Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse og lov om registrering af
køretøjer1)
(Ændring af satser og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer og adgang til Køretøjsregisteret for virksomheder, der
opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler)
§ 1
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
896 af 15. august 2011, som ændret ved § 29 i lov nr. 1532
af 27. december 2014 og § 14 i lov nr. 1888 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 1 og 2« til: »§ 3, stk. 1-4,«.
2. § 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den årlige afgift inklusive administrationsomkostninger,
jf. dog § 20, stk. 6, udgør til og med den 31. december 2019:
1) For køretøjer med højst 3 aksler, der overholder emissi-
onsnorm:
a) IKKE-EURO: 10.470 kr.
b) EURO I: 9.101 kr.
c) EURO II: 7.925 kr.
d) EURO III: 6.891 kr.
e) EURO IV: 6.265 kr.
f) EURO V: 5.581 kr.
g) EURO VI eller renere: 5.581 kr.
2) For køretøjer med mindst 4 aksler, der overholder
emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 17.555 kr.
b) EURO I: 15.196 kr.
c) EURO II: 13.216 kr.
d) EURO III: 11.482 kr.
e) EURO IV: 10.448 kr.
f) EURO V: 9.302 kr.
g) EURO VI eller renere: 9.302 kr.
Stk. 2. Den årlige afgift inklusive administrationsomkost-
ninger, jf. dog § 20, stk. 6, udgør fra og med den 1. januar
2020:
1) For køretøjer med højst 3 aksler, der overholder emissi-
onsnorm:
a) IKKE-EURO: 10.470 kr.
b) EURO I: 9.101 kr.
c) EURO II: 7.925 kr.
d) EURO III: 6.891 kr.
e) EURO IV: 6.265 kr.
f) EURO V: 5.923 kr.
g) EURO VI eller renere: 5.581 kr.
2) For køretøjer med mindst 4 aksler, der overholder
emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 17.555 kr.
b) EURO I: 15.196 kr.
c) EURO II: 13.216 kr.
d) EURO III: 11.482 kr.
e) EURO IV: 10.448 kr.
f) EURO V: 9.875 kr.
g) EURO VI eller renere: 9.302 kr.
Stk. 3. Til og med den 31. december 2019 udgør afgiften
inklusive administrationsomkostninger for køretøjer, der er
indregistreret i udlandet, jf. dog § 20, stk. 6:
1) Månedligt for køretøjer med højst 3 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.041 kr.
b) EURO I: 907 kr.
c) EURO II: 788 kr.
d) EURO III: 684 kr.
e) EURO IV: 625 kr.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 172 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2017-7983
AN013288
f) EURO V: 558 kr.
g) EURO VI eller renere: 558 kr.
2) Månedligt for køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.748 kr.
b) EURO I: 1.518 kr.
c) EURO II: 1.317 kr.
d) EURO III: 1.146 kr.
e) EURO IV: 1.041 kr.
f) EURO V: 930 kr.
g) EURO VI eller renere: 930 kr.
3) Ugentligt for køretøjer med højst 3 aksler, der overhol-
der emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 275 kr.
b) EURO I: 238 kr.
c) EURO II: 208 kr.
d) EURO III: 178 kr.
e) EURO IV: 163 kr.
f) EURO V: 148 kr.
g) EURO VI eller renere: 148 kr.
4) Ugentligt for køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 461 kr.
b) EURO I: 401 kr.
c) EURO II: 349 kr.
d) EURO III: 305 kr.
e) EURO IV: 275 kr.
f) EURO V: 245 kr.
g) EURO VI eller renere: 245 kr.
5) Dagligt uanset emissionsnorm og antallet af aksler: 89
kr.
Stk. 4. Fra og med den 1. januar 2020 udgør afgiften in-
klusive administrationsomkostninger for køretøjer, der er
indregistreret i udlandet, jf. dog § 20, stk. 6:
1) Månedligt for køretøjer med højst 3 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.041 kr.
b) EURO I: 907 kr.
c) EURO II: 788 kr.
d) EURO III: 684 kr.
e) EURO IV: 625 kr.
f) EURO V: 587 kr.
g) EURO VI eller renere: 558 kr.
2) Månedligt for køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.748 kr.
b) EURO I: 1.518 kr.
c) EURO II: 1.317 kr.
d) EURO III: 1.146 kr.
e) EURO IV: 1.041 kr.
f) EURO V: 982 kr.
g) EURO VI eller renere: 930 kr.
3) Ugentligt for køretøjer med højst 3 aksler, der overhol-
der emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 275 kr.
b) EURO I: 238 kr.
c) EURO II: 208 kr.
d) EURO III: 178 kr.
e) EURO IV: 163 kr.
f) EURO V: 156 kr.
g) EURO VI eller renere: 148 kr.
4) Ugentligt for køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 461 kr.
b) EURO I: 401 kr.
c) EURO II: 349 kr.
d) EURO III: 305 kr.
e) EURO IV: 275 kr.
f) EURO V: 260 kr.
g) EURO VI eller renere: 245 kr.
5) Dagligt uanset emissionsnorm og antallet af aksler: 89
kr.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
3. § 3, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved »EURO I« til »EURO VI« forstås de emissi-
onsnormer, som er defineret i EU-retsakterne vedrørende ty-
pegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til
emissioner fra tunge erhvervskøretøjer m.v.«
4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1 og 2« til: »§ 3, stk. 1-4,«.
5. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser
i euro, som fremgår af artikel 8 i aftalen af 9. februar 1994
om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers be-
nyttelse af visse veje som ændret ved artikel 5 i protokol af
6. december 2017 om ændring af nævnte aftale i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/76/EU om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer. Satserne reguleres ikke,
hvis omregningen før nedrunding medfører en ændring, som
udtrykt i danske kroner er på under 5 pct.«
§ 2
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af
25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1431 af 11. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I 17, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »forhold«: », jf. dog re-
gistreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2«.
2. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,
broer, færger eller tunneler.«
3. I § 21, stk. 1, ændres »§§ 2-4« til: »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4
eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestids-
punktet for § 1. Skatteministeren kan fastsætte, at forskellige
2
dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter. For det
enkelte køretøj gælder de i § 1, nr. 2, fastsatte satser for vej-
benyttelsesafgifter først fra den første afgiftsperiode, der på-
begyndes efter § 1, nr. 2, er trådt i kraft.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Danmark deltager sammen med Luxembourg, Nederlan-
dene og Sverige i en fælles ordning med vejbenyttelsesafgift
for lastbiler til godstransport på 12 t eller derover, den så-
kaldte Eurovignette. De deltagende lande har ved protokol
af 6. december 2017 aftalt, at satserne for afgift af vejbenyt-
telse differentieres yderligere og forhøjes for visse køretøjer.
Lovforslagets formål er at gennemføre disse ændringer. Pro-
tokollen er optaget som bilag til lovforslaget.
Lastbiltrafik medfører betydelige eksterne omkostninger
vedrørende luftforurening, vejslid, støj og ulykker. Lovfor-
slaget bidrager til, at afgifterne på lastbiltransport i højere
grad bringes i overensstemmelse med disse eksterne om-
kostninger. De foreslåede ændringer vil samtidig tilskynde
til at udskifte ældre lastbiler med nyere og mere miljøvenli-
ge lastbiler, for hvilke afgiften er lavere.
Som det fremgår af aftalen om omlægning af bilafgifterne
indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 21. sep-
tember 2017 er aftaleparterne enige om at indføre periode-
baserede vejafgifter for person- og varebiler. Nærværende
lovforslag er ikke en del af denne aftale, men har karakter af
en videreudvikling af samarbejdet i Eurovignetten, som bi-
drager til større ensartethed i afgiftssystemet på længere
sigt.
Det foreslås, at afgiftssatserne differentieres yderligere i
forhold til i dag baseret på køretøjernes miljømæssige egen-
skaber kategoriseret ved emissionsnormer. Samtidig foreslås
det, at visse af satserne forhøjes, så de svarer til de maksi-
male satser ifølge EU-lovgivningen (direktiv 1999/62//EF
som ændret ved direktiv 2006/38/EF og direktiv 2011/76/
EU). Forhøjelsen vil være størst for de mest forurenende kø-
retøjer, hvorimod satserne for de reneste køretøjer foreslås
fastholdt på det nuværende niveau.
Lovforslaget fremsættes således med henblik på fra dansk
side at gennemføre de ændringer, som deltagerlandene har
aftalt. En vedtagelse af lovforslaget skal samtidig betragtes
som et samtykke til ratifikation af aftalen, jf. grundlovens §
19, stk. 1.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Siden 1993 er der blevet gennemført EU-direktiver om
vejbenyttelsesafgifter, senest Europa-Parlamentets og Rå-
dets Direktiv 2011/76/EU om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om af-
gifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infra-
strukturer.
Disse direktiver indeholder bestemmelser om, at flere EU-
medlemsstater kan indgå aftaler om at opkræve fælles vejbe-
nyttelsesafgifter, der skal gælde inden for de pågældende
staters samlede område.
Danmark har på den baggrund den 9. februar 1994 indgået
en folkeretlig aftale med fire andre EU-medlemsstater om
opkrævning af ens afgifter af lastbiler og lastvognstog m.v.
til godstransport med en tilladt totalvægt på 12 t eller dero-
ver ved kørsel på vejnettet eller på visse dele af vejene i dis-
se stater.
De oprindelige aftaleparter var Belgien, Danmark, Lux-
embourg, Nederlandene og Tyskland. Den 1. januar 1998
indtrådte Sverige i aftalen. Tyskland ophørte den 1. septem-
ber 2003 med at opkræve den fælles vejbenyttelsesafgift, og
den 1. april 2016 gjorde Belgien det samme. Belgien delta-
ger dog fortsat i samarbejdet på observatørbasis. Tyskland
udtrådte helt af aftalen den 1. januar 2018. I dag dækker den
fælles vejbenyttelsesafgift således kørsel i Danmark, Lux-
embourg, Nederlandene og Sverige.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer,
som de deltagende lande har vedtaget ved protokol af 6. de-
cember 2017. Ændringerne i protokollen vedrører Belgiens
ophør med at opkræve den fælles vejbenyttelsesafgift, Tysk-
lands udtræden som part i aftalen, aftalens forlængelse fra
2019 til 2029, ændring af satserne i forhold til de gældende
maksimalsatser for vejbenyttelsesafgifter fastsat i medfør af
direktiv 2006/38/EF og 2011/76/EU og øget differentiering
af satser baseret på køretøjers miljømæssige egenskaber ka-
tegoriseret ved emissionsnormer.
Belgiens udtræden, Tysklands ophør som aftalepart og af-
talens forlængelse fra 2019 til 2029 giver ikke anledning til
ændringer i dansk lovgivning. Lovforslaget har således til
formål at gennemføre de aftalte ændringer i afgiftssatserne
og den aftalte yderligere differentiering heraf.
Lovforslaget har yderligere til formål at gøre det muligt
for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,
broer, færger eller tunneler, at få adgang til Køretøjsregiste-
ret, så virksomhederne via oplysninger tilknyttet en num-
merplade kan sende opkrævning til et køretøjs ejer eller bru-
ger ved manglende betaling. Hertil kommer, at det med det
foreslåede, vil blive muligt at anvende betalingsløsninger,
hvor trafikanterne ikke skal standse op for at betale for be-
nyttelsen af vejen, broen eller tunnelen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af satser i lov om afgift af vejbenyttelse og
øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer
2.1.1. Gældende ret
Danmark deltager sammen med Luxembourg, Nederlan-
dene og Sverige i en fælles ordning med vejbenyttelsesafgift
for lastbiler til godstransport på 12 t eller derover, den så-
kaldte Eurovignette. Den fælles ordning hviler på en folke-
retlig aftale indgået den 9. februar 1994 med senere ændrin-
ger.
Den folkeretlige aftale blev oprindeligt indgået på bag-
grund af det første Eurovignette-direktiv, Rådets direktiv
4
93/89/EØF af 25. oktober 1993. Direktiv 93/89/EØF blev
efterfølgende annulleret og erstattet af det gældende Euro-
vignette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttel-
se af visse infrastrukturer, som ændret ved direktiv
2006/38/EF og senest ved direktiv 2011/76/EU.
Ved direktivændringerne i 2006 og 2011 blev der indført
nye muligheder for bl.a. at anvende højere satser og fastsæt-
te en satsstruktur med øget differentiering, som hidtil ikke
har været udnyttet i Eurovignette-landene.
Vejbenyttelsesafgiften dækker anvendelse af hele eller
visse dele af vejnettet i de respektive lande, og i Danmark
skal afgiften betales inden anvendelse af motorvejsnettet jf.
§ 7, stk. 1, i lov om afgift af vejbenyttelse. Betalt afgift giver
via en elektronisk vignette adgang til at køre i alle fire lande.
Betalingen af vejafgift registreres i en fælles database, som
også anvendes af myndighederne i forbindelse med kontrol.
Afgiften kan betales pr. dag, uge, måned eller år jf. § 3 i
lov om afgift af vejbenyttelse. Danske køretøjer betaler af-
giften på årsbasis sammen med vægtafgiften for benyttelse
af hele vejnettet jf. § 2 i lov om afgift af vejbenyttelse, og
satserne varierer fra 5.591 kr. til 11.555 kr. pr. år afhængigt
af køretøjernes størrelse og emissionsnorm. Køretøjer indre-
gistreret i lande uden for Eurovignette-samarbejdet kan væl-
ge, hvilken periode der betales for, men anvender i praksis
ofte dagsvignetter, hvor prisen er fast og uafhængig af køre-
tøjets størrelse og emissionsnorm.
Afgiftssatserne pr. uge, måned eller år er differentieret ud
fra henholdsvis køretøjernes størrelse og emissionsnorm.
For så vidt angår størrelse, skelnes mellem køretøjer eller
køretøjskombinationer med enten op til tre aksler eller fire
eller flere aksler. De største køretøjer afgiftspålægges efter
den højeste sats. Med hensyn til emissionsnorm differentie-
res satserne afhængig af, om et køretøj opfylder EURO I,
EURO II eller ikke opfylder nogen EURO-norm (benævnt
IKKE-EURO). De ældste og mest forurenende køretøjer,
dvs. dem der ikke opfylder nogen EURO-norm, afgiftspå-
lægges efter de højeste satser.
Afgiftssatserne har været uændrede siden 2001, og der er
defineret flere nye emissionsnormer siden da. Således an-
vendes i dag emissionsnormer til og med EURO VI. Et kø-
retøj, der opfylder eksempelvis EURO V-normen, pålægges
dog i dag den samme afgift som et køretøj, der kun overhol-
der EURO II-normen.
Indtægterne fra køretøjer indregistreret i de enkelte lande i
samarbejdet går direkte til de pågældende lande. Indtægter
fra køretøjer indregistreret i lande uden for samarbejdet for-
deles via en fordelingsnøgle mellem landene i aftalen. Ca.
1/3 af de danske indtægter fra vejbenyttelsesafgiften på mel-
lem 400 og 450 mio. kr. årligt stammer fra udenlandske
vognmænd.
2.1.2. Lovforslaget
Europa-Kommissionen offentliggør hvert andet år opdate-
rede maksimalsatser for vejbenyttelsesafgifter i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/76/EU af 27.
september 2011 om ændring af direktiv 1999/62/EF om af-
gifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infra-
strukturer. Maksimalsatserne reguleres med EU’s harmoni-
serede forbrugerindeks.
Ved Europa-Kommissionens meddelelse 2016/C 101/01,
som ændret ved korrigendum 2016/C 194/07, er der offent-
liggjort nye maksimalsatser for vejbenyttelsesafgifter. Sat-
serne differentieres i meddelelsen ud fra henholdsvis køretø-
jers størrelse og deres emissionsnormer fra »IKKE-EURO«
til »EURO IV og renere«.
Eurovignette-landene har ved protokol af 6. december
2017 aftalt en ny satsstruktur baseret på disse nye maksimal-
satser. Herudover er det aftalt, at der af miljømæssige hen-
syn differentieres yderligere, så køretøjer, der opfylder de
renere EURO V- eller EURO VI-normer, pålægges en lave-
re afgift end kategorien »EURO IV og renere«, som er den
nyeste EURO-norm i Europa-Kommissionens seneste med-
delelse. Frem til og med 2019 svarer satserne for EURO V
og EURO VI til de gældende laveste satser og fra 2020 sva-
rer satserne for EURO VI til de gældende laveste satser.
Dagssatsen, der er uafhængig af bilens størrelse og emissi-
onsnorm, er fastsat efter den gældende maksimale sats i EU-
lovgivningen (Europa-Kommissionens meddelelse 2016/C
101/01).
Det foreslås, at satserne for vejbenyttelsesafgift ændres i
overensstemmelse med protokollen. Det vil medføre, at sat-
serne differentieres yderligere ud fra emissionsnormer, det
vil sige for henholdsvis IKKE-EURO, EURO I, EURO II,
osv. op til »EURO VI eller renere«. Satsen for dagsvignetter
vil dog fortsat være uafhængig af bilens størrelse og emissi-
onsnorm. Der foreslås ingen ændringer i differentieringen
for køretøjers eller køretøjskombinationers størrelse målt på
antallet af aksler.
De foreslåede ændringer omfatter nominelle satsstigninger
på ca. 50 pct. for dagsvignetter, hvor satsen er uafhængig af
bilens størrelse og emissionsnorm, og for de ældste og mest
forurenende køretøjer. Til gengæld foreslås ingen satsstig-
ninger for uge-, måneds- og årsvignetter til de nyeste og
mindst forurenende køretøjer, som opfylder emissionsnor-
merne EURO V og EURO VI eller renere frem til og med
den 31. december 2019 og for EURO VI eller renere fra
2020, når der bortses fra udsving i valutakursen ved omreg-
ning af satserne i EURO, som de er fastsat i den underlig-
gende protokol.
Fra den 1. januar 2020 foreslås en mindre satsstigning for
køretøjer, som opfylder emissionsnormen EURO V i forhold
til køretøjer, som opfylder emissionsnormen EURO VI eller
renere.
Satserne blev senest ændret i 2001. Udviklingen i netto-
prisindekset har i perioden 2001 til 2015 været på 30 pct.
Det vil sige, at de uændrede satser siden 2001 har medført et
realt fald i udgiften til vejbenyttelsesafgift sammenlignet
med det generelle prisniveau i løbet af perioden. Den fore-
slåede reale satsstigning i forhold til 2001-niveauet er derfor
på ca. 20 pct. for dagsvignetter og for de ældste og mest for-
urenende køretøjer. Med de foreslåede satser vil afgiftsni-
5
veauet for køretøjer, der overholder emissionsnormerne EU-
RO III, EURO IV, EURO V eller EURO VI, stadig være la-
vere, end det var i 2001 sammenlignet med det generelle
prisniveau. Langt de fleste danske køretøjer overholder mi-
nimum EURO III-normen.
Hvis afgiften havde været reguleret efter satsregulerings-
tallet fastsat i personskattelovens § 20, ville satserne have
været 31 pct. højere, end de er i dag. Da langt størstedelen af
de danske køretøjer overholder minimum EURO III, og der
for disse køretøjer foreslås satsforhøjelser på fra 0 pct. (EU-
RO VI) til 23 pct. (EURO III), vurderes satsforhøjelserne at
være rimelige. Under 10 pct. af danske køretøjer vil omfat-
tes af satsforhøjelser på over 31 pct. grundet køretøjernes
ringe miljømæssige egenskaber.
Satserne i protokollen er angivet i euro og fastsættes i dan-
ske kroner på grundlag af kursforholdet mellem euro og
danske kroner pr. 2. oktober 2017, jf. lovens § 4, stk. 1. På
denne dato var euro kursen 744,18. I forbindelse med den
foreslåede ændring af satserne genberegnes alle satser i dan-
ske kroner. Ændringer i valutakursen, siden de gældende
satser blev fastsat, medfører, at de foreslåede satser for EU-
RO VI i danske kroner er marginalt lavere end de gældende
satser for den reneste kategori af køretøjer, uanset at afgifts-
satsen i euro er uændret.
De foreslåede ændringer er en forudsætning for fortsat
dansk deltagelse i Eurovignette-samarbejdet på længere sigt,
da de øvrige lande i samarbejdet ønsker forhøjelse af satser-
ne og yderligere differentiering heraf. Da satserne er fælles,
og da betalt afgift giver mulighed for at benytte vejnettet i
alle landene i samarbejdet, er det ikke muligt for Danmark
at fortsætte i samarbejdet med den gældende satsstruktur.
Det forventede merprovenu som følge af satsforhøjelserne
i den fælles vejbenyttelsesafgift for lastbiler modsvarer mer-
udgifterne som følge af initiativer i Aftale om Retssikker-
hedspakke II, som regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti har indgået den 3. maj 2016.
2.2. Adgang til Køretøjsregisteret for virksomheder, der
opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller
tunneler
2.2.1. Gældende ret
Skatteministeren er i medfør af § 17, stk. 2, i lov om regi-
strering af køretøjer bemyndiget til at give offentlige myn-
digheder samt forsikringsvirksomheder, nummerpladeopera-
tører, parkeringsvirksomheder, advokater og inkassovirk-
somheder, genbrugspladser, redningstjenester og finansie-
ringsvirksomheder terminaladgang til oplysninger i Køre-
tøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.
Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af § 99 i be-
kendtgørelse nr. 1498 af 13. december 2017 om registrering
af køretøjer (herefter registreringsbekendtgørelsen).
Det følger af registreringsbekendtgørelsen, at der gives
terminaladgang til oplysninger om navn og adresse på den
registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet til
de ovenfor nævnte virksomhedstyper. Dog gælder der særli-
ge regler for nogle virksomhedstyper. F.eks. har forsikrings-
virksomheder adgang til cpr-nummer i de tilfælde, hvor den
registrerede har givet tilladelse hertil, ligesom forsikrings-
virksomheder har mulighed for at opnå adgang til oplysnin-
ger om tidligere ejere og brugere af køretøjet.
Virksomhederne har ikke adgang til at fremsøge oplysnin-
ger om navn og adresse, hvis en registreret ejer eller bruger
har navne- eller adressebeskyttelse.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der skabes hjemmel i lov om registrering
af køretøjer til, at SKAT kan indgå aftaler om terminalad-
gang til Køretøjsregisteret med virksomheder, der opkræver
betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler.
Det foreslås således, at den bemyndigelse, som skattemi-
nisteren i dag har til at fastsætte regler om, at offentlige
myndigheder samt visse virksomhedstyper kan opnå termi-
naladgang til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger i Køretøjsregisteret, udvides til også at gælde
virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer,
færger eller tunneler.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at virksomheder, der op-
kræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler,
fremover ved genkendelse af et køretøjs nummerplader kan
få adgang til oplysninger om identiteten af køretøjets ejer el-
ler bruger i Køretøjsregisteret. Det skyldes, at disse virk-
somheder som led i deres erhverv har et begrundet behov for
at kunne sende opkrævninger til et køretøjs ejer eller bruger
ved manglende betaling. Hertil kommer, at det med det fore-
slåede, vil blive muligt at anvende betalingsløsninger, hvor
trafikanterne ikke skal standse op for at betale for benyttel-
sen af vejen, broen, færgen eller tunnelen, således at der kan
opnås en rejsetidsbesparelse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede forhøjelse af vejbenyttelsesafgiften skøn-
nes med usikkerhed at give et merprovenu til staten i 2018-
niveau uden indeksering og efter tilbageløb og adfærd på ca.
35 mio. kr. i 2018, ca. 65 mio. kr. i 2019, ca. 60 mio. kr. i
2020, ca. 55 mio. kr. i 2021 og ca. 50 mio. kr. i 2022.
Merprovenuet opgjort som varig virkning forventes at ud-
gøre ca. 45 mio. kr. Den varige virkning fra danske køretø-
jer udgør alene ca. 5 mio. kr., da provenuet fra disse falder i
takt med, at ældre køretøjer udskiftes. Det varige merprove-
nu hidrører derfor især fra udenlandske vognmænd, som of-
te køber dagsvignetter, hvor prisen er uafhængig af køretø-
jernes emissionsnorm.
6
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslag
(Mio. kr.) 2018-niveau
2018 2019 2020 2021 2022 Varigt Finansår
2018
Umiddelbar virkning, heraf 40 70 70 65 60 55 35
Danske køretøjer 10 15 20 15 10 10 -
Udenlandske køretøjer 30 55 50 50 50 45 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd, heraf 35 65 60 55 50 45 30
Danske køretøjer 10 10 10 5 5 5 -
Udenlandske køretøjer 25 50 50 50 45 40 -
Anm. : Afrundinger kan gøre, at det ikke altid summer til det samlede provenu.
Hvis satsforhøjelserne overvæltes helt eller delvist i trans-
portpriserne og varepriserne, vil staten, regionerne og kom-
munerne kunne opleve merudgifter. Disse merudgifter for-
ventes dog at være meget begrænsede og vil under alle om-
stændigheder blive reduceret i takt med, at ældre køretøjer
udskiftes.
De foreslåede ændringer af vejbenyttelsesafgiften kræver
implementering af de nye satser i dels de fælles betalingssy-
stemer for udenlandske køretøjer og dels i motorregistret
(DMR). Ændringerne forventes at kunne implementeres
uden væsentlige omkostninger i begge systemer.
Lovforslaget vurderes ikke at have varige administrative
konsekvenser, ligesom der ikke er administrative konse-
kvenser for regioner eller kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
De foreslåede ændringer af vejbenyttelsesafgiften vil gæl-
de for såvel danske som udenlandske køretøjer, der er om-
fattet af afgiften. Lovforslaget vil dermed ikke påvirke kon-
kurrenceevnen negativt for danske vognmænd i forhold til
udenlandske vognmænd. Tværtimod forventes danske vogn-
mænd at blive påvirket i lavere grad end vognmænd fra lan-
de uden for Eurovignette-samarbejdet, der i vid udstrækning
benytter sig af dagsvignetter, hvor satsstigningen er størst.
Desuden forbedres konkurrenceevnen generelt for vogn-
mænd, der anvender nye eller nyere køretøjer. Det skyldes,
at nyere køretøjer generelt forurener mindre og opfylder ny-
ere EURO-normer og dermed også pålægges vejbenyttelses-
afgift med en lavere sats end ældre, mere forurenende køre-
tøjer.
Hvis de foreslåede satsstigninger helt eller delvist over-
væltes i transportpriserne og evt. varepriserne, vil øvrige er-
hverv blive påvirket i den udstrækning, de køber transport-
ydelser eller varer, der er transporteret af køretøjer omfattet
af vejbenyttelsesafgiften. Samlet set forventes effekterne for
erhvervene at være meget begrænsede.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget omfatter satsstigninger på op til ca. 50 pct.
for de ældste og mest forurenende køretøjer og for køretøjer,
der anvender dagsvignetter, hvor satsen er uafhængig af
emissionsnormen. Til gengæld omfatter lovforslaget ikke
satsstigninger for uge-, måneds-, eller årsvignetter til de ny-
este og mindst forurenende køretøjer.
Lovforslaget vurderes at have positive miljøeffekter som
følge af satsstigningerne for de mest forurenende køretøjer.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i
aftalen om den fælles vejbenyttelsesafgift mellem Danmark,
Luxembourg, Nederlandene og Sverige (Eurovignetten),
som aftaleparterne har vedtaget ved protokol af 6. december
2017.
Den folkeretlige aftale om den fælles vejbenyttelsesafgift
blev oprindeligt indgået i 1994 på baggrund af det første
Eurovignette-direktiv, Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. ok-
tober 1993, som senere blev annulleret og erstattet af et nyt
Eurovignette-direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 1999/62/EF af 17. juli 1999 om afgifter på tunge
godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.
De aftalte ændringer er baseret på de nye muligheder for
bl.a. forhøjede satser og øget differentiering, som er indført
ved de seneste ændringer af Eurovignette-direktivet ved
henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2006/38/EF og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2011/76/EU. Direktiv 2006/38/EF gav mulighed for at for-
høje satserne samt at differentiere efter nyere emissionsnor-
mer. Direktiv 2011/76/EU medførte, at Europa-Kommissio-
nen fremadrettet hvert andet år offentliggør opdaterede mak-
simalsatser for vejbenyttelsesafgifter baseret på udviklingen
i EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks.
Det er aftalt at forhøje satserne for vejbenyttelsesafgiften
til de af Europa-Kommissionen i 2016 offentliggjorte mak-
simalsatser for vejbenyttelsesafgifter, jf. Europa-Kommis-
7
sionens meddelelse 2016/C 101/01, som ændret ved korri-
gendum 2016/C 194/07. Det er samtidig aftalt at øge diffe-
rentieringen af satserne i overensstemmelse med direktiv
2011/76/EU, så satserne afspejler udviklingen i køretøjers
miljømæssige egenskaber udtrykt ved emissionsnormer.
Europa-Kommissions fastsætter i medfør af Eurovignette-
direktivet maksimalsatser for vejbenyttelsesafgifter differen-
tieret ud fra emissionsnormer fra »IKKE-EURO« til og med
»EURO IV og renere«. Idet køretøjer, der opfylder de renere
emissionsnormer EURO V og EURO VI, nu er tilgængelige
på markedet, er det desuden aftalt, at satserne for henholds-
vis EURO V og EURO VI fastsættes på et lavere niveau end
Europa-Kommissionens maksimalsats for »EURO IV og re-
nere«. Herunder er det aftalt, at satserne for de reneste køre-
tøjer, der overholder EURO V og EURO VI-emissionsnor-
men, skal holdes på det nuværende niveau frem til 1. januar
2020. Fra 1. januar 2020 vil køretøjer, der overholder EURO
VI-emissionsnormen fortsat holdes på det nuværende lave-
ste niveau, hvorimod satsen for køretøjer som overholder
EURO V-emissionsnormen, vil forhøjes til et niveau mellem
satserne for henholdsvis EURO IV og EURO VI.
Det vurderes, at forslaget, hvor der skabes hjemmel i lov
om registrering af køretøjer til, at SKAT kan indgå aftaler
om terminaladgang til Køretøjsregisteret med virksomheder,
der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller
tunneler, er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2017/679 af 27. april 2017 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger. Det fremgår af forordningens artikel 6, litra e, at be-
handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, som hen-
hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt. Da der er tale om en opgave, som
udbydes af en offentlig myndighed, er det i overensstem-
melse med forordningen, at opgaven med at opkræve beta-
ling for veje, broer, færger eller tunneler overdrages til en
(privat) tredjemand, og at denne gives terminaladgang til
oplysninger om et køretøjs ejer eller bruger i Køretøjsregi-
steret.
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 5. januar 2018 til 1.
februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Indu-
striforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og rets-
sikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, Camping-
branchen, Campingrådet, Centralforeningen af Taxiforenin-
ger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Opera-
tors, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening,
Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhand-
ler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn,
Dansk Metal, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Bus-
vognmænd, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Dan-
ske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgrup-
pen-Bilsyn, FDL, FDM, Finans Danmark, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske reviso-
rer, Greenpeace Danmark, HORESTA, International Trans-
port Danmark, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer Landsfor-
eningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteret-
ten, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler
Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhisto-
risk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Partner-
skabet for brint og brændselsceller, Rejsearrangører i Dan-
mark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autoop-
rettere i Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening og VisitDenmark.
Forslaget om at SKAT igen kan afslutte en sag om over-
trædelse af reglerne om prøveskilte og prøvemærker uden
retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyl-
dig i overtrædelsen m.v., har ikke været sendt i høring, da
der alene er tale om en rettelse af en fejl.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Den foreslåede forhøjelse af vejbenyttel-
sesafgiften skønnes med usikkerhed at gi-
ve et merprovenu til staten i 2016-niveau
uden indeksering og efter tilbageløb og
adfærd på ca. 35 mio. kr. i 2018, ca. 65
mio. kr. i 2019, ca. 60 mio. kr. i 2020, ca.
55 mio. kr. i 2020 og ca. 50 mio. kr. i
2022. Merprovenuet opgjort som varig
Ingen
8
virkning forventes at udgøre ca. 45 mio.
kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De foreslåede ændringer af vejbenyttel-
sesafgiften kræver implementering af de
nye satser i dels de fælles betalingssy-
stemer for udenlandske køretøjer og
dels i motorregistret (DMR). Ændrin-
gerne forventes at kunne implementeres
uden væsentlige omkostninger i begge
systemer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Konkurrenceevnen forventes at blive for-
bedret generelt for vognmænd, der anven-
der nye eller nyere køretøjer.
Hvis satsstigningerne helt eller delvist
overvæltes i transportpriserne og evt.
varepriserne, vil øvrige erhverv blive
påvirket i den udstrækning de køber
transportydelser eller varer, der er trans-
porteret af køretøjer omfattet af vejbe-
nyttelsesafgiften. Samlet set forventes
effekterne for erhvervene at være meget
begrænsede.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have positive
miljøeffekter som følge af satsstigninger-
ne for de mest forurenende køretøjer.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforlaget har til formål at gennemføre de ændringer i aftalen om den fælles vejbe-
nyttelsesafgift mellem Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige (Eurovig-
netten), som aftaleparterne har vedtaget ved protokol af 6. december 2017.
Den folkeretlige aftale om den fælles vejbenyttelsesafgift blev oprindeligt indgået i
1994 på baggrund af det første Eurovignette-direktiv, Rådets direktiv 93/89/EØF af
25. oktober 1993, som senere blev annulleret og erstattet af et nyt Eurovignette-di-
rektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juli 1999 om afgif-
ter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.
De aftalte ændringer er baseret på de nye muligheder for bl.a. forhøjede satser og
øget differentiering, som er indført ved de seneste ændringer af Eurovignette-direkti-
vet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/38/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/76/EU.
Det vurderes, at forslaget, hvor der skabes hjemmel i lov om registrering af køretøjer
til, at SKAT kan indgå aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret med virk-
somheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler, er i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/679 af
27. april 2017 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Det fremgår af for-
ordningens artikel 6, litra e, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Da der er tale
om en opgave, som udbydes af en offentlig myndighed, er det i overensstemmelse
9
med forordningen, at opgaven med at opkræve betaling for veje, broer, færger eller
tunneler overdrages til en (privat) tredjemand, og at denne gives terminaladgang til
oplysninger om et køretøjs ejer eller bruger i Køretøjsregisteret.
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tek-
niske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.1
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring
som følge af den foreslåede ændring i § 3 i lov om afgift af
vejbenyttelse (herefter vejbenyttelsesafgiftsloven). Den
foreslåede ændring sikrer korrekt henvisning til § 3.
Til nr. 2
§ 3, stk. 1 i vejbenyttelsesafgiftsloven, fastsætter årlige
satser for vejbenyttelsesafgift for danske og udenlandske kø-
retøjer, mens § 3, stk. 2, fastsætter månedlige, ugentlige og
daglige satser for vejbenyttelsesafgift for udenlandske køre-
tøjer. For danske køretøjer betales afgiften årligt sammen
med vægtafgiften, og der kan ikke vælges en kortere afgifts-
periode. For køretøjer indregistreret i lande uden for Euro-
vignette-samarbejdet kan der vælges mellem betaling pr. år,
måned, uge eller dag.
De foreslåede ændringer har til formål at gennemføre de
aftalte ændringer i artikel 5 i protokol af 6. december 2017,
som er optaget som bilag til dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1 og stk. 2 at forhøje de gældende årlige
satser og samtidig øge differentieringen baseret på emissi-
onsnormer. Differentieringen af satser baseret på køretøjers
størrelse opgjort på baggrund af antallet af aksler foreslås
videreført uændret, så der fortsat gælder forskellige satser
for henholdsvis køretøjer med højst 3 aksler og køretøjer
med mindst 4 aksler.
Det foreslås i stk. 3 og stk. 4 at forhøje de månedlige,
ugentlige og daglige satser og samtidig øge differentieringen
baseret på emissionsnormer. Differentieringen af satser ba-
seret på køretøjets størrelse opgjort på baggrund af antallet
af aksler foreslås videreført uændret, så der fortsat gælder
forskellige satser for henholdsvis køretøjer med højst 3 ak-
sler og køretøjer med mindst 4 aksler.
De foreslåede satser for kategorierne IKKE-EURO til EU-
RO IV følger Europa-Kommissionens maksimalsatser for
vejbenyttelsesafgifter, jf. Europa-Kommissionens meddelel-
se 2016/C 101/01, som ændret ved korrigendum 2016/C
194/07. Frem til og med 31. december 2019 svarer satserne
for EURO V og EURO VI til de gældende laveste satser og
fra og med 1. januar 2020 svarer satserne for EURO VI til
de gældende laveste satser. Det vil sige, at satserne i euro
for de reneste køretøjer ikke foreslås ændret, dog med forbe-
hold for afvigelser ved omregning til danske kroner som føl-
ge af udsving i valutakursen for euro, jf. vejbenyttelsesaf-
giftslovens § 4, stk. 1 og 2. Fra og med 1. januar 2020 vil de
foreslåede satser for EURO V forhøjes til et niveau mellem
satserne for EURO IV og EURO VI.
Satserne i danske kroner fastsættes på baggrund af mod-
værdien i euro af satser fastsat i den folkeretlige aftale af 9.
februar 1994 med senere ændringer, jf. vejbenyttelsesaf-
giftslovens § 4, stk. 1 og 2. De månedlige satser udgør en ti-
endedel af de årlige satser før omregning fra euro til danske
kroner. Der rundes ned ved beregning af de månedlige og
ugentlige satser i euro ligesom ved den efterfølgende omreg-
ning fra euro til danske kroner, jf. vejbenyttelsesafgiftslo-
vens § 4, stk. 1. Herved sikres, at Europa-Kommissions
maksimalsatser ikke overskrides grundet afrunding.
For så vidt angår den daglige sats, er denne uafhængig af
emissionsnorm og køretøjers størrelse og fastsættes fortsat
som én fast sats for alle køretøjer.
I vejbenyttelsesafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2, som de fore-
slåede ændringer vedrører, er satserne opregnet i skema-
form. Det foreslås, at disse skemaer udgår, og at satserne i
stedet opregnes ved litrering. Den foreslåede struktur for-
bedrer muligheden for entydig henvisning til de enkelte sat-
ser, men medfører ikke i sig selv nogen materielle ændrin-
ger.
Til nr. 3
§ 3, stk. 6, i vejbenyttelsesafgiftsloven vedrører definition
af de emissionsnormer, som danner grundlag for kategorise-
ring af køretøjer og fastsættelse af satserne i lovens § 3, stk.
1 og 2. EURO-emissionsnormer defineres i fællesskabsret-
ten. Af lovtekniske grunde henvises i forslaget til affattelse
af lovens § 3, stk. 6, kun til den nyeste anvendte norm, EU-
RO VI, idet en komplet opregning af retsgrundlaget for
samtlige EURO-normer for tunge køretøjer ville være for
omfattende.
10
EURO I- og EURO II-normerne for tunge køretøjer blev
indført ved Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter
og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer, som
ændret ved direktiv 91/542/EØF af 1. oktober 1991. EURO
III til EURO V blev indført ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 1999/96/EF af 19. december 1999 om ændring
af direktiv 88/77/EØF. I 2005 blev regelværket konsolideret
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28.
september 2005 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af
forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompres-
sionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forure-
nende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som
benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof. Direk-
tiv 88/77/EØF og direktiv 1999/96/EF blev samtidig ophæ-
vet. I 2009 overgik reguleringen fra direktivform til forord-
ninger. EURO VI blev således indført ved Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni
2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer
med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (EU-
RO VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesin-
formationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF)
nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af di-
rektiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF med senere
ændringer.
For at sikre at alle køretøjer, der opfylder mindst EURO-
VI, omfattes af den reneste kategori og dermed opnår den
laveste afgiftssats, omfatter den reneste kategori i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, også køretøjer, som vil overholde kommende,
renere emissionsnormer.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring
som følge af den foreslåede ændring i § 3 i vejbenyttelsesaf-
giftsloven. Den foreslåede ændring sikrer korrekt henvis-
ning til § 3.
Til nr. 5
§ 4, stk. 2, i vejbenyttelsesafgiftsloven vedrører metoden
til omregning af satser i euro til satser i danske kroner. Det
foreslås at opdatere henvisningen til den seneste protokol af
6. december 2017 til den folkeretlige aftale af 9. februar
1994 om fælles vejbenyttelsesafgift. Dette sikrer, at det er
de senest aftalte satser i protokollens artikel 5, der anvendes
til fastsættelse af satserne i danske kroner i vejbenyttelseslo-
vens § 3, stk. 1 og 2. Samtidig foreslås det, at henvisningen
til protokollen som bilag til loven udgår, da denne er ukor-
rekt. Den oprindelige aftale fra 1994 er optaget som bilag til
loven, mens efterfølgende protokoller er optaget som bilag
til de respektive ændringsforslag, men ikke til hovedloven.
Herudover foreslås det, at henvisningen til det EU-retlige
grundlag for ordningen opdateres til det seneste ændringsdi-
rektiv til Eurovignette-direktivet. Der foreslås ingen materi-
elle ændringer i metoden for omregning fra euro til danske
kroner eller den løbende regulering af satser. Bagatelgræn-
sen for satsregulering på 5 pct. foreslås derfor også videre-
ført uændret.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringer af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, jf. § 1, nr.
41 og 42, i lov nr. 1195 af 14. november 2017.
Til nr. 2
Skatteministeren er i medfør af § 17, stk. 2, i lov om regi-
strering af køretøjer bemyndiget til at give offentlige myn-
digheder samt forsikringsvirksomheder, nummerpladeopera-
tører, parkeringsvirksomheder, advokater og inkassovirk-
somheder, genbrugspladser, redningstjenester og finansie-
ringsvirksomheder terminaladgang til oplysninger i Køre-
tøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.
Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af § 99 i regi-
streringsbekendtgørelsen.
Det følger af registreringsbekendtgørelsen, at der til de
ovenfor nævnte virksomhedstyper gives terminaladgang til
oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære
ejer og primære bruger af køretøjet. Dog gælder der særlige
regler for nogle virksomhedstyper.
Forsikringsvirksomheder har – udover adgang til oplys-
ninger om navn og adresse på den registrerede ejer og bru-
ger – adgang til cpr-nummer i de tilfælde, hvor den registre-
rede har givet tilladelse hertil, ligesom forsikringsvirksom-
heder har mulighed for at opnå adgang til oplysninger om
forhenværende ejere og brugere af køretøjet. En genbrugs-
plads har – ud over adgang til oplysninger om navn og
adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger
– adgang til oplysninger om den registrerede ejers cvr-num-
mer. Et finansieringsselskab har kun tilladelse til at søge op-
lysninger via terminaladgang i de tilfælde, hvor den registre-
rede har givet tilladelse hertil.
Virksomhederne har ikke adgang til at fremsøge oplysnin-
ger om navn og adresse, hvis en registreret ejer eller bruger
har navne- eller adressebeskyttelse.
SKAT har i en konkret sag afvist at give terminaladgang
til Køretøjsregisteret til en virksomhed, der opkræver beta-
ling for brug af veje, broer, færger eller tunneler. Afgørelsen
er påklaget til Skatteankestyrelsen.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om iden-
titeten af et køretøjs ejer eller bruger for virksomheder, der
opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunne-
ler.
Det foreslås, at der skabes hjemmel i § 17, stk. 2, i lov om
registrering af køretøjer, så skatteministeren kan fastsætte
regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret
om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger for virksomhe-
der, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger el-
ler tunneler. Hjemlen omfatter både udlevering af oplysnin-
ger om private og juridiske personer. Hjemlen omfatter ikke
11
adgang til at fremsøge oplysninger om navn og adresse, hvis
en registreret ejer eller bruger har navne- eller adressebe-
skyttelse.
Da det fremgår af § 99 i registreringsbekendtgørelsen, at
der gives terminaladgang til de i lovens § 17, stk. 2, nævnte
virksomhedstyper, vil virkningen af lovændringen være, at
SKAT fra ikrafttræden vil kunne indgå aftaler om terminal-
adgang til oplysninger om navn og adresse på den registre-
rede ejer og bruger af køretøjet med virksomheder, der op-
kræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler.
Udlevering af oplysninger til private virksomheder vil for
så vidt angår oplysninger om privatpersoner som hidtil ske
inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. På
dette punkt foreslås således ikke en fravigelse af de gælden-
de regler, men kun en præcisering af rammerne for aftaler
om terminaladgang.
Udlevering af oplysninger til private virksomheder om ju-
ridiske personer er ikke omfattet af persondataloven.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i lov om registre-
ring af køretøjer § 21, stk. 1, at SKAT kan afslutte en sag
om overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i
medfør af loven, uden retslig forfølgning, hvis den pågæl-
dende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmod-
ning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Reglerne om prøveskilte og prøvemærker blev ved lov nr.
1431 af 11. december 2017 flyttet fra bekendtgørelse nr. 599
af 31. maj 2017 om registrering af køretøjer til lov om regi-
strering af køretøjer. I den forbindelse blev strafhjemlerne
for overtrædelse af reglerne om prøveskilte og prøvemærker
flyttet fra bekendtgørelsen til loven, idet lov om registrering
af køretøjer § 20, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, blev ændret. Loven
trådte i kraft den 1. januar 2018.
Lov om registrering af køretøjer § 21, stk. 1, blev ved en
fejl ikke ændret ved lov nr. 1431 af 11. december 2017. Det
betyder, at det i dag ikke er muligt for SKAT at afslutte en
sag om overtrædelse af reglerne om prøveskilte og prøve-
mærker uden retslig forfølgning, selv om den pågældende
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at »§§ 2-4« i § 21,
stk. 1, i lov om registrering af køretøjer ændres til »§ 2, stk.
1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1
og 2,«.
Forslaget vil medføre, at SKAT igen kan afslutte en sag
om overtrædelse af reglerne om prøveskilte og prøvemærker
uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Således vil SKAT i henhold til ovenstående kunne afslutte
en sag om overtrædelse af reglerne om brug af prøveskilte
eller prøvemærker til formål, som ikke er tilladt i medfør af
loven, jf. lov om registrering af køretøjer §§ 7 b og 7 f, en
sag om brug af prøveskilte eller prøvemærker på køretøjer,
som ikke er tilladt i medfør af loven, jf. lov om registrering
af køretøjer §§ 7 c og 7 f, en sag om den personkreds, der
har tilladelse til at bruge prøveskilte eller prøvemærker, jf.
lov om registrering af køretøjer §§ 7 d og 7 f, en sag om
montering af et prøveskilt på et påhængskøretøj, jf. § 7 e,
stk. 2, eller en sag om manglende medbringelse af tilladelse
til brug af et prøvemærke eller brug af et prøvemærke efter
tilladelsen, jf. lov om registrering af køretøjer 7 g, stk. 1 og
2.
Forslaget vil ikke medføre nogen indholdsmæssige æn-
dringer i forhold til § 2, stk. 1-4, §§ 3 og 4. § 2, stk. 5, er en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte regler om, at visse typer af lille knallert skal regi-
streres. Bestemmelsen bør derfor ikke være omfattet af § 21,
hvorefter SKAT kan afslutte en sag uden retslig forfølgning.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018.
Det foreslås i stk. 2, at Skatteministeren fastsætter ikraft-
trædelsestidspunktet for § 1. Bemyndigelsen til Skattemini-
steren er nødvendig som følge af ratifikationsproceduren i
artikel 10 i protokollen af 6. december 2017. Det skyldes, at
de foreslåede ændringer beror på en fælles aftale, som først
træder i kraft, når alle de deltagende landes regeringer har
givet meddelelse om ratifikation af aftalen, jf. artikel 10 i
protokol af 6. december 2017. En vedtagelse af lovforslaget
betragtes som et samtykke til ratifikation af aftalen, jf.
grundlovens § 19, stk. 1.
Det er således nødvendigt at koordinere lovproces m.v. i
de deltagende lande, så det sikres, at ændringerne træder i
kraft på det samme tidspunkt i alle landene. De deltagende
landes lovgivning m.v. skal derfor være ændret med henblik
på at anvende de nye satser og den nye satsstruktur, før disse
kan træde i kraft, ligesom den underliggende aftale skal væ-
re ratificeret i samtlige lande. Sker dette ikke, vil der kunne
opstå en situation, hvor de enkelte lande i Eurovignette-sam-
arbejdet reelt opkræver afgift efter forskellige satser, så den
afgift et køretøj pålægges, kommer til at afhænge af, i hvil-
ket land afgiften opkræves. Dette vil være i modstrid med
formålet med Eurovignette-samarbejdet, som netop er at
skabe og opretholde et fælles afgiftssystem for kørsel i de
deltagende landes territorier. Det vil ligeledes skabe proble-
mer i forhold til det fælles betalingssystem, som ikke er ind-
rettet til at håndtere flere forskellige satser for samme køre-
tøjskategori afhængig af, hvor betalingen sker.
Det foreslås endvidere, at Skatteministeren kan sætte for-
skellige dele af § 1 i kraft på forskellige tidspunkter. Formå-
let er at sikre fleksibilitet i forhold til ratifikationsprocessen
i de andre lande i Eurovignette-samarbejdet, men det for-
ventes som udgangspunkt ikke at blive relevant at sætte for-
skellige dele af § 1 i kraft på forskellige tidspunkter.
12
Det foreslås i stk. 3, at de forhøjede satser i vejbenyttelses-
afgiftsloven ikke efterreguleres for køretøjer, der allerede
har afregnet afgift for en periode, der starter før ikrafttrædel-
sestidspunktet, og som udløber på eller efter denne dato. Så-
ledes vil de nye satser først gælde for det enkelte køretøj,
når der påbegyndes en ny afgiftsperiode efter ikrafttrædel-
sen af § 1, nr. 2.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
den lov, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en anordningshjemmel.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 896 af 15. august 2011, som ændret
ved § 29 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og §
14 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 2. - - -
Stk. 4. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer
betales afgiften for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der
mindst udgør en dag og højst et år.
1. I § 2, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 1 og 2« til: »§ 3,
stk. 1-4,«.
§ 3. Den årlige afgift inklusive administrationsom-
kostninger, jf. dog § 20, stk. 6, udgør for køretøjer:
2. § 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
1) »Stk. 1. Den årlige afgift inklusive administrati-
onsomkostninger, jf. dog § 20, stk. 6, udgør til og
med den 31. december 2019:
Med højst 3
aksler
Udstødningsklasse Kr. 1) For køretøjer med højst 3 aksler, der overhol-
der emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 10.470 kr.
b) EURO I: 9.101 kr.
c) EURO II: 7.925 kr.
d) EURO III: 6.891 kr.
e) EURO IV: 6.265 kr.
f) EURO V: 5.581 kr.
g) EURO VI eller renere: 5.581 kr.
2) For køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 17.555 kr.
b) EURO I: 15.196 kr.
c) EURO II: 13.216 kr.
d) EURO III: 11.482 kr.
e) EURO IV: 10.448 kr.
f) EURO V: 9.302 kr.
g) EURO VI eller renere: 9.302 kr.
IKKE-EURO 7.156
EURO I 6.336
EURO II og renere 5.591
2)
Med mindst 4
aksler
Udstødningsklasse Kr.
IKKE-EURO 11.555
EURO I 10.437
EURO II og renere 9.318
Stk. 2. For køretøjer, der er indregistreret i udlan-
det, udgør afgiften inklusive administrationsomkost-
ninger, jf. dog § 20, stk. 6:
Stk. 2. Den årlige afgift inklusive administrati-
onsomkostninger, jf. dog § 20, stk. 6, udgør fra og
med den 1. januar 2020:
14
1) Pr. måned
Med højst 3
aksler
Udstødningsklasse Kr. 1) For køretøjer med højst 3 aksler, der overhol-
der emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 10.470 kr.
b) EURO I: 9.101 kr.
c) EURO II: 7.925 kr.
d) EURO III: 6.891 kr.
e) EURO IV: 6.265 kr.
f) EURO V: 5.923 kr.
g) EURO VI eller renere: 5.581 kr.
2) For køretøjer med mindst 4 aksler, der over-
holder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 17.555 kr.
b) EURO I: 15.196 kr.
c) EURO II: 13.216 kr.
d) EURO III: 11.482 kr.
e) EURO IV: 10.448 kr.
f) EURO V: 9.875 kr.
g) EURO VI eller renere: 9.302 kr.
Stk. 3. Til og med den 31. december 2019 udgør
afgiften inklusive administrationsomkostninger
for køretøjer, der er indregistreret i udlandet, jf.
dog § 20, stk. 6:
IKKE-EURO 715
EURO I 633
EURO II og renere 559
Med mindst 4
aksler
Udstødningsklasse Kr.
IKKE-EURO 1.155
EURO I 1.043
EURO II og renere 931
2) Pr. uge
Med højst 3
aksler
Udstødningsklasse Kr.
IKKE-EURO 193
EURO I 171
EURO II og renere 149
Med mindst 4
aksler
Udstødningsklasse Kr.
IKKE-EURO 305
EURO I 275
EURO II og renere 246
3) Pr. dag
Alle køretøjer 59 kr.
1) Månedligt for køretøjer med højst 3 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.041 kr.
b) EURO I: 907 kr.
c) EURO II: 788 kr.
d) EURO III: 684 kr.
e) EURO IV: 625 kr.
f) EURO V: 558 kr.
g) EURO VI eller renere: 558 kr.
2) Månedligt for køretøjer med mindst 4 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.748 kr.
b) EURO I: 1.518 kr.
c) EURO II: 1.317 kr.
d) EURO III: 1.146 kr.
e) EURO IV: 1.041 kr.
f) EURO V: 930 kr.
g) EURO VI eller renere: 930 kr.
15
3) Ugentligt for køretøjer med højst 3 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 275 kr.
b) EURO I: 238 kr.
c) EURO II: 208 kr.
d) EURO III: 178 kr.
e) EURO IV: 163 kr.
f) EURO V: 148 kr.
g) EURO VI eller renere: 148 kr.
4) Ugentligt for køretøjer med mindst 4 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 461 kr.
b) EURO I: 401 kr.
c) EURO II: 349 kr.
d) EURO III: 305 kr.
e) EURO IV: 275 kr.
f) EURO V: 245 kr.
g) EURO VI eller renere: 245 kr.
5) Dagligt uanset emissionsnorm og antallet af
aksler: 89 kr.
Stk. 4. Fra og med den 1. januar 2020 udgør af-
giften inklusive administrationsomkostninger for
køretøjer, der er indregistreret i udlandet, jf. dog §
20, stk. 6:
1) Månedligt for køretøjer med højst 3 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.041 kr.
b) EURO I: 907 kr.
c) EURO II: 788 kr.
d) EURO III: 684 kr.
e) EURO IV: 625 kr.
f) EURO V: 587 kr.
g) EURO VI eller renere: 558 kr.
2) Månedligt for køretøjer med mindst 4 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 1.748 kr.
b) EURO I: 1.518 kr.
c) EURO II: 1.317 kr.
d) EURO III: 1.146 kr.
e) EURO IV: 1.041 kr.
f) EURO V: 982 kr.
16
g) EURO VI eller renere: 930 kr.
3) Ugentligt for køretøjer med højst 3 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 275 kr.
b) EURO I: 238 kr.
c) EURO II: 208 kr.
d) EURO III: 178 kr.
e) EURO IV: 163 kr.
f) EURO V: 156 kr.
g) EURO VI eller renere: 148 kr.
4) Ugentligt for køretøjer med mindst 4 aksler,
der overholder emissionsnorm:
a) IKKE-EURO: 461 kr.
b) EURO I: 401 kr.
c) EURO II: 349 kr.
d) EURO III: 305 kr.
e) EURO IV: 275 kr.
f) EURO V: 260 kr.
g) EURO VI eller renere: 245 kr.
5) Dagligt uanset emissionsnorm og antallet af
aksler: 89 kr.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
- - - 3. § 3, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
Stk. 6. Ved »EURO I« og »EURO II« forstås køre-
tøjer med de karakteristika, som er anført i hen-
holdsvis række A og B i tabellen i afsnit 8.3.1.1 i bi-
lag I til Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december
1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod emission af for-
urenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til
fremdrift af køretøjer.
»Stk. 6. Ved »EURO I« til »EURO VI«forstås
de emissionsnormer, som er defineret i EU-rets-
akterne vedrørende typegodkendelse af motorkø-
retøjer og motorer med hensyn til emissioner fra
tunge erhvervskøretøjer m.v..«
§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det ge-
byrbeløb i danske kroner, der er nævnt i § 12, stk. 3,
reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag
af den modværdi i danske kroner af euro, som var
gældende den første hverdag i oktover det foregåen-
de år, og som offentliggøres i Den Europæiske Uni-
ons Tidende. Ved omregningen til danske kroner
nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal
hele kroner.
4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1 og 2« til: »§ 3,
stk. 1-4,«.
5. § 4, stk. 2, affattes således:
17
Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de af-
giftssatser i euro, som fremgår af artikel 8 i aftalen
af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for
tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje
som ændret ved artikel 5 i protokol af 22. marts
2000, der er optaget som bilag til denne lov, om æn-
dring af nævnte aftale med henblik på gennemførel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer. Satserne reguleres
ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører en
ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5
pct.
»Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de af-
giftssatser i euro, som fremgår af artikel 8 i afta-
len af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse
veje som ændret ved artikel 5 i protokol af 6. de-
cember 2017 om ændring af nævnte aftale i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/76/EU om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om
afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af
visse infrastrukturer. Satserne reguleres ikke, hvis
omregningen før nedrunding medfører en æn-
dring, som udtrykt i danske kroner er på under 5
pct.«
§ 2
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017, som ændret
ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010 og § 1 i lov
nr. 1431 af 11. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 17. Enhver har efter anmodning adgang til op-
lysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om
et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsik-
ringsforhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt
køretøj, om alle køretøjer eller om grupper af køre-
tøjer. Told- og skatteforvaltningen afgør, om en op-
lysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplysnin-
ger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, jf.
dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige forhold.
Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for
omkostninger ved at efterkomme en anmodning om
at udlevere oplysninger.
1. I 17, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »forhold«: »,
jf. dog registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2«.
Stk. 2-3. - - -
§ 17. - - - 2. I § 17, stk. 2, indsættes som nr. 8:
Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndig-
heder og for følgende virksomhedstyper fastsætte
regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjs-
registeret om identiteten af et køretøjs ejer eller bru-
ger:
»8) Virksomheder, der opkræver betaling for
brug af veje, broer, færger eller tunneler.«
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretø-
jer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
18
4) Advokater og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.
Stk. 3. - - -
§ 21. Told- og skatteforvaltningen kan afslutte en
sag om overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der
er udstedt i medfør af loven, uden retslig forfølg-
ning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan for-
længes, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
3. I § 21, stk. 1, ændres »§§ 2-4« til: »§ 2, stk.
1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller §
7 g, stk. 1 og 2,«.
Stk. 2 - - -
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædel-
sestidspunktet for § 1. Skatteministeren kan fast-
sætte, at forskellige dele af § 1 træder i kraft på
forskellige tidspunkter. For det enkelte køretøj
gælder de i § 1, nr. 1, fastsatte satser for vejbenyt-
telsesafgifter først fra den første afgiftsperiode,
der påbegyndes efter § 1, nr. 1, er trådt i kraft.
19
Bilag 2
PROTOKOL
om ændring af aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/76/EU af 27.
september 2011 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer
Regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget
Nederlandene og Kongeriget Sverige,
som er parter i aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af brugerbetaling for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje, som ændret ved
protokol af 18. september 1997 om Kongeriget Sveriges tiltræden til ovennævnte aftale,
protokol af 22. marts 2000, der er indgået for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, og
protokol af 21. oktober 2010, der er indgået for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer, og for at indføre et system af papirløse vignetter, herefter benævnt ”af-
talen”,
har under henvisning til vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/76/EU af 27. septem-
ber 2011 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse
infrastrukturer, herefter benævnt ”direktivet”, og
under henvisning til den diplomatiske note, der blev notificeret den 25. juni af Kongeriget Belgien vedrø-
rende beslutningen om at ophøre med opkrævning af den fælles afgift på belgisk territorium og de diplo-
matiske noter vedrørende fordeling af indtægter, som regeringerne i Danmark, Luxembourg, Nederlande-
ne og Sverige har indsendt til Europa-Kommissionen hhv. den 30. marts 2016, den 16. februar 2016, den
24. februar 2016 og den 15. december 2015,
under henvisning til den diplomatiske note fra Forbundsrepublikken Tyskland af 27. marts 2017 vedrø-
rende udtrædelse af aftalen fra den 1. januar 2018, hvorefter Forbundsrepublikken Tyskland ikke længere
er part i aftalen fra den 1. januar 2018;
idet Kongeriget Danmark, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Sve-
rige ønsker at opkræve de maksimumssatser, der er fastsat i bilag II til direktivet med særlig bestemmelse
for EURO V og EURO VI
aftalt følgende
Artikel 1
I det første afsnit af præamblen til aftalen ændres ”senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/38/EF af 17. maj 2006” til ”senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/76/EU af 27. september 2011”
Artikel 2
Aftalens artikel 2 ændres således:
20
1) I stk. 1 ændres ”som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj
2006” af henvisningen ”som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/76/EU
af 27. september 2011”.
2) Stk. 2 affattes således:
”2) I denne aftale forstås ved
”kontraherende parters territorier”; de respektive europæiske territorier i Kongeriget Danmark, Storher-
tugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Kongeriget Sverige,
”køretøj”; et motorkøretøj eller en kombination af sammenkoblede køretøjer, som er beregnet til eller be-
nyttes til vejgodstransport, og hvis højeste tilladte totalvægt er på mindst 12 tons i henhold til artikel 2,
litra d) og artikel 7, stk. 5 i direktivet som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/76/EU af 27. september 2011. ”
Artikel 3
I aftalens artikel 3, stk. 1 ændres ”artikel 7, stk. 2, litra a)” til ”artikel 7, stk. 5”.
Artikel 4
I aftalens artikel 4, 6, 11 og 14 ændres ”Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber” til ”Europa-
Kommissionen”.
Artikel 5
Aftalens artikel 8, stk. 1-4 affattes således:
”1) Til og med den 31. december 2019 er afgiften for ét år, inkl. administrationsomkostninger, for køretø-
jer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 1407 euro
b. EURO I 1223 euro
c. EURO II 1065 euro
d. EURO III 926 euro
e. EURO IV 842 euro
f. EURO V eller renere 750 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 2359 euro
b. EURO I 2042 euro
c. EURO II 1776 euro
d. EURO III 1543 euro
e. EURO IV 1404 euro
f. EURO V eller renere 1250 euro
Fra 1. januar 2020 er afgiften for ét år, inkl. administrationsomkostninger, for køretøjer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 1407 euro
21
b. EURO I 1223 euro
c. EURO II 1065 euro
d. EURO III 926 euro
e. EURO IV 842 euro
f. EURO V 796 euro
g. EURO VI eller renere 750 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 2359 euro
b. EURO I 2042 euro
c. EURO II 1776 euro
d. EURO III 1543 euro
e. EURO IV 1404 euro
f. EURO V 1327 euro
g. EURO VI eller renere 1250 euro
2) Til og med den 31. december 2019 er afgiften for én måned, inkl. administrationsomkostninger, for
køretøjer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 140 euro
b. EURO I 122 euro
c. EURO II 106 euro
d. EURO III 92 euro
e. EURO IV 84 euro
f. EURO V eller renere 75 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 235 euro
b. EURO I 204 euro
c. EURO II 177 euro
d. EURO III 154 euro
e. EURO IV 140 euro
f. EURO V eller renere 125 euro
Fra 1. januar 2020 er afgiften for én måned, inkl. administrationsomkostninger, for køretøjer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 140 euro
b. EURO I 122 euro
c. EURO II 106 euro
d. EURO III 92 euro
e. EURO IV 84 euro
f. EURO V 79 euro
g. EURO VI eller renere 75 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 235 euro
22
b. EURO I 204 euro
c. EURO II 177 euro
d. EURO III 154 euro
e. EURO IV 140 euro
f. EURO V 132 euro
g. EURO VI eller renere 125 euro
3) Til og med 31. december 2019 er afgiften for én uge, inkl. administrationsomkostninger, for køretøjer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 37 euro
b. EURO I 32 euro
c. EURO II 28 euro
d. EURO III 24 euro
e. EURO IV 22 euro
f. EURO V eller renere 20 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 62 euro
b. EURO I 54 euro
c. EURO II 47 euro
d. EURO III 41 euro
e. EURO IV 37 euro
f. EURO V eller renere 33 euro
Fra 1. januar 2020 er afgiften for én uge, inkl. administrationsomkostninger, for køretøjer:
1. med maksimalt tre aksler:
a. NON-EURO 37 euro
b. EURO I 32 euro
c. EURO II 28 euro
d. EURO III 24 euro
e. EURO IV 22 euro
f. EURO V 21 euro
g. EURO VI eller renere 20 euro
2. med minimum fire aksler:
a. NON-EURO 62 euro
b. EURO I 54 euro
c. EURO II 47 euro
d. EURO III 41 euro
e. EURO IV 37 euro
f. EURO V 35 euro
g. EURO VI eller renere 33 euro
4) Afgiften for én dag, inkl. administrationsomkostninger, er den samme for alle typer af køretøjer og er
på 12 euro. ”
23
Artikel 6
Aftalens artikel 13, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:
”De således opgjorte afgiftsindtægter fordeles mellem parterne som følger:
– Kongeriget Danmark modtager 20,456 % af indtægterne.
– Storhertugdømmet Luxembourg modtager 5,226 % af indtægterne.
– Kongeriget Nederlandene modtager 45,989 % af indtægterne.
– Kongeriget Sverige modtager 28,329 % af indtægterne. ”
Artikel 7
I aftalens artikel 15 ændres ”i henhold til artikel 182 i traktaten til oprettelse af Det Europæiske Økonomi-
ske Fællesskab af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber” til ”Den Europæiske Unions Domstol i
henhold til artikel 273 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde”.
Artikel 8
I aftalens artikel 20 ændres ”2019” til ”2029”.
Artikel 9
1. Idet Kongeriget Belgien i henhold til aftalens artikel 17 afstår fra at opkræve den fælles afgift, gælder
den belgiske regerings underskrift ikke længere bestemmelser, som direkte vedrører den fælles afgift.
2. Kongeriget Belgiens underskrift gælder ikke artikel 5.
Artikel 10
1. Med undtagelse af artikel 5 træder denne protokol i kraft på den første dag i måneden efter den sidste
af de datoer, hvor de respektive regeringer skriftligt ad diplomatisk vejhar underrettet Generalsekreta-
riatet for Rådet om, at de forfatningsmæssige forudsætninger i deres respektive lande for ikrafttræden
er opfyldt.
2. Depositaren skal sende de i stk. 1 nævnte meddelelser til alle aftaleparternes regeringer og oplyse
dem om denne protokols ikrafttrædelsesdato.
3. Artikel 5 træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, hvad der måtte komme først, efter en periode på
mindst to måneder efter denne protokols ikrafttrædelsesdato, men tidligst den 1. juli 2018. Taksterne i
artikel 5 gælder ikke med tilbagevirkende kraft.
Indgået i Bruxelles den 6. december 2017 på dansk, hollandsk, tysk, fransk og svensk, idet hver af disse
tekster har samme gyldighed, i ét originalt eksemplar, der skal deponeres i Generalsekretariatet for Rådets
arkiv. Generalsekretariatet sender en bekræftet kopi til hver af aftalens parter.
24