøjer vil kunne omfattes af garanti-
ordningen.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen vil der endelig
kunne fastsættes nærmere regler om det certifikat eller be-
vis, som skal medbringes, når et fartøj omfattet af forsik-
ringspligten benyttes.
Med forslaget til § 154 b, stk. 1, foreslås indført direkte hæf-
telse for forsikringsgiveren over for skadelidte. Det betyder,
at skadelidte kan gå direkte til forsikringsselskabet for udbe-
taling af erstatning.
Det følger endvidere af det foreslåede § 154 b, stk. 2, at en
aftale mellem forsikringsgiveren og forsikringstageren om,
at forsikringsgiveren skal have regres mod den, der efter §
152 a, stk. 4, er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegi-
venheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed,
kun har retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er frem-
kaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hen-
synsløshed.
Med forslaget følger således, at der kun kan aftales regres
ved uagtsom adfærd, når denne kan betegnes som grov hen-
synsløshed. Det gælder såvel i relation til den, der benytter
fartøjet eller lader dette benytte, som i relation til fartøjets
fører eller eventuelle styrmand og dets reder, hvis denne er
en anden. Der vil således ikke være regresret, hvis skaden er
forårsaget af f.eks. et øjebliks uopmærksomhed, uanset om
dette måtte anses som grov uagtsomhed. Dette gælder såvel
ved personskader som ved materielle skader. Grov hensyns-
løshed vil omfatte såkaldt vanvidssejlads, men kan også om-
fatte andre tilfælde, hvor den pågældende har ladet hånt om
hensynet til andres sikkerhed.
Med forslaget sikres skadevolderen en bedre retsstilling end
efter forsikringsaftalelovens §§ 18-20, som sætter grænsen
ved grov uagtsomhed. Bestemmelsen udelukker ikke, at der
kan aftales bestemmelser om selvrisiko.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
§ 155 i søloven indeholder bl.a. regler om, at kapitlet ikke
berører de krav, der er til forsikring i andre kapitler i sølo-
ven.
17
Ved en fejl mangler imidlertid en henvisning til kapitel 15,
som bl.a. vedrører forsikring ved søtransport af passagerer,
og som gælder ved siden af kravene i kapitel 7 a. Det fore-
slås derfor, at der indsættes en henvisning til kapitel 15 i §
155, stk. 3. Reglerne i kapitel 7 a skal ses som et supplement
til bl.a. kapitel 15 og som en mere generel forsikringsord-
ning, der dækker de krav, der ikke er omfattet af sølovens
øvrige lovpligtige forsikringskrav.
Kravene i kapitel 15 udvider anvendelsesområdet for Athe-
nforordningen - Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstat-
ningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer.
Til nr. 4
Sølovens § 161 regulerer skyldfordelingen ved sammenstød
mellem skibe. Med indførelsen af et objektivt ansvar for
personskade og tab af forsørger ved søulykker vil denne be-
stemmelse ikke fuldt ud kunne finde anvendelse, idet der vil
indtræde ansvar også i tilfælde, hvor der ikke foreligger
skyld.
På den baggrund foreslås indsat et nyt stk. 6, hvoraf det
fremgår, at stk. 1-3 og 5 ikke finder anvendelse for person-
skade og tab af forsørger, når mindst et involveret fartøj er
omfattet af § 152 a. § 152 a foreslås indsat med lovforsla-
gets § 2, nr. 2, og fastsætter i stk. 1, 1. pkt., at den, der er
ansvarlig for en speedbåd med en skroglængde under 15
meter, en vandscooter eller et lignende fartøj, hvortil der er
foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuel-
le styrmand, uden hensyn til skyld er ansvarlig for person-
skade og tab af forsørger, som fartøjet forvolder i forbindel-
se med en søulykke.
Det betyder, at såfremt et sammenstød mellem skibe invol-
verer mindst et fartøj omfattet af forslaget til § 152 a, vil an-
svarsfordelingen for personskade og tab af forsørger ikke
skulle reguleres efter § 161, stk. 1-3 og 5. Ansvarsfordelin-
gen vil i stedet ske efter § 152 a, stk. 1 og 2, samt de almin-
delige principper, som navnlig fremgår af erstatningsan-
svarslovens § 25. Tingsskade vil følgelig fortsat være fuldt
ud omfattet af § 161.
For så vidt angår § 161, stk. 4, bør denne fortsat gælde for
erstatning for personskade og tab af forsørger i sammen-
stødssituationer, som involverer fartøjer omfattet af det fore-
slåede § 152 a.
Ved sammenstød forstås også tilfælde, i hvilke et skib ved
sin sejlads eller på lignende måde forårsager skade på et an-
det skib eller ombordværende personer eller gods, uden at
der har fundet sammenstød mellem skibene sted, jf. § 163 i
søloven.
Det følger af § 161, stk. 4, at har en af de ansvarlige måttet
udrede mere, end der påhviler vedkommende, kan denne
henholde sig til den anden for det overskydende. Over for
dette krav kan den anden benytte sig af den ret til ansvarsfri-
tagelse eller ansvarsbegrænsning, som denne ville kunne gø-
re gældende over for skadelidte i medfør af lov eller i med-
før af kontraktforbehold. Forbehold kan dog ikke gøres gæl-
dende i den udstrækning, det fritager for ansvar for ansvar i
videre omfang end reglerne i §§ 274-285, 287-289 og
418-242 eller tilsvarende regler i fremmed ret, som finder
anvendelse i forholdet til skadelidte.
Dette bør gælde i alle situationer, og således også i den situ-
ation, hvor der sker sammenstød mellem fartøjer, hvor
mindst et af fartøjerne er omfattet af det foreslåede § 152 a,
stk. 1, i søloven.
Til nr. 5
Det følger af sølovens § 162, at er et sammenstød mellem
skibe følge af ulykkelig hændelse, eller kan det ikke oplys-
es, at det er forårsaget ved skyld på nogen af siderne, bærer
hvert skib sin skade.
Bestemmelsen er ikke forenelig med forslaget om indførelse
af et objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger
ved søulykker. Det foreslås derfor, at det indsættes som 2.
pkt. i § 162, at dette dog ikke gælder for personskade og tab
af forsørger, når mindst et involveret fartøj er omfattet af §
152 a.
Det betyder, at såfremt der sker personskade eller dødsfald
ved et sammenstød mellem skibe, og mindst et fartøj omfat-
tet af forslaget til § 152 a er involveret, vil disse tab skulle
erstattes efter den foreslåede § 152 a, stk. 1 og 2, i søloven.
Tingsskade vil følgelig fortsat være omfattet af § 162.
Til nr. 6
Efter § 514, stk. 1, i søloven kan overtrædelse af en række
bestemmelser straffes med bøde. Det foreslås, at der indsæt-
tes en henvisning i sølovens § 514, stk. 1, til § 154 a, stk. 1
eller 3, i søloven, således at overtrædelse af disse bestem-
melser også vil skulle kunne straffes med bøde.
Forslaget til § 154 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, inde-
holder krav om obligatorisk ansvarsforsikring. Med forsla-
get til ændring af § 514 i søloven vil den forsikringspligtige
kunne pålægges bødestraf, hvis fartøjet ikke har den fornød-
ne forsikring. Forsikringspligten påhviler den, der benytter
fartøjet eller lader det benytte.
18
Forslaget til § 154 a, stk. 3, i søloven indeholder krav om, at
føreren under sejladsen skal være i besiddelse af et certifi-
kat, som bekræfter, at der foreligger en forsikring, eller be-
vis for selvforsikring. Det fremgår endvidere, at fartøjet ikke
må benyttes uden gyldigt certifikat eller bevis, og at certifi-
katet eller beviset på forlangende skal forevises for myndig-
hederne. Med forslaget til ændring af § 514 i søloven vil fø-
reren kunne pålægges bødestraf, hvis reglerne om certifikat
ikke overholdes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 515 b i søloven, at Søfarts-
styrelsen i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs kan
føre tilsyn med overholdelsen af § 153, § 170 a, stk. 2 og 3,
og §§ 186, 197, 198, 403 a-403 c, 471 og 486 i denne lov og
de regler, der udstedes i medfør af heraf.
De bestemmelser, som der kan føres tilsyn med i henhold til
§ 20 a i lov om sikkerhed til søs vedrører forsikringspligt og
certifikater for søretlige krav (§ 153), forsikringspligt ved
bugsering (170 a, stk. 2 og 3), bunkers- og oliecertifikater
(§§ 186, 197 og 198), forsikringspligt og certifikater ved
passagertransport (403 a-403 c), bestemmelserne om skibs-
og radiodagbøger (§ 471), anlægshaveres pligt til at påse, at
foreskrevne forsikringer er tegnet (§ 486) og de regler, der
udstedes i medfør heraf.
Med den foreslåede nyaffattelse vil bestemmelsen fremover
også vedrøre tilsyn med §§ 154 a og 168, § 169, stk. 4, og
§§ 170 og 440 i søloven og regler, der udstedes i medfør
heraf. Det foreslås således, at Søfartsstyrelsen efter § 515 b i
søloven i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs kan
føre tilsyn med overholdelsen af §§ 153, 154 a og 168, §
169, stk. 4, § 170, § 170 a, stk. 2 og 3, og §§ 186, 197, 198,
403 a-403 c, 440, 471 og 486 i denne lov og regler, der ud-
stedes i medfør heraf.
Med lovforslaget indføres et krav om obligatorisk ansvars-
forsikring og certifikat herpå, jf. forslag til § 154 a i søloven,
som foreslås indsat ved lovforslagets § 2, nr. 2. Det foreslås
på den baggrund, at der indsættes en henvisning til sølovens
§ 154 a i § 515 b i søloven, hvorefter Søfartsstyrelsens tilsyn
også vil kunne omfatte med overholdelsen af de nye krav.
§ 515 b i søloven skal ses i sammenhæng med 20 a, stk. 1, i
lov om sikkerhed til søs, som indeholder en parallel bestem-
melse om tilsyn. § 20 a, stk. 1, fastslår således, at Søfartssty-
relsen som led i tilsynsvirksomheden efter lov om sikkerhed
til søs tillige kan føre tilsyn med overholdelsen af en række
bestemmelser i søloven og regler udstedt i medfør heraf. Ud
fra et ordensmæssigt synspunkt bør de to tilsynsbestemmel-
ser henvise til de samme bestemmelser i søloven. Ved lov-
forslagets § 1, nr. 1, foreslås derfor indsat en tilsvarende
henvisning til sølovens § 154 a, i § 20 a i lov om sikkerhed
til søs. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.
Det fremgår endvidere af den gældende § 20 a i lov om sik-
kerhed til søs, at Søfartsstyrelsen tillige bl.a. kan føre tilsyn
med overholdelsen af § 168, § 169, stk. 4, og §§ 170 og 440
i søloven og de regler, der udstedes i medfør heraf. Der hen-
vises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1.
Ved en fejl er disse bestemmelser imidlertid ikke nævnt i §
515 b i søloven. For at sikre parallelitet mellem de to til-
synsbestemmelser foreslås det justeret ved nyaffattelsen af §
515 b i søloven, at bestemmelsen også omfatter de pågæl-
dende bestemmelser. Sølovens § 168, § 169, stk. 4, og § 170
vedrører forsikringspligt for vragfjernelse og certifikater
herfor og § 440 vedrører passagerrettigheder.
Bestemmelsen medfører ingen begrænsning af de eksister-
ende indgrebsmuligheder i søloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. maj 2018.
Baggrunden herfor er, at de foreslåede regler om konfiska-
tion og obligatorisk ansvarsforsikring for speedbåde med en
skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende far-
tøjer skal træde i kraft, inden sommerens sejlads typisk på-
begyndes. De fælles ikrafttrædelsesdatoer er derfor også fra-
veget.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at regler, der er fast-
sat i medfør af § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
§ 32, stk. 8, indeholder hjemmel til at fastsætte regler om
straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år. Det fremgår endvide-
re af bestemmelsen, at der i sådanne forskrifter kan fastsæt-
tes tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet
af loven. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder
som nævnt i stk. 1.
Bemyndigelsen er udnyttet i en række bekendtgørelser. § 32,
stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, rykker til § 32, stk. 9, som
følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorfor det af ordensmæssi-
19
ge hensyn bør fremgå, at regler fastsat i medfør af bestem-
melsen forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
nye regler.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at loven ved kongelig anordning helt el-
ler delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger. Søsikkerhed og regler-
ne i søloven er rigsanliggender i Grønland.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at lovens § 2, som ikke ve-
drører skibsregistrering, helt eller delvis kan sættes kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Forslaget beror på, at søsikkerhed, som lovforslagets §
1 vedrører, er et færøsk særanliggende, mens søloven, som
lovforslagets § 2 ændrer i, er et rigsanliggende, bortset fra
skibsregistrering.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at loven endvidere kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tids-
punkter. Forslaget skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der
kan blive tale om etapevis ikrafttræden af dele af loven.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr.
72 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 1384 af 23. december 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12.
juni 2013, § 2 i lov nr. 400 af 2. maj 2016, § 38 i lov
nr. 426 af 18. maj 2016 og senest ved § 2 i lov nr.
1546 af 19. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 20 a. Søfartsstyrelsen kan som led i tilsyns-
virksomheden efter denne lov tillige føre tilsyn
med overholdelsen af lov om røgfri miljøer og
kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. på
danske skibe og med overholdelsen af lov om sø-
farendes ansættelsesforhold m.v., lov om skibes
besætning, lov om skibsmåling, §§ 153 og 168, §
169, stk. 4, og §§ 170, 186, 197, 198, 440, 471
og 486 i søloven og regler udstedt i medfør heraf
og EU-forordninger inden for lovenes anvendel-
sesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at for-
hold, der strider mod de nævnte love eller regler,
der er udstedt i medfør heraf, bringes i orden
straks eller inden en nærmere angiven frist.
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 20 a, stk. 1, pkt. 1, ændres »§§ 153 og 168, §
169, stk. 4, og §§ 170, 186, 197, 198« til: »§§ 153,
154 a og 168, § 169, stk. 4, § 170, § 170 a, stk. 2 og 3,
§§ 186, 197, 198, 403 a-403 c«.
§ 32. --- 2. I § 32 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Anses det for påkrævet for at forebygge
yderligere overtrædelser af loven eller regler udstedt i
medfør heraf, kan der ske konfiskation af en speedbåd
med en skroglængde under 15 meter, en vandscooter
eller et lignende fartøj, hvortil der er foreskrevet ud-
dannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styr-
mand, i tilfælde, hvor føreren flere gange har navigeret
eller behandlet fartøjet i strid med godt sømandsskab,
eller hvor der ved fartøjets sejlads er sket en grov
overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør her-
af, som har medført skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor. Under tilsvarende betingelser
kan der ske konfiskation af et sådant fartøj, som ejes
af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om
fartøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. I øvrigt
gælder straffelovens bestemmelser om konfiskation.«
21
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
Stk. 11. En juridisk person, som godtgør at have
gjort alt, som er nødvendigt for at sikre et godt og
sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes i til-
fælde, hvor en ansat overtræder § 12 eller be-
stemmelser fastsat i medfør af § 3, nr. 6, og stk.
8, hvis overtrædelsen vedrører anvendelse af per-
sonlige værnemidler, udsugningsforanstaltninger,
beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der alene tjener til beskyttelse af den pågæl-
dende selv.
3. I § 32, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til:
»stk. 9«.
§ 2
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar
2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1384 af 23. de-
cember 2012 og § 3 i lov nr. 400 af 2. maj 2016 og se-
nest ved § 1 i lov nr. 1548 af 19. december 2017, fore-
tages følgende ændringer:
§ 152. --- 1. Efter § 152 indsættes i kapitel 7:
»§ 152 a. Den, der er ansvarlig for en speedbåd med
en skroglængde under 15 meter, en vandscooter eller
et lignende fartøj, hvortil der er foreskrevet uddannel-
seskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, er
uden hensyn til skyld ansvarlig for personskade og tab
af forsørger, som fartøjet forvolder i forbindelse med
en søulykke.
Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af for-
sørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte el-
ler afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstat-
ningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde
bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagt-
somhed har medvirket til skaden.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for
en udenlandsk speedbåd med en skroglængde under
15 meter, vandscooter eller lignende fartøj, hvis der
ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartø-
jets fører eller eventuelle styrmand, jf. stk. 1, hvis far-
tøjet havde været dansk.
Stk. 4. Erstatningsansvaret efter stk. 1 påhviler den,
der benytter fartøjet eller lader det benytte. Fartøjets
fører og en eventuel styrmand samt dets reder, hvis
denne er en anden end den, som er nævnt i 1. pkt., er
22
erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige
regler.«
§ 154. --- 2. Efter § 154 indsættes:
»§ 154 a. Et fartøj, som er omfattet af § 152 a, stk. 1,
skal være omfattet af en forsikring til dækning af krav
om erstatning for skader forvoldt af fartøjet i forbin-
delse med en søulykke. Forsikringen skal give mulig-
hed for at opnå erstatning inden for de ansvarsgrænser,
der fremgår af § 175. Forsikringspligten påhviler den,
der benytter fartøjet eller lader det benytte.
Stk. 2. For fartøjer, som en stat benytter eller lader
benytte, uden at fartøjet er omfattet af § 155, eller som
en kommune eller en region benytter eller lader benyt-
te, sidestilles selvforsikring med forsikring.
Stk. 3. Føreren skal under sejladsen være i besiddelse
af et certifikat, som bekræfter, at der foreligger en for-
sikring eller bevis for selvforsikring, jf. stk. 1 og 2.
Fartøjet må ikke benyttes uden gyldigt certifikat eller
bevis. Certifikatet eller beviset skal på forlangende
forevises for myndighederne.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om forsikringen, jf. stk. 1 og 2, herunder om kontrahe-
ringspligt for forsikringsgiver, en garantiordning for
erstatning, ansvarsforsikring for udenlandske fartøjer
og krav til udformning og udstedelse af det certifikat
eller bevis, som er nævnt i stk. 3.
§ 154 b. Forsikringsgiveren hæfter umiddelbart over
for skadelidte for erstatning efter 154 a, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem forsikringsgiveren og for-
sikringstageren om, at forsikringsgiveren skal have re-
gres mod den, der efter § 152 a, stk. 4, er ansvarlig for
skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af
den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning,
hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en
uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløs-
hed.«
§ 155. ---
Stk. 3. Dette kapitel berører ikke de krav, der er
til forsikring, i kapitel 11.
Stk. 4 og 5. ---
3. I § 155, stk. 3, indsættes efter »kapitel 11«: »og 15«.
§ 161. --- 4. I § 161 indsættes som stk. 6:
23
»Stk. 6. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse for per-
sonskade og tab af forsørger, når mindst et involveret
fartøj er omfattet af § 152 a.«
§ 162. Er sammenstødet følge af ulykkelig
hændelse, eller kan det ikke oplyses, at det er for-
årsaget ved skyld på nogen af siderne, bærer
hvert skib sin skade.
5. I § 162 indsættes som 2. pkt:
»Dette gælder dog ikke for personskade og tab af
forsørger, når mindst et involveret fartøj er omfattet af
§ 152 a.«
§ 514. Overtrædelse af § 10, stk. 1, § 12, stk. 1,
§ 13, § 14, § 16, stk. 1, § 19 eller § 25, stk. 1-2, §
153, stk. 1, 3 eller 4, § 168, stk. 1, § 170 a, stk. 2
og 3, § 197, § 403 b, stk. 1, eller § 403 c straffes
med bøde.
Stk. 2-4. ---
6. I § 514, stk. 1, indsættes efter »§ 153, stk. 1, 3 eller
4,«: »§ 154 a, stk. 1 eller 3,«.
§ 515 b. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20
a i lov om sikkerhed til søs føre tilsyn med over-
holdelsen af § 153, § 170 a, stk. 2 og 3, og §§
186, 197, 198, 403 a-403 c, 471 og 486 i denne
lov og de regler, der udstedes i medfør af heraf.
7. § 515 b affattes således:
»§ 515 b. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i
lov om sikkerhed til søs føre tilsyn med overholdelsen
af §§ 153, 154 a og 168, § 169, stk. 4, § 170, § 170 a,
stk. 2 og 3, og §§ 186, 197, 198, 403 a-403 c, 440, 471
og 486 i denne lov og regler, der udstedes i medfør
heraf.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2018.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 32, stk. 8, i
lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72
af 17. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af nye regler.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller del-
vis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. Loven kan endvidere sættes i kraft for Færø-
erne og Grønlnd på forskellige tidspunkter.
24