Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for
grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)
§ 1
I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, som ændret
ved lov nr. 1555 af 13. december 2016 og § 10 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«
2. Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.«
3. I § 1 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Det beløb, der ydes lån til efter kapitel 2, kan der
ikke ydes lån til efter kapitel 1.«
4. Efter § 8 indsættes:
»Kapitel 2
Lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene
2018-2020
§ 9. Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2 yder kom-
munerne årligt et lån til betaling af stigningen i grundskyl-
den for skatteårene 2018-2020, hvis den årlige stigning
overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der ydes lån til, opgø-
res som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog stk. 3 og § 9 b.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes til fysiske personer, der ejer
fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10.
Stk. 3. Erhverves en ejendom i perioden 2018-2020, vil
lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skat-
teåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejen-
dommen erhverves. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
§ 9 a. Der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyl-
den, der vedrører den del af ejendommen, der af ejeren kan
anvendes til beboelse.
Stk. 2. For ejendomme, der både anvendes til beboelse og
andre formål, anvendes ved fastsættelse af andelen til bebo-
else samme fordeling mellem den andel af ejendommen, der
anvendes til beboelse, og den andel, der anvendes til andre
formål, som ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Findes
der herefter ikke en fordeling af ejendomsværdien, fastsæt-
tes andelen til beboelse forholdsmæssigt efter areal.
Stk. 3. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 6-8, fastsættes andelen til beboelse forholds-
mæssigt efter areal.
Stk. 4. For to- og flerfamilieshuse ydes lån til hver enkelt
ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst,
fastsættes andelen forholdsmæssigt efter areal.
Stk. 5. Ejes en ejendom af to eller flere ejere, ydes lån til
hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejerforholdet
ikke tinglyst, fastsættes ejerandelen med lige store andele til
hver ejer.
Stk. 6. På landbrugsejendomme med to eller flere ejerboli-
ger fordeles grundskylden for 2017 for ejerboligdelen til
brug for opgørelsen af lån forholdsmæssigt i forhold til ejer-
boligernes ejendomsværdi.
§ 9 b. Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, eller ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, og registreres
Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2017-2517
AN013290
sådanne ændringer ved vurderingen pr. 1. september 2018
eller senere, opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån til,
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang
indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der ydes
ikke lån for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i
grundlaget for beregning af grundskyld.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis der sker ændringer i forde-
linger eller ejerandele som nævnt i § 9 a, stk. 2-5.
§ 9 c. Skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling
på datoen for tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tingly-
ses der i forbindelse med et ejerskifte et betinget skøde, for-
falder lånet i stedet til betaling på datoen for tinglysning af
det betingede skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, for-
falder den del af lånet, der kan henføres til den del af ejen-
dommen, der skifter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så
den i sin helhed ikke længere er en ejendomstype som nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til
betaling på datoen for offentliggørelse af den vurdering,
hvori ændringen første gang indgår. Overtages en ejendom
eller en del af ejendommen af ejerens ægtefælle, forbliver
lån uanset stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat
lån.
Stk. 2. Den senest rettidige betalingsdato for lån, der for-
falder til betaling, er 10 dage efter forfaldsdatoen, jf. stk. 1,
1., 2. eller 4. pkt. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne lånebeløb fra den senest rettidige betalingsdato
med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned,
indtil betaling sker.
Stk. 3. Låntager hæfter personligt for forfaldne lånebeløb
og påløbne renter, der desuden hæfter på den pågældende
ejendom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden
tinglysning.«
5. Før § 10 indsættes:
»Kapitel 3
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«
6. I § 11, stk. 1, ændres »Loven« til: »Kapitel 1«.
§ 2
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1200 af 30. september 2013, som ændret ved § 8 i lov nr.
202 af 27. februar 2015, § 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 9
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 8 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »væsentlig værdiforringelse«
til: »værdiforringelse på mere end 20 pct.«
2. I § 9, stk. 1, 3. pkt., udgår », finder tilsvarende anvendel-
se«.
3. I § 9, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»§ 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I ejendomsvurderingsloven, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »skovejendomme«: »
og af fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme«.
2. § 10, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt.,
som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. §
52, stk. 1.«
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »boafgift, jf. lov om afgift af
dødsboer og gaver (boafgiftsloven)« til: »bo- eller gaveaf-
gift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af
bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab,
der direkte eller indirekte ejer ejendommen«.
4. § 20 affattes således:
»§ 20. Anvendes en grund lovligt til andre formål end
dem, der er fastsat i forskrifter udstedt i medfør af planlov-
givningen eller andre offentlige forskrifter, ansættes grund-
værdien på samme måde, som hvis den faktiske anvendelse
og udnyttelse var mulig efter gældende offentlige forskrifter,
hvis dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse
efter den anvendelse og udnyttelse, der er fastsat i de nævnte
offentlige forskrifter, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udnyttes en grund lovligt i videre omfang end fast-
sat i offentlige forskrifter som nævnt i stk. 1, ansættes
grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske udnyt-
telse var mulig efter de nævnte offentlige forskrifter, hvis
dette medfører en højere grundværdi end ved ansættelse ef-
ter den udnyttelse, der er fastsat i de nævnte offentlige for-
skrifter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved grundværdiansættelse efter stk. 1 og 2 ses bort
fra anvendelse og udnyttelse, der beror på midlertidige tilla-
delser og dispensationer udstedt i medfør af offentlige for-
skrifter som nævnt i stk. 1.«
5. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår »med tre-seks beboelseslejlig-
heder«.
6. Efter § 27 indsættes i kapitel 5:
»§ 27 a. For boliger, som ville være omfattet af ejen-
domsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af ejeren,
ansættes på anmodning fra ejeren en særskilt ejendomsvær-
di, når betingelserne i ligningslovens § 12 A er opfyldt. An-
sættelse efter 1. pkt. foretages, som hvis boligen var beboet
af ejeren.«
7. I § 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »på sådanne ejen-
domme«: », for fritidsboliger beliggende på sådanne ejen-
domme«.
8. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »For andre boliger« til: »For
boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritlig-
gende boliger,«.
2
9. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er
omfattet af stk. 1 eller 2, og som er beliggende på land-
brugs- eller skovejendomme, anses grundarealet for at udgø-
re et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for det
registrerede boligareal.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 35 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1-3, hvis
boligdelen ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. § 52,
stk. 1.«
11. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1, hvis bo-
ligdelen ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. § 52,
stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12. I § 40, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Der foretages ligeledes tilbageregning til basisåret, hvis
en ejendom på tidspunktet for tilbageregningen efter stk. 1
delvist er fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kom-
munal ejendomsskat.«
13. I § 42, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Stammer en del af den nyopståede ejendom som nævnt i
2. pkt. fra en ejendom, der ved seneste vurdering var undta-
get fra vurdering, anvendes basisåret som fastsat efter 2. og
3. pkt. for den øvrige del af den nyopståede ejendom.«
14. I § 42, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved ansættelse af grundværdier, der ikke hidtil har været
ansat, jf. §§ 9, 12 og 13, anvendes ligeledes det basisår, som
er fastsat for omkringliggende sammenlignelige ejendom-
me.«
15. I § 52, stk. 1, indsættes efter »ejerbolig«: »en bolig om-
fattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., eller en bolig beliggende på en
ejendom omfattet af § 35 eller § 37, stk. 1,«.
16. I § 58, stk. 1, ændres »vurderinger foretaget efter tidlige-
re lovgivning« til: »tidligere vurderinger«.
17. § 64, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke for:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov pr. 1.
september 2018 eller pr. 1. september 2019.
2) Ejendomme, der efter denne lov undtages helt eller del-
vis fra vurdering pr. 1. september 2018 eller pr. 1. sep-
tember 2019, jf. § 9.
3) Landbrugsejendomme.
4) Skovejendomme.
5) Ejendomme ejet af staten, kommunerne eller regioner-
ne.
6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurde-
ringen pr. 1. september 2019 var vurderet som land-
brugs- eller skovejendomme efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
7) Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af er-
hvervsejendomme m.v.
8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for
2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den el-
ler de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering.
9) Ejendomme, der ikke er vurderet efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den eller
de vurderinger, hvor ejendommen ikke er vurderet.«
18. § 67, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Medfører oplysninger, som modtages i afgørel-
sesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, om en vur-
dering pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september 2019, at
told- og skatteforvaltningen skal træffe afgørelse om genop-
tagelse af vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b,
foretages sammenligningen ikke, før der er truffet afgørelse
i genoptagelsessagen.«
19. I § 82, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. §
22, henføres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk.
2 og 3, med samme beløb pr. arealenhed.«
20. I § 83, stk. 2 og 3, ændres »som inden denne lovs ikraft-
træden« til: »som efter reglerne i lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr.
1. september 2019«.
21. I § 83, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Overdragelse til længstlevende ægtefælle anses heller ik-
ke som ejerskifte.«
22. § 83, stk. 4, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således:
»Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan må-
de, at betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7,
er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter denne lov, med-
mindre der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens el-
ler ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har
indflydelse på ændringen.«
23. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Der foretages ikke vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejen-
domme, der ikke var vurderet ved denne lovs ikrafttræden,
og som pr. 1. oktober 2018 skal vurderes i lige år efter § 5 i
denne lov.«
24. I § 87, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Der foretages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. septem-
ber 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes
efter 1. pkt.«
3
25. I § 87, stk. 5, 1. pkt., § 88, stk. 5, 1. pkt., og § 89, stk. 1
og 2, indsættes efter »§ 5 i denne lov«: »eller i forbindelse
med, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b«.
26. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. ja-
nuar 2019, kan de dog tidligst påklages til skatteankeforvalt-
ningen den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.«
27. I § 89, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før den 1. ja-
nuar 2019, kan de dog tidligst påklages til skatteankeforvalt-
ningen den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.«
§ 4
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486
af 14. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 9 i lov
nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, nr. 2, affattes således:
»2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selv-
stændige boligenheder, hvor der er foretaget fordeling
af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §
35, stk. 2.«
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »Den ejendomsværdi« til: »80
pct. af den ejendomsværdi«.
3. I § 4 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat efter ejen-
domsvurderingslovens § 38 udgør 80 pct. af ejendomsværdi-
en.«
4. I § 4 b, stk. 2, nr. 1, udgår »reguleret med samme forhold,
som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendoms-
vurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den
pågældende type«.
5. I § 4 b, stk. 4, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien
fastsat efter 1. pkt.«
6. I § 4 b, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien
fastsat efter 1. eller 2. pkt.«
§ 5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret bl.a. ved lov nr.
179 af 1. marts 2016, lov nr. 61 af 16. januar 2017, lov nr.
227 af 7. marts 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 688 af 8.
juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven,
pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80 pct.
af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord, jf.
ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grund-
skyld af hele den afgiftspligtige grundværdi.«
2. I § 1, stk. 7, og stk. 9, 2. pkt., ændres »skovejendomme«
til: »landbrugs- eller skovejendomme«.
3. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »skovejendommens« til:
»landbrugs- eller skovejendommens«.
4. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »skovejendom« til: »land-
brugs- eller skovejendom«.
5. I § 23 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »svares af«: »80
pct. af«.
6. I § 23 A, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »samme promille
af«: »80 pct. af«.
7. I § 27, stk. 2, ændres »§§ 1 og 3 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme« til: »ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6«.
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret senest ved lov nr. 1684 af 26.
december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 17 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af
ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om
lån til betaling af ejendomsskatter« til: »lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v.«
§ 7
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267
af 12. november 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 og senest ved § 23 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 a, stk. 2, indsættes efter »afslag på genoptagelse,
jf.«: »§ 20 b, stk. 3, og«.
2. § 20 b, stk. 1, affattes således:
»Ved vurdering af fast ejendom, der foretages efter forud-
gående deklaration, jf. § 20 a, indtræder en afgørelsesperio-
de tidligst 4 uger efter deklarationsmeddelelsens udsendelse,
jf. § 20 a, stk. 2. Afgørelsesperioden udløber 6 uger efter af-
gørelsesperiodens indtræden, medmindre skatteministeren
fastsætter et senere tidspunkt.«
3. § 20 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Har told- og skatteforvaltningen truffet afgørelse
om vurdering af fast ejendom, uden at oplysninger, der er
modtaget i afgørelsesperioden, er indgået i vurderingen, jf.
stk. 2, skal told- og skatteforvaltningen uanset reglerne i §
33 genoptage vurderingen, hvis oplysningerne, der er mod-
4
taget i afgørelsesperioden, kan give grundlag for at ændre
vurderingen.«
4. I § 20 b indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningens adgang til at træffe
afgørelse om genoptagelse, jf. stk. 3, bortfalder, hvis den af-
gørelse om vurdering, der er truffet efter stk. 2, påklages, jf.
§ 35 a. Afgørelse om nægtelse af genoptagelse, jf. stk. 3,
bortfalder, hvis den afgørelse om vurdering, der er truffet ef-
ter stk. 2, påklages, jf. § 35 a.
Stk. 5. Vurderinger, der ændres efter genoptagelse, jf. stk.
3, tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor
den vurdering, der ændres, blev foretaget.«
5. Efter § 20 c indsættes i kapitel 7 a:
Ȥ 20 d. Partsinddragelse og anden kommunikation, der
sendes af told- og skatteforvaltningen ved almindelig vurde-
ring og omvurdering af en fast ejendom, sendes alene til de
registrerede aktuelle ejere af den pågældende ejendom, med-
mindre told- og skatteforvaltningen har andet særligt kend-
skab til, at andre har partsstatus i den pågældende vurde-
ring.«
§ 8
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1548 af
19. december 2017, foretages følgende ændring:
1. To steder i § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til:
»lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«
§ 9
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af
vurderingssager og ændringer som følge af en ny
ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr.
1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 22 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 har virkning
fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig vurdering
efter ejendomsvurderingsloven. Ved direkte eller indirekte
overdragelse af en ejendom efter afskrivningslovens § 19,
stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med
den 27. februar 2018 vil den senest offentliggjorte vurdering
efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, skulle lægges til
grund for beskatningen, medmindre ejeren anmoder told- og
skatteforvaltningen om at få foretaget en vurdering efter
ejendomsvurderingsloven og i stedet få denne lagt til grund
for beskatningen. Anmodningen til told- og skatteforvaltnin-
gen skal ske inden for fristerne i skattekontrollovens § 10
for at give oplysninger til told- og skatteforvaltningen for
det år, hvor den direkte eller indirekte overdragelse er sket.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
§ 10
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af
22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr.
665 af 8. juni 2016 og § 10 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af
ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven« til: »kapi-
tel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«
2. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset at der ydes lån til betaling af stigninger i grund-
skylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om
betaling af grundskyld m.v., kan der dog samtidig ydes bo-
ligstøtte til beboere i boligen.«
3. I § 17, stk. 1, nr. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grund-
skylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om
lån til betaling af grundskyld m.v. medregnes dog ikke.«
4. I § 19 ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter
og om ændring af ligningsloven« til: »lov om lån til betaling
af grundskyld m.v.«
§ 11
I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om
udstykning og anden registrering i matriklen, lov om
Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre
love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som 2. pkt.:
»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter for-
handling med justitsministeren, skatteministeren og er-
hvervsministeren fastsætte, at dele af loven træder i kraft på
forskellige tidspunkter.«
2. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på sager, som er
under behandling ved lovens ikrafttræden. For sådanne sag-
er finder de hidtil gældende regler anvendelse.«
§ 12
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
27. marts 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres » lov om lån til betaling af
ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.«
5
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 træder i kraft den 1. maj 2018.
Stk. 3. § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 9 og 10 har
virkning fra og med den 1. januar 2018.
Stk. 4. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det første
indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskatten er ejendomsværdien ansat i henhold til ejen-
domsvurderingsloven.
Stk. 5. § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det indkomst-
år, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat-
ten for danske ejendomme er ejendomsværdien ansat i hen-
hold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 6. § 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og med det første
skatteår, for hvilket grundlaget for beregning af grundskyl-
den og dækningsafgiften er grundværdien henholdsvis for-
skelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.
Stk. 7. Stigninger i grundskylden for skatteåret 2018, der
er betalt senest den 30. juni 2018, fradrages i den grund-
skyld, der skal betales den 1. juli 2018 eller senere. Lånet,
der ydes for skatteåret 2018 efter denne lovs § 1, nr. 4, for-
højes tilsvarende med det beløb, der fradrages i den betalte
grundskyld efter 1. pkt.
Stk. 8. Er der efter lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter ydet lån til hel eller delvis betaling af grundskyld,
der omfatter stigninger i grundskyld vedrørende første halv-
år 2018, nedskrives dette lån med et beløb svarende til det
beløb, lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter denne lovs §
1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 7, 2. pkt.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om almin-
delige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvur-
deringsloven, og told- og skatteforvaltningens afgørelser om
afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b,
stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september
2018 efter ejendomsvurderingsloven kan tidligst påklages til
skatteankeforvaltningen fra og med den 1. januar 2019 og 3
måneder frem.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Udmøntning af dele af forliget Tryghed om boligbeskatningen
1.1.2. Præciseringer af den nye ejendomsvurderingslov og følgelovgivning
1.1.3. Ændring af lov om individuel boligstøtte
1.1.4. Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse for Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1)
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig indefrysningsordning for 2018-2020
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Grundskyld
2.1.1.2. Låneordning for pensionister m.fl.
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Forsigtighedsprincip
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ejendomsværdiskat
2.2.1.2. Kommunale ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift)
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Justering af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a om frist for afgørelse om vurdering, deklaration og afgø-
relsesperiode
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Etapevis implementering af Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Lov om individuel boligstøtte
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
3.2. Administrative konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre indgik den 2. maj 2017 forliget Tryghed om
boligbeskatningen.
Med lovforslaget foreslås det at udmønte de dele af forli-
get, der vedrører indførelse af en midlertidig indefrysnings-
ordning for 2018-2020, hvorefter der automatisk ydes lån til
betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i for-
hold til 2017.
Samtidig foreslås det med lovforslaget at udmønte de dele
af forliget, der vedrører indførelse af et forsigtighedsprincip,
hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat,
grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fast-
sættes til 80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag til ændringer af
ejendomsvurderingsloven og skatteforvaltningsloven. For-
slagene har til formål at præcisere og justere enkelte bestem-
melser i ejendomsvurderingsloven og følgelovforslaget, som
blev vedtaget i juni 2017 med ikrafttrædelse den 1. januar
2018.
Herudover indeholder lovforslaget forslag til ændring af
lov om individuel boligstøtte, så det sikres, at der kan ydes
boligstøtte samtidig med lån til betaling af stigninger i
grundskylden for skatteårene 2018-2020, dog således at be-
løb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden
7
for skatteårene 2018-2020 ikke skal medregnes i opgørelsen
af boligudgiften.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om at indføre mu-
lighed for en etapevis implementering af Grunddatapro-
grammets delaftale 1 (GD1).
Lovforslag til udmøntning af de dele af forliget Tryghed
om boligbeskatningen, der skal have virkning fra 2021, her-
under nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld, ind-
førelse af en rabatordning for ejerboliger, en permanent in-
defrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af
stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat af ejerboli-
ger, en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for øvri-
ge ejendomme og SKATs overtagelse af opkrævning af
grundskyld, fremsættes i kommende folketingssamlinger.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Udmøntning af dele af forliget Tryghed om
boligbeskatningen
For at skabe tryghed om boligskatten er det afgørende, at
ejendomsvurderingerne er så præcise og gennemskuelige
som muligt. Et bredt politisk flertal indgik derfor i efteråret
2016 et politisk forlig om et nyt og moderne ejendomsvur-
deringssystem, som skal sikre danskerne bedre og mere ret-
visende ejendomsvurderinger.
Med de nye vurderinger rettes op på de problemer, der var
ved det tidligere system. For nogle boligejere vil den nye
vurdering være lavere end den gamle, men for rigtig mange
boligejere vil den nye vurdering være højere, blandt andet
fordi boligpriserne er steget siden 2011.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre indgik den 2. maj 2017 forliget Tryghed om
boligbeskatningen vedrørende et nyt boligbeskatningssy-
stem, der skal sikre, at boligejernes økonomi kan følge med
ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.
Forligspartierne var samtidig enige om at sikre boligejer-
nes tryghed på længere sigt ved at forbedre det nuværende
boligskattestop fra 2001, så det sikres, at boligejernes øko-
nomi kan følge med. Med det nye boligbeskatningssystem
vil boligskatterne fra 2021 være låst fast som andel af boli-
gens værdi.
Efter forliget skal der desuden indføres en generel inde-
frysningsordning for stigninger i boligskatten, der indebæ-
rer, at de indefrosne beløb først skal betales, når man sælger
boligen og typisk realiserer en gevinst.
For perioden frem til 2021 vil årlige stigninger i grund-
skylden af ejerboliger automatisk blive indefrosset, og det
vil ske uden forrentning. Fra 2021 vil stigninger i boligskat-
terne (ejendomsværdiskat og grundskyld under ét) automa-
tisk blive indefrosset til en rente, der svarer til renten ved
den eksisterende indefrysningsordning for pensionister (der
pt. udgør 1,24 pct. i 2017).
I 2018-2020 indefryses stigninger i grundskylden af ejer-
boliger i en midlertidig kommunal indefrysningsordning.
Fra 2021 indefryses stigninger i de samlede boligskatter i
en permanent statslig ordning. De indefrosne beløb vil frem-
gå af årsopgørelsen, og indefrysningen kan fravælges.
Forligspartierne var endvidere enige om, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme bolig-
ejerne til gode ved, at beskatningsgrundlaget fastsættes lave-
re end selve vurderingen. Efter forliget skal der derfor indfø-
res et forsigtighedsprincip, som indebærer, at det beløb, bo-
ligejerne og øvrige ejendomsejere skal betale skat af, sættes
20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.
Lovforslaget udmønter de dele af forliget, der vedrører
den midlertidige indefrysningsordning og forsigtighedsprin-
cippet.
Det foreslås således at indføre en midlertidig indefrys-
ningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stignin-
ger i grundskylden for skatteårene 2018-2020. Den midlerti-
dige indefrysningsordning indebærer, at årlige stigninger i
grundskylden automatisk bliver indefrosset uden forrent-
ning. De indefrosne beløb skal som udgangspunkt først be-
tales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst.
Endvidere foreslås det at indføre et forsigtighedsprincip
ved fastsættelse af beregningsgrundlaget for ejendomsvær-
diskat og grundskyld fra det tidspunkt, hvor vurderinger i
det nye vurderingssystem skal anvendes som beregnings-
grundlag. Forsigtighedsprincippet indebærer, at det beløb,
boligejerne og ejere af øvrige ejendomme skal betale skat af,
sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.
På den måde sikres det, at den usikkerhed, der altid vil være
ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.
Efter ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1.
januar 2018, vurderes ejerboliger første gang pr. 1. septem-
ber 2018, og ejerboliger, hvis grundareal udgør to hektar el-
ler mere, ejerboliger, på hvilke der er registreret bygnings-
arealer til erhvervsmæssig anvendelse, samt landets øvrige
ejendomme vurderes første gang pr. 1. september 2019.
Tidsplanen, der fra starten har været meget ambitiøs, er for-
bundet med en række risici, da det har været nødvendigt at
påbegynde udviklingen sideløbende med, at opgavens ind-
hold og omfang er blevet afklaret, og der arbejdes på en
konsolidering heraf.
1.1.2. Præciseringer af den nye ejendomsvurderingslov og
følgelovgivning
Til udmøntning af det politiske forlig om et nyt og moder-
ne ejendomsvurderingssystem vedtog Folketinget i juni
2017 en ny ejendomsvurderingslov og en række ændringer
af skatteforvaltningsloven, der fastsætter rammerne for de
nye vurderinger af landets ejerboliger i 2018 og af ejerboli-
ger, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, ejerboliger,
på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæs-
sig anvendelse, samt landets øvrige ejendomme, herunder
boligudlejningsejendomme, i 2019. Ejendomsvurderingslo-
ven indeholder tillige de regler, der fastsætter rammerne for
tilbagebetalingsordningen, hvorefter ejendomsejerne skal
have tilbud om tilbagebetaling af for meget betalte ejen-
domsskatter. Det vurderes på baggrund af det arbejde, der
8
efterfølgende er pågået med henblik på etablering af fornø-
den systemunderstøttelse og processer i vurderingsarbejdet,
nødvendigt at præcisere og justere enkelte bestemmelser i
ejendomsvurderingsloven og følgelovgivningen for at tyde-
liggøre og understøtte den påtænkte udmøntning af de reg-
ler, der blev vedtaget i juni 2017.
1.1.3. Ændring af lov om individuel boligstøtte
Som følge af forslaget om indførelsen af en automatisk
midlertidig indefrysningsordning er der behov for ændring i
lov om individuel boligstøtte, sådan at det er muligt at mod-
tage boligstøtte samtidig med, at der efter den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning ydes lån til betaling af
stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det
foreslås dog samtidig, at beløb vedrørende lån til betaling af
stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 ikke
skal medregnes i opgørelsen af boligudgiften.
1.1.4. Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse for
Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1)
Grunddataprogrammet har i løbet af 2017 oparbejdet en
forsinkelse på tre måneder. Det har givet et sammenfald i
tidsplaner, så grunddataregistrene vil skulle implementeres i
den samme periode som flere øvrige digitale udviklingspro-
jekter til ejendomsbeskatningen. Derfor har de offentlige
parter revurderet programmets implementeringsplaner ud fra
en samlet betragtning af ejendomsområdets kompleksitet og
risici. På den baggrund udsættes GD1 i 12 måneder, dvs.
idriftsættelse i maj 2019 i stedet for maj 2018. Med den gæl-
dende ikrafttrædelsesbestemmelse kan loven kun sættes i
kraft i sin helhed. Der er dog delelementer af GD1, som det
vil være hensigtsmæssigt at implementere før maj 2019. Der
er derfor behov for, at dele af loven kan træde i kraft tidlige-
re, såfremt dette kan ske uden at påvirke datagrundlaget for
ejendomsbeskatningen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig indefrysningsordning for 2018-2020
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Grundskyld
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med
en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.
Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbe-
styrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16
og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat.
Der gælder lavere satser for landbrugsejendomme m.v.
Skatten tilfalder den kommune, hvori ejendommen ligger.
Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af
de kommunale ejendomsskatter, jf. § 1 i lov om kommunal
ejendomsskat. Efter grundskatteloftet beregnes grundskyl-
den med den fastsatte grundskyldspromille af den laveste af
følgende værdier:
– Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for
grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af
SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hen-
syn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter
lov om kommunal ejendomsskat.
– Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der
dannede grundlag for påligningen af grundskyld det fo-
regående år. Dette beløb forhøjes med en regulerings-
procent, som udgør den skønnede stigning i det samlede
kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct. Regule-
ringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning,
som betyder, at stigninger i grundværdierne maksimalt slår
igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med regu-
leringsprocenten fra år til år. For 2016 er beskatningsgrund-
laget for grundskyld for ejerboliger dog fastfrosset, således
at reguleringsprocenten i 2016 udgør 0, jf. lov nr. 179 af 1.
marts 2016. Beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017
er endvidere fastfrosset for alle ejendomme, så regulerings-
procenten i 2017 udgør 0 pct., jf. lov nr. 227 af 7. marts
2017. For 2018 er reguleringsprocenten for forhøjelse af den
afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2018 fastsat til 6,5
pct., jf. aktstykke nr. 116 (2016-17) fra Finansministeriet,
tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 22. juni 2017.
Fradrag for forbedringer i grundværdien er afskaffet med
virkning fra 2013, jf. § 1 i lov nr. 925 af 18. september
2012. Eksisterende fradrag for forbedringer i grundværdien
fortsætter til deres udløb.
Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis eksisteren-
de ejendomme ændres, for så vidt angår grundens størrelse
eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved
vurdering eller omvurdering ansættes en grundværdi efter de
almindelige vurderingsregler og en grundværdi på grund-
skatteloftsniveau. Grundværdien på grundskatteloftsniveau
ansættes til det, den pågældende grund må formodes at ville
være blevet vurderet til i basisåret. Basisåret er det seneste
år, hvor den afgiftspligtige grundværdi er lig med den aktu-
elle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion
for fritagelser for grundskyld. Denne grundværdi anvendes
ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.
2.1.1.2. Låneordning for pensionister m.fl.
For personer, der har nået folkepensionsalderen eller får
udbetalt visse sociale pensioner eller efterløn, gælder en lå-
neordning (pensionistlåneordningen). Reglerne er fastsat i
lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
Efter denne ordning er kommunerne forpligtet til at yde
ovennævnte personer lån til betaling af ejendomsskatter og
udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der
er tilslutningspligt, såfremt der anmodes herom, jf. § 1 i lov
om lån til betaling af ejendomsskatter. Endvidere kan kom-
munerne beslutte at yde lån til betaling af vej- og kloakud-
gifter og lignende.
Lånet ydes af den kommune, den pågældende ejendom er
beliggende i, jf. § 1, stk. 3, i lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter.
9
Det er en forudsætning for at yde lån, at ejendommens
ejer eller dennes ægtefælle er fuldt skattepligtig til Danmark
efter kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor SKAT kan
indhente oplysninger om ejerens eller dennes ægtefælles
indkomstforhold. Herudover er det en betingelse, at ejen-
dommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis
anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herun-
der også til fritidsbeboelse.
Lån kan således ydes til helårsboliger, herunder ejerlejlig-
heder og fritidsboliger, men der kan ikke ydes lån til mere
end én ejendom pr. person. For så vidt angår to- eller flerfa-
milieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og
til erhvervsformål, kan lånet kun ydes til betaling af de på
ejendommen påhvilende ejendomsskatter m.v., der ifølge
vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder
på den af ejeren eller dennes husstands beboede lejlighed.
De nævnte betingelser gælder også, hvor en ejendom er i
sameje mellem flere. Er der tale om sameje, kan der kun
ydes lån til en del af grundskylden svarende til den andel af
ejendommen, den pågældende samejer og dennes husstand
ejer. Hvis ejerforholdet fremgår af det eller de tinglyste skø-
der, lægges dette forhold til grund. Ellers forudsættes flere
delejere at eje ejendommen i lige store andele hver. Idet den
enkelte samejers husstands ejerandele medregnes til den på-
gældende samejers ejerandel, vil det i en situation, hvor et
ægtepar ejer en ejendom i sameje, men hvor kun den ene er
berettiget til at få ydet lån, således være muligt, at den beret-
tigede optager lån til betaling af grundskylden for hele ejen-
dommen.
Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et
gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente
på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående
måneder pr. 1. oktober det foregående år. Renten beregnes
fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v.,
til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives lå-
nebeløbet ved årets udgang. Renter af lån ydet i henhold til
loven kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst. Ved opkrævning af lån, der er forfaldet til be-
taling, ydes i stedet et nedslag i de renter, der er påløbet.
Rentesatsen udgør 1,00 pct. for 2018.
Hvert år inden den 1. marts giver kommunalbestyrelsen
låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavender pr.
1. januar med angivelse af betalte ejendomsskatter og til-
skrevne renter, jf. § 6 i lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter.
Lån inklusiv påløbne renter sikres ved tinglysning af et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i ejendommen
eller i en andel af ejendommen, hvis der er tale om sameje,
jf. § 4, i stk. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
Låntager kan vælge, hvorvidt der skal tinglyses et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev.
Det er et krav for at yde lån, at der er friværdi i ejendom-
men i henhold til den senest opgjorte ejendomsvurdering, jf.
§ 4, i stk. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
Lånene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når
ejendommen skifter ejer, jf. § 5 i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter. Dette gælder også i tilfælde, hvor der ind-
træder ejerskifte af kun en del af en ejendom. I sidstnævnte
tilfælde vil kun det lån, der knytter sig til den solgte andel,
forfalde, hvorimod lånet for den andel, der ikke ejerskiftes,
forbliver indestående for den pågældende ejer.
Der er imidlertid visse ejerskiftesituationer, der ikke udlø-
ser forfald af lånet. Dette gælder eksempelvis, hvis ejen-
dommen ved ejerens død eller optagelse på plejehjem, insti-
tution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap eller psykiatrisk institution overtages af et hus-
standsmedlem. Det samme gælder, hvis en ægtefælle overta-
ger ejendommen til hensidden i uskiftet bo. Det vil sige, at i
disse situationer kan kommunalbestyrelsen tillade, at lån,
der allerede er ydet, inklusiv renter, forbliver indestående,
og at lån fortsat ydes. En ægtefælle, som overtager en ejen-
dom i de nævnte tilfælde, har dog krav på, at allerede ydede
lån med tilskrevne renter forbliver indestående.
Hvis et lån, der forfalder til betaling, er optaget af flere i
forening, kan låntageren lade sin del af det forfaldne lån, der
er optaget med sikkerhed i den samlede ejendom, »konver-
tere« til et lån med sikkerhed i låntagerens andel af ejen-
dommen.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en midlertidig indefrysningsord-
ning for skatteårene 2018-2020, hvorefter kommunen auto-
matisk vil yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling
af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til
2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågælden-
de år overstiger 200 kr. Ved ejerboliger skal efter den fore-
slåede ordning forstås ejendomme som nævnt i ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
Stigningsbegrænsningen for grundskylden, hvorefter stig-
ninger i grundværdierne maksimalt slår igennem i grundla-
get for beregning af grundskyld med reguleringsprocenten
(maksimalt 7 pct.) fra år til år, vil fortsat gælde til og med
2020. De stigninger i grundskylden, der ydes lån til i perio-
den 2018-2020, vil således skulle opgøres under hensynta-
gen til den gældende stigningsbegrænsning.
Efter den foreslåede indefrysningsordning skal der ydes
lån til betaling af stigninger i grundskylden, hvad enten så-
danne stigninger skyldes en forhøjelse af satsen for grund-
skylden, bortfald af fradrag i grundværdien for forbedringer
eller en højere grundværdi.
Falder grundskylden til under niveauet i 2017, vil der der-
med ikke skulle ydes lån. Først når grundskylden eventuelt
igen når op over niveauet i 2017, vil der på ny skulle ydes
lån.
Det foreslås desuden at undtage de situationer fra indefry-
sningsordningen, hvor der sker væsentlige ændringer af
grunden, f.eks. hvor en ændring af ejendommens grundare-
al, anvendelse eller planforhold medfører en ny, højere
grundværdi, og der som følge heraf skal ske tilbageregning
af grundværdien efter ejendomsvurderingslovens § 40.
10
Der vil ikke som i låneordningen for pensionister m.fl.
skulle ydes lån til tilslutningsudgifter eller vej- og kloakud-
gifter og lignende.
Lånene vil skulle ydes automatisk. Ejeren vil således ikke
skulle indgive anmodning om lånet til kommunen, og ejeren
vil ikke kunne fravælge ordningen i perioden 2018-2020.
Lånene vil endvidere ikke skulle forrentes i perioden
2018-2020.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal lånene
i 2021 videreføres i en permanent indefrysningsordning,
medmindre ejeren fravælger dette. Udmøntning af den del af
forliget, der vedrører videreførelsen af lån fra den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning til en permanent indefry-
sningsordning, vil indgå i kommende forslag til ny ejen-
domsskattelov.
Der vil efter den foreslåede midlertidige indefrysningsord-
ning ikke skulle stilles sikkerhed ved tinglysning af pant i
ejendommen for lånet. Lån, der ikke betales efter forfald, vil
dermed kunne inddrives efter de almindelige regler for ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Det vil betyde, at der for den pågældende fordring kan ske
lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, ligesom der efter § 11 i samme lov kan fore-
tages udpantning (udlæg) i ejerens aktiver. Da der ikke efter
forslaget stilles krav om sikkerhed for lånene ved tinglys-
ning af pant i ejendommen, vil udlæg skulle ske efter den
sidst sikrede krone. Herudover vil der kunne være låntagere,
der ikke har aktiver eller lønindkomst, der kan foretages ud-
læg eller ske indeholdelse i. Endelig vil der i tilfælde, hvor
lånet forfalder ved et ejerskifte af ejendommen, ikke kunne
foretages udlæg i den ejerskiftede ejendom, idet denne efter
ejerskiftet ikke længere vil tilhøre den låntager, hvis lån er
forfaldet ved ejerskiftet.
For at sikre en bedre mulighed for at inddrive forfaldne
lån foreslås det derfor, at forfaldne lånebeløb og påløbne
renter vil skulle hæfte på den pågældende ejendom, hvoref-
ter krav som følge af forfaldne lånebeløb også vil kunne ret-
tes mod senere ejere af ejendommen. En person, der ønsker
at erhverve en ejendom, vil således skulle tage højde for det-
te ved køb af ejendommen. Efter forslaget vil tinglysning af
et betinget skøde i forbindelse med en ejendomshandel med-
føre, at lån forfalder til betaling. Tinglyses et betinget skøde,
vil køber således kunne betinge den endelige afslutning af
ejendomshandlen af, at sælger betaler det lån, sælger er ydet
til betaling af stigninger i grundskylden for den pågældende
ejendom, ligesom sælger i perioden mellem tinglysning af
betinget skøde og en eventuel endelig afslutning af ejen-
domshandlen vil have mulighed for at betale dette lån.
Det foreslås, at lånene forfalder til betaling, når ejendom-
men skifter ejer eller ændrer anvendelse, så ejendommen ik-
ke længere er omfattet af den foreslåede indefrysningsord-
ning. I tilfælde, hvor ejendommen ejerskiftes, vil den nye
ejer herefter skulle ydes lån til stigninger i grundskylden fra
året efter ejerskiftet, idet den nye ejers lån vil skulle opgøres
som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for erhvervelsesåret. Det foreslås dog, at låne-
ne ikke skal forfalde ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Overtager ægtefællen ejendommen helt eller delvist, vil æg-
tefællen herved automatisk indtræde i den del af ejerens lån,
der vedrører den del af ejendommen, ægtefællen overtager,
og lånet vedrørende denne del af ejendommen vil således
skulle forblive indestående.
Den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil ikke
ændre på den eksisterende pensionistlåneordning. Pensioni-
ster m.fl. vil således stadig efter reglerne i lov om lån til be-
taling af ejendomsskatter kunne vælge at optage lån til beta-
ling af grundskylden ekskl. stigningen. For at sikre, at der
ikke ydes lån til det samme beløb to gange, foreslås det, at
der efter pensionistlåneordningen ikke skal kunne opnås lån
til det beløb, der ydes lån til efter den foreslåede midlertidi-
ge indefrysningsordning.
2.2. Forsigtighedsprincip
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatten, der tilfalder staten, beregnes som
en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af
den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten
udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3
pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere, jf. ejendoms-
værdiskattelovens § 5.
Ejendomsværdiskatten er underlagt et skattestop. Det be-
tyder, at grundlaget for ejendomsværdiskatten efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a udgør det mindste af:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
september i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2002.
Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger fra
2018 hvert andet år pr. 1. september i lige år. Ejerboliger,
hvis grundareal udgør to hektar eller mere, og ejerboliger,
på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæs-
sig anvendelse, vurderes fra 2019 pr. 1. september i ulige år.
Den aktuelle ejendomsvurdering har kun betydning for
betalingen af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor ejen-
domsværdien pr. 1. september i indkomståret er lavere, end
den var pr. 1. januar 2001 plus 5 pct. eller pr. 1. januar 2002.
Hvis en ejendom eksisterede i 2001 og 2002 og ikke er
ændret siden, kender SKAT ejendomsværdien på dette ni-
veau, og ejendomsværdiskatten lader sig umiddelbart bereg-
ne.
Er der derimod tale om en ny ejendom eller en ejendom,
der er blevet ændret, således at der skal foretages en omvur-
dering, er dette ikke tilfældet. For at undgå skattemæssig
forskelsbehandling mellem nye eller ændrede ejendomme
og eksisterende uændrede ejendomme er der i ejendomsvur-
deringslovens § 38 fastsat regler om, at SKAT tillige skal
11
foretage en vurdering på 2001/2002-niveau – en såkaldt
skattestopsberegning.
Der betales ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende
i Danmark såvel som ejendomme beliggende i udlandet,
hvis ejeren er hjemmehørende i Danmark og samtidig har
rådighed over ejendommen.
Hvis der for en udenlandsk ejendom findes en udenlandsk
ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk vurde-
ring, danner denne grundlag for ejendomsværdibeskatningen
af ejendommen. Er dette ikke tilfældet, udgør beregnings-
grundlaget handelsværdien.
Handelsværdien fastsættes som følger:
1) Findes der et udenlandsk indeks, der kan godkendes af
SKAT, fastsættes handelsværdien på grundlag af den
faktiske anskaffelsespris indekseret efter dette prisin-
deks.
2) Hvis et prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anven-
des dansk prisindeks for ejendomme af den pågælden-
de type.
3) Foreligger anden dokumentation, der giver en mere ret-
visende fastsættelse af handelsværdien end indeksering
i nr. 1 og 2, lægges en sådan dokumentation til grund
for værdifastsættelsen.
4) Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2,
og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansætter SKAT han-
delsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis
indeksering medfører et resultat, som står i åbenbart
misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.
SKAT foretager i dag en vurdering af hvilke landes ejen-
domsvurderinger, der kan sidestilles med danske vurderin-
ger. Det er en betingelse for en godkendelse af en uden-
landsk vurdering, at vurderingen foretages efter samme prin-
cipper som de danske. Dvs. at formålet med vurderingen
skal være at finde handelsværdien.
Det er på nuværende tidspunkt alene den offentlige svens-
ke vurdering i 2001 og 2002 af ejendomme, der er erhvervet
før den 1. januar 2002, der er godkendt af SKAT.
2.2.1.2. Kommunale ejendomsskatter (grundskyld og
dækningsafgift)
Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med
en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi.
Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbe-
styrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16
og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat.
Der gælder lavere satser for landbrugsejendomme m.v.
Grundskylden tilfalder den kommune, hvori ejendommen
ligger.
Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af
de kommunale ejendomsskatter, jf. § 1 i lov om kommunal
ejendomsskat, jf. afsnit 2.1.1.1.
Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række
ejendomme fritaget for at betale grundskyld. Det drejer sig
bl.a. om offentligt ejede ejendomme, der ikke anvendes er-
hvervsmæssigt. Kommunerne har efter § 23 i lov om kom-
munal ejendomsskat i stedet mulighed for at opkræve en
dækningsafgift af grundværdien og af forskelsværdien. For-
skelsværdien beregnes som forskellen mellem ejendoms-
værdien og grundværdien. For grundværdiens vedkommen-
de kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kom-
munens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For
forskelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst
opkræves med en promille på 8,75.
Herudover kan kommunerne for ejendomme, der anven-
des til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignen-
de, efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat opkræve
en dækningsafgift af forskelsværdien. Dækningsafgiften kan
højst udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der
overstiger 50.000 kr. Anvendes kun en del af en ejendom til
dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes ejendommen
kun til sådanne formål en del af året, svares dækningsafgif-
ten forholdsmæssigt.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et forsigtighedsprincip, hvorefter
beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld
og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes som
hhv. ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien
fratrukket 20 pct.
Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejen-
domsejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes
lavere end selve vurderingen.
Det foreslås, at forsigtighedsprincippet som udgangspunkt
skal gælde for alle ejere af ejendomme, hvoraf der betales
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af er-
hvervsejendomme. Det betyder, at forsigtighedsprincippet
også skal gælde for ejendomme beliggende i udlandet, der
betales ejendomsværdiskat af, i det omfang ejendommen
værdiansættes ud fra en udenlandsk vurdering, der kan side-
stilles med en dansk vurdering, jf. ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 b, stk. 1.
Forsigtighedsprincippet foreslås endvidere at skulle gælde
i tilfælde, hvor handelsværdien fastsættes på grundlag af an-
den dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættel-
se af handelsværdien end indeksering, jf. ejendomsværdi-
skattelovens § 4 b, stk. 4, nr. 3, og hvor beregningsgrundla-
get for den udenlandske ejendom fastsættes af SKAT ved et
skøn, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, nr. 4.
Det følger modsætningsvist af forslaget, at forsigtigheds-
princippet ikke vil skulle gælde, hvis handelsværdien fast-
sættes ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt
udenlandsk eller dansk indeks, jf. ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 b, stk. 4, nr. 1 eller 2. Værdiansættelsen sker i så-
danne tilfælde ud fra en objektiv norm og indebærer derfor
ikke på samme måde som i de ovennævnte tilfælde et skøn.
Der vil efter forslaget heller ikke skulle gælde et forsigtig-
hedsprincip for danske ejendomme, hvor værdiansættelsen
sker ved indeksering. Det fremgår således af forliget Tryg-
hed om boligbeskatningen, at forsigtighedsprincippet ikke
omfatter grundskyld for produktionsjord, idet beskatnings-
grundlaget for produktionsjord vil svare til fremskrivning af
12
de eksisterende vurderinger. Sådanne fremskrivninger vil
ske ved indeksering ud fra et prisindeks udarbejdet af Dan-
marks Statistik. Der vil således ikke indgå et skønsmæssigt
element i ansættelsen, idet der alene vil være tale om tekni-
ske beregninger foretaget på grundlag af et prisindeks.
Forsigtighedsprincippet foreslås indført med virkning fra
det inkomstår, hvor vurderingerne efter ejendomsvurde-
ringsloven danner grundlag for beskatning. For ejendomme
beliggende i udlandet foreslås forsigtighedsprincippet tilsva-
rende indført med virkning fra og med det indkomstår, hvor
vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven danner grund-
lag for beskatning af danske ejendomme.
2.3. Justering af reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel
7 a om frist for afgørelse om vurdering, deklaration og
afgørelsesperiode
2.3.1. Gældende ret
Afgørelse om ejendomsvurdering, der foretages efter for-
udgående deklaration, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a,
kan efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 2, i en afgø-
relsesperiode, der er defineret i skatteforvaltningslovens §
20 a, stk. 2, om afgørelsesperiodens start og af skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, stk. 1, om afgørelsesperiodens udløb og
maksimale længde, foretages enten på grundlag af de oplys-
ninger, der forelå ved afgørelsesperiodens start, eller på
grundlag af alle oplysninger, der foreligger, når afgørelse
træffes.
Afgørelsesperioden udløber efter skatteforvaltningslovens
§ 20 b, stk. 1, den 10. februar i året efter vurderingsårets ud-
løb, og den må ikke overstige 6 uger, medmindre skattemi-
nisteren fastsætter en længere frist. Afgørelsesperiodens
start, der efter skatteforvaltningslovens § 20 a, stk. 2, skal
fastlægges i hver enkelt deklaration, kan dermed tidligst lø-
be fra den 31. december i vurderingsåret, og afgørelsespe-
rioden kan ikke udløbe før den 10. februar i året efter vurde-
ringsårets udløb, men efter beslutning fra skatteministeren
senere.
Dette uanset at afgørelsesperioden ikke er indført for at
fastlægge en frist for afgørelse om vurdering, da vurderings-
myndigheden efter skatteforvaltningslovens § 20 c også kan
træffe afgørelse efter udløbet af afgørelsesperioden.
Hvis vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden træffer
afgørelse om vurdering uden at tage stilling til oplysninger,
der er modtaget i afgørelsesperioden, skal vurderingsmyn-
digheden efterfølgende behandle oplysningerne efter skatte-
forvaltningslovens §§ 33 og 33 a om genoptagelse og revi-
sion. Vurderingsmyndigheden skal efter bemærkningerne til
§ 20 b, stk. 3, i lovforslag L 212, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, i denne særlige situation gennemføre re-
vision, hvis oplysningerne giver anledning til en ændring af
vurderingen, uden at forudsætningerne for genoptagelse er
opfyldt. Vurderingsmyndigheden skal i modsat fald træffe
afgørelse om nægtelse af genoptagelse såvel som afgørelse
om nægtelse af revision.
Der er ikke på nuværende tidspunkt regler i skatteforvalt-
ningsloven, der definerer kredsen af parter i vurderingssager
generelt. Kredsen, der skal partsinddrages, hvis vurderings-
myndigheden anvender de særlige regler i skatteforvalt-
ningslovens kapitel 7 a, er dog i skatteforvaltningslovens §
20 a defineret som ejendommens ejere.
Vurderingsmyndigheden kan imidlertid i visse tilfælde ha-
ve behov for eller gavn af at gennemføre partsinddragelse
efter forvaltningslovens regler i stedet for ved anvendelse af
den særlige procedure, der er beskrevet i skatteforvaltnings-
lovens kapitel 7 a. Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at
den kreds, der skal partshøres efter forvaltningsloven, ikke
fuldt ud svarer til kredsen, der er defineret i skatteforvalt-
ningslovens § 20 a.
2.3.2. Lovforslaget
De særlige regler i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a er
indført for at give vurderingsmyndigheden den nødvendige
fleksibilitet i behandlingen og afgørelsen af den meget store
mængde ejendomsvurderinger, der skal behandles og afgø-
res fra vurderingsterminen den 1. september, til vurderinger-
ne sendes ud til ejendomsejerne.
Formuleringen af skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 1,
begrænser imidlertid denne tilsigtede fleksibilitet, fordi af-
gørelsesperioden efter bestemmelsen tidligst kan starte den
31. december i vurderingsåret.
Det foreslås derfor, at § 20 b, stk. 1, ændres, så vurdering
af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration,
jf. § 20 a, vil kunne foretages inden udløbet af en afgørelses-
periode, der fortsat ikke må overstige 6 uger efter tidspunk-
tet for afgørelsesperiodens indtræden, som fastlægges i hver
enkelt deklaration, jf. § 20 a, stk. 2.
Efter forslaget vil vurderingsmyndigheden i hver enkelt
deklaration skulle fastsætte en frist for afgørelsesperiodens
start, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a, stk. 2, der skal være
minimum 4 uger efter deklarationen, jf. § 20 a, stk. 3, og
vurderingsmyndigheden vil herefter have 6 uger til at træffe
afgørelse om vurderingen efter reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 20 b, stk. 2. Deklarationsperioden, jf. § 20 a, stk. 3,
vil ikke blive forkortet, og afgørelsesperioden, jf. § 20 b,
stk. 1, vil ikke blive forlænget.
Afgørelsesperioden vil kunne starte før den 31. december
i vurderingsåret, idet afgørelsesperioden så tilsvarende vil
slutte før den 10. februar i året efter vurderingsårets udløb.
Afgørelsesperiodens længde skal fortsat være 6 uger, der
også nu er den maksimale længde af afgørelsesperioden.
Vurderingsmyndigheden vil få mulighed for at foretage
partshøring under anvendelse af den særlige deklarations-
procedure, der er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 20
a, og træffe afgørelse efter de særlige regler i skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, hvis blot ejendomsejerne får minimum 4
uger til at reagere på deklarationen, og afgørelse træffes in-
den for 6 uger efter udløbet af den fastsatte reaktionsfrist.
Vurderingsmyndigheden vil dermed få langt bedre mulighe-
der for før den 31. december i vurderingsåret at igangsætte
afgørelsen af i hvert fald en del af de mange vurderingssa-
13
ger, der skal foretages efter vurderingsterminen den 1. sep-
tember, uanset om vurderingsmyndigheden ønsker at anven-
de den særlige deklarationsprocedure til at gennemføre parts-
inddragelse.
Det foreslås samtidig, at det tydeliggøres, at oplysninger,
der er modtaget, før der træffes afgørelse om vurdering, skal
have samme betydning for den endelige vurdering, uanset
om oplysningerne foreligger ved afgørelsesperiodens start
eller modtages i afgørelsesperioden.
Det foreslås derfor, at der i skatteforvaltningslovens § 20
b, stk. 3, etableres en selvstændig hjemmel til genoptagelse
på grundlag af oplysninger, der er modtaget i afgørelsespe-
rioden, som ikke indeholder de begrænsninger i adgangen til
genoptagelse, der følger af skatteforvaltningslovens § 33.
Det foreslås endelig, at det tydeligt fastlægges, at kredsen
af parter, der skal modtage underretninger og meddelelser
vedrørende vurdering af fast ejendom, skal være den
samme, uanset om underretninger og meddelelser udsendes
under henvisning til de særlige regler i skatteforvaltningslo-
vens kapitel 7 a eller efter de generelle regler i forvaltnings-
loven.
Det foreslås derfor, at der i skatteforvaltningslovens kapi-
tel 7 a indsættes en ny § 20 d, der direkte og entydigt fast-
lægger, at vurderingsmyndigheden ved almindelig vurdering
og omvurdering af fast ejendom skal kunne opfylde sin for-
pligtelse til at gennemføre partsinddragelse ved at inddrage
den modtagerkreds, der er defineret i skatteforvaltningslo-
vens § 20 a om deklaration, også når partsinddragelsen ikke
sker efter deklarationsmodellen, medmindre vurderingsmyn-
digheden har særskilt kendskab til andre, der har partsstatus
i den pågældende sag.
Udsendelsen vil ske til de registrerede aktuelle ejere, uan-
set om meddelelsen sendes i henhold til deklarationsmodel-
len eller som følge af, at der er pligt hertil efter forvaltnings-
loven. Herved bemærkes, at reguleringen af, hvem medde-
lelser m.v. skal sendes til (af myndighedens egen drift), ud-
gør en fravigelse af de almindelige forvaltningsretlige regler
om bl.a. partshøring og meddelelse af en afgørelse, idet re-
guleringen normerer vurderingsmyndighedens pligt til af
egen drift at undersøge, om der er andre parter i en vurde-
ringssag end de registrerede aktuelle ejere.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at være en nødven-
dig afgrænsning af vurderingsmyndighedens pligt til af egen
drift at undersøge, hvem der måtte have partsstatus i vurde-
ringssager.
Det bemærkes i den forbindelse, at de fremtidige vurde-
ringer på grund af den meget store mængde sager, der skal
afgøres stort set samtidigt inden for kort tid, grundlæggende
vil være baseret på netop oplysninger fra offentlige registre
og oplysninger fra de registrerede ejendomsejere.
Det bemærkes også, at vurderingsmyndighedens egenun-
dersøgelser af kredsen af parter i konkrete vurderingssager
kun i meget sjældne tilfælde kan forventes at ville føre til
identifikation af parter, der ikke enten vil være omfattet af
den foreslåede modtagerkreds eller af egen drift vil rette
henvendelse til vurderingsmyndigheden.
Udbyttet af vurderingsmyndighedens egenundersøgelser
af kredsen af parter i konkrete vurderingssager kan på denne
baggrund ikke forventes at stå mål med de ressourcer, der
ville skulle medgå til sådanne egenundersøgelser.
Vurderingsterminerne og de offentlige vurderinger vil
endvidere være kendte og tilgængelige for offentligheden og
dermed også eventuelle andre parter, der derfor også vil væ-
re i stand til at identificere både vurderingstermin og vurde-
ring, uanset at vurderingsmyndigheden ikke udfører yderst
ressourcekrævende egenundersøgelser i alle vurderingssa-
ger.
En udtrykkelig fastsættelse af afgrænsningen af vurde-
ringsmyndighedens pligt til af egen drift at undersøge, om
der er andre parter i en vurderingssag end de registrerede ak-
tuelle ejere af den konkrete ejendom, vil dermed alt andet li-
ge tydeliggøre, at andre end de registrerede aktuelle ejere,
der mener, at de har partsstatus i en vurdering, vil skulle ret-
te henvendelse til vurderingsmyndigheden.
Da sådanne andre parter herudover, hvis de er klageberet-
tigede efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, selv ef-
ter, at vurderingen er offentliggjort, vil have mulighed for at
anmode om genoptagelse, hvis forudsætningerne i skattefor-
valtningslovens § 33 er opfyldt, eller klagebehandling, hvis
forudsætningerne i skatteforvaltningslovens § 35 a er op-
fyldt, vurderes de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af
den foreslåede bestemmelse ikke at være af en sådan art, at
de opvejer de administrative hensyn, der ligger bag den
foreslåede bestemmelse.
2.4. Etapevis implementering af Grunddataprogrammet
delaftale 1 (GD1)
2.4.1. Gældende ret
Lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om ud-
stykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodata-
styrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af ejendomsregistrering og -Forvaltning m.v.)
regulerer gennemførelse af Grunddataprogrammets delaftale
1 (GD1) om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af
ejendomsdata.
Efter lovens § 7 kan energi-, forsynings- og klimaministe-
ren efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren
og erhvervsministeren fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Efter bestemmelsen kan loven kun sættes i
kraft i sin helhed, hvorimod der ikke er mulighed for etape-
vis ikrafttræden.
Loven indeholder ikke overgangsbestemmelser om be-
handlingen af sager, der er under behandling ved lovens
ikrafttræden.
2.4.2. Lovforslaget
Grunddataprogrammet har i løbet af 2017 oparbejdet en
forsinkelse på tre måneder. Det har givet et sammenfald i
tidsplaner, så grunddataregistrene vil skulle implementeres i
den samme periode som flere øvrige digitale udviklingspro-
jekter vedrørende ejendomsbeskatningen. Derfor har de of-
14
fentlige parter revurderet programmets implementeringspla-
ner ud fra en samlet betragtning af ejendomsområdets kom-
pleksitet og risici. På den baggrund udsættes GD1 i 12 må-
neder, dvs. idriftsættelse i maj 2019 i stedet for maj 2018.
Det er dog hensigten, at delelementer af GD1, der angår
samlet fast ejendom (jordstykker og grunde), kan igangsæt-
tes tidligere. Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsesbestem-
melsen ændres, således at loven kan sættes i kraft etapevist.
Lov nr. 80 af 24. januar 2017 ændrer i love, der hører
under forskellige ministres ressort. Udstykningsloven ligger
under energi-, forsynings- og klimaministerens ressort, ting-
lysningsloven og retsplejeloven ligger under justitsministe-
rens ressort, lov om bygnings- og boligregistrering ligger
under skatteministerens ressort, mens ejerlejlighedsloven
ligger under erhvervsministerens ressort.
For at sikre, at en etapevis ikrafttræden ikke medfører
uforudsete og utilsigtede konsekvenser, foreslås det, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren først kan iværksætte en
etapevis ikrafttræden efter forhandling med de øvrige mini-
stre.
Når loven sættes i kraft, vil et større antal sager om bl.a.
matrikulære ændringer være under behandling. For at sikre,
at disse sager kan færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler ved den myndighed, der har påbegyndt sagsbehand-
lingen eller modtaget en anmodning m.v., foreslås det, at der
indsættes en overgangsbestemmelse i loven.
2.5. Lov om individuel boligstøtte
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte jf.
lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, kan en per-
son ikke optage lån til betaling af ejendomsskatter eller lån
til visse andre udgifter, f.eks. til fjernvarme, vej- og kloakbi-
drag m.v., og samtidig modtage boligstøtte (boligydelse el-
ler boligsikring) til samme bolig.
Boligstøtte ydes som lån til pensionister og personer, der
er stærkt bevægelseshæmmede eller modtagere af døgn-
hjælp, og som ejer deres egen bolig. Boligydelse ydes til fol-
kepensionister samt førtidspensionister på den gamle ord-
ning (førtidspension der er tilkendt efter regler gældende før
den 1. januar 2003). Boligsikring ydes til ikke-pensionister
og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspensionen
efter regler gældende fra 1. januar 2003 (førtidspensionsre-
form).
Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes beløb
for pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat.
Ejendomsværdiskatten medregnes i den endeligt opgjorte
ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten ved-
rører. Ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der
er pålignet for det år, boligstøtten vedrører.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at uanset at der ydes lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapi-
tel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kan der
samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Det betyder,
at mulighederne for at modtage boligstøtte som lån ikke for-
ringes som følge af den foreslåede midlertidige indefrys-
ningsordning, hvorefter der automatisk ydes lån til betaling
af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020.
Det foreslås endvidere, at beløb vedrørende lån til betaling
af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke
medregnes i opgørelsen af boligudgiften. Dermed undgås ri-
sikoen for, at der kan opnås lån til samme udgift til stignin-
ger i grundskylden efter både lov om individuel boligstøtte
og efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser
De provenumæssige konsekvenser af dette lovforslag ved-
rører de elementer af forliget Tryghed om boligbeskatning-
en, der udmønter, at beskatningsgrundlagene for ejendoms-
skatterne fra 2018 baseres på de nye vurderinger under iagt-
tagelse af forsigtighedsprincippet samt 0-forrentning af
grundskylden i den midlertidige indefrysningsordning.
Med forliget blev det aftalt, at der skal fastsættes nye sat-
ser for ejendomsværdiskat og grundskyld med virkning fra
2021. Endvidere indføres en skatterabat, der skal sikre, at in-
gen nuværende boligejer skal betale højere samlet ejen-
domsskat i 2021, end de ellers ville have gjort efter de gæl-
dende regler om ejendomsværdiskattestop samt stigningsbe-
grænsning for grundskylden. Udmøntning af denne del af
forliget vil indgå i kommende forslag til ny ejendomsskatte-
lov. Dette lovforslag vil også indeholde de samlede prove-
numæssige konsekvenser af lovforslagene, der udmønter bo-
ligskatteforliget, herunder konsekvenserne af nærværende
lovforslag.
Til og med 2020 gælder stigningsbegrænsningsreglen for
grundskyld og skattestoppet for ejendomsværdiskatten. For-
sigtighedsprincippet skal træde i kraft samtidig med, at de
nye vurderinger får beskatningsmæssig virkning. Da skatte-
stoppet og stigningsbegrænsningen indebærer, at beskat-
ningsgrundlagene for hhv. ejendomsværdiskat og grund-
skyld højst kan udgøre en given størrelse, kan effekterne af
nye vurderinger og det foreslåede forsigtighedsprincip ikke
adskilles.
De nye ejendomsvurderinger i kombination med forsigtig-
hedsprincippet vil efter forslaget blive indfaset i beskat-
ningsgrundlagene frem mod 2020, hvor de på det forelig-
gende grundlag isoleret skønnes at medføre et samlet min-
dreprovenu efter tilbageløb på ca. 1,3 mia. kr., jf. tabel 1.
Heraf skønnes 0-forrentningen af den midlertidige indefry-
sningsordning at medføre et begrænset mindreprovenu. Det
bemærkes, at der beregningsteknisk sammenlignes med en
situation, hvor der var blevet gennemført 2018-vurderinger
og 2019-vurderinger med de vurderingsmetoder, der senest
blev anvendt ved 2011-vurderingen hhv. 2012-vurderingen.
15
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke modelbasere-
de prognoser for de nye erhvervsejendomsvurderinger. For
erhvervsejendomme, hvor der betales dækningsafgift, er det
beregningsteknisk lagt til grund, at de nye 2019-vurderinger
svarer til de vurderinger, der ville fremkomme med de nu-
værende vurderingsmetoder. Dermed har de nye vurderinger
beregningsteknisk ingen isoleret effekt på provenuet fra
dækningsafgiften i forhold til videreførelse af gældende vur-
deringsmetoder.
For dækningsafgiften gælder der endvidere ikke nogen
stigningsbegrænsningsregel, dvs. at de nye vurderinger for
erhvervsejendomme umiddelbart vil slå fuldt igennem på
beskatningsgrundlaget for dækningsafgift. Derfor vil indfø-
relsen af forsigtighedsprincippet for erhvervsdækningsafgif-
terne indebære en isoleret provenureduktion på 20 pct., hvil-
ket beregningsteknisk er opgjort til at indebære et mindre-
provenu på 0,3 mia. kr. efter tilbageløb fra og med 2020.
Flere forhold gør imidlertid, at dette mindreprovenu ved-
rørende erhvervsdækningsafgiften ikke ventes realiseret.
For det første er det, jf. ovenfor, beregningsteknisk forud-
sat, at de nye vurderinger ikke har nogen isoleret effekt på
provenuet fra dækningsafgiften i forhold til en videreførelse
af gældende vurderingsmetoder. Det indebærer i sig selv, at
skønnet – isoleret set – er særdeles usikkert.
For det andet er det med boligforliget aftalt, at der ved lov
fastsættes »en ny erhvervsdækningsafgiftssats pr. kommune,
der i 2019 opkræver erhvervsdækningsafgift. Det betyder, at
i kommuner, hvor erhvervsdækningsafgiftssatsen er nul i
2019, bliver satsen også nul i 2020. (…) Satserne fastsættes,
så det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften i 2020
svarer til provenuet i 2014 (2017-niveau) justeret for æn-
dringer i erhvervsdækningsafgiftssatserne fra og med skatte-
år 2017. Dermed bliver betalerne af erhvervsdækningsafgift
under ét forsikrede mod virkningen af de nye beskatnings-
grundlag for erhvervsdækningsafgift. Fordelingen pr. kom-
mune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af
det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i
2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at
slå fuldt igennem i 2020.«
Ovenstående to forhold indebærer, at den provenueffekt,
der fremkommer som følge af indførelsen af forsigtigheds-
princippet i grundlaget for erhvervsdækningsafgifterne fra
og med 2020 og som følge af nye vurderinger, ikke ventes
realiseret.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser efter tilbageløb af nye vurderinger, forsigtighedsprincippet og 0-forrentning
af midlertidig indefrysningsordning efter tilbagebeløb
Mia. kr. (2018-niveau) 2018 2019 2020
Ejerboliger Ejendomsværdiskat -0,1 -0,1 0,0
Grundskyld 0,0 -0,6 -0,7
0-forrentning af midlertidig indefrysningsordning -0,01 -0,02 -0,04
I alt -0,1 -0,7 -0,8
Ikke-ejerboliger Ejendomsværdiskat 0,0 0,0 0,0
Grundskyld 0,0 0,0 -0,3
Erhvervsdækningsafgifter 0,0 0,0 -0,3
I alt 0,0 0,0 -0,6
Alle ejendomme -0,1 -0,7 -1,3
Anm. : Provenuvirkningerne er beregnet som virkningen af nye vurderinger og forsigtighedsprincip sammenlignet med et hypotetisk forløb, hvor der i 2018-19 udarbejdes nye vurderin-
ger med SKATs hidtidige vurderingsmetoder. Provenuvirkningerne vedrørende erhvervsdækningsafgiftsafgiften ventes ikke realiseret.
I bemærkningerne til forslaget til ejendomsvurderingslo-
ven (L 211, FT 2016-17) blev det anført, at de provenumæs-
sige konsekvenser af L 211 ikke forventedes realiseret som
følge af det nye beskatningssystem. Ovenstående provenu-
mæssige konsekvenser træder derfor i stedet for de konse-
kvenser, der er anført i bemærkningerne til L 211. Fra 2021
og frem vil konsekvenserne af forsigtighedsprincippet indgå
som en af flere uadskillelige komponenter i det nye ejen-
domsbeskatningssystem. Konsekvenserne af forsigtigheds-
princippet efter 2021 vil blive beskrevet i det kommende
forslag til en ny ejendomsskattelov.
De foreslåede ændringer af ejendomsvurderingsloven i
lovforslagets § 3 og skatteforvaltningsloven i lovforslagets §
7 har ingen egentlige provenumæssige konsekvenser, da de
foretagne justeringer og tilpasninger indgik som forudsæt-
ninger i vurderingen af de provenumæssige konsekvenser i
forbindelse med vedtagelsen af forslaget til ejendomsvurde-
ringsloven (L 211, FT 2016-17). Ændringerne er endvidere
indeholdt i de forudsætninger, der ligger til grund for prove-
nuskønnene af nærværende lovforslag i ovenstående tabel 1.
Forliget Tryghed om boligbeskatningen vil som udgangs-
punkt ikke påvirke kommunernes økonomi sammenlignet
med de forhold, der gælder i dag. Staten vil således skulle
kompensere kommunerne for de forligselementer, der inde-
bærer et mindreprovenu for kommunerne under ét. Dette
gælder også for konsekvenserne af det foreslåede forsigtig-
hedsprincip.
Endvidere vil kommunerne kunne genbelåne lån, der er
ydet i medfør af den foreslåede indefrysningsordning. Der-
med vil kommunernes likviditetsmæssige påvirkning svare
til modellen fra den nuværende pensionistlåneordning. Den
foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil således ik-
ke påvirke den enkelte kommunes likviditet. Lånebeløb op-
samles fra 2021 i den statslige, permanente indefrysnings-
ordning, som vil indgå i kommende forslag til ny ejendoms-
skattelov.
Forslaget vedrørende etapevis implementering af Grund-
dataprogrammets delaftale 1 (GD1) har ikke økonomiske
konsekvenser.
16
Forslaget vedrørende ændring af lov om individuel bolig-
støtte medfører, at pensionister sikres den samme adgang til
at optage boligstøttelån, som de har efter gældende regler,
og dermed ændres udlånet ikke. Det bemærkes desuden, at
antallet af pensionister i ejerboliger, som aktuelt optager bo-
ligstøttelån fremfor indfrysning af ejendomsskat, ligger på
godt 550 personer, og antallet er desuden faldet gennem fle-
re år. Forslaget vurderes på den baggrund ikke at have væ-
sentlige økonomiske konsekvenser.
3.2. Administrative konsekvenser
De dele af lovforslaget, der vedrører indførelse af et for-
sigtighedsprincip, forventes af medføre merudgifter for
SKAT til systemtilretning for SLUT og forskudsopgørelsen
for 2019 og 2020 på samlet set 5,3 mio. kr. (omkostningsba-
seret), som afskrives over i alt 7 år og udgør 0,2 mio. kr. i
2018.
De dele af lovforslaget, der vedrører indførelse af en mid-
lertidig indefrysningsordning, forventes af medføre udgifter
til it-tilretninger på 6,2 mio. kr. i 2018 for kommunerne.
Ydermere vil kommunerne have merudgifter til drift i
2018-2020. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter. Hertil kommer udgif-
ter til skattemyndighederne til tilsyn og kontrol med kom-
munernes administration af opgaven.
De dele af lovforslaget, der vedrører præciseringer og ju-
steringer i ejendomsvurderingsloven og skatteforvaltnings-
loven, vurderes ikke at medføre merudgifter af betydning
for det offentlige.
Forslaget vedrørende delvis implementering af Grundda-
taprogrammets ejendomsspor (GD1) forventes ikke at have
administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende ændring af lov om individuel bolig-
støtte skønnes ikke at have væsentlige administrative konse-
kvenser for det offentlige.
De samlede merudgifter som følge af lovforslaget finan-
sieres af reserven afsat på § 35.11.51.10. Reserve til admini-
strative konsekvenser af boligforlig, dog undtaget merudgif-
ter, som måtte følge af delvis implementering af Grunddata-
programmets ejendomsspor (GD1) og ændring af lov om in-
dividuel boligstøtte.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og udlej-
ningsboligsektoren under ét skønnes umiddelbart at udgøre
en skattelettelse i 2020 på ca. 1,1 mia. kr. Heraf vedrører ca.
0,7 mia. kr. dog erhvervsdækningsafgiften, der ikke ventes
realiseret, jf. ovenfor i afsnit 3.1.
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet og lejeboligsektoren.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil
forfaldne lånebeløb og påløbne renter skulle hæfte på den
pågældende ejendom.
En person, der ønsker at erhverve en ejendom, vil derfor
skulle være opmærksom på, at såfremt sælgeren af ejendom-
men ikke betaler det lån, sælger er ydet til betaling af stig-
ninger i grundskylden for den ejendom, der ønskes erhver-
vet, så vil kravet som følge af det forfaldne lånebeløb kunne
rettes mod ejendommen i kraft af hæftelsen på ejendommen,
uanset at ejendommen måtte være ejerskiftet.
Ved tinglysning af et betinget skøde vil køber dog have
mulighed for at betinge den endelige afslutning af ejen-
domshandlen af, at sælger betaler det lån, sælger er ydet til
betaling af stigninger i grundskylden for den pågældende
ejendom. Samtidig vil sælger i perioden mellem tinglysning
af et betinget skøde og en eventuel endelig afslutning af
ejendomshandlen have mulighed for at betale sit lån vedrø-
rende den ejendom, der ønskes ejerskiftet, idet lån efter for-
slaget skal forfalde til betaling på tidspunktet for tinglysning
af betinget skøde, hvis et sådant tinglyses.
Forslaget vedrørende den midlertidige indefrysningsord-
ning skønnes således at medføre et øget tidsforbrug for kø-
ber og sælger og deres respektive repræsentanter i forbindel-
se med ejerskifte af ejendomme omfattet af den foreslåede
indefrysningsordning. Det øgede tidsforbrug forventes dog
at være begrænset.
De foreslåede ændringer af ejendomsvurderingsloven vur-
deres ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Størstedelen af de foreslåede ændringer har til formål at eli-
minere tvivl om gældende ret og at normere principperne for
de fremtidige vurderinger mere præcist.
Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens §
58, jf. lovforslagets § 3, nr. 16, hvorefter det skal bero på
vurderingsmyndighedens skøn, om oplysninger, der er regi-
streret ved tidligere vurderinger, skal inddrages i en vurde-
ring, uanset om der er tale om oplysninger, der er registreret
ved en tidligere vurdering efter ejendomsvurderingsloven,
vil indebære, at ejendomsejere, der én gang har gjort et kon-
kret forhold gældende over for vurderingsmyndigheden,
skal gøre dette forhold gældende på ny, hvis vurderings-
myndigheden ikke har skønnet, at oplysningen er relevant
for en efterfølgende vurdering. Ejendomsejers behov for at
rette henvendelse til vurderingsmyndigheden vil imidlertid i
så fald være klart for ejendomsejer, når ejendomsejer mod-
tager deklaration eller anden partshøring om de oplysninger,
der forventes lagt til grund for vurderingen, og ejendomsejer
kan gøre forholdet gældende på ny samtidig med, at ejen-
domsejer gør eventuelle andre forhold eller indsigelser gæl-
dende i forlængelse af deklarationen. Der vil herudover, for
så vidt det forhold, oplysningen angår, er anset som relevant
for tidligere vurderinger, som altovervejende udgangspunkt
være tale om oplysninger, som ejendomsejer under alle om-
stændigheder ville blive bedt om at dokumentere på ny. For-
slaget kan således kun i meget begrænset omfang antages at
ville være bebyrdende.
Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der
skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. sep-
tember 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
17
De foreslåede ændringer af adgangen til at klage over de
videreførte vurderinger, jf. lovforslagets § 3, nr. 26 og 27,
der medfører, at adgangen til at klage udskydes til den 1. ja-
nuar 2019, hvis de afgørelser, der ønskes påklaget, modta-
ges før denne dato, vurderes heller ikke at medføre væsentli-
ge forringelser af borgernes retssikkerhed. Forslagene er be-
grundet i, at klager over de videreførte vurderinger skal be-
handles i den klagestruktur og efter de regler om behandling
af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbin-
delse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven, som
først træder i kraft den 1. januar 2019, og vil alene have den
virkning, at klageadgangen udskydes til den 1. januar 2019.
Der vil uændret kunne klages i en periode på tre måneder,
dog så fra den 1. januar 2019. De forslåede ændringer vil
herudover alene få betydning for adgangen til at klage over
videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt
meddelelse før den 1. januar 2019, hvor den nye klagestruk-
tur træder i kraft.
De foreslåede ændringer af skatteforvaltningsloven vurde-
res heller ikke at have væsentlige administrative konsekven-
ser for borgerne.
Forslaget om, at adgangen til at klage over nye vurderin-
ger og afgørelser om afslag på genoptagelse af nye vurderin-
ger, der modtages før den 1. januar 2019, skal udskydes til
den 1. januar 2019, hvorefter der så uændret vil kunne kla-
ges i tre måneder, jf. lovforslagets § 13, nr. 9, skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 3, nr. 26 og 27, og anses ikke
for at indebære andre administrative byrder for borgerne.
Forslaget om, at partsinddragelse og anden kommunika-
tion, der sendes af vurderingsmyndigheden ved almindelig
vurdering og omvurdering af en fast ejendom, alene skal
sendes til de registrerede aktuelle ejere af den pågældende
ejendom, medmindre vurderingsmyndigheden har andet
særligt kendskab til, at andre har partsstatus i den pågælden-
de vurdering, jf. lovforslagets § 7, nr. 5, skal ses i sammen-
hæng med, at vurderingsmyndigheden efter gældende regler
har mulighed for at gennemføre partsinddragelse efter særli-
ge regler, og i så fald kan gennemføre partsinddragelse i for-
hold til netop den nævnte personkreds, medmindre der er
særlige grunde til at antage, at der er andre, der har partssta-
tus i sagen. Forslaget skal også ses i lyset af, at der sjældent
vil være andre parter i en vurderingssag end de aktuelle
ejere, og ihukommende, at vurderingsmyndigheden, når vur-
deringsmyndigheden får særskilt kendskab til andre, der har
partsstatus i den pågældende sag, også skal partsinddrage
dem. Den foreslåede ændring vil således ikke indebære en
egentlig begrænsning af kredsen af parter i ejendomsvurde-
ringssager, men alene afgrænse, hvilke parter der uden kon-
kret anmodning eller myndighedens særskilte kendskab til
vedkommendes partsstatus skal modtage underretninger og
meddelelser fra vurderingsmyndigheden om vurdering af
fast ejendom.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede midlertidige indefrysningsordning omfat-
ter alle fysiske personer, der ejer ejendom som nævnt i ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Det betyder, at også
borgere med fast bopæl uden for Danmark, der ejer f.eks. et
fritidshus i Danmark, hvoraf der betales grundskyld, er om-
fattet. På den baggrund vurderes forslaget at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
Det foreslåede forsigtighedsprincip skal som udgangs-
punkt gælde for både ejendomme beliggende i Danmark og i
udlandet.
For så vidt angår udenlandske ejendomme foreslås det, at
forsigtighedsprincippet skal gælde i tilfælde, hvor beskat-
ningen sker på grundlag af en udenlandsk vurdering, der kan
sidestilles med en dansk vurdering, hvor anden dokumenta-
tion, der giver en mere retvisende fastsættelse af handels-
værdien end indeksering af anskaffelsessummen, lægges til
grund for værdifastsættelsen, og hvor SKAT i øvrigt fast-
sætter værdien ved et skøn.
Findes handelsværdien af en udenlandsk ejendom derimod
ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt uden-
landsk eller dansk indeks, vil det følge modsætningsvist af
forslaget, at der ikke vil skulle gælde et forsigtighedsprincip,
da handelsværdien i disse tilfælde fastsættes ud fra en objek-
tiv norm, jf. også ovenfor under afsnit 2.2.2. Værdiansættel-
sen indebærer derfor ikke et skøn. Der er dermed ikke tale
om sammenlignelige forhold, og det vurderes derfor at være
i overensstemmelse med EU-retten, at forsigtighedsprincip-
pet ikke skal gælde i disse tilfælde. Herudover vil skatteyde-
re altid have mulighed for at fremlægge dokumentation og
vil derved kunne få gavn af forsigtighedsprincippet.
Der vil efter forslaget heller ikke skulle gælde et forsigtig-
hedsprincip for danske ejendomme, hvor værdiansættelsen
sker ved indeksering. Det fremgår således af forliget Tryg-
hed om boligbeskatningen, at forsigtighedsprincippet ikke
omfatter grundskyld af produktionsjord, idet beskatnings-
grundlaget for produktionsjord fastsættes ved fremskrivning
af de eksisterende vurderinger. Sådanne fremskrivninger vil
ske ved indeksering ud fra et prisindeks udarbejdet af Dan-
marks Statistik. Handelsværdien fastsættes således ud fra en
objektiv norm, idet der alene vil være tale om tekniske be-
regninger foretaget på grundlag af et prisindeks. På den bag-
grund vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med
EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 15. decem-
ber 2017 til den 12. januar 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bo-
ligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerheds-
chefen i SKAT, Bygningsstyrelsen, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
18
Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatil-
synet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlederne, Ejerlejlighedernes
Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regule-
ring, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, FSR - danske revisorer, Geodatastyrelsen, Grundejer-
nes Landsforening, InvesteringsFondsBranchen, Justitia,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
skatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale-
og Anlægsfonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøsty-
relsen, Nationalbanken, Naturstyrelsen, Parcelhusejernes
Landsorganisation, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES,
Skatteankestyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdan-
mark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Dataforsy-
ning og Effektivisering, Tinglysningsretten, Trafik- Bygge-
og Boligstyrelsen, Ungdomsboligrådet, Vurderingsanke-
nævnsforeningen og Ældre Sagen.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af lov om
individuel boligstøtte, har ikke været sendt i høring. Dette
skyldes, at der først under høringen er peget på, at det ikke
er muligt at få boligstøtte, hvis der er optaget lån efter lov
om lån til betaling af ejendomsskatter. Den foreslåede mid-
lertidige indefrysningsordning er udformet under forudsæt-
ning af, at der fortsat vil kunne ydes boligstøtte parallelt
med, at der automatisk vil skulle ydes lån efter den midlerti-
dige indefrysningsordning, hvilket nu fremgår af forslaget.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De nye ejendomsvurderinger i kombina-
tion med forsigtighedsprincippet vil ef-
ter forslaget skulle indfases i beskat-
ningsgrundlagene frem mod 2020, hvor
de skønnes at medføre et samlet mindre-
provenu efter tilbageløb på ca. 1,3 mia.
kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De dele af lovforslaget, der vedrører
indførelse af et forsigtighedsprincip,
forventes at medføre merudgifter for
SKAT til systemtilretning for SLUT og
forskudsopgørelsen for 2019 og 2020 på
samlet set 5,3 mio. kr. (omkostningsba-
seret), som afskrives over i alt 7 år og
udgør 0,2 mio. kr. i 2018.
De dele af lovforslaget, der vedrører
indførelse af en midlertidig indefry-
sningsordning, forventes at medføre ud-
gifter til it-tilretninger på 6,2 mio. kr. i
2018. Ydermere vil kommunerne have
merudgifter til drift i 2018-2020. De
kommunaløkonomiske konsekvenser
skal forhandles med de kommunale par-
ter. Hertil kommer udgifter til skatte-
myndighederne til tilsyn og kontrol med
kommunernes administration af opga-
ven.
De dele af lovforslaget, der vedrører
præciseringer og justeringer i ejendoms-
vurderingsloven og skatteforvaltnings-
19
loven, vurderes ikke at medføre merud-
gifter af betydning for det offentlige.
Forslaget vedrørende delvis implemen-
tering af Grunddataprogrammets ejen-
domsspor (GD1) forventes ikke at have
administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende ændring af lov om
individuel boligstøtte skønnes ikke at
have væsentlige administrative konse-
kvenser for det offentlige.
De samlede merudgifter som følge af
lovforslaget finansieres af reserven afsat
på § 35.11.51.10. Reserve til admini-
strative konsekvenser af boligforlig dog
undtaget merudgifter som måtte følge af
delvis implementering af Grunddatapro-
grammets ejendomsspor (GD1) og æn-
dring af lov om individuel boligstøtte.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
De økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet og udlejningsboligsektoren
under ét skønnes umiddelbart at udgøre
en skattelettelse i 2020 på ca. 1,1 mia. kr.
Heraf vedrører ca. 0,7 mia. kr. dog er-
hvervsdækningsafgiften, der ikke ventes
realiseret.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Den foreslåede midlertidige indefrysningsordning omfatter alle, der ejer ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, som pålignes grundskyld. Det
betyder, at også borgere med fast bopæl uden for Danmark, der ejer f.eks. et fritids-
hus i Danmark, hvoraf der betales grundskyld, er omfattet. På den baggrund vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.
Det foreslåede forsigtighedsprincip skal som udgangspunkt gælde for både ejendom-
me beliggende i Danmark og i udlandet.
For så vidt angår udenlandske ejendomme foreslås det, at forsigtighedsprincippet
skal gælde i tilfælde, hvor beskatningen sker på grundlag af en udenlandsk vurde-
ring, der kan sidestilles med en dansk vurdering, hvor anden dokumentation, der gi-
ver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end indeksering, lægges til
grund for værdifastsættelsen, og hvor SKAT i øvrigt fastsætter værdien ved et skøn.
Findes handelsværdien af en udenlandsk ejendom derimod ved at indeksere anskaf-
felsessummen efter godkendt udenlandsk eller dansk indeks, vil det følge modsæt-
ningsvist af forslaget, at der ikke vil skulle gælde et forsigtighedsprincip, da handels-
værdien i disse tilfælde fastsættes ud fra en objektiv norm, og der er dermed ikke tale
20
om sammenlignelige forhold. Det vurderes derfor at være i overensstemmelse med
EU-retten, at forsigtighedsprincippet ikke skal gælde i disse tilfælde.
På den baggrund vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel affattes »Lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v.«
Ifølge den gældende lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter gælder der en låneordning for personer, der har nået
folkepensionsalderen eller får udbetalt visse sociale pensio-
ner eller efterløn.
Efter denne ordning er kommunerne forpligtet til at yde
ovennævnte personer lån til betaling af grundskyld og udgif-
ter til tilslutning til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er
tilslutningspligt, såfremt der anmodes herom, jf. § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. End-
videre kan kommunerne beslutte at yde lån til betaling af
vej- og kloakudgifter og lignende, jf. § 1, stk. 2, i lov om lån
til betaling af ejendomsskatter.
Den gældende pensionistlåneordning vedrører således lån
til betaling af grundskyld og visse andre udgifter.
Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indføre en midler-
tidig indefrysningsordning, hvorefter kommunen automatisk
vil skulle yde lån til betaling af stigninger i grundskylden for
ejerboliger ejet af fysiske personer, hvis den årlige stigning
overstiger 200 kr.
Efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil
der således skulle ydes lån til betaling af stigninger i grund-
skylden.
I lovens nuværende titel anvendes betegnelsen »ejendoms-
skatter« i stedet for det foreslåede »grundskyld m.v.«. Be-
tegnelsen »ejendomsskatter« kan imidlertid forstås som an-
det og mere end grundskyld, herunder en samlebetegnelse
for ejendomsværdiskat og grundskyld. Heroverfor skal ved
betegnelsen »grundskyld m.v.« forstås, at der hovedsageligt
er tale om en lov vedrørende lån til betaling af grundskyld,
men at der også efter loven i visse tilfælde kan ydes lån til
betaling af visse andre udgifter.
Det foreslås derfor, at lovens titel ændres, så den tilpasses
lovens indhold, herunder også den foreslåede midlertidige
indefrysningsordning.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før § 1 i lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter indsættes et nyt kapitel 1 med titlen: »Lån til
betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.«
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefry-
sningsordning for skatteårene 2018-2020. Som konsekvens
heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, at lov om
lån til betaling af ejendomsskatter inddeles i kapitler, sådan
at de bestemmelser i loven, der vedrører den gældende låne-
ordning for pensionister m.fl., placeres i et nyt kapitel 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmelserne vedrørende
den foreslåede midlertidige indefrysningsordning placeres i
et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 1 i lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter indsættes et nyt stykke 9, hvorefter det beløb,
der ydes lån til efter kapitel 2, kan der ikke ydes lån til efter
kapitel 1.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indføre en
midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020,
hvorefter kommunen automatisk vil skulle yde lån til beta-
ling af stigninger i grundskylden for ejerboliger ejet af fysi-
ske personer, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr.
Efter den gældende pensionistlåneordning er kommunerne
forpligtet til at yde pensionister m.fl. lån til betaling af
grundskyld og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg i
tilfælde, hvor der er tilslutningspligt, såfremt der anmodes
herom, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter. Endvidere kan kommunerne beslutte at
yde lån til betaling af vej- og kloakudgifter og lignende, jf. §
1, stk. 2, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Lån
ydet efter den gældende pensionistlåneordning forrentes
med en markedskonform rente.
Efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning
skal der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden.
Lån efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning
vil skulle ydes automatisk til alle og forrentes ikke.
Der er ikke med forslaget sigtet til, at adgangen til at opta-
ge lån efter den gældende pensionistlåneordning ændres, og
pensionister m.fl. vil derfor efter forslaget kunne ydes lån til
betaling af hele grundskylden, tilslutningsudgifter og vej- og
kloakudgifter i samme udstrækning som efter gældende reg-
ler.
21
For at sikre, at pensionister m.fl., der ønsker at optage lån
efter pensionistlåneordningen, ydes lån på de lempeligst mu-
lige vilkår, foreslås det dog, at der efter den eksisterende
pensionistlåneordning ikke skal kunne ydes lån til det beløb,
der ydes lån til efter den foreslåede midlertidige indefrys-
ningsordning.
På den måde vil det kunne sikres, at pensionister ydes lån
til stigningen i grundskyld efter den foreslåede indefrys-
ningsordning og ikke pensionistlåneordningen, hvilket vil
betyde, at pensionister m.fl., ligesom andre boligejere, ikke
vil skulle betale rente af lån til betaling af stigninger i
grundskylden for skatteårene 2018-2020.
Sammenhængen mellem den foreslåede indefrysningsord-
ning og pensionistlåneordningen er illustreret i eksemplet i
tabel 3 nedenfor under bemærkningerne til nr. 4.
Efter forslagets § 13, stk. 1, vil loven skulle træde i kraft
den 1. juli 2018. Den foreslåede midlertidige indefrysnings-
ordning vil imidlertid skulle gælde fra og med 2018 til og
med 2020. Derfor foreslås det desuden i forslagets § 13, stk.
7, at lån, der ydes for skatteåret 2018, også vil skulle omfat-
te stigninger i grundskylden, der vedrører rater, der er betalt
fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.
Der vil imidlertid efter gældende regler kunne ydes lån ef-
ter pensionistlåneordningen, der vedrører den del af grund-
skylden, der også vil skulle ydes lån til efter den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning. På baggrund heraf fore-
slås det i forslagets § 13, stk. 8, at der indføres en over-
gangsordning, således at det sikres, at der i overgangsperio-
den ikke ydes lån til den samme del af grundskylden vedrø-
rende første halvdel af 2018 to gange.
Til nr. 4
Det foreslås, at der efter § 8 i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter indsættes et nyt kapitel 2 med titlen »Lån
til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene
2018-2020«, der indeholder bestemmelser, der skal regulere
den foreslåede midlertidige indefrysningsordning.
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefrys-
ningsordning for skatteårene 2018-2020. Som konsekvens
heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, at lov om
lån til betaling af ejendomsskatter inddeles i kapitler, sådan
at de bestemmelser i loven, der vedrører den gældende låne-
ordning for pensionister m.fl., placeres i et nyt kapitel 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmelserne vedrørende
den foreslåede midlertidige indefrysningsordning placeres i
et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 i lov om lån til be-
taling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at kom-
munerne årligt til ejere af ejendomme som nævnt i den fore-
slåede bestemmelse i § 9, stk. 2, yder et lån til betaling af
stigningen i grundskylden for skatteårene 2018-2020, hvis
den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der
ydes lån til, opgøres som stigningen i grundskylden for skat-
teåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog
de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 3, og § 9 b.
Baggrunden for forslaget er forliget Tryghed om boligbe-
skatningen, ifølge hvilket der skal indføres en midlertidig
indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020, hvorefter
kommunen automatisk vil skulle yde lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for ejerboliger ejet af fysiske perso-
ner, hvis stigningen overstiger 200 kr. årligt. Skatteåret er
sammenfaldende med kalenderåret, jf. § 26, stk. 1, i lov om
kommunal ejendomsskat.
Alle kommuner er efter lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter efter anmodning fra pensionister m.fl. forpligtet
til at yde lån til betaling af grundskyld m.v.
Der er i den gældende låneordning for pensionister m.fl.
en række betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan
ydes lån til betaling af grundskylden. Ejeren af ejendommen
eller dennes ægtefælle skal være fuldt skattepligtig til Dan-
mark eller hjemmehørende i en stat, hvor SKAT gennem ad-
ministrativt samarbejde med de udenlandske skattemyndig-
heder kan indhente de relevante indkomstoplysninger. Her-
udover skal ejeren være fyldt 65 år eller få udbetalt pension
efter lov om social pension eller lov om delpension eller
modtage efterløn. Desuden er det bl.a. et krav, at den ejen-
dom, der ønskes lån til betaling af grundskyld for, indehol-
der en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren
eller dennes husstand til beboelse, herunder også fritidsbe-
boelse. De nævnte betingelser og begrænsninger gælder og-
så, hvor ejendommen er i sameje mellem flere.
Efter det foreslåede 1. pkt. skal kommunerne fra og med
2018 til og med 2020 årligt yde lån til betaling af stigninger
i grundskylden til ejere af ejendomme som nævnt i ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvis den årlige stig-
ning overstiger 200 kr. pr. ejer. Der vil ikke – som i den
gældende pensionistlåneordning – kunne ydes lån til beta-
ling af tilslutningsudgifter, vej- og kloakudgifter og lignen-
de.
Lån ydet efter den foreslåede midlertidige indefrysnings-
ordning skal anvendes umiddelbart til betaling af de stigning-
er i grundskylden, hvortil lånet er ydet. Stigninger i grund-
skylden bliver således betalt løbende, og der er dermed ikke
tale om en udsættelse med betaling af stigninger i grund-
skylden.
Da stigninger i grundskylden dermed vil blive betalt ved
optagelse af lånet, er ejendomsejer ikke ved lånet i restance
med betalingen af forfalden grundskyld. Lån ydet i medfør
af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning vil der-
for være uden betydning for opgørelsen af det beløb, der kan
komme til udbetaling til ejendomsejer vedrørende for meget
betalte ejendomsskatter af vurderingerne for 2011-2017, jf.
ejendomsvurderingslovens kapitel 13 om tilbagebetalings-
ordningen.
Den foreslåede beløbsgrænse på 200 kr. vil indebære, at
såfremt stigningen i grundskylden det pågældende år udgør
eksempelvis 201 kr., vil lånebeløbet for det pågældende år
udgøre 201 kr. Udgør stigningen 200 kr. eller derunder, vil
stigningen i grundskylden skulle opkræves sammen med
resten af grundskylden. Ejes en ejendom af to eller flere per-
soner, skal stigningen overstige 200 kr. pr. ejer.
22
Der vil som udgangspunkt skulle ydes lån til betaling af
alle nominelle stigninger i grundskylden. Det vil sige, at der
f.eks. vil skulle ydes lån til stigninger, der skyldes den al-
mindelige prisudvikling, dvs. højere vurderinger, stigninger,
der skyldes, at kommunen har hævet grundskyldspromillen,
stigninger, der skyldes bortfald af fritagelser efter §§ 7 og 8
i lov om kommunal ejendomsskat, og stigninger som følger
af bortfald af fradrag for forbedringer i grundværdien.
Stiger grundskylden som følge af en klagesag, vil bolige-
jerens lån skulle reguleres i overensstemmelse hermed. Eje-
ren af den ejendom, der er ydet lån til betaling af stigninger i
grundskyld til, vil skulle opkræves det for lidt betalte beløb,
og ejerens lånebeløb vil skulle opreguleres, sådan at det her-
efter svarer til stigningen i den forhøjede grundskyld.
Falder grundskylden som følge af en klagesag, vil bolige-
jerens lån tilsvarende også skulle reguleres i overensstem-
melse hermed. Ejeren af den ejendom, der er ydet lån til be-
taling af stigninger i grundskyld til, vil skulle udbetales det
beløb, vedkommende har betalt for meget, og ejerens låne-
beløb vil skulle nedreguleres, sådan at det herefter svarer til
stigningen i den nedsatte grundskyld.
Der vil efter forslaget ikke blive ydet lån til betaling af
stigninger i grundskylden, der skyldes væsentlige ændringer
af ejendommen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b. Der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse neden-
for.
Ejeren af den ejendom, der ydes lån til betaling af stignin-
ger i grundskyld på, vil efter forslaget hæfte for lånet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 3. Forslaget indebærer
ikke, at der vil skulle stilles sikkerhed for lånet ved tinglys-
ning af pant i den ejendom, der ydes lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for.
Der skal ifølge forslaget automatisk ydes lån til alle fysi-
ske ejere af ejerboliger. Ejeren vil således ikke skulle anmo-
de om lån. Lånene vil ikke blive forrentet og vil ikke kunne
fravælges i perioden 2018-2020.
Efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal lånebe-
løb vedrørende den midlertidige indefrysningsordning for
skatteårene 2018-2020 videreføres i en permanent indefry-
sningsordning fra og med 2021, medmindre videreførelsen
fravælges af boligejeren. Når den foreslåede midlertidige in-
defrysningsordning efter forliget afløses af en permanent in-
defrysningsordning i 2021, vil boligejerne således kunne
fravælge indefrysningsordningen, og lånebeløbet for
2018-2020 vil i så fald skulle betales.
Fravælger boligejeren ikke i 2021 videreførelsen af det
lån, vedkommende er ydet for skatteårene 2018-2020, vil lå-
nebeløbet vedrørende denne periode efter forliget automa-
tisk skulle overføres til en permanent indefrysningsordning,
hvorefter det vil blive forrentet fra og med 2021. Ifølge for-
liget vil der i den permanente indefrysningsordning blive
krævet sikkerhed for ydede lån i form af pant i ejendommen.
Lovforslag, der skal udmønte den del af forliget, der ve-
drører videreførelsen af lån fra den foreslåede midlertidige
indefrysningsordning til en permanent indefrysningsord-
ning, vil indgå i det kommende forslag til en ny ejendoms-
skattelov.
Efter det foreslåede 2. pkt. vil det beløb, der ydes lån til,
skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret
i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog de
foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 3 og § 9 b.
Den enkelte boligejers løbende betaling af grundskyld vil
således ikke stige fra niveauet i 2017. 2017 vil dermed som
udgangspunkt blive startåret for beregningen af den del af
grundskylden, der vil skulle ydes lån til. Såfremt grundskyl-
den for et skatteår falder til under grundskylden for skatte-
året 2017, vil der ikke skulle ydes lån, idet grundskylden for
det pågældende skatteår ikke er steget i forhold til skatteåret
2017.
Opgørelsen af det beløb, der skal ydes lån til, vil skulle
foretages under hensyntagen til de gældende regler om stig-
ningsbegrænsning af grundskylden, jf. § 1, stk. 2, i lov om
kommunal ejendomsskat. Grundskylden kan således ikke
stige mere end det, der følger af grundskatteloftsværdierne
for skatteårene 2018-2020.
I tabel 2 er vist et eksempel på opgørelsen af lån efter den
foreslåede ordning for skatteårene 2018-2020. Eksemplet
tager udgangspunkt i en ejerbolig med en grundværdi på
832.500 kr. i 2016. I henhold til stigningsbegrænsningsreg-
lerne udgør grundskatteloftet 749.300 kr. i 2017, hvorefter
grundskylden for 2017 udgør 19.557 kr. Grundskylden i
skatteårene 2018-2020, der overstiger dette beløb, vil blive
ydet som lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte. Samlet
udgør det akkumulerede lån i eksemplet over de tre år 8.287
kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Eksempel på opgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020
2017 2018 2019 2020
Kr. Kr. Kr. Kr.
Grundværdi (1) 832.5001) 1.415.0002) 1.415.000 1.500.0002)
Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80% af (1) for året forud3) (2) - -3) 1.132.0004) 1.132.0004)
Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, stigningsbegrænsning5) (3) 0% 6,5% [7,0]% [7,0]%
Stigningsbegrænset grundværdi, grundskatteloftværdi (4) 749.2506) 797.951 853.808 913.574
Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. af (1), (2)
og (4) 749.300 798.000 853.800 913.600
Beregnet grundskyld, 26,1‰7) af (5) (6) 19.557 20.828 22.284 23.845
Beregnet grundskyld for 2017 (7) 19.557 19.557 19.557
23
Lån (8)=(6)-(7) 1.271 2.727 4.288
Akkumuleret lån for 2018-2020 pr. ultimo 2020 (9) 8.287
1) Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres
med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Vurderingerne offentliggøres primo året efter vurderingsterminen.
2) Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 70 pct. og pr. 1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. 70 pct.-stigningen i 2018 er udtryk for, at vurderingen i
2017 vurderes at være markant under markedsværdien. 6 pct.-stigningen i 2020 er udtryk for en forudsat udvikling i markedsværdien fra 2018 til 2020.
3) For skatteåret 2018 indgår her grundværdien for 2017, da grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
4) Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
5) Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
6) Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør 90 pct. af 2016-grundværdien.
7) Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 3, foreslås det, at der
efter den eksisterende pensionistlåneordning ikke skal kunne
ydes lån til det beløb, der ydes lån til efter den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning for ejerboliger. Det vil
betyde, at pensionister m.fl., ligesom andre boligejere, vil
skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden efter
den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, uanset at
f.eks. en pensionist samtidig har optaget eller ønsker at opta-
ge lån til betaling af den resterende del af grundskylden efter
den gældende pensionistlåneordning. Dermed vil det kunne
sikres, at pensionister m.fl. ikke vil skulle betale renter af
lån til stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020.
Sammenhængen mellem den foreslåede midlertidige inde-
frysningsordning og pensionistlåneordningen er illustreret i
eksemplet i tabel 3.
Eksemplet tager udgangspunkt i en ejerbolig med en
grundværdi i 2016 på 450.000 kr. I henhold til stigningsbe-
grænsningsreglerne udgør grundskatteloftet 425.000 kr. i
2017, hvorefter grundskylden for 2017 udgør 11.093 kr.
Den beregnede grundskyld i skatteårene 2018-2020, der
overstiger dette beløb, vil blive ydet som lån uden forrent-
ning, jf. linje (8). Den øvrige del af grundskylden efter fra-
drag af beløbet vedrørende den midlertidige indefrysnings-
ordning kan der ydes lån til efter reglerne for den gældende
pensionistlåneordning, jf. linje (9).
Tabel 3. Eksempel på samspillet mellem den midlertidige indefrysningsordning og den gældende låneordning for
grundskyld for pensionister m.fl.
2017 2018 2019 2020
Kr. Kr. Kr. Kr.
Grundværdi (1) 450.0001) 675.0002) 675.000 716.0002)
Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80 pct. af (1) (2) - - 540.0003) 540.0003)
Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, stigningsbegrænsning4) (3) 0 pct. 6,5 pct. [7,0] pct. [7,0] pct.
Stigningsbegrænset grundværdi, grundskatteloftværdi (4) 425.0005) 450.000 481.500 515.205
Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. Af
(1), (2) og (4) 425.000 450.0006) 481.500 515.200
Beregnet grundskyld, 26,1‰7) af (5) (6) 11.093 11.745 12.567 13.447
Beregnet grundskyld for 2017 (7) - 11.093 11.093 11.093
Lån efter den midlertidige indefrysningsordning (8)=(6)-(7) - 653 1.475 2.354
Lån efter pensionistlåneordning8) (9)=(6)-(8) 11.093 11.093 11.093 11.093
1) Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres
med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Vurderingerne offentliggøres primo året efter vurderingsterminen.
2) Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 50 pct. og pr. 1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. i forhold til grundværdien i 2017. 50 pct.-stigningen i
2018 er udtryk for, at vurderingen i 2017 vurderes at være markant under markedsværdien. 6 pct.-stigningen i 2020 er udtryk for en forudsat udvikling i markedsværdien fra 2018 til 2020.
3) Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
4) Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
5) Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør ca. 95 pct. af 2016-grundværdien.
6) Beregningsgrundlaget kan højest udgøre grundværdien svarende til vurderingen.
7) Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.
8) Der kan herudover efter den gældende pensionistlåneordning ydes lån til eventuelle udgifter til rottebekæmpelse, tilslutningsafgifter m.v.
Det foreslås desuden i stk. 2, at lån efter den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 1, ydes til fysiske personer, der ejer
fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10.
Der er tale om to kumulative betingelser, der skal være
opfyldt samtidig.
Der ydes efter forslaget kun lån til fysiske personer. Ejen-
domme, der ejes af juridiske personer (selskaber, foreninger
24
m.v.), vil således ikke være omfattet af den foreslåede inde-
frysningsordning. Det vil gælde, uanset om en fysisk person
ejer eksempelvis 100 pct. af en juridisk person.
Det betyder, at f.eks. ejendomme i andelsboligforeninger
ikke vil være omfattet af den foreslåede indefrysningsord-
ning, da sådanne ejendomme ejes af foreningen og dermed
ikke af en fysisk person. Lejere i boligforeninger vil efter
forslaget på samme baggrund heller ikke være omfattet af
indefrysningsordningen. Det samme er tilfældet for ejen-
domme, der ejes af boligaktie- og anpartsselskaber.
Et boliginteressentskab med fysiske personer som interes-
senter vil heller ikke være omfattet af den foreslåede inde-
frysningsordning, idet det i et sådant tilfælde vil være bolig-
interessentskabet, som er en juridisk person, der ejer den på-
gældende ejendom. Dette gælder også, selv om de fysiske
personer skattemæssigt måtte anses som ejere af ejendom-
men.
Det er desuden efter forslaget et krav, at den fysiske per-
son ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 1-10. Det vil betyde, at der alene ydes lån, hvis
den fysiske person ejer en eller flere ejendomme, som falder
ind under en eller flere af de følgende ejendomstyper:
1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lej-
lighed.
2) Tofamiliesejendomme, for hvilke ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, fordeles
på ejendommens to selvstændige lejligheder.
3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., an-
sættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi.
4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansæt-
tes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grund-
værdi.
5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendoms-
værdien på boligdelen og den del, der anvendes er-
hvervsmæssigt.
6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlej-
ningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf
højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det
er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den be-
boede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse
for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er op-
fyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvi-
dere en betingelse, at ejeren senest den 1. september i
det år, hvor vurderingen foreligger, giver told- og
skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede
lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det foretag-
ne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår
som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejen-
domme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere
indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå
til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslo-
vens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. no-
vember 1997.
7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejnings-
ejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor me-
re end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af
ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i ind-
komståret 1999 var undergivet en standardiseret leje-
værdiberegning efter ligningslovens regler, som affat-
tet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november
1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 27. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for det antal lejligheder, som den 27. april
1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes
af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke
længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. fin-
der anvendelse.
8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som inde-
holder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes
og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginte-
ressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet
fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og
hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en be-
boelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betin-
gelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var under-
givet en standardiseret lejeværdiberegning efter lig-
ningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.
november 1997, herunder at der er foretaget en vurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 27.
9) Ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er be-
liggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 36, fordeles på den del,
der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af
ejendommen.
10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmøllepar-
cel, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurde-
ringslovens § 37, stk. 1, fordeles på den del, der knyt-
ter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter sig til
vindmølleparcellen.
Ejere af ejendomme, der falder uden for de ejendomsty-
per, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
vil således ikke være omfattet af den foreslåede midlertidige
indefrysningsordning. Det vil bl.a. betyde, at der ikke vil
skulle ydes lån i relation til ubebyggede grunde, erhvervs-
ejendomme m.v.
For projektboliger og andet nybyggeri vil det betyde, at
der ikke vil skulle ydes lån til betaling af stigninger i grund-
skylden på en ubebygget grund, før der er opført en eller fle-
re ejendomme, som falder ind under ejendomstyperne nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, dvs. ejendomme,
der potentielt vil skulle betales ejendomsværdiskat af.
Efter ejendomsvurderingsloven betragtes ubebyggede
grunde, som i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin-
gen eller anden offentlig regulering er udlagt til opførelse af
ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre
fritidshuse, som ejerboliger.
Indtil den nye ejendomsvurderingslov trådte i kraft, var
det imidlertid alene muligt at udsøge ubebyggede arealer.
25
Under kategorien »ubebyggede arealer« vil falde samtlige
ubebyggede grunde, herunder også f.eks. ubebyggede grun-
de, hvor der ikke er planer om opførelse af en ejendom, og
ubebyggede grunde, der er i medfør af planlovgivningen er
udlagt til opførelse af f.eks. erhvervsejendomme.
Det betyder, at det indtil 2019, hvor den første nye vurde-
ring for ejerboliger indgår i grundlaget for beregning af
grundskylden, ikke er muligt at afgrænse de ubebyggede
grunde, hvor der efterfølgende opføres en ejendom, der må
anses for en ejerbolig.
Af administrative årsager foreslås det, at afgrænsningen,
hvorefter det alene er grunde, hvorpå der er opført ejendom-
me som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
der er omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, op-
retholdes i perioden fra 2019-2020, således at der ikke i pe-
rioden 2018-2020 vil skulle gælde to forskellige afgrænsnin-
ger.
For så vidt angår ejerboliger på lejet grund, er det ikke le-
jeren, men ejeren af grunden, der er pligtig til at betale
grundskyld. Ejeren af grunden vil ikke være omfattet af den
foreslåede indefrysningsordning, idet vedkommende ikke
ejer en ejendom som omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10. Ejeren af ejerboligen på lejet grund vil af
samme grund heller ikke være omfattet.
Det er efter forslaget til en midlertidig indefrysningsord-
ning ikke et selvstændigt krav, at ejeren bebor ejendommen.
Det vil således ikke være afgørende, om der betales ejen-
domsværdiskat af den pågældende ejendom, men hvorvidt
ejendommen falder ind under en af de ejendomstyper, der er
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10. Ved udlej-
ning af en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, bortfalder ejendomsværdiskatten, men der skal
fortsat betales grundskyld af den udlejede ejendom. I et så-
dant tilfælde vil ejeren være omfattet af den foreslåede inde-
frysningsordning, selv om ejeren ikke selv bebor ejendom-
men.
For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 6-8, følger det af forslaget, at det er et krav, at ejen-
dommen bebos af ejeren, idet ejendommen ellers ikke vil
være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 1-10 og dermed omfattet af den foreslåede in-
defrysningsordning. For lejligheder beboet af en eller flere
ejere i en mindre udlejningsejendom med 3 til 6 beboelses-
lejligheder, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, lejlig-
heder beboet af en eller flere ejere i en udlejningsejendom
med 3 til 6 lejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27.
april 1994 var beboet af ejerne, jf. ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 7, og lejligheder i ejendomme til helårsbeboel-
se, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som
ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje m.m., jf. ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 8, vil det således efter forsla-
get være en betingelse, at ejeren eller ejerne bebor den på-
gældende ejendom.
Overgår en ejendom, der ikke er omfattet af den foreslåe-
de indefrysningsordning, til at være omfattet, vil der herefter
skulle ydes lån. En sådan ændring af ejendommen vil først
blive registreret ved den førstkommende vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens § 6.
Det vil sige, at i et tilfælde hvor en ejendom f.eks. i marts
2019 overgår fra at være en erhvervsejendom til at være en
beboelsesejendom, hvorved ejendommen overgår til at være
omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, vil ændrin-
gen først registreres ved vurderingen pr. 1. september 2019.
Idet vurderingen pr. 1. september 2019 først får betydning
for beskatningen i 2020, vil der først kunne ydes lån i 2020.
Overgår en ejendom, der er omfattet af den foreslåede in-
defrysningsordning, til ikke at være det, vil lånet skulle for-
falde, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 9 c, stk. 1, 4.
pkt.
For ejendomme og ejere, der ikke vil være omfattet af den
foreslåede indefrysningsordning gælder stigningsbegræns-
ningen for grundskylden fortsat, hvorefter stigninger i
grundværdierne maksimalt slår igennem i grundlaget for be-
regning af grundskyld med reguleringsprocenten fra år til år.
Beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017 er fastfros-
set for alle ejendomme, så reguleringsprocenten i 2017 ud-
gør 0 pct., jf. lov nr. 227 af 7. marts 2017. For 2018 er regu-
leringsprocenten for forhøjelse af den afgiftspligtige grund-
værdi for skatteåret 2018 fastsat til 6,5 pct., jf. aktstykke nr.
116 (2016-17) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets
Finansudvalg den 22. juni 2017.
Endvidere foreslås det i stk. 3, at såfremt en ejendom er-
hverves i perioden 2018-2020, vil lånet skulle opgøres som
stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grund-
skylden for det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Eje-
ren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret
efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves.
Efter det foreslåede 1. pkt. vil lånet for en ejendom, der er-
hverves i perioden for den midlertidige indefrysningsord-
ning, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skat-
teåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori ejen-
dommen erhverves. Ejeren af ejendommen vil således skulle
tildeles et nyt startår.
Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden
skal sammenlignes med til brug for opgørelse af lånebelø-
bet. Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsord-
ning er, at startåret fastsættes til 2017, og derfor vil lånebe-
løbet skulle opgøres som den årlige nominelle stigning i
grundskylden i forhold til grundskylden for skatteåret 2017.
Opgørelsen af, hvilket beløb, der ydes lån til i årene efter
ejerskiftet, vil skulle foretages under hensyntagen til regler-
ne om stigningsbegrænsning af grundskylden, jf. lov om
kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2.
I tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i
f.eks. 2019, vil startåret efter forslaget således være 2019.
Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren
af en ejendom ikke ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden, som vedkommende ikke har oplevet i sin
ejerperiode.
Der vil skulle ske tildeling af et nyt startår ved alle erhver-
velser undtagen overdragelse mellem ægtefæller, jf. forsla-
26
get til § 9 c, stk. 1, 5. pkt. Det er således uden betydning, om
sælgeren eller overdrageren af ejendommen er en fysisk per-
son omfattet af den foreslåede indefrysningsordning eller en
juridisk person, der ikke er omfattet af den foreslåede inde-
frysningsordning. Erhververen skal dog opfylde betingelser-
ne for ydelse af lån efter den foreslåede midlertidige inde-
frysningsordning for at kunne blive ydet lån.
Det foreslås i 2. pkt., at en person, der har erhvervet en
ejendom omfattet af den foreslåede indefrysningsordning i
perioden 2018-2020, ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra
og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen er-
hverves.
Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der erhverver en
omfattet ejendom, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter lå-
net vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori
ejendommen erhverves.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ydes lån til
ejeren af ejendommen fra skatteåret efter det skatteår, hvori
ejendommen erhverves, således at der først ydes lån fra og
med det år, hvor der kan være en stigning i grundskylden i
forhold til det tildelte startår.
I tabel 4 er vist et eksempel på opgørelsen af lån efter den
foreslåede indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020
for en bolig, der ejerskiftes pr. 1. juni 2019.
Eksemplet tager udgangspunkt i en ejerbolig med en
grundværdi på 832.500 kr. i 2016. I henhold til stigningsbe-
grænsningsreglerne udgør grundskatteloftet 749.300 kr. i
2017, hvorefter grundskylden for 2017 udgør 19.557 kr. Da
den beregnede grundskyld i 2018 og 2019 overstiger dette
beløb, vil der skulle ydes lån til stigningen. Den nuværende
ejer vil opnå lån for 2018 i kraft af forslagets § 13, stk. 7, og
for 1. halvår 2019, der er indregnet i betalingen af 1. rate til
kommunen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskiftet, jf.
linje (11). Da betalingen af grundskyld til kommunen sker i
to årlige rater, refunderes sælger for grundskylden vedrøren-
de juni måned fra den nye ejer via refusionsopgørelsen.
Til den nye ejer vil der skulle ydes lån for så vidt angår
stigningen i grundskylden for 2020 målt i forhold til grund-
skylden i købsåret 2019, jf. linjerne (12)-(14).
Tabel 4. Eksempel på lån efter den midlertidige indefrysningsordning ved ejerskifte for nuværende ejer og med nyt
startår for den nye ejer. Ejerskiftet sker 1. juni 2019.
2017 2018 2019 2020
Kr. Kr. Kr. Kr.
Grundværdi (1) 832.5001) 1.415.0002) 1.415.000 1.500.0002)
Beregningsgrundlag med forsigtighedsprincip, 80 pct. af (1) (2) - - 1.132.0003) 1.132.0003)
Reguleringsprocent for grundskyldsgrundlag, stigningsbegrænsning4) (3) 0 pct. 6,5 pct. [7,0] pct. [7,0] pct.
Stigningsbegrænset grundværdi, grundskatteloftværdi (4) 749.2505) 797.951 853.808 913.574
Beregningsgrundlag for grundskyld (5) = min. af (1),
(2) og (4) 749.300 798.000 853.800 913.600
Beregnet grundskyld, 26,1‰6) af (5) (6) 19.557 20.828 22.284 22.648
Grundskyld for nuværende ejer:
Beregnet grundskyld for skatteåret
(7) = (6) 20.828 22.284 -
Beregnet grundskyld for 2017 (8) 19.557 19.557 -
Lån helårsbasis (9) = (6)-(7) 1.271 2.727 -
Grundskyld til betaling
(10)=(7)-(9) 19.557 9.7787) -
Akkumuleret lån for 2018 + 1. halvår af 2019, der forfalder ved ejerskifte (11) - 2.6358) -
Grundskyld for ny ejer:
Beregnet grundskyld for skatteåret
(12) = (6) - 22.284 22.648
Beregnet grundskyld for 2019 (13) - - 22.284
Lån
(14) = (12)-(13) - 0 364
Grundskyld til betaling
(15) - 11.1429) 22.284
1) Grundværdien i 2016 og 2017 udgør grundværdien pr. 1. okt. 2011 nedsat med 2,5 pct. og ekstra 2,5 pct. af del af grundværdien, der overstiger 100.000 kr. Det ekstra nedslag reduceres
med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr.
2) Der er beregningsteknisk forudsat en stigning i grundværdien pr. 1. sept. 2018 på 70 pct. og pr. 1. sept. 2020 på yderligere 6 pct. i forhold til grundværdien i 2017.
3) Grundskylden beregnes med udgangspunkt i vurderingen i året forud for skatteåret.
4) Der er beregningsteknisk forudsat en reguleringsprocent på de maksimale 7 pct. i 2019 og 2020.
5) Det er beregningsteknisk forudsat, at grundskatteloftsværdien i 2017 udgør 90 pct. af 2016-grundværdien.
6) Grundskyldspromillen i en gennemsnitskommune.
7) 1/2 af (7) – (9), svarende til 1. rate. 1/12 af helårsgrundskylden (7), svarende til 1.857 kr. refunderes fra den nye ejer via refusionsopgørelsen.
8) Lånet for 2018 + 1/2 af lånet for 2019, der er modregnet i 1. rate.
9) 1/2 af (12), svarende til 2. rate. Herudover betales 1/12 af helårsgrundskylden (12), svarende til 1.857 kr. til den gamle ejer via refusionsopgørelsen.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 9 a, hvor det i
stk. 1 foreslås, at der ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden, der vedrører den del af ejerens ejendom, der
af ejeren kan anvendes til beboelse.
Efter forslaget ydes der lån til betaling af stigninger i
grundskylden til fysiske personer, der ejer en eller flere
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10. Ejendommene nævnt i ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 1-10, er alle ejendomstyper, der kan anvendes til bebo-
else, jf. bemærkningerne til forslaget til § 9, stk. 2.
Ophører en ejendom med at være en ejendomstype som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil ejen-
27
dommen ikke længere være omfattet af den foreslåede inde-
frysningsordning, og lånet vedrørende denne ejendom vil
derfor skulle forfalde, jf. forslaget til § 9 c, stk. 1, 4. pkt.
I forlængelse heraf foreslås det, at det tilsvarende skal
gælde, at såfremt der er tale om en ejendom, hvoraf kun dele
af ejendommen vil kunne anvendes til beboelse af ejeren, så
ydes der alene lån til de dele af ejendommen, som kan an-
vendes til beboelse af ejeren.
Det er ikke et krav, at den respektive del af en ejendom,
der kan anvendes til beboelse af ejeren, rent faktisk bliver
anvendt til beboelse af ejeren. Ejeren kan således godt leje
en del af en ejendom, som vil kunne være anvendt til bebo-
else af ejeren, ud, uden at det påvirker ydelse af lån efter den
foreslåede midlertidige indefrysningsordning.
Den andel af en ejendom, der vil kunne anvendes til bebo-
else af ejeren, fastsættes efter forslaget til § 9 a, stk. 2-6, jf.
nedenfor.
Det foreslås i stk. 2, at der ved ansættelsen af andelen til
beboelse for ejendomme, der både anvendes til beboelse og
andre formål, anvendes samme fordeling mellem den andel
af ejendommen, der anvendes til beboelse, og den andel, der
anvendes til andre formål, som ved fastsættelsen af ejen-
domsværdien. Findes der herefter ikke en fordeling af ejen-
domsværdien, fastsættes andelen til beboelse forholdsmæs-
sigt efter areal.
Efter ejendomsvurderingsloven foretages ikke en forde-
ling for så vidt angår grundskyld. Grundværdien fordeles så-
ledes ikke på den del af en ejendom, der anvendes til bebo-
else, og den øvrige del.
Det foreslås derfor, at det i tilfælde, hvor en ejendom både
anvendes til beboelse og andre formål, skal være fordelin-
gen af ejendomsværdien, der er udslagsgivende for, hvilken
del af en ejendom, der ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden for, jf. det foreslåede 1. pkt. På den måde vil
fordelingen svare til den, der er udslagsgivende for ejen-
domsværdibeskatningen af en sådan ejendom.
Fordelingen af ejendomsværdien foretages i forbindelse
med en vurdering af den pågældende ejendom. Det vil der-
for være den senest foretagne vurdering af en ejendom, der
vil være udgangspunktet for fordelingen efter forslaget til §
9 a, stk. 2.
For ejendomme, hvor den senest foretagne vurdering er
foretaget efter lov om vurdering af faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, vil det efter for-
slaget således være fordelingen af ejendomsværdien efter §
33, stk. 5, 8 eller 9, i lov om vurdering af faste ejendomme,
som er udslagsgivende for, hvilken del af en ejendom, der
ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.
For ejendomme, hvor den senest foretagne vurdering er
foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil det efter forsla-
get tilsvarende være fordelingen af ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens §§ 35-37, som er udslagsgivende
for, hvilken del af en ejendom, der ydes lån til betaling af
stigninger i grundskylden for.
For ejendomme, bortset fra landbrugs- og skovejendom-
me, som anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssi-
ge formål, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, fordeles
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk.
1, på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
En lignende fordeling foretages efter § 33, stk. 5, i lov om
vurdering af landets faste ejendomme. Ejeren af en sådan
ejendom vil, hvis den senest foretagne vurdering af den på-
gældende ejendom er foretaget efter lov om vurdering af
landets faste ejendomme, efter forslaget skulle ydes lån til
den del af grundskylden, der kan henføres til den del af den
samlede ejendom, som efter fordelingen i § 33, stk. 5, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme anvendes til bolig-
formål. Er der foretaget en vurdering efter ejendomsvurde-
ringsloven, vil der skulle ydes lån til den del af grundskyl-
den, der kan henføres til den del af den samlede ejendom,
som efter fordelingen i ejendomsvurderingslovens § 35, stk.
1, anvendes til boligformål.
For ejendomme over 5.000 m2, som helt eller delvist er
beliggende i landzone, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 9, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter ejen-
domsvurderingslovens § 35, fordeles ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 36, stk. 1, på den del, der knyt-
ter sig til boligdelen, og den øvrige del af ejendommen. En
lignende fordeling foretages efter § 33, stk. 8, i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme. Ejeren af en sådan ejen-
dom vil, hvis den senest foretagne vurdering af den pågæl-
dende ejendom er foretaget efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme, efter forslaget skulle ydes lån til den del
af grundskylden, der kan henføres til den del af den samlede
ejendom, som efter fordelingen i § 33, stk. 8, i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme anvendes til boligformål.
Er der foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslo-
ven, vil der skulle ydes lån til den del af grundskylden, der
kan henføres til den del af den samlede ejendom, som efter
fordelingen i ejendomsvurderingslovens § 36, stk. 1, anven-
des til boligformål.
For ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en
vindmølleparcel, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 10,
fordeles ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §
37, stk. 1, på den del, der knytter sig til boligdelen, og den
del, der knytter sig til vindmølleparcellen. En lignende for-
deling foretages efter § 33, stk. 9, i lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme. Ejeren af en sådan ejendom vil, hvis
den senest foretagne vurdering af den pågældende ejendom
er foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, efter forslaget skulle ydes lån til den del af grundskyl-
den, der kan henføres til den del af den samlede ejendom,
som efter fordelingen i § 33, stk. 9, i lov om vurdering af
landets faste ejendomme anvendes til boligformål. Er der
foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, vil
der skulle ydes lån til den del af grundskylden, der kan hen-
føres til den del af den samlede ejendom, som efter fordelin-
gen i ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, anvendes til
boligformål.
For landbrugs- og skovejendomme, jf. ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 3 og 4, hvor den senest foretagne vur-
28
dering er foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil det
være fordelingen efter § 33, stk. 4 og 7, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, der udslagsgivende for, hvilken
del af den samlede ejendom, der kan ydes lån til betaling af
stigninger i grundskylden for. Efter § 33, stk. 4 og 7, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme er der således
foretaget en fordeling af landbrugs- og skovejendommens
samlede ejendomsværdi på den del, der tjener som bolig for
ejeren, og ejendommens øvrige del.
For landbrugsejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 3, hvorpå der kun er én bolig, som bebos, og for
skovejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4,
ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30, en særskilt
ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet
af ejere på sådanne ejendomme. For sådanne ejendomme,
hvor den senest foretagne vurdering er foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven, vil der således ikke være noget behov
for en fordeling af ejendoms- eller grundværdien. For disse
ejendomme vil det være den ansatte særskilte grundværdi
for den del af ejendommen, ejeren bebor, der vil være ud-
slagsgivende for, hvilken del af den samlede ejendom, der
kan ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for.
For landbrugsejendomme, jf. ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 3, hvorpå der er to eller flere boliger, der bebos af en
eller flere ejere, henvises desuden til bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6.
Det foreslås i 2. pkt., at hvis der ikke findes en fordeling
af ejendomsværdien, fastsættes andelen til beboelse for-
holdsmæssigt efter areal.
Fordeling af ejendomsværdien sker med det formål, at eje-
ren af ejendommen skal kunne ejendomsværdibeskattes af
den del af ejendomsværdien, som kan henføres til den del af
ejendommen, som anvendes til beboelse. I visse tilfælde for-
deles ejendomsværdien ikke, fordi det ikke er nødvendigt
for ejendomsværdibeskatningen af ejendommen. Dette er
f.eks. tilfældet, hvis der er tale om en ejendom, der både an-
vendes til beboelse og erhverv, og som ejeren ikke selv be-
bor. Ejendomsværdien af en sådan ejendom fordeles således
kun, hvis ejeren eller ejerne bebor ejendommen, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 1.
Efter den foreslåede ordning er det imidlertid som ud-
gangspunkt ikke et krav, at ejeren af en ejendom omfattet af
det foreslåede § 9, stk. 2, bebor ejendommen. Det vil f.eks.
betyde, at en ejer, der ikke bebor beboelsesdelen på en ejen-
dom, der anvendes til både beboelse og erhverv, vil skulle
ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden, der kan
henføres til den del af ejendommen, der anvendes til beboel-
sesformål, uanset at vedkommende ikke selv bebor den.
Der er således i visse tilfælde et behov for at kunne forde-
le grundskylden mellem den del af ejendommen, der anven-
des til beboelsesformål, og den del, der anvendes til andre
formål, selv om der ikke sker en fordeling af ejendomsvær-
dien. I tilfælde hvor det ikke er muligt at foretage en forde-
ling af grundskylden med udgangspunkt i fordelingen af
ejendomsværdien, jf. det foreslåede 1. og 2. pkt., foreslås
det derfor, at grundskylden fordeles forholdsmæssigt efter
det areal, der er registreret i BBR-registeret.
Det vil for en ejendom, der anvendes til både beboelses-
formål og andre formål, og som ejeren ikke bebor, betyde, at
udgør arealet for beboelsesdelen f.eks. 75 m2, og udgør
ejendommens samlede areal 100 m2, udgør den andel af
grundværdien, som kan henføres til ejerens lejlighed, 75/100
af grundværdien for den samlede ejendom, eller 75 pct.
Det foreslås i stk. 3, at andelen til beboelse for ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, fast-
sættes forholdsmæssigt efter areal.
Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 6-8, er lejligheder beboet af en eller flere ejere i en min-
dre udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, lejligheder beboet af
en eller flere ejere i en udlejningsejendom med 3 til 6 lejlig-
heder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var be-
boet af ejerne, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 7, og
lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder
flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af
deltagerne i et boligsameje m.m., jf. ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 8.
Efter forslaget til § 9 a, stk. 1, skal der kun ydes lån til be-
taling af stigninger i grundskylden, der vedrører den del af
en ejendom, der af ejeren kan anvendes til beboelse.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 27, at der an-
sættes en ejendomsværdi for ejendomme som nævnt i ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, hvis betingelserne i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, er opfyldt.
Det følger desuden af § 33 A, stk. 1 og 2, i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, at der for ejendomme, hvor
der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 6-8, ansættes en særskilt ejendomsværdi for
den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.
Der ansættes imidlertid ikke nogen samlet ejendomsværdi
for hele ejendommen, og der er derfor ikke nogen fordeling
af ejendomsværdien mellem den beboelseslejlighed, ejeren
bebor, og den resterende del af ejendommen, der kan tages
udgangspunkt i ved fordelingen af lån efter den foreslåede
midlertidige indefrysningsordning.
Efter forslaget skal andelen til beboelse for ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, derfor
fastsættes forholdsmæssigt efter det BBR-registrerede areal.
Det vil for en lejlighed som nævnt i ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 6, f.eks. sige, at udgør arealet for den lejlig-
hed, ejeren bebor, 75 m2, og udgør ejendommens samlede
areal 900 m2, udgør den andel af grundværdien, som kan
henføres til ejerens lejlighed, 75/900 af grundværdien for
den samlede ejendom, eller 8,33 pct.
Det foreslås desuden i stk. 4, at der for to- og flerfamilies-
huse ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele.
Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes andelen forholds-
mæssigt efter areal.
29
Efter det foreslåede 1. pkt. ydes lån til betaling af stignin-
ger i grundskylden for to- og flerfamiliehuse efter tinglyste
ejerandele. For to- og flerfamilieshuse vil der således skulle
ydes lån til den del af stigninger i grundskylden, der efter de
tinglyste ejerandele kan henføres til den del af den samlede
ejendom, ejeren ejer.
Efter det foreslåede 2. pkt. fastsættes andelen til beboelse
forholdsmæssigt efter areal, hvis ejerforholdet ikke er tin-
glyst. Det vil således efter forslaget være oplysningerne i
BBR-registeret vedrørende to- eller flerfamilieshuset areal,
der vil være udslagsgivende for, hvilken del af et to- eller
flerfamilieshus, der vil kunne ydes lån til for de respektive
ejere, hvis ikke ejerforholdet er tinglyst.
Det vil for et tofamilieshus, hvor en person ejer f. eks. 120
m2, og en anden person ejer 200 m2, indebære, at først-
nævnte person vil skulle ydes lån til betaling af 120/320 el-
ler 37,5 pct. af de samlede stigninger i grundskylden for
ejendommen, og at sidstnævnte person vil skulle ydes lån til
betaling af 200/320 eller 62,5 pct. af de samlede stigninger i
grundskylden for ejendommen.
Det foreslås endvidere i stk. 5, at ejes en ejendom af to el-
ler flere ejere, ydes lån til hvert enkelt ejer efter tinglyste
ejerandele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes ejeran-
delen med lige store andele til hver ejer.
Efter det foreslåede 1. pkt. ydes lån, hvis ejendommen ejes
af to eller flere ejere, til hver enkelt ejer efter tinglyste ejer-
andele.
For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10, der ejes i sameje mellem to eller flere ejere, vil
der således skulle ydes lån til den del af grundskylden, der
efter de tinglyste ejerandele kan henføres til den del af den
samlede ejendom, ejeren ejer.
Ejes en ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1, eksempelvis af fire personer, og er ejerforholdet
tinglyst, hvoraf det fremgår, at ejer 1 og ejer 2 ejer 25 pro-
cent af ejendommen hver, ejer 3 ejer 40 procent af ejendom-
men, og ejer 4 ejer 10 procent af ejendommen, vil ejer 1 og
ejer 2 efter forslaget hver skulle ydes lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden vedrørende 25/100 af ejendommen,
ejer 3 vil skulle ydes lån vedrørende 40/100 af ejendommen,
og ejer 4 vil skulle ydes lån vedrørende 10/100 af ejendom-
men.
Efter det foreslåede 2. pkt. fastsættes ejerandelen med lige
store andele til hver ejer, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.
Såfremt ejerforholdene i eksemplet ovenfor ikke er tin-
glyst, vil det foreslåede 2. pkt. således føre til, at de fire
ejere hver især vi skulle ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden vedrørende 25/100 af ejendommen, uanset at
ejerne indbyrdes måtte have aftalt en anderledes fordeling af
ejerandele.
Endelig foreslås det i stk. 6, at på landbrugsejendomme
med to eller flere ejerboliger fordeles grundskylden for 2017
for ejerboligdelen til brug for opgørelsen af lån forholds-
mæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi.
Efter ejendomsvurderingslovens § 30 ansættes en særskilt
ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet
af ejere på landbrugs- og skovejendomme.
Vurderinger, der er foretaget før ikrafttrædelsen af ejen-
domsvurderingsloven den 1. januar 2018, vil være foretaget
efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendom-
me. Efter lov om vurdering af landets faste ejendomme an-
sættes imidlertid kun én ejerboliggrundværdi (stuehusgrund-
værdi) på landbrugsejendomme, hvor der er to eller flere
ejendomme, der bebos. Der beregnes en grundværdi for alle
ejendommene på landbrugsejendommen, men den samlede
ejerboliggrundværdi registreres i ét felt som landbrugsejen-
dommens ejerboliggrundværdi, hvilket sikrer en korrekt be-
skatning efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Det betyder, at det til og med 2019, hvor der kommer nye
vurderinger for landbrugsejendomme, og hvor der derfor an-
sættes en særskilt grundværdi, alene er den samlede ejerbo-
liggrundværdi på landbrugsejendomme med to eller flere
ejerboliger, der systemmæssigt registreres.
Til brug for den foreslåede midlertidige indefrysningsord-
ning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grund-
skylden, er der imidlertid behov for at kunne sammenligne
den beregnede grundskyld for de enkelte ejerboliger i skatte-
året med grundskylden i 2017, som er startåret, medmindre
ejendommen ændres væsentligt eller ejerskiftes. Herudover
vil det også være nødvendigt at kunne fordele grundskylden
i 2018 og 2019.
Det foreslås derfor, at grundskylden for ejerboliger på
landbrugsejendomme med to eller flere ejerboliger, til brug
for beregning af stigninger i grundskylden, i 2017 fordeles
forholdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejendomsværdi i
startåret.
Det foreslås videre at indsætte en ny § 9 b i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at sker
der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslo-
vens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, og registreres sådanne æn-
dringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 eller senere,
opgøres det beløb, ejeren herefter ydes lån til, som stignin-
gen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden
for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grund-
laget for beregning af grundskyld. Der ydes ikke lån for det
skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for
beregning af grundskyld.
Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der sker
væsentlige ændringer vedrørende grunden, f.eks. hvor æn-
dring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planfor-
hold ændrer værdien af grunden, efter forliget Tryghed om
boligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede in-
defrysningsordning.
Efter det foreslåede 1. pkt. vil lånet, hvis der sker ændrin-
ger som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, der registreres ved vurderingen pr. 1.
september 2018 eller senere, skulle opgøres som stigningen
i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for
30
det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget
for beregning af grundskyld.
En omfattet ændring vil indgå i grundlaget for beregning
af grundskyld, når den vurdering, hvorved ændringen er re-
gistreret, danner grundlag for beskatningen af den pågæl-
dende ejendom. Det vil f.eks. betyde, at en ændring, der re-
gistreres ved den vurdering, der foretages pr. 1. september
2018, vil indgå i grundlaget for beregning af grundskyld for
grundskylden i 2019, hvor vurderingen foretaget pr. 1. sep-
tember 2018 danner grundlag for beregning af grundskyld.
Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger første
gang pr. 1. september 2018. Ejerboliger, hvis grundareal ud-
gør to hektar eller mere, og ejerboliger, på hvilke der er re-
gistreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse,
vurderes første gang pr. 1. september 2019. Ejerboliger vil
derfor have en videreført vurdering fra 2011 til og med 2018
eller 2019, medmindre der sker en omvurdering efter § 3 i
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 88, stk.
2, i ejendomsvurderingsloven.
Der vil derfor være visse ejendomme omfattet af den fore-
slåede midlertidige indefrysningsordning, for hvilke regler-
ne i lov om vurdering af landets faste ejendomme gælder,
indtil der foretages en vurdering af den pågældende ejendom
efter ejendomsvurderingsloven.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme er ophævet.
Ophævelsen er trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter § 81,
stk. 3, i ejendomsvurderingsloven gælder vurderinger foreta-
get i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme
imidlertid, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven
er foretaget.
Det foreslås, at det for ejendomme, for hvilke reglerne i
lov om vurdering af landets faste ejendomme gælder, vil
være ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, der skal være afgørende
for, om der skal tildeles et nyt startår. For ejendomme, for
hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vil det
efter forslaget være ændringer som nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skal være afgøren-
de for, om der skal tildeles et nyt startår.
Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i lov om
vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, af en ejendom, der
ydes lån til efter den foreslåede indefrysningsordning, vil
det beløb, ejeren herefter ydes lån til, skulle opgøres som
skatteårets stigning i grundskylden i forhold til grundskyl-
den for det skatteår, hvor den pågældende ændring første
gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.
Ejeren af en ejendom vil således for det første skulle tilde-
les et nyt startår, hvis ejendommen går fra ikke at være om-
fattet af pligten til at betale grundskyld til at være det, jf. §
33, stk. 18, i lov om vurdering af landets faste ejendomme
eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1. For det
andet vil det samme være tilfældet, hvis der sker væsentlige
ændringer af ejendommens grundareal ved f.eks. udstykning
eller sammenlægning af flere grunde, jf. § 33, stk. 16, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 2. Endelig vil det være til-
fældet, hvis der sker en ændring af ejendommens grundvær-
di som følge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmu-
ligheder, jf. § 33, stk. 17, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.
5.
Ændring af grundlaget for opgørelsen af lånet vil ske på
baggrund af den førstkommende vurdering, der registrerer
en eller flere af de omfattede ændringer, eller omvurdering,
der skyldes en eller flere af de omfattede ændringer. Det
skatteår, hvori den førstkommende vurdering eller omvurde-
ring, hvori ændringen indgår, udgør grundlaget for bereg-
ning af grundskylden, vil således blive det nye startår for be-
regningen af de beløb, der fremover ydes lån til.
Det er efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, en for-
udsætning for, at bestemmelsen finder anvendelse, at en af §
40, stk. 1, nr. 1-9, omfattet ændring er registreret ved den
førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering.
Der foreligger således ikke en ændring omfattet af § 40, stk.
1, nr. 1, 2 eller 5, hvis ændringen ikke registreres ved en al-
mindelig vurdering eller omvurdering. Tilsvarende gælder
efter § 33, stk. 16-18, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme.
Det er således afgørende, om der enten ved en almindelig
vurdering efter § 1 i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme eller ejendomsvurderingslovens § 5 eller ved en om-
vurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme eller ejendomsvurderingslovens § 6 er registreret, at
der foreligger en omvurderingsgrund. Det indebærer også, at
det ved almindelige vurderinger vil skulle registreres, at der
er sket en sådan ændring, der, hvis ændringen skete i et om-
vurderingsår, ville indebære en omvurdering. Dette er lige-
ledes en forudsætning for, at der efter eksempelvis ejen-
domsvurderingslovens § 40 kan ske tilbageregning af grund-
værdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 42.
Der vil dog efter forslaget kun skulle tildeles et nyt startår,
hvis der er tale om ændringer, der registreres ved vurderin-
gen foretaget pr. 1. september 2018 eller senere. På den må-
de sikres det, at ændringer, der er foretaget før perioden for
den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, ikke vil
påvirke den foreslåede indefrysningsordning.
Forslaget betyder på dette punkt, at der i et tilfælde, hvor
en omfattet ændring f.eks. foretages i maj 2017, ikke fast-
sættes et nyt startår. Det vil medføre, at der også vil skulle
ydes lån til den eventuelle stigning, ændringen foretaget i
maj 2017 måtte medføre, forudsat at den samlede årlige stig-
ning udgør 200 kr. eller derover.
Efter det foreslåede 2. pkt. ydes der ikke lån for det skatte-
år, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for be-
regning af grundskyld.
Det er ikke muligt at udskille den stigning i grundskylden,
som følger af en eller flere af de omfattede ændringer, fra de
stigninger, som følger af f.eks. en forhøjelse af grundskylds-
promillen, den almindelige prisudvikling eller bortfald af
fradrag for forbedringer af grundværdien.
31
På den baggrund er det alene muligt at udforme en ord-
ning, hvorefter der ikke skal kunne ydes lån til betaling af
stigninger, der skyldes ændringer på ejendommen, hvis eje-
ren helt undtages fra indefrysningsordningen i det år, æn-
dringen indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, og
tildeles et nyt startår.
Det vil sige, at ejeren i det år, hvor ændringen første gang
får betydning for beskatningen, ikke vil skulle ydes lån efter
den foreslåede indefrysningsordning. Ejeren vil således
skulle betale den samlede grundskyld i det pågældende år,
herunder også stigningen, uanset om stigningen skyldes en
stigning i grundværdien, en højere grundskyldspromille eller
en fysisk ændring af ejendommen med heraf følgende højere
grundværdi eller en kombination af disse forhold. Det svarer
til tilfælde, hvor ejendommen overtages af en ny ejer, jf. for-
slaget til § 9 c.
Den vurdering, hvormed den pågældende ændring regi-
streres, vil først slå igennem på beskatningen i året efter vur-
deringen. Der vil dermed være en forsinkelse mellem det år,
hvori ændringen registreres ved en vurdering eller en om-
vurdering, og det tidspunkt, hvor ændringen vil få indflydel-
se på det beløb, der ydes lån til.
Foretages en ændring af ejendommen som nævnt i ejen-
domsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, f.eks. i
maj 2018 (før vurderingsterminen), vil ændringen blive regi-
streret ved den almindelige vurdering, der foretages pr. 1.
september 2018 (når ejendommen er en ejerbolig efter ejen-
domsvurderingsloven, og der ikke er tale om en ejerbolig,
hvis grundareal udgør to hektar eller mere, eller en ejerboli-
ger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervs-
mæssig anvendelse, idet sådanne ejerboliger vurderes første
gang pr. 1. september 2019). Vurderingen pr. 1. september
2018 udgør grundlaget for beregning af grundskyld for skat-
teåret 2019, som dermed bliver nyt startår for beregning af
de beløb, der fremover vil skulle ydes lån til. Indtil skatte-
året 2019, hvor ændringen slår igennem på beskatningen
første gang, vil der ydes lån på det tidligere grundlag, dvs.
beregningen vil ske ud fra det tidligere gældende startår og
uden registrering af ændringen (til og med 2018). Der ydes
ikke lån for skatteåret 2019, men først fra skatteåret 2020.
Foretages en sådan ændring f.eks. i oktober 2018 (efter
vurderingsterminen den 1. september), vil ændringen blive
registreret ved den omvurdering, der foretages pr. 1. septem-
ber 2019. Vurderingen pr. 1. september 2019 udgør grundla-
get for beregning af grundskyld for skatteåret 2020, som
dermed bliver det nye startår for beregning af de beløb, der
fremover skal ydes lån til. Indtil skatteåret 2020, hvor æn-
dringen slår igennem på beskatningen første gang, vil der
skulle ydes lån på det tidligere grundlag, dvs. beregningen
vil ske ud fra det tidligere gældende startår og uden registre-
ring af ændringen (til og med 2019). Der vil herefter ikke
skulle ydes lån for skatteåret 2020, men først fra skatteåret
2021. Skatteåret 2021 er imidlertid ikke omfattet af den pe-
riode, som den midlertidige indefrysningsordning vil skulle
gælde for.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejer-
boliger i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år.
Ejerboliger, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, og
ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til
erhvervsmæssig anvendelse, vurderes dog i ulige år. Ved
ejerboliger forstås efter ejendomsvurderingsloven en række
nærmere ejendomstyper, hvis de for bebyggede ejendommes
vedkommende højst indeholder to boligenheder. Det inde-
bærer, at ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 1-10, der efter afgrænsningen i ejendomsvurde-
ringsloven ikke anses for en ejerbolig, for hvilke der kan
ydes lån til stigninger i grundskylden, vurderes i ulige år.
Det foreslås tilsvarende i stk. 2, at stk. 1 også vil gælde,
hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som
nævnt i de foreslåede § 9 a, stk. 2-5.
Det vil sige, at ejere af ejendomme, på hvilke der er sket
ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i § 9 a,
stk. 2-5, tildeles et nyt startår, hvormed grundlaget for opgø-
relsen af det beløb, der herefter vil skulle ydes lån til, æn-
dres. Der henvises til ovenstående bemærkninger til det
foreslåede § 9 b, stk. 1.
Det foreslås at indsætte en ny § 9 c i lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, hvor det i stk. 1 foreslås, at skifter
en ejendom ejer, forfalder lånet til betaling på datoen for
tinglysning af anmærkningsfrit skøde. Tinglyses der i for-
bindelse med et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i
stedet til betaling på datoen for tinglysning af det betingede
skøde. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af
lånet, der kan henføres til den del af ejendommen, der skif-
ter ejer. Ændrer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed
ikke længere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsvær-
diskattelovens § 4, nr. 1-10, forfalder lånet til betaling på
datoen for offentliggørelse af den vurdering, hvori ændrin-
gen første gang indgår. Overtages en ejendom eller en del af
en ejendom af ejerens ægtefælle, forbliver lån indestående,
og der ydes fortsat lån.
Efter den foreslåede indefrysningsordning vil en ejer, der
f.eks. sælger sin ejendom, ikke skulle ydes lån til den ejen-
dom, vedkommende har solgt, fra tidspunktet for ejerskiftet,
idet lånet efter den foreslåede indefrysningsordning alene
ydes til ejeren af ejendommen. En ejendomshandel er ende-
lig ved tinglysning af anmærkningsfrit skøde.
I forlængelse heraf foreslås det i 1. pkt., at det lån, ejeren
måtte være ydet frem til ejerskiftet, vil skulle forfalde ved
tinglysning af anmærkningsfrit skøde. På den måde sikres
det, at den tidligere ejer ikke længere vil have et lån, der ve-
drører en ejendom, denne ikke længere ejer.
Ved et ejerskifte vil sælger af den pågældende ejendom
derfor skulle betale sit lån tilbage til långiver (kommunen),
og gælden vil herefter være indfriet.
Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning vil
efter forslaget hæfte på den ejendom, lånet er ydet til beta-
ling af stigninger i grundskylden for, og have gyldighed
mod enhver uden tinglysning. Dette vil betyde, at lånet også
vil hæfte på ejendommen efter et ejerskifte, hvis ikke det
indfris af sælger (låntager). I et ejerskiftetilfælde vil den nye
ejer derfor have en interesse i at sikre sig, at låntager betaler
det lån, der forfalder ved ejerskiftet.
32
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
forfalder lån som udgangspunkt først ved tinglysning af an-
mærkningsfrit skøde, hvormed en ejendomshandel vil være
endeligt afsluttet. På dette tidspunkt har køber ikke længere
mulighed for at sikre sig mod et eventuelt senere krav mod
den ejendom, køber ved ejerskiftet har erhvervet, som kunne
opstå ved sælgers manglende betaling af det forfaldne låne-
beløb.
Det foreslås derfor i 2. pkt., at lån ydet efter den foreslåe-
de indefrysningsordning vil skulle forfalde til betaling på
tidspunktet for tinglysning af et betinget skøde, hvis et så-
dant tinglyses.
På den måde vil der være en periode, hvori sælger har mu-
lighed for at betale det lån, sælger er ydet til betaling af stig-
ninger i grundskylden for den pågældende ejendom,
samtidig med, at ejendomshandlen endnu ikke er endeligt
afsluttet, hvorfor køber også vil have mulighed for at betin-
ge ejendomshandlen af sælgers indfrielse af lånet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sælgers lån
forfalder ved tidspunktet for tinglysning af det betingede
skøde. Såfremt betingelserne i et betinget skøde ikke opfyl-
des, hvorved ejendomshandlen kan afsluttes endeligt, vil lå-
net således efter forslaget være forfaldet, uanset at ejen-
domshandlen ikke er gennemført.
Hvis det efter ejerskiftet på baggrund af en klagesag viser
sig, at sælger har betalt for meget i grundskyld, vil det be-
løb, sælger har betalt for meget, skulle udbetales til sælger.
Hvis det derimod viser sig, at sælger har betalt for lidt i
grundskyld, vil beløbet tilsvarende skulle opkræves hos sæl-
ger.
Har klagesagen betydning for beskatningen af ejendom-
men i købers ejerperiode, vil købers lånebeløb skulle regule-
res op eller ned i overensstemmelse hermed. Det forhold, at
sælger har indgivet en klage, vil således kunne få betydning
for køber i den henseende, at den ændrede vurdering kan fø-
re til en konsekvensrettelse af grundlaget for beregning af
grundskyld– også for købers ejerperiode.
Det foreslås desuden i 3. pkt., at skifter en del af en ejen-
dom ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres til den
del af ejendommen, der skifter ejer.
Hermed vil en ejer af en ejendom have mulighed for ek-
sempelvis at frasælge en del af sin ejendom, uden at det får
betydning for den del af lån til betaling af stigninger i
grundskylden, som vedrører den del af ejendommen, ejeren
ikke ønsker at frasælge.
Hvis en ejer f.eks. sælger en del af sin ejendom i 2019, vil
det således kun være den del af det samlede lån, der kan
henføres til den del af ejendommen, der sælges, der vil skul-
le forfalde. Fordelingen af lånet på den solgte og den ikke-
solgte del af ejendommen vil ske forholdsmæssigt. Det vil
betyde, at såfremt ejeren f.eks. sælger 25 ud af 100 m2, så
vil 25/100 eller 25 procent af det ydede lån skulle forfalde.
Lånet, der vedrører den del af ejendommen, som ejeren ikke
sælger, vil skulle forblive indestående, og ejeren vil fortsat
skulle ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden på
denne del af ejendommen.
På tilsvarende vis som for ejerskiftetilfælde foreslås det
endvidere i 4. pkt., at lån til betaling af stigninger i grund-
skylden vil skulle forfalde, hvis den ejendom, der er optaget
lån for, ændrer anvendelse, så den i sin helhed ikke længere
er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 1-10.
Hvis en ejendom f.eks. overgår fra at være en beboelses-
ejendom til udelukkende at være en erhvervsejendom, vil
der ikke længere skulle ydes lån, idet lån efter den foreslåe-
de indefrysningsordning alene vil skulle ydes til ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, jf.
forslaget til § 9, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf, at
det lån, ejeren måtte være ydet frem til det tidspunkt, hvor
ejendommen ikke længere er en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil skulle forfalde.
På den måde sikres det, at ejeren ikke længere vil have et
lån, der vedrører en ejendom, som ikke længere er omfattet
af indefrysningsordningen.
Ændringen af ejendommen, hvorved en ejendom overgår
fra at være omfattet af den foreslåede indefrysningsordning
til ikke at være det, vil først blive registreret ved den først-
kommende vurdering efter § 1 i lov om vurdering af landets
faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 5 eller
omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste
ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 6.
Det vil betyde, at lånet, der er ydet for en ejendom, som
ændrer anvendelse i f.eks. marts 2019, og herefter ikke læn-
gere er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 1-10, først vil kunne forfalde, når ændringen
er registreret ved vurderingen pr. 1. september 2019, og den-
ne er offentliggjort. Idet vurderingen pr. 1. september 2019
først får betydning for beskatningen i 2020, vil der ydes lån i
hele 2019. For 2020 vil der imidlertid ikke ydes lån for den
pågældende ejendom.
Ændrer kun en del af en ejendom anvendelse, vil det lån,
der er ydet og fremover vil skulle ydes efter den midlertidi-
ge indefrysningsordning, skulle reguleres, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 b og bemærkningerne hertil.
Lån, der er forfaldet som følge af, at ejendommen eller en
del heraf ejerskiftes, eller som følge af, at ejendommen i sin
helhed ændrer anvendelse, hvorefter den ikke længere er
omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, opkræves
af kommunen.
Endelig foreslås det i 5. pkt., at lån ikke vil skulle forfalde,
hvis en ejendom overdrages mellem ægtefæller. Overtager
ejerens ægtefælle ejerens ejendom, vil lånet således skulle
forblive indestående, og der vil fortsat skulle ydes lån, uan-
set de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 1, 1.-3. pkt..
Ægtefællens overtagelse af ejendommen omfatter f.eks.
overdragelse ved salg, overdragelse som gave, og skifte i
forbindelse med ejerens død.
Overtager en ægtefælle f.eks. en ejendom til hensidden i
uskiftet bo efter ejerens død, vil det lån, der er ydet til eje-
ren, forblive indestående, og der vil også fremadrettet ydes
lån til betaling af stigninger i grundskylden for den overtag-
33
ne ejendom. Der tildeles således i sådanne tilfælde ikke et
nyt startår.
Det foreslås, at tilsvarende skal gælde, hvis ejeren i leven-
de live overdrager en ejendom til ægtefællen, f.eks. i forbin-
delse med skilsmisse, ejerens optagelse på plejehjem m.v. I
sådanne tilfælde indtræder ægtefællen i den oprindelige
ejers lån, og lånene forbliver indestående, ligesom der også
fremadrettet vil skulle ydes lån.
Det foreslås videre i stk. 2, at den senest rettidige beta-
lingsdato for lån, der forfalder til betaling, er 10 dage efter
forfaldsdatoen som fastsat i de foreslåede § 9 c, stk. 1, 1., 2.
eller 4. pkt. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det forfald-
ne lånebeløb fra den senest rettidige betalingsdato med en
rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil beta-
ling sker.
Efter det foreslåede 1. pkt., vil den senest rettidige beta-
lingsdato for betaling af lån være 10 dage efter forfaldsda-
toen fastsat efter de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 1,
1., 2. eller 4. pkt.
Tinglyses f.eks. et betinget skøde på en ejendom den 21.
januar 2019, vil det lån, der er ydet sælger til betaling af
stigninger i grundskyld for den pågældende ejendom, forfal-
de den 21. januar, jf. den foreslåede bestemmelse til § 9 c,
stk. 1, 2. pkt., og den senest rettidige betalingsdato vil heref-
ter være den 31. januar 2019.
Det foreslås i 2. pkt., at forfaldne lån, der ikke betales ret-
tidigt, forrentes fra den senest rettidige betalingsdato med en
rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg
af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil beta-
ling sker.
Hermed vil der skulle gælde de samme regler for forrent-
ning af for sent betalte forfaldne lånebeløb, som der gælder
for for sent betalt grundskyld, jf. § 27, stk. 4, i lov om kom-
munal grundskyld.
Betales det forfaldne lånebeløb fra eksemplet ovenfor ikke
senest ved udgangen af den 31. januar 2019, vil lånet såle-
des efter forslaget skulle forrentes fra den 31. januar 2019
med en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned,
indtil betaling sker.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at låntager hæfter person-
ligt for forfaldne lånebeløb og påløbne renter, der desuden
hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og har gyl-
dighed mod enhver uden tinglysning.
Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter
grundskyld på ejendommen med en fortrinsret. Forfaldne lå-
nebeløb har imidlertid ikke karakter af grundskyld, idet lå-
nebeløbene efter forslaget skal anvendes umiddelbart til be-
taling af de stigninger i grundskylden, lånet ydes til betaling
af. Den særlige hæftelse, der gælder for grundskyld, vil der-
for ikke finde anvendelse.
Forslaget vil dog sikre, at hæftelsen for forfaldne lånebe-
løb inklusiv påløbne renter efter den foreslåede indefry-
sningsordning vil svare til de gældende regler for grund-
skyld, idet grundskyld dog yderligere hæfter på ejendom-
men med en fortrinsret, jf. § 29 i lov om kommunal ejen-
domsskat.
Det foreslås, at den ejer, der er ydet lån til betaling af stig-
ninger i grundskyld efter den foreslåede indefrysningsord-
ning, vil skulle hæfte personligt for lånet.
Kommunens lån til boligejerne vil være omfattet af lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter bilag 1 til lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige kan der ikke foreta-
ges lønindeholdelse og udpantning for visse fordringstyper.
Dette gælder bl.a. civilretlige fordringstyper som eksempel-
vis et lån. I medfør af bilagets punkt I, nr. 1, litra a, iv, kan
der dog ske lønindeholdelse for civilretlige fordringstyper,
som ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver om-
fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Da lån
ydet efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning
tilkommer kommunen, vil sådanne lån være omfattet af und-
tagelsen således, at der kan ske lønindeholdelse for civilret-
lige fordringstyper.
På tilsvarende vis vil der kunne ske udpantning for civil-
retlige fordringstyper, der tilkommer en fordringshaver om-
fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
punkt II, nr. 1, litra a, iv, i bilag 1 til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Lån ydet efter den foreslåede midler-
tidige indefrysningsordning vil således også være omfattet
af undtagelsen således, at der kan ske lønindeholdelse for ci-
vilretlige fordringstyper.
Der vil således kunne ske lønindeholdelse i låntagerens
indkomst for den pågældende fordring, jf. § 10 i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, ligesom der efter § 11 i
samme lov vil kunne foretages udpantning (udlæg) i lånta-
gerens aktiver.
Kommunens lån til boligejerne vil ikke kunne inddrives
ved subsidiært ægtefælleudlæg eller modregning i ægtefæl-
lens overskydende skat, idet lånet ikke vil være omfattet af §
12 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, da den på-
gældende bestemmelse kun omfatter skattebeløb.
Da der efter forslaget ikke skal stilles sikkerhed for lånene
ved tinglysning af pant i ejendommen, vil udlæg i låntage-
rens aktiver skulle ske efter den sidst sikrede krone. Lån
ydet efter den foreslåede indefrysningsordning vil således
ikke have samme fortrinsret, som ejendomsskatter har efter
§ 29 i lov om kommunal ejendomsskat.
Herudover vil der kunne være låntagere, der ikke har akti-
ver eller lønindkomst, der kan foretages udlæg eller ske løn-
indeholdelse i, herunder kan der f.eks. være tilfælde, hvor
låntageren bor i udlandet og hverken har lønindkomst eller
aktiver i Danmark, og hvor det ikke er muligt at foretage ud-
læg i aktiver i udlandet, idet der ikke foreligger det tilstræk-
kelige grundlag herfor.
Desuden vil der i tilfælde, hvor lånet forfalder ved et ejer-
skifte af ejendommen, ikke kunne foretages udlæg i den
ejerskiftede ejendom som følge af den personlige hæftelse
for låntager, idet denne efter ejerskiftet ikke længere vil til-
høre den låntager, hvis lån er forfaldet ved ejerskiftet.
34
For at sikre en bedre mulighed for at inddrive forfaldne
lån foreslås det derfor desuden, at forfaldne lånebeløb og på-
løbne renter ligeledes vil hæfte på den pågældende ejendom
og have gyldighed mod enhver uden tinglysning.
Det vil betyde, at det vil være muligt at gøre det krav, som
et forfaldent, ikke-betalt lån medfører, gældende i den ejen-
dom, lånet er ydet for. Et sådant krav vil derfor også kunne
rettes mod ejendommen efter et ejerskifte. Konkret vil det
betyde, at inddrivelsesmyndigheden i et tilfælde, hvor den
efter et ejerskifte konstaterer, at det er udsigtsløs at inddrive
sælgers forfaldne lån vedrørende den overdragne ejendom
hos sælger, kan rette kravet mod ejendommen ved udpant-
ning heraf. Inddrivelsesmyndigheden vil imidlertid ikke
kunne rette kravet mod den nye ejer af ejendommen person-
ligt. Det vil sige, at der hverken kan ske lønindeholdelse i
købers lønindkomst eller ske udlæg i købers andre aktiver.
En person, der ønsker at erhverve en ejendom, vil derfor
skulle tage højde for dette ved køb af ejendommen. Efter
forslaget vil tinglysning af et betinget skøde i forbindelse
med en ejendomshandel medføre, at sælgers (låntagers) lån
forfalder til betaling. Tinglyses et betinget skøde, vil køber
således kunne betinge den endelige afslutning af ejendoms-
handlen af, at sælger betaler det lån, sælger er ydet til beta-
ling af stigninger i grundskylden for den pågældende ejen-
dom, ligesom sælger i perioden mellem tinglysning af betin-
get skøde og en eventuel endelig afslutning af ejendoms-
handlen vil have mulighed for at betale dette lån, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1.
Til nr. 5
Det foreslås, at der før § 10 i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter indsættes et nyt kapitel 3 med titlen »Ikraft-
trædelsesbestemmelser m.v.«.
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefry-
sningsordning for skatteårene 2018-2020.
Som følge heraf foreslås det i forslagets § 1, nr. 2 og 4,
desuden, at lov om lån til betaling af ejendomsskatter indde-
les i kapitler, sådan at de bestemmelser i loven, der vedrører
den gældende låneordning for pensionister m.fl., placeres i
et nyt kapitel 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at bestemmel-
serne vedrørende den foreslåede midlertidige indefrysnings-
ordning placeres i et nyt kapitel 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Som konsekvens heraf foreslås det, at lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter tildeles et yderligere kapitel 3, hvor
lovens mere generelle regler om ikrafttrædelse, virkning og
overgangsordninger, samles. På den måde sikres det, at en
generel bestemmelse som eksempelvis lovens § 12, hvoref-
ter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, ikke place-
res i et kapitel, der alene vedrører den ene af de to låneord-
ninger, der efter forslaget vil være i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter.
Til nr. 6
Det foreslås, at ordet »Loven« i § 11, stk. 1, i lov om lån
til betaling af ejendomsskatter ændres til »Kapitel 1«.
Efter § 11, stk. 1, i lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter har lov om lån til betaling af ejendomsskatter virk-
ning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v.
vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår.
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der imidlertid i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig
indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020. Da den
foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter forslaget
skal have virkning for skatteårene 2018-2020, foreslås det,
at § 11 alene skal have virkning for kapitel 1, der vedrører
den gældende pensionistlåneordning.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal
fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlej-
ligheder ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig
for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den pe-
riode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendom-
men har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.
For så vidt angår en- og tofamilieshuse, og dermed også
stuehuse på landbrugs- og skovbrugsejendomme, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 2 og 3, gælder fritagelsen kun, såfremt 1)
ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m²,
eller 2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke
fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyg-
gelse, eller 3) udstykning ifølge erklæring fra SKAT vil
medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den
bestående bebyggelse.
Det beror således efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 3, på et skøn, om der kan udstedes en værdi-
forringelseserklæring, fordi en udstykning vil medføre en
væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående
bebyggelse. Bedømmelsen heraf foretages af vurderings-
myndigheden, der efter gældende ret som beskrevet i Den
juridiske vejledning afsnit C. H. 2.1.15.8 foretager en samlet
afvejning ud fra oplysninger om grundarealets størrelse og
form, matrikulære forhold, områdets og bebyggelsens karak-
ter, bebyggelsens placering, haveanlæg og beplantning, ad-
gangsmuligheder og udsigtsforhold. Der henses efter vejled-
ningen også til, om andre forhold resulterer i, at en bygning
på den udstykkede grund vil blive uhensigtsmæssigt placeret
i forhold til restarealet og bestående bebyggelse.
Efter domstolspraksis, jf. SKM2005. 101VLR og
SKM2006. 640H, lægges der ved afgørelse af, om der skal
udstedes en værdiforringelseserklæring, vægt på differencen
mellem ejendommens værdi før en eventuel udstykning og
den samlede værdi af restarealet, den bestående bebyggelse
og den eventuelt udstykkede grund efter udstykning. SKAT
har imidlertid i Den juridiske vejledning afsnit C. H.
2.1.15.8 tilkendegivet, at en sammenligning af værdierne før
og efter udstykning ikke altid vil udgøre grundlaget for en
væsentlighedsvurdering, og at der, f.eks. hvor herligheds-
værdier fragår restarealet med den bestående bebyggelse,
men tilgår det udstykkede areal, vil være tale om en væsent-
35
lig værdiforringelse af restarealet og/eller den bestående be-
byggelse, selv om summen af værdierne før og efter udstyk-
ningen er uændret.
Det foreslås, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 1, nr. 3, ændres, så det af ordlyden fremgår, at det er en
forudsætning for fritagelse, at udstykning ifølge erklæring
fra SKAT vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct.
af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Ændringen har til formål at normere, at der ikke skal kun-
ne udstedes værdiforringelseserklæringer, hvis en udstyk-
ning ikke vurderes at ville medføre en værdiforringelse, der
skønsmæssigt overstiger 20 pct.
Forslaget skal ses i lyset af, at det ved værdiansættelse af
en fast ejendom altid er et grundvilkår, at der er usikkerhed
forbundet med værdiansættelsen. Der findes ikke en »rigtig«
pris, da mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks.
liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En værdiansættelse,
herunder en ejendomsvurdering, vil således kunne befinde
sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være for-
kert.
Da der ikke findes en »rigtig« pris, er vurderingsnormen i
ejendomsvurderingsloven fastsat til den forventelige kon-
tantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende ty-
pe under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige
karakteristika inden for et spænd på plus/minus 20 pct. Bag-
grunden for spændet på 20 pct. er efter bemærkningerne til
forslaget til ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 211, at det forventes, at hovedparten af ejer-
boligerne med de bedst mulige statistiske beregningsmodel-
ler kan vurderes inden for dette spænd.
Den beskrevne usikkerhed, der er et grundvilkår ved vær-
diansættelsen af fast ejendom, bør tillige komme til udtryk i
relation til vurderingen af, om en udstykning af en ejendom
kan anses for at medføre en væsentlig værdiforringelse.
Der er med forslaget alene tilsigtet den ændring af kriteri-
erne for udstedelse af værdiforringelseserklæringer, at det
med den ændrede ordlyd tydeligt normeres, at en værdifor-
ringelse ikke skal kunne give grundlag for udstedelse af en
værdiforringelseserklæring, hvis denne ikke skønnes at ville
overstige 20 pct.
Det vil således uændret skulle bero på vurderingsmyndig-
hedens, ultimativt klageinstansens og domstolenes, skøn ud
fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger, om en
værdiforringelse skønnes at overstige 20 pct. eller ej, og der
skal ved udøvelsen af dette skøn tages hensyn til samme for-
hold som efter gældende ret.
Den skønsmæssige vurdering af, om forudsætningen for
udstedelse af værdiansættelseserklæring er opfyldt, kan såle-
des fortsat ikke foretages ud fra en sammenligning af fore-
liggende før og efter-værdier, men vil bero på en samlet
skønsmæssig vurdering af værdiforringelsen.
Da forudsætningen for udstedelse af værdiforringelseser-
klæring hidtil alene har været normeret af, at værdiforringel-
sen skulle skønnes at være »væsentlig«, kan det ikke ude-
lukkes, at den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan resultere i, at der fremover
i visse tilfælde vil blive udstedt værdiforringelseserklæring,
hvor en sådan ikke ville blive udstedt efter nuværende regler
og praksis. Det kan heller ikke udelukkes, at den foreslåede
ændring kan resultere i, at der fremover i visse tilfælde ikke
vil blive udstedt værdiforringelseserklæring, selv om en så-
dan efter en konkret vurdering ville blive udstedt efter nu-
værende regler og praksis.
Den foreslåede ændring vurderes nødvendig for at skabe
sammenhæng til vurderingsnormen og den normering af be-
grebet »væsentlighed« for så vidt angår ændringer i værdien
af faste ejendomme, der er introduceret med ejendomsvur-
deringsloven. Det følger af ejendomsvurderingsloven med
bemærkninger, at det forventes, at hovedparten af ejerboli-
gerne med de bedst mulige statistiske beregningsmodeller
kan værdiansættes inden for et spænd på plus/minus 20 pct.
af en konstateret handelspris. Det er derfor i ejendomsvurde-
ringsloven med bemærkninger bl.a. fastslået, at en ændring i
værdien af en fast ejendom alene kan anses som væsentlig,
hvis denne skønnes at overstige 20 pct. Forslaget vil endvi-
dere føre til en højere grad af forudsigelighed for ejendoms-
ejerne og samtidig tilvejebringe et mere klart lovgrundlag
end efter gældende regler.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, at der som nyt
4. pkt. i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, ind-
sættes en henvisning til, at arealkravet i parcelhusreglen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., tilsva-
rende finder anvendelse.
Efter den gældende ejendomsavancebeskatningslovs § 8,
stk. 1, 1. pkt., skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofami-
lieshuse og ejerlejligheder ikke medregnes, hvis huset eller
lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand
i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejen-
dommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for
at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne frita-
gelse efter 2. pkt. dog kun, såfremt ejendommens samlede
grundareal er mindre end 1.400 m² eller der ifølge offentlig
myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstyk-
kes grund til selvstændig bebyggelse eller udstykning ifølge
erklæring fra SKAT vil medføre væsentlig værdiforringelse
af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Den gældende ejendomsavancebeskatningslovs § 9, stk. 1,
har tidligere indeholdt en henvisning til, at arealkravet i par-
celhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1,
2. pkt., tilsvarende skulle finde anvendelse. Men på bag-
grund af den nye ejendomsvurderingslov er ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 9 ved lov om ændring af skattefor-
valtningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendoms-
værdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderings-
ankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurde-
ringssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurde-
ringslov m.v.), jf. lov nr. 688 af 654 af 8. juni 2017, blevet
ændret, og i forbindelse med denne ændring er henvisningen
til arealkravet i parcelhusreglen ved en fejl blevet fjernet.
36
Den nuværende tekst er efter ændringen ufuldstændig og
usammenhængende.
Hvis der ikke rettes op herpå, vil det betyde, at et stuehus
på en landbrugsejendom kan sælges skattefrit, selv om der
kan udstykkes en eller flere grunde til selvstændig bebyggel-
se. Hermed udvides skattefriheden i ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 9 udover, hvad der er muligt at sælge skatte-
frit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvilket ikke
har været intentionen med ændringen.
Til § 3
Til nr. 1
Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, skal der som
hovedregel foretages omvurdering pr. 1. september i året ef-
ter en almindelig vurdering, hvis én af de i bestemmelsen
opregnede årsager til omvurdering er opfyldt. Herunder hvis
der er opført nybyggeri på en ejendom, eller hvis der er fore-
taget om- eller tilbygning i henhold til byggetilladelse, eller
hvor der er foretaget nedrivning i henhold til nedrivningstil-
ladelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 4 og 5.
Ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 2, indeholder dog
undtagelser til hovedreglen i stk. 1, idet det af § 6, stk. 2, 1.
pkt., følger, at der ikke foretages omvurdering som nævnt i
stk. 1, nr. 4 og 5, hvis der ikke skal ansættes en ejendoms-
værdi for den pågældende ejendom, jf. §§ 10 og 12.
Det følger imidlertid af ejendomsvurderingslovens § 6,
stk. 2, 2. pkt., at der foretages omvurdering efter stk. 1, nr. 4
og 5, af boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme og
skovejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 30.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, samtidig med vurde-
ringen skal ansættes en særskilt ejendomsværdi og en sær-
skilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejen-
domme, mens der for andre boliger på landbrugs- eller skov-
ejendomme alene ansættes en særskilt grundværdi. Begrebet
ejere skal i den forbindelse forstås bredt, idet der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, også ansættes en særskilt
ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger omfat-
tet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 2, 2.
pkt., ændres, så det af bestemmelsen kommer til at fremgå,
at der foretages omvurdering efter stk. 1, nr. 4 og 5, af boli-
ger beboet af ejere på landbrugsejendomme og skovejen-
domme og af fritidsboliger beliggende på sådanne ejendom-
me, jf. § 30.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 7, hvor det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 30,
stk. 1, ændres, så der også skal ansættes en særskilt ejen-
domsværdi og en særskilt grundværdi for fritidsboliger be-
liggende på landbrugs- og skovejendomme. Der henvises
om baggrunden herfor til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 7.
Efter forslaget til ændring af ejendomsvurderingslovens §
6, stk. 2, 2. pkt., vil der tilsvarende skulle foretages omvur-
dering af boliger beboet af ejere på landbrugs- og skovejen-
domme og af fritidsboliger beliggende på landbrugs- og
skovejendomme, jf. § 30, hvis betingelserne for omvurde-
ring i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4 eller 5, er
opfyldt.
Til nr. 2
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr.
5, at der ikke skal ansættes en ejendomsværdi for ejerboli-
ger, som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. §
52.
Af ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, fremgår det, at
hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejer-
bolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år
efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmin-
dre andet dokumenteres.
Efter ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 2, anses arbej-
det i henhold til en meddelt byggetilladelse til om- og til-
bygning tillige for afsluttet senest 1 år efter det tidspunkt,
hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumen-
teres.
Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 10,
stk. 1, nr. 5, affattes, således at det af bestemmelsen frem-
går, at der ikke skal ansættes en ejendomsværdi for ejerboli-
ger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke an-
ses for færdigbyggede og beboelige, jf. § 52, stk. 1.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre, at
ejendomsvurderingslovens § 52 ikke alene skal finde anven-
delse for ejerboliger som defineret i § 4, men også for boli-
ger omfattet af § 30, stk. 1, dvs. boliger på landbrugs- og
skovejendomme, der bebos af ejeren, og fritidsboliger på
landbrugs- og skovejendomme, herunder for boliger omfat-
tet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Det bemærkes i den forbindelse, og under henvisning til,
at ejendomsvurderingslovens § 52 både omfatter nyopførte
boliger og boliger, der om- eller tilbygges i henhold til med-
delt byggetilladelse, at ejendomsvurderingslovens § 10, stk.
1, nr. 5, hvorefter der med den foreslåede ændring først skal
fastsættes en ejendomsværdi for ejerboliger og boliger om-
fattet af § 30, stk. 1, når boligen er færdigbygget og beboe-
lig, alene skal finde anvendelse for så vidt angår nybyggede
ejerboliger og nybyggede boliger omfattet af § 30, stk. 1.
Sådanne nybyggede boliger skal i lighed med tidligere
praksis først ejendomsværdiansættes, når de er færdigbygge-
de og beboelige.
For ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk. 1, der om-
og tilbygges, skal der også under om- og tilbygningen an-
sættes en ejendomsværdi, der blot ikke skal tage højde for
værdipåvirkningen af om- og tilbygningen, før denne skal
anses for afsluttet, jf. § 52, stk. 2.
Indtil om- eller tilbygningen skal anses for afsluttet, jf. §
52, stk. 2, skal der for ejerboliger, der om- og tilbygges, an-
sættes en ejendomsværdi for den eksisterende ejerbolig uden
om- eller tilbygningen.
37
Til nr. 3
Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., kan
der for ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-3, på for-
anledning af ejeren eller en anden med interesse i den på-
gældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er
nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf. boafgiftsloven.
Det er i bemærkningerne til bestemmelsen i forslaget til
ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A,
L 211, s. 90 ff, anført, at der i særlige situationer kan være et
beskatningsmæssigt behov for at ansætte ejendomsværdier
for sådanne ejendomme. Det kan være tilfældet ved familie-
overdragelser, skifte af dødsboer og lignende tilfælde, hvor
der skal betales boafgift efter boafgiftsloven.
Som ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, er udformet,
kan der opstå tvivl om, hvorvidt der også kan ansættes en
ejendomsværdi, hvis det er nødvendigt for ansættelse af en
gaveafgift, eller om dette alene skal være tilfældet, hvor det
er nødvendigt for ansættelse af boafgift.
Det har været intentionen med bestemmelsen, at der kan
ansættes en ejendomsværdi i begge tilfælde. Det foreslås
derfor, at bestemmelsen ændres, så det direkte fremgår, at
der for ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1-3, på for-
anledning af ejeren eller en anden med interesse i den på-
gældende ejendom kan ansættes en ejendomsværdi, hvis
dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf.
boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller
gaveafgift efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der di-
rekte eller indirekte ejer ejendommen.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre, at
der kan ansættes en ejendomsværdi, hvis det er nødvendigt
for ansættelsen af bo- eller gaveafgift.
Ændringen har herudover til formål at tydeliggøre, at det
ligeledes skal være muligt at indhente en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 11 i de tilfælde, hvor en vær-
diansættelse af ejendommen er relevant for værdiansættelse
af aktier eller anparter i det selskab, der direkte eller indirek-
te ejer ejendommen, til brug ved ansættelse af bo- og gave-
afgift efter boafgiftsloven. Ejendomsværdien vil herefter
indgå i skønnet over aktiernes handelsværdi.
En værdiansættelse af aktierne ved indhentelse af en vur-
dering efter § 11 vil ikke begrænse mulighederne for at an-
mode SKAT om bindende svar om aktiernes værdi.
Er værdiansættelse af aktierne i et selskab, der ejer en
ejendom, ikke nødvendig for beregning af bo- og gaveafgift
efter lov om afgift af dødsboer og gaver, kan der ligeledes
anmodes om bindende svar om aktiernes værdi. Der kan
derimod ikke anmodes om en vurdering af ejendommen ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 11, hvis vurderingen ikke er
nødvendig for beregning af bo- og gaveafgift.
Til nr. 4
Efter ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 1, ansættes
grundværdien ud fra den faktiske anvendelse og udnyttelse,
hvis grunden lovligt anvendes til andre formål end dem, der
er fastsat i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen
eller anden offentlig regulering, hvis dette medfører en høje-
re grundværdi end ved ansættelse efter den anvendelse, der
er fastsat i de nævnte forskrifter.
Det fremgår af bemærkningerne i forslaget til ejendoms-
vurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211, s.
101 ff, at bestemmelsen er indført, fordi der i praksis fore-
kommer mange tilfælde, hvor grunde lovligt anvendes og
udnyttes til andre formål end fastlagt i plangrundlaget, og at
det derfor kan føre til resultater, der ikke er retvisende, hvis
alene de formelle planforhold lægges til grund for grund-
værdiansættelsen.
I tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem den
lovlige faktiske anvendelse af en grund og det, der er fast-
lagt i plangrundlaget, skal der tages stilling til, om den plan-
lagte bebyggelsesmulighed eller en bebyggelsesmulighed i
overensstemmelse med den faktiske anvendelse og udnyttel-
se af grunden er den bedste økonomiske anvendelse og ud-
nyttelse. En ejendom skal i den forbindelse anses som lov-
ligt opført, når en offentlig myndighed ikke kan forlange
byggeriet nedrevet eller forlange det ændret med henblik på
at overholde en bestemt planforskrift. For eksempel skal
grunde under parcelhuse opført i områder, der senere er ble-
vet udlagt til erhvervsformål, som udgangspunkt vurderes
ud fra den planlagte anvendelse, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 18.
Hvis det i plangrundlaget er fastsat, hvordan grundene i
området kan anvendes og udnyttes, gælder dette også for
den grund, hvor der er opført et parcelhus. Grunden vurde-
res derfor som erhvervsgrund med den udnyttelsesgrad, som
er fastsat i plangrundlaget. Grundværdien skal imidlertid an-
sættes ud fra den bedste økonomiske anvendelse og udnyt-
telse, jf. det overordnede princip i ejendomsvurderingslo-
vens § 17, og bedste økonomiske anvendelse og udnyttelse
af en grund på f.eks. 800 m2 i et erhvervsområde er ikke
nødvendigvis at opføre et erhvervsbyggeri. Det afhænger af
områdets karakter og forholdene i øvrigt. En grund af denne
størrelse er formentlig i mange tilfælde for lille til, at et er-
hvervsbyggeri kan opføres. Derfor kan den bedste økonomi-
ske anvendelse og udnyttelse i et sådant tilfælde godt være
det, som grunden faktisk anvendes og udnyttes til, nemlig
som parcelhusgrund.
I bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 20 er
det anført, at hvis et sommerhus beliggende ud til stranden
uden for sommerhusområder og lokalplaner er lovligt opført
før indførelsen af de nuværende strandbeskyttelseslinjer, er
grunden værdifuld som bebygget sommerhusgrund. Grun-
den er imidlertid af meget begrænset værdi, hvis den betrag-
tes som ubebygget uden hensyntagen til det eksisterende
sommerhus, da der på grund af strandbeskyttelseslinjen ikke
kan opføres bygninger på grunden, der derfor alene har vær-
di som naturareal. Huset er dog lovligt opført før indførelsen
af de nuværende strandbeskyttelseslinjer, uanset at det ikke
ville kunne opføres i dag. Grunden er hermed anvendt til an-
dre formål og udnyttet i videre omfang end det, der efter de
gældende forskrifter er muligt, og dette skal efter bemærk-
ningerne lægges til grund ved vurderingen.
38
Det er i bemærkningerne anført, at der også, hvor der ikke
foreligger lokalplaner el.lign., er et plangrundlag, der kan
danne grundlag for grundværdiansættelse på baggrund af
den planlagte anvendelse og udnyttelse. F.eks. forudsætter
nybyggeri i landzone en landzonetilladelse, medmindre der
foreligger en lokalplan. Er der givet en landzonetilladelse,
udgør denne plangrundlaget, og grunden vurderes efter den
anvendelse og udnyttelse, der efter tilladelsen er mulig.
Det er også anført, at hvis der i landzone ligger en ejen-
dom, der har ligget der »altid«, skal denne ejendom, som er
opført, længe før planlægning kom på tale, betragtes som
lovlig, selv om der ikke foreligger et formelt plangrundlag.
En række bygninger kan på samme vis opføres uden land-
zonetilladelse, f.eks. erhvervsmæssigt nødvendige bygnin-
ger for landbrugsejendomme efter lov om planlægning (her-
efter planloven), og sådanne bygninger skal efter bemærk-
ningerne til § 20 ligeledes vurderes ud fra en anvendelses-
og udnyttelsesmulighed i overensstemmelse med den fakti-
ske anvendelse og udnyttelse.
Det fremgår af bemærkningerne til ejendomsvurderingslo-
vens § 20, at der ved bedømmelsen af bebyggelsens omfang
i alle tilfælde tages udgangspunkt i de registreringer af eta-
geareal, der er foretaget i Bygnings- og Boligregistret
(BBR), og at dette gælder uanset anvendelse, udnyttelse,
plangrundlag eller andet.
Ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 1, er således indført
med det formål, at den værdiforøgelse, der er opstået, fordi
en grund lovligt er anvendt og udnyttet til andre formål end
det, der følger af offentlige forskrifter, skal afspejles i
grundværdiansættelsen. Den fordel, der f.eks. er opnået ved,
at en ejendom er opført, før der blev indført begrænsninger i
muligheden for at anvende og udnytte grunden, skal efter
hensigten med bestemmelsen afspejles i vurderingen af
grunden efter ejendomsvurderingslovens § 20.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 1, ny-
affattes, så det af bestemmelsen fremgår, at hvis en grund
anvendes lovligt til andre formål end dem, der er fastsat i
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller andre
offentlige forskrifter, ansættes grundværdien på samme må-
de, som hvis den faktiske anvendelse og udnyttelse var mu-
lig efter gældende offentlige forskrifter, hvis dette medfører
en højere grundværdi end ved ansættelse efter den anvendel-
se og udnyttelse, der er fastsat i de nævnte offentlige for-
skrifter, jf. forslaget til en ny § 20, stk. 3.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre
intentionen bag ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 1, og
den praktiske håndtering af værdiansættelser, der skal fore-
tages efter bestemmelserne.
Det er hensigten at tydeliggøre, at grunde til grundvær-
diansættelse ud fra den lovlige faktiske anvendelse og ud-
nyttelse som udgangspunkt vil blive udsøgt og værdiansat
ud fra de registrerede oplysninger om den faktiske anvendel-
se og udnyttelse, der er registreret i Bygnings- og Boligre-
gistret (BBR), og at disse oplysninger ved værdiansættelsen
vil blive anvendt på samme måde, som de registrerede op-
lysninger om planlagt anvendelse og udnyttelse ville være
anvendt, hvis værdiansættelsen skete ud fra den planlagte
anvendelse og udnyttelse.
Dette vil i praksis medføre, at faktisk anvendelse og ud-
nyttelse vil blive defineret og vurderet på grundlag af den
registrerede bygningsanvendelseskode og de registrerede
oplysninger om bygningernes størrelse forstået som det an-
tal etagemeter, der bruges ifølge bygningsreglementet, samt
bygningernes højde forstået som det antal etager, bygningen
har registreret i BBR, dvs. på samme måde som hvis den re-
gistrerede anvendelse og udnyttelse var lovlig i medfør af
plangrundlaget.
Den foreslåede ændring er en følge af, at det i perioden ef-
ter vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 20 er blevet
overvejet, om bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne til
denne med tilstrækkelig tydelighed normerer, hvorledes
grundværdiansættelse skal foretages, når værdiansættelsen
skal foretages på grundlag af faktisk anvendelse og udnyttel-
se.
Formålet med den foreslåede ændring er således at præci-
sere, at værdiansættelse efter ejendomsvurderingslovens §
20 skal ske ved, at de registrerede oplysninger anvendes på
samme måde, som hvis den registrerede anvendelse og ud-
nyttelse var tilladt i medfør af plangrundlaget.
Forslaget skal ikke ændre ved, at vurderingsmyndigheden
ved grundværdiansættelsen tillige vil skulle kunne hense til
andre forhold af væsentlig betydning for grundværdien, som
vurderingsmyndigheden tilsvarende vil hense til, hvis
grundværdien blev ansat på grundlag af den anvendelse og
udnyttelse, der er tilladt i medfør af gældende offentlige for-
skrifter. Som eksempel kan nævnes, at vurderingsmyndighe-
den ved værdiansættelsen af en grund i strandbeskyttelses-
linjen, der er bebygget med et strandhotel, der ikke ville
kunne opføres i dag, men som ikke kan forlanges nedrevet,
vil skulle tage højde for den værdiforøgelse, som denne fak-
tiske anvendelse tilfører grunden, udover den værdiforøgel-
se der skønnes at følge af det registrerede omfang af de fak-
tisk opførte bygninger.
Vurderingsmyndigheden vil således ikke være forpligtet
til at foretage grundværdiansættelsen alene på grundlag af
de registrerede oplysninger om de opførte bygninger. Denne
begrænsning skal alene gælde for så vidt angår den byg-
ningsmæssige anvendelse og udnyttelse, der med forslaget
defineres af bygningens omfang i form af det antal etageme-
ter, der bruges ifølge bygningsreglementet, samt bygninger-
nes højde forstået som det antal etager bygningen har regi-
streret i BBR. Vurderingsmyndigheden vil herudover ved
grundværdiansættelsen skulle hense til den forøgelse af
grundens værdi, der måtte følge af den faktiske anvendelse
af de nævnte bygninger, hvis denne anvendelse efter et kon-
kret skøn vurderes at tilføre en værdi i sig selv. Dette vil
imidlertid tillige gøre sig gældende, når grundværdiansættel-
se skal foretages på grundlag af den planlagte anvendelse,
hvis der er tilladt en anvendelse, der efter vurderingsmyn-
dighedens skøn er af selvstændig betydning for værdien af
grunden.
39
Efter ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 2, ansættes
grundværdien ud fra grundens faktiske udnyttelse, hvis
grunden lovligt udnyttes i videre omfang end fastsat i for-
skrifter som nævnt i stk. 1, hvis dette medfører en højere
grundværdi end ved ansættelse efter den udnyttelse, der er
fastsat i de nævnte forskrifter. § 20, stk. 2, regulerer således
værdiansættelsen, hvor en grund er overudnyttet, men ikke
udnyttet til andre formål end de formål, der er mulige efter
plangrundlaget.
Denne bestemmelse er efter bemærkningerne i forslaget til
ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A,
L 211, s. 101, indført bl.a. under henvisning til, at der er vis-
se eksisterende boligområder i København og formentlig
også andre steder, hvor der er opført etageboligbyggeri i et
videre omfang end det, der er fastsat i kommuneplanrammer
el. lign. Det fremgår dog af bemærkningerne, at bestemmel-
sens anvendelse ikke er begrænset til sådanne tilfælde. Hvis
en industrigrund tilsvarende er »overudnyttet«, skal bestem-
melsen også føre til værdiansættelse ud fra den faktiske ud-
nyttelsesgrad.
Uanset at ejendomsvurderingslovens § 20, stk. 2, norme-
rer værdiansættelsen i tilfælde, hvor en grund anvendes til
de formål, der er rammesat af offentlige forskrifter, men
lovligt udnyttes i højere grad end tilladt efter disse, skal
værdiansættelsen dog alene foretages på grundlag af den
faktiske udnyttelse, hvor den faktiske udnyttelse fører til, at
grunden har en højere værdi end den værdi, grunden ville
have ud fra den udnyttelse, der er lovlig efter gældende of-
fentlige forskrifter.
Det foreslås, at § 20, stk. 2, nyaffattes, så det af bestem-
melsen fremgår, at hvis en grund lovligt udnyttes i videre
omfang end fastsat i offentlige forskrifter som nævnt i § 20,
stk. 1, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis den
faktiske udnyttelse var mulig efter de nævnte offentlige for-
skrifter, hvis dette medfører en højere grundværdi end ved
ansættelse efter den udnyttelse, der er fastsat i de nævnte of-
fentlige forskrifter, jf. dog forslaget til en § 20, stk. 3.
Den foreslåede nyaffattelse af § 20, stk. 2, har, i lighed
med den foreslåede nyaffattelse af § 20, stk. 1, til formål at
tydeliggøre intentionen bag ejendomsvurderingslovens § 20,
stk. 2, og den praktiske håndtering af værdiansættelser, der
skal foretages efter bestemmelserne.
Den forslåede nyaffattelse af § 20, stk. 2, har således til
formål at tydeliggøre, at grunde til grundværdiansættelse ud
fra den lovlige faktiske udnyttelse som udgangspunkt vil bli-
ve udsøgt og værdiansat ud fra de registrerede oplysninger
om den faktiske udnyttelse, der er registreret i Bygnings- og
Boligregistret (BBR), og at disse oplysninger ved værdian-
sættelsen vil blive anvendt på samme måde som de registre-
rede oplysninger om planlagt udnyttelse, hvis værdiansæt-
telsen sker ud fra den planlagte udnyttelse.
Dette vil i praksis medføre, at faktisk udnyttelse vil blive
defineret og vurderet på grundlag af de registrerede oplys-
ninger om bygningernes størrelse forstået som det antal eta-
gemeter, der bruges ifølge bygningsreglementet, samt byg-
ningernes højde forstået som det antal etager bygningen har
registreret i BBR, dvs. på samme måde som hvis den regi-
strerede udnyttelse var lovlig i medfør af plangrundlaget.
Den foreslåede ændring er således, ligesom den foreslåede
ændring af § 20, stk. 1, en følge af, at det i perioden efter
vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 20 er blevet
overvejet, om bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne til
denne med tilstrækkelig tydelighed normerer, hvorledes
grundværdiansættelse skal foretages, når værdiansættelsen
skal foretages på grundlag af faktisk udnyttelse.
Det foreslås i forlængelse af forslagene til nyaffattelse af §
20, stk. 1 og 2, at det i ejendomsvurderingslovens § 20, stk.
3, fastsættes, at der ved grundværdiansættelse efter stk. 1 og
2 skal ses bort fra anvendelse og udnyttelse, der beror på
midlertidige tilladelser og dispensationer udstedt i medfør af
offentlige forskrifter som nævnt i stk. 1.
Forslaget har til formål udtrykkeligt at fastlægge, at fak-
tisk anvendelse og udnyttelse, der alene beror på midlertidi-
ge tilladelser og dispensationer, ikke skal kunne føre til, at
grundværdien ansættes til en højere værdi end den værdi,
der kan ansættes på grundlag af den i øvrigt tilladte anven-
delse og udnyttelse.
Forslaget er foranlediget af, at midlertidige tilladelser og
dispensationer til anden anvendelse og udnyttelse af en
grund end den, der følger af planloven og andre offentlige
forskrifter, der ikke er af midlertidig karakter, ikke kan an-
ses at have en så væsentlig betydning for værdien af en
grund, at der vil være grundlag for at tage højde for midlerti-
dige anvendelser og udnyttelser ved vurderingen.
Det bemærkes i den forbindelse, at midlertidige bygninger
i BBR registreres under andre koder end bygninger, der ikke
er registreret som midlertidige, og at det derfor vil være mu-
ligt at bortse fra midlertidigt opførte bygninger, når der skal
gennemføres udsøgning af grunde, der er anvendt og udnyt-
tet til andre formål eller i større omfang end tilladt efter
plangrundlaget.
Den foreslåede nyaffattelse af ejendomsvurderingslovens
§ 20 har under ét til formål at tydeliggøre, at værdiansættel-
se på grundlag af faktisk anvendelse og udnyttelse vil ske på
grundlag af de oplysninger, der er registreret i BBR, i prak-
sis den registrerede bygningsanvendelseskode og de regi-
strerede oplysninger om bygningernes størrelse forstået som
det antal etagemeter, der bruges ifølge bygningsreglementet,
samt bygningernes højde forstået som det antal etager, byg-
ningen har registreret i BBR, men uden hensyntagen til op-
lysninger om bygninger, der alene er registreret som midler-
tidige.
Den beskrevne normering af den faktiske anvendelse og
udnyttelse, der skal lægges til grund for værdiansættelsen
efter ejendomsvurderingslovens § 20, skal være gældende i
forhold til såvel ansættelse som prøvelse af de fremtidige
ejendomsvurderinger.
Der er derimod ikke med den foreslåede affattelse af vur-
deringslovens § 20 tilsigtet en ændring af forudsætningen
om, at den faktiske anvendelse og udnyttelse skal være lov-
lig for, at denne kan lægges til grund for vurderingen, og
heller ikke af forudsætningen om, at det ved grundværdian-
40
sættelse efter ejendomsvurderingslovens § 20 vil blive lagt
til grund, at den anvendelse og udnyttelse, der er registreret i
BBR, er lovlig, og ikke kan forlanges ændret.
Forudsætningen om, at den faktiske anvendelse og udnyt-
telse skal anses for at være lovlig for, at den skal kunne dan-
ne grundlag for værdiansættelsen, skal således i praksis kun-
ne udmøntes som en forhåndsformodning for, at dette er til-
fældet. Denne forhåndsformodning vil dog kunne afkræftes
efter en konkret vurdering, f.eks. hvor plangrundlaget æn-
dres, eller hvor anden anvendelse af sammenlignelige grun-
de bliver almindeligt forekommende. Enkeltstående tilfælde
af ændret udnyttelse af grunde i større områder, der ikke er
initieret af ændringer af plangrundlaget, vil ikke afkræfte
forhåndsformodningen.
Der er heller ikke ved den foreslåede nyaffattelse af ejen-
domsvurderingslovens § 20 tiltænkt en ændring af, at der
skal gælde en formodning for, at den bedste anvendelse og
udnyttelse i økonomisk henseende, jf. § 18, af en parcelhus-
grund i et parcelhuskvarter i en del af et område, der ellers
er udlagt til erhvervsformål, er anvendelse som parcelhus-
grund.
Denne formodning vil fortsat skulle gælde for parcelhus-
grunde i parcelhuskvarterer i en del af et område, der ellers
er udlagt til erhvervsformål.
Formodningen vil tilsvarende skulle gælde for så vidt an-
går grunde i andre ensartede kvarterer bestående af f.eks.
parcelhuse, kæde- og rækkehuse samt sommerhuse.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved vurderingen af
den bedst mulige anvendelse og udnyttelse i økonomisk
henseende af en grund, der ligger i et kvarter, der kan an-
vendes til og består af såvel f.eks. parcel- som rækkehuse,
vil være en formodning for, at den faktiske anvendelse og
udnyttelse er den bedste i økonomisk henseende, idet der ik-
ke er belæg for at antage, at alle grunde i et sådant kvarter
skal værdiansættes ud fra antagelsen, at f.eks. et parcelhus,
der ligger på grunden, burde nedrives og erstattes af kæde-
eller rækkehuse. Der vil også i den forbindelse skulle henses
til områdets karakter og forholdene i øvrigt, herunder at der
i visse områder kan forventes at være en større tendens til at
foretage fortætning af bygningsmassen, men formodningen
vil ikke kunne anses for ophævet, før tættere anvendelse af i
øvrigt sammenlignelige grunde kan anses for at være almin-
deligt forekommende i et område.
Til nr. 5
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, at der
ansættes en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme med
tre-seks beboelseslejligheder omfattet af ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 6-8. Værdiansættelse foretages efter an-
modning fra ejeren, der efter § 27, stk. 2, skal betale et ge-
byr, første gang værdiansættelsen foretages.
Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, at
ejendomsværdiskatten under nærmere angivne forudsætnin-
ger omfatter en lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en
udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf
højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 7, omfatter ejen-
domsværdiskatten under nærmere angivne forudsætninger
lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejen-
domme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én
lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, omfatter ejen-
domsværdiskatten imidlertid under visse betingelser lejlig-
heder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere
end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af delta-
gerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkom-
manditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selv-
stændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet
en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.
Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 27,
stk. 1, ændres, så der ansættes en ejendomsværdi for lejlig-
heder i ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
4, nr. 6-8.
Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil være en for-
udsætning for, at der kan ansættes en ejendomsværdi, at der
er tale om ejendomme med tre-seks beboelseslejligheder,
hvorefter der kan ansættes en ejendomsværdi for lejligheder,
der kan være omfattet af ejendomsværdiskatten efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4, herunder også af ejendomsvær-
diskattelovens § 4, nr. 8.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indsættes en § 27 a i ejendomsvurde-
ringsloven, hvorefter der for boliger, som ville være omfat-
tet af ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af
ejeren, på anmodning fra ejeren fastsættes en særskilt ejen-
domsværdi, når betingelserne i ligningslovens § 12 A er op-
fyldt. Det foreslås, at det i § 27 a, 2. pkt., fastlægges, at an-
sættelse efter 1. pkt. foretages, som hvis boligen var beboet
af ejeren.
De betingelser, der følger af ligningslovens § 12 A, er, at
der skal være tale om en bolig, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven, hvis ejeren selv benyttede boli-
gen, og at boligen stilles til rådighed for ejeren eller dennes
ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre. Det
er herudover betingelser efter ligningslovens § 12 A, at boli-
gen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig,
som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor, og at
en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager
eller har opnået folkepensionsalderen. Den skattepligtiges
samlever gennem de sidste to år, inden boligen stilles til rå-
dighed, sidestilles i relation til bestemmelsen med en ægte-
fælle.
Hvis de nævnte betingelser er opfyldt, betales der efter
ligningslovens § 12 A ejendomsværdiskat svarende til, hvad
der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, hvis ejeren selv
beboede boligen. Ejeren skal i så fald til den skattepligtige
indkomst kun medregne den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Ejeren af
en ejerbolig skal således betale ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven, når forældre eller svigerforældre
41
m.fl. uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rå-
dighed. Ejeren beskattes i så fald på samme måde, som hvis
ejeren selv havde boet der.
Ligningslovens § 12 A gælder også i de situationer, hvor
ejendommen indeholder en eller to selvstændige lejligheder,
og vurderingsmyndigheden skal fordele ejendomsværdien
på boligen og på den øvrige ejendom.
Hvis forældrene eller svigerforældrene m.fl. betaler en le-
je, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, skal eje-
ren dog medregne det overskydende beløb i sin indkomst.
Uden den særlige beskatningsregel i ligningslovens § 12
A skulle ejeren beskattes af hele den leje, som boligen ville
kunne indbringe ved udlejning til en uafhængig person
(markedslejen).
Der er derfor under henvisning til ligningslovens § 12 A
et behov for at ejendomsværdiansætte boliger, der er omfat-
tet af bestemmelsen, ligesom der er behov for at ejendoms-
værdiansætte boliger, hvor der sker beskatning efter lig-
ningslovens §§ 16 og 16 A om beskatning af værdien af fri
bolig for medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønning og aktionærer.
Disse behov for at foretage ejendomsværdiansættelse af
landbrugsejendomme, der er stillet til rådighed for andre i
situationer, der er omfattet af ligningslovens §§ 12 A, 16 og
16 A, skal ses i lyset af den undtagelse til udgangspunktet
om, at der efter ejendomsvurderingsloven foretages ejen-
domsværdiansættelse af alle ejerboliger og ejendomme med
en boligdel, der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1,
gælder for landbrugs- og skovejendomme, der ikke bebos af
ejeren.
Behovet for at ejendomsværdiansætte boliger omfattet af
ligningslovens §§ 16 og 16 A er håndteret i ejendomsvurde-
ringslovens §§ 30 og 31, ligesom ejendomsvurderingslovens
§ 35 muliggør, at der foretages nødvendige fordelinger af
ansatte værdier.
Situationer omfattet af ligningslovens §§ 16 og 16 A og
situationer omfattet af ligningslovens § 12 A adskiller sig
imidlertid derved, at det ikke er muligt ved en systematisk
udsøgning at udskille de ejendomme, der er omfattet af lig-
ningslovens § 12 A.
Den manglende mulighed for at udsøge de boliger, der er
omfattet af ligningslovens § 12 A, foranlediger forslaget om,
at det i § 27 a, 2. pkt., fastsættes, at ejeren af en bolig omfat-
tet af ligningslovens § 12 A skal anmode om at modtage den
hjemlede særskilte ejendomsværdiansættelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at ejeren af en aftægtsbo-
lig ved beskatning efter ligningslovens § 12 A undgår at bli-
ve beskattet af markedslejen af aftægtsboligen, men i stedet
beskattes efter lempeligere regler, og at det derfor skal være
op til ejeren at dokumentere, at forudsætningerne for beskat-
ning efter ligningslovens § 12 A er opfyldt.
Til nr. 7
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, at der
samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendomme
ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grund-
værdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme og
for boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16
A, stk. 5, dvs. for hvilke der skal gennemføres rådighedsbe-
skatning af medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform eller hovedaktionærer. For andre boliger på
landbrugs- eller skovejendomme ansættes alene en særskilt
grundværdi.
Bestemmelsen medfører efter sin ordlyd, at der for boliger
på landbrugs- og skovejendomme, som ejeren ikke bebor,
alene skal ansættes en grundværdi, uanset om ejeren anven-
der ejendommen som fritidsbolig, dvs. til boligformål i dele
af året, uden at der er personer tilmeldt permanent på adres-
sen.
Når der ikke skal ansættes en ejendomsværdi, kan der ikke
ske beskatning af ejeren efter reglerne i ligningsloven. Hvis
der i stedet sker rådighedsbeskatning af fritidsboligen efter
reglerne om objektiv lejeværdi i statsskatteloven, beskattes
rådigheden over fritidsboliger på land- og skovbrugsejen-
domme væsentlig højere end rådigheden over andre fritids-
boliger. Denne forskelsbehandling er ikke i overensstem-
melse med intentionen med bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 30,
stk. 1, 1. pkt., udvides, så der samtidig med vurderingen af
landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en sær-
skilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger
beboet af ejere på sådanne ejendomme, for fritidsboliger be-
liggende på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Forslaget har til formål at sikre, at der vil foreligge en
ejendomsværdiansættelse for fritidsboligen, der kan danne
grundlag for beskatning, i det omfang skattemyndigheden
vurderer, at ejeren anvender denne som fritidsbolig.
Til nr. 8
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, at for
boliger beboet af ejere på landbrugs- eller skovejendomme
og boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16
A, stk. 5, dvs. boliger for hvilke der skal gennemføres rådig-
hedsbeskatning af medarbejdere med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform og hovedaktionærer, beliggende på
sådanne ejendomme anses grundarealet for at udgøre 2.000
m2. Hvis et større areal blev lagt til grund ved den sidste an-
sættelse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden den 1. januar 2018, anvendes dette i stedet.
For andre boliger beliggende på landbrugs- eller skovejen-
domme anses grundarealet for at udgøre 1.000 m2. Det føl-
ger af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2. Hvis et større
areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse foretaget
inden denne lovs ikrafttræden, anvendes dette i stedet.
Vurderingsmyndigheden kan efter ejendomsvurderingslo-
vens § 31, stk. 3, beslutte, at større grundarealer end dem,
der er nævnt i stk. 1 og 2, lægges til grund for ansættelsen af
grundværdi. Beslutning kan træffes, hvis forholdene ændres,
således at de grundstørrelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke
svarer til de faktiske forhold.
42
I lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås det, at ejendomsvurde-
ringslovens § 30, stk. 1, udvides, så der for fritidsboliger,
som er beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, også
skal ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi. Der henvises om baggrunden herfor til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7.
Som en konsekvens af denne ændring foreslås det, at ord-
lyden af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2, ændres, så-
ledes, at grundarealet for boliger, herunder fritidsboliger, der
har karakter af fritliggende boliger, beliggende på land-
brugs- eller skovejendomme anses for at udgøre 1.000 m2,
medmindre et større areal blev lagt til grund ved den sidste
ansættelse foretaget inden denne lovs ikrafttræden, idet dette
større areal i så faldet anvendes i stedet.
Forslaget har til formål at sikre, at ejendomsvurderingslo-
vens § 31, stk. 2, afspejler den ændring, der er foreslået i
lovforslagets § 3, nr. 7, idet det efter forslaget vil sikres, at
der kan identificeres et grundareal til fritidsboliger anvendt
af ejere på landbrugs- og skovejendomme.
Forslaget vil medføre, at grundarealet vedrørende andre
boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritlig-
gende boliger, på landbrugs- og skovejendomme vil blive
anset for at udgøre 1.000 m2.
Kvalifikationen af, om en bolig har karakter af en fritlig-
gende bolig, vil bero på en samlet afvejning af alle forelig-
gende oplysninger om boligen. F.eks. vil ferielejligheder,
der er registreret som beboelsesenheder eksempelvis på lof-
tet af en gammel produktionsbygning, ikke kunne kvalifice-
res som fritliggende. Afgrænsningen af om en bolig har ka-
rakter af en fritliggende bolig, er nødvendig under henvis-
ning til forslagets § 3, nr. 9, om boliger, der ikke har karak-
ter af fritliggende boliger.
Til nr. 9
Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 31, stk.
3, fastsættes, at grundarealet for boliger, herunder fritidsbo-
liger, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er belig-
gende på landbrugs- eller skovejendomme, anses for at ud-
gøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for
det registrerede boligareal.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 8, hvorefter grundarealet for boliger, her-
under fritidsboliger, som er beliggende på landbrugs- eller
skovejendomme, kun vil kunne fraviges opadtil.
Dette vil have uhensigtsmæssige konsekvenser for mindre
boliger, herunder fritidsboliger, på landbrugs- og skovejen-
domme, der ikke har karakter af fritliggende boliger. På
nogle ejendomme er der således opført f.eks. ferielejlighe-
der, der er registreret som beboelsesenheder, som ikke har
karakter af fritliggende (fritids-)boliger, men som ofte er
meget små. Der kan f.eks. være tale om ferielejligheder på
helt ned til ca. 20 m2, der ligger på loftet af en gammel pro-
duktionsbygning.
Derfor foreslås det, at grundarealet for andre boliger, som
er beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, og som
ikke har karakter af en fritliggende bolig, anses for at udgøre
et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for bolig-
arealet.
Baggrunden for bebyggelsesprocenten skal findes i byg-
ningsreglementet, der indeholder en lang række bebyggel-
sesregulerende bestemmelser og derudover regler om bl.a.
bygningers indretning og konstruktion, brandforhold, inde-
klima, installationer m.v.
Blandt de bebyggelsesregulerende bestemmelser findes
nogle minimumsbestemmelser, hvorefter kommunen som
udgangspunkt ikke kan nægte at godkende en bygnings eta-
geareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger visse nær-
mere fastsatte grænser.
Ifølge bygningsreglementet kan kommunalbestyrelsen ik-
ke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggel-
sesprocenten ikke overstiger:
1) 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommu-
neplanen er udlagt hertil,
2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse,
herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignen-
de tæt/lav bebyggelse,
3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med
vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde,
4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder og
5) 45 for anden bebyggelse.
Da der både kan være tale om bolig og erhverv, foreslås
det, at der anvendes en bebyggelsesprocent på 30, som er
den mest gunstige for ejeren.
Til nr. 10
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles
ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra en landbrugs-
ejendom eller en skovejendom, der anvendes til såvel bolig-
formål som til erhvervsmæssige formål, på boligdelen og
den del, der anvendes erhvervsmæssigt, hvis ejendommen
bebos af ejeren eller ejerne. Fordelingen foretages som en
værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, fordeles
ejendomsværdien for ejerboliger, som indeholder to selv-
stændige boligenheder, tilsvarende på de to selvstændige en-
heder ved en værdimæssig fordeling mellem de to dele af
ejendommen.
De nævnte bestemmelser finder efter stk. 3 også anvendel-
se for ejendomme, som er omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller ligningslovens § 16 A, stk. 5, dvs. for boliger,
der stilles til rådighed for medarbejdere med væsentlig ind-
flydelse på egen aflønningsform og hovedaktionærer.
Der er ikke i ejendomsvurderingslovens § 35 taget udtryk-
keligt stilling til, hvornår sådanne fordelinger skal foretages,
hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejer-
bolig.
Det fremgår dog af ejendomsvurderingslovens § 52, stk.
1, at hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en
ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig
43
et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, med-
mindre andet dokumenteres.
Med lovforslagets § 3, nr. 15, er det foreslået, at det med
en ændring af § 52, stk. 1, tydeliggøres, at en lang række bo-
liger, for hvilke der er meddelt byggetilladelse til opførelse
af en ejerbolig, skal anses for færdigbyggede og beboelige et
år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, med-
mindre andet dokumenteres. § 52 skal efter dette forslag
gælde for ejerboliger og boliger på ejendomme omfattet af §
30, stk. 1, 1. pkt., dvs. boliger beboet af ejere på landbrugs-
og skovejendomme og fritidsboliger på landbrugs- og skov-
ejendomme, samt boliger på sådanne ejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, dvs. boliger
og fritidsboliger på sådanne ejendomme som er stillet til rå-
dighed for medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform og hovedaktionærer. § 52 skal efter forslaget
endvidere gælde for boliger på ejendomme omfattet af § 35,
dvs. boliger på andre ejendomme end landbrugs- og skov-
ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som til er-
hvervsmæssige formål, som bebos af ejeren eller ejerne, og
ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder,
samt sådanne boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller ligningslovens § 16 A, stk. 5. § 52 skal efter forslaget
endelig gælde for boliger omfattet af § 37, stk. 1, dvs. boli-
ger på ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en
vindmølleparcel.
Der henvises om baggrunden herfor til lovforslagets § 3,
nr. 15, med der til hørende bemærkninger.
Det er endvidere med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslået, at
det tidspunkt, hvor en bolig anses for færdigbygget efter
ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, skal være afgørende
for, hvornår der skal foretages ejendomsværdiansættelse, jf.
ejendomsvurderingslovens § 10. Der henvises om baggrun-
den herfor til lovforslagets § 3, nr. 2, med bemærkninger.
For at ensrette tidspunktet, hvor der første gang foretages
værdiansættelse af nyopførte boliger, uanset om de i vurde-
ringsmæssig henseende er ejerboliger eller boligdele i andre
ejendomme, foreslås det, at det ved indførelse af et nyt stk. 4
i ejendomsvurderingslovens § 35 tilsvarende tydeliggøres, at
der ikke skal foretages fordeling efter stk. 1-3, hvis boligde-
len i en ejendom omfattet af stk. 1-3 ikke anses for færdig-
bygget og beboelig, jf. § 52, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 11, ved hvilken en tilsvarende ændring er foreslået for så
vidt angår ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1. Der hen-
vises til bemærkningerne til det nævnte forslag.
Til nr. 11
Efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, skal ejen-
domsværdien for ejendomme, som i matriklen er samnoteret
med en vindmølleparcel, fordeles på henholdsvis boligdelen
og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen efter en
værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Der er ikke i bestemmelsen taget udtrykkeligt stilling til,
hvornår sådanne fordelinger skal foretages, hvis der er med-
delt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig.
Det fremgår dog af ejendomsvurderingslovens § 52, stk.
1, at hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en
ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig
et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, med-
mindre andet dokumenteres.
Med lovforslagets § 3, nr. 15, er det foreslået, at det med
en ændring af § 52, stk. 1, tydeliggøres, at en lang række bo-
liger, for hvilke der er meddelt byggetilladelse til opførelse
af en ejerbolig, skal anses for færdigbyggede og beboelige et
år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, med-
mindre andet dokumenteres. § 52 skal efter dette forslag
gælde for ejerboliger og boliger på ejendomme omfattet af §
30, stk. 1, 1. pkt., dvs. boliger beboet af ejere på landbrugs-
og skovejendomme og fritidsboliger på landbrugs- og skov-
ejendomme, samt boliger på sådanne ejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, dvs. boliger
og fritidsboliger på sådanne ejendomme som er stillet til rå-
dighed for medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform og hovedaktionærer.
§ 52 skal efter forslaget endvidere gælde for boliger på
ejendomme omfattet af § 35, dvs. boliger på andre ejendom-
me end landbrugsejendomme og skovejendomme, der an-
vendes til såvel boligformål som til erhvervsmæssige for-
mål, som bebos af ejeren eller ejerne, og ejerboliger, der in-
deholder to selvstændige boligenheder, samt sådanne boli-
ger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller ligningslo-
vens § 16 A, stk. 5. § 52 skal efter forslaget endelig gælde
for boliger omfattet af § 37, stk. 1, dvs. boliger på ejendom-
me, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel.
Der henvises om baggrunden herfor og om betydningen af
forslaget til lovforslagets § 3, nr. 15, med der til hørende be-
mærkninger.
Det er endvidere med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslået, at
det tidspunkt, hvor en bolig anses for færdigbygget efter
ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, skal være afgørende
for, hvornår der skal foretages ejendomsværdiansættelse, jf.
ejendomsvurderingslovens § 10. Der henvises om baggrun-
den herfor til bemærkningerne lovforslagets § 3, nr. 2, med
bemærkninger.
For at ensrette tidspunktet, hvor der første gang foretages
værdiansættelse af nyopførte boliger, uanset om de i vurde-
ringsmæssig henseende er ejerboliger eller boligdele i andre
ejendomme, er det i lovforslagets § 3, nr. 10, tillige foreslå-
et, at det med en ændring af ejendomsvurderingslovens § 35
tydeliggøres, at der ikke skal foretages fordeling efter ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 1-3, hvis boligdelen i en
ejendom omfattet af § 35 ikke anses for færdigbygget og be-
boelig, jf. § 52, stk. 1.
Det foreslås, at det med indførelsen af et nyt stk. 2 i ejen-
domsvurderingslovens § 37 tilsvarende tydeliggøres, at der
ikke skal foretages fordeling efter ejendomsvurderingslo-
vens § 37, stk. 1, hvis en nyopført boligdel ikke anses for
færdigbygget og beboelig, jf. § 52, stk. 1.
44
Til nr. 12
Efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, skal der ved
den førstkommende almindelige vurdering efter ejendoms-
vurderingslovens § 5 eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens § 6 foretages en tilbageregning af grundvær-
dien til basisåret, hvis én af betingelserne i nr. 1-9 er op-
fyldt.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 3, at
hvis der på tidspunktet for tilbageregningen efter stk. 1 er
givet fradrag for forbedring i grundværdien, skal der foreta-
ges en tilbageregning af fradraget til basisåret, forudsat at
fradraget var givet i basisåret. Det er imidlertid efter bestem-
melsens nuværende ordlyd alene grundværdien og fradrag
for forbedringer i grundværdien, der tilbageregnes til basis-
året.
Dette er ikke tilsigtet, da behovet for tilbageregning også
gør sig gældende, hvis en del af grunden er fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat. I
så fald skal der tillige ske tilbageregning af fritagelsen til ba-
sisåret på samme måde, som der sker tilbageregning af
grundværdien og fradrag for forbedringer i grundværdien.
Ellers vil fritagelsen ikke blive i basisår-niveau, som grund-
værdien vil være det, når den afgiftspligtige grundværdi i
basisåret beregnes.
Der er i § 7 i lov om kommunal ejendomsskat opregnet en
række af ejendomme, der er fritaget for grundskyld, herun-
der de staten tilhørende kongelige slotte og palæer med til-
liggende, en stor del af statens øvrige ejendomme og visse
fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig beva-
ringsdeklaration.
Efter § 8 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommu-
nalbestyrelsen endvidere meddele hel eller delvis fritagelse
for grundskyld af bl.a. skoler, hospitaler og sports- og
idrætsanlæg.
Kommunalbestyrelsen kan efter § 9 i lov om kommunal
ejendomsskat endvidere under visse forudsætninger tilstå
ejeren af en ejendom hel eller delvis fritagelse for erlæggel-
se af grundskyld for en vurderingsperiode ad gangen.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens §
40, stk. 3, indsættes et 2. pkt., der fastlægger, at der ligele-
des vil skulle foretages tilbageregning til basisåret, hvis en
ejendom på tidspunktet for tilbageregningen efter stk. 1 del-
vis er fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommu-
nal ejendomsskat.
Til nr. 13
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 2, 2.
pkt., at hvis en ny ejendom er udstykket fra flere tidligere
vurderede ejendomme, der eventuelt har forskellige basisår,
anvendes det retmæssige basisår for den ejendom, hvorfra
den største del af grundarealet er udstykket. Er de nævnte
dele lige store, anvendes basisåret for den ejendom, der har
det tidligste basisår.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 2,
præcises, så det fremgår, at der ved ansættelse af grundvær-
dier, der ikke hidtil har været ansat, jf. §§ 9, 12 og 13, an-
vendes det basisår, som er fastsat for omkringliggende sam-
menlignelige ejendomme.
Den foreslåede præcisering vil være nødvendig for det til-
fælde, at en nyopstået ejendom er udstykket fra såvel vurde-
rede ejendomme som undtagne ejendomme.
De omkringliggende sammenlignelige ejendomme, hvis
basisår vil kunne anvendes, vil skulle udvælges efter en kon-
kret vurdering, hvorved der særligt skal lægges vægt på
ejendommens kategori og den geografiske nærhed.
Til nr. 14
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 3, at så-
fremt en ny ejendom opstår ved udstykning fra en ejendom,
der hidtil ikke har været vurderet, anvendes det basisår, som
er fastsat for omkringliggende sammenlignelige ejendomme.
Der vil være tilfælde, hvor ejendomme i deres helhed
overgår fra at være undtaget fra vurdering til at skulle vurde-
res. I så fald vil der ikke være fastsat et basisår, og ejen-
domsvurderingsloven indeholder ikke regler om, at der skal
ansættes et basisår og foretages tilbageregning.
Det foreslås, at det ved indsættelse af et nyt 2. pkt. i § 42,
stk. 3, fastsættes, at der ligeledes foretages tilbageregning til
basisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilbageregnin-
gen efter stk. 1 delvis er fritaget for grundskyld efter §§ 7-9
i lov om kommunal ejendomsskat.
Den foreslåede præcisering er en forudsætning for, at der
vil kunne fastlægges et basisår for en ny ejendom, der opstår
ved udstykning fra en ejendom, der ikke tidligere har været
vurderet.
De omkringliggende sammenlignelige ejendomme, hvis
basisår vil skulle anvendes, vil skulle udvælges efter en kon-
kret vurdering, hvorved der særligt skal lægges vægt på
ejendommens kategori og den geografiske nærhed.
Til nr. 15
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, at
hvis der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejer-
bolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år
efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmin-
dre andet dokumenteres.
Bestemmelsen omfatter med sin nuværende formulering
alene »ejerboliger«.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1,
ændres, så det af bestemmelsen udtrykkeligt fremgår, at hvis
der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig,
en bolig omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., eller en bolig belig-
gende på en ejendom omfattet af § 35 eller § 37, stk. 1, an-
ses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det
tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Boliger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk.
1, 1. pkt., er boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme
eller skovejendomme, fritidsboliger beliggende på landbrug-
sejendomme eller skovejendomme, og boliger omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, dvs. som er
45
stillet til rådighed for medarbejdere med væsentlig indfly-
delse på egen aflønningsform og hovedaktionærer.
Ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35 er
dels andre ejendomme end landbrugsejendomme og skov-
ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som til er-
hvervsmæssige formål, som bebos ejendommen af ejeren el-
ler ejerne, dels ejerboliger, der indeholder to selvstændige
boligenheder. For begge de nævnte typer af ejendomme og-
så, hvor ejendommen er omfattet af ligningslovens § 16, stk.
9, eller ligningslovens § 16 A, stk. 5.
Ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 37,
stk. 1, er ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en
vindmølleparcel.
Efter den foreslåede ændring vil både ejerboliger, andre
ejendomme omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., og boliger belig-
gende på ejendomme omfattet af § 35 eller § 37, stk. 1, der
nybygges, anses for færdigbyggede og beboelige et år efter
det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre an-
det dokumenteres.
Forslaget har til formål at undgå ubegrundet forskelsbe-
handling af ejerboliger omfattet af § 5, stk. 2, og de boliger
på ejendomme omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 35 og §
37, stk. 1, der ikke er ejerboliger i ejendomsvurderingslo-
vens forstand, men for hvilke der ansættes en ejendomsvær-
di vedrørende en ejerboligdel, der kan danne grundlag for
ejendomsværdibeskatning, eller foretages en fordeling af en
del af den samlede ejendomsværdi til boligdelen af en ejen-
dom, der kan danne grundlag for ejendomsværdibeskatning.
Til nr. 16
Efter ejendomsvurderingslovens § 58, stk. 1, kan vurde-
ringsmyndigheden i vurderingsarbejdet efter eget skøn an-
vende oplysninger, som er registreret i forbindelse med vur-
deringer foretaget efter tidligere lovgivning, herunder i for-
bindelse med klagebehandling.
Vurderingsmyndighederne har således efter ejendomsvur-
deringslovens § 58 adgang til at anvende oplysninger om
enkeltejendomme fra det tidligere vurderingssystem, men
også ret til at undlade at anvende oplysninger registreret i
det tidligere vurderingssystem. Dette uanset om der er tale
om oplysninger, der ikke er af betydning for vurderingerne,
oplysninger, der er taget højde for i vurderingerne på anden
vis, f.eks. via de nye vurderingsmodeller, eller oplysninger,
der rent faktisk vil være af betydning for de fremtidige vur-
deringer.
Ejendomsvurderingslovens § 58 er efter bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, side
128ff·, begrundet i, at vurderinger efter ejendomsvurde-
ringsloven skal foretages på grundlag af en vurderingsmo-
del, der er baseret på et udbygget datagrundlag, og at beho-
vet for manuelle korrektioner derfor er et andet end i det tid-
ligere vurderingssystem.
Bestemmelsen er også begrundet i, at det ikke er alle tidli-
gere registrerede oplysninger, der vil give grundlag for til-
læg eller nedslag, idet vurderingsmodellerne tager højde for
en lang række forhold. Omvendt vil der være tilfælde, hvor
et konkret forhold giver grundlag for tillæg eller nedslag i
forhold til de modelberegnede vurderingsforslag.
Bestemmelsen er endvidere begrundet i, at behandlingen
af oplysninger fra det tidligere vurderingssystem komplice-
res af, at registrering og sletning af oplysninger, som vurde-
ringsmyndighederne i tidens løb er blevet bekendt med, ikke
har været ensartet over tid og på tværs af forskellige vurde-
ringsenheder. F.eks. indeholder det hidtidige system ikke
oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med behand-
lingen af klagesager, hvis oplysningerne ikke har påvirket
de påklagede vurderinger. Registreringer og sletninger har
heller ikke været ensartet praktiseret på tværs af kommuner
mv.
Overførsel af alle oplysninger fra det tidligere til det nu-
værende vurderingssystem er derfor fravalgt under henvis-
ning til, at en sådan meget ressourcekrævende manuel gen-
nemgang af alle oplysninger i det gamle vurderingssystem
og overførsel af oplysningerne til det nye system ikke vil fø-
re til en forbedring af grundlaget for vurderingerne, der står
mål med indsatsen. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at
grundlaget for de fremtidige vurderinger derimod vil blive
forbedret betydeligt, hvis der i stedet foretages en manuel
gennemgang af oplysninger med efterfølgende overførsel til
det nye system af oplysninger i de tilfælde, hvor der konkret
er grund til at antage, at der er registreret eller bør registre-
res relevante supplerende oplysninger af væsentlig betyd-
ning for vurderingen.
Ejendomsvurderingslovens § 58, stk. 1, skal efter be-
mærkningerne til bestemmelsen ses i sammenhæng med den
deklarationsprocedure, der samtidig er indført. Vurderings-
myndigheden vil med deklarationer forud for vurderingen
underrette ejendomsejerne om de oplysninger af væsentlig
betydning for vurderingen, der forventes at blive lagt til
grund for den kommende vurdering af de pågældendes ejen-
domme, og ejerne får mulighed for at rette eventuelle fejl i
datagrundlaget og gøre opmærksom på andre forhold, der
efter ejendomsejernes vurdering har væsentlig betydning for
vurderingen.
Det fremgår af bemærkningerne, at vurderingsmyndighe-
den skal foretage de fornødne undersøgelser, inden en afgø-
relse træffes, og at vurderingsmyndigheden i den forbindelse
efter eget skøn kan anvende de oplysninger, der er registre-
ret i det hidtil anvendte vurderingssystem, hvis dette er hen-
sigtsmæssigt, men også kan indhente de fornødne oplysnin-
ger fra andre kilder. Vurderingsmyndigheden er blot ikke
forpligtet til uden særlig anledning at gennemgå alle forelig-
gende konkrete oplysninger vedrørende alle landets ejen-
domme.
Det forhold, at vurderingsmyndigheden ikke af egen drift
skal undersøge alle oplysninger, der er registreret om en
ejendom, betyder dog efter bemærkningerne ikke, at vurde-
ringsmyndigheden kan se bort fra sådanne oplysninger, når
de påberåbes af en ejendomsejer.
Hvis ejendomsejer i forlængelse af deklarationen anfører,
at der ved vurderingen skal tages højde for et givent konkret
46
forhold, skal vurderingsmyndigheden således tage konkret
stilling til dette.
Således som ejendomsvurderingslovens § 58 er formule-
ret, er vurderingsmyndighedens adgang til at træffe afgørel-
se om vurdering uden at tage stilling til konkrete oplysnin-
ger, der er blevet kendt for vurderingsmyndigheden i forbin-
delse med tidligere vurderinger, afgrænset til oplysninger,
der er registreret til brug for tidligere vurderinger foretaget
efter den tidligere gældende lovgivning.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 58, stk. 1,
ændres, så vurderingsmyndigheden i vurderingsarbejdet ef-
ter eget skøn kan anvende oplysninger, som er registret i
forbindelse med tidligere vurderinger, herunder i forbindelse
med klagebehandling.
Den foreslåede ændring vil indebære, at vurderingsmyn-
digheden efter eget skøn kan beslutte, om vurderingsmyn-
digheden vil anvende oplysninger, som er registreret i for-
bindelse med tidligere vurderinger, uanset om oplysningerne
er modtaget i forbindelse med vurderinger efter tidligere
lovgivning eller i forbindelse med tidligere vurderinger efter
ejendomsvurderingsloven.
Forslaget er begrundet i, at den begrænsning af anvendel-
sesområdet for § 58, stk. 1, der følger af bestemmelsens ord-
lyd, ikke stemmer overens med hensigten med bestemmel-
sen. De hensyn, der begrunder, at vurderingsmyndigheden
ikke ved fremtidige vurderinger er forpligtet til at forholde
sig til alle oplysninger, der er gjort gældende ved tidligere
vurderinger, gør sig ikke kun gældende for så vidt angår op-
lysninger, der er registreret til brug for tidligere vurderinger
efter tidligere vurderingslovgivning. Samme hensyn gør sig
gældende for så vidt angår oplysninger om forhold, der er
registreret og taget stilling til ved med tidligere vurderinger
efter ejendomsvurderingsloven.
Hvis f.eks. vurderingsmyndigheden ved en vurdering for
2018 efter ejendomsvurderingsloven afviser, at en konkret
oplysning skal føre til korrektion af det modelberegnede
vurderingsforslag, vil det som altovervejende udgangspunkt
ikke være berigende for fremtidige vurderinger efter ejen-
domsvurderingsloven, at vurderingsmyndigheden igen skal
tage konkret stilling til betydningen af dette konkrete for-
hold, uden at ejeren på ny gør gældende, at oplysningen er
relevant for vurderingen. Hvis f.eks. en ejendomsejer i for-
bindelse med forberedelsen af vurderingen for 2018 påberå-
ber sig, at der ved vurderingen skal tages højde for, at ejen-
dommens værdi er væsentligt påvirket af, at ejendommen er
beliggende tæt ved en motorvej, og vurderingsmyndigheden
i vurderingen for 2018 afviser dette, bliver grundlaget og be-
grundelserne for efterfølgende vurderinger ikke tydeligere
for ejendomsejer af, at denne begrundelse gentages i efter-
følgende vurderinger. En gentagelse af begrundelsen efter
en stillingtagen til forholdet på ny vil alene berige de efter-
følgende vurderinger, hvis ejer selv har fundet anledning til
at gøre forholdet gældende på ny.
Vurderingerne skal som udgangspunkt kunne foretages på
grundlag af modelberegninger, der baseres på data, som ind-
hentes af vurderingsmyndigheden vurdering for vurdering.
Vurderingsmyndigheden skal kun være forpligtet til at træf-
fe begrundet afgørelse om forhold, der er påberåbt i forbin-
delse med forberedelsen af den konkrete vurdering, og om
forhold, der ved tidligere vurderinger er anset for at have så
væsentlig betydning for vurderingen, at forholdene har ført
til korrektion af det modelberegnede vurderingsforslag. Dog
for så vidt angår forhold, der ved tidligere vurderinger er an-
set at have så væsentlig betydning for vurderingen, at for-
holdet har ført til korrektion af det modelberegnede vurde-
ringsforslag, kun i det omfang der er anledning til at antage,
at forholdet også giver grundlag for korrektion ved efterføl-
gende vurderinger. Herunder hvis forholdet påberåbes af
ejendomsejer på ny, eller hvis vurderingsmyndigheden får
anden konkret anledning til på ny at tage stilling til særlige
oplysninger om ejendommen, f.eks. fordi det modelberegne-
de forslag til vurdering afviger væsentligt fra tidligere vur-
deringer efter ejendomsvurderingsloven, uden at dette er be-
grundet i ændrede data fra offentlige registre.
Hver enkelt vurdering af en ejendom skal således grund-
læggende anses som en særskilt og selvstændig sag, der som
udgangspunkt skal behandles af vurderingsmyndigheden på
ny, uden at vurderingsmyndigheden skal være forpligtet til
at undersøge, om der i forbindelse med tidligere vurderinger
af samme ejendom er fremkommet oplysninger, der potenti-
elt kan være relevante for fremtidige vurderinger af ejen-
dommen.
Forslaget skal ses i lyset af, at der ikke er belæg for at på-
lægge vurderingsmyndigheden at foretage en manuel gen-
nemgang af senere vurderinger af en ejendom med henblik
på vurdering af oplysninger, der ikke tidligere er anset for
relevante.
Der er heller ikke belæg for at pålægge vurderingsmyn-
digheden at foretage en manuel gennemgang af senere vur-
deringer med henblik på stillingtagen til oplysninger, der på
grund af ændrede vurderingsmodeller eller under henvisning
til deres karakter ikke kan forventes at være af relevans for
denne senere vurdering, medmindre ejendommens ejen-
domsejer gør forholdet gældende på ny.
Der er med reglerne i ejendomsvurderingsloven grundlæg-
gende etableret et vurderingssystem, hvorefter vurderinger-
ne som udgangspunkt skal foretages på grundlag af oplys-
ninger, der indhentes fra diverse registre vurdering for vur-
dering, og mange oplysninger, f.eks. oplysninger om fejl og
mangler ved en ejendom eller om ejendommens stand, der
er indgået i forbindelse med en vurdering af denne, er som
udgangspunkt ikke generelt relevante for efterfølgende vur-
deringer af ejendommen. Der henvises i den forbindelse til
det tidsrum på to år, der som udgangspunkt vil forløbe mel-
lem to almindelige vurderinger af en ejendom, og til, at
langt de fleste særlige oplysninger således som udgangs-
punkt vil skulle dokumenteres på ny.
Vurderingsmyndigheden skal dog altid træffe konkret af-
gørelse vedrørende forhold, der er påberåbt i forbindelse
med den konkrete vurdering, og vurderingsmyndigheden vil,
uanset den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens
§ 58, stk. 1, være berettiget til efter et konkret skøn at ind-
47
drage oplysninger i vurderingen, der er modtaget i forbin-
delse med tidligere vurderinger.
Vurderingsmyndigheden vil i så fald i deklarationen efter
skatteforvaltningslovens kapitel 7 a eller ved anden part-
sinddragelse efter forvaltningsloven §§ 19 og 20 skulle gøre
ejendommens ejer opmærksom på, at vurderingsmyndighe-
den påtænker at inddrage oplysningen i grundlaget for den
kommende vurdering.
Ejendommens ejer vil således ved deklaration eller anden
partshøring få indsigt i, om vurderingsmyndigheder påtæn-
ker at tage højde for en særlig oplysning om den ejendom,
der skal vurderes, uanset om ejer har påberåbt sig oplysnin-
gen på ny. Ejendommens ejer vil dermed også have grund-
lag for at forholde sig til, om ejer ønsker at gøre oplysningen
gældende på ny, samt mulighed for netop at påberåbe sig
oplysningen på ny.
Til nr. 17
Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, foretager
vurderingsmyndigheden efter reglerne i §§ 65-77 en bereg-
ning af, om der er grundlag for at tilbyde tilbagebetaling, jf.
reglerne om en tilbagebetalingsordning i ejendomsvurde-
ringslovens kapitel 13.
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2 og 3, indeholder
fravigelserne til denne hovedregel.
Stk. 2 har til formål at definere ejendomme og vurderin-
ger, der generelt ikke er omfattet af tilbagebetalingsordnin-
gen.
Stk. 3 giver vurderingsmyndigheden mulighed for konkret
at træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke
skal anvendes.
Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, er landbrug-
sejendomme, skovejendomme, ejerboliger og ejendomme
ejet af staten, kommunerne eller regionerne, og ejerboliger
som ved sidste vurdering inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden den 1. januar 2018 var vurderet som en land-
brugs- eller skovejendom samt omvurderinger af erhvervs-
ejendomme m.v. foretaget pr. 1. oktober 2011 undtaget fra
tilbagebetalingsordningen. Skal andre ejendomme eller vur-
deringer undtages, skal vurderingsmyndigheden træffe kon-
kret afgørelse derom efter ejendomsvurderingslovens § 64,
stk. 3.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2,
ændres, så det entydigt fastlægges, at tilbagebetalingsord-
ningen ikke skal gælde for:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne lov pr. 1.
september 2018 eller pr. 1. september 2019.
2) Ejendomme, der efter denne lov undtages helt eller del-
vis fra vurdering pr. 1. september 2018 eller pr. 1. sep-
tember 2019, jf. § 9.
3) Landbrugsejendomme.
4) Skovejendomme.
5) Ejendomme ejet af staten, kommunerne eller regioner-
ne.
6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud for vurde-
ringen pr. 1. september 2019 var vurderet som land-
brugs- eller skovejendomme efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
7) Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011 af er-
hvervsejendomme m.v.
8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for
2011-2017 var undtaget fra vurdering efter lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den el-
ler de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra
vurdering.
9) Ejendomme, der ikke er vurderet efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013, for så vidt angår den eller
de vurderinger, hvor ejendommen ikke er vurderet.
Forslaget er begrundet i, at det er en forudsætning for, at
det vil være muligt at udsende tilbud om tilbagebetaling, at
der er foretaget en ny vurdering, og at der foreligger videre-
førte vurderinger, der er egnede til at danne grundlag for be-
regning af et beløb til tilbagebetaling.
Forslaget er også begrundet i, at der i situationer, der efter
§ 64, stk. 2, ikke er omfattet af tilbagebetalingsordningen,
ikke skal udsendes afgørelse om, at der ikke udsendes tilbud
om tilbagebetaling, således som det er tilfældet ved konkret
undtagelse fra ordningen, jf. § 64, stk. 3.
Forslagene, der er oplistet som nr. 1 og 2, hvorefter tilba-
gebetalingsordningen ikke skal gælde for ejendomme, der
ikke vurderes efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. septem-
ber 2018 eller pr. 1. september 2019, og for ejendomme, der
efter denne lov undtages helt eller delvis fra vurdering pr. 1.
september 2018 eller pr. 1. september 2019, er alle begrun-
det i, at der for sådanne ejendomme ikke vil være en vurde-
ring, der kan danne grundlag for en sammenligning med tid-
ligere vurderinger, der er en forudsætning for, at der kan be-
regnes et tilbud om tilbagebetaling.
Forslagene, der er oplistet som nr. 3-5, hvorefter tilbage-
betalingsordningen ikke skal gælde for landbrugsejendom-
me, skovejendomme og ejendomme ejet af staten, kommu-
nerne eller regionerne, er en videreførelse af den gældende §
64, stk. 2, hvorefter disse ejendomme heller ikke er omfattet
af tilbagebetalingsordningen. Der henvises til begrundelsen
for disse undtagelser til bemærkningerne til den gældende §
64, stk. 2, jf. Folketingtidende 2016-17, A, L 211, s. 132.
Forslaget, der er oplistet som nr. 6, hvorefter tilbagebeta-
lingsordningen ikke skal gælde for ejerboliger, som ved
sidste vurdering forud for vurderingen pr. 1. september 2019
var vurderet som landbrugsejendomme eller skovejendom-
me efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, er tilsvarende til dels en videreførelse af den gæl-
dende § 64, stk. 2. Det fremgår således af den gældende §
64, stk. 2, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for ejer-
boliger, som ved sidste vurdering inden denne lovs ikraft-
træden var vurderet som landbrugsejendomme eller skov-
ejendomme. Der henvises om begrundelsen for den gælden-
de undtagelse til bemærkningerne til den gældende § 64, stk.
2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211, s. 132, idet det
bemærkes, at indholdet af bestemmelsen er modificeret.
48
Det foreslås således, at bestemmelsen i den gældende §
64, stk. 2, ved videreførelsen i den her foreslåede § 64, stk.
2, modificeres, således at de ejerboliger på landbrugsejen-
domme og skovejendomme, der ikke skal være omfattet af
ordningen, skal være ejerboliger, som ved sidste vurdering
forud for vurderingen pr. 1. september 2019 var vurderet
som landbrugsejendomme eller skovejendomme efter reg-
lerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Forslaget vil indebære, at det afgørende for, om der skal
udsendes tilbud om tilbagebetaling eller ej, vil være seneste
offentlige vurdering forud for ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden og ikke vurderingen ved lovens ikrafttræden.
Denne foreslåede ændring har til formål at sikre, at af-
grænsningen i § 64, stk. 2, der nu foreslås delvis videreført
til § 64, stk. 2, nr. 6, svarer til afgrænsningen i § 83 af de
ejerboliger på landbrugsejendomme, der vil kunne vælge
fremadrettet beskatning efter overgangsordningen i ejen-
domsvurderingslovens § 83.
Afgrænsningen i ejendomsvurderingslovens § 83 foreslås
samtidig ændret, jf. forslagets § 3, nr. 20, med dertil hørende
bemærkninger, og den foreslåede ændring er en konsekvens
af denne ændring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 20,
med dertil hørende bemærkninger.
Forslaget, der er oplistet som nr. 7, hvorefter tilbagebeta-
lingsordningen ikke skal gælde for omvurderinger foretaget
pr. 1. oktober 2011 af erhvervsejendomme m.v., er en vide-
reførelse af den gældende § 64, stk. 2, hvorefter tilbagebeta-
lingsordningen ikke gælder for de nævnte omvurderinger.
Der henvises således for så vidt angår begrundelsen for den-
ne undtagelse til bemærkningerne til den gældende § 64, stk.
2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211, s. 132.
Forslagene, der er oplistet som nr. 8 og 9, hvorefter tilba-
gebetalingsordningen ikke skal gælde for ejendomme, der
ved en eller flere vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra
vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme
for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommen var und-
taget, og hvorefter tilbagebetalingsordningen ikke skal gæl-
de for ejendomme, der ikke var vurderet efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme for så vidt angår de vurde-
ringer, hvor ejendommene ikke var vurderet, er begrundet i,
at der for de pågældende vurderinger ikke er vurderinger,
der kan sammenlignes med den første vurdering af ejendom-
mene efter ejendomsvurderingsloven. Dermed er der ikke et
grundlag for sammenligning, der kan danne grundlag for et
tilbud om tilbagebetaling. Realiteten i disse forslag er, at til-
bagebetalingsordningen ikke skal gælde, hvor der ikke er
foretaget vurderinger, der har dannet grundlag for beskat-
ning.
Med den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, foreslås det, at
de i bestemmelsen opregnede ejendomme og vurderinger ik-
ke skal være omfattet af tilbagebetalingsordningen. Der skal
således ikke sendes afgørelse om, at ejendommen eller vur-
deringen konkret undtages fra tilbagebetalingsordningen, jf.
ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3.
Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens §
64, stk. 2, vil ikke medføre ændringer af ejendomsejernes ret
til at få efterprøvet de videreførte vurderinger, der har dan-
net grundlag for beskatningen i mellemperioden. Retten til
at påklage videreførte vurderinger vil uændret være regule-
ret af ejendomsvurderingslovens § 89 og af reglerne i skatte-
forvaltningsloven.
Til nr. 18
Ejendomsvurderingslovens kapitel 13 om en tilbagebeta-
lingsordning regulerer, hvornår og hvordan vurderingsmyn-
digheden i forbindelse med den første vurdering af en ejen-
dom efter ejendomsvurderingsloven skal beregne og sende
tilbud om tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsrela-
terede skatter af de videreførte vurderinger, der i perioden
efter suspensionen af ejendomsvurderingssystemet har dan-
net grundlag for beskatningen af landets ejendomsejere.
I ejendomsvurderingslovens § 67, der en del af lovens ka-
pitel 13, er der fastlagt nærmere regler om, hvorledes vurde-
ringen pr. 1. september 2018 henholdsvis vurderingen pr. 1
september 2019 skal tilbageregnes med henblik på sammen-
ligning med de vurderinger, der har dannet grundlag for be-
skatningen i den periode, hvor ejendomsvurderingerne har
været suspenderet.
Det følger af § 67, stk. 2, at resultatet af sammenligningen
og en eventuel genberegning af skatterne på grundlag af de
nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 73 skal
meddeles ejeren samtidig med resultatet af vurderingen pr.
1. september 2018 henholdsvis vurderingen pr. 1. september
2019 eller snarest derefter.
Det følger også, at der samtidig gives meddelelse til tidli-
gere ejere, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 2.
Det følger dog af ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3,
at sammenligningen ikke skal foretages, før der er truffet af-
gørelse om genoptagelse eller revision af vurderingen, hvis
vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden, jf. skattefor-
valtningslovens § 20 b, har modtaget oplysninger, der skal
behandles og afgøres efter reglerne om genoptagelse og re-
vision, jf. skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33 og 33 a.
Ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, skal ses i lyset af
reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a, herunder
skatteforvaltningslovens § 20 b.
Vurderingsmyndigheden kan efter skatteforvaltningslo-
vens § 20 b, stk. 2, i afgørelsesperioden, der er defineret i
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 1, træffe afgørelse om
vurdering på grundlag af de oplysninger, der forelå, da afgø-
relsesperioden indtraf. Vurderingsmyndigheden er dog efter
bestemmelsens 2. pkt. ikke afskåret fra i afgørelsesperioden
at træffe afgørelse om vurdering på baggrund af oplysnin-
ger, der modtages i afgørelsesperioden.
Hvis vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden træffer
afgørelse om vurdering på grundlag af de oplysninger, der
forelå, da afgørelsesperioden indtraf, skal vurderingsmyn-
digheden dog efterfølgende efter skatteforvaltningslovens §
20 b, stk. 3, behandle oplysninger, der er modtaget i afgørel-
sesperioden, og som ikke er indgået i grundlaget for vurde-
ringen, efter reglerne om genoptagelse og revision i skatte-
forvaltningslovens §§ 33 og 33 a.
49
Skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, er dog med lovfor-
slagets § 7, nr. 3, foreslået nyaffattet, så det fremover vil føl-
ge af bestemmelsen, at vurderingsmyndigheden uanset reg-
lerne i skatteforvaltningslovens § 33 skal genoptage vurde-
ringen, hvis vurderingsmyndigheden har truffet afgørelse
om vurdering, uden at oplysninger, der er modtaget i afgø-
relsesperioden, er indgået i vurderingen, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, stk. 2, og oplysningerne kan give grund-
lag for at ændre vurderingen. Der henvises til lovforslagets §
7, nr. 3, med der til hørende bemærkninger.
Det foreslås i konsekvens heraf, at ejendomsvurderingslo-
vens § 67, stk. 3, nyaffattes, således at det fastlægges, at
hvis oplysninger, som modtages i afgørelsesperioden, jf.
skatteforvaltningslovens § 20 b, om en vurdering pr. 1. sep-
tember 2018 eller pr. 1. september 2019, medfører, at vurde-
ringsmyndigheden skal træffe afgørelse om genoptagelse af
vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, foretages
sammenligningen ikke, før der er truffet afgørelse i genopta-
gelsessagen.
Forslaget skal ses i lyset af, at den foreslåede ændring af
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, fører til, at vurde-
ringsmyndigheden skal træffe afgørelse om genoptagelse ef-
ter skatteforvaltningslovens § 20 b og ikke afgørelse om re-
vision eller genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§
33 og 33 a, hvis der i afgørelsesperioden er indgået oplys-
ninger, der ikke er indgået i en vurdering, der er er foretaget
med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 2. Det
er på denne baggrund nødvendigt, at ordlyden af § 67, stk.
3, ændres tilsvarende.
Til nr. 19
Efter ejendomsvurderingslovens § 22, stk. 1, gives fradrag
i grundværdien for grundforbedringer, som er givet i medfør
af afsnit D i lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. § 3, stk. 2-10, i lov nr. 925 af 18. september 2012, så læn-
ge betingelserne i den nævnte lovgivning herfor er opfyldt.
Fradraget gives efter ejendomsvurderingslovens § 22, stk.
2, i den til enhver tid ansatte grundværdi og ansættes til
samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget
havde pr. 1. januar 2013 eller på ansættelsestidspunktet, hvis
dette ligger senere.
Fradraget kan ikke overstige størrelsen pr. 1. januar 2013
eller et senere ansættelsestidspunkt. Har en ejendom flere
forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes fradraget for
hver del for sig.
For langt de fleste ejendommes vedkommende er det uden
betydning, om fradrag for forbedringer i grundværdien hen-
føres til en bestemt del af grunden, idet grundskyldspromil-
len ikke er påvirket af ejendommens anvendelse. Dette er
imidlertid ikke tilfældet for landbrugsejendomme, hvor der
gælder særlige regler for værdiansættelse og beskatning.
Med etableringen af et nyt ejendomsvurderingssystem er
der endvidere vedtaget særlige overgangsregler for vurde-
ring af landbrugs- og skovejendomme.
Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 28, stk.
1, at grundværdien for produktionsjord som defineret i be-
stemmelsens stk. 2 og 3 ansættes ved fremskrivning til vur-
deringstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige vær-
di pr. hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i
§§ 44-48.
Arealer på en landbrugsejendom eller en skovejendom,
der anvendes til andre formål end som produktionsjord, an-
sættes efter ejendomsvurderingslovens § 29 efter §§ 17-20,
jf. § 15, jf. dog § 30, stk. 3, 1. pkt. Grundværdien ansættes
på samme måde, som hvis der havde været tale om selv-
stændige ejendomme.
Der ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30 endvi-
dere som udgangspunkt særskilte ejendoms- og grundværdi-
er for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme og for
boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 5.
Dette foreslås efter § 3, nr. 6, i dette lovforslag tillige
fremadrettet at gøre sig gældende for så vidt angår fritidsbo-
liger på førstnævnte ejendomme. For andre boliger på land-
brugs- og skovejendomme ansættes alene en særskilt grund-
værdi.
De nævnte ejendomsværdier ansættes efter § 30, stk. 2, på
samme måde, som hvis de pågældende boliger havde været
frit omsættelige ejerboliger beliggende det pågældende sted,
dog således at den beregnede ejendomsværdi reduceres med
5 pct.
Grundværdierne ansættes efter § 30, stk. 3, for boliger be-
boet af ejere på landbrugsejendomme til samme beløb pr.
arealenhed som den gennemsnitlige værdi pr. hektar for det
jordstykke, som grundarealet tilhører, hvis grundarealet i
fravær af boligen ville blive betragtet som produktionsjord,
jf. § 28, stk. 2 og 3. For andre boliger som nævnt i stk. 1 an-
sættes grundværdien efter §§ 17-20, jf. § 15.
Det er i ejendomsvurderingslovens § 31, jf. også lovfor-
slagets § 3, nr. 8 og 9, fastsat, hvor store grundarealerne på
de nævnte ejendomme skal anses for at være, når grundvær-
dien ansættes.
Produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til en an-
den, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et selv-
stændigt jordstykke, bibeholder efter ejendomsvurderingslo-
vens § 32 den gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat for
det pågældende jordstykke umiddelbart forud for overdra-
gelsen.
Sammenlægges jordstykker med forskellige gennemsnitli-
ge hektarpriser, beregnes en gennemsnitlig hektarpris for det
sammenlagte jordstykke. Overdrages produktionsjord fra en
ejendom til en anden, således at det overdragede areal til-
lægges et eksisterende jordstykke på den ejendom, hvortil
arealet overdrages, beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris
for det jordstykke, som det overdragede areal tillægges.
Det følger i overensstemmelse hermed af ejendomsvurde-
ringslovens § 33, at hvis der etableres en ny landbrugs- eller
skovejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for
ejendommens produktionsjord tilsvarende som den gennem-
snitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugs-
jord for omkringliggende landbrugs- og skovejendomme, og
at det samme gør sig gældende, hvis arealer, der hidtil har
50
været anvendt til andre formål, overgår til anvendelse som
produktionsjord for en eksisterende ejendom.
Det er under henvisning hertil i ejendomsvurderingslovens
§ 82, stk. 1, bestemt, at der for landbrugs- og skovejendom-
me ved vurderingen pr. 1. september 2019 beregnes en gen-
nemsnitlig hektarpris for den produktionsjord, jf. § 28, stk. 2
og 3, som tilhører den enkelte ejendom, idet der beregnes
separate hektarpriser for landbrugsarealer, herunder natura-
realer, og for fredskovpligtige arealer.
Den nævnte gennemsnitlige hektarpris beregnes efter
ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, på grundlag af areal-
ets størrelse og den ansættelse af grundværdi, der er foreta-
get for de pågældende arealer efter § 87.
Vurderingen pr. 1. september 2019 af produktionsjord
foretages således efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk.
3, på grundlag af de hektarpriser, der er beregnet efter stk. 1
og 2. Der foretages ingen fremskrivning af de beregnede
hektarpriser.
Produktionsjorden på landbrugs- og skovejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, vurderes der-
med ved den første vurdering af sådanne ejendomme efter
ejendomsvurderingsloven på grundlag af gennemsnitlige
hektarpriser.
Det foreslås under henvisning hertil, at der efter ejen-
domsvurderingslovens § 82, stk. 1, 1. og 2. pkt. – hvorefter
der ved vurderingen pr. 1. september 2019 for landbrugse-
jendomme og skovejendomme beregnes en gennemsnitlig
hektarpris for den ejendommen tilhørende produktionsjord,
jf. § 28, stk. 2 og 3, der beregnes separate hektarpriser for
landbrugsarealer, herunder naturarealer, og for fredskovplig-
tige arealer – indsættes et nyt 3. pkt., der fastlægger, at gæl-
dende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, hen-
føres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3,
med samme beløb pr. arealenhed.
Forslaget vil indebære, at gældende fradrag for forbedrin-
ger i grundværdien henføres ligeligt til alle arealer, der vær-
diansættes som produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 28, stk. 2 og 3.
Forslaget vil, set i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr.
1, føre til, at gældende fradrag for grundforbedringer, jf. §
22, vil blive henført ligeligt til de arealer, der vil skulle på-
lignes grundskyld med en bestemt promille af hele den af-
giftspligtige grundværdi.
Dette er i overensstemmelse med intentionen om, at land-
brugs- og skovejendomme fremadrettet skal vurderes på me-
re objektiviseret grundlag, baseret på gennemsnitsbetragt-
ninger.
Til nr. 20
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at al-
le ejendomme, som inden ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden den 1. januar 2018 er vurderet som landbrug, gartne-
ri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første
gang efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, kan ejeren
eller flere ejere af sådanne ejendomme, som efter ejendoms-
vurderingsloven skal vurderes som en ejerbolig, i enighed
vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en land-
brugs- eller skovejendom.
Hvis en ejendom, der inden ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden er vurderet som en ejerbolig, skal vurderes som
en landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderings-
loven, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at
ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig. Det frem-
går af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3.
Bestemmelserne er indført med henblik på at give ejere af
ejendomme, der i forbindelse med overgangen fra vurdering
efter lov om vurdering af landets faste ejendomme til vurde-
ring efter ejendomsvurderingsloven vil skifte ejendomskate-
gori fra landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug til ejerbolig eller fra ejerbolig til landbrug eller
skovbrug, mulighed for at vælge fortsat vurdering efter den
hidtil gældende ejendomskategori.
Det foreslås, at § 83, stk. 2, ændres, så det direkte fremgår
af ordlyden, at kun hvor en ejendom, som efter reglerne i
lov om vurdering af landets faste ejendomme ved seneste
vurdering forud for vurderingen pr. 1. september 2019, er
vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller skovbrug, efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
skal vurderes som en ejerbolig, kan ejendommens ejer eller
ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes
som landbrugsejendom eller skovejendom.
Den foreslåede ændring har til formål at eliminere utilsig-
tet tvivl om, hvornår ejeren eller ejeren af en ejendom vil
have mulighed for at vælge vurdering efter overgangsord-
ningen i § 83.
Som § 83, stk. 2, er formuleret før den foreslåede ændring,
fremgår det ikke tydeligt, at valgmuligheden alene skal gæl-
de ejere af ejendomme, der skifter ejendomskategori på
grund af den ændrede vurderingslovgivning, og ikke på
grund af ændringer af ejendommen. Dvs. at valgmuligheden
ikke skal tilkomme ejeren eller ejerne af en ejendom, der
ved seneste vurdering forud for ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden den 1. januar 2018 var vurdereret som en land-
brugsejendom, men som pr. 1. oktober 2018 skal omvurde-
res som en ejerbolig, jf. § 87, stk. 2, f.eks. fordi ejeren eller
ejerne har frasolgt ejendommens jordtilliggende i perioden
efter den seneste vurdering før ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden den 1. januar 2018 (vurderingen pr. 1. oktober
2017), til ejendommen skulle vurderes den 1. oktober 2018.
Det bemærkes i den forbindelse, at landbrugsejendomme,
der fra og med den 2. oktober 2017 til og med den 1. okto-
ber 2018 ændrer karakter på en måde, der ville føre til en
omvurdering med ændret kategorisering efter lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. § 3 i den nævnte lov, vil
skulle omvurderes pr. 1. oktober 2018 som en ejerbolig efter
reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2. Den ændrede kate-
gorisering vil i så fald ikke skyldes den ændrede vurderings-
lovgivning, men ændringer af ejendommen, der er foretaget
51
forud for den første vurdering efter ejendomsvurderingslo-
ven.
Den gældende formulering af § 83 vurderes at indebære
en risiko for, at f.eks. ejere af landbrugsejendomme, der i
perioden fra ejendomsvurderingslovens ikrafttræden til førs-
te vurdering efter ejendomsvurderingsloven undergår æn-
dringer, vil blive anset som – eller vil anse sig som – beretti-
gede til at vælge vurdering efter overgangsordningen, uanset
om de ændringer, ejendommen har undergået, er af en sådan
karakter, at ejer før modtagelsen af første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven har modtaget en ejerboligvurde-
ring af ejendommen, der er foretaget efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme.
Dette er ikke tilsigtet, og det foreslås derfor, at denne risi-
ko håndteres ved en tydeliggørelse af intentionen bag § 83,
stk. 2.
Efter forslaget skal det af § 83, stk. 2, klart fremgå, at
valgmuligheden efter ejendomsvurderingslovens § 83 kun
omfatter ejeren eller ejerne af ejendomme, som under hen-
visning til lov om vurdering af landets faste ejendomme ved
seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. september
2019 var vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, og som skal vurderes som en ejer-
bolig efter ejendomsvurderingsloven, dvs. ejeren eller ejerne
af ejendomme, der alene skifter kategori på grund af den
ændrede lovgivning, og ikke på grund af ændringer af deres
ejendom.
Det foreslås tilsvarende, at § 83, stk. 3, ændres, så det di-
rekte fremgår af ordlyden, at kun hvor en ejendom, som ef-
ter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme
ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. september
2019 er vurderet som ejerbolig, skal vurderes som en land-
brugsejendom eller en skovejendom efter ejendomsvurde-
ringsloven, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed væl-
ge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig.
Den foreslåede ændring har i lighed med den foreslåede
ændring af § 83, stk. 2, til formål at eliminere utilsigtet tvivl
om, hvornår ejeren eller ejeren af en ejendom vil have mu-
lighed for at vælge vurdering efter overgangsordningen i §
83.
Som § 83, stk. 3, er formuleret før den foreslåede ændring,
fremgår det ikke tydeligt, at valgmuligheden alene skal gæl-
de ejere af ejendomme, der skifter ejendomskategori på
grund af den ændrede vurderingslovgivning, og ikke på
grund af ændringer af ejendommen.
Efter forslaget skal det af § 83 klart fremgå, at valgmulig-
heden efter ejendomsvurderingslovens § 83 kun omfatter
ejeren eller ejerne af ejendomme, som under henvisning til
lov om vurdering af landets faste ejendomme ved seneste
vurdering forud for vurderingen pr. 1. september 2019 var
vurderet som en ejerbolig, og som skal vurderes som en
landbrugsejendom eller en skovejendom efter ejendomsvur-
deringsloven.
Til nr. 21
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at al-
le ejendomme, som inden ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden den 1. januar 2018 er vurderet som landbrug, gartne-
ri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første
gang efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal
ejeren eller flere ejere af ejendomme, der ved overgangen
fra vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejen-
domme til vurdering efter ejendomsvurderingsloven vil skif-
te ejendomskategori fra landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug til ejerbolig eller skifte ejen-
domskategori fra ejerbolig til landbrug eller skovbrug, dog
kunne vælge fortsat vurdering efter den hidtil gældende
ejendomskategori, jf. også lovforslagets § 3, nr. 20.
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, at
valget efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal
træffes senest ved udløbet af den frist, inden for hvilken den
første vurdering af ejendommen foretaget efter denne lov
kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Det fremgår også, at valget ikke kan omgøres, og at valget
er gældende indtil ejerskifte.
Efter § 83, stk. 4, 3. pkt., betragtes overdragelse mellem
ægtefæller ikke som ejerskifte efter bestemmelsen. Overdra-
gelse som led i bodeling i forbindelse med skilsmisse, efter
at der er indgået endelig, bindende aftale om køb af ejen-
dommen, er på denne baggrund ikke at anse som ejerskifte i
relation til ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 83, stk.
4, indsættes et nyt 4. pkt., hvorefter overdragelse til længst-
levende ægtefælle heller ikke anses som ejerskifte.
Forslaget er begrundet i, at et ægteskab retligt ophører, når
den ene ægtefælle afgår ved døden. Det er derfor nødvendigt
at præcisere, at overdragelser, der sker i forbindelse med bo-
deling og skifte efter førstafdøde ægtefælles død, heller ikke
skal betragtes som et ejerskifte efter ejendomsvurderingslo-
vens § 83, stk. 4, hvis bestemmelsen skal opfylde det tilsig-
tede formål.
Den foreslåede bestemmelse vil i praksis indebære, at det
ikke vil blive betragtet som ejerskifte, hvis en ejendom over-
drages til længstlevende ægtefælle efter, at førstafdøde æg-
tefælle er gået bort.
Til nr. 22
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at al-
le ejendomme, som inden ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden den 1. januar 2018 er vurderet som landbrug, gartne-
ri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første
gang efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019.
Efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal
ejeren eller flere ejere af ejendomme, der ved overgangen
fra vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejen-
domme til vurdering efter ejendomsvurderingsloven vil skif-
te ejendomskategori fra landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug til ejerbolig eller fra ejerbolig
52
til landbrug eller skovbrug, kunne vælge fortsat vurdering
efter den hidtil gældende ejendomskategori, når ejendom-
men skal vurderes efter ejendomsvurderingsloven, jf. også
lovforslagets § 3, nr. 20.
Valg efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3,
skal efter bestemmelsens stk. 4 træffes senest ved udløbet af
den frist, inden for hvilken den første vurdering af ejendom-
men foretaget efter denne lov kan påklages, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 3. Valget kan ifølge bestemmelsen
ikke omgøres, og valget er gældende indtil ejerskifte. Det er
dog efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, med be-
mærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211, s.
146, en betingelse for opretholdelse af det foretagne valg, at
ejendommen ikke ændres på en sådan måde, at betingelser-
ne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4,
ændres, så det af ordlyden fremgår, at hvis ejendommen ef-
terfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for
omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejen-
dommen vurderes efter denne lov, medmindre der er tale om
ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranled-
ning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på æn-
dringen.
Forslaget er begrundet i, at det er i strid med intentionen
bag ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, at ejerens eller
ejernes valg efter overgangsordningen bortfalder, hvis ejen-
dommen undergår ændringer som nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, uanset om den eller de på-
gældende ejere har været uden indflydelse på ændringerne.
Dvs. uanset om ændringen skyldes f.eks. ekspropriation,
bortskylning af arealer og andre katastrofer, såsom brand,
storm- og stormflodsskade.
Det er en forudsætning for, at overgangsordningen opfyl-
der sit formål, at ændringer af en ejendom, der sker, uden at
ændringen er foranlediget af ejeren, og uden at ejeren har
haft indflydelse på ændringen, ikke fører til, at valget af
overgangsordning bortfalder.
Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt angives i § 83, stk.
4, at ejeren eller ejerne skal forblive i den valgte overgangs-
ordning, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3,
hvor ændringen af ejendommen ikke sker på ejerens eller
ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne har været
uden indflydelse på ændringen af ejendommen.
Der er ikke ved ændringen tiltænkt ændringer af retstil-
standen for så vidt angår ændringer af ejendommen, der er
foranlediget af gensidige aftaler indgået af ejendomsejer el-
ler ejendomsejerne.
Det foreslås, at ændringen gennemføres ved, at § 83, stk.
4, 4. pkt., der under henvisning til lovforslagets § 3, nr. 20,
bliver pkt. 5, ændres, så det udtrykkeligt kommer til at frem-
gå, at hvis ejendommen efterfølgende ændres på en sådan
måde, at betingelserne for omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendom-
men vurderes på den måde, som ejendommen efter ændrin-
gen skal vurderes efter ejendomsvurderingsloven, medmin-
dre der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller
ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har
indflydelse på ændringen.
Den foreslåede formulering vil i praksis have den konse-
kvens, at valg af ordning bortfalder, hvis der, efter valget er
truffet, gennemføres ændringer af ejendommen, der udgør
en omvurderingsgrund efter ejendomsvurderingslovens § 6,
stk. 1, nr. 2-7, og blot én af flere ejere har foranlediget eller
haft indflydelse på denne ændring af ejendommen.
Denne konsekvens skal ses i lyset af, at det, hvor der er
flere ejere af ejendommen, der skal træffe valg, efter § 84,
stk. 2 og 3, er en forudsætning for, at overgangsordning kan
vælges, at ordningen vælges af alle disse ejere i enighed.
Dette vil gøre sig gældende, hvor der er tale om flere ejere,
der ejer en ejendom i sameje, og hvor der er tale om en ejen-
dom, der skifter ejer eller ejere i perioden, hvor valget kan
træffes, dvs. i perioden fra vurderingen modtages, til fristen
for at klage over vurderingen udløber.
Årsagen hertil er, at alle sælgere og købere i så fald vil
være berettiget til at vælge ordning, og at valg af ordning
derfor vil forudsætte, at alle købere og sælgere er enige om
valget, fordi ejendomsvurderingen vil have betydning for
dem alle.
Er der ikke enighed mellem alle, der har ejet ejendommen
i perioden fra vurderingen modtages, til klagefristen udlø-
ber, vil ejendommen pr. 1. september 2019 og frem skulle
vurderes ud fra den ejendomskategori, som ejendommen til-
hører efter ejendomsvurderingsloven.
De ejere, der skal anses for at have ejet ejendommen i pe-
rioden fra vurderingen modtages, til fristen for at klage over
vurderingen udløber, og som derfor skal være enige om
valget af ordning, jf. § 83, stk. 2 eller 3, vil være de ejere,
der i denne periode har været registreret som aktuelle ejere
af ejendommen i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregi-
ster (ESR), eller, hvis Ejerfortegnelsen er idriftsat i den
nævnte periode, Ejerfortegnelsen.
De ændringer, der vil kunne føre til, at valg af overgangs-
ordning bortfalder, vil være ændringer, der er gennemført
efter vurderingsterminen den 1. september 2019, dvs. fra og
med den 2. september 2019. Det er dog kun ændringer, der
udgør en omvurderingsgrund, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 6, stk. 2-7, der vil føre til, at valg af overgangsordning
bortfalder, og efter forslaget kun, hvis disse ændringer er
sket på ejerens eller ejernes foranledning, eller ejeren eller
ejerne har indflydelse på ændringen.
Til nr. 23
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, 1. pkt., skal
der foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslo-
vens ikrafttræden den 1. januar 2018 ikke var vurderet som
ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.
Vurderingen pr. 1. oktober 2018 foretages efter ejendoms-
vurderingslovens § 87 stk. 1, i form af videreførelse af den
seneste af de i stk. 1 opregnede ansættelser. Det fremgår af
stk. 1, 2. pkt.
53
Det fremgår dog af § 87, stk. 2, at vurdering pr. 1. oktober
2018 foretages ved en omvurdering efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, hvis betingelserne for
omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste
ejendomme er opfyldt.
Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, fastlægger såle-
des, om der skal foretages vurdering pr. 1. oktober 2018.
Bestemmelsens 2. pkt. fastlægger, hvordan en sådan vurde-
ring som udgangspunkt skal foretages. Udgangspunktet for,
hvordan vurderingen skal foretages, modificeres dog af stk.
2, der fastlægger, i hvilke situationer vurderingen skal fore-
tages på anden vis end som anført i stk. 1, 2. pkt., fordi der
skal foretages omvurdering.
Ejendomsvurderingslovens § 87 er bl.a. indført med det
formål, at ejendomme, der ikke skal vurderes pr. 1. septem-
ber 2018, vurderes pr. 1. oktober 2018.
Sammenhængen mellem ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 1 og 2, fører imidlertid til, at en ejendom, der opstår i
perioden fra seneste vurderingstermin før ejendomsvurde-
ringslovens ikrafttræden den 1. januar 2018 til den 1. okto-
ber 2018, skal omvurderes efter reglerne i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, hvis ejendommen ikke skal vur-
deres efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2018,
jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Sammenhængen mellem ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 1 og 2, fører herunder til, at en ejendom, der skal vurde-
res i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, skal omvur-
deres efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme pr. 1. oktober 2018, hvis den opstår i perioden fra og
med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018.
Dette er ikke tilsigtet for så vidt angår nyopførte ejerboli-
ger i denne periode. Disse bør vurderes efter det almindelige
vurderingsforløb i ejendomsvurderingsloven. Det foreslås
derfor, at der efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, 1.
pkt., indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter der ikke skal foreta-
ges vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der ikke
var vurderet ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden,
hvis de pr. 1. oktober 2018 skal vurderes i lige år, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5.
Efter forslaget, set i sammenhæng med § 87, stk. 1, 1.
pkt., vil en ejendom, der ikke var vurderet ved ejendomsvur-
deringslovens ikrafttræden pr. 1. januar 2018, og som ikke
skal vurderes pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 5, uanset bestemmelsens 1. pkt. ikke skulle vurde-
res pr. 1. oktober 2018, hvis ejendommen pr. 1. oktober
2018 er en ejendom, der efter ejendomsvurderingslovens § 5
skal vurderes i lige år. I så fald vil ejendommen blive vurde-
ret første gang pr. 1. september 2019, hvor ejendommen vil
kunne omvurderes, jf. ejendomsvurderingslovens § 6.
Hvis en nyopført ejerbolig bliver færdigbygget og beboe-
lig efter den 1. september 2018, dvs. fra og med den 2. sep-
tember 2018, men senest den 1. oktober 2018, vil den såle-
des skulle vurderes første gang pr. 1. september 2019, og
den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven vil i så
fald blive foretaget ved en omvurdering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 6, og dermed indgå i det almindelige vurde-
ringsforløb efter ejendomsvurderingsloven.
En ejerbolig, der er blevet færdigbygget og beboelig i pe-
rioden fra og med den 2. oktober 2017 til og med den 1. sep-
tember 2018, vil derimod, uanset forslaget til ændring af §
83, stk. 1, fortsat skulle vurderes efter ejendomsvurderings-
loven pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens §
5.
Det vil, uanset forslaget om indførelse af et nyt 2. pkt. i
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, fortsat være ud-
gangspunktet, at en ejendom, der ikke var vurderet som en
ejerbolig ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden pr. 1.
januar 2018, skal vurderes pr. 1. september 2018, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5, eller pr. 1. oktober 2018, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 87. Forslaget vil alene foranledige
den ændring, at der ikke vil skulle foretages omvurdering pr.
1. oktober 2018 af nyopførte ejendomme, der skal vurderes i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5. Nyopførte ejen-
domme, der generelt skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 5, skal, hvis de er ejerboliger, vurderes efter
ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2018 eller ved en
ejendomsvurdering pr. 1. september 2019.
For andre ejendomme, der ikke skal vurderes i lige år efter
ejendomsvurderingslovens § 5, og de særligt nyopførte ejer-
boliger i perioden 1. september 2018 til 1. oktober 2018 skal
det fortsat gælde, at disse skal vurderes pr. 1. oktober 2018.
Vurderingen skal, hvis ejendommen ved ejendomsvurde-
ringslovens ikrafttræden pr. 1. januar 2018 var vurderet som
andet end en ejerbolig, vurderes ved en videreført vurdering
pr. 1. oktober 2018 eller ved en omvurdering pr. 1. oktober
2018.
En ejendom, der ved seneste vurdering forud for den 1. ja-
nuar 2018 var vurderet som andet end en ejerbolig, og som
ikke pr. 1. september 2018 skal vurderes efter ejendomsvur-
deringsloven, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, skal således
fortsat som udgangspunkt vurderes ved en videreført vurde-
ring pr. 1. oktober 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 1.
Er ejendommen i perioden fra seneste vurdering til og
med den 1. oktober 2018 undergået sådanne ændringer, at
ejendommen skal omvurderes reglerne i lov om vurdering af
landets faste ejendomme, skal vurderingen pr. 1. oktober
2018 dog foretages ved en omvurdering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 87, stk. 2.
F.eks. skal en ejendom, der pr. 1. oktober 2017 var vurde-
ret som en erhvervsejendom, vurderes pr. 1. oktober 2018,
hvis ejendommen ikke pr. 1. september 2018 er blevet en
bolig, der skal vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslo-
vens § 5. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 87, stk.
1, 1. pkt.
Vurdering pr. 1. oktober 2018 skal i så fald foretages ved
en videreført vurdering, jf. § 87, stk. 1, 3. pkt., der tidligere
var 2. pkt., medmindre ejendommen i perioden efter seneste
vurdering har undergået ændringer, der kan begrunde om-
vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2. Der
54
skal kun foretages omvurdering efter stk. 2, hvis ejendom-
men skal vurderes pr. 1. oktober 2018, jf. § 87, stk. 1.
Det skal således uændret være gældende, at ejendomsvur-
deringslovens § 87, stk. 2, er en undtagelse til udgangspunk-
tet om, at hvis en ejendom skal vurderes pr. 1. oktober 2018,
skal vurderingen pr. 1. oktober 2018 foretages ved en vide-
reført vurdering. Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, er
fortsat ikke en selvstændig hjemmel til at vurdere en ejen-
dom pr. 1. oktober 2018.
Det vil tilsvarende, uanset forslaget om indførelse af et nyt
2. pkt. i ejendomsvurderingslovens § 87, fortsat være ud-
gangspunktet, at en ejendom, der ikke var vurderet ved ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden pr. 1. januar 2018, skal
vurderes ved en omvurdering pr. 1. oktober 2018, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 87, stk. 2, dog kun hvis ejendom-
men ikke pr. 1. september 2018 skal vurderes efter ejen-
domsvurderingsloven, jf. ejendomsvurderingslovens § 5,
idet ejendommen i så fald ikke skal vurderes, jf. § 87, stk. 1.
F.eks. skal en erhvervsejendom, der er blevet opført i pe-
rioden fra og med den 2. oktober 2017, men var opført inden
den 1. oktober 2018, omvurderes pr. 1. oktober 2018, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2.
Hvis der i perioden efter den seneste vurderingstermin før
ejendomsvurderingslovens ikrafttræden (vurderingsterminen
den 1. oktober 2017), dvs. fra og med den 2. oktober 2017,
til og med den 1. oktober 2018 opstår en ejendom, der ikke
skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5,
skal ejendommen altså pr. 1. oktober 2018 vurderes ved en
omvurdering efter lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. § 87, stk. 2, jf. stk. 1. Det vil f.eks. være tilfæl-
det, hvis der i perioden fra og med den 2. oktober 2017 er
opført en erhvervsejendom.
Hvis en ejendom, der pr. 1. oktober 2017 var vurderet som
andet end en ejerbolig, i perioden fra og med den 2. oktober
2017 til og med den 1. oktober 2018 ændres på en måde, der
udgør en omvurderingsgrund, skal ejendommen tilsvarende
omvurderes pr. 1. oktober 2018, jf. § 87, stk. 2, jf. stk. 1.
Dette gælder, medmindre ejendommen pr. 1. oktober 2018
er blevet en boligejendom, der skal vurderes pr. 1. septem-
ber 2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.
Hvis ejendommen i perioden fra og med den 2. september
2018 og 1. oktober 2018 er blevet til en ejerbolig, og der-
med fremadrettet skal vurderes i lige år efter ejendomsvur-
deringslovens § 5, skal den omvendt omvurderes pr. 1. okto-
ber 2018.
Dette er begrundet i, at der i så fald er tale om en ejen-
dom, der var vurderet ved ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden, og for hvilken der således skal betales ejendomsre-
laterede skatter af vurderingen.
Hvis en sådan ejendom ikke vurderes pr. 1. oktober 2018,
jf. § 87, stk. 1, ved en omvurdering, jf. § 87, stk. 2, vil der
mangle en vurdering, der kan danne retvisende grundlag for
beskatningen.
Til nr. 24
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, 1. pkt., fore-
tages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendom-
me, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden den 1. januar 2018 ikke var vurderet som ejer-
boliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.
Det er i lovforslagets § 3, nr. 23, foreslået, at der efter
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, 1. pkt., indsættes et
2. pkt., hvorefter der ikke skal foretages vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 af ejendomme, der ikke var vurderet ved ejen-
domsvurderingslovens ikrafttræden, hvis de pr. 1. oktober
2018 skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens §
5.
Der foretages således ikke vurdering pr. 1. oktober 2018
af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderings-
lovens ikrafttræden den 1. januar 2018 ikke var vurderet, og
som pr. 1. september 2018 eller pr. 1. oktober 2018 var en
ejendom, der skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 5.
Der foretages derimod vurdering pr. 1. oktober 2018 af
ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslo-
vens ikrafttræden den 1. januar 2018 ikke var vurderet, og
som ikke pr. 1. september og pr. 1. oktober 2018 skulle vur-
deres i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Der foretages også vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejen-
domme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens
ikrafttræden den 1. januar 2018 var vurderet som andet end
ejerboliger, og som ikke pr. 1. september 2018 skulle vurde-
res i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Hvis der skal foretages vurdering pr. 1. oktober 2018, jf.
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, 1. og 2. pkt., foreta-
ges vurderingen som udgangspunkt i form af videreførelse
af den seneste af de i stk. 1 opregnede ansættelser. Det frem-
går af stk. 1, 2. pkt., der under henvisning til lovforslagets §
3, nr. 23, bliver 3. pkt.
Det fremgår dog af § 87, stk. 2, at vurdering pr. 1. oktober
2018 foretages ved en omvurdering efter reglerne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, hvis betingelserne for
omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste
ejendomme er opfyldt.
Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, skal således
uændret, dog i sammenhæng med det 2. pkt., der er foreslået
i lovforslagets § 3, nr. 23, regulere, om der skal foretages
vurdering pr. 1. oktober 2018. Bestemmelsens 3. pkt., der
tidligere var 2. pkt., fastlægger, hvordan en sådan vurdering
skal foretages, idet dette udgangspunkt modificeres af § 87,
stk. 2, der fastlægger, i hvilke situationer vurderingen i ste-
det skal foretages ved en omvurdering.
Ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, skal fortsat ikke
være en selvstændig hjemmel til vurdering pr. 1. oktober
2018. Bestemmelsen fastlægger alene, hvornår en vurdering,
der skal foretages efter § 87, stk. 1, skal foretages ved en
omvurdering, jf. stk. 2.
55
Omvurdering efter § 87, stk. 2, foretages efter reglerne i
lov om vurdering af landets faste ejendomme og betragtes
som en almindelig vurdering. Det fremgår af § 87, stk. 2, 2.
og 3. pkt.
Det foreslås, at der i § 87, stk. 2, indsættes et 4. pkt., der
fastlægger, at der uanset ejendomsvurderingslovens §§ 5 og
6 skal foretages vurdering pr. 1. september 2019 af ejen-
domme, der pr. 1. oktober 2018 er omvurderet efter § 87,
stk. 2, 1. pkt.
Forslaget har til formål at sikre, at ejendomme, der pr. 1.
oktober 2018 omvurderes efter reglerne i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, vurderes efter reglerne i ejen-
domsvurderingsloven pr. 1. september 2019, således at alle
ejendomme efter vurderingen pr. 1. september 2019 har
modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven, hvis
de skal vurderes.
Forslaget er begrundet i, at det under henvisning til den
gældende ordlyd af § 87, stk. 2, ikke er entydigt, at ejen-
domme, der pr. 1. oktober 2018 er omvurderet efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. § 87, stk. 2, 1.
pkt., skal vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
pr. 1. september 2019.
Det bemærkes i den forbindelse, at almindelig vurdering
pr. 1. september 2018 af en ejendom, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, forudsætter, at ejendommen pr. 1. septem-
ber 2018 er en ejendom, der skal vurderes i ulige år, jf. § 5,
og at omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 for-
udsætter, at ejendommen i perioden efter den seneste almin-
delige vurdering har undergået ændringer, der udgør en om-
vurderingsgrund.
Henset hertil, og til at det af ejendomsvurderingslovens §
87, stk. 2, fremgår, at en omvurdering efter bestemmelsen
skal betragtes som en almindelig vurdering, kan der opstå
tvivl om, hvorvidt en ejendom, der er omvurderet efter § 87,
stk. 2, kan vurderes efter § 6 ved den vurderingstermin, der
følger efter omvurderingen. Det er på denne baggrund ikke
klart, at der uden den foreslåede tilføjelse til ejendomsvur-
deringslovens § 87, stk. 2, vil være mulighed for at omvur-
dere ejendomme i året efter omvurderingen, der foretages
efter § 87, stk. 2, når der henses til, at det af § 87, stk. 2,
fremgår, at en omvurdering efter bestemmelsen skal betrag-
tes som en almindelig vurdering.
Til nr. 25
Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5, § 88, stk. 5,
§ 89, stk. 1, og § 89, stk. 2, kan vurderinger og omvurderin-
ger, der er foretaget efter ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 1 og 2, henholdsvis ejendomsvurderingslovens § 88, stk.
1 og 2, og vurderinger, der er foretaget efter ejendomsvurde-
ringslovens § 89, stk. 1 og 2, påklages senest tre måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af de videreførte
vurderinger, der efter bestemmelserne udsendes i forlængel-
se af den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås, at ordlyden af § 87, stk. 5, ændres, så det
klart fremgår, at vurderinger og omvurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens § 87, stk. 1 og 2, kan påklages senest
tre måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af
vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der ud-
sendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. sep-
tember 2019 efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller i for-
bindelse med, at vurderingsstyrelsen træffer afgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 20 b.
Det foreslås også, at ordlyden af § 88, stk. 5, ændres, så
det klart fremgår, at vurderinger og omvurderinger efter
ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1 og 2, kan påklages
senest tre måneder fra modtagelsen af den særskilte medde-
lelse af vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlæn-
gelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september 2019 ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 5 eller i forbindelse med,
vurderingsstyrelsen træffer afgørelse efter skatteforvalt-
ningslovens § 20 b.
Det foreslås endvidere, at ordlyden af § 89, stk. 1, ændres,
så det klart fremgår, at almindelige vurderinger, som efter
lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget af
ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1.
oktober 2017, kan påklages senest tre måneder fra modta-
gelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der
udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering
af den pågældende ejendom efter ejendomsvurderingslovens
§ 5 eller i forbindelse med at vurderingsmyndigheden træf-
fer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b.
Det foreslås endelig, at ordlyden af § 89, stk. 2, ændres, så
det klart fremgår, at almindelige vurderinger, som efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget af an-
dre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016,
kan påklages senest tre måneder fra modtagelsen af de sær-
skilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i for-
længelse af den første almindelige vurdering af den pågæl-
dende ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller i
forbindelse med, at vurderingsmyndigheden træffer afgørel-
se efter skatteforvaltningslovens § 20 b.
Forslaget skal ses i lyset af, at det i lovforslagets § 3, nr.
18, er foreslået, at ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3,
skal nyaffattes, således at det fastlægges, at hvis oplysnin-
ger, som modtages i afgørelsesperioden, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, om en vurdering pr. 1. september 2018
eller pr. 1. september 2019, medfører, at vurderingsmyndig-
heden skal træffe afgørelse om genoptagelse af vurderingen,
jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, foretages sammenlignin-
gen ikke, før der er truffet afgørelse i genoptagelsessagen.
Efter forslagets § 3, nr. 18, vil der, hvor der skal træffes
afgørelse om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20
b, først skulle sendes tilbud om tilbagebetaling, når der er
truffet afgørelse i genoptagelsessagen.
Det foreslås i konsekvens af den foreslåede ændring af
ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, jf. lovforslagets § 3,
nr. 18, at det også i ejendomsvurderingslovens §§ 87-89, ty-
deligt anføres, at der først vil blive udsendt meddelelse om
de videreførte vurderinger, når vurderingsmyndigheden
træffer afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 20 b.
Det bemærkes i den forbindelse, at meddelelserne om de
videreførte vurderinger er en del af grundlaget for tilbud om
56
tilbagebetaling, der bør sendes i sammenhæng med tilbud
om tilbagebetaling for at sikre forståelsen for, at tilbagebeta-
lingsordningen er et alternativt til klage over de videreførte
vurderinger.
Til nr. 26 og 27
Adgangen til at klage over de almindelige vurderinger,
som efter lov om vurdering af landets faste ejendomme er
foretaget af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober
2015 og pr. 1. oktober 2017, har været udskudt, mens der er
udviklet et nyt vurderingssystem.
De nævnte vurderinger kan efter ejendomsvurderingslo-
vens § 89, stk. 1, påklages senest tre måneder fra modtagel-
sen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der ud-
sendes i forlængelse af den første almindelige vurdering ef-
ter ejendomsvurderingsloven.
Adgangen til at klage over de almindelige vurderinger,
som efter lov om vurdering af landets faste ejendomme er
foretaget af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1.
oktober 2016, har tilsvarende været udskudt og kan efter
samme princip påklages senest tre måneder fra modtagelsen
af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, jf. ejen-
domsvurderingsloven § 89, stk. 2.
Det er ved fastlæggelsen af gældende regler forudsat, at
klager over de videreførte vurderinger skal behandles i en
ny klagestruktur, som blev vedtaget med en række ændrin-
ger i skatteforvaltningsloven, jf. § 1 i lov nr. 688 af 8. juni
2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kom-
munal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskel-
lige andre love, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 212.
Det følger imidlertid af ikrafttrædelsesbestemmelserne i §
22 i den nævnte lov, at den nye klagestruktur og de nye reg-
ler for klagebehandling ikke finder anvendelse for klager og
anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar
2019, og at Landsskatteretten færdigbehandler klager, der
den 1. januar 2019 er visiteret til Landsskatteretten.
Det foreslås, at det tydeligt fastlægges, at klager over de
videreførte vurderinger, hvis de modtages før den 1. januar
2019, tidligst kan indgives til Skatteankestyrelsen den 1. ja-
nuar 2019, hvor den nye klagestruktur på vurderingsområdet
træder i kraft, og i tre måneder fra og med den 1. januar
2019
Forslaget er begrundet i, at ikrafttrædelsesbestemmelserne
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvær-
diskatteloven og forskellige andre love ikke tager højde for,
at der kan udsendes afgørelser om ejendomsvurdering efter
ejendomsvurderingsloven og dermed videreførte vurderin-
ger i perioden frem til og med den 31. december 2018. Hvis
der sendes afgørelser om ejendomsvurdering og videreførte
vurderinger før den 1. januar 2019, vil disse afgørelser imid-
lertid efter gældende ret kunne påklages, inden de nye kla-
geregler og den nye klagestruktur er trådt i kraft.
Det er derfor nødvendigt at sikre, at klager over de videre-
førte vurderinger vil skulle behandles efter de nye regler og i
den nye klagestruktur.
Det foreslås, at dette sker ved, at der i ejendomsvurde-
ringslovens § 89, stk. 1, indsættes et 2. pkt., hvoraf det frem-
går, at hvis de i bestemmelsens 1. pkt. nævnte meddelelser
om ejendomsvurdering modtages før den 1. januar 2019,
kan de dog tidligst påklages til Skatteankestyrelsen den 1.
januar 2019 og i tre måneder fra og med den 1. januar 2019.
Det foreslås samtidig, at der i ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 2, indsættes et tilsvarende 2. pkt., hvoraf det frem-
går, at hvis de i bestemmelsens 1. pkt. nævnte meddelelser
om ejendomsvurdering modtages før den 1. januar 2019,
kan de dog tidligst påklages til Skatteankestyrelsen den 1.
januar 2019 og i tre måneder fra og med den 1. januar 2019.
Klagefristen vil også med de foreslåede ændringer være
tre måneder, uanset om afgørelserne modtages før den 1. ja-
nuar 2019. I så fald løber klagefristen på tre måneder blot
fra og med den 1. januar 2019, i stedet for fra modtagelsen
af den særskilte meddelelse af den videreførte vurdering, der
klages over.
Ændringen vil alene få betydning for adgangen til at klage
over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes sær-
skilt meddelelse før den 1. januar 2019, hvor den nye klage-
struktur træder i kraft. Forslaget vurderes derfor ikke at
medføre forringelser af ejendomsejernes ret til at klage over
de videreførte vurderinger, da klageadgangen blot udskydes,
således at klagefristen vil være tre måneder fra den 1. januar
2019, hvis afgørelserne modtages før den nævnte dato.
Forslaget skal ses i sammenhængen med lovforslagets §
13, stk. 9, ved hvilken fristen for at klage over de nye vurde-
ringer og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse til-
svarende udskydes til den 1. januar 2019, hvis afgørelse
modtages af ejer før den 1. januar 2019.
Til § 4
Til nr. 1
Ejendomsværdiskatten omfatter efter ejendomsværdiskat-
telovens § 4, nr. 2, tofamiliesejendomme, for hvilke ejen-
domsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2,
fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.
Det er i ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, fastsat, at
for ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder,
fordeles ejendomsværdien på de to selvstændige boligenhe-
der. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling
mellem de to dele af ejendommen (boligenheder).
Formålet med fordelingen er, at ejeren/ejerne kan ejen-
domsværdibeskattes af den del af ejendommen, som de rå-
der over. Det er ikke nogen betingelse for fordeling, at eje-
ren eller ejerne faktisk bebor ejendommen, og at de i så fald
anvender ejendommen som (helårs)bolig.
Det foreslås, at ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, æn-
dres, så begrebet »tofamiliesejendomme« erstattes af »ejer-
boliger, der indeholder to selvstændige boligenheder«.
Baggrunden for forslaget er, at »tofamiliesejendomme«
ikke er den korrekte betegnelse for de ejendomme, som be-
stemmelsen omfatter i praksis.
57
Begrebet »tofamiliesejendomme« blev indsat i ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 2 ved lov nr. 488 af 9. juni 2004
med det formål at præcisere, at bestemmelsen også omfatter
den situation, hvor én ejerlejlighed med to ejere er opdelt i
to lejligheder, der bebos af de to ejere.
Omfattet af begrebet »tofamiliesejendomme« er efter gæl-
dende praksis tillige »tofamilieshuse«, hvorved der efter
bygningsreglementet forstås beboelsesbygninger med to
selvstændige beboelseslejligheder, der ligger oven på hinan-
den (vandret skel), »dobbelthuse«, hvor beboelseslejlighe-
derne ligger ved siden af hinanden (lodret skel), og ejen-
domme med to fritliggende enfamilieshuse.
Det er hensigten, at denne praksis videreføres. Det fore-
slås derfor at ændre affattelsen af bestemmelsen, så der ikke
længere anvendes terminologien »tofamiliesejendomme«
men i stedet »ejerboliger, der indeholder to selvstændige bo-
ligenheder«, så det tydeliggøres, at bestemmelsen omfatter
ejendomme med to lejligheder, uanset om lejlighederne er
placeret over på hinanden, ved siden af hinanden, eller som
to fritliggende enfamilieshuse på samme ejendom. Ændrin-
gen skal ligeledes tydeliggøre, at der i ejendomsværdiskatte-
lovens § 4, nr. 2, er tale om ejendomme omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 2, hvor ejendomsværdien
fordeles på de to selvstændige boligenheder.
Til nr. 2
Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten fastsæt-
tes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering. Som
beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten anvendes den
laveste af følgende værdier, jf. ejendomsværdiskattelovens §
4 a, stk. 1:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. september i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Der skal betales ejendomsværdiskat af den del af ejen-
dommens ejendomsværdi, der vedrører ejerens bolig, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 4.
Det foreslås, at ændre »Den ejendomsværdi« til: »80 pct.
af den ejendomsværdi« i § 4 a, stk. 1, nr. 1. Herved vil be-
regningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten fastsættes
som ejendomsværdien fratrukket 20 pct. i tilfælde, hvor
ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af en vurde-
ring, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018. Med denne indførtes et nyt ejendomsvurderingssy-
stem med nye og mere retvisende vurderinger.
De offentlige ejendomsvurderinger skal afspejle en så
præcis tilnærmelse til en forventelig handelspris som muligt.
Der knytter sig imidlertid altid en naturlig usikkerhed til
fastsættelsen af værdien af både ejendomme og grunde. De
nye vurderinger fra og med 2018 er fastsat inden for et
spænd, der afspejler den naturlige usikkerhed. Det er skøn-
net, at et spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige
usikkerhed og de afvigelser, der altid vil være forbundet
med at fastsætte værdien af en bolig.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der
indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beregningsgrund-
laget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift
for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejen-
domsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket
20 pct.
Efter forslaget vil der indføres et forsigtighedsprincip for
ejendomsværdiskatten, hvorefter beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten fastsættes som ejendomsværdien fra-
trukket 20 pct. i tilfælde, hvor ejendomsværdiskatten bereg-
nes på grundlag af en vurdering, der foretages i medfør af
ejendomsvurderingsloven.
Ejendomsværdiskatten er fastfrosset i kroner og øre til og
med 2020, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1. Som
følge af forslaget om at indføre et forsigtighedsprincip for
ejendomsværdiskatten, vil beregningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskatten, når de nye vurderinger anvendes som be-
regningsgrundlag, udgøres af den laveste af følgende værdi-
er:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. september i indkomståret, fratrukket 20
pct. jf. forsigtighedsprincippet.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende
ejendom pr. 1. januar 2002.
Til nr. 3
Det er i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, fastsat, at
for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4
a, stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybyg-
ning m.v., og hvor SKAT har foretaget ansættelser efter
ejendomsvurderingslovens § 38, anvendes disse ansættelser
fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i
stedet for ansættelserne som nævnt i ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i ejendomsværdiskat-
telovens § 4 a, stk. 3, hvorefter beregningsgrundlaget for an-
sættelserne ansat efter ejendomsvurderingslovens § 38 ud-
gør 80 pct. af ejendomsværdien.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 2, at beregningsgrund-
laget for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, i ejendomsværdi-
skattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, skal være 80 pct. af den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom
pr. 1. september i indkomståret.
Der foreslås til brug for beregningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskatten ingen nedsættelse af ejendomsværdien i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Det vil
sige, at beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten i
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, vil være den
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom
pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. Beregningsgrundlaget
i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, vil være den
58
ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom
pr. 1. januar 2002.
Det er i ejendomsvurderingslovens § 38 fastsat, at bliver
en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10, foretages ved den førstkommende almindelige vurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens § 6 en tilbageregning af
ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau. Det
samme gælder efter den pågældende bestemmelse, hvis der
for en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10, indtræffer en sådan begivenhed, at betingelserne
for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1,
nr. 2, 4-8, 10 eller 11, er opfyldt, eller hvis en fordeling af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 eller
§ 37, stk. 1, skal foretages eller ændres.
Det er efter ejendomsvurderingslovens § 38 den ejen-
domsværdi, der vil være fastsat efter det nye ejendomsvur-
deringssystem, der skal tilbageregnes til 2001-niveau og
2002-niveau. Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat-
ten er fra og med indkomståret 2018 vurderinger, der er an-
sat efter ejendomsvurderingsloven. Ud fra forsigtighedsprin-
cippet foreslås disse reduceret med 20 pct. til brug for fast-
sættelse af beregningsgrundlaget.
Det foreslås således, at beregningsgrundlaget reduceres
med 20 pct., således at beregningsgrundlaget udgør 80 pct.
af ejendomsværdien. Dermed sikres det, at der gælder et for-
sigtighedsprincip i forhold til alle beregningsgrundlag, der
beregnes med udgangspunkt i vurderinger ansat efter ejen-
domsvurderingsloven.
Skal ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §
38 tilbageregnes til 2001-niveau og 2002-niveau med hen-
blik på fastsættelse af beregningsgrundlaget, vil beregnings-
grundlaget efter lovforslaget således udgøre den laveste
værdi af: 1) 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. september i
indkomståret, 2) 80 pct. ejendomsværdien pr. 1. januar 2001
med tillæg af 5 pct., 3) 80 pct. af ejendomsværdien pr. 1. ja-
nuar 2002.
Til nr. 4
Det er i § 4 b, stk. 2, i den gældende ejendomsværdiskat-
telov fastsat, at hvis der for ejendomme omfattet af ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering
som nævnt i § 4 b, stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den
laveste af følgende værdier:
1) Handelsværdien pr. 1. september i indkomståret regule-
ret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksiste-
rer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
2) Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med
samme forhold, som på daværende tidspunkt eksistere-
de mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type,
med tillæg af 5 pct.
3) Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med
samme forhold, som på daværende tidspunkt eksistere-
de mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
Reglen indebærer, at handelsværdien i alle tre tilfælde re-
guleres efter den danske afstandsprocent for det pågældende
år. Ved afstandsprocenten forstås den gennemsnitlige pro-
centvise forskel mellem ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser på et givet tidspunkt.
Det foreslås, at »reguleret med samme forhold, som på
dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderin-
ger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågæl-
dende type« skal udgå af § 4 b, stk. 2, nr. 1, hvorved han-
delsværdien efter § 4 b, stk. 2, nr. 1, i ejendomsværdiskatte-
loven ikke længere vil skulle reguleres med den danske af-
standsprocent for det pågældende år.
Når danske ejendomme bliver vurderet efter ejendomsvur-
deringsloven, vil der ikke længere være behov for at regule-
re med afstandsprocenten i ejendomsværdiskattelovens § 4
b, stk. 2, nr. 1, idet de danske vurderinger herefter tilstræbes
at svare til de danske handelsværdier.
Reguleringen i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2,
nr. 2 og 3 (handelsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5
pct. og handelsværdien pr. 1. januar 2002), foreslås fast-
holdt, hvorefter afstandsprocenten fortsat vil finde anvendel-
se i forhold til handelsværdierne i 2001 og 2002.
Til nr. 5 og 6
Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 4, b, stk. 1, beregnes
ejendomsværdiskatten for ejendomme beliggende i udlandet
efter samme regler som dem, der gælder for ejendomme be-
liggende i Danmark, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a,
hvis der findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk of-
fentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en
dansk vurdering.
Findes der ikke en udenlandsk vurdering, der kan sidestil-
les med en dansk, er det i ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 2, bestemt, at beregningsgrundlaget udgør den laveste af
følgende værdier:
1) Handelsværdien pr. 1. september i indkomståret regule-
ret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksiste-
rer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
2) Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med
samme forhold, som på daværende tidspunkt eksistere-
de mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type,
med tillæg af 5 pct.
3) Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med
samme forhold, som på daværende tidspunkt eksistere-
de mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, fastsættes
handelsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk.
2, på følgende måde:
1) Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
prisindeks for ejendomme af den pågældende type, og
dette indeks kan godkendes af SKAT, fastsættes han-
delsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelses-
pris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisin-
59
deks. SKAT kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk
eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremad-
rettet virkning.
2) Hvis der ikke findes et prisindeks som nævnt i nr. 1,
anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den på-
gældende type.
3) Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en
mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den
dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan
anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.
4) Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2,
og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdi-
en skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering
af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som
står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle han-
delsværdi.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 5, at indsætte et nyt 2.
pkt. i § 4 b, stk. 4, nr. 3, hvorefter beregningsgrundlaget ud-
gør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1. pkt.
Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 6, at ind-
sætte et nyt 3. pkt. i § 4 b, stk. 4, nr. 4, hvorefter beregnings-
grundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien fastsat efter 1.
eller 2. pkt.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der
indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatnings-
grundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dæknings-
afgift for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis
ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratruk-
ket 20 pct.
Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme bolig-
ejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lave-
re end selve vurderingen.
Det foreslåede forsigtighedsprincip skal som udgangs-
punkt gælde for alle ejere af ejendomme, hvoraf der betales
ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift af er-
hvervsejendomme, herunder ejendomme beliggende i udlan-
det, der betales ejendomsværdiskat af.
Forsigtighedsprincippet vil således skulle gælde for ejen-
domme beliggende i udlandet, hvor handelsværdien fastsæt-
tes ud fra en udenlandsk vurdering, der kan sidestilles med
en dansk vurdering, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 1, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Efter forslagets § 4, nr. 6, vil forsigtighedsprincippet lige-
ledes skulle gælde, hvis handelsværdien fastsættes på grund-
lag af anden dokumentation, der giver en mere retvisende
fastsættelse af handelsværdien end indeksering, jf. ejen-
domsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, nr. 3. Det vil betyde, at
såfremt beregningsgrundlaget for en udenlandsk ejendom
udgøres af en handelsværdi fastsat på grundlag af anden do-
kumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af
handelsværdien end indeksering, så vil handelsværdien til
brug for beregningen af skatten skulle reduceres med 20 pct.
Ejeren af den udenlandske ejendom vil således beskattes af
80 pct. af det fastsatte beregningsgrundlag.
Efter forslagets § 4, nr. 5, vil forsigtighedsprincippet desu-
den skulle gælde, hvis handelsværdien fastsættes af SKAT
ved et skøn, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, nr.
4. Det vil betyde, at såfremt beregningsgrundlaget for en
udenlandsk ejendom udgøres af en handelsværdi, der er fast-
sat af SKAT ved et skøn, så vil handelsværdien til brug for
beregningen af skatten skulle reduceres med 20 pct. Ejeren
af den udenlandske ejendom vil således beskattes af 80 pct.
af det fastsatte beregningsgrundlag.
Fastsættes handelsværdien af ejendommen derimod i ste-
det ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt
udenlandsk eller dansk indeks, jf. ejendomsværdiskattelo-
vens § 4 b, stk. 4, nr. 1 eller 2, følger det modsætningsvist af
forslaget, at der ikke vil skulle gælde et forsigtighedsprincip.
I sådanne tilfælde vil værdiansættelsen derimod ske ud fra
en objektiv norm, og den indebærer derfor ikke på samme
måde som de af lovforslagets § 4, nr. 5 og 6, omfattede til-
fælde et skøn.
Der vil tilsvarende heller ikke skulle gælde et forsigtig-
hedsprincip for danske ejendomme, hvor værdiansættelsen
sker ved indeksering. Det fremgår således af forliget Tryg-
hed om boligbeskatningen, at forsigtighedsprincippet ikke
omfatter grundskyld for produktionsjord, idet beskatnings-
grundlaget for produktionsjord vil svare til fremskrivning af
de eksisterende vurderinger. Sådanne fremskrivninger vil
ske ved indeksering ud fra et prisindeks udarbejdet af Dan-
marks Statistik. Der vil derfor ikke indgå et skønsmæssigt
element i ansættelsen, idet der alene vil være tale om tekni-
ske beregninger foretaget på grundlag af et prisindeks.
Til § 5
Til nr. 1
Grundskyld pålignes afgiftspligtige ejendomme med en
bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den
afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende
værdier, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 2:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedrin-
ger, således som disse beløb er fastsat efter ejendoms-
vurderingsloven, og reduktion for fritagelser for grund-
skyld efter §§ 7 og 8.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der
dannede grundlag for påligningen af det foregående
skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejen-
domsskat indsættes et nyt 2. og 3. pkt., hvorefter det fastsæt-
tes, at er grundværdien ansat efter ejendomsvurderingslo-
ven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme grundskyld af 80
pct. af den afgiftspligtige grundværdi. For produktionsjord,
jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, og 3, pålignes
grundskyld af hele den afgiftspligtige grundværdi.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018. Med denne indførtes et nyt ejendomsvurderingssy-
stem med nye og mere retvisende vurderinger.
De offentlige ejendomsvurderinger skal afspejle en så
præcis tilnærmelse til en forventelig handelspris som muligt.
60
Der knytter sig imidlertid altid en naturlig usikkerhed til
fastsættelsen af værdien af både ejendomme og grunde. De
nye vurderinger fra og med 2018 er fastsat inden for et
spænd, der afspejler den naturlige usikkerhed. Det er skøn-
net, at et spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige
usikkerhed og de afvigelser, der altid vil være forbundet
med at fastsætte værdien af en bolig.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der
indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatnings-
grundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dæknings-
afgift for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis
ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratruk-
ket 20 pct.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter
grundlaget for beregning af grundskyld, der beregnes på
baggrund af en vurdering foretaget efter ejendomsvurde-
ringsloven, fastsættes til 80 pct. af den grundværdi, der er
ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i året
forud for skatteåret. Skatteåret er sammenfaldende med ka-
lenderåret.
Reglen vil indebære, at grundværdien først reduceres med
fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat
efter ejendomsvurderingsloven, og fritagelser for grund-
skyld efter lov om kommunal ejendomsskat §§ 7 og 8, hvor-
efter den herved fremkomne afgiftspligtige grundværdi re-
duceres med 20 pct.
Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld vil gælde til
og med 2020, jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendoms-
skat. Som følge af forslaget om at indføre et forsigtigheds-
princip for grundskyld, der beregnes på baggrund af vurde-
ringer foretaget efter ejendomsvurderingsloven, vil grundla-
get for grundskylden, når de nye vurderinger anvendes som
beregningsgrundlag, udgøres af den laveste værdi af hhv.
1) Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 pct., jf.
forsigtighedsprincippet.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der
dannede grundlag for påligningen af grundskyld det fo-
regående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.
Det foreslås videre at indsætte et nyt 3. pkt., hvorefter for-
sigtighedsprincippet ikke skal gælde for produktionsjord.
Det vil sige, at produktionsjord tilhørende land- og skov-
ejendomme, der er omfattet af ejendomsvurderingslovens §
28, vil skulle pålignes grundskyld med en bestemt promille
af den fulde værdi.
Efter ejendomsvurderingslovens § 28 sker vurderingerne
af produktionsjord for landbrugs- og skovbrugsejendomme
efter en særlig vurderingsnorm, der er en videreførelse af de
vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning blev
foretaget efter den såkaldte bondegårdsregel, og efter de
særlige regler om vurdering af skovejendomme. Dette sker
helt konkret i form af statistisk baserede fremskrivninger af
vurderingerne, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.
Ved produktionsjord forstås arealer i landzone tilhørende
landbrugs- eller skovejendomme, når sådanne arealer anven-
des til landbrugsmæssige formål eller er undergivet fred-
skovpligt og ikke efter forskrifter udstedt i medfør af plan-
lovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes
til andre formål. Grundarealer på land- eller skovejendomme
tilhørende driftsbygninger, som anvendes til land- eller
skovbrugsmæssige formål, anses for produktionsjord.
For landbrugs- og skovejendomme vil der ofte både være
arealer, der anvendes som produktionsjord og arealer, der
anvendes til andre formål end produktionsjord. Findes der
arealer, der anvendes til andre formål end produktionsjord,
vil grundværdien skulle ansættes efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 17-20. Disse arealer vil være omfattet af forsigtig-
hedsprincippet, og grundlaget for beregning af grundskyld
for disse arealer vil derfor udgøre 80 pct. af værdien, jf. det
foreslåede nye 2. pkt. Der er således behov for at adskille de
arealer, der anvendes som produktionsjord og de arealer, der
anvendes til andre formål end produktionsjord i den skatte-
mæssige beregning.
Det vil sige, at for produktionsjord, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld efter for-
slaget med en bestemt promille af hele den afgiftspligtige
grundværdi. Grundværdien for produktionsjord fratrukket
eventuel ejerboliggrundværdi skal således indgå med 100
pct. i beregningen af grundskylden, jf. eksemplet i tabel 5.
Herved sikres det, at kun værdier henført til produktionsjor-
den beskattes af den fulde værdi.
Tabel 5. Eksempel på opgørelse af afgiftspligtig grundværdi for land- og skovbrugsejendomme
Kr. Kr.
Grundværdiansættelse
Produktionsjord (inkl. ejerboliggrundværdi) (1) 10.000.000
Driftsbygninger til lagerudlejning (2) 400.000
Grundværdi for ekstra boliger (3) 200.000
Andet tillæg (4) 350.000
Grundværdi i alt (5) = (1) + (2) + (3) + (4) 10.950.000
Afgiftspligtig grundværdi til lav beskatning
Grundværdi i alt (6) = (5) 10.950.000
Ejerboliggrundværdi (7) 15.000
Fradrag for grundforbedringer (8) 300.000
61
Fritagelser (9) 150.000
Afgiftspligtig grundværdi til lav beskatning (10) = (6) – (7) – (8) – (9) 10.485.000
- heraf grundværdi af produktionsjorden (11) = (1) – (7) 9.985.000
Beskatningsgrundlag inkl. forsigtighedsprincip
80 pct. af afgiftspligtig grundværdi ekskl. produktionsjorden (12) = 80 % af (10) - (11) 400.000
Grundværdi af produktionsjorden ekskl. ejerboliggrundværdi (13) = (11) 9.985.000
Beløb til beskatning (14) = (11) + (13) 10.385.000
Til nr. 2-4
Efter ejendomsvurderingsloven skal den grundværdi, der
ansættes for en skovejendom, være den samme pr. hektar,
uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden.
Imidlertid vil der gå en vis tid, før en nytilplantet skov vil
have samme værdi som omkringliggende skovarealer.
Med ændringerne af lov om kommunal ejendomsskat ved
lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev der derfor indført en indfas-
ningsordning i lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 7-9,
hvorefter grundværdien af nytilplantede skovarealer, hvor
der ikke hidtil har været skov, ikke indgår i beregningen af
grundskyld med det fulde beløb, men i stedet indfases over
en årrække. Indfasningsordningen forudsætter, at det nye
fredsskovspligtige areal tilhører en ejendom, der efter ejen-
domsvurderingsloven er kategoriseret som skovejendom.
Det foreslås, at »skovejendomme« i § 1, stk. 7, § 1, stk. 8,
2. pkt., § 1, stk. 9, 1. pkt., og § 9, 2. pkt., ændres til »land-
brugs- eller skovejendomme«, hvorved den nævnte indfas-
ningsordning også vil gælde for fredskovspligtige arealer til-
hørende ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er
kategoriseret som landbrugsejendom.
Det har ikke med indførelsen af indfasningsordningen i
lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 7-9, været intenti-
onen, at ordningen alene skulle gælde for fredsskovspligtige
arealer tilhørende ejendomme, der efter ejendomsvurde-
ringsloven er kategoriseret som skovejendomme, og dette
foreslås derfor ændret med forslaget, således at ordningen
også vil omfatte fredskovspligtige arealer tilhørende ejen-
domme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret
som landbrugsejendom.
Til nr. 5 og 6
Kommunerne kan for ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, efter § 23 A i
lov om kommunal ejendomsskat opkræve en dækningsafgift
af sådanne ejendommes forskelsværdi. Forskelsværdien er
efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, forskellen mel-
lem ejendomsværdien og grundværdien.
Dækningsafgiften efter § 23 A i lov om kommunal ejen-
domsskat kan højst udgøre 10 promille af den del af for-
skelsværdien, der overstiger 50.000 kr., jf. § 23 A, stk. 2, 1.
pkt. Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgifts-
pligtige formål, eller anvendes ejendommen kun til sådanne
formål en del af året, svares dækningsafgiften forholdsmæs-
sigt, jf. § 23 A stk. 2, 2. pkt.
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen skal der
indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatnings-
grundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dæknings-
afgift for erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis
ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratruk-
ket 20 pct.
Det foreslås derfor, at grundlaget for beregning af dæk-
ningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20
pct. Det vil konkret betyde, at dækningsafgift af de i § 23 A,
stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme vil skulle svares af
80 pct. af forskelsværdien, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., og at
dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., omhandlede
ejendomme vil skulle svares med samme promille af 80 pct.
af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål
anvendte del af ejendommen.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, hvor det tilsvaren-
de foreslås, at grundlaget for beregning af grundskyld fast-
sættes som grundværdien fratrukket 20 pct., og lovforslagets
§ 4, nr. 2, 3, 5 og 6, hvor beregningsgrundlaget for ejen-
domsværdiskat fastsættes som ejendomsværdien fratrukket
20 pct.
Til nr. 7
Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat op-
kræves grundskyld og dækningsafgift i to eller flere lige sto-
re rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser
med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbesty-
relsen bestemmer, medmindre de kommunale ejendomsskat-
ter udgør mindre end 200 kr. årligt.
Forfalder en rate på et tidspunkt, hvor en vurdering foreta-
get det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes
raten efter § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat
foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentlig-
gjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. §§ 1 og 3
i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme blev ophæ-
vet og erstattet af ejendomsvurderingsloven den 1. januar
2018. Efter ejendomsvurderingslovens regler foretages der
almindelige vurderinger efter lovens § 5 og omvurderinger
efter lovens § 6.
Det foreslås derfor som konsekvens heraf, at henvisningen
til almindelig vurdering og omvurdering ændres fra §§ 1 og
3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme til ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 og 6.
62
Til § 6
Det er i ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at
renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling
af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om
lån til betaling af ejendomsskatter, ikke kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at henvisningen til lov om lån til betaling af
ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om
lån til betaling af ejendomsskatter i ligningslovens § 17 A,
stk. 2, 1. pkt., ændres, sådan at der fremover henvises til lov
om lån til betaling af grundskyld m.v. Det foreslås desuden,
at henvisningen til lov om lån til betaling af ejendomsskatter
for visse parcel- og rækkehuse udgår, idet denne lov er op-
hævet.
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefry-
sningsordning for skatteårene 2018-2020. I forlængelse her-
af foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre lovens titel.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen
i ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1. pkt., sådan at der fremover
henvises til lov om lån til betaling af grundskyld m.v., som
efter forslaget indeholder de regler om den gældende pensi-
onistlåneordning, som der i ligningslovens § 17 A, stk. 2, 1.
pkt., henvises til i dag. Der er ikke herved tilsigtet en æn-
dring af retstilstanden efter ligningsloven § 17 A, stk. 2, 1.
pkt.
Til § 7
Til nr. 1
Efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, træffer Skatte-
ankestyrelsen afgørelse i klager vedrørende vurderingsmyn-
dighedens afslag på genoptagelse, jf. § 33, stk. 1, 3 og 4,
medmindre Skatteankestyrelsen henviser klagen til afgørelse
i Landsskatteretten, jf. § 4 a, stk. 3.
Det foreslås med lovforslagets § 7, nr. 3, at der etableres
en selvstændig hjemmel til genoptagelse i skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, stk. 3, for den situation, hvor vurde-
ringsmyndigheden skal træffe afgørelse om genoptagelse,
fordi der er truffet afgørelse om vurdering, uden at oplysnin-
ger, der er modtaget i afgørelsesperioden, er indgået i grund-
laget for vurderingen. Der henvises herom til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 7, nr. 3.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at § 4 a, stk. 2, æn-
dres, så Skatteankestyrelsen får kompetence til at træffe af-
gørelse i klager vedrørende vurderingsmyndighedens afslag
på genoptagelse efter § 20 b, stk. 3.
Skatteankestyrelsen vil herefter kunne træffe afgørelse i
klager vedrørende vurderingsmyndighedens afslag på gen-
optagelse, uanset om vurderingsmyndigheden har afslået
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 eller efter
den selvstændige hjemmel til genoptagelse, der er foreslået i
lovforslagets § 7, nr. 3.
Til nr. 2
Afgørelse om ejendomsvurdering, der foretages efter for-
udgående deklaration, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a,
kan efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 2, i en afgø-
relsesperiode, der er defineret i skatteforvaltningslovens §
20 b, stk. 1, foretages enten på grundlag af de oplysninger,
der forelå ved afgørelsesperiodens start, eller på grundlag af
alle oplysninger, der foreligger, når afgørelse træffes.
Den maksimale længde af denne afgørelsesperiode er de-
fineret i § 20 b, stk. 1, hvorefter afgørelsesperioden ikke kan
overstige 6 uger og udløber den 10. februar i året efter vur-
deringsårets udløb, medmindre skatteministeren fastsætter
en længere frist.
Afgørelsesperiodens start, der efter skatteforvaltningslo-
vens § 20 a, stk. 2, skal fastlægges i hver enkelt deklaration,
kan dermed under henvisning til § 20 b, stk. 1, tidligst løbe
fra den 31. december i vurderingsåret, og ikke udløbe før
den 10. februar i året efter vurderingsårets udløb, men efter
konkret beslutning fra skatteministeren senere. Dette uanset,
at afgørelsesperioden ikke er indført for at fastlægge en frist
for vurdering, da det af skatteforvaltningslovens § 20 c di-
rekte følger, at vurderingsmyndigheden kan træffe afgørelse
efter udløbet af afgørelsesperioden, idet vurderingsmyndig-
heden i så fald skal træffe afgørelse på grundlag af alle de
oplysninger, der foreligger, når afgørelsen træffes.
De særlige regler i skatteforvaltningslovens §§ 20 a–20 c
er efter bemærkningerne til disse bestemmelser i lov nr. 688
af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov
om kommunal ejendomsværdiskat, ejendomsværdiskattelo-
ven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 212, indført for at give vurderingsmyndigheden
den nødvendige fleksibilitet i behandlingen og afgørelsen af
den meget store mængde ejendomsvurderinger, der skal be-
handles og afgøres fra vurderingsterminen, den 1. septem-
ber, til vurderingerne sendes ud til ejendomsejerne.
Formuleringen af skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 1,
begrænser imidlertid denne tilsigtede fleksibilitet, fordi be-
stemmelsen definerer denne klare første mulige dato for af-
gørelsesperiodens start, samt at afgørelsesperioden senest
kan udløbe den 10. februar i året efter vurderingsåret.
Dette er ikke tilsigtet. Det foreslås derfor, at § 20 b, stk. 1,
nyaffattes, således at det af bestemmelsen fremgår, at ved
vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående
deklaration, jf. § 20 a, indtræder en afgørelsesperiode tid-
ligst 4 uger efter deklarationsmeddelelsens udsendelse, jf. §
20 a, stk. 2, og således, at det fremgår, at afgørelsesperioden
udløber 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden, med-
mindre skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt.
Forslaget vil indebære, at vurdering af fast ejendom, der
foretages efter forudgående deklaration, vil kunne foretages
inden udløbet af en afgørelsesperiode på 6 uger efter tids-
punktet for afgørelsesperiodens indtræden, som fastlægges i
hvert enkelt deklaration. Skatteministeren skal dog, ligesom
det er tilfældet efter gældende ret, kunne forlænge afgørel-
sesperioden. Dette under henvisning til, at der, uanset at af-
gørelsesperiodens udløb fremover ikke nødvendigvis vil væ-
63
re den samme for alle landets boligejere, fortsat vil kunne
opstå behov for, at skatteministeren forlænger afgørelsespe-
rioden, f.eks. på grund af tekniske problemer, eller hvis det
på grund af andre omstændigheder ikke er muligt at træffe
afgørelserne om almindelig vurdering eller omvurdering in-
den udløbet af den fastsatte frist.
Efter forslaget vil vurderingsmyndigheden i hver enkelt
deklaration skulle fastsætte en frist for afgørelsesperiodens
start, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a, stk. 2.
Afgørelsesperiodens start skal dog være minimum 4 uger
efter deklarationen, jf. § 20 a, stk. 3, og vurderingsmyndig-
heden vil herefter have 6 uger til at træffe afgørelse om vur-
deringen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 20 b, stk.
2. Såvel deklarationsperioden, der skal være på minimum 4
uger, og afgørelsesperioden på 6 uger, vil blive beregnet på
grundlag af hele kalenderuger.
Hvis vurderingsmyndigheden sender en deklaration f.eks.
den 1. september, vil deklarationsperioden altså tidligst kun-
ne udløbe den 29. september samme år, og vurderingsmyn-
digheden vil skulle tage højde for oplysninger, der modtages
af vurderingsmyndigheden til og med den 29. september.
Første dag i afgørelsesperioden vil i så fald være den 30.
september.
Vurderingsmyndigheden vil med den foreslåede nyaffat-
telse ikke være bundet af, at afgørelsesperioden, i hvilken
der kan træffes afgørelse efter reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 20 b, ikke kan udløbe efter den 10. februar i året
efter vurderingsåret.
Forslaget indebærer ikke en forkortelse af deklarationspe-
rioden og heller ikke en forlængelse af afgørelsesperioden.
Afgørelsesperioden vil dog med den foreslåede ændring
kunne starte før den 31. december i vurderingsåret, idet af-
gørelsesperioden så tilsvarende vil slutte før den 10. februar
i året efter vurderingsårets udløb.
Afgørelsesperioden vil også kunne starte efter den 9. fe-
bruar i året efter vurderingsårets udløb og først udløbe 6
uger efter indtræden. Afgørelsesperiodens længde vil fortsat
ikke overstige 6 uger, da denne efter forslaget vil udløbe 6
uger efter sin begyndelse.
Vurderingsmyndigheden vil således med den foreslåede
ændring få mulighed for før den 31. december i vurderings-
året at igangsætte afgørelsen af i hvert fald en del af de man-
ge vurderingssager, der skal foretages efter vurderingstermi-
nen den 1. september, og for at fortsætte arbejdet med de
fremtidige ejendomsvurderinger efter den 10. februar i året
efter vurderingsåret, uanset om vurderingsmyndigheden øn-
sker at anvende den særlige deklarationsprocedure til at gen-
nemføre partsinddragelse og de særlige regler for afgørelse i
§ 20 b..
Den fleksibilitet og fordeling af vurderingsarbejdet, der
hermed vil kunne opnås, vurderes at være nødvendig, når
henses til den meget store mængde vurderinger, der skal ud-
sendes ved hver enkelt vurderingstermin.
Til nr. 3
Afgørelse om ejendomsvurdering, der foretages efter for-
udgående deklaration, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a,
kan efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 2, i en afgø-
relsesperiode, der er defineret i skatteforvaltningslovens §
20 b, stk. 1, foretages enten på grundlag af de oplysninger,
der forelå ved afgørelsesperiodens start, eller på grundlag af
alle oplysninger, der foreligger, når afgørelse træffes.
Efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, behandles
oplysninger, der modtages efter afgørelsesperiodens indtræ-
den, efter reglerne om genoptagelse og revision i skattefor-
valtningslovens §§ 33 og 33 a, hvis vurderingsmyndigheden
i afgørelsesperioden træffer afgørelse, og oplysningerne ik-
ke er indgået i grundlaget for afgørelsen. Når vurderings-
myndigheden har behandlet oplysningerne, meddeler vurde-
ringsmyndigheden ejendommens ejer, om oplysningerne gi-
ver grundlag for at ændre afgørelsen.
Skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, har til formål at
sikre, at alle oplysninger, der er modtaget af vurderingsmyn-
digheden i afgørelsesperioden, indgår i grundlaget for vur-
deringen. Vurderingsmyndigheden kan tage stilling til be-
tydningen af oplysninger, der er indgået i afgørelsesperio-
den, enten ved vurderingen eller ved en efterfølgende gen-
behandling af denne.
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 20 b, stk.
3, etableres en selvstændig hjemmel til genoptagelse, der
udtrykkeligt fastslår, at hvis vurderingsmyndigheden har
truffet afgørelse om vurdering af fast ejendom, uden at op-
lysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, er indgået i
vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 2, skal
vurderingsmyndigheden uanset reglerne i § 33 genoptage
vurderingen, hvis oplysningerne, der er indgået i afgørelses-
perioden, kan give grundlag for at ændre vurderingen.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre, at
oplysninger, der modtages af vurderingsmyndigheden i af-
gørelsesperioden, skal behandles på samme måde og tillæg-
ges samme betydning for den endelige vurdering, uanset om
vurderingsmyndigheden skal tage stilling til betydningen af
oplysningerne, før der træffes afgørelse om vurdering efter
de særlige regler i § 20 b, stk. 2, eller efterfølgende.
Skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, skal således udgø-
re en selvstændig hjemmel til at genoptage en vurdering på
grundlag af oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperio-
den, der ikke skal indeholde de begrænsninger i adgangen til
genoptagelse, der følger af skatteforvaltningslovens § 33.
Det bemærkes i den forbindelse, at genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33 forudsætter, at vurderingen er
foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller
manglende registrering af ejendommens grundareal, byg-
ningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterba-
re faktiske forhold, hvilket ikke skal være en forudsætning
for genoptagelse efter § 20 b, stk. 3.
Etablering af en selvstændig genoptagelseshjemmel i skat-
teforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, sikrer endvidere, at be-
slutning om genoptagelse i situationer, hvor genoptagelse er
afskåret efter § 33, ikke skal bero på, at vurderingsmyndig-
64
heden udnytter adgangen til at revidere vurderingen, jf. skat-
teforvaltningslovens § 33 a.
Uden den foreslåede ændring af skatteforvaltningslovens
§ 20 b, stk. 3, vil vurderingsmyndigheden i visse situationer,
hvor vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for hver-
ken genoptagelse eller revision, jf. §§ 33 og 33 a, være for-
pligtet til at træffe afgørelse om nægtelse af revision. Dette
er uhensigtsmæssigt, idet det som anført i bemærkningerne
til lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvalt-
ningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvær-
diskatteloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende
2016-17, A, L 212, bl.a. s. 62ff, ikke har været hensigten at
ændre den gældende retstilstand, hvorefter ejendomsejer ik-
ke har retskrav på ændring af en vurdering eller en del af en
vurdering, hvis ændringen ikke kan foretages efter de fore-
slåede præciserede regler om genoptagelse i skatteforvalt-
ningslovens § 33.
Med den foreslåede ændring vil der i stedet blive etableret
en selvstændig genoptagelseshjemmel i skatteforvaltningslo-
vens § 20 b, stk. 3, der er specifikt rettet mod den situation,
hvor vurderingsmyndigheden skal træffe afgørelse om be-
tydningen af oplysninger, der ikke er indgået i vurderingen,
uanset at de er modtaget i afgørelsesperioden.
Dette er ikke ukendt. Der eksisterer også i skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 5, en selvstændig hjemmel til gen-
optagelse, der gælder i forbindelse med klagebehandling, ef-
ter hvilken genoptagelse dog forudsætter, at ejendomsejer er
enig i genoptagelse.
Forslaget vurderes ikke at ville forringe borgernes rettig-
heder i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 b. Forslaget
har alene til formål at tydeliggøre, at vurderingsmyndighe-
den i situationer, som er omfattet af § 20 b, er forpligtet til at
forholde sig til oplysninger, der er indgået i afgørelsesperio-
den, på samme måde, som hvis der var taget højde for disse
oplysninger i vurderingen af en ejendom
Til nr. 4
Vurderingsmyndigheden kan efter skatteforvaltningslo-
vens § 20 b, stk. 2, i en afgørelsesperiode, der er defineret i
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 1, træffe afgørelse på
grundlag af de oplysninger, der foreligger ved afgørelsespe-
riodens indtræden. Vurderingsmyndigheden er dog ikke i af-
gørelsesperioden afskåret fra at træffe afgørelse på baggrund
af oplysninger, der modtages i afgørelsesperioden.
Hvis vurderingsmyndigheden har truffet afgørelse om vur-
dering, uden at oplysninger, der er modtaget i afgørelsespe-
rioden, er indgået i grundlaget for afgørelsen, skal vurde-
ringsmyndigheden efter skatteforvaltningslovens § 20 b, stk.
3, behandle oplysningerne, der er modtaget i afgørelsespe-
rioden, efter reglerne om genoptagelse og revision i skatte-
forvaltningslovens §§ 33 og 33 a. Vurderingsmyndigheden
skal herefter meddele ejendommens ejer, om oplysningerne
giver grundlag for at ændre afgørelsen.
Den gældende § 20 b i skatteforvaltningsloven indeholder
ikke regler, der udskyder ejendomsejers adgang til at klage
over vurderingen, til vurderingsmyndigheden under henvis-
ning til § 20 b, stk. 3, har truffet afgørelse om genoptagelse
eller revision. Ejendomsejer kan således klage over vurde-
ringen i tre måneder fra modtagelsen, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 35 a, stk. 3.
Den gældende § 20 b fastlægger heller ikke, at vurderings-
myndigheden ikke skal træffe afgørelse om genoptagelse el-
ler revision, hvis den vurdering, afgørelsen om genoptagelse
eller revision vil vedrøre, er påklaget. Vurderingsmyndighe-
den skal derfor træffe afgørelse om genoptagelse eller revi-
sion, uanset om den vurdering, denne afgørelse vil vedrøre,
er påklaget.
Den gældende § 20 b fastlægger endvidere ikke, at klage-
myndigheden ikke skal afgøre, om nægtelse af genoptagelse
er sket med rette, hvis klagemyndigheden også skal afgøre
en klage over vurderingen.
Der vil ikke desto mindre kunne opstå den situation, at
ejendomsejer indgiver en klage til Skatteankestyrelsen over
en vurdering, der er foretaget, uden at vurderingsmyndighe-
den har taget stilling til alle oplysninger, der er indgået i af-
gørelsesperioden, og som vurderingsmyndigheden derfor
skal træffe afgørelse om genoptagelse i, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 20 b, stk. 3. Eller at der indgives klage over
både vurderingen og et afslag på genoptagelse af denne, som
skal afgøres af klagemyndigheden.
Dette ændres ikke af, at det med lovforslagets § 7, nr. 3, er
foreslået, at skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, nyaffat-
tes, så der etableres en selvstændig hjemmel til, at vurde-
ringsmyndigheden skal genoptage vurderingen, når vurde-
ringsmyndigheden har truffet afgørelse om vurdering af fast
ejendom, uden at oplysninger, der er modtaget i afgørelses-
perioden, er indgået i vurderingen, og disse oplysninger kan
give grundlag for at ændre vurderingen.
Det foreslås, at det med en ny § 20 b, stk. 4, fastlægges, at
vurderingsmyndighedens adgang til at træffe afgørelse om
genoptagelse, jf. § 20 b, stk. 3, bortfalder, hvis den afgørelse
om vurdering, der er truffet efter stk. 2, påklages, jf. § 35 a,
og at en afgørelse om nægtelse af genoptagelse, jf. stk. 3,
bortfalder, hvis den afgørelse om vurdering, der er truffet ef-
ter stk. 2, påklages, jf. § 35 a.
Forslaget har til formål at sikre, at ejendomsejeren bevarer
den adgang, ejendomsejer efter skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 3, har, til at vælge klagebehandling af vurderingen,
så snart vurderingen modtages, uden at der samtidig med, at
der verserer en klagesag vedrørende vurderingen, skal kunne
versere en sag ved vurderingsmyndigheden om genoptagelse
af den påklagede vurdering, og uden at der skal kunne ver-
sere to samtidige klagesager over henholdsvis vurderingen
og et afslag på genoptagelse af samme vurdering.
Der vurderes ikke at være grundlag for at udskyde ejen-
domsejerens ret til klagebehandling, til det er afklaret, om
vurderingsmyndigheden vil være villig til at genoptage vur-
deringen, jf. § 20 b, stk. 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er uvist, i hvor
mange vurderinger, der vil være behov for at træffe afgørel-
se om genoptagelse efter bestemmelsen, og at det derfor og-
så er uvist, hvor lang tid der vil gå, før der er truffet afgørel-
65
se om genoptagelse efter bestemmelsen i alle sager. Det be-
mærkes også, at det uændret bør være ejendomsejers ret at
vælge, om ejendomsejer foretrækker at afvente en afgørelse
om genoptagelse efter § 20 b eller foretrækker klagebehand-
ling så hurtigt som muligt.
Der er imidlertid ikke grundlag for at lade to sager om den
samme vurdering versere ved henholdsvis vurderingsmyn-
digheden og klagemyndigheden samtidig, og der er heller
ikke grundlag for at lade to klagesager over dels den materi-
elle vurdering, dels et afslag på genoptagelse af den samme
vurdering versere samtidig ved klagemyndigheden. Det be-
mærkes i den forbindelse, at der ikke vil kunne opstå to sag-
er, hvis vurderingsmyndigheden, før der klages over den
materielle vurdering, foretager en ny vurdering efter genop-
tagelse, jf. § 20 b, stk. 3, idet denne nye vurdering så vil ha-
ve virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres,
blev foretaget, og idet den oprindelige vurdering således mi-
ster retsvirkning, og derfor ikke kan påklages.
Hvis ejeren efter modtagelsen af et afslag på genoptagelse
vælger at klage over vurderingen, har den klageberettigede
disponeret med henblik på at opnå klagemyndighedens stil-
lingtagen til den materielle afgørelse. Det vurderes derfor, at
det for at undgå, at der kan versere to samtidige sager vedrø-
rende den samme vurdering, er mest hensigtsmæssigt, at af-
slaget på genoptagelse i så fald falder bort, så dette ikke og-
så kan påklages og skal klagebehandles.
Hvis en klageberettiget vælger at klage over vurderingen,
før vurderingsmyndigheden har truffet afgørelse om genop-
tagelse, jf. § 20 b, stk. 3, vil vurderingsmyndigheden derfor
kun kunne behandle vurderingen på ny, hvis ejendomsejeren
og vurderingsmyndigheden bliver enige om genoptagelse i
forbindelse med klagebehandlingen, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 a, stk. 5.
Ejendomsejeren vil modsat i forbindelse med klagebe-
handlingen på et hvilket som helst tidspunkt under klagesa-
gen kunne tage imod vurderingsmyndighedens tilbud om
genoptagelse, jf. § 35 a, stk. 5.
Vurderingsmyndigheden vil endvidere i forbindelse med
klagebehandlingen kunne udtale sig om betydningen af de
oplysninger, der ikke er indgået i den påklagede vurdering,
jf. § 35 a, stk. 4.
Herved mindskes de mulige ulemper forbundet med, at
klagebehandling iværksættes, før vurderingsstyrelsen har
truffet afgørelse vedrørende de oplysninger, der er indgået i
afgørelsesperioden.
Det forhold, at vurderingsmyndigheden ikke vil have truf-
fet afgørelse om alle sagens oplysninger, før klageinstansen
skal træffe afgørelse, vurderes på denne baggrund ikke at
skulle føre til, at ejendomsejers ret til at opnå en ønsket kla-
gebehandling skal afvente vurderingsmyndighedens afgørel-
se i genoptagelsessagen, jf. § 20 b, stk. 3.
Efter forslaget vil vurderingsmyndighedens adgang til at
træffe afgørelse om genoptagelse bortfalde, hvis en klagebe-
rettiget påklager vurderingen af ejendommen, før vurde-
ringsmyndigheden har truffet afgørelse om genoptagelse.
Vurderingsmyndigheden kan, når der er indgivet en klage
over vurderingen, ikke træffe afgørelse om genoptagelse ef-
ter § 20 b, stk. 3.
Hvis vurderingsmyndigheden træffer afgørelse om afslag
på genoptagelse, jf. § 20 b, stk. 3, før der er klaget over vur-
deringen, og en klageberettiget derefter vælger at klage over
den materielle vurdering, bortfalder afslaget på genoptagel-
se, jf. § 20 b, stk. 3. Den materielle vurdering bliver derimod
klagebehandlet.
Vælger den klageberettigede at klage over vurderings-
myndighedens afslag på genoptagelse i stedet for at klage
over den materielle vurdering, vil denne klage blive klage-
behandlet, medmindre der efterfølgende indgives en klage
over selve vurderingen. I så fald vil både afslaget på genop-
tagelse og klagesagen over dette bortfalde.
Hvis vurderingsmyndighedens genoptagelsesbehandling,
jf. § 20 b, stk. 3, resulterer i, at vurderingsmyndigheden sen-
der en ny vurdering, træder den ændrede vurdering i det hele
i stedet for den vurdering, der oprindelig blev foretaget efter
§ 20 b, stk. 2. Det vil herefter alene være den fornyede ma-
terielle vurdering – og ikke den oprindelige vurdering – der
kan indbringes for klageinstansen.
Det bemærkes i den forbindelse, at en vurdering kan på-
klages i tre måneder efter modtagelsen af afgørelsen, jf. § 35
a, stk. 5. Det gælder også, hvis vurderingsmyndigheden
træffer en afgørelse, uden at vurderingsmyndigheden har ta-
get stilling til alle oplysninger, der foreligger på afgørelses-
tidspunktet, jf. § 20 b, stk. 2. Der vil derfor kunne opstå den
situation, at vurderingsmyndigheden træffer afgørelse om
genbehandling efter § 20 b, stk. 3, på et tidspunkt, hvor sel-
ve vurderingen ikke er påklaget, men hvor fristen for at kla-
ge over selve vurderingen ikke er udløbet. Vurderingsmyn-
dighedens afgørelse i genoptagelsessagen kan også påklages
i tre måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, der kan
bestå i enten et afslag på genoptagelse eller en ny vurdering,
jf. § 20 b, stk. 3.
Hvis vurderingsmyndighedens behandling af genoptagel-
sessagen ikke munder ud i et afslag på genoptagelse, men i
en ny vurdering, vil der ikke kunne opstå flere samtidige
klagesager vedrørende den samme vurdering. I så fald vil
den ændrede vurdering træde i stedet for den oprindelige
vurdering, og det vil i så fald alene være den senest foretag-
ne vurdering, der kan påklages.
Den foreslåede model, hvor ejendomsejeren får mulighed
for at vælge klagebehandling af vurderingen, der blev fore-
taget i afgørelsesperioden, uanset om vurderingsmyndighe-
den har taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse, jf. §
20 b, stk. 3, vurderes at være den løsning, der sikrer ejen-
domsejerne de bedste muligheder for at opnå en hurtig kla-
gebehandling. Med den foreslåede løsning bevarer ejen-
domsejer adgangen til at vælge, om den pågældende ønsker
klagebehandling af den vurdering, der er foretaget i afgørel-
sesperioden, jf. § 20 b, stk. 2, (ved klagemyndigheden, jf.
§ 35 a) genoptagelse ved vurderingsmyndigheden (hvis mu-
ligt ifølge vurderingsmyndighed, jf. § 20 b, stk. 3), eller
genoptagelse i forbindelse med klagebehandlingen, (hvis
66
muligt ifølge ejendomsejer og vurderingsmyndigheden, jf. §
35 a, stk. 5).
Den gældende § 20 b i skatteforvaltningsloven indeholder
heller ikke regler om det skattemæssige virkningstidspunkt
for ændrede vurderinger, der er foretaget med hjemmel i
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, da de ændrede vurde-
ringer vil være ændret efter §§ 33 og 33 a.
Det foreslås, at det med en ny § 20 b, stk. 5, fastlægges, at
ændringer af vurderinger, der foretages med hjemmel i § 20
b, stk. 3, skal have skattemæssig virkning fra det tidspunkt,
hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.
Dette forslag skal ses i lyset af lovforslagets § 7, nr. 3, i
hvilket det er foreslået, at skatteforvaltningslovens § 20 b,
stk. 3, nyaffattes, så der etableres en selvstændig hjemmel
til, at vurderingsmyndigheden, når vurderingsmyndigheden
har truffet afgørelse om vurdering af fast ejendom, uden at
oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, er indgået
i vurderingen, uanset reglerne i § 33 skal genoptage vurde-
ringen, hvis oplysningerne, der er indgået i afgørelsesperio-
den, kan give grundlag for at ændre vurderingen.
Der er under henvisning hertil tillige behov for at etablere
en selvstændig regulering af det skattemæssige virknings-
tidspunkt for vurderinger, der ændres ved genoptagelse, jf.
skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3.
Til nr. 5
Der er ikke på nuværende tidspunkt i skatteforvaltningslo-
ven regler, der definerer kredsen af parter i vurderingssager
generelt.
Kredsen, der skal partsinddrages, hvis vurderingsmyndig-
heden anvender de særlige regler i skatteforvaltningslovens
kapitel 7 a, er dog i skatteforvaltningslovens § 20 a defineret
som ejendommens ejere, og kredsen af klageberettigede i
forhold til vurderingsmyndighedens afgørelser er i skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 2, defineret som ejeren af den
faste ejendom og andre, der over for stat eller kommune
hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågæl-
dende ejendomsvurdering.
Begge de nævnte regler er vedtaget ved lov nr. 688 af 8.
juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om
kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og for-
skellige andre love, og det fremgår af bemærkningerne her-
til, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 212, side 23ff,
at ændringen havde til formål at fastlægge en tydelig defini-
tion på kredsen af klageberettigede og eliminere den tvivl,
der måtte være opstået derom.
Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke kan udeluk-
kes, at ændringen i visse tilfælde medfører, at fysiske eller
juridiske personer, der efter en konkret vurdering ville være
klageberettigede efter tidligere gældende ret, ikke er klage-
berettigede efter den nu vedtagne definition.
Afgrænsningen af kredsen, der skal høres ved deklaration,
og kredsen af parter, er dog anset som forenelig med det for-
valtningsretlige partsbegreb, der er udviklet i praksis og bl.a.
er beskrevet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11740 af 4. de-
cember 1986 om forvaltningsloven.
Det fremgår af bemærkningerne i relation til de konse-
kvenser, som en ejendomsvurdering har for andre end ejen-
domsejer, f.eks. lejere, særligt, at disse konsekvenser ude-
lukkende beror på fortolkning af civilretlige regler og afta-
ler, der er indgået med ejendomsejer, og at det derfor vurde-
res, at det er i overensstemmelse med almindelige forvalt-
ningsretlige principper og grundsætninger at fastlægge, at en
lejer eller anden tredjepart ikke skal være klageberettiget i
vurderingssagen.
Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslo-
vens kapitel 7 a, herunder § 20 a, blandt andet, at reglerne er
indført under hensyntagen til vurderingsmyndighedens van-
skelige vilkår i forhold til udsøgningen af dels de vurde-
ringssager, der skal partshøres i, dels de parter, der skal
partshøres i disse. Der henvises til Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 212, side 55ff.
Vurderingsmyndigheden har derfor med skatteforvalt-
ningslovens § 20 a fået mulighed for at gennemføre høring
af ejendomsejerne ved en særlig lovhjemlet deklarationspro-
cedure, der, når den anvendes, fastlægger vurderingsmyn-
dighedens høringspligt og træder i stedet for forvaltningslo-
vens regler om partsinddragelse.
Vurderingsmyndigheden kan dog efter § 20 a og bemærk-
ningerne hertil undlade at gennemføre partsinddragelse ved
deklaration, og kan i stedet gennemføre partsinddragelse ef-
ter forvaltningsloven.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der – med de
undtagelser, der følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, og
§ 20 – partshøres, hvis en part ikke antages at være bekendt
med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-
ger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vur-
deringer.
Myndighederne må ikke træffe afgørelse, før myndighe-
den har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurde-
ringerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse.
Pligten til partshøring omfatter dog kun oplysninger, som
parten ikke kan antages at være bekendt med, at vurderings-
myndigheden er i besiddelse af, eller ikke kan antages at
være bekendt med vil indgå i sagen.
Pligten til partshøring gælder endvidere kun, hvis oplys-
ningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågælden-
de part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Retten til at blive hørt tilkommer i almindelighed sagens
»parter«, jf. det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb,
der er udviklet i praksis og bl.a. er beskrevet i pkt. 49-55 i
vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltnings-
loven.
Høringspligten efter forvaltningsloven skal bestemmes
særskilt i forhold til hver af sagens parter.
Ved deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a er
det derimod alene ejendommens ejer på tidspunktet for de-
klarationen, der skal underrettes.
Dette fremgår direkte af § 20 a, og det gælder efter be-
mærkningerne til bestemmelsen også f.eks. i det tilfælde,
67
hvor ejendommen er blevet handlet, og hvor den nye ejer ik-
ke har overtaget ejendommen på tidspunktet for deklaratio-
nen.
Den kreds, der skal partsinddrages, hvis deklarationspro-
ceduren anvendes, er således ikke defineret på samme måde
som den kreds, der skal partsinddrages efter forvaltningslo-
ven. Deklarationen sendes efter skatteforvaltningslovens §
20 a og bemærkningerne hertil til den aktuelle ejer af ejen-
dommen, uanset at det ikke helt kan udelukkes, at der er an-
dre, der efter det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb
vil være at anse som parter i vurderingssagen.
Den kreds, der efter skatteforvaltningslovens § 20 a skal
modtage deklarationer, er efter bemærkningerne til bestem-
melsen fastlagt i lyset af, at det ikke er vurderet at være
praktisk muligt for vurderingsmyndigheden fuldt ud at af-
dække gruppen af parter i en vurderingssag, når henses til
den store mængde vurderinger, der skal foretages inden for
en meget kort periode.
De hensyn, der ligger bag afgrænsningen af kredsen, der
skal partsinddrages, når partsinddragelse sker efter skatte-
forvaltningslovens § 20 a, gør sig imidlertid tilsvarende gæl-
dende, hvis vurderingsmyndigheden efter en konkret vurde-
ring – eventuelt begrundet i behovet for konkret partshøring
i forlængelse af en deklaration – vil vælge at gennemføre
partsinddragelse efter reglerne i forvaltningsloven.
De hensyn, der ligger til grund for afgrænsningen af kred-
sen, der skal partsinddrages efter skatteforvaltningslovens §
20 a, gør sig herudover i vid udstrækning tilsvarende gæl-
dende i forhold til afgrænsningen af de parter, der efter for-
valtningsloven skal have meddelelse om vurderingsmyndig-
hedens afgørelse.
Det vil være uhyre vanskeligt for vurderingsmyndigheden
med sikkerhed at fastslå, om der kan være andre end den el-
ler de aktuelle ejere af ejendommen, der kan have en så væ-
sentlig, direkte, retlig og individuel interesse i den konkrete
vurdering, at vedkommende vil have partsstatus efter det ge-
nerelle forvaltningsretlige partsbegreb. Det gælder, uanset
om en vurdering foretages automatisk eller efter manuel be-
handling.
Der vil imidlertid sjældent være andre parter i en vurde-
ringssag end de aktuelle ejere. Det ressourceforbrug, der vil
medgå til afklaring af kredsen af eventuelle andre parter,
vurderes på denne baggrund at stå i misforhold til resultatet
af sådanne undersøgelser.
Det foreslås derfor, at der i skatteforvaltningslovens kapi-
tel 7 a indsættes en ny § 20 d, der direkte og entydigt fast-
lægger, at partsinddragelse og anden kommunikation, der
sendes af vurderingsmyndigheden ved almindelig vurdering
og omvurdering af en fast ejendom, alene sendes til de regi-
strerede aktuelle ejere af den pågældende ejendom, medmin-
dre vurderingsmyndigheden har andet særligt kendskab til,
at andre har partsstatus i den pågældende vurdering.
Vurderingsmyndigheden vil herefter ved almindelig vur-
dering og omvurdering af fast ejendom kunne opfylde sin
forpligtelse til at gennemføre partsinddragelse ved at inddra-
ge den modtagerkreds, der er defineret i skatteforvaltnings-
lovens § 20 a om deklaration, også når partsinddragelsen ik-
ke sker efter deklarationsmodellen. Dog skal vurderings-
myndigheden, når vurderingsmyndigheden får særskilt
kendskab til andre, der har partsstatus i den pågældende sag,
også partsinddrage dem.
Det foreslås samtidigt, at den forslåede afgrænsning af
kredsen af modtagere vil skulle gælde for al kommunikation
fra vurderingsmyndigheden til parterne i sådanne vurde-
ringssager.
Vurderingsmyndigheden vil således kun skulle sende un-
derretninger og meddelelser om vurderingen af en konkret
fast ejendom til de fysiske og juridiske personer, der ved ud-
sendelsen af underretningen eller meddelelsen er registreret
som aktuelle ejere af den pågældende ejendom, medmindre
vurderingsmyndigheden undtagelsesvis på anden måde har
fået særskilt kendskab til andre, der har partsstatus i den på-
gældende vurdering.
I praksis vil dette betyde, at breve fra vurderingsmyndig-
heden til sagens parter, herunder alle former for partsinddra-
gelse og afgørelser om vurdering, vil blive sendt til de regi-
strerede aktuelle ejere af den pågældende ejendom. Vurde-
ringsmyndigheden vil ikke skulle sende disse breve og afgø-
relser til andre, medmindre vurderingsmyndigheden har sær-
ligt kendskab til, at de konkret har partsstatus i den pågæl-
dende vurdering.
De registrerede aktuelle ejere vil i praksis være de ejere,
der i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) er
registreret som ejere. Når Ejerfortegnelsen idriftsættes, vil
de registrerede aktuelle ejere dog være de ejere, der i Ejer-
fortegnelsen er registreret som ejere. De oplysninger, der er
registreret i ESR (senere i Ejerfortegnelsen), vil således bli-
ve lagt til grund ved udsendelsen af underretninger og med-
delelser, medmindre vurderingsmyndigheden bliver op-
mærksom på, at de registrerede oplysninger er åbenbart fejl-
agtige.
Hvis de registrerede aktuelle ejere har indmeldt en admi-
nistrator til Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister
(ESR), eller senere Ejerfortegnelsen, vil underretninger og
meddelelser dog i lighed med i dag blive sendt til den aktu-
elt registrerede administrator som repræsentant for den eller
de pågældende ejere.
Hvis der er andre, der mener, at de har partsstatus i vurde-
ringssagen, vil de selv kunne og skulle anmode vurderings-
myndigheden om at modtage de nævnte underretninger og
meddelelser om sagen. Vurderingsmyndigheden vil i for-
længelse af en sådan anmodning skulle vurdere, om anmod-
ningen kan imødekommes, jf. det generelle forvaltningsretli-
ge partsbegreb. F.eks. vil en køber, der har overtaget en
ejendom, der er under vurdering, men som endnu ikke er re-
gistreret som ejer, kunne rette henvendelse til vurderings-
myndigheden og påberåbe sig partsstatus efter en konkret
vurdering.
Vurderingsmyndigheden vil være forpligtet til at foretage
nødvendig partsinddragelse m.v. i forhold til andre, der har
partsstatus i en konkret vurderingssag, hvis vurderingsmyn-
digheden på anden vis end ved en særskilt anmodning kon-
68
kret bliver opmærksom på, at en anden end en registreret
ejer af ejendommen har partsstatus i en konkret vurdering.
Den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens §
20 d vil således ikke indebære en egentlig begrænsning af
kredsen af parter i ejendomsvurderingssager.
Den foreslåede bestemmelse vil alene afgrænse, hvilke
parter der uden konkret anmodning eller myndighedens sær-
skilte kendskab til vedkommendes partsstatus skal modtage
underretninger og meddelelser fra vurderingsmyndigheden
om vurdering af fast ejendom.
§ 20 d foreslås indført med henblik på at tilgodese hensy-
net til, at vurderingsmyndigheden skal kunne sende under-
retninger og meddelelser til den samme personkreds, uanset
om underretningen eller meddelelsen sendes som led i al-
mindelig partsinddragelse og afgørelse efter forvaltningslo-
ven eller under anvendelse af de særlige regler i skattefor-
valtningslovens kapitel 7 a. Forslaget er i det hele begrundet
i de hensyn, der ligger bag de allerede vedtagne regler i § 20
a.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at være i overens-
stemmelse med de formål, der har ført til gældende regler.
Det vurderes dermed, at den foreslåede bestemmelse, lige-
som de allerede vedtagne regler, vil være forenelig med de
hensyn, der ligger bag det generelle forvaltningsretlige
partsbegreb, der er udviklet i praksis.
Til § 8
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 18 stk. 1, nr. 6,
at ved anmeldelse til tinglysning af skadesløsbrev, som ud-
stedes til sikkerhed for lån efter § 4 i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, § 36,
stk. 2, i lov om individuel boligstøtte og § 33, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om forurenet jord, jf. § 4 i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, er den af-
giftspligtige den, der yder det lån, som der stilles sikkerhed
for.
Efter lovforslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig inde-
frysningsordning for skatteårene 2018-2020. I forlængelse
heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre lovens
titel.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisninger-
ne til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om æn-
dring af ligningsloven i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk.
1, nr. 6, således, at der fremover henvises til lov om lån til
betaling af grundskyld m.v. Der er ikke herved tilsigtet en
ændring af retstilstanden efter tinglysningsafgiftslovens §
18, stk. 1, nr. 6.
Til § 9
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 12 i § 22 i lov
nr. 688 af 8. juni 2017.
Efter det foreslåede 1. pkt. vil § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9
og 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 få virkning fra det tids-
punkt, hvor der foreligger en offentlig vurdering efter ejen-
domsvurderingsloven.
Endvidere foreslås i 2. pkt. en overgangsregel, hvorefter
den senest offentliggjorte vurdering efter lov om vurdering
af landets faste ejendomme vil skulle lægges til grund for
beskatningen ved direkte eller indirekte overdragelse af en
ejendom efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk.
8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsbo-
skattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og
§ 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perioden fra
og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018,
medmindre ejeren anmoder SKAT om at få foretaget en vur-
dering efter ejendomsvurderingsloven og i stedet få denne
lagt til grund for beskatningen.
Anmodningen til SKAT skal efter det foreslåede 3. pkt.
ske inden for fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give
oplysninger til SKAT for det år, hvor overdragelsen er sket.
Som følge af den nye ejendomsvurderingslov blev der
foretaget en række konsekvensændringer ved lov nr. 688 af
8. juni 2017, herunder ændringer i afskrivningslovens § 19,
stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1.
De nævnte ændringer blev alle foretaget som følge af, at
den nye ejendomsvurderingslov opererer med en anden ka-
tegorisering af ejendomme og en ny fordeling af ejendoms-
værdien i tilfælde, hvor en ejendom både anvendes til bolig-
formål og til erhvervsformål, end det var tilfældet efter den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme.
De nævnte ændringer har på den baggrund til formål at
ændre henvisninger, således at der i de tilfælde, hvor der tid-
ligere har været henvist til en fordeling eller en kategorise-
ring efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, i
stedet henvises til en fordeling eller kategorisering efter
ejendomsvurderingsloven. Lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte
i kraft samtidig med ejendomsvurderingsloven den 1. januar
2018.
Fælles for de nævnte ændringer er, at de alle regulerer be-
skatning i forbindelse med direkte eller indirekte overdra-
gelse af ejendomme i situationer, der falder ind under den
respektive lovgivning. De pågældende regler vedrører såle-
des ikke den løbende beskatning, men derimod beskatningen
på det tidspunkt, hvor overdragelsen af ejendommen, finder
sted (direkte overdragelse af ejendommen), eller det tids-
punkt, hvor overdragelsen af aktien i det selskab, der ejer
ejendommen, finder (inddirekte overdragelse af ejendom-
men) sted .
Ved direkte eller inddirekte overdragelse af en ejendom,
er det således vurderingen, herunder kategoriseringen af
ejendommen på overdragelsestidspunktet, der er afgørende
for den skattemæssige behandling af overdragelsen. I rela-
tion til eksempelvis adgangen til overdragelse med skatte-
mæssig succession vil overdragelse af en ejendom, der f.eks.
er vurderet som landbrug på overdragelsestidspunktet, skul-
69
le anses for at omfatte en erhvervsvirksomhed, som kan ske
med succession, hvis de øvrige successionsbetingelser er op-
fyldt.
Fast ejendom skal endvidere som udgangspunkt anses
som passiv kapitalanbringelse ved vurderingen af, om aktier-
ne i et selskab kan overdrages med skattemæssig succession
efter aktieavancebeskatningsloven § 34 (pengetankreglen).
Dog anses bortforpagtning af fast ejendom, der er vurderet
som landbrugs- eller skovejendom, ikke som passiv kapita-
lanbringelse. Det er således vurderingen/kategoriseringen på
overdragelsestidspunktet, der er afgørende for, om den på-
gældende (landbrugs)ejendom skal anses for passiv kapita-
lanbringelse.
Ifølge pengetankreglen skal der endvidere foretages en
gennemsnitlig opgørelse af selskabets indtægter fra passiv
kapitalanbringelse og en tilsvarende gennemsnitlig opgørel-
se af selskabets aktiver i form af passiv kapitalanbringelse i
de seneste 3 år forud for overdragelsen. En ejendom skal
ved opgørelsen i 3-årsperioden kategoriseres efter den på det
relevante tidspunkt gældende offentlige vurdering.
Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger første
gang pr. 1. september 2018 og ejerboliger, hvis grundareal
udgør to hektar eller mere, ejerboliger, på hvilke der er regi-
streret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, samt
landets øvrige ejendomme vurderes første gang pr. 1. sep-
tember 2019. Fordelinger og kategoriseringer efter ejen-
domsvurderingsloven vil ligeledes blive foretaget første
gang i forbindelse med de første vurderinger efter ejendoms-
vurderingsloven.
De nævnte ændringer indebærer således, at der i afskriv-
ningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebe-
skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27,
stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, henvises til fordelinger og
kategoriseringer i ejendomsvurderingsloven, der endnu ikke
er foretaget.
Arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem pågår
frem til, at der skal foretages nye vurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens regler. Der er derfor heller ikke på
nuværende tidspunkt etableret systemunderstøttelse til fore-
tagelse af fordelinger og kategoriseringer efter ejendomsvur-
deringsloven. Der er dermed ikke på nuværende tidspunkt
etableret systemunderstøttelse til foretagelse af de fordelin-
ger og kategoriseringer, der efter ændringerne i afskriv-
ningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebe-
skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27,
stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, skal foretages efter 1. janu-
ar 2018. Disse fordelinger og kategoriseringer vil udeluk-
kende kunne foretages manuelt.
Intentionen med ændringerne i afskrivningslovens § 19,
stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1, der er foretaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, har
imidlertid været, at det er den senest offentliggjorte vurde-
ring, herunder kategorisering og fordeling foretaget i medfør
af lov om vurdering af landets faste ejendomme, der skal
lægges til grund i overdragelsessituationer, indtil der forelig-
ger en offentlig vurdering af ejendommen efter ejendoms-
vurderingsloven.
På baggrund af ovenstående foreslås det, at det i ejen-
domsvurderingslovens § 22, stk. 12, fastlægges, at de regler
i vurderingslovgivningen, der skal danne grundlag for be-
skatning efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk.
8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsbo-
skattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og
§ 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, skal være
reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, ind-
til der foreligger en offentlig vurdering af ejendommen efter
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at bestemmelsen
skal have virkning fra 1. januar 2018.
Da det ikke kan udelukkes, at der er ejendomsejere, der i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 27.
februar 2018 direkte eller indirekte har overdraget en ejen-
dom, og som vil være bedre stillet, hvis de skattemæssige
konsekvenser af overdragelsen reguleres efter reglerne i
ejendomsvurderingsloven, herunder for så vidt angår forde-
ling eller kategorisering, foreslås det i 2. pkt., at der indføres
en overgangsordning, der giver ejerne mulighed for selv at
bestemme, om beskatningen i forbindelse med overdragel-
sen skal ske på baggrund af reglerne i ejendomsvurderings-
loven, dvs. den retstilstand, der er gældende efter lov nr. 688
af 8. juni 2017, eller på baggrund af reglerne i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, dvs. den retstilstand, der
var gældende frem til 1. januar 2018, og som foreslås gen-
indført i 1. pkt.
Det foreslås i 3. pkt., at anmodning til SKAT skal ske in-
den for fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give oplys-
ninger til skattemyndighederne for det år, hvor overdragel-
sen er sket.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om individu-
el boligstøtte, at er der til en bolig optaget lån efter lov om
lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af lig-
ningsloven, kan der ikke samtidig ydes boligstøtte til beboe-
re i boligen.
Med dette lovforslag foreslås titlen på lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven
ændret til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Som
konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til lov om lån
til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningslo-
ven ændres til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det
bemærkes, at der ikke har været en konsekvensændring i bo-
70
ligstøtteloven, da titlen på lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter og om ændring af ligningsloven blev ændret til
lån til betaling af ejendomsskatter.
Det foreslås endvidere, at der henvises til kapitel 1 i lov
om betaling af grundskyld m.v. Forslaget er en konsekvens
af dette lovforslag, hvorefter de gældende regler for lån til
betaling af ejendomsskatter indsættes under kapitel 1 i lov
om lån til betaling af grundskyld m.v., mens de nye regler
for lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteåre-
ne 2018-2020 fastsættes i kapitel 2 i lov om lån til betaling
af grundskyld m.v. Forslaget vil medføre, at der, ligesom det
er tilfældet efter gældende regler, ikke vil kunne ydes bolig-
støtte til beboere i boligen samtidig med, at der til en bolig
er optaget lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.
Til nr. 2
Efter § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte
kan en person ikke optage lån til betaling af ejendomsskatter
og om ændring af ligningsloven eller lån til visse andre ud-
gifter, f.eks. til fjernvarme, vej- og kloakbidrag m.v., og
samtidig modtage boligstøtte til samme bolig. En person,
der optager lån til betaling af ejendomsskatter til f.eks. et
sommerhus, kan således godt samtidig modtage boligstøtte
til sin helårsbolig.
Boligstøtte (boligydelse eller boligsikring) ydes som lån
til pensionister og personer, der er stærkt bevægelseshæm-
mede eller modtagere af døgnhjælp, og som ejer deres egen
bolig.
En person kan ikke modtage boligstøtte i de år, hvor der
optages lån til betaling af ejendomsskatter, men når lån først
optages senere på året til betaling af ejendomsskatter eller til
visse andre udgifter, f.eks. til fjernvarme, bortfalder bolig-
støtten først fra dette tidspunkt.
Personen kan tidligst opnå ret til boligstøtte med virkning
fra udgangen af det år, hvori lånet efter lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven er
optaget, medmindre lånet er indfriet, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.
En person kan således få boligstøtte med virkning fra be-
gyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgnin-
gens indgivelse, såfremt lånet er indfriet for det pågældende
år, jf. § 40, stk. 1. Hvis personen i løbet af året flytter til en
ny bolig, vil personen kunne modtage boligstøtte til sin nye
bolig med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke
ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse, jf. §
40, stk. 2.
Da lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatte-
årene 2018-2020 ikke kan fravælges, foreslås det, at uanset
at der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for
skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v., kan der dog samtidig ydes bolig-
støtte til beboere i boligen. Dette indebærer, at der kan ydes
boligstøtte samtidig med, at der ydes lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020, uanset om
personen allerede modtager boligstøtte, eller om personen
søger om boligstøtte i den tre-årige periode.
Til nr. 3
Efter § 17 i lov om individuel boligstøtte medregnes en
række beløb ved opgørelse af boligudgiften for ejere. Bolig-
udgiften indgår i beregningen af boligstøtten. Efter § 17, stk.
1, nr. 3, medregnes der ved opgørelse af boligudgiften for
ejere beløb for pålignede ejendomsskatter, herunder ejen-
domsværdiskat. Ejendomsværdiskatten medregnes med den
endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det
år, boligstøtten vedrører. Ejendomsskat i øvrigt medregnes
med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten vedrø-
rer.
Det foreslås, at beløb vedrørende lån til betaling af stig-
ninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapi-
tel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. dog ikke
medregnes i opgørelsen af boligudgiften. Dette indebærer, at
der ved den årlige opgørelse af boligudgifter ses bort fra det
beløb, der er opgjort for det pågældende skatteår vedrørende
lån til betaling af stigninger i grundskylden. Dermed undgås
risikoen for, at der kan opnås lån til samme udgift efter både
lov om individuel boligstøtte og efter lov om lån til betaling
af grundskyld m.v.
Til nr. 4
Efter § 19 i lov om individuel boligstøtte kan renter på lån
i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter og om ændring af ligningsloven ikke medreg-
nes ved opgørelse af boligstøtte.
Med dette lovforslag foreslås titlen på lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter ændret til lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. Som konsekvens heraf foreslås det, at hen-
visningen til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og
om ændring af ligningsloven ændres til lov om lån til beta-
ling af grundskyld m.v.
Til § 11
Lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om ud-
stykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodata-
styrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)
regulerer en gennemførelse af Grunddataprogrammets delaf-
tale 1 (GD1) om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af
ejendomsdata.
Grunddataprogrammet har i løbet af 2017 oparbejdet en
forsinkelse på tre måneder. Det har givet et sammenfald i
tidsplaner, så grunddataregistrene ville skulle implementeres
i den samme periode som flere øvrige digitale udviklings-
projekter til ejendomsbeskatningen. Derfor har de offentlige
parter revurderet programmets implementeringsplaner ud fra
en samlet betragtning af ejendomsområdets kompleksitet og
risici. På den baggrund udsættes den del af Grunddatapro-
grammet, som vedrører ejendomsdata (GD1), derfor med 12
måneder, dvs. idriftsættelse i maj 2019 i stedet for maj 2018.
Der er dog delelementer af GD1, som det vil være hen-
sigtsmæssigt at implementere før maj 2019. Med den gæl-
dende ikrafttrædelsesbestemmelse kan energi-, forsynings-
og klimaministeren kun sætte loven i kraft i sin helhed. Der
71
er således ikke mulighed for at sætte loven eller dele af lo-
vens bestemmelser i kraft etapevis.
Det er hensigten, at delelementer af GD1, der angår sam-
let fast ejendom (jordstykker og grunde), kan implementeres
tidligere. Geodatastyrelsen vil herved kunne idriftsætte en
ny indberetningsportal, der indfører øget digital sagsbehand-
ling og kommunikation med landinspektørerne og kommu-
nerne. Endvidere vil Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten
kunne sætte den såkaldte tinglysningssløjfe i drift, for så
vidt angår matrikulære forandringer af jordstykker. Endelig
vil kravet om etablering og vedligeholdelse af en korrekt re-
lation mellem BBR og matriklen kunne indføres ved matri-
kulære ændringer, således at BBR’s oplysninger om bygnin-
gers og tekniske anlægs placering refererer til det rette jord-
stykke i matriklen. Det forventes, at det er muligt, at sætte
disse systemer i drift allerede i 1. halvår af 2018.
Det foreslås derfor i nr. 1, at den gældende ikrafttrædel-
sesbestemmelse i § 7 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 om æn-
dring af lov om udstykning og anden registrering i matrik-
len, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskel-
lige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -
forvaltning m.v.), der regulerer en gennemførelse af Grund-
dataprogrammets delaftale 1 (GD1) om effektiv ejendoms-
forvaltning og genbrug af ejendomsdata ændres, så energi-,
forsynings- og klimaministeren efter forhandling med ju-
stitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren kan
iværksætte en etapevis ikrafttræden af loven.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således være mu-
ligt at sætte de dele af loven i kraft, der kan gennemføres
uafhængigt af grunddataprogrammet, tidligere end resten.
Lov nr. 80 af 24. januar 2017 ændrer i love, der hører
under fire ministres ressort. Udstykningsloven ligger under
energi-, forsynings- og klimaministerens ressort, tingly-
sningsloven og retsplejeloven ligger under justitsministerens
ressort, lov om bygnings- og boligregistrering ligger under
skatteministerens ressort, mens ejerlejlighedsloven ligger
under erhvervsministerens ressort.
For så vidt angår ikrafttrædelsen af ændringerne i tingly-
sningsloven forudsættes bemyndigelsen til etapevis ikraft-
træden at blive anvendt til at sætte § 3, nr. 1, og § 3, nr. 3-5,
i lov nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft på samme tid medio
2018.
Det drejer sig om ændring af tinglysningslovens §§ 19 og
21-23, sådan at tinglysningssløjfen kan sættes i drift. Tingly-
sningssløjfen indebærer, at registrering af matrikulære for-
andringer behandles i en digital sagsgang mellem Tingly-
sningsretten og Geodatastyrelsen.
Det følger af den nye bestemmelse i § 23, stk. 1, i tingly-
sningsloven (§ 3, nr. 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017), at de
nye §§ 21 og 22 (§ 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017)
finder tilsvarende anvendelse på opdeling i ejerlejligheder.
Indtil den nye bestemmelse i ejerlejlighedslovens § 4 a (§ 6 i
lov nr. 80 af 24. januar 2017) sættes i kraft, vil registrering
af ejerlejligheder – som hidtil – blive foretaget af Tingly-
sningsretten. Når GD1 i sin helhed er sat i kraft, vil kompe-
tencen til at registrere opdeling i ejerlejligheder overgå til
Geodatastyrelsen.
Det følger endvidere af det nye § 23, stk. 2, i tinglysnings-
loven (§ 3, nr. 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017), at retten ved
sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade skal god-
kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder
for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes
prioritet. Sammenlægning af bygningsblade vil ikke kunne
finde sted, før § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19, stk. 2-5), i
lov nr. 80 af 24. januar 2017 er trådt i kraft. Et panthaverop-
gør ved sammenlægninger af bygningsblade, hvor to byg-
ninger på samme fremmede grund får samme ejer, vil såle-
des først blive indført når sidste del af GD1 sættes i kraft.
Derimod vil panthaveropgør ved nedlæggelse af bygnings-
blade, når ejeren af en grund og en bygning på (hidtil) frem-
med grund bliver den samme, blive indført medio 2018.
Ud over at sætte dele af § 3 (vedrørende tinglysningslo-
vens § 19 og §§ 21-24 og § 32) i kraft på forskellige tids-
punkter forudsættes bemyndigelsen også at ville blive an-
vendt til at sætte § 4 (ændring af retsplejelovens § 573) i lov
nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft medio 2018.
For så vidt angår ikrafttrædelsen af ændringerne i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen forudsættes be-
myndigelsen til etapevis ikrafttræden at blive anvendt til at
sætte § 1, nr. 2-6, 8-10, 12 og 15, i lov nr. 80 af 24. januar
2017 i kraft medio 2018.
Det drejer sig om ændring af §§ 25-27, 30 og 33, i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen, sådan at tin-
glysningssløjfen kan sættes i drift for så vidt angår samlet
fast ejendom (jordstykker og grunde). Desuden drejer det
sig om lovens §§ 47 a og 47 b, som bemyndiger energi-, for-
synings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at be-
skikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige
myndigheder skal kommunikere digitalt, når landinspektø-
ren forbereder en matrikulær forandring, og hertil skal an-
vende et it-system, som Geodatastyrelsen stiller til rådighed.
For at sikre, at en etapevis ikrafttræden ikke medfører
uforudsete og utilsigtede konsekvenser, foreslås det, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren først kan iværksætte en
etapevis ikrafttræden efter forhandling med de øvrige mini-
stre.
Det foreslås i nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på
sager, der er under behandling ved lovens ikrafttræden. For
disse sager vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Det gælder også i tilfælde, hvor myndigheden har modtaget
en anmodning m.v., men endnu ikke har påbegyndt en
egentlig sagsbehandling.
Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten vil på lovens
ikrafttrædelsestidspunkter have en større mængde sager
under behandling, bl.a. sager om matrikulære ændringer.
Med forslaget sikres det, at disse sager kan færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler af den myndighed, der har
påbegyndt sagsbehandlingen eller modtaget en anmodning
mv.
72
Til § 12
Det er i § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord fastsat,
at lån til egenbetaling til ejere vedrørende oprydning efter
værditabsordningen ydes med de nødvendige tilpasninger på
de vilkår om sikkerhed, forrentning, forfald m.v., der er fast-
sat i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.
Det foreslås at henvisningen til lov om lån til betaling af
ejendomsskatter i § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord
ændres, sådan at der fremover henvises til lov om lån til be-
taling af grundskyld m.v.
Efter forslagets § 1, nr. 4, vil der i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter skulle indføres en midlertidig indefry-
sningsordning for skatteårene 2018-2020. I forlængelse her-
af foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre lovens titel,
ligesom det i lovforslagets § 1, nr. 2, 4 og 5, foreslås at ind-
dele loven i kapitler.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen
i § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord, sådan at der
fremover henvises til det kapitel i lov om lån til betaling af
grundskyld m.v., som efter forslaget indeholder de regler
om den gældende pensionistlåneordning, som der i § 33, stk.
3, 2. pkt., i lov om forurenet jord henvises til i dag. Der er
ikke herved tilsigtet en ændring af retstilstanden efter § 33,
stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord.
Til § 13
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås i stk. 2, at § 11 træder i kraft den 1. maj 2018.
Implementering i 1. halvår af 2018 af de delelementer af
Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1), der angår samlet
fast ejendom (jordstykker og grunde), er afhængig af, at æn-
dringer til udstykningsloven, tinglysningsloven og BBR-lo-
ven vedtaget ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 træder i kraft.
Derfor foreslås det, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren efter forhandling med justitsministeren, skatteministe-
ren og erhvervsministeren kan sætte dele af lov nr. 80 af 24.
januar 2017 i kraft etapevis fra den 1. maj 2018.
Lov nr. 80 af 24. januar 2017 gennemfører Grunddatapro-
grammets delaftale 1 (GD1). I bemærkningerne til lovforsla-
get fremgår, at udgangspunktet for lovens ikrafttræden var
Grunddataprogrammets tidsplan, hvori var forudsat, at
idriftsættelse kunne ske på et tidspunkt i 1. halvår 2018.
Grunddataprogrammets bestyrelse har vedtaget en revide-
ret tidsplan, hvor de delelementer af GD1, der vedrører jord-
stykker og grunde, skal sættes i drift i perioden maj til juni
2018. GD1 som helhed vedrører driften af 13 ejendomsdata-
registre, der hører under fire ministres ressortområde og lan-
dets kommuner. Planlægning af en etapevis idriftsættelse af
Grunddataprogrammets delaftale 1 er særdeles kompliceret,
da det ikke må kollidere med afgørende hensyn i planlæg-
ningen hos de involverede. Dette har samlet betydet, at der
findes et tidsmæssigt »vindue« i perioden maj til juni 2018,
hvor delelementer af GD1, der vedrører jordstykker og
grunde, kan sættes i drift.
Til stk. 3
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr.
2-4 og 7, og §§ 9 og 10 har virkning fra og med den 1. janu-
ar 2018.
De ovennævnte ændringer i ejendomsavancebeskatnings-
loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, i ejendomsvurderings-
loven, jf. lovforslagets § 3, i ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, i lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovforslagets § 5, nr. 2-4 og 7, og i lov nr. 688 af 8. juni
2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kom-
munal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskel-
lige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om
klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge
af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), vedrører alle den nye
ejendomsvurderingslov, der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås derfor, at ændringerne skal have virkning fra
samme dato som ejendomsvurderingsloven.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, § 4, nr. 1, § 5,
nr. 2-4 og 7, og §§ 9 og 10 gennemgås nærmere nedenfor.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 1, at det i ejendoms-
vurderingslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., fastlægges, at der fore-
tages omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af ejere på landbrugs- og
skovejendomme og af fritidsboliger beliggende på sådanne
ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 30.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af ejen-
domme, der skal omvurderes efter ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Dette vurderes ikke at være be-
byrdende.
Forslaget vil imidlertid ikke have faktisk virkning, før der
kan være grundlag for at omvurdere landbrug- og skovejen-
domme. Da landbrugs- og skovejendomme først pr. 1. sep-
tember 2019 skal vurderes almindeligt efter reglerne i ejen-
domsvurderingsloven, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og
83, vil der tidligst være grundlag for at omvurdere land-
brugs- og skovejendomme pr. 1. september 2020. Forslaget
vil dermed først få faktisk virkning pr. 1. september 2020.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at ejendomsvurde-
ringslovens § 10, stk. 1, nr. 5, affattes, så det tydeligt frem-
går, at der ikke skal fastsættes en ejerboligværdi af boliger
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt.,
som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 52, stk. 1.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af nyop-
førte boliger, for hvilke der først skal fastsættes en ejerbolig-
værdi, når de anses for færdigbyggede og beboelige, jf. ejen-
73
domsvurderingslovens § 52, stk. 1. Forslaget er således ikke
bebyrdende.
Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der
skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering af
landbrugs- og skovejendomme efter ejendomsvurderingslo-
ven. Landbrugs- og skovejendomme skal først pr. 1. septem-
ber 2019 vurderes almindeligt efter reglerne i ejendomsvur-
deringsloven, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83, og
at der således tidligst vil være grundlag for at omvurdere
landbrugs- og skovejendomme pr. 1. september 2020, jf.
ejendomsvurderingslovens § 6.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, at der kan ansættes
en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 og-
så i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for ansættelsen af ga-
veafgift. Endvidere foreslås, at det ligeledes skal være mu-
ligt at indhente en vurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens § 11 i de tilfælde, hvor en værdiansættelse af ejendom-
men er relevant for værdiansættelse af aktier eller anparter i
det selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen, til
brug ved ansættelse af bo- og gaveafgift efter lov om afgift
af dødsboer og gaver.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget udvider ejernes adgang
til at indhente en vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 11. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 4, at ejendomsvurde-
ringslovens § 20, der regulerer, hvornår og hvordan der
foretages grundværdiansættelse ud fra faktisk anvendelse og
udnyttelse, nyaffattes.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Det kan ikke udelukkes, at forsla-
get, der ændrer reguleringen af, hvornår og hvordan der
foretages grundværdiansættelse ud fra faktisk anvendelse og
udnyttelse, vil få betydning for de værdiansættelser, der vil
blive foretaget på grundlag af ejendomsvurderingslovens §
20. Det vurderes imidlertid, at betydningen vil være margi-
nal, da forslaget er begrundet i ønsket om at foretage en me-
re præcis normering af den vurderingsmetode, der allerede
ved fremsættelsen af forslaget til den gældende ejendoms-
vurderingslov var tiltænkt.
Forslaget får endvidere ikke faktisk virkning, før der førs-
te gang skal foretages en grundværdiansættelse efter regler-
ne i ejendomsvurderingsloven, dvs. ved den første vurde-
ringstermin efter ejendomsvurderingslovens ikrafttræden,
pr. 1. september 2018.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5, at ejendomsvurde-
ringslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der på anmod-
ning fra ejeren ansættes en ejendomsværdi for lejligheder i
ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
6-8, uanset om ejendommen har tre-seks beboelseslejlighe-
der.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af lej-
ligheder i ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelo-
vens § 4, nr. 6-8, for hvilke der kan ansættes en ejendoms-
værdi, således at kredsen af lejligheder, der ejendomsvær-
diansættes, udgør den kreds, der er omfattet af ejendoms-
værdisbeskatningen efter ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 6-8. Hvis ejere, der er omfattet af ejendomsværdiskatte-
loven, ikke får en ejendomsværdi, der kan danne grundlag
for beskatningen, vil de i stedet blive beskattet af rådigheden
på grundlag af den faktiske markedsleje. Det vil i langt de
fleste tilfælde føre til højere beskatning, idet det dog ikke
kan udelukkes, at ændringen kan blive bebyrdende for nog-
le. I så fald kan disse ejere dog undlade at anmode om en
sådan værdiansættelse. Forslaget får endvidere først faktisk
virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller
omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven af
ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
6-8, dvs. ved vurderingen pr. 1. september 2019, jf. ejen-
domsvurderingslovens §§ 4 og 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 6, at der indføres en §
27 a i ejendomsvurderingsloven, hvorefter der for boliger,
som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvis
boligen var beboet af ejeren, på anmodning fra ejeren ansæt-
tes en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i lignings-
lovens § 12 A er opfyldt. En sådan ansættelse skal efter for-
slaget foretages, som hvis boligen var beboet af ejeren.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget giver ejere af aftægtsbo-
liger, der opfylder betingelserne for at blive beskattet efter
ligningslovens § 12 A, mulighed for at anmode om en ejen-
domsværdiansættelse, der kan danne grundlag for beskatnin-
gen af aftægtsboligen. Forslaget er således ikke bebyrdende.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7, at kredsen af boliger
på landbrugs- og skovejendomme, for hvilke der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en sær-
skilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi samtidig
med vurderingen, udvides til også at omfatte fritidsboliger
på sådanne ejendomme.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Med forslaget får ejere af fritids-
boliger på landbrugs- og skovejendomme, der anvendes af
ejeren, et grundlag for beskatning efter ligningsloven for rå-
digheden over boligen. Hvis rådigheden i stedet blev beskat-
tet på grundlag af den objektive markedsleje, ville ejerne
blive beskattet højere. Forslaget er dermed ikke bebyrdende.
Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal
foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reg-
lerne i ejendomsvurderingsloven af landbrugs- og skovejen-
domme, dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. septem-
ber 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 8, som en konsekvens
af forslagets § 3, nr. 7, at grundarealet for boliger, herunder
fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, belig-
gende på landbrugsejendomme eller skovejendomme, som
ikke er omfattet af § 31, stk. 1, anses for at udgøre 1.000 m2,
74
medmindre et større areal blev lagt til grund ved den sidste
ansættelse foretaget inden denne lovs ikrafttræden, idet dette
større areal i så fald anvendes i stedet.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge det grundareal, der skal lægges til grund for de ansættel-
ser, der skal foretages i medfør af ejendomsvurderingslo-
vens § 31, stk. 2, jf. forslagets § 3, stk. 7, herunder at grund-
arealet for ejendomme, der ikke er omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 31, stk. 1, skal være mindre end grundarea-
let, der fastlægges efter stk. 1. Dog med det forbehold, at
hvis et større areal er blevet lagt til grund ved den sidste an-
sættelse, inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, an-
vendes dette. Forslaget er ikke bebyrdende. Forslaget får
endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages al-
mindelig vurdering eller omvurdering af landbrugs- og
skovejendomme efter reglerne i ejendomsvurderingsloven,
dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. september 2019,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 9, som en konsekvens
af lovforslagets § 3, nr. 7, at for boliger, herunder fritidsboli-
ger, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 31,
stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller skov-
ejendomme, anses grundarealet efter ejendomsvurderingslo-
vens § 9 for at udgøre et areal svarende til en bebyggelses-
procent på 30 for det registrerede boligareal.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge det grundareal, der skal lægges til grund for de ansættel-
ser, der skal foretages efter ejendomsvurderingslovens § 30,
stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 7, når der er tale om
boliger, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens §
31, stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller
skovejendomme. For sådanne grunde anses grundarealet for
at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30
for det registrerede boligareal. Forslaget har til formål at
fastlægge, at værdien af mindre ferieboliger, der ikke har
karakter af fritliggende boliger, ikke ansættes på grundlag af
et for stort areal. Forslaget er således ikke bebyrdende. For-
slaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal fore-
tages almindelig vurdering eller omvurdering af landbrugs-
og skovejendomme efter reglerne i ejendomsvurderingslo-
ven, dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. september
2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10 og 11, at det i ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 4, og ejendomsvurderings-
lovens § 37, stk. 2, fastlægges, at der ikke foretages en for-
deling efter § 35 henholdsvis § 37, hvis boligdelen ikke an-
ses for færdigbygget og beboelig, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 52, stk. 1.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og de foreslåede ændringer skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslagene har til formål at fast-
lægge, at der ikke skal foretages ejerboligfordeling, før bo-
ligdelen anses for færdigbygget og beboelig. Forslaget er så-
ledes ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk
virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller
omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs.
tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 12, at der efter ejen-
domsvurderingslovens § 40, stk. 3, foretages tilbageregning
til basisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilbagereg-
ningen efter stk. 1 var helt eller delvis fritaget for grund-
skyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge, at der også skal foretages tilbageregning til basisåret,
hvis en ejendom på tidspunktet for tilbageregning er helt el-
ler delvis fritaget for grundskyld efter lov om kommunal
ejendomsskat. Forslaget kan ikke karakterises som bebyr-
dende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der
skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. sep-
tember 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 13, at det i ejendoms-
vurderingslovens § 42, stk. 2, fastlægges, hvilket basisår,
der skal anvendes hvis en nyopstået ejendom er udstykket
fra flere ejendomme.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge, hvilket basisår, der i så fald skal anvendes, når en nyop-
stået ejendom er opstået fra flere ejendomme. Forslaget eli-
minerer usikkerhed omkring gældende regler og kan ikke
karakteriseres som bebyrdende. Forslaget vil endvidere først
få faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurde-
ring eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderings-
loven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 14, at det i ejendoms-
vurderingslovens § 42, stk. 3, fastlægges, at hvis en ejendom
opstår af ejendomme, der ikke tidligere har været vurderet,
anvendes det basisår, som er fastsat for omkringliggende
sammenlignelige ejendomme.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge, hvilket basisår, der i den beskrevne situation skal anven-
des som basisår, for at elimere usikkerhed omkring gælden-
de regler. Forslaget kan ikke karakterises som bebyrdende.
Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal
foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reg-
lerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. septem-
ber 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 15, at ejendomsvurde-
ringslovens § 52 ændres, så det også for boliger omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og boliger
beliggende på ejendomme omfattet af ejendomsvurderings-
lovens § 35 og § 37, stk. 1, skal gælde, at der først skal fore-
75
tages ejendomsværdiansættelse, når boligen er færdigbygget
og beboelig.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydelig-
gøre, at der heller ikke for boliger omfattet af ejendomsvur-
deringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og boliger på ejendomme
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35 og § 37, stk. 1,
skal foretages ejendomsværdiansættelse, før boligen er fær-
digbygget og beboelig. Forslaget er således ikke bebyrden-
de. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der
skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. sep-
tember 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 16, at ejendomsvurde-
ringslovens § 58 ændres, så vurderingsmyndigheden i vur-
deringsarbejdet efter eget skøn kan anvende oplysninger,
som er registreret i forbindelse med tidligere vurderinger,
uanset om disse oplysninger er registreret i forbindelse med
tidligere vurderinger efter ejendomsvurderingsloven eller
tidligere vurderinger efter tidligere lovgivning. Den gælden-
de § 58 i ejendomsvurderingsloven regulerer alene vurde-
ringsmyndighedens adgang til i vurderingsarbejdet efter eget
skøn at anvende oplysninger registreret i forbindelse med
vurderinger efter tidligere lovgivning.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge, at vurderingsmyndighedens adgang til efter eget skøn at
anvende oplysninger, som registret i forbindelse med tidli-
gere vurderinger, også skal gælde for så vidt angår oplysnin-
ger, der er registret ved tidligere vurderinger efter ejendoms-
vurderingsloven. Forslaget vil indebære, at ejendomsejere,
der én gang har gjort et konkret forhold gældende over for
vurderingsmyndigheden, skal gøre dette forhold gældende
på ny, hvis vurderingsmyndigheden ikke har skønnet, at op-
lysningen er relevant for en efterfølgende vurdering.
Ejendomsejers behov for at rette henvendelse til vurde-
ringsmyndigheden vil imidlertid i så fald være klart for ejen-
domsejer, når ejendomsejer modtager deklaration eller an-
den partshøring om de oplysninger, der forventes lagt til
grund for vurderingen. Ejendomsejer kan således gøre for-
holdet gældende på ny samtidig med, at ejendomsejer gør
eventuelle andre forhold eller indsigelser gældende i forlæn-
gelse af deklarationen. Der vil, for så vidt det forhold, oplys-
ningen angår, er anset som relevant for tidligere vurderinger,
endvidere som altovervejende udgangspunkt være tale om
oplysninger, som ejendomsejer under alle omstændigheder
ville blive bedt om at dokumentere på ny. Forslaget vurderes
på den baggrund ikke at være bebyrdende.
Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der
skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. sep-
tember 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 17, at ejendomsvurde-
ringslovens § 64 ændres, så tilbagebetalingsordningen ikke
omfatter de situationer, i hvilke, der aldrig vil kunne udsen-
des tilbud om tilbagebetaling, dvs. de situationer, hvor der
enten ikke foreligger en vurdering efter ejendomsvurde-
ringsloven, der kan danne grundlag for en sammenligning
med tidligere vurderinger, og de situationer, hvor der ikke
findes en tidligere vurdering, den nye vurdering kan sam-
menlignes med. De nævnte situationer er oplistet i den fore-
slåede bestemmelse.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlæg-
ge, hvornår vurderingsmyndigheden kan undlade at udsende
afgørelse om, at en ejendom eller vurdering ikke skal mod-
tage tilbud om tilbagebetaling, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 64, stk. 3, og at give ejendomsejerne et overblik over si-
tuationer, hvor der aldrig vil blive udsendt tilbud om tilbage-
betaling. Forslaget er ikke bebyrdende, og vil endvidere
først få faktisk virkning, når der sendes tilbud om tilbagebe-
taling i forlængelse af, at der foretages vurderinger efter reg-
lerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. efter den 1. septem-
ber 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, jf. også ejen-
domsvurderingslovens § 67.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 18, at ejendomsvurde-
ringslovens § 67, stk. 3, affattes, så det tydeligt fremgår, at
vurderingsmyndigheden i de tilfælde, hvor vurderingsmyn-
digheden i forlængelse af en vurdering, der er foretaget i af-
gørelsesperioden, skal træffe afgørelse om genoptagelse af
vurderingen ud fra oplysninger, der er modtaget i afgørel-
sesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, først skal
sende tilbud om tilbagebetaling, når vurderingsmyndigheden
har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydelig-
gøre, at tilbud om tilbagebetaling først skal udsendes, når
vurderingsmyndigheden har truffet sin endelige afgørelse
om den vurdering efter ejendomsvurderingsloven, der skal
danne grundlag for tilbud om tilbagebetaling. Forslaget er
ikke bebyrdende, og har endvidere først faktisk virkning, når
der er truffet afgørelse om almindelig vurdering efter regler-
ne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september
2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 19, at ejendomsvurde-
ringslovens § 82, stk. 1, ændres, så det tydeligt fremgår, at
gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22,
henføres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og
3, med samme beløb pr. arealenhed.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydelig-
gøre, hvorledes gældende fradrag for forbedringer i grund-
værdien fordeles på den jord, for hvilken der fastsættes en
gennemsnitlig hektarpris, og har til formål at eliminere tvivl
om, hvorledes gældende fradrag for forbedringer i grund-
værdien fordeles, når principperne for vurdering af land-
brugs- og skovejendomme ændres. Forslaget kan ikke anses
som bebyrdende, og får først faktisk virkning, når der fore-
76
tages almindelig vurdering af landbrugs- og skovejendomme
efter reglerne i vurderingsloven, dvs. pr. 1. september 2019,
jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 20, at ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 2 og 3, ændres, så det tydeligt frem-
går, at det afgørende for, om en ejendom anses som en land-
brugs- eller skovejendom omfattet af § 83 er, om ejendom-
men ved den seneste vurdering efter reglerne i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme var vurderet som en land-
brugs- eller skovejendom.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejen-
dom, der ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1.
januar 2018 var vurderet som en landbrugs- eller skovejen-
dom, ikke vil blive anset for omfattet af overgangsordningen
i ejendomsvurderingslovens § 83, hvis ejendommen i perio-
den fra lovens ikrafttræden til den første vurdering efter reg-
lerne i ejendomsvurderingsloven er blevet omvurderet som
andet end en landbrugs- eller skovejendom efter reglerne i
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 87, stk. 2. Det kan på denne baggrund
ikke udelukkes, at der er et meget begrænset antal ejendom-
me, der var vurderet efter reglerne for landbrugs- og skov-
ejendomme ved lovens ikrafttræden, der med den foreslåede
ændring ikke vil blive omfattet af overgangsordningen. For-
slaget har imidlertid til formål at rette op på en ikke-tilsigtet
konsekvens af den gældende § 83 i ejendomsvurderingslo-
ven, der også har til formål at sikre, at overgangsordningen
skal gælde for ejendomme, der udelukkende skifter karakter
på grund af skiftet i vurderingslovgivningen, og ikke på
grund af ændringer af selve ejendommen. Forslaget kan der-
for ikke anses som bebyrdende.
Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal
foretages vurdering efter reglerne i ejendomsvurderingslo-
ven af ejendomme, der ved lovens ikrafttræden var vurderet
som en landbrugs- eller skovejendom, dvs. pr. 1. september
2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 83 og 87.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 21, at det ved en æn-
dring af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, tydeliggø-
res, at overdragelse til længstlevende ægtefælle ikke anses
som en overdragelse, der skal føre til, at valg af overgangs-
ordning, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, bortfalder.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejen-
dom, for hvilken der er valgt en overgangsordning, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 83, fortsat vil blive behandlet efter
den valgte ordning, uanset om ejendomsejer går bort, og
ejendommen overdrages til længstlevende ægtefælle. Forsla-
get er ikke bebyrdende, og får endvidere først faktisk virk-
ning, når der skal foretages vurdering af landbrugs- og skov-
ejendomme, dvs. pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5, 83 og 87.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 22, at ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 4, 4. pkt., der under henvisning til lov-
forslagets § 3, nr. 21, bliver 5. pkt., affattes, således at det
tydeligt fremgår, at hvis en ejendom efter valg af ordning, jf.
§ 83, ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvur-
dering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen
vurderes efter ejendomsvurderingsloven, medmindre der er
tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes for-
anledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på
ændringen.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejen-
dom, der undergår ændringer, som udgør en grund til om-
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7,
fortsat skal behandles efter den valgte ordning, hvis ændrin-
gen ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og ejeren
eller ejerne ikke har haft indflydelse på ændringen. Forsla-
get er ikke bebyrdende, og får endvidere først faktisk virk-
ning, når overgangsordning er valgt, hvilket tidligst kan ske
i forbindelse med den almindelige vurdering pr. 1. septem-
ber 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 83.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 23, at ejendomsvurde-
ringslovens § 87, stk. 1, ændres, så det tydeligt fremgår, at
der ikke foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018
af ejendomme, der er opstået efter seneste vurderingstermin
efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 2. oktober
2017, selvom ejendommen ikke skal vurderes pr. 1. septem-
ber 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis ejendom-
men pr. 1. oktober 2018 er en ejendom, der skal vurderes i
lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en nyop-
ført ejendom, der efter sin art skal vurderes i lige år, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5, f.eks. en nyopført ejerbolig, der
ikke skal vurderes pr. 1. september 2018, typisk fordi ejen-
dommen ikke er færdigbygget og beboelig på dette tids-
punkt, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, men som er fær-
digbygget og beboelig pr. 1. oktober 2018, ikke skal vurde-
res pr. 1. oktober 2018. Sådanne ejendomme skal vurderes
første gang ved vurderingen pr. 1. september 2019 efter
ejendomsvurderingsloven. Forslaget er ikke bebyrdende og
har ikke faktisk virkning, før der skal foretages vurdering af
ejendomme, der ikke eksisterede ved seneste vurdering, pr.
1. oktober 2017, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 24, at ejendomsvurde-
ringslovens § 87, stk. 2, ændres, så det udtrykkeligt fastsæt-
tes, at ejendomme, der efter bestemmelsens 1. pkt. omvurde-
res efter lov om vurdering af landets faste ejendomme den 1.
oktober 2018, skal vurderes efter reglerne i ejendomsvurde-
ringsloven pr. 1. september 2019, uanset at dette ikke følger
af reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Virkningen af forslaget vil være,
at ejendomme, der efter ejendomsvurderingslovens § 87,
stk. 1, skal vurderes pr. 1. oktober 2018, skal vurderes efter
77
reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019,
uanset om vurderingen pr. 1. oktober 2018 efter reglerne i §
87 skal foretages ved en videreført vurdering eller ved en
omvurdering efter reglerne lov om vurdering af landets faste
ejendomme, og uanset om ejendommen efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6 skulle vurderes pr. 1. september
2019. Forslaget er ikke bebyrdende, og får ikke faktisk virk-
ning, før de nævnte ejendomme skal vurderes pr. 1. septem-
ber 2019.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 25, at ejendomsvurde-
ringslovens § 87, stk. 5, og § 89, stk. 1 og 2, affattes, så det
tydeligt fremgår, at vurderingsmyndigheden i de tilfælde,
hvor vurderingsmyndigheden i forlængelse af en vurdering,
der er foretaget i afgørelsesperioden, skal træffe afgørelse
om genoptagelse af vurderingen ud fra oplysninger, der er
modtaget i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens §
20 b, først skal sende særskilte meddelelser om de viderefør-
te vurderinger, når vurderingsmyndigheden har truffet afgø-
relse i genoptagelsessagen, dvs. tidsmæssigt nogenlunde
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 67 skal sendes tilbud om tilbagebe-
taling, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydelig-
gøre, at meddelelse om de videreførte vurderinger først skal
sendes, når vurderingsmyndigheden har truffet sin endelige
afgørelse om den vurdering efter ejendomsvurderingsloven,
der skal danne grundlag for tilbud om tilbagebetaling. For-
slaget er ikke bebyrdende, og har endvidere først faktisk
virkning, når der er truffet afgørelse om almindelig vurde-
ring efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst
pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 26 og 27, at det udtryk-
keligt fastlægges i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og
2, at de videreførte vurderinger tidligst kan påklages den 1.
januar 2019, hvis de modtages før den 1. januar 2019, og at
de videreførte vurderinger, hvis de modtages før den 1. ja-
nuar 2019, kan påklages i tre måneder fra og med den 1. ja-
nuar 2019.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil have den betydning,
at ejendomsejere, der modtager særskilt meddelelse om de
videreførte vurderinger før den 1. januar 2019, ikke vil kun-
ne klage over disse videreførte vurderinger før den 1. januar
2019, uanset at sådan klage efter gældende regler kan indgi-
ves i tre måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelel-
se. Det vil uændret være muligt at klage i tre måneder, dog i
tre måneder fra og med den 1. januar 2019. Forslaget er
nødvendiggjort af, at klager over de videreførte vurderinger
skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om be-
handling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedta-
get i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-
ven, som først træder i kraft den 1. januar 2019. Den foreslå-
ede ændring vil herudover alene få betydning for adgangen
til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der ud-
sendes særskilt meddelelse før den 1. januar 2019, hvor den
nye klagestruktur træder i kraft. Forslaget vurderes på denne
baggrund ikke at være bebyrdende.
Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der ud-
sendes vurderinger efter ejendomsvurderingsloven og i for-
bindelse dermed særskilte meddelelser om de videreførte
vurderinger og tilbud om tilbagebetaling, dvs. tidligst den 1.
september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvilket
dog må anses som rent teoretisk, når henses til den proces,
der med reglerne i skatteforvaltningsloven er tilrettelagt for
vurderingsarbejdet.
Forslaget skal ses i sammenhængen med lovforslagets §
13, nr. 9, ved hvilken fristen for at klage over de nye vurde-
ringer og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse til-
svarende udskydes til den 1. januar 2019, hvis afgørelse
modtages af ejer før den 1. januar 2019.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 2, ændres, så begrebet »tofamiliesejen-
domme« erstattes af »ejerboliger, der indeholder to selv-
stændige boligenheder«.
Ejendomsværdiskatten omfatter efter ejendomsværdiskat-
telovens § 4, nr. 2, tofamiliesejendomme, for hvilke ejen-
domsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2,
fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder. »To-
familiesejendomme« er imidlertid ikke den korrekte beteg-
nelse for de ejendomme, som bestemmelsen omfatter i prak-
sis.
Omfattet af begrebet »tofamiliesejendomme« er efter gæl-
dende praksis tillige »tofamilieshuse«, hvorved der efter
bygningsreglementet forstås beboelsesbygninger med to
selvstændige beboelseslejligheder, der ligger oven på hinan-
den (vandret skel), »dobbelthuse«, hvor beboelseslejlighe-
derne ligger ved siden af hinanden (lodret skel), og ejen-
domme med to fritliggende enfamilieshuse.
I ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, anvendes begre-
bet »tofamiliesejendomme« ikke, men i stedet anvendes
»ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder«.
På baggrund heraf foreslås det at ændre affattelsen af
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, så der ikke anvendes
begrebet »tofamiliesejendomme« men i stedet »ejerboliger,
der indeholder to selvstændige boligenheder«.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato.
Med den foreslåede ændring ensrettes begreberne i ejen-
domsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven samt
praksis. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende.
Det foreslås i lovforslagets § 5, nr. 2-4, at indfasningsord-
ningen for nytilplantede skovarealer i § 1, stk. 7-9, i lov om
kommunal ejendomsskat udvides, så ordningen også vil
skulle gælde for nye fredsskovspligtige arealer, der tilhører
ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategori-
seret som landbrugsejendom.
Efter ejendomsvurderingsloven skal den grundværdi, der
ansættes for en skovejendom, være den samme pr. hektar,
78
uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden.
Imidlertid vil der gå en vis tid, før en nytilplantet skov vil
have samme værdi som omkringliggende skovarealer.
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev der i lov om kommunal
ejendomsskat indført en indfasningsordning, hvorefter
grundværdien af nytilplantede skovarealer, hvor der ikke
hidtil har været skov, ikke indgår i beregningen af grund-
skyld med det fulde beløb, men i stedet indfases over en år-
række.
Indfasningsordningen forudsætter imidlertid, at det nye
fredsskovspligtige areal tilhører en ejendom, der efter ejen-
domsvurderingsloven er kategoriseret som skovejendom.
Indfasningsordningen skal imidlertid også gælde for ejen-
domme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret
som landbrugsejendom.
Lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft den 1. januar
2018, hvorfor den foreslåede ændring efter forslaget skal ha-
ve virkning fra samme dato. Den foreslåede ændring er ikke
bebyrdende, da den udvider anvendelsesområdet for indfas-
ningsordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 5, nr. 7, at henvisningen til
almindelig vurdering og omvurdering ændres fra §§ 1 og 3 i
lov om vurdering af landets faste ejendomme til ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 og 6.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme blev ophæ-
vet og erstattet af ejendomsvurderingsloven den 1. januar
2018. Der er derfor behov for at ændre henvisningen i § 27,
stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, sådan at der i ste-
det henvises til reglerne i ejendomsvurderingsloven. Efter
ejendomsvurderingslovens regler foretages der almindelige
vurderinger efter lovens § 5 og omvurderinger efter lovens §
6.
Det foreslås i lovforslagets § 9, 1. pkt., at der indsættes et
nyt stykke 12 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter
lovens § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 først vil få virk-
ning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig vur-
dering efter ejendomsvurderingsloven.
Som følge af den nye ejendomsvurderingslov blev der
foretaget en række konsekvensændringer ved lov nr. 688 af
8. juni 2017, herunder ændringer i afskrivningslovens § 19,
stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2
og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1.
De nævnte ændringer har til formål at ændre henvisninger
i den respektive lovgivning, således at der i de tilfælde, hvor
der tidligere har været henvist til en fordeling eller en kate-
gorisering efter lov om vurdering af landets faste ejendom-
me, i stedet henvises til en fordeling eller kategorisering ef-
ter ejendomsvurderingsloven. Lov nr. 688 af 8. juni 2017
trådte i kraft den 1. januar 2018.
Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger første
gang pr. 1. september 2018 og ejerboliger, hvis grundareal
udgør to hektar eller mere, ejerboliger, på hvilke der er regi-
streret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, samt
landets øvrige ejendomme vurderes første gang pr. 1. sep-
tember 2019. Fordelinger og kategoriseringer efter ejen-
domsvurderingsloven vil ligeledes blive foretaget første
gang i forbindelse med de første vurderinger efter ejendoms-
vurderingsloven.
De nævnte ændringer indebærer således, at der i afskriv-
ningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebe-
skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27,
stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, henvises til fordelinger og
kategoriseringer i ejendomsvurderingsloven, der endnu ikke
er foretaget.
Arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem pågår
frem til, at der skal foretages nye vurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens regler. Der er derfor heller ikke på
nuværende tidspunkt etableret systemunderstøttelse til fore-
tagelse af fordelinger og kategoriseringer efter ejendomsvur-
deringsloven. Der er dermed heller ikke på nuværende tids-
punkt etableret systemunderstøttelse til foretagelse af de for-
delinger og kategoriseringer, der efter ændringerne i afskriv-
ningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebe-
skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27,
stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og
kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, skal foretages efter 1. janu-
ar 2018. Disse fordelinger og kategoriseringer vil udeluk-
kende kunne foretages manuelt.
Det foreslås, at forslagets § 9 skal have virkning fra og
med den 1. januar 2018.
Da det ikke kan udelukkes, at der er ejendomsejere, der i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med 27. febru-
ar 2018 direkte eller indirekte har overdraget en ejendom, og
som vil være bedre stillet, hvis de skattemæssige konse-
kvenser af overdragelsen reguleres efter reglerne i ejen-
domsvurderingsloven, herunder for så vidt angår fordeling
eller kategorisering, foreslås det i 2. pkt., at der indføres en
overgangsordning, der giver ejerne mulighed for selv at be-
stemme, om beskatningen i forbindelse med overdragelsen
skal ske på baggrund af reglerne i ejendomsvurderingsloven,
dvs. den retstilstand, der er gældende efter lov nr. 688 af 8.
juni 2017, eller på baggrund af reglerne i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, dvs. den retstilstand, der var
gældende frem til 1. januar 2018, og som foreslås genindført
i 1. pkt.
Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende, idet en ejer af
en ejendom, der direkte eller indirekte har overdraget denne
inden lovforslagets fremsættelse, og dermed inden ændrin-
gen kommer til ejerens kundskab, netop selv har mulighed
for at bestemme, om det er kategoriseringen eller fordelin-
gen efter ejendomsvurderingsloven eller lov om vurdering
af landets faste ejendomme, som skal lægges til grund for
beskatningen i forbindelse med direkte eller inddirekte over-
dragelse.
Det foreslås i lovforslagets § 10, at reglerne i lov om indi-
viduel boligstøtte ændres, så det sikres, at der kan ydes bo-
79
ligstøtte samtidig med lån til betaling af stigninger i grund-
skylden for skatteårene 2018-2020, dog således at beløb
vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for
skatteårene 2018-2020 ikke skal medregnes i opgørelsen af
boligudgiften.
De foreslåede ændringer i lov om individuel boligstøtte er
en konsekvens af den foreslåede midlertidige indefrysnings-
ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som har virkning for lån
til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene
2018-2020. Det foreslås derfor, at ændringerne skal have
virkning fra samme dato som den foreslåede midlertidige in-
defrysningsordning. Den foreslåede ændring er ikke bebyr-
dende.
Til stk. 4
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, har
virkning fra og med det første indkomstår, for hvilket bereg-
ningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er ejendomsvær-
dien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.
Lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, udmønter den del af forliget,
der vedrører indførelsen af et forsigtighedsprincip for så vidt
angår ejendomsværdiskatten.
Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejen-
domsejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes
lavere end selve vurderingen. Det foreslås derfor, at forsig-
tighedsprincippet skal have virkning i takt med, at de nye
vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderings-
loven, afløser vurderinger, der er foretaget efter lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, som beskatningsgrund-
lag.
Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., vurde-
res ejerboliger i lige år. De vurderinger, der foretages efter
det nye vurderingssystem pr. 1. september 2018, vil for de
fleste ejerboliger danne grundlag for ejendomsværdiskatten
første gang for indkomståret 2018.
Har ejerboligen et grundareal på mere end to hektar, eller
er der på ejerboligen registreret bygningsarealer til erhvervs-
mæssig anvendelse, skal ejendommen dog vurderes i ulige
år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 2. pkt. I disse
tilfælde vil vurderingen pr. 1. september 2019 danne grund-
lag for ejendomsværdiskatten første gang for indkomståret
2019. Det betyder, at forsigtighedsprincippet for sådanne
ejendomme vil blive anvendt første gang, hvor vurderingen
foretaget efter ejendomsvurderingsloven anvendes som be-
skatningsgrundlag.
Til stk. 5
Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 4, nr. 4-6, har virk-
ning fra og med det indkomstår, for hvilket beregnings-
grundlaget for ejendomsværdiskatten for danske ejendomme
er ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderings-
loven.
Forsigtighedsprincippet skal som udgangspunkt gælde for
både ejendomme beliggende i Danmark og i udlandet.
For så vidt angår udenlandske ejendomme foreslås det i
lovforslagets § 4, nr. 4-6, at forsigtighedsprincippet skal
gælde i tilfælde, hvor beskatningen sker på grundlag af en
udenlandsk vurdering, der kan sidestilles med en dansk vur-
dering, hvor anden dokumentation, der giver en mere retvi-
sende fastsættelse af handelsværdien end indeksering af an-
skaffelsessummen, lægges til grund for værdifastsættelsen,
jf. lovforslagets § 4, nr. 5, og hvor SKAT i øvrigt fastsætter
værdien ved et skøn, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.
Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejen-
domsejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes
lavere end selve vurderingen.
Det foreslås derfor, at forsigtighedsprincippet for uden-
landske ejendomme skal have virkning i takt med, at de nye
vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderings-
loven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatnings-
grundlag.
På den måde sikres det, at forsigtighedsprincippet for
udenlandske ejendomme vil få virkning fra samme tidspunkt
som forsigtighedsprincippet for danske ejendomme, jf. lov-
forslagets § 10, stk. 4 og bemærkningerne hertil.
Til stk. 6
Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 5, nr. 1 og nr. 5-6,
har virkning fra og med det første skatteår, for hvilket be-
regningsgrundlaget for grundskylden er grundværdien og
forskelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingslo-
ven.
Lovforslagets § 5, nr. 1 og nr. 5-6, udmønter den del af
forliget, der vedrører indførelsen af et forsigtighedsprincip
for så vidt angår grundskylden.
Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikker-
hed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejen-
domsejerne til gode ved, at beskatningsgrundlaget fastsættes
lavere end selve vurderingen.
Det foreslås derfor, at forsigtighedsprincippet skal have
virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i
medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende
vurderinger som beskatningsgrundlag.
Ejerboliger vurderes i lige år og første gang efter den nye
ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2018. Vurderingen
pr. 1. september 2018 vil danne grundlag for grundskylden
for skatteåret 2019.
Ejerboliger med et grundareal på mere end to hektar, og
ejerboliger, hvorpå der er registreret bygningsarealer til er-
hvervsmæssig anvendelse, samt andre ejendomme end ejer-
boliger vurderes i ulige år og første gang efter den nye ejen-
domsvurderingslov pr. 1. september 2019. Vurderingen pr.
1. september 2019 vil danne grundlag for grundskylden for
skatteåret 2020.
Til stk. 7
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at stigninger i grundskylden
for skatteåret 2018, der er betalt senest den 30. juni 2018,
80
fradrages i den grundskyld, der skal betales den 1. juli 2018
eller senere.
Efter bestemmelsen vil lån, der ydes for skatteåret 2018,
også skulle omfatte stigninger i grundskylden, der vedrører
rater, der er betalt fra og med den 1. januar 2018 til og med
den 30. juni 2018. Konkret betyder dette, at stigninger i
grundskylden for skatteåret 2018, der er forfaldne og betalt
før lovens ikrafttræden, skal fradrages i det beløb, der skal
betales efter lovens ikrafttræden.
Er stigningen forfalden til betaling senest den 30. juni
2018, men ikke betalt, fradrages det pågældende beløb ikke,
men beløbet vil så skulle behandles efter de foreslåede reg-
ler, der gælder efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018.
Det pågældende beløb vil dermed skulle behandles på
samme måde som de stigninger i grundskylden, der vedrører
andet halvår 2018, og som forfalder og almindeligvis også
skal betales i andet halvår 2018, og som der efter forslaget
ydes lån til at betale.
Lån, der ydes for skatteåret 2018 efter lovens § 1, forhøjes
efter 2. pkt. tilsvarende med det beløb, der fradrages i den
betalte grundskyld efter 1. pkt. På den måde stilles ejeren,
som om der allerede fra den 1. januar 2018 var ydet lån.
Med forslaget vil det sikres, at personer omfattet af den
foreslåede indefrysningsordning, vil skulle ydes lån til stig-
ninger i grundskylden vedrørende første halvår 2018, selv
om loven efter forslagets § 13, stk. 1, først vil træde i kraft
den 1. juli 2018, hvilket er i overensstemmelse med forliget
Tryghed om boligbeskatningen, hvorefter der skal gælde en
midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020.
På den måde vil stigninger i grundskylden vedrørende
første halvår 2018 skulle behandles efter de foreslåede reg-
ler om en midlertidig indefrysningsordning, hvorefter den
løbende grundskyldsbetaling ikke vil stige i perioden
2018-2020, idet stigningerne først vil skulle betales i forbin-
delse med f.eks. et salg af ejendommen, hvor sælgeren ty-
pisk realiserer en gevinst.
Til stk. 8
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at er der efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter ydet lån til hel eller delvis beta-
ling af grundskyld, der omfatter stigninger i grundskyld ved-
rørende første halvår 2018, nedskrives dette lån med et be-
løb svarende til det beløb, lånet, der ydes for skatteåret 2018
efter denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 8, 2. pkt.
Dette vil gælde, uanset om f.eks. en pensionist er ydet lån
til betaling af en del af eller hele grundskylden efter de gæl-
dende regler for pensionistlåneordningen. Er f.eks. en pen-
sionist ydet lån til betaling af halvdelen af grundskylden ef-
ter pensionistlåneordningen, vil lånet ydet efter pensionistlå-
neordningen skulle nedskrives med et beløb svarende til he-
le stigningen i grundskylden for første halvår 2018, der er
ydet lån til efter den foreslåede midlertidige indefrysnings-
ordning efter lovforslagets § 13, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der i
overgangsperioden ikke ydes lån til den samme del af stig-
ningen i grundskylden for 2018 to gange.
Forslaget vil indebære, at lån, der er ydet til betaling af
grundskyld vedrørende første halvår 2018 efter den gælden-
de pensionistlåneordning, vil skulle nedskrives med den del
af grundskylden, der udgør stigningen i grundskylden for
første halvår 2018. Et beløb, der svarer til det beløb, lånet
ydet efter pensionistlåneordningen efter forslaget nedskrives
med, vil blive overført til den foreslåede midlertidige inde-
frysningsordning efter lovforslagets § 13, stk. 7.
Det vil sige, at det med forslaget sikres, at lån til betaling
af stigningen i grundskylden for første halvår 2018 vil skulle
ydes på de vilkår, der gælder for den foreslåede midlertidige
indefrysningsordning, hvorefter der bl.a. ikke vil gælde no-
get krav om sikkerhedsstillelse ved tinglysning af pant i
ejendommen eller friværdi, ligesom lånene ikke forrentes.
Dermed vil lån til betaling af stigningen i grundskylden for
første halvår 2018 ikke skulle ydes på de vilkår, der gælder
for pensionistlåneordningen (som bl.a. indebærer sikker-
hedsstillelse ved tinglysning af pant i ejendommen, krav om
friværdi og forrentning). På den måde sikres det, at pensio-
nister m.fl. i videst mulig udstrækning kan ydes lån uden
krav om sikkerhedsstillelse og friværdi samt forretning af lå-
nebeløbene.
Efter § 3 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter for-
rentes lånebeløb, der er optaget i medfør af pensionistlåne-
ordningen, med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit
opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle
udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder
pr. 1. oktober det foregående år. Efter § 3, stk. 1, i lov om
lån til betaling af ejendomsskatter tilskrives renten lånebelø-
bet ved årets udgang.
Idet renten for lån ydet i medfør af den gældende pensio-
nistlåneordning først tilskrives lånebeløbet ved året udgang,
vil renter vedrørende pensionistlån for første halvår 2018
først skulle tilskrives ultimo 2018. På dette tidspunkt vil den
foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter forslaget
være trådt i kraft, og efter de foreslåede bestemmelser i lov-
forslagets § 13, stk. 7 og 8, vil det lånebeløb, der er optaget
efter pensionistlåneordningen, være nedskrevet med et beløb
svarende til stigningerne i grundskylden for første halvår
2018. Det lånebeløb, der tilskrives renter efter pensionistlå-
neordningen, vil således ved årets udgang ikke omfatte lån
til stigningen i grundskylden vedrørende første halvår 2018,
hvorfor der efter lovforslaget ikke vil skulle betales renter
heraf.
Til stk. 9
Det foreslås i stk. 9, at vurderingsmyndighedens afgørel-
ser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter
ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens af-
gørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1.
september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst skal
kunne påklages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. ja-
nuar 2019 og tre måneder frem.
Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar
2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have
virkning fra samme dato. Forslaget vil have den betydning,
81
at ejendomsejere, der modtager en almindelig vurdering ef-
ter ejendomsvurderingsloven eller en afgørelse om genopta-
gelse af en almindelig vurdering efter ejendomsvurderings-
loven, ikke vil kunne klage over afgørelsen før den 1. januar
2019, uanset at klage efter gældende regler kan indgives i
tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Det vil dog
uændret være muligt at klage i tre måneder, dog i tre måne-
der fra den 1. januar 2019.
Forslaget er begrundet i, at klager over de nye ejendoms-
vurderinger og dermed klager over afgørelse eller beslutning
om genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger skal be-
handles i den klagestruktur og efter de regler om behandling
af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbin-
delse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven, som
først træder i kraft den 1. januar 2019.
Den forslåede ændring vil alene få betydning for adgan-
gen til at klage over afgørelser, der er modtaget før den 1.
januar 2019, hvor den nye klagestruktur træder i kraft, og
der vil fortsat være adgang til at klage i tre måneder. Forsla-
get vurderes på denne baggrund ikke at være bebyrdende.
Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der ud-
sendes vurderinger efter ejendomsvurderingsloven og efter-
følgende afgørelser om genoptagelse af disse. Vurderinger
kan tidligst udsendes ved vurderingsterminen den 1. septem-
ber 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvilket dog må
anses som rent teoretisk, når henses til den proces, der med
reglerne i skatteforvaltningsloven er tilrettelagt for vurde-
ringsarbejdet.
Forslaget skal ses i sammenhængen med lovforslagets § 3,
nr. 26 og 27, hvorved fristen for at klage over de videreførte
vurderinger tilsvarende udskydes til den 1. januar 2019, hvis
de særskilte meddelelser om disse modtages af ejer før den
1. januar 2019.
82
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013,
som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december
2016 og § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om lån til betaling af ejendomsskatter »Lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«
§ 1. Efter anmodning fra ejere af de ejendomme,
der er nævnt i stk. 4, yder kommunerne, såfremt be-
tingelserne i stk. 4 er opfyldt, lån til følgende udgif-
ter:
2. Før § 1 indsættes
1) Udgifter til ejendomsskatter, der påhviler de på-
gældende ejendomme med tilhørende grund, gårds-
plads og have.
»Kapitel 1
2) Udgifter til tilslutning af de pågældende ejen-
domme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er til-
slutningspligt.
Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensioni-
ster m.fl.«
Stk. 2-7. - - -
3. I § 1 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Det beløb, der ydes lån til efter kapitel
2, kan der ikke ydes lån til efter kapitel 1.«
4. Efter § 8 indsættes:
»Kapitel 2
Lån til betaling af stigninger i grundskyld for
skatteårene 2018-2020
§ 9. Til ejere af ejendomme omfattet af stk. 2
yder kommunerne årligt et lån til betaling af stig-
ningen i grundskylden for skatteårene 2018-2020,
hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer.
Det beløb, der ydes lån til, opgøres som stignin-
gen i grundskylden for skatteåret i forhold til
83
grundskylden for skatteåret 2017, jf. dog stk. 3 og
§ 9 b.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes til fysiske personer,
der ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsvær-
diskattelovens § 4, nr. 1-10.
Stk. 3. Erhverves en ejendom i perioden
2018-2020, vil lånet skulle opgøres som stignin-
gen i grundskylden for skatteåret i forhold til
grundskylden for det skatteår, hvori ejendommen
erhverves. Ejeren ydes lån efter 1. pkt. fra og med
skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen
erhverves.
§ 9 a. Der ydes lån til betaling af stigninger i
grundskylden, der vedrører den del af ejendom-
men, der af ejeren kan anvendes til beboelse.
Stk. 2. For ejendomme, der både anvendes til
beboelse og andre formål, anvendes ved fastsæt-
telse af andelen til beboelse samme fordeling
mellem den andel af ejendommen, der anvendes
til beboelse, og den andel, der anvendes til andre
formål, som ved fastsættelsen af ejendomsværdi-
en. Findes der herefter ikke en fordeling af ejen-
domsværdien, fastsættes andelen til beboelse for-
holdsmæssigt efter areal.
Stk. 3. For ejendomme som nævnt i ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 6-8, fastsættes andelen
til beboelse forholdsmæssigt efter areal.
Stk. 4. For to- og flerfamilieshuse ydes lån til
hver enkelt ejer efter tinglyste ejerandele. Er ejer-
forholdet ikke tinglyst, fastsættes andelen for-
holdsmæssigt efter areal.
Stk. 5. Ejes en ejendom af to eller flere ejere,
ydes lån til hver enkelt ejer efter tinglyste ejeran-
dele. Er ejerforholdet ikke tinglyst, fastsættes
ejerandelen med lige store andele til hver ejer.
Stk. 6. På landbrugsejendomme med to eller fle-
re ejerboliger fordeles grundskylden for 2017 for
ejerboligdelen til brug for opgørelsen af lån for-
holdsmæssigt i forhold til ejerboligernes ejen-
domsværdi.
§ 9 b. Sker der ændringer som nævnt i § 33, stk.
16-18, i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013, eller ejendomsvurderingslovens § 40,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, og registreres sådanne æn-
dringer ved vurderingen pr. 1. september 2018 el-
84
ler senere, opgøres det beløb, ejeren herefter ydes
lån til, som stigningen i grundskylden for skatte-
året i forhold til grundskylden for det skatteår,
hvor ændringen første gang indgår i grundlaget
for beregning af grundskyld. Der ydes ikke lån
for det skatteår, hvor ændringen første gang ind-
går i grundlaget for beregning af grundskyld.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis der sker ændrin-
ger i fordelinger eller ejerandele som nævnt i § 9
a, stk. 2-5.
§ 9 c. Skifter en ejendom ejer, forfalder lånet til
betaling på datoen for tinglysning af anmærk-
ningsfrit skøde. Tinglyses der i forbindelse med
et ejerskifte et betinget skøde, forfalder lånet i
stedet til betaling på datoen for tinglysning af det
betingede skøde. Skifter en del af en ejendom
ejer, forfalder den del af lånet, der kan henføres
til den del af ejendommen, der skifter ejer. Æn-
drer en ejendom anvendelse, så den i sin helhed
ikke længere er en ejendomstype som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, forfal-
der lånet til betaling på datoen for offentliggørel-
se af den vurdering, hvori ændringen første gang
indgår. Overtages en ejendom eller en del af ejen-
dommen af ejerens ægtefælle, forbliver lån uanset
stk. 1, 1.-3. pkt., indestående, og der ydes fortsat
lån.
Stk. 2. Den senest rettidige betalingsdato for
lån, der forfalder til betaling, er 10 dage efter for-
faldsdatoen, jf. stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt. Sker beta-
ling ikke rettidigt, forrentes det forfaldne lånebe-
løb fra den senest rettidige betalingsdato med en
rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned, indtil betaling sker.
Stk. 3. Låntager hæfter personligt for forfaldne
lånebeløb og påløbne renter, der desuden hæfter
på den pågældende ejendom i dens helhed og har
gyldighed mod enhver uden tinglysning.«
5. Før § 10 indsættes:
»Kapitel 3
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«
85
§ 11. Loven har virkning for lån, der ydes til beta-
ling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret
1983 og følgende skatteår, jf. dog stk. 2 og 3.
6. I § 11, stk. 1, ændres »Loven« til: »Kapitel 1«.
Stk. 2-4. - - -
§ 2
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, som
ændret ved § 8 i lov nr. 202 af 27. februar 2015, §
4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 688 af
8. juni 2017 og § 8 i lov nr. 1555 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilie-
shuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis
huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren el-
ler dennes husstand i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendom-
men har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til
en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog
kun, såfremt
1. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »væsentlig værdifor-
ringelse« til: »værdiforringelse på mere end 20
pct.«
1-2) - - -
3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatte-
forvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse
af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2-8. - - -
§ 9. Ved afståelse af en ejendom, der på afståelses-
tidspunktet anses for landbrugs- eller skovejendom
efter ejendomsvurderingsloven, skal den del af for-
tjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende
grund og have, ikke medregnes. Tilsvarende gælder
for den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen,
ved afståelse af en ejendom, der indeholder en eller
to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både
tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsent-
ligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 35, stk. 1. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bo-
lig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller
hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen,
og hvor ejendommen har været omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 2
eller 3, eller § 35, stk. 1, finder tilsvarende anvendel-
se.
2. I § 9, stk. 1, 3. pkt., udgår », finder tilsvarende
anvendelse«.
3. I § 9, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
Ȥ 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.«
86
Stk. 2-7. - - -
§ 3
I ejendomsvurderingsloven, jf. lov nr. 654 af 8.
juni 2017, foretages følgende ændringer:
§ 6. - - -
Stk. 2. Der foretages ikke omvurdering som nævnt
i stk. 1, nr. 4 og 5, hvis der efter §§ 10 eller 12 ikke
skal ansættes en ejendomsværdi for den pågældende
ejendom. Der foretages dog omvurdering efter stk.
1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af ejere på landbrug-
sejendomme og skovejendomme, jf. § 30. For ejen-
domme som nævnt i 1. og 2. pkt. foretages der alene
omvurdering efter stk. 1, nr. 9, i det omfang den op-
ståede begivenhed vedrører grundarealet eller en bo-
lig beboet af ejendommens ejer. Der foretages ikke
omvurdering efter stk. 1, nr. 8 og 9, af produktions-
jord, jf. § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3-4. - - -
1. I § 6, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »skovejen-
domme«: »og af fritidsboliger beliggende på så-
danne ejendomme«.
§ 10. For følgende ejendomme ansættes ikke en
ejendomsværdi efter § 16, jf. dog § 11: 1)-4) - - -
5) Ejerboliger, som ikke anses for færdigbyggede
og beboelige, jf. § 52.
Stk. 2. - - -
2. § 10, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Ejerboliger og boliger omfattet af § 30, stk.
1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og
beboelige, jf. § 52, stk. 1.«
§ 11. For ejendomme som nævnt i § 10, stk. 1, nr.
1-3, kan der på foranledning af ejeren eller en anden
med interesse i den pågældende ejendom ansættes en
ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansæt-
telse af boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer og ga-
ver (boafgiftsloven). Ansættelsen af ejendomsværdi
foretages efter prisforholdene pr. seneste forudgåen-
de almindelige vurdering af ejendomme af den på-
gældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil
førstkommende almindelige vurdering af ejendom-
me af den pågældende kategori.
Stk. 2-3. - - -
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »boafgift, jf. lov
om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)«
til: »bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, herun-
der til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift
efter boafgiftsloven af aktier i et selskab, der di-
rekte eller indirekte ejer ejendommen«.
4. § 20 affattes således:
§ 20. Anvendes en grund lovligt til andre formål
end dem, der er fastsat i forskrifter udstedt i medfør
af planlovgivningen eller anden offentlig regulering,
ansættes grundværdien på grundlag af grundens fak-
Ȥ 20. Anvendes en grund lovligt til andre for-
mål end dem, der er fastsat i forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller andre offentlige
forskrifter, ansættes grundværdien på samme må-
87
tiske anvendelse og udnyttelse, hvis dette medfører
en højere grundværdi end ved ansættelse efter den
anvendelse, der er fastsat i de nævnte forskrifter.
Stk. 2. Udnyttes en grund lovligt i videre omfang
end fastsat i forskrifter som nævnt i stk. 1, ansættes
grundværdien på grundlag af grundens faktiske ud-
nyttelse, hvis dette medfører en højere grundværdi
end ved ansættelse efter den udnyttelse, der er fastsat
i de nævnte forskrifter.
de, som hvis den faktiske anvendelse og udnyttel-
se var mulig efter gældende offentlige forskrifter,
hvis dette medfører en højere grundværdi end ved
ansættelse efter den anvendelse og udnyttelse, der
er fastsat i de nævnte offentlige forskrifter, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2. Udnyttes en grund lovligt i videre om-
fang end fastsat i offentlige forskrifter som nævnt
i stk. 1, ansættes grundværdien på samme måde,
som hvis den faktiske udnyttelse var mulig efter
de nævnte offentlige forskrifter, hvis dette medfø-
rer en højere grundværdi end ved ansættelse efter
den udnyttelse, der er fastsat i de nævnte offentli-
ge forskrifter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved grundværdiansættelse efter stk. 1 og
2 ses bort fra anvendelse og udnyttelse, der beror
på midlertidige tilladelser og dispensationer ud-
stedt i medfør af offentlige forskrifter som nævnt
i stk. 1.«
§ 27. For lejligheder i ejendomme med tre-seks be-
boelseslejligheder som nævnt i ejendomsværdiskat-
telovens § 4, nr. 6-8, ansættes en ejendomsværdi, når
betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er op-
fyldt. Ansættelsen foretages på samme måde, som
hvis den pågældende lejlighed var en selvstændig
ejerlejlighed.
Stk. 2. - - -
5. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår »med tre-seks bebo-
elseslejligheder«.
6. Efter § 27 indsættes i kapitel 5:
»§ 27 a. For boliger, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var be-
boet af ejeren, ansættes på anmodning fra ejeren
en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i
ligningslovens § 12 A er opfyldt. Ansættelse efter
1. pkt. foretages, som hvis boligen var beboet af
ejeren.«
§ 30. Samtidig med vurderingen af landbrugsejen-
domme og skovejendomme ansættes en særskilt
ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boli-
ger beboet af ejere på sådanne ejendomme og for bo-
liger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller §
16 A, stk. 5. For andre boliger på landbrugsejendom-
me eller skovejendomme ansættes alene en særskilt
grundværdi.
Stk. 2-3. - - -
7. I § 30, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »på sådan-
ne ejendomme«: », for fritidsboliger beliggende
på sådanne ejendomme«.
88
§ 31. - - -
Stk. 2. For andre boliger beliggende på landbrugse-
jendomme eller skovejendomme anses grundarealet
for at udgøre 1.000 m2. Hvis et større areal blev lagt
til grund ved den sidste ansættelse foretaget inden
denne lovs ikrafttræden, anvendes dette i stedet.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan beslutte, at
større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og
2, lægges til grund for ansættelsen af grundværdien.
Beslutning efter 1. pkt. kan træffes, hvis forholdene
ændres, således at de grundstørrelser, der er nævnt i
stk. 1 og 2, ikke svarer til de faktiske forhold.
8. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »For andre boli-
ger« til: »For boliger, herunder fritidsboliger, der
har karakter af fritliggende boliger,«.
9. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For boliger, herunder fritidsboliger, der
ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er belig-
gende på landbrugs- eller skovejendomme, anses
grundarealet for at udgøre et areal svarende til en
bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede bo-
ligareal.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 35. - - - 10. I § 35 indsættes som stk. 4:
Stk. 2-3. - - - »Stk. 4. Der foretages ikke fordeling efter stk.
1-3, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget
og beboelig, jf. § 52, stk. 1.«
§ 37. For ejendomme, som i matriklen er samnote-
ret med en vindmølleparcel, fordeles ejendomsvær-
dien på boligdelen og den del, der knytter sig til
vindmølleparcellen. Fordelingen foretages som en
værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejen-
dommen.
Stk. 2. Har en ejendom jord beliggende i flere
kommuner, fordeles grundværdien på de enkelte
kommuner. Er en ejendom delvis jordrentepligtig,
fordeles grundværdien på den jordrentepligtige del
og den øvrige del. Fordelingen foretages som en
værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejen-
dommen.
11. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der foretages ikke fordeling efter stk. 1,
hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og
beboelig, jf. § 52, stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 40. - - - 12. I § 40, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Er der på tidspunktet for tilbageregning ef-
ter stk. 1 givet et grundforbedringsfradrag, jf. §§ 22
og 23, foretages endvidere en tilbageregning af
grundforbedringsfradraget til basisåret, forudsat at et
sådant fradrag var givet i basisåret.
»Der foretages ligeledes tilbageregning til ba-
sisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilba-
geregningen efter stk. 1 delvist er fritaget for
grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejen-
domsskat.«
§ 42. - - - 13. I § 42, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2. Er en nyopstået ejendom udstykket fra en
ejendom, som allerede er omfattet af pligten til at
betale grundskyld, anvendes denne ejendoms ret-
mæssige basisår på den nye ejendom. Er den nyop-
ståede ejendom udstykket fra flere ejendomme, an-
»Stammer en del af den nyopståede ejendom
som nævnt i 2. pkt. fra en ejendom, der ved sene-
ste vurdering var undtaget fra vurdering, anven-
des basisåret som fastsat efter 2. og 3. pkt. for den
øvrige del af den nyopståede ejendom.«
89
vendes det retmæssige basisår for den ejendom,
hvorfra den største del af grundarealet er udstykket.
Er de nævnte dele lige store, anvendes basisåret for
den ejendom, der har det tidligste basisår.
Stk. 3. Er den nye ejendom udstykket fra en ejen-
dom, der ikke hidtil har været vurderet, anvendes det
basisår, som er fastsat for omkringliggende sammen-
lignelige ejendomme.
Stk. 4. - - -
14. I § 42, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved ansættelse af grundværdier, der ikke hidtil
har været ansat, jf. §§ 9, 12 og 13, anvendes lige-
ledes det basisår, som er fastsat for omkringlig-
gende sammenlignelige ejendomme.«
§ 52. Er der meddelt byggetilladelse til opførelse
af en ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget
og beboelig 1 år efter det tidspunkt, hvor byggetilla-
delsen er givet, medmindre andet dokumenteres.
15. I § 52, stk. 1, indsættes efter »ejerbolig«: »en
bolig omfattet af § 30, stk. 1, 1. pkt., eller en bo-
lig beliggende på en ejendom omfattet af § 35 el-
ler § 37, stk. 1,«.
Stk. 2. - - -
§ 58. Told- og skatteforvaltningen kan i vurde-
ringsarbejdet efter eget skøn anvende oplysninger,
som er registreret i forbindelse med vurderinger
foretaget efter tidligere lovgivning, herunder i for-
bindelse med klagebehandling.
16. I § 58, stk. 1, ændres »vurderinger foretaget
efter tidligere lovgivning« til: »tidligere vurderin-
ger«.
Stk. 2. - - -
§ 64. - - - 17. § 64, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen omfatter ikke
landbrugsejendomme, skovejendomme, ejendomme
ejet af staten, kommunerne eller regionerne og ejer-
boliger, som ved sidste vurdering inden denne lovs
ikrafttræden var vurderet som landbrugsejendomme
eller skovejendomme. Tilbagebetalingsordningen
gælder ikke for omvurderinger foretaget pr. 1. okto-
ber 2011 af erhvervsejendomme m.v.
»Stk. 2. Tilbagebetalingsordningen gælder ikke
for:
1) Ejendomme, der ikke vurderes efter denne
lov pr. 1. september 2018 eller pr. 1. september
2019.
2) Ejendomme, der efter denne lov undtages
helt eller delvis fra vurdering pr. 1. september
2018 eller pr. 1. september 2019, jf. § 9.
Stk. 3-4. - - -
3) Landbrugsejendomme.
4) Skovejendomme.
5) Ejendomme ejet af staten, kommunerne eller
regionerne.
6) Ejerboliger, som ved sidste vurdering forud
for vurderingen pr. 1. september 2019 var vurde-
ret som landbrugs- eller skovejendomme efter
reglerne i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013.
7) Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2011
af erhvervsejendomme m.v.
8) Ejendomme, der ved en eller flere vurderin-
ger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter
lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
90
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor
ejendommen var undtaget fra vurdering.
9) Ejendomme, der ikke er vurderet efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, for så
vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejen-
dommen ikke er vurderet.«
67. - - -
Stk. 2. - - -
18. § 67, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Medfører oplysninger, som modtages i af-
gørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b,
vedrørende vurderingen pr. 1. september 2018 eller
pr. 1. september 2019, at oplysningerne skal behand-
les og afgøres efter reglerne om genoptagelse og re-
vision, jf. skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33 og 33
a, foretages sammenligningen ikke, før der er truffet
afgørelse om genoptagelse eller revision af vurderin-
gen.
»Stk. 3. Medfører oplysninger, som modtages i
afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens §
20 b, om en vurdering pr. 1. september 2018 eller
pr. 1. september 2019, at told- og skatteforvalt-
ningen skal træffe afgørelse om genoptagelse af
vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b,
foretages sammenligningen ikke, før der er truffet
afgørelse i genoptagelsessagen.«
§ 82. For landbrugsejendomme og skovejendom-
me beregnes ved vurderingen pr. 1. september 2019
en gennemsnitlig hektarpris for den produktionsjord,
jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den enkelte ejen-
dom. Der beregnes separate hektarpriser for land-
brugsarealer, herunder naturarealer, og for fredsko-
vspligtige arealer.
Stk. 2-3. - - -
19. I § 82, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Gældende fradrag for forbedringer i grundvær-
dien, jf. § 22, henføres til ejendommens produkti-
onsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, med samme beløb
pr. arealenhed.«
§ 83. - - -
Stk. 2. Skal en ejendom, som inden denne lovs
ikrafttræden er vurderet som landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes
som en ejerbolig efter denne lov, kan ejendommens
ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fort-
sat skal vurderes som landbrugsejendom eller skov-
ejendom.
20. I § 83, stk. 2 og 3, ændres »som inden denne
lovs ikrafttræden« til: »som efter reglerne i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved
seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1.
september 2019«.
Stk. 3. Skal en ejendom, som inden denne lovs
ikrafttræden er vurderet som ejerbolig, vurderes som
en landbrugsejendom eller en skovejendom efter
denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enig-
hed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som
ejerbolig
Stk. 4. Valg efter stk. 2 og 3 skal træffes senest ved
udløbet af den frist, inden for hvilken den første vur-
dering af ejendommen foretaget efter denne lov kan
21. I § 83, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:
»Overdragelse til længstlevende ægtefælle an-
ses heller ikke som ejerskifte.«
91
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Valget kan ikke omgøres og er gældende indtil ejer-
skifte. Overdragelse mellem ægtefæller eller mellem
ejere indbyrdes betragtes ikke som ejerskifte. Det er
en betingelse for valg efter stk. 2 og 3, at ejendom-
men ikke ændres på en sådan måde, at betingelserne
for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt.
22. § 83, stk. 4, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes
således:
»Hvis ejendommen efterfølgende ændres på en
sådan måde, at betingelserne for omvurdering ef-
ter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendom-
men vurderes efter denne lov, medmindre der er
tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller
ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne
ikke har indflydelse på ændringen.«
§ 87. Der foretages almindelig vurdering pr. 1. ok-
tober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for
denne lovs ikrafttræden ikke var vurderet som ejer-
boliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger
pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Vurde-
ringen foretages i form af videreførelse af den sene-
ste af følgende ansættelser foretaget efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, jf. dog stk.
4:
1)-5) - - -
23. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Der foretages ikke vurdering pr. 1. oktober
2018 af ejendomme, der ikke var vurderet ved
denne lovs ikrafttræden, og som pr. 1. oktober
2018 skal vurderes i lige år efter § 5 i denne lov.«
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme
som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder
betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen
foretages efter reglerne i den nævnte lov. Omvurde-
ringen betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3-4. - - -
Stk. 5. Vurderinger og omvurderinger efter stk. 1
og 2 kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen
af den særskilte meddelelse af vurderingen eller om-
vurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlæn-
gelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september
2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over
vurderinger og omvurderinger som nævnt i 1. pkt.
skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderings-
året.
24. I § 87, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Der foretages uanset §§ 5 og 6 vurdering pr. 1.
september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober
2018 omvurderes efter 1. pkt.«
25. I § 87, stk. 5, 1. pkt., § 88, stk. 5, 1. pkt., og §
89, stk. 1 og 2, indsættes efter »§ 5 i denne lov«:
»eller i forbindelse med, at told- og skatteforvalt-
ningen træffer afgørelse efter skatteforvaltnings-
lovens § 20 b«.
§ 89. Almindelige vurderinger, som efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-
get af ejerboliger pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober
2015 og pr. 1. oktober 2017, kan påklages senest 3
måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser
af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af
26. I § 89, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før
den 1. januar 2019, kan de dog tidligst påklages
til skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019 og
3 måneder frem.«
92
den første almindelige vurdering af den pågældende
ejendom efter § 5 i denne lov.
Stk. 2. Almindelige vurderinger, som efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, er foreta-
get af andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1.
oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra
modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse
vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første
almindelige vurdering af den pågældende ejendom
efter § 5 i denne lov.
27. I § 89, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Modtages de i 1. pkt. nævnte meddelelser før
den 1. januar 2019, kan de dog tidligst påklages
til skatteankeforvaltningen den 1. januar 2019 og
3 måneder frem.«
Stk. 3. - - -
§ 4
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved § 4
i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr.
688 af 8. juni 2017 og § 9 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4. Ejendomsværdiskatten omfatter: 1. § 4, nr. 2, affattes således:
1) - - -
2) Tofamiliesejendomme, for hvilke ejendomsvær-
dien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
fordeles på ejendommens to selvstændige lejlighe-
der.
3)-11) - - -
»2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder
to selvstændige boligenheder, hvor der er foreta-
get fordeling af ejendomsværdien efter ejendoms-
vurderingslovens § 35, stk. 2.«
§ 4 a. Som beregningsgrundlag for ejendomsvær-
diskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10,
anvendes den laveste af følgende værdier:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågæl-
dende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.
2-3) - - -
2. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »Den ejendoms-
værdi« til: »80 pct. af den ejendomsværdi«.
Stk. 3. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der
er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og
hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget an-
sættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, an-
vendes disse ansættelser fra og med året efter det år,
hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættel-
serne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
3. I § 4 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Beregningsgrundlaget for ansættelserne ansat
efter ejendomsvurderingslovens § 38 udgør 80
pct. af ejendomsværdien.«
§ 4 b. - - -
Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr.
11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, ud-
4. I § 4 b, stk. 2, nr. 1, udgår »reguleret med
samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer
mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
93
gør beregningsgrundlaget den laveste af følgende
værdier:
1) Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret
reguleret med samme forhold, som på dette tids-
punkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderin-
ger og faktiske handelspriser for ejendomme af den
pågældende type.
2-3) - - -
Stk. 3. - - -
handelspriser for ejendomme af den pågældende
type«.
Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på føl-
gende måde:
1-2) - - -
3) Hvis der foreligger anden dokumentation, der
giver en mere retvisende fastsættelse af handelsvær-
dien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og
2, lægges sådan anden dokumentation til grund for
værdifastsættelsen.
5. I § 4 b, stk. 4, nr. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af han-
delsværdien fastsat efter 1. pkt.«
4) Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr.
1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes han-
delsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis
indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører
et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejen-
dommens reelle handelsværdi.
Stk. 5-8. - - -
6. I § 4 b, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af han-
delsværdien fastsat efter 1. eller 2. pkt.«
§ 5
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved lov nr. 179 af 1. marts 2016, lov
nr. 61 af 16. januar 2017, lov nr. 227 af 7. marts
2017 og senest ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - - 1. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 2. Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejen-
domme med en bestemt promille af den afgiftspligti-
ge grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi
forstås den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for for-
bedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i
afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste
ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion
for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendom-
men, der dannede grundlag for påligningen af grund-
»Er grundværdien ansat efter ejendomsvurde-
ringsloven, pålignes de afgiftspligtige ejendomme
grundskyld af 80 pct. af den afgiftspligtige grund-
værdi. For produktionsjord, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 28, stk. 2 og 3, pålignes grundskyld
af hele den afgiftspligtige grundværdi.«
94
skyld det foregående skatteår, forhøjet med en regu-
leringsprocent.
Stk. 3-6. - - -
Stk. 7. Foretages der skovrejsning på produktions-
jord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3,
som tilhører skovejendomme, og som ikke hidtil har
været undergivet fredskovpligt, indgår grundværdien
af sådanne arealer ved beregningen af grundskyld
som følger, hvis arealerne undergives fredskovpligt:
1)-5) - - -
2. I § 1, stk. 7, og stk. 9, 2. pkt., ændres »skov-
ejendomme« til: »landbrugs- eller skovejendom-
me«.
Stk. 8. Skovrejsning, som nævnt i stk. 7, anses for
at have fundet sted på det tidspunkt, hvorfra fred-
skovpligt for det pågældende areal registreres som
gældende i matriklen. Told- og skatteforvaltningen
foretager en fordeling af skovejendommens grund-
værdi på den del, der er omfattet af stk. 7, og den re-
sterende del.
3. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »skovejendom-
mens« til: »landbrugs- eller skovejendommens«.
Stk. 9. Overdrages en del af et areal, som nævnt i
stk. 7, til en anden skovejendom, anvendes reglerne
på hver del af arealet. Reglerne i stk. 7 gælder ikke
for arealer, som overdrages til ejendomme, som ikke
er skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
4. I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »skovejendom« til:
»landbrugs- eller skovejendom«.
§ 23 A. - - -
Stk. 2. Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punktum,
omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der
højst kan udgøre 10. Dækningsafgift af de i stk. 1, 2.
punktum, omhandlede ejendomme svares med
samme promille af den del af forskelsværdien, der
vedrører den til de nævnte formål anvendte del af
ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af stk.
1, men som en del af året anvendes til et ikke-af-
giftspligtigt formål, svares kun delvis dækningsaf-
gift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grund-
lag af den eller de perioder, hvori ejendommen an-
vendes til afgiftspligtigt formål, idet den samlede pe-
riode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år.
Dækningsafgift svares alene af den del af den af-
giftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3-5. - - -
5. I § 23 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »svares
af«: »80 pct. af«.
6. I § 23 A, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »samme
promille af«: »80 pct. af«.
§ 27. - - -
Stk. 2. Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tidspunkt,
hvor en vurdering foretaget det forudgående år end-
nu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt
på grundlag af den senest forudgående offentliggjor-
7. I § 27, stk. 2, ændres »§§ 1 og 3 i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme« til: »ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 og 6«.
95
te almindelige vurdering eller omvurdering, jf. §§ 1
og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 3-5. - - -
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162
af 1. september 2016, som ændret senest ved lov
nr. 1684 af 26. december 2017, foretages følgen-
de ændring:
§ 17 A. - - -
Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold til lov
om lån til betaling af ejendomsskatter for visse par-
cel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Det samme gælder ren-
ter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.
Stk. 3-4. - - -
1. I § 17 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til
betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og
rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendoms-
skatter« til: »lov om lån til betaling af grundskyld
m.v.«
§ 7
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1267 af 12. november 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved
§ 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 4 a. - - -
Stk. 2. Skatteankeforvaltningen træffer afgørelse i
klager vedrørende told- og skatteforvaltningens af-
slag på genoptagelse, jf. § 33, stk. 1, 3 og 4, jf. dog
stk. 3.
1. I § 4 a, stk. 2, indsættes efter »afslag på genop-
tagelse, jf.«: »§ 20 b, stk. 3, og«.
§ 20 b. Ved vurdering af fast ejendom, der foreta-
ges efter forudgående deklaration, jf. § 20 a, indtræ-
der en afgørelsesperiode tidligst 6 uger før den 10.
februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb.
Afgørelsesperioden udløber den 10. februar i kalen-
deråret efter vurderingsårets udløb, medmindre skat-
teministeren fastsætter et senere tidspunkt.
Stk. 2. - - -
2. § 20 b, stk. 1, affattes således:
»Ved vurdering af fast ejendom, der foretages
efter forudgående deklaration, jf. § 20 a, indtræ-
der en afgørelsesperiode tidligst 4 uger efter de-
klarationsmeddelelsens udsendelse, jf. § 20 a, stk.
2. Afgørelsesperioden udløber 6 uger efter afgø-
relsesperiodens indtræden, medmindre skattemi-
nisteren fastsætter et senere tidspunkt.«
Stk. 3. Oplysninger, der modtages efter afgørelses-
periodens indtræden, jf. stk. 1, 1. pkt., behandles ef-
ter reglerne om genoptagelse og revision, jf. §§ 33
og 33 a, hvis told- og skatteforvaltningen i afgørel-
sesperioden, jf. stk. 1, træffer afgørelse og oplysnin-
3. § 20 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Har told- og skatteforvaltningen truffet
afgørelse om vurdering af fast ejendom, uden at
oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden,
96
gerne ikke er indgået i grundlaget for afgørelsen, jf.
stk. 2. Når told- og skatteforvaltningen har behandlet
oplysningerne efter 1. pkt., meddeler told- og skatte-
forvaltningen ejendommens ejer, om oplysningerne
giver grundlag for at ændre afgørelsen.
er indgået i vurderingen, jf. stk. 2, skal told- og
skatteforvaltningen uanset reglerne i § 33 genop-
tage vurderingen, hvis oplysningerne, der er mod-
taget i afgørelsesperioden, kan give grundlag for
at ændre vurderingen.«
4. I § 20 b indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningens adgang til
at træffe afgørelse om genoptagelse, jf. stk. 3,
bortfalder, hvis den afgørelse om vurdering, der
er truffet efter stk. 2, påklages, jf. § 35 a. Afgørel-
se om nægtelse af genoptagelse, jf. stk. 3, bortfal-
der, hvis den afgørelse om vurdering, der er truf-
fet efter stk. 2, påklages, jf. § 35 a.
Stk. 5. Vurderinger, der ændres efter genopta-
gelse, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning
fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres,
blev foretaget.«
§ 20 c. Ved afgørelse om almindelig vurdering og
omvurdering, der meddeles efter afgørelsesperiodens
udløb, jf. § 20 b, stk. 1, træffer told- og skatteforvalt-
ningen afgørelse på grundlag af de oplysninger, der
foreligger på afgørelsestidspunktet.
5. Efter § 20 c indsættes i kapitel 7 a:
Ȥ 20 d. Partsinddragelse og anden kommuni-
kation, der sendes af told- og skatteforvaltningen
ved almindelig vurdering og omvurdering af en
fast ejendom, sendes alene til de registrerede ak-
tuelle ejere af den pågældende ejendom, medmin-
dre told- og skatteforvaltningen har andet særligt
kendskab til, at andre har partsstatus i den pågæl-
dende vurdering.«
§ 8
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret senest ved §
2 i lov nr. 1548 af 19. december 2017, foretages
følgende ændring:
§ 18. Beregning og indbetaling af afgiften påhviler
den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige er:
1)-5) - - -
6) Ved anmeldelse til tinglysning af skadesløsbrev,
som udstedes til sikkerhed for lån efter § 4 i lov om
lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af
ligningsloven, § 36, stk. 2, i lov om individuel bolig-
støtte og § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord,
jf. § 4 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og
om ændring af ligningsloven, er den afgiftspligtige
den, der yder det lån, som der stilles sikkerhed for.
1. To steder i § 18, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om
lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring
af ligningsloven« til: »lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.«
97
Stk. 2. - - -
§ 9
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skat-
teforvaltningsloven, lov om kommunal ejendoms-
skat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige an-
dre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler
om klagebehandling af vurderingssager og æn-
dringer som følge af en ny ejendomsvurderings-
lov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4.
december 2017, foretages følgende ændring:
§ 22. - - -
Stk. 1-10. - - -
Stk. 11. § 4 har virkning for ejerskifte, der anmeldt
til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 12. § 10, nr. 3, har virkning for lån, der opta-
ges i skatteåret 2019 og følgende skatteår.
1. I § 22 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 har
virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en
offentlig vurdering efter ejendomsvurderingslo-
ven. Ved direkte eller indirekte overdragelse af en
ejendom efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, og
§ 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens §
34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2,
og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9,
stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perio-
den fra og med den 1. januar 2018 til og med den
27. februar 2018 vil den senest offentliggjorte
vurdering efter lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
august 2013, skulle lægges til grund for beskat-
ningen, medmindre ejeren anmoder told- og skat-
teforvaltningen om at få foretaget en vurdering
efter ejendomsvurderingsloven og i stedet få den-
ne lagt til grund for beskatningen. Anmodningen
til told- og skatteforvaltningen skal ske inden for
fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give op-
lysninger til told- og skatteforvaltningen for det
år, hvor den direkte eller indirekte overdragelse er
sket.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
§ 10
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 3 i lov
nr. 628 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 665 af 8. juni
2016 og § 10 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
98
§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven
boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om
lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af
ligningsloven, kan der ikke samtidig ydes boligstøtte
til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan tidligst
opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lå-
net er optaget, medmindre lånet er indfriet.
1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om lån til be-
taling af ejendomsskatter og om ændring af lig-
ningsloven« til: »kapitel 1 i lov om lån til betaling
af grundskyld m.v.«
2. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset at der ydes lån til betaling af stigninger
i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter
kapitel 2 i lov om betaling af grundskyld m.v.,
kan der dog samtidig ydes boligstøtte til beboere i
boligen.«
§ 17. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere
medregnes følgende beløb:
1) - - -
3) pålignede ejendomsskatter, herunder ejendoms-
værdiskat. Ejendomsværdiskatten medregnes med
den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året
forud for det år, boligstøtten vedrører. Ejendomsskat
i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for
det år, boligstøtten vedrører.
4-5) - - -
Stk. 2-3. - - -
3. I § 17, stk. 1, nr. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Beløb vedrørende lån til betaling af stigninger
i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter
kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld
m.v. medregnes dog ikke.«
§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov
om lån til betaling af ejendomsskatter og om æn-
dring af ligningsloven kan ikke medregnes ved op-
gørelse af boligudgiften.
4. I § 19 ændres »lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter og om ændring af ligningsloven« til:
»lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«
§ 11
I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af
lov om udstykning og anden registrering i matrik-
len, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning
og forskellige andre love (Effektivisering af ejen-
domsregistrering og -forvaltning m.v.) foretages
følgende ændringer:
§ 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-
sætter efter forhandling med justitsministeren, skat-
1. I § 7 indsættes som 2. pkt.:
99
teministeren og erhvervs- og vækstministeren tids-
punktet for lovens ikrafttræden.
»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
efter forhandling med justitsministeren, skattemi-
nisteren og erhvervsministeren fastsætte, at dele
af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.«
§ 12
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse
nr. 282 af 27. marts 2017, foretages følgende æn-
dring:
§ 33. - - -
1)-3) - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Lånene anvendes umiddelbart til betaling af
egenbetalingen og administreres af Udbetaling Dan-
mark. Lånene ydes i øvrigt med de nødvendige til-
pasninger på de vilkår om sikkerhed, forrentning,
forfald m.v., som er fastsat i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter. Der kan dog ses bort fra, om lå-
net kan ligge inden for ejendommens vurdering før
oprydningen.
Stk. 4-5. - - -
1. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »lov om lån til be-
taling af ejendomsskatter« til: »kapitel 1 i lov om
lån til betaling af grundskyld m.v.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 træder i kraft den 1. maj 2018.
Stk. 3. § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 9
og 10 har virkning fra og med den 1. januar 2018.
Stk. 4. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med
det første indkomstår, for hvilket beregnings-
grundlaget for ejendomsværdiskatten er ejen-
domsværdien ansat i henhold til ejendomsvurde-
ringsloven.
Stk. 5. § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det
indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten for danske ejendomme er
ejendomsværdien ansat i henhold til ejendoms-
vurderingsloven.
Stk. 6. § 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning fra og med
det første skatteår, for hvilket grundlaget for be-
regning af grundskylden og dækningsafgiften er
grundværdien henholdsvis forskelsværdien ansat i
henhold til ejendomsvurderingsloven.
100
Stk. 7. Stigninger i grundskylden for skatteåret
2018, der er betalt senest den 30. juni 2018, fra-
drages i den grundskyld, der skal betales den 1.
juli 2018 eller senere. Lånet, der ydes for skatte-
året 2018 efter denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes til-
svarende med det beløb, der fradrages i den betal-
te grundskyld efter 1. pkt.
Stk. 8. Er der efter lov om lån til betaling af
ejendomsskatter ydet lån til hel eller delvis beta-
ling af grundskyld, der omfatter stigninger i
grundskyld vedrørende første halvår 2018, ned-
skrives dette lån med et beløb svarende til det be-
løb, lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter denne
lovs § 1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 7, 2. pkt.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningens afgørelser
om almindelige vurderinger pr. 1. september
2018 efter ejendomsvurderingsloven, og told- og
skatteforvaltningens afgørelser om afslag på gen-
optagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk.
3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. sep-
tember 2018 efter ejendomsvurderingsloven kan
tidligst påklages til skatteankeforvaltningen fra og
med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.
101