Fremsat den 28. februar 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 28. februar 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile
(Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde m.v.)
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af
18. august 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »kiropraktorer,«: »fysiotera-
peuter, osteopater,«.
2. § 49, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om af-
grænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder
indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed
under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed end
den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.«
3. § 49, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte krav til uddan-
nelse og ansættelsessted som betingelse for, at tandlæger må
udføre den virksomhed, der er nævnt i stk. 2.«
4. I § 52, stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »læger«: », osteopa-
ter«.
5. Efter kapitel 24 a indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 b
Osteopater
Autorisation
§ 70 b. Autorisation som osteopat meddeles den, der har
gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til reg-
ler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der
har autorisation som osteopat.
Stk. 3. Behandlingssteder, omfattet af registreringspligten
efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, hvor autoriserede oste-
opater udøver behandling, skal senest 6 måneder efter, at
osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopati-
ske virksomhed.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om
uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herun-
der krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og
eksamener, samt om nedsættelse af et rådgivende forum om
osteopati.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udø-
velse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af
virksomheden.«
6. I § 78 ændres »og § 70 a, stk. 2,« til: »§ 70 a, stk. 2, og §
70 b, stk. 2,«.
7. I § 79 ændres »§ 52, stk. 3,« til: »§ 52, stk. 3 og 5,«.
8. I § 89 indsættes efter »En person, der uden autorisation
som læge«: »eller uden at være berettiget hertil i medfør af
regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2,«.
§ 2
I lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile, jf. lov nr. 655 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring:
1. I § 12, stk. 3, ændres »betingelserne for tvangsindlæggel-
se, jf. § 10,« til: »betingelserne i § 6, stk. 2,«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2017-18
Sundheds- og Ældremin.
CN000577
Stk. 2. Personer, der ved lovens ikrafttræden udøver virk-
somhed som osteopat her i landet, kan uden autorisation
fortsat betegne sig som osteopat frem til den 30. juni 2023.
Stk. 3. Retten til fortsat at betegne sig som osteopat i med-
før af stk. 2 giver ikke ret til at udføre manipulationsbehand-
ling af rygsøjlen, jf. lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 52, stk. 5, uden au-
torisation.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Lovforslaget
2.1. Udvidet virksomhedsområde for tandlæger
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2. Autorisation af osteopater
2.2.1. Krav for at opnå autorisation som osteopat
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Overvejelser
2.2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2.1.4. Særligt om ansøgere, der er statsborgere i eller uddannet i lande uden for Danmark
2.2.1.5. Rådgivende forum om osteopati
2.2.2. Titelbeskyttelse og forbeholdt virksomhedsområde
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Overvejelser
2.2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.3. Pligter m.v. for den, der meddeles autorisation som osteopat
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Overvejelser
2.2.3.3. Lovforslagets indhold
2.2.4. Tilsyn
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Overvejelser
2.2.4.3. Lovforslagets indhold
2.2.5. Adgang til at klage over osteopatisk behandling og søge erstatning for påført skade
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Overvejelser
2.2.5.3. Lovforslagets indhold
2.2.6. Overgangsordning for osteopater
2.3. Ændring af betingelserne for tvangstilbageholdelse på sygehuse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre en
række ændringer af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven).
Endvidere ønskes en mindre ændring af lov om anvendelse
af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile gennem-
ført.
Det foreslås for det første at udvide nuværende tand-,
mund- og kæbekirurgers virksomhedsområde, idet det tand-
lægefaglige speciale i tand-, mund- og kæbekirurgi har ænd-
ret sig markant gennem en årrække, således at specialtand-
læger i tand-, mund- og kæbekirurgi ansat på kæbekirurgi-
ske hospitalsafdelinger i dag varetager visse højt specialise-
rede behandlinger.
Disse indgreb foretages i dag efter delegation fra læger på
trods af, at den faglige kompetence ligger hos specialtandlæ-
gerne i tand-, mund- og kæbekirurgi. Hensigten med lovfor-
slaget er at udvide virksomhedsområdet for specialtandlæger
i tand-, mund- og kæbekirurgi til også at omfatte gennem-
3
brud af hud samt udførelse af operative indgreb inden for et
større område end tilfældet er i dag.
For det andet foreslås det at indføre en autorisationsord-
ning for osteopater. Osteopati er en behandlingsform, der
har flere lighedspunkter med fysioterapi og kiropraktik.
Som led i ordningen foreslås det at indføre en beskyttelse
af titlen som osteopat, og at autoriserede osteopater – på lin-
je med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registerede
alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse
i manuel behandling – forbeholdes ret til at udføre manipu-
lationsbehandling af rygsøjlen.
Den, der ansøger om autorisation som osteopat vil desu-
den efter forslaget skulle opfylde nærmere bestemte uddan-
nelsesmæssige krav, der foreslås fastsat af Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed.
Endvidere vil osteopater, der autoriseres efter den foreslå-
ede ordning blive underlagt de generelle forpligtelser, der
gælder for øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner
efter autorisationsloven og sundhedsloven. Det gælder bl.a.
pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under
udøvelse af virksomheden, pligt til at indhente patientens in-
formerede samtykke forud for iværksættelse af osteopatisk
behandling, journalføringspligt m.m.
Herudover vil den, der meddeles autorisation som osteo-
pat, blive underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
og osteopater, der driver egen klinik, vil skulle registrere be-
handlingsstedet hos Styrelsen for Patientsikkerhed med hen-
blik på at blive omfattet af styrelsens risikobaserede tilsyn
med behandlingssteder.
Endelig foreslås det som led i autorisationsordningen at
give patienter, der behandles af autoriserede osteopater, ad-
gang til at klage over behandlingen til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Det foreslås også, at patienter, der påføres
skade af en autoriseret osteopat i forbindelse med behand-
ling, undersøgelse eller lign., skal kunne søge erstatning ef-
ter patienterstatningsordningen.
For det tredje foreslås en ændring af reglerne om tilbage-
holdelse af inhabile somatiske patienter i lov om anvendelse
af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, idet be-
tingelserne for tilbageholdelse af patienter, som ikke er
tvangsindlagte, ikke kan opfyldes. Dette skyldes en forkert
henvisning til betingelserne i loven. Hensigten med dette
lovforslag er at rette op på denne fejl.
2. Lovforslaget
2.1. Udvidet virksomhedsområde for tandlæger
2.1.1. Gældende ret
Efter autorisationslovens § 49, stk. 1, må tandlæger foreta-
ge forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diag-
nostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i
tænder, mund og kæber.
Efter § 49, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler
om afgrænsningen af tandlægers virksomhedsområde over
for lægers, herunder regler om, at enkelte dele af den i stk. 1
nævnte virksomhed kun må udføres af læger.
Efter § 49, stk. 3, kan sundhedsministeren endvidere fast-
sætte regler om, at dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed
kun må udføres af tandlæger, der har gennemgået en supple-
rende uddannelse.
§ 49, stk. 1-3, blev indsat i autorisationsloven ved lov nr.
451 af 22. maj 2006. Det er i bemærkningerne til loven, jf.
Folketingstidende 2005-06, A, L 111 som fremsat, side
3236, anført, at bestemmelsen i § 49, stk. 1, er en viderefø-
relse af § 10, stk. 1, i lov om tandlæger (tandlægeloven), og
bestemmelsen beskriver tandlægens virksomhedsområde.
Det fremgår desuden, at § 49, stk. 2, er en videreførelse af
tandlægelovens § 10, stk. 2, og giver indenrigs- og sund-
hedsministeren hjemmel til at fastsætte regler om afgræns-
ningen mellem tandlægers og lægers virksomhedsområde.
Endelig fremgår det, at § 49, stk. 3, er en videreførelse af
tandlægelovens § 10, stk. 3, og giver indenrigs- og sund-
hedsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at dele af
tandlægevirksomheden alene må udføres af tandlæger, der
har gennemgået en supplerende uddannelse.
Tandlægelovens § 10, stk. 1-3, blev indsat i tandlægelo-
ven ved lov nr. 276 af 26. maj 1976. Det er i bemærkninger-
ne til loven, jf. Folketingstidende 1975-76, A, L 183 som
fremsat, spalte 2913, anført, at bestemmelsen træder i stedet
for §§ 3 og 5 i lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelse af
tandlægevirksomhed. Det fremgår endvidere, at bestemmel-
sen i § 10, stk. 1, skal ses i nøje sammenhæng med § 10, stk.
2 og 3, og i modsætning til den tidligere gældende bestem-
melse i tandlægelovens § 3, stk. 1, indeholder den en bred
beskrivelse af tandlægernes virksomhedsområde. Det frem-
går desuden, at den foreslåede formulering antages at udgø-
re tilstrækkelig hjemmel til, at tandlægen kan foretage ope-
rative indgreb, iværksætte lokal analgesi (lokal smertefri-
hed), generel analgesi (fuld smertefrihed uden bevidstheds-
tab) m.v., i det for naturligt tandlægeligt virke nødvendige
omfang. Det anføres samtidig, at der ved udtrykket »fore-
byggelse af instrumentel og medikamentel art« sigtes til de
forebyggende foranstaltninger, som forudsætter tandlægelig
viden og kompetence. Ved udtrykket anomalier sigtes ikke
alene til afvigelser i kæbebygning, tandstilling og/eller tand-
antal, men også til funktionsforstyrrelser.
Det fremgår dog samtidig, at der på den anden side er fun-
det behov for dels at kunne forbeholde enkelte afgrænsede
områder for lægerne dels at kunne stille krav om suppleren-
de uddannelse som betingelse for at kunne foretage visse be-
handlinger, selv om de pågældende områder omfattes af den
foreslåede beskrivelse i § 10, stk. 1, af virksomhedsområdet
for tandlæger. Det fremgår på den baggrund, at der med §
10, stk. 2 og 3, åbnes mulighed for, at der administrativt kan
foretages en afgrænsning af virksomhedsområdet for tand-
læger over for lægernes virksomhedsområde, samt at der
kan stilles krav til tandlæger om særlig uddannelse. Om kra-
vet til supplerende uddannelse fremgår det, at dette vil kun-
ne komme på tale i de tilfælde, hvor det efter drøftelse med
lægelig og tandlægelig fagkundskab findes ønskeligt at give
enkelte tandlæger mulighed for virksomhedsudøvelse ud
4
over hvad den almindelige tandlægeuddannelse kvalificerer
til. Det fremgår desuden, at det er en forudsætning, at den
supplerende uddannelse foregår i offentligt regi eller er god-
kendt af det offentlige. Som et eksempel på et område, hvor
det kan være relevant at stille krav om særlig uddannelse
nævnes oral histopatologi.
Efter § 74, stk. 2, i autorisationsloven må en person, der
ikke har autorisation som læge, ikke, medmindre andet er
særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte
fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende
lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod re-
cept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller be-
handlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis an-
vendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsik-
kerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlig-
hed.
Autorisationslovens § 49, stk. 1, sammenholdt med § 74,
stk. 2, indebærer, at operative indgreb i form af gennembrud
af hud og slimhinder i behandlingsøjemed som udgangs-
punkt er forbeholdt læger, og at tandlæger kan gennembryde
slimhinder i munden, men ikke hud.
2.1.2. Overvejelser
Autorisationsloven afgrænser de forskellige autoriserede
grupper af sundhedspersoners virksomhedsområder, herun-
der tandlægers virksomhedsområde over for fx lægers.
Visse kæbekirurger har i dag kompetencer, som rækker ud
over det virksomhedsområde, der er fastsat for tandlæger i
autorisationsloven, og de oplever derfor, at de i forbindelse
med deres faglige virksomhed har udviklet og specialiseret
sig ud over det virksomhedsområde, som de har fået tildelt i
forbindelse med, at de blev autoriseret. Det drejer sig især
om specialtandlæger på højt specialiserede kæbekirurgiske
afdelinger på sygehuse.
Inden for det kæbekirurgiske speciale har behandlings-
virksomhed, som visse specialtandlæger i dag behersker, ud-
viklet sig markant over de senere år. Det gælder bl.a. i for-
hold til højt specialiserede behandlinger, såsom rekonstruk-
tiv kæbekirurgi som følge af misdannelser eller traumer mod
ansigtsskelettet, kirurgisk behandling af senfølger af hoved-
hals cancer og anden patologi. I forbindelse med sidstnævn-
te behandling udtager de operativt knoglemateriale fra fx
forreste og/eller bageste hoftebenskam (crista iliaca).
For at kunne gennemføre disse behandlinger, men også
for at opnå det bedste resultat af behandlingerne, er det nød-
vendigt, at de operative indgreb foretages gennem huden.
Særligt for så vidt angår den akutte ansigtstraumatologi
(skader i ansigtet) skal indgrebet foretages ude fra gennem
huden for at sikre, at ansigtsformen bevares bedst muligt, og
der sikres en normal funktion.
Sikkerheden og præcisionen af disse behandlinger er væ-
sentlig forøget inden for de seneste år efter introduktion af
3-D virtuel planlægning af de operative indgreb. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det ikke alene er uddannelsen
til specialtandlæger, men at det lige så meget er den faglige
sparring og det faglige miljø på de højt specialiserede afde-
linger, der gør det patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, at
udvide tandlægernes virksomhedsområde på disse behand-
lingssteder.
De gældende regler giver ikke mulighed for, at special-
tandlæger anvender lokalanalgesi transkutant (lægger bedø-
velse gennem ansigtshuden) eller af anden grund gennem-
bryder huden i behandlingsøjemed. Når specialtandlægerne
på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger i dag, som led i de-
res behandlinger, har brug for at foretage sådanne indgreb,
skal de arbejde på delegation fra en læge, da de ikke selv-
stændigt er berettiget til at foretage sådanne indgreb, jf.
autorisationslovens § 74, stk. 2.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det
ikke er hensigtsmæssigt, at kæbekirurgerne skal udføre de
behandlinger, som de er højt specialiseret til at varetage,
bl.a. kraniofaciale operationer (operationer i ansigtet og kra-
niet) og rekonstruktiv kæbekirurgi, på delegation fra læger.
En sådan delegation, som betyder, at der skal foreligge su-
pervision fra en læges side, medfører efter ministeriets op-
fattelse unødvendigt brug af lægelige ressourcer.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det derfor hensigts-
mæssigt, at specialtandlæger med de fornødne faglige kom-
petencer selvstændigt kan foretage højt specialiserede be-
handlinger på de hospitaler, afdelinger og klinikker, der ud-
fører sådanne behandlinger.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om, at tandlæger under visse betingelser fx må
foretage operative indgreb. Der lægges således op til, at
tandlægers virksomhedsområde for en særlig gruppe af spe-
cialtandlæger kan udvides ud over det virksomhedsområde,
som tandlæger har efter den gældende bestemmelse i autori-
sationslovens § 49, stk. 1. Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af § 49, stk. 2 og stk. 3, ikke vil medføre en materi-
el ændring af indholdet i autorisationslovens § 49, stk. 1.
Sundhedsministeren kan, efter den foreslåede bemyndigel-
se i § 49, stk. 2, fastsætte regler om, at en udvidelse af virk-
somhedsområdet skal være forbeholdt specialtandlæger, der
arbejder på meget specialiserede hospitalsafdelinger og kli-
nikker. Dette er for at sikre et tværfagligt miljø og samarbej-
de omkring de enkelte patienter, både i forhold til planlagte
behandlinger og i akutte situationer.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes benyttet til at sik-
re, at specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi med
de fornødne faglige kompetencer selvstændigt kan udøve
deres faglige virksomhed på hospitalsafdelinger og klinik-
ker, hvor der er de nødvendige faglige kompetencer, res-
sourcer og rutiner til at udføre disse behandlinger.
5
2.2. Autorisation af osteopater
2.2.1. Krav for at opnå autorisation som osteopat
2.2.1.1. Gældende ret
Osteopater er ikke omfattet af en autorisationsordning og
der stilles heller ikke andre offentlige krav til den, der udfø-
rer osteopatisk virksomhed.
Der eksisterer heller ikke en offentlig dansk reguleret ud-
dannelse i osteopati.
Sundhedsministeren kan efter § 2 i lov nr. 351 af 19. maj
2004 om en brancheadministreret registreringsordning for
alternative behandlere godkende foreninger, der kan regi-
strere alternative behandlere, såfremt foreningen opfylder
nærmere bestemte krav til bl.a. organisering. En alternativ
behandler er i lovens § 1, stk. 2, defineret som en person,
der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offent-
ligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret
til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med den sundhedsfag-
lige behandling, der udføres af personer inden for sundheds-
væsenet.
Foreningen Danske Osteopater deltager ikke i den bran-
cheadministrerede registreringsordning for alternative be-
handlere.
2.2.1.2. Overvejelser
Osteopati er en behandlingsform, der har flere ligheds-
punkter med fysioterapi og kiropraktik.
Der tages i osteopatien udgangspunkt i teorien om, at hvis
kroppen bliver korrigeret mekanisk vil kroppens egne selv-
helingsmekanismer træde i kraft. Osteopater undersøger og
forebygger dysfunktioner i hele kroppen og behandler led,
muskler, bindevæv, kar og nerver med osteopatiske manipu-
lative teknikker (OMT) for at normalisere kroppens funktio-
ner. OMT omfatter blandt andet manipulationer af kroppens
led, mobilisering af kroppens led, muskler og fascier, stræk-
teknikker samt muscle energy teknique (MET), der kræver
den behandledes egen aktive medvirken.
Følgende principper udgør rammerne for en osteopatisk
behandling: kroppen er en enhed, struktur og funktion er
indbyrdes forbundne, kroppen har selvregulerende mekanis-
mer og kroppen har den iboende evne til at forsvare og repa-
rere sig selv.
Osteopater kan endvidere benytte sig af ultralyd og rønt-
genbilleder taget af andre til diagnosticering, men selve be-
handlingen involverer alene manuel behandling.
Det vurderes, at den virksomhed, der udføres af osteopater
– i lighed med anden virksomhed, der udføres af autorisere-
de sundhedspersoner – er af en sådan risikobetonet beskaf-
fenhed, at det vil være hensigtsmæssigt, at osteopatens ud-
dannelsesmæssige baggrund og faglige virke reguleres, og at
aktiviteten omfattes af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det derfor hensigts-
mæssigt, at der indføres en autorisationsordning for osteopa-
ter på linje med de ordninger, der gælder for andre grupper
af sundhedspersoner, herunder fysioterapeuter og kiroprak-
torer. Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at oste-
opater har tæt patientkontakt, og at osteopatisk virksomhed
har en række fællestræk med den virksomhed, der udføres af
fysioterapeuter og kiropraktorer.
I Danmark er der på nuværende tidspunkt ingen etablerede
skoler eller en offentlig reguleret uddannelse indenfor oste-
opati. Der er dermed ikke fastlagt en faglig norm for at kun-
ne udøve osteopati.
For personer, der er uddannet læge, fysioterapeut eller ki-
ropraktor med dansk autorisation, er det ifølge oplysninger
fra Danske Osteopater muligt at tage en deltidsuddannelse
ved to private uddannelsessteder, der er i Danmark. I Eng-
land og en række andre lande, er det endvidere muligt at ta-
ge en fuldtidsmasteruddannelse i osteopati.
I mangel af en dansk uddannelse vil det derfor som led i
indførelsen af en autorisationsordning for osteopater være
nødvendigt at fastsætte de nærmere uddannelsesmæssige
krav til den der søger om autorisation som osteopat.
Disse krav vil skulle baseres på udenlandske uddannelser/
standarder og erfaringer samt uddannelser udbudt af private
i Danmark.
WHO har i 2010 offentliggjort rapporten: »Benchmarks
for training in traditional/complementary and alternative
medicine. Benchmarks for training in osteopathy.«.
Osteopati beskrives i rapporten som en behandling, hvor
behandleren (osteopaten) opfatter kroppen som selvregule-
rende og selvhelende. Den osteopatiske behandling tager ud-
gangspunkt i denne opfattelse af patientens krop og består af
osteopatisk manual terapi, en teknik, der kaldes: »Osteopa-
thic manipulative treatment (OMT)«. OMT refererer til en
række manipulative teknikker, som kan kombineres med an-
den behandling og vejledning, eksempelvis vejledning i fy-
sisk aktivitet og kropsholdning, kostvejledning m.m.
Rapporten beskriver to forskellige typer af uddannelser.
Type I er for den, der i forvejen har ingen eller kun lidt
uddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Adgangs-
kravet er gymnasial uddannelse eller tilsvarende. Uddannel-
sen er på fuld tid og har en varighed på fire år. Uddannelsen
afsluttes evt. med en afhandling eller et projekt. Uddannel-
sen har typisk 4200 timers undervisning indenfor områder-
ne: Videnskabelige fag, forskning, kliniske studier og kli-
nisk praksis. Uddannelsen indeholder minimum 1000 timers
superviseret klinisk praksis, der skal foregå ved direkte pa-
tientkonktakt.
Type II er for den, der i forvejen har en uddannelse inden-
for det sundhedsfaglige område. Type II uddannelsen har
samme mål og indhold som type I uddannelsen, men uddan-
nelsens varighed kan variere, afhængig af tidligere uddan-
nelse(r) og kompetencer. Uanset længde, indeholder uddan-
nelsen minimum 1000 timers superviseret klinisk praksis,
der skal foregå ved direkte patientkontakt.
6
Desuden har CEN (Den Europæiske Standardiseringsor-
ganisation) udarbejdet en CEN-standard (DS/EN
16686:2015). CEN–standarden beskriver osteopatisk behand-
ling på samme måde som WHO og henviser til WHO rap-
porten fra 2010: »Benchmarks for training in traditional/
complementary and alternative medicine. Benchmarks for
training in osteopathy.«, i forhold til uddannelsestyper og
-indhold.
2.2.1.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at højne patientsikkerheden for dem, der
modtager osteopatisk behandling, foreslår Sundheds- og Æl-
dreministeriet at indføre en autorisationsordning for osteo-
pater.
Det foreslås derfor, at der i autorisationsloven indsættes et
nyt kapitel, der omhandler autorisation af osteopater.
Det foreslås hermed at åbne mulighed for, at osteopater
efter ansøgning - og under forudsætning af at de opfylder
nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav - kan opnå au-
torisation efter autorisationsloven.
Da der som tidligere anført ikke eksisterer en offentlig an-
erkendt uddannelse til osteopat, foreslås det samtidig, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastlægge de
nærmere uddannelsesmæssige krav til osteopater, herunder
kravene til niveau, indhold og varigheden af uddannelser og
eksamener.
Der vil med baggrund i den foreslåede bemyndigelse bl.a.
blive fastsat regler om, at ansøgeren - for at opnå autorisa-
tion - enten skal have gennemført en fuldtidsuddannelse i
osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i kombi-
nation med en deltidsuddannelse i osteopati. Uddannelsen
skal have et niveau svarende til professionsbachelorniveau -
på linje med uddannelsesniveauet for fx fysioterapeuter.
Det bemærkes i den forbindelse, at varigheden af de dan-
ske professionsbacheloruddannelser er 3,5 år (210 ECTS po-
int). Men dette udelukker ifølge Styrelsen for Patientsikker-
heds faste praksis ikke, at der vil kunne ske anerkendelse af
udenlandske bacheloruddannelser af minimum 3 års varig-
hed. Denne praksis forventes videreført ved vurderingen af
(udenlandske) fuldtidsuddannelser i osteopati og andre
sundhedsfaglige uddannelser, der i kombination med en del-
tidsuddannelse i osteopati, danner grundlag for en ansøgning
om autorisation som osteopat.
Med baggrund i den foreslåede bemyndigelse vil der desu-
den blive stillet krav om, at ansøgeren har gennemført mini-
mum 1000 timers klinisk undervisning i osteopati forud for
meddelelse af autorisation. Ved klinisk undervisning forstås
den del af uddannelsen, hvor den studerende under supervi-
sion af en autoriseret osteopat er i direkte kontakt med raske
eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlæg-
ge, yde og vurdere den samlede osteopatiske indsats. Ud-
valgte elementer af den kliniske undervisning kan tilrette-
lægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslabora-
torium men vil ikke kunne erstatte direkte patientkontakt.
Der vil endvidere blive stillet krav om, at den kliniske un-
dervisning finder sted i regi af den osteopatiske uddannelse,
således at den endelige autorisation som osteopat baseres på
en klinisk undervisning inden for eget fag.
Herudover vil Styrelsen for Patientsikkerhed ved fastlæg-
gelse af de uddannelsesmæssige krav i det omfang, det er re-
levant, inddrage WHO’s rapport »Benchmarks for training
in traditional/complementary and alternative medicine.«,
CEN-standarden (DS/EN 16686:2015) og udenlandske ud-
dannelser. Styrelsen vil desuden inddrage relevante interes-
seorganisationer, herunder Danske Osteopater.
Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med en over-
gangsordning indføres lempeligere autorisationskrav for de,
der allerede praktiserer som osteopater.
For så vidt angår de deltidsuddannelser inden for osteopa-
ti, der i dag udbydes i Danmark, er det usikkert, om de vil
kunne leve op til det foreslåede krav til klinisk undervisning,
da deltidsuddannelserne typisk alene indeholder praktisk un-
dervisning uden direkte patientkontakt, der efter det foreslå-
ede, kun i begrænset omfang ville kunne tages i betragtning
som klinisk undervisning.
Det vil derfor særligt i en overgangsordning kunne være
relevant at inddrage relevant klinisk undervisning fra ansø-
gers professionsbacheloruddannelse, hvis denne undervis-
ning også har haft sigte på manuelle behandlingsteknikker.
Det vil i praksis være uddannelsen i fysioterapi, som vil
kunne opfylde dette krav.
Det foreslås herudover, at det ikke nødvendigvis skal være
en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse der dan-
ner grundlag for optagelsen på en deltidsuddannelse i osteo-
pati, men at ansøgeren derimod kan have fuldført sin sund-
hedsfaglige professionsbacheloruddannelse sideløbende
med eller efter deltidsuddannelsen i osteopati.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de for-
skellige grupper af sundhedspersoner, jf. autorisationslovens
§ 1, stk. 1. Når Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt
autorisation til den pågældende, vil autorisationen blive of-
fentliggjort og fremgå af autorisationsregistret på styrelsens
hjemmeside. Styrelsen for Patientsikkerhed vil ligeledes
med hjemmel i den gældende autorisationslovs § 12 offent-
liggøre autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltnin-
ger.
2.2.1.4. Særligt om ansøgere, der er statsborgere i eller
uddannet i lande uden for Danmark
Ifølge anerkendelsesdirektivet (direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som ænd-
ret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/55/EU)
skal Danmark anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalifi-
ceret til at udøve et erhverv i Danmark, hvis han eller hun er
kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.
Det følger af direktivets artikel 14, at direktivets bestem-
melser ikke er til hinder for, at Danmark kræver, at ansøge-
ren gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år,
eller går op til en egnethedsprøve, såfremt:
a) den uddannelse, ansøgeren har fået, omfatter fag eller
discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er
7
omfattet af det uddannelsesbevis, som er foreskrevet i
Danmark, eller
b) det lovregulerede erhverv i Danmark omfatter en eller
flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksom-
hed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i
ansøgerens hjemland, og den uddannelse, der kræves i
Danmark, omfatter fag eller discipliner, der er væsent-
ligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansø-
geren fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis.
Hvis Danmark gør brug af denne mulighed, skal Styrelsen
for Patientsikkerhed give ansøgeren ret til at vælge mellem
prøvetid og egnethedsprøve.
Osteopater vil automatisk blive omfattet af den gældende
bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-
statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autori-
seret sundhedsperson, der er udstedt i medfør af § 3 i autori-
sationsloven.
Det følger af § 4 i bekendtgørelsen, hvorefter en ansøger,
som har gennemgået en af de øvrige (end læge, tandlæge,
sygeplejerske og jordemoder) af autorisationsloven omfatte-
de uddannelser i et EU/EØS-land m.v., meddeles den tilsva-
rende danske autorisation i overensstemmelse med direkti-
vets artikel 10 – 15, jf. dog stk. 3 og 4.
Efter stk. 3 og 4 kan Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a.
stille supplerende krav om prøvetid på op til 3 år eller bestå-
else af en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, jf. dog
artikel 15, hvis varigheden af den gennemførte uddannelse
er mindst et år kortere end den tilsvarende danske uddannel-
se, eller uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er
væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den tilsva-
rende danske uddannelse. Ansøgeren har ret til at vælge
mellem gennemførelse af prøvetid eller beståelse af egnet-
hedsprøve. Bestås prøvetiden ikke, kan ansøgeren ikke med-
deles autorisation.
Da der ikke findes en offentligt reguleret uddannelse til
osteopat i Danmark, vil det ikke være muligt at tilrettelægge
egnethedsprøver for ansøgere.
Det er desuden hensigten, at osteopater, der er uddannet i
lande uden for EU/EØS på linje med hvad der gælder for
andre grupper af personer, der søger om dansk autorisation,
ud over dokumentation for deres uddannelse, også vil skulle
dokumentere deres sprogfærdigheder, og derefter afprøves i
en evalueringsansættelse af seks måneders varighed. Der
sigtes derfor mod at udvide anvendelsesområdet for den
gældende bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autori-
sation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/
eller uddannet i lande uden for EU/EØS. Ændringen vil ske
med hjemmel i autorisationslovens § 2, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.
2.2.1.5. Rådgivende forum om osteopati
Endelig foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed be-
myndiges til at udstede regler om, at der etableres et rådgi-
vende forum om osteopati, der skal rådgive styrelsen i for-
bindelse med behandlingen af konkrete ansøgninger om au-
torisation.
Behovet for et sådan rådgivende forum skyldes, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed ved behandlingen af konkrete an-
søgninger om autorisation som osteopat vil have behov for
faglig rådgivning til vurderingen af, om ansøgernes uddan-
nelser opfylder de indholdsmæssige krav.
Da der ikke findes en offentlig reguleret dansk uddannelse
i osteopati, som kan bistå med denne faglighed, vil styrelsen
have behov for en løbende sparring med relevante interes-
senter. Der vil kunne være tale om faglige organisationer,
herunder Danske Osteopater, relevante myndigheder samt
eventuelle arbejdsgivere og uddannelsessteder. Deltager-
kredsen forventes at være 6 – 8 personer.
Forummet skal ikke have kompetence til at træffe egentli-
ge afgørelser, men tjene som et fagligt forum blandt andet til
brug for vurdering af ansøgernes uddannelse.
Det faglige forum vil også kunne inddrages med henblik
på generel sparring for Styrelsen for Patientsikkerhed, her-
under for at holde styrelsen opdateret om praksis og ret-
ningslinjer i forbindelse med at faget og/eller de udbudte ud-
dannelser udvikler sig.
Det rådgivende forum forankres i Styrelsen for Patientsik-
kerhed. Mødefrekvensen afhænger af antallet af og karakte-
ren af ansøgningerne om autorisation som osteopat, men det
forventes at der vil blive afholdt kvartalsvise møder. Kom-
missoriet for det rådgivende forum vil blive bragt i høring
og offentliggjort på styrelsens hjemmeside.
2.2.2. Titelbeskyttelse og forbeholdt virksomhedsområde
2.2.2.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen særlige rettigheder for den, der be-
tegner sig som osteopat, og titlen som osteopat kan benyttes
af enhver uanset den pågældendes uddannelsesmæssige bag-
grund.
2.2.2.2. Overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at titlen osteopat
fremover bør forbeholdes den, der opnår autorisation som
osteopat efter den foreslåede § 70 b, stk. 2.
Ministeriet vurderer dog, at autoriserede osteopater bør til-
deles et forbeholdt virksomhedsområde, jf. autorisationslo-
vens § 1, stk. 3, i form af en ret til at udføre manipulations-
behandling af rygsøjlen, jf. autorisationslovens § 52, stk. 5.
Ved manipulation forstås i denne sammenhæng, manipula-
tion af rygsøjlen hvor der udføres en manuel procedure,
hvor et bevægesegment med en impulslignende kraft mo-
mentant bringes ud over den elastiske barriere uden at force-
re segmentets anatomiske integritet. Manuel behandling in-
debærer en række forskellige teknikker fra massage til mani-
pulation af led. Fælles for dem er, at behandleren bruger si-
ne hænder til behandlingen. Manuel behandling bliver an-
vendt til forskellige problemstillinger, men typisk smertere-
duktion.
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har
tidligere, i forbindelse med, at alternative behandlere med
minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behand-
8
ling ved lov nr. 1734 af 27. december 2016 fik adgang efter
autorisationslovens § 52, stk. 5, til at udføre manipulations-
behandling af rygsøjlen, foretaget en undersøgelse af områ-
det for manuel behandling og kiropraktorernes forbeholdte
virksomhedsområde. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at
de manuelle teknikker er vanskeligt fagligt at afgrænse
skarpt fra hinanden.
Det fremgår endvidere af studier fra Parker Instituttet, Bis-
pebjerg og Frederiksberg Hospital, at der synes at være en
lille hyppighed af alvorlige skader ved manipulationsbe-
handling, men at det kausale forhold mellem manipulation
og skade synes at være usikker.
Ministeriet lægger samtidig vægt på, at det vil være et
krav efter lovforslaget, at osteopater, der autoriseres efter
den foreslåede lov, enten har gennemført en fuldtidsuddan-
nelse i osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i
kombination med en deltidsuddannelse i osteopati. Ministe-
riet lægger samtidig vægt på, at uddannelsen skal have et ni-
veau svarende til professionsbachelorniveau - på linje med
uddannelsesniveauet for fx fysioterapeuter, og at den pågæl-
dende skal have gennemført 1000 timers klinisk undervis-
ning i osteopati.
Det bemærkes endvidere, at det af foreningen Danske
Osteopater er oplyst, at de i august 2017 havde 113 medlem-
mer, hvoraf de 100 allerede er uddannede fysioterapeuter,
og dermed har ret til at udføre manipulationsbehandling af
rygsøjlen.
Det bemærkes herudover, at osteopati er en manuel be-
handlingsform, hvor osteopaten alene bruger sine hænder
som redskab ved både undersøgelse og behandling. Osteo-
paterne undersøger og behandler dysfunktioner i led, musk-
ler og bindevæv i hele kroppen med henblik på, at normali-
sere kroppens funktioner og hjælpe til en optimal funktion
og helbredstilstand.
2.2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås derfor at indføre en titelbeskyttelse af autori-
serede osteopater, som det er tilfældet for de grupper af
sundhedspersoner, der i dag er autoriseret i henhold til auto-
risationsloven.
I forhold til den foreslåede ordning indebærer den alene
en titelbeskyttelse, idet adgangen til at udøve virksomhed
som osteopat ikke forbeholdes med forslaget. Med lovfor-
slaget lægges der således op til en autorisationsordning sva-
rende til den der gælder for fysioterapeuter, ergoterapeuter,
sygeplejersker, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer
og bandagister.
Personer uden autorisation som osteopat har således fort-
sat adgang til virksomhedsområdet og til at udføre osteopa-
tisk behandling uden autorisation som osteopat. Det fasthol-
des dermed, at den foreslåede autorisationsordning indebæ-
rer en titelbeskyttelse, men ikke noget forbeholdt virksom-
hedsområde.
Dog vil det ikke være tilladt for andre end autoriserede
osteopater, kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og registre-
rede alternative behandlere med minimum 250 timers ud-
dannelse inden for manuel behandling, at udføre rygmanipu-
lation.
2.2.3. Pligter m.v. for den, der meddeles autorisation som
osteopat
2.2.3.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen særlige pligter m.v. efter sund-
hedslovgivningen for den, der udøver virksomhed som oste-
opat.
2.2.3.2. Overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at osteopater, der
autoriseres efter bestemmelserne i den foreslåede lov bør
være omfattet af de samme pligter, som gælder for andre
grupper af autoriserede sundhedspersoner efter autorisati-
onsloven.
Osteopater der autoriseres vil skulle opfylde de samme
forpligtelser, der gælder for øvrige grupper af autoriserede
sundhedspersoner. Forpligtelserne fremgår af autorisations-
loven og sundhedsloven og medfører, at autoriserede osteo-
pater vil skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed under
udøvelsen af virksomheden, får pligt til at indhente patien-
tens informerede samtykke forud for iværksættelse af oste-
opatisk behandling og får journalføringspligt. Endvidere vil
den autoriserede osteopat skulle handle i overensstemmelse
med den almindelige anerkendte faglige standard på områ-
det. Autoriserede osteopater vil herudover være forpligtede
til at afgive de indberetninger og anmeldelser til sundheds-
myndighederne, som måtte blive afkrævet af disse. De vil
endvidere skulle udvise omhu og uhildethed i forbindelse
med udfærdigelse af erklæringer, som de måtte afgive i de-
res egenskab af autoriseret sundhedsperson.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil endvidere kunne fast-
sætte regler om autoriserede osteopaters benyttelse af med-
hjælp.
2.2.3.3. Lovforslagets indhold
Med den foreslåede autorisationsordning vil osteopater
derfor blive omfattet af de pligter m.v., der fremgår af auto-
risationslovens kapitel 5.
Det gælder bl.a. kravet i § 17, hvorefter en autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er for-
pligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle
i overensstemmelse med den til enhver tid værende alminde-
lige anerkendte faglige standard på området.
Endvidere vil Styrelsen for Patientsikkerhed efter den
gældende bestemmelse i autorisationslovens § 18 kunne
fastsætte regler om autoriserede osteopaters benyttelse af
medhjælp.
En autoriseret osteopat vil desuden i medfør af den gæl-
dende bestemmelse i autorisationslovens § 19 være forplig-
tet til at afgive indberetninger og anmeldelser til sundheds-
myndighederne, som måtte blive afkrævet den pågældende.
Der kan fx være tale om indberetning af oplysninger til of-
fentlige registre.
9
Desuden vil en autoriseret osteopat, på linje med andre
grupper af autoriserede sundhedspersoner, være forpligtet til
at udvise omhu og uhildethed i forbindelse med udfærdigel-
se af erklæringer, som osteopaten afgiver i sin egenskab af
autoriseret sundhedsperson, jf. autorisationslovens § 20.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil samtidig med hjemmel i
den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 21, stk.
2, fastsætte regler om, at autoriserede osteopater - på linje
med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner –
har pligt til at føre patientjournaler.
Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autori-
sationslovens § 22, der fastsætter nærmere krav til journa-
lens indhold. Det fremgår således af § 22, stk. 1, at en jour-
nal skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksom-
hed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter.
Efter § 22, stk. 2, skal patientjournalen indeholde de oplys-
ninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbe-
handling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som mu-
ligt efter patientkontakten. Det skal endvidere fremgå af
journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen,
og tidspunktet herfor.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i medfør af autorisati-
onslovens § 22, stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 3 af 2. ja-
nuar 2013, om autoriserede sundhedspersoners patientjour-
naler, der fastsætter nærmere regler om patientjournalers
indhold og andre pligter vedrørende journalføring.
En autoriseret osteopat vil desuden være forpligtet til som
led i patientbehandlingen at iagttage de krav, der er beskre-
vet i sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling, her-
under krav om indhentelse af informeret samtykke, tavs-
hedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysnin-
ger m.v.
Den foreslåede autorisationsordning for osteopater inde-
bærer endvidere, at klinikker og andre behandlingssteder,
der drives af autoriserede osteopater eller som har autorise-
rede osteopater ansat, skal lade sig registrere hos de centrale
sundhedsmyndigheder efter sundhedslovens § 213 c. Styrel-
sen for Patientsikkerhed opkræver et årligt gebyr hos de be-
handlingssteder, der er registreret efter § 213 c, til dækning
af styrelsens udgifter til ordningen, og det tilsyn med be-
handlingsstederne som styrelsen fører efter autorisationslo-
vens § 213, stk. 1 og 2, jf. afsnit 2.2.4 nedenfor.
I det omfang en osteopat i dag arbejder på et behandlings-
sted fx en fysioterapeutklinik, vil klinikken allerede være re-
gistreret og omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds til-
syn. Driver en osteopat selvstændigt en osteopatiklinik, vil
behandlingsstedet skulle registreres, når osteopater med lov-
forslaget autoriseres, idet klinikken herved vil få status af et
behandlingssted. Således vil en osteopatiklinik blive omfat-
tet af Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.
2.2.4. Tilsyn
2.2.4.1. Gældende ret
Der føres ikke tilsyn med osteopater eller klinikker der
drives af osteopater.
2.2.4.2. Overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at autoriserede
osteopater og klinikker, der udbyder osteopatisk behandling,
på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedsper-
soner og behandlingssteder bør omfattes af Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds risikobaserede tilsyn med organisationer og
individer.
2.2.4.3. Lovforslagets indhold
Med den foreslåede autorisationsordning vil autoriserede
osteopater blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds
tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisati-
onslovens § 5, stk. 1.
Efter denne bestemmelse fører styrelsen tilsyn med faglig
virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner.
Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer, hvis der opstår mis-
tanke om, at en autoriseret osteopat kan være til fare for pa-
tientsikkerheden. Det kan fx ske på baggrund af afgørelse af
patientklager fra Styrelsen for Patientsikkerhed, bekym-
ringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger
m.v. eller medieomtale.
Hvis en autoriseret osteopat vurderes at være til fare for
patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed kunne
bringe de tilsynsforanstaltninger i anvendelse, der fremgår
af autorisationslovens kapitel 3, herunder suspension eller
fratagelse af autorisation, forbud, påbud eller skærpet tilsyn.
Sådanne afgørelser offentliggøres af Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed efter autorisationslovens § 12, stk. 2.
Hvis en autoriseret osteopat gør sig skyldig i grovere eller
gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin
virksomhed, kan osteopaten endvidere efter autorisationslo-
vens § 75 straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Med indførelse af en autorisationsordning af osteopater vil
behandlingssteder der drives af eller har ansat autoriserede
osteopater blive omfattet af registreringspligten for behand-
lingssteder, der er nærmere reguleret i sundhedslovens § 213
c.
Efter denne bestemmelse fører styrelsen et risikobaseret
tilsyn med de enkelte behandlingssteder. Det indebærer, at
alle behandlingssteder er omfattet af tilsynet, men ikke alle
behandlingssteder modtager et tilsynsbesøg. Temaer og be-
handlingssteder udvælges ud fra en risikovurdering af, hvor
der er størst fare for patientsikkerheden. Risikovurderingen
sker med baggrund i en kortlægning af området, hvor nor-
malbilledet fastlægges i en såkaldt »baseline«. Identifikation
af risikoområder kan ske på baggrund af data om medicinor-
dinationer, patientklagesager, oplysninger fra Patienterstat-
ningen og bekymringshenvendelser m.v.
Vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at de sundheds-
mæssige forhold på en klinik eller et andet behandlingssted,
der drives af en osteopat eller som har autoriserede osteopa-
ter ansat, kan bringe patientsikkerheden i fare, kan styrelsen
efter sundhedslovens § 215 b, stk. 1, give påbud til behand-
lingsstedet, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til den
pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at
indstille virksomheden helt eller delvist.
10
2.2.5. Adgang til at klage over osteopatisk behandling og
søge erstatning for påført skade
2.2.5.1. Gældende ret
Det er i dag ikke muligt at klage over den behandling, der
udføres af osteopater, i det etablerede patientklagesystem el-
ler søge erstatning for skade opstået efter osteopatisk be-
handling.
2.2.5.2. Overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der som led i
indførelsen af en autorisationsordning for osteopater bør åb-
nes mulighed for, at patienter kan klage over autoriserede
osteopaters sundhedsfaglige virksomhed til Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tager stilling til kla-
ger over autoriserede sundhedspersoners udførte faglige
virksomhed samt mere konkrete pligter i forbindelse med
behandling og pleje, såsom klager over information og ind-
hentelse af samtykke, journalføring og overtrædelse af reg-
lerne om tavshedspligt.
Ministeriet finder desuden, at patienter, der påføres skade
efter behandling hos en autoriseret osteopat bør have adgang
til at søge erstatning eller godtgørelse gennem Patienterstat-
ningsordningen.
Patienterstatningsordningen tager stilling til, om patienten
er blevet påført en skade som følge af modtaget behandling,
undersøgelse eller lign., og om denne berettiger til, at pa-
tienten kan få godtgørelse eller erstatning som følge af ska-
den.
2.2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at der på linje med hvad der gælder for de øv-
rige grupper af autoriserede sundhedspersoner bliver mulig-
hed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over
behandling udført af autoriserede osteopater. Adgangen til at
klage over sundhedsfaglig virksomhed er reguleret i § 2 og
§§ 13-16 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven).
Disciplinærnævnet afgiver en udtalelse om, hvorvidt be-
handlingen har været kritisabel, eller om osteopaten har
handlet i strid med sundhedslovens bestemmelser, der regu-
lerer patienters retsstilling.
Disciplinærnævnet kan i den forbindelse også udtale kritik
over for osteopaten eller oversende sagen til anklagemyn-
digheden med henblik på iværksættelse af sanktioner.
Det foreslås endvidere, at åbne mulighed for at patienter,
der påføres skade efter behandling, undersøgelse el. lign.
hos en autoriseret osteopat kan søge erstatning eller godtgø-
relse hos Patienterstatningen – i lighed med den ordning, der
gælder hvis andre grupper af autoriserede sundhedspersoner
påfører patienter en skader i forbindelse med behandling,
undersøgelse el. lign i overensstemmelse med reglerne i kla-
ge- og erstatningslovens kapitel 3.
Efter forslaget vil Patienterstatningen derfor kunne tage
stilling til, om patienten er blevet påført en behandlingsska-
de i forbindelse med den osteopatiske behandling, og hvis
de vurderer, at der er påført en skade, afgør Patienterstatnin-
gen, om patienten er berettiget til en erstatning eller godtgø-
relse herfor.
Patienterstatningens afgørelser kan efter den gældende be-
stemmelse i klage- og erstatningslovens § 58 b indbringes
for Ankenævnet for Patienterstatningen.
2.2.6. Overgangsordning for osteopater
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås dog samtidig, at der indføres en overgangspe-
riode på 5 år gældende for osteopater, der udfører virksom-
hed som osteopat på datoen for lovens ikrafttræden. Over-
gangsordningen vil dermed være gældende frem til den 30.
juni 2023.
Den 5-årige overgangsperiode vil sikre, at de osteopater,
der ikke umiddelbart opfylder de foreslåede krav for at opnå
autorisation, har tid til at indrette sig på den nye regulering.
Fx ved at uddanne sig eller søge alternativ beskæftigelse.
I overgangsperioden vil den, der udfører virksomhed som
osteopat på datoen for lovens ikrafttræden kunne vedblive
med at udføre sin virksomhed og kalde sig osteopat. En per-
son uden autorisation som osteopat vil dog ikke få adgang til
at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, da der alle-
rede efter gældende ret er tale om et forbeholdt virksom-
hedsområde for læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, og re-
gistrerede alternative behandlere med minimum 250 timers
uddannelse inden for manuel behandling.
Når overgangsordningen efter lovforslaget udløber den
30. juni 2023 vil ikke-autoriserede osteopater ikke længere
kunne benytte titlen osteopat, da denne alene vil være forbe-
holdt de osteopater, der har opnået autorisation. Der vil dog
fortsat være mulighed for at udføre osteopatisk behandling
uden autorisation som osteopat, der som nævnt i afsnit 2.2.2
ovenfor ikke vil være et forbeholdt virksomhedsområde.
Dog vil det ikke være tilladt for andre end autoriserede oste-
opater, kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og registrerede
alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse
inden for manuel behandling, at udføre rygmanipulation.
2.3. Ændring af betingelserne for tvangstilbageholdelse
på sygehuse
2.3.1. Gældende ret
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile finder efter lovens §§ 2 og 3 anvendelse in-
den for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres
sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner ved be-
handling af patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mang-
ler evnen til at give informeret samtykke til behandlingen.
Efter lovens § 4 kan en læge eller tandlæge beslutte at
tvangsbehandle en patient med samtykke fra patientens nær-
meste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller med
tilslutning fra anden læge eller tandlæge med faglig indsigt,
11
som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behand-
lingen af den pågældende patient og ved overholdelse af en
række principper, der er fastsat i § 5.
I lovens kapitel 3 er der fastsat bestemmelser om tvangs-
indgreb, der kan besluttes med henblik på at gennemføre en
besluttede tvangsbehandling.
Beslutninger herom skal overholde en række betingelser,
som er fastsat i § 6. Af § 6, stk. 1, fremgår det, at tvangsbe-
handling kan gennemføres ved anvendelse af tvangsindgreb,
hvis tvangsindgrebet er nødvendigt for at gennemføre
tvangsbehandlingen.
Efter stk. 2 er det en betingelse for beslutninger om
tvangsindgreb, at patientens værge, nærmeste pårørende el-
ler fremtidsfuldmægtig giver samtykke til tvangsindgrebet,
eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på
området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i
behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslut-
ning dertil.
Efter stk. 3 er beslutninger om tvangsindgreb gyldige i
den periode, der er nødvendig for at gennemføre den tvangs-
behandling, der er besluttet efter § 4, dog højst i 4 måneder.
Der kan efter stk. 4 træffes beslutning om samtidig anven-
delse af flere tvangsindgreb.
Efter § 10, stk. 1, kan den læge eller tandlæge, der efter §
4 har besluttet at tvangsbehandle patienten, beslutte, at en
patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i § 6, stk. 1
og 2, er opfyldt. Efter § 10, stk. 2 skal lægen eller tandlægen
i forbindelse med sin beslutning om at tvangsindlæggelse
patienten udfærdige en erklæring herom. Denne erklæring
skal basere sig på lægens eller tandlægens undersøgelse af
behovet for at tvangsindlægge patienten, og erklæringen må
ikke være udstedt af en læge eller tandlæge, der er ansat på
den sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde
sted, eller være udstedt af en læge eller tandlæge, der er in-
habil i henhold til forvaltningslovens § 3.
Efter § 12, stk. 3, kan en overlæge eller overtandlæge be-
slutte, at en patient, der ikke er tvangsindlagt efter lovens §
10, skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis betingelserne
for tvangsindlæggelse efter § 10 er opfyldt, og hvis patien-
tens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemføre
tvangsbehandlingen.
2.3.2. Overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriet kan konstatere, at de fast-
satte betingelser for at tilbageholde en varigt inhabil soma-
tisk patient efter § 12, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang
ved somatisk behandling af varigt inhabile ikke kan opfyl-
des.
Dette skyldes, at der samtidig med betingelsen i lovens §
12, stk. 3, om, at en patient, som ikke er tvangsindlagt, kan
tilbageholdes eller tilbageføres efter beslutning af en over-
læge eller en overtandlæge, stilles krav om overholdelse af
betingelserne i § 10. Efter § 10, stk. 2, stilles der krav om
udstedelse af en tvangsindlæggelseserklæring, som ikke må
være udstedt af en læge eller tandlæge, der er ansat på den
sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted.
Det er således ikke muligt at opfylde betingelsen i den
gældende § 12, stk. 3, om, at beslutningen skal træffes af en
overlæge eller overtandlæge, samtidigt med, at det i § 10,
som forudsættes overholdt, stilles krav om, at beslutningen
ikke må tages af disse personer.
Hensigten med denne del af lovforslaget er at rette op på
denne fejlhenvisning til § 10 i lovens § 12, stk. 3.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de fastsatte betingelser for tvangstilbage-
holdelse af varigt inhabile somatiske patienter, som ikke er
tvangsindlagte, ændres, således at der ikke stilles krav om
overholdelse af betingelserne i lovens § 10 om tvangsind-
læggelse.
Det foreslås, at der i stedet stilles krav om overholdelse af
betingelserne i lovens § 6, stk. 2, dvs. kravet om, at patien-
tens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig
giver samtykke hertil, eller at en anden læge eller tandlæge
med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har delta-
get i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende pa-
tient, giver sin tilslutning hertil.
Forslaget vil indebære, at den stedlige overlæge eller
overtandlæge fremadrettet kan træffe beslutning om at tilba-
geholde eller tilbageføre en varigt inhabil somatisk patient,
som ikke er tvangsindlagt, hvis patientens værge, nærmeste
pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke hertil,
eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på
området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i
behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslut-
ning hertil. Hertil kommer, at det som hidtil er et krav, at pa-
tientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemfø-
re tvangsbehandlingen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets del om indførelse af en autorisationsordning
for osteopater vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed
skal modtage, behandle og vurdere ansøgninger om autori-
sation til osteopat. Styrelsen vil desuden i relevant omfang
skulle informere og vejlede potentielle ansøgere om indgi-
velse af ansøgning.
Styrelsen vil desuden skulle føre tilsyn med autoriserede
osteopaters faglige virksomhed. Endvidere vil Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn, der sekretariatsbetjenes af Sty-
relsen for Patientsikkerhed, skulle behandle klager over
autoriserede osteopater.
Herudover vil Styrelsen for Patientsikkerhed skulle mod-
tage registreringer fra og føre et risikobaseret tilsyn med kli-
nikker, der drives af autoriserede osteopater, eller som har
ansatte, der er autoriserede osteopater.
Styrelsens udgifter til håndtering af ansøgninger om auto-
risation og tilsyn med autoriserede osteopater skønnes at
medføre en samlet udgift på 320.000 kr. om året. Udgifterne
finansieres via gebyrer, der opkræves ved autorisation af
osteopater.
12
Desuden skønnes styrelsens udgifter til registrering af og
tilsyn med klinikker der udfører osteopatisk virksomhed, at
medføre udgifter på op til 100.000 kr. om året. Udgifterne
finansieres via gebyrer, der opkræves ved registrering af kli-
nikker, der udfører osteopatisk virksomhed.
Ministeriet vurderer endvidere, at der vil være en begræn-
set udgift i forbindelse med behandlingen af klagesager i
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn på ca. 7.500 kr. pr. år.
Disse udgifter afholdes inden for Sundheds- og Ældremini-
steriets egen ramme.
Endvidere vil regionerne få let øgede udgifter til sagsbe-
handling og udbetaling af erstatning for behandlingsskader
påført patienter efter behandling hos autoriserede osteopater,
hvilket vil udgøre skønnet 80 - 100.000 kr. om året.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Personer, der ønsker at opnå autorisation som osteopat vil
skulle indgive en ansøgning til Styrelsen for Patientsikker-
hed og eventuelt gennemføre supplerende uddannelse for at
opfylde ansøgningskravene. De vil samtidig skulle betale et
gebyr på 5.691 kr. ved meddelelse af autorisation.
Desuden vil osteopater, der driver egen klinik og andre,
der har ansat autoriserede osteopater, skulle lade sig regi-
strere i det såkaldte behandlingsstedsregister og betale et ge-
byr på mellem 1.973 og 2.302 kr. Gebyrets størrelse afhæn-
ger af om klinikken er en enkeltmands- eller en flermands-
praksis. Herudover vil der i den første periode på fire år, væ-
re en udgift til etablering af en baseline til brug for Styrel-
sens vurdering af behandlingsstederne i forbindelse med det
risikobaserede tilsyn. Denne udgift vil forventet udgøre
300.000 kr. årligt, og vil blive dækket af et gebyr på 6.022
kr., der opkræves i forbindelse med det risikobaserede til-
syn.
Klinikker, der udbyder osteopatisk behandling, som ikke i
dag har etableret et journalsystem, vil skulle etablere et så-
dant i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr.
1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners
patientjournaler, ligesom de vil skulle indberette utilsigtede
hændelser mv.
Herudover vil autoriserede osteopater og klinikker, der
udbyder osteopatisk behandling, skulle medvirke ved til-
synsbesøg og autoriserede osteopater vil skulle medvirke til
sagsoplysning af klage- og erstatningssager.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at medføre økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget del om autorisation af osteopater medfører
ikke administrative konsekvenser for borgerne, men der ind-
føres, som konsekvens af lovforslaget, en forbedret retsstil-
ling for patienter, der behandles af osteopater, idet de efter
forslaget vil få adgang til at klage over osteopatisk virksom-
hed udført af autoriserede osteopater. De vil desuden kunne
søge erstatning for skade, som de påføres efter behandling,
undersøgelse el. lign. hos en autoriseret osteopat.
Lovforslagets øvrige elementer medfører ikke administra-
tive konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
En vedtagelse af autorisationsordningen for osteopater in-
debærer en regulering af erhvervet, der herved bliver omfat-
tet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Statsborgere
fra EU/EØS og statsborgere fra lande, som EU har indgået
aftale med herom, har således bl.a. adgang til autorisation
som osteopat efter direktivets generelle ordning for anerken-
delse af uddannelsesbeviser.
I henhold til anerkendelsesdirektivet skal ansøgere i visse
tilfælde kunne tilbydes udligningsforanstaltninger i form af
egnethedsprøver eller prøvetid i Danmark, såfremt ansøgers
uddannelse ikke fuldt ud lever op til kravene i autorisations-
loven.
Da der ikke findes en dansk uddannelse til osteopat, er det
imidlertid ikke muligt at tilbyde en ansøger udligningsforan-
staltning i form af en egnethedsprøve. Ansøgere vil således
alene blive tilbudt udligningsforanstaltninger i form af til-
bud om prøvetid.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. decem-
ber 2017 til den 18. januar 2018 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takst-
nævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd-
danmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, An-
satte Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor Fore-
ning, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutfor-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Tandplejerforening, Danske Akupunktører, Danske
Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter, Danske Osteopater, Ergoterapeut-
foreningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemo-
derforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Praktiserende Akupunktører, Praktiserende Læ-
gers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,
Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes
Landsforbund, Sygeplejeetisk Råd, Tandlægeforeningen,
Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk
Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Dia-
betesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjertefor-
13
eningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Landsforeningen SIND, Muskelsvindfonden, Patie-
ntforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforenin-
gernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældre-
sagen, Advokatrådet, Body SDS, Brancheforeningen for Fy-
siurgisk Massage, Brancheforeningen for Private Hospitaler
og Klinikker, Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin,
Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Kli-
nisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin,
Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske
Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Den Danske Dom-
merforening, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet, For-
eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Landsforenin-
gen En Værdig Død, Landsforeningen Liv&død, Landsorga-
nisationen Natursundhedsrådet (LNS), Læger for aktiv
dødshjælp, RAB-Forum, Retspolitisk Forening, Tandlæge-
foreningens Tandskadeerstatning, Videncenter for Rehabili-
tering og Palliation, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Jurid-
isk Institut og Health, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den
Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Fæ-
røernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut),
Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, Københavns Universitet, Juridiske Fakultet og
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lægemiddelstyrelsen, Pa-
tienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet,
Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Syd-
dansk Universitet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og
Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der vil være udgifter forbundet med
autorisation af osteopaterne, der vurde-
res at udgøre skønnet 0,5 mio kr. om
året til vurdering af ansøgninger, regi-
strering, tilsyn, behandling af klagesa-
ger samt erstatninger i forbindelse med
patientskader.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der vil være yderligere administration
i forbindelse med autorisation af oste-
opaterne i form af behandling af an-
søgninger, registrering og tilsyn.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen De osteopater der søger om autorisa-
tion vil skulle afholde udgiften til auto-
risation, tilsyn samt evt. udgifter til
journalsystem.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De osteopater der søger om autorisa-
tion skal indgive en ansøgning.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslagets del om autorisation af
osteopater medfører en forbedret rets-
stilling for patienter, der behandles af
osteopater, idet de efter forslaget vil få
adgang til at klage over osteopatisk
virksomhed udført af autoriserede
osteopater og de vil kunne søge erstat-
ning for skade, som de påføres efter
behandling, undersøgelse el. lign. hos
en autoriseret osteopat
Forholdet til EU-retten En vedtagelse af autorisationsordningen for osteopater indebærer en regulering af
erhvervet, der herved bliver omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
14
2005/36/EF af 7. september 2005, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer.
Da der ikke findes en dansk uddannelse til osteopat, er det imidlertid ikke muligt
at tilbyde en ansøger udligningsforanstaltning i form af en egnethedsprøve. Ansø-
gere vil således alene blive tilbudt udligningsforanstaltninger i form af tilbud om
prøvetid.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, i autorisationsloven, at den, der
har autorisation som læge, tandlæge, kiropraktorer, jorde-
moder, kliniske tandtekniker, kontaktlinseoptiker, optome-
trist eller tandplejer er forbeholdt ret til at udøve en bestemt
sundhedsfaglig virksomhed. De nærmere regler herom frem-
går af lovens afsnit II.
Efter lovens § 52, stk. 5, er retten til at udføre manipulati-
onsbehandling af rygsøjlen forbeholdt, kiropraktorer, læger,
fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere med
minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behand-
ling.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at tilføje fysioterapeuter og oste-
opater til listen over autoriserede sundhedspersoner, der for-
beholdes ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksom-
hed.
Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med den gældende be-
stemmelse i § 52, stk. 5, der bl.a. forbeholder fysioterapeuter
retten til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.
Der er tale om en rettelse som følge af, at fysioterapeuter
med lov nr. 1734 af 27. december 2016 om ændring af lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og lov om en brancheadministreret registre-
ringsordning for alternative behandlere (Ændring af kiro-
praktorers forbeholdte virksomhedsområde m.v.) fik ret til
at udøve manipulation af rygsøjlen. Ændringen af autorisati-
onslovens § 1, stk. 3, blev ved en fejl ikke medtaget i lov nr.
1734 af 27. december 2016.
For osteopaters vedkommende skal den foreslåede æn-
dring af § 1, stk. 3, ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring af § 52, stk. 5, som affattet i forslagets § 1, nr. 4,
hvorefter også osteopater får ret til at udføre manipulations-
behandling af rygsøjlen. Osteopater får herved - på linje
med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registrerede al-
ternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse
inden for manuel behandling - ret til at praktisere inden for
dette forbeholdte virksomhedsområde.
Til nr. 2
Af autorisationslovens § 49, stk. 1, følger, at tandlæge-
virksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medi-
kamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsio-
ner og sygdomme i tænder, mund og kæber.
Med lovforslaget foretages der ikke ændringer i § 49, stk.
1.
Det fremgår videre af § 49, stk. 2, at sundhedsministeren
kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers virk-
somhedsområde over for lægers, herunder regler om, at en-
kelte dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres
af læger.
§ 49, stk. 1-2, blev indsat i autorisationsloven ved lov nr.
451 af 22. maj 2006. Det er i bemærkningerne til loven, jf.
Folketingstidende 2005-06, A, L 111 som fremsat, side
3236, anført, at bestemmelsen i § 49, stk. 1, er en viderefø-
relse af § 10, stk. 1, i lov om tandlæger (tandlægeloven), og
beskriver tandlægens virksomhedsområde. Det fremgår des-
uden, at § 49, stk. 2, er en videreførelse af tandlægelovens §
10, stk. 2, og giver indenrigs- og sundhedsministeren hjem-
mel til at fastsætte regler om afgrænsningen mellem tandlæ-
gers og lægers virksomhedsområde.
Tandlægelovens § 10, stk. 1-2, blev indsat i tandlægelo-
ven ved lov nr. 276 af 26. maj 1976. Det er i bemærkninger-
ne til loven, jf. Folketingstidende 1975-76, A, L 183 som
fremsat, spalte 2913, anført, at bestemmelsen træder i stedet
for §§ 3 og 5 i lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelse af
tandlægevirksomhed. Det fremgår endvidere, at bestemmel-
sen i § 10, stk. 1, skal ses i nøje sammenhæng med § 10, stk.
2 og 3, og i modsætning til den tidligere gældende bestem-
melse i tandlægelovens § 3, stk. 1, indeholder den en bred
beskrivelse af tandlægernes virksomhedsområde. Det frem-
går desuden, at den foreslåede formulering antages at udgø-
re tilstrækkelig hjemmel til, at tandlægen kan foretage ope-
rative indgreb, iværksætte lokal analgesi (lokal smertefri-
hed), generel analgesi (fuld smertefrihed uden bevidsthed-
stab) m.v., i det for naturligt tandlægeligt virke nødvendige
omfang. Det anføres samtidig, at der ved udtrykket »fore-
byggelse af instrumentel og medikamentel art« sigtes til de
forebyggende foranstaltninger, som forudsætter tandlægelig
viden og kompetence. Ved udtrykket anomalier sigtes ikke
alene til afvigelser i kæbebygning, tandstilling og/eller tand-
antal, men også til funktionsforstyrrelser.
Det fremgår dog samtidig, at der på den anden side er fun-
det behov for dels at kunne forbeholde enkelte afgrænsede
15
områder for lægerne dels at kunne stille krav om suppleren-
de uddannelse som betingelse for at kunne foretage visse be-
handlinger, selv om de pågældende områder omfattes af den
foreslåede beskrivelse i § 10, stk. 1, af virksomhedsområdet
for tandlæger. Det fremgår på den baggrund, at der med §
10, stk. 2, åbnes mulighed for, at der administrativt kan fore-
tages en afgrænsning af virksomhedsområdet for tandlæger
over for lægernes virksomhedsområde.
Efter § 74, stk. 2, i autorisationsloven må en person, der
ikke har autorisation som læge, ikke, medmindre andet er
særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte
fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende
lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod re-
cept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller be-
handlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis an-
vendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsik-
kerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlig-
hed.
Autorisationslovens § 49, stk. 1, sammenholdt med § 74,
stk. 2 indebærer, at operative indgreb i form af gennembrud
af hud og slimhinder i behandlingsøjemed som udgangs-
punkt er forbeholdt læger, og at tandlæger kan gennembryde
slimhinder i munden, men ikke hud.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 49, stk. 2, foreslås, at
sundhedsministeren kan fastsætte krav om, at tandlægernes
virksomhed under visse betingelser, herunder om uddannel-
se og specifikt ansættelsessted, kan omfatte anden virksom-
hed, end den virksomhed der er nævnt i stk. 1.
Efter den foreslåede ændrede affattelse af stk. 2 vil sund-
hedsministeren kunne fastsætte regler om den indbyrdes af-
grænsning af virksomhedsområderne læger og tandlæger
imellem. Det helt overvejende udgangspunkt vil stadig væ-
re, at tandlægers faglige virksomhed udføres i patientens
mund, mens denne begrænsning ikke gælder for lægers fag-
lige virksomhed. Der kan dog forekomme særlige behand-
linger, hvor det vil være fagligt begrundet, at også tandlæger
selvstændigt kan udføre virksomheden, i form af højt spe-
cialiserede behandlinger, såsom rekonstruktiv kæbekirurgi
som følge af misdannelser eller traumer mod ansigtsskelet-
tet, kirurgisk behandling af senfølger af hoved-hals cancer
og anden patologi. Med henblik på at kunne gennemføre
disse behandlinger men også for at opnå det bedste resultat
af behandlingerne er det nødvendigt, at de operative indgreb
foretages gennem huden. Særligt for så vidt angår den akutte
ansigtstraumatologi skal indgrebet foretages ude fra gennem
huden, for at sikre, at ansigtsformen bevares bedst muligt,
og der sikres en normal funktion.
Til nr. 3
Af autorisationslovens § 49, stk. 3, fremgår, at sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om, at dele af den i stk. 1
nævnte virksomhed kun må udføres af tandlæger, der har
gennemgået en supplerende uddannelse.
§ 49, stk. 3, blev indsat i autorisationsloven ved lov nr.
451 af 22. maj 2006. Det er i bemærkningerne til loven, jf.
Folketingstidende 2005-06, A, L 111 som fremsat, side
3236, anført, at bestemmelsen er en videreførelse af tandlæ-
gelovens § 10, stk. 3, og giver indenrigs- og sundhedsmini-
steren hjemmel til at fastsætte regler om, at dele af tandlæ-
gevirksomheden alene må udføres af tandlæger, der har gen-
nemgået en supplerende uddannelse.
Tandlægelovens § 10, stk. 3, blev indsat i tandlægeloven
ved lov nr. 276 af 26. maj 1976. Det er i bemærkningerne til
loven, jf. Folketingstidende 1975-76, A, L 183 som fremsat,
spalte 2913, anført, der er fundet behov for at kunne stille
krav om supplerende uddannelse som betingelse for at kun-
ne foretage visse behandlinger, selv om de pågældende om-
råder omfattes af den foreslåede beskrivelse i tandlægelo-
vens § 10, stk. 1, af virksomhedsområdet for tandlæger. Det
fremgår på den baggrund, at der med § 10, stk. 3, åbnes mu-
lighed for, at der kan stilles krav til tandlæger om særlig ud-
dannelse. Om kravet til supplerende uddannelse fremgår det,
at dette vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor det efter
drøftelse med lægelig og tandlægelig fagkundskab findes
ønskeligt at give enkelte tandlæger mulighed for virksom-
hedsudøvelse ud over hvad den almindelige tandlægeuddan-
nelse kvalificerer til. Det fremgår desuden, at det er en for-
udsætning, at den supplerende uddannelse foregår i offent-
ligt regi eller er godkendt af det offentlige. Som et eksempel
på et område, hvor det kan være relevant at stille krav om
særlig uddannelse nævnes oral histopatologi.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 3 betyder, at sundheds-
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at fx tandlæger,
der har speciale i tand, - mund- og kæbekirurgi og arbejder
på hospitalsafdelinger og klinikker, hvor der udføres yderst
specialiserede tandlægevirksomhed, i forbindelse med udø-
velsen af denne virksomhed selvstændigt kan foretage fx
operative indgreb, hvilket i udgangspunktet er forbeholdt for
læger at foretage.
En eventuel udvidelse af tandlægers virksomhedsområde
vil være tæt knyttet til den enkelte tandlæges uddannelse og
ansættelse, og vedkommende vil ikke have ret til at udøve
den udvidede virksomhed andre steder.
Bemyndigelsen vil i første omgang blive udmøntet til at
fastsætte regler om, at tandlæger med speciale i tand-,
mund- og kæbekirurgi fremover selvstændigt vil kunne ud-
føre specialiserede behandlinger, hvor der er de nødvendige
faglige kompetencer, ressourcer og rutiner hertil. I tilknyt-
ning til udmøntningen af denne bemyndigelse vil Styrelsen
for Patientsikkerhed udarbejde en vejledning herom.
Til nr. 4
Efter autorisationslovens § 52, stk. 5, er retten til at udføre
manipulationsbehandling af rygsøjlen forbeholdt, kiroprak-
torer, læger, fysioterapeuter og registrerede alternative be-
handlere med minimum 250 timers uddannelse inden for
manuel behandling.
Det foreslås at give osteopater en beskyttet ret til at udføre
manipulationsbehandling af rygsøjlen. Osteopater får herved
- på linje med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og regi-
strerede alternative behandlere med minimum 250 timers
16
uddannelse inden for manuel behandling - ret til at praktise-
rede inden for dette forbeholdte virksomhedsområde.
Det fremgår af forslagets § 3, stk. 3, at retten til at betegne
sig som osteopat i overgangsperioden frem til den 30. juni
2023 ikke giver ret til at udføre manipulationsbehandling af
rygsøjlen. Dette vil alene være et forbeholdt virksomheds-
område for de osteopater der opnår autorisation.
Til nr. 5
Osteopaterne er i dag ikke omfattet af autorisationsloven.
Med indsættelsen af et kapitel 24 b i loven foreslås det at
indføre en autorisationsordning for osteopater.
Efter den foreslåede § 70 b, stk. 1, kan der meddeles auto-
risation til den, der har gennemført en nærmere bestemt ud-
dannelse og bestået en nærmere bestemt eksamen i henhold
til de regler, der fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed
efter det foreslåede stk. 4. De nærmere bestemte uddannel-
sesmæssige krav, herunder krav til niveau, indhold og varig-
hed, vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform.
Det foreslås samtidig i § 70 b, stk. 2, at indføre en titelbe-
skyttelse til den, der opnår autorisation som osteopat. Det
indebærer, at kun autoriserede osteopater vil have ret til at
benytte denne titel. I forhold til den foreslåede ordning inde-
bærer det alene en titelbeskyttelse, idet adgangen til at udø-
ve virksomhed som osteopat ikke forbeholdes med lovfor-
slaget. Personer uden autorisation som osteopat har således
fortsat adgang til virksomhedsområdet og til at udføre osteo-
patisk behandling uden autorisation som osteopat.
Det foreslås endvidere i § 70 b, stk. 3, at der indføres en
frist på 6 måneder for behandlingssteder, hvor autoriserede
osteopater udfører osteopatisk virksomhed, til at lade sig re-
gistrere hos de centrale sundhedsmyndigheder efter sund-
hedslovens § 213 c.
I det omfang en osteopat i dag arbejder på et behandlings-
sted fx en fysioterapeutklinik, vil klinikken allerede være re-
gistreret og omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds til-
syn. Driver en osteopat selvstændigt en osteopatiklinik, vil
behandlingsstedet skulle registreres, når osteopater med lov-
forslaget autoriseres, idet klinikken herved vil få status af et
behandlingssted. Hermed vil en osteopatklinik blive omfat-
tet af Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.
Efter den foreslåede § 70 b, stk. 4, bemyndiges Styrelsen
for Patientsikkerhed til at fastsætte regler om uddannelsens
niveau, indhold og varighed, samt regler om nedsættelse af
et rådgivende forum, der kan bistå Styrelsen for Patientsik-
kerhed.
Styrelsen vil med baggrund i den foreslåede bemyndigelse
bl.a. fastsætte regler om at ansøgeren, for at opnå autorisa-
tion, enten skal have gennemført en fuldtidsuddannelse i
osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i kombi-
nation med en deltidsuddannelse i osteopati. Der vil efter det
foreslåede endvidere blive stillet krav om, at ansøgeren har
gennemført minimum 1000 timers klinisk undervisning i
osteopati.
I den foreslåede § 70 b, stk. 5, bemyndiges Sundhedsmini-
steren til at kunne fastsætte regler for udøvelsen af osteopa-
tisk virksomhed, og om afgrænsning af virksomheden over-
for øvrige erhverv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 78
fremgår, at en person, der uden autorisation anvender en be-
tegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller be-
tegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at
vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisa-
tion, jf. § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, §
55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, §
62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, §
68, stk. 3, § 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2, straffes med bøde.
Det foreslås at lade ostepaterne være omfattet af autorisa-
tionslovens § 78, hvilket vil medføre, at den, der uden auto-
risation som osteopat, betegner sig som osteopat, eller hand-
ler på en måde, der er egnet til at vække forestilling om at
pågældende har autorisation som osteopat, kan straffes med
bøde.
Til nr. 7
Af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 79
fremgår, at en person, der uden autorisation udøver virksom-
hed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autori-
serede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3, §
55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, og § 68, stk.
4, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Det foreslås at tilføje § 52, stk. 5, i § 79, idet bestemmel-
sen ved en fejl ikke blev indsat i bestemmelsen ved lov nr.
1734 af 27. december 2016 om ændring af lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og lov om en brancheadministreret registreringsordning for
alternative behandlere (Ændring af kiropraktorers forbe-
holdte virksomhedsområde m.v.).
Det foreslås endvidere at lade ostepaterne være omfattet af
autorisationslovens § 79, hvilket vil medføre, at den, der
uden autorisation som osteopat, udøver virksomhed på et
sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede per-
soner, her manipulationsbehandling af rygsøjlen, kan straf-
fes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Til nr. 8
Efter autorisationslovens § 89 straffes med fængsel i indtil
1 år, under formildende omstændigheder med bøde, den, der
uden autorisation som læge foretager operative indgreb,
iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødsels-
hjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apote-
kerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbe-
handling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater,
mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for
Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlin-
gens farlighed, jf. autorisationslovens § 74, stk. 2.
17
Det foreslås, at straffebestemmelsen i bemyndigelsen til at
fastlægge et udvidet virksomhedsområde for tandlæger i
lovforslagets § 1, nr. 8, tilpasses, således at det sikres tand-
læger, som efter den foreslåede bemyndigelse får adgang til
at foretage gennembrud af hud, ikke omfattes af straffebe-
stemmelsen.
Til § 2
Efter § 10, stk. 1, kan den læge eller tandlæge, der efter §
4 har besluttet at tvangsbehandle patienten, beslutte, at en
patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i § 6, stk. 1
og 2, er opfyldt. Efter § 6, stk. 1, kan tvangsbehandling gen-
nemføres ved anvendelse af tvangsindgreb, hvis tvangsind-
grebet er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen.
Efter § 6, stk. 2, er det desuden en betingelse for beslutnin-
ger om tvangsindgreb i medfør af loven, at patientens
værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver
samtykke til tvangsindgrebet, eller at en anden læge eller
tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere
har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågæl-
dende patient, giver sin tilslutning dertil. Efter § 10, stk. 2,
skal lægen eller tandlægen i forbindelse med sin beslutning
om at tvangsindlægge patienten udfærdige en erklæring her-
om. Denne erklæring skal basere sig på lægens eller tandlæ-
gens undersøgelse af behovet for at tvangsindlægge patien-
ten, og erklæringen må ikke være udstedt af en læge eller
tandlæge, der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangs-
indlæggelsen skal finde sted, eller være udstedt af en læge
eller tandlæge, der er inhabil i henhold til forvaltningslovens
§ 3.
Efter § 12, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang ved soma-
tisk behandling af varigt inhabile kan en overlæge eller
overtandlæge beslutte, at en patient, der ikke er tvangsind-
lagt efter lovens § 10, skal tilbageholdes eller tilbageføres,
hvis betingelserne for tvangsindlæggelse efter § 10 er op-
fyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er nødvendig
for at gennemføre tvangsbehandlingen.
Det foreslås, at de fastsatte betingelser for at tilbageholde
eller tilbageføre en varigt inhabil somatiske patient, som ik-
ke er tvangsindlagt, ændrede således, at der ikke stilles krav
om overholdelse af betingelserne i lovens § 10 om tvangs-
indlæggelse.
Det foreslås således, at der i § 12, stk. 3, i stedet stilles
krav om overholdelse af betingelsen i lovens § 6, stk. 2, dvs.
kravet om, at patientens værge, nærmeste pårørende eller
fremtidsfuldmægtig giver samtykke hertil, eller at en anden
læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke
tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af
den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil.
Den foreslåede ændring skyldes, at det ikke er muligt at
opfylde betingelsen i den gældende § 12, stk. 3, om, at over-
lægen eller overtandlægen kan beslutte, at en patient, der ik-
ke er tvangsindlagt efter § 10, skal tilbageholdes eller tilba-
geføres, hvis betingelserne for tvangsindlæggelse, jf. § 10,
er opfyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er nød-
vendig for at gennemføre tvangsbehandlingen.
Forslaget vil indebære, at den stedlige overlæge eller
overtandlæge fremadrettet kan træffe beslutning om at tilba-
geholde eller tilbageføre en varigt inhabil somatisk patient,
som ikke er tvangsindlagt, hvis patientens værge, nærmeste
pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke hertil,
eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på
området, som ikke tidligere har deltage i eller skal deltage i
behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslut-
ning hertil. Hertil kommer, at det som hidtil er et krav, at pa-
tientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at gennemfø-
re tvangsbehandlingen.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018.
Det foreslås dog i stk. 2, at der indføres en overgangsperi-
ode på 5 år gældende for osteopater, der udfører virksomhed
som osteopat på datoen for lovens ikrafttræden. Overgangs-
ordningen vil dermed være gældende frem til den 30. juni
2023.
Overgangsordningen skal sikre, at de osteopater, der ikke
umiddelbart opfylder de foreslåede krav for at opnå autori-
sation, har tid til at indrette sig på den nye regulering. Fx
ved at uddanne sig og ansøge om autorisation som osteopat
eller søge alternativ beskæftigelse.
I overgangsperioden vil den, der udfører virksomhed som
osteopat på datoen for lovens ikrafttræden kunne vedblive
med at benytte titlen osteopat. En person uden autorisation
som osteopat vil dog ikke få adgang til at udføre manipulati-
onsbehandling af rygsøjlen, da der allerede efter gældende
ret er tale om et forbeholdt virksomhedsområde for læger,
kiropraktorer, fysioterapeuter og registrerede alternative be-
handlere med minimum 250 timers uddannelse inden for
manuel behandling.
Når overgangsordningen efter lovforslaget udløber den
30. juni 2023 vil ikke-autoriserede osteopater ikke længere
kunne benytte titlen osteopat, da denne alene vil være forbe-
holdt de osteopater, der har opnået autorisation. Der vil dog
fortsat være mulighed for at udføre osteopatisk behandling
uden autorisation som osteopat, der som nævnt i afsnit
2.2.2.3 ovenfor ikke vil være et forbeholdt virksomhedsom-
råde. Dog vil det ikke være tilladt for andre end autoriserede
osteopater, læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registre-
rede alternative behandlere med minimum 250 timers ud-
dannelse inden for manuel behandling, at udføre rygmanipu-
lation.
Det foreslås derfor også i stk. 3 at præcisere, at uanset
overgangsperioden i det foreslåede stk. 2, giver retten til
fortsat at kalde sig osteopat, uden at være autoriseret, ikke
ret til at udføre manipulation af rygsøjlen, idet det i lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, § 52, stk. 5, er et forbeholdt område.
Hvis en ikke-autoriseret osteopat, eller andre personer
uden autorisation, udfører behandlingen inden for et forbe-
holdt virksomhedsområde, her manipulationsbehandling af
18
rygsøjlen, kan det med henvisning til autorisationslovens §
79 medføre straf af bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Til § 4
Autorisationsloven og Lov om anvendelse af tvang ved
somatisk behandling af varigt inhabile gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, men dele af loven kan ved kongelig an-
ordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Det fore-
slås på den baggrund, at lovens territoriale anvendelsesom-
råde fastsættes så det svarer til hovedlovenes anvendelses-
områder.
19
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 990 af 18. august 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1. Stk. 1-2…
Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, jorde-
mødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere
og optometrister samt tandplejere forbeholdes den
autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt
sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »kiropraktorer,«:
»fysioterapeuter, osteopater,«.
§ 49. Tandlægevirksomhed omfatter forebyggel-
se af instrumentel og medikamentel art, diagnostik
og behandling af anomalier, læsioner og sygdom-
me i tænder, mund og kæber.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse
kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlæ-
gers virksomhedsområde over for lægers, herunder
regler om, at enkelte dele af den i stk. 1 nævnte
virksomhed kun må udføres af læger.
2. § 49, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler
om afgrænsningen af tandlægers og lægers virk-
somhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at
tandlægevirksomhed under visse betingelser kan
omfatte anden virksomhed end den virksomhed,
der er nævnt i stk. 1.«
3. § 49, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse
kan endvidere fastsætte regler om, at dele af den i
stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres af tand-
læger, der har gennemgået en supplerende uddan-
nelse.
»Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte krav
til uddannelse og ansættelsessted som betingelse
for, at tandlæger må udføre den virksomhed, der er
nævnt i stk. 2.«
§ 52. Stk. 1-4…
Stk. 5. Kiropraktorer, læger og fysioterapeuter
har ret til at udføre manipulationsbehandling af
rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternati-
ve behandlere med minimum 250 timers uddannel-
se inden for manuel behandling.
4. I § 52, stk. 5, indsættes efter »læger«: », oste-
opater«.
Stk. 6-7. …
5. Efter § 70 a indsættes i afsnit II:
»Kapitel 24 b
20
Osteopater
Autorisation
§ 70 b. Autorisation som osteopat meddeles den,
der har gennemført uddannelse og bestået eksamen
i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som osteopat har kun
den, der har autorisation som osteopat.
Stk. 3. Behandlingssteder, omfattet af registre-
ringspligten efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1,
hvor autoriserede osteopater udøver behandling,
skal senest 6 måneder efter, at osteopaten er med-
delt autorisation, registrere den osteopatiske virk-
somhed.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til
en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og
varighed for uddannelser og eksamener, samt om
nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.
§ 78. En person, der uden autorisation anvender
en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede perso-
ner, eller betegner sig eller handler på anden måde,
der er egnet til at vække forestilling om at pågæl-
dende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, §
47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, §
58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, §
62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, §
67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2, og § 70 a, stk.
2, straffes med bøde.
6. I § 78 ændres »og § 70 a, stk. 2,« til: »§ 70 a,
stk. 2, og § 70 b, stk. 2,«.
§ 79. En person, der uden autorisation udøver
virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er
forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, §
47, stk. 3, § 52, stk. 3, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, §
65, stk. 3, § 67, stk. 3, og § 68, stk. 4, straffes med
bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
7. I § 79 ændres »§ 52, stk. 3,« til: »§ 52, stk. 3 og
5, «.
§ 89. En person, der uden autorisation som læge
foretager operative indgreb, iværksætter fuldstæn-
dig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, an-
vender lægemidler, der kun må udleveres fra apo-
tekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller
radiumbehandling eller behandlingsmetoder med
8. I § 89 indsættes efter »En person, der uden auto-
risation som læge«: »eller uden at være berettiget
hertil i medfør af regler udstedt i medfør af § 49,
stk. 2,«.
21
elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uauto-
riserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed
har nedlagt forbud på grund af behandlingens far-
lighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil
1 år, under formildende omstændigheder med bø-
de.
§ 2
I lov om anvendelse af tvang ved somatisk be-
handling af varigt inhabile, jf. lov nr. 655 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
§ 12. Stk. 1-2....
Stk. 3. Overlægen eller overtandlægen kan be-
slutte, at en patient, der ikke er tvangsindlagt efter
§ 10, skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis be-
tingelserne for tvangsindlæggelse, jf. § 10, er op-
fyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er
nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen.
1. I § 12, stk. 3, ændres »betingelserne for tvangs-
indlæggelse, jf. § 10,« til: »betingelserne i § 6, stk.
2,«.
Stk. 4-5. …
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Personer, der ved lovens ikrafttræden udø-
ver virksomhed som osteopat her i landet, kan
uden autorisation fortsat betegne sig som osteopat
frem til den 30. juni 2023.
Stk. 3. Retten til fortsat at betegne sig som oste-
opat i medfør af stk. 2 giver ikke ret til at udføre
manipulationsbehandling af rygsøjlen, jf. lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed, § 52, stk. 5, uden autorisation.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
22